491
II.
Den polytekniske Læreanstalt.
A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser
af enkelte Tilfælde.
I. Opførelsen af en ny Bygning for Læreanstalten.
Allerede i sin Indberetning om Undervisningsaaret 1870—71 udtalte Be-
styrelsen for den polytekniske Læreanstalt sin Bekymring for, at den stedse
stigende Benyttelse af Undervisningen efterhaanden vilde 'gjøre Anstaltens Lokaler
utilstrækkelige. For at skaffe nogen mere Plads gjennemfortes en Forandring af
Siddepladserne i det store Auditorium, hvorved der vandtes c. 40 Pladser (jfr.
Aarbogen 1871 —73 S. 317).
Ved den næste Aarsberetning, som afgaves under 29de Oktober 1872,
fandt Bestyrelsen Anledning til nærmere at paavise den stærke Stigning, der i
flere Aar havde vist sig i Antallet af Studerende og Exammander, og til nær-
mere at gaa ind paa en Omtale af de uheldige Pladsforhold. Bestyrelsen udtalte
sig i denne Henseende saaledes:
Det sidste Aars Erfaringer havde bekræftet den allerede udtalte Frygt for
Pladsmangel. Vel havde de senest foretagne Udvidelser, dels af Tegnestuen,
dels af det store Auditorium, og Omordningen af Laboratoriet, raadet øjeblikkelig
Bod paa de værste Mangler, og det turde ogsaa antages, at den Indskrænkning
i Ingeniørelevernes Laboratoriearbejder, som blev en Følge af deres Fritagelse
for Proven i kvantitativ Analyse, vilde give lidt bedre Plads i Laboratoriet, samt
at den nylig iværksatte Ordning, hvorefter der hvert Aar begyndte et nyt Kur-
sus, vilde noget indskrænke Tilhørernes Antal ved hver enkelt Forelæsning over
Mathematik og dekriptiv Geometri; men hvis Antallet af Deltagere i Lære-
anstaltens Undervisning vedblev at stige, saaledes som det var sket i de
sidste fem Aar, kunde man næsten med Sikkerhed forudse i en nær Frem-
tid det Tidspunkt, da det vilde blive definitivt umuligt paa en tilfredsstillende
Maade at lede Undervisningen, saavel den praktiske i Laboratoriet og Tegnesalene,
som den theoretiske i Forelæsningssalene. Selve Indretningen af Kursusets Be-
gyndelse hvert Aar vilde bidrage til at gjøre Kravet til et forbedret Lokale
mere indlysende, idet der selvfølgelig paa samme Tid vilde være et større Antal
Forelæsninger i Gang end forhen, da der kun gaves et enkelt Kursus ad Gangen.
Det vilde da ikke blot være Rummeligheden, men ogsaa Antallet af Auditorier,
som kunde blive utilstrækkeligt, ligesom det ringe Antal allerede nu medførte
den Ubekvemmelighed, at en enkelt Lærer den ene Dag maatte benytte et, den
anden Dag et andet Auditorium.
For Tiden havde Læreanstalten fire Auditorier, af hvilket de tre kunde
rumme henholdsvis 30, 35 og G9 skrivende Tilhørere, og, forsaavidt ikke alle
492
Den polytekniske Læreanstalt 1887—1888.
skrev, endel flere; men i det største, som ellers var rummeligt nok for Lære-
anstaltens Behov og havde omtrent 200 Siddepladser, var der ikke Plads til
mere end 56 Tilhørere, som kunde skrive under Forelæsningerne. Fire Auditorier
kunde netop være tilstrækkelige for fire Sæt Tilhørere, nemlig to, som forberedte
sig til Examens forste Del, og to, som forberedte sig til anden Del; men det
maatte ikke overses, at Undervisningen for Kemikere, Mekanikere og Ingeniører
til Examens sidste praktiske Del samtidig kunde blive at lede af forskjellige
Lærere, og at denne Omstændighed kunde kræve et større Antal Auditorier.
Hidtil var denne Ulempe ikke følt, fordi Kemikerne ofte hørte Foredragene uden-
for Læreanstalten (i botanisk Have,, mineralogisk Museum, Universitetslabora-
toriet1, men Fordoblingen af Kursus til Examens praktiske Del var heller ikke
endnu traadt i fuld Virksomhed.
Den paa Loftet i Studiestræde indrettede Tegnesal maatte, ved sin Be-
liggenhed oppe under Taget, lade de Arbejdende lide af baade Sommervarme og
Vinterkulde i højere Grad, end Tilfældet vilde være ved et passende anbragt
Lokale.
Det skulde endnu tilføjes, at medens Læreanstaltens fysiske Instrument-
samling med Hensyn til sit Indhold ikke lod noget væsentligt tilbage at onske,
var det samme ikke Tilfældet med dens Lokale Dette var vel stort nok til en
nogenlunde tilfredsstillende Opstilling af Instrumenterne, men da det laa paa
forste Sal, savnede det den for de fleste af de Forsøg, der skulde gjøre Fordring
paa Nøjagtighed, nødvendige Betingelse, nemlig et fast Underlag, en Mangel,
der blev saa meget føleligere, som Lokalet vendte ud til det temmelig stævkt
befærdede St. Peders Stræde. I dette Lokale var derfor enhver nøjagtig Vejning
eller Maaling, ligesom nøjagtige Forsøg med Magnctnaalen, i den Grad vanske-
liggjorte, at man ved slige Arbejder af Hensyn til Husets Kysteiser ofte kunde
blive nødt til at vente i flere Timer for at komme til et Resultat.
Paa Grund af det saaledes Udviklede kunde Bestyrelsen ikke undlade at
indstille til omhyggelig Overvejelse Spørgsmaalet om, hvorledes der i en ikke alt-
for fjærn Fremtid kunde skalles Læreanstalten et bedre Lokale, og hvad enten
dette kunde ske ved blotte Bygningsforandringer, eller Nybygninger bleve nød-
vendige, maatte det anses for betimeligt snart at søge tilvejebragt Overslag og
Tegninger i dette Øjemed; det vilde være for sent, naar Trangen til bedre Plads
var bleven ligefrem paatrængende.
Under 26de September 1873 fremsendte Bestyrelsen med sin fornyede
Aarsberetning en Oversigt over Deltagerne i Læreanstaltens Forelæsninger og
Ovelser for de sidste 6 Aar.
Under Henvisning til sine tidligere Udtalelser bemærkede Bestyrelsen der-
hos Følgende:
Trangen til Plads gjorde sig navnlig gjældende paa Tegnestuen. I Sommer-
ferien 1870 havde man inddraget Loftetagen i Bygningen ud til Studiestræde
under Tegnelokalet, saa at der nu fandtes 118 Pladser, hvoraf dog de 20 vare
daarlige, idet de havde Lys fra begge Sider. Af Fortegnelsen fremgik det, at
Elevernes Antal i flere Semestre havde oversteget Antallet af Pladser, og selv
om ikke alle arbejdede paa en Gang, kunde man dog ikke af den Grund "gjøre
Regning paa, at der altid vilde være tilstrækkelig Plads, naar Elevantallet steg
saa højt, som det til Tider var sket. I indeværende Kvartal var der allerede
Opførelsen af en ny Bygning for Læreanstalten.
493
indtruffet Pladsmangel, og man havde været nødt til at anvise en ældre Stude-
rende, som efterat have været ude paa Landmaaling skulde udarbejde sit Kort
til Examen, Plads i et lille Værelse, som var optaget af det til Tegnestuen
hørende Haandbibliothek Da flere Studerende, der befandt sig under samme
Forhold, snart ventedes paa Læreanstalten, vilde der rimeligvis ikke blive Plads
nok, og der var da, saavidt man kunde skjønne, kun en eneste Udvej til at
skaffe en, tilmed kun ringe, Udvidelse, nemlig ved Omflytning af Modelsam-
lingen.
Af den meddelte Oversigt vilde i det Hele fremgaa, hvor stærkt Frekvensen
paa Læreanstalten var steget i de senere Aar. Ligeledes var Antallet af dem,
der underkastede sig Adgangsexamen steget saaledes, at det i de sidste 5 Aar
havde været henholdsvis 22, 25, 3G, 32 og 33, eller gjennemsnitlig for hvert
Aar 30, medens det i begge de foregaaende Femaar kun havde været 18 om
Aaret i Gjennemsnit.
Bestyrelsen sluttede denne Gang med at bemærke, at den ikke blot maatte
gjentage sine Udtalelser fra forrige Aar om Sandsynligheden af fremtidig Plads-
mangel ; men den maatte nu tillige, støttet til det sidste Aars Erfaringer, erklære
en Udvidelse af Læreanstaltens Lokaler for paatrængende nødvendig. Den ind-
stillede derfor, at der snarest maatte blive foretaget Skridt med dette Formaal
for Øje, og henstillede, om det ikke vilde være hensigtsmæssigt at nedsætte en
Kommission for at tage Sagen under Overvejelse.
Ministeriet erklærede sig herefter enigt i Forslaget om Nedsættelsen af
en Kommission, og idet det udtalte som sin Hensigt at lade Bygningsinspektør,
Etatsraad Hansen tiltræde en saadan Kommission som bygningskyndigt Medlem,
og Universitetets Kvæstor, Justitsraad Gede for Sagens økonomiske Side, be-
gjærede det Bestyrelsens Forslag med Hensyn til Kommissionens øvrige Sammen-
sætning.
Under20deNovember 1873 nedsattes en Kommission, som,foruden de
tvende nævnte Mænd, bestod af Læreanstaltens samlede Bestyrelse og Tømmer-
mester Kayser, med Paalæg om at tage Sagen om Tilvejebringelsen af et bedre
og mere udvidet Lokale for den polytekniske Læreanstalt under Overvejelse.
Det overlodes til Kommissionen selv at vælge sin Formand, hvortil Tømmer-
mester Kayser valgtes.
Under 15de Oktober 1875 afgav Kommissionen sin Betænkning til Mini-
steriet. Der blev deri fremhævet de af Bestyrelsen i de aarlige Indberetninger til Mini-
steriet paapegede store og væsentlige Mangler ved Læreanstaltens Lokaler, som
vare blevne mere og mere følelige i den siden forløbne Tid ved det stadig vox-
ende Elevantal; og Erfaringen havde kun bekræftet, at den af Bestyrelsen udtalte
Frygt for, at det i en nær Fremtid vilde blive umuligt i de forhaanden værende
Lokaler at lede Undervisningen paa en tilfredsstillende Maade, saavel den prak-
tiske i Laboratoriet og Tegnesstuerne, som den theoretiske i Forelæsningssalene,
var vel begrundet. Manglerne ved Lokalerne beroede ikke alene paa deres ringe
Størrelse, men ogsaa paa deres daarlige Beliggenhed. De fleste af Auditorierne,
der baade vare for smaa og for faa i Antal, vendte ud mod Gaderne. Tegne-
salens Beliggenhed op under Taget var til stor Ulempe for de Studerende ved
Varmen om Sommeren og Kulden om Vinteren. Den fysiske Samlings Lokaler
vare af den Beskaffenhed, at saavel nøjagtige Vejninger og Maalinger, som nøj-
Universitets Aarbog.	c o
494
Den polytekniske Læreanstalt 1887 —1888.
agtige Forsøg med Magnetnaalen, i hej Grad vanskeliggjordes, dels ved Instru-
menternes Opstilling i Rygningens anden Etage uden det fornødne faste Under-
lag, dels ved dens Beliggenhed ud til det ofte af Vogne stærkt befærdede
St. Peders Stræde.
Dels paa Grund af Læreanstaltens Beliggenhed i Nærheden af Universitetet
og ikke langt fra Universitetslaboratoriet, dels fordi en Del af Anstaltens Lokale
muligvis kunde benyttes, undersøgte Kommissionen først, om det vilde være muligt
paa Læreanstaltens egen Grund alene eller i Forbindelse med dertil erhvervede
Nabogrunde at skaffe et tilstrækkeligt udvidet og forbedret Lokale. Det Areal,
som man efter Bestyrelsens Mening maatte anse for nødvendigt at have i Byg-
ningernes Etager, var foruden det, der krævedes til Trappegange, Mure etc„ c.
8G00 Kvadratalen foruden 9800 Kvadratalen Kjælderrum, hvori tillige var ind-
befattet c. 1000 Kvadratalen, som ønskedes benyttet til Boliger (dog ikke nød-
vendigvis Friboliger) for de to Lærere, som forestode den fysiske Samling og
Laboratoriet. En saadan Udvidelse kunde naturligvis kun erholdes ved betydelige
Tilbygninger, og da det var af stor Vigtighed at have frisk Luft paa et Sted,
hvor saa mange Mennesker færdedes, og hvor Laboratoriearbejderne gave Anled-
ning til Luftens Forurening, at have saa meget Lys som muligt til Tegnestuerne
og for Experimenternes Skyld, vilde det være højst uheldigt i nogen væsentlig
Grad at indskrænke det ubebyggede Areal paa Læreanstalten. Det laa altsaa
nærmest at undersøge, om der kunde erhverves noget tilstødende Areal. Dette
antoges muligvis at kunne erholdes af den til Bispegaarden hørende Grund, idet
et Areal af 2100 Kvadratalen formentlig uden væsentlig Savn for Bispeboligen
kunde afstaaes. Herved vilde opnaaes saa stor en Byggegrund, som man antog
vilde kræves for at erholde den nødvendige Plads til de forlangte Lokaler, dog
med Undtagelse af de to Lærerboliger ; men da Kommissionens Formand paa en Fore-
spørgsel hos Ministeriet, om der var nogen Udsigt til for Læreanstalten at er-
hverve det nævnte Stykke af Bispegaardens Grund, erholdt et benægtende Svar,
maatte man altsaa opgive denne Plan, og dens Hensigtsmæssighed blev ikke un-
derkastet nogen dybere gaaende Undersøgelse.
Af den tilsigtede Udvidelse af Læreanstaltens Lokaler ikke kunde vindes paa
en fyldestgjørende Maade ved Omdannelse af dens Bygninger og ved Tilbyg-
ninger alene paa Læreanstaltens egen Grund, var vel Kommissionen klart; men for i
denne Henseende at opnaa en Sikkerhed, der ogsaa kunde meddeles Andre, blev
der under Medvirkning af Arkitekt Scharling udarbejdet Tegninger over en saa-
dan Forandring; inen Resultatet blev, at man kom til at mangle betydeligt i
det Areal, man ansaa for aldeles nødvendigt, og tillige beholdt en væsentlig Del
af do Ulemper, hvorover der førtes Klage og tildels ogsaa havde givet Anledning
til Sagens Overvejelse. Paa et saadantGrundlag turde Kommissionen ikke stille noget
Forslag; det Lokale for Læreanstalten, som derefter vilde fremkomme, vilde
baade med Hensyn til Størrelse og Beskaffenhed være saa mangelfuldt, at For-
andringerne ikke vare de dermed forbundne Omkostninger værd, ligesom Kommissio-
nen heller ikke kunde undgaa at tage i Betænkning, at saa omfattende Bygnings-
forandringer paa den allerede meget indskrænkede Grund vilde virke i særdeles
boj Grad hæmmende paa Læreanstaltens Virksomhed, og maaske nødvendiggjøre
Opførelsen af en ny Bygning for Læreanstalten.
495
betydelige Udgifter til Leje af midlertidige Lokaler for at undgaa en fuldkommen
eller delvis Standsning af Undervisningen.
Nødvendigheden af at erhverve en passende og godt beliggende Grund til
derpaa at opføre en ny Bygning for Læreanstalten var nu traadt kraftig frem,
og det laa nær at søge en saadan i det nye Voldkvarter. Ved Boulevarden
mellem Nørregade og Vestergade op til det paatænkte Parkanlæg (den senere
ørstedspark) paavistes en 6174 Kvadratalen stor Grund, tilhørende Kjøbenhavns
Kommune, som denne efter derom gjort Forespørgsel var villig til at sælge til
18 å 20 Kr. pr. Kvadratalen, eftersom Fordringerne vilde blive stillede med
Hensyn til Opfyldning, paa Betingelse af, at Svar gaves inden den 23de Marts
1876. Da Komiteen fandt denne Plads heldig beliggende, saavel hvad Nærheden
ved Universitetet og det kemiske Laboratorium angik, som ogsaa af Hensyn
til Omgivelserne, foreslog den derfor, at denne Grund kjøbtes, og at det over-
droges en Arkitekt, under Samarbejde med Læreanstaltens Bestyrelse, at udar-
bejde Tegninger og Overslag til Bebyggelse af denne Grund paa en saadan
Maade, at Læreanstalten derved erholdt et Lokale, der ikke alene nu, men for
en lang Tid kunde fyldestgjøre de Fordringer, som i denne Henseende kunde
og burde stilles.
Til denne Betænkning sluttede sig nogle særskilte Udtalelser af Kvæst or.
Denne bemærkede først, at han kunde slutte sig til Kommissionsflertallets Bemærk-
ninger om, at naar Nødvendigheden bød, at Læreanstalten flyttedes fra dens
nuværende heldige Beliggenhed tæt ved Universitetet, maatte den Byggeplads,
der søgtes, være saa nær som mulig ved dette og ikke for langt fjærnet fra
Universitetets kemiske Laboratorium, og desuden ligge paa et roligt Sted, hvor
der var tilstrækkelig Lys og Luft og om mulig fast Grund. Den nævnte Plads
laa saa nær ved Universitetet, som det var muligt at opnaa paa Fæstningster-
rænet, og den var baade lys og luftig, forudsat at det paatænkte Parkanlæg i
Fremtiden bibeholdtes. Den maatte ogsaa siges at ligge paa et nogenlunde
roligt Streg, hvortil bemeldte Anlæg vilde bidrage ; men da den vilde blive om-
ringet af 3 brolagte Gader, hvoraf Boulevarden maatte ventes at blive stærkere
befærdet, vilde Lokalerne dog næppe blive saa rolige som i den nuværende Byg-
ning, skjønt derfra oftere var blevet klaget over Larm og Rystelse. Hvad der
dog især — set fra den økonomiske Side — forekom Kvæstor uheldigt, var, at
kun en ganske ubetydelig Del af Pladsen var fast Grund. Største Delen var
dels opfyldt, dels endnu en Grav, som maatte opfyldes. Der maatte altsaa
anvendes en meget betydelig Bekostning paa Pilotering, hvilket i høj Grad vilde
fordyre Grundstykket, naar det skulde med fuldkommen Sikkerhed blive istand
til at bære en stor Bygning, hvad Sagkyndige forøvrigt ikke tvivlede om, at
den kunde blive istand til.
Det var højst uheldigt, at det Areal af 20000 Kvadratalen, som Universi-
tetet ejede bag den botaniske Have ud imod Farimagsvejen og det paatænkte
nye Torv ved Sølvgadens Forlængelse, og som kun maatte anvendes i videnska-
belige Ojemed, laa saa langt borte, at det ikke vilde kunne bruges af den stærkt
besøgte Læreanstalt. Ellers kunde man være fri for i dyre Domme at kjøbe
Grund, og her var Plads baade for Anstalten og til et nyt mineralogisk Museum,
som sikkert før eller senere vilde blive opført, og desuagtet vilde der kunne
reserveres den botaniske Have et lille Jordstykke til fremtidig Brug. Vel laa
63*
496
Den polytekniske Læreanstalt 1887—1888.
den her omtalte Plads noget lavt og var for en Del opfyldt, men der kunde dog
næppe være Tvivl om, at den, i alt Fald med nogen Bekostning, maatte kunne
blive tjenlig til Byggegrund.
Noget nærmere ved Norregade og fortrinlig skikket til Bebyggelse var den
10000 Kvadratalen store Plads paa Iljornet af Farimagsvejen og Gothersgade,
som efter den seneste Bestemmelse var bleven indlemmet i botanisk Have og udenfor
Systemet anvendtes til nordamerikansk Arboret. Opmærksomheden skulde kun
henledes paa dette Areal for det Tilfælde, at ingen nærmere og roligere Plads
kunde faaes for eu nogenlunde rimelig Pris. Ilaven maatte eventuelt have Er-
statning for denne Grund i en Del af de foran nævnte 20000 Kvadratalen.
Holdt man sig imidlertid til den af Kommissionen udsete Grund, troede
Kvæstor ikke, at den burde kjøbes, fer der var forsogt et Magelæg med
Kommunen om at modtage som Vederlag en passende Del af de 20000 Kvadrat-
Alen ved Solvgadens Forlængelse, under Forbehold af Lovgivningsmagtens Sam-
tykke til, at Servituten om den indskrænkede Benyttelse overfortes herfra til den
ny erhvervede Plads, forudsat, at denne Servitut ikke med Rigsdagens og Kom-
munens Billigelse helt kunde hæves, hvilket selvfølgelig vilde være overmaade
heldigt for Universisetet, men hvilket der næppe var Udsigt til at opnaa.
Hvilket Grundstykke der end valgtes, burde det formentlig være saa stort,
at Bygningerne i Fremtiden kunde udvides, hvis det maatte vise sig nødvendigt,
og det, enten der opførtes en stor samlet Bygning eller 2 a 3 mindre, som i
Tiden kunde udvides efter de forskjellige Videnskabers Behov. Endnu burde
tilføjes, at det vel vilde have sine Fordele, om der, saaledes som foran antydet,
blev Boliger for de 2 Lærere i Fysik og Kemi, samt en Inspektørbolig, men at
det dog, efter hvad Kvæstor formente, ikke kunde anses for ligefrem nødvendigt,
navnlig for de to Lærerboligers Vedkommende.
Dc sidste anførte Udtalelser af Kvæstor om Embedsboligerne bleve imødegaaede
i en samtidig indsendt Skrivelse fra L ær e an s talte n s B e s tyr els e. Det anførtes
heri, at forsaavidtKvæstor, uagtet han indrømmede det Onskelige i, at Bestyrerne af
Samlingerne og Inspektoren havde Bolig paa Læreanstalten, dog ikke kunde tiltræde
den Del af Kommissionens Indstilling, hvori dette Punkt berørtes, havde han
formentlig foregrebet Sagen, idet denne Del af Sporgsmaalet endnu ikke forelaa
til Afgjorelse. Talen var for Tiden om Erhvervelsen af en Grund til Opførelsen
af en ny polyteknisk Læreanstalt, der kunde være rummelig nok til i en længere
Fremtid ikke at behøve væsentlige Udvidelse; men Kommissionen havde dog
hele Tiden haft for Oje, at Grunden ikke maatte beregnes saa knapt, at fremti-
dige Udvidelser bleve umulige. Gik man ud herfra, vilde Sporgsmaalet om
Boligerne kun faae en forsvindende Betydning med Hensyn til Grundens Størrelse,
og det var formentlig forst paa et senere Stadium, at dette Sporgsmaal blev at
afgjøre. Kommissionens Flertal havde heller ikke indladt sig paa en Begrun-
delse af Embedsboligernes Gavnlighed, og det var kun Kvæstors Votum, der
fremkaldte en saadan.
Do Grunde, der havde bevæget Bestyrelsen til at udtale Ønsket om saadanne
Embedsboliger, laa maaske noget fjærnt fra Kvæstors Betiagtning, skjønt
han jo erkjendte Onskeligheden; men Grundene vare dog vistnok saa gode, at
man ikke burde mistvivle om at opnaa den nødvendige Bevilling i dette Øjemed.
For det Første maatte det naturligvis være magtpaaliggende for Staten, at saa kost-
Opførelsen af en ny Bygning for Læreanstalten
407
bare Indretninger, som de her omtalte, bevaredes saa godt som muligt, men dette
kunde kun ske, naar de vare under et stadigt og kyndigt Tilsyn, hvilket ikke
opnaaedes, naar Tilsynet den største Del af Dagen var overladt til en Karl, som,
hvor dygtig han ogsaa kunde være, dog ikke kunde gjøre Fyldest i alle fore-
kommende Tilfælde, da han manglede Indsigt i de forskjellige Gjenstandes Værdi
og Betydning. I Tilfælde af Ildebrand kunde Bestyreren, naar han boede paa
Stedet, sørge for, at først og fremmest det blev reddet, som det vilde være
vanskeligst, om ikke umuligt, at erstatte, ligesom ogsaa at de mest brandfarlige
Gjenstande først bleve fjærnede ; boede han der ikke, kunde det Hele være øde-
lagt, uden at han endog var bleven underrettet om Ildebranden. Samlingerne
besøgtes af unge Studerende, dels for at anstille et eller andet Forsøg eller
gjøre sig bekjendte med Instrumenter; men det var klart, at det ved saadanne Besøg
var af Vigtighed, at der var et kyndigt Tilsyn, som Karlen ikke kunde præstere og
Bestyreren kun, naaj han hvert Øjeklik kunde komme tilstede, det vil sige,
naar han boede der. Var der noget, som ønskedes udlaant, var det dog ønske-
ligt, at den ansvarhavende Bestyrer kunde afgjøre, hvorvidt Udlaanet kunde ske,
da det kun var ham, der vidste, hvad der i den nærmeste Fremtid skulde be-
nyttes til Undersøgelser eller i Gang værende Undersøgelser. At lade Assistenten
have Bolig ved Samlingen vilde vel som oftest være bedre end at betro den til
Karlen; men da Assistenten jævnlig var ung og uerfaren, var det dog langtfra
betryggende.
De selv samme Grunde, der talte for at lade Bestyrerne bo ved Samlin-
gerne, fordrede ogsaa og maaske endnu stærkere, at Inspektøren maatte bo paa
Læreanstalten for at kunne føre Tilsyn med Betjentene, med de unge Studerende
og med det hele kostbare Inventarium. Der var dernæst en ganske anden Art
af Grunde, som talte for, at Bestyreren burde have Bolig ved den af ham bestyrede
Samling (eller Laboratorium), nemlig af Hensyn til det Udbytte for Videnskaben
og Undervisningen, som Samlingen kunde bringes til at give. De experimen-
tale Fremgangsmaader vare af meget forskjellig Art. Undertiden kunde man opnaa
et Resultat ved at stille Apparatet sammen og derpaa anstille et Forsøg, fore-
tage en Modifikation, atter anstille et Forsøg og saaledes blive ved, og i saa-
danne Tilfælde var det ganske vist ligegyldigt, om man boede paa Stedet eller
ej. Men i mange Tilfælde strakte Forsøget sig over et længere Tidsrum, Appa-
ratet vedblev at være i Virksomhed, og der fordredes kun en Iagttagelse engang
imellem under saa forskjellige (eller saa ensartede) Forhold som muligt, samt
Tilsyn med, at Virksomheden fortsattes uforstyrret. Ofte maatte man for at an-
stille et brugbart Forsøg oppebie en eller anden Omstændighed, f. Ex. en Ud-
jævning af Varmegraden, et vist Lufttryk, Tilendebringelsen af en vis Operation,
som tog Tid; man kunde være nødt til at vente, til Solen viste sig, eller til
Nattens Stilhed var indtraadt osv. Boede man da, om end ikke meget fjærnt,
dog i Afstand fra det Sted, hvor Forsøget anstilledes, kunde man paa mange
Maader blive forhindret i at benytte det rette Tidspunkt, og man fristedes kun
lidet til at forsøge derpaa, da det rette Tidspunkt til Foretagelsen maaske, naar
han kom tilstede, endnu længe kunde lade vente paa sig, eller ogsaa kunde være
gaaet forbi. Alle saadanne Forsøg kunde man næsten ikke tænke paa at anstille,
naar man ikke boede paa Stedet. Der var saa mange administrative Forretninger,
som paahvilede en Professor, at det kunde være meget tillokkende og forfriskende
498
Den polytekniske Læreanstalt 1887—1888.
mellem disse at indskyde et og andet Forsog eller deslige, men det kunde ikke
ske udenfor Stedet, livor man boede; ofte kunde man ved Forsøget have Brug
for Boger, men man kunde ikke (lytte sit Bibliothek hen i Samlingen. Boede
man paa Stedet, kunde man ogsaa, som alt bemærket, let føre Tilsyn med de
Studerendes Arbejder, og derfor tillade en langt friere og mere udstrakt Benyt-
telse af Samlingen end ellers, naar Tilsynet maatte overlades til en Underordnet.
For Bestyrelsen stod det derfor klart, at baade det videnskabelige Udbytte og
Undervisningen vilde vinde betydeligt ved, at Bestyreren hk Bolig paa Stedet.
Og dette var næsten ogsaa overalt i Europa en anerkjendt Sandhed, ligesom
man ogsaa for det Meste havde gjennemfort det samme Princip herhjemme. Ved
Samlingen paa Rosenborg, ved den oldnordiske og ethnografiske Samling og det
meteorologiske Institut var der Bo'iger for Bestyreren eller for nogle af de ved
disse Instituter ansatte Videnskabsmænd; Universitetets kemiske, mineralogiske
og zoologiske Professorer havde Boliger ved de af dem bestyrede Institutioner
og Professor astronomiæ havde Bolig paa Observatoriet, hvor der endog tillige
var Bolig for en Assistent, saa at det var tydeligt nok, at det Ønskelige i denne
Ordning havde været anerkjendt.
Kor det foreliggende Tilfælde skulde Bestyrelsen endnu gjøre opmærksom
paa, at hvis det for Fremtiden skulde vise sig nødvendigt at udvide den even-
tuelle nye polytekniske Læreanstalt, kunde man, naar Noden absolut krævede
det, eller som en midlertidig Forholdsregel, forholdsvis let opnaa en Udvidelse
ved at inddrage Embedsboligerne, naar saadanne vare indrettede, saaledes som
det var sket ved H. C. Ørsteds Død, da hans Bolig blev tagen i Brug af An-
stalten, der uden denne Udvej allerede for tyve Aar siden vilde have manglet
den fornødne Plads.
Til Slutning bemærkedes, at det formentlig vilde fremgaa af den givne
Argumentation, at her slet ikke behøvede at være Tale om Friboliger, men at
Øjemedet fuldstændigt vilde blive naaet, om ogsaa Bestyrerne kom til at betale
sædvanlig Leje.
Imidlertid blev den i Kvæstors Separatvotum paapegede Byggegrund nu
ogsaa fra selve Læreanstaltens Side bragt i Forslag som den ønskeligste, idet
Ministeriet under 9. November 1875 modtog en Meddelelse om, at Læreanstaltens
Bestyrelse paa et afholdt Møde havde uden nogen Modbemærkning vedtaget at
foreslaa, at den paatænkte nye Bygning for Læreanstalten opførtes i det vest-
lige Hjørne af den botaniske Have, under Forudsætning af, at det
sammesteds reserverede Areal af lOOOO □ Alen kunde overlades til Læreanstal-
ten, for at dennes Bygninger kunde lægges ind i nogen Afstand fra de tilstødende
stærkt befærdede Gader.
Ministeriet sluttede sig til dette Forslag, idet det derefter gav Besty-
relsen Paalæg om at lade udarbejde Planer og Overslag til Opførelsen af en ny
polyteknisk Læreanstalt paa det i Bestyrelsens sidste Skrivelse udpegede Terræn.
Under 17 December indsendte B e s ty r e 1 s e n Tegning og Overslag til
Ministeriet med den Udtalelse, at skjønt den maatte anerkjende den Omsigt og Dyg-
tighed, hvormed Planerne i saa kort Tid (omtrent en Maanedi vare udarbejdede af
Arkitekt Gnudtzmanii; vilde det dog blive nødvendigt at foretage tiere Forandringer i
Bygningens Indretning. Tiden tillod imidlertid ikke at gjennemgaa hele Planen saa
nøjagtig, at der kunde forelægges Tegninger, som ganske kunde følges under Op-
Opførelsen af en ny Bygning for Læreanstalten.
499
førelsen; men Bestyrelsen fandt saa meget ringere Betænkelighed herved, som
der ved de Forandringer, der kunde blive at foretage, ikke vilde blive Spørgs-
maal om nogen forøget Udgift, og den indstillede derfor, at Overslagssummen
044000 Kr. maatte søges bevilget.
For at skaffe sig Sikkerhed for, at Bygningen virkelig kunde lade sig op-
føre for den paaregnede Sum, lod Ministeriet Tegninger og Overslag underkaste
et sagkyndigt Skjøn; efter dette vilde Bygningen kunne opføres for 615500 Kr.,
hvortil maatte lægges et Beløb til Udgifter til den nødvendige Kontrol, til Honorar
for Arkitekten og til en Konduktør.
Dot Rigsdagen forelagte Lovforslag gik derfor ud paa en Bevilling
af 040000 Kr. til Opførelse af en Bygning for den polytekniske Læreanstalt paa
den nye botaniske Haves Grund, samt at Læreanstaltens Kapitalformue og de to
af den hidtil benyttede Gaarde i St. Peders Stræde og Studiestræde derefter
overgik til Statskassen.
I Anmærkningerne til Lovforslaget blev den stadig voxende Frekvens ved
Læreanstalten omtalt, og til Oplysning herom blev der tillige anført en Oversigt
over Antallet af nye Examinander, som aarlig vare komne til i de snart forløbne
5 Decennier:
fra 1829—38 ............................................97
-	1839—48 ....................................................92
-	1849—58 .....................................................195
-	1859—68 ........................................................177
-	1869—75 (7 Aan 223, hvilket for 10 Aar til
1878 vilde give ....................................................319
De forskjellige Lokalers Mangler bleve fremhævede: Ved Tegnestuerne deres
daarlige Beskaffenhed og den i Forhold til Besøget særdeles ringe Plads. Den
fysiske Samling havde vel nogenlunde Plads til Instrumenternes Opstilling, men
der savnedes ganske Arbejdsrum til Forsøg m. m. I Laboratoriet udførtes, for at
bøde paa Plads, de præparative og analytiske Arbejder i samme Lokaler; baade
disse og ligeledes de kvalitative og de kvantitative Aibejder burde have særskilte
Lokaler. Auditorierne vare for smaa og ikke tilstede i tilstrækkeligt Antal. Med
Hensyn til de foreslaaede Boliger bemærkedes, at de 3 Betjente ogsaa nu havde
Bolig paa Læreanstalten (i Kjælderen); og ligesom det var nødvendigt, at de ved-
bleve ar have Bolig der, saaledes var det ogsaa, for at et omhyggeligt Tilsyn kunde
iværksættes, nødvendigt, at Inspektøren havde Bolig paa Anstalten. Det vilde der-
hos være i Videnskabens Interesse, at Lærerne i Fysik og Kemi, hvis viden-
skabelige Undersøgelser udførtes paa Læreanstalten, fik Bolig der; dog var der
gaaet ud fra, at der for Lærerboligerne betaltes en i Forhold til Størrelsen pas-
sende Leje. Ved disse sidste Boliger opnaaedes ogsaa den Fordel, at hvis Fre-
kvensen vedblev at tiltage, kunde de i Tiden inddrages til Benyttelse for Lære-
anstalten selv, og derved en bekostelig Udvidelse undgaaes.
Det Fladerum, som det ansaaes for rigtigt at kræve til de forskjellige Lo-
kaler i en ny Læreanstalt, og der var lagt til Grund for Arkitektens Planer og
Beregninger, var følgende:
Tegnelokale......................... 2200 Kvadratalen.
Fysisk Samling................... 1000 —
At overføre... 3200 Kvadratalen,
500
Den polytekniske Læreanstalt 1887—1888.
Overfort . ..	3200 Kvadratalen.
Kemisk Laboratorium..................................1200 —
Lokale til Opbevaring af Landmaalingsinstru-
menter............................................50
Den teknologiske Samling ..........................120
Lokale til Docenten i teknisk Komi..........150
Modelsamlingen............ ..................750
Kontor- og Bestyrelseslokaler......................200
Bibliothek og Samlinger til deskriptiv
Geometri....................................................100
Auditorier......................................................1210
Lærerværelser............................................150
Bolig for Inspektøren..................................400
2 Lejeboliger for Lærere............................1000
Samlingsværelse for de Studerende............80 —
1 alt...	8010 Kvadratalen.
foruden Kjælderrum, hvori Boliger til de 3 Betjente m. m.
Ifolge en til Sammenligning udført Opgjorelse over, hvad man havdo be-
regnet som det for Øjeblikket Nødvendige, blev Fladerummet 0677 Kvadratalen,
hvori de to lærerboliger ikke vare medregnede. Læreanstaltens Lokale maatte
nødvendigvis erholde en saadan Udvidelse, at det blev muligt i dette at opfylde
Videnskabens betydelig fremskredne Krav, ligesom ved Siden deraf at have Blikket
henvendt paa, hvilke Fordringer den hidtil stadig stigende Frekvens gjorde til et
saa stort Byggeforetagende ogsaa for Fremtidens Vedkommende.
Ministeriet fandt sig dernæst foranlediget til at give et Overblik over
Læreanstaltens Historie i de siden dens Oprettelse forløbne Aar.
Et i 1827 fra daværende Professor ved Kunstakademiet Ursin indgivet
Forslag om Oprettelsen af en Haandværkerskole gav den forrige Universitets-
direktion Anledning til at nedsætte en Komité til at afgive Betænkning over
samme. Komiteen udtalte sig for en Anstalt af et videre Omfang, sat i Forbin-
delse med Universitetet, og beregnet paa at give en saadan højere Dannelse og
Indsigt, at de, som udgik fra den, vare eller kunde gjore sig brugbare til alle
Foretagender, hvorved man gjor Anvendelse af Naturens Kræfter og Frembrin-
gelser saavel i Statstjenesten som i den større borgerlige Industri. Som Under
visningsgjenstande foresloges Mathematik, Kemi, almindelig Naturlære, Maskin-
lære, Teknologi, Mineralogi og Kemiens Anvendelse i Mineralogien, Zoologi,
Botanik og Tegning. To Eiamina maatte indrettes, en for Kandidater i Mekanik
og en for Kandidater i de anvendte Naturvidenskaber. 9 Lærere og en Værksteds-
forstander vilde kunne lede Undervisningen. Som Hjælpemiddel krævedes en
fysisk Instrumentsamling, to kemiske Laboratorier, en Samling Maskinmodeller
og en Samling af Varer og Produkter. En Forbindelse med Universitetet an-
toges at ville føre til ikke uanselige Besparelser, idet Lokale for Anstalten
knude skaffes i to Professorgaarde; Instrumentsamlingen kunde være fælles, og
Universitetsauditoriet i Studiestræde kunde benyttes af Læreanstalten. Lokalets
Indretning ansloges til 12000 Kr. og den aarlige Udgift til 20000 Kr. Ved
kongelig Resolution af 19. Juli 1828 bifaldtes disse Grundtræk til en Plan for en
polyteknisk Læreanstalt i Forbindelse med Universitetet. Den senere udarbejdede
Opførelsen af en ny Bygning for Læreanstalten.
501
detaillerede Plan viste imidlertid, at der behøvedes 34000 Kr. eu Gang for alle
og et aarligt Tilskud af 20400 Kr. Dette blev bifaldet ved allerhøjeste Resolu-
tion af 27. Januar 1829, og samtidig hermed den fremlagte provisoriske Plan
for Læreanstalten. Under 21. Februar 1829 beskikkedes Lærerpersonalet og
sammensattes Bestyrelsen. Under 5. Juni 1829 approberedes det under 9de
s. M. bekjendtgjorte provisoriske Reglement for Læreanstalten, ligesom under
14. Juni næstefter de nødvendige specielle Reglementer. Bygningsarbejderne
sattes i Gang, og den 5. November s. A. indviedes Læreanstalten, hvor Under-
visningen strås traadte i Virksomhed.
Ved allerhøjeste Resolution af 22. Oktober 1831 bifaldtes adskillige For-
andringer i det provisoriske Reglement. Studietiden udvidedes til 2Va Aar.
Bestemmelser toges om Tegningens Betydning som Fag; Værkstedsundervisning
indførtes, hvorved unge Mennesker, som vilde uddanne sig til Haandværkere, i Lø-
bet af 4 Aar kunde lære alt, hvad der henhører til Smedning, Filing, Drejning
i Træ og Metal og Snedkerarbejde, og derhos erhverve sig en betydelig Færdig-
hed i Tegning. Værkstedsundervisningen fik i 1833 en betydelig Udvidelse, da
det privat oprettede Institut for Metalarbejdere forenedes med Læreanstalten. 1
1838 afskaffedes den Præliminærexamen, som afholdtes ved Læreanstalten, og
det paalagdes alle, som ikke vare Studenter eller Officerer, og som ønskede Optagelse
paa Læreanstalten, at underkaste sig den ved Bekjendtgjørelse af 14. September
1838 oprettede almindelige Forberedelsesexanien ved Universitetet, hvorhos det
ved kgl. Resolution af 25. Januar 1839 bestemtes, at Alle forinden Optagelsen
skulde underkaste sig en Tillægsexamen i Mathematik ved Anstalten. Under 4.
Juni 1847 indførtes et særligt mathematisk Kursus for Kandidater, der agtede
at tage Examen i anvendt Naturvidenskab.
Fra denne ringe Begyndelse og med de ovennævnte Modifikationer i den
oprindelige Plan skred Læreanstaltens Virksomhed stadigt voxende fremad med
et aarligt Tilskud af 22800 Kr., hvoraf Statskassen tilskød de 13200 Kr.; men
i 1847 gjorde Trangen til Udvidelse sig i alle Retninger gjældende. Læreanstal-
ten var fra et Forsøg gaaet over til at være et Institut, hvis Gavnlighed eller
rettere Nødvendighed var godtgjort. Der var ingen Gren af dens Virksomhed,
som ikke af Mangel paa Plads 'hindredes i at udrette, hvad den burde. Det var
kun ved forøgede Anstrængelser af Lærerne, at den udvidede Virksomhed vedlige-
holdtes. Bestyrelsen indgik derfor i 1847 med Forslag til Universitetet om Til-
vejebringelse af de til en udvidet Virksomhed fornødne Midler. Der behøvedes
et Tilskud en Gang for alle til Byggeforetagender og en Forøgelse af det aarlige
Tilskud. I Betragtning af Anstaltens hele praktiske Retning og Virksomhed,
der fornemmelig var henvendt paa Industrien og dermed i Forbindelse staaende
Anliggender, og da intet af de under Direktionens Omraade hørende separate
Fonds, nemlig Universitetet, Kommunitetet eller det lærde Skolevæsen, kunde
afse Noget, henvendte Universitetsdirektionen, som var enig med Bestyrelsen om
Nødvendigheden af de stillede Forslag, sig 0111 et Bidrag af Statskassen til Fi-
nansdeputationen. Denne nægtede imidlertid at lade Statskassen yde Bidrag, men
henviste til Sorø Akademi som det Fond, hvoraf Midlerne lettest kunde faaes. Da
Universitetsdirektionen i 1848 ophævedes, og Ministeriet for Kirke- og Undervis-
ningsvæsenet traadte i dens Sted, gjenoptoges Sagen vel strax af dette, men blev
Universitets Aarbog.	ua
T)02
Den polytekniske Læreanstalt 1887—1888.
ved det i November samme Aar indtraadte Ministerskifte igjen foreløbig stillet
i Bero.
Bestyrelsen lod sig imidlertid ikke trætte i sine Bestræbelser for at udvide
Læreanstaltens Virksomhed, idet den i 1849 fremkom med et Forslag om Ud-
videlse af Undervisningen, uafhængigt af en samtidig Gjennemforelse af Bygge-
foretagender. Det var navnlig Trangen til videnskabelig Undervisning i Ager-
dyrkning og til Uddannelsen af Civilingeniører, der med hver Dag blev storre.
