304
Universitetet 1887—1888.
Bedømmelsen af Afhandling-en, udbad Fakultetet sig Ministeriets Tilladelse til,
at Hvervet som (!ensor og Opponent ex officio ved denne Lejlighed undtagelses-
vis maatte overlades en enkelt Professor. 1 Skrivelse af 1(>. s. M. anbefalede
Konsistorium dette Andragende, der blev bevilget ved Kirke- og Undervisnings-
ministeriets Skrivelse af 24. s. M.
1 et til Kirke- og Undervisningsministeriet indgivet Andragende anholdt
Sognepræst J. Pa 1 udan-M ii 11 er om Tilladelse til at maatte disputere over en
til Erhvervelsen af den lilosofiske Doktorgrad af ham skreven Afhandling, uagtet
han ikke havde første Karakter til theologisk Embedsexamen. 1 den af det filo-
solisko Fakultet i denne Anledning afgivne Erklæring, udtalte dette, at det ikke
kunde anbefale Ansøgningen, da det altid havde stillet og fremdeles troede at
maatte stille som uafviselig Betingelse i lignende Tilfælde den Fordring, at For-
fatteren paa anden Maade havde aflagt fvldestgjorende Beviser paa videnskabelig
eller literær Dygtighed, hvilket i det paagjældende Tilfælde ikke var Fakultetet
bekjendt og heller ikke var anført af Andrageren; forsaavidt denne derhos hen-
tydede til, at Fakultetet først, kunde bedømme Afhandlingen og derefter afgjore,
om det vilde indrømme Forfatteren Ket til at disputere, maatte Fakultetet nu
som tidligere bestemt modsætte sig en saadan Fremgangsmaade, der kunde lede
til hujst uheldige Konsekvenser. I Skrivelse af 6. Januar 1888 sluttede Konsi-
storium sig til Fakultetets Erklæring, hvorefter Ministeriet under 19. s. M. med-
delte Andra^eren, at det Ansøgte ikke kunde bevilges.
— Ved kgl. Resolution af 17. og 31. Maj 1888 blev det, efter Indstillinger
fra det lilosofiske Fakultet og Konsistorium, tilladt Adjunkt ved Metropolitan-
skolen, cand. philol. C. Jørgensen og caud. philol. R O.Besthorn at disputere
for den filosofiske Doktorgrad, uagtet de kun havde opnaaet Hovedkarakteren
haud. illaudabilis til den filosofiske Embedsexamen.
Da der af Kirke- og Undervisningsministeriet var bleven begjæret Konsi-
storiums Ytringer i Anledning af et med det lægevidenskabelige Fakultets Anbe-
faling til Ministeriet indsendt Andragende, hvori Tandlæge cand. med. & chir.
V. Haderup anholdt om Tilladelse til offentlig at forsvare en af ham for den
medicinske Doktorgrad skreven og af Fakultetet antagen Afhandling, uanset at
han kun havde Karakteren haud. illaud. I. gr. til Embedsexamen, udtalte Konsi-
storium i Skrivelse af 9. Juli 1888 til Fakultetet, at Konsistorium havde indstillet
til Ministeriet, at den ansøgte Tilladelse meddeltes, men ikke fandt det rigtigt,
at der her havde fundeten Bedømmelse Sted af ovennævnte Afhandling, forinden
Tilladelsen l'or Andrageren til at disputere for Doktorgraden var erhvervet, og
at Andragendet ikke efter de gjældende Kegler var bleven sendt gjennem Konsi-
storium til Ministeriet. Ved kgl. Resolution af 21. s. M. blev der meddelt Kand.
Haderup den ansøgte Tilladelse.
VI. Akademiske Højtideligheder.
1. Universitetets Keformationsfest og Afsløringen af Geheime-
konferensraad, fhv. Professor, Dr. jur. J. N. Madvigs Statue.
