Bestyrelse og Lærerpersonale.
173
at indstille sig- til Læreanstaltens Adgangsexamen paa Betingelse af, at de inden
Sommerferien hestode en Tillægsprøve i Fransk; og nnder sidstnævnte Dato
gaves den samme Tilladelse til ', der havde hestaaet Skolelærerexamen med
»Meget duelig«, paa Vilkaar, at han inden Sommerferien underkastede sig en
Tillægsprøve i 2 af de nyere Hovedsprog.
B, Tilstand og Virksomhed,
I. Bestyrelse o# Lærerpersonale m. v.
Dr. phil. Julius Petersen blev ved kgl. Resolution af 29de April 1887
udnævnt til Professor i Mathematik ved Universitetet, men vedblev dog at holde
Forelæsninger ved Læreanstalten, indtil han i Foraars Halvaaret 1888 havde af-
sluttet sit 2aarige Kursus.
Ved kgl. Resolution af 11. Juni s. A. udnævntes Dr. phil P. C. V. Hansen
til Lærer i Mathematik ved Læreanstalten fra 1. April at regne
I Begyndelsen af Efteraars Halvaaret 1886 maatte Docent Mathiesen paa
Grund af Sygdom søge Permission for længere Tid, og da hans Forelæsninger
ikke kunde bortfalde, blev det med Ministeriets Tilladelse af 29. Oktober over-
draget Docent Borch at holde Forelæsninger over mekanisk Teknologi i nævnte
Ilalvaar og examinere ved Examen i Januar imod at oppebære Docenthonoraret
for den resterende Del af Halvaaret. Ved Slutningen af Halvaaret meddelte
Docent Mathiesen, at han foreløbig ikke saa sig i Stand til at overtage sine
Forretninger, og det blev derfor med Ministeriets Tilladelse af 12. Febr. atter
overdraget Docent Borch at holde disse baade i Foraars Halvaaret og i Efter-
aars Halvaaret 1887, hvorved de tvende den 1. Septbr. 1884 og 1885 begyndte
Kursus ville være afsluttede.
—	De i Undervisningsplanen bestemte Examinatorier i uorganisk Kemi
bleve for Ingeniørernes og Mekanikernes Vedkommende med Ministeriets Tilla-
delse af 5. Januar 1887 holdte i Foraars Halvaaret af Laboratoriets Assistent
Dr. phil. O. T. Christensen, som derfor af Kontoen for extraordinære Udgifter
erholdt et Ilonarar af 150 Kr.
—	Under 10. Marts 1887 blev Docent Seidelin allernaadigst udnævnt til
Ridder af Dannebroge.
—	Til Oplysning om, i hvilken Udstrækning Læreanstaltens Undervisning
er bleven benyttet, anføres:
I Efteraars Halvaaret 1886 benyttedes Undervisningen af 148 Examinander,
64 andre Deltagere,
ialt af 212 Deltagere.
1 toraars Halvaaret 1887.......................... 140 Examinander,
64 andre Deltagere.
ialt af 204 Deltagere.
Af de af Kommunitetets Midler bevilgede 3000 Kr. til 10 Stipendier
å 25 Kr. maanedlig blev der ved Begyndelsen af Finantsaaret 1886—87 dispo-
neret over 2400 Kr. til 8 Stipendier; Resten 600 Kr. tilstodes for sidste Halvdel
al Aaret: L. 0. Friis, J. P. C. Gjertseii, J. C. P. Petersen og Chr. P. Rask.
174
Den polytekniske Læreanstalt 1886 —1887.
For 1887—88 bleve Stipendierne tilstaaede: L. F. Bechmann, Chr. Christensen,
L. C. Friis, H. F. Hanncmann, N. P. Jensen, C. Krebs, Lavr. Petersen, Chr. P.
Rask og A. V. VVendel.
Efter endt Examen uddelte Direktøren Præmier a 200 Kr. (i Spare-
kassebog) al' det Rønnekampske Legat til 2 af de dygtigste Kandidater, nemlig:
li. F. Rechmann og J. P. B. Knudsen.
Af Anskaffelser til Forøgelse af Samlingerne skal der nævnes følgende:
Til det kemiske Laboratorium et Sæt Normalvægtlodder; til den fysiske
Samling: et Jamin's Goniometer og nogle Crookes Rør; til Modelsamlingen:
Tegning af Nyborg Dampfærgehavn og 2 kinomatiske Modeller; til Samlingen af
Landmaalingsiustrumcnter: en Pantograf.
Af Gaver har Læreanstalten fra Kommissionen for en Undersøgelse af de
stedlige Forhold med Hensyn til Udførsels- og Tilflugtshavne paa Jyllands Vest-
kyst, i det nordlige Kattegat og Bornholm ved dens Formand Vandbygnings-
direktør, Oberstlieuteuant Kolderup-Rosenvinge modtaget 2 Exemplarer af den af
Kommissionen under 12. Marts 1S87 afgivne Betænkning; samt fra »Teknisk
Forening« Fortsættelsen af nogle tekniske Tidsskrifter.
II. Forelæsninger, øvelser o# Exkursioner.
Læreanstaltens Elever ere med Hensyn til Forelæsningerne over Kemi samt
til Ovelserne i organisk Kemi og Mineralogi henviste til Universitetet, og det
er kun Antallet af de polytekniske Studerende, der ere anførte som Deltagere i
disse Forelæsninger og Ovelser i nedonfor staaende Fortegnelse:
Efteraars Halvaaret 1886.
Julius Thomsen, Dr. ined., Prof. Ord., Indledning til Kemien
og Metalloider... . 4 Timer 38 Delt.
theoretisk Kemi .... 2 — 20
L. F. Holmberg, Professor, Vandløbsregulering og Kanal-
bygning (fra 1. Oktbr.) .. . .4 — 22 —
Brobygning (fra 1. Oktbr.).. 4 — 20
Dr. S. M. Jørgensen, Lektor i Kemi, Metaller............ 2 — 44
, analytisk Kemi.;..... 3 — 23 —
, Examinatorier i orga-
nisk Kemi ......... 2 — 13
Dr. Julius Petersen, analytisk Geometri, Differentiationsprin-
ciper og Rækker............................ 6 — 79
S. C. Borch, Maskinlærens 2den Del (Maskiners Beregning
og Konstruktion) (fra 1. Oktbr.)............ 5 — 11
mekanisk Teknologi (fra 1. Oktbr.)....... 4 — 15
Examinatorier i teknisk Mekanik og Maskin-
isere (fra 1. Oktbr.)..................... 2 — 5
Dr. II. G. Zeuthen, Prof. Extr., Slutning af forrige Halvaars
Forelæsninger og Integration af Differentialligninger,
analytisk Rumgeometri og Statik................ 6 — 24 —
C. Christiansen, Prof. Ord., Varmelære og Magnetisme..... 4 — 100 —
Forølæsninger, Øvelser og Exkursioner.
175
C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold)......	3	Timer	19 Delt.
(yngre Hold).......	2	—	60 —
August Thomsen, organisk Kemi for Mekanikere og Inge-			
niører (fra 1. Oktbr.).........................	2	—	18
J. E. Ghudtzmann, Examinatorier i Husbygning. . . .	2	—	20
J. E. Mørup, Examinatorier i Landmaaling og Nivellering..	3		4
Hjalmar Kiærskou, Botanik ... .......................	2	—	14
Hektor F. E. Jungersen, Zoologi......................	2	—	18
Øvelser paa Tegnestuen 122 Deltagere.			
i Læreanstaltens Laboratorium 43 Deltagere, som	tilsammen		arbejdede
i 155 Dage å 3 Timer.			
i Universitetslaboratoriet 4 Deltagere.			
Mineralogiske Øvelser 24 Deltagere.			
Fysiske Øvelser 21 Deltagere.			
Foraars Halvaaret 1887.			
Julius Thomsen, Dr. med., Prof. Ord., organisk Kemi . .	3	Timer	6 Delt.
L. F. Holmberg, Professor, Havnebygning...............	3	—	19
Vanding og Udtørring af Land-			
	2	—■	21
Dr. S. M. Jørgensen, Lektor, Examinatorier i uorganisk Kemi
for Kemikere................................. 2 — 19
Dr. Julius Petersen, Ligningernes Theori, Integralregning
samt Differential- og Integralregningens Anvendelse paa
Geometrien.................................... G — 75 —
S. C. Borch, Maskinlærens 1ste Del (Maskinbeskrivelse)... . 4 — 56 —
mekanisk Teknologi (2den Del)............ 4 — 25
Dr. H. G. Zeuthen, Prof. Ord., Kinamik, Dynamik og Hydro-
statik ..................................... G — 12 —
C. Christiansen, Prof. Ord., Elektricitet.................. 3 — 92
C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold) ....... 2 — 5
(yngre Hold)....... 4 — 37
August Thomsen, uorganisk teknisk Kemi.....................2 — 30
J. E. Mørup, Landmaaling og Nivellering.............. 3 — 14
Hjalmar Kiærskou, Botanik.......................... 2 — 8
Hektor F. E. Jungersen, Zoologi ............. ........ 2 — 17
Dr. O. T. Christensen, Examinatorier i uorganisk Kemi for
Mekanikere og Ingeniører .............. ...... 2 — 49
Øvelser paa Tegnestuen 98 Deltagere.
i Læreanstaltens Laboratorium 98 Deltagere, som tilsammen arbejdede
i	266 Dage å 3 Timer.
