710 Universitetet 1888—1889. aaret 1887 — 88 blevet tilstaaet ham et Honorar af 900 Kr.,*) hvilket ikke var blevet fornyet for 1888—89. I de forløbne to Halvaar havde han dels holdt et praktisk, elementært Kursus i dyrisk Vævslære (Histologi), dels paabegyndt et praktisk Kursus i Kyllingens Udviklingshistorie, hvilket sidste agtedes fortsat og afsluttet i det næste Halvaar. Det havde ved det histologiske Kursus været hans væsentligste Opgave at paavise for de Studerende den dyriske Celles væ- sentligste, almindeligst forekommende Bestanddele og disses vigtigste Forhold overfor kemiske Keagensier samt Cellens Delinger og andre Livsyttringer (Be- vægelse, Afsondringsfænomener), og dernæst at bibringe dem Kjendskab til og Evne til at adskille mellem de vigtigste af de forskjellige dyriske Vævsformer. Dette søgtes for største Delen naaet ved Undersøgelse af færdige Præparater; kun meget simple Præparationer kunde der være Tale om at lade de Studerende selv foretage paa Grund af Tidens Knaphed De Dyr, som hovedsagelig vare benyttede, havde v;i ret Padder (Frøer, Salamandre) og i nogle Tilfælde Pattedyr. Ved det embryologiske Kursus havde selvfølgelig ogsaa Undersøgelser af færdige Præparater (hele Embryoner og Snitrækker af saadanne) været Hovedsagen, dog havde han ogsaa ladet de Studerende selv aabne endel Æg paa forskjellige Ud- viklingsstadier og undersøge Embryonerne i frisk Tilstand. I Januar 18S8 havde han tillige med endel Studerende holdt histologiske Øvelser af en noget anden Art end de ovenfor omtalte, idet de Studerende selv havde præpareret de Gjenstande, som skulde bruges til Undersøgelse, og saaledes havde kunnet lære lidt af Tekniken at kjende praktisk. Fakultetet anbefalede, at der gaves Dr. Bergh et Honorar, men dog kun midlertidigt Fakultetet støttede sig til de An- befalinger fra dets nærmest sagkyndige Medlemmer, der vare blevne indsendte med Dr. Berghs Andragende i 1887; der var saa meget mere Grund til nogen For- længelse, som Dr. Bergh dengang kun havde opnaaet Honorar for et af de 3 Aar, hvortil han dengang havde faaet Fakultetets Anbefaling, og som det nu vidstes, at de Studerende satte Pris paa hans Undervisning. Naar Fakultetet dog kun kunde anbefale Bevillingen som en midlertidig Foranstaltning, beroede det blandt Andet paa, at det ikke kunde vides, om Universitetets Traug til Supplering fremtidig vilde gaa i den af Dr. Bergh repræsenterede Retning. Til Undervisningen vilde den nødvendige Plads kunne faaes i det planteanatomiske Lokale, baade nu og senere i det botaniske Laboratorium. Efterat Konsistorium havde indstillet, at der for et Tidsrum af 2 Aar tillagdes Dr. Bergh et Honorar af 900 Kr., blev det under 6te Maj 1889 bifaldet, at der af det paa Universi- tetets Udgiftspost 7 a til videnskabelige Formaals Fremme disponible Beløb for Finansaaret 1889—90 tilstodes Dr. phil. Bergh 800 Kr. for at holde Forelæs- ninger og Øvelser i dyrisk Histologi og Embryologi. Under 2'2de April 1890 er det allernaadigst bifaldet, at der udbetales Dr. Bergh samme Honorar for 3 Aar, fra 1ste April s. A. at regne, for ovennævnte Forelæsninger og Øvelser. III. Forelæsninger, øvelser og Examina- 1. Tillægsexamen i Hrlenlaold. til Anordning 1ste givne Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet, jfr. Univ. Aarb. f. 1885—86 S. 49, er det blevet tilladt forskjellige Studerende, der i Januar 1889 havde bestaaet Adgangsexamen, at indstille sig til den filosofiske Prøve i Sommeren 1889, ligesom der er givet forskjellige Studerende, paa Grund af Indkaldelse til Militærtjeneste, Tilladelse til at indstille sig til Prøven til extra- ordinære Tider. 3. IF1 orelæsninger og Examiner under det tlieologislre Fakultet. a. Prøven i patristisk Latin. Et Andragende fra Stud. theol. N. N., der var blevet Student i Januar 1887 og var 23 Aar gammel, om at maatte indstille sig til Prøven i patristisk Latin i Januar 1889, blev ved Ministeriets Skrivelse af 17de Oktober 1888 afslaaet. Dot theologiske Fakultet ytrede i sin Erklæring, at det i det foreliggende Til- fælde ikke fandt nogen Grund til at tilraade en Afvigelse fra den gjældende Regel, at Prøven forst kan tages 2V2 Aar efter, at Vedkommende er bleven Student. 712 Universitetet 1888—1889. b. Theologisk Enibedsexamen. Et Andragende fra cand. theol. N N., der i Sommeren 1887 havde ab- solveret theologisk Enibedsexamen med Karakteren non contemnendus, om atter at maatte indstille sig til mundtlig Examen i ny Testamentes Exegese eller Dogmatik, subsidiært om at hans Examenskarakter maatte blive forandret til »Bestaaet«, blev, efterat. det theologiske Fakultet og Konsistorium havde erklæret sig, af- slaaet ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af 21de Marts 1889. Det theologiske Fakultet bemærkede, at da Indrømmelsen af dette Andragende vilde være et Brud paa alle Hegler for den theologiske Enibedsexamen, maatte Fakultetet bestemt fraraade dets Bevilgelse, idet der derved vilde skabes et meget farligt Præcedens. Naar Andrageren havde ment, at den af ham ind- sendte Lægeattest om hans Sundhedstilstand paa Examensdagen sikrede mod et saadant Præcedens, bemærkede Fakultetet, at just denne Attest umuliggjorde Andragendets Bevilgelse, thi hvis Kandidaten virkelig paa Examensdagen ikke havde været normal, maatte konsekvent hele hans Examen annulleres, og der kunde hverken vilkaarlig udsoudres et enkelt Fag eller subsidiært gives hans Karakter en anden Betegnelse. — Ved Skrivelser af 13de, 15de og 20de September, 24de Oktober, 5te, Gte 17de og 19de November og 4de December 1888, 1 Ode Januar, 4de, 8de og 22de Februar, Gte, 7de, 8de og 10de Marts, 12te, 10de og 17de April, Ilte og 18de Maj samt 12te Juni 1889 har Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, meddelt Tilladelse til at aflægge de befalede praktisko Prøver, uanset at de Paagjældende enten ikke havde deltaget i Pastoralseminariets Ovelser eller ikke havde fuldendt deres Kursus ved Pastoralseminariet. 4. Forelæsninger og Exammer under det rets- og stats- videnskabelige Fakultet. Ved Ministeriets Skrivelse af 9de Februar 1889 blev der meddelt de juri- diske Professorer Tilladelse til først at begynde deres Forelæsninger i Foraars- halvaaret en Uge efter Tilendebringelsen af de juridiske Examiner, der først kunde ventes sluttede den 15de s. M. 5. Forelæsninger og Examiner vinder det lægevidenskabe- lige Fa.liu.ltet. Udvidelse af den polikliniske Undervisning i Fødsels- videnskaben. I Skrivelse af 18de Maj 1889 anholdt det lægevidenskabelige Fakultet om, at der foreløbig for de nærmeste 3 Aar maatte blive stillet en Sum af 200 Kr. til Kaadighed for Professoren i Fødselsvidenskab, for at denne derved kunde faae Lejlighed til at udvide den polikliniske Undervisning i Fodselsviden- skab for de medicinske Kandidater. Fakultetet bemærkede i denne Anledning Følgende. Det obligatoriske kliniske Kursus ved Fodselsstiftelsen skulde efter Heglerne gjennemgaaes af de medicinske Kandidater i Løbet af de 2 forste Halvaar efter endt Embedsexainen; det store Antal af medicinske Kandidater havde imidlertid for nærværende Tid gjort dette umuligt; saaledes vare alle Pladserne allerede optagne til ind i næste Aar. For paa bedste Maade at mod- Forelæsninger, Øvelser og Examina. 713 virke denne væsentlige Ulempe havde Professorer i Fødselsvidenskab indskrænket Varigheden af det kliniske Kursus fra 1 V2 til 1 Maaned for hvert Hold af Deltagere, hvorved disses Mængde om Aaret forøgedes saa betydeligt, som For- holdene tillode det. Professoren i Fødselsvidenskab havde imidlertid samtidig henledet Fakultetets Opmærksomhed paa, at der ved Indskrænkningen af oven- nævnte Kursus til Varighed af 1 Maaned klæbede den store Mangel, at derved visse Hold af Studerende kun ville faae meget faa kunstige Forløsninger at se, da disses Mængde paa Fødselsstiftelsen for en enkelt Maaneds Vedkommende undertiden kunde være meget ringe. Paa den hermed følgende Mangel i de medicinske Kandidaters Uddannelse vilde der blive raadet Bod, saafremt der kunde gives den polikliniske Undervisning en større Udstrækning. De nødven- dige Lægekræfter hertil vare tilstede paa Fødselsstiftelsen; for at benytte Til- fælde af kunstig Forløsning udenfor Fødselsstiftelsen ved den kliniske Under- visning krævedes imidlertid et Beløb til Afholdelse af Udgifterne ved hurtig Befordring til Fødselsstedet fDroskekjørsel) samt til Douceurer til de Jorde- mødre, der ved Tilfælde af kunstig Forløsning henvendte sig til Fødselsstiftelsen om Assistance. Naar nævnte Beløb, der udelukkende tænktes anvendes til Kjørsel og Douceurer til Jordemødre, stilledes til liaadighed for Professoren i Fødsels- videnskab, vilde herfor formentlig 40 Tilfælde af kunstig Forløsning udenfor Stiftelsen kunne komme Undervisningen tilgode. Efter Konsistoriums Indstilling af 5. Juli 1889 bifaldt Ministeriet under 12te s. M., at der for et Tidsrum af 3 Finansaar, første Gang i Finansaaret 1889—1890, af Universitetets extraordinære Udgifters Konto stilledes et Beløb af 200 Kr. aarlig til Disposition for Professoren i Fødselsvidenskab til Bestridelse af Udgifterne, navnlig til Kjørsel og til Douceurer til Jordemødre, ved en Udvidelse af den polikliniske Undervisning for de medicinske Kandidater derved, at der gaves dem Adgang til Iagttagelse af kunstige Forløsninger udenfor Fødselsstiftelsen. 6- Forelæsninger og Ezamina under det mathematisk. natvirvidenskalDelige Fak-xaltet. Lægevidenskabelig Forberedelsesexamen. Under 15. September 1888 meddelte Kirke- og Undervisningsministeriet, i Henhold til det lægevidenskabelige Falkultets og Konsistoriums Indstilling, stud. >ned. N. N. Tilladelse til med Bibeholdelse af de Karakterer i Botanik, Fysik og praktisk Kemi, som han havde opnaaet ved lægevidenskabelig Forberedelses- examen i Efteraaret 1887 og Sommeren 1888, at indstille sig til Prøven i de øvrige Fag i Januar 1889, da han paa Grund af Sygdom havde maattet opgivet at fuldende Examen i Sommeren 1888. 