548
-^m_cL©t A.fsrxit.
Universitetets, Kommunitetets og den polytekniske
Læreanstalts økonomiske Anliggender.
A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser
af enkelte Tilfælde.
1. Foranstaltninger i Anledning af Stats gj ælde ns Konvertering
111. ni.
Efterat Finansministeriet ved Bekjendtgjerelse af 13. November 1886 havde
opsagt don fra Kreditors Side uopsigelige indenlandske Statsgjæld til Udbetaling
den 11 Marts 1887, dog saaledes at do opsagte Kapitaler istedenfor kunde for-
blive indestaaende i Statskassen som uopsigelige fra Kreditors Side til 3V2 pCt.
aarlig Rente, indkaldte Nationalbanken i Henhold til den nævnte Bekjendtgjørelses
§ 3 a. Begjæringer om Konvertering til at indgives inden 17. Januar 1887.
I Skrivelse af 11. Januar s. A. til Konsistorium bemærkede Kvæstor, at
Universitetets Legater og Fonds, ifølge en medfulgt specificeret Fortegnelse ialt
ejede et Beløb af 546100 Kr. i ovennævnte Obligationer, der alle vare indskrevne
i Statsgjældens Boger. Det var indlysende, at en Formindskelse af den aarlige
Rente for disse Legatmidler burde undgaaes, hvis dette overhovedet var muligt,
og at derfor den tilbudte Konvertering kun vilde kunne tilraades, saafremt For-
holdene i saa Henseende vare tvingende. Efter de Ansøgninger om Prioritets-
laan, der allerede vare indkomne til Kvæsturen, var der dog al Grund til at antage,
at det ikke vilde blive vanskeligt at faae ovennævnte Beløb anbragt i solide
Panter, i hvert Fald naar Udlaanet af de i 11. Marts 1887 modtagne Kontanter
udsattes til 11. Juni 1887. For at bevare den fuldstændige Sikkerhed for de
midlertidig anbragte Kontanter, foreslog Kvæstor, at disse anbragtes i National-
banken. Denne gav vel kun 1 pCt. aarlig Rente af de indskudte Deposita, men
det derved opstaaede midlertidige Rentetab for de paagjældende Legater vilde
Foranstaltninger i Anledning af Statsgjældens Konvertering.	54J
kunne dækkes af Legaternes Overskudsfond, der netop havde den Bestemmelse
at tjene som Reservefond. løvrigt turde det antages, at hele det fornævnte Be-
løb vilde kunne anbringes i Prioriteter til 4 pCt. allerede i 11. Marts 1887, saa-
ledes at Legaterne i fornødent Fald med Samtykke af Kirke- og Undervisnings-
ministeriet overtog Panteobligationer fra de øvrige under Kvæsturen henhørende
Fonds. Det maatte derhos anses for ønskeligt, om de erhvervede Panteobliga-
tioner anvendtes til Forøgelse af Legaternes fælles Masse, saaledes at de Lega-
ter, der ejede kongelige Obligationer, bleve lodtagne i hine, og at altsaa et mu-
ligt Tab, forsaavidt det ikke maatte kunne dækkes af Overskudsfonden, blev at
fordele paa samtlige i Masseformuen delagtige Legater. Der var imidlertid
nogle enkelte Legater, for hvilke en Fundatsforandring vilde blive fornoden eller dog
hensigtsmæssig, saafremt Formuens Anbringelse i Panteobligationer skulde kunne
gjennemføres, nemlig Japetus Steenstrups Legat for 10800 Kr., Universitetsbog-
trykker Schultz's Legat for 2000 Kr., J. N. Madvigs Legat for 10600 Kr. og
Dr. Eichels Legat for 4000 Kr. samt Grev J. G. Moltkes Legater for 84800 Kr.
Kvæstor havde imidlertid Anledning til at tro og havde tildels forvisset sig om,
at en saadan Fundatsforandring ikke vilde møde Hindring fra nogen Side.
I Henhold til Kvæstors Forslag bifaldt Konsistorium, at den tilbudte Kon-
vertering ikke blev at iværksætte, forsaavidt angik det Universitetets Legater og
Fonds tilhørende Beløb af 540100 Kr. i kgl. 4 pCt. Rente bærende Obligationer.
Ligeledes blev det, i Henhold til en Indstilling fra Kvæstor, ved Kirke- og
Undervisningsministeriets Skrivelse af 21. Januar 1887, bifaldet, at de Univer-
sitetet, Kommunitetet, den polytekniske Læreanstalt samt nogle andre under Kvæ-
sturen bestyrede Fonds tilhørende kgl. 4 pCt. Rente bærende Obligationer, ialt til
Belob 526250 Kr., ikke konverteredes.
Ved Skrivelse af 19. Januar 1887 til Kirke- og Undervisningsministeriet
meddelte Kvæstor, at det var blevet ham bekjendt, at det af Grevskabet Moltke
Bregentved var paatænkt at lade efternævnte Indskrivningsbeviser konvertere, nem-
lig: Litr. C. Fol. 1685, tilhørende Universitetet for 45000 Kr., Litr. C. Fol.
