718
Universitetet 1888—1889.
den afsluttende Prøve. Af Gebyret for den tekniske Prove tilfalder Resten 40
Kr. den kliniske Lærer, som deraf afholder Udgifterne til Opsyn med Exami-
nanden under Provens Udførelse.
§ 19.
Den tekniske Prøve ved Skolen kan første Gang afholdes i Januar 1890,
den afsluttende Prøve ved Skolen første Gang i December 1890.
Tandlægeexamen efter de i Ministeriets Bekjendtgjørelse af 1ste Marts
1873 anordnede Hegler afholdes sidste (ilang i Maj 1890.
IV. Priskonkurrencer.
Ved Skrivelse af 7de Marts 1889 meddelte Konsistorium Fakulteterne, at
Konsistorium havde vedtaget, at der ikke burde tildeles det Accessit, som maatte
blive tildelt Besvarelsen af en Prisafhandling, saadanne Tillæg som »hæderligt«,
»meget hæderligt« eller Lignende; men at Karakteren i alle Tilfælde, hvor den
tildeltes, burde være slet og ret Accessit, medens Besvarelsernes forskjellige
Værdsættelse iøvrigt kunde finde sit Udtryk i Bedømmelsen.
—	Ved Skrivelse af 8. Januar 1889 ansøgte Forfatteren af en medfulgt Be-
svarelse af Universitetets Prisspørgsmaal i østerlandsk Filologi for 18H7—1888
om, at hans Besvarelne antoges til Bedømmelse, uagtet den var indleveret for
sent. Andrageren begrundede sin Begjæring paa, at Stoffet maatte anses for saa
stort, at en begrænset Arbejdstid af et Aar ikke i dette Tilfælde kunde være
rigelig for en yngre Studerende. Konsistorium meddelte i Skrivelse af 13. s. M
det filosofiske Fakultet, at det af Hensyn til det af Andrageren Fremførte ikke
vilde have Noget imod, at Besvarelsen antoges til Bedømmelse, forsaavidt den
ikke derved kom til at konkurrere med andre i rette Tid indleverede Besvarelser og
forsaavidt Fakultetet iøvrigt maatte finde Anledning til at imødekomme Andra-
gerens Ønske. Fakultetet tilskrev under 21. s. M. Konsistorium, at der i rette
Tid var indkommen en anden Besvarelse af det samme Prisspørgsmaal, og at
Fakultetet derfor mente, at den stillede Betingelse for Antagelsen derved var
bortfalden og at Andragerens Ønske ikke med Retfærdighed vilde kunne imøde-
kommes.
—	Ved Ministeriets Skrivelse af 25. Marts 1889 blev det tilladt, at der ud-
deltes 3 G uld medai Iler for 3 af de indkomne 6 Besvarelser af Universitetets
Prisopgave i Theologi for 1887 —1888, som Fakultetet havde fundet værdige til
denne Belønning.
—	Ligeledes blev det ved Ministeriets Skrivelse af 20. s. M. tilladt, at 2
af de 3 indkomne Besvarelser for det i 1887—1888 udsatte Prisspørgsmaal i
Retsvidenskab maatte erholde Universitetets Guldmedaille.
V. Akademiske Grader
I et >til Kirke- og Undervisningsministeriet indgivet Andragende anholdt
Sognepræst N. N. om Tilladelse til at maatte disputere for den filosofiske
Doktorgrad, uagtet han til Fmbedsexamen ikke havdo opnaaet Karakteren »lau-
dabilis«. I den af det filosofiske Fakultet i denne Anledning afgivne Erklæring,
Akademiske Grader.
719
udtalte dette, at det eneste Skrift, Ansøgeren hidtil havde offentliggjort, og
hvortil Fakultetet ved denne Lejlighed havde kunnet tage Hensyn, vel var et
flittigt og dygtigt topografisk Arbejde; men da det ikke lod Forfatteren vise
Evne til videnskabelig Behandling af et historisk Æmne, fandt Fakultetet ikke
tilstrækkelig Grund til at anbefale Andragendet. I Skrivelse af 12. Oktober
1888 sluttede Konsistorium sig til Fakultetets Erklæring, hvorefter Ministeriet
under 17de s. M. meddelte Andrageren, at det Ansøgte ikke kunde bevilges.
