Først© .A fsmilt. Universitetets og den polytekniske Læreanstalts Forhold som Læreanstalter. s. BJuiversitetet. Å, Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser af enkelte Tilfælde. I. Bestyrelsen. 1. Undersøgelse af Status for Professorernes Enkekasse. (Ved Prof. Dr. phil. Thiele.) Paa Generalforsamlingen d. 16. December 1886 afgav den nylig tiltraadte Efor, Professor Thiele, efter at have mindet om afdøde Professor Holtens For- tjenester som mangeaarig Efor for Enkekassen, følgende Beretning om Profes- sorernes Enkekasses Status. , Vor Enkekasseinstitutions -Ejendommeligheder gjøre det nødvendigt at be- tragte Spørgsmaalet om Kassens Soliditet fra flere Sider. En sædvanlig Balance mellem Kassens og Interessenternes Forpligtelser er ikke tilstrækkelig; det bør ogsaa undersøges, hvor store Ydelser Kassen kan bære, og hvorledes disse stemme med, hvad Interessenterne billigvis kunne attraa eller have Krav paa efter Statu- terne, samt i hvilken Grad og ved hvilke Midler Enkekassen kan modstaa til- fældige Uheld. Det vil være rigtigst at begynde med en Vurdering i Lighed med den tid- ligere — sidst i 1874 — aarligt anvendte Form, dog saaledes, at nu Tabellerne for Livsforsikringsanstalten af 1871 anvendes i Stedet for Finlaisons Tabeller, og tillige saaledes, at Kassens nuværende Kapital ikke tages umiddelbart af Regn- skabet, men at der tages Hensyn til, at omtrent Halvdelen af Aarets Indskud repræsenterer Betaling for Fremtiden og at Universitetskvæsturen for sin Admini- stration af Kassens Midler tilbageholder V32 af Renteindtægten. Saaledes findes med Afrunding af Ansættelserne til nærmeste halve Tusinde Kroner: Universitets Aarbog. 1 2 Universitetet. 1886--1887. Aktiva. Kapital..........................................................................................128 000 Kr. Værdi af 44 gifte Interessenters aarlige Kontingent (50 Kr.) .... 24 500 » Værdi af y ugifte Interessenters aarlige Kontingent (25 Kr.) .... 3 000 » Værdi af Pensionsbesparelser ved 3 Enkers Giftermaal..............12 500 » 168 000 Kr. P a s s i v a. Værdi af Pensioner (175 Kr. halvaarlig) til 24 aktuelle Enker. . . 85 000 Kr. do. til 44 eventuelle Enker . 65 500 .» for Administration 4 000 » Overskud....... 13 500 » Aktiva. Kapital 128 000 Kr. Værdi af 44 gifte Interessenters aarlige Kontingent (50 Kr.) .... 24 500 » Værdi af y ugifte Interessenters aarlige Kontingent (25 Kr.) .... 3 000 » Værdi af Pensionsbesparelser ved 3 Enkers Giftermaal 12 500 » 168 000 Kr. 168 000 Kr. Hvor glædeligt det end er, at Enkekassen ved denne Prøve viser et for- holdsvis betydeligt Overskud, inaa man dog være meget forsigtig med at drage Slutninger herfra. Navnlig maa man ikke miskjende Enkekassens Egenskab, at være en gjensidig og tildels veldædig Eorsikringsforening, som baade kan kræve Forhøjelse af Kontingentet og kan forandre Pensionernes Beløb, ja saavidt mulig skal forhøje disse, men som til Gjengjæld ogsaa har Forpligtelser overfor kom- mende Generationer. Vilde man f. Ex. af Overskudets Størrelse gjøre den for- melt rigtige Slutning, at Pensionerne nu kunde forhøjes fra 350 til c. 383 Kr. aarligt, saa vilde man ikke blot udsætte sig for Risiko, men ogsaa begaa den Fejl at anse hele Enkekassens Kapital som disponibel for de nuværende Interes- senter og Enker. Men en Del af Kapitalen er tilvejebragt ved tidligere Genera- tioners Afsavn og Legater, og heraf ialtfald kan det kun være os tilladt at bruge Henterne. For efter Billighedshensyn