Ministeriet gik kun i det første af disso Punkter ind paa Forslaget, og Under-
visningen i Landøkonomi aabnedes derefter i Oktober 1849. Undervisningen i
Ingeniørfagene traadte derimod først i Virksomhed i 1857, da ved en privat
Foranstaltning de nødvendige Midler til Honorar for en Lærer i disse Fag vare
tilvejebragte, og samtidig, nemlig under 28. November 1857, bifaldt Ministeriet
Indretningen af en Examen for Civilingeniører. Ved Lønningsloven af 12. Januar
1858 bevilgedes efter Rigsdagens Initiativ det ommeldte Honorar med 1200 Kr.
I Mellemtiden havde en i 1851 nedsat kombineret Kommission forhandlet
Sporgsmaalet om den polytekniske Læreanstalts fremtidige Stilling og Indretning,
og om Ordningen af saavel den højere mathematisk-videnskabelige som af den
almindelige teknisk-industrielle Undervisning. Disse meget vidtløftige Forhand-
linger forte ikke til noget praktisk Resultat; men Sagen faldt hen af sig selv,
uden at Ministeriet efter Beskaffenheden af de Betænkninger, som modtoges fra
de andre i Sagen interesserede Ministerier, fandt Anledning til paany at bringe
Sagen under Forhandling, hvorimod Undervisningen i de enkelte Fagretninger
efterliaanden ordnedes af de forskjellige Ministerier hvert for sig uden indbyrdes
Samvirken.
Efterat i Aaret 1859 Institutet for Metalarbejdere var bleven adskilt fra
Læreanstalten og henlagt under det tekniske Institut, hvoraf fulgte, at Værksteds-
undervisningen ved Læreanstalten ophørte fra 1. April 1860, samt efterat den
landøkonomiske Undervisning ligeledes i 1859 var overgaaet. til Landbohøjskolen,
og efterat der endelig paa Finansloven for 18G0—GI var optaget Forslag til
et saavel i Form som i Indhold forandret Budget for Læreanstalten, bygget i
mange Retninger paa Forudsætninger, hvortil Læreanstaltens oprindelige Plan
ikke længere svarede, foranledigede dette Bestyrelsen til 1859 at tilstille Ministe-
riet Forslag til en ny Plan for Anstalten til Afløsning af det ældre i 1829 som
provisorisk fastsatte Reglement. Da Planen, forsaavidt den berørte Læreanstal-
tens Indtægter og Udgifter, var tagen til Følge ved Finansloven for 1860—61,
indstilledes Planen til allerhøjeste Approbation, som meddeltes under 22. Juli
1860. De væsentligste Forandringer i det Bestaaende vare, at der optoges et
nyt Hovedfag, nemlig Vand-, Vej- og Jærnbanebygning, at Modelsamlingen ind-
lemmedes blandt Læreanstaltens videnskabelige Samlinger og Apparater, at Stu-
dietiden forlængedes, og at Betalingen for Adgang til Læreanstalten forhøjedes.
Under 22. August s. A. udfærdigede Ministeriet derpaa et Reglement for Lære-
anstalten, som i det Væsentlige endnu stod ved Magt, dog med flere siden til-
føjede Modifikationer. Saaledes var i 1865 Undervisningens Omfang bleven ud-
videt med Foredrag over Opvarmning, Ventilation, Tilledning og Afledning af
Vand, og Læreanstaltens Bibliothek var blevet indlemmet i Universitetsbibliothe-
ket. I 1872 var indrettet en 4de Examen for examinerede Kemikere. Flere
Fripladser vare oprettede, nemlig ved Finansloven for 1875—76, og til aarlige
Opførelsen af en ny Bygning for Læreanstalten.
503
Understøttelser var bevilget 8 Stipendier å 300 Kr. for polytekniske Examinan-
der, som ikke vare Studenter, samt 3000 Kr. til at give trængende og dygtige
Examiiiander fri Undervisning og til Betaling for Prøvelse af deres Opmaalinger
og Nivellementsarbejder.
I Motiverne til Lovforslaget bemærkedes endvidere, at forsaavidt dette gik
ud paa, at Universitetet skulle afstaa den fornødne Byggegrund, vilde det være lidet
forsvarligt at forøge Udgiften med den betydelige Sutii, som krævedes til Indkjøbet
af Grunde, naar Universitetet, som drog en saa væsentlig indirekte Nytte af Lære-
anstalten, og som hidtil havde staaet og stadigt var blevet sat i nærmere og
inderligere Forbindelse med Anstalten — senest ved Bestemmelsen i Lønnings-
loven om, at Lærere, der ansattes ved Universitetet, skulde være pligtige at
docere ved Læreanstalten — utvivlsomt kunde afgive Grunden; uden mindste Af-
bræk for den botaniske Have. Allerede tidligere havde man været betænkt paa
i Havens Hjørne mod Gothersgade og Farimagsvejen at reservere et Areal til
Byggeplads. Vel blev det bestemt, at dette Areal skulde indlemmes i Haven, og
paa samme var nu væsentlig anbragt det amerikanske Arboret; men denne Be-
stemmelse var næppe tagen af Hensyn til at skaffe Haven et forøget Terræn, og
den vilde i alt Fald ikke nu kunne paaberaabes, hvor der var Spørgsmaal om
at anvende Grunden i bestemt, almenvigtigt Gjemed og derved bespare det be-
tydelige Belob, som Indkjøbet af en passende Grund ellers vilde udkræve.
Ministeriet tvivlede ikke om, at det amerikanske Arboret uden Vanskelighed vilde
kunne finde en passende Plads i Haven, hvis Størrelse gik langt ud over Univer-
sitetets nærmeste Behov. Vel maatte Ministeriet erkjende, at det havde været
ønskeligere, saavel for de Studerende som for Docenterne, om Grunden havde
været beliggende i mere umiddelbar Nærhed ved Universitetet og dettes kemiske
Laboratorium, men ligesom dette Hensyn maatte vige overfor Hensynet til den
forøgede Udgift, saaledes var Afstanden paa den anden Side ikke større, end at
Ulempen derved i Forhold til det meget, der iovrigt vandtes, maatte anses for
ubetydelig.
Ifølge Planen vilde c. 10000 □ Alen blive at udlægge til Byggegrunden,
medens Kommissionen havde tænkt sig et Areal af 6000 □ Alen som tilstrække-
ligt. Denne Forskjel hidrørte fra, at Bestyrelsen havde fundet det nødvendigt
at lægge Bygningen i nogen Afstand fra den stærkt befærdede Gothersgade.
Hvad endelig Udgiften angik, maatte der til det ovenfor nævnte Beløb, for
hvilket Bygningen med Inventarium kunde skaffes tilveje, nemlig 615500 Kr.,
endnu lægges et Beløb, som ikke turde anslaaes ringere end til 24500 Kr., til
Udgifter ved Kontrollen under Opførelsen, til Honorar for Arkitekten for de alle-
rede foreliggende Tegninger og for nye Tegninger, nemlig 3 pCt. af Overslags-
summen, samt til en Konduktør. Udgiften vilde saaledes i det Hele andrage
640000 Kr.
Denne Udgift maatte efter Ministeriets Formening, naar Universitetet, som
forudsat, ydede sit ikke ringe Bidrag ved Afgivelse af Byggegrunden, afholdes
af Staten, mod at Læreanstaltens Kapitalformue og de af den for Tiden benyttede
Ejendomme overgik til Staten. Det vilde nemlig ikke kunne nægtes, at hvor
stor videnskabelig Betydning Læreanstalten end havde, saa var dog dens Virk-
somhed fornemmelig knyttet til Udviklingen af Folkets praktiske Evner og Kræfter;
og det var væsentlig de tekniske og industrielle Virksomheder, som hostede
64*
Den polytekniske Læreanstalt 1887—1888.
Nytte af dens Undervisning. Om Læreanstaltens Betydning for Samfundet vid-
nede det stedse stigende Antal af Elever og Deltagere i Undervisningen, og ikke
mindre den hurtige Udvikling, som dette Institut havde gjennemgaaet i henved
50 Aar, og som var en naturlig Følge af det samtidig overalt foregaaedc stærke
Opsving i Naturvidenskaberne og i den praktiske Anvendelse af disse. Det
maatte derfor nærmest være Statens Opgave at skaffe de Midler tilveje, som
vare nødvendige for at sætte Læreanstalten istand til at følge med Videnska-
bens Fremskridt. Men idet det paa samme Tid var naturligt, at Anstaltens
Formue gik over til Staten, laa deri ogsaa som nødvendig Forudsætning, at
Statskassen fremtidig maatte afholde Udgifterne til Anstaltens Opretholdelse.
Det tilføjedes endnu, at Læreanstaltens Kapitalformue ved Slutningen af
Finansaaret 1874—75 udgjorde 263550 Kr. 81 0.
Lovforslaget blev forelagt Rigsdagen, og kom i Begyndelsen af 1876 til
1ste Behandling i Folketinget, hvorefter det blev henvist til Finansudval-
get, men kom ikke til nogen yderligere Behandling i Tinget.
fifterat Ministeriet allerede under Kigsdagssessionen, i Anledning af de i
Tinget faldne Udtalelser, havde forlangt Oplysning om, hvorvidt Ejendommen
Nr. 4 i Studiestræde kunde erholdes tilkjubs, og til hvilken Pris, begjærede det
under 2. Maj 1876, i Henhold til en Skrivelse fra Finansudvalget, lige før Ses-
sionens Slutning Bestyrelsens Ytringer, om det maatte antages muligt ved Grund-
erhvervelse fra de tilstødende Nabogrunde at vinde det til Bygnin-
gens Opførelse nødvendige Areal. I Skrivelse af 19. .Juni s A. oplyste Besty-
relsen, at Priserne paa de Nabogrunde, som kunde erhverves og i Forbindelse
med Læreanstaltens egen Grund afgive det absolut nødvendige Areal, vare følgende:
Studiestræde Nr. 4...... 65000 Kr.
— Nr. 8....... 64000 —
St. Peders Stræde Nr. 17 . 55000 —
Tilsammen... 184000 Kr.
Ved Erhvervelsen af disse Grunde vilde der blive tilvejebragt et disponibelt
Areal af omtrent 6000 Kvadratalen og efter et af Arkitekt Gnudtzmaun forfattet
Overslag vilde Opførelsen af de nødvendige Bygninger, hvori der dog ikke blev
Plads til de to Lærerboliger, koste c. 500000 Kr., og altsaa hele Udgiften blive
684000 Kr. Til Sammenligning blev der ligeledes gjort et Overslag over Udgif-
terne ved Opførelsen af en ny Bygning til Læreanstalten paa den af Kommissionen
i sin Tid foreslaaede Grund ved Ahlefeldts Gade. Grunden, der var henved 6200
Kvadratalen stor, antoges at ville koste c. 124000 Kr., selve Bygningen
6H0000 Kr., hvori var indbefattet 68000 Kr. til særlig Fundering paa Grund af
Terrænets Beskaffenhed, saa at Udgiften blev 804000 Kr., hvorfra dog maatte
drages Værdien af Læreanstaltens Ejendomme c. 160000 Kr., hvilket altsaa
reducerede Udgiften til 644000 Kr. Naar den foreslaaede Plan at bygge i bota-
nisk Have medtoges, vilde Omkostningerne ved de tre Projekter altsaa stille sig
saaledes:
1.	Udvidelse af det Gamle......................... 684000 Kr.
2.	Ahlefeldtsgade................................... 644000 —
3.	Botanisk Have (efter Fradrag af Værdien af Læreanstal-
tens Ejendomme 160000 Kr.)..........................480000 —
Ved den første Plan var man gaaet ud fra, at det blev nødvendigt at rive
Opførelsen af en ny Bygning for Læreanstalten.
505
de nuværende Bygninger ned, hvilket inaaske kunde s37nes at være en temmelig
radikal Fremgangsmaade ; men der kunde i alt Fald næppe blive Spørgsmaal om
at lade andet end Ydermurene af Læreanstaltens Bygninger ud til Studiestræde
og St. Peders Stræde staa, og dette kunde ikke ske uden nogen Forandring og
Reparation ved dem, saa at man, uden at spare noget Betydeligt, vilde være bun-
det til de gamle Etagehøjder og hæmmes i den frie Disposition, idet det Gamle,
som kom til at udgjore en mindre Del af Komplexet, tildels vilde bestemme
det Nye, som fik et større Omfang. Men ogsaa under denne Forudsætning vilde
den gjennemførte Plan have mange Mangler: de snævre Gader forhindrede at
give Bygningerne og de enkelte Etager tilstrækkelig Højde, og i en Del af Byg-
ningerne, der vare tænkte bestaaende af 4 sammenbyggede Fløje, vilde det være
vanskeligt at faa tilstrækkeligt Lys; i det Hele taget vilde der blive saa mange
Hindringer for Bygningens Indretning, at man bestemt kunde forudse, at den nye
Bygning, om den ogsaa indeholdt Rum nok, vilde blive meget uhensigtsmæssig.
Dog noget af det Uheldigste ved Planen var, at Bygningsarbejdet maatte udføres
i tre Aar, i hvilken Tid Undervisningen vilde lide af mangfoldige Forstyrrelser,
megen Skade og mange Omkostniuger foraarsages de kostbare Samlinger ved
gjentagne Flytninger til ganske raa Bygninger. Planen var ikke alene i pekuniær
Henseende, men ogsaa i andre Henseender den uheldigste.
Den anden Plan stillede sig meget bedre. Grunden var begrænset af Vold-
gaden, Ahlefeldtsgade og Linnésgade, saa at der kunde faaes Lys fra de tre Si-
der, muligvis ogsaa fra den fjerde; de to sidstnævnte Gader vilde kun blive lidet
befærdede, og der kunde gives Bygningerne en tilstrækkelig Højde.
Mod den sidste Plan var der intet Andet at indvende end den omtrent 10
Minuters Vej til Universitetet, en Ulempe, der vistnok væsentlig kunde hæves
ved en skjønsom Fordeling af Undervisningstiden.
Da Planen til Opforeisen af en ny Bygning for Læreanstalten paa den
botaniske Haves Grund paa Grund af den korte Tid af omtrent en Maaned, der
var bleven givet til dens Udarbejdelse, ikke var saa omhyggelig gjennemarbejdet
som ønskeligt, blev den i Sommeren 1870 nøje gjennemgaaet, og efter Forhand-
linger med Bestyrelsen og de Lærere, som bestyrede særegne Samlinger, eller hvis
Undervisning fordrede egne Lokaler, foretog Arkitekt Gnudtzinanu de nødvendige
Forandringer for at opnaa den tilsigtede mere hensigtsmæssige Beliggenhed og
bedre Belysning for flere Lokalers Vedkommende. Dette skete, uden at det fik
nogen videre Indflydelse paa Bygningens Udseende eller vilde foraarsage nogen-
somhelst Forhøjelse i Overslaget.
Strax efter Rigsdagens Sammentræden i Oktober 1870 fremsatte Ministeriet
igjen Lovforslaget om Læreanstaltens Flytning i uforand ret Af-
fatte Ise i Folketinget, idet det tillige efter Bestyrelsens Forslag lod den nu
toreliggende Plan omdele i autograferede Exemplarer blandt Rigsdagens Med-
lemmer. I Motiverne gav Ministeriet Oplysning om de tre forskjellige Bygnings-
overslag og lod som Bilag aftrykke Læreanstaltens Skrivelser af 19de og 29de
Juni 1870, ved hvilken sidste Skrivelse Bestyrelsen havde indsendt et Rids med
Grundplan af de eventuelle Nybygninger paa Anstaltens nuværende Grund.
Ministeriet sluttede sig til de heri udtalte Betragtninger, hvorefter det maatte
fastholde sit oprindelige Forslag om at bygge i botanisk Have, da Hensynet
til Bekostningen i saa høj Grad talte for at vælge denne Beliggenhed frem-
for den paa Kommunens Byggegrund, og da et tilfredsstillende Resultat
Don polytekniske Læreanstalt 1887—1888.
ikke kunde opnaaes paa Læreanstaltens nuværende Grund. lovrigt vare Motiverne
til det forrige Lovforslag uforandret gjenoptagne.
1 Folketinget nægtedes Forslaget Overgang til '2denBehand-
ling, og hermed indtraadte en længere Standsning i Sagens Udvikling.
Under 11. Juni 1877 fandt Direktøren for Læreanstalten, Professor
Holten sig foranlediget til at tilstille Ministeriet en Skrivelse, hvori han udførlig
imødegik forskjellige ved 1ste Behandling af Forslaget fremkomne Udtalelser i Folke-
tinget (navnlig fra Folketingsmand Th. Nielsen). Af denne Skrivelse, der for en Del
naturligt kom til at bestaa i Gjentagelser af de ved tidligere Leiligheder frem-
satte Betragtninger, skal Følgende her anføres:
Det var urigtigt, naar der taltes, som om Bestyrelsen gjerne vilde flytte
laugt bort fra Universitetet. Man havde kun paa Grund af Læreanstaltens uhel-
dige Beliggenhed søgt en ny Byggegrund, og efter den første Indstilling, nemlig
fra Kommissionen, havde man sogt denne saa nær ved Universitetet som muligt,
nemlig paa Hjørnet af Ahlefeldtsgade og Linnésgade. Ministeriet havde ikke
villet gaa ind paa dette Forslag, dels af Hensyn til Grundens Kostbarhed, dels
fordi den vilde kræve betydelige Funderingsarbejder. Senere havde det tillige
vist sig, at det Rum, der under Kommissionens Forhandlinger af det bygnings-
kyndige Medlem var opgivet som tilstrækkeligt til Skillerum, Trapper og Korri-
dorer, ikke nær var det, saa at Pladsen dér vilde være bleven temmelig ind-
skrænket. Om den derefter valgte Grulid i botanisk Have bemærkedes, at Af.
standen fra Universitetet, der iovrigt knapt krævede 10 Minuters Gang, ikke havde
videre Betydning for Lærerne, da de hver især holdt deres Forelæsninger paa
et og samme Sted
Naar det med Hensyn til Gadelarmen paa det nuværende Sted var indvendt,
at man knude bo i Studiestræde uden at generes af den, og at St. Feder Stræde
var en dod Gade, saa maatte bemærkes, at man i sin Bolig kunde taale megen
Støj, som i et Auditorium blev utaalclig, fordi Foredraget, uden Overaustrængelse
af Stemmen, skulde hores tydeligt i enhver Krog af Lokalet, og det forhindredes
ganske ved Vognrummel, Haandværkslarm og Udraabere. Ogsaa i St. Peders
Stræde, hvor Direktøren i en lang Aårrække havde holdt Forelæsninger, var det
kun undtagelsesvis, at Larm af Vogne ikke havde nødet ham til at standse en
eller flere Gange i Foredraget. Ulempen ved Rystelserne, som foraarsagedes af
Vognene, viste sig deri, at det til Laboratoriet ved St. Peders Stræde horende
Værelse, hvor de fine Vejninger foregik, havde maattet flyttes ind til Gaarden,
og endog der var man saa generet af Rystelserne, at man maatte afbryde Vej-
ningen, hver Gang en Vogn nærmede sig. Naar nemlig Vægten rystedes, medens
den var i Bevægelse, vilde snart den Knivseg, hvorpaa den bevægede sig, blive
forslidt, og Reparationen var kostbar. I Værelset til Gaarden led man paa den
anden Side af Solen, hvad der var meget uheldigt, da Uligheden i Varmegraden
gjorde Vejningen unøjagtig. I den fysiske Samling paa 1ste Sal ud til St. Peders
Stræde var Forholdet endnu slettere, da Rystelserne tiltoge med Højden, og de
fys>ske Vejninger ofte fordrede langt større Nøjagtighed end de kemiske, f. Ex.
ved Sammenligning af Normallodder. En anden Ulempe, Magnetnaalens Tiltræk-
ning af Jærniet i Vognene, som ved tidligere Lejlighed var omtalt, vilde næppe
forsvinde i de paatænkte Sidebygninger. Men ogsaa i andre Tilfælde var Paa-
virkningen af Vognfærdselen fordærvelig. Ved hele den Retning, som den ex-
Opførelsen af en ny Bygning for Læreanstalten.
507
perimentelle Videnskabs Udvikling havde taget, var Nødvendigheden af en fast
Grund bleven mere og mere anerkjendt. Det var gaaet her ligesom i Astrono-
mien, hvis Iagttagelser tidligere anstilledes paa høje Taarne, medens de nu, da
disses Ryslelser føltes kjendeligt ved den langt større Nøjagtighed, man nu havde
opnaaet i Observationerne, væsentligt foretoges fra lave Bygninger, som maatte
ligge langt fra brolagte Gader, Jærnbaner o. s. v. Men vilde man anstille viden-
skabelige Forsøg, maatte det være efter en Methode, hvis Nøjagtighed Viden-
skabens Standpunkt kunde anerkjende, og nægtede man Videnskabsmanden Mid-
lerne til at tilfredsstille disse Fordringer, var det det samme som at nægte ham
at anstille videnskabelige Forsøg, Enkelte Forsøg, der ikke gjorde Fordring paa
Nøjagtighed, kunde ganske vist endda anstilles; men det syntes kun lidet pas-
sende, at den eneste fysiske Samling, den polytekniske Læreanstalt og Universi-
tetet vare i Besiddelse af, og som var vel udrustet med Instrumenter, var saa-
ledes indrettet, at Beliggenheden i høj Grad besværliggjorde enhver nøjagtig Vej-
ning og gjorde en nøjagtig Maaling umulig. Maal og Vægt vare Fysikens Sjæl.
