8
Universitetet 1886 — 1887.
d. 29. April 1887 behandlet Sag mod Studenterne Niels Ovesen og Johan Henrik
Eriksen for Overtrædelse af Politivedtægtens §§ 5 og 9, meddelte Konsistorium
d. 15. Juni s. A. Politidirektøren, at ovennævnte 2 Personer, der ere i en Alder
af 22 a 23 Aar, ikke fandtes paa Studenterfortegnelsen for de sidste 7 Aar.
Da det ligeledes tidligere havde vist sig, at Personer havde angivet sig at
være Studenter, uden at dette var Tilfældet, henstillede Konsistorium, at der ved
Anholdelsen inaatte blive forlangt opgivet, fra hvilket Aar de vare Studenter og,
hvilket Fag de studerede.
—	1 de sidste Aar har Konsistorium ifølge Anmodning fra Kjøbenhavns
Politi erholdt Udskrifter af Sager, som ved Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret
have været anlagte inod Studenter. I Almindelighed have disse Sager angaaet,
Forseelser mod den offentlige Orden paa Gaden, og der er da, forsaavidt de
vedkommende Studenter oppebar Kommunit^tsstipendiet eller havde Bolig paa
Kollegierne, af Konsistorium tildelt disse en Irettesættelse.
Da det af en under 18. Oktbr. 1886 modtagen Udskrift fremgik, at Student
N. \. i Forening med nogle andre Studenter Natten mellem den 2. og 3. s. M.
omtrent Kl. ll/a trods gjentagne Advarsler havde passeret flere Gader paa en
for de Omboendes Nattero meget forstyrrende Maade, idet de raabte og skreg,
saa at det kunde høres langt omkring, og herfor ved den offentlige Politiret var
bleven anset med en Bøde af 10 Kr., og da bemeldte Student N. N., der var
blevet Student i Sommeren 1885, oppebar 25 Kr. maanedlig af Kommunitetets
Midler, gjorde Konsistorium Indberetning til Ministeriet om Sagen.
Ministeriet paalagde derefter i Skrivelse af 6te November s. A. Konsistorium
at tilkjendegive den Paagjældende, at saafremt han oftere maatte gjøre sig skyl-
dig i lignende Forhold, vilde den ham tilstaaede Understøttelse af Kommunitetets
Midler øjeblikkelig blive ham fratagen.
—	Af en fra Kjøbenhavns Politi modtagen Udskrift af Kjøbenhavns Krimi-
nal- og Politirets 1ste Afdelings Protokol fremgik det, at Student N. N. ved den
offentlige Politiret var bleven anset med Bøde for Gadeuorden. Da bemeldte Stu-
dent oppebar 25 Kr. maanedlig af Kommunitetets Midler, gjorde Konsistorium
under 26. Novbr. 1886 Indberetning om Sagen til Ministeriet, som i Skrivelse
af 10. Decbr. s. A. paalagde Konsistorium at tilkjendegive Student N. N , at den
ham tilstaaede Understøttelse, hvis han oftere gjorde sig skyldig i lignende For-
hold, øjeblikkelig vilde blive ham fratagen.
11. Det akademiske Lærersanifund samt Censorerne ved Universitetets
Examina.
1. Om Anciennitetsberegning for Universitetslærere.
Ved Skrivelse af 11. Marts 1887 anmodede Konsistorium Rektor og
samtlige Dekaner samt Universitetets Kvæstor om at træde sammen i et Udvalg
med den Opgave at gjøre Indstilling om, hvilke Universitetslærere der maatte
være Grund til paa næste Aars Finanslov at indrømme en tilsvarende Begunsti-
gelseJsom den, der ved Finansloven for 1887—88 var tillagt et større Anta'
Universitetslærere, for at Billighedens og Ligelighedens Fordringer kunde ske
Det akademiske Lærersamfund.
9
Fyldest. Efter at dette Udvalg havde indhentet Erklæringer fra de forskjellige
Fakulteter samt fra Konsistorium havde modtaget dels en Skrivelse fra Professor
Zeuthen, i hvilken der ønskedes en Udtalelse angaaende den indbyrdes Alders-
orden mellem de 3 nylig udnævnte Professorer i det mathematisk-naturvidenska-
belige Fakultet med Hensyn til Aldersplads i Konsistorium og Option af Pro-
fessorboliger eller Huslejeportion, dels en af Professor Wimmer rettet Fore-
spørgsel om den ham tilkommende Anciennetet til at indtræde i Aldersplads
Konsistorium.
I den af Udvalget afgivne Betænkning af 27. Juni s. A. fremhævedes først,
at alle dets Medlemmer vare enige i at anmode Konsistorium om at søge op-
naaet en almindelig Lønningsforbedring for Universitetslærerne ved en Revision
af Lønningslovene og til dette Formaal formaa Ministeriet til snarest muligt at
forelægge Rigsdagen et dertil sigtende Lovforslag, efter at have indhentet Kon-
sistoriums Erklæring angaaende de Forandringer, som paa Grund af Forholdenes
Udvikling maatte anses fornødne i det alt tidligere udarbejdede Forslag. Indholdet
af de fra Fakulteterne indkomne Udtalelser vare i det Væsentlige følgende. Det
theologiske Fakultet havde ikke fundet Anledning til at stille noget særligt For-
slag. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet havde indstillet, at der tillagdes
Professor Westergaard Lønningsanciennetet fra 9. December 1882, da han blev
ansat som midlertidig Docent, og at Professor Falbe Hansens Lønningsanciennetet
regnedes fra 1. Juli 1870, da han blev ansat som Fuldmægtig i det statistiske
Bureau, medens den i Henhold til den almindelige Lønningslov af 26. Marts 1870
hidtil havde været beregnet fra den 1. April 1873, som var Dagen for hans Ud-
nævnelse til Kontorchef i Bureauet. Det lægevidenskabelige Fakultet foreslog,
at Docent i Opthalmologi Edin. Hansen Grut udnævntes til Professor i dette Fag
med Anciennetet fra hans Ansættelse den 1. August 1882 som midlertidig Docent,
at de tvende Lektorater under Fakultetet hævedes til Professorater, og at der
gaves disse og alle øvrige Professorer i Fakultetet Lønningsanciennetet fra deres
første faste Ansættelse som Lektorer, altsaa indtil 5 Aar udover den aktuelle,
samt endelig, at der gaves Professor Warncke, der var ansat som Professor
med Anciennetet fra 1. Maj 1872, en Lønningsanciennetet fra hans første, faste
Ansættelse som extraordinær Docent i Farmakologi den 12. December 1863.
Professor Warncke blev Lektor den 3. April 1869 og først den 29. April 1872
udnævnt til Professor. Forslaget var i Overensstemmelse med det foregaaende,
at regne Ancienneteten fra den første faste Ansættelse. Det filosofiske Fakultet
havde udtalt Haabet om en snarlig almindelig Revision af Lønningsloven, men
stillede intet Forslag om personlig Lønningsforbedring. Det mathematisk-natur-
videnskabelige Fakultet havde gjort gjældende, at der efter Oprettelsen af den
nye Skoleembedsexamen stilledes Krav til Fakultetet om en regelmæssig Under-
visning i Geografi, og at dette nødvendiggjorde Oprettelsen af en blivende Lærer-
plads i dette Fag, altsaa enten en ordinær Docentur eller et Lektorat eller et
Professorat. Udvalget bemærkede herefter, at de fra Fakulteterne fremkomne
Forslag til Lønningsforbedringer gik ulige vidt; en Tilfredsstillelse af nogle af
disse Krav vilde sikkert medføre Fordringer om ligesaa vidtgaaende Indrømmelser
tor de andre Fakulteters Vedkommende og føre til et stort Antal Forslag om
personlige Lønningsforbedringer. Udvalget havde ikke anset det for rigtigt at
toreslaa til Optagelse paa Finanslovforslaget en saadan Række af Lønningsfor-
Universitets Aarbog.	2
10
Universitetet J-.ssft— 1SS-7.
bedringer for navngivne Universitetslærere, da denne Fremgangsmaade let kunde
fere til nye Uregelmæssigheder, naar Bevillingsmyndighederne ikke fulgte For-
slaget som Helhed, men foretog Udsondringer eller Tilføjelser. Udvalget fore-
trak derfor, at der paa Finanslovforslaget optoges en almindelig Bestemmelse,
væsentlig i Overensstemmelse med det Princip, som syntes at have været det
ledende ved en Del af de senest foretagne Lønningsforbedringer, ved hvilke man
var gaaet udenfor de hidtil gjældende Kegler, idet man dels havde valgt Tids-
punktet for Docentens Ansættelse ved Universitetet som Udgangspunkt ved Be-
regningen af Lonningsancienneteten, dels havde normeret Professorater i tidligere
Lektoraters og Docenturers Sted. Vel var der ogsaa i den Henseende en Ulighed
tilstede, idet man for Flertallet af Lærerne havde valgt den første faste An-
sættelse som Lærer ved Universitetet, medens man dog for en enkelt Lærers
Vedkommende var gaaet tilbage til den første Ansættelse som midlertidig
Docent. Udvalget ansaa det imidlertid for formaalstjenligt at blive staaende ved
det første Alternativ og vælge den første faste Ansættelse som Udgangspunkt
for Lønningsberegningen samtidigt med, at Lektorater og normerede Docenturer
hævedes til Professorater, og Udvalget indstillede derfor, at der paa Finanslov-
forslaget for Aaret 1888—89 optoges følgende Bestemmelser: »Samtlige ordi-
uære Universitetslærere lønnes, fra 1. April 1888 at regne, som Professorer med
Anciennetet fra deu første Ansættelse som fast Universitetslærer eller fast Lærer
ved den polytekniske Læreanstalt. De Lektorer og normerede Docenter, der som
Følge heraf blive at lønne med Professorlønning, kunne ansættes som Professorer.«
Udvalget bemærkede, at ved et saadant Forslags Gjennemførelse vilde den største
Del af de indtraadte Uligheder, der vare særlig fremtrædende for det lægeviden-
skabelige Fakultets Vedkommende, blive hævede, og Bestemmelsen kunde danne
et passende Overgangsled til en eventuel ny Løuuingslov. Efter en vedlagt Op-
gjørelse fra Kvæsturen vilde en saadan Bestemmelses Gjennemførelse bevirke en
forøget Udgift af 6,150 Kr. for det følgende Finansaar. Vel var der enkelte
Universitetslærere, hvis mindre heldige Lønningsvilkaar ikke vilde blive hævede
ved denne Bestemmelse; men Udvalget havde ikke anseet det for rigtigt at kom-
plicere Sagen ved paa Finanslovforslaget at optage særlige, paa individuelle For-
hold begrundede Bestemmelser med Hensyn til disse, og havde troet at burde
udsætte at gjøre Forslag i den Retning til et følgende Finansaar, saafremt ikke
en ny Lønningslov maatte blive gjeunemført forinden.
