IV. UNIVERSITETETS EKSAMINER a. Oversigt over de studerende, der i året fra 1. oktober 19-53 til 30.september 1958 er blevet immatrikulerede. Immatrikulerede Dimmiteret i - 1953-54 1954-55 1955-56 1956-57 1957-58 192 4................ 192 5................ 192 6................ 192 7................ 192 8................ 192 9................ 193 0................................1 193 1................ 193 2................ 193 3................................1 193 4................ 193 5................................3 193 6................ 193 7................................2 193 8................................1 193 9................ 194 0................................1 194 1................................1 194 2................................4 194 3................................3 194 4................................5 194 5................................5 194 6................................8 194 7................................8 194 8................................15 194 9................................23 195 0................................23 195 1................................53 195 2................ 120 195 3................ 777 195 4................ 195 5................ 195 6................ 195 7................ Anden dansk eksamen: Officersskolen................2 Polytekniske kandi- dater ..........................2 Farmaceutiske kandi- dater ..........................1 Uden studentereksa- men ............................1 Udenlandsk eksamen: Fremmede statsbor- gere ............................23 Danske statsborgere . . 8 lait 1091 2 1 1 5 5 2 1 5 4 10 15 18 21 33 67 114 791 1 1 1 1 2 1 1 1 2 1 3 4 3 8 10 12 10 15 28 67 138 841 24 10 31 5 5 3 3 1 4 6 8 9 18 18 47 78 142 927 33 3 2 3 1 2 6 7 7 5 8 22 36 27 78 178 887 58 3 1134 1192 1320 1334 248 Universitetets årbog 1953-58 b. Afholdte eksaminer. 1. TILLÆGSEKSAMEN I HENHOLD TIL KGL. ANORDNING AF 8. FEBRUAR 1908 MED SENERE ÆNDRINGER. Januar 1953: Latin: Der indstillede sig 1 stud. theol., som ikke bestod, og 8 stud. mag., hvoraf 6 bestod. Græsk: Der indstillede sig 21 stud. theol., af hvilke 17 bestod, og 16 stud. mag., af hvilke 14 bestod. Juni 1953: Latin: Der indstillede sig 7 stud. theol., af hvilke 6 bestod og 24 stud. mag., af hvilke 19 bestod. Græsk: Der indstillede sig 4 stud. theol., som alle bestod, og 14 stud. mag., som alle bestod. Januar 1954: Latin: Der indstillede sig 6 stud. mag., af hvilke 4 bestod. Græsk: Der indstillede sig 16 stud. theol., som alle bestod, og 16 stud. mag., af hvilke 15 bestod. Juni 1954: Latin: Der indstillede sig 12 stud. theol., af hvilke 9 bestod, og 14 stud. mag., af hvilke 9 bestod. Græsk: Der indstillede sig 8 stud. theol., som alle bestod, og 9 stud. mag., som alle bestod. Januar 1955: Latin: Der indstillede sig 2 stud. theol., hvoraf 1 bestod, og 7 stud. mag., af hvilke 4 bestod. Græsk: Der indstillede sig 14 stud. theol., af hvilke 12 bestod, og 9 stud. mag., af hvilke 8 bestod. Juni 1955: Latin: Der indstillede sig 3 stud. theol., af hvilke 2 bestod, og 27 stud. mag., af hvilke 24 bestod. Græsk: Der indstillede sig 11 stud. theol., af hvilke 8 bestod, og 20 stud. mag., af hvilke 18 bestod. Januar 1956: Latin: Der indstillede sig 2 stud. theol., af hvilke 1 bestod, og 8 stud. mag., af hvilke 5 bestod. Græsk: Der indstillede sig 16 stud. theol., af hvilke 13 bestod, og 12 stud. mag., som alle bestod. Juni 1956: Latin: Der indstillede sig 7 stud. theol., af hvilke 5 bestod og 24 stud. mag. af hvilke 19 bestod. Græsk: Der indstillede sig 3 stud. theol., af hvilke ingen bestod, og 12 stud. mag., som alle bestod. Januar 1957: Latin: Der indstillede sig 2 stud. mag., af hvilke en bestod. Græsk: Der indstillede sig 19 stud. theol., af hvilke 15 bestod, og 7 stud. mag., af hvilke 5 bestod. Juni 1957: Latin: Der indstillede sig 6 stud. theol., af hvilke 5 bestod, og 26 stud. mag., af hvilke 19 bestod. Græsk: Der indstillede sig 3 stud. theol., hvoraf ingen bestod, og 9 stud. mag., af hvilke 8 bestod. Januar 1958: Latin: Der indstillede sig 2 stud. mag., hvoraf 1 bestod. Græsk: Der indstillede sig 16 stud. theol., af hvilke 13 bestod, og 14 stud. mag., af hvilke 12 bestod. Juni 1958: Latin: Der indstillede sig 6 stud. theol., hvoraf 5 bestod, og 27 stud. mag., af hvilke 22 bestod. Græsk: Der indstillede sig 4 stud. theol., som alle bestod, og 12 stud. mag., af hvilke 11 bestod. 2. ALMINDELIG FILOSOFISK EKSAMEN EFTER KGL. ANORDNING AF 11. APRIL 1927. Vinter- og sommereksamen 1953: Der indstillede sig 859, af hvilke 687 bestod. Vinter- og sommereksamen 1954: Der indstillede sig 904, af hvilke 729 bestod. Vinter- og sommereksamen 1955: Der indstillede sig 912, af hvilke 741 bestod. Vinter- og sommereksamen 1956: Der indstillede sig 990, af hvilke 786 bestod. Vinter- og sommereksamen 1957: Der indstillede sig 924, af hvilke 739 bestod. Vinter- og sommereksamen 1958: Der indstillede sig 1105, af hvilke 936 be- stod. Universitetets eksaminer 249 3. SÆRSKILT PRØVE I HEBRÆISK. Januar 1953: Der indstillede sig 7 studerende, som alle bestod. Juni 1953: Der indstillede sig 29 studerende, af hvilke 25 bestod. Januar 1954: Der indstillede sig 12 studerende, af hvilke 11 bestod. Juni 1954: Der indstillede sig 25 studerende, af hvilke 24 bestod. Januar 1955: Der indstillede sig 10 studerende, som alle bestod. Juni 1955: Der indstillede sig 18 studerende, af hvilke 15 bestod. Januar 1956: Der indstillede sig 11 studerende, af hvilke 10 bestod. Juni 1956: Der indstillede sig 40 studerende, af hvilke 37 bestod. Januar 1957: Der indstillede sig 10 studerende, af hvilke 9 bestod. Juni 1957: Der indstillede sig 25 studerende, af hvilke 20 bestod. Januar 1958: Der indstillede sig 14 studerende, som alle bestod. Juni 1958: Der indstillede sig 32 studerende, som alle bestod. 4. TEOLOGISK EMBEDSEKSAMEN. 14 fuldendte eksamen. 24 Vinteren 1952-53: Der indstillede sig 16, Sommeren 1953: - — - 27, lait indstillede sig 43, 38 fuldendte eksamen. Af disse fik 27 laudabilis og 11 haud illaudabilis. Vinteren 1952-53: Hele eksamen. Gudmand-Høyer, Torben..........105 laud. Hansen, Børge Johannes...... 88 laud. Studsgård, Anders Christian.. . 65 haud. Weihe, Johan............... 90 laud. Anden del. Begtrup, Erik Worm......... 77 laud. Højlund, Hardy............. 78 laud. Kjærgaard, Knud Grønning. . . 89 laud. Madsen, Arne............... 56 haud. Markvardsen, Alfred......... 92 laud. Mathorne, Bengt Johannes. . . . 110 laud. Nielsen, Johan Christian...... 66 haud. Olsen, Jorgen Niels Balle...... 60 haud. Petersen, Erik Emil Clement... 83 laud. Porsborg, Niels Thomsen...... 63 haud. Sommeren 1953: Hele eksamen. Houmand, Kjeld Viggo....... 77 laud. Jensen, Ole Kai Valdemar..... 57 haud. Mathiesen, Finn Brantz....... 98 laud. Anden del. Albinus-Jørgensen, Johannes. . 99 laud. Asschenfeldt, Carl Stefan...... 88 laud. Djuraas, Otto Erling......... 81 laud. Dolmer, Per................. 85 laud. Fibiger-Jensen, Samuel....... 77 laud. Giversen, Søren Møller........ 108 laud. Hansen. .Jørgen.............. 99 laud. Jacobsen, Carl Johannes Wil- liam Hansen.............. 70 haud. Jensen, Jørgen Vilhelm....... 75 haud. Jeppesen, Christian Emil Bru- naa...................... 70 haud. Kjeldgaard, Kristian......... 82 laud. Klejs, Johan Kristian......... 86 laud. Kristensen, Erik Hesselager. . . 98 laud. Krøgholt, Jakob............. 99 laud. Nielsen, Aksel............... 104 laud. Nielsen, Erik................ 92 laud. Olsen, Jens Verner........... 77 laud. Ottosen, Jørgen Erik......... 103 laud. Petersen, Eigil Ove........... 64 haud. Sørensen, Arne Vilhelm....... 62 haud. Tøttrup, Gunner Venø........ 96 laud. Vinteren 1953-54: Der indstillede sig 24, Sommeren 1954: - — - 23, 23 fuldendte eksamen. 99 lait indstillede sig 47, 45 fuldendte eksamen. Af disse fik 1 laudabilis et quidem egregie, 32 laudabilis og 12 haud illau dabilis. 250 Universitetets årbog 1953-58 Vinteren 1953-54: Anden del. Bastiansen, Ole Vilhelm..............90 laud. Beder, Peter Thorkild................74 haud. Christensen, Jens Kristian..........81 laud. Johannes Stubberup Dam-Jen- sen, Aage..................................114 laud. Enevoldsen, Jens Kristian..........105 laud. Fuglsang-Damgaard, Vagn. . . . 108 laud. Hansen, Arne Viggo....................99 laud. Hansen, Jørgen Emanuel..........89 laud. Hermansen, Gunnar....................83 laud. Højvig, Ernst Boien....................66 haud. Johansen, Vilhelm Merrild .... 80 laud. Juul, Kjeld Bagge........................98 laud. Jørgensen, Kristian Iversen. . . 58 haud. Knudsen, Poul Anthon..............73 haud. Kjeld Olesen................................77 laud. Otzen, Johannes..........................113 laud. BendtorfT, Ernst..........................86 laud. Rosenquist, Sigvald Marius.... 74 haud. Sinding-Jensen, Erik..................90 laud. Thomsen, Arne............................111 laud. Thomsen, Jens-Jørgen................65 haud. Trock, Carl Frederik Stub..........69 haud. Westh, Axel..................................112 laud. Sommeren 1954: Hele eksamen. Fabricius, Jørgen Erik................75 haud. Isen, Kirsten Bønløkke..............64 haud. Anden del. Andersen, Karl Oskar.........108 laud. Asmussen, Jes Peter....................123 laud et quidem egregie Brygmann, Erik..........................84 laud. Bugge, Knud Eyvin....................114 laud. Gudmand-Høyer, Ebbe..............106 laud. Hindsholm, Anders Jørgen. ... 99 laud. Jacobsen, Poul Fritz..................58 haud. Jensen, Karl Lindhardt..............90 laud. Jørgensen, Johannes..................83 laud. Kristensen, Arne Gregers............88 laud. Lauritsen, Kristian Martinus. . 84 laud. Lidegaard, Jens Møller................66 haud. Nedergaard, Knud......................86 laud. Nielsen, Niels..............................93 laud. Nørgaard, Karsten Erik..............109 laud. Olesen, Immanuel........................94 laud. Schmidt, Jens Kresten Jensen. 81 laud. Thomsen, Kristian Skov............108 laud. Torgard, Axel Wenningsted. . . 65 haud. Wisbom, Carl Emil......................79 laud. Vinteren 1954-55: Der indstillede sig 24, 24 fuldendte eksamen. Sommeren 1955: - — - 18, 17 lait indstillede sig 42, 41 fuldendte eksamen. Af disse fik 3 laudabilis et quidem egregie, 26 laudabilis og 12 haud illaudabilis. Vinteren 1954-55. Hele eksamen. Feddersen, Jens Ejnar................61 haud. Husum, Ludvig Birkedal............84 laud. Otterstrøm, Troels Haar............73 haud. Anden del. Andersen, Arne Hugo..................68 haud. Bartholdy, Ove Peder................108 laud. Baun, Knud Erik........................92 laud. Bugge, Arne..................................118 laud. Christensen, Hans Erik..............91 laud. Christoffersen, Svend Peter Ga- briel..........................................110 laud. Ebert, Bjarne..............................70 haud. Fenneberg-Hansen, Jens Jørn. . 73 haud. Fosdal, Finn................................82 laud. Hansen, Immanuel......................81 laud. Hoff, Ivar Alfred..........................79 laud. Højlund, Svend Olaf..................61 haud. Jacobsen, Axel Johannes............103 laud. Jacobsen, Frank..........................82 laud. Koefoed-Jespersen, Jens............71 haud. Lundblad, Helge Oyvind............105 laud. Madsen, Mogens Peter................106 laud. Paarmann, Hans Ulrich..............120 laud et quidem egregie Prip, Christian Valdemar............101 laud. Sørensen, Jens Erik Meng..........56 haud. Thodberg, Christian....................121 laud et quidem egregie. Sommeren 1955: Hele eksamen. Davidsen, Andreas Bulow..........106 laud. Anden del. Dahl, Povl....................................107 laud. Fosdal, Jens................................59 haud. Hansen, Gunner Steno................101 laud. Jakobsen, Knud..........................85 laud. Jordansen, Kristian....................103 laud. Kongsgaard, Arne Pallesen. ... 70 haud. Larsen, Helge Anker..................82 laud. Nissen, Carl Sandø......................91 laud. Norup, Kjeld Zwicky..................61 haud. Obdrup, Asger..............................83 laud. Otzen, Benedikt..........................119 laud et quidem egregie. Pedersen, Allan Peder Lorent- zen ............................................77 laud. Poulsen, Peder Kristian............94 laud. Skjerk, Torben............................61 haud. Thastum, Niels Jørgen................88 laud. Zwicky, Henning Frithiof..........96 laud. Universitetets eksaminer 251 Vinteren 1955-56: Der indstillede sig 19, 17 fuldendte eksamen. Sommeren 1956: - — - 26, 23 lait indstillede sig 45, 40 fuldendte eksamen. Af disse fik 2 laudabilis et quidem egregie, 31 laudabilis og 7 haud illaudabilis. Vinteren 1955-56: Hele eksamen. Fink, Sejr Flintholm..................87 laud. Nissen, Arne Bechmann..............84 laud. Anden del. Albinus-Jørgensen, Erling..........105 laud. Andersen, Knud Tage................93 laud. Christiansen, Ole Wilhelm..........89 laud. Geil, Georg Seeberg....................108 laud. Jensen, Jørgen............................72 haud. Jørgensen, Poul Henning............120 laud et quidem egregie. Knudsen, Magnus........................75 haud. Kristensen, Laust Iver Iversen 82 laud. Nørgaard, Peder Christian..........95 laud. Pedersen, Aksel Johannes Kri- stian ..........................................66 haud. Pedersen, Arne Marius................81 laud. Pedersen, Gerhard Johannes. . . 117 laud. Rasmussen, Niels Eskil..............90 laud. Storgaard, Marius........................97 laud. Willesen, Niels Folker Stok- holm ..........................................99 laud. Vinteren 1956-57: Sommeren 1957: Af disse fik 1 illaudabilis. Vinteren 1956-57: Hele eksamen. Andersen, Svend Lytthans .... 60 haud. Jørgensen, Anne Margrethe Bonne.................... 66 haud. Anden del. Bach, Jens Overgaard................91 laud. Fabricius, Elisabeth Cecilie Ma- riane..........................................71 haud. Grinderslev, Børge Mølgård ... 63 haud. Hansen, Bent Hedeboe Lomholt 88 laud. Hansen, Jens Johannes..............71 haud. Jessen, Jørgen..............................67 haud. Kristensen, Niels Kristian..........85 laud. Sommeren 1956: Anden del. Bergmann-Nielsen, Børge Her- man ..........................................56 haud. Blauenfeldt, Henning..................92 laud. Blem, Carl Emil..........................87 laud. Christensen, Karl Kristian .... 77 laud. Christensen, Torben Juul..........89 laud. Christensen, Villy........................101 laud. Christiansen, Alfred Bisgård. . . 80 laud. Ertner, Jørgen............................101 laud. Fuglsang-Damgaard, Carl Lau- ritz ............................................91 laud. Hansen, Jørgen Højgaard..........103 laud. Hou, Kristen Kjærgaard............71 haud. Jensen, Halfdan..........................59 haud. Jensen, Johannes Aage..............90 laud. Kyndal, Erik..............................128 laud et quidem egregie. Lund, Mogens..............................84 laud. Nielsen, Peder..............................83 laud. Pedersen, Børge Richardt..........74 haud. Schierff, Sven Holger..................81 laud. Severin, Poul Erik......................90 laud. Skov, Erling................................102 laud. Strøm, Henning..........................105 laud. Tappe, Paul..................................85 laud. Wolfhagen, Ib..............................79 laud. Lindegaard, Olav Christian. ... 87 laud. Madsen, Karl Aage......................97 laud. Magnusson, Knud........................86 laud. Mundbjerg, Gunnar Noes..........84 laud. Poulsen, Finn Johan..................103 laud. Schiøler, Aage Gerløv................110 laud. Schmidt, Arne Johannes............96 laud. Søndergård, Svend Mån............93 laud. Sørensen, Carl Vagn Rønn .... 66 haud. Sommeren 1957: Hele eksamen. Berggreen, Knud Olaf................94 laud. Nørgaard, Per..............................74 haud. Der indstillede sig 18, 18 fuldendte eksamen. — - 15, 13 —_— lait indstillede sig 33, 31 fuldendte eksamen, udabilis et quidem egregie, 17 laudabilis og 13 haud 252 Universitetets årbog 1953-58 Anden del. Bierlich, Fritz Wilhelm..............102 laud. Jørgensen, Poul..........................68 haud. Kontni, Martin-Torodd..............74 haud. Krøj gaard, Arne..........................95 laud. Larsen, Henning..........................102 laud. Madsen, Andreas........................73 haud. Nielsen, Eddy Holm......... 60 haud. Ochsner, Knud Christian...... 121 laud et quidem egregie. Petersen, Carl Michael........ 89 laud. Poulsen, Niels Høgne Frits .... 92 laud. Rasmussen, Rasmus Peter .... 75 haud. Vinteren 1957—58: Der indstillede sig 20, Sommeren 1958: - — - 12, 20 fuldendte eksamen. 11 — — lait indstillede sig 32, 31 fuldendte eksamen. Af disse fik 25 laudabilis og 6 haud illaudabilis. Vinteren 1957-58: Hele eksamen. Christensen, Poul........................95 laud. Anden del. Andersen, Peter Kristian Stok- holm ..........................................88 laud. Andersen, Peder Brogård..........76 haud. Baun, Viggo................................87 laud. Boysen, Svend Clemen..............93 laud. Buhl, Kristian Hjerrild..............71 haud. Christensen, Erik........................85 laud. Engmarksgaard, Børge..............65 haud. Filtenborg, Harald Christen Ernst Sicard............................77 laud. Gjelstrup, Aksel..........................82 laud. Haaber, John..............................64 haud. Hansen, Gunnar..........................89 laud. Harms, Claus Viggo....................106 laud. Jensen, Lars Preben Juhl..........78 laud. Krogh, Børge..............................87 laud. Ohrt, Peter Ferdinand................106 laud. Rasmussen, Jens Jørgen Brusen 101 laud. Bejnstrup, Ulla Birthe g. Heje 83 laud. Sørensen, Bent Hoffmann..........112 laud. Salomonsen, Per..........................82 laud. Sommeren 1958: Anden del. Borup, Niels Henning................81 laud. Dela-Jensen, Hans Christian. . . 98 laud. Hansen, Preben..........................94 laud. Ibsen, Peter Erik Haahr............80 laud. Jensen, Jacob Christian Ahl- mann ........................................80 laud. Larsen, Johannes Holm..............80 laud. Lundby, Andreas........................90 laud. Olesen, Finn Ahlmann................68 haud. Rasmussen, Johannes Esbech. . 73 haud. Sørensen, Carl Axel Lomholt. . 95 laud. Woller, Bent................................113 laud. 5. JUBIDISK EMBEDSEKSAMEN, STATSVIDENSKABELIG EKSAMEN SAMT EKSAMEN I FORSIKRINGSVIDENSKAB OG STATISTIK. oc. Juridisk embedseksamen. Vinteren 1952-53: Der indstillede sig 105, 97 fuldendte eksamen. Sommeren 1953: - — - 144, 133 — — lait indstillede sig 249, 230 fuldendte eksamen. Af disse fik 154 første karakter, 65 anden karakter 1 og 11 anden karakter 2. Vinteren 1952-53: Efter kgl. anordning af 19. juli 1944. Alstrup, Ida ............ 13,71 1. kar. Andersen, Poul Prip..... 10,57 2. kar. 2 Andreasen, Jørgen....... 11,57 2. kar. 1 Bagger, Kristian......... 11,71 1. kar. Bang, Mogens........... 11,57 2. kar. 1 Berggreen, Ove Kai...... 12,43 1. kar. Bjertrup, Vagn Adler Her- mod ................. 11,71 1. kar. Boje, Poul Gunnar..............11,43 2. kar. 1 Bruun, Emil Wigelsen. . . . 13,00 1. kar. Buch, Peter Christian Nou- vel......................................11,79 1. kar. Buus, Axel Mathias............11,36 2. kar. 1 Christensen, Carl Nøhr . . . 12,36 1. kar. Christensen, Hans Christian Vissing..............................12,21 1. kar. Christensen, Henning An- dreas..................................11,93 1. kar. Universitetets eksaminer 253 Dithmer, Johanne Louise 13,14 1. kar. Fléron, Bent Camillo We- del......................................11,29 2. kar. 1 Frees, Grete Jul, f. Nielsen 12,36 1. kar. Friis, Kaj Keld....................11,79 1. kar. Gelvan, Robert....................12,21 1. kar. Gotfredsen, Erik Sander. . 11,71 1. kar. Gotfredsen, Jørgen..............12,71 1. kar. Hansen, Carl Orla Veng . . 12,64 1. kar. Hansen, Henning Becker. . 12,36 1. kar. Hansen, Inger Marie..........10,07 2. kar. 2 Hansen, Jan Erik Høibye 11,93 1. kar. Hansen, Mogens Christian 11,29 2. kar. 1 Harbo, Henning..................11,07 2. kar. 1 Helmstedt, Hans Jørgen. . 11,71 1. kar. Hjelt, Palle Gronning..........13,07 1. kar. Høgsaa, Erling (tidl. Chri- stensen) ............................11,36 2. kar. 1 Iversen, Kurt Max..............12,07 1. kar. Jensen, Egon Leif................11,93 1. kar. Jensen, Erik Davidsen... . 12,43 1. kar. Jensen, Hans Suurballe. . . 12,29 1. kar. Jensen, Immanuel Valde- mar....................................13,50 1. kar. Jensen, Jens Helge Omme- strup..................................12,29 1. kar. Jensen, Kai Christian Win- ther ....................................11,00 2. kar. 1 Jenstrup, Svend Aage. . . . 11,29 2. kar. 1 Juhl-Larsen, John..............11,14 2. kar. 1 Jørgensen, Erik....................11,57 2. kar. 1 Jørgensen, Svend Aage. . . 11,36 2. kar. 1 Kappel, Henrik....................11,93 1. kar. Karlsen, Ib Bornemann.. 12,43 1. kar. Kirk, Helge..........................11,71 1. kar. Kjær, Knud Erik................11,43 2. kar. 1 Koch, Allan Huus..............12,21 1. kar. Kremer, Billy......................13,14 1. kar. Kristensen, Mogens Ivert. . 11,86 1. kar. Kristensen, Mogens Ivert Karl..................................11,86 1. kar. Krogh, Grethe Kirstine Nielsen..............................11,36 2. kar. 1 Larsen, Arne Unmack. .. . 12,21 1. kar. Larsen, Ellen........................11,71 1. kar. Larsen, Jens Rudolf............11,71 1. kar. Larsen, Knud Erik..............12,07 1. kar. Lassen, Hans Jakob............12,00 1. kar. Lauridsen, Knud................11,43 2. kar. 1 Lind, Jørgen Kristian Karl 12,00 1. kar. Madsen, Erik Norgaard . . . 11,71 1. kar. Madsen, Johnny William. . 10,71 2. kar. 1 Madsen, Jørn Aage Hov- mand ................................10,43 2. kar. 2 Madsen, Magnus..................11,93 1. kar. Markussen, Aase Nygaard. 11,21 2. kar. 1 von Massenbach, Johan Erich Gustav Berthold Beinhard..........................11,71 1. kar. Monberg, Erik Niels Chri- stian..................................13,50 1. kar. Moller, Mogens Eggert... . 13,14 1. kar. Nicolaisen, Jørgen Chri- stian..................................11,67 1. kar. Nielsen, Bent........................11,50 2. kar. 1 Nielsen, Edmund................12,14 1. kar. Nielsen, Eigil Johannes... 11,71 1. kar. Nielsen, Harald Befsgaard Nikolaj..............................11,71 1. kar. Nielsen, Kjeld Enevold. . . 11,71 1. kar. Nielsen, Ole Niels................10,71 2. kar. 1 Nielsen, Poul Kaifer............11,71 1. kar. Nilsson, Gustav....................10,93 2. kar. 1 Nolsøe, Johan Andreas . . . 11,79 1. kar. Olsen, Carl Aage..................11,57 2. kar. 1 Olsen, Carl Christian Fritz Johannes..........................12,21 1. kar. Olsen, Knud Langballe. . . 12,29 1. kar. Pedersen, Kurt Mølsted. . . 10,79 2. kar. 1 Petersen, Anders Carl..........11,86 1. kar. Petersen, Henning..............10,79 2. kar. 1 Petersen, Svend-Erik..........10,57 2. kar. 2 Qvist, Harald Peter Svane 11,86 1. kar. Rasmussen, Svend Kaj In- gemann ............................11,36 2. kar. 1 Risbjørn, Erik......................13,00 1. kar. Rude, Tyge..........................10,71 2. kar. 1 Saabye, Victor....................12,29 1. kar. Schultzer, Hans Ryge .... 11,93 1. kar. Sommer, Per Johannes . . . 11,79 1. kar. Spove, Jorgen......................11,86 1. kar. Stæhr, Vagn Ralslev..........11,93 1. kar. Sørensen, Ruth Anna, f. Thorsen............................10,71 2. kar. 1 Sørensen, Søren....................11,00 2. kar. 1 Thygesen, Jørgen................12,07 1. kar. Valeur-Meller, Svenn Palle 12,36 1. kar. Winther, Borge Ernst .... 11,71 1. kar. Wulff, Helge Carl Holger Bamsing............................12,21 1. kar. Zerlang, Erik........................11,71 1. kar. Sommeren 1953: Abrahamsen, Jørgen..........12,14 1. kar. Amsinck, Leif......................11,79 1. kar. Andersen, Birgit, f. Nielsen 13,00 1. kar. Andersen, Børge Abild. . . . 11,14 2. kar. 1 Andersen, Flemming Brik- mann................................10,71 2. kar. 1 Andersen, Hans Aage Er- vin ....................................11,79 1. kar. Andersen, Johannes............10,50 2. kar. 2 Andreasen, Jørgen..............12,14 1. kar. Arnsbjerg, Jorgen................11,71 1. kar. Ballegaard, Bent Friis. . . . 11,36 2. kar. 1 Bang, Mogens......................11,71 1. kar. von Benzon, Jørgen Chri- stian Ramm ....................10,86 2. kar. 1 Bing, Peter William West- borg ..................................10,93 2. kar. 1 Bjørn, Preben Westenberg 11,21 2. kar. 1 Boesgaard, Hendrik Martin Laurits Theodor..............12,21 1. kar. Boje, Poul Gunnar..............11,29 2. kar. 1 Borre, Niels Carl Nikolaj. . 13,36 1. kar. Brandt, Jørgen....................11,50 2. kar. 1 Brauer, Leif..........................11,93 1. kar. Bundgaard, Niels................11,71 1. kar. Buus, Axel Mathias............11,71 1. kar. Christiansen, Halvor Lund 13,53 1. kar. Christiansen, Thorkild ... . 12,07 1. kar. Clausen, Ole Henrik............13,21 1. kar. 254 Universitetets årbog 1953-58 Drejer, Hans Jacob Axel- sen ....................................12,36 1. kar. Duborg, Hans......................12,21 1. kar. Dybdal, Bodil f. Holm. . . . 13,00 1. kar. Ekhauge, Ruth, f. Blessing 13,29 1. kar. Fanø, Paul Emil..................11,36 2. kar. 1 Fischer, Mogens Krag .... 10,79 2. kar. 1 Fog-Petersen, Jørgen..........11,79 1. kar. Friis, Poul Sørbye..............10,93 2. kar. 1 Frydendahl, Jørgen............11,79 1. kar. Gammelgaard, Jørgen. . . . 12,43 1. kar. Gjessing, Vagn....................11,71 1. kar. Haarhøj, Knud Peter Ers- lev ......................................12,00 1. kar. Hansen, Boris Thomas . . . 11,36 2. kar. 1 Hansen, Erik Chrintz .... 12,07 1. kar. Hansen, Jørgen....................11,71 1. kar. Hansen, Mogens Christian 11,71 1. kar. Hansen, Poul Otto Verner 12,40 1. kar. Hasselriis, Johannes Hel- muth ..................................11,29 2. kar. 1 Havers-Andersen, Erik . . . 12,57 1. kar. Hedemand, Bent................12,64 1. kar. Hjalsted, Finn......................12,21 1. kar. Hjelmvig, Rud Bendix . . . 11,71 1. kar. Hjetting, Ib Jørgen............11,79 1. kar. Høeg, Erik............................12,57 1. kar. Hørdum, Hans....................11,50 2. kar. 1 Ibsen, Flemming Per..........11,71 1. kar. Jacobsen, Birthe (f. Col- berg-Hansen)....................12,00 1. kar. Jensen, Alex Møller............12,57 1. kar. Jensen, Eigil Vagn..............11,93 1. kar. Jensen, Hans Bent..............12,07 1. kar. Jensen, Henning Thorkild 11,43 2. kar. 1 Jensen, Kai Christian Win- ther....................................11,71 1. kar. Jensen, Kaj Johannes. . . . 12,21 1. kar. Jensen, Svend Ove..............11,93 1. kar. Jensen, Villy Ohm..............12,36 1. kar. Juhl, Christian Tobiesen.. 12,57 1. kar. Juhl-Larsen, John..............11,79 1. kar. Jørgensen, Erik Knud Bremholm........................10,79 2. kar. 1 Jørgensen, Ib Svend..........12,14 1. kar. Karlsson, John Ricard. . . . 13,43 1. kar. Kastberg, Gunnar Grøn- lund ..................................12,07 1. kar. Klausen, Keld Lykkeholm 11,29 2. kar. 1 Knudsen, Bent Wedelberg 12,07 1. kar. Kongsbøll, Just....................10,50 2. kar. 2 Kristensen, Martin..............11,71 1. kar. Langer, Johannes................10,57 2. kar. 2 Langvad, Henning..............11,50 2. kar. 1 Larsen, Knud Norvig..........12,00 1. kar. Larsen, Torben....................12,43 1. kar. Ludvigsen, Erik Bergsteen 10,07 2. kar. 2 Lund-Hansen, Flemming Juul..................................12,00 1. kar. Madsen, Holger Kierke- gaard ................................10,93 2. kar. 1 Maltbæk, Erik Peder Iver 10,50 2. kar. 2 Manner-Jakobsen, Emil. . . 11,43 2. kar. 1 Metz, Christian Erik............11,86 1. kar. Mikkelsen, Jørgen................11,86 1. kar. Møller, Jan..........................10,00 2. kar. 2 Nedergaard, Jørgen Bjorn 12,43 1. kar. Nielsen, Bent........................11,50 2. kar. 1 Nielsen, Ib Berg..................12,36 1. kar. Nielsen, Jytte Helen Elisa- beth (f. Christensen). . . . 12,43 1. kar. Nielsen, Kamma..................11,93 1. kar. Nielsen, Karin Gudrun Car- sten ....................................11,57 2. kar. 1 Nielsen, Margit (f. Christen- sen)....................................12,29 1. kar. Nielsen, Søren Heilmann. . 12,93 1. kar. Olsen, Bjarne, Niemann.. . 11,71 1. kar. Oppermann, Eggert Bjørn Rosbech............................12,36 1. kar. Parbøl, Erik Jørgen Lud- vig......................................12,00 1. kar. Pedersen, Arne Emil Ring- gaard ................................12,14 1. kar. Pedersen, Bent Lehde. . . . 12,93 1. kar. Pedersen, Gunnar Holger. . 11,14 2. kar. 1 Petersen, Aage Peter..........12,33 1. kar. Petersen, Finn......................12,64 1. kar. Petersen, Poul Henning. . . 11,79 1. kar. Petersen, Svend-Erik..........11,21 2. kar. 1 Plum, Eskild........................11,71 1. kar. Poulsen, Henrik..................11,57 2. kar. 1 Poulsen, Mogens Christian 11,79 1. kar. Poulsen, Olav Jørgen Spangsberg......................12,57 1. kar. Poulsen, Poul Gyde............12,00 1. kar. Qvist, Niels Buus................11,29 2. kar. 1 Rasmussen, Niels Lang- kilde..................................11,79 1. kar. Ravn, Flemming Amtoft. . 11,40 2. kar. 1 Ryder, Helge........................11,07 2. kar. 1 Schaumburg, Nils Henrik 11,71 1. kar. Schliiter, Ilse Theodora.. . 11,86 1. kar. Schmidt, Jorn Boysen. . . . 12,07 1. kar. Schou, Svend........................10,86 2. kar. 1 Simonsen, Jørgen Aage... 13,00 1. kar. Sleth, Niels Lausen..............10,86 2. kar. 1 Storm, Kjeld Louis..............11,71 1. kar. Sønder, Jørgen....................12,00 1. kar. Sørensen, Søren....................11,50 2. kar. 1 Teisen, Frederik Engel- brecht................................13,07 1. kar. Teisen, Nils..........................10,57 2. kar. 2 Thyssen, Hans Valdemar. . 12,07 1. kar. Torp-Pedersen, Alf Hove. . 12,50 1. kar. Toubro, Knud Erik............11,21 2. kar. 1 Tvergaard, Jørgen..............11,36 2. kar. 1 LTrsø, Mads-Clausholm .... 12,21 1. kar. W'aagensen, Jens Jorn Chri- stian..................................12,07 1. kar. Warring, Otto Valdemar Bjørn................................12,43 1. kar. Weber, John Mads..............11,57 2. kar. 1 Wellendorf, Tonny..............12,50 1. kar. Westermann, Jørgen..........11,21 2. kar. 1 Wildschiødtz, Mogens Dahl 10,93 2. kar. 1 Voigt, Aage Christian..........11,00 2. kar. 1 Yde, Jorgen Frederik..........11,79 1. kar. Zink, Niels Kristian............11,71 1. kar. Universitetets eksaminer 255 Vinteren 1953-54: Der indstillede sig 96, 88 fuldendte eksamen. Sommeren 1954: - — - 103, 92 lait indstillede sig 199, 180 fuldendte eksamen. Af disse fik 109 første karakter, 62 anden karakter 1 og 9 anden karakter 2. Vinteren 1953-54: Abild, Hans Jacobsen .... 10,93 2. kar. 1 Andersen, Borge Abild . . . 11,57 2. kar. 1 Andersen, Erik....................12,50 1. kar. Bach, Jørgen........................11,71 l.kar. Ballegaard, Bent Friis. . . . 11,71 1. kar. Beier, Hans Jørgen............12,07 1. kar. Bendix, Ebba Lillian (f. Kristiansen)......................11,86 l.kar. Brandt, Jørgen....................11,79 l.kar. Bruhn, Preben Allan..........12,14 1. kar. Bruus, Palle..........................13,00 1. kar. Burla-Madsen, Preben .... 11,36 2. kar. 1 Carstensen, Niels Viggo . . . 13,21 1. kar. Christensen, Bent................11,71 l.kar. Christensen, Erik Lund. . . 11,21 2. kar. 1 Christoffersen, Poul Larsen 10,36 2. kar. 2 Dalvad, Ib............................12,64 l.kar. Damgaard, Christian An- dreas..................................11,93 l.kar. Drost, Svend Erik..............11,21 2. kar. 1 Elverdam, Esben................12,21 1. kar. Enderslev, Verner................12,00 l.kar. Erichsen, Johan Friedrich 12,64 1. kar. Fich, Bent Egede................10,86 2. kar. 1 Fiig, Erik Aage....................12,00 1. kar. Flemin, Mogens....................11,71 l.kar. Goldschmidt, Ernst............12,43 1. kar. Gotfredsen, Annelise (f. Ja- cobsen)..............................12,21 l.kar. Gudme, Per Olaf Ludvig de Hemmer............................11,71 l.kar. Hahn-Pedersen, Ole............10,93 2. kar. 1 Hansen, Elise Thora..........11,86 1. kar. Hansen, Peter August Tantholdt ........................11,21 2. kar. 1 Hansen, Tom Lemvig .... 11,71 1. kar. Hjeds, Bent Ove..................11,86 1. kar. Hjortdal, Helge....................11,86 1. kar. Hvidberg, Otto Emil Friis 13,00 1. kar. Hviid, Jørgen......................10,93 2. kar. 1 Høgh, Erik..........................12,00 1. kar. Jensen, Frede Toftgaard. . 12,86 1. kar. Jensen, Hans Ove................10,00 2. kar. 2 Jensen, Kield......................11,71 1. kar. Jeppesen, Edvard................12,64 1. kar. Jess, Carsten........................12,50 l.kar. Johnsen, Gunnar................11,93 1. kar. Jørgensen, Else Marie .... 11,57 2. kar. 1 Jørgensen, Johannes..........13,36 1. kar. Jørgensen, Jørgen Ole. . . . 11,00 2. kar. 1 Kaarsen, Jan........................11,67 l.kar. Klitgaard, Erling................10,71 2. kar. 1 Kongsbøll, Just....................10,57 2. kar. 2 Larsen, Hans Christian. . . 11,57 2. kar. 1 Larsen, John Peter..............12,29 1. kar. Larsen, Jørgen Holger Car- sten ....................................10,86 2. kar. 1 de Lasson, Børge Rosen- krantz................................11,57 2. kar. 1 Lose, Carl Vigand Johan. . 11,79 1. kar. Lunøe, Jens Juel..................13,79 l.kar. Madsen, Ingelise..................10,79 2. kar. 1 Munch-Larsen, Ellen (f. Heilesen)..........................11,93 1. kar. Møller, Jens..........................11,71 l.kar. Nielsen, Anne Lise Ellinor 11,21 2. kar. 1 Nielsen, Ib Ferm................11,07 2. kar. 1 Nielsen, Ingo Emil..............11,86 l.kar. Nielsen, Jens Mourids .... 13,36 1. kar. Nielsen, Lise Bukhave. . . . 12,00 1. kar. Nørkjær, Sven......................11,57 2. kar. 1 Oldenburg, Poul Christian 11,93 1. kar. Olsen, Bjørn Harry............12,21 1. kar. Panild, Ole Bent..................11,79 1. kar. Pedersen, Ib Poul................11,71 1. kar. Pedersen, Steffen Lauge . . 10,71 2. kar. 1 Petersen, Anders Helge. . . 12,79 1. kar. Pilgaard, Johannes..............12,79 1. kar. Poulsen, Benny....................12,14 1. kar. Poulsen, Ivan......................12,79 1. kar. Richter, John......................11,71 1. kar. Rohde, Niels Andreas Peter 10,93 2. kar. 1 Saabye, Sven Erik..............10,71 2. kar. 1 Samuelsen, Ib Halvdan. . . 12,43 1. kar. Schaldemose, Hans Henrik Ib......................................12,93 l.kar. Schou, Poul Erik Flory. . . 13,00 1. kar. Schou, Svend ......................11,50 2. kar. 1 Schouenborg-Pedersen, Anne-Johanne Marie . . . 12,43 1. kar. Sloth, Ove............................12,00 1. kar. Solberg-Olsen, Helge..........12,29 1. kar. Spang-Hanssen, Aage Cato 13,14 1. kar. Stoel, William Gunnar. . . . 11,29 2. kar. 1 Sørensen, Birger..................12,36 l.kar. Thomsen, Sven Folmer. . . 12,07 1. kar. Tolstoy, Alice van Elzelin- gen (f. Fode)....................11,71 l.kar. Westerby, Niels Henning Erik Ulrik........................11,79 l.kar. Sommeren 1954: Andersen, Jørgen................10,14 2. kar. 2 Andersen, Jørgen................12,64 l.kar. Andersen, Ole Henrik Ger- ner ....................................11,43 2. kar. 1 Andersen, Vagn..................11,07 2. kar. 1 Assing, Hans Jørgen..........11,71 1. kar. Bech, Mogens Charles .... 10,71 2. kar. 1 256 Universitetets årbog 1953-58 Beiner, Carlo Robert Peder Christian..........................13,50 1. kar. Beiner, Inge Nygaard (f. Markussen)......................11,43 2. kar. 1 Bigandt, Pierre....................11,71 1. kar. Bojesen-Trepka, Bente Li- lian....................................12,07 1. kar. Bonnis, Allan......................13,29 1. kar. Borre, Ingrid Elisabeth, f. Petersson..........................12,07 1. kar. Boye, Ivar Birckner............13,14 1. kar. Christensen, Børge Ludvig Lauritz..............................11,29 2. kar. 1 Engberg, Gudrun................13,00 1. kar. Falster, Christian................10,71 2. kar. 1 Fischer-Møller, Hans..........13,14 1. kar. Frøbert, Knud Aage..........12,40 1. kar. Fussing, Kjeld....................13,14 1. kar. Gabe, Jens Frederik............12,07 1. kar. Garde, Poul..........................11,07 2. kar. 1 Grønvald, Torben................12,07 1. kar. Hansen, Bent Johannes Møller................................11,21 2. kar. 1 Harremoés, Erik..................12,53 1. kar. Hasdorf, Mogens (tidl. Hansen)............................11,93 1. kar. Hecht-Johansen, Ellen Margrethe Stampe, f. Jensen..............................11,21 2. kar. 1 Heilmann, Ebbe..................12,43 1. kar. Hydeskov, Preben Poul Rytter..............................11,36 2. kar. 1 Høeg, Ole Christian............11,86 1. kar. Ipsen, Ejnar Johannes. . . . 10,64 2. kar. 2 Jacobsen, Karen Margrethe Birthe................................12,21 1. kar. Jakobsen, Chr. Richard .. 11,07 2. kar. 1 Jensen, Henrik Carl Øster- gaard ................................11,36 2. kar. 1 Jensen, Leif..........................12,36 1. kar. Johannessen, Frederik. . . . 10,00 2. kar. 2 Johansen, Soren Viggo . . . 11,07 2. kar. 1 Juul, Henning Peter..........12,86 1. kar. Jørgensen, Henning Bolt. . 12,21 1. kar. Jørgensen, Kjeld..................11,43 2. kar. 1 Kauffeldt, Niels..................11,07 2. kar. 1 Kirketerp-Møller, Inger... 11,93 1. kar. Kjær, Viggo..........................11,43 2. kar. 1 Klokker, Fleming................12,14 1. kar. Kofod, Niels Aksel Braag. . 10,93 2. kar. 1 Krag, Frants Rosenstjerne 11,57 2. kar. 1 Krarup, Erling Otto............12,86 1. kar. Kristensen, Connie Ann.. . 11,71 1. kar. Krogh, Christen..................12,36 1. kar. Larsen, Hans Christian. . . Larsen, Sven Ove Lars . . . Larsen, Torben Aas...... Lemvigh, Christian Georg Jacob ................ Lilbæk, Kirsten.......... Lindblom, Knud-Erik.... Lindhardt, Inger Lise .... Lundgreen, Hans David . . Lunøe, Knud............ Madsen, Ingelise......... Madsen, Kristian........ Mathisen, Jens Christian Oskar ................ Mikkelsen, Jens-Aage Kab- belgaard.............. Mohr, Niels Theodor Warn- cke.................. Monberg-Andresen, Inger Møller-Sørensen, Leif..... Nielsen, Hans Henrik Vik- tor ................... Olsen, Olav Hildibrand. . . Otken, Bent............. Pedersen, Gorm......... Pers-Lassen, Inger Maria Valborg, f. Nielsen..... Persson, Carl Olof........ Petersen, Erik Schandorff Petersen, Jakob Petri .... Petersen, Troels......... Rasmussen, Bent........ Rasmussen, Jørgen Pram Rasmussen, Jørn Christian Agerskov.......... Rendil, Jørgen Lykke . Richardt, Erik Jørgen. Spence, Donald Tage. . Staal, Hans Mogens. . . Stakemann, Per Emil Has selbalch........... Stephansen, Edith, f. Ras mussen.............. Stoel, William Gunnar. . . Sørensen, Erik Martin. . . Tjornehøj, Niels Walther. Ulsig, Otto............. Vecht, Henning Franklin Christian............ Wengel, Axel Erik Molt. . Vestberg, Adam Henrik. . Vinther, Per Gøsta Heikel Viuff, Jens Ole........... Nielsen, Karen Margrethe 11,79 1. kar. 12,36 1. kar. 11,50 2. kar. 1 11,21 2. kar. 1 10,71 2. kar. 1 11,86 1. kar. 12,00 1. kar. 10,93 2. kar. 1 11,21 2. kar. 1 11,57 2. kar. 1 12,79 1. kar. 10,50 2. kar. 2 12,14 1. kar. 12,14 1. kar. 10,57 2. kar. 2 11,79 1. kar. 12,79 1. kar. 11,14 2. kar. 1 13,29 1. kar. 12,07 1. kar. 11,29 2. kar. 1 10,93 2. kar. 1 11,71 1. kar. 12,21 1. kar. 11,21 2. kar. 1 10,93 2. kar. 1 11,71 1. kar. 11,43 2. kar. 1 10,86 2. kar. 1 11,43 2. kar. 1 10,21 2. kar. 2 12,86 1. kar. 12,07 1. kar. 11,07 2. kar. 1 11,93 1. kar. 11,57 2. kar. 1 11,57 2. kar. 1 13,00 1. kar. 11,93 1. kar. 11,29 2. kar. 1 13,73 1. kar. 10,71 2. kar. 1 11,50 2. kar. 1 11,00 2. kar. 1 Vinteren 1954-55: Der indstillede sig 100, 95 fuldendte eksamen. Sommeren 1955: - — - 75, 72 — — lait indstillede sig 175, 167 fuldendte eksamen. Af disse fik 106 forste karakter, 50 anden karakter 1 og 11 anden karakter 2. Universitetets eksaminer 257 Vinteren 1954-55: Andersen, Curt....................12,00 1. kar. Andersen, Erik....................11,57 2. kar. 1 Andersen, Jørgen................10,57 2. kar. 2 Andersen, Keld Reinholdt 11,79 1. kar. Andersen, Mogens Holm.. 12,29 1. kar. Andersen, Svend Aage. ... 11,29 2. kar. 1 Anker-Møller, Knud............12,57 1. kar. Ankerstjerne, Anne-Lise.. 12,50 1. kar. Ankerstrøm, Eva................11,86 1. kar. Behn, Ole, tidl. Nielsen. . . 11,29 2. kar. 1 Bendixen, Betzy Marie, f. Dalhoff..............................12,29 1. kar. Blide, Jens Kjeld................11,14 2. kar. 1 Boas, Jørn Harald..............11,71 1. kar. Borch, Astrid Elisabeth Schatz, f. Lundbye..........10,57 2. kar. 2 Boye, Henrik Vilhelm Tvede................................12,00 1. kar. Brostrøm, Finn....................12,29 1. kar. Boget, Sigmund Killemose 11,14 2. kar. 1 Dahl, Asger Andreas..........11,71 1. kar. Dvrbye, Ernst......................12,53 1. kar. Eriksen, Tang......................11,71 1. kar. Ersbøll, Niels Erling Ny- gaard ................................11,71 1. kar. Gjelstrup, Frode Aagaard 11,50 2. kar. 1 Grønbech, Niels Erhardt. . 11,71 1. kar. Hamann, Ib Gustav............11,71 1. kar. Hansen, Arne Johannes. . . 12,43 1. kar. Hansen, Bent Vagn............12,29 1. kar. Hansen, Leo Berner Rosen- thai....................................13,14 1. kar. Hansen, Povl Thor..............11,71 1. kar. Have, Mads Peter................11,00 2. kar. 1 Hjorth-Madsen, Erik Scharbau..........................12,14 1. kar. Holm, Birte Margarete. . . . 10,86 2. kar. 1 Holm, Randi........................10,93 2. kar. 1 Hornslet, Mogens................13,43 1. kar. Ipsen, Ejnar Johannes. . . . 11,36 2. kar. 1 Ipsen, Jens Peter................11,79 1. kar. Jacobsen, Flemming..........13,07 1. kar. Jacobsen, Kristian Søgaard 11,71 1. kar. Jensen, Hugo......................11,29 2. kar. 1 Jensen, Poul Erik................11,93 1. kar. Jensen, Verner Alex............11,93 1. kar. Jepsen, Harald Neven. . . . 11,07 2. kar. 1 Jessen, Henrik Urban Eck- steen..................................11,86 1. kar. Johannsen, Otto Julius. . . 12,43 1. kar. Kiær, Frederik Otto Liebe 12,86 1. kar. Kristensen, Bjarne Valde- mar Bjørn........................11,86 1. kar. Kristensen, Hans................12,36 1. kar. Krogh, Mogens Hother Købler..............................11,29 2. kar. 1 Larsen, Erik........................12,00 1. kar. Larsen, Holger Vinther. . . 11,43 2. kar. 1 Larsen, Jørgen....................11,07 2. kar. 1 Larsen, Jørgen Henrik Fri- gast....................................12,07 1. kar. Larsen, Vagn Sylvest..........11,71 1. kar. Lauritsen, Holger................12,36 1. kar. Lemming, Hans Andreas. . 13,00 1. kar. Lethan, Flemming..............11,71 1. kar. Lomholt, Mogens................13,57 1. kar. Lumbye-Madsen, Flemming Christian. ... 11,86 1. kar. Markers, Bent Viggo Anton 11,71 1. kar. Milling, Laust Preben .... 12,93 1. kar. Mårtensson, Aage................11,64 2. kar. 1 Nehm, Johannes..................11,33 2. kar. 1 Nielsen, Erik........................11,21 2. kar. 1 Nielsen, Poul-Erik..............11,93 1. kar. Nielsen, Poul Smith............10,71 2. kar. 1 Norup, Preben....................11,43 2. kar. 1 Oest-Larsen, Robert ..........11,79 1. kar. Olsen, Fritz Karsten..........12,93 1. kar. Olsen, Ole............................11,07 2. kar. 1 Pedersen, Christen Ejby.. 13,14 1. kar. Pedersen, Knud Erik..........12,43 1. kar. Pedersen, Poul....................11,43 2. kar. 1 Petersen, Bent Ole Red- sted....................................11,71 1. kar. Petersen, Hans Carsten Brink................................11,14 2. kar. 1 Petersen, Aage Kurt..........11,71 1. kar. Plannthin, John Frithiof. . 10,50 2. kar. 2 Ravn, Flemming Amtoft. . 12,33 1. kar. Reindel, Folmer Erik..........11,43 2. kar. 1 Retoft, Ole............................12,29 1. kar. Rohbeck, Finn Asger Ha- merik ................................12,93 1. kar. Ronsted, Birgitte................12,07 1. kar. Salomonsen, Ellen Margre- the Lynge, f. Nielsen. . . 13,00 1. kar. Schmidt, Per Kurt..............13,07 1. kar. Skibby, Niels Sture............10,93 2. kar. 1 Smidt, Ivar Løndahl..........12,21 1. kar. Smitt, Knud Asger Asbjørn 11,36 2. kar. 1 Svane, Eskil........................12,43 1. kar. Sørensen, Erling..................10,93 2. kar. 1 Sørensen, Laurs..................10,50 2. kar. 2 Tjørnehøj, Niels Walther. . 11,93 1. kar. Veilis, Ida Else Margrethe, f. Olsen..............................10,21 2. kar. 2 Vejding, John......................12,29 1. kar. Willadsen, Aksel Joakim. . 11,71 1. kar. Wissinger, Jørgen................11,57 2. kar. 1 Zibrandtsen, Jan Dirch. . . 12,36 1. kar. Ørum, Kjeld........................11,21 2. kar. 1 Sommeren 1955: Andersen, Harry Emil Car- stens ..................................11,36 2. kar. 1 Andersen, Svend Aage. . . . 11,71 1. kar. Ankjær-Jensen, Alex Roald 10,07 2. kar. 2 Bådum, Ole..........................12,50 1. kar. Bojesen, Jørgen..................11,93 1. kar. Brink, Inge Lorck, f. Pe- dersen ................................10,79 2. kar. 1 Bøggild, Knud....................10,86 2. kar. 1 Cohn, Herluf........................11,93 1. kar. Dela, Karen..........................10,93 2. kar. 1 Dithmer, Torben Gottschalck......................11,57 2. kar. 1 Due, Preben Ole..................13,86 1. kar. Fisker, Knud Erik..............13,57 1. kar. Frederiksen, Jørgen Dahm 12,07 1. kar. Grausen, Bruno Hans..........13,21 1. kar. Hansen, Jens Nygaard . . . 11,71 1. kar. 17 258 Universitetets årbog 1953-58 Hauglund, Ole........... 11,71 1. kar. Nørregaard, Ole......... 12,57 1. kar. Haxthausen, Henrik..... 11,71 1. kar. Palshof, Knud Verner. . . . 12,14 1. kar. Henriksen, Poul Gerhard. . 12,79 1. kar. Pedersen, Bent Noiesen. . . 11,71 1. kar. Hjortshøj, Kjeld Erik .... 10,93 2. kar. 1 Pedersen, Poul.......... 12,00 1. kar. Holm, Birte Margarete . . . 11,29 2. kar. 1 Petersen, Gunnar Marius Højmark-Jensen, Søren Friis................. 11,43 2. kar. 1 Ivan................. 12,79 1 kar. Qwist, Johannes......... 12,86 1 Jensen, Else Nevin....... 10,00 2. kar. 2 Baskov, Mogens......... 11,71 1. kar. Jensen, Jørgen .......... 11,71 1. kar. Basmussen, Hans Carl Lin- Jensen, Knud Blak...... 11,00 2. kar. 1 deborgh .............. 10,07 2. kar. 2 Jensen, Niels-Åge Jørgen. . 11,50 2. kar. 1 Rasmussen, Kjeld Henry. . 11,14 2. kar. 1 Kanters, Evelyn Liselot . . 11,93 1. kar. Rasmussen, Orla Ib Mogens 12,36 1. kar. Kjær, Viggo............. 11,79 1. kar. Rasmussen, Vagn Rudolf Knudsen, Ebbe Falk..... 11,29 2. kar. 1 Anders............... 13,00 1. kar. Kofoed, Thorkild Jens Raunsholt, Tove Anna . . . 12,64 1. kar. Christian............. 11,86 1. kar. Rechnagel, Thomas...... 12,79 1. kar. Kreutzer, Erik Hakon.... 10,07 2. kar. 2 Reuther, Fritz........... 11,86 1. kar. Krog-Meyer, Stefan Gustav 12,00 1. kar. Rode, Steen............. 13,57 1. kar. Larsen, Christian Hegelund 11,71 1. kar. Rothe, Bendt Vincentz Larsen, Kaj Frode....... 11,00 2. kar. 1 Christian............. 12,79 1. kar. Larsen, Ole Unmack..... 13,14 1. kar. Schledermann, Ole Otto. . . 10,07 2. kar. 2 Lindholt, Holger......... 11,79 1. kar. Schlegel, Peder Johan.... 13,07 1. kar. Lund, Paul ............. 11,71 1. kar. Steffensen, Preben Kistrup 12,79 1. kar. Marstal, Knud........... 11,79 1. kar. Sørensen, Laurs......... 11,00 2. kar. 1 Mikkelsen, Poul......... 12,71 1. kar. Sørensen, Niels Arne..... 11,50 2. kar. 1 Mondrup, Sverre Holthe. . 11,93 1. kar. Thorup, Børge .......... 10,79 2. kar. 1 Mortensen, Aage Carsten Toft-Nielsen, Hans....... 13,00 1. kar. 10,86 ? kar. 1 West, Mogens........... 11,07 2. kar. 1 Nielsen, Erik............ 12,43 1. kar. Winther, Else Margrete Jo- Nielsen, Holger Marinus. . . 11,57 2. kar. 1 hanne ................ 10,43 2. kar. 2 Nielsen, Jørgen Kell...... 11,57 2. kar. 1 Øgard, Erik............. 12,14 1. kar. Nielsen, Knud Stribolt. . . . 11,57 2. kar. 1 Ørum, Kjeld............ 11,93 1. kar. Nørgaard, Ole........... 12,14 1. kar. Vinteren 1955-56: Sommeren 1956: Der indstillede sig 62, 61 fuldendte eksamen. 63, 61 lait indstillede sig 125, 122 fuldendte eksamen. Af disse tik 59 første karakter, 53 anden karakter 1 og 10 anden karakter 2. Vinteren 1955-56: Andersen, Dagny................12,29 1. Bevort, Bernard Jacques. . 12,00 1. Bier, Rudolf Salomon .... 12,00 1. Christensen, Helmut Her- bert....................................11,07 2. Drastrup, Vilhelm Elmar. . 11,50 2. Duun, Jørgen Birger..........10,79 2. Ekhauge, Jens Bertel..........12, Engel, Arne..........................13, Engel, Thorkil Romer. ... 11, Enné, Gunnar......................12, Frederiksen, Liss Inge. ... 10, Hammerich, Louis Martin 10, Hansen, Bengt Borsen. ... 12, Hansen, Ebba Elisabeth Moller................................10,57 2. Hasle, Flemming Flach . . . 12,43 1. Hasselsteen, Jens Christian 11,71 1. Haxlund, Axel....................11,43 2. Hertling, Jorgen Eilschou 11,71 1. 71 1. 29 1. 71 1. 79 1 79 2 57 2 07 1 Himmelstrup, Torben .... 11,79 1. kar. kar. Holstgaard, Svend Edvard 10,00 2. kar. 2 kar. Jakobsen, Poul Erik..........10,29 2. kar. 2 kar. Jensen, Asker Tage............11,14 2. kar. 1 Jensen, Erling Johannes. . 11,57 2. kar. 1 kar. 1 Jepsen, Jorgen Vammen. . 12,14 1. kar. kar. 1 Johnsen, Jorgen Ammitz- kar. 1 boll....................................13,43 1. kar. kar. Jørgensen, Bodil Helene kar. Valentin............................12,07 1. kar. kar. Jørgensen, Christen Ernst 11,36 2. kar. 1 kar. Kam, Basmus......................13,36 1. kar. kar. 1 Kjersgaard, Paul Ole Ellis 13,14 1. kar. kar. 2 Korvin, Ebbe......................11,36 2. kar. 1 kar. Kromann, Bent Ulrich . . . 12,43 1. kar. Larsen, Ib Nordal................11,36 2. kar. 1 kar. 2 Muller, Horst........................10,79 2. kar. 1 kar. Mørck, Alexander Peter. . . 11,00 2. kar. 1 kar. Nielsen, Birgit......................12,14 1. kar. kar. 1 Nielsen, Birthe (f. Jensen) 11,07 2. kar. 1 kar. Nielsen, Erik Allan..............12,21 1. kar. Universitetets eksaminer 259 Nielsen, Erik Winther .... 10,71 2. kar. 1 Nielsen, Willy......................11,71 1. kar. Pacht, Mathilde Koch (f. Hjuler)..............................11,14 2. kar. 1 Pedersen, Anne Lisbeth. . . 11,57 2. kar. 1 Pedersen, Knud Tornøe. . . 12,43 1. kar. Perch-Nielsen, Ole..............13,36 1. kar. Pontoppidan, Niels Erik.. 13,71 1. kar. Poulsen, Laust Christian. . 11,00 2. kar. 1 Quaade, Claus Henrik. . . . 12,07 1. kar. Rasmussen, Bruno..............13,36 1. kar. Rasmussen, Hans Henrik Brydensholdt..................13,57 1. kar. Reisz, Carl Birger................12,14 1. kar. Saltorp, Peter Bjorn..........13,86 1. kar. Schliiter, Poul Holmskov. . 11,36 2. kar. 1 Schwarz, Erik......................10,50 2. kar. 2 Sørensen, Ebbe Niels Peter 11,71 1. kar. Sørensen, Ib Nitschke. . . . 11,86 1. kar. Sørensen, Vagn Birger. . . . 11,21 2. kar. 1 Temler, Poul Terndrup. . . 10,00 2. kar. 2 Thomsen, Rita Norma. . . . 12,29 1. kar. Ulrik, Finn..........................11,43 2. kar. 1 Vadskjær-Jensen, Henning 11,71 1. kar. Vej, Paul Jørgen..................11,21 2. kar. 1 Worsøe-Petersen, Gerda Margrethe Elisabeth (f. Jensen)..............................10,00 2. kar. 2 Sommeren 1956: Abildstrøm, Jørgen Zabell 12,14 1. kar. Arup, Claus Ulrik................12,79 1. kar. Ballhausen, Jørgen..............12,86 1. kar. Bayer, Hans Gotthardt. . . 11,86 1. kar. Bjørnstrup, Sven Asger Karsten............................11,71 1. kar. Borchersen, Niels................11,57 2. kar. 1 Bornemann, Frederik Chri- stian Ole ..........................11,43 2. kar. 1 Clausen, Svend....................11,71 1. kar. Danielsen, Erik Ejgil..........10,86 2. kar. 1 Engstrom, Bagnar Frantz 11,14 2. kar. 1 Espeløv, Bent Hansen. . . . 11,43 2. kar. 1 Frederiksen, Bernhard. . . . 11,57 2. kar. 1 de Giglio, Biccardo Fritz Giuseppe..........................11,71 1. kar. Green, Per............................12,57 1. kar. Hagenbo, Helge Olrik .... 11,43 2. kar. 1 Hammerich, Louis Martin 11,21 2. kar. 1 Hansen, Ebba Elisabeth Møller................................11,43 2. kar. 1 Hansen, Jørgen....................13,50 1. kar. Hanson, Torben Georg Grimer..............................13,14 1. kar. Hendel, Bent........................11,14 2. kar. 1 Hermann, Klaus..................10,86 2. kar. 1 Hermind, Frank Hugo. . . . 12,50 1. kar. Hertling, Knud Ludvig Jo- hannes ..............................10,86 2. kar. 1 Holm-Jørgensen, Povl Si- gurd ..................................12,29 1. kar. Holstgaard, Svend Edvard 10,71 2. kar. 1 Iversen, Thorstein Johan- nes Høyrup......................12,79 1. kar. Jahnsen, Allan....................10,86 2. kar. 1 Jakobsen, Poul Erik..........10,93 2. kar. 1 Jensen, Bent Hejbol..........12,71 1. kar. Jespersen, Povl....................12,57 1. kar. Jungersen, Troels................12,36 1. kar. Jørgensen, Torben Harboe 11,21 2. kar. 1 Kragemose, Karl Magnus 13,00 1. kar. Larsen, Kaj Sehested..........11,07 2. kar. 1 Larsen, Niels Jørgen..........12,86 1. kar. Lissau, Niels Christian. . . . 10,71 2. kar. 1 Madsen, Kurt Ingwer .... 11,57 2. kar. 1 Mahncke, Nils......................10,57 2. kar. 2 Møller, Ebbe........................11,43 2. kar. 1 Nickeisen, Ole......................11,79 1. kar. Nielsen, Niels Jacob............10,71 2. kar. 1 Nordskilde, Helge Egon . . 10,71 2. kar. 1 Olsen, Paul Anker..............10,71 2. kar. 1 Parvad, Ib Nordal..............11,57 2. kar. 1 Pedersen, Mogens Holm. . . 11,21 2. kar. 1 Petersen, Svend Flemming 11,21 2. kar. 1 Petri, Niels..........................12,00 1. kar. Quaade, Arne......................10,71 2. kar. 1 Rasmussen, Erik..................11,00 2. kar. 1 Rasmussen, Hans Lumby 12,57 1. kar. Rasmussen, Ib Dalgas. . . . 13,43 1. kar. Salomon, Jeanne-Marie Valborg Leonora..............10,14 2. kar. 2 Schwarz, Erik......................10,86 2. kar. 1 Sekjær, Torben....................13,66 1. kar. Skibsted, Inger Kirstine de Fine (f. Olsen)..................11,00 2. kar. 1 Skole, Birgit Hjort..............12,43 1. kar. Stavnstrup, Andreas..........10,36 2. kar. 2 Tanggaard, Søren................10,71 2. kar. 1 Thalbitzer, William Henry 12,64 1. kar. Toft, Jens Per......................12,14 1. kar. Wester-Andersen, Jens . . . 11,43 2. kar. 1 Vinteren 1956-57: Der indstillede sig 49, 44 fuldendte eksamen. Sommeren 1957: - — - 55, 47 lait indstillede sig 104, 91 fuldendte eksamen. Af disse fik 53 forste karakter, 28 anden karakter 1 og 10 anden karakter 2. \ interen 1956-57: Bogstad, Lars Otto...... 12,00 1. kar. Efter kgl. anordning af 19. juli 1944. Cortsen, Jørgen.......... 10,93 2. kar. 1 Bachmann, Bobert....... 11,21 2. kar. 1 Djurtoft, Poul Ingeman, Bendixen, Knud Henrik.. 10,86 2. kar. 1 tidl. Jensen........... 10,71 2. kar. 1 Bjorn, Birgitte.......... 12,07 1. kar. Engstrom, Bagnar Frantz 11,71 1. kar. 17* ■ 260 Universitetets årbog 1953-58 Espeløv, Bent Hansen. . . . 11,57 2. kar. 1 Fischer, Hans Carl Andreas 13,43 1. kar. Gaarn, Erik..........................13,43 1. kar. Galster, John........................10,00 2. kar. 2 Grahndin, Max Christian. . 11,00 2. kar. 1 Hansen, Bodil Bjerg..........11,57 2. kar. 1 Høedt-Rasmussen, Vagn. . 12,29 1. kar. Jensen, Anders Nikolaus . . 12,00 1. kar. Jensen, Jens Peter..............10,00 2. kar. 2 Jensen, Per Nørby..............12,50 1. kar. Johannsen, Arne Kisendal 11,93 1. kar. Johansen, Jorn....................12,86 1. kar. Kjærsgaard, Christian Jul 13,29 1. kar. Kristensen, Thyge Meld- gård..................................10,00 2. kar. 2 Larsen, Jakob Esper..........13,00 1. kar. Larsson, Ib Urban Thor- vald ..................................11,71 1. kar. Ludvigsen, Rudolph Kra- nold ..................................11,36 2. kar. 1 Mahncke, Nils......................10,50 2. kar. 2 Middelboe, Jens..................12,29 1. kar. Nielsen, Niels Christian Berg..................................10,07 2. kar. 2 Nielsen, Verner Arnold . . . 11,07 2. kar. 1 Nordlien, Henrik Emil. . . . 12,57 1. kar. Olsen, Paul Anker..............10,79 2. kar. 1 Oxdam, Erling, tidl. Chri- stensen..............................11,50 2. kar. 1 Pedersen, Jørgen Korsgaard........................12,36 1. kar. Petri, Knud..........................10,79 2. kar. 1 Rasmussen, Robert Hen- ning Rutkowski..............11,71 1. kar. Ravnbøl, Jørgen Ulrich. . . 11,93 1. kar. Riis, Erik..............................13,79 1. kar. Schliiter, Poul Holmskov. . 12,00 1. kar. Stavnstrup, Andreas..........11,07 2. kar. 1 Sørensen, Knud..................12,21 1. kar. Winther, Henning..............11,71 1. kar. Volsing, Leif........................12,07 1. kar. Ydebo, Ib Kuno Arnold. . . 11,29 2. kar. 1 Efter kgl. anordning af 19. januar 1956. Koch, Ejler..........................13,06 1. kar. Pedersen, Gunni Julius Borge................................11,31 2. kar. 1 Sommeren 1957: Efter kgl. anordning af 19. juli 1944. Aabye-Hansen, Per............11,71 1. kar. Ahlberg, Flemming Georg Anders..............................10,86 2. kar. 1 Arildsen, Knud Verner . . . 13,36 1. kar. Bachmann, Bobert..............11,14 2. kar. 1 Beier, Knud........................10,00 2. kar. 2 Bro, Jørgen Jakob..............11,93 1. kar. Bugge, Poul Erik Wilhelm, tidl. Hansen......................11,93 1. kar. Christoffersen, Ole..............12,07 1. kar. Darbøl, Lise..........................11,86 1. kar. Falktoft, Vilhelm................11,43 2. kar. 1 Friis-Jensen, Grete Elise. . 11,57 2. kar. 1 Gjessing, Nina Agnete, f. Holm................................12,07 1. kar. Hansen, Holger Steen .... 11,71 1. kar. Hansen, Jørgen....................11,21 2. kar. 1 Heisel, Jørgen Hansen. . . . 11,00 2. kar. 1 Hjorth, Anders....................12,86 1. kar. Hollesen, Olav......................11,36 2. kar. 1 Holm, Henning Høgsbro. . 12,43 1. kar. Johansen, Henning..............10,50 2. kar. 2 Kjøller, Povl Markus..........10,93 2. kar. 1 Koefoed, Allan Ejvind. . . . 12,36 1. kar. Koester, Veit........................13,57 1. kar. Koktvedgaard, Mogens Georg................................13,79 1. kar. Kornerup, Uffe Jørgen . . . 14,07 1. kar. Larsen, Knud Egon............11,07 2. kar. 1 Larsen, Leif Sejer................10,57 2. kar. 2 Larsen, Poul Peder..............11,79 1. kar. Lind, Basmus......................13,29 1. kar. Nielsen, Ditlev Davidsen. . 11,50 2. kar. 1 Nielsen, Ebbe Husen..........11,71 1. kar. Nielsen, Ruth Kirstine . . . 12,86 1. kar. Olafsson, Aase, tidl. Bjer- ager....................................13,07 1. kar. Oxdam, Erling, tidl. Chri- stensen..............................11,50 2. kar. 1 Bamsing, Leif......................10,36 2. kar. 2 Bosman, Jens Erik..............11,79 1. kar. Schmidt, Bent Lehrskov. . 12,21 1. kar. Skovsgaard, Erling Vejby 10,64 2. kar. 2 Sommer, Kurt......................13,64 1. kar. Stangerup, Ole Emil..........12,00 1. kar. Sørensen, Søren William. . 13,00 1. kar. Tofte, Per............................13,07 1. kar. Ziegler, Niels Christian ... 11,71 1. kar. Sommeren 1957: Efter kgl. anordning af 19. januar 1956. Christensen, Jørgen Grube 11,38 2. kar. 1 Damsholt, Hans Ditlev. . . 11,88 1. kar. Pedersen, Gorm..................10,69 2. kar. 1 Skov, Helmuth Folmer. . . 11,69 1. kar. Steenstrup, Henrik Carl Trolle................................12,38 1. kar. Vinteren 1957-58: Der indstillede sig 44, 41 fuldendte eksamen. Sommeren 1958: - — - 63, 60 — — lait indstillede sig 107, 101 fuldendte eksamen. Af disse fik 63 forste karakter, 31 anden karakter 1 og 7 anden karakter 2. Universitetets eksaminer 261 Vinteren 1957- 58: Efter kgl. anordning af 19. juli 1944. Aakesson, Karl Aage..... 11,14 2. kar. 1 Albrecht-Beste, Johan Bent 10,86 2. kar. 1 Almer, Otto............. 13,86 1. kar. Andreassen, Joen Henry. . 12,07 1. kar. 1 Banner-Jansen, Erik Frits 10,14 2. kar. 2 Boyhus, Henning........ 12,64 1. kar. Buss, Bodil Bjerg (f. Han- sen) .................. 11,71 1. kar. Frøik, Jens Knud Schlosshauer.......... 11,21 2. kar. 1 Gideon, Povl Henning.... 12,71 1. kar. Grønvald, Dorte Ulrikke (f. Jessen)............. 12,00 1. kar. Halse, Eyvind........... 12,07 1. kar. Hansen, Bernhard Lipka. . 11,29 2. kar. 1 Hansen, Carl Emil Børge Bernbom............. 11,71 1. kar. Hansen, Jørgen.......... 11,36 2. kar. 1 Henckel, Inger Marie..... 11,36 2. kar. 1 Jensen, Anni Falkner..... 11,79 1. kar. Jensen, Carsten Frejberg. . 11,86 1. kar. Jørgensen, Jørgen Ole Per 11,21 2. kar. 1 Knudsen, Johannes Nørre- gaard ................ 11,43 2. kar. 1 Mac, Reinhold Georg..... 12,21 1. kar. Madsen, Arne Christian . . . 12,79 1. kar. Madsen, Kai Toft........ 11,36 2. kar. 1 Markussen, Ole Nygaard. . 11,71 1. kar. Mathiesen, SigfredThomsen 11,71 1. kar. Nielsen, Ditlev Davidsen. . 12,00 1. kar. Nielsen, Johann Antoni. . . 11,29 2. kar. 1 Nordholm, Anders Helge Ole.................. 10,57 2. kar. 2 Pedersen, Jens Jørgen .... 12,00 1. kar. Renstrup, Svend......... 12,57 1. kar. Skat-Rørdam, Jørgen .... 13,00 1. kar. Thomsen, Erik Schoustrup 11,79 1. kar. Thorbjørnsen, Børge Jacob 11,29 2. kar. 1 Tillisch, Niels Christian. . . 13,29 1. kar. Vinteren 1957-58: Efter kgl. anordning af 19. januar 1956. Behnke, Jørgen Michael. . . 11,69 1. kar. Hertzum, Niels Jørgen. . . . 12,00 1. kar. Mikkelsen, Ejner......... 11,56 2. kar. 1 Pedersen, Kirsten Lis..... 12,13 1. kar. Pedersen, Ove Stagetorn. . 12,63 1. kar. Rasmussen, Børge Ager- skov ................. 12,13 1. kar. Rune, Niels............. 10,94 2. kar. 1 Sommeren 1958: Efter kgl. anordning af 19. juli 1944. Alsted, Peter Flemming. . . 10,93 2. kar. 1 Andersen, Erling Bertil . . . 12,36 1. kar. Andersen, Stig........... 11,86 1. kar. Berthing, Sten Herbert Flemming ............ 12,50 1. kar. Carstad, Jørgen Erik..... 11,29 2. kar. 1 Frøik, Jens Knud Schlosshauer.......... 11,57 2. kar. 1 Hansen, Hans Jacob..... 11,57 2. kar. 1 Hansen, Nils Ole......... 11,14 2. kar. 1 Helsted, Henrik Gustav. . . 12,64 1. kar. Juel, Carl Frederik..............10,93 2. kar. 1 Kiær, Elisabeth Inge Liebe von....................................13,00 1. kar. Kragh, Karsten....................11,79 1. kar. Larsen, Erik Wodschow . . 11,07 2. kar. 1 Larsen, Peer Henrik Koe- foed....................................11,14 2. kar. 1 Lund, Thomas Christian Windfeld..........................11,14 2. kar. 1 Mikkelsen, Peter Knudsen 12,50 1. kar. Mortensen, Ejvind..............11,00 2. kar. 1 Nielsen, Johann Antoni. . . 11,71 1. kar. Nielsen, Knud Mogens. ... 11,71 1. kar. Nielsen, Niels Christian. . . 10,57 2. kar. 2 Nielsen, Tove Agnete Val- borg, f. Andersen............11,36 2. kar. 1 Olsen, Erik Preben Vidien- dal......................................12,14 1. kar. Olsen, Frederik Edvard. . . 11,71 1. kar. Olsen, Søren Ole..................12,14 1. kar. Opstrup, Thomas Christian 12,00 1. kar. Pedersen, Aage Stougaard 13,07 1. kar. Petersen, Hans Erik Munk 12,36 1. kar. Spangenberg, Henning . . . . 12,14 1. kar. Steenslev, Heinrich Vilhelm ............................11,00 2. kar. 1 Svanholm, Poul Johan. .. . 12,43 1. kar. Theil, Poul Flemming Bøgvad..............................11,14 2. kar. 1 Thorbjørnsen, Børge Jacob 11,29 2. kar. 1 Thorholm, Margit Eugénie 11,71 1. kar. Willadsen, Rune..................10,00 2. kar. 2 Zilmer-Pedersen, Bent Aksel ................................11,79 1. kar. Sommeren 1958: Efter kgl. anordning af 19. januar 1956. Aagesen, Inge Lise, f. Ras- mussen..............................10,25 2. kar. 2 Almdal, Jorn........................12,13 1. kar. Andersen, Kaj Christian. . 10,56 2. kar. 2 Arntzen, Kay Sigurd..........12,44 1. kar. Bøgh, Per..............................12,81 1. kar. Damm, Erik........................12,81 1. kar. Danielsen, Svend................13,56 1. kar. DMimer, Flemming............11,94 1. kar. Gamborg, Hans Henrik. . . 12,06 1. kar. Harslund, Inger, f. Michel- sen ....................................12,88 1. kar. Hjerl, Torben......................12,25 1. kar. Høybye, Svend Agerholm 11,69 1. kar. Jensen, Vagner Reinholdt 10,69 2. kar. 1 Kaastrup-Larsen, Henrik. . 11,88 1. kar. Knudsen, Finn Jesper. . . . 12,63 1. kar. Lund, Hans Henrik............12,81 1. kar. Meyer, Paul Ole Tobiesen 11,81 1. kar. Miillertz, Michael Mogens 13,25 1. kar. Nielsen, Robert Koch .... 12,69 1. kar. Petersen, Søren Husted. . . 11,75 1. kar. Rasmussen, Erik..................11,06 2. kar. 1 Riberholdt-Hansen, Gunnar..............................13,93 1. kar. Røest-Hansen, Mogens ... 11,31 2. kar. 1 Skov, Erik............................11,06 2. kar. 1 LTrsin, Georg Thorbjørn. . . 11,75 1. kar. 262 Universitetets årbog 1953-58 /3. Statsvidenskabelig eksamen. Vinteren 1952-53: Der indstillede sig 12, 12 fuldendte eksamen. Sommeren 1953: - — - 11, 10 lait indstillede sig 23, 22 fuldendte eksamen. Af disse fik 12 første karakter øg 10 anden karakter. Vinteren 1952—53: Gammel ordning efter kgl. anordning af 22. februar 1941. Andersen, Holger Emil Kirk 184 2. kar. Bredsdorff, Per Kold...... 209 1. kar. Buch, Leon Sønderup..... 207 1. kar. Elvang, Mogens Augustinus 183 2. kar. Gregersen, Leivur......... 183 2. kar. Grue, Olav............... 211 1. kar. Jantzen, Torben Erling. . . . 204 1. kar. Nørgaard, Ingrid Julie..... 170 2. kar. Ølgaard, Anders Lebeck. . . 224 1. kar. Ny ordning efter kgl. anordning af 17. december 1952. Aaberg, Henning 192 2. kar. Jensen, Poul Georg Kristian 1961/2 1. kar. Madsen, Kurt Aage Francis 188V2 2. kar. december 1952. Aaberg, Henning......... 192 2. kar. Jensen, Poul Georg Kristian 1961/2 1. kar. Madsen, Kurt Aage Francis 188V2 2. kar. Sommeren 1953: Gammel ordning efter kgl. anordning af 22. februar 1941. Clemensen, Jesper Ove Ger- hard .................. 193V2 2. kar. Hansen, Kenneth Holm . . . 189V2 2. kar. Jensen, Jørn Børglum..... 219 1. kar. Mikkelsen, Richard....... 206 1. kar. Olsen, Erling Heymann. . . . 215 1. kar. Ny ordning efter kgl. anordning af 17. december 1952. Christensen, Johannes..... 195 1. kar. Fonselius, Gudrun Ingeborg Sveistrup.............. 198 1. kar. Johansen, Ole Georg Bruhn 2021/2 1. kar. Wiene, Kjeld Emil........ 1891/2 2. kar. Winterø, Erik Winther, tidl. Sørensen............... 188*4 2. kar. Vinteren 1953-54: Der indstillede sig 10, Sommeren 1954: - — - 25, 9 fuldendte eksamen. 25 lait indstillede sig 35, 34 fuldendte eksamen. Af disse lik 22 første karakter, 12 anden karakter. Vinteren 1953-54 Ny ordning efter kgl. anordning af 17. december 1952. Aasted, Bengt Brammer. . . 189 2. kar. Boding, Morten........... 1941/2 1. kar. Heine, Gert.............. 2001/a 1. kar. Nørgaard, Alfred......... 189V2 2. kar. Olsen, Holger............ 1931/2 1. kar. Pedersen, Edvard......... 1951/, 1. kar. Schultz, Gorki............ 2001/2 1. kar. Stetting, Lauge Ødum..... 210 1. kar. Wulf-Andersen, Thorbjørn 177 2. kar. Sommeren 1954: Andersen, Verner Eivind. . . 205 1. kar. Bruun, Ole............... 175 2. kar. Bunckenburg, Arne Leo. . . . 1931/2 1. kar. Christensen, Bent......... 184I/2 2. kar. Hagedorn, Per Henrik..... 199 1. kar. Vinteren 1954-55 Sommeren 1955: Halek, Jørgen Linhard .... 2211/, 1. kar. Holck, Jørgen............ 2041/2 1. kar. Jørgensen, Kay Laurits. . . . 196V2 1. kar. Korst, Martin............ 201 1. kar. Kristensen, Peter Brogaard 199 1. kar. Mitchell, Ole Poul......... 189V2 2. kar. Nielsen, Ebbe............ 185V2 2. kar. Nilsson, Jorn............. 193V2 1. kar. Olsen, Adda, f. Leerbeck. . . 187 2. kar. Priskorn, Helmer Valdemar 188 2. kar. Quist, Byrge Hans Albert. . 19 81 /2 1. kar. Bosenkrantz, Oluf Henrik. . 208 1. kar. Sinding-Olsen, Kai........ 190 2. kar. Starup-Hansen, Gunnar . . . 199V2 1. kar. Steensgaard, Poul Christian 188V2 2. kar. Sveistrup, Hans Peter..... 193V2 1. kar. Sørensen, Alfred Dalsgaard 190V2 2. kar. Sørensen, Jens............ 201 1. kar. Taaning, Hans Jakob Vedel 2041/2 1. kar. Toft-Nielsen, Helge....... 206V2 1. kar. sig 12, 12 fuldendte eksamen. - 21, 20 lait indstillede sig 33, 32 fuldendte eksamen. Af disse lik 16 første karakter, 16 anden karakter. Universitetets eksaminer 263 Dalgaard, Henning........ Drachmann, Svend Henrik Holger................ Hedemark, Inger Charlotte Hjelmer, Anders Christian. . Hjort, Ellen Koefoed...... Korsbjerg, Henning....... Lossmann, Arwe Alg...... Nielsen, Alf Herluf........ Pedersen, Ketty.......... Pedersen, Robert Lafarque Rogren, Edvard Ole....... Skøtt, Laurids Petersen.... Sommeren 1955: Broen, Bjarne........... • 186V2 2. kar. 202V2 1. kar. Einfeldt, Christian....... 180 2. kar. Engberg, Holger......... 195 1. kar. 196 1. kar. Flygaard, Ole........... • 1921 /2 2. kar. 179 2. kar. Hauge, Erik............. • 2031/2 1. kar. 1751/,, 2. kar. Joensen, Vilmar......... • 187V2 2. kar. 184 2. kar. Laursen, Johan Frederik. . ■ 185V2 2. kar. 179 V, 2. kar. Lohse, Viggo Emil....... 192 2. kar. 170V2 2. kar. Lyrtoft-Petersen, Erik 189 2. kar. Børge................ • 200x/2 1. kar. 19 51 /2 1. kar. Madsen, Finn Herbert.... 203 1. kar. 194 1. kar. Nielsen, John Arno Holst. . • 1931/, 1. kar. 1851/, 2. kar. Rybner, Kjeld Christian. . . 213 1. kar. 19 71 /2 1. kar. Stæhr, Ole.............. 194 1. kar. Svendsen, Knud Erik .... 208 1. kar. Sørensen, Niels Erik...... • 2041/2 1. kar. Telling, Kjeld Reinhold. . . . 190 2. kar. 211 1. kar. Theisler, Jørgen Gunnar. . . 194 1. kar. 188 2. kar. Thorup, Ib Richard...... 186 2. kar. Vinteren 1955-56 Sommeren 1956: Der indstillede sig 23, - 20, 21 fuldendte eksamen. 17 lait indstillede sig 43, 38 fuldendte eksamen. Af disse fik 20 forste karakter, 18 anden karakter. Vinteren 1955-56: Rerteisen, Poul Henry..... Bøggild, Jens Axel........ Elkjær, Peder Plougsgård . . Galle, Kate.............. Hansen, John............ Jørgensen, Erling......... Kjeldgård, Niels Ebbe..... Kristensen, Erik.......... Kristiansen, Erik Rent .... Larsen, Sigurd Anders..... Larsen, Severin Olesen .... Madsen, Poul Tage........ Mikkelsen, Leo Friis....... Munch, Ove.............. Nielsen, Karen Helene..... Nissen, Erik.............. Nørregaard, Niels Peter. . . . Oløe, Rørge.............. Ringsholm, Flemming..... Schmitto, Fritz........... Wedebye, Jørgen Walther Bay................... Sommeren 1956: 205V2 1. kar. Christensen, Aage Martin 191V2 2. kar. Berg.................. 180V2 2. kar. 200 1. kar. Christensen, Rent Wittrup 205 1. kar. 193 1. kar. Dige, Jørgen............. 178 2. kar. 193 1. kar. Ekman, Leo Willy........ 167V2 2. kar. 207V, 1. kar. Heie, Henrik............. 21IV. 1. kar. 183V2 2. kar. Heltberg, Leif............ 202V2 1. kar. 183V2 2. kar. Jensen, Christian......... 190V2 2. kar. 208 1. kar. Lichtenstein, Judith Anni. . 198V2 1. kar. 194V2 1. kar. Madsen, Gunnar Aage..... 185 2. kar. 214 1. kar. Moltke, Eyvind, Emmerik. . 189 2. kar. 189 2. kar. Nielsen, Povl Ingemann. . . . 198V2 1. kar. 191 2. kar. Poulsen, Sven Kai Karl 188 2. kar. Kuchler............... 193V2 1. kar. 19P/2 2. kar. Rossen, Aksel............ 201 1. kar. 1731/2 2. kar. Sadolin, Pelle Per von Hau- 208 1. kar. sen ................... 194 1. kar. 19P/2 2. kar. Spøhr, Hanne............ 189V2 2. kar. 167V2 2. kar. Weise, Birgitte........... 184V2 2. kar. 206 1. kar. Vilstrup, Kasper.......... 193 1. kar. 199V2 1. kar. Sommeren 1956: Vinteren 1956-57: Der indstillede sig 28, 26 fuldendte eksamen. Sommeren 1957: - — - 20, 19 lait indstillede sig 48, 45 fuldendte eksamen. Af disse lik 29 forste karakter, 16 anden karakter. Vinteren 1956-57: Berthelsen, Henning Visby 194 1. kar. Aagesen, Kaj Peter Georg. . 192 2. kar. Christensen, Frode Helge. . . 183V2 2. kar. Arndal, Erling............ 205 1. kar. Christiansen, Ib Einar..... 203 1. kar. 264 Universitetets årbog 1953-58 Hansen, Ejvind Damsgaard 201 1. kar. Hovgaard, Povl Borup .... 211 1. kar. Højberg, Gunvor Margrethe 193 1. kar. Jensen, John Bjerregaard. . 182 2. kar. Købler, Hans Emil........ 199V2 1. kar. Laursen, Frede Østergaard 194 1. kar. Lind, Paul............... 193V2 1. kar. Lænkholm, Kurt.......... 187V2 2. kar. Matthiessen, Lars Overgård 2001/, 1. kar. Matthiessen, Poul Christian 2031/, 1. kar. Munch-Petersen, Peter Marcus................ 194 1. kar. Munk, Karla Margrethe.... 178 2. kar. Nielsen, Ove............. 178 2. kar. Olsen, Sverre Heimann.... 197 1. kar. Olsen, Villy Anker Lenin. . . 180V2 2. kar. Paulsen, Paul Marius...... 1931/2 1. kar. Schild, Erling............ 197V2 1. kar. Storm, Hans Bobert...... 171 2. kar. Stæhr-Larsen, Erling...... 189 2. kar. Thejll, Jan Flemming..... 183 2. kar. Warberg, Ole Jørgen...... 193 1. kar. Sommeren 1957: Bennike, Sigurd....................190 2. kar. Cordes, Hans Christian .... 1971/2 1. kar. Eickhoff, Niels Adolph Wil- helm....................................195 1. kar. Høj, Peter Christian..............1901/2 2. kar. Isaksen, Mogens Knud .... 2001/2 1. kar. Jensen, Kaj Følbæk..............1961/2 1. kar. Koch, Ole Nicolaj..................198 1. kar. Langhoff, Per........................176x/2 2. kar. Larsen, Henry Frithiof .... 186 2. kar. Melbye, Aage..........................2141/2 1. kar. Olsen, Helge Mansa..............194 1. kar. Pedersen, Mogens..................208 1. kar. Petersen, Orla Gabriel..........193 1. kar. Plum, Gunnar Jørgen..........1951/2 1. kar. Schjødt, Inge, f. Møller. . . . 1741/2 2. kar. Schultz, Asger........................174 2. kar. Sveistrup, Poul Walter .... 217 1. kar. Vedel, Lavge Solmer............1951/2 1. kar. Westerberg, Hans Oluf .... 196 1. kar. Vinteren 1957-58 Sommeren 1958: Der indstillede sig 17, 18, 17 fuldendte eksamen. 16 lait indstillede sig 35, 33 fuldendte eksamen. Af disse iik 22 forste karakter, 11 anden karakter. Vinteren 1957-58: Alexandersen, Jørgen............202 1. kar. Andersen, Anders Brand- strup....................................2061/2 1. kar. Andersen, Ernst Otto..........2101 /2 1. kar. Andersen, Hans Peter..........193 1. kar. Berg, Elith..............................204V2 1. kar. Frederiksen, John Preben Johannes............................191 2. kar. Hummeluhr, Niels................199V2 1- kar. HolYner, Steen Erik..............174 2. kar. Jensen, Svend Erik Vagn. . . 18F/2 2. kar. Kjær, Henning Peter............208 1. kar. Knudsen, Knud Tage..........202V2 1- kar. Leicht, Flemming..................1891/a 2. kar. Olsen, Ole Thestrup..............190 2. kar. Pedersen, Johannes Lund. . 185 2. kar. Basmussen, Karen Lis (f. Nymand)............................188 2. kar. Vind, Karl Damkjær............2151/2 1. kar. Ærøe, Bent............................1741/2 2. kar. Sommeren 1958: Antonsen, Poul Gerhardt.. . 1931/2 1. kar. Groth, Leif..............................193 1. kar. Hansen, Bent Mogens..........2041/2 1. kar. Haxthausen, Christian Ulrik 205 1. kar. Henningsen, Ove Per............204 1. kar. Hune, Thorkild......................195V2 1. kar. Hoegh-Guldberg, Hans Jakob..................................196 1. kar. Juhldal, Jørgen Nikolaj, tidl. Petersen......................203 1. kar. Koch, Jens..............................2061/2 1. kar. Lohse, Ebba Clara Magda, f. Moltke ............................202 1. kar. Møller, Karen........................188x/2 2. kar. Ottosen, Erik Jørgen Høgild 183V2 2. kar. Pedersen, Knud Erik............1941/2 1. kar. Pedersen, Laurids..................198 1. kar. Slyngborg, Arne....................204 1. kar. Wahlberg, Arne Erling .... 179 2. kar. y. Eksamen i forsikringsvidenskab og statistik: Vinteren 1952-53: Vinteren 1956-57: Der indstillede sig 1, 1 fuldendte eksamen. Der indstillede sig 1, 1 fuldendte eksamen. Friis, Helle.............. 272 laud. Hansen, Jørgen Haagen .. 273 laud. Sommeren 1956: Vinteren 1957—58: Der indstillede sig 2, 1 fuldendte eksamen. Der indstillede sig 1, 1 fuldendte eksamen. Thorlaksson, Jon Erlingen..... 248 laud. Andersen, Ole Høyer.....221 haud ill. 1. Universitetets eksaminer 265 6. LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN. Vinteren 1952-53: Der indstillede sig 108, 104 fuldendte eksamen. Sommeren 1953: - — - 100, 99 — —- lait indstillede sig 208, 203 fuldendte eksamen. Af disse iik 4 laudabilis et guidem egregie, 139 laudabilis, 59 haud illaudabilis 1 mi. gr. og 1 haud illaudabilis 2 di. gr. Vinteren 1952-53: Abildgaard, Helle Agne- the ................................213 laud. Ammentorp, Peter An- cher................................2015/6 laud. Andersen, Torsten Sca- venius ............................1735/6 haud I Andersen, Uffe Holm . . . 2181/3 laud. Anthonisen, Poul Brinch 2561/3 laud. Asdahl, Torgeir................2121/6 laud. Bach-Nielsen, Povl..........243 laud. Bjørnstad, Harry............2161/s laud. Brevik, Arnfinn ..............197x/6 laud. Brorson, Ib Christian Svend............................2095/6 laud. Bryndum, Bent Otto. . . 196 laud. Budde, f. Brix, Gunver. . 1605/6 haud 1 Bølling, Frans Anton . . . 229 laud. Carl, Marius Hansen . . . 2042/3 laud. Christensen, Christian Broen............................2081/3 laud. Christensen, Johannes.. 185s/6 haud I Christensen, Knud Jør- gen Bové......................2152/s laud. Christensen, Poul............197 laud. Christensen, Sven Erik. . 2032/3 laud. Clementsen, Hans Jør- gen Frost......................224V3 laud. Dahlerup, f. Sønderlund, Agnete..........................172V3 haud I Danielsen, Jørgen............2361/2 laud. Dietrichson, Per Adolf Pein..............................2o\1I2 laud. Enge, Ivar Paul..............2252/3 laud. Eriksen, Jørgen................141 haud I Frederiksen, Flemming Gøtzsche......................1241/2 haud 1 Givskud, Arne..................2235/6 laud. Halling, Erik....................253x/2 laud. Hammergaard, Kirsten 2041/2 laud. Hansen, Erik....................219 laud. Hansen, Ole Evald..........1801/2 haud 1 Hassing, Oluf..................225 laud. Haxen, Inger Marie Do- ris ..................................1645/6 haud I Henriques, Jørgen Fini 2025/6 laud. Holger Madsen, Tassilo 233x/2 laud. Holm, Inge Haugaard.. 229 laud. Jensen, Inger Lise..........2192/3 laud. Jensen, Poul Erik............235 laud. Jenssen, Arne Erik Dag 2151/6 laud. Jespersen, Hans Geert. . 2311/2 laud. Jørgensen, Carl Erik. . . . 1822/3 haud I Jørgensen, Finn..............1981/s laud. Jørgensen, William Emil Ancker........ 1895/6 laud. Kinge, Finn Olav...... 2161/3 laud. Koksvik, Tore......... 2081/6 laud. Krogness, Karl Guldberg 1792/3 haud I Larsen, Hans-Walther. . 2095/6 laud. Lindegaard, Carsten Pe- der................ 216x/2 laud. Lindeneg, Ole......... 213 laud. Linge, Kari Gunhild Abigael Vogt........ 1795/6 haud I Lorentzen, Svend Erik . 212 laud. Lysgaard, Aksel....... 2142/3 laud. Lysgaard, Helge....... 2132/3 laud. Madsen, Ejnar Foss .... 1982/3 laud. Madsen, Olga.......... 1515/6 haud I Muller, Karsten Erasmus 2071/6 laud. Møller, f. Borgen, Ada Grethe............. 180V6 haud I Møller, Jens Uwe Nico- laisen .............. 195 laud. Møller, Johan Adolf.... 2231/2 laud. Møller, Niels Erik...... 156 haud I Møllgaard, Vagn....... 2161/6 laud. Nannestad, Jørgen Chri- stian Mørk Jungersen 2001/2 laud. Nielsen, Bror Roald Gre- gers Thoe........... 1985/6 laud. Nielsen, Frede Kjeld . . . 2381/2 laud. Nielsen, Henning Roland 1901/2 laud. Nielsen, Kjeld......... 2072/3 laud. Nygård, Audor........ 1861/3 haud I Oxholm, f. Zuckow- Olsen, Margrethe .... 1071/3 haud II Pedersen, Ellen Bente Grønnegaard........ 2195/6 laud. Petersen, Anders Lau- rids Vibholm........ 180®/6 haud I Petersen, Gudmund Øj- vind ............... 1825/6 haud I Pettersen, Ivar........ 182 haud I Prior, Inger Vibeke Kor- nerup .............. 1755/6 haud I Ranheim, Bjarne Mar- gido................ 238V3 laud. Rasbak, Carl Ejner .... 202V2 laud. Rasmussen, Anton Peter 174 haud I Rasmussen, Freddy. . . . 2431/3 laud. Rasmussen, Jørgen Eg- holt................ 2011/6laud. Rath, Inge-Marie...... 1181/6haud I Reimann-Hansen, Inge Margrethe.......... 1825/6 haud I Remvig, Jørgen....... 197V6 laud. 266 Universitetets årbog 1953-58 Rømer, Svend Kofoed. . 186 haud I Schlesch-Lund, Sverre Julius.............. 133 haud I Schæbel, Sonja Gerda. . . 1955/6 laud. Seele, Vagn........... 1522/3 haud I Skajaa, Torjus Mathias 2242/3 laud. Skov, Ole Markus...... 153 haud I Steffensen, f. Christian- sen, Åse Maria...... 222 laud. Stenstad, Finn Jørgen. . 2131/3laud. Sternow, Bettina Ruth. . 2315/6 laud. Sønderborg, Henry Rask 1585/6 haud I Thomsen, Aage Christian Viggo.............. 2545/6 laud. Thomsen, Carl Marius Bjerregaard......... 2301/3 laud. Thorval, Gunnar....... 2342/3 laud. Tophøj, Else Agnete . . . 1822/3 haud I Traulsen, Jytte von der Recke.............. 1901/2 laud. Treide, Erik........... 2031/,, laud. Westby, Reidar Kristof- fer................. 2155/6 laud. Vestergaard, Thomas Pauli............... 209 laud. Wielandt, Niels Jokum 2025/6 laud. Villumsen, Aage Linde- mann.............. 199 laud. Vinsand, Knut........ 2072/3 laud. Vinsand, f. Engsig-Ka- rup, Rigmor......... 2271/3 laud. Ægidius, Ruth ........ 2071/2 laud. Sommeren 1953: Albrechtsen, Aksel Anton ton................ 1491/, haud ill. I Andersen, Birgit Vibeke 2025/„ laud. Andersen, Knud Ejvind 228 laud. Andresen, f. Begstrup, Anna Irene......... 2271/3 laud. Andresen, Tage Kølle . . 1451/2 haud ill. I Baastrup, Jens Vilhelm Johan Hornbeck..... 1811/3 haud ill Bache, Tove.......... 1795/6 haud ill Bang, John Bernadotte 1855/f) haud ill Bertram, Erik Hjalmar 2305/6 laud. Besche, Oscar de....... 1821/« haud ill Bitsch, Ole Preben..... 1811/3 haud ill Bjorkheim, Arne Haakon............ 1781/3 haud ill Bloch-Sørensen, Asger. . 1795/„ haud ill Borg, Egil............ 1981/3 laud. Bronée, Kirsten....... 1962/3 laud. Buchholdt-Andersen, Aude............... 1865/6 haud ill. I Christensen, Poul Jacob 219 laud. Christiansen, Poul Mar- tin................. 2121/3 laud. Clausen, Boy Willie. . . . 1935/6 laud. Criiger, Jiirgen Otto Heinz.............. 1981/3 laud. Dahl, Erik............ 2351/«. laud. Dansgaard, Sven....... 2015/6 laud. Date, John William .... 2125/e laud. Djurhuus, Magnus Johan 1905/6 laud. Donner, Jens Erland Nielsen............. 2132/3 laud. Dyrlund, f. Bangshøj, Kirsten Lisbeth...... 2151/2 laud. Ebbehøj, Jørgen....... 2132/3 laud. Edmund, Poul Johann. . 1671/,. haud ill. I Frederiksen, Thorkild . . 2111/2 laud. Frøkjær, Jens Christian 2265/e laud. Gjørup, f. Sølling, Lone Merete............. 2161/., laud. Gottschau, Johan...... 177 haud ill. I Gram, Orla Lehmann. . . 1692/3 haud ill. I Haaversen, Olav Asbjørn 1912/3 laud. Hornbak, Henning..... 2432/3 laud. Houth, Peer-Jørgen. . . . 2192/3 laud. Hvidt, Steffen......... 2432/3 laud. Iversen, Thomas Otto.. 210 laud. Jacobsen, Jens Bo..... 2522/3 laud. Jensen, Jens Edward Skafte.............. 1792/3 haud ill. I Jensen, Poul Verner. . . . I83V3 haud ill. I Jersing, Ulla.......... 1642/3 haud ill. I Johannesson, Hans Chri- stian............... 193 laud. Johannsen, Peter Boie Erik............... 192 laud. Jørgensen, Aage Bjerre 1595/6 haud ill. I Jørgensen, Bjørn...... 157 haud ill. I Killmann, Sven-Aage.. . 276 laud. et quidem egregie. Klemetsrud, f. Abild- gaard, Karen........ 208 laud. Klottrup, Paul Henning 157 haud ill. I Kruckow, Henning..... 2301/3 laud. Ladehoff, Bent........ 1932/3 laud. Langfeldt-Andersen, Bent............... 1792/3 haud ill. I Lauridsen, Laurids Skou 220x/2 laud. Liisberg, Mikael Frants. 2135/6 laud. Lindgreen, Jørgen..... 1962/3 laud. List, f. Klausen, Birgit Bidstrup............ 1912/3laud. List, Poul Erik........ 186 haud ill. I Lorenzen, Jørgen...... 2221/3 laud. Lundar, Erik.......... 2141/2 laud. Liitzow-Holm, Johan Peter............... 1732/3 haud ill. I Munch, Torben........ 203J/2 laud. Munkner, Troels....... 272 laud. et quidem egregie. Myhre, f. Meyer, Kirsten 2315/6 laud. Møller, Carl Erik....... 245 laud. Moller, Hans Jørgen. . . . 2272/3 laud. Møller-Christinsen, Bent Erik Zoega..... 232 laud. Nielsen, Harald Albert Møller.............. 2001/3 laud. Nielsen, Jørgen Erik ... 211 laud. Niklassen, Tove Ross. . . 157V6 haud ill. I Ni mb, Carl Mogens..... 2302/3 laud. Nærup, Jan Gottwaldt. . 244 laud. Nøhr, Palle........... 173 haud ill. I Olsen, Helge Verner Ing- vard............... 2071/o laud. Universitetets eksaminer 267 Olsen, Kai William San- Schack, Eva Margrethe dermann............ 1902/, laud. Agnes Elisabeth..... 1861/3 haud ill. I Omholt, Bjørgulf...... 218«/« laud. Scheel, Carsten........ 2471/a laud. Overgaard, Hans Jacob Secher, Bengt Vilhelm. . 199V, laud. Marius............. 131 Vfi haud ill. I Sestoft, Knud Henning 1451/« haud ill. I Pallesen, Jørgen Eng- Sindrup, Erik Hein..... 220V, laud. berg ............... 219 laud. Sjøberg, John . . . 200 laud. Pedersen, Mogens Eigil Skjødt, Preben Niels Løvbo Bruno........ 188V3 haud ill. I Christian........... 2152/, laud. Petersen, Peter Helby. . 223 2/3 laud. Stang, Jan............ 232V« laud. Poulsen, Niels Aage.... 212*/* laud. Sørensen, Knud Hans Probst, Jan-Henrik .... 272V, laud. Wilson............. 1391/, haud ill. I et quidem Tolstrup, Niels........ 187 haud ill. I egregie. Tygstrup, f. Sort, Inge. . 193 laud. Rafaelsen, Ole Jørgen. . . 268V, laud. Vestermark, Svein Møller 175 haud ill. I et quidem Wildt-Andersen, Carsten 243V, laud. egregie. Worning, Helge........ 2522/3 laud. Rønkjær, Mogens...... 227•/„ laud. Zachau-Christiansen, Sandness, Kjell........ 221 laud. Bengt Niels......... 237 laud. Vinteren 1953-54: Der indstillede sig 108, 104 fuldendte eksamen. Sommeren 1954: - —- - 110, 107 — — lait indstillede sig 218, 211 fuldendte eksamen. Af disse fik 1 laudabilis et quidem egregie, 142 laudabilis, 67 haud illaudabilis 1 mi. gr. og 1 haud illaudabilis 2 di. gr. Vinteren 1953-54: Andersen, Børge Henry 1531/3 haud ill. I Backer, Paul.......... 233 laud. Bendixen, Gunnar..... 2301/, laud. Borch, f. Nielsen, Mar- grethe Kirstine Kaas 1681/3 haud ill. I Broen, Curt........... 1471/2 haud ill. I Bruun, Mogens Otto . . . 1802 / 3 haud ill. I Buch, Nils Henning.... 1795/6 haud ill. I Christensen, Jørgen Sommer............ 182V, haud ill. I Christiansen, Ingrid Søegaard ........... 173 5/6 haud ill. I Dahlerup, Jean-Pierre.. 1561 / 2 haud ill. I Diemar, f. Olsen, Liss Zander............. 190 laud. Dybkjær, Birgit....... 1221/2 haud ill. I Eegholm-Pedersen, Ak- sel ................. 252 laud. Elmholt, Lis.......... 185 haud ill. I Engh, Ole Hermann. . . . 187^6 haud ill. I Eskelund, Svend....... 172 V, haud ill. I Esmann, Viggo........ 2242/3 laud. Faarvang, Hans Jørgen 244V, laud. Falbe-Hansen, Jens. . . . 228 laud. Fastrup, Harald Johan- nes Tang........... 2055/6 laud. Fick, Knud........... 182V« haud ill. I Frølund, Flemming Christian Lyskjær. . . . 2282/3 laud. Geisler, Jørgen Tvede. . . 1795/6 haud ill. I Hald, Hans Jacob..... 182i/, haud ill. I Hansen, Aase Hertz.... 225113 laud. Hansen, Carl Christian. . 189 laud. Vinteren 1953-54: Hansen, Ole Helmig. . . . 2162/3 laud. Hansen, Sven Laurits Lysdal..........................177i/2 haud ill. I Henriksen, Elise Jyll. . . 2221/3 laud. Himmelstrup, Erik..........1891/3 laud. Hjermind, Palle..............189 laud. Hjortskov, Erling Finn 2275/6 laud. Holmsen, Arne Christian Hans..............................2052/3 laud. Holtermann, Ole Anton 2355/6 laud. Hvidt, Svend Sverre . . . 171V2 haud ill. I Iversen, f. Rasmussen, Grethe..........................2021/2 laud. Jensen, Aage Munk .... 2072/3 laud. Jensen, Birgitte Agnete 2041/2 laud. Jensen, Bjørn Norden- toft ................................2151/2 laud. Jensen, Frede..................2235/6 laud. Jensen, Sven Engell.... 1761/3 haud ill. I Jensen, Klaus Adolf. . . . 2531/6 laud. Jespersen, Christian Magdalus......................2322/3 laud. Johansen, Palle Eggert 2422/3 laud. Jolck, Olaf........................251V3 laud. Jørgensen, Kaj Reiner.. 2472/3 laud. Jørgensen, Regnar Frank............................220 laud. Kaarsen, f. Andersen, Britta Lisa....................163 haud ill. I Kiev, Per Magne..............2271/2 laud. Knoop, John Christian 2092/3 laud. Koch, Helge Tang..........1281/,, haud ill. I Kratholm, Svend............173x/2 haud ill. I Krogh, Erik Axel Kobler 221 laud. 268 Universitetets årbog 1953-58 Kunov, Jørgen Niels . . . Kæstel, Christine...... Køber, Alf............ Larsen, Bent Frede .... Lennhart, Tore Ossian. . Lorenzen, Ulf......... Lundberg, f. Rasmussen, Lillian Eva......... Læssøe, Finn Preben. . . Mandal, Aage Chresten Mouritzen, Valther Sø- gaard .............. Munk, Mette Margrethe Munk-Madsen, f. Peter- sen, Ebba Elisabeth. . Myhre, Oluf Liitzow. . . . Møller, Åse Mette...... Nielsen, Poul Henning. . Nors-Hansen, Elisabeth Margrethe.......... Nørgaard, Lars Andreas Nyegaard, Herdis Do- mela Nieuwenhuis . . . Olsen, Erik........... Olsen, Poul Zander..... Olsen, Villy Vestergaard Pedersen, Jens-Erik Poul Petersen, f. Christensen, Anna Johanne....... Petersen, Ernst Uve. . . . Petersen, Frauke...... Petersen, Gertrud Maria Ramsing, Erik......... Rasmussen, Jørgen..... Rasmussen, Kaj....... RendtorlT, Herman Theodor............ Schacht, Steen Rosen- stand .............. Schlegel, Carl Frederik Adolph............. SeedorlT, f. Stautz, Tove Martini............. Sjøstrøm, Bengt Erik Richard............ Skøtt, Hilbert......... Smed, Dora Marie..... Smitt, Ernst Asger..... Sleiness, Ib........... Støvring, Jørgen....... Suhr-Jessen, Ole Berndt Sønnichsen, Jutta...... Sørensen, Bent Florian. . Sørensen, Leif Bøge.... Thiede, Torben Emil. . . Thorssen, Otto Gunnar Tidstrøm, Birthe....... Tophøj, Knud Kresten. . Vad, Bent Strange..... Wagner, Erling Carl Georg.............. Vangsted, Erik........ Vestergaard, Karen Mar- grethe .............. 189 laud. Sommeren 1954: 149 haud ill. I Andersen, Folke Brøn- 1632/3 haud ill. I dum ............... 2142 3 laud. 2401/3 laud. Aurup, f. Jessen, Lise. . . 2222 3 laud. 1551/2 haud ill. I Aurup, Robert Øster- 205 laud. gaard .............. 2042 3 laud. Bache, f. Fabricius, Bir- 131l/3 haud ill. I gitta Maja Snellmann 1971 3 laud. 2101/6 laud. Boye, Knud Valdemar. . 1675 6 haud ill. I 1782/3 haud ill. I Brandborg, Gudrun .... 144 haud ill. I Brangstrup, Vilhelm 2112/3 laud. Frederik............ 1472 3 haud ill. I 2021/, laud. Buhl, Jørgen.......... 2301 2 laud. Buus, f. Christensen, Else 160i/6 haud ill. I Anne Margrethe..... 192 laud. 2152/3 laud. Carlsson, Finn......... 1275 6 haud ill. I 2171/2 laud. Christophersen, Hans 1891/, laud. Erik Strøyer........ 2242 3 laud. Dalby, Mogens Arne . . . 2342 3 laud. 1905/6 laud. Davidsen, f. Uhrenholt, 1911/2 laud. Dagmar Kirstine..... 1811 3 haud ill. I Davidsen, Sven Gunner 183 haud ill.'I 1811/2 haud ill. I Devantier, Ib Gorm 201«/. laud. Jean Pierre......... 1972 3 laud. 2075/6 laud. Ebbehøj, f. Hyldgaard- 241V, laud. Jensen, Karen Seve- 193V2 laud. rine ................ 2141 2 laud. Egeblad, Mogens....... 224 laud. 1961/, laud. Fagernæs, Ragnvald 2161/, laud. Bolstad............. 1151 6 haud ill. II 201V6 laud. Fanøe, Erik........... 1952 3 laud. 2032/3 laud. Feddersen, Sven Aage. . 2112 3 laud. 213«/, laud. Findsen, Ole.......... 215 laud. 2381/2 laud. Fjellbirkeland, Jan..... 2001 2 laud. 187 haud ill. I Flensted-Nielsen, Jørgen 2021 3 laud. Flindt, Thorbjørn...... 214 laud. 21U/3 laud. Fogh, Sven ........... 196 laud. Givskud, f. Jakobsen, -r CO laud. Ingrid Anna ........ 2035 6 laud. Gottschalck, f. Stiirup, 2232/a laud. Breide.............. 1685 6 haud ill. I Guttorm, Eigil Bolund. . 1645 6 haud ill. I 1671/, haud ill. I Hahnemann, Fin Victor 2272 3 laud. Hansen, f. Nørager, Pe- 199V3 laud. tra ................. 2135 6 laud. 2212/3 laud. Hansen, Ruth Elinor. . . 2171 3 laud. 210 laud. Heidensleben, Erik Hol- 2222/3 laud. ger Constantin....... 2151 3 laud. 245 laud. Henriksen, Julius Carl 228V3 laud. Raft............... 1771 3 haud ill. I 172 haud ill. I Hjort, Tage........... 2521 3 laud. 227V, laud. Horsnæs, Mogens Winge 1481 3 haud ill. I 1495/6 haud ill. I Hogild, Ole Holger..... 2031 6 laud. 2382/3 laud. Jacobsen, Poul Aage . . . 1645 6 haud ill. I 2171/6 laud. Jensen, Hans Børge.... 1951 6 laud. 26U/3 laud. Jensen, Jørgen ........ 2221 3 laud. et quidem Jensen, Ulf Bent Støv- egregie. ring ................ 154® 6 haud ill. I 2331/s laud. Jepsen, Niels Christian. . 2051 2 laud. 201V6 laud. Jesting, f. Nielsen, Alice 204 laud. Anni............... 2151 6 laud. Jesting, Egon Georg. . . . 210 laud. 246 laud. Jørgensen, Halfdan Chri- 179 haud ill. I stian Gjedde ........ 1761 2 haud ill. I Jørgensen, Kai Aaberg. . 1835 6 haud ill. I 243 laud. Jørgensen, Thomas Axel 2001 6 laud. Universitetets eksaminer 269 Jørgensen, f. Jensen, Tove Kirsten................160 haud ill. I Kier, Ernst Leslie............2122/3 laud. Knudsen, Agnes Kjærulff 2172/3laud. Knudsen, Knud Peter.. 2021/a laud. Knudsen, Lisbeth............1671/2 haud ill. I Kragelund, Ebbe Werner Huitfeldt......................2281/3 laud. Kristensen, Kristian Pe- ter..................................2351/3 laud. Kristoffersen, Mogens Baltzer..........................2202/3 laud. Krojgaard, Borge............234x/6 laud. Kvarning, Kai Villy. . . . 1891/2 laud. Langgaard, f. Thomsen, Karen Teisen................1371/3 haud ill. I Langkilde, Mogens..........1482/3 haud ill. I Lund, Viggo....................2441/2 laud. Lundstrøm, Kai..............1991/2 laud. Loche, Ragnar Olav. . . . 1922/3 laud. Madsen, Bent..................2515/6 laud. Mathiesen, f. Jensen, Ester Ørnsholt............1942/3 laud. Mathiesen, Louis Holger Overgaard....................2065/e laud. Mellergaard, Mogens Jo- hannes ..........................2415/6 laud. Mose, Knud Kristoffer. . 2002/3 laud. Møller, Henrik Frederik Christian......................1295/6 haud ill. I Nielsen, Arne Richter . . 191x/3 laud. Nielsen, Eigild Einar. . . 1821/6 haud ill. I Nielsen, Frede..................2131/3 laud. Nielsen, Jørgen Boye. . . 217 laud. Nielsen, Laura Alice. . . . 163V3 haud ill. I Nilsen, Bjerkhoel Fritz. . 1401/6 haud ill. I Nissen, f. Boye, Esther. . 1702/3 haud ill. I Nissen, Helge..................2141/3 laud. Ohm, Poul Erik Otto. . . 1811/6 haud ill. I Olesen, Tage....................1961/3 laud. Olsen, Aage Evald.....2181/6 laud. Pallesen, Axel Engberg 2055/6 laud. Petersen, John Arne . . . 2271/s laud. Petersen, Ketty Inger Kjærbye............ 233 laud. Petersen, Marie-Louise Billmann........... 2181/6 laud. Petersen, Niels Karsten 2011/3 laud. Qvist, Niels Jørgen..... 1675/6 haud ill. I Rasmussen, Else Aagaard............ I8OV2 haud ill. I Ravn, Henry.......... 1781/3 haud ill. I Rechnagel, Kurt....... 2272/3 laud. Rygg, f. Svenné, Birthe 1902/3 laud. Rording, Grethe Elise. . . 1561/2 haud ill. I Saksø, Else........... 1901/3 laud. Schliither, Poul Albert Lyhne.............. 2231/3 laud. Schultz, Ida........... 2141/3 laud. Sivertsen, Per Tenvik . . 1692/3 haud ill. I Skeie, Einar........... 2032/3 laud. Smidt-Nielsen, Knud Ejner.............. 167x/2 haud ill. I Smith, Hans.......... 1665/e haud ill. I Springborg, Kaj....... 219 laud. Svith, Niels Palle Bjørn- dal................. 1781/e haud ill. I Thage, Ole............ 2061/6 laud. Thomsen, Preben...... 1895/6 laud. Thorgersen, Toni Hau- gen................ 227V3 laud. Tresselt, Charles Georg. . 1762/3 haud ill. I Walther, f. Laursen, Anne Elise.......... 1751/3 haud ill. I Vennits, Harvey Werner 224x/6 laud. Westergaard, Poul Kri- stian............... 1951/2 laud. Wilhjelm, Bendt Jørgen 245x/2 laud. Voss, Gisela Hedvig Hermine............ 192 laud. Vinteren 1954-55 Sommeren 1955: Der indstillede sig 110, — - 88, 105 fuldendte eksamen. 85 — lait indstillede sig 198, 190 fuldendte eksamen. Af disse fik 4 laudabilis et quidem egregie, 127 laudabilis, 55 haud illaudabilis 1 mi. gr. og 4 haud illaudabilis. 2 di. gr. Vinteren 1954-55: Andersen, Inger Lise . . . 1935/6 laud. Andersen, Kirsten Brix- tofte, f. Brøcker..... 2095/6 laud. Andersen, Mogens Poul 2311/3laud. Andersen, Nikaan Bjerg- gaard.............. 184 haud ill. I Asingh, Knud Kirke- gaard .............. 223 laud. Berthelsen, Asger Bid- strup............... 2171/2 laud. Brandstrup, Niels Ebbe 243 laud. Brauer, Erik Carl Chri- stian............... 2415/« laud. Bréson, Kurt Emil..... Brorson, Hans Broder. . Brændgaard, Agnes Toft Brøndum, Vagn....... Budtz-Olsen, Thorkild. . Buemann, Bjørn Rudolf Christensen, Erik Frank Rostgaard.......... Christensen, Flemming Christensen, Leif Brams Christiansen, Agnethe. . Clemmesen, Niels Thor- kild ................ Dahl, Holger.......... 155 haud ill. I 191V2 laud. 174V3 haud ill. I 1981/2 laud. 2051/6 laud. 2155/6 laud. 257 laud. 258 laud. 1 92x/2 laud. 2561/2 laud. 179V6 haud ill. I 1545/b haud ill. I 270 Universitetets årbog 1953-58 Dahl, Aage............ Deibjerg, Bodil........ Fischer, Irmtraud Elvira Anna Margareta, f. Vieser.............. Fog, Jørgen........... Frederiksen, Niels Børge Frederiksen, Povl Biich- ler ................. Fritze, Jørgen......... Frølich, Knud William Stampe............. Hansen, Carl Jørgen Ro- senbeck ............ Hansen, Ebbe Gregers Boeg............... Hansen, Else Johanne Bjerg, g. Bendsen. . . . Hansen, Ib Lundtang. . . Hansen, Jørn Korn..... Hansen, Ove Juel...... Hempel, Søren Simon Jørgen Chr.......... Hertoft, Helge Preben . . Heuch, Halvor........ Holgersen, Preben Beyer Hvam, Torben........ Hvidberg, Eigill Friis. . . Hyllested, Anne Dor- thea, f. Roos........ Jacobsen, Jørgen Breder Faye............... Jensen, Asger Bjørn. . . . Jensen, Gert Ib........ Jensen, Hans-Eric..... Jensen, Ib Bent....... Jensen, Jens Gerhard. . . Jensen, Lisbet, f. Thoft Jensen, Steffen........ Juul, Kaj Jørn Haus- mann.............. Jørgensen, Flemming Knud Gjedde........ Jørgensen, Hans Ejlif. . . Jørgensen, Martin Hou- møller.............. Jørgensen, Søren Alfred Villars.............. Kemp, Arne........... Kromann, Inger....... Larsen, Jens Anker..... Laursen, Arne Mosfeldt Lawaetz, Axel......... Lenskjold, Poul Erik Briinning........... Lindbjerg, Ib Frimodt. . Lindgren, Orla Bjørn. . . Littauer, Jørgen Daniel Lundberg, Rud Gud- mund .............. Mordhorst, Carl Hein- rich ................ Møller, Jørgen......... Nielsen, Bent Lyager. . . Nielsen, Jan........... Nielsen, Jørgen........ 1931/2 laud. 1151/3 haud ill. II 1632/3 laud. 125 haud ill. I 2291/6 laud. 179V6 baud ill. I 198 laud. 212 laud. 1702/3 haud ill. I 197V3 laud. 1 70x/2 haud ill. I 119 haud ill. I I62V2 haud ill. I 214 laud. 167V6 haud ill. I 189V6 laud. 224 laud. 2081/« laud. 190 laud. 2191/2 laud. 2362/, laud. 2302/, 1581/6 ISO1/, 206 1971/6 1852/3 217 157 V, laud. haud ill. haud ill. laud. laud. haud ill. laud. haud ill. 1361/2 haud ill. 201V3 laud. 2341/3 laud. 2175/6 laud. 189 ®/6laud. 195Vg laud. 1951/3 laud. 2062/3 laud. 2441/3 laud. 1782/3 haud ill. I 181 Vg haud ill. I 199 laud. I98V2 laud. 1981/6 laud. 1235/6 haud ill. I 199V2 laud. 1735/6 haud ill. I 1905/6 laud. 247 laud. 2132/, laud. Nielsen, Torben Deich- mann.............. Niemann, Kjeld....... Nielsen, Werner....... Nordentoft, Erik Løssl . Olesen, Henrik Anton . . Olsen, Jens Christian . . . Parm, Mogens......... Pedersen, Gunnar Thom- sen ................ Pedersen, Helge....... Petersen, Birthe Holm, f. Jensen ............. Petersen, Erik Adler . . . Petersen, Jens Julius Helge.............. Peytz, Frode Svend. . . . Rasmussen, Karen Signe, f. Nielsen..... Rothenborg, Hans Wal- ter ................. Schou, Jens Sølver..... Stender, Johannes Chri- stian ............... Strandbygaard, Karen Baadsgaard, f. Søren- sen ................ Strandbygaard, Niels Andreas Rindom..... Strandbygaard, Terese Marianne........... Svård, John Henrik. . . . Sølvkjær, Frans....... Sørensen, Bent Laurits. . Trondhjem, Knud Ema- nuel ................ Wandall, Ole Bent..... Wederkinch, Waino Frank Eugen........ Wehnert, Birgit Sven- strup, f. Anker...... Wehnert, Leo......... Welin, Freddy Heide. . . Welling, Else Marie Va- leur ................ Wiinberg, Arne Jean. . . Wolfhagen, Edel Margre- the ................ Worm, Hans.......... Worm, Jørgen......... Worsøe-Petersen, Jørgen Yttesen, Jørgen Elith. . . 209 laud. 199 laud. 145 haud ill. I 205 laud. 2361 /2 laud. 2081/2 laud. 145V3 haud ill. I 212 laud. 1951/g laud. 2475/6 laud. 196x/2 laud. 178 haud ill. I 248 laud. 245 laud. 1781/2 haud ill. I 250 laud. 182 haud ill. I 220 laud. 2255/6 laud. 2165 1565 1661 2185 1431 1721 2011 1731 2141 1992 2111 2061 laud. haud ill. I haud ill. I laud. haud ill. I haud ill. I laud. haud ill. I laud. laud. laud. laud. 213Vg laud. 258 laud. 2692/3 laud. et quidem egregie 202 laud. 176 haud ill. I Sommeren 1955: Andreasen, Niels Bøge- bjerg............... 2442/3 laud. Arffmann, Erik Johan Linnemann......... 257 laud. Arnfred, Ebbe......... 224x/6 laud. Arnfred, Ingrid Margre- the, f. Larsen........ 1805/6 haud ill. I Bach, Annelise........ 2205/6 laud. Bache, Torkel......... 137V3 haud ill. I Bang, Nils Ulrik....... 2455/6 laud. Universitetets eksaminer 271 Behnke, Olav......... 2271/6 laud. Bergmann, Lorenz An- dreas Christian...... 2385/6 laud. Bloch, Eva............ 1591/6 haud ill. I Boiesen, Arne Martin. . . 1901/, laud. Bonfils, Knud Erik..... 1571/, haud ill. I Brix, Ulla............. 2282/3 laud. Brix, Vibeke.......... 218 laud. Bruun, Ingrid Elise .... 191 laud. Brøgger-Jensen, Frede. . 194 laud. Bøggild, Erik Carl..... 1051/2 haud ill. II Carlsen, Kurt Allan.... H2V3 haud ill. II Christensen, Hans Evald 179V« haud ill. I Christensen, Tage...... 187 haud ill. I Ebbesen, Knud Erik Hartvig............ 2241/e laud. Foged, Preben......... 2265/6 laud. Hagelsten, Johannes Ejler Opsahl........ 189 laud. Hammer-Jacobsen, Er- ling................ 2005/6 laud. Hansen, Annelise...... 2522/3 laud. Hansen, Børge Ove .... 232 Ve laud. Hansen, Niels Frode. . . . 2001/6 laud. Hauge, Johan Fredrik. . 2011/6 laud. Jakobsen, Kell Bønder- gård ............... 211 laud. Jensen, Finn.......... 194V3 laud. Jørgensen, Børge Bent.. 2425/6 laud. Jørgensen, Hans Ole Es- bjerg............... 2021 /„ laud. Kiil, Niels Bundgaard.. 109i/3 haud ill. II Kirk, Uffe............ 186 haud ill. I Klee, Axel Bernhard . . . 249i/2 laud. Knudsen, Ruth Egtved, f. Andersen......... 1791/3 haud ill. I Kromann, Carsten An- ders ................ 195i/6 laud. Kiiseler, Marie Betty. . . 216i/6 laud. Lange, Kaja Ebba..... 228 laud. Larsen, Jørgen........ I6O1/2 haud ill. I Larsen, Jørgen Heinrich 2005/6 laud. Larsen, Ove........... 208 laud. Larsen, Poul.......... 1375/6 haud ill. I Lindeberg, Bent Anders 1791/3 haud ill. I Lindegaard, Henrik .... 1692/3 haud ill. I Linstrup, Jens Vilhelm. . 262 laud. et quidem egregie et quidem egregie Lorenzen, Ib.......... 269 laud. et quidem egregie Lyck, Karl Christian. . . 1781/2 haud 111. I Matzke, Jørgen Rønborg 2422 3 laud. Møller, Knud Jørgen Al- ling................ 220i 2 laud. Mørkeberg, Carsten Schiøtt ............. 227i 2 laud. Nielsen, Bent.......... 262i „ laud. et quidem egregie Nielsen, Erik.......... 187i 6 haud ill. I Nielsen, Gerda Charlotte, f. Wiirtzen.......... 193i 3 laud. Nielsen, Helmuth Niels 125® 6 haud ill. I Nielsen, Jens Jørgen Slott ............... 2135 6 laud. de Nully, Jørgen Ber- trand .............. 2155 6 laud. Othel, Paul Jaques Chri- stian ............... 1315 6 haud ill. I Overgaard, Inge....... 206i 2 laud. Overgaard, Jørn....... 1795 6 haud ill. I Pedersen, Bjørn Holger 140i 2 haud ill. I Pedersen, Jørgen Agner 212i 2 laud. Pedersen, Poul Bryde. . . 191i 2 laud. Petersen, Bruno Nuchel 2342 3 laud. Petersen, Gudrun, f. Her- mansen ............. 227 laud. Petersen, Johannes..... 1755 6 haud ill. I Petersen, Ludvig Peter 198 laud. Riehmann, Siegfried Ty- cho ................ 216i 3 laud. Rossen, Jes Utke...... 172i 2 haud ill. I Sager, Aage Philip..... 198i 3 laud. Sahlholdt, Inger Trier, f. Brændgaard......... 256i 3 laud. Schiøler, Henrik Utke. . 2165 6 laud. Skejø, Ole Bro......... 161 haud ill. I Solem, Gudrun, f. Dahl 208i 2 laud. Svendsen, Ib Thorvald. . 236i g laud. Sørensen, Knud Baads- gaard .............. 2035 6 laud. Sørensen, Peter Aagaard 215i 6 laud. Tange-Larsen, Morten Georg.............. 1975 6 laud. Theander, Leif Grundt- vig................. 2182 3 laud. Thiele, Inge, f. Poulsen. . 201i 2 laud. Thybo, Eskil.......... 221 laud. Vaage, Olav Ludvig. . . . 154i 6 haud ill. I Wilhjelm, Addi, f. Blume.............. 1541 2 haud ill. I Willadsen, Jytte....... 216i 6 laud. Wille-Jørgensen, Anders Christian Emil....... 2102/3 laud. Vinteren 1955-56: Der indstillede sig 88, 86 fuldendte eksamen. Sommeren 1956: - — - 77, 72 lait indstillede sig 165, 158 fuldendte eksamen. Af disse fik 3 laudabilis et quidem egregie, 97 laudabilis, 57 haud illaudabilis 1 mi. gr. og 1 haud illaudabilis 2 di. gr. 272 Universitetets årbog 1953-58 Vinteren 1955—56: Andersen, Bengt Valde- mar................ 188 Andersen, Erik Henning 1942/ Andersen, Jørgen la Cour............... 1791 Askrog, Vagn Flemming 195 Balstrup, Flemming. . . . 2485 Benborg, Poul......... 1791 Berntsen, Espen....... 1931 Bigum, Poul.......... 1711 Boesen, Ulla Birgitte. . . 2351 Breyen, Birte, f. Ander- sen ................ 1862 Breyen, Ole........... 1591 Brvndorf, Jørgen...... 1821 Christensen, Bent Collatz 2321 Diepeveen, Jaap Ernest 1641 Erichsen, Hans Storm.. 1731 Fagerlund, Harry Leif Benny Søgaard...... 2262 Fenger, Hans Jørgen. . . 2361 Franch, Poul Jørgen . . . 2232 Funding, Thorkild..... 2332 Gerdes, Svenn......... 2321 Giese, Jørn............ 267 Glahn, Povl Johan Egede Glissov, Bent.......... Gudmandsen, Torben Elvin Børge......... Gundtorp, Jørgen Gun- dorf................ Hansen, Erik Preisler. . . Hansen, Erland Peder. . Hansen, Mogens Mads Skibber............. Hansen, Per Fritz...... Hardvendel, Ulf....... Heckscher, Thomas .... Henriques, Ulrik Verner Hermann, Mogens Hans Holst, Bent........... Hunæus, Erik Otto .... Høegh-Thomsen, Carl Jan................ Iversen, Birgitte....... Jacobsen, Lars........ Jensen, Kaj Gert...... Jensen, Peter Skovgaard Jensen, Poul Erik Chri- stian ............... Jeppesen, Frieda Marie, f. Nielsen........... Jeppesen, Ole Kristian. . Jørgensen, Erik Flem- ming ............... Jørgensen, Bichard .... Kaldan, Buna......... Koudahl, Gunner...... Larsen, Jorgen........ Lassen, Knud......... Lassen, Poul Bjorn..... Laursen, Gertrud, f. An- dersen .............. Leyssac, Paul Peter. . . . 2712/3 laud. et quidem haud ill. I egregie laud. Lockwood, Knud Jørgen 2285/g laud. Lykke, Anne.......... 2212/3 laud. haud ill. I Lyngbye, Jørgen....... 228 laud. laud. Madsen, Joop Jørgen laud. Viggo.............. 2501/3 laud. haud ill. I Mortensen, Esper Stovby 2412/3 laud. laud. Munck, Bjarne Gylden- haud ill. I løve................ 2262/3 laud. laud. Nerstrøm, Benni....... 2542/3 laud. Nielsen, Jørgen Christen 2255/e laud. haud ill. I Nielsen, Knud-Erik En- haudill. I gelstoft............. 155V2 haud ill. I haud ill. I Nissen, Nis Iversen .... 238 laud. laud. Nyholm, Knud Kaare.. 203 laud. haud ill. I Norskov, Knud Eskild- haud ill. I sen ................ 1751/2 haud ill. I Ottesen, Ole Eik....... 1545/6 haud ill. I laud. Paridon, Erling Bobert 1731/2 haud ill. I laud. Petersen, Birte Inger, f. laud. Andersen........... 136 haud ill. I laud. Poulsen, Erik......... 1942/3 laud. laud. Rosman, Niels Ove..... 2442/3 laud. laud. Schultz, Jørgen........ 167 haud ill. I et quidem Siboni, Knud Erik..... 2291/3 laud. egregie Skåtun, Jon........... 190 laud. laud. Sloth, Carl............ 1981/6 laud. haud ill. I Strømø-Hansen, Kirsten 1441/6 haud ill. I Søgaard-Andersen, Jør- 179V2 haud ill. I gen................ 186V3 haud ill. I Sørensen, Arne William laud. Severin............. 2172/3laud. laud. Sørensen, Inge Margrete 2022/3 laud. haud ill. I Sørensen, Preben Gert.. 188 haud ill. I Tang, Svend.......... 2055/6 laud. haud ill. I Thomsen, Kristian.....251 laud. laud. Thomsen, Villy Frolund 205V6 laud. laud. Thorsøe, Hans......... 2522/3 laud. laud. Valdorf-Hansen, Jørgen laud. Flemming.......... 218 laud. haud ill. I Walther, Aase......... 189V6 laud. haud ill. I Vangtorp, Allan....... 1895/6 laud. haud ill. I Vollmond, Klaus....... 238V6 laud. haud ill. I Sommeren 1956: laud. Andersen, Daniel...... 2335/6 laud. haud ill. I Andersen, Erik Vester- laud. gaard.............. 178 haud ill. I laud. Andersen, Ole......... 2202/3 laud. Andersen, Ole Siggaard 2625/6 laud. et quidem egregie haud ill. I Bjornsson, Sten........ 1385/6 haud ill. I laud. Bojsen-Møller, Jorgen.. 2156/6 laud. Bredmose, Poul........ 168 haud ill. I laud. Brendstrup, Asger..... 238 laud. laud. Bækgaard, Jens Vilhelm laud. Merrild............. 178 haud ill. I laud. Christensen, Mogens haud ill. I Stig................ 2141/3 laud. haud ill. I Dahm, Niels Rafn..... 2351/6 laud. haud ill. I Deckert, Torsten....... 2392/s laud. Dirksen, Sonja Maria f. 188x/2 haud ill. I Cordes ............. 211V3laud. 203 1685/( 2005/6 222V6 1801/2 163V2 2425/6 194 2025/6 216V6 1741/3 1381/2 1432/3 177 V3 203 I86V3 2205/6 2051/, 197 laud. I68V3 2415/6 1985/6 209V3 2482/3 1955/e I8IV3 176 1412/3 Universitetets eksaminer 273 Egholm, Verner Leon Mogens............. 1812/3 haud ill. I Fischer, Peer Davidsen 2171/2 laud. Gjøl, James Jakob Georg I88V2 haud ill. I Glahn, Ruth Laila Bene- dicte Egede......... 2411/2 laud. Graungaard, Eva...... 186V6 haud ill. I Haastrup, Bodil....... 188x/3 haud ill. I Hahnemann, Niels..... 198V6 laud. Hansen, Børge Johannes 1931/6 laud. Hansen, Frank Keith. . . 2072/3 laud. Hansen, Poul.......... 2381/s laud. Holst, Erik Kristian. . . . 2011/6 laud. Jacobsen, Jørgen Georg 2571/a laud. Jagt, Tove Vibeke..... 2221/e laud. Jakobsen, Leif Kramer 203 laud. James-Olsen, Sverre. . . . 1935/6 laud. Jensen, Gerda Schantz f. Jørgensen........... 1841/2 haud ill. I Jensen-Holm, Jens..... 1775/6 haud ill. I Jepsen, Benny Victor. . . 1941/3 laud. Kaae, Ole............. 1861/2 haud ill. I Kemp, Ejvind......... 2201/3 laud. Kjersgaard, Judith Vi- beke Rebekka, f. Vo- gel-Jørgensen ....... 215x/3 laud. Kofod, Ole............ 2101/3 laud. Larsen, Knud Ekstrøm 1505/6 haud ill. I Larsen, Poul Bjørn..... 179V3 haud ill. I Lassen, Aase f. Hougaard 183 haud ill. I Lassen, Ulrik Vilhelm. . . 2521/6 laud. Lund, Kaj............ 220 laud. Lyck, Else Lissi f. Pors- holt................ 145 haud ill. I Mikkelsen, Niels Michael Mygind............. 206V3 laud. Mikkelsen, Ole Steen... 1945/6 laud. Mune, Ole............. 195V2 laud. Nielsen, Elisabeth f. Christiansen......... 117 haud ill. I Nielsen, Henning Nørre- gaard ............................207V3 laud. Nielsen, Jens Kristian. . 1421/6 haud ill. I Nielsen, Jørgen Brøck- ner................................213V3 laud. Nielsen, Niels Christian 2355/6 laud. Nielsen, Rigmor Lillian Staub f. Larsen............1485/6 haud ill. I Nyegaard, Bent Graver- sen ................................1761/2 haud ill. I Nørredam, Kai Erik. . . . 1915/6 laud. Pedersen, Henning Kurt 2071/3 laud. Pedersen, Jørgen Loller 2281/,, laud. Philip, John......................226 laud. Rabbe, Aase Elisabeth f. Skjoldborg....................2031/2 laud. Rasmussen, Erik Flem- ming..............................191 laud. Ravn, Boh Bohsen..........1921/3 laud. Rohleder, Karen Stricker 1201/6 haud ill. I Schiøler, Kirsten Jessen f. Sørensen....................1795/6 haud ill. I Schmitt, Bente................206 laud. Skieller, Lise f. Bech- Jespersen ......................1641/3 haud ill. I Sletved, Torkild Johan- nes ................................1551/2 haud ill. I Smidt, Eivind Holger Henning Manfred v. Killinger........................200 laud. Sønderborg, Ejnar Bask 1912/3 laud. Sørli, Kjell........................191 x/2 laud. Tarp, Mouritz Mouritzen 1675/6 haud ill. I Thiele, Steen Langkilde 2092/3 laud. Toft, Jens Knud..............1632/3 haud ill. I Vestergaard, Svend Tage 224x/2 laud. Vinggaard, Hans Erik Andersen......................1895/6 laud. Witt, Preben Holger. . . . 1102/3 haud ill. II Vinteren 1956-57: Der indstillede sig 83, Sommeren 1957: - — - 87, 81 fuldendte eksamen. 84 — — lait indstillede sig 170, 165 fuldendte eksamen. Af disse fik 3 laudabilis et quidem egregie, 95 laudabilis, 66 haud illaudabilis 1 mi. gr., 1 haud illaudabilis 2 di. gr. Vinteren 1956-57: Andersen, Karl Georg . . 2182/3 laud. Andresen, Ib Hommel. . 1351/2 haud ill. I Bay-Nielsen, Erik............haud ill. I Bergmann, Bente Elisa- beth, f. Skov-Hansen 1481/6 haud ill. I Blondal, Bjørn Lochte. . 201V2 laud. Bondo, Bo........................196V6 laud. Boyhus, Inger..................2132/3laud. Biilow, Frantz Jørgen.. 181V2 haud ill. I Christensen, Bobbie Meilsøe..........................1561/2 haud ill. I Christiansen, Allan..........205V2 laud. Christiansen, Birthe, f. Johansen......................1845/6 haud ill. I Christiansen, Preben Giinther............ Clausen, Børge Frederik Ahrensborg......... la Cour-Hansen, Dan. . . Darman, Benny....... Devantier, Mogens..... Donvig, Mogens....... Engell-Jensen, Jørgen. . Feldthus, Mogens...... Felsby, Mogens Steen- bjerg............... Fogh, Jan Schandorff. . . Galskov, Aage......... Gerdes, Jess........... 162 haud ill. I 155V3 haud ill. I 206 laud. 2262/3 laud. 1792/3 haud ill. I 1811/3 haud ill. I 1691/2 haud ill. I 1985/6 laud. 212V3 laud. 2392/3 laud. 216 laud. 1861/, haud ill. I 18 274 Universitetets årbog 1953-58 Ginnerup, Oluf................1481/6 haud ill. I Grodum, Tage Martin.. . 173V2 haud ill. I Gundesen, Jørgen............2132/3 laud. Halberg, Poul Stig..........2112/3laud. Hansen, Bertel Monrad 2181/3laud. Hansen, Gunnar Kai Max ..............................2362/3 laud. Hertz, Leif........................2681/3 laud. et quidem egregie Heslyk, Gunnar..............2235/6 laud. Hove, Karl Anders..........214 laud. Hvidt, Ragnhild, f. Jep- pesen ............................194 laud. Højgaard, Knud..............2161/3 laud. Jensen, Henning Vinter 211 laud. Jespersen, Birte..............1571/3 haud ill. I Jørgensen, Erik Chri- stian..............................1921/6laud. Juelshof, Egon................2085/6 laud. Juul, Jørgen....................2491/2 laud. Kirk, Mogens Lars..........221 laud. Kjeldsen, Hugo Mogens Hoffgaard ....................188V3 haud ill. I Kløft, Bendt Gudmund 1841/3 haud ill. I Knudsen, Niels................2142/3 laud. Koch, Finn......................185 haud ill. I Korskjær, Gorm Wørle 1501/2 haud ill. I Larsen, Flemming..........1605/6 haud ill. I Lauritsen, Ove Sigtri- gurd..............................239V3 laud. Levinsen, Eva Marianne, gift Hansen..................1821/3 haud ill. I Lindqvist, Bengt Axel. . 200 laud. Lunding, Mogens............2225/6 laud. Mahustedt, Svend............2255/6 laud. Meilgaard, Ida..................1995/6 laud. Meyer, Gerhard Peter . . 230 laud. Michelsen, Christen Jen- sen ................................1755/6 haud ill. I Munch-Petersen, Morten Sivert............................1G92/3 haud ill. I Moller, Carl Eckardt..........176 haud ill. 1 Møller, Tove....................139x/2 haud ill. 1 Mørch, Ruth, f. Pedersen 203V6 laud. Nielbo, Niels Henrik. . . . 1845/6 haud ill. I Nielsen, Ole Erik............2211/2 laud. Nøkkentved, Kirsten . . . 2062/3 laud. Pedersen, Bent Lynge.. 2221/6 laud. Pedersen, Helge Flem- ming..............................2382/3 laud. Petersen, Kirsten Mari- anne ..............................1662/3 haud ill. I Ponsaing, Kirsten Ør- sted, f. Salby................199V3 laud. Reimers, Jørgen..............2235/6 laud. Rovsing, Hans Christian 165V3 haud ill. I Schiøler, Marianne..........1981/2laud. Somogyi, Karl..................133 haud ill. I Spangfort, Erik Viggo.. 2035/6 laud. Sæther, Børge Johan. . . 1721/6 haud ill. I Sølvsteen, Paul Carton. . 2391/3 laud. Sønderholm, Jacob Dahl 172x/2 haud ill. 1 Sørensen, Erik Kjeld... 204 laud. Thomsen, Mogens............2051/6 laud. Udsen, Per........................2035/e laud. Vitger, John Rolf...... 2092/3 laud. Volck, Erling Sten..... 166 haud ill. I Worm-Petersen, Jørgen 249 laud. Værbak, Jørgen....... 1981/6 laud. Yssing, Minna Margrethe Nehammer.......... 2622/3 laud. et quidem egregie Sommeren 1957: Andersen, Hans Helge. . 1695/6 haud ill. I Apelt, Manfred Matthias 1902/3 laud. Arntzen, Kirsten Bolette 1761/2 haud ill. I Baker, Inger Charlie, f. Bager.............. 1181/. haud ill. I Bay, Jørgen........... 197V6 laud. Becker, Jørgen........ 2171/3 laud. Becker-Andersen, Hen- ning ............... 241V6 laud. Blegvad, Bjørn........ 210 laud. Bohn, Leif Henning. . . . 1855/6 haud ill. I Brems, Ole............ 2255/6 laud. Bryrup, Tove......... 1991/3 laud. Bøttcher, Leif John.... 213 laud. Christiansen, Aage Hein 2002/3 laud. Clausen, Preben ....... 161V3 haud ill. I Dam-Larsen, Otts..... 1165/6 haud ill.( II Dich, John Alfred...... 1851/6 haud ill. I Didriksen, Brynhild å Heygum............ 202»/, laud. Diemar, Jørgen........ 1 / 21 /2 haud ill. I Ebskov, Bent Erik..... 2O8V3 laud. Ege, Niels Erik........ 1631/2 haud ill. I Faber, Eleonora....... 1801/6 haud ill. I Festersen, Eva Andrea. . 1172/3 haud ill. I Funder, Jørgen Chr. Therkil Daa......... I6OV3 haud ill. I Gregersen, Hanne Elisa- beth ............... 1945/6 laud. Grønbæk, Erik........ 203 laud. Grønholm, Arne Edward 168V2 haud ill. I Hansen, Curt Evald Kjøller............. 225V, laud. Hansen, Jørgen Oluf Ostberg............ 1895/e laud. Hauge, Bertel......... 1245/6 haud ill. I Heering, Eli........... 1702/3 haud ill. I Hoffmann, Jørgen..... I88V3 haud ill. I Hofset, Arvid......... 1261/2 haud ill. I Jensen, Børge Bang. . . . 264 laud. et quidem egregie Jensen, Jens Carl Gauno 189VS laud. Jensen, Povl.......... 1481/2 haud ill. I Jensen, Tave Skov..... 196!/3 laud. Jensen, Tove.......... 1811/6 haud ill. I Johansen, Aage........ 2161/6 laud. Jorgensen, Virginia Luise Schiele f. Triest 1915/6 laud. Kolst, Jorn........... 1971/2 laud. Kragholm, Kaj........ 182V6 haud ill. I Kristensen, Jørgen Kjær 167 V, haud ill. I Kolliker, Klaus Albert. . 193VS laud. Laigaard, Ejgil Lundø. . 2162/3 laud. Langvad, Evvind...... 2105/6 laud. Universitetets eksaminer 275 Larsen, Egon.......... 2142/3 laud. Larsen, Ella, f. Eilertsen 205 laud. Larsen, Jørgen Falck. . . 2445/6 laud. Larsen, Ole Andrée..... 2392/3 laud. Leth, Ejvind.......... 247 laud. Louis-Hansen, Vagn. . . . 2135/6 laud. Lutzen, Vibeke, f. Ma- ckeprang........... 1661/2 haud ill. I Løgstrup, Hans........ 204 laud. Madsen, Ole Ejner Drachmann......... 1785/6 haud ill. I Madsen, Torben Børglum 1561/,. haud ill. I Meinertz, Hans........ 2511/2laud. Merklin, Max Mendel Efraim............. 196x/6 laud. Nielsen, Morten Hartvig 2381/3 laud. Norderø, Erik......... 1911/, laud. Nygaard, Anne Margrete 170s/6 haud ill. I Nørgaard, Arne Niels. . . 2291/3 laud. Olsson, Ole Svend...... 1272/3 haud ill. I Paulsen, Jørgen Witten- borg............... 184 haud ill. I Pedersen, Brynjolf..... 1791/2 haud ill. I Pedersen, Clara Jensine Margrethe, f. Henrik- sen ................ 1501/2 haud ill. I Pedersen, Otto Toft.... 2061/3 laud. Pedersen, Poul Axel. . . . 236 laud. Petersen, Kaj Erik..........2091/3 laud. Petersen, Vera, f. Schu- macher..........................224V6 laud. Poulsen, Henning............220x/2 laud. Quistgaard, Jørgen..........1841/6 haud ill. I Basmussen, Erling..........2031/3 laud. Basmussen, Flemming Godtfred ......................1705/6 haud ill. I Basmussen, Poul Agnar 1415/6 haud ill. I Bebbe, Heinrich..............2101/6 laud. Bisager-Hansen, Knud Aage..............................1901/3 laud. Bøin, Joen Arne..............1711/2 haud ill. I Bømer, Henrik Olaf Ib- sen ................................1555/6 haud ill. I Salomon, Gerhard............2551/3 laud. Ulrich, Merete Gerda f. Korup-Jensen..............1911/3 laud. Vainer, Salomon..............153 haud ill. I Weeke, Torben................2062/3 laud. Weile, Flemming Heil- mann............................2331/2 laud. Vestberg, Carl Flemming 2062/3 laud. Vinteren 1957-58 Sommeren 1958: Der indstillede sig 71, 89, 69 fuldendte eksamen. 86 lait indstillede sig 160, 155 fuldendte eksamen. Af disse fik 1 laudabilis et quidem egregie, 91 laudabilis, 62 haud illaudabilis 1 mi. gr. og 1 haud illaudabilis 2 di. gr. Vinteren 1957 Efter kgl. anordning af Andersen, Hanne Gunver Asminn............. Andersen, Stig Bryde. . . Arnbo, Lis............ Auder, Agnete......... Bertram, Henrik....... Bloch, Jørgen......... Borring, Jørgen Karl. . . Briand, Per Siegmund. . Bruusgaard, Arne Verner Bryndum, Jensine, f. Pe- dersen .............. Brysting, Otto Krag . . . Bøgh, Arne........... Christensen, Henrik.... Fals, Helge Verner..... Glenthoj, Thomas Valde- mar ................ Gundtoft, Ole......... Hansen, Bent......... Hansen, Henrik....... Hansen, Preben Aage. . . Heine, Holger Emil Wal- ter ................. Hey, Mogens Aksel..... Holm, Hans Henrik.... -58: 25. sept. 1936. 1795/6 2332/3 1761/3 1902/3 2081/6 1895/6 210 V2 2102/3 201 x/6 haud I laud. haud I laud. laud. laud. laud. laud. laud. 2111/3 laud. 2325/6 laud. 1841/2 haud I 1925/« laud. 1515/6 haud I 1805/e haud I 201 laud. 1581/« haud I 1825/6 haud I 112 haud II 1243/4 haud I 2352/3 laud. 2345/6 laud. Jensen, Ellen Lise..... Jørgensen, Ole Beincke Kirchheiner, Bendt .... Kjeldsen, Knud....... Langberg, Knud tidl. Langberg Jensen..... Lauridsen, Poul....... Liisberg, Hans Julius. . . Lundkvist, Jørgen..... Madsen, Aage......... Malmstedt, Karen Bang, f. Munck-Thomsen . . . Meyer, Carsten Gerhard Nielsen, Arne.......... Nielsen, Arne.......... Nielsen, Nyholm Birch. . Nielsen, Bodmundur. . . Ohm, Jørgen.......... Olsen, Bjørn Bichard. . . Pedersen, Lars Viggo Mølsted ............ Petersen, Aksel Lund. . . Petersen, Willy Hanghoj Petri, Claus Nicolai An- dreas ............... Poulsen, Arthur Olaf. . . Basmussen, Bente Schausen, f. Petersen 2431/2 laud. 2471/3 laud. 2112/3 laud. 2031/2 laud. 1711 /3 haud I 186V2 haud I 1812/3 haud I 2181/6 laud. 2442/3 laud. 2032/3 laud. 1925/6 laud. 181 haud I 209 laud. 2121/6 laud. 2261/3 laud. 1771/2 haud I 163 haud I 202V6 laud. 1892/3 laud. 1572/3 haud I 171 haud I 1905/6 laud. 1921/« laud. 18* 276 Universitetets årbog 1953-58 Rasmussen, Jørgen Hindberg........... 2312/3 laud. Rasmussen, Poul Sigurd 2001/2 laud. Rovsing, Thorkild..... 1851 /2 haud I Sandberg, Stig Arne. . . . 1531/3 haud 1 Schmidt, Jiirgen Stol- zenburg ............ 202V3 laud. Schou, Ole............ 253x/6 laud. Sejrsen, Per........... 2131/3 laud. Sodemann, Bent....... 213 laud. Stougaard, Jørgen..... 235 laud. Strunk, Kaare William. . 170V6 haud I Søholt, Peder Bundgaard 152 haud I Sørensen, Eigil Lund. . . 1261/3 haud I Sørensen, Ellen Kirstine Margaard........... 1895/6 laud. Sørensen, Gorm Pfeil. . . 1661/2 haud I Sørensen, Inge Vibeke, f. Niegel.............. 181 haud I Sørensen, Johannes .... 1411/,, haud I Thornval, Niels........ 1981/3 laud. Thorsen, Niels Carl..... 192 laud. Toubro, Palle Ole...... 182V3 haud I Vaag, Leif Ujarak..... 1752/3 haud I Vohtz, Axel Jakob..... 2312/3 laud. Wøldike, LTrsula Kaya. . 1841/2 haud I Zachariae, Hugh Fran- cis George.......... 1885/6 haud I Efter kgl. anordning af 26. august 1954: Ulrich, Jørgen......... 214V6 laud. Sommeren 1958: Efter kgl. anordning af 25. sept. 1936. Amris, Carl Jørgen, tidl. Nielsen..........................2091/2 laud. Andersen, Jørgen Erik. . 1225/6 haud I Andersen, Ulla Margre- the f. Rydberg..............2265/e laud. André, Inge f. Caiberg. . 170V2 haud I Behnke, Lis Roland .... 203 laud. Beilin, Abram..................1871/« haud I Bugge, Birger..................180x/3 haud I Bvrckel, Helga, f. Jensen 2311/3 laud. Byrckel, Jolm Howard, tidl. Hansen..................2265/e laud. Clausen, Børge................1361/2 haud I Clausen, Ebba Anna. . . . 2371/6 laud. Dahl, Ruth, f. Petersen 1662/3 haud I Ehrenskjold, Niels..........1522/3 haud I Engelstoft, Frans Henrik 1641/3 haud 1 Goldschmidt, Ernst Wal- ther Matthias..............2191/2 laud. Gundel, Poul Hauton, tidl. Poul Gundel .... 1601/6 haud I Halberg, Helga, f. Kock 227 laud. Halek, Otto Lindhard.. 2402/3 laud. Hamburger, Henrik .... 248 laud. Hansen, Børge Buben . . 208 laud. Hansen, Hugo Ali............1895/6 laud. Hansen, Ulf......................123 haud I Hjelme, Nina Jacoby, f Petersen........................1321/2 haud I Ibsen, Ebba Margrethe Nebelong......................2185/6 laud. Jacobsen, Birger Oest. . . 1612/3 haud I Jans, Axel Christian. . . . 208V2 laud. Jensen, Anne Merete Holten, f. Ingerslev.. 240V2 laud. Jensen, Christian............1652/3 haud I Jensen, Gert....................189x/6laud. Jensen, Sturla Aage Stadarfeld....................146V3 baud I Jørgensen, Bent..............209 laud. Jørgensen, Finn Preben 2202/3 laud. Jørni, Jørn........................161V6 haud I Jørring, Knud..................2315/6 laud. Kjær, Aksel......................2071/2 laud. Knudsen, Erik................I79V6 baud I Kornerup, Jørgen Chri- stian Hertel..................1951/3 laud. Kvan, Ellen......................1651/2 haud I Kyst, Maren Inger..........2095/6 laud. Lund-Jacobsen, Bent. . . 200V6 laud. Lyrdal, Flemming..........186V6 haud I Madsen, Ib........................2091/2 laud. Madsen, Svend Erik Hjøllund ......................1741/2haudl Medgyesi, Sandor............801/3 haud I Middelboe, Hanne Mette, f. Meulen- gracht-Madsen ............1543/6 haud I Milthers, Ebbe................2345/6 laud. Mortensen, Kjeld Ulrich Vaaben..........................179 haud I Miinster, Erik..................1575/6 haud I Mørkøre, Ellen Kristine, f. Weihe........................202 laud. Nielsen, Inga Skånning 2285/„ laud. Nielsen, Sven Borgeskov 1931/2 laud. Nielsen, Sven Erik..........199V6 laud. Nilausen, Karin Johanne 1431/2 haud I Nørgaard, Helle Doro- thea Filippa Sicard, f. Filtenborg....................1892/3 laud. Olsen, Aage......................1831/2 haud I Pedersen, Ib Fogh..........661/3 haud I Pedersen, Ole True..........164x/6 haud I Pedersen-Bjergaard, Jens..............................2192/3 laud. Petri, Michael Torben Emil..............................1931/2 laud. Plum, Helga Elise............2125/fi laud. Rasmussen, Alvår av Kåk 1752/3 haud I Reiter, Anita Marie Bir- the, f. Fini....................1952/3 laud. Beiter, Kjeld Johann Matthias Wilhelm. . . . 1675/e haud I Rubow, Karsten Sven. . 1465/6 haud I Rude, Jørgen....................1912/3 laud. Schmidt, Knud Rothe. . 1752/3 haud I Sillesen, Karen, f. Rein- toft ................................1672/3 haud I Simonsen, Svend Erik.. 2182/3 laud. Skovsted, Gunnar Dyr- bye................................2141/3 laud. Sterup, Kirsten, f. Afiel- høy................................2242/3 laud. Sørensen, Karen Anna Maria............................1655/6 haud I Sørensen, Sven Kresten Sølvsten........................2321/6 laud. Universitetets eksaminer 277 Tims, Jane Elisabeth Valborg........................2342/3 laud. Tissot, Jytte, f. Pedersen 190 laud. Udsen, Jytte, f. Hansen 2082/3 laud. Ulrichsen, Mogens..........2131/6 laud. Wagner, Gorm................1975/6 laud. Wagner, Lise Ellen Jun- cker, f. Falbe-Hansen 2181/6 laud. Vang, Johannes Otto. . . 195x/2 laud. Willumsen, John..............2061/6 laud. Witmeur, Henny Kir- sten, f. Andersen..........2351/2 laud. Witmeur, Olaf Erik. . . . 2262/3 laud. Wulff, Henrik Ramsing 267 laud. et quidem egregie Vøhtz, Elin f. Vogt..... 224x/6 laud. Ørntoft, Ib........... 1672/3 haud I Efter kgl. anordning af 26. august 1954: Tønnesen, Knud Henrik Henjum............ 226 laud. 7. EMBEDSL. E( i EE K SAM EN. Maj 1954: Andersen, Ellen R. - Andersen, Jørgen E. - Christensen-Dalsgaard, E. - Christensen, Rich. - Fløystrup, Tage - Lønborg Friis, T. - Hartmann, Grethe - Jacobsen, J. Tyge - .Jordan, Ole T. - Kreutzfeldt, Harald Lund, Einer - Mosbech, Johs. - Schmidt, Henning - Spaun, Jørn - Sørensen, Vagn - Viskum, Poul - Voigt, J. A. - Wågstein, Peter - Øllgaard, C. F. Maj 1956: Albrectsen, Sigurd - Frølund, Anne, f. Hou-Jensen - Gangsted, Niels - Gilg, Ingrid, f. Jespersen - Hansen, Lilly Asmin - Heerup, Anne - Hempel-Jørgensen, Povl - Hjøllund, Kristian - Jensen, Andreas - Kvorning, Sven-Ancher - Laursen, Helga - Lindahl, Alfred - Mahler, Halfdan - Nielsen, Tage Egemose - Riising, Poul V. - Schlei- mann, Robert - Simonsen, Knud - Smith, Preben V. - Topp, Kaj - Thorsteinsson, Hjalmar - Winther, Asta. Maj 1958: Andersen, B. Friis - Biering, Axel - Bre- dahl, Erik - Boggild, Jørgen - Carl, M. - Christensen, Sv. E. — Christensen, Vagn - Cowan, Lise - Dahlerup, J. V. — Donner, J. E. - Gehlshoj, C. - Mortensen, Else - Obæk, Asta - Olafsson, Asta - Rosendal, Kirsten - Stein, K. S. - Trier, Svend - Uhlig, Holger - Wolthers, Henning - Zachau- Christiansen, B. N. 8. SKOLEEMBEDSEKSAMEN. a. Ved det filosofiske fakultet. Vinteren 1952-53: Der indstillede sig 44, 36 fuldendte eksamen. Sommeren 1953: - — - 45, 37 lait indstillede sig 89, 73 fuldendte eksamen. Af disse fik 8 første karakter med udmærkelse, 43 forste karakter og 22 anden karakter. Vinteren 1952-53: Amstrup, Niels hovedfag: historie; bifag: geografi.................. 7,42 Axelsen, Henry hovedfag: historie; bifag: tysk..................... 5,41 Bach, Grete hovedfag: tysk; bifag: engelsk........................ 7,16 Bohn, Oluf August hovedfag: historie; bifag: græsk.................... 6,43 Bollerup, Henning Ole Sand hoved- fag: historie; bifag: dansk........ 8,05 Brostrøm, Torsten hovedfag: dansk; bifag: fransk................... 7,79 Bruun-Andersen, Leif hovedfag: musik; bifag: gymnastik......... 7,79 Boiken, Ulf Christian hovedfag: en- gelsk; bifag: fransk.............. 6,00 Due, Jørgen Frode hovedfag: musik; bifag: fransk......................................5,13 Engelmann, Bodil hovedfag: engelsk; bifag: gymnastik................................6,37 Hansen, Knud hovedfag: historie; bifag: latin..........................................5,47 Hansen, Ralph Owen hovedfag: hi- storie; bifag: engelsk........................6,80 Harsberg, Ester Agner hovedfag: en- gelsk; bifag: fransk............................5,45 Hultberg, Helge hovedfag: dansk; bifag: tysk..........................................6,93 Jensen, Christian Leonhardt hoved- fag : fransk; bifag: engelsk................6,45 Jensen, Frede hovedfag: fransk; bi- fag: engelsk........................................8,63 278 Universitetets årbog 1953-58 Jensen, Hans Aage hovedfag: engelsk; bifag: fransk................... 5,77 Jensen, Inger Sophie Bollerup hoved- fag: dansk; bifag: engelsk........ 7,80 Jensen, Jutta Ingeborg Helene, f. Abildgaard hovedfag: fransk; bi- fag: dansk..................... 6,14 Jørgensen, Birte Stigaard, f. Sørensen hovedfag: fransk; bifag: engelsk. . 6,67 Karker, Allan William hovedfag: dansk; bifag: latin.............. 8,75 Lange, Asta Julie hovedfag: engelsk; bifag: kristendomskundskab...... 8,72 Løppenthin, Christian Ole hovedfag: fransk; bifag: engelsk............ 7,04 Madsen, Erik Høskuldsson hovedfag: dansk; bifag: fransk............. 8,68 Mohr, Ludvig Elieser Anfinn Nicolaj hovedfag: kristendomskundskab; bifag: græsk kultur.............. 5,78 Mortensen, Ambjørn Marne hoved- fag: historie; bifag: engelsk....... 7,36 Mønsted, Tage hovedfag: fransk; bi- fag: engelsk.................... 5,55 Nielsen, Kirsten hovedfag: engelsk bifag: gymnastik............... 6,37 Pedersen, Gunner hovedfag: engelsk; bifag: fransk................... 6,59 Pump, Hermann Ludwig hovedfag: tysk; bifag: dansk.............. 7,05 Simonsen, Andreas Rudi hovedfag: klassisk filologi; bifag: tysk....... 8,93 Sunesen, Jytte, f. Heerup hovedfag: engelsk; bifag: dansk............ 5,82 Sørensen, Knud Oscar hovedfag: en- gelsk; bifag: latin............... 8,97 Thaarup-Andersen, Lis hovedfag: fransk; bifag: engelsk........... 5,18 Winslov, Frederik Christian lioved- fag: historie; bifag: dansk........ 6,81 Worsøe-Christophersen, Ebbe Gre- gers hovedfag: dansk; bifag: tysk. . 6,73 Sommeren 1953: Aalbæk-Nielsen, Kai hovedfag: histo- rie; bifag: fransk................................5,72 Axelsen, Jens hovedfag: engelsk; bi- fag: tysk............................................8,23 Birket-Smith, Kjeld Tue hovedfag: dansk; bifag: engelsk........................5,84 Brygmann, Gunner hovedfag: dansk; bifag: engelsk....................................6,72 Bus, Ole Baruch Henrik hovedfag: engelsk; bifag: fransk........................7,17 Dons, Inger Sofie hovedfag: dansk; bifag: historie....................................6,16 Ejskjær, Inger Jensen hovedfag: dansk; bifag: fransk..........................8,88 Fischer, Palle Jørgen hovedfag: dansk; bifag: fransk..........................7,31 Hjorth, Kai Peder hovedfag: historie; bifag: gymnastik................ 5,78 Ishøj, Preben Henning hovedfag: fransk; bifag: russisk............ 5,50 Jensen, Børge hovedfag: historie; bifag: tysk..................... 7,22 Jochens, Jenny Margrethe hovedfag: historie; bifag: dansk............ 7,02 Jørgensen, Hans Helmer hovedfag: historie; bifag: dansk............ 7,74 Kjellerup, Gerd, f. Lorenzen hoved- fag: dansk; bifag: gymnastik..... 4,83 Kjædegaard, Anton Høst hovedfag: engelsk; bifag: tysk............. 6,77 Koch, Hans Jørgen hovedfag: en- gelsk; bifag: fransk............. 6,84 Langhoff, Grethe Freudenreich ho- vedfag: engelsk; bifag: gymnastik 5,24 Larsen, Ingeborg Ruth hovedfag: en- gelsk; bifag: fransk............. 5,61 Lund, Jørgen hovedfag: dansk; bifag: fransk......................... 6,57 Lunn, Agnete Laurentje Marie hoved- fag: musik; bifag: fransk......... 5,94 Mortensen, Asta Lundstein hovedfag: engelsk; bifag: latin............. 5,45 Nielsen, Birthe hovedfag: dansk bi- fag: gymnastik................. 6,12 Nielsen, Marie Catharine Haastrup hovedfag: fransk; bifag: russisk. . . 7,55 Nielsen, Sigurd Ove hovedfag: histo- rie; bifag: dansk................ 6,95 Olsen, Flemming hovedfag: engelsk; bifag: fransk................... 8,72 Nissen, Hildegard Hansen hovedfag: tysk; bifag: gymnastik.......... 5,39 Olsen, Olaf Heymann hovedfag: hi- storie; bifag: geografi............ 8,47 Pedersen, Aage Holm hovedfag: en- gelsk; bifag: gymnastik.......... 7,04 Pedersen, Anders Ole Karup hoved- fag: historie; bifag: engelsk....... 6,78 Plichta, Josef Marian hovedfag: fransk; bifag: gymnastik......... 5,17 Rasmussen, Aase Høgsbro hovedfag: dansk; bifag: kristendomskund- skab .......................... 7,30 Roose, Jytte hovedfag: engelsk; bi- fag: latin ...................... 5,57 Schmidt, Ulla, f. Jensbye hovedfag: engelsk; bifag: tysk............. 6,07 Sønderholm, Erik Mogens Bierkampf hovedfag: dansk; bifag: tysk..... 7,05 Sørensen, Bodil hovedfag: engelsk; bifag: dansk.................... 7,46 Thomassen, Niels Lauge hovedfag: dansk; bifag: engelsk............ 5,39 Ulsig, Erik hovedfag: historie; bifag: dansk......................... 6,85 Universitetets eksaminer 279 Vinteren 1953-54: Der indstillede sig 40, 38 fuldendte eksamen. Sommeren 1954: - — 31, 20 — lait indstillede sig 71, 58 fuldendte eksamen. Af disse bestod 45 med første karakter, 11 med anden. I supplerings- fag bestod 1 med første karakter og 1 med anden karakter. Vinteren 1953-54: Andersen, Ejvind Helge hovedfag: dansk; bifag: gymnastik..................5,60 Andersen, Ole Christian Rude hoved- fag: historie; bifag: kristendoms- kundskab ............................................5,51 Bergstrøm-Nielsen, Henrik hovedfag: tysk; bifag: engelsk..........................7,39 Christensen, Birthe hovedfag: histo- rie; bifag: kristendomskundskab.. 6,67 Dalgas, Eggert hovedfag: engelsk; bifag: fransk......................................7,29 Dalsgaard-Hansen, Dorte hovedfag: fransk; bifag: latin............................7,13 Dyssegaard, Elitin Herbert hovedfag: kristendomskundskab; bifag: hi- storie ..................................................6,33 Eller, Povl Henrik hovedfag: historie; bifag: fransk......................................7,42 Friis-Hansen, Elisabeth Mary hoved- fag: engelsk; bifag: tysk..................6,58 Grau, Kirsten hovedfag: musik; bi- fag: engelsk........................................6,08 Grell, Magdalene hovedfag: dansk; bifag: tysk..........................................6,02 Hansen, Finn Holten hovedfag: en- gelsk; bifag: tysk..............................7,64 Henningsen, Reimer hovedfag: tysk; bifag: latin..........................................6,39 Hovmand, Arnt hovedfag: dansk; bifag: tysk..........................................6,29 Hoy, Lillian Edith Beatrice hovedfag: engelsk; bifag: gymnastik................6,05 Johansen, Magdalene hovedfag: hi- storie; bifag: kristendomskundskab 6,86 Jørgensen, Frank .Johan hovedfag: historie; bifag: geografi....................6,79 Kolmos, Jens hovedfag: historie; bi- fag: engelsk........................................8,21 Levinsen, Henrik David Johannes ho- vedfag: dansk; bifag: fransk............6,65 I.issau, Jytte Birgit f. Johansen ho- vedfag: musik; bifag: engelsk..........6,46 Løffler, Martin Mohr hovedfag: histo- rie; bifag: tysk..................................7,22 Madsen, Haakon Bennike hovedfag: historie; bifag: latin..........................6,53 Matson, Ellen Agnethe hovedfag: klassisk filologi; bifag: kristen- domskundskab ..................................6,01 Meincke, Louisa Alexia Beck hoved- fag: fransk; bifag: engelsk................6,63 Nyberg, Ture Erling hovedfag: dansk; bifag: engelsk....................................6,31 Olsen, Danielle Nielsine Mathea Ja- cobine hovedfag: tysk; bifag: en- gelsk....................................................4,91 Olsen, Inge Birgit Thrane hovedfag: engelsk; bifag: dansk............ 6,72 Pedersen, Gurli hovedfag: dansk; bi- fag: engelsk.................... 6,50 Pedersen, Lizzie, Tenna f. Sand ho- vedfag: engelsk; bifag: fransk.... 6,21 Raasted, Jørgen Juul hovedfag: klas- sisk fdologi; bifag: kristendoms- kundskab ...................... 6,05 Raid, Kirsten hovedfag: historie; bi- fag : latin...................... 5,75 Rasmussen, Birte Laulund hovedfag: dansk; bifag: gymnastik......... 6,62 Sandvad, Else Kristine hovedfag: dansk; bifag: fransk............. 6,97 Thousgaard, Eli Mynderup hoved- fag: kristendomskundskab; bifag: fransk......................... 4,83 Ullf-Møller, Karen Elisabeth hoved- fag: fransk; bifag: engelsk........ 5,96 Warmind, Inger hovedfag: engelsk; bifag: dansk.................... 6,16 Vedel, Birgit Talitha Margrethe Hel- weg, f. Arnfred hovedfag: musik; bifag: dansk.................... 5,71 Østergaard, Jens Poulsen hovedfag: musik; bifag: fransk............. 7,31 Sommeren 1954: Andreasen, Jørgen hovedfag: dansk; bifag: engelsk....................................5,19 Bertelsen, Inger hovedfag: historie; bifag: tysk..........................................7,76 Bjørkbom, Oscar Malcolm Hjalmar hovedfag: engelsk; bifag: fransk.. 6,61 Christensen, Thorkild hovedfag: tysk; bifag: gymnastik................................6,14 Christiansen, Poul Verner hovedfag: tysk; bifag: dansk..............................7,54 Florentsen, Florents Asger hovedfag: engelsk; bifag: fransk........................6,70 Garvig, Lissen, f. Front hovedfag: fransk; bifag: gymnastik..................6,33 Hansen, Henning Uffe hovedfag: dansk; bifag: fransk..........................6,62 Jacobsen, Anne Kirstine Brunsgaard, f. Jacobsen hovedfag: engelsk; bi- fag: fransk..........................................7,38 Jensen, Jørgen Sinding hovedfag: en- gelsk; bifag: tysk..............................7,59 Jørgensen, Elly Helga Else, f. Christi- ansen hovedfag: engelsk; bifag: dansk..................................................7,32 Lange, Gerda Nellemann, f. Larsen hovedfag: engelsk; bifag: tysk________7,12 Larsen, Ellen hovedfag: dansk; bifag: tysk....................................................5,15 280 Universitetets årbog 1953-58 Larsen, Inge Hansine hovedfag: dansk; bifag: engelsk........................5,87 Lotzfeldt, John hovedfag: engelsk; bifag: dansk........................................6,47 Nielsen, Lotte Marie, f. Lampe ho- vedfag: engelsk; bifag: gymnastik 4,78 Nielsen, Palle Werner hovedfag: klas- sisk filologi; bifag: dansk..................8,04 Olivarius, Inge Rigmor de Fine, f. Hardvendel hovedfag: fransk; bi- fag: engelsk........................................6,04 Pedersen, Hans Hedelykke hovedfag: historie; bifag: tysk..........................6,64 Simons, Joannes Theodoras Maria hovedfag: klassisk filologi; bifag: kristendomskundskab......................5,83 Vinteren 1954-55: Der indstillede sig 36, 25 fuldendte eksamen. Sommeren 1955: - — - 44, 33 lait indstillede sig 80, 58 fuldendte eksamen. Af disse lik 2 første karakter med udmærkelse, 39 første karakter og 17 anden karakter. Vinteren 1954-55: Aagaard, Povl hovedfag: musik; bi- fag: dansk..........................................5,46 Andersen, Bjørn Paulli hovedfag: en- gelsk; bifag: fransk............................5,59 Bennati, Carla hovedfag: fransk; bi- fag: engelsk........................................5,32 Biener-Larsen, Paul hovedfag: musik; bifag: dansk........................................5,79 Borch, Aage Hansen hovedfag: tysk; bifag: fransk......................................6,06 Christensen, Bent Sigvald Møller ho- vedfag: historie; bifag: gymnastik 6,71 Clausen, Hans Peter hovedfag: histo- rie; bifag: dansk................................8,62 Fafner, Jørgen hovedfag: dansk; bi- fag: tysk............................................7,58 Hansen, Inger Kirstine hovedfag: dansk; bifag: kristendomskund- skab ....................................................6,47 Hansson, Olaf hovedfag: engelsk; bi- fag: tysk............................................7,02 Henriksen, Karsten Morits hovedfag: engelsk; bifag: fransk........................8,35 Jensen, Mogens Leisner hovedfag: klassisk filologi; bifag: engelsk. . . . 7,12 Kofoed, Niels Vilhelm hovedfag: dansk; bifag: fransk..........................7,96 Krag, Elinor hovedfag: tysk; bifag: gymnastik..........................................6,14 Livyn, Carl Magnus Yngve hovedfag: historie; bifag: tysk..........................6,23 Madsen, Hugo Sigvartsen hovedfag: historie; bifag: kristendomskund- skab ....................................................5,83 Neiiendam, Kjeld Ivar hovedfag: musik; bifag: engelsk........................6,50 Overmark, Karl Kristian hovedfag: historie; bifag: kristendomskund- skab ....................................................7,96 Petersen, Jes hovedfag: engelsk; bi- fag: tysk ............................................6,87 Pio, John Per Elith William hoved- fag: historie; bifag: geografi............4,72 Raaschou, Ulla hovedfag: dansk; bi- fag: tysk............................................5,90 Schjødt, Hans Jørgen hovedfag: dansk; bifag: fransk............. 5,92 Slettebo, Jørgen hovedfag: historie; bifag: geografi.................. 6,58 Stoklund, Bjarne hovedfag: historie; bifag: dansk................... 7,06 Svendsen, Bent hovedfag: engelsk; bifag: tysk..................... 8,43 Sommeren 1955: Andersen, Hans Erik hovedfag: en- gelsk; bifag: fransk.............. 7,49 Appel, Ingeborg hovedfag: dansk; bifag: engelsk.................. 7,10 Bugge, Ilse, f. Kristiansen hovedfag: dansk; bifag: gymnastik......... 5,15 Christensen, Johnny Carl hovedfag: klassisk filologi; bifag: engelsk. ... 9,17 Christensen-Dalsgaard, Gerda Inge hovedfag: dansk; bifag: kristen- domskundskab ................. 6,52 Engel, Gert Richard hovedfag: tysk; bifag: historie.................. 8,07 Hawlik, Inge Bente hovedfag: histo- rie; bifag: tysk................. 5,91 Jensen, Else Vibeke hovedfag: tysk; bifag: latin..................... 6,25 Jørgensen, John Søren hovedfag: hi- storie; bifag: engelsk............ 6,60 Kesselhalm, Verner Elvin hovedfag: dansk; bifag: gymnastik......... 6,89 Kisbye-Hansen, Bent Haagen hoved- fag: fransk; bifag: kristendoms- kundskab ...................... 7,83 Knudsen, Niels hovedfag: historie; bifag: fransk................... 7,51 Knudsen, Rigmor hovedfag: dansk; bifag: engelsk.................. 6,47 Korsgaard, Borge Henrik hovedfag: historie; bifag: fransk........... 6,23 Lange, Paul Gerhardt Krarup hoved- fag: dansk; bifag: kristendoms- kundskab ...................... 5,05 Larsen, Mogens Frederik Baumann hovedfag: dansk; bifag: kristen- domskundskab ................. 6,96 Universitetets eksaminer 281 Lindgreen, Hans Peter hovedfag: en- gelsk; bifag: gymnastik....................6,34 Madsen, Thorvald Havgaard hoved- fag: engelsk; bifag: dansk................7,34 Mørkholm, Otto Reinholdt hovedfag: klassisk filologi; bifag: historie. . . . 8,01 Nielsen, Tage hovedfag: musik; bifag: fransk..................................................6,90 Olsen, Henrik Hatt hovedfag: en- gelsk; bifag: latin..............................8,28 Petersen, Hans Madsen hovedfag: dansk; bifag: tysk............................6,45 Petersen, Jens Karl Leth hovedfag: historie; bifag: gymnastik................6,61 Petersen, Poul Flemming hovedfag: engelsk; bifag: fransk........................5,95 Preisler, Gård Else Hildur hovedfag: dansk; bifag: fransk..........................5,24 Rasmussen, Leif hovedfag: historie; bifag: gymnastik............... 6,89 Reijnders, Petrus Alaysius Josephus hovedfag: fransk; bifag: latin. . . . 8,15 Rienecker, Ellinor, f. Johansen ho- vedfag: fransk; bifag: dansk...... 5,93 Rienecker, Elsa hovedfag: tysk; bi- fag: russisk.................... 6,22 Sinding-Jensen, Paul Henrik hoved- fag: engelsk; bifag: gymnastik. . . . 6,03 Sorgenfrey, Sven hovedfag: engelsk; bifag: fransk................... 5,72 Voss, Gerda Kongsted, f. Andersen hovedfag: engelsk; bifag: fransk. . 5,54 West, Christian Jiirgensen hovedfag: fransk; bifag: latin.............. 5,11 Vinteren 1955-56: Der indstillede sig 35, 25 fuldendte eksamen. Sommeren 1956: - — - 47, 35 lait indstillede sig 82, 60 fuldendte eksamen. Af disse fik 4 første karakter med udmærkelse, 42 første karakter og 14 anden karakter. Vinteren 1955-56: Andersen, Mogens Valdemar hoved- fag: musik; bifag: tysk....................7,39 Andersen, Vagn Rudolf hovedfag: engelsk; bifag: dansk........................8,62 Brieghel-Miiller, Gunna hovedfag: musik; bifag: fransk..........................6,25 Bornsen, Helmuth Ferslev hovedfag: tysk; bifag: fransk............................7,33 Cohen, Anne-Lise, f. Engel hovedfag: fransk; bifag: engelsk........................6,39 Diurhuus-Petersen, Kjeld Tom ho- vedfag: musik; bifag: gymnastik. . 6,67 Erichsen, Ingeborg, f. Bade hoved- fag: engelsk; bifag: tysk..................8,02 Frost, Preben hovedfag: engelsk; bifag: tysk..........................................6,60 Garvig, Thormod hovedfag: fransk; bifag: gymnastik..............................4,14 Gomard, Grete Lithin, f. Smitt ho- vedfag: engelsk; bifag: fransk. . . . 5,99 Hermann, Arne Jacques hovedfag: engelsk; bifag: dansk........................6,09 Jensen, Erhard Gert hovedfag: dansk; bifag: kristendomskundskab............6,24 Johansen, Karsten Friis hovedfag: klassisk filologi; bifag: historie. . . . 8,38 Jørgensen, Claus Ingemann hovedfag: dansk; bifag: tysk............................6,31 Kæstel, Aage hovedfag: dansk; bifag: kristendomskundskab......................7,11 Larsen, Ole hovedfag: dansk; bifag: engelsk................................................6,84 Larsen, Steffen hovedfag: dansk; bi- fag: historie........................................4,47 Lauridsen, Niels Kristian hovedfag: historie; bifag: tysk..........................5,22 Nordentoft, Mette Iversdatter hoved- fag: dansk; bifag: tysk....................7,40 Olsen, Henning Ehlers hovedfag: en- gelsk; bifag: fransk............................6,80 Qvistgaard, Jacques Jean hovedfag: fransk; bifag: tysk............................7,35 Ruge, Karl Ludwig hovedfag: tysk; bifag: kristendomskundskab............8,72 Schmidt, Erik hovedfag: musik; bi- fag: gymnastik..................................6,84 Thastum, Erik hovedfag: dansk; bi- fag: kristendomskundskab..............5,60 Østerberg, Emil Holger hovedfag: historie; bifag: dansk........................5,50 Sommeren 1956: Aaen, Hans Vilhelm hovedfag: dansk; bifag: fransk......................................7,69 Andersen, Peder hovedfag: historie; bifag: engelsk....................................6,62 Bager, Birthe Elisabeth hovedfag: fransk; bifag: engelsk........................6,63 Bisgaard, Frode hovedfag: engelsk; bifag: dansk......................................7,35 Boas, Gertrud-Marie, f. Brøgger-Jen- sen hovedfag: dansk; bifag: engelsk 6,07 Brinch, Hans Gustav hovedfag: en- gelsk; bifag: tysk..............................5,25 Dahl-Hansen, Ruth Orbesen hoved- fag: engelsk; bifag: gymnastik. . . . 6,49 Engelhardt, Lis hovedfag: tysk; bi- fag: dansk..........................................6,53 282 Universitetets årbog 1953-58 Hansen, Hans Flemming Palle hoved- fag: dansk; bifag: engelsk........ 6,27 Hansson, Anne Christine Ingrid ho- vedfag: dansk; bifag: gymnastik. . 7,93 Helms, Birte Sofie hovedfag: dansk; bifag: kristendomskundskab...... 5,54 Hjortdal, Mona Maria Vedel, f. Bure bifag: fransk; bifag: gymnastik. . . 7,80 Hobel, Finn hovedfag: klassisk filo- logi; bifag: fransk............... 7,52 Jacobs, Anne Louise, f. Nørvig ho- vedfag: musik; bifag: engelsk. . . . 6,59 Jacobs, Ewald Albert Ernst Adolf hovedfag: tysk; bifag: engelsk. . . . 7,54 Jensen, Jørgen Schmitt hovedfag: fransk; bifag: latin.............. 9,40 Jensen, Ole Christian Groot hoved- fag: engelsk; bifag: dansk........ 6,66 Jessen, Inger Hanne hovedfag: mu- sik; bifag: fransk............... 7,70 Johansen, Sollok Inger hovedfag: dansk; bifag: tysk............. 5,18 Korsgaard, Børge Henrik hovedfag: historie; bifag: fransk........... 6,23 Lilsig, Erik Brun hovedfag: dansk; bifag: fransk................... 5,91 Lund, Eva Suzanne Falkner hoved- fag: fransk; bifag: engelsk........ 5,88 Lund, Gudrun, f. Keiser-Nielsen ho- vedfag: musik; bifag: tysk....... 6,15 Madsen, Niels Aage hovedfag: en- gelsk; bifag: gymnastik....................5,80 Maltesen, Tove hovedfag: dansk; bi- fag: historie........................................6,95 Neumann, Benedicte Olga Ahnfeldt hovedfag: engelsk; bifag: fransk. . . 5,91 Nielsen, Hans Kastberg hovedfag: dansk; bifag: kristendomskundskab 6,29 Ottosen, Hanne Stella hovedfag: dansk; bifag: tysk............................6,60 Petersen, Mogens hovedfag: tysk; bifag: dansk........................................5,45 Bisdal, Bodil hovedfag: fransk; bifag: gymnastik..........................................7,17 Bisdal, Kirsten hovedfag: fransk; bi- fag: gymnastik..................................6,97 Strandgaard, Henrik hovedfag: en- gelsk; bifag: latin..............................7,10 Støvring-Nielsen, Niels hovedfag: en- gelsk; bifag: tysk..............................8,75 Torp, Flemming hovedfag: engelsk; bifag: gymnastik..............................7,24 Zceberg, Jørgen hovedfag: historie; bifag: dansk......................................7,47 Suppleringsfag. Olesen, Karl Bichard hovedfag: cand. theol. bifag: tysk..............................6,80 Vinteren 1956-57 Sommeren 1957: Der indstillede sig 34, — - 49, 29 fuldendte eksamen. 36 — — lait indstillede sig 83, 65 fuldendte eksamen. Af disse fik 4 første karakter med 20 anden karakter. Vinteren 1956-57: Appel, Jacob hovedfag: historie; bifag: gymnastik................ 8,20 Bache, Oluf Gustav hovedfag: fransk; bifag: latin..................... 5,95 Christensen, Per Engel hovedfag: en- gelsk; bifag: gymnastik.......... 5,06 Christoffersen, Erik Ivar Skovby ho- vedfag: engelsk; bifag: latin...... 7,60 Detlefsen, Aase Birgit hovedfag: en- gelsk; bifag: fransk.............. 6,00 Greiber, Kai Aage hovedfag: engelsk; bifag: gymnastik............... 6,68 Hansen, Poul Christian hovedfag: tysk; bifag: dansk.............. 7,50 Hansen, Uffe Erling Harder hovedfag: fransk; bifag: engelsk............ 7,36 Hansen, Ulla Vibeke, f. Kiil hoved- fag: tysk; bifag: engelsk......... 6,17 Høeg, Mette hovedfag: musik; bifag: fransk......................... 7,31 Jeppesen, Niel-Henning hovedfag: historie; bifag: dansk............ 6,97 udmærkelse, 41 første karakter og Jonsen, Inge hovedfag: historie; bi- fag: tysk..............................................4,85 Kjellerup, Svend Erik hovedfag: fransk; bifag: gymnastik..................7,78 Kristensen, Grete hovedfag: engelsk; bifag: fransk......................................8,70 Krogh, Torben hovedfag: dansk; bi- fag: engelsk........................................6,77 Marstal, Povl hovedfag: dansk; bifag: græsk kultur......................................6,71 Mertz, Ole Martin Christoffer hoved- fag: engelsk; bifag: fransk................5,14 Nielsen, Hans Buxbom hovedfag: en- gelsk; bifag: gymnastik....................6,63 Olsen, Bent Ove hovedfag: musik; bifag: engelsk....................................7,55 Pedersen, Ole Brandt hovedfag: dansk; bifag: gymnastik..................5,43 Qvortrup, Find hovedfag: fransk; bi- fag: russisk........................................6,17 Bindholt Leif hovedfag: fransk bi- fag: dansk..........................................6,85 Skov, Erik hovedfag: historie; bifag: latin....................................................5,88 Universitetets eksaminer 283 Sørensen, Eydun hovedfag: musik; bifag: engelsk....................................5,71 Tingsgaard, Niels hovedfag: historie; bifag: tysk..........................................6,03 Windfeld, Bent hovedfag: dansk bi- fag: tysk............................................7,51 Winther, Maria hovedfag: fransk; bifag: engelsk....................................5,04 Wolff, Jens Valdemar hovedfag: fransk; bifag: gymnastik..................6,33 Sommeren 1957: Andersen, Gerda-Marie f. Kriiger ho- vedfag: tysk; bifag: engelsk............7,16 Andersen, John Jefta hovedfag: dansk; bifag: gymnastik..................4,13 Dupont, Birthe f. Østerberg hoved- fag: engelsk; bifag: gymnastik. . . . 8,29 Eegholm-Pedersen, Svend hovedfag: dansk; bifag: engelsk........................8,73 Fuglsang-Damgård, Laue Erik Mik- kel hovedfag: historie; bifag: tysk 6,47 Fynbo, Else Hansen hovedfag: en- gelsk; bifag: tysk..............................8,31 Goeskjær, Ib Gunner Karl hovedfag: fransk; bifag: tysk............................6,12 Hagel-Olsen, Jørgen Christian hoved- fag: historie; bifag: dansk................6,83 Hansen, Flemming Lind hovedfag: historie; bifag: tysk..........................5,79 Hjermov, Børge hovedfag: engelsk; bifag: tysk..........................................6,07 Hvidt, Karl Kristian hovedfag: hi- storie; bifag: fransk..........................5,83 Johannsen, Wilhelm Ebbe hovedfag: historie; bifag: dansk........................5,75 Johansen, Svend Aage hovedfag: en- gelsk; bifag: tysk..............................6,05 Juncker-Jørgensen, Torben Christian hovedfag: historie; bifag: dansk. . . 6,02 Knudsen, Ebbe Thonning hovedfag: engelsk; bifag: musik........................7,72 Licht, Kirsten Merete hovedfag: en- gelsk ; bifag: fransk.............. 8,90 Michaelsen, Hanne hovedfag: engelsk; bifag: gymnastik............... 6,73 Muller, Mette Vibeke hovedfag: mu- sik; bifag: fransk............... 8,10 Nakskov, Paul Vilhelm hovedfag: dansk; bifag: kristendomskund- skab .......................... 6,83 Pedersen, Lis Vibeke Steenstrup ho- vedfag: dansk; bifag: gymnastik. . 6,42 Pedersen, Svend Erik hovedfag: en- gelsk; bifag: gymnastik.......... 7,19 Poulsen, Svend hovedfag: dansk; bi- fag: kristendomskundskab....... 6,69 Basmussen, Benedicte Sommer ho- vedfag: musik; bifag: engelsk..... 7,17 Bosenstock, Leif Herman hovedfag: historie; bifag: græsk kultur...... 5,60 Samuelsen, Ole hovedfag: historie; bifag: engelsk.................. 5,86 Schmidt, Bent Svensson hovedfag: dansk; bifag: engelsk............ 5,64 Sonne, Signe Emilie hovedfag: fransk; bifag: engelsk.................. 5,95 Spang-Hanssen, Gerda Friese, f. Jen- sen hovedfag: fransk; bifag: dansk 5,96 Strømstad, Poul hovedfag: historie; bifag: fransk................... 6,02 Sørensen, Lissa hovedfag: tysk; gym- nastik ......................... 6,64 Thomsen, Birgit Nuchel f. Petersen hovedfag: historie; bifag: engelsk. . 7,96 Thomsen, Hans Jacob hovedfag: dansk; bifag: latin.............. 8,78 Thomsen, Niels Jørgen hovedfag: hi- storie; bifag: fransk............. 6,91 Trommer, Aage hovedfag: historie; bifag: latin..................... 8,13 Wamberg, Bodil f. Simonsen hoved- fag: dansk; bifag: engelsk........ 5,10 Wessman, Buth Elsebeth Skarvig, f. Kofoed hovedfag: tysk; bifag: fransk......................... 5,17 Vinteren 1957-58: Der indstillede sig 44, 38 fuldendte eksamen. Sommeren 1958: - — - 33, 22 — lait indstillede sig 77, 60 fuldendte eksamen. Af disse fik 2 forste karakter med udmærkelse, 43 forste karakter og 15 anden karakter. Vinteren 1957-58: Albertsen, Johannes hovedfag: en- gelsk; bifag: kristendomskundskab 7,15 Bak, Arne Bruun hovedfag: engelsk; bifag: tysk..........................................4,64 Bender, Johan Andreas hovedfag: hi- storie; bifag: gymnastik..................7,49 Berg, Torben hovedfag: engelsk; bi- fag: kristendomskundskab..............6,44 Conrad, Flemming Sparre hovedfag: dansk; bifag: engelsk........................7,70 Damgård, Ellen hovedfag: engelsk; bifag: fransk......................................7,38 Diedrichsen, Karen Margrethe hoved- 284 Universitetets årbog 1953-58 fag: fransk; bifag: kristendoms- kundskab ...................... 6,00 Dupont, Ernst Jakob hovedfag: en- gelsk; bifag: latin............... 6,95 Fastrup, Jørgen hovedfag: musik; bifag: dansk................... 6,04 Goldschmidt, Hanne hovedfag: dansk; bifag: latin.............. 5,65 Graae, Hanne hovedfag: fransk; bi- fag: engelsk.................... 6,86 Hansen, Karen Margrethe Stougård hovedfag: fransk; bifag: dansk. . . . 6,45 Hansen, Lars Ejner hovedfag: histo- rie; bifag: gymnastik............ 5,79 Hartelius, Sven Asger hovedfag: en- gelsk; bifag: tysk............... 6,81 Hauser, Michael Leon hovedfag: mu- sik; bifag: gymnastik............ 7,87 Jahn, Gustav Rige hovedfag: musik; bifag: engelsk.................. 5,08 Jensen, Kirsten Rinda hovedfag: mu- sik; bifag: tysk................. 7,12 Jensen, Ruth hovedfag: engelsk; bi- fag: tysk...................... 5,16 Jespersen, Eyvind Normann hoved- fag: dansk; bifag: tysk.......... 6,18 Joensen, Rendt Riilou hovedfag: mu- sik; bifag: fransk............... 6,54 Jorgensen, Rodil Ingeborg hovedfag: fransk; bidrag: engelsk.......... 7,17 Jurgensen, Wilhelm Lorenz Christian Dams hovedfag: tysk; bifag: en- gelsk .......................... 7,67 Kragh, Jørgen hovedfag: fransk; bi- fag: dansk..................... 6,25 Larnkjær, Ada, f. Nielsen Schultze hovedfag: fransk; bifag: tysk..... 5,25 Larsen, Karl Gunnar hovedfag: en- gelsk; bifag: tysk............... 6,00 Munch, Raghild Gyldenløve hoved- fag: engelsk; bifag: gymnastik. . . . 5,38 Nielsen, Ella Retzy "Wladimir, f. Lar- sen hovedfag: engelsk; bifag: gym- nastik ......................... 5,24 Rosbach, Poul hovedfag: tysk; bifag: engelsk........................ 8,96 Rousing, Peter Andreas hovedfag: engelsk; bifag: gymnastik........ 5,84 Schrøder, Erik hovedfag: engelsk; bifag: dansk................... 7,05 Skovgård-Petersen, Vagn hovedfag: historie; bifag: latin............. 7,52 Terkildsen, Danna Elisabeth hoved- fag: kristendomskundskab; bifag: engelsk........................ 7,42 Toft, Else Torid Marie hovedfag: fransk; bifag: engelsk............ 6,51 Tolstrup, Leif hovedfag: historie; bi- fag: fransk..................... 8,89 Yarnild, Ib Peter hovedfag: historie; bifag: græsk kultur............................7,46 Vergmann, Ervin hovedfag: engelsk; bifag: fransk......................................7,93 Wermus, Arne hovedfag: fransk: bi- fag: engelsk........................................5,43 Råben, Jytte Asta hovedfag: musik; bifag: fransk......................................6,39 Sommeren 1958: Andersen, Jens Axel hovedfag: mu- sik; bifag: engelsk............................7,46 Christensen, Jens Laurits Østergaard bifag: historie; bifag: dansk............7,16 El-Ass, Inge Emma, f. Jørgensen ho- vedfag: fransk; bifag: engelsk.... 6,21 Evers, Kirsten Mathilde hovedfag: engelsk; bidrag: fransk....................6,18 Fabricius, Johannes Thiset, tidl. Thorvald Nielsen hovedfag: histo- rie; bifag: engelsk..............................7,50 Frederiksen, Ellen Karen-Margrethe, f. Rasmussen hovedfag: fransk; bifag: engelsk....................................4,50 Glamann, Kirsten Lise Erling, f. Jantzen hovedfag: historie; bifag: gymnastik..........................................7,17 Goldman, Israel hovedfag: fransk; bifag: latin..........................................5,33 Hagerup, Henning Olav Arnisæus ho- vedfag: engelsk; bifag: gymnastik 7,54 Hansen, Ebba, f. Skriver hovedfag: tysk; bifag: gymnastik....................5,17 Johansen, Rente, f. Harkjær-Simon- sen hovedfag: klassisk filologi; bi- fag: tysk............................................5,09 Jørgensen, Elli Irene Elisabeth, f. An- dresen hovedfag: tysk; bifag: en- gelsk ....................................................7,82 Nielsen, Anker Jesper hovedfag: tysk; bifag: engelsk....................................6,16 Pedersen, Henning hovedfag: histo- rie; bifag: gymnastik........................6,75 Rischel, Gunner hovedfag: musik; bi- fag: engelsk........................................7,42 Rørbech, Finn hovedfag: tysk; bifag: engelsk................................................6,13 Sassersen, Verner hovedfag: fransk; bifag: engelsk....................................7,29 Schwarz, Helge Lykke hovedfag: en- gelsk; bifag: fransk............................7,21 Skydsgaard, Jens Erik hovedfag: klassisk filologi; bifag: historie. . . . 7,64 Svendsen, Hanne Marie, f. Jensen ho- vedfag: dansk; bifag: tysk..............7,58 Weise, Jørgen hovedfag: dansk; bi- fag: historie........................................5,07 Wenzel, Jørgen hovedfag: engelsk; bifag: gymnastik..............................7,91 Universitetets eksaminer 285 ft. Ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet. Vinteren 1952-53: Der indstillede sig 10, 10 fuldendte eksamen. Sommeren 1953: - — - 17, 17 — lait indstillede sig 27, 27 fuldendte eksamen. Af disse fik 1 første karakter med udmærkelse, 18 første karakter og 8 anden karakter. Vinteren 1952-53: Under den naturhistorisk-geografiske faggruppe. Andersen, Svend zoologi......7,11 første Bancke, Peter Charles zoologi. . 5,78 anden Madsen, Kristian Popp zoologi 7,00 første Meesenburg, Horst zoologi. . . . 6,73 første Rasmussen, Steen Axel zoologi 7,24 første Under den matematisk-fysiske faggruppe. Ballisager, Ole Harry fysik.... 7,48 første Jensen, Minna Irene fysik.....5,57 anden Bruhn, Jørgen kemi..........6,48 første Elmue, Jørgen matematik.....7,42 første Thomsen, Birgit Vibeke mate- matik ....................6,04 første Sommeren 1953: Under den naturhistorisk-geografiske fag- gruppe. Andersen, Poul zoologi........6,38 første Bagge, Ole Jacob zoologi......6,31 første Jensen, Jacob Gert zoologi. . . . 5,53 anden Lumbye, Jørgen Frederik zoo- logi......................6,62 første Olsen, Hans Jørgen Weitze zoo- logi ......................5,91 anden Hansen, Hans Alfred botanik. . 5,98 anden Martens, Ove geografi........5,49 anden Teglbjerg, Anne Margrethe plantefysiologi.............6,78 første Barbesgaard, Peder Øe genetik 7,44 første Under den matematisk-fysiske faggruppe. Christiansen, Ralph Christian matematik................6,47 første Jensen, Ingrid matematik.....6,51 første Jonsson, Jon Hafsteinn mate- matik ....................7,73 første m. udm. Norup, Stig matematik.......5,68 anden Olsen, Bent Bye matematik. . . 7,14 første Stevnsborg, Flemming matema- tik .......................6,30 første Hansen, Carl fysik...........5,43 anden Pedersen, Hans Peter fysik. . . . 7,21 første Vinteren 1953-54: Der indstillede sig 18, 16 fuldendte eksamen. Sommeren 1954: - — - 19, 17 lait indstillede sig 37, 33 fuldendte eksamen. Af disse fik 3 første karakter med udmærkelse, 26 første karakter og 4 anden karakter. Vinteren 1953-54: Under den naturhistorisk-geografiske fag- gruppe. List, Karl Martin botanik.....7,44 første Lund, Else Margrethe (f. Tho- rup) botanik..............6,16 første Nielsen, Bent Ingvar Fredskild botanik...................6,87 første Bahn, Knud botanik......... 7,09 første Birkelund, Tove geologi.......7,58 første m. udm. Smidth, Carl Johan Torben geo- grafi.....................5,71 anden Lind, Hans zoologi...........7,11 første Schøtt, Laurids Thorkild Stens- gaard zoologi..............6,40 første Sorgenfrei, Frieda gymnastik.. 6,33 første Wiberg, Axel gymnastik......6,58 første Under den matematisk-fysiske faggruppe. Brogaard, Søren fysik........6,64 første Jonassen, Niels Marius fysik. . . 6,10 første Schmidt, Søren Kristian Høgh fysik.....................6,42 første Juul, Harald Christian matema- tik.......................6,13 første Pålmason, Skarphédinn mate- matik....................6,15 første Jørgensen, Axel Christian Klix- biill kemi...................6,86 første Sommeren 1954: Under den naturhistorisk-geografiske fag- gruppe. Andersen, Hans Behrndt bota- nik......................6,09 første 286 Universitetets årbog 1953-58 Hansen, Elise Marie botanik. . . 6,96 første Larsen, Grete botanik........6,31 første Andersen, Lars Jørgen geologi 6,87 første Brendstrup, Svend Axel zoologi 6,53 første Christensen, Aage Møller zoologi 6,84 første Gry, Jørgen zoologi..........6,27 første Jensen, Jens Peder zoologi. . . . 7,60 første m. udm. Knudsen, Bodil (f. Støvring- Nielsen) zoologi............7,31 første Metz, Preben Frederik zoologi. . 5,89 anden Ockelmann, Kurt Wolfgang zoologi...................7,40 første Pedersen, Carsten zoologi.....7,62 første m. udm. Under den matematisk-fysiske faggruppe. Jørgensen, Ever Hejmann astronomi.................6,60 første Bang, Jens Mikal fysik........5,82 anden Andersen, Bodil Marie (f. Jep- sen) matematik............6,53 første Lehn, Christian Juel matematik 5,86 anden Sørensen, Inge Gerda matema- tik.......................6,79 første Vinteren 1954-55: Der indstillede sig 19, 17 fuldendte eksamen. Sommeren 1955: - — - 11, 11 lait indstillede sig 30, 28 fuldendte eksamen. Af disse lik 3 første karakter med udmærkelse, 20 første karakter og 5 anden karakter. Vinteren 1954-55: Under den naturhistorisk-geograflske fag- gruppe. Koch, Jens Jørgen geografi. . . . 6,53 første Walther, Mogens geografi.....7,44 første Jensen, Ulla Kirstine Aabye (f. Haugaard) geologi.........5,93 anden Jessen, Niels Viggo geologi. . . . 6,16 første Weidick, Anker Hans geologi. . 6,78 første Jørgensen, Werner Erik gym- nastik ....................6,84 første Aarup, Jørgen zoologi........6,47 første Brygmann, Axel Victor zoologi 5,87 anden Den matematisk-fysiske faggruppe. Jensen, Gunnar Bent fysik .... 7,81 første m. udm. Nielsen, Henry Peter fysik .... 6,75 første Schmidt, Christa Hansen fysik 6,17 første Bostrup, Ole kemi...........7,71 første m. udm. Arndt, Niels Morten Ehlers ma- tematik ..................5,44 anden Christiansen, Helge Leon mate- matik ....................7,35 første Poulsen, Ulla Boy, f. Gjødesen matematik................6,43 første Thygesen, Ole matematik.....7,36 første Trærup, Inger Christensen ma- tematik ..................5,91 anden Sommeren 1955: Under den naturhistorisk-geograflske fag- gruppe. Christiansen, Sofus Emil geo- grafi .....................6,76 første Kuhlman, Hans Gert Saxtorph geografi..................7,60 første m. udm. Larsen, Erik Helmer gymnastik 6,51 første Madsen, Erik Peter Christian gymnastik................6,22 første Andersen, Agnete Bruhn (f. Moller) zoofysiologi........6,29 første Hamburger, Kirsten zoofysio- logi ......................6,93 første Frørup, Jørgen zoologi........5,93 anden Holst, Knud zoologi..........6,40 første Horsted, Svend Aage zoologi. . . 6,91 første Knudsen, Harry zoologi.......7,42 første Under den matematisk-fysiske faggruppe. Mejdahl, Vagn fysik..........6,93 første Vinteren 1955-56: Der indstillede sig 10, 9 fuldendte eksamen. Sommeren 1956: - — - 14, 14 lait indstillede sig 24, 23 fuldendte eksamen. Af disse lik 1 forste karakter med udmærkelse, 20 første karakter og 2 anden karakter. Universitetets eksaminer 287 Vinteren 1955—56: Under den naturhistorisk-geografiske fag- gruppe. Møller, Lissy Espegreen botanik 6,40 første Jacobsen, Poul Morten Holme- lund geografi..............7,00 første Kvist, Torben geografi........6,20 første Pedersen, Svend Molbech gym- nastik ....................6,40 første Askgaard, Stig zoologi........6,78 første Kuhlman, Bodil Agathe (f. Christensen) zoologi........6,64 første Nielsen, Ole Niels Martin zoo- logi ......................6,71 første Petersen, Godtfred Harald Høp- ner zoologi................7,02 første Den matematisk-fysiske faggruppe. Gram, Christian Mogens mate- matik ......................7,44 første Sommeren 1956: Under den naturhistorisk-geografiske fag- gruppe. Børrum, Poul Gunnar geografi 6,44 første Kejlbo, Ib Rønne geografi.....6,69 første Larsen, Bent Andreas Heidicke Valeur geografi............6,53 første Hansen, Mona Daisy geologi. . . 6,09 første Jensen, Stig Bak geologi......7,49 første Buciek, Poul gymnastik.......7,29 første Hvidberg-Knudsen, Poul gym- nastik ....................5,71 anden Arevad, Kristian zoologi......7,51 første m. udm. Bang, Stig zoologi............5,67 anden Under den matematisk-fysiske faggruppe. Laustsen, Svend Alfred Møl- gaard astronomi...........6,84 første Feildorf, Ole Bjørn fysik......7,03 første Elisson, Gunnlaugur kemi.....6,61 første Andersen, Kirsten Katrine ma- tematik ..................6,02 første Printz, Paul Hugo matematik. . 7,42 første Vinteren 1956-57: Der indstillede sig 8, 7 fuldendte eksamen. Sommeren 1957: - —- - 17, 15 lait indstillede sig 25, 22 fuldendte eksamen. Af disse fik 2 første karakter med udmærkelse, 18 første karakter og 2 anden karakter. Vinteren 1956-57: Under den naturhistorisk-geografiske fag- gruppe. Eriksen, Kamma botanik.....7,07 første Jensen, Aage geologi.........7,04 første Hemmingsen, Ib Bent gymna- stik ......................6,80 første Under den matematisk-fysiske fag- gruppe. Fick, Hans Henrik Brorson fy- sik .......................7,05 første Lorenzen, Mogens Strange ma- tematik ..................6,76 første Mejlbo, Lars Christian matema- tik .......................7,56 første m. udm. Petersen, Børge Lykkebo mate- matik....................7,15 første Sommeren 195 7: Under den naturhistorisk-geografiske fag- gruppe. Kristiansen, Jørgen botanik. . . 7,62 forste m. udm. Voigt, Jens botanik..........6,60 første Hansen, Ejnar geografi.......7,44 første Nielung, Ole Holm geografi. . . . 6,58 første Jensen, Svend Aage gymnastik 6,04 forste Christensen, Ole Christian zoo- logi ......................6,67 forste Grønlund, Ib zoologi.........6,82 første Hermann, Ulla Lehnfelt zoologi 6,84 forste .Jensen, Poul Arnold zoologi. . . 6,24 første Pedersen, Ernst Torp zoologi. . 6,69 første Under den matematisk-fysiske faggruppe. Jakobsen, Poul Erik fysik.....5,67 anden Kjær, Nils fysik.............7,62 første m. udm. Mortensen, Erik fysik........5,60 anden Nielsen, Henning matematik . . 6,96 første Pedersen, Poul Wulff matematik 6,42 forste 288 Universitetets årbog 1953-58 Vinteren 1957-58 Sommeren 1958: Der indstillede sig 13, 11, 11 fuldendte eksamen. 11 — — lait indstillede sig 24, 22 fuldendte eksamen. Af disse fik 4 første karakter med udmærkelse, 15 første karakter og 3 anden karakter. Vinteren 1957-58: Under den naturhistorisk-geografiske fag- gruppe. Hansen, Bertel botanik.......7,40 første Bagger, Trolle Herbert geografi 6,76 første Dinesen, Arne geologi........6,71 første Basmussen, Leif zoofysiologi. . . 7,09 første Lunau, Ib zoologi............6,07 første Schiøtz, Arne zoologi.........6,78 første Thorup, Jens zoologi.........7,09 forste Under den matematisk-fysiske fag- gruppe. Bose, Poul Hansen fysik......6,60 første Ziggelaar, Augustinus Nicolaas Maria fysik...............7,73 første m. udm. Breval Lisbet matematik.....7,16 første Juul, Ib Knud Kristen matema- tik .......................6,69 første Sommeren 1958: Under den naturhistorisk-geografiske fag- gruppe. Willemoes, Frantz Michael God- ske botanik...............6,71 første Bang, Inger Enna (f. Jensen) geologi...................5,80 anden Højgård, Andreas Sofus geologi 5,89 anden Nielsen, Jørgen zoologi.......7,33 første Philip, Buth (f. Grønnegård) zoologi...................7,58 første m. udm. Basmussen, Hans Bichard zoo- logi ......................7,22 forste Skovbro, Erling zoologi.......5,91 anden Theisen, Bent Friis zoologi.... 7,67 forste m. udm. Under den matematisk-fysiske faggruppe. Fischer, Erwin Friedrich fysik 7,35 forste Gram, Birthe (f. Bliddal) mate- matik ....................7,62 første m. udm. Nilsson, Jørgen matematik. . . . 7,23 første 9. PSYKOLOGISK-PÆDAGOGISK EKSAMEN. Vinteren 1952-53: Albrechtsen, Connie.......... Eriksen, Erik Kristian........ Frandsen, Gunni............. Grode, John William Holm. . . . Gylling, Ella f. Lilliequist..... Hansen, Birgitte Willum...... Hegeler, Sten Ebbe.......... Jacobi, Anne................ Jessen, Nanna Marie Christiane. f. Karboe................. Kildesø, Gerda Agnete........ Langer, Inger Margrethe Silla- sen...................... Lauritzen, Svend Philip....... Bothe, Viggo Julius.......... Stenbæk, Arne.............. Øhrstrøm, Sigurd............ Sommeren 1953: Agersted, Fin August......... Breum, Erik Kongstad....... Castenskiold, Christian Erik . . . Feldman, Wulff Isak......... Gad, Ann Margrete Ernberg. . . Grunden, Esther............. 5,70 anden 6,10 første 5,40 anden 5,30 anden 5,10 anden 4,40 anden 5,50 anden 7,10 første 5,70 anden 5,40 anden 5,50 anden 7,20 første 4,50 anden 5,70 anden 7,40 første 7,40 forste 6,70 første 7,50 første 6,50 første 5,30 anden 6,00 første Heise, Vilhelm Preben........7,20 første Højlund, Louise.............6,00 forste Ivanouw, Hulda Svea Lilian. . . 4,60 anden Jacobsen, Ole Peter..........6,10 første Jordan, Basmus.............7,30 første Kleven, Mogens.............5,90 anden Lilbæk, Grete...............4,40 anden Lund, Anne Schnurre........5,40 anden Mogensen, Alan..............9,10 forste Pedersen, Sv. Mogens Green. . . 5,90 anden Petersen, Jørgen.............5,90 anden Basmussen, Basmus Martin Ib 6,60 forste Bindom, Per................5,30 anden Trier, Jan Steffen Gersen......8,10 første Vinteren 1953-54: Hansen, Magnus Gunner......5,40 anden Hegelskov, Sven Gustav Daniel 6,60 første Nielsen, Karen..............5,70 anden Sørensen, Otto..............5,80 anden Sommeren 1954: Fisker, Peter Borge..........5,70 anden Hansen, Asger Nikolaj........7,40 første Hess, Ebba Grethe...........6,70 første Iversen, Buth Biering........7,00 forste Universitetets eksaminer 289 Kongstad, Gunvor...........5,10 anden Larsen, Gerda Dorthea.......5,70 anden Lovy, Elisabeth.............5,60 anden Linda, Grete Helene..........6,00 første Palsvig, Kurt Oscar..........7,30 første Petersen, Eggert.............6,50 første Rasmussen, Knud...........6,30 første Rasmussen, Lias.............6,27 første Yeileborg, Elisabeth Ingrid. . . . 6,00 første Vinteren 1954-55: Ernst, Ebba.................6,10 første Fenger, Gjertrud Zacco.......4,40 anden Hegelund, Helge.............5,50 anden Hendriksen, Elsa Rand.......4,89 anden Lambert, Finn..............5,70 anden Markus, Rudolf..............6,70 første Munk, Yrsa Leininger........7,30 første Rasberg, Karen..............6,00 første Møhl, Marianne..............7,30 første Riis, Ester..................4,09 anden Robinsohn, Arthur Hedley.... 4,50 anden Skjoldbye, Knud Verner Rjørke 8,10 første Vestergaard-Rogind, Jytte.... 5,10 anden Sommeren 1955: Reier, Agnete...............4,60 anden Dalsjo, Lise Ruth Gota.......6,50 første Whitta-Jørgensen, Poul.......6,30 første Gernov, Kirsten.............6,50 første Glarborg, Anders Ib..........7,30 første Hviid, Jørgen...............6,30 første Schulsinger, Hanne Ruth.....7,00 første Suhr-Jessen, Hans Jes Frederik 8,10 første Thelle, Anne Lisbeth.........5,00 anden Frederiksen, Lis.............5,09 anden Vinteren 1955-56: Andersen, Erling.............5,30 anden Eplov, Helge Preben.........4,40 anden Favrholdt, David Cornaby. . . . 6,75 første Friderichsen, Marchen, f. Møller 7,10 første Giørtz-Laursen, Kai Linde .... 6,00 første Hvolby, Robert Viggo........5,91 anden Robinsohn, Susanne..........5,09 anden Sparre-Petersen, Birte........4,55 anden Sommeren 1956: Larsen, Ole Helge............5,64 anden Lauritzen, Bente Abildtrup.... 4,60 anden Termøhlen, Jørgen Andreas . . . 7,00 første Vinteren 1956-57: Hauritz, Grete...............6,27 første Laugsand, Arne R. A.........4,10 anden Nemming, Poul Moth Zeuthen Engberg..................6,55 første Poulsen, Anders.............7,64 første Raaschou-Nielsen, Karen Elea- nor Kingo................5,18 anden Rasborg, Finn...............7,20 første Rehof, Mogens..............5,80 anden Rørdam, Annie..............4,00 anden Walmod, Edith Ragnhild.....5,00 anden Wulff, Else..................5,70 anden Sommeren 1957: Christensen, Anne-Lise.......5,10 anden Hylen, Lise.................5,45 anden Søe, Gudrun................6,36 første Vinteren 1957-58: Blomquist, Erik.............6,40 første Brandt, Kirsten.............6,20 første Frederiksen, Alexander Tom. . . 5,00 anden Hansenmeier, Else...........4,64 anden Haslund, Ulla Birgitta........5,40 anden Hegeler, Inge Christa.........5,30 anden Mortensen, Jørgen Haff.......6,45 første Rudolph, Rigmor Stenbæk .... 7,27 første Scmidt, Ethly Emma Charlotte 5,20 anden Søndergaard, Niels Elkjær.....5,70 anden Vedel-Petersen, Jacob........6,55 første Sommeren 1958: Darum, Annie Dorrit.........4,91 anden Mortensen, Holger...........5,45 anden 10. MAGISTERKONFERENSER. a. Ved det filosofiske fakultet. lait har 10 studerende i perioden fra 1. januar til 1. september 1953 taget magisterkonferens. 21. januar 1953, Poul Henrik Kjærum f. 1926, Forhistorisk arkæologi. 21. januar 1953, Karen Elisabeth Munks- gaard f. 1924, Forhistorisk arkæologi. 17. februar 1953, Niels Petersen f. 1922, Historie. 25. april 1953, Olfert Harald Voss f. 1926, Forhistorisk arkæologi. 15. maj 1953, Gustav Henning Leunbach f. 1921, Slavisk filologi. 28. maj 1953, Henning Juul Madsen f. 1928, Almindelig og sammenlignende littera- turhistorie. 4. juni 1953, Erik Helge Haarh f. 1929, Religionshistorie. 12. juni 1953, Maria Anna Marcus f. 1926, Almindelig og sammenlignende littera- turhistorie. 26. juni 1953, Ellen Helvig Branth, f. Kar- sten f. 1925, Engelsk. 9. juli 1953, Kjeld Knud Østerling Nielsen f. 1924, Slavisk filologi. 19 290 Universitetets årbog 1953-58 lait har 12 studerende i perioden fra 1. september 1953 til 1. sep- tember 1954 taget magisterkonferens. 14. september 1953, Jørgen Einar Tiem- roth f. 1919, Almindelig og sammenlig- nende litteraturhistorie. 21. september 1953, Henning Bro Rasmus- sen f. 1924, Musikvidenskab. 21. oktober 1953, Eigil Gudmund Steffensen f. 1927, Slavisk filologi. 3. november 1953, Hanne Finsen f. 1925, Kunsthistorie. 3. november 1953, Bente Skovgaard f. 1923, Kunsthistorie. 8. december 1953, Gerhard Sigurd Nielsen f. 1926, Psykologi. 9. februar 1954, Kirsten Bendixen, f. Lo- renzen f. 1924, Historie. 13. april 1954, Bjarne Fridtjof Nørretran- ders f. 1922, Slavisk filologi. 21. april 1954, Nikolaj Christian Schack Grauer f. 1919, Filosofi. 10. juni 1954, Poul Bent Mohn f. 1928, Al- mindelig og sammenlignende litteratur- historie. 16. juni 1954, Niels Egmont Christensen f. 1927, Filosofi. 28. juni 1954, Hans Agner Riis-Westergaard f. 1924, Musikvidenskab. 10. juli 1954, Flemming Seth Kisbye-Han- sen f. 1926, Klassisk filologi. lait har 8 studerende i perioden 1955 taget magisterkonferens. 1. september 1954, Gunnar Jacobsen f. 1922, Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie. 8. oktober 1954, Iven Eduard Rowland Beventlow f. 1926, Psykologi. 3. november 1954, Otto Julius Ove Jep Brønnum Scavenius f. 1920, Beligions- historie. 7. februar 1955, Poul Henning Steller f. 1918, Engelsk. 1. september 1954 til 1. september 2. april 1955, Johan Adolph Jørgensen f. 1924, Historie. 21. april 1955, Lise Bjørset Iversen f. Bognlien f. 1928, Slavisk filologi. 2. juni 1955, Per Gustav Pio f. 1920, Al- mindelig og sammenlignende litteratur- historie. 30. juni 1955, Erling Ladewig Petersen f. 1929, Historie. lait har 12 studerende i perioden 1. september 1955 til 1. september 1956 taget magisterkonferens. 23. november 1955, Anton Poul Arild Peter Hvidfeldt f. 1915, Beligionshistorie. 31. januar 1956, Adam Brandt f. 1924, Ro- mansk filologi. 29. februar 1956, Hanne Westergaard f. 1925, Kunsthistorie. 13. marts 1956, Edward Revill Tottey f. 1928, Psykologi. 14. marts 1956, Strange Alfsson Ross f. 1928, Psykologi. 16. marts 1956, Knud Lavard Jarnhus f. 1921, Historie. 14. maj 1956, Niels Christian Egebak f. 1930, Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie. 14. maj 1956, Ib Monty f. 1930, Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie. 14. maj 1956, Niels Christian Lindtner f. 1929, Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie. 29. maj 1956, Agnes Kartholm f. Galsgaard f. 1926, Psykologi. 21. juni 1956, Karl-Gottfred Prasse f. 1929, Ægyptologi. 4. juli 1956, Ingrid Strøm, f. 1929, Klassisk arkæologi. lait har 20 studerende i perioden ber 1957 tager magisterkonferens. 12. september 1956, Klaus Wilhjelm Ham- mer Kjølsen f. 1927, Historie. 27. september 1956, Inge Mejer Antonsen f. 1926, Kunsthistorie. 1. oktober 1956, Birgit Grethe Olsen f. 1921, Almindelig og sammenlignende littera- turhistorie. 1. oktober 1956, Jens Schoustrup Thomsen fra 1. september 1956 til 1. septem- f. 1930, Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie. 6. oktober 1956, Otto Jakob Hiibertz Mor- tensen f. 1907, Musikvidenskab. 25. oktober 1956, Paul Baimund Stefan Jørgensen f. 1923, Almindelig og sam- menlignende litteraturhistorie. 2. november 1956, Niels Erik Barfoed f. Universitetets eksaminer 291 1931, Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie. 22. november 1956, Gudrun Vergmann f. Dahlberg-Pedersen f. 1930, Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie. 12. december 1956, Ejner Bainkamp Jo- hansson f. 1922, Kunsthistorie. 23. februar 1957, Torben Axel Monberg f. 1929, Religionshistorie. 1. marts 1957, Niels Alfred Ege f. 1927, Sammenlignende sprogvidenskab. 4. maj 1957, Eva Cathrine Ørsnes f. Holm f. 1924, Forhistorisk arkæologi. 29. maj 1957, Bent Haugaard Jeppesen f. 1928, Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie. 29. maj 1957, Jon Erland Kehler f. 1931, Almindelig og sammenlignende littera- turhistorie. 29. maj 1957, Bjorn Lense-Møller f. 1925, Almindelig og sammenlignende littera- turhistorie. 31. maj 1957, Hans Peter Morten Portman f. 1930, Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie. 31. maj 1957, Jørgen Henrik Christian Praém f. 1923, Almindelig og sammen- lignende litteraturhistorie. 4. juni 1957, Vagn Helge Frithiof Jensen Duekilde f. 1928, Religionshistorie. 18. juni 1957, Francesco Cristofoli f. 1932, Musikvidenskab. 28. juni 1957, Palle Spore f. 1931, Romansk filologi. lait har 21 studerende i perioden 1958 taget magisterkonferens. 27. september 1957, Hugo Lillienskjold Ibsen f. 1926, Romansk filologi. 17. oktober 1957, Jesper Eigil Jensen f. 1931, Psykologi. 1. november 1957, Carl Christian Maegaard f. 1926, Musikvidenskab. 4. november 1957, Stig Surland f. 1918, Slavisk filologi. 14. november 1957, Vibeke Michelsen f. Arnholdt f. 1926, Historie. 14. december 1957, Kirsten Elisabeth Jes- sen f. 1929, Historie. 14. december 1957, Carsten Emanuel Hat- ting f. 1930, Musikvidenskab. 18. december 1957, Ebba Elisabeth Kerrn f. 1928, Ægyptologi. 19. december 1957, Eva Richter f. 1930, Ægyptologi. 19. december 1957, Povl Dalsgård-Hansen f. 1926, Filosofi. 7. februar 1958, Jakob Pasternak f. 1929, Historie. 6. marts 1958, Hertha Kirketerp-Moller f. 1908, Iransk filologi. 1. september 1957 til 1. december 26. april 1958, Christian Valdemar Ludvig- sen f. 1930, Almindelig og sammenlig- nende litteraturhistorie. 26. april 1958, Anders Henrik Nyrop-Chri- stensen f. 1930, Almindelig og sammen- lignende litteraturhistorie. 26. april 1958, Werner Svendsen f. 1930, Almindelig og sammenlignende littera- turhistorie. 30. maj 1958, Mikael Trier Frederiksen f. 1929, Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie. 30. maj 1958, Lars Peter Romhild f. 1934, Almindelig og sammenlignende littera- turhistorie. 7. juni 1958, Kela Beate Nyholm f. 1931, Almindelig og sammenlignende littera- turhistorie. 20. juni 1958, Poul Vad f. 1927, Kunsthi- storie. 23. juni 1958, Rigmor Solveig Kapian f. Schou f. 1920, Engelsk. 10. oktober 1958, Peter Dalhoff-Nielsen f. 1924, Slavisk filologi. Ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet. lait har 17 i perioden fra 1. januar 1953 til 1. september 1953 taget magisterkonferens. 30. januar 1953, Ernst Gerson Colin f. 1922, Plantefysiologi. 31. januar 1953, Jorgen Viggo Hjelme f. 1928, Fysik. 5. februar 1953, Sten Sture Hansen f. 1929, Matematik. 13. februar 1953, Poul Frederik Engel f. 1924, Biokemi. 13. februar 1953, Knud Valdemar Rasmus- sen f. 1928, Biokemi. 19* 12. marts 1953, Bjorn Bergthorsson f. 1926, Kemi. 19. marts 1953, Povl Eriksen f. 1927, Kemi. 19. marts 1953, Soren Christiansen Linholt f. 1916, Kemi. 27. marts 1953, Kurt Rubinstein f. 1928, Kemi. 24. april 1953, Anny Hillebert f. 1927, Kemi. 292 Universitetets årbog 1953-58 29. april 1953, Bent Vestergaard-Bogind f. 1928, Biokemi. 6. maj 1953, Jørgen Potts Jensen f. 1926, Kemi. 2. juni 1953, Tage Gutmann Madsen f. 1927, Matematik. 2. juni 1953, Svend Asger Berthelsen f. 1928, Geologi. 6. juni 1953, Else Merete Smith f. 1920, Etnografi. 6. juni 1953, Lene Basmussen f. 1924, Kemi. 6. juni 1953, Flemming Allan Andersen f. 1925, Kemi. lait har 30 studerende i perioden fra 1. september 1953 til 1. septem- ber 1954 bestået magisterkonferens. 4. september 1953, Søren Flemming Wold- bye f. 1926, Kemi. 15. september 1953, Margarete Erika Lohr f. 1923, Plantefysiologi. 24. september 1953, Karl Aage Simonsen f. 1927, Kemi. 28. september 1953, Poul Bernhard Ander- sen f. 1928, Biokemi. 15. oktober 1953, Svend Thorkild Andersen f. 1926, Botanik. 16. oktober 1953, Kaare Beinhardt Gun- dersen f. 1922, Plantefysiologi. 23. oktober 1953, Henryk Karol Hanel f. 1922, Biokemi. 2. november 1953, Preben Werner Hansen f. 1927, Biokemi. 3. november 1953, Ejnar Jørgen Emanuel Konrad Nielsen f. 1914, Biokemi. 23. november 1953, Børge Larsen f. 1925, Biokemi. 14. december 1953, Mogens Lassen f. 1927, Biokemi. 16. december 1953, Poul Thyge GralT-Pe- tersen f. 1927, Geologi. 18. december 1953, Bent Elbek f. 1929, Fysik. 15. januar 1954, Steen Allerup f. 1924, Plantefysiologi. 19. januar 1954, Frants Josef Bernhard Thøger Ludvigsen f. 1923, Biokemi. 26. januar 1954, Victor Middelboe f. 1920, Fysik. 26. januar 1954, Hans Henrik Neltrup f. 1917, Fysik. 23. februar 1954, Svanhildur Svane f. 1925, Botanik. 26. februar 1954, Flemming Per Pedersen f. 1925, Matematik. 16. marts 1954, Franz Bobert Marcus f. 1928, Kemi. 25. marts 1954, Jan Bondam f. 1950, Geo- logi. 3. maj 1954, Lise Høst Saunte f. 1921, Genetik. 3. maj 1954, Lis Jørgensen Skovsted f. 1928, Biokemi. 26. maj 1954, Mogens Wellendorf f. 1922, Plantefysiologi. 26. maj 1954, Ole Buus f. 1927, Bio- kemi. 3. juni 1954, ASalsteinn SigurQsson f. 1916, Zoologi. 17. juni 1954, Inger Kirk f. 1924, Bio- kemi. 22. juni 1954, Carl Franke Wandel f. 1929, Fysik. 24. juni 1954, Knud Henrik Hansen f. 1927, Fysik. 26. juni 1954, Svend Erik Christiansen f. 1930, Matematik. lait har 25 studerende i perioden fra 1. september 1954 til 1. septem- ber 1955 bestået magisterkonferens. 20. september 1954, Povl Henning f. 1929, Matematik. 29. september 1954, Carl Johan Ballhausen f. 1926, Kemi. 2. oktober 1954, Ari Brynjolfsson f. 1926, Fysik. 4. oktober 1954, Ulrik Kaysen Klåning f. 1928, Kemi. 27. oktober 1954, Bent Jørgen Muus f. 1926, Zoologi. 27. oktober 1954, Vagn Kristian Hansen f. 1924, Zoologi. 18. november 1954, Johannes Graae, f. 1930, Biokemi. 19. november 1954, Kay Overgaard Han- sen f. 1928, Biokemi. 17. december 1954, Peter Jacobsen f. 1920, Genetik. 20. december 1954, Jack Allan Dreyer f. 1923, Kemi. 14. januar 1955, Ingolf Crossland f. 1929, Kemi. 15. januar 1955, Jonas Anatol Lichtenberg f. 1930, Fysik. 29. januar 1955, Ebbe Thue Poulsen f. 1931, Matematik. 10. marts 1955, Poul Werner Nielsen f. 1930, Fysik. 5. april 1955, Per Bosenkilde f. 1930, Zoo- fysiologi. 28. april 1955, Kurt Anton Nygaard f. 1923, Geodæsi. 12. maj 1955, Ove Frydenberg, f. 1929, Genetik. 16. maj 1955, Jens Mikal Bang f. 1929, Fysik. Universitetets eksaminer 293 18. maj 1955, Leif Banke Rasmussen f. 1923, Geologi. 25. maj 1955, Ingerlise Osterwaldt Dahl f. 1928, Zoologi. 27. juni 1955, Ruth Faarbæk f. 1930, Ma- tematik. 27. juni 1955, Poul Otto Andersen f. 1930, Matematik. 27. juni 1955, Hans Jørgen Aschengreen Helms f. 1931, Matematik. 29. juni 1955, Dorthe Vibeke Hansen f. 1930, Biokemi. 29. juni 1955, Hans Andreas Marcher f. 1930, Fysik. lait har 18 studerende i perioden fra 1. september 1955 til 1. septem- ber 1956 bestået magisterkonferens. 16. september 1955, Niels Olaf Groving f. 1929, Kemi. 29. september 1955, Poul Nedenskov f. 1930, Kemi. 7. november 1955, Påll Theodorsson f. 1928, Fysik. 18. januar 1956, Bent Christensen f. 1930, Zoologi. 15. februar 1956, Inger Emilie Johna Lau- ritzen f. 1929, Biokemi. 21. februar 1956, Knud Jørgen Pedersen f. 1930, Biokemi. 1. marts 1956, Inger Maja Johanne Wulff f. 1920, Etnografi. 24. marts 1956, Palle Frøsig Schmidt f. 1929, Matematik. 26. marts 1956, Gunnar Larsen f. 1928, Geologi. 4. april 1956, Thorsteinn Thorsteinsson f. 1925, Biokemi. 19. april 1956, Erik Hansen Hog f. 1932, Astronomi. 18. maj 1956, Niels Valdemar Wilhjelm Fock f. 1927, Etnografi. 23. maj 1956, Arne Buch f. 1920, Geo- logi. 25. maj 1956, Karen Kristina Nilsson f. 1932, Biokemi. 13. juni 1956, Rolf Bjarne Emberland f. 1928, Biokemi. 20. juni 1956, Jørgen Viggo Hjelme f. 1928, Geodæsi. 20. juni 1956, Christian Juel Lehn f. 1930, Geodæsi. 21. juni 1956, Ole Brændstrup f. 1932, Ma- tematik. lait har 18 studerende i perioden fra 1. september 1956 til 1. septem- ber 1957 bestået magisterkonferens. 1. november 1956, Halldor Thormar f. 1929, Zoofysiologi. 8. november 1956, Suzanne Simmelhag f. 1925, Zoologi. 21. december 1956, Harry Ingvar Micheel- sen f. 1931, Geologi. 21. december 1956, Valdemar Jules Poulsen f. 1929, Geologi. 26. januar 1957, Jorgen Thomas f. 1933, Fysik. 31. januar 1957, Torkil Høeg Heiede f. 1931, Matematik. 31. januar 1957, Søren Floris f. 1930, Geo- logi. 22. februar 1957, Svend Saxov f. 1913, Geo- dæsi. 13. marts 1957, Svend Olav Andersen f. 1929, Biokemi. 14. marts 1957, Peder Olesen Larsen f. 1934, Biokemi. 9. april 1957, Heinrich Valdemar Malling f. 1931, Genetik. 2. maj 1957, George William Johannes Nel- lemann f. 1930, Etnografi. 10. maj 1957, Hans Christian Harder Niel- sen f. 1925, Sammenlignende anatomi. 7. juni 1957, Vagn Mejdahl f. 1928, Fy- sik. 18. juni 1957, WTerner Engel Christensen f. 1920, Matematik. 18. juni 1957, Leif Kristensen f. 1934, Ma- tematik. 26. juni 1957, Jørgen Bro-Jørgensen f. 1932, Fysik. 28. juni 1957, Ivan Albert Michael Niko- laj ewitsch Larsen f. 1923, Biokemi. lait har 24 studerende i perioden ber 1958 bestået magisterkonferens. 7. september 1957, Bjorn Andersen f. 1924, Biokemi. 27. september 1957, Hans Iversen f. 1918, Geografi. 27. september 1957, Hans Kristian Brøns f. 1929, Matematik. 1. september 1957 til 1. decem- 30. september 1957, Torben Beck f. 1931, Biokemi. 31. oktober 1957, Inge Steen Boetius f. 1925, Biokemi. 7. november 1957, Jørgen Sodemann f. 1930, Fysik. 294 Universitetets årbog 1953-58 7. november 1957, Giinther Johannsen f. 1929, Fysik. 11. december 1957, John Valdemar Bram- mer Petersen f. 1932, Kemi. 21. december 1957, Hans Christian Carl Ove Bremer f. 1928, Kemi. 13. januar 1958, Philip Bent Constantin Lervig f. 1928, Fysik. 17. januar 1958, Birgit Jytte Degerbøl f. 1929, Zoologi. 20. januar 1958, Arne Nielsen f. 1928, Fy- sik. 24. februar 1958, Per Kongstad f. 1928, Geografi. 26. februar 1958, Roald Boe Jensen f. 1930, Biokemi. 19. marts 1958, Kjeld Adrian Marcker f. 1932, Biokemi. 29. marts 1958, Esben Tyge Kehlet f. 1933, Matematik. 23. april 1958, Ole Hansen f. 1934, Fysik. 26. april 1958, Ole Kruse Bøggild f. 1930, Zoofysiologi. 1. maj 1958, Ole Bedsted Andersen f. 1934, Geodæsi. 12. maj 1958, Gudmundur Eggertsson f. 1933, Genetik. 13. maj 1958, Jens Martin Toft f. 1934, Kemi. 29. maj 1958, Eyjaor Haraldur Einarsson f. 1929, Botanik. 27. juni 1958, Edith Klåning, f. Borch f. 1931, Biokemi. 16. oktober 1958, Lis Olesen Larsen f. Niel- sen f. 1933, Zoofysiologi. c. Almindelige bestemmelser og enkelte afgørelser. 1. ALLE STUDIERETNINGER a. Kgl. anordning af 1. juli 1955 om skandinaviske studerendes adgang til at under- kaste sig prøver ved Kobenhavns og Århus universiteter (j. nr. 497/54). Efter at der fra svensk side var rettet henvendelse til ministeriet, tid- bad dette sig en udtalelse fra universitetets rektor. Under 26. april 1955 afgav universitetets rektor følgende indstilling: »I skrivelse af 15. januar d.å. (j. nr. 634/54) har ministeriet udbedt sig en ud- talelse fra universitetets rektor i anledning af en samtidig fremsendt skrivelse med bilag af 6. december 1954 fra det svenske undervisningsministerium an- gående den på modet af de nordiske undervisningsministre i Kobenhavn 7.-10. februar 1954 fremsatte og vedtagne plan for gensidig godkendelse af universitets- prøver. Det fremgår af sagen, at de svenske myndigheder har i sinde at lade ud- færdige en kgl. resolution, hvorefter den svenske universitetskansler bemyndiges til at godkende som led i svenske eksaminer de prover, der af svenske studerende aflægges ved universiteter eller tilsvarende læreanstalter i de øvrige nordiske lan- de. Den svenske regering finder det imidlertid påkrævet, forinden anordningen ud- stedes, at der afgives tilsagn om, at danske professorer eller andre eksaminatorer vil afholde de pågældende prøver for svenske studerende, således at det ligger ganske klart, at der til ordningens gennemforelse kan regnes med den nødvendige medvirken fra eksaminatorer ved de øvrige skandinaviske landes læreanstalter. I den anledning skal man meddele, at det fra svensk side fremsatte ønske for- mentlig bedst kan imødekommes derved, at der udstedes en kgl. anordning om adgang for studerende ved de øvrige nordiske universiteter til at aflægge prøver for danske universitetslærere og få udstedt bevis for udfaldet. Man har udarbejdet udkast til en kgl. anordning, som har været til behandling i fakulteterne og kon- sistorium og er enstemmigt tiltrådt. Udkastet er ligeledes tiltrådt af Aarhus universitet, med hvem sagen er forhandlet, og som ligeledes vil indsende forslaget til ministeriet som vedtaget af Aarhus universitet. Forslaget til anordning taler iøvrigt for sig selv og behover næppe kommentar. Kun bemærkes, at det, for at undgå misbrug, er fastsat, dels, at de, som vil under- kaste sig prøverne, skal være formeligt indskrevet ved universiteterne, dels at den prøve, de indstiller sig til, skal svare til en prøve, som fordres ved eksamen Universitetets eksaminer 295 i et andet nordisk land. Bestemmelsen om forudgående deltagelse i obligatorisk undervisning er onsket af det lægevidenskabelige fakultet, men da en sådan be- stemmelse svarer til, hvad der almindeligvis er gældende i de øvrige skandi- naviske lande, er der næppe betænkelighed ved at optage den i anordningen. Endelig er det anført som fakultativt, om prøven skal holdes under medvirken af censorer, da dette spørgsmål bedst afgøres efter de til enhver tid foreliggende forhold i praksis. I henhold hertil skal man indstille, at der snarest mulig udstedes en kgl. an- ordning af ordlyd som udkastet. Det tilføjes endelig, at man agter senere at foretage en indstilling om en ord- ning, hvorefter danske studerende i større omfang, end det for tiden efter de gældende anordninger er muligt, kan få godkendt prøver aflagte ved de øvrige nordiske universiteter.« Herefter udstedtes følgende: )>I\gl. anordning af 1. juli 1955 om skandinaviske studerendes adgang til at under- kaste sig prover ved Kobenhavns og Århus universiteter: Finske, islandske, norske og svenske statsborgere, der er indskrevet som stu- derende ved Kobenhavns og Aarhus universiteter, har adgang til at aliægge prøve (tentamen) for en universitetslærer ved et af de to universiteter, når sådan prøve aflægges som led i de universitetseksaminer i andre skandinaviske lande, som svarer til de danske universitetseksaminer. Forsåvidt aflæggelse af prøven i det pågældende fag som led i en dansk universitetseksamen er betinget af forudgående deltagelse i obligatorisk under- visning, gælder tilsvarende betingelser for aflæggelse af prøve i henhold til denne anordning. Anmeldelse til prøver sker til det pågældende fakultet, hvorunder faget hører, ikke til den enkelte universitetslærer. Prøven kan afholdes uden medvirken af censorer, og der gives en karakter i overensstemmelse med den karakterskala, som anvendes ved den pågældende danske eksamen, hvortil faget hører. Den uni- versitetslærer, som afholder proven, giver indberetning om udfaldet til ved- kommende fakultet, som derefter udsteder bevis for prøven.« b. Kgl. anordning af 13. juli 1955 om adgang til at studere og tage eksaminer ved Kobenhavns og Aarhus universiteter (j. nr. 443/51). Ved skrivelse af 12. juli 1951 anmodede ministeriet universitetets rektor om at ville udarbejde og forelægge ministeriet et udkast til en ændret affattelse af kgl. anordning af 4. juni 1933, for at der kunne til- vejebringes en almindelig adgang for studenter, der tilhørte det tyske mindretal i de sønderjyske landsdele til at blive immatrikulerede ved Kobenhavns universitet på grundlag af en indenfor det vesttyske rigs- område bestået studentereksamen. Under 27. september 1951 afgav universitetets rektor et udkast til ny kgl. anordning om adgangen til at studere og tage eksaminer ved Kobenhavns og Aarhus universiteter vedlagt bl.a. følgende motivering: »Således foranlediget skal man meddele, at sagen har været genstand for uni- versitetets overvejelse og har været behandlet i konsistoriums møde den 26. ds. 296 Universitetets årbog 1953-58 Herunder fremkom der betænkeligheder ved at affatte anordningen om adgangs- betingelserne til universitetet således, at der - uanset formålet med bestemmelsen - deri figurerede en speciel ret for medlemmerne af det tyske mindretal til at blive immatrikuleret på grundlag af tysk studentereksamen. Men ville derfor foretrække, om formålet med den af ministeriet ønskede ændring blev opnået på den måde, at der blev tilvejebragt en almindelig ret for alle danske statsbor- gere, som har bestået en studentereksamen i udlandet, til at blive immatriku- leret ved Københavns universitet. Man ville ikke mene, at en sådan ordning indebærer nogen ulempe i forhold til det nuværende, hvorefter denne kategori af adgangssøgende kun kan blive immatrikulerede med ministeriets tilladelse efter indstilling fra universitetets rektor i hvert enkelt tilfælde (anordningens § 1, stk. 3). De personer, der for tiden immatrikuleres i henhold til denne bestem- melse, er for det meste børn af danske diplomater eller forretningsfolk og lign. i udlandet, og der bliver ved afgørelsen af sagerne så godt som udelukkende lagt vægt på, om den studentereksamen, der er aflagt i det fremmede, har samme retsvirkninger i det pågældende land, som den danske studentereksamen har i Danmark; derimod ser man mindre på, om den fremmede studentereksamen efter sit indhold svarer til den danske. Der vedlægges udkast til en ny kgl. anordning om adgangen til at studere og tage eksaminer ved Kobenhavns universitet, hvori § 1 er ændret i overensstem- melse med foranstående forslag. Det udarbejdede udkast til en ny anordning indeholder også nogle andre ændringer. Når i den nye § 1, stk. 1, dansk og fremmed studentereksamen ligestilles, forsåvidt angår danske statsborgere, vil der bl.a. af denne grund næppe være rimelighed for at opretholde den forskelligartede fremgangsmåde, som for tiden er gældende i henhold til anordningens stk. 2 og 3. Man ville mene, at det også af praktiske grunde kunne være rimeligt, at det over- lades til universitetets rektor at afgøre alle andragender om immatrikulation, hvad enten disse grunder sig på udenlandsk studentereksamen eller tidligere immatrikulationer ved et fremmed universitet. Man har fundet anledning til at lade § 1, stk. 4, i den nugældende anordning udgå. Dels dækker bestemmelsen ikke over nogle formelt eksisterende regler, dels er der efter forbundslovens ophævelse ikke grund til at genskabe nogen særstilling i det her omhandlede udkast. Bestemmelsens ophævelse vil ikke gøre nogen forandring i universitetets hidtidige praksis, nemlig at man uden videre immatrikulerer islændinge, der har studentereksamen fra de islandske gym- nasier. Når ordet konsistorium i det nye udkast er erstattet af universitetets rektor, er dette en følge af bestemmelsen i kgl. anordning af 5. oktober 1936, § 13, stk. 4. Den nuværende anordnings § 2, stk. 1, er i det nye udkast flyttet til § 1, stk. 2, som nyt punktum. Endelig har man ment at burde søge den nugældende anordnings bestemmelse om en tillægsprøve til udenlandsk studentereksamen for danske statsborgere ophævet. Den vigtigste grund hertil må søges i den her foreliggende sag; man må nemlig befrygte, at de tyske myndigheder ikke vil betragte gensidigheds- kravet, hvorpå der åbenbart efter det benyttede udtryk »Gegenseitigkeit .... verbiirgt« lægges stor vægt, som opfyldt, såfremt denne tillægsprøve fortsat består, og at der følgelig ville kunne forventes stillet et tilsvarende krav om tillægsprøve til Duborgskolens dimittender som adgangsbetingelse til tyske universiteter. Ganske vist tog denne tillægsprøve oprindelig sigte på medlemmer af det tyske mindretal, som tog tysk studentereksamen syd for grænsen, men dens betydning faldt dog væk, da det tyske gymnasium i Åbenrå blev oprettet i 1933; spørgsmålet om tillægsprøven mistede da sin betydning i forhold til den oprindelige hensigt, hvorimod den, da den blev indført, ramte adskillige andre, Universitetets eksaminer 297 som det er urimeligt at inddrage under dette krav; der er da også i langt de fleste tilfælde siden anordningens udstedelse blevet dispenseret fra den. Når endelig dertil kommer, at anordningen af 4. juni 1933, som var udarbejdet i ministeriet år tilbage, blev udstedt udelukkende af hensyn til bestemmelsen i § 3 a, som i 1933 under den store flygtningestrøm fra Tyskland kunne ventes at få en ikke ringe betydning, finder man alt velovervejet, men dog ikke mindst på grund af det fra tysk side fremsatte krav om gensidighed, at tillægsproven bor afskaffes.« Herefter udstedtes følgende: »Kgl. anordning af 13. juli 1955 om adgang til at studere og tage eksaminer ved Københavns og Århus universiteter. §1- Berettiget til at indskrives (immatrikuleres) som student ved Københavns og Aarhus universiteter er enhver uberygtet mand eller kvinde, som a) har bestået den danske studentereksamen eller en dermed ligestillet dansk eksamen eller b) i et fremmed land, med hvilket Danmark har truffet aftale om gensidig aner- kendelse af adgangsbeviser, har bestået en eksamen, der giver adgang til ind- skrivning ved universitetet eller til universitetet svarende hojere læreanstalt i det pågældende land. §2. I andre tilfælde end de i § 1 b) nævnte kan Københavns universitets rektor eller Aarhus universitets lærerforsamling meddele tilladelse i hvert enkelt til- fælde til indskrivning af studerende, der tidligere har været immatrikuleret ved et fremmed universitet eller har taget en udenlandsk eksamen, som giver adgang til indskrivning ved et fremmed universitet. Tilladelse til indskrivning kan dog ikke gives danske statsborgere, hvis immatrikulation ved det fremmede univer- sitet hviler på en dansk eksamen, der ikke giver ret til immatrikulation ved Københavns og Aarhus universiteter. §3. I de i § 1 b) og § 2 nævnte tilfælde kan immatrikulationen, hvis plads- eller undervisningsforhold gør det påkrævet, af rektor for Københavns universitet eller lærerforsamlingen ved Aarhus universitet begrænses til kun at give adgang til at studere ved universiteterne indenfor bestemte fagområder. §4. Med immatrikulationen følger almindeligvis adgang til, når betingelserne der- for iøvrigt er opfyldt, at indstille sig til universiteternes eksaminer, dog at immatrikulationstilladelsen overfor udlændinge i de i § 2 nævnte tilfælde kan gives uden ret til at tage eksamen. §5. For immatrikulation som studerende ved Aarhus universitets økonomiske og juridiske fakultets økonomiske studium samt til studiet til psykologisk- pædagogisk eksamen ved Københavns universitet gælder de særlige i kgl. an- ordninger nr. 299 af 5. november 1937 og nr. 241 af 18. juli 1944 fastsatte regler. § 6. Hermed ophæves kgl. anordning nr. 248 af 4. juni 1933 om adgang til at stu- dere cg tage eksaminer ved Københavns universitet, og den sig dertil sluttende 298 Universitetets årbog 1953-58 kgl. anordning nr. 249 af 14. juni 1933 om tillægsprøve til udenlandsk studenter- eksamen samt kgl. anordning nr. 127 af 23. april 1934 om adgang til at studere og tage eksaminer ved universitetet i Aarhus.« c. Kgl. anordning af 17. oktober 1955 om adgang til at studere og tage eksaminer ved Kobenhavns og Aarhus universiteter. (j. nr. 594/54). Efter ratifikationen af den europæiske konvention om ligestilling af eksaminer, der giver adgang til universiteter ved kgl. resolution af 1. april 1954 udbad ministeriet sig ved skrivelse af 24. februar 1954 en udtalelse fra universitetets rektor om, hvilke ændringer ratifikationen ville medføre i reglerne om adgang til at studere og tage eksaminer ved Københavns og Århus universiteter. Bestyrelsen for Århus universitet fremsendte i den anledning under 14. juni 1954 forslag til ny kgl. anordning om adgangen til at studere og tage eksaminer ved Århus universitet til afløsning af den derom be- stående kgl. anordning af 23. april 1934. Dette forslag blev forhandlet med Københavns universitet og under forhandlingerne blev der opnået enighed om at søge udstedt en for begge universiteter fælles ny an- ordning. Efter forhandlinger mellem de to universiteter enedes man om et fælles udkast til ny kgl. anordning i hvilket var indarbejdet visse af ministeriet i skrivelse af 19. marts 1955 foreslåede ændringer. Til dette udkast knyttede rektor for Københavns universitet følgende bemærk- ninger: ad § 1. Man har fundet det mest praktisk at bibeholde den tidligere formulering om hovedreglen for adgang til indskrivning ved universiteterne. Såfremt man i anordningen ville opregne, hvilke med studentereksamen ligestillede danske eksaminer der giver adgang til immatrikulation, skulle anordningen ændres, hver gang nye eksaminer anerkendes som ligestillet med studentereksamen. Man har intet at erindre mod, at forbeholdet med hensyn til pladsforhold ud- går af denne § og indsættes i en særlig § som foreslået af ministeriet. ad § 2. Man har fundet det rimeligt og mest praktisk i de i denne § omhandlede tilfælde at bevare reglen om, at immatrikulation ved et fremmed universitet - ikke blot en eksamen, der berettiger til indskrivning - kan give adgang til uni- versiteterne. Det primære grundlag for adgang for udlændinge har altid været de pågældendes tidligere immatrikulation ved et fremmed universitet, hvor de har fået deres forste uddannelse og hvorfra de soger til Kobenhavn enten af hensyn til en specialuddannelse, som kun kan fås her, eller af hensyn til fortsættelse af deres studier hos en særlig fremstående mand indenfor deres fagområde. I de lleste tilfælde af denne art drejer det sig om udlændinge og det afgorende er, at det drejer sig om fortsættelse af allerede påbegyndte studier ved et andet uni- versitet og kun meget sjældent om påbegyndelse af et studium ved et dansk universitet. Dertil kommer, at det er administrativt lettere at behandle og af- gøre immatrikulationsansøgninger, når reglen er formuleret, som foreslået. Endvidere har man ment at burde bibeholde den i kgl. anordning af 4. juni 1933 §2, stk. 1 givne bestemmelse. Konventionen mellem Europarådets med- Universitetets eksaminer 299 lemsstater ændrer jo ikke det faktum, at hvert land selv fastsætter fordringerne til indskrivning ved universiteterne, og ved adskillige europæiske universiteter, hvis drift er afhængig af de af studenterne erlagte hoje undervisningsafgifter, vil man af økonomiske grunde være fristet til ikke at tage det så nøje med indskriv- ningsgrundlaget. Endelig bemærkes, at man intet har at erindre imod, at forbeholdet med hensyn til adgangen til at aflægge eksaminer udgår af denne § og indsættes i en særlig §, som foreslået af ministeriet. Mod de af ministeriet foreslåede §§ 6 og 7 har man intet at indvende, dog at man henleder opmærksomheden på, at den tidligere anordning om adgang til at studere cg tage eksaminer ved Aarhus universitet er dateret 23. april 1934 (ikke 1933). Sluttelig skal man med henvisning til universitetets tidligere indstilling af 27. september 1951 om ændring af immatrikulationsanordningen udtale, at man lægger megen vægt på, at den i den nugældende anordnings § 3b omhandlede tillægsprøve til udenlandsk studentereksamen for danske statsborgere nu endelig kan blive ophævet, og man opfatter ministeriets skrivelse af 19. marts d. å. således, at ministeriet har tiltrådt universiternes ønske på dette punkt. Under 29. juni 1955 tiltrådte ministeriet universitetets forslag til ny fælles anordning for Kobenhavns og Århus universiteter, hvorefter man bibeholdt den tidligere anvendte formulering af anordningens § 1 således at der ikke opregnedes hvilke med studentereksamen ligestillede danske eksaminer der giver adgang til immatrikulation. Til gengæld fandt mi- nisteriet det rimeligt, at der søges udstedt en særlig kgl. anordning, der hjemlede adgang til at studere og tage eksaminer på grundlag af andre eksaminer end studentereksamen, nemlig afgangseksamen fra Den polytekniske læreanstalt, Danmarks tekniske hojskole, afgangseksamen fra Danmarks farmaceutiske højskole samt afgangseksamen fra for- svarets gymnasiums 2. afdeling. Herefter udstedtes følgende anordning: »Kongelig anordning af 17. oktober 19-55 om adgang til at studere og tage eksaminer ved Kobenhavns og Århus universiteter på grundlag af andre danske eksaminer end studentereksamen. §1- Forsåvidt de pågældende opfylder det i kgl. anordning nr. 230 af 13. juli 1955 om adgang til at studere og tage eksaminer ved Københavns og Aarhus universiteter i § 1 stillede krav om uberygtethed, har de, der har bestået afgangs- eksamen fra Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskole, af- gangseksamen fra Danmarks farmaceutiske Højskole eller afgangseksamen fra forsvarets gymnasiums 2. afdeling, adgang til uden forudgående tillægsprøve at blive immatrikulerede ved universiteterne med samme rettigheder som stu- denter af den matematisk-naturvidenskabelige linie. §2. Hermed ophæves kgl. anordning nr. 22 af 24. januar 1920 om adgang for poly- tekniske kandidater til at blive immatrikulerede ved Københavns universitet.« 300 Universitetets årbog 1953-58 d. Anordning af 14. september 1956 om ændring af anordning om begrænsning i adgangen til at indstille sig flere gange til eksaminer ved Kobenhavns og Aarhus universiteter (jfr. j. nr. 408/56). I anordningens § 1, stk. 3, udgår ordene: »og ved eksamen i gymnastik ved skoleembedseksamen under det filosofiske fakultet«. 2. DET TEOLOGISKE FAKULTET a. Anordning af 4. december 1954 om ændring af anordning vedrorende den teologiske embedseksamen (j. nr. 363/54). Under 28. maj 1954 afgav det teologiske fakultet følgende indstilling: »Ved kgl. anordning af 14. januar 1945 § 4 blev det vedtaget, at man forud for hver eksamen ved lodtrækning skulle afgore, hvorledes de 5 eksamensfag skulle fordele sig mellem eksamens 1. og 2. del. Efter denne ordning nu har været prøvet i 10 år, er der både blandt de studerende og blandt begge de to fakulteters lærere enighed om, at den nye ordning ikke har virket tilfredsstillende. Særlig betænkelighed må det vække, at denne ordning ganske øjensynlig bidrager til for adskillige studerendes vedkommende at forlænge studietiden. Efter for- handling med fakultetet i Århus og det herværende teologiske studenterråd har fakultetet da besluttet at indgive andragende til ministeriet om ændring af anordningens § 4, stk. 1 og 2, som derefter skulle få følgende ordlyd: »Den teologiske embedseksamen kan tages enten samlet eller delt i 2 dele. Tages eksamen delt, omfatter 1. del en af følgende fagkombinationer: a) Det nye testamentes eksegese, dogmatik og kristelig etik med religionsfilosofi, alle med dertil hørende specielle discipliner, b) Det nye testamentes eksegese, det gamle testamentes eksegese og kirkehistorie, alle med dertil hørende specielle disci- pliner. Kandidaterne kan frit vælge mellem den første og den anden af de anførte muligheder.« Ved skrivelse af 29. juni 1954 tiltrådte ministeriet udformningen af § 4, stk. 1, men fandt det rettest, at §4, stk. 2 og 3, udformedes således: stk. 2: »2. del omfatter de resterende fag«, stk. 3: »Kandidaterne kan frit vælge mellem de to ovenanførte fagkombinationer«. Efter at universitetet havde tiltrådt ministeriets ændringsforslag, indsendtes sagen under 15. oktober 1954 til ministeriet. Herefter udstedtes følgende: »Kgl. anordning af 4. december 1954 om ændring af anordning vedrorende den teologiske embedseksamen Anordningens § 4, stk. 1-3, afTattes således: Den teologiske embedseksamen kan tages enten samlet eller delt i 2 dele. Tages eksamen delt, omfatter 1. del en af følgende fagkombinationer: a) Det nye testamentes eksegese, dogmatik og kristelig etik med religionsfilosofi, alle med der- til hørende specielle discipliner, b) det nye testamentes eksegese, det gamle testa- mentes eksegese og kirkehistorie, alle med dertil horende specielle discipliner. 2. del omfatter de resterende fag. Kandidaterne kan frit vælge mellem de to ovenanførte fagkombinationer.« Universitetets eksaminer 301 b. Indforelse af en teologisk licentiatgrad (j. nr. 389/51). Under 29. november 1949 fremsendte Yngre præsters forbnnd til de teologiske fakulteter ved Århus og Kobenhavns universiteter forslag om indførelse af en teologisk licentiatgrad for kandidater, der efter embedseksamen ønskede at studere videnskabeligt. Efter at sagen havde været forhandlet med det teologiske fakultet ved Århus universitet, afgav fakultetet under 6. juni 1951 et udkast til kgl. anordning og ministeriel bekendtgørelse. Efter at sagen havde været til erklæring i fakulteterne vedtog Kon- sistorium i mode den 29. oktober 1952 at anmode det teologiske fakultet om at fortsætte forhandlingerne, dels med det teologiske fakultet ved Århus universitet, dels med det lilosofiske fakultet og eventuelt det rets- og statsvidenskabelige fakultet. I møde den 12. juni 1953 anmodede Konsistorium det teologiske fakultet om at lade sagen blive gjort til genstand for nærmere forhand- ling med det filosofiske og det matematisk-naturvidenskabelige fakultet, ligesom man anmodede om, at det rets- og statsvidenskabelige og læge- videnskabelige fakultet holdtes ajour med de videre forhandlinger i sagen. Under 17. september 1954 afgav universitetet folgende udkast til kgl. anordning om indførelse af en teologisk licentiatgrad: »§ 1. Under de teologiske fakulteter ved Kobenhavns og Aarhus universiteter indfores en licentiatgrad, som fakultetet kan tildele efter nedenstående regler. Indehaveren af licentiatgraden benævnes licentiatus (-a) theologiæ. § 2. Licentiatgraden forudsætter et efter teologisk embedseksamen videre- gående videnskabeligt studium, som normalt gennemføres i samråd med en eller flere af fakulteternes lærere. § 3. Licentiatgraden erhverves på grundlag af en særlig afhandling, der er fremgået af dette studium, og en offentlig forelæsning. Fakulteterne kan dog, hvis de finder det ønskeligt, forlange en mundtlig prøve i forbindelse med den skriftlige afhandling. § 4. Adgang til at erhverve licentiatgraden på det i §§ 2 og 3 nævnte grundlag har teologiske kandidater, som har bestået teologisk embedseksamen med første karakter. Dog kan rektor for Kobenhavns universitet og lærerforsamlingen ved Aarhus universitet efter vedkommende fakultets indstilling dispensere herfra, når den pågældende skønnes at have kvalificeret sig på anden måde. § 5. Afhandlingen bedømmes af den universitetslærer, under hvis fagområde studiet henhorer, i forbindelse med en anden lærer fra et af de teologiske fakul- teter. Når afhandlingen er bedømt, afgives til fakultetet en skriftlig motiveret indstilling om afhandlingens antagelse eller forkastelse, hvorefter fakultetet træffer afgørelsen. Hvis fakultetet i henhold til § 3 gør afhandlingens antagelse betinget af en mundtlig prøve, afholdes denne af fakultetet uden medvirken af censorer. § 6. Antagelse af en afhandling medfører ikke pligt for forfatteren til at lade den trykke, men afhandlingen skal indleveres i eet eksemplar til hvert af de to universitetsbiblioteker til udlån på læsesalen. 302 Universitetets årbog 1953-58 § 7. Såfremt fakultetet beslutter at antage afhandlingen, skal kandidaten med en forberedelsestid af 8 dage holde en offentlig forelæsning over et opgivet emne i forbindelse med området for hans licentiatstudium, hvorefter fakultetet beslut- ter, hvorvidt licentiatgraden skal tildeles vedkommende.« Udkastet var bl.a. ledsaget af følgende udtalelse: »Dette forslag har man fra det teologiske fakultets side modtaget med til- fredshed, hvorefter sagen den 16. juni d.å. atter blev forelagt konsistorium, der tiltrådte forslaget med den ændring, at ordene i udkastets § 5 »og som har stillet eller godkendt opgaven« udgår. Det teologiske fakultet ved Aarhus universitet har i en skrivelse af 4. d.m. til det teologiske fakultet ved herværende universitet erklæret, at det fuldt ud kan slutte sig til udkastet til en kgl. anordning i den redaktion, som konsistorium har godkendt. Under henvisning hertil skal man indstille til ministeriet, at en teologisk licentiatgrad ved Københavns og Aarhus universiteter gennemføres på grundlag af det vedlagte forslag til en kgl. anordning.« Under 12. januar 1955 godkendte ministeriet det indsendte udkast til kgl. anordning og udbad sig videre et udkast til en eventuel mini- steriel bekendtgørelse vedrørende de nærmere regler om den omtalte licentiatgrad. Herefter udfærdigedes følgende: »Kgl. anordning af 20. juni 195-5 om den teologiske licentiatgrad ved Kobenhavns og Aarhus universiteter. § I- Ved de teologiske fakulteter ved Kobenhavns og Aarhus universiteter ind- fores en licentiatgrad, som fakulteterne kan tildele efter nedenstående regler. Indehaveren af licentiatgraden benævnes licentiatus (-a) theologiae. §2. Licentiatgraden forudsætter et efter teologisk embedseksamen videregående videnskabeligt studium, som normalt gennemføres i samråd med en eller flere af fakulteternes lærere. §3. Licentiatgraden erhverves på grundlag af en særlig afhandling, der er frem- gået af dette studium, og en offentlig forelæsning. Fakulteterne kan dog, hvis de finder det ønskeligt, forlange en mundtlig prøve i forbindelse med den skriftlige afhandling. §4. Adgang til at erhverve licentiatgraden på det i §§ 2 og 3 nævnte grundlag har teologiske kandidater, som har bestået teologisk embedseksamen med første karakter. Dog kan rektor for Københavns universitet og lærerforsamlingen ved Aarhus universitet efter vedkommende fakultets indstilling dispensere herfra, når den pågældende skonnes at have kvalificeret sig på anden måde. §5. Afhandlingen bedømmes af den universitetslærer, under hvis fagområde stu- diet henhører, i forbindelse med en anden lærer fra et af de teologiske fakul- teter. Når afhandlingen er bedømt, afgives til fakultetet en skriftlig motiveret ind- Universitetets eksaminer 303 stilling om afhandlingens antagelse eller forkastelse, hvorefter fakultetet træffer afgørelsen. Hvis fakultetet i henhold til § 3 gør afhandlingens antagelse betinget af en mundtlig prøve, afholdes denne af fakultetet uden medvirken af censorer. § 6. Antagelse af en afhandling medfører ikke pligt for forfatteren til at lade den trykke, men afhandlingen skal indleveres i eet eksemplar til universitetsbiblio- tekets afd. I og i eet til statsbiblioteket i Aarhus til udlån på læsesalen. § 7. Såfremt fakultetet beslutter at antage afhandlingen, skal kandidaten med en forberedelsestid af 8 dage holde en offentlig forelæsning over et opgivet emne i forbindelse med området for hans licentiatstudium, hvorefter fakultetet be- slutter, hvorvidt licentiatgraden skal tildeles vedkommende. § 8. Til enhver, der har erhvervet den teologiske licentiatgrad, udstedes af fakul- tetet et bevis, hvori det af licentiaten behandlede emne angives. »Bekendtgørelse af 21. juni 1955 om nærmere bestemmelser til gennemforelse af kgl. anordning af 20. juni 1955 om den teologiske licentiatgrad ved Københavns og Aarhus universiteter: § 1. Fordringerne ved licentiatgraden begrænses i almindelighed til en enkelt af de teologiske discipliner. §2. Den skriftlige afhandling kan skrives over et selvvalgt emne inden for det studerede område. Dog kan kandidaten også få opgivet emnet, hvis det findes ønskeligt. §3. Ved bedømmelsen af den skriftlige afhandling lægges der vægt på, at kandi- daten behersker den fornødne litteratur om emnet, og at han behandler dette med kritisk forståelse og modenhed.« c. Indretning af en særlig prove i kristendomskundskab for vordende præster i Grønland (j. nr. 510/54). Under 24. september 1954 fremsendte statsministeriets 2. departe- ment (Grønlandsdepartementet) følgende forslag til kgl. anordning og bekendtgørelse om indretning af en særlig prøve i kristendomskund- skab for vordende præster i Grønland: »Udkast til anordning om indretning af en særlig prove i kristendomskundskab for vordende præster i Grønland § 1. Ved det teologiske fakultet ved Københavns universitet oprettes en under- visning og eksamen i kristendomskundskab for sådanne vordende præster i Grønland, som er hjemmehørende i den nævnte del af riget. § 2. Stk. 1. Det er en betingelse for at deltage i den i § 1 omhandlede undervis- ning og for at indstille sig til den der nævnte eksamen, at den pågældende har en uddannelse, der i henseende til almindelige kundskaber kan sidestilles med lærer- uddannelse i Danmark. Om denne forudsætning er opfyldt, afgøres af fakultetet. Stk. 2. Det er endvidere en betingelse for at deltage i denne undervisning og 304 Universitetets årbog 1953-58 eksamen, at den pågældende (over for lektor ved det grønlandske seminarium?) godtgor at kunne tale og skrive grønlandsk flydende og i alt væsentligt fejlfrit. § 3. Eksamen omfatter følgende hoveddiscipliner: a. Det gamle Testamentes eksegese. b. Det nye Testamentes eksegese. e. Dogmatik. d. Kristelig etik med religionsfilosofi. e. Kirkehistorie med særligt henblik på Grønlands missions- og kirkehistorie. § 4. De kandidater, der ønsker det, kan til eksamen opgive speciale i et af fagene. Kandidater, der opgiver speciale, kan opnå lempelser i de iøvrigt gæl- dende eksamensfordringer inden for vedkommende fag. De nærmere regler herfor fastsættes af undervisningsministeriet (efter forhandling med statsministeriet?) § 5. Stk. 1. Undervisning gives og eksamen afholdes efter behov. Stk. 2. I hver af de i § 3 nævnte hoveddiscipliner afholdes såvel mundtlig som skriftlig prøve, jfr. dog § 4. Stk. 3. Eksaminationen foretages af lærerne ved det teologiske fakultet. Ved eksamen medvirker en af undervisningsministeriet beskikket censor. (Stats- ministeriet kan udpege en repræsentant til at deltage i censuren (uden stemme- ret?) ?). § 6. Stk. 1. For hver skriftlig og mundtlig prøve gives 1 karakter. Karakter- skalaen er følgende: ug: 10, mg: 7, g: 4, tg: 1, mdl: -f- 2, slet: -f- 5; 1 plus lægger 1 point til, 1 minus trækker 1 point fra. Stk. 2. Hvis der opgives speciale, og dette medfører, at yderligere eksamina- tion i vedkommende hoveddisciplin bortfalder, tæller karakteren i specialet dobbelt, løvrigt tæller alle karakterer lige meget. Stk. 3. Hovedkarakteren udregnes som et gennemsnit af samtlige karakterer. Til første karakter med udmærkelse kræves et gennemsnit af 8,50. Til første karakter udkræves et gennemsnit af 6,00. Til anden karakter kræves et gennem- snit af 4,00. Den kandidat, der ikke har opnået et gennemsnit af 4,00, har ikke bestået eksamen. § 7. Undervisningen med den her omhandlede eksamen for øje meddeles - foruden gennem den sædvanlige undervisning ved fakultetets lærere - i fornødent omfang af en særlig dertil beskikket undervisningsassistent. Udgifterne til denne særlige undervisning afholdes af......................(?). § 8. Stk. 1. Undervisningsministeriet fastsætter efter forhandling med stats- ministeriet de nærmere regler for undervisning og eksamen, herunder om for- dringerne i de enkelte fag. Stk. 2. Iøvrigt kan undervisningsministeriet bemyndige fakultetet til at træffe de fornødne bestemmelser. § 9. Den, der har bestået den her omhandlede eksamen, har adgang til at deltage i pastoralseminariets undervisning. § 10. Fakultetet meddeler den, der har bestået den her omhandlede prøve, et bevis herfor med oplysning om karaktererne i de enkelte fag og om den af kandidaten opnåede hovedkarakter. Udkast til Bekendtgørelse om eksamensfordringer m.v. vedrorende den ved kgl. an- ordning af.......oprettede prove for vordende præster i Grønland. § 1. Fordringerne i fagene ved den i henhold til kgl. anordning af .... opret- tede prøve i kristendomskundskab for vordende præster i Grønland er følgende: Universitetets eksaminer 305 1. Det gamle Testamente: 40 kapitler af genesis, 10 kapitler af de ovrige histo- riske skrifter, 25 kapitler af profeterne og 25 salmer. Alt forudsættes læst på dansk med fortolkning. Endvidere kortfattede fremstillinger af følgende spe- cielle discipliner: Gammeltestamentlig indledning, Israels historie og almin- delig religionshistorie. 2. Det nye Testamente: Samtlige nytestamentlige skrifter læst på dansk med fortolkning samt en kortfattet fremstilling af den nytestamentlige indledning. 3. Dogmatik: En ret fyldig fremstilling af den kristne troslære samt grundigt kendskab til den danske folkekirkes bekendelsesskrifter læst på dansk. 4. Kristelig etik: En ret fyldig fremstilling af den kristne etik samt kendskab til hovedstrømningerne i tænkningens historie. 5. Kirkehistorie: En kortfattet fremstilling af kirke- og dogmehistorien samt fyldigere kendskab til Danmarks og Grønlands kirkehistorie. § 2. I hvert af de under punkterne 3-5 i § 1 nævnte fag samt i den specielle disciplin: almindelig religionshistorie kan der opgives speciale. Opnår en kandidat for sit speciale karakteren mg eller derover, kan fakultetet fritage kandidaten for yderligere eksamination i det pågældende fag. Prøven i specialet aflægges et semester før den endelige eksamen. § 3. Tiden for besvarelsen af hver af de skriftlige eksamensopgaver bortset fra specialeopgaverne er 4 timer. § 4. Fakultetet træffer de for gennemførelsen af den omhandlede undervisning og eksamen iøvrigt fornødne bestemmelser.« Udkastene var ledsaget af folgende bemærkninger: »Med hensyn til enkelte bestemmelser i de nævnte udkast skal man bemærke følgende: Anordningen: ad. § 2. stk. 2: Hensigten med bestemmelsen er - uden at udtrykke det di- rekte - at sikre, at kun i Grønland hjemmehørende personer søger denne ud- dannelse. Præster, der er hjemmehørende i det egentlige Danmark, bor som hidtil bestå teologisk embedseksamen. ad. § 4: Det vil formentlig være rigtigst, at statsministeriet får lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet om specialer, forinden regler herom fastsættes i en bekendtgørelse. Statsministeriet lægger dog ikke vægt på, at dette fremhæves i anordningen. ad. § 5, stk. 3: ad. 2. og 3. punkt. Der bor formentlig være 2 censorer, hvoraf den ene har særligt kendskab til Grønland. Eventuelt kan dette udtrykkes ved, at den ene censor beskikkes efter udtalelse fra statsministeriet. ad. § 6, stk. 1: Sidste led bør formentlig formuleres således: »et plus lægger eet point til, et minus trækker eet point fra«. ad. § 7: Hjemmel til afholdelse af disse udgifter findes i kirkelovens § 4. Da undervisningen skal foregå ved universitetet, vil det muligvis være rettest, at udgifterne søges bevilget af undervisningsministeriet. Fra nærværende mini- steriums side vides dog intet at indvende mod, at udgifterne eventuelt refunderes undervisningsministeriet (universitetet) herfra. Bekendtgørelsen. ad. § 1, nr. 1: Pastor Gadegaard har i forslag til eksamensfordringer opført disciplinen »almindelig religionshistorie« under faget Det gamle Testamente. - 20 306 Universitetets årbog 1953-58 Ministeriet skal henstille, om denne disciplin - formentlig i lighed med reglerne for teologisk embedseksamen - bor opføres i sammenhæng med det under nr. 4 nævnte fag. — Statsministeriet skal iøvrigt ganske henstille til undervisningsministeriets og universitetets overvejelse, om det tør anses for forsvarligt, at et speciale giver så vidtgående en begunstigelse, som udkastets bestemmelser vil medføre. Idet bemærkes, at de nævnte udkast til anordning og bekendtgørelse har været behandlet på et møde, hvor blandt andet kirkeministeriet var repræsen- teret, og hvor biskoppen over Københavns stift var til stede, samt at de foran nævnte bemærkninger til de enkelte bestemmelser blev fremsat på nævnte møde, skal man henstille, at undervisningsministeriet søger gennemført bestemmelser, hvorved den omhandlede undervisning og eksamen indrettes.« Under 22. december 1954 afgav fakultetet følgende indstilling: »Således foranlediget skal fakultetet efter vedtagelse i sit møde den 23. f. m. anbefale, at der udstedes kgl. anordning og ministeriel bekendtgørelse om den foreslåede eksamen på grundlag af de medsendte udkast, idet man dog mener at måtte foreslå følgende ændringer m.m.: Anordningen: § 4: »efter forhandling med statsministeriet« foreslås strøget. § 5, stk. 3, foreslås formuleret således: »Eksaminationen foretages af lærerne ved det teologiske fakultet. Ved eksamen medvirker to censorer, den ene be- skikket af undervisningsministeriet, den anden af statsministeriet. (En af statsministeriet udpeget repræsentant kan deltage i censuren.)«. § 6, stk. 2, slutningen foreslås ændret til: »De øvrige karakterer er enkelttællende«. § 7, slutningen: Man finder det rimeligt, at udgifterne til denne særlige under- visning afholdes af undervisningsministeriet. Bekendtgørelsen : § 1, stk. 1. Ordene »og almindelig religionshistorie« foreslås strøget. I stedet ind- føres i 1 et stk. 6: »Almindelig religionshistorie med særlig vægt på de reli- gionshistoriske grundbegreber«. § 1, stk. 3, foreslås formuleret således: »Dogmatik: En ret fyldig fremstilling af den kristne troslære samt grundigt kendskab til den danske folkekirkes bekendelsesskrifter læst på dansk. Endvidere kræves kendskab til de vig- tigere frikirker og sekter. Der foreslås indført en § 5: »Ved indtegning til eksamen erlægges intet gebyr. Indtegningen finder sted samtidig med indtegningen til teologisk embeds- eksamen, nemlig i tiden omtrent 1. marts til 1. april og 1. oktober til 1. november«. Herudover har fakultetet ingen bemærkninger at gøre til forslaget om den på- gældende prøve«. Efter at indstillingen var tiltrådt af Konsistorium udstedtes følgende: »Kgl. anordning af 17. oktober 1955 om indretning af en særlig prove i kristendoms- kundskab for vordende præster i Grønland §1. I henhold til § 4, stk. 2 i lov nr. 273 af 27. maj 1950 om kirken i Grønland oprettes ved det teologiske fakultet ved Københavns universitet en undervisning Universitetets eksaminer 307 og eksamen i kristendomskundskab for sådanne vordende præster i Grønland, som er hjemmehørende i den nævnte del af riget. §2. Det er en betingelse for at deltage i den i § 1 omhandlede undervisning samt for at indstille sig til den der nævnte eksamen, at den pågældende har en ud- dannelse, der i henseende til almindelige kundskaber kan sidestilles med lærer- uddannelse i Danmark. Fakultetet afgører, om denne forudsætning er opfyldt. Det er endvidere en betingelse for at deltage i denne undervisning og eksamen, at den pågældende over for lektor ved det grønlandske seminarium godtgør at kunne tale og skrive grønlandsk flydende og ialt væsentligt fejlfrit. §3. Eksamen omfatter følgende hoveddiscipliner: a. Det gamle testamentes eksegese. b. Det nye testamentes eksegese. c. Dogmatik. d. Kristelig etik med religionsfilosofi. e. Kirkehistorie med særligt henblik på Grønlands missions- og kirkehistorie. f. Almindelig religionshistorie med særlig vægt på de religionshistoriske grund- begreber. § 4. De kandidater, der ønsker det, kan til eksamen opgive speciale i et af fa- gene. Kandidater, der opgiver speciale, kan opnå lempelser i de iovrigt gæl- dende eksamensfordringer indenfor vedkommende fag. De nærmere regler herfor fastsættes af undervisningsministeriet. §5. Undervisning gives og eksamen afholdes efter behov. I hver af de i § 3 nævnte hoveddiscipliner afholdes såvel mundtlig som skriftlig prøve, jfr. dog § 4. Eksaminationen foretages af lærerne ved det teologiske fakultet. Ved eksamen medvirker to censorer, den ene beskikket af undervisningsministeriet, den anden af statsministeriet. § 6. For hver skriftlig og mundtlig prøve gives een karakter. Karakterskalaen er følgende: ug: 10, mg: 7, g: 4, tg: 1, mdl: ^-2, slet: h-5; et plus lægger eet point til, et minus trækker eet point fra. Hvis der opgives speciale, og dette medfører, at yderligere eksamination i ved- kommende hoveddisciplin bortfalder, tæller karakteren i specialet dobbelt. De øvrige karakterer er enkelttællende. Hovedkarakteren udregnes som et gennemsnit af samtlige karakterer. Til første karakter med udmærkelse kræves et gennemsnit af 8,50. Til første karakter kræves et gennemsnit af 6,00 og til anden karakter et gennemsnit af 4,00. Den kandidat, der ikke har opnået et gennemsnit af 4,00, har ikke bestået eksamen. §7. Undervisningen med den heromhandlede eksamen for øje meddeles - for- uden gennem den sædvanlige undervisning ved fakultetets lærere - i fornødent omfang af en særlig dertil beskikket undervisningsassistent. Udgifterne til denne særlige undervisning afholdes af undervisningsministeriet. 20* 308 Universitetets årbog 1953-58 §8. Undervisningsministeriet fastsætter efter forhandling med statsministeriet de nærmere regler for undervisning og eksamen, herunder om fordringerne i de enkelte fag. lovrigt kan undervisningsministeriet bemyndige fakultetet til at træffe de fornødne bestemmelser. §9. Den, der har bestået den heromhandlede eksamen, har adgang til at del- tage i pastoralseminariets undervisning. § 10. Fakultetet meddeler den, der har bestået den heromhandlede eksamen, et bevis herfor med oplysning om karaktererne i de enkelte fag og om den af kandidaten opnåede hovedkarakter.« Samtidig udstedtes følgende: »Bekendtgørelse af 4. november 1955 om nærmere bestemmelser til gennemforelse af kgl. anordning af 17. oktober 1955 om indretning af en særlig prove i kristendoms- kundskab for vordende præster i Grønland § 1. Fordringerne i fagene ved den i henhold til kgl. anordning af 17. oktober 1955 oprettede prøve i kristendomskundskab for vordende præster i Grønland er følgende: 1. Det gamle testamente: 40 kapitler af genesis, 10 kapitler af de øvrige historiske skrifter, 25 kapitler af profeterne og 25 salmer. Alt forudsættes læst på dansk med fortolkning. Endvidere kortfattede fremstillinger af følgende specielle discipliner: Gammeltestamentlig indledning og Israels historie. 2. Det nye testamente. Samtlige nytestamentlige skrifter læst på dansk med for- tolkning samt en kortfattet fremstilling af den nytestamentlige indledning. 3. Dogmatik: En ret fyldig fremstilling af den kristne troslære samt grundigt kendskab til den danske folkekirkes bekendelsesskrifter læst på dansk. End- videre kræves kendskab til de vigtigere frikirker og sekter. 4. Kristelig etik: En ret fyldig fremstilling af den kristne etik samt kendskab til hovedstrømningerne i tænkningens historie. 5. Kirkehistorie: En kortfattet fremstilling af kirke- og dogmehistorien samt fyldigere kendskab til Danmarks og Grønlands kirkehistorie. 6. Almindelig religionshistorie: En kortfattet fremstilling af religionernes hi- storie, dog således at der lægges særlig vægt på studiet af primitive religioner og af de religionshistoriske grundbegreber. §2. I hvert af de under punkterne 3-6 i § 1 nævnte fag kan der opgives speciale. Opnår en kandidat for sit speciale karakteren mg eller derover, kan fakultetet fritage kandidaten for yderligere eksamination i det pågældende fag. Proven i specialet aflægges et semester før den endelige eksamen. §3. Tiden for besvarelsen af hver af de skriftlige opgaver bortset fra speciale- opgaverne er 4 timer. Universitetets eksaminer 309 §4. Fakultetet træffer de for gennemforeisen af den omhandlede undervisning og eksamen iovrigt fornodne bestemmelser. §5. Ved indtegning til eksamen erlægges intet gebyr. Indtegningen finder sted samtidig med indtegningen til teologisk embedseksamen, nemlig i tiden omtrent fra 1. marts til 1. april og fra 1. oktober til 1. november.« d. Kgl. anordning af 5. august 1958 om den teologiske embedseksamen og forprøve ved Københavns og Aarhus universitetet og den sig dertil sluttende bekendtgørelse (j. nr. 483/57). Under 14. juni 1957 afgav de to fakulteter følgende udkast: »De teologiske fakulteter ved Københavns og Aarhus universiteter skal an- drage om, at der må blive udstedt nye anordninger og bekendtgørelser om nedenstående ændringer i de gældende bestemmelser: FORPRØVE: 1. Kgl. anordning af 19. august 1941 om forprøven: § 1. Enhver, der vil indstille sig til den teologiske embedseksamen, skal forinden have bestået en forprove, som omfatter følgende fag: 1) Sproglig prøve i hebraisk, 2) sproglig prøve i nytestamentlig græsk, 3) bibelkundskab og 4) filosofiens historie. rettes som følger: § 1. Enhver, der vil indstille sig til den teologiske embedseksamen, skal for- inden have bestået en forprøve, som omfatter følgende fag: 1) Hebraisk, 2) nytestamentlig græsk, 3) bibelkundskab og 4) filosofiens historie og religionshistorie. § 2., 2. afsnit: De 3 andre prøver afholdes ved det teologiske fakultets lærere ved Kø- benhavns Universitet og de teologiske lærere ved Aarhus Universitet. Ved hver af disse tre prøver medvirker een af ovennævnte lærere som censor. rettes som følger: § 2., 2. afsnit: De 3 andre prøver afholdes ved de teologiske fakulteters lærere ved Køben- havns og Aarhus universiteter. Ved hver af disse tre prøver medvirker én af ovennævnte lærere som censor. § 6. Fordringerne i de enkelte fag fastsættes af undervisningsministeriet efter indstilling af det teologiske fakultet ved Kobenhavns Universitet og af den teologiske undervisning ved Aarhus Universitet. rettes som følger: § 6. Fordringerne i de enkelte fag fastsættes af undervisningsministeriet efter indstilling af de teologiske fakulteter ved Københavns og Aarhus uni- versiteter. 310 Universitetets årbog 1953-58 2) Ministeriel bekendtgørelse af 22. august 1941 om forproven: 1. afsnit: Efter indstilling fra det teologiske fakultet ved Københavns Universitet og den teologiske undervisning ved Aarhus Universitet fastsætter mini- steriet herved følgende med hensyn til fordringerne i de enkelte fag: rettes som følger: Efter indstilling fra de teologiske fakulteter ved Kobenhavns og Aarhus universiteter fastsætter ministeriet herved følgende med hensyn til for- dringerne i de enkelte fag: Afsnittet om nytestamentlig græsk: Der opgives Matthæusevangelium, Første Korinthierbrev, Første Peters- brev og Første Johannesbrev. rettes som følger: Der opgives indtil 135 sider efter Nestles udgave. De opgivne tekster læses eventuelt med kommentar. Afsnittet om bibelkundskab: Der kræves elementært kendskab til den bibelske historie og litteratur- historie, eventuelt suppleret med læsning (i dansk oversættelse) af »Apostlenes Gerninger« og et tilsvarende antal kapitler af »Det Gamle Testamentes historiske boger (Dommernes, Samuels og Ivongebogerne)«. rettes som følger: Der kræves elementært kendskab til den bibelske historie og litteratur- historie efter fakultetets nærmere bestemmelser. Første afsnit om filosofiens historie: Der kræves en kort oversigt, som særlig tager hensyn til filosofiens be- tydning for den teologiske tænkning. rettes som følger: Der kræves kendskab til filosofiens historie med særlig vægt lagt på filo- sofiens betydning for den kristne tænkning. I religionshistorie kræves kendskab til de vigtigste dele af faget. EMBEDSEKSA MEN : 3) Kgl. anordning af 14. januar 1945 med ændring af 4. december 1954 om teologisk embedseksamen. I § 2 tilføjes: »begge med senere ændringer«. § 12, 1. stk.: For at kunne stedes til den mundtlige prøve udkræves et gennemsnitligt pointsantal af 4 i de skriftlige opgaver; endvidere kræves, at gennemsnits- pointsantallet af karaktererne ved 1. del og karaktererne ved de skriftlige opgaver ved 2. del ligeledes ikke er under 4. rettes som følger: (for at undgå misforståelse, jvfr. anordning af 19. august 1941). For at kunne stedes til den mundtlige prove udkræves der for kandidater, der indstiller sig til hele embedseksamen på én gang, 24 points i de Universitetets eksaminer 311 skriftlige opgaver, for kandidater, der indstiller sig til 1. del af embeds- eksamen, 16 points i de skriftlige opgaver og for kandidater, der har be- stået 1. del, at summen af karaktererne ved 1. del og karaktererne ved de skriftlige prøver ved 2. del ikke er under 40, dog for de kandidater, som indstiller sig uden speciale, under 36. 4) Ministeriel bekendtgørelse af 14. januar 194-5 om teologisk embedseksamen: § 1. 1. Det Gamle Testamentes eksegese. a. For kandidater, der indstiller sig til eksamen uden at opgive speciale eller med speciale i Ny Testamentes eksegese: Fortolkning til 40 ka- pitler af Genesis, 40 Salmer og 25 kapitler af Profeterne i grundsproget samt de specielle discipliner, gammeltestamentlig indledning og Israels historie. rettes som følger: §1.1. Det Gamle Testamentes eksegese. a. For kandidater, der vælger at indstille sig til eksamen uden at opgive speciale eller med speciale i Ny Testamente, dogmatik eller etik og efter reglen om lempede fordringer i kirkehistorie: Fortolkning til 30 kapitler af Genesis, 20 kapitler historisk litteratur, 25 kapitler af Pro- feterne og 30 Salmer i grundsproget samt de specielle discipliner, gam- meltestamentlig indledning, den israelitisk-jodiske religions historie og Israels historie. b. For kandidater, der indstiller sig til eksamen med speciale i faget: Fortolkning til Genesis, 25 kapitler af Profeterne, 40 Salmer og 12 kapitler anden digterisk litteratur i grundsproget samt de specielle discipliner, gammeltestamentlig indledning, den israelitisk-jødiske religionshistorie og Israels historie i et fyldigt omfang. Desuden kræves opgivet et særligt emne, som skal være studeret på grundlag af et passende udvalg af tekster på grundsproget og med benyttelse af fyldig litteratur. rettes som følger: b. For kandidater, der vælger at indstille sig til eksamen med speciale i faget: Fortolkning til 30 kapitler af Genesis, 20 kapitler historisk litteratur, 25 kapitler af Profeterne, 30 Salmer og 20 kapitler anden digterisk litteratur i grundsproget samt de specielle discipliner, gam- meltestamentlig indledning, den israelitisk-jødiske religions historie og Israels historie i et fyldigt omfang. Desuden kræves opgivet et særligt emne, som skal være studeret på grundlag af et passende udvalg af tekster på grundsproget og med benyttelse af fyldig litteratur. c. For kandidater, der indstiller sig til eksamen med speciale i kirke- historie eller dogmatik eller kristelig etik med religionsfilosofi: For- tolkning til 40 kapitler af Genesis og 15 Salmer i grundsproget samt en kortfattet oversigt over de specielle discipliner gammeltestamentlig indledning, den gammeltestamentlige teologi og Israels historie. rettes som følger: c. For kandidater, der vælger at indstille sig til eksamen med speciale i et af de andre fag og efter reglen om lempede fordringer i GI. Testamente: 312 Universitetets årbog 1953-58 Fortolkning til 20 kapitler af Genesis, 12 kapitler af Profeterne og 15 Salmer i grundsproget samt en kortfattet oversigt over de specielle discipliner, gammeltestamentlig indledning, den israelitisk-jodiske religions historie og Israels historie. 2. Det Nye Testamentes eksegese. Kravene omfatter samtlige nytestamentlige skrifter, som skal studeres efter grundteksten og med fortolkninger, der direkte behandler denne, desuden de specielle discipliner nytestamentlig indledning og herme- neutik. De kandidater, der opgiver speciale i faget, skal opgive et særligt emne, studeret med benyttelse af fyldig litteratur, eventuelt tillige med et passende udvalg af tekster. rettes som folger: 2. Det Nye Testamentes eksegese. Kravene omfatter samtlige nytestamentlige skrifter, som skal studeres efter grundteksten og med fortolkninger, der direkte behandler denne, desuden de specielle discipliner nytestamentlig indledning, herme- neutik, tidshistorie og teologi. De kandidater, der opgiver speciale i faget, skal opgive et særligt emne, studeret med benyttelse af fyldig litteratur, eventuelt tillige med et passende udvalg af tekster. 5. Kirkehistorie. a. For kandidater, der indstiller sig til eksamen uden at opgive speciale eller som har speciale i dogmatik eller kristelig etik med religions- filosofi: En udforlig fremstilling af kirke- og dogmehistorien. rettes som folger: 5. Kirkehistorie. a. For kandidater, der vælger at indstille sig til eksamen uden at opgive speciale eller med speciale i Ny Testamente, dogmatik eller etik og efter reglen om lempede fordringer i GI. Testamente: En udførlig fremstilling af kirke- og dogmehistorien. c. For kandidater, der indstiller sig til eksamen med speciale i det Gamle Testamentes eksegese eller det Ny Testamentes eksegese: En kort- fattet fremstilling af kirke- og dogmehistorien. rettes som følger: c. For kandidater, der vælger at indstille sig til eksamen med speciale i et af de andre fag og efter reglen om lempede fordringer i kirkehistorie: En kortfattet fremstilling af kirke- og dogmehistorien. Nyt punkt d. som følger: d. For kandidater, der vælger at indstille sig efter bestemmelserne i punkterne a) eller b), kan efter fakultetets bestemmelse et mindre om- råde bortfalde. § 2. (Ny paragraf). a. Fakultetet kan bestemme, at der ved embedseksamen ikke gives op- gaver eller eksamineres i det til forprøven opgivne stof. b. Ved fyldestgørende aktiv deltagelse i øvelser eller kollokvier (eventuelt tillige forelæsninger) under en universitetslærer, der medvirker ved Universitetets eksaminer 313 eksamen i det pågældende fag, kan vedkommende universitetslærer, efter opnået godkendelse fra fakultetet, give eksaminanden nedsættelse af eller fritagelse for pensum inden for det (de) således gennemarbejdede område(r). En sådan dispensation meddeles skriftligt af dekanen og indsendes af eksaminanden som bilag til hans petitum ved indstillingen til eksamen, c. De heromhandlede pensumlempelser er dog uden konsekvenser for kravene til eksaminandens almindelige oversigt over det samlede fag- lige stof. § 3: Som § 2 hidtil. § 4: Som § 3 hidtil. § 5: Som § 4 hidtil. § 6: Som § 5 hidtil. § 7. (Ny paragraf). Ændringerne i bekendtgørelsen vedrorende forprøve og embeds- eksamen træder i kraft straks. Dog skal det til og med eksamens- terminen sommeren 1965 være tilladt dem, der er dimitteret senest 1957, at indstille sig efter de hidtil gældende bestemmelser. Udkastet indeholder en del ændringsforslag, der væsentligst skyldes å jour- foring som folge af udviklingen i Århus (kgl. anordning om forprøven, § 2., 2. afsnit, og § 6 - Ministeriel bekendtgørelse om forprøven, 1. afsnit.) samt forskel- lige principielle rettelser. Som motivering for de principielle rettelser skal man fremføre følgende: Igennem flere år har de to teologiske fakulteter både i fællesmøder og skriftligt indgående drøftet ønskeligheden af ændringer og forbedringer i de hidtil gældende bestemmelser for det teologiske studium. Studenterrådene ved de to universi- teter har også været inddraget i forhandlingerne og haft lejlighed til at fremsætte deres synspunkter. Fra studenternes side har der forst og fremmest været en almindelig utilfredshed med forprøven i dens nuværende skikkelse. De fandt, at den på den ene side ikke opfyldte sin mission som spærreprøve for de uegnede, men at de studerende på den anden side ikke turde gå igang med studiet af andet stof inden forprøven hvorved megen tid spildtes. De mente heller ikke, at man gennem forprøven fik en virkelig indførelse i det eksegetiske studium. Dernæst har studenterne anket over, at stoffet til den endelige eksamen var for stort, idet forprøven ikke betød nogen aflastning ved endelig eksamen. Fra fakulteternes side har man meget nøje haft opmærksomheden henvendt på virkningerne af forprøven, der blev indført i forbindelse med overvejelser i universitetskommissionen af 1935 ved kgl. anordning af 19. august 1941 og mi- nisteriel bekendtgørelse af 22. august 1941, og det er en udbredt opfattelse i de to fakulteter, at der er meget berettiget i studenternes indvendinger. Man har der- efter undersøgt muligheden af at skærpe kravene til forprøven, bl.a. ved at hen- lægge mere stof til denne, således at det blev en virkelig spærreeksamen, men man har været betænkelig ved denne fremgangsmåde, idet det i så fald måtte be- frygtes, at de studerende ville anvende endnu mere tid på at tage forprøven, så at de uegnede blev skilt fra på et alt for sent tidspunkt. Man har da valgt at blive stående ved forprøven i dens nuværende omfang, men man har ved i forslag til ministeriel bekendtgørelse vedrørende embedseksamen, § 2 a, at foreslå ind- førelse af en regel om, »at fakultetet kan bestemme, at der ved embedseksamen 314 Universitetets årbog 1953-58 ikke gives opgaver eller eksamineres i det til forproven opgivne stof«, åbnet mulig- hed for, at fakulteterne kan tilrettelægge stoffet til forproven således, at dette stof derved bortfalder som særligt eksamensstof. Denne bestemmelse tænkes at gælde alle de 3 teologiske fag ved forprøven, hvorimod prøven i hebraisk falder udenfor. Hvis den nye paragraf kommer til at virke efter sin hensigt, kan den utvivlsomt betyde en aflastning for de studerende ved den endelige eksamen. Det samme er tilsigtet med forslaget i den nye paragraf 2, stk. b, der lyder således: »Ved fyldestgørende aktiv deltagelse i øvelser« o.s.v. Formuleringen af dette afsnit er foretaget efter en lignende bestemmelse, som findes i »Ministeriel bekendtgørelse af 2. september 1948 om den ved kgl. anordning af 25. juli 1948 indrettede sproglig-historisk skoleembedseksamen« under de almindelige be- stemmelser om eksamensfordringerne (se »Regler for sproglig-historisk skole- embedseksamen«, København 1950, p. 8 n. og p. 9 o.). Denne regel er - så vidt vides - kun i ringe udstrækning blevet benyttet ved skoleembedseksamen, men man mener, at der ved indførelse af denne regel også for det teologiske studium skulle være skabt mulighed for at honorere et dygtigt og samvittig- hedsfuldt arbejde fra de studerendes side under deres studium, således at de fik en reduktion i deres pensum til den endelige eksamen, hvorved det eksamens- pres, som studenterne ofte har beklaget sig over, skulle kunne mindskes i ikke ringe grad. De mindre ændringer, der foreslås i reglerne for forprøve og embedseksamen, skal opfattes i relation til formålet med indførelse af ovennævnte § 2. Ændringen i formuleringen af det tekstpensum, der i henhold til ministeriel bekendtgørelse om forprøven skal opgives i nytestamentlig græsk, er ikke nogen ændring i om- fanget af teksterne, idet de »135 sider efter Nestles udgave« svarer til den hid- tidige bestemmelse om »Matthæusevangeliet, Første Korinthierbrev, Første Petersbrev og Første Johannesbrev«, men den nye formulering skaber mulighed for større variation i tekstudvalget, og tilføjelsen »de opgivne tekster læses even- tuelt med kommentar« åbner mulighed for at indføre de studerende i eksegetisk metode på et tidligt tidspunkt i studiet. Endelig tager bestemmelsen i ministeriel bekendtgørelse om embedseksamen, hvorefter fakulteterne kan lade det til for- prøven opgivne stof udgå ved den endelige eksamen (jvfr. ny paragraf 2 a) sigte på de tilfælde, hvor de studerende har opgivet dele af Ny Testamente, som man mener kan udgå til embedseksamen. Det samme er tilsigtet med de små ændrin- ger i formuleringen af kravene i fagene bibelkundskab og filosofihistorie ved forprøven. Man skal herunder ikke undlade at gøre opmærksom på, at den nye formulering under faget filosofihistorie, som går ud på, at der desuden kan kræves kendskab til de vigtigste dele af religionshistorien, ikke betyder en nyindforelse af dette fag, men kun en kodificering af lange tiders praksis, idet faget religions- historie i ældre tid indgik i filosofiens historie eller religionsfilosofien under det teologiske studium (se f.eks. Eduard Geismars religionsfilosofi fra 1924). Da faget religionshistorie nutildags er udskilt som en særlig disciplin (således også i faget kristendomskundskab til skoleembedseksamen), finder man det rigtigst, at denne del af forprøven også udtrykkelig nævnes i den nye formulering. I fordringerne i fagene ved den teologiske embedseksamen er der foretaget nogle ændringer i reglerne for specialordningerne. Da der i 1910 gaves adgang til at opgive speciale til teologisk embedseksamen, gjaldt dette kun fagene Gammel Testamente og kirkehistorie, således at speciale i et af disse fag medførte mini- mumsfordringer i det andet. Ved ministeriel bekendtgørelse af 14. januar 1945, § 1, 1. a og c, udvidedes muligheden i speciale til alle de teologiske hovedfag, men således at speciale i Ny Testamente altid forudsatte, at kandidaterne havde minimum i kirkehistorie, og kandidater med speciale i de systematiske fag (dogmatik, etik og religionsfilosofi) altid havde minimum i Gammel Testamente. Universitetets eksaminer 315 Det er disse bestemmelser, som man ved den nye formulering ønsker at ophæve, så at kandidaterne for fremtiden frit kan vælge mellem Gammel Testamente eller kirkehistorie som det fag, hvori de opgiver minimumspensum, når de har speciale i et af de 3 øvrige fag. Med hensyn til pensumsbestemmelserne for de enkelte fag ved embedseksamen skal anføres følgende: I Gammel Testamente foreslås nogle ændringer i det tekstudvalg, som kræves læst, men omfanget af teksterne er det samme som hidtil. For kandidater, som ikke opgiver speciale i noget fag, kræves der modsat hidtil gældende praksis, at de foruden bidisciplinerne: Gammeltestamentlig indledning og Israels historie også har kendskab til den israelitisk-jødiske religions historie. Fra alle sider i fakulteterne har man fundet denne ændring ganske rimelig, så meget mere som endog kandidater med minimumsfordringer i Gammel Testamente hidtil har skullet opgive denne disciplin, som er trådt stærkt i forgrunden i den nyere gt. forskning. Man har da heller ikke stødt på nogen indvendinger fra de studerendes side på dette punkt, idet de øjensynligt har forståelsen af, at denne disciplin vil indvirke gavnligt på deres behandling af den gt. eksegese. I Ny Testamente er der blandt de nt. bifag også optaget tidshistorie og teologi foruden som hidtil nytestamentlig indledning og hermeneutik. Man kan her hen- vise til, at kendskab til alle disse bidiscipliner nu må anses for påkræves i faget Ny Testamente, og at der eksisterer fremstillinger af disse fag under ét, som ikke overskrider omfanget af de hidtil brugte lærebøger i de to hidtil krævede fag. I dogmatik og etik samt religionsfilosofi er fordringerne uændrede. I kirkehistorie foreslås med henblik på de meget store pensa, der opgives af kandidaterne med speciale eller efter den såkaldte »ældre ordning«, at der åbnes adgang for fakultetet til at lade et mindre område bortfalde. Fakulteterne er af den opfattelse, at mange af de studerende vil være inter- esseret i at benytte de nye forslag, men af hensyn til dem, der har påbegyndt studiet efter de hidtil gældende bestemmelser og ønsker at fortsætte det i over- ensstemmelse hermed, bør man næppe gøre nyordningen obligatorisk for tid- ligst 1965.« Efter at udkastet var blevet tiltrådt af Konsistorium i mode den 2. oktober 1957, videresendtes det til ministeriet under 4. oktober 1957. Under 1. november 1957 meddelte ministeriet, at man ikke fandt noget at erindre mod det fremsendte udkast, men at man fra ministeriets side ville linde det hensigtsmæssigt, om der i forbindelse med gennem- foreisen af de foreslåede ændringer blev udstedt henholdsvis ny anord- ning og ny bekendtgørelse, der samlede de herefter gældende regler om såvel forprøven som embedseksamen. Under henvisning hertil udbad man sig udtalelser fra universitetets rektor i anledning af de i overens- stemmelse hermed udarbejdede udkast til ny anordning og bekendt- gørelse om teologisk embedseksamen og forprøve. Under 2. juni 1958 tilsluttede det teologiske fakultet sig ministeriets ovennævnte forslag, idet man dog samtidig foreslog en række mindre ændringer, der tilsigtede at gøre studie- og eksamensordningen bedre. Efter at sagen under 30. juni 1958 var blevet indsendt til ministeriet, udstedtes folgende: 316 Universitetets årbog 1953-58 »Kgl. anordning af 5. august 1958 om den teologiske embedseksamen og forprøve ved Københavns og Aarhus universiteter § 1. Den teologiske embedseksamen kan aflægges ved de teologiske fakulteter ved Københavns og Århus universiteter. §2. Ingen, som er dimitteret til universiteterne i 1941 eller senere, kan indstille sig til den teologiske embedseksamen uden at have bestået forprøven til denne. Forprøve §3. Forprøven omfatter følgende fag: 1) Hebraisk, 2) nytestamentlig græsk, 3) bi- belkundskab og 4) filosofiens historie og religionshistorie. §4. Samtlige prover i de under forprøven horende fag er mundtlige og afholdes 2 gange årlig. Prøven i hebraisk afholdes som hidtil under det fdosofiske fakultet ved Københavns universitet og det humanistiske fakultet ved Århus universitet. De 3 andre prøver afholdes ved lærerne ved de teologiske fakulteter ved de to universiteter. Ved hver af disse 3 prover medvirker en af de ovennævnte lærere som censor. §5. Prøven i hebraisk skal være bestået før eller senest samtidig med prøven i de øvrige tre fag, der alle skal aflægges i samme eksamenstermin. Ingen kan ind- stille sig til den teologiske embedseksamen (1. del eller hele eksamen) for 2 år efter, at forprøven er bestået. §6. Ved forprøven gives 4 karakterer, nemlig én for hver af de nævnte fag. Be- dømmelsen udtrykkes ved karaktererne ug: 10, ug 4- : 9, mg + : 8, mg: 7, mg 4- : 6, g+ : 5, g: 4, g 4 :3 , tg + : 2, tg: 1, tg 4- : 0, mdl + : -ri, mdl: 4 2, mdl-i- : 4-3, slet + : 4 4, slet: 5. Opnås ikke summen 22, er prøven ikke bestået. Det samme gælder, hvis der i et enkelt fag ikke er opnået karakteren g =4. Prøven må da tages om i alle fag, dog ikke i hebraisk. § 7. Forproven kan tsges om efter et halvt års forlob. §8- Fordringerne i de enkelte fag til forprøven fastsættes af undervisningsmini- steriet efter indstilling af de teologiske fakulteter ved Københavns og Århus universiteter. Embedseksamen §9. Ved den teologiske embedseksamen prøves i følgende fag: 1) Det gamle Testa- mentes eksegese, 2) Det nye Testamentes eksegese, 3) dogmatik, 4) kristelig etik med religionsfilosofi og 5) kirkehistorie samt de under disse hovedafdelinger hørende specielle discipliner. § 10. Den teologiske embedseksamen kan tages enten samlet eller delt i 2 dele. Tages eksamen delt, omfatter 1. del en af følgende fagkombinationer: a) Det nye Testa- mentes eksegese, dogmatik og kristelig etik med religionsfilosofi, alle med dertil Universitetets eksaminer 317 hørende specielle discipliner, b) Det nye Testamentes eksegese, Det gamle Testa- mentes eksegese og kirkehistorie, alle med dertil horende specielle discipliner. 2. del omfatter de resterende fag. Kandidaterne kan frit vælge mellem de to ovenanførte fagkombinationer. Mellem 1. og 2. del må ikke hengå mere end et halvt år; fra denne bestemmelse kan vedkommende fakultet dog dispensere, når særlige grunde taler derfor. Den, der har påbegyndt eller fuldendt eksamens 2. del, kan ikke på ny indstille sig til denne alene, men må, hvis han ønsker at tage eksamen om, på ny aflægge hele eksamen på én gang eller delt efter foranstående regler. § 11- De kandidater, der ønsker det, kan til eksamen opgive et speciale i et af fagene. For en kandidat, der opgiver speciale, gælder lempede fordringer enten i Det gamle Testamentes eksegese eller i kirkejistorie. De nærmere regler herfor fast- sættes af undervisningsministeriet. §12. Studerende, som til eksamen opgiver speciale, skal præstere attest fra en universitetslærer for i deres studietid at have deltaget aktivt og til stadighed i mindst ét semesters laboratorieøvelser. §13. De ved laboratorieøvelser skrevne opgaver kan af kandidater såvel med som uden speciale efter faglærernes nærmere bestemmelse indleveres til bedømmelse ved eksamen, og der kan da tages hensyn til opgaverne ved fastsættelse af karak- teren for den skriftlige prøve i vedkommende fag. En laboratorieopgave, der er godkendt ved det ene fakultet gælder tillige ved det andet. § 14. Ved den mundtlige eksamen kan kandidater, der måtte onske det, i hvilket som helst fag opgive og eventuelt blive eksamineret i et ekstra læst pensum under forudsætning af, at sådanne opgivelser er passende og tilstrækkelige med hen- syn til emne og omfang, hvilket afgøres af pågældende fakultet. Der kan da tages hensyn til eksaminationen i det læste pensum ved fastsættelsen af karakteren fol- den mundtlige prøve i vedkommende fag. §15. Ved den teologiske embedseksamen er prøverne såvel skriftlige som mundtlige. Ved de skriftlige prøver gives 6 opgaver, nemlig én i hvert af følgende fag: Ny Testamentes eksegese, Ny Testamentes bifag, Det gamle Testamentes eksegese, kirke- og dogmehistorie, dogmatik samt etik eller religionsfilosofi. Der gives én karakter for hver af de 6 opgaver. Den for alle kandidater fælles mundtlige prøve omfatter de samme fag undtagen Ny Testamentes bifag; der gives 5 karakterer, én for hvert fag. Hertil kommer for kandidater, der opgiver et speciale, en særlig prøve i dette. Vedkommende fakultet bestemmer i hvert enkelt tilfælde, om proven skal fmde sted som en mundtlig prøve eller som en skriftlig hjemmeopgave inden for en frist af ikke over 3 uger eller som en skriftlig opgave, der udføres under tilsyn i en tid af indtil 10 timer. I de to sidstnævnte tilfælde vil den skriftlige prøve kunne udvides med en efterfølgende mundtlig prøve. For speciale gives én karakter. For kandidater, som indstiller sig til eksamen uden speciale, tillægges en gennemsnitskarakter, beregnet efter de 11 karakterer i de for alle fælles prøver. Hertil kommer yderligere 2 karakterer i henhold til bestemmelserne i § 17; i alt gives således 14 karakterer. 318 Universitetets årbog 1953-58 Proven i specialet aflægges som regel i de ordinære eksamensterminer, men skal aflægges senest i den eksamenstermin, som ligger et halvt år forud for den termin, i hvilken kandidaten indstiller sig til de øvrige prøver (hele eksamen eller 1. del). § 16. Ved det endelige eksamensresultat ved hele eksamen eller ved afslutningen af 2. del medregnes resultatet af forprøven til teologisk embedseksamen med et pointsantal, svarende til to karakterer, der beregnes som halvdelen af den sam- lede sum af forprøvens 4 karakterer. For studerende, som ifølge de gældende be- stemmelser har ret til at indstille sig til teologisk embedseksamen uden at have bestået forprøve, medregnes karaktererne for prøve i hebraisk og den sproglige prøve i nytestamentlig græsk hver med én karakter. For studerende, som ifolge de gældende bestemmelser har ret til at indstille sig til teologisk embedseksamen uden at have bestået den sproglige prøve i nytestamentlig græsk, regnes for en kandidat, der indstiller sig uden speciale, gennemsnitskarakteren for de teologiske fag dobbelt; for dem, der indstiller sig med speciale, tillægges én gennemsnits- karakter, beregnet af alle karaktererne i de teologiske fag, specialet iberegnet. § 17. Karakterskalaen er den samme som ved forprøven, jfr. § 6. Ved beregning af gennemsnitskarakterer i de i §§ 15 og 16 nævnte tilfælde og ved beregning af pointsantallet, som medtages fra forprøven, bortkastes broker under 1/2, medens broker på 1/2 og derover forhøjes. § 18. For at kunne stedes til den mundtlige prøve udkræves der for kandidater, der indstiller sig til hele embedseksamen på én gang, 24 points i de skriftlige opgaver, for kandidater, der indstiller sig til 1. del af embedseksamen, 16 points i de skrift- lige opgaver og for kandidater, der har bestået 1. del, at summen af karaktererne ved 1. del og karaktererne ved de skriftlige prøver ved 2. del ikke er under 40, dog for de kandidater, som indstiller sig uden speciale, ikke under 36. Prøven i specialet er kun bestået, såfremt udfaldet bedømmes til mindst g =4. Den kandidat, som har bestået prøven i specialet, skal ikke på ny aflægge prøve i dette i tilfælde af omprøve i eksamens øvrige fag. Den kandidat, som ikke består prøven i specialet, kan ikke på ny aflægge prøve i samme speciale. Hovedkarakteren bliver én af folgende: Laudabilis et quidem egregie, hvortil udkræves mindst 119 points, laudabilis, hvortil udkræves mindst 77 points, og baud illaudabilis, hvortil udkræves mindst 56 points. Den kandidat, der ikke opnår 56 points, har ikke bestået eksamen. Ingen kan bestå med et slet (slet + ) eller to mådelig (mådelig + eller mådelig 4- ) eller i Ny Testamente (3 karakterer) med mindre end i alt 6 points eller i dogmatik (2 karakterer) med mindre end i alt 4 points. § 19. Ingen, der har fuldendt eller påbegyndt eksamen, kan indstille sig til denne på ny før efter et års forløb. Fra denne bestemmelse kan der dog dispenseres af vedkommende fakultet. Tilladelse til at afholde sygeeksaminer uden for de egentlige eksamensterminer kan under ganske særlige omstændigheder gives, ved Kobenhavns universitet af rektor, ved Århus universitet af lærerforsamlingen, alt efter indstilling af ved- kommende fakultet. §20. Fordringerne i de enkelte fag er de samme ved begge universiteter og fastsættes af undervisningsministeriet efter indstilling fra de to teologiske fakulteter. Universitetets eksaminer 319 §21. Eksaminanden skal ved de skriftlige prøver godtgore, at han kan skrive modersmålet på en tilfredsstillende måde, hvorfor der ved censuren ikke blot tages hensyn til de fagkundskaber, han har lagt for dagen, men også til fore- dragets tydelighed og orden og sprogets rigtighed. §22. Den, der har bestået teologisk embedseksamen, kaldes candidatus (-a) theo- logiae. § 23. Den, der indstiller sig til teologisk embedseksamen, erlægger en kendelse af 16 kr. For så vidt eksamen tages delt, erlægges kendelsen ved indmeldelsen til eksamens 1. del; for at indstille sig til eksamens 2. del erlægges da ingen kendelse. § 24. Så snart indtegningen til eksamen er sluttet, sender de to fakulteter lister over de indtegnede eksaminander til hinanden, og efter afslutningen af eksamen ud- veksles på samme måde meddelelse om udfaldet af denne. Nærværende anordning afloser anordning nr. 361 af 19. august 1941 om ind- forelse af en forprøve ved den teologiske embedseksamen og anordning nr. 12 af 14. januar 1945 om den teologiske embedseksamen med senere ændringer af 4. december 1954. Forprøve efter de hidtil gældende regler kan senest aflægges i kalenderåret 1961. Den teologiske embedseksamen efter de hidtil gældende regler afholdes sidste gang i sommeren 1965. Under ganske særlige omstændigheder kan fakulteterne tillade, at en kandidat indstiller sig til henholdsvis forprøve og embedseksamen efter de tidligere regler i en senere termin end foran fastsat.« Samtidig udstedtes følgende: >>Bekendtgørelse af 8. august 1958 om den teologiske embedseksamen og forprøve ved Københavns og Aarhus universiteter: Forprøve §1- Fordringerne i fagene ved forprøven til den teologiske embedseksamen er følgende: Hebraisk. Der opgives 40 kapitler af genesis samt 15 kapitler profeter, hvilke sidste dog kan ombyttes med 15 salmer. Nytestamentlig græsk. Der opgives indtil 135 sider efter Nestles udgave. De opgivne tekster læses eventuelt med kommentar. Bibelkundskab. Der kræves elementært kendskab til den bibelske historie og litteraturhistorie efter fakultetets nærmere bestemmelse. 320 Universitetets årbog 1953-58 Filosifiens historie. Der kræves kendskab til filosofiens historie med særlig vægt lagt på filosofiens historie med særlig vægt lagt på filosofiens betydning for den kristne tænkning. I religionshistorie kræves kendskab til de vigtigste dele af faget. De nærmere regler 0111 forprøvens afholdelse fastsættes ved forhandling mellem de to universiteter. Embedseksamen §2. Fordringerne i fagene ved den teologiske embedseksamen er følgende: 1. Det gamle testamentes eksegese. a. For kandidater, der vælger at indstille sig til eksamen uden at opgive speciale eller med speciale i ny testamente, dogmatik eller etik og efter reglen om lempede fordringer i kirkehistorie: Fortolkning til 30 kapitler af genesis, 20 kapitler historisk litteratur, 25 kapitler af profeterne og 30 salmer i grundsproget samt de specielle discipliner, gammel- testamentlig indledning, den israelitisk-jødiske religions historie og Israels historie. b. For kandidater, der vælger at indstille sig til eksamen med speciale i faget: Fortolkning til 30 kapitler af genesis, 20 kapitler historisk litteratur, 25 kapitler af profeterne, 30 salmer cg 20 kapitler anden digterisk litteratur i grundsproget samt de specielle discipliner, gammeltestamentlig indledning, den israelitisk- jødiske religions historie og Israels historie i et fyldigt omfang. Desuden kræves opgivet et særligt emne, som skal være studeret på grundlag af et passende ud- valg af tekster på grundsproget og med benyttelse af fyldig litteratur. c. For kandidater, der vælger at indstille sig til eksamen med speciale i et af de andre fag og efter reglen 0111 lempede fordringer i gi. testamente: Fortolkning til 20 kapitler af genesis, 12 kapitler af profeterne og 15 salmer i grundsproget samt en kortfattet oversigt over de specielle discipliner, gammeltestamentlig indled- ning, den israelitisk-jødiske religions historie og Israels historie. 2. Det nye testamentes eksegese. Kravene omfatter samtlige nytestamentlige skrifter, som skal studeres efter grundteksten og med fortolkninger, der direkte behandler denne, desuden de specielle discipliner, nytestamentlig indledning, hermeneutik, tidshistorie og teologi. De kandidater, der opgiver speciale i faget, skal opgive et særligt emne, studeret med benyttelse af fyldig litteratur, eventuelt tillige med et passende udvalg af tekster. 3. Dogmatik. En fyldig fremstilling af den kristne troslære samt en kortere fremstilling af symbolikken med særlig vægt på den danske folkekirkes bekendelsesskrifter. For kandidater, der opgiver speciale i faget, kræves desuden opgivet et særligt emne, studeret efter hovedværker. 4. Kristelig etik med religionsfilosofi. En fyldig fremstilling af den kristne etik og religionsfilosofien samt en kortere fremstilling af den religiøse og etiske tænknings historie. For kandidater, der opgiver speciale i faget, kræves desuden opgivet et særligt emne, studeret efter hovedværker. 5. Kirkehistorie. a. For kandidater, der vælger at indstille sig til eksamen uden at opgive speciale eller med speciale i ny testamente, dogmatik eller etik og efter reglen 0111 lempede fordringer i gi. testamente: En udførlig fremstilling af kirke- og dogmehistorien. Universitetets eksaminer 321 b. For kandidater, der vælger at indstille sig til eksamen med speciale i faget: 1. Fremstilling af kirke- og dogmehistorien som under a. 2. Et mindre afsnit studeret efter kilder og med benyttelse af herhenhørende vigtigere litteratur. c. For kandidater, der vælger at indstille sig til eksamen med speciale i et af de andre fag og efter reglen om lempede fordringer i kirkehistorie: En kortfattet fremstilling af kirke- og dogmehistorien. d. For kandidater, der vælger at indstille sig efter bestemmelserne i punkterne a) eller b), kan efter fakultetets bestemmelse et mindre område bortfalde. §3. a. Fakultetet kan bestemme, at der ved embedseksamen ikke gives opgaver eller eksamineres i det til forprøven opgivne stof. b. Ved fyldestgørende aktiv deltagelse i øvelser eller kollokvier (eventuel tillige forelæsninger) under en universitetslærer, der medvirker ved eksamen i det pågældende fag, kan vedkommende universitetslærer efter opnået godkendelse fra fakultetet give eksaminanden nedsættelse af eller fritagelse for pensum inden for det (de) således gennemarbejdede område(r). En sådan dispensation meddeles skriftligt af dekanen og indsendes af eksami- nanden som bilag til hans petitum ved indstillingen til eksamen. c. De her omhandlede pensumlempelser er dog uden konsekvenser for kravene til eksaminandens almindelige oversigt over det samlede faglige stof. §4. Skriftlige opgaver, udarbejdet ved laboratorieøvelser, der efter faglærerens be- stemmelse indleveres til bedømmelse ved embedseksamen, må være fakultetet i hænde mindst 6 måneder før eksamen. Opgivelserne ved ekstra læst pensum må være det pågældende fakultet i hænde mindst 3 måneder før eksamen. § 5. Tiden for besvarelsen af hver af de skriftlige opgaver ved teologisk embeds- eksamen bortset fra specialeopgaverne er 4 timer. §6. De skriftlige eksamensopgaver læses af 2 universitetslærere og 2 censorer. Ved mundtlig eksamen deltager 2 censorer i hvert fag. Censorernes medvirken aftales mellem formanden for censorerne og fakulteternes dekaner. Der meddeles en fælles censur over samtlige skriftlige opgaver inden den mundtlige eksamen. §7. Der skal af fakulteterne udgives en trykt vejledning for de studerende, inde- holdende anordning om den teologiske embedseksamen og forprøve, nærværende ministerielle bekendtgørelse, de almindelige fællesbestemmelser for universi- teternes eksaminer, de af fakulteterne trufne bestemmelser, til hvis fastsættelse der er meddelt fakulteterne bemyndigelse enten i anordningen eller i nærværende bekendtgørelse, samt endelig en af hvert fakultet udarbejdet studieplan. Vejledningen trykkes op, så ofte det er nødvendigt, med de fornødne æn- dringer.« 322 Universitetets årbog 1953-58 3. DET RETS- OG STATSVIDENSKABELIGE FAKULTET a. Kgl. anordning af 19. januar 1956 am indretning af de juridiske eksaminer ved Københavns og Aarhus universiteter og den sig dertil sluttende bekendtgørelse (j. nr. 504/55). I juli 1955 afgav fakultetet et forslag vedrørende indretningen af de juridiske eksaminer ved Kobenhavns og Århus universiteter ledsaget af følgende bemærkninger: »I 1947 blev der i anledning af en af de juridiske censorer ved Københavns universitet fremsat anmodning nedsat et udvalg med det formål at overveje, hvilke ændringer der burde foretages i de gældende regler om det juridiske stu- dium. Udvalget havde følgende sammensætning: For fakultetet i Århus pro- fessor, dr. jur. Knud Illum, for fakultetet i København, professor, dr. jur. Stig Iuul, professor, dr. jur. og phil. Alf Ross og senere afdøde professor, dr. jur. Henry Ussing. Udvalget konstituerede sig med professor Henry Ussing som formand. Udvalget afholdt en række moder, hvor man diskuterede de mulige ændringer, og der har tillige været en række forhandlinger i de to fakulteter. Det første forslag til en omordning af det juridiske studium og embedseksamen, som fremgik af dette samarbejde, havde en forholdsvis radikal karakter og fandt ikke tilslutning fra alle sider. Der var dog almindelig enighed om, at den gæl- dende ordning ikke var fuldt tilfredsstillende. Resultatet blev, at man udarbej- dede et nyt forslag, omfattende de bestemmelser, som der i hovedsagen var enig- hed om, og som fandtes egnede til at hidføre en fra alle sider ønsket forkortelse af studiet. Raggrunden herfor er den kendsgerning, at over halvdelen af de juridiske studenter anvender 7 år eller mere på deres studium. Selv med skyldig hensyntagen til erhvervsarbejdets indflydelse på studietidens længde må denne antages at ligge væsentligt over, hvad der er tilfældet i de fleste lande. Stati- stikken viser desuden, at der siden 1939 har gjort sig en tendens gældende til en yderligere forlængelse af studietiden. Som det ses af udkastene har overvejelserne ført til, at man ikke har fremsat forslag om udfærdigelse af en fuldstændig ny eksamensordning, men har ind- passet forslagene i den gældende anordning og den gældende bekendtgørelse for dermed at markere, at der ikke er tale om en afgøremde nyindretning af det juridiske studium. Når varigheden af det juridiske studium til stadighed har haft en tilbøjelighed til at overskride, hvad man må anse for passende for en uddannelse, der tilsigter at give det fornødne teoretiske grundlag for den forsvarlige varetagelse af en række juridiske stillinger i samfundet, skyldes dette, at en række discipliner i nutiden har fået et langt større omfang end tidligere. Udviklingen er derved efterhånden ført til det punkt, at man må opgive den tidligere ordning, hvor- efter alle juridiske kandidater havde studeret de samme udsnit af retsordenen. En vis specialisering under studiet synes uomgængelig nødvendig, når man kommer uden for de discipliner, hvis betydning er så stor for den juridiske ud- dannelse, at den må være obligatorisk for alle jurister. Rent praktisk tænkes det sidstnævnte problem løst ved at afløse de nuværende obligatoriske kursusfag med en kursusordning, hvorefter de studerende skal udvælge 2 discipliner mellem en række bifag, der indrettes af de to fakulteter efter de muligheder for under- visning og eksamination, som det pågældende fakultet til enhver tid byder på. Ved denne valgfrihed skabes en bevægelsesmulighed og elasticitet, der vil være såvel i de studerendes som i den videnskabelige forsknings interesser. Tilsvarende overvejelser ligger bagved den i 1949 indførte ordning af den juridiske embeds- eksamen i Norge. For de studerende vil en sådan ordning være af pædagogisk og Universitetets eksaminer 323 uddannelsesmæssig værdi, derved at den giver mulighed for et valg bestemt af interesse eller praktiske formål. For videnskaben vil den betyde en stimulans, derved at et videnskabeligt initiativ på nye områder kan kobles sammen med den valgfrie undervisning. Samtidig vil der åbnes mulighed for efter behov og mulighed, varigt eller forbigående, fastere eller løsere til lærerstaben at knytte specialister af forskellig art, herunder jurister fra det praktiske liv. På den anden side er man ikke blind for, at en sådan ordning kan medføre visse vanskeligheder. Det kan tænkes, at ordningen vil stivne i en bestemt form som følge af, at den enkelte students valg ofte i mindre grad vil være bestemt af faglig interesse end af ønsket om så hurtigt som muligt at lægge disse fag bag sig. Man er også op- mærksom på den vanskelighed, der ligger deri, at de studerende under det al- mindelige studium afbryder dette for at hellige sig studiet af mere perifere fag til skade for de centrale fag. Resultatet af disse overvejelser er blevet, at man foreslår den gældende kursusordning ændret således, at de studerende i stedet for at skulle passere kursus i de samme 3 bestemt afgrænsede faggrupper, nemlig obligationsrettens specielle del, sø- og selskabsret og kriminologi, skal deltage i kursus i 2 discipliner, som de frit kan vælge indenfor de muligheder, der stilles til rådighed. Disse 2 kursus afsluttes med en prøve, hvor de studerende eksamineres mundtligt af kursuslederen i overværelse af en enkelt censor. Denne eksamination er tænkt som en lettere overhøring (med karakterbedømmelse) for at kontrollere, at kursusstoffet er tilegnet på behørig måde. Når man foreslår denne nyordning, skyldes det, at det erfaringsmæssigt har vist sig, at de studerende får for lidt ud af den nuværende kursusundervisning som følge af, at den ikke afsluttes med en prøve. De andre ændringsforslag, der ligeledes sigter til at forkorte studietiden, er følgende: 1) Den mundtlige prøve i Nationaløkonomi foreslås henlagt til den eksamens- termin, hvori der aflægges prøve i de øvrige fag til 1. del. Begrundelsen for dette ændringsforslag er den, at den hidtidige udskillelse af prøven i Nationaløkonomi fra de øvrige fag til 1. del har medført, at de studerende afbryder det almindelige studium for at koncentrerere sig om det nationaløkonomiske studium, sædvanlig- vis i det 2. semester efter studiets påbegyndelse. De, der underviser i juridiske fag til 1. del, har gjort den erfaring, at en væsentlig del af det egentlige juridiske studium forud for forberedelsen til nationaløkonomiprøven som følge af denne praksis må betragtes som spildt. Herved forlænges den samlede studietid før 1. del ikke uvæsentligt. 2) Den skriftlige prøve til 1. del foreslås afskaffet, og til gengæld stilles der for- slag om, at de studerende underkastes 2 mundtlige prøver i faget statsforfat- ningsret m.v. Begrundelsen for dette ændringsforslag er følgende: Ved eksamens- ordningen af 1931 blev der indfort en skriftlig prøve ved 1. del, idet man håbede herved at opnå en bedre sortering af de juridiske studerende på et relativt tidligt tidspunkt af studiet. Meget tyder på, at denne ordning har medført et udbredt »omgængeri«, og det er i hvert fald iøjnefaldende, at 1. dels studiet nu tager væsentlig længere tid end tidligere. Til belysning af omgængeriet før og efter 1931 kan anføres følgende: Medens der blandt de juridiske kandidater fra immatriku- lationsårgangene 1920-1928 (1155) kun fandtes 222, som har indstillet sig mere end een gang til 1. del, d.v.s. 19 °/0, var der fra årgangene 1929-1938 ikke mindre end 582 (af 1599) d.v.s. 36 °/0, altså næsten en fordobling af procenten. Eller ud- trykt på anden måde, mere end en trediedel af kandidaterne fra disse årgange havde været to eller flere gange oppe til 1. del. Undersøger man resultaterne i København ved 1. del i de sidste 5 eksamensterminer, viser det sig, at af de 268 studenter, som kom igennem 1. del, havde 91 indstillet sig 2 eller flere gange til denne eksamen, d.v.s. 34 °/0 var omgængere. Det må ganske vist erkendes, at der 324 Universitetets årbog 1953-58 samtidig i hvert fald i København er sket en stigning i studenternes erhvervs- mæssige arbejde, som kan være medvirkende årsag til omgængeriet, og det må bemærkes, at man ved det medicinske studium også har et meget væsentligt om- gængeri ved 1. del, uanset at der ikke ved denne er nogen skriftlig prøve. Alligevel anser man eksistensen af en skriftlig prøve til 1. del som en medvirkende årsag til, at talrige studenter først består 1. del efter 3-3x/2 års forløb, medens normal- studietiden ikke burde overstige 2 år. Det er desuden en udbredt opfattelse inden for fakulteterne, at de studerende ikke er tilstrækkelig modne til allerede efter 2 års studium at foretage en skriftlig juridisk analyse. Statistikken viser da også, at den endelige frafaldsprocent ved 1. del er om- trent den samme som for indførelsen af den skriftlige prøve, således at dennes betydning i retning af at udskille de for studiet uegnede studenter er af meget ringe praktisk betydning. Et mindretal (professorerne Stephan Hurwitz, Torben Lund, Alvar Nelson, Max Sørensen) har dog ikke kunnet slutte sig til tanken om afskaffelsen af den skriftlige prøve til 1. del. Mindretallets betragtning er navnlig, at man under alle omstændigheder må mene, at der skabes et fyldigere bedømmelsesgrundlag, når de studerende underkastes såvel mundtlig som skriftlig prøve, og at man ved en hensigtsmæssig ordning af den skriftlige prøve også på dette stadium kan få en effektiv prøve af de studerendes evner. Mindretallet mener dernæst, at en af- skaffelse af den skriftlige prøve vil virke tilbage på studiet, der som følge heraf vil få en mere llygtig karakter. Endelig finder man, at det er uheldigt, at de studerende først skal begynde at beskæftige sig med skriftlige øvelsesopgaver, når der er gået ca. 3-4 år af studiet. De opnår derfor ikke den fornødne øvelse i at behandle juridiske problemer på skriftlig måde, før de er blevet kandi- dater. Flertallet er enigt i, at disse betragtninger har en ikke ringe vægt, men mener dog, at hensynet til studiets forkortelse må overveje disse hensyn, og at den om- stændighed, at studenterne allerede for 1. del opøves i besvarelsen af skriftlige opgaver, ikke har medført, at besvarelserne af de skriftlige opgaver ved den af- sluttende eksamen er bedre end under ordningen før 1931, da der ikke var nogen skriftlig prøve ved 1. del. løvrigt er man af den anskuelse, at man til en vis grad kan afbøde de af mindretallet påviste ulemper derved, at de studerende under- kastes 2 eksaminationer i faget statsforfatningsret m.v., idet kravet om 2 mundt- lige eksaminationer vil skabe et fyldigere bedømmelsesgrundlag og navnlig give mulighed for at eksaminere de studerende i forskellige afsnit af den meget om- fangsrige faggruppe, som den offentlige ret udgør. Det er ikke tanken, at man vil dele denne faggruppe op i 2 adskilte fag, men prøven skal gennemføres således, at kandidaten i hvert fald bliver eksamineret i 2 forskellige områder indenfor den omhandlede faggruppe. 3) 2. og 3. del foreslås sammenlagt. Ordningen af 1931 medførte, at den ældre eksamensordnings 2. del blev delt i 2 dele, 2. og 3. del. Det har imidlertid vist sig, at der kort efter indførelsen af denne ordning konstateredes en tendens til for- længelse af studietiden, og det kan ikke udelukkes, at delingen af det afsluttende studium i 2 dele, stik imod hvad der har været tilsigtet, har været medvirkende årsag hertil. Til trods for at man side 1931 har forsøgt 3 forskellige grupperinger af fagene ved 2. og 3. del, er det ikke lykkedes ad denne vej at opnå et tilfreds- stillende resultat. De discipliner, der er tale om, griber i mange tilfælde i den grad over i hinanden, at den siden 1931 faktisk etablerede tilstand, hvorefter 3. dels fagene først læses, efter at 2. del er bestået, medfører betydelige ulemper i under- visningsmæssig henseende. At studenterne tilegner sig hele privatretten uden noget kendskab til civilprocessens almindelige regler, erstatningsretten uden for- bindelse med strafferetten, arveretten uden tilknytning til skifteretten o.s.v. med- Universitetets eksaminer 325 forer den mangel på overblik over retssystemet i dets helhed, som karakteriserer flertallet af kandidaterne. At delingen af den endelige eksamen i 2 dele har medført en formindskelse af hukommelsesarbejdet må betvivles, idet det ikke gor nogen forskel, om et større stof læses med forbigåelse af mindre betydningsfulde enkelt- heder, eller om et mindre stof tilegnes mere detailleret. Man mener tværtimod, at en sammenlægning af fagene til 2. og 3. del vil medføre, at de studerende allerede af hukommelsesmæssige grunde vil afstå fra i samme grad som hidtil at tilegne sig detailler i de enkelte fag, som i virkeligheden er uden større studiemæssig værdi. Da det på den anden side kan være en alvorlig belastning at skulle aflægge prøve i så mange fag på en enkelt dag eller på 2 efter hinanden folgende dage, vil man fastsætte i de for eksamen gældende regler, at de mundtlige prover til 2. del for hver kandidat fordeles over mindst 2 dage indenfor den almindelige eksamens- termin, således at prøverne tilrettelægges med normalt 8-14 dage mellem ek- samensdagene. 4) Det obligatoriske kursus i bogholderi med efterfølgende prøve foreslås af- skaffet. Det erkendes, at et vist kendskab til bogholderi, herunder regnskabs- kritik, vil kunne være af betydning for juristen i hans arbejde i administrationen, som sagfører og som dommer, men det betvivles, om den praktiske betydning er så stor, at den berettiger til at gore deltagelsen i undervisningen og aflæggelse af prøven obligatorisk, og om værdien af de kundskaber, der herved erhverves, står i rimeligt forhold til den tid, der kræves anvendt herpå. Under hensyn hertil og ud fra ønsket om at forkorte studietiden mener man, at der hverken bor kræves deltagelse i kursus i bogholderi eller prøve heri. Af hensyn til den praktiske be- tydning, som kendskab til bogholderi har i visse juridiske stillinger, foreslås dog såvel undervisning som prøve i bogholderi opretholdt, men således at adgangen til at deltage deri bliver frivillig og skal stå åben såvel for studerende som for juridiske kandidater. 5) Den teoretiske opgave ved 2. del foreslås afskaffet. Den teoretiske opgave var tænkt som en prøve på kandidatens evne til selvstændigt at disponere og behandle et teoretisk problem. Det kan heller ikke benægtes, at opgaverne har betydning i denne henseende. Opgavens værdi forringes dog stærkt derved, at antallet af de spørgsmål, som egner sig til behandling i en teoretisk opgave, er forholdsvis begrænset, og at mere erfarne manuduktører har et meget sikkert skøn over, hvilke teoretiske opgaver der må anses for mulige. Dette medfører, at besvarelserne i meget stor udstrækning sker på grundlag af dispositioner, som udarbejdes af manuduktørerne, og som i adskillige tilfælde haves ved hånden i form af en dristigt manipuleret citeringsteknik i de medbragte tilladte litterære hjælpemidler. Erfaringen viser i hvert fald, at der jævnlig har været noget ud- præget skabelonmæssigt over besvarelserne, som ikke godt lader sig forklare på anden måde. Den teoretiske opgave giver derfor ikke et virkeligt bidrag til be- dømmelse af kandidatens evne til på egen hånd at behandle et teoretisk problem uden adgang til lærebøgerne. I de forholdsvis få tilfælde, hvor en stillet opgave er faldet uden for den kreds af spørgsmål, der traditionelt betragtes som mulige eksamensopgaver, har besvarelserne vel manglet den ensartethed, som ellers præger dem, men i sådanne tilfælde vil den stillede opgave jævnlig være temmelig vanskelig og derfor mindre egnet som prøvesten for andre end de særlig dygtige kandidater. Da den teoretiske opgave ifolge sagens natur ikke kan kræve nogen selvstændig videnskabelig indsats fra kandidatens side, men må betragtes som fuldt ud tilfredsstillende besvaret, hvis han kan redegøre for spørgsmålets be- handling i lærebøgerne, bliver den for de Heste kun en prøve på, hvor noje de har tilegnet sig bestemte afsnit af disse. Dette medfører efter fakulteternes mening et hukommelsesarbejde, der kun for meget få studenters vedkommende har karakteren af en virkelig fordybelse i stoffet. 326 Universitetets årbog 1953-58 Ved afskaffelsen af den teoretiske opgave vil studietiden derfor kunne afkortes med den tid, der medgår til at tilegne sig stoffet med henblik pa denne opgave. Man er iovrigt af den opfattelse, at en forkortelse af studietiden må foretages ikke så meget ved ændringer i de gældende regler om de juridiske eksaminers ind- retning som ved andre metoder. Man skal særlig pege på den betydning, som det har for de studerende, at der skaffes storre legatmidler, idet hovedårsagen til det langvarige juridiske studium menes at ligge deri, at de studerende søger erhvervs- mæssigt arbejde ved siden af studiet. Studietidens længde beror iøvrigt på de krav, der stilles indenfor de enkelte fag. Der er derfor enighed om, at der ikke kan være tale om nogen udvidelse af de krav, der kan stilles i de centrale fag, men at der tværtimod på afgørende punkter må blive tale om en væsentlig indskrænkning af de krav, der stilles til de studerende. Man mener imidlertid ikke, at denne nedsættelse af kravene skal foretages ved hjælp af overspringelseslister, men derved at der lægges mindre vægt på kendskab til enkeltheder, og at større eller mindre afsnit af hovedfagene udgår som obligatorisk del af eksamensstoffet, idet man kun kræver et meget begrænset kendskab til disse områder og henviser de studerende, der ønsker at få nærmere kendskab til disse specialområder, til at vælge dem til aflæggelse af kursusprøver. Selv om man ikke underkender værdien af, at de studerende tilegner sig et præcist kendskab til vigtigere retsregler, mener man, at stofangivelsen fremtidig bor ske i større træk, således at det i nogen grad overlades til undervisningen og de studerendes eget fornuftige skøn at sondre mellem, hvad der er væsentligt og uvæsentligt. Hvor det er muligt, bør der gives valgfrihed mellem flere lige egnede fremstillinger. Under eksaminationen kan man berøre, hvad der er foredraget på vedkommende universitet eller omtalt i speciallitteratur, hvorpå opmærksom- heden er blevet henledt. Undervisningen kan lægges friere an, eventuelt med udgangspunkt i praktiske retstilfælde. Med hensyn til de enkelte ændringsforslag vedrørende anordningen skal man iøvrigt gøre følgende bemærkninger: ad § 3, stk. 2: Det foreslås at kursusprøverne ikke kan tages om af den, der har bestået prøven med f 1 points eller derover. Man tilstræber herved det samme formål, som man søgte at opnå ved reglen i den gældende anordning § 4, stk. 2, om prøven i Nationaløkonomi: at begrænse omgængeriet, for så vidt angår disse prøver. De studerende bør ikke ved gentagne prøver i kursusfagene søge at for- bedre deres eksamenskarakterer til skade for studiet af de centrale fag. ad § 4: Den borgerlige ret foreslås udvidet med en almindelig indledning til retsstudiet, idet det anses for værdifuldt, at de studerende allerede på dette tidspunkt får kendskab til det juridiske studiums almindelige problemer. Det er tanken, at denne indledning, der skal være af meget begrænset omfang, dels skal indeholde en kortfattet historisk oversigt over dansk rets udvikling, dels give et omrids af læren om retskilderne og den juridiske metode. Endvidere ændres fag- gruppen statsforfatningsret m.v., således at næringsretten, der faktisk allerede er udgået af studieordningen, også formelt udgår som eksamensfag. Endelig skal de studerende kun have kendskab til visse udvalgte afsnit af folkeretten. ad § 5: Der er enighed om, at den juridiske undervisning ikke bør være be- grænset til en række discipliner inden for gældende dansk ret, men også bør om- fatte et juridisk fag af mer almendannende karakter. Om den nærmere tilrette- læggelse heraf har der dog været tvivl. Man har været inde på den tanke, at der af alle de studerende skulle kræves kendskab til retshistorie, men man har valgt i stedet at gennemføre en alternativ ordning, således at studenterne kan vælge enten retshistorie eller almindelig retslære som det nævnte obligatoriske almen- Universitetets eksaminer 327 dannende fag. Man har imidlertid ment, at der må gøres en forskel på studiet af de to fag, idet faget almindelig retslære i hvert fald bor studeres ved en kursus- ordning under direkte vejledning af en universitetslærer, der er i stand til at give en kvalificeret undervisning heri, idet man er enige om, at en manuduktions- gennemgang af dette fag vil være meget lidt værdifuldt og muligvis endda skadelig. I modsætning hertil mener man, at det retshistoriske studium kan drives på sædvanlig måde ved en kombination af forelæsninger, eksaminatorier og manuduktionsmæssig gennemgang. Det er tanken, at faget retshistorie for- uden hovedlinierne i den danske retsudvikling indtil nutiden tillige skal omfatte en meget kortfattet fremstilling af den romerske formueret med særligt henblik på dens indflydelse på dansk ret og de vigtigste moderne retsordener. Faget skal dog holdes inden for så snævre rammer, at det kan gennemgås i løbet af et semester. Da det økonomiske og juridiske fakultet i Århus ikke for tiden ser sig i stand til at meddele den ønskelige undervisning i faget almindelig retslære, har man foreslået at lade indførelsen heraf bero på dette fakultets bestemmelse. Formueretsfaget skal dække de to discipliner obligationsret og tingsret. Ud- trykket formueret er valgt for at undgå en rubricering af de forskellige formue- retlige discipliner, der måske ikke til enhver tid vil være i overensstemmelse med de anvendte litterære fremstillinger og fordelingen af fagene mellem fakultetets lærerkræfter. løvrigt medfører formuerettens betydelige omfang, at det vil være rimeligt ved eksamen, at der foretages to mundtlige eksaminationer i faget og gives to karakterer, men således at der under hver af de to eksaminationer skal være adgang til at inddrage spørgsmål fra forskellige dele af formueretten. Det er dog en selvfølge, at de to eksaminationer ikke finder sted i nær beslægtede emner. Når det foreslås, at der ved de mundtlige prøver af eksaminator kan stilles spørgsmål for at prøve kandidatens kendskab til den juridiske metode, er det ikke hermed tanken at stille krav om kendskab til et vist yderligere obliga- torisk lærebogsstof. Meningen er den, at de juridiske studerende ved tilegnelsen af de gængse lærebøger og læsningen af sådan litteratur, som der ved universitets- undervisningen gøres opmærksom på, bør opnå et almindeligt kendskab til den juridiske metode, og at det er rimeligt i et vist omfang at efterprøve, 0111 dette er sket. ad § 6: Fakulteterne agter at fastsætte i reglerne for de juridiske eksaminer, at det inden for hvert semesters afslutning bekendtgøres, i hvilke discipliner der vil blive afholdt kursusprøver i de kommende semestre, samt for Københavns vedkommende i hvilket af disse semestre der afholdes kursus i almindelig rets- lære med efterfølgende prøve. Der vil herved være mulighed for at inddrage nye discipliner under kursusundervisningen uden at gøre dem til permanente be- standdele heraf. I første række vil sådanne fag komme i betragtning, som er led af det hidtidige eksamensstof, såsom den internationale privatret, selskabsret, søret, forsikringsret og andre afsnit af obligationsrettens specielle del og krimi- nologi. Flvilke nye emner, der permanent eller lejlighedsvis kan tænkes optaget blandt de valgfrie fag, lader sig ikke sige på forhånd. I betragtning kommer navnlig: skatteret, socialret, arbejdsret, konkurrenceret, forfatter- og kunstner- ret, patentret, varemærkeret, landboret, bygningsret, statskontrol med nærings- livet, de Forenede Nationer, presseret, retsmedicin, retspsykologi, polititeknik, almindelig statslære og retssociologi. Adgangen til at udarbejde den selvstændige, skriftlige afhandling svarer til den nugældende ordning, dog at afhandlingen efter forslaget træder i stedet for aflæg- gelse af de to kursusprøver, men ikke for prøven i retshistorie eller retslære. Det er derimod en nydannelse, at prøver ved udenlandske universiteter eller højskoler med fakultetets godkendelse kan træde i stedet for kursusprøverne. Efter sagens natur kan der ikke være tale om at overføre en vis karakter for sådanne prøver. 328 Universitetets årbog 1953-58 ad §§ 9-10: Reglerne om juridisk tillægseksamen for statsvidenskabelige kan- didater og kandidater i økonomi og tillægseksamen for statsvidenskabelige studerende og økonomistuderende er affattet i overensstemmelse med de regler, som foreslås ændret vedrorende det juridiske studium. lovrigt indeholder udkastet lil ændringerne i anordningen en række forslag af redaktionel art og forslag til ændringer, der er nødvendige konsekvenser af de ovenfor anførte forslag. Forslaget til ændringer i bekendtgørelsen om det juridiske studium indeholder alene ændringer, som er konsekvensen af de ændringsforslag, der er fremsat ved- rørende anordningen om det juridiske studium. Særlig fremhæves ændringen til § 3, stk. 2, hvorefter karakteren for den i henhold til anordningens § 6 udarbejdede afhandling givne karakter forhøjes til det dobbelte. Dette er en naturlig kon- sekvens af, at afhandlingen træder i stedet for de to kursusfag. Der er enighed om, at der må gives karakter ved alle prøver. En graduering, hvorefter der kun kan gives karaktererne udmærket bestået - bestået - ikke bestået, svarende til dem, som siden 1944 har været anvendt i det valgfri fag, har vist sig uheldig, idet den i praksis har medført, at et betydeligt antal stu- denter må underkaste sig een eller to omprøver i dette fag, hvorved ordningen imod sin hensigt har medvirket lil forlængelse af studiet. Der har indenfor fakulteterne været stærk tvivl om, hvorvidt de to karakterer ved prøverne i faget statsforfatningsret m.v. skal indgå med fuld vægt i ek- samensresultatet, og om der skal gives en hel karakter for hver af kursusprøverne og prøven i retshistorie eller almindelig retslære. Det er blevet hævdet, at ind- førelsen af to karakterer for faget statsforfatningsret m.v. giver dette en urimelig overvægt overfor faget borgerlig ret, navnlig når dette udvides med en almindelig indledning til retsstudiet og for visse civilretlige afsnits vedkommende muligvis kommer til at betegne de studerendes endelige studium heraf. Det er derfor blevet foreslået, at de to karakterer i statsforfatningsret skulle lægges sammen og formindskes med en trediedel, således at statsforfatningsret m.v. herefter kommer til at indgå med l1^ karakter i eksamensresultatet. Til gengæld skulle karakteren i nationaløkonomi nedsættes med en trediedel. Af fakulteternes med- lemmer stemte otte medlemmer for, at karaktererne i statsforfatningsret m.v. skulle tælle med som to karakterer, medens seks medlemmer af fakulteterne gik ind for, at karaktererne kun skulle tælle med en vægt som 11/3 karakter, og karakteren i nationaløkonomi reduceres med 1/3. På tilsvarende måde er det blevet gjort gældende, at karaktererne for kursus- prøverne og for prøven i almindelig retslære burde nedsættes med en trediedel for ikke at animere de studerende til at koncentrere sig for meget om disse fag til skade for studiet af de øvrige. Tre medlemmer af fakulteterne har stemt for sådan nedsættelse, medens ti har stemt for, at der skulle tillægges de nævnte karakterer fuld vægt. En del af disse ti fakultetsmedlemmer har fremhævet, at denne ordning måtte være den naturlige, hvis der ikke ved 1. del blev tale om nogen reduktion af visse karakterers vægt. I overgangsbestemmelsen i § 7 er der foreslået en for de studerende meget lem- pelig og smidig ordning ved overgangen fra de gamle til de nye eksamensregler. Der har forinden den endelige alTattelse af udkastene været indhentet ud- talelser fra censorerne ved Københavns Universitet og Århus Universitet, de juridiske lektorer ved Københavns Uuiversitet, de pågældende studenterråd og Danmarks Juristforbund, og der er i vid udstrækning taget hensyn til de ønsker, som er blevet fremsat fra disse sider. Studenterrådene har kunnet tiltræde ændringsforslagene i den endelige udformning. Universitetets eksaminer 329 Den nye studieordning vil kunne gennemføres, uden at dette medfører storre økonomiske konsekvenser. I Århus kan undervisningen indtil videre bestrides af de nuværende lærerkræfter. I København vil de 3 lektorer, der underviser i de obligatoriske kursusfag, i et vist omfang kunne overtage undervisningen med henblik på de valgfri kursusprøver. Fakultetet har dog forbeholdt sig ret til ved udløbet af de enkelte lektorers ansættelse at foretage forskellige forandringer med henblik på undervisningens fordeling mellem lektorerne, herved bemærkes, at lektoraterne aldrig besættes for længere tid end 3 år ad gangen. Forinden der foretages sådanne ændringer, ønsker man dog at opnå nogen erfaring med hensyn til undervisningen i dette og i de øvrige kursusfag, således at man til dels vil an- vende særlig tilkaldte lærere, der mod honorar for hvert enkelt kursus bistår fakultetets almindelige lærerkræfter med at gennemføre undervisningen i special- fagene. Man skønner, at disse udgifter til særlig tilkaldte lærere i hvert finansår ikke vil overstige 16.000 kr. Undervisningen i specialfagene agtes påbegyndt i efterårssemestret 1955, cg man antager, at de udgifter, der vil medgå til special undervisningen ved særligt tilkaldte lærerkræfter i finansåret 1955/56, vil kunne afholdes af universitetets medhjælpskonto. Med hensyn til undervisningen i skatteret stiller forholdet sig dog på særlig måde, idet fakultetet - som påpeget i skrivelse af 14. marts 1955 - må lægge afgørende vægt på, at en sådan undervisning etableres snarest muligt og uden hensyn til, hvornår den nye studieordning træder i kraft. Man tillader sig herved at henvise til den allerede fremsendte indstilling af 14. marts 1955 om, at der foreløbig for hvert af finansårene 1955/56 og 1956/57 stilles et belob svarende til et lektorhonorar af 4800 kr. årligt + midlertidigt tillæg til rådighed for fakultetet til honorering af en kvalificeret jurist udenfor fakultetet, der kan gennemgå faget skatteret for juridiske studerende.« Efter at fakultetet under 18. juli 1955 havde indsendt et af de to fakulteter i Aarhus og København vedtaget udkast til ændrede regler for de juridiske eksaminer til universitetets rektor, og efter at Kon- sistorium på sit mode den 21. september 1955 havde tiltrådt dette, videresendtes det under 5. oktober 1955 til ministeriet. Herefter udstedtes følgende: »Kgl. anordning af 19. januar 1956 om indretning af de juridiske eksaminer ved Kobenhavns og Aarhus universiteter § I- Ved Københavns universitets rets- og statsvidenskabelige fakultet og Aarhus universitets økonomiske og juridiske fakultet afholdes følgende juridiske eksa- miner: 1. Juridisk embedseksamen, 2. Juridisk tillægs eksamen for statsviden- skabelige kandidater og kandidater i økonomi, 3. Tillægseksamen for statsviden- skabelige studerende og økonomistuderende. 1. Juridisk embedseksamen. § 2. De almindelige betingelser for at indstille sig til juridisk embedseksamen bliver uforandrede. § 3. Juridisk embedseksamen består af 1. og 2. del samt to kursusprøver, der be- tragtes som dele af eksamen. 330 Universitetets årbog 1953-58 Enhver del af eksamen kan tages om for sig til en af de to tider af året, hvor der afholdes eksamen. Uog kan en kursusprøve ikke tages om af den, der har bestået prøven med 11 points eller derover. De dele, hvoraf eksamen består, skal stedse være taget i den anordnede rækkefølge. Ingen kan i samme termin indstille sig ved begge universiteter til samme del eller forskellige dele af eksamen. § 4. 1. del omfatter følgende fag: 1. Den borgerlige ret i hovedtræk i forbindelse med en almindelig indledning til retsstudiet, 2. Statsforfatningsret og forvalt- ningsret samt udvalgte afsnit af folkeretten, 3. Nationaløkonomi i hovedtræk. Der afholdes to mundtlige prøver i statsforfatningsret m.v. og een mundtlig prøve i hvert af de to andre fag. § 5. 2. del omfatter 5 fag: 1. Personret, familieret og arveret samt hovedpunkter af den internationale privatret, 2. Formueret, 3. Kriminalret, 4. Retspleje, 5. Retshistorie. Der afholdes to mundtlige prøver i formueret og een mundtlig prøve i hvert af de øvrige fag samt en skriftlig prøve omfattende tre opgaver. Af disse skal den ene bestå i forelæggelse af et konkret retstilfælde, over hvilket der ønskes en betænkning, medens de to andre opgaver skal omfatte flere konkrete eller ab- strakte spørgsmål fra de under 1-4 nævnte fag. Ved de mundtlige prøver kan der stilles supplerende spørgsmål for at prøve kandidatens kendskab til den juridiske metode. I stedet for af aflægge prøve i retshistorie kan kandidaten ved Københavns universitet vælge at aflægge prøve i almindelig retslære efter deltagelse i et kursus i denne disciplin. Under særlige omstændigheder kan fakultetet tillade, at prøven aflægges uden forudgående kursus. Det økonomiske og juridiske fakultet i Aarhus kan træffe bestemmelse om indførelse af en tilsvarende valgfrihed ved dette universitet. Prøven i retshistorie eller almindelig retslære kan aflægges før den eksamens- termin, i hvilken der aflægges prøve i de øvrige fag. I så tilfælde kan prøven tages om efter de i § 3, stk. 2, om kursusprøver fastsatte regler. § 6. Forinden kandidaten indstiller sig til 2. del, skal han i to discipliner have aflagt mundtlige prøver efter deltagelse i forudgående kursus. Hvert fakultet træffer bestemmelse om, i hvilke discipliner disse prøver, der betegnes som kur- susprøver, kan aflægges. Prøver ved udenlandske universiteter eller højskoler kan med fakultetets godkendelse træde i stedet for kursusprøver. I stedet for at aflægge kursusprøver kan kandidaten udarbejde en selvstændig skriftlig afhandling om et af vedkommende universitetslærer godkendt emne, der kan tages fra et hvilket som helst af de juridiske fag ved eksamens to dele. Hvis en indleveret afhandling ikke findes antagelig, må kandidaten på sædvanlig måde underkaste sig kursusprøver. Fakultetet drager omsorg for, at juridiske kandidater og studerende får ad- gang til at deltage i et kursus med afsluttende prøve i bogholderi og regnskabs- kritik. I bedømmelsen af prøven deltager lederen af bogholderiundervisningen, en af de juridiske universitetslærere og en af undervisningsministeriet udnævnt statsautoriseret revisor. Ved prøven gives kun karakteren »bestået« eller »ikke bestået«. Under særlige omstændigheder kan fakultetet tillade, at de i stk. 1 og 3 om- handlede prøver aflægges uden forudgående kursus. Universitetets eksaminer 331 § 7. Ved besvarelsen af de skriftlige opgaver er det ikke tilladt at benytte andre hjælpemidler end lovsamlingerne. Ved udarbejdelsen af betænkningen over et konkret retstilfælde må kandidaterne dog også benytte lærebøgerne. Fakultetet kan tillade brug af andre litterære hjælpemidler. § 8. Den, der har bestået juridisk embedseksamen efter forannævnte regler, be- tegnes som candidatus juris og har som sådan de rettigheder, der efter de hidtil gældende regler har været knyttet til juridisk embedseksamen. 2. Juridisk tillægseksamen for statsvidenskabelige kandidater og kandidater i økonomi. § 9. Den, der har taget statsvidenskabelig eksamen ved Københavns universitet med laudabilis eller 1. karakter og den, der har bestået økonomisk eksamen ved Aarhus universitet med 1. karakter, kan blive candidatus juris med de en sådan tilkommende rettigheder ved at tage en tillægseksamen, der ligesom juridisk embedseksamen afholdes to gange om året, i de i § 5 under 1-4 nævnte fag. For statsvidenskabelige kandidater, der allerede har aflagt en prøve i formueret, ind- skrænkes den mundtlige eksamination i dette fag til en enkelt prøve, men der aflægges da tillige mundtlige prøver i det i § 4 under 2 nævnte fag. Det samme gælder kandidater, der har bestået økonomisk eksamen af den økonomiske linje. Eksamen afholdes iøvrigt i overensstemmelse med de i §§ 5-7 givne regler. For- dringerne i de forskellige fag - derunder kravet om kursusprøver - er de samme som ved juridisk embedseksamen. 3. Tillægseksamen for statsvidenskabelige studerende og økonomistuderende. § 10. Den, der har bestået 1. del af statsvidenskabelig eksamen, er efter at have bestået to mundtlige prøver i de i § 4 under 2 nævnte fag, berettiget til at ind- stille sig til 2. del af juridisk embedseksamen, således at de ved statsvidenskabelig eksamens 1. del opnåede karakterer i mundtlig nationaløkonomi og i borgerlig ret træder i stedet for de tilsvarende karakterer ved juridisk embedseksamens 1. del. Samme adgang har den, der har bestået 1. del af den økonomiske eksamen ved Aarhus universitet, og som opfylder betingelserne for at indstille sig til 1. del af juridisk embedseksamen, dog således at karakteren for den mundtlige prøve i almindelig formueret samt læren om køb og salg her træder i stedet for karak- teren i borgerlig ret. Fordringerne ved tillægspreven er de samme som fordringerne i de tilsvarende fag ved juridisk embedseksamen, og prøven afholdes i det hele efter de for denne eksamen gældende regler. Almindelige bestemmelser. § 11- Censorerne i de juridiske fag ved de foran nævnte juridiske eksaminer be- skikkes ved hvert universitet for sig for 3 år ad gangen af undervisningsmini- steriet efter forhandling med vedkommende fakultets dekan og med den, der af ministeriet er beskikket til censorernes formand ved det pågældende fakultet. Ved den mundtlige prøve i nationaløkonomi medvirker censorerne ved 1. del af henholdsvis statsvidenskabelig og økonomisk eksamen. I bedømmelsen af de i § 6 332 Universitetets årbog 1953-58 nævnte afhandlinger deltager en universitetslærer og en af de juridiske censorer. Ved bedømmelsen af kursusprøverne og proven i almindelig retslære deltager lederen af vedkommende kursus eller en (anden) universitetslærer samt en af de juridiske censorer. Medlemmer af det ene fakultet kan medvirke som censorsuppleanter ved det andet fakultet. § 12. Såfremt en student overgår fra det ene universitet til det andet, skal hans hidtil opnåede eksamensresultater betragtes, som om de var erhvervet ved det universitet, hvortil han overgår. Tilsvarende regel gælder med hensyn til kursus- prøverne. § 13. Hvor ikke andet folger af denne anordning, har det sit forblivende ved de hid- til gældende almindelige regler om embedseksaminer og de særlige regler om de under det rets- og statsvidenskabelige fakultet ved Københavns universitet og det økonomiske og juridiske fakultet ved Aarhus universitet horende eksaminer. § 14. Undervisningsministeriet bemyndiges til efter fakulteternes indstilling at træffe nærmere bestemmelser til gennemførelse af denne anordning, særlig ved- rorende eksaminernes indretning, eksamenskravene, karakterberegningen, ek- samenskendelserne, tidspunkterne for den nye ordnings ikrafttræden og den ældre ordnings ophør samt de i anledning af anordningen nødvendige overgangs- bestemmelser.« Desuden udstedtes følgende: »Bekendtgørelse af 20. januar 1956 om nærmere bestemmelser til gennemforelse af anordning af 19. januar 1956 om indretning af de juridiske eksaminer ved Koben- havns og Aarhus universiteter: 1. Bogholderi under visn ingen. § I- Varigheden af det i anordning af 19. januar 1956 § 6 omhandlede bogholderi- kursus sættes til 60 timer. Den sammesteds foreskrevne prøve er skriftlig. Til besvarelsen af de stillede spørgsmål indrømmes en tid af 4 timer. Ved prøven må de studerende godtgøre, dels at de har kendskab til regnskabsteknikken i al- mindelighed samt til de i det praktiske forretningsliv hyppigst forekommende tekniske handelsudtryk og de hyppigst benyttede dokumenter, dels at de er i stand til at skønne over sund og usund forretningsførelse ved kritisk gennemgang af foreliggende regnskabsredegorelser for større aktieselskaber og kan gøre rede for betydningen af reserve- og andre fonds, for rentabilitets- og risikoforhold og lign. Prøven kan tillige omfatte forhold vedrørende statsregnskabet og kommu- nale regnskabsredegorelser. II. Tiden for de skriftlige opgaver og karaktergivningen. § 2. Tiden for besvarelsen af hver af de skriftlige opgaver ved juridisk embeds- eksamen er fra 5 lil 7 timer efter vedkommende fakultets bestemmelse. Dog gives der 8 timer til udarbejdelsen af betænkningen over et konkret retstilfælde. Ved juridisk embedseksamen giver hver bedømmer særskilt for hver skriftlig opgave og hver mundtlig eksamination en af følgende fagkarakterer: 16, 15, 14, 13, 12, 11, 10, 9, 8, 7, 4, 1 og 0. Det af de således givne karakterer uddragne Universitetets eksaminer 333 middeltal bliver karakteren for den pågældende opgave eller eksamination. Brøken bortkastes, hvis den er under 1/2, ellers tages det nærmest højere tal. Når et flertal stemmer for nul, bliver dog altid dette at anse for karakteren. Yed 2. del af eksamen forhøjes karakteren for hver af de to skriftlige opgaver, der skal omfatte liere konkrete eller abstrakte spørgsmål, med det halve. Først efter denne forhøjelse anvendes reglen om, at en fremkommen brøk bortkastes, hvis den er under x/2, og at man ellers tager det nærmest højere tal. § 3. For at bestå juridisk embedseksamens 1. del kræves en samlet talværdi af 33 points i de juridiske fag. En i henhold til anordningens § 6 udarbejdet afhandling antages kun, når karakteren er mindst 12. Den ved antagelsen opnåede karakter forhojes til det dobbelte. Den, derved nogen prøve, være sig skriftlig eller mundtlig, erholder karakteren nul, har ikke bestået eksamen. § 4. Yed afslutningen af juridisk embedseksamen gives følgende hovedkarakterer: Første karakter med udmærkelse; hertil kræves, at karaktererne til 1. og 2. del tilsammen giver en gennemsnitskvotient af mindst 14,67. Første karakter; hertil kræves en gennemsnitskvotient af 11,67. Anden karakter af første grad; hertil kræves en gennemsnitskvotient af 10,67. Anden karakter af anden grad; hertil kræves en gennemsnitskvotient af 10. Den, der ikke opnår en gennemsnitskvotient af mindst 10, har ikke bestået. § 5. De i § 2 og § 3, stk. 3, givne bestemmelser skal også være anvendelige ved ju- ridisk tillægseksamen for statsvidenskabelige kandidater og kandidater i øko- nomi. Der gives følgende hovedkarakterer: Første karakter med udmærkelse, hvortil kræves, at karaktererne tilsammen giver en gennemsnitskvotient af 14,67. Første karakter, hvortil kræves en gennemsnitskvotient af 11,67. Anden karakter af første grad, hvortil kræves en gennemsnitskvotient af 10,67. Den, der ikke opnår en gennemsnitskvotient af mindst 10,67, har ikke bestået. Til at bestå tillægsprøven for statsvidenskabelige studerende og for økonomi- studerende kræves, at de ved prøven og ved disse studerendes 1. del opnåede karakterer i de juridiske fag sammenlagt giver mindst 33 points. III. Eksamenskendelser. § 6. Den, der indstiller sig til juridisk embedseksamens 1. eller 2. del, har at er- lægge for hver del en kendelse af 10 kr. For at indstille sig til den i anordning af 19. januar 1956 omhandlede juridiske tillægseksamen for statsvidenskabelige kandidater og for kandidater i økonomi erlægges en kendelse af 10 kr. For juridisk tillægsprøve for statsvidenskabelige studerende og for økonomi- studerende erlægges ligeledes en kendelse af 10 kr. 334 Universitetets årbog 1953-58 IV. Overgangsbestemmelser. § v. Den nye 1. del af juridisk embedseksamen afholdes forste gang ved sommer- eksamen 1956. I den samme eksamenstermin afholdes den ældre eksamens 1. del for sidste gang, Der kan aflægges prøver i de juridiske fag efter den nye ordning, uanset at der i en forudgående eksamenstermin er aflagt særlig prøve i national- økonomi. For at bestå 1. del kræves i de juridiske fag en samlet talværdi af 33 points. Den hidtidige 2. del afholdes sidste gang ved sommereksamen 1958. 3. del og omprøver i dansk retshistorie eller romersk ret afholdes sidste gang ved sommereksamen 1959. Den nye 2. del afholdes forste gang ved vintereksamen 1956-57. Prøverne i retshistorie og almindelig retslære kan dog afholdes tidligere. Fakultetet kan under særlige omstændigheder tillade, at prøverne til 2. og 3. del efter den ældre eksamensordning aflægges i en senere eksamenstermin. De obligatoriske bogholderikurser og -prøver bortfalder. V. Almindelige bestemmelser. § 8. Der skal af fakulteterne udgives en trykt vejledning for de juridiske studerende, indeholdende den kgl. anordning om indretning af de juridiske eksaminer, nær- værende ministerielle bekendtgørelse, de af vedkommende fakultet fastsatte regler om mundtlig og skriftlig eksamen og en af fakultetet udarbejdet studie- plan. Et eksemplar af studievejledningen skal altid kunne købes ved Københavns universitet ved universitetets hovedkasse (kvæsturen), ved Aarhus universitet på universitetskontoret. Vejledningen optrykkes med de fornødne ændringer mindst hvert 2. år. § 9- Så snart indtegningen til juridisk eksamen er sluttet, sender det rets- og stats- videnskabelige fakultet ved Københavns universitet og det økonomiske og juridiske fakultet ved Aarhus universitet listen over de indtegnede eksaminander til hinanden, og efter afslutningen af eksamen udveksles på tilsvarende måde meddelelser om udfaldet af denne. Nærmere regler herom såvel som om ud- veksling af andre for eksamens afholdelse nødvendige meddelelser aftales mellem fakulteterne. § 10. Det rets- og statsvidenskabelige fakultet ved Københavns universitet og det økonomiske og juridiske fakultet ved Aarhus universitet meddeler hinanden de af dem vedtagne bestemmelser om eksamenskravene i de enkelte fag ved juridisk embedseksamen (de benyttede læreboger og eventuelle overspringelser i disse) samt de almindelige bestemmelser, der af universitetet træffes angående de skriftlige og mundtlige prøvers afholdelse: derunder om affattelse og bedøm- melse af de skriftlige opgaver. Meddelelse skal gives i god tid, forinden de på- gældende bestemmelsers ikrafttræden, og hvis modtageren af en meddelelse fremsætter ønske om en forhandling om det i meddelelsen omhandlede forhold, må bestemmelsen ikke sættes i kraft, forinden sådan forhandling har fundet sted.« b. Ændring af kgl. anordning af 17. december 1952 om statsvidenskabelig eksamen (j. nr. 406/56) Under 25. maj 1956 fremsendtes af det rets- og statsvidenskabelige fakultet følgende indstilling: Universitetets eksaminer 335 »I lobet af de senere år har der fundet en meget betydelig udvikling sted inden for såvel statistik som nationaløkonomi. Det har derfor vist sig vanskeligt inden for den statsvidenskabelige eksamens rammer at give en forsvarlig undervisning i begge disse discipliner uden at forlænge studiet. Man har følgelig inden for fa- kultetet overvejet i noget højere grad end nu at udvide valgfriheden inden for studiet, således at de studerende kan vælge imellem at specialisere sig i de stati- stiske fagområder eller i de nationaløkonomiske, herunder særlig grænseom- råderne over imod offentlig administration, hvilke emner i statsvidenskabelig eksamen først og fremmest opdyrkes i denne eksamens udvalgte fag. Samtidig med at man har fundet det ønskeligt at muliggøre en noget større specialisering, har man dog ment det rigtigt at bevare de centrale fag i den stats- videnskabelige eksamen som fælles stof for alle studerende, hvilket man vil nå derigennem, at hovedfaget, nationaløkonomi og de dertil knyttede økonomiske øvelser fortsat bliver fællesstof, ligesom det juridiske fag og en del af stoffet inden for statistik og statistiske øvelser bliver det. Mens alle studerende nu har to semestres øvelser og to semestres forelæsninger i statistik til 2. del, er det tanken fremtidig at lade de studerende vælge imellem et mindre pensum i statistik, der tænkes gennemgået på et semester, og et storre pensum, der vil kræve tre semestres gennemgang. Øvelserne vil man for begge grupper give omtrent samme omfang og karakter som nu. De studerende, del- vælger stort pensum i statistik, vil man give en kompensation i udvalgte fag, hvor det krævede stof vil blive begrænset til ca. 5/6 af det nuværende stof, medens de studerende med lille pensum i statistik vil få kravene til udvalgte fag udvidet med ca. 1/6. Alt i alt vil man skønne, at de samlede pensumkrav og eksamens sværhedsgrad efter reformens gennemførelse vil være omtrent ens for de to grupper af stu- derende og ret nøje svare til de nuværende forhold. Man mener med denne reform ikke blot at imødekomme ønskerne om en større specialisering, men også at muliggøre det for en del studerende at få et storre udbytte af deres studier, end tilfældet nu er. Erfaringen har vist, at en del iovrigt velkvalificerede studerende mangler de særlige evner for matematik, der er nødvendige for at få det tilstrækkelige udbytte af undervisningen i stati- stik. Man mener, at disse studerende vil få et bedre samlet udbytte af deres stu- dier ved i stedet at fordybe sig i nationaløkonomi og de dertil knyttede udvalgte fag. En reform af denne art vil ikke nødvendiggøre ansættelse af yderligere lærer- kræfter i nationaløkonomi, derimod vil doubleringen af undervisningen i statistik nødvendiggøre, at der ansættes en undervisningsassistent i dette fag. Denne assistent vil dels have til opgave at undervise de studerende, der vælger statistik med lille pensum og dels at bistå ved undervisningen af de øvrige studerende, der fremtidig skal have tre semestres undervisning i stedet for to. Det foreslås, at alle studerende også i fremtiden skal deltage i de statistiske øvelser i to semestre og for deltagelsen heri få 1 karakter. Ved 2. del af stats- videnskabelig eksamen gives for tiden en skriftlig og en mundtlig prøve i statistik, karaktererne for disse to prøver sammenregnes til 1 karakter. Man foreslår dette ændret til, at studerende med stort pensum i statistik fremtidig får 1 karakter for hver af de to prøver i faget, og at de øvrige studerende kun får en mundtlig prøve i statistik, for hvilken der gives 1 karakter. I de udvalgte fag findes nu en skriftlig og to mundtlige prøver, for hver af disse tre prøver gives en karakter. Man foreslår dette ændret til, at studerende med stort pensum i disse fag får to skriftlige prøver og en mundtlig, medens de øvrige studerende får en skriftlig og en mundtlig prøve. For hver af disse prøver gives en karakter. 336 Universitetets årbog 1953-58 Det samlede antal karakterer vil herefter for alle kandidater blive som hidtil 16 V2. Man foreslår, at eksamen efter gammel ordning sidste gang afholdes i somme- ren 1958. Den her foreslåede reform vil nodvendiggore folgende ændringer i den konge- lige anordning af 17. december 1952 om Statsvidenskabelig Eksamen: § 7. Ved 2. del afholdes 4 skriftlige prover, nemlig 2 i nationaløkonomi, 1 i den i § (5 under punkt 3 omtalte faggruppe og efter fakultetets nærmere bestemmelse 1 enten i statistik eller yderligere i den foran omtalte faggruppe. Til besvarelsen af opgaverne indrømmes der ved hver prøve en tid af 4 å 6 timer efter fakultetets nærmere bestemmelse. Kandidaten underkastes kun mundtlig prøve, såfremt han ved bedommelsen af de skriftlige opgaver, derunder den i § 5 under punkt 3 nævnte afhandling, er funden tilstrækkelig forberedt og moden. Der afholdes 4 mundtlige prøver, nemlig 1 i hver af de i § 6 omtalte faggrupper. § 8. Ved 2. del gives efter samme regler som ved 1. del 11 karakterer, svarende i talværdi til 1 lx/2 karakterer. For hver af de i § 5 nævnte 3 grupper af øvelser og opgaver gives en karakter, nemlig en for de statistiske øvelser, en for de økonomiske øvelser og en for den store afhandling, hvilken sidste karakter forhojes med det halve. Endvidere gives 3 karakterer i nationaløkonomi (en for hver af de skriftlige prøver og en for den mundtlige prøve), 2 karakterer i den i § 6, punkt 3, omtalte faggruppe (en for hver af de to prøver) samt 1 karakter for den skriftlige prove i statistik eller i den omtalte faggruppe. Endelig gives en karakter for den mundtlige prøve i statistik og en karakter for den mundtlige prøve i den juridiske faggruppe.« Efter at Konsistorium havde tiltrådt den i mode den 15. juni 1956, blev den med rektors tilslutning under 23. juni 1956 videresendt til ministeriet. Herefter udstedtes folgende: »Kgl. anordning af 18. oktober 1956 om ændring af anordning af 17. december 1952 om den statsvidenskabelige eksamen ved Kobenhavns universitets rets- og statsviden- skabelige fakultet: § 7, stk. 1 og 2 affattes således: Ved 2. del afholdes 4 skriftlige prøver, nemlig 2 i nationaløkonomi, 1 i den i § 6 under punkt 3 omtalte faggruppe og efter fakultetets nærmere bestemmelse enten 1 i statistik eller yderligere 1 i den foran omtalte faggruppe. Til besvarelsen af opgaverne indrømmes der ved hver prøve en tid af 4 å 6 timer efter fakultetets nærmere bestemmelse. Kandidaten underkastes kun mundtlig prøve, såfremt han ved bedømmelsen af de skriftlige opgaver, derunder den i § 5 under punkt 3 nævnte afhandling, er fundet tilstrækkelig forberedt og moden. Der afholdes 4 mundtlige prøver, nemlig 1 i hver af de i § 6 omtalte faggrupper. § 8, stk. 1 og 2 affattes således: Ved 2. del gives efter samme regler som ved 1 del 11 karakterer, svarende i talværdi til ltx/2 karakterer. For hver af de i § 5 nævnte 3 grupper af øvelser og opgaver gives en karakter, nemlig en for de statistiske øvelser, en for de økonomiske øvelser og en for den store afhandling, hvilken sidste karakter forhøjes med det halve. Endvidere gives 3 karakterer i nationaløkonomi (en for hver af de skriftlige prøver og en for Universitetets eksaminer 337 den mundtlige prøve), 2 karakterer i den i § 6, punkt 3, omtalte faggruppe (en for hver af de to prøver) samt 1 karakter for den skriftlige prøve i statistik eller i den omtalte faggruppe. Endelig gives 1 karakter for den mundtlige prøve i sta- tistik og 1 karakter for den mundtlige prøve i den juridiske faggruppe.« c. Kgl. anordning af 4. maj 1957 om ændring af kgl. anordning af 17. december 1952 om den statsvidenskabelige eksamen ved Kobenhavns universitets rets- og statsviden- skabelige fakultet (j. nr. 663/55). Under 14. december 1955 afgav det rets- og statsvidenskabelige fakultet følgende indstilling: »Fakultetet skal herved indstille, at der i kgl. anordning af 17. december 1952 om den statsvidenskabelige eksamen ved Københavns universitets rets- og stats- videnskabelige fakultet sker følgende tilføjelse til § 2: Som nyt 3) indføjes: »for studenter med sproglig studentereksamen, bestået i sommeren 1956 eller senere, fremlægges bevis for at have bestået en af fakultetet anordnet skriftlig prøve i matematik. Fra denne bestemmelse kan fakultetet, hvor særlige forhold taler derfor, dispensere. I bedømmelsen af prøven deltager en af de statsviden- skabelige universitetslærere, en af undervisningsministeriet udnævnt matematisk sagkyndig og den lærer, der af fakultetet er antaget til at varetage fakultetets undervisning i matematik. Ved proven gives karakteren »bestået« eller »ikke bestået«.« Til begrundelse herfor skal fakultetet henvise til, at matematik er bortfaldet som undervisningsfag i det ny-sproglige og klassisk-sproglige gymnasium, og at der stilles større krav til de statsvidenskabelige studerendes matematik- kundskaber end tidligere, særlig efter den i lobet af de seneste år gennemførte omlægning af undervisningen i statistik, og efter at visse dele af nationaløkono- mien og driftsøkonomien har udviklet sig i stadig mere matematisk-præget retning. Prøven bør efter fakultetets mening være obligatorisk for alle sproglige stu- denter, der har taget studentereksamen uden at have haft undervisning i mate- matik i gymnasiet. Man mener dog, at studerende, der kan fremlægge bevis for at have bestået en prøve i matematik af lignende eller større omfang bor kunne fritages fra prøven, hvorfor man i forslaget har indsat en bestemmelse om, at fakidtetet kan dispensere fra prøven. Fakultetet agter, hvis indstillingen godkendes, at lade det kursus i matematik, der efter de statsvidenskabelige studerendes eget ønske i forvejen afholdes i hvert semester, og hvortil der på finansloven er bevilget 1800 kr. årlig, jfr. Rigsdags- tidende 1951-52, tillæg A, sp. 1969-70, danne grundlag for prøven. Herved opnår man at kunne lægge vægten på de dele af matematikken, der i særlig grad finder anvendelse i det statsvidenskabelige studium. Fakultetets kursus har hidtil strakt sig over 2 semestre med 3 timer ugentlig. Da de sproglige studerende fremtidig, efter at matematik-undervisningen i gym- nasiet er bortfaldet, vil møde med ringere forkundskaber i matematik, anser man det for nødvendigt at udvide timetallet til 5 timer ugentlig i to semestre. Undervisningen i matematik har hidtil været givet af en af fakultetets under- visningsassistenter mod et vederlag af 10 kr. i timen + midlertidigt tillæg samt ialt 10 kr. i timen for rettelse af skriftlige opgaver. Under hensyn til den fore- slåede udvidelse af timetallet og det nuværende højere pristal skal man indstille, at bevillingen forhøjes til 3400 årlig.« 22 338 Universitetets årbog 1953-58 Denne indstilling blev efter at Konsistorium havde tiltrådt den på sit mode den 18. januar 1956 videresendt til ministeriet under 28. januar 1956. Under 19. juli 1956 tilskrev ministeriet imidlertid universitetets rektor således: »I skrivelse af 28. januar d.å. (j.nr. 663/55) har hr. rektoren ved at fremsende en fra det rets- og statsvidenskabelige fakultet modtaget henvendelse indstillet, at der i kgl. anordning af 17. december 1952 om den statsvidenskabelige eksamen under Kobenhavns universitets rets- og statsvidenskabelige fakultet sker en til- føjelse til § 2, hvorefter der indfores et obligatorisk kursus med efterfølgende prøve i matematik for statsvidenskabelige studerende med sproglig studenter- eksamen bestået i sommeren 1956 eller senere. I denne anledning skal man herved meddele, at ministeriet under hensyn til den trufne ordning vedrørende vilkårene ved de medicinske fakulteter ved Koben- havns og Aarhus universiteter for de sproglige studenter, der dimitteres i 1956 og 1957, jfr. ministeriets cirkulærskrivelse af 16. marts d.å., hvoraf et eksemplar vedlægges, må anse det for meget ønskeligt, at de sproglige studenter, der har gennemgået de i nævnte cirkulærskrivelse omhandlede kurser på gymnasiet, får adgang til at gennemgå det statsvidenskabelige studium på de hidtil gældende vilkår. Ministeriet har derfor ikke ment på nuværende tidspunkt at kunne gennemføre det fremsendte forslag om indførelse fra sommeren 1956 af et obligatorisk, noget udvidet kursus med efterfølgende prøve i matematik for de statsvidenskabelige studerende, idet man herved også har ment at burde afvente overvejelserne ved- rørende den fremtidige tilrettelæggelse af et obligatorisk kursus i matematik for de lægevidenskabelige studerende, ligesom man i det hele må anse det for ønske- ligt, at de enkelte fakulteters ønsker vedrørende særlige matematikkurser for de sproglige studenter kan behandles som en samlet helhed. I overensstemmelse hermed har man samtidig tilstillet det udvalg, som er nedsat til overvejelse af den fremtidige tilrettelæggelse af kurser for de lægeviden- skabelige studerende, henvendelsen vedrørende det statsvidenskabelige studium til erklæring med bemærkning, at man må anse det for ønskeligt, at udvalget i det omfang, hvori der foreligger sådanne ønsker fra andre fakulteter end det læge- videnskabelige, tiltrædes af repræsentanter for disse og fremkommer med en samlet indstilling vedrørende disse spørgsmål. Man har samtidig over for udvalget givet udtryk for, at ministeriet må anse det for meget ønskeligt, at en endelig afklaring tilvejebringes snarest gørligt. Det tilføjes, at ministeriet er opmærksom på, at det vil kunne forekomme, at der er sproglige studenter fra årene 1956 eller 1957, som ønsker at gennemgå det statsvidenskabelige studium, men som ikke har deltaget i noget af de foran om- handlede kurser på skolerne. Ministeriet må imidlertid formene, at der kun vil kunne blive tale om et meget begrænset antal af sådanne studerende, og har derfor - som ovenfor nævnt - ikke ment på det foreliggende grundlag at kunne etablere det foreslåede obligatoriske kursus.« 1 mode den 23. oktober 1956 måtte ministeriet konstatere, at det ikke ville være muligt at gennemfore et fælles matematik-kursus for de forskellige læreanstalter og fakulteter, men at man måtte søge for- slagene om oprettelse af de nævnte kursus fremmet hver for sig. Ved skrivelse af 21. december 1956 indstillede universitetets rektor, Universitetets eksaminer 339 at nævnte matematikkursus for statsvidenskabelige studerende måtte blive fremmet. Herefter udstedtes følgende: »Kgl. anordning af 4. maj 1957 om ændring af kgl. anordning af 17. december 19-52 om den statsvidenskabelige eksamen ved Kobenhavns universitets rets- og statsviden- skabelige fakultet: »I slutningen af § 2 indføjes som nyt stykke følgende: Endvidere må studenter med sproglig studentereksamen, bestået i sommeren 1956 eller senere, fremlægge bevis for at have bestået en af fakultetet anordnet skriftlig prøve i matematik. Fra denne bestemmelse kan fakultetet, hvor særlige forhold taler derfor, dispensere. I bedømmelsen af proven deltager en af de stats- videnskabelige universitetslærere, en af undervisningsministeriet beskikket mate- matisk sagkyndig og den lærer, der af fakultetet er antaget til at varetage fakul- tetets undervisning i matematik. Ved prøven gives karakteren »bestået« eller »ikke bestået«.« d. Kgl. anordning af 25. maj 1957 om ændring af anordning af 5. juli 1925 om eksamen i forsikringsvidenskab og statistik under det rets- og statsvidenskabelige fakultet (j. nr. 504/55). Under 12. december 1956 afgav det rets- og statsvidenskabelige fakultet følgende indstilling: »Fra studenterrådet ved Kobenhavns Universitet har fakultetet modtaget den i genpart vedlagte skrivelse af 9. oktober 1956, hvori rådet ansøger om en ændring af eksamensreglerne for de juridiske fag (forsikringsret og obligationsret) ved 2. del af eksamen i forsikringsvidenskab og statistik, således at prøverne i disse fag fremtidig skal kunne aflægges i en hvilkensomhelst eksamenstermin mellem 1. og 2. del af eksamen. Under hensyn til at en lignende ordning er gældende ved statsvidenskabelig eksamens 2. del og til, at 2. del af eksamen i forsikringsvidenskab og statistik efter den gældende anordning af 5. juli 1925 omfatter 7 skriftlige og 6 mundtlige prøver foruden 2 laboratorieøvelser i henholdsvis forsikringsmatematik og stati- stik, skal fakultetet indstille, at det ansøgte bevilges, og at der til § 5 i den oven- nævnte anordning føjes et nyt stk. 3 med følgende indhold: Prøverne i forsikringsret og obligationsret kan aflægges samlet i en hvilken- somhelst eksamenstermin mellem 1. og 2. del, og prøverne kan tages om samlet efter de almindelige regler for omprøver.« Efter at indstillingen var tiltrådt af Konsistoriums forretningsudvalg, videresendtes den med rektors tilslutning under 10. april 1957 til ministeriet. Herefter udstedtes følgende : »Kgl. anordning af 25. maj 1957 om ændring af kgl. anordning af 5. juli 1925 om eksamen i forsikringsvidenskab og statistik under det rets- og statsvidenskabelige fakultet: »I § 5 indfojes som stk. 3 følgende: »Prøverne i forsikringsret og obligationsret kan aflægges samlet i en hvilken- somhelst eksamenstermin mellem 1. og 2. del, og prøverne kan tages om samlet efter de almindelige regler for omprøver«.« 22* 340 Universitetets årbog 1953-58 e. Oprettelse af magisterkonferens i sociologi (j. nr. 540/57). Under 27. september 1957 afgav det rets- og statsvidenskabelige fakultet følgende indstilling: »Forslag om indretning af en magisterkonferens i sociologi ved Kobenhavns Universitet. I. Sociologiens hidtidige stilling ved danske hojere læreanstalter. 1. Kobenhavns Universitet. Ved kgl. anordning af 1. december 1913 indfortes sociologi som selvstændigt fag ved anden del af statsvidenskabelig eksamen. Allerede forinden indgik sociologi dog (sammen med fremmed statsforfatningsret) som led i faget Stats- videnskabelig' Encyklopædi. Ved kgl. anordning af 5. april 1929 blev sociologien overfort til eksamens forste del og henlagt under faget Økonomisk Historie og Propædeutisk Sociologi. Efter begge ordninger havde faget et beskedent omfang; undervisningen deri varetoges af en af de nationaløkonomiske professorer. Ved anordningen af 1929 åbnedes der tillige adgang til ved eksamens anden del under faget Afsnit af Nationaløkonomiens Politik m.v. at vælge Sociologi med Stats- teorier, men kun ganske enkelte studerende benyttede sig heraf, og regelmæssig undervisning i faget blev ikke givet. Ved kgl. anordning af 22. februar 1941 for- svandt faget statsvidenskabelig eksamens anden del, medens den hidtidige ordning for første dels vedkommende bevaredes. Ved kgl. anordning af 17. december 1952 gled Propædeutisk Sociologi ud af faget Økonomisk historie ved statsvidenskabelig eksamens første del, men til gengæld genoptoges sociologien påny blandt de valgfrie fag ved eksamens anden del. Desuden har der siden kgl. anordning af 5. april 1929 været adgang til efter aftale med professorerne at hente emnet for den Selvstændige Afhandling (»Tremånedersopgave«), som hver student skal udarbejde mellem første og anden del, ikke blot fra nationaløkonomi og statistik, men også fra sociologiens område. Endelig har det været muligt at give en magisterkonferens i filosofi et betyde- ligt indslag af sociologi, ligesom afhandlinger af sociologisk indhold har kunnet indleveres til forsvar for den statsvidenskabelige eller filosofiske doktorgrad. På normeringsloven for finansåret 1948-49 blev der under det rets- og stats- videnskabelige fakultet oprettet et professorat i sociologi. Efter det forste opslag af stillingen i 1948 besluttedes det at udskyde besættelsen. Fra 1. september 1950 overdroges det dr. Kåre Svalastoga at varetage de til professoratet knyttede forpligtelser. I 1952 opsloges embedet påny, og efter afholdt konkurrence blev dr. Svalastoga konstitueret fra 1. april 1955 og fik fra 1. april 1956 kgl. udnæv- nelse til professor i sociologi. På dr. Svalastogas initiativ oprettedes der i november 1950 en sociologisk afdeling under Økonomisk-Statistisk Laboratorium. I 1955 udskiltes afdelingen som et selvstændigt Sociologisk Institut. 2. Aarhus Universitet. Ved kgl. anordning af 5. november 1937 om indførelse af en økonomisk eksamen indgik Propædeutisk Sociologi sammen med Økonomisk Historie som fag ved denne eksamens første del på lignende måde som ved statsvidenskabelig eksamen i henhold til kgl. anordning af 5. april 1929. Men tillige blev Sociologi gjort til obligatorisk anden dels fag på begge den økonomiske eksamens linjer: Den økonomiske og den offentlig-administrative. Studerende, der valgte sidst- Universitetets eksaminer 341 nævnte linie, kunne tillige vælge at skrive Selvstændig Afhandling (»Tremåneders- opgave«) om et sociologisk emne. I den nu gældende kgl. anordning om den økonomiske eksamen af 9. september 1955 nævnes Sociologi som et særskilt fag sideordnet med Økonomisk Historie ved eksamens forste del, men det er fremdeles således, at der i disse to fag kun afholdes een mundtlig prøve, som kan falde enten i sociologi eller i økonomisk historie eller omfatte begge disse fag. Derimod er sociologien gledet ud som fag ved anden del bortset fra, at de studerende på begge linier kan vælge Selvstændig Afhandling inden for sociologien. Der holdes dog stadig frie forelæsninger for anden dels studerende i industriel sociologi og personaleadministration. Endelig er der ved det humanistiske fakultet mulighed for ligesom ved Koben- havns Universitet at erhverve en magistergrad i filosofi med sociologi som speciale. Samtidig med indførelsen af den økonomiske eksamen oprettedes et professorat i sociologi, som i 1938 blev besat med dr. Theodor Geiger. Da der efter det økonomiske og juridiske fakultets opfattelse ikke efter professor Geigers død kunne ventes at melde sig nogen kvalificeret ansøger til professoratet i sociologi, og da der var behov for en ny lærestol i nationaløkonomi, opnåede man på finans- loven for 1953-54 hjemmel til oprettelse af et nyt professorat i dette fag, idet man samtidig erklærede sig indforstået med, at professoratet i sociologi ikke skulle besættes uden bevillingsmyndighedernes samtykke. Siden professor Geigers død er undervisningen i sociologi varetaget af cand. oecon. Torben Agersnap. På professor Geigers initiativ oprettedes et Institut for Samfundsforskning, der oprindelig var et rent sociologisk institut, men efter professor Geigers død blev omdannet til et institut med bredere samfundsvidenskabeligt sigte. Det ledes af professoren i statistik O. Strange Petersen. I tilknytning til de sociologiske undersøgelser, der er gennemført, og som endnu i begrænset omfang gennemføres ved dette institut, har de studerende haft lejlighed til at lære praktisk undersøgelsesteknik. Desuden er der afholdt studie- kreds i specialemner for interesserede studenter. 3. Handelshøjskolen i Kobenhavn. Ved Handelshøjskolen i København omfatter undervisningen i sociologi kun arbejdssociologi eller den industrielle sociologi. Dette fag indførtes i 1953, dels ved den Erhvervsøkonomiske Eksamen (H.A.), dels ved Diplomprøven i Salg og Reklame (H.l).). Forskning i sociologi drives i tilknytning til Afdelingen for Organisation og Arbejdssociologi, hvis arbejdsfelt spænder noget videre end det i undervisningen dækkede område. De studerende har på afdelingen mulighed for at deltage i videregående studie- kredse samt i industrisociologiske undersøgelser. II. Sociologiens stilling ved norske og svenske universiteter. I Norge blev der ved kgl. resolution af den 15. december 1939 givet adgang til at erhverve magistergraden i sociologi ved universitetet i Oslo. I Sverige kan sociologi indgå i fagkredsen til fil. cand. eksamen, og sociologi kan være hovedfag ved fil. lic. eksamen, der er den nærmeste parallel til den danske magisterkonferens. Danmark er således nu det eneste skandinaviske land, som ikke giver en studerende adgang til med afsluttende eksamen for øje at gennemføre et uni- versitetsstudium med sociologi som hovedfag. Der er i øjeblikket eet professorat i sociologi i Norge og to i Sverige. Desuden 342 Universitetets årbog 1953-58 er der i disse lande en række nyoprettede lavere akademiske stillinger for socio- loger samt sociologiske forskningsstipendiatstillinger. Endelig ligger Danmark også trods de ikke ubetydelige tilskud, der i de sidste år er ydet til Sociologisk Institut og den dertil knyttede forskning tilbage for Norge og Sverige både med hensyn til forskningsaktivitet og med hensyn til de resourcer, der årligt stilles til disposition for sociologisk forskning. III. Motivering for forslaget om indretning af en magisterkonferens i sociologi ved Københavns Universitet. I betragtning af den stærke udvikling, sociologien har gennemgået i den sidste menneskealder, og den betydning, man må tillægge den empiriske sociologi som hjælpemiddel til at vinde øget indsigt i nutidssamfundets struktur, funktioner og udvikling, må det anses for vigtigt, at der også her hjemme i højere grad end hidtil åbnes muligheder for en videregående specialuddannelse med tilhørende akademisk anerkendelse i dette fag. Og da kun Københavns Universitet i øje- blikket har et professorat i sociologi, forekommer det naturligt, at en sådan videregående uddannelse i faget indtil videre må ligge her. Der kan formentlig hverken fra statens side eller indenfor det private erhvervs- liv i de nærmest kommende år ventes oprettet stillinger, hvortil videregående sociologisk uddannelse vil blive forlangt i et sådant omfang, at det ville være rimeligt at indføre en egentlig embeds- eller kandidateksamen i faget. Det vil antagelig i første omgang blive et forholdsvis beskedent antal, som vil gå ind i et sociologisk specialstudium, fortrinsvis studerende, der drives af rent videnskabe- lig interesse for faget. Såvel dette forhold som den omstændighed, at professoren i sociologi indtil videre vil være ene om at varetage størsteparten af undervis- ningen i hovedfaget sociologi, må fore til at foretrække den friere, mere viden- skabeligt prægede studieform, som forberedelsen til magisterkonferens tradi- tionelt har antaget her i landet. Hovedvægten må særlig under forberedelsen til anden del lægges på professorens personlige vejledning af den enkelte elev og på opøvelse til selvstændigt arbejde og forskning snarere end på en forelæsnings- mæssig gennemgang af et bestemt afgrænset pensum i dets helhed i en fast turnus. Det forslag til en kg® anordning og en undervisningsministeriel bekendt- gørelse angående indretning af en magisterkonferens i sociologi, som fremsættes nedenfor under IV og V, bygger i vid udstrækning på de gældende regler om magisterkonferenser under det filosofiske og det matematisk-naturvidenskabelige fakultet. Samtidig har man i så høj grad som muligt søgt at gøre brug af allerede eksisterende undervisning. Hensigten hermed har været dels i størst muligt om- fang at udnytte forhåndenværende lærerkræfter, dels at sætte studerende, der måtte forandre studieinteresse, eller som ikke måtte bestå konferensens første del, i stand til ved overgang til andre beslægtede fag (såsom nationaløkonomi og psykologi) at gøre brug af noget af det under forberedelsen til forste del af magisterkonferensen præsterede arbejde. Initiativet til forslagets fremsættelse er udgået fra professoren i sociologi. Tanken har været drøftet med et udvalg af viderekomne sociologistuderende indenfor Sociologisk Forening, og forslagets nærmere udformning er sket i sam- råd, dels med universitetslærerne i psykologi og etnografi, dels med fakultetets statsvidenskabelige afdeling, som hermed anbefaler det rets- og statsviden- skabelige fakultet at fremsende forslaget til universitetets rektor. Universitetets eksaminer 343 IV. Forslag til kgl. anordning om afholdelse af magisterkonferens i sociologi linder det rets- og statsvidenskabelige fakultet ved Kobenhavns Universitet. Under det rets- og statsvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet indrettes en magisterkonferens i sociologi. Til at bestå kræves, at den der indstiller sig til konferensen, har lagt en sådan grad af kundskaber, grundighed og modenhed for dagen, som ville udkræves til at opnå første karakter ved en embedseksamen. Der tillægges den, som har bestået magisterkonferensen i sociologi benævnelsen magister scientiarum politicarum. Den, der har bestået magisterkonferens i sociologi, har adgang til at erhverve doktorgraden ved det rets- og statsvidenskabelige fakultet. Undervisningsministeriet bemyndiges til at træffe de nærmere bestemmelser, der måtte være nødvendige til gennemførelse af denne anordning. Bemærkninger: Forslagets ordlyd svarer til kgl. anordning af 7. maj 1915 om afholdelse af magisterkonferenser under det filosofiske og det matematisk-naturvidenskabelige fakultet. Ved valget af, hvilken benævnelse der skulle tillægges den, der består magister- konferens i sociologi, har man haft for øje, at der i fremtiden kan tænkes ind- rettet andre magisterkonferenser indenfor det rets- og statsvidenskabelige fakultet. Fremfor en betegnelse, som direkte pegede hen på faget sociologi, har man derfor foretrukket at søge formuleret en mere generel benævnelse, der vil kunne tjene som fællesbenævnelse for magistre under dette fakultet. Efter sam- råd med professorerne i klassisk filologi har man valgt den ovennævnte beteg- nelse for konferensen. V. Forslag til undervisningsministeriets bekendtgørelse angående magisterkonferens i sociologi under det rets- og statsvidenskabelige fakultet ved Kobenhavns Universitet. I henhold til den ved anordning af............. om afholdelse af magister- konferens i sociologi under det rets- og statsvidenskabelige fakultet ved Køben- havns Universitet givne bemyndigelse fastsætter ministeriet følgende bestem- melser angående afholdelse af magisterkonferens i sociologi: § 1. Konferensen består af to dele, første og anden del. § 2. Konferensens første del omfatter følgende fag: 1) almindelig sociologi, 2) socio- logisk metodik, 3) det danske samfund samt 4) efter kandidatens valg demografi eller socialpsykologi. Den, der indstiller sig til første del, må fremlægge attest for 1) på tilfreds- stillende måde at have besvaret 4 skriftlige opgaver i sociologi, 2) på tilfreds- stillende måde at have deltaget i a) øvelser i sociologisk metodik og b) øvelser i praktisk statistik samt, såfremt vedkommende ikke er student af matematisk- naturvidenskabelig linie, 3) for at have bestået en prøve i matematik. Ved første del afholdes der skriftlige eller mundtlige prøver efter fakultetets nærmere bestemmelse i de nævnte 4 fag. Den, der ved første del af statsvidenskabelig eksamen, eksamen i statskund- skab eller eksamen i forsikringsvidenskab og statistik ved prøven i faget statistik har opnået karakteren 12 eller derover, og den, der ved økonomisk eksamen ved prøverne i faget alm. samfundsbeskrivelse har opnået gennemsnitskarakteren 12 eller derover, er fritaget for at underkaste sig prøve i faget Det danske samfund. 