278
Universitetet 1887—1888.
tioner. Derimod kunde Konsistorium slutte sig til hans fremsatte Ønske om, at
der maatte blive søgt udvirket en extraordinær Huslejeportion for ham, og ind-
stillede, at Ministeriet vilde stille Forslag paa Finanslovforslaget for 1889—90
om, at der maatte blive tildelt Professor Thomsen personlig en extraordinær
Huslejeportion. I Skrivelse af 13. s. M. meddelte Ministeriet, at* det maatte være
enigt med Konsistorium i, at der ikke kunde være Spørgsmaal om at gaa ind
paa Professor Thomsens principale Hegjæring, og at Ministeriet heller ikke fandt
tilstrækkelig Anledning til at søge udvirket en extraordinær Huslejeportion, men
at Ministeriet var villigt til, naar Sporgsmaalet om Anvendelsen af den Professor
Warming tilstaaede Huslejeportion kom til at foreligge ved hans Overtagelse af
ilen for Direktøren af den botaniske Have projekterede Embedsbolig, da at tage
Professor Thomsens subsidiære Hegjæring om Indrømmelse af bemeldte Husleje-
portion under nærmere Overvejelse.
Efterat Opførelsen af det botaniske Laboratorium er paabegyndt, har Mini-
steriet paa Finanslovforslaget for 1889—90 søgt. bevilget Professor Thomsen
den Professor Warming tillagte Huslejeportion, og bestemmelse herom er op-
taget paa Ministeriets Hudget for 1889—90.
De ved Ministeriets Budget for 1888- 89 tilkomne 4 nye Portioner bleve
opterede af Professorerne Zeuthen, Deuntzer, Madsen og Wimmer.
111. Forelæsninger, Bvelser og Examina.
1. Den filosofiske Prøve.
I Henhold til den ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af
27. April 1886 givne Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet, jfr. Aarb. f.
1885—80 S. 49, blev det tilladt 5 Studerende, der i Januar 1887 havde bestaaet
Afgangsexamen, og Studerende, der havde bestaaet Afgangsexamen i Januar
1888, at indstille sig til den filosofiske Prøve henholdsvis i Sommeren 1887 og
Sommeren 1888.
Ligeledes blev der i Henhold til samme Bemyndigelse givet Tilladelse
til, at 2 Studerende, der havde taget Afgangsexamen i Sommeren 1886, og 6
Studerende, der havde taget samme Examen i Sommeren 1887, paa Grund af
Indkaldelse til Militærtjeneste maatte indstille sig til den filosofiske Prøve i Marts
og April 1887 og 1888.
2. Forelæsninger og Ex am i nor under det t.heologiske Fakultet.
Ved Kirke- og Undervisningsministeriets Resolution af 21. Maj 1887 blev
der meddelt cand. jur. N. N., der siden Begyndelsen af Aaret 1885 havde studeret
Theologi, Tilladelse til at indstille sig til theologisk Embedsexamen med Lempelser
i Hensyn til det i Hebraisk forlangte Pensum, saaledes at han til Examen kun
behøvede at opgive som læst i Hebraisk: Genesis, 20 Psalmer og 10 Kapitler
af Profeterne, imod at han til Gjengjæld ikke kunde opnaa nogen højere Karakter
i det gamle Testamentes Exegese end haud. il laud. primi gradus. I sin under
2. s. M. afgivne Erklæring mindede Fakultetet om, at der ved tvende tidligere
Lejligheder var blevet givet 2 Kandidater, der havde fremlagt Attester for stærk
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
279
udviklet Øjensvaghed, en endnu større Indskrænkning i det forordnede Pensum af
det gamle Testamente læst i Grundsproget, men med den Indskrænkning, at den
højeste Karakter, der maatte gives i det nævnte Fag, var haud. illaud. secundi
gradus. Fremdeles var der bevilget cand. mag. N. N. paa Grund af hans frem-
ragende videnskabelige Dygtighed en endnu større Indskrænkning, uden at der
blev fastsat nogen Maximumskarakter. Af Hensyn til, at Andrageren havde under-
kastet sig en anden Embedsexamen ved Universitetet, men dog ikke kunde siges
at have aflagt noget Vidnesbyrd om særlig Dygtighed, der kunde jævnstille ham
med Cand. mag. N. N., foreslog Fakultetet derfor, at den Mellemvej fulgtes, som
blev bevilget ved Ministeriets fornævnte Resolution.
En Alumnus i det grønlandske Seminarium, der i Sommeren 1886 var
bleven rejiceret ved den theologiske Embedsexamen, ansøgte om Tilladelse til
at indstille sig paany i den nærmest følgende Examensterinin, for derved at blive
i Stand til at afrejse til Grønland i Foraaret 1887. Ansøgningen blev, efterat
Fakultetet havde erklæret sig, afslaaet ved Ministeriets Skrivelse af 23. Sep-
tember 1886.
— Ved Skrivelsei af 23. September, 6., CJ., 23. og 30. Oktober og 8. No-
vember 1886, 5. Januar, 12., 17. og 22. Februar, 2. og 22. Marts, 12. og 25.
April, 20. Maj, 8. Juni, 25. Juli, 12. September, 11., 19. og 27. Oktober 1887,
20., 21. og 31. Januar, 7. Februar, 18. April, 1. og 11. Maj samt 8. August
1888 har Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet meddelt Tilladelse til
at aflægge de befalede praktiske Prøver, uanset at de Paagjældende enten ikke
havde deltaget i Pastoralseminariets Øvelser eller ikke havde fuldendt deres
Kursus ved Pastoralseminariet.
3. Forelæsninger og Ex am in er under det rets- og statsviden-
skabelige Fakultet.
En Kandidat, der paa Grund af Sygdom var blevet forhindret fra at indstille
sig til den fuldstændige juridiske Examen i December 1886, erholdt af Fakultetet
Tilladelse til at faa det erlagte Examensgebyr tilbagebetalt.
Fra Ministeriet modtog Fakultetet under 4. Juni 1887 en indkommen
Klage fra Stud. jur. N N , der var bleven rejiceret ved den i Sommeren 1887
afholdte skriftlige Del af den fuldstændig juridiske Examen, hvori han ansøgte
om, at der i Stedet for Professor juris N. N. maatte blive udnævnt en anden
uvillig Mand til at bedømme de af ham udarbejdede Afhandlinger. I sin Svar-
skrivelse bemærkede Fakultetet, at det, da Andragendet ikke anførte nogetsoin-
helst, der i fjærneste Maade kunde støtte dets Forudsætning om, at Professor
N. N. ikke skulde have bedømt Afhandlingen aldeles upartisk, ansaa det for en
Selvfølge, at den fremsatte Begjæring afsloges, og skulde kun tilføje den Oplys-
ning, at den afgivne Dom om Ansøgerens skriftlige Arbejder var fældet enstem-
mig at Dommerne, nemlig de 4 faste Censorer og de 5 juridiske Professorer.
Fakultetet bemærkede iøvrigt, at Andragendets faktiske Urigtigheder og dets for
Professor N. N. højst fornærmelige Karakter gjorde dets Indgivelse til Ministeriet
til et saa usømmeligt Skridt, at det fra Fakultetets Side vilde kræve den alvor-
ligste Paatale, hvis Fakultetet ikke gik ud fra, at det havde sin Grund i Andra-
gerens abnorme Sindstilstand. Ministeriet anmodede derefter under 12. s. M.
36*
280
Universitetet 1887 —1888.
Fakultetet om at tilkjendegive Andrageren, at Ministeriet maatte afvise lians An-
dragende som aldeles ubegrundet og som hvilende paa en utilbørlig Misfor-
staaelse af de Meddelelser om hans Stilling ved Examen, som ved D'IIrr. Pro-
fessorers Velvillie varo blevne ham tildelte
—	1 Anledning af en derom fremkommen Forespørgsel, meddelte Fakultetet
under 14. Oktober 1887 Fakultetets Notarius, at det i Henhold til de gjældende
Ordensbestemmelser for den fuldstændige juridiske Examen ikke er tilladt ved
denne Examen at benytte et med hvide Blade gjennemtrukket Register til Corpus
juris civilis.
Da de juridiske Examiner i 1887 og 1888 forst sluttedes den 8de og
10. Februar, begyndte Forelæsningerne og Øvelserne for de juridiske Professorers
Vedkommende med Ministeriets Tilladelse først efter denne Dag.
—	Efter Ansøgning blev der af Fakultetet meddelt stud. polit. N. N., der
paa Grund af Overanstrængelse led af stærk Nervøsitet, Tilladelse til at maatte
udarbejde en Opgave om Dagen ved den skriftlige Del af den statsvideuskabelige
Examen i December 1886.
—	Et Andragende fra stud. polit. N. N., der havde erholdt Nul i et af
Hovedfagene ved den skriftlige Del af den statsvidenskabelige Examen i Decem-
ber 1H87, om, da han var rejst bort i den urigtige Forudsætning, at en saadan
Karakter allerede ved skriftlig Examen rejicerede, at maatte indstille sig til
mundtlig Examen nogle Dage senere end efter det ham tildelte Nummer, blev
afslaaet af Fakultetet.
4. Forelæsninger og Examiner under det lægevidenskabelige
Fakultet.
Henlæggelse af kliniske Forelæsninger, over Psykiatri m. m. til
Overlægen ved Kommunehospitalets 6te Afdeling.
Med Hensyn til den kliniske Undervisning for Studerende i Psykiatri blev
det under 23de December 1872 af Kjøbenhavns Magistrat meddelt Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsenet., at Kommunalbestyrelsen havde vedtaget at ind-
rømme den Universitetsdocent, til hvis Lærefag Psykiatrien henhører, Adgang til
at give den kliniske Undervisning i Kommunehospitalets Celleafdeling, dog at
dette kun var at anse for en midlortidig Foranstaltning, indtil en fyldigere klinisk
Undervisning i Psykiatri, med Benyttelsen af en Sindssygeanstalt, ved Universi-
tetets Foranstaltning kunde træde i Stedet. Ved den ommeldte Celleafdeling, der
var fælles for Kommunehospitalets Afdelinger, blev herefter den kliniske Under-
visning meddelt af daværende Lektor Gædeken, der iøvrigt allerede siden sin
Ansættelse vod Universitetet i 1868, idet han samtidig var fast Reservemedikus
og derefter Prosektor ved Hospitalet, havde kunnet holde Forelæsninger over
Sindssygdom i Celleafdelingen. I dette Forhold foregik i Aaret 1875 den For-
andring, at der paa Hospitalet blev oprettet en særegen (6te) Afdeling for Sinds-
sygdomme, Hjerne- og Nervesygdomme, og at Dr. Gædeken, der imidlertid var
bleven udnævnt til Professor, tillige blev ansat som Overlæge ved denne nye
Afdeling. At den theoretiske og kliniske Undervisning i Psykiatri kunde meddeles
af samme Lærer, var saalodes begrundet i, at Stillingen som Docent i dette Fag
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
281
og som Overlæge ved Kommunehospitalets (5te Afdeling var forenet i samme
Person.
1 dette Forhold maatte ske en Forandring, da Professor Gædeken, hvis
Ansættelse som Overlæge udløb den 1. Juli 1887, i en Skrivelse til Kjøbenhavns
Magistrat erklærede ikke at ville ansøge om Forlængelse af denne Ansættelse. I
denne Anledning foreslog Professor Gædeken, at der søgtes tilvejebragt en lig-
nende Ordning som den, der allerede fandt Sted ved Kommunehospitalets 4de
Afdeling, hvor Overlægen var forpligtet til, mod et aarligt Vederlag fra Univer-
sitetet, at holde kliniske Forelæsninger for de Studerende. Magistraten tilskrev
derfor Ministeriet om Sagen, og efter dettes Begjæring indsendte Konsistorium
under 16. Maj 1887 en Betænkning, ledsaget af Erklæringer fra det lægeviden-
skabelige Fakultet og fra Universitetets Kvæstor.
Fakultetet bemærkede, at det ansaa det for rettest, at Professor Gædeken
vedblev at holde theoretiske Forelæsninger over Psykiatri, og i Anerkjendelse af
den store Vigtighed, som det havde, at den kliniske Undervisning i dette Fag
fortsattes, maatte det særdeles anbefale, at det overdroges Overlægen paa Kom-
munehospitalets 6te Afdeling indtil videre at holde kliniske Forelæsninger over
Psykiatri 1 å 2 Gange ugentlig i Timer passende for de Studerende, og at der
herfor tilstodes ham et Honorar af 2000 Ivr. aarlig, i Lighed med hvad der for
Tiden ydedes Overlægen paa Hospitalets 4de Afdeling for et lignende Hverv.
Fakultetet maatte tillige udtale sig for, at der ved Ansættelsen af vedkommende
Overlæge sikredes det Adgang til at ytre sig om de eventuelle Ansøgeres Dygtig-
hed til at lioide de nævnte Forelæsninger.
Ved samme Lejlighed bemærkede Fakultetet, at idet det gik ud fra, at
Professor Gædeken iøvrigt vedblev at udføre de ham ved kongelig Resolution af
10. November 1866 paalagte medico-legale Forretninger, antog det, at der Intet
kunde være til Hinder for, at sindssyge Forbrydere, saa længe der ikke fandtes
passende Lokaler til Observation i Arresterne, ligesom hidtil bleve indlagte paa
Kommunehospitalets 6te Afdeling, og at det overdroges Overlægen her at afgive
de nødvendige Erklæringer, og saavidt mulig at benytte disse Tilfælde i Under-
visningens Tjeneste.
Idet Kvæstor i sin Betænkning over Sagen udtalte, at det maatte erkjen-
des at være fuldkommen billigt, at der fra Universitetets Side tilstodes den
paagjældende Overlæge et Vederlag for den Undervisning, som han kom til at
meddele de Studerende, fremhævede lian. at Professor Gædeken i sin Skrivelse
til Magistraten havde bemærket, at Undervisningen i Sindssygdom kun vilde kunne
gjore fuld Nytte, naar den lededes efter e n Plan, enten saaledes, at den nye
Overlæge overtog saavel de theoretiske som de kliniske Forelæsninger, eller at
de to Rækker af Forelæsninger afholdtes efter bestemt Aftale og under indbyrdes
Samarbejde med Bibeholdelse af ensartede Sygdomsnavne, Beskrivelser osv. Med
Hensyn til Fakultetets Indstilling bemærkede Kvæstor, at man sikkert havde er-
kjendt det Vanskelige i at faa den af Professor Gædeken beklædte Lærerpost
gjenbesat, naar den engang maatte blive ledig, eftersom den omfattede saa
forskjelligartede Fag som Retslægevidenskab, Sundhedspleje og Sindssygdom. Det
var de hos den nuværende Lærer i disse Fag forenede Egenskaber, der gjorde
det rettest at lade ham beholde den theoretiske Undervisning i Sindssygdom,
skilt fra den kliniske Undervisning deri, men det var vel muligt — hvad Fakul-
28 2
Universitetet 18H7—18H8.
tetet uden Tvivl vilde være enigt i — at ved Ledighed i Professor Gædekens
Lærerplads, ogsaa den theoretiske Undervisning kunde ønskes overdraget den
paagjældende Overlæge ved Kommunehospitalet. Naar saa var, vilde det for-
mentlig ogsaa være hensigtsmæssigt allerede nu at, benytte den foreliggende
Lejlighed til at sikre Universitetet en theoretisk Undervisning ved Hospitalet i
det nævnte Fag, for det Tilfælde, at en saadan Undervisning i Fremtiden maatte
ønskes meddelt ved Hospitalet. I)a der var henvist til den bestaaende Undervis-
ning ved Hospitalets 4de Afdeling i Syfilis og Hudsygdomme, skulde bemærkes,
ut Overlægen ved denne Afdeling foruden egentlig kliniske Øvelser ogsaa holdt
en Forelæsning over sit Specialfag, saaledes at det af Fakultetet, i Lighed med
det for ham fastsatte Vederlag, til 2000 Kr. foreslaaede Honorar for den nye
Overlæge ved 6te Afdeling maatte synes passende, naar det denne Overlæge givne
Paalæg eventuelt kom til at indbefatte ogsaa theoretisk Undervisning i Psykiatri.
Med Hensyn til den nærmere Ordning af denne Overlæges Stilling til Universi-
tetet vilde der formentlig i det Hele haves et Præcedens i, hvad der i Overens-
stemmelse med Ministeriets Skrivelse af 23. August 1872 var foranstaltet med
Hensyn til Overlægen ved Hospitalets 4de Afdeling, jfr. Univ. Aarb. for 1873—
75 S. 02.
Idet Professor Gædeken fratraadte som Overlæge, vilde det, som af ham
og Fakultetet bemærket, endvidere blive fornødent at udvirke en Forandring i
den kongelige Resolution af 10. November 1806, hvorved det paa dertil fra
Universitetets Side given Anledning blev bifaldet, at de i Instruxen for Stads-
fysikus i Kjobenhavn af 23. Marts 1813 § 8 nævnte forensiske Forretninger hen-
lagdes under Docenten i Retslægevidenskab. Forsaavidt nemlig sindssyge
Arrestanter fremtidig ikke skulde holdes under Observation i Arresterne, men
'udlægges paa Kommunehospitalet, vilde Universitetslæreren kun kunne afgive et
retslægevidenskabeligt Skjon paa Grundlag af en Erklæring fra Overlægen, en
Ordning, som vistnok baade under Hensyn til Sagen selv og til de paagjældende
Videnskabsmænd maatte ansees for uheldig. Naar det derfor maatte blive Over-
lægen paalagt i de her ommeldte Tilfælde at afgive den endelige Erklæring,
vilde denne forensiske Virksomhed herefter blive at udfore af en kommunal
Embedsmand, ligesom det tidligere havde været Tilfældet, idet nemlig de til Uni-
versitetslæreren ved Resolution af 1866 henlagte forensiske Forretninger havde
været henlagte under det ved Lov af 4. Marts 1857 §§ 11 og 13, jfr. Vedtægt
for Kjøbenhavns Kommunalanliggender af 30. December 1857 § 9, oprettede
Stadslægeembede i Kjobenhavn.
Med disse Bemærkninger indstillede Kvæstor, at Magistratens Skrivelse til
Ministeriet angaaende Sagens Ordning maatte blive besvaret saaledes:
at det ved ny Besættelse af Stillingen som Overlæge ved Kommunehospi-
talets 6te Afdeling maatte onskes Overlægen paalagt indtil videre, som midlertidig
Docent ved Universitetet, mod et ved Finanslov bestemt Honorar, at holde kli-
niske, samt naar det i Fremtiden fra Universitetets Side maatte blive ønsket,
tillige theoretiske Forelæsninger over Psykiatri, saaledes at de kliniske Forelæs-
ninger bleve at holde 1 a 2 Gange ugentlig i Timer, der passede for do læge-
videnskabelige Studerende, og at Overlægen i det Hele ved den ham overdragne
Undervisning liavde at følge do planmæssige Bestemmelser ved Universitetet, der
maatte faa Betydning for hans Virksomhed som Universitetslærer;
Forelæsninger, øvelser og Examina.
283
at der fra Ministeriets Side i Finanslovforslaget for 1888 — 89 vilde blive
optaget et Forslag om af Universitetets Kasse at udrede det ovennævnte Hono-
rar for kliniske og eventuelt tillige theoretiske Forelæsninger over Psykiatri med
2000 Kr. aarlig, saaledes at dette Honorar derhos ved Forslag om Tillægsbevil-
ling for 1887—88 søgtes Overlægen tillagt fra hans Ansættelse at regne;
at der maatte ønskes et Tilsagn om Adgang for Universitetet til ved Be-
sættelse af Overlægeembedet ved Kommunehospitalets 6te Afdeling at erklære sig
over Ansøgernes Kvalifikationer, inden det endelige Valg blandt disse blev truffet,
dog saaledes at der desuagtet forbeholdtes Magistraten uindskrænket Bet til Be-
sættelse af Posten, og at i det Hele de foran anførte Bestemmelser ikke skulde
være Kommunalbestyrelsen til Hinder for frit og uafhængigt af den trufne Ord-
ning at foretage Forandringer med Hensyn til Hospitalets Inddeling i Servicer
og Udsondring af visse Klasser af Patienter derfra; endelig
at det i Forbindelse hermed maatte anses for rettest, at der igjennem
Justitsministeriet udvirkedes en Forandring i kgl. Resolution af 10. Kovember
1866, saaledes at fra 1. Juli 1887 at regne det retslægevidenskabelige Skjøn
over Arrestanter, der vare indlagte til Observation paa Kommunehospitalets 6te
Afdeling, fra Docenten i Ketslægevidenskab henlagdes under Overlægen ved den
nævnte Afdeling.
Da Konsistorium tiltraadte denne Indstilling, tilskrev Ministeriet i Overens-
stemmelse dermed Kjøbenhavns Magistrat, som under 28. November 1887
svarede, at det var vedtaget at indgaa paa den af Ministeriet foreslaaede Ordning, dog
med den nærmere Modifikation, at man vel vilde forpligte den nye Overlæge ved
6te Afdeling til foruden den kliniske Undervisning eventuelt, uden særligt Veder-
lag, ogsaa at varetage den theoretiske Undervisning i Psykiatri, men at Spørgs-
maalet, om en saadan Udvidelse af hans Virksomhed i sin Tid skulde finde Sted,
maatte gjøres afhængigt af Kommunalbestyrelsens Samtykke. Da 6te Afdeling
nemlig ikke blev en udelukkende psykiatrisk Afdeling, men tillige en almindelig
medicinsk, var man meget i Tvivl, om det vilde være forsvarligt at paalægge
Overlægen for samme tillige at varetage den ommeldte theoretiske Undervisning,
og man havde derfor anset det for rettest at udsætte Afgjørelsen af Spørgsmaalet
herom, indtil det kom til at foreligge praktisk, hvilket jo for Tiden ikke var
Tilfældet. Hvad endelig angik det af Ministeriet fremsatte Forslag om Henlæg-
gelsen af visse forensiske Forretninger til Overlægen for 6te Afdeling, var der
fra Stadslægens Side rejst væsentlige Indvendinger derimod, og det havde derfor
været nødvendigt at forhandle yderligere med Justitsministeriet derom, saaledes
at der for øjeblikket ikke kunde tages Bestemmelse i saa Henseende.
Ved Skrivelse af 1. December s. A gav Ministeriet sit Samtykke til, at Sagen
ordnedes med den af Magistraten tilføjede Ændring i Forslaget, saaledes som
dette forelaa i den foran anførte Indstilling fra Kvæstor, afset fra det sidste
Punkt, der foreløbig maatte henstaa uafgjort. Efterat Magistraten i Overens-
stemmelse hermed havde indhentet det lægevidenskabelige Fakultets Erklæring
over de om det paagjældende Overlægeembede indkomne Ansøgninger, blev dette
efter Fakultetets Indstilling besat med Dr. med. Knud Pontoppidan, der fra
1. Januar 1888 for 6 Aar beskikkedes til Overlæge ved Kommunehospitalets 6te
Afdeling. Fra samme Dag at regne tillagdes der ham, i Henhold til de ved Til-
lægsbevillingslov og ved Ministeriets Budget for 1888—89 givne Bevillinger, det
284
Universitetet 1887— 1 888.
ovenomtalte Honorar af 2000 Kr. aarlig af Universitetets Konto for videnskabelige
Formaals Fremme, som Vederlag for de Overlægen paalagte kliniske Forelæsninger
i Psykiatri. Endelig blev ogsaa Spørgsmaalet om Ordningen af de forensiskc
Forretninger afgjort i Overensstemmelse med Kvæstors og Konsistoriums Indstil-
linger, idet dot efter en af Justitsministeriet nedlagt Forestilling bifaldtes ved aller-
højeste Resolution af 25. Juli 1888, at de til Docenten i Retslægevidenskab som
en Del af de medico-legale Forretninger i Kjøbenhavns Retskreds overdragne
lægevidenskabelige Skjon over tvivlsomme Sindstilstande m. v , forsaavidt disse
maatte forlanges af Rotterne, henlagdes til Overlægen ved Kommunehospitalets
ote Afdeling.
5. Magisterkonferenser.
I Anledning af et Andragende fra N. N. om at maatte indstille sig til
Magisterkonferens i Æstetik, svarede det filosofiske Fakultet under yde Februar
188M, at det ikke kunde afholde Magisterkonferens i andre Fag end saadanne,
der vare repræsenterede ved fast ansatte Lærere, og at lians Andragende saa-
ledes ikke kunde tages tilfølge.
6. Andre Examina.
n. Juridisk Examen for Ustuderede.
