Universitetet 1887—1888. Nu sidder den Jordegods-Frue saa myndig og klog, og dog mild paa sin Gaard, hun søger af yderst Formue at lette de Pligtiges Kaar: Til Ungdommen, som hendes Sædemark slaar, hun hilser ined Smil, og til Tak hun faar mangt trofast Haandslag tilbage; det vaager hun over, det gemmer hun hen til Vinterens mørknende Dage — og mælder sig Frihed som Allemands Ven, da kommer hint fredsæle Smil igen: nu vel! bliv sand, lys op for vort Land: tag Ornen til Mærke, som staar paa min Gaard, og skuende opad med Vingerne slaar! Al Frihed kommer fraoven, som Lyset til Træet i Skoven! II. Herold. Hilset være Folket! signet det ganske Land! Kor. Hilset være Danmark! Herold. Fred med vor Svanerede i Havets brusende Vand. Hilset være den største, hilset den ringeste Mand: Alle bygger de Kiget, Alle det frelse kan! Kor. Friheden over dem Alle! Efter Indbydelse deltoge Universitetets Lærere i det samme Dag for anstaltede Festtog ud forbi Frihedsstøtten. VI. Videnskabelige Samlinger. I. Den botaniske Have. ti. Forandr hujer med Hensyn til Arbejdskræfterne i Haven. I Skrivelse af 28. Februar 1888 bemærkede Direktøren for botanisk Have, at der i en lang Aarrække havde været ansat (> Medhjælpere ved Haven, at hvilke den 1ste (for Tiden Bromer) havde en lille Fribolig for en gift Mand, de andre Fribolig for Ugifte (1 eller '2 Værelser hver), Lonningorne vare følgende: Videnskabelige Samlinger. 315 lste Medhjælper... . 2den — ..... 3dje — ..... Forhøjelse efter LJni- L011 for Tiden, versitetets Lønnings- udvalgs Forslag. 1320 Kr. 1800 Kr.....1 1320 Kr. 1104 — 888 — 888 — 780 — 780 — Desuden 100 Kr. per- sonligt Tillæg. Efter det Rigsdagen fore- lagte Forslag vilde Bremer forhaabentlig fra 1. April 1888 op- naa 1700 Kr. 4de 5 te 6te 1200 1000 1000 800 800 Heri troede Direktøren, at det vilde være i Havens Interesse, at der fore- toges følgende Forandringer, hvori Gartneren ogsaa havde erklæret sig enig: 1. At Pladsen som Ote Medhjælper inddroges, og at af den for en saadan be- stemte Løn, 780 Kr., 396 Kr. anvendtes til Forhøjelse af 2den Medhjælpers Løn, der derved vilde blive 1500 Ivr., og Resten 384 Kr. til Dagløn for Arbejdere som Erstatning for den Kraft, der gik tabt. 2. At 2den Medhjælper fik en lignende Fribolig for en gift Mand som lste, hvilke vilde kunne ske ved en ringe For- andring i Medhjælperboligen. Ved disse Forandringer vilde der formentlig opnaaes, at 2den Medhjælper knyttedes nærmere til Haven, der i ham vilde vente at kunne faa en med denne vel bekjendt og for denne interesseret Mand, som den kunde beholde i lang Tid. Derimod skulde 3dje, 4de og 5te Medhjælperplads besættes med yngre Mænd. Af de to første Medhjælpere, der burde benævnes lste og 2den Undergartner, vilde den ene, foruden sine særegne andre Arbejder, faa det specielle Tilsyn med Arbejdet i Væxthusafdelingen, den anden paa samme Maade med Frilandsafde- lingen. Gartneren (Overgartneren), der nu havde det direkte Detailtilsyn med alle 6 Medhjælpere, vilde herved væsentlig kun faa direkte med Undergartnerne at gjøre, og Tilsynet med Arbejderne vilde kunne blive skarpere. Undergartneren ved Væxthusafdelingen vilde faa til sin Disposition to Medhjælpere foruden Ar- bejdere; Undergartneren for Friland en Medhjælper foruden Arbejdere. Hvis Ministeriet tiltraadte dette Forslag, vilde Forhøjelsen af 2den Med- hjælpers Løn kunne indtræde med lste April, da den 6te Medhjælper havde maattet afskediges, fordi han ikke passede sin Gjerning. Forandringen med Boli- gen vilde kunne udfores i Løbet af Foraaret eller Sommeren: men den nye Arbejdsordning vilde kun tildels strax, ellers sukcessivt og navnlig ved Tjeneste- ledighed kunne gjennemføres, fordi der var en Del personlige Hensyn at tage. Ved Skrivelse af 16. Marts 1888 indsendte Konsistorium Direktørens An- dragende til Ministeriet med sin Anbefaling, idet det henviste til de Fordele, der ved Forslaget vilde opnaaes for Haven. Efterat Ministeriet havde begjæret Kvæstors Erklæring i Sagen, ytrede denne i Skrivelse af 18. Maj s. A. Følgende: Som det af Havens Direktør varanført, vare Lønningerne for de 6 Medhjæl- pere ved Haven af Ministeriet bestemte til henholdsvis 1320, 1104, 888, 888, 780 og 780 Kr., og ifølge Ministeriets Budget for 1888—89 var hertil kommet et per- sonligt Tillæg af 380 Kr. for lste Medhjælper Bremer, saaledes at han ialt oppe- bar en Lønning af 1700 Kr. Ved Inddragelse af Pladsen som 6te Medhjælper vilde der af dennes hidtilværende Lønning 780 Kr., som af Direktøren foreslaaet, kunne henlægges 39(5 Kr. til 2den Medhjælper, saaledes at dennes samlede Løn Universitetet 1887—1888. blev 1500 Kr., medens Hesten 384 Kr. tænktes henlagt til de for Dagarbejdere i Havens Budget opførte 12,550 Kr. Fra de om samlede Lønningssummer gjæl- dende Kegler vilde der ikke herimod kunne rejses Indvending, eftersom Lønnin- gen for Ote Medhjælper var en af de nye Lønninger, der kom til, da den nye botaniske Have blev tagen i Brug, og ved Finansloven for 1874—85, jfr. Rigsdags- tidende for 1873—74 Tillæg B. Sp. 245—48, bleve opførte paa selve Havens Budget, Universitetets Udgiftspost 3 b., saaledes at af de for 6te Medhjælper be- stemte 780 Kr. de 770 Kr. udrededes af Havens egen Konto og kun 10 Kr. af Universitetets samlede Lønningssum. Derimod syntes den lovgivende Magts Sam- tykke at udfordres til en Henlæggelse til Dagarbejde af det fra Havens Budget til Lønninger normerede Beløb, særlig naar der saaes hen til, at Lønningsbeløbet, under Havens Budget ved Finansloven for 1876 — 77, jfr. Anmærkn. S. 199, netop fordi det var et Løn ningsbeløb, blev forhøjet med 10 pCt. Uden den lov- givende Magts Samtykke vilde derimod indenfor Havens Lonningsbeløb kunne foretages en Omfordeling af Lønningerne for Medhjælpere, men da 1ste Med- hjælper som egentlig Lønning kun oppebar 1320 Kr., i personligt Tillæg derimod 380 Kr., syntes af den paatænkte samlede Lønning 1500 Kr. for 2den Medhjæl- per de 1200 Kr. at burde betegnes som egentlig Lønning, de 300 Kr. derimod som personligt Tillæg. Hvad angik Direktørens Forslag om at forsyne 2den Medhjælper med en lille Bolig for en gift Mand, maatte det formodentlig være Meningen at sammenlægge to af de hidtilværende Boliger for ugifte Medhjælpere; af hvilke Boligen for 6te Medhjælper var bleven ledig. En saadan Forandring syntes imidlertid ikke at henhøre under den Vedligeholdelsessum, som Bygningsinspektøren havde til sin Raadighed, men snarere under Hovedistandsættelser; og som en saadan vilde den da være at optage paa et Finanslovforslag, saameget mere som der med den indrettede Bolig for en gift Mand nødvendigvis fulgte et Krav paa en dertil svarende Lønning, og Administrationen i sin Tid i saa Henseende vilde blive bedre stillet, naar et af den lovgivende Magt givet Samtykke kunde tages til Udgangspunkt. Den hele Forandring, som af Havens Direktør var bragt paa Bane, vilde i sig selv kunne finde Sted uden Forandring i den bestaaende Ordning af Forholdet mellem Havens Gartner og dens Bestillingsmænd: men Direktøren havde under sit Forslag indbefattet en saadan Forandring, i hvilken Henseende Kvæstor be- mærkede Følgende: Af Konsistorium var under 9. December 1868 vedtaget den i Univ. Aarb. f. 1864—71 II. S. 530 31 aftrykte Instrux for Havens nuværende Gartner. Ifølge § 11 var det Gartneren, der antog saavel den første Medhjælper (Under- gartner) som de øvrige faste Medhjælpere, og ifølge §§ 12 13 var det ligeledes Gartneren, der antog og afskedigede Havens Arbejdsfolk. Det Gartneren efter hans Instrux paahvilende Ansvar i det Hele, særlig ifølge §1, for at Haven ikke blot vedligeholdtes i den Stand, hvori den var, men ogsaa at den forbedredes ved Planternes Formering, Jordbundens Forbedring, nye Kulturmethoders Benyttelse m. v., var han altsaa sat istand til at bære derved, at det var ham, paa hvem Antagelsen af Medhjælpere og Arbejdsfolk beroede. Ikke destomindre maatte det ifølge Samlingen af Universitetets Retsregler S. 145 antages, at der forud for don nuværende Direktørs Embedstid var indtraadt den Tilstand, at det var Di- rektøren, og ikke Gartneren, der antog saavel Medhjælperne som Arbejderne ved Videnskabelige Samlinger. 317 Haven, en Forandring, der syntes at være sket uden Konsistoriums Samtykke. Allerede i denne Forandring syntes der at være nogen Betænkelighed, idet Gart- neren paa den Maade ikke kunde have fuld Indflydelse paa Valget af dem, hvis Arbejdsresultater han bar Ansvaret for. Endnu misligere syntes det dog at maatte blive, dersom Gartneren, der nu havde det direkte Detailtilsyn med alle Medhjælpere, skulde beholde sit hidtilværende Ansvar og dog efter Direktørens foreliggende Forslag væsentlig kun faa direkte med Undergartnerne at gjøre. Dette maatte i Grunden forudsætte, at det egentlige Ansvar for Arbejdet i Haven lagdes over paa de to Undergartnere, og at Gartneren kun blev en Tilsynsmand overfor disse; men de Lønninger, der nu kunde tildeles de to Undergartnere, maatte man da ogsaa være forberedt paa snart at søge yderligere forhøjede. Den for Gartneren under 9. December 1868 vedtagne Instrux og den der- med givne Fastsættelse af hans Ansvar kunde muligvis nu, efterat den nye Have var tagen i Brug og kommen i regelmæssig Drift, trænge til at forandres; men herom havde Konsistorium ved Indsendelsen af det foreliggende Spørgsmaal ikke udtalt sig, og det kunde saaledes ikke ses, om den foreslaaede Lønnings- forandring ansaaes for ønskelig allerede for at knytte den 2den Medhjælper nær- mere til Haven, eller om en forandret Ordning af Ansvaret for Arbejdet i Haven ansaaes for given sammen med hin Lønningsforandring. Kvæstor maatte derfor anse det for rettest, at der indhentedes en Udtalelse fra Konsistorium om, hvor- vidt det maatte være hensigtsmæssigt at foretage en saadan Forandring i den for Gartneren ved den botaniske Have under 9. December 1868 vedtagne Instrui, at det ham ved denne paalagte Ansvar for Udførelsen af Arbejdet i Haven og for Antagelsen af Medhjælpere og Arbejdere bortfaldt*). Kvæstor indstillede i Henhold hertil: 1) at den hidtilværende Plads som 6te Medhjælper ved den botaniske Have fra 1. April 1888 inddroges, saaledes at der af den til denne Plads henlagte Lønning, 780 Kr., tillagdes 2den Med- hjælper ved Haven Tscherning et aarligt Lønningsbeløb af 396 Kr., og at af den for ham derved fremkomne samlede Lønning, 1500 Kr., den egentlige Løn- ning normeredes til 1200 Kr., medens derimod 300 Kr. bleve personligt Tillæg; 2) at i Finanslovforslaget for 1889—90 den botaniske Haves Budget, Universi- tetets Udgiftspost 3 b., Underafdeling 1. a. Lønninger formindskedes med 384 Kr., medens Underafdeling 1. b., Dagarbejde, forøgedes med det tilsvarende Beløb, samt at der ved Forslaget til Tillægsbevilling for 1888—89 søgtes Bemyndigelse til en dermed overensstemmende Disposition; 3) at der efter indhentet Erklæring fra Bygningsinspektøren i Finanslovforslaget for 1889—90 under Universitetets Udgiftspost 9. a. 2., Hovedistandsættelser, optoges den fornødne Bevilling til at omdanne Boligen for 2den Medhjælper ved den botaniske Have fra at være for en ugift Mand til at være for en gift Mand. Ved Skrivelse af 28. Maj s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium, at det bifaldt den foreslaaede Forandring, saaledes som foran anført i Kvæstors Er- klæring. Paa Finanslovforslaget for 1889—90 og Tillægsbevilling for 1888—89 blev der derefter søgt den fornødne Bemyndigelse til fornævnte Disposition. Den foreslaaede Forandring af Boligen for 2den Medhjælper blev, efterat Ministeriet havde tilskrevet Bygningsinspektøren derom, foretaget i Sommeren 1888, saaledes at Udgiften afholdtes af Bygningskontoens Vedligeholdelsessum. *) Om den i 1889 udfærdigede nye Instrux henvises til Aarbogen for 1888—89. Universitets Anrbog. 