Med Hensyn til de af Professorerne Zeuthen og Wimmer rejst«? Sporgsmaal
bemærkede Udvalget med Undtagelse af Kvæstor, som havde ønsket sig fritaget
for at udtale sig, da deres Afgjørelse vilde være uden Betydning for selve Uni-
versitetets økonomiske Anliggender (kgl. Instrux for Kvæstor af 5. Januar 1838
§9): Da den i Ministeriets Skrivelse af 30. April 1887 indeholdte Resolution
udtrykkelig udtalte, at »der med Hensyn til Adgangen til at optere Friboliger
eller Huslejeportiouer samt til at indtræde i Konsistorium forbeholdes de ved
Universitetet nu ansatte normerede Professorer den Plads i Aldersrækken, som
de have« var derved de 5 nye Professorers Anciennetet i Forhold til de ældre
nøje angivet, og der blev derfor kun Spørgsmaal om deres indbyrdes Anciennetet,
forsaavidt som de vare udnævnte til Professorer paa samme Dag. Saavidt
vidstes, savnedes en Bestemmelse i den Retning, og Udvalget skulde derfor fore-
slaa, at der udvirkedes en Bestemmelse om, at for Professorer med samme Au-
Det akademiske Lærersamfund.
11
sættelsesdag blev deres gjensidige Ånciennetet at regne fra Dagen for deres første
Ansættelse ved Universitetet og, saafremt denne var den samme, da ved Lod-
trækning. Med Hensyn til det af Professor Wimmer rejste Spørgsmaal, gjorde
Udvalget opmærksom paa, at der ikke ved Budgettet for 1887—88 var tillagt
ham nogen større Ånciennetet, men kun vedtaget den Bestemmelsen, at hans
Lønning beregnes fra 1 April 1887, som om han var bleven ansat som Professsor
fra 1. April 1876«; hans Ånciennetet i Fakultetet med Hensyn til Opnaaelse af
Aldersplads i Konsistorium maatte derfor utvivlsomt regnes fra Dagen for hans
Udnævnelse til Professor. Udvalget foreslog derfor: 1) at der paa Finanslov-
forslaget for Aaret 1888—89, som Anmærkning til Texten under Universitetets
Udgiftspost 1. a., optoges følgende Bestemmelse: »Samtlige ordinære Universi-
tetslærere lønnes, fra 1. April 1888 at regne, som Professorer med Ånciennetet
fra den første Ansættelse som fast Universitetslærer eller fast Lærer ved den
polytekniske Læreanstalt. De Lektorer og normerede Docenter, der som Følge
heraf blive at lønne med Professorlønning, kunne ansættes som Professorer« ;
2) at Konsistorium vilde foranledige, at et nyt Udkast til Lov om de Universitetet
og Kommunitetet vedkommende Lønningsforhold snarest blev forelagt Rigsdagen,
efter at Konsistorium havde haft Lejlighed til at udtale sig om samme, og 3) at
der toges en Bestemmelse med Hensyn til den gjensidige Ånciennetet for Profes-
sorer med samme Ansættelsesdatum.
1 Skrivelse af 4. Juli 1887, hvorved Udvalgets Betænkning indsendtes til
Ministeriet, bemærkede Konsistorium, at det tiltraadte Udvalgets Indstilling om
Forelæggelsen for Rigsdagen af et nyt Udkast til en Lov om de Universitetet og
Kommunitetet vedkommende Lønningsforhold, efter at Konsistorium havde haft
Lejlighed til at udtale sig om samme. Med Hensyn til den af Udvalget under
Punkt 1. foreslaaede Bestemmelse bemærkede Konsistorium, at, som det vilde ses,
havde Udvalget ikke indladt sig paa at gjøre personlige Indstillinger til Bedste
for enkelte Universitetslærere, men søgt at formulere en Regel, der kunde ramme
de Savn, som trængte til at afhjælpes, hvilken Regel da efter Udvalgets Forme-
ning ved at optages i Finansloven skulde udgjøre et vedvarende Stykke Lønnings-
lov. Konsistorium havde dog været i Tvivl, om det gik an paa denne Maade at
indføre Bestanddele af organiske Lønningslove, der til en vis Grad foregreb
Lønningslovens Revision, paa Finansloven, og havde derfor foretrukket en For-
mulering af Indstillingen, hvorefter den kun vedkom de nu ansatte Universitets-
lærere, hvem Billigheden og Ligeligheden talte for at tilstaa tilsvarende Begun-
stigelser som de, der ved den gjældende Finanslov vare blevne andre Universitets-
lærere til Del. Udvalget havde i saa Henseende foreslaaet, at de ordinære (nor-
merede) Universitetslærere alle skulle lønnes som Professorer og de normerede
Lektorer og normerede Docenter derfor kunne ansættes som normerede Professo-
rer. Konsistorium var fuldkommen enigt heri, da den nuværende Forskjel i de
normerede Læreres Benævnelse, der var af saa væsentlig Betydning for deres
Lønning og øvrige Retsstilling, i og for sig var fuldstændig unaturlig, da de alle
havde at udføre en Gjerning af væsentlig samme Art, der i lige Grad maatte
forudsættes at optage deres Tid og Kraft. Det kunde saaledes ikke indses, hvor-
for f. Ex. Lærerne i det theologiske og juridiske Fakultet strax begyndte med
Navn og Ret som Professorer, medens de to yngste i det lægevidenskabelige Fa-
kultet i en ubestemt lang Tid kun nød den vingere Stilling som Lektorer. At
2*
12
Universitetet ,i N8<i —1887.
ogsaa den finanslovgivende Myndighed havde bifaldet dette, turde fremgaa af den
Kjendsgjerning, at det kemiske Lektorat var blevet ophøjet til et Professorat.
Naar Udvalget dernæst havde foreslaaet, at samtlige de paagjældende Lærere
skulle lønnes saaledes, at deres Embedsalder som Professorer regnedes fra deres
første Ansættelse som fast Universitetsbyer eller som fast Lærer ved den poly-
tekniske Læreanstalt, da havde et Flertal af Konsistorium fundet, at denne Ind-
stilling var for snævert begrænset ved Tilføjelsen af Ordet »fast«, idet tvertimod
Embedsalderen i Henseende til Lønninger med Rette burde regnes fra vedkom-
mendes første Ansættelse som Universitetslærer (Professor eller Docent) eller
Lærer (Professor eller Docent) ved den polytekniske Læreanstalt. Ligesom den
finanslovgivende Myndighed havde anerkjendt Berettigelsen af denne Begunstigelse
i Henseende til Professor R. Pedersen, saaledes havde den ogsaa god Grund i
Forholdets Natur. Naar en Mand, der senere var bleven ordinær Universitets-
lærer, fra først af kun var bleven ansat som midlertidig Docent, da havde hans
Gjerning i Regelen dog været den samme som en Professors, idet hans Ansæt-
telse i anden Egenskab kun skyldtes andre særlige Hensyn. Saaledes kunde
Grunden til hans Ansættelse som midlertidig Docent f. Ex. have været den, at
der fandtes en normeret Lærer, som man dog af Pietetshensyn eller andre Aar-
sager ikke vilde give Afsked. Her maatte Docenter altsaa i Virkeligheden udføre
en Professors Gjerning: de særlige Forhold ved hans første Ansættelse havde nu
en Gang paaført ham det Tab, at han i en lang Aarrække havde faaet ringere
Løn og Ret end andre; derpaa kunde der nu ikke raades Bod; men der savnedes
Grund til, at denne Forringelse ogsaa kom ham til Skade ved Beregningen af
hans Lønningsanciennetet. hvor man turde gjennemføre Retfærdighedshensynet.
Forsaavidt Grunden til den midlertidige Ansættelse dernæst maatte have været
den, at de første Aar skulde være Prøveaar, der skulde vise Docentens Kvalifi-
kation til at være ordinær Professor, da havde han jo ved at være bleven be-
skikket som saadan vist, at han havde bestaaet Prøven og udført en ordinær
Lærers Gjerning i den Tid, han havde været midlertidig ansat, hvorfor den ogsaa
burde komme ham til Gode ved Beregningen af hans Embedsalder som ordinær
Professor. Konsistorium havde derfor i Henhold til de anførte Grunde besluttet
principalt at indstille, at der paa Finanslovforslaget for Finansaaret 1888—89
som Anmærkning til Texten under Universitetets Udgiftspost 1. a. optoges den
Bestemmelse: »De nu ansatte ordinære Universitetslærere lønnes fra 1. April
1888 at regne som Professorer med Anciennetet i Henseende til Lønninger fra
deres første Ansættelse som Lærer ved Universitetet eller den polytekniske Lære-
anstalt. De Lektorer eller normerede Docenter, der som Følge heraf blive at
lønne med Professorlønning, kunne ansættes som Professorer.« Subsidiært skulde
Konsistorium anbefale Udvalgets Indstilling.
Med Hensyn til det tredje i Udvalgets Bemærkning fremhævede Punkt for-
beholdt Konsistorium sig at fremkomme med Indstilling, efter først at have ind-
hentet det juridiske Fakultets Erklæring. 1 denne Erklæring, der af Konsistorium
under 15. November 1887 blev indsendt til Ministeriet, bemærkede Fakultetet
med Hensyn til det af Professor Wimmer rejste Spørgsmaal, at der ikke ved Bud-
gettet for 1887—88 var givet ham nogen særlig Anciennetet, men kun vedtaget
den Bestemmelse, at hans »Lønning beregnes fra 1. April 1887, som om han
var bleven ansat som Professor Ira I. April 1876«, saaledes at hans Ancienne-
Det akademiske Lærersamfund.
