Akademiske Promotioner. 125 Extraordinær Docent i Kunsthistorie Julius Henrik Lange (Magisterkon- ferens i Kunsthistorie i Oktober 1866) modtog af det filosofiske Fakultet den 12te November 1886 Æresdiplom som Doctor philosophiae, jvf. foran S. 49. Praktiserende Læge og assisterende Læge ved Samfundet, der antager sig vanføre og lemlæstede Børn, Peter August Lorenzen (Lægeexamen i Juni 1882) forsvarede den 10de Maj 1887 sin for Doktorgraden i Medicinen skrevne Afhandling: »Om Behandling af den medfødte Klumpfods høiere Grader«. Paa Embeds Vegne opponerede Proff. Dr. M. H. Saxtorph og Dr. P. Plum, af Til- hørerne dirigerende Læge ved Samfundet, der antager sig vanføre og lemlæstede Børn, Sigfred Levy. Prof. Dr. T. S. Warncke styrede Handlingen som Prodekan i Stedet for Prof. Dr. P. Plum. Graden meddelt den 14de Maj 1887. Praktiserende Læge Peter Didrik Koch (Lægeexamen i Juni 1881) for- svarede den 9de Juni 1887 sin for Doktorgraden i Medicinen skrevne Afhandling: »Undersøgelser over Nervus hypoglossus' Udspring og Forbindelser i medulla oblongata». Paa Embeds Vegne opponerede Lektorerne J. H. Chievitz og Dr. Chr. Bohr, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt 13. Juni 1887. Praktiserende Læge Albert Henriksen Friis (Lægeexamen i Juni 1884) for- svarede den 1. Juli 1887 sin for Doktorgraden i Medicinen skrevne Afhandling: »Om den i Kjøbenhavn i Aaret 1886 herskende Epidemi af Meningitis cerebros- pinalis. Bidrag til Sygdommens Pathologi.« Paa Embeds Vegne opponerede Proff. Dr. C. E. With og Dr. C. M. Keisz, af Tilhørerne praktiserende Læge 0. C. C. Købke. Graden meddelt den 5. Juli 1887. VII. Akademiske Højtideligheder. Reformationsfesten højtideligholdtes Tirsdagen den 23de November 1886. Talen holdtes af Professor, Dr. C. M. Keisz. Indbydelsesskriftet inde- holdt en Afhandling af Samme: »Udviklingen af Tuberkulosens Pathologi før og efter Opdagelsen af Tuberkelbacillen». 59 S. 4to. Festen i Anledning af Hs. Maj. Kongens Fødselsdag fejredes Fredagen den 15de April 1887. Universitetets Rektor, Prof., Dr. med. & pliil. Jul. Thomsen holdt Talen. Ind- bydelsesskriftet indeholdt en Afhandling af Samme: »Om Materiens Enhed«. 36 S. foruden en Tabel. 4to. VIII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1. XJniversi-fc©ts"bi"bliot!h.eli:e-t i 18£*6— (Universitetsbibliotekar S. Birket Smith.) Bibliotheket var i det akademiske Aar 1886—87 aaben for Publikum i 267 Dage. Udlaan fandt dog kun Sted i 263 Dage, idet det som sædvanlig standsede nogle Dage før Julen. Der udlaantes 19362 Bind (mod 15622 Laane- beviser), medens der i Læseværelserne fremtoges 17792 Bind til 9427 Besøgende. Bogsamlingen forøgedes som sædvanlig dels gjennem den befalede Afleve- ring af dansk Literatur, dels gjennem Indkjøb, Udvexling med fremmode Uni- versiteter og Gaver. Af de sidste kunne særlig fremhæves: 1) En stor Mængde, 126 Universitetet ISHfi— 1887. mest lærde periodiske Skrifter, afgivne af det kgl. danske Videnskabernes Sel- skab til Bibliothekot, i Lighed med, hvad der i en længere Aarrække har fundet Sted. 2) 403 Bind, mest af historisk, juridisk og politisk Indhold, skjænkede af Gehejmeetatsraad Dr. jur. A. F. Krioger, i Fortsættelse af mange tidligere Gaver af lignende Art. 3) 20 Numre Wesseliana, skjænkede af Boghandler E. L. Thaarup, som Supplement til hans tidligere Gave af Skrifter, vedkommonde denne Forfatter. Desuden modtog Bibliotheket Gaver fra felgendo Institutioner, Bedaktioner og Enkeltmænd: Kultusministeriet, Direktoratet for den kgl. grønlandske Handel, Universi- tetets zoologiske Museum, det store kgl. Bibliothek, Søkaart-Arkivet, det meteoro- logiske Institut, den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Generalstaben, Kjøben- havns Politi, det kgl. nordiske Oldskriftselskab, den danske historiske Forening, det krigsvidonskabelige Solskab, naturhistorisk Forening, den alm. Brandforsikring for Landbvgninger, Herlovianer Samfundet, det statistiske Centralbureau i Kri- stiania, det kgl. norske Videnskabs Selskab, Videnskabs-Selskabet i Kristiania, Bestyrelsen for dot norske historiske Kildeskriftfond, den norske Gradmaalings- kommission, den norske Nordhavsexpeditions Udgiverkomité, den kgl. svensk-norske Hegjering, den kgl. svenske Medicinalstyrelse, Videnskabernes Selskab i Upsala, Upsala Universitetsbibliothek, det meteorologiske Observatorium i Upsala, Redak- tionen af »Nordiskt medicinskt Arkiv«, det kgl. sachsiske statistiske Bureau, Universitetsbibliotheket i Heidelberg, det jødisk-theologiske Seminar i Breslau »Frilnckelsche Stiftung», l'Académie des Sciences de St. Pétersbourg, Finska Vetenskaps-Societeten, det linske Literaturselskab, den kgl. nederlandske Regje- ring, det belgiske Indourigsministenum, Ministére de l'Instruction publique i Pa- ris, Universitetet i Rom, Universitetet i Madrid, Universidad literaria de Zaragoza, den kgl. storbritanniske Regjering, India Office. Record Department, the Direc- tor of Public Instruction to the Government of Bombay, the Royal Asiatic Society of Great Britain and Ireland, the Pathological Society of London, Universitetet i Edinburgh, the Geologicai and Natural History Survey of Canada, Department of the Interior, Washington, Department of Agriculturo, Washington, the Sur- geon General of the U. S. Anny, the Smithsonian Institution, the University of California, the University of Minnesota, the Cornell University, the Medical and Chirurrgical Faculty of the State of Maryland, the Brookville Society of Natural History (Indiana), Jowa State College of Agriculture and Mechanic Arts, the Trustees of the Astor Library. lir. Abdank-Abakanowicz (Paris), Baron C. S. Th. Adeler, Student T. Al- green-Ussing, Mrs. Backhouse (Sunderland), Boghandler F. Beyer (Bergen1, Cand. mag. Blinkenberg, Justitsraad, Bibliothekar Chr. Bruun, Musiker J. M. F. V. Busch, Missionær H. P. Borresen, Pastor emer. C. Christensen, lir. J. J. Coleman (Glasgow), Hr. P. Cudmore (Minnesota), Hr. A. Cuervo (Paris), Professor, Dr. jur. Deuntzer, Universitetsbibliothokar Drolsum (Christiania), Stud. mag. P, C. Eberlin, Premier- løjtnant H. K. Eggers (Harburg), Cand. med. K. H. Faber, Adjunkt A. Fedder- sen, Overbaneingenior W. Fridericia, Universitetsboghandler Gad, Hr. C. N. ▼. Gerbel-Embach (Heilbronn), Attaché C. C. A. Gosch, Cand. philol. M. Goldschmidt, Hr. W. v. Gutzcit (Riga), Boghandler E. Hagerup, Dr. phil. II. J. Hansen, Ju- stitsraad F. Hvass, Provst Fr. Høgh-Guldberg (Væhr), Cand. theol. W. Jacobsen, Videnskabelige Samlinger. 127 Dr. Jamaspji Dastur Minocheherji .Tamasp Asana (Bombay), Overbibliothekar Klemming (Stockholm), Bagersvend P. C. Knapp, Professor J. Kornerup (Roskilde), Exam. jur. A. Lamers, Grev C. Landberg (Leiden), Bibliotheksassistent H. O. Lange, Læge Sigfred Levy, Dr. med. J. Liisberg, Hr. E. Livingston (New-Orle- ans), Dr. O. v. Liihmann (Stralsundv, Professor, Dr. C. Lutken, Overretsassessor N. Madvig, Boghandler G. Philipsen, Assessor Dr. O. Platou (Christiania), Bog- handler Rasmussen (Chicago), Fru V. M. Ravn, Hr. A. Reyer (Wien?), Dr. phil O. Siesbye, Professor, Dr. jur. C. Torp, Musikhandler C. Warmuth (Christiania), Læge M. Vedel, Finantsraad Fr. A. Wickenhauser (Czernowitz), Docent, Dr. Cl. Wilkens, Hofjægermester S. Vind (Sanderumgaard), Fuldmægtig A. Winther, Bog- handler O. Wroblewsky. Da de to store offentlige Bibliotheker følte sig misfornøjede med den Maade, hvorpaa de kjøbenhavnske Boghandlere omsatte tysk, fransk og engelsk Mynt til Kronemynt, henvendte min Kollega ved det store kgl. Bibliothek og jeg os ved en Skrivelse af 26. August 1886 til Boghandlerne og bade dem tage under Over- vejelse, om de for vore Bibliothekers Vedkommende fra 1. Januar 1887 vilde omsætte Reichsmarken til 90 O. og Franc'en til 85 Ore for Boger, samt beregne en tilsvarende Nedsættelse af Reichsmarken og Franc'en for periodisk Literatur. 1 benægtende Tilfælde stillede vi i Udsigt, at de to Bibliothekers Forsyning med fremmed Literatur gjennem danske Boghandlere sandsynligvis vilde blive meget formindsket. Efter en mundtlig Forhandling med os gik Boghandlerne ind paa vort Forslag, dog med den Indskrænkning, at Reichsmarken for antikvariske og toldpligtige Artikler skulde beregnes til en Krone, og at Franc'en for periodiske Skrifter samt for antikvariske og toldpligtige Sager ligeledes skulde beregnes til en Krone. Med Hensyn til Beregningen af den engelske Mynt lykkedes det os ikke at opnaa nogen Forandring. De stadig tiltagende Ulæmper ved Bibliothekets indskrænkede Pladsforhold gav Anledning til, at jeg den 16. Oktober 1886 indsendte følgende Skrivelse til Konsistorium: Da den tidligere Forelæsningssal i Bibliotheksbygningen i Aaret 1881 ind- droges i Bibliotheket, var det mig. som jeg udtalte i min Aarsberetning for 1881—82 (se Universitets-Aarbogen for 1881—82 S. 260) klart, at hvor meget der end i Ojeblikket var vundet ved hin Udvidelse, vilde den dog om ikke meget lang Tid vise sig at være utilstrækkelig. Dette har nu allerede fuldkomment bekræftet sig. Det nye Rum er næsten fuldt, og i selve Bibliothekssalen blive Forholdene igjen efterhaanden saaledes, at man for Alvor maa begynde at tænke paa en ny Udvidelse. Som jeg allerede fremhævede i den nævnte Aarsberetning, var der to Hovedfag, Theologi og Medicin, som aldeles ikke kom til at nyde godt af den ved Inddragelsen af Auditoriet vundne Pladsforøgelse. I disse to Fag har derfor den senere Tilvæxt bevirket en Overfyldning, som om ikke meget lang Tid vil umuliggjøre en ordentlig Opstilling af Bøgerne. Men ogsaa i de andre Fag indskrænkes Pladsen mere og mere, og om der end naturligvis endnu rundt omkring er tomme Rum, ville disse dog i det Højeste kun kunne forslaa en Tid til den regelmæssige Tilvæxt, medens de, i det mindste paa mange Ste- der, ville være aldeles utilstrækkelige for en saadan extraordinær Tilgang af større Suiter, Tidsskrifter og lign., som ethvert Bibliothek altid maa være for- 128 Universitetet 1886—1887. beredt paa at modtage som Gaver, som Udbytte aflndkjøb paa Auktioner o. s. v.