— i Universitetslaboratoriet 6 Deltagere.
Mineralogiske Øvelser 11 Deltagere.
Fysiske øvelser 20 Deltagere.
Øvelser i Landmaaling og Nivellering 12 Deltagere.
Foruden mindre tekniske og botaniske Exkursioner og Fabrikbesøg i
Kjøbenhavn og Omegn under Ledelse af Docenterne Borch, Kiærskou og A. Thomsen,
170
Den polytekniske Læreanstalt 1886—1887.
foretoges fra den 17de til den 21de Juni en større Tur med 10 Ingeniørelever
til de østjydske Havnestæder, Aarhus, Aalborg og Frederikshavn. I Aarhus blev
den nu snart tilendebragte Havneudvidelse beset og desuden Byens Vandværk og
Glasværk m. in.; i Aalborg bleve de Studerende gjorte bekjendte med den faste
.Tærnbanebro og Pontonbroen; i Frederikshavn bleve Planerne til Anlæget af en
stur Tilflugtsliavn gjennemgaaede og Fileverne gjorte bekjendte med Arbejderne
derved, hvilke alle vare i fuld (iang. Saavel af Statsbanernes Bestyrelse og
deres Embedsmænd som af Stads- og Havneingeniørerne i ovennævnte Byer vistes
der Exkursionens Deltagere den største Imødekommenhed.
Nedenunder anføres Navnene paa dem, som i 1886 have bestaaet Ad-
gangsexamen, og paa de Studenter i mathematisk-naturvidenskabelig Retning, der
ere blevne indskrevne som polytekniske Examinander. I Januar 1887 indstillede
sig 3 til 1ste Del af Examen i Kemi, som alle fuldendte Prøven, og 15 til 1ste
Del af Examen i Mekanik og Ingeniørvæsen, hvoraf 5 fuldendte Prøven: desuden
have 2 suppleret den 1ste Del af Examen, 1 i Kemi og 1 i Mekanik og Ingeniør-
væsen til det i Reglement af 10. Maj 1884 bestemte Omfang; til 2den Del af
Examen indstillede sig 3 i Kemi, 2 i Mekanik og 5 i Ingeniørvæsen, som alle
bestode; endelig have 3 Examinander, hvoraf den ene tillige bestod sidste Del
af Examen i Mekanik, underkastet sig Examen i enkelte Fag. Resultatet af de
afsluttende I'rover for disse sidste 12 meddeles nedenfor.
III. Examina.
1. Afholdte Examina.
a. Adgangsexamen i Mathematik.
Sommeren 1886.
Følgende 28 have bestaaet Examen (40 havde indstillet sig):
Agerskov, Jørgen Christian Michael.
Ankjær, Joachim Ludvig Phister
Borchhorst, Aage Andreas.
Engelhardt, Holger Daniel.
Eriksen, Jens.
Hansen, Axel Ludvig.
Hansen, Holger Alfred.
Hansen, Vilhelm Peter Henning.
Hartmann, Ernst Julius Valdemar.
Hassing, Peter Sigfred.
Hoffmann, Johan Vilhelm Christian.
Holgersen, Lars.
Holst, .lens Lund.
Hostrup, Aage.
Jensen, Holger Valdemar.
Jensen, Jens Christian (Taastrup).
Larsen, Herman Andreas.
Madsen, Jakob Peder.
Neuhaus, Viggo Christian.
Nielsen, Axel.
Nielsen, John Borge Peter.
Nyebro, Marius lb.
Rump, Carl Andreas.
Schmidt, Hans Hansen.
Schrøder, Adolph.
Sodemann, Frederik Carl Leonhard.
Thomsen, Villiam Gordon,
Thorup, Jacob Emil.
Afholdte Examina.
177
I Henhold til Lov af 1ste April 1871 § 7 bleve følgende 15 Studenter,
som havde bestaaet den mathematisk-naturvidenskabelige Afgangsexamen ind-
skrevne som Examinander:
Christensen, Niels.
Christiansen, Hans Christian.
Hansen, Johan Henrik Erik.
Harboe, Einar Gunnersen.
Jacobsen, Carl Johan Jacob.
Jensen, Jens Christian (Agersted).
Johansen, Jens Christian.
Koch, Svend.
