534
Den polytekniske Læreanstalt 1887—1888.
Reiersenske Fond indtil videre har tilstaaet Læreanstalten til at lade holde
saadanne Forelæsninger over Afsnit af Fysik og Kemi samt deres Anvendelse i
praktisk Retning, som kunde have almen Interesse. Disse vare i Efteraars-
Halvaaret: Docent Aug. Thomsen om de gængse Belysningsstofl'er og Assistent
Cand. pharm. Steenbuch om Næringsmidler og Brugsgjenstande med særligt
Hensyn til forekommende Forfalskninger, samt i Foraars-Halvaaret: Cand mag.
K. Rørdam om Kemiens Hovedsætninger, belyste ved Forsøg, og Cand. polyt. J.
G. Forchhammer 0111 Magnetisme og Elektricitet.
2. Udgivelse af Forelæsninger.
Professor Holmberg har fortsat Udgivelsen af sine Forelæsninger, nemlig
med Afsnittet: Vandløbsregulering og Kanalbygning; til Udførelsen af de for-
nødne Figurer bevilgede Ministeriet under 15. Maj 1888 et Bidrag af 200 Kr.
paa Kontoen for extraordinære Udgifter i 1887—88.
III. Exaiuina.
Tilladelse til at indstille sig til Adgangsexamen tilstodes af Ministeriet
under l.">. Maj 1888 En, der havde bestaaet almindelig Forberedelsesexamen med 2
Sprog, Engelsk og Tydsk, paa Betingelse af, at han, inden Sommerferien bestod
en Tillægsprøve i Fransk . under 6. Juni s. A. gaves der 6 den samme Tilladelse, de
5 paa samme Betingelse, men den ene uden denne, da han foruden almindelig
Forberedelsesexamen med 2 Sprog tillige havde bestaaet Adgangsprøven fra Of-
licerskolens yngste Klasse og derved en Prøve i Fransk.
B, Tilstand og Virksomhed,
I. Bestyrelse og Lærerpersonale 111. v.
Docent F. J. Mathiesen, hvem der paa Grund af Sygdom var tilstaaet
Permission paa længere Tid, og hvis Forretninger, som omtalt i Aarbogen for for-
rige Aar, vare overdragne Docent Borch, søgte under 28. Oktober 1887 sin Afsked
paa Grund af sin Helbredstilstand. (Den 8de Decbr. s A. afgik han ved Døden).
Under 3. December s. A. blev der tilstaaet Mathiesen den begjærede Afsked, og
under s. 1). bifaldt Ministeriet Læreanstaltens Indstilling om, at Cand. polyt.
H. I. Hannover antoges fral.Febr. 1888 at regne som Lærer i mekanisk Tek-
nologi. Den 13de November 1887 døde Læreanstaltens Lærer i Tegning, Pro-
fessor, Dr. phil. Schjellerup, efter i over 36 Aar at have virket ved Lærean-
anstalten som Assistent og Lærer i Tegning. Posten opsloges som ledig, og der
meldte sig 3 Ansøgere, af hvilke Lærerraadet bestemte at indstille Maskinfabri-
kant, Cand. polyt. E. P. B o n n e s e n, som tidligere i en Række af Aar havde været
Assistent ved Tegneundervisningen, til den ledige Post fra 1ste Januar 1888 at
regne, hvilken Indstilling Ministeriet under 24. December 1887 bifaldt.
Paa Grund af Ansættelse som Lærer i Kemi ved den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole fratraadte Dr. phil. O. T. Christensen den 1ste September 18N7
Bestyrelse og Lærerpersonale m. v.
535
sin IMads som Assistent i Laboratoriet; i hans Sted antoges den tidligere Hjælpe-
assistent Cand. mag. & pharm. H. E. Koefoed, og til Hjælpeassistent antoges
Cand. mag. K. Rørdam.
Den 7. Marts 1888 afgik Assistenten for Læreren i Landmaaling og Nivel-
lering, Landinspektør Emil Møller ved Døden. Det bestaaende Misforhold imellem
dennes Lønning og Lærerens Honorar blev ved denne Lejlighed hævet, idet det
med Ministeriets Approbation af 15. Maj 1888 bestemtes, at 300 Kr. af Assi-
stentens Løn benyttedes til at forøge Honoraret for Læreren i Landmaaling og
Nivellering til 900 Kr., og Resten 500 Kr. stilledes til Disposition til Assistance
for Læreren.
Paa Grund af den stærkere Benyttelse af den fysiske Samling og Indførel-
sen af fysiske Øvelser for de Studerende blev der andraget om et Beløb af 800
Kr. til Lønning af en videnskabelig Assistent ved samme. Dette Beløb blev be-
vilget fra 1. April 1888, og fra samme Tid blev Stud. mag. N. Runblfsson antaget
som Assistent.
Med Ministeriets Tilladelse af 1. Juni 1887 blev det overdraget Stads-
ingeniør Ambt at holde de i Undervisningsplanen bestemte Forelæsninger over
Vand- og Kloakledninger mod et Honorar af 300 Kr.
Examinatorierne i uorganisk Kemi bleve for Ingeniørernes og Mekanikernes
Vedkommende med Ministeriets Tilladelse af 23. December 1887 holdte i Foraars-
Halvaaret af Laboratoriets Assistent, Cand. mag. H. E. Koefoed, som derfor af
Kontoen for extraordinære Udgifter erholdt et Honorar af 150 Kr.
—	Under 21. Januar 1888 blev Læreanstaltens Direktør, Professor J. Thomsen,
allernaadigst tildelt Kommandørkorset af 2den Grad af Dannebroge, og under 8.
April s. A. bleve Docenterne Borch og A. Thomsen allernaadigst udnævnte til
Riddere af Dannebroge.
—	Til Oplysning om, i hvilken Udstrækning Læreanstaltens Undervisning
er bleven benyttet, anføres:
I Efteraars-Halvaaret 1887 benyttedes Undervisningen af 167 Examinander og
73 andre Deltagere.-
ialt af . . 240 Deltagere.
I Foraars-Halvaaret 1888 ......................... 141 Examinander og
51 andre Deltagere.
ialt af. .. 192 Deltagere.
—	Af de af Kommunitetets Midler bevilgede 3000 Kr. til 10 Stipendier å 25
maanedlig for polytekniske Examinander, som ikke ere Studenter, bleve for 1887
— 88 de 9 tilstaaede følgende: Chr. Christensen, A. T. Foltmar, J. Friis, L.
C. Friis, H. F. Hannemann, Arvid Holm, L. Pedersen, C. A. Rammeskov og P.
H. Tarp.
Efter endt Examen uddelte Direktøren Præmier a 200 Kr. (i Sparekasse-
bog) til 2 at de dygtigste Kandidater, nemlig: L. F. Bechmann og H. E. A. Rump.
—	I Forbindelse med Læreanstalten blev af Ministeriet under 9. Februar
1888 i Henhold til Forslag af den Kommission, der var nedsat for at gjøre
Forslag til Statens Papirsbrug m. m., oprettet et teknisk Bureau til Un-
dersøgelse af Papir til Statens forskjellige Brug samt af Blæk.
Bureauets Bestyrelse blev overdraget Docent A. Thomsen og til hans Assistent
68*
Den polytekniske Læreanstalt 1K87 — 88.
blev antaget Cand. polyt. J. G. B. Dreyer. Indtil Læreanstaltens nye Bygning
kan tages i Brug, er der anvist Bureauet Lokale udenfor Læreanstalten.
—	Da Ministeriet ønskede at faa udfort en Række sammenlignende Prøver
over Styrke og Drøjhed af forskjellige Sorter Bygn ingskalk, henvendte det
sig herom til Læreanstalten, og under 26. Juni 1888 blev det bestemt at antage
en Tekniker til Udførelsen af disse Prøver under Ledelse af Docenterne Borch
og Gnudtzmann. Til Tekniker antoges under 31. Juli s.A. Cand. polyt. N. P. Nielsen
fra 1ste Maj at regne. Et større Kjælderum i Kominunitetsbygningen blev over-
ladt og indrettet til disse Undersøgelser.
—	Af Anskail'elser til Forøgelse af Samlingerne skal der nævnes følgende:
Til den fysiske Samling en Bifilarophængning, et Centrifugalapparat, en
l'rony's Bremse, en Expansionsskjedel, 2 Thermometre fra Bureau international des
poids et jnesures, et konstant Batteri, en Babinet's Kompensator, en Ohm's Enhed
og en Dekade-Kheostat; til den teknologiske Samling en Samling Smederedskaber ;
til Modelsamlingen 3 kinomatiske Modeller og en Del af en Model af en bevægelig
Dæmning samt nogle store Tegninger til Forelæsningsbrug; til Samlingen af
Landmaalingsinstrumenter en Kikkertlineal og et Maalebord.
Af Gaver har Læreanstalten fra den Komité, som i November 1886 sam-
mentraadte og indbod til at yde Bidrag til at lade afdøde Professor Adolph Steens
Buste udfore i Marmor i den Tanke, at den skulde opstilles i Læreanstalten,
med indhentet Tilladelse af Ministeriet under 17. Januar 1888 modtaget nævnte
Buste med tilhørende, i sleben Granit udført Fodstykke. Den blev opstillet i
Lærerværelset til Auditorium Nr. I, og alle Udgifter ved Opstillingen udrededes
af Komiteen.
Det danske meteorologiske Institut har tilstillet Læreanstalten følgende af
dets Publikationor: Det Udkomne af Meteorologisk Aarbog fra 1881, Maa-
nedsoversigt over Vejrforholdene fra 1882, og Bulletin méteorologique fra 1888
mod Lofte om Fortsættelserne, efterhaanden som de udkomme; endvidere Resumé
des travaux d'expédition polaire danoise internationale og det Udkomne af
Observations internationales polaires 1882 83. Expédition danoise Observations
faites a Godthaab, ligeledes med Lofte om Fortsættelse.
Fra teknisk Forening har Læreanstalten modtaget Fortsættelse af nogle
tekniske Tidsskrifter.
II. Forelæsninger Øvelser og Exkursioner.
Læreanstaltens Elever ere med Hensyn til Forelæsningerne over Kemi,
Mineralogi og Jordbundslære samt til Gvelserne i organisk Kemi og Mineralogi
henviste til Universitetet, og det er kun Antallet af de polytekniske Studerende,
der ere anførte som Deltagere i disse Forelæsninger og Øvelser i nedenfor
staaende Fortegnelse.
Efteraars-Halvaaret 1887.
J. F. Johnstrup, Prof. ord., Mineralogi.................. 4 Timer 17 Delt.
Dr. Julius Thomsen, Dr. med., Prof. ord., Indledning til Kemien
og Metalloider.................................. 4 — 48 —
L. F. Holmberg, Professor, Jordarbejde, (fra 1ste Oktbr.) 3 — 9 —
—	— Digebygning, (fra 1ste Oktbr.).. 3 — 12 —
Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner.