41 318 Universitetet 1887—1888. I>. Yorslag om en Bevilling til en gjen nem fort Ordning af det almindelige systematiske Herbarium i den botaniske Haves Museum. Fra Direktøren for den botaniske Have modtog Konsistorium under 9. No- vember 188<> en Skrivelse, hvori han bemærkede, at han efter sin Tiltræden som Direktør havde søgt at skaffe sig et Overblik over Museets Samlinger, baade deres Størrelse, Værdi og Tilstand, og ved Assistance af Museumsinspektøren og Museets øvrige Bestillingsmænd havde tilendebragt en Revision af Havens i Magasin henlagte Samlinger. 1 Anledning heraf fremkom han med Forslag om en extraordinær og foreløbig i to Aar varende Forhøjelse af Arbejdskraften ved Museet, idet han gav følgende Fremstilling af den Tilstand, hvori Samlingerne befandt sig. I. Generalherbariet, der var opstillet i den store Sal i Museets 1ste Etage (GO Skabe), maatte snarest muligt bringes i fuldstændig Orden. Blomsterplanterne og de højere Kryptogamer laa ordnede efter Endlichers System og indenfor hver Familie efterslægter med det Nummer, som hver Slægt havde i Endlichers »genera plantaruin«. En hel Del Familier og Slægter vare i sin Tid gjennemgaaedc og nøjere ordnede af Professor Lange, Museumsinspektør Kjærskou og Cand. mag. Samsøe Lund; men naar disse undtoges, laa Arterne i de enkelte Slægter uordnede mellem hverandre. Alle til samme Art hørende Exemplarer burde selvfølgelig ligge sammen, og de forskjellige Arter i en Slægt burde ligge ordnede alfahetisk, saa at de let kunde lindes. Da dette ikke var Tilfældet, spildtes der en Mængde Tid, hver Gang man havde Brug for en eller anden bestemt Art af de uordnede, især naar den hørte til en talrig Slægt, og dette hændte ved mange Lejligheder. Saaledes maatte man ved de stadige Bestemmelsesarbejder med Havens levende Planter jævnlig sammenligne dem med Herbariet dels for Bestemmelsens Skyld, dels ogsaa fordi der ret ofte opstod Spørgsmaal. om denne eller hin Art var repræsenteret i Herbariet eller ikke. Ved den nylig stedfundne Kevision af Magasinsamlingerne havde dot vist sig, at der var Mængder af værdi- fulde Samlinger, som laa færdige til Interkalering i Herbariet eller i alt Fald blot behøvede Planternes Opsætning paa Papir: her forestod nu et stort Arbejde med denne Interkalering. En anden stor Del af disse Samlinger maatte nærmere sammenlignes med Generalherbariet, for at det kunde blive afgjort, om det var Ting, der skulde beholdes eller henlægges til Doubletsamlingerne. Det Ene som det Andet forudsatte et vel ordnet, let tilgængeligt Generalherbarium, for at Ar- bojdet ikke skulde blive altfor uoverkommeligt og tidsspildende. Ved mange andre Lejligheder maatte man ogsaa søge til Herbariet, som f. Ex. naar visse Arter skulde benyttes til de videnskabelige Forelæsninger eller ved videnskabelige Arbejder. Det første Arbejde, der forelaa, var derfor at gjøre Generalherbariet helt og holdent let tilgængeligt. Hvad Specialherbarierne angik, vare disse nu blot det danske og det arktiske, efterat det europæiske og det mexikanske (Liebmannske) vare blevne indlemmede i det generale, og disse Specialherbarier vare, i alt Fald hvad Karplanterne angik, vel ordnede. II. De magasinerede Herbarier. Revisionen af disse Samlinger bestod i Følgende. Ved Flytningen vare det gamle Museums ikke opstillede og ordnede Samlinger blevne bragte op paa det nye Museums Loft og havde lieu- ligget der siden den Tid, saaledes at der kun delvis vidstes Besked med, hvad Videnskabelige Samlinger. 319 der egentlig var tilstede der. Samlingerne havde ligget paa aabne Hylder, men vare nu i Sommeren, efterat Hylderne vare omdannede til lukkede Skabe, an- bragte i disse. Samtidig var der blevet foretaget Eftersyn af Pakkernes Indhold og Pakkerne ordnede efter Løbenummer og indregistrerede i en Protokol. Pak- kernes Tal var 1318, af Gjennemsnitstykkelse 4—5 Tommer, og Haven ejede i disse Magasiner henved 100000 Planteexemplarer. Disse Samlinger vare: a. Galatheasamlingen, 63 Pakker. Alle paa Korvetten »Gaiatheas« Jord- omsejling 1845—47 tilvejebragte Samlinger af tørrede Planter henlaa endnu ubearbejdede, som da de bragtes hertil. b. Liebmanns mexikanske Samlinger, tilvejebragte paa hans Kejse 1840—43, 191 Pakker. En stor Del af disse Samlinger vare blevne bestemte og indordnede i Generalherbariet, og Doubletterne vare anvendte til Bytning med andre Museer. Af de magasinerede Pakker indeholdt nogle bearbejdede Familier; her vilde Ar- bejdet blive at udtage, hvad Museet skulde beholde, og henlægge Resten til Byt- ning. Andre Pakker indeholdt vistnok kun Doubletter; og endelig var der et stort, aldeles ubearbejdet Materiale. c. Ørsteds central-amerikanske Herbarium, samlet 1845 —48, 181 Pakker. Om disse gjaldt det samme som om Liebmanns. Af Pakkerne syntes en Del at indeholde Planter, som vare fuldt færdige til Interkalering i Herbariet, da Plan- terne endog vare opsatte paa Papir. d. Vestindiske Planter, samlede og forærede til Museet af Krebs, Riise, Hornbeck m. Fl., 42 Pakker. Disse Arter fandtes vist for den allerstørste Del i Herbariet, men de maatte gjennemses, delvis vist ombestemmes eller helt be- stemmes, og Doubletterne henlægges til Bytning. e. Danske Planter, 72 Pakker. Museets danske Herbarium var godt ordnet, men det var fattigt; mange Arter vare meget tarvelig repræsenterede, i faa og ofte mindre gode Exemplarer. Det behøvede Komplettering og vilde vist for en Del kunne finde den ved disse Samlinger. f. Blandingsgods, 453 Pakker, europæiske og extraeuropæiske Samlinger. Heri var aabenbart Ting af meget forskjellig Værdi; meget kunde vistnok strax kastes bort, men andet havde meget betydelig Værdi og burde snarest muligt indlemmes i Herbariet, fordi det vilde være til udmærket Hjælp ved Bestemmel- sesarbejderne og paa anden Maade. Saaledes maatte fremhæves Exsiccatsamlin- ger fra bekjendte Rejsende, forsynede med trykte Etiketter og undertiden endog længere trykte Beskrivelser og Bemærkninger, Kerners østerrig-ungarske Exsiccat- Flora; Schultzs Herbarium normale; Eklon og Zeyhers Kapske Samlinger; Puelet Mailles Herbier d. Hores regionales; Balansas Paraguayske Samlinger; Samlinger fra Centralasien o.s.v. Meget af dette var i sin Tid kjøbt af Haven, andet var foræret til den eller erhvervet ved Bytning med Museerne i Petersborg, Kew- garden etc. Her fandtes ogsaa en meget stor Samling Pakker fra Schouws europæiske Rejser, om hvilke Professor Lange mente, at de vare Doubletter; men da det ikke vidstes med Sikkerhed, maatte der foretages en Sammenligning med Generalherbariet, blandt Andet ogsaa for at se, om dettes Exemplarer skulde behøve at erstattes med bedre. g. Karkryptogamer (Bregner, Paderokker, Ulvefødder), 24 Pakker. Det samme gjaldt for disse som for Afdeling f. h. Mosser, 145 Pakker. Det Meste syntes bearbejdet; her fandtes Th.Jen- 41* 320 UniYersitetet 1887—1888. sens Herbarium, Grundlaget for hans »Bryologia danica«, og M. T. Langes Mos- herbarium; begge burde snarest muligt opstilles. Desuden fandtes Samlinger af Samsøe Lund, Grønlund fra Island, Vahl fra Grønland o.s.v. I ovennævnte Tal var ikke indbefattet store Samlinger af grønlandske Mosser, der for Tiden be- arbejdedes. i. Alger, 80 Pakker. Det vigtigste Fund var Lyngbyes Herbarium, Grund- laget for hans Hydrophytologia danica og Flora Danica (16 Pakker); dette havde været forsvundet og forgjæves efterspurgt af Flere, men Ingen vidste, hvor det var blevet af. Desuden fandtes Alger fra Marokko (Schousboe), fra Italien (Schouw), fra Mexiko (Liebmann), Centralamerika (Ørsted), Harveys Australske Samling o.s.v. k Svampe, 30 Pakker. Museets Svampeherbarium var det mest mangel- fulde af dets Herbarier; der existerede i det næppe andet end Schumachers gamle, men for Danmarks Mykologi vigtige Samlinger. Der burde derfor af Hen- syn til Svampenenes store videnskabelige og praktiske Betydning snarest muligt ses at faa en nogenlunde tidssvarende Samling, som de Studerende kunde have Nytte af. I disse Magasinsamlinger faudtes blandt Andet mange Gaver fra Docent Rostrup, hvilke snarest muligt burde gjøres tilgængelige. 1. Likener, 37 Pakker eller Kasser. Heriblandt var en Mængde Samlinger, bestemte f. Ex. af Fries i Upsala, hvilke snarest muligt burde indlemmes i det iovrigt ret vel ordnede Liken-Herbarium. For Tiden befandt sig desuden meget store Samlinger af grønlandske Likener til Bearbejdelse; disse vare ikke med- regnede; men et betydeligt Arbejde forestod med at indlemme dem i Herbariet og ordne til Doubletsamlinger. III. Sprit- og Tørsam 1 i ngen. Foruden Herbarierne havde Museet en Samling af i Sprit nedlagte Plantedele og af tørrede Frugter, Frø, Vedprøver og Lignende. Af spritlagte Gjenstande henstod for Tiden en stor Mængde i et Rum i Kjælderen; med disse maatte der foretages den samme Sondringsproces som med Herbarierne mellem det, der opstilledes, og det, der benyttedes til Bytning, men det maatte dog ventes, at her var meget faa Doubletter. Mængden var heller ikke uoverkommelig stor, og Direktørens Forelæsninger og specielle Studier forte desuden med sig, at han jævnlig selv udførte en Del Ordnings- og Op- stillingsarbejde. Et større Arbejde vilde derimod de paa Loftet i Kasser og Skabe henliggende til Tørsamlingen hørende Dele foraarsage. De vare ogsaa i Efteraaret blevne gjennemgaaede, nummererede og indregistrerede. Her fandtes flere Tusinde Frøprøver, liere Hundrede Vedprøver o.s.v., og i selve Tørsamlin- gens Skabe henlaa der desuden store Mængder af lignende Sager, som skulde opstilles. Det Arbejde, der skulde udføres med de under II. og 111. nævnte maga- sinerede Samling, bestod altsaa i Følgende: 1. Sondring mellem værdifuldt og værdiløst; det sidste kastes bort. 2. Det, der beholdtes, sondredes atter i det, som Museet burde indordne i sine Samlinger, og det, der henlagdes i Doubletsamlinger, hvis Bestemmelse var ved Lejlighed at afgives til andre Museer, i Regelen i Bytte mod Andet. Sammenligning med de opstillede Samlinger vilde i særdeles mange Tilfælde blive en desværre uundgaaelig Sag. Doubletsamlingen vilde behøve flere Etiketter. 3. Endelig skulde det, som Museet indlemmede i sine Samlinger, natur- Videnskabelige Samlinger. 321 ligvis efter dets Beskaffenhed opsættes paa Herbariepapir eller lægges i Glas, Æsker eller Lignende. Direktøren gjorde derhos opmærksom paa, at der her aldeles ikke var Tale om videnskabelige Bearbejdelses- eller Bestemmelsesarbejder; saadanne maatte foretages, efterhaanden som Lejlighed tilbød sig, nemlig efterhaanden som der fandtes Videnskabsmænd i Ind- eller Udlandet, der vilde paatage sig dette Ar- bejde (altid uden Løn, i det Højeste mod at erholde Exemplarer af de bestemte Arter), eller Museumsinspektøren fik Lejlighed til at foretage Et eller Andet til Bearbejdelse. Der kunde saaledes ikke blive Tale om at gjore mere, f. Ex. for Galathea-Samlingerne end sørge for deres Konservering og se sig om efter Viden- skabsmænd, der vilde paatage sig Bearbejdelsen, og det samme gjaldt aabenbart om en Mængde af de andre Samlinger, f. Ex. de ørstedske og Liebmannske. Hvad der var Tale om, var ene og alene at bringe Orden i og faa Nytte af den store Masse, der i Aarenes Løb havde opsamlet sig, og som nu henlaa uden Spor af Nytte, men ved at blive ordnet og indlemmet i Herbariet eller i særlige Doubletsamlinger kunde faa den Betydning, det fortjente. De Kræfter, der for Tiden havdes til Arbejde i Museet, vare: a. Museumsinspektøren, Docent Kjærskou, med en daglig Arbejdstid af 6 Timer. Som Museumsinspektør var hans Løn 3000 Kr. (Desuden erholdt han i Finansaaret 1886—87 400 Kr. af de til Disposition for Professor botanices stillede 600 Kr., for at udføre videnskabelige Bestemmelsesarbejder og Ordnings- arbejder af nærmere bestemte Grupper af Havens og Museets Samlinger). b. Bibliothekaren og Museumsassistenten, Cand. mag. Kolderup-Rosenvinge; Løn 1272 Kr., Arbejdstid 20 (5X4) Timer ugentlig, men heraf maatte den meste Tid anvendes paa Bibliotheket. Desuden fik han i Finansaaret 1886—87 100 Kr. af de »til Disposition» stillede 600 Kr., for at gjennemføre en viden- skabelig Ordning i det Store (ikke i Detaillen, som vilde kræve meget mikro- skopisk Arbejde) af Museets Algeherbarium, til hvilket Arbejde han som speciel Algolog var den af vore Botanikere bedst skikkede. c. Assistenten ved Sprit- og Tørsamlingen, cand. pharm. Riitzou, Løn 400 Kr., ugentlig Arbejdstid 3X3 Timer. d. Dernæst fik cand. mag Raunkjær Resten af de »til Disposition« stillede 600 Kr. for at foretage en lignende Ordning af Svamp- og Liken-Samlingerne som den, Kand. Rosenvinge havde begyndt paa med Algerne. Der var naturligvis ikke Tale om, at disse Arbejder kunde tilendebringes i 1886, da blot et saa ringe Honorar kunde bydes. e. Endelig kunde nævnes, at Direktøren ogsaa selv, naar hans Forelæs- ninger eller Studier førte det med sig, udførte en Del Museumsarbejde; navnlig gjennemgik han den generale og den arktiske Spritsamling. Denne Arbejdskraft, bemærkede Direktøren, maatte aabenbart være util- strækkelig for det daglige, normale Arbejde, endsige da til at rokke ved hint Arbejde, der laa i Magasinerne. At den var utilstrækkelig til det daglige Ar- bejde fremgik tilstrækkelig tydeligt deraf, at saa kolossale Mængder af Samlinger havde kunnet ophobes, uden at der havde været Hænder til at tage sig af dem. Ganske vist var Arbejdskraften større nu end for 20 Aar siden, men dog ikke saa meget større, at det vilde forslaa. Men kunde det daglige Arbejde ikke skaffes udført (selv i Direktørens korte Funktionstid havde der maattes lægges 322 Universitetet 1887—1888. ankomne Gaver i Magasin med Udsigt til ikke at kunne blivø indordnede i lang Tid), saa kunde der naturligvis ikke blive Tale om det extraordinære, som Fortiden havde opsparet. Direktøren saa derfor ikke rettere, end at den daglige, stadige Arbejdskraft burde forøges. Førend han havde tilstrækkelig Erfaring til at have en begrundet Mening om, hvor stor den burde være, turde han imidlertid ikke fremkomme med bestemte dertil sigtende Forslag. Derimod vilde han anholde om, at der extraordinært, i 2 paa hinanden følgende Aar maatte anvises en Sum af 2000 Kr. hvert Aar til Arbejder i det botaniske Museum og de med dette forøgede Arbejde forbundne Anskaffelser af Glas, Papir o. 1. Disse 2000 Kr. ønskede han anvendt saaledes: 1000 Kr. til Honorar for Arbejde og 400 Kr. til Papir, Glas o. 1. samt til Betaling af den eller de Damer, der opsætte Planter paa Papir. Efter de to Aars Forløb vilde det da, naar det saaes, hvor langt der var naaet med Arbejdet, sikkert med betydelig Sikkerhed kunne afgjøres, om en Forøgelse af den normale Arbejdskraft var fornøden, og hvor stor denne Forøgelse i saa Fald burde være. Det mat h e mati sk -n at u r v id e ns kab e 1 i g e Fakultet, hvis Erklæring derefter blev indhentet af Konsistorium, meddelte i Skrivelse af 4. December 1886, at det i et i denne Anledning afholdt Møde havde besluttet at anbefale at 6tille Sagen i Bero, indtil nærmere Erfaring var vunden om, hvor meget der ved de nuværende Kræfter ved Museet kunde naaes. I Skrivelse af 28. Maj 1887 bragte Havens Direktør atter Sagen frem, idet han bemærkede, at han, ofter de i Fakultetet stedfundne For- handlinger, havde fundet det rigtigst at tilvejebringe Oplysninger dels om, hvad der i Aarenes Løb var udrettet i Museet, dels om Arbejdet i Nu- tiden. Han havde derfor strax efter Fakultetsmødet anmodet Museums- inspektør Kjærskou om paa Grundlag af Universitetets Aarbøger, Direktø- rens Beretninger og Havens Arkiv at udarbejde en Oversigt over, hvad der i Aarenes Løb var udrettet i Museet. For endvidere at oplyse om, hvorledes Arbejdet nu skred fremad, og hvorledes det fra Fortiden overleverede Arbejde greb forstyrrende og hæmmende ind i Nutidens, havde han ladet alle Museets Bestillingsmænd strax efter Fakultetsmødet begynde at føre en Arbejdsjournal (hvilket ogsaa vilde blive fortsat i Fremtiden*. Disse Journaler fra 6. December 1880 til 15. April 1887 fulgte med Direktørens Skrivelse. I den af Inspektør Kjærskou afgivne historiske Fremstilling — der led- sagedes af en Oversigt over de i Museet i Aarene 1807—1886 udførte Arbejder, paa Grundlag dels af Professor Dr. phil. Joh. Langes Beretninger om Uni- versitetets botaniske Have for 1807—73, dels af de i Universitetets Aarbøger om Haven afgivne Beretninger — meddeltes Følgende: Det var først i 1840 (Kbhvns Univ. Aarbog for 1840 S. 28), at der an- sattes »en egen Konservator eller Medhjælper« ved Haven; men allerede i 1838 (1. c. for 1838 S. 187) havde Hornemann peget paa, hvorledes de meget be- tydelige Forøgelser (Schousboes, Lyngbyes, Ecklons, Lunds og Voigts Herbarier) snart vilde gjøre en Udvidelse af Lokalet nødvendig og derved indirekte antydet Trangen til forøget Arbejdskraft. Den 11. Maj 1840 blev det »allernaadigst* bifaldet, »at Kand. Pharm. Jens Vahl antoges, foreløbigen for et Aar, som Med- hjælper ved den botaniske Have med en Godtgjørelse af 200 ltbd. af Havens Indtægter*. »Dette skete efter Andragende fra Etatsraad Hornemann, som gjorde opmærksom paa, at hans svagelige Helbredsi'orfatning, i Forbindelse med den Videnskabelige Samlinger. 323 meget betydelige Tilvæxt af Havens forskjellige Samlinger og af dens Berøringer med lignende Indretninger i Udlandet, gjorde en saadan Post nødvendig.« Den 1ste Januar 1841 blev Vahl efter Forslag af Professor Schouw »udnævnt til virkelig Assistent ved den botaniske Have, med Forpligtelse, foruden de ham hidtil overdragne Forretninger i Henseende til Havens Bibliothek og Samlinger, tillige at assistere Havens Direktør ved Revision af Planterne, ved Korrespon- dancen og ved de botaniske Exkursioner med en Gage af 400 Rbd.» Vahl fun- gerede som Bibliothekar og Assistent, indtil han i 1849 blev syg og maatte lade Joh. Lange varetage hans Forretninger, indtil han i 1850 blev afskediget. Lange var da Vahls Efterfølger fra 1851 til 1858, da han efterfulgtes af F. Didrich- sen, som allerede tidligere havde fungeret i sin Formands Fraværelse i 1851—52. I 1854 indgav daværende Bibliothekar og Assistent Joh. Lange et Andra- gende om Gageforhøjelse (Meddel, ang. Kbhvns Univ. for Aarene 1849—56 S. 694—96). Ansøgeren gjorde gjældende, at de ham i Embedsmedfør paa- hvilende Forretninger og Forpligtelser vare saa omfattende, at den Tid, i hvilken han var forpligtet til at være tilstede i Haven, var aldeles utilstrækkelig til ved Siden af de løbende Forretninger at bringe Herbarier og Museumsgjenstande i den Orden, at de kunde benyttes, ja endog utilstrækkelig til at sikre de ofte kostbart erhvervede Museumsgjenstande mod Undergang. Havens Direktør, Professor Liebmann erklærede, at, medens den Tid af 3 Timer daglig, hvori Assistenten var pligtig at være tilstede i Haven, for største Delen blev optaget af løbende Forretninger, forelaa der i den videnskabelige Revision og Sammensmeltning af de 3 Herbarier (Vahls, Hornemanns og Schumachers), som udgjorde Museets Hovedmasse, et meget omfattende og mangeaarigt Arbejde. Da Ministeriet for- langte nærmere Oplysning om Arbejdernes Beskaffenhed i Museet og tillige en Plan for deres Udførelse, afgav Assistent Lange en udførlig Erklæring herom. De Konservatoren paahvilende Arbejder oplystes at være: 1) Ordningen og Vedligeholdelsen af Herbarierne; 2) Opstilling og Bestemmelse af Frugter, Frø- sorter og Spiritusgjenstande; 3) Ordning af de forhaandenværende, tildels ube- stemte Træsorter og af den Samling fossile Planter, som Haven maatte erholde fra Universitets-Museet. Ordningen af det danske og arktiske Herbarium var tilendebragt, men kun Halvdelen af det europæiske var færdig, og den anden anden Halvdel vilde ikke kunne fuldføres, før i det Mindste om et Par Aar. Hvad den endelige Ordning og Revision af Generalherbariet angik, da var det et saa stort Arbejde, at det var umuligt at angive blot nogenlunde tilnærmelses- vis, naar dette vilde være fuldført. For de øvrige Samlingers (Spiritus- og Tør- samlingens) Vedkommende anbefalede han Ansættelsen af en »fremmed« Botaniker, for at han selv udelt kunde anvende sin Tid paa Bibliotheket og Herbarierne. Efter Forslag af Direktøren, Professor Liebmann, bevilgedes en Sum af 200 Rd. aarlig, og det blev i 1855 overdraget Cand. med. & chir. F. Didrichsen »at fore- tage Bestemmelse af de Planter, Frugter og Frøsorter o.s.v., som vare indsamlede paa Galathea-Expeditionen og opbevarede i Spiritus, samt af de i Glas opbevarede Gjenstande fra Ost- og Vestindien, som endnu ikke vare bestemte.« Honoraret blev senere (1857?) forhøjet til 400 Rdl., og da Didrichsen i 1858 blev Langes Efterfølger, forenede han Bibliothekar- og Assistentposten ved Herbarierne med Assistentposten ved Museets øvrige Afdelinger. Om hvor lang Didrichsens dag- lige Arbejdstid havde været, havde ingen Oplysning kunnet findes. 