Lunding, Niels Christian.
Meyer, Kirstine, født Bjerrum.
Nobel, Ove Kruse.
Petersen, Lorentz Vilhelm.
Salomonsen, Ludvig Marcus.
Schumacher, Albrecht Vilhelm Herman.
Uldall, Ernst Carl.
Universitets Aarbog.
23
178	Den polytekniske Læreanstalt 1886—1887.
b. Exameri for Kemikere.
Examinationsfag.	Dreyer, Jørgen Gantzel Blicher Stud. 1879. Fi- losofisk Prøve og Examinand 1881. 1ste Del af Exam. 1883. Suppleringsex. til I. Del 1886.	Holm, Emil, Examinand 1881. lite Del af Exam. 1883. Suppleringsex. til 1 Del 1886.	Madsen, Victor Christian. Ex- aminand (Stud.) 1882. 1ste Del af Exam. 1886.
Praktisk Prøve.			
Prøvetegninger udførte i Kursus........... Udkast til et Fabrikanlæg udført i Kursus. .. Tilvirkning af et uorganisk Stof............ Tilvirkning at et organisk Stof............ Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Æmne............................... Kvantitativ kemisk Undersøgelse al et uorganisk Æmne .................................	ug. ug- ug- ug- godt. ug. ug- mg.	ug- ug. mg. Ug- godt. ug. ug. ug.	mg. ug- ug- ug ug- godt. godt. mg.
Skriftlig Prøve.			
Mekanisk Fysik og Optik................ Varmelære, Magnetisme og Elektricitet Uorganisk teknisk Kemi .................. Organisk teknisk Kemi..................... Teknologi............................. Orden med skriftlige Arbejder ved Iste Del af Orden med skriftlige Arbejder ved Supplerings- examen............................ Orden med skriftlige Arbejder ved 2den Del af Examcn ...............................	godt. godt. mg. ug. godt. mg. godt. ug. ug-	godt. tg- ug- mg. mg. mg. mg. ug- ug-	mg. tg- mg. mg. godt. mg. ug- mg. ug-
Mundtlig Prøve.			
Mekanisk Fysik og Optik.................. Varmelære, Magnetisme og Elektricitet....... Mineralogi og Geognosi.....................	tg- mg. mg. mg. godt. ug- mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg.	mg. mg. mg. ug- godt. godt. mg. godt. mg. mg. mg. mg. ug-	ug- mg. mg. mg. tg- ug. mg. ug. godt. ug. mg. ug. ug.
Hovedkarakter...	1ste Karakter, i 1	Iste Karakter.	Iste Karakter.
b. Exameri for Kemikere.
Afholdte Examina.	17^
c. Examen for Mekanikere.
	Bechmann, Lau-	Knudsen, lT*r
	rits Frederik,	Peder Bager,
Examinationsfag.	Examinand	Examinand
	1882. 1ste Tiel	1882. 1ste Del
	af Exam. 1885.	af Exam. 1885.
c. Examen for Mekanikere.
Praktisk Prøve.
Arbejder I Prøvetegninger.......................
udførte J Croquis.................................
i | Udkast til et Maskinanlæg................
Kursus. (Tegning af dette Arbejde og af en Maskine.
Udkast til et Maskinanlæg........................
Tegning til denne Opgave..........................
Skriftlig Prøve.
Rækker, Ligningers Tbeori, Differential- og Integralregning..
Analytisk Geometri......................................
Rationel Mekanik......................................
Deskriptiv Geometri..................................
Mekanisk Fysik og Optik................................
Varmelære, Magnetisme og Elektricitet....................
Uorganisk Kemi........................................
Maskinisere............................................
Teknisk Mekanik........................................
Teknologi....... .............................
Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I Del........
Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del ......
Mundtlig Prøve.
Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning. .
Analytisk Geometri og rationel Mekanik..................
Deskriptiv Geometri.....................................
Mekanisk Fysik og Optik................................
Varmelære, Magnetisme og Elektricitet .................
Uorganisk Kemi........................................
Uorganisk teknisk Kemi..................................
Læren om Kraft- og Arbejdsmaskiner.....................
Læren om Maskindele...................................
Teknisk Mekanik........................................
Teknologi...........................................
Hovedkarakter.. .
Ug.	ug.
Ug.	ug
mg.	ug.
ug.	ug.
mg.	ug.
ug.	ug.
mg.	godt.
ug-	ug-
ug.	mg.
ug.	ug.
mg.	godt.
godt.	ug-
mg.	mg.
ug.	ug.
ug.	ug-
mg.	ug.
mg.	ug-
ug.	ug.
mg.	ug.
mg.	mg.
ug.	ug-
mg.	mg.
mg.	ug.
mg.	mg
mg.	mg.
ug.	ug.
ug-	ug.
ug-	mg.
|mg.	ug-
1ste	1ste
arakter.	Karakter
	med UdniærkftUe.
