Bestyrelsen.
271
havde anmodet Konsistorium om at tilkjendegive ham, at den ham fra Ministeriet
tilstaaede maanedlige Understøttelse vilde blive frataget ham, saafremt han oftere
maatte gjøre sig skyldig i lignende Forhold, jfr. Univ. Aarb. f. 1886—87 S. 8, mod-
tog Konsistorium i Januar 1888 fra Kjøbenhavns Politi en Udskrift af Kjøbenhavns
Kriminal- og Politirets 1ste Afdelings Protokol, hvoraf det fremgik, at fornævnte
Student atter var bleven anset med en Bøde for i beruset Tilstand at have for-
aarsaget Gadeuorden. Da Ministeriet havde modtaget Indberetning herom, blev
ovennævnte Understøttelse inddraget.
Da Student N. N., der oppebar Kommunitetsstipendiet, ifølge Meddelelse
fra Kjøbenhavns Politi, i Maj s A. i den offentlige Politiret var blevet anset
med en Bøde for i beruset Tilstand ved Nattetider at have foraarsaget Gade-
uorden, blev der af Konsistorium gjennem Regensprovsten tildelt ham en Irette-
sættelse og paalagt ham for Fremtiden at beflitte sig paa en ulastelig Opførsel,
da han i modsat Fald vilde miste den ham tildelte akademiske Understøttelse.
11. Det akademiske Lærersamfuiid samt Ceusorerne ved Universitetets
Exainina.
1. Om Anciennetetsberegning for Universitetslærerne og Opret-
telsen af 3 nye Professorater ved Universitetet.
Som meddelt i Aarbogen for 1886—87 S. 8—13, blev der af Konsi-
storium nedsat et Udvalg med den Opgave at gjøre Indstilling om, hvilke
Universitetslærere der maatte være Grund til paa Finansloven for 1888—89
at indrømme en tilsvarende Begunstigelse som den, der ved Finansloven for
1887—88 var tillagt et større Antal Universitetslærere, for at Billighedens
og Ligelighedens Fordringer kunde ske Fyldest. I Henhold til Udvalgets Erklæ-
ring og de fra Fakulteterne indhentede Udtalelser indstillede Konsistorium i Skri-
velse af 4. Juli 1887 til Kirke- og Undervisningsministeriet, at der paa Finanslov-
forslaget for Finansaaret 1888—89 som Anmærkning til Texten under Universitetets
Udgiftspost 1. a. maatte blive optaget følgende Bestemmelse: »De nu ansatte
ordinære Universitetslærere lonnes, fra 1. April 1888 at regne, som Professorer
med Anciennetet i Henseende til Lønninger fra deres første faste Ansættelse
som Lærere ved Universitetet eller den polytekniske Læreanstalt. De Lektorer
eller normerede Docenter, der som Følge heraf blive at lønne med Professorløn-
ning, kunne ansættes som Professorer.« Paa Finanslovforslaget for 1888 89
blev derefter under Universitetets Udgiftspost 1. a. optaget følgende Bestemmelse:
»Samtlige ordinære Universitetslærere lønnes, fra 1ste April 1888 at regne, som
Professorer med Anciennetet fra den første Ansættelse som fast Universitetslærer
eller fast Lærere ved den polytekniske Læreanstalt. De Lektorer og normerede Do-
center, der som Følge heraf blive at lønne med Professorlønning, kunne ansættes
som Professorer.«
Der bemærkedes, at ved et saadant Forslags Gjennemførelse vilde den største
Del af de indtraadte Uligheder, der vare særlig fremtrædende for det lægeviden-
skabelige Fakultets Vedkommende, blive hævede. For Finansaaret 1888—89
vilde heraf resultere en forøget Udgift af 6150 Kr. Der meddeltes derhos en
Oversigt over, hvilke Universitetslærere der i Finansaaret 1888—89 vilde komme
til at nyde godt af den nævnte Bestemmelses Gjennemførelse.
35*
272
Universitetet 1887 —1888.