*) Da det nu desuden vil vare nogen Tid, inden der kan blive taget endelig Beslut- ning om, |/aa hvilken Maade en Udvidelse af Hibliotheket bedst skal iværksættes, og endnu længere Tid, inden Beslutningen bringes til Udforelse, medens Biblio- theket jo imidlertid Dag for Dag stadig foroger sin Bogmasse, har jeg ment ikke længere at burde opsætte at henlede Konsistoriums Opmærksomhed paa Sagen, og jeg tilføjer, at jeg allerede vilde have gjort dette tidligere, hvis jeg ikke havde anset det for rigtigt forst at afvente Udfaldet af et Forsøg, som Bygnings- inspektoren, Etatsraad Herholdt, ønskede at anstille, og hvorved han haabede at indvinde saa megen Plads, som Bibliotheket behovede. Forsøget gik ud paa at opstille en Halvreol udfor hvert af Bibliothekets 72 Vinduesfag og da tillige indrette den saaledes, at den kunde tjene som Opgang til de øverste Boghylder og derved gjøre Brugen af Stiger overflødig. En enkelt saadan Halvreol er nu gjort færdig og anbragt paa sin Plads, saa at man kan danne sig en Forestilling om dens Brugbarhed. Og jeg for min Del er da rigtignok af den bestemte An- skuelse, at den gjorte Prøve ikke indbyder til Fortsættelse. For det Første borttager Reolen saa meget af det i Forvejen sparsomme Lys, at det paa sky- fulde Dage, og naar man tænker sig alle Vinduesfag formorkede af lignende Reoler, vil blive overmaade vanskeligt og tildels umuligt at læse Bøgernes Titler paa de Steder, der ere nærmest ved Bibliothekets Midtergang. Dernæst staar den Plads, der vilde vindes ved en overalt gjennemført Opstilling af Halv- reoler, efter min Overbevisning ikke i noget rimeligt Forhold til den meget store Bekostning. En Halvreol med hvad dertil hører af Jernarbejde vil, opstillet i Stueetagen, koste c. 800 Kr., og om end Reolerne paa Galleriet vilde blive noget mindre og derfor billigere, vilde Prisen for samtlige 72 Halvreoler dog uden Tvivl blive en 40 a 50,000 Kr. Og hvad den indvundne Plads angaar, er der i Folge en Opmaaling, jeg har foretaget, omtrent 192 Alen Reolrum i hvert af Ribliothekets nuværende Fag i Stueetagen. I hver af Halvreolerne i Stue- etagen vilde der blive omtrent 61) Alen Reolrum**), det vil sige, ved Opstillingen af saadanne Reoler vilde der vindes et Tillæg af Plads til den, der i Forvejen haves, af lidt over en Trediedel. Men dette er efter min Overbevisning altfor lidt, naar der skal være Tale om en Foranstaltning, der virkelig for lang Tid kan være af Betydning for Bibliotheket, og Utilstrækkeligheden falder dobbelt i Ojnene, naar den skal kjobes saa dyrt som i nærværende Tilfælde. Det er over- hovedet min bestemte Mening, at man saa vidt muligt maa se at komme bort fra halve Forholdsregler, som koste meget og dog kun ere af kortvarig Nytte. *) Jeg kan i denne Sammenhæng ikke undlade at pege hen paa, hvorledes Forholdet vilde være blevet, hvis den internationale Skriftudvexling, som der for faa Aar siden var saa megen Tale om, var kommen i Gang. Bibliotheket vilde have været ganske ude af Stand til at give de modtagne Skrifter Plads for mere end højest et Par Aars Tid. Alene Antallet af de franske Doktordisputatser, som vi modtage siden 1882, naar op til omtrent 1000 om Aaret. **) I den, der allerede er opstillet, er Pladsen noget større, fordi jeg har ladet Oktav- hylderne indrette, ikke til Bøger, men til vore nye Realkataloger. Dette har med- ført, at der har kunnet anbringes 4 Rækker Oktavhylder paa hver Side, medens der ellers kun vilde være Plads til 3. Videnskabelige Samlinger. 129 og i Stedet beslutte sig til indgribende Foranstaltninger, som i et langt Tidsrum, allermindst f. Ex. 50 Aar, kunne sikre Bibliotheket mod Pladsmangel. Desværre er en af de Veje, som man herved kunde tænke at slaa ind paa, saa temmelig afskaaret i Forvejen, idet der jo, saaledes som Bygningsforholdene ere i Univer- sitetsfirkanten, næsten ikke er nogen Mulighed for at skaffe Bibliotheket en be- tydelig Udvidelse ved Tilbygning. Det Sted, hvor en saadan snarest lod sig tænke, var i Vestibulen og det Rum, der ligger derover. Men da Udvidelses- muligheden dog her er meget begrændset, vilde det sikkert vise sig her, ligesom ved Opstillingen af Halvreolerne, at det indvundne Rum ikke vilde staa i rimeligt Forhold til den store Bekostning. En virkelig gjennemgribende Forbedring af Bibliothekets Rumforhold kan efter min Overbevisning kun tænkes mulig paa to Maader. Den ene af disse forudsætter imidlertid ganske vist, at man kommer bort fra Tanken om at sætte Bibliothekets Betydning som arkitektonisk Kunst- værk i første Række og dets hensigtssvarende Indretning i anden, og jeg indser meget vel, at det er en noget dristig Fordring, der herved stilles, da Univer- sitetsbibliotheket jo er en af vort Lands smukkeste Bygninger. Paa den anden Side er det umuligt at lukke øjnene for, at Skjønhedshensynet ved Indretningen af Bygningen har faaet Lov til i altfor høj Grad at gjøre sig gjældende paa Hensigtsmæssighedens Bekostning, og at der navnlig i en ganske overordentlig Grad er ødslet med den Plads, som vi nu saa haardt savne. Overalt i Udlandet, hvor der bygges nye Bibliotheker, er Forholdet et helt andet. Bogsalene ind- rettes næsten udelukkende med den Tanke for Øje at faa dem til at rumme det størst mulige Antal Bind, og Skjønhedshensynet faar først i betydeligere Grad Lov til at gjøre sig gjældende ved Indretningen af Læsesalene, Vestibulen o. s. v. Hvis man imidlertid nu vilde beslutte sig til ogsaa herhjemme at sætte Skjøn- hedshensynet noget til Side, var der efter min Mening endnu en Mulighed for at opnaa en Del af, hvad der fra Begyndelsen af burde have været tilstræbt. Jeg tænker herved paa, at man kunde lægge et Gulv tværs over Bibliothekssalen i Højde med Galleriet, hvorved der ikke blot vilde vindes en overordentlig stor Plads til Opstilling af Tværreoler paa første Sal, men hvorved ogsaa de Hensyn vilde bortfalde, som nu forbyde Opstillingen af Reoler i Midtergangen paa Gulvet. Det er sikkert, at en saadan Foranstaltning for lange Tider vilde sikre Bibliothe- ket det nødvendige Udvidelsesrum, men jeg gjør mig ikke nogen Illusion om, at det vil lykkes mig at vinde Konsistoriums Stemning for den, og jeg ved da i Virkeligheden kun en eneste Udvej endnu, nemlig at tage et udenfor Bibliotheks- bygningen liggende Lokale til Hjælp. Med andre Ord: jeg har tænkt mig, at man kunde oprette en Filial af Bibliotheket i det tidligere Lokale over Trinitatis Kirke eller maaske, hvis den polytekniske Læreanstalt henfiyttes andetsteds, i en af dennes Bygninger. Saa paafaldende en saadan Tanke maaske ved første Øjekast tager sig ud, er den dog — skjønt den naturligvis har sine mindre hel- dige Sider — hverken uudførlig eller uden Analogier i andre Lande. Af af- gjørende Betydning for dens Udførelse vilde det dog være at linde et nogenlunde praktisk Delingsprincip for Bogmassen. Jeg havde i saa Henseende tidligere tænkt paa af hvert Videnskabsfag at udtage og opstille andet Steds saadanne ældre, større Suiter, som brugtes lidet eller aldrig. Denne Tanke har jeg dog igjen forladt, fordi Valget i mange Tilfælde vilde være overmaade vanskeligt, og fordi der næppe ved en Udsondring af denne Art vilde indvindes tilstrækkelig Universitets Aarbog. i 7 130 Universitetet 1886 - 1887. Plads i det nuværende Lokale. Langt mere praktisk vilde det ubetinget være at dele hele Bibliotheket efter Fagene, saa at f Ex. alle de medicinsk-naturviden- skabelige Fag opstilledes i det ene Lokale, alle de andre Fag i det andet. Her- ved vilde der paa begge Steder vindes betydelig Plads til Udvidelse, og — hvad der var af stor Betydning — Publikum vilde altid være paa det rene med, hvor det skulde søge hen for at faa de Beger, det ønskede. Vistnok vilde en saadan Udilytning medføre Udgifter ikke blot til Indretning af det nye Lokale, men og- saa til Forøgelse af Bibliothekets Arbejdskraft, da det selvfølgelig vilde være umuligt at bestride Arbejdet paa begge Steder med det nuværende Personale. Imidlertid antager jeg ikke, at Udgiften i sidste Henseende vilde blive meget betydelig, da Bogudlaanet i det nuværende Lokale naturligvis vilde formindskes i Forhold til Størrelsen af den udsondrede Bogmasse. Det er dog ikke blot til Opstilling af Bøgerne, at der savnes Plads i Bi- bliotheket. Enhver, der nogenlunde jævnligt