Akademiske Højtideligheder.
445
lation af Portaareblod. En anatomisk-klinisk Undersøgelse». Paa Embedsvegne
opponerede Professorerne, Dr. C. M. Reisz og C. G. Lange, af Tilhorerne ingen.
Graden meddelt den 9. Juli 1888.
Cand. mag. Jon Thorkelssou (Magisterkonferens i nordisk Filologi i
Juni 1886) forsvarede den 30. Juni 1888 sin for den filosofiske Doktorgrad
skrevne Afhandling: »Om Digtningen paa Island i det 15. og 16. Aarhundrede«.
Eneste Opponent paa Embedsvegne var ifølge Ministeriets Tilladelse (se foran
S. 303—4) Professor, Dr. Liulv. F. A. Wimmer; af Tilhørerne opponerede
Stud. mag. Bogi T. J. Melste5. Som Prodekan styrede Professor, Dr. Johs C.
H. R. Steenstrup Handlingen istedenfor Professor, Dr. Wimmer. Graden meddelt
den 5. September 1888.
VII. Akademiske Højtideligheder.
Eeformatio nsfesten højtideligholdtes Tirsdagen den 22. November
1887; Festen i Anledning af Hs Majestæt Kongens 70 Aars Fødselsdag
fejredes Torsdagen den 12. April 1888 og i Anledning af Hundredaarsda-
gen for Stavns ba andet s Løsning holdtes en Fest den 20. Juni 1888. Om
disse Fester er foran S. 304—14 givet en udførlig Beretning.
VIII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Apparater.
1- TTni-versite-tsTDiTolio-tlielsret i 1887—88.
(Universitetsbibliothekar S. Birket Smith.)
Bibliotheket var i det akademiske Aar 1887—88 aabent for Publikum i
269 Dage. Udlaan fandt dog kun Sted i 264 Dage, idet det som sædvanlig
standsede nogle Dage før Julen. Der udlaantes 18822 Bind (mod 15306 Laane-
beviser), medens der i Læseværelserne fremtoges 18710 Bind til 9547 Besøgende.
Med Hensyn til Bibliothekets Benyttelse i de enkelte Maaneder stiller For-
holdet sig, som det vil ses af følgende Oversigt:
Læse vær eiserne.
	Dagenes Antal.	Besøgende.	Fremtagne Bind
September..........		958	1618
Oktober..........		976	1541
November.........		1054	1511
December.........		731	1249
Januar ...........		745	1587
Februar...........		965	1962
Marts............		927	1662
April ............		834	1586
Maj .............		798	1807
Juni.............		543	1444
Juli..............		247	720
August..........		769	2023
Universitets Aarliog.
57
Universitets Aarliog.
57
44G
Universitetet 1887—1888.
Udi aan et.
	Dagenes Antal.	Besøgende.	Fremtagne Bind.
September..........		1512	1854
Oktober..........		1543	1926
November.........	........... 25	1541	1888
December ........		778	926
Januar ............		1609	1941
Februar ..........		1546	1957
Marts.............		1446	1768
April .............	•>'>	1359	1563
Maj...............		1291	1565
Juni .............		1019	1254
Juli..............	.......... 8	411	531
August...........		1251	1649
Udi aan et.
— Bogsamlingen forøgedes som sædvanlig dels gjennem den befalede Afleve-
ring af dansk Literatur, dels gjennem Indkjøb, Udvexling med fremmede Univer-
siteter og Gaver. Af de sidste kunne særlig fremhæves: 1) En stor Mængde,
mest lærde periodiske Skrifter, afgivne til Bibliotheket af det kgl. danske Viden-
skabernes Selskab, i L'ghed med, hvad der i en længere Aarrække har fundet
Sted. 2) 406 Hind, mest af historisk, juridisk og politisk Indhold, skjænkede
af Gehejmeetatsraad, Dr. jur. A. F. Krieger, i Fortsættelse af mange tidligere
Gaver af lignende Art.
Desuden modtog Bibliotheket Gaver fra følgende Institutioner, Redaktioner
og Enkeltmænd:
Den kgl. Civilliste, Udenrigsministeriet, det theologiske Fakultet, det læge-
videnskabelige Fakultet, det store kgl. Bibliothek, det meteorologiske Institut,
Generalstaben. Ingeniørkorpset, det krigsvidenskabelige Selskab, den danske hi-
storiske Forening, det kgl. nordiske Oldskriftselskab, Redaktionen af Nordisk
Tidsskrift for Filologi, Redaktionen af Tidsskrift for Fiskeri, det forenede Under-
stettelsesselskab »Borgervennen», den kgl. norske Regjering, det norske historiske
Kildeskriftfond, Videnskabs-Selskabet i Christiania, Vetenskaps-Akademien i Up-
sala, det meteorologiske Observatorium i Upsala, Universitetsbibliotheket i Lund,
Redaktionen af Nordiskt medicinskt Arkiv, det kgl. Bibliothek i Berlin, det kgl.
sachsiske statistiske Bureau, l'Acad mie des Sciences de St. Pétersbourg, die
gelehrte esthnische Gesellschaft zu Dorpat, Finska Vetenskaps-Societeten, det
finske Literaturselskab, den kgl. storbritanniske Regjering, India Office, the Cli-
nical Society of London, the Pathological Society of London, Universitetet i
Edinburgh, the Edinburgh Geological Society, the Prevost and Senior Fellows
of Trinity College, Dublin, the Royal Society of Canada, the Geologicai and
Natural Survey of Canada, Ministere de l'Instruction publique i Paris, det kejserl.
Japanske Universitet i Tokio, the National Academy of Sciences, Washington,
the Smithsonian Institution, Washington, the Department of the Interior, Wa-
shington, the Surgeon General's Office, U. S. Army, the Harward Medical School,
the Trustees of the Newberry Library, the California Academy of Sciences.
Sir Henry Acland (Oxford), Cand. polit. F. J. Bay, Dr. phil. V. Bergsøe,
Pastor C. J. Brandt, lir. J. S. Deichinann Branth, Professor Edmund Braun,
Videnskabelige Samlinger.
447
Justitsraad, Bibliothekar Chr. Bruun, Hauptmann C. L. von Colberg, Kaptejb
Jas. E. Cole (New Brighton, Staten Island), Skolebestyrer P. B. Fenger (Aarhus),
Ur. phil. J. A. Fridericia, Banechef W. Fridericia, Cand. phil. F. V. Galschiøt,
Professor Dr, K. Geldner (Halle), Professor Dr. Cl. Gertz, Læge O. M. Giersing,
Laboratorieforstander Chr. Grønlund, Cand. phil. E. Gundorph, Hr. A. Bang Haas,
Boghandler E. Hagerup, Provst L. C. Hansen, Justitsraad, Museumsdirektør
Herbst, Biskop E. Herzog (Bern), Højesteretsadvokat Dr. jur. Hindenburg, Re-
daktør Hiort-Lorenzen, Cand. theol. Viggo Holm, Brygger Carl Jacobsen, Fru L.
Jacobsen, Stud. mag. O. S. Jensen, Ur. Wilh. Joos (Schaffhausen), Justitsraad A.
Juel, Ærkebiskop N. Kalogeras (Athen), Overbibliothekar G. E. Klemming (Stock-
holm), Ur. Samuel Kneeland (Boston), Ur. med. H. Krabbe, Friherre R. von Kræ-
mer (Stenhammar), Professor G. Kurth (Liége), Bibliotheksassistent S. Larsen,
Hr. E. Lemoine (Paris), Professor Dr. C. Lutken, Hr. E. Molee (Chicago), Ur.
med. H. Mygind, Ur. phil. Kristoffer Nyrop, Boghandler Parmann (Christiania),
Hr. Cl. Perronnet (Paris), Politidirektør Eugeu Petersen, Student Hans C. Peter-
sen (Nebraska), Pastor VV. Plenckers, Boghandler C. Rasmussen (Chicago), Stud.
mag. E. Rørdam, Frøken C. Salomonsen, Bogholder H. C. C. Schreier, Ur phil.
O. Siesbye, Rabbiner U. Simonsen, Ur. phil. C. N. Starcke, Legationssekretær
Kammerjunker G. do Stcherbatchew, Hr. Aksel S. Steen (Christiania), Professor
G. Stephens, Etatsraad Stutzer, Arkivassistent A. Tiliset, Pastor U. Thrap (Chri-
stiania), Etatsraadinde Tregder, Cand. polit. G. L. Wad, Professor E. Warming,
Hofmusikhandler Carl Warmuth (Christiania), Ur. med. J. Collins Warren (New
York), Professor H. Westergaard, Uoceut Ur. plul. Cl. Wilkens, Hr.. A. A. Wolff
(Texas), Professor Ur. A. A. Wolff, Boghandler O. Wroblewski.
— Ua der i Begyndelsen af 1888 syntes at aabne sig Udsigt til, at Universi-
tetets Lonningslov paany kunde blive forelagt Rigsdagen, modtog jeg fra Uni-
versitetets Rektor en Opfordring til at »meddele Konsistorium de Bemærkninger,
jeg efter de i de sidste Aar indtraadte Forandringer maatte finde Anledning til
at gjøro med Hensyn til det sidst forelagte Lønningsforslag«. Jeg tilskrev da
under 10. Februar Konsistorium, som følger:
Paa Universitetets oprindelige Lønningsforslag (jfr. Univ. Aarb. 1881—82
S. 5 og 48—49) var der foreslaaet Oprettelsen af en 4de Assistentplads ved
Bibliotheket med en Lønning af 900 Kr. aarlig. Ua Forslaget imidlertid ikke
blev til Lov, og Mangelen paa tilstrækkelig Arbejdskraft ved Bibliotheket stadig
blev mere og mere følelig, indsendte jeg den 9. Maj 1882 en Skrivelse til Konsi-
storium, hvori jeg anmodede dette om, uden Hensyn til, hvorledes det gik med
Lønningslovforslaget, at virke hen til, dels at der oprettedes en 4de Assistent-
plads ved Bibliotheket (med en Lønning af 900 Kr.), dels at Bibliothekets Arbejds-
tid forlængedes med en Time om Bagen, det sidste dog kun under den bestemte
Forudsætning, at Assistenterne fik en tilsvarende Forhøjelse af deres Lønninger,
hvilken Forhøjelse efter de daværende Lønninger vilde udgjøre et Beløb af
1160 Kr. (jfr. Univ. Aarb. 1882—83 S. 79 tig.) Et i denne Retning gaaende
Forslag blev da ogsaa optaget paa Finanslovforslaget for 1883—84, men gik
ikke igjennem, hvorimod der paa Finansloven extraordinært stilledes et Beløb af
1600 Kr. til min Raadighed, for at jeg deraf kunde afholde Udgifterne til den
fornødne Medhjælp. Herved, i Forening med en Sum paa 400 Kr., som i For-
vejen stod til min Raadighed, blev det mig muligt at honorere 2 yngre Mænd
57*
448
Universitetet 1887—1888.
paa en saadan Maade <resp. med 900 og 800 Kr. aarlig), at de kunde deltage i
Hibliothekets Arbejde i hele den daglige Arbejdstid, og endda fik jeg en lille
Sum (300 Kr.) tilovers, som jeg kunde bruge til Udførelsen af mere extraordi-
nært Arbejde. Den nævnte Bevilling er i Virkeligheden bleven af den største
Betydning for Bibliotheket, idet det har vist sig, at de 2 unge Medhjælpere i
Forening med Underbibliotekaren ere istand til at udføre alt det af Biblio-
thekcts Arbejde, som nærmest paahviler Læsestuernes Personale (deriblandt ogsaa
Indførelsen af hele den ny-erhvervede Literatur), og jeg som Følge heraf til-
dels har kininet fritage den 1ste Assistent, Dr. Fridericia, fra dc mere løbende
Forretninger og anvende ham ved det for Bibliotheket saa vigtige Arbejde ved
de nye Kataloger. Hvad angaaer Hesten af den allerede tidligere til min Kaa-
diglied staaende Medhjælpssum (300 Kr.), er den kommen mig i høj Grad til-
gode ved Udførelsen af forskjelligt Arbejde, som kun med Tilsidesættelse af
vigtigere Sager vilde have kunnet besørges i Bibliothekets sædvanlige Arbejdstid,
men som dog var af Betydning for Bibliotheket. Som Exempel paa saadant kan
ua-vnes Udarbejdelsen af en alfabetisk Seddelkatalog over Bibliothekets mange
tusinde Doktordissertationer, af hvilke vi f. Ex. alene fra Frankrig faa henimod
looo om Aaret. I det Hele troer jeg mod den Erfaring, der er vundet, siden
Bevillingen blev given, at kunne paastaa med Sikkerhed, at der udføres mere
Arbejde \ed Bibliotheket med den nuværende Arbejdsdeling, end der vilde være
bleven udført, hvis mit oprindelige Forslag om en Forlængelse af Arbejdstiden
var gaaet igjenncm, og paa den anden Side kan Bibliotheket ikke nojes med en
mindre Sum af Arbejde, end der nu præsteres, da Literaturens stadige Væxt og
Publikums tiltagende Benyttelse af Bibliotheket stiller større og større Krav.
Ligesom jeg derfor inaatte anse det for uheldigt, om der skete nogen Forandring
i den nu allerede i tiere Aar bostaaendc Fordeling af Arbejdet, saaledcs maa jeg
indstændigt onske ogsaa i Fremtiden at beholde den omtalte extraordinære Be-
villing ubeskaaret. om jeg end naturligvis ikke kunde have Noget imod, men
tværtimod vilde sætte Pris paa, om den Del af Bevillingen, der bruges til Løn-
ning af den ældste af de extraordinære Medhjælpere	Kr.), anvendtes til
Lonning af en fast 4de Assistent, og om hele Bevillingen tilstodes Bibliotheket
under en fastere Form.
Hermed er det imidlertid tillige udtalt, at ligesom de 3 hidtilværende
laste Assistenters Kaar ikke ere blevne i nogen Maade berørte af den omtalte
extraordinære Bevilling, saaledes ville de, — hvis Konsistorium bifalder mit Stand-
punkt i denne Sag — heller ikke blive det i Fremtiden. Og dog er en Forbed-
ring af disse mine Modarbejderes Stilling i højeste Grad paatrængende. Naar
deres Lønninger, allerede da det ældste Lønningsforslag forelagdes, med Rette
bleve ansete for altfor smaa, følger det af sig selv, at de efter Forløbet af saa
mange Aar — i hvilke de Paagjældende ifølge deres mere fremrykkede Alder
ere blevne berettigede til at stille noget større Krav til Livet, og en Enkelt af
dem endog har giftet sig, — maa være endnu langt mere utilstrækkelige. Dette
viser sig da ogsaa derved, at alle Assistenterne bestræbe sig for at supplere det
Manglende med et meget betydeligt Arbejde udenfor Bibliotheket. Og jo mere
dette Arbejde ofte er af en særlig trættende og opslidende Art (Undervisning i
Skoler og Lign.), desto beklageligere er det, at de Paagjældende, der Alle ere
Videnskabsmænd, og af hvilke en Enkelt — Dr. Fridericia — endog nyder stor
Videnskabelige Samlinger.
449
Anerkjendelse som saadan, skulle være henviste til at erhverve deres Udkomme
paa en saadan Maade, hvortil kommer, at det naturligvis ikke er heldigt for
Bibliotheket, at der lægges saa meget Beslag paa deres Tid og Kræfter andet-
steds. Som sagt, naar det allerede i 1879 blev anset for rigtigt og billigt at
forhøje Assistenternes Lønninger paa den i det ældste Lønningsforslag angivne
Maade, maa ikke blot en saadan Lønningsforhøjeise nu stille sig som paatræn-
gende nødvendig, men jeg mener mig endog paa Grund af den virkelige Forrin-
gelse, de paagjældende Stillinger ere undergaaede ved i saa mange Aar at være
blevne uforandrede, forpligtet til at andrage paa, at der til den i Lovforslaget
foreslaaede Lønning føjes for hver af dem et personligt Tillæg, til hvilket de
dels ved deres lange Tjenestetid, dels ved deres Nidkjærhed i Bibliothekets Tje-
neste, dels ved begge Dele i høj Grad have gjort sig fortjente. Jeg tillader
mig altsaa at indstille, at Dr. Fridericia, som blev ansat ved Bibliotheket i 1874,
og som for Tiden har en Lønning fra Universitetet af 1750 Kr. (han har, lige-
som hver af de 2 andre Assistenter, desuden 240 Kr. fra det Classenske Fidei-
kommis), foruden den for ham foreslaaede Lønning af 2100 Kr. faaer et person-
ligt Tillæg af 300 Kr. om Aaret, at Kandidat Gjellerup, som blev ansat i 1878
og iaar fylder 50 Aar, foruden den for ham foreslaaede Lønning af 1500 Kr.
(han har for Tiden af Universitetet 1150 Kr.) faaer et personligt Tillæg af
200 Kr., og at endelig Kandidat Larsen, som er foreslaaet til en Lønning af
1100 Kr. (han har for Tiden 840 Kr.) paa samme Maade faaer et personligt
Tillæg af 100 Kroner.