Endvidere blev der under Universitetets Udgiftspost 1. a. optaget en Be-
stemmelse om, at midlertidig Docent Dr. med. Edfnund Hansen Grut kunde
ansættes som Professor i Ofthalmologi. Der bemærkedes i den Anledning, at
der paa Finansloven for 1882—83 var blevet bevilget ham 3000 Kr. aarlig,
nemlig 2000 Kr. som aarligt Honorar og 1000 Kr. som særlig Godtgjørelse for
det til Undervisningen fornødne Lokale, videnskabelige Apparater og Hospital.
Efterat denne Ordning havde bestaaet i 5 Aar, og Betydningen af, at de læge-
videnskabelige Studerende erholdt tilstrækkelig Kundskab til Ojensyge mere og
mere havde bekræftet sig, saaledes overfor de jævnlig forefaldende Tilfælde af
farlig Ojensyge hos spæde Dorn, var det blevet anset for ønskeligt at kunne op-
tage dette Fag som normeret Undervisningsfag under det lægevidenskabelige Fa-
kultet. Kontoen blev derfor foreslaaet forhøjet med 3200 Kr. og til Gjengjæld
Udgiftskonto 7. g. reduceret til kun at omfatte Bevillingen af 1000 Kr. som aarlig
Godtgjørelse for Lokale.
I den af Folketingets Finansudvalg afgivne Betænkning over Finanslovfor-
slaget for 1888—89 foreslog Flertallet imidlertid, at den første Anmærkning
under Udgiftspost 1. a., da den tilsigtede at indføre en forandret LønniHgsmaade
for Universitetets Lærere fra 1. April 1888, udgik, da Spørgsmaalet burde af-
gjores gjennem Behandlingen af Lønningsloven. Af Kirke- og Undervisnings-
ministeren blev der derpaa ved 3dje Behandling i Folketinget stillet et Ændrings-
forslag, idet Udvalgets Opmærksomhed henlededes paa, at Forslaget om, at Docent
Dr. med. Hansen Grut kunde ansættes som Professor i Ofthalmologi, var vedtaget
ved 2den Behandling, og at der derved vilde fremkomme en Anomali ligeoverfor
Lektor i normal Anatomi Chievitz, der var ansat den 20. December 1881, og
hvis Anciennetet, naar han blev ansat som Professor ifølge Lønningslov af
25.	Marts 1871 § 3. vilde være at beregne fra 1. Januar 1887, og normeret
Docent i tysk Sprog og Literatur, Dr. phil. H. Møller, der var ansat den
20. December 1883. Der stilledes derfor følgende Ændringsforslag: »Udgifts-
post 1. a. forhøjes med 850 Kr., og der tilføjes under Texten følgende Anmærk-
ning: Lektor i normal Anatomi, J. H. Chievitz og normeret Docent i tysk Sprog
og Literatur, Dr. H. Møller kunne, fra 1. April 1888 at regne, ansættes som
Professorer, saaledes at førstnævntes Lønning beregnes, som om han var bleven
ansat fra 1. Januar 1887 at regne. Efterat dette Forslag var vedtaget af Folke-
tinget, blev der ved Behandlingen af Finanslovforslaget i Landstinget tillige stillet
Forslag om at ansætte Lektor i Fysiologi, Dr. Bohr som Professor; dette Forslag
blev imidlertid ikke vedtaget af Folketinget ved Finanslovforslagets Tilbagesendelse
til dette Ting.
Paa Ministeriets Budget for Finansaaret 1888—89 optoges ovennævnte
Bestemmelser om Docent, Dr. med. Edmund Hansen Gruts, Lektor J. II
Chievitz's og Docent Dr. H. Møllers Ansættelse som Professorer, og under
26.	April 1888 udnævntes derpaa midlertidig Docent, Dr. med. Edmund Han-
sen Grut til Professor i normeret Plads i Ofthalmologi, Lektor J. IL Chievitz
til Professor i normal Anatomi og normeret Docent Dr. phil. Hermann Møller
til Professor i germansk Filologi fra 1. April s. A. at regne, saaledes at Løn-
ningen for Professor Chievitz's Vedkommende blev at beregne, som om han var
bleven ansat fra 1. Januar 1887 at regne. Under 26. Maj s. A. meddelte Mini-
steriet, i Anledning af Docent Møllers Udnævnelse til Professor, derhos Konsi-
Det akademiske Lærersamfund.