537
L. F. Holmberg, Professor, Examinatorier i Ingeniørfag ...	2	Timer	8 Delt.
Dr. S M. Jørgensen, Prof. ord., Metallerne........................2	—	50
—	Examinatorier i organisk Kemi ............1	—	10 —
Dr. Julius Petersen, Prof. ord., Integration af Differentiallig-
ninger, analytisk Rumgeometri og Statik......................6	—	44 —
S. C. Borch, teknisk Mekanik (fra 1ste Oktbr.). .. ...............6	—	20 —
—	mekanisk Teknologi (3dje Del)..........................4	—	IT —
C. Christiansen, Prof. ord., den mekaniske Fysik ..................5	— 115 —
Dr. P. C. Y. Hansen, analytisk Geometri, Differentiations-
principer og Rækker......................................................0	—	77 —
C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold)...... .	3	—	32 —
—	— (yngre Hold)..............3	—	62 —
Aug. Thomsen, uorganisk teknisk Kemi (2den Del)................3	—	10 —
—	Examinatorier i uorganisk teknisk Kemi (1ste
Del fra 1ste Oktbr),.............................................1	—	7 —
J. E. Gnudtzmann, Examinatorier i Husbygning ....................3	—	19 —
J. E. Mørup, Examinatorier i Landinaaling og Nivellering..	3	—	3 —
Ch. Ambt, Stadsingeniør, Vand- og Kloakledninger (fra 1ste
Oktober) .........................................................2	—	16 —
øvelser paa Tegnestuen 124 Deltagere.
—	i Læreanstaltens Laboratorium 50 Deltagere, som tilsammen arbejdede
164 Dage å 3 Timer.
—	i Universitetets Laboratorium 10 Deltagere.
Mineralogiske Øvelser 24 Deltagere.
Fysiske Øvelser 24 Deltagere.
Foraars-Halvaaret 1888.
J. F. Johnstrup, Prof. ord., Geognosi......................................4	Timer	13 Delt.
—	— Jordbundslære............................3	—	65 —
L. F. Holmberg, Professor, Fundering......................................4	—	13 —
—	— Vej- og Jærnbanebygning............3	—	14 —
Dr. S. M. Jørgensen, Prof. ord., organisk Kemi ....................3	—	22 —
—	— Examinatorier i uorganisk
Kemi for Kemikere ..........................................................2	—	16 —
Dr. Julius Petersen, Prof. ord., Kinematik, Dynamik og Hy-
drostatik ............................................................................6	—	23 —
S. C. Borch, Maskinlære (2den Del)......................................6	—	25 —
C. Christiansen, Prof. ord., Optik ............................................4	—	86 —
Dr. P. C. V. Hansen, Ligningernes Theori, Integralregning og
Differential- og Integralregningens Anvendelse paa Geo-
metrien................................................................................6	—	57 —
C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri, (ældre Hold) ............2	—	11 —
—	— (yngre Hold) ............4	—	44 —
Aug. Thomsen, organisk teknisk Kemi......................................3	—	10 —
—	Examinatorier i uorganisk teknisk Kemi (2den
Del)..................................................1	_	13 —
J. E. Mørup, Landmaaling og Nivellering................................3	—	19 —
H. I. Hannover, mekanisk Teknologi (1ste Del.)......................4	—	75 —
538
Don polytekniske Læreanstalt 1887—1888.
H. L. Koefoed, Assistent i Laboratoriet, Examinatorier i uor-
ganisk Kemi for Mekanikere og Ingeniører.......... 2 Timer 29 Delt.
Ovelser paa Tegnestuen 97 Deltagere.
—	i Læreanstaltens Laboratorium 72 Deltagere, som tilsammen arbejdede i
208 Dage a 3 Timer.
—	i Universitetets Laboratorium 9 Deltagere.
Mineralogisko Øvelser 12 Deltagere.
Fysiske Ovelser 22 Deltagere.
Ovelser i Landmaaling og Nivellering 18 Deltagere.
— Foruden mindre tekniske Exkursioner og Fabriksbesøg i Kjøbenbavn
og Omegn, foretoges fra den 23. til den 29. Juni 1888 under Frofessor Johnstrups
Ledelse en geognostisk Tour til Bornholm med 31 Examinander (foruden 10 andre
Studerende).
Til Deltagelse i denne Exkursion havde der meldt sig 57 polytekniske Ex-
aminander, foruden 15 andre Studerende, saa at hele Antallet blev 72, men da
Professor Johnstrup mente ikke at kunne medtage mere end ca. 40 Studerende,
saafremt disse skulde have noget væsentlig Udbytte af Exkursionen, blev Del-
tagelsen for Polyteknikernes Vedkommende indskrænket til de ældre Examinander
med Udelukkelse af Aargangen 1887. Da imidlertid Examinanderne fra dette
Aar skulle underkaste sig Examen i Januar 1890, og de forinden burde have del-
taget i en geognostisk Exkursion, blev der paa Finanslovforslaget for 1889—90
optaget et Beløb af 500 Kr. til en extraordinær geognostisk Exkursion i om-
meren 1889.
III. Examina.
1. Afholdte Examina.
Nedenfor anføres Navnene paa dem, der i 1887 have bestaaet Adgangsex-
amen, og paa de Studenter i mathematisk-naturvidenskabelig Retning, der ere
blevne indskrevne som polytekniske Examinander. I Januar 1888 indstillede sig
6 til 1ste Del af Examen i Kemi, hvoraf 4 fuldendte Prøven, og 25 til 1ste
Del af Examen i Mekanik og Ingeniørvæsen, hvoraf 16 fuldendte Prøven; til
2den Del af Examen indstillede sig 4 i Kemi, 2 i Mekanik og 3 i Ingeniørvæsen,
af hvilke sidste den ene Aaret forud var bleven Kandidat i Mekaniken. Alle
9 bestode Examen. Endelig have 2, hvoraf den ene var Examinand, underkastet
sig Examen i enkelte Fag. Resultatet af de afsluttende Prøver for disse sidste 10
meddeles nedenfor.
a. Adgangsexamcn i Mathem at ile.
Sommeren 1887.
Følgende 27 have bestaaet Examen (42 havde indstillet sig):
Rardram, William Nicolai.	Faber, Valdemar Crone.
Rlichfeld, Kristian.	Friis, Anders Emil.
Bruhn, Johannes.	I Hansen, lians Ove Claudi.
Christiansen, Hans Jørgen.	j Hansen, Lars Diderik Jørgensen Thaarup.
Afholdte Examina.
539
Hansen, Laurids.
Harding, Marius Christian.
Lassen, Frederik Ludvig.
Leth, Frederik Christian.
Lønborg, PoulEmilius Valdemar Hansen.
Meldahl, Knud Georg.
Mogensen, Olaf Einar.
Nielsen, Knud Lavard Martin.
Petersen, Carl Martin.
Plenge, Bertel Benediktus.
Poulsen, Jens Jepsen.
Rasmussen, Johan Peter Christian.
Rasmussen, Christian Albert Valdemar,
Rørdam, Halfdan.
Schouboe, Niels Christian.
Thiele, Frederik Axel.
Thisted, Niels Henry.
Tutein, Peter Adolf.
Weile, Peter Poul Frederik.
I Henhold til Lov af 1. April 1871 § 7 bleve følgende 15 Studenter, som
havde bestaaet den mathematisk-naturvidenskabelige Afgangsexamen, indskrevne
som Examinander:
Danckell, Gustav Carl Johan.
Dupont, Francois Jean Corneille.
Fritz, Marcus Bech.
Henriques, Emil Robert.
Lander, Otto Holger.
Lehmann, Julius.
Lymann, Peter Reginald Valentin.
Maule, Carl Fox.
Mortensen, Alfred Peter.
Nissen, Niels Frederik.
Schiønning, Holger Ludvig.
Strøm, Valdemar Fritz Monrad.
Tornøe, Johannes.
Wilhjelm, Johannes Martin Fasting.
Meyeren, Charles Frederik Emil von
samt Minister, Christian Theodor, ifølge Ministeriets Resolution af 22. Oktbr. 1887.
Minnik, Marcus, ifølge Ministeriets Resolution af 7. November 1887.
510
Den polytekniske Læreanstalt 1887—1888.
It. Examen for Kemikere.
Kxaminationsfag.
'!<' J4' ( l'a,rl'H	Madsen, Edgar
iiistav Adolf, Clnussen, N.els FiedoTi^ Ge«
Examinand HjcHe, Exami- Examinaml*'
(Student) 1879. nand (Student)
lste Del af Exa- 1883. Filosofisk
men 1883, Sup- J'rdve 1884.
pleringscxanieii lste Del af
til lste Del Examen 188G.
1886.
1881. lste Del
af Examen
1883, Supple-
riiigsexamen til
lste Del 1887.
(Seuelcke, Tho-
mas Riise,
Examinand
(Student) 1882,
Filosofisk Pi-(>ve
1883, lste Del
af Examen
1887.
Praktisk Prøve.
Prøvetegninger udførte i Kursus.........
Tegning...............................
Udkast til et Fabrikanlæg udført i Kursus
Tilvirkning af et uorganisk Stof.........
Tilvirkning af et organisk Stof..........
Kvalitativ komisk Undersøgelse af et uorganisk
Ænme...........................
Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk
Ænme...................... ......
Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorga
nisk Æmne.......................
Skriftlig Prøve.
Almindelig Kemi ..........................
Mekanisk Fysik og Optik..................
Varmelære, Magnetisme og Elektricitet.......
Mathematik.......................... .....
Uorganisk teknisk Kemi....................
Organisk teknisk Kemi.....................
Teknologi................................
Orden med skriftlige Arbejder ved Fxamens
lste Del..............................
Orden med skriftlige Arbejder ved Supplerings-
examen...............................
Orden med skriftlige Arbejder ved Examens
2den Del..................... • .......
Mundtlig Prøve.
Uorganisk Kemi.....................
Organisk Kemi......................
Mekanisk Fysik og Optik ...........
Varmelære, Magnetisme og Elektricitet
Mathematik......................
Mineralogi og Geognosi .............
I.otanik............................
Zoologi.............................
Analytisk Kemi ..................
Uorganisk teknisk Kemi..............
Organisk teknisk Kemi...............
Teknologi.........................
Maskinlære.........................
Hovedkarakter
mg.	ug.	ug-	mg.
ug.	ug-	ug.	ug-
mg.	mg.	ug.	mg.
mg.	godt	ug.	mg.
godt.	godt.	mg.	godt.
mg.	godt.	mg.	godt.
godt	ug. ©	godt.	tg-
godt.	godt.	godt.	mg.
godt.	mg	tg-	mg.
"g-	godt.	mg.	mg.
mg.	ug-	godt.	mg.
mg.	godt.	godt.	godt.
mg.	mg.	mg.	mg.
mg.	mg.	godt.	godt.
mg.	mg.	mg.	mg.
—	ug.	—	ug
ug-	—	mg.	—
"g-	ug-	ug.	ug.
godt.	mg.	godt.	godt.
mg.	mg.	godt.	godt.
mg.	mg.	godt.	mg.
mg.	mg.	mg.	mg.
mg.	ug.	godt.	godt.
godt.	godt.	ug.	godt.
mg.	ug.	ug.	ug-
mg.	godt.	mg.	godt.
mg.	mg.	godt.	godt.
mg.	mg.	mg.	tg- godt.
mg	godt.	godt.	
mg.	godt.	rag.	ug.