7. Andre Examina. a. Juridisk Examen for Ustuderede. Ved Ministeriets Skrivelse af 11. Marts 1889 blev der meddelt N. N\ Til- ladelse til at indstille sig til juridisk Examen for Ustuderede i Sommeren 1889, uanset at han var bleven rejiceret ved den i December 1888 afholdte skriftlige Del af samme Examen. Fakultetet havde anbefalet Andragendet med Bemærkning, at Universitets Aarbog. $9 714 Universitetet 1888—89. derf formentlig i dette Tilfælde forelaa saadanne Grunde, der burde udfordres for at opnaa Dispensation fra Regelen i kgl. Resolution af 10. Oktober 1883 (Bekj. 15. Oktober s. A.), da Ansogeren to Gange tidligere havde bestaaet. Examen med respektabelt Udfald, og der derfor var Grund til at antage, at den stedfundne Rejektion ved den sidste Examen skyldtes et særligt Uheld. 2 Andragender, fra N. N., der var rejiceret ved den mundtlige Del af sammo Examen i Februar 1889, om at maatte indstille sig til Examen i Som- meren 1889, og fra N. N., der var bleven rejiceret ved den i Maj Maaned af- holdte skriftlige Del af samme Examen, om at maatte indstille sig til Examen i Vinteren 1889—1890, bleve afslaaede ved Ministeriets Skrivelser af 21. Marts og 18. Juli 1889. Fakultetet havde i sine Erklæringer fraraadet, at Tilladelse gaves. b. Regulativ af 1ste April 1 88 9 for Tandlægeskolen og Tandlægeexamen. I Henhold til den ved allerhøjeste Anordning af 19de Juni 1888 § 10 givne Bemyndigelse har Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet fastsat følgende nærmere Regler for den ved den bemeldte Anordning oprettede Tandlæge- skole og de Prøver, som blive at afholde ved denne: § 1. Forstanderen for Tandlægeskolen forer Tilsyn med Undervisningen, mod- tager Indmeldelse af Elever og Examinander, opbevarer Skolens Kassebeholdning, aflægger aarligt Regnskab for Skolens Indtægter og Udgifter, og varetagor i det Hele, under Samraad med Lærerne, alle Skolen vedrørende Forhold udadtil, saa- vel overfor det Offentlige som overfor Private. § 2. Fordelingen af Undervisningen mellem Skolens Lærere ordnes i Overens- stemmelse mod Anordningens § 2, saaledes at den theoretiske Lærer forbereder Eleverne til den afsluttende Examens skriftlige og mundtlige Del, og den klini- ske Lærer forbereder dem til den kliniske Prøve; dog kunne Afvigelser herfra vedtages ved Overenskomst mellem Lærerne, naar Forstanderen er enig deri. § 3. Adgangen til Optagelse som Elev paa Tandlægeskolen med Ret til at underkaste sig Examen ved Skolen er betinget af, at den Paagjældende enten har bestaaet almindelig Forberedelsesexamen i Overensstemmelse med allerhøjeste Anordning af 30te August 1881 eller en af de følgende dermed ligestillede Prøver: Afgangsexamen for Studerende og de ved Bekjendtgjørelse af 22de Maj 1874 anordnede Tillægsexaminer til Erhvervelse af akademisk Borgerret; 4de Klasses Hovedexamen for Skoledisciple i matheinatisk-naturvidenskabe- lig Retning; samme Examen i sproglig-historisk Retning i Forbindelse med den under 5te Januar d. A. af Ministeriet fastsatte Tillægsprøve i Naturlære; Skolelærerexamen i Forbindelse med en Tillægsprøve i Sprog i Modfnr af Anordningen af 30te August 1881 § 9; Forelæsninger, øvelser og Examina. 715 Skolelærerindeexamen i Forbindelse med den i Anordning af 12te Maj 1882 § 2. a. foreskrevne Tillægsprøve; den indtil 1883 afholdte Realafgangsexamen ved Skolerne og Forberedelses- examen ved Universitetet, begge af højere Grad. Ansøgere, der ikke have bestaaet nogen af de nævnte Prøver, eller som i Udlandet have bestaaet tilsvarende Prøver, kunne kun faae Adgang til Examen efter særlig Tilladelse af Ministeriet. Forstanderen kan dog, uden dertil at behøve Ministeriets Samtykke i hvert enkelt Tilfælde, give Elever, der ikke opfylde Betingelserne for at underkaste sig Examen ved Skolen, Tilladelse til at deltage i