273
storium, at der — i Analogi med, hvad der bestemtes ved allerhøjeste Resolution
af 29. April 1887 med Hensyn til 5 da ansatte nye Professorer — med Hensyn
til Adgangen til at optere Fribolig eller Huslejeportion forbeholdtes de ved Uni-
versitetet fer 1. April s. A. ansatte normerede Professorer den Plads i Alders-
rækken, som de havde.
Paa Finansloven for 1881—82 blev der tillagt Professor Dr. Fausbøll
et personligt Tillæg af 600 Kr. og senere ved Finansloven for 1885—86 et lig-
nende Tillæg, dog saaledes at disse Tillæg bortfaldt efterhaanden, som han
oprykkede paa højere Lønning. Da dette vilde ske den 1. Januar 1889 ved hans
Oprykning paa en Lønning af 4400 Kr., blev der paa Finanslovforslaget for
1888—89 stillet Forslag om, at hans Lønning maatte beregnes fra 1. April 1888,
som om han var bleven ansat som Professor fra 1. Januar 1869. Der bemær-
kedes i den Anledning, at da Professor Fausbøll var bleven ansat i sit Embede
den 13. December 1878 i en Alder af over 57 Aar, maatte selv en Lønning af
4400 Kr. erkjendes at være for ringe for ham, naar der hensaaes til hans Alder
af c. 6^ Aar og de ham som Familiefader paahvilende Forpligtelser. Forslaget
blev optaget paa Ministeriets Budget for 1888—89, efterat være blevet bevilget
af begge Rigsdagens Ting.
2. Om Udnævnelsen af tre Professores extraordinarii.
Paa Finanslovforslaget for 1888 -89 blev der under Universitetets Udgifts-
post 7. a. optaget følgende Bestemmelse: »De fast ansatte extraordinære Do-
center, i Kunsthistorie, Dr. Jul. Lange, i slavisk Sprog, Dr. Verner og i
fysisk Geografi, Dr. Løffler, benævnes for Fremtiden Professores extraordinarii.«
Tillige blev der stillet Forslag om, at Verners og Løfflers Lønninger maatte for-
højes fra 3000 Kr. til 3200 Kr. Efterat Forslagene vare bevilgede af begge Rigs-
dagens Ting med den Ændring, at Ordet »fysisk« udgik, blev ovennævnte Bestemmelse
optaget paa Ministeriets Budget for Finansaaret 1888--89. Ved Skrivelse af
23. April 1888 meddelte Ministeriet Konsistorium, at ovennævnte Docenter »for
Fremtiden benævnes Professores extraordinarii«.
3. Om Oprettelsen af nye Professorater m. v. under det
lægevidenskabelige Fakultet.
Som foran omtalt, S. 272, blev der paa Kirke- og Undervisningsministeriets
Budget for Finansaaret 1888—89 optaget en Bestemmelse om, at midlertidig
Docent, Dr med. Edm. Hansen Grut og Lektor Chievitz ansattes som Professorer.
I nder 26. April 1888 blev Dr. med. Edm. Hansen Grut derefter udnævnt til
Professor i normeret Plads i Ofthalmologi og Lektor J. H. Chievitz til Professor
i normal Anatomi, saaledes at Lønningen for Professor Chievitz's Vedkommende
blev at beregne, som om han var bleven ansat fra 1. Januar 1887 at regne.