En af Bibliothekets Funktionærer, som ligeledes er meget uheldigt stillet,
er Bibliotheksbudet Marcussen. Han er i høj Grad paalidelig og nidkjær i sin
Tjeneste, men hans pekuniære Forhold ere kun daarlige, da han'med sin lille
Løn maa underholde en stor Familie (han har nu G Børn). Dette er naturligvis
dobbelt uheldigt for en Mand, hvem der i mange Henseender er overmaade meget
betroet, og skjønt han ikke har været særdeles længe ansat (fra 1. April 1882),
vilde der være megen Anledning til ogsaa at indstille ham til et personligt Til-
læg, da den Lønningsforhøjelse, hvortil han er foreslaaet, kun er yderst ringe
(64 Kr.). Da jeg imidlertid ikke er tilstrækkelig kjendt med, hvorledes hans
nærmeste Ligeordnede ved Universitetet ere stillede, tør jeg ikke gjøre det, men
henstiller ærbødigst til Konsistorium selv at tage Initiativet hertil, hvis det lin-
der det passende.
Idet jeg sammenfatter det Foregaaende, tillader jeg mig altsaa — afset fra
Bibliotheksbud Marcussens Sag — at anmode Konsistorium om at virke hen til:
1) at den til min Raadighed staaende extraordinære Sum paa 2000 Kr. bevares
uformindsket for Bibliotheket, dog helst under en fastere Form og saaledes, at
den Del af den (900 Kr.), som nu anvendes til Honorar for den ældste af de
extraordinære Medhjælpere, bliver bevilget som Lønning for en 4de fast Assi-
stent; og 2) at der tillægges Assistenterne Dr. Fridericia, Gjellerup og Larsen,
et aarligt personligt Tillæg paa henholdsvis 300 Kr., 200 Kr. og 100 Kr. for-
uden den for dem paa Lonningsforslaget foreslaaede Lønning.«
— I det forløbne Aar gjordes de første Skridt til en for Bibliotheket vigtig
og interessant Erhvervelse i afdøde Museumsinspektør A. Strunk's efterladte
Samling af kobberstukne, lithograferede og i Træ skaarne Portræter af Danske,
Norske og Holstenere, stor 5649 Blade. Skjønt Bibliotheket ikke var rigt nok
450
Universitetet 1887— 1888.
til af sit eget Budget at afholde Udgifterne til Kjøbet af denne Samling, udtalte
jeg mig dog baade mundtlig og skriftlig for Enkefru Strunks Værge, Hr. Over-
retsassessor Hindenlnirg, om det for Bibliotheket overordentlig Ønskelige i at
komme i Besiddelse af den. Det Synspunkt, jeg herved gik ud fra, var, at
Universitetsbibliotekets Opgave jo i Virkeligheden er en dobbelt. Det er ikke
blot et i snævrere Korstand lærd Bibliothek, men det er tillige — ligesom det
store kgl. Bibliothek, om end naturligvis efter en mindre Maalestok — et
Nationalbibliothek. Herpaa tyder jo allerede den Kjendsgjerning, at Pligten til
at aflevere Alt, hvad der frembringes ved Bogtrykkerpressen, paahviler og i en
meget lang Aarra-kke har paahvilet Bogtrykkerne ligesaavel for vort som for det
kgl. Bibliotheks Vedkommende. Ogsaa er den Tanke, der ligger til Grund for
denne tvungne Aflevering, fuldstændig rigtig. Thi baade er det Publikum, som
kan have Gavn og Glæde af dansk Literatur, stort nok til at kunne kræve Til-
stedeværelsen af to Exemplarer til offentligt Brug, og Opbevaringen af den dan-
ske Literatur paa to forskjelligo Steder giver en Betryggelse imod, at hele vor
Literaturskat tabes paa en Gang, hvis en Ulykke skulde indtræffe et af Stederne.
Men hvad der gjælder om Literaturen, gjælder i Virkeligheden ogsaa om den
danske Kunsts Frembringelser, det vil i denne Sammenhæng sige: saadanne, som
egne sig til Opbevaring i Bibliotheker, altsaa særlig danske Kobberstik, Træsnit,
Lithogralier o. Lign. Disse Sager ere paa deres Vis ligesaa fuldt som Literaturen
et Udtryk for en Side af Aandslivet i vort Fædreland, og baade af Hensyn til
den Belæring, der kan vindes af dem, og for at undgaa den Kisiko at miste Alt,
hvad vi eje af denne Slags, paa e n Gang, burde der efter min bestemte Overbevisning
sørges for, at der ogsaa af dem var en nogenlunde fyldig Repræsentation paa
begge vore offentlige Bibliotheker. Ikke mindst gjælder dette om de danske
Portræter, som jo — helt bortset fra deres mulige Kunstværd — staa i nærmeste
Forhold til vor nationale Historie. Desværre havde Afleveringspligten for Kobber-
trykkere og Lithografer hidtil kun gjældt for saadanne Portræter, som horte til
bestemte Boger, og Folgen var da ogsaa bleven, at det kun var saare lidet, som
Bibliotheket hidtil var kommet i Besiddelse af paa dette Omraade. Men der
kunde næppe være Tvivl om, at hvis Bibliotheket paa en Gang erhvervede en
storre Samling, som kunde danne et nogenlunde fyldigt Udgangspunkt for en
Fortsættelse, vilde det — uden at der behovedes nogen ny Lovbestemmelse —
være let at foranledige Trykkerne til for Fremtiden at aflevere Alt, hvad der her-
hjemme frembragtes af den nævnte Art.
Tanken om at faa dannet en dansk Portrætsamling ved Bibliotheket var da
i Virkeligheden allerede gammel hos mig, og bl. A. havde jeg, medens Justits-
raad Strunk levede, oftere opfordret ham til at testamentere Bibliotheket sin
Samling, hvad han sandsynligvis ogsaa vilde have gjort, hvis hans pekuniære
Forhold havde tilladt ham det. Som Sagen stillede sig ved hans Dod, var der
imidlertid ingen Udsigt for Bibliotheket til at komme i Besiddelse af den værdi-
fulde Samling, hvis ikke Staten vilde træde til; men heldigvis skete dette, idet
Ministeriet ved Skrivelse af 12. Maj 1888 udbad sig at høre Konsistoriums Me-
ning om, hvorvidt der var Anledning til at søge den paagjældende Samling er-
hvervet for Universitetsbibliotheket. I Henhold hertil nedsattes der et Udvalg,
bestaaeude af Professor E. Holm, Docent Julius Lange og mig til at overveje
Videnskabelige Samlinger.
451
Sagen, og Resultatet kom til at foreligge i en Indstilling af 25. September s. A.,
hvori Udvalget varmt anbefalede Kjøbet af Samlingen til en Pris af 4000 Kr.
—	Arbejdet ved de nye Kataloger fremmedes i det forløbne Aar paa sædvan-
lig Maade, og en Indberetning derom (for Finansaaret 1887—88) afgaves under
22. Maj 1888 til Ministeriet. Til den alfabetiske Fagkatalog skreves i Aarets
Løb 3190 Titelsedler, alle henhørende til Afdelingen Theologi, medens der i
Fagkatalogen indførtes 6786 Titler.
—	Den 1. Januar 1888 fratraadte Cand. mag. C. Blinkenberg sin Stilling
som extraordinær Medhjælper ved Bibliotheket, og i hans Sted antoges Stud.
mag. 0. S. Jensen.
S. ID en "botaniske xiave 18€H8.
(Professor, Dr. E. Warming.)
A. Haven i snævrere ForStand.
I Aaret 1888 ere følgende Arbejder udførte i den botaniske Have:
1. Frilandsanlæget. De aarlig tilbagevendende Vedligeholdelses- og Ren-
gjøringsarbejder, der, paa Grund af det ustadige og fugtige Vejr, have været
besværligere end sædvanlig.
I Buskettet med Salis er største Delen af den ved Ombygningen af Vand-
kasserne fra Søen optagne Jord bleven nedgravet, særlig paa den sydlige Del
og paa Skraaningerne; hele Buskettet er planeret og igjen tilsaaet. Den øvrige
Del af Jorden er benyttet til at planere Busketterne med Ginkgo og den gamle
Verdens-Cratægus-Gruppe. Hele Terrænet omkring Vandkasserne, Græskanterne
omkring Mosen og langs med Kvarteret til de danske Planter ere afgravede og
regulerede. Glangene ere makadamiserede og Græskanterne igjen tilsaaede. Bu-
sketterne med Pinus og Corylus ere udtyndede, det sidstnævnte for at tilsaaes
med Græs.
Kvartererne med de danske og medicinske Planter ere vintergravede; den
ene Del af det med de toaarige og en Tredjedel af det med de etaarige Planter
er reolet. I 17 Grupper med fleraarige Planter er Jorden udgravet i c. 1 Alens
Dybde og tildels fornyet, og Planterne ere omplantede. Grupperne med de fler-
aarige Gramineer ere flyttede længere ind paa Plænen, da de stode iveien for
Opførelsen af det botaniske Laboratorium. I Mosen er en Del af Planterne om-
plantede, og nogle af de større ere flyttede til Bredden af Søen. Alle Gange
ere jævnede og grusede.
Til Bygningen af det botaniske Laboratorium er i Løbet af Sommeren det
paa Hjørnet af Gothersgade og Farimagsgade (det nordvestlige Hjerne) reserverede
Stykke afleveret med de derpaa værende Træer. Den paa Bygningens Plads
værende Muldjord trilledes ind i Haven for at planeres ud imellem Acer og den
dem omgivende Plæne. I Skjellet mellem det afleverede Stykke og det medi-
cinske Kvarter plantedes en Hæk af Ulmus.
For Opførelsen af den polytekniske Læreanstalt, paa den nordøstlige Side
af Haven, blev det tilladt, at dens Dampskorsten blev opført indenfor Havens
Hegn imellem Poplerne. Senere fremkom en Anmodning om at afstaa et Stykke
paa 4 Alens Brede langs med hele Bygningen hen til Farimagsgade, c. 150 Al.
452
Universitetet 1887—1888.
1	Længden I Forventning om, at en Del af den i Haven værende Espaliermur,
paa Læreanstaltens Bekostning, vil blive flyttet ud i Skjellet, blev dette ind-
rømmet og Stakittet foreløbig Hyttet ind i Haven. Herved vil den bag Muren
værende Gang kunne nedlægges, hvorved omtrent det samme Areal vil kunne
indvindes til Brug, som der afstaaes. Vel ville nogle af Pladserne til Espalier-
plantor blive mindre gode, men ved at vælge Plads til hver Art især, vil det
næppe volde Jiogen Vanskelighed.
For at det meteorologiske Institut kan foretage magnetiske Observationer,
blev der anvist det Plads til 2 mindre Pavilloner og en større Hvælving under
Jorden. Af de 2 Pavilloner, der ere pyntelige Smaahuse, blev den ene opfort
imellem Platanerne og den anden mellem Syrenerne; Hvælvingen under Jorden
blev henlagt i Observatoriehøjen, tæt ved Laagen ud til Hosenborg. Medens de
2	Pavilloner kun foranledigede Borttagelse af 1 Platan og et Par Syrenbuske,
maatte der, paa Grund af Jordarbejdet til Hvælvingen, borttages en Del Graner
(Abies), men da disse vare daarlige, er Tabet ringe. Naar Jorden om Hvælvingen
har sat sig, vil Stykket blive tilplantet med Abies, af hvilke der haves en Del
mindre Planter til liaadighed.
Endelig er der, til Plads for Stilladser m. ni. ved Opførelsen af det mine-
ralogiske Museum, udlaant til dette en Strimmel af c. 4 Alens Brede og 71 Alens
Længde, ved Havens sydøstlige Side. Stakittet er flyttet ind, saa at Haven er
aflukket fra Byggepladsen. Der var ingen Træer paa det udlaante Stykke.
2. Hvad Væxthusene angaaer, er Højen med Bregner i F3 omlagt og
Planterne omplantede. I Palmehuset ere de 2 store Cocos botryophora ned-
gravede saa dybt, som de underjordiske Kanaler tillade det; det vil derved være
muligt at bevare dem endnu i nogle faa Aar. lovrigt har Arbejdet for en stor
Del været Omflytninger i de store Huse, for at Haandværkerne kunde
komme til at reparere og male. Af de større Planter ere 14 i Ballier om-
plantede.
Til Havebrugsudstillingen paa den nordiske Industriudstilling udlaantes en
Del Planter for at dekorere det der værende Væxthus. De forbleve der fra Ud-
stillingens Aabning og til dens Slutning. I Havebrugsudstillingen i September
deltog Haven med en Samling Agaver og nogle tropiske Planter, hvilke sidste
næsten alle vare udtagne fra Palmehuset og Væxthuset B, de to Væxthuse, der
i Lobet af Sommeren vare underkastede en større Hovedreparation; denne Sam-
ling var stillet udenfor Konkurrence, da Gartner Friedrichsen var Dommer, men
i Oversigten over Bedømmelserne omtales den som værdig til den højeste Præmie.
Til Universitetets Fester i Anledning af Hs Maj. Kongens Fødselsdag,
Stavnsbaandets Løsning og Regeringsjubilæet, samt den i samme Anledning i
Frue Kirke afholdte højtidelige Gudstjeneste leverede Haven Plantedekorationen
i Vestibulen paa Universitetet og i Frue Kirke. Ved Gehejmeraad Halls Be-
gravelse udførte Haven ligeledes Plantedekorationen i Frue Kirke.
Vod Varmeapparatet ere alle Haner, Rør og Pakninger eftersete og for-
nyede, hvor det var nødvendigt. I Forvarmeren er indsat nye Rør; den er malet
indvendig, og Til- og Fraledningsrørene ere reparerede. Udblæsningsrøret fra
Kjedlerne er repareret. Returrøret i C, Returrøret fra Snesmeltnings- og For-
rørene i D ere reparerede og delvis fornyede. I E er et Stykke af Snesmelt-
ningsrøret i Taget fornyet. Hoveddamprørene paa Bagsiden i F 2, F 3 og G 3
Videnskabelige Samlinger.
453
ere delvis fornyede. Damprørene i Brønden i Akvariet ere fornyede, Konden-
sationspotten er drejet og hævet, Smaarørene derved fornyede og 4 Tommer-Rø-
rene afkortede et Stykke, for at faa Plads til den. Hoveddamphanerne til F, H
og Forvarmeren tilligemed 12 Stk. Va" Haner ere fornyede.
Vandrøret til Forsøgshuset er ved dettes Indgang fornyet, og en Kanal er
muret omkring det. Resten af Jernvandrørene i Bassinet i Akvariet ere fornyede
med Kobberrør.
3. Reparationer af Bygninger. Foruden den almindelige Reparation paa
Tag og Fag ere følgende Arbejder udførte:
a.	I Haven er Nedgangsbrønden til Peymansløbet forhøjet saa meget, at den
nu kun er dækket af Grønsværet. Hvergang Vandvæsenet trækker Slusen i
Sortedamssøen, maa den opgraves, for at Afløbsledningen fra Haven kan lukkes,
da ellers Vandet gaaer ind i Haven og oversvømmer Mosen og Terrænet der-
omkring.
De 2 Verandaer ved Portnerboligen ere blevne ombyggede; Gulvet blev lagt
af Beton, paa hvilken Overbygningen staaer, saa at intet af Træet nu kommer i Be-
røring med Jorden. Af det gamle Træ benyttedes det, der var brugeligt.
Vandkasserne til Dyrkning af Vandplanter om Bassinet vare aldeles ubruge-
lige (de vare paa flere Steder skilte ad i Samlingerne og saa "utætte, at der ingen
Strømning var i Vandet; paa Landsiden havde Frosten hævet dem, medens de
paa Søsiden vare sunkne under Vandspejlet). Der maatte derfor bygges nye,
som bleve gjorte af Beton paa nedrammede Pæle, der vare indtil 8 Alen lange.
Ved Portnerboligen opførtes en Retirade og et Pissoir.
For begge Ender af Forsøgshaven sattes Stakitporte, saa at den nu kan
holdes helt aflukket, da de tidligere Afvisere ikke kunde forhindre Adgangen til
den og forskjellige Uordener i den.
Marmorbusten af Kong Frederik V, der hidtil, siden den nye Haves An-
læggelse, har staaet i et Busket ved Søen, flyttedes op i Lysgaarden paa Museet,
da Marmoret ikke har kunnet taale at staa ude under aaben Himmel, og paa
alle mere fremspringende Dele er blevet stærkt korroderet. En Ophugning af
Busten vilde efter en Kunstners Opgivende blive dyr, og efter en Kunsthistorikers
Raad burde den heller ikke af den Grund iværksættes, at Kunstværket vilde tabe
sin originale Karakter.
En ny Hovedindgangsport af Granit og Jærn, der er bevilget iaar, blev
ikke færdig i dette Aar; den Del af Stakittet, der var foreslaaet fornyet med
Jærn, blev ikke bevilget. I Stakittet omkring Haven er indsat c. 300 Rund-
stokke.
b.	Væxthusene. Den nederste Halvdel af begge Sidepartierne paa Hoved-
trappen blev ommuret og 14 nye Balustre satte istedenfor dem, der vare itu.