Undervisningen mod den sædvanlige Betaling, forsaavidt som de ville indstille sig til Tandlægeexamen efter de hidtil gjældende Regler. § 4. For at indstille sig til den afsluttende Examen ved Tandlægeskolen maa Vedkommende have gjennemgaaet et 2-aarigt Kursus ved Skolen, nemlig i 4 sammenhængende Semestre, som regnes fra 1ste Februar til 31te Maj og fra 1ste September til 22de December. § 5. Det kliniske Kursus er beregnet paa at gjennemgaaes i de 2 sidste Seme- stre, jævnsides med Afslutningen af det theoretiske Kursus. For at faae Adgang dertil maa Eleven, foruden at have fyldt sit 19de Aar, som Regel tillige have deltaget i de to forudgaaende Ilalvaar i den theoretiske Undervisning. For- standeren kan dog med Lærernes Samtykke tilstede yngre Elever Adgang til Deltagelse i de kliniske Øvelser, uden at den samlede obligatoriske Studietid derved afkortes. § 6. Den nærmere Ordning af Undervisningen fastsættes af Forstanderen under Samraad med Lærerne. Om den saaledes fastsatte Studieplan, saavelsom om senere Forandringer i denne, afgives Indberetning til Ministeriet. § Den, der vil indstille sig til Prøverne, maa, henholdsvis for den tekniske og den afsluttende Prøves Vedkommende, ved Attest fra Lærerne godtgjøre, at han i 2 eller i 4 sammenhængende Semestre flittig har besøgt samtlige Fore- læsninger og Examinatorier. og at han forinden den afsluttende Examen stadig har deltaget i de kliniske øvelser. § 8. Forsaavidt det i den fornævnte allerhøjeste Anordning er foreskrevet, at Kandidaten for at indstille sig til den tekniske Prøve maa fremlægge Bevis for, at han i det Mindste i 2 Aar har arbejdet som Elev hos en eller flere praktise- rende Tandlæger her i Landet, overlades det til Forstanderen i Forening med Lærerne at fastsætte for hvert enkelt Tilfælde, hvorvidt denne Betingelse er be- hørig fyldestgjort, navnlig med Hensyn til den daglige Arbejdstid, der bør kræves af en Tandlægeelev. 89* 716 Universitetet 1888—1889. § 9- Den tekniske Prove omfatter Forfærdigelse og Indsætning af enkelte kun- stigo Tænder og mere eller mindre fuldstændige Tandsæt. Til Trevens Udforelse tilstaaes der Examinanden 14 Dage med en af den kliniske Lærer efter et Skjøn over Omstændighederne afpasset Arbejdstid, dog ikke under 4 Timer daglig. Den kliniske Lærer anviser ham en Patient, som med Hensyn til Betalingen maa affinde sig med Examinanden, dog under Mellemkomst af Læreren. Samme Lærer besørger Tilsynet med Prøvens Udførelse. Prøven bedømmes al den kliniske Lærer i Forening med Forstanderen og den i Henhold til Anordningens § 4 tilkaldte Censor. For at bestaa Prøven, maa den Paagjældende have opnaaet mindst 8 Points, beregnede efter de neden- staaende almindelige Regler for Karaktergivningen. § 10. Ved den afsluttende Hovedexamens skriftlige Del forelægges en Opgave fra Odontologiens Omraade, som er fælles for Alle, der samtidig indstille sig. Besvarelsen udarbejdes under Tilsyn af en af Skolens Lærere i en Tid af 3 Timer uden Brug af Bøger eller andre Hjælpemidler Opgaven stilles af For- standeren og Lærerne i Forening, som tillige foretage Bedømmelsen uden Med- virkning af den ellers tilkaldte Censor. § 11. Ved Hovedexamens mundtlige Del examineres i følgende Fag: a) Anatomi og Fysiologi, b) Farmakologi og almindelig Kirurgi, c) speciel Kirurgi. Examinationen foregaaer offentlig. Kandidaten examineres indtil en halv Time i hver af de 3 nævnte Faggrupper. Fordringerne i de enkelte