Ved Ministeriets Skrivelse af 24de Februar 1887 blev der meddelt N. N.
Tilladelse til at indstille sig til juridisk Exanien for Ustuderede uden forinden
at have absolveret den almindelige Forberedelsesexamen I sin Erklæring be-
mærkede Fakultetet, at det anbefalede Ansøgningen under den Forudsætning,
hvis Tilstedeværelse det manglede Data til at bedømme, at der fremdeles maatte
være Trang paa de dansk-vestindiske Oer til yngre Kræfter, som havde bestaaet
juridisk Examen for Ustuderede, jfr. Fakultetets Skrivelser af 14de Februar og
3die December 1874 og 18de Maj 1884. Under 28de April s. A. meddelte
Ministeriet, at det fra Finansministeriet havde modtaget Underretning om, at der
paa de dansk-vestindiske Oer, hvor Andrageren efter bestaaet Exanien agtede at
nedsætte sig, jævnlig var Trang til unge Jurister med ovennævnte Examen.
—	I Anledning af et fra Ministeriet til Erklæring tilstillet Andragende
fra Skolelærer N. N., der i 1863 havde taget Skolelærerexamen, om Tilladelse
til at indstille sig til juridisk Exanien for Ustuderede, uden forinden at under-
kaste sig almindelig Forberedelsesexamen, svarede Fakultetet under Ilte Marts
1887, at der efter dets Formening ifølge Bekjendtgjørelse 10de Februar 1881,
sammenholdt med Rekjendtgjørelse af 20de September 1872, maatte tilkomme
dem, der havde taget Skolelærerexamen senest i Januar 1881, Adgang til at
indstille sig til ovennævnte Exanien.
—	Under 14. Maj 1887 udtalte Fakultetet i Anledning af et dot fra Mini-
steriet til Erklæring tilstillet Andragende fra cand. pharm. N. N. om Tilladelse
til at indstille sig til juridisk Examen for Ustuderede, uanset at han først i
Januar 1883 havde underkastet sig Forberedelsesexamen af lavere Grad, at det
anbefalede Andragendet til Bevilgelse.
—	Ved Ministeriets Skrivelse af 24. Mai s. A. blev et Andragende Ira
N. N. om, at han, der ved den i samme Maaned afholdte skriftlige Prøve var
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
285
kommen for sent til at deltage i Udarbejdelsen af den sidste Opgave, maatte
aflægge pn særskilt Prøve i den paagjældende Disciplin, afslaaet. Fakultetet ud-
talte i sin Erklæring af 17de s. M., at Bevilgelsen af et saadant Andragende
vilde svække Kravet paa den fornødne Præcision, og for Fakultetets Medlemmer
og Censorerne ved Examen vilde kunne medføre en betydelig Forøgelse af Exa-
mensarbejdet.
—	I Anledning af en Forespørgsel fra N. N. om, hvorvidt de af ham be-
staaede Examina: Skolelærerexamen og Afgangsexamen fra Officersskolens yngste
og næstyngste Klasse, enten sidstnævnte alene eller denne i Forbindelse med de
2 andre, gav ham Adgang til at indstille sig til den juridiske Examen for Ustu-
derede, meddelte Fakultetet ham ved Skrivelse af 21de Juni 1888, at Afgangs-
examen fra Officersskolens næstyngste Klasse vel ikke i denne Retning gav ham
nogen Ret, men at han derimod efter Fakultetets Formening — da han havde
taget Skolelærerexamen i 1867 — maatte være berettiget til at indstille sig til
den nævnte Examen, idet denne Adgang ifølge Bekjendtgjørelse af 10de Februar
1881, sammenholdt med Bekjendtgjørelse af 26de September 1872, maatte til-
komme dem, der havde taget Skolelærerexamen senest i Januar 1881.
—	En Ansøgning fra N. N., der havde bestaaet Adgangsexamen til Se-
kondlieutenantskolen og Afgangsexamen ved samme Skole, om Tilladelse til at
indstille sig til den juridiske Examen for Ustuderede blev afslaaet ved Ministe-
riets Skrivelse af 24. Februar 1888 I den af Fakultetet i denne Anledning af-
givne Erklæring, udtalte dette, at det ikke kunde tillægge Afgangsexamen ved
den nævnte Skole nogen Betydning, da denne saavel som Undervisningen ifølge
Anordning af 18. Marts 1881 § 6 havde en rent militær Karakter. Med Hensyn til
Adgangsexamen bestemte Anordningen af 8. August 1881 i Nr. 1, at det for at
kunne bestaa Prøven fordredes, for Sekondlieutenantselever, at de skjønnedes at være
i Besiddelse af et saa stort Maal af Kundskaber, som kunde antages opnaaet ved
at have gjennemgaaet en god Realskole. Fakultetet var ikke i Stand til at be-
dømme, hvor meget der laa i denne Fordring, og kunde derfor ikke gaa ud fra,
at dette ækvivalerede den almindelige Forberedelsesexamen. Fakultetet maatte
derfor, om det end ikke fandt noget Betænkeligt i, at Andragendet bevilgedes,
dog anse det for rigtigst, at der ikke gjordes en ny Undtagelse fra de almindelige
Betingelser for Adgangen til at indstille sig til juridiske Examen for Ustuderede,
saa meget mere som der ikke i det foreliggende Tilfælde saaes at være saadanne
særlige Omstændigheder tilstede, der kunde bevirke, at man ikke i lignende
fremtidige Tilfælde vilde føle sig bunden ved en saadan Afgjørelse.
b. Oprettelsen af en Tandlægeskole og Omordning af Examen for Tandlæger.
Som det nærmere findes omtalt i Univ. Aarb. for 1871—73 S. 85—98, blev
der ved kgl. Resolution af 19de Februar 1873, bekjendtgjort under 1ste Marts
s. A., anordnet en Examen for Tandlæger under det lægevidenskabelige Fakultet,
nærmest paa Grundlag af det Forslag, som var fremsat af den i 1865 til Over-
veielse af Tandlægeforholdene nedsatte Kommission.
I de saaledes fastsatte Regler skete forsaavidt en Modifikation ved den kgl.
Anordning af 30te August 1881 om Indførelsen af en almindelig Forberedelses-
examen, som denne Examen nu istedenfor den tidligere Forberedelsesexamen
Universitets Aarbog.	o-
286
Universitetet 1887—1888.
af lavere Grad blev Betingelse for at indstille sig til Tandlægeexamen, dog uden
at do, der havde bostaaet eller endnu (indtil 1883) kunde bestaa den lavere For-
examen, udelukkedes fra deres hidtilværende Adgang. Om videre gaaende For-
andringer i Ordningen af Tandlægestudiet blev Spørgsmaalet forst rejst ved For-
handlingerne paa et almindeligt skandinavisk Tandlægemode, der afholdtes i Kjø-
benhavn i 1884. Paa dette Mode vedtoges enstemmig tre Resolutioner, der ind-
sendtes til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, og hvori Ønsket ud-
taltes om, at Afgangsexamen for Studerende skulde kræves af de vordende Tand-
læger, at Tandlægestudiet maatte blive anerkjendt som en Del af det lægeviden-
skabelige Studium, henhorende under det medicinske Fakultet, og at der maatte
blive oprettet en offentlig Poliklinik, som kunde være Undervisningsanstalt, for
vordende Taudlæger.
Ministeriet indhentede i denne Anledning en Betænkning fra det lægeviden-
skabelige Fakultet, som i det Hele udtalte sig afvisende overfor de fremsatte
Ønsker. Med Hensyn til det første af disse bemærkedes, at der endnu ingen
Erfaring havdes for, hvilken Indflydelse den nye, mere omfattende Forberedelses-
examen kunde faa paa Kandidaternes almindelige Dannelse, idet endnu ingen, der
havde bestaaet denne Prøve, havde indstillet sig til Tandlægeexamen, og det vilde
være ubetimeligt allerede nu at gjore Forandring i en Bestemmelse, der kun saa
kort Tid havde været gjældende. Den anden Resolution forekom Fakultetet
uklar; mon hvis Meningen var, at ingen skulde kunne blive Tandlæge uden at
være lægevidenskabelig Kandidat, vilde Hensigten med Indførelsen af Tandlæge-
examen ikke bliver naaet, idet det ikke kunde antages, at saa mange Læger
vilde uddanne sig i Tandlægetekniken, som dog var den vigtigste Del af Tand-
lægekunsten, at Landet vilde kunne blive forsynet med det nødvendige Antal
Tandlæger. Mentes der derimod, at der under Fakultetet skulde gives Tandlæge-
eleverne Undervisning, og det navnlig i det Tekniske, saa maatte dog bemærkes,
at en saadan Undervisning næppe kunde falde ind under Universitetets Omraade,
og i alt Fald vilde kræve Ansættelsen af en særlig Docent, hvad der ganske
sikkert vilde drage meget vidtgaaende Konsekvenser efter sig. Endelig bemær-
kede Fakultetet med Hensyn til det tredje Punkt, at en klinisk Vejledning for
Tandlægeelever og Kandidater vistnok maatte anses for ønskelig, men en saadan
kunde formentlig forskaffes ad privat Vej, dels paa Hospitalernes Konsultations-
stuer, dels paa den nylig oprettede offentlige Poliklinik.
Efterat Fakultetets Udtalelser af Ministeriet vare meddelte Bestyrelsen
for don danske Tandlægeforening, fremkom der under 7. Februar 1885
et udførligt Andragende fra denne Bestyrelse, der fremstillede sig som en
nærmere Motivering af de tidligere fremsendte Resolutioner, idet det udtaltes, at
Foreningen paa tiere Møder havde gjenoptaget Sagen til Diskussion, i Overbevis-
ningen om, at Studiet af Tandsygdommene, de almindeligste af alle Sygdomme,
ikke blot stod altfor langt tilbage her i Landet, men at ogsaa denne Forsøm-
melse var til væsentlig Skade for de deri interesserede Parter.
Ved det første Ønske: at alle Tandlægestuderende skulde have bestaaet
Adgangsexamen til Universitetet, havde man tilsigtet at skaffe Studiet Tilgang
af Aspiranter, der stode paa et mere ensartet og fyldigere Kundskabstrin, end den
gjældende Examensordning medførte. Saaledes som Tandlægegjerningen nu havde
udviklet sig, stillede den formentlig ikke paa nogen Maade ringere Krav til al-
Forelæsninger, øvelser og Examina.
287
mindelig Dannelse end anden Lægegjerning. Naar man henvistes til at afvente,
hvilken Indflydelse den nye Forberedelsesexamen vilde faa i denne Henseende,
da turde det have lange Udsigter med i kjendelig Udstrækning at erfare dette,
idet der jo ikke var sat nogen Tidsgrænse for Gyldigheden af tidligere bestaaet
Forberedelsesexamen af lavere Grad, og tillige vilde der i Betragtning af den
nuværende Tandlægeexamens temmelig kursoriske Karakter vanskelig kunne faaes
en saadan Erfaring. For at vise, at man ikke ønskede noget Enestaaende, be-
mærkedes, at der overalt ved de nyere Tandlægeinstituter, saaledes i Berlin,
Halle, Leipzig, Stockholm etc., krævedes Immatrikulation ved Universitetet som
Betingelse for Adgangen til Tandlægestudiet.
Hvad det andet af de fremsatte Ønsker angik, at Tandlægestudiet maatte
blive indordnet under det lægevidenskabelige Fakultet, bemærkedes til nærmere
Forklaring heraf, at der ved »Tandlægestudiet« alene var tænkt paa det nødven-
dige lægevidenskabelige Fundament i Almindelighed samt den specielle kliniske
Uddannelse, hvortil Vejledningen formentlig maatte henhøre under de medicinske
Læreinstituters Omraade. Man havde derimod aldrig tænkt sig, at der under
Fakultetet skulde gives Undervisning i Tand-Prothese (den saakaldte »Teknik«),
hvori de Studerende vel kunde uddannes privat hos Tandlæger. Den saaledes
ønskede Ordning var. om end paa forskjellig Maade, gjennemført ved adskillige
Universiteter, hvilket nærmere paavistes ved Oplysninger om Forholdene i Udlandet.
Angaaende det tredje Punkt. Spørgsmaalet om at give de Tandlæge-
studerende klinisk Vejledning i Tandsygdomme, udtaltes det, at man maatte til-
lægge dette saa meget større Betydning, som Kandidaterne i Regelen gik lige fra
Examensbordet til selvstændig Praxis. Det maatte fremhæves, at Kjøbenhavns
og Christianias Universiteter vistnok nu vare de eneste, der afholdt Tandlæge-
examen uden at give de Studerende Adgang til en særlig odontologisk Klinik,
ligesom den danske Tandlægeexamen afgjort var den eneste Examen i sit Slags,
der afholdtes uden klinisk Prøve. Forsaavidt der af Fakultetet var henvist til
at søge den kliniske Vejledning paa Hospitalernes Konsultationsstuer og paa Poli-
kliniken for Ubemidlede, kunde der, hvad de første angik, formentlig kun være
Tale om det kgl. Frederiks Hospital, hvor der allerede af Direktøren for Hospi-
talet efter Tandlægeforeningens Ansøgning siden Januar 1883 var tilstedet ældre
Tandlægestuderende, 1 å 2 i hvert Halvaar, Adgang til Konsultationsstuen, mod
at den paagjældende Reservekirurg oppebar et aarligt Honorar (200 Kr.) af Tand-
lægeforeningen. De Studerende fik vel herved Lejlighed til at se adskillige kirur-
giske Tilfælde og trække en Del Tænder ud, men om nogen klinisk Vejledning
i Undersøgelse og Behandling af Tandsygdomme vilde der dog her ikke kunne
være Tale, da Lægerne jo selv saa godt som ikke modtoge nogen tandkirurgisk
Uddannelse, og Tandsygdommene desuden tillagdes saa ringe Betydning paa Hospi-
talet, at de ikke engang førtes til Protokols. Naar Ministeriet endvidere gav
Anvisning paa klinisk Vejledning i Polikliniken, maatte det bemærkes, at dels
lagde Sygebehandlingen saa stærkt Beslag paa de derved virkende Lægers Tid
og Kræfter, dels fattedes der Læremidler, idet Instrumenter, Rekvisiter, Ma-
terialier etc. af økonomiske Grunde kun kunde anskaffes i den for Behandlingen
nødtørftigste Udstrækning, saa at der alene ved særlig privat Opofrelse vilde
kunne blive Lejlighed til klinisk Undervisning. Nærmere angaaende Poliklinikens
Afdeling for Tandsygdomme gjaldt, at medens denne ret fuldstændig havde Be-
37*
288
Universitetet 1887—1888.
tingeiserne for at kunne yde Medicinere den for dem nødvendige tandkliniske Ud-
dannelse, maatte der under de foreliggende Forhold renonceres paa Undervisning
i den for Tandlægerne maaske vigtigste Del af Tandbehandlingen, nemlig Plom-
bering, og paa Grund af den stigende Tilgang af Patienter vilde det ogsaa for
Fremtiden være nødvendigt ved Antagelsen af Klinicisten at se mere paa at
skaffe nyttig Assistance til Afdelingen, end paa at afhjælpe Trangen til klinisk
Vejledning for Tandlægestuderende.
Da Tandlægeforeningen efter Ministeriets Skrivelse ikke turde vente, at der
i en nær Fremtid vilde blive truffet Foranstaltninger fra Statens Side til Uddan-
nelse i Tandlægestudiet, mente den at burde henlede Opmærksomheden paa en
anden Forholdsregel, hvorved man formentlig uden Bekostning og ad administra-
tiv Vej kunde bidrage ikke uvæsentligt til at lede Tandlægestudiet ind i et bedre
Spor. Herved sigtedes til en tidssvarende Ændring af den bestaaende
Tandlægeexamen og af Adgangen til denne, saaledes at denne Examen
kuude blive mere betryggende end den nugjældende, højst forældede og mangel-
fulde Prove. I denne Anledning havde Foreningen, efter omhyggelige Under-
søgelser og Diskussioner, ladet udarbejde og vedtaget et Udkast til Omord-
ning af Tandlægeexamen, hvis Krav de Studerende gjennemsnitlig maatte
antages uden Vanskelighed at kunne fyldestgjøre under de nuværende private
Uddannelsesforhold, og som saa lidt som mulig vilde forrykke den bestaaende
Ordnings Ramme. I denne Henseende skulde fremhæves, at den nuværende
Examen hvilede paa et 20 Aar gammelt Kommissionsudkast, der efter 8 Aars
Hvile saa at sige uforandret traadte i Kraft i 1873, uagtet et Andragende fra
33 Tandlæger til Justitsministeriet i 1871 havde fremhævet en af Udkastets væ-
sentligste Lakuner, Mangelen af Prøve i Tandfyldning. 1 den mellemliggende Tid
var der, navnlig ved Adoptering af den kirurgiske Antiseptik og en rapid Ud-
vikling af Operationstekniken, sket en gjennemgribende Omvæltning i Tandlæge-
virksomheden, saa at den gjældende Prøve, der var fastsat under helt andre For-
udsætninger, længe havde været ganske utilstrækkelig. Ligeledes berørtes den
formelt mangelfulde Affattelse af Examensreglementet, der havde fremkaldt flere
med den fra først af fulgte Praxis stridende ministerielle Fortolkninger, saaledes
af Bekjendtgjørelsens §§ 3 a og G, om hvilke det turde antages, at Betydningen
af denne Examen derved yderligere var bleven svækket.
Idet Tandlægeforeningens Bestyrelse til Slutning henviste til forskjellige fra
Læger fremkomne Udtalelser om den uheldige Ordning af Tandlægestudiet, an-
modede den Ministeriet om at lade det foran nævnte Udkast til Omordning af
Examen, som hermed fremsendtes, tage under Overvejelse af en Kommission
med en lignende Sammensætning som den i 1865 nedsatte.
Det medfulgte Udkast til Ordning af Tandlægeexamen var saaledes lydende:
§ 1.
Tandlæge-Examen afholdes af en dertil beskikket Examenskommission og
falder i 2 Dele med mindst 1/s og hojst 2^2 Aars Mellemrum.
§ 2.
Adgang til at underkaste sig Tandlæge-Examens 1ste Del er betinget af,
at Examinanden har erhvervet akademisk Borgerret ved Kjøbenhavns Universitet.
Førend Examinanden indstiller sig til 2den Del al Tandlæge-Examen, skal han
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
289
være fyldt 21 Aar og maa præstere Bevis for mindst 2 Aars samlet praktisk
Uddannelse hos en eller flere autoriserede Tandlæger i Skandinavien.
§ 3.
Examenskommissionen bestaar af 5 Medlemmer: 3 af det lægevidenskabelige
Fakultet, hvorunder Tandlæge-Examen er henlagt, nemlig Docenterne henholdsvis
i kirurgisk Klinik, Farmakologi og Anatomi, samt 2 af Kjøbenhavns autoriserede
Tandlæger, der for et Tidsrum af 3 Aar vælges af det kongelige Sundhedskol-
legium. Tandlægerne fordele indbyrdes den dem overdragne Examination. Kom-
missionen vælger selv af sin Midte en Formand til at lede Examen.
§ 4.
Examen, der afholdes (for de mundtlige Fags Vedkommende offentlig) 2
Gange om Aaret, i April og Oktober Maaned, bestaar dels af theoretiske —
mundtlige og skriftlige — dels af praktiske Prøver.
A.	Ved Examens 1ste Del skal Examinanden prøves mundtlig i: 1. (Ana-
tomi og Fysiologi) Grundtrækkene af den almindelige Anatomi samt Tændernes,
Mundhulens og de nærmest tilgrænsende Regioners Anatomi og Fysiologi (Do-
centen i Anatomi); 2) (Kemi og Fysik) a) Grundtrækkene af den uorganiske Kemi,
mere specielt Metallurgien, forsaavidt den finder Anvendelse i Tandlægevirk-
somheden, b) Grundtrækkene af den kemiske og mekaniske Fysik, med særligt
Hensyn til de af Tandlægerne anvendte Instrumenter, Apparater etc. (Tandlægerne
skiftevis i; 3. (Farmakologi) Tilberedningen og Yirkemaaden af de i Tandlæge-
praxis almindelig benyttede Lægemidler (Docenten i Farmakologi).
B.	Ved Examens 2den Del skal Examinanden ved en skriftlig Prøve:
4. (Skriftlig Odontologi) besvare en Opgave angaaende et odontologisk Æmne
(stillet skiftevis af Tandlægerne). Ved de til denne Del hørende praktiske
Prøver skal Examinanden 5. (Tand-Prothesei foretage Indsætning af et helt Tand-
sæt med Guld- eller Sølvbasis for Overpjecens og Kautschukbasis for Under-
pjecens Vedkommende; endvidere skal Examinanden : 6. (Tand-Klinik og Opera-
tioner) foretage en Undersøgelse af Tændernes og Mundhulens Tilstand hos en
passende voxen Patient, samt skrive en Journal over de gjorte Iagttagelser, idet
der tillige forlanges Diagnose af de forefundne Lidelser og Forslag til disses
Behandling; derefter skal Examinanden, saavidt mulig, udføre den af Examina-
tor godkjendte eller ordinerede Behandling, og i det Hele foretage, paa samme
eller paa andre Patienter, mindst 3 Tandfyldninger samt 2—3 Tandextraktioner.
Til de praktiske Prøver maa Examinanden selv medbringe de væsentligste
Instrumenter og Materialier. De fornødne Patienter skaffes for den prothetiske
Prøves Vedkommende tilveje af Examinanden, for den kliniske og operative
Prøve af den inspicerende Tandlæge.
Endelig skal Examinanden mundtlig prøves i: 7. (Tand-Pathologi og The-
rapi) Læren om Tændernes og Tandkjødets Sygdomme (en af Tandlægerne);
8. (Tand-Orthopædi) Læren om Tændernes Deviationer og disses orthopædiske
Behandling (en af Tandlægerne); 9. (Kirurgi) Grundtrækkene af den almindelige
Kirurgi samt Mundhulens og de nærmest tilgrænsende Regioners Kirurgi (Do-
centen i kirurgisk Klinik).
Der examineres i hvert af de mundtlige Fag en halv Time; til Besvarelsen
at den skriftlige Opgave gives 3 Timer. Til Aflæggelsen af de praktiske Prøver
Universitetet 1887—1888.
gives i det Helo 1+ Dage, idet det daglige Timeantal bestemmes nærmere efter
Tilfældenes Beskaffenhed. Den skriftlige og den prothetiske Prøve finder Sted
hos den inspicerende Tandlæge, den kliniske og operative Prøve hos samme eller
paa Poliklinikcn, den mundtlige Prøve paa kirurgisk Akademi. Inspektionen af
den skriftlige og de praktiske Prøver paahviler Tandlægerne; for de praktiske
Prøvers Vedkommende skulle de afgive et skriftligt Referat ført a jour over
Kxaminandernes Præstationer, hvilke, ligesom de af Examinanderne skrevne Jour-
naler, opbevares i Tandlæge-Kxamens Arkiv. Ved den mundtlige Prøve fore
Tandlægerne skiftevis Protokol. Censuren over de praktiske Prøver finder Sted
hos en af Tandlægerne eller paa Polikliniken, over den skriftlige og de mundt-
lige Prøver paa kirurgisk Akademi.
§ 5.
Censuren foretages for 1ste Dels Vedhommende af Docenterne i Farma-
kologi og Anatomi sammen med den examinerende Tandlæge, for 2den Dels Ved-
kommende af Docenten i kirurgisk Klinik sammen med begge Taudlægerne.
§ 6.
Der gives Karaktererne: non contemnendus (1 Point), baud illaudabilis (5)
og landabilis (7). De praktiske Prøver beregnes dobbelt. For at bestaa Examens
Iste Del maa Examinanden have mindst 11 Points, for at bestaa den samlede
Examen mindst Points, der udgjøre Minimum for Hovedkarakteren baud illau-
dabilis, medens der ved G7 Points og derover opnaaes laudabilis. Rejiceres Exa-
minanden i et enkelt Fag, gjælder dette for vedkommende Del af Examen. Om
Udfaldet af Examen gjør Kommissionens Eormand Indberetning til det lægeviden-
skabelige Fakultets Dekanus, som derefter udsteder et af ham og Fakultetets
Notarius underskrevet Examensbevis med Karakterliste og gjor Anmeldelse herom
til det kongelige Sundhedskollegium.
§ 7.