Da der i Folketinget syntes at være Tilbøjelighed til helt at forkaste den
Del af Planen, der angik Indretningen af Embedsboliger og tillige af Lærer-
værelser, maatte med Hensyn til disse sidste dog bemærkes, at det formentlig
vilde overskride det Anstændiges Grænse, om man vilde byde de Lærere, som
kom nogle Minuter for tidligt, at vente paa Gaden, i Gaarden eller paa Gangene,
indtil det Ojeblik kom, at de skulde betræde Kathedret. Det vilde kun fore til,
at de kom for sent. Lærerne maatte ogsaa have et Sted, hvor de kunde hen-
lægge de Bøger og Manuskripter, som de vilde bruge ved Forelæsningerne, et
Sted, hvor de kunde tale med Elever, som ønskede Oplysning om Et og Andet
etc. En Nægtelse af Bevillingen til Lærerværelserne vilde kun skade Ordenen og
Undervisningen.
Boligerne til de tre Betjente, nemlig Portneren og Karlene ved det kemiske
Laboratorium, havde ogsaa vakt Anstød i Tinget. Det var nu ikke vel tænkeligt,
at Nogen vilde falde paa at holde en Portner, som ikke boede paa Stedet, saa
hans Bolig vilde vel ikke blive nægtet. For de to andre Betjente, af hvilke den
ene tillige var Bud, var Forholdet dog saaledes, at de skulde gjore Tjeneste,
naarsomhelst det forlangtes; hvis de ikke boede paa Stedet, maatte der da
sendes Bud efter dem, og det vilde da være et Sporgsmaal, om man var saa
heldig at finde dem hjemme. Desuden var det undgaaet Opmærksomheden, at
Kjælderetagen gav rigelig Plads til de tre Betjentes Boliger, og at det Rum, de
optoge, ellers vilde staa ubenyttet.
Iuspektørens Bolig var af Bestyrelsen betegnet som nødvendig af Hensyn
til det Tilsyn, der burde holdes med Inventarium, Okonomi, Elever og Betjente,
hvorfor man maatte ønske, at han var saa meget tilstede som muligt; men det
kunde kun forlanges, naar han boede paa Stedet. Var dette ikke Tilfældet, kunde
man være sikker paa, at Forbrug af Gas og Brændsel, Beskadigelse af Inven-
tariet og af Lokalerne vilde blive langt større, og det var ikke usandsynligt, at
Udgifterne til hans Bolig vilde kunne dækkes af Besparelserne, ikke at tale om
det Gode, der var ved at opretholde Orden og Ro.
Da det syntes, at den tidligere givne Begrundelse for Nødvendigheden af
de to Lærerboliger ikke havde været tilstrækkelig, fandt Direktøren det nødven-
digt at give en yderligere Udvikling af dette Punkt. De kostbare Samlinger,
Don polytekniske Læreanstalt 1887—1888.
som vare knyttede til Læreanstalten, burde selvfølgelig benyttes saa meget og med
saa stort Udbytte som muligt. I Laboratoriet kunde dette ske i den ordinære
Laboratorietid eller paa andre Tider, naar Bestyrelsen indrømmede de Studerende
Adgang, hvilket, lod sig gjøre, da de Hedskaber, der benyttedes ved kemiske
Arbejder, kun undtagelsesvis hvert for sig vare synderlig kostbare, og de mere
kostbare Instrumenter ikke vare tilgængelige i det almindelige Lokale. Ander-
ledes var det i den fysiske Samling, hvor det væsentlig var de mere kostbare
Instrumenter, der arbejdedes med, fordi de andre ikke gave tilstrækkelig gode
Resultater. Som Sagerne nu stod, var det kun enkelte bekjendte og betroede
Personer, man turde lade arbejde i Samlingen, fordi man ikke kunde fordre, at
Assistenten bestandig skulde være tilstede der. Bestyreren kunde det ligesaa-
lidt, og noget kyndigt Tilsyn burde der dog være tilstede, naar der arbejdedes
med Instrumenter, som havde en Værdi af flere tusinde Kroner. Boede Besty-
reren paa Stedet, saa kunde og vilde han af og til se til de Studerende, som
arbejdede i Samlingen, og han kunde da uden at paadrage sig et altfor stort
Ansvar tillade langt flere at benytte den. En Bolig, navnlig til Læreren i Fysik,
\ilde derfor paa samme Tid sikre Samlingens Bevaring og gjøre den mere frugt-
bringende for de Studerende. Men Sagen kunde endnu betragtes fra en anden
Side, nemlig med Henblik paa det videnskabelige Udbytte, der skulde opuaaes
ved Forsøg. Af disse vare nogle saadanne, som krævede mange Rækker af en-
kelte Forsøg, der hvert for sig maatte anstilles uden Afbrydelse. Dertil hørte
væsentlig de, der forstyrredes ved Rystelser. Andre krævede kun en Iagttagelse
en Gang imellem, enten med visse længere Mellemrum, eller naar gunstige For-
hold (Temperatur, Lufttryk o.s.v.) tilstedede det. Men for den, som ikke boede
paa Stedet, vilde alle den Slags Forsøg blive saa besværlige, at de snart vilde
blive opgivne. For at nævne et Ezempel kunde man henvise til en nøjagtig
Vejning. Til en saadan udfordredes, at det Skab, hvori Vægten stod tilligemed
Vægtlodderne og det, der skulde vejes, havde en fuldstændig ensformig Tempe-
ratur. Kakkelovnsvarmen formindskede Nøjagtigheden. Skulde man nu udføre
en saadan Vejning om Vinteren, og man boede paa Stedet, kunde man godt af
og til i Dagens Lob udfore en Vejning i Kulden, indtil man var vis paa at have
opnaaet den størst mulige Nøjagtighed. Boede man ikke paa Stedet, kunde man
kun udfore en enkelt Vejning om Dagen; thi at sidde i længere Tid i Kulden
for at udføre en Vejning nyttede ikke, da man derved tabte den line Følelse i
Fingrene. At forfølge et Fænomen under dets Udvikling lod sig udføre paa det
Stod, hvor man boede, men ellers meget vanskeligt. Et Exempel herpaa var,
at man let kunde iagttage Magnetnaalens Bevægelse ved et Nordlys, naar man
boede paa samme Sted; gjorde man det ikke, var man udsat lor, at Nordlyset
var forbi, før man kom tilstede o.s.v. De anførte Exempler vilde formentlig
være tilstrækkelige til at vise, at en Lærer, der boedo ved Samlingen, kunde
udrette more end den, som ikke gjorde det.
Professor Holten henlodedo dernæst, overfor de om Kommissionens og Be-
styrelsens Undersøgelser af Sagen fremsatte Indvendinger, Opmærksomheden paa,
at skjont nogle Medlemmer af Kommissionen havde vist Tilbøjelighed for at
beholde Læreanstalten paa dens gamle Grund, havde dog hele Kommissionen,
efter Resultatet af de foretagne Overvejelser, enstemmig udtalt sig for at flytte
Læreanstalten. Med Hensyn til den paatænkte Udvidelse ved Indkjøb af Nabo-
Opførelsen af en ny Bygning for Læreanstalten.
509
grunde kunde der, naar Bispegaardens Grund maatte opgives, ikke være Spørgs-
maal om andre Grunde end de tre Ejendomme, om hvis Pris man havde ind-
hentet Oplysning, da Ejendommene Nr. 7, 9 og 11 i St. Peders Stræde paa
Grund af deres ringe Dybde vilde være uden Nytte. Ved Overvejelsen af, hvad
det hele Foretagende vilde koste, havde man maattet gaa ud fra, at de tre ind-
kjøbte Bygninger maatte nedrives, da de kun vare indrettede til smaa, tildels
fattige Familier; man havde endvidere maattet tage Hensyn til de store For-
andringer, som i hvert Fald vilde blive at foretage ved det Indre af Læreanstal-
tens nuværende Bygninger, og endelig ogsaa til Sandsynligheden af, at det vilde
blive nødvendigt at nedrive Ydermurene. Havde man opgivet en mindre Over-
slagssum, kunde Rigsdagen derfor med Føje have forekastet Bestyrelsen en let-
sindig Fremgangsmaade.
Efter given Anledning indsendte Direktøren senere under 17. September 1877
en Beretning om Forholdene paa Læreanstalten, saaledes som de stil-
lede sig i det daværende Semester, ledsaget af Plantegninger over de nuværende
Bygninger. Direktøren bemærkede, at medens det før havde været Tegnestuen,
der trængte mest til Udvidelse, syntes den nu at have Plads nok, efter de for-
skjellige Udvidelser af Tegnelokalerne, som vare foregaaede i de sidste Aar,
dels ved, at den teknologiske Samling var flyttet til et mindre Lokale end den
havde tidligere, dels ved at Auditoriet Nr. 3 var afgivet til Tegnelokalerne og
istedenfor havde faaet Plads i et af den fysiske Samlings Værelser, dels ved
Borttageisen af forskjellige Skillerum paa anden Sal. Men herved maatte erin-
dres, at den elementære Tegneundervisning nu gaves i Loftslokalet, som i høj
Grad paavirkedes af Temperaturen og derfor kun lidet egnede sig til Opholds-
sted for mange Mennesker.
I den samme Bygning fandtes Auditorierne Nr. 2 og Nr. 4. Af disse
rummede det første knapt 30 Tilhørere, men brugtes til Forelæsninger i Maskin-
isere, hvor Tilhørerantallet var 48, og i Teknologi, hvor det var 32. Det var
altsaa overfyldt. I Nr. 4 var der nogenlunde Plads til Tilhørerne; men det
vendte ud til Studiestræde, hvor der var megen Forstyrrelse, og en Del af Plad-
serne vare paa Grund af den store Bredde meget slette, da man fra dem maatte
se paa langs ad Tavlen.
Laboratoriet i St. Peders Stræde havde 56 brugbare Pladser til øvelser i
den kvalitative Analyse. Det benyttedes i dette Halvaar af 55 Elever paa hver
af de ordinære 4 Arbejdsdage, men da 2 af disse Elever skulde udføre Præpara-
tioner og 4 kvantitative Analyser, og der til disse Arbejder fordredes to til fire
Gange saa megen Plads som til den kvalitative Analyse, var Lokalet overfyldt,
saa at man havde maattet lade 7 Elever arbejde ved Borde, hvor der kun var
knap Plads til 6. Fra 1ste November vilde Forholdene blive endnu ugunstigere,
da der havde meldt sig 6 nye Elever til den Tid. Det maatte erindres, at Plad-
sen til saa mange Elever, som ovenfor var opgivet, kun var skaffet tilveje ved
at anbringe Borde til analytiske Arbejder i det til præparative Arbejder særligt
indrettede Lokale, som derved var blevet kun lidet skikket til sin egentlige Be-
stemmelse. Undervisningen kunde kun holdes gaaende ved at lade kvalitative
og kvantitative analytiske Arbejder tilligemed Præparationer udføres i samme
Lokale, hvad der i ethvert Tilfælde var uheldigt. Foruden af de nævnte Elever
besøgtes Laboratoriet ogsaa af flere ældre Elever, hvem man havde maattet give
Universitets Aarbog.	cc
510
Den polytekniske Læreanstalt 1887 —1888.
Adgang om Fredagen og Lørdagen, da der ellers ikke holdtes Øvelser, og man
havde derved maattet opgive den Ro i disse to Dage, som med den ringe assi-
sterende Kraft, Laboratoriet disponerede over, var saa nødvendig for at udføre
de Arbejder, der fordredes som Forberedelse til Øvelserne (Tilvejebringelse af
Reagentier og desl.). Det burde ikke tabes af Sigte, at der manglede Lokale,
hvor Viderekomne kunde arbejde, og Forholdene i Laboratoriet maatte i det Hele
siges at være daarlige.
Paa første Sal i samme Bygning fandtes det store Auditorium iNr. 1) med
Siddepladser til 150 Tilhørere, af hvilke dog kun omtrent 56 kunde komme til
at skrive; men dette Auditorium brugtes til Forelæsninger over Kemi, der hør-
tes paa samme Tid af Polyteknikere og af de medicinske Studerende. I dette
Halvaar var der ialt 162 Studerende, og Auditoriet var altsaa overfyldt.
I samme Etage fandtes den fysiske Samling, som den Gang, da Indstillingen
om en ny Bygning fremkom, havde Plads nok til at opstille sine Instrumenter,
men ganske manglede et Arbejdslokale. 1 forrige Aar var imidlertid, som foran
berørt, Samlingens bedste Værelse blevet afstaaet til Auditorium, hvorved Sam-
lingen mistede henved en Fjerdedel af sin Plads. De Instrumenter, som havde
været opstillede i dette Værelse, maatte tildels skilles ad og opbevares dels paa
Loftet, dels i Modelsamlingen og dels i Instrumentskabene, som derved vare
blevne overfyldte. Den ringe Plads, der før havde været til at anstille fysiske
Forsøg, var derved bleven endnu mere indskrænket, og Samlingen kunde væsentlig
kun bruges til Undervisningen; nogen videnskabelig Virksomhed kunde ikke for-
dres, som Forholdene vare.
Det indvundne Auditorium havde omtrent 40 Siddepladser; Tilhørernes
Antal var 51, og en Del af dem maatte altsaa staa eller sidde i Vindues-
karmene.
Paa anden Sal var Modelsamlingen, som iforvejen havde været omtrent
fyldt, men var bleven det endnu mere, da den maatte modtage til Opbevaring
nogle af den fysiske Samlings Instrumenter.
De øvrige Lokaler gave ikke Anledning til Klager, der kunde sættes ved
Siden af de ovenfor anførte, men det burde dog bemærkes, at intet af Lokalerne
var ventileret.
Forat vise, at Tilgangen til Læreanstalten i hvert Fald ikke var i Aftagende,
anførtes en Oversigt over Antallet af Examiuander siden 1829, der stillede sig
saaledes:
1829—1838 ialt....................... 97 Examinander.
1839—1848 —...................... 92 —
1849—1858 —...................... 195 —
1859—1868 —....................... 177 —
1869	............................... 22 —
1870	................................ 25 —
1871	................................ 36 —
1872	............................... 32 —
1873	............................... 33 —
1874	................................ 30
1875	................................ 46 —
Opførelsen af en ny Bygning for Læreanstalten.
511
1876
1877
44 Examinander.
44	—
Fra 1877 indtil 1881 blev der ikke foretaget videre i Sagen, bortset fra,
at Spørgsmaalet om en Forbindelse mellem den paatænkte nye Bygning for Lære-
anstalten og en tilsvarende Bygningsplan for Universitetets mineralogiske
Museum i 1877—1878, efter Foranledning af Konsistorium, blev underkastet
en Overvejelse, hvorom henvises til den foran S. 243—64 meddelte Beretning
om en ny Bygning for det mineralogiske Museum.
Under 1. Marts 1881 satte Ministeriet igjen Sagen i Bevægelse ved at
tilskrive Bestyrelsen for Læreanstalten, at da Ministeriet muligvis vilde beslutte
sig til i den næste Rigsdagssamling paany at fremsætte et Lovforslag om Op-
førelse af en ny Bygning for Læreanstalten, vilde det være af Interesse, at Sagen
i Tide forberedtes fra alle Sider. Bestyrelsen anmodedes derfor om at tage hele
Sagen under fornyet Overvejelse og derefter indsende et i alle Enkeltheder ud-
førlig motiveret Bygningsforslag, ledsaget af Tegninger og Overslag. Ministeriet
tilføjede, at det fremdeles ansaa det for rettest, at Bygningen opførtes paa den
botaniske Haves Grund, enten i det nordvestlige Hjørne eller, hvad maaske mere
turde tale for, paa Universitetets Grund ved Sølvgadens Forlængelse; ogsaa om
dette Punkt begjæredes Bestyrelsens nærmere Ytringer.
Ved Ministeriets Skrivelse var altsaa Spørgsmaalet om Valget af Bygge-
grunden paany blevet rejst, og Opmærksomheden var dermed henledet paa den
Grund, der snart blev anerkjendt som den ubetinget heldigste, idet den aabnede
Mulighed for at samle den polytekniske Læreanstalt og de med den nærmest
beslægtede Nybygninger for Universitetet paa det samme Terræn, nemlig mel-
lem Sølvgade og den botaniske Have. Dette for Universitetet i sin Tid
ved Statens Afhændelse til Kommunen af Fæstningsterrænet reserverede Grund-
stykke, hvis Beliggenhed i flere Henseender, uanseet Afstanden fra Universitetet,
frembød særlig heldige Betingelser for Anlæg af videnskabelige Anstalter blev
fra nu af Udgangspunktet for Planerne vedrørende den polytekniske Læreanstalts
og de dertil knyttede Universitetsinstitutioners Flytning.
Konsistorium, som allerede iforvejen havde nedsat et Udvalg til at tage
Spørgsmaalet om en ny Bygning for det mineralogiske Museum under
Overvejelse, henvendte sig nu, i Erkjendelse af, at de paatænkte Bygninger for
dette Museum og Læreanstalten burde ligge i Nærheden af hinanden, til Besty-
relsen for den polytekniske Læreanstalt forat opnaa en Samvirken
om Fastsættelsen af Pladsen for Nybygningerne. Bestyrelsen gav i denne An-
ledning et af Udvalgets Medlemmer, Professor Johnstrup, Adgang til sine Møder,
og ved de anstillede Undersøgelser kom man til det foreløbige Resultat, at naar
Læreanstalten, efter Ministeriets sidst udtalte ønske, byggedes med Facade ud
til Sølvgade, vilde den behøve et Areal af omtrent 13000 □ Alen, saa at der
af den disponible Grund (20000 □ Alen) blev c. 7000 □ Alen tilbage nærmest
ved østerfarimagsgade. Herom gav Bestyrelsen Konsistorium Underretning ved
Skrivelse af 17. Maj 1881, idet den tillige bemærkede, at ifølge Professor Johnstrups
Udtalelser vilde den tilbageblivende Plads være fuldkommen tilstrækkelig for en
ny mineralogisk Museumsbygning.
Kvæstor, som paa det foran nævnte Udvalgs Vegne kom til at udtale sig
om Sagen i Skrivelse til Konsistorium af 6. Juli 1881, bemærkede, at der efter Ud-
65*
512
Den polytekniske Læreanstalt 1887—1888.
valgets Mening Intet kunde være til Hinder for, at baade Læreanstalten og Mu-
seet anbragtes paa det omhandlede, imellem botanisk Have, Farimagsgade, Sølv-
gade og Øster-Voldgade beliggende Areal, idet det tværtimod syntes meget
heldigt, at dette Areal, der ifølge Lov om Demarkationslinien af 6te Juli
1867 § 4 kun maatte benyttes i videnskabelige Øjemed, kunde finde en
saadan Anvendelse. Det forekom kun Udvalget, at den til begge Bygninger
beregnede Plads var temmelig rigelig, da der tidligere under Forudsætning
af, at Læreanstalten skulde opføres i den botaniske Have, kun var forlangt
10000 Kvadratalen til den; Forskjellen skulde være bevirket ved den foran-
drede Plan, hvorefter Facaden kom til at ligge ud mod Sølvgade. løvrigt op-
lyste Kvæstor, at det paagjældende Areal var særlig skyldsat underMatr. Nr. 159
i Nørrevold Kvarter og ikke henhørte til botanisk Haves Grund.
Konsistorium tilskrev derpaa under 11. Juli s. A. Læreanstaltens Bestyrelse,
at det ikke fandt noget at erindre imod den sidst paatænkte Byggeplads for
Læreanstalten, idet dog tilføjedes, at man gik ud fra, at Arealet vilde blive be-
nyttet saa økonomisk som muligt, og med det Formaal for Øje, at hvad der
sparedes af Byggegrunden kunde være tjenlig til en eventuel Udvidelse af den
botaniske Haves Grund, da Haven vilde kunne have Brug derfor til Anlæg af et
Forsogskvarter. Under 4de November 1881 gav Konsistorium Ministeriet Under-
retning om de foregaaede Forhandlinger, samtidig med at Planen til et minera-
logisk Museum indsendtes.
Under 23. September 1882 indsendte Direktøren for Læreanstalten, Professor
Holten i Forbindelse med Professor Johnstrup til Ministeriet de nye af Bygnings-
inspektør, Etatsraad Herholdt udarbejdede Planer med Overslag til Opfø-
relsen af en ny polyteknisk Læreanstalt og et nyt mineralogisk
Museum paa Arealet Nordøst for botanisk Have, altsaa ud til Farimags-
gade og Sølvgade. Begge Institutioner vare efter denne Plan, som det Følgende
vil vise, anlagte i umiddelbar Forbiudelse med hinanden og fordelte i 6 forskjel-
lige Bygninger. Professor Holten tilføjede, at Planen til Læreanstalten syntes
meget tilfredsstillende, og at den vel var bleven noget større end den tidligere
Plan, men at det maatte anses for heldigt, at de nye Lokaler bleve saa rumme-
lige, at man ikke om kort Tid skulde være nødt til at begjære nye Udvidelser.
Samtidig indsendte ProfessorHolten paa BestyrelsensVegne en an-
den Skrivelse, hvori den nye Plan udførlig motiveredes, tildels ved en Gjentagelse
af de samme Grunde, som tidligere havde været anførte for Opførelsen af en
ny Bygning. Efter hans udførlige Fremstilling vare de Ulemper, der længe
havde klæbet ved de gamle Bygninger, i alt Væsentligt de samme, som ved Sagens
Omtale i 1877. Ganske i Almindelighed maatte han erindre om, at en Institu-
tion, der som Læreanstalten var stiftet med en særdeles tarvelig Udstyrelse og
installeret i Bygninger, der oprindelig vare bestemte til privat Beboelse, som des-
uden havde haft megen Fordom at overvinde, og uagtet den efterhaanden havde
udviklet sig til et vel anset og nyttigt, ja det turde vel siges nødvendigt Led i
Undervisningsanstalternes Kække, dog aldrig havde kunuet opnaa andre Udvidel-
ser og Forbedringer af sine Lokaler, end saadanne, som paa den Tid de begjærtes,
vare uafviselig nødvendige og tillige forholdsvis let kunne skaffes tilveje, — at
en saadan Institution altid vilde komme til at arbejde under ugunstige Forhold,
fordi Udvidelsen, naar den kom, snart viste sig at være utilstrækkelig, og, da
man havde maattet tage den, som deii tilbod sig, tillige uhensigtsmæssig. Deraf
Opførelsen af en ny Bygning for Læreanstalten.