Fag ere følgende: a) i Anatomi og Fysiologi: Grundtrækkene af disse Videnskaber i Almin- delighed samt Tændernes, Mundhulens og de nærmest tilgrænsende Regioners Anatomi og Fysiologi; b) i Farmakologi og almindelig Kirurgi: Kjendskab til de i Tandlægens Praxis benyttede Lægemidlers væsentligste Egenskaber, Tilberedning og Virksom- hed, den Dosis, hvori de anvendes, og den Maade, hvorpaa de ordineres fra Apotheket. Forsaavidt de ere Gifte, maa Modgiftene kjendes, og i det Hele Behandlingen af Forgiftningen. Endvidere fordres Grundtrækkene af den almin- delige Kirurgi, og i Forbindelse med denne Faggruppe tillige Kjendskab til do for Tandlægerne gjældende retslige Bestemmelser; c) i speciel Kirurgi: Kjendskab til Mundhulens og de nærmest tilgræn- sende Regioners Kirurgi, Læren om Tændernes og Tandkjødets Sygdomme, Tændernes Deviationer og Behandlingen af disse. § 12. Ved den kliniske Del af Ilovedexamen examineres i a) Klinik og b) Ope- rationslære, nemlig i indtil en Time i hvert af disse Fag. Den kliniske Lærer stiller de fornødne Patienter til Raadighed. Fordringerne ere følgende: a) i Klinik: der forlanges en Undersøgelse af Tændernes og Mundhulens Tilstand hos en dertil passende Patient. Examinanden afgiver en Reretning Forelæsninger, øvelser og Examina. 717 over det Iagttagne og stiller Diagnosen af de forefundne Lidelser med Forslag til Behandlingen af dem; b) i Operationslære: Kjendskab til Tandinstrumenter og deres Anvendelse, til Indikationerne for de forskjellige Tandoperationer og til den praktiske Ud- førelse af disse. Det overlades til den kliniske Lærer at afgjøre i hvert enkelt Tilfælde, hvorvidt Kandidaten tillige skal udføre en Tandoperation. § 13- Ved den mundtlige og den kliniske Prøve foretages Bedømmelsen af den examinerende Lærer i Forening med Forstanderen og den tilkaldte Censor, saa- ledes at Antallet af de Censurerende altid er 3. § 14. Ved den afsluttende Examen gives ialt 6 Specialkarakterer, nemlig 1 for Besvarelsen af den skriftlige Opgave, 1 for Anatomi og Fysiologi, 1 for Farma- kologi og almindelig Kirurgi, 1 for speciel Kirurgi, 1 ved Prøven i Klinik og 1 i Operationslære. § 15. Specialkaraktererne udtrykkes ved Points med Benyttelse af Talrækken fra 10 til 4- 11. Til Udgangspunkt for Bedømmelsen tjener den ved lægeviden- skabelig Embedsexamen gjældende Karakterskala, efter hvilken Tallene 16, 13, 8, 5 og -r 11 svare til Karaktererne laudabilis præ ceteris, laudabilis, baud illaudabilis I, baud illaudabilis II og non contemnendus. Disse Betegnelser linde dog ikke Anvendelse ved Tandlægeexamen. Naar Censorerne ikke kunne enes om Karakteren, bliver Middeltallet af deres Vota at beregne. § ]6- Hovedkarakteren for Tandlægeexamen bestemmes ved Sammenregning af Karakteren for den tekniske Prøve og Specialkaraktererne ved den afsluttende Prøve. Den, der ikke ved Sammentællingen af samtlige 7 Specialkarakterer kan opnaa 50 Points, saavelsom den, der i et Specialfag ved den afsluttende Exa- men ikke kan erholde -i- 11 Points, erklæres for rejiceret. løvrigt udtrykkes Resultatet af Examen ved »Bestaaet« eller »Bestaaet med Udmærkelse«; til det Sidste udkræves 100 Points. § 17. Saavel den tekniske Prøve som Hovedexamen afholdes paa Tandlægeskolen. Hovedexamen, der ifølge Anordningen afholdes i hver Juni og December Maaned, saaledes at Vinterexamen dog efter Omstændighederne kan afsluttes i Januar Maaned, bekjendtgjøres forud med mindst 14 Dages