Ved Skrivelse af 9. September 1887 bevilgede Konsistorium, at der i det
til Reformationsfesten s. A. af Professor, Dr. med. Stadfeldt til Optagelse i Pro-
grammet udarbejdede Skrift til Minde om Fødselsstiftelsen, 1787—1887, optoges
Akademiske Højtideligheder.
305
en Tegning af den nuværende Stiftelse i dens ydre Form, saaledes at den derved
foranledigede Udgift, anslaaet til c. 40 Kr., afholdtes af Konsistoriums Normalsum.
—	Re f or m ati o n sf e s ten højtidigholdtes Tirsdagen den 22. November
1887. Indbydelsesskriftet indeholdt en Afhandling af Professor, Dr. A. Stadfeldt:
Kjøbenhavns Fødselsstiftelse som Humanitets- og Undervisningsanstalt, 1787—
1887, med en Indledning om Fødselshjælpens Udvikling i Danmark« (med et
Prospekt i Træsnit af Fødselsstiftelsens Bygning), 55 S. 4to. Da Festdagen
tillige var 100 Aars-Dagen efter R. C. Rasks Fødsel, holdtes Talen, en Mindetale
over denne Sproggransker, af Professor, Dr. phil. Ludv. K. A. Wimmer. *)
Efter Festens Slutning begave Deltagerne sig med Hs. kgl. Højhed Kron-
prinsen og Universitetets Rektor i Spidsen ud paa Frue Plads, hvor en foran
Universitetet oprejst Statue af J. N. Madvig blev afsløret under en Tale af den
afgaaede Rektor, Professor, Dr med. & phil. Julius Thomsen. Af Studenter-
sangforeningen blev derpaa afsungen en af M. Rosing til denne Anledning for-
fattet Sang.
—	Samme Dag lod Universitetet ved to af det filosofiske Fakultets Profes-
eorer en Krans ophænge paa Rasks Gravmæle paa Assistents Kirkegaard.
2. Universitetsfesterne i Anledning af Hs. Majestæt Kong
Christian IX.'s 70 Aars Fødselsdag og 100 Aars-Dagen for
Stavnsbaandets Løsning.
Efterat Konsistorium havde taget under Overvejelse, hvorledes de Mærke-
dage, der indtraf i Aaret 1888, skulde højtidigholdes, anmodede det i Skrivelse
af 23. Maj 1887 Kirke- og Undervisningsministeriet om Tilladelse til, at Univer-
sitetet maatte fejre de i Aaret 1888 indtræffende Begivenheder: Hs. Maj. Kongens
70 Aars Fødselsdag og 25 Aars Regeringsjubilæum**) samt 100 Aars-Dagen for
Stavnsbaandets Løsning paa en højtidig Maade. Konsistorium bemærkede i denne
Anledning, at man havde tænkt sig Universitetets sædvanlige Fest i Anledning
af Hs. Majestæt Kongens 70 Aars Fødselsdag holdt paa en noget højtideligere
Maade end sædvanlig og med en ny Kantate; til Festerne i Anledning af de andre
Jubilæer maatte man dernæst ønske udgivet Indbydelsesskrifter, indeholdende
Afhandlinger angaaende de paagjældende Begivenheder og affattet særlige Kanta-
ter. Til Bestridelserne af de med Festerne forbundne Udgifter anmodede Konsi-
storium om, at der paa Finanslovforslaget for 1888—89 maatte blive optaget et
anslaaet Beløb af 5000 Kr. Efterat Ministeriet under 6. Juni s. A. havde er-
klæret sig enigt i, at ovennævnte Fester holdtes, anmodede Konsistorium Dr. phil.
E. v. d. Recke og Forfatteren H. Drachmann om at forfatte Kantater, henholds-
vis til Festen i Anledning af Hs. Majestæt Kongens 70 Aars Fødselsdag og til
Festen ved 100 Aars-Dagen for Stavnsbaandets Løsning, samt Professor, Dr. phil.
Hartmann om at komponere Musiken til førstnævnte og Komponist P. E. Lange-Miiller
til sidstnævnte Fest. Konsistorium anmodede derhos de statsvidenskabelige og
historiske Professorer om at træde sammen i et Udvalg for at overveje og træffe
Aftale om, hvem af disse der vilde paatage sig at skrive Programmet til og holde
*) Jfr. Univ. Aarb. f. 1886—87 S. 124.
**) Beretniugen om denne Fest vil blive meddelt i Aarbogen fur 1888—89.
306
Universitetet 1887-
1888.
Festtalen ved Festen i Anledning af J 00 Aars-Dagen for Stavnsbaandets Løsning.
Det førstnævnte Hverv blev derpaa overdraget Professor Falbe Hansen og det
sidstnævnte Professor, Dr. jur. Joh's Steenstrup. Til Varetagelsen af de for-
skjellige Arrangementer ved Festerne anmodede Konsistorium Professorerne
Dr. med. it pliil. Jul. Thomsen og Dr. jur. Joh's Steenstrup om at bistaa
Universitetets Hektor. Da det viste sig nødvendigt til Udførelsen af Kantaten
ved Festen i Anledning af Hs. Majestæt Kongens Fødselsdag at skatfe større
Plads end sædvanligt til Studentersangerne og Orkestret, blev der i Universitetets
Festsal i den op mod Konsistoriesalen vendende Halvdel opført en stor Tribune,
der ogsaa benyttedes ved Stavnsbaandsfesten. Til Festerne blev det derhos fundet
rigtigst at udsende særlige Indbydelser. Pladserne under Tribunen og paa Galle-
riet forbeholdtes Studenterne og Damer.
Festen i Anledning af lis. Majestæt Kongens 70 Aars Fød-
selsdag holdtes den 12. April 1888 og overværedes af Hs. Majestæt Kongen
Hs. Majestæt Dronningen, Ds. kgl. Højheder Kronprinsen og Kronprinsessen,
Prins Valdemar og Prinsesse Marie, Prinserne Christian og Carl med Følge. Til
Festen vare indbudte Ministrene, Landstingets og Folketingets Formænd og Vice-
formænd, Højesteret, Kjøbenhavns Magistrat og iøvrigt Repræsentanter for Gejst-
ligheden, Hær og Flaade, Ministerieembedsmænd, Kunstakademiet, Landbohøjskolen,
Landhusholdningsselskabet, Grosserersocietetet og forskjellige andre Institutioner.
Universitetets Rektor, Professor, Dr. jur. W. Scharling holdt Talen*). Ind-
bydelsesskriftet indeholdt en Afhandling af samme: »Værdilære I. Hvad be-
stemmer en Tings Værdi«? 107 S. 4to. Før og efter Talen afsang Studenter-
sangforeningen nedenstaaeude, af Dr. phil. E. v. d. Recke forfattede Kantate med
Musik, komponeret af Professor, Dr. phil. J. P. E. Hartmann. Organist Otto
Malling dirigerede og Solopartierne udførtes af kgl. Kammersanger Simonsen,
Skuespiller JerndorlT og Kantor Bielefeldt.
I.
En Konges Haand har det plantet,
Kundskab Træ i vor Jord;
Stammen, han satte, blev Pantet
Taa Tankens Frihed i Nord.
Viet den blev i Vor Frue;
Don voxed fra Klerkes Tugt;
Men Gnisten af Vielsens Lue
Den gjemmer dog, aldrig slukt.
F]nd lyder den danske Tunge
Fra Træet som Fugleslag;
Lyttende tlokkes de Unge
End under dets brede Tag.
End hilses med Kvad, som tone,
En Drot af Kong Christians Æt,
Som bærer hans Sværd og Krone
Med Gud, for Ære og Ret.
*) Trykt særskilt under Titel: „Danmark for 70 Aar siden" paa Universitetsboghandler
C. E. G, Gffds Forlag. Kjnbenhavn 1888. 21 S. 8vo,
Akademiske Højtideligheder.
Sekler svandt; — de Tider ere fjerne
Da til Rom en Dannerkonge drog
Og imod Forlov af Sixtus tog
Til hos os at saae en Sandhedskjerne.