13
tet med Hensyn til Indtræden i Konsistorium i Følge Kundgjørelse IS. September
1850 § 3 a maatte beregnes efter hans Udnævnelse som Professor. Med Hensyn
til Professor Zeuthens Forespørgsel angaaende den indbyrdes Aldersorden mellem
de under 29. April s. A. udnævnte tre nye Professorer i det mathematisk-natur-
videnskabelige Fakultet bemærkede det juridiske Fakultet, at deres indbyrdes Ad-
gang til at optere Fribolig og Huslejeportion i Følge Lov 25. Marts 1871 § 3,
jfr. Kundgjørelse 18. September 1850 § 4 1), vilde være at beregne efter deres
første faste Ansættelse. Med Hensyn til Adgangen til Indtræden i Konsistorium
vilde de tre Professorers indbyrdes Anciennetet efter almindelige Grundsætninger
være at bestemme ved Lodtrækning, og Fakultetet foreslog derfor, da hin
Fastsættelsesmaade formentlig ikke uden særlig Hjemmel kunde benyttes, at der
søgtes udvirket en almindelig Bestemmelse om Adgangen til efter Aldersorden
at indtræde i Konsistorium for Professorer med samme Udnævnelsesdag. Efter
Konsistoriums Indstilling blev det derefter ved kgl. Resolution af 28. November
1871, kommuniceret Konsistorium ved Undervisningsministeriets Skrivelse af
29. s. M., bifaldet, »at Adgangen til efter Aldersorden at indtræde i Konsistorium
for Professorer med samme Udnævnelsesdag regnes fra Dagen for deres første
faste Ansættelse som Universitetslærere, og saafremt denne er den samme, be-
stemmes ved Lodtrækning.«
Om de paa Finanslovforslaget for 1888—89 optagne Lønningsforbedringer
for nogle Universitetslærere henvises til de senere udkommende Aarbøger.
2. Om Oprettelsen af fem nye Professorater ved Universitetet.
Under 30. Marts 1887 begjærede Undervisningsministeriet Konsistoriums
Udtalelse om, hvorvidt Lektor S. M. Jørgensen og Docenterne Th. Sundby. Jul.
Petersen, V. Thomsen og R. Pedersen, under Forudsætning af, at de i Henhold
til Bevillinger paa Finansloven for 1887 88 udnævntes til Professorer ved Uni-
versitetet henholdsvis i Kemi, romanske Sprog, Mathematik, sammenlignende
Sprogvidenskab og Plantefysiologi, ved denne Udnævnelse kunde stilles lige med
de i Normalreglementet af 13. November 1844 og Lønningslov af 25. Marts 1871
nævnte normerede Professorer med Hensyn til de disse særlig forbeholdte Rettig-
heder og Emolumenter. Ministeriet tilføjede, at Lektoratet i Kemi og Docenturen
i Fransk formentlig maatte betragtes som nedlagte og i Stedet derfor to nye
Professorater oprettede, der da vel kunde betragtes som normerede.
Konsistorium udtalte i denne Anledning i Skrivelse af 21. April s. A., at
en i en Finanslov indeholdt Bemyndigelse til at give en Person Ansættelse som
Professor i et vist Fag ingenlunde med Nødvendighed medførte, at dette Fag
tillige derved var at anse som normeret eller bestemt til vedvarende at beklædes
af en til Foredraget deraf bestemt Professor; og ligesaa lidt vilde en Persons
Udnævnelse til Professor i et Fag ud over det tidligere deri normerede Antal
Professorer i og for sig medføre, at dette Professorat var at anse som normeret
for Faget. I begge Tilfælde blev da vedkommende Professor ikke at anse som
normeret, men som overtallig, og den Professor, der ansattes i Henhold til en
slig Bemyndigelse, vilde derfor heller ikke i Henhold til den kunne anses som
beskikket ikke blot til Professor, men til normeret Professor. Konsistorium
maatte som Følge heraf i Almindelighed besvare det Spørgsmaal, om de i Hen-
14
i..
universitetet is<36_i$$~
liold til en Bevilling paa Finansloven ansatte Professorer kunde nyde de norme-
rede Professorer forbeholdte Rettigheder og Emolumenter, derhen, at Adgangen
til disse ikke var givet med selve den paagjældende Udnævnelse; men der maatte,
for at dette kunde være Tilfældet, yderligere fordres, at det havde været Menin-
gen med den paagjældende Bevilling, at selve det nye Fag eller det nye Profes-
sorat i det ældre Fag, hvori vedkommende Professor ansattes, for Fremtiden
skulde være et normeret Fag eller et normeret Professorat. At dette var Me-
ningen, kunde være udtrykkelig udtalt, og Sagen frembød da selvfølgelig ingen
Tvivl. Men med Hensyn til de Anmærkninger paa Finanslovforslaget for 1887
—88, der vedrørte de ovennævnte Universitetslærere, og de paa tilsvarende
Maade formulerede Anmærkninger paa Ministeriets Budget i Henhold til den fore-
løbige Bevillingslov af 1. April 1887, kunde det formentlig ikke siges, at det
ved dem var udtalt paa utvetydig eller udtrykkelig Maade om noget af de paa-
gjældende Professorater, at de vare at betragte som normerede. Spørgsmaalet
blev da. om det med Hensyn til dem eller nogle af dem dog maatte siges efter
samtlige foreliggende Omstændigheder at være antageligt, at et normeret Profes-
sorat var blevet oprettet ved Bevillingen paa lignendø Maade, som f. Ex. i sin
Tid Lektoratet i Kemi maatte anses for normeret allerede i Følge Tillægsbevil-
lingsloven for 1865—66, jfr. Konsistoriums Skrivelse af 15. November 1875, se
Univ. Aarb. f. 1880—81 S. 1100 fT. I denne Henseende kunde Konsistorium
ikke andet end tillægge det en væsentlig Betydning, at det om alle de paagjæl-
dende Professorater gjaldt, at de vare optagne som normerede paa det Norme-
ringsforslag, der fra Universitetet var indsendt til Ministeriet den 16. Februar
IH80 samt paa de af Ministeriet i Rigsdagssamlingerne 1880 81, 1881—82.
1882—83 og 1883—K4 forelagte Normeringsforslag. De fire af de paagjældende
Professorater (romansk Sprog, sammenlignende Sprogvidenskab, Mathematik og
Kemi) svarede ganske til de paa det sidstnævnte Forslag normerede. Hvad
Professoratet i Plantefysiologi angik, rummedes <iet indenfor det ved det nævnte
Forslags § 4. sidste Stykke, normerede Professorat i saadanne Forgreninger af
de naturhistoriske Videnskaber, som ikke maatte findes tilstrækkelig repræsenterede
ved de specielt normerede Pladser, jfr. ogsaa Universitetets Forslag § 6, sidste
Stykke, der viste, at man første Gang tænkte sig dette Professorat besat med en
Lærer i Botanik, særlig Planteanatomi. Det forekom Konsistorium at have megen
Rimelighed for sig, at de Bevillinger, der nu vare givne paa Omraader, hvor de
tidligere foreliggende Forslag havde ønsket en varig Oprettelse af Professorater,
ogsaa havde til Hensigt fuldt ud at fyldestgjøre den Trang og de ønsker, som
havde faaet Udtryk i Universitetets Forslag, og for flere af dem (f. Ex. Mathe-
matik) endnu tidligere i meget indtrængende Forestillinger fra Universitetets Side,
hvilke Ønsker endnu stedse fastholdtes, og at det vilde være en mærkelig og i
Realiteten lidet forklarlig Halvhed, om Meningen kun var at fyldestgjøre den va-
rige Trang paa en forbigaaende Maade og saaledes paa ny ved eventuelle Afgange
lade hele Spørgsmaalet aabent. Den hele historiske Sammenhæng talte derfor
efter Konsistoriums Mening i høj Grad for Sandsynligheden af, at det havde været
Meningen, at samtlige de paagjældende Professorater skulde betragtes som nor-
merede, dog for Plantefysiologiens Vedkommende paa den Maade, at det ved even-
tuel Afgang ogsaa kunde besættes med en Lærer i andre Forgreninger af de
naturhistoriske Videnskaber. Hvad angik Professoraterne i Kemi og romanske
Det akademiske Lærersamfund.
15
Sprog vilde det være en særlig og afgjørende Grund til at antage dem for nor-
merede ved de paagjældende Bevillinger, naar det forudsattes, at det bestaaende
Lektorat i Kemi og Docenturen i Fransk, som Ministeriet udtalte, maatte betrag-
tes som nedlagte. Thi til den varige Nedlæggelse maatte fornuftigvis den varige
Oprettelse af Professorater, der skulde træde i Stedet, svare. Men at Nedlæg-
gelsen skulde være varig, og ikke blot en Suspension, var ikke sagt udtrykkelig
eller utvetydig. Det kunde kun siges at have Rimelighed for sig, naar hensaas
til de omtalte Normeringsforslag, der havde forudsat, at de tidligere normerede
Pladser varigt skulde erstattes ved Professorater, saa at en Ordning, der ved
eventuelle Afgange lod Lektoratet i Kemi og Docenturen i Fransk vaagne op
igjen og lode Indehaverne gaa tilbage i den dertil svarende ringere Stilling, vilde
være en lignende halv Indrømmelse, som ovenfor var fremhævet med Hensyn til
samtlige Bevillinger. De historiske Grunde, Konsistorium i det Foregaaende
havde fremhævet for at anse samtlige de paagjældende Professorater for norme-
rede, maatte imidlertid erkjendes ikke at være i Stand til at hæve enhver Tvivl
om Resultatet lige overfor den personlige Maade, hvorpaa Anmærkningen var for-
muleret, og hvorved f. Es. afveges fra, hvad der om Lektoratet i Kemi fandtes
paa Tillægsbevillingen for 1865 — 66. Paa afgjørende Maade kunde denne Tvivl,
om overhovedet noget af Professoraterne eller enkelte af dem eller alle være at
anse som normerede, kun hæves, ved at se hen til, hvad der havde været Forud-
sætningen fra Ministeriets Side ved den oprindelige Formulering, hvad der videre
havde været forudsat under Forhandlingerne, samt hvorledes Ministeriet opfattede,
hvad der herom fandtes paa det i Henhold til den foreløbige Lov af 1. April
1887 affattede Budget. Men om samtlige disse Punkter kunde Konsistorium kun
henholde sig til Ministeriets egen Opfattelse. Gik denne ud paa, at Professora-
terne i Kemi og romanske Sprog vare traadte varigt i Stedet for Lektoratet i
Kemi og Docenturen i Fransk, men at ogsaa kun med Hensyn til disse to Pro-
fessorater de gjældende Normeringslove vare blevne udfyldte ved de nye Bevil-
linger. maatte hine to Professoraters Indehavere ubestrideligt anses som normerede
Professorer i de paagjældende Fag og nyde de saadanne Professorer tillagte
Rettigheder og Emolumenter, medens en tilsvarende Adgang da ikke vilde kunne
tillægges de andre ovennævnte Universitetslærere. Deraf vilde da følge : 1) at
disse ikke kunde betegnes som Professores ordinarii, da Titelen som ordinarii,
bortset fra særlig Udnævnelse til at bære denne Titel, i Følge Kundgjørelse
18. September 1850 § 4 a. kun tilkom de i normeret Plads ansatte Professorer;
2) at de ikke havde Adgang til at optere de Friboliger og Huslejeportioner, der
i Følge samme Kundgjørelses § 4 b vare forbeholdte de i normerede Pladser an-
satte Professorer; 3) at de ikke kunde vælges til Medlemmer af Konsistorium,
da Adgangen dertil i Følge Kundgjørelsens § 3 b ligeledes var forbeholdt de
normerede Professorer, og ikke heller til Dekaner i Fakulteterne, ligesom de en-
delig heller ikke vilde have Rang i 3die Klasse som de normerede Professorer.
