Afholdte Examina.
119
Da Hannibal troede, at disse vare blevne sendte for at fordre ham udleveret,1),
og frygtede for, at dette skulde ske, gik han hemmelig om Bord'2) paa et Skib
og flygtede til Kong Antiochus i Syrien. Han vidste, at denne var fjendtlig
stemt3) mod Romerne, og haabede at skulle overtale ham til at erklære dem
Krig, hvilket ogsaa lykkedes4) ham; men Antiochus vilde ikke adlyde hans
Raad og drage med sine Hære til Italien, hvilket, hvis det var sket, vilde have
bragt5) Romernes Herredømme i den største Fare. Altsaa førte Kongen Krigen
imod dem, først i Grækenland, derpaa i Asien, men paa begge Steder uheldig,
og overvundet ved Magnesia af Lucius Scipio, som siden fik Tilnavnet Asiaticus,
blev han nødt til at bede dem om Fred. Hannibal var imidlertid flygtet og
havde begivet sig6) til Bithyniens Konge Prusias, hos hvem han næsten i syv
Aar holdt sig skjult7); men da Romerne endelig havde erfaret, hvor han var,
og havde befalet Prusias at udlevere8) ham til dem, vovede Prusias ikke at
give dem Afslag9). Da tog Hannibal sig af Dage10) ved Gift, Aar 183 for
Christi Fødsel.
1) fordre udleveret = exposcere. 2) gaa om Bord ==■ conscendere.
s) fjendtlig stemt — af fjendtligt Sind. 4) lykkes — contingere.
5) br i nge = adducere. 6) begive sig = conferre se. 7) holde sig skjult
= latere. 8) udlevere = dedere. 9) give Afslag = negare. 10) tage
af Dage =- interimere.
3) Oversættelse fra Latin til Dansk (Examen i Følge Adg. 1. Juli 1872):
Q. Fulvius Flaccus censor aedem Fortunae, quam in Hispania praetor bello
Celtiberico voverat, faciebat enixo studio, ne ullum Romae amplius aut magnifi-
centius templum esset. Magnum ornatum ei templo ratus adjecturum, si tegulae
marmoreae essent, profectus in Bruttios, aedem Junonis Laciniae ad partern di-
midiam detegit, id satis fore ratus ad tegendum, quod aedificaretur. Naves pa-
ratae fuerunt, quae tollerent atque asportarent, auctoritate censoria sociis deter-
ritis id sacrilegium prohibere. Postquam censor rediit, tegulae expositae de na-
vibus ad templum portabantur. Quamquam, unde essent, silebatur, non tamen
celari potuit. Fremitus igitur in curia ortus est; ex omnibus partibus postula-
batur, ut consules eam rem ad senatum referrent. Ut vero arcessitus in curiam
censor venit, multo infestius singuli universique praesentem lacerare: Templum
augustissimum regionis ejus, quod non Pyrrhus, non Hannibal violassent, foede
detexisse ac prope diruisse censorem, moribus regendis creatum, et quod, si in
privatis sociorum aedificiis faceret, indignum videri posset, id deum immortalium
templa demolientem facere, et obstringere religione populum Romanum, spoliis
templorum templa aedificantem, tamquam non iidem ubique di immortales sint.
Relatione facta, in unam omnes sententiam ierunt, ut eae tegulae reportandae in
templum locarentur et piacularia Junoni fierent,. Quae ad religionem pertinent,
cum cura facta; tegulas relictas in area templi, quia reponendarum nemo artifex
inire rationem potuerit, redemptores nuntiarunt.
ratio betyder her Fremgangsmaade. redemptor Entreprenør.