Ei han skued, baiet der for Paven,
At en Ildskrift alt paa Væggen stod,
■
Aned ei, at Gaven
Skulde blive Værn mod Bispestaven,
Staae Sanct Peders Eftermand imod.
Fremad Tiden gik sin Kæmpegang;
Andre Drotter skjønnede dens Trang,
Tog hans Gjerning op i Fædrehaven.
Og priset være hans Herskerslægt,
Som tog hans Ympe i Varetægt,
At ei den blev kappet og stævnet, —
Som værged Sandhedens Spire kjækt
Og os den frodig og blomsterdækt
Til Arv og Eie har levnet!
Gav Gud end Væxt til den svage Vaand,
Til Røgt han brugte dog Kongers Haand,
Og deres Navne skal æres,
Naar vidt med Glimt af den danske Aand
Dens Fro over Verden bæres!
Er paa Jord vi som de Svage
Vegne Fod for Fod,
Et kan Ingen fra os tage:
Aandens Storhed er tilbage;
Den gav Danmark Bod.
Her, hvor rige Minder huse,
Hævder det sin Rang;
Stærke Vinger om os suse,
Endnu smiler Holbergs Muse,
O e h 1 e n s c h 1 æ g e r s Strenge bruse
Her med uskadt Klang.
Endnu Tychos Stjerne skinner
Her i Skolens Favn;
Lauren i dens Glans omvinder
Worms og Bartholiner s Minder,
Rasks og Stenos Navn.
Rømers Aand og Madvigs sanker
Endnu Hørething,
Martensens og Ørsteds Tanker
Trodse her end Tidens Skranker,
Universitetet tSS7 —1888.
Fletter eviggrønne Hanker
Her i Kronens Ring.
Og som i Natten ved Sanct Hans,
Hvor Aftenglød og Morgenglands
I Kys hinanden møde,
Saa blander, Konge, sig og her
I Mindesolens Aftenskjær
En Haabets Morgenrøde:
Det Folk, der har en Aandens Skat
Som vor, har Himlen ei forladt,
Det kan ei lægges øde.
Og slaaer Dit Hjerte varmt, vor Drot,
For Danmark og hvad Stort og Godt
Dets Folkehjerte rummer,
Har Du med det som Yngling drømt,
Har Du som Mand hvert Bæger tømt
Med det i Fryd og Kummer,
Saa del det Haab, som fødes her!
Det styrke Dig i al Din Færd,
Naar Tidens Bølge skummer!
Tog Kronen, Konge, Du i tunge Tider,
Da Lykkens Drøm fra vore Oine gled,
Mens Havet brused hoit fra alle Sider, —
Forgjæves var det ei, Du med os stred
Du lærte fattet os at bære Sorgen
Og see med Alvor frem imod en Morgen.
Og om det stormer end, — med Tro vi hylder
Dog Lyset, Du har skuet frem imod;
Det brede nu, naar Støvets Aar Du fylder,
Omkring Din Alderdom sin Mildheds Flod,
Det skjænke Dig at see med Fred tilbage
Og frem med Mod paa Dine Herskerdage!
Tynger end Kronen, den vorde Dig let
Ved det, som Gryet forjætter!
Det løfte Dit Sind, er Du mod og træt
Det kvæge og fylde Dit Aandedræt
Med Duft fra blomstrende Sletter!
Det lægge sent om Dit Navn sit Skin,
Naar selv Du skrives blandt Minder ind!
Akademiske Højtideligheder.
309
II.
Tider der var, da et Kæmpekuld
Drog fra vort Hjem i Nord,
Drog for at vinde Navn og Guld,
Stride mod Christ for Thor.
Kongen med Brynjen om breden Bryst
Heit i Lyftingen stod,
Forrest selv i den hede Dyst,
Først i Kræfter og Mod.
Garderiges og Bretlands Magt
Grued for Danskens Harm;
Grækland selv i sin Hovmodspragt
Lærte at ære hans Arm.
