ITisarsto _A_fsn.it. Universitetets og den polytekniske Læreanstalts Forhold som Læreanstalter, i. Universitetet. Å. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser af enkelte Tilfælde. I. Bestyrelsen. 1- Revisionen af TXniversite-tets Ijerrj.xiiri.gslo-v. I 1879 nedsatte Konsistorium et Udvalg til at tage under Overvejelse, hvilke Forandringer i Lov af 25de Marts 1871 om Lønninger for adskillige under Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet horende Embeds- og Be- stillingsmænd der fra Universitetets og Kommunitetets Side maatte anses for ønskelige. Paa Grundlag af de fra. samtlige Fakulteter og Bestyrere af viden- skabelige Samlinger modtagne Forslag og Henstillinger blev der af Udvalget ud- arbejdet en Betænkning, ledsaget af tvende Lovudkast om de Universitetet og Kommunitetet vedkommende Lønningsforhold og om de ved Universitetet fast ansatte extraordinære Docenters Lon og Fmbedsbetegnelse. Samtidig udarbejdede et Udvalg en Betænkning med tilhørende Forslag til Lov om Universitetets Lærerkræfter. Efterat disse Forlag havde været til Forhandling i Konsistorium og paa Lærer- forsamlingen, indsendtes de til Kirke- og Undervisningsministeriet, der sam- menarbejdede det sidstnævnte Forslag med Forslaget til Lov om de Universi- tetet og Kommunitetet vedkommende Lønningsforhold i Forbindelse med det fra den polytekniske Læreanstalt fremkomne Lønningsforslag. Idet der iøvrigt skal henvises til de i Univ. Aarb. f. 1881 — 82 S. 1 — 139 optagne Forhandlinger om Revisionen af Universitetets Lønningslov og Normerin- gen af Universitetets Lærerkræfter, skal med Hensyn til Forslagets videre Behand- ling bemærkes Følgende: Forslaget til Lov om de Universitetet, Kommunitetet og den polytekniske Læreanstalt vedkommende Lønningsforhold, der findes trykt i Univ. Aarb. for 1881 — 82, S. 131 —135, forelagdes i Rigsdagssamlingen 1880—81 og henvistes efter første Behandling i Folketinget til et Udvalg, jfr. Folketingstidende for 1880—81 Sp. 31—34 og 581—632. Forslåget findes i Tillæg A Sp. 1279. I Samlingen 1881 — 82 forelagdes Lovforslaget paany. Det var enslydende med det tidligere, kun med følgende Forandringer : Universitets Aarbog. 7 - Universitetet 1888—1889. § 4. Umier litr. <1 var tilføjet »en Docent, som bestyrer en for Under- visningen egnet ofthalmologisk Klinik«, hvorom i Motiverne var henvist til Anm. til Universitetets Udgiftskonto 7 g paa Finanslovforslaget fnr 1882—83, paa hvilken Konto der var søgt en Bevilling- af 3000 Kr. til en saadan Docent. Med dette Beløb vare de samlede Summer i Lovforslagets § 9 forhøjede fra 4000 Kr. og 8000 Kr. til henholdsvis 7000 Kr. og 11000 Kr. § 12. Den samlede Sum var opført med 76220 Kr. (920 Kr. mere) for at kunne forhøje Lønningerne for de tvende faste Assistenter og Timebetalingen til de to Hjælpeassistenter ved Universitetets kemiske Laboratorium saaledes, at fnrste Assistent erholdt en aarlig Lønning af 1600 Kr., anden Assistent af 1450 Kr., og Timebetalingen til de to assisterende Kandidater beregnedes til 1120 Kr., medens der tidligere var foreslaaet Summer af henholdsvis 1300 Kr., 1150 Kr. og 8< 0 Kr. Forslaget grundede sig paa den stærkt tiltagende Benyt- telse af Laboratoriet, jfr. Anm. til Universitetets Udgiftskonto 1 c paa Finanslov- forslaget for 1882 83. Lovforslaget forelagdes i Folketinget; efter første Behandling nedsattes Udvalg, jfr. Folketingstid. f. 1881—82 Sp. 28 og 214 25. Forslaget findes i Tillæg A. Sp. 1967. I Samlingen 1882—83 forelagdes Lovforslaget igjen. Det var enslydende med det sidst forelagte Lovforslag, kun med Undtagelse af, at § 13 var delt i 2 Paragrafer, saaledes at dennes fnrste Stykke, hvortil var føjet »af Beløbet af- holdes 2600 Kr. til Lærerne ved Pastoralseminariet af Statskassen« blev den nye § 13 og dens anden og tredie Stykke, til hvilket sidste i Slutningen var føjet »Udgiften afholdes af Statskassen«, den nve § 14. Herom henviste Ministeriet til Forslag til Finansloven for 1883—84. Heller ikke i denne Samling kom Lovforslaget videre end til 1ste Behand- ling i Folketinget og Udvalgs Nedsættelse, jfr. Folketingstid. for 1882—83. Forslaget findes i Tillæg A Sp. 1199. Endelig blev Lovforslaget i Samlingen 1883—84 atter forelagt. Det vat- enslydende med det sidst forelagte Forslag, kun med følgende Forandringer: 1 § 12 var den samlede Sum forøget med 38G0 Kr. fra 76220 Kr. til 80080 Kr., dels som Folge af, at der ved Finansloven for 1883 84 var bevil- get en Forhøjelse af den botaniske Haves Medhjælpssum med 3000 Kr. til en In- spektor, dels som Folge af de paa Finanslovforslaget for 1884—85 søgte Bevil- linger om et yderligere Beløb af 560 Kr. til Hjælpeassistenter, 100 Kr. til Kon- sistoriums Fuldmægtig udover den paa de tidligere l.onningslovforslag paaregnede Lønning af 1300 Kr. og 200 Kr. til "Viceinspektøren paa Regønsen udover den for ham foreslaaede Lønning af 600 Kr. Forslaget forelagdes i Folketinget og henvistes til Udvalg, jfr. Folketings- tid. Sp. 522. Forslagets findes i Tillæg A Sp. 1419. Lonningsforslaget blev derefter ikke forelagt senere, hvorimod der paa Fi- nanslovforslagene optoges forskjellige Forslag til Lønningsforbedringer. De væ- sentligste af disse bleve bevilgede ved Budgettet for 1887—88, nemlig ved Op- rettelsen af 5 nye Professorater, jfr. Univ. Aarb. for 1886—87, S. 13—17, og ved Budgettet for 1888 - 89, Oprettelsen af 3 nye Professorater, jfr. Univ. Aarb. for 1887 88 S. 271—76, ligesom der paa Budgettet for 1888—89 bevil- gedes en Forhøjelse af de tidligere Huslejoportioner og 4 nve Huslejeportioner, Revisionen af Universitetets Lønningslov. 603 jfr. Univ. Aarb. for 1887—88 S. 276—78. Tillige blev der ved Bevillinger paa ile forskjellige Finanslove raadet Bod paa det Misforhold, der for enkelte Pro- fessorers Vedkommende fandt Sted med Hensyn til deres Lonningsanciennetet. Da der i Rigsdagssamlingen 1887—88 blev forelagt Forslag om Lønninger for Lærerpersonalet ved den polytekniske Læreanstalt og Forslag om Lov om Landbohøjskolen, i hvilke Forslag der var optaget en Bestemmelse om, at Lærerne ved disse Institutioner blev at lønne med samme Lønning som Universitetets Pro- fessorer, fandt Konsistorium Anledning til paany at tage Lønningssagen op. Konsistorium anmodede derfor under 3. Februar 1888 samtlige Fakulteter og Be- styrere af videnskabelige Anstalter om at indsende Forslag til, hvilke Foran- dringer der maatte ønskes foretagne i det sidst i Rigsdagssamlingen 1883—84 forelagte Lønningslovforslag, samt nedsatte et Udvalg, bestaaende af Universi- tetets Rektor, Professor Dr. jur. W. Scharling, og Professorerne Dr. jur. Goos, Referendarius consistorii Dr. jur. Matzen, Dr. med. Reisz, Dr. pfcil. Holm og Johnstrup til at tage de indkomne Forslag under Overvejelse og tilstille Kon- sistorium Betænkning derover. De fra Fakulteterne og Samlingsbestyrerne ind- komne Skrivelser meddeles nedenfor og derefter Udvalgets Forslag og Betænkning. 1. Skrivelse fra det theologiske Fakultet af 13. Februar 1 888. Fakultetet maatte fastholde det i Skrivelse af llJ. November 1 879*) frem- satte og udførlig begrundede ønske om Oprettelsen af et sjette Professorat in- denfor Fakultetet. Som det i denne Skrivelse blev gjort gjældende, vare de theologiske Discipliner i Løbet af den sidste Menneskealder tiltagne betydelig i Omfang, og der havde dannet sig forskjellige Discipliner, hvis Optagelse i Fore- læsningscyklen maatte anses for at være i høj Grad ønskelig. Dog var det, som tid- ligere omtalt, ingenlunde Fakultetets Mening at lægge nye Byrder paa dem, der for- beredede sig til den theologiske Embedsprøve; men det ønskede at forøge sine Kræfter med en ny sjette Professor, dels for at kunne gjøre sin Undervisning saa alsidig, som de nærværende Tiders Vilkaar krævede, dels for at kunne blive istand til jævnligere at kunne tilbyde de fremmeligere Studerende en videregaaende Vej- ledning. Fakultetets Ønske vilde formentlig ogsaa finde tilstrækkelig Forklaring, naar man saa hen til andre protestantiske Universiteter. Man vilde næppe noget Sted i den protestantiske Verden kunne paavise et theologisk Fakultet, der til et tilsvarende Antal Studenter havde saa faa Lærerkræfter. I Lund vir- kede saaledes 6 theologiske Professorer og 3 theologiske Docenter, i Upsala 8 Profes- sorer og 5 Docenter, og ved Universitetet i Christiania varder forkort siden bevil- get Oprettelsen af et nyt theologisk Professorat, saa at der nu fandtes 6 theo- logiske Professorer, foruden en eller tiere Stipendiater. Støttet paa de Motiver, som tidligere vare gjorte gjældende, maatte Fakul- tetet atter indtrængende tilraade Oprettelsen af et sjette Professorat. Fakultetet fremsendte tillige nedenanferte Skrivelse fra Pastoralseminariet. 2. Skrivelse fra Pastoralseminariet af 10. Februar 1888. Paa Direktionens Vegne udtalte Biskop, Dr. theol. Fog, at medens de øv- rige Lønninger til Pastoralseminariets Lærere, saaledes som de vare normerede, *) Jfr. Univ. Aarb. for 1881—82 S 85—86 75* Universitetet 1888—1880. fandtes passende, skjøunetfles dette ikke at være Tilfældet, hvad Læreren T Kirke- ret angik. Der var kun tillagt denne et Honorar af 400 Kr. aarlig. Der læstes nu kun hvert andet Halvaar over Kirkeret, og efter Honorarets Størrelse kunde der vel heller ikke godt fordres mere. Dette kunde ogsaa gaa an, naar Semi- nariets Kursus, saaledes som det oprindeligt var bestemt, varede et helt Aar, saa at hvert Sæt Kandidater fik Lejlighed til at hare en Forelæsning over Kir- keret. Men dette havde vist sig ugjennemførligt, saavel tilforn, soin i Særdeles- hed i de senere Aar, da der maatte gives talrige Dispensationer selv for For- pligtelsen til at deltage i et enkelt Halvaars Kursus. Saaledes skete det, at kun hvert andet Sæt af Kandidater tik Leilighed til at hore Forelæsninger over Kirkeret. Da dette ikke burde vedblive saaledes, foresloges det, at Honoraret forhøjedes til 800 Kr., men at det samtidigt paalagdes den dertil ansatte Lærer at holde Forelæsninger hvert Halvaar. 3. Skrivelse fra det rets- og statsvideu skabelige Fakultet af 11. Februar 1 888. Fakultetet bemærkede, at det, i Henhold til ile i dets Skrivelser af 5. No- vember 1879 om Fakultetets Lærerkræfter i Almindelighed*) og 20. Januar 1880 særlig angaaende en Docent i Retshistorie**) anførte Betragtninger, fremdeles maatte gaa ud fra, at det ikke regelmæssig vilde se sig istand til med de nu- værende Kræfter lyldestgjørende at hestride visse særlige Forgreninger af de un- der Fakultetet hørende Videnskaber, navnlig islandsk Retshistorie og Landboret og visse særlige Grene af de statsøkonomiske og statistiske Videnskaber. De nu- værende Lærere i Statsøkonomi og Statistik havde saaledes udtalt, at de under disse Videnskaber horende Fag, i hvilke for Tiden Professorer vare ansatte, meget vanskelig vilde kunne bestrides af 2 Lærere, hvilket vilde blive Tilfældet, hvis det Professorat, som kunde besættes enten med en Professor i Lovkyndighed eller med en Professor i Statsukonomi og Statistik, ved eu eventuel Vacance maatte blive besat med en Professor i Lovkyndighed, hvilket nærmest var for- udsat regelmæssig at ville blive Tilfældet, og hvad Fakultetets juridiske Med- lemmer næppe vilde kunne undlade at gjøre Krav paa. Fakultetet maatte derfor anse eu Forøgelse af Lærerkræfterne, saaledes at der normeredes 0 Lærere, for særdeles ønskelig. Hertil vilde Fakultetet kunne indskrænke sit i Skrivelsen af 1879 udtalte Duske, der gik ud paa 10 Lærere, nemlig 8 Professorer og 2 Docenter. Nær- mest sluttende sig til Fakultetets tidligere Forslag, vilde det være, naar der ved Siden af de 8 Professorater (5 juridiske, 2 statsvidenskabelige og 1 vexlende) oprette- des en Docentpost, tier kunde besættes med en Docent, henholdsvis i Lovkyn- dighed eller i Statsøkonomi og Statistik, eftersom det Professorat, der nu kunde besættes enten med en Professor i Lovkyndighed eller med en Professor i Statsøkonomi og Statistik, var besat paa den ene eller den anden Maade. Men af Hensyn til de Betænkeligheder, som altid vare forbundne med Oprettelsen af Docentposter paa Grund af Docenternes mindre gunstige Stilling, og de Uretfærdigheder, som derved eventuelt kunde fremkomme, *) Jfr. I'niv. Aarb. f. 1&81—82 S. 8(i 87. *) Jfr. Univ. Aarb. f. 188f>—8G S. 17 —19. Revisionen af Universitetets Lønning-slev. 605 og da Normeringen af den Ode Post som et Professorat ikke vilde udelukke i et givet Tilfælde at benytte Lønningen til en Docent, hvis Beskikkelsen af en saadan maatte findes naturligere, foreslog Fakultetet, som den Ordning, hvorved Fakultetets Trang paa den naturligste Maade kunde afhjælpes og den Forøgelse af Kræfterne vindes, som Fakultetet allerede i 1879 mente endog i større Ud- strækning at maatte gjøre Krav paa, at Fakultetet normeredes med 9 Professorer, nemlig o i Lovkyndighed og 'S i Statsøkonomi og Statistik. 4. Skrivelse fra det lægevidenskabelige Fakultet af 2 2. Februar 1 888. Fakultetet foreslog: 1. at de i det tidligere Lønningsforslag opførte Professorater forøgedes med et Professorat i almindelig Pathologi, derunder medicinsk Bakteriologi; 2. paa Grund af det forøgede Undervisningsarbejde ved de lægevidenskabelige Instituter følgende Forandringer, vedrørende dels den videnskabelige Assistance, dels det underordnede Betjeningspersonale: a. Forhøjelse af Lønnen for Prosektoren i pathologisk Anatomi til 12(J0 Kr., og Oprettelsen af en ny Post som Prosektor i pathologisk Anatomi, ligeledes lønnet med 1200 Kr.; b. Forhøjelse af Lønningerne for de to normal-anatomiske Prosektorer til 1200 Kr. og for Anatomitjeneren til 1100 Kr.; c. Forhøjelse af Lønnen for Assistenten ved det fysiologiske Laboratorium til 1200 Kr., Oprettelsen af en ny Post som Assistent ved det fysiologiske Laboratorium, ligeledes lønnet med 1200 Kr., og Ansættelsen af en Laboratorie- karl ved Laboratoriet med en aarlig Lønning af 800 Kr.; 3. at Pedellen ved kirurgisk Akademi, der \ det tidligere Lønningsforslag var foreslaaet lønnet i Lighed med Portnerne under Universitetet, men foruden egentlige Portnerfunktioner tillige besørgede Pedelforretningerne, blev lønnet med 1200 Kr. foruden fri Bolig. 5. Skrivelse fra Bestyreren af det fysiologiske Laboratorium, Lektor Dr. Bohr af 4. Marts 1 888. Til nærmere Oplysning om Assistanceforholdene ved fysiologisk Laboratorium oplyste Lektor Bohr Følgende: Af de ved Laboratoriet opførte 4 Poster vare de 2, en Assistent og den tekniske Medhjælper (Mekaniker), allerede existerende Pladser. Den videnskabelige Assistents væsentlige Arbejde var at deltage i Undervisningen, der tilbødes de medicinske Studerende i de Dele af den fysiolo- giske Kemi, der havde særlig Interesse for Lægen, samt at holde Laboratoriets kemiske Afdeling iorden. Medhjælperen renholdt og vedligeholdt Instrument- samlingen, passede Museet (sørgede særligt for Præparaternes stadige For- syning med Spiritus) og gik Bestyreren tilhaande ved det daglige Arbejde i Laboratoriet. Ved den fuldstændige Udførelse af disse Pligter vilde hans Tid være helt optagen; det havde imidlertid været nødvendigt tillige at paalægge ham endel egentligt Karlearbejde, da der ikke fandtes ansat noget fast Personale til Rengjøring af Laboratoriet. Under disse Forhold havde det, trods al anvendt Iver og Umage fra Medhjælperens Side, ikke været muligt at passe Museet og Inetrumentsamliugen paa fuld betryggende Maade, og der var derfor foreslaaet 606 Universitetet 1888— 1£«9. Oprettelsen af en ny Plads for en Laboratoriekarl, der kunae overtage Kengjoringen og alt egentlig Karlearbejde i Laboratoriet. Medhjælperen vilde da faae den tilstrækkelige Tid til en ordentlig Pasning af de ham paahvilende for Laborato- riets Drift vigtige Pligter. Den foreslaaede nye Plads for en videnskabelig Assistent ønskedes udelukkende i Undervisningens Interesse, for at det kunde blive muligt at tilbyde de medicinske Studenter en tidssvarende praktisk Under- visning i de Dele af Optiken, Akustiken og Kespirationslæren, der havde særlig Betydning for Lægen, i Lighed med den praktisk-kemiske Undervisning, der gaves ved Laboratoriet. Oprettelsen af et saadant nyt Kursus, ved Siden af det allerede bestaaende kemiske, vilde kræve Ansættelsen af en ny Assistent ved Lab »ratoriet. G. Skrivelse fra det filosofiske Fakultet af *J. Februar 1 888. Fakultet havde anset det for rettest at indskrænke sine Ønsker til det mindst Mulige, og havde derfor vedtaget kun at stille følgende Ændringsforslag til Lonningforslagets § 4: Istedenfor et Professorat i germansk Filologi ansaa man det for nødven- digt at sætte to Professorater i germansk Filologi (et i Tydsk og et i Engelsk). Den Betydning, som baade Tydsk og Engelsk havde faaet som Læregjenstande indenfor Fakultetet, efterat de vare blevne optagne som Fag ved Skoleembeds- eiamen, motiverede tilstrækkelig denne Ændring. Fakultetet henstillede derhos, at Professoratet i sammenlignende Sprog- videnskab flyttedes hen fra de i bestemte Fag normerede Professorater til de derpaa nævnte Professorater, som kunde besættes efter Trangen til enhver Tid og ile forhaanden værende Kræfter. De Vanskeligheder, der let kunde indtræde, naar dette Professorat med Tiden skulde besættes, saavelsom det Uvisse i denne Videnskabs fremtidige Stilling, talte efter Fakultetets Mening i høj Grad for ikke at opføre den sammenlignende Sprogvidenskab mellem do specielt normerede Pladser. Som Følge heraf foresloges ændret i sidste Stykke »2 Professorater« til 3 Professorater. Endelig udtalte Fakultetet det Onske, at der i Henhold til de Forhand- linger, som i sin Tid vare førte paa det almindelige Lærermode om Lønnings- forslaget, i § 4 sidste Stykke foran »almindelig Literaturhistorie« indsattes »Kunst«. 7. Skrivelse fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet af 13. Februar 1 888. Fakultetet anbefalede følgende Ændringer i den Del af § 4 i det i 1883— 84 forelagte Lønningsforslag, som vedrørte det matheniatisk-naturvidenskabelige Fakultets normerede Lærerpladser: 1. til de 5) foreslaaede Professorater i bestemte Fag at føje som 10de et Professorat i Plantefysiologi; 2. af Bestemmelsen af det sidste Professorat at udelade Begrænsningen »naturhistoriske«, saaledes at denne Bestemmelse kom til at lyde: »Et Professorat, der efter Trangen til enhver Tid og de forhaanden værende Kræfter kan besættes med en Lærer i saadanne Forgreninger af de under Fakul- tetet hørende Videnskaber, som ikke maatte findes tilstrækkelig repræsenterede ved de specielt normerede Pladser« ; Kevisionen af Universitetets Lønningslov. 3. at tilfoje Normeringen af et extraordinært Professorat (en ordinær Docentur) i Geografi. Fakultetet bemærkede, at det havde indskrænket sig til de Ændringer i det tidligere forelagte Lønningslovforslag, som senere indtraadte Forhold havde gjort nødvendige, hvilket vilde fremgaa af efterfølgende Motiver: ad 1. Lønningsforslaget af 1883—84 indeholdt af nye til bestemte Fag bundne Professorater, et i Mathematik og et i Kemi. Det ved Opstillingen af disse udtalte Ønske var alt bleven opfyldt, da der ved Finansloven for 1887—88 blev ansat nye ordinære Professorer. Ved samme Finanslov blev tillige ansat en ordinær Professor i Plantefysiologi, og hans Plads maatte til enhver Tid holdes besat, naar der blev oprettet et særligt plantefysiologisk Laboratorium. ad 2. Professoratet i Plantefysiologi, der kun kom Botaniken tilgode og tilmed havde en fast Bestemmelse indenfor denne, afhjalp ikke den Trang til et Professorat i en ikke forud bestemt Fagforgrening, som ogsaa var gjort gjældende for de andre naturhistoriske Fags Vedkommende, og som det i 1883—84 forelagte Lønningsforslags 10de, frie Professorat skulde afhjælpe. Fakultetet kunde der- for ikke give Slip paa Forslaget om et saadant. Naar imidlertid Zoologien og Mineralogien ikke mere skulde dele Udsigten til at faae det besat indenfor deres Omraade med Botaniken, mente Fakultetet, at der burde gives større Frihed i dets Anvendelse, saaledes at det, naar saadant engang i Tiden skulde være ønskeligt, ogsaa kunde tildeles andre Forgreninger af de under Fakultetet ho- rende Videnskaber end de naturhistoriske. Det var ikke urimeligt at vente, at et saadant Behov kunde gjøre sig gjældende, naar der f. Es. kun var et Profes- sorat i Fysik. ad 3. Hvad Lærerpladsen i Geografi angik, henviste Fakultetet til sin i 1887 afgivne Betænkning over et Andragende fra Docenten i dette Fag. 1 Hen- hold til de deri anførte Grunde maatte Fakultetet, da der ved Bestemmelserne om Skoleemhedsexamen stilledes Krav til Fakultetet om regelmæssig Undervisning i Geografi, holde paa, at der normeredes en fast Lærerplads i dette Fag; men det havde dog ikke ment at burde forlange et ordinært Professorat. Lfter det tidligere Lønningsforslags Benævnelser maatte der ønskes en ordinær Docentur; men af vedkommende Docent kaldtes Professor, hvorom der paa det forelagte Finanslovforslag for 1888—89 var optaget en Anmærkning, fandtes fuldkommen stemmende med andre Landes Brng af denne Benævnelse Fakultetet fremsendte tillige Udtalelser fra Direktøren for botanisk Have og Bestyrerne af mineralogisk Museum og kemisk Laboratorium samt meddelte, at Bestyreren for astronomisk Observatorium havde henholdt sig til Fakultetets Forslag om at lønne Observator med 2000 Kr., hvoraf dog muligvis ved den første Besættelse de 1000 Kr. kunde holdes udenfor Universitetets Konti, og en Assistent med l'OOO Kr., hvilke Beløb altsaa vilde træde istedenfor den tidligere foreslaaede Lønning for Observator i det under § 12 foreslaaede samlede Beløb. Fakultetet forudsatte, at de under Universitetets Udgiftspost 7 hørende Løn- ninger og Honorarer ikke faldt ind under Lønningsloven. Var denne Forudsæt- ning urigtig, forventedes det, at der ved Fastsættelsen af den samlede Lønnings- sum i § 12 toges det fornødne Hensyn til den bestaaende Undervisning, som lønnedes af denne Konto (Botanik for Farmaceuterj. Universitetet 1888—1889. 8. Skrivelse fra Bestyreren af Universitetets kemiske Labora- torium, Professor Dr. med. & pli il. Jul. Thomsen af 10. Februar 1 888. Lønningerne ved Laboratoriet foresloges optagne med følgende Beløb: lste Assistent 1G50 Kr., 2den Assistent 1450 Kr., 3die Assistent 1000 Kr., 4de Assistent 1000 Kr., lste Betjent (Portner) 1000 Kr. og 2den Betjent 900 Kr., ialt 7000 Kr. Af Laboratoriets Normalsum havde tidligere været afholdt Løn- ningerne til: Mie Assistent 840 Kr., 4de Assistent 840 Kr. og 2den Betjent 720 Kr., ialt 2400 Kr., og af Universitetets samlede Medhjælpssum Lønningerne til: lste Assistent 1512 Kr., 2den Assistent 1368 Kr. og lste Betjent 804 Kr., ialt 3684 Kr. Forøgelsen vilde saaledes udgjøre 916 Kr. Lønnen til Portneren var sat bajere end den almindelige Portnerløn, da denne Betjent ikke, som Universitetets øvrige Betjente, maatte paatage sig Arbejde udenfor Laboratoriet. 9. Skrivelse fra Bøs tyreren af Universitetets mineralogiske Museum, Professor Johnstrup af 10. Februar 1 888. Ved det sidst forelagte Lønningsforslag blev der optaget 1400 Kr. til Lønning for en fast Assistent ved Museet og en samlet Medhjælpssum af 1600 Kr. Det var af stor Vigtighed for Museet at kunne knytte dets eneste faste Assistent dertil saalænge som muligt ; naar Lønnen var sat saa lav, vilde Følgen blive, at han fristedes til ved første given Lejlighed at søge hen til en anden Virksomhed. Museets lste Assistent havde virket i 20 Aar uden at opnaa større Løn end 1104 Kr., og naar han ikke for lang Tid siden havde forladt ilenne Stilling, skyldes det, næstefter hans levende Interesse for Geognosien, al- deles tilfældige Omstændigheder, der ikke kunde tages med i Betragtning ved Ansættelsen af Lønnen, idet han nemlig havde privat Formue og var ugift. Naar der hensaaes til, at det var nødvendigt, at der i Fremtiden, naar Museots Samlinger i en eventuel ny Bygning bleve mere tilgjængelige, end nu var Tilfældet, saavelsom at der under Forbeiedelserne til Flytningen vilde kræves en betydelig længere Arbejdstid af Assistenten, saaledes at han kunde tage Del i Bearbejdelsen af Museets stadigt voiende Materiale, istedenfor som hidtil kun at udfore de daglige Museumsarbejder (Protokollering, Varetagelse af Museets Bytninger med Ind- og Udlandet, m. in.), laa det i Museets Interesse, at hans Lønning ikke sattes lavere end til 2000 Kr. Den samlede Medhjælpssum an- toges der ikke Grund til at forhøje. I Sammenligning med. hvad der var udredet i de senere Aar til Assistance ved beslægtede Institutioner, kunde det foreslaaede Belob næppe siges at være for hojt, og det var en Betingelse for, at Museet kunde komme ud af den stag- nerende Tilstand, hvori mange af dets værdifulde Samlinger havde befundet sig i de senere Aar af Mangel paa Lønningsforhøjelse og Lokaler til Samlingernes Bearbejde og Opstilling. 10. Skrivelse fra Direktøren for Universitetets botaniske Have, Professor Dr. phi 1. Warming af 11. Februar 1888. 1. Botanisk Museum. I Udvalgets Forslag, jfr. Univ. Aarb. for 1 ss 1—82 S. 71 var opfort følgende Stillinger, som vare knyttede til Museet: Ku Assistent og Bibliothekar, Løn 1272 Kr., foreslaaet forhøjet til 1600 Kr. -)- personligt Tillæg for Indehaveren t Kjærskou) paa 400 Kr. = 2000 Kr., og som Revisionen af Universitetets Lønningslov. 609 ny Plada, en fungerende Assistent med Løn 1200 Kr. Siden den Tid vare For- holdene ved Museet meget væsentlig forandrede, og der fandtes nu: a. en Museumsinspektør, Løn 3000 Kr., b. en Assistent og Bibliothekar, Løn 1272 Kr. og c. en Assistent ved Sprit- og Tørsamlingen. Det var meget vanskeligt for Direktøren at bedømme, hvilke Fordringer der vilde stilles til Arbejdskraft ved et Institut, der var i en saa extraordinær Tilstand, som det botaniske Museum for Tiden. Først naar det var kommet til at virke med ordnede Samlinger, og naar Samarbejdet med udenlandske Instituter helt var blevet gjenoptaget og inaatte skjonnes at være kommet ind paa regulær Vej, vilde Kravene med større Sikkerhed kunne bedømmes. Direktøren antog dog, at der, naar de forestaaende extraordinære Arbejder vare udførte, ikke vilde behøves nogen synderlig større Arbejdskraft, end der nu forefandtes, og foreslog kun følgende mindre Ændringer. a. Museumsinspektøren var en videnskabelig Medhjælper; ifølge hans Instrux var hans Arbejde dels det samme som de zoologiske Inspektorers, nemlig videnskabelige Bestemmelses- og Ordningsarbejder, dels Tilsyn med Museets Assi- stenter og de Arbejder, der udførtes ved dette. Det var saaledes en vigtig Stilling, der kun kunde betroes en erfaren Botaniker, og da hans Arbejdstid var 6 Timer daglig, burde hans Løn være saaledes, at en ældre, gift Mand nogen- lunde kunde leve af den. Hans Stilling var omtrent den samme ved Museet, som Gartnerens ved Haven i snævrere Forstand, og som de zoologiske Inspek- torers; disse sidste havde dog større Selvstændighed, hver over sin Afdeling, og dertil Forelæsningspligt, men paa den anden Side en mindre, eller rettere ingen bestemt Arbejdstid. Direktøren foreslog derfor, at Inspektøren sattes lig disse sidste, altsaa med kgl. Udnævnelse og Begyndelsesgage af 2800 Kr., med 400 Kr. Stigning hvert 5te Aar indtil 4800 Kr. (Gartneren var stillet paa samme Maade dog kun med Stigning til 4400 Kr. efter Lovforslagets § 11., men havde saa tillige Friboligs Vedtoges dette, burde den nuværende Inspek- tørs Løn reguleres saaledes, at der af Hensyn til hans 25 Aars Tjenestetid til- lagdes ham de 200 Kr., som han oppebar mere end Begyndelseslønningen, som personligt Tillæg, og at hans Anciennetet som Inspektør regnedes fra den Dag, han var bleven ansat som saadan (1883). b. Fn Assistent og Bibliothekar. Denne maatte som Bibliothekar varetage alle Bibliothekets Forretninger (Udlaan, Ordning og Regnskabsvæsen) og hertil medgik paa Grund af Bibliothekets stærke Benyttelse 4 Timer daglig 3 Dage om Ugen. Som Assistent maatte han besørge alle Indordninger af benyttede (udlaante) eller nytilkomne Samlinger, al Udtagelse og Udlaan, samt Forsendelse af saadanne, al Ordning af Planter, der skulde opsættes paa Papir, Tilsynet med Samlingernes Konservation og endel løbende Arbejder, forsaavidt Inspektøren ikke overtog disse. Overtilsynet med hans Arbejder havde Museumsinspektøren. Den Tid, der under normale Forhold medgik til Museumsarbejder, var ret betyde- lig. Hans Løn, der nu var 1272 Kr., var foreslaaet forhøjet til 1600 Kr., men den burde næppe være mindre end 2000 Kr., hvortil eventuelt de under c nævnte 400 Kr. vistnok burde lægges. Ved denne Ordning og Lønning af Arbejdskraften ved Museet bortfaldt Lovforslagets nye Plads: »en fungerende Assistent« med Lon 1200 Kr. Universitets Aarbog. 76 610 Universitetet 1888-^-1889. c. En Assistent ved Sprit- og Tørsamlingen. Som saadan var for Tiden Cand. pharm. Rutzou ansat med en aarlig I,on af 400 Kr. Ved Cand. mag. Samsøe Lund Død var Direktøren, der havde tiltraadt sit Embede en Maaned før, blevet stillet overfor den ikke lette Opgave at foretage de ved dette Dødsfald nødvendiggjorte Forandringer i Arbejdsfordelingen ved Museet. Han havde da, navnlig paa Museumsinspektørens Anbefaling, indstillet Kandidat Rutzou til denne Plads, dog ikke uden store Betænkeligheder, nemlig, at det ikke var rigtigt at ansætte en Cand. pharm., der ikke var Student, i en Stilling, som de specielle Botanikere, der havde taget Magisterkonferens, med Rette kunde gjøre Krav paa, at det ikke var heldigt at oprette saa smaa Stillinger og formindske de andre iforvejen ringe nok lønnede Pladser, og endelig, at denne Del af Sam- lingerne ikke var saa omfattende, at den under normale Forhold vilde kræve en hel Assistent, hvilket egentlig var Museumsinspektørens Tanke. Direktøren var senere bleven bestyrket i denne Opfattelse; men Sprit- og Tørsamlingen trængte dengang i høj Grad til Hjælp, ja dels vis til en Ordning og Opstilling fra Grunden, og navnlig Spritsamlingen havde han i den nærmeste Fremtid skullet benytte til sine videnskabelige Forelæsninger. Han var derfor gaaet ind paa Kandidat Rutzous Ansættelse og maatte indrømme, at denne var fortrinlig skikket til det Arbejde, han havde faaet. Denne var imidlertid imod Direktørens Ønske, da han ikke i sin Indstilling havde gjort dette tilstrækkeligt klart, blevet ansat paa samme Maade som den under b. nævnte Museumsassistent, medens Direk- tøren havde ment, at Kandidat Rutzous Løn skulde være betragtet som Honorar, der udbetaltes efter Arbejdets Udførelse. Direktøren fremdrog dette, fordi han ikke ønskede, at man i denne Ansættelse skulde se et Forsøg paa at indsmugle en ny suksessivt voxende Stilling ved Museet. Saavidt det kunde ses, behøvedes der ved Museet ikke mere end en Assistent, naar denne lønnedes med 2000 Kr. og eventuelt maaske med de nu Kandidat Riitzou tillagte 400 Kr., og naar Direktøren, som hidtil, kunde have nogle hundrede Kroner »til Disposition«, der efter den til enhver Tid største Trang kunde anvendes til Ext.ra-Arbejder. 2. Haven (i snævrere Forstand). Hertil vare knyttede: a. Gartneren. Om hans Stilling henholdt Direktøren sig til Lønnings- forslagets § 11. b. Til en Assistent ved Plautebestemmelserne (de levende Planter) havde der i mange Aar været bevilget Midler, for Tiden 1000 Kr.; Dr. phil. 0. G. Petersen havde nu denne Stilling. Denne Plads burde ligesaa godt som f. Ei. Havens Medhjælpere indsættes i Lønningsforslaget. c. Medhjælperne. Der var for Tiden bevilget Løn til 6 Medhjælpere; den 6te Medhjælperplads foresloges inddraget og de til den bevilgede 780 Kr. anvendte paa følgende Maade. 