324 Universitetet 1887—1888. Den 8. .luni 18G1 bevilgedes 200 Kdl. »til Ordning af de den botaniske Have tilhorende Liebmannske Samlinger« og Stud. mag. Kjærskou blev engageret til dette Arbejde med en Arbejdstid af 12 Timer ugentlig. Arbejderne her be- stode i Ordning og Nummerering af de i Mexico samlede IMantefaniilier, som skulde sendes til en Monograf for at bestemmes, samt i Etikettering og Indordning af de bestemte Familier i det mexikanske Herbarium, samt i Uddeling af Doubletter til udenlandske Museer og Botanikere. Den Tid, der levnedes fra disse Arbejder, anvendtes til foreløbige Ordnings- og Interkalationsarbejder i Generalherbariet, i hvilket Kjærskou under Professor Lange, som her foretog Besteinmelsesarbejder, temmelig hurtig blev den eneste arbejdende, idet Didrichsen udelukkende ofrede sin Tid paa Bibliotheket og Museets øvrige Afdelinger. I disse ophørte imidlertid ogsaa Arbejderne lidt efter lidt paa Grund af de beklagelige Stridigheder mellem Didrichsen og Professor Ørsted, som i Tørsamlin- gens Lokale efterhaanden indrettede sig en Studiesamling, og som for en Del benyt- tede de af Didrichsen opstillede Museumsgjenstande til denne, ligesom han ogsaa for at vinde Skabe til Opstilling af denne lod flere saadanne tømme for de deri op- stillede Vedprøver, som bleve midlertidig tæt sammenpakkede i nogle gamle Herbarieskabe, hvor de for en meget stor Del blevc ødelagte ved Insektangreb. Den af Didrichsen opstillede Tørsamling var temmelig rig og var utvivlsomt Frugten af et betydeligt Arbejde; men Opstillingsmethoden: aabne Æsker i Glas- skabe med utætte Døre, var uheldig og maatte tidligere eller senere medføre de opstillede Sagers Ødelæggelse eller Forringelse i Værdi. Ørsteds Studiesamling indeholdt mange særdeles smukke og instruktive Præparater; men med Undtagelse af dem, som vare opstillede i Glas, gik de alle snart tilgrunde ved Støv og de Studerendes Fingre. Fra det Øjeblik af, at Ørsted havde indrettet en Studie- samling i Tørsamlingens Lokale, kom Didrichsen ikke mere dér, og Samlingen forfaldt derfor mere og mere, idet den stod uden Tilsyn i flere Aar. Ogsaa Spiritussamlingen blev der, saavidt vides, ikke arbejdet i nogle Aar; i ethvert Tilfælde forfaldt den ogsaa. Denne Samling var meget rigere end Tørsamlingen, og ogsaa her saaes Frugten af et betydeligt og for talrige Præparaters Vedkom- mende særdeles smukt udfort Arbejde. I 1873 efter Professor Ørsteds Død blev Cand. mag. Kiærskou konstitueret som Assistent ved Bibliotheket og Tør- og Spiritussamlingen, og, da Didrichsen i 1875 blev udnævnt til Professor ordinarius, blev Kjærskou ansat som Bibliothe- kar og Museumsassistent med sin Formands Gage, 2072 Kr. Da Brugen af Bibliotheket paa det Tidspunkt var tiltaget ganske overordentlig meget, var der ikke Tale om mere, saaledes som det tidligere havde været Tilfældet, at gjøre Museumsarbejde i Bibliothekstiden og der levnedes saaledes kun 12 Timers Arbejde til Museet. Efterat Professor Lange i 20 Aar havde været konstitueret som Havens Direk- tør, blev han i 187(5 efterfulgt af Professor Didrichsen, som i 1877 fik bevilget en Sum af 000 Kr. til Assistance ved Museumsarbejderne. For denne Sum bleve engagerede Cand. mag. Samsøe Lund og Dr. phil. O. G. Petersen, med Halv- ielen til hver. Den første af disse lik det Hverv overdraget af Direktøren at. bestemme Generalherbariets Gramineer og fortsatte senere med Bestemmelse af Slægten Salix og af Hepaticæ. Det var i og for sig særdeles værdifulde Arbejder; Videnskabelige Samlinger. 325 men det, der først og fremmest trængtes til, og for hvis Skyld den faste Assistent, endnu ikke havde naaet til Bestemmelsesarhejder, var Konservator- arbejde, hvilket der endnu trængtes til i højeste Grad. Den 1ste April 1883 blev Kjærskou ansat som Museumsinspektør med en Lønning af 3000 Kr. aarlig og 6 Timers daglig Arbejde, Dr. O. G. Petersen ansattes som Bibliothekar og Assistent med en Løn af 2000 Kr. aarlig og 4 Timers daglig Arbejde, og Docent Samsøe Lund fratraadte sin Stilling ved Mu- seet og overtog udelukkende det Hverv at bestemme Havens levende Planter for et Honorar af 1000 Kr. aarlig. En lille Assistancesum, 272 Kr., anvendte Direktøren til Arbejder i Museets lille palæontologiske Afdeling; Bibliothekassi- stent Bartholin engageredes hertil. Denne Ordning var et betydeligt Fremskridt med Hensyn til Arbejdskraft, hvad ogsaa den medfulgte Oversigt over de udførte Arbejder vilde vise. Navnlig fortjente at fremhæves den endelige Ordning af det arktiske Herbariums Fanero- gamer og Karkryptogamer. Ved et Misgreb blev dog en Del af denne Arbejds- kraft brugt paa en mindre heldig Maade. Ifølge Forslag af Inspektøren (ja dette fremkom allerede, medens samme endnu var Bibliothekar) bestemte Direktøren, at alle nye Samlinger, som modtoges til Museets forskjellige Afdelinger, skulde indregistreres i en Protokol, og at der samtidig skulde forfattes en Seddelkatalog over dem. Inspektøren kom hurtig til Erkjendelse af, at dette Arbejde var altfor tidsrøvende i Forhold til den Nytte, man vilde have deraf, og at det i det Mindste først vilde være at udføre i anden Linie, ikke i første; her var nemlig Opstil- ling og Interkalation af det Nye det, som absolut først skulde gjøres. Dette vilde imidlertid Diréktøren ikke indrømme og befalede, at disse Protokollerings- og Katalogiserings-Arbejder uafviselig skulde fortsættes; de bleve saaledes fort- satte, indtil Professor Warming d. 1ste Novbr. 1885 blev udnævnt til Direktør. De første Oplysninger om udførte Arbejder i botanisk Museum fremkom i 1854 i den ovenfor citerede Skrivelse fra daværende Bibliothekar og Assistent Joh. Lange; men det var først fra og med Aaret 1867, at regelmæssige Over- sigter over de i Museet udførte Arbejder bleve givne, først i særlige Beretninger fra Havens Direktør (indtil 1874), senere i kortere Form i Universitetets Aarbog. Til den af Inspektør Kjærskou afgivne Oversigt over de i 1867—86 udførte Arbejder meddelte denne tillige nedenanførte Resumé tilligemed nogle orienterende Bemærkninger.*) *) A. Konservatorarbejder: 1. Herbarierne, a. Generalherbariet: I Aaret 1S67—68: Lichenes foreløbig ordnede. Interkalation af Bregner. 1869—70: Interkalation af Fanerogamer. Bladmosser, Halvmosser og Alger foreløbig ord- nede. 1871—73: Interkalation af Fanerogamer. Svampene foreløbig ordnede. Spitsbergenske Mosser interkalerede. 1&74—75: Ingen Interkalation. 1876—77: Flytning og delvis Opstilling. 1877—78: Lokalet monteret og Samlingerne an- bragte deri. 1878—79: Registering, Katalogisering og Fremlægning til Opklæb- ning af nye Samlinger. Interkalation og Opstilling af Halvmosser. 1879—80: Interkalation. Det Forskålske Herbarium gjort istand til Udlaan. 1880—81: Nye Samlinger gjorte færdige til Opklæbning. Slægten Salix foreløbig ordnet. Ordningen af Halvmosser gjennemført. Doubletter udsendte. 1881—82: Registe- ring, Katalogisering og Fremlægning til Opklæbning af nye Samlinger. 1882— 83: Do. og Loaseæ og Papayaceæ udsendte til Bestemmelse. 1884: Registering, Katalogisering og Fremlægning til Opklæbning. 1885: Do. og udført en Del fore- Universitets Aarbog. jo Universitetet 1887—188M. I sin Skrivelse fandt Professor Warming, under Henvisning til Inspektor Kjærskous Fremstilling, Anledning til at fremdrage nogle Hovedpunkter. løbig Interkalation. En Del Bregner interkalerede. 188fi: Forberedende Arbejder for Sammensmeltningen af Generalherbariet og Liebnianns og Ørsteds amerikanske Herbarier. [ Spermacoceae af Rubiaceernes Familie ordnet til Udlaan. — b. Lieb- nianns mexikanske og fra 1873 tillige Ørsteds centralamerikanske Herbarium. 1867—68: 7 Familier udsendte til Bestemmelse. Af G Familier Doubletter af- sendte. 1869—70: 13 Familier afsendte til Bestemmelse. Doubletter udsendte. 1871—73: 8 Familier afsendte til Bestemmelse. Doubletter udsendte. 1874—75: Doubletter udsendte. 187: Ordningen af Pakkerne i Ørsteds Herbarium fuldendt. Inter- kalation af bestemte Familier. 1879 —80: Interkalation. 1880—81: Do. 1881 — 82: Udtaget Donbletsamlinger. 1882—83: Loaseæ og Papayaceæ udsendte til Bestemmelse. Ege og Compo.sitæ gjorte færdige til Udlaan. c. Det europæiske Herbarium: 1867—08: Ordning og Bestemmelse tilendebragt. Interkalation. 1869 —70: Interkalation. 1871—73: Do. 1874—75: Do. 1876: Flytningen. 1877: Indlemmelse i Generalherbariet. — d. Det danske Herbarium: 1867 — 68: Inter- kalation. 18H9—70, 1871—73 og 1874—75: Do. 1876—77: Flytningen. 1877— 78: Lokalet monteret og Samlingen anbragt deri. 1879—82: Intet Arbejde fandt Sted. 1883: Paabegyndt Ordningen efter den nye Plan, som gik ud paa at over- fore dot lille Format til det store i Generalherbariet brugte, forsyne med Arts- omslag. Etikettering af disse o. s. v. 1884: Paabegyndt Dannelsen af et særligt dansk Mosherbarium. Karkrvptogameme og Gramineæ vare opstillede efter den nye Plan. 188.*): Intet Arbejde udført. 1886: De forberedende Arbejder til Dan- nelsen af et særligt dansk Mos-, Liken- og Alge-Herbarium fuldførte. — e. Det arktiske Herbarium: 1867—68. 1869—70, 1871—73 og 1874—75: Interkalation. 1876: Flytningen. 1877: Lokalet monteret og Samlingen anbragt deri. 1878—83: Intet Arbejde udført. 1884 —8H: Revisionen og Opstillingen efter den nye Plan samt Interkalation af de betydelige nye Samlinger fuldført. De forberedende Arbejder til Dannelsen af et særligt arktisk Mos-, Liken-, Halvmos- og Alge- Herbarium væsentlig fuldendte. — f. Herbariets Magasin: 1880—81: Revisions- arbejde paabegyndt. 1886: Hele Samlingen, ialt 1343 Pakker, gjennemgaaet fore- løbig, forsynet med Numre og registreret. Af Gaiathea-Samlingen afsendt Cype- raceæ til Bestemmelse. 2. Tør samlin gen. 1867—68, 1869—70 og 1871—72: ingen Opstilling. 1873 og 1874—75: Opstilling og Interkalation. 1876—77: Flyt- ning og delvis Opstilling 1877—78: Lokalet monteret. Ordning og Opstilling begyndt. Opstilling af den danske Frugt- og Frøsamling fuldendt. 1878—79; Udpakning og foreløbig systematisk Ordning af hele Samlingen (undtagen Ved- prøver). Leguminoserne opstillede i Glas Nogle større Museumsgjenstande op- stillede paa Balkonskabene. 1879—M), 1880—81 og 1881—82: Ordning og Op- stilling fortsat 1882—83: Do. og Vedprøverne foreløbig systematisk ordnede og omtrent '/» opstillet. 1884 og 1885: Ordning og Opstilling fortsat. 1886: Opstil- ling af nogle Museumsgjenstande paa Trappegang og Balkonrækværk; iøvrigt intet Arbejde udført. — 'forsamlingens Magasin. 1886: Hele Samlingen foreløbig gjen- nemgaaet og registreret. En Samling nye Vedprøver fra Vestindien nummereret og protokolleret. 3. Spiritiissamlingen. 1867—fc8, 1869—70 og 1871—72: Ingen Opstilling. 1873 og 1874—75: Opstilling og Interkalation. 1876—77: Flytning og delvis Opstilling. 1877—78: En Samling danske Hepaticæ opstillet, ellers intet Arbejde udført. 1878—79: Opstilling og Interkalation. 1879-80: Do. og derpaa Nedflytning i Parterret for at gjøre Plads for det nye Inventarium. 