—	Ved kgl. Resolution af 21. September 1888 blev det, efter Indstilling af
det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium, tilladt praktiserende Læge,
cand. med. & chir. J. Carlsen at disputere for den medicinske Doktorgrad,
uanset at han kun havde opnaaet Hovedkarakteren haud illaud. primi gradus
til den lægevidenskabelige Embedsexamen.	,
—	Efter Indstilling af det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium blev
det ved kgl. Resolution af 22. Januar 1889 bifaldet, at det maatte tillades
cand. med. & chir. Søren Hansen at disputere for Erhvervelsen af den læge-
videnskabelige Doktorgrad, uanset at han til sin Embedsexamen kun havde op-
naaet Hovedkarakteren haud illaud. primi gradus.
—	Ligeledes blev det, efter Indstilling fra det lægevidenskabelige Fakultet,
vod kgl. Resolution af 14. Marts 1889 bifaldet, at det maatte tillades praktise-
rende Læge, cand. med. & chir Christian Jiirgensen at disputere for den lægevi-
denskabelige Doktorgrad, uanset at han kun havde opnaaet Hovedkarakteren haud
illaud. primi gradus til den lægevidenskabelige Embedsexamen.
—	Ved Skrivelse af 26. Juli 1888 modtog Konsistorium fra Kirke- og Under-
visningsministeriet et Andragende fra Sognepræst, Lic. theol. P. R. Volf om, at
han efter at have erhvervet den theologiske Doktorgrad ved Universitetet i Ro-
stock, maatte opnaa de Rettigheder, som her i Landet ere knyttede til denne
Grad. Efterat Konsistorium under 26de August s. A. havde begjæret det theolo-
giske Fakultets Erklæring, tilskrev Fakultetet under 1. Oktober s. A. Konsisto-
rium, at det ønskede at erfare Konsistoriums Opfattelse af den Passus i kgl.
Resolution af 1. November 1808 (Engelstofts Annaler 1810 I. S. 48), hvori
der siges, »at ingen akademisk Værdighed, modtaget ved eller fra et udenlandsk
Universitet, giver Ret til Rang eller Fortrin i Hs. Majestæts Riger og Lande,
medmindre Allerhøjstsamme efter Omstændighederne i enkelteTilfælde maatte
finde sig bevæget til, saadant allernaadigst at bevilge«, og forespurgte, hvad
Konsistorium ansaa for at burde være den fælles akademiske Praxis i lignende
Tilfælde, eftersom det enkelte Fakultet formentlig ikke burde ønske at indtage
hverken et lempeligere eller et strængere Standpunkt ved saadanne Spørgsmaals
Besvarelse.
I sin Svarskrivelse af 17de Oktober 1888 udtalte Konsistorium, at det efter
Resol. l.Novbr. 1808 maatte være Regel, at Grader erhvervede ved fremmede Uni-
versiteter ikke havde Retsvirkning her, og at der, forsaavidt Kongen i enkelte Til-
fælde vilde gjøre Undtagelse fra Regelen, da maatte forudsættes at foreligge en til-
strækkelig Grund til at gjøre dette. Ved Afgjørelsen af, om en saadan Betingelse
forelaa, kunde formentlig flere Hensyn komme i Betragtning. Der vilde saaledes
være at se hen til det Universitet, der havde meddelt Graden, i Betragtning af, at
Universiteternes Brug ved Gradernes Uddeling kunde være og vitterlig var meget
forskjellig i Henseende til de videnskabelige Fordringers Strenghed, og selvfølge-
720
Universitetet 1888—188T*.