396 Kr. til Forhøjelse af 2den Medhjælperplads fra den nuværende Lon, 1104 Kr., til 1500 Kr., og Resten, 384 Kr., til Dagion for Arbejdere til Erstatning for den Kraft, der gik tabt ved Pladsens Inddrag- ning. Direktøren gik herved ud fra, at man vistnok i Regelen stod sig bedst ved at have færre, men godt lønnede Pladser, end flere og ringe lønnede, og dernæst ansaa det for heldigt at foretage andre Forandringer ved Administratio- nen af Haven, som stod i Forbindelse med denne Lønningsforandring. De to første Medhjælpere skulde have Titel af 1ste og 2den Undergartner, og for- uden deres specielle egne Arbejder, tillige have et særligt Tilsyn med de andre Revisionen af Universitetets Lønningslov. 611 Medhjælpere og Arbejdere i Haven; den ene i Alt, som vedrørte Friland, den anden ved alle Væxthusarbejder. De to Undergartnere skulde endvidere begge have Fribolig for en gift Mand, hvilket ved en ringe Forandring i Medhjælper- boligen vilde kunne lade sig udføre. Disse Forandringer lode sig imidlertid kun udføre efterhaanden, naar man frigjordes for de personlige Hensyn, der nu maatte tages, men Lønningsforandringen vilde kunne foretages strax, og Tids- punktet var forsaavidt gunstigt, da 6te Medhjælper havde maattet afskediges. Medhjælperlønningerne vilde herefter stille sig saaledes: Nuværende Udvalgets Direktørens Løn. Forslag. Forslag. 1ste Medhjælper .. . 1320 Kr. 1600 Kr. 1600 Kr. Fribolig for en gift Mand. 2 den — . 1104 - 1200 - 1500 - Ligeledes. 3die — . 888 - 1000 - 1000 - Fribolig for en ugift Mand. 4de — . 888 - 1000 - 1000 - Ligeledes. 5te — . 780 - 800 - 1000 - Ligeledes. 6te — 780 - 800 - bortfalder. Nuværende Udvalgets Direktørens Løn. Forslag. Forslag. Om det for 1ste Medhjælper (Bremer) foreslaaede personlige Tillæg af 100 Kr. henviste Direktøren til den til Ministeriet indsendte Indstilling. d. Havens to Fyrbødere havde i Virkeligheden aldeles det samme Arbejde at udføre; den ene havde Nattjeneste i den ene Uge, Dagtjeneste i den anden, og den anden omvendt; den ene havde Tilsyn med og Udbedring af Varmerørene i den ene Væxthusafdeling, den anden i den anden. Deres Tjeneste var vistnok strængere end nogen anden Fyrbøders ved Universitetet. Der burde næppe gjøres saa stor Forskjel paa dem som efter Lønningsforslaget, hvor den ene sattes til 1100 Kr. og Fribolig og den anden til 900 Kr. For ældste Fyrbøder foreslog Direktøren Løn 1000 Kr. og Fribolig personligt Tillæg 100 Kr., for yngste Fyrbøder Løn 900 Kr. -f- 100 Kr. personligt Tillæg. e. For Havens Snedkers og Portners Vedkommende henholdt Direktøren sig til Lønningsforslaget. 11. Skrivelse fra Museum s raadet for Universitetets zoologiske Museum af 10. Februar 188 8. Med Hensyn til Inspektorerne ved Museet billigede Museumsraadet ganske, at der ikke ved det senest forelagte Lønningslovforslag var etableret nogen Forskjel paa »første« og »anden« Inspektor; men de Inspektorerne tillagte Lønninger kunde Raadet ikke erkjende for rimelige. Ved en Sammenligning mellem den oprindelige og den nuværende Lønning, turde det allerede fremgaa, at Inspektorerne vare de Universitetsembedsmænd, som i Forhold til de dom paahvilende Forpligtelser vare daarligst lønnede. Inspektorernes oprindelige Lønning var 600 Kr. og for Forelæsninger tillagdes der dem senere et aarligt- Ilonorar af 1000—1200 Kr.; ved Fastsættelsen af Inspektorernes nuværende Lønning var man i det Væsentlige gaaet ud fra de samme Satser, idet den samlede Lønning kun var forøget med nogle faa Hundrede Kroner. Medens altsaa den væsentlige Del af Inspektorgagen maatte betragtes som Forelæsnings- honorar, var Forholdet imidlertid det, at Forelæsningspligten kun betragtedes som et lille Tillæg til den egentlige Gjerning, lnspektorgjerningen. Medens en 76* 612 Universitetet 1888—188'J. Forelæsningspligt af det Omfang, som paahvilede Inspektorerne, ellers plejede at lønnes med en Lønning af mindst 2000—2400 Kr, var denne Lønning for Øjeblikket den samlede Inspektorlønning. Da Inspektorgjerningen efter Raadets Opfattelse var af lige saa stor Betydning for Universitetet og krævede lige saa store Kvalifikationer som en Universitetslærers, bleve Inspektorernes tarvelige Lønningsvilkaar saameget mere unaturlige, som der tilmed var paalagt dem en Docentvirksomhed, og der ingen Grund turde være til at antage, at deres Forelæsninger skulde være af ringere Kvalitet eller lettere at udarbejde end de øvrige Universitetslæreres. Oin nu end Inspektorlønnen efter Lovforslaget af 1883—84 vilde blive en Del forbedret, saa herskede der dog endnu det samme formentlige Misforhold mellem deres og de øvrige Universitetsembedsmænds Lønningsvilkaar. Til samme Resultat kom man ved at sammenligne de foreslaaede Lønningssatser for Inspektorerne med audre Universitetsembedsmænds; § 11 tillagde dem samme Begyndelsesløn af 2800 Kr., stigende hvert femte Aar med 400 Kr., indtil 4800 Kr., som den botaniske Gartner, der tillige havde Fribolig, en Sammenstilling, som Raadet maatte finde misvisende. Sammen- stillingen i Lønningsvilkaar med Underbibliothekaren var ikke saa meget misvisende; men der skulde dog her mindes om, at denne havde en vis Udsigt til Avancement, som for Museumsinspektorernes Vedkommende i Regelen ikke vilde være tilstede, samt at der af disse krævedes en saadan videnskabelig Uddannelse, at de kunde »bestyre selvstændigt hver sin Afdeling«, og at ifølge § 4 Docentvirksomhed uden særligt Vederlag var dem paalagt. En Begyndelsesløn af 3000 Kr. med Stigning indtil 5000 Kr. var sikkert det lave- ste Vederlag, der burde ydes Inspektorgjerningen, der ikke nødtvungen burde forenes med lønnet Arbejde udenfor Museet, f. Ex. Undervisning i Skoler eller andre Læreanstalter. Inspektorernes Lønning vilde endda være mindre end Bog- holderens (og tildels Kassererens) ved Kvæsturen. Randet udtalte iøvrigt sin Beklagelse over, at Forslagets § 7 ikke allerede ved de tidligere Forhand- linger var bortfaldet eller i alt Fald undergaaet en passende Indskrænkning. Da denne Bestemmelse i sin Tid blev tagen, skulde den ikke træde i Kraft før ved Vakance, og der var derfor Ingen, hvis Stemme havde Vægt, der fandt sig foranlediget til at modsætte sig en Bestemmelse, der havde til Forudsætning Forhold i Videnskaben, som i alt Fald nu ikke længere vare tilstede. Dens Hensigt havde været at gjøre zoologiske Docenters Ansættelse overflødig, ved at paalægge Inspektorerne en Pligt, som man mente lod sig forene med deres Hovederhverv; dette var imidlertid umuligt, naar Forpligtelsen skulde gaa ud paa en uafbrudt Docentvirksomhed af lignende Karakter og Udstrækning som anden Docentvirksomhed ved Universitetet. Inspektoren kunde behøve al sin Tid og al sin Aandskraft til at varetage sine umiddelbare Pligter ved Museet, og Videnskabens fremadskridende Udvikling, der blandt Andet medforte, at den videnskabelige Literatur voxede efter en uhyre Maalestok, vilde ikke formindske det Krav, der stilledes til Museumsinspektorerne som saadanne i Fremtiden. Det Naturligste vilde uden Tvivl være, at en saadan udtrykkelig Forpligtelse ikke paalaa Inspektorerne, men at disse eo ipso have Ret til at optræde som Docen- ter, hvis de følte Lyst og Kald dertil, og at de, naar dette var Tilfældet og der var Trang dertil, kunde opmuntres til mod særligt Honorar at holde Forelæs- ninger eller øvelser for kortere eller længere Tid, højst hvert andet Halvaar eller Revisionen Universitetets Lønningslov. 613 med lignende Begrænsning, i de Grene af Zoologien, som repræsenteredes af de af dem bestyrede Afdelinger i Museet. Paa den anden Side skulde det ikke nægtes, at det var ønskeligt-, at Professor zoologiæ paa en saadan Maade kunde finde en nogenlunde stadig Bistand i sin Lærervirksomhed, og at denne Bistand, bortset fra saadanne Discipliner som den dyriske Histologi og Embryologi, der krævede særlig teknisk Uddannelse hos Læreren, helst maatte ydes ham af hans Kolleger i Museumsbestyrelsen. Raadet kunde derfor tiltræde, at Bestemmelsen blev staaende, under den Forudsætning, at der enten i selve Paragrafen eller ved Ministeriets Fortolkning af samme gaves den en hensigtsmæssig Begrænsning. Dette kunde enten ske saaledes, at det enkelte halvaarlige Øvelses- eller Fore- læsningskursus ikke behøvede at strække sig ud over 12—16 Timer, eller saa- ledes, at hver af Inspektorerne ikke vare forpligtet til at holde et sligt Kursus oftere end hvert andet Halvaar. Af Hensyn til de Studerende vilde denne Udvej maaske være at foretrække. Blev Bestemmelsen staaende og at opfatte med størst mulige Udstrækning, vilde Konsekvensen være, at Inspektorstillingen, som krævede de samme Kvalifikationer som Professorater, vilde være mere byrdefuld end mangt et Professorat og derfor burde lønnes lige saa højt, og paa den anden Side, at der maatte ansættes Assistenter for at gjøre de Arbejder, som Inspek- torerne ikke kunde overkomme. Det var ikke Raadet bekjendt, at der ved noget andet Museum paahvilede Afdelingsbestyrerne Forelæsningspligt end ved Museet i Paris; men der vare Afdelingerne rigelig udstyrede med Assistenter. Intendanterne ved Riksmuseet i Stockholm havde ingen Forelæsningspligt, men vare i visse Sager Regjeringens videnskabelige Konsulenter; deres Løn overgik langt, hvad der her var foreslaaet. Museets første Assistent vilde kun have meget ringe Udsigt til at avancere til Inspektor, da hans Virksomhed var knyttet til den af Professor zoologiæ styrede Afdeling, og han saaledes under den nuværende Organisation af Museet kun vilde kunde rykke op til Inspektor i det Tilfælde, at en af Inspektorerne blev Professor zoologiæ, hvilken Mulighed næppe vilde indtræde ofte. Der var saaledes al Sandsynlighed for, at han vilde blive i sin Stilling, indtil Alderen gjorde Ende herpaa. Han burde derfor efterhaanden kunne rykke op til en højere Løn end den, hvortil den nuværende Assistent efter den gjældende Lønningslov havde Udsigt. Udvalget havde ogsaa i sin Tid foreslaaet, at den daværende Assistent (nuværende Professor zoologiæ) skulde kunne stige til 3000 Kr. Men der var vistnok ingen Tvivl om, at saavel Assistenten som de 2 Præparatører (Konservatorer) burde være pensionsberettigede. For Konser- vatorerne var der aldeles ingen Mulighed for at rykke op til noget Bedre, og de vilde ordentligvis blive i deres Stillinger, indtil Alder, Sygelighed o. s. v. maatte gjøre dette umuligt, og man vilde da ikke kunne undgaa at pensionere dem, hvad enten de havde Ret dertil eller ikke. Raadet foreslog derfor prin- cipaliter Assistentens Begyndelsesløn sat til 1200 Kr. med Stigning indtil 3000 Kr., Konservatorernes med stadigt Hensyn til, at privat Erhverv udenfor deres Arbejdstid ikke var dem forment, til 1200 Kr. med Stigning til 2000 Kr.; subsi- diært, hvis Pensionsret ikke kunde gives, Lønnen for Assistenten ansat fast til 2000 Kr., for Konservatorerne til 1600 Kr. Assistenten burde ikke paa nogen Maade være slettere stillet end Adjunkter, der kunde avancere til Overlærere; og paa ringere Betingelser end de anførte vilde det næppe være muligt ved ind- 614 Universitetet 1888--1889. trædende Vakance at faa dygtige Præparatorer. En anden Sag var det, at hvis man i et sligt Tilfælde ikke strax kunde faa fuldt uddannede Folk, vilde man foreløbig ikke ansætte dem fast. men antage dein med Honorar, indtil de kunde betragtes som fuldt uddannede. Den Fribolig, der for Tiden var overdragen den ældste Konservator, maatte Raadet ievrigt ønske ved Lejlighed overdragen til Fyr- bøderen. Med Hensyn til Konservatoren ved den Westermannske Insektsamling gjentog Raadet sin Indstilling om, at hans personlige Lønnings- tillæg udgik af Afdelingens Annuum og overtoges af den samlede Konto, hvoraf hans øvrige Løn udrededes. Raadet forudsatte som selvfølgeligt, at Lønningerne til den midlertidige Tidenskabelige Medhjælper ved den entomologiske Afdeling og til den konkologiske Medhjælper ved 2den Afdeling fremdeles bleve udredede af den samlede Lønningssum. Derimod henledede Museumsraadet Opmærksomheden paa, at Museets 1ste Afdeling ved disse Ansættelser var stillet forholdsvis mindre heldig, og det vilde være i høj Grad ønskelig, om den ved forøget Arbejdskraft kunde overkomme en hurtigere Afvikling af de fra Museernes Forening hid- rorende ufuldførte Arbejder. Naar Museets samlede Med hjælp s sum beholdt den i det tidligere Lønningslovforslag givne Størrelse af 4400 Kr., vilde dette kunne opnaaes; Museumsraadet skulde derfor ikke paa dette Punkt foreslaa nogen Forhøjelse af Museets faste Arbejdspersonale. Museets Fyrbøder var lønnet med 696 Kr. og fik desuden udbetalt 240 Kr. af Museets Brændselskonto. Da han paa denne Maade vistnok var stillet paa lignende Fod som Universitetets Fyrbøder, der havde 796 Kr. og Fribolig, ind- skrænkede Museumsraadet sig til at foreslaa, at fornævnte 240 Kr. blev en Del af Fyrbøderens faste Løn, saaledes at denne afrundedes til 940 Kr. Ved Va- kance burde Lønnen ikke sættes lavere, da det var af stor Vigtighed at have en paalidelig og dygtig Mand i denne Plads, og man ikke var tjent med, at han ved given Lejlighed søgte en mere indbringende Stilling, saasom Fyrbødertjene sten ved botanisk Have eller andetsteds. Portneren var derimod mindre godt stillet end hat) burde være; hans Indtægt (804 Kr ) var mindre end Bibliotheks- budets, naar hensaaes til dennes Arbejdstid og Extrafortjeneste, og meget mindre end Universitetsportnerens. Det var af Vigtighed at kunde beholde en Mand der udmærkede sig ved Paapasselighed, Orden og Renlighedssands. Lønnen foresloges derfor forhøjet til 1000 Kr. foruden Fribolig. 12. 1ste og 2den Universitetspedels officielle Indtægter: 1 883 — 1 887. 1 Pedel. 1883. 1884. 1885. 1886. 1887. Kr. 0. Kr. 0. Kr. 0. Kr. 0. Kr. 0. Fast Løn*) ............ 1008. » 1008. » 1008. » 1008. » 1008. - Theologisk Embedsexamen. 72. » 88. » 88. » 80. » 124. # Fuldstændig juridisk Exa- men................ 130. » 94 » 88. )> 110. » 130. » Statsvidenskabelig Exarnen. 14. » 18. » 18. » 26. •> 8. n Overføres. . . 1224. » 1208. . 1202. )) 1224. » 1270. . *) Herfra Kudløn 24o Kr. aarliff. *) Herfra Kudløn 24o Kr. aarliff. Revisionen af Universitetets Lønningslov, 615 1. Pedel. 188 1884. 00 00 1886. 1887. Kr. O. Kr. O. Kr. ø. Kr. 0. K.. 0. Overført. . . 1224. « 1208. » 1202. * 1224. »» 1270. . Juridisk Examen for Ustu- derede .............. 260. . 180. » 164. » 190. * 220. - Filologisk-historisk Skole- embedsexamen........ 6. . 4. » 2. i. » » 2. . Skoleembedsexamen..... » • 4. » 18. . 14. » 20. ii Lægevidenskabelig Forbe- redelsesexamen...... 42. »» 38. » 46. 50 45. 50 50. 50 Tillægsexamen (efter An- ordning 1. Juli 1872) . 22. .. 12. » 16. » 16. »» 12. » Alm. filosofisk Examen... 590. . 626. » 676. » 6 66, » 748. » Særskilt Prøve i Hebraisk 5u. 53 61. 18 57. 19 65 84 59. 18 Alm. Forberedelsesexamen af lavere Grad...... 137. » )) »> » N » » Almindelig Forberedelses- examen af højere Grad. 94. » » )) n » » » i* » Alm. Forbere 987. » Testimnnia publica..... 362. 66 447. 67 328. 67 373 99 379. 67 Dekanats- og Examenspenge (for bortfaldne Sportler/ 74. » 74. » 74. » 74. » 74. » Distributser............ 19. 32 19. 32 19. 32 19. 32 19. 32 Bestallinger............ 4. » » » » » 2. » 2. » Stipendieprotokollen..... 50. .. 50. » 50. » 50. » 50. » I alt... 4089. 51 4062. 17 4004. 68 4201. 65 4441. 17 Gjennemsnitlig aarlig Indtægt: 4159 Kr. 833 5 Øre samt Fribolig. 2. Pedel. 1883. 1884. 1885. 1886. 1887. Kr. ø. Kr. ø. Kr. 0. Kr. ø. Kr. 0. Fast Løn*)............ 1008. » 1008. » 1008. » 1008. » 1008. » Sportler............... 2873. 97 2804. 07 2806, 15 2980. 44 3217. 11 I alt. . . 3881. 97 3812. 07 3814. 15 3988. 44 4225. 11 *i Heraf Budløn 360 Kr. aarlig. Gjennemsnitlig aarlig Indtægt: 3944 Kr. 343/5 Ore. 13. Skrivelse fra Stipendiebestyrelsen af 11 Februar 188 8. Bestyrelsen gjorde opmærksom paa, at de Forudsætninger, paa hvilke Be- stemmelserne i Lenningsforslaget af 1883 -84 § 12 hvilede, for Kommunitetets Vedkommende vare undergaaede nogle Forandringer, idet der ved forskjellige Bestem- melser, jfr. Univ. Aarb. for 1882—83 S. 57, 1884—85 S. 271 og 1881—82 S. 375, 4 b, var blevet bevilget: 1. Den nuværende Viceinspektør et personligt Tillæg udover hans nuværende Lon, saa at han oppebar af Lønningslovens sam- lede Sum 516 Kr. istedenfor 220 Kr., og derved ialt 800 Kr. istedenfor 504 Kr., Universitetet 18S8—1889. samt 40 Kr. i Brændselsgodtgjørelse; 2) Nattevagten af den anden 10 °/o Forhøj- else 124 Kr. istedetfor 28 Kr., hvorved hans samlede Løn var gaaet op fra 528 Kr. til 624 Kr., hvoraf 96 Kr. som personligt Tillæg, og 3) til Stipendie- bestyrelsens Skriveri 100 Kr. istedenfor 60 Kr. Ligesom den sidste Forhøjelse vedblivende var nødvendig, saaledes maatte ogsaa Forhøjelsen paa de to først- nævnte Poster anses i Hovedsagen nødvendige ikke blot for de nuværende Inde- havere, men ogsaa for deres Efterfølgere, saa at Lønningsudvalgets Forslag for Viceinspektørens Vedkommende maatte forhøjes med 200 Kr. (fra 600 Kr. til 800 Kr.) foruden med 40 Kr. i Brændselsgodtgjørelse, og for Nattevagtens Ved- kommende fra 528 Kr. til 600 Kr., med 24 Kr. som personligt Tillæg for den nuværende Indehaver. 14. Skrivelse fra Universitetets Kvæstor af 15. Februar 1 8 8 8. Kvæstor bemærkede, at han for Universitetskvæsturens Vedkommende i det Hele kunde henholde sig til det i sin Tid udarbejdede Lønningslovforslag, saa- ledes som dette ved Konsistoriums Skrivelse af 16. Februar 1880 blev indsendt til Kirke- og Undervisningsministeriet. Særlig skulde han indtrængende anbefale, at fast Ansættelse søgtes opnaaet ikke blot for Kassereren, men tillige for Kasse- kontroløren og Forvalteren i Kvæsturen. Til Oplysning om de Forandringer, der siden da gjennem Bevillinger ved Finanslov vare indtraadte i Lønninger for Bestillingsmænd under den samlede Medhjælpssum i det Hele, fremsendte Kvæstor derhos en Fortegnelse over de nuværende Lønninger, se nedenfor Bilag III. til det indsendte Lønningsforslag og Forslaget om Lønninger for Kvæsturen. Hvad Kvæsturen angik, skulde han kun foreslaa disse forbedret deri, at den hos Kassereren og Forvalteren ansatte Skriver blev at lønne som Assistent, altsaa med 1400 Kr. istedenfor som hidtil med 1100 Kr., da han til Expeditionens Fremme maatte fungere med en Assistents Ansvar og derfor ogsaa i Virkelighe- den allerede i en Aarrække havde fungeret som Assistent. 15. Skrivelse fra Universitetsbibliothekar Birket Smith af 10 Februar 188 8. Paa Universitetets oprindelige Lønningsforslag (jfr. Univ. Aarb. 1881—82 S. 5 og 48—49) var der foreslaaet Oprettelsen af en 4de Assistentplads ved Bibliotheket med en Lønning af 900 Kr. aarlig. Da Forslaget imidlertid ikke blev til Lov, og Mangelen paa tilstrækkelig Arbejdskraft ved Bibliotheket stadig blev mere og mere følelig, havde Bibliothekaren i Skrivelse af 9. Maj 1882 an- modet Konsistorium om, uden Hensyn til, hvorledes det gik med Løiiningslov- forslaget, at virke hen til, dels at der oprettedes en 4de Assistentplads ved Bi- bliotheket (med en Lønning af 900 Kr.), dels at Bibliothekets Arbejdstid for- længedes med en Time om Dagen, det sidste dog kun under <1 en bestemte For- udsætning, at Assistenterne fik en tilsvarende Forhøjelse af deres Lønninger, hvilken Forhøjelse efter de daværende Lønninger vilde udgjore et Belob af 1160 Kr. (jfr. Univ. Aarb. 1882—83 S. 79 flg.) Et i denne Retning gaaende Forslag var da ogsaa blevet optaget paa Finanslovforslaget for 1883—84, men gik ikke igjennem, hvorimod der paa Finansloven extraordinært stilledes et Beløb al 1600 Kr. til Bibliothekarens Raadighed, for at han deraf kunde afholde Udgifterne til den fornødne Medhjælp. Herved, i Forening med en Sum paa 400 Kr., som iforvejen stod til 'hans Raadighed, blev det ham muligt at honorere 2 yngre Revisionen af Universitetets Lønningslov. 617 Mænd paa en saadan Maade iresp. med 900 og 800 Kr. aarlig), at de knnde deltage i Bibliothekets Arbejde i hele den daglige Arbejdstid, og endda var der blevet en lille Sum (300 Kr.) tilovers, som kunde bruges til Udførelsen af mere extraordinært Arbejde. Den nævnte Bevilling var i Virkeligheden bleven af den største Betydning for Bibliotheket, idet det havde vist sig, at de 2 unge Medhjælpere i Forening med Underbibliotekaren vare istand til at udfore alt det af Bibliothekets Arbejde, som nærmest paahvilede Læsestuernes Personale (deriblandt ogsaa Indforeisen af hele den ny-erhvervede Literatur, og at som Folge heraf den 1ste Assistent, Dr. Fridericia tildels havde kunnet, fritages fra de mere løbende Forretninger og anvendes ved det for Bibliotheket saa vigtige Arbejde ved de nye Kataloger. Hvad angik Resten af den allerede tidligere til Raadighed staaende Medhjælpssum (300 Kr.), var den kommen i høj Grad tilgode ved Udforeisen af forskjelligt Arbejde, som kun med Tilsidesættelse af vigtigere Sager vilde have kunnet besørges i Bibliothekets sædvanlige Arbejdstid, men som dog var af Betydning for Bibliotheket. Som Exempel paa saadant kunde nævnes Udarbejdelsen af en alfabetisk Seddelkatalog over Bibliothekets mange tusinde Doktordissertationer, af hvilke der f. Ex. alene fra Frankrig modtoges henimod 1000 om Aaret. Med den Erfaring, der var vundet, siden Bevillingen blev given, troede Bibliothekaren med Sikkerhed at kunne paastaa, at der udfør- tes mere Arbejde ved Bibliotheket med den nuværende Arbejdsdeling, end der vilde være bleven udført, hvis hans oprindelige Forslag om en Forlængelse af Arbejdstiden var gaaet igjennem, og paa den anden Side kunde Bibliotheket ikke nøjes med en mindre Sum af Arbejde, end der nu præsteredes, da Literatu- rens stadige Væxt og Publikums tiltagende Benyttelse af Bibliotheket stillede større og større Krav. Ligesom han derfor ansaa det for uheldigt, om der skete nogen Forandring i den nu allerede i flere Aar bestaaende Fordeling af Ar- bejdet, saaledes ønskede han ogsaa i Fremtiden at beholde den omtalte extra- ordinære Bevilling ubeskaaret, om han end naturligvis ikke kunde have No- get imod, men tværtimod vilde sætte Pris paa, om den Del af Bevillingen, der brugtes til Lønning af den ældste af de extraordinære Medhjælpere (900 Kr.), anvendtes til Lønning af en fast 4de Assistent, og om hele Bevillingen tilstodes Bibliotheket under en fastere Form. Hermed var det imidlertid tillige udtalt, at ligesom de 3 hidtilværende faste Assistenters K'aar ikke vare blevne i nogen Maade berørte af den omtalte extraordinære Bevilling, saaledes vilde de, — hvis Konsistorium bifaldt hans Standpunkt i denne Sag — heller ikke blive det i Fremtiden. Og dog ar en Forbedring af disse Medarbejderes Stilling i højeste Grad paatrængende. Naar deres Lønninger, allerede da det ældste Lønningsforslag forelagdes, med Rette bleve ansete for altfor smaa, fulgte det af sig selv, at de efter Forløbet af saa mange Aar — i hvilke de Paagjældende ifølge deres mere fremrykkede Alder vare blevne berettigede til at stille noget større Krav til Livet, og en Enkelt af dem endog havde giftet sig, — maatte være endnu langt mere utilstrækkelige. Dette viste sig da ogsaa derved, at alle Assistenterne bestræbte sig for at sup- plere det Manglende med et meget betydeligt Arbejde udenfor Bibliotheket. Og jo mere dette Arbejde ofte var af en særlig trættende og opslidende Art (Under- visning i Skoler og Lign.), desto beklageligere var det, at de Paagjældende, der Alle vare Videnskabsmænd, og af hvilke en Enkelt — Dr. Fridericia — endog Universitets Aarbog. 77 618 Universitetet 1888—1889. nod stor Anerkjendelse som saadan, skulde være henviste til at erhverve deres Udkomme paa en saadan Maade, hvortil kom, at det naturligvis ikke var heldigt for Bibliotheket, at der lagdes saa meget Beslag paa deres Tid og Kræfter andet- steds. Naar det allerede i 1879 var blevet anset for rigtigt og billigt at for- høje Assistenternes Lønninger paa den i det ældste Lønningsforslag angivne Maade, maatte ikke blot en saadan Lønningsforhøjelse nu stille sig som paatræn- gende nødvendig; men Bibliothekaren mente sig endog paa Grund af den virke- lige Forringelse, de paagjældende Stillinger vare undergaaede ved i saa mange Aar at være blevne uforandrede, forpligtet til at andrage paa, at der til den i Lovforslaget foreslaaede Lønning føjedes for hver af dem et personligt Tillæg, til hvilket de dels ved deres lange Tjenestetid, dels ved deres Nidkjærhed i Bibliothekets Tjeneste, dels ved begge Dele i høj Grad havde gjort sig fortjente. Han foreslog derfor, at Dr. Fridericia, som var bleven ansat ved Bibliotheket i 1874, og som for Tiden havde en Lønning fra Universitetet af 1750 Kr. (han havde ligesom hver af de 2 andre Assistenter, desuden 240 Kr. fra det Clas- senske Fideikommis), foruden den for ham foreslaaede Lønning af 2100 Kr. fik et personligt Tillæg af 300 Kr. om Aaret, at Kandidat Gjellerup, som var bleven ansat i 1878 og iaar fyldte 50 Aar, foruden den for ham foreslaaede Lønning af 1500 Kr. (han havde for Tiden af Universitetet 1150 Kr.) fik et personligt Tillæg af 200 Kr., og at endelig Kandidat Larsen, som var foreslaaet til en Lønning af 1100 Kr. (han havde for Tiden 840 Kr.) paa samme Maade fik et personligt Tillæg af 100 Kroner. En af Bibliothekets Funktionærer, som ligeledes var meget uheldigt stillet, var Bibliothekbudet Marcussen. Han var i høj Grad paalidelig og nidkjær i sin Tjeneste ; men hans pekuniære Forhold vare kun daarlige, da han med sin lille Løn maa underholde en stor Familie (han havde nu 6 Børn). Dette var natur- turligvis dobbelt uheldigt for en Mand, hvem der i mange Henseender var over- maade meget betroet, og skjønt han ikke havde været særdeles længe ansat (fra 1. April 1882), vilde der være megen Anledning til ogsaa at indstille ham til et personligt Tillæg, da den Lønningsforhøjelse, hvortil han var foreslaaet, kun var yderst ringe (04 Kr.). Da Bibliothekaren imidlertid ikke var tilstrækkelig kjendt med, hvorledes hans nærmeste Ligeordnede ved Universitetet vare stillede, turde han ikke gjøre det, men henstillede til Konsistorium selv at tage Initiativet her- til, hvis det fandt det passende. Bibliothekaren anmodede derfor Konsistorium om at virke hen til: 1) at den til hans Kaadighed staaende extraordinære Sum paa 2000 Kr. bevaredes uformindsket for Bibliotheket, dog helst under en fastere Form og saaledes, at den Del af don (900 Kr.), som nu anvendtes til Honorar for den ældste af de extraordinære Medhjælpere, blev bevilget som Lønning for en 4de fast Assistent; og 2) at der tillagdes Assistenterne Dr. Fridericia, Gjellerup og Larsen et aar- ligt personligt Tillæg paa henholdsvis 300 Kr., 200 Kr. og 100 Kr. foruden den for dem paa Lønningsforslaget foreslaaede Lønning. Efterat det af Udvalget udarbejdede Forslag med Motiver havde været forhandlet i Konsistorium og Lærerforsamlingen, og der efter Samraad med Kvæ- Revisionen af Universitetets Lønningslov. 619 stor var truffet den Ordning, at der udarbejdedes et særligt Forslag til Lønnin- ger for Kvæsturens Embeds- og Bestillingsmænd, indsendte Konsistorium ved Skri- velse af 1. Juni 1888 det nedenfor meddelte Forslag med Motiver. Forslag til Lov om de Universitetet ogKommunitetet vedkommende Lønningsforhold. 1. Universitetet og Kommunitetet. § 1. Ved Universitetet normeres 57 Professorater efter de i § 2 nærmere indeholdte Regler. Adgangen til Professoraterne ug til andre Lærerpladser ved Universitetet skal ikke være indskrænket ved nogen Examen. § 2. Det theologiske Fakultet normeres med 6 Professorater. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet normeres med 9 Professorater, nemlig 6 i Lovkyndighed samt 3 i Statsøkonomi og Statistik. Det lægevidenskabelige Fakultet normeres med 12 Professorater. Desuden medvirke under dette Fakultet som ordinære Docenter: a) eventuelt Overlægerne ved den ene medicinske og den ene kirugiske Afdeling ved Frederiks Hospital, naar disse Poster ikke maatte være besatte med Pro- fessorer i det lægevidenskabelige Fakultet; b) en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Klinik for Syfilis og Hudsygdomme; c en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Børneklinik. Det filosofiske Fakultet normeres med 15 Professorater i bestemte Fag ; nemlig: Filosofi, Historie, klassisk Filologi, nordisk — romansk — germansk -- semitisk — indisk samt 3 Professorater, der efter Trangen til enhver Tid og de forhaanden værende Kræfter kunne besættes med Lærere i saadanne filosofiske, historiske og sprog- lige Fag, som ikke maatte findes tilstrækkelig repræsenterede ved de specielt normerede Pladser. Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet normeres med 11 Professo- rater i bestemte Fag, nemlig : 2 i Mathematik, 1 i Fysik, 2 i Kemi, 77* 620 Universitetet 1888—1889. 1 i Astronomi, 1 i Zoologi, 1 i Botanik, 1 i Mineralogi, 1 i Plantefysiologi, 1 i Geografi, samt 1 Professorat, der efter Trangen til enhver Tid og de forhaanden værende Kræfter kan besættes med en Lærer i saadanne Forgreninger af de under Fakul- tetet henhørende Videnskaber, som ikke maatte lindes tilstrækkelig repræsenterede ved de specielt normerede Pladser. § 3- De Universitetslærere, som ere ansatte efter 1ste April 1871, saa- velsom de tidligere ansatte, der efter deres Bestallingers Indhold maa linde sig i de Foraudringer, som maatte blive gjorte med Hensyn til Forelæsningshouorarer, ere pligtige til, uden noget yderligere Vederlag, at holde alle Forelæsninger, Exaimnatorier og Øvelser, der udgjore en Del af de fastsatte Planer for Em- bedsstudierne. Fremdeles ere alle Universitetslærere, som ere ansatte siden 1ste April 1858, forpligtede til at holde allo de Forelæsninger, Examinatorier og øvelser i den polytekniske Læreanstalt, som henhøre under deres Fag. Den fortrinlige Adgang til kongelig Fritagelse for at holde Forelæsninger, som ved Universitets-Fundatsen af 7de Mai 1788 C. 1. § 16 er tillagt Univer- sitetetets Senior, er bortfalden. § 4- De ved Universitetets forenede naturhistoriske Museer ansatte Inspek- torer ere forpligtede til at holde olfeutlige Forelæsninger om deres specielle Af- delinger uden særligt Vederlag. § 5- De ved polyteknisk Læreanstalt fast ansatte Lærere ere forpligtede til at holde de til deres Fag horende Forelæsninger ved Universitetet. § 6. Samtlige Professorer ved Universitetet lønnes med 4400 Kr. aarlig, hvor- hos der for hver 5 Aars Tjenestetid tilstaaes et Tillæg af 600 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 6800 Kr. Tjenestetiden i Henseende til Løuningstillægets Ansættelse regnes, hvor ikke Andet særligt er bestemt, fra Vedkommendes forste faste Ansættelse som Lærer ved Universitetet. Foruden Lønning efter ovenstaaende Regler tillægges der de ældste af Professorerne, efter deres Embedsalder ved Universitetet, enten Fribolig i de endnu tilbageværende Professorgaarde eller en af de 12, istedenfor Bolig i de tidligere Professorgaarde, oprettede Huslejeportioner. De Professorer, med hvis Embede der er forbundet Bestyrelse af videnskabelige Samlinger eller Anstalter, tilstaaes der Benyttelse af do Friboliger, som af denne Grund følge med Em- bederne. Med Hensyn til Adgang til at optere Friboliger eller Huslejehjælp samt til at indtræde i Konsistorium forbeholdes der de nu ansatte normerede Pro- Revisionen af Universitetets I.ønningslov. 621 fessorer den Plads i Aldersrækken, som de vilde have, bortset fra Ansættelser i de ved denne Lov oprettede nye Professorater. § i- Til Ministeriets Raadighed stilles en samlet Sum af 4000 Kr. eller, naar og saalænge som den i § 2, tredie Stykke, Litr. a. omtalte Eventualitet maatte foreligge, 8000 Kr. til Honorarer for de ordinære Docenter. § 8. Gartneren ved Universitetets botaniske Have lønnes med 3000 Kr. aarlig, stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 4600 Kr. Desuden tillægges der ham fri Bolig. To Inspektorer ved Universitetets zoologiske Museum lønnes hver med 3000 Kr., stigende hvert 5te Aar med 400 Kr , indtil 5000 Kr. 1 Inspektør ved botanisk Have, 1 Inspektør ved mineralogisk Museum, 1 Inspektør ved kemisk Laboratorium og 1 Viceinspektør ved zoologisk Museum samt Observatoren ved astronomisk Observatorium lønnes hver ined 2000 Kr., stigende hvert 5 Aar med 400 Kr, indtil 3600 Kr. § 9- Til Ministeriets Raadighed stilles en samlet Sum af 63268 Kr.*) for dermed at lønne samtlige øvrige ved Universitetet og Kommunitetet ansatte Be- stillingsmænd og Betjente samt til Medhjælp ved de med begge Stiftelser for- bundne særlige Instituter og Samlinger med Undtagelse af Universitetsbiblio- theket og' Universitetskvæsturen. § 10. Som Honorar fastsættes en samlet Sum af 7300 Kr. til inspec- tores quæsturæ, referendarius consistorii, Universitetets Arkivar, Lærerne ved Pastoralseminariet, Medlemmerne af Stipendiebestyrelsen, Regensprovsten samt Lægen ved Regensen og Kollegierne; af Beløbet afholdes 3000 Kr. til Pastoral- seminariet af Statskassen. § ii. Til Afholdelse af den theologiske, den retsvidenskabelige og den stats- videnskabelige Embedsprøve ved Examenskommissioner fastsættes en Sum af ind- til 18000 Kr. aarlig. Indtil Examenskommissioner kunne indrettes, kan der anvendes indtil 16800 Kr. aarlig til at lønne de faste Censorer ved Universitetets Embedsexamina. Censorerne deltage i Bestemmelsen af de skriftlige Opgaver, og Karakteren for hvert enkelt Fag ved den mundtlige Prøve gives af 2 Censorer og den exami- nerende Professor. Til Vederlag for Censorer ved Skoleembedsexamen og Tillægs- examen efter Adg. 25. Oktober 1883 anslaaes et Beløb af 3000 Kr. Udgifterne afholdes af Statskassen. 11. Universitetsb ibliotheket § 12. Bibliothekaren lønnes med 4000 Kr. aarlig, hvorhos der for hver 5 Aars Tjeneste tilstaaes et Tillæg af 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 6000 Kr. 2 Underbibliothekarer lønnes hver med 3000 Kr. aarlig, *) Herunder er fejlagtig indbefattet det i § 13 nævnte Beløb til Medhjælp ved Universitetsbibliotheket. 622 Universitetet 1888—1889. hvorhos der for hver 5 Aars Tjenestetid tilstaaes et Tillæg af 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 4200 Kr. § 13. Til den fornødne Medhjælp ved Besørgelsen af Forretningerne stilles 5700 Kr. aarlig til Ministeriets Raadighed. § 14. Kor de af de i nærværende Lov omhandlede Medhjælpssummer løn- nede gifte Bestillingsmænd afkortes 5 pCt. i deres Lønninger for at anvendes til Enkeforsørgelse. Hel eller delvis Fritagelse for denne Afkortning kan imid- lertid linde Sted, forsaavidt det for Finansministeren godtgjøres, at der paa an- den betryggende Maade er sikret Enken for Livstid en aarlig Indtægt. Anven- des det afkortede Beløb til at sikre Enken Overlevelsesrente i vedkommende af Staten garanterede Livsforsikringsanstalt, skal Tegningen af saadan Overlevelses- rente linde Sted under samme Vilkaar, som ifølge Loven af 5te Januar 1851 gjælder med Hensyn til de af Embedsmænd for deres Enker tegnede Overlevel- sesrenter. Af det paagjældende Instituts Kasse godskrives Bestillingmanden et til 5 pCt. af hans Lønning svarende Beløb, der med Hente og Rentes Rente til 4 pCt. aarlig anvendes til Forsørgelse for vedkommende Bestillingsmand selv. Det saa- ledes opsparede Beløb bliver imidlertid inddraget til Fordel for det paagjæl- dende Institut, naar Bestillingsmanden opnuaer pensionsberettiget Ansættelse, naar han afskediges af en ham tilregnelig Aarsag eller frivillig udtræder af Statstjenesten samt naar han døer; dog kan der i sidste Tilfælde, forsaavidt han maatte efterlade sig umyndige Born, deraf tilstaaes disse Understøttelse til deres fyldte 18de Aar. Indtil anderledes ved Lov bestemmes, fastsættes de nærmere Regler med Hensyn til Gjennemførelsen af de ovenstaaende Bestemmelser angaaende det i Lønningen afkortede og det af det paagjældende Instituts Kasse tilskudte Beløb af Finansministeren. Midlertidig Bestemmelse. § 15. Indtil Lønningerne for de under Universitetskvæsturen ansatte Embeds- og Bestillingsmænd nærmere ved Lov ere fastsatte, lonnes Kvæstor og Bog- holderen ved Universitetskvæsturen efter de i Loven af 25. Marts 1871 § 6 in- deholdte Regler. Indtil samme Tidspunkt stilles en samlet Sum af 19516 Kr. til Ministe- riets Raadighed for dermed at lønne de under Kvæsturen ansatte Bestillingsmænd. § 16. Denne Lov træder i Kraft den 1. April 1889. Revisionen af Universitetets Lønningslov. 623 Motiver til foranstaaende Lovforslag. Det foreliggende Forslag indeholder — ligesom de tidligere Rigsdagen fore- lagte — paa en Gang Bestemmelser om Normeringen af Universitetets Lærer- kræfter og om Lønningerne for disse. I førstnævnte Henseende ere de frem- kaldte Forandringer fra den nu bestaaende Ordning ikke ret store, idet Univer- sitetet? Lærerkræfter efterhaanden i Aarenes Løb have modtaget en ikke ringe For- stærkning gjennem Bestemmelser paa de særlige Finanslove. Istedenfor de ved Lov 25. Marts 1871 normerede 39 Professorer, 3 Lektorer og 3 Docenter, er der fra 1. April d. A. kommet 46 normerede Professorer, 1 Lektor, 1 normeret Docent og 3 extraordinære Professorer. Disse 51 Lærerpladser foreslaaes nu alle tillige med den midlertidig med en Docent besatte Lærerplads i klassisk Filologi normerede som Professorater. Af egentlig nye Professorater foreslaaes saaledes kun normeret 5, et for hvert Fakultet. Det maa dog strax tilføjes, at det ikke er Meningen, at disse fem Professorater strax og ubetinget skulle søges besatte, idet nogle af dem kun bør besættes, saafremt man netop har dertil kvali- ficerede Personer, som ønskes knyttede til og bevarede for Universitetet, hvor- for der ogsaa er tillagt dem en mere ubestemt Karakter, saa at de efter Om- stændighederne kunne besættes med Repræsentanter for forskjellige Forgreninger af de under det paagjældende Fakultet henhørende Videnskaber, efter den Trang, som til enhver Tid maatte være tilstede i saa Henseende, saavelsom de for- haanden værende Kræfter. Derimod gjør det i de senere Aar saa stærkt tiltagne Antal nf Studerende det i høj Grad ønskeligt, at saavel det theologiske som det juridiske Fakultet erholde en Forstærkning, hver med en sjette Professor, hvor- ved Antallet af Professorer i disse Fakulteter ikke vil overstige, tildels ikke en- gang naa op til det Antal af Lærerkræfter, som ved de andre nordiske Univer- siteter findes endog for et ringere Antal af Studerende. Der findes saaledes ved Christiania Universitet 6 theologiske og 6 juridiske Professorer, ved Upsala Universitet i det theologiske Fakultet 5 ordinære og 3 extraordinære, i det ju- ridiske Fakultet 5 ordinære og 2 extraordinære Professorer, og selv ved Lunds Universitet med et langt ringere Antal Studenter findes i det theologiske Fakul- tet 4 ordinære og 2 extraordinære Professorer. Men medens det saaledes kun er en forholdsvis mindre Forøgelse af Lærer- kræfterne, hvortil der i Øjeblikket er en bestemt Trang, er der ved Universitet en særdeles stærk og følelig Trang til en Forbedring af Lønningsvilkaarene. Det maa i saa Henseende erindres, at de nugj ældende Lønninger ere norme- rede for 30 Aar siden ved Lov af 12. Jan. 1858, idet derhos de ved Lo- vene af 26. Marts 1870 og 25. Marts 1871 foretagne Forandringer faktisk have forringet de i 1858 normerede Lønninger. Ved Loven af 1870 blev saaledes det tidligere Sædtillæg afløst af et fast Lønningstillæg af 216 Kr.; i enkelte Aar har dette vel været mere fordelagtigt end det tidligere Sædtillæg, men for den hele Aarrække 1871—88 vilde dette gj e n n e m s ni tlig have udgjort ca. 320 Kr. aarlig for en Begyndelseslønning, der saaledes gjennemsnitlig vilde have ud- gjort ca. 3320 Kr. aarlig istedenfor den ved Lov af 25. Marts 1871 i Henhold til Loven af 1870 — med Bortkastelse af de overskydende 16 Kr. — norme- rede Begyndelseslønning af 3200 Kr. Endnu føleligere var dog det Tab, som i 1871 t ilføjedes Universitetslærerne ved Forandring af de tre-aarige Alderstillæg 62-1 Universitetet 1888—1889. (å 400 Kr.) til fem-aarige (ii 600 Kr.). Ved denne Forandringer der yderligere for hver Professor i de forste 20 Aar af hans Ansættelsestid tabt 4000 Kr. eller i aarligt Gjennemsnit 200 Kr.*). Hvor stort Tabet har været, vil fremgaa t. Ex. deraf, at en den 1. Januar 1870 ansat Professor efter Lov af 1858 fra 1. Januar 1873 vilde være bleven lonnet med ca. 3860 Kr., medens han nu kun fik 3200 Kr. og selv efter 5 Aars Tjeneste kun 3800 Kr. indtil 1880, medens han efter den tidligere Lov vilde allerede d. 1. Januar 1876 — efter de daværende Sædpriser — være steget til ca. 4 250 Kr. Og selv om man lader Sædtillæget ude af Betragtning og tager den ved Loven af 1870 foretagne Omskrivning af dette til Udgangspunkt, vilde Universitetslærernes Stilling dog, dersom man var bleven staaende ved denne Lov, — som det t. Ex. blev Tilfældet med Overretsassesso- rerne—, have været bedre, end den blev ved Loven af 1871, som det tilstrækkelig fremgaaer af den foran givne Sammenligning imellem Alderstillægene efter Loven af 1858 og dem af 1871. Det ter saaledes med Bestemthed paastaaes, at U n i- versitetslærernes Len nu er normeret lavere, end den blev det for 30 Aar siden ved Loven af 1858. Og siden den Tid er der ikke sket nogen Forbedring i Universitetslærernes Kaar, førend der paa det nu vedtagne Finanslovforslag er bleven bevilget en Forhøjelse af den Erstatning, der i sin Tid tillagdes de ældste Professorer for de til Brug i Universitetsøjemed ind- dragne Optionsboliger, og derhos en Forøgelse af disses Antal indrømmet af Hensyn til det forøgede Antal Lærere, der nu findes ansat. Men hvor stor en Betydning der ond tillægges denne Bevilling for det samlede Lærerkorps som Helhed, er det dog klart, at den ikke har medført nogen aktuel Forbedring af de yngre Professorers Vilkaar, og det er desværre en Kjendsgjerning, at de fleste af disse fole sig særdeles trykkede i økonomisk Henseende med den nu norme- *) Professorernes Løn. liaar de ældre efter Regler- 8tigningsreg- ne i Lov 25 ler vare blev- Marts 1871 more. mindre. ne bibeholdte. § 3. Begyndelsesløn ........ 3200 Kr. 3200 Kr. efter 1 Aars Forløb ...... — 320U — 99 99 _ o _ — ........ 3200 — 3200 — 99 99 - 3 _ — ........ 3600 — 3200 — 99 400 Kr — 4 _ — ........ 3600 — 3200 — 99 400 — - 5 _ — — 3800 — 200 Kr. 99 6 — — — 3800 — „ 200 — — 7 — — ....... 4000 — 3800 — 99 200 — — 8 _ — ...... 4000 — 3800 — 99 200 — — 9 — — — 3800 — r 600 — - 10 — — ...... 4400 — 4400 — 99 „ 11 _ — ........ 4400 — 4400 — 99 99 — 12 _ ... — 4400 — v 400 — 13 _ „ . ........ 4800 — 4400 — » 400 — 14 _ — ....... 4800 — 4400 — 99 400 — — 15 — — ....... 5200 — 5000 — „ 200 — — 16 — — — 5000 — 99 200 — — 17 — — ........ 5200 — 5000 — 99 200 — — 18 __ — ...... 5200 — •MKIII — 99 200 -- — 19 — — ........ 5200 — 5000 — 200 — - 20 — — ....... ....... 5600 — 5600 — •______ liaar de ældre efter Regler- 8tigningsreg- ne i Lov 25 ler vare blev- Marts 1871 more. mindre. 200 Kr. 4200 Kr. 200 — Ved Udløbet af det 20de Aar tabt... 4000 Kr. 200 Kr. 4200 Kr. 200 — Ved Udløbet af det 20de Aar tabt... 4000 Kr. Revisionen af Universitetets Lønningslov. rede Løn, der langtfra svarer til Stillingens hele Betydning og de Krav, hvortil den maa siges at berettige. Hvor lidet dette er Tilfældet, vil tilstrækkeligt fremgaa deraf, at Begyndelseslønnen for en Universitetsprofessor er lavere end for en Retsbetjent af 4de Klasse, og at der ved den af Rigsdagen sidst ved- tagne Lønningslov er fastsat en næsten lige saa høj Lon (3000 Kr.) for Told- forvaltere i saadanne Smaabyer som Skive, Skjelskør, Vordingborg 111. fl., me- dens Lønnen for Toldforvaltere i lidt større Byer som Fredericia, Vejle og Hor- sens m. fl. er 800 Kr. højere (4000 Kr.) I det her foreliggende Forslag er Begyndelseslønnen ligesom i alle de si- den 1879 forelagte Forslag ansat til 4400 Kr. At denne Lønning, der i den i 1879 udarbejdede Betænkning, der som Bilag ledsagede det Rigsdagen i 1880 forelagte Lovforslag, var omhyggeligt og udførligt motiveret, ikke bør sættes la- vere, vil formentlig allerede fremgaa af det sidst Anførte, hvortil kan føjes, at 4 400 Kr. er Lønnen for Retsbetjente af tredie Klasse. En Sammenligning med Lønningerne ved de norske og svenske Universiteter, hvor Begyndelseslønnen for Professores ordinarii er henholdsvis 4500 og 6000 Kr., vil yderligere be- kræfte den Formening, som Konsistorium gjorde gjældende i 1879, at 4 400 Kr. er et Minimum, hvorpaa der Intet er at slaa af, naar detFormaal, der bør være det ledende ved denne Sags Ordning, nemlig Hensynet ikke blot til Personernes, men ogsaa til hele Samfundets Interesse i Videnskabens frodige Udvikling i vort Fædreland, ikke skal udsættes for at blive i mere eller mindre væsentlig Grad forfejlet. Med Hensyn til de her foreslaaede Lønninger for de ved de til Universi- tetet knyttede Samlinger og videnskabelige Instituter ansatte Embeds- og Bestil- lingsmænd henvises til, hvad nedenfor vil blive bemærket ved hver af Lovfor- slagets enkelte Paragrafer. Til § 1. Medens den gjældende Lønningslov endnu bevarer en Forskjel indenfor de normerede Universitetslæreres Kreds mellem Professorer, Lektorer og Docenter, gaaer nærværende Forslag ud paa at ophæve denne Forskjel og normere alle de Lærere, der have at udføre en Gjerning af samme Art og Be- tydning for Universitetet, med samme Navn og samme Berettigelse. Det Retfær- dighedshensyn, der kræver denne Ligestilling, er ogsaa i den siden Lønningslovens Udstedelse forløbne Aarrække blevet anerkjendt af den bevilgende Myndighed, idet den har forvandlet Lektoratet i Kemi til et Professorat og Docenturen i Fransk til et Professorat i romansk Filologi, medens yderligere i Henhold til Ministeriets Budget for indeværende Finansaar det ene lægevidenskabelige Lektorat og Docenturerne i Ophthalmologi samt i tydsk Sprog og Literatur ere gaaede over til at blive Pro- fessorater. Forslaget tilsigter forsaavidt kun en følgerigtig Gjennemførelse af en i og for sig ubestridelig rigtig og ved Finanslovbevillinger godkjendt Tanke, der beller ikke vel kan forliges med en Sondring mellem forskjellige Slags Professorer, henholdsvis ordentlige og overordentlige. Forslaget er derfor bleven staaende ved den fælles Benævnelse: Professorer. Denne Ordning vil derhos være saa meget mere fyldestgjørende, som den ingenlunde udelukker Muligheden af, i et givet Tilfælde istodenfor en Professor at beskikke en Docent, f. Ex. fordi der til en given Tid ikke findes nogen Ansøger, der allerede bar lagt de fornødne Universitets Aarbog. 78 Universitetet I 888— 1889 Kvalifikationer som Universitets!; rer for Hagen, eller fordi der findes en saadan, hvis Dygtighed nærmest kun har vist sig i specielle Forgreninger af et Viden- skabsfag. I Overensstemmelse med denne Tankegang er Udtrykket Docent kun ble- vet bevaret i Forslaget som Betegnelse for saadanne ved den akademiske Under- visning regelmæssig medvirkende Lærere, hvis Embedsgjerning det ikke er at foredrage et eller flere videnskabelige Hovedfag, men som kun i Medfølge af deres praktiske Livsvirksomhed have at vejlede de Studerende i specielle For- greninger af Videnskaben. Exempler derpaa frembyde de nedenfor i § 2 opførte Docenter ved det lægevidenskabelige Fakultet. Foruden paa den anforte Maade at gjennemføre Ligestillingen af Universi- tetslærerne gaaer Forslaget dernæst, som foran bemærket, ud paa at forhøje ileres Antal fra de nu normerede og bevilgede 52 til 57. Denne Forøgelse vil blive yderligere begrundet i de efterfølgende Bemærkninger for de enkelte Fa- kulteters Vedkommende. Til § 2. Naar det theologiske Fakultet er foreslaaet normeret med 0 Professo- rer, er dette en Forøgelse af 1 ud over det normerede Antal af 5, som ikke er blevet forøget siden 1844, skjont Fakultetet Gang efter Gang med stigende Styrke har fremhævet Nødvendigheden af en Forøgelse. Bortset fra andre tidligere fremførte Grunde ville de stigende Krav, som det uforholds- mæssig store Antal theologiske Studerende stiller til de theologiske Examens- forelæsninger, indeholde en uafviselig Grund til at efterkomme Fakultetets Forlangende. Naar dernæst det samlede Antal Professorer i det rets- og statsvidenskabe- lige Fakultetet ligeledes er foreslaaet forhøjet fra 8 til 9, da er Grunden dertil fortrinsvis den, at ingen af Fakultetets Bestanddele mener at kunne undvære det ene af de 8 Professorater, der ifølge kgl. Resolution 2. Maj 1855 er normeret som et saadant, der efter Omstændighederne kan besættes med en Lærer i Retsvidenskab eller med en Statsøkonom. Det forudsattes under Forhandlingerne, at Embedet regelmæssig skulde besættes med en Retslærd; men ligesom der for Tiden i Fakultetet findes tre statsvidenskabelige Professorer, saaledes have disse ogsaa udtalt, at fremtidig de under Statsøkonomi og Statistik henhørende Fag paa Grund af deres stigende Betydning og Omfang vanskelig ville kunne be- strides af to Lærere, hvilket dog maatte blive Tilfældet, hvis nogensinde dets ubestemte Professorat igjen blev besat med en Retslærd. Men med al Aner- kjendelse af den nævnte Paastands Berettigelse kan den retsvidenskabelige Be- standdel af Fakultetet fra sin Side ikke give Afkald paa endnu et Professorat under særligt Hensyn til det uforholdsmæssig større Antal Studerende, som den tæller, og en i alle Retninger fyldestgjorende Ordning vil derfor kun kunne til- vejebringes ved den i Forslag bragte Normering, hvorved særligt endnu erindres, hvad der ovenfor er fremhævet om, at den ikke udelukker Muligheden af, under givne Forhold istedenfor en Professor at ansætte en Hocent i en speciellere Forgrening af et Hovedfag. Det lægevidenskabelige Fakultet er i Henhold til Ministeriets Budget for 1888—89 normeret med 10 Professorer og 1 Lektor og, naar ogsaa denne sidst« tilbageværende Lektor beskikkes til Professor, med J I Professorater Revisionen af Universitetets Lønningslov, 627 Naar dette Tal foreslaaes forøget med 1, saa er det en uundgaaelig Følge af denne Videnskabs ved nye Undersøgelser og Opdagelser altid voxende Fylde og Omfang. Nye Forgreninger vise sig at være af en saadan mere udstrakt Be- tydning, at de maa indordnes, som Bestanddele i det almindelige Studium. Rigs- dagen har selv anerkjendt dette ved at vedtage et Forslag om et nyt Professo- rat i Ojenlægevidenskaben. Men i uadskillelig Sammenhæng hermed gjælder det netop ogsaa 0111 at fastholde Studiets almindelige Grundlag og yde de Stu- derende den sammenfattende og overskuende Vejledning gjennem Sygdomstil- standenes Mangfoldigheder, som er det nødvendige Udgangspunkt for enhver videnskabelig Tilegnelse. Naar hertil føjes, at der i den nyeste Tid er tilføjet den almindelige Granskning af Sygdomstilstandene et saa omfattende og betyd- ningsfuldt Stof, som Bakteriologien indeholder, saaledes at der allerede under Universitetets Udgiftspost til videnskabelige Formaals Fremme udredes Honorar til en midlertidig Docent heri, har Forslaget i Henhold til det lægevidenskabelige Fakultets Indstilling optaget et Professorat i almindelig Pathologi, derunder indbefattet medicinsk Bakteriologi, altsaa et Professorat, hvorved en allerede be- staaende midlertidig Docentur omdannes til at kunne gjure sin fulde Nytte. De i Forslaget optagne ordinære Docenturer ere i Overensstemmelse med den nu bestaaende Ordning, idet der i Henhold til den paa Ministeriets Budget for 1888—89 optagne Bevilling er tilføjet — eventuelt — en ordinær Docent, der bestyrer en for Undervisning egnet Klinik for Sindssygdomme. Af de i det filosofiske Fakultet foreslaaede 15 Professorater i bestemte Fag findes allerede de 11 for Tiden normerede; nemlig 2 Professorer i Filosofi, 3 i Historie, 2 i klassisk, 1 i nordisk, 1 i romansk, 1 i semitisk og 1 i indisk Filologi. Naar der dernæst er foreslaaet endnu et Professorat i klassisk Filologi, erindres, at dette er et af selve Fagets Omfang og Betydning flydende Krav, der har ført til, at det f. Fx. ved de fleste tydske Universiteter er normeret med et ulige større Antal Professorer. Ogsaa hos os har saa godt som til Stadighed en Docent virket ved Siden af de to Professorer, saaledes som det ogsaa for Tiden er Tilfældet, og Forslaget gaaer derfor i Virkeligheden kun ud paa at give don forlængst erkjendte Trang et korrektere Udtryk red at normere den overtallige Docent som Professor. Paa tilsvarende Maade stiller Forholdet sig i Henseende til det andet Pro- fessorat, som er foreslaaet i nordisk Filologi: og desuden maa her ikke overses det forøgede Krav i Henseende til Examensforelæsninger, som er en Følge af den ved Adg. 25de Oktbr. 1883 indførte Skoleembedsexamen. Naar Forslaget endvidere har optaget to Professorater i germansk Filologi, skulle disse kun af det ovenfor ad § 1 fremhævede Hensyn træde istedenfor de nu normerede Docenter i Engelsk og Tydsk, hvilken sidste derhos ifølge det nu behandlede Finanslovforslag vil gaa over til at blive ordinær Professor ved Universitetet. Naar de begge ere foreslaaede ansatte i germansk istedenfor henholdsvis i engelsk og tydsk Filologi, da er Grunden den, at der i førstnævnte Fald vil være Mulighed for at udstrække deres Lærervirksomhed til begge Sprog, forsaavidt de magte dem, hvad der efter Omstændighederne nok kan forudsættes at være Tilfældet. 78* Universitetet ihhs 18s«j, Det nævnte Antal af 15 Professorer formenes at burde normeres i bestemte Fag, saavel af Hensyn til disse Fags Betydning i og for sig som af Hensyn til deres Betydning for Examensstudierne. Ved Siden deraf er der for Tiden endnu normeret et Professorat i sammen- lignende Sprogvidenskab. Dette Fag er af særlig Vigtighed, fordi der ved Skole- embedsexamen i Sprog kræves Kjendskab til den sammenlignende Sprogvidenskabs Methode og kan derfor, forsaavidt en til Foredraget deraf kvalificeret Lærer haves, ventes regelmæssig at ville optage et af de 3 Professorater i ubestemte Fag. der efter Trangen til enhver Tid og de forhaanden værende Kræfter kunne besættes med Lærere i saadanne filosofiske, historiske og sproglige Fag, som ikke maatte lindes tilstrækkelig repræsenterede ved de specielt normerede Pladser. Ifølge den i Higsdagssainlingen 1887—88 vedtagne Ordning findes der foruden den normerede Professor i sammenlignende Sprogvidenskab endnu extraordinære Professorer i slavisk Sprog og i Kunsthistorie, hvortil kommer, at der af den ledige Lonning for en Professor i Æsthetik udredes Honorar til en midlertidig Docent i dansk Literaturhistorie. I Betragtning af, at alle disse Fag, sammen- lignende Sprogvidenskab, slaviske Sprog, almindelig Literaturhistorie og Æsthe- tik, Kunsthistorie m. 11., konkurrere om de 3 Professorater, kau dette Antal efter Omstændighederne forventes at ville blive utilstrækkelig til Universitetets Behov. Men da der dog ikke foreligger en i selve den akademiske Undervisnings plan- mæssige Krav begrundet Nødvendighed for at have et større Antal, og de for- nødne Kræfter til Besættelse af dem heller ikke til enhver Tid tør paaregnes at være tilstede i større Maal, har Forslaget indskrænket sig til det uævnte Antal i Forventning af, at der i givne Tilfælde, f. Ex hvor der er Mulighed for at knytte en betydeligere Kraft til Universitetet, fremdeles ligesom hidtil vil kunne hjælpes paa mulige Savn ved Ansættelse af overtallige Professorer. I det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet ere samtlige de i Forslag bragte Professorater i bestemte Fag allerede nu normerede blot med Undtagelse af Professoratet i Geografi, der kun er bevilget som extraordinært. Men i Be- tragtning af den større Betydning, der efterhaanden er bleven tillagt dette Fag ved den akademiske Undervisning, og med særligt Hensyn til, at der i Medfør af Adg. 25de Oktbr. 1883 til Stadighed bør kunne holdes Examensforelæsninger i Geografi, er der formentlig aldeles tilstrækkelig Grund til ogsaa at optage dette Fag som normeret Lærefag. Det ene ubestemte Professorat, som derefter endnu er foreslaaet medtaget, finder sin naturlige Forklaring i den lange Kække af meget, omfattende og betydningsfulde Videnskaber, som dette Fakultet repræsen- terer, hvilke Videnskaber tilmed have vist at kunne brede sig i nye Forgrenin- ger, som f. Ex. Botaniken i Plantefysiologien. Selv bortset fra en slig Mulig- hed vil der imidlertid let i en saadan Kække Lærefag ved Universitet forekomme et Savn, medens udenfor Universitetet den fornødne Kraft til at afhjælpe dette er til Haadighed. For denne Mulighed er da ogsaa her det ubestemte Profes- sorat føjet til, der følgelig, ligesom de tilsvarende Professorater i det filosofiske Fakultet, kun tænkes besat, naar de fornødne videnskabelige Dygtigheder, der ellers maatte gaa ledige, haves til Kaadighed. Til § 3. Som Lønningsloven 25de Marts 1871 § 4. Revisionen af Universitetets Lønningslov. 629 Til § 4. Forslaget har bevaret den hidtilværende Forpligtelse for Inspekto- rerne ved Universitetets forenede zoologiske Museer til at holde offentlige Fore- læsninger over deres specielle Afdelinger uden særligt Vederlag. Naar der i et akademisk Lærefag af en saadan Udstrækning og af en saadan Betydning i for- skjellige Retninger som Zoologien kun er normeret en eneste Professor, er det i høj Grad ønskeligt, at han kan finde en stadig Bistand i sin Lærervirksomhed, og denne kan under de givne Forhold bedst ydes ham af hans Kolleger i Muse- umsbestyrelsen. Paa den anden Side er det imidlertid en Selvfølge, at denne Forelæsningspligt, som er knyttet til den i og for sig betydningsfulde Inspektor- gjerning, og de deraf flydende Fordringer til Inspektorernes videnskabelige Un- dervisningsevne maa afføde et billigt Krav paa, at de nyde en saadan Lønning, som sætter dem istand til helt at hengive sig til deres Embeds-Hverv uden at være nødsagede til at forøge det derfor bevilgede Vederlag ved andet Erhverv udenfor Museet. Hertil er der ogsaa taget Hensyn ved Lønningsfastsættelsen i § 8, 2det Stykke. Til § 5. Ifølge den gjældende Lønningslov ere kun 3 af de ved polyteknisk Læ- reanstalt ansatte Lærere — i Mathematik, Maskinlære og geometrisk Tegning, i Vand-, Vej- og Jernbanebygning — forpligtede til at holde de til deres Fag horende Forelæsninger ved Universitetet. Bisse Lærere lønnes ifølge Loven som de normerede Docenter ved Universitetet. Men da nu ifølge det forelagte For- slag til Lov om Lærerpersonalet ved den polytekniske Læreanstalt samtlige de ved Anstalten fast ansatte Lærere lønnes med de ved den gjældende Lønnings- lovs § 3 bestemte Lønninger for Professorer og Lektorer ved Universitetet, er der i Forslaget efter forudgaaet Samraad med Direktøren for den polytekniske Læreanstalt optaget den Bestemmelse, at samtlige ved Læreanstalten fast ansatte Lærere skulle være forpligtede til at holde de til deres Fag hørende Forelæs- ninger ved Universitetet. Til § 6. Angaaende den her forslaaede Lønning og Alderstillæget for Professo- rerne , der er ganske overensstemmende med tidligere forelagte Forslag, henvises tilde ovenfor S. 623 — 25 fremsatte Bemærkninger. Ligesom i Forslaget angaaende Landbohøjskolen og angaaende Lærerpersonalet ved den polytekniske Læreanstalt er dernæst ogsaa i det foreliggende Forslag, overensstemmende med, hvad et af Konsistorium nedsat Udvalg alt tidligere har foreslaaet, Tjenestetiden i Henseende til Lønningstillægets Fastsættelse beregnet fra Vedkommendes første faste Ansættelse som Lærer ved Universitetet, hvilken Beregning af Lønnings- anciennetet ogsaa allerede er bragt til Anvendelse paa Finansloven for 1887 — 88 i Henseende til forskj el lige Professorer, som Professor Jørgensen, Professor Zeuthen, Professor Jul. Petersen, og for Professor R. Pedersen er hans Lønning endog beregnet fra hans første midlertidige Ansættelse ved Universitetet. Til denne Beregningsmaade turde der være saa meget større Grund, som denne Re- gel er i naturlig Overensstemmelse med den ovenfor omtalte Jævnstilling af Universitetslærerne. Om end den, der ifølge Forslaget rykker op i normeret Professorplads, ikke tidligere har været ansat som normeret Professor, men som normeret Lektor eller Docent eller som overtallig Professor, maa han dog forud- t»30 Universitetet I8KK is8'.>. sættes at have rogtet en Lærergjerning af samme Omfang og Betydning som en nonneret Professors, og har han ikke i den forløbne Aarrække nydt samme Stilling og oppebaaret samme Vederlag, er der ingenlunde noget Ubilligt i, at hans tidligere Tjenestetid i alt Fald regnes ham tilgode i Henseende til Bereg- ningen af det fremtidige Lonningstillæg. Forsaavidt det ved Finanslove er be- vilget forskjellige Professorer, at deres Embedsalder i Henseende til Lonnings- lilhvget skal regnes fra et tidligere Tidspunkt, end Ansættelsen virkelig har fundet Sted, er der i § 6, andet Stykke gjort det fornødne Forbehold i saa Henseende. Til § 7. Den lier optagne Bestemmelse er overensstemmende med den nu gjæl- dendc Lønningssats for de lægevidenskabelige Docenter af 2000 Kr. aarlig. Til § 8. Gartneren ved Universitetets botaniske Have lønnes efter Lov 25. Marts 1871 § 6 med 2400 Kr. aarlig, stigende livert 5te Aar med 400 Kr. aarlig indtil 3f>oo Kr. I Betragtning af de forøgede Krav, som den botaniske Haves omfattende Udvidelse vedblivende stiller til Gartnerens Virksomhed, og i Betragtning af denne Virksomheds indgribende Betydning for Havens gode Udvikling, er der for Gartneren foreslaaet en Begyndelseslønning af 3000 Kr., stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. aarlig til 4000 Kr. Desuden nyder Gartneren som hidtil sin Fribolig. 1 Lov 25. Marts 1H71 § O er der gjort en Forskjel mellem første og anden Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum, saaledes at den første nyder en Begyndelseslønning af 2400 Kr., den anden af 2 (»00 Kr., stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. aarlig indtil henholdsvis 3 600 og 3 200 Kr. Foislaget gaaer ud paa at ophæve Forskjellen ved at jævnstille begge In- spektorer i Henseende til Lønning, ligesom de ere jævnstillede i Henseende til Arbejde. Og naar man dernæst erindrer, at de foruden at skulle bestyre en Museumsafdeling tillige skulle holde Forelæsninger over de dertil hørende Dyre- klasser, kan det vel ikke betvivles, at deres nuværende Lønning er uforholds- mæssig ringe, og at der kun vil blive tilvejebragt et nogenlunde rimeligt For- hold mellem Arbejdet og Vederlaget, naar der, som nu i Forslaget sket, fast- sættes en Begyndelseslønning for Inspektorerne paa 3000 Kr., stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. aarlig til 5000 Kr. 1 § 8, 3. Stykke, er der dernæst foreslaaet Lønninger for en Flerhed af Embedsmænd, som ikke findes opførte paa den gjældende Lønningslov, idet de for Tiden lønnes af den samlede Medhjælpssum. Naar de imidlertid ere blevne udsondrede fra Mængden og opførte særskilt, er dette sket, fordi Stillingens Beskaffenhed og Betydning formentlig afgiver en fyldestgjørende Grund dertil. Ingen kan miskjende Naturvidenskabernes indgribende Betydning i Nutiden, og ogsaa for den praktiske Erhvervsvirksomheds Skyld er det derfor ønskeligt, at Studiet af dem saavidt muligt fremmes, særlig i et lille Land som vort med Revisionen af Universitetets Lønningslov. 