Omexamination kan tilstedes, for 1ste Dels Vedkommende med mindst Va
Aars, for 2den Dels med mindst 1 Aars Mellemrum. I Tilfælde af, at 2den Del
tages om, kan den allagte Prove i "Taud-Prothese fremdeles gjælde, forsaavidt
som Exam nanden deri mindst har opnaaet Karakteren baud illaudabilis.
§ 8.
Enhver, der vil indstille sig til Tandlæge-Examen, har ved Indtegningen
hos det lægevidenskabelige Fakultets Dekanus at erlægge et Examenssalær af
henholdsvis 30 og 70 Kr. for 1ste og 2den Del. (I Tilfælde af, at 2den Del
tages om, erlægges ved Indtegningen 40 Kr.) Bekjendtgjøreise om Indtegningen
sker med 14 Dages Varsel ved Avertissement i Berlingske Tidende og Opslag
paa kirurgisk Akademi.
§ 9.
Denne Examensordning træder i Kraft fra 1 Januar 188 , dog at Exami-
nander indtil 1. Januar 188 kunne indstille sig til Examens 1ste Del paa de
hidtil for Adgang til Tandlæge-Examen gjældende Betingelser (den almindelige For-
beredelsesexanien eller en lignende offentlig Prøve, der med Hensyn til alminde-
lig Dannelse kan sa:ttes i Klasse med bemeldte Examen), naar de tillige præ-
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
291
stere Bevis for mindst 2 Aars samlet praktisk Uddannelse hos en eller flere
autoriserede Tandlæger i Skandinavien.
Bestyrelsen for Dansk Tandlægeforening.
C. Arntzen.	V. Haderup,	Yald. Nielsen,
f. T. Formand.
Da det lægevidenskabelige Fakultet og det kgl. Sundhedskollegium erklæ-
rede sig enige i, at der efter Andragernes Ønske nedsattes en Kommission til
Overvejelse af Sagen, blev en saadan Kommission efter Forhandling med Justits-
ministeriet under 1. Oktober 1885 nedsat af Ministeriet for Kirke- og Undervis-
ningsvæsenet. Kommissionen kom til at bestaa af Professor, Overkirurg Sax-
torph, som tillige beskikkedes til Formand, og Lektor Chievitz som Repræ-
sentanter for Fakultetet, Professor, Overlæge Studsgaard som Delegeret for
Sundhedskollegiet og Tandlægerne Candd. med. & chir. V. Haderup og B.Olsen
efter Forslag af Tandlægeforeningens Bestyrelse. Da Professor Saxtorph kort
efter yttrede Ønske om at fratræde sit Hverv i Kommissionen, blev Professor,
Dr. med. Warncke i hans Sted beskikket til Formand for denne. Ifølge Kom-
missoriet gik Kommissionens Opgave nærmest ud paa at drøfte det fra Tand-
lægernes Side fremsatte Forslag, men efter et senere indkommet nyt Andragende
fra Tandlægeforeningen blev ogsaa Spørgsmaalet om Foranstaltninger mod Kvak-
salveriet henvist til dens Overveielser.
Efterat Kommissionen til Brug ved sine Arbejder havde ladet udarbejde
ved sin Sekretær en Samling af de gjældende Regler og administrative Afgjørel-
ser m. m. angaaende Tandlægevæsenet, i Forbindelse med en Del Oplysninger om
udenlandske Forhold, afgav den under 4. April 1887 en Betænkning, hvori Føl-
gende udtaltes:
»Overfor den nuværende Ordning af Tandlægevæsenet, der, som det vil være
det høje Ministerium bekjendt, i Hovedsagen støtter sig til den af Justitsmini-
steriet i 1865 nedsatte Kommissions Overvejelser om denne Sag, have vi vel
ikke fundet tilstrækkelig Anledning til at fravige Grundlaget for denne Ordning,
forsaavidt som der ikke kræves fuldstændig Lægeexamen til Udøvelse af Tand-
lægevirksomheden, medens paa den anden Side Lægeexamen, uden nogen yder-
ligere Prøve, giver Adgang dertil; men vi have derimod, med den i de sidste
Aartier foregaaede Udvikling for Øje, maattet erkjende, at Tandlægekunsten nu
har gjort saa store Fremskridt og naaet et saadant Omfang, at det er nød-
vendigt ad offentlig Vej at sikre dens Udøvere en tidssvarende speciel
Undervisning, hvilken Tandlægerne hidtil fuldstændig have savnet. løvrigt
kunne vi være enige i, hvad det lægevidenskabelige Fakultet i sin Erklæring af
13. November 1884 har udtalt om, at en saadan, til Formaalet svarende Under-
visning ikke vel vil kunne gives ved Universitetet, navnlig ikke, forsaavidt der
er Spørgsmaal om den kliniske Uddannelse. Ligeledes formene vi, i Overens-
stemmelse med Tandlægeforeningens Skrivelse til Ministeriet af 17. Februar 1885,
at den egentlig tekniske Uddannelse i Forfærdigelse og Indsætning af kunstige
Tænder ligesom hidtil meget vel kan erhverves ad privat Vej hos praktiserende
Tandlæger.
Med disse Betragtninger som Udgangspunkt have vi taget under gjentagen
Overvejelse, hvorledes der kunde skaffes de Tandlægestuderende en grundig og
292
Univeriitetet, 1887 —1888.
for deres specielle Formaal tjenlig Undervisning uden Forbindelse med Universi-
tetet, og Resultatet af vore Overvejelser er blevet det, at vi som den eneste til-
fredsstillende Udvej maa anbefale Oprettelsen af en Tandlægeskole, ved hvil-
ken de Paagjældende maa have gjennemgaaet et fuldstændigt, paa deres specielle
Uddannelse saavel i videnskabelig som i praktisk Retning beregnet Undervis-
ningskursus, forinden det tilstedes dem at indstille sig til den Examen, som er
Betingelse for at udøve Tandlægevirksomhed.
Om dette Forslag, som er Hovedpunktet i nærværende Indstilling, mene vi
dog her at kunne fatte os i Korthed, idet vi kunne paaberaabe os det af de vig-
tigste fremmede Stater givne Exempel for Nødvendigheden af en offentlig Tand-
lægeundervisning, og idet vi iøvrigt tillade os at henvise til det nedenfor føl-
gende Udkast til Bestemmelser saavel om Tandlægeskolen som om de til den
knyttede Examiner. I Overensstemmelse med Fakultetets Udtalelser i den foran
nævnte Erklæring foreslaa vi Tandlægeskolen sat i Forbindelse med Polikliniken
i Kjobenhavn for Ubemidlede, og vi have al Grund til at antage, at denne Insti-
tution ikke vil have noget Væsentligt imod, efter fornøden nærmere Forhandling
med Ministeriet, at gaa ind paa den af os paatænkte Forbindelse med Skolen.
For at Skolen paa den anden Side ikke skal savne al Tilknytning til Universi-
tetet, og for at Ministeriet kan have en Tillidsmand, med hvem det kan forhandle
om dens Anliggender, foreslaa vi Ansættelsen af en Forstander, hvortil Mini-
steriet beskikker en af de kirurgiske Docenter efter Fakultetets Indstilling. Efter
vort Skjøn bør Forstanderen, for at faa den bedst mulige Adgang til at følge
Undervisningens Resultater, tillige være Censor ved alle Examensprøverne. Til
at lede Undervisningen have vi tænkt os ansatte to Lærere, nemlig en for de
theoretiske Fag og en for de kliniske Øvelser med den dertil hørende Undervis-
ning, saaledes at begge ansættes af Ministeriet for en bestemt Aarrække ad Gan-
gen. Den ene af disse Lærere — efter vort Forslag den theoretiske Lærer
maatte da tillige fungere som Forretningsfører for Skolen. Af den theoretiske
Lærer maa selvfølgelig kræves, at han har bestaaet lægevidenskabelig Embeds-
examen; for den kliniske Lærers Vedkommende anse vi det ikke for nødvendigt
at binde Ministeriets Valg til andre Betingelser, end at han skal være en i Kjo-
benhavn praktiserende Tandlæge.
Med Hensyn til Skolens Virksomhed skulle vi her bemærke, at der til
et fyldestgjørende Undervisningskursus ikke bør beregnes en kortere Tid end 6
Halvaar, som alle maa benyttes af den theoretiske Lærer, dels til Afholdelse af
Forelæsninger, dels til Øvelser og Examinatorier. For den kliniske Undervisning
ville 4 Halvaar, nemlig de sidste i Rækken, formentlig være tilstrækkelige. Efter
vort Forslag vil der derfor af den første nye Undervisningscyklus hengaa et
Aar, hvori der ikke kan afholdes klinisk Undervisning, da denne først begynder
med det 3dje Semester, og af denne Grund finde vi at burde henstille til Mini-
steriet, at det paalægges den eventuelle kliniske Lærer at give de Studerende,
som ville indstille sig til den nu bestaaende Tandlægeexamen — der i Konse-
kvens af vort Forslag først kan ophæves 3 Aar efter den nye Undervisnings Be-
gyndelse — Lejlighed til klinisk Uddannelse, forsaavidt de maatte ønske det.
Vi skulle endnu bemærke, at vi ved det nedenstaaende Udkast kun have ønsket
at fastslaa de væsentlige Grundtræk for Skolens Indretning og Virksomhed, idet
vi maa anse det for rettest, at det overlades til Skolens Forstander og dens
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
293
Lærere i Forening at udarbejde og indstille til Ministeriets Approbation et Regu-
lativ for Skolen, indeholdende de fornødne detaillerede Bestemmelser om Under-
visningens Ordning, der formentlig ikke egne sig til at fastsættes i en mere
stabil Form. Dog skulle vi ikke lade uomtalt, at der under vore Forhandlinger
er blevet udarbejdet en saadan detailleret Undervisningsplan, som vi have drøftet
i vore Møder og som findes vedlagt vor Forhandlingsprotokol for eventuelt at
kunne benyttes ved Affattelsen af et Regulativ som det nævnte.
Adgangen til at tage Del i Studiet paa Tandlægeskolen maa nødvendigvis
være betinget af en vis Fordannelse. Kommissionens Medlemmer ere i denne
Henseende enige om, at den tidligere Forberedelsesexamen af lavere Grad, som
ifølge den herskende Praxis giver dem, der engang have bestaaet den, Adgang
til at indstille sig til Tandlægeexamen, er ganske utilstrækkelig som Garanti for
tilbørlig Fordannelse, og selv om det ikke, som vi vilde finde det ønskeligt,
skulde lade sig gjøre allerede nu at udelukke denne Klasse af Examinander fra
den bestaaende Tandlægeexamen, maa vi dog paa det Bestemteste udtale os for,
at ingen, der kun har Forberedelsesexamen af lavere Grad eller en dermed lige-
stillet Examen, tilstedes Adgang til Undervisningen paa den eventuelle Tand-
lægeskole.
Paa den anden Side er Flertallet af Kommissionens Medlemmer, nemlig
vi Undertegnede Warncke, Studsgaard og Chievitz, af den Anskuelse, at
den ved kgl. Anordning af 30. August 1881 indførte almindelige Forbere-
delsesexamen eller en med den fuldkommen ligestillet Prøve vil give tilstræk-
kelig Garanti foi, at Eleven kan følge Undervisningen og værdig udføre den
Livsgjerning, hvortil denne skal forberede ham. Yi tillade os herved at forud-
sætte, at den her nævnte Fordring med Hensyn til Fordannelsen vil blive over-
holdt som en Regel, hvorfra der ikke kan dispenseres.
Vi Medundertegnede V. Haderup og Benjamin Olsen have ikke kunnet
slutte os til Flertallets Betragtning, idet vi maa udtale os for, at Enhver, der
vil søge Adgang til Tandlægeskolen og de Prøver, der afholdes ved denne, skal
have bestaaet Adgangsexamen til Universitetet.