De Dage svandt for aldrig op at staae;
Nu er ei Guld som Bytte mer at finde,
Ei Riger for os udenlands at vinde,
Og liden er den Jord, vi træde paa.
Men indad, opad, maa vor Vandring gaae,
Mod Aandens Tinder i det fjerne Blaa,
Mod Tankens Dyb, hvor Sandheds Kilder rinde
Om end vor Slægt skal sætte sig et Minde.
Dog har til Maal Du sat Dig, Drot,
At virke kun i Stort og Smaat
For Sandhed Ret og Ære,
Og blev Du Maalet stedse tro,
Da har Du Alt, hvad Saga fro
Vil melde om de Konger, den har kjære.
Thi eier tidt den færre Ord
For den, som ei vandt Navn af stor
Ved Manges Ve og Vaade, —
Den Drot, som tro mod Pligt og Ed
Ei Andet vandt end Kjærlighed,
Fik fremfor Nogen Kronen af Guds Naade.
Og traadte Du ei vidt paa Jord
Som Oldtids Mænd i Blod Dit Spor
Og skrev Dit Navn i Flammer,
Fra Nevas Bred, fra Bretlands Kyst,
Fra Hellas selv med sønlig Røst
Dig signer nu et Kuld af Herskerstammer.
Bær da Spiret, Konge, som Du pleier,
Dig til Hæder og Dit Land til Gavn!
Universitets Aarbog.
40
310
Universitetet 1887 — 1888.
For i Fredens Gjerning os til Seier,
Opad, did, hvor Lysets Bauner vaier;
Der en fager Fremtid end vi eier,
Som for Verden hædre vil vort Navn;
Der vor Abildgaard vil sig forynge,
Nye Skud vil hede andres Tab,
Nye Frugter sig til Grenen klynge,
Nye Fngle mellem Levet synge ;
Om Din Tinding Hæderskrandsen slynge
Skal den danske Kunst og Videnskab!
Festen i Anledning af 100 Aars-Dagen for Stav nsb aand ets Los-
ning holdtes den 20. Juni 1K8S og overværedes af Hs. Majestæt Kongen, Ds.
kgl. Højheder Kronprinsen og Kronprinsessen samt Prinserne Valdemar, Christian
og Carl med Folge. Til Festen vare indbudne Ministrene, Landstingets og Folke-
tingets Formænd osr Viceformænd, Landstingets kongevalgte Medlemmer, Folke-
tingets Medlemmer for Kjøbenhavns Amt. Hojesteret, Kjobenhavns Magistrat,
Repræsentanter for Gejstligheden, Landhusholdningsselskabets Bestyrelse, Besty-
relsen for de samvirkende sjællandske Landboforeninger, Repræsentanter for flere
andre Landboforeninger, Medlemmerne af Udstillingens Præsidium, Landbohøjsko-
lens Lærere, tredive Bonder fra Universitetets og Kommunitetets Gods m. Fl.
Professor, Dr. jnr. Jobs Steenstrwp holdt Talen*). Indbydelsesskriftet indeholdt
en Afhandling af Professor Y. Falbe Hansen: »Stavnsbaandslosningen og
Landboreformerne. Set fra Nationalokonomiens Standpunkt. 1ste Del. Tiden fra
1733 1807 (med et Bilag) 161 S. 4to.« For og efter Talen afsang Studenter-
sangforeningen nedenstaaende af Forfatteren Holger Drachmann forfattede Kantate
med Musik af Komponisten 1*. E. Lange-Miiller. Recitationen udførtes af kgl.
Skuespiller E. Poulsen og Solopartierne af Skuespiller Jerndorlf og Cand. med.
& chir. Grønlund.
1.
Il er o ld.
Hilset være Folket! signet det ganske Land!
Hilset være Danmark!
Fred med vor Svanerede i Havets brusende Vand!
K o r.
Hilset være Kongen! vort Riges første Mand!
Herold.