631 et eneste Universitet. Dertil vil det imidlertid bidrage, naar den, der vil gjøre Studiet til sin Livsgjerning, ikke er indskrænket til at haabe paa Opnaaelse af en enkelt Plads, men har Udsigt til en Flerhed af Stillinger som et efter Om- stændighederne tilfredsstillende Endemaal for en videnskabelig Stræben; og ikke mindre er det af Vigtighed for Universitetet, at det paa denne Maade har bedre Udsigt til varig at knytte en Flerhed af videnskabelige Kræfter til sig. Selv- følgelig maa dog Forudsætningen være, at den videnskabelige Virksomhed, som Stillingen medfører, er af forholdsvis større Omfang og Betydning baade for Videnskaben og for Undervisningen; thi kun i saa Fald, men ogsaa da, er der gyldig Grund til at anvise Indehaveren en særlig Plads udenfor de almindelige Medhjælperes Kreds. Spørger man nu, om der findes akademiske Stillinger, som fyldestgjøre de anførte Forudsætninger, henvendes Tanken paa visse Assistenter ved de natur- videnskabelige Anstalter: den faste Assistent ved zoologisk Museum og den første Assistent henholdsvis ved mineralogisk-geognostisk Museum og kemisk Laboratorium. Det er givet, at Indehaveisen af disse Bestillinger jævnlig vil være varig, endog livsvarig, medens dog hverken Benævnelsen eller Lønningen vil være tilfredsstillende for Indehaveren, naar han bliver ældre, og dette Mis- forhold vil kunne øve en mindre heldig Indflydelse i forskjellige Retninger. For at raade Bod herpaa har Forslaget udsondret de paagjældende Assistenter fra Medhjælperne og tillagt dem en anden Benævnelse, der formentlig bedre stem- mer med Beskaffenheden af deres Virksomhed, og som allerede er anvendt paa en tilsvarende Bestillingmand ved den botaniske Haves Museum, som derfor ogsaa er medtaget paa dette Sted. Naar Assistenten ved zoologisk Museum er benævnet Viceinspektør, er dette selvfølgelig sket for at markere Forskjellen overfor de to Inspektorer. At endelig ogsaa Observator ved det astronomiske Observatorium er bleven fremhævet særlig i denne Sammenhæng, turde ikke trænge til videre Begrundelse. Naar Embederne ere foreslaaede til en Begyndelseslønning af 2000 Ivr., da er dette sket med den Mulighed for Øje, at de kunne ventes opnaaede i en forholdsvis yngre Alder. Ansættelsen vil vel medføre nogen Forhøjelse for de nuværende Indehavere — jfr. Bilag 1 — undtagen for Inspektøren i botanisk Have, der for Tiden lønnes med 3000 Kr. Men Ændringens største Betydning- er den lovbestemte Adgang til Opnaaelse af Lonningstillæg, som ogsaa fra Lov- givningens eget Synspunkt burde tilkomme Indehaverne af disse Stillinger, men som hidtil kun er tillagt Assistenten ved zoologisk Museum, der nu lønnes med 1200 Kr., stigende med 200 Kr. hvert tredje Aar til 2000 Kr. foruden Andel i de finanslovbestemte Forhøjelser af den samlede Lonningssum Den følgerigtige Gjennemførelse af Tanken vil imidlertid være at anerkjende Stillingerne som medførende Pensionsberettigelse, hvilken Anerkjendelse frembyder saa meget mindre Betænkelighed, som der altid plejer at bevilges Indehaverne og deres Efterladte en Understøttelse, anslaaet paa Grundlag af Reglerne om Pensions- ansættelse. Til § 9. Den Del af den i Lønningslovens § 8 fastsatte samlede Medhjælpssum*), der tor Tiden medgaaer til Lønning af de ved Universitetet og Kommunitetet ansatte *) Jfr, Noten Side 621. (>32 Universitetet 1888— 1889. Bestillingsmænd og Betjente, udgjør....................................................60672 Kr. Det i Forslag bragte Beløb er.............................. 63268 — Altsaa en Forøgelse med....................................................................2596 Kr. Hertil maa imidlertid fojes, at der fra Medhjælpssummen til andre Konti er foreslaaet overført et Belob af....................................10044 — saa at den virkelige Merudgift bli\er................................................12640 Kr. Begrundelsen af dens Fremkomst vil findes i den efterfølgende Redegjørelse for de ved de enkelte akademiske Anstalter i Forslag bragte Ændringer, som iøvrigt, foruden at Limningerne delvis ere forhøjede, tillige paa forskjellige Steder tilsigte at afhjælpe den Uregelmæssighed, at Beløb nu udredes af vedkommende Anstalts Konto, som i Virkeligheden bør optages under Medhjælpssummen. Lægevidenskabelige Anstalter. 1. I det fysiologiske Laboratorium arbejder for Tiden kun en Assistent, men der foreslaaes tilføjet endnu en i Undervisningens Interesse for at kunne yde de medicinske Studerende en tilsvarende praktisk Undervisning i de Dele af Optiken, Akustiken og Kcspirationslæren, der har særlig Betydning for La gen. Da den Lønning af 696 Kr., som den nuværende Assistent nyder, derhos ikke staaer i nogetsomhelst Forhold til det betydelige Medhjælps- og Undervisnings- arbejde, som bor udføres af en Assistent, har Fakultetet ment, at burde foreslaa Vederlaget for hver Assistent ansat til 1200 Kr., idet den ene tillige beholder den Fribolig, som han tidligere har nydt. Dernæst findes der ved Laboratoriet en teknisk Medhjælper, som har at renholde og vedligeholde Instrumentsamlingen, passe Museet, isærdeleshed ved at sorge for Præparaternes stadige Forsyning med Spiritus samt gaa Bestyreren tilhaande ved det daglige Arbejde i Laboratoriet. Han nyder derfor et Vederlag af 1020 Kr., som er foreslaaet forhøjet, til 1100 Kr. Da der imidlertid for Tiden ikke lindes anden Betjening i Laboratoriet, har Medhjælperen tillige maattet udføre egentligt Karlearbejde i Laboratoriet, og har derfor trods al anvendt Umage ikke været istand til at passe Museet og Instrumentsamlingen paa fuldt betryggende Maade. For at afhjælpe denne Mangel har det været nødvendigt at foreslaa Ansættelsen af en Laboratoriekarl. som skulde overtage Rengjorings- arbøjdet og alt andet grovere Arbejde i Laboratoriet. Vederlaget derfor menes passende at kunne sættes til 800 Kr. aarlig. Den aarlige Udgift til Assistance ved det fysiologiske Laboratorium vil herefter forøges med 2584 Kr. 2. Det normal-anatomiske Museum. Her er ikke foreslaaet nogen For- øgelse af den videnskabelige Medhjælp, men i Lighed med, hvad der er bemær- ket om de fysiologiske Assistenter og af ganske samme Grund, er den nuværende Lou paa 1 104 Kr. for hver af de to Prosektorer ved Museet foreslaaet forhøjet til 1200 Kr. :i. Dot vilde være i høj Grad tjenligt for Undervisningen, om der ogsaa fandtes to Prosektorer ved det pathologiske Museum. Imidlertid har man dog foreløbig ment at kunne give Afkald herpaa, naar Lønningen for den nuværende Prosektor forhøjes saaledes, at det bliver muligt at kræve et noget forøget Arbejde af ham. Den nuværende Lønning foreslaaes derfor forhøjet fra 696 Kr. til 1200 Kr. Revisionen af Universitetets Løiiningslov. 633 4. En ny Post som kemisk-klinisk Assistent ved den klinisk-medieinske Undervisning paa Frederiks Hospital er allerede for lang Tid siden bragt i Forslag af Fakultetet. I en Række Aar har man nemlig paa Hospitalet savnet en Mand, som havde det Hverv i Undervisningens Interesse at undersøge de mange forskjellige syge Stoffer, som Urin, Blod, Exsudatin m. fl., hvilken Under- søgelse forudsætter en speciel Kyndighed og øvelse, som i Regelen ikke findes i tilstrækkelig Grad hos de paa Afdelingerne ansatte Læger. Posten er derfor foreslaaet lønnet med 600 Kr. aarlig. 5. Da Pedellen ved det kirurgiske Akademi er baade Pedel og Portner og da den almindelige Portnerlønning, der ogsaa er opført for den anden Portner ved kirurgisk Akademi paa Ministeriets Budget for 1888—89, er ansat til 900 Kr., or dette Beløb af Hensyn til det med Portnerstillingen forbundne betydelige Arbejde som Pedel foreslaaet forøget til 1200 Kr. Anstalter under det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet. 1. Det kemiske Laboratorium. Da første Assistent, der hidtil er lonnet med 1512 Kr., er foreslaaet ud- nævnt til Inspektør ved Laboratoriet, udgaaer han, og de tilbageblivende 3 Assistenter foreslaaes da efter Bestyrerens Indstilling lønnede med henholdsvis 1500, 1000 ug 1000 Kr. De 840 Kr. af hver af de sidstnævnto to Lønninger, som hidtil ere blevne udredede af Laboratoriets Konto, foreslaaes derhos for den bekvemmere Ordnings Skyld overforte til den samlede Medhjælpssum. Portneren, der tillige er første Betjent ved Laboratoriet, foreslaaes lønnet med 1000 Kr. foruden fri Bolig og Brændsel, og en anden Betjent med 900 Kr., saaledes at denne Lønning bevilges istedenfor det tidligere af Laboratoriets Indtægter ud- redede Beløb til Betjening af 720 Kr. 2. Det mineral o gi s k-geognos tiske Museum. Museet har hidtil kun havt en eneste fast Assistent, der efter 20 Aars Tjeneste kun har opnaaet en Løn af 1104 Kr. Under disse Forhold er en Mand, der ikke er saa heldig situeret udelukkende at kunne tage Hensyn til sin Interesse for Anstalten, fristet til ved første givne Lejlighed at forlade den, medens det dog vil være af største Vigtighed for Museet at kunne fastholde Dygtigheder hos sig saa længe som muligt, hvilket nødvendigvis forudsætter, at der bydes dem antagelige Livsvilkaar. Af denne Grund er ogsaa den første Assistent ved Museet foreslaaet ombyttet med en Inspektør. løvrigt er der foreslaaet en Medhjælpssum af 1G00 Kr., derunder 200 Kr. til Budhjælp. Det bemærkes, at der herved er bortset fra de Ændringer, som Museets Overførelse til den nye Bygning kan forventes at ville medføre. 3. Det astronomiske Observatorium. Medens Observatorlønnen er foreslaaet overført til § 8, er der derimod under Medhjælpssummen opført en Lønning til en Assistent ved Observatoriet paa 1000 Kr. Udredelsen af denne Assistents Lønning er allerede muliggjort under de øjeblikkelige Forhold, fordi Observator, der oppebærer et aarligt Beløb af Statskassen, ikke nyder Lønning som saadan, og 1000 Kr. af Observators Lønning, 1068 Kr., derfor ere til Raadighed Men Observatoriets Interesse kræver, at det normeres med en Assistent, da en Forøgelse af Arbejdskraften ved Universitets Aarbog. 7 9 634 Universitetet 1888 —1889, samme har vist sig i hej Grad ønskelig, hvorved erindres, at ogsaa Almanakkens Hedaktion og Forretningerne ved Tidssignalet ere satte i Forbindelse med Obser- vatoriet. løvrigt er der kun foreslaaet en Forøgelse af det ved Observatoriet ansatte Buds Lønning fra 500 til 600 Kr., og et alt bevilget Belob af 200 Kr. til Assi- stance ved Observationer og Beregninger er foreslaaet overfort fra Observatoriets Konto til den samlede Medhjælpssum De øvrige Bevillinger ere optagne uforandrede. Medhjælpen i denne grupperer sig dels om botanisk Museum, dels om Haven i snævrere Forstand. Ved Museet er nu ansat en Inspektør med 3000 Kr.s Løn. Havens Di- roktør har foreslaaet ham lønnet nærmest i Analogi med Inspektorerne ved zoologisk Museum med en pensionsberettiget Løn af 2800 Kr., stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. indtil 4800 Kr. Da de sidstnævnte Inspektorer imidlertid have den selvstændige Styrelse af visse Afdelinger af Museet og desuden en Forelæsningspligt, som ikke paahviler den botaniske Inspektør, bør han forment- lig rettere jævnføres med de ovenfor Side 031 i Forslag bragte Inspektører og Viceinspektøren ved zoologisk Museum. Derefter er ogsaa hans Løn anslaaet. Foruden Inspektøren ved Museet findes for Tiden en Assistent og Bibliothekar, lønnet med 1272 Kr. Direktøren har foreslaaet ham lønnet med 2000 Kr.; men i Betragtning af den nuværende Løn, sammenholdt med Lønningen for tilsvarende Stillinger, er Forslaget dog blevet staaende ved de 1600 Kr. Der lindes dernæst for Tiden en Assistent ved Undervisningen i Planteana- tomien og ved Undervisningen af de lægevidenskabelige Studerende, som lønnes med et Beløb af 800 Kr. paa Havens Konto. Denne Assistent foreslaaes bibeholdt med den nuværende Lønning, overfort paa den samlede Medhjælpssum. Endelig lindes der for Tiden ansat en Assistent ved Sprit- og Tørsamlingen, som oppebæreren Løn af 400 Kr. aarlig paa Havens Konto. Denne Plads ønsker Direk- tøren ikke bevaret, men foreslaaer de 400 Kr. eventuelt henlagte til Forbedring af den fornævnte Assistents Løn. Forslaget har imidlertid foretrukket ikke at binde Direktøren i Anvendelsen af det nævnte Beløb, men under den samlede Medhjælpssum stille det til Haadighed for ham tilligemed et Beløb af 300 Kr., som haves iforvejen til Bistand ved videnskabelige Arbejder i Museet. Endvidere har der i en Aarrække været ansat en Assistent ved Bestemmel- sen af de levende Planter, som derfor oppebærer et Vederlag af 1000 Kr. aarlig paa Havens Konto. Denne Post foreslaaes bevaret mod den nuværende Løn, over- ført paa den samlede Medhjælpssum. Hvad Haven i snævrere Forstand angaaer, findes der vod samme til Bistand for Gartneren antaget 6 Medhjælpere, som lønnes: Desuden nyder den første Fribolig og de 5 følgende hver en Fribolig for en Ugift. 4. Den botaniske Have. 1ste Medhjælper med 1700 Kr. 2den 3die 4do 5 te 6te 1104 — 888 — 888 — 780 — 780 — Revisionen af Universitetets Lønningslov. 635 Forslaget gaaer nu i Overensstemmelse med Direktørens Indstilling ud paa, at den 6te Medlijælperplads inddrages, og at af den derved friblevne Sum an- vendes 384 Kr. til Dagløn paa Havens Konto; men Resten 396 Kr. til Forøgelse af anden Medhjælpers Løn, som derved vil naa op til 1500 Kr., hvorhos hans Bolig med ringe Udgift ændres til Bolig for en Gift. 1ste og 2den Medhjælper benævnes derefter henholdsvis 1ste og 2den Undergartner og føre Tilsyn med Arbejdet hver i sin Del af Haven, den ene i Væxthusene, den anden i Friluft. 3die, 4de og 5te Medhjælper bevares med Fribolig for en Ugift og en Lon af henholdsvis 1000, 1000 og 800 Kr., som opføres helt paa den samlede Medhjælpssum, medens nu henholdsvis 110, 165 og 770 Kr. udredes paa Havens Konto. Den første Fyrbøder ved Haven, som nu lønnes med 888 Kr. og Fri- bolig, foreslaaes dernæst normeret med 1100 Kr. og Fribolig; anden, som nu nyder 880 Kr. paa Havens Konto, med 1000 Kr., opførte paa den sam- lede Medhjælpssums Konto. Materialsnedkerens Lon, som for Tiden kun er 888 Kr., hvoraf 143 Kr. paa Havens Konto, foreslaaes ansat med samme Beløb, posteret paa samme Maade som anden Fyrbøders Løn ; og Portner og Bud ved Haven foreslaaes normeret med den Fribolig, som nu er tillagt ham, og den al- mindelige Portnerløn af 900 Kr., opførte under den samlede Medhjælpssum, istedenfor de 880 Kr., som nu udredes af Havens Konto. Det zoologiske Museum. Angaaende den faste Assistent ved Museet er det Fornødne bemærket oven- for til § 8. I Henseende til den videnskabelige Medhjælp ved Museet bemærkes iovrigt, at det nu bevilgede Honorar af 1000 Kr. til en konkologisk Medarbejder forudsættes bevaret, og den samlede Medhjælpssum, der nu udgjør 3200 Kr., foreslaaes ligesom tidligere forhøjet med 1200 Kr., da Museets 1ste Afdeling er stillet forholdsvis mindre heldigt og det derfor vilde være højst ønskeligt, om den ved en forøget Arbejdskraft kunde overkomme en hurtigere Afvikling af de fra Museernes Forening vedrørende ufuldførte Arbejder; hvorimod den person- lige Bevilling af 2000 Kr. til en videnskabelig Medhjælper ved Ledighed udgaaer. En væsentlig Forbedring bør dernæst søges gjennemført i Henseende til de to ved Museet ansatte Konservatorers eller Præparatørers Stilling. Den gode Udførelse af deres Gjerning er af største Betydning for Museet, hvorfor det er ønskeligt, at det kan gjøre Regning paa at beholde Konservatorer, som have vist sig dygtige og erhvervet Øvelse. Men for at kunne dette, maa Museet byde dem rimelige Lønningsvilkaar. Dette bør dernæst ogsaa gjøres for Konservatorernes egen Skyld, da de, der ofre sig til denne Gjerning, i Regelen ikke ville have Ud- sigt til at gaa over i andre Stillinger. Og endelig maa det ikke overses, at deres Virksomhed paa Grund af de Stoffer, som derved benyttes, ikke er fri for at være skadelig for Sundheden. Af disse Aarsager maa den nuværende Lønning for Konservatorerne, stigende fra 600 til 1400 Kr. foruden Andel i de linanslovbestemte Forhøjelser af den samlede Lønningssum, anses for at være for altfor lavt ansat. Det mindste Be- løb af Løn, som bør ydes dem, er formentlig, som foreslaaet, 1600 Kr. I Henseende til Konservatoren ved den til Museet knyttede Westermannske Samling forudsættes det at have sit Forblivende ved den hidtilværende Ordning. 79* ()3li Universitetet 1888— 1889. Den Fribolig, som nu tilkommer den ene af Konservatorerne i Museets Kjælder, paatænkes ved Ledighed overdragen Fyrbøderen. Dennes Lønning, som nu er G96 Kr., foreslaaes sat til 700 Kr., medens Vederlaget for det Arbejde, han i anden Egenskab udfører for Museet, maa udredes af dettes Konto. Portneren, der nu oppebærer 804 Kr., foreslaaes lønnet med 900 Kr. foruden Fribolig. Universitetets Bestillingsmænd. Konsistoriums Fuldmægtig er for Tiden lonnet med 804 Kr., men denne Lønning viser sig mere og mere at være uforholdsmæssig ringe i Forhold til den raske Væxt af Sagernes Antal. Til Oplysning herom skal blot henvises til Antallet af indgaaende Expedi- tioner. Medens der i 1871—72 indkom 363 Sager, udgjorde Antallet i 1881 — 82 553 og i 1M86—87 664. En tilsvarende Væxt finder Sted i Antallet af ud- gaaentle Expeditioner, ved hvilke Fuldmægtigen tillige har at udfore Skriverfor- retningerue, da ingen Skriver er normeret ved Konsistoriums Kontor. Naar hertil kommer, at Fuldmægtigen bestandig benyttes i en Mængde andre Sager, f. Ex. ved Undersøgelser og Udarbejdelse af Sager til Konsistorium, ved Udarbejdeiso af Tilhørerlister m. fl., er Trangen til en Lønningsforliøjelse uimodsigelig. I 18S4 indkom Konsistorium med et dertil sigtende Forslag; men der bevilgedes kun den daværende Fuldmægtig et personligt Tillæg. Efter hans Befordring er Ubilligheden overfor den nuværende, som ikke nyder dette Tillæg, lige stor. Naar Fuldmægtige i Almindelighed ere foreslaaede til en pensionsberet- tiget Løn af fra 2000 til 3000 å 3400 Kr., allsaa i Gjennemsnit circa 2600 Kr. hvortil kommer et Honorar af 600 Kr. for dem, der i Lighed med Konsistoriums Fuldmægtig fungere som Expeditionssekretær, og man saa blot regner, at Kon- sistoriums Fuldmægtig udforer halvt Arbejde mod en ministeriel Fuldmægtig, saa bor Lønnen ansættes til mindst 1600 Kr. Naar der tidligere kun findes foreslaaet et Beløb af 1200 Kr., er der der- for formentlig god Grund til yderligere at foreslaa en Forhøjelse af Lønnen til det nævnte Boløb, som i fornødent Fald kan udredes ved, at til Gjengjæld den nedenfor foreslaaede Forhøjelse af Honoraret for Referendarius consistorii bort- falder. redoliernes Lønning foreslaaes dernæst ligesom tidligere forhøjet fra 1008 til 1200 Kr., og Universitetsportnerens Løn menes i Betragtning af det ufor- holdsmæssig store Arbejde, der er forbundet med Portnertjenesten ved selve Universitetets Hovedbygning, at burde normeres med 100 Kr. udover den almin- delige Portnerion eller med 1000 Kr. Endelig er Universitetsfyrbøderens Løn foreslaaet forhøjet fra 532 til 600 Kr., hvilket Pelob udfyldes med 264 Kr., han oppebærer i sin Egenskab af Fyr- bøder ved Universitetetsbibliotheket. Hvad Kommunitetets Bestillingsmænd angaaer, foreslaaes Lønningen for Sti- pendiebestyrelsens Bud forhøjet fra 156 Kr. til 200 Kr., Viceinspektøren paa Regensen, ligesom for Tiden, lonnet med 800 Kr. foruden fri Bolig samt 2 Favne Brænde og 40 Kr. i Brændselsgodtgjorelse, medens Regensportnerens Løn- ning formenes at burde forhøjes fra 710 til 800 Kr. Nattevagten, som for Revisionen af Universitetets Lønningslov. 637 Tiden oppebærer 624 Kr., hvoraf 96 Kr. som personligt Tillæg, foreslaaes nor- meret med 60(1 Kr. Til § 10. Naar Honorarsummen i nærværende Forslag er sat til 7300 Kr. isteden- for, som i Lov 25de Marts 1871 § 9, til 4600 Kr., da skyldes Forhøjel- sen i forste Række den Omstændighed, at en Flerhed af Honorarer, som nu fin- des opforte paa anden Konto, ere overførte til denne, paa hvilken de formentlig have deres naturlige Plads. Naar saaledes de nuværende Honorarer for Regens- provsten 600 Kr. og for Stipendiebestyrelsens Medlemmer 600 Kr. samt for Uni- versitets Arkivar 400 Kr. lægges til den i Lovens § 9 opførte Sum, vil denne udgjøre 6200 Kr. Resten er fremkommen ved de i Forslag bragte Forhøjelser for Regensprovsten, der nu kun nyder et Honorar af 600 Kr. aarlig foruden fri Rolig og Brændsel. Da han imidlertid ved Overtagelsen af Provstiet maa renon- cere paa at have eller faae en Huslejeportion, der nu udgjor 1200 Kr., vil Veder- laget for den byrdefulde Bestilling blive saa ringe, at man er udsat for, at ingen lidt ældre Professor vil findes villig til at overtage den. Derfor er Regens- provstens Honorar foreslaaet forhøjet til 1000 Kr. Stipendiebestyrelsens 3 Med- lemmer nyde nu hver et Honorar af 200 Kr. Da det uforholdsmæssig stigende Antal Studerende i Forbindelse med det forøgede Antal Kommunitetsstipendier har forøget deres Arbejde i en ikke ringe Grad, foreslaaes Honoraret forhøjet med 100 Kr. for hver. Det tidligere i Forslag bragte Tillæg til Honorar for Referendarius consi- storii, der staaer i Spidsen for Konsistoriums Kontor, og hvis Arbejde følgelig er voxet i tilsvarende Grad som Fuldmægtigens, er udeladt af nærværende Forslag i Haab om, at det tidligere omtalte højst nødvendige Tillæg til Lønnen for Kon- torets Fuldmægtig maatte kunne opnaaes, da Referendarius vil opnaa en Lettelse, naar Fuldmægtigen ved det større Vederlag sættes istand til at overtage en en større Del af Arbejdet. Skulde dette ikke ske, maa Konsistorium fastholde Forslaget om et Honorar af 1000 Kr. for Referendarius. Honoraret til Lærerne i Pastoralseminariet er forhøjet fra 2600 til 3000 Kr. Grunden hertil er den, at der hidtil kun har været anvendt 400 Kr. til Honorar for Forelæsninger over Kirkeret, som derfor kun ere blevne holdte i det ene Semester. Paa denne Maade har imidlertid kun det ene Hold Kandidater paa Seminariet kunnet nyde godt af dem. Men da denne Ordning er i høj Grad unaturlig, idet ethvert Hold bor kunne nyde Undervisningen i samtlige Semina- liets planmæssige Lærefag, er det til Forelæsninger i Kirkeret bevilgede Beløb efter Direktionens Indstilling foreslaaet forhøjet fra 400 til 800 Kr. Til § 11. Til Afholdelse af den theologiske og den rets- og statsvidenskabelige Einbedsprøve ved Examenskommissioner er der ved Lønningslov 25de Marts 1871 § 9 bevilget en Sum af 1800 Kr. 1 Forbindelse dermed er det bestemt, at der, indtil disse Examenskommissioner kunne indrettes, kan anvendes indtil 14000 Kr. aarlig til at lønne faste Censorer ved Universitetets forskjellige Embedsexamina Paa Finansloven ere disse Bevillinger dog slaaede sammen, saaledes at der til Honorarer til faste Censorer eller Examenskommissioner ved Universitetets forskjellige Embedsexamina er bevilget 20000 Kr. Universitetet, 1888—1880. Forslaget har dog ment at burde fastholde Lonningslovens Sondring og er, da der ikko ad Erfaringsvejen er indvundet noget Kjendskab til Udgifterne ved Examenskom missioner, blevet staaende ved den dertil tidligere anslaaede Sum af 18000 Kr. Til faste Censorer haves der for Tiden en Sum af 16000 Kr. Denne Sum foreslaaes forhøjet med 800 Kr. som Folge af, at Antallet af Studerende og Examinerede ved den fuldstændige juridiske Embedsexamen og juridisk Ex- ainen for Ustuderede i Forening er saa uforholdsmæssig stort, at det nuværende Beløb af 000 Kr. aarlig ikke udgjør et rimeligt Vederlag for det med Censor- hvervet forbundne vidtløftige og besværlige Arbejde. Ved den foreslaaede For- højelse forventes Vederlaget at kunne naa nogenlunde op til den oprindelige bestemte Størrelse af 800 Kr. aarlig for hver fast Censor. Af ovennævnte" Konto paa 20000 Kr. anvendes dernæst yderligere et Beløb til Vederlag for Censorer ved Skoleeinbedsexamen og Tillægsexamen efter Adg. 25de Oktober 1883, jfr. Bkj. 21de April 1884. Disse Censorer ere imidlertid ikke faste, da de beskikkes ifølge Bekj. 21de April 1884 for hver Termin i de Fag, i hvilke Eiamen afholdes. Den derved foranledigede Udgift har for Fi- nansaaret 1887—88 udgjort henved 2000 Kr. og der er derfor paa nærværende Forslag anslaaet en Sum af 3000 Kr. til disse Censorer. Til § 12 og 13. Medens Bibliothekarens Lønning er foreslaaet ligesom tidligere, har nuværende Lovforslag indført den Ændring i det forrige, at det har føjet endnu en l'nderbibliothekar til den, som findes. Ligesom der endnu findes to Underbibliothekarer ved det kongelige Bibliothek, og tidligere fandtes to saadanne ved Universitetsbibliotheket, bør dette formentlig ogsaa frem- tidig være normeret med dem, idet den ene da vil kunne have Udlaanet, den anden Læsestuen under sig, medens Bibliothekaren har den samlede overordnede Ledelse. Denne Ordning vil være stemmende mod, hvad Bibliothekets voxende Udvidelse og Afbenyttelse naturligen udkræver; og den vil desuden medføre be- tydelige Fordele i andre Retninger. Saaledes vil der haves større Frihed i Valget af en Bibliothekar, naar der findes to Underbibliothekarer at vælge imellem, som begge ere prøvede ad Erfaringsvejen, og af hvilke den dygtigere kan foretrækkes, uden at dette kan fremkalde en Følelse af Tilsidesættelse. Underbibliotekarerne foreslaaes ligestillede i Lønning, og i Betragtning af, at de først kunne forudsættes at være avancerede til deres Stillinger efter en længere Tids dygtig Tjeneste i Bibliotheket, og at der bør være en rimelig Udsigt for dem, som have varetaget denne Tjeneste, til i en mere fremrykket Alder at naa en passende Embedstilling og Embedsløn istedenfor at graanes som Assi- stenter med et forholdsvis ringe Honorar, saa er Underbibliothekarernes Løn foreslaaet til 3000 Kr., stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. aarlig indtil 4200 Kr. Naar en anden Underbibliothekar haves, kan den bedst lønnede Assistent- plads ved Bibliotheket opgives. For de tilbageværende to Assistentpladser, som for Tiden lønnes med 1150 Kr. og 840 Kr., foreslaaes da Lønnen forhojet til 1500 Kr. og 1200 Kr. Naar man betænker, at f. Ex. de 1150 Kr. oppebæres af en As- sistent paa 50 Aar, der i 10 Aar har været i Bibliothekets Tjeneste, turde dette tjene til Bevis paa, at den foreslaaede Lønning af 1500 Kr. ingenlunde er tor høj. Indrømmes nen ikke, vil det uheldige Forhold finde Sted, at Bibliothekets Revisionen af Universitetets Lønningslov. 639 Assistenter nødes til i altfor hej Grad at søge deres ringe Løn suppleret ved Undervisning og anden anstrengende Gjerning udenfor Bibliotheket, hvilket dette uundgaaelig vil være udsat for at lide under. Ved Finansloven for 1883—84 stilledes dernæst extraordinært et Beløb af 1600 Kr. aarlig til Bibliothekarens Raadighed for tilligemed et til Raadighed værende Beløb af 400 Kr. at anvendes til Arbejder i Bibliothekets Tjeneste. Denne Bevilling, der i højeste Grad har været til Gavn for Bibliotheket, er an- vendt saaledes, at henholdsvis 900 Kr. og 800 Kr. ere anvendte til Lønning for to yngre Mænd i Bibliothekets Tjeneste, medens Resten er anvendt til Vederlag for andet Arbejde. Bibliothekaren ønsker derfor i høj Grad denne Sum bevaret som en regel- mæssig Bevilling til Bibliotheket, saaledes at de 900 Kr. not meres som Løn- ning til en Assistent og Resten 1100 Kr. til Medhjælp. I Overensstemmelse hermed er Medhjælpssuminen beregnet. For Bibliothekets Bud, som nu foruden fri Bolig nyder en Løn af 636 Kr., er denne foreslaaet forhøjet til 700 Kr., medens Fyrbøderens Løn fra Bibliothe- ket, der nu er 264 Kr., foreslaaes forhøjet til 300 Kr. Derefter udgjør den samlede Medhjælpssum til Bibliotheket det i § 13 foreslaaede Beløb af 5700 Kr. Til § 14. Intet at bemærke. Til § 15. Da Kvæsturen ikke blot har den umiddelbare Forvaltning af Uni- versitetets og Kommunitetets Midler, men ogsaa det Sorøske Gods-, Kasse- og Regnskabsvæsen samt Hovedregnskaberne for den polytekniske Læreanstalt, den almindelige Skolefond, Seminariefonden og de kongelige Døvstummeinstituter ero henlagte derunder, er det formentlig urigtigt at optage Lønningsbestemmelser for Kvæsturens Embeds- og Bestillingsmænd i en Lønningslov alene for Universite- tets og Kommunitetets Embeds- og Bestillingsmænd. Efter Samraad med Kvæstor er derfor den Ordning truffet, at der vil blive udarbejdet et særligt Forslag til Lønningslov for den sidstnævnte Institution og kun, indtil dette Forslag er blevet til Lov, gjælder den i § 15 optagne midlertidige Bestemmelse, der ogsaa i Hen- seende til Medhjælpssummens Størrelse er i Overensstemmelse med, hvad der nu er bevilget. Bilag I. Sammenligning mellem Lønningerne for Finansaaret 1889 — DO for Universitetets normerede Professorer, Lektorer og Docenter (Univ. Udgiftspost 1. a.) efter Lønningsloven af 2 5. Marts 1871 og senere Love samt efter Udvalgets Forslag. Lønning for Finansaaret 1889- -90: Den foreslaaede Løn- < Navn. efterL.,s/j 1871 og senere Love. efter Udvalgets Forslag Nuværende Lønning beregnet efter Tjenestetid som Professor fra ning beregnet efter første faste Ansættelse fra Fødselsdag. - 00 3 cc T —• u~ o Professor Ussing .............. Kr. 6000. Kr 6800. 30. Juli 1849. 23. Okt. 1847. 10. April 1820. 68 Professor Mehren.............. 6000. 6000. 6800. 6800. 20. Marts 1854. 13. April 1851. 14. Jan. 1855. 6. April 1822. 26. Okt. 1822. 66 66 Professor Saxtorph ............. Udnævnt som Professor 1. Juli 1862, Professorlonning at beregne fra 14. Jan. 1860. Professor Johnstrup............ 6000. 6800. Udnævnt som Professor 10. Febr. 1866, Lønning at beregne fra 10. Febr. 1860,jfr.Finansl.f. 1866—67. 10. Febr. 1860, jfr. foreg. Rubrik. 12. Marts 1818. 71 Professor Goos ............... 6000. 6800. 27. Dec. 1862. 31. Okt. 1861. 3. Jan. 1835. 54 Professor With................ 5600. 6800. 21. Nov. 1864. 23. Juni 1862. 14. Dec. 1826. 62 Professor Jul. Thomsen......... 5600. 6800. 22. Dec. 1866. 12 Aug. 1865. 16. Febr. 1826. 63 Professor Holm............... 5600. 6800. 13. Dec. 1867. 17. Marts 1865. 26. Jan. 1833. 56 Professor Reisz.............. 5600. 6800. Udnævnt som Professor 1. Aug. 1868, Professorlønning at be- regne fra 1. Sept. 1868. 20 Jan. 1865. 6. Febr. 1829. 60 Professor Fausbøll......... 5600. 6800. 1 Udnævnt som Professor fra 13. Dec. 1878, Professorlønningen at be- rercne frs l Jan 1^ jfr fyi(]. 1. Jan. 1869, jfr. foreg. Rubrik. 67 22. Sept. 1821. for Universitetets normerede Professorer, Lektorer og Docenter (Univ. Udgiftspost 1. a.) efter Lønningsloven af 2 5. Marts 1871 og senere Love samt efter Udvalgets Forslag. for Maj 1889 —Marts 1890 å 5600 Kr. .. 5133. 33 for April 1889-—Marts 1890, Professor W. Scharling: Kr. 0. for April | 1889—Okt. 1889 å 5000 Kr... 2916. 