Derimod vare de i Følge Kundgjørelsens § 2 a, jfr. § 5, Medlemmer af den
akademiske Lærerforsamling og kunde i Følge § 4 d udnævnes til Eforer for
Legater, Kirkeværger m. v. Konsistorium udtalte derhos ønsket om, at Spørgs-
maalet om, hvilke af de paagjældende Professorer der maatte være at anse som
normerede, maatte erholde en Fremtiden sikrende Afgjørelse derved, at der ved
Affattelsen af Universitetets Budget til Finanslovforslaget for 1888—89 meddeltes
16
Universitetet 188fi—1887.
Universitetets Kvæstor fornøden Ordre til at opføre som normerede saa mange
Professorlønninger, som den eventuelle Forøgelse af det tidligere Antal ifølge
de omspurgte Bevillinger førte til. I Forbindelse hermed androg Konsistorium
om, at der, hvis de paagjældende Professorer vare eller maatte blive erklærede
for normerede, for ikke at krænke alt erhvervede Rettigheder, i deres Bestallinger
maatte blive indført en Bestemmelse om, at der med Hensyn til Adgangen til at
optere Friboliger eller Huslejeportioner samt til at indtræde i Konsistorium for-
beholdtes de nu ansatte normerede Professorer den Plads i Aldersrækken. som
de vilde have, bortset fra Ansættelse i de ved denne Finanslov normerede nye
Professorater. Et saadant Forbehold var optaget i det af Universitetet i sin Tid
udarbejdede Forslag til Lov om Normering af Universitetets Lærerkræfter, jfr.
Higsdagstidende f. 1882—83 Tillæg A. Sp. 1203; og forsaavidt som den her-
omhandlede Finanslov ved at normere nye Professorater kunde anses som en Lov
af tilsvarende HeskatVenhed, krævede Retfærdigheden, at en tilsvarende Bestem-
melse blev truffen i Henseende til de i Henhold til den normerede Professorer.
Det Tab, som disse maatte lide ved en saadan Bestemmelse, vilde der jo even-
tuelt kunde raades Bod paa derved, at Ministeriet søgte extraordinære Husleje-
portioner bevilgede til Bedste for dem. Endelig henledede Konsistorium Opmærk-
somheden paa et Punkt, der, hvis det nys omtalte Forbehold toges, kun fik Be-
tydning for det indbyrdes Forhold mellem de Professorer, der i Henseende til
den omspurgte Finansbevilling ansattes som normerede. Ifølge Kundgjørelse
18. Semtember 1850 § 4 b stod Adgangen til at optere Friboliger og Husleje-
portioner aaben for alle i normerede Pladser ansatte Professorer efter deres
Anciennetet, beregnet fra den første faste Ansættelse ved Universitetet, jfr.
Lønningslov 25. Marts 1871 § 3, 5te Stykke, som forbeholdt Friboliger og Hus-
lejeportioner for de ældste af de normerede Professorer efter deres Embedsalder
ved Universitetet, og denne Hegel stod efter Konsistoriums Formening uberørt
af Bestemmelser paa Finansloven, der gik ud paa, at en normeret Professors
Lønning skulde beregnes, som 0111 han var bleven ansat fra et vist, før hans
laste Ansættelse liggende Tidspunkt. Ligesom nemlig Lønningslov 25. Marts
1871 § 3, 5te Stykke omhandlede Friboliger og Huslejeportioner som et særskilt
Emolument ved Siden af Lønningen, saaledes vilde ogsaa under en modsat For-
udsætning Tillæget af større Embedsalder end den virkelige kunne blive en Uret
mod tidligere ansatte Universitetslærere, idet de da ved Bevillingsmyndighedens
vilkaarlige Fastsættelse vilde miste en alt erhvervet Fortrinsret til Nydelsen af
de omspurgte Goder. Bevillingsmyndigheden vilde da ikke blot give af Stats-
kassen, men ogsaa tage fra ældre Embedsfæller, hvilket ingen Bevillingsmyndig-
hed kunde forudsættes at ville gjøre. Selv om Bevillingen ikke udtrykkeligt kun
maatte lyde paa Lønning, men f. Ex. i Almindelighed paa, at den paagjældende
Anciennetet skulde regnes fra et vist tidligere Tidspunkt, maatte den dog i Hen-
hold til de anførte Grunde og i Betragtning af dens Plads paa Finansloven, der
kun tilsigtede at bestemme Vedkommendes Bet overfor Statskassen, men ikke
omregulere Forholdet til hans Embedsfæller, forstaas paa samme Maade.
Under 29. April 1887 bleve derefter følgende Docenter allernaadigst ud-
nævnte til Professorer i normeret Plads ved Universitetet, nemlig: Dr. phil.
Thor Sundby til Professor i romanske Sprog, Dr. phil. Julius Petersen til
Professor i Mathematik, Dr. phil. Vilhelm Ludvig Peter Thomsen til
Det akademiske Lærersamfund.
17
Professor i sammenlignende Sprogvidenskab, Dr. phil. S op li u s Mads Jørgen-
sen til Professor i Kemi og cand. med. & chir. Rasmus Pedersen til Professor
i Plantefysiologi, fra 1ste April s. A. at regne, saaledes at deres Lønninger be-
regnedes som om de vare ansatte henholdsvis fra 1. April 1878, fra 18. September
1871, fra 1. Juni 1876, fra 1. April 1871 og fra 1. Juni 1879 at regne, og
saaledes, at der med Hensyn til Adgangen til at optere Friboliger eller Husleje-
portioner samt til at indtræde i Konsistorium forbeholdtes de ved Universitetet
da ansatte normerede Professorer den Plads i Aldersordenen, som de havde.
Ved i Skrivelse af 30. s. M. at meddele Konsistorium Underretning herom
bemærkede Undervisningsministeriet, at det havde troet at burde indstille samt-
lige 5 Docenter til Professorer i normeret Plads, idet det for Professor Jul. Pe-
tersens Vedkommende havde fundet tilstrækkelig Hjemmel dertil i, at allerede
Forslaget til Finansbevillingen var motiveret ved »Nødvendigheden af at Mathe-
matiken havde to Repræsentanter ved Universitetet«, for Professorerne V. Thom-
sen og R. Pedersens Vedkommende deri, at Folkethingets Finansudvalg i den
foreløbige Betænkning over Finanslovforslaget, hvori Ansættelserne anbefaledes,
havde begrundet dette i, »at de repræsentere hver især et nyt videnskabeligt Fag
ved Universitetet«, altsaa i et Hensyn til Faget, ikke til Personerne. Med Hen-
syn endelig til Professorerne Jørgensen og Sundby kunde Ministeriet henholde
sig til hvad det havde udtalt i Skrivelse af 29. Marts s. A.
3. Nye Professorater og Lærer pladser under det filosofiske
Fakultet.
Efter at Konsistorium havde anbefalet et af extraordinær Docent, Dr. phil.
V. Thomsen indgivet Andragende om, at der maatte blive tilstaaet ham en saa-
dan Lønning, at han maatte se sig i Stand til at opgive de forskjellige Bierhverv,
som han endnu bestandig saa sig nødsaget til at paatage sig, blev der paa Fi-
nanslovforslaget for 1887—88 under Udgiftspost 7 a foreslaaet, at hans Lønning
forhøjedes med 800 Kr. til 4,000 Kr. og saaledes, at der gaves ham Adgang til
Pension af denne Lønnings fulde Beløb. Konsistorium anbefalede særlig Docent
Thomsens Andragende under Henvisning til hans ualmindelige Begavelse som
Videnskabsmand, hans Dygtighed og Samvittighedsfuldhed som Universitetslærer
og hans lange Tjenestetid ved Universitetet, saaledes at hans Anciennetet var
den femte ældste af det filosofiske Fakultets Medlemmer. Det bemærkedes der-
hos, at det vilde være i høj Grad af Interesse for Universitetet, om Docent
Thomsen kunde frigjøre sig for trykkende Bibestillinger, som svækkede hans
iforvejen ikke stærke Kræfter, navnlig ogsaa efter at sammenlignende Sprogviden-
skab var bleven indført som en Fordring ved de sproglige Afdelinger af de i
1883 oprettede Skoleembedsexamina, og fra Videnskabens Standpunkt kunde
der ikke noksom fremhæves det Beklagelige i, at Docent Thomsen ved sin hidtil
ugunstige Stilling var forhindret i at udfolde den videnskabelige Produktion, som
hans Begavelse og Tilbøjelighed ellers vilde føre ham ind paa. I Betænkningen
over Finanslovforslaget for 1887—88, jfr. Rigsdagstidende f. 1886—87 Tillæg B.