Fred over al hans Gerning — hans Aftens blide Stund!
signet lians ædle Hjærte — hans Væsens airlige Grund!
K o r.
Kongen og Folket leve!
*j Trykt i „Dagbladet" Nr. 145 tor Torsdagen den 21. Juni 1N88 under Titel: „Bon-
den og Universitetet '.
Akademiske Højtideligheder.
Taget de li ar gennem Tiden
tilsammen saa mangen Dyst;
Skumring der faldt fra Striden —
det bliver vel atter lyst!
Har vi end Saarets Minder,
dog Konge og Folk staar fast:
tilsammen et Baand dem binder —
og endnu det ikke brast!
Tvundet i løbende Tider
smidigt og stærkt som Staal —
Haanden, som i det slider,
fremmer kun Slægtens Maal:
at nærme Broder til Broder
trods Byger og skiftende Vind —
tvundet det blev af vor Moder,
vort sejge, vort danske Sind.
Se, Bonden, vor faste Kærne,
vor Grund i det brusende Vand,
han luded, men vilde saa gærne
staa frem som en oprejst Mand!
Det skete! Og stander nu Striden
om Frihedens Grænser og Art,
saa maner den for os Tiden,
hvor Trykket var tungt og svart!
De solgte ham som Kvæg fra Stald,
de jog ham ud med Klaps og Knald;
de bød — han lod,
de slog — han drog
det tunge, tunge, tunge Læs
krumbøjet over Jorden:
den var hans gamle Arvelod,
den skulde højnet ham hans Hæss,
den skulde græsset ham hans Stodd —
men han blev Hovmarks Øget,
han, Vikingen fra Norden!
Ak, Viking? — han hvis Verden blev
den Mark, hvorpaa ham Fogden drev:
Du ta'r, min Far!
den Gaard, Du faar!
Du træller i dit Tøjreslag
saa længe til Du styrter!
Saa kredsed Trællen lydig rundt,
stavnsbunden under Nakkedrag,
eu Ud-Fart blev ham ej forundt:
312
Universitetet 1887—1888.
kom han fra Hjemmet, bar han
kun Krig og Orlogs Byrder!
Der sov i Kongens Pragtpallads
en Yngling paa en haard Madras,
en Dreng — hvis Seng
var Straa — hvorpaa
de tunge, tunge Tanker kom
med Hud fra Bondens Smærte:
En Kron-Prins skal gaa Retsinds Vej,
jeg æsker mine Raaders Dom,
jeg følger dem, jeg frygter ej;
jeg lofter Danmarks Bonde
op til mit varme Hjærte!
Og ilet var gæve Dannemænd, som stod i Kongens Gaard
IIjærtet sad dem paa det rette Sted
de vejed Herrens gyldne Skjold mod Trællens usle Kaar
de hjalp at lofte mød:
De fatted Prinsens rakte Haand,
greb fast, som den, i trange Baand
og løste raskt dets Knuder —
da saa' de trindtom Hus og Hjem
af Ron' og Hundehul staa frem
med Sommersolens Glod i blanke Ruder!
Ja, mens et Sekel luded mod
sin Undergang i Borgerblod,
hvor Carmagnolen spilled op sit Stykke:
saa streg der over Danmarks Land
en Friheds Brise, sund og sand,
og Kongen fandt sit Folk, og Folket Lykke!
.Teg er saa jævn en Bondemand,
mit llaar er blevet hvidt,
jeg holder af mit gamle Land,
har for det blødt og stridt!
Vel har jeg ej rejst langvejs om,
men jeg tør tro paa Andres Dom,
at staar vi end i meget her tilbage:
paa Frihed har vi liden Grund at klage!
Men jeg kan tage fejl deri —,
Vor Ungdom mener: Jo!
Jeg tror, den skyder Maal forbi - —
hver maa nu ha' sin Tro!
Man bli'r jo, paa de gamle Aar,
lidt nøjsom medens Tiden gaar,
Akademiske Højtideligheder.
og beder — mens man la'er de Andre klage:
Gud vil bevare, hvad der er tilbage!