1689, tilhørende Universitetsbibliotheket for 35000 Kr. og Litr. C. Fol. 1497,
til Understøttelse for kongelige Embedsmænds Sønner, som studere, og konge-
lige Embedsmænds ugifte Døtre, for 200000 Kr. De tvende første Indskrivnings-
beviser vare en Bestanddel af Grundfonden for Greve Joakim Godske Moltkes Legat
til Kjøbenhavns Universitet; men de vare ifølge §5 i den af Greve Adam Wilhelm
Moltke oprettede og under 28. Januar 1845 konfirmerede Fundaiion for hint Le-
gat i Grevens Værge og skulde fremdeles forblive hos Besidderen af Grev-
skabet Bregentved; iøvrigt beroede Legatets Grundfond hos Universitetet. Med
senere Tilvæxt udgjorde den i Universitetets Værge værende Del af Legatets i
Statsobligationer anlagte Formue et Beløb af 84800 Kr., og om dette havde
Konsistorium bestemt, at det ikke blev at konvertere. Universitetet havde imid-
lertid stor Interesse i, at heller ikke de to hos Lehnsbesidderen deponerede
80000 Kr., hvoraf 45000 Kr. vare tillagte de zoologiske og mineralogiske Museer,
medens 35000 Kr. vare bestemte for Universitetsbibliotheket, bleve konverterede,
da den med Konverteringen følgende Renteformindskelse vilde have en trykkende
og forstyrrende Indflydelse paa de anførte Formaals Økonomi, saaledes som denne,
med hine betydelige Legatmidler som Støtte, var bleven anlagt.
Kvæstor bemærkede i denne Anledning, atFundationen af 28. Januar 1845
Universitets A årbog.	r-
550
Økonomiske Anliggender 1887—1888.
vel forudsatte en Anbringelse af Legatets Grundkapital i kongelige Obligationer,
som vare indskrevno i Statsgjældens Koger, men tillige udtrykkelig, at disse Ob-
ligationer bare 4 pCt. aarlig Hente, saaledes at Statsgjældens Konvertering i
hvert Fald, hvad ogsaa Konsistorium havde forudsat, vilde gjøre en Fundatsfor-
andring nødvendig. Forsaavidt det imidlertid i Fundationens § 5 var bestemt,
at de omhandlede 80000 Kr. skulde forblive hos Besidderen af Grevskabet
Bregentved, og det fremdeles ved § G var fastsat, at der ingensinde maatte for-
bruges noget af Grundfonden, vilde de saaledes givne Bestemmelser fuldkomment
vel lade sig forene med Anbringelsen af det nævnte Kapitalbeløb i Prioritetsobli-
gationer i faste Ejendomme, og da der muligvis vilde kunne være Vanskelighed
for Grevskabet ved netop i 11. Marts 1887 at bringe saadant Udlaan istand,
vilde med Ministeriets Samtykhe det fornødne Beløb af solide Panteobligationer
til den anførte Tid af Kvæsturen kunne stilles til Disposition.
Der vilde ved denne Ordning ikke behøves Udgifter til Transportering af
disse Obligationer, da Overdragelsen vilde stille sig sora sket indbyrdes mellem
Fonds under Univcrsitetskvæsturen, hvis Kapital-Regnskab for Universitets Legater
stadig havde indbefattet hine 80000 Kr., saaledes at Lehnsbesidderens Forhold
til denne Kapital kun havde bestaaet i at have den i sit Værge.
Anderledes forholdt det sig med den til Understøttelse for kongelige Em-
bedsmænds Sønner, som studere, og kongelige Embedsmænds ugifte Dotre ved
Indtegningsbevis Litr. C. Fol. 1497 sikrede Kapital af 200000 Kr., idet denne
ganske var holdt udenfor Universitetets Regnskabsvæsen, og de tvende under 27.
December 1822 koufirmerede Fundatser for de paagjældende Legater ikke ud-
trykkelig forudsatte en aarlig Rente af 4 pCt. af den i kongelige Obligationer
skjænkede Kapital. Forsaavidt imidlertid Halvdelen af denne var bestemt for
kongelige Embedsmænds Sønner, som studerede, havde Universitetet en ikke
ringe Interesse i, at de 10 Stipendiarier, som ifolge Fundatsens § 4 hver oppe-
bar '/io af Fideikommissets Renter, vedblivende erholdt hver 400 Kr. om Aaret, og
at en Nedsættelse af Stipendiet til 350 Kr. end ikke midlertidigt fandt Sted. Paa
Grund af dette Stipendiums Størrelse (400 Kr.) var det nemlig i Henhold til
Konsistoriums Skrivelse af 4. Oktober 1856 blevet stillet i et saadant Forhold
til Kommunitetsstipendiet (nu 384 Kr.) og .T. L. Smiths Legat for Studenter, at
Ingen, der nød det Moltkeske Stipendium, kunde erholde nogen af de to sidst-
nævnte Understøttelser, og det vilde være Stipendiebestyrelsen magtpaaliggende,
at der ikke skulde gjøres Brud paa den saaledes opstillede Regel. Ogsaa i dette
Tilfælde vilde der med Ministeriets Samtykke kunde overdrages Panteobligationer;
dog vilde denne Overdragelse medføre en Udgift til Stempelpapir og Tinglæsning.