Varsel ved Opslag paa Tandlægeskolen. Over den tekniske Prøve og Hovedexamen føres særskilte, af Forstanderen autoriserede Protokoller, som for hver Examinands Vedkommende underskrives af samtlige Censorer. Examensbeviser, til hvilke det fornødne Stempelmærke bekostes af Kandidaten, udstedes af Forstanderen, med Angivelse af alle Specialkarakterer og af Hovedkarakteren. Om Udfaldet af enhver Hovedexamen afgives Indberetning til Ministeriet. § 18. Den tilkaldte Censor lønnes med et Honorar af 10 Kr. for hver Kandidat, der underkaster sig den tekniske Prøve, og med 20 Kr. for hver Kandidat ved 718 Universitetet 1888—1889. den afsluttende Prøve. Af Gebyret for den tekniske Prove tilfalder Resten 40 Kr. den kliniske Lærer, som deraf afholder Udgifterne til Opsyn med Exami- nanden under Provens Udførelse. § 19. Den tekniske Prøve ved Skolen kan første Gang afholdes i Januar 1890, den afsluttende Prøve ved Skolen første Gang i December 1890. Tandlægeexamen efter de i Ministeriets Bekjendtgjørelse af 1ste Marts 1873 anordnede Hegler afholdes sidste (ilang i Maj 1890. IV. Priskonkurrencer. Ved Skrivelse af 7de Marts 1889 meddelte Konsistorium Fakulteterne, at Konsistorium havde vedtaget, at der ikke burde tildeles det Accessit, som maatte blive tildelt Besvarelsen af en Prisafhandling, saadanne Tillæg som »hæderligt«, »meget hæderligt« eller Lignende; men at Karakteren i alle Tilfælde, hvor den tildeltes, burde være slet og ret Accessit, medens Besvarelsernes forskjellige Værdsættelse iøvrigt kunde finde sit Udtryk i Bedømmelsen. — Ved Skrivelse af 8. Januar 1889 ansøgte Forfatteren af en medfulgt Be- svarelse af Universitetets Prisspørgsmaal i østerlandsk Filologi for 18H7—1888 om, at hans Besvarelne antoges til Bedømmelse, uagtet den var indleveret for sent. Andrageren begrundede sin Begjæring paa, at Stoffet maatte anses for saa stort, at en begrænset Arbejdstid af et Aar ikke i dette Tilfælde kunde være rigelig for en yngre Studerende. Konsistorium meddelte i Skrivelse af 13. s. M det filosofiske Fakultet, at det af Hensyn til det af Andrageren Fremførte ikke vilde have Noget imod, at Besvarelsen antoges til Bedømmelse, forsaavidt den ikke derved kom til at konkurrere med andre i rette Tid indleverede Besvarelser og forsaavidt Fakultetet iøvrigt maatte finde Anledning til at imødekomme Andra- gerens Ønske. Fakultetet tilskrev under 21. s. M. Konsistorium, at der i rette Tid var indkommen en anden Besvarelse af det samme Prisspørgsmaal, og at Fakultetet derfor mente, at den stillede Betingelse for Antagelsen derved var bortfalden og at Andragerens Ønske ikke med Retfærdighed vilde kunne imøde- kommes. — Ved Ministeriets Skrivelse af 25. Marts 1889 blev det tilladt, at der ud- deltes 3 G uld medai Iler for 3 af de indkomne 6 Besvarelser af Universitetets Prisopgave i Theologi for 1887 —1888, som Fakultetet havde fundet værdige til denne Belønning. — Ligeledes blev det ved Ministeriets Skrivelse af 20. s. M. tilladt, at 2 af de 3 indkomne Besvarelser for det i 1887—1888 udsatte Prisspørgsmaal i Retsvidenskab maatte erholde Universitetets Guldmedaille. V. Akademiske Grader I et >til Kirke- og Undervisningsministeriet indgivet Andragende anholdt Sognepræst N. N. om Tilladelse til at maatte disputere for den filosofiske Doktorgrad, uagtet han til Fmbedsexamen ikke havdo opnaaet Karakteren »lau- dabilis«. I den af det filosofiske Fakultet i denne Anledning afgivne Erklæring,