Ug-	ug-	ug-	mg.
lste	lste	lste	2den
Karakter.	Karakter.	Karakter.	Karakter.
Afholdte Eiamina.
c. Emmen for Mekanikere.
541
Examinationsfag.
Friis, Carl
Christian Willi-
am Veje. Exa-
minand (Stu-
dent) 187fi. Fi-
losofisk Prøve
1877, 1ste Del
af Ingeniørexa-
men 1882.
Wissingr, Chri-
stian Peter,
Examinand
1883, 1ste Del
af Examen 1885,
Supplerings-
examen til 1ste
Del 1887.
Praktisk Prøve.
Prøvetegninger udførte i Kursus..........
Croquis udført i Kursus .................
Kemisk Analyse.........................
Udkast til et Maskinanlæg udført i Kursus
Tegning til dette Arbejde og af en Maskine
Udkast til et Maskinanlæg.......... ....
Tegning til denne Opgave................
Skriftlig Prøve.
Rækker, Ligningers Tlieori, Differential- og Integralregning
Analytisk Geometri.................................
Rationel Mekanik......................................
Deskriptiv Geometri..................................
Mekanisk Fysik og Optik...........................
Varmelære, Magnetisme og Elektricitet.................
Uorganisk Kemi.......................................
Maskinisere...........................................
Teknisk Mekanik......................................
Teknologi ..........................................
Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 1ste Del.....
Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 2den Del
Mundtlig Prøve.
Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning
Analytisk Geometri og rationel Mekanik.................
Deskriptiv Geometri..................................
Mekanisk Fysik og Optik............. ..............
Varmelære, Magnetisme og Elektricitet..................
Kemi.................................................
Jordbundslære........................................
Læren om Kraft- og Arbejdsmaskiner........•........
Læren om Maskindele................................
Teknisk Mekanik....................... .............
Teknologi....................................
Uorganisk teknisk Kemi..............................
Hovedkarakter.
Ug-	ug.
ug.	ug.
godt.	—
mg.	ug.
mg.	ug.
godt.	mg.
ug.	"g.
ug-	tg-
maadelig.	tg-
maadelig.	tg-
godt.	godt.
godt.	mg.
ug.	godt.
mg.	tg-
tg-	ug.
ug.	ug.
godt.	mg.
—	ug-
ug-	ug.
mg.	godt.
godt.	mg.
godt.	godt.
godt	godt.
tg-	godt.
godt.	tg-
godt.	mg.
tg-	ug.
godt.	ug.
mg.	mg.
godt.	ug.
—	godt.
3dje
Karakter.
2den
Karakter
Universitets Aarbog.
G 9
542
Den polytekniske Læreanstalt 1887-— 188s.
d. Examen for Ingeniører.
Kxamiuationsfag.
Bechmann,
Lauritz Frede-
rik, Kxaminand
1882, 1 Bt«* Del
at Examen i
Mekanik gi.
Form. I)i85,
Polyteknisk
Kandidat i
Mekaniken
1887.
Iteutzou, Aa«e,
Student lsso,
Indskrevet 1883,
lste Del af
Examen 1886.
Uump, Harald
Krik Agnar,
Kxaminand
(Student) 1882.
Filosofisk Prøve
1883. 1ste Del
af Examen
1880.
Praktisk Prøve.
Arbejder
udførte
Kursus.
Prøvetegninger.......................
Croquis..............................
Opinnaling...........................
Nivellement.........................
Vej- eller Jærnbaneprojekt...........
Broprojekt..........................
Vandbygningsprojekt.................
Udkast til et Maskiuanlæg.............
Projekt til en mindre borgerlig Bygning.
Tegning til de ovennævnte Opgaver____
Projekt til et Ingeniørbejde......................
Tegning til denne Opgave.......................
Skriftlig Prøve.
Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integral-
regning .....................................
Analytisk Geometri...............................
Rationel Mekanik................................
Deskriptiv Geometri........................•.....
Mekanisk Fysik og Optik.........................
Varmelære, Magnetisme og Elektricitet..............
Uorganisk Kemi...............................
Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde, Vej- og
Jærnbanebygning samt Brobygning..............
Vandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding og Ud-
tørring af Landdistrikter, Dige- og Havnebygning
Maskinlære ......................................
Teknisk Mekanik................................
Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 1ste Del.
Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 2den Del
Mundtlig Prøve.
Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integral-
regning ......................................
Analytisk Geometri og rationel Mekanik ............
Deskriptiv Geometri..............................
Mekanisk Fysik og Optik.........................
Varmelære, Magnetisme og Elektricitet.............
Uorganisk Kemi................................
Jordbundslære...................................
Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde, Vej- og
Jærnbanebygning samt Brobygning...........
Vandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding og Ud-
tørring af Landdistrikter, Dige- og Havnebygning
Opmaaling og Nivellering.........................
Maskinlære.......................................
Teknisk Mekanik.................................
Teknologi........................................
Uorganisk teknisk Kemi.........................
Hovedkarakter...
ug	ug-	mg.
ug.	mg.	mg.
ug.	ug-	ug-
ug.	ug-	mg.
mg.	mg.	mg.
mg.	mg.	mg.
mg.	mg.	mg.
mg.	ug-	ug-
ug	ug.	ug-
ug.	ug-	ug.
godt	godt.	godt.
ug-	ug-	ug.
mg.	mg.	ug-
ug-	mg.	ug-
ug-	godt.	godt
ug-	godt.	ug-
mg.	godt.	ug-
godt.	mg.	mg.
mg.	mg.	ug-
mg.	godt.	godt.
mg.	godt.	mg.
ug-	ug.	ug-
ug.	ug-	ug-
mg.	mg.	ug-
mg.	ug-	ug.
mg.
mg.
ug-
mg.
mg.
mg.
ug-
mg.
ug.
mg.
ug-
ug-
mg.
mg.