Sp. 531—34, anbefalede Folkethingets Finansudvalg imidlertid, at der gaves Do-
cent Thomsen Ansættelse som Professor i den sammenlignende Sprogvidenskab,
da han repræsenterede et nyt Fag ved Universitetet. Af Ministeriet blev dernæst
Universitets Aarbog.	3
18
Universitetet 1.830—J 8K7.
stillet Forslag om Docent Thomsens Ansættelse fra 1. April 1887, saaledes at
hans Lønning beregnedes, som om han var bleven ansat som Professor fra
l.Juni 1876 at regne. Forslaget bifaldtes af begge Rigsdagens Thing og Docent
V. Thomsen blev derpaa under 29. April 1887 udnævnt til Professor i sam-
menlignende Sprogvidenskab fra 1. April s. A. at regne, se foran S. 17.
—	Ved 3die Behandling af Finanslovforslaget for 1887—88, jfr. Rigsdags-
tidende f. 1886—87 Till. B. Sp. 1533 — 34, stillede Ministeriet, i Anledning af
et fra Docent Dr. phil. Sundby indgivet Andragende, Forslag om, at han maatte
blive udnævnt til Professor i romanske Sprog. Ministeriet erindrede om, at der
paa det i sin Tid forelagte Lønningslovforslag var foreslaaet normeret under det
filosofiske Fakultet et Professorat i romansk Filologi, da det fra alle Sider var
anerkjendt, at Studiet af Fransk for at være virkelig videnskabeligt forudsatte
Kjendskab til andre romanske Sprog. Endvidere bemærkedes det, at Docent
Sundby holdt private Forelæsninger over Italiensk, til hvilke Forelæsninger der
blev betalt for Adgangen, men at det vilde findes meget heldigt, om ikke blot
Studenterne, men ogsaa de Mange af begge Kjou uden for de Studerendes Kreds,
der dyrkede det romanske Sprog, kunde opnaa fri Adgang til disse Forelæsninger.
Med Bemærkning om, at Docent Sundby under 15. Januar 1880 var bleven ansat
som normeret Docent og ved Finansloven for 1885—86 havde erholdt Anciennetet
fra 1. April 1873, saaledes at hans Lønning nu var 3,600 Kr., medens hans
Lønning som Professor med Anciennetet fra 1. April 1878 vilde fra 1. April
1887 blive 3,800 Kr., stillede Ministeriet derfor Forslag om, at Docent Sundby
fra 1. April 1887 at regne ansattes som Professor i romanske Sprog, med Løn-
ningsanciennetet fra 1. April 1878. Da Forslaget vedtoges af begge Rigsdagens
Thing, blev Docent Sundby under 29. April 1887 udnævnt til Professor i roman-
ske Sprog fra 1. April s. A. at regne, se foran S. 17.
—	I et fra Undervisningsministeriet ved Skrivelse af 10. Juni 1886 Kon-
sistorium tilstillet Andragende anholdt Docent Brynjulffson om, at den af
ham beklædte Post som Docent i islandsk Historie og Literatur maatte blive ud-
videt til et Professorat i samme Fag med den for Professorer normerede Løn-
ning, samt om, at hans Lønning som Docent under enhver Omstændighed maatte
blive forhøjet fra 2500 Kr. til 3200 Kr. og, at han maatte blive optaget som
Medlem af det filosofiske Fakultet. Konsistorium indsendte under 1. Oktober
s. A. en i denne Anledning fra Fakultetet indhentet Erklæring af 27. September
s. A., hvori dette bemærkede Følgende: Stipendiat Brynjulffson blev ved kgl. Reso-
lution af 24. April 1874 ansat som extraordinær Docent i islandsk Historie og
Sprog, idet det samtidig blev ham tilkjendegivet, at hans Stilling medførte For-
pligtelse for ham til at holde Forelæsninger af og til ogsaa paa Island, men at
de med Rejserne i saadant Ojemed forbundne Udgifter vilde være Universitetet
uvedkommende. Saavel af de Forhandlinger, som gik forud for denne Posts Op-
rettelse, jfr. Aarb. f. 1873—75 S. 156, som ogsaa al' selve Indholdet af det
Docent Brynjulflson saaledes overdragne Hverv fremgik det, at hans Stilling var
af en egen Art og helt forskjellig fra andre baade ordinære og extraordinære
Docenters, hvorfor hans Lønning ogsaa blev afholdt paa anden Maade end disses,
og det havde sikkert ikke ved hans Ansættelse været tænkt, at en saadau Plads
vedvarende skulde findes ved Universitetet. Docent Brynjulffson havde tidligere i
Anledning af Revisionen af Universitetets Lønuingslov bragt i Forslag, at der
Bet akademiske Lærersamfund.
19
ved Universitetet maatte normeres en særlig Lærerpost i islandsk Historie og
Literatur. Det Udvalg, som Universitetet havde nedsat i Anledning af Lønnings-
sagen, udtalte da i sin Betænkning, at det maatte fraraade dette Forslag. Uden
at miskjende den Betydning, som tilkom Studiet af Islands Historie og Literatur,
ansaa man den dog ikke for saa stor, at det kunde forsvares at indrette et or-
dinært Professorat deri, da det altid turde forventes, at i det Mindste den ene
af de tvende Professorer i nordisk Filologi vilde være saa fortrolig dermed, at
han kunde holde Forelæsninger derover, jfr. Aarb. f. 1881—82 S. 113. Disse
Udtalelser kunde Fakultetet endnu ganske slutte sig til, og det skulde tilføje, at
det ogsaa maatte anse det for uheldigt, om et Professorat, som omfattede Islands
Historie og Literatur, ikke tillige medtog det islandske Sprog. Forsaavidt
Docent Brynjulffson i sit Andragende syntes at gaa ud fra, at et Professorat
nylig var blevet ledigt eller vilde blive det, beroede det paa en Misforstaaelse,
idet der under det filosofiske Fakultet for Tiden jo kun fandtes et Professorat i
de nordiske Sprog, hvilket beklædtes af Professor Wimmer. løvrigt skulde Fa-
kultetet med Hensyn til dette Punkt yderligere udtale, at selv om Universitetet
maatte erholde et andet Professorat i nordisk Filologi, saaledes som det var paa-
tænkt ved Ministeriets Forslag til Lønningslov for Universitetet, vilde Fakultetet
ingenlunde kunne anbefale Docent Brynjulffson til at beklæde dette Embede. Det
nævnte Fag havde vigtige Sider, som ikke vidstes at have været Gjenstand for
hans Studier, saaledes f. Ex. nordisk Sproghistorie i Almindelighed og de andre
nordiske Folks Sprog og Literatur. Dertil kom, at Docent Brynjulffson efter Fa-
kultetets bestemte Overbevisning ikke egnede sig til at deltage i egentlig Under-
visningsarbejde hverken som Lærer for saadanne Studerende, der forberedte sig
til en bestemt Examen, eller som den, der skulde prøve disses Kundskaber ved
Examen. Af de anførte Grunde, og da Docent Brynjulffsons Virksomhed i det
Hele laa saa fjærnt fra den Gjerning, som ellers faldt ind under det filosofiske
Fakultet, maatte dette indtrængende fraraade, at han blev optaget som Medlem
af Fakultetet. Angaaende Lønningens Forhøjelse udtalte Fakultetet endelig, at
ihvorvel det i Almindelighed maatte anse det for billigt, at en Docent, der havde
virket i saa lang Tid, fik en højere Lønning, maatte det dog paa den anden Side
have Betænkelighed ved at anbefale Forhøjelsen for Docent Brynjulffson, saa længe
andre Docenter, der baade ved deres videnskabelige Skrifter og som Lærere for
de Studerende havde udfoldet en langt mere fortjenstfuld Virksomhed, endnu fik
et højst utilstrækkeligt Vederlag for deres Arbejde. Konsistorium sluttede sig i
Skrivelse af 1. Oktober s. A. til Fakultetets Udtalelse, hvorpaa Undervisnings-
ministeriet under 13. s. M. meddelte Docent Brynjulffson, at det hverken saa sig
i Stand til eller fandt Anledning til at søge oprettet et ordinært Professorat i
Islands Historie og Literatur samt heller ikke fandt Føje til at udvirke Tilladelse
til hans Optagelse i Fakultetet.
— Ved Skrivelse af 28. Maj 1887 meddelte Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet Konsistorium, at det var Ministeriets ønske at overdrage
Dr. phil. F. Jo n s s o n at holde Forelæsninger over nordisk Filologi mod et aarligt
Honorar af 2000 Kr., som vilde være at afholde af Universitetets Udgiftskonto
til videnskabelige Formaals Fremme og udbad sig herom Konsistoriums Ytringer.
Efter at der fra Konsistorium desangaaende var rettet Forespørgsel til det filo-
sofiske Fakultet, bemærkede dette under 4. Juni s. A., at det under de Forhaud-
20
Universitetet iss(i— 1W7.
linger. der i sin Tid fortes angaaende Revisionen af Universitetets Lønningslov
og Normeringen af dets Lærerkræfter, fra alle Sider blev betragtet som en Selv-
følge, at don nordiske Filologi normeredes med to Professorater, hvad ogsaa
Ministeriet gjorde sig til Talsmand for paa det Lovforslag, der forelagdes i
Kigsdagssamlingen 1H80—81. Da ved Professor Gislasons Afgang Docent Wim-
mer havde overtaget det ordinære Professorat i de nordiske Sprog, havde Fakul-
tetet derfor været betænkt paa at søge en Efterfølger for Docent Wimmer, der
kunde overtage den af ham beklædte Docentur i nordisk Filologi. Forholdene
havde naturligt medført, at man særlig ønskede en Islænder ansat, og blandt
disse havde man atter Valget mellem to yngre Videnskabsmænd, Adjunkt Dr. phil.
B Olsen Reykjavik og Dr. phil. F. Jonsson i Kjøbenhavn. Den første bestemte
sig imidlertid til ikke at søge Pladsen. Man maatte under disse Omstændigheder
anse det for en Vinding, at den eneste Islænder, der for Øjeblikket kunde være
Tale om som Docent i nordisk Filologi, knyttedes til Universitetet, saameget
mere som Dr. Jonsson i Løbet af de sidste Aar baade ved sin litterære Virk-
somhed og gjennem de Forelæsninger, han som Privatdocent havde holdt over
gammel-islandske litterære Mindesmærker, havde vist ualmindelig Flid og Energi
og sjælden Fortrolighed med denne specielle Side af Faget.