lig kun Grader, uddelte ved saadanne Universiteter, der krævede en til Erhver-
velsen af den paagjældende videnskabelige Udmærkelse svarende Dygtighed,
burde nyde den Anerkjendelse, at vort Universitet respekterede de af dem ud-
delte akademiske Grader. Ad denne Vej førtes man ogsaa ind paa det andet
Synspunkt, som her maatte tages i Betragtning, at der ikke ved Anerkjen-
delsen af den fremmede Grad her i Landet burde gives Anledning til at eludere
vore egne Love om de Betingelser, der maatte stilles for Erhvervelsen af en
akademisk Grad. I saa Henseende skulde særlig henledes Opmærksomheden paa,
hvad der i Retsreglernes § 359 fremhævedes om Kvalifikationerne, som maatte
fyldestgjøres af den, der vilde erhverve den theologiske Doktorgrad. Da den
theologiske Licentiatgrad særlig blev bevaret, dengang man afskaffede den
juridiske, fordi der ifølge den theologiske Doktorgrads historiske Anseelse og
Betydning ikke burde være den samme almindelige Adgang til at erhverve denne
som til at erhverve Doktorgraden i de andre Fakulteter (jfr. Univ. Aarb.
for 1871—73 S. 102 ft'.), saa maatte ordinært ogsaa disse Betingelser hos
vedkommende Doktorand med Styrke fastholdes, hvor Talen var om en Aner-
kjendelse af en ved et andet Universitet erhvervet Grad. Endvidere maatte den
Betingelse fastholdes, at der maatte have været en saadan naturlig Grund til
Gradens Erhvervelse ved det fremmede Universitet, at der ikke deri laa en Til-
sidesættelse af vort eget. Hvis saaledes f. Ex. et fremmed Universitet havde
gjort en dansk Videnskabsmand til Æresdoktor, vilde man vistnok i Regelen
kunne gaa ud fra, at der var Grund til at anerkjende Graden. Havde Ophold,
Studier eller personlige Forbindelser foranlediget, at Graden var erhvervet ved
et fremmed Universitet, som muligvis særlig havde ønsket og selv foranlediget
det, vilde man vistnok have Grund til at tage et billigt Hensyn til slige Kjends-
gjerninger som mulige rationes suflicieutes.
Men havde omvendt en Graduand, efterat have gjort spildte Forsøg paa
at opnaa Graden her, henvendt sig til et fremmed Universitet, til hvilket han
ikke ellers havde været eller var knyttet, for der at opnaa den Grad, som vort
Universitet ikke havde villet tildele ham, vilde dette være en Kjendsgjerning,
som maatte volde Betænkelighed ved at yde Anerkjendelsen, idet vort Universi-
tet ikke ved at give denne burde paadrage sig Udseende af at underkjende sin
egen Bedømmelse. Derfor burde Anerkjendelsen f. Ex. under alle Omstændig-
heder nægtes, hvor Doktorgraden ved det fremmede Universitet var erhvervet
ved Indsendelse af en her forkastet Afhandling
1 Skrivelse af 9. November 1888 udtalte det theologiske Fakultet sig der-
efter saaledes:
Efterat Fakultetet var blevet bekjendt med, at Pastor Volf havde erhver-
vet den theologiske Doktorgrad i Rostock, stillede det sig i Begyndelsen saaledes
for det, at en Anerkjendelse af Pastor Volfs Doktorgrad herhjemme var en
ren formel Sag, idet det antog, at der kun kunde være Tale om et Veto, hvis
den paa denne Maade udnævnte Doktors Personlighed lagde afgjørende Hindrin-
ger ivejen, medens iøvrigt Ansvaret for Gradens Meddelelse alene maatte
paahvile det fremmede Fakultet,, der havde antaget Pastor Volfs Afhandling, der
havde været og endnu stedse var Fakultetet aldeles ukjendt.
Da Fakultetet, dengang Sagen forelagdes det, under en mere ind-
gaaende Droftelse overvejede, hvad der skulde forstaaes ved det i kgl. Resolution
Akademiske Grader.
721
af 1ste November 1808 (Engelstofts Annaler 1810, I. S. 48) brugte Udtryk »i
enkelte Tilfælde«, kom det ogsaa ind paa en Betragtning af den foreliggende
Sag fra et almindeligere Synspunkt som et Tilfælde, der mulig i Fremtiden
kunde gjentage sig, og derved fremkaldtes Betænkeligheder af alvorligere Natur.
Betragtede man nemlig Erhvervelsen af en akademisk Grad ved et fremmed
Universitet fra et rent almindeligt Standpunkt, vilde man vistnok, bortset fra de
Tilfælde, der vare hidførte ved rent praktiske Grunde, til Exempel derved, at
der manglede et Docentur i vedkommende Fag ved Landets Universitet, eller
derved, at Doctoranden gjennem et længere Ophold eller paa anden Maade
ganske særlig var knyttet til et fremmed Universitet, vanskelig kunne tænke sig
andre Bevæggrunde dertil end, at Vedkommende enten frakjendte sit Lands
Universitets Dom tilstrækkelig Værd, eller at han, ved at henvende sig til et
fremmed Universitet, mente at kunne opnaa, hvad han vanskelig eller muligvis
slet ikke vilde kunne opnaa hjemme. Ud fra dette Synspunkt maatte man vist-
nok, i Betragtning af det Nødvendige i at fastholde de akademiske Graders Be-
tydning paa samme Højde, som de hidtil have indtaget ved Landets Universi-
tet, komne til det Resultat, at Godkjendelse af Grader, der vare erhvervede ved
Indsendelse af Afhandlinger til fremmede Universiteter, almindeligvis ikke burde
gives, naar der ikke forelaa særlige Omstændigheder, der kunde tale derfor. I
denne Opfattelse var Fakultetet yderligere blevet styrket ved den fra Konsisto-
rium modtagne Skrivelse af 17de Oktober 1888.
Naar Fakultetet ikke destomindre i det foreliggende Tilfælde ikke mente a.t
burde stille sig saa bestemt afvisende overfor den indsendte Ansøgning, var
Grunden dertil væsentlig den, at Fakultetet ved Sagens Begyndelse, under Ind-
flydelse af sin oprindelige Betragtning af Sagen, paa given Foranledning til-
skyndede til Indsendelsen af en Ansøgning om Anerkjendelse, idet det ikke
kunde finde det rigtigt at have været medvirkende Aarsag til, at en Mand blev
Gjenstand for den Krænkelse, der laa i, at en saadan Ansøgning blev af-
slaaet. Fakultetet mente at burde lade dette Hensyn gjøre sig gjældende i nær-
værende Tilfælde, da Pastor Volf som Sognepræst her i Hovedstaden nød
almindelig og velfortjent Anseelse for sin Dygtighed og Nidkjærhed, og da han,
skjønt stærkt optagen af et anstrængende praktisk Arbejde, bevarede sin Interesse
for theologiske Studier og fandt Tid og Lejlighed til literære Arbejder.
Men idet Fakultetet paa denne Maade mente at have taget et Hensyn, som
det efter denne Sags særlige Udvikling var skyldigt, ønskede det i Henhold til
det ovenfor Udviklede at betone, at det, saafremt lignende Tilfælde skulde gjen-
tage sig, følte sig forpligtet til, hvis Lejlighed gaves det, bestemt at fraraado
Indsendelsen af en Ansøgning om Godkjendelse, og til, hvis en saadan alligevel
fremkom, udelukkende at bedømme Sagen fra de i det Foregaaende udviklede
almindelige Synspunkter.
Under Henvisning til Fakultetets Erklæring i udstillede Konsistorium der-
efter i Skrivelse af 17de November 1888, at Ministeriet vilde gjøre Skridt til An-
erkjeiulelsen af fornævnte Doktorgrad. Ved kgl. Resolution af 10de December
s. A. blev der allernaadigst tilstaaet Sognepræst, Lic. theol. P. R. Volf, de til
Graden som Doctor theologiæ knyttede Rettigheder her i Landet.