23*
180
1 »en polytekniske Læreanstalt 188P>—1887.
d. Examcn for Ingeniører.
Examinationsfag.
Gudme,
Herman Pe-
ter Søren
Lassen, Ex-
aminaud
(Stud.) 1879.
Filosofisk
Prøve 1880.
lste Del uf
Kiamcn
1884.
Mooles,
Charles, Moller, Ri-
Kxam i nand chard Hugo
Ristbel,
Richard
Thorvald
1880. Stu- Examinand Valdemar,
dent 1881. 1881. 1ste Examinand
lste Del af DelafExa- 1881. 1ste
Kxameu men 1884. J)el *f Exa-
1884	men 1883.
Wolff, Otto,
Examinand
1876. Stu-
dent 1878.
Filosofisk
Prøve 1879.
lste Del af
Examen
1883.
Arbejder
udførte
Kursus.
Praktisk Prøve.
Prøvetegninger .... ...........
Croquis ......................
Opmaaling.......................
Nivellement ..................
Vej- eller Jærnbaneprojekt.........
Broprojekt....................
Vandbygningsprojekt............
( dkast til et Maskinanlæg____ .
Projekt til en mindre borgerlig Hygnin;
[Tegning til de ovennævnte Opgaver
Projekt til et Ingeniørarbejde .............
Tegning til denne Opgave...................
Kemisk Analyse.......................
Skriftlig Prøve.
Funktionslære, Diffcrential- og Integralregning ...
Analytisk Geometri........................
Rationel Mekanik . ......................
Deskriptiv Geometri .......................
Mekanisk Fysik............................
Kemisk Fysik.............................
Kemi........................ ......
Fundering af Bygningsværker. Jordarbejde, Vej-,
Jærnbane- og Brobygning...............
Vandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding og
Udtørring af Landdistrikter, Dige- og Havne-
bygning ...................... . .
Maskinisere.................... . ...
Teknisk Mekanik. . .................
Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 11. Del
Mundtlig Prøve.
Funktionslære, Differential- og Integralregning
Analytisk Geometri og rationel Mekanik......
Deskriptiv Geometri................
Mekanisk Fysik........................
Kemisk Fysik..........................
Kemi...............................
Jordbundsla>re.............. ............
Fundering af Bygningsværker Jordarbejde, Vej-,
Jærnbane- og Brobygning..............
Vandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding og
Udtørring af Landdistrikter, Dige- og Havne
bygning..................................
Opmaaling og Nivellering ....... .........
Maskinisere..............................
Teknisk Mekanik................... ...
Teknologi..............................
Hovedkarakter
ue-
nig,
mg.
tg-
mg.
godt
mg.
godt.
godt.
mg.
godt.
ug.
godt.
ug-
mg.
mg.
mg.
godt.
mg.
mg.
godt.
godt.
godt.
mg.
mg.
tg-
tg-
godt.
mg.
godt.
godt.
godt.
godt
godt.
godt.
tg-
godt.
mg
"g
ug-
mg.
mg.
mg.
mg.
ug-
"g-
ug-
"g-
godt.
Ug-
Ug-
mg.
tg-
tg-
tg
godt.
mg.
mg
mg.
mg.
ug
ug-
mg.
mg
mg.
ug.
mg.
mg.
ug.
ug-
ug.
"g.
ug.
ug.
ug.
ug.
ug.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
ug
ug-
ug-
godt.
ug-
godt.
mg.
godt
godt.
tg-
mg.
mg.
mg.
go.it.
godt.
godt.
ug-
mg.
mg.
godt.
mg.
mg.
godt.
ug
ug-
»g-
"g-
ug
mg.
godt.
ug-
ug.
ug-
ug.
mg.
tg.
tg-
mg.
ug-
ug •
godt
ug-
tg-
godt.
ug.
ug-
mg.
ug-
mg.
godt
slet
godt.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
godt.
mg.
mg.
godt.
godt
godt. godt.
godt.
mg.
ug-
ug.
mg.
ug.
ug.
mg.
ug-
mg.
mg.
mg.
ug-
ug-
ug-
godt.
ug-
godt.
"g-
godt.
tg-
mg.
ug-
mg.
godt.
godt.
mg.
mg.
mg.
mg.
godt,
mg.
ug-
mg.
ug-
mg.
ug-
mg.
godt.
mg.
mg.
mg.
ug.
2den 1ste 1ste 2den 1ste
Karakter. Karakter. Karakter ! Karakter. Karakter.
Afholdte Examina.
181
e. Examen i forskjellige Fag.
Examinationsfag.	BaDg, Alfred Sophus, Exami- nand 1883.	Bechmann, Laur. Fred. Examinand 1882 jste Del af Examen i Mekanik 1885. 2den Del af do. i do. 1887.	Olsfn, Nieli, Examinand 1884.
Praktisk Prøve.			
Opmaaling.............................. . Nivellement..............................	—	Ug. ug-	—
Skriftlig Prøve			
Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Inte- gralregning ........................... Analytisk Geometri......................... Rationel Mekanik..... .................. Deskriptiv Geometri..................... Mekanisk Fysik og Optik................ Varmelære, Magnetisme og Elektricitet...... Uorganisk Kemi............................ Orden med skriftlige Arbejder.......•........	ug- Ug. mg. mg. godt. godt. mg.	—	godt. godt. rag. godt. mg. mg. godt. mg.
Mundtlig Prøve.			
Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Inte- gralregning ............................. Analytisk Geometri og rationel Mekanik...... Deskriptiv Geometri........................ Mekanisk Fysik og Optik................... Varmelære. Magnetisme og Elektricitet....... Uorganisk Kemi............................ Jordbundslære .......... .................. Opmaaling og Nivellering....................	tg- godt. godt. mg. tg-	mg.	godt. mg. mg. mg. mg. rag. ug.
Hovedkarakter...	Bestaaet.	—	Bestaaet.
e. Examen i forskjellige Fag.
2. Opgaverne ved de skriftlige og praktiske Prøver
ved polytekniske Eiamina.
Ved 1ste Del af Examen for Kemikere:
Tegning: Apparat til at vise Legemers Udvidelse ved Varmen.
Kemi: Amidernes og Amidosyrernes (Aminsyrernes) Dannelse og Egenskaber.
Mekanisk Fysik og Optik: Mariottes Lov.
Varmelære, Magnetisme og Elektricitet: Hvorledes maales den elektriske
Ledningsmodstand.
Mathematik: I en Cirkelperiferi med Radius a, bevæge 2 Punkter sig i samme
Omløbsretning, det ene dobbelt saa hurtigt som det andet. Bestem det geome-
triske Sted for Midtpunktet af den Korde, der forbinder de 2 Punkter; undersøg
Stedets Figur, særlig Beliggenheden af dets Dobbeltpunkter, og beregn de fore-
kommende begrænsede Arealer.
Den polytekniske Læreanstalt.
Ved Supplering af 1ste Del af Examen for Kemikere:
Tegning:
Kemi:
Mokanisk Fysik og Optik:
Varmelære, Magnetisme og Elektricitet:
Som ved 1ste Del af
Examen for Kemikere.
Ved 2den Del af Eiamen for Kemikere:
Tilvirkning af et uorganisk Stof:
1.	100 Gram Sulfurylklorid efter Schultzes Methode.
2.	Oialsurt .Tærnforilte af 100 Gr. Jærn.
3.	Svovlsur Manganforilte-Ammoniak af 200 Gr. Brunsten.
Tilvirkning af et organisk Stof:
1.	Ferridcyankalium af 100 Gr. Ferrocyankalium.
2.	Urinstof af 100 Gr. Cyankalium.
3.	Acetone af 350 Gr. eddikesur Baryt og 500 Gr. eddikesurt Blyilte.
Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne:
1.	Labrador med Tilblanding af Brunsten og Nikkeliltehydrat.
2.	Speiskobolt med Vismuth og Antimon.
3.	Emaillemasse (Lerjord, Kali, Natron, Kiselsyre, Borsyre, Tintveilte,
Kvalitatv kemisk Undersøgelse af et orgauisk Æmne:
1.	Rørsukker, Albumin og Gummi.
2.	Oxalsur Kalk, Stivelse og eddikesur Morfin.
3.	Vinsur, citronsur, benzoesur og myresur Kalk.
Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne:
1.	Elementæranalyse af et organisk Kalksat blandet med Jærntveilte.
2.	Bestemmelse af Ammoniak ved Titrering med 1 io normalt Sølvnitrat.
3.	Bestemmelse af Jærn i et Silikat, 6om desuden indeholder Lerjord,
Kalk og Alkalier.
Uorganisk teknisk Kemi:
Portlandcementens Tilvirkning og Egenskaber.
Organisk teknisk Kemi:
Fabrikationen af Eddike.
