590
Økonomiske Anliggender 1887 — 1888.
Overført...	1420 Kr 71 O.
Udlæg af Forfatterhonorar til Professor Falbe Han-
sen for Indbydelsesskriftet til Universitetets Stavns-
baandsfest i Juni 1888...................... f,oo _ » _
2020 Kr. 71 ø.
Udgift: Administrationsgebyr til Universi-
tetet....................... 33 Kr. 95 0.
Honorarer for at fore den alminde-
lige Legatprotokol og den særlige
Boglegatprotokol. 80 Kr. » 0.
Tilskud til Yalken-
dorfs Kollegiums
Læsestue....... 150 — » —
Tilskud til Elers'
Kollegium...... 180 — > —
Eitraordinært Til-
skud til Elers' Kol-
legium ........ 170 — 96 —
580 — 96 —
Refusion af ovennævnte Forfatter-
honorar .................... 600 — » —
- 1214 — 91 —
Overskud...	805 Kr. 80 0.
Af dette Overskud er frugtbargjort ............................................800 — # —
Resten...	5 Kr. 80 0.
overfores som kontant Beholdning til næste Aar.
D. Embeds- og Personalforhold paa det administrative Omraade.
— I Henhold til et af Direktøren for botanisk Have anbefalet Andragende
fra 1ste Medhjælper ved Haven, W. Bremer, om en personlig Lønningsforhøjelse,
indstillede Konsistorium i Skrivelse af 20de Januar 1888 til Kirke- og Undervisnings-
ministeriet, at der søgtes bevilget ham et personligt Tillæg paa 380 Kr. Kon-
sistorium bemærkede, at Bremer i 4 Aar havde været Medhjælper ved den gamle
botaniske Have og fra 1. Juli 1869 været ansat som 1ste Medhjælper ved den
nye Have. Hans Lønning var kun steget med 280 Kr. til 1320 Kr., hvorhos
han dog havde en lille Fribolig for en gift Mand. Da hans Arbejde som Un-
dergartner, tilligemed det særlige Hverv at forestaa Frøsamling og Frørensning
til Havens eget Brug og til Bytte med andre botaniske Haver samt at besørge
Afskjæring af Planter til Forelæsninger og Skoler, maatte antages at være steget
betydeligt i den nye Have, syntes der at være al Anledning til paa Grund af
hans lange Tjenestetid at skaffe ham en Lønningsforbedring. Forslaget om denne
Lønningsforhøjelse blev stillet ved Behandlingen af Finanslovforslaget for 1888
Embeds- og- Personalforhold.
591
— 89 og- bevilget af begge Rigsdagens Ting. Paa Kirke- og Undervisningsmini-
steriets Budget for 1888—99 blev der derefter paa Universitets Udgiftspost 1
c.,' den samlede Lønningssum, optaget et Beløb af 380 Kr. som personligt Løn-
ningstillæg for Medhjælper Bremer.
—	Under 6te Oktober 1887 meddelte Ministeriet Universitetskvæstor Hørring
Tilladelse til i Tiden fra den 9de til den 27de November s. A. at foretage en
Rejse af Helbredshensyn til Tydskland, Østerrig og Schweiz samt konstituerede
Bogholder ved Kvæsturen Holck til under Kvæstors Fraværelse paa dennes An-
og Tilsvar at overtage hans Embedsgjerning.
—	Den 27. December 1887 døde Universitetsboghandler, Etatsraad F. V.
Hegel, R. af D. og Dbm. Han blev den 14. Februar 1855 udnævnt til 2den Uni-
versitetsboghandler og den 23. December 1882 til Universitetsboghandler.
— Ved Lov af 1ste April 1887 blev der tilstaaet Professor, Dr. med. P.
L. Panums Enke en extraordinær Enkepension paa 2000 Kr. aarlig af Universi-
tetets Kasse fra 1. Juni 1885 at regne.
Motiverne til det Rigsdagen af Kirke- og Undervisningsministeren forelagte
Lovforslag var saalydende: »Professor P. L. Panums overordentlige Fortjenester
som Videnskabsmand og høje Anseelse saavel her som i Udlandet for sit specielle
Fags Vedkommende afgive efter Ministeriets Skjøn særdeles Grund til at tilstaa
hans Enke en Forhøjelse af den hende tilkommende Pension.