I Planteskuret bagved Formeringshuset er Loftet røret og gipset paany,
da det gamle var faldet ned.
Gjennemkjørselen, Fyrkjælderen og nogle af Bagskurene ere hvidtede.
Fra Fyrkjælderen ud til Gjennemkjørselen sattes en ny Jærndør istedenfor
den gamle Trædør; et mindre Skab med en Reol til byggedes der; dette er nu
det eneste Træværk, der er i Fyrkjælderen.
I Værelset bag Forsøgshuset er indlagt en Gasledning fra østerfarimags-
gade, fordi Kandidat Johannsen havde Brug derfor til fysiologiske Forsøg, som han
Universitets Aarbog.	ro
454
Universitetet 1887—1888.
ønskede at anstille, og der ogsaa i Fremtiden, naar Huset maatte blive benyttet
til fysiologiske Forsøg, kunde blive Trang til Gasblus.
Alle Væxthuse med Undtagelse af H, Formerings- og Forsøgshuset ere
malede udvendig. A, li, C, D, E og Akvariet ere ogsaa malede indvendig.
De store Væxthuse maatte underkastes en Hovedreparation, der desværre
saaledes faldt sammen med den store nordiske Industri-, Kunst- og Land-
brugsudstilling, men som Bygningsinspektionen ikke turde udsætte. Af denne
Hovedreparation, skal kun Følgende nævnes:
1 Palmehusets Tag fornyedes Beklædningen paa 45 Spær og 41 Løsholdter,
medens 16 Vinduesrammer og Beklædningen paa 37 Spær repareredes. En Del
af de opretstaaende Vinduer, Poster og Karme fornyedes eller repareredes. I For-
stuen ved Hovedindgangen fornyedes 1 Vinduo, Flager, Dørtrin og Gesims; i
Skillevægene mellem dette Hus og li og C fornyedes 1 Fodstykke, 1 Post, 3
Flagor, 1 Dørtrin, medens det Øvrige blev repareret. Tremmerne paa Gangbroen
udenom den øverste Kuppel fornyedes 1 Taget paa B er Beklædningen paa 28
Spær tildels fornyet, Vinduesrammerne, Fod- og Karmstykker ere reparerede;
hele Rammen, næsten alle Klappene, tilligemed den vestligste Tredjedel af Laaget
paa Topventilationen er fornyet, det Øvrige tilligemed Beslaget er repareret.
Skillevæggen mellem Bi og Ba er borttaget, da det var meget daarligt. I Skille-
væggen mellem B og D (der er dobbelt), er fornyet 2 Stolper, 15 Poster, Fod-
stykket og Spændriglen (den midterste Tværbjælke) 4 Flager, 8 halve Døre og
9 Vinduesrammer ere reparerede. I D fornyedes i de opretstaaende Vinduer 7
Fodplanker og 7 Karmstykker; Hoveddøren, 3 Vinduesrammer og Tremmerne paa
Gangbroen udenfor repareredes. J Zinkrende, 18" bred, er lagt under Jærnringen
paa Nordsiden. I E er lagt en 18" bred Zinkrende under Jærnringen paa Nord-
siden. I Akvariet er Beklædningen paa 13 Spær og 7 Løsholdter, tilligemed
Beklædningen ved Dørene fornyede; desuden ere Døren, 14 Vinduesrammer og 7
Dæklister reparerede.
I Væxthusene C, F, G og I ere kun mindre Reparationer udførte. Alle
Glastagene bleve eftersete og istandsatte og Vinduerne vadskede, før de bleve
malede. Til Kitning af Ruderne forbrugtes 1700 Kit. Zinktaget over Bag-
skurene er repareret.
c.	Medhjælperboligen. Den nordlige Halvdel af 1ste Sal er indrettet til
Bolig for en gift 2den Undergartner. Hele Lejligheden er oliemalet og istand-
sat, et Kjøkken er indrettet med Komfur og Spisekammer, og Vand er indlagt i
Kjøkkenet; paa Loftet er afskildret et Pulterkammer og et Klosetrum. Lejlig-
heden bestaaer af 3 Værelser med Forstue og Kjøkken.
d.	Portnerboligen. Gaarden er brolagt, og en Retirade indrettet i den.
Døre, Vinduer og Gesimser ere malede udvendig.
4.	Havens Personale. Den 1ste August afskedigedes Medhjælper An-
tlion P. Hansen, hvilket medførte, at Gartneren maatte sagsøge ham til Straf
for Injurier. I hans Sted antoges Carl Olav Ernst Hansen, der tidligere havde
været som Elev ved Haven.
5.	Frø- og Plantebytning. Fra 41 botaniske Haver og 16 Private er
modtaget 1927 Portioner Frø, hvoraf 925 ere udsaaede under ubestemt Num-
mer, de øvrige ere saaede under bestemt Nummer, eller de vare Dubletter.
Fra 7 botaniske Haver modtoges Bulbiller blandt Frøet.
Videnskabelige Samlinger.
455
Der er modtaget 417 levende Planter, hvoriblandt en Samling Maranta og
Scitamineer fra Haven i Berlin, og en Samling tildels Varmehusplanter fra Paris,
disse sidste vare desværre saa smaa (dels Fro- dels Stiklingsplanter) og kom
saa sildig paa Aaret, at kun meget faa have overlevet Vinteren. De øvrige
modtoges navnlig fra 28 private Personer og Gartnere. Giverne vare:
Gartner Andresen (Wram Gunnarstorp), Nymphæa; Acclimatisations-Haven
i Alger, Frø; Gartner Beuchel (Stablewitz), Fro og Saxifraga; Medhjælper Bon-
tis, danske Planter; Forpagter Borries, fleraarige Frilandsplanter; Student Bør-
gesen, danske Planter; Handelsgartner Bruun i Svendborg, forskj el lige Planter;
Havebrugskandidat Carstensen i Bombay, Frø; A. Christiansen, 1 Vandplante;
Direktør Correvou i Geneve, Frø af Alpeplanter; Hr. Dahl fra Norge, Saxifraga
Cotyledon; Godsejer Dinesen, Zizania Frø; Baron Eggers, Frø og Løg fra Vest-
indien; Grosserer Ericksen, Løg fra Californien; Pastor Evers, Frø fra Ecuador;
Kandidat Friedrichsen, Rubus; Dr. Glaziou i Rio de Janeiro, Frø fra Brasilien;
Cand. polyt. Hjorth, Poa bulbosa og Anemone; Plantør Jacobsen paa Hæsede,
en Samling træagtige Moseplanter og fleraarige Frilandsplanter; Student Hjalmar
Jensen, danske Planter; Lærer Jeppesen i Gjedvad, danske Planter; Landbohøj-
skolen, Frø; Professor Joh. Lange, Frø fra forskjellige Steder; Handelsgartner
Chr. Lorenz (Erfurt), Frø; Gartnerelev Madsen, danske Orchideer; Hr Meesen,
i Bangka, Frø; Theplanter Møller, en Samling Orchideer fra Himalaya; Frk.
Møller, Cypripedium Calceolus; Direktør Nyeland, Fliiggea japonica; Kandidat
Ottesen, danske Frø; Docent Oppennann, Cupressus-Frø fra Portugal; Gartner
Chr. Petersen paa Rolighed, forskjellige Planter; Sognepræst V. Petersen i Or-
sted, Frø; Kandidat V. A. Poulsen, 1 dansk Plante; Dr. Kolderup-Rosenvinge,
Frø og Planter fra Grønland; Student Rostrup, danske Planter; Kandidat Riitzou,
Planter fra Norge; Ingeniør Saaby, Frø fra Nordamerika; den botaniske Have i
Salzburg, Planter; Kandidat Sarauw, Frø; Lærer V. Schmidt, 1 Pulsatilla ver-
nalis; Gartner Schandorf, 1 Dipladenia; Dr. Stokfleth, Frø og forskjellige Plan-
ter; Professor Treub, Frø fra Java; Udenrigsministeriet, Frø fra Ny Zeeland;
Gartner Ulriksen paa Alnarp, forskjellige Planter; den botaniske Have i Upsala,
Dioscorea; Professor Warming, danske Planter.
Fra Haven er afgivet c. 4935 Portioner Frø til 70 botaniske Haver og 18
private Gartnere og Haveejere, samt 300 Planter og 65 Arter Stiklinger til 2 bota-
niske Haver og 31 private Gartnere og Haveejere.
Af afskaarne Planter til Undervisning er foruden til Docenternes Forelæs-
ninger og Examiner afgivet 804 Portioner til Lærere i Skoler, Manuduktører og
Studerende.
6.	Adgangskort til Haven ere udstedte til 23 Botanikere og Botano
liler, 43 af Universitetets og Ministeriets Embedsmænd, 14 Lærere, 17 Lærer-
inder, 32 Lærerindeelever, 23 Studiosi magisterii, 201 Stud. med., 101 Stud.
pliarm., 6 Stud. polyt., 14 Landbohøjskoleelever, 43 Seminarieelever og 1 Kunstner-
inde. Til Skolers Besøg i Haven er der udstedt 6 Kort.
Adgangskort til Væxthusene er udstedt til 43 Manuduktører og Studerende;
til at male i Væxthusene er udstedt 15 Kort.
Af Betalingskort ere 3 solgte, for enkelte Personer (Nr. 36, 37 og 38).
7.	Bestemmelsesarbejder. Assistenten ved disse har foretaget 112 proto-
kollerede Bestemmelser, hovedsagelig af Væxthusplanter. Desuden har han i
58*
456
Universitetet 1887—1888.
Sommerens Løb revideret Studiekvarteret samt delvis det danske og annuelle
Kvarter. Til de Tider, hvor intet Bestemmelsesarbejde forelaa, har han fortsat
Registreringen af Planteafbildninger og systematisk Literatur, det sidste i Form
af Seddelkatalog. Museumsinspektoren har revideret Havens Myrtaceer og Bras-
siceæ samt paabegyndt Revisionen af Bregnerne. Havens Direktør har delvis
revideret dansk Kvarter og desuden foretaget spredte Bestemmelser.
8. Videnskabelige Forsøg og Arbejder. Kandidat W. Johannsen har be-
nyttet Forsøgshuset i Sommerens Løb til forskjellige fysiologiske Forsøg, som
tildels fremvistes paa et Møde af Landbrugskongressen. For »Dansk Frøkontrol«
er der af Hr. E. Møller-Holst ved Hr. O. Rostrup og med Tilsyn af Docent
E. Rostrup foretaget en Del Væxtforsøg i Havens »Forsøgskvarter«, men des-
værre har det Areal, som, beliggende udenfor Haven ved dens nordøstlige Hjørne,
tidligere fandt rig Anvendelse til Forsøg, maattet afgives til Opforeisen af den
polytekniske Læreanstalt, hvorfor Forsøgene ikke have kunnet drives saa vidt
som ønskeligt. Om Forsøgenes Art kan moddeles, at de have drejet sig om:
Saalidens Indflydelse paa Spireevnen; Spireevnen af nøgne og avnklædte Korn af
samme Frøprøve; Kløverfrø af forskjellig Farve; Svampeangreb; Kulturplanter
fra forskjellige Avissteder, m. m.
Dr. O. G. Petersen har studeret Marantaceer, Musaceer, Cannaceer og
Zingiberaceer.
Kandidat Anderson og Docent Ljungstrøm fra Sverige have faaet afskaarne
Planter til videnskabelige Undersøgelser.
y. Særlige Begivenheder. I September Maaned (d. 25.-28. incl.) blev
Va'xthuset .1 benyttet til en Udstilling af levende Svampe, som Havens Direktør
med Assistance af Docent E. Rostrup, Lærer Severin Petersen og de yngre
Botanikere havde arrangeret og som besøgtes af mange hundrede Mennesker af
alle Stænder. Udstillingen findes omtalt i Botaniske Meddelelser fra den bota-
niske Forening.
B. M u s e e t.
1. Udførte Bestemmelses- og Konservator-Arbejder.
a. Herbarierne.
Bestemmelsesarbejder: Museets store Samling af amerikanske, navnlig bra-
silianske Myrteer er blevet bestemt og Arbejdet væsentlig tilendebragt af H.
Kjærskou. Melatomaceer ere blevne bestemte af Cogniaux, Ternstroemiaceer af
Warming, Rubiaceer af Schumann, Cyperaceer af Bøckeler, Sapotaceer af Raun-
kjær. løvrigt er der foretaget Bestemmelser hist og her.
Konservatorarbejder. 1. I Generalherbariet ere følgende Arbejder udførte:
Opstillingen og Ordningen af Lyngbyes Algeherbarium er fuldendt. Følgende
Samlinger ere gjorte færdige til Interkalation; a) Kerner: Flora Austro-Hungariea
exsiccata (Arbejdet, som begyndte ifjor, er fuldendt iaar); b) en Samling af-
ghanske af Aitchison samlede Planter; c) største Delen af de af Hackel bestemte
Andropogoneer; d) de i Væxthusene indsamlede Planter. Arterne af Slægten
Draba ere foreløbig ordnede.
Følgende Samlinger ere udtagne og præparerede til IJdlaan og Bestem-
melse: a) Cyperaceæ, de ubestemte Arter; b) de amerikanske og østasiatiske
Videnskabelige Samlinger.
457
Ericaceer; c) de exotiske Sphagnum Arter; d) Melastomaceer af Generalherbariet
og Ørsteds Herbarium; e) Palmæ og Cyclanthaceæ af Generalherbariet og Lieb-
manns og Ørsteds Herbarier, og liere mindre Samlinger.
Professor Warming har ordnet Mosserne, Clusiaceæ, Umbellatæ, Turneraceæ,
Melastomaceæ, Terustroemiaceæ, Cucurbitaceæ og Cyperaceæ samt liere mindre
Familier af det brasilianske Herbarium.
2.	I det arktiske Herbarium ere følgende Arbejder udforte: Fremlægning
til Opklæbning og Interkalation af nye tilkomne Planter, især grønlandske. En
Del Dubletter ere udtagne til Forskjellige. Ordning og Opstilling af de arktiske
Mosser er paabegyndt.
3.	I det danske Herbarium er: Den endelige Opstilling og Interkalationen
af nye Samlinger fortsat ved Kandidat Raunkjær.
4.	Af Museets Magasin for ikke ordnede og ikke opstillede Herbarie-
planter ere: Liebmanns og Ørsteds mexikanske og centralamerikanske Ericaceer
udtagne og præparerede til Udlaan.
b. Tørsamlingen.
Bestemmelsesarbejder: Arts- og Slægtsbestemmelser ere foretagne hist og
her. Flere Bestemmelser af Svampe ere velvilligst foretague af Docent E. Ro-
strup. Kammerherre Muller har velvilligst paabegyndt en endelig Bestemmelse
af sin store, tidligere til Museet skjænkede Samling af Kogler af forskjellige
Pinus montana Former.
Konservatorarbejder: Det meget betydelige Stof, som henlaa magasineret,
er med Undtagelse af Vedprøverne blevet gjennemgaaet, systematisk ordnet og
for største Delen foreløbig opstillet i Glas, forsaavidt Forraad af saadanne havdes.
c. Spiritussamlingen.
Flere Bestemmelser af Svampe ere velvilligst foretagne af Docent E.
Rostrup.
Konservatorarbejder: Opstillingen af Svampene, der paabegyudtes ifjor, er
fuldendt. Samlingen af Præparater i Reagensglas er omordnet saaledes, at
Slægterne ere lagte i alfabetisk Orden istedenfor som tidligere i systematisk.
2. Udlaan fra Museet.
Følgende Samlinger ere udlaante: Til Professor Cogniaux iVerviers General-
herbariets og Ørsteds centralamerikanske Melastomaceæ (allerede tilbagesendte);
til Professor Flahault i Montpelier Scytosiphon velutinus af Lyugbyes Herbarium
(atter tilbagesendt); til Lektor Neuman i Sundsvall Slægten Sparganium af det
danske Herbarium (tilbagesendt); til Dr. O. Bøckeler i Varel Cyperaceer af
Generalherbariet og Warmings Herbarium; til Professor Beccari i Firenze Palmæ
og Cyclanthaceæ af Generalherbariet, Ørsteds og Liebmanns Herbarier; til Pro-
fessor Buchenau i Bremen Juncaceæ af Generalherbariet, det danske og arktiske
Herbarium; til Professor Schmitz i Greifswald Florideer af Generalherbariet (til-
bagesendt); til Docent E. Rostrup Nectria danica Rehn; til Dr. Schumann i
Berlin sydamerikanske Cactaceer af Herbariet og Spiritussamlingen ; til Dr. Warn-
storf i Neu Ruppin exotiske Sphagnaceæ (atter tilbagesendte); til Professor Hackel
i St. Pølten Gramineæ fra Brasilien; til Professor Drude i Dresden Ericaceæ
458
Universitetet 1887—1888.
(amerikanske og østasiatiske); til I)r. O. Kihlmann Oarex helvola fra Grønland;
til Dr. Schultz i Halle a. S. Carex hyperborea fra Grønland.
3. I Tdsending uf Dubletter fru Museet.
Af det arktiske Herbarium ere Dubletter sendte til Følgende: Universitetet
i Helsingfors grønlandske Laver (32 Arter); Dr. Brotherus i Helsingfors grøn-
landske Fanerogamer (53 Arter); Professor Macoun i Ottava grønlandske og is-
landske Fanerogamer (124 Arier) og grønlandske Laver (17 Arter); Professor
Joli. Lange grønlandske Fanerogamer fra Lieutenant Ryders Expedition (28 Arter).
Af Generalherbariet ere Cyperaeeer sendte til Adolf Doller i Østerrig og
Aug. Schulz i Halle (mest brasilianske af Warmings Herb.); brasilianske Mosser
til Dr. Hrotlierus i Helsingfors (100 Arter); Dr. Kohl i Marburg har faaet 13
Arter af Podostemaceer i Sprit til Studium af deres Kiseldannelser.
/. Museets Forøgelser.
a. Herbarierne. Generalherbariet har modtaget følgende Forøgelser: 1) En
Samling nordamerikanske Planter (2(50 Arter) fra Professor Macoun i Ottava.
2) En Samling engelske og extraeuropæiske Potainogoton Arter fra Mr. A. Ben-
nett ved Professor Lange. 3) Planter (omtrent 100) fra botanisk Forening i
Kjøbenhavn. 4) Juncaceæ (omtrent 120 Arter) fra Professor Buchenau i Bre-
men. 5) En Samling Alger (171 Arter) fra Museet i Berlin. 0) En Samling
Planter især fra van Diemens I.and (200 Arter), skjænkede af Landbohøjskolen.
7) Brasilianske Planter (Herb. Warming, omtrent 27—28000 Expl.), kjobt.*) 8)
En Samling Kubus-Arter fra Professor Areschoug i Lund. 0) Planter fra Bahama-
Oerne, St. Domingo o. a. (omtrent 660 Numre i omtr. 4940 Expl.) fra Baron
Eggers. 10) Nogle Monstrøsiteter fra Adjunkt .Tuel og Professor Lange. 11)
Kn stor og meget værdifuld Samling Planter fra Afghanistan, samlede af Dr.
Aitchison paa den engelske Grænse-Expedition. 12) Brasilianske Planter fra
Sao Paulo (omtrent 400 Arter) samlede af Dr. Lofgren, og nogle faa brasilianske
Arter fra Dr. Schwacke i Rio de Janeiro, alle skjænkede af Professor Warming.
13)	Dalmatiske og kroatiske Planter (omtrent 00) fra Oberstlieutenant Boller.
14)	Planter fra Landbohøjskolen og Forsøgshaven i Algier, skjænkede af Pro-
fessor Joh. Lange. 15) Buxus sutfrutieosa fra Hr. St. Nyeland. 16) Splachnum
luteum fra Norge ved Museumsassistent S. Riitzou. 17) Et meget stort, alle
Planteklasser omfattende Herbarium, samlet af afdode Dr. 0. M. Poulsen, skjænket
af Enkefrue Poulsen. 18) En Samling exotiske Mosser fra Dr. Brotherus i
Helsingfors. 10) Algæ Muellerianæ (omtrent 200) fra Professor J. C. Agardh i
Lund. 20) Planter (omtrent 40 Arter), indsamlede i Kew Gardens af Museums-
inspektøren. 21) Hauch et Richter, Phycotheca universalis Fase. IV. og V.
(kjøbt). 22) Svenske Potamogeton Arter (60 Arter) fra Dr G. Tiselius. 23)
Nogle Arter af Trigoniaceæ og Vochvsiaceæ fra Dr. Schenck i Bonn. 24)
Schweizer Planter (33 Arter) fra Dr. Keller. 25) Indsamlet i Væxthusene og
Haven omtrent 100 Arter.
Det arktiske Herbarium har modtaget følgende Forøgelser: 1) Florideer (2)
fra Færoerne ved Stud. art. A. Jensen. 2) Laver og Mosser (2 Kasser), samlede
af Lieutenant Ryder i Grønland, og grønlandske Mosser og Karplanter (3 Pakker),
samlede af Dr. S. Hansen, fra Kommissionen for Undersøgelse af Grønland.
*) jfr. foran S. 333—30.
Videnskabelige Samlinger.
459
3)	Herbarier fra N. Proven, samlede af Assistent Myhre, og 4) fra Julianehaab,
samlede af Kolonibestyrer Lytzen. 5) Islandske Planter (3 Pakker) fra Adjunkt
St. Stefansson. 6) Grønlandske Laver og Mosser (6 smaa Kasser), samlede af
Kornerup, fra Professor Joh. Lange.
Det danske Herbarium bar modtaget følgende Forøgelser: 1) Gymnadenia
conopsea fra Stud. mag. H. Jensen. 2) Planter (omtrent 90) fra den botaniske
Forening i Kjøbeiihavn. 3) Danske Svampe (2 Arter) fra Lærer S. Petersen.
4)	Batrachium spec. fra Apotlieker P. Hempel. 5) Fridericlisen et Gelert: Rubi
exsiccat. Daniæ et Slesvigiæ Fase. III. fra Udgiverne. 0) forskjellige Arter
fra Stud. mag. Børgesen og 7) fra Jægermester Lowzow (Slettegaard).
b.	Tørsamlingen har modtaget følgende Forøgelser: 1) En Samling dan-
ske Frugter og Frø fra Lærer Ottesen. 2) Vedprøver fra Bahama Øerne (100
Arter) fra Baron Eggers. 3) Pilebuske fra Nord Proven i Grønland, samlede af
Assistent Myhre. 4) Tværsnit af nulevende Træer i Grønland og af Drivtømmer
fra Kolonibestyrer Lytzen. 5) Frugter (3) fra det ostindiske Arkipelag, skjænkede
af Fru Martens. 0) Rhizom af Agropyrum repens, gjennemborende en Hasselgren,
fra Brygger Th. Schiøtz i Odense. 7) Fasciationer af Asparagus o. a. Arter,
fra Stud. mag. Børgesen. 8) Ny Zeelandske Vedprøver og Frø, samlede af kgl.
Konsul Wellington, fra Udenrigsministeriet. 9) Danske Svampe (2 Arter) fra
Stud. mag. Hartz. 10) En ejendommelig Træstamme, der i mange Aar har staaet
i det zoologiske Museum (rimeligvis stammende fra Kunstkammeret), foræret af
dette. 11) Islandske Frugter og Frø, Stammestykker og Drivtømmer fra Adjunkt
St. Stefansson. 12) Et Stykke Sandsten fra Grønland, hvorpaa Laver voxe netop
paa de Steder, hvor fossile Rester findes, skjænket af Dr. S. Hansen. 13) Den
meget store og interessante Samling af Vedprøver (246 Exemplarer) som Ingeniør
C. Berg paa St. Thomas havde udstillet i det vestindiske Hus paa den store
Industri-, Kunst- og Landbrugsudstilling, har han skjænket til Haven; foreløbig
har af Mangel paa Skabe kun en ringe Del af den kunnet blive ordentlig
opstillet.
c.	Spiritussamlingen har modtaget følgende Forøgelser: 1) Danske Svampe
(3 Arter) fra Docent Rostrup. 2) Do. fra Fru Asmussen (Skodsborg). 3) Mon-
strøs Form of Plantago lanceolata fra Stud. med. H. E. Hansen. 4) Misdannede
Dahlia-Kurve fra Professor Joh. Lange. 5) En amerikansk Rubus Art fra Etats-
raad Petit. 6) En Brødfrugt fra Museet i Upsala. 7) Trapa natans Frugter
(fossile og levende) fra Professor Areschoug i Lund. 8) Tvillingblomme fra
Adjunkt Juel. 9) Clitocybe sp. fra Fru Asmussen. 10) Misdannelse paa Hylde-
rødder fra Frøken Schrøder. 11) 10 Glas med Kryptogamer, samlede af Dr. S.
Hansen i Nordgrønland, fra Kommissionen forundersøgelse af Grønland. 12) En
Del Glas med »Plankton» samlet af Dr. Joh. Petersen. 13) Islandske Planter i
Spiritus fra Adjunkt St. Stefansson. 14) Planter fra Kola ved det hvide Hav,
ligeledes samlede i Sprit, fra Dr. Brotherus. 15) Indsamlet i Væxthusene og
Haven omtrent 30 Arter.
5. Reparationer og Lignende i Museet.
Paa Facaden mod Gaden indsattes en Dør i Midterpartiet til Brug for
Rengjøringskonerne, Haandværkere og Lignende. Det udvendige Glastag er omlagt
Entreen, Lysgaarden, Trappegangen, Kjælderen, Korridoren mellem Nr. 11 og 14,
460
Universitetet 1887—1888.
Værelserne Nr. 12 og 14 ere istandsalte og oliemalede. I Lysgaarden indlagdes
to Glasblus. I Nr. 9 byggedes et Skab; i Nr. 1'.) bleve nogle Skalte sammen-
byggede til Brug for Tørsamlingens Præparater, og i Nr. 14 opførtes et Skab
til en stor Misteisten, der var bleven foræret Haven. Alle Døre, Vinduer og
Fodlister ere eftersete og istandsatte.
C. Bib li othe ket.
Læsestuen har været besogt af 414 Personer. Der er sket Udlaan til
473 Personer, som have laant 822 Værker (946 Bind).
Der er anskaffet 113 Værker, af hvilke 97 nye, 16 Fortsættelser. Som
Gaver ere modtagne 45 Værker, hvoraf 2 Fortsættelser. Af Tidsskrifter har
Bibliotheket modtaget 58, hvoraf 11 som Gaver.
De nævnte Gaver ere modtagne fra: Den kgl. Civilliste, Videnskabernes
Selskab, Carlsberg Laboratoriets Bestyrelse, Kommissionen for Grønlands Under-
søgelse, le Ministére de la marine et des colonies de France, de botaniske Haver
i St. Petersborg og Leyden, Munchener Akademiet, Smithsonian Institution i
Washington, Geologicai and Natural History Survey of Canada, Museo national
i Costa Rica, Botanisk Forening, Naturhistorisk Forening, Hedaktionerne af Uge-
skrift for Landmænd og af Gartnertidende; endvidere fra Frøken Sigrid Anders-
son i Stockholm, Hr. L. IL Bailey, Dr. E. Bornet i Paris, Dr. O. BOckeler i
Yarel, Pastor Deichinann Branth, Stud. mag. Borgesen, Kandidat P. Eberlin,
Baron Eggers, Dr. F. Elfving i Helsingfors, Professor C. Flahault i Montpellier,
Cand. pharm. K. Friderichsen, Cand. pharm. O Gelert, Laboratorieforstander C.
Grønlund, Brygger Carl Jacobsen, Oberst Jenssen-Tusch, Kandidat W. Johannsen,
Frøken Maria Lewin i Stockholm, Dr. 0. Nordstedt i Lund, Direktør St. Nye-
land, Dr. V. A. Poulsen, Cand. mag. C. Baunkiær, Dr. L. Kolderup Hosenvinge,
Docent E. Hostrup, General Thomsen, Arkitekt Toxward i Wellington (Ny Zeeland),
Professor, Dr. Eug. Warming, Dr. C. Warnstorf i Neu-Huppin, Dr« N. Wille i
Stockholm og Cand. pharm. A. Zoffmann.
Portræter af Botanikere til det botaniske Billedgalleri ere skjænkede af
Adjunkt Juel og Privatier Joh. Boysen.
Arkivet modtog en Gave fra Bibliothekar J. Vahl ved det store kgl.
Bibliothek, bestaaende af Papirer vedrørende Botanikerne Vahl.
Da Dr. llosenvinge i Sommeren 1888 foretog en flere Maaneders Rejse til
Grønland, besørgedes hans Gjerning i Bibliotheket af Museumsinspektør K jærskou,
Docent O. G. Petersen og Professor Warming.
3. IDet zoologiske Museum 1B87.
Første Afdeling.
(Professor, Dr. Lutken.)
A.
Af Afdeliugens Forøgelser skal først omtales en Række af anselige og
ogsaa i pekuniær Henseende betydelige Gaver:
1. Etatsraad, Dr. med. V.Lausen i Buenos-Ayres har atter med højsindet Fædre-
landskærlighed og storslaaaet Gavmildhed skjænket Museet en betydelig Samling
af Skeletdele, Kranier o. s. v. af Pattedyr (m. m.) fra de tertiære Pampas-Lag og
Videnskabelige Samlinger.
461
derved ydet et nyt og værdifuldt Bidrag til Kundskaben om den uddøde Pattedyr-
Skabning. Samlingen, der kom hertil i syv og tredive store Kasser, havde vist-
nok lidt meget af Transporten, som mange af de skrøbelige Stykker ikke havde
kunnet taale, og det vil koste megen Tid og medføre et betydeligt Restaurerings-
arbejde, inden den kan være fuldstændig indlemmet i og opstillet i den palæon-
tologiske Afdeling. For Tiden er gjennemgaaet og protokolleret den Del af den,
som omfatter Pungdyrene, Bæltedyrene, Gnaverne, Rovdyrene og Hovdyrene; den
tæller 118 Numre og skjønnes at omfatte mindst 50 Arter, af hvilke nogle ere
temmelig fyldigt repræsenterede, andre derimod mere fragmentarisk. Særlig for-
tjener at fremhæves de Kranier og andre Skeletdele, der oplyse den uddøde
Bæltedyr-Slægt Eutatus, Pampas-Bjørnen (Ursus bonariensis), Sabelkatten (Machæ-
rodus neogæus) og Hovdyrslægten Typotherium (cristatum), samt de mere eller
mindre rigelige Bidrag til Hovdyrslægterne Auchenia (Lama, Protauchenia), Toxo-
don, Macrauchenia (Tapirhest), Hippidium (Hest) og Cervus (Hjort). Den Del af
Samlingen, som endnu ikke er behandlet, omfatter Kæmpedovendyrene (Megathe-
rierne), Kæmpebæltedyrene eller Skjolddyrene (Glyptodonterne) og Mastodon-Ele-
fanterne, med Hensyn til hvilke der altsaa maa henvises til en senere Aarsberet-
ning. Den anseligste Prydelse for Museet og dets palæontologiske Afdeling bli-
ver et ret fuldstændigt Skelet af Kæmpedovendyr-Slægten Lestodon, som forhaa-
bentlig vil kunne opstilles samlet. *)
2.	En mindre anselig, men i videnskabelig Henseende maaske ikke meget
mindre vigtig Forøgelse har den palæontologiske Afdeling faaet i en af Besty-
reren skjænket Samling af Kranier og Knogler af ældre-tertiære (eocene) Patte-
dyr fra de saakaldte Phosphorit-Lag i Frankrig, paa hvilke Opmærksomheden i
de senere Aartier er bleven saa stærkt henledet. Paa Grund af den store Be-
tydning, ikke alene for Zoologien, men for Naturopfattelsen i det Hele, som det
kan forudses, at Studiet særlig af Pattedyrtypernes Udvikling gjennem Tiderne
og deres genetiske Sammenhæng vil faa, kunde Bestyreren ikke bekvemme sig
til at afslaa et Tilbud om at kjøbe denne Samling, uagtet han indsaa Umulig-
heden af at afholde Udgiften af Museets altfor knebne Budget. Samlingen har
iøvrigt været opbevaret i Museet i 2 Aar, men omtales først nu, efterat den
sidste Afbetaling har fundet Sted. Den er ikke gjennemarbejdet endnu, men
synes at omfatte mindst 100 Arter af Pattedyr foruden enkelte Ting af andre
Dyreklasser (Krybdyr o. s. v.).
3.	Fiskesamlingen har faaet en værdifuld Forøgelse i 72 Arter af japa-
nesiske Fiske, som ere skjænkede af Direktør Julius Petersen (tidligere i Japan,
nu i Honkong). De fleste Arter fandtes enten ikke tidligere i Museet, eller vare
dog altfor tarveligt repræsenterede i dette. Af Slægter, som helt manglede i
dette, kan fremhæves Savhajen (Pristiophorus) tikke at forvexle med »Sav-Rokke«-
eller »Savfiske«-Slægten: Pristis), som har været et af Samlingens særlige
Desiderata.
4.	J. A. Baun, tidligere Ingeniør i den kinesiske Regjerings Tjeneste,
har foræret Museet en smuk Samling af kinesiske Fugleskind, repræsenterende
34 Arter, hvoraf 13 nye for Museet.
Anm. I Anledning af de to sidstnævnte Gaver (3 og 4) bemærkes, at de
*) Jfr. foran S. 342—43.
Universitets Aarbog.
59
Universitetet 1887- 1888.
egentlig kun ere Dubletter af større Samlinger, som af de ovennævnte Landsmænd
ero skjænkede til Museerne henholdsvis i Upsala og Christiania. Dette bemærkes
ikke for at svække Indtrykket af den Taknemmelighed, der skyldes Giverne, men
for at udtale min Beklagelse af, at der blandt vore Landsmænd i det fjærne
Osten har spredt sig den uheldige Forestilling, at slige Gaver ere bedre an-
vendte og mere kjærkomne i vore Broderlande end i deres eget Fædreland — en
Forestilling, hvortil jeg ikke troer, at Museet paa nogen Maade har givet Anledning.