Paa en fra Ministeriet given Anledning tilføjede Kvæstor, at Kvæsturen ogsaa
vilde være rede til at stille Prioritetsobligationer til Disposition for at sikre
en vedvarende Rente af den i Indskrivningsbevis Litr. C. Fol. 1498 anbragte Ka-
pital til Beløb 100000 Kr., der tilhørte Greve Joakim Godske Moltkes Legat til
Understøttelse for Embedsmænds Børn, som gaa i Skole.
Ved Skrivelse af 4. Marts 1887 meddelte Kirke- og Undervisningsministeriet
Univcrsitetskvæsturen, at det fra Justitsministeriet havde modtaget Under-
retning om, at Grevskabet Moltke Bregentved med Justitsministeriets Billigelse
havde modtaget det ovennævnte Tilbud om Anbringelsen i 4 pCt. Rente bærende
Panteobligationer af de forskjellige under Besidderens Bestyrelse stnaende Le-
Foranstaltninger i Anledning at' Statsg'jældens Konvertering.	551
gater tilhørende Kapitaler, som for Tiden vare anbragte i Indskrivningsbeviserne
Litr. C. Fol. 1689, 1685 og 1498, store henholdsvis 35000 Kr., 45000 Kr. og
100000 Kr. samt i Indskrivningsbevis Litr. C. Fol 1497, forsaavidt Halvdelen,
100000 Kr., angik.
I Henhold til et af Kvæstor indgivet Forslag, blev det efter Konsistoriums
Indstilling ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af 27. August s.
A. bifaldet, at det ved Indfrielsen den 11. Marts 1887 af de Universitetets Le-
gater og Fonds tilhørende kongelige 4 pCt. Rente bærende Obligationer indkomne
kontante Beløb 546500 Kr tillodes afgivet til Kommunitetet, mod at det i den
samme Sum for 84800 Kr. lodtagne Moltkeske Legat fra Kommunitetet erholdt
overdraget med Rente fra 11. Marts 1887 de paa den medfulgte med Ministeriets
Approbation forsynede Forslag for dette Legat opførte Belob i Panteobligationer
paa ialt 84800 Kr., medens de øvrige i Forslaget, hidtil Kommunitetet tilhørende,
Obligationsbeløb paa ialt 461700 Kr., ligeledes med Renter fra den 11. Marts
1887, blev at overdrage til Universitetets Legater og Fonds fælles Obligations-
masse, for at de paa den ligeledes fulgte Fortegnelse opførte Legater kunde blive
lodtagne i denne Masse med de for hvert af dem paa Fortegnelse angivne Beløb,
tilsammen 461700 Kr.
Ved Ministeriets Skrivelse af 28 Februar 1888 ordnedes Overdragelsen af
Obligationer til de fornævnte, under Bestyrelse af Besidderen af Grevskabet
Bregentved staaende Legatkapitaler, i Henhold til Indstilling fra Kvæstor, saa-
ledes, at 7 Kommunitetet tilhørende Panteobligationer, ialt til Belob 180000 Kr.,
overdroges til Grev Joakim Godske Moltkes Legat til Kjøbenhavns Universitet
og Sammes Legat til Understøttelse for kongelige Embedsmænds Sønner, der
fortsætte deres Studeringer ved Kjøbenhavns Universitet, og at 5 den alminde-
lige Skolefond tilhørende Panteobligationer, ialt til Beløb 100000 Kr., overdroges
til Grev Joakim Godske Moltkes Legat for kongelige Embedsmænds Børn, som
gaa i Skole, mod at de nævnte Legater afgave de tilsvarende kontante Beløb.
Under 5. November 1887 blev der udfærdiget kgl. Stadfæstels-e paa en
Tillægsbestemmelse til Fundatserne for Japetus Steenstrups Legat, Universitets-
bogtrykker Schultz's Legat, J. X. Madvigs Legat og Dr. Eichels Legat og under
19. September 1887 for de Moltkeske Legater, saalydende :
»Legatets Kapital anbringes i danske Statsobligationer eller dog efter de
til enhver Tid for Anbringelsen af Umyndiges Midler gjældende Regler.«
—	Ved Bekjendtgjørelse af 2. Oktober 1886 fra Kreditkassen for Husejere
i Kjobenhavn bleve alle af denne Kasse udstedte, fra Ihændehaverens Side op-
sigelige Obligationer opsagte til Indfrielsen i December Termin 1887, dog saa-
at de opsagte Obligationer kunde ombyttes med Kreditkassens almindelige 4 pCt.
Rente bærende, fra Ihændehaverens Side uopsigelige Obligationer. Efter
Kvæstors Indstilling bifaldt Konsistorium under 10. December 1886, at en Estrups
Legat til Valkendorfs Kollegium tilhorende Ivreditkasseobligation af ovennævnte
Art maatte ombyttes med en af nævnte Kreditkasse uopsigelig Obligation.
—	Ved Skrivelse af 31. Oktober 1887 bevilgede Konsistorium, efter Kvæstors
Indstilling, de fra forskjellige Pantedebitorer til Professorernes Enkekasse, den
Scheelske Stiftelse og J. L. Smiths Legat indkomne Begjæringer om, at Renten
af deres Laan maatte blive nedsat fra 41//2 til 4 pCt. p. a.; i Henhold til Kon-
sistoriums Skrivelse blev der givet Debitorernes Obligationer Paategning om, at
70*
552
Okonomisko Anliggender 1887—1888.
Kapitalen indtil videre efter Overenskomst forrentedes med 4 pCt. p. a., hror-
hos det blev tilkjendegivet Debitorerne, at de maatte være forberedte paa at
maatte betale 41 ■> pCt. i Rente, saafremt Forholdene maatte forandre sig til
Gunst for Kreditor.
2. Salg af de Universitetets Legatkasse, Universitetet
og Kommunitetet tilhørende Kreditforenings-Obligationer.
Ved Skrivelse af 18. Januar 1887 fremsendte Kvæstor en Fortegnelse,
hvoraf det fremgik, at de under Universitetets Legatkasse henhørende Legater
ejede 4 pCt. Hente bærende Kreditforenings-Obligationer til et samlet Beløb af
31400 Kr. Disse Obligationer vare i sin Tid erhvervede til en Pris under pari,
tildels endog betydeligt billigere, og vilde efterhaanden, idet de bleve udtrukne,
blive indfriede med deres paalydende Værdi. Med denne successive Indfrielse
var der dog, saalænge den stedfundne Konvertering af Statsgjæld fra at give 4
pCt. til at give 31'* p('t. aarlig Rente maatte have til Folge en Kurs over pari
for 4 pCt.s Kreditforenings-Obligationer, forbundet den Ulempe, at en ny Frugt-
bargjorelse af den udtrukne Kreditforenings-Obligations Beløb kun vilde kunne ske
med Tab. Kvæstor bemærkede derhos, at det derfor syntes i enhver Henseende at
ville være fordelagtigst for de paagjældende Legater, saafremt den daværende
høje Kurs paa Kreditforenings-Obligationer benyttedes til at afhænde dem og for
de modtagne Kontanter at erhverve Prioritets-Obligationer eller Andele i saa-
danne, idet der herved i Virkeligheden vilde blive anteciperet al Fordel ved frem-
tidig Udtrækning af disse Obligationer, tilmed paa en saadan Maade, at det nuvæ*
rende Kursbelob over pari blev indvundet. Da det var en Forudsætning herfor, at
der kunde overdrages Legatkassen fra andre under Kvæsturen horende Fonds et
saadant Belob i Prioritets-Obligationer, som svarede til de ved Salget for de
paagjældende Legater erhvervede kontante Belob, forsaavidt disse udgjorde fulde
Hundreder, vilde der være at indhente det fornødne Samtykke fra Ministeriet
til denne Overdragelse. Endelig bemærkede Kvæstor, at der efter den foretagne
Undersøgelse ikke i de fundatsmæssige Bestemmelser for de paagjældende Le-
gater vilde være Noget til Hinder for den forandrede Formueanbringelse. Konsi-
storium gav ved Skrivelse af 19. s. M. Samtykke til, at de paa den indsendte
Fortegnelse opførte Kreditforenings-Obligationer afhændedes, dog under Forud-
ning af, at Ministeriet meddelte Tilladelse til deres Frugtbargjorelse paa den foran
angivne Maade. Efter Konsistoriums Indstilling bifaldt Kirke- og Undervisnings-
ministeriet ved Skrivelse af 29. August 1887, at det ved Salg af ovennævnte
Kreditforenings-Obligationer kontant indkomne Beløb afgaves til den almindelige
Skolefond, mod at denne overdrog Legatkassens fælles Obligationsmasse en Andel
til Beløb 31600 Kr. i en til Skolefonden udstedt Panteobligation paa G0000 Kr.
— Ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af 24. December
1886 blev det i Henhold til Kvæstors Indstilling bifaldet, at der afhændedes et
et Beløb af 130000 Kr. af de Universitetet og Kommunitetet tilhørende Østifter-
nes Kreditforenings-Obligationer af 4de eller 5te Serie, saaledes at det indkomne
kontante Beløb afgaves til den almindelige Skolefond. Denne Stiftelse overdrog
derefler i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 14de Januar 1K87 til Universi-
tetet 3 den tilhørende Panteobligationer til Beløb 42800 Kr. og til Kommunitetet
Universitetets Almanakprivilegium,
553
5 Pantobligationer til Beløb 87200 Kr. Det for Universitetet og Kommunitetet
tilbageværende Beløb i Østifternes og jydske Landejendommes Kreditforenings-
Obligationer, ialt 96500 Kr. blev med Ministeriets Tilladelse i Skrivelse af 21.
Januar 1887 afhændet og det indkomne Beleb anvendt til Dækningen af Uni-
versitetets Underbalance for 1886- 87.