gjæster Læsestuerne, vil have be- mærket, at ogsaa disse i høj Grad trænge til en Udvidelse Besøget tiltager Aar for Aar, og Stuerne ere ofte, baade om Vinteren og om Sommeren, saa overfyldte, at det næsten er umuligt at skaffe Plads til de Besøgende, for ikke at tale om, at Luften i Stuerne under disse Omstændigheder bliver næsten uud- holdelig. At der ogsaa her maa gjøres noget for at tilvejebringe bedre Tilstande, synes utvivlsomt, og jeg mener, al der, selv om Bibliotheket ikke udvider sig udover sine nuværende Grændser, paa dette Punkt vil kunne udrettes noget ved Tilbygning, idet jeg antager det for gjørligt at bygge en ny Læsesal ud mod Gaarden i Form af en Kuppelsal med Lys fra oven. Jeg tror, at der i Gaarden endnu er Plads for en saadan Bygning, og hvis den kom i Stand, vilde det ikke blot blive af stor Betydning for det læsende Publikum, men Bibliotheket vilde ogsaa til Opstilling af Bøger indvinde i det mindste noget af det Rum, som nu benyttes til Læsestuerne. Under Forudsætning derimod af, at Bibliotheket fik en Filial udenfor sit nuværende Lokale, vilde Besøget paa Læsestuerne naturlig- vis blive mindre, og der vilde da maaske ikke være Anledning til at tænke paa Opførelsen af en ny Læsesal; saa meget mindre, som der under hin Forudsæt- ning jo ogsaa vilde vindes saa megen Plads inde i selve Bogrummet, at man maaske kunde tænke paa at lage det tidligere Auditorium til Læsesal. Som Konsistorium har set, er det en for Bibliothekets Fremtid højst vigtig Sag. der her er bragt paa Bane. Jeg har ikke selv turdet paatage mig det An- svar at fremsætte et bestemt Forslag til en endelig Ordning, og jeg tvivler om, at nogen enkelt Mand vilde kunne gjøre det i en Sag. hvor saa mange forskjel- lige Hensyn skulle afvejes mod hinanden. Men ogsaa for Konsistorium antager jeg, at det vil være vanskeligt at komme til en bestemt Anskuelse uden en saa- dan forudgaaende, nøjere Undersøgelse, som kun kan finde Sted paa Stedet selv, og jeg tillader mig derfor i al Ærbødighed at henstille, at det, før Sagen skrider videre frem, af sin Midte nedsætter et Udvalg til — i Forening med Bygnings- inspektøren og mig — at anstille en saadan nærmere Undersøgelse og forberede Grunden for et endeligt Forslag. -leg tror, at man paa denne Maade bedst vil kunne baade overbevise sig om Nødvendigheden af en Udvidelse af Bibliotheket og komme til Enighed om, hvorledes den rettest skal sættes i Værk.« Da jeg indsendte foranførte Skrivelse, var det mig ubekjendt, at Univer- sitetet selv havde taget Sporgsmaalet om en Udvidelse af dets Auditorier og af Videnskabelige Samlinger. 131 Kvæsturens Lokaler under Overvejelse, men min Skrivelse foranledigede nu, at denne Overvejelse ogsaa udstraktes til Bibliotheket, og at jeg selv fik Sæde i en Kommission, som blev nedsat af Ministeriet for at drøfte alle Pladsforholdene ved Universitetets Bygninger og siden afgive Indberetning derom. Om Resultatet af Kommissionens Forhandlinger henvises til Aarbogen for 1887—88. Arbejdet ved de nye Kataloger fremmedes i det forløbne Aar paa sædvanlig Maade, og en Indberetning derom (for Finantsaaret 1886—87) afgaves under 13. Juni 1887 gjennem Konsistorium til Ministeriet. Under 15. April s. A. havde jeg modtaget Meddelelse om, at den paa Finanslovforslaget for Finants- aaret 1887—88 opførte Forhøjelse af den til Katalogarbejde anvendte Sum (jfr. Aarbogen 1885—86 S. 194) var optaget paa Ministeriets Budget for det nævnte Finantsaar. 3_ Den "botarLislsie Have 1887. I. (Beretning af Professor, Dr. E. Warming). A. Haven i snævrere Forstand. 1. I Aaret 1887 ere, foruden de sædvanlige Ken- og Vedligeholdelsesar- bejder ved Plæner og Busketter, alle Gange jævnede og grusede. Gangen mel- lem Salixbuskettet og Søen, der ikke var makadamiseret, er udgravet og belagt med Sten. Fra Broen og til Vandkasserne er der lagt en Gangsti langs med Kanten af Søen. I Buskettet med Abies er der plantet en Del smaa Planter af den al- mindelige Ædelgran, i de øvrige Busketter ere nogle Træer og Buske om- og efterplantede. Det ene af de smaa Busketter ved Broen (Naaletræer) og det med de amerikanske Cratægus ere udtyndede, planerede og tilsaaede med Græs. Et Stykke af den store Græsplæne ved de amerikanske Acer er i Aar reolet; da Grus og Ler paa flere Steder ligger lige under Overfladen, har det været nødvendigt at flytte og blande en Del af Jorden for ikke at faa den daarlige Jord ovenpaa. Plænen med Grupperne af de tleraarige Umbelliferæ er reolet færdig; da den var sunken, blev der tilkjørt en Del Jord for at forhøje den; den hele blev tilsaaet med Græs. Af Grupperne med de fleraarige Urter ere 11 med Rosaceer, 9 med Kanunculaceer, samt 10 med forskjellige andre Fa- milier omplantede Jorden i Grupperne er udgravet og til Dels fornyet i c. 1 Alens Dybde; de øvrige Grupper ere gravede, og, hvor det var nødvendigt, omplantede. Af Kvarteret for de enaarige Planter er den ene Trediedel, og af det for de toaarige Planter er den ene Halvdel reolet. En mindre Del af Mosen er omlagt, forhøjet og Planterne omplantede. 2. I Væxthusene er Arbejdet udført som sædvanlig. Af de større Planter i Ballier ere 12 omplantede. Det vil i en nær Fremtid vistnok være nødvendigt at overveje, om det skal forsøges at skaffe større Plads til Palmerne, eller nogle af dem skulle udskydes, da de nu have bredet sig saa meget, at det er vanske- ligt at ordne dem, saa at ikke den ene ødelægger den anden. Der haves nu 17* 132 Universitetet 1886—1887. omtrent 30 større Palmer og Pandaneer, hvoraf de 18 ere saa høje, at de kun kunne staa i den midterste Del af Palmehnset, disse ere: 2 Archonthophoenix Cunninghamiana (modtagne som Planter 1872 og 1878), 1 Areca Catechu? (modtaget som større Plante 1881), 1 Arenga saccharifera (modtaget som Plante 1856), 1 Bambusa arundinacea (modtaget som Plante 1869), 1 Bambusa Thouarsii (modtaget som Plante), 1 Calamus Rotang? = Dæmonorhops melanochæta (kjøbt Plante 1875), 2 Cocos botryophora (Planter fra Galathea-Expeditionen 1847), af hvilke den ene er saa høj, at dens Blade støde mod Glastaget, 1 Livistona chinensis (modtaget som større Plante 1853), 1 Livistona olivæformis (modtaget som Plante 1850), 1 Oreodoxa regia (modtaget som Plante 1874), 1 Pandanus furcatus foem. (modt. som Plante 1870), 1 Pandanus Lais mase. (modt. som Plante 1870), 2 Pandanus utilis (modt. som større Planter 1875). 1 Phøenix spinosa (af Fro 1807>, 1 Strelitzia Augusta (modt. som Plante 1869). Til de imellem Jernsøjlerne opstillede Planter er der anskaffet 3 Jærnbukke. Varmeapparatets Haner ere alle slebne, Rør og Pakninger ere eftersete, ompakkede og fornyede, hvor det var nødvendigt. Hoveddamprøret (50') i D tilligemed den Del deraf, der er i B, og Damprøret fra Bagskuret B til Akva- riet (160') ere fornyede. I Fyrkjælderen er Samlekassen med de tilledende Rør fornyet, ligeledes er en Del af Udblæsningsrøret fra Dampkjedlerne, Røret fra Føderne og Røret fra Samlekassen fornyede. I Forsøgshuset er Halvdelen af Damprøret og alle Til- og Alledningsror fra Kondensationspotten fornyede. I Akvariet er Halvdelen af Jærnvandrørene i Bassinet erstattede med Kobberrør. I Forsøgshaven er Vandledningsrøret fornyet (40' ny og 30' gamle Rør). 3. Bygningernes Vedligeholdelse paa Tag og Fag er udført som sædvan- lig. En større Reparatiou er foretaget paa Forsøgshuset, idet begge Fodstykker og 8 Spær i Taget ere fornyede, Vinduesrammerne i Taget og Gavlen, samt Lufthætten reparerede og til Dels fornyede. Luftklapperne i Muren og Luft- kanalerne igjennem Varmebodene, der alle vare af Træ, ere erstattede med Jærn- ventiler og glacerede Lerrør. Hunden i Varmebedene, der ligeledes var af Træ, er nu lagt af Skiferplader. Huset er malet ud- og indvendigt. I B er Beklæd- ningen paa et Spær i det nederste Tag fornyet. I C er lagt en bred Zinkrende under Jernbjælken. 1G 1 ere 2 Hylder fornyede. G og J ere malede indvendig; Pillerne i Varmebedet i F ere ommurede. Asfalten paa Perronen var utæt; ved Reparationen deraf viste det sig, at de hule Mursten, hvoraf Hvælvingerne mellem Jernbjælkerne ere murede, vare ødelagte, og det blev derfor nødvendigt delvis at ommure 3 af dem. I Medhjælperboligen ere 4 Værelser istandsatte og malede. I Fyrbøderens Lejlighed ere nye Gulve lagte i Kjøkkenet og det ene Værelse; et nyt Komfur er opsat; Retiraden og Plankeværket Nord for Medhjælperboligen ere malede. Broen over Søen er repareret og malet. Frederik den 5tes Buste er renset og Inskriptionen opmålet. I Stakittet omkring Havnen er indsat 3 ny Fag; til det Øvrige er sat 3 nye Stolper. 25 Bistolper og c. 300 Rundstokke. Det meteorologiske Institut har opsat en Thermometrograf. 4. Fra 44 botaniske Haver og 25 private Personer er der modtaget c. 2300 Portioner Frø, hvoraf 916 ere saaede under ubestemt Nummer, de øvrige under bestemt Nummer eller ogsaa vare de Dubletter. Videnskabelige Samlinger. 133 Der er modtaget 393 levende Planter fra 17 botaniske Haver og 36 Privat- personer ; Giverne vare : Lærer Andersen i Stubbekjøbing; Dyrlæge Bircliholdt-Peter- sen ; Konsul Bock (Frø fra Trinidad); Forpagter Borries (en stor Ilex); Stud. mag. Børgesen; Direktør Correvon i Geneve; Assistent Verner Dahlerup; Baron Eggers ,Løg og Frø fra Vestindien); Haveinspektør Flindt; Dr. A. Glaziou (Frø fra Brasilien); Cand. jur. Grevenkop-Castenskjold (Frø fra Madeira); Lærer Granzow; Botaniker Gusmus; Docent C. Hansen ved Landbohøjskolen; Cand. pharm. Holger Hansen (Frø fra Puerto Cabello); Grosserer Herskind (Cactus); Plantør Jacobsen (Træer); Assistent Jantsen (danske Planter og Frø); Cand. Jensen; Inspektør Kjærskou; Professor Joh. Lange (Planter og Frø fra forskjel« lige Steder); Professor Thor Lange (Vandplante); Larsen fra Nordamerika; Gartner Godefroy Lebeuf (Varmhusplanter); Kammererare G. A. Lindberg i Stockholm (Cactus); Skibsmægler Loose; Direktør G. Løvegren ved Haveselskabet i Gøte- borg (forskjellige Planter); Cand. pharm. Lubbers i Frederikshavn (danske Planter og Frø); Gartner Madsen, Lyngebæksgaarden (Orchideer); Theplanter Møller fra Himalaya (Orchideer); Gartner Chr. Petersen paa Rolighed; Lærer J.F.Petersen (danske Frø); Sognepræst V. Petersen, ørsted (danske Planter og Frø); Cand. mag. V. A. Poulsen (Vandplanter); Cand. mag. Raunkjær (danske Planter); Fru Roepstorf (1 Bregne fra Nikobarøerne); Cand. mag. Rosenvinge (danske Planter og Frø); Docent Rostrup (danske Planter); Cand. pharm. Riitzou (danske Plan- ter); Gartner Schandorf (Bregner); Ingeniør H. E. G. Saaby i Nordamerika (Frø); Lærer Schmidt i Vensyssel (danske Planter); N. Skov (et Frø fra Nordamerika); C. Sonne (Frø fra Amur); Dr. med. Stockfleth (Cycasfrø og Orchideer); Stu- dent Stockmar (Frø fra Brasilien); Student Tvermoes (Cactus); Gartner Ulriksen fra Alnarp (Træer;; Professor Eug. Warming (Frø og danske Planter). Med de botaniske Haver i Berlin og Paris er byttet Planter. Fra Haven er afgivet c. 4416 Portioner Frø til 68 botaniske Haver og 16 private Gartnere og Haveejere. 498 Arter Planter og 19 Arter Stiklinger ere afgivne til 5 botaniske Haver og 23 private Gartnere og Haveejere. Til Stokholms Højskole og Cand. Jungner (Nynæs) ere afskaarne Dele af Planter af forskjellige Familier sendte til videnskabelige Undersøgelser. Af afskaarne Planter er, foruden til Docenternes Forelæsninger og Exarni- naer, afgivet 720 Portioner til 87 Lærere, Manuduktører og Studerende.. Af Adgangskort til Væxthusene er der udstedt 52 til Manuduktører og Stu- derende; til at male i Væxthusene er udstedt 12 Kort. Af Betalingskort er solgt 2 for enkelt Person (Nr. 34, 35). 5. Bestemmelsesarbejder. Assistenten ved disse har bestemt 420 Planter fra Friland og Væxthuse, revideret det »medicinske«, for de Studerende særlig bestemte Kvarter, samt fortsat Indregistreringen af Planteafbildninger i Pritzels »Index iconum«. Museumsinspektøren har bestemt 139 Planter henhørende til Filices, Myrtaceæ og Brassiceæ. Havens Direktør har revideret det danske Kvar- ter og foretaget en Del spredte Bestemmelser. 6. Videnskabelige Forsøg. Museumsinspektør Kjærskou har dyrket en større Samling Brassiceæ for at studere denne Gruppes Systematik. I Forsøgs- haven har Hr. 0. Rostrup under Vejledning af Docent E. Rostrup anstillet en større Række Forsøg i lignende Retninger som i 1886; Opgaverne have været: Ukrudtplanters Naturhistorie; Kulturplanters Udviklingstid, Væxtmaade, Frugtbar- 134 Universitetet 1886- 1887. hed m. m.; Frø's Spireevne; Saatidens Indflydelse paa Spiringen og Udviklingen af de opvoxede Planter, og andre lignende. En Del Forsøg fortsættes, andre bleve afsluttede. Resultaterne findes i Almindelighod publicerede i »Landbrugets Kulturplanter«. Der afgaves 57 Arbejdsdage til Forsegshaven. Det lille til Forsøg bestemte Væxthus og til Dels Væxthus H have hele Sommeren igjennem været benyttede af Caod. mag. L. Kolderup Rosenvinge til Forsøg over ydre Faktorers Indflydelse paa Organdannelsen. B. M u s e e t. 1. Udførte Bestemmelses- og Konservator-Arbejder. a. Herbarierne. Bestemmelsesarbejder: 1) Bestemmelsen af Myrtaceernes Familie ved Mu- seumsinspektoren er fortsat i Generalherbariet; endvidere er en stor Mængde af denne Familie, som laa i Magasin og ikke var indlemmet i Generalherbariet, bleven foreløbig ordnet og for Myrcioideernes Vedkommende for en stor Del specifisk bestemt. 2) Af Brun- og Iiødalger ere for en stor Del Bestemmelserne reviderede af Cand. Hosenvinge. 3) En foreløbig og systematisk Ordning af Galatheasamlingen er paabegyndt. Konservatorarbejder: I Generalherbariet ere følgende Arbejder udførte: 1) Den i forrige Aar forberedte I nterkalation af Liebmann's mexikanske og ørsteds centralamerikanske Herbarier i Generalherbariet er fuldendt for visse Familiers Vedkommende. 2) Interkalationen af en Del bestemte Fanerogamer er fortsat, dog kun familievis. 3) Følgende Algesamlinger ere blevne opstillede og indlem- mede i Generalherbariet : a) Alger fra Middelhavet o. a. St. skjænket af J Agardh; b) Alger fra Australien, samlede af Ferd. Muller, bestemte af J. Agardh; c) Le Jolis: »Algues marines de Cherbourg»; d) Harveys's »Ceylon Algæ«, »Friendly Islands Algæ» og »Australian Algæ»; og e) en meget stor Samling Alger, mest fra Frankrig, omtrent 3000 Exemplarer, skjænket af Bibliothekar, Cand mag. Kosenvinge. 4) Danske og arktiske Alger ere udtagne for at indlemmes i ved- kommende Special-Herbarier. 5) Opstilling og Ordning af Lyngbye's Algeherba- rium er paabegyndt. Dette for Danmarks Hydrofytologi grundlæggende Herbarium havde været forsvundet i mange Aar, saa at man end ikke vidste, om det exi- sterede, men fandtes ved den ifjor foretagne Oprydning af de magasinerede Sam- linger paa Museets Loft. Det vil blive holdt som en Samling for sig. 6) En Alge-Dublet-Samling er paabegyndt. 7) Følgende Samlinger ere gjorte færdige til Interkalation: a) Kerner: Flora Austro-Hungarica exsicc. (Arbejdet er ikke fuldendt); b) Galathea-Expeditionens Cyperaceer, bestemte af Bockeler; c) en Sam- ling Snyltesvampe fra E. Rostrup; d) en Samling Karplanter fra Kalifornien fra Sonne, og e) de i Væxthusene indsamlede Planter. 8) Udtaget og præpareret til Udlaan til Prof. Hackel Andropogoneæ af Gramineernes Familie. 9) Udtaget og præpareret til Udlaan til Dr. Wawra Bromeliaceernes Familie. 10) Udtaget og præpareret til Udlaan til Dr. Mez i Berlin Lauraceernes Familie. 11) Udtaget og præpareret til Udlaan til Dr. Strømfelt ved Riksmuseet i Stockholm Slægten Peperomia af Piperaceernes Familie. Videnskabelige Samlinger. 135 I det arktiske Herbarium ere følgende Arbejder udførte: 1) En Samling arktiske Havalger fra Stockholmer-Museet er interkaleret. 2) Af en større Mængde grønlandske Karplanter fra de af Grønlandskommissionen udsendte Expeditioner i 1886 og 1887 ere Exemplarer udtagne til det arktiske Herbarium. Resten er fordelt mellem forskjellige Museer og enkelte Botanikere. 3) Interkalation er paabegyndt af de i de senere Aar tilkomne Forøgelser. 4) Af grønlandske Like- ner, samlede paa de senere Aars Expeditioner, ere Dubletter udtagne til Ud- deling. 5) Den i forrige Aar paabegyndte Forberedelse til Interkalation af is- landske Planter, samlede af Warming, Holm, Feddersen og Thoroddsen, er fuldendt. I det danske Herbarium ere følgende Arbejder udførte: 1) Af det af Alfred Benzon til Museet skjænkede «skandinaviske» Herbarium er paabegyndt Inter- kalation af de danske Planter ved Cand. mag. Raunkjær. 2) Af en Del af det danske Herbarium er samtidig udtaget de færøiske Planter, som skulle indlemmes i det arktiske Herbarium, og de holstenske og lauenburgske, som skulle indlem- mes i Generalherbariet. I alle tre Herbarier ere Skabsdørene forsynede med nye Etiketter. I Museets Magasin af ikke ordnede og ikke opstillede Herbarieplanter ere følgende Arbejder udførte: 1) Af Galatheasamlingen ere Andropogoneæ udtagne og præparerede til Udlaan og Bestemmelse. 2) Af Liebmanns og Ørsteds ameri- kanske Samlinger er Lauraceernes Familie udtagen og præpareret til Udlaan og Bestemmelse. b. Tørsamlingen. Konservatorarbejder: Arbejdet har her i det forløbne Aar indskrænket sig til: 1) Opstilling af nogle faa større Præparater. 2) Udtagelse og Etikettering af nogle Dubletter, sendte til Berliner-Museet. 3) Registrering af nye modtagne Vedprøver. c. Spiritussamlingen, Bestemmelsesarbejder: 1) Arts- og Slægtsbestemmelser ere foretagne hist og her. 2) Svampesamlingen, hvorunder den af Prof. Didrichsen efterladte Sam- ling, er velvilligen bleven tildels gjennemset og bestemt af Hr. Docent E.Rostrup. Konservatorarbejder: Den endelige Opstilling er paabegyndt, idet der af det systematisk sammenstillede Materiale er udtaget og opstillet passende Præparater, medens Resten dels er hensat som Dubletter, dels helt udskudt. 1) Opstillingen er fuldført for følgende Gruppers Vedkommende : Pteridophyter, Cycadeer, Balano- phoraceer og Rafflesiaceer. 2) Af Svampene er noget over Halvdelen opstillet. (Ved Opstillingen er benyttet Etiketter, skrevne med en i Vand og Spiritus uop- løselig Tusch, som efter en af Assistent Riitzou opfunden Methode anbringes paa den indvendige Side af < Uasset.) 3) I Samlingen er udarbejdet og ophængt en Tavle, hvorpaa en alfabetisk ordnet Liste over samtlige Familier tilligemed An- givelse af Præparaternes Plads i Skabe og Skulfer. 4) Endelig er i Samlingen indlemmet de i Have og Væxthuse indsamlede Planter, saavel som Gaver fra forskjellige. d. Den fyto-palæontologiske Samling. Arbejdet her bragtes ifjor til en Afslutning, og Samlingen har henstaaet urørt. 136 Universitetet 1886—1887. 2. Udlaan fra Museet. Til Professor Flahault i Montpellier er udlaant: 1) Slægterne Bangia, Oscillaria, Scytonema, Linckia og Nostoc af Lyngbyes Algeherbariuin. 2) Nostocaceæ og Scytonemaceæ af Generalherbariet og det arktiske Herbarium; Dr. O. Bocke- ler i Varel i Oldenburg: Galatheaexpeditionens Cyperaceæ (atter tilbageleverede); Cand mag. V. A Poulsen: Museets Eriocaulaceer; Apotheker Chr. Jensen i Hvalsø: Slægten Fissidens af Generalherbariet og det arktiske Herbarium (til- bagesendt); Professor J. Lange: Primula stricta af det arktiske Herbarium (atter atleveret); Professor E. Hackel i St. Polten (Østerrig): 1) Andropogoneæ af Ge- neralherbariet og 2) do. fra Galatheaexpeditionen; Pastor Deichmann Brauth i Sneptrup: En Del grønlandske Likener; Professor Beccari i Firence: 2 mexi- kanske, af Liebmann opstillede Cocos-Arter; Kandidat Th. Holm: 33 Glas med grønlandske (Jyperaceer; Prof. Fr. Schmitz i Greifswalde: Harveys Austral.-Algæ (5 Numre) og Ceylon-Algæ (1 Nr.); Konservator Foslie i Tromsø: »Vaucheria pusilla Lyngb.» af Lyngbye's Herbarium (atter tilbagesendt); Dr. J. Urban i Berlin: Amerikanske Lauraeeer (for Dr. Mez); Dr. Greve Strømfelt i Stockholm: Slægten Peperomia af Piperaceernes Familie; Professor Eug. Warming: Podoste- maceernes Familie. 3. Udsending af Dubletter fra Museet. Følgende Planteuddelinger have fundet Sted : Til Professor Asa Gray (Cam- bridge i Nordamerika): 1) Af Liebmann's mexikanske Herbarium 85 Arter (og Var.), 2) af Warming'8 brasilianske Herbarium 206 Arter (og Var.); til Kiels Universitet: Havalger, for største Delen samlede af Bibliothekar Hosenvinge, 120 Arter (132 Exp 1.); til det kejserlige botaniske Museum i St. Petersborg: Grønlandske Likener (56 Numre); til Botanisk Museum ved Berlins Universitet: Dubletter af Tor- og Spiritussamlingen (50 Arter). Af Karplanter af det arktiske Herbarium ere Dubletter sendte til følgende: Professor J. Lange (16 Arter); Professor Engler i Breslau (118 Arter); Forst- mester Norman i Laurvig (30 Arter); Universitetets botaniske Museum i Wien (72 Arter); det kejserlige botaniske Museum i St. Petersborg (67 Arter); Univer- sitetet i Lund (41 Arter). 4. Museets Forøgelser. a) Herbarierne. Generalherbariet har modtaget følgende Forøgelser: 1) En Samling Havalger (40 Arter) fra Professor Warming. 2) Gobi: Algæ Rossicæ excicc. Nr. 1—49 fra Professor Gobi i St. Petersborg. 3) Engler: Araceæ Nr. 1—100 fra Professor Engler i Breslau. 4) Planter fra Baiern (16 Arter) fra Professor Warming. 5) En stor Samling Havalger, særlig franske ogpen Del nyhollandske [særlig fremhæves en Del Arter af Thuret's Herb.J, (omtrent 2000 Expl.), skjænket af Bibliothekar Kosenvinge. 6) Neuman, Wahlstedt og Murbeck: Violæ Sueciæ exsicc. I. fra Uiksmuseet i Stockholm. 7) En Samling svenske Kubusformer fra Professor Areschoug i Lund. 8) En Samling Planter (omtr. 200 Arter) fra Botanisk Forening. 9) En Samling tropiske sydamerikanske Planter fra Pastor Ewers i Ordrup. 10) Tropiske Planter (1495 Arter og Former) fra Universitetets botaniske Museum i Kiel. 11) Alger, samlede paa Pomerania s Videnskabelige Samlinger. 137 Expedition af Magnus (56 Arter) fra samme. 12) Hauck et Richter: Phycotheca universalis, Fase. II og III (Nr. 51 —150) (kjøbt). 13) Kerner: Flora exsicc. Austro-Hungarica, Centuria 13—16 fra Universitetets botaniske Museum i Wien. 14) En stor Samling (32 Pakker) af vestindiske Planter fra Baron Eggers. 15) En Pakke Planter fra Landbohøjskolens Have fra Prof. Lange. 16) Planter fra Ka- lifornien, samlede af Sonne, skjænkede af stud. polyt. Hjorth. 17) En Pakke Planter fra Shetlandsøerne (21 Arter) fra Prof. Lange. 18) Italienske Planter (omtr. 50 Arter), samlede og skjænkede af Fru A. Skovgaard f. Lange. 19) Norske Planter (omtr. 200 Arter) fra Prof. Warming. 20) Prof. Didrichsens efterladte Herbarium (kjøbt). 21) Indsamlet af Museets Funktionærer omtr. 300 Arter. Det arktiske Herbarium har modtaget følgende Forøgelser: 1) En Samling- Planter fra Færøerne fra Prof. Warming. 2) Grønlandske Fanerogamer og Kar- kryptogamer, samlede af Bibliothekar Rosenvinge paa den anden Fylla-Fxpedition 1886 (188 Arter, 900 Expl.) 3) Grønlandske Likener, samlede af Bibliothekar Rosenvinge paa den anden Fylla-Expedition 1886 (47 Arter, 74 Expl.) 4) Grøn- landske Likener, samlede af Prof. Warming og Kand. Th. Holm (1ste Part). 5) Grønlandske Karplanter, samlede af Lieut. Ryder i 1887 (345 Arter.) 6) Grøn- landske Havalger, samlede af Lieut. Ryder i 1887 (14 Arter); Numrene 2—6 ere skænkede af Kommissionen for Grønlands Undersøgelse. 7) Grønlandske Karplanter (106 Arter), samlede 1886 og skjænkede af Kand. Th. Holm. Det danske Herbarium har modtaget følgende Forøgelser: 1) En Samling af danske Kryptogamer og Fanerogamer, deriblandt en Del Kimplanter (omtr. 300 Arter) fra Prof. Warming. 2) En stor Samling danske Alger (omtr. 1000 Expl.), samlede og skjænkede af Bibliothekar Rosenvinge. 3) Friderichsen og Gelert: Rubi exsicc. Daniæ et Slesvigiæ, Fase. II fra Udgiverne. 4) Danske Planter (c. 100; fra den botaniske Forening. 5) Et smukt præpareret dansk Herbarium, samlet af afdøde Havebrugskandidat Reinhardt, skjænket afEtatsraad Reinhardt. 6) Sjældnere danske, især bornholmske Planter, samlede af afdøde Overlærer Hoff i Rønne (kjøbt). 7) En Samling af omtrent 600 mikroskopiske Præparater af Bornholmske Desmidiaceer, med Manuskripter og Magasinsamlinger, kjøbte af Overlærer Hoffs Enke 8) Bornholmske Likener (12 Arter) fra Adjunkt Grønlund. 9) Bornholmske Planter (c. 120 Arter), samlede af Museumsinspektør Kiærskou. b) Tørsamlingen har modtaget følgende Forøgelser: 1) To Arter Frugter, ubestemte og af ukjendt Herkomst, fra Etatsraad Stenstrup. 2) Vestindiske Ved- prover og Frø (58) fra Baron Eggers. 3) Et smukt Kæmpeexemplar af Viscum album fra Sverige, skjænket af Frøken Treschow. 4) En Samling Frugter fra Trinidad fra Konsul Bock. 5) Polyporus lucidus fra Sverige, skjænket af Prof Berggren i Lund. 6) Drivtræ fra Kap Nord paa Island, fra Adjunkt Th. Thorodd- sen. 7) Fyrrekogler fra Østerdalen i Norge fra Professor Warming. 8) Grene af Eggersia buxifolia Hook fra Baron Eggers. 9) Kornsorter (8) fra Syrien, skjænket af Konsul Løytved. 10) Præparater (3) af Merulius lacrymans fra Ad- junkt Grønlund. 11) Vestindiske Frugter og Frø (130 Arter) fra Baron Eggers. 12) Vedprøver, Frugter og Frø (83 Arter) fra Universitetets botaniske Museum i Berlin. 13) En ukjendt Frugt (3 Expl.) fra Antiochia i Columbia, samlet af Prof., Dr. jur. Gustav Michelsen, skjænket af etnografisk Museum. 14) Tværsnit af en stor Navr fra Murmester C. Kruse. 15) Brasilianske Frø, fundne mellem Universitets Aarbog. ly 138 Universitetet 1880 — 87. P. V. Lunds zoologiske Samlinger, skjænkede af Zoologisk Museum. 16) Ind- samlet af Museet omtr. 100 Arter. c) Spiritussamlingen har modtaget følgende Forøgelser: 1) Irpex lacteus Kr. var.?, samlet og skjænket af Hr. S. Larsen. 2) Grene afEggersia buxifolia Hook fra Baron Eggers. 3) Cycnoches chlorochitum (Orchidé) fra Etatsraad Lotze i Odense. 4) Frugter og Svampe (12 Arter) fra Museet i Berlin. 6) Den af Prof. Didrichsen efterladte Svampesamling (kjøbt). 7) Indsamlet af Museet omtr. 100 Arter. 8) En Calla med to Hylsterblade fra Fru Meinert. 9) Orchis fusca. et stort og smukt Exemplar fra Stud. mag. Børgesen. 10) Danske Frø fra Hr. Bircholdt-Petersen. 11) Frø fra Hr. Saaby i Colorado. 12) Trapa Frug- ter fra en lollandsk Tørvemose fra Doc. E. Rostrup. 5. Reparationer og lign. i Museet. Tre Værelser (Nr. 9, 11 og-19) bleve istandsatte og malede. Da de fra Kristiansborg Slots Brand frelste Kobberplader til »Flora danica« ikke havde faaet nogen heldig Plads, blev der bygget et Skab til dem i Kjælderetagen i det lille Værelse ved Siden af Nr. 22. I Værelse Nr. »i bleve to af de fra Gulv til Loft naaunde faste Hylder omdannede til Skabe til Brug for Havens Arkiv af Manuskripter. Brevsamlinger o. 1., der havde henligget i stor Uorden paa for- skjelligt Sted og aabent. Ved Bygningens mod Gaden vendende Side muredes en Kloakbrund til Optagelse af Spildevandet i Stedet for den. der hidtil havde været inde i Bygningen, men som navnlig om Sommeren generede ved sin Stank. I Taget blev indsat 4 Tagvinduer. Vogle Gasledninger indlagdes og ændredes. C. Bibliotheket. Læsestuen har været besøgt af 291 Personer. Udlaan har fundet Sted til 431 Personer: Antallet af udlaante Bøger var 727 (865 Bind). Bibliotheket har modtaget 57 Tidsskrifter, hvoraf 10 ere Gaver fra Viden- skabernes Akademi i Miinchen, Smithsonian Institution, Videnskabernes Selskab i Kjøbenhavn, Naturhistorisk Forening, Botanisk Forening, Redaktionerne for Gartnertidende og Ugeskrift for Landmænd og Hr. Redaktør E. Møller-Holst. Endvidere er modtaget 322 andre Værker, af hvilke 18 ere Fortsættelser, 38 ere Gaver fra Munchener Akademiet, Naturhistorisches Hofmuseum i Wien, Kul- tusministeriet, Videnskabernes Selskab, Zoologisk Museum, Kommissionen for Grønlands Undersøgelse, d'Hrr. N. Cantley (Singapore), Redaktør A. Feddersen, Gartner Frideriehsen, d'Hrr. Cand. pharm. Friderichsen & Gelert, Oberst Jenssen- Tusoh, Dr. O. Nordstedt (Lund), Professor Tenzig (Genua), Dr. O. G. Petersen, Cand. mag. Raunkiær, Dr Schomburgk (Adelaide), Etatsraad Steenstrup, Professor Warming, Dr. Wille (Stockholm). Portrætsamlingen at Botanikere er bleven forøget betydelig, navnlig ved en (iave af 21 Portræter i Glas og Ramme fra forhenv. Apotheker Joh. Boysen. Adgangskort til Botanisk Have ere udstedte til 28 Botanikere og Botano- filer, 6 Lærere, 14 Lærerinder, 0 Lærerindeelever, 25 stud. magisterii, 135 stud. med., 95 stud. pharm., 3 stud. polyt., 4 Seminarister, 46 Seminarieelever, 11 Landbohøjskoleelever, 9 Privatister, 1 Gartner, 1 Kunstnerinde, 64 Universitets- og kultusministerielle Embedsmænd. Videnskabelige Samlinger. 139 D. Videnskabelige Arbejder. Museumsinspektøren har fortsat Bearbejdelsen af de amerikanske Myrtaceer, der ikke vil kunne afsluttes før om 1 ii 2 Aar. Dr. 0. G. Petersen har stu- deret Havens Samlinger af Caryophyllaceer, Nyctagineer, Campanulaceer (tildels ogsaa Lobeliaceer, Goodeniaceer) og Græsser i systematisk og anatomisk Hen- seende og publiceret forskjellige Meddelelser om sine Resultater; han har der- næst paabegyndt en systematisk Bearbejdelse af Scitamineernes Orden, i hvilken Anledning Havens Samling af levende Arter af disse er søgt forøget saa meget som muligt. Cand. mag Rosenvinge har afsluttet sine fysiologiske Forsøg over ydre Faktorers Indflydelse paa Væxten, der i næste Aar ville blive publicerede. Candd. mag. Poulsen og Raunkjær have publiceret forskjellige, mindre, anatomiske Un- dersøgelser, baserede paa Havens Materiale; Doc. E. Rostrup har meddelt Be- stemmelser af islandske Planter, Prof. Warming fortsat Studiet af de arktiske Spritsamlinger og Publikationen af sine Resultater, og Prof. Lange bestemt de nyeste grønlandske Samlinger, hvorom han i Grønlandskommissionens Meddelelser vil give Beretning. Paa det anatomiske Laboratorium har Student Hj. Jensen foretaget speciellere Studier over Zosteraceerne. II. Fra Direktøren for den botaniske Have, Prof. Warming, modtog Konsisto- rium et Andragende af 22de Februar 1887, hvori der anholdtes dels om Til- ladelse til ved Auktion eller under Haanden at lade bortsælge et i en med An- dragendet følgende Fortegnelse opført Antal (107) Bøger af botanisk eller andet (zoologisk, medicinsk o. s. v.) Indhold, der tilhørte den botaniske Haves Biblio- thek, men enten vare Doubletter eller paa Grund af deres Indhold ikke hørte hjemme i et botanisk Bibliothek, dels om, at de indkomne Summer maatte blive stillede til Direktørens Raadighed til Bibliothekets Bedste. Konsistoriet anbefa- lede Andragendet, idet det bemærkede, at der ved Ministeriets Resolutioner af 9de Januar 1873 *) og 28de September 1874 **) var meddelt lignende Tilladelser for Universitetsbibliotekets Vedkommende. Ved Ministeriets Skrivelse af 19de Marts 1887 bifaldtes Andragendet. 3. IDet zoologiske lÆuseum 1886 F ø rs t e Afdeling. (Professor Lutken.) Efter at de i forrige Aarsberetning omtalte Arbejder i den palæontologiske Afdeling vare blevne afsluttede i Aarets Begyndelse med Opstilling af det store Scelidotherium-Skelet og flere Skjolde af Glyptodonter af den Lausenske Samling, *) Aarbog 1871—73 S. '245. **) Aarbog 1873 75 S. 278. 18* Universitetet 1886—87. med Etiketteringen af de udstillede fossile Pattedyr og Ordningen af de mere omfattende Gnaverslægter (Lepus, Sphinggurus og Coelogenys) i den Lund'ske Samling af fossile Pattedyr fra Brasiliens Huler, ved Assistent Winge, kunde der skrides til Iværksættelsen af nogle længe nærede Planer. Den ene var at ordne, bestemme og opstille de talrige Horn og Takker — med eller uden til- hørende Kranier — af Drøvtyggere, som henlaa paa Lofterne i Magasinerne, men som, for at blive mere benyttelige, for den større Del burde søges optagne i Samlingen saavel som i dennes systematiske Kata'og. Plads tiLdet første skaf- fedes ved at anbringe de mindre, enten opstillede paa Træklodser eller ophængte paa Væggene, i de til Skeletter og Kranier af Hovpattedyrene anvendte Skabe i Hallen, og ved at samle de større i Grupper, der anbragtes i en Slags Kurve af .Tærn ovenpaa Pilleskabene, hvor de nu baade fryde Øjet og ere lettere til- gængelige ved forefaldende Sammenligninger. Den anden var at faa den store, ikke opstillede Samling af Præparater til Hvaldyrenes Bløddeles Anatomi, som hidrørte fra afdøde Eschricht's Undersøgelser og Studier, og vare midlertidig anbragte paa et af de mørke Loftsmagasiner, overførte til Cetace'et og indsatte i de til deres Modtagelse indrettede Skabsrum i dettes Forværelse. De bleve i dette Øjemed gjennemgaaede, eftersete, forsynede med nyt Spiritus og Etiketter, indførte i Kataloget o. s. v. og derefter omflyttede. Den hele Samling tæller 224 Numre, hørende til 17 Arter. Bestyreren har endvidere afsluttet sin Revi- sion af Museets pelagiske Delfinformer, af hvilke han forbereder en monografisk Beskrivelse, og der er derefter foretaget saadanue Omstillinger i denne Del af Cetacéet, at sammenhørende Gjenstande saa vidt muligt ere blevne stillede sam- men og tillige førte bort fra Lokalets mørkeste og mere afsides Dele. Med disse og de i forrige Aarsberetning omtalte Arbejder i Pattedyr-Afdelingen og den der- med forbundne palæontologiske Samling ere Ordningsarbejderne førte deres Af- slutning saa nær, at en ny samlet tabellarisk Oversigt over hele denne Klasses Repræsentanter i Museet forhaabentlig kan blive meddelt i en nær Fremtid i disse Aarsberetninger. Efter at Assistenten, Hr. Winge, havde afsluttet forskjellige andre mindre Ordningsarbejder f. Ex. registreret Magasinet af Pungdyr-, Sæl- og Hovdyr- skeletter, indordnet adskillige andre Skeletter og Skeletdele m. m. af Pattedyr fra Loftmagasinerne o. s. v. — har han dernæst efter Bestyrerens Anvisning begyndt paa en Revision af Øglerne (Saurierne) i Museets saavel opstillede som magasinerede Samling, dels for at faa denne bestemt i Overensstemmelse med »British Museum»'s nylig ollentliggjorte »Catalogue of Lacertilia», Vol. 1 og 2, dels for at faa Artsrepræsentationen i den udstillede Del af Samlingen saa fuld- stændig som muligt. Begyndelsen er gjort med Gekkoerne (Asealabotæ), og denne Families (3f> Arter) Revision er fuldendt. Da det tør haabes, at man i det kom- mende Aar vil være rykket godt frem med dette Arbejde for de andre øglefami- liers Vedkommende, ville de nærmere Details kunne henvises til en følgende Aarsberetning, der vil kunne give en tabellarisk Oversigt over den hele Ordens Repræsentation i Museet. — Docent Adjunkt Jungersen har samtidig udfort et lignende Arbejde for Paddernes Klasse og Løvfrøernes Gruppe, og da dette Ar- bejde haabes gjennemført for de ovrige Padders Vedkommende i Lobet af det næste Finantsaar, maa det samlede Billede af denne Klasses Repræsentation og- saa udsættes til den Tid. Videnskabelige Samlinger. 141 Af Arbejder i Fiskeklassen er der — tildels ved Assistance af Cand. mag. Petersen og sluttende sig til forudgaaende Arbejder af Adjunkt Wich — bleven gjennemført en Opstilling og Katalogisering af Flyndernes store Familie, repræ- senteret i Museet af 99 Arter, samt af flere Smaafamilier (Callionymi, Cepolidæ, Mastacemblidæ eller Rhynchobdellæ og Notacanthini), tilsammen 23 Arter. Selv- følgelig er dette Ordnings- og Opstillingsarbejde, som det ogsaa vil ses af et senere Afsnit af denne Beretning, kommet baade den almindelige systematiske Samling og den faunistiske, dansk-nordiske til Gode. Den i tidligere Aarsberet- ninger givne tabellariske Oversigt over de enkelte Fiskefamiliers Repræsentation agtes gjenoptagen, naar endnu nogle flere Fiskefamilier ere gjennemgaaede og opstillede i de kommende Aar. Efter at Cand. mag. 0. Winge havde gjennemgaaet og protokolleret Museets Samlinger af Fugleskeletter, Fuglekranier o. s. v., har han begyndt paa en sy- stematisk Revision af den hele Samling af udstoppede Fugle, Fugleskind o. s. v. Den er nu gjennemført for nogle (11) mindre Grupper af Spurvefugles Vedkom- mende (157 Arter, 600 Stykker). Hr. Winge har derhos overtaget et andet Hverv. Efter Opfordring af den tydske ornithologiske Forening havde underteg- nede Bestyrer strax efter sin Tiltrædelse troet at burde søge tilvejebragt aarlige Optegnelser over vore indenlandske Fugles Optræden i Landet: Ankomst og Bort- rejse, Ynglen her i Landet o. s. v., i Lighed med dem, der samles og otfentlig- gjeres i Tydskland, England o. s. v. Hans Henvendelse til forskjellige Ornitho- loger og Iagttagere af Fuglelivet her i Landet havde til Resultat, at han for 1883 kunde meddele Iagttagelser fra 9 danske >. I dette Aar er der foretaget en væsentlig By gnin g s forandring, idet Mu- seets Lokaler i Kommunitetsbygningen ere blevne betryggede mod Ildsvaade ved Anbringelsen af meget svære dobbelte Jerndøre i Brandmuren, der adskiller Museet fra Kvæsturens Kontorer i Stueetagen og fra Bestyrerens Embedsbolig paa første Universitets Aarbog. o O 154 Universitetet 1880—1887. Sal. Desuden or denne Mur nøje undersøgt med Hensyn til, om den ikke inde- holdt ældre, men skjulte