513
vilde det kunne forstaaes, at Læreanstalten, uagtet der i det Hele havde været
anvendt betydelige Summer paa dens Bygninger, dog ikke var i Besiddelse af et
Lokale, der ganske svarede til sin Hensigt. I 187G havde Overfyldningen,
navnlig i Tegnelokalerne og Laboratoriet, været utaalelig; siden den Tid havde
der vel, tildels paa Grund af den Uhygge, hvormed Studiet var forbundet,
tildels paa Grund af den i 1877 indtraadte økonomiske Krise, som i høj
Grad hæmmede al større teknisk Virksomhed, fundet nogen Aftagen Sted i
Tilstrømningen til Læreanstalten; men Alt tydede paa, at Tilgangen vilde vose,
formentlig paa Grund af, at man mere og mere fik Ojet op for Polyteknikernes
Brugbarhed. Skjønt Overfyldningen for Øjeblikket ikke var saa stor, som den
havde været, var der god Grund til at vente, at den om faa Aar vilde naa det
samme Omfang, som den havde haft for 6 Aar siden.
Med Hensyn til de enkelte Lokaler bemærkede Direktøren blandt Andet, at
det paa Grund af Overfyldningen i det kemiske Laboratorium var umuligt at til-
byde de farmaceutiske Studerende, som nu ikke mere kunde finde Plads i Uni-
versitetslaboratoriet, Arbejdspladser paa Læreanstalten, da deres Tal i de sidste
5 Aar gjennemsnitlig havde beløbet sig til 50.
Angaaende Spørgsmaalet om Tjenesteboliger oplyste Direktøren, at der,
foruden den af Ørsted benyttede Professorbolig i Læreanstalten, som inddroges i
1852 for at opnaa en højst fornøden Udvidelse af Pladsen, tidligere havde været
tre Betjentboliger i Læreanstaltens Kjælder, den ene ud til Studiestræde, de to
andre ud til St. Peders Stræde, nemlig for Laboratoriekarlen og Budet, der til-
lige var Karl ved den fysiske Samling. Luften i de to sidstnævnte Boliger
blev imidlertid fordærvet ved Dunster fra Laboratoriet, saa at der maatte skatfes
Laboratoriekarlen Bolig i Byen, og Budets Soveværelse maatte flyttes op paa
anden Sal. Det var nødvendigt, at disse Betjente boede paa Læreanstalten, for
at de altid kunde være tilstede, naar deres Hjælp fordredes. Det var ligeledes
nødvendigt, at Inspektøren, som havde Tilsyn med Ordenens Overholdelse, havde
Bolig der for at kunne være tilstede, naar det behøvedes, og ikke mindre nød-
vendigt var det, af de ved tidligere Lejligheder fremhævede Grunde, at Lærerne i
Fysik og Kemi fik Bolig ved de Samlinger, som vare betroede til deres Opsigt.
Om den nu projekterede Bygnings Beliggenhed fremhævedes, at Afstanden
fra Universitetet blev større, end den efter nogen af de tidligere Planer vilde
være bleven. Da de Studerende dog formentlig kunde tilbagelægge Vejen i en
Tid af 10—12 Minutter, vilde Ulempen derved kunde hæves ved at slutte Fore-
læsningerne det ene Sted et Par Minutter tidligere og begynde det andet Sted
et Par Minutter senere. Afstanden fra Universitetets kemiske Laboratorium vilde
derimod blive saa stor, at den vilde volde Vanskeligheder, men ogsaa disse
kunde overvindes, naar den kemiske Undervisning for Polyteknikere (og Farma-
ceuterne), der før havde været fordelt mellem Læreanstaltens og Universitetets
Laboratorium, for Fremtideu, saaledes som Professor Julius Thomsen ved denne
Sags Fremkomst havde foreslaaet det, helt gaves paa Læreanstalten. Det burde
imidlertid allerede her nævnes, at denne Forøgelse af Undervisningsbyrden ikke
vilde kunne overtages, naar der ikke ved Læreanstaltens Laboratorium ansattes
en Assistent, hvem det kunde overdrages at holde nogle af de Forelæsninger,
der vilde komme til at paahvile Læreren i Kemi. Men selv om denne Udvej
i sin Tid ikke kunde følges, vilde man dog komme ud over Vanskelighederne
ved at lade en halv Time forløbe mellem Undervisningstimerne paa de to Steder
514	Den polytekniske Læreanstalt 1887—1888.
I Bestyrelsens Møder var der ikke blevet fremsat nogen Betænkelighed ved
Læreanstaltens Flytning til den nu paatænkte Plads.
Med Hensyn til den medfulgte Bygningsplan bemærkedes, at den foran-
drede Beliggenhed havde gjort en Omdannelse af den Plan, der tidligere var
bleven forelagt Rigsdagen, nodvendig, og da det reserverede Areal, hvor der nu
var Spørgsmaal om at bygge, tillige skulde benyttes til et nyt mineralogisk
Museum, havde man fundet det nødvendigt at lade Bygningsinspektøren udar-
bejde en samlet Plan til hele Arealets Benyttelse, for at der ikke skulde frem-
komme en lidet ønskelig Disharmoni mellem de to Instituter. Den nuværende
Plan havde derved faaet et ganske andet Udseende end tidligere. Grunden var
meget nær en Rektangel, hvis ene Hjørne, nemlig ved Sølvgade og Farimagsgade,
var afstumpet. Den sydøstlige Side af Rektanglen stødte op til det Kommunen
tilhørende Grundstykke paa botanisk Haves nordøstlige Side, og da man ikke
havde kunnet erfare, hvorledes Kommunen agtede at benytte dette Grund-
stykke, havde man langs med dette ladet et Bælte af 15 Alens Bredde ligge
ubenyttet, dels for at holde høje Træer og Huse saa fjærnt som muligt, dels for
muligvis ved at tilbyde Kommunen dette Bælte at bevæge den til at anlægge en
30 Alen bred Gade, der kun vilde faa ringe Færdsel, langs denne Side af Lære-
anstalten.
Bygningsdispositionen var saadan, at den eneste Indgang til Læreanstalten
var gjennem Portbygningen langs med det før omtalte afstumpede Hjørne, i hvilken
Bygnings Stuoetage Portneren havde sin Bolig. Omkring Portens Midtlinie vare
Bygningerne, tilhorende dels Læreanstalten, dels det mineralogiske Museum,
ordnede næsten symetrisk. Tilvenstre forPorten ud mod Sølvgade laa en Bygning,
i hvis Kjælder der var Beboelseslejlighed til to Betjente foruden Rum til Vask,
Brændsel og Varmeapparat. I Stueetagen var anbragt Inspektørens Bolig, Arkiv,
Kontor, Bestyrelsesværelse og Bibliothek, tilligemed Værelser til en Assistent
ved Laboratoriet. Anden og tredie Etage indeholdt 7 Auditorier, teknologisk Sam-
ling og to Lærerværelser. Ligefor Porten laa en Bygning, der i Kjælderen inde-
holdt Rum til Kul og desl. samt til Varmeapparat; i Stueetagen Aftrædelses-
værelser for Fieverne samt et Værelse til Opbevaring af Landmaalingsinstrumenter,
desuden Vestibule og Trappegang. Paa forste Sal var det store Auditorium med
tilhørende Lærerværelse samt to Værelser til Sammenstilling af de Instrumenter,
der skulde bruges ved Forelæsninger, det ene for de kemiske, det andet for de
fysiske Forelæsninger; 2den Sal indeholdt Tegnelokaler med tilhørende Lærer-
værelser og 3dje Sal Modelsamlingen.
Tilvenstre for denne Bygning ud til den Kommunen tilhørende Grund
laa Laboratoriebygningen. Denne var fra Kjælder til anden Sal væsentlig op-
tagen af Laboratoriets Lokaler, som man af Hensyn til den sandsynlige Over-
tagelse af Farmaceuternes kemiske Undervisning havde maattet gjøre større, end
det oprindeligt var paatænkt, samt af Lokalerne for Docenten i teknisk Kemi.
Den nordøstlige Ende af Bygningen optoges i Kjælder, Stue og 1ste Sal af en
Bolig for Læreren i Kemi, adskilt fra Laboratoriet ved en Brandmur, der kun
havde en Dør for Læreren.
Tilhøjre for Bygningen, der laa ligefor Porten, fandtes Bygningen, som
vendte ud til botanisk Have, og som væsentlig var optagen af den fysiske Sam-
ling. Kjælderen var for største Delen optagen af de murede Fundamenter til
Stueetagen; men der var nogle Rum tilovers, der kunde benyttes til Pulter-
Opførelsen af en ny Bygning for Læreanstalten.
515
kammer og til grovere Arbejder. I Stueetagen fandtes et optisk Værelse, Ar-
bejdsværelse, Værelse til Assistenten og Værksted, og paa 1ste Sal det elektriske
Værelse samt den egentlige Instrumentsamling, hvor Instrumenterne vare opstil-
lede. Paa anden Sal var der Tegnelokaler, og i den nordvestlige Ende af Byg-
ningen var der i Kjælder, Stue og første Sal indrettet Bolig for Læreren i Fysik,
overensstemmemende med den fornævnte til Læreren i Kemi.
Af den følgende Sammenstilling vilde fremgaa, hvorledes den forelagte
Plan sluttede sig til de Beregninger, man havde gjort over, hvad der maatte
anses for det for Øjeblikket nødvendige Rum:
Anset nødvendigt:	Paa Planen:
1.	Tegnelokale (220 Elever)... 1720OA1.	1781 □ Al.
2.	Fysisk Samling........... 1076 —	1296 —
3.	Kemisk Laboratorium...... 1016 —	1878 —
og i Kjælderen......... 500 —	663 —
4.	Lokale til Opbevaring af Land-
maalingsinstrumenter ..... 50 —	44 —
5.	Den teknologiske Samling. . 120 —	162 —
6.	Lokale til Docenten i teknisk
Kemi......................................150	—	147	—
7.	Modelsamlingen....................750	—	780	—
8.	Kontor- og Bestyrelseslokale	205	—	163	—
9.	Bibliothek og Samling til de-
skriptiv Geometri..................100	—	166	—
10. Auditorier:
1 til 200 Tilhørere..... 350 — ,	370 —
3 - 60 — ..... 450 —
1556 □Al.
~ / 960.
2	- 30 — ..... 160 — \
2 a 180 rj Alen................................................360	—
2	å 170 — ................................................340	—
3	å 162 — .........................486	—
3	Lærerværelser........ 150 —	155 —
11.	Bolig for Inspektøren...... 400 —	473 —
12.	2 Lejeboliger for Lærere .. 1000 —	1240 —
13.	Bolig for Portneren i Kjæl-
deren .................. 120 —	150 —
14.	Bolig for to Betjente i Kjæl-
deren ................... 240 «—	442 —
15.	Samlingsværelse for de Stu-
derende................. 80 —	126 —
Det maatte ved denne Fordeling bemærkes, at nogen Omflytning af Loka
lerne rimeligvis vilde vise sig ønskelig, naar Udførelsen nærmede sig, at den
betydelige Forøgelse af Laboratorielokalerne, som alt berørt, var foretagen af
Hensyn til Farmaceuterne, samt at den fysiske Samling var bleven noget større
end paaregnet, da Tegnelokalerne i Etagen ovenover krævede det større Areal.
Det bemærkedes endnu, at i Overslaget var kun det faste Inventarium med-
taget, som Bænke, Kathedre osv. Hvad Udgiften til Skabe og andet lignende
MK	Den polytekniske Læreanstalt 1887—188S.
Inventarium vilde blive, kunde først angives, naar det havde vist sig, hvad der
kunde bruges af det gamle, og hvor meget der strax maatte anskaffes af nyt;
thi da Udvidelsen i Areal var betydelig, vilde der ikke være Grund til ved Ind-
llytningen i den nye Rygning at anskaffe mere, end der da var nødvendigt; det
ovrige kunde komme lidt efter lidt.
Kort efter modtog Ministeriet fra Direktionen et Overslag over Udgifterne
til den nye Læreanstalts Montering med Inventarium og til Flytning og Re-
paration af det gamle Inventarium. Herefter fordredes :
Til Montering af Auditorierne, Lærerværelser, Ribliotheket, Arkiv og Re-
styrelsens Forsamlingsværelse............................ 14671 Kr.
Gaslamper, Vaske osv........................................ 6000 —
20671 Kr.
Den fysiske Samling...................................... 14064 —
Laboratoriet: Maler-, Snedker- og Glarmesterarbejde til
nyt Inventarium og Omgjøring, Flytning og Repara-
tion af gammelt............................. 17814 Kr.
Vand- og Gasledninger med Tilbehør................ 8500 —
Kobber-Dampkjedel med Rorledninger og Tørreovne..... 2000 —
Løst Inventarium................................. 6000 —
--34314	—
Lokalerne for Docenten i teknisk Kemi................................................1000	—
Jerndør til det brandfrie Rum..........................................1200	—
71249 Kr.
Til uforudseelige Udgifter Tillæg af 3 pCt..................... 2137 —
73386 Kr.
eller med et rundt Tal 750 00 Kr.
Denne Sum blev imidlertid nedsat med 5000 Kr., altsaa til 70000 Kr.,
da det viste sig, at Rænke og Kathedre vare optagne i Rygningsoverslaget.
Under 8. November 1882 indsendte Rygningsinspektør, EtatsraadHer h o 1 d t til
Ministeriet en Tegning af de pr o j ekt e r e de Ry g ni n ger, ledsaget af en anden
Tegning, som fremviste Rygningerne med Anvendelse af Granit og Sandsten til Afdæk-
ning af alle fremspringende Gesimser. Rygningsinspektoren oplyste, at hvis man,
for at give Rygningerne et mere monumentalt Udseende og en solidere Udførelse,
vilde lægge den sidste Tegning til Grund for Udførelsen, maatte Rygningsover-
slaget for Læreanstalten i Forening med Museet forøges med ialt 191900 Kr.
Denne Forhøielse af Ryggesummen blev optagen i det senere fremsatte Lov-
forslag.
Imidlertid havde Direktøren for Læreanstalten i Skrivelse af 28.
Oktober s. A. henledet Ministeriets Opmærksomhed paa, at der tilkom Arkitekt Gnudtz-
mann et Honorar for det Arbejde, han, som foran omtalt, havde haft ved Udar-
bejdelsen af Rygningsplanerne i Anledning af Lovforslaget i 1876. Han havde
nemlig først fuldstændigt udarbejdet den oprindelige Plan efter den forandrede
Byggeplads, og dernæst ved et meget betydeligt Arbejde foretaget en Fordeling
af Lokalerne, saaledes at denne paa nogle Enkeltheder nær var bleven ganske
Opførelsen af en ny Rygning- for Læreanstalten.
51?
tilfredsstillende. At hans Plan var bleven opgiven, skyldtes væsentligt den Om-
stændighed, at Læreanstaltens Rygning maatte bringes i Harmoni med det nye
mineralogiske Museum, der jo efter den foreliggende Plan skulde opfores paa
det samme Areal; men i denne Plan var Fordelingen af Lokalerne bibeholdt i
alt Væsentligt, saaledes som den var i Arkitekt Gnudtzmanns Plan. Med tilbør-
ligt Hensyn til den Flid og Omhu, som han havde anvendt paa sit Arbejde, og
den Nytte, den nye Plan havde haft af hans forberedende Arbejde, troede Direk-
tøren ikke at kunne indstille ham til et mindre Honorar end 1600 Kr.
I Forbindelse hermed bragte Direktøren i Erindring, at den i (873 ned-
satte Kommission havde overdraget Arkitekt Scharling at anstille Undersøgelser
om, hvorvidt Læreanstaltens Udvidelse paa den gamle Grund lod sig udføre.
Det Honorar af 500 Kr., som Kommissionen i denne Anledning havde ønsket
udbetalt, havde Ministeriet dengang ikke ment at kunne bevilge, fordi Kommis-
sionen ikke forud havde indhentet Tilladelse til at afholde det. Da Udgiften
imidlertid maatte afholdes, havde Læreanstaltens Bestyrelse ladet Honoraret ud-
betale af den "private Tngeniørfond, hvorover den havde Raadighed. Denne Fond
var i sin Tid blevet dannet ved private Sammenskud for at lønne en Lærer i
Ingeniørfagene, hvortil der dengang ikke kunde skaffes Midler; men da disse
kort efter bevilgedes af Rigsdagen, blev den største Del at den indsamlede Sum
disponibel til andre Formaal. Dét var denne Fond, der havde gjort det muligt
at udgive en betydelig Række af dels trykte, dels autograferede Forelæsninger
uden store Tilskud fra Læreanstaltens officielle Budget, og den havde i liere
Tilfælde været anvendt til at bøde paa de i Forhold til det forøgede Elevantal
noget knappe Bevillinger til Fxkursioner. Direktøren foreslog nu, at der bevil-
gedes 500 Kr. til Dækning af den ommeldte Udbetaling fra den private Ingeniør-
fond.
I November 1882 fremsatte Ministeriet i Folketinget et Forslag til Lov
om Opførelsen af B y g n i n g e r for den polytekniske Lærea n s talt
og Universitetets m i n e r a 1 o g i s k e Museum og plantefysiologiske
Laboratorium. Forslagets Text lod saaledes:
»Paa det Universitetet tilhørende, mellem den nye botaniske Haves Grund,
Øster-Farimagsgade og Sølvgades Forlængelse beliggende Jordstykke, Matr. Nr.
159 i Nørrevold Kvarter, bliver at opføre en Bygning til Brug for den polytek-
niske Læreanstalt og en Bygning for Universitetets mineralogiske Museum, samt
i den botaniske Haves vestlige Hjørne en Bygning for et plantefysiologisk Labo-
ratorium. Til disse Formaal kan anvendes et Beløb af 1623100 Kroner, der ud-
redes af Statskassen.
De to hidtil af Læreanstalten benyttede Gaarde, Matr. Nr. 97 i Studie-
stræde og Matr. Nr. 106 og 107 i St. Peders Stræde overgaa derefter til Stats-
kassen«.
I Bemærkningerne til Lovforslaget erindrede Ministeriet, for den polytek-
niske Læreanstalts Vedkommende, om Sagens tidligere Historie og bemærkede,
at naar det nu efter 6 Aars Forløb paany optog Sagen, kunde det ikke andet
end fastholde det oprindelige Forslag om Flytning af Læreanstalten. Kun fandtes
det af Hensyn til, at det i Mellemtiden var blevet paatrængende nødvendigt at
tilvejebringe en Bygning for Universitetets mineralogiske Museum, hvilken Byg-
ning rettest burde ligge i Nærheden af Læreanstalten, ønskeligt at forlade den
Universitets Aarbog.	/>/»
518
Den polytekniske Læreanstalt. 1887—1888.
tidligere paatænkte Byggeplads i botanisk Have og istedenfor at vælge den
nu forcslaaede Cirund, som udgjorde en Del af det Areal, der i Henhold til Loven
om Demarkationslinien m. ni. af 6te Juli 1867 var overdraget Universitetet til
Anlæg af en botanisk Have og astronomisk Observatorium, og som kun maatte
benyttes i videnskabelige Øjemed. Dette Jordstykke egnede sig nemlig fortrin-
ligt til Byggeplads saavel for den nye polytekniske Læreanstalt som for en Byg-
ning I il det mineralogiske Museum, og der vilde ved dets Benyttelse opnaaes det
for de Studerende store Gode, at Læreanstalterne for Botanik, Astronomi, Mine-
ralogi og Polyteknik bleve samlede paa et Sted og tilmed i saa kort Afstand fra
Universitetet, som del efter Forholdene var muligt.
Mod Hensyn til Læreanstaltens Trang til Udvidelse og Planen for døn nye
Bygning ni. in. gjengaves iovrigt de i Professor Holtens Skrivelse af 23. Sep-
tember ISK2 indeholdte Bemærkninger. Selve Bygningsudgiften var i Henhold til Byg-
iiispektoren.s Overslag opgivet under Et for Læreanstalten og det mineralogiske
Museum til 1 :tr>2J<»s Kr., og Udgiften til Montering af Læreanstalten til 70000
Kr. ijfr foran). Endvidere foresloges bevilget 1600 Kr, som Honorar til Arkitekt
Gnudt/.mann og 500 Kr. til Arkitekt Scharling for deres foran omtalte Arbejder.
I F o 1 k e t li i n get nægtedes Forslaget Overgang til 2den Behandling.
Da Ministeriet ved senere foretagne Overvejelser, og efter mundtlige
Forhandlinger med den efter Professor Holtens Afgang beskikkede Direktør for Lære-
anstalten, Professor Julius Thomsen, var ledet til den Antagelse, at en Ændring
i Bygningsplanen, hvorved L æ r e an s ta 11 en s Bygn i n g e r h o 1 dte s ad s k i 1 te
fra det m i n e ral ogi s ke M us eu m, med anden Beliggenhed end den tidligere
paatænkte, vilde være ønskelig, tilskrev det, med Sagens Gjenoptagelse i næste
Kigsdagssamling for Oje, under 6. Juli 1883 Kjøbenhavns Magistrat,
at det eventuelt agtede at foreslaa en saadan Bygningsdisposition, at den poly-
tekniske Læreanstalts Hoved facade kom til at vende ud mod det Kommunen til-
horende Grundstykke, og da det var Ministeriet magtpaaliggende, at Adgangen
til Hovedindgangen blev saa bekvem som muligt fra alle Sider, vilde det Intet
have imod at lægge den nævnte Hovedfarade i en Afstand af 10 Alen fra Skjel-
linien mellem Universitetets og Kommunens Grund og afstaa det foranliggende
Areal uden Vederlag til Gadeanlæg, saafremt Kommunen maatte være villig til
udfor Facaden at anlægge en 25 Alen bred Gade ud til Sølvgadens Forlængelse.