3. Universitetets A m a n a k p r i v i 1 e g i u m.
I Skrirelse af 3. Januar 1888 indberettede Almanakkomiteen til Konsistorium,
at der i den islandske Almanak for Aaret 1888 ikke var bleven iagttaget, at dette Aar
for den særlige islandske Tidsregning burde være, hvad der svarede til et Skud-
aar, og derfor have en Uges Sommertillæg. Denne Fejl var vistnok nærmest
foranlediget ved, at et Sommertillæg senest var faldet i Aarene 1871, 1877 og
1883, altsaa to Gange med 6 Aars Mellemrum; men netop derfor burde det ind-
træde med et Interval af 5 Aar; iovrigt var da ogsaa den foreliggende islandske
Almanak kommen i Strid med de i 0. Hjaltelins Kronologi opstillede Regler, der
vare klare og bestemte nok. Der fandtes vel i den islandske Almanak for 1888
endnu nogle andre Fejl, men disse vare alle ubetydelige, medens derimod, naar
Almanakken overhovedet skulde meddele den særlige islandske Tidsregning, en
værre Fejl end den indtrufne næppe kunde begaaes. 1 Bladet Isafold var der
i en Artikel gjort opmærksom derpaa, ligesom iovrigt Docent Brynjulfson, til
hvem Oversættelsen af den islandske Almanak med dertil horende Beregninger
ved Konsistoriums Skrivelse af 18. December 1879 var bleven overdragen, havde
gjort opmærksom derpaa.
Almanakkomiteen bemærkede, at det imidlertid stillede sig saa heldigt, at
Fejlens Virkning kun angik Aarets tre sidste Maaneder, saaledes at der endnu
itide kunde raades Bod paa Fejlen. En Omtrykning syntes ikke nødvendig, hvor-
imod der formentlig i den islandske Almanak for 1889 burde optages 3 Sider
for Maanederne Oktober, November og December 1888. Disse Sider vilde kunne
indvindes ved undtagelsesvis at udelade Oversigten over Solsystemets Konstanter
og Navne, som uden andre Forandringer gik over fra den ene Almanak til den
anden, end at der tilføjedes Navnene og Tallene paa de nyopdagede Smaaplaneter;
altsaa et Stof, som vel af og til burde meddeles i Almanakken, men som vistnok
paa ingen Maade havde godt af at gives i trættende Gjentagelse hvert Aar. Al"
manakkomiteen anholdt derfor om Bemyndigelse til at foretage den nævnte For-
andring i den islandske Almanak for 1889 og til at foranstalte Særtryk for de
rettede Maaneder Oktober, November og December 1888 til fornoden gratis Ud-
deling. Komiteen indberettede derhos, at dens ene Medlem, Professor astronomiæ,
Dr. Thiele var ifærd med at foretage Beregningen af den islandske Almanak for 1889,
som ikke turde opsættes, til en ny Redaktør for Almanakken ansattes, og vilde fremme
dette Arbejde, inklusive den særlige islandske Tidsregning, saaledes at kun rent
sprogligt Oversætterarbejde derefter vilde behøves, samt indstillede, at Ud-
førelsen at og Ansvaret for hele den islandske Almanak for Fremtiden paalagdes
den astronomikyndige Redaktør, saaledes at han forpligtedes til at sætte sig ind
ogsaa i de særlig islandske Regler og mod Udbetaling af det samme Honorar
af 100 Kr. aarlig, der hidtil havde været tildelt den islandske Bearbejder, vilde
have at tilvejebringe en paalidelig Oversættelse af den islandske Test.
551
Økonomiske Anliggender 1887—1888.
Ved Skrivelse af 2. Februar 1888 meddelte Konsistorium Almanak-
komiteen den begjærede Tilladelse til at foretage de nævnte Forandringer
i den islandske Almanak for 1889 og at foranstalte Særtryk for de ret-
tede Maaneder for 1888, hvorhos Konsistorium bifaldt, at Udforeisen af og Ansvaret
for hele den islandske Almanak for Fremtiden paalagdes den astronomikyndige
Hedaktor, saaledes at han forpligtedes til at sætte sig ind ogsaa i de særlig is-
landsko Hegler og mod Udbetaling af det samme Honorar af 100 Kr. aarlig, der
hidtil var blevet tildelt den islandske Bearbejder, vilde have at tilvejebringe en
paalidclig Oversættelse og Korrektur af den islandske Almanak.