Som Støtte for denne vor Anskuelse skulle vi for det Første fremhæve, at
selve Examensstudiet vil falde lettere, og Kundskabsmassen paa en fyldigere og
mere selvstændig Maade kunne tilegnes af den, der er udrustet med de Skole-
kundskaber og den aandelige Modenhed, der maa forudsættes hos en Student,
end af den, der kun har bestaaet almindelig Forberedelsesexamen. Med Hensyn
til de specielle Skolefag skulle vi kun bemærke, at en om end tarvelig Kundskab
i Latin er meget ønskelig, ja næsten nødvendig, for at den Studerende skal kunne
forstaa de Lærebøger, hvortil han er henvist, og hvori der efter en stor Maale-
stok benyttes latinske Navne og Betegnelser, og det samme maa siges at være
Tilfældet overfor den ved Examen fordrede og i Tandlægens Praxis nødvendige
Færdighed i Receptskrivning. For det Andet maa vi udtale, at de samme Mo-
menter, som vi her have omtalt med Examensstudiet for øje, i ligesaa høi, ja
maaske endnu høiere Grad gjør sig gjældende overfor det Selvstudium, der paa
et senere Trin er nødvendigt, for at Tandlægen skal kunne følge med sit Fag i
dettes hurtige Udvikling, hvortil kommer, at det for en frugtbar Yexelvirkning
mellem Tandlægerne i de forskjellige Lande utvivlsomt maa anses for et be-
gunstigende Moment, at deres Standpunkt i almindelig human Dannelse
Universitets Aarbog.	o q
294
Universitetet 1887—1888.
er saa ensartet som mulig-. Vi skulle i denne Henseende erindre om, at der nu
siden 1879 i Sverige, er indført Studenterexamen som Hetingelse for Adgang til
Tandlægeexamen. Den Frygt., som fra anden Side i nærværende Kommission er
bleven ytret for, at Tandlægernes Antal ved Fordringen om Examen artium i
en betænkelig Grad skulde blive formindsket, savner efter vor Formening ethvert
faktisk Grundlag, ligesom Forholdene i Sverige, ogsaa vise i modsat Iietning.
Efter det Anførte skulle vi — i Overensstemmelse saavel med den paa det
skandinaviske Tandlægemøde i Kjobenhavn i 1884 enstemmig vedtagne Resolu-
tion som med det af Bestyrelsen for Dansk Tandlægeforening under 17de Februar
1885 til Ministeriet indgivne motiverede Andragende — fremsætte som vort For-
slag, at Adgangsexamen til Universitetet skal fordres som Hetingelse for Adgangen
til Tandlægeskolen og de til denne knyttede Prøver.
Hvad særlig den kliniske Undervisning angaaer, ere Kommissionens Med-
lemmer enige om, at der bør kræves en vis Alder, nemlig det fyldte 19de Aar,
af de Studerende, som ville tage Del deri, idet vi ere gaaede ud fra, at Behand-
lingen af Patienter ikke kan betroes til Personer i en yngre Alder, som heller
ikke selv vilde have tilbørligt Udbytte af Øvelserne paa Kliniken, og at denne
vigtige Gren af Undervisningen for de ældre Deltageres Vedkommende vilde lide
ved, at Læreren tillige skulde sorge for at føre Tilsyn med saadanne altfor unge
Studerende. Da det kliniske Kursus, som foran omtalt, er beregnet paa at op-
tage to Aar, stemmer den foreslaaede Aldersbetingede for Adgangen til dette
Kursus med den Alder, nemlig 21 Aar, som vi, i Lighed med hvad der er al-
mindelig gjældendo i Udlandet, have ment at burde fordre af de .Kandidater, som
indstille sig til den afsluttende Kxamensprøve.
Saafremt vort Forslag om Oprettelsen af en Tandlægeskole tages til Følge,
maa der ske Forandringer i Ordningen af Examen og i Fordringerne ved
denne. Vi tillade os atter herom at henvise til det nedenfor følgende Udkast,
som vi ikke have anset det for nødvendigt at lade ledsage af en detailleret
Begrundelse. Nogle særlige Bemærkninger ere dog nødvendige, navnlig med
Hensyn til Spørgsmaalet om, af hvem Examinationen skal foretages. Som be-
kjendt er Tandlægeprøven for Tiden henlagt under en Examenskommission, be-
staaende af :* Universitetslærere og 2 autoriserede Tandlæger. Men da Tandlæge-
studiet efter vort Forslag kommer til at staa i et temmelig løst Forhold til
Universitetet, maa vi ansee det for rettest, at den nuværende Examenskommission
ophæves, og at Examinationen henlægges til selve Tandlægeskolen, saaledes at
dennes tvende Lærere blive Examinatorer. Imod denne Ordning vil vistnok intet
Væsentligt kunne indvendes, naar Prøverne, som vi tidligere have antydet, helt
igjennem følges af Forstanderen som Censor, og der desuden beskikkes en anden
Censor, som iøvrigt staar uafhængig af Skolen. Denne sidste foreslaa vi valgt
paa bestemt Tid af Forstanderen, med Ministeriets Approbation, blandt de i Kjø-
benhavn praktiserende Tandlæger.
Overfor den specielle Vanskelighed, der kunde være forbunden med at skaffe
Kadavere tilveie til Brug ved en Examen, der ikke afholdes uuder det læge-
videnskabelige Fakultet, skulle vi kun bemærke, at l'orsaavidt som det fremtidig
maatte vise sig nødvendigt at benytte Lig til Operationsprøven vod Tandlæge-
examen, have vi tænkt os denne Del af Examen ligesom hidtil afholdt paa det
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
295
forhenvairende kirurgiske Akademi, hvorved den her berørte Vanskelighed for-
mentlig vil kunne fjærnes.
Tandlægeexamen vil, ligesom det nu er Tilfældet, komme til at bestaa af
to Dele, en teknisk Prøve og den egentlige Examen. Disse Prøver forblive til-
dels uforandrede; de vigtigste Forandringer bestaa i, at der ved den afsluttende
Hovedexamen vil blive fordret en klinisk Prøve, hvilket nu allevegne er-
kjendes at være nødvendigt, og endvidere Besvarelsen af en skriftlig Opgave,
som vi navnlig ønske indført i det øjemed, at Kandidaten kan faa Leilighed til
at vise sin aandelige Modenhed.
Ligesom det er Regel ved alle andre Examiner, maa vi anse det for
nødvendigt, at der ogsaa ved Tandlægeprøven gives Kandidaten en Hovedkarakter,
som udtrykker den Dygtighed og Modenhed, han har vist sig at være i Besiddelse
af. Som Hovedkarakterer foreslaa vi: 1ste Karakter med Udmærkelse, 1ste, 2den
og 3dje Karakter, saaledes at den, der ikke har opnaaet det Antal Points, som
udkræves til 3dje Karakter, anses for rejiceret. Yi have endvidere tænkt os,
at der burde kunne gives følgende Specialkarakterer i de enkelte Fag, nemlig:
Udmærket godt, Meget godt, Godt, Temmelig godt, Maadelig, Slet og Nul. Men
da vi tillige efter længere Overvejelse have fundet det rigtigst, at i Tilfælde af
Uenighed mellem de Censurerende ved Examen bør Enhver kunne give sin sær-
skilte Specialkarakter, saaledes at Karakteren i hvert Fag eventuelt maa udregnes
af de forskjellige Vota, have vi, i Mangel af den dertil fornødne mathematiske
Indsigt, ikke villet forsøge ud fra de nævnte Forudsætninger at opstille en Skala
over de enkelte Specialkarakterers Talværdi eller at give Kegler om Beregningen
af Hovedkaraktererne efter Pointsantal. Vi henstille derfor til det høje Ministe-
rium at lade de derhen hørende Regler ved sagkyndig Medhjælp udarbejde paa
Grundlag af de Principer, som vi have tilladt os at bringe i Forslag.
Efter disse Bemærkninger skulle vi tillade os at anføre det af os udarbei-
dede Udkast til Bestemmelser om Oprettelsen af en Tandlæge-
skole og om en forandret Indretning af Tandlægeexamen, idet vi
anbefale dette Forslag til det høie Ministeriums Velvillie:
/ T andl æg eskolen.
§ i-
Ved Foranstaltning af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet op-
rettes der en Tandlægeskole i Kjøbenhavn, der knyttes til den her be-
staaende Poliklinik for Ubemidlede, saaledes at denne Anstalt mod en aarlig
Godtgjørelse overlader Tandlægeskolen sin Afdeling for Tandsygdomme og Be-
handlingen af de til denne søgende Patienter, samt Brugen af Afdelingens Lokale
og Inventarium. Skulde Polikliniken indstille sin Virksomhed eller skulde det
af andre Grunde vise sig nødvendigt at ophæve Forbindelsen med den, tager
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet Bestemmelse om. hvorvidt Tand-
lægeskolen under lignende Vilkaar skal knyttes til en anden Poliklinik for Tand-
sygdomme, saafremt en saadan bestaaer, eller hvorvidt Oprettelsen af en saadan
Poliklinik skal overtages af selve Tandlægeskolen.
§ 2.
Ved Tandlægeskolen ansættes:
u) En Forstander, som bør være en af de kirurgiske Docenter i det
38*
Universitetet 1887—1888.
lægevidenskabelige Fakultet ved Universitetet, og som ansættes af Ministeriet
efter Fakultetets Indstilling. Forstanderen skal være Ministeriets Tilsynsmand
ved Skolen og afgive de fornødne Indberetninger og Indstillinger vedrørende
Skolen til Ministeriet. Han lønnes med et aarligt Honorar, b) To Lærere,
som ligeledes lonnes med et aarligt Honorar, og som ansættes af Ministeriet for
6 Aar ad Gangen, saaledes at Gjenvalg kan finde Sted.
§ 3.
Den ene af de i § 2 nævnte Lærere, som skal forestaa Skolens Klinik og
lede den kliniske Undervisning med dertil borende Tandoperationer samt Tand-
regulering og tillige foredrage Operations- og Instrumentlære, skal være en i
Kjobenhavn praktiserende Tandlæge. Den anden Lærer, hvem det paahviler at
lede den theoretiske Undervisning i Anatomi, Fysiologi, almindelig og speciel
Pathologi og Therapi samt Farmakologi, skal have bestaaet den lægevidenskabe-
lige Embedsexamen ved Universitetet. Den sidstnævnte Lærer fungerer tillige
som Forretningsforer for Skolen i dennes daglige Virksomhed, modtager Ind-
meldelse af Elever, bestyrer Skolens Pengemidler og aflægger aarligt Regnskab
for disse.
§
Et Undervisningskursus ved Skolen udstrækker sig over en Tid af 6
Halvaar. Det ene Halvaar regnes fra 15de Januar til .ilte Maj, det andet fra
24de August til 3<>te November, Ordningen af Skolens Kursus fastsættes iovrigt
ved et af Ministeriet approberet Regulativ.
§ 5.
Den, der søger Adgang til Skolens Undervisning, maa ved Begyndelsen af
hvert Halvaar, nemlig forinden den 7de Januar og den 15de August, indmelde
sig hos den Lærer, som leder den theoretiske Undervisning. Ved Indmeldelsen
maa han medbringe Bevis for, at han har bestaaet den ved kgl. Anordning af
30te August 1881 indførte almindelige Forberedelsesexamen eller en dermed
fuldkommen ligestillet Prove, samt for at han har arbejdet eller for Tiden ar-
bejder som Elev hos en praktiserende Tandlæge i Danmark. Eleven maa end-
videre saavel ved Indmeldelsen som ved Begyndelsen af hvert paafølgende
Halvaar erlægge et Gebyr af 25 Kroner, som anvendes til Bestridelse af Ud-
gifterne ved den kliniske Undervisning.
For at faa Adgang til den kliniske Undervisning maa Eleven, foruden at
have opfyldt de ovennævnte Betingelser, desuden præstere Bevis for at have fyldt
det 19de Aar.
§ 6.
De Studerende, som deltage i den kliniske Undervisning, skulle være for-
pligtede til, ogsaa imellem Semestrene, at gjore den for Kliniken nødvendige
Tjeneste ved denne.
II. Ex amen.
§ ?■
Som Examinatorer ved Tandlægeexamen fungere de tvende Lærere vod
Skolen, hver af dem i de til hans Undervisning betroede Fag, oe som Censorer
i alle Discipliner Forstanderen for Skolen og en i Kjøbenhavn praktiserende
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
297
Tandlæge, der med Ministeriets Approbation vælges af Forstanderen for 3 Aar
ad Gangen, saaledes at Gjenvalg kan finde Sted.
§ 8.
Examen bestaar af en teknisk Prøve og en afsluttende Prøve eller Hoved-
examen
§ 9.