at undersøge, om Enkekassen nu kan give større Pensioner, maa man efter Beregning inddele Kapitalen og udskille den Del af den, paa hvilken vor Generation ikke har særligt Krav. Denne Opgave er dog ikke ganske utvetydig; navnlig er det tvivlsomt, hvorvidt de aktuelle Enker skulle regnes til vor Generation eller til tidligere. I denne Henseende har jeg holdt mig til den sikre Side i den Beregning, som jeg nu skal meddele Naar vi ville undersøge, hvorledes vor Enkepension tilvejebringes ved Bidrag af forskjellig Art, hvormeget der skyldes hver Del, og navnlig, hvormeget der gjennemsnitlig tilvejebringes udover, hvad hver enkelt Interessents Ydelser paa anden Maade kunde skaffe hans Enke, maa vi benytte os af den heldige Om- stændighed, at Professorernes Enkekasse nu kan betragtes som indtraadt i en Ligevægtstilstand, saa at Afgang og Tilgang holde hinanden Stangen. Den Forandring, som Enkekassen undergik i 1852, ligger os nu tilstrak- kelig fjernt. Interessenternes Antal gik dengang pludselig op til det nuværende; men Enkernes Antal har behøvet en længere Aarrække til gradvis Stigen og har derved omtrent fordoblet sig. 1 de sidste 20 Aar have dog alle Tallene paa de 4 Kategorier af de i Kassen interesserede Personer holdt sig uforandrede i en mærkelig Grad, og saaledes maa vi anse det for normalt, at vor Enkekasse har følgende fra Gjenuemsnitstallene for denne Tid hentede Sammensætning: Bestyrelsen. 3 11 ugifte Interessenter, 41 gifte Interessentpar, 20 hele Portioner af Enkepension og 1 å 2 Enker i nyt Ægteskab. Fremdeles kan man af Fortidens Erfaringer angaaende Alderen ved Indtræ- delse med tilstrækkelig Sikkerhed slutte sig til Værdierne for nogle for vor Undersøgelse uundværlige Tal, og navnlig til Gjennemsnitsværdierne af Overlevel- ses- og Forbindelsesrenterne for et indtrædende Interessentpar. Hver Krone aarlig Rente vil som Overlevelsesrente gjælde saa meget som.......... 3,588 Kr. som Forbindelsesrente........................... 13,845 — udbetalt paa Indtrædelsesdagen. Naar man da regner »som mellem Brødre«, kan der for 200 Kr. Indskud erhverves en aarlig Enkepension af..............56 Kr. for 50 Kr. aarligt Kontingent erhverves en do. af....................193 — Hver Interessents egne Ydelser svare altsaa til en Pension af .... 249 Kr. Ved de samtidigt indtrædende ugifte Interessenters Kontingent kan denne Pension forhøjes med............. ......... c. 12 Og ved Tabet af Pension under Enkers nye Giftermaal kunne de øvrige Enkepensioner forhøjes med ....................... c. 19 ialt. . . c. 280 Kr. Disse 280 Kr. om Aaret maa altsaa betragtes som det Beløb, som hver Enke kun har sin Mand og hans Samtidige at takke for; og dette kunne vi be- nytte til at beregne, hvad der skyldes vore Forgjængere i Enkekassen og dens øvrige Velgjørere. Vi behøve nemlig blot i ovenstaaende Balance at nedsætte de halvaarlige Pensioner fra 175 til 140 eller 4/s for at se, at »Overskudet« stiger fra 13V2 til 42 Tusinde Kroner, samtidig med, at det skifter Betydning og nu repræsenterer den Del af Kapitalen, paa hvilken den nuværende Generation ikke har noget særligt Billighedskrav. Kun Renterne af disse 42 Tusinde — med 4 pCt., altsaa aarlig 1680 Kr. — ere til vor Disposition, og skulle disse fordeles paa 22V2 Enkepensioner (thi 3 af de nuværende 24 Enker have kun halv Pen. sionsret), bliver det til hver c. 75 Kr., altsaa med de 280 Kr., ialt 355 Kr. Dette Beløb, der er 5 Kr. større end det nugjældende, kunde man med