For dog ikke at foregribe en eventuel endelig Besættelse af det forventede
Professorat i nordisk Filologi maatte man foreslaa, at hans Ansættelse føreløbig
indskrænkedes til 3 Aar. Overensstemmende hermed gjorde Konsistorium under
13. Juni s. A. Indstilling til Ministeriet, hvorefter det efter Ministeriets derom
nedlagte Forestilling ved kgl. Resol. af 14. Juli s. A. bifaldtes, at det overdroges
Dr. phil. F. Jonsson for et Tidsrum af 3 Aar at holde Forelæsninger ved Uni-
versitetet over nordisk Filologi mod et aarligt Honorar af 2000 Kr. fra 1. Sep-
tember s. A. at regne.
4. Om Oprettelsen af nye Professorater og Lærerpladser under
det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Ved Professor, Dr. phil. Steens Død blev Professor extraordinarius Dr. phil.
Hieronymus Georg Zeuthen den 29. September 1886 udnævnt til Pro-
fessor ordinarius i Mathematik fra 1ste Oktober s. A. at regne. Ved under
s. D. at meddele Underretning herom, anmodede Ministeriet Konsistorium om at
afgive Erklæring om, hvorvidt der maatte være Anledning til atter at ansætte
en extraordinær Docent i Mathematik. Fra det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet modtog Konsistorium i denne Anledning en af Professor Zeuthen afgiven
Betænkning. Der fremhævedes heri, at der paa det i 1879 indsendte Lønnings-
lovforslag var foreslaaet normeret 2 Professorater i Mathematik og derved til-
kjendegivet, at Trangen til saadanne to Professorater var uafhængig af øjeblik-
kelige eller personlige Forhold; heri laa ogsaa, at man ikke godt i den Tid, som
muligvis vilde hengaa, inden det omtalte Forslag blev til Lov, kunde nøjes med
Mindre end det, hvis Nødvendighed Lovgivningsmagten allerede havde anerkjendt
gjennem Bevillinger, som gik 16 Aar tilbage i Tiden. Der mindedes derhos om
de saglige Grunde, som havde fremkaldt disse Bevillinger, dels tjent til Støtte
for det nys anførte Forslag og andre, som vare gaaede i samme Retning. I
9tørst Sammenhæng fromtraadte disse Grunde i den Udtalelse af Professor Steen,
Det akademiske Lærersamfund,
21
som i 1870 udvirkede Dr. Zeuthens Ansættelse ved Universitetet, og som var
gjengivet. i Univ Aarb. f. 1864—71, II. B. S. 53—55. Det gjordes deri gjæl-
dende, at det allerede i Universitetets Fundats af 1788 var forudsat, at Mathe-
matikens Udvikling kunde gjøre det højst ønskeligt eliler maaske nødvendigt
en Gang at forøge Universitetets Lærerkræfter deri; at en saadan Trang virkelig
var indtraadt dels ved det store Opsving, Studiet af Mathematiken her i Landet
havde taget i de sidste 40 Aar, dels ved Mathematikens egen overordentlige Ud-
vikling, paa Grund af hvilken ikke mange Mathcmatikere samtidig kunde gjøre
Fyldest i dens forskjellige Hovedretninger; at der af den sidste Grund ikke var
mange Universiteter i Evropa, som ikke havde flere mathematiske Professorater,
og at Kjøbenhavns Universitet som vort eneste ikke maatte stille sig ved Siden
af disse sidste. Til denne Begrundelse turde endnu føjes, at Udviklingen af det
mathematiske Studium herhjemme og af selve Mathematiken var skreden rask
frem ogsaa i de nu forløbne 16 Aar, og at i Udlandet Lærestolenes Antal var
yderligere forøget. Dernæst var der i Fakultetets og Konsistoriums Udtalelse til
Støtte for et af andre Lønningslove uafhængigt Forslag om Dr. Zeuthens An-
sættelse som ordinær Professor i 1875, jfr. Aarb. f. 1880—81 S. 1111—1112,
gjort gjældende, at der næppe var Rimelighed for, at den mathematiske Videnskab
nogensinde vilde kunne nøjes med en eneste Repræsentant ved vort Universitet,
hvis den skulde dyrkes paa tidssvarende Maade, og der mindedes om, at den ved
Aarhundredets Begyndelse havde 2. Et af de allervigtigste Argumenter for Nød-
vendigheden af to Mathematiklærere ved Universitetet var dog først kommet frem
i Begrundelsen af et nyt Forslag, som Professor Steen indbragte i 1880 og som
varmt støttedes af Fakultetet og Konsistorium, jfr. Aarb. f. 1880—81, S. 1112
—1113. Deri fremhævedes nemlig, at den for Tiden eneste normerede Professor
var meget langt fra udelukkende at tilhøre Universitetet, idet det paahvilede ham
at læse 6 Timer om Ugen paa polyteknisk Læreanstalt. Dette Argument, som
Professor Steens sjældne Arbejdsdygtighed, der tillod ham endnu at læse 4—5
Timer ugentlig, tidligere syntes at have bragt ham til at glemme, gav de tid-
ligere Argumenter forøget Vægt. Vel bleve Forelæsningerne paa den polytekniske
Læreanstalt fulgte ogsaa af Universitetets Matematikstuderende, og Professor
Zeuthen var selv vel tilfreds med siden September 1885 paa den polytekniske
Læreanstalt at foredrage den højere Mathematiks Grundlag for en større Til-
hørerkreds; men ved de mange Forelæsningstimer, i hvilke han dog var bunden
til en stærk Begrænsning af Æmner, samt derved, at Læreanstaltens betydelige
Examensarbejde føjedes til Universitetets, toges den Tid, som, hvis der ikke blev
ansat endnu en Lærer i Mathematik ved Universitetet, skulde bruges til at for-
berede og holde andre Forelæsninger, særlig for Viderekomne. Af saadanne
kunde han, medens Læreanstaltens Kursus endnu var ham nyt, kun overkomme
en paa 2 ugentlige Timer, som tilmed maatte omhandle Æmner, han tidligere
havde foredraget; at foredrage Taltheori, elliptiske Funktioner, almindelig Funk-
tionslære og andre Æmner, som ikke burde savnes ved et Universitet, som blot
gjorde nogen Fordring paa at være tidssvarende, vilde for lang Tid være ham
umuligt, og han vilde ikke godt kunne overkomme Arbejdet med indtrædende
Magisterkonferenser eller Doktordisputatser om Æmner, med hvilke han ikke
forud var fortrolig. Det vilde herefter være forstaaeligt, at han, ligesaa lidt
som Professor Steen mente det i 1871, mente at kunne udfylde Pladsen som
22
Universitetet 1880—1887.
eneste Lærer i Mathematik ved Universitetet paa en virkelig fyldestgjørende
Maade. Under Bestræbelsen for dog at udføre de enkelte Hverv saa godt som
muligt, vilde han fremdeles ikke blot savne Tid til videnskabelig Produktion, men
endog til de videnskabelige Sysler, som udkrævedes til vedblivende at holde sig
frisk som Lærer. Foruden disse Grunde traadte tillige følgende. Der fandtes
for Tiden, foruden Dr. Jul. Petersen, der var Docent ved den polytekniske Lære-
anstalt, 5 Mænd, som havde taget Doktorgraden i Mathematik ved Universitetet,
og hvis videnskabelige Arbejder, af hvilke nogle havde vundet megen og fortjent
Anerkjendelse ogsaa udenfor vort Land, og hvis prøvede Lærerdygtighed vilde
gjøre dem fuldkommen værdige og skikkede til at overtage et mathematisk Pro-
fessorat, naar et saadant var ledigt. Et Par af dem vilde endog kunne bidrage
væsentlig til at hævde vort Universitets Anseelse. Det vilde være af ikke ringe
Betydning allerede nu at knytte en af disse Mænd til akademisk Lærervirksomhed,
medens han endnu var i en Alder, som var vel egnet til at begynde en saadan.
Derved opnaaede man ogsaa at kunne gjøre et Valg idetmindste mellem de
fire; thi en af de betydeligste var allerede bunden til mere lønnende Privatvirk-
somhed. Der gaves imidlertid en Vej, ad hvilken man kunde faa Mathematiken
endnu bedre repræsenteret ved Universitetet, og hvorved man dog turde haabe
at faa en af de nys nævnte Mænd ansat i en tilsvarende Virksomhed. Dr. Jul.
Petersen, hvis store Fortjeneste af Videnskaben og af mathematisk Undervisning
var vel bekjendt overalt, hvor Mathematiken dyrkedes, vilde sikkert være villig
til at modtage Ansættelse ved Universitetet, naar det kunde ske (om end maaske
kun under Navn af extraordinær Professor, saa dog) paa samme Lønningsvilkaar,
som om han fra Læreanstalten var traadt ind i et ordinært Professorat. Hans
Plads ved Læreanstalten vilde derved blive ledig for andre Ansøgere. Professor
Zeuthen foreslog derfor Fakultetet principalt at holde paa, at der paany blev
ansat en (extraordinær) Professor, og hvis dette skulde være umuligt, da at fast-
holde den absolute Nødvendighed af Ansættelsen af en extraordinær Docent i
Mathematik ved Universitetet; i sidste Tilfælde maatte Fakultetet ønske at blive
hørt angaaende Valget af Personer.
Fakultetet sluttede sig i sin Erklæring af 16. Oktober enstemmig til Pro-
fessor Zeuthens Forslag, hvilket ligeledes blev anbefalet af Konsistorium i dets
Indstiliing af 28. s. M. til Ministeriet, idet der særlig henvistes til den store
Betydning, det vilde have at faa Dr. Petersen knyttet til Universitetet. Kirke og
Undervisningsministeriet meddelte derefter under 6. November s. A. Konsistorium,
at det agtede ved Ændringsforslag til Finansloven for 1887 88 at søge bevilget
et Beløb af 3200 Kr. til en extraordinær Docent i Mathematik med Pensionsret,
idet Ministeriet dog forinden ikke skulde undlade at give Konsistorium Lejlighed
til at ytre sig om Sagen. Det mathematiske Fakultet udtalte i sin i denne An-
ledning afgivne Erklæring af 21. s. M., at det vilde have sat særdeles Pris paa,
at Ministeriet var gaaet ind paa det principale Forslag om Ansættelsen af en
extraordinær Professor, men paa den anden Side maatte paaskjønne, at der blev
gjort Skridt til Ansættelsen af en extraordinær Docent; om Besættelsen af denne
eventuelle Docentpost fandt Fakultetet sig kun foranlediget til at udtale, at det,
da der let vilde kunne findes en fuldstændig kvalificeret yngre Mathematikert
ikke vilde være nødvendigt, al der eventuelt afholdtes en Konkurrence. Konsi-
Det akademiske Lærersamfund.