Den tekniske Prøve omfatter Forfærdigelse og Indsættelse af enkelte kun-
stige Tænder og mere eller mindre fuldstændige Tandsæt. Examinanden maa
selv skaffe Patienter tilveje og medbringe det nødvendige Materiale. Prøven, til
hvis Udførelse der tilstaaes Kandidaten indtil 4 Timer daglig i 14 Dage, foretages
hos Skolens kliniske Lærer og under hans Opsyn og bedømmes af denne Lærer
i Forening med de i § 7 nævnte Censorer. Karøpktererne, som gives ved Prøven,
ere: Udmærket godt, Meget godt og Godt; den, der ikke kan opnaa den sidst-
nævnte Karakter, erklæres for rejiceret. Den givne Karakter lægges til de
Specialkarakterer, som Kandidaten opnaaer ved den afsluttende Prøve, saaledes at
den kommer i Betragtning ved Beregningen af Hovedkarakteren.
For at kunne underkaste sig den tekniske Prøve maa Kandidaten fremlægge
Bevis for. at han har deltaget i Skolens Undervisningskursus i mindst et Aar,
og at han i det Mindste i to Aar har arbejdet som Elev hos en eller flere prakti-
serende Tandlæger i Danmark. Indmeldelsen til Proven sker hos den theore-
tiske Lærer mod Betaling af 50 Kroner som Gebyr, der anvendes til Honorar
for den kliniske Lærer og den censurerende Tandlæge som et særligt Vederlag
for deres Arbejde ved Prøven.
Prøven afholdes efter nærmere Aftale med den kliniske Lærer, hver Gang
en Kandidat melder sig. Kandidaten kan, hvad enten han har bestaaet Prøven
eller ikke, indstille sig paany, dog ikke med kortere Tids Mellemrum end et
halvt Aar.
§ io.
Den afsluttende Examen afholdes to Gange om Aaret, nemlig i Juni og
December Maaned, og bestaaer af en skriftlig, en mundtlig og en klinisk Prøve.
§ 11.
Ved den skriftlige Prøve gives en Opgave fra Odontologiens Omraade.
Opgaven skal være fælles for Alle, der samtidig indstille sig, og Besvarelsen
udarbejdes under Tilsyn af en af Skolens Lærere i en Tid af 3 Timer uden Brug
af Bøger eller andre Hjælpemidler. Opgaven stilles af Skolens 2 Lærere i For-
ening med Forstanderen, ligesom ogsaa Besvarelsen bedømmes af disse tre i
Forening, uden den anden sædvanlige Censors Mellemkomst.
§ 12.
Ved den mundtlige Prøve examineres i følgende 5 Fag: a) Anatomi og
Fysiologi, b) Farmakologi, c) speciel Pathologi og Therapi, d) Kirurgi, e) Or-
thopædi. Examinationen foregaar offentlig. Kandidaten examineres en halv Time
i hvert Fag.
§ 13.
Fordringerne i de enkelte Fag ere følgende:
a) I Anatomi og Fysiologi: Grundtrækkene af Anatomien og Fysiologien
Universitetet 1887—1888.
i Almindelighed, samt Tændernes, Mundhulens og de nærmest tilgrænsende Re-
gioners Anatomi og Fysiologi, b) I Farmakologi: De i Tandlægens Praxis
benyttede Lægemidlers væsentligste Egenskaber, Tilberedning og Virksomhed, den
Dosis, hvori de anvendes, og den Maadé, hvorpaa de ordineres fra Apotheket;
forsaavidt de ere Gifte, maa Modgiftene kjendes, og i det Hele Behandlingen af
Forgiftningen. Tillige fordres Kjendskab til de for Tandlægerne gjældende rets-
lige Bestemmelser, c) T speciel Pathologi og Therapi: Læren om Tændernes
og Tandkjodets Sygdomme, d) I Kirurgi: Grundtrækkene af den almindelige
Kirurgi samt Mundhulens og de nærmest tilgrænsende Regioners Kirurgi, c) T
Ortliopædi: Tændernes Deviationer og disses orthopædiske Behandling.
§ 14.
Ved den kliniske Prøve etfamineres i: a) Klinik, og b) Operationslære. Der
kan i hvert af disse Fag examineres indtil 1 Time. Den kliniske Lærer stiller
de fornudne Patienter til Raadighed.
§ lo-
Fordringerne ved Proven i Klinik ere:
En Undersøgelse af Tændernes og Mundhulens Tilstand hos en dertil pas-
sende Patient. Examinanden afgiver en Beretning over det Iagttagne, stiller
Diagnosen af de forefundne Lidelser og Forslag til deres Behandling.
1 Operationslære fordres: Kjendskab lil Tandinstrumenter og deres Anven-
delse, Indikationerne for de forskjellige Tandoperationer samt den praktiske Ud-
forelse af disse.
§ 10.
Ved den afsluttende Prøve gives 8 Specialkarakterer, nemlig 1 for den
skriftlige Prøve, og ved den mundtlige og kliniske Prøve en Karakter i hvert
Fag, altsaa henholdsvis 5 og 2. Specialkaraktererne ere: Udmærket godt, Meget
godt, Godt, Temmelig godt, Maadelig, Slet og Nul. I Tilfælde af Uenighed
mellem Examinator og de to Censorer kan Enhver afgive sit særskilte Votum,
saaledes at dette tages i Betragtning ved Beregningen af Karakteren i det ved-
kommende Fag.
Ved Sammentælling af de nævnte 8 Karakterer i Forening med Karakteren
for den tekniske Prøve bestemmes Hovedkarakteren for den samlede Examen.
Der gives følgende 4 Hovedkarakterer: 1ste Karakter med Udmærkelse, 1ste Ka-
rakter, 2den og :5clje Karakter. Den, som ikke opnaaer :idje Karakter, erklæres
for rejiceret.
§ 17-
Exaraensbevis udstedes af Forstanderen i Forening mod Skolens Lærere.
Om enhver Afslutningsprøve afgiver Forstanderen Indberetning1 til Ministeriet.
Omexamination med Hensyn til den afsluttende Prøve kan tilstedes med et
halvt Aars Mellemrum. Den for den tekniske Prøve engang opnaaede Karakter
kan bibeholdes, naar den afsluttende Prøve tages om.
§ 18-
Bekjendtgjørelse om Indtegning til den afsluttende Examen sker med 14
Dages Varsel ved Opslag paa Tandlægeskolen.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.	299
Enhver, der vil indstille sig til denne Prøve, maa ved Indtegningen, som
finder Sted hos Skolens Forstander, medbringe Bevis for, at han:
1)	har fyldt det 21de Aar,
2)	har bestaaet den tekniske Prøve, og
3)	har gjennemgaaet et fuldstændigt Kursus ved Tandlægeskolen i Kjobenhavn.
Ved Indmeldelsen erlægges et Gebyr af 30 Kr., som anvendes til at be-
stride Udgifterne ved Examens Afholdelse, derunder Honorar til den som Censor
valgte Tandlæge.
§ 19.
Den tekniske og den afsluttende Prøve afholdes første Gang henholdsvis
1 Aar og 3 Aar efter at nærværende Anordning er traadt i Kraft ved Tandlæge-
skolens Oprettelse og Paabegyndelsen af dens Virksomhed.
At den foreslaaede Tandlægeskoles Oprettelse og Drift vil medføre Udgifter
for Staten, er indlysende. Vi tillade os herved at fremsætte vort Overslag over
disse Udgifter, idet vi udtrykkelig maa tilføje, at vi efter nøje Overvejelse af
de enkelte Poster ikke have fundet det muligt at sætte noget af Beløbene lavere,
naar det nye Institut i alle Henseender skal kunne opfylde de Fordringer, der
maa stilles til det.
I. Aarlige Udgifter.
1.	Honorar til Forstanderen................................ 1000 Kr.
2.	do. til hver af Lærerne 1500 Kr., ialt.................. 3000 —
3.	Godtgjørelse til Polikliniken for Levering af Lokale, Lys, Varme,
Betjening o. s. v...................................... .. 1000
Ialt. . . 5000 Kr.
II. Anskaffelser en Gang for alle.......... 2000 Kr.
Sluttelig skal Kommissionen ikke undlade at ytre sig med Hensyn til Skri-
velsen af 3dje December 1886, hvori det høje Ministerium, foranlediget ved et
af Bestyrelsen for Tandlægeforeningen til Justitsministeriet indgivet Andragende,
har udtalt, at det vilde sætte Pris paa, at Kommissionen tog under Overvejelse
de Spørgsmaal, der angaa selve Tandlægevirksomhedens Ordning og særlig Fore-
byggelsen af Ivvaksalveriet paa dette Omraade. Da vi imidlertid, efter de tid-
ligere i denne Sag fremkomne Udtalelser at dømme, næppe tør gjøre os Haab
om, at Justitsministeriet for Tiden vil være tilbøjeligt til ad Lovgivningens Vej
at søge Forandringer gjennemførte i de gjældende Regler for Tandlægekunstcns
Udøvelse, kunne vi ikke finde det hensigtsmæssigt paa dette Punkt at frem-
komme med positive Forslag, saameget mindre som en Del af Kommissionens
Medlemmer ikke mene at være i Besiddelse af den Indsigt, som er nødvendig
for at overskue alle de herhen hørende Forhold. Men da vi paa den anden
Side maa anse det for tilstrækkeligt konstateret, at en forholdsvis stor Mængde
af ganske ukvalificerede Personer uden Berettigelse udøve Tandlægevirksomhed,
og da det vistnok særlig paa dette Omraade er let at vildlede Publikum, ofte til
stor Skade for de vedkommende Patienter, skulle vi, i Tilslutning til den ved
tidligere Lejligheder saavel af det kgl. Sundhedskollegium som af den i 1865
300
Universitetet 1887—1888.
nedsatte Kommission ytrede Opfattelse, ikke tilbageholde en Udtalelse om det i
høj Grad Ønskelige i. at. der inaatte blive gjort, hvad der ad administrativ Vej
kan gjøres for at værne om Tandlægernes Rettigheder og for at beskytte Publi-
kum mod udygtige Personers Behandling. Vi tillade os exempelvis at henstille,
at de Bevillinger, som i de senere Aar ere blevne meddelte enkelte uexaminerede
Personer til Udøvelse af begramset Tandlægevirksomhed, i Fremtiden helt inaatte
bortfalde som uforenelige med Grundtanken i den af os foreslaaede nye Ordning
af Undervisningen.«
Efterat Ministeriet havde begjæret Konsistoriums Ytringer i Anledning af
ovenstaaende Betænkning, fremsendte Konsistorium under 4de Juni 1887 en Skrivelse
fra det lægevidenskabelige Fakultet, til hvilken det henholdt sig. Fakultetet
bemærkede her, at det i det Hele og Store kunde tiltræde den af Kommissionen
foreslaaede Ordning. En Fordring om Lægeexamen som Betingelse for Ud-
øvelse af Tandlægevirksomhed vilde formentlig hverken være til Gavn for Tand-
lægerne eller for Publikum, idet der herved paa den ene Side vilde blive
stillet større Fordringer til en alsidig videnskabelig Udvikling, end Taudlæge-
virksoinheden udfordrer, og paa den anden Side kunde være Fare for, at kun de
mindre dygtige lægevidenskabelige Kandidater vilde vælge denne Specialitet, og
Tilgangen i det Hele af Tandlæger paa denne Maade maaske blive sparsommere
end ønskeligt. Heller ikke troede Fakultetet, at den nuværende Ordning for-
tjente at opretholdes, selv om en mere fyldig klinisk Undervisning bragtes i
Virksomhed, da Mangelen af en ordnet Undervisning derved kun ufuldstændigt
vilde kunne afhjælpes. Derimod fandt det, at Oprettelsen af en egen Tandlæge-
skole med egne Lærere og en fuldstændig Studieplan, i Lighed med den i flere
andre Lande gjennemførte Ordning, paa en heldig Maade vilde tilfredsstille alle
berettigede Fordringer.
Forsaavidt der i Kommissionen havde været Uenighed om, hvilke Be-
tingelser der burde fordres for Adgangen til en saadan Tandlægeskole, sluttede
Fakultetet sig enstemmigt til Flertallets Anskuelse, at det var tilstrækkeligt at
fordre almindelig Forberedelsesexamen. Det syntes at være en ligefrem Folge
af Institutionens Organisation som en »Skole», at der ikke fordredes Afgangs-
examen for Studerende, som jo var beregnet paa at give Adgang til en friere
akademisk Undervisning, medens den obligatoriske Skoleundervisning, som her
var Tale om at give de Tandlægestuderende, maatte anses for at passe til den
ringere Fordannelse, som bestod i almindelig Forberedelsesexamen.