Med Hensyn til Udgivelsen af den islandske Almanak for 1889 udtalte
Professor astronomiæ Thiele i en Brevvexling med Konsistorium, at han ikke
kunde indlade sig paa under eget Navn at udgive Almanakken med den gængse
Betegnelse af Aaret for Verdens Skabelse. Han bemærkede, at der, i alt Fald
foreløbig, ikke kunde være Tale om at faa en dertil kompetent Autoritet til at
træffe et Valg imellem de mange bibelske Kronologier, og det maatte derfor op-
giv es at faa Aarstallet efter Verdens Skabelse ansat efter det gamle Testamentes
Beretninger. Da derhos en simpel Udeladelse af Angivelsen ikke blot vilde være
i Strid med Ministeriets tidligere Afgjerelse, men tillige i hvert Fald burde
motiveres med Anførelse af de Grunde, som nødte til at opgive en Ansættelse
af Aarstallet efter gammel Skik, kunde Professor Thiele for sit Vedkommende
ikke se anden Udvej end, at der i Almanakken for 1889 endnu gaves den tradi-
tionelle Meddelelse; »Dette Aar regnes . . . Efter Verdens Skabelse . . . 5856«,
men med umiddelbart paafolgende Advarsel: »Denne Angivelse staaer ikke i
nogen Forbindelse med det gamle Testamentes Beretninger; den er ved en
stjærnctyderisk Vildfarelse bleven iudført i de indenlandske Almanakker, der fra
1648 Aar efter Aar have indeholdt tilsvarende Angivelser, medens man længe
har savnet Kundskab om deres Oprindelse.« *)
*) I en til Konsistorium indgiven Skrivelse af 2*2. Januar 188S bemærkede Professor,
Dr. phil. Thiele blandt Andet, at han ved de af ham anstillede Undersøgelser
var truffet paa en Disputats af Longomontan fra 1629 og en Konsistoriebeslutning
af 28. Juli 1635, hvori det hedder, at „ingen maa trykke Almanakker, uden at
Dr. M. Longomontanus denncm haver revideret, censeret, approberet og stibscri-
beret" samt endvidere: „skal Dr. M. Longomontanus deputere dygtige Personer
til Calendariographien". Ved at efterse den Almanak for 1H48, hvori den faste
Forskjel af 39H7 Aar mellem Aarstallene efter Verdens Skabelse og Christi Fød-
sel liudes for første Gang, viste det sig, at Udgiveren Chr. Stenbuch dertil havde
føjet den ligefremme Kildeangivelse: „Efter M. Longomontani Mening". Da den
søgte Kilde var Astronomen Longomontan, havde Professor Thiele folt sig for-
pligtet til at føre sin Undersøgelse videre. Saavel i Longomontans Disputats fra
1629 som i hans Astronomia danica — Udgaven fra 1640 — fandtes nu ogsaa
Verdens Skabelsestid omtalt saa udførligt, at det efter Professor Thieles Mening
ikke var vanskeligt at sætte sig ind i Longomontans Tankegang. Det følgende
korte Citat af et Sted S. 196 af Astronomia danica vilde være tilstrækkeligt til
at oplyse om alle hans Bevismidler, og hvad der bag ved disse maaske helt
ubevidst kunde have ledet ham til Resultatet. Professor Thiele skulde derfor
gjengive dette Sted saa nøjagtigt som muligt i Oversættelse, dog saaledes, at det
kunde være forstaaeligt ogsaa for Ikkc-Astronomer.
„Jeg haaber, at det i Sandhedens Interesse vil være Kronologerne kjært
for allerførste Gang ved min Bemærkning at høre, at de faae en krattig Støtte til
Universitetets Alnianakprivileginm.
555
Til en saadan Tilføjelse var der rigelig Plads i den islandske Almanak,
og der vilde eventuelt blive sørget for dens Oversættelse og betimelige Anbrin-
gelse i denne Almanak. Men hvis Forslaget forkastedes, saaledes at det for-
langtes, at Almanakken skulde meddele den traditionelle Aarsangivelse efter
i deres Annaler at ansætte Verdens Begyndelse rigtigt, og det baade ved den
tilsyneladende Bevægelse i den Retning, hvori Solen er os fjærnest, i et Maxinmm
af Solbanens Heldning og i Uligestorheden af Jevndøgnenes Mellemtider. Her
ser man nemlig, at der fra Verdens Skabelsestid til Guds Sons Lidelse paa Kor-
set og Verdens Oprejsning ved ham netop er forløbet 4000 Aar paa omtrent et
halvt Aar nær, saaledes som vi ovenfor have vist i vore Kommentarer; eftersom
nemlig Retningerne til Solens os nærmeste (og fjærneste) Steder ved Skabelsen
var i Skæringslinien mellem Ækvatorplanet og Solbaneplanet fri for enhver
Uligestorhed af Jevndøgnenes Mellemtider, og Solbanens Heldning da var størst;
alt dette passer vidunderlig godt paa den nævnte Tid og ved indbyrdes Sammen-
stilling af disse Fænomener."
Professor Thiele bemærkede hertil, at den 3600 aarige Forandring af Sol-
banens Heldning, hvortil heri sigtedes, slet ikke existerer, men kun dengang for-
modedes paa Grund af overdreven Tillid til unøjagtige Iagttagelser, og at de to
andre Fænomener, hvad Longomontan vidste, høre uadskillelig sammen. Det hele
reducerede sig til at: nær ved det runde Aarstal 4000 før Cbristus har Jordens
Bane haft en af de symmetriske Stillinger mod Ækvator, som — det kunde
Longomontan udregne netop med de samme Tal — indtræffe omtrent hvert
10000de Aar. Iagttagelsernes indbyrdes Strid og deres Usikkerhed kunde i det
Højeste tillade Longomontan at angive Aartusindet og Hundredet for hint astro-
nomiske Fænomen, men i Disputatsen gav han ikke blot som her Aar og Aars-
tid, men Dagen, Timen og Minuten for „Verdens Skabelse". Denne Hensyntagen
til runde Tal og symmetriske Stillinger som havende Indflydelse paa Menneske-
livet, denne kritikløse Behandling af usikre Iagttagelsesresultater som fejlfrie var
jo netop Kjendetegnet paa den astrologiske Tænkemaade. De flere end hundrede
Forsøg, som vare gjorte, paa væsentlig ved bibelsk Kronologi at fastsætte Tids-
punktet for det første Menneskes Tilblivelse, vare jo meget usikre og stemmede
saa lidet indbyrdes, at der var indtil 2000 Aars Forskjel imellem deres Resul-
tater. Det var derfor intet Under, at Longomontan havde kunnet finde et Re-
sultat — af Hen. Bunting — der passede helt med hans oprindelige Forskjelstal,
3966 og nogle, der kun afvige med faa Aar. Hvor usikre end de bibelske Kro-
nologier ere, vare dog hvert af dem uendelig mange Gange bedre end den astro-
logiske Nullitet, som Longomontan har dristet sig til at sætte istedenfor dem eller
til Støtte for et iblandt dem. Der havde iøvrigt kun behøvedes en ren Bagatel
for at bringe Longomontan til selv at fravige denne Ansættelse af Skabelses-
aaret: Tallet 3966 var ikke deleligt med 4. Naar han skulde regne fra Verdens
Skabelse, maatte lian derfor anvende en lidt kunstigere Regel for at afgjøre, om
et Aar var Skudaar. I Sol-, Maane- og Planettavlerne i Astronomia danica reg-
nede han derfor med Forskjelstallet 3964; der kunde da, saalænge Astronomia
danica blev brugt til Almanakkernes Beregning have været en praktisk Grund til
i døm at ansætte Skabelsesaaret efter dette sidste Tal; men i Almanakken havde
han eller hans Kalendariograf Peter Hansen foretrukket at beholde Tallet 3966;
dog havde dette Tal ikke holdt sig i Almanakken til Longomontans Død. I Al-
manakken før hans Dødsaar 1647 forekom der et helt afvigende Tal, men denne
Almanak var anonym, og der syntes efter Konsistoriets Protokol at have været
Vanskelighed med at faa den istand. Almanakken for 1648 havde som sagt indført
det Forskjelstal 3967, som derefter havde holdt sig. Vel siger Kalendariografen
Chr. Stenbuch, at dette var efter Longomontans Mening, men det var ikke lykkedes
Professor Thiele at finde en Antydning heraf i Longomontans Bøger. Om denne
Slingring blot skulde bero paa en Regnefejl, eller om den skjulte en kronologisk
Finesse, kunde han ikke afgjøre
Økonomiske Anliggender 1887—1888.
Verdens Skabelse nden denne eller en lignende advarende Bemærkning, kunde
Professor Thiele hverken selv paatage sig Ansvaret l'or denne Almanak eller til-
raade nogen Anden at gjøre det, og Almanakken maatte i dette Tilfælde forment-
lig udgives anonymt.
Konsistorium indstillede Sagen til Ministeriets Afgjørelse, med Bemærkning,
at da det ikke fandt Tilføjelsen af en saadan »Advarsel« som den foreslaaede
hensigtsmæssig, vilde det for sit Vedkommende anse det for rigtigst, at der i
det foreliggende Tilfælde valgtes det andet af Professor Thiele nævnte Alternativ.
Konsistorium forbeholdt sig at gjore Indstilling om en almindelig Afgjørelse af
Sporgsmaalet, naar dette, som man kunde forudse, rejstes med Hensyn til den
danske Almanak.
Ved Skrivelse af 8. Marts 1888 resolverede Ministeriet i Overensstemmelse
med Indstillingen, at Professor Thieles Forslag om Tilføjelse af en Advarsel ikke
kunde tiltrædes, men at der Intet havdes at indvende imod, at Almanakken blev
udgiven anonymt.
Ved Skrivelse af 3. August 1888 bifaldt Konsistorium, efter Almanak-
komiteens og Konsistoriums Indstilling, at der meddeltes Boghandler H. Hagenip
her i Staden og Boghandler V. Schøneniann i Nyborg Tilladelse til i en af dem
i Forening udgiven og forlagt Almanak, kaldet »Hjemmets Almanak« at optage
Universitetets Almanak paa følgende Vilkaar:
1.	Til Erstatning for det Tab. der paaføres Universitetet ved Udgivelsen af
bemeldte Skrift, betales 121/* Ore pr. Exemplar til Almanakkens Hoved-
forhandler, der udleverer de trykte Exemplarer, efter at de ere blevne for-
synede med Universitetets Stempel, og som er pligtig til at give den sæd-
vanlige ved Almanakkens Forhandling tilstaaede Rabat af 20 pCt.;
2.	Alle Exemplarer blive direkte fra vedkommende Trykkeri at afgive til
Universitetskvæsturen, ledsaget af Trykkeriets Attest om Oplagets Størrelse;
3.	Alle Omkostninger til Papir og Trykning afholdes af Udgiverne;
4.	De Exemplarer, som ikke benyttes, kunne i ubeskadiget Tilstand tilbage-
leveres til Hovedforhandleren inden 31. December i det Aar, for hvilket
Almanakken gjælder;
5.	Restoplaget kan erholdes udleveret efter den 1. April i det derpaa følgende
Aar.
