Universitetets Forhold udadtil.
35!)
saaledes at dette Honorar vilde blive udbetalt ham hvert Aar, saasnart Alma-
nakkens Trykning var begyndt. Ved Ministeriets Skrivelse af 23. s. M. blev
endelig Forretningerne ved Tidssignalet overdragne til Observator Pechiile mod
det derfor fastsatte aarlige Honorar af 444 Kr.
Af Konsistorium blev under 27. s. M. udfærdiget følgende Instrux for
Observatoren ved det astronomiske Observatorium:
»Observator har at udføre de Observatoriet paahvilende Iagttagelser og
de til Fastsættelse og Kontrol af Observatoriets og dets Hovedinstrumenters
Konstanter fornødne Undersøgelser, over hvilke han hver Maaned afgiver
til Bestyreren en Beretning, som maa indeholde Forslag til Afhjælpning af
muligvis iagttagne Mangler ved Instrumenterne.
Endvidere paahviler det Observator i Forening med Observatoriets øv-
rige Personale at deltage i saadanne planmæssige astronomiske Observa-
tioner, i hvilke Observatoriet i Forening med andre Observatorier eller
Institutioner maatte ønske at deltage, eller som paalægges det af Regeringen.
Naar Fænomener af øjeblikkelig og betydelig videnskabelig Interesse
maatte kræve særlige Iagttagelser, paahviler det Observator at deltage i
disse, selv om denne Deltagelse maatte medføre en midlertidig Afbrydelse
af de ordinære Arbejder. Fordelingen af Arbejdet og Instrumenterne ord-
nes i saadanne Tilfælde af Bestyreren efter forudgaaet Raadslagning med
Observator.
Angaaende Benyttelse af Observatoriets større Instrumenter til Obser-
vators egne videnskabelige Arbejder har han at træffe nærmere Aftale med
Bestyreren.
Observator passer det daglige Tidssignal og overtager alle til dette
knyttede Forretninger, imod at oppebære det derfor fastsatte Vederlag.
Naar han ved Sygdom eller andet Forfald hindres i at udfore disse Forret-
ninger i længere Tid end 3 Uger, er han pligtig til for det overskydende
Tidsrum at afgive en Kvotadel af sit Vederlag som Honorar for den Vikar,
til hvem Bestyreren midlertidig overdrager Tidssignalets Pasning.»
Efter Forslag fra Bestyreren af Observatoriet udnævnte Konsistorium ved
Skrivelse af 1. Juni s. A. Cand. mag. Vilhelm Hjort til Assistent ved Ob-
servatoriet.
VIII. Universitetets Forhold udadtil.
1. Repræsentation ved Bologna Universitetets 800 Aars
Jubelfest.
Med Kirke- og Undervisningsministeriets Samtykke modtog Konsistorium
den Kjøbenhavns Universitet tilstillede Indbydelse til ved Delegerede at lade sig
repræsentere ved Bologna Universitetets 800 Aars Jubelfest, der fejredes i Da-
gene fra den 11.—13. Juni 1888. Universitetets Rektor, Professor, Dr. juris
Will. Scharling og Professor, Dr. juris C. Goos valgtes til som Universitetets
Delegerede at repræsentere dette ved Festen og overbringe folgende Hilsen:
46*
Universitetet 1887
1888.
Senatus Academiae Ilauniensis Ouratoribus, Senatui, l'rofcssoribusque Academiae
Bonouieasis. S. P. D.
Quuni his diebus Bononiam in urbem vetustate rerumque fama nobilissimam
tanta undique hominum doctorum frequentia, humanissimam atque honorificentis-
simam invitationem Vestram secuta, ad ferias saeculares Academiae Vestrae
celebrandas confluxerit, praeter multos alios propius a Yobis liabitantes nos ex
longinqua Dauormn terra salutem Vobis nuntiantes testes esse possumus, quam
longe lateqne vagatum sit gloriosnm nomen huius Academiae, omnium quae ubi-
que extant antiquissimae quaeque tot aliis exemplar propositum fuit. Nam apud
nos docti atque indocti grata recolunt memoria, Academiam Vestram per quat-
tuor l'ere saecula, (juilius nostrae Academiae natales antecedit, Danis quoque
almam matrem fuisse. Itaqne nostrates omnium ordinum homines laetis studiis
votisque collegis nostris adsunt, qui populi Danorum et Academiae Hauniensis
verbis Vobis gratulabuntur et Academiae Bononiensi meritas gratias agent ob
ea, quae nos una cum eeteris omnibus ci deltere sentimus candideque profitemur.
Gratulamur autem Vobis, non modo quod Academia Vestra eeteris vivacior,
quae eodem fere tempore ortae iam diu esse desierunt, octo saeculorum tempe-
states feliciter sustinuit, quae quum tot regna populosque straverint secumquø
abripuerint, hane bonarum artium litterarumque sedem evertere non valuerunt,
sed etiam quod vetustae eius gloriae famaeque per aetates semper auctae prae-
sens eius rerum status dignissime respondet. Et quum etiamnunc post octin-
gentos annos IRNERII memoria ab omnibus, quicumque iuris studiis se dederunt,
grate retineatnr et colatur, quum singulae deinceps aetates summi illius viri
nomini longam clarissimorum nominum seriem adiunxerint, denique quum Aca-
demiam Vestram hodie quoque tanto vigore (lorentem videamus, ut studiosorum
adulescentium numerus, qui hic in omni scientiae genere litteris artibusque operam
dant, per hos decem annos plus quam duplicatus sit, Academiam Bon o nien-
sem non solum per nonum, quod ingredkur, saeculum, sed per multa saecula
litterarum studiis sicut ad liunc usque diem profuturam esse et antiquae suae
gloriae novam ac magnam maioribusque dignam laudem addituram famaeque
suae splendorcm longe ultra Italiae fines propagaturam esse iure speramus 110-
bisque persuademus, idque ut eveniat, Deum Optimum Maximum ex animo
precamur.
Dabamus Hauniae ispis Kai. Jun. anni MDCCCLXXXVIII.
Til Bestridelse af Udgifterne ved de Delegeredes Kejse til Bologna blev der
paa Universitetets Budget for 1888—89 paa en særlig Konto bevilget et Belob
af 1500 Kr. Udgifterne ved Adressens Trykning paa Pergament og en Rulle
med Solvkapsel, ialt 105 Kr., afholdtes af Universitetets extraordinære Udgifters
Konto for 1888—89.
2. Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i
K j o be n li av n i 1 8 8 8.
Da Universitetet havde modtaget Indbydelse til at deltage som Udstiller i
den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn i 1888, an-
modede Konsistorium Professorerne Johnstrup og Dr. phil. E. Holm samt Lektor,
Dr. med. Bohr om at træde sammen i et Udvalg for at overveje, hvad der niaatte
Legat- og Stipendievæsen.
361
være at foretage fra Universitetets Side. I Skrivelse af 22. September 1887
meddelte dette Udvalg, at det, efterat have konfereret med dem af deres Kolle-
gaer, som enten bestyrede Samlinger eller maatte antages at benytte særegne
Læremidler ved Forelæsningerne og Øvelserne, var kommet til det Resultat, at
der ikke var nogen Grund til, at Universitetet skulde ønske at være repræsenteret
paa Udstillingen, især da de af Universitetets Samlinger, der kunde antages at
have Interesse for det større Publikum (zoologisk Museum, botanisk Have og
mineralogisk Museum) holdtes aabne for samme en eller flere Gange ugentlig
Aaret rundt.
3. Den franske Kunstudstilling i Kjøbenhavn i 188 8.
Efter Begjæring fra Komiteen for den franske Kunstudstilling i Kjøbenhavn
meddelte Konsistorium under 26. April 1888 Tilladelse til, at den Universitetet
tilhørende Statue af Mercié »Davids udlaantes til Opstilling i Udstillingen, imod
at Komiteen besørgede den assureret og tilbagesendt i uskadt Tilstand efter
Udstillingens Slutning.
JX. Det akademiske Legat- og Stipesidievæsen.
1. Tilkommet Legat ved Universitetet.
Yed Testamente af 23. December 18G7 skjænkede daværende Bogholder i
Universitetskvæsturen, Kammerraad L. V. Gede en Kapital af 4000 Ed. i jyske
Landejendoms Kreditforenings Obligationer til et Legat for Enker og Døtre efter
Universitetskvæsturens faste Kontorpersonale, hvilket Legat han ønskede bestyret
paa samme Maade som Universitetets øvrige Legater. Efterat Legatstifteren,
entlediget Kvæstor ved Universitetet, Etatsraad Gede, under 6. Marts 1885 var
afgaaet ved Døden, modtog Kvæsturen fra executor testamenti i Boet Legatkapi-
talen i de ovennævnte Effekter. I Henhold til Kvæstors Indstilling bifaldt
Konsistorium under 27. Oktober 1887, at det ovennævnte Legat var optaget blandt
Universitetets Legater, samt bemyndigede D'Hrr. Inspectores qvæsturæ til paa
Konsistoriums Vegne at medvirke til, at en Fundats for Legatet blev oprettet og
indsendt til Stadfæstelse.
Da det paa Grund af den stedfundne Konvertering af fornævnte Obligationer
var fundet rigtigst at afhænde ovennævnte Obligationer og anbringe Kapitalbeløbet
i Panteobligationer, blev der ved Fundatsens Affattelse optaget Legatets derved
bevirkede forøgede Kapitalformue. Kvæstor bemærkede derhos ved Fremsendelsen
af den udarbejdede Fundats, at der i Henhold til et i Testamentet udtalt Ønske
om, at Legatet maatte blive fritaget for at svare Administrationsgebyr til Univer-
sitetet, var optaget en saadan Bestemmelse i Fundatsen Da der b.andt Univer-
sitetets Legater fandtes flere, der havde opnaaet en saadan Begunstigelse, turde
det, af Hensyn til Legatstifterens Forhold til Kvæsturen og Legatets særlige
øjemed, haabes, at Ministeriet ikke vil nære Betænkelighed ved at imødekomme
det af Legatstifteren saaledes udtalte ønske.
Fundatsen, der under 8. November 1887 ad mandatum er forsynet med
kgl. Stadfæstelse, lyder saaledes: