VIII. DET AKADEMISKE LEGAT- OG
STIPENDIE VÆSEN
a. Valg af eforer m.v.
Det filosofiske fakultet valgte den 1. juni 1953 professor i dansk
sprog, dr. phil. Paul Diderichsen til efor for »Dr. phil. H. H. L. Schwa-
nenllugels og hustrus legat« i stedet for professor, dr. phil. Johannes
Brøndum-Nielsen (j. nr. 346/53).
Professorerne i henholdsvis semitisk-østerlandsk filologi og iransk
filologi, dr. phil. F. Lokkegaard og Kaj Barr valgte under 9. juni 1953
professor i ægyptologi, dr. phil. C. E. Sander-Hansen til det tredie
medlem af legatbestyrelsen for »Fhv. sognepræst Ove Christian Kra-
rups legat« (j. nr. 346/53).
Konsistorium valgte under 12. juni 1953 professor, dr. phil. F. J.
Billeskov Jansen til medlem af styrelsen for den Holbergske stiftelse
Tersløsegaard i stedet for afdode professor, dr. phil. Vilhelm Andersen
(j. nr. 309/53).
Under 16. juli 1953 udnævnte bestyrelsen for Egmont H. Petersens
kollegium professor, dr. i ur. W. E. von Eyben til efor for kollegiet
(j. nr. 387/49).
Det teologiske fakultet valgte den 30. november 1953 professorerne,
dr. phil. Søren Holm og dr. theol. Hal Koch til eforer for »Biskop, dr.
theol. Frederik Nielsens Rejselegat for theologiske Kandidater« (j. nr.
544/53).
Konsistorium valgte under 3. februar 1954 kontorchef E. Villarsen
til medlem af bestyrelsen for studenterkollegiet Jomsborg i stedet for
fhv. universitetssekretær Povl Fønss (j. nr. 128/54).
Konsistorium valgte under 3. februar 1954 professor, dr. phil. C. J.
Becker til bestyrelsen for lapetus Steenstrups legat i stedet for afdøde
professor, dr. phil. Ad. S. Jensen (j. nr. 158/54).
Konsistorium valgte under 3. marts 1954 kurator E. A. Koch og lek-
tor, dr. phil. Ellinor Bro Larsen til medlemmer af Kvinderegensens
bestyrelse (j. nr. 31 a/54).
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet valgte den 1. juni 1954 pro-
fessor, dr. jur. Poul Andersen til efor for »Hojesteretsadvokat C. Liebes
Legat« og professor, dr. jur. W. E. v. Eyben til efor for »Højesterets-
470
Universitetets årbog 1953-58
sagfører Otto Julius Levisons Legat« i stedet for professor, dr. jur.
Henry Ussing, der havde onsket at fratræde (j. nr. 91 d/54).
Det teologiske fakultet valgte den 9. september 1954 professor, teol.
dr. Olof Linton til efor for Winstrup-Resens rejsestipendium og Jesper
Brochmands stipendium (j. nr. 473/54).
Under 19. januar 1955 valgte Konsistorium professor, dr. phil.
Tyge W. Bocher som medlem af bestyrelsen for Japetus Steenstrups
legat (j. nr. 137/55).
Under 18. maj 1955 valgte Konsistorium professor, dr. phil. C. E.
Sander-Hansen som efor Lassons Rejsestipendium og professor, dr.
phil. H. V. Brøndsted som efor for Det Thottske Rejsestipendium
(j. nr. 358/55).
Konsistorium valgte på sit mode den 15. juni 1956 professor, dr. jur.
Stig luul som medlem af bestyrelsen for Egmont H. Petersens kolle-
gium for tiden indtil 31. december 1959 i stedet for afdøde professor, dr.
jur. Erwin Munch-Petersen (j. nr. 123a/56).
Under 15. juni 1955 valgte Konsistorium professor, dr. phil. Knud
Jessen som medlem af bestyrelsen for Herluf Winges legat (j. nr.
472/55).
Under 10. november 1955 meddelte Konsistorium dr. theol. O.
Thune Jacobsen afsked efter ansøgning på grund af alder fra stillingen
som viceprovst ved Regensen fra 1. maj 1956 at regne (j. nr. 25d/55).
Konsistorium valgte under 7. december 1955 professor, dr. theol. FI.
Hvidberg til Studentergaardens bestyrelse i stedet for professor, dr.
theol. Hal Koch, der havde ønsket at udtræde (j. nr. 23b/55).
Den 18. januar 1956 genvalgte Konsistorium lektor, cand. mag. Eli
Fischer-Jørgensen til medlem af bestyrelsen for Egmont H. Petersens
kollegium l'or tiden 1. januar 1956-31. december 1961 (j. nr. 225e/55).
Under 15. juni 1956 udnævnte Konsistorium bibliotekar, cand. theol.
H. C. Krag-Hansen til viceprovst på Regensen fra 1. august 1956 at
regne (j. nr. 25d/55).
Under 15. juni 1956 valgte Konsistorium professor, dr. jur. C. Ra-
sting som medlem af bestyrelsen for Henriette Melchiors stiftelse i
stedet for afdøde professor, dr. jur. Erwin Munch-Petersen (j. nr.
542/55).
Det teologiske fakultet valgte på sit mode den 12. september 1956
professor, dr. theol. Hal Koch til at foretage indstilling vedrorende ud-
delingen af »Biskop, dr. theol. Frederik Nielsens Rejselegat for theolo-
giske Kandidater« (j. nr. 644/55).
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet valgte den 26. septem-
ber 1956 professor, dr. phil. R. Spårck som fakultetets repræsentant i
bestyrelsen for ingeniør Ad. Cléments legat (j. nr. 533/56).
Konsistorium valgte på sit møde den 12. december 1956 universite-
tets rektor, professor, dr. med. Erik Warburg som medlem af bestyrel-
Det akademiske legat- og stipendievæsen
471
sen for Egmont H. Petersens kollegium for tiden 1. januar 1957 til
31. december 1962 i stedet for afdode rektor, professor, dr. phil. H. M.
Hansen (j. nr. 123g/56).
Efter indstilling af Studentergaardens bestyrelse udnævnte Konsi-
storium i sit mode den 27. marts 1957 professor, dr. theol. Torben Chri-
stensen til efor for Studentergaarden efter professor, dr. phil. et litt.
L. L. Hammerichs fratræden (j. nr. 23 b/57).
Det lægevidenskabelige fakultet valgte på sit mode den 1. april 1957
professor, dr. med. J. Engelbreth-Holm til medlem af bestyrelsen for
»Petrus Andersens legatlånefond til minde om missionær I. C. Andersen
og hustru og sygehuslæge Elias Andersen« (j. nr. 141/55).
Under 8. april 1957 udpegede Frihedsfondens bestyrelse professor,
C. A. Bodelsen til medlem af bestyrelsen af 4.-maj kollegiet (j. nr.
276 b/56).
Konsistorium valgte på sit mode den 19. juni 1957 professor, dr. jur.
Stig Iuul som efor for A. W. Scheels stiftelse i stedet for universitets-
sekretær P. Fønss (j. nr. 30d/57).
På mode den 19. november 1957 valgte studenterrådet stud. jur.
Ole Brøns og stud. mag. Knud Larsen til repræsentanter i kgl. konsul
W. Wadsteds legats bestyrelse, begge for universitetsåret 1957-58
(j. nr. 75ae/57).
I sit møde den 11. december 1957 valgte Konsistorium landretssag-
fører Johanne Hansen til medlem af bestyrelsen for Ivvinderegensen i
stedet for mag. art. Aslaug Møller, der havde ønsket at fratræde (j. nr.
31 g/57).
Under 12. december 1957 anerkendte konsistorium fhv. bibliotekar,
dr. phil. A. G. Drachmann som denominater for Elers kollegium i stedet
for afdøde arkivar P. B. Grandjean (j. nr. 18c/57).
Konsistorium valgte den 5. februar 1958 cand. mag. Else Dalhoff til
medlem af bestyrelsen for Kvinderegensen i stedet for lektor, dr. phil.
Valfrid Palmgren Munch-Petersen, der havde onsket at fratræde (j. nr.
31 g/57).
Efter indstilling fra professor, dr. phil. et litt. L. L. Hammerich, der
nedlagde sit hverv som efor for Bings legat ved sin afgang fra univer-
sitetet den 31. august 1958 og som i sin egenskab af afgående efor
havde ret til at udmelde sin efterfølger, overdroges hvervet til professor,
dr. phil. F. Lokkegaard (j. nr. 624/57).
Konsistorium valgte den 8. oktober 1958 sekretær, cand. jur. H.
Gade-Rasmussen til efor for de Liliendahlske legater i stedet for fhv.
universitetssekretær Povel Fonns, der havde onsket at fratræde (j. nr.
39 a/57).
472
Universitetets årbog 1953-58
b. Tilkomne legater.
I perioden 1. januar 1953-30. november 1958 er tilkommet 36 nye
legater, nemlig »Studenterhytten, Vintre Mølle«, »The Churchill En-
dowment Fund«, »Frederikke Lorup. f. Helms' mindelegat til fordel for
studerende ved Universitetets institut for teoretisk fysik«, »Fjerde maj-
kollegiet i København«, »Grosserer Harald Kjær og hustru Polly Kjær,
f. Kabells legat til fordel for trængende danske og andre nordiske stu-
derende ved Københavns universitet«, »Frøken Marie Hansens Studie-
legat«, »Lektor, froken Laura Bentzens Legat for trængende kvinde-
lige Studenter og Polyteknikere«, »Odd-Fellow-ordenens jubilæums-
legat«, »Thomas Bartholins legat til understøttelse af yngre lægers vi-
denskabelige arbejde, oprettet af en descendent af Thomas Bartholin«,
»Aage Henningsens mindelegat«, »Cand. theol. Karl Anton Georg Ma-
rius Nielsens legat for teologiske studerende ved Københavns univer-
sitet«, »Egmont H. Petersens Kollegium«, »Læge Charles Thorvald
Paludan Gantzels legat«, »Professor ved Kobenhavns universitet, dr.
theol. J. Nørregaards rejselegat for teologiske kandidater«, »Professor
ved Kobenhavns universitet, dr. theol. J. Nørregaards studielegat for
en kandidatalumne på Borchs kollegium«, »Sagfører Gottlieb Christian
Kremer og hustru, Amanda Martine Charlotte, f. Hansens Legat«, »Pro-
fessorinde Margrethe Sørensens legat«, »Hofjægermester Mogens Dine-
sens legat til videnskabelig udforskning af sukkersygen og dermed be-
slægtede sygdomme«, »Læge Frederik Johannes Wambergs mindelegat«,
»Kongens regenslegat af 1919«, »Fhv. trykker Alfred Hansen og Hustru
Charlotte Augusta Hansen, f. Jørgensens Legat«, »Rektor H. M. Han-
sens Fond«, »Norske Danmarksmedicineres legat« »Hestehandler af
Ronne M. Jensen og Hustru Augusta Olivia Jensens Mindelegat«, »Stud.
mag. Per Slomanns legat til fordel for det sprogvidenskabelige studium
og dets dyrkere ved Københavns universitet« »Overbibliotekar, dr.
phil. H. O. Lange og hustru Jonna Lange, f. Mielches legat til fordel for
en ægyptologisk studerende«, »Grosserer Louis Nielsen og hustru Laura
Nielsens legat til fordel for danske studenter«, »Cand. theol. og stud.
mag. (senere lektor) K. J. Gemzøes legat«, »Froken Kristine Kristen-
sens legat«, »Petrus Andersens legat-lånefond til minde om missionær
I. C. Andersen og hustru og sygehuslæge Elias Andersen«, »V. P. Legat«,
»Lektor, dr. phil. Valfrid Palmgren Munch-Petersens legat til fordel for
Kvinderegensen«, »En gammel alumnes legat« (Elers kollegium), »Gene-
ralkonsul F. Schons legat«, »Hans Valdemar Thorups fond« og »Kolle-
giegaardens støttefond«. Hertil kommer »Københavns universitets fond
til tilvejebringelse af læremidler for de studerende« og professorinde
Johanne Agnes Steenbergs gavebrev.
Det akademiske legat- og stipendievæsen
473
Fundatsen for den selvejende institution »Studenterhytten«, Vintre Moller, som
blev tiltrådt af universitetet under 18. april 1953 er sålydende:
Efter at Studenterhytten ved Sjælsø i 1944 var blevet sprængt i luften af tyske
terrorister, mente Studenterrådet ved Kobenhavns Universitet det bedst, at
man solgte grunden, og for salgssum og krigsforsikringsydelse kobte man i som-
meren 1949 den gamle vandmølle i Vintre Moller.
I oktober samme år påbegyndtes ombygningen efter en omfattende indsamling,
og i maj 1950 kunne formanden for det samlede studenterråd indvie hytten,
hvoraf den ene floj var færdig med 28 pladser. Samtidig fortsattes indretningen
af den anden floj, hvor man havde planlagt et laboratorium for naturhistorikere.
I januar 1951 overtog Universitetet Studenterrådets regnskabsvæsen og øn-
skede derfor, at Studenterhyttens administration skulle overfores til en selv-
stændig institution, der kunne videreføre hyttens drift efter de givne retnings-
linier, uden at der derved pådroges Studenterrådet eller Universitetet økono-
miske forpligtelser.
I den anledning har Studenterrådets forretningsudvalg den 5. februar 1951
besluttet at overdrage Studenterhytten til en selvstændig institution, »Studenter-
hytten, Vintre Møller«, hvis fundats samtidig godkendtes. Denne beslutning og
fundatsen er forelagt det samlede råd i et mode den 8. februar 1951 og godkendt.
Fundatsen er sålydende :
Navn og formål.
§ 1.
Institutionens navn er »Studenterhytten, Vintre Møller«. Den er oprettet med
det formål at overtage og videreføre den af Studenterrådet ved Københavns
Universitet indrettede og ejede Studenterhytte i Vintre Møller, ejendommen
matr. nr. 4C og 25 af Ordrup by og matr. nr. 6e af Sonnerup by med dertil hø-
rende bebyggelse.
§ 2.
»Studenterhytten, Vintre Møller« er en selvstændig og selvejende institution.
§ 3.
Driften af Studenterhytten skal sigte imod i videst mulig omfang at skaffe
enkelte studerende, studenterorganisationer, -foreninger eller -grupper mulighed
for landophold i week-ends eller ferie og egnet plads for udflugter, lejre eller
kurser. Efter omstændighederne, navnlig hvor Studenterhyttens okonomi kræver
det, skal den også kunne udlejes til andre organisationer dog ikke på en sådan
måde, at det vil kunne udelukke en væsentlig del af lysthavende studenter fra
at benytte hytten.
Organisation og administration.
§4.
»Studenterhytten, Vintre Moller« ledes cg administreres af en bestyrelse på
5 medlemmer, der tegnes af formanden og to andre medlemmer, se dog § 6, stk. 2.
Bestyrelsen, der ikke hæfter personligt, består af:
1 medlem udpeget for 2 år af kurator for Kobenhavns Universitet.
1	medlem udpeget for 2 år af Konsistorium blandt Universitetets lærere.
Af disse to medlemmer afgår 1 hvert år den 1. marts, første gang efter lodtræk-
ning. Genindtræden er mulig.
2	medlemmer valgt for 2 år af Studenterrådet ved Københavns Universitet.
474
Universitetets årbog 1953-58
Af disse to afgår 1 hvert år den 1. marts, første gang efter lodtrækning. Genvalg
er muligt.
Desuden tiltrædes bestyrelsen af et medlem af det til enhver tid siddende sam-
lede Studenterråd.
Bestyrelsen vælger selv sin formand, sin kasserer og sin sekretær. Den daglige
ekspedition og udlejning formidles af Studenterrådets sekretariat. De nærmere
regler for ekspedition, udlejning o.s.v. fastsættes af valgbestyrelsen.
§ 5.
Bestyrelsen er ulønnet, men har ret til at få direkte udlæg i forbindelse med
hvervet refunderet ved attestation fra formanden.
Til sin bistand kan Studenterhytten antage den fornødne hjælp ved den dag-
lige drift af Studenterhytten.
§ 6.
Bestyrelsen afholder mode, når formanden ønsker det, eller på begæring af to
bestyrelsesmedlemmer. Over modernes forløb fores en protokol, der underskrives
af samtlige tilstedeværende.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og forretningsgang.
§ 7.
Inden for bestyrelsen tages beslutninger ved stemmeflerhed, således at for-
mandens stemme gør udslaget, hvis stemmerne står lige.
Foranstaltninger af indgribende betydning, såsom forandring i fundatsen,
salg eller pantsætning af institutionens faste ejendomme eller formuens anven-
delse eller anbringelse, samt andre der rækker udover institutionens ordinære
drift kan ikke træffes med mindre mindst 4 af bestyrelsens medlemmer - og
derimellem formanden - er enige derom. Skulle der med tiden blive yderligere
formue, må beløbet, efter at der deraf er dannet en passende reservefond, anven-
des til formål, der ligger op ad institutionens eget formål.
§ 8.
Ethvert spørgsmål inden for administrationen - deriblandt regnskabsspørgs-
mål - kan af et bestyrelsesmedlem indbringes for Universitetets rektor, der kan
henstille til bestyrelsen at tage sagen op til (fornyet) drøftelse, i hvilken rektor
kan deltage og evt. indkalde andre interesserede.
Regnskab og revision.
§ 9.
Institutionens regnskabsår er kalenderåret (forste år dog indtil 31. december
1951).
§ io.
Institutionens regnskaber revideres af en af rektor ved Kobenhavns Univer-
sitet udpeget revisor. Begnskabet decideres af rektor og kurator i forening. Se-
nest 15. marts oversendes regnskabet til Studenterrådets forretningsudvalg til
efterretning.
Karsten Olsen	Dorte Jessen
Formand for det samlede	Formand for hytteudvalget.
Studenterråd.
Det akademiske legat- og stipendievæsen
475
Fundatsen for »the Churchill Endowment Fund«, som blev underskrevet af Winston
Churchill den 5. maj 1953 er sålydende:
Article 1.
The fund established by the Right Honourable Sir Winston Leonard Spencer
Churchill, K.G., O.M., G.H., M.P., during his visit to Denmark in October 1950
in connection with his reception of the honorary degree of Doctor of Philosophy
from the University of Copenhagen shall be designated »The Churchill Endow-
ment Fund«.
The fund shall in Denmark have its seat in Copenhagen and in England in
Bristol.
Article 2.
The principal of the fund, consisting partly of an amount of Danish Kr.
100.000,00 (£ 5,160. 3. 6.) received by Sir Winston Churchill by way of a gift
from the »Sonning Endowment« and partly of sundry contributions by Danish
commercial and industrial undertakings aggregates the sum of Danish Kr.
276.005,00 (£ 14,256. 8. 6.) whieh sum has provisionally been deposited with the
Danish Treasury at a rate of interest of 3 per cent per annum.
The said principal sum shall be paid over for investment as to one half in
Denmark and as to the other half in Great Britain, the mode of investment to be
governed by the respective laws of the two countries as to the investment of
trust funds.
Article 3.
The Fund shall be managed by a Joint Board of Management consisting of
five Members. These members shall in the first instance be:
(1)	A member nominated by Sir Winston Churchill.
(2)	The Rector (Vice-Chancellor) of the University of Copenhagen.
(3)	The Vice-Chancellor of the University of Bristol.
(4)	One member nominated by the Royal Danish Ministry of Foreign Affairs.
(5)	One member nominated by the British Foreign Office.
The Joint Board of Management which shall be designated »The Joint Board
of Management of the Churchill Endowment Fund« and is in this Charter referred
to as »the Joint Board« shall be divided into a Danish and a British section the
former (which is in this Charter referred to as »the Danish section«) to comprise
the Rector (Vice-Chancellor) of the University of Copenhagen and the member
nominated by the Royal Danish Foreign Office and the latter (which is in this
Charter referred to as »the British section«) the remaining three members. The
part of the Fund which is in Denmark shall be held by the Danish section and
the part which is in Great Britain by the British section.
The circumstances in which vacancies in each section of the Joint Board shall
be regarded as occurring and the method of filling such vacancies shall be deter-
mined by the respective sections and every change in membership of a section of
the Joint Board shall automatically operate as respects the Joint Board as a
whole.
Each member of the Joint Board may by writing appoint a proxy to represent
him either generally or at any particular meetings of the Joint Board.
Article 4.
The Joint Board shall have power to prescribe the general organisation of the
Fund and may in such organisation reserve for its own decision questions and
matters of general concern.
476
Universitetets årbog 1953-58
Subject to the requirements of any general organisation prescribed by the
Joint Board and to any specific determination of the Joint Board on any particu-
lar matter the administration and operation of the parts of the Fund held in
Denmark and Great Britain shall be determined respectively by the Danish and
British sections in accordance with the law of the country concerned and each
section shall have power to execute such documents in relations to its part of the
Fund as shall be requisite or expedient for the purpose of that law.
Article 5.
The Joint Board may exercise its powers by resolution passed at a meeting of
the Board by a majority of the members present in person or by proxy and voting
thereon.
The member of the Joint Board nominated by Sir "Winston Churchill and any
successor to that member shall be chairman of the Joint Board and shall in such
capacity have a casting vote.
A resolution passed by the Danish and British sections acting separately shall
be regarded as a resolution of the Joint Board for all purposes.
Except as otherwise expressly provided in this Charter the Joint Board shall
have power to determine its owrn procedure.
Article 6.
Commencing upon September lst, 1953, there shall be made available annually
for the purposes mentioned in this Charter a sum equal to one tenth of the origi-
nal principal of the Fund (as mentioned in Article 1) so that the Fund will cease
to exist when the principal and the interest accruing thereon have been exhausted.
Unless otherwise determined by the Joint Board one half of the amount to be
made available annually shall come from the part of the Fund held in each
country.
Article 7.
The amount made available annually under Article 6 shall (after payment of
any costs and expenses of administration) be applied for the advancement of
education in Denmark and Great Britain in one or more of the following ways
that is to say:
(1)	The creation of fellowships for graduates or advanced students of the
University of Copenhagen tenable at any British University and for gra-
duates or advanced students of British Universities tenable at the Uni-
versity of Copenhagen.
(2)	The creation of fellowships for commercial students from either country
tenable at any place of learning in the other country.
(3)	The making of grants towards the translation and publication of works
of special scholarly or educational interest in the two countries.
(4)	The making of grants towards research work intended to be of common
benefit to Danish and British Universities.
(5)	The making of grants to such other schemes as the Joint Board may de-
cide being schemes of common interest to Danish and British Universities
and designed to improve the education given there.
Article 8.
The following provisions shall apply to the fellowships to be created under
items 1 and 2 of Article 7 above:
Det akademiske legat- og stipendievæsen
477
(1)	The number value and duration of the fellowships shall be decided by
the Joint Board but so, however, that the total annual value of the fel-
lowships for students from Denmark and for students from Great Britain
respectively shall as far as possible be equal.
(2)	Priority shall be given to the University of Bristol both in the awarding
and the tenability of fellowships.
(3)	Fellowships shall be awarded to students of the humanities in preference
to students in science.
(4)	The selection of students for fellowships tenable in Denmark shall rest
with the British section and of students for fellowships tenable in Great
Britian shall rest with the Danish Section but the British section shall
have power to determine at which British Universities or places of lear-
ning the latter fellowships are to be tenable.
Except so far as the Joint Board may otherwise prescribe the amounts to be
expended in Denmark and Great Britain under items 3, 4 and 5 of Article 7
shall be decided by the Danish and British sections respectively.
The amounts to be applied in each country under all the items of Article 7
shall come from the part of the Fund held in that country and not otherwise.
Article 9.
The Danish and British sections of the Joint Board shall keep proper accounts
of the parts of the Fund held respectively in Denmark and Great Britain such
accounts to be audited by auditors appointed respectively by the Boyal Danish
Ministry of Foreign Affairs and the British Foreign Office.
Both sets of accounts (together with statements of fellowships granted) shall
be submitted to each of the above mentioned Government Departments for
acceptance and for publication in the two countries.
Article 10.
The Joint Board may by resolution add to or amend this Charter (which has
been drawn up in the Danish and British languagss) provided however that no
alteration shall be made of the name of the Fund or to its objects as set out in
Article 7.
5 May, 1953.	Winston S. Churchill.
Fundatsen for »Frederikke Lorup, f. Ilelms' mindelegat til fordel for studerende
ved Universitetets institut for teoretisk fysik,« som under 6. august 1953 forsynedes
med kgl. konfirmation (j. nr. 140/53), er sålydende:
§ 1-
Legatets navn er: »Frederikke Lorup, f. Helms' mindelegat til fordel for stu-
derende ved Universitetets institut for teoretisk fysik.«
Legatet er oprettet af rentier, cand. phil. Albert Lorup i henhold til hans
afdøde hustru fru Frederikke Lorup, f. Helms' ønske.
§ 2.
Legatets formål skal være at hjælpe og opmuntre dygtige studerende, der -
før eller efter afsluttende eksamen ved højere dansk eller udenlandsk læreanstalt
— ønsker at drive studier ved Universitetets institut for teoretisk fysik.
478
Universitetets årbog 1953-58
Legatet uddeles uden ansøgning af institutets bestyrer til enhver tid. Han
bestemmer også legatportionernes storrelse. Ingen legatportion må dog være
under 1.000 kr. årlig og bor formentlig ligge på 3-4.000 kr. årlig, beregnet efter
det nuværende pristal.
§3.
Legatets kapital består af:
4.000,00 kr. aktier i Folkebanken for Kobenhavn og Frederiksberg A/S.
4.000,00 kr. aktier i Aktieselskabet Kjøbenhavns Handelsbank.
4.000,00 kr. aktier i Det Forenede Dampskibs Selskab A/S.
4.000,00 kr. aktier i Dampskibsselskabet Heimdal A/S.
4.000,00 kr. aktier i Det Danske Kulkompagni A/S
Til samlet kursværdi ............... kr. 34.040,00
4.000,00 kr. 41/2°/0 Kobenhavns Hypotekforenings oblig. 3. serie.
2.000,00 kr. 4 °/0 Østifternes Kreditforenings oblig. 16/1.
Til samlet kursværdi ............... kr. 5.055,00
23.200,00 kr. 5°/0 pantebrev i matr. nr. 17 o Sundbyøster,
Wolthersgade 7-7 a.
46.000,00 kr. 5°/0 pantebrev i matr. nr. 387 Øster Kvarter,
Herluf Trollesgade 22.
33.959,24 kr. 5°/0 pantebrev i matr. nr. 407 Øster kvarter,
Holbergsgade 13.
6.000,00 kr. 5°/0 pantebrev i matr. nr. 42 k Hvidovre by og
sogn, Dæmningen 60.
18.020,06 kr. 5°/0 pantebrev i matr. nr. 2469 Vigerslev, Peter
Bangsvej 199.
Til sandet kursværdi ............... kr. 110.905,00
lait ........... kr. 150.000,00
§ 4.
Legatets kapital, der ingensinde må angribes, vil være at båndlægge i Bikubens
Forvaltningsafdeling og skal efter bestyrelsens skøn kunne anbringes i obligatio-
ner eller aktier, der noteres på Københavns børs, eller i private pantebreve inden-
for 75°/0 af ejendomsskylden.
Af legatets renter vil hvert år være at oplægge 1/10. Den del af renten, der
iøvrigt noget år ikke måtte blive uddelt, kan efter bestyrelsens skon tillægges
kapitalen eller overføres til det folgende regnskabsår.
De legatet tilhørende værdipapirer skal altid være noteret på legatets navn.
§5.
Legatets bestyrelse består af bestyreren af Universitetets institut for teoretisk
fysik og en af denne med sanktion af rektor for Kobenhavns Universitet udpeget
jurist.
§ 6.
Professor Niels Bohr skal, selv om han måtte ophore at være bestyrer af Uni-
versitetets institut for teoretisk fysik, uanset bestemmelserne i §§ 2 og 5, sålænge
han måtte ønske det, fortsætte at uddele legatet og repræsentere institutet i be-
styrelsen.
§ 7.
Begnskabsåret er kalenderåret.
Legatbestyrelsen fører nøjagtigt regnskab over legatets indtægter og udgifter.
Det akademiske legat- og stipendievæsen
479
Regnskabet revideres af Undervisningsministeriet efter de sædvanlige for
legater gældende regler.
På nærværende fundats vil være at søge kongelig konfirmation.
Kobenhavn, den 22. december 1952.	A. Lorup.
Fundatsen for »Fjerde maj-kollegiet i Kobenhavn«, som under 28. oktober 1953
forsynedes med kgl. konfirmation (j. nr. 384/47), er sålydende:
På Frihedsfondens landsmøde den 17. januar 1947 vedtoges det at opføre et
kollegium i Kobenhavn dels som et minde om frihedskampen og særlig til minde
om de unges indsats, dels som led i Frihedsfondens forsorgspligter, således at
dette kollegium skal tjene som bolig for unge mennesker af begge kon under
deres uddannelse, fortrinsvis sådanne unge, hvis forsørgere har sat liv eller hel-
bred til i Danmarks frihedskamp, eller som har været aktive deltagere i mod-
standsbevægelsen.
Ved en mellem Frihedsfonden og Københavns universitet indgået overens-
komst, som er godkendt af undervisningsministeriet under 14. december 1949,
og af hvilken et eksemplar er vedhæftet nærværende fundats, blev det besluttet
at opføre kollegiet på den grund, som tilhorer Hassagers kollegium, Bredegade 13
i Frederiksberg kommune.
For dette kollegium fastsætter Frihedsfondens bestyrelse efter forhandling
med Kobenhavns universitet følgende
FUNDATS
§ 1.
Kollegiets navn er »Fjerde maj-kollegiet i Kobenhavn«.
§ 2.
Kollegiets formål er at være et hjem for unge af begge kon under deres uddan-
nelse, således at sådanne unge fra forskellige samfundslag under et fælles kollegie-
liv kan nå frem til en samhorighedsfolelse, der er en betingelse for en sund udvik-
ling af demokrati og frisind. For at opnå dette bor kollegietiden være mindst 2 år.
Adg mgsberettiget til bolig på kollegiet er enhver ung mand og kvinde, for-
trinsvis i alderen 18 til 25 år, der søger videregående uddannelse i Kobenhavn.
Fortrinsret til bolig på kollegiet har aktive deltagere i modstandsbevægelsen og
unge, hvis forsørgere har sat livet eller helbredet til i Danmarks befrielseskamp.
§ 3.
Kollegiet ejes og drives af Frihedsfonden, sålænge dennes forsorgsvirksomhed
består, antagelig hojest 25 år. Når forsorgsvirksomheden er afsluttet, fortsætter
kollegiet som en selvejende institution under bestyrelse af Københavns univer-
sitet.
Kollegiets formue består af:
a)	den af Frihedsfonden opførte kollegiebygning med tilhorende inventar,
b)	sådanne midler, som af Frihedsfonden måtte blive henlagt til driften eller
af andre måtte blive skænket til bedste for kollegiet,
c)	en særlig af Frihedsfonden skænket kapital, der oprindelig udgjorde 250.000
kr., men hvoraf 50.000 kr. efter overenskomst mellem Frihedsfonden og Kø-
benhavns universitet med undervisningsministeriets samtykke er anvendt til
480
Universitetets årbog 1953-58
delvis dækning af udgifterne ved en hovedistandsættelse af Hassagers kolle-
giums eforbolig, og som således herefter udgor 200.000 kr. Sålænge kollegiets
drift varetages af Frihedsfonden, henlægges de halvårlige renter til kapitalen;
når Frihedsfonden ophorer at drive kollegiet, anvendes renterne til kollegiets
drift i forbindelse med kollegiets ovrige driftsindtægter. Anden disposition
over denne kapital og dens renter kan kun foretages med undervisningsmini-
steriets samtykke, når Frihedsfonden og universitetet er enige derom.
§4.
Kollegiets indtægter består af:
a)	den af alumnerne betalte ydelse, som fastsættes af kollegiebestyrelsen,
b)	sådanne tilskud til driften, som måtte blive bevilget det af Frihedsfonden,
samt renter af de midler, som enten måtte være hensat af Frihedsfonden til
kollegiets drift eller skænkede af andre til bedste for kollegiet jfr. dog be-
stemmelsen i § 3c.
c)	de årlige belob, som er til rådighed for driften af Hassagers kollegium, dels
renterne af dette kollegiums kapital, dels de til dette kollegium på statens
finanslov bevilgede tilskud.
§ 5.
Af kollegiets alumnepladser er 10 pladser forbeholdt Hassagers kollegium.
Udnævnelsen af disse alumner sker efter de hidtidige ifolge fundatsen for Hassa-
gers kollegium gældende regler ligesom deres forhold ved og til kollegiet i alle
henseender fastsættes på samme måde som tidligere.
De i henhold til bestemmelsen i § 2, stk. 2 fortrinsberettigede alumner udnæv-
nes af Frihedsfonden. De ovrige alumnepladser, om sådanne måtte være til rådig-
hed, besættes af kollegiebestyrelsen blandt de fagligt bedst kvalificerede ansø-
gere, som efter derom udstedt offentligt opslag melder sig, dog at der tillige tages
hensyn til ansøgernes økonomiske forhold og til forsørgernes positive indsats i
frihedskampen. Frihedsfondens respektive kollegiebestyrelse fastsætter, for
hvor lang tid den enkelte alumne kan have bolig på kollegiet, dog stedse be-
grænset af uddannelsens afslutning. Ikke fortrinsberettigede alumner kan opsi-
ges til fraflytning til fordel for fortrinsberettigede med mindst 3 måneders varsel.
Alumnerne oppebærer for den fastsatte ydelse bolig, lys, varme, delvis ren-
gøring, samt adgang til kollegiets fællesindretninger, hvortil kan knyttes kost-
forplejning. Såfremt Hassagers kollegiums alumner ønsker at deltage i en even-
tuel kostforplejning, kan dette ske mod erlæggelse af en godtgørelse, der efter
kollegiebestyrelsens nærmere bestemmelse fastsættes til et belob, som svarer
til den del af betalingen fra de øvrige kollegiealumner, som angår kosten.
Kollegiebestyrelsen fastsætter de nærmere vilkår for alumnernes ophold; den
fastsætter desuden en instruks for alumnernes adfærd derunder ordensregler for
kollegiet.
§ 6.
Kollegiet ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer; af denne vælges 5 af Fri-
hedsfonden og eet af konsistorium, udvalgt blandt universitetets lærere; som
7. medlem har kollegiets efor sæde i bestyrelsen. Bestyrelsen er den øverste myn-
dighed i alle forhold vedrørende alumnernes daglige liv; den kan ved grovere
eller gentagne overtrædelser af den for alumnerne fastsatte instruks efter ind-
stilling af eforen og inspektøren om fornødent bortvise en alumne.
§ 7.
Eforen vælges af konsistorium efter Frihedsfondens indstilling; som første
efor fungerer dog eforus for Hassagers kollegium, professor, dr. phil. Carsten
Høeg, hvis valg er tiltrådt af Frihedsfondens bestyrelse.
Det akademiske legat- og stipendievæsen
481
Eforen oppebærer som efor for Hassagers kollegium fribolig med varme og -
som efor for Fjerde maj-kollegiet - desuden et repræsentationsvederlag, hvis
størrelse fastsættes af Frihedsfonden og afholdes af kollegiets driftsindtægter.
§ 8.
Inspektoren vælges af kollegiebestyrelsen efter eforens indstilling; valget skal
godkendes af Frihedsfonden. Inspektøren har fribolig med varme og oppebærer
desuden et pengevederlag, der fastsættes af kollegiebestyrelsen og afholdes af
kollegiets driftsindtægter. Kollegiebestyrelsen fastsætter en instruks for in-
spektøren, hvori hans forhold til eforen, fordeling af arbejdet mellem denne og
ham og hans funktioner i det hele bestemmes.
§ 9.
Hassagers kollegiums portner varetager, i det omfang eforen og kollegiebe-
styrelsen bestemmer det, uden særskilt vederlag portnerforretningerne på
Fjerde maj-kollegiet.
Hans stilling og forhold som statstjenestemand bevares iovrigt uforandret.
Nybesættelse af stillingen sker efter indstilling af eforen og kollegiebestyrel-
sen. Kollegiets øvrige personale, derunder okonomaen ansættes af kollegiebe-
styrelsen.
§ 10.
Kollegiets regnskabsår er kalenderåret. Sålænge kollegiet ejes og drives af
Frihedsfonden, revideres kollegiets regnskaber af Frihedsfondens revisor. En
genpart af det årlige, reviderede regnskab afgives til Københavns universitet og
til undervisningsministeriet. Når kollegiet bliver en selvejende institution under
bestyrelse af Københavns universitet, skal de for universitetets legater og kolle-
gier almindeligt fastsatte regler gælde med hensyn til kollegiets regnskabsfor-
hold. Ved en dertil sigtende bestemmelse i inspektorens instruks pålægges det
ham at varetage forretningerne som kollegiets regnskabsfører.
§ 11.
Når Frihedsfondens forsorgspligter er ophørt, og kollegiet er blevet en selv-
ejende institution, jfr. § 3, stk. 1, bortfalder de i det foregående nævnte Friheds-
fonden tillagte beføjelser, og der indtræder følgende forandringer i foranstående
bestemmelser.
Som alumner optages studerende ved de hojere læreanstalter i København,
hvor der findes en normalstudietid af mindst 2 år. Alumnerne, som udnævnes af
kollegiebestyrelsen, udvælges efter kvalifikationer og trang alt i overensstem-
melse med de for besættelsen af kollegiepladser ved Københavns universitet
almindeligt gældende regler. Kollegiepladserne fordeles mellem de studerende
ved de pågældende hojere læreanstalter efter antallet af studerende ved den
enkelte læreanstalt, idet der dog herved tages hensyn til den normale studietids
længde ved de forskellige læreanstalter.
Kollegiets bestyrelse består af 5 medlemmer, nemlig eforen og 2 andre af kon-
sistorium ved Københavns universitet valgte medlemmer, samt 2 medlemmer
valgt af de øvrige hoje læreanstalter i København.
§ 12.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver at erhverve kgl.
konfirmation, kan ske efter indstilling af Frihedsfonden eller af rektor og kurator
31
482
Universitetets årbog 19 53—58
for Københavns universitet, dog at det nye kollegiums navn ingensinde skal
kunne forandres, ligesom der ikke uden Frihedsfondens samtykke kan forandres
noget i foranstående bestemmelser, sålænge kollegiet drives af fonden.
København, den 7. september 1953.
P. M. Daell Vibeke Ege Stephensen Frederik Rothe
Dige
Overenskomst mellem Frihedsfonden og Kobenhavns universitet om opfø-
relse af et kollegium på Hassagers kollegiums grund, Frederiksberg Bredegade 13.
1.	Frihedsfonden opfører og bekoster opførelsen af et kollegium til 55 alumner
foruden bolig til en viceefor; bygningen skal være ubehæftet. Til dette formål
yder universitetet det nye kollegium uopsigelig og vederlagsfri brugsret af den
grund, der skal anvendes til kollegiets bygninger og have. Kollegiets eforbolig
bevares uforandret og må ikke miste sin karakter og værdi; Frihedsfonden be-
koster en hovedistandsættelse af denne, heri indbefattet indlæggelse af central-
varme; eventuelle ved disse foranstaltninger ledig blivende lokaler i eforboligen
skal på bedst mulig måde udnyttes i hele kollegiets interesse. Det nye kollegium
bygges af Frihedsfondens arkitekt efter forhandling med universitetet og dettes
arkitekt.
2.	Den nuværende kollegiebygning, som indeholder bolig for 10 alumner, ned-
rives, og der stilles i den nye kollegiebygning 10 værelser til rådighed for stude-
rende ved Københavns universitet på de vilkår, som nu er gældende for Hassagers
kollegiums alumner og efter de i kollegiets fundats fastsatte regler. De udgifter,
som opstår ved anbringelse af Hassagers kollegiums alumner andetsteds under
det nye kollegiums opførelse, afholdes af Frihedsfonden i det omfang, disse
udgifter ikke kan dækkes af de Hassagers kollegium tilhorende midler.
3.	Det nye kollegiums navn skal være 4. maj kollegiet i København. Navnet
Hassagers kollegium bevares på det nuværende kollegiums eforbolig; i den nye
kollegiebygning markeres udvendig på en af fløjene, at her har Hassagers kolle-
gium til huse; endvidere opsættes udvendig på bygningen ved indgangen eller i
kollegiets forsamlingssal en tavle, på hvilken der kort gøres rede for de to kolle-
giers historie.
4.	Det nye kollegiums drift bekostes af Frihedsfonden, sålænge dennes for-
sorgsvirksomhed for faldne frihedskæmperes børn består (antagelig 20 å 25 år),
dog således at de midler, som hidtil har været til rådighed for driften af Hassagers
kollegium, dels dette kollegiums egne midler, dels den til dette bevilgede tilskud
af statskassen, fortsat skal stå til rådighed til dækning af driftsudgifterne. Når
Frihedsfondens forsorgsvirksomhed er ophørt, bliver kollegiet en selvejende in-
stitution under Københavns universitet. Til sikring af driften af denne institu-
tion henlægger Frihedsfonden ved denne overenskomsts oprettelse et beløb af
250.000 kr., som tillige med påløbende renter skal forblive urørt, indtil Friheds-
fondens drift af kollegiet ophorer, hvorefter renten af den således tilvejebragte
kapital tjener til dækning af den del af kollegiets driftsudgifter, som ikke måtte
kunne dækkes ved alumnernes husleje og de for Hassagers kollegium til rådighed
stående midler.
5.	Som alumner på det nye kollegium (bortset fra de 10 værelser for Hassagers
kollegiums alumner) optages fortrinsvis sådanne, hvis forsørgere har sat liv eller
helbred til i Danmarks frihedskamp, samt sådanne aktive deltagere i modstands-
bevægelsen, der endnu søger uddannelse, men iøvrigt alle studerende, taget i or-
Det akademiske legat- og stipendievæsen
483
dets videste forstand, når blot studietiden ikke er mindre end 2 år. Når kollegiet
er overgået til at blive en selvejende institution, optages kun alumner, som stude-
rer ved en af de hojere læreanstalter i Kobenhavn, og optagelsen sker i forhold
til det samlede antal studerende ved hver læreanstalt.
6.	Kollegiets alumner (bortset fra Hassagers kollegiums alumner) udnævnes
af kollegiebestyrelsen, som tillige fastsætter den årlige husleje og afgor spørgsmål
om bevilling af fripladser (hele eller delvise) og andre understøttelser, som måtte
være til rådighed til bedste for alumnerne.
7.	Kollegiet bestyres indtil videre af en bestyrelse på 7 medlemmer, deraf 5
valgt af Frihedsfonden og eet valgt af konsistorium; som 7. medlem har endvidere
kollegiets efor sæde i bestyrelsen. Til efor for kollegiet vælger konsistorium efter
Frihedsfondens indstilling en af universitetets professorer. Når kollegiet er blevet
en selvejende institution, består bestyrelsen af 5 medlemmer, deraf 3 valgt af
konsistorium, og 2 valgt af de øvrige højere læreanstalter i Kobenhavn.
København, den 21. december 1949.
H. M. Hansen M. Korsgaard P. M. Daell
Fundatsen for »Grosserer Harald Kjærs og hustru Polly Kjær, f. Kabells legat
til fordel for trængende danske og andre nordiske studerende ved Kobenhavns univer-
sitet, som under 11. november 1953 forsynedes med kgl. konfirmation (j. nr. 351/53),
er sålydende:
Grosserer Harald Kjær, indehaver af firmaet Harald Kjær & Co., som afgik
ved døden den 1. februar 1951, skænkede i de sidste 10 år af sit liv større beløb
til Kobenhavns universitet til understøttelse af trængende studerende. Han
havde i sin ungdom på grund af dårlige økonomiske kår ikke selv kunnet folge sin
lyst til at gennemgå en akademisk uddannelse og besluttede derfor, da forholdene
senere gjorde ham det muligt, at hjælpe unge trængende studerende til gennem-
førelse af deres studier.
Jeg, hans son, generalkonsul H. Kabell Kjær har, for at min faders filantropi-
ske hjælp skal kunne fortsættes, besluttet at oprette et legat, som skal have navn
efter ham og tillige efter min moder, fru Polly Kjær, født Kabell, som altid
stærkt støttede min faders filantropiske arbejde. Legatet oprettes til fordel for
trængende danske og andre nordiske studerende ved Københavns universitet,
og for dette legat fastsætter jeg herved følgende
FUNDATS
§ I-
Legatets navn er »Grosserer Harald Kjær's og hustru Polly Kjær, født Iva-
bell's legat til fordel for trængende danske og andre nordiske studerende ved
Kobenhavns universitet.«
§ 2.
Legatets grundkapital består af et belob på kr. 31.154,89, som indbetales til
kurator for Kobenhavns universitet og forvaltes af denne som en for sig be-
stående formue, men iøvrigt på samme måde som universitetets øvrige legat-
midler.
Det er stifterens hensigt gradvis at forøge legatets formue. De yderligere ind-
betalte belob udgor sammen med grundkapitalen den til enhver tid behoklne
kapital, der ingensinde må angribes. Hvad der indvindes af den udover sædvanlig
årlig rente, f. eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer og eventuelt ikke
uddelte understøttelsesbeløb, bliver at lægge til kapitalen.
31*
484
Universitetets årbog 1953-58
§ 3.
Legatet uddeles af en bestyrelse bestående af Kobenhavns universitets rektor,
formanden for Københavns universitets stipendieudvalg samt legatstifteren
eller en af denne eller dennes livsarvinger udpeget person, sålænge sådanne er i
live. Efter legarttifterens død udpeges dette 3die medlem af de indtil syv ældst
eksisterende familiemedlemmer i ret nedstigende linie ved simpel stemmeflertal.
Legatportionerne skal mindst udgøre kr. 1.000 (bortset fra eventuelle rejse-
tilskud eller lignende). Ved væsentlig ændring af prisniveauet reguleres dette
minimum efter pristallet. Legatbestyrelsen har ret til at regulere tildelingen for
hver ændring i pristallet og pligt dertil, for hver gang pristallet forandres med
mere end 10°/0. Ved regulering regnes altid med januar-pristallet. Pristallet for
året 1953 er lig med 100. Legatbestyrelsen kan ændre tildelingerne opefter i
overensstemmelse med ovenstående, dog kan de aldrig være mindre end grund-
beløbet.
§4.
Bestyrelsen udsteder hvert år i januar måned bekendtgørelse om de legatpor-
tioner, der måtte være ledige med ansøgningsfrist til 10. februar; bestyrelsen
bestemmer endvidere, om og i bekræftende fald på hvilken måde opslaget skal
bekendtgøres i de øvrige nordiske lande.
Legatportionerne, der uddeles hvert år på Grosserer Harald Kjær og hustru's
bryllupsdag den 23. maj, tildeles ubemidlede danske og andre nordiske stude-
rende fra alle fakulteter samt polytekniske studerende til studier ved Københavns
universitet eller Danmarks Tekniske Højskole i København. Ved tildelingen bor
ikke kun tages hensyn til dygtigheden, men også andre forhold skal komme i
betragtning såsom flid, egnethed for fagets praktiske udøvelse samt andre om-
stændigheder, søm gør en hjælp rimelig. Den eller de pågældende skal have be-
stået første del af en embedseksamen eller skal - dersom der til det pågældende
studium ingen førstedel horer - være så vidt fremskredet i deres studier, at de
efter foreliggende vidnesbyrd kan forventes at afslutte studierne med et godt
resultat. Legatportionerne tillægges normalt for to år ad gangen og kan tillægges
en og samme studerende flere gange, sædvanligvis dog ikke ud over 5 år og stedse
begrænset af legatnyderens embedseksamen.
§ 5.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver at erhverve kon-
gelig konfirmation, kan ske efter indstilling fra legatbestyrelsen eller universi-
tetets rektor og kurator - sålænge legatstifteren eller dennes livsarvinger er i
live, dog kun med samtykke fra denne eller disses repræsentant i bestyrelsen.
Legatets navn og hovedøjemed skal dog ingensinde kunne forandres.
København, den 23. maj 1953.	H. Kabell Kjær.
Fundatsen for »Froken Marie Hansens Studielegat«, som under 12. december 1953
forsynedes med kgl. konfirmation (j. nr. 429/53), er sålydende:
I sit den 5. august 1939 oprettede testamente bestemte afdøde frk. Anna Marie
Hansen, der den 11. juni 1953 er afgået ved døden, at der af hendes efterladte
formue skulle henlægges et beløb af 10.000 kr. til et legat, hvis renter for et år ad
gangen skal uddeles til en eller to ubemidlede og flittige studenter ved Køben-
havns universitets teologiske fakultet.
For dette legat fastsætter undertegnede executor testamenti i frk. Anna
Det akademiske legat- og stipendievæsen
485
Marie Hansens dødsbo, landsretssagfører J. Traberg, Store-Hedinge, og rektor
for Kobenhavns universitet, professor H. M. Hansen, følgende i overensstem-
melse med ovennævntes testamentes bestemmelser affattede
FUNDATS
§ 1.
Legatets navn er »Frøken Marie Hansens studielegat«.
§ 2.
Legatets kapital består af det belob, hvormed det udlægges af froken Anna
Marie Hansens dødsbo, nemlig 4000 kr. 41/2°/0 Østifternes Kreditforeningsobli-
gationer, 14. serie, 4000 kr. 4 °/0 af samme kreditforenings 16. serie og 4000 kr.
4°/0 obligationer af Østifternes husmandskreditforeningsobligationer, 6. afd.
Kapitalen indbetales til kurator for Københavns universitet og forvaltes af
denne som en for sig bestående formue, men iovrigt på samme måde som univer-
sitetets ovrige legatmidler. Kapitalen skal stedse være anbragt i solide kredit-
forenings- og kreditkasseobligationer, og hvad der indvindes af den udover de
årlige renter, f. eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer, bliver at lægge
til kapitalen.
§ 3.
Legatets årlige renter uddeles for et år ad gangen til en eller højst to ubemid-
lede og flittige studenter ved Københavns universitets teologiske fakultet.
Bortgivelse af legatportionerne sker ved Konsistoriums stipendieudvalg efter
indstilling fra det teologiske fakultet og iovrigt i overensstemmelse med de i be-
kendtgørelse nr. 188 af 20. marts 1920 indeholdte regler.
§ 4.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver at erhverve kgl.
konfirmation, kan ske efter indstilling af Konsistoriums stipendieudvalg, uni-
versitetets rektor og kurator, dog at legatets navn og hovedøjemed ingensinde
skal kunne forandres.
Kobenhavn og Store-Hedinge den 11. november 1953.
H. ilI. Hansen	.Jens Traberg.
Fundatsen for »Lektor, froken Laura Bentzens Legat for trængende kvindelige
Studenter og Polyteknikere«, som under 13. april 1954 blev forsynet med kgl. kon-
firmation (j. nr. 454/53), er sålydende:
I sit den 4. april 1934 notarialiter oprettede testamente med senere eodieiller
af 3/10 1945, 28/6 1946, 13/12 1949 og 14/1 1953, bestemte afdode lektor, froken
Laura Johanne Bentzen, at et legat, der skulle bære navnet »Lektor, frøken
Laura Bentzens legat for trængende kvindelige studenter og polyteknikere«,
skulle være hendes universalarving. For dette legat fastsætter undertegnede
executor testamenti i lektor, frøken Bentzens bo, overretssagfører C. J. With-
Seidelin, i forening med Københavns Universitet følgende
486
Universitetets årbog 1953-58
FUNDATS
§ 1.
Legatets navn er »Lektor, froken Laura Bentzens legat for trængende kvinde-
lige studenter og polyteknikere«.
§ 2.
Legatets formue, der består af:
1.	Ejendommen matr. nr. 911 af Vanlose, beliggende Tirsbæksvej 1-3.
2.	Obligationer og aktier til et samlet pålydende: 96.500 kr. skriver nitiseks
tusinde fem hundrede kroner 00 øre.
3.	Kontanter kr. 8.189,27 skriver otte tusinde et hundrede ottetini kroner 27 øre.
4.	Private pantebreve til pålydende ialt 97.500 kr. 00 øre, bestyres af kurator
ved Københavns Universitet på samme måde som Universitetets øvrige
legatmidler, men stedse adskilt fra andre af kurator bestyrede midler.
Til administrationen af de faste ejendomme er kurator berettiget til at antage
særlig lønnet bistand.
Til helt eller delvist salg af de faste ejendomme samt til omprioritering af
disse udkræves rektors, kurators og stipendieudvalgets samtykke, og hvad der
indvindes ved sådanne dispositioner bliver at henlægge til legatkapitalen til
frugtbargorelse efter de til enhver tid om anbringelse af legatkapitaler gældende
regler.
§ 3.
Legatets årlige renter anvendes således:
a.	En tiendedel af de årlige renter oplægges således, at kapitalen til enhver
tid forøges med dette beløb.
b.	Derefter udbetales årligt til frøken Elfrieda Goth, sålænge hun måtte leve
500 kr. den 1. i hver måned, sidste gang ved begyndelsen af den måned, i hvilken
hun afgår ved døden. Såfremt de almindelige leveomkostninger måtte stige,
sålænge denne rentenydelse er effektiv, påhviler det Kobenhavns Universitets
stipendieudvalg efter sit skøn at fastsætte et tillæg til rentenydelsen.
Herefter deles restbeløbet i fem lodder, således at der udbetales en portion
til hver af nedennævnte personer, sålænge de lever: professor ved Kobenhavns
Universitet, dr. phil. Louis Leonor Hammerich.
Fuldmægtig i Overformynderiet froken Anna Camilla Hammerich.
Fru Gerda Teisen, f. Hammerich.
Fru Bodil Margrethe Vinding, f. Hammerich.
Belobene, som skal tilhore de pågældende som deres særeje, udbetales med
halvdelen bagud hver termin (2. januar og 1. juli), i sidste termin, i hvilken de
lever, forholdsmæssigt indtil dødsdagen.
Den femte portion var tillagt en søstersøn af testatrix, denne er imidlertid
afgået ved døden, og denne andel er derfor til disposition til anvendelse i over-
ensstemmelse med legatets formål, jfr. nedenfor under c.
c.	Den allerede nu i henhold til § 3b til rådighed værende portion samt de
indtægtsbelob, der bliver til rådighed, efterhånden som de i samme bestemmelse
nævnte personer afgår ved døden, uddeles af stipendieudvalget ved Københavns
Universitet til understøttelse af trængende kvindelige studenter ved Københavns
Universitet eller ved Danmarks tekniske højskole (Polyteknisk Læreanstalt).
Fortrinsberettigede til at komme i betragtning ved legatportionernes uddeling
er studenter fra N. Zahles skole og ægte descendenter af justitsråd Jesper Peter
With og hustru Laura, f. Mourier.
Understøttelserne uddeles i portioner, hvis størrelse fastsættes af stipendie-
udvalget. Om understøttelsens varighed træffes bestemmelse af stipendieudval-
Det akademiske legat- og stipendievæsen	487
get, dog at understøttelsen længst kan oppebæres i den termin, der folger efter,
at legatnyderen har bestået embedseksamen.
§ 4.
Ændringer i fundatsen kan foretages efter indstilling af Universitetets rektor
og kurator og Universitetets stipendieudvalg, dog at legatets navn og hoved-
formål ingensinde må forandres.
Kobenhavn, den 18. marts 1954.
Som executor:	For Kobenhavns Universitet:
C. J. With Seidelin.	H. M. Hansen E. A. Koch.
Rektor	Kurator.
Fundatsen for Odd-Fellow-ordenens jubilæumslegat, som under 4. maj 1954
forsynedes med kgl. konfirmation (j. nr. 148/54), er sålydende:
I anledning af Odd Fellow Ordenens jubilæum bestemte ordenen at oprette et
legat til fordel for en, eventuelt to trængende og værdige studenter ved Koben-
havns universitet. For dette legat fastsætter undertegnede Storsire for Odd
Fellow Ordenen i Danmark efter forhandling med rektor for Kobenhavns uni-
versitet følgende
FUNDATS
§ 1.
Legatets navn er »Odd Fellow Ordenens jubilæumslegat«.
§2.
Legatets kapital består af 50.000 kr. - 5°/0 statsobligationer, som indbetales
til kurator for Kobenhavns universitet og forvaltes af denne som en for sig be-
stående formue, men iøvrigt på samme måde som universitetets øvrige legat-
midler.
Kapitalen må ingensinde angribes; hvad der indvindes af den udover sæd-
vanlig årlig rente, f. eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer bliver at
lægge til kapitalen.
§ 3.
Legatets årlige renter uddeles af en bestyrelse bestående af den til enhver tid
værende Storsire for Odd Fellow Ordenen i Danmark, Københavns universitets
rektor samt formanden for universitetets stipendieudvalg.
Legatets årlige renter uddeles af bestyrelsen i én eller højest to portioner til
trængende og værdige studerende ved Kobenhavns universitet fortrinsvis i det
sidste år for den afsluttende eksamen.
§ 4.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken der bliver at erhverve
kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling af den til enhver tid værende besty-
relse og universitetets kurator, dog at legatets navn og hovedøjemed ingensinde
må forandres.
Kobenhavn, den 5. marts 1954.
Knud Nielsen.
488
Universitetets årbog 1953-58
Fundatsen for »Thomas Bartholins legat til understøttelse af yngre lægers viden-
skabelige arbejde, oprettet af en descendent af Thomas Bartholin«, som under 16.
juni 1954 forsynedes med kgl. konfirmation (j. nr. 561/53), er sålydende:
Under 11. december 1953 meddelte vekselerer R. Henriques jr. Hojbroplads 9,
København K, at en af firmaets klienter, der ønskede at være anonym, ville op-
rette et legat til understøttelse af yngre lægers videnskabelige arbejde.
I henhold til de bestemmelser, der er truffet af giveren, opretter Københavns
universitet hermed for dette legat følgende
FUNDATS
§ I-
Legatets navn er »Thomas Bartholins legat til understøttelse af yngre lægers
videnskabelige arbejde, oprettet af en descendent af Thomas Bartholin«.
Legatet har hjemsted i København.
§ 2.
Legatets kapital består af 170.000 kr. 3°/0 1894 uamortisable statsobligationer,
som indbetales til kurator for Københavns universitet og forvaltes af denne
som en for sig bestående formue, men iøvrigt på samme måde som universitetets
øvrige legatmidler.
Kapitalen må ingensinde angribes; hvad der indvindes af den udover sædvan-
lig årlig rente, f. eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer, bliver at lægge
til kapitalen. Finder ombytning sted, skal anbringelsen ske i sådanne aktiver,
hvori umyndiges midler kan anbringes.
§ 3.
Legatets årlige renter - efter fradrag af administrationsomkostninger - uddeles
af en bestyrelse bestående af Københavns universitets rektor, der er bestyrelsens
formand, decanus for det lægevidenskabelige fakultet samt et af fakultetet blandt
dettes medlemmer valgt medlem.
Legatet skal tilfalde yngre læger, der tilsidesætter deres praktiske arbejde til
fordel for videnskabeligt arbejde. Bestyrelsen fastsætter understøttelsernes
størrelse og varighed; den kan, såfremt den finder det hensigtsmæssigt, opsamle
fiere års indtægter og uddele dem samlet eller i portioner.
§ 4.
Legatets regnskabsår er 1. april-31. marts. Der skal fores nøjagtigt regnskab
over legatets formue, indtægter og udgifter. Regnskabet revideres af en af under-
visningsministeriet beskikket revisor mod et af ministeriet fastsat honorar og
decideres af undervisningsministeriet. En genpart af det årlige, reviderede regn-
skab tilstilles vekselerer R. Henriques jr., Højbroplads 9, København.
§ 5.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken der bliver at erhverve
kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling fra det lægevidenskabelige fakultet,
universitetets rektor og kurator, dog at legatets navn og hovedojemed ingen-
sinde må forandres.
København, den 13. maj 1954.	H. M. Hansen E. A. Koch
Rektor	Kurator
Det akademiske legat- og stipendievæsen
489
Fundatsen for »Aage Henningsens mindelegat«, som under 5. august 1954 for-
synedes med kgt. konfirmation (j. nr. 464/53), er sålydende:
Som eksekutor i boet efter afdøde fru Hansine Marie Henningsen, f. Clausen,
fastsætter undertegnede landsretssagfører Povl Simonsen i forbindelse med for-
manden for nedennævnte råd, professor i patologisk anatomi, dr. med. J. Engel-
breth-Holm, til opfyldelse af bestemmelserne i et af afdode under 27. maj 1937
oprettet testamente med kodicil af 27. november 1937 følgende fundats for et
legat, der benævnes »Aage Henningsens mindelegat«.
Af den af fru Hansine Marie Henningsen efterladte formue, hvorover der
ikke på anden måde er disponeret, oprettes et legat til minde om afdødes søn
Aage Henningsen, født den 8. september 1900 i testatricis ægteskab med
musiker Peter Charles Henningsen, hvilket ægteskab opløstes i 1921. Aage
Henningsen døde efter 9 dages lungebetændelse den 21. august 1922, knap 22
år gammel.
Formuen, der udgør ca. 44.000 kr., skal båndlægges i Overformynderiet og
henstå i sådanne værdipapirer, som nærmere bestemt i testamentets § 3, hvis
stk. 3 er sålydende:
Indsættelse i Overformynderiet sker så vidt muligt i de værdipapirer, som
forefindes i mit bo. løvrigt vil rettesnoren i tilfælde af yderligere kapital-anbrin-
gelse eller senere udtrækning af obligationer eller lign. være den, at kapitalen
altid skal være anbragt i sådanne rentebærende obligationer, som er godkendte
til anbringelse af umyndiges midler.
Renten udbetales i januar måned hvert år til den til enhver tid ved Koben-
havns universitet værende professor i patologisk anatomi som formand for det
nedennævnte råd. Dette uddeler det fra Overformynderiet fremkomne belob
samlet til en yngre videnskabsmand, der specielt beskæftiger sig med kræftens
udforskning, til studier ved udenlandske, videnskabelige anstalter. Der er intet
til hinder for, at renten opsamles, således at samme person kan oppebære legatet
indtil 3 - tre - år i træk, hvis det nedennævnte råd måtte skønne dette formåls-
tjenligt.
Uddelingen tilkommer et råd, bestående af de til hver tid værende professorer
i patologisk anatomi, alm. patologi og klinisk medicin, alle ved Kobenhavns uni-
versitet, med professoren i patologisk anatomi som formand, dog at der, hvis
der er fiere professorer indenfor samme speciale, kun tages sæde i rådet af den i
anciennitet ældste.
Et forstørret, indrammet fotografi af Aage Henningsen ophænges på patolo-
gisk anatomisk institut ved Københavns universitet.
Enhver modtager af legatet gores bekendt med legatets fundats, og der til-
stilles ham et lille fotografi af Aage Henningsen. Enhver modtager af legatet
må afgive skriftlig beretning om udbyttet af hans studieophold for dette legat,
og denne beretning har ovennævnte råd til enhver tid ret til at lade mangfoldig-
gøre uden udgift for legataren og at anvende til hvilket formål, det måtte ønske.
Beretningen må i god tid tilgå rådet og senest inden uddelingen af næste legat-
portion.
Skulle kræftens udforskning være eller blive et overstået stadium, skal legatet
bortgives til studier af nærstående emner indenfor lægevidenskaben efter rådets
bestemmelse, men iøvrigt forbliver fundatsens bestemmelser uforandret gæl-
dende.
Legatets bestyrelsesråd skal være berettiget til at benytte medhjælp ved
regnskabsføring og lignende, dog således, at et eventuelt fast årligt vederlag
herfor skal godkendes af undervisningsministeriet.
Legatets regnskabsår er kalenderåret. Det årlige regnskab aflægges af besty-
490
Universitetets årbog 1953-58
reisen og revideres af en af undervisningsministeriet udpeget revisor mod et af
ministeriet fastsat honorar samt decideres af undervisningsministeriet.
København, den 31. maj 1954.
J. Engelbrelh-Holm	Povl Simonsen
Professor ved Universitetet Landsretssagfører
Fundatsen for »Cand. theol. Karl Anton Georg Marius Nielsens legat for teologiske
studerende ved Kobenhavns universitet«, som under 8. december 1954 forsynedes med
kgl. konfirmation (j. nr. 461/54), er sålydende:
I sit den 16. august 1948 notarialiter oprettede testamente bestemte afdøde
enkefru Kirsten Nielsen, født Andersen, Tommerup, at et legat for teologiske
studerende, der skulle bære hendes afdøde søn, cand. theol. Karl Anton Georg
Marius Nielsens navn, skulle være hendes universalarving. For dette legat fast-
sætter Københavns universitet herved følgende
FUNDATS
§ I-
Legatets navn er »Cand. theol. Karl Anton Georg Marius Nielsens legat for
teologiske studerende«.
§ 2.
Legatets kapital består af det beløb af 1808,64 kr., som ved boopgørelsen af
skifteretten er indbetalt til kurator for Københavns universitet. Kapitalen be-
styres af kurator som en for sig bestående formue, men iøvrigt på samme måde
som universitetets øvrige legatmidler. Hvad der indvindes af kapitalen udover
sædvanlig årlig rente, f. eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer, bliver
at lægge til kapitalen.
§3.
Legatets årlige renter bortgives til én eller højst to værdige og trængende teo-
logiske studerende ved Københavns universitet. Uddelingen foretages af uni-
versitetets stipendieudvalg, som tillige bestemmer, for hvor lang tid, legatet kan
tillægges én og samme studerende dog stedse begrænset af legatnyderens em-
bedseksamen.
§ 4.
Forandringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver at erhverve
kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling af universitetets stipendieudvalg,
rektor og kurator, dog at legatets navn og hovedojemed ingensinde skal kunne
forandres.
Københavns universitet, den 8. november 1954.
H. M. Hansen	E. A. Koch.
Rektor	Kurator
Fundatsen for »Egmont H. Petersens Kollegium«, der under 14. december 1954
forsynedes med kgl. konfirmation (j. nr. 295/54, jfr. j. nr. 387/49), er sålydende:
Den 31. marts 1945 overrakte bestyrelsen for Egmont H. Petersens Fond
Københavns Universitets rektor, professor, dr. theol. Jens Nørregaard, et såly-
dende gavebrev:
Det akademiske legat- og stipendievæsen
491
Bestyrelsen for Egmont H. Petersens Fond stiller herved et belob på 500.000
kr. til rådighed for Kobenhavns Universitet til oprettelse af et kollegium for
studerende ved universitetet og de hojere læreranstalter i Kobenhavn: Dan-
marks Tekniske Højskole, Danmarks Farmaceutiske Hojskole, Danmarks Tand-
lægehøjskole, Kunstakademiets Bygningsskole, Landbohøjskolens Afdelinger
for Veterinærer, Landinspektorer og Skovbrugere, samt for studerende ved Han-
delshøjskolen i Kobenhavn.
Fondens bestyrelse har herved ønsket at bidrage til, at de kollegieplaner, der
er skitseret bl. a. i universitetssekretær Fonss' memorandum af februar 1934
vedrørende opførelsen af et kollegium for 4 å 500 studerende, føres ud i livet.
Uden at fonden kan give noget bindende tilsagn om tilskud af noget bestemt
yderligere belob, er det fondsbestyrelsens tanke, i det omfang, som konsolide-
ringen og udvidelsen af fondens forretningsmæssige virksomheder og oprethol-
delsen af dens øvrige understøttelsesvirksomhed tillader det, at supplere det
ovennævnte beløb med fremtidige tilskud, med det formål, at de kollegiebygnin-
ger, der opføres, efterhånden kan blive frigjort for enhver gæld hidrorende fra
opførelsen, således at driften af kollegiet derigennem billiggøres.
Det er iøvrigt en forudsætning, at kollegiets drift kan hvile i sig selv eller
opretholdes ved tilskud fra anden side, idet der ikke fra fondens side kan påregnes
tilskud til selve driften.
Såfremt disse planer gennemføres fuldtud, således at kollegiebygningerne
bliver gældfrie, er det fondens ønske, at kollegiet skal benævnes »Egmont H. Pe-
tersens Kollegium«.
Kollegiet tænkes organiseret som en selvejende institution under Københavns
Universitet, med en bestyrelse bestående af et ulige antal medlemmer, hvoraf
flertallet vælges af konsistorium og de øvrige af bestyrelsen for Egmont H. Pe-
tersens Fond.
I overensstemmelse med de regler, der gælder for anvendelse af Egmont H.
Petersens Fonds midler, lægger fonden særlig vægt på, at kollegiet bliver bereg-
net på også at optage de helt unge studerende, der efter den nugældende praksis
ikke kan finde optagelse på de hidtil oprettede kollegier.
Udover hvad her er anført, ønsker fonden ikke at fastsætte bestemmelser for
kollegiets organisation eller drift, men anmoder konsistorium om, såfremt gaven
modtages, at tage initiativet til nedsættelsen af et udvalg, hvori fondens besty-
relse er repræsenteret, med den opgave at forberede kollegiets opførelse, når for-
holdene og de disponible midler tillader det, og til at lede opforeisen og frem-
sætte forslag til en fundats for kollegiet, på hvilken der skal søges kongelig kon
firmation.
Kobenhavn, den 31. marts 1945.
I ærbødighed
Egmont H. Petersens Fond.
Bestyrelsen:
Axel Egmont-Petersen F. Dragsted Holger Egmont-Petersen
Th. Thorsteinsson Erik Reinhard
Efter at rektor havde erhvervet undervisningsministeriets tilslutning til, at
universitetet modtog gaven, og dets tilsagn om, at en grund ville blive stillet
vederlagsfrit til rådighed for kollegiet, nedsatte konsistorium et udvalg til at
forberede kollegiets opforelse og fremsætte forslag til en fundats for kollegiet.
Efter forslag af dette udvalg fastsætter konsistorium ved Københavns Univer-
sitet i forening med bestyrelsen for Egmont H. Petersens Fond herved følgende
fundats for institutionen, på hvilken fundats skal søges kongelig konfirmation:
492
Universitetets årbog 1953-58
§ 1.
»Egmont H. Petersens Kollegium« er en selvejende institution under Koben-
havns Universitet med sæde i Kobenhavn og det formål at opretholde et kolle-
gium, for hvilket skal gælde de nedenfor anforte bestemmelser.
§ 2.
Institutionens navn er »Egmont H. Petersens Kollegium«.
§ 3.
Kollegiets formål er at tjene til hjem for unge studerende af begge kon under
deres uddannelse ved en af de hojere læreanstalter i København, for tiden føl-
gende:
Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Højskole, Danmarks Farma-
ceutiske Højskole, Danmarks Tandlægehøjskole, Kunstakademiets Bygnings-
skole, Landbohøjskolens Afdelinger for Veterinærer, Landinspektører og Skov-
brugere samt Handelshøjskolen i Kobenhavn.
Såfremt det måtte blive anset for ønskeligt også at give studerende ved andre
(nu bestående eller fremtidigt oprettede) læreanstalter end de foran nævnte
adgang til kollegiet, kan beslutning herom træffes af kollegiets bestyrelse med
samtykke af konsistorium ved Københavns Universitet og Egmont H. Petersens
Fonds bestyrelse. På kollegiet kan endvidere optages norske, svenske og andre
udenlandske studerende, der søger uddannelse i København, i et antal, der fast-
sættes af bestyrelsen. Lunds Universitet og Oslos Universitet skal kunne be-
sætte hver 5 værelser med studerende fra disse universiteter efter samme regler,
som gælder for studerende fra de danske læreanstalter.
Ingen, der er fyldt 30 år, kan optages i kollegiet. Ægtepar kan kun optages på
kollegiet, såfremt begge ægtefæller opfylder de almindelige betingelser for op-
tagelse.
Under ganske særlige omstændigheder kan bestyrelsen dispensere fra disse
bestemmelser.
Optagelse på kollegiet kan ske umiddelbart efter, at indskrivning ved den
pågældende læreanstalt har fundet sted, uden at nogen forprøve eller 1. del kan
kræves bestået. Men for alumnernes forbliven på kollegiet er det en betingelse,
at cle passer deres studier i overensstemmelse med de ved de pågældende lære-
anstalter gældende almindelige regler for studiet, jfr. § 7.
Økonomisk trang skal ikke være nogen betingelse for optagelse, og kollegiet
skal også stå åbent for studerende med hjem i København.
§ 4.
I det omfang, hvori det skønnes gennemførligt og formålstjenligt, kan besty-
relsen bestemme, at alumnerne i en eller tiere sommermåneder skal stille deres
værelser til disposition for kollegiet til udlejning. De herved opnåede indtægter
anvendes til billiggørelse af alumnernes vederlag for ophold.
§ 5.
Kollegiets formue vil komme til at bestå af den bygning, der for midler skæn-
kede af Egmont H. Petersens Fond bliver opført på den af staten skænkede
grund, samt det til denne ejendom horende faste og løse inventar.
§ 6.
Kollegiets indtægter består af:
a) Det af alumnerne for opholdet betalte vederlag, hvis størrelse fastsættes af
kollegiebestyrelsen,
Det akademiske legat- og stipendievæsen
493
b)	lejeafgifter, som kollegiets lokaler måtte kunne indbringe på anden måde,
herunder indtægt ved udlejning af værelser i ferietiden, jfr. § 4,
c)	eventuelle tilskud til driften.
§ 7.
Alumnerne udpeges af bestyrelsen, der ligeledes bestemmer, hvor længe den
enkelte alumne kan have bolig på kollegiet. Som regel kan ingen alumne blive
boende på kollegiet udover den afsluttende eksamen ved den pågældende lære-
anstalt. Bestyrelsen kan afkorte kollegietiden for en alumne, der ikke passer sine
studier i overensstemmelse med de ved den pågældende læreanstalt gældende
almindelige regler for studiet. Endvidere kan bestyrelsen, når udnyttelsen af
den ved læreanstalten tagne afsluttende eksamen er gjort afhængig af en senere
praktisk prove, eller når særlige forhold iovrigt taler derfor, tillade en alumne at
blive boende på kollegiet indtil 1 år efter eksamen.
Alumnerne oppebærer for den fastsatte betaling bolig med rengøring, kost,
lys og varme samt adgang til kollegiets fællesindretninger. Bestyrelsen fastsætter
en instruks for alumnernes adfærd, derunder ordensregler for kollegiet; den kan
ved grovere eller gentagne overtrædelser af instruksen efter kollegieeforens ind-
stilling om fornødent bortvise en alumne.
§ 8.
Kollegiets ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer, heraf mindst 1 kvinde. Ku-
rator ved Københavns Universitet er fast medlem af bestyrelsen, og af de ovrige
bestyrelsesmedlemmer vælges 4 af konsistorium ved Københavns Universitet og
2 af bestyrelsen for Egmont H. Petersens Fond. Valget gælder for 6 år, således
at ét medlem afgår hvert år. Genvalg kan finde sted. Ved det første valg vil de
enkelte medlemmers funktionstid være at bestemme ved lodtrækning. Afgår et
medlem, før hans valgperiode er udløbet, indtræder det i hans sted valgte nye
medlem i hans plads i afgangsordenen.
§ 9.
Bestyrelsen vælger selv sin formand og en næstformand, der fungerer, når
formanden har forfald. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Besty-
relsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 af dens medlemmer deltager i mødet.
Beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør
formandens (næstformandens) stemme udslaget.
Eventuelt honorar til bestyrelsens medlemmer kan fastsættes af konsistorium
og bestyrelsen for Egmont H. Petersens Fond i forening.
Bestyrelsen kan antage lønnet medhjælp.
§ 10.
Bestyrelsen disponerer over kollegiet og dets midler i overensstemmelse med
de i denne fundats fastsatte regler.
Den selvejende institution tegnes af formanden eller næstformanden, ved
dispositioner over fast ejendom, derunder pantsætning, i forbindelse med 2
andre bestyrelsesmedlemmer. Uden samtykke af bestyrelsen for Egmont H.
Petersens Fond må kollegiets faste ejendomme ikke behæftes.
Til varetagelse af kollegiets daglige drift vælger bestyrelsen en efor og en for-
retningskyndig direktør.
§ 11.
Eforen vælges blandt lærerne ved de højere læreanstalter i København, hvis
elever har adgang til at bo på kollegiet. Eforen kan ikke være medlem af besty-
relsen, men deltager uden stemmeret i bestyrelsens moder.
494
Universitetets årbog 1953-58
Eforen, der repræsenterer kollegiet udadtil, er dets daglige leder i alt, hvad
der vedrører alumnernes studiemæssige og disciplinære forhold.
Der tillægges eforen fribolig med varme, samt et pengevederlag, hvis storrelse
fastsættes af bestyrelsen.
Såfremt det skønnes fornødent, kan der til bistand for eforen ansættes en
eller flere kandidater eller ældre studerende, hvis vederlag fastsættes af besty-
relsen.
§ 12.
Bestyrelsen ansætter en forretningskyndig direktør til varetagelse af kolle-
giets daglige drift og fastsætter hans lønning m. v. Direktøren varetager med
assistance af fornøden medhjælp kollegiets regnskabsforelse, antager og afskedi-
ger det til kostforplejningen, rengøring m. v. fornødne personale.
Til lønnet beskæftigelse inden for kollegiet skal dettes alumner have fortrinsret
efter regler og på vilkår, som fastsættes af bestyrelsen.
Direktøren kan deltage i bestyrelsens møder til forhandling om sager, der
vedrører hans virksomhed, dog uden stemmeret.
Bestyrelsen fastsætter i det omfang, det er nødvendigt, regler for direktørens
beføjelser, herunder hans adgang til økonomiske dispositioner.
§ 13.
Kollegiets regnskabsår er kalenderåret. Begnskabet aflægges af direktøren til
bestyrelsen inden udgangen af februar måned.
Begnskabet revideres af 2 af bestyrelsen med undervisningsministeriets god-
kendelse antagne revisorer, hvoraf i det mindste den ene skal være statsautori-
seret.
Efter revisionen indsendes regnskabet inden udgangen af marts måned til
undervisningsministeriet til decision.
Af regnskabet med revisions- og decisionspåtegning tilstilles der konsistorium
ved Københavns Universitet og bestyrelsen for Egmont H. Petersens Fond hver
et eksemplar.
§ 14.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats kan ske efter indstilling af kollegi-
ets bestyrelse, konsistorium ved Kobenhavns Universitet og bestyrelsen for
Egmont H. Petersens Fond. Skulle forholdene medføre, at kollegiet ikke kan
drives efter sin hensigt, bliver det at ophæve, og dets aktiver tilfalder da Køben-
havns Universitet til anvendelse til bedste for de studerende ved de i § 3 nævnte
danske læreanstalter.
Således vedtaget
Kobenhavn, den 13. juni 1951 og den 2. juni 1953.
Bektor for Kobenhavns Universitet
H. M. Hansen / Olaf Waage
København, den 29. maj 1951 og den 27. maj 1953.
Egmont H. Petersens Fond
Bestyrelsen:
F. Dragsted Axel Egmont-Petersen Holger Egmont-Petersen
H. P. A. Jerichow Th. Thorsteinsson.
På møder i konsistorium den 3/3 1954 og bestyrelsen for Egmont H. Petersens
Fond den 26/2 1954 er vedtaget følgende ændringer:
Det akademiske legat- og stipendievæsen
495
§ 7, stk. 2 ændres til:
Betalingen for alumnernes ophold på kollegiet fastsættes af bestyrelsen. Den
fastsætter en instruks for alumnernes adfærd, derunder ordensregler for kollegiet.
Ved grovere eller gentagne overtrædelser af instruksen kan bestyrelsen efter
kollegieeforens indstilling om fornødent bortvise en alumne.
§11, stk. 2 ændres til:
Eforen er kollegiets øverste leder i den daglige drift. Han repræsenterer kolle-
giet udadtil og tager sig særligt af de forhold, der vedrorer alumnernes studie-
mæssige og disciplinære forhold.
København, den 3. marts 1954.
Kobenhavns universitet	H. M. Hansen / Olaf Waage.
København, den 26. februar 1954.
Egmont H. Petersens fond
Bestyrelsen:
F. Dragsted Th. Thorsteinsson Axel Egmont-Petersen
H. Egmont-Petersen H. P. A. Jerichow.
På møder i konsistorium den 17. november 1954 og bestyrelsen for Egmont
H. Petersens Fond den 5. oktober 1954 er vedtaget følgende ændringer:
§ 3 stk. 2 affattes således:
Københavns universitet, Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske
Højskole, Danmarks farmaceutiske Højskole, Danmarks Tandlægehøjskole, byg-
ningsskolen ved Det kongelige Akademi for de skønne Kunster, Den kongelige
Veterinær- og Landbohøjskoles afdelinger for veterinærer, landinspektorer og
skovbrugere, Handelshøjskolen i København samt Det kongelige danske Musik-
konservatorium.
§ 7 stk. 2 ændres til den oprindelige formulering med udeladelse af orden »kost«.
København, den 17. november 1954.
Københavns universitet	H. M. Hansen / Olaf Waage.
Kobenhavn, den 5. oktober 1954.
Egmont H. Petersens fond
Bestyrelsen:
F. Dragsted H. P. A. Jerichow Th. Thorsteinsson
Holger Egmont-Petersen.
Fundatsen for »Læge Charles Thorvald Paludan Gantzels legat« som under 28.
januar 1955 forsynedes med kgl. konfirmation (j. nr. 172/54), er sålydende:
I et af den den 2. marts 1953 afdøde fru Astrid Marie Alvilda Gantzel, f.
Schultz, enke efter tidligere afdøde læge Charles Gantzel, under 4. april 1951
for notarius publicus underskrevet testamente er der tillagt Studenterforeningen
i København så stort et beløb, som er nødvendigt for, at foreningen kan erhverve
et værelse dels på Studentergaarden og dels på Kvinderegensen, og til opfyl-
delse af disse bestemmelser i testamentet opretter Studenterforeningen efter
stedfundne forhandlinger med de to institutioner følgende:
496
Universitetets årbog 1953-58
FUNDATS
§ 1.
Legatets navn er »Læge Charles Thorvald Paludan Gantzels legat«.
§ 2.
Af legatstifterens bo er der til de to nævnte institutioner indbetalt de til
erhvervelsen af de to værelser nødvendige belob, nemlig til Studentergaarden
kr. 22.500 og til Kvinderegensen kr. 12.500.
§ 3.
Begge de erhvervede værelser skal bære læge Charles Thorvald Paludan
Gantzels navn.
§4.
De 2 værelser skal efter indstilling fra Studenterforeningens bestyrelse tildeles
yngre studerende, som opfylder de kvalifikationer, der almindeligvis udkræves
til opnåelse af legater.
§ 5.
Når et værelse bliver ledigt, meddeles dette Studenterforeningen, og værelset
opslås sammen med Kvinderegensens og Studentergaardens øvrige værelser
med angivelse af, at Studenterforeningen har indstillingsret.
§ 6.
Det påhviler Studenterforeningens bestyrelse at føre en protokol for legatet.
I denne protokol indføres fundatsen samt oplysning om, hvem der har fået til-
delt legatet samt iøvrigt alle meddelelser og oplysninger, der måtte have interesse
for legatet.
§ 7.
Skulle Studenterforeningen ophore at eksistere, overgår foreningens i post 4
omhandlede indstillingsret til institutionerne Studentergaarden og Kvinde-
regensen.
§ 8.
Da der ikke indgår noget beløb i selve legatet, idet belobene straks er udbetalt
til de pågældende institutioner, vil det ikke i nærværende fundats være nødven-
digt at træffe bestemmelse om regnskab og revision, idet dette vil ske på samme
måde, som Studentergaardens og Kvinderegensens øvrige midler administreres
og revideres.
København, den 30. marts 1954.
Ledende Senior	Formand for Økonomiudvalget
Eigil Jensen	Svenn Poulsen.
Fundatsen for »Professor ved Kobenhavns universitet, dr. theol. J. Nørregaards
rejselegat for teologiske kandidater«, som under 9. februar 1955 forsynedes med kgl.
konfirmation (j. nr. 314/54), er sålydende:
Ved en under 30. juni 1935 udfærdiget testamentarisk disposition bestemte
professor ved Københavns universitet, dr. theol. J. Nørregaard, som afgik ved
døden den 26. juli 1953, at hans efterladte formue efter visse fradrag skulle
Det akademiske legat- og stipendievæsen
497
anvendes til oprettelse af et rejselegat for teologiske kandidater. For dette legat
opretter Frederiksberg birks skifteret, der behandler testators bo, i overens-
stemmelse med bestemmelsen i den testamentariske disposition, følgende:
FUNDATS
§ 1.
Legatets navn er »Professor ved Københavns universitet, dr. theol. J. Nørre-
gaards rejselegat for teologiske kandidater«.
§ 2.
Legatets kapital består af det beløb, der bliver det udlagt af testators bo samt
af de beløb, der fremtidig måtte flyde af afdødes forfatterrettigheder. Kapitalen
indbetales til kurator for Københavns universitet og forvaltes af denne som en
for sig bestående formue, men iøvrigt på samme måde som universitetets øvrige
legatmidler. Kapitalen må ingensinde angribes; hvad der indvindes af den udover
sædvanlig årlig rente, f. eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer, bliver
at lægge til kapitalen. Om dennes forøgelse med en del af de årlige renter, jfr.
§ 3.
§ 3.
Med kapitalens årlige renter forholdes således:
Renten indtil den 7. februar 1954 deles med halvdelen til boet efter testators
søster, frøken Agnes Nørregaard, som afgik ved døden nævnte dato, og halvdelen
til testators søster, frøken Margrethe Nørregaard; derefter udbetales hele renten
til froken Margrethe Nørregaard, sålænge hun lever. Efter hendes død udbetales
renten til testators søstre frøken Gerda Nørregaard og frøken Inger Marie Nørre-
gaard med halvdelen til hver og efter en af disse søstres død med hele beløbet
til den længstlevende.
Renteudbetaling finder sted i hver halvårlig termin første gang i 11. juni ter-
min 1954, sidste gang i den termin, der ligger umiddelbart forud for den på-
gældende rentenyders død, således at de afdødes bo eller arvinger intet krav har
på endnu ikke oppebårne renter eller dele af disse.
Når samtlige ovennævnte rentenydere er afgået ved døden, anvendes de årlige
renter således:
Renten af 10.000 kr. oplægges, og hver gang der herved er opsparet 10.000
kr., lægges dette beløb til kapitalen. Hvad der herefter er til disposition af de
årlige renter, uddeles én gang om året af det teologiske fakultet ved Københavns
universitet efter indstilling af to af fakultetet valgte professorer, hvoraf den ene
skal være professor i kirkehistorie, som rejselegat for en teologisk kandidat. Le-
gatet kan gives til samme kandidat i 2 år i træk, om der måtte findes anledning
dertil.
§4.
Forandringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver at erhverve
kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling af det teologiske fakultet ved Køben-
havns universitet samt universitetets rektor og kurator, dog at legatets navn og
hovedøjemed ingensinde skal kunne forandres.
Frederiksberg birks skifteret, den 21. december 1954.	O. Richard
32
498
Universitetets årbog 1953-58
Fundatsen for »Professor ved Kobenhavns universitet, dr. theol. J. Nørregaards
studielegat for en kandidatalumne på Borehs kollegium«, som under 16. februar 1955
forsynedes med kgl. konfirmation (j. nr. 314/54), er sålydende:
Ved en under 30. juni 1935 udfærdiget testamentarisk disposition bestemte
professor ved Kobenhavns universitet, dr. theol. J. Nørregaard, som afgik
ved doden den 26. juli 1953, at der for et belob af 10.000 kr. af hans efterladte
formue skulle oprettes et studielegat for en kandidatalumne på Borchs kolle-
gium. For dette legat opretter Frederiksberg birks skifteret, der behandler testa-
tors bo, folgende
FUNDATS
§ 1.
Legatets navn er »Professor ved Kobenhavns universitet, dr. theol. J. Nørre-
gaards studielegat for en kandidatalumne på Borchs kollegium«.
§ 2.
Legatets kapital består af et belob af 10.000 kr., som indbetales til kurator for
Københavns universitet og forvaltes af denne som en for sig bestående formue,
men iøvrigt på samme måde som universitetets øvrige legatmidler.
Kapitalen må ingensinde angribes; hvad der indvindes af den udover sædvan-
lig årlig rente, f. eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer, bliver at lægge
til kapitalen.
§ 3.
Med kapitalens årlige renter forholdes således:
Benten indtil den 7. februar 1954 deles med halvdelen til boet efter testators
søster, frøken Agnes Nørregaard, som afgik ved døden nævnte dato, og halvdelen
til testators søster, froken Margrethe Nørregaard; derefter udbetales hele renten
til froken Margrethe Nørregaard, sålænge hun lever. Efter hendes død udbetales
renten til testators søstre frøken Gerda Nørregaard og frøken Inger Marie Nørre-
gaard med halvdelen til hver og efter en af disse søstres død med hele beløbet
til den længstlevende.
Benteudbetaling finder sted i hver halvårlig termin første gang i 11. juni ter-
min 1954, sidste gang i den termin, der ligger umiddelbart forud for den pågæl-
dende rentenyders død, således at de afdødes bo eller arvinger intet krav har på
endnu ikke oppebårne renter eller dele af disse.
Når samtlige ovennævnte rentenydere er afgået ved døden, uddeles de årlige
renter, hver gang et beløb af 1200 kr. er opsamlet, til en kandidatalumne på
Borchs kollegium som studielegat; uddelingen foretages af kollegiets eforus.
§4.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver at erhverve kgl.
konfirmation, kan ske efter indstilling fra eforus for Borchs kollegium samt uni-
versitetets rektor og kurator, dog at legatets navn og hovedøjemed ingensinde
skal kunne forandres.
Frederiksberg birks skifteret, den 21. december 1954. O. Richard
Det akademiske legat- og stipendievæsen
499
Fundatsen for »Sagforer Gottlieb Christian Kremer og hustru, Amanda Martine
Charlotte, f. Hansens Legat«, som under 3. marts 1955 forsynedes med kgl. konfir-
mation (j. nr. 286/44), er sålydende:
I deres den 8. maj 1940 oprettede testamente med senere kodicil af 22. oktober
1941 bestemte nu afdode sagforer Gottlieb Christian Kremer og hans efterlevende
ægtefælle, fru Ingeborg Clemmensen Kremer, fodt Nielsen, at en del af deres
formue skulle henlægges i Bikuben til rentenydelse dels for fru Kremer, sålænge
hun lever og forbliver ugift, dels for hendes moder fru Mathilde Fernanda Nielsen,
og efter fru Kremers dod eller efter hendes indgåelse af nyt ægteskab tilfalde et
legat til fremme af bekæmpelse af kræft og andre alvorlige sygdomme under en
bestyrelse bestående af rektor for Kobenhavns universitet, decanus for det læge-
videnskabelige fakultet og eksekutor i testatorernes bo, højesteretssagfører, dr.
jur. J. Hartvig Jacobsen.
Efter at boet i henhold til kgl. bevilling af 19. august 1953 er reassumeret af
højesteretssagfører K. Sonne-Holm som eksekutor, fastsætter underskrevne
rektor for Kobenhavns universitet, decanus for det lægevidenskabelige fakultet
samt medunderskrevne eksekutor i henhold til testamentets bestemmelser her-
efter følgende
FUNDATS
§ 1.
Legatets navn er »Sagfører Gottlieb Christian Kremer og hustru, Amanda
Martine Charlotte, f. Hansens legat«.
§2.
Legatets kapital består af den i Bikubens forvaltningsafdeling til rentenydelse
for fru Ingeborg Clemmensen Kremer og hendes moder, fru Mathilde Fernanda
Nielsen indlagte kapital, som ved indskrivningen pr. 3. maj 1947 udgjorde ialt
376.534,73 kr., jfr. de af Bikubens forvaltningsafdeling udstedte recepisser nr.
8362, 8363 og 8364 af 28. maj 1947.
Den fru Mathilde Fernanda Nielsen tillagte rentenydelse udredes med 3.600
kr. årlig, sålænge hun lever, hvorefter rentenydelsen overgår til fru Ingeborg
Clemmensen Kremer. Såfremt den fru Kremer tillagte rentenydelse bortfalder,
forinden fru Mathilde Nielsen afgår ved døden, skal så stor en del af den i Biku-
bens forvaltningsafdeling indlagte kapital, som er fornøden for at sikre den
nævnte rentenydelse, fortsat bestyres af forvaltningsafdelingen. Ved renteny-
delsens ophor skal kapitalen indbetales til kurator for Københavns universitet
og forvaltes af ham som en for sig bestående formue, men iøvrigt på samme
måde som universitetets øvrige legatmidler. Legatkapitalen må ingensinde an-
gribes; hvad der indvindes af den udover sædvanlig årlig rente, f. eks. kursgevinst
ved udtrækning af obligationerne, bliver at lægge til kapitalen.
§ 3.
Legatet bestyres af en bestyrelse bestående af rektor for Københavns univer-
sitet, decanus for det lægevidenskabelige fakultet og et af det lægevidenskabelige
fakultet blandt dettes medlemmer valgt medlem. Nyt valg skal på samme måde
foretages, når det fakultetsvalgte bestyrelsesmedlem afgår ved døden, ophorer
at være medlem af det lægevidenskabelige fakultet eller forinden ønsker at ned-
lægge sit mandat. Såfremt det af det lægevidenskabelige fakultet således valgte
bestyrelsesmedlem er eller vælges til universitetets rektor eller fakultetets deca-
nus, indtræder, sålænge dette er tilfældet, universitetets prorektor henholdsvis
fakultetets prodecanus som medlem af legatbestyrelsen.
32*
500
Universitetets årbog 1953-58
Decanus for det lægevidenskabelige fakultet er bestyrelsens formand. Han
indkalder til og leder bestyrelsens moder, på hvilke alle beslutninger tages. Et
mode er beslutningsdygtigt, når mindst to medlemmer er til stede. Til gyldig
beslutning udkræves vedtagelse af mindst to medlemmer.
Over bestyrelsens forhandlinger fores ved formandens foranstaltning en pro-
tokol, der autoriseres af den samlede bestyrelse. Protokollen underskrives for
hvert mode af deltagerne.
Hvervet som medlem af legatbestyrelsen er ulonnet, men denne kan antage
lønnet medhjælp ved legatets bestyrelsesforretninger.
§ 4.
Legatets årlige renter - efter fradrag af udgifter i anledning af legatets be-
styrelse - bortgives af bestyrelsen til fremme af det videnskabelige studium af
kræft og andre lignende alvorlige sygdomme.
Legatet kan efter bestyrelsens nærmere bestemmelse anvendes enten til an-
skaffelse af videnskabeligt udstyr eller til understøttelse af videnskabsmænd eller
til udgivelse af videnskabelige arbejder eller til studierejser, alt indenfor det
ovenfor angivne formål. Hvad der af renten for det enkelte år ikke måtte finde
anvendelse, kan overfores til anvendelse i det eller de følgende år, ligesom det
skal være tilladt af hensyn til løsningen af specielle større opgaver at opsamle
renten for en årrække.
Om legatets anvendelse skal bestyrelsen én gang årlig afgive indberetning til
konsistorium.
§ 5.
Forandringer i eller tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver at erhverve
kgl. konfirmation, kan ske - foruden på bestyrelsens egen foranledning - efter
indstilling af det lægevidenskabelige fakultet og universitetets rektor og kurator,
dog at legatets navn og hovedøjemed ingensinde skal kunne forandres.
Den 15. januar 1955.
E. Busch K. Sonne-Holm H. M. Hansen.
Fundatsen for »Professorinde Margrethe Sørensens legat«, som under 10. marts
195-5 forsynedes med kgl. konfirmation (j. nr. 31/55), er sålydende:
Som executor testamenti i dødsboet efter den den 29. oktober 1954 afdode
professorinde Margrethe Sørensen opretter undertegnede overretssagfører V.
Falbe-Hansen herved i henhold til bestemmelserne i afdødes testamente af 22.
oktober 1940 følgende legat:
§ 1.
Legatet benævnes »Professorinde Margrethe Sørensens Legat«.
§ 2.
Legatets kapital, som udgør 10.000 kr., indbetales til kurator for Københavns
universitet og forvaltes af denne som en for sig bestående formue, men iøvrigt
på samme måde som universitetets øvrige legatmidler.
§ 3.
Legatets halvårlige renter tillægges som huslejehjælp den alumne på kvinde-
regensen, som bebor »Margrethe Sørensen værelset«.
Det akademiske legat- og stipendievæsen
501
Legatet uddeles af kvinderegensens bestyrelse, og uddelingen finder sted i de
ordinære 11. juni og 11. december terminer.
§ 4.
Forandringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken der bliver at er-
hverve kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling af kvinderegensens bestyrelse,
Kobenhavns universitets rektor og kurator, dog at legatets navn og hovedøjemed
ingensinde skal kunne forandres.
København, den 24. januar 1955. For Y. Falbe-Hansen iflg. fuldmagt
F. Dybvad Bruun.
Fundatsen for »Hofjægermester Mogens Dinesens legat til videnskabelig udforsk-
ning af sukkersygen og dermed beslægtede sygdomme«, som under 14. marts 1955
forsynedes med kgl. konfirmation (j. nr. 184/55), er sålydende:
Ved sit under 3. februar 1954 notarialiter oprettede testamente bestemte nu
afdøde hofjægermester Mogens Dinesen, at der af hans bo skulle anvendes 50.000
kr. til oprettelse af et legat til videnskabelig udforskning af sukkersygen og der-
med beslægtede sygdomme.
For dette legat fastsætter undertegnede executor testamenti i afdode hofjæ-
germester Dinesens bo, statsautoriseret revisor Johs. Strobel, i henhold til den i
testamentet givne bemyndigelse og i overensstemmelse med dettes bestemmelser
følgende
FUNDATS
§ 1.
Legatets navn er »Hofjægermester Mogens Dinesens legat til videnskabelig
udforskning af sukkersygen og dermed beslægtede sygdomme«.
§ 2.
Legatets kapital består af 50.000 kr., som indbetales til kurator for Koben-
havns universitet og forvaltes af denne som en for sig bestående formue, men
iøvrigt på samme måde som universitetets øvrige legatmidler. Kapitalen må
ingensinde angribes; hvad der indvindes af den udover sædvanlig årlig rente,
f. eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer, bliver at lægge til kapitalen.
§3.
Legatets bestyrelse består af 3 medlemmer af det lægevidenskabelige fakultet
ved Kobenhavns universitet, udpeget dertil af dette.
§ 4.
Legatets renter uddeles af bestyrelsen til stotte for lægevidenskabelig udforsk-
ning af sukkersygen og dermed beslægtede sygdomme.
Uddelingen finder sted hvert år, men kan dog efter bestyrelsens nærmere be-
stemmelse udskydes, således at uddeling kun foretages hvert andet eller hvert
tredie år.
§ 5.
Ændringer i eller tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver at erhverve
kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling af Kobenhavns universitets lægevi-
denskabelige fakultet, universitetets rektor og kurator, dog at legatets navn og
hovedøjemed ingensinde skal kunne forandres.
København, den 27. januar 1955.	Johs. Strobel.
502
Universitetets årbog 1953-58
Fundatsen for »Læge Frederik Johannes Wambergs mindelegat«, som under 21.
juni 1955 forsynedes med kgl. konfirmation (j. nr. 299/55), er sålydende:
I deres under 1. november 1943 oprettede testamente bestemte fhv. viceskole-
inspektor K. F. K. Wamberg og hustru, fhv. lærerinde, fru Lydia Wamberg,
Helsingør, der afgik ved døden henholdsvis den 13. januar 1955 og den 9. decem-
ber 1954, at der - når længstlevende var afgået ved døden - af dødsboet skulle
udredes fri for arveafgift et beløb af 5000 kr. til oprettelse under Københavns
universitet af et mindelegat for testatorernes den 31. juli 1936 afdode ældste
son, læge Frederik Johannes Wamberg, hvilket legat skulle være bestemt til
understøttelse af en medicinsk student.
I henhold til testamentets bestemmelser fastsætter undertegnede son af
testatorerne, amtmand A. Wamberg, Vejle, for dette legat følgende
FUNDATS
§ 1.
Legatets navn er »Læge Frederik Johannes Wambergs mindelegat«.
§ 2.
Legatets kapital består af 5000 kr., som indbetales til kurator for Københavns
universitet og forvaltes af denne som en for sig bestående formue, men iøvrigt
på samme måde som universitetets øvrige legatmidler.
Kapitalen må ingensinde angribes; hvad der indvindes af den udover sæd-
vanlig årlig rente, f. eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer, bliver at
lægge til kapitalen.
§ 3.
Legatets årlige renter uddeles 1 å 2 gange årlig af Københavns universitets
stipendieudvalg efter indstilling af det lægevidenskabelige fakultet til en medi-
cinsk student. Stipendieudvalget bestemmer, i hvor lang tid stipendiet kan oppe-
bæres af en og samme legatnyder, dog stedse begrænset af legatnyderens embeds-
eksamen.
§4.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken der bliver at erhverve
kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling af Københavns universitets stipen-
dieudvalg, det lægevidenskabelige fakultet ved Københavns universitet, uni-
versitetets rektor og kurator, dog at legatets navn og hovedøjemed ingensinde
skal kunne forandres.
Vejle, den 4. maj 1955.	A. Wamberg.
Fundatsen for »Kongens regenslegat af 1919«, som under 28. oktober 1955 blev
forsynet med kgl. konfirmation (j. nr. 25c/55), er sålydende:
I 1919 overgav Kong Christian X regensprovsten, professor, dr. phil. Knud
Fabricius obligationer til pålydende 5.000 kr., således at de årlige renter af dette
beløb skulle anvendes til en festlighed for regensalumner på Lindens fødselsdag,
den 12. maj. Kong Christian X forhøjede senere i 1943 kapitalen med et kontant
beløb på 3.000 kr. For dette legat opretter undertegnede regensprovst, professor,
dr. phil. Søren Holm følgende
Det akademiske legat- og stipendievæsen
503
FUNDATS
§ 1.
Legatets navn er »Kongens Regenslegat af 1919«.
§2.
Legatets kapital udgør 8.703 kr. 20 ore. Kapitalen forvaltes af kurator for
Kobenhavns universitet som en for sig bestående formue, men iovrigt på samme
måde som universitetets øvrige legatmidler.
Kapitalen må ingensinde formindskes; hvad der indvindes af den udover
årlige renter, for eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer, bliver at lægge
til kapitalen.
§ 3.
Legatets årlige renter anvises af regensprovsten til udbetaling til Regensens
klokker til afholdelse af udgifterne ved lindefrokosten i Regensgården den 12.
maj.
§ 4.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver at erhverve kgl.
konfirmation, kan ske efter indstilling af regensprovsten, universitetets rektor
og kurator, dog at legatets navn og hovedojemed ingensinde skal kunne forandres.
Regensen, den 10. september 1955.	Soren Holm.
Fundatsen for »Fhv. trykker Alfred Hansen og Hustru Charlotte Augusta Hansen,
f. Jørgensens Legat«, som under 23. maj 1956 forsynedes med kgl. konfirmation
(j. nr. 507/55), er sålydende:
Til opfyldelse af bestemmelserne i et af afdøde enkefru Charlotte Augusta
Hansen, født Jørgensen, for notaren i Kobenhavn den 9. maj 1951 underskrevet
testamente, opretter undertegnede Københavns Byrets skifteafdeling III, der
har behandlet afdødes bo, efter forhandling med rektor og kurator for Koben-
havns Universitet folgende fundats for det i henhold til testamentet stiftede
legat:
§ I-
Legatet skal bære navnet »Fhv. trykker Alfred Hansen og hustru Charlotte
Augusta Hansen, født Jorgensen's legat«.
§ 2.
Legatets kapital består af de i boet til legatet udlagte midler, for tiden af:
Kr. 9.300 Østifternes Kreditforening 15. Serie,
II afdl. 5°/0, Litra F nr. 9150 og 9151
å 4.000 kr. =.................. kr. 8.000
Litra B nr. 6571 ............... kr. 1.000
Litra C nr. 1451 ............... kr. 200
Litra D nr. 1739 ............... kr. 100
med vedhængende renter for tiden 1. januar-1. februar 1956.
Kr. 6.600 Københavns Kreditforenings 13. Serie, I afdl. 5°/0
Litra F nr. 4176............... kr. 4.000
Litra D nr. 1217, 1218 å 1000 kr. kr. 2.000
Litra C nr. 87 ................. kr. 500
Litra A nr. 152................ kr. 100
med vedhængende renter for tiden 1. januar-1. februar 1956.
504
Universitetets årbog 1953-58
Kr. 16.300 Østifternes Kreditforening
15. Serie, II afdl. 5°/0, Litra F nr.
16483, 26475, 26507, 26523 å
4.000 kr. =................... kr. 16.000
Litra C 4082................... kr. 200
Litra D 3392 .................. kr. 100
med vedhængende renter for tiden 1. januar-21. februar 1956,
kontant kr. 78,14,
eller hvad der træder i stedet for de nævnte midler.
Legatkapitalen skal stedse være anbragt efter reglerne for anbringelse af
umyndiges midler.
Legat kapitalen må ingensinde angribes. Hvad der indvindes af den udover
sædvanlig årlig rente, f. eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer, lægges
til kapitalen.
Alle midler skal stedse lyde på legatets navn og være noteret som samme til-
horende i vedkommende instituts boger, hvorhos de forsynes med forbudspåteg-
ning af undervisningsministeriet.
Kapitalen indbetales til kurator for Københavns Universitet og forvaltes af
denne som en for sig bestående formue, men iøvrigt på samme måde som univer-
sitetets øvrige legatmidler.
§3.
Legatets årlige renter skal hvert år udbetales til en ung, ubemidlet mand eller
kvinde, der studerer ved Københavns Universitet. Den, der én gang har modtaget
legatet, skal oppebære det, sålænge han opfylder betingelserne herfor, dog højst
i ialt 5 år.
Legatet bortgives af konsistoriums stipendieudvalg og iøvrigt i overensstem-
melse med de i undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 20. marts
1920 indeholdte regler.
§4.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver at erhverve kon-
gelig konfirmation, kan ske efter indstilling af konsistoriums stipendieudvalg,
universitetets rektor og kurator, dog at legatets navn og hovedøjemed ingen-
sinde skal kunne forandres.
København, den 5. marts 1956.	Lillienskiold.
I henhold til tillægsrepartition er der yderligere tilgået legatet kontant 379,22
kr.
København, den 19. juni 1956.	Lillienskiold.
Fundatsen for »Rektor H. M. Hansens fond«, som under 4. juni 1956 forsynedes
med kgl. konfirmation (j. nr. 340/56), er sålydende:
Til minde om professor, dr. phil. Hans Marius Hansens otteårige rektorat ved
universitetet fra 1948 til 1956 indstifter Københavns universitet herved en fond,
for hvis bestyrelse der fastsættes følgende bestemmelser:
§ 1-
Fondens navn er »Rektor H. M. Hansens Fond«.
Det akademiske legat- og stipendievæsen
505
§2.
Fondens grundkapital andrager, 25.000 kr. i 4°/0 kreditforeningsobligationer.
Denne grundkapital må ingensinde formindskes og skal stedse være anbragt
efter reglerne for anbringelse af umyndiges midler.
Fonden vil kunne foroges med gaver og tilskud og ved oplæg af indvundne
renter. Fondens midler udover grundkapitalen vil kunne anbringes efter reglerne
for anbringelse af myndiges midler.
§ 3.
Grundkapitalens renter og fondens midler iovrigt anvendes til fremme af Ko-
benhavns universitets tarv, fortrinsvis til formål, som ikke kan forventes til-
godeset ved statsbevillinger eller tilskud fra anden side.
§ 4.
Fonden bestyres af Københavns universitets rektor og kurator, som i fælles-
skab træffer bestemmelse om anvendelse af fondens midler.
Sålænge professor H. M. Hansen lever, deltager han i fondens bestyrelse, i det
omfang, som han måtte ønske.
§ 5.
Fondens midler administreres af Københavns universitets kurator, adskilt
fra universitetets andre midler, men iøvrigt underkastet de bestemmelser angå-
ende forvaltning, regnskabsaflæggelse og revision, som er gældende for de øvrige
af universitetet forvaltede midler.
§ 6.
På nærværende fundats vil være at søge kongelig konfirmation.
Københavns universitet den 17. april 1956.
,/. A. Christiansen E. A. Koch.
Prorektor	Kurator
Fundatsen for Norske Danmarksmedicineres legat (j. nr. 261/56) er sålydende:
§ I-
Legatet er opprettet ved beslutning 31. mars 1952 på allmannamøte av norske
medicinske studenter, som etter frigjøringen 1945 har fått adgang til å studere
ved Kobenhavns og Århus Universiteter.
§ 2.
Legatet skal ved årlige utdelinger hjelpe danske medicinske studenter til
studie- og/eller ferieopphold i Norge. Til dette formål kan avkastning disponeres
og kapital angripes. Giverne har forutsatt at det utdeles kr. 3000 pr. år så lenge
kapitalen består, fordelt på 10- ti- like store porsjoner, hvorav 6 skal tilfalle stu-
denter ved det Lægevidenskabelige Fakultet i København, og 4 skal tilfalle stu-
denter ved det Lægevidenskabelige Fakultet i Århus.
§ 3.
Ansøkere til ledige legatporsjoner må, for å komme i betraktning ha bestått
1. del av medicinsk embedsexamen. De utvelges av et legatutvalg som består
av Det Lægevidenskabelige Fakultets representant i Stipendieutvalget ved det
506
Universitetets årbog 1953-58
universitet som ansokeren tilhorer, og en representant for det medicinske Stu-
denterråd ved samme fakultet, Legatet kan bare tildeles en gang til samme per-
son.
§4.
Ledige porsjoner kunngjøres ved oppslag til tid og sted som fastsatt av de to
ovenfor nevnte legatutvalg, og ansøkning innsendes til disse.
§ 5.
Legatets kapital skal forvaltes ved Københavns Universitet på samme måte
og under samme regler om plasering og om revisjon som Universitetets ovrige
legater. Det norske legatstyret som har forestått innsamlingen, trer ved over-
rekkelsen ut av funksjon.
§6.
Disse vedtekter er av februar 1953 med endringer av september 1956.
J. Knoop.
Fundatsen for »Hestehandler af Ronne M. Jensen og Hustru Augusta Olivia
Jensens Mindelegat«, som under 18. oktober 1956 forsynedes med kgl. konfirmation
(j. nr. 210/56), er sålydende:
I deres under 9. maj 1944 notarialiter oprettede testamente bestemte afdøde
enkefru Augusta Olivia Jensen, f. Jensen (død 1950), og afdøde rentier Anias
Marius Jensen (død 1955), der var førstnævntes stedsøn, at alt, hvad der måtte
findes i boet ved den længstlevendes død - efter fradrag af eventuel gæld, for-
skellige udgifter og omkostninger samt to mindre legater - skulle anvendes til
oprettelse af et legat til minde om afdøde enkefru Jensen og dennes mand, heste-
handler af Ronne M. Jensen (dod 1913).
I henhold til den i testamentet givne bemyndigelse fastsætter undertegnede
executor testamenti, overretssagfører N. Gylding, efter forhandling med Køben-
havns universitet for dette legat følgende
FUNDATS
§ 1.
Legatets navn er »Hestehandler af Ronne M. Jensen og hustru Augusta Olivia
Jensens mindelegat«.
§2.
Legatets kapital består af aktiver til kursværdi 105.297,48 kr., som er indbe-
talt til kurator for Københavns universitet og forvaltes af denne som en for sig
bestående formue, men iovrigt på samme måde som universitetets ovrige legat-
midler.
Kapitalen må ingensinde angribes; hvad der indvindes af den udover sædvan-
lig årlig rente, f. eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer, bliver at lægge
til kapitalen.
§3.
Med legatets årlige renter forholdes således:
Forst udredes omkostningerne ved fornyelse og vedligeholdelse af gravsted på
Vestre Kirkegård afd. D. række 6 nr. 15.
Det resterende beløb - efter fradrag af eventuelle administrationsomkostninger
- uddeles af det lægevidenskabelige fakultet ved Københavns universitet til
Det akademiske legat- og stipendievæsen
507
støtte for det lægevidenskabelige arbejde indenfor kræftforskningen. Hvis for-
holdene skulle udvikle sig således, at der efter fakultetets skøn er mere trang til
støtte for arbejdet med forskning af andre sygdomme end kræften, er fakultetet
frit stillet.
§ 4.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken der bliver at erhverve
kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling fra det lægevidenskabelige fakultet,
universitetets rektor og kurator, dog at legatets navn og hovedøjemed ingen-
sinde må angribes.
København, den 30. august 1956.	N. Gylding Olaf Waage.
Fundatsen for »Stud. mag. Per Slomanns legat til fordel for det sprogvidenskabe-
lige studium og dets dyrkere ved Kobenhavns universitet«, som under 12. november
1956 forsynedes med kgl. konfirmation (j. nr. 436a/56), er sålydende:
I deres under 5. februar 1926 med senere codiciller af 14. december 1945, 20.
februar 1951 og 24. januar 1952 oprettede testamente bestemte professor, dr.
med. Herman Christian Slomann og hustru Caroline Dorthea (Lilli) Slomann,
født Thestrup, som er afgået ved døden henholdsvis 13. juni 1929 og 18. januar
1956, at der for en del af deres efterladte formue skulle oprettes et legat til minde
om deres afdøde søn, stud. mag. Per Slomann, hvilket legat skulle komme det
sprogvidenskabelige studium og dets dyrkere ved Kobenhavns universitet til gode.
Dette legats kapital har testatorernes datter fru Rigmor Larsen, f. Slomann,
besluttet at forøge med et beløb af 60.000 kr. mod at renten af den samlede legat-
kapital tilfalder hende for livstid; hertil har Kobenhavns universitet givet sam-
tykke.
For dette legat opretter undertegnede executor testamenti i fru Lilli Slomanns
dodsbo, landsretssagfører Niels Heilbuth følgende fundats, som er i overens-
stemmelse med et af de afdøde testatorer selv under 10. marts 1926 oprettet
udkast til fundats og kun adskiller sig fra dette ved optagelsen af bestemmelserne
om den ovennævnte rentenydelse for fru Rigmor Larsen, f. Slomann, og sådanne
mindre ændringer som tiden og forholdene har gjort nødvendige.
§ 1.
Legatets navn er stud. mag. Per Slomanns legat til fordel for det sprogviden-
skabelige studium og dets dyrkere ved Københavns universitet.
§2.
Legatets kapital består dels af det beløb af ca. 100.000 kr., som er udlagt
legatet af testatorernes bo, dels af det af fru Rigmor Larsen, f. Slomann, ind-
betalte beløb af 60.000 kr.
Kapitalen indbetales til kurator for Københavns universitet og forvaltes af
denne som en for sig bestående selvstændig formue i overensstemmelse med de
for universitetets legater almindelig gældende regler. Hvad der indvindes på ka-
pitalen udover sædvanlig årlig rente - således kursgevinst ved udtrækning af
obligationer - bliver at lægge til kapitalen.
§ 3.
Med legatets årlige renter forholdes således:
Forst udredes det til bevaring og vedligeholdelse af stud. mag. Per Slomanns
gravsted på Solbjærg Kirkegård nødvendige beløb.
508
Universitetets årbog 1953-58
Resten af de årlige renter udbetales til fru Rigmor Larsen, f. Slomann, så
længe hun lever. Udbetaling sker ved de to halvårlige terminer 2. januar og 1.
juli, sidste gang i den termin, der ligger nærmest forud for hendes død.
Når fru Rigmor Larsen er afgået ved døden, anvendes det hende hidtil til-
faldende beløb efter det i legatets navn angivne formål. Der uddeles hvert 3. år
3 legatportioner, en større portion = halvdelen af den til uddeling disponible
sum, og 2 mindre, hver = en fjerdedel af den til uddeling disponible sum. Legat-
portionerne udbetales med halvdelen i juni og halvdelen i december termin.
Legatportionerne tillægges de pågældende for indtil 3 år ad gangen, men således,
at det for oppebæreisen af de mindre portioner er en betingelse, at legatnyderne
hvert år forelægger universitetets stipendiebestyrelse attest fra vedkommende
faglærere om deres studier.
Den større portion tillægges en kandidat, de to mindre portioner to studenter,
alle til studiet af sprog, fortrinsvis sammenlignende sprogvidenskab. For den
større lods vedkommende bliver ved afgørelse af, hvem den skal tilfalde, at lægge
afgørende vægt på evnen til videnskabelig forskning. De mindre lodder tillægges
studenter, der opfylder almindelige legatkvalifikationer, dog således, at der tages
særligt hensyn til flid og dygtighed.
§4.
Den større portion bortgives af det filosofiske fakultet efter indstilling af et
af dette blandt dets sprogvidenskabelige medlemmer valgt udvalg på 3 medlem-
mer, af hvilke professoren i sammenlignende sprogvidenskab skal være det ene
og fungere som udvalgets formand. En enstemmig indstilling fra udvalget bliver
at følge af fakultetet, medens dette træffer afgørelsen, såfremt enstemmighed
ikke er opnået.
De mindre portioner bortgives af universitetets stipendiebestyrelse efter ind-
stilling af fakultetet, jfr. undervisningsministeriets bekendtgørelse af 20. marts
1920, således at fakultetet udover sin indstillingsret efter samme regler som
udnævnelsesretten med hensyn til den større portion.
§ 5.
Tillæg til og forandringer i denne fundats, på hvilken bliver at erhverve kgl.
konfirmation, kan ske efter indstilling af det filosofiske fakultet samt universi-
tetets rektor og kurator, dog at legatets navn og hovedøjemed ingensinde skal
kunne forandres.
København, den 20. juli 1956.	Niels Heilbuth.
Fundatsen for »Overbibliotekar, dr. phil. H. O. Lange og hustru Jonna, f. Mielches
legat til fordel for en ægyptologisk studerende«, som under 28. november 1956 for-
synedes med kgl. konfirmation (j. nr. 556/55), er sålydende:
Overbibliotekar, dr. phil. Hans Ostenfeld Lange er fodt den 13. oktober 1863
og død den 15. januar 1943, hans hustru fru Jonna Lange, født Mielche, er fodt
den 10. januar 1870 og død den 24. juni 1955. Ægteparret ligger begravet på
Gentofte Kirkegård.
Legatet er oprettet i henhold til ægtefællernes notarialiter oprettede testamente
af 18. april 1939, specielt dets § 9.
§ 1.
Legatkapitalen består ved oprettelsen af 10.000 kr. Kapitalen skal stedse være
anbragt i kreditforenings- og kreditkasseobligationer efter reglerne for umyndiges
Det akademiske legat- og stipendievæsen
509
midlers forvaltning; de skal noteres på legatets navn og forsynes med ministeriel
prohibitivpåtegning.
Kapitalen skal bestandig være urørt og uangribelig. Hvad der indvindes ud-
over årligt uddelte renter, for eksempel ved kursgevinst ved udtrækning af
obligationer, tillægges kapitalen, ligesom uanvendte renter tillægges kapitalen.
Legatet indbetales til kurator for Københavns universitet og bestyres af
denne som en for sig bestående formue, men iovrigt på samme måde som univer-
sitetets øvrige legatmidler, sammen med hvilke det årlige regnskab revideres.
§ 2.
Legatets årlige renter bortgives i én portion til en ægyptologisk studerende
ved Københavns universitet som opmuntring og støtte til ægyptologisk arbejde.
Legatet uddeles af universitetets professor i ægyptologi, som er legatets efor;
han bestemmer tillige, for hvor lang tid legatet kan tillægges én og samme stu-
derende, dog ikke over 5 år ialt. Det påhviler eforen at give indberetning til det
filosofiske fakultet og rektor om, hvem legatet tildeles.
§3.
Ændringer og tilføjelser til denne fundats på hvilken der bliver at erhverve
kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling af legatets efor, universitetets rektor
og kurator, dog at legatets navn og hovedøjemed ingensinde skal kunne forandres.
Således udarbejdet af overretssagfører Hans Sehierbeck, København, som
exeeutor testamenti i ægtefællernes bo.
København, den 15. februar 1956.	Hans Sehierbeck.
Fundatsen for »Grosserer Louis Nielsen og hustru Laura Nielsens legat til fordel
for danske studenter«, som under 12. december 1956 forsynedes med kgl. konfirmation
(j. nr. 499/55), er sålydende:
I deres under 1. juni 1900 oprettede testamente med senere codiciller af 6.
juli 1949 og 8. januar 1952 - specielt codicil af 6. juli 1949 § 6.IV, bestemte nu
afdøde grosserer Louis Oscar Camillo Nielsen og tidligere afdode hustru Laura
Catliinca, født Nielsen, begge af København, at et beløb af 25.000 kr. af deres
efterladte formue skulle tilfalde et legat kaldet
»Grosserer Louis Nielsen og hustru Laura Nielsens legat til fordel for danske
studenter«.
Ægteparret er begravet på Assistens Kirkegård.
For dette legat fastsætter undertegnede exeeutor testamenti i afdøde grosserer
Louis Nielsens bo, overretssagfører Hans Schierbeck efter forhandling med Kø-
benhavns universitet og i overensstemmelse med testamentets bestemmelser
følgende
FUNDATS
§ 1.
Legatets navn er »Grosserer Louis Nielsen og hustru Laura Nielsens legat til
fordel for danske studenter«.
§2.
Legatets kapital består af 25.000 kr., som med fradrag af arveafgift indbetales
til kurator for Københavns universitet og bestyres af denne som en for sig be-
stående formue, men iøvrigt på samme måde som universitetets øvrige legat-
510
Universitetets årbog 1953-58
midler. Der tilstilles executor testamenti et eksemplar af legatets årlige regnskab.
Kapitalen må ingensinde angribes. Hvad der indvindes af den udover sædvan-
lig årlig rente, for eksempel kursgevinst ved udtrækning af obligationer, bliver
at lægge til kapitalen.
§3.
Af legatets årlige renter tillægges en tiendedel til kapitalen, og resten bortgives
i én eller hojst to portioner til studerende ved Københavns universitet; legatet
skal tillægges sådanne studerende, som er børn af enligtstillede mødre (enker,
fraskilte, separerede), og som trues med at måtte afbryde deres studier og derfor
i særlig grad har understøttelse behov. Legatet uddeles af universitetets stipen-
dieudvalg, som ligeledes bestemmer, for hvor lang tid legatet kan tillægges den
enkelte studerende, dog ikke over 4 år ialt og stedse begrænset af legatnyderens
embedseksamen.
§ 4.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver at erhverve kgl.
konfirmation, kan ske efter indstilling af universitetets stipendieudvalg, rektor
og kurator, dog at legatets navn og hovedøjemed ingensinde skal kunne forandres.
Executor overretssagfører Hans Schierbeek skal forinden hores, såfremt han
endnu praktiserer.
Kobenhavn, den 17. februar 1956.	Hans Schierbeck.
Fundatsen for »Cand. theol. og stud. mag. (senere lektor) K. J. Gemzøes legat til
fordel for Elers kollegium«, som under 15. januar 1957 forsynedes med kgl. konfir-
mation (j. nr. l<Sd/56), er sålydende:
Fru Ellen Margrethe Gemzoe, født Sand Larsen, der var enke efter lektor
Karl Jacob Gemzøe, har i sit testamente, oprettet for notarius publicus i Kø-
benhavn den 12. april 1950, i overensstemmelse med det af hendes afdøde ægte-
fælle udtrykte ønske bestemt, at der ved hendes død af midler, der stammede
fra hendes afdøde ægtefælle, skal oprettes et legat i den afdøde ægtefælles navn
til fordel for Elers kollegium.
Efter at fru Ellen Margrethe Gemzoe er afgået ved døden den 23. januar 1956,
opretter undertegnede landsretssagfører Povl Jantzen som executor testamenti
i afdødes bo efter forhandling med eforen for Elers kollegium, professor, dr. theol.
K. E. Skydsgaard, herved følgende fundats for legatet:
§ 1-
Legatets navn er »Cand. theol. og stud. mag. (senere lektor) K. J. Gemzøes
legat«.
§ 2.
Legatets formue består af kr. 2.500 - to tusinde fem hundrede kroner - kontant,
som udbetales af boet til kurator for Københavns universitet og forvaltes af
denne som en for sig bestående formue, men i øvrigt på samme måde som uni-
versitetets øvrige legatmidler.
Kapitalen må ingensinde angribes; hvad der indvindes af den udover sædvan-
lig årlig rente, f. eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer, bliver at lægge
til kapitalen.
Det akademiske legat- og stipendievæsen
511
§ 3.
Legatets formål:
Legatets årlige renter anvendes af Elers kollegium ved en festlig lejlighed efter
nærmere bestemmelse af kollegiets efor efter samråd med kollegiets inspektor.
§4.
Forandringer i eller tilføjelser til denne fundats kan ske efter indstilling af
eforen for Elers kollegium, universitetets rektor og kurator, dog at legatets navn
og hovedøjemed ingensinde skal kunne forandres.
Kobenhavn, den 20. september 1956.	Som executor testamenti
Povl Jantzen.
Fundatsen for »Froken Kristine Kristensens legat«, som under 28. februar 1957
forsynedes med kgl. konfirmation (j. nr. 556/56), er sålydende:
I sit den 30. marts 1955 notarialiter oprettede testamente bestemte nu afdøde
frøken Kristine Kristensen bl. a., at der af hendes efterladte formue skulle skæn-
kes en fjerdedel til oprettelse af et legat til hjælp til unge studerende til gennem-
førelse af deres studier ved Kobenhavns universitet, og at bestyrelsen af dette
legat skulle henlægges under Københavns universitet.
For dette legat opretter underskrevne executores testamenti i frøken Kristine
Kristensens dødsbo, fru Olga Rigelsen og landsretssagfører Hanne Budtz i
overensstemmelse med testamentets bestemmelser og efter samråd med Ko-
benhavns universitet følgende
FUNDATS
§ I-
Legatets navn er »Froken Kristine Kristensens legat«.
§2.
Legatets kapital består af det belob, der udlægges af testatricis dødsbo,
nemlig ca. 50.000 kr., hvilket belob indbetales til kurator for Københavns uni-
versitet og bestyres af denne som en for sig bestående formue, men iøvrigt på
samme måde som universitetets øvrige legatmidler.
Kapitalen må ingensinde angribes; hvad der indvindes af den udover sædvan-
lig årlig rente, således f. eks. kursgevinst ved udtrækning af obligetioner, lægges
til kapitalen.
§3.
Legatets årlige renter uddeles i portioner på 1500 kr. til unge studerende af
alle fakulteter ved Kobenhavns universitet. Bortgivelsen sker ved konsistoriums
stipendieudvalg, som ligeledes afgør, for hvor lang tid stipendiet skal tillægges
en og samme ansøger, dog højst for 3 år og stedse begrænset af legatnyderens
embedseksamen. Bortgivelsen af stipendiet sker iøvrigt i overensstemmelse med
de i bekendtgørelse nr. 188 af 20. marts 1920 indeholdte regler. Hvad der efter
uddelingen af det antal legatportioner å 1500 kr., som den årlige rente muliggør,
bliver til rest, overføres til uddelingen i det eller de folgende år.
§4.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats på hvilken bliver at erhverve kgl.
konfirmation, kan ske efter indstilling af konsistoriums stipendieudvalg, univer-
512
Universitetets årbog 1953-58
sitetets rektor og kurator dog at legatets navn og hovedøjemed ingensinde skal
kunne forandres.
København, den 8. februar 1957.	Hanne Budtz Olga Rigelsen.
Fundatsen for »Petrus Andersens legat-lånefond til minde om missionær I. C. An-
dersen og hustru og sygehuslæge Elias Andersen«, som under 21. marts 1957 for-
synedes med kgl. konfirmation (j. nr. 141/55), er sålydende:
Under 10. januar 1955 meddelte Petrus Andersen, 155 Oxford Ave. BufTalo 9,
N. Y. USA, Københavns universitet, at han til minde om sine forældre, missionær
I. C. Andersen og hustru og sin broder sygehuslæge Elias Andersen, ville oprette
en legat-låne-fond til understøttelse af medicinske studerende og videnskabelig
forskning, navnlig den del af videnskaben, der arbejder med bekæmpelse af syg-
domme, herunder særlig kræftforskningen.
I henhold til de bestemmelser, der er truffet af giveren, opretter Københavns
universitet herved for denne fond følgende
FUNDATS
§ 1.
Fondets navn er »Petrus Andersens legat-låne-fond til minde om missionær
I. C. Andersen og hustru og sygehuslæge Elias Andersen«.
§2.
Fondets kapital består af obligationer til pålydende 280.100 kr. samt kontant
300,38 kr. som er indbetalt til kurator for Kobenhavns universitet og forvaltes
af denne som en for sig bestående formue, men iøvrigt på samme måde som uni-
versitetets øvrige legatmidler.
Legatkapitalen skal stedse være anbragt efter reglerne om anbringelse af
umyndiges midler. Kapitalen må ingensinde angribes; hvad der indvindes af den
udover sædvanlig årlig rente f. eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer
bliver at lægge til kapitalen.
§3.
Med fondets årlige renteindtægt forholdes således:
a.	Først afholdes udgifterne ved vedligeholdelse, pasning og fornyelse af
familiegravstedet afd. 7 rode 22 Sdkr. 83/84 på Vestre Kirkegård i København
legatstifterens broder Simon Petrus Andersens gravsted på Yennebjerg Kirke-
gård i Jylland.
b.	Af den resterende renteindtægt bliver 75°/0 at udbetale til Dansk Studie-
fond til anvendelse som lån til ubemidlede, velbegavede og flittige lægeviden-
skabelige studerende, som har opnået gode karakterer. Antallet af lån, der uddeles
halvårligt, fordeles forholdsmæssigt mellem Københavns og Aarhus universiteter
efter antallet af studerende ved de to universiteters lægevidenskabelige fakul-
teter. Lånene, hvis storrelse fastsættes efter ansøgerens økonomiske forhold og
kan andrage indtil 500 kr. halvårlig, kan tildeles de studerende én eller flere
gange eller for hele studietiden, såfremt de pågældende anses for kvalificerede
hertil. Bevilling af lånene, disses forrentning og tilbagebetaling sker iøvrigt efter
de for Dansk Studiefond almindeligt gældende retningslinier. Det påhviler
Dansk Studiefond at give indberetning én gang årlig til nedennævnte legatbe-
styrelse øm, hvilke studerende, der bliver understøttet.
Det akademiske legat- og stipendievæsen
513
Når lånene tilbagebetales til Dansk Studiefond, vil belobene være at overfore
til universitetets kurator til anbringelse i overensstemmelse med reglerne i § 2.
c. Den resterende del af renteindtægten skal efter legatbestyrelsens skon ud-
deles som legater til stotte af videnskabelig forskning indenfor alle områder,
navnlig den del af videnskaben, der arbejder med bekæmpelse af sygdomme,
herunder særlig kræftforskningen. Legatportionerne, hvis størrelse fastsættes
efter de økonomiske forhold og kan andrage indtil 1000 kr. halvårlig, uddeles
to gange om året. Såfremt bestyrelsen finder det hensigtsmæssigt kan den dog
opsamle flere års renteindtægter og uddele dem samlet.
§4.
Legatbestyrelsen består af rektor for Kobenhavns universitet, der er besty-
relsens formand, decanus for det lægevidenskabelige fakultet samt et af fakul-
tetet blandt dettes medlemmer valgt medlem. Forsåvidt sidstnævnte skulle
blive valgt til rektor eller decanus, vælger fakultetet for dennes funktionsperiode
blandt sine medlemmer et andet bestyrelsesmedlem.
§ 5.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken der bliver at erhverve
kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling fra det lægevidenskabelige fakultet,
universitetets rektor og kurator, dog at legatets navn og hovedojemed ingen-
sinde må forandres.
Kobenhavn den 26. september 1956. J. A. Christiansen E. A. Koch.
prorektor	kurator
Fundatsen for »V. P. Legat«, som linder 19. marts 1958 forsynedes med kgl.
konfirmation (j. nr. 164/58), er sålydende:
Ved sit den 30. juli 1946 notarialiter oprettede testamente med senere codicil
af 15. marts 1949 bestemte viceprovst på Regensen, dr. theol. O. Thune Jacobsen,
som afgik ved døden den 12. juni 1957, at der af hans efterladte formue skulle
anvendes et beløb af 10.000 kr. til oprettelse af et legat kaldet »V. P. Legat« til
støtte for en eller flere regensianere som ekstraordinær hjælp.
For dette legat fastsætter undertegnede executor testamenti i afdøde vice-
provst Thune Jacobsens bo, højesteretssagfører Jonas Bruun i overensstemmelse
med den i testamentet givne bemyndigelse og efter forhandling med Regensens
provst, professor, dr. phil. Søren Holm og viceprovst, cand. theol. H. C. Krag-
Hansen følgende
FUNDATS
§ 1.
Legatets navn er »V. P. Legat«.
§2.
Legatets kapital udgør 10.000 kr., som indbetales til kurator for Københavns
universitet og forvaltes af denne som en for sig bestående formue, men iøvrigt
på samme måde som universitetets øvrige legatmidler.
Kapitalen må ingensinde angribes. Hvad der indvindes af denne ud over sæd-
vanlig årlig rente, f. eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer, bliver at
lægge til kapitalen.
33
514
Universitetets årbog 1953-58
§ 3.
Legatets årlige renter anvendes til stotte for en eller flere regensianere, der på
grund af særlige forhold trænger til ekstraordinær hjælp. Legatet uddeles af Re-
gensens provst og viceprovst i forening, og disse fastsætter understøttelsernes
størrelse.
§ 4.
Forandringer i eller tilføjelser lil nærværende fundats, på hvilken bliver at
erhverve kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling af regensprovst og vice-
provst i forbindelse med universitetets rektor og kurator, dog at legatets navn
og hovedøjemed - sålænge Regensen består - ingensinde skal kunne forandres.
København, den 10. marts 1958.	Jonas Bruun.
Fundatsen for »Lektor, dr. phit. Vcilfrid Palmgren Munch-Petersens legat til
fordel for Kvinderegensen«, som under 11. april 1958 forsynedes med kgl. konfirma-
tion (j. nr. 31 a/58), er sålydende:
I anledning af min 80 års fødselsdag den 3. juni 1957 er der skænket mig et
pengebeløb, indsamlet blandt tidligere kvinderegensalumner.
For dette belob, som jeg har suppleret op, oprettes herved et legat, for hvilket
der efter forhandling med Kvinderegensens bestyrelse fastsættes følgende fun-
dats.
§ I-
Legatets navn er »Lektor, dr. phil. Valfrid Palmgren Munch-Petersens legat
til fordel for Kvinderegensen«.
§ 2.
Legatets kapital består ved legatets oprettelse af en 6°/0 Ny Jydsk Landhypo-
thekforenings obligation, 11. afdeling 56/66, stor kr. 4.000.
§3.
Legatets kapital må ingensinde formindskes. Den skal stedse være anbragt
efter reglerne om anbringelse af myndiges midler.
Legatet vi! kunne forøges ved gaver og tilskud ligesom der hvert år skal hen-
lægges 10% af den årlige renteindtægt til kapitalen.
§ 4.
Legatets midler - med fradrag af de i § 3 nævnte 10°/0 årlig - anvendes til
fremme af Kvinderegensens alumners tarv, fortrinsvis til formål, som ikke fra
anden side kan forventes tilgodeset.
§ 5.
Legatet bestyres af den til enhver tid værende bestyrelse for Kvinderegensen,
som træffer bestemmelse om anvendelsen af legatets midler.
Sålænge legatstifteren lever, deltager hun i legatets bestyrelse i det omfang,
som hun måtte ønske.
§ 6.
Legatets midler administreres af Københavns universitets kurator, adskilt
fra universitetets andre midler, men iøvrigt underkastet tie bestemmelser an-
gående forvaltning, regnskabsaflæggelse og revision, som er gældende for de
øvrige af universitetet forvaltede midler, dog med de af kapitalens anbringelse
efter reglerne om anbringelse af myndiges midler flydende undtagelser.
Det akademiske legat- og stipendievæsen
515
§ 7.
På nærværende fundats vil være at søge kgl. konfirmation.
Ændringer i og tilføjelser til fundatsen, kan ske efter indstilling af legatstifte-
ren, Kvinderegensens bestyrelse, universitetets rektor og kurator, dog at legatets
navn og hovedøjemed ingensinde skal kunne forandres.
København, den 8. februar 1958. Valfrid Palmgren Munch-Petersen.
Fundatsen for »En gammel alumnes legat« (Elers kollegium), som under 2. juni
1958 forsynedes med kgl. konfirmation (j. nr. 18b/158), er sålydende:
I sit den 30. marts 1953 notarialiter oprettede testamente bestemte nu afdøde
overretssagfører Rudolph Hauschultz bl. a., at der af hans efterladte formue
skulle skænkes 6.000 kr. til Elers kollegium til oprettelse af et legat for kolle-
giets alumner.
For dette legat opretter underskrevne executor testamenti i overretssagfører
Rudolph Hauschultz' dødsbo, landsretssagfører Tage Krarup i overensstemmelse
med testamentets bestemmelser øg efter samråd med Københavns universitet
følgende
FUNDATS
§ I-
Legatets navn er »En gammel alumnes legat«.
§ 2.
Kapitalen består af 6.000 kr., som med fradrag af arveafgift indbetales til
kurator for Københavns universitet og bestyres af denne som en for sig bestående
formue, men iøvrigt på samme måde som universitetets øvrige legatmidler.
Kapitalen må ingensinde angribes; hvad der indvindes udover sædvanlig
årlig rente således f. eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer, lægges
til kapitalen.
§ 3.
Legatets årlige renter tildeles uden ansøgning hvert år den 15. oktober af
kollegiets eforus og inspector i forening en alumne, som trænger til en opmun-
tring.
§ 4.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver at erhverve kgl.
konfirmation, kan ske efter indstilling af universitetets rektor og kurator, dog at
legatets navn og hovedøjemed ingensinde skal kunne forandres.
København, maj 1958.	Tage Krarup
executor testamenti
Fundatsen for >>Generalkonsul F. Schons legah, som under 13. august 1958
forsynedes med kgl. konfirmation (j. nr. 287/57), er sålydende:
Ved skrivelse af 31. marts 1958 meddelte generalkonsul F. Schon, San Fran-
cisco, at han skænkede en del af det ham tilkommende executorhonorar i boet
efter Hans Valdemar Thorup, Los Angeles, til Københavns universitet til opret-
telse af et studielegat for ubemidlede studerende. I overensstemmelse hermed
fastsættes følgende
33*
516
Universitetets årbog 1953-58
FUNDATS
§ 1.
Legatets navn er »Generalkonsul F. Schøns legat«.
§ 2.
Legatets kapital består af 35.258,33 kr., som af udenrigsministeriet er ind-
betalt til kurator for Københavns universitet og forvaltes af denne på samme
måde som universitetets øvrige legatmidler. Kapitalen må ingensinde angribes;
hvad der indvindes af den udover sædvanlig årlig rente, f. eks. kursgevinst ved
udtrækning af obligationer, bliver at lægge til kapitalen.
§ 3.
Legatets årlige renter uddeles af universitetets stipendieudvalg til ubemidlede
studerende ved Københavns universitet som almindelig studieunderstottelse.
Stipendieudvalget fastsætter portionernes størrelse, samt for hvilket tidsrum
legatet bortgives til en og samme studerende, dog hojst 3 år ialt og begrænset af
legatnyderens embedseksamen.
§ 4.
Forandringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver at erhverve
kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling af universitetets stipendieudvalg,
rektor og kurator, dog at legatets navn og hovedøjemed ingensinde skal kunne
forandres.
Københavns universitet, den 8. august 1958.
Erik Warburg	E. A. Koch.
Rektor	Kurator
For »Hans Valdemar Thorups fond« fastsattes under 3. oktober 1958 ( j. nr. 287/57)
følgende bestemmelser:
I sit den 12. april 1949 med senere codicil af 13. januar 1950 oprettede testa-
mente bestemte Hans Valdemar Thorup, Los Angeles, Californien, som afgik ved
døden den 9. september 1954, at hans efterladte formue efter fradrag af visse til
enkeltpersoner testerede beløb skulle tilfalde Kobenhavns universitet til fri
rådighed. Hans bestemmelse i testamentet var sålydende:
All the rest.......I give, devise and bequeath to the University of Copen-
hagen in Copenhagen, Denmark, to be used in the absolute discretion of the gover-
ning body of said university, it being my hope, but I do not direct, that said
governing body use this gift for scholarships for industrious and talented stu-
dents attending or to attend said university, and who are in need of assistance.
For denne gave opretter Københavns universitet en fond, for hvilken skal
gælde folgende bestemmelser:
§ 1-
Fondens navn er »Hans Valdemar Thorups fond«.
§2.
Fondens midler andrager ved stiftelsen 298.204,98 kr., som er indbetalt til
kurator for Københavns universitet. Kapitalen anbringes efter kurators nær-
mere bestemmelse.
Det akademiske legat- og stipendievæsen
517
Kapitalen må - bortset fra de i § 5 anforte tilfælde - ikke angribes. Hvad der
indvindes af den ud over sædvanligt årligt udbytte, f. eks. kursgevinst ved
udtrækning af obligationer, henlægges til kapitalen. Angående kapitalens for-
valtning, fondens regnskabsaflæggelse og revision gælder de bestemmelser, som
er fastsat for de ovrige af universitetet forvaltede midler.
§3.
Fondens årlige renter skal anvendes til sådanne formål, som ikke kan fyl-
destgøres af statsbevillinger eller andre for universitetet til rådighed stående
midler.
Af sådanne formål, som særlig skal tilgodeses, nævnes:
1)	Hjælp til studerende i tilfælde, som falder uden for de almindelige bestem-
melser for ydelsen af studenterunderstøttelser, f. eks. til særlig videnskabeligt
kvalificerede studerende til løsning af særlige opgaver, til studierejser og lign.,
desuden til kollektive studenterformål inden for faggrupper af studerende eller
inden for studenterorganisationer.
2)	Udgifter til besøg af fremmede videnskabsmænd, afholdelse af videnskabe-
lige kollokvier m. m.
3)	Andre formål af almindelig oplysende og kulturel art, hvortil universitetets
støtte søges af personer eller organisationer udefra, og til hvis fremme univer-
sitetet ifølge hele sin stilling i samfundet naturligt bor medvirke.
§ 4.
Fonden bestyres af Kobenhavns universitets rektor og kurator, som i fælles-
skab træffer bestemmelse om anvendelse af fondens midler.
Understøttelser til de i § 3, stk. 2, under 1) og 2) angivne formål bortgives af
universitetets rektor inden for de belob, som af bestyrelsen afsættes til disse for-
mål.
§ 5.
Skulle det vise sig ønskeligt, vil indtil halvdelen af fondens kapital kunne
finde anvendelse til større opgaver inden for almindelige universitetsformål,
derunder de i § 3 nævnte. Beslutning herom udkræver konsistoriums tiltrædelse.
København, den 3. oktober 1958.
Erik Warburg	E. A. Koch.
Rektor	Kurator
Fundatsen for Kollegiegaardens stottefond, som udfærdigedes under 25. november
1958 (j. nr. 536/57), er sålydende:
Til støtte for Kollegiet Kollegiegårdens virksomhed oprettes herved et fond
for hvis bestyrelse, der fastsættes følgende bestemmelser:
§ 1.
Fondens navn er »Kollegiegårdens Stottefond«.
§ 2.
Fondens formål er at støtte Kollegiegårdens virksomhed som kollegium for
unge under uddannelse ved de højere læreanstalter og unge, som netop har
afsluttet uddannelsen.
518
Universitetets årbog 1953-58
§ 3.
Stk. 1. Ved fondens oprettelse består dens formue af et til fonden i forbindelse
med navngivning af et enkeltværelse skænket belob af 7.500 kr., hvoraf 5.000 kr.
henfores til fondens grundkapital, medens 2.500 kr. henfores til fondens rådig-
hedsmidler.
Stk. 2. Fondens midler kan foroges ved gaver i eller uden forbindelse med
navngivning af værelse eller lejlighed i Kollegiegården.
Stk. 3. I forbindelse med en gave på mindst 7.500 kr. kan navngives ét
enkeltværelse og i forbindelse med en gave på mindst 10.000 kr. kan navngives
en to værelsers lejlighed. Navngivning af værelse eller lejlighed forudsætter dog
bestyrelsens godkendelse af navnet og gavens modtagelse. De nævnte mindste-
beløb - 7.500 kr. og 10.000 kr. - kan forhøjes eller nedsættes af Københavns uni-
versitets rektor og kurator efter bestyrelsens indstilling.
Stk. 4. Af den i forbindelse med navngivning af et enkeltværelse eller en to
værelsers lejlighed modtagne gave henlægges 2/3 af de i stk. 3 nævnte mindste-
beløb (f.t. henholdsvis 5.000 kr. - afrundet - 6.650 kr.), til fondens grundkapital,
medens det overskydende beløb indgår i fondens rådighedsmidler.
§ 4.
Stk. 1. Fondens grundkapital må ingensinde angribes. Med godkendelse af
Københavns universitets rektor og kurator vil grundkapitalens midler kunne
anvendes til indfrielse af Kommunitetets ansvarlige kapital i den selvejende
institution Kollegiegården. I så fald vil den i Kollegiegården indestående kapital
kunne indestå rentefrit.
Stk. 2. Fondens midler vil iovrigt kunne anbringes efter bestyrelsens be-
stemmelse.
Stk. 3. De af grundkapitalen afkastede renter indgår i fondens rådigheds-
midler.
Stk. 4. Til grundkapitalen kan efter bestyrelsens bestemmelse foretages hen-
læggelser af fondens rådighedsmidler.
§ 5.
Stk. 1. Indenfor et årligt beløb svarende til fondens samlede årlige rente-
afkastning - af såvel grundkapitalen som rådighedsmidlerne - med fradrag af
20°/0 til forøgelse af fondens rådighedsmidler - kan der efter bestyrelsens nær-
mere bestemmelse udredes huslejelegater til kollegianere på Kollegiegården i
form af delvis - eller i undtagelsestilfælde fuldstændig - betaling af huslejen for
de pågældende. Disse huslejelegater skal ikke være knyttede til bestemte værel-
ser.
Stk. 2. Af fondens rådighedsmidler kan efter bestyrelsens nærmere bestem-
melse afholdes udgifter til foranstaltninger til forbedring af forholdene for kolle-
gianere på Kollegiegården, herunder til møblering af værelser - fortrinsvis
enkeltværelser samt fælleslokaler - på kollegiet.
Stk. 3. Såfremt Kollegiegården skulle komme i økonomiske vanskeligheder,
som måtte true kollegiets fortsatte beståen, kan der efter fondsbestyrelsens
nærmere bestemmelse af fondens rådighedsmidler ydes ekstraordinære tilskud
til kollegiets drift.
§ 6.
Stk. 1. Fonden administreres af den selvejende institution Kollegiegårdens
bestyrelse efter de i denne institutions vedtægter fastsatte regler.
Stk. 2. Såfremt den selvejende institution Kollegiegården skulle ophore at
bestå, overgår fondens bestyrelse til Københavns universitets rektor og kurator,
Det akademiske legat- og stipendievæsen
519
hvem det vil påhvile at fremkomme med forslag til en ændret fundats for fon-
den, hvorved dog fondens hovedøjemed, at virke til gavn for boligforholdene
for unge under uddannelse ved de hojere læreanstalter og unge, som netop har
afsluttet uddannelsen, bevares.
§ 7.
Fondens midler administreres af Københavns universitets kurator, adskilt
fra universitetets andre midler, men underkastet de bestemmelser angående
regnskabsaflæggelse og revision, som er gældende for de øvrige af universitetet
forvaltede midler.
Kobenhavns universitet, den 25. november 1958.
Erik Warburg	E. A. Koch.
Rektor	Kurator
Statutter for »Københavns universitets fond til tilvejebringelse af læremidler for
de s tuder ende«.
Under hensyn til de bestående vanskeligheder for de studerende ved at til-
vejebringe deres hjælpemidler til studierne (læreboger m. v.) til en rimelig pris
har Københavns universitet besluttet at oprette en fond, hvis formål er at imo-
degå de ovennævnte vanskeligheder.
§ 1.
Fondens navn er »Københavns universitets fond til tilvejebringelse af lære-
midler for de studerende«.
§ 2.
Fondens midler, som søges tilvejebragt ved tilskud eller optagelse af lån
samt ved salg til de studerende af de tilvejebragte læremidler, administreres af
universitetets kurator adskilt fra universitetets øvrige midler, men er iøvrigt
underkastet de bestemmelser angående forvaltning, regnskabsaflæggelse og
revision, som er gældende for de øvrige af universitetets kurator forvaltede mid-
ler.
§ 3.
Fonden bestyres iovrigt af universitetets rektor og kurator, som i fællesskab
træffer bestemmelse om anvendelsen af fondens midler.
§ 4.
Fondens midler anvendes til udgivelse af lærebøger og tilvejebringelse af
undervisningsmateriel m. v. i sådanne tilfælde, hvor der ved de pågældende
dispositioner kan opnås en besparelse for de studerende; der kan ikke af fondens
midler ydes tilskud til enkeltpersoner.
Københavns universitet, den 1. september 1953.
H. M. Hansen	E. A. Koch.
Rektor	Kurator
Under den 13. juli 1955 udstedtes følgende gavebrev (j. nr. 299/47).
Undertegnede professorinde Johanne Agnes Steenberg, boende Chr. X.s Allé
142, Lyngby, skænker herved Kobenhavns universitets institut for sammen-
520
Universitetets årbog 1953-58
lignende anatomi de mig tilhørende, af min afdode ægtefælle, professor, dr. phil.
C. M. Steenberg efterladte samlinger, boger, tidsskrifter og særtryk, som ifolge
depositumsbevis af 5. juni 1947 har været deponeret dels i universitetets zoolo-
giske museums malakologiske afdeling, dels i ovennævnte institut for sammen-
lignende anatomi. Med gaven folger et kartotek over det skænkede; bøgerne er
mærket med min mands Ekslibris, særtrykkene med navn.
For gaven fastsættes iøvrigt følgende vilkår, nemlig
1)	at Københavns universitets institut for sammenlignende anatomi ved-
bliver at bestå som en selvstændig institution med en dertil hørende selvstændig
anatomisk samling; skulle denne forudsætning ikke længere være til stede, skal
samtlige af gaven omfattede bøger, tidsskrifter og særtryk overgå til universitets-
biblioteket i Kobenhavn som dettes ejendom og stedse være tilgængeligt for
almindeligt udlån.
2)	at Københavns universitets ledelse påtager sig at varetage overholdelsen
af det under 1) nævnte vilkår.
København, den 13. juli 1955.	Johanne Agnes Steenberg.
c. Forandringer i de fundatsmæssige bestemmelser for legaterne eller
nærmere regler for disse.
1. ÆNDREDE REGLER FOR UDDELING AF LEGATER
Under 28. marts 1955 afgav stipendieudvalget følgende indstilling:
»I en række fundatser for legater til fordel for studenter stilles det krav, at
legatansøgere for at komme i betragtning skal have bestået den på tidspunktet
for oprettelsen af vedkommende fundats eksisterende adgangseksamen til uni-
versitetet (1111 studentereksamen) med en bestemt karakter (se f. eks. Goos:
Samling af de for Universitetets Legater gældende Bestemmelser s. 237, 317,
428, 435 og 542, Univ. årbog 1906-07 s. 814).
Da bedømmelsen af ansøgernes egnethed til at gennemføre et universitets-
studium i nutiden i væsentlig grad sker på grundlag af de af ansøgerne efter
studentereksamen opnåede eksamensresultater ved universitetsprøver, og det
ved studentereksamen opnåede resultat - når bortses fra de første studieår -
spiller en forholdsvis underordnet rolle for denne bedømmelse, skønnes det
mindre rimeligt, at de nævnte regler forhindrer stipendieudvalget i at tildele
studenter, som har bestået deres hidtidige eksaminer ved universitetet med fuldt
ud tilfredsstillende resultater, de pågældende legater, når de iøvrigt må anses
for kvalificerede til at opnå disse.
Tilsvarende betragtninger kan anføres med hensyn til den i kap. VI §2 i
universitetsfundatsen af 1788 for visse tilfælde opstillede betingelse, at ansøgere
til et legat eller en kollegieplads eller nyderen af et sådant beneficium skal have
bestået eksamen philosophicum med en bestemt karakter, et krav, som også
opstilles i en række særlige legatfundatser (se f. eks. det anførte værk s. 198,
214, 237 og 242).
Da den nuværende filosofiske prøve i væsentlig grad adskiller sig fra den på
universitetsfundatsens tid eksisterende eksamen philosophicum, som nærmest
svarede til nutidens forprøve, skønnes der ikke at være grund til at knytte så
betydelige retsvirkninger til den ved den filosofiske prøve opnåede karakter,
som en anvendelse af de nævnte bestemmelser efter deres ordlyd vil medføre.
Stipendieudvalget har da også set sig nødsaget til i enkelte tilfælde at sætte sig
Det akademiske legat- og stipendievæsen
521
ud over kravet om 1. karakter til den filosofiske prove, når en iovrigt velkvali-
ficeret kandidat søgte optagelse på Borchs kollegium.
Man skal derfor indstille, at der udvirkes kgl. stadfæstelse på følgende be-
stemmelse:
Når der i en legatfundats er stillet krav 0111 en bestemt hovedkarakter ved
adgangseksamen til universitetet (nu studentereksamen), kan der ses bort herfra,
såfremt ansøgeren senere har bestået 1. del af en embedseksamen eller forprøven
til en sådan eksamen med tilfredsstillende resultat.
Ligeledes ophæves de i universitetsfundatsen af 1788 og i fundatserne for
enkelte legater indeholdte bestemmelser 0111, at den filosofiske eksamen skal
være bestået, efter omstændighederne med et bestemt resultat, for at en student
eller kandidat kan opnå eller beholde et stipendium eller en kollegieplads.
Reglen om, at studerende ved Danmarks Tekniske Højskole skal have bestået
den filosofiske prøve for at komme i betragtning ved uddelingen af kommuni-
tetsstipendiet cg visse andre stipendier, skal dog fortsat være gældende.«
Efter at Konsistorium på sit mode den 7. december 1955 havde til-
trådt stipendieudvalgets indstilling og efter at denne med rektors til-
slutning under 19. marts 1956 var blevet indsendt til ministeriet, blev
der ved kgl. resolution af 17. april 1956 fastsat følgende bestemmelser:
1)	Når der i en legatfundats er stillet krav om en bestemt hovedka-
rakter ved adgangseksamen til universitetet (nu studentereksamen),
kan der ses bort herfra, såfremt ansøgeren senere har bestået 1. del af
en embedseksamen eller forprøven til en sådan med tilfredsstillende
resultat.
2)	Ligeledes ophæves de i universitetsfundatsen af 1788 og i fundat-
sen for enkelte legater indeholdte bestemmelser om, at den filosofiske
eksamen skal være bestået, efter omstændighederne med et bestemt
resultat, for at en student eller kandidat kan opnå eller beholde et
stipendium eller kollegieplads.
3)	Reglen om, at studerende ved Danmarks tekniske højskole skal
have bestået den filosofiske prove for at komme i betragtning ved ud-
delingen af kommunitetsstipendiet og visse andre stipendier, skal dog
fortsat være gældende (j. nr. 317/55).
2. NYE REGLER FOR OPSLAG OG UDDELING AF LEGATER
Under 12. december 1956 tilskrev stipendieudvalget universitetets
rektor således:
»1 § 2a og b i undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 288 af 20. marts
1920 angående nye almindelige bestemmelser for universitetets legater i hen-
hold til kgl. anordning af 19. marts 1920 er det fastsat, at universitetets stipen-
diebestyrelse, nu stipendieudvalget, foretager uddelingen af de til universitetet
knyttede legater 2 gange om året — i begyndelsen af oktober og i begyndelsen
af marts, således at de legater, der er til uddeling i tiden september-marts opslås
samlet den 20. august, medens de legater, der er til uddeling i tiden marts-
september, opslås den 20. januar, begge gange med en ansøgningsfrist af 3 uger.
Med forøgelsen af de til universitetets rådighed værende legatmidler, navnlig
522
Universitetets årbog 1953-58
efter tilkomsten af de årlige beløb fra Ungdommens Uddannelsesfond i henhold
til lov nr. 171 af 24. maj 1955, hvorefter der i nddelingsperioden 1955/56 blev
stillet 1,7 mill. til disposition for Københavns universitet samt på grund af det
heraf følgende stigende antal af legatansogere, har det, hvis de nuværende an-
søgningsfrister skal bibeholdes, vist sig umuligt at tilendebringe uddelingen af
legaterne i begyndelsen af oktober og marts.
For at råde bod på denne ulempe for studenterne har universitetets stipendie-
udvalg i et den 20. november d.å. afholdt møde under forbehold af hr. rektorens
approbation vedtaget følgende nye regler for opslag og uddeling af legater:
Legaterne opslås fremtidig med en ansøgningsfrist på 3 uger, således at ansøg-
ninger skal være indgivet senest den 15. november og 15. april. Ansøgningerne
går herefter til behandling i universitetets stipendieudvalg og i fakulteternes
legatudvalg, og uddeling kan ske straks i begyndelsen af forårs- og efterårsse-
mestret. Ved hver uddeling uddeles de ledige kommunitetsstipendier med
regensbolig (fra henholdsvis 1. marts og 1. september at regne) samt i forårs-
semestret tillige understøttelser af det i januar bevilgede nye understøttelses-
beløb af Ungdommens Uddannelsesfond således at de større understøttelser
(fra 1500 kr.-3600 kr.) udbetales i 12 månedlige rater i tiden februar til januar
i det påfølgende kalenderår, medens eventuelle restbeløb af Ungdommens
Uddannelsesfond, der ikke er uddelt i forårssemestret, og universitetets øvrige
legater uddeles i begyndelsen af efterårssemestret. Da den yngste årgang af
studenterne (russerne) herefter tidligst ville kunne komme i betragtning ved
uddelingen i begyndelsen af forårssemestret, indfores en særlig uddeling for
russer, idet ansøgninger fra sådanne indkaldes inden 15. september og uddeling
af understøttelser fra Ungdommens Uddannelsesfond til disse foretages inden
udgangen af september gældende for efterårssemestret. For at nyordningen kan
få virkning også for det understøttelsesbelob, der bevilges universitetet af Ung-
dommens Uddannelsesfond i januar 1957, og som kan uddeles i begyndelsen af
forårssemestret 1957, har stipendieudvalget indkaldt ansøgninger inden 10.
december 1956 fra studenter, der ikke har ansogt om legater i september 1956,
da en udsættelse som følge af Ungdommens Uddannelsesfonds overvældende
betydning for legat uddelingen, der bevirker at de legatmidler, der er til rådighed
til uddeling i efterårssemestret, udgør en mindre væsentlig del af de samlede
legatmidler, ville bevirke, at nyordningen i realiteten først ville få praktisk be-
tydning for studenterne om et år, nemlig ved legatuddelingen i forårssemestret
1958.
Foranlediget heraf skal man under henvisning til § 4, stk. 2 i bekendtgørelsen
af 20. marts 1920 udbede sig hr. rektorens approbation dels af stipendieudvalgets
foranstående vedtagelse med hensyn til de fremtidige tidsfrister for opslag og
uddeling af legater, dels af at man som anført har set sig nødsaget til at indkalde
ansøgninger inden 10. december 1956, for at nyordningen allerede kan træde i
kraft ved uddelingen i begyndelsen af forårssemestret 1957.«
Under 17. januar 1957 tiltrådte universitetets rektor det af stipendie-
udvalget indstillede (j. nr. 630/56).
3. ÆNDRING I REGLERNE FOR UDDELING AF DE TIL REGENSROLIGER ELLER
TIL KOLLEGIEBOLIGER KNYTTEDE LEGATER
Under 4. april 1955 afgav stipendieudvalget følgende indstilling:
»I bekendtgørelse nr. 188 af 20. marts 1920 er i § 2 under litra d (vedr. Regens-
boliger og de til disse knyttede legater) og under litra e (vedr. kollegieboliger
Det akademiske legat- og stipendievæsen
523
og de til disse knyttede legater) bestemt, at de til regensboliger eller til kollegie-
boliger knyttede legater uddeles af stipendiebestyrelsen (nu stipendieudvalget)
efter forslag fra henholdsvis regensprovsten og kollegiets efor.
Disse bestemmelser, der vedrører de forannævnte for 1920 oprettede legater,
har altid været iagttaget med hensyn til de til regensboliger knyttede legater,
hvorimod de ikke altid er blevet overholdt, forsåvidt angår de til kollegierne
horende legater i de tilfælde, fundatserne tillægger eforen udnævnelsesretten.
Da det drejer sig 0111 legater, der ikke er af stor økonomisk betydning, og da
regensprovsten eller vedkommende kollegieefor bedst kan udøve det i fundatser-
nes bestemmelser forudsatte skøn med hensyn til, hvem der opfylder kvalifi-
kationerne, må stipendieudvalget formene, at uddelingsretten fremtidigt bor
overgå til regensprovsten og eforerne, dog således at disse gor indberetning til
stipendieudvalget om stedfundne uddelinger.
Man skal herefter indstille, at der overfor undervisningsministeriet stilles
forslag 0111 udstedelse af følgende bekendtgørelse:
»Bekendtgørelse 0111 ændring i bekendtgørelse nr. 188 af 20. marts 1920 an-
gående nye almindelige bestemmelser for universitetets legater i henhold til kgl.
anordning af 19. marts 1920.
I henhold til § 1 i kgl. anordning nr. 187 af 19. marts 1920 bestemmes herved
følgende:
§ 2 ad d i bekendtgørelse nr. 188 af 20. marts 1920 affattes således:
Regensboliger uddeles ligeledes af stipendiebestyrelsen (nu stipendieudvalget)
efter særlige ansøgninger og uden medvirken af fakulteterne og studenterrådenes
legatudvalg. De opslås og bortgives samtidig med de under a nævnte legater,
dog at de regensboliger, der tilfalder tidligere udnævnte kommunitetsalumner
bortgives inden 15. september og 15. marts af stipendiebestyrelsen (stipendie-
udvalget). De til regensboliger knyttede, for 1920 oprettede legater opslås og
bortgives af regensprovsten, der gor indberetning til stipendieudvalget om sted-
fundne uddelinger.«
Med hensyn til senere oprettede legater mener man derimod, at det bor have
sit forblivende med de i fundatserne optagne bestemmelser 0111 uddelingen af
legaterne.
I sit møde den 26. januar 1944, se rektors skrivelse af 7. februar 1944 (j. nr.
25a/44 og univ. årbog for 1943-44 s. 268), bifaldt konsistorium derhos, at der ved
uddelingen af nedennævnte 10 til Regensen knyttede studenterlegater, nemlig:
Anonymi stipendium, J. O. Bangs legat, Brochmand - Mule - Fuirens legat,
Docellatæ virginis stipendium, Gluds legat, Holms legat, Jostsons legat (sti-
pendium justinum), Julianum stipendium, Masio-Rostgardianum stipendium
og Vindings legat,
kunne ses bort fra fundats- eller sædvanemæssige regler 0111, at den årlige eller
halvårlige rente skulle deles mellem flere.
Det samme bør imidlertid også gælde Nolds legat, ligesom man mener, at en
lignende bemyndigelse bør indføres for Stipendium domus regiæ, Bings legat
(afd. for regensalumner) og Frederik Fabricius' Legat for Alumner paa Regentsen
eller Collegium Regium og Rostgaards legat, hvorved man, hvis det er ønskeligt,
opnår adgang til at yde bedre hjælp, end hvis legaterne skal uddeles i de i fun-
datserne foreskrevne portioner.
I praksis har man imidlertid uddelt alle de ældre regenslegater for 1/2 år ad
gangen, således at man til enhver tid har ydet hjælp til de alumner, der i øje-
blikket var mest i trang, navnlig til alumner, der stod umiddelbart foran deres
eksamen og således var afskåret fra at skaffe sig ekstraindtægter. Såvel be-
stemmelsen om, at der ved uddelingen kan ses bort fra fundatsmæssige eller
524
Universitetets årbog 1953-58
sædvanemæssige regler om, at den årlige eller halvårlige rente skal deles mellem
flere, som gennemforelse af en bestemmelse om, at man kan se bort fra, at ren-
terne skal tildeles samme person for et bestemt tidsrum, vil i hoj grad lette
administrationen af disse legater, hvis enkelte portioner, som det fremgår af den
vedlagte liste, i øjeblikket ligger på 5-83 kr. i hver termin, største delen mellem
6 og 20 kr.
Da konsistoriums vedtagelse af 26. januar 1944 ikke er forelagt undervis-
ningsministeriet, og da sager vedrorende generelle ændringer i de om Regensens
legater gældende bestemmelser tidligere har været forelagt direktionen for uni-
versitetet og de lærde skoler, se sammes skrivelse af 9. marts 1839 (Selmers
årbog f. 1839 s. 103), og der nu tillige er tale om ændringer i kgl. konf. fundatser,
skal man indstille at der indhentes kgl. stadfæstelse på nedennævnte bestem-
melse:
Ved uddelingen af nedennævnte til Regensen horende studenterlegater, nemlig:
Anonymi stipendium, J. O. Bangs legat, Bings legat, Brochmand - Mule -
Fuirens legat, Stipendium domus regiæ, Decollatæ virginis stipendium, Fabri-
cius' Legat for Alumner paa Begentsen eller Collegium regiuno, Gluds legat,
Groths legat, Holms legat, Jostsons legat (stipendium Justinum), Julianum
stipendium, Masio-Rostgardianum stipendium, Nolds legat, Rostgaards legat
og Vindings legat,
kan der ses bort fra fiindatsmæssige eller sædvanemæssige regler om, at den årlige
eller halvårlige rente skal deles mellem flere, samt om at renterne skal tildeles
samme person for et bestemt tidsrum.«
Efter at Konsistorium på sit mode den 7. december 1955 havde til-
trådt stipendieudvalgets indstilling, blev sagen under 23. april 1956
indsendt til ministeriet med rektors tilslutning.
Herefter blev der udstedt følgende
Bekendtgørelse af 4. maj 1957 om ændring i bekendtgørelse angående nye
almindelige bestemmelser fur universitetets legater i henhold til kgl. anordning
af 19. marts 1920:
»I bekendtgørelse nr. 188 af 20. marts 1920 fastsættes herved følgende æn-
dring:
§ 2 ad d affattes således:
Regensboliger uddeles ligeledes af stipendiebestyrelsen (nu stipendieudvalget)
efter særlige ansøgninger og uden medvirken af fakulteterne og studenterrådenes
legatudvalg. De opslås og bortgives samtidig med de under a nævnte legater,
dog at de regensboliger, der tilfalder tidligere udnævnte kommunitetsalumner
bortgives inden 15. september og 15. marts af stipendiebestyrelsen (stipendie-
udvalget). De til regensboliger knyttede, før 1920 oprettede legater opslås og
bortgives af regensprovsten, der afgiver indberetning til stipendieudvalget om
stedfundne uddelinger.«
Vedrørende sådanne til regensboliger knyttede legater, som er op-
rettede efter 1920, eller som måtte blive oprettede, og hvis fundatser
ikke indeholder udtrykkelig hjemmel for andet, bemærkede ministeriet
ved skrivelse af 13. maj 1957, at disse efter ministeriets opfattelse burde
bortgives af stipendieudvalget.
Det akademiske legat- og stipendievæsen
525
Efter at Konsistorium på sit mode den 7. december 1955 havde til-
sluttet sig stipendieudvalgets indstilling, blev det ved kgl. resolution
af 18. april 1958 desuden bifaldet, at der ved uddelingen af de i sti-
pendieudvalgets skrivelse af 4. april 1955 nævnte til Regensen horende
studenterlegater kunne ses bort fra fundatsmæssige eller sædvanemæs-
sige regler om, at den årlige eller halvårlige rente skal deles mellem
liere, samt om at renterne skal tildeles samme person for et bestemt
tidsrum (j. nr. 348/55).
4. ÆNDRING I RESTEMMELSERNE ANGÅENDE UDDELING AF ÆLDRE
REJSELEGATER
Under 4. april 1955 afgav stipendieudvalget følgende indstilling:
»For nogle, navnlig ældre, rejselegaters vedkommende er det belob, der i
henhold til fundatsen skal uddeles til ophold i udlandet i det i fundatsen fast-
satte tidsrum ganske utilstrækkeligt som folge af den siden legaternes oprettelse
stedfundne pengeforringelse. Som regel har man i praksis rådet bod på denne
ulempe ved - i strid med fundatserne - at opsamle rentebelob, indtil der var tie
fornødne beløb til rådighed til et studieophold i udlandet af rimelig varighed,
hvorved det undertiden også har været nødvendigt at dispensere fra fundatsens
krav om opholdets længde.
Da man mener, at der bor tilvejebringes formel hjemmel for denne praksis,
skal man indstille, at der indhentes kgl. stadfæstelse på følgende bestemmelse:
Bestemmelser i legat fundatser om, at rejselegater skal uddeles med bestemte
belob til studierejser, kan fraviges, således at renterne oplægges, indtil der er
tilvejebragt et sådant belob, at stipendiaten ved tildeling af dette sættes i stand
til at foretage en studierejse til udlandet af passende varighed.«
Efter at Konsistorium havde tiltrådt indstillingen blev denne under
18. juni 1957 indsendt til ministeriet med rektors tilslutning.
Ved kgl. resolution af 8. november 1957 bifaldtes det, at bestemmel-
serne i fundatserne for Buchwalds legat, Elers rejsestipendium, Hop-
ners rejsestipendium, Lassons rejsestipendium, Thotts rejsestipendium
og Winstrup-Resens rejsestipendium, om at disse legater skal uddeles
med bestemte belob til studierejser af en fastsat varighed, kan fraviges,
således at renterne oplægges, indtil der er tilvejebragt sådanne beløb,
at stipendiaterne ved tildeling af disse sættes i stand til at foretage
studierejser til udlandet af passende varighed (j. nr. 339/55).
5. FORHØJELSE AF LEGATPORTIONERNE TIL »STIFAMTMAND REGENSRURGS
LEGAT TIL FREMME AF STUDIET AF NORDISK HISTORIE«
Eforen for »Stiftamtmand Regensburgs legat til fremme af nordisk historie«
tiltrådte under 3. marts 1956 at de fem portioner af legatet, som hidtil havde
været udbetalt med 450 kr. halvårlig, fremtidigt forhøjedes til 500 kr. halvårlig
pr. portion (j. nr. 37g/56).
6. FORØGELSE AF KAPITALEN TIL »CHRISTIANE ANDERSENS LEGAT FOR
STUDENTER«
Linder 6. november 1952 overdrog professor ved universitetet, dr. med. Anders
Thornval ejendomsretten til hans i 1944 på Ejnar Munksgaards forlag udkomne
526
Universitetets årbog 1953-58
lærebog: »Oto-rhino-laryngologi for medicinske studenter og læger« til univer-
sitetet, således at dette overtog retten til offentliggørelse af nævnte lærebog og
således at alle de for bogen indkomne honorarer blev anvendt til forøgelse af
legatkapitalen til det af professor Thornval oprettede legat: »Christiane Ander-
sens legat for studenter«, (j. nr. 169/46).
7. FORØGELSE AF KAPITALEN TIL »STUDENTERNES JURILÆUMSLEGAT«
Under 28. januar 1953 indbetalte studenterne fra 1927 til forøgelse af kapitalen
til »Studenternes jubilæumslegat, oprettet af studenterne årgang 1918«, et beløb
af 948 kr. (j. nr. 377/48).
8. FORØGELSE AF KAPITALEN TIL STUDENTERNES JURILÆUMSLEGAT
Efter afdøde fru Caroline Faber tillagdes Studenternes jubilæumslegat, op-
rettet af studenterne, årgang 1918, maj 1953 til forøgelse af kapitalen obligationer
til pålydende 5.000 kr. (j. nr. 262/53).
9. FORØGELSE AF KAPITALEN TIL »HEDVIG OG HARTVIG JACORSENS STU-
DENTERLEGAT«
Under 30. juni 1953 fremsendte landsretssagfører Per Finn Jacobsen og læge
Jens Bo Jacobsen en 4°/0 kredilforeningsobligation, stor 4.000 kr. til forøgelse
af kapitalen til »Hedvig og Hartvig Jacobsens Studenter legat« (jfr. universite-
tets årbog 1945-46, side 215), (j. nr. 20a/53).
10. FORØGELSE AF KAPITALEN TIL »PROFESSOR, DR. THEOL. F. TORM
OG HUSTRUS LEGAT«
Lhider 16. december 1953 indbetalte proféssorinde Torm til forøgelse af kapi-
talen til »Professor, dr. theol. F. Torm og Hustrus Legat« et beløb af 10.000 kr.
obligationer, dog således at en angiven person for livstid skulle oppebære ren-
terne af dette beløb. Ved rentenydelsens bortfald skulle efter giverindens be-
stemmelse legatets samlede renter efter et frit skøn uddeles i én eller to legat-
portioner i overensstemmelse med de i fundatsen af 12. december 1927 givne
regler (j. nr. 575/53).*
11.	FORØGELSE AF KAPITALEN TIL »GROSSERER HARALD KJÆR OG HUSTRU
POLLY KJÆR, F. KARELLS LEGAT TIL FORDEL FOR TRÆNGENDE DANSKE
OG ANDRE NORDISKE STUDERENDE VED KØBENHAVNS UNIVERSITET«
Under 3. februar 1954 indbetalte generalkonsul LI. Kabell Kjær et beløb af
10.000 kr. til forøgelse af kapitalen til »Grosserer Harald Kjær og hustru Polly
Kjær, f. Kabells legat til fordel for trængende danske og andre nordiske stu-
derende ved Københavns universitet« (j. nr. 351/53).
12.	FORØGELSE AF KAPITALEN TIL »FRU CHRISTIANE ANDERSEN, F. CHRI-
STIANSENS LEGAT TIL FORDEL FOR STUDERENDE VED KØRENHAVNS
UNIVERSITET«
LTnder 16. februar 1954 indbetaltes et professor, dr. med. A. Thornval til-
kommende belob af 395 kr. for lægehjælp ydet til kommunitetsalumner til for-
øgelse af kapitalen til »Fru Christiane Andersen, f. Christiansens legat til fordel
for studerende ved Københavns universitet« (j. nr. 169/46).
* Fundatsen har aldrig været trykt i universitetets årbog. Det var testators onske at undgå
offentlighed.
Det akademiske legat- og stipendievæsen
527
13. FORØGELSE AF STIPENDIER TIL REGENSALUMNER FRA ROSTGAARDS
LEGAT
På sit mode den 16. juni 1954 bestemte Konsistorium, at et beløb af 1.000 kr.
(halvdelen af det belob, der på Rostgaards legat, konto VI, fremvækstkontoen,
var opsparet) skulle tillægges legatets konto IV til forøgelse af de deraf udredede
stipendier til regensalumner (j. nr. 335/54).
14. FORØGELSE AF KAPITALEN TIL »PROFESSORERNES ENKEKASSE«
Under 12. juli 1954 meddelte executor i boet efter professorinde Marie Dahle-
rup, at der til professorernes enkekasse var testamenteret et belob af 1.000 kr.,
som blev tillagt enkekassens kapital (j. nr. 417/54).
15.	FORØGELSE AF KAPITALEN TIL »STUDENTERNES JUBILÆUMSLEGAT
OPRETTET AF ÅRGANG 1918«
Under 26. november 1954 indbetalte studenterne fra 1929 til forøgelse af
kapitalen til »Studenternes jubilæumslegat, oprettet af årgang 1918« et belob
af 5.200 kr., som senere blev forøget med et belob af 370,97 kr. (j. nr. 577/54).
16.	FORØGELSE AF KAPITALEN TIL »GROSSERER HARALD KJÆRS OG HUSTRU
POLLY KJÆR, F. KABELLS LEGAT TIL FORDEL FOR TRÆNGENDE DANSKE
OG ANDRE NORDISKE STUDERENDE VED KØBENHAVNS UNIVERSITET«
Under 3. februar 1955 indbetalte generalkonsul H. Kabell Kjær 10.000 kr.
til forøgelse af kapitalen til »Grosserer Harald Kjærs og hustru Polly Kjær, f.
Kabells legat til fordel for trængende danske og andre nordiske studerende ved
Københavns universitet« (j. nr. 351/53).
17. FORØGELSE AF KAPITALEN TIL »STUDENTERNES JUBILÆUMSLEGAT«
Under 8. februar 1955 indbetalte studenterne fra 1929 et belob af 370,97 kr.
til forøgelse af kapitalen til »Studenternes jubilæumslegat oprettet af årgang
1918«. (j. nr. 577/54).
18. FORØGELSE AF KAPITALEN TIL »FRU CHRISTIANE ANDERSEN, F. CHRI-
STIANSENS LEGAT TIL FORDEL FOR STUDERENDE VED KØBENHAVNS UNI-
VERSITET«
Under 18. februar 1955 indbetaltes et professor, dr. med. A. Thornval til-
kommende belob for lægehjælp ydet kommunitetsalumner i året 1954, stort
265 kr., til forøgelse af kapitalen til »Fru Christiane Andersen, f. Christiansens
legat til fordel for studerende ved Københavns universitet« (j. nr. 169/46).
19. FORØGELSE AF KAPITALEN TIL CHURCHILL-FONDET
Under 6. juni 1955 fremsendte formanden for komiteen for indsamling til
opstilling af en buste af Winston Churchill i København, Viceadmiral A. H. Vedel,
et belob på 30.000 kr. udgørende overskuddet af indsamlingen til Churchills
buste, til forøgelse af kapitalen til Churchill-Fondet (j. nr. 439/55).
20. FORØGELSE AF KAPITALEN TIL »THORKILD OG LONES LEGAT«
Under 13. juni 1955 modtog universitetet fra lektor E. Borup Jensen en
obligation, stor 1.000 kr., til forøgelse af kapitalen til »Thorkild og Lones legat«,
Finnur Jonssons værelse, Studentergaarden (j. nr. 23 a/55).
528
Universitetets årbog 1953-58
21. FORØGELSE AF KAPITALEN TIL »STUDENTERNES JUBILÆUMSLEGAT«
Under 3. november 1955 indbetalte studenterne fra 1915 i anledning af deres
40-års studenterjubilæumi et beløb af 13.539,55 kr. til forøgelse af kapitalen til
»Studenternes jubilæumslegat, oprettet af studenterne, årgang 1918« (j. nr.
618/55).
22.	FORØGELSE AF KAPITALEN TIL »GROSSERER HARALD KJÆR OG HUSTRU,
POLLY KJÆR, F. KABELLS LEGAT TIL FORDEL FOR TRÆNGENDE DANSKE
OG ANDRE NORDISKE STUDERENDE VED KØBENHAVNS UNIVERSITET«
Linder 15. februar 1956 indbetalte Generalkonsul H. Kabell Kjær til forøgelse
af kapitalen til »Grosserer Harald Kjær og hustru, Polly Kjær, f. Kabells legat
til fordel for trængende danske og andre nordiske studerende ved Københavns
universitet« et beløb af 10.000 kr. (j. nr. 200/56).
23.	FORØGELSE AF KAPITALEN TIL »FRU CHRISTIANE ANDERSEN, F. CHRI-
STIANSENS LEGAT TIL FORDEL FOR STUDERENDE VED KØBENHAVNS UNI-
VERSITET«
Under 7. april 1956 indbetaltes et professor, dr. med. A. Thornval tilkommende
beløb af 160 kr. for lægehjælp ydet kommunitetsalumner i året 1955 til forøgelse
af kapitalen af det af professor, dr. med. A. Thornval oprettede legat »Fru
Christiane Andersen, f. Christiansens legat til fordel for studerende ved Koben-
havns universitet« (j. nr. 169/46).
24. FORØGELSE AF KAPITALEN TIL »GUNNAR FRØLICHS LEGAT«
Under 31. maj 1956 meddelte kurator, at der i boet efter frk. Asa Withusen
var udlagt »Gunnar Frølichs legat« en kapital på 7.200 kr. i 5°/0 kreditforenings-
obligationer samt et kontant beløb af 226 kr., hvilken kapital var båndlagt i
Bikubens forvaltningsafdeling til rentenydelse for Aage Holten, sålænge han
lever (j. nr. 402/56).
25. FORØGELSE AF KAPITALEN TIL »REKTOR H. M. HANSENS FOND«
Under 16. januar 1957 bevilgede Tuborgfondet til forøgelse af kapitalen til
»Rektor H. M. Hansens fond« et belob af 5.000 kr. (j. nr. 340/56).
Februar 1957 bevilgede journalistforbundet af rundskuedagens overskud i
1956 til forøgelse af kapitalen til »Rektor H. M. Hansens fond« et beløb af 10.000
kr. (j. nr. 340/56).
26.	FORØGELSE AF KAPITALEN TIL »GROSSERER HARALD KJÆR OG HUSTRU,
POLLY KJÆR, FØDT KABELLS LEGAT TIL FORDEL FOR TRÆNGENDE DANSKE
OG ANDRE NORDISKE STUDERENDE VED KØBENHAVNS UNIVERSITET«
Under 4. februar 1957 indbetalte generalkonsul H. Kabell Kjær til forøgelse
af kapitalen til »Grosserer Harald Kjær og hustru, Polly Kjær, f. Kabells legat
til fordel for trængende danske og andre nordiske studerende ved Københavns
universitet« et beløb af 10.000 kr. (j. nr. 200/56).
27.	FORØGELSE AF KAPITALEN TIL »GULDTRÆKKER CHR. FR. SCHIØPFFE
OG HUSTRU HANSINE, F. ENGELSTOFTS LEGAT«
Efter at froken Agnes Luxhoj den 2. juni 1957 var afgået ved døden, reassu-
meredes behandlingen af boet efter afdøde enkefru Hansine Schiøppfe.
Det akademiske legat- og stipendievæsen
529
Bentenydelseskapitalen, der bestod af 31/2°/0 Husejer Kreditkasse obligatio-
ner, 1. serie, 1. afd. til pålydende 4.300 kr. samt kontant 288,79 kr., skulle efter
de testamentariske dispositioner med halvdelen tilfalde ovennævnte legat (j.
nr. 571/57).
28. FORØGELSE AF KAPITALEN TIL »THORKILD OG LONES LEGAT«, FINNUR
JONSSONS VÆRELSE. STUDENTERGAARDEN
Under 14. juni 1957 indbetalte lektor E. Borup Jensen til forogelse af kapita-
len til »Thorkild og Lones legat«, Finnur Jonssons værelse, Studentergaarden,
en 31/2 °/0 Østifternes kreditforenings obligation stor 500 kr. og en 31/2 °/0 obliga-
tion stor 1.000 kr. (j. nr. 23f/57).
29. FORØGELSE AF KAPITALEN TIL »REKTOR H. M. HANSENS FOND«
Under 5. december 1958 skænkedes af sparekassen »Bikuben« til forogelse af
kapitalen til »Rektor H. M. Hansens fond et beløb af 3.000 kr. (j. nr. 340/56).
30. IKRAFTTRÆDEN AF »MARIO OG ASTA KROHNS LEGAT FOR DANSKE
KUNSTHISTORIKERE«
Efter at fru Asta Krohn, der for livstid oppebar legatets renter, den 9. juni
1951 var afgået ved døden, trådte legatet i kraft efter sit formål i henhold til
fundatsens § 2 (jfr. universitetets årbog 1923-24, side 161-162).
Ifolge bestemmelse i afdøde fru Asta Krohns testamente blev kapitalen til
legatet forøget med 25.000 kr. (j. nr. 432b/37).
31. IKRAFTTRÆDEN AF »CHRISTIAN OG EMMA RLINKENRERGS REJSE-
LEGAT«
Efter at rentenydelsesretten til »Christian og Emma Blinkenbergs rejselegat«
til fordel for sønnesønnen Christian Blinkenberg i henhold til fundatsens § 3, stk.
1 var ophort fra juni termin 1953 at regne, trådte legatet i kraft efter sit formål
i henhold til fundatsens §3, stk. 2 (jfr. universitetets årbog 1948-53, side 486-87)
(j. nr. 426/48).
32. IKRAFTTRÆDEN AF »ETATSRÅD, DR. MED. V. LAUSENS LEGAT TIL KJØ-
RENHAYNS UNIVERSITETS ZOOLOGISKE MUSEUM«
Efter at fru bankdirektør Laila Maria Esmann, der for livstid oppebar lega-
tets renter, den 2. december 1953 var afgået ved døden, trådte legatet i kraft
efter sit formål i henhold til fundatsens § 4 (jfr. universitetets årbog 1888-89,
side 755) (j. nr. 30h/53).
33. IKRAFTTRÆDEN AF »SØSTRENE CHRISTINE OG ANNA PETRA KRARUPS
LEGAT FOR FILOLOGISKE STUDERENDE«
Efter at Madame Jeanne Krarup, der for livstid oppebar legatets renter,
endnu den 4. februar 1954 ikke havde indsendt leveattest og efter at hun i over
ét år ikke havde begæret renteindtægten udbetalt, bortfaldt hendes renteny-
delse og legatet kunne træde i kraft efter sit formål i henhold til fundatsens § 3
(jfr. universitetets årbog 1948-53, side 514-515 (j. nr. 268/49).
34
530
Universitetets årbog 1953-58
34. IKRAFTTRÆDEN AF »LEKTOR, DR. MED. VILHELM JENSEN OG HUSTRUS
MINDELEGAT«
Under 25. maj 1954 meddelte universitetets kurator, at legatkapitalen til
»Lektor, dr. med. Vilhelm Jensen og hustrus mindelegat« havde nået en størrelse
af 20.666,24 kr., hvorefter legatet, jfr. bestemmelsen i § 3, stk. 2 (kgl. konfirme-
reret. fundats af 3. maj 1950, jfr. universitetets årbog 1948-53, side 508-09),
kunne træde i kraft efter sit formål (j. nr. 358/54).
35. IKRAFTTRÆDEN AF »PASTOR ANDERS NIELSENS LEGAT«
Efter at den på »Pastor Anders Nielsens legat« ifolge testamentets § 3, jfr.
§§ 1 og 2, indsatte rentenyder den 26. oktober 1955 var afgået ved doden, (jfr.
universitetets årbog 1937-38, side 215), var renteindtægten af legatets kapital,
ca. 1540 kr. årlig, til rådighed til uddeling i overensstemmelse med legatfundat-
sens § 3, således at legatet kunne træde i kraft efter dets formål (j. nr. 464/56).
36.	IKRAFTTRÆDEN AF »BARCLAY RAUNKIÆRS MINDE-LEGAT FOR BOTANI-
KERE OG GEOGRAFER«
Efter at fru Agnete Seidelin Raunkiær, der for livstid oppebar legatets renter,
den 21. juni 1956 var afgået ved doden, trådte legatet i kraft efter sit formål fra
december termin 1956 i henhold til fundatsens § 3a (jfr. universitetets årbog
1920-23, p. 213f.n.) (j. nr. 37au/56).
37.	NY FUNDATS FOR »PROFESSOR, DR. PHIL- JOHANNES SCHMIDTS LEGAT
FOR HAVFORSKNING*
Under 29. september 1953 blev der udfærdiget kgl. konfirmation på
ny fundats til allosning af den under 13. december 1938 kgl. konfir-
merede fundats for »Professor, dr. phil. Johannes Schmidts legat for
havforskning« (j. nr. 336/53):
»Undertegnede bestyrelse for »Professor, dr. phil. Johannes Schmidt's legat for
havforskning« fastsætter hermed følgende ny fundats for legatet til afløsning af
den i oktober 1938 oprettede, under 13. december s.å. kgl. konfirmerede fundats.
§ I-
Legatets navn er »Professor, dr. phil. Johannes Schmidt's legat for havforsk-
ning.«
§ 2.
Legatets aktiver består af:
a.	30.000 kr. 41/2°/0 Østifternes kreditforenings obligationer, 11. serie, skænket
af professor Johs. Schmidts enke, fru Ingeborg Schmidt, hvilke aktiver er an-
bragt i overformynderiet til rentenydelse for professorinde Schmidt, så længe hun
lever.
b.	Restoplaget af og ejendomsretten til »Report on the Danish Oceanographi-
cal Expeditions 1908-10.«
Når professorinde Schmidt er afgået ved doden, indbetales den under a nævnte
kapital af overformynderiet til Københavns universitets kurator til forvaltning.
Kapitalen, som ingensinde må angribes, bestyres af kurator som en for sig be-
stående formue, men iøvrigt på samme måde som universitetets andre legat-
midler. Eventuelt udbytte af kapitalen ud over sædvanlig årlig rente, f. eks.
Det akademiske legat- og stipendievæsen
531
kursgevinst ved udtrækning af obligationer, lægges til kapitalen. Når legatet har
fået rådighed over renterne af den under a nævnte kapital henlægges af de
årlige renter 10°/0 til kapitalen.
§ 3.
Legatets årlige indtægter, som indtil videre består af det ved salg af »Report
on the Danish Oceanographical Expeditions 1908-10« indkommende belob
eller anden indtægt af ejendomsretten til den publikation, indbetales til univer-
sitetets kurator og holdes af denne til rådighed på en dispositionskonto under
legatet. Indtægten skal anvendes til
1.	Uddeling af medailler i guld, sølv eller bronze præget med et relief af pro-
fessor Johs. Schmidt, til sådanne, som har indlagt sig fortjenester af havforsk-
ningen, eventuelt ledsaget af en pengesum, hvis størrelse fastsættes i hvert enkelt
tilfælde; en medaille i guld kan dog ikke uddeles hyppigere end hvert 5. år.
2.	Uddeling af studielegater og rejseunderstottelser, indtil videre fortrinsvis
til forskere, der ønsker at foretage studier i de af »Dana«-expeditionen hjemforte
samlinger.
Såvel danske som udlændinge kan komme i betragtning ved begge under 1. og
2. nævnte uddelinger.
§ 4.
Legatet bestyres af en bestyrelse på 5 medlemmer. Ved nærværende fundats
ikrafttræden består bestyrelsen af professorinde Ingeborg Schmidt, professor,
dr. phil. Øjvind Winge, professor, dr. phil. E. Steemann Nielsen, amanuensis,
dr. phil. Anton Fr. Bruun og professor, dr. phil. R. Spårck. Ved fremtidig ind-
trædende ledighed i bestyrelsen vælges nye medlemmer af det matematisk-
naturvidenskabelige fakultet ved Københavns universitet; bestyrelsen har ind-
stillingsret. Valget gælder for livstid.
§ 5.
Bestyrelsen træffer bestemmelse om, når og til hvem uddeling af medailler og
understøttelser skal finde sted, og fastsætter størrelsen af den en medaille led-
sagende pengesum.
Bestyrelsen vælger selv sin formand; det påhviler denne, at lade fore en pro-
tokol for legatet; i denne protokol indfores legatfundatsen samt oplysning om,
hvem der får tildelt medaille eller understøttelse og iøvrigt alle meddelelser og
oplysninger, der måtte være interesse for legatet.
Beslutninger afgøres ved stemmeflerhed; står stemmerne lige, gor formandens
stemme udslaget.
§ 6.
Forandringer i eller tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver at søge kgl.
konfirmation, kan ske efter indstilling af legatets bestyrelse, dog at legatets
navn og hovedøjemed ingensinde skal kunne forandres.
Bestyrelsen for »Professor, dr. phil. Johannes Schmidts legat før havforsk-
ning«, den 27. juni 1953.
R. Spdrck Øjvind Winge Anton Fr. Bruun
E. Steemann Nielsen Ingeborg Schmidt.«
38. ÆNDRING I FUNDATSEN FOR »GROSSERER SGNNICH OLSEN OG HUSTRU
THYRA ANNA NIELSINE, F. ANDERSENS LEGAT«
Under 4. maj 1954 blev der udfærdiget kgl. konfirmation på ændring
af den under 7. januar 1948 kgl. konfirmerede fundats for »Grosserer
34*
532
Universitetets årbog 1953-58
Sonnich Olsen og hustru Thyra Anna Nielsine, f. Andersens legat« (jfr.
universitetets årbog 1947-48, side 227-28) (j. nr. 171/47):
»Fundatsens § 3, 1. stk., sidste punktum affattes således:
Den således sammensatte legatbestyrelse er til enhver tid berettiget til at
supplere sig med endnu et medlem, der skal være læge og i videnskabelig hen-
seende indtage en anerkendt stilling.
Bestyrelsen for »Grosserer Sonnich Olsen og hustru Thyra Anna Nielsine,
født Andersens legat«, Kobenhavn og Odense, den 16. februar 1954.
H. M. Hansen E. Lundsgaard Vald. Simonsen.«
39. FORØGELSE AF KAPITALEN TIL »DR. MED. VETR. AXEL THOMSEN OG
HUSTRU, MARTHA THOMSEN, F. HAUGEN-JOHANSENS LEGAT« OG UDFÆRDI-
GELSE AF NY FUNDATS (j. nr. 531/54)
Under 18. juni 1954 meddelte legatstifteren, at han ønskede at for-
høje det af ham stiftede legat med yderligere 10.000 kr. til lige fordeling
mellem den oprindelige legatkapital og tillægslegatkapitalen.
Til afløsning af den gældende fundats (kgl. konfirmeret den 6. januar
1944) med senere tillægsfundatser (kgl. konfirmeret 5. september 1944
og 16. november 1951) fastsattes følgende fundats, som under 30. de-
cember 1954 blev forsynet med kgl. konfirmation:
»Ved gavebrev af 15. september 1943 til det lægevidenskabelige fakultet ved
Københavns universitet fremsatte undertegnede dr. med. vet. Axel Thomsen
ønske om at oprette en fond med en forelobig kapital på 10.000 kr. til støtte for
udforskning af sindssygdomme, specielt den manio-depressive psykose. Efter
at universitetet havde indvilliget i at modtage gaven, blev den for legatet under
15. september 1943 oprettede fundats kgl. konfirmeret den 6. januar 1944.
Ved fornyet gave af 23. maj 1944 blev legatkapitalen udvidet med 5.000 kr.,
der dog skal holdes for sig selv og betegnes som »Tillægskapitalen«. De nærmere
regler for anvendelsen af tillægskapitalen blev fastsat ved en under 10. juli 1944
udstedt fundatstilføjelse, der blev forsynet med kgl. konfirmation den 5. septem-
ber 1944. Under 3. februar 1948 blev tillægskapitalen forøget med 5.000 kr.
Ved fornyet gave af 26. august 1951 er legatkapitalen udvidet med 10.000 kr.,
hvoraf den ene halvpart blev tillagt den oprindelige legatkapital, medens den
anden halvpart tillagdes tillægskapitalen. Ifølge tillægsfundats af 13. oktober
1951 - kgl. konfirmeret den 16. november 1951 - anvendes renterne af de to
sidstnævnte kapitaler i overensstemmelse med de for henholdsvis den oprinde-
lige kapital og tillægskapitalen fastsatte bestemmelser.
Ved nyt gavebrev af 18. juni 1954 er legatkapitalen forhojet med 10.000 kr.
til lige fordeling mellem den oprindelige legatkapital og tillægskapitalen.
Til afløsning af ovennævnte fundats ined senere tillægsfundatser fastsættes
herved følgende fundats:
§ I-
Legatet er stiftet og fundatsen oprettet af undertegnede; det benævnes »Dr.
med. vet. Axel Thomsen og hustru Martha Thomsen, f. Haugen-Johansens le-
gat«. Så længe legatstifteren lever, må navnet dog ikke benyttes i offentlige be-
kendtgørelser eller opslag.
Legatet henhorer under Københavns universitets lægevidenskabelige fakultet.
Det akademiske legat- og stipendievæsen
533
§2.
Legatets formue, der består af en hovedkapital på 21.353 kr. og en tillæg'skapi-
tal på 21.963 kr., forvaltes af kurator for Københavns universitet som en for sig
bestående selvstændig formue, men iovrigt på samme måde som universitetets
øvrige legatmidler. De to kapitaler må ingensinde angribes; hvad der indvindes
af dem udover sædvanlig årlig rente, f. eks. kursgevinst ved udtrækning af
obligationer, bliver at lægge til vedkommende kapital.
Såfremt legatet senere forøges ved gave eller testamentarisk bestemmelse, vil
den pågældende gave eller testamentariske sum være at dele ligeligt til forøgelse
af de to kapitaler, hvis renter uddeles efter de i § 3 for hver kapital fastsatte
regler.
§ 3.
Hovedkapitalens renter anvendes til støtte for videnskabelig psykiatrisk
forskning og uddeles til videnskabsmænd, der arbejder på dette område. Ved
uddelingen bør særlig opmærksomhed rettes på arbejder, der tilsigter udforsk-
ning af den manio-depressive sindssygdom, idet det afgørende ved tildelingen
dog stedse bør være hensynet til ansøgernes videnskabelige lødighed og mulig-
heder.
Uddelingen af renterne af tillægskapitalen følger for så vidt de for hovedka-
pitalen gældende uddelingsregler - men de uddeles kun ved de tilfælde, legatet
gives til understøttelse af arbejder over udforskning af den manio-depressive
psykose; i alle andre tilfælde henlægges renterne til forøgelse af tillægskapitalen
samtidig med uddeling af renterne af hovedkapitalen.
Efter forudgående opslag i maj måned uddeles legatet hvert andet år den 7.
oktober.
Uddeles legatet ikke i tilfælde af, at der ikke måtte være kvalificerede ansø-
gere, henlægges det på hovedkapitalen disponible rentebeløb til denne kapital
og det på tillægskapitalen disponible rentebeløb til sidstnævnte kapital.
Legatet bortgives af det lægevidenskabelige fakultet ved Københavns uni-
versitet, hvis professor i psykiatri eller ældste professor i dette fag er legatets
eforus og foretager indstilling til fakultetet om bortgivelsen.
§ 4.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats kan ske efter indstilling af det
lægevidenskabelige fakultet ved Kobenhavns universitet, universitetets rektor
og kurator - så længe legatstifteren lever dog kun med hans samtykke - dog at
legatets navn og hovedøjemed ingensinde skal kunne forandres.
Kobenhavn, den 8. oktober 1954.	Axel Thomsen.
dr. med. vet.«
40. NY FUNDATS FOR »HISTORIKEREN, PROFESSOR, DR. JUR. ET PHIL. JO-
HANNES STEENSTRUPS LEGAT FOR ÆLDRE VELTJENTE RETJENTE VED KO-
BENHAVNS UNIVERSITET«
Fundatsen for »Historikeren, professor, dr. jur. et phil. Johannes
Steenstrups Legat for ældre veltjente Betjente ved Københavns uni-
versitet«, som under 15. september 1955 forsynedes med kgl. konfirma-
tion (j. nr. 558/55) er sålydende:
»I 1912 modtog konsistorium ved Kobenhavns universitet fra justitsråd Jens
Chr. Larsen en kapital på 4.000 kr. i kreditforeningsobligationer, hvilken kapital
534
Universitetets årbog 1953-58
han ønskede knyttet til professor, dr. juris og phil. Johannes Steenstrups navn
til oprettelse af et legat for ældre veltjente betjente ved Kobenhavns universi-
tet, og hvis renter kunne udbetales hvert år på dennes fader, professor Japetus
Steenstrups fødselsdag, den 8. marts. Den for legatet oprettede fundats for-
synedes den 28. januar 1913 med kgl. stadfæstelse.
I sit den 6. maj 1929 oprettede testamente bestemte professor Johannes
Steenstrup, der afgik ved doden den 3. august 1935, at der af hans bo skulle
udbetales bl. a. et beløb af 2.000 kr. til legatet, og at renten af denne sum i le-
gatets årlige regnskab skulle opføres som bidrag af »Fru Etatsrådinde Ida
Steenstrups Legat for Universitetsbetjente«. Det i denne anledning den 11.
april 1939 oprettede tillæg til fundatsen forsynedes den 31. maj 1939 med kgl.
stadfæstelse. I henhold til den således ændrede fundats skulle legatet uddeles i
4 portioner årlig.
På grund af pengenes siden fundatsernes udfærdigelse reducerede værdi
findes det uhensigtsmæssigt at opretholde kravet om, at legatet skal uddeles i
4 portioner årlig, og der oprettes derfor herved folgende ny fundats:
§ I-
Legatets navns er »Historikeren, Professor Johannes Steenstrups Legat for
ældre veltjente Betjente ved Københavns universitet«.
§ 2.
Legatets kapital udgør 6.356 kr. 37 øre. Af denne kapital udgør 2.000 kr. det
beløb, hvormed legatkapitalen forøgedes i henhold til professor Johannes
Steenstrups testamente, og hvis renter i legatets årlige regnskab opføres som
bidrag af »Fru Etatsraadinde Ida Steenstrups Legat for Universitetsbet jente«,
Legatkapitalen bestyres af Københavns universitets kurator som en for sig be-
stående selvstændig formue, men iøvrigt på samme måde som universitetets
øvrige legatmidler. Kapitalen må ingensinde formindskes, hvad der måtte ind-
vindes som udbytte udover de årlige renter, således kursgevinst ved udtrækning
af obligationer, tillægges kapitalen. Skulle der nogensinde lides tab af kapitalen,
bliver ingen legatportion at uddele, for tabet påny er indvundet ved opsparing
af de årlige indtægter.
§ 3.
Legatets bestyrelse består af Københavns universitets kurator og professor
Rostgardianus ved Københavns universitet. Når embedet som professor Rost-
gardianus henstår ubesat, træder universitetets rektor eller en af ham udpeget
lærer ved Københavns universitet i stedet for professor Rostgardianus som med-
lem af legatets bestyrelse.
§ 4.
Af legatets renter med fradrag af administrationsudgifter udbetales hvert år
den 8. marts efter bestyrelsens skøn ikke under 2 og hojst 4 portioner, hvis
størrelse fastsættes af bestyrelsen, dog ikke under 50 kr. hver, til ældre veltjente
betjente, som i mindst 20 år har udført deres tjeneste samvittighedsfuldt.
Legatet tildeles for et år ad gangen. Det kan dog tildeles samme person i to
på hinanden folgende år, men i så fald kan vedkommende forst påny komme i
betragtning ved bortgivelse af legatet, efter at det legatår, hvori han sidst har
fået tildelt legatet, og yderligere 2 år er gået.
Hvad der i et år ikke uddeles, henlægges til kapitalen og frugtbargøres efter
de for universitetets legater gældende regler.
Det akademiske legat- og stipendievæsen
535
§ 5.
Bekendtgørelse om uddeling af legatet sker på den måde, bestyrelsen finder
hensigtsmæssigst og ansøgning indgives inden januar måneds udgang.
§ 6.
Den en betjent tillagte legatportion kan ikke være genstand for salg, gave eller
pantsætning, lige som den skal være undtaget kreditorers forfølgning ved arrest,
beslag, exekution eller på anden måde. Den udbetales kun mod kvittering af den
pågældende personlig eller efter fuldmagt af legatnyderen, hvilken fuldmagt
skal være underskrevet af to vitterlighedsvidner.
§ 7.
Forandringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver at erhverve
kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling af legatets bestyrelse og af univer-
sitetets rektor og kurator, dog at legatets navn og hovedøjemed ingensinde skal
kunne forandres.
Københavns universitet, den 22. februar 1955.
H. M. Hansen E. A. Koch.«
41. ÆNDRINGER I FUNDATSEN FOR »A. P. BERGGREENS LEGAT TIL MUSIKERE,
DER HAR VIRKET FOR KIRKE- OG FOLKESANGEN« (j. nr. 570/54)
Under 14. oktober 1955 blev der udfærdiget kgl. konfirmation på
ændring af den under 18. december 1876 kgl. konfirmerede fundats
med senere ændring (kgl. konfirmeret under 14. marts 1931) (jfr. uni-
versitetets årbog 1876-77, side 110-111, 1930-31, side 229-30):
»Ved en i sommeren 1876 foretagen indsamling blev der tilvejebragt et belob
af 2.800 kr., der blev overleveret professor A. P. Berggreen som grundlag for et
legat, der skulle bære hans navn. En for dette legat under 25. november 1876
oprettet fundats blev kongelig konfirmeret den 18. december s.å. Efter forslag
fra legatbestyrelsen og konsistorium blev der den 14. marts 1981 meddelt kgl.
konfirmation på et under 27. januar s.å. udfærdiget tillæg til fundatsen.
Til afløsning af nævnte fundats med senere tillægsfundats fastsætter Koben-
havns universitet efter forslag fra legatets bestyrelse folgende
FUNDATS
§ I-
Legatets navn er »A. P. Berggreens legat til musikere, der har virket for kirke-
og folkesangen«.
§ 2.
Legatkapitalen, der ved oprettelsen af nærværende fundats består af ca.
5.128 kr., forvaltes af universitetets kurator og bestyres af denne som en for sig
bestående formue, men iøvrigt på samme måde som universitetets øvrige legat-
midler. Kapitalen må ingensinde formindskes; hvad der indvindes af den udover
sædvanlig årlig rente, for eksempel kursgevinst ved udtrækning af obligationer,
bliver at lægge til kapitalen.
536
Universitetets årbog 1953-58
§ 3.
Legatets bestyrelse består af en af professorerne i musikvidenskab ved Kø-
benhavns universitet samt to andre musiksagkyndige medlemmer. Ved afgang
supplerer bestyrelsen sig selv ved at vælge et medlem overensstemmende med
foranstående regel for sammensætningen.
§4.
Af legatets årlige renter uddeler bestyrelsen hvert tredie år uden forudgående
opslag og ansøgning en portion på 500 kr. til en musiker, der har virket for kirke-
og folkesangen i Danmark, enten ved udgivelse af arbejder eller på anden måde.
Den resterende del af rentebeløbet efter fradrag af eventuelle udgifter ved be-
styrelsen lægges til kapitalen.
§5.
Når legatets renter ved de i § 4 nævnte henlæggelser har nået en sådan stør-
relse, at de sammenlagt for et tidsrum af 3 år udgør et beløb af 1.000 kr. eller
derover, kan universitetets rektor efter bestyrelsens indstilling bestemme, enten
at legatportionen uddeles hyppigere, eller at den forhøjes.
§ 6.
Forandringer i eller tilføjelser til denne fundats, på hvilken bliver at erhverve
kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling fra bestyrelsen og Kobenhavns uni-
versitets rektor og kurator, dog at legatets navn og hovedøjemed ingensinde
skal kunne forandres.
København, den 17. august 1955.
H. M. Hansen Villarsen.«
42. ÆNDRING AF REGLERNE FOR UDDELINGEN AF FOSS' LEGAT
Under 28. marts 1955 afgav stipendieudvalget følgende indstilling:
»1 den for Foss's legat i 1701 oprettede fundats (se Goos: Samling af de for
Universitetets Legater gældende Regler s. 253) forudsattes i art. 12, at legatets
formue ved de anordnede oplæg skulle forøges »til Stipendiariorum formeerelse
og deris desto erklekkeligere Nøtte og fremtarf i lengden«, således at der, hver
gang legatets formue var vokset med 6.000 rdl., skulle oprettes en ny afdeling
af legatet, der kunne afkaste en fuld stipendieportion på 300 rdl., der under visse
betingelser skulle deles i 3 portioner å 100 rdl.
I 1855, da 6.000 rdl. med den daværende rentefod ikke kunne afkaste en
indtægt på 300 rdl., bifaldt konsistorium, at Foss's legat i fremtiden ikke skulle
udgøre renten af et vist kapitalbelob, men fastsattes til 300 rdl.
I henhold til fundatsens bestemmelser er der herefter hver gang der som følge
af oplæg kunne udredes en ny legatportion på 600 kr. om året, oprettet en sådan.
For tiden er der 6 afdelinger med 3 portioner å 200 kr. årl. for studenter samt en
afdeling på 600 kr. for professorbørn (jfr. rektors skrivelse af 19. juni 1943
(j. nr. 226/43) til stipendieudvalget og Univ. årbog 1942-43 s. 340). I året 1954
udgjorde renterne af den samlede legatkapital 5.308 kr., således at der herefter
er adgang til at oprette en ny fuld legatportion på 600 kr. (eller 3 å 200 kr.).
I 1701 var et fuldt legat på 300 rdl., ja selv et delt legat på 100 rdl. et meget
stort stipendium.
Da legatets daværende efor, professor J. E. Larsen i 1855 forelagde sagen om
fiksering af legatportionerne til 300 rdl., udtalte han i sin skrivelse af 23. marts
Det akademiske legat- og stipendievæsen
537
s.å. til konsistorium, at fundatsen uden tvivl tillod en forøgelse af stipendiepor-
tionerne. Som det fremgår af det foranstående, har man i tidens lob, efterhånden
som legatets renteindtægter steg, oprettet nye afdelinger af legatet, medens
man derimod ikke, hvad fundatsen som nævnt ikke er til hinder for, har stillet
forslag om forhøjelse af stipendieportionerne, hvorved man efter stipendieudval-
gets formening har lagt for megen vægt på bestemmelserne om oprettelsen af
nye afdelinger med de i fundatsen angivne - nu utidsvarende - beløb og ikke i
tilstrækkelig grad taget hensyn til legatstifternes hensigt, at de enkelte legat-
portioner skulle have en mere end almindelig størrelse.
Under hensyn til, at der nu er yderligere 600 kr. til rådighed, skal man ind-
stille, at konsistoriums samtykke indhentes til, at hver af de 6 afdelinger for stu-
denter forhøjes med 100 kr. til 700 kr., medens portionen til professorbørn for-
bliver uforandret. Endvidere skal man indstille, at stipendieudvalget bemyndiges
til, efterhånden som legatportionerne bliver ledige, at nedsætte antallet af afde-
lingerne for studenter fra 6 til 4, således at der i stedet for 6 afdelinger å 700 kr.,
er til rådighed til uddeling 4 afdelinger å 1050 kr., og således at der er adgang
til at uddele den enkelte afdelings beløb i 1, 2 eller 3 portioner.
Da fundatsen ikke er kgl. konfirmeret, behøver sagen ikke at forelægges for
undervisningsministeriet, i hvilken henseende man skal henvise til, at konsisto-
riums afgørelse af 31. marts 1855 ej heller blev forelagt ministeriet.«
På sit mode den 7. december 1955 godkendte Konsistorium, at hver
af de 6 afdelinger for studerende af Foss' legat forhøjedes med 100 kr.
til 700 kr. Endvidere bemyndigede man stipendieudvalget til, efter-
hånden som legatportionerne blev ledige, at nedsætte antallet af afde-
lingerne for studenter fra 6 til 4, således at der i stedet for 6 afdelinger
å 700 kr. var til rådighed til uddeling 4 afdelinger å 1.050 kr. og således
at der var adgang til at uddele den enkelte afdelings belob i 1, 2 eller 3
portioner (j. nr. 316/55).
43. ÆNDRING I FUNDATSEN FOR J. N. MADVIGS LEGAT
Under 12. maj 1955 fremsendte stipendieudvalget til universitetets
rektor følgende indstilling:
»Ifølge § 5 i den den 22. januar 1880 kgl. konf. fundats for J. N. Madvigs legat
(se univ. årbog 1879-80 s. 910) skal renterne uden opslag udbetales i større eller
mindre beløb, dog ikke under 50 kr. og ikke over 200 kr. på én gang til bedste for
studerende, der forbereder sig til en embedseksamen eller magisterkonferens, og
som anses for trængende og værdige til støtte, men efter forhold og omstændig-
heder ikke egner sig til at opnå noget af de større stipendier, der bortgives på
længere tid. Bliver der et år efter den i fundatsens § 5 anordnede anvendelse et
belob på 80 kr. eller derover tilbage, skal det besparede i henhold til fundatsens
§ 6 efter forudgående opslag bortgives i en eller liere lodder, hver på 80 kr., til en
eller liere fattige og flinke studenter med 1. karakter til afgangseksamen (studen-
tereksamen) fra det nærmest foregående år, som endnu ikke har kunnet komme
i betragtning ved uddeling af kommunitetsstipendiet. Er der 2 lodder at bort-
give, skal der under lige forhold tages hensyn til en student, hvis hjemsted er
Bornholm, dersom en sådan findes mellem ansøgerne.
I praksis overholdes disse bestemmelser ikke, idet legatets renter anvendes
538
Universitetets årbog 1953-58
til uddeling mellem de sædvanlige terminer i tilfælde af ekstraordinær trang,
sygdom etc. hos studerende, uden at det fastsatte maximumsbeløb respekteres.
Idet bemærkes at konsistorium ifølge fundatsens § 7 kan foretage forandringer
i § 5 og 6 på egen hånd, når beslutning herom er énstemmig, skal man indstille,
at den nævnte af stipendieudvalget fulgte praksis godkendes i form af en hertil
sigtende ændring af fundatsen.«
På sit mode den 7. december 1955 fastsatte Konsistorium følgende
ændring i fundatsen for det nævnte legat:
De i legatets § 5 og 6 fastsatte regler for legatets uddeling udgår og
erstattes af følgende:
»Legatets årlige renter uddeles af universitetets stipendieudvalg mel-
lem de sædvanlige terminer til studerende, som i tilfælde af ekstraordi-
nær trang, sygdom etc. har understøttelse behov. Stipendieudvalget
fastsætter i hvert enkelt tilfælde understøttelsens størrelse« (j. nr.
410/55).
44. OVERFØRSEL AF EFORHONORARET FOR STAMPES LEGAT FOR STUDEN-
TER MED HALVDELEN TIL KONSISTORIUM OG HALVDELEN TIL STIPENDIE-
UDVALGETS DEPOSITUMSKONTO
Under 25. april 1955 fremsendte stipendieudvalget til universitetets
rektor følgende indstilling:
»Efter at konsistoriums deltagelse i uddelingen af de for studenter bestemte
legater var bortfaldet i henhold til an. nr. 187 af 19. marts 1920 og bek. nr. 188
af 20. marts 1920, og efter at eforstillingerne ved studenterlegaterne i henhold til
de samme bestemmelser var bortfaldet ved stipendiebestyrelsens overtagelse af
uddelingen af disse legater, bestemtes ved konsistoriums skrivelse af 14. februar
1922 til universitetets kvæstor, at de hidtil professorernes distributs tilfaldende
legatrenter samt eforhonorarerne for de studenterlegater, hvis eforstillinger
bortfaldt (Brochners, Friis, Griis', Grønbechs og Wissings legater) fra og med
1921 skulle overfores til en særlig konto på legatkassens regnskab under beteg-
nelsen: Depositumskonto for universitetets stipendiebestyrelse. Dette ændredes
ved konsistoriums skrivelse af 14. juni 1929 (j. nr. 227/29) til universitetets
kvæstor således, at de kontoen i henhold til foranstående tilfaldende legatrenter
og eforhonorar fra juni termin 1929 at regne udbetales med halvdelen til konsi-
storium og med halvdelen til universitetets stipendiebestyrelse.
Da eforstillingen for Legatum Stampianum (Stampes Legat for Studenter)
også bortfaldt, og uddelingen af legatet overgik til stipendiebestyrelsen i henhold
til bekendtgørelsen af 20. marts 1920, blev der ingen afgørelse truffet med hensyn
til anvendelsen af det i fundatsen for dette legat anordnede eforhonorar, 16 kr.
årlig, der tidligere efter fradrag af administrationsgebyr udbetaltes eforen med
15 kr. 50 ore. Dette belob har til og med 11. juni termin 1954 været udbetalt
eforen for Stampes Rejsestipendium, hvem der ingen pligter har påhvilet med
hensyn til studenterlegat.
Da stipendieudvalget må formene, at der bor gælde samme regel for dette
eforhonorar som for de andre forannævnte eforhonorarer, skal man indstille, at
dette eforhonorar, 16 kr. årlig, fra og med 11. december termin 1954 overføres
med halvdelen til konsistoriums ommeldte konto og med halvdelen til stipen-
dieudvalgets depositumskonto.«
Det akademiske legat- og stipendievæsen
539
Efter at Konsistorium på sit mode den 7. december 1955 havde til-
trådt indstillingen, og efter at kurator ved skrivelse af 25. januar 1956
havde sluttet sig hertil, blev nævnte eforhonorar overfort til de i ind-
stillingen nævnte konti (j. nr. 378/55).
45. ÆNDRING I REGLERNE FOR UDDELING AF WISSINGS LEGAT
Under 4. april 1955 fremsendte stipendieudvalget til universitetets
rektor følgende indstilling:
»Ifølge den under 13. juni 1763 oprettede fundats for Wissings legat (se
Goos' samling af de for universitetets legater gældende bestemmelser s. 600)
forøges legatkapitalen ved oplæg af:
1)	renterne hvert 5. år, der er hvileår, for alle legatportioner (XI og XII art),
2)	legatportioner, der efter de i fundatsen foreskrevne regler ikke uddeles som
følge af mangel på »fundatsmæssige stipendiarii« (X, XI og XII art) samt
3)	rentebeløb, der ikke er tilstrækkelige til at udgøre de foreskrevne legatpor-
tioner.
Ved oplæg i overensstemmelse med disse regler er legatkapitalen pr. 1. april
1954 vokset til 42.422 kr. 68 øre, således at de årlige renter udgør 1.645 kr.
Efter fundatsens bestemmelser kan herefter udredes årligt:
1.	et eforhonorar på 40 kr. (VIII art.),
2.	en legatportion på 200 kr. til en professorsøn (IX art.),
3.	to legatportioner å 200 kr. til studenter af familien, subsidiært for andre
studenter (IX og XI art.),
4.	en legatportion på 200 kr. skiftevis til studenter af familien og en professor-
son (Legatum Wissingianum Novum) (X og XII art.),
5.	en legatportion på 200 kr. skiftevis til familien og til en professorsøn
(Legatum Wissingianum Novum Secundum) (XIII art.),
6.	80 kr. som legat til »syge eller og yderlig fattige« studenter (Legatum
Wissingianum datum egenis Studiosis) (XIV art.),
7.	to legatportioner å 200 kr. efter de under 4-5 angivne regler og
8.	en legatportion på 80 kr., senere voksende til 200 kr. (jfr. XIII art.).
Det under 6 omtalte legat ses ikke at have været uddelt i meget lang tid, og da
et belob på 80 kr. om året, til hvis forøgelse der ikke er hjemmel, i dag kun er af
ringe betydning, mener stipendieudvalget, at dette legat kan helt ophæves ved
at fundatsens bestemmelser herom udgår. Det samme, mener man, bor gælde
eforhonoraret, da eforstillingen er bortfaldet, efter at uddelingen af legatet er
overtaget af stipendieudvalget, jfr. bekendtgørelse af 20. marts 1920.
I praksis er legatet blevet behandlet som et almindeligt studenterlegat, hvortil
familien har fortrinsret. Den under 2 omhandlede legatportion er altid blevet
tillagt professorsønner; derimod er sådanne aldrig kommet i betragtning ved
uddeling af de under 4, 5 og 7 omhandlede legatportioner.
Et legat på 100 rdl. årl. var på tidspunktet for legatets stiftelse et meget stort
legat, jfr. fundatsens V art., medens 200 kr. årl. nu kun betyder en ringe økono-
misk hjælp. Ganske vist udtales det i fundatsens IX art., at når legatet er vokset
så meget, at hver af de 2 stipendiater, som tilhører familien, kan få 100 rdl. årl.,
»maa hver af dem nyde saa meget, men ei mere, hvormeget end Legati Capital
i Fremtiden maatte voxe«, men det må dog forudsættes at have været legat-
stifterens hensigt, at stipendiaterne skulle have en hjælp af virkelig økonomisk
betydning, og en sådan kan ikke ydes, hvis man skal være ubetinget bundet af
540
Universitetets årbog 1953-58
fundatsens bestemmelser om udredelse af stipendieportioner på 200 kr. årl.
Stipendieudvalget mener derfor at handle i legatstifterens ånd, når man nu
foreslår en forøgelse af de enkelte stipendiers størrelse samtidig med at portio-
nernes antal nedsættes.
I overensstemmelse hermed skal man foreslå, at legatets renteindtægter frem-
tidigt uddeles i legatportioner på 400 kr., således at der i det i fundatsen angivne
forhold tillægges familien fortrinsret, medens den 4. legatportion på 400 kr.
tillægges en professorsøn eller -datter. Herved opnår man, at den sidstnævnte
legatportion udgør det samlede årl. beløb, der efter fundatsen skal anvendes til
dette formål.
Man skal herefter indstille, at Konsistoriums samtykke indhentes til
at bestemmelsen om sygelegatet bortfalder,
at legatets renter uddeles i legatportioner på 400 kr., for tiden 4 portioner,
således at familien har fortrinsret til 3 portioner, hvoraf den 3. legatportion
benævnes Legatum Wissingianum Novum, medens den 4. portion tilfalder en
professorsøn eller -datter.
at man opretholder fundatsens bestemmelser om, at kapitalen forøges ved oplæg
dels af de renter, der er utilstrækkelige til at udgøre hele legatportioner, dels
af legatportionerne hvert 5. år, der er hvileår for alle legatportioner, og
at der efterhånden som legatets renteindtægter vokser ved oplæg, oprettes
nye legatportioner på 400 kr. uden fortrinsret for familien.
Man henstiller, hvorvidt det vil være fornødent at indhente kgl. konfirmation
på disse ændringer i fundatsen, idet denne ikke selv er forsynet med sådan kon-
firmation. Man henleder i denne forbindelse opmærksomheden på fundatsens
art. XV, der alene udtaler sig om Konsistoriums ret til at udforme en ny fundats
for legatet i tilfælde af, at familien ganske er uddød, hvilken betingelse endnu
ikke er opfyldt.«
På sit mode den 7. december 1955 godkendte Konsistorium, at 1)
bestemmelsen om sygelegatet bortfaldt, 2) at legatets renter uddeltes i
legatportioner på 400 kr., for tiden 4 portioner, således at familien
havde fortrinsret til 3 portioner, hvoraf den 3. legatportion benævntes
Legatum Wissingianum Novum, medens den 4. portion tilfaldt en pro-
fessorsøn eller -datter, 3) at man opretholdt fundatsens bestemmelser
om, at kapitalen skulle forøges ved oplæg dels af de renter, der var util-
strækkelige til at udgøre hele legatportioner, dels af legatportionerne
hvert 5. år, der er hvileår for alle legatportioner og 4) at der efterhånden
som legatets renteindtægter voksede ved oplæg, oprettedes nye legat-
portioner på 400 kr. uden fortrinsret for familien. Konsistorium vedtog
endvidere, at det oprindelige eforhonorar på 40 kr. årlig fremdeles som
hidtil fordeltes med halvdelen til Konsistoriums distributs og halvdelen
til stipendieudvalgets depositumskonto (j. nr. 345/55).
46. ÆNDRING I FUNDATSEN FOR »FRØKEN IDA MARIE VILHELMINE JENSENS
STUDIELEGAT FOR VÆRDIGE OG TRÆNGENDE KVINDELIGE STUDENTER«
Under 7. april 1956 blev der udfærdiget kgl. konfirmation på ændring
af den under 17. august 1937 kgl. konfirmerede fundats for »Frøken Ida
Det akademiske legat- og stipendievæsen
541
Marie Vilhelmine Jensens studielegat for værdige og trængende kvinde-
lige studenter« (jfr. universitetets årbog 1936-37, side 290), (j. nr.
550/55):
Ȯndring i den under 29. april 1937 og under 17. august 1937 kgl. konfirmerede
fundats for »Froken Ida Marie Vilhelmine Jensens studielegat for værdige og
trængende kvindelige studerende«.
De i fundatsen fastsatte regler om legatets bestyrelse ved en særlig legat-
værge ophæves fra 1. januar 1956 at regne, hvorefter de i Undervisningsmini-
steriets bekendtgørelse af 20. marts 1920 angivne regler om bestyrelse og udde-
ling af legater til fordel for studenter kommer til anvendelse på legatet, dog med
følgende undtagelser a) at legatportionerne opslås særskilt, b) at der gives hver
nyudnævnt legatnyder særskilt meddelelse om udnævnelsen, i hvilken medde-
lelse legatnyderen gøres bekendt med, dels at legatet, der uddeles for et år ad
gangen, såfremt hun fortsætter sine studier på behørig måde, kan ventes fornyet
efter ny ansøgning hvert år, dog ikke længere, end til hun har taget afsluttende
eksamen, og i hvert fald ikke kan oppebæres i et længere tidsrum end ialt 8 (otte)
år, dels at det ifolge legatstifterskens testamente er ønskeligt, at det, hun oppe-
bærer af legatet, tilbagebetales, når hendes økonomiske forhold måtte tillade
hende det.
København, den 3. februar 1956.
H. M. Hansen	E. A. Koch.
Rektor	Kurator
47.	ÆNDRING I FUNDATSEN FOR »BISKOP, DR. THEOL. FREDERIK NIELSENS
REJSELEGAT FOR TEOLOGISKE KANDIDATER«
Under 14. april 1956 blev der udfærdiget kgl. konfirmation på æn-
dring af den under 25. marts 1929 kgl. konfirmerede fundats for »Biskop,
dr. theol. Frederik Nielsens Rejselegat for teologiske Kandidater« (jfr.
universitetets årbog 1928-29, side 216), (j. nr. 644/55):
Fundatsens § 3 ændres sålydende:
»Renten af kapitalen uddeles en gang om året af det teologiske fakultet i
København efter indstilling af to professorer (hvoraf mindst en i kirkehistorie),
den ene valgt af det teologiske fakultet i København, den anden af det teologiske
fakultet i Aarhus, som rejselegat til en teologisk kandidat, fortrinsvis en, der
særlig har studeret kirkehistorie. Legatet kan gives til samme kandidat i 2 år
i træk, om der måtte findes anledning dertil«.
Den 10. marts 1956.
J. A. Christiansen	E. A. Koch.
Prorektor	Kurator
48.	ÆNDRING AF REGLERNE FOR UDDELING AF CHRISTEN SOFFRENSEN-
LONGBERIGS LEGAT
Under 4. april 1955 afgav stipendieudvalget følgende indstilling:
»Renterne af det af professor i matematik Christen SofTrensen Longberig ved
gavebrev af 1. december 1643 oprettede legat (se Goos: Samling af de for Uni-
versitetets Legater gældende Restemmelser s. 420) var bestemte til understøt-
542
Universitetets årbog 1953-58
telse for en »Persohn aff Limvigskole i Judland«, som »forsendis hid offuer till
KiobenhafTns Skole« for derefter at »bliffue Studiosus her in Academia«. Disse
bestemmelser er ved kgl. resolutioner af 22. januar 1847 og 1. december 1855
nærmere blevet modificerede derhen, at legatet principalt bortgives til en discipel
i Metropolitanskolen, som er fodt i Lemvig by og omegn, og om hvem det er at
vente, at han efter 3 års forløb kan afgå til universitetet, hvor han da, efter i
skolen at have nydt legatet i 3 år, fremdeles kan oppebære det i 2 år - subsidiært
til en student fra bemeldte by eller omegn for 2 år, således at han endnu under
sit ophold ved universitetet kan beholde det for et 3die, 4de og 5te år, såfremt
der imidlertid ikke findes nogen til at nyde legatet kvalificeret discipel i den
nævnte skole. Findes tier hverken nogen efter det forannævnte kvalificeret
discipel eller student, oplægges renterne til kapitalens fremvækst.
Den årlige legatrente udgør 48 kr.
Da det i praksis til stadighed er meget vanskeligt at finde ansøgere, som op-
fylder denne i nutiden sjældent forekommende kombination af betingelser -
selvom man anlægger en meget vid fortolkning af kravet om, at stipendiaten
skal være fodt i Lemvig eller omegn - skal man indstille, at der udvirkes kgl.
resolution om, at de ved de kgl. resolutioner af 22. januar 1847 og 1. december
1855 approberede modifikationer med hensyn til fundatsen af 1. december 1643
for Longberigs legat bestemmes derhen, at såfremt der ikke melder sig nogen
ansøger, som opfylder alle eller dog visse af de i de nævnte kgl. resolutioner
nævnte betingelser, uddeles legatets renter til en anden trængende og kvalifi-
ceret student ved Københavns universitet.«
Stig Iuiil /Villarsen
Sekr.
Efter at Konsistorium på sit mode den 7. december 1955 havde til-
trådt indstillingen, blev sagen under 15. marts 1956 tilstillet ministeriet
med rektors og kurators tilslutning.
Herefter blev det ved kgl. resolution af 23. maj 1956 bifaldet, at de
ved kgl. resolutioner af 24. januar 1847 og 1. december 1855 approberede
modifikationer med hensyn til fundatsen af 1. december 1643 for Long-
berigs legat bestemmes derhen, at såfremt der ikke melder sig nogen
ansoger, som opfylder alle eller dog visse af de i de nævnte kgl. resolu-
tioner nævnte betingelser, uddeles legatets renter til en anden træn-
gende og kvalificeret student ved Københavns universitet (j. nr.
337/55).'
49. ÆNDRING I BESTEMMELSEN OM UDBETALING AF HONORARET TIL EFO-
RUS FOR »PROFESSOR, DR. THEOL. CHRISTEN HERMANSEN OG HUSTRU EDEL
KIRSTINE MARGRETHE HERMANSEN, F. SECHERS LEGAT«
Under 26. maj 1955 fremsendte stipendieudvalget til universitetets
rektor følgende indstilling:
»I henhold til § 6 i den den 7. februar 1884 kgl. konfirmerede fundats for »Pro-
fessor, dr. theol. Christen Hermansens og Hustru Edel Kirstine Margrete Her-
mansen, født Sechers Legat« (se Goos: Samling af de for universitetets legater
gældende bestemmelser s. 314-17) udbetales legatets renter efter fradrag af
administrationsomkostninger og 50 kr., der årlig tilfalder legatets efor, for en
trediedels vedkommende til understøttelse af trængende og værdige enker efter
Det akademiske legat- og stipendievæsen
543
universitetslærere ved Københavns universitet, medens resten anvendes til
understøttelser for trængende og værdige studenter ved universitetets teologiske
fakultet.
Uddelingen af legatportionerne til teologiske studenter varetages 1111 i hen-
hold til bekendtgørelse af 20. marts 1920 af stipendieudvalget, således at eforens
funktioner alene omfatter legatets virksomhed til fordel for enker efter univer-
sitetslærere.
Under disse omstændigheder må stipendieudvalget være af den opfattelse, at
eforhonoraret rettelig bør udredes af den del af renteindtægten, som eforhvervet
angår, hvorfor man herved skal indstille, at honoraret fremtidig anvises af den
trediedel, der anvendes til understøttelse af enker efter universitetslærere.«
Under 10. juli 1956 meddelte universitetets rektor, at man kunne
tiltræde, at det i § 6 i fundatsen for legatet omhandlede eforhonorar
fremtidigt ville være at afholde ikke af de samlede årlige renter, men
udelukkende af den trediedel af renten, som skal benyttes til under-
støttelse af trængende og værdige enker efter universitetslærere ved
Københavns universitet (j. nr. 426/55).
50. ÆNDRING I FUNDATSEN FOR EGMONT H. PETERSENS KOLLEGIUM
Under 16. juli 1956 blev der udfærdiget kgl. konfirmation på ændring
af den under 14. december 1954 kgl. konfirmerede fundats for den
selvejende institution Egmont H. Petersens kollegium (jfr. ovenfor,
side 490-95) (j. nr. 225/55).
Fundatsens § 13 affattes således:
»Kollegiets regnskabsår er tiden 1. juni-31. maj. Regnskabet aflægges af
direktøren til bestyrelsen inden udgangen af september måned.
Regnskabet revideres af 2 af bestyrelsen med undervisningsministeriets god-
kendelse antagne revisorer, hvoraf i det mindste den ene skal være statsautori-
seret.
Efter revisionen indsendes regnskabet inden udgangen af oktober måned til
undervisningsministeriet til decision.
Af regnskabet med revisions- og decisionspåtegning tilstilles der konsistorium
ved Københavns universitet og bestyrelsen for Egmont H. Petersens Fond hver
et eksemplar.«
51. ÆNDRING I REGLERNE FOR UDDELING AF HENRICH FUIRENS LEGAT
Under 4. april 1955 fremsendte stipendieudvalget til universitetets
rektor følgende indstilling:
»I henhold til fundatsen af 18. december 1660 for Henrich Fuirens Legat (se
Goos: Samling af de for universitetets legater gældende bestemmelser s. 279)
uddeles legatets renter lige mellem 3 studenter. Da renterne i 1954 udgjorde 46
kr. 12 øre, vil det ses, at den enkelte legatportion er så lille, at det forekommer
rimeligt at uddele renterne i en enkelt portion, hvorfor man herved skal anmode
om, at der tilvejebringes den fornødne hjemmel for stipendieudvalget til at fra-
vige fundatsens bestemmelse om delingen af legatets renter.«
544
Universitetets årbog 1953-58
I overensstemmelse med stipendieudvalgets indstilling bifaldt Kon-
sistorium under 13. august 1956, at de årlige renter af Henrich Fuirens
legat fremtidigt uddeltes med én portion i stedet for som tidligere i tre
portioner (j. nr. 346/55).
52.	ÆNDRING AF REGLERNE FOR BORTGIVELSE AF JESPER BROCHMANDS
STIPENDIUM OG WINSTRUP-RESENS REJSESTIPENDIUM
Under 10. juni 1955 fremsendte det teologiske fakultet til universite-
tets rektor følgende indstilling:
»Ifolge fundatsen for Jesper Brochmands stipendium bortgives dette legat
af biskoppen over Sjællands Stift i forbindelse med det teologiske fakultet.
Fundatsen for Winstrup-Resens rejsestipendium foreskriver, at legatet bort-
gives af biskopperne på Sjælland i forening med det teologiske fakultet. Som
følge af, at Sjællands biskop ikke længere er medlem af fakultetet, har der gen-
nem mange år for begge legater udviklet sig den praksis, at legaterne uddeles
af fakultetet alene.
Da man mener, at der bor tilvejebringes formel hjemmel for denne ordning,
som man anser for bedst og mest praktisk, skal man indstille, at de dertil sig-
tende fornødne fundatsændringer foretages.«
Under 13. august 1956 bifaldt Konsistorium den nugældende praksis
ved uddelingen af Jesper Brochmands stipendium og Winstrup-Resens
rejsestipendium, hvorefter uddelingen sker uden medvirken af biskop-
pen over Sjællands stift (j. nr. 449/55).
53.	ÆNDRING I FUNDATSEN FOR »FORLAGSROGHANDLER JACOB ERSLEVS
LEGAT TIL FREMME AF DET HISTORISKE STUDIUM VED KOBENHAVNS
UNIVERSITET«
Under 28. september 1956 blev der udfærdiget kgl. konfirmation på
ændring af den under 4. november 1903 kgl. konfirmerede fundats for
»Forlagsboghandler Jacob Erslevs Legat til Fremme af det historiske
Studium ved Kjøbenhavns universitet« (jfr. universitetets årbog
1903-04, side 927), (j. nr. 424/55):
»§ 5 affattes således:
Legatet bortgives af det filosofiske fakultet efter indstilling af dets historiske
professorer. Fakultetet udnævner en af disse til eforus. Han drager omsorg for,
at legatet bliver opslået ledigt, han modtager ansøgninger og anviser legatpor-
tioner til udbetaling i universitetets økonomiske forvaltning, ligesom han giver
konsistorium meddelelse om legatets bortgivelse.
Københavns universitet, Kobenhavn, den 2. maj 1956.
J. A. Christiansen	E. A. Koch
Prorektor	Kurator«
Det akademiske legat- og stipendievæsen
545
54. ÆNDRING I FUNDATSEN FOR »DR. PHIL. KNUD JOHANNES VOGELIUS
STENSTRUPS LEGAT TIL GREV MOLTKES UNIVERSITETET TILHORENDE
MINERALOGISKE MUSEUM«
Under 28. september 1956 blev der udfærdiget kgl. konfirmation på
ændring af den under 26. oktober 1914 kgl. konfirmerede fundats for
»Dr. phil. Knud Johannes Vogelius Stenstrups Legat til Grev Moltkes,
Universitetet tilhorende mineralogiske Museum« (jfr. universitetets
årbog 1914-15, side 814), (j. nr. 424/55):
»§ 6 affattes således:
Professor mineralogiæ anviser til udbetaling i universitetets økonomiske for-
valtning de i § 5 ommeldte udgifter til anskaffelser for legatets regning. Han skal
ikke være bundet til hvert år at disponere over hele legatets indtægt til indkøb i
det pågældende år, men er berettiget til at lade opsamle liere års indtægter til
senere anvendelse, når han skønner, at dette er formålstjenligt. Hvert år afgiver
han indberetning til Konsistorium om legatets anvendelse i det pågældende år.
Københavns universitet, Kobenhavn, den 2. maj 1956.
J. A. Christiansen	E. A. Koch
Prorektor	Kurator«
55. ÆNDRING I FUNDATSEN FOR »JAPETUS STEENSTRUPS LEGAT«
Under 28. september 1956 blev der udfærdiget kgl. konfirmation på
ændring af den under 10. januar 1939 kgl. konfirmerede fundats for
»Japetus Steenstrups Leeat« (ifr. universitetets årboe 1938-39, side
258), (j. nr. 424/55):
»§ 4, stk. 3 affattes således:
Af sin midte vælger bestyrelsen en eforus, der sammenkalder den til moder.
Han har at sorge for, at der mindst med 4 ugers varsel sker fornoden bekendt-
gørelse i aviserne, i hvert fald i Berlingske Tidende, om ledige portioner af legatet
og sender tillige med samme varsel et opslag herom til de nærmest interesserede
videnskabelige institutioner, hvorom bestyrelsen træffer nærmere bestemmelse.
De inden den fastsatte frist indkomne ansøgninger har han at modtage og fore-
lægge for bestyrelsen. Han anviser til udbetaling i universitetets økonomiske
forvaltning de af bestyrelsen uddelte understøttelser og forer en af konsistorium
autoriseret eforatsprotokol, hvori understøttelserne indfores. Til konsistorium
har han at indsende den i stk. 2 nævnte beretning.
Kobenhavns universitet, Kobenhavn, den 2. maj 1956.
J. A. Christiansen	E. A. Koch
Prorektor	Kurator«
56. ÆNDRING I FUNDATSEN FOR »LUDVIG ZINCKS LEGAT TIL FREMME AF
KUNDSKAB OM DANMARKS KULTURHISTORIE I OLDTIDEN OG DEN ÆLDRE
MIDDELALDER«
Under 28. september 1956 blev der udfærdiget kgl. konfirmation på
ændring af den under 2. juni 1903 kgl. konfirmerede fundats for »Ludvig
Zincks Legat til Fremme af Kundskab om Danmarks Kulturhistorie i
35
546
Universitetets årbog 1953-58
Oldtiden og den ældre Middelalder« (jfr. universitetets årbog for 1902-03,
side 553), (j. nr. 424/55):
»§ 6 affattes således:
Bestyrelsens formand sorger for, at der foruden ved opslag på behorige steder
udgår offentlig bekendtgørelse med mindst 4 ugers varsel om, at uddeling af
legatet vil finde sted. Formanden anviser til udbetaling i universitetets økono-
miske forvaltning de af bestyrelsen tilståede understøttelser; han fører en af
konsistorium autoriseret protokol, hvori understøttelserne indføres, og gør i
januar måned, efter at uddeling af legatet har fundet sted, indberetning til kon-
sistorium om legatets virksomhed.
Københavns universitet, København, den 2. maj 1956.
57. NYE REGLER FOR UDDELINGEN AF »ROSENKRANTZ' REJSESTIPEN-
DIUM«
Under 7. juli 1955 fremsendte det teologiske fakultet ved Koben-
havns universitet folgende indstilling til universitetets rektor:
»Den 1. april 1954 udgør den Rosenkrantz' Rejsestipendium tilhørende kapital
89.695 kr. 80 ore, og kapitalens årlige renter 3.489 kr.
I henhold til fundatsen af 27. december 1622 og kgl. resolution af 9. december
1905 (se Goos: Samling af de for Universitetets Legater gældende Bestemmelser
s. 484, Univ. årbog 1905-06 s. 450, 1930-31 s. 231) er der for tiden hjemmel til
at uddele 2 legatportioner, der kan oppebæres af stipendiaterne med 1.000 kr.
årlig i indtil 4 år under ophold i udlandet. Efter hjemkomsten skulle hver sti-
pendiat, for så vidt opholdet i udlandet har varet mindst et fuldt år, nyde en
legatportion — (hjemmestipendiet) - på 300 kr. årlig (senere indskrænket til 1 år).
Da et beløb på 300 kr. årlig er utilstrækkeligt til at sætte en kandidat i stand til
at drive videnskabelige studier, uddeles »Hjemmestipendiet« dog ikke for tiden.
Til kapitalen henlægges årligt det beløb, hvormed legatets renter overstiger 2.000
kr., nemlig det beløb, der efter det foranforte kan disponeres over til rejsesti-
pendier om året.
Da de årlige renter som nævnt udgør 3.489 kr., vil det ses, at en uforholds-
mæssig stor del af legatets årlige renteindtægter oplægges. Hertil kommer yder-
ligere, at en understøttelse på 1.000 kr. årlig i dag er aldeles utilstrækkelig til at
sætte en stipendiat i stand til at opholde sig i udlandet 1 år. I praksis uddeler
man, hver gang der er opsparet 4.000 kr., dette belob til en stipendiat til et uden-
landsophold af passende varighed uden hensyn til fundatsens bestemmelser om,
at der højst kan udbetales 1.000 kr. årligt til en stipendiat.
Under hensyn til det anførte skal man indstille, at der udvirkes kgl. resolution
om
at den del af stipendiets renter, som i medfør af de gældende bestemmelser skal
oplægges, fremtidig begrænses til 10°/0 af stipendiets årlige renteindtægt,
at stipendiets renter fremtidig opsamles, således at der hver gang det tilstrække-
lige belob er til rådighed, uddeles et rejselegat af en sådan størrelse, at stipen-
diaten sættes i stand til at opholde sig mindst 1 år i udlandet, og
al de i fundatsen og senere bestemmelser givne regler 0111 stipendiatens ret til
at oppebære en mindre legatportion efter hjemkomsten ophæves.
Det tilføjes, at patronen for legatet, baron Erik Rosenkrantz, Liselund, Mon,
har erklæret sig indforstået hermed.«
./. A. Christiansen
Prorektor
E. A. Koch
Kurator«
Det akademiske legat- og stipendievæsen
547
Efter at Konsistorium på sit mode den 7. december 1955 havde til-
trådt forslaget, blev sagen under 10. juli 1956 indsendt til ministeriet
med tilslutning af universitetets rektor og kurator.
Herefter blev det ved kgl. resolution af 13. oktober 1956 bifaldet, at
der i fundatsen for Rosenkrantz Rejsestipendium blev foretaget føl-
gende ændringer i de gældende bestemmelser:
»Den del af stipendiets renter, som skal oplægges, begrænses til 10°/0
af stipendiets årlige renteindtægt. Stipendiets renter opsamles frem-
tidig, således at der hver gang det tilstrækkelige belob er til rådighed,
uddeles et rejselegat af en sådan størrelse, at stipendiaten sættes i
stand til at opholde sig mindst 1 år i udlandet. De i fundatsen og senere
bestemmelser givne regler om stipendiatens ret til at oppebære en
mindre legatportion efter hjemkomsten ophæves« (j. nr. 677/55).
58. NY FUNDATS FOR »HØJESTERETSJUSTITIARIUS, CONFERENSRÅD J. E.
LARSENS MINDELEGAT«
Under 5. november 1956 blev der udfærdiget kgl. konfirmation på
ny fundats til afløsning af den under 1. april 1919 kgl. konfirmerede
fundats for »Hojesteretsjustitiarius, Conferensråd J. E. Larsens Minde-
legat« (j. nr. 654/55). Den nye fundats er sålydende:
»Efter at de i legatets fundats af 30. maj 1918, forsynet med kgl. konfirmation
af 1. april 1919 nævnte rentenydelsesrettigheder er bortfaldet ved de pågældende
personers dod, og den i fundatsens § 6, sidste stk. nævnte hindring for legatets
ikrafttræden ikke er blevet aktuel, har legatets bestyrer, overretssagfører Ove
Frederiksen den 3. april 1956 indbetalt legatkapitalen, - herunder den reserve-
fonden tilhørende kapital - med ialt 30.100 kr. i kreditforeningsobligationer og
kontant 3.827 kr. 34 ore til universitetets kurator.
Under hensyn til, at man fra Københavns universitets side ikke længere finder
anledning til at opretholde nogen reservefond for legatet, og til at andre af be-
stemmelserne i den oprindelige fundats bør bringes i overensstemmelse med de
efter legatets oprettelse ændrede forhold, opretter universitetets rektor og kura-
tor herved følgende ny fundats for legatet:
§ 1.
Legatet er oprettet i henhold til enkefru Johanne Voigt, f. Larsens testamente
af 27. august 1914 til minde om hendes fader og bærer navnet »Hojesteretsjusti-
tiarius, Conferensraad I. E. Larsens Mindelegat«.
§2.
Legatets kapital, der oprindelig var på 20.000 kr., er forøget ved oplæg af ren-
ter i tidsrummet, indtil det trådte i kraft, og udgør ved nærværende fundats
oprettelse 30.100 kr. i kreditforeningsobligationer og kontant 3.827 kr. 34 øre.
Kapitalen, som den 3. april 1956 er indbetalt til kurator for Københavns uni-
versitet, bestyres af denne på samme måde som universitetets øvrige legat-
midler. Kapitalen må ingensinde angribes; hvad der måtte indvindes som ud-
bytte udover de årlige renter, således kursgevinst ved udtrækning af obligationer,
bliver at lægge til kapitalen.
35*
548
Universitetets årbog 1953-58
§3.
Legatets årlige udbytte uddeles ved den almindelige legatuddeling i efter-
årssemestret til en dansk mandlig studerende ved Københavns universitet, som
må anses værdig til opmuntring og have trang til sådan støtte. Legatet udbetales
med halvdelen i 11. december og halvdelen i 11. juni termin. Fortrinsret til at
komme i betragtning har juridiske studerende samt decendenter af legatstifter-
indens fader og af hendes brodersøn Georg Yilh. Larsen og dernæst decendenter
af hendes faders søskende. Legatet uddeles ordentligvis for et år ad gangen, men
der er intet til hinder for, at det kan nydes af samme person flere år, når for-
holdene opfordrer dertil.
Legatet uddeles af universitetets stipendieudvalg efter de i undervisnings-
ministeriets bekendtgørelse af 20. marts 1920 givne regler.
§4.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken der bliver at erhverve
kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling af universitetets stipendieudvalg,
rektor og kurator for Københavns universitet, dog at legatets navn og hoved-
øjemed ingensinde skal kunne forandres.
København, den 10. oktober 1956.
J. A. Christiansen	E. A. Koch
Rektor	Kurator.«
59. NY FUNDATS FOR »PROFESSOR, DR. THEOL. C. E. SCHARLINGS LEGAT,
STIFTET AF PROFESSOR, DR. WILLIAM SCHARLING«
Under 6. november 1956 blev der udfærdiget kgl. konfirmation på ny
fundats til afløsning af den under 24. oktober 1894 kgl. konfirmerede
fundats for »Professor, dr. theol. C. E. Scharlings legat, stiftet af pro-
fessor, dr. William Scharling« (jfr. universitetets årbog for 1894-95,
side 714), (j. nr. 591/55). Den nye fundats er sålydende:
»I anledning af sit 25 års jubilæum som ordinær professor ved Københavns
universitet oprettede professor, dr. William Scharling den 16. oktober 1894 til
minde om, at familien Scharling i 60 år — siden professor C. E. Scharlings udnæv-
nelse den 11. januar 1834 - havde været knyttet til universitetet, et legat be-
nævnt »Professor, dr. theol. C. E. Scharlings legat, stiftet af professor, dr. \\ il-
liam Scharling«; fundatsen for dette legat blev under 24. oktober 1894 forsynet
med kongelig stadfæstelse.
Til afløsning af denne fundats fastsætter undertegnede rektor og kurator for
Københavns universitet herved følgende nye
FUNDATS
§ I-
Legatets navn er »Professor, dr. theol. C. E. Scharlings legat, stiftet af pro-
fessor, dr. William Scharling«, hvilken benævnelse bliver at anvende i alle
officielle udfærdigelser og opslag. Ved bekendtgørelse i pressen kan legatet kortere
betegnes som »Professor C. E. Scharlings mindelegat«.
§ 2.
Legatets kapital, der ved denne fundats oprettelse består af obligationer til
pålydende ialt 26.400 kr., aktier til pålydende 4.000 kr. og kapital i mellemreg-
Det akademiske legat- og stipendievæsen
549
ning med universitetet 8,78 kr., bestyres af kurator for Kobenhavns universitet
som en for sig bestående formue, men iovrigt på samme måde som universitetets
øvrige legatmidler.
Kapitalen må ingensinde angribes; hvad der indvindes af den udover sædvan-
lig årlig rente, f. eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer, lægges til
kapitalen. Til denne lægges også det belob, som måtte blive til rest af de årlige
renter, efter at de i § 3 nævnte legatportioner er uddelt.
§3.
Stk. 1. Legatets årlige renter uddeles efter opslag af universitetets rektor i
2 portioner å 600 kr. til trængende dotre af professorer, som enten er dode eller
har opnået afsked som ordinære professorer ved Kobenhavns universitet, eller
som efter at være overgået i andre stillinger har været ordinære professorer i
mindst 25 år. Ved uddelingen vil der også kunne tages hensyn til den betydning,
ansøgerindens fader har haft for universitetet.
Stk. 2. Legatet kan kun tildeles professordøtre som er fyldt 30 år, og som ikke
har været gift. Professor, dr. theol. C. E. Scharlings descendenter har fortrin til
at komme i betragtning, forsåvidt de opfylder betingelserne i stk. 1. Legatet til-
lægges legatnyderne, så længe de lever.
§ 4.
Når legatkapitalen gennem de i § 2, stk. 2, nævnte oplæg har nået en sådan
størrelse, at den årlige rente udgør 600 kr. udover, hvad der medgår til uddelin-
gen af 2 legatportioner, træffer universitetets rektor bestemmelse om, hvorvidt
antallet eller størrelsen af legatportionerne vil være at forøge.
§ 5.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats, på hvilken der bliver at erhverve
kongelig konfirmation, kan ske efter indstilling fra universitetets rektor og
kurator, dog at legatets navn og hovedojemed ingensinde skal kunne forandres.
Kobenhavns universitet, den 3. oktober 1956.
J. A. Christiansen	E. A. Koch
Prorektor	Kurator.«
60. NY FUNDATS FOR »LEGATUM MALLINGIANUM«
Under 11. juni 1955 fremsendte stipendieudvalget følgende ind-
stilling til universitetets rektor:
»Ifølge fundatsen for Legatum Mallingianum (Mallings Legat) (se Goos: Sam-
ling af de for universitetets legater gældende bestemmelser s. 428-29) må legatet,
der tjener til understøttelse for studenter fra Viborg katedralskole, ikke tildeles
nogen, der ikke i skolen har været stipendiat eller gratist, eller som ikke ved
examen artium har erholdt i det mindste karakteren haud illaudabilis.
Efter at de tidligere i bekendtgørelse af 27. juni 1908 om skolepenge i Statens
højere almenskoler foreskrevne skolepenge var afløst af den i lov nr. 385 af 30.
juni 1919 foreskrevne skoleafgift, og det i § 1, 1. stk., i samme lov var bestemt,
at skolegangen var vederlagsfri for elever, hvis forsørgeres skatteindtægt ikke
oversteg visse angivne maximumsbeløb, udtaltes i undervisningsministeriets
skrivelse af 22. december 1920 (se univ. årbog 1920-23, I, s. 218), at den oven-
nævnte betingelse i fundatsen måtte anses for opfyldt af alle, der har oppebåret
stipendier, eller for hvem der ikke har været udredet skoleafgift. I henhold til
550
Universitetets årbog 1953-58
lov nr. 194 af 11. juni 1954 om vederlagsfri undervisning in. v. i offentlige hojere
almenskoler, er skoleafgiften imidlertid nu bortfaldet, og det er herefter stipen-
dieudvalgets formening, at en fundatsændring er påkrævet, idet fundatsens
nuværende ordlyd må fore til, enten at der ikke opstilles nogen økonomiske be-
tingelser for, at legatet kan tildeles studenter fra Viborg katedralskole, idet de
alle har været »gratister«, eller - hvis man anser bestemmelsen om, at en gratist
kan opnå legatet, som uanvendelig, efter at alle elever i skolen er blevet grati-
ster - at kun studenter, som har oppebåret stipendier i skolen, kan komme i
betragtning.
Da ingen af disse fortolkninger af fundatsen synes at fore til et tilfredsstil-
lende resultat, har man udarbejdet vedlagte udkast til ny fundats. Under hen-
syn til de i § 3 i fundatsudkastet opstillede krav til stipendiatens kvalifikationer
har man ment at kunne undlade den hidtidige fordring om, at studentereksamen
skal være bestået med en bestemt karakter. Da legatet ifolge en langvarig praksis
udbetales med den pr. 11. juni forfaldne rente som 1. rate straks, efter at sti-
pendiaten begynder sit studium i september måned, og med den pr. 11. decem-
ber forfaldne rente som 2. rate i december måned og således har været udbetalt,
forinden den filosofiske prove kunne bestås, har man også ment at kunne fra-
falde kravet om en bestemt karakter til den filosofiske prove. Når studerende ved
Danmarks tekniske hojskole i udkastet er sidestillet med studerende ved Ko-
benhavns universitet, skyldes dette onsket om ikke at gore noget brud på hid-
tidig praksis.
Fundatsudkastet har man forelagt rektor for Viborg katedralskole, der i den
vedlagte skrivelse har udtalt, at han kan tiltræde den foreslåede form.
Idet man fremsender udkastet, skal man indstille, at der indhentes kgl. stad-
fæstelse på den nye fundats for »Legatum Mallingianum«.
Efter at Konsistorium havde tiltrådt fundatsudkastet, blev sagen
under 21. juli 1956 indsendt til ministeriet med rektors tilslutning.
Under 21. november 1956 blev der derefter udfærdiget kgl. konfirma-
tion på ændring af den under 14. marts 1829 kgl. stadfæstede fundats
for »Legatum Mallingianum« (jfr. Goos: Samling af de for Universitetets
Legater gældende Bestemmelser, s. 428-29), (j. nr. 447/55):
»Til erindring om den 27. januar 1827, på hvilken dag der var hengået 50 år
siden »Hans Excellence Ove Malling, Geheimestatsminister, første og bestyrende
Medlem af Directionen for Universitetet og de lærde Skoler, kgl. Historiograph,
Chef for det store kongelige Bibliothek, Ridder af Elephanten, Storkors og
Dannebrogsmand, beskikkedes til offentligt Embede«, oprettede erkendtlige
medborgere et legat, der under navn af »Legatum Mallingianum« skulle tjene
til understøttelse for værdige trængende studerende, der dimitteredes til Koben-
havns universitet for Viborg Katedralskole, fra hvilken skole statsministeren var
dimitteret. Den for dette legat den 27. januar 1829 oprettede fundats, forsynedes
den 14. marts s.å. med kgl. stadfæstelse.
Da forskellige af fundatsens bestemmelser er uanvendelige i nutiden, opretter
rektor for Københavns universitet og rektor for Viborg katedralskole herved fol -
gende ændrede fundats for legatet:
§ I-
Legatets navn er »Legatum Mallingianum«.
Det akademiske legat- og stipendievæsen
551
§2.
Legatkapitalen, der udgør 4.742 kr. og 25 ore, forvaltes af Københavns uni-
versitets kurator som en for sig bestående formue, men iovrigt på samme måde
som universitetets øvrige legatmidler. Kapitalen må ingensinde angribes. Hvad
der indvindes af den udover sædvanlige årlige renter, f. eks. kursgevinst ved
udtrækning af obligationer, bliver at lægge til kapitalen.
§ 3.
Henterne af legatet uddeles hvert år efter afslutningen af studentereksamen
ved Viborg katedralskole af Kobenhavns universitets stipendieudvalg efter
indstilling af skolens rektor for et år til en dygtig student fra skolen, som er
immatrikuleret ved Kobenhavns universitet, og hvis forsørger lever i trange
økonomiske kår.
§4.
Forandringer i eller tilføjelser til denne fundats, på hvilken der bliver at er-
hverve kgl. konfirmation, kan ske efter indstilling af Københavns universitets
rektor og kurator samt rektor for Viborg katedralskole, dog at legatets navn og
hovedøjemed ingensinde skal kunne forandres.
København og Viborg, oktober 1956.
J. A. Christiansen	Karl Olsen
p.t. Rektor for Københavns universitet Rektor for Viborg katedralskole.«
61. ÆNDRING AF REGLERNE FOR LDDELING AF H. N. CLAUSENS ROGLEGAL
FOR TEOLOGISKE STUDERENDE
Under 12. december 1956 blev der udfærdiget kgl. konfirmation på
ændring af den under 30. oktober 1871 kgl. konfirmerede fundats for
»H. N. Clausens Boelecat« (jfr. universitetets årboe for 1871-73, side
116), (j. nr. 336/55):
»§ 3 ændres som følger:
Legatets årlige renter uddeles i portioner på mindst 100 kr. som boglegater til
teologiske studenter ved Kobenhavns universitet. Uddelingen foretages efter
indstilling af det teologiske fakultet af universitetets stipendieudvalg efter de i
undervisningsministeriets bekendtgørelse af 20. marts 1920 angivne regler.
§§ 5, 6 og 7 udgår.
København, den 16. juli 1956.
J. A. Christiansen	E. A. Koch
Prorektor	Kurator.«
62. ÆNDRINGERNE I REGLERNE FOR HURTIGKARLS LEGAT
Under 4. april 1955 afgav stipendieudvalget følgende indstilling:
»I henhold til §§ 4, 6 og 12 i den den 30. maj 1832 kgl. konfirmerede fundats
for Hurtigkarls Legat og konsistoriums resolutioner af 12. april 1889 og 19.
januar 1931 skal 6 af de 21 stipendier, der nu udredes af renterne af de under
legatets forenede konti I og II bestyrede kapitaler tildeles juridiske studenter
eller kandidater, medens de 15 skal uddeles blandt de studerende i almindelighed
uden hensyn til, hvilke videnskabsfag de dyrker (Goos: Samling af de for Uni-
versitetets Legater gældende Bestemmelser s. 336 ff. Univ.s årbog for 1898-99,
s. 95 og for 1930-31, s. 231).
552
Universitetets årbog 1953-58
I 1954 har de samlede renter af konti I og II udgjort 2.903 kr. der som nævnt
skal uddeles i 21 portioner. Den enkelte portion er i medfor af bestemmelserne i
fundatsen af 1832 på 124 kr. Restrenten oplægges.
Uanset fundatsens bestemmelse om, at de 6 stipendier kan tildeles juridiske
kandidater, har denne afdeling af legatet i en årrække været behandlet som et
rent studenterlegat, da et stipendium på 124 kr. årlig er ganske utilstrækkeligt
til at sætte en juridisk kandidat i stand til at drive videnskabelige studier.
Da stipendieudvalget finder det onskeligt, at fundatsen ændres i overens-
stemmelse med denne praksis, og at der samtidig tilvejebringes mulighed for en
forogelse af de enkelte legatportioner, hvis pengeværdi er ganske ubetydelig i
nutiden, medens de for ca. 100 år siden svarede til ca. 2/3 af kommunitetsstipen-
diet, skal man henstille, at der indhentes kgl. stadfæstelse på folgende tillæg til
den den 30. maj 1832 kgl. konfirmerede fundats for Hurtigkarls Legat:
§§ 3, 4, 5, 6 og 12 udgår og erstattes med folgende:
Efter at der af de årlige renter af de til de i §§ 3 og 12 ommeldte to fjerdedele
svarende dele af legatkapitalen er oplagt 5°/0 samt det belob, hvormed restrenten
overstiger det nærmeste hele antal hundrede kroner, uddeles resten i 10 lige
store stipendier til 10 studenter, af hvilke 3 skal studere jura, de 2 skal dyrke
andre fag, medens de 5 vælges blandt de studerende i almindelighed uden hensyn
til, hvilke fag de dyrker. Stipendierne uddeles af Kobenhavns universitets sti-
pendieudvalg i overensstemmelse med de i undervisningsministeriets bekendt-
gørelse af 20. marts 1920 fastsatte regler, for de 3 stipendier, der forlods er til-
lagt juridiske studerende efter forudgående indstilling fra det rets- og statsvi-
denskabelige fakultet.
Gennemforeisen af en sådan fundatsændring vil medfore, at de enkelte por-
tioner efter få års forlob vil kunne udbetales med 280 kr. årligt.«
Efter at indstillingen var blevet tiltrådt af Konsistorium på dettes
mode den 7. december 1955, blev sagen under 19. oktober 1956 indsendt
til ministeriet med tilslutning fra universitetets rektor og kurator.
Under 21. december 1956 blev der udfærdiget kgl. konfirmation på
folgende ændring af den under 30. maj 1932 kgl. konfirmerede fundats
for »Hurtigkarls legat« (jfr. Goos: Samling af de for Universitetets Le-
gater gældende Bestemmelser, side 336IT.), (j. nr. 338/55):
»§§ 3, 4, 5, 6 og 12 udgår og erstattes med folgende:
Efter at der af de årlige renter af de til de i §§ 3 og 12 i fundatsen af 14. april
1832 ommeldte 2 fjerdedele svarende dele af legatkapitalen, der nu bestyres
under Hurtigkarls Legats forenede konti I og II, er oplagt 5°/0 samt det belob,
hvormed restrenten overstiger det nærmeste hele antal hundrede kroner, uddeles
resten i 10 lige store stipendier til 10 studenter, af hvilke 3 skal studere jura, de
2 skal dyrke andre fag, medens de 5 vælges blandt de studerende i almindelighed
uden hensyn til, hvilke fag de dyrker. Stipendierne uddeles af Københavns uni-
versitets stipendieudvalg i overensstemmelse med de i undervisningsministeriets
bekendtgørelse af 20. marts 1920 fastsatte regler - for de 3 stipendier, der forlods
er tillagt juridiske studerende - efter forudgående indstilling fra det rets- og
statsvidenskabelige fakultet.
København, den 20. oktober 1956.
J. A. Christiansen
Prorektor
E. A. Koch
Kurator.«
Det akademiske legat- og stipendievæsen
553
63. ÆNDRING AF FUNDATSEN FOR »THOMAS FINCKS LEGAT«
Under 12. maj 1955 fremsendte stipendieudvalget følgende indstil-
ling:
»Ifolge de fundatsmæssige bestemmelser for Thomas Fincks legat (se Goos:
Samling af de for Universitetets legater gældende bestemmelser s. 247 og senest
konsistoriums skrivelse af 5. januar 1931 til universitetets stipendiebestyrelse)
anvendes af legatets årlige renter 377 kr. 50 ore som rejsestipendium »till en
dvchtig persons uden Lands-Reyse, som studerer Medicinam oc Philosophiam«.
Af de resterende renter nyder 6 studerende årlig 15 kr. hver i indtil 5 år. End-
videre tilkommer der de to ældste professorer ved det lægevidenskabelige fakul-
tet, den ældste professor ved det filosofiske fakultet og dets dekan hver 8 kr.
årlig og den »som hafuer Cistam medicam udi giemme«, 4 kr. årlig. Den sidste
bestemmelse har været fortolket således, at belobet er udbetalt til det lægeviden-
skabelige fakultets dekan. Udbetalingen af belobene til professorerne er gået
af brug. Såfremt de nævnte 6 stipendier å 15 kr. slås sammen til en enkelt sti-
pendieportion og suppleres med belobene til professorerne, ville der fremkomme
en årlig legatportion på 126 kr., medens de nuværende portioner ikke spiller
nogen økonomisk rolle for de studerende, selvom man i praksis slår disse legat-
portioner sammen med andre lignende legater.
Man skal derfor indstille, at der fra hr. rektorens side foretages det fornødne
til ændring af fundatsen for Thomas Fincks legat i overensstemmelse med foran-
stående, således at legatportionen forøges straks med det professorerne hidtil
tillagte belob og efterhånden, som de andre legatportioner på 15 kr. udlober,
med disse belob.«
Under 4. marts 1957 blev der udfærdiget kgl. konfirmation på fun-
datsen for det af professor, dr. med. Thomas Finck under 6. januar
1619 oprettede legat, kaldet »Thomas Fincks legat« til afløsning af de
for dette legat hidtil gældende bestemmelser (j. nr. 459/56):
Ȥ 1.
Legatets navn er »Thomas Fincks legat«.
§ 2.
Legatets kapital, som ved denne fundats oprettelse består af obligationer til
pålydende 12.500 kr. samt 0,55 kr. i mellemregning med universitetet, bestyres
af universitetets kurator som en for sig bestående formue, men iovrigt på samme
måde som universitetets øvrige legatmidler.
Kapitalen må ingensinde angribes. Hvad der indvindes af den udover sædvan-
lig årlig rente, f. eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer, lægges til
kapitalen.
§ 3.
Af legatets årlige renter anvendes et belob af 125 kr. som stipendium for en
studerende ved Københavns universitet. Belobet bortgives af universitetets sti-
pendieudvalg, der ligeledes bestemmer, for hvor lang tid stipendiet kan nydes,
dog ikke udover 3 år ialt og stedse begrænset af legatnyderens embedseksamen.
Hvad der herefter er til overs af den årlige rente opsamles for et tidsrum af 3
år ad gangen og bortgives af det lægevidenskabelige fakultet til en medicinsk
kandidat som understøttelse til en studierejse, hvis mål og udstrækning står i
passende forhold til stipendiebeløbets størrelse.
554
Universitetets årbog 1953-58
§4.
Forandringer i og tilføjelser til denne fundats kan ske efter indstilling af det
lægevidenskabelige fakultet, universitetets stipendieudvalg samt universitetets
rektor og kurator, dog at legatets hovedøjemed ingensinde skal kunne forandres.
København, juli 1956.
J. A. Christiansen	E. A. Koch
Prorektor	Kurator.«
64. TILLÆG TIL SONNINGFONDENS FUNDATS
Under 19. april 1958 blev der udfærdiget kgl. konfirmation på et
sålydende tillæg til fundatsen for »Sonningfonden« (jfr. universitetets
årbog 1948-53, side 494-97), (j. nr. 304/54):
»Tillæg III til den under 19. april 1949 kgl. konfirmerede fundats for Sonning-
fonden :
Overall i fundatsen læses ordet »reservefond« som »legatkapital«.
Til § 3.
Stk. 1. Af stiftelsens samlede kapital pr. 31. december 1948, 1.731.733 kr. 20
øre henføres 1.231.733 kr. 20 øre, hvilket beløb ret nær svarer til det opsamlede
driftsoverskud siden redaktør Sonnings død til stiftelsens legatkapital, medens
resten, 500.000 kr., udgør stiftelsens driftskapital pr. 31. december 1948. For
det nævnte til legatkapitalen henførte beløb skal til sin tid tilvejebringes dæk-
ning i Østifternes kreditforenings obligationer efter de i § 4 angivne regler.
Stk. 2. Til ekstraordinære dispositioner vedrørende ejendommenes admini-
stration kræves bestyrelsesudvalgets godkendelse.
Stk. 3. Til belåning eller salg af en eller flere af stiftelsens ejendomme, til
erhvervelse af anden fast ejendom og til opførelse af nybygninger udkræves
undervisningsministeriets tilladelse. Eventuelle nyerhvervelser eller nybygnin-
ger skal benævnes »Sonninghuse«.
Stk. 4. Stiftelsens driftskapital kan foruden i de stiftelsen tilhorende faste
ejendomme anbringes i de i forbindelse med stiftelsens drift fornødne likvide
beholdninger, brændselsbeholdninger m. v. eller i andre værdipapirer efter de for
overformynderibestyrelse af myndiges midler gældende regler. Til anden an-
bringelse af driftskapitalen udkræves undervisningsministeriets godkendelse.
Stk. 5. Stiftelsens legatkapital kan, sålænge legatkapitalen ikke har nået den i
§ 4, stk. 1, angivne størrelse, anbringes i de stiftelsen tilhørende ejendomme i det
omfang, hvori den på disse hvilende prioritetsgæld afdrages eller indfries, men
skal iovrigt anbringes i Østifternes kreditforeningsobligationer, der vil være at
prohibere af undervisningsministeriet.
Til § 4. Paragraffen affattes således:
Stk. 1. Af stifteisens årlige indtægter afholdes forst alle udgifter til dens ad-
ministration. Derefter henlægges indtil videre det årlige driftsoverskud til
stiftelsens legatkapital, indtil denne har nået en størrelse af 3.000.000 kr. Ved
opgørelsen af legatkapitalens størrelse efter foranstående medregnes de legat-
kapitalen tilhørende Østifternes kreditforeningsobligationer til pålydende værdi.
I det regnskabsår, i hvilket legatkapitalen bringes op til nævnte størrelse, indgår
det eventuelt overskydende beløb af driftsoverskuddet i driftskapitalen.
Stk. 2. Når legatkapitalen er fikseret som i stk. 1 nævnt, skal så stor en del af
legatkapitalens midler, som det efter bestyrelsens skøn måtte være muligt, an-
Det akademiske legat- og stipendievæsen
555
bringes i Østifternes kreditforeningsobligationer. De legatkapitalen tilhorende
værdipapirer forsynes med undervisningsministeriets prohibitivpåtegning. Den
resterende del af legatkapitalen kan forelobig være anbragt i stiftelsens faste
ejendomme og forrentes med 4°/0 p.a. fra og med det nedenfor i stk. 3 angivne
tidspunkt.
Stk. 3. Fra og med begyndelsen af det forste regnskabsår, efter at legatkapita-
len er fikseret som i stk. 1 nævnt, kommer renterne af legatkapitalen til anven-
delse til de i §§ 5-7 angivne formål, medens der med stiftelsens øvrige årlige
nettooverskud vil være at forholde således:
a)	x/4 indgår i stiftelsens driftskapital.
b)	x/4 anvendes til indkøb af Østifternes Kreditforeningsobligationer til legat-
kapitalen til nedbringelse af dennes i stiftelsens faste ejendomme m. v. inde-
stående midler, eller eventuelt til forøgelse af legatkapitalen efter de i stk. 4
fastsatte regler. Legatkapitalens indestående i ejendommene nedskrives med
pålydendet af de til legatkapitalen indkøbte obligationer.
c)	Resten anvendes til de i §§ 5-7 angivne formål.
Stk. 4. Når samtlige legatkapitalens midler er anbragt i obligationer, og legat-
kapitalens renteafkastning udgør mindst 120.000 kr. årlig, skal den i stk. 3 b)
omhandlede anvendelse af 1/4 af stiftelsens årlige nettooverskud bortfalde, således
at 3/4 af dette kommer til anvendelse efter stk. 3 c). Såfremt legatkapitalens
afkastning senere skulle komme ned under 120.000 kr. årlig, træder den i stk. 3
omhandlede fordeling af stiftelsens årlige nettooverskud påny i kraft, indtil legat-
kapitalens årlige renteafkastning atter er bragt op over 120.000 kr.
Til § 7.
Af de i § 7 omhandlede midler kan foretages henlæggelser til senere uddeling,
herunder eventuelt også henlæggelser til ekstraordinær uddeling og eventuel
forøgelse af »Sonningprisen«.
Københavns universitet, den 19. april 1958.
Erik Warburg / Olaf Waage.«
d. Kommunitetsstipendiet og regensbeneficiet.
1. FORHØJELSE AF HUSLEJEGODTGØRELSER TIL KOMMUNITETSSTIPEN-
DIATER UDEN REGENSBOLIG
Under 2. december 1953 afgav stipendieudvalget følgende indstilling:
»I skrivelse af 28. september 1949 (Konsist. Journ. nr. 23b/48) meddelte
undervisningsministeriet efter brevveksling med finansministeriet og folketin-
gets finansudvalg, at man havde bifaldet, at der på forventet tillægsbevilling af
universitetets konto 18g tilstilledes det fornødne beløb til rådighed til forhøjelse
af huslejegodtgørelserne for kommunitetsalumnerne til 500 kr. om året, dog ikke
ud over det af vedkommende stipendiat faktisk betalte huslejebeløb. Denne for-
højelse, der fik tilbagevirkende kraft til 1. april 1949, er senere opretholdt ved
årlige bevillinger på finansloven under fornævnte konto.
Forhøjelsen var foranlediget ved et andragende fra Studentergårdens efor, i
hvilket det bl. a. udtaltes, at man efter at huslejen på studentergården var sat
op til 50 kr. om måneden, måtte befrygte, at bevillingen, hvis den ikke blev til-
svarende forhøjet, ikke ville opfylde sit formål: at gøre det muligt for kommuni-
tetsalumner at blive boende på Studentergården i stedet for at flytte til Regen-
sen. I sin udtalelse af 15. marts 1949 over dette andragende anbefalede Stipen-
556
Universitetets årbog 1953-58
dieudvalget dette, samtidig med at man henstillede, at huslejegodtgorelserne
også for de kommunitetsalumner, som ikke havde bolig på Studentergården,
forhojedes, for at de kunne tjene det med deres oprettelse forbundne formål: at
ækvivalere den i kommunitetsstipendiet oprindelig indbefattede boligret.
Som folge af at forholdene har nødvendiggjort en fornyet forhøjelse af hus-
lejen på Studentergården, således at denne nu udgør 60 kr. om måneden, mener
Stipendieudvalget ud fra de hensyn, som i 1949 motiverede dets anbefaling af
den dengang ansøgte forhøjelse af huslejegodtgørelserne, at måtte indstille til
Rektor, at der søges tilvejebragt hjemmel for en forhøjelse af huslejegodtgorel-
serne til indtil 600 kr. om året, således at udgiften herved ligesom ved den i 1949
foretagne forhøjelse udredes af konto 18g. Det bemærkes herved at der forment-
lig ikke er grund til, at kun kommunitetsalumnerne på Studentergården skulle
nyde godt af en sådan forhøjelse, idet den husleje, som studenter må betale
andetsteds, i reglen overstiger de nævnte 60 kr. om måneden, således at den i
øjeblikket udbetalte godtgørelse af 50 kr. månedlig ikke dækker den fulde udgift
til husleje for deres vedkommende. Dog anser man det for rimeligt, at husleje-
godtgørelsen med det foreslåede maksimum af 600 kr. om året heller ikke i frem-
tiden skal overstige det af vedkommende alumne faktisk betalte huslejebeløb.«
Efter at denne indstilling var tiltrådt af universitetets rektor og
kurator og under 24. marts 1954 indsendt til ministeriet, blev på til-
lægsbevillingsloven for finansåret 1954/55, jfr. folketingstidende for
1954-55, tillæg D sp. 3417-18 under universitetets konto 18g. Til for-
højelse af Kommunitetsstipendierne, optaget en bevilling på 4.600 kr.
til forhøjelse af de daværende huslejegodtgørelser til kommunitetets-
stipendiater, der ikke havde bolig på Regensen, til indtil 600 kr. årlig
(j. nr. 26 b/53).
2. BEMYNDIGELSE FOR STIPENDIEUDVALGET TIL AT FORLÆNGE KOMMUNI-
TETSSTIPENDIET MED REGENSBOLIG
Under 3. maj 1958 indgav Stipendieudvalget ved Københavns uni-
versitet følgende indstilling:
»Ved kgl. resolution af 26. maj 1923 (universitetets årbog 1920-23, I, s. 226)
fastsattes, at kommunitetsstipendiet til uprivilegerede alumner sædvanlig udde-
les på 3 år, men at stipendiebestyrelsen (nu stipendieudvalget) bemyndigedes til
at uddele det på 31/2 år, hvor dette må anses for nødvendigt, for at stipendiaten
kan afslutte sit studium indenfor stipendietiden, og til omvendt for ældre studen-
ter at afkorte stipendietiden til 21/2 år eller 2 år, når en sådan stipendietid for det
nævnte formål skonnes tilstrækkelig.
I en længere årrække har man fulgt den praksis med hensyn til uddelingen af
kommunitetsstipendiet, at man aldrig uddeler stipendiet til en student, med-
mindre vedkommende har bestået I del eller forproven i sit fag med tilfredsstil-
lende resultat. Under de nuværende forhold har det imidlertid ofte vist sig, at en
stipendietid på 3 år eventuelt 3x/2 år, er utilstrækkelig for en student til at kunne
gennemføre sine studier, således at stipendiet ophorer x/2 eller 1 år forinden stu-
diernes afslutning, netop på det tidspunkt, hvor studenten trænger mest til
hjælp og sikkerhed i sine økonomiske forhold, hvilket er endnu mere uheldigt
for studenten, da det efter de efter 1. april 1958 gældende regler, hvor kommuni-
tetsstipendiet altid er forbundet med regensbolig, tillige bevirker, at han mister
Det akademiske legat- og stipendievæsen
557
fribolig. Herpå har man ikke kunnet råde bod ved anvendelsen af bestemmelsen
i reglement af 11. februar 1848 § 14, jfr. kgl. resolution 18. juni 1870 post 3,
hvorefter stipendietiden af konsistorium (nu stipendieudvalget) kan forlænges
et halvt år, når særdeles omstændigheder måtte tale derfor, thi denne bestem-
melse, der angår forlængelse af stipendietiden, efter at den tid, for hvilken sti-
pendiet fra forst var uddelt, er udlobet, har altid været forstået således, at en
forlængelse kun kan finde sted, hvor vedkommende på grund af sygdom eller
andre grunde, f. eks. arbejde med guldmedailleafhandling, der belonnes med
guldmedaille, klart har været udelukket fra at drage den fulde nytte af stipen-
dietiden.
Stipendieudvalget mener herefter, at kommunitetsstipendiet med Regens-
bolig til uprivilegerede alumner for fremtiden bor kunne uddeles på indtil 4 år,
hvor dette må anses for nodvendigt for, at stipendiaten kan afslutte sit studium
indenfor stipendietiden. Skulle en student alligevel fuldføre sit studium på kor-
tere tid end påregnet ved stipendiets tildeling, medforer dog reglementet af 11.
februar 1848 § 5 og kgl. resolution af 22. maj 1860, at han ikke nyder stipendiet
udover den tid, han faktisk studerer.
Ved siden heraf bor bestemmelsen i reglement 11. februar 1848 § 14, jfr. kgl.
resolution 18. juni 1870 post 3 stadig bevares, således at stipendietiden kan
forlænges yderligere 1/2 år, når særdeles omstændigheder måtte tale derfor, jfr.
foran.
For stipendietiden for de privilegerede alumner opstår der intet spørgsmål,
da disses stipendietid i henhold til reglement af 11. februar 1848 § 5 er 4 år.
Stipendieudvalget skal herefter indstille, at der udvirkes hjemmel for, at
stipendieudvalget bemyndiges til at uddele Kommunitetsstipendiet med regens-
bolig på indtil 4 år, hvor dette må anses for nodvendigt for, at stipendiaten kan
afslutte sit studium indenfor stipendietiden.«
Efter at Konsistorium på sit mode den 11. juni 1958 havde tiltrådt
den foreslåede ændring med den tilføjelse, at det var hensigten at
administrere den ansøgte bemyndigelse således, at kommunitetssti-
pendiet og regensbeneficiet fremtidigt uddeltes for det tilbagestående
tidsrum af den normale studietid for den enkelte ansøger, dog ikke for
længere tid end 4 år, blev sagen under 25. juni indsendt til ministeriet.
Ved kgl. resolution af 21. juli 1958 bemyndigedes stipendieudvalget
til at uddele Kommunitetsstipendiet med regensbolig på indtil 4 år
til upriviligerede alumner, hvor dette måtte anses for nødvendigt for,
at stipendiaten kunne afslutte sit studium inden for stipendietiden
(j. nr. 26a/58).
3. ANDRE SAGER
Under 8. februar 1954 ansatte universitetets rektor efter indstilling
fra stipendieudvalget overlæge, dr. med. A. Levin Nielsen som læge ved
Regensen og kollegierne m.v. fra den 1. februar 1954 at regne efter at
dr. med. Torben K. With under 14. november 1953 ved ansøgning
havde ønsket at fratræde stillingen (j. nr. 25 d/53).
På tillægsbevillingsloven for 1956-57, jfr. folketingstidende 1956-57,
tillæg D, sp. 3211-12, blev der under finanslovkonto § 25, Særlige
558
Universitetets årbog 1953-58
Fonds, 9. Kommunitetet, Udgiftspost 7 a 2, Hovedistandsættelser, op-
taget en bevilling på 15.000 kr. til istandsættelse og modernisering af
viceprovstens lejlighed på Regensen (j. nr. 25d/55).
På tillægsbevillingsloven 1957-58, jfr. folketingstidende 1957-58,
tillæg D, sp. 3833-34 blev der under finanslovkonto § 25.9. Kommuni-
tetet 7a 1 og 2 optaget en bevilling på 34.100 kr. til hovedistandsættelse
af Regensens tage.
e. De med universitetet forbundne ældre kollegier.
ELERS OG BORCHS KOLLEGIUM
Under 10. april 1954 tilskrev stipendieudvalget universitetets rektor
således:
»Stipendieudvalget tillader sig herved at henstille til Rektor og Konsistorium
at foranledige tilvejebragt fornoden hjemmel for stipendieudvalget til efter om-
stændighederne at fravige den i henhold til Konsistoriums indstilling af 9. juni
1943 ved kgl. resolution af 30. juli 1943 indforte ordning med hensyn til kandi-
datpladserne på Borchs og Elers' kollegier (Universitetets Årbog 1942-43 s.
340f.).
Indtil den nævnte kgl. resolution blev meddelt, gjaldt ifølge universitetsfun-
datsen af 7. maj 1788 VI § 2 nr. 4 og 5, at irgsn kunne bo på noget af de nævnte
kollegier i et længere tidsrum end 5 år, hvori fragik den tid, han måtte have haft
ophold på et andet universitetskollegium eller på Regensen, uden hensyn til
om den pågældende i mellemtiden måtte have bestået sin endelige eksamen. Ved
kgl. resolution af 1943 gennemfortes den ændring, at indehaverne af kandi-
datpladserne på de nævnte kollegier kunne nyde disse i 3 år, selv om der derved
måtte finde en overskridelse sted af det i universitetsfundatsen fastsatte tidsrum
af 5 år.
Det er imidlertid stipendieudvalgets opfattelse, at denne regel er udformet på
en sådan måde, at den i praksis forer til utilfredsstillende resultater, i det for-
holdsvis hyppigt forekommende tilfælde, hvor en kandidat i sin studietid har
boet på Regensen i 21/2 år, medfører reglen, at han kan nyde plads på kollegierne
som student og kandidat i ialt 51/2 år. Har han derimod som student haft bolig
på f. eks. Borchs eller Elers kollegier i 5 år, vil den sammenlagte kollegietid
kunne gå op til 8 år, hvilket betyder en meget væsentlig overskridelse af det
ved universitetsfundatsen fastsatte tidsrum. Er forholdet det, at den pågældende
i sin studietid har haft ophold på et af de kollegier, som ikke er undergivet univer-
sitet, ses der helt bort fra dette tidsrum, og kandidatpladsen kan i så tilfælde
tildeles i indtil 5 år.
Stipendieudvalget må vel indrømme, at det som almindelig regel vil være
passende at tildele kandidatpladserne for indtil 3 år, og at der forholdsvis sjæl-
dent vil være trang til at forlænge dette tidsrum. På den anden side savner man
i boj grad en adgang til på egen hånd at kunne dispensere fra den almindelige
regel i den kgl. resolution af 1943 i sådanne særlige tilfælde, hvor f. eks. hensynet
til kandidatens fortsatte videnskabelige studier i hoj grad taler for at indrømme
en forlængelse, eller hvor der ikke findes kvalificerede ansøgere til den ved den
pågældende kandidats fraflytning ledigblevne plads. Et konkret tilfælde af denne
art er for nylig blevet forelagt ministeriet med indstilling om tilvejebringelse af
den nødvendige specielle dispensation.
Stipendieudvalget tillader sig herefter at indstille, at der meddeles dette til-
Det akademiske legat- og stipendievæsen
559
ladelse til, hvor særlige forhold gor sig gældende, for indtil 1 år ad gangen at
forlænge det ved kgl. resolution af 30. juli 1943 fastsatte tidsrum af 3 år, i
hvilket der kan indrømmes kandidater plads på Borchs og Elers kollegier,
selvom der derved finder en overskridelse sted af den i universitetsfundatsen af
1788 VI § 2 nr. 5 foreskrevne længste tid af 5 år. Dog skal varigheden af en af
nævnte kandidatpladser ikke ved sådanne af stipendieudvalget meddelte dis-
pensationer kunne forlænges udover 5 år.«
Efter at Konsistorium i mode den 12. maj 1954 og universitetets
rektor havde sluttet sig til indstillingen, fik stipendieudvalget ved kgl.
resolution af 15. august 1954 tilladelse til, hvor særlige forhold gor sig
gældende, for indtil et år ad gangen, at forlænge det fastsatte tidsrum
af 3 år, i hvilket der kan indrømmes kandidater plads på Borchs og
Elers kollegier, selvom der derved finder overskridelse sted af den i
universitetsfundatsen af 1788 VI § 2, nr. 5 foreskrevne længste frist af
5 år, dog således at varigheden af en af de nævnte kandidatpladser
ikke derved skal kunne forlænges udover 5 år (j. nr. 301/54).
BORCHS KOLLEGIUM
Efter indstilling fra kollegiets eforus, professor, dr. theol. Hal Koch
og universitetets kurator bemyndigede ministeriet under 3. oktober
1956 kurator til at anvende kollegiets formue til delvis dækning af ud-
gifterne ved installation af fjernvarme og varmt vand i kollegiet og
tiltrådte samtidigt, at det årlige statstilskud til kollegiets drift om-
lagdes, således at statstilskuddet fremtidigt ville udgøre 23.350 kr.
årligt.
Under 12. december 1957 meddelte bestyrelsen for »Mindelegat om
Danmarks ungdom 1940-45, stiftet af ingeniør Heinrich Wulff«, at
bestyrelsen efter universitetets ansøgning var sindet ved uddelingen
af legatets midler, som i henhold til legatfundatsen ville finde sted 5.
maj 1958, at tildele Kobenhavns universitet 25.000 kr. som bidrag til
moderniseringen af Borchs kollegium (j. nr. 17b/55).
ELERS KOLLEGIUM
Under 21. marts 1956 modtog kollegiets efor, professor, dr. theol.
K. E. Skydsgaard fra ingeniør Heinrich Wulffs dødsbo, meddelelse om,
at der ville blive stillet et beløb af 40.000 kr. til disposition for Elers
kollegium til brug for ombygning af kollegiet, hvorved kontubernal-
systemet kunne ophæves. Belobet, der ydedes som lån, skulle indestå
rentefrit, afdragsfrit og uopsigeligt i kollegiets ejendom, sålænge kolle-
giet opretholdtes i ejendommen St. Kannikestræde 9 (j. nr. 18b/56).
HASSAGERS KOLLEGIUM
Under 28. oktober 1953 blev der udfærdiget kgl. konfirmation på
ændring af den under 9. februar 1898 kgl. konfirmerede fundats for
560
Universitetets årbog 1953-58
»Hassagers kollegium« med de under 5. december 1901 og 18. maj 1914
kgl. konfirmerede ændringer, (jl'r. universitetets årbog 1897-98, side
1901-02, side 96-97, 1914-15), (j. nr. 384/47):
»Ifølge en mellem Frihedsfonden og Københavns universitet indgået af under-
visningsministeriet under 14. december 1949 godkendt overenskomst, som er
vedhæftet nærværende fundatstillæg, har universitetet som ejer af ejendommen
matr. nr. 110 af Frederiksberg, Hassagers kollegium, Frederiksberg Bredegade
13 meddelt fonden tilladelse til at opfore et kollegium på nævnte ejendoms
grund på de i overenskomsten nærmere angivne vilkår.
I den anledning fastsætter universitetet folgende ændringer i og tillæg til den
under 27. januar 1898 oprettede, under 9. februar s.å. kgl. konfirmerede fundats
for »Hassagers kollegium« med de under 5. december 1901 og 18. maj 1914 kgl.
konfirmerede ændringer.
§ 1.
Uanset bestemmelsen i fundatsens § 1 indrømmes der Frihedsfonden adgang
til at opføre en kollegiebygning på Hassagers kollegiums grund og nedrive den
på grunden stående bygning, der tjener til bolig for Hassagers kollegiums
alumner. Disse får bolig i den nye kollegiebygning på ganske samme vilkår, som
i den tidligere bygning.
Den nye bygning benævnes »Fjerde maj-kollegiet i Kobenhavn«, dog således,
at navnet Hassagers kollegium bevares og markeres udvendig på en af fløjene
samt i kollegiets forsamlingssal efter nærmere aftale mellem Frihedsfonden og
universitetet.
De i fundatsens § 1 fastsatte bestemmelser om kollegiets hovedbygning for-
bliver uforandret gældende.
§2.
Der tillægges Frihedsfonden indstillingsret med hensyn til det i fundatsens
§ 2 nævnte eforvalg, dog kun sålænge det nye kollegium drives af Frihedsfonden,
jfr. fundatsen for »Fjerde maj-kollegiet i København« § 11. Hassagers kollegi-
ums efor er tillige efor for »Fjerde maj-kollegiet«. Eforus forhold til Hassagers
kollegiums alumner forbliver i alle henseender uforandret; dog overgår eforens
hverv som regnskabsfører til inspektoren på »Fjerde maj-kollegiet i København«,
jfr. dettes fundats § 10, jfr. § 8.
§ 3.
De i fundatsens § 3 nævnte indtægter af kollegiets kapitaler anvendes frem-
tidig til bedste for driften af det samlede kollegium med tilhørende eforbolig,
dog således, at de nuværende eforen for Hassagers kollegium og dettes alumner
tillagte ydelser ikke bliver ringere end hidtil. Ligeså anvendes de tilskud, der på
anden måde i tidens lob er opnået til Hassagers kollegiums drift, til bedste for
hele den nye kollegiebygning, derunder også portnerstillingen, hvis indehaver
nu er statstjenestemand; portnerens stilling og forhold som sådan forbliver
uforandret, dog at nybesættelse af stillingen fremtidig sker efter indstilling
foruden af eforen tillige af bestyrelsen for »Fjerde maj-kollegiet i Kobenhavn«,
der også skal godkende en eventuel for ham udfærdiget instruks.
§ 4.
Ovenstående bestemmelser træder i kraft ved ibrugtagningen af den nye kolle-
giebygning og ikrafttræden af fundatsen for »Fjerde maj-kollegiet i København«.
Det akademiske legat- og stipendievæsen
561
Fremtidige ændringer i eller tilføjelser til Hassagers kollegiums fundats skal,
forinden de indsendes til kgl. konfirmation, forhandles med Frihedsfonden, så-
længe dette driver »Fjerde maj kollegiet i Kobenhavn.
Københavns universitet, den 7. september 1953.
Ved skrivelse af 13. juni 1956 meddelte undervisningsministeriet, at
de Studentergaarden og Ivvinderegensen under finanslovkonto § 20,
XII A, 17 litra d. Tilskud til Studentergaardens drift, og § 20, XII A,
17 litra k. Tilskud til Kvinderegensens drift, bevilgede faste tilskud på
henholdsvis 37.500 kr. og 25.000 kr. årlig, bortfaldt med virkning fra
1. april 1955 samt, at der fra samme tidspunkt at regne, bevilgedes
kollegierne de til bygningernes vedligeholdelse og rengøringspersonalets
lønninger - for Kvinderegensens vedkommende også de til lonning af
portneren - nødvendige beløb, udregnede efter de til enhver tid gæl-
dende priser, medens der som hidtil blev tilstået de to kollegier samme
brændselstilskud som de øvrige under Kobenhavns universitet horende
kollegier (j. nr. 23 b/52).
Efter at frk. Ida Hirschsprung, der for livstid oppebar renten af
»Overlæge, professor, dr. med. Harald Hirschsprungs legat til fordel for
den nye Regens« var afgået ved døden den 31. marts 1953, bestemte
Konsistorium under 22. juli 1953 efter indstilling af Studentergaardens
bestyrelse, at kapitalen til det nævnte legat skulle indgå i Studenter-
gaardens hovedkapital (j. nr. 23 a/53).
Efter indstilling fra bestyrelsen af Studentergaarden bifaldt univer-
sitetets rektor under 30. januar 1958, at der når et af læge I. C. Søllings
bo indbetalt legat til Studentergaarden, oprindeligt 13.500 kr. ved til-
skrevne renter havde nået en kontant værdi af 25.000 kr., på Studen-
tergaarden oprettedes et værelse med klædehandler P. W. Søllings navn
og således at kapitalen fast indgik i Studentergaardens formue, når det
pågældende værelse var oprettet (j. nr. 23 a/58).
Efter andragende af Studentergaardens efor, professor, dr. theol.
Torben Christensen, bevilgede universitetets rektor under 8. december
1958 af Hans Valdemar Thorups fond 3.159 kr., hvoraf 1.000 kr., som
tilskud og 2.159 kr. som rentefrit lån, til udgivelse af 4. udgave af Stu-
dentergaardens Visebog (j. nr. 23f/58).
KVINDEREGENSEN
Under 18. juli 1953 blev der udfærdiget kgl. konfirmation på et
sålydende tillæg til fundatsen for universitetskollegiet »Kvinderegen-
H. M. Hansen
Rektor
E. A. Koch
Kurator.«
f. Studentergaarden og Kvinderegensen.
STUDENTERGAARDEN
36
562
Universitetets årbog 1953-58
sen« (jfr. universitetets årbog 1931-32, side 226-235, 1932-33, side
147-50, 1937-38, side 236):
»I henhold til bestemmelsen i § 2 i.f. i fundats af 23. januar 1932, kgl. konfir-
meret 11. maj 1932, for universitetskollegiet »Kvinderegensen« fastsættes herved
regler for et til kollegiet efter oprettelsen af det under 20. juli 1933 kgl. konfir-
merede tillæg af 28. juni 1933 til ovennævnte fundats af 23. januar 1932 med
senere tillæg af april 1938 (kgl. konfirmeret 23. juli 1938) skænket legat.
§ 1.
Legatet til Vendsysselværelset skænket af vendelboer.
Kapitalen, der er indbetalt i obligationer til pålydende 1.000 kr., bestyres
af universitetets kurator efter de for universitetets legater sædvanlige gældende
regler.
Den halvårlige rente tilfalder beboeren af Vendsysselværelset.
§2.
Ændringer i og tilføjelser til denne fundats kan ske efter indstilling fra
Kvinderegensens bestyrelse og Konsistorium til undervisningsministeriet, dog
at legatets navn og hovedøjemed ingensinde skal kunne forandres.
Københavns universitet, den 8. maj 1953.
H. M. Hansen	E. A. Koch.«
g. Universitetets spisestuer.
Fra læge Karen Immanuela Flensborgs dødsbo modtog universitetets
rektor under 12. juni 1956 meddelelse om, at der ifølge afdødes testa-
mente var testamenteret 20.000 kr. til Kobenhavns universitets be-
spisning af studenter (j. nr. 24c/56).