Billighed anse for et Minimum af, hvad der nu kunde præsteres; det vilde blive endnu c. 8 Kr. større, dersom der ikke i øjeblikket havde været c. 2 Enkepensioner mere end gjennemsnitlig at udrede. Men i vor Enkekasse er Billighedskravet ikke ubetinget afgjørende. Pen- sionernes Forhold til Indskud og Kontingent er jo f. Es. kun i en ubillig ringe Grad afhængigt af de enkelte Interessentpars Aldere; og det har heller ikke væ- ret billigt, at mail forhen har givet saa smaa Pensioner, at Enkekassens Kapital har kunnet voxe op til noget saa Betydeligt. Hovedspørgsmaalet bliver, hvorledes man i Henhold til Fundatsen rettelig skal bedømme Enkekassens nuværende Til- stand og økonomiske Forhold. Paa dette Punkt maa jeg tilstaa, at jeg har havt temmelig stor Vanskelighed med at udfinde vore Loves egentlige Mening; netop derfor maa jeg da udtale mig udførligt derom. En saadan Deling af Kapitalen, som den ovenfor foretagne, er ikke hjemlet i Universitetet I8H(1|—1887. i Fundatsea. Ganske vist er der i §§ 8, 9 og 19 Tale om en af Indskudene dannet Fond; men dels er dette jo ialtfald en anden Deling-, dels er der ikke i Fundatsen tillagt denne Fond nogen særlig Funktion. Den er da ogsaa, saalangt min nuværende Kjendskab til Enkekassens Historie rækker tilbage i Tiden, smeltet helt sammen med den øvrige Kapital, og det er ikke blot om Fonden, men om hele Kapitalen, at § 8 bestemmer, at dens Kenter i Forbindelse med de gifte Interessenters Kontingent er Alt det, som skal dække Pensionsbetalingen. Pensionerne skulle dog ikke særligt for hvert Aar beregnes ved at dividere Renter plus Kontingent med Enkernes Antal ; efter § 9 skulde dette kun ske foreløbigt, og saalænge Pensionsbeløbet ikke kunde sættes til det Minimum af 200 Kr. aarlig, som Fundatsen angiver, og som efter § 10 Tid efter anden skal forbedres ved de Ugiftes Kontingent og aabenbart ogsaa ved de paa Pensionerne besparede Overskud. Pensionernes Maximum sætter Fundatsen til 600 Kr. At der saaledes til hver Tid skal være et bestemt Pensionsbeløb, som kun forbedres, naar Enke- kassen bliver for rig ved det tidligere Pensionsbeløb, det bekræfter sig jo ogsaa af Enkekassens Historie; det er jo paa denne Maade, at Pensionen efterhaanden er bragt op til de nugjældende 350 Kr. Spørgsmaalet bliver altsaa, hvor højt man i Øjeblikket vilde kunne sætte det faste aarlige Pensionsbeløb. At Kassen forsaavidt er rig, at man efter Billighedshensyn kunde paatænke en lille Forhøjelse, har her ikke Betydning. Efter Fundatsen bør vi regne: 4 pCt. Rente af Kapitalen minus Vs2 er.................. 4 960 Kr. Kontingent af 403/i gifte Interessentpar....................... 2 038 — 6 998 Kr. som divideret med 20'/&, Enkepensionernes Antal, giver.......... 346 Kr. Om en Forhøjelse ud over de 350 Kr. kan der da ikke være Tale, aller- mindst paa et Tidspunkt, hvor Rentefoden truer med at dale, og hvor Enkernes Antal faktisk er noget større end Gjennemsnittet. Ja hvis Fundatsen ikke havde faaet et Tillæg af 1852, maatte man endog i disse 346 Kr. se en Opfordring til at nedsætte Pensionsbeløbet. Med de smaa Antal for Interessenter og Enker, maa Enkekassen være forberedt paa stærke og pludselige Slingringer. Enkernes Antal vil ikke sjældent, rimeligvis i omtrent et af sex Aar, kunne stige til 25 eller derover; og selv om man i Gjennemsnit kan disponere' over c. 350 Kr. aarligt til hver, vilde man under en saadan Slingring næppe kunne give hver Enke blot 300 Kr. uden at angribe Indskudene, de