V. Priskonkurrencer.
Til Besvarelse af de for Aaret 1885— 86 af Universitetet udsatte 13 Pris-
opgaver*) indkom i Aaret 1886—87 sex Afhandlinger, nemlig to filosofiske, e'n
klassisk-filologiske, én nordisk-filologisk og to kemiske, hvorhos der i dette Aar
indkom en Afhandling som Besvarelse af den for Aaret 1884—85 udsatte natur-
historiske Prisopgave **). Af disse Afhandlinger fandtes den ene af de filosofiske
°g begge de kemisk værdige til Prisen***). Den klassisk-filologiske og den
*) Univ. Aarb. for 1885-^6 S. 185—86.
**) Univ. Aarb. for 1884—85 S. 193-94.
***) Under 26. Marts 1887 tillod Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at der
meddeltes begge Afhandlinger Prismedaillen.
120
Universitetet 1886—1887.
naturhistoriske Afhandling tilkjondtes der et hæderligt Akcessit. Forfatterne
fandtes at være:
Af de prisbelønnede Afhandlinger:
Stud. mag. Knud Ipsen, af den filosofiske,
Stud. polyt. Niels Hjelte Claus sen og
Hjælpoassistent vod den polytekniske Læreanstalts kemiske Laboratorium, Cand.
mag. & pharm. Henning Emil Koefoed, af de kemiske;
Af do hæderligt Akcessit tilkjendte Afhandlinger:
Tand. philol. Karl Hude, af den klassisk-lilologiske og
Cand. philos. Hans Christian Mortensen, af den naturhistoriske.
Vedkommende Censorers Bedømmelse af de indleverede Afhandlinger lyder
saaledes:
I. De filosofiske Afhandlinger. Som Besvarelse af den filosofiske
Prisopgave: »Der ønskes en Fremstilling og Vurdering af H. Lotzes Psykologi«
er der indkommet to Afhandlinger.
Den ene af disse har til Mottn: »Line einzige Beobaehtung fiber Nerven-
Klektrintåt und negative Stromsfhwankung ist weit wichtiger als viele Kiess
metaphysischer Spekulationen« (A. Horwicz). Den falder i tre Afsnit. I det
første fremstilles o? vurderes Lotzes Lære om F'orholdet mellem Sjæl og Le-
geme. Forfatteren har ikke her gjort sig tilstra'kkelig Umage for at stille sig
paa Lotzes eget Standpunkt og fremdrage Alt, hvad der kunde tjene til at tyde-
liegjøre og bogrunde dette. Man mærker, at han fra først af møder med en
anden Grundanskuelse end Lotzes, og dette hindrer ham i at drøfte Problemerne
med den tilstrækkelige Objektivitet. Navnlig savne3 der en klar og fast Bestem-
melse af Forholdet mellem Psykologi og Metafysik, som dog er af stor Betydning
for Vurderingen af Lotzes Tlieori. Imidlertid ser man, at Forfatteren raader
over gode Kundskaber og er vel orienteret i den moderne Psykologi. Og i de
to andre Afsnit af Afhandlingen, som heller ikke angaa saa store og vanskelige
Spørgsmaal som det første, er hans Behandlingsmaade langt mere fyldestgjorende.
I andet Afsnit, som undersøger Lotzes Opfattelse af de forskjellige sjælelige
Fiementer, gives der gode Bidrag til en almindelig Karakteristik at Lotze gjen-
nem Belysning af hans Behandling af specielle psykologiske Spørgssaal. Findelig
giver Forfatteren i sit tredje Afsnit en klar og velordnet Fremstilling af Pro-
blemet om Kumsopfattelsen og af Lotzes Stilling til det og Andel i dets Løsning.
Det er især den Dygtighed i Fremstilling og Kritik, som F'orfatteren i dette sid-
ste Afsnit lægger for Dagen, der gjør, at vi trods de Indvendinger, som vi have
maattet gjøro gjældende, ikke tage i Betænkning at indstille ham til at modtage
den udsatte Pris.