5. Fra Ingeniør J. A. Moller modtoges en værdifuld Gave af 20 Kranier
eller Kraniedole (Takker af Hjorte, Tænder af Elefanter) af større indiske Patte-
dyr — Giverens .Jagttrofæer i Sikkim, Bengalen, Butan o. s. v. Visse Mangler
(enkelte Tænder og deslige) ved en Del af Stykkerne ere en Følge af de For-
hold, hvoruuder Skeletteringen af større Dyr maa foregaa i hine Egne; men det
vil give en Forestilling om, hvor kjærkommen denne Gave maatte være, naar
det anføres, at den omfatter 2 Næsehorn-Kranier (Khinoceros sondaicus og
unicornis), 4 Kranier af den vilde Gaur-Oxe (Bosgaurus) af begge Kjøn, 3 Tiger-
og 1 Leopard-Kranium, samt Kranier eller Takker af 4 Hjorte-Arter.
♦i. Kaptejn, Baron Eggers har skjænket Museet det herpetologiske Udbytte
af hans naturhistoriske Hejse gjennem øen St. Domingo i Vestindien, bestaaende
i 48 Krybdyr, repræsenterende 10 Arter.
I nær Forbindelse med disse større direkte Gaver staaer det at omtale de
Indsamlinger, som uden — eller uden synderlig — Udgift for Afdelingen have
tilfort denne forønsket faunistisk Materiale.
1.	Premierlieutcnant Ryder af Flaaden har under sit Ophold i Uper-
nivik's Distrikt tilveiebragt 30 grønlandske Fiske, et Hvidfiske- og et Hvalros-
foster samt flere Sælfostre.
2.	Premierlieutenant Drechsel af Flaaden medbragte fra »Diana»'s Togt
til Island og Grønland 3 Fiske- og 6 Fugleskind.
3.	Cand. mag. Joh. Petersen har meddelt 16 danske Fiske samt en
Ra;kke Prøver af danske Silderacer fra forskjellige Lokaliteter.
4.	Cand. phil. Fjeldstrup: nogle ved Færoerne indsamlede Smaafiske
samt 3 Grindehval-Kranier (til Oplysning om denne Hvalarts Raceforhold) og en
tørret Grindehval-Mave.
Her bor ogsaa nævnes, at der fra Studie- og Undervisuingssamlingen er
overfort til Hovedsamlingen 7 Fugleskind eller udstoppede Fugle, som enten qua
danske Exemplarer skjønnedes at være paa deres rette Plads i den danske Fugle-
samling, eller som (Tachypetes minor og Galloperdix lunulata; savnedes i den
almindelige Hovedsamling. Der er endvidere af ovennævnte Samlings Magasiner
afgivet til denne en Del Skeletdele af Fugle, hele Fugle eller Dele af saadanne i
Spiritus, Skind af danske og fremmede Pattedyr, Skeletter, Kranier og andre
Skeletdele af indenlandske og udenlandske Pattedyr o. s. v., for hvilke der ikke
gjores nærmere Rede, da det kun er en Omflytning fra en Del af Museet til en
anden, for at tilvejebringe en hensigtsmæssigere Fordeling og Ordning af Stoffet.
Særligt kan fremhæves 30 i Aarene 1865—68 af Kammerjunker, Premier-
lieutenant v. Hedemann skjænkede Kranier af Pattedyr fra Sunda-Oerne, der nu
ere indlemmede i Hovedsamlingen.
Af andre Gaver fremhæves: 1) fra den zoologiske Have 9 i Haven dode
Pattedyr (Macacus maurus, Cynocephalus hamadryas), Fugle (Colymbus arcticus,
Videnskabelige Samlinger.
463
Balearica regulorum, Phoenicopterus antiquorum, Acrylliura' viilturinum, Ara chlo-
roptera og Chryotis ochrocephala) og Krybdyr (Phrynosoma orbiculare); 2) fra
Konservator Conradsens Bo: 42 især pelagiske Sraaafiske; 3) af mindre Gaver,
bestaaende af et enkelt Nummer eller nogle faa, men derfor ikke mindre paa-
skjønnelsesværdige, vil være at nævne Gaver fra Hofjægermester Brun, Syssel-
mand Muller, Kolonibestyrerne Bistrup, Møldrup og Ryberg, Missionær Løven-
thal, Konservator Hansen, Præparater Gundel, Fyrinspektor Rydalil, Adjunkt Trau-
stedt, Skolelærer Fristrup, Student Stockmarr, Tandlæge Lønborg-Friis, Biblio-
theksassistent Laisen, Kaptejn Bay, Bundtmager Græser og Landmaaler Freund
(i Paraguay). Af de fra Fyrene (cfr. forrige Aarsberetning) indsendte 21 Fugle,
som ere blevne benyttede i Museet, kan fremhæves flere Exemplarer af den store
Stormsvale (Procellaria leucorrhoa). Andre Bidrag til den danske Fuglefauna
skyldes (foruden en og anden af de allerede ovenfor nævnte Herrer): Kaptejn
Dinesen, Hr. Reitzel, Redaktør Wulff, Malerne Ancker og Krøyer, Hofjægermester
Sehestedt, Proprietærerne Clausen og Søltoft, Konservator Løvendal, de Studerende
Tvermoes, Ditlefsen, Krabbe og Busse, Cand. pharm. Faber, Kjøbmændene Chri-
stensen (Kjerteminde) og Holm (Frederikshavn), Skovfoged Christiansen (Viborg),
Hr. Mikkelsen (Nørre Tvede), Handskemager Holmstrøm og Adjunkt Tryde. For-
skjellige Yndere af Stuefugle (Bogholder Silberloh, Justitsraad Juel, Bogtrykker
Lydiche, Fuglehandler Gram, Ilofvildthandler Andersen, Grossererne Christensen
og Kjærumgaard) have afgivet Smaafugle, der ere døde hos dem. Og endelig
ere Bidrag til den danske eller nordiske Fiskefauna indsendte af Sognepræst
Winther (Thurø), Student Riise, Distriktslæge Klein (Kjerteminde), Postexpeditør
Schrader (Skagen), Adjunkt Feddersen, Brygger Schiøtz (Odense), Toldassistent
Hammelev (Nexø), Adjunkt Bjørn-Jensen (Reykjavik), Apotheker Andersen (Nysted),
Redaktør Dreyer, Kjøbmand Asp (Løkken) og Adjunkt Schack-Steenberg (Horsens).
Ved Bytning er erhvervet et Exemplar (i Spiritus) af den interessante ma-
dagaskarske Insektæder Hemicentetes madagascariensis, en udstoppet Punghare
(rerameles obesula) og et Skind af et Jordegern (Spermophilus xanthoprymnus),
et Skelet af en Talegalla-Høne (Megapodius senex) og to vestafrikanske Fugle-
skind (Camaroptera tincta og Fraseria cinerascens), tre nyholla.ndske Ogler og
fire Horn-Ulke (Cottus quadricornis) fra den botniske Bugt (13 Stykker).
Ved direkte Kjøb (eller i enkelte Tilfælde for en Douceur) er der anskaffet
15 Pattedyrskind og 1 udstoppet Bæltedyr (Euphractus villosus), 1 Skelet af et
Bæltedyr (Euphractus sexcinctus), en Hovedskal af en Sa'iga-Antilope og 3 andre
Hovedskaller; en Lækat; en Pandeskal med Takkerne af en Kronhjort fra Valle-
rup Mose og Takker og Knogler af en do. fra en Tørvemose ved Kvandløse,
samt en Hvalknogle fra en Mærgelgrav ved Kallundborg. Her vil ogsaa mest
passende kunne nævnes et under Tilsyn af Hr Etatsraad Steenstrup udgravet
Skelet af en gammel Elghjort fra en Tørvemose (Bregnemose) paa Grænsen af
Viig og Grevinge Sogne i Odsherred, en Mamutkindtand fra Lønstrup i Vend-
syssel og nogle Knogler af Landets ældre større Kvægrace fra en Mose i Kjærup
(Hanherred). Af Fugle: 3 Skind af den sydafrikanske Pengvin (Spheniscus de-
mersus), voxen, i Dundragt og i Overgang; en Glente og en gold Røj til Ud-
stopning; 2 Maager til Skelettering, samt 14 nordamerikanske Fugleskind. Af
Krybdyr og Padder: en Samling af danske Ogler (103 Numre), 87 sydbrasilianske
Krybdyr og Pattedyr fra Rio Grande do Sul, et Exemplar (i Spiritus) af den hid-
59*
Universitetet 1887—1888.
til ikke i Samlingen repræsenterede interessante mexikanske Giftøgle (Heloderma
horridum) og af den ny-zeelandske Hatteria punctata m. m., samt Rygskjoldet af
en Flodskildpadde fra en Mose paa Gandlose Overdrev. Af Fiske: en udstoppet
Svinehaj (Centrina Salviani) og 5 Kranier eller Kjæver af Hajer og Rokker fra
Middelhavet (jvfr. under Opstilling), 3 Protopterus annectens (Lungefiske), 1
Vaagmær, 1 Makrelgedde (Scomberesox saurus), 30 sydbrasilianske Ferskvands-
fiske fra Rio Grande do Sul, samt 102 danske Fiske, dels til Samlingens
Supplering, dels til Bytning. Fremhæves kan af disse en Kæmpeklumpfisk (Mola
nasus), inddreven ved Slettestrand (Han-Herrederne) i November Maaned og vare-
taget og indsendt af Strandkontrolør Thaning, i Henhold til Indenrigsmini-
steriets Cirkulære om at gjore Indberetning om mærkelige Sødyr, som fanges
eller drive op. (lait 383 Numre).
B.
De Ordnings arbejder, som ere udførte i Museet, ere i Hovedsagen
følgende:
1.	Bestyreren har opstillet og katalogiseret Fiskefamilierne Sygnathidæ
(Naaleliskene) og Gasterosteidæ (Hundestejler, Tangsnarrer) og desuden optaget
til Bestemmelse, Opstilling, Katalogisering og Indordning i Fiskesamlingen, hvad
der i Aarenes Løb er tilkommet af de tidligere reviderede og opstillede Fiske-
familier: Siluridæ (Maller), Characinidæ (Karpelax), Mormyridæ (Nilgedder) og
Cotto Triglidæ (Ulke- og Knurhaneagtige Fiske). (Jvfr. nedenfor under »Op-
stilling«).
2.	Assistenten, Cand. mag. II. Winge, har revideret Oglefamilierne Agamidæ
og Iguanidæ (den gamle og den nye Verdens Agam- og Leguanformer), med Und-
tagelse af Slægten Arolis. De herunder hørende Former, der henstode i Maga-
sin, ere derefter blevne opstillede, fordelte i Supplemeutglas o. s. v. (Jvfr.
nedenfor under »Opstilling«). Arbejdet, der skulde være fortsat ud over andre
Oglegrupper, blev afbrudt ved Ankomsten af den store Lausen'ske Samling af
Fossilia, der siden uafbrudt har gjort Krav paa al Assistentens Tid og paa en
stor Del af Konservatorens til Restauration, Opstilling o. s. v., hvorom mere i
næste Aarsberetning.
3.	Adjunkt, Docent Jungersen har fortsat og paa det Nærmeste tilende-
bragt Revisionen af Paddesamlingen og Bestemmelsen af dens ikke ubetydelige
magasinerede Del, saa at der forhaabentlig snart vil kunne tages fat paa den
nye Opstilling af Batraehia Anura i Henhold til Boulenger's »Catalogue of Ba-
trachia salientia«, det nyeste systematiske Arbejde over denne Orden. Adjunkt
Wick har i sine Fridage arbejdet paa en systematisk Sammenstilling af Museets
Materiale af Clupeoidei og (Jlupesoces (Sildefamilien og Sildegedderne), hvorved
Revisionen af disse Grupper vil være forberedt paa en Arbejdet meget fremmende
Maade. Desværre har Cand. mag. O. Winge maattet afbryde den begyndte Re-
vision af den hele Fuglesaniling paa Grund af siii ikke gunstige Helbredstilstand.
4.	I største Delen af Afdelingens Lokaler ere Skabene blevne tættede med
Bomulds- og Klædelister for saavidt muligt at overvinde Støvets Indtrængen.
Samtidig fandt ikke ubetydelige Omflytninger Sted i Pattedyrsamlingen for at
skaffe Plads til den Udvidelse af den palæontologiske Samling, som den Lau-
senske Gave vil medføre. En fortsat Anskaffelse af Sætskuffer med Glaslaag
Videnskabelige Samlinger.
o. s. v. har gjort det muligt at give alle ikke udstoppede Pattedyrskind (med
Undtagelse af de allerstørste), der tidligere opbevaredes i Kasser paa Loftet,
Plads i selve Museets Sale under Udstillingsskabene, i umiddelbar Nærhed af de
udstoppede Dyr.
Opstillet i Museet paa forskjellig Maade er der ialt 742 Stykker;
deraf ere udstoppede Dyr 54, Dyr i Spiritus 564, Skeletter og Kranier 124;
— paa de dansk-faunistiske Samlinger falde 297 Numre, Resten paa den alminde-
lige Samling; — 152 Gjenstande hore til Pattedyrene, 37 til Fuglene, 178 til Kryb-
dyrene, 375 til Fiskene. Herunder er der ikke medregnet, hvad der af Skind
eller osteologiske Præparater er nedlagt i Skuffer, af Spirituosa i Rørglas eller
Magasinglas, men kun, hvad der i Ordets sædvanlige Betydning er opstillet i
Montrer, Udstillingsska.be o. s. v. Der er opstillet 4 udstoppede Pattedyr i den
almindelige Pattedyrsamling (Perameles obesula, Euphractus villosus, Hyrax ca-
pensis, Macacus maurus) og 2 i den dansse Afdeling. I den almindelige Sam-
ling af udstoppede Fugle er der opstillet 14 Stykker (deriblandt 3 Spheniscus
demersus [Pengviner, voxen og Unger i mere eller mindre fuld Dundragt],
Tachypetes minor [Fregatfugl], Balearica regulorum [Kron-Trane], Acryllium
vulturinum [Fasan]), i den danske Afdeling 23 Stykker. De udstoppede Kryb-
dyr ere kun forøgede med 1 Stykke (Uromastis spinipes); de udstoppede Fiske
med 10 Stykker, hvoriblandt 3 Hajer (Alopias vulpes: »Rævehaj", Cestracion
rhilippii: »Rokkehaj« og Centrina Salviani: »Svinehaj«), en kalifornisk Havkat
(Anarrhichthys felis) og en Bonit (Coryphæna hippurus). Af Pattedyr-Skeletter
er der opstillet 3, nemlig 2 Delfinskeletter (Lagenorhynchus albirostris) og det
i forrige Aarsberetning omtalte fossile Elgdyrskelet fra en Tørvemose ved Sneg-
lerup. Af Kranier er der opstillet 94 (29 af Hovdyr, 8 af Rovdyr, 17 af Gna-
vere, 11 af Hvaldyr, 2 af Flaggermus, 1 af Pungdyr, 1 af Insektædere, 24 af
Gumlere). Af Hovdyr- og Rovdyrkranierne maa fremhæves de af Hr. J. A. Møl-
ler skjænkede Kranier af indiske Næsehorn, Hjorte, Oser, Tigre o. s. v. Til
Sammenligning med de anthropomorphe Aber er der i samme Skab, hvor disses
Skeletter ere anbragte, indsat 7 Menneskekranier af forskjellige Racer, der tidligere
opbevaredes i Studiesamlingen. I den palæontologiske Samling er opstillet det
saavidt muligt restaurerede Horn (Tak) af en mærkelig, uddød Hjorte-Art, som
den afdøde Dr. Christ. Puggaard for c. 40 Aar siden hjembragte fra Syditalien.
Der er opstillet 6 Krybdyrskeletter, 3 Skeletter af Hajer (Cestracion Philippii,
Alopias vulpes og Galeus vulgaris), 4 Kranier og 2 Kjævesæt af Hajer og Rok-
ker (Lamna Spallanzanii, Notidanus griseus, Rhina squatina, Scymnus licliia og
Myliobatis aquila), 2 Rødspætteskeletter og 1 Søulv-Hoved.
Af de 40 Pattedyr, som ere opstillede i Spiritus, falde de 21 paa den
danske Samling, 13 paa den almindelige (deriblandt den sjældne Hemicentetes
madagascariensis). Af de 172 Krybdyr falde de 59 paa danske Ogler, 48 paa
Gekkofamilien, 21 paa Agamernes, 42 paa Leguanernes Familie; endvidere de
sjældne og mærkelige Ogleformer: Heloderma horridum (Mexico) og Hatteria
punctata (Ny-Zeeland) Af de 352 i Spiritus opstillede Fiske falde 171 paa den
dansk- nordiske Afdeling, 181 paa den almindelige Fiskesamling (114 Naalefiske,
46 Mallefiske, 15 Ulkefiske o. s. v.) Det mærkeligste Stykke af de paa denne
Maade opstillede Fiske er den japanske Savhaj (Pristiopliorus). (Se ovenfor;.
Af literære Arbejder, der ere udgaaede fra denne Afdeling, skal jeg minde
Universitetet 1887—1888.
om den af Bestyreren udgivne og i 1887 udkomne Beretning om Djimphna-Ex-
peditionens zoologisk-botaniske Udbytte (hvori findes et ichthyologisk Afsnit af
samme, som allerede or omtalt i forrige Aaisberetning). Don af Kandidat 0. Winge
forfattede Udsigt over ornithologiske Iagttagelser i Danmark i 1885 er udkommet
i Tidsskriftet »Ornis«, Bestyreren har dernæst efter Anbefaling af det Kgl.
Danske Videnskabernes Selskab, paa Carlsbergfondets Bekostning — begyndt Ud-
givelsen af en Række Afhandlinger om de af P. W. Lund i de brasilianske Huler
udgravede Samlinger af Dyre- og Menneskelevninger, som udgjore saa væsentlig
en Del af Museets palæontologiske Afdeling. Af denne Samling, der bærer Navn
af »K Museo Lundii«, er alt uddelt i Særtryk Cand. mag. O. Winges »Fugle fra
Knoglehuler i Brasilien« (med 1 Tavle i Lystryk) og Cand mag., Museumsassistent
H. Winges »Jordfundne og nulevende Gnavere (Rodentia) fra Lagoa Santa, Minas
Geraes« (med 8 Tavler i Lystryk). Bestyreren har endvidere udgivet af egne
Arbejder: »Fortsatte Bidrag til Kundskab om de arktiske Dybhavs-Tudsetiske, særligt
Slægten Himantolophus« (med 1 Tavle), Tilla'g til »Bidrag til Kundskab om Arterne
af Slægten Cyamus Latr. eller Hvallusene« (med en Tavle), (hvilken Afhandling,
som handlende om Hvaldyr-Parasiter, vel kan nævnes her) og »Kritiske Studier
over nogle Tandhvaler af Slægterne Tursiops, Orca og Lagenorhynchus« imed 2
Tavler) — alt i det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter. Endelig i
■ Naturhistorisk Forenings Videnskabelige Meddelelser« en kort Beskrivelse, led-
saget af en Tavle, af en ny grønlandsk Rokke (Raja Fyllæ).
Der er i Aarets Lob udfærdiget 172 Adgangskort til Studerende, Lærere
og Lærerinder, Seminarieelever, Kunstnere o. s. v. Besoget i hele Museet paa de
Dage, da dette har været aabent for Publikum, har efter den forte Dagbog været
48615 Personer.
Anden A fd e 1 i n g.
Den om denne Afdeling af Inspektor Levinsen afgivne Beretning fiudes under
de Moltkeske Afdelinger.
Tredje Afdeling.
(Inspektor, Dr. Meinert.)
/. Insekterne.
1. Samlingen af torre Insekter.
A.	Generalsamlingen. 1 Opstillingen af Hvepsenes Orden er fortsat med
største Kraft, og Sammenarbejdelsen og Bestemmelsen er allerede naaet henimod
Slutningen af de egentlige Hvepses Familie i Kandidat Schlick), medens Præpara-
tionen og Opstillingen kun er naaet noget ind i denne Familie.
2) Af Tægernes Orden er Bearbejdelsen og Opstillingen af de Ligevingede
(Homoptera) efter nogle Aars Hvile afsluttet og bragt til Ende (Dr. H. J. Han-
sen). Sammenstilling af de IJligevingede (Heteroptera) er begyndt, og man har
naaet fra Familien Scutata til ind i Familien Choreidæ (Kandidat Schlick).
B.	Den danske Samling. Da Etiketteringen af den danske Insektsamling
langtfra var gjennemfort i den Udstrækning, som Hensynet til Arternes Udbre-
delse indenfor Landets Grænser krævede, er Indførelsen af lithograferede Smaa-
Etiketter bleven anset for nødvendig, og for Fremtiden vil intet Stykke blive ind-
sat i Samlingen, uden at dets Lokalitet er saaledes betegnet - forudsat at en
Videnskabelige Samlinger.
saadan nærmere Lokalitetsbestemmelse er mulig. 1) Opstillingen af Billerne er
fortsat med Hydrophilidæ, 6 Kasser med 59 Arter, og Histridæ, 3 Kasser med
29 Arter. 2) Bearbejdelsen af Staphylinernes meget store og vanskelige Familie
er paabegyndt. 3) Bearbejdelsen af Tægernes Orden er bragt til Ende (Kandidat
Sclilick). 4) Sammenstillingen og Opstillingen af Bladhvepsene er nu naaet ind
i Slægten Eriocampa; der er opstillet 3 Kasser i Aarets Lob (Kandidat Borries).
C. Oversigtssamlingen. 1) Af de 8 resterende Sommerfugle-Kasser ere
de 4 opstillede. 2) Ogsaa af Spiritus-Samlingen er begyndt en Oversigtssamling,
og der er saaledes af Billelarver hidtil opstillet fra Caraberne til Scarabærerne.
Samlingen har i Aarets Lob været benyttet af 10G Personer.
II. Tusindbenene (Myriopoda).
Efterat Bearbejdelsen af Myriopoderne er afsluttet, er den endelige Op-
stilling og Etikettering begyndt.
III. Krébsdyrsamlingen (Krustaceerne).
1.	Generalsamlingen. 1) Fortsat og fuldendt Bestemmelsen af det af det
svenske Riksmuseum laante store Materiale af grønlandske malakostrake Hav-
krebsdyr. Den literære Bearbejdelse af vort Museums og det svenske Museums
grønlandske Materiale er fuldendt; Arbejdet er paa 221 Pagina med 6 Kobber-
tavler. Vid. Medd. naturli. Foren. 1887. (Dr. H. .T. Hansen). 2) Etiketteret og op-
stillet 178 enkelte Glas og 634 Tuber (i 136 Glas) med nordiske Krebsdyr, dels
Materialet fra »Dijmphna-Expeditionen», dels 3dje Afdelings samt det fra Studie-
samlingen og det svenske Riksmuseum erhvervede Materiale af nordiske, særlig
grønlandske Krebsdyr (Dr. H. J. Hansen). 3) Bestemt Studiesamlingens og 3dje
Afdelings Materiale af Euphausiidæ fra alle Have. Samlingen, der henstaaer i
374 Rorglas, Cylinderglas og Tuber, agtes benyttet til et videnskabeligt Arbejde.
(Dr. H. J. Hansen). 4) Bestemt Studiesamlingens og 3dje Afdelings Materiale
af exotiske Mysider, ialt 68 Glas. Samlingen agtet benyttet til et videnskabeligt
Arbejde. (Dr. H. J. Hansen). 5) Paabegyndt Bestemmelsen af Studiesamlingens
Materiale af Slægten Sergestes. (Dr. H. .T. Hansen).
2.	Den danske Samling. Bestemmelsen af de danske Havkrebsdyr, særlig
de af Kandidat Joh. Petersen gjorte Indsamlinger er dreven med Kraft og den
første Afdeling af dem, nemlig Amphipoderne, omtrent afsluttet. Antallet af Amplii-
poder har vist sig at være 107 Arter, af hvilke de 37 vare nye for Faunaen,
og atter 8 af disse nye for Videnskaben.
Af Gaver og Forøgelser fremhæves: 1) Studiesamlingen har ligesom de
foregaaende Aar givet væsentlige Bidrag til Afdelingen, og skal der blot her
fremhæves: En Samling Ferskvands-Entomostraceer fra Professor Lilljeborg i
Upsala (44 Rorglas); en Samling Mysider (15 Arter, deraf de 8 nye for Afde-
lingen); et meget smukt Skuestykke af Coronula Diadema L., siddende paa et
Stykke Hvalhud. 2) Professor S. Lovén, Intendant ved det svenske Riksmuseum,
har givet Afdelingen en Samling nordiske Krebsdyr (39 Arter, deraf 18 nye for
Afdelingen). 3) Ingeniør O. Muller har skjænket Afdelingen en meget stor Sam-
ling Sommerfugle fra Sikkim i Forindien (140 Arter Rhopalocera i 433 St.)
4) Premierlieutenant Ryder har givet en Samling grønlandske Krebsdyr (18 Arter)
foruden 10 Glas med Insekter, Insektlarver og Arachnider. 5) Dr. A. Dohrn,
Bestyrer af Stazione zoologica i Napoli: 4 Arter af den interessante Slægt Holo-
Universitetet. 1887—1888.
bates, deraf de 2 nye for Afdelingen. 6) Konservator Løvendal: en lille Samling
Staphyliner, bestemte af Ifeitter i Modling. 7) Kjøbmand O.Jacobsen: en Scyd-
mæuus-Larve (af Larverne til denne Familie var hidtil ikke kjendt nogen Forin,
jfr. Entom. Medd. 1ste B. 3die H.) 8) I)r. Bergsøe: Æg og spæde Larver af
Oldenborren, Melolontha vulgaris, et stort Antal af Larven til St. Hans-Olden-
borren og endelig dennes Parasit, Tiphia feniorata?; jfr. Entom. Medd. 1ste H.
3die H. 9) Kandidaterne Th. Holm, Schliek og Flere: Bidrag ti! Myre-
loven og dens Larveudvikling, fra Tidsvilde. 10) Endelig har ogsaa Afdelingens
Bestyrer afgivet sit entomologiske Udbytte fra et Par Ugers Ophold i det nord-
lige Jylland.
Ved Kjøb er erhvervet en Del smukke og karakteriske Sommerfugle fra
Sydeuropa til Brug for Oversigtssamlingen.
Til fremmede Videnskabsmænd har Afdelingen 1) sendt til Professor Tam.
Thorell i Sori 100 Nr. af australske Arachnider (7 Glas); 2) sendt Dr. C. Dohrn
i Stettin vore Paussider til Revision; 3) laant l'rofessor Aurivillius i Stockholm
nogle grønlandske Sommerfugle.
De Moltkeske Afdelinger.
I.
Studie- og Undervisningssamlingen.
(Professor, Dr. Lutken).
Idet der henvises til Udtalelser i tidligere Beretninger om de Forhold,
hvorunder Professor zoologiæ er sat til at virke ved denne særlige Afdeling af
Universitetets zoologiske Museum, skal bemærkes, at denne Afdelings ydre
Forhold ikke i det forløbne Aar ere undergaaede nogen Forandring til det Bedre,
snarere omvendt, idet Antallet af de Studerende, der skulle benytte den, er voxet
og derfor stadigt er trykkende stort — trykkende for dem selv, for Undervisnings-
apparatet og for deres Lærere — uden Udsigt til, at der deri vil indtræde nogen
Lettelse i den nærmest forestaaende Tid.
Apparatet er benyttet paa sædvanlig Maade af Professor zoologiæ til de
noimale almindelige zoologiske Forelæsninger og Examiuatorier: i første Halvaar
Collokvier og Examiuatorier over de lavere Dyr samt over Hvirveldyrenes Ben-
bygning (Deltagerne 71 a 132); i andet Halvaar Forelæsninger over de lavere
Dyrs Systematik, Morphologi og Biologi med særligt Hensyn til Forplantning,
Formering og Parasitisme <130 å 174 Tilhørere), 3 Ugetimer i hvert Halvaar.
I 6 andre Ugetimer har Studiesalen været aaben til Benyttelse af Præparater og
literære Hjælpemidler af den samme store Klasse af Studerende, fordelte i to
Hold, under Vejledning af Docent Jungersen, Cand. mag. Petersen (1ste Halvaar)
og Cand. mag. Posselt (2det Halvaar). Deltagernes Antal har efter Listerne
varieret fra 103 til 07 i 1ste og fra 105 til 110 i 2det Halvaar. Endvidere
har Professor zoologiæ holdt mere specielle Forelæsninger i 2 Ugetimer for natur-
historiske Studerende, i første Halvaar (fra 9 til 12 Tilhørere) over Lunge- og
Bruskfiskenes Naturhistorie og palæontologiske Historie; i andet Halvaar over
forskjellige Afsnit af Hvirveldyrenes Naturhistorie (visse Fiske-, Padde- og Kryb-
dyrformer), i nogle Afsnit ligeledes med særligt Hensyn til deres palæontologiske
Videnskabelige Samlinger.
469
Historie, for 10 Tilhørere. At det til disse Foredrag benyttede Materiel hoved-
sagelig var, ikke Studiesamlingens, men Museets 1ste Afdelings, vil det dog
maaske, for at forebygge Misforstaaelse, være rigtigst at bemærke.
For denne Klasse af Studerende har Studiesalen desuden været aaben i 9
Ugetimer, og har denne Lejlighed været flittig benyttet af henholdsvis 25 og 22
Studerende. f 4 af disse Ugetimer har Cand. mag. Posselt kunnet yde disse
Studerende nogen Vejledning, samtidig med at han varetog visse Arbejder
i Samlingen, særligt med Hensyn til Etikettering og Katalogisering og deslige,
løvrigt har Samlingen og Lokalet været benyttet af Cand. mag. Jungersen til Under-
visning af Polyteknikere og Seminarister; Lokalet af Inspektor Levinsen og Dr.
Bergh til Forelæsninger og Øvelser, samt af den naturhistoriske og den arktiske
Forening i visse Aftentimer.
Konservator Hamburger har som Regel arbejdet 18 Ugetimer i Samlingen,
men det vil let forstaaes, at den allerstørste Del af hans Tid er gaaet til at
fremtage og atter indsætte de uafladelig benyttede Gjenstande, foretage de ikke
mindre uafladelige Reparationer o.s.v. Ikke desto mindre er Antallet af opstillede
Præparater, større og mindre, c. 130, og der er foretaget de sædvanlige Efter-
syns-, Omordnings- og Etiketterings-Arbejder o.s.v.
Af større Forelæsningstegninger er der udført 33, deriblandt 6 i dobbelt
Format.
Med Hensyn til de Stykker af Studiesamlingens Magasiner, der ere afgivne
til 1ste Afdeling, henvises til Indberetningen fra denne. Der er endvidere
afgivet til Museets 3dje Afdeling 15 Arter af Mysider (af hvilke 9 vare nye
for Hovedsamlingen), 6 Arter af Skorpioner og 44 Rørglas med svenske Fersk-
vands-Entomostraca (Lilljeborgske Stykker). Samlingen af Havtæger er stillet
til Disposition for Inspektor Meinert til videnskabelig Bearbejdelse, og en stor
Samling af Eusphausier, Mysider, Penæider og Cumaceer er paa samme Maade
afgiven til Benyttelse af Dr. H. J. Hansen. Det kan endvidere her anføres,
at det er mig bekjendt, at Professor, Etatsraad Steenstrup stadig har arbejdet
med Ordningen af det store, af ham i Aarenes Lob tilvejebragte Materiale af
Skeletter, Kranier m. m. af vor ældre og forhistoriske Pattedyrfauna, hvilket
Materiale selvfølgelig har været stillet til lians frie Benyttelse og efter dets Be
arbejdelse og Ordning vil være en for vore ældre Natur- og Kulturforhold meget
oplysende Del af vort zoologiske Universitets-Museum, i hvis Hovedsamling det
da vistnok vil faa sin naturlige Plads.
Blandt de literære Hjælpemidler, med hvilke Studiesamlingens Apparat er
blevet forøget, er der 23 Bind af det af Bestyreren i sin Tid i Forening med
Dr. Vaupell, Professor Warming og Overlærer Fogh udgivne ((Tidsskrift for
populære Fremstillinger af Naturvidenskaben »>. Denne Gave, af hvilken de fleste
Bind skyldes Forlæggeren, Boghandler Philipsen, 5 Bind Bestyreren, vil sætte
denne istand til let og bekvemt at kunne udpege for de Studerende de ikke
faa Artikler, som i sin Tid netop ere udarbejdede for at oplyse Sider af Zoolo-
gien, der komme for under de almindelige Kursus for de naturhistoriske og medi-
cinske Studerende.
Dr. Meinert har foræret Studiesamlingen et Exemplar af Kingsleys »Mol-
lusca«, et brugbart illustreret Hjælpemiddel til at faa et Overblik over Bløddyr-
klasserne.
Universitets Aarbog.	g O
470
Universitetet 1887 —1888.
II.
Rio(1 dyr-, Straaledyr- og Ormesamlingen.
(Inspektor Levinsen).