Pensionen beløber sig til 898 Kr. 58 0. Desuden oppebærer Enken en Over-
levelsesrente paa 1200 Kr. og en Renteindtægt af 400 Kr. Hun er over 60
Aar gammel, har tre ugifte Døtre over 18 Aar. Pensionen formenes passende
at kunne forhøjes med et Tillæg 1101 Kr. 42 ø. til 2000 Kr. aarlig af Uni-
versitetets Kasse fra 1. Juni 1885 at regne, idet Professor Panum afgik ved
Døden den 2den Maj s. A.«
—	Ved Lov af 31. Marts 1888 blev der tilstaaet Enken efter Observator,
Professor, Dr. phil. H. C. F. C. Schjellerup en aarlig Pension paa 1000 Kr., at ud-
rede med V3 af Universitetets, 1U af den polytekniske Læreanstalts Kasse og Vs
af Statskassen.
Motiverne til det Rigsdagen af Kirke- og Undervisningsministeren forelagte
Lovforslag var saalydende: »Da Professor, Dr. phil. Schjellerup, efter i 36 Aar
at have været ansat som Observator uden fast Ansættelse, afgik ved Døden den
13. November 1887, tilkom der ikke Enken nogen Pension. En Understøttelse
efter de Regler, der hidtil ere fulgte med Hensyn til Bestillingsmænds Enker
vilde, da Professor Schjellerup har haft i fast aarlig Indtægt i de sidste Fem-
aar indtil 1ste April 1887 2830 Kr. og fra 1ste April 1887 3230 Kr. samt i
uvisse Indtægter, deri indbefattet Fribolig, 1318 Kr. (Lønning som Observator
1068 Kr., Fribolig ansat til 1000 Kr., Godtgjørelse for Brændsel og Belysning
80 Kr., Honorar for Almanakberegningen 800 Kr., som Bestyrer af den polytekniske
Læreanstalts Tegnestue 1200 Kr., og fra 1ste April 1887 1600 Kr.), samt som
Lærer ved Søofficerskolen 1573 Kr. 20 øre, ialt udgjøre 666 Kr. 90 Øre, nem-
lig 314 Kr. 02 Øre af Universitetets, 156 Kr. 23 øre af den polytekniske Lære-
anstalt og 196 Kr. 65 ø. af Statskassen.
Professor Schjellerup var anset og berømt som Videnskabsmand i Indlandet
og Udlandet. Et af hans første Værker skaffede ham Titelen Dr. phil. fra Uni-
versitetet i Jena; i 1863 udgav han en Stjærnefortegnelse, indeholdende 10000
f>!)2
Økonomiske Anliggender 1887—1888.
Positioner af teleskopiske Fiistjærner, der blev udgivet paa Videnskabernes Sel-
skabs Bekostning, og nyder stor Anseelse blandt Astronomerne, og han har senere
udgivet flere større Værker og en Række værdifulde astronomiske Afhandlinger.
1 de senere Aar kastede han sig over Studiet af Arabisk og Kinesisk og udgav
en Del større Arbejder herover, samt et kinesisk Haandlexikon, der er til stor
Nytte for Telegrafisterne i Kina. Han var siden 1873 Medlem af Videnskabernes
Selskab og siden 1883 Æresmedlem af Royal Astronomicai Society. At han ikke
allerede i 1857—58 blev Professor, skyldtes hovedsagelig den Omstændighed, at
han ikke var akademisk Borger. Den Anerkjendelse, han fik, blev ham tildelt
paa den mindre heldige Maade, at han tidlig kunde samle en Række lønnende
Bestillinger, Almanakkens Redaktion, Tidssignalet, Lærerstillingen ved den polytek-
niske Læreanstalt og Søofficerskolen med Observatorstillingen, vigtige Hverv, men
ikke faste Ansættelser. Paa denne Maade blev Schjellerups økonomiske
Stilling ret god i Øjeblikket, dog næppe i Forhold til den Nytte, han gjorde, og
tillige saa bunden, at han ikke uden Tab kunde søge andre Pladser.
Det forekommer Ministeriet, at der er Grund til at tage Hensyn til disse
usædvanlige Lonningsforhold og at tilstaa hans Enke en extraordinær Enkepen-
sion, noget hojere end den ovennævnte Understøttelse, der efter de almindelig
fulgte Regler vilde blive hende tilstaaet, og man formener, at Pensionen passende
kunde ansættes til 1000 Kr., at udrede med 1 3 af Universitetets Kasse, Va af
den polytekniske Læreanstalt og Va af Statskassen«.
Ved Kirke-og Undervisningsministeriets Skrivelse af 31 Marts 1888 blev Pen-
sionen anvist, til Udbetaling fra 1. December 1887 at regne.