Den anden Afhandling har til Motto: »Qvæ in natura fundata sunt, cres-
cunt et augentur, qvæ autem in opinione, variantur, non augentur« (Baco). Den
giver først en samlet Fromstilling af Lotzes psykologiske Theorier og gaar der-
efter over til at vurdere dem. Men denne Vurdering foretages væsentlig gjennem
en temmelig udvortes Sammenstilling af Lotzes Lære med andre Theorier, og
uagtet det Apparat, Forfatteren herved gjør Brug af, vidner om ikke ringe Be-
læsthed, hindrer denne Fremgangsmaade dog en dybere Indtrængen i og Diskus-
sion af Lotzes egen Lære. Man mærker desuden alt for meget gjennem hele
Afhandlingen en Antipathi mod Lotze og hans Standpunkt, som gjør, at For-
fatteren ikke staar uhildet over for sin Gjenstand. Da Forfatteren endelig slet
ikke gaar ind paa en Undersøgelse af Lotzes Anskuelser om do enkelte sjælelige
Virksomheders Natur og derved udelukker sig fra at give nogle af de mest væ-
sentlige Bidrag til en Karakteristik af Lotze som Psykolog, se vi os ikke i Stand
til at tilkjende ham nogen Belønning.
Den 7de Marts 1887.
II. Høffding.	K. Kroman.
Priskonkurrencer.
121
II.	Den klassisk-fil ol og-iske Afhandling. Som Besvarelse af
Prisopgaven i klassisk Filologi: »en dansk Oversættelse af Talen imod Neæra
med en paa Latin affattet kritisk og esegetisk Kommentar dertil« er indkommet
en Afhandliog med Motto: y.ad'' dvvu/iiv tQd'ttr.
Forfatteren har været i Besiddelse af gode Forudsætninger til Opgavens
Losning, navnlig af sikker Kundskab til det attiske Sprog og de attiske Taleres
Stil. Han har selv undersøgt Hovedhaandskriftet af Domosthenes, og han har
gjort sig ret vel bekjendt med den nyere herhen horende Literatur, medens der-
imod Indskrifterne ikke ere tilbørlig benyttede for at godtgjore Uægtheden af de
i Talen indsatte Dokumenter. Oversættelsen er i det hele god, om end Forfat-
terens Stræben efter at gjengive den noget skjødeslose Tone i Foredraget, som
karakteriserer Originalen, undertiden har fort ham for vidt. Mod den latinske
Sprogform er der derimod ikke faa Indvendinger at gjøre, navnlig fordi en hel
Række Udtryk ere ulatinske. Kommentarens sproglige og kritiske Del vidner,
som allerede omtalt, om en betydelig og solid Kundskab; men der viser sig af
og til en Mangel paa Frihed i Blikket, hvorved der fremkommer mindre Unøjag-
tigheder og Misforstaaelser. Den reale Del lader derimod mere tilbage at ønske.
Indledningen er uklar, særlig i Fremstillingen af Processens Gjenstand, og ved
Forklaringen af det enkelte har Forfatteren alt for ofte indskrænket sig til at
henvise til Andres Skrifter i Stedet for selv at meddele de fornødne Oplysninger.
Med al Anerkjendelse af den Flid og Dygtighed, der viser sig i Arbejdet, kunne
vi derfor ikke tilkjende det Prisen, men mene, at der bør tilkjendes det et hæ-
derligt Akcessit.
Den 2den Marts 1887.
J. L. Ussing.	M. Cl. Gertz.	O. Siesbye.
III.	Den nordisk- filologiske Afhandling. Som Besvarelse af
Universitetets Prisopgave i nordisk Filologi for 1885—87:
»Holbergs Ordforraad, sammenlignet med den nu brugelige« er der ind-
kommet en Afhandling med Motto: »Jeg selv af egen Erfarenhed, som jeg til-
lige med en anden Person for henved 30 Aar siden haver havt, er gandske per-
svaderet om Spøgelsers Existence« (Holbergs Epistler 4de Tome, Kbli. 1873,
S. 216—17).
Efter en kort Indledning, hvori Forfatteren har villet »gjøre Rede for
grammatiske og syntaktiske Ejendommeligheder hos Holberg«, men som indehol-
der meget uvedkommende Stof og vidner om en højst mangelfuld sproghistorisk
og almindelig grammatisk Indsigt, følger en vidtløftig alfabetisk ordnet Forteg-
nelse over Udtryk og Vendinger hos Holberg, indrangeret efter deres Herkomst
i tre Afsnit: en latinsk-fransk (græsk) Kolonne, en tysk og en indenlandsk, kal-
det »Holbergsk Dansk.«
Vi miskjende ingenlunde den Flid, som er anvendt paa dette Arbejde; men
bortset fra mange Fejl i Enkelthederne og den ogsaa her overalt fremtrædende
Mangel paa sproghistorisk Indsigt, lader der sig mod Behandlingen i det Hele
rejse meget væsentlige Indvendinger. Den latinsk-franske (rettere romanske)
Fortegnelse indtager saaledes en aldeles uforholdsmæssig Plads. Dette hidrører
væsentlig fra, at der slet ikke skjelnes mellem Ord, som virkelig paa Holbergs
Tid maa have været almindelig brugelige eller i al Fald maa siges at udgjøre
en fast og staaende Del af hans Ordforraad, og saadanne, som kun anvendes
undtagelsesvis, undertiden ved et øjeblikkeligt Greb, men i Almindelighed om
særlige Forhold og Begreber, hvorom de for en stor Del bruges og maa bruges
endnu den Dag i Dag. Af langt ringere Omfang ere de følgende to Afsnit,
nemlig Fortegnelsen over de tyske Ord, hvorom for en stor Del de samme Ind-
vendinger gjælde som om det foregaaende Afsnit, og Fortegnelsen over hvad
Forfatteren med et meget uheldigt Udtryk kalder »Holbergsk Dansk« hvor ogsaa
en Mængde Ord og Vendinger, som høre ind under de to foregaaende Afsnit,
urigtig ere optagne.
Hele denne «Afdeling« danner en uoverskuelig Masse, som mulig for For-
fatteren selv kunde have været et Grundlag for den egentlige Besvarelse af Op-
gaven, der er forbeholdt de to sidste »Afdelinger« af Afhandlingen. Den Maade,
hvorpaa Forfatteren her har søgt at løse Opgaven, maa imidlertid kaldes højst
Universitets A årbog.	16
122
tTniversitetet 1886—1887.
uheldig, idet den paa den ene Side giver et ganske urigtigt Billede af Holbergs
Ordforraad og paa den anden Side slet intet Hensyn tager til en Mængde Ejen-
dommeligheder, som netop karakterisere Holbergs Ordforraad i Forhold til
Nutidens.
Vi kunne saaledes ikke tilkjende denne Afhandling nogen Belønning.
Deu (Jde Marts 1887.
Ludv. F. A. Wimmer. Vilh. Thomsen.
IV.	De kemiske Afhandlinger. Som Besvarelse af Universitetets
for 18H5—80 stillede Prisopgave: »Der gives en kritisk Sammenstilling af
Undersøgelserne om, hvorvidt Kulstofatomets fire Valenser ere identiske« er der
indkommet to Afhandlinger, den ene med et Motto af Butlerow:
»Es scheint vor Allem wichtig zu sein, dass man nur dann zum Aufstellen
neuer Hypothesen schreitet, wenn die friiheren zur Erklårung der vorhandenen
Thatsachen, die mit vollkommener Gewissheit erkannt worden sind, nicht melir
ausreichen«;
den anden med et Motto af Kolbe:
»Wenn wirklich Isomerien dieser Art existiren, so werden die Unterschiede
so gering sein, dass neue Hulfsmittel erst entdeckt werden mussen um diese
Verschiedenheiten deutlich wahrzunehmen«.