Døraabninger, og da den tillige var afbrudt ved Loftet paa første Sal, er den nu muret helt op gjennem Taget. Arbejdet er udført saa forsvarligt, at det vistnok tør forudsættes, at hvis der opstod Ildebrand i den øvrige Del af Kommunitetshygningen, er der ingen Sandsynlighed for, at den vilde kunde forplante sig til Museet. Til yderligere Sikkerhed er der ogsaa anbragt en dobbelt Jerndør imellem det Lokale, hvori Hovedsamlingen er opstillet, og Portkammeret, der danner Forbindelse med den egentlige Universitetsbygning. Da alle disse Forandringer medførte en betydelig Udflytning baade af flere store Museumsskabe for at kunne undersøge og istandsætte Væggene og af alle de paa de mindre Skabe opstillede større Mineralier, og da der tillige maatte foretages et omfattende Malerarbejde i begge Etagerne, standsedes derved de daglige Beskjæftigelser i Museet næsten i 2 Maaneder. Denne Ulempe formind- skedes vel derved, at en Del af disse Arbejder foretoges i Sommerferien; men i al denj'fid kunde Museet selvfølgelig hverken være tilgjængelig for de Studerende eller for Publikum. I den øvrige Del af Aaret har Museets første Assistent, Steenstrup, fore- taget en Hearbejdelse og Katalogisering af Silikaternes Gruppe fra Albit til Des- min, medens den anden Assistent, Kørdam, har været mig behjælpelig med Eti- ketteringen og Indforeisen i Modtagelsesprotokollen, samt varetaget Afsendelser til dem, vi staa i Bytteforbindelse med. Da han i den første Halvdel af Aaret maatte aftjene sin Værnepligt, besørgedes de ham paahvilende Forretninger af hans Vicarius, Cand. Ussing, indtil denne afrejste til Grønland i Maj Maaned. Hvad Tilvæxten angaar, maa jeg henlede Opmærksomheden paa, at da Museets Indtægter ere i høj Grad begrændsede, vilde det ikke have været muligt at erhverve de 7 nedenfor anforte Meteorstene, hvoraf de to alene (A. 1. d. og f.) have en Værdi af 1070 Kr., hvis Museet ikke havde havt saa værdifulde Doubletter at give i Bytte. En stor Del af de øvrige Mineralier kunde derimod kun erholdes mod kontant Betaling. Iblandt de fremmede Naturforskere, der have besøgt Museet for at gjenneingaa enkelte af dets Afdelinger, maa jeg særlig nævne Direktør Løsch ved Museet i Petersborg, fordi der derved indlededes en ny Bytteforbindelee med Udsigt til, at Museet kan faa suppleret Mineralierne fra Ural, som ellers ere særdeles vanskelige at erholde. Endvidere har Mr. Petitclerc i Vesoul tilbudt Museet en større Samling .Tura- og Kridtforsteninger fra Frankrig imod Vederlag af vore Doubletter, og foreløbig sendt os den under B. 10 nævnte mindre Suite sont Prøve. Som sædvanligt er der foretaget tiere geologiske Kejser af Bestyreren og Museets Assistenter samt indsamlet Mineralier og Forsteninger, de sidste saa- godtsom udelukkende i Indlandet. Tvende Suiter af tertiære Forsteninger, den ene fra Gasværket ved Kjøbenhavn, den anden fra Jernbanegjennemsnittet ved Aarhus, have været overladte den bekjendte Palæontolog Professor v. Koenen i Gattingen til Undersøgelse, og den første af disse er af ham beskrevet i Viden- skabernes Selskabs Skrifter i Gøttingen. Han har deri godtgjort, at det er en næsten enestaaende Formation i Europa, som han betegner som en l'alaiocæn- formation, en Grændsedannelse mellem vort »nyere Kridt« og Eocænformationen. Lagene ved Aarhus tilhøre derimod Oligocæn, medens Vest- og Syd-Jyllands Videnskabelige Samlinger. 155 Brunkulformation er Miocæn, saa at altsaa den danske Tertiærdannelse indeholder ikke mindre end tre paa hinanden følgende Formationer. Til Professor Brøgger ved Stockholms Højskole er udlaant en Del af Museets Skolecit-Krystaller og til Dr. Moberg ved det geologiske Bureau i Stock- holm Museets Samlinger af Dyreforsteninger fra den bornholmske Lias til Sam- menligning med de tilsvarende skaanske Forsteninger, der opbevares i de Stock- holmske Samlinger. De enkelte Afdelinger i Museet have i 1886 modtaget følgende Forøgelser: A. Mineralsamlingen. 1. Fra Dr. Eger i Wien Meteorsten fra: a) Mauerkirchen i Østerrig (falden 1768), b) L'Aigle i Frankrig (1803), c) Gir- genti paa Sicilien (1853), d) Dhurmsala i Ostindien (1860), e) Tourinnes la Grosse i Belgien (1863), f) Orvinio i Italien (1872), g) Mocs i Siebenbiirgen (1882), saa at Museet nu er i Besiddelse af 74 Meteorsten fra 52 Fald. Des- uden modtog Museet fra ham et Stykke Meteorjern, gedigent Sølv, krystalliseret Sølvglands og Apatit samt slebne Glasmodeller af de 20 største Diamanter. 2. Kjøbt af Frøken Weyvadt, smukke Zeolitlikrystaller (Apophyllit, Desmin og Epi- stilbit) fra Berufjord paa Island. 3. Fra den østgrønlandske Expedition mod- taget Orthit-, Beryl- og Turmalin-Krystaller, fundne af Student Eberlin. 4. Fra Bjergmester T. Dahll, sjældnere Mineralier fra det sydlige Norge som Gadolinit, Fuxenit, Æschynit o. fl. a. 5. Fra Middelskolen i Kragerø, Mineralier fra Om- egnen af Kragerø. 6. Kjøbt hos Schmelck i Christiania Krystaller af Thorit, Orangit, Homilit, Eukolith, Clevéit, Ytterspath o. fl. 7. Professor Ulrich i Han- nover foræret Museet slebne Snit af Kvarts- og Amethyst-Krystaller til optiske Forsøg. 8. Kjøbt af Mineralhandler Pecli i Berlin: Et Pragtstykke af store Kogsalt-Krystaller, Anatas, Helvin m. m. 9. Kjøbt af Mineralhandler Irdhinger en Del krystalliserede Mineralier fra Schweitz og Siberien. 10. Fra Direktør Løsch i Petersborg modtaget Tvillingkrystaller af Alexandrit, krystalliseret Cin- nober og rød Turmalin fra Ural. 11. Kjøbt af Dr. Schuchardt i Gørlitz: Mi- neralier fra Alperne og Colorado (deriblandt Phosgenit og Colemannit) samt en Suite vulkanske Mineralier fra Ætnas Udbrud i 1886. Museet har endvidere modtaget mindre Gaver af Professor Barfoed, Cand. Fjelstrup og Ostrup. B. Den almindelige geognostiske Samling. 1. Inspektør Feil- berg har leveret en Samling Jordprøver fra Island. 2. Museets Bestyrer har afgivet de af ham indsamlede plutoniske Bjergarter i den nordøstlige Del af Is- land. 3. Inspektør Andersen i Godhavn har foræret en større Samling miocæne Planteforsteninger fra Atanikerdluk ved Vaigattet, der ere bestemte af Botanikeren Cand. mag. Bartholin. 4. Cand. polyt. Ussing har afgivet de af ham hjembragte Bjergarter fra Upernaviks Distrikt. 5. Museets Bestyrer de af ham indsamlede Mineralier og Bjærgarter fra Apatit- og Feldspath-Brud i Arendals Omegn. 6. Professor Brøgger i Stockholm foræret et stort Stykke af en ny Bjergart, den saa- kaldte Kuglegranit. 7. Kjøbt af Forvalter Brennertz i Biuf en Samling Plante- forsteninger fra den Rhåtiske Formation i Skaane. Planterne ere bestemte af Cand. Bartholin. 8. Stud. polyt. Y. Madsen foræret Museet en Del Fiske- og Planteforsteninger fra Muslingkalken i Thuringeu. 9. Fra Cand. polyt. Clement modtaget en Suite analyserede Kaolin-Prøver fra Frankrig, England og Tyskland. 10. Fra Mr. Petitclerc i Vesoul en Del Jura-Forsteninger fra Haute-Saone. 20* Universitetet 188fi—1887. 11. Fra l)r. Krantz i Bonn 53 Kridtforsteninger fra Frankrig imod derfor at erholde ot Æqvivalent af Mineralier. 12. Cand. polyt. Krayenbiihl: Lepidoden- dron fra Kulformationen i Pennsylvanien. Mindre (Javer ere modtagne fra Hofjægermester Holstein-Kathlou, Kaptajn i Marinen I. A. I). .lensen, lir. Marshall i Nordliausen og Stud. polyt. Schaldemose. C. Den danske geognostiske Samling. 1. De af Museets Bestyrer indsamlede Forsteninger paa de foretagne geognostiske Kejser, især fra alle For- mationerne paa Bornholm og fra Tertiærformationen ved Vejlefjord. 2. Fra Kormand Holm 2'J Arter af Trilobiter og Brachiopoder, indsamlede for Museets Regning i Andrarumskalken paa Bornholm. 3. Fra Ingeuior Zahrtmann en Va- rietet af Nexø-Sandstenen, erholdt ved Uddybningen af Havnen. 4. Stud. polyt. Hjorth forærot Museet en Samling Planteforsteninger fra Liasformationen paa Bornholm. 5. Fra .Museumsassistent Steenstrup, Frakt. Læge Ørum og Proprie- tær Lund forskjellige Forsteninger fra Skrivekridtet i Jylland. (>. Forsteninger fra Limhamn og Annetorp, indsamlede for Museets Hegning af dets Assistenter. 7. Kjobt af Formand Petersen en Samling Faxeforsteninger. 8. 'Saltholmskalk fra (ilostrup med Frirtionsstriber, foræret af Ingenier Benzon. 'J. Fra Brodrene Willemoes modtaget Hvalknogler fra Brunkulleret ved Nørre Vosborg. 10. Fra Skipper Nielsen i Bøjden tertiære Korsteninger fra Hindsgavl. 11. Stud. polyt. \. Madsen Muslinger og Snegle fra de hævede Cardium-Lag i Nordsjælland. 12. Bloddyrskaller fra Dyndlagene i Limfjorden ved .lernbanebroen fra Aalborg til Nørre-Sundby ved Ingeniør Simoni. Mindre (taver ere tilstillede Museet fra Kaptajn Fejlberg, Ingeniør Glahn paa Falster, Stud. polvt. Jacobsen, Landmand Knudsen, Stud. polyt. Krarup, Skolelærer Nielsen, Oldnordisk Museum, Student Oppermann, Assistenterne Rør- dam og Steenstrup, Stud. polyt.. Schaldemose, prakt. Læge Sell i Tersløse, Etats- raad Steenstrup, Cand. Tolderlund, Kapt,. YVandel og Kammerherre Vedel i Sorø, samt Boreprover fra Kjøbenhavns Vandvæsen og Ingeniørerne Bentzon og Glahn. Af Museets Doubletsamling er afgivet: 1) Til Dr. Eger i Wien tvende Meteorstene faldne ved .Iowa og l'Aigle, krystalliseret Sølv fra Kongsberg og Kryolith i Bytte for en Del af de under A. 1 anførte Mineralier. 