— Det filosofiske Fakultet meddelte, i Henhold til Bestemmelserne om,
at ikke akademiske Borgere, som ønske at opponere ved det offentlige Forsvar
Universitets Aarbog.	yQ
722
Universitetet 1888 1889.
af Doktordisputatser, forud skulle henvende sig til vedkommende Fakultet, Li-
terat Mejborg Tilladelse til at optræde som Opponent ved cand. mag. V. Gu5-
mundssons Disputats den 9de Februar 18H9.
1. TJniversitetBfesten i A.nled.ra.in.^ af Iris. 3VTajestaet Kong CKristiaii
XXI 's 2BAars J-tegeringsJw'biløevim.
Som i Univ. Aarl). f. 1887—1888 S. 305 meddelt, var det bestemt, at
Universitetet skulde fejre Hs. Majestæt Kongens 25Aars Regeringsjubilæum
ved en Fest paa Universitetet. Til Dr. phil. C. Ploug og Professor, Dr. phil. Gade
havde Konsistorium rettet Anmodning om at forfatte Kantaten og komponere Musiken
til Kantaten til denne Fest, og Professor Dr. phil. E Holm havde paataget sig at
skrive Programmet. Varetagelsen af de forskjellige Arrangementer ved Festen blev,
ligesom ved de i samme Aar tidligere holdte Fester, ledet af Universitetets Rektor
ined Ristand af Professorerne, Dr. med. & phil. Jul Thomsen og Dr. jur. Joh. Steen-
strup. Den ved de forrige Fester benyttede Tribune til Sangerne blev ikke be-
nyttet, medens det. af Hensyn til den forventede Nærværelse af Kongehusets fyr-
stelige Gjæster, blev nødvendigt at borttage Kongestolen og istedetfor opføre en
»tørre, mere aaben og lavere Platform.
Festen blev holdt den 17de November 1888 og overværedes af Hs. Majestæt
Kongen, Ilds. Majestæt Dronningen, Drs. kgl. Højheder Kronprinsen og Kron-
prinsessen, Prins Valdemar og Prinsesse Marie, Prinserne Christian og Carl med
Følge. Desuden vare nærværende følgende af Kongehusets Gjæster: Storfyrst-
Tronfelger Nicolai af Rusland, Kronprins Gustav af Sverige og Norge, Erke-
hertug Vilhelm af Østerrig-Ungarn, Prins Albert Victor af England, Prins Georg
af Grækenland, Landgreven af Hessen Philipsthal, Prinsesse Alexandra af Wales,
og Prinsesse Viktoria af England.
Til Festen vare indbudte Ministrene, Landstingets og Folketingets For-
mænd og Viceformænd, Højesteret, Kjøbenhavns Magistat og iøvrigt Repræsen-
tanter for Geistligheden, Hær og Flaade, Ministerieembedsmænd, Kunstakademiet,
Landbohøjskolen, Grossersocjetetet og forskjellige Institutioner. Universitetets
Rektor, Professor, Dr. jur. W. Scharling holdt Talen*). Indbydelsesskriftet inde-
holdt en Afhandling af Professor, Dr. phil. Holm: »Don offentlige Mening og
Statsmagten i den dansk-norske Stat i Slutningen af det 18de Aarhundrede
(1784—99)«, 204 S. 4to. Før og efter Talen afsang Studentersangforeningen
nedenstaaende af Dr. phil. C. Ploug forfattede Kantate med Musik, komponeret
af Professor, Dr. phil. N. V. Gade, der selv dirigerede. Kantaten indlededes
med en lille marschartig »Festmusik« Kgl. Skuespiller E. Poulsen reciterede
det første Stykke af Kantatens første Del. Solopartiorne udfortes af Kantor
Hielefeldt og cand. med. & chir. Grønlund.
*) Trykt særskilt under Titelen: „Danmarks Fremtid". Kjøbenhavn 188S. Forlagt
af Universitetsboghandler (jad. Med Anmærkninger 28 S. 8vo.
VI. Akademiske Højtideligheder.