1ste
Karakter.
mg.
godt.
ug.
ug-
mg.
godt.
ug-
godt.
mg.
ug-
ug.
ug-
ug-
ug-
1ste
Karakter.
mg.
ug.
ug-
ug-
ug-
godt.
mg.
godt.
gout.
ug.
ug.
Ug.
ug.
ug.
1ste
Karakter.
Afholdte Examina.
c. Emmen i forshjellige Fag.
543
Examinationsfag.
Appel, Jacob
Christian Lind-
berg.
Tlioroddseu,
Sigurdur Jons-
son, Student
1882. Filosofisk
Prøve og Exa-
minand 1883.
Skriftlig Prøve.
Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning..	ug.	ug.
Analytisk Geometri..........................................................................mg.	ug.
Rationel Mekanik......*....................................................mg.	tg.
Mekanisk Fysik og Optik.........................................ug.	godt.
Varmelære, Magnetisme og Elektricitet........................................mg.	godt.
Uorganisk Kemi................................................................................ug.	mg.
Orden med skriftlige Arbejder............ ............................ug.	ug.
Mundtlig Prøve.
Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning
Analytisk Geometri og rationel Mekanik.................
Mekanisk Fysik og Optik....................... ........
Varmelære, Magnetisme og Elektricitet................
Uorganisk Kemi......................................
Jordbundslære......................................
ug.	mg.
mg.	ug
mg.	godt.
ug.	mg.
ug.	godt.
-	mg.
Udmærket
godt.
Bestaaet.
Hovedkarakter
Udmærket
godt.
Bestaaet.
2. Opgaverne ved de skriftlige og praktiske Prøver
ved polytekniske E x a m i n a.
Ved 1ste Del af Examen for Kemikere.
Tegning: Et Gyroskop og et Vægtstangsapparat.
Kemi: Hvorledes bestemmes et Stofs rationelle Sammensætning, naar dets
procentiske Sammensætning og almindelige Egenskaber ere bekjendte?
Mekanisk Fysik og Optik: Hvorledes maales Luftarternes Vægtfylde?
Varmelære, Magnetisme og Elektricitet: Varmestraalernes vigtigste Egen-
skaber.
Mathematik: En Kurve er bestemt ved Differentialligningen
dy = 3x4y + y5
dx 3xy4 -f- x5
Find Kurvens Ligning i retvinklede og polære Koordinater, undersøg dens
l1 orm og beregn et af de Arealer, der afskæres mellem Kurven og en Korde
gjeniiem Begyndelsespunktet.
Ved 2den Del af Examen for Kemikere:
Tilvirkning af et uorganisk Stof:
1.	Antimontriklorid fremstilles af den ved 300 Gram Klornatrium er-
holdte Mængde Pentaklorid.
2.	Baryumdithionat fremstilles af den af 100 Gram koncentreret Svovl-
syre erholdte Svovlsyrling.
69*
Den polytekniske Læreanstalt 1887—1888.
3.	Kromoxydklorid af 150 Gram Kaliumdikromat.
4.	Barythydrat af 200 Gram Tungspat.
Tilvirkning af et organisk Stof:
1.	Nitrobenzol af 50 Gram Benzol.
2.	Sur oxalsur Ammoniak af 100 Gram Sukker.
3.	Æthylenbromid af 50 Gram Brom.
4.	Æther af 750 Gram Vinaand.
Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorgauisk Æmne:
1.	Surt kromsurt Kali, fosforsurt Zinkilte, Jærntveiltehydrat og salpeter-
surt Vismuthilte.
2.	Glasurmasse, som indeholder kiselsur Lerjord, lidt Kalk, Kali,
Natron, Zinkilte og lidt Nikkelilte.
3.	Kryolith med Spor af Magnesia, Gips og Borax.
4.	Kiselsur Kali-Koboltilte, kromsurt Blyilte, Arsensyrling, Spor af
Nikkel, Salpetersyre og Natron, svagt Spor af Kalk og Magnesia.
Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Æmne:
1.	Oxalsurt, citronsurt og benzoesurt Natron og Natronsæbe.
2.	Oxalsur Ammoniak, Vinsyre og eddikesur Morfin.
3.	Albumin, eddikesurt og benzoesurt Kobberilte.
4.	Stivelse, Gallussyre og klorbrintesur Kinin.
Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne:
1.	Bestemmelse af Lerjord i en Silikatblanding, der iudeholder Kisel-
syre, Lerjord, Jærntveilte, Alkalier og lidt Kalk.
2.	I en Blanding af Jærntveiltehydrat og kulsur Kalk bestemmes Jærn-
mængden ved Titrering med en i dette Øjemed fremstillet Opløsning
af manganoversurt Kali af passende Styrke, som indstilles paa en
vilkaarlig Jærnkloridoplosning, og hvoraf leveres 1 Liter.
3.	Elementæranalyse, Bestemmelse af Brint og Kulstof.
4.	Bestemmelse af Zink i en Logering bestaaende af Tin, Kobber,
Yismuth og Zink.
Uorganisk teknisk Kemi:
Fabrikation af Mursten.
Organisk teknisk Kemi:
Fabrikation af Stearin.
Teknologi:
Høvleinaskiner til Metaller.