2) Bjergmester Dali 11 islandske og gronlandske Mineralier som Æqvivalent for A. 4. 3) Profes- sor v. Koenen i Gøttingen en Del Doubletter af de af ham undersøgte tertiære Forsteninger fra Aarhus. 4) Skipper Nielsen en Del mindre Mineralier og nogle Forsteninger for de under C. 10 indsamlede Forsteninger. 5) Cand. polyt. Østrup nogle Mineralier som Erstatning for andre, Museet ønskede at komme i Besid- delse af. 6—8) Endvidere en Suite danske Stenarter til Supplering af Mineral- samlingen i den polytekniske Læreanstalts Laboratorium og tvende Samlinger af Mineralier, Stenarter og Forsteninger til Friskolen paa Kapelvejen og til Dalums Landboskole ved Odense. Museets Haandbibliothek og Kortsamling. Foruden Fortsættelserne af Neues Jahrbuch fiir Mineralogie, (leologie m. m., Zeitschrift fur Krystallographie, Zittels Handbuch fiir Palæontologie og samme Forfatters store palæontologiske Vægttavler, Paléontologie franyaise og Giimbels Geologie v. Bayern er der iblandt Andet anskaffet til Museets Haandbibliothek: Goldschmidt, Index der Krystal- formen der Mineralien og v. Kockscharow, Materialien zur Mineralogie Russiands, 3—9 Bd. Fra det kgl. Danske Videnskabernes Selskab: Fortsættelse af de af Videnskabelige Samlihger. 157 Generalstaben udgivne Kort; Geologiske Kort over Finland, Belgien og Turkestan med tillierende Beskrivelser; Second Geological Survey of Pennsylvania, 1875 —85 (37 Bind), og de af United States Geological Survey under Ledelse af I. W. Powell udgivne Skrifter. Fra Smithsonian Institution: Annual Report for 1883. Fra Universitetets zoologiske Museum: Catalogue of the Palaeozoic Piants og Introduction to the Study of Meteorites in British Museum. I Aaret 1886 er der i Museet holdt Forelæsninger over Geognosi for 21 Tilhørere, Jordbundslære for 48 Tilhørere, Nordeuropas geologiske Beskaffen- hed for 14 Tilhørere og dertil hørende Examinatorier. Med 42 polytekniske Studerende og 7 Stud. mag. er der foretaget en større Excursion til Bornholm, der varede i 6 Dage. Museet har været holdt aabent for de Studerende mindst 8 Timer ugentlig; i Foraarshalvaaret benyttet af 19, i Efteraarshalvaaret, af 28 Studerende. 1 det i Christiania i Sommeren 1886 afholdte Naturforskermøde del- toge Museets Bestyrer og 1ste Assistent, For Publikum har Museet været aabent 2 Timer ugentlig med Undtagelse af den Tid, i hvilken Reparationerne foretoges, og været besøgt af 286 Personer. S. Det kemiske Laboratorium, (Professor Julius Thomsen). 1. Praktiske Øvelser. Ligesom i de foregaaende Aar har Laboratoriet i Aaret 1886 — 87 været overfyldt med Studerende, saa at mange af de nye ind- meldte farmacevtiske Studerende maatte henvises ti! den polytekniske Lærean- stalts Laboratorium. Antallet af Deltagere i Øvelserne udgjorde i Efteraars- halvaaret 174, i Foraarshalvaaret 193. løvrigt henvises til nedenstaaende Oversigt: Deltagere i de praktiske øvelser. 1886—87. Medicin- ske Stu- derende. F arma- cevtiske Stude- rende. Polytek- niske Stu- derende. Andre Stude- rende. 1 alt. Stude- rende. Antal af ugentlige Arbejds- timer. Hosthalvaar 1886 ...... 118 147 51 37 4 6 1 3 174 193 1724 1793 Vaarhalvaar 1887 ..... Deltagere i de praktiske øvelser. Afholdte Examiner. 1886 — 87. Lægeviden- skabelig For- beredelses- Examen. Farniacev- tisk Examen Polyteknisk Examen. Magister- konferens. Antal af praktiske Prøver. Januar 1887 ...... 27 54 19 21 3 » 2 » 92 117 Juni 1887 ........ Afholdte Examiner. 158 Universitetet 1886—1887. 2. Forelæsninger. Tilhørernes Antal ved Forelæsning over Metalloider i Hasthalvaret I H8f> var 243 (105); ved Forelæsninger over theoretisk Kemi 27 (14). Ved Forelæsninger over organisk Kemi i Vaarhalvaaret 1887 var Til- horernes Antal 203 (104). G. Den farmakologisk;© Samling, Samlingen er i Aaret 18K6 87 foruden som Forelæsningsapparat bleven benyttet i vid Udstrækning til Selvstudium baade af lægevidenskabelige og farma- cevtiske Studerende. V, Laboratoriet for modicinak Bakteriologi©. 1886—87\ (Docent, Dr. C. J. Salomonsen). De nye Lokaler (jfr. Aarbog f. 1885—86 S 235), som ved velvillig Imøde- kommen fra Professor Warmings Side vare overladte Laboratoriet til Afbenyttelse i Stedet for det lille Etfags-Værelse Nr. 13 i Botanisk Haves Musæumsbygning, bleve i Lobet af Sommeren 1886 istandsatte, forsynede med Gas- og Vandindlæg samt fuldstændigt monterede. De med Monteringen forbundne Udgifter formind- skedes betydeligt derved, at Bestyreren af Universitetets fysiologiske Institut, Dr. Chr. Bohr, med Ministeriets Tilladelse overlod det bakteriologiske Laboratorium en Del større og mindre Skabe, som ved den fysiologiske Anstalts Omordning vare blevne fjernede fra dennes Lokaler. Af Laboratoriets to nye Værelser, der begge ere beliggende i Musæums- bygningens Kjælderetage, er det ene et 4 Alen bredt og 71 2 Alen langt Etfags- værelse; det andet et 123/< Al. langt, lidt over 7 Alen bred Trefags-Værelse; Pladsen i det sidstnævnte indskrænkes dog meget derved, at hele den ene Længde- væg optages af Skabe, der rumme den store Benzon'ske farmakognostiske Sam- ling (jfr. Aarbog f. 1884—85 S. 35—36). I hvert af de lire Vinduesfag er der indrettet to Arbejdspladser, men ved de forskjellige Kursus har det paa Grund af Deltagernes forholdsvis store Antal været nødvendigt at skafte Plads til tre Laboranter ved hvert Bord. I Aarets Lob er der afholdt to Kursus: I Efteraarshalvaaret et, nærmest paa Læger fra Kjøbenhavn og Provindserne beregnet Kursus af en Maaneds Va- righed med c. 3 Timers daglig Arbejdstid. Som Assistenter ved Undervisningen fungerede D'Hrr. Kredslæge Nielsen og Dr. J. Christmas. Antallet af Deltagere var 12 (deraf 4 Provindslæger), og det blev altsaa nødvendigt, saa længe Kur- sus'et stod paa, at indstille alt andet Arbejde i Laboratoriet. — I Foraarshalv- aaret afholdtes et nyt Kursus, nærmest beregnet paa yngre Læger og medicinske Studenter; det strakte sig over flere Maaneder med to ugentlige Arbejdsdage; ved Undervisningen fungerede Fru E. Salomonsen som Assistent. For at det viden- skabelige Arbejde i Laboratoriet ikke altfor meget skulde vauskeliggjøres, medens Kursus'et varede, indskrænkedes Deltagernes Antal til 10, saa at de alle kunde faa Plads i det ene Værelse; blandt disse 10 vare 8 Læger, 1 Farmacevt og kun 1 medicinsk Student. — 1 Tiden mellem Afholdelsen af de to Kursus blev Videnskabelige Samlinger. 159 der endvidere i nogen Tid givet en svensk og en dansk Læge Vejledning i bakteriologisk Teknik. De videnskabelige Undersøgelser, som i Aarets Lob ere foretagne i Labo- ratoriet, have næsten alle drejet sig om Desinfektionslæren: Dr. T. Rovsing har anstillet en Række Forsøg over Jodoformens antituberkuløse Virkning, Dr. Ørum over Ozonets Desinfektionsevne: Dr. C. .T. Salomonsen og Dr. F. Levison have foretaget Forsøg med en Kække forskjellige Desinfektionsovne; Dr. C J. Salo- monsen og Reservelæge K. Faber har udført Undersøgelser over Desinfektion af Skibe. Laboratoriets Indtægter har været 604 Kr. 36 0.; Udgifterne 604 Kr. 36 ø.; lieraf medgik til Honorar for Assistance ved Undervisningen 100 Kr. 8_ IDen. Arnamagnæanske Stiftelse. 18ftØ. Den Arnamagnæanske Kommission har i det forløbne Aar arbejdet som sædvanligt. Stipendiarerne have været beskæftigede med den foreløbige Beskri- velse af Haandskrifterne til det Katalog, der skal udgives, og efter at denne foreløbige Beskrivelse er tilendebragt, har Sekretæren været beskæftiget med den endelige Redaktion af dette Materiale. Trykningen er begyndt, og 2 Ark ere fær- dige. Desuden har Cand. mag. J. Thorkelsson for Legatets Regning begyndt paa en Beskrivelse af de islandske og norske Haandskrifter i det kgl. Bibliothek, der ogsaa vil være af Betydning for Beskrivelsen af de Arnamagnæanske Haand- skrifter. Trykningen af 111. Bind af Snorre Edda er saa vidt fremskreden, at Ar- bejdet kan ventes afsluttet i tilstundende Foraar. IX. Universitetets Forhold iid;ul til. Under 11. Jan. 1887 fremsendte Ministeriet for Kirke- og Undervisnings- væsenet fra Generaldirektoratet for de kgl. Samlinger for Kunst og Videnskab i Dresden forskjellige Skrifter til Fordeling mellem det zoologiske og mineralogiske Museum, for hvis Modtagelse der i Skrivelse af 11. Februar s. A. meddeltes Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsnet Tilstaaelse. — I Anledning af en fra »1'ecole normale des humaltés« i Liége modtaget Forespørgsel af 19. Januar 1887 om Skoleembedsexamina her i Riget, blev der tilstillet nævnte Institut et Exemplar af Anordningen om Skoleembedsexamina af 25. Okt. 1883 med den dertil sig sluttende ministerielle Bekjendtgjorelse af 21. April 1884, hvorhos Forespørgslen blev besvaret af Prof. Vilh. Thomsen. I Skrivelse af 28. Maj 1886 havde Ministeriet for Kirke- og Undervis- ningsvæsnet efter en fra den herværende Ministerresident for de forenede Stater i Nordamerika modtagen Anmodning til Brug for de nævnte Staters »Bureau of Education« paalagt Konsistorium gjennem Universitets-Kvæsturen at tilvejebringe Oplysninger med Hensyn til de Beløb, som i de tvende sidst afvigte Finansaar vare anvendte til Lønninger af Universitetslærere og til øvrige Udgifter ved hvert enkelt af Fakulteterne.