[•et	Lærersamfund.
27
I Gjensvar herpaa udtalte Konsistorium i Skrivelse af 19. Jan. 1887. at
det som almindelig Regel for Universitetets Professorboliger gjælder, at den Pro-
fessor, der opterer en Professorbolig, ikke kan udleje denne eller egentlige Dele
af den. Forsaavidt Afvigelse herfra overhovedet maatte tilstedes, kræver den i
hvert Fald Konsistoriums Samtykke. Derimod var den ovennævnte Regel ikke
til Hinder for Udleje af saadanne blotte Tilbehør til P»oligen, der fra gammel
Tid ere betragtede paa denne Maade, saasom Stueetagen og Baghuset ved Pro-
fessorgaarden i Kannikestræde.
6. Om Formen for Universitetslæreres Andragender om Rejse-
tilladelser.
T Anledning af, at de af tvende Universitetslærere om Rejsetilladelse til
Udlandet indgivne Andragender vare sendte direkte til Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet, anholdt Konsistorium den 21. April 1887 — med Bemærk-
ning om, at man under 31. Marts 1883 havde tilskrevet samtlige Fakulteter, at
Andragender om Rejsetilladelse udenfor Universitetsferierne skulde indsendes
gjennem Fakultetet til Konsistorium, for derefter med dettes Erklæring at fore-
lægges Ministeriet til Afgjørelse — om, at saadanne til Ministeriet indsendte
Andragender maatte blive tilstillede Konsistorium, forinden Tilladelse meddeltes.
Ministeriet oplyste derefter i Skrivelse af 20. Maj s. A., at det hidtil havde
fulgt som Regel, at det vedkommende Fakultets Erklæring indhentedes, forinden
nogen saadan Tilladelse meddeltes, men at man ikke havde Noget at erindre imod,
at Andragenderne for Fremtiden tilstilledes Konsistorium. For at undgaa, at
saadanne Andragender fremtidig bleve indsendte direkte til Ministeriet, paalagdes
det Konsistorium at indskærpe Regelen om, at de skulde indsendes gjennem Kon-
sistorium, ved Skrivelse til samtlige Fakulteter.
Hvad angik de tvende Andragender, der nærmest havde givet Anledning til
Konsistoriums Skrivelse, oplystes det, at der her var særlig Nødvendighed tilstede
for en hurtig Afgjørelse.
Konsistorium tilskrev under 3. Juni derefter samtlige Fakulteter, at Andra-
gender fra Universitetslærere om Rejsetilladelse udenfor Ferierne ikke maatte
indsendes direkte til Ministeriet, men skulde indgives gjennem Fakultetet til Kon-
sistorium for derefter med dettes Erklæring at forelægges Ministeriet til Afgjørelse.
111. Forelæsninger, Øvelser og Examiua.
1. Almindelige Spørgsmaal med Hensyn til Forelæsninger.
Paa given Anledning paalagde Konsistorium ved Skrivelse 14. Marts 1887
det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet at tilkjendegive en Docent, at Fore-
læsningerne altid bør begynde ved Læsehalvaarets Begyndelse.
1 sit Mede den 8. December 1886 vedtog Konsistorium, at Adgangen
til Universitetets Festsal og Auditorium først skulde aabnes for Tilhørerne paa
tulde Klokkeslag i Stedet for som hidtil 5 Minutter forinden.
— Cand. juris C. F. Tschudi fra Norge ansøgte i Skrivelse af 29. Dcbr.
28
Universitetet	A .
1H8H Konsistorium om Tilladelse til at benytte Universitetets Festsal til Afhol-
delse af en Række (fi) populære Forelæsninger over Stat og Kirke.
Konsistorium meddelte dereftor i Skrivelse af 14. Jan. 1887 Ansøgeren, at
man ikke saa sig i Stand til at imødekomme hans Ønske, men at der Intet var
til Hinder for, at et af Universitetets Auditorier overlodes ham paa sædvanlige
Vilkaar.