— Den til Almanakken for Aaret 1889 benyttede Cliché til Billedet af
Frihedsstøtten blev med Almanakkomiteens Tilladelse udlaant til det kgl. Land-
husholdningsselskab samt til Optagelse i »Sondagsposten« og »Vort Havebrug«.
Af det Nummer af sidstnævnte Ugeblad, hvori Billedet var optaget, bleve 300
Expl. stillede til Kvæsturens Raadighed til Uddeling paa Universitetets og Kom-
munitetets Godser.
Om Cand. mag. C. F. Pechiiles Ansættelse som Observator og Redak-
tor af Almanakken henvises til hvad herom er bemærket foran S. 354—59.
4. Kaldelse af Skolelæreren i Ledøje og hans Indtægter.
Efterat Konsistorium var blevet opmærksom paa en Bekjendtgjorelse, hvori
meddeltes, at Embedet som Skolelærer i Ledøje Skolelærerdistrikt, Smørum Her-
red, Sjællands Stift, var ledigt, og at Ansøgningerne om dette Embede kunde
indleveres paa Sjællands Stifts Bispekontor, fandt Konsistorium Anledning til at
Universitetets Landsbykirker.
557
meddele saavel Bispekontoret som Skoledirektionen, at Universitetet havde Kalds-
ret til dette Embede. Konsistorium udstedte derpaa en ny Bekjendtgjorelse,
hvorefter det under 3. April 1888 udnævnte Forstelærer ved Aarestrup Skole
Karl Kristian Andreas Pedersen Hjorth til Skolelærer for ovennævnte Skole-
distrikt. Embedets Indtægter ere: 1) 6 Tdr. Rug og 35 Tdr. Byg efter Kapitel-
taxt; 2) Amtstueløn 48 Kr.; 3) Skolepenge ca 70 Kr.; 4) Kirkesangerløn 20 Kr.;
5) Offer og Accidentser ca. 320 Kr.; 6) som Kirkebyens Skolelærer 20 Kr.;
7) 3 Favne Bøgebrænde af Statsskovene og 184 Tdr. Tørv af Kommunen i Kul-
maal til Skolen og eget Brug; 8) Fourage 128 L7£ Ho og 192 L7F Halm;
9) 9 Tdr. Strandsand til Skolen og eget Brug og 10) fri Bolig samt Brugen af en
Jordlod paa 6 Tdr. Land. Kaldets Reguleringssum er 1744 Kr.
B, Enkelte Foranstaltninger,
1. Universitetets Landsbykirker.
I Sommeren 1887 modtog Direktionen for de antikvariske Mindesmærkers
Bevaring fra Bygningsinspektor, Etatsraad Herholdt Underretning om, at der i
den Universitetet tilhørende Herløv Kirke var fundet Spor af gamle Kalkmalerier.
Direktionen anmodede under 25. Juni s. A. Professor Kornerup om at undersøge
Kirken i denne Anledning og modtog under 13. Juli s. A. hans Indberetning om
Undersøgelsen. Heri bemærkedes Følgende:
Herløv Kirke var bygget i Kong Christian den Førstes Tid, hvilket fremgik
af en Indskrift paa en i Yaabenhuset opstillet Ligsten. Denne Indskrift lød
saaleues: »Hic jacet Mathias Johannis quondam tutor & fundator hujus ecclesie
cum duobus uxoribus Gyde & Christina qui obiit anno Domini MCDLXXX«.
Kirken var helt opfort af rode Mursten i sen Spidsbuestil og bestod af et Lang-
hus med flad Altervæg i Øst og et senere, omtrent ved Aar 1518 opfort Taarn
i Vest, inde i hvilket man opdagede Kirkens oprindelige vestlige Gavl. End-
videre var der til Kirken fojet et Kapel — nu Sakristi — paa Sydsiden og et
Vaabenhus paa Nordsiden. Kirkens Hvælvinger og Vægge havde været bemalede
med en med Bygningen samtidig Dekoration, af hvilken enkelte mindre Dele op-
dagedes under de Arbejder, som for nærværende Tid foretoges der. Det havde
været forbundet med Vanskelighed at faae Hvælvingerne afdækkede, da Hvidt-
ningen sad usædvanlig fast ovenpaa den gamle Maling. Efterat alle 10 Hvæl-
vingskapper vare blevne rensede, saa godt det lod sig gjøre ved Hjælp af
lange Stiger, kunde man dog danne sig et Begreb om den "hele Række af male-
riske Fremstillinger, der dog uheldigvis for en stor Del var ødelagt, dels ved
tidligere Udbedringer og store Udvidelser af Vinduerne, dels ved Revner i Hvæl-
vingerne. Xaar man begyndte fra Øst, forefandtes følgende Billeder:
1ste Hvælving. Over Alteret var Malingen meget udvisket, men der
skimtedes endnu en Hjort og tiere Dyr, som lode formode, at Skabelsen havde
været fremstillet. Paa sondre Kappe var Billedet udvisket. Paa den vestre
Kappe saaes: Gud Fader med Adam og Eva, temmelig raat malet med brede
røde Omrids. Der fandtes Sprogbaand med tildels ulæselige Indskrifter. T Fli-
Universitets A årbog.	n i