Vor Haand i din, Du gamle Bondemand,
men og i Eders, unge Mænd og Kvinder!
Hint Frihedslys, som tændtes over Land,
ja, sikkert, det fandt Modstand, Tvivl og Fjender
saa gør det Ny, hvor det sig bryder Vej!
Men lutter selvisk Modstand var det ej:
derom tor Saga med sin strenge Stift
i Marginen et Forbehold notere;
thi Klogskab vogter paa den mindste Rift
i gammel Lov og Hjemmel — og vi véd
fra fer og nu, til Overflødighed,
at det er ikke let at reformere!
Dog, Haandslag, gamle Bondemand og I
de Unge, hvem I følger, hvor I sidder:
Vi samles om et stort, et Friheds Værk,
som har gjort Folkets bedste Kærne stærk!
Og Alma mater, som paa Folkets Skuldre hviler,
hun iler
med Kransen hid, at krone »den, som bod
»Stavnsbaandet skal ophøre,
»Landbolovene skal gives Kraft og Orden« —
men og at krone ham, »som nu er vorden
»den frie Bonde, oplyst, kæk og god,
»flittig og hæderlig« — saa lykkelig en Stand,
som nogen Borger i vort frie Land! —
Hun hilser denne Dag, vor høje Frue,
med festligt Samlingskor — med Krans om Flag
med Ynglingflok
og Mænd i Arbejd graanet, om hvis Lok
Minerva trykked sine Kranses Blade!
Thi hvorhen Alma maters Skarpsyn skued,
selv under Landets Nød og Sorg og Tab,
saa' hun, i Kunst, i Videnskab,
den Aand, som frigjort op fra Folket lued!
I hendes Sale her sad Bondens Barn
som Lærling og som Lærer; Bondens Flid
gik Haand i Haand med Snillets Aand og Vid.
Rundhaandet gav hun — og med rund Haand tog
hun ind igen fra Høje og fra Lave:
og om end ingen »Folkevandring» drog
i hendes Haller ind, saa bød hun Folket
til Gæst paa hvad hun lærte og fortolked —
og hvem staar ej i Gæld for hendes Gave?
Universitetet 1887—1888.
Nu sidder den Jordegods-Frue
saa myndig og klog, og dog mild paa sin Gaard,
hun søger af yderst Formue
at lette de Pligtiges Kaar:
Til Ungdommen, som hendes Sædemark slaar,
hun hilser ined Smil, og til Tak hun faar
mangt trofast Haandslag tilbage;
det vaager hun over, det gemmer hun hen
til Vinterens mørknende Dage —
og mælder sig Frihed som Allemands Ven,
da kommer hint fredsæle Smil igen:
nu vel! bliv sand,
lys op for vort Land:
tag Ornen til Mærke, som staar paa min Gaard,
og skuende opad med Vingerne slaar!
Al Frihed kommer fraoven,
som Lyset til Træet i Skoven!
II.
Herold.
Hilset være Folket! signet det ganske Land!
Kor.
Hilset være Danmark!
Herold.
Fred med vor Svanerede i Havets brusende Vand.
Hilset være den største, hilset den ringeste Mand:
Alle bygger de Kiget, Alle det frelse kan!
Kor.
Friheden over dem Alle!
Efter Indbydelse deltoge Universitetets Lærere i det samme Dag for
anstaltede Festtog ud forbi Frihedsstøtten.
VI. Videnskabelige Samlinger.
I. Den botaniske Have.
ti. Forandr hujer med Hensyn til Arbejdskræfterne i Haven.
I Skrivelse af 28. Februar 1888 bemærkede Direktøren for botanisk Have,
at der i en lang Aarrække havde været ansat (> Medhjælpere ved Haven, at hvilke
den 1ste (for Tiden Bromer) havde en lille Fribolig for en gift Mand, de andre
Fribolig for Ugifte (1 eller '2 Værelser hver), Lonningorne vare følgende: