Videnskabelige Samlinger.
739
Assistent Bartholin (1879—83), Overlærer Koch, Birkerød (1883— 84), Adjunkt
Hansen (1879 — 84), Skoleinspektør Rasmussen (1878—83), Præsterne Beyer,
Ærøskjøbing (1876 - 80) og Wegener, Viby pr. Kjerteminde (1876—79). 3) Soin
særlig indbudne deltoge endvidere: Klokkeren paa Regensen og Inspektorerne paa
Elers' og Valkendorfs Kollegier. 4) Alumner: A) Af de nylig afgaaede:
Cand. theol. H. Olrik, Candd. mag. E. Koefoed (1883—85), Blinkenberg (1882 —
87), Raunkiær (1883— 88) og Adolf Meyer (1880 - 85). B) Kollegiets Beboere:
Candd. theol. Plesner, Munck, Balslev, Bang, Obel, Hertz, Glahn, Moltesen og
Feilberg, Candd. mag. Sodemann og Hj. Jensen, samt Studd. mag. Olsen, Willemsen
og Hans Christensen.
Efter Middagen kjørtes tilbage til Kollegiet, der var illumineret, og Festen
afsluttedes her med en livlig Sammenkomst paa Salen.
— Det i Anledning af Jubilæet udkomne Festskrift indeholdt: Hans
Olrik: Borchs Kollegiums Historie i de første 40 Aar (1689—1728) og Samme :
Borchs Kollegiums Eforer og Alumner indtil 1889 samt 4 Afhandlinger af
forhenværende og nuværende Alumner paa Kollegiet.
All. Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Den botaniske ZE-3Ca"ve.
a. Instrux for Gartneren og Bestemmelser angaaende
Undergartnerne og Medhjælperne.
I Anledning af en af Gartneren ved Haven Friedrichsen mod forhenværende
Medhjælper A. Hansen anlagt Sag, der vil blive meddelt i senere Aarbøger,
blev det med Hensyn til Benyttelsen af Faldebrændet i botanisk Have ved
Ministeriets Skrivelse af 23de Febr. 1889 bifaldet, at den hidtil fulgte mange-
aarige Skik og Brug i denne Henseende, hvorefter Faldebrændet, forsaavidt det ikke
var blevet brugt i Havens Fyrkjælder, var blevet benyttet dels af Gartneren i
hans Husholdning, dels i Medhjælperboligerne, fremdeles inaatte følges af Direk-
tøren, og at en dermed stemmende Regel maatte optages i den Instrux for
Gartneren, som Konsistorium havde anmodet Direktøren om at udarbejde paa
Grundlag af den i 1868 udfærdigede. Ved Skrivelse af 1ste April 1889 til
Direktøren for botanisk Have meddelte Ministeriet, at det i Overensstemmelse
med den Brug, der var gjort af Ordet »Faldebrænde« i hans og Konsistoriums
Indstillinger forud for Ministeriets Skrivelse af 23de Februar s. A., ved denne
Lejlighed havde benyttet det som omfattende ikke blot nedblæste Grene og om-
blæste Træer, men ogsaa og navnlig det Brænde, der vindes ved Udhugsterne.
Under 13de Februar 1889 anmodede Konsistorium Direktøren for botanisk
Have om paa Grundlag af den i Aaret 1868 af Konsistorium vedtagne Instrux*)
for Gartneren ved Haven at udarbejde en ny Instrux for denne. Konsistorium
modtog under 21de Marts 1889 til Approbation et Udkast til en Instrux samt
Bestemmelser angaaende Havens Undergartnere og Medhjælpere. Efterat Kon-
sistorium havde indhentet Kvæstors Erklæring, anholdt Konsistorium i Skrivelse
*) Jfr. Univ. Aarb. f. 1864-71, II., S. 530—31.
92*
740
Univertitetet 1S8S- 1889.
af 8de Maj s. A. om Ministeriets Approbation paa forskjellige Bestemmelser,
der vare optagne i den nye Instrux in. v. Ved Skrivelse af 14de Maj 1880
meddelte Ministeriet den begjærede Approbation paa følgende Bestemmelser:
1.	at der i Overensstemmelse med den bestaaende Praxis, som har Støtte i
den Gartner Mørch meddelte Instrux af 12te Juni 1829 § 16, se Selmers
Aårbog for 1841 S. 48, paalægges Gartneren ved den botaniske Have,
som hidtil, at besørge den i Haven avlede Frugt afplukket og delt mellem
Direktøren og ham selv.
2.	at det — jfr. Direktørens Skrivelse til Ministeriet af 21de Marts 1889 —
tillades Gartneren at lade det ham til Benyttelse i hans Husholdning
overladte, i Haven indvundne Brænde, som hidtil, save og hugge af Havens
Folk.
3.	at hidtilværende 1ste og 2den Medhjælper ved Haven betegnes som 1ste
og 2den Undergartner, og at de i Forbindelse dermed blivo efter Gart-
nerens Indstilling at ansætte med 3 Maaneders gjensidig Opsigelsesret og
at afskedige af Direktøren efter Gartnerens Forlangende, eller naar han
selv af andre Grunde linder det fornødent.
4.	at Gartneren, inden llaandværkorcs Kegninger indsendes til Bygningsinspek-
tionen, ikkun har at attestere, at Arbejdet er udfort, og ikke, at det er
forsvarlig udfort.
5.	at Undergartnerne og Medhjælperne, som hidtil, alle erholde frit Brændsel.
6.	at Medhjælperno i Overensstemmelse med, hvad der hidtil har været Skik,
om Hverdagen erholde Rengjoring af deres Boliger og varmt Vand, og
7.	at der maa overlades hver af Undergartnerne et lille Stykke Jord i Haven,
naar Gartneren kan afse et saadant, uden at Havens Tarv dervod i nogen
Henseende trædes for nær, til Dyrkning af de for deres Husholdning nød-
vendigste Kjøkkonurter, samt tillige, saavidt Hensynet til Haven tillader
det, lidt Hjælp ved dots Bearbejdelse.
Konsistorium vedtog derefter under 22de Maj s. A. følgende
Instrux
for
den botaniske Haves Gartner.
1.
Gartneren sorger efter bedste Evne og med al Flid for, at Haven ikke
blot vedligeholdes i den Stand, hvori den er, men ogsaa, at den forbedres
ved Planternes Formering, Jordbundens Forbedring, nye Kulturmethoders Be-
nyttelse m. m.
2
For at Havens Flantcr ved Bytteforbindelser kunne foroges, forfatter han,
efter Aftale med Havens Direktør, Lister over de Planter, som kunne onskes
efter de fra andre Haver meddelle Kataloger, ligesom han og af Havens Forraad
udsøger og indpakker de Frøsorter, Log, Knolde eller hele Planter, som til
Bytte afetaaes til andre Haver, ligeledes efter Aftale med Direktøren.
Videnskabelige Samlinger.
741
3.
lian holder nøjagtig Fortegnelse over Havens Planter, tilføjer de tilkom-
mende og bemærker, naar nogle gaa ud; ligeledes holdes Bog over den aarlige
Udsæd og Frohøst.
4.
Naar Planter, der ikke forhen ere bestemte, blomstre og bære Frø, med
deler han dem til Direktøren, efter Omstændighederne i Potter eller ved af-
skaarne Exemplarer, for at de kunne blive bestemte. Ligeledes meddeler han
Exemplarer, naar hele Slægter eller Partier af Haven underkastes Revision.
5.
Han besørger afskaaret og fremsat de Planter og Plantedele, som behøves
til Forelæsninger og ved Examina. Forsaavidt hans Hjælp maatte begjæres
til Udførelsen af videnskabelige Forsøg, som ønskes foretagne i Haven, det
være sig af dennes Direktør, af de botaniske Professorer ved Universitetet eller
af saadanne andre Botanikere, hvem Direktøren mener at kunne give Tilladelse
dertil, bor han, i fornødent Fald efter Raadforsel med Havens Direktør, være
rede til at yde denne Hjælp paa bedste Maade.
6.
Han meddeler de Studerende og Skoler afskaarne Exemplarer af Planter
til Brug ved deres Studier og Undervisning, forsaavidt det uden Skade for
Haven kan ske. Saadanne Uddelinger finder Sted til bestemte Tider, uden for-
saavidt uopsættelige Arbejder i Haven maatte lægge Hindringer ivejen derfor.
De Studerende og Skolerne maa i Regelen Dagen forud indlevere Lister paa,
hvad de ønske.
7.
Han paaser saavidt muligt, at Intet borttages eller beskadiges paa de
Tider, da Haven staaer aaben for de Studerende eller Publikum. Den Opsyns-
betjent, som maatte blive antaget til i Sommermaanederne at have Tilsyn med,
at ingen Uordener foregaa i Haven, staaer under særligt Tilsyn af den botaniske
Gartner, som bør anmelde for Direktøren, hvorvidt Betjenten udfører sin Funk-
tion paa en fyldestgjørende Maade, overensstemmende med den ham meddelte
Instrux. Adgang til Væxthusene udenfor de sædvanlige Tider, paa hvilke de
holdes aabne for Publikum, tilstaaer han til Studerende, hvem Direktøren eller
de botaniske Docenter ved Universitetet anbefale, eller Andre, f. Ex. Kunstnere,
der ville benytte Yæxthusenes Samlinger til Studier. Alle andre Besøgende
udenfor de sædvanlige Adgangstider maa han kun give Adgang, forsaavidt
han kan lade dem ledsage af en af Havens Folk.
8.
Gartneren har ingen Ret til paa egen Haand at sælge Noget af det, som
frembringes i Haven, være sig Planter, Blomster, Grene o. s. v., og han maa
overhovedet ikke drive nogen Handel med Frø eller Planter. Ej heller maa
han bortgive Noget af det, som frembringes i Haven, uden forsaavidt, at han
kan meddele enkelte Stiklinger, Frø eller deslige til Gartnere og Planteyndere,
naar det kan ske uden Skade for Haven, og Direktøren ikke kan antages at
742
Universitetet. 1888—1889.
have Noget derimod. Samlinger af Fro eller deslige kunne ikke afstaaes uden
dennes udtrykkelige Samtykke; han maa heller ikke overvintre eller opbevare
Planter for Fremmede.
9.
Den i Haven avlede Frugt besørger Gartneren som hidtil afplukket og
dell mellem Direktøren og sig selv. Det Brænde, som vindes ved Fældning af
J ræer og ved anden, regelmæssig Udhugning i Haven, samt af mulige Vind-
fælder, maa, forsaavidt det ikke af Direktøren ønskes anvendt i Havens Tje-
neste, som hidtil, savet og hugget af Havens Folk, benyttes af Gartneren i
hans Husholdning. Ved extraordinære Tilfælde, saasom naar større Udhugster
maatte indtræde eller større Træer skulle fældes, maa han derom særlig give
Direktøren Underretning.
10.
borandringer i Havens Plan og Inddeling, eller større Omflytninger i
Kvartererne eller i Væithuseuø kunne ikke finde Sted uden efter Overenskomst
med Direktøren.
11.
Om de løbende Udgifter ved Haven tager Gartneren selv Bestemmelse,
men om Alt, hvad der ikke kan føres ind herunder, navnlig Reparationer og nye
Redskabers Anskaffelse, maa han træffe Aftale med Direktøren. Gartneren holder
ogsaa en Liste over Havens Inventarium.
12.
De to Undergartnere ansættes efter Gartnerens Indstilling af Direktøren
med 3 Maaneders gjensidig Opsigelsesret og afskediges af Direktøren efter
Gartnerens Forlangende, eller naar han selv af andre Grunde finder det for-
nødent.
Medhjælperne antages af Gartneren, som hidtil, maanedsvis med xli Maaneds
gjensidig Opsigelsesret, og afskediges af ham, der dog har forud at gjøre Mel-
ding til Direktøren i begge Tilfælde. En Forandring i deres Antal kan kun
finde Sted efter Direktørens Forslag til Konsistorium.
13.
Af Arbejdsfolk holdes saa mange, som efter Aftale med Direktøren anses
fornødne, de antages og afskediges af Gartneren i dag-, uge- eller maaneds-
vis. Førend Gartneren antager eller afskediger nogen af do Arbejdere, der,
skjønt fæstede maanedsvis eller ugevis, anses som faste, underretter han Direk-
tøren derom.
Ligeledes maa Direktøren kunne forlange saadanne Personer afskedigede,
der gjøre sig uværdige til at tjene i Haven
14.
Til Bestridelse af de ham paahvilende Udgifter til Haven oppebærer Gart-
neren efter Direktørens Anvisning maanedlige Forskud i Universitetskvæsturen,
dog saaledes at intet Forskud for en ny Maaned bliver ham udbetalt, inden han
i Kvæsturen har indleveret et af Direktøren paategnet Regnskab for Anvendelsen
af det ham for den forløbne Maaned udbetalte Forskud. De Gartneren passo-
Videnskabelige Samlinger.
743
rende Indtægter for Haven indbetaler han med Direktørens Attestation direkte i
Kvæsturen.