2. Tillægsexamen til Erhvervelse af akademisk Borgerret.
Foranlediget ved Ministeriets Skrivelse af 26 Juni 1886 begjærede Konsi-
storium Erklæringer fra Kommissionen for Tillægsexamen og det lægevidenskabe-
lige Fakultet om et Andragende fra Seminarist N. N., som havde bestaaet Skole-
lærerexamen (med Projektionstegning) med 1. Karakter og derefter Tillægsexamen
i Engelsk og Fransk, og som senere havde faaet Understøttelse til at gjennemgaa
det udvidede Undervisningskursus for Seminarister, hvilket Andragende gik ud
paa at erholde Tilladelse til:
1.	efterat have gjenuemgaaet bemeldte Kursus (med Kemi i Stedet for Teg-
ning) i Lighed med polytekniske Kandidater at erhverve sig akademisk
Borgerret i mathematisk-naturvidenskabelig Retning ved at underkaste sig
en Prøve i dansk Stil, Historie, Fransk og Latin, og
2.	at lade Afgangsprøven fra det ovennævnte udvidede Kursus træde i Stedet
for lægevidenskabelig Forberedelsesexainen, som Forexamen til den medi-
cinske Embedsexamen, saa at Andrageren strax efter Erhvervelsen af den
akademiske Borgerret kunde tilstedes at udføre Hospitalstjeneste.
Kommissionen for Tillægsexamen bemærkede angaaende det forste Punkt,
at en saadan Tilladelse tidligere (8. Maj 1878) var givet en Ansøger, der havde
erholdt ug. til Exainen for det udvidede Kursus samt, at det forekom den sand-
synligt, at den samme Tilladelse vilde være bleven givet ham, hvis han havde
erholdt mg, men ikke, hvis han havde faaet en ringere Karakter. Kommissionen
anbefalede derfor, at det tillodes Ansøgeren, naar han havde bestaaet Exarnen
for det udvidede Kursus for Seminarister med Karakteren mg, at indstille sig
til Tillægsexamen efter Bekjendtgjørelse af 22. Maj 1874. Forsaavidt det andet
Punkt angik, mente det lægevidenskabelige Fakultet derimod ikke at kunne an-
befale Andragerens Begjæring, da det efter indhentet Underretning var bleven op-
lyst, at Fordringerne ved den omtalte Afgangsexamen ikke vare ens for alle
Kandidater, og at der særligt i Kemi af Nogle forlangtes mindre end af Andre,
samt at der Intet var meddelt om, hvad der vilde blive fordret af Ansøgeren.
I Henhold til foranstaaende Erklæringer indstillede Konsistorium, at det
maatte blive tilkjendegivet Andrageren, at det tillodes ham, naar han havde be-
staaet Examen for det udvidede Kursus for Seminarister mindst med Karakteren
mg, at indstille sig til Tillægsexamen efter Bekjendtgjørelse af 22. Maj, medens
der derimod ikke fandtes Anledning til at fritage ham for at underkaste sig den
lægevidenskabelige Forberedelsesexamen.
Ministeriet bifaldt i Skrivelse af 14. Oktober den nævnte Indstilling.
Forel$tfh?/^$' Øvelser og- Examina.
29
3. Forelæsninger og Examina under det lægevide ri1 skabelige
Fakultet.
a. Den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen
Ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af 2. Juli 1886*) blev
det paalagt Docenten i Fysik (Prytz) at holde de ved Universitetet reglementerede
Forelæsninger over Fysik for de lægevidenskabelige Studerende, medens det sam-
tidig blev paalagt Professoren i Fysik (Christiansen) at holde de for den poly-
tekniske Læreanstalt planmæssige Forelæsninger over Fysik og at examinere ved
polyteknisk Examen. Derimod bestemtes der Intet om, hvem der skulde exami-
nere ved den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen i dette Fag.
Kommissionen for den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen havde i denne
Anledning i Skrivelse af 16. November 1886 bemærket, at det i »Universitetets
Retsregler« § 185 var anført, at det var paalagt Professorerne i de respektive
Fag i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet at examinere ved bemeldte
Forberedelsesexariien, og kun som Undtagelse herfra anførtes, at Professoren og
Lektoren i Kemi skulle skiftes til at udføre dette Hverv. Da Kommissionen ikke
desto mindre var gaaet ud fra, at dette Hverv for Fysikens Vedkommende nu
maatte gaa over paa Docenten i dette Fag, indberettede den i ovennævnte Skri-
velse, at man efter derom ført Forhandling var bleven enig om, at denne Over-
gang skulde linde Sted, dog først til Juni—Juli Examen 1887, saaledes at Prof.
Christiansen examinerede i Januar Maaned 1887, særligt under Hensyn til, at de
Studerende, der ti! den Tid maatte indstille sig, maatte antages at have hørt
Prof. Christiansen. Ved at gjøre Indberetning herom, havde Kommissionen der-
hos, paa Grund af den formentlige Uoverensstemmelse med »Retsreglernes« § 185.
anmodet om, at Konsistorium vilde approbere den trufne Ordning.
Konsistorium meddelte under 29de s. M. den begjærede Approbation.
— Ved Skrivelse af 21. November 1886 androg Kommissionen for den
lægevidenskabelige Forberedelsesexamen om Konsistoriums Medvirkning til en
Forandring i Bekjendtgjørelsen af 13de Mai 1850, saaledes at Examen i Botanik
fra Aaret 1888 ikke mere afholdtes i Oktober Maaned, men i Juni Juli Maaned,
samtidig med Prøven i de andre Fag.
Kommissionen bemærkede, at Grunden til, at Prøven i Botanik ved bemeldte
Bekjendtgjorelse var henlagt til Oktober Maaned, uden al Tvivl var dels den, at
der ikke kunde holdes Examen af denne Art i Januar Maaned, da der paa denne
Aarstid ikke kunde raades over det fornødne Antal af levende Planter, dels at
Undervisningen i dette Fag bedst og hensigtsmæssigst kunde fordeles saaledes
paa Aarstiderne, at der begyndtes med den saakaldte «alm ndelige Botanik« i
Oktober eller November, og i de tidligste Foraarsmaaneder blev gaaet over til
de lavere Planter, medens de senere Foraarsmaaneder samt Sommermaanederne,
tør og efter Examenstiden og Sommerferien, anvendtes til Blomsterplanterne.
Denne Ordning var imidlertid, hvor ønskelig den end kunde være for Botanikens
Vedkommende, til ikke ringe Ulempe for de andre Fag (Fysik, Kemi og Zoologi),
idet de Studerende, der underkastede sig Prøven i Botanik i Oktober, for der-
efter at tage den øvrige Del af Forberedelsesexamen i Januar eller Juni næste
*) Aarbog 1885—86, S. 26—7.
30
Universitetet	*.'7, •
Aar, derved forstyrredes i at benytte Øvelser og Forelæsninger i de nævnte Fag,
netop som de i Efteraars-Halvaaret vare komne godt i Gang dermed. For dem,
der alt havde taget Examen i de 3 Fag, men stod tilbage med Botaniken, vilde
en lignende Forstyrrelse og Afbrydelse i det egentlige medicinske Studiums for-
beredende Fag (Anatomi, Fysiologi o. s. v.) blive Følgen; endelig vilde Forstyr-
relsen middelbart paavirke de andre Studerende, der ikke toge Examen i Botanik
i dette Halvaar, ikke saa lidt. Disse Ulemper havde længe været følte og vare
blevne omtalte og drøftede i Fakultetsmøder, og Professor Warming havde der-
for (roet at burde imødekomme sine Kolleger og afhjælpe deres Klager ved at
stille det Forslag: at 1) Prøven i Botanik fra og med Aaret 1888 ophørte at
afholdes i Oktober Maaned og erstattedes af en Examen i Tiden mellem 10de
.lun i og ode Juli; 2) at de Studerende kunde i Juni—lu li enten underkaste sig
Prøven i alle 4 Fag eller alene i Botanik, men i det sidstnævnte Tilfælde med
Forpligtelse til at underkaste sig Examen i de 3 andre Fag enten i førstkom-
mende Januar Maaned eller i den derefter følgende første Juni . Juli Termin; og
3) at de Studerende, som toge Examen i Januar Maaned i de 3 Fag, maatte un-
derkaste sig Prøven i Botanik i den paafølgende Sommertermin. Kommissionen
havde enstemmig sluttet sig til dette Forslag, som vilde afhjælpe de følte Ulem-
per. Da det 1ste November begyndte nye Kursus i Botanik ikke kunde afsluttes
før ved Udgangen af September 1887, vilde den nye Ordning ikke kunne
træde i Kraft for fra og med 1888. Man haabede, at den vilde medføre det
Gode, at en Del af de flinkere Studerende allerede underkastede sig Prøven i
Botanik samtidig med den filosofiske Prøve ved Udgangen af deres andet Semester
og derved vilde blive i Stand til at afslutte deres Forberedelsesexamen med tredie
Semester, saa at Studiernes raske og planmæssige Gang paa mere end en Maade
vilde blive fremmet ved det fremsatte Forslag.
Konsistorium gjorde i Overensstemmelse hermed under 26de s. M. Indstil-
ling til Ministeriet, hvorefter det paa Ministeriets derom nedlagte Forestilling ved
kgl. Resol. af 17de Decbr. s. A. bifaldtes, at Prøven i Botanik ved den læge-
videnskabelige Forberedelsesexamen ophørte fra og med Aaret 1888 at afholdes
i Oktober Maaned og erstattedes af en Examen i Tiden mellem 10de Juni og
Ode Juli; at de Studerende i Juni —Juli enten kunde underkaste sig Prøven i
alle 4 Fag ved bemeldte Forberedelsesexamen eller alene i Botanik, men i det
sidstnævnte Tilfælde med Forpligtelse til at underkaste sig Examen i de 3 andre
Fag enten i Januar Maaned næste Aar eller i den derefter følgende første Juni —
Juli; og at de Studerende, som toge Examen i Januar Maaned i de 3 Fag, maatte
underkaste sig Prøven i Botanik i den paafølgende Sommer.
— Se endvidere den foran under Nr. 2 omhandlede Sag.
4. Forelæsninger og Examin a under det filosofiske Fakultet.
a. Skoleembedsexamen
1 Anledning af et fra stud. theol. N. N. modtaget Andragende om Tilladelse
til at indstille sig til den theologiske Embedsexamen, anmodede det theologiske
Fakultet under 20de Februar 1887 Konsistorium om at blive gjort bekjendt med
de Forhold, der havde bevæget Konsistorium til at give Ansøgeren en i haus
Andragende omtalt Irettesættelse.
Forel.t ittøJl^Mlffelser og- Examina.
31
Som Svar paa denne Skrivelse meddelte Konsistorium, at Ansøgeren den
4de Decbr. 1884 under en i den offentlige Politiret foretagen Sag var anset med
Bøde for Gadeuorden, samt at Konsistorium tillige havde bragt i Erfaring, at
han havde gjort sig skyldig i en i hej Grad forargelig Handling, hvorfor der
gaves ham en Irettesættelse med Tilføjelse, at han i Tilfælde af gjentagen usøm-
melig Opførsel vilde udsætte sig for at blive relegeret fra Universitetet.
Da det theologiske Fakultet derefter den 15de Maj s. A. meddelte Ansøge-
ren, at det ikke kunde tilstedes ham at indstille sig til theologisk Embedsexamen
før Vinteren 1894—95, ansaa denne det for rettest at opgive det theologiske
Studium og forespurgte hos Konsistorium, om det kunde tillades ham at indstille
sig til Skoleembedsexamen, naar han ved Universitetet havde forberedt sig dertil
i den for Studiet nødvendige Tid.
I Anledning heraf svarede Konsistorium den Ilte Juni s. A., at der Intet
var til Hinder for, at- Ansøgeren, efter fornøden Forberedelse, indstillede sig til
Skoleembedsexamen.
IV. Priskoukurencer.
Fra Forstanderen for det kongelige Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn mod-
tog Konsistorium under 5te Oktober 1886 en Skrivelse, hvorved han tilstillede
Universitetet et Exemplar af det af ham udgivne Værk »Perioder i Børns Væxt
og i Solens Varme« med Anmodning om, at dette Arbejde maatte blive under-
kastet Universitetets Bedømmelse. Ved under 30te s. M. at takke for dette Værks
Tilsendelse tilføjede Konsistorium, at Universitetet kun underkastede saadanne
Afhandlinger sin Bedømmelse, som fremkom som Besvarelse af et af Universitetet
fremsat Prisspørgsmaal eller indsendtes til Erhvervelse af en akademisk Grad,
og at en Bedømmelse som den begjærte af det foreliggende Værk laa udenfor
Universitetets Omraade.
V Akademiske Højtideligheder.
Højtideligheden i Anledning af Rasks lOOaarige Fødselsdag og
den kgl. Fødselsstiftelses lOOaarige Bestaaen.
Efter at Konsistorium ved Skrivelse af 1ste December 1886 havde meddelt
Prof. Stadfeldt, at det tilfaldt ham at affatte Programmet til og holde Talen ved
Reformationsfesten i Efteraaret 1887, udtalte Prof. Wimmer i Konsistoriums
Møde den 8de s. M., i Anledning af, at det den 22de Novbr. 1887 var 100-Aars-
lagen for Rask's Fødsel, ønsket om at affatte Programmet til og at holde Talen
ved den nævnte Fest. Konsistoriet udbad sig herefter Prof. Stadfeldts Udtalelse
om, hvorvidt han maatte have Noget at erindre imod, at det ham for Aaret 1887
paahvilende Hverv, at affatte Programmet og holde Talen ved Reformationsfesten,
overførtes til Aaret 1888.
1 Anledning heraf udtalte Prof. Stadfeldt i Skrivelse til Konsistorium af
16de Decbr. 1886, at det ogsaa havde været hans Hensigt at hædre en Secular-
fest ved den ham paahvilende Forpligtelse til at skrive Afhandlingen i Program-
met for 1887, idet det nemlig det nævnte Aar var Hundredaaret efter, at Fød-