Som det allerede er antydet i disse Mottoer, ere begge Forfattere komne
til samme Konklusion, ligesom deres Kritik af de foreliggende Undersøgelser
paa mange Punkter falder sammen. Den først nævnte er vel ikke med samme
Ihærdighed som den sidst nævnte gaaet ind paa Undersøgelsernes Details, og
der er ogsaa flere Sider af Spørgsmaalet, der vel fortjente at medtages eller dog
at antydes, som han ikke har faaet med, men derved har hans Arbejde unægtelig
vundet i Overskuelighed og Klarhed. Den sidst nævnte af de to Forfattere har
som Indledning givet en meget vellykket Oversigt over Valenstheoriens Historie
og med Hensyn til selve Spørgsmaalet vist nok faaet alt med, hvad der væsentlig
kan tjene til dets Belysning, ligesom han ogsaa med megen Sagkundskab værd-
sætter de enkelte Undersøgelsers Resultater. Begge have med stor Alvor og
Dygtighed gjennemgaaet og sigtet det ret betydelige Materiale, og om end den
ene har Fortrin i en, den anden i en anden Retning, mene vi dog, at de begge
have fortjent, at deres dygtige og samvittighedsfulde Arbejde belønnes med
Giuldmedaillen.
Den 14de Februar 1887.
Julius Thomsen. C. Christiansen. S. M. Jørgensen.
Under d. 21. Marts 1887 indstillede Konsistorium til Ministeriet for Kirke-
og Undervisningsvæsenet, at der i Betragtning af, at begge Forfattere af de
tvende Afhandlinger, der vare indleverede til Besvarelse af den for Aaret 1885
— 86 udsatte kemiske Prisopgave med stor Alvor og Dygtighed havde gjennem-
gaaet det ret betydelige Materiale og efter Bedømmelsesudvalgets Mening begge
havde fortjent, at deres dygtige Arbejder bleve belønnede med den udsatte Præ-
mie for bemeldte tvende Afhandlinger maatte uddeles to Prismedailler.
Ministeriet bifaldt i Skrivelse af 20 s. M. Konsistoriums Indstilling.
V.	Den naturhistoriske Afhandling. Som Besvarelse af den i
1884 udsatte zoologiske Prisopgave er modtaget en Afhandling paa c. 180 Kvart-
sider, ledsaget af en Kasse, der indeholdt en større Række af Exemplarer i Spi-
ritus samt andre Præparater (ialt 07 Cylinderglas og 45 Rorglas m. m.). Af-
handlingen fører Titelen »Bidrag til de danske Oglers Naturhistorie« og har til
Motto «Selv en lille Sten højner Bygningen«.
Af Indledningen fremgaar det, at det Antal af Dage, som Forfatteren har
kunnet anvende paa de fornødne Studier i det Frie, kun har været ham knapt
beskaaret, og at han — noget vilkaarligt — har opfattet Spørgsmaalet saaledes,
at »Biologien var det vigtigste, Anatomien mindre væsentlig«. Af Forfatterens
Ytringer om dette sidste Punkt fremgaar det tillige, at han har haft noget over-
drevne Forestillinger om, hvad der, videnskabelig talt, kan ventes eller kræves
af den, der besvarer en af Universitetets Prisopgaver, hvis Hensigt det jo ikke
Priskonkurrencer.
123
er at løse videnskabelige Problemer, men at fremkalde dygtige Øvelsesarbejder.
Den anatomiske Side — som i Opgaven var indskrænket til Benbygningen, For-
døjelses- og Forplantningssystemet — har han desværre derfor ladet helt ligge,
uagtet han sikkert godt kunde magtet den paa en tilfredsstillende Maade, men
til Gjengjæld omfattet den morfologisk-biologiske Side med megen Interesse og
behandlet den med stor Udførlighed for de to Lacerta-Arter, men med stor Knap-
hed for Staalormens Vedkommende. At Forfatteren ikke er bleven færdig, ved-
gaar han selv, og han har kun indsendt sit Arbejde som en Besvarelse af Op-
gavens ene Side i det Haab, »at det vil vise sig, at han paa et og andet Punkt
har ydet noget ikke ganske forkasteligt til vore Øglers Naturhistorie«.