Ugiftes Kontingent og over- hovedet den opsparede Kapital, som efter den gamle Fundats ikke turde røres. Fundatstillæget af 1852 fritager os dog ved sin § 10 for at skulle tage en saa bedrøvelig og ubillig Forholdsregel som en Pensionsnedsættelse under al- vorlig Overvejelse. Dette Tillæg regner nemlig Indskudene og de t giftes Kon- tingenter forsaavidt med til Enkekassens ordinære Indtægter, at de kunne an- vendes til at holde Pensionerne oppe paa »det hidtil opnaaede Beløb« ; det giver derhos Anvisning paa, hvorledes man skal forholde sig i Tilfælde, hvor heller ikke disse Hjælpemidler slaa til. Derimod giver, saavidt jeg kan see, Tillægets § 10 ikke nogen Bemyndigelse til at regne Indskudene og de Ugiftes Kontingent med ved Fastsættelsen af Enkepensionernes fremtidige Størrelse; i denne Hen- Bestyrelsen. 5 seende maa de gamle Regler antages at gjælde, og saa kan der, som sagt, ikke være Tale om en Forhøjelse. Det har vistnok været et temmelig overilet Skridt, man gjorde, da man allerede i 1856 satte Enkepensionen op til 350 Kr. Man har undervurderet Virk- ningen af den betydelige Udvidelse af Enkekassen i 1852. Denne Udvidelse havde da allerede forøget Kapitalens absolute Værdi, men først i Tiden 1856—66 for- doblede den Enkernes Anial. Takket være de gunstige Renteforhold, er det gaaet heldigt. Faren er overstaaet; thi Forskjellen mellem det formelt rette Tal 346 og vort 350 er for ringe til i væsentlig Grad at kunne modificere det almindelige Resultat, at Enkekassen nu meget vel i Gjennemsnit vil kunne udrede Enkepen- sioner paa 350 Kr. om Aaret, ja at den dermed end ikke giver Alt, hvad Enkerne efter Billighed kunne begjære, men vil være i Stand til at forøge sin Kapital gjennemsnitlig med omtrent saa Meget, som Indskudene og de Ugiftes Kontingent udgjøre, en 500 Kr. om Aaret. Hermed vilde det være tilstrækkelig motiveret, at der ikke nu bliver stillet Forslag til Generalforsamlingen. Men dermed skal dog ikke være sagt, at der ikke var Et og Andet at søge forandret i vor Enkekasse. Naar Kassen, som det fremgaar af det ovenfor Sagte, for Tiden virker saaledes, at den ikke fuldt ud giver saa store Pensioner, som den billigvis kunde, til de nuværende Enker, men meget mere efter den gamle Fundatses Bud sparer Kapital sammen, saa er Hen- sigten at tilvejebringe en Forhøjelse af Enkepensionerne for de følgende Genera- tioner. I Fundatsen er der dog sat en Grændse for denne Opsparen og Forøgelse af Pensionerne; men der er endnu langt frem til de 600 Kr. aarlig, som er Fun- datsens Maximum. Imidlertid er det vel tilladeligt at tvivle om, at denne Be- stemmelse er videre heldig. En Pension af 600 Kr. staar for det Første i et betydeligt Misforhold til de Ydelser, som Interessenterne præstere, hvilke, efter hvad vi have set, ikke paa nogen Maade kunne naa til halv saa stor Værdi. Skulde dette Maal nogensinde naaes, maatte Enkekassens Kapital omtrent være bleven fordoblet uden Forøgelse af Enkernes Antal; men dertil vilde, naar man ikke tænker sig Kapitalen ligefrem skjænket til Kassen, kræves et flerehundred- aarigt Afsavn af Nutidens og nærmeste Generations Enker. At spare op for Efterkommerne er smukt; men dette Perspektiv synes lovlig langtrukkent. Til- med ere Forholdene nu væsentligt forskjellige fra, hvad der gjaldt paa Fundatsens Tid. Paa Fundatsens Tid havde Professorenkerne ellers næppe »haft 30 Rigs- daler aarligt» ; dengang blev Enkekassen et Hovedled i Pensioneringen. Nu med den lovbestemte Enkepension og alle Embedsmænds pligtige Enkeforsørgelse kan vorKasse kun blive en Bisag, et lille, men ret fordelagtigt Surrogat for eller Sup- plement tiladet Øvrige. Dens noget forældede Ordning, der ikke fordeler Byrderne og Fordelene paa nogen fuldkommen billig Maade mellem Interessenterne, anviser ogsaa Kassen denne beskedne Stilling. Alt dette synes at tale for, at man burde opgive de 600 Kr. som et altfor fjernt Maal og sætte Pensionernes Maximum saameget lavere, f. Ex. ved 400 Kr., at man allerede nu undtagelsesvis i gunstige Tidsrum kunde uddele Pensioner af dette Beløb, idet man indskrænkede Kapitalopsparelsen til, hvad der var nødven- digt for ikke i daarlige Tidsrum at maatte nedsætte Pensionerne under det nu- værende Maal, og til efterhaanden at gjøre Pensionen paa 400 Kr. til Regel og vore 350 til det Maximum, som skulde gives i de trange Tider. Universitetet 1880—1887. Men hvad enten man i Fremtiden vil følge denne Plan eller ikke, maa det ikke tabes af Syne, at vor Enkekasse er som en lille Baad altfor fintfølende overfor Tilfældighedernes Vindstød. Der kan i Fremtiden vel blive Brug for alle Nødmidlerne, som nævnes i § 10 i Tillæget til Fundatsen. For Nedsættelse af Pensionerne dog kun i et eneste Tilfælde — det farligste af alle —, dersom Rentefoden afgjort gaar ned under 4 pCt. Pensionerne ere allerede nu saa store i Forhold til Kontingentet, at Kapitalen maa dække mere end dobbelt saa stor en Del af dem, som Kontingentet; en Nedgang af Rentefoden er derfor en Ulykke, som ikke i Længden kan afbødes ved en Kontingentforhøjelse. Om Kontingent- forhøjelse kan der lettere blive Tale, navnlig dersom senere Erfaringer skulde modsige de Forudsætninger, hvorpaa denne Opgjørelse er bygget. Men tilfældige Forlegenheder, f. Ex. ved kortvarige Forøgelser af Enkernes Antal, bør ikke mere, saaledes som i 1873—1875, forlede os til at ty til noget af disse indgribende Nødmidler; meget mere bør Sligt mødes ved Bevillinger til Kapitalforbrug, natur- ligvis hver Gang begrændsede til bestemte Beløb. En noget finere Regulering af Enkekassens Vilkaar efter Indtrædelsesalderen for de gifte Interessenter er ønskelig. Den nuværende Sondring blot mellem hel og halv Pension er ikke tilstrækkelig. Den kan ikke forhindre, at hvorvel Pro- fessorernes Enkekasse i Gjennemsnit byder sine Interessenter større Fordele, end Embedsmandens almindelige pligtige Enkeforsørgelse, kan der dog forekomme Tilfælde, i hvilke et Interessentpar vilde staa sig ved ikke at skulle indtræde i vor Enkekasse. 2. Gave til Professorernes Enkekasse. Kancelliraad, Universitetsbogtrykker Fr. Hostrup Schultz skjænkede d. 14. Decbr. 1886 1000 Kr. til Forøgelse af det Legat, som han i Anledning af Uni- versitetets Firehundredaars Bestaaen oprettede til Fordel for Professorernes Enke- kasse'), med Anmodning om, at Summen maatte blive forvaltet paa samme Maade som Legatet. Konsistorium bragte i denne Anledning i Skrivelse af 19. Januar 1887 Kancelliraad Hostrup Schultz sin Tak for Gaven, idet det udtalte, at det heri saa et fornyet Bevis paa den Interesse, Giveren og hans Slægt stedse havde udvist for Universitetet. I Skrivelser af s. D. meddeltes der Eforus for Professorernes Enkekasse, Professor Thiele Underretning om Gaven og anmodedes Kvæstor om at foranstalte Beløbet taget til Indtægt for Legatet. 3. Forskj el lige Sager. Efterat Rektor Prof. Julius Thomsen derom havde indhentet Erklæring af det theologiske Fakultet, blev det bestemt, at Universitetet ved Biskop Monrads Begravelse skulde lade sig repræsentere ved Dekanus for det theologiske Fakul- tet, hvilket meddeltes Dekanus Prof. Sthyr ved Skr. af 2 April 1887. — Fra Premierlieutenant, Eggers i Harburg modtog Konsistorium d. 11. Februar 1887 et Tilbud om at skjænke Universitetet et Kobberstik af Baron Eggers, der fra 1785—1800 havde været juridisk Piofessor ved Kjøbenhavns Universitet.**) Brevet indeholdt ligeledes en Forespørgsel, om der kjendtes nogen anden Professor af samme Navn ved Universitetet. *) Aarbog 1878—79 S. 617. **) Lindes Meddelelser III. (1857—63) S. 177. Bestyrelsen. 7 Konsistorium meddelte i denne Anledning Premierlieutenant Eggers, at man med Tak modtog lians venlige Tilbud, for hvis Gjenstands passende Opbevarelse Kon- sistorium skulde drage Omsorg, samt at man foruden Baron Eggers ikke kjendte nogen Anden af samme Navn, der havde været Professor ved Universitetet. Bil- ledet afgaves til Universitetsbibliotheket til Opbevaring. — I Anledning af et Konsistorium fra Ministeriet for Kirke- og Undervis- ningsvæsenet tilstillet Andragende fra Maler H. Tegner om Tilladelse til at faa ud- laant to paa Universitetet beroende Doktorhatte fra Middelalderen til Brug til Illustration af Holbergs Komedier, indberettede Konsistorium under 22. April 1887 til Ministeriet, at den begjærede Tilladelse allerede tidligere var givet under den til Betryggelse for Gjenstandenes Bevaring fornødne Betingelse, at Afbenyt- telsen skete paa Universitetet. — I Anledning af et fra Pastor Sommerfeldt i Korup den 28. Jan. 1887 til Universitetets Rektor indsendt Plan om theologiske Studerendes Besøg i Præste- gaarde, til hvilken Plans Realisation Konsistoriums Bistand ønskedes, gav Rektor Forslagsstilleren Anvisning paa, som det mest Praktiske, at lade Opslag ske i Studenterforeningen og Studentersamfundet. 4. Akademisk Disciplin. Paa given Anledning besluttede Konsistorium i Mødet 18. Maj 1887 at ind- skærpe det bestaaende Forbud mod Tobaksrygning paa Universitetet, særligt i de Auditorier, hvor der holdtes Skriveøvelser. Nye Plakater herom besluttedes op- hængte udenfor Auditorierne. Ved Skrivelse af 14. Maj 1887 tilstillede Politidirektøren i Kjøbenhavn Konsistorium Udskrift af Kjøbenhavns Politirets 2den Afdelings Protokol, inde- holdende det Passerede i en d. 25. April 1887 behandlet Sag mod Cand. phil. Laurits Eiler Gunnersen for Overtrædelse af Politivedtægtens §§ 5 og 9. I Anledning heraf meddelte Konsistorium d. 11. Juni s. A. Politidirektøren, at det allerede under 28. Novbr. 18(>() havde relegeret ovennævnte Gunnersen, efter at han var bleven idømt en Straf af Fængsel paa Vand og Brød i 6 X 5 Dage for Tyveri. I Anledning af en cand. phil. N. N. ved Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret paa Grund af Udgivelsen af et utugtigt Skrift d. 22. Januar 1887 over- gaaet Dom, paalagde Konsistorium under 11. Februar 1887 Professorerne H. Scharling, Madsen, Goos og Matzen om at træde sammen med Universitetets Rektor, Professor J. Thomsen, for at tage under Overvejelse, hvorvidt der maatte være Anledning til paa Grund af denne Dom at relegere Vedkommende fra Uni- versitetet. Udvalget udtalte i denne Anledning i Skriv. 23. Febr. 1887, at der ve! kunde være Grund til et saadant Skridt, men at dette næppe vilde faa nogen aktuel Betydning, eftersom det ikke var sandsynligt, at nævnte cand. phil. N. N. virkelig studerede ved Universitetet. Udvalget loreslog derfor at udsætte at tage endelig Beslutning i Sagen, indtil den Paagjældende maatte indstille sig til en at Universitetets Examiner eller det maatte vise sig, at han for Alvor forberedte sig til en saadan. Sagen blev derefter henlagt indtil videre. — I Anledning af en fra Politidirektøren tilstillet Udskrift af Kjøbenhavns Kriminal- og Politirets 1ste Afdelings Protokol, indeholdende det Passerede i en 8 Universitetet 1886 — 1887. d. 29. April 1887 behandlet Sag mod Studenterne Niels Ovesen og Johan Henrik Eriksen for Overtrædelse af Politivedtægtens §§ 5 og 9, meddelte Konsistorium d. 15. Juni s. A. Politidirektøren, at ovennævnte 2 Personer, der ere i en Alder af 22 a 23 Aar, ikke fandtes paa Studenterfortegnelsen for de sidste 7 Aar. Da det ligeledes tidligere havde vist sig, at Personer havde angivet sig at være Studenter, uden at dette var Tilfældet, henstillede Konsistorium, at der ved Anholdelsen inaatte blive forlangt opgivet, fra hvilket Aar de vare Studenter og, hvilket Fag de studerede. — 1 de sidste Aar har Konsistorium ifølge Anmodning fra Kjøbenhavns Politi erholdt Udskrifter af Sager, som ved Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret have været anlagte inod Studenter. I Almindelighed have disse Sager angaaet, Forseelser mod den offentlige Orden paa Gaden, og der er da, forsaavidt de vedkommende Studenter oppebar Kommunit^tsstipendiet eller havde Bolig paa Kollegierne, af Konsistorium tildelt disse en Irettesættelse. Da det af en under 18. Oktbr. 1886 modtagen Udskrift fremgik, at Student N. \. i Forening med nogle andre Studenter Natten mellem den 2. og 3. s. M. omtrent Kl. ll/a trods gjentagne Advarsler havde passeret flere Gader paa en for de Omboendes Nattero meget forstyrrende Maade, idet de raabte og skreg, saa at det kunde høres langt omkring, og herfor ved den offentlige Politiret var bleven anset med en Bøde af 10 Kr., og da bemeldte Student N. N., der var blevet Student i Sommeren 1885, oppebar 25 Kr. maanedlig af Kommunitetets Midler, gjorde Konsistorium Indberetning til Ministeriet om Sagen. Ministeriet paalagde derefter i Skrivelse af 6te November s. A. Konsistorium at tilkjendegive den Paagjældende, at saafremt han oftere maatte gjøre sig skyl- dig i lignende Forhold, vilde den ham tilstaaede Understøttelse af Kommunitetets Midler øjeblikkelig blive ham fratagen. — Af en fra Kjøbenhavns Politi modtagen Udskrift af Kjøbenhavns Krimi- nal- og Politirets 1ste Afdelings Protokol fremgik det, at Student N. N. ved den offentlige Politiret var bleven anset med Bøde for Gadeuorden. Da bemeldte Stu- dent oppebar 25 Kr. maanedlig af Kommunitetets Midler, gjorde Konsistorium under 26. Novbr. 1886 Indberetning om Sagen til Ministeriet, som i Skrivelse af 10. Decbr. s. A. paalagde Konsistorium at tilkjendegive Student N. N , at den ham tilstaaede Understøttelse, hvis han oftere gjorde sig skyldig i lignende For- hold, øjeblikkelig vilde blive ham fratagen. 11. Det akademiske Lærersanifund samt Censorerne ved Universitetets Examina. 1. Om Anciennitetsberegning for Universitetslærere. Ved Skrivelse af 11. Marts 1887 anmodede Konsistorium Rektor og samtlige Dekaner samt Universitetets Kvæstor om at træde sammen i et Udvalg med den Opgave at gjøre Indstilling om, hvilke Universitetslærere der maatte være Grund til paa næste Aars Finanslov at indrømme en tilsvarende Begunsti- gelseJsom den, der ved Finansloven for 1887—88 var tillagt et større Anta' Universitetslærere, for at Billighedens og Ligelighedens Fordringer kunde ske