Ved 1ste Del af Examen for Mekanikere og Ingeniører.
Mathematik:
I.	Integrer Ditrerentialligningen
d4y i d2y	. .
E' + di* /,(1+C08X)
og bestem Konstanterne saaledes, at den til Ligningen svarende
Kurve er oskulerende til Abscisseaxen i Begyndelsespunktet.
II.	For Fladerne z = zy, x2 = y2 -s- x1, hvor x, y og z ere retvinklede
Koordinater, undersøges Skæringskurvens Projektion paa xy-Planen;
derpaa beregnes Arealet af den Del af den første Flade, som ligger
indenfor Cylinderen x2 -|- y2 = 1, over xy-Planens første Kvadrant
og mellem xz-Planen og den nævnte Skæringskurve. (Integrationerne
lettes ved Indforelse af polære Koordinater i xy-Planen.)
III.	Under hvilke Betingelser bliver Summen af Bevægelsesmængdernes
Momenter med Hensyn til en fast Axe Nul, og hvad udsiger Areal-
principet da om Bevægelsen? En Omgang af en homogen Vindel-
linie med Masse m, Radius a og Stigning h kan, uden Gnidning,
dreje sig om sin lodrette Axe. I dens øverste Punkt befinder sig
i Hvile en Partikel med Massen m, der er bunden til Vindellinien
og kun paavirkes af Tyngdekraften. Idet Partiklen falder, spørge?:
Afholdte Examina.
545
1)	Hvilken Slutning om Systemets Bevægelse kan udledes af Areal-
principet ?
2)	Hvilken Kurve i Rummet beskrives af Partiklen ?
3)	Hvor stor er den levende Kraft i Systemet i det Øjeblik, da
Yindelliniens Vinkelhastighed er — ?
d t
4)	Hvilke Ligninger bestemme Partiklens Bevægelse?
Deskriptiv Geometri :
Der er givet en lodret staaende Linie A en Frontlinie B, der skærer A,
og en mod begge Billedplaner skraa Linie F, der intet Punkt har fælles med
A eller B; endelig er der givet et Punkt p, der ikke ligger i Planen AB eller
paa Linien F. Idet F drejer sig om A, og p om B, skal man bestemme de
Punkter af F, der mulig kunne træffe det drejende p, samt de Punkter i Rum-
met, hvor Sammenstødet maa ske.
Kemi:
Metalloidernes Forekomst i Naturen og de vigtigste Maader, hvorpaa de frem-
stilles.
Varmelære, Magnetisme og Elektricitet. ) Som ved 1ste Del af Examen
Mekanisk Fysik og Optik.	|	for Kemikere.
Ved 2den Del af Examen for Mekanikere :
Maskinanlæg:
I en Fabrik skal oppumpes Vand fra en Bn?nd til en paa Loftet opstillet
Beholder. Pumpeværket opstilles i et Lokale i Bygningen, hvis Gulv ligger i
Højde med Jordoverfladen. Brønden, hvorfra Vandet tages, ligger lige ud
for dette Lokale i en Afstand af 8' fra Bygningen. Der skal oppumpes 15 Ku-
bikfod Vand pr. Minut. Vandspejlet i Brønden er ved Pumpningens Begyndelse
6' under Jordoverfladen, men naar der pumpes, synker det indtil ir under Jord-
overfladen. Beholderens Vandspejl ligger 50 Fod over Jordoverfladen.
Arbejdet til Pumpeværkets Drift tages fra en Axel, som løber gjennem
Lokalet, parallelt med Ydermuren og har sin Midtlinie 9' over Gulvet og 14'
fra Ydermurens Inderkant. Denne Axel gjør 120 Omdrejninger pr. Minut.
Den foreløbige Besvarelse, som afgives den første Dag, skal inde-
holde Beregning af den fornødne Arbejdsmængde, Rorledningens og Pumpeværkets
Hoveddimensioner samt en Skitse, der viser, hvorledes det tænkes opstillet.
Den endelige Besvarelse skal indeholde Beregning og Konstruktion
af Pumpeværket og Bevægelsens Overføring dertil og maa væve ledsaget af de
fornødne Tegninger.
Maskinlære : Centrifugalregulatoren.
Teknisk Mekanik:
Der ønskes en Udvikling af de almindelige Formler til Beregning af Form-
forandring og Bæreevne af et prismatisk Legeme, som paavirkes af Kræfter vinkel-
rette paa Længderetningen.
Teknologi: Som ved 2den Del af Examen for Kemikere.
Ved 2den Del af Examen for Ingeniører.
Vejbygning etc.:
Dragernes Antal og indbyrdes Afstand i Broer af Smedejærn.
Vandbygning etc :
Der gives en Beskrivelse af, hvorledes de i Vandløb forekommende saa-
kaldte Tavledæmninger ere indrettede, og forklares, hvori de af disse Dæmninger,
som ere selvbevægelige, adskille sig fra de ikke-selvbevægelige.
Tel'nisk 'Mekanik • | ®om ve(* -^ei1 Del af Examen for Mekanikere.
Projekt til et Ingeniørarbejde.
Der skal udarbejdes Projekt til Udtørringen af den paa medfølgende Kort
med A betegnede Sø i det Omfang, hvori den kan lade sig udføre, naar der ikke
okal anvendes Vandløftning derved.
546
Den polytekniske Læreanstalt 1887—1888.