1880 —81: Samlingen indflyttet i de nye Skabe, Interkalation fortsat og Protokol og Seddelkatalog over det i Glasskabene opstillede fuldført. 1881—82 og 1882—83: Opstilling og Interkalation. 1884 og 1885: Intet Arbejde udført. 1886: Hele Videnskabelige Samlinger. 327 Med Hensyn til det tidligere udfor te Museumsarbejde bemærkede han Følgende: Fra 1840 —1861 havde Haven blot en Assistent, først J. Vahl, saa Joh. Lange; om disses Virksomhed forelaa der mange Vidnesbyrd i Herba- rierne; men allerede i deres Tid var der blevet klaget over, at der manglede Arbejdskraft. Da Lange ved Liebmanns Død var bleven Direktør (fungerende), Samlingen af Præparater i Reagensglas efterset med Hensyn til Spiritus. Ordning og Interkalation af en meget betydelig Samling af Plantedele i Reagensglas. Inter- kalation af Plantedele i store Glas paabegyndt. I den arktiske Afdeling Hav- algerne ordnede og opstillede. Spiritussamlingens Magasin: 1886: De i store Glas magasinerede Plantedele gjennemgaaede ogordnede. B. R e st e mmel s e s arb ej - der. a. Herbarierne: 1871—73: Bregnerne. 1885: Revision af omtrent lh af Bregneherbariet. 1886: Do. af Slægten Adiantum. 1877—78: Gramineæ. 1882: Revision af Gramineæ fuldendt. 1878: Liebmanns mexikanske Cruciferæ foreløbig bestemte. 1882: Paabegyndt en Revision af Generalherbariets Cruciferæ. 1886: Revision af Gruppen Rrassiceæ af Cruciferernes Familie. 1880—81: Salix og Hepa- ticæ reviderede. 1880: Combretaceæ foreløbig reviderede. 1886: Revision af de fleste af Generalherbariets Myrtaceæ. 1854—86: i det arktiske Herbarium fore- taget Artsbestemmelser hist og her af Karkryptogamer og Fanerogamer. b. Tør- samlingen: 1879—84: Bestemmelser af de opstillede Gjenstande for største Delen reviderede, c. Spiritussamlingen: 1886: Bestemmelser foretagne hist og her. Af Oversigten vilde let ses, at det Arbejde, der var udført i Museet siden 1867, saa godt som udelukkende havde været Konservatorarbejde og kun for en meget ringe Del Bestemmelsesarbejder. PJt ikke lidet Bestemmelsesarbejde var ganske vist ydet af Professor Joh. Lange, idet det danske, arktiske og europæiske Herbarium alle vare bestemte af ham saavel som flere Familier i Generalherbariet. Dette Arbejde var imidlertid saaledes ikke foretaget vrd den Arbejdskraft, Museet raadede over. Det var ovenfor (S. 323) omtalt, hvorledes Professor Lange alle- rede i 1854 havde gjort opmærksom paa, at den bestaaende Arbejdskraft var altfor ringe. Resultatet heraf var blevet Ansættelsen af Didrichsen ved Tør og Spiri- tussamlingen, hvis egentlige Grundlægger han blev; men Herbarierne, som særlig vare de Dele af Museet, tor hvis Skyld Assistance oprindelig var søgt fra Langes Side, modtog ikke nogen forøget Arbejdskraft. Det var derfor meget naturligt, at det nye tilkommende Stof maatte ophobe sig i ubearbejdet Form i stedse større og større Mængde, da den Arbejdskraft, som skulde bringe de.i i rette Stand til Indlemmelse i Museet, manglede. I 1861 skaffedes endelig en Forøgelse af Ar- bejdskraften, da Kandidat Kjærskou blev ansat ved Herbarierne, men, som ovenfor omtalt, varede det ikke længe før den daværende Bibliothekar og Assistent Didrichsens Arbejde i Herbariet ophørte, og det var saaledes kun Professor Lange, navnlig for det europæiske, danske og arktiske Herbariums Vedkommende, og Kandidat Kjærskou i de andre Herbarier, der her var de eneste arbejdende, og det var først omtrent 15Aar efter, at Arbejdskraften i Virkeligheden blev forøget. For Tør- og Spiritussamlingens Vedkommende saaes det ogsaa af Oversigten, at Arbejdet var standset i 6 Aar, fra 1867—1873, men det ophørte i Virkeligheden tidligere. Først i 1873, da Didrichsen fratraadte sin Stilling, optoges Arbejdet igjen i disse Afdelinger af Museet, og her var der da saa meget at gjøre paa Grund af den lange Forfaldstid, at den nye Assistent, Kandidat Kjærskou, som nu ene havde med alle Museets Afdelinger at gjøre i 1874—75, ikke kunde faa noget Arbejde udrettet i Herbarierne. Til det ovenfor omtalte Tab i Arbejdskraft kom det Spild af Tid, som var en Følge af selve Flytningen, og som blev mere end dobbelt saa stort som det ellers vilde have været, paa Grund af at Flytningen blev paabudt, før Museets Lokaler vare monterede. Dette havde haft til Følge en gjentagen Om- flytning af Samlingerne fra det ene Lokale til det andet, førend de endelig kunde komme paa deres rette Plads. 42* 328 Universitetet 1887—1888. blev Kandidat Didrichsen Assistent og Bihliothekar i Langes Sted. I de første Aar havde Didrichsen arbejdet flittigt og med Lyst; Galatliea-Expeditionens Spritsager opstilledes og han frembragte en Samling af morfologiske Præparater, som havde været til megen Belæring for de Studerende. Men allerede i 18(50 syntes hans Arbejdsiver at være aftagen og aftog yderligere i de nærmest følgende Aar, og snart hørte hans Virksomhed som Museumsassistent helt op. En Grund til dette var Riv- ningen med Ørsted, der paa den Tid var bleven Professor. Fra Begyndelsen af Tredserne var Bibliotheksgjerningen det eneste, han tog sig af; i Herbariet arbej- dede han ikke; i Tørsamlingen (Museets 1ste Sal), hvor Ørsted havde indrettet en Forelæsningssamling (der var en absolut Nødvendighed) og havde sine Forelæsnings- tavler m. m., satte han ikke sin Fod, og i Spritsamlingen (Museets 2den Sal) kom han heller ikke. Samlingerne stode saaledes hen uden Tilsyn. Saaledes havde Tilstanden været, da Professor Warraing i 1866 var kommen hjem fra Brasilien og da den store Fejde mellem Ørsted paa den ene Side, Didrichsen, Heiberg med Flere paa den anden Side var udbrudt, og saaledes blev det væ- sentlig ved, indtil Museet flyttedes. I 1861 var Kandidat Kjærskou vel bleven an- sat som Medhjælper, men han var saa ringe lønnet, at den Tid, han kunde ofre paa Museet, mest gik med til løbende Forretninger. En Forbedring indtraadte, da Didrichsen efter Ørsteds Død blev Professor og Kjærskou Didrichsens Efter- følger, nu anvendtes 12 Timer ugentlig paa Museet; men samtidig dermed kom dets Flytning til den nye llave og de mauge Arbejder, som stode i Forbindelse dermed. En ny Forbedring var et Tillæg af 600 Kr. til Museumsarbejder (1877), der deltes lige mellem candd. mag. Samsøe Lund og O. G. Petersen, og den vig- tigste Forbedring var sluttelig den i 1883, da der paa Kandidat Kjærskous Initiativ blev oprettet en Inspektørplads med en Lønning af 3000 Kr. Den yderst beklagelige Omstændighed, at Didrichsen efter nogle Aars For- løb ophørte at arbejde og i alle de mange følgende Aar lod Museet i alt Væ- sentligt skjøtte sig selv, var Hovedaarsaagen til dets Tilstand; det medførte, at de alt existerende Samlinger ikke bleve ordnede og opstillede, men forbleve i Magasin, ja en Del af det Opstillede gik endog tilgrunde og kom i Uorden; nye tilkomne Samlinger maatte henlægges i Magasin. Dertil kom, at de tidligere Opstillingsmaader for en Del vare upraktiske og tidligere eller senere maatte medføre Samlingernes Undergang, saaledes som Inspektor Kjærskou havde frem- hævet, eller de vare uskjønne og ikke passende for et Museum, der dog i Frem- tiden burde aabnes for det store Publikum paa samme Maade som det zoologiske. Dette havde medført, at flere Ting vare i Magasin, som tidligere havde været opstillede, og at næsten hele Kandidat Kjærskous Tid var gaaet alene til Ordnings- og Opstillingsarbejder. Endelig kom endnu en Grund til, at Museet ikke var i den Orden, som det burde være, nemlig Museets Flytning til den nye Have, der tilmed, som Inspektør Kjærskou havde fremhævet (S. 327 nederst) næsten var bleven dobbelt. Professor Warming haabede, at det heraf vilde være klart, at han ikke uden Grund havde udtalt Ønsket om en extraordinær Bevilling til Ordningsar- bejder, og anmodede Konsistorium om, at det maatte blive overdraget Sagkyndige, hvorved han nærmest havde tænkt paa Museumskyndige og en botanisk Sy- stematiker at undersøge og kritisere hans Forslag Om en Forøgelse af den stadige Arbejdskraft havde han ikke villet stille Forslag, da han mente, at en Videnskabelige Samlinger. 329 ved usædvanlige Forhold fremkaldt Tilstand burde afhjælpes ved extraordinære Midler. Han bemærkede derhos, at naar det paa Fakultetsmødet i December 1886 havde vakt Forbauselse, at der hidtil paa Grund af allehaande løbende Forret- ninger og Opstil!ingsarbejder ikke var blevet foretaget Bestemmelsesarbejder ved Museet i mange Aar, uden i meget ringe Grad (fra Museets Direktør burde der bort- ses; Professor Joh. Lange havde jo, saalænge han var fungerende Direktør ved Haven, været meget virksom), saa var dette altsaa meget korrekt; de Bestemmelses- arbejder, der vare udførte fra 1871 — 86, vare ifølge Inspektørens Resumé (S. 327) meget faa, og under disse var Bearbejdelsen af Bregnerne endog foretaget af Kandidat Kjærskou udenfor Museumstiden og uden Løn. Hvad Arbejdet i Nutiden angik bemærkede Professor Warming, at han for at vise, at den faste Arbejdskraft ved Museet ingenlunde var saa stor, at den kunde expedere de Arbejder, der strømmede ind til Museet og endda faa Tid til lidt efter lidt at oparbejde alle de overleverede, havde fremsendt en Over- sigt over de ny tilkomne Samlinger og Arbejder i Tidsrummet 1. September 1886 — 15. April 1887 foruden de forskjellige Funktionærers Dagbøger over det i samme Tid udførte Arbejde. Der var i dette Tidsrum indgaaet 57 Numre, hvoraf kun en ganske lille Del havde kunnet indordnes og opstilles i tilgængelig Stand. Grunden var den, at Funktionærerne havde været tildels optagne af andre, mere paatrængende Arbejder, der netop for en Del formedelst Museets Tilstand vare blevne mere vidtløftige og tidsspildende, end de vilde have været, naar Museet, havde været i Orden. Saaledes var dertil Søgningen efter Planter, der enten viste sig at være bortkomne eller kun med stort Besvær fandtes, i ovennævnte Tidsrum medgaaet 79 Timer. For at finde nogle Arter af Slægten Draba i Generalherbariet havde han selv inaatte undersøge 12 Pakker med ialt 330 Blade med opfæstede Planter; da alle Arter laa imellem hverandre, havde han maattet gjennemblade hele Samlingen; havde der været Orden, vilde det have været et Ojebliks Sag at finde det Søgte. I Fakultetsmødet i December 1886 var det bemærket, at hans Funktionstid havde været saa kort, at han endnu næppe kunde have Erfaring om, hvor meget der kunde udrettes med den nuværende Arbejdsstyrke. Som Direktør ved Haven havde han ganske vist ikke lang Erfaring; men han havde i saa mange Aar syslet med Herbarier og Museumsgjenstande, at han vidste, hvad Tid de forskjellige Slags Arbejder toge, og havde i saa mange Aar færdedes i Museet, at han ganske kjendte dets Tilstand. Desuden havdes der ved Museet en med Arbejdet og Museets Tilstand yderst fortrolig Mand, Inspektør Kjærskou, som havde været ansat ved Museet i over 25 Aar. Ingen kunde være ivrigere for at faa Museets Arbejdskraft forøget end han eller have en fastere Overbevisning end han om, at der med den nuværende Arbejdskraft ikke vilde kunde ryddes saaledes op, som der burde gjøres. Det var endvidere bemærket, at botanisk Have kostede store Summer, og at Museet nylig havde faaet en betydelig Forøgelse af sin Arbejdskraft, hvorved ogsaa den Misforstaaelse var kommen frem, at dette tillige var sket i 1886 ved Kandidat Samsøe Lunds Død; men der fandt dengang blot nye Besættelser og Omflytninger Sted i de gamle Pladser, uden nogen Nybevilling. Desværre var Haven dyr; men det skyldtes ikke udelukkende eller fortrinsvis Videnskabens Fordringer, thi den 330 Universitetet 1887—1888. vilde nejes med meget mindre; men den Omstændighed, at det ved Havens Anlæg udtrykkelig blev furlangt af Regering og Rigsdag, at Haven skulde yde det mest Mulige for det store Publikums fielæring. De Goder, der herved kunde naaes, kunde næppe vurderes for højt, d<»g burde det ikke derfor gaa ud over Viden- skaben. Han skulde iøvrigt i den Anledning hemærke, at der i de sidste Aar var besparet ikke saa lidt i Udgifterne til Brændsel til Haven dels paa Grund af de lavere Kulpriser, dels paa Grund af de milde Vintre. I Løbet af de sidste ni Aar var Budgettet for Brændsel til Haven i to Aar blevet overskredet med ialt 1292 Kr. 23 0.; men i de andre syv Aar var der brugt G407 Kr. 44 0. mindre end kalkuleret og bevilget, saa at der ialt var besparet 5115 Kr. 21 O. Sluttelig skulde han gjøre opmærksom paa, at han havde tænkt sig en eventuel Bevilling til Arbejdsforøgelse anvendt til Honorar for liere af de Yngre, men ikke til at lønne en Enkelt, da det vel vilde blive vanskeligere baade at faa en saadan og at afskedige ham, naar Arbejdet maatte ophøre. Efterat Konsistorium havde anmodet det inathem ati sk - n aturvi de n- 8kabel ige Fakultet om at afgive Betænkning i denne Sag, tilraadede Fakul- tetet Nedsættelsen af et Udvalg af særlig sagkyndige Mænd. Konsistorium ret- tede derpaa en Anmodning til Etatsraad Dr. med. » hvorefter hvert Rlad omfattede et Areal paa 20 L Mil, vilde det hele geologiske Atlas komme til at bestaa af 35 Kort, idet man ved Reregningen gik ud fra helt udfyldte Kortblade. 1 Virkeligheden vilde Antallet blive en Del større paa Grund af Videnskabelige Samlinger. 351 Landets ejendommelige Konfiguration; men dette havde kun Betydning med Hensyn til Omkostningerne ved Udgivelsen, ikke for den Tid, der maatte anvendes paa Undersøgelsen. Hvis det lykkedes at faa udgivet 2 Kort aarlig, vilde der medgaa omtrent 20 Aar, da de første Aar væsentlig maatte anvendes paa Forberedelserne. Der kunde naturligvis være delte Meninger om, hvilken Maalestok man burde vælge ved de Kortblade, der skulde udgives, eftersom Generalstabens Kort havdes i 4 forskjellige Størrelser: (fotolithograferede Kort), (Jylland), g0-Jg rr (Øerne) og l 6 010 0 u (ligeledes over øerne). Af disse nærmede den sidste Maale- stok sig mest til den, der var anvendt ved det af »Landesanstalt« i Berlin ud- givne geologiske Kort over Slesvig og Holsten; men man maatte dog vistnok foretrække 30 o o o (eHer muligvis r0 gWo)> som var en Mellemting mellem de to i Sverige anvendte Størrelser. De over enkelte Dele af Skaane udgivne geologiske Kort i ~5 (, i (i (j (hvoraf 3 Prøver med tilhørende Beskrivelser fremsendtes) viste tilstrækkeligt, at en større Maalestok ikke syntes at egne sig for vore Forhold, især for Halvøens ensformige Hede- og Klitpartier. En anden Sag var det, hvis man under Arbejdets Udvikling skulde føle Trang til en større Maalestok i enkelte Tilfælde; da vilde der jo intet være til Hinder for at udgive saadanne Kort særskilt. Hvad endelig Omkostningerne angik, da var det i det Foregaaende udhævet, at disse vilde afhænge af, hvor megen Detail der skulde undersøges i Marken og aflægges paa Kortene, samt af, hvor stort et Personale man vilde sætte i Virksomhed i det enkelte Aar. Det var derfor ikke muligt at gjøre et Overslag uden en bestemt Forudsætning angaaende disse to Faktorer. Professor Johnstrup bemærkede, at han maatte her gaa ud fra, hvad han ansaa for mest hensigtssvarende, nemlig at man valgte Maalestokken gpcioo' °& (ler tænktes udgivet 2 Kortblade aarlig. De personlige Kræfter, som udfordredes dertil, vilde være i det Mindste to faste Geologer; men der skulde her ikke lægges Skjul paa, at det sandsynligvis vilde vise sig nødvendigt at have tre Geologer, naar der paa Kortene skulde indlægges megen Detail for praktiske øjemeds Skyld, og naar hele Landet skulde være undersøgt i Løbet af 20 Aar. Dog var der i Begyndelsen af Undersøgel- serne ingen Grund til at antage mere end 2 Geologer, hver med en Gage af 2400 Kr. og med Udsigt til Gageforhøjelse, hvis de vedbleve at tage Del i Under- søgelserne i en længere Aarrække. Det var indlysende, at det vilde have over- ordentlig Betydning for Arbejdernes gode og ensartede Udførelse, at man havde erfarne og øvede Kræfter til Raadighed. Geologerne skulde i 5 Sommermaaneder arbejde i Marken, om Vinteren derimod i Museet, for at bearbejde de om Som- meren indvundne Resultater. Det vilde være en heldig Fordeling af Arbejderne, at den ene tillige overtog de mikroskopiske Undersøgelser, den anden de kemiske Analyser. Til Hjælp ved den Mængde detaillerede geologiske Undersøgelser, der maatte anstilles om Sommeren, og som det vilde være umuligt for Geologerne at overkomme, naar 2 Kort skulde leveres aarlig, vilde det være nødvendigt at have 2 Assistenter, der kunde være yngre Studerende, til Raadighed for hver Geolog. To af Assistenterne burde tillige være behjælpelige ved Vinterarbejderne, saa at der altsaa i det Hele havdes 4 Assistenter, hvoraf de 2 hele Aaret rundt, 45* 352 Universitetet 1 887 —1888. de 2 andre kun om Sommeren. For dem, der assisterede hele Aaret, vilde en Lønning af 1200 Kr. være passende, for de to andre mindst 000 Kr. Hvis den geologiske Undersøgelse kom istand, maatte der tages Bestem- melse om Geologernes og de to Assistenters Stilling i Forhold til det mineralo- giske Museum; men derom var paa Sagens nuværende Standpunkt ingen Anled- ning til at udtale sig. I de 5 Sommermaaneder maatte der ydes Geologerne og deres Assistenter Diæter, der maatte ansættes til 6 Kr. daglig for hver, samt Kejsegodtgjørelse til og fra det Sted. i hvis Nærhed Arbejderne skulde foretages i det enkelte Aar. Et midlertidig lejet Lokale, indtil den nye Museumsbygning kunde tages i Brug, vilde antagelig kunne faaes for 1200 Kr. om Aaret, og Udgivelsen af to lithograferede og kolorerede Kort i 1000 Exemplarer vilde tillige med de dertil hørende Beskrivelser koste c. 1600 Kr. Endvidere maatte her medtages Udgif- terne til mindre Boreforsøg, til kemiske Undersøgelser, til et Bud, til Brændsel, Indpakning, Skrivematerialier o.s.v., hvad der næppe kunde anslaas til mindre end c. 1500 Kr. Ved Sammenlægning af de her anførte Poster, nemlig: Til 2 Geologer...........................................................4800 Kr. - 4 Assistenter..................................................................................3600 — - Diæter og Rejseomkostninger ......................................................5700 — - Lokale ............................................... . 1200 — - Udgivelse af 2 Kort med tilhørende Beskrivelse......................1600 — - Boreforsøg, kemiske Undersøgelser, Bud, Brændsel o.s.v..............1500 — udkom der et aarligt Beløb af... 18400 Kr. Dette Beløb kunde dog ikke betragtes som den gjennemsnitlige Udgift, men kun som et Minimum; thi her var ikke medtaget Udgifter til større Borin- ger, over hvilke det var umuligt at anstille en Kalkule, ligesaa lidt som Ud- giften til de palæontologiske Arbejder eller eventuelt til en tredje Geolog var medregnet. Da der forud for Undersøgelsen maatte gaa forskjellige forberedende Ar- bejder, hvortil især maatte henregnes, at de to Geologer i det første Aar burde gjøre sig nøje bekjendte ined Undersøgelsesmetoden i Skaane og Nordtyskland vilde der i det første Aar ikke behøves mere end 8000 Kr. til deres Gagering Kejser, Leje af et Lokale, dettes Montering med Kortskabe o.s.v. Derimod vilde det være ønskeligt, at der for de derefter følgende Aar bevilgedes mindst 20000 Kr., da Undersøgelsen saa burde være i fuld Gang. Til Spørgsmaalet om, hvorvidt de geologiske Undersøgelser nærmest kunde siges at henhøre under Indenrigsministeriet eller Ministeriet for Kirke- og Under- visningsvæsenet, bemærkede Professor Johnstrup sluttelig, at saadanne Under- søgelser alle andre Steder vare henlagte under den til vort Indenrigsministerium svarende Gren af Administrationen, endog i Norge, hvor de dog lededes af Universitetets Professor i Mineralogi og Geologi. Grunden dertil maatte nærmest være, at man dermed havde villet betone, at Undersøgelserne ikke havde en ude- lukkende videnskabelig Karakter. Det syntes dog naturligst, da der her i Landet helst maatte være en nøje Tilslutning mellem de geologiske Undersøgelser og en af Universitetets Institutioner, at de underlagdes Ministeriet for Kirke- og Under- visningsvæsenet. Videnskabelige Samlinger. 353 I Overensstemmelse med Professor Johnstrups Forslag optoges der paa Forslaget til Finanslov 1888—89 under de extraordinære Statsudgifter, som vedkommende Kultusministeriet, en Bevilling paa 8000 Kr. til Forberedelse af en Plan til geologiske Undersøgelser i Landet, og i Henhold til de i Rigsdagen stedfundne Afstemninger opførtes Bevillingen paa Ministeriets Budget for det nævnte Finansaar. I Anledning af Udarbejdelsen af Finanslovforslaget for 1889—90 begjærede Ministeriet Professor Johnstrups Udtalelser om, hvorvidt det fulde Beløb af 20000 Kr. til de egentlige Undersøgelser vilde være at optage for det kommende Finansaar. I sin Svarskrivelse af 10. September 1888 meddelte Professor John- strup Følgende om, hvad der hidtil var foretaget: De to Videnskabsmænd, som det gjaldt om at knytte til Sagen, vare (Jand. mag. Rørdam og Museumsassistent Steenstrup. Af disse havde den Først- nævnte, der tidligere havde været ansat som Assistent ved det mineralogiske Museum og foretaget geologiske Undersøgelser i Forening med Museets Bestyrer saavel som ogsaa selvstændigt, ikke kunnet forlade sin hidtilværende Stilling som Assistent ved den polytekniske Læreanstalt før den 1. Juli 1888. Hvad Museumsassistent Steenstrup angik, havde det, længe før Bevillingen til Under- søgelserne blev given, været bestemt, at han skulde tilbringe Sommeren 1888 i i Sydgrønland for at afslutte nogle der paabegyndte geologiske Undersøgelser, som han ellers ikke vilde kunne faa udførte, og som Følge deraf vilde han ikke kunne tage Del i Arbejdet her i Landet før i Slutningen af Aaret. Det var ogsaa tildels af Hensyn til disse foreløbige, paa andre Engagements grun- dede Forhindringer for de paagjældende Geologers Vedkommende, at der ikke var gjort Indstilling om nogen større Bevilling end de foreslaaede 8000 Kr. for Finansaaret 1888—89. I den forløbne