23
storium sluttede sig i sin Erklæring af 26. s. M. til Fakultetet, men kunde dog
ikke undlade at beklage, at der ved Oprettelsen af en Docentplads i Stedet for
en Professorplads næppe senere vilde tilbyde sig Lejlighed til at knytte Dr. Jul.
Petersen til Universitetet, da man, selv om det ved Revisionen af Lønningsloven
lykkedes at opnaa endnu en Professorplads i Mathematik, i saa Tilfælde forment-
lig vilde have Betænkelighed ved at forbigaa en ved Universitetet ansat Docent.
Ministeriet stillede derefter, jfr. Rigsdagstidende for 1886—87, Tillæg B. Sp.
531—34, ved anden Behandling af Finansloven for 1887—88 Ændringsforslag
om Ansættelsen af Dr. phil. Jul. Petersen som Professor i Mathematik fra
1. April 1887, saaledes at hans Lønning beregnedes, som om han var bleven
ansat som Professor fra den 18. September 1871 at regne, paa hvilken sidste
Dag han var bleven ansat ved den polytekniske Læreanstalt.
Forslaget blev tiltraadt af Folketingets Finansudvalg, hvorefter Dr. Jul.
Petersen under 29. April 1887 blev udnævnt til Professor i normeret Plads i
Mathematik fra 1. April s. A. at regne, se foran S. 16—17.
—	I Henhold til Folketingets Finansudvalgs Udtalelse i Betænkningen til Fi-
nanslovforslaget for 1887—88, jfr. Rigsdagstidende f. 1886—87 Tillæg B. Sp.
531—34, blev ved 2den Behandling stillet Forslag om, at der gaves extraordinær
Docent i Plantefysiologi R. Pedersen Ansættelse som Professor i det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet, da han her repræsenterede et nyt videnskabeligt
Fag ved Universitetet. Hans Lønning blev derhos foreslaaet regnet, som om han
var bleven ansat som Professor fra 1. Juni 1879 at regne, paa hvilken Dag han
var bleven ansat som midlertidig Docent. Efterat Forslaget var vedtaget af
begge Rigsdagens Ting, foreslog Konsistorium i Skrivelse af 30. Marts 1887 til
Kirkeministeriet, at der i det eventuelle Beskikkelsesbrev til den nye Lærerplads
optoges en Angivelse af de Forretninger, som Professoren i Embeds Medfør vilde
have at udføre, se nedenfor. Docent Pedersen blev derefter under 29. April 1887
udnævnt til Professor i Plantefysiologi, fra 1. April 1882 at regne, se foran
S. 17, idet der tillige i Beskikkelsesbrevet i Henhold til Konsistoriums Indstil-
ling blev tilføjet, at han som Professor vilde have uden særligt Vederlag: 1) at
holde Forelæsninger over Plantefysiologi efter de for normerede Universitetspro-
fessorer gjældende Bestemmelser; 2) at deltage som Examinator eller Censor
ved Universitetets Examiner, Magisterkonferenser o. s. v. og 3) at holde plante-
fysiologiske Øvelser for Studerende i det nødvendige Antal Timer, naar det for-
nødne Lokale dertil var tilvejebragt.
—	I Skrivelse af 8. December 1887 til Undervisningsministeriet henledede
Konsistorium Opmærksomheden paa, at der ved Forslaget om Docent R. Peder-
sens Udnævnelse til Professor vilde ske en Uret med flere af Universitetets ældre
Docenter og da navnlig mod Lektor Dr. phil. Jørgensen, som henhørte til samme
Fakultet som Docent Pedersen. Lektor Jørgensen, som allerede i Aaret 1867 var
bleven ansat som Docent ved den polytekniske Læreanstalt og fra April 1871
havde været Lektor ved Universitetet, havde i dette lange Tidsrum været nøje knyttet
til Universitetets normerede Undervisning og Examensvæsen, ved hvilken Virk-
somhed han havde erhvervet sig betydelig Anerkjendelse baade som Lærer og
Examinator, samtidig med, at han paa det videnskabelige Omraade havde præste-
ret Arbejder af betydeligt Værd, som i høj Grad havde tildraget sig Udlandets
24
Universitetet 1880—IS,87.
Opmærksomhed. Konsistorium var derfor overbevist om, at der vilde ske Lektor
Jørgensen betydelig Uret, naar han blev forbigaaet ved denne Lejlighed og over-
fløjet af en yngre Kollega, hvis Virksomhed havde været af forholdsvis under-
ordnet Betydning. Konsistorium følte sig derfor forvisset om, at Ministeriet heller
ikke ved denne Lejlighed vilde samtykke i, at en enkelt af Universitetets Lærere
begunstigedes med ForbigaaeUe af ældre udmærkede Kollegaer. Ved 2den Be-
handling i Folketinget af Finanslovforslaget, jfr. Rigsdagstidende for 1886—87
Tillæg B. Sp. 531—34, blev der af Ministeriet stillet Forslag om, at Lektor
Jørgensen fra 1. April 1887 at regne blev ansat som Professor i Kemi og hans
Lønning at beregne, som om han var bleven ansat som Professor fra 1. April 1876
at regne. Ved 2den Behandling i Landstinget, jfr. Kigsdagstideude f. 1886—87
Tillæg B. Sp. 1897—98 blev endelig sidstnævnte Tidspunkt foreslaaet ændret til
1. April 1871, Dagen for Lektor Jørgensens første faste Ansættelse, hvorefter
Lektor Jørgensen under 29. April 1887 blev udnævnt til Professor i Kemi,
fra 1. April s. A. at regne, se foran S. 17.
Under 18. Februar 1867 modtog Konsistorium fra det iuathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet et Andragende fra Professor Christiansen om, at
der med Hensyn til hans Ancieunetet som Professor maatte blive taget Hensyn til
den Omstændighed, at han havde været Docent ved den polytekniske Læreanstalt
fra 1. April 1876 at regne, saaledes at hans Ancieunetet maatte blive regnet fra
1. April 1881. Fakultetet henledede i Anledning af det ovennævnte Forslag om
Lønningsancienuetet for Docent R. Pedersen Opmærksomheden paa, at Professor
Christiansen i Henseende baade til videnskabelige Fortjenester og til Alder i
Universitetets og den polytekniske Læreanstalts Tjeneste og ikke mindst til Om-
fanget af den ham paahvilende Lærergjerning havde et ubetinget større Krav
paa Anciennetetsforhojelse; da en ny ansat Lærer i Fysik derhos neppe vilde
have været i Stand til samtidig at besørge hele den polytekniske Læreanstalts
Examenskursus i dette Fag og holde Forelæsninger for Videregaaende i Fysik,
som Professor Christiansen gjorde det, syntes det ikke mere end billigt, at Sta-
ten, som nød godt af hans faktiske Ancieunetet, ogsaa lod denne faa Indflydelse
paa hans Lønning; endelig stillede Forholdet sig saaledes, at Professor Christi-
ansen havde Valget mellem at nøjes med en Indtægt, som vistnok maatte siges
at være mindre end den, en Professor i hans Alder efter Lønningsloven i Al-
mindelighed maatte kunne gjøre Regning paa, eller ogsaa søge Bierhverv, der
ved Sideii af den ham paalagte omfangsrige Lærergjerning vilde berøve hans Tid
til videnskabeligt Arbejde og let slide hans Kræfter op før Tiden. Ved at frem-
sende Sagen til Ministeriet bemærkede Konsistorium, at Professor Christiansen
blev ansat som Docent i Fysik ved Læreanstalten fra 1. April 1876 med For-
pligtelse til at holde Forelæsninger og Examiner ved Universitetet og i de for-
løbne 11 Aar med aldrig svigtende Iver i Forening med afdøde Professor Holten
havde besørget hele Undervisningen og Examensvæsenet i dette Fag ved Uni-
versitetet og Læreanstalten for de lægevidenskabelige, polytekniske og farmacev-
tiske Studerende; han havde sikkert et moralsk Krav paa, at denno Tjenestetid
beregnedes ham til Gode paa en lignende Maade, som om han havde været ansat
som Lektor ved Universitetet, og det saameget mere, som han i det lange Tids-
rum havde været aflagt med det tarvelige Honorar af 1600 Kr. aarlig. Konsi-
]»el akademiske Lærersamfund.
25
storium maatte derfor varmt anbefale, at Professor Christiansens Anciennetet
regnedes fra 5 Aar efter hans faste Ansættelse, altsaa som ansøgt fra 1. April
1881. Da der imidlertid paa Forslaget til Finansloven fandtes optaget et Forslag
om, at Cand. med. & chir. R.Pedersen, som ved kgl. Resolution af 29. Maj 1879
blev midlertidigt ansat som Docent i Plantefysiologi ved Universitetet fra
1. April s. A. at regne, kunde ansættes som Professor i dette Fag. saaledes at
hans Lønning beregnedes, som om han var bleven ansat som Professor fra
1. Juni 1879, vilde der ved denne Bestemmelses Gjennemførelse indtræde en
Uregelmæssighed, der syntes at indeholde en Ubillighed mod Professor Christian-
sen. Thi denne havde været fast ansat i 11 Aar med et betydeligt Arbejde som
Lærer og Examinator og med en ringe Løn af 1600 Kr., medens Docent R, Pe-
dersen blev ansat som midlertidig Docent for 8 Aar siden uden fast Lærervirk-
somhed og uden Forpligtelse til at deltage i Examensarbejde; hans Løn blev sat
til 2000 Kr.; senere var han bleven extraordinær Docent med en Løn af
3000 Kr., uden at der var lagt større Forpligtelser paa ham, og hans Univer-
sitetsvirksomhed havde væsentlig kun bestaaet i at holde Forelæsninger i 2 Timer
ugentlig. Da tilmed Professor Christiansen havde erhvervet sig et betydeligt
Navn som Videnskabsmand ved sine mange, ogsaa i Udlandet højt skattede Ar-
bejder, medens Docent Pedersens literære Virksomhed, saa vidt vidstes, indskræn-
kede sig til en i 1883 udkommen første Del af et Arbejde, der ikke senere var
fortsat, saa var det for Konsistorium fuldt indlysende, at det vilde være en Uret-
færdighed at begunstige denne paa Professor Christiansens Bekostning, og dette
vilde ske ved at tillæge Docent Pedersen en Lønningsanciennetet som Professor
fra det Aar, da han blev ansat som midlertidig Docent, hvorved han vilde opnaa
cirka 8 Aars større Anciennetet end Christiansen, eller dog 2 Aars Anciennetet
mere end Christiansen, dersom denne blev forøget til at gjælde fra 1. April 1881.