67 for Nov. 1889 - Marts 1890 å 5600 Kr... 2333. 33 for April 1889 Oktbr. 1889 å 6200 Kr. . . 3616. 67 for Nov. 1889 - Marts 1890 a 6800 Kr.. . 2833 33 Professor H. Scharling .. , Professor Matzen........ Professor Zeuthen........ Professor S. M. Jørgensen Professor Jul. Petersen Professor Warncke.......... Lateris 5550. 6800. 5000 9 8 S 0 0 6450. 6200. 6200. 6200. 6200. 6200. 6800. 119050. 31. Okt. 1869 16 April 1870. 29 April 1870. Udnævnt som Professor 29 Septbr. 1886, Professorlønning at beregne fra 1. Apr. 1871, jfr. Budget f. 1887—88. Udnævnt som Professor fra 1. April 1887, Professorlønning at beregne fra 1. Apr. 1871, jfr. Budget f. 1887 - 88. Udnævnt som Professor fra 1 April 1887, Professorlønning at beregne fra 18. Sept. 1871, jfr. Budget 1887—88. 29. April 1872. 31. Okt. 1869. 16. April 1870. 29. April 1870. 1. April 1871, jfr. foreg. Rubrik. 1. April 1871. 18. Sept. 1871 (ved polyt. Læreanst.), jfr. foreg. Rubrik. 12 Decbr. 1863. 22. Sept. 1837. 3. Maj 1836. 28. Dec. 1840. 15. Febr. 1839. 4 Juli 1837. 16. Juni 1839. 21. April 1820. 68 c:a§» Navn. Lønning for Finansaaret 1889—90: efterL."/»1871, og senere Love. efter Udvalgets Forslag. Transport. .. Professor Deuntzer........... Professor Warming......... Professor Falbe Hansen....... Professor Gædeken: Kr. O. for April 1889 a 4-400 Kr........................3(50. 07 for Maj 1889—Marts 1890 å 5000 Kr. . . 4583. 33 for April 1889 a 6200 Kr..............................510.67 for Maj 1889—Marts 1890 a 6800 Kr. . . 6233. 33 Kr. 98800. 5000. 5000. 5000. 4950. Kr. 119050. 6200. 6200. 6200. Professor Lutken 4400. 6750. 5600. Den foreslaaede Len- Nuværende Lønning beregnet j umg beregnet efter efter Tjenestetid som Professor fra første faste Ansættelse fra Fødselsdag. a » 30. Nov. 1872. 30. Nov. 1872. Udnævnt som Professor fra 1 Nov. 1. Jan. 1873, 1885, Professorlønning at beregne jfr. foreg. Kubrik. fra 1. Jan. 1873, jfr. Budget f. 1886—87. Udnævnt som Professor 22. Sept. 1. April 1873, 1877, Professorlønning at beregne jfr. foreg. Kubrik. fra 1. Apr. 1873, jfr. L. 26.11 Marts 1870 § 4. Udnævnt som Professor 26. Aug. 1874, Professorlønning at beregne ' fra 3. April 1874. 3 April 1869. Udnævnt som Professor fra 1. April 1885, Professorlønning at beregne fra 1. April 1875, jfr. Budget for 1887—88. 1. April 1875, jfr. foreg. Rubrik. 20. Maj 1845. 43 3. Nov. 1841. 47 24. Sept. 1841. 47 10. Okt. 1832. 56 4. Okt. 1827. 61 Professor Wimmer............. 4400. 5600 Professor Christiansen.......... 4400. 5600. Professor V. Thomsen.......... 4400. 5600. Professor F. Nielsen........... 4400. 5600. Professor Plum............... 4400. 6200. Professor Sundby............. 4400. 5600. Professor R. Pedersen: Kr. 0. for April 1889—Maj 1889 å 3800 Kr... 633. 33 for Juni 1889—Marts 1890 å 4400 Kr.. . 3666. 67 4300. for April 1889—Maj 1889 å 5000 Kr. . . 833. 33 for Juni 1889—Marts 1890 a 5600 Kr.. . 4666. 67 5500. Lateris. ., 162650. 200900. Udnævnt som Professor fra 1. Sept. 1886, Professorlønning at beregne fra 1. April 1876, jfr. Budget f. 1887—88. Udnævnt som Professor fra 1. Sept. 1886, Professorlønning at beregne fra 1. April 1876, jfr. Budget f. 1887—88. Udnævnt som Professor fra 1. April 1887, Professorlønning at beregne] fra 1. Juni 1876, jfr. Budget f. 1887—88. 27. Marts 1877. Udnævnt som Professor 31. Dec. 1880, Professorlønning at beregne fra 8 Juli 1877. Udnævnt som Professor fra 1. April 1887, Professorlønning at beregne fra 1. April 1878, jfr. Budget f. 1887—88. Udnævnt som Professor fra 1. April 1887, Professorlønning at beregne fra 1. Juni 1879, jfr. Budget fj 1887—88. 31. Marts 1876. 1. April 1876, jfr. foreg. Rubrik. 1. April 1875. 27. Marts 1877. 8. Juli 1872. 1. April 1878, jfr. foreg. Rubrik. 1. Juni 1879, jfr. foreg. Rubrik. 7. Febr. 1839. 9. Okt, 1843. || 45 25. Jan. 1842. 30. Okt. 1846. 19. Maj 1829. 26. Maj 1830. 29. Maj 1840. <31 1 Navn. efter L.,5/» 1871 ogsenere Love. Lønning for Finansaaret 1889—90. efter Udvalgets Forslag. Den foreslaaede Løn- Nuværende Lønning beregnet ning beregnet efter efter Tjenestetid som Professor fra første faste Ansættelse fra Fødselsdag. Transport... Professor Gertz: for April 1889—Dec. 1889 a 3800 Kr... '2850 Kr for Jan. 1890 -Marts 1890 a 4400 Kr.. . 1100 - for April 1889—Dec. 1889 a 5000 Kr. .. 3750 Kr for Jan. 1890—Marts 1890 å 5600 Kr. .. 1400 - Professor Lassen.............. Professor C. Lange............ Professor Buhl................ Professor Joh. Steenstrup....... Professor Erslev............... Professor Høffding............ r r Aicaanv i rck rrrrrrjff •••••••••♦•♦, Kr. 162650. 3950. 3800. 3800. 3800. 3800. 3800. 3800. Kr. 200900. 5150. Udnævnt som Professor fra l.Jan. 1880, Professorlønning at beregne fra s. D. 5000. 22. Febr. 1881. 5600 Udnævnt som Professor 29. Juni 1885, Professorlønning at beregne fra 16 Febr. 1882. 5000. Udnævnt som Professor fra 1. Sept. 1882, Professorlønning at beregne fra s. D. 5000. 23. Sept. 1882. 5000. 28. Febr. 1883. 5000. Udnævnt som Professor fra 1. Sept. 1883 Ero£ø§8orløDDiDR tf t)er§Kn8 1. Jan. 1880. 22. Febr. 1881. 16. Febr. 1877. • 1. Sept. 1882. 23. Sept. 1882. 28 Febr. 1883. 1. Sept. 1883. 14. Dec. 1844. 44 4. Juli 1847. 4. Dec. 1834. 6. Sept. 1850. 5. Dec. 1844. 28. Dec. 1852. 11. Marts 1843. 41 54 38 44 36 46 ttj. * • *....................566 6A Rr ..........................266. 67 for Maj 1889—Marts 1890 å 3800 Kr... 3483. 33 for April 1889 å 4400 Kr.............. 366. 67 for Maj 1889 —Marts 1890 å 5000 Kr... 4583. 33 Professor Torp ........ Professor Westergaard .. Professor Schat Petersen Docent, Prof. Stephens.. Professor Chievitz...... Professor H. Møller............ Professor Edm. Hansen Grut Lektor Bohr.................. Et ledigt Professorat i det filoso- fiske Fakultet (nu Æsthetik)... Forøgelse. Hertil 8 nye Professorater å 4400 Kr., nemlig: Kr. 1 i det theologiske Fakultet 4400. 1 - - rets-og statsv. do.. 4400. 1 - - lægev. do......... 4400. 3- - fllos. do..........13200. 2 - - math-nat. do...... 8800. Samlet Forøgelse.... 3750. 3200. 3200. 3200. 6000. 3200. 3200. 3200. 2400. 3200. 223950. 60850 Kr. 35200 96050 Kr. 23. Febr. 1886. 30. April 1886. p 14 Juli 1887. Professorlønning at beregne fra 13. April 1856. Udnævnt som Professor fra 1. April 1888, Professorlønning at beregne fra 1. Jan. 1887, jfr. Budget f. 1888—89. Udnævnt som Professor fra 1 April 1888, jfr. Budget f. 1888—89. Udnævnt som Professor fra 1. April 1888, jfr. Budget f. 1888 -89. 23. Febr.' 1886. 23. Febr. 1886. 8. Juni 1855. 33 30. April 1886. 19. April 1853. 35 PS 14. Juli 1887. 27. Febr. 1851. 38 1 O 13. April 1851. 13. Dec. 1813. 75 | 20. Dec. 1881. 16. Okt. 1850. 38 * 9 CD M 20. Dec. 1883. 13. Jan. 1850. 39 g CD 1. April 1888. 15 Jan. 1831. 58 o 23. Febr. 1886. 14 Febr. 1855. 34 g 5 cc O < 1 W Universitotet 1888—1880. Bilag. II. Fortegnelse over Lonninger under Universitetets Udgiftspost 1 b., bortset fra Lonninger under Uuiversitetskvæstureu. Efter Lov 25. Efter Udval- Navu. Anmærkninger. Marts 1871. gets Forslag. Kr. Kr. 1. Universitetsbibliothekar Birket Smith................. 4000. 4600. 2. Underbibliothekar Hannover .. 3200. 3800. 3. — Fridericia l Begyndelseslonning) ....... 3000. Foreslaaes overfort hertil fra Univeio tetets Udgiftspost 1 c. med Begyudui seslønning 3000 Kr., stigende hwiJ 5te A«r med 400 Kr. til 4200 Kr..i] 4. Gartner ved botanisk Have Fri- derichsen ........... 3600. 4200. Fribolig. 5. Inspektor ved botanisk Haves Museum Kjærskou . 3000. Forslaaes overfort hertil fra Universii« tetets Udgiftspost 1 c. med Begyiiebii seslønning 2000 Kr., stigende ni 400 Kr. hvert 5te Aar til 3600 K:2 6. Inspektor ved zoologisk Museum Meinert.......... 2400. 3000. iForeslaaes med Begyndelseslonning 30fc 7. Inspektor ved do. Levinsen . . 2000. 3000. 1 Kr., stigende hvert 5te Aar med * J Kr. til 5000 Kr. 8. Viceinspektør ved do. Winge .. (Begyndelseslonning) ....... 2000. Foreslaaes overfort hertil fra Unive:sy tetets Udgiftspost 1 c. med Begyuoxr seslonuing 2000 Kr. stigende hvert fa Aar med 400 Kr. til 3600 Kr. 9. Inspektor ved mineralogisk Mu- seum Steenstrup (Begyndelses- lønning)......... 2000. Ligeledes. 10. Inspektør ved det kemiske Labo- ratorium Steenbuch (Begyndel- seslønning)................ 2000. Ligeledes. 11. Observator ved astronom. Obser- vatorium (Begyndelseslonning) . 2000. Ligelodes. Dyrtidstillæg for Nr. 6 og 7 15200. 32600 292. 15492. 32600. Forøgelse ............ 17108 Kr. Men deraf vil koinme til Afgang paa den samlede Lønningssum for Nr. 3, 5, 8, 9, 10 og 11.......... 10044 — Virkelig Forøgelse... 7064 Kr. islilag 111. Revisionen af Universitetets Lonningslov. 647 F ortegnelse over Lønninger, der udredes at Universitetets Udgiftspost 1 c. 648 Universitetet 1888—89. Nuværende Lønning. Totalsum. Anmærkninger. 1. Universitetsbibliotheket. Bibliothekassistent Fridericia. Do. Gjellerup . Do. Larsen ... En Biblioteksassistent..... Til eitraordinær Medhjælp . . Bud A. Marcussen........ Fyrbøder Guthier II. Den botaniske Have. Inspektor ved Havens Museum Kjærskou Hibliothekar og Museumsassistent Kolde- rup Rosenvinge.................. Assistent ved Undervisningen i Plante- anatomi og af de lægevidenskabelige Studerende, Cand. mag. V. A. Poulsen. Til Assistance ved videnskabelige Ar- bejder i Museet................. Assistent ved Plantebestenimelserne, Dr. phil. O. G. Petersen.............. lste Medhjælper Bremer . 2den Do. Lateris Kr. 1750 1150 840 '2000 636 264 3000 1272 1700 1104 7076 Kr. 6640 Desuden af polyt. Læreanstalts 8 samlede Lønningssum 204 Kr. Desuden Lønning som Fyrbøder i? ved Universitetet 532 Kr. jfr. Rigsd. Tid. f. 1882—83 Till. .IJ B. Sp. 1411—12 og 1219—20. .0 Heraf 220 Kr. fra Havens Konto, ,od som foreslaaes overført hertil. 2 . Af Lønningen er 380 Kr. pers. .ei Tillæg, jfr. Min. Budget f. 1888 88 —89. Heraf 220 Kr. fra Havens Konto,,oi som foreslaaes overført hertil. g .1 6640 Revisionen af Universitetets Lønningslov. 649 J Udvalgets Forslag. Totalsum. Emolumenter som hidtil. Anmærkninger til Udvalgets Forslag. Kr Kr. « Foreslaaes ansat som Underbibliothekar 1500 (Udgiftspost 1 b.) 1200 900 Foreslaaet ny Post. 1100 700 Fribolig. Fribolig som Fyrbøder ved Universitetet. 300 5700 » . Foreslaaes henført under Universitetets Udgiftspost 1 b. 1G00 800 Foreslaaes overført hertil fra Havens Konto. 700 ......... - ■ • Ligeledes. Af disse 700 Kr. oppebærer for Tiden cand. pharm. Riitzou 400 Kr. 1000 Foreslaaes overført hertil fra Havens Konto. Foreslaaes benævnet Undergartner. Se foran. 1700 Lille Fribolig for en Gift. Fribolig for en Ugift. Ligeledes. Se foran. 81 Universitetet 1888—1889, Transport 3die Medhjælper............... 4de Do................. 5te Do.................. 6te Do.................. 1ste Fyrbøder Svend Jensen ....... 2den Do. Søren Jensen....... Materialsnedker Hansen........... Portner og Bud I. M. Jørgensen ... 111. Det zoologiske Museum. Assistent, Cand. mag. A. H. Winge ... Honorar for en konkologisk Medhjælper. Medhjælpssum for Museumsraadet..... Videnskabelig Medhjælper, Dr. phil. H. J. Hansen....................... Konservator Hamburger.............. Do. Hansen................ Nuværende Lønning. Totalsum. Anmærkninger. Lateris. . Kr. 7076 888 Kr. 6640 Heraf 110 Kr. af Havens Konto, ,( 7 T som foreslaaes overført hertil. 888 ......... 165 Kr. ligeledes. ........ 770 Kr. ligeledes. 780 780 888 888 888 888 1610 1000 3200 2000 924 1700 770 Kr. udredes nu af Havens si Konto. Af den samlede Løn- -i ning foreslaaes 384 Kr. henlagt .fc til Havens Konto til Dagløn n> for Arbejdere. Heraf 880 Kr. fra Havens Konto, ,o som foreslaaes overført hertil. 143 Kr. ligeledes. 880 Kr. ligeledes. 13964 Lønningen stiger hvert 3die Aar i£ med 200 Kr. til 2000 Kr. for- -t uden Andel i 10% Tillæg, jfr. .i Min. Budget f. 1888—89. Lønningen stiger indtil 1400 Kr. .i foruden Andel i 10% Tillæg, jfr. Min. Budget f. 1888—89. Begyndelseslønning 696 Kr., sti- -iJ gende til 1400 Kr. foruden An- -n del i 10% Tillæg. 10434 20604 Revisionen af Universitetets Lønningslov. 651 J Udvalgets Forslag. Totalsum. Emolumenter som hidtil. Anmærkninger til Udvalgets Forslag. Kr. Kr. . 7300 5700 1000 Fribolig for en Ugift. Ligeledes. Ligeledes. Fribolig. 1000 800 1100 Se foran. 1000 1000 900 Fribolig. 14100 Foreslaaes henført under Universitetets Ud- giftspost 1 b. 1000 4400 2000 Beløbet udgaaer ved Ledighed, da Bestillin- gen kun er midlertidig. 1600 1700 Fribolig i Museets Kjæl- deretage med dertil knyttede særlige For- pligtelser. Tænkes ved Ledighed overdraget Fyrbøderen. . Ved Ledighed 1600 Kr. >1 10700 19800 81* 652 Universitetet 1888 — 1889. Nuværende Lønning. Totalsum. Anmærkninger. Transport, Konservator Løvendal Fvrboder P. Olsen Portner J. C. Larsen IV. Det mineralo^isk- ^eognostiske Museum. Assistent Steenstrup. Do. Ussing........... Medhjælpssum for Bestyreren Bud L. Andersen......... V. Det kemiske Laboratorium. lete Assistent Steenbuch, 2den Do. Krenchel. 3die Do......... 4de Do............. Portner og Karl N. Petersen En Betjent ............... Kr. 10434 468 696 804 Kr. 20604 Desuden 400 Kr. pers. Tillæg,^ som hidtil er udredet af Mu--u seets Konto. Desuden 240 Kr. af Museets KontooJ for Extraarbejde. 12402 Lateris 1104 696 204 ......... Desuden Lønning som Bud ii Kvæsturen 1200 Kr. 2004 jfr. Rigsd. Tid. for 1880—81 18 Till. B. Sp. 389—92. 1368 ibidem. 804 3684 38694 653 Revisionen af Universitetets Lønningslov. J Udvalgets Forslag. Anmærkninger til Udvalgets Forslag. Totalsum. Emolumenter som hidtil. Kr. Kr. 10700 468 19800 Fremdeles 400 Kr. personligt Tillæg af Museets Konto. 700 Fremdeles et Tillæg for Extraarbejde af Museets Konto. Fribolig. 900 12768 Foreslaaes henført under Universitetets Ud- giftspost 1 b. 1600 200 1800 Foreslaaes henført under Universitetets Ud- giftspost 1 b. 1500 1000 Foreslaaet ny Post. Fra Laboratoriets Konto foreslaaes overført 840 Kr. Foreslaaet ny Post. Ligeledes 840 Kr. 1000 1000 Fribolig og Brændsel. 900 Foreslaaet ny Post. Ligeledes 720 Kr. 5400 39768 - fi54 Universitetet 1888 — 1889. Nuværende Lønning. Totalsum. Anmærkninger. Kr. Kr. 38694 Kr. Transport. VI. Hot astronomiske Observa- torium. Kr. 38694 Observator. 1068 En Assistent...................... Til Assistance ved Observationer og Beregninger..................... For Forretninger ved Tidssigualet (Observator) ..................... For Forretninger ved Tidssignalet (Hassel og Teudt)............... For Tilsyn med Instrumentsamlingen ... Bud Hansen...................... 444 150 400 500 VII. Instituter under det læge- videnskabelige Fakultet. a. Det fysiologiske Laboratorium. 2562 Assistent Mørk Hansen En Assistent........ Medhjælper Kjær..... En Laboratoriekarl 696 .. 1020 .. b. Det normal-anatomiske Museum. Prosektor Hamburger .. Do. Slomann .. , 1104 1104 hatøris 3924 41256 ooor >*5 T Revisionen af Universitetets Lønningslov. 655 U Udvalgets 5 Forslag. Totalsum. Emolumenter som hidtil. Anmærkninger til Udvalgets Forslag. K, Kr. 39768 Fribolig1. Til Brændsel og Belysning 80 Kr. Foreslaaes henført under Universitetets Ud- 1000 giftspost 1 b. Foreslaaet ny Post. 200 Foreslaaes overført hertil fra Observatoriets . Konto. 450 150 400 600 Fribolig. Til Brændsel og Belysning 80 Kr. 2800 1200 Fribolig for en Ugift. 1200 Foreslaaet ny Post Foreslaaet ny Post [ 1100 800 I 1200 I 1200 3 6700 42568 Universitetet 1888—1889. Nuværende Lønning. Totalsum. Anmærkninger. Kr. Kr. Transport.... c. Det pathologiske Museum. Prosektor Dahl.................... Assistent i Klinik ved Fødselsstiftelsen. Kemisk-klinisk Assistent............. Prosektor hos Læreren i operativ Ki- rurgi ....... ............... Anatoraitjener Tikjeb................ Konst. Bud ved det lægevidenskabelige Fakultet Tikjøb (sainme).......... Pedel ved det kirurgiske Akademi Iversen ......................... Portner ved det kirurgiske Akademi... VIII. Konsistorium 111. ni. Fuldmægtig Clausen.............. Bud Widrichsen................. Universitetspedel Mule............ Do. Sahlert.z......... Til Budhjælp for Pedellerne....... Latcris 3924 696 600 41256 600 696 132 1000*) ......... ») Herunder 100 Kr. pers. Tillæg. .31 900 ......... Optaget paa Ministeriets Budgetiø* 8548 ! for 1888—89. 804 700'*) *) Heraf 100 Kr. istedenfor Frwil bolig med Forpligtelse til at bood nær ved Universitetet 1008 ......... Desuden akademiske Sportler. 1008 ......... Ligeledes. 600 i..................... ......... 4120 49804 1 Revisionen af Universitetets Lonningslov. 657 J Udvalgets Forslag. Totalsum. Emolumenter som hidtil. Anmærkninger til Udvalgets Forslag. Kr. Ivr f 700 42568 - 1200 G00 Fribolig paa Fødselsstif- telsen for en Ugift samt Brændsel. 000 Bolig, Brændsel og Lys af Hospitalet. Foreslaaet ny Post. G00 1100 J Foreningen af disse Poster er bestemt at V skulle ophore. 200 1 1200 900 Fribolig. Fribolig 13100 1G00 800 1200 Fribolig. 1200 GOO 5400 55GG8 ■ aiaVVersitets Aarbog, aiaVVersitets Aarbog, m 658 Universitetet 1888—1889. Nuværende Lønning. Totalsum Anmærkninger. Transport.. . Universitetsportner Jensen. Universitetsfyrboder Guthier XI. Den Arna Ma^n iranske Stiftelse Fia andro Konti haves nemlig: Botanisk Have: 1000 Kr. -f 800 Kr. -f 700 Kr............... Kemisk Laboratorium 840 Kr. -f- 840Kr. -f 720 Kr............ Astronomisk Observa- torium ........... hvorimod der foreslaaes afgivet til botanisk Haves Konto....... 2500 Kr. 2400 — 200 — 5100 Kr, 384 — 4710 Kr. lait til Disposition Kr. 4120 900 532 Kr. 49804 5552 000 55956 4716 Desuden som Fyrboder ved Univ..v Bibi. 204 Kr. 00072 Førogelse.s? Da der imidlertid til andre Konti foreslaaes overfort Lonninger til et samlet Belob af.lc er don virkelige Forogelse.ea Revisionen af Universitetets Lønningslov. 059 (J Udvalgets [ Forslag Totalsum. Emolumcnter som hidtil. Kr. Kr. 5400 55668 1000 600 7000 Fribolig. Til Brænde 50 Kr. af Universitetets Udgiftspost 9 b 2. 600 63268 9896 Kr. I>£44 - 0M0 Kr. Anmærkninger til Udvalgets Forslag. 82* Universitetet 1888—1889, Hiliiir IV. Fortegnelse over Honorarer af Universitetets og Kommunitetets samlede Honorarsum (L. 25. Marts 1871 § 9). Nuværende Kfter Udval- —*— Nav n. Honorar. Af hvilken Kasse. gets Forslag. Anmærkninger. Fortegnelse over Honorarer af Universitetets og Kommunitetets samlede Honorarsum (L. 25. Marts 1871 § 9). Kr. Inspector qvæsturæ, Prof. Goos ... — — , — Scharling Referendarius consistorii, Professor Matzen................... Universitetets Arkivar......... Lærer ved Pastoralscminariet, Stifts- provst Rothe.............. For Forelæsninger over Kirkeret . Lærer ved Pastoralseminariet, Kon- fessionarius Paulli........ Lærer ved Pastoralscminariet, Kan- tor Sauue .................. Medlem af Stipendiebestyrelsen, Prof. Goos................... Medlem af do., Prof. H. Scharling Medlem af do., Prof. Reisz...... Regensprovst, Prof. Ussing...... Lajgen ved Regensen og Kollegierne, Prof. Warncke............ Nemlig: Efter Lov 25do Marts 1871 § 9........ 4600 Kr. Foreslaaes overfort fra Universitetets Ud- giftspost 5 a...... 400 fra Kommunitetets Ud- giftspost 4 b....... 1200 - 6200 Kr. Kr. 400. 400. 600. 400. 800. 400. 1200. 200. 200. 200. 200. 600. |Universitetet V2 | Kommunitetet 1/a Universitetet. Kommunitetet. 600. 6200. Forogelse 1100 Kr. Kr. 400. 400. 600. 400. 800. 800. 1200. 200. 300. 300. 300. 1000. 600. '300. Foreslaaes overført hei9r fra Universitetets T giftspost 5 a. [Foreslaaes overforte he:9ri fra Kommunitetets 1 1 giftspost 4 b. Fribolig og 10 FaT£l Brænde. Belobct fool slaaes overfort lie:9il fra Kommunitetets u e giftspost 4 b. at afholde af Universitær med...... 4400 I C af Kommu- nitetet med 2900 - C 7300 l C Revisionen af Universitetets Louningslov. 661 jalilag V. Fortegnelse over Lonninger, dor udredes af Kommunitetets Udgiftspost 4 b. Nuværende Lønning. Anmærkning. Udvalgets Forslag. Emolumenter som hidtil. Anmærkninger til Udvalgets Forslag. 1. Stipendie- bestyrelsen. a^lfessor Goos........... Kr. 200 Kr. rForeslaaes over- --Reisz......... 200 J forte til Kommu- —— H. Scharling .... iS Skriveri............. 200 nitetets Houo- 100 100 { rarsum. Nielsen..... ...... 156 200 2. Regensen. inaensprovst, Frof. Ussing. ;nisinspektor Jonsson..... 600 Fribolig og 10 Favne Brænde. Fribolig, 2 Favne Brænde og 40 Kr. i Brændselsgodt- gjorelse. Fribolig og 2 Fv. Brænde. Foreslaaes over- 800 800 fort til Kommu- nitetets Honorar- sum. gnænsportner L. Andersen. 710 800 9mme for en Karls Kost . 250 250 enenskarlen .......... 240 240 ^aegenskoner a 480 Kr... r/ø.e vagten............ 2400 624*) *)Heraf96Kr. pers.Tillæg. 2400 624f) |) Ved Ledighed 600 Kr. 6480 5414 Af disse.. sslslaaes overforte til anden inænto........... 6480 1200 Til Rest. . . 5280 Forogelse.. . 134 Kr. Rekapitulation. 3 Bilag I. Forøgelse paa Universitetets Udgiftspost la..............................96 050 Kr. ~ n- — - — — lb..................................7 064 — — ni- — - — — 1 c................................12 640 — — - Universitetets og Kommunitetets samlede Honorar- sum..........................................................................1 100 — — V. — - Kommunitetets Udgiftspost 4 b................................134 — 116 988 Kr. Universitetet 1888—1889. Da Universitetets Kvæstor ikke havde været Medlem af det af Konsistorium nedsatte Udvalg, begjærede Ministeriet under 29. Juni 1888 Kvæstors Udtalelser over Forslaget. 1 den af Kvæstor under 24. November s. A. afgivne Erklæring bemærkede han, at da det indsendte Forslag hvilede paa det Lønnings- forslag, der senest den 3. Oktober 1883 var blevet fremsat i Rigsdagen, dog saalcdes at dette sidste Forslag ifolge Konsistoriums Udtalelser var undergivet en Rovision efter de siden da indtraadte Forandringer ved Universitetet, havde det ogsaa fra Kvæsturens Side maatte anses for rettest at lade Lønningslovfor- slaget af 1883 henstaa som det afsluttede Resultat af forudgaaende udforlige Forhandlinger, altsaa uden fornyet Overvejelse af, hvad der i sin Tid under disse var fremkommet. Det, som der derimod fra Kvæsturens Side kunde være at bemærke i Henseende til de af Konsistorium foretagne Forandringer i det nævnte Forslag af 1883, henførtes i det Efterfølgende til de enkelte Paragrafer i det nu af Konsistorium indsendte Forslag. Til § 1. I Lønningslovforslaget af 1883 var der optaget 50 normerede Professorater, medens der nu foresloges 57, saaledes at der var tilkommet 1 Professorat i det theologiske Fakultet, 1 i det rets- og statsvidenskabelige, 2 i det lægeviden- skabelige Fakultet, nemlig i Ofthalmologi og i almindelig Pathologi, 1 i det filoso- fiske Fakultet, nemlig i saadanne filosofiske, historiske og sproglige Fag, som ikke maatte findes tilstrækkelig repræsenterede ved de specielt normerede Plad- ser, og endelig 2 i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, nemlig i Plantefysiologi og i Geografi. Af de herefter i Sammenligning med Forslaget af 1883 tilkomne 7 normerede Professorater vare imidlertid Professoraterne i Ofthalmo- logi og Plantefysiologi allerede blevne normerede ved Budgetterne, henholdsvis for 1888 — 89 og 1887 — 88, saaledes at de allerede i Forslaget af 1883 optagne nye Professorater nu ikkun foresloges forøgede med 5 i Virkeligheden nye Professo- rater. En Sammenligning mellem Konsistoriums nu forelagte Forslag og Finanslov- forslaget for 1889—90, saaledes som dette var opgjort paa Grundlag af de nu bcstaaende 47 normerede Professorater — bortset fra, at 2 af disse, nemlig Professoraterne i Æsthetik og i sammenlignende Sprogvidenskab, i Konsistoriums Forslag vare gaaede over til at være Professorater i det filosofiske Fakultet eftor frit Valg — viste, at der i Konsistoriums Forslag var optaget 10 nye Professorater, nemlig 1 i det theologiske Fakultet, 1 i det rets- og statsviden- skabclige Fakultet, 2 i dot lægevidenskabelige Fakultet, 4 i det filosofiske Fakul- tet, nemlig 1 i klassisk Filologi, 1 i nordisk Filologi, 1 i germansk Filologi og 1 efter frit Valg, samt endelig 2 i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, nemlig 1 i Geografi og 1 efter frit Valg. Af disse 10 nye Professorater vilde imidlertid kun 3 kunne siges at være nye Lærerpladser, nemlig 1 Professo- rat i det theologiske, 1 i det rets- og statsvidenskabelige og 1 — det til frit Valg overladte — i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, medens 7 foreslaaede Professorater maatte være bestemte til, i alt Fald med Tiden, at op- tage i sig ligesaa mange allerede bcstaaende Lærerpladser, nemlig et Lektorat i det lægevidenskabelige Fakultet, 3 Pladser med Honorar for extraordinære Do- center i medicinsk Bakteriologi, klassisk Filologi og nordisk Filologi, en norme- ret Docentplads i engelsk Sprog og Literatur, en af de to extraordinære Profes- Revisionen af Universitetets Lønningslot. 663 sorpladser i slaviske Sprog og Kunsthistorie samt endelig den extraordinære Professorplads i Geografi. Ogsaa det 3die af de bestaaende 3 extraordinære Professorater vilde ifolge Konsistoriums Forslag muligvis kunne gaa over til at være normeret, dersom det nemlig fandtes rigtigt at indsætte det i det Profes- sorat efter frit Valg, som tænktes at opstaa istedenfor det hidtilværende Profes- sorat i Æsthetik, og som derfor ikke var medtaget i den foranførte Opgjorelse af de tilkomne nye Professorater. Det var formentlig under Hensyn hertil, at der i de indledende Motiver til Konsistoriums nuværende Forslag kun var regnet med 46 bestaaende normerede Professorater, medens dog det rette Antal af disse var 47, herunder indbefattet det for Tiden ubesatte Professorat i Æthetik. Til § 2. Medens Forslaget af 1883 fordelte de for det rets- og statsvidenskabelige Fakultet opforte 8 Professorater som 5 i Lovkyndighed, 2 i Statsøkonomi og Statistik og 1, som kunde besættes enten med en Professor i Lovkyndighed eller med en Professor i Statsøkonomi og Statistik, vare de for dette Fakultet nu foreslaaede 9 Professorater fordelte som 6 i Lovkyndighed og 3 i Statsøkonomi samt Statistik. Professoratet i Æsthetik var nu som i 1883 tænkt at gaa over til at være et Professorat efter frit Valg i det filosofiske Fakultet, og der var nu, ligesom i 1883, for dette Fakultet opfort et Antal af 15 Professorater i bestemte Fag, men dog med den Forskjel, at Konsistorium nu herunder havde 2 Professorater i germansk Filologi, altsaa et mere end i Forslaget af 1883, og derimod ikke havde noget Professorat i sammenlignende Sprogvidenskab som bestemt Fag. Dette maatte atter have til Folge, at medens det ene af de i Forslaget af 1883 opførte 2 Professorater efter frit Valg i dette Fakultet dengang tænktes for Tiden besat med en Lærer i germansk Filologi, jfr. Bemærkningerne til §§ 3 og 4 i Ministe- riets Lonningsforslag af 10. November 1880, var det nu Professoratet i sammen- lignende Sprogvidenskab, der maatte tænkes for Tiden at ville optage et af de foreslaaede 3 Professorater efter frit Valg i dette Fakultet. Naar paa denne Maade et af disse 3 Professorater var det bestaaende Professorat i Æsthetik i forandret Form, medens et andet var det ligeledes bestaaende Professorat i sammenlignende Sprogvidenskab, kun i forandret Form, søgtes der i Virkeligheden gjennem Optagelsen i dette Fakultet af 3 Professorater efter frit Valg kun op- naaet Normeringen af et nyt Professorat, Hvad Redaktionen angik, saaes det, at Forslaget af 1883 udtrykkelig nævnede almindelig Literaturhistorie og Æsthetik som Fag, der maatte kunne blive repræsenterede udenfor de specielt normerede Pladser, medens en saadan Henvisning ikke var optagen i det foreliggende Forslag. Med Hensyn til de under det lægevidenskabelige Fakultet foreslaaede ordi- nære Docenter, udviste Motiverne til § 2 i Konsistoriums Forslag, at det kun var ved urigtig Redaktion, naar der i Texten til § 2 var udeladt en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Klinik for Sindssygdomme og Sygdomme i Hjernen og Nervesystemet, og naar der i Forbindelse dermed i § 7 ikke var paaregnet det ved Budgettet for 1888—89 for en saadan Docent tilkomne Honorar. Det i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet foreslaaede Professorat ef- ter frit Valg var i Forslaget af 1883 ligesom i Konsistoriums oprindelige Forslag af 16. Februar 1880 kun knyttet til saadanne Forgreninger af de naturhistoriske G t>4 Universitetet 1888—89. Videnskaber, som ikke maatte findes tilstrækkelig repræsenterede ved de specielt normerede Pladser, medens derimod Konsistoriums nu foreliggende Forslag i denne Henseende nævnede Forgreninger af de under Fakultetet henhørende Videnskaber overhovedet. Under Henvisning til de herom i Motiverne til § 2 i dette Forslag indeholdte Bemærkninger skulde Opmærksomheden henledes paa, at der i det af Ministeriet den 13. Februar 1888 fremsatte Forslag til Lov om Lærerpersonalet ved den polytekniske Læreanstalt var opfort et Professorat i Mathematik istedenfor en hidtilværende fast Lærerplads i dette Fag, fremdeles et Professorat i deskriptiv Geometri, istedetfor en hidtilværende Lærerplads i dette Fag med Honorar, og et Professorat i Fysik, ligeledes istedenfor en hidtil- værende Lærerplads med Honorar, endvidere som helt nye Lærerpladser et Lek- torat i Kemi og et Lektorat i Mineralogi, Geognosi og Jordbundslære. Ad denne Vej, altsaa gjennem Normeringen af faste Lærere ved Læreanstalten med Forpligtelse til at holde de til deres Fag horende Forelæsninger ved Universi- tetet, var der da allerede gjort et betydeligt Skridt til i det Hele at afhjælpe Trangen til forøgede Lærerpladser under Universitetets mathematisk-naturviden- skabelige Fakultet; endog blot for de naturhistoriske Videnskaber, tagne for sig, vilde det have Betydning, om der ved Læreanstalten oprettedes et Lek- torat i Mineralogi, Geognosi og Jordbundslære. Af de under dette Fakultet henhørende Videnskaber overhovedet syntes det derfor at maatte blive, ikke engang de naturhistoriske Videnskaber i det Hele, men særlig Zoologi og Botanik, paa hvilke en Bestemmelse om et Professorat efter frit Valg under de nu foreliggende Forhold maatte kunne finde Anvendelse. I saa Henseende vilde der vist- nok for Zoologiens Vedkommende ikke kunne bortses fra, at Inspektorerne ved det zoologiske Museum vare forpligtede til at holde de til deres Fag horende Forelæsninger, saaledes som det iovrigt var blevet fremhævet allerede under Universitetets Forhandlinger forud for dets Forslag af 10. Februar 1880 til Lov om Universitetets Lærerkræfter, jfr. Univ. Aarb. for 1881—82 S. 120. At der dog maatte kunne blive Sporgsmaal om at indrette et Professorat i Zoologi foruden det hidtilværende, syntes allerede i den bestaaende Tilstand at være antydet, forsaavidt der ifolge kgl. Resolution af 9. Oktober 1885 under Udgiftsposten til videnskabelige Formaals Fremme udrededes et aarligt Honorar af 000 Kr. til en Medhjælper til Professoren i Zoologi ved Undervisningen i dette Fag. Hvad dernæst Botaniken angik, var der vel ved Budgettet for 1887 — 88 blevet normeret et Professorat i Plantefysiologi foruden Professoratet i Botanik; men de Betragtninger, der i Univ. Aarb. f. 1881—82, navnlig Side 97 —99, 100—101 og 119—20, varo anførte til Gunst for at indsætte 2 Professo- rater i Botanik, endog bortset fra Undervisningen i Plantefysiologi, syntos at finde en Stottc i de bestaaende Forhold, idet, Professoren i Botanik under den sainledo Lonningssum havde en med 800 Kr. om Aaret lonnet Assistent ved Undervisningen i Planteanatomi og af de lægevidenskabelige Studerende, hvortil kom, at der under Udgiftsposten til videnskabelige Formaals Fremme blev ud- redet et aarligt Honorar af 2000 Kr. til en særegen Docent for at holde bota- niske Forelæsninger og Ovelser for de farmaceutiske Studerende. Det syntes saaledes alene at være Zoologi og Botanik, hvortil der vilde kunne gives Henvisning overfor et eventuelt Sporgsmaal om, i hvilke bestemte Forgreninger af de under det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet henhørende Videnskaber et nyt Revisionen af Universitetets Lønningslov. 