ZETjørste -A_fsxxit.
Universitetets og den polytekniske Læreanstalts
Forhold som Læreanstalter.
I.
Universitetet.
/
A, Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser
af enkelte Tilfælde.
I. Bestyrelsen
]. Byggeforetagender ved Universitetet.
Allerede i en længere Aarrække have flere vigtige Byggeforetagender, ved-
rørende Universitetet og den polytekniske Læreanstalt, været Gjenstand for For-
handlinger, som nu, i alt Fald tildels, ere bragte til Afslutning ved de for
Finansaarene 1887—88 og 1888—89 givne Bevillinger. Der er herved taget
Bestemmelse, dels om en Udvidelse af Universitetets Forelæsningslokaler ved
Benyttelsen af den polytekniske Læreanstalts gamle Bygninger, dels om Opførelsen
af nye Bygninger for et botanisk Laboratorium, for Universitetets mineralogiske
Museum, for Universitetets kemiske Laboratorium og for den polytekniske
Læreanstalt. Disse forskjellige Foretagender blive for Universitetets Ved-
kommende i det Følgende at omhandle hver for sig, forsaavidt som Sammen-
hængen imellem de herhen hørende Forhandlinger og Afgjørelser tillader det.
Om Opførelsen af den nye polytekniske Læreanstalt henvises til Meddelelserne
om Læreanstalten.
A. [Td videlse af Universitetets Lokaler ved Benyttelsen af den
polytekniske Læreanstalts gamle Bygninger.
Efter at Konsistorium i 1886 havde henledet Opmærksomheden paa den ved
Universitetet stedfindende Pladsmangel, med Forslag om at søge denne afhjulpen
ved Benyttelse al den polytekniske Læreanstalts gamle Bygninger (jfr. nærmere
Universitets Aarbog.	.	28
214
Universitetet 1887—1888.
Aarb. f. 1885—80 S. 261 IT.), tilskrev Ministeriet for Kirke- og Undervisnings-
væsenet under 18. April 1887 Konsistorium for at begjære Sagen taget under
nærmere Overvejelse. Ministeriet bemærkede, at den nye polytekniske Læreanstalt
antoges om 2 Aar at kunne blive færdig til Benyttelse, saaledes at Læreanstaltens
nuværende Bygninger derved vilde blive disponible til andet Brug. Det vilde
derfor allerede nu være rettest at overveje, hvorledes de Krav, der baade for
Universitetets og for Metropolitanskolens Vedkommende stilledes til Udvidelse af
den forhaanden værende Plads, kunde afhjælpes, dels ved Benyttelse af Lærean-
stalten, dels paa anden Maade. I dette Øjemed anmodedes Konsistorium om at
lade nedsætte et Udvalg under Forsæde af Universitetets Hektor, og iøvrigt,
sammensat af Kvæstor, Universitetsbibliothekaren, Bygningsinspektør Etatsraad
Herholdt, Metropolitanskolens Rektor og eventuelt Medlemmer af Konsistorium.
I Overensstemmelse hermed nedsattes et Udvalg, hvori foruden de nævnte
Embedsmænd efter Konsistoriums Valg indtraadte Professorerne Dr. jur. Matzen,
I)r. theol. C. H. Scharling og Dr. phil. Ussing. Under 12. Maj afgav Udvalget
til Konsistorium en Betænkning, hvori Følgende udtaltes:
Det første Punkt, der maatte blive Gjenstand for Udvalgets Overvejelse,
var Spergsmaalet om, hvorvidt Metropolitanskolens Fordringer kunde tilfredstilles
ved en Overllytning af Skolen paa den polytekniske Læreanstalts Grund. Efter
Hektor Blochs Erklæring vilde dette kunne ske, omend paa en mindre fyldest-
gjorende Maade, naar man til Forngelse af Læreanstaltens Grundareal erhvervede
3 Nabogrunde, Matr. Nr. 102—105 i St. Peders Stræde og Matr. Nr. 98 i
Studiestræde samt inddrog et Par Tusinde □ Alen af Bispegaardens Grund, hvorved
et nogenlunde rektangulært Areal paa 7300 □ Alen vilde opnaas. Da Ud-
valget imidlertid antog, at Bekostningen og Vanskelighederne ved denne Udvidelse
af Grunden ikke vilde staa i noget rimeligt Forhold til det Gode, som derved
kunde opnaas, og da Universitetslaboratoriets eventuelt ledig blivende Grund ikke
var større end Metropolitanskolens egen og tillige mindre heldigt beliggende,
maatte Udvalget, da det ikke havde andre Udveje til at byde Erstatning for en
Erhvervelse af Metropolitanskolens Grund, opgive Tanken om at forbinde en
Flytning af Skolen og en Erhvervelse af dennes Grund for Universitetet med
Spørgsmaalet om Midlerne til at tilfredsstille Universitetets egen Trang til
Udvidelse.
Sagen antog derved en langt simplere Form. idet der kun blev Sporgsmaal
oin, hvorledes man paa bedste Maade kunde skaffe Universitetet en Udvidelse.
Bortset fra det, mineralogisko Museum og det kemiske Laboratorium, angaaende
hvis Flytning og Udvidelse Konsistorium allerede havde nedsat et særligt Udvalg,
blev det saaledes Universitetsbibliotheket, Kvæsturen og Administrationen, den
zoologiske Undervisning for de lægevidenskabelige Studerende og Viderekomne
samt, Auditorierne, hvor Trangen til Udvidelse skulde afhjælpes. De Foranstalt-
ninger, som Udvalget i dette Øjemed enstemmig vilde foreslaa, vare i Grund-
trækkene følgende:
a) Den nuværende saakaldte Kommunitetsbygning med 2 Etager og c. 13
Alens Dybde ved Nørregade samt det tilstødende Auditorium og Professorboligen
mellem Kommunitets- og Konsitoriebygningen, skulde erstattes af en ny 3 Etages
Bygning af c. 21 Alens Dybde og med en til Bibliothekbygningen svarende Be-
liggenhed. Bygningen vilde kunne faa en Længde af c 119 Alen. foruden at
Byggeforetagender ved Universitetet.
215
der anbragtes en Forbygning med Gavl mod Frue Plads, svarende til Bibliothekets
Forbygning, paa 2 Etager og af c. 30 Alens Længde.
b)	Bygningen indeholdt for Tiden det mineralogiske Museum med Bolig
for Professor mineralogiæ, Kvæsturens og Revisionens Lokaler, Bolig for 1 Pedel,
<1 et zoologiske Undervisningslokale og Bolig for Professor zoologiæ. Af disse
Institutioner vilde det mineralogiske Museum med tilhørende Bolig blive flyttet
til den for det udsete Plads mellem botanisk Have og Sølvgade. Den nye Byg-
ning vilde da passende kunne benyttes paa følgende Maade:
«) Den 2Etages Forbygning og den dertil stødende Tredjedel af Hoved-
bygningen kunde indrettes til at optage en Afdeling af Universitetsbibliotheket
med Læsesal, Udlaans- og Arbejdslokaler, og med omtrent 6000 løbende Alen
Reoler, som antoges at kunne rumme c. 100000 Bind.
ti) I den anden Tredjedel af den 3Étages Bygning foresloges indrettet
Kontorlokaler for Kvæsturen, Revisionen, Rektor, Referendarius, Dekanerne, Pe-
dellerne, Stipendiebestyrelsen samt Lokaler for Fakultetsmøder, Arkiv, Almanak-
trafiken osv., hvilke Lokaler for Tiden dels vare i en hojst tarvelig Tilstand,
dels ganske savnedes, og endelig Bolig for 1 Pedel og om muligt for en even-
tuel Inspektør.
y) I den sidste Tredjedel af Bygningen kunde der blive tidssvarende Lo-
kaler for den praktiske zoologiske Undervisning, et Auditorium med Garderobe
og Bolig for Professor zoologiæ og en Betjent.
Udvalget foreslog endvidere:
c)	at man af den polytekniske Læreanstalts Bygninger skulde inddrage
Orsteds tidligere Professorbolig i Studiestræde som Erstatning for den under
a) ommeldte Professorbolig, hvis Fjærnelse blev en Følge af Kommunitetsbyg-
ningens Udvidelse. I Gaarden i Studiestræde vilde der blive Plads til Bolig for
2 Professorer.
d)	at Bygningen ud mod St. Pederstræde i Overgangstiden benyttedes til
Lokale for Kvæsturen og Bolig for en Pedel, og at der derefter paa dens Plads
opførtes en Bygning med tre store Auditorier.
e)	at Universitetets kemiske Laboratorium og det mineralogiske Museum
med tilhørende Professorboliger flyttedes til den for disse Bygninger allerede ud-
sete Grund ved botanisk Have, hvorefter Laboratoriets nuværende Grund og
Bygninger vilde kunne sælges.
Om den Orden, i hvilken disse forskjellige Byggearbejder maatte udføres,
for at Standsning i de vedkommende Institutioners Virksomhed kunde undgaas,
bemærkede Udvalget Følgende:
Opførelsen af det mineralogiske Museum maatte fremmes saa meget som
muligt. Naar Museet var flyttet, vilde dets ældre Lokaler med Auditorium og
Bolig midlertidig være at benytte af Professor zoologiæ, medens den nordlige
Del af Kommunitetsbygningen var under Ombygning. Samtidig antoges Nybyg-
ningen for den polytekniske Læreanstalt at være saa vidt fremskreden, at de i
Professorgaarden i Studiestræde værende Tegnesale, Auditorier og Samlinger
kunde overflyttes til den nye Bygning, hvorefter Bygningen i Studiestræde maatte
underkastes den fornødne Reparation for at gjøres tjenlig til Professorbolig, saa
at den paa Universitetets Grund liggende Professorbolig kunde fraflyttes.
Naar Ombygningen af den nordlige Del af Kommunitetsbygningen var bleven
28*
21ti	Universitetet, 1887 —1888.
færdig, maatte Professor zoologiæ med sit Undervisningsapparat flytte ind i den.
Til samme Tid kunde den polytekniske Læreanstalt ventes fuldstændig at have
rømmet sine gamle Lokaler, og Bygningen mod St. Pederstræde vilde da efter
nogle mindre Reparationer "blive tjenlig til midlertidig at optage Kvæsturen og
lste Pedel m. m., og naar disse vare udflyttede af Kommunitetsbygningen, kunde
Resten af denne ombygges efter den foran omtalte Plan.
Naar endelig denne Ombygning var tilendebragt, vilde Universitetets Ad-
ministration flytte ind i de for den bestemte Lokaler, og derefter Opførelsen af
en Auditoriebygning (inde Sted paa Læreanstaltens nuværende Grund mod St.
Peders Stræde.
Bygningen af det nye Laboratorium burde formentlig paabegyndes et halvt
Aar senere end Opførelsen af dot mineralogiske Museum. Samtlige nævnte
Byggeforetagender antoges at kunno være fuldførte i Efteraaret 1893.
Udvalget tilføjede, at det havde indhentet Erklæringer fra Bibliothekaren,
Kvæstor og Professor zoologiæ, som alle havde erklæret sig tilfredse med den
foreslaaede Udvidelse af Lokaliteterne. Sluttelig bemærkedes, at man forst, naar
Ministeriet havde godkjendt Korslagene, kunde skride til det betydelige Arbejde
at lade udføre detaillerede Planer for de omhandlede Bygningsarbejder, og da
Etatsraad Ilerholdt paa Grund af Beskæftigelsen med de ham overdragne større
Arbejder havde erklæret ikke at kunne paatage sig Udførelsen af disse Planer,
foreslog Udvalget, at det eventuelt maatte overdrages en af Bygningsinspektoren
anbefalet Arkitekt under Medvirkning af Udvalgets Eormand at udføre Arbejdet
mod et Honorar, hvortil et Beløb af <>00 Kr. ønskedes stillet til Raadighed.
Ved at fremsende den anførte Betænkning erklærede Konsistorium, at det i
det hele kunde slutte sig til Udvalgets Korslag, dog kun under Forudsætning af
og med dot bestemte Forbehold, at der ydedes den nuværende Beboer af den til
Nedbrydelse foreslaaede Professorbolig fuldt Vederlag for Tabet af denne, og at
det specielle Forslag om at indrette II. C. Orsteds tidligere Professorgaard til
tvende Optionsboliger for Professorer toges tilfølge. Med Hensyn til Forslaget
om at sælge Laboratoriets Grund og Bygninger, naar disse vare fraflyttede,
maatte Konsistorium tilraade, at en saadan Bestemmelse ikke blev tagen, forinden
det. var afgjort, om Universitetet ikke til den Tid kunde have passende Anven-
delse for Grunden og Bygningerne.
Under 0. Juni svarede Ministeriet, at det, forinden nærmere Bestemmelse
blev tagen om Udvalgets Forslag, ønskede tilvejebragt de i dets Skrivelse om-
meldte detaillerede Planer, og i Overensstemmelse med Udvalgets Begjæring stil-
ledes derfor 600 Kr. af Kommunitetets extraordinære Udgiftskonto til Raadighed
i dette øjemed. Planerne med tilhørende Overslag bleve derefter udarbejdede
af Arkitekt Abrahams, og indsendtes til Ministeriet under 27. August af
Konsistorium, som til Oplysning om Planerne bemærkede Følgende:
1. Bygningen paa Nørregade vilde faa en Længde af 151 Alen,
hvoraf 30 Alen i to Etager, Resten i tre Etager og bestaaende af tre Af-
delinger :
a. Bibliotheksafdelingen, indbefattende den 2Etages Bygning og den syd-
lige Tredjedel af den 3Etages Bygning. Efter Planerne indeholdt den lavere
Bygning i Kjælderen Varmeapparat for Bibliotheksafdelingen og Bolig for Uni-
Byggeforetagender ved Universitetet
217
versitetets Portner, i Stueetagen Udlaansværelser og paa 1ste Sal en Læsesal paa
250 □ Alen med Forstue. Den ovrige Bibliotheksbygning var ved Brandmur
skilt fia de tilstødende Bygninger og desuden delt ved to Brandmure, hvorved
der opstod 9 vel adskilte Rum foruden 3 Kjælderrum, der alle kunde benyttes
til Bøgers Opstilling. Universitetsbibliotheket vilde paa denne Maade faa en
Udvidelse af c. 6000 løbende Alen Reolplads, svarende til c. 100000 Bind.
Bygningens Dybde blev c. 21 Alen.
b.	Administrationsafdelingen i den mellemste Tredjedel af Bygningen, som
her paa Grund af Gadeliniens Beskaffenhed kunde faa en Dybde af c. 24 Alen,
kom til at indeholde, som i Udvalgets Skrivelse foreslaaet, alle Lokalerne for
Administrationen samt Lokaler for Examenskommissioner og til Afholdelse af
Examiner, til Kvæsturens og Konsistoriums Arkiv, til Nattevagten og til en even-
tuel Inspektør.
c.	Den zoologiske Afdeling i den nordlige Tredjedel af Bygningen, som
vilde faa en Dybde af c. 19 Alen og være beliggende c. 19 Alen fra den zoolo-
giske Museumsbygnings Gavl, indeholdt i Stueetagen Bolig for Professoren, paa
1ste Sal Arbejdslokale for den praktisk-zoologiske Undervisning og paa 2den. Sal
det zoologiske Auditorium og Lokaler for Viderekomne. I Kjælderen fandtes
nogle. Arbejdsrum og Bolig for Betjenten.
2.	Bygningen i St. Peders Stræde. Denne Bygning bibeholdtes
uforandret i det Ydre. Forandringen i det Indre indskrænkede sig væsentligt
til, at 1ste og 2den Sals Ktage kom til at danne en enkelt Etage med c. 10
Alens Højde, for at give tilstrækkelig Loftshøjde til de to Auditorier, hvert paa
350 n Alens Størrelse, som tænktes anbragte et i hver Ende af Bygningen,
samt at der i Stueetagen indrettedes en stor Vestibule, som indeholdt Trappen
til de tvende Auditorier og tillige dannede Adgangen til et tredje Auditorium,
der tænktes opført ved Tilbygning i Gaarden. Dette Auditorium, som blev en
enetages Bygning, vilde faa en Størrelse af G00 □ Alen. I Kjælderen ind-
rettedes Bolig for en Portner og en Fyrbøder og i Stueetagen Bolig for 1ste
Pedel, som tidligere havde haft Bolig i Bygningen paa Nørregade. Et Kjedel-
hus for samtlige tre Auditorier tænktes opført i det søndre Hjørne af Gaards-
pladsen.
3.	Bygningen i Studiestræde. De foreslaaede Forandringer i denne
Bygning indskrænkede sig til, hvad der var fornødent for at gjore den tjenlig
til Beboelse, nemlig Flytning af Hovedtrappen, Indlægning af en Kjøkkentrappe,
Flytning af nogle Skillerum og Istandsættelse af samtlige Værelser. Bygningen
tænktes benyttet saaledes, at Stuen og 1ste Sals-Etage tilsammen dannede
den Bolig, som skulde træde i Stedet for den i Universitetsgaarden liggende
Optionsbolig, der som tidligere omtalt vilde bortfalde, medens 2den Sals Etage
med nogle Kvistværelser vilde udgjøre en anden mindre Optionsbolig.
Ldgiften til de omhandlede Byggeforetagender var i Arkitektens Overslag kal-
kulatorisk ansat til 420000 Kr., hvortil vel endnu maatte føjes c. 30000 Kr. til ufor-
udsete Udgifter, Arkitekthonorar osv. Beløbet vilde kunne formindskes med c.
25000 Kr., saafremt man maatte beslutte sig til ikke at nedbryde c. 30 Alen af Kom-
munitetsbygningen nærmest Frue Plads og benytte denne Del af Bygningen som
en 2htages Forbygning til Bibliotheksafdelingen. Det ovennævnte samlede Beløb
218
Universitetet 1887—1888.
fordelte sig saaledes, at 300000 Kr. (eventuelt 275000 Kr.) faldt paa Rygningen
paa Nørregade, 95000 Kr. paa den i St. Peders Stræde og 25000 Kr. paa den i
Studiestræde. Da Arbejderne ikke kunde paabegyndes samtidig, men maatte
folge i en vis Orden efter hverandre, vilde der til det hele Arbejde mcdgaa
c. 4 Aar, og Udgiften saaledes fordeles over flere Pinansaar. Gangen i det
hele Koretagende vilde efter Konsistoriums Formening blive Følgende:
Naar den polytekniske Læreanstalt i Efteraaret 1889 havde forladt sine
nuværende Lokaler, paabegynates Ombygningen og Istandsættelsen af disse, som
for Bygningen i Studiestræde kunde være tilendebragt i Foraaret 1890, medens
de nye Auditorier i St. Peders Stræde næppe vilde kunne tages i stadigt Brug
førend i Februar 1891. I Sommeren 1890 maatte Overflytningen fra de til Ned-
brydning bestemte to Professorboliger til Bygningen i Studiestræde finde Sted,
og samtidig Iste Pedel flytte til den for ham bestemte Bolig i St. Peders Stræde.
Som midlertidigt Lokale for den zoologiske Undervisning maatte dernæst enten
det mineralogiske Museums nuværende Lokale, saafremt det til den Tid var til
Disposition, eller do nye Auditorier i St. Peders Stræde kunne benyttes. Efter
Udflytningen maatte man begynde paa Nedbrydningen og Ombygningen af den
nordre Halvdel af Bygningen paa Nørregade, hvilket Arbejde antoges at kunne
være fuldendt i Foraaret 1892, hvorefter den zoologiske Undervisning og Kvæ-
sturen flyttede ind i de for dem bestemte nye Lokaler. Ombygningen af den
øvrige til Bibliothekslokale bestemte Bygningsdel vilde da kunne paabegyndes,
formentlig i Efteraaret 1892, og være fuldendt i Foraaret 1894. Herefter vilde
den første Udgift falde i Finansaaret 1889—90 med c. 120000 Kr. til Arbej-
derne i St. Peders Stræde og Studiestræde, medens Kesten vilde falde paa de
følgende 4 Finansaar.
Under 13. September indsendte Konsistorium til Ministeriet, som yderligere
Beviser for Trangen til Udvidelse af Auditoriepladsen, tre Skrivelser fra Profes-
sorerne Dr. phil. E. Holm, Dr. phil. Høffding og Dr. theol. F. Nielsen, der alle
indeholdt Klager over de Ulemper, som fulgte af, at Auditorierne, som stod til
de nævnte Professorers Raadighed, og som vare de største paa Universitetet,
ikke kunde rumme det store-Antal Studerende, som indfandt sig til Forelæsnin-
gerne, selv om der stilledes de tarveligste Fordringer til Plads for hver enkelt.
En stor Del af Tilhørerne maatte staa under Foredragene, hvorved det blev
næsten umuligt for dem at gjore ordentlige Optegnolser og det indtraf næsten
daglig, at Tilhørere, der vare komne i god Tid, maatte gaa igjen, fordi de ikko
kunde finde nogen Plads. Professor Holm fremhævede endvidere, at Materiellet
i Auditorierne var saa slet, at ingen Skole i Landet bød sine Disciple saa
uhensigtsmæssige og ubekvemme Borde og Bænke; men en Forandring heri lod
sig ikke gjennemføre, da den yderligere vilde indskrænke den allerede ganske
utilstrækkelige Plads.
En lignende Skrivelse blev kort efter indsendt fra Professor, Dr. theol.
Madsen, som i Lighed med Professor Nielsen bemærkede, at de Studerende
maatte tage Vinduerne, Varmeapparatet og Kathedrets Trin til Hjælp for at faa
Plads til at skrive, og at Tilhørerne jævnlig paadrog sig Forkjølelse ved den
uundgaaelige Oplukken af Vinduerne.
Ministeriet fremsatte umiddelbart efter i Folketinget et Forslag til 1-ov om
Byggeforetagender ved Universitetet.
•219
Byggeforetagender for Universitetet. For nærværende Sags Vedkommende lød
Forslaget saaledes:
»Den under Universitetets Bygningskomplex lierende saakaldte Kommunitets-
bygning paa Nørregade bliver at ombygge for at tilvejebringe Lokaler, dels til
en Udvidelse af Universitetsbibliotheket, dels for Universitetets Administration,
dels for den praktiske zoologiske Undervisning, og de to hidtil af den polytek-
niske Læreanstalt benyttede Gaarde, Matr. Nr. 106 og 107 i St. Peders Stræde
og Nr. 97 i Studiestræde, at forandre saaledes, at den første ved en Tilbygning
kommer til at indeholde 3 Auditorier, og at den sidste afgiver 2 Optionsboliger
for Universitetsprofessorer.»
I Motiverne gjorde Ministeriet udførlig Rede for Manglerne ved Universi-
tetsbibliothekets, Administrationens og navnlig selve Universitetsbygningens nu-
værende Lokaler, og fremstillede dernæst de foran omtalte, af Konsistoriums Ud-
valg fremsatte Forslag og de i Henhold til disse udarbejdede Planer med Over-
slag. Med Hensyn til Gangen i det paatænkte Byggeforetagende og om Ordnin-
gen af Ejendomsforholdet til den polytekniske Læreanstalts nuværende Grund
udtalte Ministeriet sig endelig ganske i Overensstemmelse med Konsistoriums
Indstillinger, henholdsvis af 27. August 1887 (jfr. foran) og 27. April 1880
(Aarb. f. 1885 -86 S. 263—267). Angaaende det sidste Punkt bemærkedes,
at der i Kraft af Ministeriets Opfattelse, hvorefter Universitetet ved Læreanstal-
tens Flytning skulde gjenindtræde i sin frie Ejendomsraadighed over dens nu-
værende Grunde og Bygninger, uden at nogen videre Opgjørelse var nødvendig,
ikke var knyttet nogen Bestemmelse om Salg af disse Bygninger til Finans-
bevillingerne om Opførelsen af den nu paabegyndte nye Bygning for Læreanstalten.
Det af Folketinget nedsatte Udvalg i Sagen begjærede sig blandt andet, med-
delt Oplysning om Benyttelsen af den polytekniske Læreanstalts nuværende Lo-
kaler, og endvidere om, hvorvidt Universitetskvæsturen kunde finde passende
Lokaler i Læreanstaltens Bygning ud imod Studiestræde, samt hvorvidt andre af
Universitetets Kontorer ogsaa kunde anbringes i denne Bygning.
Angaaende det første Punkt meddeltes der Udvalget følgende Oversigt over
Bygningernes Anvendelse:
1.	Bygningen i Studiestræde. Stueetagen: 1 Auditorium, 2 Tegne-
lokaler og 1 Værelse for de Studerende. 1ste Sal: 1 Auditorium med Aftræ-
delsesværelse for Lærerne, 1 Værelse til Undervisning i Husbygning og 2 Væ-
relser til den teknologiske Samling. 2den Sal: Lokaler til Konstruktionsøvelser
for Mekanikere og Ingeniører. Kvistetagen: Lokaler til Tegneundervisning.
Portkamrene benyttedes til Opbevaring af Landmaalingsinstrumenter m. m., og
Kjælderen til Bolig for Portneren, Brændselsrum m. m.
2.	Bygningen i St. Peders Stræde. Stueetagen: Laboratorielokaler.
1ste Sal: 2 Auditorier, hvoraf det ene gik gjennem 2den Sal, 1 Aftrædelses-
værelse tor Lærerne og Lokaler for den fysiske Samling. 2den Sal: Lokaler til
Modelsamlingen og Kontor m. m., samt til Arbejdsrum for Docenten i Fysik.
Kjælderen: Bolig for Buddet og Lokaler for Laboratoriet.
3.	Sidebygningen i Gaarden. Stueetagen: 1 Arbejdsrum for Kon-
servatoren ved den fysiske Samling og Brændselsrum. 1ste Sal: Arbejdslokale
tor Docenten i teknisk Kemi.
220
Universitetet 1887—1888.
Angaaende det andet Punkt fremsendte Konsistorium under 20. Januar 1888
en Erklæring fra Professor Thomsen som Formand i det tidligere nedsatte Rygge-
udvalg, hvori oplystes, at Kvæsturen vel vilde kunne faa Plads i den polytekniske
Læreanstalts nuværende Rygning, men at Rygningens Indretning til dette Rrug
vilde kræve betydelige Udgifter. Konsistorium sluttede sig til Professor Thom-
sens Udtalelser, som gik ud paa at fraraade, at Kvæsturen overflyttedes i den
nævnte Rygning, hvis Anvendelse efter den foreslaaede Restemmelse som Pro-
fessorgaard vedblivende inaatte indtrængende anbefales.
Udvalgets Retænkning gik med Hensyn til de her omhandlede Foran-
staltninger enstemmig ud paa følgende:
Ved at prøve de i Lovforslaget anførte Grunde var det strax blevet klart
for Udvalgrt, at den overordentlige, Aar for Aar stigende Tilgang af Studerende
ved Universitetet, medførte et uafviseligt Krav paa Udvidelse af Forelæsnings-
lokalerne. Udvalget mente derfor, at Rygningen i St. Peders Stræde, som
Læreanstalten hidtil havde benyttet, burde omdannes til 2 store Auditorier, saa-
ledes som det var foreslaaet, men derimod ansaa man det i det mindste for
Øjeblikket for uhensigtsmæssigt at optage en betydelig Del af den tilhørende
Gaardsplads ved Tilbygning af et tredje endnu større Avditorium.
Bygningen i Studiestræde var foreslaaet omdannet til 2 Optionsboliger for
Professorer. Udvalget, der ansaa denne Lønningsmaade for lidet tidssvarende,
havde tainkt sig Muligheden af at henlægge Universitetets Kontorer til denne
Rygning og saaledes Irigjore en betydelig Del af selve Universitetstirkanten til
Fordel for Undervisningen eller, hvad der stod i umiddelbar Forbindelse med
dette Universitetets Hoved form aal. De betydelige Rekostninger, som Rygningens
Omdannelse i den paatænkte Retning, i Følge de fra Ministeriet indhentede Oplys-
ninger, vilde medføre, havde vel afholdt Udvalget fra at gjøre Indstilling des-
angaaende; men det ansaa fremdeles Tanken for rigtig og anbefalede den til for-
nyet Overvejeiso.
Kommunitetsbygningen paa Nørregade afgav for Tiden Plads for
det mineralogiske Museum med tilhørende Auditorium, for Universitetets Kontorer,
for den zoologiske Studiesamling, samt for den mineralogiskt' og den zoologiske
Professors Embedsboliger. Desværre var denne Rygning, uagtet sin betydelige
Længde, yderlig smal og derfor lidet, rummelig; tilmed var den brøstfældig og
havde i den sidste Tid maattet afstives i Kjælderen. Forslaget gik ud paa at
erstatte denne Rygning med en bredere og rummeligere, skikket til at optage en
Del af Universitetsbibliotheket, Kontorerne og den praktiske zoologiske Under-
visning, medens det mineralogiske Museum med Tilbehør tænktes bortflyttet til
sin nye Rygning. Paa denne Plan mente Udvalget ikke at kunne gaa ind, da
Spørgsmaalet. om en mulig Deling af Universitetsbibliotheket formentlig først da
vilde kunne finde sin rette Løsning, naar vore Ribliotheksforhold overhovedet
havde været Gjenstand for en indgaaende og alsidig Drøftelse. En Ombygning
af Kommunitetsbygningen vilde for Tiden fremtvinge en Afgjorelse af disse van-
skelige Spørg3maal, som endnu ingenlunde var moden. Da nu ogsaa baade
Universitetets Kontorer og den zoologiske Undervisning nok indtil videre kunde
hjælpe sig med de dem anviste Lokaler, tilraadede Udvalget for Tiden at lade
Rygningen mod Nørregade blive staaende.
Det fremsatte Forslag om Nybygninger for Universitetet blev vedtaget af
Byggeforetagender ved Universitetet.
221
begge Rigsdagens Ting, saaledes at der i Overensstemmelse med Udvalgets Ind-
stilling kun toges Bestemmelse om Indretningen af 2 Auditorier i St. Peders
Stræde efter Læreanstaltens Flytning. Det vedtagne Lovforslag om hvis Ord-
lyd henvises til de efterfølgende Sager — blev stadfæstet af Hs. Maj. Kongen
under 1. April 1888.
B. Det botaniske Laboratorium.
Spørgsmaalet om Tilvejebringelsen af et botanisk eller særligt et plante-
fysiologisk Laboratorium blev allerede rejst i Sommeren 1880, efter at det Aaret
i Forvejen var blevet overdraget Cand. med. R. Pedersen for et Tidsrum af 5
Aar at holde Forelæsninger over Plantefysiologi, saaledes som det er fremstillet
i Aarbogen 1879 —-;0 S. 621—'28. Ministeriet modtog nemlig et Andragende fra et
større Antal af Studerende, som udtalte Onsket om Oprettelsen af et til Viden-
skabens nuværende Standpunkt svarende plantefysiologisk Laboratorium. Andra-
gerne erindrede om, at en Del yngre Botanikere allerede i 1871 havde fremsat
den samme Begjæring overfor den daværende Komite for den botaniske Haves
Flytning. Resultatet heraf blev kun, at et lille fugtigt Værelse i Forbindelse
med et Væxthus stilledes til Disposition i det omspurgte Øjemed. Senere blev
Pladsen ganske vist udvidet, idet det botaniske Museum udlaante forskjellige
Lokaler I il Laboratorium, som imidlertid lidet egnede sig til Ojemedet. Der er-
hvervedes ligeledes en Bevilling til Anskaffelse af Apparater; men Savnet af et
Laboratorium var bestandig en afgjørende Hindring for, at den plantefysiologiske
Videnskab kunde trives. Overfor den Anskuelse, som allerede havde gjort sig
gjældende, nemlig at f. Ex. en plantefysiologisk Forsøgsstation ved Landbohøj-
skolen skulde kunne, i det mindste for en Tid, erstatte et Laboratorium ved Uni-
versitetet. maatte Andragerne bemærke, at de Opgaver, som en saadan Forsøgs-
station vilde faa stillede, udelukkende vare og kun kunde være saadanne, der
paa en eller anden Maade havde Interesse for Landbruget. Et rent videnskabe-
ligt Laboratorium kunde selvfølgelig ikke være bundet ved saadanne praktiske
Hensyn, omend dets Virksomhed sikkert vilde føre ogsaa et praktisk Udbytte
med sig. Foimentlig var det rette Tidspunkt for en saadan Anstalts Oprettelse
nu kommet ved Ansættelsen af den midlertidige Docent i Plantefysiologi, og An-
dragerne ønskede derfor, at Sagen i den nærmeste Fremtid maatte blive ordnet
paa en tilfredsstillende Maade.
Ministeriet begjærede derefter under 19. Juli Konsistoriums Ytringer over
Andragendet samt med Hensyn til de eventuelle Omkostninger ved Opførelsen
og Indretningen af Laboratoriet. Umiddelbart efter indgav daværende Docent
Dr. pliil. Warming en Skrivelse lil Konsistorium til Støtte for de Studerendes
Andragende. Docent Warming udtalte, at han ogsaa vilde sætte megen Pris paa
Opførelsen af en Bygning til plantefysiologisk Laboratorium, blandt andet af den
Grund, at der da let vilde kunne blive foretaget en Udvidelse af det til Anatomi
bestemte Lokale, som var meget nødvendig. Det Værelse, som i Museet var be-
stemt til Undervisning i Planteanatomi, var nemlig nu allerede utilstrækkeligt.
Antallet af de Studerende, som benyttede det, var i stadig Stigning og var alle-
rede saa stort, at de ikke kunde arbejde bekvemt, og Undervisningen for dem,
der kun gjorde et mere elementært Studium af Planteanatoniien, havde derfor
Universitets Aarbog.	o q
222
Universitetet 1SH7—1888.
maattet henlægges til to Dage i Ugen. Det var ikke muligt for de videre gaaende
Studerende at benytte Lokalet til de Tider, da den elementære Undervisning
meddeltes; i alt Fald kunde det kun ske undtagelsesvis, og dette kunde være
en ikke ringe Ulempe for dem. Det var heller ikke heldigt, at de maatte
stille deres Instrumenter og andre Apparater til Disposition for Begyndere.
Hertil kom, at der fra den »farmaceutiske Medhjælperforening« var omdelt
et trykt Forslag til en forbedret Uddannelse af Farmaceuter. Heri opstille-
des det Forslag, at den farmaceutiske Examen skulde udvides blandt andet ved
en »Prøve i anvendt Botanik, nemlig en ved Mikroskopets Hjælp foretagen Be-
stemmelse og Beskrivelse af en officiel Drogue og dennes Bygning.« Skulde dette
Forslag blive realiseret, maatte der aarlig undervises 40 50 farmaceutiske Stu-
derende i Anatomi, og det var klart, at det kunde der med det nuværende Lo-
kale aldeles ikke være Tale om. Men selv om det ikke gjennemførtes, viste det,
at der blandt Farmaceuterne var Trang til Undervisning i den nævnte Retning,
saaledes at det kunde forudses, at Tallet af dem, der søgte Undervisningen,
aarlig vilde voxe. Det skulde iøvrigt kun antydes, i hvor nær Forbindelse
Brugen af Mikroskopet og Kjendskabet til IManteanatomi stod med det fremkomne
Lovforslag om Kontrol med Levnedsmidler. De Ulemper, der allerede nu vare
til Stede ved Lokalet og som forøgedes ved, at der kun var et Rum til Anatomi
(eller Mikroskopi, for at bruge et mere omfattende Udtryk), vilde aabenbart voxe
stærkt i de nærmeste Aar. Men de vilde ganske kunde afhjælpes, naar der i et
vordende plantefysiologisk Laboratorium indrettedes Lokaler, som særlig bestemtes
til Brug for den elementære »Masseundervisning« i Mikroskopi. Hvorvidt ogsaa
de for videre gaaende Studerende bestemte Rum burde henlægges til den samme
Rygning, kunde altid tages under Overvejelse.
Professor botanices Didrichsen var imidlertid af Konsistorium bleven
anmodet om at erklære sig over Sagen, og han tilskrev derfor under 24. Juli
Docenterne Warming og R. Pedersen for at begjære deres Ytringer over, hvilke
Fordringer der maatte stilles til den eventuelle nye Bygning.
Docent War mi n g s fra Udlandet afsendte Svarskrivelse af 12. August angik
de Fordringer, som fra Planteanatomiens Side burde stilles til Plads og Indret-
ning i et nyt anatomisk og fysiologisk Laboratorium. I denne Hen-
seende bemærkede han følgende:
'Som mere almindelige Fordringer maatte fremhæves, at Vinduerne helst
skulde vende mod Nord; til Nød kunde de vende mod Vest og Ost, men det
var forbundet med forskjellige Ulemper at have dem beliggende saaledes, at
direkte Sollys kunde træde ind. Dernæst maatte Lokalerne helst være beliggende
i øverste Mage, og Vinduerne maatte ikke være højt over Gulvet, for at man
med Lethed kunde rette Mikroskop-Spejlet mod den lavere Del af Himlen, der i
Regelen gav det bedste Lys. Da det kom an paa Vinduesplads, burde Pillerne
mellem Vinduerne ikke va;re bredere end c. 5 a—8/-i Alen, medens Vinduerne selv
kunde have en Bredde af c. ''U Alen, eller omtrent som i det botaniske Museum.
Af Værelser burde der være følgende:
I. Et Værelse til Undervisning i den elementære Planteanatomi, altsaa
især beregnet paa Farmaceuter, Kemikere, Medicinere og andre, som ikke gik
stort ud over det Elementære. Det var selvfølgelig ikke let at sige, hvor mange
Studerende man aarlig kunde paaregne; Tallet havde hidtil været omtrent 10.
Byggeforetagender ved Universitetet.
223
men var i stadig Stigning. Dersom man satte 20 som et rimeligt Tal, hvilket
eii Docent ved Hjælp af en eller to Assistenter kunde undervise paa en Gang,
og som muligvis ogsaa vilde være til Stede paa e n Gang, vilde Fordringerne
til Værelsets Størrelse blive omtrent følgende: Der maatte anbringes fortløbende
Borde langs med Vinduerne, og der maatte beregnes Plads til højst to Studerende
ved hvert Vindue; ud for Pillerne maatte anbringes nogle ikke dybe Skabe, i
hvilke deres Mikroskoper m. m. kunde finde Plads. Hvis der kunde skattes 10
Vinduer, behøvede Værelsets Dybde ikke at være mere end c. 5 Alen; men da
dette næppe vilde være muligt, maatte Værelset være saa meget dybere, at et
andet Geled af Borde kunde opstilles, ved hvilke de, som ingen Vinduesplads
kunde faa, kunde tage Plads, og der maatte for dem være Skabe langs Bagvæg-
gen, saa at Værelset ialt behøvede en Dybde af 9—10 Alen. Dernæst burde
der ogsaa være Plads til et Par Borde, paa hvilke Kulturer af Alger, Svampe
og andre Planter kunde finde Plads under stærkt og spredt Lys; maaske burde
der ogsaa være lignende Plads udenfor et Par af Vinduerne. Ved Mikroskop-
bordene skulde anbringes Gas- og Vandhaner, af de første helst 1 ved hver Plads.
Der maatte endvidere være Vægplads til 1 eller 2 sorte Tavler til at tegne paa,
og til Ophængning af Forelæsningstavler.
2.	Til det beskrevne Værelse burde høre et mindre, som kun behøvede 1
Vindue og Plads til et Par større Skabe, som kunde tjene til Opbevaring af
Kemikalier og af Plantedele, tørrede eller konserverede i Spiritus, der benyttedes
ved Undervisningen, altsaa f. Ex. en Del Droguer. Ligeledes kunde Forelæs-
ningstavlerne opbevares her. T samme Værelse kunde maaske ogsaa anbringes
et Stinkskab, indrettet som de sædvanlige i de kemiske Laboratorier; et saadant
var i hvert Fald nødvendigt.
3.	Et Docentværelse af passende Størrelse, omtrent som Nr. 13 i Museet,
men dog helst med bedre Lysforhold, og
4.	Et Værelse for en eventuel Assistent. Det vilde for en Del afhænge
af det anatomisk-fysiologiske Laboratoriums Beliggenhed, hvorledes dette sidste
Værelse blev at indrette, og det behøvede vistnok ikke at være saa stort, naar
Laboratoriet anbragtes tæt ved Museet ud mod Gothersgade, som naar det hen-
lagdes ved Sølvgade.
Til den nye Bygning burde vistnok ogsaa henlægges de for videre gaaende
Studerende bestemte Rum, dels fordi det nuværende dertil bestemte Lokale i
Museet i Længden ikke vilde være tilstrækkeligt, dels fordi der paa anden Maade
kunde blive Brug for dette. Der burde da anbringes i Laboratoriet:
5.	Et stort Værelse for videre gaaende Studerende, hvis Tal man vel kunde
sætte til 10, fordi det maatte erindres, at hver enkelt Studerende vilde benytte Lokalet
gjennem flere, maaske 6—8 Halvaar, medens de, der vilde benytte det under 1. om-
talte Værelse, i Regelen kun studerede 1 —2 Halvaar. Værelset maatte være indrettet
omtrent som det under 1. omtalte, dog at alle Studerende maatte have Vindues-
plads. Men tillige maatte der være langt mere Plads til Opstilling af Plante-
kulturer, altsaa til Borde midt i Værelset, og helst tillige en Balkon udenfor et
af Vinduerne, der kunde benyttes paa lignende Maade. Da det bedste Lys var
det, der havdes i en Afstand af 2—2V2 Alen fra Vinduet, skulde Bordene være
løse, saaledes at den Studerende, om han ønskede det, kunde rykke sit Bord ud.
Det foran under 2. beskrevne Værelse kunde være fælles for begge Af-
29*
224
Universitetet 1887—1888.
delinger af Studerende, men maatte gjøres noget større, naar det videregaaende
Studium ogsaa henlagdes til det nye Laboratorium.
6. Eventuelt maatte der i Forbindelse med Værelset Nr. 5 staa et Ar-
bejdsværelse for Docenten, fordi det ikke turde antages, at den, der var Docent
for Deltagerne i den elementære Undervisning, altid tillige vilde være Docent for
de videre gaaende Studerende, eller være den, fra hvein disse særlig vilde hente Raad
og Vejledning. I saa Henseende maatte Opmærksomheden henledes paa Studiet af
Kryptogamerne, der havde antaget et saa stort Omfang, og som netop særlig var
Gjenstand for liere yngre Videnskabsmænds Studier. Muligvis vilde man endog
i Kremtiden faa en særlig Docent for de lavere Planter. Af Hensyn til slige
Eventualiteter vilde det vel endog være rigtigt at anbringe endnu flere Arbejds-
værelser.
Docent Warming sluttede med at gjøre opmærksom paa, at hvis den midter-
ste Del af Bygningens Tag forsynedes med Glasvinduer, kunde Fysiologerne her
faa et fortrinligt Hum til Plantekulturer.
Docent R. Pedersen, der ligesom Docent Warming paa denne Tid opholdt
sig i Udlandet, besvarede den fra Professor Didrichsen stillede Opfordring med
først at fremsende Plantegninger af de plantefysiologiske Laboratorier i Leipzig
og Gøttingen, og senere med en Skrivelse, dateret 2. September, hvori han for
sit Fags Vedkommende bemærkede Følgende:
En Del af de Lokaler, der maatte lindes i et plantefysiologisk Institut,
skulde have on særlig Indretning af Hensyn til det Slags Arbejder, som deii
skulde udføres. Disse Lokaler vare i det hele følgende:
A. Lokaler med særlig Indretning, som kunde henføres under -i Grupper,
nemlig: ai Rum til fysiske Undersøgelser, b) Rum til kemiske Undersøgelser,
c) Rum til mikroskopiske Undersøgelser og d) Rum til Plantekulturer.
Om de enkelte af disse Grupper var at bemærke:
ad a. Til denne Gruppe krævedes: 1) Et Værelse til Forsøg med Lys og
Mørke, et »Mørkekammer«. Vinduerne heri maatte kunne lukkes med Skodder,
og i det mindste et Vindue maatte vende mod Syd og indrettes saaledes, at en
Ileliostat kunde opstilles og det indkridtede Lys spredts ved Hjælp af en Prisme.
Ligeledes maatte man være i Stand til at lade det Lys, der faldt ind i Værelset,
først passere gjenneni farvede Vædsker. Alt i dette Værelse maatte males sort.
Størrelsen af det kunde være som i Leipziger-Laboratoriet. 2) Et Varmekammer,
bestemt til Forsøg ved konstante Temperaturer, f. Ex. Spiringsforsøg. Det
maatte vende mod Nord og kun have Vinduer til en Side. Det maatte helst
kunne fordunkles for under visse Omstændigheder at kunne udelukke Sollysets
Varmcstraaler. Størrelsen kunde være som i Leipzig. 3) Et Værelse til fine
Maalinger, hvor enhver Reptilie maatte undgaas. Iler kunde foretages f. Ex.
Maaling af elektriske Strømmes Styrke hos Planter, Maaling af smaa Tilvæxter
i Længde og Tykkelse, Maaling af Planteorganers (f. Ex. Frøenes) Udvidelse ved
Imbilition. Ved on Del af disse Undersøgelser foretoges Maalingerne ved Hjælp
af Spejlaflæsning og Aftenkikkert eller ved Hjælp af andre ligesaa fine Maale-
apparater. Apparaterne opstilledes paa Stensøjler, der havde en særlig Fundering
for at undgaa Rystelse, og Værelset anbragtes ved Jorden. Det maatte helst
vende mod Nord og ikke mod Syd; det maatte være meget lyst, og kunde have
samme Størrelse som i Laboratoriet i Gøttingen. Det var on meget stor Fejl ved
Byggeforetagender ved Universitetet.
225
Laboratoriet i Leipzig, at der manglede et saadant Værelse. 4) Et større, fysisk
Experimenterværelse, der ikke skulde være bestemt til nogen enkelt Art af fysiske
eller fysisk-fysiologiske Undersøgelser. Det skulde være meget lyst og helst
have Lys fra øst og Syd, og være forsynet med flere store Vinduer og et Par
lukkede Altaner, der indrettedes som i Gottingen. Værelset skulde være til al-
mindelig Afbenyttelse for de yngre Studerende, der vilde eftergjore de lettere
fysiologiske Forsøg, som omtaltes i Forelæsningerne eller i Lærebøgerne, og
kunde derfor ikke være af smaa Dimensioner, men af en Størrelse i det mindste
som det tilsvarende Værelse i Leipzig.
ad b. Rum til kemiske Undersøgelser: 5) Et Værelse til Luftanalyser, der
vendte mod Nord, og uden at være Hjørneværelse maatte have godt Lys og en
konstant Temperatur. Størrelsen som Varmekamret. 6) En Vejestue. Der skulde
være Plads til 3—4 analytiske Vægte, der anbragtes paa smaa Borde, som fast-
gjordes til Væggen og ikke maatte staa paa Gulvet Endvidere Plads til et Par
andre Vægte til Vejning af større Masser. 7) Et kemisk Arbejdsværelse for
yngre Studerende. 8) Et kemisk Arbejdsværelse for Forstanderen. 9) Et kemisk
Arbejdsværelse for Assistenten og de Viderekomne. De kemiske Arbejdsværelser
7, 8 og 9 kunde indrettes som almindelige Arbejdsværelser i de kemiske Labo-
ratorier. Alle Slags kemiske Operationer maatte kunne udføres, navnlig kvanti-
tative Analyser af Aske og Jord og Undersøgelser af organiske Stolfer fra Plante-
riget, og der maatte være Plads til Opstilling af større og komplicerede kemiske
Apparater. 10) Et Værelse til Forbrændingsanalyse, Foraskning og fysisk Jord-
bundsundersøgelse, navnlig Slemning og lignende grovere Arbejder. 11) Et Svovl-
brinterum. der som i Gottingen kunde anbringes paa en Altan eller i Kjælderen.
12) Et Skyllerum med en stor Vask og Cementgulv.
Med Hensyn til Størrelsen af de under 7—12 nævnte Rum forbeholdt Docent
Pedersen sig en senere Angivelse efter mundtlig Forhandling. Der skulde være
Plads til alle de anførte Undersøgelser, men det var ikke nødvendigt at kræve
netop det angivne Antal af Værelser; Angivelsen af disse havde kun til Hensigt
at fremhæve, hvad der skulde være Plads til. For en stærk Udstykning af Rum-
mene kunde der anføres gode Grunde, og den fandt ogsaa Sted i de nye. af
Docenten iagttagne polytekniske Højskoler i Hannover og Dresden; men paa, den
anden Side kunde ogsaa noget tale for at forene, hvad der lod sig forene, i et
stort Rum, saaledes som det var Tilfældet i Laboratorierne i den nye Landbohøj-
skole i Berlin. Dog maatte det bemærkes, at der i disse Laboratorier altid fand-
tes Overfaldelys, saa at der blev tilstrækkeligt Lys til enhver Plads i et nok saa
stort Værelse.
ad c. Rum til mikroskopiske Undersøgelser: 13) En stor Mikroskopersal,
indrettet som i Gottingen eller Leipzig, med Lys fra Nord og store Vinduer.
Dette Lokale var nærmest bestemt for Begyndere i Anatomien. 14) En mindre
Mikroskopersal, bestemt for Viderekomne i Anatomien og for saadanne, som vilde
udfylde den Tid, der levnedes fra de fysiologiske Arbejder, med mikroskopiske
Imdersøgelser, eller som befattede sig med fysiologiske Spørgsmaal, der kun
kunde løses ved Mikroskopets Hjælp, Til dette Værelse maatte baade den ana-
tomiske og den fysiologiske Docent have Adgang, da de begge der vilde have
Elever.
Da den specielle Indretning af Værelserne 13 og 14 nærmest vedrørte
226
Universitetet 1887 1888.
Planteanatomien, skulde der kun i Almindelighed henvises til Planerne for Labo-
ratorierne i Gottingeu og Leipzig. Dog maatte bemærkes, at i Tilfælde af, at
•len anatomiske Undervisning lagdes andet Steds hen, kunde den store Mikro-
skopersal (13) undværes, men Salen Nr. 14 vilde ikke kunne undværes selv i et
rent plantefysiologisk Laboratorium.
ad d. Rum til Plantekultur: 15 lit Drivhus med et Saltvands- og et
Ferskvandsakvarium og Bænke til Potter, indrettet som i Leipzig, dog næppe saa-
ledes, at det vendte mod Nord. lf»l Et Drivhus til Vand- og Sandkulturforsøg
med Lys fra alle Sider og Indretning til at rulle Bordene med Forsøgsplanterne
ud i det Frie. Om den nærmere Indretning kunde henvises til Beskrivelserne af
lignende Drivhuse andet Steds. 17) Et lille Rum til Kultur af Forraadnelses-
og Gjæringsorganismer. 18) Et lille Rum til Svampekulturer. Nr. 17 og 18
maatte fjærnes fra de andre Lokaler og helst anbringes i Kjælderen. 19) Et Rum
med Overfaldclys til visse særlige Kulturer og Forsøg. Det maatte anbringes
paa Loftet. 20) En aaben Altan ligesom i Laboratoriet i (lottingen.
B. Lokaler uden særlig Indretning. Hertil hørte:
a.	Opbevariugsrum, nemlig: 211 Et Glaskammer til Kar og Apparater af
Glas og Porcellæn. Potter o. s. v. 22) Et Magasinkammer o: et Værelse til
Opbevaring af de større Beholdninger af Kemikalier. 23) Et Samlingsværelse,
hvor .le til Undervisningen og Forelæsningerne nødvendige Præparater (morfolo-
giske, mikroskopiske, kemiske) kunde opbevares, og ligeledes Tegninger og Ap-
parater til Brug ved Forelæsninger samt Modeller.
b.	Arbejdsværelser. Der maatte være nogle mindre, tomme Værelser, som
kunde indrettes tempora'rt til Udførelse af et vist Arbejde, naar en eller anden
Fagmand ønskede at udfore et saadant ved Institutets Bistand.
c.	Forstandernes og Assistenternes Arbejdsværelser. Herom var at be-
mærke, at den fysiologiske Laboratorieforstander maatte have 1—2 Arbejds-
værelser, saaledes indrettede, at han deri kunde arbejde, ogsaa med at læse
og skrive.
C. Boliger. Forstanderen for det plantefysiologiske Laboratorium havde samme
Krav og Trang til Bolig som Forstanderne for andre Laboratorier, f. Ex. det kemiske
og det fysiologiske. Bolig var ogsaa projekteret for de kemiske og fysiske Do-
center ved den nve polytekniske Læreanstalt og for Forstanderen for Forsøgs-
stationen i Kjobenhavn. Ligeledes burde, mindst 1 Assistent have Bolig paa
Institutet, tillige med Laboratoriets Karl, der burde være Mekaniker.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om de nødvendige Apparater forbeholdt Docent
R. Pedersen sig paa et sent-re Stadium af Forhandlingerne at give sin Skrivelse
det nødvendige Supplement.
Efter at de tvende botaniske Docenter vare hjemkomne fra Udlandet, sam-
ledes de med Professorerne Didrichsen og Pa nu m til et Møde for at diskutere
Spørgsmaalene om den paatænkte Bygnings Beliggenhed og hele Indretning.
Umiddelbart efter satte de to sidst nævnte Mænd sig i Forbindelse med Byg
ningsinspektøren, Etatsraad, Dr. phil. Hansen for at tilvejebringe en foreløbig
Plantegning som Grundlag for de videre Forhandlinger, og efter gjentagne Møder
og Forhandlinger med Docenterne og med Bygningsinspektøren fremsendte de med
Byggeforetagender ved Universitetet.
227
Skrivelse af 13. November 1880 til Konsistorium en Plan for Bygningen,
som de, i Eniglied med Docenterne Warming og R. Pedersen, anbefalede med føl-
gende Bemærkninger:
Med Hensyn til Spørgsmaalet om Nødvendigheden, Betimeligheden og Hen-
sigtsmæssigheden af Oprettelsen af et tidssvarende plantefysiologisk Laboratorium
turde Underskriverne henvise til de Udtalelser, hvormed de tidligere i en paa
given Anledning til Ministeriet afgiven Betænkning havde anbefalet Plantefysio-
logiens Indførelse som Studie- og Lærefag ved Universitetet, dels til de Med-
delelser, som den ene af dem, nemlig Professor Panum, havde givet i en til
Rigsdagen omdelt Afhandling angaaende de naturvidenskabelige og lægeviden-
skabelige Anstalters Udvikling i Udlandet, da de plantefysiologiske Laboratorier
havde vårret, særlig omtalte deri. Det var herefter selvforstaaeligt. at de i det
hele sympatiserede med de foreliggende Andragender og g,jerne efter Evne vilde
bidrage til at fremme deres Realisation
Der kunde i Virkeligheden ikke være Tvivl om, at en ny Bygning vilde
være aldeles nødvendig, for at Plantefysiologiens og dens Hjælpevidenskab, Plante-
anatomiens Fordringer kunde fyldestgjøres paa en tidssvarende Maade, da man i
hvert Fald maatte gaa ud fra, at der ikke kunde blive Tale om — saaledes som
det desværre var sket paa flere Steder i Udlandet — at forsøge at skaffe Plads
til Laboratorierne ved at indskrænke de for den systematiske Botanik indrettede
Lokaler paa en utilbørlig og med den oprindelige Plan stridende Maade. Dertil
kom, at enhver Tanke om eventuelt ved en Tilbygning til eller Forhøjelse af
den forhaanden værende Museumsbygning at tilvejebringe Lokaler til et Labora-
torium formentlig allerede var fuldstændig udelukket ved denne Bygnings hele
arkitektoniske Indretning.
Professorerne Panum og Didrichsen havde forst tænkt, sig, at den nye Byg-
ning burde opføres i den botaniske Have i Flugt med Museumsbygningen, imel-
lem den og Farimagsgade, men saa nær ved Museet, som det kunde ske uden
Skade for Lyset i begge Bygninger. Denne Beliggenhed syntes at anbefale sig,
dels fordi det af mange Grunde var ønskeligt, at Samkvemmet imellem de to
Bygninger med Hensyn til den fælles Benyttelse af deres Indhold lettedes saa
meget som muligt, og dels fordi Bygningen ved denne Beliggenhed fik en Hoved-
front imod Nord, saaledes som det maatte ønskes for de Lokaler, der skulde
benyttes til Mikroskopi. Ved en nærmere Undersøgelse af Terrænforholdene
havde det imidlertid vist sig, at denne Beliggenhed næppe vilde kunne tilraades,
fordi da i det mindste en Del af Bygningen vilde komme til at staa paa det ved
Opfyldning af den tidligere Voldgrav tilvejebragte Parti, og da den Pilotering af
Grunden, som i saa Fald vilde blive nødvendig, i en meget væsentlig Grad vilde
forhøje Omkostningerne, efter Bygningsinspektørens foreløbige Skjøn maaske med
henved 40000 Kr. Tanken om at benytte det Hjørne af Haven, som paa den ene
Side vendte mod Gothersgades Forlængelse, paa den anden Side mod Farimags-
gade, maatte formentlig være udelukket, fordi man efter Forlydende eventuelt
havde reserveret dette Parti med Hensyn til Opførelsen af en Bygning for den
polytekniske Læreanstalt. Den ost,lige Del af Haven ud til Voldgade egnede sig
ikke til Opførelsen af et plantefysiologisk Laboratorium, allerede fordi dettes
Fronter herved vilde komme til at ligge mod Ost og Vest, medens det. som
228
Universitetet 1887—1888.
siden nærmere skulde omtales, navnlig af Hensyn til de mikroskopiske Arbejder
var vigtigt, at en af Bygningens Hovedfronter kom til at vende saa vidt
muligt mod Nord. I den nordlige Del af Haven fandtes slet intet til den paa-
tænkte Bygning passende Terræn. Bygningens Plads syntes da næsten med Nød-
vendighed at maatte heuvises til det i den medfulgte Situationsplan betegnede
Sted imellem Museumsbygningen og det store Drivhus.
Et meget vigtigt foreløbigt Sporgsmaal, som maatte afgjores, forinden man
gik nærmere ind paa Udarbejdelsen af en Bvgningsplan, maatte være det, om
der i den nye Bygning burde indrettes et Auditorium for et større Antal af
Tilhørere. At et saadant maatte indrettes, havde Docenterne Warming og R. Pe-
dersen i deres Betænkninger over Sagen stiltiende forudsat som selvfølgeligt.
Det behøvedes allerede af den Grund, at de Apparater og Materialier, som vare
nødvendige for Korelæsningerne, ikke kunde transporteres fra den ene Bygning
til den anden. Men hertil kom endnu den Omstændighed, at det Auditorium,
som var indrettet i Museumsbygningen, paa Grund af den oprindelige Bygnings-
plans Reduktion var blevet mindre, end det undertiden kunde ønskes, og mindre
heldigt for experimentelle Forelæsninger over Plantefysiologi. Det til Laborato-
riet horende Auditorium burde formentlig beregnes for omtrent 100 Tilhorere
og gaa igjennem to Etager (med Overlys og Vinduer paa den ene Side foroven),
•»g Rummet under de skraat opad stigende Bænke burde benyttes til Garderobe
for Tilhørerne. Den nærmere Indretning af et saadant Auditorium vilde nogen-
ledes frem gaa af den medfulgte Plantegning.
Det næste Sporgsmaal, om hvilket man maatte søge at komme til Klarhed
og Enighed, var det, hvor store og hvor mange Lokaler der maatte behøves til
Planteanatomien eller til mikroskopiske Ovelser og Undersøgelser. Naar
saa vel Docenten i Planteanatomi som Docenten i Plantefysiologi havde forlangt
Lokaler til Mikroskopi, saa var Meningen dermed kun den, at disse Lokaler nød-
vendigvis maatte være til Stede i en tilstrækkelig Udstrækning, men ingenlunde,
at der af disse Lokaler skulde være nogle særlige for det ene og andre for det
andet Fag. 1 alle plantefysiologiske Laboratorier havde man forst og fremmest
netop været betænkt paa at drage Omsorg for Lokale til mikroskopiske Under-
søgelser. Den mikroskopiske Planteanatomi havde ganske vist en ikke uvæsentlig
selvstændig Betydning navnlig i praktisk og teknisk Henseende; men den havde
ogsaa en meget væsentlig Betydning som Hjælpevidenskab for Plantefysiologieu,
og den Botaniker, som med rent videnskabelige Formaal for Oje fortrinsvis be-
nyttede Mikroskopet ved sine Undersøgelser, havde ved sine med Hensyn til Me-
thoden som planteanatomiske betegnede Undersøgelser dog i Regelen ogsaa eller
endog fortrinsvis plantefysiologiske Sporgsmaal for Øje, saaledes at der ikke
kunde være Tale om praktisk at skjelne mellem planteanatomisk og plantefysio-
logisk Mikroskopi. Men Mikroskopets Anvendelse til planteanatomiske og plante-
fysiologiske Undersøgelser stillede saa store Fordringer til Vedkommende, at
den, som fortrinsvis benyttede dette Hjælpemiddel, i Regelen hverken havde Tid
eller Lejlighed eller Evne til i noget større Omfang ogsaa at anvende andre
fysikalske og kemiske Undersøgelsesmetoder med de for dem nødvendige sag-
lige Apparater og Hjælpemidler. Naar derfor Planteanatomien, saaledes som
her, var repræsenteret ved en Docent, saa blev det væsentlig ham, som kom til
at benytte de for mikroskopiske Undersøgelser og for hele Undervisuiugeu i
Byggeforetagender ved Universitetet.
229
Mikroskopi bestemte Lokaler, medens Plantefysiologen i denne Henseende kun
trængte til fornøden Lejlighed til selv, i sit eget Arbejdsværelse, at kunne fore-
tage mikroskopiske Undersøgelser.
Med Hensyn til, at Docenten i Planteanatomi maatte forestaa de mikrosko-
piske øvelser for Begyndere og lede de Viderekomnes mikroskopiske Arbejder
uden Hensyn til, om disse angik anatomiske eller fysiologiske Spørgsmaal, var
der i Planen paa 1ste Sal projekteret de dertil fornødne Lokaler i fuldkommen
Overensstemmelse med Dr. Warmings ønsker og i væsentlig Overensstemmelse
med hans foreløbige Udtalelser i Skrivelsen af 12te August. Nærmest til Af-
benyttelse for ham vilde da komme til at staa:
den store Mikroskopersal for Begyndere; de to mindre Mikroskopersale for
Viderekomne, et Arbejdsværelse for Docenten i Planteanatomi imellem de
to mindre Mikroskopersale; et Arbejdsværelse for Docentens Assistent; et
mindre Værelse til Opbevaring af Materialier, som vedkom den mikrosko-
piske Undervisning (navnlig tørrede og i Spiritus opbevarede Plantedele og
Droguer tillige med Tegninger). Dette Værelse maatte ogsaa i Overens-
stemmelse med Docent Warmings Begjæring forsynes med et Stinkskab, da
der ved Præparationen ofte udvikledes Dampe, som ikke turde udvikles i
de Rum, hvor Mikroskoperne fandtes; tre smaa Arbejdsværelser til mikro-
skopiske Specialundersøgelser for Viderekomne.
De Altaner, der vare anbragte ved Enderne af 1ste Sals Etage, havde
begge Docenter betegnet som i hoj Grad ønskelige. Det trængte ikke til nogen
nærmere Forklaring, at alle de for Mikroskopien bestemte Lokaler af Hensyn til
Lysforholdene vare anbragte paa 1ste Sal og saavidt muligt med Vinduer mod
Nord.
De Lokaler, som man i Overensstemmelse med Docent R. Pedersen maatte
betragte som nødvendige for de fysikalske og kemiske Undersøgelser, der behø-
vedes ved plantefysiologiske Arbejder, vare efter Samraad med Docenten og
Arkitekten for største Delen anbragte i Stuen og Kjælderetagen, saaledes som
det vilde fremgaa af Planerne.
Saavel det som »Mørkekammer« betegnede mindre Rum til Forsøg over
Lysets Indvirkning paa Plantelivet, som »Varmekamret« til Forsøg med konstante
Temperaturer, det til fine fysikalske Maalingsforsøg bestemte Værelse, og det
større fysikalske Experimenterværelse havde man ubetinget ment at burde optage
i Planen, da hvert af disse Lokaler burde være indrettet med særlige Hensyn
og stadigt maatte staa til Raadighed. De vare efter omhyggelig Overvejelse af
alle de Forhold, til hvilke der maatte tages Hensyn ved deres Indretning, med
velberaad Hu netop anbragte der, hvor de fandtes paa Planen, saaledes at en
Omflytning al disse Lokaler ikke let vilde kunne ske uden Skade for Formaalene.
Hvad de til kemiske Undersøgelser fornødne Lokaler angik, var det klart, at
hverken et særligt Værelse til Luftanalyse eller et Vægtværelse for fine og grove
Vægte burde savnes. Derimod vare Underskriverne af den Mening, som ogsaa
Docent Pedersen under Forhandlingerne havde erklæret sig enig i, at det vilde
være hensigtsmæssigt at indskrænke de øvrige i hans Skrivelse specielt til ke-
miske Brug begjærte Lokaler, saaledes som det var sket i Planen, nemlig til et
kemisk Arbejdsværelse i Stueetagen og et andet saadant lige derunder i Kjæl-
Universitets Aarbog.	o n
230
Universitetet 1887—1888.
deren, begge af Middelstørrelse, samt i Forbindelse med det sidst nævnte et
Kammer til Glas og Kemikalier.
Af de af Docent Pedersen foreslaaede Rum til Plantekulturer havde man
kun ment at burde optage det til Kultur af Forraadnelses- og Gjæringsorganismer
bestemte lille Uum og de allerede ovenfor omtalte i 1ste Sals Etage indrettede
Altaner, idet man formente, at det foreslaaede Drivhus med et Saltvands- og
Ferskvandsakvarium saavelsom det til Vand- og Landkulturer bestemte Drivhus
tillige med de omtalte Rum til visse særlige Kulturer og Forsøg dels let vilde
kunne indrettes i det allerede tilstedeværende Forsøgs- og Formeringshus,
dels ogsaa, som det under Forhandlingerne var indrømmet af Docenten, kunde
anses for mindre nødvendige i et plantefysiologisk Laboratorium end i en væ-
sentlig med Hensyn til Agrikulturen oprettet og indrettet fysiologisk Forsøgs-
station.
Blandt de i Laboratoriet ønskelige eller nødvendige Lokaler havde Docent
Pedersen glemt at nævne et Værksted, hvori den ved Laboratoriet ansatte Karl
maatte have Lejlighed til at udføre noget Snedkerarbejde og andet mekanisk
Haandgjeruingsarbejde, hvis Udførelse jævnlig behøvedes, og hvorved der tillige
vilde opnaas en væsentlig Besparelse af Tid og Penge. Til et saadant Værksted,
samt til Brændsels- og Magasinrum, Pissoir og Kloset, var der i Planen anvist
l'lads i Kjælderetagen.
Foruden alle disse forskjollige Lokaler burde der for Docenten i Plante-
fysiologi ligesom for Docenten i Planteanatomi indrettes et særligt Arbejdsværelse,
og dette burde naturligvis have sin Plads i Stueetagen, i Nærheden af de vig-
tigste for Plantefysiologien bestemte Lokaler. Men der burde formentlig ogsaa
for Plantefysiologien ligesom for Planteanatomien findes et noget større og to
mindre Arbejdsværelser til fysiologiske Specialundersøgelser for Viderekomne,
blandt hvilke det større Værelse nærmest skulde være bestemt for en Assistent
hos Docenten i Plantefysiologi, da det maatte antages, at en saadan Ansættelse
vilde blive nødvendig, saafremt Laboratoriet blev benyttet saaledes, som det øn-
skedes og forventedes. Disse Arbejdsværelser for de Viderekomnes fysiologiske
Specialundersøgelser vare i Planen anbragte paa 1ste Sal.
Endelig havde man endnu ment i Planen at burde optage en Familiebolig,
nærmest for Docenten i Plantefysiologi, og en Bolig for en Karl. Det maatte
nemlig erkjendes, at det for et plantefysiologisk Laboratorium havde en lignende
stor Betydning, som for andre beslægtede naturvidenskabelige Instituters hele
Virl^somhed, at den vedkommende Docent boede paa Stedet, da mange Arbejder
udkrævede et saa hyppigt Tilsyn endogsaa om Natten, at de i Regelen ikke vilde
kunne foretages, naar Docenten ikke havde Bolig i Laboratoriet. Selv om en
yngre Mand, som var begejstret for sin Videnskab og som med den fornødne
Energi forbandt en stærk Helbred, en Tid lang vilde være i Stand til at bestyre
et plantefysiologisk Laboratorium uden at have Bolig i samme, var det klart,
at dette vilde være umuligt for en ældre Forstander. Derfor havde man ogsaa
ved de i Udlandet oprettede plantefysiologiske saavelsom i de øvrige fysiolo-
giske Laboratorier lagt meget stor Vægt paa, at der i Anstalten indrettedes en
Bolig for Forstanderen. Man havde ogsaa ment at burde gaa ind paa, at der
ved Anstalten indrettedes en Bolig for Karlen ved Laboratoriet, da hans Nær-
værelse jævnlig vilde være nødvendig til enhver Tid af Dognet, og da han, som
Byggeforetagender ved Universitetet.
231
allerede antydet, ogsaa burde kunne benyttes til at udføre adskilligt Haandværks-
arbejde, som maatte udføres paa Stedet, selv om man ikke turde vente at finde
en egentlig Mekaniker, der maatte være villig til at paatage sig denne Stilling.
Man havde tænkt sig, at han helst maatte være ugift, og den for ham projek-
terede Bolig var i Planen afsat under denne Forudsætning.
De Omkostninger, som Opførelsen af den omhandlede nye Bygning vilde
medføre, vilde ifølge Bygningsinspektørens Overslag beløbe sig til omtrent.
93010 Kr.
Med Hensyn til Lokalernes Møblering med Borde, Skabe, Siddepladser og
andre Mobilier, deres Forsyning med Gas og Vand samt Opvarmningen, havde
man i Tilslutning til Docenterne Pedersen og Warming nærmest rettet sig efter
den Maade, hvorpaa de tilsvarende Lokaler vare monterede i det nylig i Gøttingen
indrettede plantefysiologiske Laboratorium. Paa Grundlag af den tilvejebragte
Fortegnelse over den for de enkelte Lokaler nødvendige Montering og Indretning
havde Bygningsinspektøren leveret et Overslag, hvorefter den direkte Udgift beløb
sig til c. 14528 Kr., foruden Beløbet til uforudselige Udgifter, Tegninger, Tilsyn,
Konduktørløn m. m., som ansloges til 9122 Kr. Herefter vilde den hele Udgift
til Bygningen og dens Montering andrage c. 116660 Kroner, idet heri endnu var
indbefattet det Beløb af c. 4000 Kr. e n Gang for alle, som maatte anslaas til
Laboratoriets Forsyning med videnskabelige Instrumenter og Apparater.
Det var herved forudsat, at Anstalten maatte udstyres med et saadant,
aarligt Budget, at deraf efterhaanden kunde anskaffes saadanne nye Instrumenter
og Apparater, som bleve nødvendige ved Videnskabens Fremskridt og ved Gjennem-
førelsen af Arbejderne og Undersøgelserne paa Anstalten. Den aarlige Konto til
dette Øjemed, altsaa til videnskabelige Instrumenter og Apparater og til Arbej-
der, derunder indbefattet Anskaffelsen af Kemikalier og andre Materialier, burde
formentlig ikke anslaaes til mindre end 1200 Kr. om Aaret.
Hertil kom imidlertid endnu Udgifterne til Gas, Vand, Opvarmning, Ren-
gjøring, Opvartning og Assistance. De fire først nævnte Udgiftsposter vilde
antagelig medføre en aarlig Udgift af c. 1200 Kr. Hertil kom endnu Løn fol-
en Karl, der tillige skulde kunne udføre en Del Haandværksarbejde. Denne Mand
burde da omtrent lønnes ligesom den tilsvarende Medhjælper ved Universitetets
fysiologiske Laboratorium, nemlig med 800 Kr. om Aaret. Endelig formentes
Lønnen for hver af de to Assistenter (en planteanatomisk og en plantefysiologisk),
som vare eller i en nær Fremtid formodedes at ville blive nødvendige, i Lighed
med Lønnen for den ved det plantefysiologiske Laboratorium ansatte Assistent,
at kunne fastsættes til 500 Kr. aarlig, tilsammen altsaa 1000 Kr. for de to
Assistenter. Den samlede aarlige Udgift, som det nye plantefysiologiske Labora-
torium vilde medføre, kunde herefter anslaas til c. 4200 Kroner.
Professorerne Didrichsen og Panum bemærkede til Slutning, at de, idet de
efter bedste Evne og saa hurtigt som muligt havde søgt at udføre det dem paa-
lagte Hverv, paa den ene Side havde udelukket enhver Luxus og Alt, hvad der
efter deres Mening uden væsentlig Skade kunde undværes, men paa den anden
Side, uden at lade sig afskrække af pekuniære Hensyn, havde medtaget Alt, hvad
der efter deres Mening burde medtages og maatte medtages, for at den paatænkte
Anstalt i en overskuelig Fremtid og paa en for Universitetet værdig Maade kunde
svare til sin Bestemmelse.
30*
232
Universitetet 1887--1888.
Efter Modtagelsen af den her anførte Betænkning oversendte Konsistorium
under 15. November Sagen med tilhørende Planer til det m at h em a t i s k-n atu r-
videnskabelige Fakultets Erklæring. Under 11. December afgav Fakul-
tetet sit Svar, der gik ud paa Følgende:
Fakultetet maatte i Princ i pet. med Glæde hilse enhver Bestræbelse, hvis
Formaal var en Forbedring eller Udvidelse af Universitetets videnskabelige Appa-
rat; men det maatte paa den anden Side i det specielt foreliggende Tilfælde
nøje overveje, om den paatænkte Foranstaltning netop angik saadanne 'Omraader,
hvor der var en anerkjendt Trang til Udvidelse og Forbedring til Stede, eller
om den kun tilsigtede en Forøgelse af det videnskabelige Apparat i en ny Ret-
ning, som det vel kunde være ønskeligt i Fremtiden at faa fyldigt repræsenteret,
men hvis Gjennemførelse dog maatte staa tilbage for andre mere berettigede Krav.
Naar der nu ved det fremkomne Forslag tilsigtedes oprettet et fuldstændigt
plantefysiologisk Laboratorium med rent videnskabeligt Formaal, i alle Henseender
svarende til Videnskabens nuværende Standpunkt og udstyret med alle fornødne
fysiske og kemiske Apparater, saa maatte Fakultetet erklære, at det ikke kunde
se Betimeligheden og Nødvendigheden af en saadan omfattende Foranstaltning,
saalænge det ikke tydeligt fremgik af de faktiske Forhold, at der var den for-
nødne Trang til et saadant nyt Laboratorium tilstede, og Sandsynlighed for, at
det vilde give et videnskabeligt Udbytte, som kunde svare til de meget betyde-
lige Udgifter, dets Oprettelse vilde medføre, eller saalænge det kunde være
uvist, om Forslaget muligt kun var Udtrykket for et Ønske om at faa en ny ved
forskjellige af Udlandets store Universiteter dyrket Retning repræsenteret ved
vort Universitet.
Selv om man gik ud fra, at den Interesse, som de plantefysiologiske Fore-
drag her i Landet havde vakt for Faget, havde en dybere Grund end blot Sagens
Nyhed, saa vilde dog Oprettelsen af et større Laboratorium, som væsentligt var
beregnet paa den praktiske Uddannelse af Plantefysiologer, derved endnu ikke
være tilstrækkelig motiveret. Den Trang, som Docenten i sine Foredrags Inte-
resse vilde have til videnskabeligt Arbejde i experimental Retning, turde vel an-
ses for fuldt afhjulpen ved Bevillingen til Anskaffelse af Instrumenter og Arbejds-
materiel og Anvisning af det mindre Arbejdslokale for Docenten, ligesom det vel
heller ikke kunde være forbundet med uovervindelige Vanskeligheder ogsaa i
mindre Lokaler at give saadan praktisk Undervisning, hvortil nogle af Tilhørerne
kunde føle Trang. Fakultetet henviste til, at det fremgik saavel af vort Uni-
versitets som af Videnskabens Historie i Almindelighed, at hvor den rette Trang
til videnskabelig Virksomhed var tilstede, kunde vigtige Resultater opnaaes ved
smaa Midler. Hvad der var fremkommet i Sagen, talte formentlig aldeles ikke
for Opførelsen af et plantefysiologisk Laboratorium i det Omfang, som foresloges,
og selv Docenten i Planteanatomi, som stod Faget nærmest, havde kun anbefalet
Opforeisen, fordi der da vilde kunne skaffes bedre Plads for planteanatomiske
Øvelser.
Fakultetet maatte endvidere stærkt betone, at der var andre Retninger, i
hvilke der var en stærk og ved lang Tids Erfaring tilfulde bevist Trang til Ud-
videlse af alt bestaaende videnskabelige Apparater, der benyttedes af de Stude-
rende i langt videre Omfang, end det vistnok kunde ventes at blive Tilfældet
ved et plantefysiologisk Laboratorium. Dette gjaldt saaledes om det mineralogiske
Byggeforetagender ved Universitetet.
233
Museum og om den til Universitetet ved Lærerpersonale og videnskabelige Sam-
linger meget nøje knyttede polytekniske Læreanstalt, hvor den omfangsrige Under-
visning i høj Grad led ved Mangel af et passende Lokale, og Fakultetet vilde
betragte det som urigtigt at anvende et større Beløb af Universitetets eller andre
Statsmidler til et nyt videnskabeligt Apparat, hvis Nødvendighed endnu var
tvivlsom, saa længe de bestaaende Institutioner stillede uafviselige Krav paa at
komme i Betragtning med Hensyn til Nybygninger. Ved saadanne Nybygninger
kunde der iøvrigt let tages Hensyn til ogsaa at skaffe nogle Lokaler for plante-
fysiologiske Arbejder; saadanne kunde let indrettes i en ny Bygning for den
polytekniske Læreanstalt, og i dennes fysiske og kemiske Laboratorium vilde da
alle fornødne Hjælpemidler findes til Arbejderne, uden at det blev nødvendigt
for deres Skyld at opføre et særligt Laboratorium.
Fakultetet maatte altsaa bestemt fraraade den foreliggende Plan, saalænge
de andre ovennævnte Krav ikke vare tilfredsstillede, og saalænge Foretagendets
Nødvendighed ikke var bevist paa en mere fyldestgjørende Maade, saa meget
mere, som det kunde ventes, at der i en ikke fjærn Fremtid vilde blive opført
et lignende Institut med omtrent samme Formaal knyttet til en anden af Landets
højere Undervisningsanstalter. Skjønt Fakultetet som Følge af denne Betragtning
ikke fandt Anledning til at gaa ind paa Enkelthederne i den af Bygningsinspek-
tøren udarbejdede Plan, maatte det dog udtale, at de projekterede Lokaler, saa-
vel Arbejdslokaler som Auditorium, efter Fakultetets Skjøn led af meget væsent-
lige Mangler, saa at en fuldstændig Omarbejdelse maatte anses for nødvendig,
hvis man skulde beslutte sig til at gjennemføre Planen.
Konsistorium paalagde herefter under 17. Januar 1881 de samme Mænd, som
tidligere havde behandlet Sagen, nemlig Professorerne Didrichsen og Panum og Do-
centerne R. Pedersen og Warming samt som ny Tilforordnet Pr o f e s s or H o 1-
ten at tage den foreliggende Bygningsplan under fornyet Over-
vejelse. Til denne Kommission indgav Docent R. Pedersen skriftlig sine Bemærk-
ninger til Iinødegaaelse af det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultets Erklæring.
Han bemærkede her, med Hensyn til Forslaget om at indrette Lokaler for det
plantefysiologiske Studium i den nye polytekniske Læreanstalt, at der i almindelige
fysiske og kemiske Laboratorier ikke vilde findes de særlige Apparater og Ind-
retninger, som vare nødvendige for Plantefysiologien, at Lokalerne i saadanne
Laboratorier ikke havde den for det særlige Øjemed ønskelige Beskaffenhed og
Beliggenhed, og at selv om den plantefysiologiske Universitetslærer kunde faa
Tilladelse af den polytekniske Læreanstalts Direktør til at have en Arbejdsplads
i Læreanstaltens Laboratorier, saa vilde derved Nødvendigheden af en ny særlig
Bygning tor den plantefysiologiske Undervisning paa ingen Maade være modbevist.
Hvad det gjaldt om, var ikke saa meget at skaffe den plantefysiologiske Lærer
et\ærksted, hvor han selv kunde arbejde, som at tilvejebringe en Undervisnings-
anstalt, hvor der vel kunde og burde forskes, men hvor der dog først og frem-
mest skulde læres. Fakultetets Henvisning til en eventuel Oprettelse af en
plantefysiologisk Forsøgsanstalt i Landbrugets Tjeneste ved Landbohøjskolen var
i det hele mindre heldig, blandt andet af den Grund, at der ved en saadan
iorsøgsanstalt ikke var Spørgsmaal om Undervisning. Iøvrigt var jo nu Opret-
telsen af en saadan Forsøgsanstalt opgiven.
fakultetets Mening, at Oprettelsen af en plantefysiologisk Læreanstalt
234
Universitetet 1887—1888.
væsentlig skulde være beregnet paa den praktiske Uddannelse af Plantefvsiologer,
var urigtig. Man kunde ligesaavel paastaa, at de kemiske Laboratorier væ-
sentligt opretholdtes for at uddanne Kemikere.
Forsaavidt Fakultetet havde udtalt, at Forslaget »muligvis kun var Ud-
trykket for et ønske om at faa en ny ved forskjellige af Udlandets store Univer-
siteter dyrket Retning1 repra;senteret ved vort Universitet«, var hertil at bemærke,
at Plantefysiologien var ligesaa gammel som de andre Naturvidenskaber, og
heller ikke ny her til Lands, da C. G. Rafn allerede i 1796 skrev sin fortrinlige
Lærebog i Plantefysiologi, og Professor Schouw i sin Tid flere Gange havde holdt
saglige Forelæsninger over Plantefysiologi, ligesom Faget var optaget under
Examensfordringerne ved den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen i Botanik
(i 1843), og dets Betydning for Medicinernes propædeutiske botaniske Undervis-
ning var fremhævet i den af det lægevidenskabelige Fakultet i 1867 udgivne
Stodieplan. At Videnskaben alligevel i en meget lang Aarrække ikke var bleven
foredraget ved Universitetet, hidrørte fra, at den systematiske Botanik og Plante-
fysiologien efterhaanden havde udviklet sig til saa omfattende Videnskaber, at
ingen længere var i Stand til paa fyldestgjørende Maade at beherske dem begge.
Kndelig maatte Docent Pedersen fremhæve, at Oprettelsen af det foreslaaede
Institut kun var et Led i hele den Række af Foianstaltiiinger, der allerede for
flere Aar siden vare paabegyndte for at gjøre Plantefysiologien til et selvstændigt
Fag ved vort Universitet, hvorom kunde henvises til Universitetets Aarbog for
1878- 79 S. 620.
Under 27. Oktober 1882 afgav Kommissionen — af hvilken Docent War-
ming i Mellemtiden var udtraadt ved sin Kaldelse til en Lærerpost i Stockholm
sin Indstilling til Konsistorium, idet den fremsendte en ny af Bygningsinspektor
Etatsraad Herholdt udarbejdet Bygningsplan tillige med de tvende Skrivelser fra
Docent Pedersen, hvis Indhold ovenfor er refereret. Til Forklaring af den lange
Tid, der var medgaaet til Sagens Behandling, bemærkede Konsistorium Følgende:
Den tidligere fremsendte Plan var udarbejdet efter Forhandling mellem Pro-
fessorerne Didrichsen og Panum og Docent R. Pedersen samt Docent Warming paa den
ene og Bygningsinspektør Etatsraad Hansen paa den anden Side, saaledes at
denne, efter at have forelagt to forskjellige Planer, der ikke fandtes svarende
til Hensigten, tik opgivet, hvilke Forandringer der maatte foretages ved den sid-
ste af de foreslaaede Planer, for at den kunde anbefales, og da der skulde iles
med Arbejdet, blev den foran anførte Betænkning af 13. November 1880 affattet
overensstemmende med den Plan, man efter de til Bygningsinspektøren stillede
Fordringer ventede at modtage fra ham. Da Tegninger og Overslag modtoges,
bleve de strax, i Tillid til at de stemmede med Fordringerne, indsendte sammen
med Betænkningen til Konsistorium uden nogen nærmere Undersøgelse.
Ved den Undersøgelse, der nu efter Konsistoriums sidste Paalæg var fore-
taget. havde det vist sig, at Etatsraad Hansen, i Stedet for at rette sig efter de
stillede Fordringer, havde udarbejdet en hel ny Plan, og at denne var ubrugelig.
Uden at gaa ind paa Detailler skulde det kun nævnes, at Kjælderetagen, hvis
Lokaler for en Del vare bestemte til Forsøg, der krævede klart Lys, kun havde
ganske smaa Vinduer højt over Gulvet, saa at Rummene vilde blive ganske
mørke, og at Auditoriets Belysningsforhold omtrent vare ligesaa slette. Da den
Skitse, der havde været tilstillet Etatsraad Hansen, og hvorefter Planen skulde
Byggeforetagender ved Universitetet,
235
have været udarbejdet, ikke kunde erholdes igjen, maatte der skaffes en ny Plan
tilveje, og som Forholdene vare, foretrak man at oppebie den forestaaende Ud-
nævnelse af en ny Bygningsinspektør for at lade ham udarbejde den nye Plan.
Ogsaa af en anden Grund havde Sagen maattet stilles nogen Tid i Bero. Det
vestlige Hjørne af den botaniske Have, mellem Gothersgade og Farimagsgade,
der i den tidligere Betænkning var nævnt som en fortrinlig Plads for det nye
Laboratorium, havde dengang været bestemt til Opførelsen af en ny polyteknisk
Læreanstalt; men senere havde Ministeriet udtalt sig for, at Læreanstalten op-
førtes paa det reserverede A^eal, der laa nordost for botanisk Have paa Hjørnet
af Sølvgade og Farimagsgade, og Forhandlingerne herom vare først for nylig
sluttede med, at Læreanstaltens Bestyrelse og Konsistorium havde erklæret sig
enige i Benyttelsen af denne Byggeplads.
Den 1111 fremsendte Plan, som var udarbejdet af den nye Bygningsinspektør,
vilde formentlig tilfredsstille de Fordringer, der maatte gjøres, naar der kun
foretoges et Par smaa bestemt paapegede Forandringer, som ikke vilde have Ind-
flydelse paa Overslaget. Da der tidligere var gjort tilstrækkelig Rede for, hvilke
Lokaler der maatte ønskes i Laboratoriet, skulde Kommissionen indskrænke sig
til at skildre, hvorledes Bygningen vilde blive indrettet efter Etatsraad Her-
holdts Plan.
Som den heldigste Plads for Bygningen betragtede Kommissionen det vest-
lige Hjørne af botanisk Have, som efter det Bemærkede nu kunde haves til Dis-
position. Hovedfa^aderne bleve da paralelle med Gothersgade, saa at de kom til
at vende omtrent mod Syd og Nord. For at undgaa Støj og Reptilier var Byg-
ningen trukket 20 Alen tilbage fra Gaden og lagt i en lignende Afstand fra
Farimagsgade. Afstanden fra Museumsbygningen blev ganske vist noget større,
end man efter den tidligere Plan havde tænkt sig, men den herved foraarsagede
Gene maatte betragtes som betydningsløs i Sammenligning med den store Fordel,
at der kunde skaffes direkte Adgang til Bygningen fra Gaden, saa at intet var
til Hinder for at holde Forelæsninger om Aftenen, uden at Haven derfor behø-
vede at være aaben. Grundens Beskaffenhed var ligesaa god det ene Sted som
det andet.
Bygningens Kjælderetage, der kom til at ligge henved 2 Alen under
Jordoverfladen, var gjort lys derved, at der rundt om de Dele af den, som skulde
bruges til videnskabelige Arbejder, var lagt en Udgravning (Lyskasse), som for-
oven havde en Bredde af 372 Alen Vinduerne havde en Højde af 2V2 Alen
og gik ned til 1 Alen fra Gulvet, saaledes at Rummene, der fik en Højde af
4V2 Alen, kunde blive ganske lyse. Naar man havde foretrukket denne Indret-
ning i Stedet for at lade Gulvet i den nederste Etage ligge i Højde med Jord-
overfladen, var det alene af Hensyn til Bekostningen, idet Grunden i ethvert Til-
fælde maatte føres ned til den faste Undergrund, saa at der sparedes 2 Alen i
Bygningens Højde.
I Kj ælde ren fandtes følgende Lokaler: 1. 2 Værelser til kemiske Arbej-
der, forsynede med Stinkskab. 2. Et Varmekammer til konstant Temperatur.
3. Et Maalekammer med murede Fundamenter til Apparater uden Berøring med
Gulvet. 4. Et mørkt Rum til Svampekulturer. 5. Et Værelse til Luftanalyse.
<). Magasin til Kemikalier og Glas. 7. Et Kammer til Gjæringsforsøg. Disse
Lokaler laa alle paa N.ordsiden, hvor der ogsaa fandtes 8. Kjøkken og Pige-
23fi
Universitetet 1887—1888.
kaminer til Forstanderens Bolig. Paa den søndre Side fandtes: i). Værksted.
10. Magasin. 11. Brænderum og 12. Karlens Bolig.
Udenfor det ene Gaardsrum var anbragt et lille Drivhus til Dyrkning af
Planter. Det var tidligere paatænkt, at anbringe det paa Loftet; men man havde
foretrukket den nu foreslaaede Ordning for at undgaa den Fugtighed i Bygningen,
som en saadan Indretning nødvendigvis vilde medføre.
I Stueetagen, der havde en Højde af 51 2 Alen, fandtes mod Syd: 1. Det
optiske Værelse (tidligere benævnt Mtirkekammer). 2. Værelse til Opbevaring af
Tegninger og Forelæsningsapparater. Mod Nord: 3. Værelse til plantefysiolo-
giske Experimenter. 4. Vejeværelset. 5. Assistentens Værelse og 6. Forstan-
derens Arbejdsværelse.
Desuden fandtes i en Udbygning mod Syd: 7. Auditoriet til 100 Til-
hørere. Det gik igjennem to Etager og havde Bænkene stillede amfitheatralsk
omkring Kathedret. Udbygningen gjorde det muligt at lade Belysningen komme
fra Siden. 8. Forstanderens Bolig.
Paa 1ste Sal fandtes mod Nord: 1. Arbejdsværelse for Læreren i Plante-
anatomi. 2. Do. for Viderekomne. 3. Do. for Assistenten. 4. Den store Mi-
kroskopersal. 5. Et andet Arbejdsværelse for Viderekomne. (5. Et lille Audi-
torium. Mod Syd: 7. Værelse til Specialundersøgelser med Mikroskopet. 8. Ma-
gasin for den planteanatomiske Undervisning med Stinkskab. 9. Studiesamling.
10. Magasin- og Keparationsværelse.
Paa 1ste Sal var der udenfor Vinduerne anbragt 3 Altaner til Plantekulturer.
Endelig var at bemærke, at de to Hjørner, der fremkom mellem Udbyg-
ningen med Auditoriet og den øvrige Bygning, tænktes anvendte som to Gaards-
rum, hvis Grund var udgravet, og som omgaves af en lav Mur.
Ordningen af Lokalerne og deres Størrelse fandt Kommissionen aldeles til-
fredsstillende, og den tilføjede, at Dr. Warming havde udtalt sin Tilfredshed med
de til den planteanatomiske Undervisning bestemte Lokaler.
Den samlede Udgift til Bygningen var i det medfølgende Overslag anslaaet
til 141567 Kr. 85 0. og til Inventarium 15169 Kr. 84 0., tilsammen 156737 Kr.
69 0.
Konsistorium, som under 4. November 1882 fremsendte Kommissionens
Betænkning med Bilag, henholdt sig ganske til Udtalelserne i samme, idet det
anbefalede Sagens Fremme.
Ministeriet fremsatte derefter i Folketinget i Sessionen 1882—83 et
Lovforslag, hvorunder ogsaa Opførelsen af et plantefysiologisk Laboratorium
var indbefattet, saaledes at Udgiften hertil, ligesom til de andre samtidigt
foreslaaede Byggeforetagender, foresloges afholdt af Statskassen. Motiverne
indeholdt en Kedegjørelse for de forud gaaede Forhandlinger om Plantefysiologiens
Stilling ved Universitetet i det hele og særlig om Bygningsspørgsmaalet, samt
en Forklaring af den foreliggende Plan overensstemmende med de modtagne Be-
tænkninger i Sagen. Lovforslaget blev ikke fremmet af Folketinget, og blev der-
efter i Sessionen 1883—84 af Regeringon forelagt i Landstinget. Ved
denne fornyede Forela'ggelse var Forslaget med Hensyn til det plantefysiologiske
Laboratorium forblevet uforandret.
1 den af Landstingets Udvalg under 9. Februar 1884 afgivne Betænkning
udtaltes, at der i Udvalget ikke havde været Meningsforskjel om det ønskelige i
Byggeforetagender ved Universitetet.
237
at faa tilvejebragt en hensigtssvarende Bygning for et plantefysiologisk Labora-
torium med de fornødne Lokaler for Planteanatomien som Hjælpevidenskab, efter
at begge disse Videnskaber vare optagne som Studie- og Lærefag ved Universi-
tet. Men idet Udvalget saaledes kunde slutte sig til Forslaget om at opføre en
selvstændig Bygning til Brug for disse Fag, fremfor at søge at skaffe dem Lo-
kaler i andre Bygninger med beslægtede Formaal, havde man dog haft ikke liden
Tvivl, 0111 der ikke i Lovforslaget var forlangt en Del mere, end der var nød-
vendigt for at fyldestgjøre virkelige Krav. Udvalget var derfor kommet til den
Opfattelse, at Formaalet vilde kunne naaes mod en lignende Bygning som Mu-
seumsbygningen i den botaniske Have, til hvis Opførelse der, foruden Gas- og
Vandindlæg, var medgaaet 100000 Kr.; og til den nu foreslaaede Bygning maatte
da 125000 Kr., hvoraf 15000 Kr. til Inventarium, formentlig anses for en til-
strækkelig Bevilling. Med denne Nedsættelse af Beløbet, og med den Ændring,
at Udgiften blev at afholde af Universitetets Formue, vedtoges Lovforslaget ogsaa
i dette Punkt af Landstinget ved 3dje Behandling, men naaede ikke til gjentagen
Behandling i Folketinget.
Efter at Sagen havde hvilet i de nærmest følgende Aar, modtog Ministeriet
i Marts 1886 fra Professor Warming, der imidlertid var bleven udnævnt til Pro-
fessor ved Universitetet og Direktør for den botaniske Have, en Anmodning om,
at Planen til det plantefysiologiske Laboratorium maatte blive underkastet en for-
nyet Overvejelse af ham og Docent R. Pedersen i Forening med Bygnings-
inspektør, Etatsraad Herholdt. Professor Warming ønskede nemlig undersøgt, om
man ikke med forholdsvis Lethed skulde kunne udvide det botaniske Museum
ved en Tilbygning ud mod Gothersgade, fra hvilken Museet var skilt ved en Af-
stand af 30 Alen, og derved skaffe Museet et bedre Auditorium end det nuvæ-
rende, der var yderlig slet, og endvidere et større Rum til det anatomiske La-
boratorium, Rum til Dubletsamlinger og en Direktørbolig, hvis Ministeriet vilde
gaa ind paa at lade en saadan indrette, samt tillige opnaa nogle andre Udvidel-
ser og Forbedringer, som der allerede nu var Trang til. Skulde en saadan Til-
bygning kunne udføres, vilde Bygningen til det plantefysiologiske Laboratorium
blive saa meget mindre og kun komme til at omfatte Plantefysiologien.
Ved Skrivelse af 3. April til Konsistorium bifaldt Ministeriet, at Sagen
blev gjenoptaget til Overvejelse saaledes, som foreslaaet. Under 8. November 1880
udtalte Professor W arming sig i en Skrivelse til Konsistorium paa følgende Maade.
Docent Petersen havde efter det fornyede Gjennemsyn af Planen erklæret, at
han intet Væsentligt havde at ændre ved den ham særlig vedkommende Del af Byg-
ningen. Professor Warming selv maatte derimod foreslaa nogle Ændringer og
navnlig en større Tilføjelse til Planen, af hvilken Grund han ansaa det for nød-
vendigt, at Konsistorium udtalte sig om Sagen, førend den gik videre, ligesom
lian ogsaa ønskede en Erklæring om, hvorvidt Konsistorium var enig med ham
om Nødvendigheden af Bygningens snarlige Opførelse.
De Punkter, som særlig skulle fremdrages, angik:
1. Det botaniske Auditorium. I Planen til den nye Bygning —
som Professor Warming foreslog at kalde det botaniske Laboratorium i
Modsætning til det botaniske Museum — var optaget et større Auditorium.
'1 anken var, at dette nærmest skulde benyttes til de plantefysiologiske Forelæs-
ninger : men Professor Warming havde ved tidligere Lejlighed i den i Sagen
Universitets Aarbog.	o-.
238
Universitetet 1887—1888.
nedsatte Kommission fremhævet, at det ogsaa burde kunne benyttes til Forelæs-
ningerne for de mange farmaceutiske Studerende. Professor Didrichsen havde
derimod bestemt afvist Tanken om at benytte det til sine, specielt for lægeviden-
skabelige Studerende bestemte, elementære Forelæsninger. Efter de Erfaringer,
som vare gjorte i det sidste Aar, særlig i Efteraarshalvaaret, maatte det anses
for aldeles nødvendigt, at alle elementære Forelæsninger overflyttedes til Labora-
toriebygningen, og at Planen for Auditoriet i denne paany grundigt overvejedes
med de nye Erfaringer for Øje. Det nuværende Auditorium i Museumsbygningen
havde for det forste en uheldig Belysning, da de Studerende sad med Øjnene
vendte mod Lyset og saa ud i Haven gjennem de Vinduer, der vare paa hver
Side af Kathedret. Dette vilde maaske kunne ændres, men næppe uden en Ind-
skrænkning i Tilhørerpladsernes Antal, og disse vare allerede for faa. Auditoriet
var nemlig for det andet aldeles utilstrækkeligt, hvad Pladsen angik. Det var
kun c. 12 Alen bredt og ligesaa langt og 51 « Alen højt, og Hummet indskræn-
kedes yderligere ved den amfitheatralsk byggede Tilhørerplads, ved 2 store Skabe
og ved en meget tyk, hen over Midten af Loftet gaaende Bjælke, foruden natur-
ligvis af Rænke, Borde og andet Inventar. Efter Fradrag af den Plads, som de
storre Gjenstande udfyldte, var Rumfanget beregnet til c. 208 Kubikmeter. 1
Begyndelsen af Efteraarshalvaaret 1880 havde der ifølge Forelæsningslisterne
været 110 Tilhørere til de elementåre Forelæsninger, og af disse havde i det
mindste i en enkelt Time 102 været til Stede paa en Gang, saa at der kun kom
c. 2 Kubikmeter Luft paa hvert Individ, og det i et meget slet ventileret Rum,
eller med andre Ord en Tiendedel af, hvad der fordredes i et almindeligt, ikke
særlig ventileret Beboelsesrum. At 100 Mennesker eller derover ikke uden store
Ulemper kunde høre Forelæsninger i et Værelse af de ovenangivne Dimensioner,
der ikke var større end en Dagligstue i mangen en privat Bolig, var indlysende,
og man havde derfor med Professor Lutkens Tilladelse benyttet det ved zoologisk
Museum beliggende zoologiske Auditorium. Men det maatte ogsaa være ind-
lysende, hvilken Ulempe det medførte for Undervisningen, og hvilken Tidsspilde
for Læreren, naar Tavler, Glas med Præparater i Spiritus osv. osv. flere Gauge
om Ugen skulde transporteres frem og tilbage mellem botanisk Have og Uni-
versitetet.
Da nu den botaniske Examen for Medicinere i Oktober var afsluttet, saa
at man kunde vente at være færdig med de 68 Tilhørere, der havde bestaaet.
Examen. havde Professor Warming anmeldt at ville begynde de nye Forelæsnin-
ger i det botaniske Museums Auditorium. Til hans Overraskelse var Auditoriet
imidlertid i den forste Time lige saa fuldt som forhen, og hans Tilhørerliste
opviste atter det kolossale Tal af 109, og muligvis havde nogle endnu ikke ind-
tegnet sig. Han vilde nu forsøge, om det i den kolde Aarstid skulde lade sig
gjøre at benytte Auditoriet; men det vilde i hvert Fald være klart, hvor util-
strækkeligt det var. Om Aftenen, naar Gassen var tændt, steg Varmen flere
Grader i Løbet af en Forelæsning; Docent Pedersen, der læste om Aftenen, havde
derfor altid ført Klage over Lokalet, og da Professor Warming selv var nødt til
at holde en Del Forelæsninger om Aftenen for c. 40 Tilhørere, vare Ulemperne
derved i høj Grad følelige.
Af Hensyn til de elementære Forelæsninger med deres talrige '1ilhørere
var et nyt, stort Auditorium paatrængende nødvendigt. Derimod maatte de mere
Byggeforetagender ved Universitetet.
239
videnskabelige Forelæsninger vedblivende holdes i Museumsbygningens Auditorium ;
men dette maatte underkastes nogle Omdannelser og forsynes med bedre Ven-
tilation for at kunne bruges blot til disse Forelæsninger, skjont de vare mindre
talrig besøgte.
2. Studie saml ingen. Afdøde Professor Orsted havde i sin Tid grund-
lagt en lille særlig Samling af Præparater m. m., som han benyttede til sine
Forelæsninger, og som de Studerende, naar de anmodede derom, ogsaa fik Til-
ladelse til at benytte. Denne Samling var i det nye Museum bleven opstillet i
et Værelse i Kjælderetagen, som var 127a Alen langt, 772 Alen bredt og 472
Alen højt. Den var ordnet her i 12 Skabe langs Væggen og i 3 store Montrer
midt paa Gulvet. Samlingen var stadig bleven benyttet til Forelæsningerne for
Farmaceuter, og de lægevidenskabelige Studerende havde haft Tilladelse til
at benytte den ved deres Examenslæsning. Professor Didrichsen havde
ogsaa bestemt modsat sig, at der gaves den Plads i Laboratoriebygningen, fordi
han overhovedet ikke vilde have de elementære Forelæsninger flyttede derhen.
I Laboratorieplanen var dog opført et Værelse med 9 X 772 Alens Gulvflade
under Navn af »Studiesamling« med et tilstødende lille Værelse som »Magasin-
og Reparationsværelse«. En saadan Forelæsnings- og Studiesamling maatte nød-
vendig være knyttet til Lokalet for de elementære Forelæsninger, da man til
disse ikke burde benytte Museets videnskabelige Samlinger. Saaledes var der
ogsaa til det zoologiske Auditorium knyttet en mønsterværdig Studiesamling, som
var tilvejebragt af Etatsraad Steenstrup. Den botaniske Studiesamling behøvede
ikke at være saa stor og omfattende som den zoologiske, fordi her de levende
Planter i Haven spillede en saa vigtig Rolle; men der maatte dog, navnlig for
Vinterforelæsningernes Skyld, findes en saadan, og den burde være betydelig
større, end den for Øjeblikket var. Hensynet til de mange Studerende, og særlig
til den nye Klasse af Studerende, der vilde tage Skoleembedsexamen, og som
syntes at ville blive talrig, havde foranlediget, at man nu var i Færd med at
overveje Samlingens Ordning og Indretning. I sidste Foraar søgte omtrent 12
Studerende om Tilladelse til at benytte den til deres Studier; i Ffteraaret var
den derimod bleven benyttet af vistnok alle de 68, der indstillede sig til læge-
videnskabelig Forberedelsesexamen, og da der maatte være Tilsyn med de Stu-
derende paa den Tid, Samlingen benyttedes, og da Lokalet var saa lille, maatte
de Studerende deles i 3 Hold, som hvert for sig fik Adgang til Samlingen 1 Gang
om Ugen i 2 Timer. Nogen Hjælp havde man faaet derved, at et tilstødende,
til Docent Pedersen overladt Værelse kunde bruges af de Studerende i Forbin-
delse med Samlingens eget Lokale. Men selv om man fremtidig helt kunde ind-
lemme dette Værelse og en lille asfalteret Entre i Studiesamlingen, vilde Plad-
sen til denne dog være uheldig, fordi Værelserne vare lave, mørke og ikke skik-
kede til Ophold for mange Mennesker i længere Tid. Dø farmaceutiske Stu-
derende kunde der under de nuværende Forhold umulig gives Adgang til Benyt-
telse at Studiesamlingen. Naar imidlertid alle elementære Forelæsninger henlag-
des til Laboratoriebygningen, fulgte heraf med Nødvendighed, at ogsaa Studie-
samlingen overflyttedes til denne. Men dermed fulgte endvidere, at der maatte
skaffes betydelig mere Plads til den, end der nu var anvist paa Planen. Pladsen
maatte være tilstrækkelig, ikke blot for selve Samlingen, men ogsaa til, at der
enten i samme Værelse som denne eller i tilstødende Værelser kunde opholde
31*
240
Universitetet 1887 - 1888.
sig et stort Antal Studerende. Saavidt det kunde ses, vilde denne Ændring dog
ikke gjøre Bygningen dyrere, men kun foraarsage en Omflytning i Rummenes
Beliggenhed og Størrelse ; blandt andet fandtes paa Planen et lille Auditorium
og et andet lille Værelse ved Siden af, og disse Rum kunde da udgaa og ind-
optages i Studiesamlingen.
3.	Det p 1 a n t e a n a t o m i s k e Laboratorium, som nu havde Plads i
et Værelse i Museet, med et tilstødende Værelse for Docenten eller Assistenten
i Anatomi, var meget for lille i Forhold til den Undervisning, der burde gives,
allerede under do nuværende Forhold. Det var ogsaa af Hensyn hertil, at man
i sin Tid havde foreslaaet at overflytte det planteanatomiske Laboratorium til
den for Plantefysiologien bestemte Bygning, der saaledes vilde komme til at om-
fatte Arbejdslokaler for begge Videnskaber og staa som et botanisk Laboratorium
overfor Museet. Iler maatte endnu en Gang fremhæves det Ønskelige i, at
Planteanatomien snart opnaaede den Udvidelse, soin den saa længe havde trængt til.
4.	1 den anførte Sammenhæng maatte det ogsaa fremhæves som særdeles
ønskeligt for selve Museet, at Laboratoriebygningen snart kunde blive
opført, om det end maatte indrømmes, at Trangen paa dette Punkt endnu ikke
var saa stor som med Hensyn til de under 1, 2 og 3 omtalte Forhold. Skjønt
Museumsbygningen ikke var mere end c. 12 Aar gammel, vilde den Tid dog
ikke være fja'rn, da Pladsen maatte blive utilstrækkelig for dens Samlinger.
Dette gjaldt mindst for Bibliotheket, mere for Herbarierne, og især for Sam-
lingerne af Frugter, Frø, Vedprøver osv , som opbevaredes i tørret Tilstand eller
i Sprit. Dubletsamlingerne maatte desværre nu opbevares paa Loftet, og til
Arbejdsrum for dem, der vare ansatte ved Museet eller benyttede dets Samlinger
fil videnskabelige Studier, faftedes Plads. Naar Laboratoriebygningen opførtes,
vilde en væsentlig Forbedring indtræde, idet da følgende Rum bleve disponible
for Samlingerne: i Kjælderetagen de til fysiologisk Laboratorium og til det me-
dicinsk-bakteriologiske Laboratorium udlaante 3 Værelser, Studiesamlingens Lokale
og et større Kjælderruin, for hvilket var god Brug; paa 1ste Sal de til Ana-
tomien overladte 2 Værelser (Nr. 11 og 12), ialt 6 Værelser og et Pakrum i
Kjælderen.
5.	En Embedsbolig for den botaniske Professor i Egenskab
af Havens Direktør. En saadan Embedsbolig fandtes, som bekjendt, ved den
gamle botaniske Have og benyttedes f. Ex. af Hornemann, Schouw og Liebmann,
samt efter dennes Død en kort Tid af hans Enke, indtil den i 1859 paa Forslag
af den konstituerede Direktør, Professor Lange, blev overladt til Brug for Sam-
lingerne. Det havde ogsaa som bekjendt været en stadig Forudsætning hos den
i Anledning af Havens Flytning nedsatte Komite, at en ny Direktørbolig skulde
opføres. Saavidt det kunde skjønnes, maatte den botaniske Professor som Di-
rektør for Haven vistnok være en af de Universitetslærere, der havde det største
administrative Arbejde ved Siden af sin Virksomhed som Lærer; ham paahvilede,
i alt Fald for den væsentligste Del, Kontrollen med Museets og Havens Bestil-
lingsmænd, Overtilsynet med Samlingerne, med Havens Regnskabsvæsen, Afgjo-
relsen om nye Anskaffelser til Samlingerne og om Udlaan fra disse til Viden-
skabsmænd, en vidtløftig Korrespondance osv., men dog fremfor alt Tilsynet
med selve Havens Beholdning af levende Planter. Denne var bestemt til at
skulle være omtrent 10000 Arter, hver i 3 Exemplarer; at sørge for disses
Byggeforetagender ved Universitetet.
*241
Kultur og Formering var Gartnerens Opgave; men det var Direktørens Sag at
paase, at Udvalget af Arter var afpasset efter Forlioldene og Videnskabens For-
dringer, at tage Bestemmelse om Udskydelse af visse Arter og Anskaffelse af
andre, at gjennemse og gjøre Udvalg af Frø fra de aarlig i et Antal af c. 90
tilsendte Kataloger fra andre Haver, kort sagt at sørge for Havens videnskabe-
lige Stand i det hele. Selv om Direktøren, saaledes som nu, havde en lønnet
Assistent til Hjælp ved Plantebestemmelserne, vilde det let ses, hvilket Arbejde
det maatte være for ham at sætte sig ind i og vedblivende være fortrolig med
Havens Tilstand i videnskabelig Henseende. Den Tid, der maatte ofres herpaa,
var saa betydelig, at det vel kunde betragtes som retfærdigt at skaffe Direktøren
nogen Tidsbesparelse ved at give ham Bolig i selve Haven.
Hvis der ikke paa anden Maade kunde tilvejebringes en Direktørbolig —
som der muligvis kunde, hvis det blev nødvendigt at flytte det astronomiske Ob-
servatorium — vilde der formentlig være en fortrinlig Lejlighed dertil ved Op-
førelsen af det botaniske Laboratorium, da der jo allerede efter Planen skulde
indrettes en anden Embedsbolig i dette, nemlig for den plantefysiologiske Docent.
Anbringelsen af en Direktørbolig i Laboratoriet vilde selvfølgelig nødvendiggjøre
en fuldstændig Omdannelse af den nu foreliggende Plan og af Overslaget.
Konsistorium begjærede derpaa en Erklæring af den samlede Komite
(Warming, Petersen, Herholdt) over Professor Warmings Skrivelse. Komiteen ud-
talte, at Hovedpunktet i denne Skrivelse var Spørgsmaalet om Opforeisen af en
Bolig for Havens Direktør; men da Komiteen savnede Bemyndigelse til at drøfte dette
Spørgsmaal, maatte den afvente de kompetente Myndigheders Afgjørelse deraf,
førend den kunde gaa videre i sit Arbejde med Overvejelse af den hele Bygnings-
plan. Hvis Embedsboligen ikke skulde anbringes i Laboratoriebygningen, vilde
den tidligere Plan, som ogsaa anført af Professor Warming, kunne benyttes med
nogle Ændringer, saavidt det kunde skjønnes. Forsaav:dt Professor Warming
dernæst havde lagt Vægt paa, at Laboratoriebygningen opførtes snarest muligt,
særlig af Hensyn til Auditoriet og Studiesamlingen, vare de andre Medlemmer
af Komiteen, efter i Forening at have taget Forholdene i øjesyn, enige med ham
i at udtale, at de havde fundet de nævnte Lokaler aldeles utilstrækkelige for det
store Antal af Studerende og daarlige i Henseende til Lysforholdene. De slut-
tede sig derfor, særlig ogsaa af Hensyn til Plantefysiologiens Krav, til Ønsket
om, at Bygningen maatte blive opført i den allernærmeste Fremtid.
Under 19. Januar 1887 indsendte Konsis torium de fremkomne Skrivelser
til Ministeriet, idet det bemærkede, at det i Henhold til sine Ytringer ved tiere
tidligere Lejligheder maatte anse Opførelsen af en Embedsbolig for den botaniske
Haves Direktør for et Krav, der burde stilles i første Række, og om hvilket der
derfor burde tages Bestemmelse ved den foreliggende Lejlighed.
Ministeriet resolverede under 9. Februar, at der i Planen for det botaniske
Laboratorium blev at optage en Bolig for Direktøren, og i Overensstemmelse
hermed blev Planen omarbejdet af Komiteen, som efter Konsistoriums Bestem-
melse var forstærket med Universitetets Rektor, Professor Jul. Thomsen, og Pro-
tessor Johnstrup. Efter Bygningsinspektørens Overslag, som tillige med den æn-
drede Plan fremsendtes til Ministeriet under 4. Juli, vilde Udgiften til Bygningen
herefter beløbe sig til 177000 Kr.	i Stedet for som tidligere anslaaet
141567 Kr. 85 Øre — foruden til Montering som tidligere 15109 Kr. 84 ø.
242
Universitetet 1887—1888.
Da Ministeriet, fandt sig- foranlediget til at heg*j;»>re Oplysning- nm Grunden til
denne betydelige Merudgift, der formentlig ikke alene kunde hidrøre fra Optagel-
sen af en ny Embedsbolig, oplyste Bygningsinspektøren, at selve Hovedbygningens
Størrolse ined en Længde af 60 Alen og en Bredde af 22 Alen var forbleven
uforandret, men at den udgaaende Fløj med Auditoriet, som tidligere havde været
paa en Etage foruden Kjælder, nu var bleven paa 2 Etager og udvidet med 8
Alen, for at skaffe et efter de senest indvundne Erfaringer tilstrækkeligt stort
Auditorium og den fornødne Garderobeplads foran samme. Efter at Auditoriet
var blevet anlagt i øverste Etage, var det dernæst blevet anset for nødvendigt
at anbringe en storre treløbet Hovedtrappe, og endelig var Antallet af de paa
Rygningen anbragte Ralkoner til videnskabelige Forsøg blevet noget forøget. I
disse Forandringer laa den væsentlige Aarsag til den fremkomne Udgiftsforøgelse
af a. 36000 Kr.
I Efteraaret 18K7 fremsatte Ministeriet det. foran omtalte Lovforslag om
Byggeforetagender for Universitetet, hvorunder der var indbefattet Opførelsen af
et botanisk Laboratorium i den botaniske Haves vestlige Hjørne, paa
Grundlag af den foreliggende ændrede Plan. I Motiverne bemærkedes, at Beteg-
nelsen »botanisk« var foretrukken for »plantofysiologisk« Laboratorium, da Byg-
ningen tillige kom til at omfatte Lokaler for Planteanatomien. løvrigt henvistes
der til Motiveringen af de tidligere om Sagen forelagte Lovforslag, idet der
gjordes Kede for de i den ældre Plan foretagne Udvidelser, navnlig med Hensyn
til Auditoriet, der nu, i Stedet for som oprindelig paatænkt, kun at skulle an-
vendes til plantefysiologiske Forelæsninger, var bestemt til at. afgive Rum for
alle elementære botaniske Forelæsninger, saavel for medicinske som for farma-
ceutiske Studerende, og dernæst med Hensyn til Optagelsen af en Embedsbolig
for Havens Direktør i Rygningen. Disse Ændringer vare i det hele motiverede
i Overensstemmelse med de foran nævnte Indstillinger fra Professor botanices
og Rvgningsinspektoren. Udgiften til Rygningen var i Henhold til det sidste Over-
slag opfort med 177000 Kr. foruden 15169 Kr. 84 Øre til Montering, ialt
192169 Kr. 84 0.
Folketingets Udvalg erklærede sig i sin Retænkning over Lovfor-
slaget med Enstemmighed for Opførelsen af det botaniske Laboratorium, idet det
sluttede sig til den Retragtning, at det efter Ansættelsen af en særegen Docent
i Plantefysiologi havde været en uafviselig Nødvendighed at skaffe ham et Værk-
sted, hvori han ad den experimentale Vej kunde fremstille sin Videnskabs Re-
sultater, som han hidtil havde maattet. nøjes med at foredrage i t.heoretisk Form.
Udvalget var ligeledes enigt i at betragte det som en stor Ulempe, at den bo-
taniske Haves Direktør hidtil ikke havde haft. sin Rolig i Haven, og det udtalte,
at de i Haven foregaaende Arbejder sikkert paa mange Maader vilde blive frem-
mede ved, at den øverste Leder Dagen igjennem kunde være tilstede og vaage
over Udførelsen.
Lovforslaget blev derefter vedtaget, uden nogen Forandring med Hensyn til
det her omhandlede Ryggeforetagende, og Loven stadfæstedes d. 1. April 1888.
Rygningsarbejdet er derefter paabegyndt under Ledelse af Etatsraad Her-
holdt, efter hvis Indstilling Arkitekt Steenberg af Ministeriet er ansat som Kon-
duktor. Funderingsarbejderne ere udbudte i særskilt Entreprise ligesom ved de
andre samtidige Rygningsforetagender.
Byggeforetagender ved Universitetet.
243
C. Universitetets mineralogiske Museum.
Allerede da Planen udkastedes til en Bygning for Universitetets zoologiske
Samlinger, betragtedes det som en Nødvendighed, at man senere maatte være
betænkt paa ogsaa at skaffe Universitetets mineralogisk-geognostiske Samlinger et
til deres Værd og vigtige Formaal passende Museum. I sine aarlige Indberet-
ninger til Ministeriet benyttede Bestyreren af Samlingerne, Professor mineralogiæ
Johnstrup, flere Gange (jfr. Univ. Aarb. f. 1873- 75 S. 320, 1876 — 77 S. 190)
Lejligheden til at henlede Opmærksomheden paa, hvor utilfredsstillende de nu-
værende Lokaler for dens Samlinger vare. De laa spredte i Kommunitetsbygningen,
paa liere af Universitetets Lofter, i dets Kjælder, og en Del af Samlingerne vare
anbragte i den øverste Etage paa Christiansborg Slot. Intet af disse Lokaler
var oprindelig bestemt til at optage saa tunge Samlinger af Mineralier, hvilket
navnlig ved et af dem havde sine Betænkeligheder, nemlig den øverste Etage i
Kommunitetsbygningen, og dertil kom endnu, at der under de herskende Forhold
for flere Afdelingers Vedkommende ikke kunde tilvejebringes en tilstrækkelig in-
struktiv Opstilling. Dette sidste var især blevet et føleligt Savn, efterat Sam-
lingerne vare blevne tilgængelige for Publikum.
I en Skrivelse til Konsistorium af 22de Otkobei 1877 berørte Professor
Johnstrup disse Forhold og bemærkede, at naar han til Trods for de vægtige
Grunde, der talte for at skaffe en mineralogisk-geognostisk Museumsbygning til-
veje, ikke var indkommet med noget Andragende derom, var Aarsagen den, at
Forholdene efter den botaniske Haves Flytning — tidligere kunde der ikke være
Tale om at rejse Spørgsmaalet — forekom ham i høj Grad ugunstige til at
fremkomme med Andragender om større Bevillinger, saalænge Universitetets
økonomiske Stilling ikke var ordnet paa en mere betryggende Maade. Professor
Johnstrup tilføjede, at det vilde være ham kjært at indgive et Forslag til en ny
Museumsbygning, hvis Konsistorium skulde være af en anden Anskuelse om Be-
timeligheden af et saadant Forslag. Dog kunde han ikke undlade allerede paa
dette Stadium at henlede Opmærksomheden paa, at det efter hans Formening
vilde være ønskeligst, at Museet ikke kom til at ligge i selve Universitetskomplexet
ud mod Nørregade, men hellere paa en særskilt Grund udenfor; thi ellers maatte
de vigtigste og hyppigst brugte Samlinger først flyttes hen i midlertidige Lokaler
til Brug ved Studier og Forelæsninger for derefter atter at flyttes tilbage i den
nye Bygning. Dette vilde volde mere end dobbelt Arbejde, betydelig Tidsspilde
og længere Standsning i Museets Benyttelse, hvilke Ulemper man havde været
saa heldig at undgaa ved alle de andre af Universitetets Nybygninger (det kemiske
Laboratorium, Observatoriet, Bibliotheket, det zoologiske Museum og botanisk
Have). Kunde der derimod skaffes en Grund til et mineralogisk Museum, helst
i Nærheden af den paatænkte nye Bygning til den polytekniske Læreanstalt,
eftersom den største Del af Forelæsningerne i Museet holdtes for Polyteknikerne,
vilde Museumsarbejderne og Forelæsningerne kunne uforstyrret fortsættes uden
fleraarige Forstyrrelser; man vilde undgaa at flytte for tidlig ind i en ikke fuld-
kommen tør Bygning, og der vilde vindes rigelig Plads i Kommunitetsbygningen
til fremtidige Udvidelser, hvortil der vistnok i andre Retninger vilde være Trang
i en nærmere eller fjærnere Fremtid. Opførtes der derimod en større Museums-
bygning paa Kommunitetsbygningens Plads, vilde enhver Udvidelse af Lokalerne
eller Samlingerne i Universitetets Bygningskomplex være umulig.
244
Universitetet 1887 —1888.
Konsistorium tilskrev derpaa under 3. November 1887 ProfessorJ ohnstrup
og Direktoren for den polytekniske Læreanstalt, Professor Holten med Anmodning
om i Forening at tage under Overvejelse, hvorvidt det maatte være muligt at
sætte Planen om en Nfuseu nisbygn i ng i Forbindelse med den fore-
1 i g g e n d e P1 a n til en n y B y g n i n g for den polytekniskeLæreanstalt
- der paa den Tid tænktes opført i den botaniske Haves nordvestlige Hjørne —
hvad enten dette kunde ske ved Benyttelsen af en Del af den projekterede Byg-
ning for Læreanstalten eller ved Udvidelse af Bygningsplanen for denne.
Professorerne Holten og Johnstrup al'gave deres Erklæring under 5. Juni
1878. Denne gik ud paa Følgende:
For at komme til Klarhed over, hvorvidt et af de ovenfor anførte Alter-
nativer lod sig iværksætte, maatte man først kunne angive, hvor stort Gulvareal
Museet maatte fordre for at kunne virke paa en for sit Formaal tjenlig Maade.
nemlig ikke blot saaledes, at de, som havde gjort Mineralogi og Geognosi til
deres Studium, der vilde kunne linde det Materiale, som var nødvendigt for at
gjøre Studiet frugtbringende, og det under Forhold, som tillod at drage den
størst mulige Nytte deraf, hvortil hørte et passende Arbejdsværelse og Instrumenter,
— men tillige saaledes, at det større Publikum, for hvilket Museet holdtes aabent,
kunde linde tilstrækkelig Oplysning, Vejledning og Vækkelse. Hvis nu enhver
af Museets Afdelinger havde været opstillet paa en saadan Maade, som man
kunde ønske, og tillige havde været noget nær saa fuldstændig, som det maatte
fordres, vilde denne Undersøgelse forholdsvis have været let; men ingen af Delene
var Tilfældet, paa Grund af den efter Museernes Sammensmeltning og senere
Forøgelser nødvendige Sammenstuvning paa en altfor indskrænket Plads, og
fordi Samlingerne nu ogsaa skulde tilfredsstille andre Krav, end Univer-
sitetet tidligere stillede til dem, da de alene vare Studiesamlinger. Man
havde derfor maattet indskrænke sig til at gjøre et Overslag over, hvor
megen Plads det forhaanden værende Materiale vilde fordre, hvad der fordredes
til de forskjellige Afdelinger for at komplettere dem, og hvad der endelig kunde
antages at være nødvendigt for fremtidige Udvidelser; men da ingen af disse
Størrelser kunde angives nøjagtigt, var det en Selvfølge, at dette endnu mindre
var Tilfa:ldet med den samlede Størrelse. Man havde stræbt efter, ved at tage
Hensyn til, hvad der fandtes, og hvad der vitterligt manglede, at komme til et
Overslag, der hverken var altfor lavt eller paa nogen Maade kunde kaldes over-
drevet.
Museets enkelte Afdelinger vare følgende:
1.	Den egentlige mineralogiske Samling, der efter at være bleven forøget
med de Mineralier, som tidligere fandtes i Kong Christian VIll's partikulære
Samling og i det kgl. naturhistoriske Museum, var opstillet paa en altfor sammen-
trængt, utilgængelig og uoverskuelig Maade i Museets øverste Sal, der var 375
[ J Alen stor. For at kunne opstille Materialet paa en tilfredsstillende Maade og
have Plads til fremtidige Forøgelser maatte man kræve en Gulvflade af 57«) [_ Alen.
2.	Den almindelige geognostiske Samling bestod af:
a) en systematisk ordnet Stenart-Samling, b) en geognostisk Formations-
samling med de for hver enkelt Formation karakteristiske Stenarter og Forste-
ninger, c) en geografisk-geognostisk Samling til Belysning af enkelte fremmede Lan-
des geognostiske Bygning.
Byggeforetagende!' ved Universitetet,
•245
Denne Samling havde hidtil af Mangel paa Plads ikke kunnet opstilles
samlet i et Lokale, men var dels anbragt i Vinduesskabene ved den mineralogiske
Samling, dels paa Portkamret og paa Museumsloftet over Vestibulen. Den
indtog for Tiden en Gulvflade af c. 420 Q Alen, og naar der toges Hensyn til
de betydelige Udvidelser, den kunde trænge til, vilde den behøve 030 F] Alen.
3.	Den specielle geognostiske Samling bestod af tvende Samlinger, nemlig :
a) en, der omfattede det egentlige Danmark, og b) en for Bilandene.
Disse Samlinger, hvor righoldige de end vare, kunde næppe i den Tilstand,
hvori de nu fandtes, siges at være opstillede, eftersom de ligesom de foregaaende
vare spredte i Auditoriet, i Kjælderen, paa Loftet og paa Christiansborg Slot.
Paa Grund af det betydelige Omfang, disse Samlinger allerede nu havde og vilde
faa i Fremtiden, samt deres særegne Betydning for et dansk Museum vilde der
til dem næppe kunne paaregnes mindre end 570 Q Alen.
4.	Betænkte man, at Museet var det eneste af sit Slags i Landet, maatte
man vel indrømme, at det for at gjøre den Nytte, det formaaede, ogsaa burde
give et Billede af Mineralogiens tekniske Side, med andre Ord indeholde en
teknisk Samling, der kunde give et Indblik i Gangenes, Gangarternes og Mal-
menes Fremkomst, over Bjærgværksforholdene, m. m. Til en saadan Samling
fandtes der nu saare Lidet; den vilde formentlig kræve en Plads af 300 Q Alen.
5.	Dubletsamlingerne, der nu vare anbragte paa en Gulvflade af ikke
mindre end 700 □ Alen paa Universitetets Lofter og i Kjælderen, vilde tillige
med Pulterkammer og Lokaler til Ind- og Udpakning, til Varmeapparat og Brændsel
forhaabentlig kunne faa Plads i Kjælder og paa Loft.
0. Det nuværende Auditorium med Forelæsnings- og Studiesamlingerne,
hvis Plads maatte antages for tilstrækkelig, indtog 280 [7] Alen.
7.	Derimod manglede der ganske Arbejdsværelser, der vilde kræve 200 nAlen.
8.	Lokale til Bibliothek og Samlingerne af Kort og Instrumenter vilde be-
hove 120 Q Alen.
0. Til et Laboratorium beregnedes 120 Q Alen.
10.	Endelig maatte det fastholdes, at en Beboelseslejlighed til Bestyreren
var af Vigtighed; dertil krævedes 500 [j Alen.
11.	Derimod kunde Portneren, der tillige kunde være Bud ved Museet og
besørge Opvarmning og Renholdelse, finde Bolig i Kjælderen.
Efter det Anførte kunde den Gulvflade, der behøvedes for hele Museet, an-
slaaes til 3290 Q Alen og med sædvanligt Tillæg af Va til Skillerum, Forværelser,
Trapper og Gange 1097 □ Alen. Der vilde saaledes behøves i alt 4387QAlen
eller med et rundt Tal 4400 □ Alen.
Med Hensyn til den ovennævnte Bolig for en Bestyrer maatte fremhæves
det Krav, som Museet stillede til hans Nærværelse, Tilsyn og Virksomhed, saa-
ledes at det ikke saa meget var ham selv som Museet, der vilde komme til at
lide under, at han kom til at bo paa et andet Sted. Hvis man fandt, at en Fri-
bolig repræsenterede et for stort Tillæg til Professorens Lon — der skulde ikke
tales om det Tillæg i hans Arbejde, Museet foraarsagede — kunde man efter
den nuværende Bestyreres Afgang lade hans Eftermand i Embedet betale Leje
af Boligen.
Da Projektet til den nye polytekniske Læreanstalt indenfor Murernes Yder-
flader omfattede en Gulvflade af c. 12000 j_J Al., og med Fradrag af Skillerum,
Universitets Aarbog.	qo
246
Universitetet 18H7 —1888.
Trapper osv., c. 1)000 [_j Al., vilde det uye mineralogiske Museum efter det an-
forte Overslag optage noget over en Tredjedel af den Plads, der var tiltamkt
Læreanstalten. Om man ogsaa fra begge Instituterne Qærnede Boligerne, hvilket
paa ingen Maade kunde tilraades, vilde man dog ikke komme videre end til i
den nye Rygning at linde et Lokale, der ikke var saa stort som det, der for
nærværende Tid kunde raades over, og som følgelig vilde blive ligesaa utilfreds-
stillende som det nuværende; og da den paatænkte Bygning optog omtrent hele
det Areal af botanisk Have, der kunde betragtes som liggende udenfor dennes Plan
og altsaa som undværligt, kunde der ikke være Tale om at udvide Bygningen i
nogen kjendelig Grad eller skaffe Plads til en selvstændig Bygning i den umiddel-
bare Nærhed af Læreanstalten.
Derimod skjønnedes det ikke rettere, eud at det mineralogiske Museum,
naar den polytekniske Læreanstalt var Hyttet ind i sit nye Lokale, kunde, maaske
i Forbindelse med Kvæsturens Lokaler, faa Plads paa Læreanstaltens nuværende
Grund.
Ved at indsende ovenstaaende Betænkning til Ministeriet for Kirke- og
Ondervisningsvæsenet, udtalte Ko n s i s tor i u m under 12. Juni 1878, at det ganske
kunde henholde sig til samme. Ved denne Lejlighed oplyste Konsistorium til-
lige, at det allerede i 187:1 havde haft Opmærksomheden henvendt paa, at det,
for at forebygge Beskadigelse af Universitetets Forsals Loft som Følge af for
*tor Belastning, kunde blive nødvendigt at foretage Forandringer ved de paa det
mineralogiske Museums Loft anbragte Samlinger.
Under 5. Maj 1871) henvendte Professor Johnstrup sig:direkte til Ministeriet, i
Anledning af, at Indenrigsministeriet havde nedsat en K om mission med det
Hverv at fremkomme med Forslag om Tilvejebringelsen af nye Bygninger til Bigs-
dagen, de offentlige Museer m. m. Professor Johnstrup ansaa det for ønskeligt, at
denne Kommission blev gjort bekjendt med den Trang, der fandtes til et nyt
mineralogisk Museum, og bemærkede, at der oftere var blevet hentydet til Mu-
ligheden af, at den Plads, hvorpaa Gardens Kasserne var beliggende, i Forbindelse
med Exercerpladsen vilde egne sig til Opførelsen af offentlige Bygninger. Hvis
der skulde blive Tale om at gjennemfore denne Plan, vilde der muligvis i den
nævnte Firkant, f. Ex. paa Hjørnet af Gothersgade og Nørre-Voldgade, i Tide
kunne reserveres en Plads til det mineralogiske Museum. Da det var af Vigtig-
hed for de Studerende, der benyttede Musset, at dette laa saa nær ved Univer-
sitetet og den eventuelle nye polytekniske Læreanstalt som muligt, og paa et
Sted, hvor der ikke var andre Bygninger i Nærheden, som gjorde Lokalerne
mørke, vilde det vistnok være vanskeligt at skaffe en bedre Beliggenhed for
Museet end paa den nævnte Plads, da der nu var disponeret over saa godt som
alle Byggegrunde i Universitetets Nærhed.
Den ovennævnte Kommission erholdt igjennem Indenrigsministeriet fornoden
Meddelelse om Sagen, uden at den dog i sin senere afgivne Betænkning fandt
Anledning til at udtale sig derom.
Da Trangen til en Udvidelse af det mineralogiske Museums Lokaler i den
nærmest følgende Tid bestandig stærkere gjorde sig gjældende, anmodede Konsi-
storium under 14. Januar 1881 Professorerne G o o s og .1 o h n s t r u p samt Kvæstor
om i Forening at tage under Overvejelse, hvor en ny Bygning for Museet hen-
sigtsmæssigst vilde kunne opføres. Den samtidige Gjenoptagelse fra Ministeriets
Byggeforetagender ved Universitetet.
247
Side af Spørgsmaalet om en ny polyteknisk Læreanstalt gav dørpaa Anledning
til en fælles Overvejelse mellem det nævnte Udvalg og Bestyrel-
sen for Læreanstalten med Hensyn til Valget af Pladsen for de to Bygge-
foretagender, hvorefter man herved enedes om Valget af Universitetets reser-
verede Grund mellem botanisk Have og Sølvgade, jfr. nærmere den Beretning,
der nedenfor i nærværende Aarbog er meddelt- om Opførelsen af en ny polyteknisk
Læreanstalt. Følgen heraf blev, at Planerne til det mineralogiske
Museum og Læreanstalten sattes i Forbindelse med hinanden,
saaledes at det i Rigsdagssessionen 1882—83 forelagte Lovforslag gik ud paa
at forene begge Institutioner i et fælles Bygningskomplex, hvilken Forbindelse
dog forsaavidt atter løstes ved det i den følgende Iiigsdagssession paany frem-
satte Lovforslag, som dette gik ud paa at anlægge dem i umiddelbar Nærhed
af hinanden, men uden indbyrdes Forbindelse. Den formelle Forbindelse mellem
de to Bygningsforslag bortfaldt først ved Udeladelsen af Bevillingen til det
mineralogiske Museum paa Forslagens til Finanslov for 1886—87 og for det
følgende Finansaar, hvor kun Bevillingen til den polytekniske Læreanstalt, soin
den Bygning, hvis Nødvendighed var mest paatrængende, optoges, medens Pla-
nen om Museet i Forbindelse med nogle andre Byggeforetagender for Universi-
tetet først i Sessionen 1887—88 gjennemførtes ved et særligt Lovforslag.
Efter denne Udsigt over Sagens Gang skal Fortsættelsen af de Museet sær-
lig vedkommende Forhandlinger meddeles.
Det i 1881 n e d s at te Ud v a 1 g afgav under 26. Oktober s. A. sin Betænkning
til Konsistorium, ledsaget af en af Bygningsinspektør, Ftatsraad Herholdt udar-
bejdet Plantegning og en udførlig Motivering af Sagen, som var given af Professor
Johnstrup i en Skrivelse af 20.September til Udvalget. Denne Skrivelse inde-
holdt i det Væsentlige følgende Bemærkninger:
Saalænge det mineralogiske Museum kun havde været et Universitets-
museum, og alene været benyttet af de Studerende, hvis Antal tidligere var be-
tydelig ringere end nu, kunde Anbringelsen af saa godt som alle Museumsgjen-
standene i høje og tillukkede Skabe kaldes nogenlunde tilfredsstillende. Sagen
stillede sig derimod anderledes, naar Museet tillige skulde være tilgængeligt for
Publikum, som det havde været i de sidste 9 Aar. Da det efter de forskjel 1 ige
beslægtede Museers Forening nu indeholdt Landets eneste større Samling af
Mineralier og Bjærgarter, maatte dets Offentlighed betragtes som en Nødvendig-
hed, selv om Publikums Interesse for et saadant Museum ikke var saa stor som
for andre Museer, hvilket tildels var begrundet i, at Gjenstande, henhørende
til den livløse Natur, ikke havde den Tiltrækningskraft, som Dyre- og Planterigets
Frembringelser, men for en væsentlig Del ogsaa, skyldtes den mangelfulde
Opstilling. Det Materiale, der enten egnede sig til at give de Besøgende, Indlæn-
dinge saavelsom Fremmede, en Oversigt over, hvad Museet var i Besiddelse
af, eller kunde tjene til at give Oplysning om Jordskorpens Bestanddele og
Dannelsesmaade, maatte være lagt saaledes tilrette, at det var let overskueligt.
For at dette kunde opnaas, maatte den paagjældende Del af Samlingen være an-
bragt i Glasmontrer ovenpaa lave Skabe, medens disse sidste indeholdt den til
de øvrige Formaal tjenende Del af Samlingen, men især bestod af større Suiter
og Varieteter, saavelsom sjældent forekommende Naturalier, der mere havde
Betydning for de egentlige Studerende.
32*
248
Universitetet 1887 — 1888.
En anden Mangel ved Museet var dets, selv med den nu brugelige Opstil-
lingsmaade, overordentlig indskrænkede Plads, hvilket hidrørte fra de betydelige
Forøgelser, det havde faaet i Løbet af de sidste 30 Aar, og hvoraf her kun
nogle af de vigtigste skulde anføres. 1 Aaret 1851 indlemmedes Kong Christian
VM I s partikulære Mineralsamling, i 1860 de i det kgl. naturhistoriske Museum
opbevarede Mineralier og geognostiske Samlinger, og endelig i de sidste 10 Aar
de paa geognostiske Kejser foretagne omfangsrige Indsamlinger i det egentlige
Danmark og især i Bilandene.
Indlemmelsen af de to forst nævnte store Samlinger vilde have været
umulig, hvis ikke den daværende Bestyrer, afdøde Professor Forchhammer havde
faaet Ministeriets Tilladelse til at indrette og benytte som Museumsrum Lofterne
over en Del af Universitetsbygningen ud mod Frue Plads, over Vestibulen og
Solennitetssalen, der ved en Trappe i et af Universitetets Auditorier sattes i
Forbindelse med Museet paa første Sal i Kommunitotsbygningen. Alt kunde dog
ikke optages deri af Mangel paa Plads, da de nævnte Loftsrum kun kunde taale
en begrænset Belastning af saa tunge Gjenstande, naar ikke de dekorerede Lofter
i Solennitetssalen og Vestibulen skulde udsættes for at slaa Revner. For nu ikke at blive
nødt til at lade de i de senere Aar hjembragte Samlinger henstaa uaabnede,
uden Bearbejdelse og foreløbig Opstilling, havde Bestyreren i 1870 maattet an-
soge Ministeriet om Tilladelse til at benytte nogle Værelser i Christiansborg Slots
øverste Mezzanin-Etage til deri at opbevare de nævnte Samlinger i Skabe, der
vare anskaffede for de til de grønlandske Undersøgelser bevilgede Midler.
Det vilde heraf ses, at det mineralogisk-gcognostiske Museums Samlinger
for Tiden vare fordelte i do ældre Lokaler i Kommunitetsbygningen, paa Lofterne
i den egentlige Universitetsbygning og i øverste Etage paa Christiansborg Slot. Det
var overflødigt nærmere at paavise, hvor uhensigtsmæssigt og tidsspildende det var
at have Museumsgjenstandene spredte i fjærnt fra hverandre beliggende Rum, af
hvilke de Heste manglede tilstrækkeligt Lys og ikke kunde opvarmes, saa at de
endog en Del af Aaret vare saa godt som utilgængelige. En Tilstand som den
nuværende kunde kun betragtes som midlertidig, og i de senere Aar havde Pro-
fessor Johnstrup som Bestyrer derfor ikke anset sig beføjet til at anskaffe nye
Skabe for Museets meget begrænsede Annuum, da saadanne Skabe let kunde
vise sig uhensigtsmæssige i ot eventuelt nyt Lokale; men han havde maattet
lade nedpakke tiere Samlinger i Kasser og sætte dem tilside, for at skaffe Plads
til andre ny tilkomne, da Skabene i det hele taget allerede længe havde været
mere eller mindre overfyldte. Man blev under saadanne Forhold ængstelig for
enhver ny Tilvæxt, Museet fik, og det var vanskeligt at vedligeholde Interessen
for Museets Supplering med større Suiter i de Retninger, der vare mangelfuldt
repræsenterede, naar man paa alle Steder savnede den nødvendige Plads til Opstilling.
Der klæbede endnu tiere væsentlige Mangler ved Museets Indretning, som
man lier ikke kunde undlade at omtale, nemlig at der ikke havdes særskilte Rum
til de* daglig forefaldende Ordningsarbejder og Undersøgelser til krystallografiske
og mikroskropiske Studier, saavelsom til Ud- og Indpakning af Forsendelserne,
og der var saaledes paa alle Punkter en saa stor Trang til Udvidelse af alle
Museets Lokaler, at en delvis Forøgelse for en enkelt Afdelings Vedkommende
ikke vilde kunne afhjælpe Manglerne i Almindelighed. Hertil udfordres en gjen-
uemgribende Forandring ved, at der tilvejebragtes rigelig Plads til alle Al'delin-
Byggeforetagender ved Universitetet.
249
gerne i nær ved hinanden beliggende og godt belyste Rum. Kun paa denne
Maade vilde Museets værdifulde Samlinger, især fra Danmark, Norge, Grønland,
Island og Færoerne, kunne blive let tilgængelige og stifte den tilbørlige Nytte
Den af Konsistorium nedsatte Komite havde derfor rettet sin Opmærk-
somhed paa, hvorvidt det var muligt at skaffe Museet Plads i Komplexet af
Universitetets Bygninger, mellem Frue Plads, Fiolstræde, Krystalgade og Nørre-
gade, eller om det var nødvendigt at lægge det andet Steds hen.
Hvad det første Alternativ angik, var det en Selvfølge, at Museet ikke
vilde kunne anbringes i andre Bygninger end Kommunitetsbygningén eller i en ny
Bygning paa dennes Plads; men der maatte da fremfor alt skaffes nye Lokaler til
Universitetskvæsturen, første Universitetsmodel, det zoologiske Auditorium og den
zoologiske Studiesamling udenfor Universitets-Firkanten, hvilket i det mindste
for de to sidstes Vedkommende vilde være en unaturlig Forandring. Man vilde
derved tillige umuliggjore enhver Forøgelse eller Udvidelse af de i Universitetets
Bygningskomplex værende Auditorier, Kontorer m. m., hvortil der allerede nu
føltes Trang, medens man derimod vilde kunde afhjælpe denne Trang, naar
Museet blev henfiyttet til et andet Sted. Endvidere undgik man herved en læn-
gere Afbrydelse af Museumsarbejderne og Forelæsningerne under Opførelsen af
Bygningen, saavelsom den ellers uundgaaelige dobbelte Flytning af de i Kom-
munitetsbygningen opbevarede Samlinger, hvorved Gjenstandene let vilde være
udsatte for at tage stor Skade og komme i Uorden.
Alt talte saaledes til Gunst for det andet Alternativ, en Flytning andet
Steds hen. Det kunde vel synes mindre heldigt, at det mineralogisk-geognostiske
Museum ved denne Ordning fjærnedes fra Universitetet og navnlig fra det zoolo-
giske Museum, hvormed det i palæontologisk Retning havde ikke faa Berørings-
punkter; men paa den anden Side var det dog ogsaa nøje knyttet til den polytek-
niske Læreanstalt, som man nu i liere Aar ligeledes havde søgt at skaffe en ny
Bygning længere borte fra Universitetet. Den bedste Løsning af Spørgsmaalet
vilde derfor være, om Museet og Læreanstalten kunde anlægges saa nær som
muligt ved hinanden.
Den Plads, der hidtil havde været forbeholdt den eventuelle nye polytek-
niske Læreanstalt, nemlig i den Del af botanisk Have, som dannede Hjørnet,
mellem Gothersgade og Farimagsgade, var ikke tilstrækkelig til ogsaa at optage
det mineralogiske Museum. Udvalget havde derfor henvendt sig til Læreanstaltens
Bestyrelse og Direktøren for den botaniske Have med Forespørgsel, om der fra
deres Side var noget at indvende imod, at den paatænkte Bygning til Lærean-
stalten ikke lagdes i selve Haven, men paa en Del af Universitetets, c. 20000
1 1 Alen store, reserverede Areal mellem botanisk Have, Sølvgade og Farimags-
gade, hvor der da tillige kunde blive Plads for et mineralogisk Museum. Disse
to Anstalter vilde da komme til at ligge umiddelbart ved Siden af hinanden,
tæt op til den botaniske Have og i Nærheden af det astronomiske Observatorium,
saaledes at hele Kvarteret mellem Voldgaden, Gothersgade, Farimagsgade og
Sølvgades Forlængelse — alene med Undtagelse af et Kommunen tilhørende
Grundstykke ud mod sidst nævnte Gade — vilde være taget i Brug af lire An-
stalter, af hvilke de tre tilhørte Universitetet og den fjerde var nøje knyttet
dertil. Derved vandtes tillige, at den botaniske Have fik Brugsret over det nord-
Universitetet 1887—1888.
vestlige Hjørne af Haven, hvilket havde en ikke ringe Betydning, da der tænktes
paa at gjore Skridt for at faa en plantefysiologisk Anstalt opført i selve Haven.
Paa de ommeldte Forespørgsler havde Udvalget faaet det Svar, at man fandt den
foreslaaede Ordning særdeles hensigtsmæssig.
Efter at Udvalget havde afsluttet de foreløbige Forhandlinger om Pladsen,
hvorhen Museet tænktes Hyttet, var det næste Skridt at søge tilvejebragt en
Plan for det paatænkte nye Museum, og i Henhold til Konsistoriums Anmodning
havde man desangaaende henvendt sig til Bygningsinspektor, Etatsraad Her-
holdt, der tillige med Etatsraad Steenstrup var bleven anmodet af Konsistorium
om at tiltræde Komiteen.
Paa den Kejse, som Professor Johnstrup havde foretaget i 1880 for at gjore
sig bekjendt med Indretningen af storre og mindre mineralogisk-geognostiske
Museer, havde han besøgt Berlin, Leipzig, Dresden, Breslau, Wien, Miinchen
og ZQrich; desuden havde han i 1873 besøgt Museerne i London og i 1878
Museerne i Paris, hvorved han altsaa havde haft rig Lejlighed til at anstille
Sammenligninger og vælge et eller flere af dem til Forbillede for en efter vore
Forhold afpasset Museumsbygning. Det Resultat, han herved var kommen til,
var, at det ny opforte Bjærgakademis Museum i Berlin, der var taget i Brug i
1880, udmærkede sig fremfor alle de andre ved fortrinlig Opstilling og udmærket
Lys i alle Lokalerne. Man havde der benyttet de Erfaringor, som vare indvundne
\ed ældre Museer, taget deres gode Sider til Indtægt og undgaaet deres Mangler,
der som oftest hidrørte fra en utilstrækkelig eller uheldig Belysning af Gjenstandene.
Efter et Forslag af Konsistorium, der var blevet bifaldet af Ministeriet,
havde Etatsraad Herholdt i Forening med Professor Johnstrup foretaget en Hejse
til Berlin for at gjøre sig bekjendt med Indretningen af det derværende Museum,
og derefter var det nu forelagte Bygningsprojokt blevet udarbejdet, hvori Byg-
ningsinspektoren havde søgt at tilfredsstille alle Betingelserne for, at Museet kunde
svare til sin dobbelte Hensigt, at være baade et videnskabeligt Universitetsmu-
seum og tjene til Belæring for et større Publikum.
Som nogle af de væsentligste Grundbetingelser for en hensigtsmæssig Ind-
retning af Bygningerne skulde her nævnes: 1) at Bygningens Konstruktion var
stærk nok til, at Lofterne kunde taale den betydelige Belastning af saa vægtige
Samlinger som do her omhandlede ; 2) at Bygningen var brandfri med Opvarm-
ningsrum i Kjælderen; :*) at den havde en fri Beliggenhed, og at Værelserne
vare høje og ikke for dybe, saa at fuldt Lys kunde falde ind lige til Værelsernes
Baggrund. Dette var en Hovedfordring ved ethvert vel indrettet Museum, men
fortrinsvis, hvor mineralogiske og geognostiske Gjenstande skulde opstilles. De
manglede den Rigdom paa Former og Farver, som fandtes ved Dyr og Planter,
og ved dem kom det især an paa tydeligt at kunne skjelne Krystallernes ofte
meget sniaa Flader, Stenarternes enkelte Bestanddele og Forsteningernes line
Konturer; 4) at Skabene, saavidt muligt, vare lave, forsynede med Glas-
montre og opstillede i en Retning, der var lodret paa Ydermurene, for at Be-
skuelsen af Gjenstandene i Montrerne ikke skulde forstyrres ved Lysreflex fra
disses Glasruder; 5) at Lokalerne vare saa rummelige, at de ikke blot kunde
optage det nuværende Museums Samlinger, men ogsaa saadanne, som burde an-
skaffes til Supplering, og hvad der i Fremtiden indsamledes i Danmark og Bi-
Byggeforetagender ved Universitetet.
251
landene, alt indenfor rimelige Grænser; 6) at der havdes de fornødne Arbejds-
rum udenfor selve Samlingerne.
Med Hensyn til, hvad der under Nr. 5 var ytret om Lokalernes Størrelse,
at de ikke blot skulde optage de forhaanden værende, men ogsaa de senere til-
kommende Samlinger, da kunde dette ganske vist i mange Tilfælde være en
vanskelig Opgave at løse paa en tilfredsstillende Maade, idet man enten af Hensyn
til ubestemmelige Forøgelser let kom ind paa altfor urimelig store Rumforhold,
eller af Sparsommelighensyn kunde undervurdere Tilvæxtens Størrelse og beregne
Rummene for smaa, hvilket førte til, at der allerede efter en kortere Aarrækkes
Forløb føltes Trang til nye Udvidelser. I det foreliggende Tilfælde havde Sagen
dog ikke store Vanskeligheder, idet der for det første ikke gaves flere minera-
logiske eller geognostiske Samlinger her i Landet, der vilde kunne indlemmes i
Universitetets Museum, som Tilfældet havde været tidligere, og for det andet
burde Museet kun lægge an paa at være fyldigt repræsenteret i de Afdelinger,
der dannedes af danske og nordiske Mineralier, Bjærgarter og Forsteninger. Det
var disse Afdelinger, der hidtil havde givet og altid burde give Museet dets
nationale Særpræg, som ogsaa søgtes og skattedes højt af Fremmede.
Landet havde hverken Adgang eller Midler til i andre Retninger at kon-
kurrere med de store europæiske Museer, og derfor burde der ikke stræbes efter
at danne almindelige geografiske Samlinger, beregnede paa at give et Billede af
de forskjellige Landes geognostiske Forhold. Man burde derimod indskrænke
sig til at have karakteristiske Suiter af Bjærgarter og Forsteninger fra de for-
skjellige Jordperioder til Belysning af Jordens Udviklingshistorie i Almindelighed.
I den paagjældende Afdeling fandtes for nærværende Tid betydelige Lakuner, som
i Fremtiden burde søges udfyldte, men paa den anden Side indeholdt den ogsaa
adskilligt, som burde undergaa en betydelig Reduktion, f. Ex. de altfor store
Suiter af vulkanske Bjærgarter fra Italien m. m., saa at den Udvidelse, som
krævedes for denne Del af Samlingen, vilde blive mindre, end man ellers
kunde vente.
Fn Samling, der kunde betragtes som et Led baade af den mineralogiske
og den geognostiske Samling, men saa godt som slet ikke var repræsenteret i
det nuværende Museum, var, hvad der kunde kaldes den tekniske Samling. Den
burde indeholde Suiter af de vigtigere Gangdannelser, Modeller af nogle Gruber
og Hytteværker, samt de derved udvundne Produkter, for at vise de Forhold,
hvorunder Malmene forekomme paa Gangspalter, og give en Fremstilling af den
i vort Land ukjendte Bjærgværksdrift. Dertil burde der slutte sig Profiler af
Salt- og Kulgruber, og Prøver af de vigtigste Bjærgarter, der anvendtes som
Bygningsmateriale til arkitektonisk Udsmykning og Lignende.
Af B y g n i n g s p la n en fremgik, at Museet tænktes bestaaende af en større
toetages Bygning med Facade til Farimagsgade, og en tilstødende enetages Byg-
ning med Facade ud til det projekterede Torv i Overskæringen af Farimagsgade
og Sølvgades Forlængelse. Denne sidste Bygning stødte atter op til den Grund,
der var udset til den polytekniske Læreanstalt, hvis Facade skulde vende ud mod
Sølvgade. Om Anvendelse af Rummene bemærkedes Følgende:
Den forst nævnte toetages Bygning, som var den egentlige Museumsbyg-
ning, indeholdt alle Samlingerne, og de vare der ordnede saaledes, at de vare
let overskuelige for de Besøgende. Bygningen var ved en Hovedtrappe delt i to
25 2
Universitetet 1887—1888.
Halvdele, der i den øverste Etage vare satte i Forbindelse med hinanden ved et
bagved Trappen liggende Værelse.
1 øverste Etage fandtes: Til venstre: den mineralogiske Hovedsamling (ind-
befattende et Værelse til den tekniske Samling) og et mindre Værelse til Opbe-
varing af Instrumenter. Til højre: de danske geognostiske Samlinger.
I nederste Etage fandtes: Til hejre: den palæontologiske Samling og Sten-
artsamlingen. Til venstre: Auditoriet og to dertil stødende Værelser med Fore-
læsningssamlingerne. Disse tre Hum kunde tillige benyttes af de Studerende til
Studier og Øvelser. Endvidere fandtes her Værelser til Bog- og Kortsamlingen
og til Museets Arkiv.
Ved hver af de tre Hovedsamlinger fandtes et mindre Værelse til mere
specielle Arbejder ved disse Samlinger, for at undgaa en unødvendig lang Trans-
port; men skulde det engang i Tiden være ønskeligt at udvide en eller flere
af de nævnte Samlinger, kunde disse Samlinger indlemmes deri.
I Kjælderen fandtes: Hum til Uubletsamlingerne, til Ud- og Indpakninger,
Varmeapparat til hele Bygningen, Kulrum og Portnerbolig.
Ved en Elevator kunde Skuflerne i Museets Skabe transporteres gjennem
alle Etager, uden at Gjenstandene led noget derved, og let bringes hen i Nær-
heden af Auditoriet eller til de i det Følgende nævnte Arbejdsværelser.
Den enetages Sidebygning henimod Læreanstalten, der kun ved en .Tærndør
i Stueetagen var forbunden med Museets Hovedbygning, havde man givet den
ringere Højde, dels af arkitektoniske Hensyn, for at skatre en harmonisk For-
bindelse mellem Museet og Læreanstalten tilveje, dels for at man heri kunde
anbringe Assistenternes og Bestyrerens Arbejdsværelser, der ikke behøvede at
være saa høje som de egentlige Museumslokaler. I Kjælderetagen var Labora-
toriet, Vask og Pakrum. Den østlige Del af Bygningen indeholdt en Beboelses-
lejlighed for Museets Bestyrer. Det laa i Museets Interesse, at Bestyreren
knyttedes saa nøje som muligt til det, baade for det daglige Arbejdes Skvld, og
for at han kunde være ved Haanden, naar Fremmede ønskede at benytte Museets
Samlinger, men ogsaa af Hensyn til hans egne Studier. Den Bolig, der hidtil
havde været forbunden med Museet, havde været betragtet som et, man kunde
fristes til at sige, ringe Vederlag for det ikke ubetydeligt større Arbejde, der
paahvilede en Museumsbestyrer udover de obligatoriske Forelæsninger, Studierne
til disse osv.
Professor Johnstrup meddelte derefter følgende Oversigt over de enkelte
Rums Størrelse og Pladsen i Skabene, som den vilde blive i de nye Bygninger,
sammenholdt med de tilsvarende Forhold i de nuværende Lokaliteter.
A. I Hovedbygningen.
Paa 1ste Sal.
Den mineralogiske Samling.
Hovedsamlingen (3 Værelser):
I det nye Museum. I det gi. Museum.	Anmærkninger.
Værelsernes Gulvflade.. 480 C] Al. 375 C] Al.	For nærværende Tid
Skabenes Grundflade... 130 — 90 —	anbragt, paa lørste
(lave Skabe) (høje Skabe)	Sal i Kommunitets-
Skuflernes Antal ..... 840 720	bygningen.
Byggeforetagender ved Universitetet.
253
I det nye Museum. I det gi. Museum.
Teknisk Samling (1 Værelse):
Værelsets Gulvflade ... 96 □ Al.
Skabenes Grundflade... 24 —
1 Værelse til Instrumenter:
Gulvflade............ 33 —
1 do. til do.: Gulvflade. 55 —
De danske geognostiske Samlinger.
Det egentlige Danmark (1 Værelse):
Anmærkninger.
Værelsets Gulvflade....	250 □ Al.
Skabenes Grundflade ...	62 —
Skuffernes Areal..........434 —
De nordiske Bilande	(2 Værelser):
Værelsernes Gulvflade..	310 □ Al.
Skabenes Grundflade ...	77 —
Skuffernes Areal..........540 —
1 Værelse: Gulvflade .
50 □ Al.
380 —
61 □ Al.
500 —
55 —
I Stueetagen:
Almindelig geognostisk Samling.
Stenartsamlingen (1 Værelse):
Værelsets Gulvflade.... 96 □ Al.
Skabenes Grundflade ... 24 —	16 □ Al.
Skuffernes Areal...... 168 —	107
Palæontologiske Samlinger (3 Værelser):
Værelsets Gulvflade.... 560 □ Al. 420 □ Al.
Skabenes Grundflade... 140 —	100 —
Skuffernes Areal...... 980 —	753 —
1 Værelse: Gulvflade
Auditoriet: do....
1 Forværelse dertil: do.
1 Værelse bagved Audi-
toriet: do..........
Bibliothek og Kort-
samling: do.....
Arkivværelse: do..
55
266
77
70
30
32
I Kjælderen:
Dubletsamlingen (5 Værelser):
Værelsernes Gulvflade.. 646 □ Al. 800 □ Al.
Skabenes Grundflade... 150 —	100 —
Skuffernes Areal...... 1200 —	1000 —
To Rum til Ud- og Indpakning:
Gulvflade............. 136 —
Portnerbolig: do. . 128 —
Universitets Aarbog.
For nærværende Tid
anbragt:
1)	i Skabe i Auditoriet.
2)	paa et Portkammer.
3)	paa Loftet i Univers.
Fandtes for Tiden:
1)	paa Loftet i Univers.
2)	paa Christiansborg
Slot.
3)	nedpakkede af Man-
gel paa Plads.
(Anbragt paa et Port-
( kammer.
Ere dels anbragte paa
1ste Sal i Kommuni-
tetsbygningen, dels
paa Univers. Loft.
260 □Al. )
Heri tænktes anbragt
Forelæsningssamlin-
' gerne, der ogsaa be-
I nyttedes paa Stedet
I af de Studerende.
Er nu paa Loftet over
Univers. Festsal og i
et Kjælderrum i Uni-
versitetsbygningen.
33
254
Universitetet 1887—1888.
Til denne Oversigt bemærkedes, at det var den foran omtalte Forandring
fra høje Skabe uden Glasmontrer til lave Skabe med saadanne, der bevirkede, at
de to største Samlinger, den mineralogiske Hovedsamling og den palæontologiske
Samling, maatte have en saa stor Pladsforøgelse. Det vilde ses, at man ved
Beregningen af Værelsernes Størrelse, Skabenes Grundflade og Skuffernes Areal
var gaaet ud fra, at disse Dimensioner skulde forholde sig til hverandre som
4:1:7. Det sidst nævnte Forhold fremkom ved, at Skabene tænktes gjennem-
gaaende indrettede med G Skufler og en ovenpaa anbragt Glasmontre.
I den lavere Sidebygning stillede Forholdene sig saaledes:
I Stuen:	I det nye Museum. I det gamle Museum.
3 Arbejdsværelser for Assistenter .	200 □ Al.	—
Bestyrerens Bolig...............	408 —	478 Q Al.
I Kjælderen:		
2 Værelser til Laboratorium......	135	66 —
Vaskekjælder ..................	40 —	—
2 Materialkamre................	70 —	forskjellige Loftsrum
Kjælderlejlighed (Kjøkken osv.) til		
I Stuen:	I det nye Museum. I det gamle Museum.
Boligen . .................. 314 —	221 □ Al.
Vilde man anstille en Sammenstilling med Rumforholdeue i andre euro-
pæiske Museer, maatte man selvfølgelig lade de meget omfangsrige Samlinger,
som dem, der fandtes i London, Paris, Berlin og Wien, ude af Betragtning, og
holde sig til de Museer, hvis Formaal og Resourser omtrent svarede til vore
Forhold. Der var dog, selv ved disse sidste, altid særegne Omstændigheder, der
gjorde, at en eller anden Afdeling havde en fyldigere Repræsentation efter det
paagjældende Lands ejendommelige Beskaffenhed eller lettere Adgang til Erhver-
velser fra Nabolandene, saa at Sammenligningen derved tabte en Del af sin Be-
tydning. Det skulde derfor kun anfores exempelvis, at i Kongeriget Sachsen,
der ikke var halvt saa stort som det egentlige Danmark, indtoge de to Hoved-
samlinger (den mineralogiske og den geologiske) i Museet i Dresden Arealer paa
henholdsvis 553 og 1315 □ Alen, medens de tilsvarende Samlinger i den her
foreliggende Plan vilde optage 576 og 1210 □ Alen. I Ziirich, hvor Forholdene
ogsaa havde nogen Lighed med vore, indtoge derimod de geognostiske Samlinger
et Areal af 2000 □ Alen, altsaa mere end alle vore Samlinger tilsammen; der-
imod syntes Omfanget af de mineralogiske Samlinger omtrent at være det samme
som her foreslaaet.
I Bygningsinspektørens Overslag vare Udgifterne til Opførelsen af Mu-
seet anslaaede til 354313 Kr. 01 O. Professor Johnstrup bemærkede, at heri
var kun optaget alt, hvad der vedrørte Bygningen og det faste Inventarium, saa-
som Katheder, Borde og Bænke i Auditoriet, faste Skabe og Borde i Arbejds-
værelserne, Kakkelovne osv., men ikke hvad der først, kunde anskaffes, naar hole
Rygningen var færdig, nemlig de Skabe, hvori de 3 Hovedsamlinger skulde op-
bevares. De nuværende høje Museumsskabe maatte, for at kunne anvendes i det.
nye Museum, omdannes til lave Skabe med Glasmontrer, hvilket vilde blive saa
bekosteligt, at det var et Spørgsmaal, om det ikke vilde være hensigtsmæssigere
at anskaffe helt nye Skabe til Samlingerne. Efter et foreløbigt Overslag, som
medfulgte, vilde Udgiften til nye, med Glasmontrer forsynede Skabe, der ifølge
den foran staaende Oversigt tilsammen skulde indtage en Grundflade af c. 457
Byggeforetagender ved Universitetet.
255
□ Alen, andrage c. 32000 Kr., hvortil endnu raaatte føjes Udgiften til nogle
hoje Vægskabe med Hylder, hvori større Exemplarer af Mineralier m. m. skulde
opstilles. Hvor mange Vægskabe der saaledes vilde behøves, kunde forst an-
gives paa et senere Stadium, naar de frit staaende Skabe vare anskaffede; thi
da først kunde det vise sig, hvilke Gjenstande der ikke kunde anbringes i disse,
men maatte henstilles i Vægskabene.
Naar Museet forsynedes med nye Skabe, vilde de nuværende Skabe kunne
tinde Anvendelse til Forelæsnings- og Studiesamlingerne, til Dubletsamlingen og
til Brug i Arbejdsværelserne.
En Udgiftspost, som det ligeledes var vanskeligt blot nogenlunde nøjagtigt
at beregne iforvejen, vare Omkostningerne ved Samlingernes Flytning, Ordning
og Opstilling, hvortil rimeligvis vilde medgaa c. 10000 Kr.
Ved at fremsende den her anførte Skrivelse fra Professor Johnstrup tillige
medPlanen og Overslagene udtalte den samlede Komite, at den ganske kunde
slutte sig til Forslaget, ligesom den ogsaa særligt anbefalede den valgte Bygge-
grund, i Tilslutning til de allerede derom anførte Bemærkninger. Efter de foran
omtalte Overslag mente Komiteen med et rundt Tal at kunne ansætte den sam-
lede Udgift til Bygning og Inventarium til 400000 Kr. Det tilføjedes dog, at
da det med god Grund var paatænkt at lægge Museet umiddelbart op til den
polytekniske Læreanstalt, saaledes at denne fik Facade mod Sølvgade, Forbindel-
sesbygningen mod det nye Torv og Museet mod Farimagsgade, maatte man anse
det for muligt, at Planen endnu kunde underkastes en eller anden hensigtsmæs-
sig Ændring, naar Bygningsinspektøren havde faaet Lejlighed til at gjøre sig
bekjendt med Planen for Læreanstalten. Antydningsvis skulde kun nævnes, at
det maaske vilde lade sig gjøre at indrette et fælles Varmeapparat for begge
Instituterne, medens der nu i Overslaget var beregnet 25000 Kr. til Museets
Varmeapparat.
Idet Komiteen hermed anbefalede at søge den fornødne Bevilling til Bygge-
foretagendet, bemærkede den, at der selvfølgelig vilde kræves forøgede aarlige
Udgifter ved et nyt Museum, navnlig til Opvarmning, Belysning og Betjening.
I det nuværende Museum var der kun to Værelser, der kunde opvarmes, og den
aarlige Udgift hertil havde i de sidste 5 Aar gjennemsnitlig kun udgjort c. 207
Kr., medens det større Antal Værelser i den nye Bygning vilde medføre en ikke
ringe Forøgelse af Brændselsudgiften. Belysningen havde hidtil kun for en Del
været udredet af Museets Konto; men denne Udgift havde kun ringe Betydning,
da der i Regelen kun arbejdedes om Dagen i Museet, og det egentlig kun var
Auditoriet, der i de korte Dage maatte oplyses nogle enkelte Timer. Til Betje-
ningen var medgaaet c. 400 Kr. aarlig. Ansattes der ved det nye Museum en
Portner, som tillige skulde besørge Budtjenesten og være Fyrbøder, vilde han
som Følge deraf ikke kunne skaffe sig andet Erhverv, og da det var af Vigtig-
hed at have en rask og paalidelig Mand til denne Plads, burde hans Løn ikke
sættes ringere end til 900 Kr. aarlig foruden fri Bolig og Brændsel, hvilket
ganske svarede til, hvad Ministeriet ved Forslaget til den nye Lønningslov havde
foreslaaet for flere andre lignende Stillinger. De forøgede aarlige Udgifter vilde
altsaa i det hele, foruden de paa Bygningen og Grunden hvilende Skatter og
Assurancepræmier, især komme til at skyldes det større Kulforbrug, Rengjøringen
og Lønnen til en Portner, men at opgive deres Størrelse nærmere var for Tiden
ikke muligt.	,,,
256
Universitetet 1887—1888.
Idet Konsistorium ved den foran anførte Skrivelse af 4. November
1881 forelagde Sagen for Ministeriet, anbefalede det paa det Varmeste dens
videre Fremme i Overensstemmelse med Udvalgets Forslag, og udtalte, at det
lier gjaldt en Foranstaltning, hvis Iværksættelse var uafviselig nødvendig, hvis
•let mineralogiske Museum ikke, af Mangel paa Plads til at udfolde sig, skulde
hindres i sin Virksomhed og sættes ud af Stand til at fyldestgjore Videnskabens
berettigede Krav.
Ministeriet begjærode derpaa under 10. November Bygningsinspektorens
Erklæring over, hvorvidt den polytekniske Læreanstalts Flytning til Museets umid-
delbare Nærhed vilde gjore det nødvendigt eller ønskeligt, at der foretoges Æn-
dringer i Planen og Overslaget for dette.
Efter at Etatsraad II er holdt ifulge dette Paalæg, og det, der med Hen-
syn til den polytekniske Læreanstalt imidlertid var givot ham igjennem dennes
Bestyrelse, havdo udarbejdet en Plan til Bygninger for de tvende Institutioner i
indbyrdes Forbindelse paa den nu angivne Plads, overdrog Konsistorium det
til Professor Johnstrup i Forening med Direktøren for Læreanstalten at gjennem-
gaa Planen og forhandle om Enkelthederne med Bygningsinspektoren. Planerne
indsendtes til Ministeriet i September H82. Med Hensyn til det mineralogiske
Museum var der, som Professor Johnstrup i sin samtidige Skrivelse til Mini-
steriet bemærkede, ikke foretagot nogen Forandring i den tidligere Plan for den
egentlige Museumsbygnings Vedkommende ; men Planen var kun forsaavidt æn-
dret, som den projekterede enetages Sidebygning nu i den nye Plan var sat i
umiddelbar Forbindelse med den ene af Sidebygningerne til den polytekniske
Læroanstalt. Professor Johnstrup kunde derfor ganske henholde sig til sine
tidligero Bemærkninger om Lokalernes Størrelse og Anvendelse i Museumsbyg-
ningen, og i det Væsentlige ogsaa til, hvad han havde anført om Sidebygningen.
Mod denne var foretaget den Forandring, at den var bleven forhøjet med on
Etage, fordi der efter den nye Plan her maatte anbringes en Tort, der tjente til
Indgang ogsaa for den polytekniske Læreanstalt, og tillige skaffes Plads til den-
nos Portner. Bygningen havdo dog beholdt en lavere Hojde eud Hovedbygningen.
Herefter kom den vestlige Del af donno Forbindolsesbygning til at indeholde paa
første Sal og i Stuen Arbejdsværelser for Bestyreren og Assistenterne, i umid-
delbar Forbindelse med Museumsbygningen, og i Kjælderen blev indrettet et lille
kemisk Laboratorium, medens den østlige Del blev optaget af Bolig for Besty-
reren samt af en Bolig for Læreanstaltens Portner.
I det Lovforslag om do forskjellige Byggeforetagender, som fremsattes
i Rigsdagssossionen 1882—83, vare for det mineralogiske Museums Vedkom-
mende de af dettes Bestyrer meddelte Bemærkninger i det Væsentlige optagne i
Motiverne. I Overensstemmelse med den foreliggende Bygningsplan var Bygge-
summen opført under Et for Museet og den polytekniske Læreanstalt med
1404268 Kr., derunder indbefattet Monteringen.
Lovforslaget naaedo ikke videre end til 1ste Behandling i Folketinget, og
Ministeriet fandt det senere, efter Foranledning af den nyvalgte Direktør for den
polytekniske Læreanstalt, Professor Jul. Thomsen, rigtigst at ændre Bygningsplanen
saaledes, at Museet og Læreanstalten byggedes hver for sig og med
en anden Beliggenhed paa den engang valgte Byggeplads. Idet Ministeriet
gav Konsistorium Underretning herom i Skrivelse af 1. Oktober 1883, anmodede
Byggeforetagender ved Universitetet.
257
det om, at det Udvalg, som i sin Tid var blevet nedsat med Hensyn til det
mineralogiske Museums Opførelse, maatte paany træde sammen og i Forening
med Bygningsinspektoren drøfte Sporgsmaalet om de Ændringer, der vilde være
at foretage i den tidligere Plan.
Under 3. December indgav Udvalget, bestaaende af de samme Mænd
som tidligere, nemlig Professorerne, Etatsraad Steenstrup, Goos og Johnstrup
samt Kvæstor, sin Erklæring i Sagen, efter forud gaaende Forhandling med Byg-
ningsinspektoren. Udvalget bemærkede, at den af Ministeriet ønskede Ændring
i Beliggenheden havde stillet en temmelig vanskelig Opgave for Bygningsinspek-
toren, hvilket især hidrørte fra, at det Areal, som nu tiltænktes det mineralo-
giske Museum, havde en meget uregelret Form ved den nordre Ende. Uette
hindrede en fri Benyttelse af Terrænet, og dertil kom, at Grænselinien mod den
polytekniske Læreanstalt var rykket 10 Alen ind paa Museets Areal, hvorved
dette var blevet smallere end tidligere paatænkt.
Af de forskjelligo nye Projekter til en Museumsbygning, som Etatsraad
Herholdt i denne Anledning havde udkastet, fremsendte Udvalget en, som det
ubetinget maatte anbefale og finde fuldkommen tilfredsstillende af følgende
Grunde:
1)	Det oprindelige Forslag var her bevaret i alle Hovedtrækkene, hvilket
der maatte tillægges megen Betydning, fordi der deri var fyldestgjort alle de
Krav, som efter en omhyggelig forud gaaende Overvejelse burde kunne stilles
til en ny Bygning for Museet, navnlig med Hensyn til tilstrækkeligt Lys, rigelig
Plads og hensigtsmæssig Beliggenhed af de enkelte Lokaler.
2)	Selv om den nye Bygning for den polytekniske Læreanstalt ikke skulde
komme til at ligge paa det samme Areal, vilde dette ikke have nogen Betydning
for Museet, da dette ifølge Planen var frigjort for enhver Tilslutning til Lære-
anstalten. Museumsbygningen dannede et for sig afsluttet Hele, der ikke vilde
kunne hindre nogensomhelst fremtidig Benyttelse af Resten af Universitetets
Grundstykke.
Det var vel i Lovforslaget blevet fremhævet, at det af Hensyn til Museets
Benyttelse af de polytekniske Studerende vilde være ønskeligt, at de to Institu-
tioner kom til at ligge hinanden saa nær som muligt; men hvis den alternative
Plan, der for Tiden drøftedes, nemlig at opføre den nye Læreanstalt paa den
gamles Plads, skulde blive iværksat, kunde der ikke skaffes Museet nogen hen-
sigtsmæssig Plads i Anstaltens Nærhed.
De Forandringer, der i den her omhandlede Plan vare foretagne med det
mineralogiske Museum, vedrørte saa godt som slet ikke de egentlige Museums-
lokaler, men bestode i, at den lave Forbindelsosbygning ved Læreanstalten var
bortfalden, og Museets Hovedbygning til Gjengjæld forlænget ved hver Ende med
5 Alen, medens den midterste Udbygning paa den østlige Side var forlænget med
12 Alen. Derved var der skaffet Plads til Boligen for Museets Bestyrer og til
de fornødne Arbejdslokaler, der tidligere vare anbragte i Forbindelsesbygningen.
Medens Hovedbygningen havde 2 Etager, havde Udbygningen mod Øst 3 Etager,
da der her ikke behøvedes saa stor Højde i Værelserne som i den egentlige
Museumsbygning.
Ved den samtidig foreslaaede Ændring i Projektet til den polytekniske
Læreanstalt med Hensyn til Beliggenheden af de to mindre dertil hørende Byg-
258
Universitetet 1887—1888.
ninger, vilde der vindes en mere aabon Beliggenhed for det niincralogiske Mu-
seum. Hvad endelig Udgifterne angik, vilde disse ifolge en fra Bygnings-
inspektoren modtagen Skrivelse stille sig ligesom tidligere, idet den nævnte Ud-
bygning tillige med Hovedbygningens Forlængelse vilde svare til den bortfaldne
Forbindelsesbygning.
Vod at fremsende Udvalgets Erklæring udtalte Konsistorium, at det
ganske kunde slutte sig til denne, og at det iovrigt henholdt sig til sine tid-
ligere Bemærkninger om Sagen.
Paa Grundlag af de omarbejdede Planer fremsatte Ministeriet i Rigsdags-
sessionen 18H3 84 et nyt Lovforslag i Landstinget, som, bortset fra en
Nedsættelse i Byggesummen for den polytekniske Læreanstalts Vedkommende,
var enslydende med det i den foregaaende Session fremsatte Forslag. Lære-
anstalten foresloges nu anlagt paa den sydøstlige Del af den fælles Byggegrund,
og dot niincralogiske Museum, adskilt fra Læreanstalten, paa den nordvestlige
Del af samme, langs Oster-Farimagsgade; i Konsekvens heraf opfortes Bygge-
summen særskilt for liver Bygning, for Museets Vedkommende med 355000 Kr.
foruden 42000 Kr. til Montering, ialt 397000 Kr. Iovrigt vare Motivorne til
Lovforslaget byggede paa de nylig anførte sagkyndige Erklæringer.
Landstingets Udvalg i Sagen erklærede sig i sin Betænkning af 11.
Februar 18N4 enigt i Forslagets Hovedindhold, ogsaa for det mineralogiske Mu-
seums Vedkommende, idet Trangen til en ny Museumsbygning fuldstændig er-
kjendtes. Udvalget anbefalede en ny Forandring i Planen for Læreanstalten ved
Tilknytning af dennes frit liggendo Bygninger som Fløje til Hovedbygningen. I
denne Henseende henvistes til, at en saadan Ordning netop havde fundet Sted i
Planen til det mineralogiske Museum, hvor Embedsboligerne in. m. vare anbragte
i Hovedbygningen. Med Hensyn til selve Museet foresloges ingen Forandringer
af Udvalget.
Efterat det af Landstinget vedtagne Lovforslag var bortfaldet ved Kigs-
dagens Slutning, uden at være naaet til Behandling i Folketinget, maatte Planen
til det mineralogiske Museum, ligesom til det plantefysiologiske Laboratorium,
i de nærmest følgende Aar træde tilbage for Gjennemførelsen af den polytekniske
Læreanstalts Flytning. Paa Forslaget til Finanslov for 1885 -86 opførtes en
Bevilling paa § 26, i hvis Text alle tre Byggeforetagender nævnedes, men saa-
ledes at der foreløbig kun stilledes Forslag om Afholdelse af Udgiften til Lære-
anstalten; og paa det tilsvarende Forslag for 1886—87 vare de to andre Byg-
ninger udeladte.
Medons det lykkedes Ministeriet for Finansaaret 1887—88 at erholde den
fornødne Bevilling til Paabegyndelsen af en ny polyteknisk Læreanstalt, havde
imidlertid ogsaa Spørgsmaalene om et nyt kemisk U n iv e r s i t et si ab orato-
rium og om Udvidelse af de egentlige Universitetslokalcr trængt sig frem i
Forgrunden, og samtidig lykkedes det ved et Magelæg mellem Universitetet og
Kjøbenhavns Kommune om Grunde ved Sølvgade og øster-Voldgade at faa en
ny Byggeplads, der fra alle Sider erkjendtes for den heldigste, til Raadighed
for Museet i Forbindelse med Laboratoriebygningen.
Da den polytekniske Læreanstalts Sidebygning mod Sydost vilde blive opfort
umiddelbart i Grænsen til den Kommunen tilhorende Nabogrund, blev det nemlig nød-
vendigt at erhverve Kommunens Samtykke til Anbringelsen af Vinduer ud til denne
Byggeforetagender ved Universitetet.
259
Grund. Paa Ministeriets Henvendelse i denne Anledning svarede Kjøbenhavns
Magistrat under 9. November 1886, at det begjærede Samtykke ikke kunde
meddeles uden Borgerrepræsentationens Indvilgelse. I Forbindelse hermed frem-
satte Magistraten et Forslag, som blev af stor Vigtighed for Ministeriets Bygge-
planer i det hele. Det bemærkedes nemlig, at naar den foran nævnte Sag fore-
lagdes Borgerrepræsentationen, vilde der efter Magistratens Formening sandsyn-
ligvis opstaa Spergsmaal om, hvorledes man i det hele hensigtsmæssigst skulde
ordne Forholdene paa Terrænet mellem Sølvgade og botanisk Have, saa meget
mere, som det nu foreliggende Forslag om Læreanstaltens Beliggenhed aabnede
Mulighed for en Ordning, der formentlig kunde være saavel i Statens som i
Kommunens Interesse. Det kunde nemlig vise sig hensigtsmæssigt at udvide
Sølvgades Forlængelse, der kun var tænkt udlagt med en Bredde af 30 Alen,
enten ved at anlægge Gaden i Lighed med Boulevarderne, eller, hvad der maaské
vilde være rettere, ved at udlægge en eller liere Alleer langs Gadens sydlige
Side (langs de nye Bygninger). Magistraten forespurgte derfor, om Mini-
steriet vilde medvirke til en saadan Plans Gjennemførelse ved, at Universitetet
helt eller delvis afstod Arealet mellem Læreanstaltens Bygning og Sølvgade til
denne Udvidelse, mod at faa afgivet fra Kommunen et tilsvarende Areal af den-
nes tilstødende Grund. Det tilføjedes, at det ikke var Hensigten at lade en
saadan Ordnings Gjennemførelse være Betingelse for, at den af Ministeriet be-
gjærede Tilladelse angaaende Anbringelse af Vinduer kunde meddeles.
Ministeriet begjærede derpaa Konsistoriums Ytringer over Magistratens
Forslag, med Bemærkning, at Ministeriet for sit Vedkommende ikke fandt noget
at indvende mod Forslaget, naar det Areal, som Universitetet skulde erhverve i
Vederlag, kom til at ligge paa Hjørnet af Sølvgade og Voldgaden (nedenfor
astronomisk Observatorium) og anvendtes til Opførelse af Bygninger til viden-
skabeligt Brug. I denne Henseende havde Ministeriet tænkt sig, at naar Univer-
sitetets reducerede Grundstykke ud til Farimagsgade forbeholdtes til Byggeplads
alene for den polytekniske Læreanstalt, kunde der paa det nyerhvervede Areal
ved Voldgaden opføres Bygninger for det mineralogiske Museum og det
kemiske Laboratorium tillige med Boliger for de to Professorer i Mineralogi
og Kemi.
Konsistorium indhentede i denne Anledning en Erklæring fra Komiteen
for det mineralogiske Museums Opførelse. Denne sluttede sig til Ministeriets
Plan, under Forudsætning af, at den Grund, der skulde afstaaes til Universitetet,
blev tilstrækkelig stor for øjemedet. Herom bemærkedes, at den Del af Univer-
sitetets Grund, som der efter Magistratens Onske var Tale om at afstaa til Kom-
munen, havde et Areal af 6378 □ Alen. Da nu det Grundstykke, der skulde
tjene som Vederlag, vilde faa en Bredde mod Voldgaden af 92 Alen, saafremt
de Sølvgades Forlængelse nærmest liggende 50 Alen forbeholdtes til denne Gades
Udvidelse, saa vilde Grundstykket, hvis det nøjagtigt skulde svare til det af-
staaede, kun faa en Sidelinie af c. 70 Alen mod Sølvgade. Efter de forelig-
gende Oplysninger vilde et saadant Areal ikke blive fuldt tilstrækkeligt, da de
forskj el lige Bygninger maatte holdes i temmelig stor indbyrdes Afstand, for at
Lysiorholdene kunde blive saa gunstige som muligt. Udvalget antog imidlertid,
at Kommunen ikke vilde have nogen Betænkelighed ved at afstaa et større Areal
end de nævnte 6378 Q Alen, saaledes at Grundens Længde langs Sølvgade
260
Universitetet 1887—1888.
kunde blive mindst 90 Alen. Derved vilde fremkomme en regulær Grund paa
90 X 92 Alen eller 8280 □ Alen. og det skjønnedes ikke rettere, end at en
saadan (irund maatte være tilstrækkelig for Anbringelsen af det mineralogiske
Museum og det kemiske Laboratorium.
Med disse Bemærkninger anbefalede Udvalget det foreslaaede Mage-
læg paa følgende Viikaar: 1) at Universitetet af sin Grund afstod til Kommu-
nen til en Udvidelse af Sølvgades Forlængelse, hvad der laa indenfor 50 Alens
Afstand fra denne Gade, imod at Kommunen overdrog til Universitetet til Bebyg-
gelse et ved Voldgaden beliggende Grundstykke, regnet fra botanisk Haves Grænse
indtil 50 Alen fra Sølvgade, og med en Længde af mindst 90 Alen langs denne
Gade; 2) at der indrømmedes Universitetet Ret til at anbringe Vinduer ud mod
Kommunens Grund i de Bygninger, som det agtede at opføre paa begge de
Grundstykker, som herefter kom til at tilhøre det, samt at give disse Bygninger
ubrudte Hjørner inod den eventuelt udvidede Sølvgade; 3) at der paa det til
Udvidelse af Sølvgade bestemte Areal ikke maatte indrettes nogen Kjørebane, og
at der med Hensyn til sammes Beplantning og Benyttelse forbeholdtes Universi-
tetet den nødvendige Indflydelse.
Da Konsistorium sluttede sig til Udvalgets Indstilling, tilskrev Ministeriet
Magistraten i Overensstemmelse dermed. Under 3. Februar 1887 svarede Magi-
straten, øfterat Sagen havde været forelagt Borgerrepræsentationen, at uagtet
det af Universitetet forlangte Areal var ikke ubetydeligt større end det, der til-
bødes Kommunen, havde man dog efter Omstændighederne ment at kunne se bort
herfra, og da man iovrigt ikke havde fundet noget at erindre mod de af
Ministeriet foreslaaedo Viikaar, var Magistraten bleven bemyndiget til at afslutte
Magelæget i Overensstemmelse dermed, dog med Tilføjelse af nogle yderligere
Betingelser, nemlig at Finansministeriets Samtykke erhvervedes til, at Arealet
mellem botanisk Have og Sølvgade, uanset den Bebyggelse, der vilde blive Føl-
gen af Magelæget, i samme Omfang som hidtil maatte henregnes til det Park-
areal, som Kommunen overfor Staten var pligtig at vedligeholde; at der paa det
Areal, som overdroges til Universitetet, ikke maatte opføres andre Bygninger end
de, der vare nødvendige for det kemiske Laboratorium og det mineralogiske
Museum; og at Universitetet afholdt de med Forholdets Berigtigelse forbundne
Omkostninger.
Efterat det ovennævnte Samtykke var erhvervet fra Finansministeriet,
og efter at ligningskommissionen havde meddelt den fornødne Tilladelse til, at
Bygningerne opførtes med ubrudte Hjørner til Gaden, erklærede Ministeriet
sig villigt til at gaa ind paa de fra Kommunalbestyrelsens Side stillede Be-
tingelser, og efterat der videre var forhandlet om Affattelsen af selve Magelægs-
skjødet, tiltraadte Ministeriet under 5. Juli det af Magistraten udarbejdede Udkast.
Med Hensyn til Stempelafgiften maatte de paagjældende Grunde ansæt-
tes til en bestemt Værdi. Konsistoriums Byggeudvalg udtalte i denne Henseende,
at der her ikke var Sporgsmaal om Magelæg af almindelige Byggegrunde, men
om, med Finansministeriets Indvilgelse, at overfore en Universitetet tilhørende
Ret til at opføre Bygninger i videnskabelige Øjemed fra Parcellen Matr. Nr. 159
til Parcellen Matr. Nr. 134 (Universitetets nye Grund ved Voldgade). Af Hen-
syn hertil og i Overensstemmelse med tidligere foretagne Magelæg (jfr. Univ.
Aarb. f. 1873 — 1875 S. 111 og Anmærkn. S. 121—22), mente Udvalget, at
Byggeforetagender ved Universitetet.
261
Værdien ved denne Lejlighed passende kunde ansættes til 7000 Kr. for hvert af
de to Grundstykker. Denne Ansættelse blev lagt til Grund for Beregningen af
Stemplet.
Allerede førend disse Forhandlinger vare afsluttede, tilskrev Mi nister i et,
af Hensyn til Sagens hurtige Fremme, under 15. Marts 1887 Konsistorium med
Anmodning om at lade det staaende Byggeudvalg tage under Overvejelse, hvor-
ledes det mineralogiske Museum paa Grundlag af de dertil i sin Tid udarbejdede
Planer kunde, tillige med det kemiske Laboratorium, placeres paa det Areal, som
man kunde vente at faa til Disposition, og i Forbindelse dermed tilvejebringe
Planer og Tegninger til en Laboratoriebygning.
Under 17. August 1887, efter at Magelæget om den paatænkte Byggegrund
imidlertid var bragt i Orden, indsendte Konsistorium til Ministeriet de nye af
Bygningsinspektør, Etatsraad Herholdt udarbejdede Planer med Overslag til Op-
førelsen af et mineralogisk Museum og et kemisk Laboratorium paa den ny
erhvervede Grund. Disse Planer gik ud paa, at de tvende Institutioner skulde
danne et samlet Bygningskomplex med Hovedfa<,:ade mod Sølvgadens Forlængelse,
der efter Bestemmelserne i Magelæget vilde faa en Bredde af 80 Alen, og saa-
ledes, at Museet vilde faa Plads langs Oster-Voldgade, og Laboratoriet parallelt
med Museet i en Afstand af c. 45 Alen, idet begge Bygninger opførtes med
samme Ydre og i 2 Etager foruden Kjælder. Den mellemliggende Gaardsplads
skulde afsluttes mod Sølvgade med en enetages Bygning, som indeholdt Porten
med fælles Adgang til begge Bygninger. I den bageste Del af Gaardspladsen
op til botanisk Have vilde det fælles Varmeapparat faa Plads i en mindre Byg-
ning, ligeledes paa en Etage.
Til Opførelsen af Bygningerne var anslaaet et Beløb af 65(5730 Kr., hvor-
til kom for Inventarium og Flytning, for Museets Vedkommende 42000 Kr. og
for Laboratoriets 20000 Kr., saaledes at hele Udgiften blev 718730 Kr. Af
dette Beløb regnedes omtrent 340000 Kr at falde paa Museet og Resten paa
Laboratoriet, hvilken Bygning vilde blive noget dyrere paa Grund af de større
Funderingsarbejder, som Terrænet nødvendiggjorde for dens Vedkommende. Den
Besparelse paa Udgiften til Museet, som fremkom i Forhold til det tidligere, i
Lovforslaget i 1883—84 givne Overslag paa 388000 Kr., og som altsaa udgjorde
c. 48000 Kr., hidrørte væsentligst fra den Forbindelse, hvori Museet nu var
bragt med Laboratoriet, hvorved en Del af Anlæget blev fælles for begge
Institutioner.
Idet Konsistorium dermed indstillede, at der maatte blive forelagt Rigsdagen
et Forslag til Opførelse af disse Bygninger, anbefalede det, at der efter Forsla-
gets eventuelle Vedtagelse maatte blive lagt særlig Vægt paa at fremme Opfø-
relsen af det mineralogiske Museum saa hurtigt som mulig, for at Museets nu-
værende Lokaler i en nær Fremtid kunde blive disponible for Udvidelsen af selve
Universitetets og Kvæsturens Lokaler, om hvilken Konsistorium allerede, som
loran er omtalt, havde haft Anledning til at udtale sig. Da Opførelsen af
det hele Bygningskomplex ikke vilde kunne fuldendes i et Finansaar, foreslog
Konsistorium, at der af det samlede Beløb bevilgedes 400000 Kr. for Finans-
aaret 1888—89.
Paa Grundlag af de saaledes udarbejdede Planer og i Henhold til de sted-
tundne Forhandlinger, dels om det her omtalte, dels om de andre for Universi-
Universitets Aarbog.	q <
'262
Universitetet 1887—1888.
tetet samtidigt projekterede Byggeforetagender, fremsatte Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet i Begyndelsen af Rigsdagssessionen 1887—88 et de for-
skjellige Nybygninger omfattende Forslag til Lov om Byggeforetagender
for Universitetet. Forslaget, der fremsattes i Folketinget, lød i sin Hel-
hed saaledes:
»I den botaniske Haves vestlige Hjørne bliver at opføre en Bygning
for et botanisk Laboratorium, og paa den Universitetet tilhørende Grund
ved den botaniske Have paa Hjørnet af Øster-Voldgade og Sølvgadens For-
længelse en Bygning for Universitetets mineralogiske Museum og dets kemiske
Laboratorium. Endvidere bliver den under Universitetets Bygningskomplex hø-
rende saakaldte Kommunitetsbygning paa Nørregade at ombygge for at til-
vejebringe Lokaler, dels til en Udvidelse af IJniversitetsbibliotheket, dels for
Universitetets Administration, dels for den zoologiske Undervisning, og de to
hidtil af den polytekniske Læreanstalt benyttede Gaarde, Matr. Nr. 106 og 107
i St. Peders Stræde og Nr. 97 i Studiestræde, at forandre saaledes, at den
første ved en Tilbygning kommer til at indeholde 3 Auditorier, og at den sidste
afgiver 2 Optiousboliger for Universitetsprofessorer.
Til disse Formaal kan anvendes et Beløb af 1300900 Kr. af Univer-
sitetets Midler.«
1 den Del af Bemærkningerne til Lovforslaget, som angik det mineralogiske
Museum, henviste Ministeriet til sine tidligere Forslag om dettes Opførelse, ved
hvilke man, som det vil erindres, havde tænkt sig Bygningen liggende paa Hjør-
net af Gothersgade og Øster-Farimagsgade. Ffterat. have givet Forklaring om den
Transaktion, der havde skaffet en anden Byggegrund til Raadighed, og om den
dertil knyttede Plan over Opforeisen af en fælles Bygning for Museet og det
kemiske Laboratorium, meddelte Ministeriet, efter de foreliggende Plantegninger,
nogle Oplysninger om Bygningens projekterede Indretning. Planen gik ud paa,
at enhver af de to parallele Hovedfløje i Bygningen skulde forbeholdes henholds-
vis det mineralogiske Museum, nærmest ved øster-Voldgade, og det kemiske Labo-
ratorium, medens den enetages Forbindelsesbygning ud til Sølvgade skulde iude-
holde Arbejdsværelser og Beboelseslejlighed for Bestyrerne af begge Institutioner.
I begge de toetages Hovedfløje var Opgangen, fra Kjælderen til øverste Etage,
anbragt midt i Bygningen nærmest Gaarden, saaledes at der ved Siden af Trap-
pen fandtes en bred Gjennemgang saavel i Stueetagen som paa 1ste Sal. I
Udkanterne af Bygningen vare desuden flere mindre Trapper anbragte. For det
mineralogiske Museum fandtes i Stueetagen nærmest botanisk Have Lokaler for
geologiske og palæontologiske Samlinger, ialt tre større Rum, medens der ved
Siden af var et rummeligt Lokale, forbeholdt til eventuel Udvidelse af de geolo-
giske Samlinger, foruden et Assistentværelse. Paa den anden Side af Hoved-
trappen fandtes to større og et mindre Værelse, der særligt vare bestemte til
Samlinger fra Danmarks Bilande; desuden Assistentværelse og Lokale til Instru-
menter, Bøger og Arkiv. I den overste Etage tænktes i samme Rækkefølge an-
bragte : Stenartsainlingen i et Værelse, og Mineralsamlingen i tre store Rum:
ved Siden heraf et mindre optisk Værelse. Endvidere Forelæsningsauditorium;
ved Siden af dette Rum til Forelæsningsgjenstande og Kortsamling, og endelig
tre Værelser til Samlinger fra Danmark. Den foran nævnte Gjennemgang ved
Byggeforetagender ved Universitetet.
263
Sideu af Trappen skulde tillige tjene til Opbevaring af Bibiiotheket. I Kjælderen
fandtes nærmest botanisk Have to større og et mindre Rum til danske geologiske
Undersøgelser, og ved Siden deraf to Rum af meget betydelig Størrelse til
Dubletsamlingerne. Ved Siden af Trappen var et Lokale til Slibning og et andet
til Vejning. Derefter fulgte et Laboratoriumsværelse, to rummelige Værelser til
Ud- og Indpakning, et Vaskerum og to Materialkamre. 1 Bygningen ved Sølv-
gade var der, foruden Bolig for Museets Bestyrer, tillige Boliger for Portneren
og et Bud. Med Hensyn til Udgifterne til Museumsbygningen udtalte Ministeriet
sig i Overensstemmelse med det foran om Overslaget Anførte.
Til Behandling af Lovforslaget nedsatte Folketinget et Udvalg, bestaaende
af 9 Medlemmer, som under 24. Februar 1888 afgav sin Betænkning. Med
Hensyn til det mineralogiske Museum var Udvalgets Flertal (paa 7 Med-
mer) enigt i fuldt ud at anerkjende Nødvendigheden af, at Museet omsider fik
sin egen rummelige og hensigtsmæssige Bygning. Det fremhævedes i Betænk-
ningen, at medens vore øvrige naturhistoriske Samlinger (zoologiske og botaniske)
i de senere Aar havde faaet nye og tidssvarende Lokaler, havde det mineralo-
giske Museum, uagtet det var blevet forøget med saa rige Samlinger, som
Kristian VIII.'s og den saakaldte kongelige Mineraliesamling i Stormgade, samt
med de betydelige Indsamlinger, der i de senere Aar vare foretagne i vore Bi-
lande , maattet nøjes med den snævre Plads, som oprindelig var bestemt for
Universitetets mineralogiske Samlinger; og Følgen deraf havde været, at Museet
havde maattet bortgjemme en bestandig større Del af sine tildels enestaaende
videnskabelige Skatte paa Universitetets Lofter og i dets fugtige Kjældere. Hvor
ufordelagtigt dette havde været, ikke blot for det videnskabelige Studium, men
ogsaa for Folkeoplysningen, var umiddelbart indlysende; og hertil kom endnu, at
Museet fuldkomment manglede Plads til de finere, videnskabelige Undersøgelser
(kemiske og optiske), som Mineralogiens og Geologiens nyere Udvikling krævede.
Endelig henviste Udvalget til den paatænkte geologiske Kortlægning af Landet,
hvortil der vilde fordres egne Ardejdslokaler, som den nuværende Bygning umulig
vilde kunne yde.
Et Mindretal i Udvalget mente ikke at kunne tilraade andre af de fore-
slaaede Bygningsarbejder end det botaniske Laboratorium og Auditorierne i St.
Peders Stræde, men gav ikke i Betænkningen nogen nærmere Begrundelse af sit
Standpunkt.
Udvalget var enigt i at anbefale, at den betydelige Bekostning, som de
omhandlede Byggeforetagender vilde medføre, ved Anvendelse af Licitation ned-
bragtes til den mindst mulige Udgift, soin var forenelig med Arbejdernes for-
svarlige Udførelse.
I Overensstemmelse med Udvalgets Flertals Indstilling vedtoges Lovfor-
slaget af begge Rigsdagens Afdelinger i følgende Affattelse:
»I den botaniske Haves vestlige Hjørne bliver at at opføre en Bygning for
et botanisk Laboratorium, og paa den Universitetet tilhørende Grund ved den
botaniske Have paa Hjørnet af Øster-Voldgade og Sølvgadens Forlængelse, en
Bygning for Universitetets mineralogiske Museum og dets kemiske Laboratorium.
Endvidere bliver den hidtil af den polytekniske Læreanstalt benyttede Gaard,
Matr. Nr. 106 og 107 i St. Peders Stræde at forandre saaledes, at den kommer
til at indeholde 2 Auditorier.
34*
Universitetet^! 887—1888.
Til disse Formaal kan anvendes et Beløb af 970900 Kr af Universitetets
Midler. Rygningernes Opførelse udbydes enten samlet eller delt til Licitation,
og Ministeren er bunden til de 5 laveste Bud.»
Det saaledes vedtagne Lovforslag stadfæstedes af Hs. Maj. Kongen under
]. April.
Da Bygningsinspektor Etatsraad Herholdt paa Grund af de andre betydelige
Hverv, der vare ham betroede, ikke ønskede selv at forestaa Opførelsen af de
at ham projekterede Bygninger for det mineralogiske Museum og det kemiske
Laboratorium, blev Opførelsen af disse Bygninger af Ministeriet overdraget til
Professot ved Kunstakademiet Hans J. Holm som ledende Arkitekt.
C, Universitetets kemiske Laboratorium.
Samtidig med, at Bygningsplanerne for den polytekniske Læreanstalt og det
mineralogiske Museum drøftedes, gjorde Mangelen paa rummelige og hensigts-
mæssige Lokaler sig ogsaa gjældende ved Universitetets kemiske Laboratorium.
Om den her stedfindende Pladsmangel kan allerede henvises til de aarlige Ind-
beretninger om Laboratoriets Virksomhed i tidligere Tid, jfr. Univ. Aarb. f.
1879—80 S. 1009, 1880—81 S. 1 139 — 42. 1882—83 S. 223, 1883—84 S.
159—165. Det vil der findes omtalt, hvorledes det regelmæssigt viste sig nød-
vendigt at henvise en Del af de Studerende til den polytekniske Læreanstalts
Laboratorium, uagtet dette ogsaa led under Mangel paa Plads.
Tanken om en Flytning af Laboratoriet til en hensigtsmæssigere Bygning
maatte med større Styrke gjøre sig gjældende, efterat man til Byggeplads for
en ny polyteknisk Læreanstalt havde bestemt sig for Grunden nordvest for bota-
nisk Have, hvorved Afstanden imellem de tvende Undervisningsanstalter vilde
blive c. 3200 Alen. Da de Studerende, som i et Antal af c. 200 besøgte Uni-
versitetslaboratoriet, næsten alle skulde have en Del af deres Undervisning paa
Læreanstalten, maatte dennes Flytning til en saa betydelig Afstand fremkalde
Betænkeligheder, der ogsaa ved flere Lejligheder ytredes under Forhandlingerne
om Planen for Læreanstalten.
I en Skrivelse til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 6. Maj
1886 henviste Laboratoriets Bestyrer, Professor Jul. Thomsen, til disse
tidligere Udtalelser, og knyttede hertil følgende Bemærkninger: Da Universitets-
laboratoriets Bygning var lidet tidssvarende, manglede Plads for Viderekomne
og laa helt indesluttet af andre Bygninger, maatte under de foreliggende Forhold
den Tanke fremkomme, at det vilde være ønskeligt at forlade den nuværende
Bygning og opføre en ny i umiddelbar Nærhed af eller i Forbindelse med de
paatænkte Nybygninger for den polytekniske Læreanstalt. En saadan Flytning
vilde vistnok kunne foregaa uden væsentlig Udgift for Staten; thi ved en Fra-
flytning vilde Laboratoriets nuværende c. 3400 Q Alen store Grund med dets
til andre Formaal meget tjenlige Bygninger kunne sælges og sikkert indbringe
et Beløb, som vilde ækvivalere Udgiften til et nyt Laboratoriums Opførelse paa
Universitetets Grund bagved botanisk Have. Hvorledes en saadan Tilknytning
af Universitetets kemiske Laboratorium til den polytekniske Læreanstalt vilde
kunne gjennemføres med Bibeholdelse af den gjensidige Uafhængighed, havde
Professor Thomsen angivet paa en medfølgende Plantegning, hvorefter Bygnin-
Byggeforetagender ved Universitetet.
265
gerne skulde opføres i et Komplex omkring en Gaardsplads paa over 4000 □ Alen.
De Universitetet nærmest vedrørende Dele af denne Bvgningsfirkant, nemlig Uni-
versitetslaboratoriet og det fysiske Kabinet, hvert med et stort Auditorium, skulde
ligge med Facade ud mod botanisk Have. Den polytekniske Læreanstalt fik sine
Lokaler med Fa<jade dels mod Sølvgade, dels til Siderne mod øster-Farimagsgade og
Kommunens Parkanlæg, og de enkelte Dele af hele Bygningen skulde forbindes
ved en fortløbende Korridor. Det foresloges altsaa, at man skulde skride til,
saa snart Beløbet til den nye polytekniske Læreanstalt var bevilget af Rigsdagen,
at opføre den Læreanstalten vedkommende Del af Bygningen, og lade den for
Universitetslaboratoriet bestemte Plads staa aaben, indtil man senere, forhaabent-
lig om kort Tid, besluttede sig til at flytte ogsaa denne Institution.
Ministeriet begjærede i denne Anledning Konsistoriums Betænkning, og dette
anmodede den med Hensyn til de iforvejen projekterede Byggeforetagender ned-
satte Komite, bestaaende af Professorerne Jul. Thomsen, Goos og Johnstrup,
Bygningsinspektør, Etatsraad Herholdt og Kvæstor, om at tage Sagen under Over-
vejelse. I sin under 18. September 1886 afgivne Erklæring tiltraadte Udvalget
i det Væsentlige Professor Thomsens Bemærkninger om Ønskeligheden af Labora-
toriets Flytning til den angivne Byggegrund samt om den økonomiske Side af
Sagen, men tilføjede, at det Universitetet tilhørende Grundstykke, hvorom her
var Spørgsmaal, næppe vilde kunne afgive Plads for Laboratoriet foruden Lære-
anstalten og det mineralogiske Museum. Komiteen maatte derfor udtale sig for,
at Arealet fremdeles forbeholdtes de to sidst nævnte Institutioner, men undlod
ikke at henlede Konsistoriums Opmærksomhed paa Muligheden af, at Universitets-
laboratoriet kunde henlægges paa den Kjøbenhavns Kommune tilhørende Nabogrund.
Ved at fremsende denne Erklæring, hvortil Konsistorium sluttede sig med
Bemærkning, at det maatte anses for i høj Grad ønskeligt, at der opførtes en
ny Bygning for Laboratoriet, og at denne lagdes saa nær som muligt ved den
til Læreanstalten udsete Plads, indstillede Konsistorium, at der maatte blive
indledet Underhandlinger med Kommunen om at faa afstaaet til Universitetet en
Del af den tilstødende Nabogrund til Opførelsen af et nyt Laboratorium, da det
var oplyst, at den forhaanden værende Byggegrund ikke var tilstrækkelig til, at
der derpaa foruden den polytekniske Læreanstalt og det mineralogiske Museum
ogsaa kunde opføres en Laboratoriebygning.
Det er foran berørt, (jfr. S. 258 fif.), hvorledes der kort efter, paa Foran-
ledning af Kjøbenhavns Magistrat, aabnedes Underhandlinger med denne, som
førte til Erhvervelse af en fælles Byggegrund for Laboratoriet og det mineralo-
giske Museum i en kort Afstand fra Læreanstalten, og det er ligeledes foran
omtalt (jfr. S. 261), hvorledes der i Sommeren 1887 af Etatsraad Herholdt ud-
arbejdedes en Plan til Opførelse af et Museum og et Laboratorium i et fælles
Bygningskomplex, hvilken Plan lagdes til Grund for det i Oktober 1887 frem-
satte Lovforslag om Universitetets forskj el lige Byggeforetagender. Her bliver
særlig for Laboratoriets Vedkommende at nævne, at Ministeriet atter under
10. Februar og 12. September 1887, altsaa forinden Fremsættelsen af Lovfor-
slaget, modtog tvende Indstillinger i Sagen fra Bestyreren af Laboratoriet, af
følgende Indhold:
1 den første Skrivelse oplystes, at Tilgangen af Studerende til Universitets-
laboratoriet atter i det nylig begyndte Halvaar havde været saa stærk, at Labo-
266
Universitetet 1887 — 1888.
ratoriet langtfra havde kunnet tilfredsstille Kravet om Adgang til dets praktiske
Øvelser. Ved at indskrænke Øvelsestiden for alle ny tilkomne lægevidenskabelige
Studerende til to ugentlige Dage havde Laboratoriet været i Stand til at mod-
tage 196 Studerende til de praktiske Øvelser; men det havde maattet afvise alle
ny tiltrædende farmaceutiske Studerende. Disse havde dog i et Antal af nogle
og tyve, skjont med noget Besvær og ved en stærk Udvidelse af Arbejdstiden,
fundet Plads i den polytekniske Læreanstalts Laboratorium, som nu ogsaa, uagtet
den foretagne Korbedring af Lokalet, var blevet overfyldt. Det fremgik heraf
tydeligt, at Laboratorierne ikke mere vare i Stand til at opfylde de til dem stil-
lede Kordringer paa en tilfredsstillende Maade, og at det var paatrængende nød-
vendigt snart at paabegynde Bygningen at et nyt Laboratorium for Universitetet.
I Skrivelsen af 12. September udtalte Professor Thomsen sig paa lignende
Maade om den i det nye Halvaar stodfindende Overfyldning. Antallet af de
Studerende ved de praktiske Øvelser var da steget til 199, et Antal, der langt
overskred det, som Laboratoriet efter Størrelsen af sine Lokaler burde modtage.
Samtidig var ogsaa Antallet af Tilhorerne ved Laboratoriets Korelæsninger over
Kemi steget saa stærkt, at det i det daværende Halvaar udgjordeA289, hvilket
Antal langtfra kunde faa Plads i Auditoriet, der kun havde en Gulvflade af c.
320 □ Alen. Kølgen deraf var dels, at de Studerende stode sammenpakkede i
en utilbørlig (irad i Auditoriet, dels at mange maatte udeblive fra Korelæsningerne
af Mangel paa Plads; og dette Korhold var saa meget skadeligere, som netop
de her omhandlede Korelæsninger skulde udgjøre den fundamentale Del af de
Stilderendes Korberedelse til deres Kiamen i Kemi. Det vilde derfor være af
yderste Vigtighed, at der i en nær Kremtid tilvejebragtes større Lokaler for denne
Del af Undervisningen.
I Bemærkningerne til det foran (S. 262) gjengivne Lovforslag anførtes
for det kemiske Laboratoriums Vedkommende det Væsentligste af de her omtalte
Korhold, som havde fort til Planen om en ny Bygning, i Korbindelse med det
mineralogiske Museum og i Nærheden af den polytekniske Læreanstalt. Om
Indretningen af Laboratoriets Lokaler i den ene Fløj af det projekterede, med
Museet fælles Bygningskomplei, bemærkedes Følgende:
1 Stueetagen nærmest botanisk Have vilde der blive Lokaler til Materiale
og to Assistentværelser. Derefter kom det egentlige Laboratorium, som optog
Bygningen i dens hele Bredde, med en Korstue. Paa den anden Side af Hoved-
trappen, henimod Sølvgade, fandtes Lokaler for Laboratoriets Bestyrer og for
viderekomne Studerende. Paa første Sal (øverste Ktage) fandtes ganske tilsva-
rende Lokaler til Materiale, for Assistenter, og til et andet Laboratorium; end-
videre Auditorium, og, ved Siden af dette, Værelse for Docenterne samt Lokaler
for Instrumentsamlingen og for Præparater. I Kjælderen var der en Lejlighed
for Laboratoriet og Museet; derefter Arbejdslokaler i tre større Rum og et
Vaskerum, samt en Kække af Materialrum og Brændselsrum for hele Bygningen.
I Korbindelsesbygningen med Museet ved Sølvgade vilde der, som allerede foran
omtalt, blive en Bolig for Laboratoriets Bestyrer. Byggeudgiften for Laboratoriets
Vedkommende var i Overensstemmelse med det fornævnte fælles Overslag ansat til
c. 378730 Kr., hvoraf 20000 Kr. beregnet til Inventarium og Klytningsudgifter.
1 det af Folketinget nedsatte Udvalg sluttede Flertallet sig til For-
slaget om det kemiske Laboratoriums Flytning og dets Forbindelse med det mineralo-
Byggeforetagender ved Universitetet.
267
giske Museum. I Betænkningen bemærkedes, at det vel i og for sig var bekla-
geligt, at det nuværende Laboratorium i Ny Vestergade skulde opgives som
ufyldestgjørende allerede 30 Aar efter dets Anlæggelse; men det erkjendtes tillige,
at det overordentlige Opsving, som Naturvidenskabernes og Medicinens Studium
havde taget her i Landet i de sidste ti Aar, havde foranlediget en Tilstrømning
til Universitetets kemiske Forelæsninger og Øvelser, som man for en Menneske-
alder siden ikke havde nogen Forestilling om, og som man i de nuværende Lo-
kaler, uagtet de yderste Anstrængelser for at udnytte Pladsen, ikke mere saa sig
i Stand til at modtage, og selv om Opførelsen af den nye polytekniske Lære-
anstalt midlertidig vilde bringe nogen Lettelse, saa var det dog indlysende, at
Kravene til Undervisning i denne i eminent Forstand praktiske Videnskab, hvis
Hjælp allerede paakaldtes fra de forskjelligste Sider, kun vilde kunne tilfredsstilles
paa en virkelig forsvarlig Maade ved, at der byggedes et nyt Laboratorium, hvor
theoretisk og praktisk Undervisning kunde bevæge sig med den nødvendige Frihed.
Hertil kom nu, at det gamle Laboratoriums afsides Beliggenhed vilde volde de
Studerende meget store Besværligheder, naar de skulde færdes frem og tilbage
mellem kemisk Laboratorium, botanisk Laboratorium og den nye polytekniske
Læreanstalt, hvor en ikke ringe Del af deres Undervisning vilde foregaa. Frem-
deles burde der tages Hensyn til de ikke uvæsentlige Besparelser, der vilde flyde
af Laboratoriets Sammenknytning med det mineralogiske Museum, og endelig
burde det ikke glemmes, at Bygningerne i Ny Vestergade vilde være et værdi-
fuldt Arkiv, der for en ikke uvæsentlig Del vilde veje op mod Bekostningerne
ved Flytningen.
Med Hensyn til Sagens Ordning ved Lov af 1. April 1888 og de derefter
trufne Foranstaltninger til Opførelsen af Bygningerne for Laboratoriet og det
mineralogiske Museum henvises til hvad derom er bemærket S. 2(»3—(54.
2. Tilvejebringelsen af en Samling af alle de om Universitetets
Legater g j æ 1 d e n d e Bestemmelser.
I Skrivelse af 5. Juli 1887 til Kirke- og Undervisningsministeriet indbe-
rettede Konsistorium, at Professor Dr. juris Goos i et af Konsistorium i For-
aaret 1887 holdt Møde havde forebragt Konsistorium den Plan at tilvejebringe
en Samling af alle de om Universitetets Legater gjældende Bestemmelser, hvilken
Samling vilde supplere den Samling af Retsregler, som for Universitetsforholdene
i Almindelighed var foretagen under hans Ledelse. Til denne Tanke havde Kon-
sistorium ganske kunnet slutte sig, da der herved vilde afhjælpes et oftere følt
Savn, idet der siden den af afdøde Geheimeraad Scheel i Aaret 1844 udgivne
Samling ikke var bleven tilvejebragt noget Supplement til samme, indeholdende
dels de efter den Tid foretagne Forandringer for ældre Legater dels Oplysninger
om de senere tilkomne, meget betydelige Legater.
I den medfulgte Skrivelse af 24. Juni s. A. havde Professor Goos med-
delt, at han havde foranlediget, at der var blevet begyndt paa at faa
samlet Materiale til denne Samling, og at der var taget Afskrifter af de Fundat-
ser, der fandtes i Universitetets ældre Arkiv, hvorved det dog havde vist sig,
at mange af de ældre Fundatser ikke fandtes opbevarede der, men maatte søges
i de forskjellige Eforiprotokoller.
Universitetet. 1887—1888.
Den nærmere Tid for Arbejdets Tilendebringelse samt de derved foranledi-
gede Udgifter kunde paa det daværende Tidspunkt ikke angives, men Konsistorium
var med Professor Goos gaaet ud fra, at der i Almindelighed vilde være at for-
holde med Hensyn til Udgifterne ved det nævnte Arbejde paa samme Maade som
ved det almindelige Koditikationsarbejde, nemlig at der hvert Aar, indtil Arbejdet
var fuldført, toges, hvad der maatte være tilovers paa Universitetets og Kom-
munitetets extraordinære Udgiftskonto, imod Regnskabsaflæggelse ved Arbejdets
Slutning.
Ved Skrivelse af 15. Juli s. A. meddelte Ministeriet, at det med Konsi-
storium var enigt i at tinde det ønskeligt, at ovennævnte Samling tilvejebragtes
samt at Udgifterne afholdtes paa den foreslaaede Maade. Tilvejebringelsen af
Samlingen er derefter bleven foretagen af Universitetskvæsturens Bogholder,
Cand. jur. A. Holck i Forbindelse med og under Tilsyn af Professor, Dr. jur.
Goos, og Arbejdet er derpaa blevet fortsat, saaledes at Trykningen er paabegyndt
i Sommeren 1889.
3. Heste mm el se om Tidsfristen for Udbetalingen af Stipendier
til de Studerende.
Under 21. Marts 1888 vedtog Konsistorium følgende Bestemmelse angaaende
Tidsfristen for Udbetalingen af Stipendier til de Studerende:
»N&ar en Studerende, hvem et Legat er tildelt af Universitetet, forsømmer
at foretage de for at hæve eller komme til Nydelse af forfaldne Legatbeløb for-
nødne Skridt til det Tidspunkt eller inden Udløbet af det Tidsrum, der ved Op-
slag, særlig Meddelelse eller paa anden behørig Maade er fastsat herfor, bort-
falder hans Ret til Legatbeløbet, medmindre Forsømmelsen er undskyldelig.
Sker der inden 6 Uger efter det for Legatet gjældende Regnskabsaars Udløb
Henvendelse til Eforus angaaende Udbetaling af et i Regnskabsaaret uhævet
Beløb, og finder Eforus, at Forsømmelsen kan undskyldes, er han berettiget til
at lade Beløbet komme den Studerende tilgode. Sker der ikke nogen Henvendelse
til Eforus inden det nævnte Tidspunkt, eller finder Eforus Betænkelighed ved at
godkjende den paaberaabte Undskyldning, indstilles Spørgsmaalet om Legatbelø-
bets definitive Fortabelse til Konsistoriums Afgjørelse (ved Kommunitetet: Sti-
pendiebestyrelsen).
Retten til at erholde forfaldne, men uhævede Legatbeløb bortfalder ubetinget,
naar Henvendelse om Udbetaling ikke finder Sted, førend den Paagjældendes
Forhold til Universitetet er ophørt.«
Konsistorium tilstillede derhos ved Skrivelse af 30. Maj s. A. Legaternes
Eforer Exemplarer af ovennævnte Bestemmelse med Anmodning om, at henlede
Stipendiaternes Opmærksomhed paa Bestemmelsen, der tillige opsloges paa Uni-
versitetet.
4. Forskjellige Sager.
Da Universitetets store Signet med Aarstal 1537, hvis nuværende Præg
og Inskription skriver sig fra Aaret 1819, paa Gruud af sin Størrelse ikke egnede
sig for almindelige Expeditioner, blev der i Sommeren 1887 udført en nøjagtig
Gjenpart af samme med halv saa stor Diameter som Originalen.
Bestyrelsen.
269
Samtidig blev der stukket et Stempel til Prægning af Oblater i samme
Størrelse og med samme Præg og Indskrift som det mindre Signets.
Efter Indstilling fra Inspectores qvæsturæ bifaldt Konsistorium under
6.	Oktober 1887, at der udbetaltes Universitetets Kvæstor Hørring et Beløb af
GOO Kr. af Legaternes Overskudsfond til Afholdelse af Udgifter ved en Rekrea-
tionsrejse til Udlandet i Oktober og November Maaned s. A.
—	Da Konsistorium ønskede, at der kunde skaffes et bedre Arrangement
end det daværende ved Opstillingen af den af Brygger C. Jacobsen til Universi-
tetet skjænkede Statue af Mercié »David«, saaledes at den fremtraadte paa en
more tilsvarende Baggrund, anmodede Konsistorium Bygningsinspektøren om at
fremkomme med Forslag herom. Konsistorium bifaldt derefter under 16. Februar
1888 den af Bygningsinspektøren foreslaaede Forandring, saaledes at der til
Baggrund for Statuen paa dens Plads ved den østre Ende af den lange Gang i
Universitetsbygningens Stueetage blev anbragt en sammenstemmet og betrukken
Bræddevæg, forsynet med en til Omgivelserne svarende Dekoration og Farve.
Denne Forandring fandt Sted i Sommeren 1888.
5. Akademisk Disciplin.
Ved Skrivelse af 19. November 1887 til Fakulteterne meddelte Konsisto-
rium, at det havde besluttet, at de Flidsattester, der fulgte med Studenternes
Ansøgninger om Legater og Stipendier, for Fremtiden skulde have den Form,
som den medfulgte Prøve udviste (o: et Hæfte i Kvartformat), samt at der ved
Opslag var tilkjendegivet de Studerende, at denne Form ved fremtidige Andra-
gender udelukkende vilde være at benytte.
—	Da der var bleven meddelt Konsistorium saadanne Oplysninger, at der
var Grund til at antage, at islandsk Lægekandidat N. N., hvem der var blevet
tildelt en maanedlig Understøttelse af det paa Kommunitetets Udgiftspost 1. e.
til Understøttelse for islandske Lægestuderende og islandske Lægekandidater be-
vilgede Beløb, ikke paa tilbørlig Maade varetog sine Studier, meddelte Konsisto-
rium ved Skrivelse af 19. November 1887 Eforus Underretning herom og anmo-
dede denne om i Overensstemmelse med Retsreglernes § 563, 5 at undersøge,
om Vedkommende virkelig opfyldte de Forudsætninger, hvortil Stipendiet var
knyttet, førend der anvistes ham yderligere Understøttelse.
—	Efterat Konsistorium var bleven bekjendt med, at der ved en i »den
islandske Forening« i Anledning af Rasmus Kristian Rask's 100 Aars Fødselsdag
afholdt Mindefest blandt andet var bleven afsunget en af Student Th. Erlingsson
forfattet Sang, som skulde indeholde grove Fornærmelser mod den danske Nation,
anmodede Universitetets Rektor Docent, Dr. phil. Finnur Jonsson, der var For-
mand for den nævnte Forening, om at indsende Exemplarer af de ved den nævnte
Fest sungne Sange. Efterat disse vare forelagte i et af Konsistorium den
7.	December 1887 holdt Møde, blev der i Henhold til Konsistoriums Beslutning
al Rektor tildelt Student Th. Erlingsson en alvorlig mundtlig Irettesættelse samt
givet Docent Jonsson følgende skriftlige Tilrettevisning: »Ved en i den »island-
ske Forening« i Anledning af Rasmus Kristiaii Rask's 100 Aars Fødselsdag af-
holdt Mindefest, ved hvilken De, som Foreningens Formand, førte Forsædet, er
der blevet sunget en af Student Erlingsson forfattet Sang, som indeholder grove
Universitets Aarbog.	* o c
270
Universitetet 1887—1888.
Fornærmelser mod den danske Nation. Efterat Konsistorium er blevet gjort
bekjendt med denne Sang, som ifølge Opfordring af Universitetets Rektor er
indsendt af Dem til ham, (inder man Anledning til at udtale Følgende: At en
islandsk Student ved Kjøbenhavns Universitet har kunnet finde det rigtigt at
forfatte og for en Forening af Landsmænd fremlægge et saadant Digt, og at
islandske Medborgere have givet det deres Tilslutning eller i alt Fald taalt, at
det blev fremlagt og sunget i deres Nærværelse, og det i den danske Hovedstad
og ved en Fest, hvor Mindet om en af den danske Videnskabs Stormænd skulde
hædres, er en sørgelig Kjendsgjerning, som let kan afstedkomme meget beklage-
lige Følger for Forholdet mellem Danske og Islændere. Men Hovedansvaret for,
at noget saadant har kunnet ske, maa falde paa Dem, der førte Forsædet ved
Festen. Deres Ansvar bliver saa meget større derved, at De, i Deres Egenskab
af beskikket, om end midlertidig Lærer ved Danmarks Universitet, ifølge denne
Deres embedsmæssige Stilling havde en særlig stærk Opfordring til ved den paa-
gjældende Lejlighed at afværge Forhaanelser mod det Land og Folk, hvis Tje-
neste De har søgt og opuaaet. Konsistorium har ligeoverfor den danske Nation,
det kgl. Ministerium for Kirke- og Undervisniugsvæsenet og vort Lands Univer-
sitet den Pligt at tilkjendegive Dem sin alvorlige Misbilligelse af denne Forsøm-
melse af at gjøre, hvad De som dansk Universitetslærer burde have følt som
uafviselig Pligt. At der er tilskrevet Dem paa ovenstaaende Maade, vil blive
indberettet til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.« Ved Skrivelse
af 15. December s. A. sendte Konsistorium en Indberetning til Ministeriet om
Sagen, bilagt med de ved Festen sungne Sange og en Oversættelse af disse.
Da stud. theol. N. N., som i Foraaret 1888 havde erholdt Kommunitets-
og Regensbeneficiet, i eu til Kirke- og Undervisningsministeriet indgivet fornyet
Ansøgning om Understøttelse af Kommunitetets Boglegat paa en Maade, som
Ministeriet ikke kunde andet end linde i høj Grad upassende, havde udtalt en
Kritik over den Fremgaugsmaade, man havde fulgt ved ikke at bevilge hans
foregaaende Ansoguiug om denne Understøttelse, anmodede Ministeriet ved Skri-
velse af 12. Juli 1888 Konsistorium om at foranledige, at det tilkjendegaves
ham, at han ved overfor Ministeriet at indlade sig paa en saadan Kritik havde
gjort sig skyldig i eu utilbørlig Tilsidesættelse af de Hensyn, der maatte
kræves iagttagne ved enhver Henvendelse til offentlige Myndigheder, og som An-
søgeren saa meget mere burde have respekteret, i Betragtning af, at han ikke
blot tidligere havde oppebaaret den omspurgte Understøttelse, men nu tillige var
begunstiget med Kommunitetets største Understøttelser. Konsistorium anmodede
derefter Regensprovsten om at tildele den Paagjældende ovennævnte Irettesættelse
samt tillige at tilkjendegive ham Konsistoriums Misbilligelse af hans højst upas-
sende Skrivemaade til Ministeriet.
— I de sidste Aar har Konsistorium ifølge Anmodning erholdt fra Kjøben-
havns Politi Udskrifter af Sager, som ved Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret
have været anlagte mod Studenter. I Almindelighed have disse Sager angaaet
Forseelser mod den offentlige Orden paa Gaden, og der er da, forsaavidt de
vedkommende Studenter oppebar Kommunitetsstipendiet. eller havde Boliger paa
Kollegiet, af Konsistorium tildelt disse Studerende en Irettesættelse.
Efterat Konsistorium i Oktober 1886 havde indberettet, at Student
N. N. havde gjort sig skyldig i Gadeuorden, og Miuisteriet i denne Anledning
Bestyrelsen.
271
havde anmodet Konsistorium om at tilkjendegive ham, at den ham fra Ministeriet
tilstaaede maanedlige Understøttelse vilde blive frataget ham, saafremt han oftere
maatte gjøre sig skyldig i lignende Forhold, jfr. Univ. Aarb. f. 1886—87 S. 8, mod-
tog Konsistorium i Januar 1888 fra Kjøbenhavns Politi en Udskrift af Kjøbenhavns
Kriminal- og Politirets 1ste Afdelings Protokol, hvoraf det fremgik, at fornævnte
Student atter var bleven anset med en Bøde for i beruset Tilstand at have for-
aarsaget Gadeuorden. Da Ministeriet havde modtaget Indberetning herom, blev
ovennævnte Understøttelse inddraget.
Da Student N. N., der oppebar Kommunitetsstipendiet, ifølge Meddelelse
fra Kjøbenhavns Politi, i Maj s A. i den offentlige Politiret var blevet anset
med en Bøde for i beruset Tilstand ved Nattetider at have foraarsaget Gade-
uorden, blev der af Konsistorium gjennem Regensprovsten tildelt ham en Irette-
sættelse og paalagt ham for Fremtiden at beflitte sig paa en ulastelig Opførsel,
da han i modsat Fald vilde miste den ham tildelte akademiske Understøttelse.
11. Det akademiske Lærersamfuiid samt Ceusorerne ved Universitetets
Exainina.
1. Om Anciennetetsberegning for Universitetslærerne og Opret-
telsen af 3 nye Professorater ved Universitetet.
Som meddelt i Aarbogen for 1886—87 S. 8—13, blev der af Konsi-
storium nedsat et Udvalg med den Opgave at gjøre Indstilling om, hvilke
Universitetslærere der maatte være Grund til paa Finansloven for 1888—89
at indrømme en tilsvarende Begunstigelse som den, der ved Finansloven for
1887—88 var tillagt et større Antal Universitetslærere, for at Billighedens
og Ligelighedens Fordringer kunde ske Fyldest. I Henhold til Udvalgets Erklæ-
ring og de fra Fakulteterne indhentede Udtalelser indstillede Konsistorium i Skri-
velse af 4. Juli 1887 til Kirke- og Undervisningsministeriet, at der paa Finanslov-
forslaget for Finansaaret 1888—89 som Anmærkning til Texten under Universitetets
Udgiftspost 1. a. maatte blive optaget følgende Bestemmelse: »De nu ansatte
ordinære Universitetslærere lonnes, fra 1. April 1888 at regne, som Professorer
med Anciennetet i Henseende til Lønninger fra deres første faste Ansættelse
som Lærere ved Universitetet eller den polytekniske Læreanstalt. De Lektorer
eller normerede Docenter, der som Følge heraf blive at lønne med Professorløn-
ning, kunne ansættes som Professorer.« Paa Finanslovforslaget for 1888 89
blev derefter under Universitetets Udgiftspost 1. a. optaget følgende Bestemmelse:
»Samtlige ordinære Universitetslærere lønnes, fra 1ste April 1888 at regne, som
Professorer med Anciennetet fra den første Ansættelse som fast Universitetslærer
eller fast Lærere ved den polytekniske Læreanstalt. De Lektorer og normerede Do-
center, der som Følge heraf blive at lønne med Professorlønning, kunne ansættes
som Professorer.«
Der bemærkedes, at ved et saadant Forslags Gjennemførelse vilde den største
Del af de indtraadte Uligheder, der vare særlig fremtrædende for det lægeviden-
skabelige Fakultets Vedkommende, blive hævede. For Finansaaret 1888—89
vilde heraf resultere en forøget Udgift af 6150 Kr. Der meddeltes derhos en
Oversigt over, hvilke Universitetslærere der i Finansaaret 1888—89 vilde komme
til at nyde godt af den nævnte Bestemmelses Gjennemførelse.
35*