Af den omfangsrige Afhandlings forskj ellige Afsnit ere de biologiske især
rosværdige paa Grund af den Flid og Omhu, den Taalmodighed og Omtanke,
hvormed de ere anstillede, ihvorvel den meget omstændelige Redegjørelse for La-
certa-Arternes Ydre og Variationer ogsaa fortjener Anerkjendelse. At Forfatteren
har saa lidet at berette om de tre Øgle-Arters Forekomst i Landet, Optræden
under forskjellige Naturomgivelser (Hede, Klit o. s. v.), mulige Lokalvarieteter
o. s. v., kan undskyldes med de særegne og mindre heldige Forhold, hvorunder
han har været stillet; men havde han skaffet sig en større Literaturkundskab,
vilde det været til Gavn baade for Undersøgelsen og Afhandlingen.
Der vil ikke kunne være Tale om at belønne med Guldmedaillen et Arbejde,
som i mere end en Henseende ikke kan betragtes som færdigt eller gjennemført,
selv om visse Dele af det fortjene baade Ros og Anerkjendelse; men vi ere fuldt
enige i at tilkjende det et hæderligt Akcessit og haabe, at dette vil foranledige
Forfatteren til at fortsætte et Arbejde, der er saa vel begyndt, og bringe det til
Afslutning, for at dets Resultater kunne paa passende Maade komme Almenheden
til Gode.
Den 22de Februar 1887.
Fr. Johnstrup. Chr. Lutken. Eug. Warming.
De for Aaret 1886—87 udsatte Prisopgaver vare:
1. The ol o gi. Den græske Filosofis Indflydelse paa den jødiske Chokma-
literatur indtil Kristi Tid. 2. Lovkyndighed. I Henseende til Kollision
mellem Retserhvervelser ønskes det undersøgt efter dansk Ret og de vigtigste
fremmede Lovgivninger samt Forholdets Natur, hvorvidt det er af retlig Betyd-
ning, at den, der først har faaet foretaget Alt, hvad der udkræves til den paa-
gjældende Retserhvervelses endelige Gyldighed, førend han naaede saa vidt, har
haft Kundskab eller Formodning om de fra anden Side foretagne Erhvervelses-
skridt med Hensyn til det samme Formuegode. 3. Statsvidenskab. Der
ønskes en paa Erfaringsdata støttet Fremstilling af Koloniers økonomiske Betyd-
ning for Moderlandet. 4. Lægevidenskab. Der ønskes en til selvstændige
Undersøgelser støttet Fremstilling af Spørgsmaalet om Suppurationens Pathoge-
nese. 5. Filosofi. At udvikle Forholdet mellem Ret og Moral. 6. Histo-
rie. En Fremstilling og Kritik af de nyere Opfattelser af Spørgsmaalet om
Lensvæsenets Opkomst 7. Klassisk Filologi. En Skildring af Ennius'
Sprog. De Ennii sermone. 8. Østerlandsk Filologi. Efter en kort Frem-
stilling over Navneordets Bøjning i det Arabiske at fremstille Akkusativens Brug
i samme Sprog. 9. N o r d i s k F i 1 o 1 og i. En Vurdering af Frederik Ckristian
Eilschovs videnskabelige Virksomhed og Stilling i den danske Literatur. 10.
Fransk Filologi. En systematisk Fremstilling af de ubetonede Vokalers
Skæbne ved Overgangen fra Latin til Fransk. 11. Mathematik og Astro-
nomi. I en algebraisk Gjenfremstilling af 10de Bog af Euklids Elementer at
124
Universitetet 1886—1887.
paavise de enkelte Sætningers Forbindelse og Formaal. 12. Fysik og Kemi.