Teknologi:
Forfærdigelse af Skruer af Metal ved Hjælp af de sædvanlige Haand-
redskaber. Der paavises de vigtigste Kilder til Fejl i saadanne
Skruer. Skrueskæring paa Drejebænke og Skrueskæremaskiner ere
Opgaven uvedkommende.
Ved 1ste Del af Examen for Mekanikere og Ingeniører:
Mathematik :
II. I xyPlanen ligger en Cirkel med Radius a og Centrum i Begyn-
delsespunktet. En ret Linie bevæger sig, saa at den stadig skærer
denne Cirkel, z-Axen, og en vilkaarlig Kurve. Find den til det
saaledes bestemte Fladesystem hørende partielle Ditferentialligning
(Karakterligning) og vis derpaa, hvorledes denne Ligning integreres.
IH. En Ellipse med Halvaxerne a og 3a ligger i en vertikal Plan med
den store Axe vandret. En tung, ret Linie med Længden 3a støtter
Vand).
I. Ligningen
har det partikulære Integral
cos x
y sin x -f —-—.
Find det fuldstændige Integral til Ligningen
Afholdte Examina.
188
sig med sit nederste Endepunkt til den konkave Side af Ellipsens
nederste Halvdel, med sit øverste Endepunkt til den lille Axe eller
dens Forlængelse. Liniens Tæthed er proportional med Afstanden
fra dens øverste Endepunkt, og dens Vægt er mg. Find Ligevægts-
stillingen og Trykkene. Der forudsættes ikke at være nogen Gnid-
ningsmodstand.
Naar Linien begynder at glide ud fra den lodrette Stilling med
Vinkelhastigheden k, hvorledes varierer da Vinkelhastigheden med
Vinklen ?
Naar Linien svinger om en vandret Axe gjennem dens øverste
Endepunkt, hvorledes bestemmes da den reducerede Pendullængde?
(NB. Af de sidste Spørgsmaal fordres kun det ene besvaret).
Deskriptiv Geometri:
Der er givet en Omdreiningsflade mod Axe _L L* og en Kugle, (hvis
Centrum med nysnævnte Axe bestemmer en mod V skraa Plan).
Af den udfoldelige Flade, der kan omskrives om disse Flader, bestemmes
2 Frembringere, af hvilke den ene rører Omdrejningsfladen i et Punkt af en
valgt Parallelcirkel, den anden i et Punkt af en Meridiankurve, (hvis Plan er
skraa mod V). De 2 Opgaver løses hver i sin Tegning.
*L og V betyde den lodrette og den vandrette Billedplan.
Mekanisk Fysik og Optik.	| Som ved 1ste Del af Examen
Varmelære, Magnetisme og Elektricitet. (	for Kemikere.
Kemi: De vigtigste Iltnings- og Reduktionsmidler og deres Anvendelse i
den almindelige uorganiske Kemi.
Ved Supplering af 1ste Del af Examen for Mekanikere.
Mathematik: Som ved 1ste Del af Examen for Mekanikere og Ingeniører.
Ved 2den Del af Examen for Mekanikere.
Maskinanlæg:
Ved et Vandløb er tilvejebragt et disponibelt Fald paa 8' Højde, som
agtes benyttet til at drive et Sliberi med 3 Sten paa 6 Fod Diameter eg 3 Sten
paa 3 Fod Diameter. De 3 store Sten skulle gjøre 150 Omdrejninger pr. Minut
og kunne da regnes at forbruge indtil 3 Hestes Kraft hver, medens der slibes
paa dem De smaa Sten skulle løbe 500 Omdrejninger pr. Minut og forbruge
indtil 1 Hests Kraft hver. Alle Sten kunne samtidig være i Brug.
Vandmængden forudsættes at være rigelig. Afløbsvandets Vandspejl tør
regnes at være konstant, medens Tilløbsvandets Overflade kan synke indtil 6"
under den opgivne Stand og stige indtil 6" derover; hele Variationen altsaa 12"
ialt.. Gulvet i Lokalet ligger 6 Fod over Afløbsvandets Overflade.
Der ønskes Konstruktion af Motor, Axelledning og Bevægelsens Overføring
til Stenene.
Den foreløbige Besvarelse, som afgives den 1ste Dag, skal indeholde mo-
tiveret Valg af Motor, Beregning af den fornødne Vandmængde, samt en Skitze,
der viser, hvorledes Anlægets Hoveddele tænkes ordnede.
Den endelige Besvarelse, som udarbejdes de øvrige fire Dage, skal inde-
holde Beregning og Konstruktion af Motoren og Mellemorganerne til at overføre
Bevægelsen fra denne til Slibestenene.
Besvarelsen maa være ledsaget af de fornødne Tegninger.
Maskinlære.
At vise hvilke Betingelser, der maa være opfyldte, for at et Par cylin-
driske Tandhjul kunne give korrekt Indgribning, og hvorledes Resultatet benyttes
til Konstruktion af de almindeligst anvendte Tandformer.
Teknisk Mekanik.
En Jordmasse med plan Overflade begrændses af en Mur, som vender en
plan Flade ind imod Jordmassen. Der ønskes en Fremstilling af, hvorledes Jor-
dens Tryk imod Muren kan bestemmes, naar Jordoverfladen er ubelastet, og der
bortses fra Kohæsionens Indflydelse.
Teknologi: Som ved 2den Del af Examen for Kemikere.
184
Den polytekniske Læreanstalt 1880—1887.
Ved 2den Del af Examen for Ingeniører.
Vejbygning etc.
Der gives en Oversigt over Hængebroernes Indretning, de ældres saavelsoni
de nyeres.
Vandbygning etc
De i Søhavnene forekommende Bedinger til Nybygning af Skibe.
Maskinl.iit.	|	ve(| 2den Del af Examen for iMekanikere.
Teknisk Mekanik: |
Projekt til et Ingeniørarbejde:
Alierede i Aaret 1873 har man tænkt paa at sætte Dampfærger i Gang
paa Sundet imellem Dragør og Limhamn, ved hvilke Passagerer og læssede
Godsvogne paa de svenske og sjællandske Jernbaner kunne blive førte over
Sundet, altsaa Færger af samme Slags, som dem, der nu anvendes paa Lille- og
Store-Belt.
For at faa denne Tanke gjennemført, hvad hidtil ikke er sket, maatte der
blandt andet anlægges en Jairnbane fra Kjøbenhavns Banegaard til Dragør, hvor
Færgehavnen paa dansk Side skulde ligge, og bygges en Bro for Tilslutnings-
banen over Kalvebodstrand.
Der stilles nu den Opgave at bestemme Banelinien til Færgehavnen ved
Dragør og at udarbejde et Projekt til Broen over Kalvebodstrand med det der-
værende Sejlløb. Ved Projekteringen kan man gaa ud fra, at Dampfærgerne i
ubelastet Trktand ville have deres Skinnehoveder G Fod over Vandet, og at de
med fuld Ladning ville have et Dybgaaende af 9 Fod. Ved Dragør kan Vandet
stige indtil 4 Fod over og falde indtil 2 Fod under daglig Vande. I Kalvebod-
strand, hvor lignende Vandstandsforandringer kunne ventes, kan Grunden antages
at bestaa af Sand, hvis Fasthed tiltager med Dybden. I noget større Dybde
end den, til hvilken Bropillerne maa føres ned, vil man træffe Kalk og Flint.
Til Opgavens Løsning medfølger Generalstabens Kort over den paagjældende
Del af Kjøbenhavns Omegn samt Søkortet »Sundet«.
Besvarelsen deler sig i en foreløbig og eu endelig.
Den foreløbige skal give Bestemmelsen af Banelinien og af Broens Belig-
genhed og Bygningsmaaden. Den maa ledsages af det medfølgende Generalstabs-
kort, paa hvilket Banelinien og Broen maa være afsatte med Rødt, samt af en
lille Skitse af Broen.
Den endelige Besvarelse skal give et detailleret Projekt til Pillerne for den
Bro, som er vist i Skitsen. Den maa ledsages af de til Forstaaelsen af Piller-
nes Konstruktion fornødne Tegninger, af en Beskrivelse og af et Overslag over
Bekostningen ved Pillernes Opførelse.
Den foreløbige Besvarelse gjøres færdig den første Dag. Til den endelige
Besvarelse kunne de øvrige Dage benyttes.
Hvor Kortene ikke maatte give de fornødne Oplysninger, er det tilladt at
gjøre rimelige Forudsætninger.
Ved Examen i enkelte Fag.
De skriftlige Opgaver ved de partielle Examina ere de samme, som for
hvert Fags Vedkommende ere anførte ved 1ste Del af Examen for Mekanikere og
Ingeniører.
VI. Læreanstaltens Benyttelse til Afgivelse af Betænkiiiuger.
I 188(1 har Læreanstalten modtaget fra forskjellige Autoriteter 500 Sager
til Betænkning, af hvilke de af Indenrigsministeriet begjærede Betænkninger over
Ansøgninger om Eneret udgjorde 493. Af den sidstnævnte Slags Sager ere des-
uden 9G indkomne til fornyet Erklæring.