665 Professorat efter frit Valg maatte kunne blive at indsætte, ogsaa efter en even- tuel Gjennemførelse af det fremsatte Forslag til Lov 0111 Lærerpersonalet ved den polytekniske Læreanstalt. Tillige vilde Forslaget om et nyt Professorat efter frit Valg i det heromtalte Fakultet ikke egentlig kunne have sin Styrke i saadanne Forhold som dem, der her for Zoologiens og Botanikens Vedkommende vare berørte, og i deres fulde"Gyldighed maatte føre til Oprettelsen af nye Professorater i disse bestemte Fag, men derimod, som i Konsistoriums Motiver udtalt, i den Mu- lighed overhovedet, at der i den omfattende og betydningsfulde Række af Lærefag under dette Fakultet kunde forekomme et Savn, medens udenfor Universitetet den fornødne Kraft til at afhjælpe dette var til Raadighed. I Anledning af det fornævnte Forslag til Lov om Lærerpersonalet ved den polytekniske Læreanstalt skulde Kvæstor komme tilbage til et Spørgsmaal, hvorom han i en ved Konsistoriums Skrivelse af 23. Juni 1886 til Ministeriet ind- sendt Erklæring af 6. s. M. havde udtalt sig, nemlig om Ansættelsen ved Univer- sitetet af den Lærer i Fysik, der for Tiden var ansat ved Læreanstalten. Naar han i denne Erklæring havde fundet det utilraadeligt at søge Vederlaget til en Docent i Fysik overført fra Læreanstaltens til Universitetets Budget, var det under Henvisning til de gjældende Regler for Dækningen af Underskudet for disse to Fonds og til den bestaaende Fordeling mellem Universitetets og Lære- anstaltens Kasser af Vederlag til saadanne Lærere, hvis Virksomhed faldt ind saavel under Universitetets som under Læreanstaltens Omraade, en Fordeling, som formentlig burde opretholdes, saalænge indtil der maatte kunne anføres reelle Grunde til at fravige den. Den hidtil bestaaende Fordeling af Lønninger for saadanne Lærere mellem Universitetets og Læreanstaltens Kasser vilde imidler- tid blive forandret ved det under 13. Februar 1888 fremsatte Forslag til Lov om Lærerpersonalet ved Læreanstalten, endog ganske bortset fra den heri fore- slaaede Omdannelse af en Lærerplads med Honorar i Fysik til et Professorat i dette Fag, idet der nemlig ved Læreanstalten var foreslaaet oprettet Lektorater i Kemi og Mine- ralogi. Hertil kom, at Kvæstors tidligere Udtalelse imod at overføre til Univer- sitetet det hidtil Læreanstalten paahvilende Vederlag til en Lærer i Fysik ud- trykkelig var knyttet til, at denne Lærer var stillet som Docent. Naar denne Lærer derimod af Ministeriet var foreslaaet til at være Professor, maatte der formentlig indtræde en forandret Opfattelse af det foranførte Spørgsmaal. 1 saa. Henseende skulde først bemærkes, at de paatænkte Lektorater i Kemi og Mine- ralogi, om de end vare Lærerpladser i de under Universitetet henhørende Grund- fag, dog som Lærerpladser af mindre Betydning og Omfang end Professorater vilde have deres rette Sted ved Læreanstalten og ikke ved Universitetet, hvis normerede Lærerpladser alle vare tænkte indrettede til Professorater. Derimod maatte det paa- tænkte Professorat i Fysik være tænkt i Betydning og Omfang at svare til det allerede bestaaende Professorat i samme Fag, idet den indbyrdes Fordeling mellem de to Profes- sorer af Forretningerne ved Universitetet og Læreanstalten aldeles ikke vilde staa i Forbindelse med deres Ansættelsesmaade — jfr. Ministeriets nugjældende Reso- lution af 2. Juli 1886 angaaende Fordelingen af Forretningerne mellem Univer- sitetsprofessoren og Læreanstaltens Docent saaledes, at det er Professoren, der holder de planmæssige Forelæsninger ved Læreanstalten, og at det er Docenten, der læser for de lægevidenskabelige Studerende. Efter de for Universitetet og Læreanstalten foreliggende Lønningsforslag vilde imidlertid Begyndelseslonningen U niversitets Aarbog. 33 Universitetet 1888—1889. for Universitetsprofessoren blive 4400 Kr., for Læreanstaltens Professor der- imod 3200 Kr., og om end det nu end maatte indrømmes, at der ogsaa for de eventuelle 3 Professorer i Matliematik, nemlig de to ved Universitetet og en ved Læreanstalten, vilde opstaa en lignende Forskjel i Lønningen - en Forskjel, som dog kun svarede til den allerede hidtil bestaaende Lønningsforskjel for Uni- versitetets Professorer i Mathematik og Læreanstaltens faste Lærer i dette Fag, saa var der dog en Omstændighed, som vilde gjøre det mere betænkeligt at fordele de to Professorater i Fysik paa Universitetet og Læreanstalten og dermed ind- føre en Forskjel i Lønningsmaaden og Forretningsgangen for de paagjældende Professorer. Herved tænktes paa Bestyrelsen og Benyttelsen af den for Universi- tetet og Læreanstalten fælles fysiske Samling, idet det i denne Henseende vilde have særlig Betydning, at selve Ordningen af Lærerkræfterne i det Hele ind- rettedes paa at fremme det kollegiale Forhold mellem de to Lærere. Fra det inathematisk-naturvidenskabelige Fakultet havdes der vistnok en Udtalelse imod at ansætte to Professorer i Fysik ved Universitetet, nemlig i Skrivelse af 25. August 1879, jfr. Univ. Aarb.for 1881 — 82 S. 118, idet Fakultetet heri endog havde erklæret en saadan Ordning for ikke at være mulig, saalænge Universitetet og Lære- anstalten tilsammen kun havde e n Samling af fysiske Apparater, tilmed anbragt i et temmelig indskrænket Lokale. Derimod udtalte Fakultetet sig dengang for Ansættelsen ved Universitetet af en Lektor i Fysik, ligesom det senere i Skrivelse af 30. April 1886, jfr. Univ. Aarb. f. 1885—86 S. 26—27, havde andraget paa Universitetets Ansættelse for den extraordinære Docent i Fysik ved Læreanstalten. Fra Fakultetets Side havde der saaledes ikke været nogen Tvivl om det Ønskelige i, at begge Lærerne i Fysik lik Ansættelse ved Universitetet, ligesom ogsaa Læreanstaltens Bestyrelse i Skrivelse af 6. Oktober 1879, jfr.Univ.Aarb. f. 1881—82 S.295, stærkt fremhævede den samme Opfattelse. Det var mod Liges til ling af disse to Lærere i Fysik, at det mathematisk-natur- videnskabclige Fakultet i forannævnte Skrivelse af 25. August, 1879 saa bestemt udtalte sig; men i denne Henseende forelaa nu i Ministeriets Fremsættelse un- der 13. Februar 1888 af Lovforslaget om Lærerpersonalet ved Anstalten en Af- gjørelse for, at begge Lærerne i Fysik burde van-e Professorer, og af foranførte Grunde burde de i saa Fald helst begge være Professorer ved Universitetet. Til § 3. Forsaavidt Forpligtelsen for Universitetslærere til at holde de Forelæsninger i den polytekniske Læreanstalt, som henhore under deres Fag, var indskrænket til at gjælde de Universitetslærere, som vare ansatte inden 1. April 1858, maatte denne Tidsbestemmelse ansees for ufornøden, da ingen af de nuværende 4 Uni- versitetslærere med Ansættelse før det nævnte Tidspunkt, nemlig Professorerne Ussing, Mehren og Saxtorph samt normeret Docent, Professor Stephens, havde noget Fag under Læreanstaltens Omraade Til § 5. I Forslaget af 1883 for Universitetetet, Kommunitetet og den polytekniske Læreanstalt var den tilsvarende Bestemmelse optaget under Bestemmelserne for Læreanstalten, nemlig i § 15. 1 Skrivelse til Ministeriet af 22. Oktober 1888 Revisionen af Universitetets Lønningslov. 667 angaaende Lønningsforholdene ved Læreanstalten, havde Kvæstor allerede havt Lejlighed til at berøre, at den her ommeldte § 5 i Konsistoriums Forslag vist- nok ogsaa nu vilde have havt sin bedste Plads i Lønningsforslaget for Lære- anstalten. Til § 0, 1ste Stykke. I Konsistoriums oprindelige Forslag af G. Oktober 1879 var Lønningen for samtlige Professorer ved Universitetet foreslaaet til 4400 Kr. med Stigning efter hvert 5. Aars Tjenestetid, nemlig de første 3 Gange et Tillæg af 600 Kr. og de derefter følgende 2 Gange et Tillæg af 400 Kr., saaledes at Lønningen ikke kunde overstige 7000 Kr. Derimod havde det af Ministeriet i Rigsdags- samlingen 1880—81 forelagte Forslag og ligeledes de efterfølgende, senest det under 3. Oktober 1883 fremsatte, indeholdt Forslag om Lønning af samtlige Pro- fessorer ved Universitetet med 4400 Kr. med et Tillæg af 600 Kr. for hver 5. Aars Tjenestetid, dog at Lønningen ikke kunde overstige 6800 Kr., altsaa samme Begyndelseslonning som af Konsistorium i sin Tid opført, men med 4 Stigninger paa 600 Kr., saaledes at Slutningslonnen var bleven 200 Kr. lavere end af Konsistorium foreslaaet. Dette Forslag var nu optaget af Konsistorium. I den foreliggende Motivering S. 625 havde der indsneget sig en mindre heldig Redak- tion, forsaavidt Lønningen, 6000 Kr., for en Professor ordinarius ved de svenske Universiteter var betegnet som Begyndelseslonning, idet det netop hørte med til den gjennemgribende Forskjel mellem disse Universiteters Lønningsfor- hold og de her gjældende, at der ved de svenske Universiteter ikke gaves Alders- tillæg, jfr. den udforlige Fremstilling i Univ. Aarb. f. 1881—82 S. 24. Da der i Budgettet for 1888—89 var indkommet en Bestemmelse om, at de fast ansatte eitraordinære Docenter, i Kunsthistorie Dr. Jul. Lange, i slaviske Sprog Dr. Verner og i Geografi Dr. Løfller, for Fremtiden benævnes Professores extraordinarii, vilde det formentlig være rettest i den foreliggende § 6, 1ste Stykke, istedenfor »Samtlige Professorer« at indsætte »Samtlige nor- merede Professorer«. Til § 6, 2det Stykke. Med Hensyn til Beregningen af Tjenestetiden var der i Forslaget af 1883 i Overensstemmelse med Konsistoriums Indstilling og i Tilslutning til Lonnings- loven af 25. Marts 1871 § 3 optaget følgende to Bestemmelser: »For de nu ansatte Lektorer og normerede Docenter, som paa den Tid, da denne Lov træder i Kraft, ikke have været i deres Stilling over 5 Aar, regnes Tjenestetiden i Henseende til de ovenfor fastsatte Stigninger fra den Dag, Loven træder i Kraft; for dem, der have været i deres Stilling længere end 5 Aar, fra 5 Aars Dagen efter deres Ansættelse i denne. For de nuværende Professorer, der ere rykkede op fra Lektorstilling, regnes Tjenestetiden i ovennævnte Henseende fra deres Udnævnelse til Professorer, hvis de have tjent som Lektorer i kortere Tid end 5 Aar, og fra 5 Aars Dagen efter deres Ansættelse som Lektorer, hvis de have været i denne Stilling i 5 Aar eller længere Tid«. I Univ. Aarb. f. 1881—82 S. 32—33 fandtes disse Bestemmelser motive- rede ved en Udvikling af, at den ifølge Lov af 25. Marts 1871 § 3 for de 83* Universitetet 1888—1889. normerede Universitetslærere bestaaende Lonningsforskjel ikke uden videre eller i Almindelighed kunde siges at have været ligesaa unaturlig tidligere, som den var det nu, og at i hvert Fald ingen Lov kunde stille sig til Opgave at til- intetgjoro alle tidligere Virkninger af et Forhold, der nu erkjendtes at være uretfærdigt. Saafremt de foranforte bestemmelser i Forslaget af 1883 nu maatte liave været at gjentage, maatte dog med Hensyn til Redaktionen bemær- kes, at der nu ved Universitetet kun var en Lektor, nemlig Dr. Bohr med Ansæt- telse fra den '23. Februar 1880, saaledes at Tjenestetiden som eventuel Profes- sor uden videre for ham burde indtræde fra den Dag, da den nye Lonningslov traadte i Kraft, og kun en normeret Docent, nemlig Professor Dr. Stephens med Ansættelse fra den 13. April 1851, for hvem allerede Lov af 25. Marts IKi l § indeholdt et særligt Forbehold om at stige op til ældst Professorlønning; endvidere at af de to nuværende Professorer, der havde havt Stilling som normerede Docenter, nemlig Dr. Sundby og Dr. H. Moller, den førstnævnte havde sin Tjeneste- tid som Professor i Henseende til Lonningstillæg særlig bestemt ved Budgettet for 1887—88, medens den sidstnævnte var normeret Docent i kortere Tid end 5 Aar, saaledes at han efter de i Forslaget af 1883 gjennemførte Principer uden videre vilde falde ind under Hovedregelen, nemlig Beregningen af Tjeneste- tid fra Udnævnelsen til Professor. De foranforte Bestemmelser vilde formentlig herefter nu være at gjengive paa følgende Maade: »For de nuværende Professorer, der ere rykkede op fra Lektorstilling, regnes Tjenestetiden i Henseende til de ovenfor fastsatte Stigninger fra deres Udnævnelse til Professorer, hvis de have tjent som Lektorer i kortere Tid end 5 Aar, og fra 5 Aars Dagen efter deres Ansættelse soin Lektorer, hvis de have været i denne Stilling i 5 Aar eller længere Tid. Der forbeholdes hidtilværende nonneret Docent, Professor Stephens Betten til at stige op "til ældst Professor- lonning, saaledes at lians Tjenestetid med Professorlønning regnes fra 5 Aars Dagen efter hans Ansættelse som normeret Docent«. De her fremsatte Principer for Tjenestetidens Beregning i Henseende til Lonningstillæg vare imidlertid i Konsistoriums foreliggende Forslag blevne for- ladte, saaledes at der var indsat folgende Bestemmelse: »Tjenestetiden i Henseende til Lonningstillægets Ansættelse regnes, hvor ikke Andet særligt er bestemt, fra Vedkommendes forste faste Ansættelse som Lærer ved Universitetet.« Anledningen til at optage denne Bestemmelse var, som bekjendt, givet derved, at der i Finanslovforslaget for 1888—89 som Anmærkning i Texten til Universitetets Udgiftspost 1 a var indsat: »Samtlige ordinære Universitetslærere lønnes, fra 1 April 1888 at regne, som Professorer med Anciennetet fra den første Ansættelse som fast Universitets- lærer eller fast Lærer ved den polytekniske Læreanstalt. De Lektorer og nor- merede Docenter, der som Folge heraf blive at lonne med Professorlønning, kunne ansættes som Professorer.« Denne Anmærkning i Texten var udgaaet ved Finanslovens 2den Behandling i Folketinget, jfr. Finansudvalgets Betænkning i Kigsdagstidende for 1887—88 Tillæg B. Sp. 229—30, hvori dets Forslag i saa Henseende var støttet paa, »at Sporgsmaalet bor afgjores gjennem Behandlingen af Lønningsloven«. Da Spørgsmaalet saaledes ingenlunde kunde siges at være blevet afvist fra Folke- Revisionen af Universitetets Lønningslov. 669 tingets Side, var det forklarligt, at det nu fra Universitetets Side ønskedes undergivet den Forhandling, hvortil Folketingets Finansudvalg selv havde givet Henvisning. Det vilde imidlertid være af Betydning netop for en saadan For- handling, at der var Klarhed paa den store Forskjel, der vilde indtræde, idet Forslaget fra en isoleret Stilling paa Finansloven overførtes til en Lønningslov som Led i en Lonningsforbedring i det Hele. Med Hensyn til den formelle Af- fattelse af Forslaget bemærkede Kvæstor først Følgende: De i Kegelen om Tjenestetidens Beregning indsatte Ord »hvor ikke Andet særligt er bestemt« kunde synes at være overflødige, idet en Henvisning til den almindelige Lønningslovgivning, navnlig Keglerne i Lov af 26. Marts 1870 § 4, var ufornøden, og endvidere en saadan singulær Finanslovbestemmelse som den, at Professor N. N.'s Lønning fra en vis Datum beregnedes, som om han var bleven ansat som Professor fra en vis tidligere Datum, uden videre vilde bestaae, uanset at der udkom en ny Lønningslov. Det var saaledes blevet anset for ufornødent i Lønningsloven af 25. Marts 1871 at optage nogen Bestemmelse til Sikring af de 6 Aars Tjenestealder, som ved Finansloven for 1866—67 vare blevne tillagte Professor Johnstrup. Der syntes da ogsaa 1111 kun at være to bestaaende Lonningsbestemmelser, for li vis Skyld det vilde være hensigtsmæssigt i den nye Bestemmelse 0111 Tjenestetiden at tage et særligt Forbehold. Idet der nemlig i Budgettet for 1888—89 var optaget Bestemmelse om, at Lektor i normal Anatomi Chievitz kunde, fra 1. April 1888 at regne, ansættes som Professor, var der under Hensyn til, at han blev ansat som Lektor den 20. December 1881, i det nævnte Buiget blevet tilføjet, at lians Lønning som Professor blev at beregne, som om han var bleven ansat fra 1. Januar 1887 at regne, altsaa efter den nu for det lægevidenskabelige Fakultet gjældende Regel fra Udløbet af 5 Aar efter hans Ud- nævnelse til Lektor. Denne til den gjældende Lovgivning om Tjenestetiden knyttede særlige Bestemmelse for Professor Chievitz burde selvfølgelig bortfalde i Forbindelse med hin Lovgivning, og forsaavidt Tjenestetiden burde føres tilbage til første faste Ansættelse som Universitetslærer, altsaa ogsaa som extraordinær Docent, vilde fremdeles den for Professor Dr. V. Thomsen ved Budgettet for 1887—88 nor- merede Beregning af Professorlonning fra den 1. Juni 1876 være at fore tilbage til den 1. April 1875 som Tidspunktet for hans første faste Ansættelse som Universitetslærer. Den nye Bestemmelse om Tjenestetiden skulde herefter fore- slaaes affattet saaledes: »Tjenestetiden i Henseende til Lønningstillægets Fast- sættelse regn?s, hvor der ikke ved Lov er givet særlig gunstigere Bestemmelse, fra Vedkommendes første faste Ansættelse som Lærer ved Universitetet.« Der var i denne Affattelse henvist til særlig Bestemmelse ved Lov, for at undgaa enhver Formodning 0111, at der skulde være tænkt paa nogen særlig administra- t i v Bestemmelse. Om den saaledes affattede Bestemmelse bemærkede Kvæstor, at den, ind- føjet i en Lonningslov, vilde kunne have en uheldig Indvirkning paa dennes Behandling i det Hele, medens den tilsvarende Bestemmelse i Finanslovforslaget for 1888—89, der var optaget som »en midlertidig Nødhjælp, indtil en ny Lonningslov gjennemføres«, maatte staa og falde med sig selv. Det vilde da først ses, at der i Bilag I. til Konsistoriums Forslag var som Folge af Tjeneste- tidens Beregning fra første faste Ansættelse opført en forøget Lønningsanciennetet for ialt 17 Professorer, medens dog denne forøgede Anciennetet for 9 af dem, 670 Universitetet 1888—1889. nemlig Ussing-, Mehren, Saxtorph, Goos, With, Jul. Thomsen, Holm, Reisz og Stephens, var til ingen Nytte, da de allerede efter deres uugjældende Ancienne- tet vilde naa den foreslaaede Slutningslønning. Medens saaledes det ommeldte Forslag var uheldigt, forsaavidt det efter sin Ordlyd havde større Omfang, end det praktiske Formaal krævede, kunde der heller ikke ses bort fra den betyde- lige Stigning, 6om Bestemmelsen vilde fremkalde for dem, paa hvilke den i ^ irkeligheden lik Anvendelse. Kun Professor Stadfeldt var nemlig allerede efter sin uugjældende Anciennetet saa nær ved Slutningslonningen, at den forøgede Ancien- notet for ham kun vilde medføre en Lonningsforogelse for April Maaned 1889 med ialt r>0 Kr., medens derimod Professorerne Warncke, Gædeken, Plum, Lange, Chievitz og Moller, der efter Lonniugsforslaget allerede med deres nugjældende Anciennetet hver fra 1. April 1889 vilde opnaa en Lenningsforogelse med 1200 Kr. aarlig, efter Bestemmelsen om den forøgede Tjenestetid vilde opnaa en Forøgelse hvor med 1800 Kr. aarlig. 1 det Hele vilde Bestemmelsen om Tjenestetidens Beregning fra første faste Ansættelse som Lærer, saaledes som den efter Folketingslinansudvalgets Henvisning var indføjet i det foreliggende Lonningslovforslag, medføre en forøget Udgift for 1889—90 af 3650 Kr. Her- under var der endda ikke indbefattet nogen Stigning i Lønning for Professor V. Thomsen, omend han ogsaa, som foran berørt, vilde faae sin Lonningsberegning ført tilbage fra 1. Juni 1876 til 1. April 1875, idet Virkningen heraf først vildo vise sig i Finanslovforslaget for 1890—91. Forslaget af 1883 havde ikke i sine Bestemmelser angaaende Tjenestetidens Beregning taget Hensyn til tidligere Ansættelse ved den polytekniske Lære- anstalt. Dette var heller ikke Tilfældet med Konsistoriums nu foreliggende Forslag, medens derimod det i Finanslovforslaget for 1888 — 89 optagne Forslag udtrykkelig tog som Udgangspunkt den forste Ansættelse som fast Universitetslærer eller fast Lærer ved Læreanstalten, idet dette Forslag overhovedet henviste til de særlige Bestemmelser i Budgettet for 1S87—88 om Lonningsberegning for navngivne Professorer, derunder for Professor Jul. Petersen fra hans forste Ansættelse som Lærer i Mathematik ved Læreanstalton. Det syntes nu, at naar Gjenoptagelsen af For- slaget om Tjenestetidens Beregning fra første faste Ansættelse overhovedet var medført af den af Folketingets Finansudvalg givne Henstilling til Lonnings- lovens Behandling, saa burde ogsaa nu Ansættelse ved Læreanstalten medtages, dog kun, forsaavidt Forholdene siden Fremsættelsen af Finanslovforslaget for 1888—89 vare uforandrede. Der var imidlertid indtraadt en Forandring, idet der paa dette Tidspunkt kun var Tale om de 3 faste Lærere ved Læreanstalten ifølge Lonningsloven af 25. Marts 1871, medens der i Forslaget af 13. Februar 1888 til Lov om Læreanstaltens Lærerpersonale var skjelnet mellem Professorer og Lektorer, og det saaledes, at Lektorbetegnelsen var grundet paa den paa- gjældende Lærergjernings mindre Omfang og Betydning, saa at den ikke kunde sammenstilles med den hidtilværende Lektorbetegnelse ved Universitetet. For- udsætningen for ved dette at beregne Tjenestetiden fra første faste Ansættelse var imidlertid, at allerede den tidligere Lærergjerning kunde stilles lige med en normeret Professors Virksomhed, og den foreliggende Bestemmelse oiu Beregning af Tjenestetiden syntes derfor vel at burde medtage som Udgangspunkt første laste Ansættelse ved Læreanstalten, men dog kun Ansættelse ved denne som Lærer i Henhold til Lov af 25. Marts 1871 § 3 eller som Professor. Hvad Revisionen af Universitetets Lønningslov. 671 Lektorerne ved Læreanstalten angik, vilde en eventuel Overgang for dem til Professorater ved Universitetet være nærliggende, og det syntes derfor, at der vel ogsaa for dette Tilfælde burde gives en Bestemmelse, men kun saaledes, at den paagjældende Lektor i saa Fald sikredes mod at gaa ned i Lønning. For Finansaaret 1889—90 vilde en Tilføjelse, der som Udgangspunkt for Tjenestetidens Beregning i Henseende til Lonningstillæg medtog første faste Ansættelse ved Lærean- stalten, ikke medfore forøget Lonningsudgift, da der kun var en Universitetslærer, der tidligere havde været fast ansat Lærer ved Læreanstalten, nemlig Professor Jul. Petersen, og for ham var Tjenestetiden allerede ifølge særlig Bestemmelse i Budgettet for 1887—88 at regne tilbage til denne hans første faste Ansættelse ved Læreanstalten. Under den ved den foreslaaede Beregning af Tjenestetiden bevirkede Mer- udgift af 3650 Kr. for 1889—90 var dog ikke indbefattet en Merudgift, som kunde blive Følgen af extraordinære Professorers Overførelse fra Udgiftspost 7 a til at være normerede Professorer. I Bilag I til Konsistoriums Forslag var Til Ministeriets Kaadighed stilles en samlet Sum af 6000 Kr. eller, naar Revisionen af Universitetets Lønningslov. 681 og saa længe som den i § 2, tredie Stykke, Litr. a. omtalte Eventualitet maatte foreligge, 10000 Kr. til Honorarer for de ordinære Docenter. § 7. Gartneren ved Universitetets botaniske Have lønnes med 3000 Kr. aarlig, stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 4(500 Kr. Desuden tillægges der ham fri Bolig. To Inspektorer ved Universitetets zoologiske Museum lonnes hver med 3000 Kr., stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. indtil 5000 Kr. 1 Inspektør ved botanisk Haves Museum, 1 Inspektør ved mineralogisk Museum, 1 Inspektor ved kemisk Laboratorium og 1 Viceinspektør ved zoologisk Museum samt Observatoren ved astronomisk Observatorium lonnes hver med 2000 Kr., stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. indtil 3G00 Kr., og have Ret til Pension. § 8. Til Ministeriets Raadighed stilles en samlet Sum af G3268 Kr.*) for der- med at lonne samtlige ovrige ved Universitetet og Kommunitetet ansatte Bestil- lingsmænd og Betjente samt til Medhjælp ved de med begge Stiftelser forbundne særlige Instituter og Samlinger med Undtagelse af Universitetsbibliotheket og Universitetskvæsturen. § 9. Som Honorar fastsættes en samlet Sum af 7300 Kr. til inspectores quæ- sturæ, referendarius consistorii, Universitetets Arkivar, Lærerne ved Pastoral- seminariet, Medlemmerne af Stipendiebestyrelsen, Regensprovsten samt Lægen ved Regensen og Kollegierne; af Beløbet afholdes 3000 Kr. til Lærerne ved Pastoralseminariet af Statskassen. § 10. Til Afholdelse af den theologiske, den retsvidenskabelige og den statsviden- skabelige Embedsprove ved Examenskommissioner fastsættes en Sum af indtil 18000 Kr. aarlig. Indtil Examenskommissioner kunne indrettes, kander anvendes indtil 16800 Kr. aarlig til at lønne de faste Censorer ved Universitetets Embedsexamina. Censorerne, som beskikkes for 3 Aar ad Gangen, deltage i Bestemmelsen af de skriftlige Opgaver, og Karakteren for hvert enkelt Fag ved den mundtlige Prøve gives af to Censorer og den examinerende Professor. Til Vederlag for Censorer ved Skoleembedsexamen og Tillægsexamen efter Adg. 25. Oktober 1883 anslaaes et Beløb af 3000 Ivr. Udgifterne ifølge denne Paragraf afholdes af Statskassen. II. Un iver si tetsbiblio th eket. § ii. Bibliothekaren lønnes med 4000 Kr. aarlig, hvorhos der for hver 5 Aars Tjeneste tilstaaes et Tillæg af 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige *) jfr. Noten S. 21. Universitets Aarbog. 85 H82 Universitetet 1888—1889. 6000 Kr.; 2 Underbibliothekarer lønnes hver med 3000 Kr. aarlig, hvorhos der for hver 5 Aars Tjenestetid tilstaaes et Tillæg af 400 Kr. aarlig; dog kan Løn- ningen ikke overstige 4200 Kr. § 12. Til den fornødne Medhjælp ved Besørgelsen af Forretningerne stilles 5700 Kr. aarlig til Ministeriets Raadighed. § 13. For de af de i nærværende Lov omhandlede Medhjælpssummer lønnede gifte Bestillingsmænd afkortes 5 pCt. i deres Lønninger for at anvendes til Enke- forsørgelse. Hel eller delVis Fritagelse for denne Afkortning kan imidlertid finde Sted, forsaavidt det for Finansministeren godtgjøres, at der paa anden betryggende Maade er sikret Enken for Livstid en aarlig Indtægt. Anvendes det afkortede Beløb til at sikre Enken Overlevelsesrente i vedkommende af Staten garanterede Livsforsikringsanstalt, skal Tegningen af saadan Overlevelsesrente finde Sted un- der samme Vilkaar, som ifølge Loven af 5te Januar 1851 gjælder med Hensyn til de af Embedsmænd for deres Enker tegnede Overlevelsesrenter. Af det paagjældende Instituts Kasse godskrives Bestillingsmanden et til 5 pCt af hans Lønning svarende Beløb, der med Rente og Rentes Rente til 4 pCt. aarlig anvendes til Forsørgelse for vedkommende Bestillingsmand selv. Det saaledes opsparede Beløb bliver imidlertid inddraget til Fordel for det paagjæl- dende Institut, naar Bestillingsmanden opnaaer pensionsberettiget Ansættelse, naar han afskediges af en ham tilregnelig Aarsag eller frivillig udtræder af Stats- tjenesten, samt naar han døer ; dog kan der i sidste Tilfælde, forsaavidt han maatte efterlade sig umyndige Børn, deraf tilstaaes disse Understøttelse til deres fyldte 18de Aar. Indtil anderledes ved Lov bestemmes, fastsættes de nærmere Regler med Hensyn til Gjennemforelsen af de ovenstaaende Bestemmelser angaaende det i Lønningen afkortede og det af det paagjældende Instituts Kasse tilskudte Beløb af Finansministeren Midlertidig Bestemmelse. § 14. Indtil Lønningerne for de under Universitetskvæsturen ansatte Embeds- og Bestillingsmænd nærmere ved Lov ere fastsatte, lønnes Kvæstor og Bogholderen ved Universitetskvæsturen efter de i Loven af 25de Marts 1871 § 6 indeholdte Regler. Indtil samme Tidspunkt stilles en samlet Sum af 19510 Kr. til Ministeriets Raadighed for dermed at lønne de under Kvæsturen ansatte Bestillingsmænd. § 15. Denne Lov træder i Kraft den 1ste April 1889. Det forelagte Lonningsforslag var ledsaget af Ministeriets Bemærkninger og de foran S. 040 —GG1 meddelte Fortegnelser (Bilag I—V) samt af følgende Rekapitulation. Revisionen af Universitetets Lønningslov. 683 Bilag I. Forøgelse paa Universitetets Udgiftspost la..................96050 Kr. _ II. — — — -— Ib....................7064 — _ III. — — — — 1 c....................12640 — — IV. — — Universitetets og Kommunitetets samlede Honorarsum..................................................1100 — — V. — — Kommunitetets Udgiftspost 4 b..................134 116988 Kr. Som virkelig Merudgift vil tilkomme; 1. For Overlægen ved den ene kirurgiske Afdeling paa Frederiks Hospital, extraordinær Docent, Dr. Bloch Honorarforogelse ........................... 800 Kr. 2. Honorar for en Docent, som bestyrer en Børne- klinik ..................................... 2000 — -.- 2800 — 119788 Kr. Som virkelig Mindreudgift eller dog som sparet til anden An- vendelse vil derimod kunne afgaa: 1. Honorar for en hidtilværende extraordinær Docent i medicinsk Bakteriologi...................... 1200 Kr. 2. Honorar for en hidtilværende extraordinær Docent i klassisk Filologi........................... 2700 — 3. Honorar for en hidtilværende extraordinær Docent i nordisk Filologi............................ 2000 — 4. Lønning for en af de extraordinære Professorpladser i slaviske Sprog og Kunsthistorie............... 3200 — 5. Lønning for den extraordinære Professor i Geografi 3200 — - 12300 — saaledes at den ved Lønningslovforslaget bevirkede virkelige Mer- udgift udover Finanslovforslaget for 1889—90 vil blive...... 107488 Kr. Naar derimod Spørgsmaalet er om den Forøgelse, der som Følge af Lønningsforslaget vil indtræde paa selve Universitetets og Kommunitetets Budgetter for 1889 —90, vil ifølge Lønningsforslagets § 10 afgaa de i Finanslovforslaget til Lærere ved Pastoralsemi- nariet paaregnede............................ 2400 Kr. samt ifolge Lønningsforslagets § 11 de i Finanslov- forslaget til Honorarer til faste Censorer eller Ex- amenskommissioner opførte .................... 20000 — - 22400 — saaledes at F orøgelsen ifølge Lønningsforslaget paa Universitetets og Kommunitetets Budgetter for 1889—90 vli blive.. 85088 Kr. I ovennævnte af Ministeriet forelagte Lønningsforslag findes følgende Afvigelser fra det af Konsistorium under 1. Juni 1888 indsendte Forslag: I § 2, 3die Stykke, er tilføjet som c. en Docent, som bestyrer en for Un- 85* «84 Universitetet 1888—1889. dervisningen egnet Klinik for Sindssygdomme og Sygdomme i Hjerne- og Nerve- systemet; den i Konsistoriums Forslag under c. opforte Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Børneklinik, er i Ministeriets Forslag opfort under d. I § 3, 2det Stykke, er udeladt Ordene: »som ere ansatte siden 1. April 1858«. § 5 i Konsistoriums Forslag er udeladt i Ministeriets Forslag. I § 5 (Konsistoriums § 6), 1ste Stykke, er istedenfor: »Samtlige Profes- sorer« sat »Samtlige normerede Professorer.