Magistraten erklærede sig i denne Anledning villig til at foreslaa Borger-
repræsentationen et saadant Gadeanlæg, under Forbehold af, at Ministeriet i
Henhold til Lov af 14. December 1857 deltog med Kommunen i Udgifterne
derved.
Ministeriet anmodede derefter under 25. Juli 1883 Bygni n g s in spe k t ø re n
om at udarbejde Tegninger og Overslag i Overensstemmelse med de af
Professor Thomsen anbefalede Ændringer i den tidligere Plan. idet Ministeriet
tillige, foranlediget ved de i Rigsdagen fremsatte Udtalelser, begjærede et Over-
slag over Opførelsen af tilsvarende Bygninger paa Grundene mellem Studie-
stræde og St. Peders Stræde," altsaa paa den gamle Grund med de nødvendige
Udvidelser.
Under 3. September fremsendte Bygningsinspektøren de forlangte
Tegninger og Overslag, hvorom han under Udarbejdelsen havde konfereret med
Direktøren for Læreanstalten. Med Hensyn til Overslagene, der ligesom Byg-
Opførelsen af en ny BygniDg for Læreanstalten.
519
ningsplanere ville blive nærmet-e berørte i det Følgende, bemærkede Bygningsin-
spektøren, at det, der angik Bygningsplanen paa Læreanstaltens gamle Grund,
var udarbejdet fuldstændigt, med saadanne Forstærkninger af Murtykkelserne, som
maatte anses fornødne, hvorimod Overslaget til Planen i Sølvgade var udarbejdet
efter Beregning pr. Kvadratalen, saaledes som det sædvanligvis benyttedes i Praxis.
Naar Bygningen i Sølvgade blev dyrere, hidrørte det fra, at en Del af Bygningen
faldt i den gamle Stadsgrav og derved fordrede meget dybtgaaende Fundamenter,
samt fra, at Terrænet var betydeligt større og derfor fordrede mere til under-
jordiske Ledninger, større Udgifter til Brolægning og Tjærebeton samt lud heg-
ning med Jærngitter og Plankeværker. løvrigt udtalte Bygningsinspektøren i
Forbindelse med forskjellige Bemærkninger om de tidligere Planer, at Lærean-
stalten og det mineralogiske Museum formentlig burde holdes samlede i et ar-
kitektonisk Hele, som, foruden at tilfredsstille alle berettigede Krav, tillige kunde
bidrage til Hovedstadens Forskjønnelse.
Ministeriet tilskrev derpaa Konsistorium angaaende den Omarbejdelse
af Planen til mineralogisk Museum, der vilde blive en Følge af de forandrede
Dispositioner. Ved denne Lejlighed bemærkede Ministeriet, at det havde maattet
erkjende, at den nye Plan, i Sammenligning med den i forrige Kigsdagssamling
forelagte Plan til Bebyggelse af det nuværende Areal, frembød nogle ikke uvæsent-
lige Fordele for den polytekniske Læreanstalt, idet alle dens Lokaler for Un-
dervisning og Samlinger, der for paa Grund af den foreslaaede periferiske Be-
byggelse af Grunden var fordelt i fire Bygninger, nu vare samlede i en enkelt
Bygning, hvorved en let Forbindelse mellem samtlige Lokaler og en hensigts-
mæssig gjensidig Beliggenhed af Auditorier og Samlinger opnaaedes. Derhos
vilde Vejen til Anstalten fra den indre By blive omtrent 300 Alen kortere end
efter det tidligere Forslag, ifølge hvilket Adgangen til Læreanstalten fandt Sted
gjennem det fra Byen fjærneste Hjørne af Grunden; og i administrativ Henseende
turde den fuldstændige Adskillelse mellem Læreanstaltens og det mineralogiske
Museums Grund og Bygninger, som nu foresloges, være at anse for et Gode for
begge disse Institutioner, der vare aldeles uafhængige af hinanden.
Efterat have modtaget det begjærede Forslag vedrørende det mineralogiske
Museum fremsatte Ministeriet i December 1883 i Landstinget et nyt Lov-
forslag angaaende de samme tre Byggeforetagender, som vare foreslaaede i
forrige Samling. Forslaget var enslydende med det tidligere, alene med
med Undtagelse af, at den samlede Udgift, der søgtes bevilget, var ansat til
1462234 Kr. istedenfor som tidligere til 1623100 Kr., hvilken Nedsættelse var
fremkommen ved Forandringen i Planerne for Læreanstalten og det mineralogiske
Museum. 1 Motiverne bemærkedes Følgende :
Medens Bygningsdispositionen efter den i forrige Kigsdagssamling forelagte
Plan for Bebyggelsen af det i Lovforslaget nævnte Grundstykke var den, at det
mineralogiske Museums Hovedbygning og 3 Bygninger til Brug for den polytek-
niske Læreanstalt tilligemed en Portbygning ordnedes næsten symmetrisk om
Portens Midtlinie, havde man nu troet ved en fuldstændig Adskillelse imellem
de to Institutioners Bygninger al kunne opnaa adskillige ikke uvæsentlige Fordele,
og man foreslog derfor at samle Læreanstaltens Lokaler for Undervisning og
Samlinger i en enkelt Bygning og lægge denne med 2 mindre Bygninger til Fri-
boliger paa den sydøstlige Del af Grundstykket samt at opføre en Bygning for
66*
Den polytekniske Læreanstalt 1887—1888.
det mineralogiske Museum paa Grundstykkets nordvestlige Del. Læreanstaltens
Hovedbygning tænktes med Facaden lagt ud imod Kommunens Grund, med en
10 Alen bred Skjellinie, idet man i Henhold til Magistratens Tilsagn turde vente,
at Kommunen vilde være villig til at afstaa 15 Alen i Bredden af sin Grund til
Anlæg af en 25 Alen bred Gade udfor Hovedfayaden (jfr. foran).
Bygningsdispositionen for den polytekniske Læreanstalts Bygninger var
følgende.:
Langs den i Skjellet mellem Universitetets og Kommunens Grund projek-
terede Gade kom en 3 Etages Hovedbygning af Form som et J til at ligge
med en omtrent 124 Alen lang Farade mod denne Gade, og bag Hovedbygningen
i en Afstand af omtrent 30 Alen placeredes to mindre 2 Etages Bygninger.
De tvende sidstnævnte Bygninger, hvis Etagehøjde var 5 Alen, indeholdt væ-
tentligt kun Boliger, nemlig for to Lærere, Inspektøren, Assistenten og Betjente,
hvorimod Hovedbygningen, hvis Etagehojde for de nederste Etager var 7 og for
den overste 61 2 Alen, indeholdt alle Lokaler for Administration, Undervisning og
Samlinger. Disse Lokaler vare fordelte paa følgende Maade:
Fra Indgangen i Facadens Midtlinie kom man igjennem en Forstue til
Hovedtrappen, som gik igjennem Bygningens 3 Etager; fra Hovedtrappen forte
i Stueetagen tre korte Korridorer til tre mindre Trapper, hvoraf en var belig-
gende i hvert af Bygningens tre Endepartier og gik fra Kjælderen til Lofts-
rummet; ved denne Disposition tik samtlige Lokaler direkte Forbindelse med en
Trappe, saa at Korridorer bleve overflødige i de to øverste Etager. Stueetagen
indeholdt ind imod Gaardspladsen 5 Auditorier med tilhorende Rum til Samlinger
af Instrumenter og Redskaber, samt Aftrædelsesværelser for Lærere og for Stude-
rende; ud imod Gaden fandtes Administrationslokalerne og nogle til det kemiske
Laboratorium henhørende mindre Arbejdsrum, der sluttede sig til de i det nord-
ostlige Endeparti værende store Arbejdsrum for Kemi, inedens det sydvestlige
Endeparti indeholdt Arbejdsrum for Fysik. I 1ste Sals Etage havde hver Gren
af Bygningen sin særlige Bestemmelse; den sydvestlige var bestemt for Under-
visningen i Fysik, den nordøstlige for Kemi og den nordvestlige for Ingeniørfag;
hver Afdeling havde sit særegne, større Auditorium i umiddelbar Forbindelse med
de tilsvarende Samlinger og Arbejdsrum; desuden fandtes ud imod Gaden et Par
disponible Værelser. I 2den Sals Etage var det nordøstlige Endeparti (ligesom
i de tvende nederste Etager) forbeholdt det kemiske Laboratorium, særlig til Op-
tagelse af farmaceutiske Studerende; Hesten af denne Etage optoges i Forbyg-
ningen af 7 store Tegnesale, medens den nordvestlige Gren indeholdt en~stor
Foredragssal, et Aftrædelsesværelse for Lærere og et større Lokale, som i For-
bindelse med de nedenunder liggende Rum var bestemt for Optagelsen af den
store Modelsamling. Da den store Foredragssal havde en Ilojde af 9"Y« Alen,
medens det tilstødende, for Samlingen bestemte Lokale kun havde en Højde af
5Vi Alen, var der over dette indrettet en 3dje Etage, som indeholdt nogle min-
dre Rum til forskjellig Anvendelse. Kjælder fandtes kun under Forbygningen,
og Knmmene i den vare dels fordelte mellem de kemiske og fysiske Laboratorier,
dels bestemte til Boliger for to Betjente, til Oplag af Brændsel og til Optagelse
af de fornodne Opvarmnings- og Yentilationsapparater.
Ministeriet maatte dog forbeholde sig, saafremt det, maatte tindes ønskeligt,
Opførelsen af en ny Bygning for Læreanstalten.
521
at foretage en Ændring med Hensyn til de to mindre Bygningers Beliggenhed
og Anvendelse.
Udgifterne til dette Byggeforetagende vilde efter Bygningsinspektørens
Overslag udgjøre......................................... 838496 Kr.
Lagdes hertil det for Montering af Bygningen m. m. fornødne Be-
løb (jfr. foran S. 516, Bemærkningerne til det i Rigsdags-
samlingen 1882—83 fremsatte Forslag).................. 70000
blev den samlede Udgift... 908496 Kr.
Med Hensyn til, at der ved 1ste Behandling af det sidst fremsatte Lov-
forslag i Sagen var fremkommet, ligesom fra det i Rigsdagssamlingen 1875—76
nedsatte Udvalg, Udtalelser om Muligheden af ved Erhvervelse af nogle til Lære-
anstalten stødende Grunde at vinde det til Bygningens Udvidelse paa dens nu-
værende Grund nødvendige Areal, undlod Ministeriet ikke at bemærke, at en for-
nyet Undersøgelse havde vist, at den polytekniske Læreanstalt med meget ringe
Forandringer ogsaa vilde kunne anlægges paa Anstaltens Grunde i Studiestræde,
naar denne forøgedes med Nabogrundene, Matr. Nr. 96 og 98 i Studiestræde og
Nr. 110 i St. Peders Stræde samt med et større Areal af Bispegaardens Have.
Hovedbygningen kunde da lægges i en Afstand af 25 til 28 Alen fra Husrækken
i Studiestræde og med Bygningen i St. Peders Stræde danne to omtrent lige
store Gaardspladser paa omtrent 45 Alens Længde og 27 Alens Bredde, saa at
Lysforholdene vilde kunne blive ret gode. Tværbygningen maatte vel gjøres no-
get kortere, men Forskjellen vilde blive erstattet ved Forbindelsen med Bygnin-
gen i St. Peders Stræde, i hvilken den store Modelsamling kunde finde en pas-
sende Plads. Resten af denne Bygning og dens Forlængelse vilde da kunne
indrettes til Boliger for de tvende Lærere, Inspektøren og Assistenter og altsaa
kunne træde istedenfor de ved Anlæget ved botanisk Have projekterede to mindre
Vaaningshuse. Efter den af Bygningsinspektoren affattede Beregning over Om-
kostningerne ved dette Byggeforetagende vilde Opførelsen af den nye Bygning
samt Omdannelsen og Forlængelsen af Bygningen i St. Peders Stræde medføre
en Udgift af........................................... 668721 Kr.
Naar hertil kom Belobet til Montering m. m. ligesom ovenfor. . . . 70000 —
fremkom en Udgift af. . . 738721 Kr.
Til ctette Beløb maatte imidlertid lægges Udgiften ved Erhvervelsen af de
fornødne Nabogrunde. Denne Udgift kunde ikke nøje opgives; men i Aaret 1876
blev der af Ejerne af de tre private Grunde forlangt 184000 Kr., og Erhvervelsen
vilde næppe stille sig billigere nu for Tiden. Endvidere maatte der erhverves
c. 2800 □ Alen af den tilstødende Bispegaards Grund; sattes Værdien af denne
til 40 Kr. pr. □ Alen, fremkom et Erstatningsbeløb af 1 12000 Kr. Erhver-
velsen af de fornødne Arealer vilde saaledes rimeligvis medføre en Udgift af
296000 Kr., som lagte til ovennævnte Bygnings- og Monteringsudgifter vilde give
et endeligt Beløb af 1034721 Kr., medens Bygningernes Opførelse paa Grunden
ved botanisk Have kun vilde koste 908496 Kr. Endvidere maatte det erindres,
at man efter Opførelsen af Nybygningerne paa den nævnte Grund vilde kunne
afhænde Læreanstaltens nuværende Grund, c. 3900 n Alen, som med de der-
værende Bygninger alt tidligere var anslaaet til en Værdi af 160000 Kr. Naar
522
Den polytekniske Læreanstalt 1887—1888.
dette Beløb fradroges i den sidstnævnte Byggesum, fremkom den rette Størrelse
af del pekuniære Offer, som Staten maatte yde for at omhytte Læreanstaltens
nuværende Bygninger med nye Bygninger paa den dertil udsete Grund, nemlig
748496 Kr., medens Byggeforetagendet paa den gamle Grund vilde koste
10:14721 Kr., altsaa 286225 Kr. more, skjønf de egentlige Bygningsudgifter
bleve 169775 Kr. lavere end ved Læreanstaltens Flytning.
I uglet Ministeriet saaledes maatte erkjende, at der paa Læreanstaltens
nuværende Grund, naar denne forøgedes ved den ovenfor omtalte Erhvervelse af
Nabogrunde, vilde kunne opføres Nybygninger, der tilfredsstillede de Fordringer,
som maatte stilles til Lokalernes Sto/relse og hensigtsmæssige Ordning, maatte
det dog fremdeles være af den Mening, at den frie Beliggenhed, som Lære-
anstalten \ilde faae paa Grunden ved botanisk Have, saavel i arkitektonisk Hen-
seende som med Hensyn til Lysforholdene og Muligheden af en fremtidig Ud-
videlse, rigelig vilde opveje de Fordele, som den nærmere Beliggenhed ved Uni-
versitetet og dets kemiske Laboratorium af en Bygning i Studiestræde kunde
frembyde, saameget mere som Erhvervelsen af de fornødne Nabogrunde, som
ovenfor vist, \ilde gjøre Byggeforetagendet i Studiestræde langt kostbarere.
Da de i Lovforslagei i det forrige Aar optagne Honorarbeløb til Arkitekterne
Gniidtzmann og Scharling vare blevne opførte paa Forslaget til Finanslov for
1884 -85, vare de ikke medtagne i den her anførte Beregning af Udgifterne,
løvrigt bleve disse Beløb nægtede ved Folketingets Afstemning over Finanslov-
forslaget, men da Arkitekt Gnudtzmann derefter anlagde Sag mod Ministeriet og
lik sig Beløbet med Sagsomkostninger tilkjendt ved Hof- og Stadsrettens Dom af
14. Juli 18H4, blev Beløbet ham udbetalt og optaget paa Forslaget til Tillægs-
bevillingslov for 1884—85, uden at det dog lykkedes at faae Udbetalingen god-
kjendt af Folketinget.
1 Landstinget nedsattes et Udvalg, bestaaende af Fischer som For-
mand, Kay ser som Ordfører, Blom, Clausager og Matzen, til Overvejelse af Lov-
forslaget. Under 11. Februar 1H84 afgav Udvalget sin Betænkning med
Enstemmighed.
Med Hensyn til den polytekniske Læreanstalt ytredes i Betænkningen, at
der i Udvalget ikke kunde være Tvivl om, at Forholdene ved Undervisningen
for Tiden vare saaledes, at de ikke kunde afhjælpes uden ved nye Bygninger,
der havde fornøden Plads, en god Beliggenhed og en for Institutionens Formaal
hensigtsmæssig Indretning, Egenskaber, som man maatte erkjende, at de nuvæ-
rende- Bygninger i høj Grad manglede. Der var ingen Anledning for Udvalget
til her at gjenoptage de Klager, der saa ofte havde lydt over Læreanstaltens
mangelfulde Undervisningslokaler; dens Tegneklasser, der manglede fornødent
Lys, vare uden Ventilation, uden tilstrækkelig Højde og tildels beliggende i Tag-
rummet; dens Laboratorie^okaler, der vare lige mangelfulde med Hensyn til An-
tal, Størrelse, Beliggenhed og Indretning, hvis daarlige Arbejdspladser langtfra
vare tilstrækkelige i Antal til at, modtage de farmaceutiske Studerende, der heller
ikke kunde linde Hads i Universitetslaboratoriet; — det slette Lokale for den
fysiske Samling, der paa ingen Maade tilstedede en samtidig Opstilling af alle
Instrumenter, og som kun gav en sammentrængt og uhensigtsmæssig Plads for
dem, der vare opstillede, hvortil kom en højst besværlig og for Instrumenterne
jiaa lorskjellig Maade skadelig Mangel paa Forsøgslokaler udenfor Samlingen;
Opførelsen af en ny Bygning- for Læreanstalten
523
og det tilføjedes, at Auditorierne, Modelsamlingens Lokale og de Bum, der vare
overladte Administrationen, ligeledes manglede den fornødne Plads. Det var
indlysende, at saadanne Forhold maatte paa mange Maader være trykkende for
Undervisningen og formindske Resultaterne af Læreanstaltens Virksomhed.
Idet Udvalget ogsaa for de andre i Lovforslaget omhandlede Institutioners
Vedkommende i Hovedsagen kunde tiltræde Forslaget, havde det underkastet
dets Enkeltheder en Overvejelse, der havde ført til Onsket om enkelte Foran-
dringer i dets Indhold. Dette gjaldt dog ikke, hvad den foreslaaede Beliggenhed
af Bygningerne angik. Udvalget erkjendte, at det vilde være bekvemt og tids-
besparende for de Studerende, om de forskjellige Bygninger, hvori de hørte
Forelæsninger og deltoge i Øvelser, laa nær ved hverandre, og at det saaledes
i og for sig kunde være ønskeligt, at det mineralogiske Museum laa i Nærheden
af det zoologiske, og den polytekniske Læreanstalt ikke langt fra noget af dem.
Men Ulempen ved den foreslaaede Flytning var dog ikke stor i den Henseende,
thi med Undtagelse af det zoologiske Museum kom de Bygninger, der omfattede
det naturvidenskabelige Studium, til at ligge i Nærheden af hverandre. Mulig-
heden for at opføre et mineralogisk Museum i Nærheden af Universitetet beroede
paa saa væsentlige Afgjørelser i andre Henseender, at den kun kunde betragtes
som ringe. Det samme var ikke Tilfældet med Hensyn til den polytekniske
Læreanstalt. Bemærkningerne til Lovforslaget viste netop Muligheden af at be-
holde den paa dens nuværende Plads efter en betydelig Udvidelse af det der-
værende Areal. Men medens derved kun vandtes at spare nogen Tid for en
Del af Læreanstaltens Elever, var der andre Hensyn, der havde en langt større
Vægt. Man maatte nemlig ønske at have Læreanstaltens Undervisning paa et
Sted, hvor den kunde foregaa begunstiget af den fornødne Ro, af rigeligt Lys
og af rummelig Plads, og sammenlignedes da den i Lovforslaget omhandlede
Plads med den nuværende, der laa mellem to smalle Gader og var omgiven af
Bygninger til alle Sider, saa maatte det erkjendes, at denne stod langt tilbage,
baade hvad Lysforhold og rolig Beliggenhed angik. Hertil kom, at det vilde
være forbundet med næsten uovervindelige Vanskeligheder at foretage en Om-
bygning af Læreanstalten paa dens nuværende Plads uden at opgive for en læn-
gere Tid i det Mindste en stor Del af dens Undervisning.
Dernæst omtalte Udvalget de pekuniære Fordele ved Flytningsprojektet,
idet det dog fremhævede, at Ministeriet i sin Beregning, hvorefter den forelagte
Plan blev c. 286000 Kr. billigere end en Ombygning paa Stedet, ikke havde
taget Hensyn til Værdien af Universitetets Grund, hvorpaa der efter Forslaget
skulde bygges. Naar denne Byggegrund, nemlig 13000 □ Alen, sattes til en
Værdi af 5 Kr. pr. □ Alen, ialt 65000 Kr., blev Forskjellen mellem de to Fla-
ner c. 221000 Kr.
Endelig vilde det efter Udvalgets Mening i arkitektonisk Henseende gjore
et højst uheldigt Indtryk, at Bispegaarden, der allerede nu ved Studiestrædes
Retning traadte noget frem i denne Gade, ved en Ombygning af Læreanstalten
vilde komme til med sin Gavl at springe helt frem foran Læreanstaltens Hoved-
bygning, som man havde tænkt at lægge et Stykke tilbage fra Gadelinien. Naar
man af alle de anførte Grunde gav den i Lovforslaget forudsatte Byggeplads
Fortrin for Læreanstaltens nuværende Plads, saa opnaaedes det endnu at kunne
holde denne Plads reserveret til andre Byggeforetagender, for hvilke en saa-
524
Den polytekniske Læreanstalt 1887 —1888.
dan Beliggenhed var vigtig. Med dette for Øje ansaa Udvalget det ogsaa for
meget ønskeligt, om det Forbehold, der maatte være taget overfor Bispe-
cmbedet med Hensyn til Afstaaelsen af en Del af det til Bispegaarden henhørende
Areal, maatte blive i Kraft til Fordel for en anden Anvendelse af Læreanstaltens
Bygninger og Grund.