Med Hensyn til Skolens Installation mente Fakultetet at maatte gjore Ind-
vending imod Fakultetets Forslag om at sætte den i Forbindelse med Polikliniken
for Ubemidlede. Det kunde nemlig ikke anses for en heldig Ordning at knytte
en slig Statsinstitution til en privat Anstalt, som tildels bestod ved velgjorende
Bidrag, og paa hvis hele Indretning og Styrelse — for ikke at tale om Be-
sættelsen af Lærerposterne — man næppe vilde kunne sikre sig den nødvendige
afgjorende Indflydelse. Fakultetet maatte derfor bestemt tilraade at optage
Kommissionens subsidiære Forslag om, at Skolen indrettedes i et eget til dens
Raadighcd stillet Lokale, hvor der sikkert under Ledelse af dygtige Mænd snart
vilde samle sig det for en frugtbar Undervisning nødvendige Klientel, og- hvor
Undervisningen, Examiner etc. vilde kunne indrettes fuldstændigt efter Skolens
Forelæsninger) Øvelser og Examina.
301
Behov. Fakultetet tog saameget mindre i Betænkning at tilraade en saadan
Ordning, som Bekostningen derved næppe betydelig vilde overstige det Vederlag,
som Kommunen foreslog at tilbyde Polikliniken.
Hvad den specielle Indretning af Skolen — Varigheden af dens Kursus,
Antallet af Fag etc. — angik, var Fakultetet af den Mening, at de Fordringer,
som Kommissionen havde opstillet om henholdsvis 6 og 4 Halvaar til den theo-
retiske og kliniske Undervisning, vare for store. Fakultetet troede sikkert, at
4 Halvaar vare tilstrækkelige for den theoretiske Uddannelse, naar Tiden benyt-
tedes rigtigt, og at 2 å 3 Halvaars klinisk Undervisning maatte være tilstrække-
lig til Erhvervelsen af de nødvendige Kundskaber. Navnlig for de Elever, der
vilde søge deres tekniske Uddannelse udenfor Hovedstaden, var Fordringen om
3 Aars Ophold her for den theoretiske og kliniske Uddannelses Skyld altfor
stor, medens denne Fordring selvfølgelig var mindre besværende for de Elever,
som vilde søge den tekniske Uddannelse i Kjøbenhavn og altsaa samtidig kunde
deltage i Skolens Undervisning Ogsaa Antallet af Examensfag burde efter Fa-
kultetets Mening indskrænkes noget, idet f. Es. Orthopædi burde henlægges til
den kliniske Prøve sammen med »operativ Kirurgi" eller ved den mundtlige
Prøve slaaes sammen med speciel Pathologi og Therapi.
Om Betimeligheden eller Nødvendigheden af en skriftlig Prøve havde der
i Fakultetet været nogen Tvivl; men forøvrigt mente Fakultetet, at Detaillerne
ved Skolens Ordning, saasom Studieplanen, Tiden for Examens Afholdelse, Karak-
terernes Antal og Værdi o. s. v., rettest burde overlades til nærmere Overvejelse
og Udarbejdelse af Forstanderen for Tandlægeskolen og dens Lærere i det Spor,
som var angivet af Kommissionen.
Efter Modtagelsen af Fakultetets Betænkning oversendte Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsenet Sagen til Justitsministeriet med Bemærkning, at
Ministeriet i det Væsentlige kunde tiltræde Kommissionsforslaget og derfor, under
Forudsætning af Justitsministeriets lndvilgelse, havde til Hensigt at søge ud-
virket en Forandring i Bestemmelserne i Bekjendtgjørelsen af 1ste Marts 1873
samt at stille Forslag om den for Tandlægeskolens Oprettelse nødvendige Be-
villing. Efter den ved Sagen givne Anledning henlededes Justitsministeriets Op-
mærksomhed tillige paa Udtalelserne om Kvaksalveriet i Slutningen af Kommis-
sionens Betænkning.
Justitsministeriet fremsendte derefter en Erklæring fra det kgl. Sundheds-
kollegium, til hvilken Ministeriet henholdt sig. Sundhedskollegiet udtalte heri
sin Tilslutning til Fakultetets Bemærkninger om Kommissionsforslaget.
Efterat Sagen ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1888—89
var bleven forelagt Rigsdagen, og efterat begge Tingene ved deres Afstemning
havde biliget den foreslaaede Bevilling i Overensstemmelse med Kommissionens
Betænkning, opførtes der paa Kultusministeriets Budget for 1888—89 et Beløb
af 8000 Kr., hvoraf 2000 Kr. extraordinært, som Tilskud til en Undervis-
ningsanstalt for Tandlæger.
Under 8. Maj 1888 nedlagde Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
en allerunderdanigst Forestilling om Sagens videre Ordning, hvori Ministeriet
med Hensyn til Spørgsmaalet om Tandlægeskolens Etablering sluttede sig til det
lægevidenskabelige Fakultets Opfattelse, hvorefter Skolen blev at organisere uden
nogen nødvendig Forbindelse med Polikliniken. løvrigt gik Indstillingen ud paa.
Universitets Aarbog.	oq
Universitetet 1887—1888.
at d<» mer« specielle Bestemmelser om Ordningen af Undervisningen og Examina-
tjonen overlodes til senere Afgjørelse vod Ministeriet, paa Grundlag af det For-
slag desangaaende, som det i sin Tid vilde blive paalagt Skolens Forstander og
Lærere at udarbejde, og der blev derfor foreløbig ikke Anledning til at træffe
nogen Afgjørelse om de andre Dissenspunkter mellem Kommissionen og Fakul-
tetet. I Overensstemmelse med Ministeriets Indstilling udgik herefter under
19. Juni 1888 en allerhøjeste Anordning angaaende Oprettelsen af
en Tandlægeskole og Forandringer i Heglerne om Tand 1 ægeexa-
men af følgende Indhold:
1.	Der oprettes her i Staden ved dot Offentliges Foranstaltning og under
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet som øverste Bestyrelse en Skole
for Taudlæger, som meddeler den til Tandlægeexamen nødvendige Vejledning i
theoretisk og klinisk Henseende.
2.	Ved Skolen ansættes en Forstander, der skal være en af de kirurgiske
Docenter i Universitetets lægevidenskabelige Fakultet, og 2 Lærere. Forstanderen
har at føre Tilsyn med Skolens Virksomhed, og tillige at fremkomme med For-
slag om, hvad der maatte tjene til Skolens Tarv, dog kun efter Samraad med
Lærerne, som i Tilfælde af Meningsulighed kunne fordre, at Ministeriet gjøres
bekjendt med deres afvigende Vota. Af Lærerne skal den ene forestaa Skolens
Klinik og lede den kliniske Undervisning samt foredrage Operations- og Instru-
mentlære, medens den anden leder Undervisningen i de øvrige theoretiske Fag.
Den førstnævnte Lærer skal være en i Kjøbenhavn praktiserende Tandlæge, den
anden skal have bestaaet den lægevidenskabelige Embedsexamen ved Universitetet.
Forstanderen saavel som Lærerne lønnes med et. aarligt Honorar og ansættes
af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, Lærerne for et Tidsrum af
ti Aar ad Gangen, saaledes at Gjenvalg kan linde Sted. Om Valget af Forstan-
deren gjør det hrgevidenskabelige Fakultet Indstilling.
3.	Den, der søger Adgang til Tandlægeskolen, maa ved Indmeldelsen med-
bringe Bevis for, at han har arbejdet som Elev hos en praktiserende Tandlæge
i Danmark, samt at han har bestaaet den almindelige Forberedelsesexamen i
Henhold til kongelig Anordning af 30t.c August 1881 eller en dermed fuldkommen
ligestillet offentlig Prøve. Saavel ved Indmeldelsen som ved Begyndelsen af
hvert paafølgende Halvaar erlægges et Gebyr af 25 Kr. Adgangen til den kli-
niske Undervisning paa Skolen er desuden betinget af, at Vedkommende har fyldt
sit 19de Aar.
4.	Tandlægeexamen afholdes ved Tandlægeskolen af Skolens Lærere i For-
bindelse med Forstanderen og en i Kjøbenhavn praktiserende Tandlæge, der væl-
ges for 3 Aar ad Gangen af Forstanderen med Ministeriets Approbation.
5.	Examen bestaar af en teknisk Prøve og en afsluttende Prøve eller
Hovedexamen. Den tekniske Prøve foretages hos Skolens kliniske Lærer og under
hans Opsyn efter nærmere Aftale med ham, hver Gang en Kandidat melder sig.
Den afsluttende Prøve afholdes to Gange om Aaret, nemlig i Juni og December
Maaned, og bestaar af en skriftlig, en mundtlig og en klinisk Prøve.
ti. For at indstille sig til den tekniske Prøve maa Kandidaten fremlægge
Bevis for, at han har deltaget i Skolens Undervisningskursus i mindst 1 Aar, og
at han i det Mindste i 2 Aar har arbejdet som Elev hos en eller flere praktise-
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
303
rende Tandlæger i Danmark. Ved Indmeldelsen erlægges et Gebyr af 50 Kr.,
der anvendes som Honorar til den kliniske Lærer og den censurerende Tandlæge.
7.	For at indstille sig til den afsluttende Prøve maa Kandidaten have
fyldt sit 21de Aar, have bestaaet den tekniske Prøve og have gjennemgaaet et
fuldstændigt Kursus ved Tandlægeskolen. Ved Indmeldelsen erlægges et Gebyr
af 30 Kr.
8.	Omexamination med Hensyn saavel til den tekniske som til den af-
sluttende Prøve tilstedes med et halvt Aars Mellemrum, hvad enten Prøven er
bestaaet eller ikke. Den for den tekniske Prøve engang opnaaede Karakter kan
bibeholdes, naar den afsluttende Prøve tages om.
9.	Tandlægeexamen i Overensstemmelse med nærværende Anordning bliver
første Gang at afholde, hvad den tekniske Prøve angaar, 1 Aar efter at Tand-
lægeskolen har begyndt sin Virksomhed, og for den afsluttende Prøves Vedkom-
mende, efterat et fuldstændigt Kursus paa Skolen er tilendebragt.
10.	Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyndiges til at fast-
sætte de nødvendige Bestemmelser angaaende Tandlægeskolens indre Ordning,
Varigheden af de obligatoriske Kursus, Lærefagene, Examinationen og Examens-
karaktererne m. m. og i det Hele til at træffe de for Gjennemførelsen af nær-
værende Anordning nødvendige Foranstaltninger.
Efterat Ministeriet i Henhold til den givne Bemyndigelse og i Overens-
stemmelse med Forslaget om Bevillingen til Skolen havde fastsat den aarlige
Løn for Forstanderen til 1000 Kr. og for hver af de to Lærere til 1500 Kr., og
efterat Fakultetets Indstilling om Valget af Forstanderen var indhentet, blev under
16. Juli 1888 Docent Dr. med. O. Bloch, Overkirurg ved Frederiks Hospital,
ansat som Forstander for Tandlægeskolen. Efter forudgaaende offentlig Bekjendt-
gjørelse om de to ledige Lærerposter beskikkede Ministeriet under 31. August
Cand. med. & chir., praktiserende Tandlæge V. Haderup til at lede den tlieo-
retiske Undervisning ved Skolen, og praktiserende Tandlæge Cand. pharm.
L. Chr. Lindhardt som Leder af den kliniske Undervisning.
IV.	Priskonkurrencer.
Under 30. Marts 1887 vedtog Konsistorium, at der ved Bedømmelsen af
Besvarelser af Universitetets Prisspørgsmaal for Fremtiden kun vilde være at
benytte Betegnelsen »Akcessit« uden Tilføjelser som »hæderlig« eller lignende.
V.	Akademiske Grader.
I Skrivelse af 9. Februar 1888 meddelte det filosofiske Fakultet, at det til
at bedømme en af Cand. mag. Jon [»orkelsson som Disputats for den filosofiske
Doktorgrad indsendt Afhandling »Bidrag til Kj end skab om Digtningen paa Island
i det 15te og 10de Aarhundrede« havde valgt en Censurkomité, bestaaende af
Professor i de nordiske Sprog, Dr. Wimmer og Docent i islandsk Historie og
Literatur Brynjulfson. Som Følge af vedvarende Sygdom havde Sidstnævnte
imidlertid maatte frasige sig Hvervet, og da intet af Fakultetets øvrige Medlem-
mer paa Grund af /Emnets specielle Natur vilde være i Stand til at paatage- sig
39*