Forøgelse af Samlingen. 1) Som den vigtigste Forøgelse i Aarets Løb
maa nævnes Erhvervelseu af den ene Halvdel af Cand. mag. J. Collins store
faunistiske Samling af danske Konkylier. (Den anden Halvdel er kjøbt af Bog-
handler IL Lyuge og Stnd. mag Riise). I Forening med de af Cand. mag. Joh
Petersen tnu Afdelingens konkyliologiske Assistent) i de sidste Aar ombord paa
Inspektionsfartoiet »Hauch« gjorte Indsamlinger, har denne Samling navnlig for
Havmolluskernes Vedkommende paa en særdeles heldig Maade suppleret Museets
tidligere Materiale, saa at vort Museum nu maa siges at være i Besiddelse af en
særdeles respektabel dansk fauoistisk Konkyliesamling. Denne Erhvervelse har
imidlertid ikke kunnet gjøres uden betydelige Offre, idet Afdelingen, for at kunne
udbetale Kjøbesummen tlOOO Kr.), har af Museets Fælleskasse maattet optage et
Laan paa HOO Kr., at afbetale i 4 Aar med 200 Kr. aarlig. Her skal kun gjøres
den almindelige Bemærkning, at en saadan aarlig Formindskelse af Afdelingens
iforvejen ikke rigelige Annuum paa liere Punkter er meget følelig. 2) Professor
G. O. Sars i Christiania har paa Opfordring velvilligt sendt Afdelingen en Del
norske Konkylier — hovedsagelig Arter af smaa og vanskelige Slægter — til
Hjælp ved Bestemmelsen af vore danske Arter. 3) Fra Naturaliehandler Robert
Damon har Afdelingen (i Hvtte for nordiske Konkylier) modtaget 60 Arter og
Varieteter af Slægten Partula. 4) Etatsraad, Professor J. Steenstrup har i
Aarets Løb meddelt Afdelingen et Antal Bløddyrskaller fra Kjøkkenmøddinger
eller fra subfossile Lag. 5) Premierlieutenant Drechsel har indsendt en Del under
hans Togt med Orlogsskonnerten »Diana« i Grønland og Island indsamlede Blød-
dyr, Straaledyr og Orme. Blandt Bløddyrene findes den sjældne Aporrhais occi-
dentalis Bk. f>) Premierlieutenant Ryder har ligeledes indsendt en Del i Uper-
nivik Distrikt i Grønland indsamlede Dyreformer. 7) Konsul Loitved i Bejrut
har indsendt en Del Konkylier, formentlig fra det røde Hav. 8) Cand. phil.
Fjeldstrup har foræret Afdelingen en Del Bløddyr, Straaledyr og Orme, indsam-
lede under et Ophold paa Færøerne. 9) Paa Auktion efter afdøde Konservator
Conradsen har Afdelingen kjøbt et smukt Exemplar af Briareum grandiflorum,
nogle store Exemplarer af Solaster furcifer og et Stykke af Stylaster gemmascens,
alt fra Trondhjemsfjorden. 10) Af Naturaliehandler Putze i Hamburg er kjøbt
t. Exemplar af den højst sjældne Palmyra aurifera Sav., samt nogle faa andre
Børsteorme. 11) Enkelte Bidrag skyldes: Etatsraad, Professor Steenstrup (et smukt
Exemplar af Platycrinus symmetriens fra Java), Lithograf Cordts (et Par fossile
Svampe, hvoriblandt Astylospongia præmorsa Goldf) , en Skolediscipel (Astylos-
pongia excavata), Seminarieelev Fogelstrøm (et Exemplar af Agassizia ovata) og
Ingeniør Engelhardt (Exemplarer af Teredo navalis).
Bestemmelses- og Ordningsarbejder. Bestyreren har i Aarets Løb bestemt
det af Cand. mag. J. Petersen under hans treaarige Togt i Kattegat ombord paa
Inspektionsfartøjet »Hauch« indsamlede Materiale af Orme, Bryozoer, Hydroider
og Svampe. Rigeligst repræsenterede ere Ormene, som, fordelte efter Localiteter,
foreligge i c. 1000 Rørglas og et mindre Antal større Glas. Blandt Børste-
ormene findes en interessant ny Slægtform. For Bryozoernes og Svampenes
Vedkommende er tillige Museets tidligere danske Materiale bestemt eller, forsaa-
Videnskabelige Samlinger.
471
vidt det alt var bestemt, kritisk revideret og disse Samlingers Omfang desuden
betydeligt forøget ved en Afsøgning af alle saadanne Objekter, paa hvilke saa-
danne Dyreformer kunde lindes. Den danske Samling af Bryozoer er navnlig
bleven betydelig forøget, dels ved en Afsøgning af den samlede danske Mollusk-
samling, dels ved en Gjennemgang af det botaniske Museums store Algeherbarium,
idet Direktøren for botanisk Have, Professor Warming, velvilligt har tilladt
Bestyreren, saafremt saadant kunde gjøres uden at beskadige værdifulde Herbarie-
stykker, at afklippe saadanne, med Bryozoer forsynede Partier, som zoologisk
Museum kunde ønske at komme i Besiddelse af
Resultater af de her nævnte Arbejder ville komme til at foreligge i en
samlet Redegjørelse af det Udbytte, der er vundet ved Kandidat J. Petersens
Undersøgelser af vor marine Fauna.
Den konkyliologiske Assistent, Cand. mag. J. Petersen har, foruden at del-
tage i forskjellige Ordningsarbejder, fuldbragt Ordningen, Sammenstillingen og
Bestemmelsen af den store, samlede, danske Mollusksamling og er godt i Gang
med en lignende, i høj Grad paatrængende Ordning af de øvrige nordiske Mollu-
sker. I den omtalte Redegjørelse ville Molluskerne og Echinodermerne blive
bearbejdede af Kandidat Petersen.
Med Hensyn til Arbejdet indenfor Cephalopodklassen har Etatsraad, Pro-
fessor J. Steenstrup tilskrevet Bestyreren: »I Cephalopodklassen er der i Aarets
Løb arbejdet, som sædvanligt, paa en nøjagtigere Bestemmelse af Arterne inden-
for enkelte Slægts- eller Familiegrupper, der skulde benyttes til rigtigere Frem-
stilling af visse almindelige Livsforhold eller Bygningsforhold i Klassen. Dette
har saaledes fundet Sted især indenfor Sepiolinernes Familie, i hvilken flere
ældre Arters Karakterer ere blevne berigtigede og flere nye Arter opstillede, navn-
lig af Nordsøens og Middelhavets Arter; ligeledes indenfor Loligoernes og Se-
piernes — samt for Oigopsidernes Vedkommende indenfor Ommatostrephernes
Gruppe. 3 Afhandlinger i kgl. danske Vid. Selsk.s Oversigt for 1887 støtte sig paa
disse Revisions-Arbejder; den ene om den urigtige Opfattelse af Blæksækkens perio-
diske Udvikling hos Sepiolinerne og disse Formers dermed i Forbindelse staaende
formentlige periodiske Vandringer (Notæ Teuthologicæ Nr. 6); den anden (Notæ
Teuth. Nr. 7) om den rette Forstaaelse af Hektokotylatarmen og dennes syste-
matiske Betydning; i den tredje endelig (Notæ Teuth. Nr. 8) om Ommatostrephes
Caroli som selvstændig staaende Form af de store armvingede Ommatostrepher.
Samlingen har ydet Hr. Furtado i Lissabon en væsentlig Støtte ved hans Arbejde
over ovenstaaende Art. (Mem. ds. des Sc. de Lisbonne 1887)«.
Konservationsarbejde. Den i tidligere Aarsberetninger omtalte Rensning
af de i tør Tilstand opbevarede Samlinger er fortsat og i Aarets Løb 240 Skuf-
fer rensede for og beskyttede mod Støv. Samtidig ere 12800 gamle Æsker ved
Afdelingens egen Arbejdskraft forsynede med Fernisering og Maling.
Afdelingens Materiale har i Aarets Lob været benyttet af forskjellige uden-
landske Videnskabsmænd: Professor Dr. Spengel i Giessen har til Undersøgelse
faaet udleveret Exemplarer af flere Ampullaria-Arter; Professor Thorell i Stock-
holm har laant Exemplarer fra forskjellige danske Lokaliteter af Astarte com-
pressa og A. borealis; Professor E. Håckel i Jena har til et større monografisk
Arbejde laant en stor Del af Afdelingens Siphonophor-Samling, og endelig har
en italiensk Zoolog, Dr. Jatta, opholdt sig i henved en Maaned her i Byen, for
60*
472
Universitetet 1887—1888.
under Etatsraad J. Steenstrups Vejledning at studere vor store Cephalopod-
Samling.
Endelig skal endnu bemærkes, at den i forrige Aarsberetning omtalte Rede-
gjerelse for Dijmpha-Togtets videnskabelige Resultater nu foreligger trykt under
Titlen »Dijmpha-Togtets zoologisk-botaniske Udbytte.«
Der er i Aarets Løb udleveret 120 Adgangskort.
4. XDet mineralogiske	1887'.
(Frofessor Johnstrup.)
Da der nu synes at være nogen Udsigt til, at der vil blive tilvejebragt en
ny Bygning for det mineralogiske Museum, hvortil der i en lang Aarrække har
været en folelig Trang, er der i det forløbne Aar hverken foretaget Forandringer
i Museets Lokaler eller anskaffet nye Skabe til Opstilling af de mange Mineraller
og Forsteninger, der henstaa indpakkede paa Loftet og i Kjælderen. Det vilde
nemlig ikke være hensigtsmæssigt at anskaffe saadanne i det nuværende Øjeblik,
fordi der ikke er Flåds til dem, og selv om den kunde skaffes tilveje, haves
der ingen Sikkerhed for, at de vilde passe i den nye Museumsbygning, saalænge
de dertil udkastede Projekter ikke ere endelig vedtagne. Der har derfor ikke
været anden Udvej, end atter i det forløbne Aar at nedpakke en Del af de op-
stillede Samlinger i Kasser, for derved at vinde nogen Plads til Aarets Tilvæxt
af Bjærgarter og Forsteninger.
Arbejderne i Museet have været fordelte mellem Assistenterne ligesom i
de nærmest foregaaende Aar saaledes, at første Assistent har fortsat Bearbej-
delsen og Katalogiseringen af Silikaterne i den mineralogiske Hovedsamling,
medens den anden Assistent har været Bestyreren behjælpelig med at etikettere
og indføre i Tilvæxtprotokollen det Nye, som Museet har modtaget, samt med af
Dubletsamlingen at udtage og afsende til Museets Bytteforbindelser. Desuden
har Bestyreren foretaget en Bearbejdelse af Samlingen af bøhmiske Silurforste-
ninger, der ved en meget værdifuld Tilvæxt i dette Aar nu indeholder ikke blot
alle de vigtigere Repræsentanter for denne Formations Dyreliv, men indenfor de
enkelte Arter ogsaa Suiter af Individer i de forskjellige Udviklingstrin. Cand.
mag. Bartholin har i en kortere Tid afAaret. fortsat Bestemmelsen af grønlandske
Planteforsteninger. Iblandt Forøgelserne, som Museet har faaet iaar, bor særligt
udhæves Samlingen af Lias- og Jura-Forsteninger fra Mr. Petitclerc i Vesoul.
Den i foregaaende Indberetning omtalte Samling af Dyreforsteninger fra
den bornholmske Lias-Fonnation, der var udlaant til Geologen Moberg i Stock-
holm, er tilbagesendt og af ham bestemt, ved den af ham samtidig foretagne
Bearbejdelse af de tilsvarende Forsteninger i Skaane. Dernæst har Palæontologen
'A. Holm i Stockholm faaet tillaans Museets Forsteninger fra de »Grønne Skifere*
paa Bornholm til Sammenligning med dem, der forekomme i Sverige.
De enkelte Afdelinger i Museet have faaet følgende Forøgelser:
A. Mineralsamlingen. 1) Grosserer Maroni har foræret Museet en
større Samling krystalliserede Mineralier fra Norge, saasom Turmalin, Apatit,
A1 bit, Magnesit, Hydrotalkit, Glimmer og Serpentin. 2) Kjøbt af Mølleejer Jen-
sen i Norge: krystalliseret Skapolith ogRutil. 3) Assistent Ussing har paa sin
Videnskabelige Samlinger.
473
Kejse indkjøbt til Museet: krystalliseret Viserin. Apatit, Titanit m. m., især fra
Binnenthal i Wallis og fra Tyrol. 4) Professor Vogt i Christiania har foræret
Museet en af ham beskreven, ved Kunst dannet Glimmer. 5) Dyrlæge Jørgensen
i Hurup foræret en Fulgurit fra Jylland. 6) Fra Universitetets kemiske Labora-
torium modtaget Kryolith og Thomsenolith fra Grønland, samt fra Udligger Jør-
gensen i Umanaks Distrikt en Del Kvartskrystaller, og fra Fru Sølling et Stykke
slebent Krokydolith fra Syd-Afrika.
B.	Den almindelig ge o gnostiske Samling. 1) En Samling
Planteforsteninger fra Uperniviks Distrikt, indsamlede til Museet af Assistent
Ussing. 2) Fra Museumsassistent Steenstrup modtaget en Samling Silurforste-
ninger og Contakt-Pseudomorphoser fra Omegnen af Langesund i Norge, og for-
skjellige Bjærgartsprøver fra Sverige, Alt indsamlet paa en af ham foretagen
Rejse i de to nævnte Lande. 3) Fra Museumsassistent Ussing: Silurforsteninger
fra Oerne i Christiania Fjord. 4) Grosserer Maroni har foræret Museet en Sam-
ling Silurforsteninger fra Gotland. 5) Professor Lindstrøm i Stockholm: sand-
slidte Sten fra Gotland og China. 6) De Studerende Jacobsen og Christiansen:
en Samling Faxe-Forsteninger fra Annetorp i Sverige. 7) Museets Bestyrer:
cambriske Forsteninger og Sandsten fra Omegnen af Cimbrishamn. 8) Fra Dr.
Schuchardt i Gørlitz erholdtes dels ved Kjøb dels ved Bytte en fortrinlig Samling
af 541 Silur-Forsteninger fra Bøhmen, især rig paa Trilobiter (88 Arter), Bra-
chiopoder (71 Arter), Cephalopoder (77 Arter), Gasteropoder (24 Arter), Vinge-
snegle (15 Arter), Muslinger (42 Arter), Graptolither (17 Arter), o. fl. a. 9) Fra
Samme endvidere modtaget en Del Planteforsteninger fra Kulformationen i Bøhmen
og Dyreforsteninger fra Solenhofen i Baiern. 10) Etatsraad Steenstrup har for-
æret Museet en Del Forsteninger fra Kvadersandstenen i Sachsen. 11) Museums-
assistenterne Steenstrup og Ussing: de af dem paa geologiske Kejser indsamlede
Bjærgarter fra Tyskland og Schweiz. 12) Fra Mr. Petitclerc i Vesoul: 107
Arter Lias- og Jura-Forsteninger fra Frankrig til Supplering af den fra ham i
1886 modtagne Samling. 13) Fra Mr. Mc. Rae i London: Diatomekisel fra
Skotland.
Endvidere har Museet modtaget mindre Gaver fra Inspektør Clement, In-
geniør Foss, Fabrikbestyrer Geisler i Helsingborg, Premierlieutenant Hovgaard
og Skipper Nielsen i Bøjden.
C.	Den danske geognostiske Samling. 1) Fra praktiserende Læge
Orum: en Samling Forsteninger fra Skrivekridtet ved Aalborg, og fra 2) Museums-
assistent Steenstrup: Kridtforsteninger fra det nordlige Jylland. 3) Museums-
assistent Rørdam, tildels i Forening med Steenstrup, indsamlet til Museet For-
steninger fra Skrivekridt, Faxelaget og Limstenen i Stevns Klint, fra Faxe Bakke
og fra Klintebjerg i det nordvestlige Sjælland. 4) Ingeniør Mortensen har foræret
Museet et Pragtstykke med en stor Gruppe af den sjældne Crinoid, Cyathidium
holopus i Faxekalk fra Faxe Bakke. 5) En Samling Faxekalk-Forsteninger, ind-
kjøbte for det Brockske Legat. 6) Etatsraad Steenstrup: tertiære Forsteninger
fra Sylt. 7) Dr. Pingel foræret Museet Forsteninger og Jordprøver fra en Brun-
kulformation Sydvest for Aarhus. 8) VedMuseets Bestyrer: tertiære Forsteninger
fra Esbjerg og Nørre Vosborg, samt Moler og Cementsten fra Ertebølle ved
Limfjorden. 9) Ved Samme: en større Suite af de mærkelige trekantede Kvartsiter
fra Vestkysten af Jylland. 10) Ingeniør Nohr: Rav, fundet ved Jordarbejder i
-174
Universitetet 1887 —1888.
Rosenvænget. II) Ved Arkitekt Monberg erholdt for 136 Kroner et 68 Lod
vægtigt Stykke Rav, der for nylig er fundet paa Hirtsholmene. 12) Ingeniør
Poulsen indsendt Hvalknogler og Skalfragmenter, fundne i en Banke af Rullestens-
grus i Nærheden af Frederikshavn. 13) Ved Landinspektør Benzon modtaget
362 Boreprover fra 23 Boringer, der under hans Ledelse ere foretagne i Sokke-
lunds og Smørum Herreder. Med Prøverne fulgte detaillerede Profiler af de
gjennemborede Lag. 14) Fra Oberstlieutenant Koldernp-Rosenvinge: en Samling
Boreprøver fra Ringkjobing Fjord. 15) Fra Kultusministeriet og Pastor Helms:
Prøver af Bygningssten, anvendte i dauske Kirker.