« I samme § er istedenfor 2det Stykke optaget Folgende: »Tjenestetiden i Henseende til Lønningstillægets Fastsættelse regnes, hvor der ikke ved Lov er givot særlig gunstigere Bestemmelse, for de nuværende nor- merede Professorer ved Universitetet fra den første faste Aarrække som Lærer ved dette eller ved den polytekniske Læreanstalt. For de normerede Professorer ved Universitetet, der ansættes, efterat denne Lov er traadt i Kraft, regnes Tjeneste- tiden i den nævnte Henseende fra den første faste Ansættelse som normeret Lærer ved Universitetet eller som Lærer i Henhold til Lov af 25de Marts 1871 § 3 ved den polytekniske Læreanstalt eller som Professor ved denne. Naar en Lektor ved Læreanstalten beskikkes som normeret Professor ved Universitetet, indtræder han paa et saadant Lonningstrin, at han ikke lider Afgang i den Lønning, han som Lektor oppebar.« I samme §'s 3die Stykke or i Linie 2 foran »Professorer« indsat Ordene: »do normerede«. I § 6 (Konsistoriums § 7) ere Tallene »4000 Kr.« og »8000 Kr.« foran- dredede til: »6000 Kr.« og »10000 Kr.» I § 7 (Konsistoriums § 8) er i sidste Stykke istedenfor: »1 Inspektør ved botanisk Have« sat: »1 Inspektør ved botanisk Haves Museum« og efter »3600 Kr « tilføjet: »og have Ket til Pension«. I § 10 (Konsistoriums § 11) er i 2det Stykke, Linie 2 efter »Censorerne« tilføjet Ordene: »som beskikkes for 3 Aar ad Gangen«, og i Slutningen af §en efter »Udgifterne« Ordene: »ifølge denne Paragraf«. I Bemærkningerne til Lovforslaget er foretaget følgende Forandringer: Side 623 er istedenfor Linierne 10—12 f. o.: »er der fra ........ Professorater« optaget: »er der fra 1ste April d A. kommet 47 normerede Professorer, 1 Lektor, 1 normeret Docent og 3 extraordinære Professorer. Disse 52 Lærerpladser foreslaaes nu alle normerede som Professorater«. Side 624 Linie 17 —18 f. o. ere Ordene: »paa det nu vedtagne Finans- lovforslag« forandrede til: »paa Budgettet for Finansaaret 1888—89«. Side 625 Linie 15 —16 f. o. ere Ordene: »hvor Begyndelseslønnen for Professores ordinarii er henholdsvis 4500 Kr. og 6000 Kr.«, forandrede til: »hvor Lønnen for Professores ordinarii er henholdsvis 4500 Kr. som Begyndelsesløn og 6000 Kr.« Til § 2. Side 627 Linie 23 f. o. er Tallet »11« rettet til »12« og Linie 24 f. o. efter »romansk«, tilføjet: »1 i germansk,<•. Til § 2 Side 627 Linie 5—9 f. n. ere Ordene: »Naar Forslaget ....... .... foreslaaede«, forandrede til: »naar Forslaget endvidere har optaget endnu 1 Professorat i germansk Filologi, skal dette kun af det ovenfor ad § 1 frem- hævede Hensyn træde istedenfor den nu normerede Docent i Engelsk. Naar begge Professorer ere foreslaaede«. Revisionen af Universitetets Lønningslov. 685 Til § 3. Side 628 er Følgende tilføjet: »Dog er i 2det Stykke Ordene: »som ere ansatte siden 1ste April 1858« udeladte, idet ingen af de nuværende 4 Universitetslærere med Ansættelse for det nævnte Tidspunkt har noget Fag under polyteknisk Læreanstalts Omraade.« Til Konsistoriums § 5. Da denne § er udeladt i Ministeriets Forslag, ere Bemærkningerne til § 5 Side 629 ikke optagne. Til § 5 (Konsistoriums § 6). Side 629 Linie 16 f. n. ere Ordene: »der er ganske overensstemmende med tidligere forelagte Forslag« udeladte. Side 629 Linie 13 f. n. —5 f. n. er istedenfor: »overensstemmende med.............. turde der være« optaget Følgende: »overensstemmende med hvad der allerede foresloges i Finanslovforslaget for 1888 — 89, men da af Folketingets Finans- udvalg blev henvist til at afgjores gjennem Behandlingen af Lønningsloven, Tjenestetiden i Henseende til Lonningstillægets Fastsættelse for de nuværende normerede Professorer ved Universitetet beregnet fra Vedkommendes første faste Ansættelse som Lærer ved Universitetet eller ved den polytekniske Læreanstalt. Denne Beregningsmaade af Lønningsanciennetet er ogsaa allerede bragt til An- vendelse paa Finansloven for 1887—88 i Henseende til forskjellige Professorer, som Professor Jørgensen, Professor Zeuthen, samt for Professor Jul. Petersen (som forhen ansat ved den polytekniske Læreanstalt^, og for Professor R. Peder- sen er hans Lønning endog beregnet fra hans forste midlertidige Ansættelse ved Universitetet. Til Beregningsmaaden fra den første faste Ansættelse ved Uni- versitetet turde der«. Side 629 Linie 1 f. n. ere Ordene: »eller som overtallig Professor« ikke medtagne i Ministeriets Motiver. Side 630 Linie 8 f. o. ere Ordene: »i § 6, andet Stykke« udeladte. Endelig er til Bemærkningen til § 5 tilføjet Følgende: »løvrigt bemærkes, at de fleste Professorer, der ved den foreslaaede Beregning erholde en forøget Lønningsanciennetet, allerede efter den nugjældende Anciennetet ville naa den foreslaaede Slutningslønning. I Virkeligheden vil Medregning af Tjene- ste som Lektor eller normeret Docent kun være til Nytte for Professorerne Stadfeldt, Warncke, Gædeken, Plum, Lange, Chievitz og Møller, saaledes at den foreslaaede Bestemmelse for 1889—90 ikkun vil medføre en Merudgift af 3650 Kr. I 1890- 91 vil det for Professor V. Thomsen faa Betydning, at Tilbageførelsen af hans Lønningsanciennetet til hans første faste Ansættelse som extraordinær Docent forøger denne hans Anciennetet med 14 Maaneder, og for denne norme- rede Professors Vedkommende tør det ogsaa anses for utvivlsomt, at han som extraordinær Docent har udfyldt en normeret Professors Plads. Om de extraordinære Docenter i Almindelighed vil derimod en tilsvarende Opfattelse ikke uden videre kunne forudsættes at være den rette, idet de paa- gjældende Universitetslæreres Stilling helt vil bero paa en for hver enkelt af dem given Finanslovbestemmelse. Derfor er Tjenestetidens Beregning i Hen- seende til Lønningstillæg for de normerede Professorer ved Universitetet, der ansættes, efter at denne er traadt i Kraft, ikkun ført tilbage til den første faste Ansættelse som normeret Lærer ved Universitetet. Den Tjenestetid ved den polytekniske Læreanstalt, der medregnes, vil fremtidig kun have været enten som Lærer i Henhold til Lov af 25de Marts 1871 § 3 eller som Professor i Henhold til det nu forelagte Forslag om Læreanstaltens Lønningsforhold. De foreslaaede nye Lektorater ved den polytekniske Læreanstalt har man derimod H8(i Universitetet 1888—)889. ikke ment at burde tillægge den forommeldte Begunstigelse ved eventuel Over- gang til Professorater ved Universitetet, da dores Lærergjerning ikke kan stilles lige med en normeret Professors Virksomhed, medens man derimod har ment at burde drage Omsorg for, at en saadan Overgang, der vil stille sig som en ved Forholdene given Fremrykning i Embedsstilling, ikke skal medføre Afgang i den i Lektorstillingen oppebaarne Lønning.« Til § 8 (Konsistoriums § 9). 4. Den botaniske Have. Side 634 Linie 9 f n. or »6 Medhjælpere« rottet til »5 Medhjælpere«. Som Følge deraf er Lønnen til 6te Medhjælper udgaaet. Side 634 Linie 1 — 2 f. n. erc Ordene: »Desuden nyder den første Fribolig og de 5 følgende hver en Fribolig for en l'gift«i forandrede til: »Desuden nyde de 2 første Fribolig og de 3 føl- gende hver en Fribolig for en Ugift«. Det følgende Stykke Side 635 Linie •—5 f. o.: »Forslaget...... Gift« er udgaaet og istedenfor optaget: »For- slaget gaaer nu i Overensstemmelse med Direktørens Indstilling ud paa Følgende :« I Slutningen af Stykket om botanisk Have er tilføjet: »Det bemærkes, at den tidligere 6te Medhjælperplads fra 1ste April 1888 er inddraget. Af den denne Bestillingsmænd tillagte Lønning 780 Kr., hvoraf Havens Konto udredede 770 Kr., ero 396 Kr. henlagte til Forøgelse af 2den Medhjælpers Lønning, som derved er bragt op paa 1500 Kr., medens Uesten 384 Kr. er henlagt til Havens Konto til Dagion for Arbejdere. Herom er det Fornødne optaget i Finanslov- forslaget for 1889 — 90, jfr. Anm. S 274, ligesom en lignende Bemærkning vil indeholdes i Forslaget til Lov om Tillægsbevilling for 1888—89.« Til § 8 (Konsistoriums § 9). Universitetets Bestillingsmænd. Side 637 er tilføjet Følgende: »Det er Ministeriets Hensigt i Begelen at søge frit Brændsel eller Erstatning derfor indtil 80 Kr. aarlig tillagt de Bestillingsmænd under do samlede Lonningssummer for Universitetet og Kommunitetet — der- under den i Forslagets § 12 for Universitetsbiblioteket fastsatte — der have fri Bolig, om fornødent ved forhøjet Bevilling paa Finansloven«. Ved Skrivelse af 27. November 1888 indsendte Kvæstor til Kirke- og Undervisningsministeriet nedenstaaende Forslag med Motiver og Bilag. Forslag til Lov om for Universitetskvæsturen og Sorø Akademis Kontor Sorø samt de ved Sorø Akademis Skovvæsen ansatte Embedsmænd og Betjente. § 1 Kvæstor lønnes med 5600 Kr aarlig; for hver 5 Aars Tjenestetid tilstaaes der ham et Tillæg af 400 Kr. aarlig, dog kan Lønningen ikke overstige 6800 Kr. Lønninger i § 2. Bogholderen og Kassereren ved Universitetskvæsturen lønnes hver med 4000 Kr. aarlig, stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. indtil 5600 Kr. Revisionen af Universitetets Lønningslov. 687 Kassekontroløren og Forvalteren ved Universitetskvæsturen lønnes hver med 3200 Kr. aarlig, stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. indtil 4400 Kr. Naar en af disse to Embedsmænd beskikkes som Bogholder ved Universitets- kvæsturen eller som Kasserer ved samme, indtræder han paa et saadant Lønnings, trin, at han ikke lider Afgang i sin hidtil oppebaarne Lønning. Kassereren, Kassekontroløren og Forvalteren ved Universitetskvæsturen have Ret til Pension. Tjeneste med Lønning af samlet Medhjælpssum medregnes kun ifølge sær- lig Bevilling i Tjenestetiden for de alt nu i disse tre Stillinger ansatte Embeds- mænd. § 3. Bogholderen ved Sorø Akademis Kontor i Sorø, som tillige er Forvalter, lønnes med 3000 Kr. aarlig, stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. indtil 5200 Kr. Desuden tillægges der ham fri Bolig. § 4. Til Ministeriets Raadighed stilles to samlede Summer af 15940 Kr. — hvoraf 140 Kr. ere tillagte en bestemt Person — og 4700 Kr. for dermed at lønne samtlige øvrige, henholdsvis ved Universitetskvæsturen og ved Sorø Akademis Kontor i Sorø ansatte Bestillingsmænd og Betjente. § 5 For de af de i nærværende Lov omhandlede Medhjælpssummer lønnede gifte Bestillingsmænd afkortes 5 pCt. i deres Lønninger for at anvendes til Enkeforsorgelse. Hel eller delvis Fritagelse for denne Afkortning kan imidlertid finde Sted, forsaavidt det for Finansministeren godtgjøres, at der paa anden be- tryggende Maade er sikret Enken for Livstid en aarlig Indtægt. Anvendes det afkortede Beløb til at sikre Enken Overlevelsesrente i vedkommende af Staten garanterede Livsforsikringsanstalt, skal Tegningen af saadan Overlevelsesrente finde Sted under samme Vilkaar, som ifølge Loven af 5te Januar 1851 gjælder med Hensyn til de af Embedsmænd for deres Enker tegnede Overlevelsesrenter. Af Universitetets Kasse godskrives Bestillingsmanden et til 5 pCt af hans Lønning svarende Beløb, der med Rente og Rentes Rente til 4 pCt. aarlig an- vendes til Forsørgelse for vedkommende Bestillingsmand selv. Det saaledes op- sparede Beløb bliver imidlertid inddraget til Fordel for Universitetet, naar Be- stillingsmanden opnaaer pensionsberettiget Ansættelse, naar han afskediges af en ham tilregnelig Aarsag eller frivillig udtræder af Statstjenesten, samt naar han døer; dog kan der i sidste Tilfælde, forsaavidt han maatte efterlade sig umyndige Børn, deraf tilstaaes disse Understøttelse til deres fyldte 18de Aar. Indtil anderledes ved Lov bestemmes, fastsættes de nærmere Regler med Hensyn til Gjennemførelsen af de ovenstaaende Bestemmelser angaaende det i Lønningen afkortede og det af Universitetets Kasse tilskudte Belob af Finans- ministeren. § 6. Samtlige Udgifter ifølge foranførte §§ 1—5 udredes af Universitetet, mod at Kommunitetet og Sorø Akademi ved Regnskabsaarets Udgang hvert erstatte en Trediedel af de afholdte Udgifter. H88 Universitetet 1888—1889. § 7. Der stilles til Ministeriets Raadighed en samlet Sum af Sorø Akademis Kasse indtil . . . Kr., for dermed at lønne de ved Akademiets Skovvæsen an- satte Embedsmænd og Betjente. § 8- Denne Lov træder i Kraft den 1. April 1889. Motiver til foranstaaende Lovforslag. Formuebestyrelsen og Regnskabsførelsen under Universitetskvæsturen om- fatte for Tiden foruden Universitetet og Kommunitetet samt de med Universitetet forbundne Legater og Fonds endvidere Sorø Akademi, den almindelige Skolefond og det lærde Skolevæsens Hovedregnskab samt Metropolitanskolen, den polytek- niske Læreanstalt, Seminariefonden og Døvstumme-Instituterne i Kjøbenhavn samt Fredericia. Dette Omfang af de under Universitetskvæsturen henlagte Forretninger er i det Væsentlige blevet bestemt ved Finansloven for 1862—1863, jfr. Anmærk- ningerne til Finanslovforslaget S. 197—200, idet det Sorøske Gods-, Kasse- og Regnskabsvæsen samt det lærde Skolevæsens Hovedregnskab da bleve henlagte under Kvæsturen. Efter Hegnskabet for 1862—1863 udgjorde de af Kvæstor under Indstilling til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet eller til Konsistorium bestyrede rentebærende Kapitaler ialt omtrent 14 Millioner Kroner, og dette Beløb var i 1878—1879, altsaa forud for det senest udarbejdede Lon- ningsforslag for Kvæsturen, steget til henved 17 Millioner Kroner, medens det efter det nu foreliggende Budget for 1889—1890 vil udgjøre over I8V2 Million Kronor. Herved er endda et bemærke, at som Følge af Konverteringsforholdene et Belob af noget over 1700000 Kr. er gaaet over fra at være anbragt i kongelige og offentlige Obligationer til at anbringes i Prioritetsobligationer, altsaa til en for Bestyrelsen mere omstændelig Anbringelsesmaade. Naar der til foranførte rente- bærende Kapital efter Budgettet for 1889—1890, ligeledes efter dette Budget, lægges de kapitaliserede Forpagtningsafgifter, over 800000 Kr., og de kapitali- serede Arvefæsteafgifter samt Tiendeindtægter, tilsammen henved 14 Millioner Kroner, vil som den samlede under Universitetskvæsturen henlagte Formue ud- komme over 33 Millioner Kroner. At Universitetskvæsturen paa Grund af de nedadgaaende Konjunkturer langt mere end tidligere har de med Bestyrelsen af et egenligt Pengeinstitut forbundne Vanskeligheder at overvinde, vil endnu være at anføre for at betegne den Forskjel i Forholdene, der er indtraadt siden Fore- læggelsen i 1883 af et Lønningsforslag vedrørende Universitetskvæsturen. For Kvæstors Vedkommende kan endnu bemærkes, at han efter sin Stilling maa i økonomisk Henseende blive Raadgiver i Bevillingsspørgsmaal for Besty- rerne af de under Universitetet henhørende Instituter, og at denne hans Virk- somhed har maattet. stige med den i Aarenes Løb tiltagende Forgrening af Fi- nanslovens Bevillinger. Ved Lov af 25. Marts 1871 § 6 er Lønningen for Kvæ- stor bestemt til 4400 Kr., stigende med 4 Stigninger paa 400 Kr. til 6000 Kr. Af Konsistorium blev hans Lønning i 1879 foreslaaet til 5600 Kr., stigende med 4 Stigninger til 7200 ICr. Den derefter i sin Tid af Ministeriet optagne Revisionen af Universitetets Lønningslov. 689 Lonning af 5200 Kr., stigende til 6800 Kr., er nu efter den foran forklarede Udvikling i Forholdene forandret til 5600 Kr., stigende med 3 Stigninger til 6800 Kr. Bogholderen ved Universitetskvæsturen lønnes efter Loven af 25. Marts 1871 § 6 med 3200 Kr., stigende indtil 4400 Kr. I Overensstemmelse med Konsistoriums Forslag af 1879 har der af Ministeriet for denne Embedsmand, der paa eget Ansvar bestyrer Aflæggelsen af Kvæsturens, siden 1883—1884 trykte Hovedregnskaber, været opført en Begyndelseslønning af 4000 Kr., men, medens der hidtil af Ministeriet har været foreslaaet en Stigning til 5200 Kr., er der nu i Overensstemmelse med Konsistoriums oprindelige Forslag og under Hensyn til det for Bogholderen tiltagne Arbejde opført en Stigning til 5600 Kr. Det bemærkes her, at 4 Stigninger overhovedet ere at anbefale ikke blot for denne Embedsmand, men ogsaa for Kassereren i Universitetskvæsturen og for Bogholderen ved Kontoret i Sorø, som tillige er Forvalter, naar der henses til, at Avancement ikke vil kunne paaregnes for disse 3 Embedsmænd. Om fast Ansættelse for Kassereren, Kassekontroløren og Forvalteren i Univer- sitetskvæsturen har der, som Forhandlingerne forud for det i Rigsdagssamlingen 1880— 1881 fremlagte Lønningsforslag udvise det, allerede tidligere været Spørgsmaal. Naar disse Embedsmænd ifølge Lovgivningsmagtens Afgjørelse ved Loven af 25. Marts 1871 forbleve staaende med Lønninger af samlet Medhjælpssum, og de i det nu foreliggende Lønningsforslag ere opførte med fast Ansættelse, da er dette sket under Hensyn til den store Forandring i Forholdene, der siden Loven af 1871 er indtraadt. Til det, som foran i disse Motiver er anført i saa Henseende, skal her føjes en Henvisning til de tiltagne Udgiftsbudgetter for de under Kvæ- sturen henhørende Fonds. For Kassereren vil det saaledes tiltagne Pengeansvar utvivlsomt begrunde fast Ansættelse, og for Kassekontrolørens Vedkommende be- mærkes, at hans Tilsyn under eget Ansvar med, at enhver enkelt Udgift eller Indtægt er rigtigt udregnet og falder indenfor de normerede Konti og Under- konti, er betydeligt tiltaget sammen med Stigningen i Udgifter og Indtægter. Angaaende Forvalteren i Universitetskvæsturen, der blandt sine øvrige Forret- ninger har hele Beregningen af Jordebogsafgifter, ogsaa af de Beløb, der ind- kræves ved Kontoret i Sorø, tilføjes til Oplysning, at Antallet af dem, der ud- rede Jordebogsafgifter, paa Grund af Udstykninger og Delinger er steget fra omtrent 13000 i 1862 til henved 17000 i 1887. I det nu foreliggende Lov- forslag træder den Opfattelse, at det er nye Forhold, der begrunde fast Ansæt- telse for de forommeldte 3 Embedsmænd, frem deri, at deres hidtilværende Tje- neste med Lønning af samlet Medhjælpssum ikke kommer i Betragning hverken ved deres Lønningstillæg eller deres Pensionsret, medmindre særlig Bevilling i saa Henseende maatte blive givet. Paa Finanslov tør imidlertid en saadan ventes opnaaet, naar der henses til, at Kassereren, Kassekontroløren og Forval- teren have en virkelig Tjenestetid i en af de her nævnte Stillinger af henholds- vis 24, 17 og 12 Aar. Med Hensyn til de nu opførte Lønninger bemærkes, at Kassereren hidtil har været foreslaaet til en Begyndelseslønning af 3600 Kr., men at han, saaledes som Pengeomsætningen i Kvæsturen nu stiller sig, ikke synes at burde opfores med en lavere Begyndelseslønning end 4000 Kr. For Kassekontroløren og For- valteren i Kvæsturen er der foreslaaet Begyndelseslønning 3200 Kr., stigende til Universitets Aarbog. q/j 690 Universitetet 1888 —1889. 4400 Kr , altsaa kun med 3 Stigninger, idet for dem et Avancement vil kunne paaregnes. Bogholderen ved Soro Akademis Kontor i Sorø, som tillige er Forvalter, har overhovedet ved det tiltagne Regnskabsvæsen og som Universitets- og Kom- munitets-Forvalter ved stigende Opkrævning erholdt en saadan Forøgelse i sit Arbejde og Ansvar, at der, foruden det foran Anførte om, at der fra hans Stil- ling ikke kan paaregnes Avancement, haves al Grund til at søge ham, der ifølge Lov af 25de Marts 1871 § 10 er ansat med en Pengelønning af 2800 Kr., sti- gende til 4000 Kr., tillagt en Pengelønning af 3600 Kr., stigende til 5200 Kr. Den i de tidligere Løoniugsforslag indeholdte Bestemmelse om en alternativ Erstat- ning for den ham tillagte fri Bolig, til Beløb 500 Kr, er nu udeladt, idet der ikke er nogensomhelst Udsigt til, at Bolig in natura ikke skulde kunne anvises denne Embedsmand. Til Oplysning om de ved forommeldte Forslag indtrædende Forøgelser i de faste Lønninger er vedlagt en Opgjørelse af Kvæsturens Bogholder, ligesom ogsaa de hosfølgende Opgjørelser af ham ville udvise, hvorledes de foreslaaede samlede Lønningssummer ere udkomne. Nærmere skal i denne Henseende be- mærkes : Som ny Post er tilkommet en Inspektør ved Universitetet, idet der under den tiltagende Frekvens mere og mere er savnet en Mand til at føre dagligt og virksomt Tilsyn med Universitets- og Kommunitetsbygningen — et Tilsyn, som Bygningsvæsenet efter Sagens Natur ikke kan paatage sig — samt med Inventariet, ligesom den eventuelle Inspektør ogsaa som nærmest Foresat vilde have at føre et ideligt Tilsyn med, at Portner og Fyrbøder udføre deres Gjer- ning paa rette Maade. For den samlede Inspektor - Virksomhed, der vil komme til at omfatte de nye Universitetslokaler i St. Pederstræde, er der under Hensyn til, at Bolig for Tiden ikke kan tillægges ham, opfort en Lønning af 2000 Kr. For Bogholderen i Kvæsturen, der ifølge Finansloven for 1862—63 fik en Skriver til Medhjælp, er der i Forbindelse med den stegne udførlige Regnskabs- atlæggelse siden da bestemt en forøget Medhjælp, saaledes at han nu raader over en Fuldmægtig og en Assistent Derimod ere Assistanceforholdene i Kvæ- sturen iøvrigt uforandrede siden 1862—63, og navnlig har Kvæstor til særlig Medhjælp endnu bestandig kun en Fuldmægtig, en Assistent og en Skriver, saaledes at der nu som ny Post maa opføres endnu en Skriverplads med 1100 Kr. til Kvæstors Raadighed For Kvæsturens Embedsmænd i det Hele — og det bemærkes her, at Forvalteren maa tilbringe en Tid af omtrent en Maaned i hvert Aar paa Embedsrejser — have vistnok de forandrede Forhold i det Hele bevirket Trang til forøget Medhjælp, og særlig for Kassereren er det til sine Tider, og da navnlig paa Gageudbet.alingsdage uoverkommeligt alene at besørge Ind- og Udbetalinger. Allerede herved vil det være tilstrækkeligt begrundet at lade den for Kassereren og Forvalteren fælles Skriver gaa over til at blive Assistent mod en Forhøjelse af 300 Kr. i sin hidtilværende Lønning, medens ogsaa den Hjælp, han idelig maa yde Forvalteren ved Expeditionen, med Rette maa betegnes som Assistance. Iøvrigt vil det ikke være fornødent at indrette eller omdanne Bestillinger i Kvæsturen; men til Hjælp for samtlige Regnskabs- førere, ogsaa for Kassekontroløren, som hidtil er uden al Medhjælp, paa en- Revisionen af Universitetets Lønningslov. 691 kelte Tider af Aaret, navnlig de 4 Terminer og Tiden til Regnskabsaflæggelse, maa det, for at Forretningerne kunne gaa deres bellørige Gang, anses for sær- deles ønskeligt at have til Disposition et samlet Beløb af 1200 Kr., hvoraf alle- rede nu 200 Kr. haves til Raadighed for Forvalteren til Udregning. Hvad angaaer Kontoret i Sorø, skal særlig bemærkes, at den derværende Kasserer fremdeles maa opfattes som ligestillet med Fuldmægtige i Universitets- kvæsturen og derfor er opført med en Lønning af 2500 Kr., hvorhos der af Hensyn til det ogsaa her paa bestemte Tider af Aaret overvældende Arbejde er til Disposition opført et samlet Medhjælpsbeløb af 400 Kr Af de fremsendte Opgjørelser vil fremgaa, at der ifølge det foreliggende Lønningsforslag for Universitetskvæsturen og Sorø Akademis Kontor i Sorø vil indtræde følgende Forøgelse udover, hvad der i Finanslovforslaget for 1889—90 er opført: Paa faste Lønninger for Universitetskvæsturen og Sorø Akade- mis Kontor i Sorø................................... 2900 Kr. » Q. Paa samlet Medhjælpssum for Universitetskvæsturen........ 4700 — » — — samlet Medhjælpssum for Sorø Akademis Kontor i Sorø . . 705 — 34 — ialt. .. 8305 Kr. 34 O. Fra Finansloven for 1862—63 har bestaaet den Fordeling af forommeldte Lønningsudgifter, at Sorø Akademi foruden at udrede de Kontoret i Sorø ved- kommende Udgifter, hvorved er at bemærke, at den derværende Forvalter tillige er Universitets- og Kommunitets - Forvalter, ikkun har deltaget i de paa Kvæstor og Universitetskvæsturen faldende Lønningsudgifter, forsaavidt hele Lønningen for Kvæstors Fuldmægtig er udredet af Akademiet. Naar det imidlertid betænkes, hvorledes det Arbeide nu stiller sig, der som Følge af Henlæggelsen af Akade- miets Gods-, Kasse- og Regnskabsvæsen under Kvæstoren er bleven overdraget denne — og her skal kun anføres, at Akademiet ejer henimod 9 Millioner af de nu under Kvæstors Bestyrelse beroende I8V2 Millioner i rentebærende Kapi- taler — kan hin Fordeling ikke længere anses for billig mod Universitetet og Kommunitetet, der hidtil have maattet dele de tilbageblivende Lønningsudgifter for Kvæsturen. Paa Grund heraf er i det foreliggende Lønningsforslag indsat Bestemmelsen i § 6, om hvis effektive Betydning en vedlagt Opgjørelse fra Universitetskvæsturens Bogholder vil give Oplysning. 6W2 Universitetet 1888—1889. Hilac I. Oversigt over de under llniversitetskvæsturen henlagte rentebærende Kapitaler i Finansaaret 1 862 —03. Universitetet......................................................................................2060904 Kr Universitetets Legater og Fonds .....................................................1694632 — J. L. Smiths Legat......................................................................420198 — Frue Kirkes extraordinære Hygningsfond......................................28800 — Kommunitetet........................................................................................1637166 — I)en polytekniske Læreanstalt..............................................................339000 — Sorø Akademi......................................................................................6757284 — Den almindelige Skolefond..................................................................638232 — Metropolitanskolen ..........................................................................67600 — Seminariefonden................................................................................171928 — Døvetummeinstitutet..........................................................................125450 — Tilsammen . . . 13941194 Kr. Bilag II. Oversigt over de under Universitets kvæst uren henlagte rentebærende Kapitaler og kapitaliserede Arvefæsteafgifter og Tiendeindtægter samt F o r p a g t n i n g s a f g i f t e r. 1878—79 Rentebærende Rentebærende Kapitaler. Kapitaler. 1889 — 90. Kapitaliserede Kapitaliserede Arvefæsteaf- F ^ , gitter og 1 lende- indtægter. afgifter. Tilsammen. Universitetet ....... Universitetets Legater og Fonds ......... J. L. Smiths Legat. Kommunitetet........ Sorø Akademi........ Den almindelige Skole- fond............. Metropolitanskolen .... Seminariefonden ..... Kjøbenhavns Døvstum- meinstitut..... ... Kr. 1617416 1984200 537800 3523194 7756315 1204603 67500 45599 135421 16872048 Kr. 631225 2920000 5121495 8835413 764961 72100 47399 154421 18547014 Kr. 5637500 5195000 2435000 335000 240000 Kr. 205000 612500 13842500 817500 Kr. 6473725 2920000 10316495 11882913 1099961 312100 47399 154421 33207014 33207014 Kr. Revisionen af Universitetets Lønningslov. 693 Bilag III. Oversigt over Kapitaler i kongelige og offentlige Obligationer, som ved Udgangen af Finansaaret 1884—85 opførtes i Universitets- kvæstorens Regnskaber, men senere e r e indfriede eller afhændede for at anbringes i almindelige Prioritets- obligationer. Universitetet..........................................................66600 Kr. Universitetets Legater og Fonds....................................660100 — Kommunitetet..........................................................................................453200 — Sorø Akademi ....................................................................................214000 — Den almindelige Skolefond....................................................................124600 — Metropolitanskolen................................................................................60000 — Seminariefonden.....................................................44600 — Kjøbenhavns Døvstummeinstitut. ...............................................106250 — Tilsammen... 1729350 Kr. Bilag IV. Oversigt over Lønninger, der udredes af Universitetets Udgiftspost 1. b. og Sorø Akademis Udgiftspost 1. a. 2 for Finansaaret 1 889—9 0 efter Lønningsloven af 25. Marts 1871 og efter Kvæstors Forslag. Lønning for Finansaaret 1889—90. Navn. efter Lov 25de Marts 1871. efter Kvæstors Forslag. Anmærkninger. Lønning. Lønning Personligt Tillæg. lait. Kvæstor Ilørring: V4 1889-30/e 1889 a4400 Kr........1100 Kr. V? 1889-31/s 1890 å 4800 Kr........ 3600 — Kr. 4700. Kr. Kr. Kr. Halvdelen af Univer- sitetet, Halvdelen af Kommunitetet. Desuden 300 Kr. som Honorar for særlige Forretnin- ger som Medlem af Almanakkomi- teen. lU 1889-30/e 1889 å 5600 Kr. . ______ 1400 Kr. V/t 1889-3l/a 1890 å 6000 Kr........ 4500 — 5900. i ■' 5900. Lateris... 4700. 5900. •) 5900. og efter Kvæstors Forslag. 694 Universitetet 1S88— 1889 Navn. Lønning for Finansaaret 1889—90. efter Kvæstors Forslag. efter Lov 25de Marts 1871. _ ■ I . . iPersonlietl . ,, Limning. Lønning. 'j'illæg Anmærkninger. Transport... Bogholder i Kvæsturen Holck : XU 1889-ao/e 1889 å 3200 Kr........ 800 Kr. l/7 1889-81/a 1890 å 3000 Kr........ 2700 Kr. V« 1889-80/« 1889 k 4000 Kr........ 1000 — lli 1889-3l/» 1890å 4400 Kr........ 3300 — Bogholder og Forvalter ved Sorø Akademi Sarauw........... Kasserer i Kvæsturen Frvdeusberg....... Kassekontrolør i Kvæ- sturen Lund....... Forvalter i Kvæsturen Wilse.......... lait. Deraf vil imidlertid komme til Afgang paa Universitetets og Kom munitetets samlede Løn ningssummer....... Kr. Kr. 4700. 5900. 3500. 3200. 11400. 4300. 4000. 4000. 3200. 3200. Kr. Kr. 5900. 4300. 4000 4000. 88. 3288. 88. ! 3288. 24776. Forøgelse 13376 Kr. Virkelig Forøgelse, 10476 Kr. 2900 Kr. Halvdelen af Univer- sitetet, Halvdelen af Kommunitetet. Fribolig. Lønningen udredes af Sorø Akademi. Oppebærer nu af Uni- versitetets og Kom- munitetets samle- de Lønningssum- mer hver med Halv- delen , 3900 Kr., hvoraf 204 Kr. per- sonligt Tillæg. Oppebærer nu af Uni- versitetets og Kom- munitetets samle- de Lonningssum- mer hver med Halv- delen, 3288 Kr. Ligeledes. Revisionen af Universitetets Lønningslov. 695 Bilag V Sammenligning mellem Lønninger under Universitetets, Kommunitetets og Sorø Akademis samlede Lønningssummer efter Lønningsloven af 2 5. Marts 1871 og efter Kvæstois Forslag. Navn. Lønning for Finansaaret 1889 —1890. efter Lov 25. Marts 1871 S 2 K l — t- OC — Ml- 2 Så I efter Forslaget. 6C — ti | « S É-1 Anmærkninge r. Kr. Inspektør ved Uni- versitetet ....... Kvæstors Fuldmæg- tig Clausen Kvæstors Assistent Kvæstors Skriver Dettmer....... 1720 Ivr. Kr. Kr. 204: 276 2200 1400 ____I____; 1400 996 Kvæstors Skriver 163 81 1240 Kr. Ivr. 2000 .. 2500 ---- 1400 1100 140 Kr. 2000 2500 1400 1240 Bogholderens Fuld- mægtig Jørgensen 1744 337 At overføre. . . 5860 704 419 2500 1100 2500 1100 2500 776 7340 10600 Ny Post. Lønningen udredes af Sørø Akademi. Lønningen udredes af Uni- versitetet og Kommunite- tet, hver med Halvdelen. Af Universitetet udredes hen- holdsvis 498 Kr. -f- 93 Kr. -j~ 49 Kr. (hvoraf 90 Kr. personligt Tillæg). Af Kommunitetet udredes henholdsvis 498 Kr. -(- 70 Kr. -j- 32 Kr. (hvoraf 50 Kr. personligt Tillæg). Ny Post. Af Universitetet udredes henholdsvis 872 Kr. -f- 179 Kr. -|- 225 Kr. (hvoraf 150 Kr. person- ligt Tillæg). Af Kom- munitetet udredes hen- holdsvis 872 Kr. -f- 158 Kr. -}•■ 194 Kr. (hvoraf 150 Kr. personligt Til- læg) 140 10740 Universitetet 1888—1889. Lonuing for Finansaaret 1889 -90. efter 1 ,ov 25 Marts 1871. efter Forslaget. Navn. bl) c "c s c Finanslov- tillæg 1873-74. Finanslov- tillæg 1875—7<3. *5 Lonuing. Personligt Tillæg. CC Anmærkninger. Kr. Ivr Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Overfort... 5860 704 776 7340 10600 140 10740 Bogholderens Assi- sistent Jansen. . 1228 100 72 1400 1400 .... 1400 Lønningen udredes af Uni- versitetet og Kommunite- tet, hver med Halvde- len. Skriver hos Kasserer ogForvalter Bruhn lJ48 98 54 1 100 ..... Af Universitetet udredes henholdsvis 474 Kr. -f- 38 Kr. + 38 Kr. Al Kommunitetet udredes 474 Kr. -f- 60 Kr -J- 16 Kr. Assistent hos Kas- 1400 1400 Skriverposten foreslaaes nor- meret som Assistent- post. Kvæsturens Bud An- dersen ........ 