— I et til Konsistorium i Maj 1888 indgivet Andragende anholdt cand.
med. & chir. Gordon Norrie om Tilladelse til som Privatdocent at holde Fore-
læsninger ved Tniversitetet. Ansøgeren bemærkede, at der her i Landet endnu
ikke havde nogen systematisk Sygeplejeskole som i de fleste Lande i Europa, i
de nordamerikanske Fristater og flere andre Steder, f. Ex. i de engelske Kolonier
274
Universitetet 1887—1888.
i Indien ;Hyderabad 1888). Sygeplejerskernes Uddannelse var derfor ikke saa
fuldstændig som ønskeligt, og han haabede derfor ved Forelæsninger over Syge-
plejen at kunne bøde noget paa Undervisningens Mangler, idet hans Erfaringer
fra flere Aars Arbejde havde overtydet ham om, at det ikke sjældent var meget
elementære Ting, Plejerskerne under deres Uddannelse ikke havde lært, og for
en meget stor Del Ting, som de blot behovede at gjøres opmærksomme paa for at
vide Besked med. Men desuden antog han, at der ved en saadan Række Fore-
læsninger vilde være en Mulighed for at vække mere Interesse for Sygepleje
blandt Publikum og derved skaffe en Tilgang af intelligente og dannede Menne-
sker til denne Gjerning, der utvivlsomt havde en meget stor Betydning saavel
for Lægen som for Patienten. I den af det lægevidenskabelige Fakultet afgivne
Erklæring, til hvilken Konsistorium i Skrivelse af 1. Juni 1888 til Ministeriet
sluttede sig, bemærkede Fakultetet, at det ikke kunde anbefale Kandidat Norries
Andragende, da han ikke ved nogen Doktorgrad havde erhvervet sig »jus docendi»
eller paa anden Maade havde kvalificeret sig dertil. Ved Skrivelse af 9. s. M.
meddelte Ministeriet Konsistorium, at det havde tilskrevet Andrageren, at det
Ansøgte ikke kunde bevilges.
4. Om Oprettelsen af et nyt Professorat og en Lærerplads samt
Udnævnelsen af to Professoreseitraordinarii under det filosofiske
F akultet.
Paa Kirke- og Undervisningsministeriets Budget for Finansaaret 1888—89
blev der, som foran omtalt, jfr. S. 272, optaget en Bestemmelse om, at normeret
Docent Dr. phil. H. Møller ansattes som Professor. Under 26. April 1888 blev
Docent Dr. phil. Hermann Moller derefter udnævnt fil Professor i germansk
Filologi fra 1. April s. A. at regne.
—	Ligeledes er det foran, S. 273, omtalt, at de extraordinære Docenter,
Dr. phil. Jul. Lange og Dr. phil. Verner i Henhold til en paa Ministeriets Bud-
get for Finansaaret 1888—89 optagen Bestemmelse for Fremtiden benævnes Profes-
sores extraordinarii.
—	Under 7. Oktober 1887 modtog Konsistorium fra Kirke- og Undervis-
ningsministeriet et af Dr. phil. Kr. Nyrop indgivet Andragende om en extra-
ordinær Ansættelse som Docent i romanske Sprog. Ansøgeren bemærkede deri,
at han, efterat han var bleven Student i 1875, væsentlig havde sysselsat sig med
Studiet af de romanske Sprog og deres Literatur; blandt de Ting, han havde
udgivet, var saaledes en af Universitetet prisbelønnet Afhandling og hans Dispu-
tats for den filosofiske Doktorgrad, der berørte alle de romanske Sprog. I For-
aars-Halvaaret 1887 havde han holdt Forelæsninger over fransk Sproghistorie
og, for at give sine Tilhørere Lejlighed til selvstændigt Arbejde, tillige ledet
Ovelser over udvalgte sproglige Æmner; og i Efteraars-Halvaaret 1887 holdt
han Forelæsninger over det franske Theater før Renaissancen. Til nærmere Be-
grundelse af Ansøgningen henviste han derhos paa den ene Side til den betyd-
ningsfulde Udvikling, der i de senere Aar var indtraadt i Studiet af de romansko
Sprog, og som medførte, at der stadig fremkom nye Resultater af største Betyd-
ning saavel i sproglig som i lit.erær Henseende, og paa den anden Side til den
forøgede Interesse for romanske Studier, der sikkert kunne paavises herhjemme,
og som særlig Omordningen af den filologiske Examen syntes at have medvirket
Det akademiske Lærersamfund.
275
til at fremkalde. Han bemærkede derhos, at en eventuel Ansættelse fra hans
Side vilde blive opfattet saaledes, at han til Forelæsningsæmner kun optog de
Sprog eller Discipliner, som Professor Sundby ikke fik Lejlighed til at foredrage.
I den af det filosofiske Fakultet under 26. s. M. afgivne Erklæring udtalte dette,
at Ansøgeren var i Besiddelse af saa megen videnskabelig og praktisk Dygtighed,
at han maatte anses for fuldt kvalificeret til en Docentplads, i hvilken han, un-
der Forudsætning af en endrægtig Samvirken med Professoren i romanske Sprog,
sikkert vilde kunne virke til megen Nytte saavel for de filologiske Studerende
som for de mange andre, der ved Universitetet søgte Vejledning i de romanske
Sprog og deres Literatur. Uagtet Fakultetet ikke turde udtale, at det i Øje-
blikket var nødvendigt at supplere Universitetets Lærerkræfter netop i dette
Fag, da Professoren i Faget i Regelen hvert Halvaar vilde søge ved Siden af
Fransk skiftevis at foredrage et af de andre romanske Hovedsprog, lagde Fakul-
tetet dog saa megen Vægt paa Dr. Nyrops videnskabelige Dygtighed, at det
maatte anse det for meget ønskeligt, at han kunde opnaa den attraaede Ansæt-
telse, saa meget mere som de paagjældende Sprog derved vilde kunne doceres i
et større Omfang. Ved denne Erklærings Indsendelse til Ministeriet bemærkede
Konsistorium i Skrivelse af 19. November s. A., at det ganske kunde tiltræde
Fakultetets Ytringer om Dr. Nyrops gode Kvalifikationer, men at Konsistorium
dog af Hensyn til den i Fakultetets Erklæring indeholdte Bemærkning om, at det
ikke turde udtale, at det for Øjeblikket var nødvendigt at supplere Universitetets
Lærerkræfter i dette Fag, ikke for Tiden kunde anbefale Andragendet. Under
4.	Februar 1888 meddelte Ministeriet, at det under 3. s. M. allernaadigst var
bifaldet, at det maatte overdrages Dr. phil. Kristoffer Nyrop indtil videre at
holde Forelæsninger over romanske Sprog under det filosofiske Fakultet, imod at
der, under Forudsætning af den fornødne Bevilling ved de aarlige Finanslove,
tillagdes ham fra 1. April s. A. at regne et Honorar af 1000 Kr. aarlig af den
paa Universitetets Budget til videnskabelige Formaals Fremme bevilgede Sum,
samt at der maatte tillægges ham det for Finansaaret 1887—88 disponible Rest-
beløb af 125 Kr. af Universitetets Udgiftskonto 7. a.
5.	Om Udnævnelsen af en Professor estraordinarius m. v. under det
mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Paa Kirke- og Undervisningsministeriets Budget for 1888 -89 blev der,
som foran omtalt S. 273, optaget en Bestemmelse om, »at extraordinær Docent
i Geografi, Dr. phil. Løffler for Fremtiden benævnes Professor extraordinarius.«
Ved Skrivelse af 23. April 1888 meddelte Ministerium Konsistorium Underretning
herom.
Under 25. September 1887 meddelte Professor, Dr. phil. Warming,
at Docent ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole E. Rostrup efter Opfor-
dring fra flere ældre og yngre Botanikere havde erklæret sig villig til ved Uni-
versitetet at holde en Række mykologiske Forelæsninger, mere omfattende end
dem, han holdt ved Landbohøjskolen. Professor Warming forespurgte i den An-
ledning, om Kirke- og Undervisningsministeriets Samtykke hertil var nødvendigt,
eller om Docent Rostrup uden videre kunde anmelde sine Forelæsninger i Lek-
tionskatalogen i Henhold til § 21 i Universitetets Retsregler, I. Del: »Ingen,
276
Universitetet 1887 —1888.
der ikke som Lærer ved Universitetet eller ved en anden af Kongen sanktioneret
Læreanstalt, dertil er særlig berettiget, maa holde Forelæsninger af videnskabelig
Natur o. s. v.«. I sin Svarskrivelse af 10. Oktober s. A. bemærkede Konsisto-
rium, at Ministeriets Samtykke var nødvendigt, da Retten til at holde Forelæs-
ninger paa Universitetet kun tilkom graduerede Personer; andre maatte erhverve
særlig Bevilling, og en saadan vilde derfor ogsaa være at erhverve af Docent
Hostrup, som til dette Øjemed maatte indgive Andragende til Ministeriet gjennem
det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet og Konsistorium.
Fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium der-
efter under 21. Oktober s. A. et Andragende fra Docent Rostrup om at maatte
anmelde fornævnte Forelæsninger i Lektionskatalogen og til disse benytte et af
Universitetets Auditorier, f. Ex. botanisk Haves Læsesal. Fakultetet meddelte,
at det var enigt i, at man med Tak burde modtage det gjorte Tilbud, der ifolge
Professor botanices Erklæring i ganske væsentlig Grad vilde ophjælpe det my-
kologiske Studium her i Landet. Fakultetet tilføjede, at der ikke her var Tale
om nogensomhelst Ansættelse, men kun om Tilladelse til det, hvortil en Doktor-
grad vilde give Ret. Under 27. s. M. indstillede Konsistorium, at den ansøgte
Tilladelse blev givet, hvorefter Ministeriet under 4. November s. A. meddelte
Docent Rostrup Tilladelse til at holde mykologiske Forelæsninger paa Universitetet
og anmelde dem i Forelæsningskatalogen.
0. Om Forhøjelse af de ældre Huslejeportioners Størrelse og Op-
rettelsen af 4 nye Huslejeportioner.
1 Skrivelse af 10. December 1887 til Kirke- og Undervisningsministeriet
anholdt Konsistorium om, at der til 2den Behandling af Finanslovforslaget for
1888—89 maatte blive stillet Forslag om en Forhøjelse og Forøgelse af Universi-
tetets Huslejeportioner. Konsistorium bemærkede i den Anledning, at de Univer-
sitetet tildelte 10 Huslejeportioner — hvoraf to midlertidige, personlige — i sin
Tid vare blevne normerede som Erstatning for virkelige Optionsboliger, der vare
blevne inddragne, fordi det havde været nødvendigt at disponere over den dertil
benyttede Grund til andre Universitetsformaal. Medens de fra først af havde
svaret nogenlunde til den Husleje, der da svaredes af saadanne Lejligheder, som
en ældre Universitetslærer i Almindelighed maatte forudsættes at have Brug for,
vare de i Tidens Lob blevne mere og mere utilstrækkelige hertil. Regering og
Rigsdag havde da ogsaa i de senere Aar i forskjellige Tillælde, hvor det var
blevet nødvendigt at inddrage Embedsboliger af lignende Art, saasom ved
Metropolitanskolen og ved Kunstakademiet, fastsat Huslejegodtgjørelsen til 1500 Kr.
Skjont det utvivlsomt maatte erkjendes, at Universitetslærerne, der som saadanne
foruden den almindelige Lejlighed til en større Familie med halvvoxne eller voxne
Børn maatte have et godt og rummeligt Arbejdsværelse og Plads til et Bibliothek,
ordentligvis ikke kunde nøjes med mindre eller mindre kostbare Boliger end
de foran nævnte Embedsmænd, havde Konsistorium dog ikke anset det for rigtigt
at andrage paa saa stor en Forhøjelse af Universitetets Huslejeportioner, idet
man maatte anse det for fuldt saa ønskeligt at kunne bringe disses Antal til at
staa i et lignende Forhold til Universitetsbyernes Antal, som tidligere havde
været Tilfældet, og altsaa faa det nuværende Antal af Huslejeportioner noget for-
Det akademiske Lærersamfund.
277
øget. Da nemlig Antallet af Professorerne efterhaanden var blevet betydeligt
større end i tidligere Tid, — medens saaledes Antallet af Professorer ved kgl.
Resolution af 25. November 1836 normeredes til 28, var Antallet for Tiden 43
var Udsigten til at opnaa en Huslejeportion nu betydeligt Ijærnere for de
yngre Professorer end før, og den Tid, der maatte hengaa, før en saadan kunde
erholdes, som Følge heraf betydelig længere end tidligere. For at raade Bod
herpaa og tilvejebringe Forhold af omtrent samme Beskaffenhed som tidligere,
maatte Konsistorium anse det for i højeste Grad ønskeligt, at Antallet af Hus-
lejeportioner kunde forøges med 4. I Forventning om, at Ministeriet vilde til-
træde denne Opfattelse, skulde Konsistorium indskrænke sig til at foreslaa Hus-
lejeportionernes Størrelse forhøjet til 1200 Kr., idet det bemærkedes, at den
samlede Udgift, som vilde medgaa til 4 nye Portioner, ikke ret meget vilde over-
stige det Beløb, som vilde medgaa til at forhøje Huslejeportionerne til 1500 Ivr.
Konsistorium androg derfor om, at der ved Finanslovens 2den Behandling maatte
blive søgt udvirket en Forhøjelse af Huslejeportionerne fra 800 Kr. til 1200 Kr.
samt Oprettelsen af 4 nye Huslejeportioner.
Af Ministeriet blev der derpaa stillet ovennævnte Forslag, der vedtoges i
begge Rigsdagens Ting, og den dertil fornødne Bevilling blev optaget paa Mini-
steriets Budget for 1888—89.
— Efterat denne Forøgelse af Huslejeportionerne havde fundet Sted, indsendte
Professor, Dr. phil. V. Thomsen — der ved kgl. Resolution af 29. April 1887
var blevet udnævnt til Professor i normeret Plads fra 1. April s. A. at regne,
dog saaledes at der med Hensyn til Adgangen til at optere Fribolig eller Hus-
lejeportion forbeholdtes de ved Universitetet da ansatte normerede Professorer
den Plads i Aldersrækken, som de havde — under 8. Maj 1888 til Konsistorium
en Skrivelse, hvori han bemærkede, at da det maatte antages, at Huslejepor-
tionernes Antal var blevet forøget navnlig som en Følge af det forøgede Antal
Professorer i 1887, forekom det ham, at der derved var sket en væsentlig
Forandring i Henseende til det ved ovennævnte Resolution tagne Forbehold.
Han anmodede derfor om, at Sagen maatte blive underkastet fornyet Over-
vejelse, og at der eventuelt maatte blive tilstaaet ham den Ret til at optere
den Huslejeportion, som denne Gang vilde have tilkommet ham, saafremt hans
første faste Ansættelse (9. Juni 1875) blev lagt til Grund for Anciennetets-
beregningen. Subsidiært ansøgte han derhos om, at der maatte blive gjort
Skridt til, at han kunde opnaa en extraordinær Huslejeportion og aldeles
subsidiært, at i alt Fald den Professor Warming hidtil tilstaaede Portion, der
vilde falde bort, naar denne opnaaede Embedsbolig, maatte gaa over til ham
istedenfor at bortfalde. Professor Thomsen gjorde derhos opmærksom paa den
særlig uheldige Stilling, han havde faaet med Hensyn til Option af Friboliger og
Huslejeportioner, idet han trods 13 Aars fast Ansættelse nu var saa langt nede
i Rækken — Nr. 39 istedenfor, at han ellers vilde være Nr. 19 — at han
ikke vilde kunne gjøre sig Haab om nogensinde at opnaa Huslejeportion paa
sædvanlig Maade. Konsistorium bemærkede i sin Skrivelse af 1. Juni s. A. ved
Fremsendelsen af Professor Thomsens Andragende, at det ikke kunde tiltræde
den af ham først fremsatte Mening, da der efter Konsistoriums Formening vilde
begaaes en Retskrænkelse mod de andre Universitetslæreres erhvervede Ret til at
optere Huslejeportion, ved at Professor Thomsen nu opterede en af de nye Por«
Universitets Aarbog.	q n
278
Universitetet 1887—1888.
tioner. Derimod kunde Konsistorium slutte sig til hans fremsatte Ønske om, at
der maatte blive søgt udvirket en extraordinær Huslejeportion for ham, og ind-
stillede, at Ministeriet vilde stille Forslag paa Finanslovforslaget for 1889—90
om, at der maatte blive tildelt Professor Thomsen personlig en extraordinær
Huslejeportion. I Skrivelse af 13. s. M. meddelte Ministeriet, at* det maatte være
enigt med Konsistorium i, at der ikke kunde være Spørgsmaal om at gaa ind
paa Professor Thomsens principale Hegjæring, og at Ministeriet heller ikke fandt
tilstrækkelig Anledning til at søge udvirket en extraordinær Huslejeportion, men
at Ministeriet var villigt til, naar Sporgsmaalet om Anvendelsen af den Professor
Warming tilstaaede Huslejeportion kom til at foreligge ved hans Overtagelse af
ilen for Direktøren af den botaniske Have projekterede Embedsbolig, da at tage
Professor Thomsens subsidiære Hegjæring om Indrømmelse af bemeldte Husleje-
portion under nærmere Overvejelse.
Efterat Opførelsen af det botaniske Laboratorium er paabegyndt, har Mini-
steriet paa Finanslovforslaget for 1889—90 søgt. bevilget Professor Thomsen
den Professor Warming tillagte Huslejeportion, og bestemmelse herom er op-
taget paa Ministeriets Hudget for 1889—90.
De ved Ministeriets Budget for 1888- 89 tilkomne 4 nye Portioner bleve
opterede af Professorerne Zeuthen, Deuntzer, Madsen og Wimmer.
111. Forelæsninger, Bvelser og Examina.
1. Den filosofiske Prøve.
I Henhold til den ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af
27. April 1886 givne Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet, jfr. Aarb. f.
1885—80 S. 49, blev det tilladt 5 Studerende, der i Januar 1887 havde bestaaet
Afgangsexamen, og Studerende, der havde bestaaet Afgangsexamen i Januar
1888, at indstille sig til den filosofiske Prøve henholdsvis i Sommeren 1887 og
Sommeren 1888.
Ligeledes blev der i Henhold til samme Bemyndigelse givet Tilladelse
til, at 2 Studerende, der havde taget Afgangsexamen i Sommeren 1886, og 6
Studerende, der havde taget samme Examen i Sommeren 1887, paa Grund af
Indkaldelse til Militærtjeneste maatte indstille sig til den filosofiske Prøve i Marts
og April 1887 og 1888.
2. Forelæsninger og Ex am i nor under det t.heologiske Fakultet.
Ved Kirke- og Undervisningsministeriets Resolution af 21. Maj 1887 blev
der meddelt cand. jur. N. N., der siden Begyndelsen af Aaret 1885 havde studeret
Theologi, Tilladelse til at indstille sig til theologisk Embedsexamen med Lempelser
i Hensyn til det i Hebraisk forlangte Pensum, saaledes at han til Examen kun
behøvede at opgive som læst i Hebraisk: Genesis, 20 Psalmer og 10 Kapitler
af Profeterne, imod at han til Gjengjæld ikke kunde opnaa nogen højere Karakter
i det gamle Testamentes Exegese end haud. il laud. primi gradus. I sin under
2. s. M. afgivne Erklæring mindede Fakultetet om, at der ved tvende tidligere
Lejligheder var blevet givet 2 Kandidater, der havde fremlagt Attester for stærk