Paa Grundlag, dels af foranførte maanedlige Regnskaber over de af Gart-
neren selv afholdte Udgifter, dels af Direktørens Tilkjendegivelse til ham 0111
de udenfor disse Regnskaber af Direktøren til Udbetaling i Universitetskvæsturen
anviste Udgiftsbeløb, indsender Gartneren maanedlig til Direktøren en Oversigt
over samtlige Udgifter ved hele Haven, Museet og Laboratoriet indbefattede,
saaledes at disse Udgifter ere fordelte paa Budgettets enkelte Konti.
Ved Finansaarets Udløb affatter Gartneren en specificeret Regnskabs-Over-
sigt for Finansaaret over Havens Indtægter og Udgifter, fordelte paa de enkelte
Konti i Budgettet. Denne Regnskabs-Oversigt bliver at indsende til Kvæsturen
med Direktørens Attestation og vil iøvrigt i Gjenpart være at opbevare i Havens
Arkiv.
15.
Gartneren bor have sin Opmærksomhed henvendt paa alle de Reparationer
og Arbejder, der henhøre under Bygningsinspektionen, og maa give denne og
Havens Direktør Meddelelse om, hvad han er bleven opmærksom paa. Han
fører saavidt muligt Tilsyn med Haandværkernes Udførelse af Arbejderne og
skal, førend disses Regninger indsendes til Inspektionen, attestere, at Arbejdet
er udført.
Ligeledes approberede Konsistorium under 22de Maj 1889 følgende Be-
stemmelser angaaende Havens Undergartnere og Medhjælpere.
Bestemmelser
angaaende
botanisk Haves Undergartnere og Medhjælpere.
1.
Undergartnere og Medhjælpere ansættes i Overensstemmelse med, hvad
der i saa Hensende er fastsat ved Gartnerens Instrux. Medhjælpere kunne
ordentligvis ikke forblive mere end 3 Aar i denne Stilling ved Haven.
2.
Lønnen betales maanedsvis, for Undergartnernes Vedkommende forud, for
Medhjælpernes efter Maanedens Slutning med den Sum, der til enhver Tid er
eller bliver fastsat af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.
3.
Undergartnerne erholde en lille Familiebolig med Forpligtelse til indre
aarlig Vedligeholdelse og med Skattepligt, efter Lovgivningens almindelige Be-
stemmelser for Beboere af Embedsboliger; dog bevarer 1ste Undergartner Bremer
den ham ved Ministeriets Resolution af 16de Juli 1878 hjemlede særegne
Stilling i foranførte Henseende. Medhjælperne tillægges der Bolig for ugift
Mand (1 Værelse). Undergartnerne og Medhjælperne erholde alle, som hidtil,
frit Brændsel, og Medhjælperne tillige om Hverdagen Rengjøring af deres Bolig
og varmt Vand.
744
Universitetet 1888—1889.
4.
Undergartnerne maa ikke uden undtagelsesvis og kun med Direktørens
udtrykkelige Tilladelse udleje Dele af deres Bolig til Fremmede (der selvfølgelig
aldrig kunne erholde frit Brændsel). Opstaaer der berettigede Klager over
Lejeren, ophører Lejemaalet.
Medhjælperne skulle bebo den dem anviste Lejlighed i Medhjælperboligen ;
gifte de sig, medens de ere i Havens Tjeneste, maa de forlade denne. De maa
ikke have Kontubernal.
5.
Det or selvfølgeligt 8trængt forbudt baade Undergartnere og Medhjælpere
at salige af Mavens Planter, være sig afskaarne eller Potteplanter, Fro, Frugt
eller Lignende; ej heller maa de bortgive noget deraf uden Gartnerens særlige
Tilladelse. Det er ligeledes forbudt dem at overvintre og opbevare Planter for
Fremmede eller paa anden Maade at drage pekuniær Fordel af Haven. Dog
skal del være Undergartnerne tilladt at erholde et lille Stykke Jord, naar Gart-
neren kan afse et saadant, uden at Havens Tarv derved i nogen Henseende
trædes for nær, til Dyrkning af de for deres Husholdning nødvendigste Kjokken-
urter, samt tillige, saavidt Hensynet til Haven tillader det, lidt Hjælp ved dets
Bearbejdelse.
6.
Saavel Undergartnere som Medhjælpere have Forpligtelse til at gjøre sig
bekjendle med Museets Indretning og til at indøve sig i Brugen af Havens
Slukningsapparater for i Ildebrandstilfælde at kunne yde virksom Hjælp ved
Redning, særlig af Samlingerne.
7.
Enhver ny Undergartner og Medhj;uiper skal for sin Tiltrædelse gjøres
bekjendt med disse Bestemmelser.
b. Forskjellige Sager.
Under 31te August 18^8 fremsendte Konsistorium til Kirke- og Under-
visningsministeriet et Andragende fra Direktøren for botanisk Have om, at det
i Havens Budget til Porto normerede Beløb af 150 Kr. maatte blive forhøjet
med 150 Kr. til 300 Kr. Direktøren oplyste, at det havde vist sig, at Ud-
gifterne i 3 sidste Finansaar havde været i stadig Stigen, henholdsvis 157 Kr.
87 O., 261 Kr. 63 O. og 285 Kr. 91 O., og at det maatte anses for givet, at
de i alt Fald i en længere Aarrække snarere vilde være stigende end dalende,
fordi Museet burde benytte enhver Lejlighed, der tilbod sig til at faae Dele af
Herbarierne kritisk reviderede eller bestemte af Specialister i Udlandet. Over-
skridelserne havde hidtil været afholdte af den Konto, der gik under Navn af
»Forskjelligt«; men denne Konto vilde ikke kunne vedblive at bære dem. For-
højelsen optoges paa Finanslovforslaget for 1889- 90 og blev, efterat være
bevilget af begge Kigsdagens Ting, optaget paa Ministeriets Budget for samme
Finansaar.
— Efter Indstilling fra Direktøren for botanisk Have og Konsistorium
blev der af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet \ed 3die Behandling
af Forslaget til Tillægsbevillingslov for 1888 — 89 stillet Forslag om et Belob
af 798 Kr. til Anskaffelse af 19 Herbarieskabe til botanisk Haves Museum til
Videnskabelige Samling-er.
745
Brug ved de i Museet forestaaende Ordningsarbejder. Ved Skrivelse af 16de
Maj 1889 bevilgede Ministeriet, at Beløbet udbetaltes paa forventet Tillægs-
bevilling til Universitetets Udgiftskonto 3 b. for Finansaaret 1889—90.
—	I Skrivelse af 27de April 1889 meddelte Direktøren for botanisk Have,
at der i Havens Medhjælperbolig fandtes et udmærket rummeligt Værelse, som
kaldtes »Forsamlingssalen« og som sagdes bestemt til Fællesværelse for de
ugifte Medhjælpere, medens det dog faktisk aldrig var blevet benyttet hertil,
uden forsaavidt Medhjælperne satte Træsko og deslige ind deri og Rengjørings-
konerne benyttede det til at koge Vand i. Da det af den yngste Medhjælper
benyttede Værelse var meget lille, forespurgte Direktøren, om der maatte kunne
være Noget til Hinder for, at ovennævnte større Værelse overlodes til denne
Medhjælper, saaledes at det mindre Værelse blev overladt til Brug for Konerne
m. in. T Skrivelse af 6te Maj s. A. meddelte Konsistorium Direktøren, at der
ikke kunde være Noget til Hinder for den omtalte Ordning.
—	Ved Skrivelse af 10de April 1889 bifaldt Ministeriet, efter Indstilling
fra Direktøren for botanisk Have og Konsistorium, dels at der i Anledning
af, at Rengjøringskone ved botanisk Have Enkemadam Nielsen havde tjent i
denne Stilling i '25 Aar, tilstodes hende i Gratiale et Beløb af 33 Kr , der var
blevet besparet af den til Lønning for Opsynsbetjente ved Haven bestemte Sum
for Finansaaret 1888—89, dels at den ved den tidligere 3die Medhjælper
A. Hansens Afgang fra Haven ledigblevne Lønning for September Maaned
1888, 74 Kr., maatte udbetales til lige Deling mellem de tvende Medhjælpere
ved Haven, Bonfils og Becker, der fra Hansens Afgang fra den 19de August
til 1ste Oktober 1888 havde udført t red i e Medhjælpers Arbejde.
S. IDet zoologiske iSÆTJLSeiam.
1. Beretning fra Professor z o o 1 o g i æ 1) r. L ti t k e n om zoologiske
og p æ 1 æ o n t o 1 o g i s k e Museer m. v. i Udlandet.
Fra Professor zoologiæ, Dr. pliil. Lukten modtog Konsistorium under 14de
September 1888 en Indberetning om. hvad han paa en Rejse til Udlandet i
Sommeren s. A. havde havt Lejlighed at iagttage med Hensyn til Indretningen af
zoologiske og palæontologiske Museer og af zoologisk Universitets-Undervisning.
Han havde besøgt og beset det zoologiske og pælæontologiske Museum i Berlin,
de pælæontologiske Museer i Dresden og Miinehen og det bøhmiske Museum i Prag,
hvilke han vel kjendte fra tidligere Rejser, men som siden den Tid vare blevne
omflyttede i større Lokaler eller forberedte sig dertil. Museerne i Berlin havde
netop været ifærd med at flytte ind j de nye storartede Lokaler i Museum fiir
Naturkunde, om hvis Omfang det vilde være nok at sige, at Omkostningerne
alene til Belysning og Opvarmning af den zoologiske Afdeling ansloges til
30000 Rm. om Aaret, uden at man dog var vis paa, at dette vilde blive til-
strækkeligt. Om det storartede nye Museum i Prag, der foruden Zoologi og
Pælæontologi (med Geologi) ogsaa skulde omfatte et Herbarium og vistnok ogsaa
nogle Ethnographica og Historica, skulde kun anføres, at dets Opførelse og Ud-
styrelse vilde koste 3 Millioner Gylden. Udgifterne hertil vare bevilgede af det
lille og vistnok ikke rige Bøhmens Landdag, ikke af den østerrigske Kejserstat.
Universitets Aarbog.	93
Universitetet 1888—1889.
Blanclt zoologisko og pælæontologiske Samlinger, som Professor Lutken ikke for
havde set, vare det zoologiske Museum i Dresden og den berlinske Landbrugshøj-
skoles zoologiske Museum, der især var lærerig med Hensyn til Husdyr-Hacerne:
hvilket Museet i Uresden iøvrigt ogsaa var med Hensyn til Due- og Hønseracerne
in. m.; endvidere det zoologiske og pælæontologiske Hof-Museum i Wien og Museum
der zoologischen Keichsanstalt sammesteds. Hvad han her havde set og lært
ved Samtale med Kolleger, havde bestyrket ham i den Opfattelse, som han alle-
rede havde iforvejen, at vore Museer — om de end havde deres gode og stærke
Sider — vare forholdsvis overmaade smaa, og at et Museum maatte være meget stort
for overhovedet at have virkelig videnskabelig Betydning. Hvad han i praktisk
Ketning maatte have lært med Hensyn til Indretniuger til Maceration af Skeletter,
Atl'edtuing af disse o. s. v., vilde forhaabentlig komme til Nytte, efterhaanden
som mere detaillerede Oplysninger indlob, forat bestemtere Forslag til lignende
Indretninger kunde stilles.
Professor Lutken havde derhos bestræbt sig for at samle Oplysninger om,
hvilke fortrinligere (»g særdeles lærerige Afstøbninger af Fortids-Dyr, især store
og smaa Krybdyr, der kunde skattes tilveje, for derved fornemmelig at kunne
supplere det Lidet, som Museet allerede besad til Oplysning om Fortideus Kryb-
dyrliv, naar Midlerne dertil kunde tilvejebringes. Originalstykker af slige Dyr
— selve de forstenede, mere eiler mindre fuldstændige Skeletter — vilde Museet
kun undtagelsesvis kunne erhverve; de bleve ikke tilbudte offentlig til Salg,
men erhvervedes af de lokale Museer for meget store Summer.
Foruden at han havde havt Lejlighed til at se, hvad der i de zoologisk-
zootomiske Instituter i Leipzig, Wien og Berlin havdes og benyttedes af zooto-
miske Præparater til den zoologiske Undervisning, og til selv at anskatfe en Del
fortrinlige Præparater til vort Museums zoologiske Undervisningssamling, havde
det været ham magtpaaliggende at komme efter, hvordan man søgte at overvinde
den Vanskelighed, at foredrage et Demonstrationsfag som Zoologien for et meget
stort Auditorium, f. Ex. 250 å 400 Tilhorere, der, ligesom vore Medicinere,
skulde lære elementær Zoologi. Han havde da set, at man intetsteds vidste
nogen bedre Maade at hjælpe sig igjennem, end ved Undervisningsafbildninger i
stort Format, ligesom herhjemme; dette System var særlig gjenuemført efter en
meget stor Maalestok i Berlin af F. S. Schulze. Han havde derimod intetsteds
fundet, at man havde forsøgt til denne Undervisning for de talrige lægeviden-
skabelige Studerende, der gjerne omfattede to Halvaar, saaledes som i Sverige
at knytte et praktisk-zootomisk Kursus — vistnok fordi man ansaa dette for
ligefrem uoverkommeligt, hvad det sikkert ogsaa var. Han skulde ogsaa frem-
hæve, at vor zoologiske Undervisning for Medicinere og begyndende Naturforskere
utvivlsomt havde et stort Fortrin for den, der præsteredes ved tydske (og andre)
Universiteter, da den her indrettede lille særlige Undervisningssamling successire
gaves vore Studerende ihænde til Selvstudium under« Vejledning i særlige dertil
ansatte Timer, Noget, som man andetsteds, saavidt ham bekjeudt, slet ikke
kjendte. Hvis der blot herhjemme havdes Plads til at dublere Undervisnings-
gjenstandene, vilde de Vanskeligheder, hvorunder denne Undervisning fortiden
led paa Grund af de Studerendes store Antal, bedre kunde overvindes.
Han havde endelig stedse søgt Oplysning om, hvorledes man i Udlandet
bar sig ad med at meddele praktisk-zootomisk Vejledning til de naturhistoriske
Videnskabelige Samlinger.
747
Studerende, som hidtil herhjemme i Hovedsagen havde maattet henvises til at søge
Vejledning i anatomisk Retning andetsteds (kirurgisk Akademi eller Veterinær-
skolen), hvilket medførte Ulemper af forskjellig Art (de store Afstande. Kollision
med andre Undervisningstimer o. s. v.). Hos os vilde der ogsaa kunne indrettes
et zoologisk Institut, om end i en uendelig lille Maalestok i Sammenligning med
Udlandets, naar de fornødne Lokaler skaffedes tilveje ved Bortflytningen af det
mineralogiske Museum fra Kommunitetsbygningen.
Professor Lutken haabede, at der i et følgende Aar vilde blive givet ham
Lejlighed til at kunne udvide sine Lokalstudier ogsaa til det vestlige Europa.
2. Erhvervelsen af en Del af Fabrikant D o h 1 m a n n s
Sommerfuglesamling.
I Skrivelse af 12te November 1888 anholdt Museumsraadet for zoolo-
gisk Museum om, at der maatte søges udvirket en extraordinær Bevilling af
5000 Kr. til at afkjøbe Fabrikant Dohlmann en af ham gjennem en lang Aar-
række tilvejebragt og systematisk ordnet Samling af Sommerfugle, bestaaende af
1565 Arter i omtrent 4000 Exemplarer, der væsentlig repræsenterede den danske
Fauna, men tillige omfattede mange mellemeuropæiske, laplandske og grønlandske
Former. Inspektør Meinert bemærkede i denne Anledning, at Samlingerne af
Museets Sommerfugle hørte til dettes svageste Punkter, saavel hvad de inden-
landske som de udenlandske angik, og havde i mange Aar af forskjellige Grunde
været noget stedmoderlig behandlet. Der havde ikke været nogen større Special-
Samling, der havde kunnet lægges til Grund, Sommerfuglene vare kjøbte sammen
partivis, ja enkeltvis. Følgen heraf var bleven, at Samlingen af denne Orden
havde maatte anlægges efter en mindre Maalestok end de andre Ordener og langt
mindre, end den med sin stærkt varierende Arter fortjente. Den rette Maade til
at bringe denne saa interessante og skjønne Afdeling blandt Insekterne paa Fode,
maatte da Erhvervelsen af en større Special-Samling være. Han havde gjennem-
gaaet den tilbudte Samling og ansaa Erhvervelsen af den af største Betydning
for Museet.
I en af Universitetets Kvæstor i denne Anledning afgiven Erklæring af
5te Marts 1889 bemærkedes, under Henvisning til en medfulgt Fortegnelse over
de særlig bevilgede Forøgelser af Samlingerne i den botaniske Have og det
zoologiske Museum i Tidsrummet 18fi8/e9—1888 89 , at ligesom en Bevilling som
den ovennævnte laa udenfor den hidtil fulgte Praxis for de nævnte Instituter
overhovedet, saaledes vilde den endog være i Modstrid med den Praxis, som
hidtil havde været gjældende for den entomologiske Afdeling af Museet, til
hvilken Afdeling der hidtil var skjænket betydelige Gaver uden Vederlag. En
saa stor Bevilling som den foreslaaede til Kjøb af en privat Samling vilde let
bevirke, at det vilde være forbi med den Sædvane at berige Museet ved Gaver.
Derimod foreslog han, at der, forsaavidt en mindre Del af ovennævnte Samling
maatte kunne erhverves, og Raadet maatte være tilsinds i dette øjemed at an-
vende den det tillagte Bemyndigelse til i et enkelt Finansaar at overskride
Universitetets Udgiftspost 3 c. mod senere Likvidation, tilstodes et Bidrag i
fornævnte Henseende af Universitetets Konto for extraordinære Udgifter.
I sin Indstilling af 2den April 1889 bemærkede Konsistorium, at det
senere havde erfaret, at Museets entomologiske Afdeling allerede tidligere havde
93*
748
Universitetet 1888—1889.
indkjøbt sig udvalgte Stykker af den Dohlmannske Samling for ialt 400 Kr., og
saaledes allerede har vist sin aktive Interesse. Efter Konsistoriums Indstilling
bifaldt Ministeriet under 12te s. M., at der til Erhvervelse af Dele af oven-"
nævnte Samling tilstodes Museet et Bidrag af 600 Kr. af det under Universi-
tetets Konto for extraordinære Udgifter for Fiuansaaret 1889—90 bevilgede Beløb.
3. Forskjellige Sager.
I Skrivelse af 31te August 1888 indstillede Konsistorium, i Henhold til
et fra Museumsraadet modtaget Andragende, at de 2de Underafdelinger, hvori
de til Museets Fællesudgifter normerede Beløb 5200 Kr. hidtil vare bleve ud-
delte, i Finanslovforslaget for 1889—90 maatte blive omlagte saaledes, at Under-
afdelingen til literære Hjælpemidler m. v. forhøjedes fra 2550 Kr. til 2950 Kr.,
og at derimod Underafdelingen til Brændsel og Belysning nedsattes fra 2650
Kr. til 2250 Kr., samt at der paa Forslaget til Lov om Tillægsbevilling for
Fiuansaaret 1888—89 niaatte optages en Bevilling af 790 Kr. 10 Øre til Dæk-
ning af stedfundne Udgifter for Museet, dels hidrørende fra uopsættelig Repa-
ration og Vadsk af Trækgardiner, dels fra Anskaffelsen af saadanne Gardiner
fra nyt af. Den ovennævnte Ompostering blev bevilget af Rigsdagen og den
sidstnævnte Bevilling optaget paa Tillægebevillingsforslaget og Beløbet udbetalt
i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 26de April 1889.
Ved 2de Skrivolser af 12te April 1889 bifaldt Ministeriet, at det paa
Museets Brændselskonto for Fiuansaaret 1887—88 besparede Beløb maatte over-
føre- til Anvendelse at andre Udgifter for Museets 1ste Afdeling i Fiuansaaret
1888 -89, og at det Beløb, der maatte blive besparet af den for Fiuansaaret
1888—89 paa Museets Underafdeling a. 2. til Brændsel og Belysning bevilgede
Sum niaatte anvendes i samme Øjemed som det under Museets Underafdeling
a. 1., til literære Hjælpemidler m. in., bevilgede Beløb.
— I Skrivelse af 18de December 1888 indberettede Museumsraadet for det zoo-
logiske Museum, at Museet gjennem Udenrigsministeriet og den kgl. danske Konsul
i Wellington paa Nyzeeland havde modtaget som Gave fra Hr. Walter Mantell en
lille Samling Knogler in. m. af Slægten Dinornis, — de mærkelige saakaldte Moa-
fugle, uddode eller udryddede Strudsfugle, hvoraf talrige Arter tidligere levede i
det nævnte Land. Tfølge Museumsraadets ønske indstillede Konsistorium i
Skrivelse af 13 Januar 1889 til Kirke- og Undervisningsministeriet, at der maatte
blive rettet en særlig Taksigelses- og Paaskjonnelsesskrivelse for den mod Mu-
seet udviste Opmærksomhed og Velvillio til Hr. Mantell, gjennem Udenrigsmini-
steriet og det nyzeelandske Konsulat, og at der samtidig hermed bragtes Sidst-
nævnte en Tak for dets ved denne Lejlighed udviste velvillige Omtanke.
VIII. Universitetets Forhold udadtil.
1. Repræsentation -ved den 8de internationale Oxientalist-
kongres i Stockholm og Christiania
I Skrivelse af 13de Oktober 1888 forlangte Kirke- og Undervisningsmini-
steriet, ved at tilstille Konsistorium en Indbydelse fra den svensk-norske Rege-
ring til ved en eller flere Delegerede at deltage i den 8de internationale Orien-