Billighed talte derfor for at give Professor Christiansen Lønningsanciennetet fra
1. April 1876, da han blev fast ansat som Lærer i Fysik, saafremt man vilde
fastholde Forslaget om at give Docent Pedersen Lønningsanciennetet som Profes-
sor fra l.Juni 1879, da han blev ansat som midlertidig Docent i Plantefysiologi.
Af Ministeriet blev der derpaa ved 3die Behandling af Finanslovforslaget for
1887—88, jfr. Rigsdagstidende f. 1886—87, Tillæg B. Sp. 1533—35, stillet
Forslag om, at Professor Christiansens Lønning beregnedes fra 1. April 1887,
som om han var bleven ansat som Professor fra 1. April 1876 at regne. For-
slaget vedtoges af begge Rigsdagens Ting og optoges paa Ministeriets Budget
for 1887—88.
- Fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium
under 9. April 1887 et Andragende fra Dr. phil. R. S. Bergh om Ansættelse
paa 3 Aar som Docent i Embryologi og Histologi. Fakultetet sluttede sig til en
af Professor zoologiæ Dr. phil. Lutken afgiven Erklæring, hvori denne anbefalede
Dr. Berghs Andragende af Hensyn til det ønskelige i, at der gaves de natur-
historiske Studerende Lejlighed til at nyde godt af en kyndig Vejledning i de
nævnte Discipliner. Professor zoologiæ og hans Kolleger, Museumsinspektørerne,
havde, som Forholdene stillede sig, ikke Tid eller Lejlighed til mere end at
strejfe ind paa de nævnte Omraader, og det maatte derfor betragtes som et Held,
at der gjordes Universitetet Tilbud om en Lærervirksomhed i de nævnte Retninger
af en ung Mand. hvis Forhold iøvrigt vare af den Art. at det ikke var hans
Universitets Aarbog.	a
Universitetet l.-BS.ti— 1887!.
Velfærd om at gjøre at faa det højst mulige pekuniære Vederlag. Til Afholdel-
sen af de histologiske Foredrag og Øvelser vilde forhaabentlig kunne skattes
Lokale paa Universitetet eller zoologisk Museum, medens et saadant ikke vilde
kunne afses til embryologiske Demonstrationer og Øvelser, saa at der maatte
gaaes ud fra, at Docenten midlertidigt maatte skatte sig et saadant med tilhø-
rende Montering, Opvarmning og Betjening m. in.; nogle Miskroskoper maatte
ogsaa nødvendigt anskaffes. Udgifterne herved vilde blive «•. 170« Kr. en Gang
for alle og de aarlige Driftsomkostninger 500 Kr. Dr Bergh vilde være tilfreds
med et aarliirt Honorar paa 800 Kr. Ved Indsendelsen til Undervisningsmini-
steriet bemærkede Konsistorium i Skrivelse af 10 Maj s. A , at det bestemt
maatte modsagte sig Oprettelsen af Docenturer ved Universitetet i den Slags
Specialiteter, hvorom der her var Tale, da de kun udgjorde Enkeltheder i det
Hovedfag, Zoologien, hvori der var anordnet en Lærerplads ved Universitetet;
og Konsistorium kunde hverken tinde Oprettelsen af slige Docenturer overkommelig
eller stemraendo med den akademiske l'ndervisnings a'mindelige Formaal, at give
Fremstillinger af de videnskabelige Hovedfags Udvikling til enhver Tid. Derimod
fandt Konsistorium, at det kunde va're anbefalelsesværdigt, naar der til en given
Tid havde fondet en Udvikling Sted af almindeligere Interesse indenfor en enkelt
Videnskabs (Jren, da at give en orienterende Fremstilling deraf og til dette Øje-
med lade holde en Kække Forelæsninger derover i et Semester eller to. For
saavidt altsaa Talen maatte blive ikke om en Ansættelse som Docent, men at
bevilge Dr. Bergh en samlet Sum i Honorar for indenfor et vist Tidsrum at holde
de omspurgte Forelæsninger i Lighed med, hvad der ved Skrivelse af 27. No-
vember 1883 bevilgedes Dr. med. Dittlevsen, kunde Konsistorium i Henhold til
de foreliggende Udtalelser kun anbefale denne Bevilling. Derimod maatte Konsi-
storium bestemt, l'raraade, at Understøttelsen gaves i Form af et Bid-rag til Ind-
retning og Drift af et privat Laboratorium eller Undervisningslokale; thi derved
vilde man kun bidrage til at fjærne yngre Videnskabsmænd fra Universitetet og
stille dem rivaliserende mod dette, medens Formaalet dog maatte være at knytte
deres Virksomhed saa meget som muligt til Universitetets Institutioner, hvor
Viderekomne stedse burde kunne finde Lejlighed til at foretage mere eller mindre
selvstændige Arbejder ved Benyttelsen af det tilstedeværende Apparat, selv om
en saadan Benyttelse maatte volde vedkommende Institution nogen Ulejlighed og
medføre Udgift for samme. Ved kgl. Resolution af 21. Juli s. A. blev det der-
paa allernaadigst bifaldet, at der af Universitetets Udgiftskonto til videnskabelige
Formaals Fremme for Finansaaret 1887—88 maatte afholdes et Belob af 900 Kr
som Honorar til Dr. phil. Bergh for ved Universitetet at holde en enkelt Fore-
læsningsrække gjennem to Semestre over Embryologi og Histologi. Honoraret
blev derhos anvist til Udbetaling med Halvdelen 1. Januar 1888 og Resten den
31. Marts s. A.
5. Om Udlejning af Optionsboliger.
Under den 28. Decbr. 1886 forespurgte Professor Mehren Konsistorium,
0111 en Professor er berettiget til at overlade en af ham opteret Professorbolig
enten helt eller dog saadanne Dele af samme, som han ikke selv benyttede, til
et andet Medlem af Universitetets Lærerpersonale.
[•et	Lærersamfund.
27
I Gjensvar herpaa udtalte Konsistorium i Skrivelse af 19. Jan. 1887. at
det som almindelig Regel for Universitetets Professorboliger gjælder, at den Pro-
fessor, der opterer en Professorbolig, ikke kan udleje denne eller egentlige Dele
af den. Forsaavidt Afvigelse herfra overhovedet maatte tilstedes, kræver den i
hvert Fald Konsistoriums Samtykke. Derimod var den ovennævnte Regel ikke
til Hinder for Udleje af saadanne blotte Tilbehør til P»oligen, der fra gammel
Tid ere betragtede paa denne Maade, saasom Stueetagen og Baghuset ved Pro-
fessorgaarden i Kannikestræde.
6. Om Formen for Universitetslæreres Andragender om Rejse-
tilladelser.
T Anledning af, at de af tvende Universitetslærere om Rejsetilladelse til
Udlandet indgivne Andragender vare sendte direkte til Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet, anholdt Konsistorium den 21. April 1887 — med Bemærk-
ning om, at man under 31. Marts 1883 havde tilskrevet samtlige Fakulteter, at
Andragender om Rejsetilladelse udenfor Universitetsferierne skulde indsendes
gjennem Fakultetet til Konsistorium, for derefter med dettes Erklæring at fore-
lægges Ministeriet til Afgjørelse — om, at saadanne til Ministeriet indsendte
Andragender maatte blive tilstillede Konsistorium, forinden Tilladelse meddeltes.
Ministeriet oplyste derefter i Skrivelse af 20. Maj s. A., at det hidtil havde
fulgt som Regel, at det vedkommende Fakultets Erklæring indhentedes, forinden
nogen saadan Tilladelse meddeltes, men at man ikke havde Noget at erindre imod,
at Andragenderne for Fremtiden tilstilledes Konsistorium. For at undgaa, at
saadanne Andragender fremtidig bleve indsendte direkte til Ministeriet, paalagdes
det Konsistorium at indskærpe Regelen om, at de skulde indsendes gjennem Kon-
sistorium, ved Skrivelse til samtlige Fakulteter.
Hvad angik de tvende Andragender, der nærmest havde givet Anledning til
Konsistoriums Skrivelse, oplystes det, at der her var særlig Nødvendighed tilstede
for en hurtig Afgjørelse.
Konsistorium tilskrev under 3. Juni derefter samtlige Fakulteter, at Andra-
gender fra Universitetslærere om Rejsetilladelse udenfor Ferierne ikke maatte
indsendes direkte til Ministeriet, men skulde indgives gjennem Fakultetet til Kon-
sistorium for derefter med dettes Erklæring at forelægges Ministeriet til Afgjørelse.
111. Forelæsninger, Øvelser og Examiua.
1. Almindelige Spørgsmaal med Hensyn til Forelæsninger.
Paa given Anledning paalagde Konsistorium ved Skrivelse 14. Marts 1887
det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet at tilkjendegive en Docent, at Fore-
læsningerne altid bør begynde ved Læsehalvaarets Begyndelse.
1 sit Mede den 8. December 1886 vedtog Konsistorium, at Adgangen
til Universitetets Festsal og Auditorium først skulde aabnes for Tilhørerne paa
tulde Klokkeslag i Stedet for som hidtil 5 Minutter forinden.
— Cand. juris C. F. Tschudi fra Norge ansøgte i Skrivelse af 29. Dcbr.