Del af Sommeren 1888 havde nu Cand. mag. Rørdam, led- saget af en Medhjælper, under Professor Johnstrups Tilsyn foretaget den geolo- giske Rekognoscering af den nordligste Del af Sjælland; han havde afsluttet Undersøgelsen af det Terræn, der var aflagt paa Generalstabens Atlasblad »Gille- leje« og begyndt paa Undersøgelsen af Atlasbladet »Frederiksborg«. For at antyde, hvor mange Detailundersøgelser, der udkrævedes alene i Marken for at lære Jordlagenes almindelige Beskaffenhed at kjende og kunne aflægge Grænserne for dem paa Generalstabens Maalebordsblade, før de overførtes paa Atlasbla- dene, skulde kun anføres, at Kandidat Rørdam havde optaget ikke mindre end 65 Profiler og foretaget henved 6000 Boringør til en Dybde af 3—6 Fod. Da det var ønskeligt, at der saavidt muligt tilveiebragtes Overensstem- melse i Detailundersøgelserne hos os og i de tilgrænsende Lande, som havde samme Jordbundsforhold, nemlig Skaane og det nordtyske Lavland, havde Kandi- dat Rørdam foretaget en mindre Rejse i Skaane og skulde med det første fore- tage en Rejse til Preussen. Endvidere var der lejet en Stueetage i St. Peders Stræde, indtil den nye Bygning for det mineralogiske Museum blev færdig, og der var i dette Lokale truttet de nødvendige Foranstaltninger, for at man der kunde anstille mekaniske og kemiske Indersøgelser af de i Sommerens Løb indsamlede Prøver af for- skjellige Jord- og Stenarter. I dette Ojemed var Kjøkkenet omdannet til et Ulle kemisk Laboratorium, og Leilighedens 4 Værelser afgave ret bekvemme 354 Universitetet 1887—1S88. Arbejdsrum for Geologerne til deri at udføre petrografiske Undersøgelser og Korttegning. De vare blevne monterede med det nødvendigste Inventarium, og der var anskaffet Vægte, Mikroskoper, Slemningsapparater m. m. De forberedende Arbejder, som vare antydede i det til Ministeriet i forrige Aar indgivne Forslag, vilde saaledes være i alt Væsentligt afsluttede i det nær- værende Finansaar (1888—89), saa at de regelmæssige geologiske Undersøgelser kunde iværksættes fra næste Finansaars Begyndelse. Disse tænktes ordnede saaledes, at Kandidat Kordam fortsatte den allerede indledede Rekognoscering i Nordsjælland, medens det overdroges til Museumsassistent Steenstrup, hvis Dygtighed som praktisk Geolog var vel bekjendt fra hans mangeaarige og ud- mærkede Arbejder i Grønland, at begynde paa Undersøgelsen af den nordligste Del af Jylland. Han han havde nemlig i et Par Somre assisteret Museums- bestyreren ved hans i Vendsyssel foretagne Undersøgelser af de derværende Glacialdannelser, og der forelaa derfor ikke faa Foiarbejder, saa at Undersøgel- serne i denne Del af Landet vilde kunne skride rask frem. Professor Johnstrup indstillede følgelig, at der for Finansaaret 1889—90 søgtes bevilget det til Undersøgelserne kalkulerede fulde aarlige Beløb af 20000 Kr., hvilket ogsaa optoges paa Finanslovforslaget og paa Budgettet for det nævnte Finansaar. 4. Det astronomiske Observatorium. Besættelsen af Observatorposten og Oprettelsen uf en Assistent plads ved Observatoriet. Kfterat Stillingen som Observator, der ifølge kgl. Resolution af 3dje August 1846 besattes af Konsistorium, var bleven ledig ved Professor Schjellerups Død, begjærede Konsistorium Professor astronomiæ, Dr. phil. Thieles Ytringer med Hensyn til den fremtidige Ordning af forskjellige denne Stilling vedrørende Forhold. Professor Thiele udtalte sig i det Væsentlige paa følgende Maade i Skrivelse af '22de November 1887: Det var ganske vist rigtigt at benytte den nuværende Lejlighed til at regu- lere de personlige Forhold ved Observatoriet; men dette vilde formentlig lade sig gjore ved i Hovedtrækkene at bibeholde og indskærpe det Bestaaende, som Kun var blevet trykket hen mod en uheldig Yderlighed derved, at en saa aner- kjendt dygtig Mand som afdøde Professor Sehjellerup havde maattet blive staaende i 36 Aar i en underordnet Stilling. Det var kun selve Lønningen for Observator, som trængte til en radikal Forbedring. Det maatte fremhæves, at der til Observatoriets Personale foruden Obser- vator maatte regnes den Kandidat, til hvem der var Bolig paa Observatoriet Til denne Kandidatplads, som var oprettet for det nye Observatorium, maatte der tages noget Hensyn i Observatoriets Okonomi, og dens blotte Existens medførte, at Observatorpladsen maatte stilles noget højere end i gamle Dage, og at man nemlig nu stærkere end i 1846 maatte forlange, at der til Observator saavidt muligt kun valgtes Personer, om hvem det med Rimelighed kunde ventes, at de efter nogen Tids Udvikling kunde egne sig til Professorstillingen. Det vilde dog vistnok være uforsigtigt af denne Grund at søge Resolu- tionen af 1846 forandret, hvorefter Observatoren ikke skulde fast ansættes med kongelig Bestalling, men indtil videre alene konstitueres af Konsistorium. Denne Bestemmelse havde vel ikke passet godt overfor Professor Sehjellerup, men den Videnskabelige Samlinger, 355 havde vist sig nyttig overfor hans Forgænger. Det var heldigt at kunne prøve og vrage, og med den ret livlige Tilgang af unge danske Astronomer — 9 siden 1850 — og med den Erfaring, der havdes for, at saadanne forholdsvis let fandt Anvendelse ogsaa udenfor Observatoriet (tre af dem i udenlandske Astronom- pladser, to ved Livforsikring, to som Lærere, en ved Sparekassen og en som Meteorolog1, behøvede man ikke at være altfor ængstelig ved at vrage. Da i Regelen først nogen Tids regelmæssigt Arbejde paa Observatoriet kunde gjøre en sikker Bedømmelse mulig, vilde en let Adgang til Personskifte stundom kunne være ønskelig. Men Observators Lønning maatte være en saadan, at ogsaa en gift Mand kunde leve deraf i en længere Aarrække uden altfor megen og forstyrrende Bivirksomhed. Lønningen var nu i alt kun 1068 Kr., foruden 80 Kr. til Brændsel og Belysning, og en Fribolig, der repræsenterede en aarlig Husleje af c. 1000 Kr. Det vilde være klart, at der var en stor og for en ubemidlet ny ansat Observa- tor meget farlig Uoverensstemmelse mellem den paa en ikke ganske lille Familie beregnet og lil en vis Luxus fristende Bolig og den selv for en ugift Viden- skabsmand utilstrækkelige Pengelønning. Rigtigheden af denne Anke var ogsaa forsaavidt bleven anerkjendt under Forhandlingerne om Revisionen af Universite- tets Lønningslov og Normeringen af Universitetets Lærerkræfter (jfr Univ. Aarb^ f. 1881—82 S. 55), som det af Konsistorium nedsatte Udvalg havde foreslaaet, at Lønnen for Observator ved Ledighed i Pladsen skulde fastsættes til 1600 Kr. foruden de nuværende Emolumenter. Selv en saadan Forbedring var dog vistnok ganske utilstrækkelig, naar det ikke skulde formenes Observator at gifte sig, eller han ikke skulde tvinges til at skaffe sig saa betydelige Biindtægter, som vanskelig kunde opnaaes uden Skade for hans Arbejde ved Observatoriet. Pro- fessor Thiele maatte derfor indtrængende tilraade, at Observators Lønning søgtes forhøjet til mindst 2000 Kr. foruden Brændsel og Bolig, og det skulde tilføjes, at selv denne Lønning vilde ubetinget være ringere end den tilsvarende ved Nabo- universitetets Observatorium i Lund, hvor Observator ved Ledighed vilde faa 3000 Kr. aarlig, uden at være tvungen til at anvende en Tredjedel deraf til Husleje. Angaaende fremmede Bierhverv for Observator skulde bemærkes, at det i og for sig næppe vil være til Skade, muligvis endog til Gavn for hans Arbejde og personlige Udvikling, at han anvendte noget af sin Tid udenfor Observatoriets Tjeneste; men dette afhang rigtignok i høj Grad af den valgte Beskæftigelses Art og Omfang, og der var Grund til at ønske, at Konsistorium ved den fore- staaende Ansættelse udtrykkelig vilde forbeholde sig Ret til at indrømme eller nægte Observator Tilladelse til at paatage sig langvarige eller faste Bestillinger udenfor Tjenesten. Det var ligeledes ønskeligt, at Observators daglige Pligter nogenlunde fastsattes, saaledes at han efter Bestemmelse af Professor astronomiæ skulde tor Observatoriet udføre Iagttagelser og Beregninger, hvis Omfang dog ikke maatte forhindre ham i ogsaa at udføre selvvalgte astronomiske Arbejder, som kunde udvikle og godtgjøre hans videnskabelige Dygtighed. Et af Obser- servatoriets Hovedinstrumenter burde stilles til hans Raadighed. Foruden to betydelige fremmede Bierhverv havde Professor Schjellerup som Observator ogsaa lagt Beslag paa begge de to lønnede astronomiske Virksom- heder, der bestode i Almanakkens Redaktion og Forretningerne ved Tidssignalet. 356 Universitetet 1887—1888. Observatoriet og særlig den der ansatte Kandidat havde ved mange Lejligheder følt sig trykket af det Baand, der saaledes var lagt paa disse Indtægters Anven- delse. Det ovenomtalte af Konsistorium nedsatte Lønningsudvalg havde ogsaa forsaavidt været enigt i at anse Foreningen af disse Bestillinger med Observators for uhensigtsmæssig, som det havde ment, at man ved en ny Besættelse af Plad- sen burde se bort fra Foreningen af de nævnte Hverv og fastsætte Observators Løn uafhængig af dem. Derfor varder ogsaa i det Foregaaende set bort derfra; men det maatte udtrykkelig udtales, at den foreslaaede Forbedring af Lønningen var en nødvendig Betingelse for, at Adskillelsen af de hidtil forenede Bestillinger kunde blive til Virkelighed, saa at Indtægterne af Bierhvervene mere eller min- dre direkte kunde komme Kandidaten eller yngre Astronomer tilgode. Almanakkens Beregning og Redaktion havde i en meget lang Fortid bestan- dig paahvilet Professor astronomiæ, og det var, saavidt man kunde se, en ene- staaende Fndtagelse, at dette Hverv var blevet overdraget til Observator, medens Professor Schjellerup i den lange Vakance efter Professor Olufsens Død var Observatoriets eneste Astronom. Hans Forbliven i dette Hverv under Professor d'Arrest skyldtes vistnok især den Omstændighed, at d'Arrest ved sin Tiltræden ikke \ar vort Sprog mægtig. Da Konsistorium var medansvarlig for Almanakken, kunde det formodes, at det fremtidig ikke vilde nøjes med en ringere Garanti end den, at Hovedansvaret for Redaktionen atter lagdes over paa Professor astro- nomiæ; men denne burde da være forpligtet til af Honoraret for Almanakken at betale de Dobbeltregninger og andre Kontrolarbejder, som Hensynet til Almanak- kens Korrekthed gjorde ønskelige. Hvad Tidssignalet angik, maatte der drages Omsorg for, at det gaves med den mest uforstyrrelige Regelmæssighed, og det var derfor vigtigt, at til enhver Tid saa mange som muligt vare indøvede i hele den Række af praktiske Færdigheder og særlige Kundskaber, som var nødvendig, for at dette kunde ske paa den moderne og fuldkomne Maade. Da det i Regelen turde forudsættes, at baade Professor og Observator vare indøvede, burde dette Hverv normalt over- drages til Kandidaten, dog saaledes, at de andre begge maatte være pligtige til at fungere under hans Forfald eller Fraværelse, og Ordningen af disse Forret- ninger samt Ansvaret for Tidssignalets tilbørlige Nøjagtighed burde uden Godt- gjørelse paahvile Professoren. Med Hensyn til selve Besættelsen af Observatorpladsen, om hvilken ingen af de herværende yngre Astronomer havde udtalt noget Ønske overfor Professor Thiele, stillede denne ikke noget bestemt Forslag. Konsistorium begjærede derefter det mat h em at is k-na t u r v id e n skab e- lige Fakultets Erklæring over Sagen, og efterat Fakultetet havde ladet Sagen nærmere drøfte i et Udvalg, stillede det i Skrivelse af 10. Januar 1888, med Tilslutning af Professor Thiele, følgende Forslag: 1) at der ikke foretoges væsentlige Forandringer i de Observator som saa- dan hidtil paahvilende Forpligtelser, der nærmere vilde fremgaa af det medføl- gende Udkast til en Instrux for Observator, men at derimod Lønningen for denne Stilling eventuelt forhøjedes til 2000 Kr. aarlig; 2) at der ved Observatoriet ansattes en Assistent med en aarlig Løn af 1000 Kr ; 3) at Beregningen og Redaktionen af Almanakken for Fremtiden paalagdes Professor astronomiæ, mod at han oppebar det for dette Arbejde fastsatte Honorar; og 4) at Pasningen af det Videnskabelige Samlinger. 357 daglige Tidssignal, ligesom hidtil, paalagdes Observator, imod at han oppebar det dertil knyttede Honorar. Forslaget var ledsaget af følgende Bemærkninger: ad 1. Fakultetet var enigt med Professor Thiele i, at det var i Observa- toriets Interesse, at Observatorstillingen, ligesom hidtil, beklædtes af en i prak- tisk og theoretisk Henseende uddannet Astronom, der kunde ofre den største Del af sin Tid i Observatoriets Interesse, dels til Udførelsen af den daglige Observa- torgjerning, dels til mere eller mindre selvstændige videnskabelige Arbejder. Observatoriet kunde derfor ikke være tjent med, at Observators Lønning sattes saa lavt, at han var nødsaget til at supplere denne ved at paatage sig flere pri- vate eller offentlige Hverv udenfor Observatoriets Omraade og derved let hindre- des i at være tilstede i Observatoriet, naar uforudsete Omstændigheder indtraadte. En Lønning som den nuværende var aldeles utilstrækkelig til Opnaaelsen af dette Formaal, og Lønnen burde formentlig ikke være mindre end 2000 Kr. aarlig. Fn saadan Forhøjelse maatte imidlertid for Tiden antages at være unød- vendig, saafremt Konsistorium maatte bestemme sig til at besætte Observator- pladsen med Cand. mag. Pechiile, som i c. 11 Aar havde arbejdet ved Observa- toriet som privatiserende Astronom uden at staa i dets Tjeneste. Hr. Pechiile, som til Udførelsen af sine astronomiske Arbejder oppebar en aarlig Statsunder- stottelse af 1800 Kr., havde nemlig erklæret sig villig til at overtage Observator- pladsen med den for samme hidtil normerede Løn, saafremt han af de nævnte 1800 Kr. fremdeles maatte kunne beholde 1000 Kr. som personligt Honorar eller Understøttelse. Derimod vilde lian ikke kunne være tjent med at opgive sin hele nuværende Statsunderstøttede for at opnaa en ikke pensionsberettiget Stilling med ikkun 2000 Kr. i aarlig Løn. Da Fakultetet maatte anse det for ønskeligt at knytte Kandidat Pechiile fa- stere til Observatoriet, tilraadede det, at Konsistorium vilde'følge den antydede Vej. ad 2. Tilstedeværelsen af en Assistentplads ved Observatoriet stillede sig for Fakultetet næsten som en Nødvendighed. Dels vilde den nemlig yde yngre Videnskabsmænd den eneste Lejlighed her i Landet til praktisk Uddannelse paa Astronomiens Omraade, dels forekom der ved Observatoriet mange Arbejder af mere mekanisk Art, saasom vidtløftige Beregninger af Observationer, der for- drede en betydelig Tidsanvendelse og i altfor stor Udstrækning vilde lægge Be- slag paa Professorens Tid, som desuden var begrænset ved den ham paahvilende Forpligtelse til at holde Forelæsninger. Endvidere vilde det blive^nødvendigt, ved den rimeligvis i en nær Fremtid indtrædende delvise Forandring i den astronomiske Observationsmethode, nemlig ved Overgang til den -fotografiske Methode, at have en yngre Mand til Hjælp ved de dermed forbundne Manipula- tioner; thi et saadant Arbejde vilde selvfølgelig ikke kunne paalægges Observator. Naar Lønnen for en saadant Assistent sattes til 1000 Kr.,[og naar Kandidat Pechiile blev ansat som Observator med en personlig Understøttelse af 1000 Kr.[foruden Observatorlønningen, som foran omtalt, vilde den forøgede Udgift Udet Hele kun udgjøre 200 Kr., hvilket var et meget ringe Beløb i Forhold til de derved op- naaede Fordele. ad 3 og 4. Om Forslaget 3. bemærkede Fakultet kun, at det førte den ind- til Vakancen efter Professor Olufsens Død bestaaende Ordning tilbage. Forslaget 4. forandrede Intet i de bestaaende Forhold. Universitets Aarbog. , Universitetet 1887 —1888. Efterat Konsistorium i Skrivelse til Kirke- og Undervisningsministeriet af 20. Februar 1888 havde sluttet sig til Fakultetets Erklæring, meddelte Mini- steriet under 28. s. M. Konsistorium, at det fandt det naturligt, at Konsisto- rium valgte Cand. mag. Pechiile til Observator, og at Ministeriet i saa Fald var sindet at lade ham beholde den ham til Udførelsen af astronomiske Arbejder tildelte aarlige Statsunderstøttede af 1800 Kr.; men at det ikke fandt Anled- ning til at fratage ham det af den hidtilværende Observator udførte Arbejde ved Almanakberegningen samt Reguleringen af Markederne og Forretningerne ved Tidssignalet. Der vilde i saa Fald være til Disposition for en Assistent et Beløb af 1008 Kr. 1 Gjensvar herpaa meddelte Konsistorium under 13. Marts s. A., at det vilde beskikke Kandidat Pechiile til Observator, og udbad sig i Henhold til Ministeriets Skrivelse Beføjelse til at maatte tillægge ham den af den forrige Observator benyttede Fribolig paa Observatoriet og det samme af Universitetets Kasse tillagte Belob af 80 Kr. aarlig af Observatoriets Normalsum til Brændsel og Belysning. Konsistorium fremhævede derhos, at Arbejdet ved Udarbejdelsen af Almanakken, efter hvad der fremgik af de i Aarene 1855 og 1850 skete Over- dragelser, jfr. Lindes Meddelelser for 184*.)—56 S. 915, tidligere havde været overdraget Vedkommende af Konsistorium med Ministeriets Approbation, og Konsistorium udtalte derfor det Haab, at den med Forholdets øvrige Ordning stemmende Fremgangsmaade vilde blive iagttaget fremdeles, idet Konsistorium under de foreliggende Forhold var enigt i, at Arbejdet, til hvilket iovrigt Profes- sor astronomiæ maatte anses nærmest berettiget, overdroges til den nye Obser- vator, cand. mag. Pechiile. Hvad den foreslaaede nye Assistentplads ved Obser- vatoriet angik, som Konsistorium agtede at besætte efter Forslag fra Bestyreren af det astronomiske Observatorium, udbad Konsistorium sig Ministeriets Billigelse af, at Lønningen sattes til 1000 Kr., hvoraf 970 Kr. af Universitetets samlede Lonningssum og 30 Kr. af det ved Finansloven for 1873—74 tilkomne 10 pCt. Tillæg; de afdøde Professor Schjellerup tillagte 08 Kr. af det til Lonningssum- men ved Finansloven for 1875—70 tilkomne 10 pCt. Tillæg ønskedes derimod ikke tillagte Assistenten, da Konsistorium paa det Lonningsforslag, det agtede at indsende, vilde foreslaa Lønningen for Assistenten sat til 1000 Kr. Ved Skrivelse af 27. s. M. bifaldt Ministeriet, at der tillagdes den nye Observator den af den forrige Observator benyttede Fribolig paa Observatoriet og fornævnte Belob til Brændsel og Belysning, hvorhos Konsistorium blev be- myndiget til at overdrage den nye Observator Arbejdet ved Udarbejdelsen af Almanakken. Ligeledes bifaldtes det, at Lønningen for Assistenten sattes til 1000 Kr. Under 13. April s. A. konstituerede Konsistorium i Henhold til kgl. Resolution af 3dje August 1840 derefter Cand. mag. C. F. Pechiile som Ob- servator ved det astronomiske Observatorium fra 1. s. M. at regne, saaledes at der tillagdes ham dels den af den forrige Observator benyttede Fribolig paa Observatoriet med do Byrder, der ifølge Lovgivningen paahviler den, dels for- nævnte Beløb til Brændsel og Belysning. Derhos overdrog Konsistorium ham Arbejdet ved Beregningen og Redaktionen af Almanakken samt Reguleringen af Markederne mod det derfor fastsatte aarlige Honorar: 400 Kr. for den danske Almanak, 200 Kr. for den islandske og 200 Kr. for Skrive- og Rejsekalenderen, Universitetets Forhold udadtil. 35!) saaledes at dette Honorar vilde blive udbetalt ham hvert Aar, saasnart Alma- nakkens Trykning var begyndt. Ved Ministeriets Skrivelse af 23. s. M. blev endelig Forretningerne ved Tidssignalet overdragne til Observator Pechiile mod det derfor fastsatte aarlige Honorar af 444 Kr. Af Konsistorium blev under 27. s. M. udfærdiget følgende Instrux for Observatoren ved det astronomiske Observatorium: »Observator har at udføre de Observatoriet paahvilende Iagttagelser og de til Fastsættelse og Kontrol af Observatoriets og dets Hovedinstrumenters Konstanter fornødne Undersøgelser, over hvilke han hver Maaned afgiver til Bestyreren en Beretning, som maa indeholde Forslag til Afhjælpning af muligvis iagttagne Mangler ved Instrumenterne. Endvidere paahviler det Observator i Forening med Observatoriets øv- rige Personale at deltage i saadanne planmæssige astronomiske Observa- tioner, i hvilke Observatoriet i Forening med andre Observatorier eller Institutioner maatte ønske at deltage, eller som paalægges det af Regeringen. Naar Fænomener af øjeblikkelig og betydelig videnskabelig Interesse maatte kræve særlige Iagttagelser, paahviler det Observator at deltage i disse, selv om denne Deltagelse maatte medføre en midlertidig Afbrydelse af de ordinære Arbejder. Fordelingen af Arbejdet og Instrumenterne ord- nes i saadanne Tilfælde af Bestyreren efter forudgaaet Raadslagning med Observator. Angaaende Benyttelse af Observatoriets større Instrumenter til Obser- vators egne videnskabelige Arbejder har han at træffe nærmere Aftale med Bestyreren. Observator passer det daglige Tidssignal og overtager alle til dette knyttede Forretninger, imod at oppebære det derfor fastsatte Vederlag. Naar han ved Sygdom eller andet Forfald hindres i at udfore disse Forret- ninger i længere Tid end 3 Uger, er han pligtig til for det overskydende Tidsrum at afgive en Kvotadel af sit Vederlag som Honorar for den Vikar, til hvem Bestyreren midlertidig overdrager Tidssignalets Pasning.» Efter Forslag fra Bestyreren af Observatoriet udnævnte Konsistorium ved Skrivelse af 1. Juni s. A. Cand. mag. Vilhelm Hjort til Assistent ved Ob- servatoriet. VIII. Universitetets Forhold udadtil. 1. Repræsentation ved Bologna Universitetets 800 Aars Jubelfest. Med Kirke- og Undervisningsministeriets Samtykke modtog Konsistorium den Kjøbenhavns Universitet tilstillede Indbydelse til ved Delegerede at lade sig repræsentere ved Bologna Universitetets 800 Aars Jubelfest, der fejredes i Da- gene fra den 11.—13. Juni 1888. Universitetets Rektor, Professor, Dr. juris Will. Scharling og Professor, Dr. juris C. Goos valgtes til som Universitetets Delegerede at repræsentere dette ved Festen og overbringe folgende Hilsen: 46*