Der onskes en experimentel Undersøgelse over Lysets Indflydelse paa den elek-
triske Ledningsevne, særlig ined Hensyn til, om en saadan Indvirkning kan paa-
vises ved andre Stoffer end Selen og Svovl. 13. Naturhistorie. Der ønskes
en petrografisk Undersøgelse af de blandt vore Hullestene forekommende Diabaser
og Basalter fra forskjellige Dele af Landet samt Oplysning om, hvorvidt de
kunne identificeres med kjendte Typer af disse Bjærgarter paa den skandinaviske
Ilalvo.
VI. Akademiske Promotioner.
I Aaret 1H86—87 fandt 8 Promotioner Sted, idet der blev tildelt én den
juridiske, fem den medicinske og én den filosofiske Doktorgrad samt én den
theologiskc Licentiatgrad.
Desuden er extraordinær Docent i slavisk Sprog og Literatur Karl Adolf
Verner (iMagisterkonferens i slavisk Sprog og Literatur i November 1873)
under den 22. Januar 1887 hædret med et Æresdiplom som Doctor philosophiæ
fra det filosofiske Fakultet ved Universitetet i Heidelberg.
Overretssagfører Ludvig Holberg (fuldstændig juridisk Examen i Juni
1871) forsvarede den 5te Oktober 1886 sin for den juridiske Doktorgrad skrevne
Afhandling: »Leges Waldemari regis. Kong Valdemars Lov. Bidrag til Op-
lysning om Danmarks Statsret i det 13de Aarhundrede«. Paa Embeds Vegne
opponerede Professorerne Dr. H. Matzen og Dr. C. Torp, af Tilhørerne, Arkiv-
assistent, Notar ved det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, Dr. V. A. Secher,
Prof. Dr. Kr. S. A. Erslev og Overretssagfører Chr. Ludv. Kjer. Graden med-
delt den 14. Oktober 1886 (efter Ministeriets Bemyndigelse af 12. s. M.)
Keservela'ge ved Aarhus Sindssygeanstalt Hans Kristian Saxtorph H e 1 w e g
(Lægeexamen i Juni 1873) forsvarede den 6te Oktober 1886 sin for Doktor-
graden i Medicinen skrevne Afhandling: »Studier over do vasomotoriske Nerve-
baners centrale Forløb.« Paa Embeds Vegne opponerede Proff. Dr. C. E. With
og C. G. Lange, af Tilhørerne ingen. Prof. Dr. C. G. Gædeken styrede Hand-
lingen som Prodekan i Stedet for Prof. C. G. Lange. Graden meddelt den 12te
Oktober 1886.
Slotspræst i Kjøbenhavn Alfred Sveistrup Poulsen (theologisk Embeds-
examen i Januar 1878) forsvarede den 12te Oktober 1886 sin for den theolo-
giske Licentiatgrad skrevne Afhandling: »Det Gamle Testament i Christi Taler«.
Paa Embeds Vegne opponerede Proff. Lic. theol. 11. V. Sthyr og Dr. Frants
P. V. Buhl, af Tilhorerne Rabbiner, Hjælpepræst ved det mosaiske Trossamfund
i Kjøbenhavn D. •!. Simonsen og Prof., Lic. theol. J. A. Bornemann. Graden
meddelt den 21. Oktober 1886.
Praktiserende Læge Oscar Jacob Ludvig Bruun (Lægeexamen i Februar
1875) forsvarede den 6te November 1886 sin for Doktorgraden i Medicinen
skrevne Afhandling: »Studier over Scorbutens Ætiologi og Pathogenese». Paa
Embeds Vegne opponerede Proff. Dr. C. E. With og 0. G. Lange, af Tilhørerne
ingen. Prof., Dr. T. S. Warncke styrede Handlingen som Prodekan i Stedet for
Prof. C. G. Lange. Graden meddelt den 10de November 1886.