Udvalget kunde saaledes slutte sig til Lovforslaget med Hensyn til Beliggen-
heden af deri omhandlede Bygninger, men kunde dog ikke undlade at bemærke,
at ifald denne Beliggenhed skulde blive en Hindring for Forslagets endelige
Vedtagelse, vilde det være ønskeligt, om Regeringen var betænkt paa at erhverve
alle de Ejendomme, hvis Grunde tilligemed Læreanstaltens Grund dannede en
Firkant, hvis tre Sider laa i Studiestræde, paa Nørregade og i St. Peders Stræde.
Dette Areal, der antoges at ndgjøre c. 15000 □ Alen, vilde formentlig afgive
tilstrækkelig Plads baade til den polytekniske Læreanstalt og til det mineralogiske
Museum, og disse Institutioner kunde da forblive i Universitetets umiddelbare
Nærhed. Foruden denne Fordel vilde man opnaa, at en saadan Ordning i væ-
sentlig Grad kunde forskjønne Frue Kirkes og Universitetets Omgivelser.
Ligesom det var fundet, rigtigt i Bemærkningerne til Lovforslaget at for-
beholde sig mulige Forandringer med Hensyn til Beliggenhed og Anvendelse af
de mindre, fritliggende Bygninger, der som Embedsboliger tænktes knyttede til
Læreanstalten, saaledes var det ogsaa forekommet Udvalget, at der med Grund
kunde indvendes adskilligt mod disses Beliggenhed. De optoge i og for sig en
for stor Del af Grunden, de forhindrede ved deres spredte Beliggenhed, at den
store ubebyggede Del af Grunden nogetsteds dannede et storre samlet Areal,
der kunde give Lejlighed til en mulig Udvidelse i Fremtiden af den ene eller
den anden af de to Institutioner, som nu henlagdes der, og endelig vilde de ved
de Gaardspladser m. m., der knyttede sig til deres Anvendelse til Yaaningshuse.
i Forbindelse mod deres iøjnefaldende Beliggenhed ingenlunde virke forskjønnende
paa Anlæget Bygningsinspektøren havde paa en Situationsplan antydet en For-
andring i saa Henseende, den nemlig, at disse Bygninger, istedenfor at ligge frit
i en Afstand af 30 Alen fra Hovedbygningen, skulde slutte sig til denne som to
Floje. Ved at folge denne Tanke vilde man kunne nojes med en saadan Floj.
der gaves samme Ilojde som Hovedbygningen og indeholdt de Boliger, som nu
vare anviste Plads i de to mindre Bygninger. Udvalget henviste til, at en lig-
nende Ordning netop havde fundet Sted i Projektet til det mineralogiske Museum,
og bemærkede, at man derved ikke blot samlede Bygningerne mere, men ogsaa
formindskede Udgiften til dem.
Efter Overslaget fordelte Udgiften sig saaledes paa de forskjellige Poster:
Hovedbygningen med en Tværbygning eller Floj ..............................555162 Kr.
De to mindre, fritliggende Bygninger tilsammen..............................113400 —
Andre Arbejder....................................................................................113038
3 pCt. til uforudsete Udgifter........................................................23448
Honorar til Arkitekten....................................................................23448 —
Konduktør, Portner og Pladsmand..................................10000
838496 Kr.
Foretoges den ovonnævnte Forandring, hvorved Hovedbygningen blev
større, men de mindre Bygninger bortfaldt, og holdt man sig
Opførelsen af en ny Bygning- for Læreanstalten.	525
iøvrigt til det fremlagte Overslag, bleve de to første oven-
staaende Udgiftsposter tilsammen ..................... 640000 Kr.
Blandt andre Arbejder var regnet til et Jærngitter 12000 Kr., og
til Brolægning og Tjærebeton 17300 Kr., til Ledninger, Reti-
rader m. m. 13238 Kr. Efter den foreslaaede Forandring vilde
en stor Del af Arealet kunde beplantes, Brolægning m. 111.,
Hegn og Ledninger kunde derved indskrænkes, og de oven-
staaende 113038 Kr. nedsættes med 151)00 Kr. til.............98038 —
738038 Kr.
Bibeholdtes Overslagets 3 pCt til uforudselige Udgifter og 3 pCt.
til Honorar for Tegninger og Tilsyn.................... 44280 —
Begnedes til en Konduktor og en Pladsmand.................. 7000 —
fik man som samlet Beløb... 789318 Kr.
altsaa en Besparelse i Forhold til Overslaget af c. 40000 Kr. Med de 70000 Kr.
til Inventarium blev den samlede Udgift 859318 Kr.
For Læreanstaltens Vedkommende bifaldt Udvalget, at Udgifterne afholdtes
af Statskassen. Endelig udtaltes det, at Udvalget havde forudsat, at de i Lov-
forslaget omhandlede Byggearbejder vilde blive udførte efter Konkurrence,
løvrigt anbefaledes Forslaget til Vedtagelse med den anførte Nedsættelse i
Belobet.
Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet havde imidlertid, efter
at være gjort bekjendt med den ovenstaaende Betænkning, for denj afgaves til
Tinget, udtalt, at der fra hans Side Intet fandtes at indvende imod de for-
skjellige Bemærkninger, der vare fremsatte af Udvalget, uden med Hensyn til
Bemærkningen om den forudsatte Konkurrence, da Ministeren, forsaavidt der her-
ved skulde forstaaes en Konkurrence imellem Arkitekter, ikke kunde være enig
med Udvalget, men for sit Vedkommende derimod var stemt for at give Arbejdet
i Entreprise efter begrænset Licitation.
I Landstinget ve dto ge s Lovforslaget med den af Udvalget foreslaaede
Nedsættelse af Byggesummen for den polytekniske Læreanstalt. I Folketinget
naaede Sagen ikke at komme til Behandling inden Rigsdagens Slutning.
Istedenfor paany at forelægge et særligt Lovforslag besluttede Begeringen
sig til at søge Sagen fremmet under Formen af en Bevilling paa Finans-
loven. Paa det i Efteraaret 1884 forelagte Forslag til Finanslov for 1885—86
opførtes derfor under Afsnittet »Overordentlige Statsudgifter« (§ 26) et i Over-
ensstemmelse med Landstingets Vedtagelse affattet Forslag om Bevilling af
henholdsvis 8 593 1 8 Kr., 3880 0 0 Kr. og 1 25 000 Kr. til Bygninger
for den polytekniske Læreanstalt, Universitetets mineralogiske
Museum og det plantefysiologiske Laboratorium, dog s aa 1 ede s
at der i det første Filian s aar kun søgtes bevilget 400000 K r.
til Udbetaling som Bidrag til Læreanstaltens Opførelse. Efter
Indstilling af Finansudvalgets Flertal nægtede Folketinget sit Samtykke til Be-
villingen, som derfor ikke blev optagen i Budgettet for 1885 — 86. Paa Finans-
lovforslaget for 1886—87 opførtes atter en Bevilling af 400000 Kr. til Lære-
anstalten som 1ste Bidrag af et samlet Beløb paa 859318 Kr., Forslaget om
de andre Byggeforetagender var derimod udeladt. Folketinget nægtede, som
Universitets Aarbog.	gY
52(5
Den polytekniske Læreanstalt 1887—1888.
bekjendt, denne Gang at behandle Finansloven i det Hele, og Landstingets Finans-
udvalg anbefalede at udsætte ligningssagen af Hensyn til de store Beløb, der
iovrigt forlangtes paa Forslagets § 26.
Forslaget om Bevillingen til den polytekniske Læreanstalt blev uforandret
gjenoptaget for Finansaaret 1 88 7 —8 8 og blev ved 2den Behandling af
Finanslovforslaget af Flertallet i Folketingets Udvalg atter indstillet til Forka-
stelse under Henvisning til de tidligere Forhandlinger om det særlige Lovforslag
angaaende Sagen; men for 3dje Behandling blev det omsider tiltraadt af Ud
valget, og det vedtoges derefter ved Afstemningen i begge Tingene. Paa
Kultusministeriets Budget under extraordinære Statsudgifter for 1887 — 88 optoges
i Overensstemmelse dermed et Belob af 4 00 000 Kr. som fyrste Bidrag
til Opførelse af en Bygning for den polytekniske Læreanstalt til
en samlet Udgift af 8503 18 K r. Hestbeløbet 459318 Kr. optoges i Over-
ensstemmelse med Rigsdagens Voteringer paa Budgettet for 1888—89, medens
det samtidig, som foran omtalt, lykkedes ved en særlig Lov at gjeunemføre de
andre to Byggeforetagender, der tidligere havde været sammenknyttede med For-
slaget om Læreanstalten.
Efter dette Overblik over Sagens Gang i Rigsdagen og dens Afslutning i
legislativ Henseende staaer tilbage at omtale de forskjellige Forhandlinger, som
Udførelsen af ligningsplanen fra 1884 har fort med sig.
Under 4. September 1885 modtog Ministeriet et Andragende fra Professor,
Dr. med. Warocke, som, under Forudsætning af, at Undervisningen for Farma-
ceuter blev knyttet til den eventuelle nye polytekniske Læreanstalt, anmodede om,
at der ved Indretningen af denne maatte blive forbeholdt en Plads til Universi-
tetets far makognostiske Samling, som paa Grund af Mangel paa Plads, til
stor Ulempe for Undervisningen, var spredt paa forskjellige Steder i Universitets-
bygningen. Det tilføjedes, at det vel ogsaa vilde være mindre hensigtsmæssigt, naar
alle Forelæsninger og Ovelser for de nævnte Studerende bleve samlede paa et
Sted, at de o\er Farmakognosi skulde henvises til et andet, fjærnere liggende
Sted. Direktøren for Læreanstalten erklærede i denne Anledning, at der even-
tuelt vilde blive forbeholdt Plads for den omtalte Samling.
Under 30. November 1885 oversendte Ministeriet til Bygningsinspektør,
Etatsraad Herholdt samtlige Akter i Sagen tilligemed de Tegninger og Overslag,
der havde ligget til Grund for det i 1883—84 fremsatte Lovforslag, og anmo-
dede Bygningsinspektoren om, efter Forhandling med Direktøren for Læreanstal-
ten, at udarbejde nye Tegninger og O \ erslag i Overensstemmelse
m ud det af Landstinget i 1 884 vedtagne ændrede Lovforslag. Da
der i Mellemtiden ved Forhandling med Kjøbenhavns Kommune var blevet ved-
taget en Ordning, hvorefter den Del af det saakalclte østre Anlæg, som grænsede
til Sølvgadens Forlængelse, skulde bevares som Parkanlæg og delvis anvendes til
Anbringelse af et Kunstmuseum, eventuelt ogsaa af en anden Museumsbygning,
tilføjede Ministeriet, at det ikke kunde have Noget imod, at den i Lovforslaget
forudsatte Placering af Bygningen for Læreanstalten — hvorved man hidtil havde
haft Sølvgadens Bebyggelse paa den nordøstlige Side, ligeoverfor Universitetets
Grund, for Oje — forlodes, saaledes at der gaves Bygningsinspektøren fuld Fri-
hed til i den nye Plan at give Bygningen den Beliggenhed paa Universitetets
Grund mellem botanisk Have og Sølvgade, som haii i Forening med Anstaltens
Opforeisen af en ny Bygning for Læreanstalten.
527
Direktør, under tilbørlig Hensynstagen til samtlige Forhold, maatte anse for den
hensigtsmæssige, kun at der paa bemeldte Grund maatte forbeholdes fornøden
Plads til et eventuelt mineralogisk Museum. Tillige begjærede Ministeriet at
modtage en Beskrivelse af Arbejdet og Udkast til Licitationskonditioner.
Under 29 September 1886 indsendte Bygningsinspektøren et efter Forhand-
ling med Direktøren for Læreanstalten udarbejdet nyt Udkast, hvorefter Tvære-
anstaltens Bygning var placeret paa Hjørnet af Sølvgade og Farimagsgade, medens
samtidig den Plads var angiven, som tænktes forbeholdt det mineralogiske Mu-
seum. Da den nye Læreanstalts Sidebygning mod Sydøst vilde blive opført
umiddelbart i Grænsen til den Kommunen tilhørende Nabogrund, som i Henhold
til den foran nævnte Overenskomst med Ministeriet skulde bevares som Parkanlæg,
henledede Bygningsinspektøren Opmærksomheden paa, at det var af Vigtighed at
erhverve Kommunens Samtykke til Anbringelsen af Vinduer ud til denne Grund.
De i denne Anledning med Kjøbenhavns Magistrat indledede Forhandlinger førte,
som under Sagen om Opførelsen af det mineralogiske Museum anført, til et Magelæg
om et Stykke af Universitetets Grund ved Sølvgade mod Erhvervelsen af et Jord-
stykke af Kommunens Grund ved østervoldgade og Sølvgade, paa hvilken Byg-
ningerne for det mineralogiske Museum og Universitetets kemiske Laboratorium
ere under Opførelse, jfr. foran S. 258 — 61.*)
*) Det udstedte Mageskifte-Skjøde, der blev tinglæst den 26 September 1887, er
saalydende:
Imellem Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet paa Kjøbenhavns Univer-
sitets Vegne og Kjøbenhavns Magistrat paa Kjøbenhavns Kommunes Vegne er
indgaaet følgende Magelæg:
1.	Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet sælger og overdrager herved
til Kjøbenhavns Kommune en Parcel af den Universitetet ifølge Ejendomsdom, ting-
læst 16. December 1878, tilhørende Ejendom Matr. Nr. l.">9 i Nørrevold Kvarter
heri Staden, af Areal 6384 r] Alen og paa Maalebrevet over llovedejendommen
af 22de December 1876 betepnet med Bogstaverne D E A F G
2.	Til Vederlag herimod sælger og overdrager Kjøbenhavns Magistrat til Kjø-
benhavns Universitet af det samme ifølge Ejendomsdom, tinglæst 3. Februar 1879,
tilhørende Fæstningsterræn en Parcel, ifølge Maalebrev af 22. April 1887 matri-
kuleret som Nr 134 i Stadens Nørrevold Kvarter og af Areal 8280 Q Alen.
Magelæget er indgnaet paa følgende Vilkaar:
A.	Parcellerne overdrages de respektive nye Ejere med de Rettigheder og
Forpligtelser, hvormed de hidtil have været besiddede, og henligge fra Dato for de
nye Ejeres Regning og Risiko i enhver Henseende, ligesom disse fremtidig betale
Skatter og Afgifter af de erhvervede Arealer, saavel forfaldne som forfaldende.
B.	Kommunen skal uanset den mulig stedfindende Bebyggelse af det Areal,
der afgives til Universitetet og Udvidelsen af Sølvgade, være berettiget til i samme
Omfang som hidtil at henregne Arealet mellem Sølvgade og botanisk Have til det
Parkanlæg, som Kommunen ligeoverfor Staten er forpligtet til at vedligeholde
paa Fæstningsterrænet.
C.	Paa det Areal, der overdrages til Universitetet, maa der ikke opføres
andre Bygninger end til videnskabeligt Brug.
D.	Universitetet erholder Ret til at opføre fornævnte Bygninger og de even-
tuelle Rygninger paa Grunden Matr. Nr. 159 med ubrudte Hjørner, efter indhentet
Samtykke fra Rygningskommissiouen, og til i disse Rygninger at anbringe Vinduer
ud mod Kommunens Grund Nr. 135 i Nørrevold Kvarter.
E.	Det Areal, der overdrages til Kommunen, skal anvendes til Sølvgadens
Udvidelse, men maaikke indrettes til Kjørebane. hvorimod det bliver at beplante;
67*
528
Den polytekniske Læreanstalt 1887—1888.
Da det var af Vigtighed under Opførelsen af Tjæreanstalten at kunne be-
nytte det til Kommunen afstaaede Areal til Oplagsplads, meddelte Magistraten
samtidig Samtykke til, at Arealet i en Tid af 2 Aar blev staaende til Disposition
i dette Øjemed.
Imidlertid havde Ministeriet, efterat der, som foran omtalt, for Finaiisaaret
1887—88 var erhvervet Bevilling til Byggeforetagendet, under 18. April 1887
givet Bygningsinspektør, Etats raad H erholdt Paalæg om at underkaste
den af ham udarbejdede Plan til den polytekniske Læreanstalt en endelig Re-
vision citer Forhandling med Direktøren, før Planen indsendtes til Appro-
bation. Under 25. Juni indsendte' Bygningsinspektøren fuldstændige Tegninger
til Byggearbejdet, som approberedes ved Skrivelse af 13. Juli, og i Mellemtiden
bifaldt Ministeriet en Indstilling om Fremgangsmaaden ved Arbejdets Udførelse,
hvorefter Anlæget af Bygningens Fundamenter skulde udbydes i særskilt Entre-
prise, af Hensyn til de særlige Vanskeligheder, som Beskaffenheden af Grunden,
der udgjorde en Del «if det gamle Fæstningsterræn, frembød. løvrigt udtalte
Bygningsinspektoren, at Licitationen over selve Bygningen burde foreløbig ind-
skrænkes til dennes faste Dele, Murarbejder, Tommerarbejdet o.s.v., saaledes at
disse Arbejder udfortos i Lobet af 1888. Hvad der derefter blev at udføre af
Snedker- og Jernstøberarbejde, Glarmestei- og Malerarbejde, Gas- og Vandindlæg
o.s.v., burde udbydes ved særskilt Licitation og paabegyndes, efterhaanden som
Murværket blev tilstrækkelig tort, for at Snedkerarbejdet ikke skulde udsættes
for Svampskade, hvad der ellers snart vilde medføre kostbare Hovedreparationer
og derfor ogsaa i andre Henseender have hojst uheldige Virkninger, naar Byg-
ningen var tagen i Brug til regelmæssig Undervisning. Det var ogsaa af særlig
Vigtighed, at Indlæget af Varme-, Gas- og Vandledninger udførtes af paalidelige
i hvilken Henseende forbeholdes Universitetet den nødvendige Indflydelse. Dette
Areal maa dop, indtil Opførelsen 'af de paatænkte Bygninger paa Matr. Nr. 159
ere fuldførte, hvortil antages at ville medgaa c. 2 Aar, benyttes til Oplagsplads
for Materialier hertil.
Bestemmelsen Hilder C bliver at tinglæse som servitutstiftende paa Matr. Nr.
134, Bestemmelsen under I) sidste Passus paa Matr. Nr. 135 i Nørrevold Kvai ter.
3. Alle med dette Magelægs Berigtigelse forbundne Omkostninger bæres af
Universitetet.
Og da nu de respektive Kjøbere forpligte sig til at opfylde loranstaaeude
Bestemmelser, saa skjøder og overdrager Ministeriet for Kirke- og Undervisnings-
væsenet til Kjøbenhavns Kommune det nævnte G334 0 Alen store Areal af
Matr. Nr 159 i Nørrevold Kvarter der er bestemt til offentlig Gade, og Kjøben-
havns Magistrat til Kjøbenhavns Universitet Matr. Nr. 134 i Nørrevold Kvarter
under Hjemmelansvar efter Loven.
For Beregningen af det stemplede Papir bemærkes, at liver især at de mage-
skiltede Ejendomme ansættes til en Værdi af 7000 Ivr., hvorefter hvert af de 2
Exemplarer al nærværende Mageskifteskjøde bliver at stemple efter ovennævnte
Værdiansættelse med Stempel efter 1ste Klasses Taxt 40 Ivr. 65 0
Kjøbenhavns Magistrat den 1ste September 1887
L. Borup.
H. Stockfleth.
Ministeriet for Kirke- or Undervisningsvæsenet d. 7de September 1887.
J. F. Scavenius.
A- Asmussen.
Opførelsen af en ny Bygning for Læreanstalten.
529
Folk, fordi alle disse Rør, der i skjulte Ledninger gjennemkrydsede Rygningen,
maatte udføres med særegen Omhu for ikke at give Anledning til idelige Utæt-
heder og deraf følgende Opbrydninger. Efter den Arbejdsplan, som Rygnings-
inspektøren havde tænkt at følge, vilde Rygningen forhaabentlig kunne være
færdig i Slutningen af Aaret 1889, men næppe tidligere, thi selv om Arbejdet
kunde fremmes med større Hurtighed paa en af de to Sidefløje, for at Undervis-
ningen der kunde begyndes, saa vilde der, saa længe Haandværkerne vare beskjæf-
tigede i Rygningens øvrige Dele og Pladsen tildels var opfyldt af Materialet, være saa
liden Ro tilstede, at det næppe kunde anses heldigt for Anstaltens Virksomhed.
I Overensstemmelse med denne Indstilling og Ministeriets tidligere Be-
stemmelse angaaende Licitationen ere de enkelte Dele af Ryggearbejdet derefter
givne i Entreprise efter en forudgaaende begrænset Licitation, saaledes at be-
stemte Haandværkere, der af Rygningsinspektøren som ledende Arkitekt ansaaes
for at besidde den tilstækkelige Dygtighed, ere blevne opfordrede til at indgive
Tilbud paa Udførelsen, og Valget mellem de til Ministeriet indgivne Tilbud der-
efter er truffet i Henhold til Rygningsinspektøreus Indstilling. Ved Siden af de
for hvert Arbejde særlige Licitationsbetingelser approberede Ministeriet under
3. August 1887 et Forslag til almindelige Licitationsbetingelser, med den sær-
lige Tilføjelse, at der kun maatte anvendes indenlandske Arbejdere.