Mindre (Javer ere modtagne fra: Inspektor Andersen i Godhavn, Gaardejer
Christensen paa Duemosegaard, Apotheker Teilmann Friis i Nykjøbing, Proprietær
Jensen ved Middelfart, Dyrlæge Jørgensen i Hurup, Teglværksejer Kofod i Rønne,
Grosserer Lefolii, Skipper Nielsen. Kaptejn Petersen, Dr. E. v. der Recke, In-
spekter Rosing, Lærer Rudemose og Pastor Winther paa Turø.
Af Museets Doubletsamling er afgivet: 1) En Samling grønlandske
og islandske Mineralier til Dr. Kranz i Bonn som Æqvivalent for de i foregaa-
ende Aars Beretninger under B. 11 anførte Forsteninger fra Kridtformationen i
Frankrig. 2) Mineralier fra Kangerdluarsuk i Grønland til Dr. Schuehardt i
Gorlitz i Bytte for en Del af de under B. 8 nævnte bøhmiske Silur-Forsteninger.
3) En Samling Mineralier og Korsteninger fra Danmark, Island og Grønland
som Æqvivalent for de under B. 12 fra Mr. Petitclerc modtagne franske For-
steninger. 4) Praktiserende Læge Ørum: en Samling Mineralier og Bjærgarter
især fra Danmark og Bilandene. Æqvivalent for de under C. 1 anførte Forste-
ninger. 5 Lærer Overgaard i Gjettrup ved Vestervig danske Mineralier og For-
steninger 6 Enkelte Mineralier ere endvidere afgivne til Professor Christiansen
og Cand. polyt. E. Petersen til de af dem foretagne fysiske og kemiske Under-
søgelser.
Museets Bog- og Kortsamling har modtaget Fortsættelserne af:
Neues Jahrbuch fiir Mineralogie; Zeitschrift fiir Krystallographie; Zittels Hand-
buch fiir Palaeontologie; Paleontologie franyaise. Af andre ved Kjob anskaffede
Bnger bør udhæves: F. Schmidt, Die Russischen silurischen Leperditien; F. E.
Geinitz, Die Seen, Moore und Flussliiufe Mecklenburgs og Zittels Palaeontologische
Wandtafeln, samt en paa den Naturhistoriske Forenings Auktion kjøbt større
Samling geologiske Afhandlinger. Fra det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab:
Fortsættelsen af de af Generalstaben udgivne Kort over Jylland (3 Blade', af
Norges geografiske Opmaaling og geologiske Undersøgelse (18 Kort), fra Sveriges
geologiska undersøkning, lJ Kort med tilhørende Beskrivelse og 15 Afhandlinger
samt de af United States Geological Survey udgivne Skrifter o. fl. a. Fra
Smithsonian Institution: Annual Report, for 1884 og 1885, Part I.
I Aaret 1887 har der været holdt Forelæsninger over: Danmarks geono-
stiske Beskaffenhed for 30 Tilhørere; Vulkanernes Historie og Udbredelse for
11 Tilh; Krystallografi og Mineralogi for 32 Tilh.
Endvidere har Museet været aabent for de Studerende 8 Timer ugentlig og
været benyttet i Foraarshalvaaret af 23 og i Efteraarshalvaaret af 35 Studerende.
For Publikum har det været aabent 2 Timer ugentlig.
Videnskabelige Samlinger.
475
E>. H>et kemiske Laboraioriiim.
(Professor, Dr. med. & phil. Julius Thomsen.)
1. Praktiske Øvelser. Ligesom i de foregaaende Aar har Laboratoriet
ogsaa i Aaret 1887 —88 været overfyldt med Studerende, og disses Antal har
har endog været større end noget tidligere Aar, nemlig for Efteraarshalvaaret
197 og for Foraarshalvaaret '210; deres Fordeling fremgaaer af den følgende
Sammenstilling.
Deltagere i de praktiske øvelser.
		Medicin- ske Stu- derende.	' Farma-	Polytek- niske Stu- derende.	Andre Stude- rende.	lait.	
1887	—88.		ceutiske Stude- rende.			Stude- rende.	Antal af ugentlige Arbejds- timer.
Høsthalvaar Vaarhalvaar	1887	...... 1888	......	126 142	59 53	10 9	2 6	197 210	1944 1984
							
Deltagere i de praktiske øvelser.
Afholdte E x a miner.
1887—88.	Lægeviden- skabelig For- beredelses- examen.	Farmaceu- tisk Examen.	Polyteknisk Examen.	Magister- konferens.	Antallet af praktiske Prøver
Januar 1888 ......	41 61	20 22	4	—	109 127
Juni 1888 ........					
					
Afholdte E x a miner.
2. Forelæsninger. Antallet af Tilhørere ved Foredraget over Metalloider
i Høsthalvaaret udgjorde 289 (229), der dog paa Grund af Auditoriets Util-
strækkelighed ikke alle samtidig kunde faa Plads.
Q- XDet astronomiske OlDserT7-a.toriTJ.riQ.. 1885—88.
(Professor, Dr. Thiele).
I det forløbne Tidsrum har Observatoriet lidt et stort Tab ved dets Obser-
vators, Professor, Dr. phil. Schjellerups Død den 13. November 1887. I hans
Sted ansattes under 1. April 1888 Cand. mag. Pechiile, og den 1. Juni s. A.
blev Cand. mag. V. Hjort ansat som Assistent ved Observatoriet.
Meridianinstrumentet har i det Væsentlige været anvendt til den regelmæs-
sige Tidsbestemmelse, som. ordentligvis udføres af Observator: under Professor
Schjellerups Sygdom og i Vakancen efter hans Død er den bleven udført af
Professor astronomiæ; ogsaa Assistent Hjort har siden indøvet sig til at kunne
vikariere derved.
Den store Kikkert har i hele Tidsrummet været stillet til Kandidat Pechiile?
Disposition, og han har dermed iagttaget de Heste og vigtigste af de forekom
47ti
Universitetet 1887 —1888.
mende Kometer, og ligesom lian jævnlig har søgt efter nye Kometer og i et Til-
fælde deltaget i Opdagelsen, har han ogsaa været istand til at fortsætte Iagt-
tagelsen af on Komet, efterat det ellers overalt var opgivet af forfølge dens
Bevægelse. Fremdeles har han lejlighedsvis iagttaget forskjellige interessante
Fænomener, deriblandt den totale Maaneformørkelse d. 28. Januar 1888 til Be-
stemmelse af Maanens Diameter efter den fra Pulkovaobservatoriet foreslaaede
Plan. Han har ogsaa foretaget det periodiske Eftersyn af Egnen omkring Tycho
Brahes nye Stjærnes Sted m. m.
I disse Aar er Fotografien begyndt at blive taget i regelmæssig Brug ved
astronomiske Undersøgelser og Observationer, og saavel Observator Pechiile som
Professor astronomiæ have taget Undervisning i den fotografiske Kunst og prøvet at
anvende den ved Tillæmpning af Observatoriets Instrumenter og et mindre fotografisk
Apparat; disse paa Maanen og Fixstjærnerne rettede Forsøg viste dog, som det
kunde ventes, meget snart, at der hertil behøves særlig indrettede Instrumenter,
og at man navnlig for den nye Iagttagelsesmaades Skyld blot i forhøjet Grad
maa onske at faa afhjulpet en længe og haardt følt Mangel ved Observatoriets
Hovedinstrument, nemlig at don store Kikkert ikke er indrettet til at kunne be-
væges fint, medens den drives af sit Uhrværk.
Baade Professor astronomiæ og den nuværende Observator deltog i den i
Paris i Foraaret 1887 afholdte astronomisk-fotografiske Kongres, og Professor
astronomiæ rejste med Ministeriets Fritagelse for et Halvaars Forelæsninger allerede
et Par Maaneder før Kongressen til Paris for paa et Observatorium, som allerede
var forsynet med hensigtsmæssige Instrumenter, at indøve sig i den fotografiske
Iagttagelsesmaades Enkeltheder. Ved vonlig Imødekommen fra Pariserobservatoriets
Bestyrelse og fra de der fotograferende Astronomer, Brødrene Henry fik han rig
Lejlighed til saadan Oveise, og opnaaede med Pariserobservatoriets fortrinlige Appa-
rat til fotografiske Glasbilleders Udmaaliug ved Kongressens Aabning at kunne
forelægge den Resultatet af tre Henry'ske Nøjagtighedsfotografiers Udmaaling
med Bevis for, at man paa den nye Maade ogsaa i formel Nøjagtighed kan naa
ligesaa højt som med de bedste ældre Methoder.
Som bekjendt førte Kongressen til det Resultat, at en Fotografering af hele
Himlen blev besluttet for Stjærner ned til den 14de Størrelsesklasse, og at en
Udmaaling og Katalogisering af de større Stjærners Steder (ned til Ilte Klasse)
skal bygges paa disse Fotografier. Men Planen for dette store Værk medfører,
at Kjøbenhavns Observatorium næppe under nogen Betingelse kan tage Del deri;
navnlig synes der for den nordlige Himmel at være Overflod paa Deltagere, som
ere begunstigede af bodre klimatiske Forhold. Dette forhindrer naturligvis ikke,
at den nye Iagttagelsesniaade bør indføres ogsaa hor, vi ere kun henviste til
at søge andre Opgaver end den ene, paa hvilken der nu skal samles saa mange
Kræfter.
Der er i Forsommeren 1888 fra Observatoriets Side stillet Forslag om ved
en ny Opstilling af den store Kikkert og dens Forbindelse med en fotografisk
Kikkert at sætte os istand til at udføre saadanne astronomiske Arbejder, som
især kræve stor Nøjagtighed, men ikke gaa ud paa at se eller gjengive meget
svagt lysende Ting. Dette for Observatoriets Fremtid saa vigtige Forslags
Skjæbne er endnu ikke afgjort; kort efter dets Indgivelse fremkom Planen om
at lægge en Jærnbaneliuie tæt forbi og nedenfor Observatoriets nuværende Sted,
Videnskabelige Samlinger.
477
og dette Forslags Udførelse vilde kræve en Flytning af Observatoriet. Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet har da efter Konsistoriets Forslag forlangt
Spørgsmaalet om en fuldstændig Flytning af Observatoriet behandlet af en Kom-
mission.
Men medens vi afvente Udfaldet heraf og derefter af Observatoriets Forslag,
har Observatoriet ikke tøvet med at forskaffe sig et Apparat til fotografiske
Pladers Udmaaling. Thi den nye Iagttagelsesmaade aabner en Mulighed for, at
Astronomer og Observatorier, som ere afskaarne fra selv at udføre Observations-
fotografier, kunne gjøre stor Nytte ved at udmaale de andetsteds tagne Foto-
grafier. Dette Maaleapparat, som efter en Plan, der i nogle Enkeltheder, men
ikke i Ideen, afviger fra Pariserobservatoriets, er bleven bestilt hos Professor
Jiirgensens mekaniske Etablissement her i Byen, er nu færdigt og underkastes
en indtrængende Prøvelse af Delefejl og Bevægelsesafvigelser. De hidtil vundne
Resultater berettige allerede til sikkert Ilaab 0111, at Instrumentet vil kunne give
den tilsigtede Nøjagtighed af T5l00 Millimeter for plane Figurer med indtil 400
Millimeters Tværmaal.
Observatoriets Bibliothek har som sædvanlig modtaget en betydelig Mængde
Gaver fra fremmede Observatorier og Videnskabsmænd, ligeledes har det hid-
rørende fra afdøde Observator, Professor Schjellerups private Bogsamling modtaget
over 600 Bind, der især angaa dansk astronomisk Literatur fra dette Aarhun-
drede og desuden Kronologi og Planettheori, m. 111. Da ogsaa det regelmæssige
Tilkjøb af vigtigere Værker og Tidsskrifter har givet betydelig Forøgelse, er
Pladsen i de hidtil til Bibliotheket benyttede Rum bleven ganske utilstrækkelig,
og disse have derhos den store Ubehagelighed og Betænkelighed, at de af Hen-
syn til Observationsrummene ved Siden af ikke tør opvarmes om Vinteren.
Observatoriet maa derfor i høj Grad paaskjønne, at Observator Pechiile midler-
tidig har tilladt os at benytte et Værelse i hans Lejlighed til Læsestue og til
Opstilling af den vigtigste og mest benyttede Del af Bibliotheket.
*7. Den. farmakologiske Samling,
Samlingen er i Aaret 1887—88 foruden som Forelæsningsapparat bleven
benyttet i vid Udstrækning til Selvstudium baade af lægevidenskabelige og farma-
ceutiske Studerende.
&. 23en. Axnamagnæanske Stiftelse. 1887.
Den Arnamagnæanske Kommission har i de-t forløbne Aar med Udgivelsen
af Snorre Edda III, 2 afsluttet et vigtigt, allerede Aar 1848 paabegyndt Værk.
Af Katalogen over Haandskriftsamlingen foreligge nu trykte Ark 1—'21. Sti-
pendiarerne have væsentlig været beskjæftigede med Registratur-Arbejder, Diplom-
samlingen vedkommende; i Korrekturarbejdet deltager desuden 2den Stipendiar.
Fra Cand. mag. J. Thorkelsson er modtaget Fortsættelse af Beskrivelsen af de
islandske Haandskrifter i det store kgl. Bibliothek. I Reykjavik har Kommis-
sionen ladet tage Afskrift af en derværende Registrant over nogle af Samlingens
islandske Diplom-Fascikler, ligesom man ogsaa fra den derværende Oldsagsamling
Universitets Aarbog.	ø 1
478
Universitetet 1887—1888.
har erholdt udleveret nogle den Arnamagnæanske Samling tilhørende, i sin Tid
bortkomne Membranblade af Hauksbok.
IX. I)et akademiske Legat- Stipendievæsen.
1. Forandring i Eforierne.
Under 26. September 1887 meddelte det theologiske Fakultet, at det efter-
at den tidligere Eforus for Brøchners Legat, Biskop, Lic. theol. Sthyr var af-
gaaet fra Universitetet, havde valgt Professor, Dr. theol. Fr. Nielsen til Eforus
for Legatet, jfr. Univ. Aarb. f. 188(1 87 S. 160.
Konsistorium bemyndigede under Professor, Dr. phil. Ussings Fraværelse
paa en Udenlandsrejse fra 1..Januar til 10. Juni 1888 Professor, Dr. phil. Holm
til at varetage Eforiet for Kontoen for Landsbykirkernes Forskjonnelse og Pro-
fessor, Dr. phil. Mehren Eforierne for Elers' Kollegium og Bings Legat samt for
Hopners Legat.
Ligeledes bifaldt Konsistorium efter Regensprovsten, Professor Dr. phil.
Ussings Indstilling, at Viceinspekter paa Regensen, Cand phil. Jonsson under
Regensprovstens ovennævnte Fraværelse maatte varetage de Sidstnævnte paahvi-
lende Forretninger, særlig Udbetalingen af det maanedlige Stipendiebeløb til
Kommunitetsalumnerne, alt under Regensprovstens An- og Tilsvar, jfr. foran
S. 370.
2. Oversigt over Fordelingen af Stipendier og andre Beneficier,
a. Kommunitetsstipendiet og Re ge nsb e n e f i ci et m. ni.
Til Alumner af Kommunitetet og Regensen ere i Aaret 1887—88 følgende
Studerende udnævnte:
Til Kommunitetsalumner:
Fra 1. September 1887:
Branner, G. C. J. (1884),
for 3 Aar, Stud. mag.
((ilos. Fak.)
Grønning, C. A. (1884) for
3 Aar, Stud. juris.
Gøtzsche, Johs (1883), 2 do., — theol.
Halgreen, J.I.V.( 1884), 3 do., — juris.
Hansen, Holg. Alfr. (1884)*),
3 do., — polyt.
Hansen, P. A. Smith (1884),
3 do., — mag.
(filos. Fak.)
Holt, C. J. (1884), 3 do., — theol.
ilsøe, P. (1884), 3 do., — theol.
*) Udnævnt fra 1. December 1887.
**) Udnævntes til Kommunitets-Alumnus paa 4 Aar fra 1. Marts 1884, men lrnun-
cerede paa Stipendiet af Ilelbiedshcnsyn og nu udnævnt paany for deu reste-
rende Tid.
■'**) Udnævnt fra 1. Oktober 1887
Kjærgaard, A. (1883), for	
2 Aar,	Stud. theol.
Krebs, A. A. (1880)**), 1 do.,	— med.
Lund, Morten M. (1884),	
3 do.,	— theol.
Ostenfeld, A.S.(1884), 3do.,	— polyt.
Petri, Aage Imm. (1884),	
4 do.,	— med.
Schaldemose, V. (1884),	
4 do.,	— med.
Schjorring, L. J. K.(1883),	
2 do.,	— juris.
Siboni, IL P. J. (1884),	
3 do.,	— polit.
Sørensen, C. C. (1883) ***),	
2 do.,	— theol.
Sørensen, Soren(1884),4do.,	— med.