1 100 75 25 1 200 1200 1200 Af Universitetet udredes hen- .... holdsvis 580 Kr. -j- 25 Kr. -j- 25 Kr (hvoraf 80 Kr. med Forpligtelse til at bo i Nærheden af Universitetet). Af Kom- munitetet udredes hen- holdsvis 520 Kr. -f- 50 Kr. (hvoraf 20 Kr med Forpligtelse til at bo i Nærheden af Universi- tetet). Forvalteren i Kvæ- sturen til Udreg- 1) 1 NIT 200 200 Halvdelen af Universitetet, Halvdelen af Kommuni- tetet. At overfore. . . 9336 977 927 1 1240 14600 140 14740 Revisionen af Universitetets Lønningslov, 697 N avn. Lønning for Finansaaret 1889—90 efter Lov 25. Marts 1871 > > to b£t- O CO <3 & | CO C £ 1 c5 .T: co • fa ^ 00 CO r-H efter Forslaget. Oh A n ni æ r k n i li g e r. Overført... Til extraordinær Assistance for Rogholder, Kas- serer, Kasse- kontrolør og Forvalter. ... Kassereren i Kvæ- sturen Frydens- berg......... Kassekontroløren i Kvæsturen Lund....... I Forvalteren i Kvæ- sturen Wilse.. Kr. 933G 3584 2800 2980 Kr. 977 20 200 20 Kr. 927 29G 288 288 Kr. 11240 Kr. 14600 Kr. 140 Kr. 14740 1200 3900 3288 3288 lait. 21716 Til Universitetets Udgiftspost 1 b. foreslaaes imidlertid overfort .... [10476 tilbage... 11240 1200 15940 Under dette Beløb er det ovennævnte Belob for Forvalteren til Udregning indbefattet. Lønningen, af hvilken 204 Kr. ere personligt Tillæg, udredes af Universitetet og Kommunitetet, hver med Halvdelen. Foreslaaes overført til Uni- versitetets Udgiftspost l.b. Lønningen udredes af Uni- versitetet og Kommuni- tetet, hver med Halvdelen. Foreslaaes overført til Uni- versitetets Udgiftspost l.b Ligeledes. hvorefter den virkelige Forøgelse bliver. . 4700 Kr. Universitets Aarbog 87 G98 Universitetet 1888—1889. Bilag VI. Sammenligning mellem Lønninger under Sorø Akademis samlede Lønningssum efter Lønnings- loven af 25de Marts 1871 og efter Kvæstors Forslag. Lønning for Finansaaret 1889—90. Navn. Efter Lov 25. Marts 1871. Efter For- slaget. A u m ær ku i nger. Lønning. Finanslov- tillæg 1873-74. Finanslov- tillæg 1875—76. lait. Løn- ning. Kr. 0. Kr. 0. Kr. 0. Kr. 0. Kr. Kasserer Hartmann ... 2000. » 124. . 76. » 2200. « 2500. Assistent Renaurd 1198. 66 117. 34 84. » 1400. .» 1400. Heraf 400 Kr. person- ligt Tillæg. Kontorbud Steen..... 220. » 144. 66 30. . 394. 66 400. Til Kontorernes Ken- holdelse .......... 45. 34 45. 34 Foreslaaes overført til Udgiftspost 2. b. Til extraordinær Assi- stance . ........... 400. 4040. » 4700. Til Udgiftspost 2. b. foreslaaes imidlertid overfort.. 45. 34 tilbage... 3994. 66 hvorefter den virkelige Forøgelse bliver 705 Kr. 34 O. hvorefter den virkelige Forøgelse bliver......... 705 Kr. 34 O. Itilair VII. Udgifterne til Kvæsturens Administration afholdes i Finansaaret 1888— 89 af: Universitetet til Lønninger til Embedsmænd.................... 3800 Kr. — - — under den samlede Lønningssum ......... 9834 — 13634 Kr. Kommunitetet til Lønninger til Embedsmænd........... 3800 Kr. — - Lønninger under den samlede Lønnings- sum ........................................... 9682 — 13482 — At over fore. . 27110 Kr. Revisionen af Universitetets Lonningslov. 699 Soro Akademi til Lønning til en Embedsmand......... — — . Lønninger under den samlede Lønnings- sum ........................................... Overført... 27116 Kr. 3200 Kr. 6240 — 9440 — Den samlede Udgift til Kvæsturens Administration bliver da... 36556 Kr. Efter Forslaget ville Udgifterne udgjøre 24776 Kr. -\- 15940 Kr. -j- 4700 Kr., tilsammen 45416 Kr. Delt i 3 lige Dele vil paa hvert Institut falde 15138'2/a Kr. Forslaget har ikke været forelagt Rigsdagen. Efterat Forslaget til Universitetets Lonningslov har været til Behandling i Rigsdagen, er der blevet givet følgende Bevillinger. Paa Ministeriets Budget for 1889—90 er der tillagt Inspektor, Dr. pliil. Meinert Lønning, at beregne, som om han var bleven ansat 1ste April 1878, og bevilget til Assistance i Kvæstu- ren 1100 Kr. til en ny Skriverplads og 300 Kr. til Lønningsforhøjelse til Skriverpladsen for Kassereren og Forvalteren, saaledes at denne Plads normeres som en Assistentplads. Paa Ministeriets Budget for 1890 —91 er blevet bevil- get Lektor, Dr. Bohrs Ansættelse som Professor i Fysiologi, 800 og 900 Kr., henholdsvis til en Assistent og en Portner ved det botaniske Laboratorium, 600 Kr. til en klinisk Assistent paa Frederiks Hospital og Forhøjelse af Honoraret for Censorerne ved de juridiske Examiner fra 600 Kr. til 800 Kr. aarlig for hver. 2. Bevilling til Rejser i videnskabeligt ©fjeixied til TXdJ.and.et for de statsvidenskabelige Professorer og Forslag om en lignende Bevilling til alle XJniversitetslærerne. I Februar 1889 indgav de statsvideiiskabelige Professorer et An- dragende til Kirke- og Undervisningsministeriet om at erholde en fast aarlig Bevilling til Rejser til Udlandet i videnskabeligt Øjemed. I An- dragendet bemærkedes, at der ved Siden af den Trang, som de fleste Universitets- lærere mere eller mindre følte til af og til at gjøre længere eller kortere Ophold i Udlandet for at gjøre sig nøjere bekjendte med Videnskabens Fremskridt, var der for de statsvidenskabelige Professorer en særlig Trang til for deres Viden- skabs Skyld at holde sig nogenlunde å jour med den økonomiske og sociale Udvikling i de forskjellige Lande. Den fornødne Kjendskab hertil maatte langt mindre hentes fra Bøger, som ogsaa kunde anskaffes herhjemme, end ved Piecer, Brochurer, Artikler i Tidsskrifter, som slet ikke holdtes her, og lignende Lite- ratur, som man kun kunde blive bekjendt med ved et Ophold paa Stedet og ved Samtaler med Kolleger og Andre, som vare tilstrækkelig fortrolige med den hele Bevægelse. Personlige Forbindelser med Folk i Udlandet vare derfor af Vigtighed, og saadanne var der ogsaa ofte Lejlighed til at knytte ved Møder og Kongresser, hvortil der oftere var modtaget Indbydelser, som af Mangel paa Midler ikke havde kunnet efterkommes. Til at erholde en særlig Bevilling i sligt Øjemed vilde der hyppigt ikke engang være Lejlighed. Ved en fast Bevilling paa 1000 87* 700 Universitetet 1888 sy. a 1200 Kr. vilde der kunne gives enhver af de statsvidenskabelige Profes- sorer Lejlighed til hvert tredie Aar at gjore et 4—6 Ugers Ophold i forskjellige fremmede Lande, saaledes at Beløbet stod til deres Disposition skiftevis efter Anciennetet, dog at det stod dem frit for at træffe anden Aftale herom, eftersom de dels folte Trang, dels havde Lejlighed til at gjøre en saadan Rejse. Ved tredie Behandling i Folketinget af Finanslovforslaget for 1889—90 blev der af Kirke- og Undervisningsministeriet stillet Forslag om en Forhøjelse af § 21 VI. A. 5. 1, Rejseunderstøttelser til Videnskabsmænd og Kunstnere, med 1000 Kr. til Kejseunderstottelser til de statsvidenskabelige Professorer. Ministeriet bemær- kede, at det maatte betragtes som særdeles ønskeligt, at Universitetslærerne i det Hele jævnlig fik Lejlighed til at foretage Rejser i Udlandet — om muligt oftere end det under do nuværende Forhold lod sig udføre — ligesom det maatte erkjendes, at der til en virkelig frugtbringende Behandling af de statsøkonomiske Viden- skaber behøvedes andre Hjælpemidler end de literære, og navnlig et paa Selvsyn støttet fortroligt Kjendskab til Samfundsforholdene i de forskjellige større Stater. Den eventuelle Bevilling vilde af Ministeriet hvert Aar blive fordelt mellem de vedkommende Professorer paa den i Andragendet antydede Maade. Efterat For- slaget var blevet bevilget af begge Rigsdagens Ting, blev Bevillingen optaget paa Kirke- og Undervisningsministeriets Budget for 1889—90. — I Skrivelse af 25de April 1889 opfordrede Konsistorium Fakulteterne til at tage under Overvejelse, om der ikke burde soges bevilget et aarligt Beløb til Rejser til Udlandet for alle Universitetslærerne. I de fra Fakulteterne medtagne Erklæringer bemærkede det theologiske Fakultet, at det vilde være i høj Grad ønskeligt, om der blov givet dets Medlemmer Lejlighed til at rejse til Udlandet, da der vanskelig paa Grund af vort Lands afsides Beliggen- hed uden saadanne Rejser kunde vedligeholdes et personligt Samarbejde samt en frisk og levende Forbindeiso med Alt, hvad der paa Theologiens Omraade rørte sig i andre Lande i vore Dage. Det rets- og stats videnskabelige Fa- kultet maatte anse det for ligesaa ønskeligt, at der gaves de juridiske som de statsvidenskabelige Medlemmer Lejlighed til at foretage videnskabelige Rejser til Udlandet; det vilde kunde bidrage meget til at holde det Fælles og Almene i den juridiske Videnskab paa den det tilkommende Plads i den danske Rets- undervisning, naar de juridiske Docenter mere umiddelbart, end det hidtil havde kunnet ske, bleve satte istand til at folge Udviklingen i Lovgivning og Viden- skab andetsteds. ^Nogenlunde jævnlige Rejser til de vigtigste Centra for Udvik- lingen i Udlandet vare en Betingelse herfor, og Fakultetet ansaa det derfor for i høj Grad ønskeligt, om det kunde opnaaes, at ogsaa Fakultetets juridiske Med- ieminer ved en efter Forholdet mellem Docenternes Tal — for Ojeblikket 5:3 — fastsat Bevilling sattes istand til at foretage videnskabelige Rejser til Udlandet. Det 1 æ ge v i d en s k abe 1 ige Fakultet, der ogsaa fandt Tilvejebringelsen af Belob til videnskabelige Rejser for de medicinske Universitetslærere særdeles ønskelig, henledede Opmærksomheden, at en af Sum af 1000 Kr. aarlig ikke nær vilde være fyldestgjørendo for Ojemedet i et saa stort Fakultet som det lægevidenskabelige, af hvis Medlemmer aarlig 5 til G foretoge videnskabelige Udenlandsrejser. Det filosofiske Fakultet udtalte, at dot vistnok fra alle Sider i fuldt Maal anerkjendtos, at Udenlandsrejser, navnlig i et lille Land som vort, vare af største Værd for Universitetets Professorer, ikke mindst netop inden- Bevilling til Hejser i videnskabeligt Øjemed. 701 fur det filosofiske Fakultet, — og det hvad enten Ojemedet var umiddelbar Stof- indsamling, som f. Es. ved Studier af fremmede Sprog, Arbejder i Udlandets større Samlinger eller Bibliotheker og Lignende, eller det var at folge Videnskabens Udvikling ved dens større Arnesteder i Udlandet, gjennem Samværen og Tanke- udvexling med Fagkolleger der — og en lettere Adgang for Universitetets Pro- fessorer til saadanne Rejser vilde derfor utvivlsomt være et væsentligt Gode. Ud fra dette Synspunkt kunde Fakultetet ganske tiltræde Tanken om, at en Sum — og da naturligvis en temmelig rundelig Sum — i dette Øjemed søgtes be- vilget. Kun maatte Fakultetet herved som en nødvendig Forudsætning skarpt fremhæve, at en saadan eventuel Bevilling ikke paa nogen Maade, ved at op- fattes som et Slags Tillæg til Professorernes Lønning, maatte træde hindrende ivejen for Virkeliggjorelsen af de berettigede Ønsker om en Forbedring af denne, der stadig maatte fastholdes som en Hovedsag, vigtigere end den her omhandlede Bevilling, og at denne paa den anden Side heller ikke maatte komme til at udelukke Adgangen til anden Understøttelse ogsaa for Universitetets Professorer, ligesom hidtil, til allehaande Rejser i særlige øjemed. Det mafchematisk- naturvidenskabelige Fakultet anførte, at det i sine Overvejelser havde set bort, for det Forste fra personlige Rejseunderstøttelser, der maatte gives extraordinært for at gjenvinde et svækket Helbred eller for at opnaa Rekreation efter overanstrængt Embedsvirksomhed eller deslige ; for det Andet fra saadanne Rejseunderstøttelser, der maatte gives i et eller andet særligt øjemed, f. Ex. naar det gjaldt om at gjøre sig bekjendt med Indretninger af Museer, Labora- torier o. s. v., for bedre at kunne deltage i Udarbejdelsen af Planer til analoge Institutioner herhjemme. Heller ikke havde Fakultetet liavt de Rejser for øje, som selve Faget umiddelbart krævede, f. Ex. botaniske, zoologiske eller geolo- giske Undersøgelsesrejser i vort eget Land eller dets Bilande. Der var hidtil blevet sørget og maatte fremdeles paa anden Maade sørges for saadanne Rejser, og disse betragtedes derfor som ikke vedkommende den nærværende Sag, der kun drejede sig om Rejser til Udlandet. Fakultetet havde heller ikke fundet det rigtigt at indlade sig paa en Drøftelse af Graden af den uden Tvivl meget forskjellige Trang, der maatte være for de forskjellige Videnskabsfag indenfor eller udenfor Fakultetet, til gjennem Rejser at træde i et livligere Vexelforhold til Ud- landet. Det maatte fremhæves i al Almindelighed, at det for de allerfleste Univer- sitetsprofessorer af Fakultetet vilde være i allerhøjeste Grad ønskeligt, hyppigt at kunne foretage i alt Fald kortere Rejser til Udlandet. Hvad enten Professorerne vare Bestyrere af mineralogiske, zoologiske eller botaniske Museer og Undervisningsan- stalter, af kemiske og fysiske Laboratorier eller af astronomiske Observatorier, havde det sin store Betydning, at de ved Autopsi kunde blive bekjendte med de nye Ind- retninger, Methoder og Opfindelser, der i vore Dage fulgte saa hurtig ovenpaa hinanden, med nye Fabrikker for Instrumenter, nye Kilder til Erhvervelse af Præparater, zoologiske og palæontologiske Specimina o. s. v. — et Bekjendtskab, som kun erhvervedes langsomt og ufuldkomment gjennem Literatur og Korre- spondance. Universitetslæreren i Geografi skulde ganske vist hente sit væsentligste Stof af Literaturen, men det vilde være meget uheldigt, om der ikke gaves ham ret jævnlig Lejlighed til, ved Rejser og Udflugter (til den lettere tilgængelige Del af hans Omraade) at skaffe sig en selvstændig Opfattelse af Naturforhold og saadanne Kulturforhold, der blive Gjenstand for Behandling ved den geogra- 702 Universitetet 1888—1880. fiske Undervisning. Under Fakultetets Forhandlinger var ogsaa blevet fremhævet., at som Forholdene nu vare, vilde en Universitetslærer paa den ene Side ikke kunne gjore Regning paa at faae den ansøgte Rejseunderstottelse i det Aar, da han bedst kunde anvende den. og paa den anden Side vilde han ofte fole sig trykket af Hensynet til yngre Videnskabsmænd udenfor Fakultetet, for hvem han nødig vilde træde i vejen; Resultatet af begge Dele vilde ofte være, at han slet ikke kom til at gjøre sligo for ham og hans Fag saa ønskelige Udflugter, eller dog langt sjældnere, end heldigt var; ganske anderledes vilde det stille sig, naar man dog saa nogenlunde kunde beregne, i hvilket Aar Rejsestipendiet vilde tilfalde En Fakultetet ansaa derfor Gjennemførelsen af Forslaget for i høj Grad til de fleste af dot repræsenterede Fags Tarv. Ved Indsendelsen til Kirke- og Undervisningsministeriet af Fakulteternes Erklæringer bemærkede Konsisto rium i Skrivelse af 12te Oktober 1889, at der i den Skrivelse til Folketingets Finans- udvalg, hvori Kirke- og Undervisningsministeriet havde bragt Bevillingen til Rejser til Professorerne i Statsvidenskab i Forslag, til Begrundelse af denne var blevet anført, at Ministeriet maatte betragte det som særdeles ønskeligt, at Universitetslærerne i det Mele jævnlig fik Lejlighed til at foretage Rejser til Udlandet — om muligt oftere end det under do nuværende Forhold lod sig ud- fore. Konsistorium kunde for sit Vedkommende fuldtud tiltræde Rigtigheden af denne Anskuelse, og da det dernæst ydorligere maatte fastholde, at Adgang til videnskabelige Rejser havde samme Betydning og Vigtighed for andre Universi- tetslærere som for de statsvidenskabeligo Professorer, og at der tillige var gjennemgaaendo samme Trang til Bevillinger i dette Ojemed, da Professorlon- ningerno i de forskjellige Fakulteter vare de samme, havde Konsistorium fundet sig foranlediget til at indhente de forskjellige Fakulteters Erklæringer om Sagen og androg i Henhold hertil om, at der paa Universitetets Budget for 1890—91 maatte blive søgt en Bevilling paa 10000 Kr til Rejseunderstottelser for Uni- versitetslærerne udenfor det statsvidenskabelige Fakultet. Konsistorium bemærkede, at ligesom det gik ud fra, at Sporgsmaalet om de statsøkonomiske Professorers Lonning i og for sig og i Forhold til do øvrige Universitetslærere ikke var paavirket af Rejsebevillingen, saaledes forudsattes det ogsaa, at den samme Opfattelse vilde blive gjort gjældende i Henseende til den attraaede Bevilling, saaledes at Arbejdet for Gjennemførelsen af den Lonningsreform, hvorom Univer- sitetet Aar efter Aar havde andraget, ikke vilde blive hindret eller paavirket i nogen Maade ved Opnaaelsen af dette Gode for den akademiske Undervisning. Konsistorium antog det tillige for givet, at den ansøgte Bevilling, naar den gaves, tilsigtede en Forbedring, ikko en Forværrelse i Universitetslærernes Kaar, og at de derfor ved dens Opnaaelse ikke vildo blive afskaarno fra at konkurrere ved Bortgivelsen af den almindelige Bevilling til Rejser i videnskabeligt Ojemed. Der vilde være saa meget bedre Grund dertil, som den attraaede Bevilling ikke vilde kunne gjore Fyldest for de Universitetslærere, hvem deres Undervisningsfag, som klassiske Antikviteter, Kunsthistorie og deslige, nodte til at foretage for- holdsvis hyppigere Studierejser. Konsistorium havde derfor ogsaa forudsat, at do smaa Summer til Hejser, som alt vare bevilgede enkelte Universitetslærere, f. Ex. Professoren i Mineralogi, vedblivende vilde blive forbeholdt dem, uafhængigt af den attraaede Bevilling, i hvis Opnaaelse Konsistorium vildo se et stort Gode for den akademiske Undervisnings alsidige, tidssvarende Fremme. Regnskabet for Professorernes Enkekasse. 703 Sagen er foreløbig stillet i Bero, idet Ministeriet ikke fremsatte Forslag til Bevillingen under Behandlingen af Finanslovforslaget for 1890—91. S. IRegnslsisToet for Professorernes Enkekasse, I Skrivelse af 18de Juni 1888 meddelte Eforus for Professorernes Enke- kasse, Professor, Dr. phil. Thiele, at Revisor ved Revisionen af Eforiprotokollen for Enkekassen havde fremsat Bemærkning om, at der formentlig ikke var Grund til at bevare Eforiregnskabet for Enkekassen som selvstændigt Regnskab og som saadant indstille det til Decision og Kvittance ; men at det vilde være tilstræk- keligt, at Eforiprotokollen fremlagdes som Bilag til Kvæsturens Regnskab for Legatkassen, hvorunder Enkekassen regnskabsmæssig var henlagt. Da Eforus ønskede at sikre sig Overensstemmelse med Konsistorium, før han besvarede Revisionens Bemærkning, tilskrev Konsistorium, efterat have indhentet Erklæring fra Kvæstor, under Ilte Februar 1889 Eforus, at man var enig med ham i, at Eforiregnskabet forsaavidt havde en fra Kvæsturens Regnskab vedrørende Enke- kassen forskjellig Karakter, som det — i Modsætning til Kvæsturens, der væ- sentlig opfattedes som rettet til de offentlige og kontrollerende Myndigheder — maatte betragtes som en Redegjørelse og Regnskabsaflæggelse for Interessenterne i Enkekassen. Konsistorium ansaa det derfor for rigtigst, at Eforiregnskabet fremtidig, ligesom hidtil, med Hensyn til Revisionen behandledes som et selv- stændigt Regnskab. Forsaavidt Revisionen havde henvist til Konsistoriums Af- gjørelse af 6te Oktober 1887, hvorved det havde givet sit Samtykke til, at Eforiregnskabet for J. L. Smiths Legat maatte ophøre at revideres som selvstæn- digt Regnskab, kunde dette formentlig ikke komme i Betragtning i nærværende Til- fælde, da Eforiregnskabet for Smiths Legat ikke havde det særlige og selvstæn- dige Øjemed, som Enkekassens Eforiregnskabet vistnok maatte erkjendes at have. Med Hensyn til det af Eforus berørte Spørgsmaal, om Revisionsdepartementet i sin Revision af Enkekassens Regnskabsvæsen maatte anse sig for fungerende ogsaa paa Interessenternes Vegne, bemærkede Konsistorium, at om den rette Opfattelse af dette Spørgsmaal vilde der formentlig ikkun da kunne være nogen Tvivl, dersom der, under Hensyn til, at Professorernes Enkekasse, som det var udtalt i Universitetsdirektionens Skrivelse af 2den Marts 1810, var en privat Indretning, skulde kunne paavises noget Tilfælde, hvori Efori Overskridelse af hans Beføjelse eller Tilsidesættelse af Interessenternes Tarv maatte siges at være det Offentlige fuldstændigt uvedkommende. Efterat der imidlertid var givet Lov om Embedsmænds Forpligtelse til at sikre deres Enker Overlevelsesrenter af 5te Januar 1851 § 2 Nr. 3 Anvendelse paa Professorernes Enkekasse, saa- ledes at hin Forpligtelse modificeredes under Hensyn til, at der var sikret Universitetslærerens Enke en Indtægt af Enkekassen, syntes dog Eforens for- nævnte Stilling overfor Interessenterne allerede af den anførte Grund at maatte falde ind under Revisionsdepartementets Tilsyn. Hvorledes dette Spørgsmaal end iøvrigt maatte blive besvaret, vilde det formentlig ikke have nogen Indflydelse paa det nu af Revisionen rejste Spørgsmaal; thi, at der kunde forelægges Inte- ressenterne et selvstændigt, af Revisionsdepartementet kvitteret Eforiregnskab, derpaa syntes disse i hvert Fald at maatte kunne gjore Krav, for at de kunde være overbeviste om dettes Rigtighed indenfor de Grænser, som Revisionens Hverv eventuelt maatte erkjendes at have. 704 Universitetet. 1888 — 1880. 4. TTdgivelao af TXn-i-versitetets USÆatrikel. I Skrivelse af 10de Maj 1880 anholdt Universitetsbibliot.hekar Birket Smith om et Tilskud fra Universitetets eller Kommunitetets Side til Udgivelsen af 1ste Bind af Universitetets Matrikel, omfattende Aarene 1611 — 1667. Bibliothekaren gjorde opmærksom paa det ikke ringe Værd, Universitetsmatriklen havde som historisk Kildeskrift, da den indeholdt vigtige Oplysninger om Fortidens mærke- ligste Personligheder, gav den paalideligste Vejledning til at bedømme, i hvilket Omfang den akademiske Undervisning var bleven benyttet af den studerende Ungdom, og ellers indeholdt mange Bidrag til Belysning af Universitetets Historie. Den raadspurgtes derfor ogsaa overordentlig hyppigt af de historiske Forskere; men Benyttelsen af den var for de Fleste vanskelig, fordi ethvert Eftersyn af den var knyttet til Universitetsbibliothekets Bygning, og fordi Læsningen af den forudsatte et Kjendskab til Fortidens Skriftformer, som de Færreste besad. Tanken om at faa den udgivet i Trykken havde derfor været bragt frem ved Universitets-Jubilæet (jfr. Universitetets Aarbog f. 1878—70 S. 500 IT.), men op- gaves paa Grund af de betydelige Udgifter. Paa Finanslovforslaget for 1884 — 85 var derefter blevet stillet et Forslag om Matriklens Udgivelse, hvilket dog ikke gik igjennem. Naar Sagen nu atter bragtes frem, skete det paa et væsent- lig forandret Grundlag. Planen omfattede nu kun Matriklens 1ste Bind, som gik fra 1611—1667; dette Bind var som det ældste det interessanteste, og selv om der ikke udkom flere, vilde det dog have sin store Betydning, at det kom til at foreligge i Trykken. Til Udgivelsen af dette Bind havde han allerede sikret sig nogen Understøttelse, idet den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse havde tilstaaet ham 30 Kr. i Honorar for hvert trykt Ark, og Boghandler Hegel havde tilbudt at ville afholde Udgifterne til Papir og Tryk- ning, dog med en vis Indskrænkning. Da der nemlig ikke vilde kunne gjores Hegning paa at afsætte saa mange Exemplarer, at Udlæg til Papir og Trykning endog tilnærmelsesvis vilde blive dækkede, havde han forlangt et Tilskud af 10 Kr. for hver trykt Ark. Bibliothekaren ansøgte derfor om, at dette Tilskud maatte blive ydet af Universitetets eller Kommunitetets Kasse. Værket var be- regnet til omtrent 45 Ark, hvoraf 20 Ark skulde udkomme om Aaret, saa at Trykningen vilde staa paa i c. 2lU Aar. Tilskudet vilde derefter udgjøre 200 Kr. om Aaret i 2 Aar og c. 50 Kr. i det tredie Aar. Efter Konsistoriums Indstilling bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af 25de Juli s. A. at der ydedes en Understøttelse paa 450 Kr, at udrede af Kommu- nitetets Konto for extraordinære Udgifter med 180 Kr. for Finansaaret 1800—01, med 180 Kr. for Finansaaret 1801—02 og med 00 Kr. for Finansaaret 1802—03. 5. Cirkxdære angaaende Professorernes FritrykslsorLto. Ved Cirkula;re af 6te April 1880 til Fakulteterne fandt Konsistorium An- ledning til, at bringe til Professorernes Kundskab, at Kontoen til Professorernes Fritryk, paa hvilken der tidligere havde været bevilget et bestemt Beløb, saaledes at det Bidrag, der kunde tilstaaes Forfatterne, blev afhængig af, hvor mange Ark de forskjellige Skrifter, der ønskedes udgivne i det paagjældende Aar, udgjorde, første Gang paa Finansloven for 1887—88 var affattet paa følgende Maade: »Til Professorernes Fritryk anslaaes 2500 Kr.«; nemlig med et under Forudsætning af 100 Ark aarlig anslaaet Belob af 2500 Kr. Til Kontoens Anvendelse var Akademisk Disciplin. 705 der derhos, ligesom tidligere, knyttet den Bestemmelse, at af Beløbet »anvendes mindst Halvdelen fortrinsvis til Haandbøger ved Professorernes Forelæsninger, saaledes at, hvad der ikke af Beløbet benyttes i dette Øjemed, kan anvendes efter Kontoens almindelige Bestemmelse.« Konsistorium tilføjede, at Andragen- der om Fritryk, ligesom tidligere, saavidt muligt vilde være at indsende til Konsistorium for det første Møde, der afholdtes i September, for at det deraf kunde erfares, hvor stor en Sum, der kunde forventes at ville medgaa til Haand- boger ved Professorernes Forelæsninger, og hvilket Beløb der derefter havdes til Raadighed til andre Skrifter. ©. Akademisk ZDisciplin.. Under 23de December 1888 tilstillede Stipendiebestyrelsen Konsistorium forskjellige Aktstykker angaaende det forargelige Optrin, der havde fundet Sted fra et Regensvindue, da Jubilæumsfanetoget den 15deNovbr. s. A. drog forbi Regensen. Det var herefter oplyst, at Regensianerne fralagde sig al Andel i dette Optrin ; men at det skyldtes en Student, som nylig havde forladt Regensen, stud. mag. N. N., idet denne havde tilladt sig at hysse ved den nævnte Lejlighed. Endvidere havde en anden forhenværende Regensianer, der ogsaa havde været tilstede, cand. mag. N. N., forklaret, at han, der kun havde bevaret en uklar Erindring om Sagen, vel ikke kunde erklære at have hysset, men dog ikke turde nægte Muligheden af, at hans Følelser kunde have henrevet ham til uvilkaarlig Deltagelse i Hys- ningen. Stipendiebestyrelsen havde paalagt Regensprovsten at tilkjendegive stud. mag. N. N , at han ved sin højst usømmelige Adfærd ved denne Lejlighed havde forbrudt den Ret, som Tillæget til Forholdsreglernes § 8 indrømmede forhen- værende Regensianere til endnu i de 3 første Aar at indfinde sig ved Regensia- nernes Møder og Fester uden særligt Samtykke af Stipendiebestyrelsen, samt at han som Følge heraf i paakommende Tilfælde vilde blive bortvist. Endvidere var det blevet paalagt Regensprovsten, at tilkjendegive Cand. mag. N. N., af hvis Forklaring det fremgik, at der for hans Vedkommende manglede den Be- tryggelse for sømmelig Opførsel, som den i Tillæget til Forholdsreglernes § 8 hjemlede Ret forudsatte, at denne Ret fratoges ham, og at han som Følge heraf ligeledes i paakommende Tilfælde vilde være at bortvise. I den af Sti- pendiebestyrelsen udstedte Bekjeiidtgjørelse til Regeiisalumnerne tilføjedes, at det ikke kunde undgaaes, at Optrin af den her foreliggende Art alvorlig skadede Regensen i den almindelige Dom, som ikke var istand til at se, om de hidrørte fra Alumner eller Gjæster. Skulde det ikke blive nødvendigt ganske at ophæve den omtalte Ret til at være Gjæst paa Regensen, hvad der ved Gjentagelse vilde blive uundgaaeligt, burde det derfor være Alumnerne magtpaaliggende at gjøre Alt, hvad der stod i deres Magt for at afværge, at noget Saadant foregik; dette var ikke mindre en Pligt for Regensens Alumner end det, at afholde sig fra enhver Deltagelse og at standse slige Optrin strax, naar de maatte forefalde. — I de sidste Aar har Konsistorium ifølge Anmodning erholdt fra Kjøben- havns Politi Udskrifter af Sager, som ved Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret have været anlagte mod Studenter. I Almindelighed have disse Sager angaaet Forseelser mod den offentlige Orden paa Gaden, og der er da, forsaavidt de vedkommende Studenter oppebar Kommunitetsstipendiet eller havde Bolig paa Kollegierne, af Konsistorium tildelt disse Studerende en Irettesættelse. Universitets Aarbog. 88 70fi Universitetet 1888 -1889. I en fra Politidirektøren modtag-en Udskrift af Kjøbenhavns Kriminal- og Politirets 4do Kriminelkainmers Protokol oplystes det, at Studd. med. N. N. og N. N., der begge oppebar Regens- og Kommunitetsstipendiet, en Nat i Slut- ningen af Januar 1889 i beruset Tilstand havde forladt en Restauration og der- paa havde nægtet at efterkomme vedkommende Politibetjents Opfordring til at passere Gaden, hvorhos den Ene af dem tillige havde grebet fat i Betjenten. Ved ovennævnte Kriminelkammer havde de derhos tilbudt at betale Bøder paa 40 Kr. og 30 Kr. Efter Konsistoriums Beslutning af '27de Marts s. A. blev der af Rektor i Overværelse af Referendarius consistorii og Stipendiebestyrelsen tildelt Studenterne en alvorlig Irettesættelse og de dem tillagte Stipendier ind- dragne for 3 Maaneder fra 1ste April 1889 at regne. Da der af fornævnte Studenter blev indgivet Andragende om, principielt at denne Berøvelse af Stipen- dierne fuldstændig maatte eftergives dem, subsidiært om dens Henlæggelse til Sommerferiemaanederne, og da der fra vedkommende Kriminalretsassessor var modtaget en Erklæring om Sagens nærmere Omstændigheder, besluttede Kon- sistorium under 1ste Maj s. A., af Hensyn til de i Erklæringen indeholdte Oplysninger, at Resten af ovennævnte Straf eftergaves Andragerne. Da Stud. med. N. N., der oppebar Kommunitetsstipendiet, ifølge Meddelelse fra Kjøbenhavns Politi, i Februar 1889 i den offentlige Politiret var blevet anset med en Bøde for at have foraarsaget Gadeuorden, blev der af Konsistorium gjennem Regensprovsten tildelt ham en Irettesættelse og paalagt ham for Frem- tiden at beflitte sig paa en ulastelig Opførsel, da han i modsat Fald vildo miste den ham tildelte akademiske Understøttelse. II. Del akademiske La'rersamfund samt Censorerne ved Universitetets Examina- 1. ISÆidlertidig Docontplada under det læge viden, slacabelige IT alsru-ltet. Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 19de Marts 1889 et Andragende fra Dr. med. Julius Petersen om midlertidig at inaatto erholde et Honorar for Forelæsninger under det lægevidenskabelige Fa- kultet. Som Privatdoceut havde han med Foraarshalvaaret 1889 i 5 Halvaar holdt Forelæsninger over medicinsk-historiske Æmner, idet han, efter tidligere at have doceret i to sammenhængende Halvaar og derpaa offentliggjort de paagjæl- dende Forelæsninger, fra Begyndelsen af 1888 og nærmest efter Tilskyndelse fra medicinske Kredse havde gjenoptaget sine Forelæsningskursus. I disse havde han særlig sigtet paa at behandle saadanne historiske Specialeemner, som havde fremtrædende praktisk Interesse, og hvis nærmere Forfølgelse efter hans Opfat- telse kunde bidrage til en dybere Forstaaelse af aktuelle Forhold paa Lægeviden- skabens Omraade. Det var hans Agt fremdeles i Forelæsningsrækker at be- handle forskjellige medicinsk-historiske Specialæmner og at søge at give Over- sigter over Medicinens almindelige Historie i større eller mindre Tidsperioder. Fakultetet anbefalede varmt Dr. Petersens Ansøgning, idet det oplyste, at der for Tiden ikke holdtes systematiske Forelæsninger over Medicinens Historie ved Universitetet, saalede6 at Dr. Petersens Forelæsninger udfyldte et Savn, og