Spørgsmaalet om Retsforholdet til den polytekniske Lærean-
stalts nye Grund blev imidlertid sat under Drøftelse ved en Skrivelse af
8. Juni 1887 fra Direktøren for Læreanstalten, som bemærkede, at det forment-
lig vilde være heldigt at faa udtrykkeligt fastslaaet, om Universitetet skulde
vedblive at være Ejer af det til Læreanstaltens Opførelse anvendte Grundstykke,
eller om Ejendomsretten maatte betragtes som overgaaet til Læreanstalten.
Spørgsmaalet havde vel ikke for Tiden nogen praktisk Retydning; men det Til-
fælde kunde dog indtræde i en fjærnere Fremtid, at Læreanstalten kom til at
fraflytte sin nye Grund, og at Universitetet da eventuelt vilde gjøre sin Ejen-
domsret til denne gjældende, ligesom det havde gjort det med Hensyn til den
Grund, hvorpaa Læreanstaltens nuværende Rygninger vare opførte.
Ved at oversende Professor Thomsens Skrivelse til Konsistorium, hvis
Erklæring derover begjæredes, udtalte Ministeriet, at det i Tilslutning til de
Udtalelser, der vare fremsatte i Konsistoriums Skrivelse af 27. April 1886 og
den dermed fremsendte Retænkning fra Kvæstor (jfr. Univ. Aarb. for 1885—86
S. 267—81) maatte anse det for rettest, at den af Læreanstalten hidtil benyttede
Grund ved Anstaltens Rortflytning stilledes til Raadighed for Universitetet, og at
dette til Gjengjæld overdrog den nye Ryggegrund til Læreanstalten med fuld
Ejendomsret, hvorved Spørgsmaalet om en Tilbagebetaling af det fra Læreanstal-
ten i sin Tid afgivne Vederlag for Brugsretten over dens nuværende Grund for-
mentes at maatte bortfalde.
fJnder 30. September 1887 afgav Kvæstor efter Konsistoriums Opfordring
sin Erklæring over dette Spørgsmaal. Han erindrede om, at det Grundstykke,
paa hvilket Læreanstaltens nye Bygning blev opført, i Følge § 4 i Lov af 6.
Juli 1867 om Afløsning af de ved Demarkationslinien om Kjøbenhavn paalagte
Indskrænkninger, var afstaaet til Universitetet saaledes, at det ikkun maatte be-
nyttes i videnskabelige Øjemed, medens der af Finansministeriet ved den senere
Skrivelse al lo. August 1870 var meddelt Samtykke til, at det ommeldte Grund-
Den polytekniske Læreanstalt 1887—1888.
tykke maatte bortmageskiftes til Kjøbenhavns Kommune for at foranstaltes be-
bygget som Villaparti. Kun med denne indskrænkede Beføjelse overfor Stats-
kassen vilde Grundstykket nu kunne afstaaes til Læreanstalten, som imidlertid
ogsaa af Statskassen vilde kunne løses fra hin Forpligtelse, naar en Flytning af
Anstalten i Fremtiden atter maatte blive bragt paa Rane. Hvorledes Lærean-
staltens Forhold overfor Universitetet nu skulde ordne?, vilde derfor for dette
være af stor Betydning, og det maatte i saa Henseende vistnok antages, at der
i de historiske Forhold, som havde foranlediget, at Universitetet overhovedet af-
gav Byggeplads for Læreanstalten, ikke laa nogen Grund til at afstaa til denne
et Aktiv med Salgsværdi, men kun et Grundstykke til stedsevarende Brug for
Læreanstalten som saadan. Imidlertid maatte det indrømmes, at det hele Sporgs-
maal ikke kunde betragtes, som om der forelaa en Ordning af et privatretligt
Spørgsmaal imellem Mand og Mand, idet en ny Flytning af den polytekniske
Læreanstalt altid maatte blive Gjenstand for Lovgivningsmagtens Forsorg, og det
Væsentlige derfor maatte blive, at Universitetets Interesser forinden kunde komme
til Orde gjennem de Autoriteter, der havde Bestyrelsen af dette. Herved tænktes
ikke alene paa do egentlige Universitetsautoriteter, men tillige paa Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet Under dette var den polytekniske Lære-
anstalt vel for Tiden henlagt, men at denne i den fjærne Fremtid, hvorom der
her var Tale, kunde være henlagt under Indenrigsministeriet, eller, i Forbindelse
med en Omordning af Officerskolen, under Krigsministeriet, var en Mulighed, der
ikke kunde bestrides, naar man saa hen til Forholdene i Udlandet.
Saafremt da den ommeldte Grund paa Hjørnet af Sølvgade og Øster-Fari-
magsgade skulde overdrages den polytekniske Læreanstalt til Ejendom, maatte
Kvæstor i Universitetets Interesse anse det for rettest, at der i Skjodet optoges
en servitutstiftende Bestemmelse, hvorefter det afstaaede Grundstykke ikkun maatte
anvendes til Brug for Læreanstalten som saadan. For denne vilde Overdragelsen
af Ejendomsret formentlig dog have den Betydning ved en eventuel Flyt-
ning, at al privatretlig Opgjørelse med Universitetet som rette Ejer under Hen-
syn til den ved de opførte Bygninger indtraadte Forøgelse af Grundens Værdi
maatte falde bort. Derimod vilde det ved en saadan Bestemmelse i Skjødet blive
sikret, at Universitetets Interesse i den Maade, hvorpaa den fraflyttede Grund be-
nyttedos, kunde blive fromstillet og hævdet af de Autoriteter, hvorunder dette til
den Tid henhørte, inden Sporgsmaalet fik sin Afgjorelse af den lovgiveude Magt.
En Betryggelse, men dog næppe saa tilstrækkelig, som den maatte ønskes, vilde
i hvert Fald opnaaes, saafremt den servitutstiftende Bestemmelse kom til at inde-
holde, at det til Læreanstalten overdragne Grundstykke kun maatte benyttes i
videnskabelige Ojomed, saaledes at den nu gjældende Forpligtelse overfor Stats-
kassen tillige blev en for Universitetet ved Skjødots Tinglæsning sikret Rettig-
hed.
Kvæstor bemærkede endnu, at der vistnok ogsaa med Føje fra Læreanstal-
tens Side kunde ønskes paalagt don botaniske Have servitutstiftende Forpligtelser,
for Exempel, at der i denne i en vis Afstand fra Anstaltens Grund ikke maatte
opføres Rygninger af en vis Højde. Herom maatte imidlertid Læreanstaltens
Krav afventes, for at de derefter kunde blive Gjenstand for Erklæringer fra
Hatens Direktør og Bygningsinspektøren.
Konsistoriums Udtalelser i Sagen gik ud paa, at det ikke nærede den
Opførelsen af en ny Bygning' for Læreanstalten.
531
samme Frygt, som Kvæstor havde ytret, for, at Universitetet ved den eventuelle
Afstaaelse af Grunden ikke vilde opnaa tilstrækkelig Garanti ved en servitut-
stiftende Bestemmelse om, at Grunden kun maatte anvendes til videnskabelige
Formaal; Konsistorium ansaa en Beheftelse af denne Art, som svarede til den,
med hvilken Universitetet selv ejede Arealet, for tilstrækkelig. I det Hele til-
traadte det Forslaget om Grundens Overdragelse med Ejendomsret til den poly-
tekniske Læreanstalt, under Forbehold af en Servitut, enten i den nævnte Form
eller i den af Kvæstor foreslaaede Affattelse, hvorefter Grunden kun maatte
anvendes til Brug for den polytekniske Læreanstalt som saadan.
Under 3. November 1887 resolverede Ministeriet, at der, naar den fore-
slaaede Overdragelse i sin Tid blev at ordne, i Skjødet til Læreanstalten vilde være at
optage en servitutstiftende Bestemmelse om, at Grunden kun maatte anvendes til
videnskabelige Formaal.
Under 12. December s. A fremkom Bygningsinspektøren med en
Indstilling om en mindre Grundafstaaelse til Læreanstalten fra den
botaniske Have, der motiveredes saaledes:
Ved det sydøstlige Hjørne af Læreanstalten, som vendte henimod den
botaniske Have, var det bestemt at anlægge Læreanstaltens Kjedelhus, der havde
samme Dybde som Bygningens Kjælder og ragede omtrent 3 Alen op over
Jordens Overflade. I Nærheden af Kjedelhuset skulde opføres en Dampskorsten,
som efter Bygningskommissionens Bestemmelse skulde have en Højde af 50 Al.
Da der til det Bygningen omgivende Terræn burde være en let og uhindret Ad-
gang, for at det til enhver Tid kunde holdes i ren og sømmelig Tilstand, kunde
Skorstenen paa selve Anstaltens Terræn ikke godt anbringes paa noget andet
Sted end det paa den medfølgende Tegning viste. Her vilde den imidlertid faa
en uheldig Virkning paa Lysforholdene i de bagved liggende Lokaler, som skulde
benyttes af den fysiske Afdeling, hvor der netop fordredes rent og stadigt Lys,
og den vilde tillige faa en meget uheldig Beliggenhed for Bygningens Ydre, idet
den for Synet vilde bortskjære Hjørnet og derved i høj Grad skade Totalind-
indtrykket af denne, set fra den botaniske Haves Terræn, hvorfra man forøvrigt
bedst vilde faa et samlet Indtryk af Bygningen i dens Helhed. Bygningsinspek-
toren henstillede derfor, at Sagen ordnedes saaledes, at Skorstenen kunde op-
føres paa den botaniske Haves Grund, hvorved det vilde opnaaes, at den kom
til at staa i en Afstand af ca. 15 Alen fra Bygningen, saaledes at de nævnte
Ulemper kunde undgaaes.
I Forbindelse hermed bemærkedes, at dersom det ca. 4 Alen brede Areal,
soiu udfordredes til Skorstenens Opførelse, endvidere i en Længde af mindst uOAlen
henimod Farimagsgade — altsaasom en Strimmel langs Grænseskjellet — kunde af-
staaes fra den botaniske Have til Læreanstalten, vilde det være en stor Fordel
for denne, fordi det paa dette Jordstykke vilde være muligt, i en mindre Halv-
etages Bygning, at opbevare den Kulbeholdning, som skulde benyttes i Kjedel-
huset, og man paa denne Maade kunde holde selve Bygningens Kjælderlokaler,
der skulde benyttes til forskjellige Ojemed, fri for dette Kuloplag og for den Uren-
lighed, som den nødvendige stadige Fornyelse og Afgang fra dette Oplag eliers
vilde medføre.
Efterat Konsistoriums Erklæring i denne Anledning var begjæret, ytrede
Direktøren for den botaniske Have paa given Foranledning, at efterat
han gjcntagne Gange La\de konfereret med Overgartneren om Sagen, var han
532
Den polytekniske Læreanstalt 1 887—1888.
med denne enig om, at der ikke kunde være Noget til Ilinder for Dampskor-
stenens Opforelse paa det af Bygningsinspektoren foreslaaede Sted i Haven, da
man dog i hvert Fald ikke vilde kunne undgaa Ubehagelighederne ved dens Nær-
hed. Derimod fandt Professor Warming det betænkeligt at gaa ind paa Afstaa-
elsen af den forlangte Jordstrimmel paa 4X50 Alen, eller, efter hvad Bygnings-
inspektoren senere havde ved Angivelse paa en Situationsplan betegnet som
onskeligt, paa 4X140 Alen. Haven vilde nemlig kunne have god Nytte af
dette Terræn, eller endog have nødvendig Brug for det, og der maatte fæl-
des endog ca. 15 større Træer, uaar det skulde afgives.
Paa sin Side udtalte By g n i n g s i n s p e k t or e n overfor Konsistorium, at, saavidt
han havde kunnet se, benyttedes den omspurgte Jordstrimmel væsentlig som et
Læbælte for Haven, beplantet med Popler, men ved Opforeisen af Læreanstaltens
Bygninger vilde et saadant Læbælte blive overflødigt, og han havde derfor ment,
at dette Terræn uden Skade for Haven kunde afstaaes til Læreanstalten. Skulde
der imidlertid være Betænkelghed ved at afstaa det i en Bredde af 4 Alen,
vilde selv et mindre Stykke med en Bredde af 2 å 3 Alen allerede være af megen
Betydning for Læreanstalten, med Hensyn baade til Opbevaring af Stenkul og til
Henlæggelse af Fejeskarn etc.
Endelig indhentedes ogsaa en Erklæring fra Kvæstor, som bemærkede
Følgende:
Afstaaelsen af selve Pladsen til Skorstenens Opforelse, nemlig paa 4x4
Alen, vilde have en stor Betydning for Læreanstalten og være til saa ringe
Ulempe for den botaniske Have, at der maatte gives dennes Direktor Medhold i
at anse en saadan Indrømmelse fra Universitetets Side for tilraadelig. Naar der
derimod blev Spørgsmaal om yderligere at afstaa mere eller mindre af Havens
Terræn imellem den eventuelle Skorsten og Farimagsgade, maatte Kvæstor lige-
som Professor Warming, finde det meget betænkeligt uden Vederlag i Jord at
afgive en Strækning, som efter Professorens Udsagn kunde være nyttig eller
endog nødvendig for Haven. Nu stillede det sig imidlertid saaledes, at Lære-
anstalten, uden at disponere overjord, vilde kunne holde den botaniske Have
skadesløs for Afstaaelsen, nemlig ved at lade Buen og den østlige Del af
Espaliermureu i Haven, saaledes som dette nærmere var betegnet paa en ved-
lagt Plan, nedrive og gjenopføre paa Grænsen imellem Anstalten og Haven hen
til den nye Skorsten, en Forandring, som, efter hvad Kvæstor havde forvisset sig
om, ikke vilde møde nogen Modstand fra Havens Bestyrelse. Herved vilde
nemlig det Stykke af Haven, som laa imellem den omtalte Espaliermurs østlige
Del og Læreanstaltens nuværende Grund, kunne indtages til en friere Benyttelse,
end det vilde være muligt, saa længe det havde Anstaltens Grund paa den ene
Side og Muren paa den anden. Den Skillemur, der ved en saadan Flytning
vilde fremkomme mollem de to Institutioners Terræn, syntes ogsaa at maatte
værejønskelig for Læreanstalten, og med Hensyn til Bekostningen for denne
maatte det bemærkes, at et Jordstykke paa 4X140 Alen (560 Q Alen) næppe
havde kunnet ventes erhvervet uden Erstatning i en eller anden Form.
Skulde dot imidlertid mod Forventning blive anset for tilladeligt, at den
botaniske Have uden Erstatning afgav Jord til Udvidelse af Læreanstaltens hid-
til bestemte Byggeplads, maatte Kvæstor tilraade, at det afstaaede Jordstykke
ikke blev større, end at det kunde afgive den fornødne Plads for Anstaltens
Forelæsninger og øvelser.
533
Opbevaring af Stenkul og en Beholder for Fejeskarn m. v., saaledes at det, da
der ikke fra Bygningsinspektøren forelaa nogen bestemt Udtalelse om Størrelsen
af det Areal, der hertil behøvedes, overlodes til Konsistorium og Læreanstaltens
Direktør, efter nærmere Samraad med Bygningsinspektøren og under Ministeriets
Approbation, at træffe Overenskomst i saa Henseende. Dog maatte Anstalten
helt overtage Udgiften ved ind imod Haven at hegne og skjule, saaledes
som det af Skjønhedshensyn maatte forlanges, de Oplagsrum og Beholdere,
der anbragtes paa det afstaaede Areal.
Med disse Bemærkninger indstillede Kvæstor, at der af den botaniske
Haves Grund afstodes et Stykke paa 4X4 Alen til Opførelsen af en Dampskor-
sten; og derhos:
principalt, at der endvidere afstodes til Læreanstalten det af Bygningsin-
spektøren paa en Situationsplan afsatte Stykke, af 4 Alens Bredde og 140 Alens
Længde, imellem den nævnte Dampskorsten og Farimagsgade, mod at Lærean-
stalten paatog sig at lade Buen og den østlige Del af Havens Espaliermur, saa-
ledes som det allerede nærmere var betegnet, nedrive og gjenopføre paa Græn-
sen mellem Anstalten og Haven hen til den nye Dampskorsten ;
subsidiært, at der, paa de foran nærmere anførte Vilkaar, afstodes til
Læreanstalten den fornødne Plads til Opbevaring af Kul m. m.
Idet Konsistorium under 12. Juli 1888 indsendte de saaledes fremkomne Er-
klæringer i Sagen, indstillede det, at der afstodes den til selve Skorstenen for-
nødne Plads, og udtalte endvidere, at det kunde slutte sig saavel til det princi-
pale som til det subsidiære Forslag fra Kvæstor angaaende Afstaaelsen af et
yderligere Areal, men at det dog, som et tredje, muligvis lettere iværksætteligt
Alternativ, skulde henstille, at Overdragelsen ordnedes paa den Maade, at der ud-
betaltes Universitetet en efter Vurdering ansat Kjøbesum for det Terræn, der
ønskedes erhvervet af Læreanstalten.
Ved Skrivelse af 22. Juli s. A. afgjorde Ministeriet Sagen i Overenstem-
melse med Konsistoriums sidstnævnte Forslag, nemlig saaledes, at det hele af
Bygningsinspektøren begjærede Areal — ialt et Stykke af 4 Alens Bredde og 144
Alens Længde — afstodes til Læreanstalten, mod at der udbetaltes til Uni-
versitetet en ved Overenskomst mellem dettes Rektor og Direktøren for Lære-
anstalten fastsat Vurderingssum.
Selve Bygningens Opførelse er foregaaet under Ledelse af Etatsraad
Her holdt med Arkitekt Clemmensen som Konduktør, og er skreden saa
hurtigt frem, at Kransen paa Bygningen kunde hejses den 28. November 1 888*).
II. Forelæsninger og øvelser.
1. Extraordinære Forelæsninger.
Foruden de planmæssige Forelæsninger holdtes nogle Rækker offentlige
populære Forelæsninger, som honoreredes af et aarligt Bidrag af 600 Kr., som det
*) Det i Rigsdagssainlingen 188-2 - 83 forelagte Lovforslag om Opførelsen af Byg-
ninger for den polytekniske Læreanstalt m. m. blev af Folketinget henvist til det
samme Udvalg, som behandlede Forslaget til Lov om Tilvejebringelsen af Ligevægt
mellem Universitetets Indtægter og Udgifter, jfr. Univ. Aarb. for 1882—83, S.
1—56 og den af det nævnte Udvalg afgivne Betænkning, der findes i Rigsdags-
tidende for 1882—83, Tillæg B. Sp. 1771—76.
Universitets Aarbog'	(;q
534
Den polytekniske Læreanstalt 1887—1888.
Reiersenske Fond indtil videre har tilstaaet Læreanstalten til at lade holde
saadanne Forelæsninger over Afsnit af Fysik og Kemi samt deres Anvendelse i
praktisk Retning, som kunde have almen Interesse. Disse vare i Efteraars-
Halvaaret: Docent Aug. Thomsen om de gængse Belysningsstofl'er og Assistent
Cand. pharm. Steenbuch om Næringsmidler og Brugsgjenstande med særligt
Hensyn til forekommende Forfalskninger, samt i Foraars-Halvaaret: Cand mag.
K. Rørdam om Kemiens Hovedsætninger, belyste ved Forsøg, og Cand. polyt. J.
G. Forchhammer 0111 Magnetisme og Elektricitet.
2. Udgivelse af Forelæsninger.
Professor Holmberg har fortsat Udgivelsen af sine Forelæsninger, nemlig
med Afsnittet: Vandløbsregulering og Kanalbygning; til Udførelsen af de for-
nødne Figurer bevilgede Ministeriet under 15. Maj 1888 et Bidrag af 200 Kr.
paa Kontoen for extraordinære Udgifter i 1887—88.
III. Exaiuina.
Tilladelse til at indstille sig til Adgangsexamen tilstodes af Ministeriet
under l.">. Maj 1888 En, der havde bestaaet almindelig Forberedelsesexamen med 2
Sprog, Engelsk og Tydsk, paa Betingelse af, at han, inden Sommerferien bestod
en Tillægsprøve i Fransk . under 6. Juni s. A. gaves der 6 den samme Tilladelse, de
5 paa samme Betingelse, men den ene uden denne, da han foruden almindelig
Forberedelsesexamen med 2 Sprog tillige havde bestaaet Adgangsprøven fra Of-
licerskolens yngste Klasse og derved en Prøve i Fransk.
B, Tilstand og Virksomhed,
I. Bestyrelse og Lærerpersonale 111. v.
Docent F. J. Mathiesen, hvem der paa Grund af Sygdom var tilstaaet
Permission paa længere Tid, og hvis Forretninger, som omtalt i Aarbogen for for-
rige Aar, vare overdragne Docent Borch, søgte under 28. Oktober 1887 sin Afsked
paa Grund af sin Helbredstilstand. (Den 8de Decbr. s A. afgik han ved Døden).
Under 3. December s. A. blev der tilstaaet Mathiesen den begjærede Afsked, og
under s. 1). bifaldt Ministeriet Læreanstaltens Indstilling om, at Cand. polyt.
H. I. Hannover antoges fral.Febr. 1888 at regne som Lærer i mekanisk Tek-
nologi. Den 13de November 1887 døde Læreanstaltens Lærer i Tegning, Pro-
fessor, Dr. phil. Schjellerup, efter i over 36 Aar at have virket ved Lærean-
anstalten som Assistent og Lærer i Tegning. Posten opsloges som ledig, og der
meldte sig 3 Ansøgere, af hvilke Lærerraadet bestemte at indstille Maskinfabri-
kant, Cand. polyt. E. P. B o n n e s e n, som tidligere i en Række af Aar havde været
Assistent ved Tegneundervisningen, til den ledige Post fra 1ste Januar 1888 at
regne, hvilken Indstilling Ministeriet under 24. December 1887 bifaldt.
Paa Grund af Ansættelse som Lærer i Kemi ved den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole fratraadte Dr. phil. O. T. Christensen den 1ste September 18N7