Dot medfølgende Kort viser Grænserne for denne Søes Opland, som har
et Areal af ca. 5120 Tdr. Land. Heraf indtager selve Soen ved dens Middel-
vandstand ca. 1284 Tdr. Men paa Engene i Oplandets sydlige og vestlige Del
lindes der Kildevæld, som kunne antages yderligere at tilføre Søen tvende hen-
holdsvis til 200 og 500 Tdr. Land Opland svarende Vandmængder. Derimod
synes der ikke at være Kildevæld af Betydning i selve Soen. Kortets Dybde-
kurver i Soen referere sig til fast Bund, men denne er dækket af et Lag Dynd,
som — hvor Dybden er størst — har en Mægtighed af 2 Fod. Kortets Høj-
dekurver referere sig alle til Overlladen. Hvor denne er bevoxet, er der en
muldholdig Skorpe af 1 a 2 Fods Mægtighed, som hviler paa en fast Under-
grund, der overalt or mere leret end sandet. Søens Vandstand er kun under-
given forholdsvis smaa Forandringer; dog kan Vandspejlet i meget tørre Somre
synke 1 k 2 Fod under og ved Foraarstøbrud efter meget snerige Vintre stige
ca 1 Fod over Middelvandstand. I Havet nord for Søen, hvortil det Vand maa
føres, som skal fjærnes red Udtørringen, er der intet mærkeligt Tidevande, men
ved Vindens Virkning kan Havet stige 3 Fod over og falde til 2 Fod under dag-
lig Vande. Ved Kysten sammesteds er er der saa godt som ingen Sandvandring.
Den foreløbige Besvarelse skal give Udtørriugsforetagendets Grundtræk,
og don maa saaledes baade vise, hvilke Kanaler, Sluser m. m., der bliver Brug
for, og hvorledes Sluserne maa være indrettede for at kunne svare til Hensigten.
Den maa ledsages af det medfølgende Kort, paa hvilket Kanaler, Sluser m. m.
maa være indtegnede med røde Linier.
Den endelige Besvarelse skal give Udtørringsforetagendets Detailler, altsaa
Kanalernes Profiler og Slusernes Konstruktion i det Enkelte efter de forud an-
givne Grundtræk. Den maa ledsages af de til Forstaaelseu fornødne Tegninger,
Beskrivelse og et kalkulatorisk Overslag over Bekostningen ved Foretagendets
Udførelse.
Den forløbige Besvarelse gjøres færdig den første Dag. Til den endelige
Besvarelse kunne de øvrige Dage benyttes.
Hvor Kortet ikke maatte give de fornødne Oplysninger, er det tilladt at
gjore rimelige Forudsætninger.
Ved Examen i enkelte Fag.
De skriftlige Opgaver ved de partielle Examina ere de samme, som for
hvert Fags Vedkommende ere anførte ved 1ste Del af Examen for Mekanikere og
Ingeniører.
VI. Læreanstaltens Benyttelse til Afgivelse af Betænkninger.
1 1887 har Læreanstalten modtaget fra forskjellige Autoriteter 584 Sager
til Betænkning, af hvilke de af Indenrigsministeriet begjærede Betænkninger over
Ansøgninger om Eneret udgjorde 582. Af den sidstnævnte Slags Sager ere desuden
119 indkomne tilfornyet Erklæring.
Paa Grund af det stærkt voxende Antal af Patentansøgninger blev der i
1878—79 til Honorering af Betænkninger over disse bevilget 1200 Kr., som i
18H4 — 85 forøgedes med 800 Kr. til 2000 Kr., der paa Grund af Summens
Utilstrækkelighed til at honorere alle Betænknings-Udvalgets Medlemmer blev for-
delt som omtalt i Aarbogen for 1883 — 84 (S. 241) efter Fradrag af 200 Kr.
til Sekretæren mellem Læreren i mekanisk Teknologi og Læreren i teknisk Kemi,
som faae den overvejende Del af Sagerne til Behandling. For at raade Bod paa
denne mindre heldige Fordeling af Honoraret var det allerede fastsat at benytte
Lejligheden, som den paa Grund af Docent Mathiesens Afgang forestaaende nye
Besættelse af Lærerpladsen i mekanisk Teknologi frembod, t il at gjøre et Skridt
heuimod en almindelig Honorering af Betænkniugssagerne. Men i Marts 1S88
Læreanstalt ens Benyttelse til Afgivelse af Betænkninger.	547
afgik Indenrigsministeriets tekniske Konsulent, Professor Colding ved Døden, og
dette foranledigede baade en tilfredsstillende Ordning af Fordeling af Honoraret og
en noget forandret Behandlingsmaade af Patentsagerne. Med Hensyn til denne sidste
fastsatte Indenrigsministeriet under 30. April 1888 efter Forslag af Betænknings-
Udvalget Følgende: »Enhver Betænkning afgives som hidtil af det Medlem af
Betænknings-Udvalget for Patentsager, under hvis Fags Omraade Sagen ifølge
sin Natur nærmest henhører, men forelægges for alle Medlemmer af Udvalget.
Betænkningen indsendes til Ministeriet underskreven af Læreanstaltens Direktør
og den Lærer, som har affattet den, samt paraferet af Læreanstaltens Inspektør, der
som Udvalgets Sekretær har at paase, at vedkommende Andragende er affattet i
den af Ministeriet affattede Form og forsynet med de fornødne Bilag«.
Under samme Dato tillagde Indenrigsministeriet Læreanstalten de 1200 Kr.,
som Professor Colding hidtil havde oppebaaret. Med Hensyn til Fordelingen af
den saaledes bevilgede Honorarsum af 3200 Kr. bestemtes det at forhøje Sekre-
tærens Honorar med 300 Kr. til 500 Kr. og at fordele Resten 2700 Kr. imellem
alle Udvalgets Medlemmer i Forhold til de af dem afgivne Betænkningers Antal.