344 Universitetets årbog 1953-58 Den, der ved anden del af de nævnte eksaminer ved laboratorieøvelser i statistik har opnået karakteren 12 eller derover, er fritaget for øvelser i praktisk statistik; denne fritagelse medfører tillige fritagelse for prøven i matematik. Også stu- derende, der ved andre prøver har dokumenteret tilfredsstillende kundskaber i matematik, kan af fakultetet fritages for prøven i matematik. § 3. Konferensens anden del omfatter 1) hovedfaget sociologi, indenfor hvilket kandidaten må opgive en ikke for snævert begrænset del som speciale samt 2) som bifag enten nationaløkonomi, etnografi eller psykologi. Dog kan fakultetet god- kende også andre fag som bifag. Den, der indstiller sig til anden del, må 1) fremlægge attest for a) senest l1/2 år forinden på tilfredsstillende måde at have afsluttet øvelser i teoretisk statistik og b) efter tilendebringelsen af de nævnte øvelser at have bestået en eller flere prøver i dette fag efter fakultetet nærmere bestemmelse samt 2) senest 3 måneder for- inden have indleveret en selvstændig udarbejdet videnskabelig afhandling om et sociologisk emne, som i forvejen aftales med professoren i sociologi. Der kan dog også indleveres flere mindre afhandlinger, ligesom fakultetet kan tillade, at et tidligere udført videnskabeligt arbejde inden for sociologiens område indleveres som een blandt flere afhandlinger. Mellem indleveringen af afhandlingen eller afhandlingerne og indmeldelsen til anden del må højst hengå eet år. Bedømmelsen af afhandlingen eller afhandlingerne foretages af professoren i sociologi sammen med mindst een anden lærer valgt af fakultetet. Fakultetet nedsætter i hvert enkelt tilfælde et udvalg bestående af professoren i sociologi og mindst to andre universitetslærere til afholdelse og bedømmelse af de nedenfor foreskrevne prøver, herunder også den offentlige forelæsning. Det påhviler også dette udvalg at afgøre, hvorvidt de opgivne pensa er tilfredsstillende. Ved anden del afholdes der skriftlige eller mundtlige prøver efter fakultetets nærmere bestemmelse i sociologisk teori, sociologisk metodik, samt i det valgte bifag. Derudover skal kandidaten holde en offentlig forelæsning over et med syv dages frist opgivet emne. Når ganske særlige forhold taler herfor, kan fakultetet dispensere fra de oven- for i stk. 2 angivne tidsfrister. Den, der ved anden del af statsvidenskabelig eksamen, eksamen i forsikringsvidenskab og statistik eller økonomisk eksamen ved laboratorieøvelser i statistik har opnået karakteren 12 eller derover, er fritaget for øvelser i teoretisk statistik, ligesom den, der ved anden del af en af de nævnte eksaminer har opgivet et pensum mindst svarende til det ved magister- konferensen i sociologi gældende pensum, og som ved prøven eller prøverne i faget statistik har opnået gennemsnitskarakteren 12 eller derover, er fritaget for prøver i teoretisk statistik. Endelig kan den, der har bestået statsvidenskabelig eksamen, eksamen i stats- kundskab, økonomisk eksamen eller psykologisk-pædagogisk eksamen af fakul- tetet fritages for bifag; i ganske særlige tilfælde kan også den, der har bestået en anden afsluttende universitetseksamen, fritages for bifag. § 4. Når en kandidat har fremlagt en eller flere afhandlinger, der er fundet tilfreds- stillende, men ikke har gjort tilstrækkelig fyldest ved anden dels prøver, kan fakultetet tillade ham indenfor en frist af hojst et år påny at indstille sig til anden del, uden at nye afhandlinger fremlægges. § 5. Udfaldet af konferensen betegnes med karakteren »bestået« eller »ikke bestået«. Universitetets eksaminer 345 Bemærkninger: Ved studiets tilrettelægning og eksamensfordringernes fastsættelse vil man tilstræbe, at studerende uden erhvervsmæssigt arbejde skulle kunne gennemføre studiet på 5-6 år. Ved todelingen af studiet tilsigter man at give de studerende mulighed for ligesom indenfor andre universitetsstudier på et forholdsvis tidligt tidspunkt - normalt efter 21/2 års forlob - at dokumentere deres egnethed, således at uegnede kan udskilles uden for stort kraftspild. Med de begrænsede beskæftigelsesmulig- heder, der i den første tid kan påregnes for magistre i sociologi, er det onskeligt, at kun virkeligt interesserede og egnede får adgang til at gennemføre dette studium. Og da der, vel især så længe faget er nyt og forholdsvis ukendt, må imødeses en betydelig afgang fra studiet, har man tillige tilstræbt åt indrette første del på en sådan måde, at en del af de erhvervede kundskaber kan benyttes til opnåelse af andre eksaminer. Prøverne ved første del tænkes ligesom prøven eller prøverne i teoretisk statistik afholdt under medvirkning af de statsvidenskabelige censorer, hvorved bemærkes, at censorkollegiet tænkes udvidet med et på sociologiens område særlig sagkyndigt medlem, som da i alle tilfælde skulle deltage i bedømmelsen. Også bedømmelsen af øvelserne i sociologisk metodik samt i praktisk og teoretisk statistik tænkes foretaget under medvirkning af de nævnte censorer. Bl.a. for at lette overgang til det statsvidenskabelige studium tænker man sig ved de nævnte prøver såvel som ved bedømmelsen af øvelserne i sociologi og praktisk og teoretisk statistik anvendt karaktergivning med benyttelse af den ved statsvidenskabelig eksamen gældende karakterskala. Herved vil det også blive muligt for de studerende, der fritages for prøver i fagene Det danske sam- fund eller teoretisk statistik eller for øvelser i praktisk eller teoretisk statistik at overføre deres tidligere erhvervede karakterer i de tilsvarende fag. De nærmere regler for karaktergivningen må fastlægges af fakultetet. Som det fremgår af forslaget til kgl. anordning, tænker man sig her som ved andre magister- konferenser, at der til at bestå den samlede konferens kræves »en sådan grad af kundskaber, grundighed og modenhed, som udkræves til at opnå forste karakter ved en embedseksamen«. Af de allerede anførte grunde vil det imidlertid være ønskeligt at stille ret strenge betingelser for adgang til anden dels studiet, og man har derfor tænkt sig at sætte gennemsnitskarakteren 112/3 som beståelsesgrænse ved 1. del. Ved de obligatoriske øvelser i sociologisk metodik og i teoretisk og praktisk statistik tænker man sig at kræve en minimumskarakter af 10, ligesom tilfældet er for de tilsvarende laboratorieøvelser i statistik ved statsvidenskabelig og økonomisk eksamen. Der kan ligeledes for et eller liere, eventuelt alle fag ved første del samt ved prøven eller prøverne i teoretisk statistik blive tale om at kræve en vis minimumskarakter. Ved anden del, hvor der ikke gør sig de samme praktiske hensyn gældende, som netop omtalt for forste dels vedkommende, tænker man sig prøverne afholdt uden medvirkning af censorer udefra. I stedet tænker man sig i hvert enkelt tilfælde nedsat et udvalg til afholdelse af prøverne, omfattende professoren i sociologi samt mindst to af fakultetets øvrige lærere; såfremt eksaminator i et fag ikke i forvejen er medlem af udvalget, tiltræder han dette for det pågældende fags vedkommende. Herved tilsigter man at tilvejebringe en ordning, som mest muligt er på linie med den, der er gældende ved de allerede eksisterende magister- konferenser, men hertil kommer tillige, at det navnlig i den første tid vil kunne være vanskeligt udenfor universitetet at finde et tilstrækkeligt antal egnede censorer. Der må selvsagt også ved anden del rent internt ved de enkelte prøver gives karakterer, hvoraf det samlede resultat kan beregnes som et vejet gennemsnit, 346 Universitetets årbog 1953-58 hvori der tillægges de enkelte prøver den vægt, som skønnes rimelig. Men ligesom ved andre magisterkonferenser tænker man sig kun prøvernes samlede resultat meddelt kandidaten under formen »bestået« eller »ikke bestået«. Endelig er det en selvfolge, at fakultetet, når den kgl. anordning og under- visningsministeriets bekendtgørelse til sin tid måtte foreligge, må udarbejde en studievejledning indeholdende en nærmere redegørelse for indholdet af og kravene i de enkelte fag, for tilrettelægningen af undervisningen, herunder specielt for afholdelse af obligatoriske øvelser og kurser og for eventuel prakti- kanttjeneste ved Sociologisk Institut, samt endelig for antallet og arten af de skriftlige og mundtlige prøver ved såvel første som anden del. Hvad der anføres i det følgende om de enkelte fag, må derfor kun opfattes som en foreløbig orien- tering om det indhold, man har tænkt sig at give det nye studium. For første dels vedkommende tænker man sig i hvert enkelt fag at fastlægge bestemte, af fakultetet godkendte pensa gældende for samtlige studerende, som vælger det pågældende fag, idet der dog bor åbnes adgang til på enkelte punkter ved aftale med læreren i faget at imødekomme individuelle ønsker. Noget til- svarende må gælde for faget teoretisk statistik. Ved anden del vil det derimod hverken være muligt eller ønskeligt at gennemføre en tilsvarende ensartethed i kravene. Såvel selve studiets karakter som den omstændighed, at der indtil videre kun findes en enkelt professor i hovedfaget tilsigter, at en betydelig del af stoffet må tilegnes ved selvstudium under lærerens vejledning; det vil da være naturligt i større udstrækning at åbne den enkelte studerende adgang til at kon- centrere sig om væsentlige områder af sociologien, som måtte have hans særlige interesse. Man har derfor foreslået på tilsvarende måde som det sker ved de allerede eksisterende magisterkonferenser i hvert enkelt tilfælde at lade fakul- tetet afgøre, om de til anden del opgivne pensa er tilfredsstillende. Normalt vil det formentlig kunne overdrages det udvalg, der skal nedsættes til afholdelse og bedømmelse af den pågældende kandidats anden dels prøver også at godkende de af ham opgivne pensa. Der skulle herved kunne opnås en på een gang tilstrække- lig betryggende og tilstrækkelig smidig mellemform imellem enten at henskyde godkendelsen af pensum til et stående pensum- eller eksamensudvalg eller helt at overlade det til een enkelt universitetslærer. Under hensyn til, at der foreligger forslag om indretning af en eksamen i stats- kundskab både ved Københavns og Aarhus Universitet, har man på de relevante punkter i §§ 2 og 3 vedtaget også denne eksamen under formuleringen af de fri- tagelser, som tilkommer dem, der har bestået beslægtede eksaminer. Når det i § 3, stk. 5, 2. pkt., foreslås overladt til fakultetet at afgøre, om fri- tagelse for øvelser i teoretisk statistik skal gives, beror det på, at de tilsvarende øvelser, som de pågældende tidligere har deltaget i, kan have haft et ret for- skelligt omfang. De enkelte fag. A. Første del. 1. Almindelig Sociologi. Undervisning i almen sociologi varetages af profes- soren i sociologi. Den tænkes baseret på en større lærebog og tilsigter en ind- føring i forskningsresultater og problemstillinger indenfor sociologiens hoved- områder. I tilknytning til undervisningen i dette fag må hver studerende på tilfreds- stillende måde besvare fire skriftlige opgaver. 2. Sociologisk metodik. Undervisningen i dette fag, som ligeledes varetages af professoren i sociologi, tænkes koncentreret om elementær iagttagelsesteknik med hovedvægt på spørgeskemakonstruktion, interviewing, praktiske udvalgs- Universitetets eksaminer 347 tekniske problemer, sociometri og forskellige former for direkte observation af social adfærd. Der vil blive lagt vægt på, at de studerende lærer de sociologiske iagttagelses- måder at kende ikke alene gennem losning, men også gennem egne erfaringer. I tilknytning til undervisningen i faget vil der derfor blive afholdt obligatoriske øvelser, eventuelt i form af en vis tids praktikanttjeneste på Sociologisk Institut. 3. Det danske samfund. Det må anses for vigtigt, at den vordende sociolog er velorienteret om det samfund, hvori han skal arbejde. Denne orientering tænkes i første omgang givet ved at lade de studerende følge den for første dels stats- videnskabelige studerende anordnede undervisning i beskrivende statistik, hvor pensum indtil videre er Vedel Petersen: Danmarks Statistik. Efterhånden som sociologisk forskning belyser hidtil ukendte eller mindre påagtede sider af dansk samfundsliv, er det tanken at lade sådanne forskningsresultater indgå i fagets pensum. I tilknytning til undervisningen i dette fag afholdes obligatoriske øvelser i praktisk statistik. Dette vil kunne ske ved at lade de studerende deltage i første halvdel af de for anden dels statsvidenskabelige studerende indrettede labora- torieøvelser i statistik; disse øvelser tilsigter at opøve de studerendes færdighed i at efterspore statistisk kildemateriale, opstille og kommentere tabeller o.l. 4. Demografi eller socialpsykologi. Som enhver anden videnskab har sociolo- gien ret ubestemte grænser over for andre fag. Indenfor faget selv går der imidle- tid en ret skarp skillelinie mellem, hvad man kunne kalde henholdsvis makro- og mikrosociologi. Makrosociologien studerer den sociale adfærd indenfor store grupper, medens mikrosociologien arbejder med små menneskegrupper eller enkeltindivider. Heraf følger, at den vordende sociolog har brug for både demo- grafi og socialpsykologi, der kan opfattes som henholdsvis en ekstremt makro- sociologisk og en ekstremt mikrosociologisk disciplin. Indenfor begge disse fag- områder foregår der i nutiden en aktiv forskning af stor relevans for den almene sociologi. Når man alligevel er blevet stående ved at give de studerende valgfrihed mellem disse fag, er det for at undgå en altfor omfattende og tidskrævende første del. Det vil formentlig falde naturligt, at den, der ved anden del tænker sig at tage nationaløkonomi som bifag, vælger demografi, medens den, som er indstillet på at tage psykologi som bifag ved anden del, vælger socialpsykologi. a) Demografi. Det ville være ønskeligt at overdrage en ekspert i demografisk forskning som lektor at bestride undervisningen i dette fag, som tænkes at om- fatte befolkningsteori og befolkningsforskningens resultater vedrørende f.eks. frugtbarhedens, morbiditetens og mortalitetens sociale afhængighedsforhold, over- og underbefolkningsproblemer, vandringer m.m. Indtil videre vil under- visningen dog kunne varetages af professoren i sociologi. b) Socialpsykologi. Der forlanges kendskab til de vigtigste teorier og forsk- ningsresultater vedrørende individets handlen og handlingsmotivering i sociale situationer. Undervisningen kan formentlig indtil videre varetages af professoren i sociologi på basis af een eller liere af de hånd- og lærebøger samt books of readings, der foreligger i faget. Det er også muligt at følge den relevante undervisning i dette fag som gives for de psykologistuderende. B. Mellem forste og anden del. 1. Teoretisk statistik og matematik. Da den moderne empiriske sociologi til- stræber at nå til kvantitative resultater, må den teoretiske statistik blive socio- logiens vigtigste hjælpevidenskab. Det er derfor nødvendigt, at de studerende får et grundigt kendskab til statistiske metoder. 348 Universitetets årbog 1953-58 Dette kan indtil videre nås ved at lade de studerende følge en del af under- visningen i statistik for anden dels statsvidenskabelige studerende med stort pensum i statistik cg deltage i den tilsvarende del af de til denne undervisning knyttede statistiske øvelser. Studenter af nysproglig eller klassisksproglig retning, som ikke på anden måde har erhvervet sig kundskaber i matematik, vil ikke kunne deltage i under- visningen i dette fag, med mindre de forinden har bestået den anordnede prøve i matematik. Som forberedelse til proven kan de studerende følge det matematik- kursus, som afholdes for statsvidenskabelige studerende. Rent principielt ville det være rimeligst at henlægge faget teoretisk statistik til konferensens første del. Når man er veget tilbage herfor og i stedet har åbnet adgang til at udskyde tilendebringelsen af de obligatoriske øvelser i teoretisk statistik og aflæggelsen af den eller de afsluttende prøver i dette fag til senest P/2 år før aflæggelsen af den eller de afsluttende prøver i dette fag til senest 11/2 år før indmeldelsen til konferensens anden del, skyldes det, at den turnus, hvori fore- læsninger og øvelser i dette fag afholdes for de statsvidenskabelige studerende, i ugunstige tilfælde ville nødvendiggøre en urimeligt lang forberedelsestid til kon- ferensens første del. Man har derfor indskrænket sig til at kræve prøven i mate- matik bestået inden indmeldelsen til første del, men det bør varmt anbefales de studerende at følge undervisningen i teoretisk statistik på det tidligst mulige tidspunkt i studietiden. 2. Afhandlingen. Til udarbejdelsen af den selvstændige videnskabelige af- handling tænkes anvendt ca. 6 måneder. C. Anden del. I. Hovedfaget. 1. Sociologisk teori. Undervisningen i dette fag varetages af professoren i socio- logi. Den studerende skal have kendskab til sociologiens historie og have læst skrifter og afhandlinger af en række fremstående sociologer. Det gælder dog mindre om at skaffe sig viden om de forskellige forfatteres standpunkter - und- tagen på særlig vigtige punkter - end om at opnå evne til selvstændig problem- behandling. 2. Sociologiske specialfelter. Den studerende må efter aftale med professoren i sociologi vælge en eller tiere bestemte sociale institutioner (såsom familie, stat, skole, kirke, militærvæsen, velfærdsinstitutioner) eller et ikke for snævert af- grænset problemfelt (såsom afvigeradfærd, interaktion i mindre grupper, social stratifikation, social udvikling) til nærmere studium. Afgørende for godkendelse af det valgte speciale vil være, om det valgte område skønnes at være tilstrække- lig opdyrket gennem empirisk forskning. 3. Videregående sociologisk metodik. Undervisningen, der varetages af pro- fessoren i sociologi, er tænkt at skulle omfatte skaleringsproblemer, forumteknik, eksperimentelle metoder og analytiske problemer. II. Bifaget. For ikke at gøre studiet altfor omfattende og tidskrævende har man indskræn- ket sig til at kræve eet bifag ved anden del. Til gengæld har man åbnet adgang til at vælge mellem flere bifag, således at den studerende kan vælge det, der er vigtigst som støttefag på det område af sociologien, som er hans hovedinteresse. Når man i forslaget til undervisningsministeriel bekendtgørelse specielt har nævnt nationaløkonomi, etnografi og psykologi som egnede bifag, skyldes det bl.a., at det formentlig er arbejder fra disse tre fagområder, der hyppigst vil blive Universitetets eksaminer 349 henvist til i den sociologiske faglitteratur, men man lægger vægt på, at fakul- tetet får bemyndigelse til at godkende også andre bifag. a) Nationaløkonomi. For at give de studerende kendskab til nationaløkonomi- ens grundtræk vil man indtil videre kunne henvise dem til at følge en del af den for første dels statsvidenskabelige studerende anordnede undervisning. Hvad de herudover har brug for, er i første række et noget videregående kendskab til nationaløkonomiens teori og metoder. Dette vil kunne erhverves dels ved at følge en del af undervisningen for anden dels statsvidenskabelige studerende, dels gennem et friere studium på egen hånd under de nationaløkonomiske pro- fessorers vejledning. b) Etnografi. Da det hidtil ikke har været muligt at studere etnografi som bifag, og der derfor ikke er givet og antagelig heller ikke i den nærmeste fremtid vil kunne gives nogen særskilt undervisning med dette formål for øje, vil de studerende være henvist dels til at følge den forekommende undervisning i dette fag, dels til et selvstændigt studium under den pågældende universitets- lærers vejledning. Der må kræves et nogenlunde fyldigt kendskab til samfunds- bygning og samfundsliv hos de såkaldte primitive folk i almindelighed foruden til en række karakteristiske og væsentligt forskellige kulturtyper i det hele taget. c) Psykologi. Der forlanges en almen orientering i psykologiens arbejdsområder med hovedvægt på læringens og motiveringens psykologi. Herudover må kandi- daten skaffe sig et kritisk overblik over de vigtigste psykologiske tests, specielt sådanne som er anvendelige i større ikke-institutionelle grupper. Undervisningen varetages af professorerne i psykologi. Dog kan der indtil videre ikke regnes med specialkurser eller forelæsninger for de bifags-studerende. Disse henvises derfor til de relevante forelæsninger, der gives for de psykologi- studerende.« Efter at forslaget var tiltrådt af Konsistorium på dettes mode den 23. oktober 1957 videresendtes det under 28. oktober 1957 til ministeriet med rektors anbefaling. Ved skrivelse af 7. maj 1958 erklærede ministeriet, at man fra ministe- riets side principielt kunne tiltræde forslaget om indforelse af en magi- sterkonferens i sociologi ved Kobenhavns universitet, men at man for- inden videre foretoges anmodede universitetets rektor om en udtalelse vedrorende benævnelsen af den, som har bestået denne konferens. Efter at sagen var forelagt det rets- og statsvidenskabelige fakultet indstillede dette ved skrivelse af 24. juni 1958, at benævnelsen blev magister(ra) scientiarum socialium. Herefter udstedtes folgende: *Kgl. anordning om afholdelse af magisterkonferens i sociologi under det rets- og statsvidenskabelige fakultet ved Kobenhavns universitet Under det rets- og statsvidenskabelige fakultet ved Københavns universitet indrettes en magisterkonferens i sociologi. Til at bestå kræves, at den, der indstiller sig til konferensen, har lagt en sådan grad af kundskaber, grundighed og modenhed for dagen, som ville udkræves til at opnå første karakter ved en embedseksamen. Der tillægges den, som har bestået magisterkonferensen i sociologi benævnelsen magister scientiarum socialium. 350 Universitetets årbog 1953-58 Den, der har bestået magisterkonferens i sociologi, har adgang til at erhverve doktorgraden ved det rets- og statsvidenskabelige fakultet. Undervisningsministeriet bemyndiges til at træffe de nærmere bestemmelser, der måtte være nødvendig® til gennemforelse af denne anordning. Desuden udstedtes følgende: »Bekendtgørelse af 18. august 1958 om magisterkonferens i sociologi under det rets- og statsvidenskabelige fakultet ved Kobenhavns universitet. I henhold til den ved anordning af 14. august 1958 om afholdelse af magister- konferens i sociologi under det rets- og statsvidenskabelige fakultet ved Koben- havns universitet givne bemyndigelse fastsætter ministeriet følgende bestem- melser angående afholdelse af magisterkonferens i sociologi: § 1. Konferensen består af to dele, første og anden del. § 2. Konferensens første del omfatter følgende fag: 1) almindelig sociologi, 2) so- ciologisk metodik, 3) det danske samfund samt 4) efter kandidatens valg demo- grafi eller socialpsykologi. Den, der indstiller sig til første del, må fremlægge attest for 1) på tilfreds- stillende måde at have besvaret 4 skriftlige opgaver i sociologi, 2) på tilfreds- stillende måde at have deltaget i a) øvelser i sociologisk metodik og b) øvelser i praktisk statistik samt, såfremt vedkommende ikke er student af matematisk- naturvidenskabelig linie, 3) at have bestået en prøve i matematik. Ved første del afholdes der skriftlige eller mundtlige prøver efter fakultetets nærmere bestemmelse i de nævnte 4 fag. Den, der ved første del at statsvidenskabelig eksamen, eksamen i statskund skab eller eksamen i forsikringsvidenskab og statistik ved prøven i faget statistik har opnået karakteren 12 eller derover, og den, der ved økonomisk eksamen ved prøverne i faget alm. samfundsbeskrivelse har opnået gennemsnitskarakteren 12 eller derover, er fritaget for at underkaste sig prøve i faget Det danske samfund. Den, der ved anden del af de nævnte eksaminer ved laboratorieøvelser i statistik har opnået karakteren 12 eller derover, er fritaget for øvelser i praktisk statistik; denne fritagelse medfører tillige fritagelse for prøven i matematik. Også stu- derende, der ved andre prøver har dokumenteret tilfredsstillende kundskaber i matematik, kan af fakultetet fritages for prøven i matematik. § 3. Konferensens anden del omfatter 1) hovedfaget sociologi, inden for hvilket kandidaten må opgive en ikke for snævert begrænset del som speciale samt 2) som bifag enten nationaløkonomi, etnografi eller psykologi. Dog kan fakultetet god- kende også andre fag som bifag. Den, der indstiller sig til anden del, må 1) fremlægge attest for a) senest l1/2 år forinden på tilfredsstillende måde at have afsluttet øvelser i teoretisk statistik og b) efter tilendebringelsen af de nævnte ovelser at have bestået en eller liere prøver i dette fag efter fakultetets nærmere bestemmelse samt 2) senest 3 måneder for- inden have indleveret en selvstændig udarbejdet videnskabelig afhandling om et sociologisk emne, som i forvejen aftales med professoren i sociologi. Der kan dog også indleveres flere mindre afhandlinger, ligesom fakultetet kan tillade, at et tidligere udført videnskabeligt arbejde inden for sociologiens område indleveres Universitetets eksaminer 351 som én blandt liere afhandlinger. Mellem indleveringen af afhandlingen eller afhandlingerne og indmeldelsen til anden del må hojst hengå ét år. Bedømmelsen af afhandlingen eller afhandlingerne foretages af professoren i sociologi sammen med mindst én anden lærer valgt af fakultetet. Fakultetet nedsætter i hvert enkelt tilfælde et udvalg bestående af professoren i sociologi og mindst to andre universitetslærere til afholdelse og bedømmelse af de nedenfor foreskrevne prøver, herunder også den offentlige forelæsning. Det påhviler også dette udvalg at afgøre, hvor vidt de opgivne pensa er tilfreds- stillende. Ved anden del afholdes der skriftlige eller mundtlige prøver efter fakultetets nærmere bestemmelse i sociologisk teori, sociologisk metodik samt i det valgte bifag. Derudover skal kandidaten holde en offentlig forelæsning over et med syv dages frist opgivet emne. Når ganske særlige forhold taler herfor, kan fakultetet dispensere fra de oven- for i stk. 2 angivne tidsfrister. Den, der ved anden del af statsvidenskabelig eksamen, eksamen i forsikringsvidenskab og statistik eller økonomisk eksamen ved laboratorieøvelser i statistik har opnået karakteren 12 eller derover, er fri- taget for øvelser i teoretisk statistik, ligesom den, der ved anden del af en af de nævnte eksaminer har opgivet pensum mindst svarende til det ved magister- konferensen i sociologi gældende pensum, og som ved proven eller prøverne i faget statistik har opnået gennemsnitskarakteren 12 eller derover, er fritaget for prøver i teoretisk statistik. Endelig kan den, der har bestået statsvidenskabelig eksamen, eksamen i stats- kundskab, økonomisk eksamen eller psykologisk-pædagogisk eksamen af fakul- tetet fritages for bifag; i ganske særlige tilfælde kan også den, der har bestået en anden afsluttende universitetseksamen, fritages for bifag. § 4. Når en kandidat har fremlagt en eller liere afhandlinger, der er fundet tilfreds- stillende, men ikke har gjort tilstrækkelig fyldest ved anden dels prøver, kan fakultetet tillade ham inden for en frist af hojst et år på ny at indstille sig til anden del, uden at nye afhandlinger fremlægges. § 5. Udfaldet af konferensen betegnes med karakteren »bestået« eller »ikke bestået«. f. Aktuareksamen og eksamen i statistik (j. nr. 378/58). Under 19. maj 1958 afgav det af fakultetet til revision af vejledning ved studiet til eksamen i forsikringsvidenskab og statistik nedsatte ud- valg følgende betænkning: »Eksamen i forsikringsvidenskab og statistik er oprettet ved kgl. anordning af 24. august 1917. En række mindre ændringer skete ved anordningen af 5. juli 1925, der stadig er gældende og danner grundlaget for den sidst udsendte studie- vejledning fra 1937. Studiets to hovedfag er forsikringsmatematik og teoretisk statistik. Som grund- lag for disse fag læses matematik til første del og endvidere læses som bifag nationaløkonomi og jura. De fem faggrupper har i udvalget været repræsenteret ved hver sin professor. Medens forsikringsmatematikken i de 40 år, studiet har bestået, har haft en jævnt fremadskridende udvikling, har sandsynlighedsregningen og statistikkens 352 Universitetets årbog 1953-58 teori været inde i en voldsom udviklingsperiode, der stadig fortsætter, således at dette fag i dag har fået et meget omfattende og højt udviklet teoretisk grundlag. Samtidig har statistikkens teori og sandsynlighedsregningen fundet stadig liere betydningsfulde anvendelser indenfor mange andre områder end forsikrings- væsenet og demografien. På baggrund af denne udvikling har der i udvalget været enighed om, at det i dag vil være umuligt på 5-6 år at uddanne kandidater, der med rette kan bære titlen »Kandidat i forsikringsvidenskab og statistik«, og udvalget foreslår derfor, at der oprettes to eksamener med hovedfag i henholdsvis forsikringsmatematik og teoretisk statistik. Udvalget har ved udformningen af de to studier lagt stor vægt på, at valget mellem de to studieretninger forst træffes efter forste del, således at de studerende ikke tvinges lil at specialisere sig umiddelbart efter studentereksamen. Man har endvidere tilrettelagt studiet således, at de studerende i så stor ud- strækning som muligt i bifagene kan folge allerede eksisterende forelæsninger og øvelser, der er indrettet med henblik på andre studieretninger. Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet agter at indrette en under- visning i teoretisk statistik, som skulle kunne dække kravene i dette fag til første del for de to her omhandlede studieretninger og som desuden skulle kunne følges af studerende under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet, der ønsker at studere teoretisk statistik som bifag. De to udvalgsmedlemmer fra det matematisk-naturvidenskabelige fakultet forbeholder sig på et senere tidspunkt, antagelig når fakultetet har fået oprettet et professorat i matematisk statistik, at rejse spørgsmålet om overflytning af de to studier til det matematisk-naturvidenskabelige fakultet. Studiernes indretning fremgår iøvrigt af de to vedføjede udkast til kgl. an- ordning. Da studierne omfatter fag, der læses til skoleembedseksamen, statsviden- skabelig og juridisk embedseksamen ved såvel Københavns som Aarhus universi- tet samt til eksamen i forsikringsvidenskab og statistik efter den hidtidige anordning og endvidere fag, der læses i omtrent samme omfang på Danmarks tek- niske højskole, ville regler om overførelse af karakterer i disse fag blive meget omfattende, især når hensyn også tages til de forskellige anordninger, der i tidens lob har været gældende for disse eksaminer. Udvalget har derfor undladt at udforme detaillerede regler og har i stedet for foreslået den i § 8 formulerede generelle regel. Udvalget har også, som det er fakultetet bekendt, udarbejdet et udkast til studievejledning, der sammen med udkastet til anordningerne har været til- stillet Aarhus universitetet, Studenterrådet og Den danske aktuarforening til udtalelse. Udtalelserne fra Den danske aktuarforening har givet udvalget anled- ning til at indføre faget sandsynlighedsregning til forste del og samtidig reducere pensum i matematik. Da der imidlertid endnu ikke foreligger en endelig udformning af planerne for matematikundervisningen, der behandles af et udvalg under det matematisk- naturvidenskabelige fakultet, vil det ikke være muligt at give en detailleret ud- formning af vejledningen for studiet til forste del på indeværende tidspunkt. Udvalget foreslår derfor, at fakultetet på det foreliggende grundlag tager stilling til udkastet til kgl. anordning, og at den endelige udformning af studie- vejledningen udskydes indtil ovennævnte detailspørgsmål vedrørende matema- tikundervisningen er afklaret.« Under 25. juni 1958 afgav fakultetet følgende indstilling: Universitetets eksaminer 353 »Under henvisning til medfølgende betænkning afgivet af det af fakultetet nedsatte udvalg til revision af vejledning ved studiet til eksamen i forsikrings- videnskab og statistik anmoder fakultetet herved Rektor om at forelægge de to forslag for undervisningsministeriet og søge den ophøjet til kgl. anordning. Da forslaget betyder en radikal ændring af det nuværende studium, vil det af hensyn til de studerende være i høj grad ønskeligt, om nyordningen kunne træde i kraft fra 1. september i år, således at de studerende snarest får mulighed for at vælge mellem de to studieretninger. Det ny statistikstudium forudsætter oprettelse af nye lærerstillinger. For at kunne påbegynde et grundkursus i teoretisk statistik fra 1. september i år er det nødvendigt, at der ansættes en amanuensis i dette fag som nævnt i skrivelse til undervisningsministeriet af 1. februar 1958 fra matematikprofessorerne, jvf. også den supplerende skrivelse af 1. juni 1958. På længere sigt må alle de i først- nævnte skrivelse nævnte stillinger oprettes, for at undervisningen kan få det omfang, der forudsættes i anordningen. For at undervisningen til anden del kan påbegyndes til september næste år, er det nødvendigt, at de to stillinger som undervisningsassistenter i teoretisk statistik, som den statsvidenskabelige afdeling har ansøgt om i skrivelse til undervisningsministeriet af 14. februar 1958, bevilges fra den 1. april 1959, idet den i skrivelsen nævnte omlægning af undervisningen i statistik da vil gøre det muligt for professoren i faget at hellige sig den videregående undervisning. Sluttelig skal fakultetet gøre opmærksom på, at indforelse af statistik som selvstændigt studium har langt større betydning end den rent akademiske, idet anvendelsen af statistiske metoder ikke alene er af fundamental betydning for det videnskabelige arbejde inden for fysik, biologi, genetik, lægevidenskab, psykologi, økonomi etc., men at statistiske metoder også spiller en stadig større rolle i det daglige arbejde i industrien og mange andre grene af erhvervslivet, således at en produktion af kandidater i statistik er højst påkrævet for at dække det stærkt voksende behov.« Efter at Konsistorium på sit mode den 30. maj 1958 havde tiltrådt indstillingen, blev den under 7. juli 1958 videresendt til ministeriet. Herefter udstedtes følgende: »Kgl. anordning af 4. oktober 1958 om aktuareksamen under det rets- og statsviden- skabelige fakultet ved Kobenhavns universitet: § 1. Der afholdes en aktuareksamen under det rets- og statsvidenskabelige fakultet ved Københavns universitet. § 2. Aktuareksamen består af 2 dele, første og anden del. Begge dele af eksamen afholdes to gange om året. Hver del kan tages om for sig, dog kun i den anordnede rækkefølge, således at den kandidat, der har fuld- endt anden del, ikke kan nøjes med at tage første del om. § 3. Eksamens første del er fælles for aktuareksamen og eksamen i statistik. Den, der indstiller sig til første del, må have deltaget i skriftlige øvelser i 1) numerisk analyse, 2) teoretisk statistik. For den ved øvelserne i hvert fag udviste llid og dygtighed gives en karakter, der medregnes i eksamensresultatet. Til at bestå kræves mindst 10 points. 23 354 Universitetets årbog 1953-58 § 4. Første del omfatter følgende fag: 1) matematik, 2) numerisk analyse, 3) sand- synlighedsregning og teoretisk statistik. Alle eller en del af proverne i matematik kan aflægges i tidligere eksamens- terminer end de øvrige prøver efter regler fastsat af det matematisk-naturviden- skabelige fakultet. For prøverne i matematik gives i alt tre karakterer. Der afholdes én skriftlig prøve i numerisk analyse og to i sandsynligheds- regning og teoretisk statistik. Til hver af de skriftlige prøver indrømmes en tid på 4 til 6 timer efter fakultetets nærmere bestemmelse. Der afholdes mundtlig prøve i begge fag. For hver prøve gives én karakter. Sammen med matematikkaraktererne og karaktererne for de skriftlige øvelser i numerisk analyse og teoretisk statistik gives således i alt 10 karakterer. Ved hver prøve giver hver bedømmer en af de følgende karakterer: 16, 15, 14, 13, 12, 11, 10, 9, 8, 7, 4, 1 og 0. Det af de således givne karakterer beregnede middeltal bliver karakteren for den pågældende prøve. En eventuel brøk bort- kastes, hvis den er under 1/2, ellers tages det nærmeste højere hele tal. Når et flertal stemmer for 0, bliver dog altid dette at anse for karakteren. Den, der ikke opnår et gennemsnit på mindst 10 points, eller som for en prøve får 0, har ikke bestået eksamen. § 5. Den, der indstiller sig til eksamens anden del, må 1) have deltaget i skriftlige øvelser i forsikringsmatematik og rentesregning og have opnået en karakter på mindst 10 points for den ved øvelserne udviste flid og dygtighed, 2) senest inden begyndelsen af det semester, hvori han indstiller sig til eksa- men, aflevere en selvstændig afhandling om et emne indenfor forsikringsmate- matik eller rentesregning, der aftales med professoren i forsikringsmatematik, 3) have bestået en skriftlig prøve i bogholderi og regnskabskritik efter de for statsvidenskabelig eksamen til enhver tid gældende regler. Til udarbejdelsen af den under 2) nævnte afhandling beregnes anvendt mindst 3 måneder, og karakteren for denne opgave medregnes i eksamensresultatet. Til at bestå den under 3) nævnte prøve kræves en karakter på mindst 10 points, men karakteren medregnes ikke i eksamensresultatet. Fakultetet kan dispensere fra de ovenfor fastsatte tidsfrister. § 6. Anden del omfatter følgende fag: 1) forsikringsmatematik, herunder rentes- regning, 2) nationaløkonomi og udvalgte afsnit af Danmarks statistik, 3) dansk borgerlig ret, 4) forsikringsret og udvalgte afsnit af dansk formueret. Der afholdes to skriftlige prøver i forsikringsmatematik på 4 til 8 timer efter fakultetets nærmere bestemmelse. Der afholdes følgende mundtlige prøver: én i forsikringsmatematik med rentesregning, to i nationaløkonomi og udvalgte dele af Danmarks statistik, én i dansk borgerlig ret samt to i forsikringsret og udvalgte afsnit af dansk formueret. Prøverne i nationaløkonomi med Danmarks statistik og i dansk borgerlig ret kan aflægges i en tidligere eksamenstermin end de øvrige prøver. Indmeldelse til forudgående prøve i disse fag anses som indmeldelse til den samlede anden del, men indmeldelse kan ske, uanset at de i § 5 omhandlede øvelser og prøver endnu ikke er gennemgået og den sammesteds nævnte afhandling ikke er afleveret. Den kandidat, der har bestået den samlede anden del, kan ikke, hvis han vil tage eksamen om, nøjes med at underkaste sig ny prøve i den ene gruppe af fagene. Universitetets eksaminer 355 Derimod har den, der alene har aflagt prøverne i nationaløkonomi med Dan- marks statistik og i dansk borgerlig ret, adgang til særskilt at tage disse prøver om efter de almindelige regler. For hver prøve gives en karakter efter samme regler som angivet i § 4. Sammen med de to karakterer for øvelserne og opgaven itlg. § 5 gives således i alt 10 karakterer. § 7. Ved beregningen af det samlede ved første og anden del af eksamen opnåede antal points sammenlægges de ved første og de ved anden del opnåede karakterer. Ved afslutningen af aktuareksamen gives følgende hovedkarakterer: »Første karakter med udmærkelse«, hvortil kræves et gennemsnit på mindst 14,67 points. »Første karakter«, hvortil kræves et gennemsnit på mindst 11,67 points. »Anden karakter«, hvortil kræves et genemsnit på mindst 10 points. Den, som ikke opnår et gennemsnit på mindst 10 points, eller som for en prøve får 0, har ikke bestået eksamen. Den, der har bestået aktuareksamen, betegnes som candidatus actuarii. § 8. Prøver ved danske og udenlandske universiteter eller højskoler kan med fakul- tetets godkendelse træde i stedet for prøver af lignende art ved aktuareksamen. § 9. Som censorer i matematik medvirker de ved skoleembedseksamen beskikkede censorer. Som censorer i de økonomiske og juridiske fag medvirker de ved statsviden- skabelig eksamen og juridisk embedseksamen beskikkede censorer. Censorerne i numerisk analyse, sandsynlighedsregning og teoretisk statistik samt forsikringsmatematik og rentesregning beskikkes for tre år ad gangen af undervisningsministeriet. § 10. Den, der indstiller sig til eksamens første eller anden del, har at erlægge en kendelse af 10 kr. for hver del. § 11- Første del af aktuareksamen efter denne anordning afholdes første gang i sommeren 1959, anden del første gang i sommeren 1960. Eksamen i forsikringsvidenskab og statistik efter anordning nr. 220 af 5. juli 1925 afholdes sidste gang i sommeren 1960 og sommeren 1962, henholdsvis for første og anden del. Fakultetet kan under særlige omstændigheder dispensere fra disse tidsfrister. § 12. Undervisningsministeriet bemyndiges til at træffe de bestemmelser, der i øvrigt måtte være nødvendige til gennemførelsen af denne anordning. Desuden udstedtes følgende: »Kgl. anordning af 4. oktober 1958 om eksamen i statistik under det rets- og stats- videnskabelige fakultet ved Københavns universitet: § I- Der afholdes en eksamen i statistik under det rets- og statsvidenskabelige fakultet ved Københavns universitet. 23* 356 Universitetets årbog 1953-58 § 2. Eksamen i statistik består af 2 dele, første og anden del. Begge dele af eksamen afholdes to gange om året. Hver del kan tages om for sig, dog kun i den anordnede rækkefølge, således at den kandidat, der har fuld- endt anden del, ikke kan nojes med at tage første del om. § 3. Eksamens første del er fælles for eksamen i statistik og aktuareksamen. Den, der indstiller sig til første del, må have deltaget i skriftlige øvelser i 1) numerisk analyse, 2) teoretisk statistik. For den ved øvelserne i hvert fag udviste flid og dygtighed gives en karakter, der medregnes i eksamensresultat. Til at bestå kræves mindst 10 points. § 4. Første del omfatter følgende fag: 1) matematik, 2) numerisk analyse, 3) sand- synlighedsregning og teoretisk statistik. Alle eller en del af prøverne i matematik kan aflægges i tidligere eksamens- terminer end de øvrige prøver efter regler fastsat af det matematisk-natur- videnskabelige fakultet. For prøverne i matematik gives i alt tre karakterer. Der afholdes én skriftlig prøve i numerisk analyse og to i sandsynligheds- regning og teoretisk statistik. Til hver af de skriftlige prøver indrømmes en tid på 4 til 6 timer efter fakultetets nærmere bestemmelse. Der afholdes mundtlig prøve i begge fag. For hver prøve gives én karakter. Sammen med matematikkaraktererne og karaktererne for de skriftlige øvelser i numerisk analyse og teoretisk statistik gives således i alt 10 karakterer. Ved hver prøve giver hver bedømmer en af de følgende karakterer: 16, 15, 14, 13, 12, 11, 10, 9, 8, 7, 4, 1 og 0. Det af de således givne karakterer beregnede middeltal bliver karakteren for den pågældende prøve. En eventuel brøk bort- kastes, hvis den er under 1/2, ellers tages det nærmeste højere hele tal. Når et flertal stemmer for 0, bliver dog altid dette at anse for karakteren. Den, der ikke opnår et gennemsnit på mindst 10 points, eller som for en prøve får 0, har ikke bestået eksamen. § 5. Den, der indstiller sig til eksamens anden del, må 1) have deltaget i skriftlige øvelser i anvendt statistik og have opnået en karakter på mindst 10 points for den ved øvelserne udviste flid og dygtighed, 2) senest inden begyndelsen af det semester, hvori han indstiller sig til ek- samen, aflevere en selvstændig afhandling om et statistisk emne, der aftales med professoren i statistik. Til udarbejdelsen beregnes anvendt mindst 3 måneder. Karakteren for denne opgave medregnes i eksamensresultatet. Fakultetet kan dispensere fra de ovenfor fastsatte tidsfrister. § 6. Anden del omfatter følgende fag: 1) videregående matematik, 2) videre- gående sandsynlighedsregning og teoretisk statistik, 3) anvendt statistik, 4) økonomi. Der afholdes skriftlig prøve i alle fag undtagen økonomi. Til besvarelsen af opgaverne indrømmes der ved hver prøve en tid på 4 til 8 timer efter fakultetets nærmere bestemmelse. Der afholdes mundtlig prøve i alle fire fag, dog afholdes to prøver i videre- gående sandsynlighedsregning og teoretisk statistik. Universitetets eksaminer 357 Prøverne i videregående matematik og i økonomi kan aflægges i tidligere eksamensterminer end de øvrige prøver. Indmeldelse til forudgående prøve i disse fag anses som indmeldelse til den samlede anden del, men indmeldelse kan ske, uanset at de i § 5 omhandlede øvelser endnu ikke er afsluttet og den sammesteds nævnte afhandling ikke er afleveret. Den kandidat, der har bestået den samlede anden del, kan ikke, hvis han vil tage eksamen om, nøjes med at underkaste sig ny prøve i den ene gruppe af fagene. Derimod har den, der alene har aflagt prøverne i videregående matematik og i økonomi, adgang til særskilt at tage disse om efter de almindelige regler. For hver prøve gives en karakter efter samme regler som angivet i § 4. Sammen med de to karakterer for øvelserne og opgaven iflg. § 5 gives således i alt 10 karakterer. § 7. Ved beregningen af det samlede ved første og anden del af eksamen opnåede antal points sammenlægges de ved første og de ved anden del opnåede karakterer. Ved afslutningen af eksamen i statistik gives følgende hovedkarakterer: »Første karakter med udmærkelse«, hvortil kræves et gennemsnit på mindst 14,67 points. »Første karakter«, hvortil kræves et gennemsnit på mindst 11,67 points. »Anden karakter«, hvortil kræves et gennemsnit på mindst 10 points. Den, som ikke opnår et gennemsnit på mindst 10 points, eller som for en prøve får 0, har ikke bestået eksamen. Den, der har bestået eksamen i statistik, betegnes som candidatus statisticae. § 8. Prøver ved danske og udenlandske universiteter eller højskoler kan med fakul- tetets godkendelse træde i stedet for prøver af lignende art ved eksamen i statistik. § 9- Som censorer i matematik medvirker de ved skoleembedseksamen beskikkede censorer. Som censorer i økonomi medvirker de ved statsvidenskabelig eksamen be- skikkede censorer. Censorerne i numerisk analyse, sandsynlighedsregning og teoretisk statistik samt anvendt statistik beskikkes for 3 år ad gangen af undervisningsministeriet. § 10. Den, der indstiller sig til eksamens første eller anden del, har at erlægge en kendelse af 10 kr. for hver del. § 11. Første del af eksamen i statistik efter denne anordning afholdes første gang i sommeren 1959, anden del første gang i sommeren 1960. § 12. Undervisningsministeriet bemyndiges til at trælle de bestemmelser, der i øvrigt måtte være nødvendige til gennemførelsen af denne ordning. 358 Universitetets årbog 1953-58 4. DET LÆGEVIDENSKABELIGE FAKULTET a. Oprettelse af studienævn Under 25. februar 1952 indsendte Det medicinske Studenterråd til det lægevidenskabelige fakultet følgende andragende: »Flere paa hinanden følgende studenterraad har rent internt, samt overfor enkelte af fakultetets medlemmer drøftet muligheden af at faa oprettet et studienævn. Et saadant maa udfra mange synspunkter anses for ønskeligt, idet alle parter, der maa være interesseret i arbejdet efter den til enhver tid gældende studiean- ordning (som for ex. fakultetet, D. a. d. L., F.a.y.L., censorer og studenter), her vil have et forum til effektivt at drøfte de problemer, der nødvendigvis maa opstaa. Man kan her blot nævne problemer vedrorende den bedst mulige kombination af kurser og klinikker etc. Endvidere en sikring af, at eksamenspensum staar i en rimelig relation til den tid, der efter studieanordningen er afsat til det paa- gældende fag. Som en vigtig opgave maa ogsaa nævnes spørgsmaal vedrørende gæsteprofessorer. Det maa bemærkes, at lignende studienævn findes i Sverige og Norge, samt at et dansk forslag er fremsat i »Frit Danmarks Lægegruppe«'s forslag til en ny studieplan p. 51-52. Det medicinske studenterraad har udarbejdet et udkast til statutter for et studienævn, forslaget prætenderer dog ikke at være andet end et arbejdsgrundlag. Det er vort haab at fakultetet vil behandle vort andragende velvilligt, og derved bidrage til at uddybe samarbejdet mellem fakultetet og studenter.« I juni 1952 meddelte fakultetet sin principielle tilslutning til forslaget, idet man dog gav udtryk for visse begrænsninger. Under 3. november 1952 blev følgende regler for studienævnet ved- taget af det lægevidenskabelige fakultet: »1. Studienævnet har til formål at være bindeled mellem de medicinske stu- derende og fakultetet. Nævnet, hvis kompetence kun er af rådgivende karakter, skal behandle de sager, som ifølge deres beskaffenhed ikke kan afgøres ved for- handling mellem den enkelte universitetslærer og de studerende, og som det medicinske studenterråd på den anden side heller ikke mener selv at burde fore- lægge for fakultetet. 2. Fakultetet og det medicinske studenterråd har hver en repræsentation på 3 medlemmer i nævnet. Rådets repræsentater skal være en l.-dels studerende, og to 2. dels studerende, der dog alle så vidt muligt skal kunne fungere indtil 2 år efter embedseksamen. Når repræsentanten for 1. del har bestået denne eks- amen, fortsætter han som repræsentant for 2. del, og den i anciennitet ældste 2. dels studerende (kandidat) mister derved sit mandat i nævnet, ligesom der vælges en ny l.-dels repræsentant. Ved den første oprykning af 1. dels repræsen- tanten afgøres det ved lodtrækning, hvilken af de to 2. dels repræsentanter, der derved mister sit mandat. Såfremt en af de af rådet valgte repræsentanter ikke består eksamen, mister han derved sit mandat i nævnet, medmindre han efter den gældende studie- anordning har ret til påny at indstille sig til samme eksamen (evt. efter at have opnået dispensation). Det samme gælder, hvis en rådsrepræsentant iøvrigt bliver forhindret i varigt at deltage i nævnets arbejde. I disse tilfælde vælger det medi- cinske studenterråd en ny repræsentant i stedet for den pågældende. Universitetets eksaminer 359 3. Studienævnet vælger selv sin formand og fastsætter selv sin forretningsorden. Nævnet holder møde mindst een gang hvert semester og iøvrigt når formanden eller 3 medlemmer anser det for påkrævet. Medlemmerne skal 8 dage for modets afholdelse have tilsendt en dagsorden for modet samt de for sagernes behandling nødvendige bilag. 4. Studienævnet indfores forsøgsvis for en periode af 3 år fra 1. januar 1953.« b. Kgl. anordning af 6. maj 1954 om specialkursus og eksamen for embedslæger (j. nr. 70a/54). Under 6. januar 1954 indsendte kommissionen for embedslæge- eksamen følgende ændringsforslag med bemærkninger om specialkursus og eksamen for embedslæger: »Kommissionen for Embedslægeeksamen har i tilslutning til planlæggelsen af det i forårssemestret 1954 stedfindende kursus for embedslæger med tilknyttede eksamen ønsket at gennemføre visse ændringer vedrørende nævnte kursus og eksamen, for hvilken gælder kgl. anordning af 17. februar 1933 med ændringer af 25. april 1938, se vedlagte. Reglerne for prøven for embedslæger skal ifølge lov om embedslægevæsenets ordning af 21. april 1914 § 2 udarbejdes af det lægevidenskabelige fakultet i sam- arbejde med sundhedsstyrelsen, hvorefter universitetet indsender forslaget til undervisningsministeren, som efter forhandling med indenrigsministeren foran- lediger udfærdiget den kgl. anordning. Derfor fremsendes hoslagt det forslag til ny kgl. anordning med tilhørende bemærkninger, der er vedtaget af eksamenskommissionen og således tiltrådt af såvel sundhedsstyrelsen som de fakultetsmedlemmer, der har sæde i kommis- sionen. Idet man i øvrigt henviser til bemærkningerne til forslaget, skal særlig anføres, at dette som en væsentlig ændring henlægger embedslægekurset under det læge- videnskabelige fakultet og ikke direkte under universitetet, men stadig under en særlig kommission bestående dels af fakultetsmedlemmer, dels sundheds- styrelsens chef og visse af ham udpegede lærere. Endvidere at kursets obliga- toriske timer samles enten om formiddagen eller om eftermiddagen, således at der bliver adgang til individuelt valg af supplerende kurser i den øvrige tid. Af de 20 deltagere i det kommende embedslægekursus har således 7 valgt supplerende kursus i statistik, 11 i social-præventiv pædiatri og 12 i arbejdshygiejne. Vedrørende selve eksamen foreslås især en ændring af prøverne i retsmedicin, og da kommissionen meget gerne ser disse gennemført ved den i maj måned stedfindende eksamen, håber man, at fakultetet vil kunne tiltræde det frem- sendte forslag og overfor ministeriet anbefale sagens videre behandling frem- skyndet. Forslag til kgl. anordning om specialkursus og eksamen for embedslæger. 1. Ved Københavns universitets lægevidenskabelige fakultet afholdes special- kursus og eksamen for embedslæger. 2. Fakultetet nedsætter en kommission bestående af professoren i hygiejne som formand, professorerne i retsmedicin, psykiatri, almindelig patologi og dermatovenerologi samt medicinaldirektøren eller et af ham udpeget medlem, sundhedsstyrelsens konsulent i børnehygiejne og lektorerne i medicinalret og -administration og i socialmedicinsk lovgivning. Sidstnævnte beskikkes af under- visningsministeren efter medicinaldirektørens indstilling. 360 Universitetets årbog 1953-58 3. Den, der vil indstille sig til eksamen, må godtgøre a. at have taget lægevidenskabelig embedseksamen ved dansk universitet, b. at have autorisation som selvstændig praktiserende læge, c. at have gennemgået følgende af fakultetet afholdte specialkursus: Hygiejne og socialmedicin Medicinalret og -administration Socialmedicinsk lovgivning Retsmedicin med medicinallovgivning og socialmedicin Retspsykiatri Infektionspatologi og epidemiologi Kønssygdommes bekæmpelse 4. Omfanget af undervisningen ved det enkelte kursus og fordringerne ved eksamen fastsættes efter kommissionens indstilling af fakultetet og meddeles de på kursus optagne læger ved kursus begyndelse. Timeplanen tilrettelægges således, at de nævnte kursus samles enten om formiddagen eller om eftermid- dagen, medens adgang til supplerende kursus og praktikanttjeneste i den øvrige tid tilrettelægges på fakultetets foranstaltning. 5. Til de under 3.c. nævnte kursus, der normalt afholdes hvert andet forårs- semester, optager kommissionen et begrænset antal læger, højst 20. Ved optagel- sen tages hensyn såvel til ansøgernes eksamensresultat ved lægevidenskabelig embedseksamen som til deres hidtidige lægelige virksomhed. Deltagelse i kursus er gratis. Ved indtegning til eksamen betales 50 kr. 6. Kursus i hygiejne og socialmedicin, i medicinalret og -administration og i socialmedicinsk lovgivning afholdes på Universitetets hygiejniske institut, kursus i retsmedicin med medicinallovgivning og socialmedicin på Universitetets rets- medicinske Institut, kursus i retspsykiatri på Rigshospitalets psykiatriske afdeling, kursus i infektionspatologi og epidemiologi på Universitetets institut for almen patologi og kursus i veneriske sygdommes bekæmpelse på Rigshos- pitalets dermato-venerologiske klinik - alle under de pågældende professorers ledelse. De i undervisningen deltagende lærere honoreres særskilt herfor i det omfang, det ikke kan pålægges dem ifølge deres ansættelse under fakultetet. 7. Eksamen afholdes i direkte tilslutning til de under 3.c. nævnte kursus og omfatter a. Hygiejne og socialmedicin. Heri afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Ved den skriftlige prøve besvares uden brug af medbragte hjælpemidler en af den samlede kommission stillet opgave i løbet af 6 timer. Ved den mundtlige prøve eksamineres i indtil 3/4 time. b. Retsmedicin med medicinallovgivning og socialmedicin. Heri afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Ved den skriftlige prøve stilles af eksaminator og censorer i forening tre opgaver vedrorende legal obduktion og personunder- søgelser med dertil hørende effektundersøgelser. Opgaverne gives i en så udførlig form, at de er velegnede som basis for udfærdigelse af motiverede embedsmæssige erklæringer til retslig eller anden offentlig brug. Til udarbejdelsen af disse haves 4 timer. Ved den mundtlige prøve eksamineres i indtil 3/4 time. c.d.e. Retspsykiatri, medicinalret og -administration og infektionspatologi og epidemiologi. I hvert af disse fag eksamineres mundtlig i indtil 3/4 time. 8. Eksamensopgaverne stilles ved de mundtlige prøver af det pågældende medlem af kommissionen som eksaminator. Ved bedømmelsen af hver skriftlig og mundtlig prøve medvirker to censorer i hvert fag, der beskikkes for et tidsrum af seks år af undervisningsministeren, den ene efter indstilling af fakultetet, den Universitetets eksaminer 361 anden efter indstilling af medicinaldirektøren; på samme måde beskikkes sam- tidig de fornødne suppleanter. 9. For hver prøve gives en af karaktererne udmærket, meget godt, godt eller ikke-bestået. For at bestå eksamen kræves, at alle prøver bestås i samme se- mester. Ingen kan indstille sig til eksamen mere end to gange. Fakultetet udsteder eksamensbevis uden angivelse af karaktererne og med anførelse af eventuelle gennemførte supplerende kursus og praktikant tjenester. 10. Herefter er kgl. anordning af 17. februar 1933 om eksamen for embedslæger og kgl. anordning af 25. april 1938 om ændringer i samme bortfaldet. 11. Specialkursus og eksamen afholdes første gang i forårssemestret 1954. Bemærkninger til forslaget til kgl. anordning. ad 1. Kursus foreslås henlagt under det lægevidenskabelige fakultet, som ifølge lov om embedslægevæsenets ordning af 21. april 1914, § 2 i samarbejde med sundhedsstyrelsen skal udarbejde forslag til regler for prøven for embeds- læger, hvilke forslag skal indsendes til undervisningsministeren, som efter sted- funden forhandling med indenrigsministeren foranlediger udfærdiget en kongelig anordning om prøven. ad 2. Den tidligere coutume med hygiejneprofessoren som kommissionens formand foreslås fastlagt og den treårige valgperiode ophævet. I de senere år har fagene Medicinallovgivning og Medicinaladministration været doceret af samme lektor, hvilket har vist sig hensigtsmæssigt, hvorfor de 2 lektorstillinger foreslås erstattet af een. Da undervisningen i disse fag såvel som i socialmedicinsk lovgivning tager direkte sigte på embedslægernes administrative og konsultative tjenestemandsgerning, bør lektorerne vælges under hensyntagen til deres kendskab til sundhedsstyrelsens arbejde, hvorfor lektoraterne foreslås besat efter medicinaldirektørens indstilling. Kommissionen foreslås tiltrådt af sundhedsstyrelsens konsulent i børne- hygiejne i stedet for af direktøren for Statens Seruminstitut, da udviklingen har givet det børneprofylaktiske arbejde den fremskudte stilling, som tidligere epidemibekæmpelsen havde, og da epidemilogien er repræsenteret ved profes- soren i almindelig patologi. ad 3. Den tidligere specificerede uddannelse på fødselsstiftelse og som turnus- kandidat indgår under autorisation som selvstændig praktiserende læge. Den øvrige uddannelse, der ikke er krævet før aflæggelsen af embedslægeeksamen, men kun før eksamensbevisets udstedelse, skønnes rigtigere at indgå i de kvali- fikationer, som sundhedsstyrelsen må kræve for ansættelse som embedslæge, end i kravene til optagelse på specialkursus. Faget Hygiejne har udviklet sig til Hygiejne og socialmedicin, og Medicinal- statistik indgår heri som et selvfølgeligt led, der ikke behøver at anføres direkte, medens anførelsen heraf let fører til forveksling med Medicinsk statistik. Fagene Medicinallovgivning og Medicinaladministration er ovenfor (ad 2) fore- slået kombineret i eet fag, der foreslås benævnt Medicinalret og -administration. Det retsmedicinske kursus foreslås benævnt Retsmedicin med medicinal- lovgivning og socialmedicin, da væsentlige dele heraf henhører under dette kursus. Faget Mikrobiologi med epidemiologi har med de lægestuderendes langt større undervisning i mikrobiologi nu end ved fagets indførelse til embedslægeeksamen i 1914 ændret sig til infektionspatologi og epidemiologi. Betegnelsen: Kønssygdommes »bekæmpelse« i stedet for »behandling og diagnose« angiver ligeledes den stedfundne udvikling til epidemiologisk vene- rologi. 362 Universitetets årbog 1953-58 Den tidligere skelnen mellem kursus og undervisning foreslås ophævet, da de praktiske laboratorieøvelser, der oprindelig angav en skillelinje, nu er ændret til demonstrationer, og da ordet kursus kan dække alle undervisningsformer. ad 4. Eksamensfordringerne, der tidligere formelt skulle fastsættes af under- visningsministeriet, foreslås fastlagt af fakultetet som højeste instans. Det gentagne gange fremsatte ønske fra kursusdeltagernes side om fra kursets begyndelse at blive underrettet om lærestoffets omfang foreslås imødekommet. Det samme gælder ønsket om en koncentreret timeplan, der tillader enten en lønnet bibeskæftigelses bevarelse eller - især for de tilrejsende kursusdeltageres vedkommende - en udnyttelse af kursustiden til samtidig anden, ikke-obligato- risk uddannelse. Supplerende kurser i Medicinsk statistik, i Præventiv og social pædiatri og i Arbejdsmedicin og -hygiejne kan forventes at have interesse såvel for visse embedslægestuderende som for andre læger, medens andre embedslægestuderende kan ventes at ville foretrække praktikanttjeneste, enten klinisk ved præventivt og socialt arbejde eller ved offentlige hygiejniske institutioner og medicinal- administration. Den supplerende uddannelse foreslås tilrettelagt på fakultetets foranstaltning som led i dettes »postgraduate« undervisning - i praksis ved et nært samarbejde med andre lægelige organer. ad 5. Det foreslås kodificeret, at kursus normalt afholdes i forårssemestret, og at antallet af deltagere kan overstige det tidligere anførte 15. I stedet for ansøgernes anciennitet foreslås anført deres hidtidige lægelige virksomhed, da det i mange år har været denne og ikke kandidatalderen, som man har lagt vægt på ved optagelse på kursus. Betalingen for de praktiske øvelser er bortfaldet sammen med disse, ad 6. Omredigeringen er alene en å-jour-føring. Det kodificeres, at under- visningen foregår under de nævnte professorers ledelse, men at også andre lærer- kræfter deltager i denne, ligesom det medtages, at undervisningen honoreres i det omfang, den ikke dækkes af pågældendes undervisningspligt ifølge ansættelse under fakultetet. ad 7. Den praktiske prøve i retsmedicin foreslås ændret til en skriftlig prøve i udstedelsen af motiverede embedsmæssige erklæringer til retslig eller anden offentlig brug; thi embedslægerne udfører de facto ikke selv de legale obduktioner, de retsmedicinske laboratorieundersøgelser m.v. Ligeledes har den praktiske prøve i retspsykiatri i de senere år været afløst af en mundtlig eksamination. ad 8. Det foreslås direkte anført, at kommissionsmedlemmerne er eksami- natorer. Censorernes funktionstid foreslås af praktiske grunde ansat til 6 i stedet for 3 år. Indstillingsretten til censorerne foreslås delt mellem fakultetet og medicinal- direktøren, således at hver indstiller den ene af de to censorer i hvert fag. ad 9. Karaktererne, der hidtil har været de ved lægevidenskabelig embeds- eksamen anvendte, med krav om positiv karakter i hvert fag og 8 som gennem- snit, foreslås simplificerede og mindre fremtrædende, da den ensartede karakter- givning unødigt reaktiverer mange kursusdeltageres eksamensmentalitet. Karak- tererne udmærket — meget godt - godt tænkes nærmest at dække bedømmelser, der hidtil har været givet henholdsvis 16-14, 13-1 P/3 og 92/3—8 points; de foreslås ikke optaget i eksamensbeviset.« Forslaget tiltrådtes af fakultetet under 1. februar 1954 og af Konsi- storium på dettes mode den 3. marts 1954. Det videresendtes under 18. marts 1954 til ministeriet. Herefter udstedtes følgende: Universitetets eksaminer 363 )>I\gl. anordning af 6. maj 1954 om specialkursus og eksamen for embedslæger: 1. Ved Københavns universitets lægevidenskabelige fakultet afholdes special- kursus og eksamen for embedslæger. 2. Kursus og eksamen afholdes af en kommission bestående af professoren i hygiejne som formand, professorerne i retsmedicin, psykiatri, almindelig patologi og dermato-venerologi, medicinaldirektøren eller et af ham udpeget medlem, sundhedsstyrelsens konsulent i bornehygiejne og to lærere i medicinalret og administration og i socialmedicinsk lovgivning, der i denne egenskab benævnes lektorer ved kursus og eksamen for embedslæger. Disse to lektorer beskikkes af undervisningsministeren efter medicinaldirektørens indstilling. 3. Den, der vil indstille sig til eksamen, må godtgøre, a. at have taget lægevidenskabelig embedseksamen ved dansk universitet, b. at have autorisation som selvstændig praktiserende læge, c. at have gennemgået følgende af fakultetet afholdte specialkursus: Hygiejne og socialmedicin. Medicinalret og -administration. Socialmedicinsk lovgivning. Retsmedicin med medicinallovgivning og socialmedicin. Retspsykiatri. Infektionspatologi og epidemiologi. Kønssygdommes bekæmpelse. 4. Omfanget af undervisningen ved det enkelte kursus og fordringerne ved eksamen fastsættes efter kommissionens indstilling af fakultetet og meddeles de på kursus optagne læger ved kursus begyndelse. Timeplanen tilrettelægges så- ledes, at de nævnte kursus samles enten om formiddagen eller om eftermiddagen, medens adgang til supplerende kursus og praktikanttjeneste i den ovrige tid til- rettelægges på fakultetets foranstaltning. 5. Til de under 3. c. nævnte kursus, der normalt afholdes hvert andet forårs- semester, optager kommissionen et begrænset antal læger, højst 20. Ved optagel- sen tages hensyn såvel til ansøgernes eksamensresultat ved lægevidenskabelig embedseksamen som til deres hidtidige lægelige virksomhed. Deltagelse i kursus er gratis. Ved indtegning til eksamen betales 50 kr. 6. Kursus i hygiejne og socialmedicin, i medicinalret og -administration og i socialmedicinsk lovgivning afholdes på universitetets hygiejniske institut, kursus i retsmedicin med medicinallovgivning og socialmedicin på universitetets rets- medicinske institut, kursus i retspsykiatri på rigshospitalets psykiatriske afde- ling, kursus i infektionspatologi og epidemiologi på universitetets institut for almen patologi og kursus i veneriske sygdommes bekæmpelse på rigshospitalets dermato-venerologiske klinik - alle under de pågældende professorers ledelse. De i undervisningen deltagende lærere honoreres særskilt herfor i det omfang, undervisningen ikke kan pålægges dem ifølge deres ansættelse under fakultetet. 7. Eksamen afholdes i direkte tilslutning til de under 3. c. nævnte kursus og omfatter a. Hygiejne og socialmedicin. Heri afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Ved den skriftlige prøve besvares uden brug af medbragte hjælpemidler en af den samlede kommission stillet opgave i løbet af 6 timer. Ved den mundtlige prøve eksamineres i indtil 3/4 time. b. Retsmedicin med medicinallovgivning og socialmedicin. Heri afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Ved den skriftlige prøve stilles af eksa- 364 Universitetets årbog 1953-58 minator og censorer i forening tre opgaver vedrørende legal obduktion og personundersøgelser med dertil hørende effektundersøgelser. Opga- verne gives i en så udførlig form, at de er velegnede som basis for udfær- digelse af motiverede embedsmæssige erklæringer til retslig eller anden offentlig brug. Til udarbejdelsen af disse haves 4 timer. Ved den mundt- lige prøve eksamineres i indtil 3/4 time. e.d.e. Retspsykiatri; medicinalret og -administration; infektionspatologi og epi- demiologi. I hvert af disse fag eksamineres mundtlig i indtil 3/4 time. 8. Eksamensopgaverne stilles ved de mundtlige prøver af det pågældende medlem af kommissionen som eksaminator. Ved bedømmelsen af hver skriftlig og mundtlig prøve medvirker i hvert fag to censorer, der beskikkes for et tids- rum af seks år af undervisningsministeren, den ene efter indstilling af fakultetet, den anden efter indstilling af medicinaldirektøren; på samme måde beskikkes samtidig de fornødne suppleanter. 9. For hver prøve gives karakteren bestået eller ikke-bestået. For at bestå eksamen kræves, at alle prøver bestås i samme semester. Ingen kan indstille sig til eksamen mere end to gange. Fakultetet udsteder eksamensbevis med anførelse af eventuelt gennemførte supplerende kursus og praktikanttjenester. 10. Kgl. anordning af 17. februar 1933 om eksamen for embedslæger og kgl. anordning af 25. april 1938 om ændringer i samme ophæves. 11. Specialkursus og eksamen afholdes første gang efter foranstående regler i forårssemestret 1954.« c. Nyordning af den lægevidenskabelige embedseksamen (j. nr. 169/50). Med henblik på en ændring og nyordning af den lægevidenskabelige studieordning som i flere år havde været onsket såvel af fakulteterne ved Århus og Københavns universiteter som af de studerende og til- skyndet af kritik og onsker fra lægehold nedsatte fakulteterne ved de to universiteter i efteråret 1947 et udvalg til at overveje og fremkomme med forslag til ændringer i den bestående medicinske studieordning. Udvalgene afgav indstilling til fakulteterne i november 1949. Fakul- teternes indstilling blev indsendt til ministeriet i juni måned 1950. Indstillingens résumé var sålydende: »Ved opbygningen af hovedlinierne for det forelagte forslag til ny lægeviden- skabelig studieordning og studieplan har de nedsatte fakultetsudvalg i størst muligt omfang søgt at tage hensyn til og råde bod på de fra mange sider (fakul- teterne selv, studenterråd og lægegrupper) fremhævede svagheder og mangler ved den nugældende studieordning og en række nye fremsatte krav. Fakulteterne har derfor på ret radikal måde ved deres forslag taget sigte på følgende hovedpunkter og krav: Studietidens stadig voksende længde, de uheldige forhold ved den nuværende opspaltning af 2. del i A og B, den store stofmængde i visse fag, modernisering af hele studieordningen særlig med henblik på en for- bedring af den praktiske side af undervisningen i de for den egentlige lægegerning så vigtige kliniske fag; endelig optagelse af nye fagområder. De vigtigste af de fremsatte reformer er herefter blevet følgende: Antallet af eksaminer er nedsat fra 4 til 2, en 1. del og en 2. del, idet forberedel- seseksamen inddrages i 1. del, og 2. del A og 2. del B slås sammen til een eksamen. Universitetets eksaminer 365 Motiveringen for dette radikale ændringsforslag er den grundopfattelse, at de medicinske studiefag udgør en helhed, der kun i mindst mulig grad bor udspaltes, og at undervisningen i de forskellige fag - som foreslået i en 1. og en 2. del - bor foregå sideordnet og ikke trinvis efter hinanden; der bor i det medicinske studium tilstræbes den storst mulige koordinering mellem specielt de beslægtede fag, som f.eks. de for hinanden uundværlige teoretiske grundfag og de kliniske fag under 2. del. Fagene vil herved blive til virkelig stotte for hinanden. For at organisere eksamenslæsningen til de relativt store eksaminer indfores egentlige eksamenslæsningssemestre (5. og 13.), frigjorte for undervisning af nyt stof, kun med en undervisning, der kan karakteriseres som repetitionsundervis- ning, der kun beslaglægger en ringe tid. Eksamenslæsningssemestrene kan således benyttes udelukkende til eksamensforberedelse efter hver enkelt students eget behov og skon. Studietiden er afkortet fra 7 å 8 år til ca. 61/2 år. Afkortningen falder på 1. del, beregnet til 5 semestre (for sproglige eventuelt 6 semestre), medens 2. del (8 se- mestre), uddannelsen i egentlig lægegerning, ikke kan nedskæres. Afkortningen er opnået ved en omregulering af fysikundervisningen (eksamen heri bortfalder) og ved en betydelig reduktion af anatomiundervisningen med kun l1/2 karakter i dette fag i modsætning til den nugældende dobbeltkarakter; endelig er under- visningen i kemi nedskåret med ca. 20°/0. Undervisningsformen i de kliniske fag er ændret, idet der er lagt større vægt på den praktiske opøvelse gennem betydeligt udvidede obligatoriske praktikant- tjenester på hospitalsafdelinger, specielt er den lovmæssige månedstjeneste på fødselsstiftelse efter eksamen henlagt under undervisningen i studietiden. En række nye fagområder er optaget efter tidens krav (se oversigten nedenfor). Ændringer og nyskabelser i den foreslåede studieplan i forhold til den nugæl- dende, opstillede i rækkefølge gennem studiet: A. Hovedændringer: 1. Nuværende studietid på ca. 7 å 8 år nedsat til ca. 61/2 år. 2. Nuværende 4 eksaminer: Forberedelseseksamen, 1. del og 2. del A og 2. del B ændret til 2 eksaminer: 1. del (5 semestre) og 2. del (8 semestre) med bortfald af forberedelseseksamen og 2. del A. 3. Der indfores »eksamenslæsningssemestre«i de to semestre, 5. og 13. (i hvilke henholdsvis 1. dels og 2. dels eksamen skal absolveres); i disse foregår kun frivillig »repetionsundervisning«. 4. Nyordningen tilstræber en vidtgående koordinering af undervisningen i samhorende fag. Undervisningsformen i de kliniske fag tilstræber foroget praktisk opøvelse ved udvidelse af obligatoriske praktikanttjenster. f B. Særlige ændringer og nydannelser. Under 1. del, bestående af fagene fysik, kemi anatomi, fysiologi og biokemi (5 semestre): Fysik: Faget udgår som selvstændigt eksamensfag, men der indrettes be- gynderkursus i fysik i de to første semestre; denne undervisning og medico-fysiske øvelser af samme art og omfang som nu er obligatorisk for sproglige studenter og visse af de matematiske studenter; under- visningen i fysik fortsættes i 2. 3. og 4. semester med 1 ugentlig time. Ved den skriftlige prøve i biokemi og fysiologi stilles enkelte fysisk betonede spørgsmål. Der indrettes fortsættelsesundervisning for viderekomne. 366 Universitetets årbog 1953-58 Kemi: Der indrettes et begynderkursus i kemi for sproglige studenter i gym- nasiepensumet, som indgår i den nuværende prøve i kemiens be- gyndelsesgrunde, og som giver adgang til de kemiske øvelser. Det obligatoriske kursus i uorganisk kvalitativ analyse udgår; kursus i almen kemi og titreranalyse sammenlægges til eet kursus. Anatomi: Stoffet søges begrænset betydeligt. Dobbeltkarakteren afskaffes. Bestemmelsen om, at dissektionskurset er obligatorisk udgår. Det obligatoriske kursus i histologi skal omfatte såvel almindelig som speciel histologi. Fysiologi og biokemi: Fysiologiundervisningen begynder i 2. semester. Kurset i eksperimentel fysiologi gøres obligatorisk. Der indføres en skriftlig prøve i de to fag tilsammen med 1 selvstændig ny karakter. Arvelighedslære: Der indføres obligatorisk kursus i arvelighedslære og medi- cinsk statistik i 3. semester. Der indrettes obligatorisk undervisning i arvepatologi i 5. semester af 2. del. Antallet af karakterer ved 1. del bliver uændret (kemi 1/2 karakter, anatomi \l/2 karakter, fysiologi, biokemi og den skriftlige prøve i disse to fag hver 1 karakter). Under 2. del, bestående af eksamensfagene: Hygiejne, farmakologi, alminde- lig patologi, patologisk anatomi, mundtlig medicin, klinisk medicin, skriftlig medicin, mundtlig kirurgi, klinisk kirurgi, skriftlig kirurgi, pædiatri, obstetrik og gynækologi, retsmedicin samt en række special- fag, der ikke er eksamensfag (8 semestre). Under volontørtjenesten indføres et omfattende obligatorisk propaideutisk klinisk kursus for volontørhold på 10, ledet af medicinske reservelæger (her under journalskrivning, undersøgelsesteknik, stetoskopi, laboratorieteknik, samt et kursus i sygepleje). Nuværende kirurgiske reservelægeklinik og kursus i elementær kirurgi og almindelig operationslære gøres obligatoriske. Under undervisningen i kirurgi realiseres obligatorisk undervisning i anæ- sthesi (lektorat) i 1. semester og et kursus heri i 6. semester. Der påtænkes indfort et obligatorisk kursus i blodtransfusion m.v. Psykiatri: Der indføres i 1. semester obligatorisk undervisning i medicinsk psykologi og i mentalhygiejne; i 3. semester obligatorisk undervisning i neuroselære. Der indføres tentamen i faget. Farmakologi, almindelig patologi og patologisk anatomi: Undervisningen i disse fag går fra 1. semester, for almindelig patologis vedkommende dog forst fra 3. semester, igennem de folgende semestre med 1 ugent- tlig time (forelæsninger eller eksaminatorier) til og med 7. semester. Til kurset i bakteriologi, der henlægges til 2. semester, knyttes en elementær, teoretisk gennemgang af bakteriologien i 1 ugentlig time. Pædiatri: Undervisningen udvides. Overlægekliniken henlægges til 3. se- mester. I 3.-8. semester 1 ugentlig klinisk forelæsning, samt i 8. se- mester eksaminatoriske kliniker for eksamensholdet, 3 timer ugent- lig. Der indføres 1 måneds obligatorisk praktikanttjeneste (herunder besøg på borneplejestationer). Lærerkræfterne udvides med to lek- torer i København og een lektor i Aarhus. Det obligatoriske kursus i radiologi deles fremtidig mellem røntgendiagnostik og radioterapi. Neurologi: Der indføres en måneds obligatorisk praktikanttjeneste samt efter fakulteternes nærmere bestemmelse lejlighedsvis eksamination af Universitetets eksaminer 367 professorerne i neurologi og neurokirurgi ved prøverne i medicin og kirurgi. Det obligatoriske kursus i epidemiske sygdomme omlægges efter nye prin- cipper, og lærerkræfterne udvides. Det projekterede auditorium i København opføres. Det obligatoriske kursus i hudsygdomme og veneriske sygdomme: Der indfores 1 måneds obligatorisk praktikanttjeneste. Orthopædi: Det nuværende kursus i faget udvides fra een til to timer ugentlig og gøres obligatorisk (ved en lektor). Fysiurgi og bevægelsesterapi: Der indføres et obligatorisk kursus ved nyansat lektor, 1 time ugentlig i et semester. Det obligatoriske kursus i øre-, næse- og halssygdomme udvides med et kursus i teknik og med praktikanttjeneste, hvilken undervisning skal vare- tages af en ny ansat lektor. Obstetrik og gynækologi: Den såkaldte »døgnlluetjeneste« afskaffes. Det lov- mæssige kursus på 1 måned efter eksamen henlægges under under- visningen før eksamen i 6. eller 7. semester, omfattende både obstetrik og gynækologi. Hygiejne og den dertil knyttede del af socialmedicinen: Undervisningen suppleres med ca. 3 obligatoriske ekskursioner i hold. Der nyansættes en lektor i faget. Retsmedicin og den dertil knyttede del af socialmedicinen, samt medicinal- lovgivningen henlægges til 6. og 7. semester. Ved tentamina i specialfagene skal de studenter, der ikke består en prøve, tage den pågældende prøve om i modsætning til nu, hvor kursus blot skal tages igen uden prøve.« Som bilag fulgte folgende: »Udkast til kgl. anordning om den lægevidenskabelige embedseksamen ved Kobenhavns og Aarhus' universiteter. § 1. Den lægevidenskabelige embedseksamen består af 2 dele, en 1. del og en 2. del. § 2. 1. del omfatter prøver i kemi, anatomi, fysiologi og biokemi. Den, der vil indstille sig til 1. del, må ved attester fra vedkommende universi- tetslærere godtgøre, at han på tilfredsstillende måde har gennemgået følgende obligatoriske undervisning: a) Kursus i almen kemi og titreranalyse, b) Kursus i eksperimentel fysiologi, c) Kursus i biokemi, d) Kursus i arvelighedslære og medicinsk statistik, e) Kursus i almindelig histologi, f) Kursus i speciel histologi. For at få adgang til at deltage i de ovenfor under b-f nævnte kurser skal stu- denter af den nysproglige og klassisk-sproglige retning samt studenter af den matematisk-naturvidenskabelige retning, som ikke har opnået mindst mg i fysik ved studentereksamen - i tilfælde af fagets bortfald ved eksamen, da i års- karakter-, fremlægge attest for på tilfredsstillende måde at have deltaget i universitetets begynderundervisning i fysik i 2 semestre og have gennemgået et kursus i medico-fysiske øvelser. Studenter af den nysproglige og af den klassisk- sproglige retning har desuden ikke adgang til nogen af kurserne, forinden de har 368 Universitetets årbog 1953-58 bestået en prove i kemiens begyndelsesgrunde, svarende til pensumet i det ma- tematisk-naturvidenskabelige gymnasium. Proven i kemi er mundtlig; proven i anatomi er enten praktisk eller mundtlig eller begge dele; proven i fysiologi og biokemi omfatter een skriftlig prove med spørgsmål fra begge fag, herunder enkelte fysisk betonede spørgsmål, og desuden en mundtlig prøve i hvert af fagene. I alt gives 5 eller 6 karakterer, nemlig een for hver af prøverne i kemi, fysiologi, biokemi og den skriftlige prøve i de to sidst- nævnte fag; karakteren for kemi medregnes kun med det halve. I anatomi gives efter fakulteternes nærmere bestemmelse een eller to karakterer; gives een karakter, forhøjes denne med det halve; gives to karakterer, medregnes disse kun med 3/4 af deres sum; karaktererne kan fordeles enten på fagets forskellige discipliner eller på de forskellige prover, alt efter fakulteternes nærmere bestem- melse. For at bestå kræves et pointsantal af mindst 40. §3. Efter 1. del og forinden den studerende indstiller sig til 2. del, kræves følgende obligatoriske undervisning fulgt: a) Volontørtjeneste i et halvt år på de hospitaler, hvortil denne tjeneste efter fakulteternes nærmere bestemmelse er henlagt, herunder et propaideutisk kli- nisk kursus på en medicinsk afdeling. b) halvårligt kursus i elementær kirurgi og almindelig operationslære. c) et semesters forelæsninger over medicinsk psykologi og mentalhygiejne. d) halvårligt propaideutisk klinisk kursus på en kirurgisk afdeling (reserve- lægeklinik). e) halvårligt klinisk kursus i a) medicin, b) kirurgi og c) pædiatri (overlæge- klinikker). f) kursus i bakteriologi. g) halvårlige kursus i a) psykiatri og b) neuroselære h) halvårlige kursus i a) røntgendiagnostik og b) radioterapi. i) halvårligt klinisk kursus i neurologi og neurokirurgi. j) halvårligt klinisk kursus i epidemiske sygdomme. k) halvårligt klinisk kursus i hudsygdomme og veneriske sygdomme. 1) kursus i orthopædiske sygdomme. m)kursus i fysiurgi og bevægelsesterapi. n) halvårligt klinisk kursus i øjensygdomme. o) halvårligt klinisk kursus i øre-, næse- og halssygdomme. De under g), k), n) og o) nævnte kurser afsluttes med en klinisk prøve, ved hvilken der gives karaktererne »bestået« eller »ikke bestået«. De under l)-o) nævnte kurser kan ikke gennemgås, forinden de under a)-i) nævnte kurser er gennemgået. Fakulteterne bemyndiges i øvrigt til i fællesskab at fastsætte andre bestemmelser vedrørende rækkefølgen af kurserne, som måtte være hensigtsmæssige for studiegangen. Hele den i denne § nævnte obligatoriske undervisning og tjeneste gennemgås i overensstemmelse med den til enhver tid gældende undervisningsordning. § 4. For at den studerende skal kunne indstille sig til 2. del, kræves desuden, at han har gennemgået a) 3 måneders medicinsk praktikanttjeneste, deraf 1 måned på poliklinik og 3 måneders kirurgisk praktikanttjeneste, deraf 1 måned på poliklinik. b) en måneds pædiatrisk praktikanttjeneste. c) en måneds dermato-venerologisk praktikanttjeneste. d) en måneds neurologisk praktikanttjeneste. e) en måneds praktikanttjeneste i obstetrik og gynækologi. Praktikanttjenesten kan udføres på alle efter fakulteteternes skøn dertil egnede Universitetets eksaminer 369 sygehuse, polikliniker og fodselsanstaller. Fakulteterne bemyndiges til i fælles- skab at fastsætte nærmere regler for praktikanttjenesten, derunder fastsættelse af det mest hensigtsmæssige tidspunkt for aflæggelsen og fordeling af de stude- rende på de forskellige servicer. § 5. Fakulteterne er hver for sig bemyndiget til enten efter derom indgivet ansøgning i hvert enkelt tilfælde eller ved kollektive bestemmelser at godkende kurser eller hospitalstjeneste aflagt i de ovrige skandinaviske lande, undtagelses- vis også i andre lande, således at sådanne kurser og sådan hospitalstjeneste kan træde i stedet for de i nærværende anordnings § 2, 3 og 4 nævnte obligatoriske kurser eller praktikanttjeneste. § 6. 2. del omfatter følgende fag: Skriftlige prøver i 1) hygiejne, 2) medicin, 3) kirurgi, mundtlige prøver i 4) almindelig patologi, 5) patologisk anatomi, 6) far- makologi, 7) medicin, 8) kirurgi, 9) retsmedicin, 10) obstetrik og gynækologi, samt praktiske prøver i 11) medicinsk klinik, 12) kirurgisk klinik og 13) pædiatrisk klinik; inden for prøverne i medicin og kirurgi kan der efter fakulteternes nærmere bestemmelse lejlighedsvis eksamineres af faglærerne i epidemiologi, neurologi og neurokirurgi. For hver af disse prøver gives een karakter. Den skriftlige prøve i hygiejne kan aflægges særskilt, dog kun i den termin, der ligger nærmest forud for den, i hvilken den pågældende aflægger eksamen i 2. dels øvrige fag. § 7. Ingen kan indstille sig til 2. del senere end 7 år efter, at 1. del er bestået. Fakulteterne er bemyndiget til, når ganske særlige omstændigheder foreligger, at meddele dispensation fra denne frist. Enhver af eksamens to dele kan tages om for sig, dog kun i den anordnede rækkefølge, således at den, der har bestået 2. del, ikke kan nøjes med at tage 1. del. om. § 8. De kandidater, der har indmeldt sig til eksamen, men derefter afmelder sig, vil kun, hvis afmeldingen foreligger senest 8 dage før eksamens begyndelse, kunne indstille sig til den nærmest påfølgende eksamen. Den, der efter nævnte frist afmelder sig eller ikke giver møde ved eksamen uden herfor at kunne anføre grunde, som godkendes af det pågældende fakultet, vil først efter 1 års forlob atter kunne indstille sig til den pågældende eksamen. § 9. Ved de mundtlige, skriftlige og praktiske prøver medvirker 2 censorer i hvert fag; ved de i § 3 nævnte kliniske prøver, som afslutter de under g), k), n) og o) omhandlede obligatoriske kurser medvirker een censor ved hver prøve. Cen- sorerne beskikkes af undervisningsministeriet efter indstilling af en kommission, bestående af to af ministeriet valgte medlemmer blandt afgåede censorer, som ikke ønsker genbeskikkelse. Forsåvidt det drejer sig om indstilling af censorer ved embedseksamen i København, tiltrædes kommissionen endvidere af 2 medlemmer valgt af det medicinske selskab i København og af et af det lægevidenskabelige fakultet ved Københavns universitet valgt medlem, som tillige fungerer som denne kommissions formand; forsåvidt det drejer sig om indstilling af censorer ved embedseksamen i Aarhus, tiltrædes kommissionen af 2 medlemmer, valgt af Jysk medicinsk selskab og af et af det lægevidenskabelige fakultet ved Aarhus universitet valgt medlem, som tillige fungerer som denne kommissions formand. § 10. Ved den lægevidenskabelige embedseksamen gives, jfr. § 2 og 6, ialt 18 ka- rakterer. For hvert eksaminationsfag giver eksaminator og de to censorer hver en specialkarakter, der betegnes med laudabilis præ ceteris, laudabilis, haud illauda- bilis primi gradus, haud illaudabilis secundi gradus, non contemnendus og nul, Hver af disse specialkarakterer har den nedenfor angivne talværdi; det af de så- ledes givne karakterer uddragne middeltal bliver specialkarakter for faget. Sær- lige hovedkarakterer gives ikke for de enkelte dele af eksamen, hvorimod hoved- 24 370 Universitetets årbog 1953-58 karakteren for den hele eksamen beregnes af summen af karaktererne for 1. og 2. del efter følgende regler: 1) Hovedkarakteren bliver en af følgende: Laudabilis et qvidem egregie, laudabilis, baud illaudabilis primi gradus og baud illaudabilis secundi gradus. 2) Specialkarakterernes talværdi er følgende: Laudabilis præ ceteris................................16 Laudabilis....................................................13 Haud illaudabilis primi gradus..................8 Haud illaudabilis secundi gradus..............5 Non contemnendus......................................--11 Nul................................................................-r- 22 3) Minimumsummen for den af de enkelte specialkarakterer beregnede hoved- karakter er for laudabilis et qvidem egregie 18xl41/2 = 261, for laudabilis I8XIOV2 = 189, for haud illaudabilis primi gradus I8X6.V2 = 117 og for haud illaudabilis secundi gradus 40+ (13x5) = 105. Den kandidat, som kun opnår et pointsantal under 105 eller som uanset pointsantallet ved 1. del ikke opnår mindst 65 points ved 2. del, har ikke bestået eksamen. 4) Fra reglen under 3) gælder dog den undtagelse, at den kandidat, som for nogen prøve erholder karakteren -f- 22 (eenstemmig nul), derved straks er rejiceret. § 11. De, der har bestået den lægevidenskabelige embedseksamen, aflægger overfor dekanus et løfte i den hidtil anvendte formulering om samvittighedsfuld udøvelse af lægekaldet, jfr. lov nr. 72 af 14. marts 1934, § 2, stk. 1. § 12. Undervisningsministeriet bemyndiges til efter fakulteternes indstilling at træffe nærmere bestemmelser til gennemførelse af denne anordning, derunder de i anledning af anordningen nødvendige overgangsbestemmelser.« Og følgende: »Udkast til bekendtgørelse indeholdende nærmere bestemmelser til gennemforelse af kgl. anordning af. . . om den lægevidenskabelige embedseksamen ved Kobenhavns og Aarhus universiteter. § 1. De lægevidenskabelige fakulteter ved Københavns og Aarhus universi- teter fastsætter nærmere bestemmelser for de i kgl. anordning af......§§ 2 og 3 fastsatte obligatoriske kurser; forsåvidt angår det i § 2a) nævnte kursus og den i samme § nævnte fysikundervisning træffes i København først bestemmelser efter forhandling med de pågældende faglærere under det matematisk-natur- videnskabelige fakultet. § 2. Den skriftlige opgave i hygiejne foreslås af professoren i faget; de skrift- lige opgaver i medicin og kirurgi foreslås af en af universitetslærerne i disse fag, undtagelsesvis af en lærer i et af de ovrige fag. Den, der stiller forslag til en skriftlig opgave, skal forelægge 3 sådanne forslag til opgaver, af hvilke det samlede fakultet og samtlige de ved den pågældende eksamenstermin fungerende cen- sorer efter forhandling udvælger en, der bliver at stille som opgave. § 3. Fakulteterne bestemmer, hvilken tid der indrømmes kandidaterne til besvarelse af de skriftlige opgaver og fastsætter regler til ordenens oprettelse under de skriftlige prøver. § 4. Enhver, der indstiller sig til den lægevidenskabelige embedseksamen, Universitetets eksaminer 371 erlægger et gebyr af 20 kr. for hver del. Gebyrerne tilfalder i København stats- kassen, i Aarhus Aarhus universitets kasse. § 5. Anordningen træder i kraft straks, dog kan de, der forinden anordningens udstedelse har bestået den lægevidenskabelige forberedelseseksamen og 1. del af lægevidenskabelig embedseksamen i den hidtidige form, aflægge henholdsvis 1. del og 2. del efter bestemmelserne i kgl. anordning af 25. september 1936, dog kun indenfor de i anordningens § 4 og 10 angivne frister. § 6. Der skal af fakulteterne udgives en trykt vejledning for de studerende indeholdende den kgl. anordning om den lægevidenskabelige embedseksamen, nærværende ministerielle bekendtgørelse, de almindelige fælles bestemmelser for universiteternes eksaminer, de af fakulteterne trufne bestemmelser, til hvis fast- sættelse der er meddelt fakulteterne bemyndigelse enten i anordningen eller i nærværende bekendtgørelse samt endelig en af fakulteterne udarbejdet studie- plan. Vejledningen optrykkes, så ofte det er nødvendigt, med de fornødne ændringer.« Ved skrivelse af 2. juli 1951 til rektor for Københavns universitet og til bestyrelsen for Århus universitet meddelte ministeriet, at man i princippet tiltrådte de af de to fakulteter indsendte forslag til ny læge- videnskabelig studieordning, idet man dog udbad sig en oversigt over de merudgifter til undervisningen, som studieordningen ville medføre. Efter at de fornødne oplysninger var blevet fremsendt i maj og juli 1953 og efter visse drøftelser om forhandling mellem bestyrelsen for foreningen af kommunale overlæger i København og repræsentanter for det lægevidenskabelige fakultet, meddelte ministeriet under 12. juni 1954, at man kunne tiltræde en række af de fornodne bevillinger. Derefter indsendtes påny til ministeriet udkast til kgl. anordning og ministeriel bekendtgørelse vedrorende den lægevidenskabelige embeds- eksamen ved Københavns og Århus universiteter. Efter at Konsistorium havde tiltrådt udkastet, udstedtes følgende: »Kgl. anordning af 26. august 1954 om den lægevidenskabelige embedseksamen ved Københavns og Aarhus universiteter. § I- Den lægevidenskabelige embedseksamen består af 2 dele, en 1. del og en 2. del. §2. 1. del omfatter prøver i kemi, anatomi, fysiologi og biokemi. Den, der vil indstille sig til 1. del, må ved attester fra vedkommende universi- tetslærere godtgøre, at han på tilfredsstillende måde har gennemgået følgende obligatoriske undervisning: a) Kursus i almen kemi og titreranalyse, b) Kursus i eksperimentel fysiologi, c) Kursus i biokemi, d) Kursus i arvelighedslære og medicinsk statistik, e) Kursus i almindelig histologi, f) Kursus i speciel histologi. 372 Universitetets årbog 1953-58 For at få adgang til at deltage i de ovenfor under b-f nævnte kurser skal stu- denter af den nysproglige og klassisk-sproglige retning samt studenter af den matematisk-naturvidenskabelige retning, som ikke har opnået mindst mg -f- i fysik ved studentereksamen - i tilfælde af fagets bortfald ved eksamen, da i års- karakter fremlægge attest for på tilfredsstillende måde at have deltaget i universitetets begynderundervisning i fysik i 2 semestre og have gennemgået et kursus i medico-fysiske øvelser. Studenter af den nysproglige og af den klassisk- sproglige retning har desuden ikke adgang til noget af kurserne, forinden de har bestået en prøve i kemiens begyndelsesgrunde, svarende til pensumet i det mate- matisk-naturvidenskabelige gymnasium. Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige linie, der vil indstille sig til 1. del, må, for så vidt de ikke har bestået prøven i latin ved mellemskoleeksamen, have bestået den i kgl. anordning af 7. februar 1907 eller den ved ministeriets bekendtgørelse af 22. juni 1911 med senere ændring i bekendtgørelse af 22. juli 1932 foreskrevne latinprøve. Prøven i kemi er mundtlig; prøven i anatomi er enten praktisk eller mundtlig eller begge dele; prøven i fysiologi og biokemi omfatter een skriftlig prøve med spørgsmål fra begge fag, herunder enkelte fysisk betonede spørgsmål, og desuden en mundtlig prøve i hvert af fagene. lait gives 5 eller 6 karakterer, nemlig een for hver af prøverne i kemi, fysiologi, biokemi og den skriftlige prøve i de to sidst- nævnte fag; karakteren for kemi medregnes kun med det halve. I anatomi gives efter fakulteternes nærmere bestemmelse een eller to karakterer; gives een karakter, forhøjes denne med det halve; gives to karakterer, medregnes disse kun med 3/4 af deres sum; karaktererne kan fordeles enten på fagets forskellige disci- pliner eller på de forskellige prøver, alt efter fakulteternes nærmere bestemmelse. For at bestå kræves et pointsantal af mindst 40. Fakulteterne er bemyndigede til at meddele de studerende tilladelse til at overføre karakterer i kemi til 1. del enten fra andre universitetseksaminer eller fra eksaminer aflagte ved andre læreanstalter, hvor faget har et lignende omfang som ved den lægevidenskabelige embedseksamens 1. del. Den nærmere fremgangs- måde ved overførelsen fastsættes i hvert enkelt tilfælde af fakulteterne. §3. Efter 1. del og forinden den studerende indstiller sig til 2. del, kræves følgende obligatoriske undervisning fulgt: a) Volontørtjeneste i et halvt år på de hospitaler, hvortil denne tjeneste efter fakulteternes nærmere bestemmelse er henlagt, herunder et propaideutisk klinisk kursus på en medicinsk afdeling. b) halvårligt kursus i elementær kirurgi og almindelig operationslære. c) et semesters forelæsninger over medicinsk psykologi og mentalhygiejne. d) halvårligt propaideutisk klinisk kursus på en kirurgisk afdeling (reservelæge- klinik). e) halvårligt klinisk kursus i a) medicin, b) kirurgi og c) pædiatri (overlæge- klinikker). f) kursus i bakteriologi, herunder kursus i kokoppevaccination og blodtrans- fusion. g) halvårlige kursus i a) psykiatri og b) neuroselære. h) halvårlige kursus i a) røntgendiagnostik og b) radioterapi. i) halvårligt klinisk kursus i neurologi og neurokirurgi. j) halvårligt klinisk kursus i epidemiske sygdomme. k) halvårligt klinisk kursus i hudsygdomme og veneriske sygdomme. 1) kursus i orthopædiske sygdomme. m) kursus i fysiurgi og bevægelsesterapi. Universitetets eksaminer 373 11) halvårligt klinisk kursus i øjensygdomme. o) halvårligt klinisk kursus i øre-, næse- og halssygdomme. p) halvårligt kursus i arvepatologi. q) deltagelse i 3 exkursioner i hygiejne. De under k), 11), og o) nævnte kurser afsluttes med en klinisk prøve, ved hvilken der gives karaktererne »bestået« eller »ikke bestået«, de under c) og g) nævnte kurser med een fælles skriftlig prøve, ved hvilken der gives karaktererne »bestået« eller »ikke bestået«. De under l)-q) nævnte kurser kan ikke gennemgås, forinden de under a)-i) nævnte kurser er gennemgået. Fakulteterne bemyndiges iøvrigt til i fællesskab at fastsætte andre bestemmelser vedrorende rækkefølgen af kurserne, som måtte være hensigtsmæssige for studiegangen. Hele den i denne § nævnte obligatoriske undervisning og tjeneste gennemgås i overensstemmelse med den til enhver tid gældende undervisningsordning. §4. For at den studerende skal kunne indstille sig til 2. del, kræves desuden, at han har gennemgået a) 3 måneders medicinsk praktikanttjeneste, deraf 1 måned på poliklinik, og 3 måneders kirurgisk praktikanttjeneste, deraf 1 måned på poliklinik. b) en måneds pædiatrisk praktikant tjeneste. c) en måneds dermato-venerologisk praktikanttjeneste. d) en måneds neurologisk praktikanttjeneste. e) en måneds praktikanttjeneste i obstetrik og gynækologi. f) en måneds psykiatrisk praktikanttjeneste. g) efter fakulteternes nærmere bestemmelse evt. 14 dages praktikanttjeneste på en røntgendiagnostisk afdeling. Praktikanttjenesten kan udføres på alle efter fakulteternes skøn dertil egnede sygehuse, poliklinikker og fødselsanstalter. Fakulteterne bemyndiges til i fælles- skab at fastsætte nærmere regler for praktikant tjenesten, derunder fastsættelse af det mest hensigtsmæssige tidspunkt for aflæggelsen og fordeling af de stu- rende på de forskellige servicer. §5. Fakulteterne er hver for sig bemyndiget til enten efter derom indgivet ansøg- ning i hvert enkelt tilfælde eller ved kollektive bestemmelser at godkende kurser eller hospitalstjeneste aflagt i de øvrige skandinaviske lande, undtagelsesvis også i andre lande, således at sådanne kurser og sådan hospitalstjeneste kan træde i stedet for de i nærværende anordnings §§ 2, 3 og 4 nævnte obligatoriske kurser eller praktikanttjeneste. §6. 2. del omfatter følgende fag: Skriftlige prøver i 1) hygiejne, 2) medicin, 3) ki- rurgi, mundtlige prøver i 4) almindelig patologi, 5) patologisk anatomi, 6) farma- kologi, 7) medicin, 8) kirurgi, 9) retsmedicin, 10) obstetrik og gynækologi, samt praktiske prøver i 11) medicinsk klinik, 12) kirurgisk klinik og 13) pædiatrisk klinik; inden for prøverne i medicin og kirurgi kan der efter fakulteternes nær- mere bestemmelse lejlighedsvis eksamineres af faglærerne i epidemiologi, neuro- logi og neurokirurgi. For hver af disse prøver gives een karakter. Den skriftlige prøve i hygiejne kan aflægges særskilt, dog kun i den termin, der ligger nærmest forud for den, i hvilken den pågældende allægger eksamen i 2. dels øvrige fag. 374 Universitetets årbog 1953-58 Ingen kan indstille sig til 2. del senere end 7 år efter, at 1. del er bestået. Fakul- teterne er bemyndiget til, når ganske særlige omstændigheder foreligger, at med- dele dispensation fra denne frist. Enhver af eksamens to dele kan tages om for sig, dog kun i den anordnede rækkefølge, således at den, der har bestået 2. del, ikke kan nojes med at tage 1. del om. §8. De kandidater, der har indmeldt sig til eksamen, men derefter afmelder sig, vil kun, hvis afmeldingen foreligger senest 8 dage før eksamens begyndelse, kunne indstille sig til den nærmest påfølgende eksamen. Den, der efter nævnte frist af- melder sig eller ikke giver møde ved eksamen uden herfor at kunne anføre grunde, som godkendes af det pågældende fakultet, vil forst efter 1 års forløb atter kunne indstille sig til den pågældende eksamen. §9- Ved de mundtlige, skriftlige og praktiske prøver medvirker 2 censorer i hvert fag; ved de i § 3 nævnte kliniske prøver, som afslutter de under c) g) k), n) og o) omhandlede obligatoriske kurser medvirker een censor ved hver prøve. Cen- sorerne beskikkes af undervisningsministeriet efter indstilling af en kommission, bestående af to af ministeriet valgte medlemmer blandt afgåede censorer, som ikke onsker genbeskikkelse. Forsåvidt det drejer sig om indstilling af censorer ved embedseksamen i København, tiltrædes kommissionen endvidere af 2 medlemmer valgt af det medicinske selskab i København og af et af det lægevidenskabelige fakultet ved Københavns universitet valgt medlem, som tillige fungerer som denne kommissions formand; forsåvidt det drejer sig om indstilling af censorer ved embedseksamen i Aarhus, tiltrædes kommissionen af 2 medlemmer, valgt af Jysk medicinsk selskab og af et af det lægevidenskabelige fakultet ved Aarhu universitet valgt medlem, som tillige fungerer som denne kommissions formand. § io. Ved den lægevidenskabelige embedseksamen gives, jfr. §§ 2 og 6, ialt 18 karak- terer. For hvert eksaminationsfag giver eksaminator og de to censorer hver en specialkarakter, der betegnes med laudabilis præ ceteris, laudabilis, haud illaud- abilis primi gradus, haud illaudabilis secundi gradus, non contemnendus og nul. Hver af disse specialkarakterer har den nedenfor angivne talværdi; det af de således givne karakterer uddragne middeltal bliver specialkarakterer for faget. Særlige hovedkarakterer gives ikke for de enkelte dele af eksamen, hvorimod hovedkarakteren for den hele eksamen beregnes af summen af karaktererne for 1. del og 2. del efter følgende regler: 1) Hovedkarakteren bliver en af følgende: Laudabilis et qvidem egregie, lauda- bilis, haud illaudabilis primi gradus og haud illaudabilis secundi gradus. 2) Specialkarakterernes talværdi er følgende: Laudabilis præ ceteris................................16 Laudabilis....................................................13 Haud illaudabilis primi gradus..................8 Haud illaudabilis secundi gradus..............5 Non contemnendus......................................-f-11 Nul................................................................22 3) Minimumsummen for den af de enkelte specialkarakterer beregnede hoved- karakterer er for laudabilis et qvidem egregie 18xl41/2 = 261, for laudabilis 18x101/2 = 189, for haud illaudabilis primi gradus 18x61/2= 117 og for haud Universitetets eksaminer 375 illaudabilis secundi gradus 40+ (13x5) = 105. Den kandidat, som kun opnår et pointsantal under 105 eller som uanset pointsantallet ved 1. del ikke op- når mindst 05 points ved 2. del, har ikke bestået eksamen. 4) Fra reglen under 3) gælder dog den undtagelse, at den kandidat, som for nogen prøve får karakteren -^22 (eenstemmig nul), derved straks er rejiceret. §11- De, der har bestået den lægevidenskabelige embedseksamen, aflægger overfor dekanus et lofte i den hidtil anvendte formulering om samvittighedsfuld ud- øvelse af lægekaldet, jfr. lov nr. 72 af 14. marts 1934, § 2, stk. 1. § 12. Undervisningsministeriet bemyndiges til efter fakulteternes indstilling at træffe nærmere bestemmelser til gennemførelse af denne anordning, herunder de i anledning af anordningen nødvendige overgangsbestemmelser. §13. Nærværende anordning træder i stedet for kgl. anordning om den lægeviden- videnskabelige embedseksamen ved Københavns universitet af 25. september 1930 med senere ændringer af 25. august 1941, 2. januar 1945 og 21. oktober 1940, og kgl. anordning om den lægevidenskabelige embedseksamen ved Aarhus uni- versitet af 20. juli 1953 samt § 3 i kgl. anordning af 28. februar 1908 angående tillægsprøver til studentereksamen«. Og følgende: »Bekendtgørelse af 27. august 1954 om nærmere bestemmelser til gennemforelse af kgl. anordning af 26. august 1954 om den lægevidenskabelige embedseksamen ved Københavns og Aarhus universiteter: §1- De lægevidenskabelige fakulteter ved Københavns og Aarhus universiteter fastsætter nærmere bestemmelser for de i kgl. anordning af 20. august 1954 §§ 2 og 3 fastsatte obligatoriske kurser; forsåvidt angår det i § 2a) nævnte kursus og den i samme § nævnte fysikundervisning træffes i København først bestemmelser efter forhandling med de pågældende faglærere under det matematisk-natur- videnskabelige fakultet. §2. Den skriftlige opgave i hygiejne foreslås af en universitetslærer i faget; de skriftlige opgaver i medicin og kirurgi foreslås af en universitetslærer i hvert af disse fag, undtagelsesvis af en lærer i et af de øvrige kliniske fag; den skriftlige opgave i fysiologi og biokemi foreslås af en universitetslærer fra hvert af disse fag i forening og efter det enkelte fakultets nærmere bestemmelse. Den (de), der stiller forslag til en skriftlig opgave, skal forelægge 3 sådanne forslag til opgaver, af hvilke det samlede fakultet samt de ved den pågældende eksamenstermin i vedkommende fag fungerende faste censorer efter forhandling udvælger en, der bliver at stille som opgave. §3. Fakulteterne bestemmer, hvilken tid der indrømmes kandidaterne til besva- relse af de skriftlige opgaver og fastsætter regler til ordenens opretholdelse under de skriftlige prøver. 376 Universitetets årbog 1953-58 §4. Enhver, der indstiller sig til den lægevidenskabelige embedseksamen, erlægger et gebyr af 20 kr. for hver del. Gebyrerne tilfalder i København statskassen, i Aarhus Aarhus universitetets kasse. §5. Anordningen træder i kraft straks, dog kan de, der forinden anordningens ud- stedelse har bestået den lægevidenskabelige forberedelseseksamen og 1. del af lægevidenskabelig embedseksamen i den hidtidige form, aflægge henholdsvis 1. del og 2. del efter bestemmelserne i kgl. anordning af 25. september 1936 med senere ændringer, dog kun indenfor de i anordningens § 4 og § 10 angivne frister. §6. Den nye 1. del af lægevidenskabelig embedseksamen vil kunne afholdes første gang ved sommereksamen 1955 i København og i Aarhus sommeren 1956. Studerende, der sommeren 1951 eller senere har bestået den lægevidenskabe- lige forberedelseseksamen efter kgl. anordning af 25. september 1936 kan overfore karakteren i kemi til 1. del af den lægevidenskabelige embedseksamen efter den nye ordning, dog kun såfremt 1. del tages senest 4 år efter, at forberedelseseksa- men er bestået, og kun såfremt karakteren er 8 eller derover. Den nye 2. dels eksamen vil kunne afholdes første gang sommeren 1956. §7. Der skal af fakulteterne udgives en trykt vejledning for de studerende inde- holdende den kgl. anordning om den lægevidenskabelige embedseksamen, nær- værende ministerielle bekendtgørelse, de almindelige fælles bestemmelser for universiteternes eksaminer, de af fakulteterne trufne bestemmelser, til hvis fast- sættelse der er meddelt fakulteterne bemyndigelse enten i anordningen eller i nærværende bekendtgørelse samt endelig en af fakulteterne udarbejdet studie- plan. Vejledningen optrykkes, så ofte det er nødvendigt, med de fornødne ændringer.« d. Censuren af de skriftlige opgaver i fysiologi og biokemi ved 1. del af lægeviden- skabelig embedseksamen (j. nr. 491/55). Under 7. juli 1955 indsendte det lægevidenskabelige fakultet til undervisningsministeriet folgende indstilling: »Som det vil være ministeriet bekendt har den nye medicinske studieordning af 26. august 1954 indført en fælles skriftlig prøve i fysiologi og biokemi ved 1. del af lægevidenskabelig embedseksamen. For prøven, der ifølge anordningens ordlyd omfatter spørgsmål fra begge fag, herunder enkelte fysisk betonede spørgsmål, gives een karakter, der medregnes med dens fulde værdi. Til besvarelse af opgaverne, der vil blive stillet af fakultetet efter forslag fra de to lektorer i fysiologi og biokemi i forening, indrømmes der ifolge fakultetets vedtagelse de studerende 6 timer. Med hensyn til bedømmelsen af opgaverne skal fakultetet bemærke følgende: Ifolge ovennævnte anordnings § 9 medvirker der ved de mundtlige, skriftlige og praktiske prøver 2 censorer i hvert fag. Med henvisning til denne bestemmelse kunne man tænke sig censuren af de biokemiske og fysiologiske opgaver gennem- ført på den måde, at der bliver beskikket to censorer i biokemi til sammen med lektoren i dette fag som eksaminator at bedømme de biokemiske opgaver og to Universitetets eksaminer 377 censorer i fysiologi til sammen med lektoren i dette fag som eksaminator at be- domme de fysiologiske spørgsmål. Bortset fra at denne ordning, hvor seks perso- ner ved det afsluttende censormode skal forhandle sig til rette, ikke forekommer særlig hensigtsmæssig, skal fakultetet imod en sådan ordning navnlig anføre, at opgaverne må betragtes som en helhed, dels som folge af biokemiens og fysio- logiens nære slægtskab, dels ud fra den betragtning, at hvad de studerende har præsteret på en og samme eksamensdag kun vanskeligt kan adskilles i forskellige præstationer, som bedommes hver for sig. I konsekvens heraf må fakultetet anse det for ønskeligt, dels at antallet af bedømmere formindskes, dels at hver bedømmer tager stilling til både de fysio- logiske og de biokemiske spørgsmål. En ordning i overensstemmelse med dette fakultets ønske kan tænkes gennemført på den måde, at hver lektor, der skal be- dømme opgaverne inden for sit fagområde som eksaminator, tillige må blive be- skikket som censor i det andet fag. Lektoren i fysiologi bliver således eksaminator ved bedømmelsen af de fysiologiske spørgsmål og censor ved de biokemiske op- gaver; omvendt vil lektoren i biokemi blive eksaminator ved de biokemiske spørgsmål og censor ved de fysiologiske opgaver. Foruden disse to bedømmere må der ansættes een censor, der i denne egenskab skal bedomme både de fysio- logiske og de biokemiske spørgsmål. Med henvisning til ovenstående skal fakultetet udbede sig ministeriets til- slutning til, at der ved bedømmelse af de skriftlige opgaver i fysiologi og biokemi indfores en ordning efter de anførte retningslinier.« Efter at universitetets rektor under 18. juli 1955 havde videresendt indstillingen til ministeriet med sin tilslutning, bifaldt ministeriet under 2. august 1955, at censuren af de skriftlige opgaver i fysiologi og biokemi ved 1. del af lægevidenskabelig embedseksamen gennemførtes på den måde, at lektorerne i de to fag, der skulle bedomme opgaverne indenfor deres respektive fagområde som eksaminatorer, tillige beskik- kedes som censorer i det andet fag, samt at der foruden disse to bedøm- mere kun blev antaget een extramural censor, der i denne egenskab skulle bedomme såvel de fysiologiske som biokemiske opgaver. e. Bekendtgørelse af 28. august 1956 om ændring af bekendtgørelse af 27. august 1954 om den lægevidenskabelige embedseksamen ved Københavns og Aarhus universiteter (j. nr. 336/56). Under 15. oktober 1954 afgav det lægevidenskabelige fakultet folgende indstilling: »Fakultetet skal herved indstille, at der - uanset bestemmelsen i § 5 i under- visningsministeriets bekendtgørelse af 27. august 1954 om nærmere bestemmelser til gennemførelse af kgl. anordning af 26. august 1954 om den lægevidenskabelige embedseksamen ved Københavns og Aarhus universiteter — må blive givet fakul- tetet tilladelse til at meddele ca. 25-30 studenter forlængelse af forberedelses- eksamens gyldighed til sommeren 1955. Ifølge § 4 i kgl. anordning af 25. september 1936 skal 1. del tages senest 4 år efter, at forberedelseseksamen er bestået. Denne frist var fakultetet ifølge samme anordnings § 11 bemyndiget til, når ganske særlige omstændigheder forelå, at meddele dispensation fra, således at fristen blev forlænget udover 4 år. Den nævnte dispensationsadgang er ikke overført til § 5 i bekendtgørelse af 378 Universitetets årbog 1953-58 27. august 1954, idet man herfra mente, at en sådan bestemmelse ville kunne skabe en uberettiget forventning hos de studerende om, at man i 3-4 år endnu skulle kunne få forlænget gyldighed af forberedelseseksamen efter derom ind- given ansøgning. For de ovennævnte ca. 25-30 studerende, der ønsker at indstille sig til 1. del efter den gamle studieordning sommeren 1955, vil bestemmelsen imidlertid frem- kalde visse vanskeligheder, idet de - såfremt de skal op efter den nye ordning - forinden måtte have gennemgået kurserne i eksperimentel fysiologi og i arvelig- hedslære og medicinsk statistik, jfr. § 2 stk. 2 i kgl. anordning af 26. august 1954 om den lægevidenskabelige embedseksamen ved Københavns og Aarhus univer- siteter, hvilke to kurser ikke er obligatoriske efter anordningen af 1936. End- videre må de efler den nye anordning påny underkaste sig eksamen i kemi, jfr. anordningen af 26. august 1954 § 2. Under hensyntagen til at det vil volde de omtalte studerende betydelige van- skeligheder at gennemgå de nævnte kurser og at læse kemipensummet op påny inden sommereksamen 1955, skal man derfor indstille, at der må blive ansøgt om undervisningsministeriets godkendelse til at fravige § 5 i ministeriets bekendt- gørelse af 27. august 1954, jfr. kgl. anordning af 26. august 1954 § 12, forsåvidt angår de ovennævnte studerende, der ønsker at få forlænget gyldigheden af forberedelseseksamen til sommeren 1955, idet fakultetet dog kun skal være be- rettiget til at meddele den nævnte tilladelse på de i § 11 i kgl. anordning af 25. september 1936 angivne vilkår.« Efter at indstillingen under 21. oktober 1954 var blevet indsendt til ministeriet, meddelte ministeriet ved skrivelse af 8. december 1954 fa- kultetet bemyndigelse til på de i § 11 i kgl. anordning af 25. september 1936 om den lægevidenskabelige embedseksamen ved Københavns uni- versitet angivne vilkår at fravige §5 i undervisningsministeriets bekendt- gørelse af 27. august 1954, jfr. kgl. anordning af 26. august 1954 om den lægevidenskabelige embedseksamen ved Aarhus og Kobenhavns uni- versiteter § 12, forsåvidt angik en del studerende, der ønskede at få for- længet gyldigheden af forberedelseseksamen til sommeren 1955. Efter at fakultetet ved skrivelser af 7. februar 1955 og 15. maj 1956 havde indgivet ansøgning om yderligere bemyndigelse til at forlænge gyldigheden af forberedelseseksamen udstedtes følgende: »Bekendtgørelse af 28. august 1956 om ændring af bekendtgørelse af 27. august 1954 om den lægevidenskabelige embedseksamen ved Kobenhavns og Aarhus universiteter: I bekendtgørelse nr. 276 af 27. august 1954 om den lægevidenskabelige em- bedseksamen ved Københavns og Aarhus universiteter fastsættes herved følgende ændringer: I § 5 ændres ordene »dog kun inden for de i anordningens § 4 og § 10 angivne frister« til »dog således at de i nævnte anordnings § 11, jfr. §§ 4 og 10 givne dis- pensationsbeføjelser kun har gyldighed indtil sommeren 1958 for 1. dels ved- kommende og indtil sommeren 1960 for 2. dels vedkommende«. I § 6 indføjes mellem 2. og 3. stk.: »Fakulteterne kan, når ganske særlige om- stændigheder foreligger, i de umiddelbart efter sommeren 1958 følgende eksa- mensterminer meddele studenter, som har bestået lægevidenskabelig forberedel- seseksamen efter anordningen af 1936, tilladelse til at indstille sig til 1. del uden Universitetets eksaminer 379 at have gennemgået de i anordningen af 26. august 1954 § 2, stk. 2, under b) og d) nævnte kurser og til at overfore karaktererne i kemi fra forberedelseseksamen til 1. del.« f. Kgl. anordning af 16. april 19-57 om ændring af kgl. anordning af 26. august 1954 om den lægevidenskabelige embedseksamen ved Kobenhavns og Aarhus universiteter (j. nr. 471/55 og 666/55). Under 24. september 1956 afgav det lægevidenskabelige fakultet følgende indstilling: »Det lægevidenskabelige fakultet har ved skrivelse af 15. december 1955 rede- gjort for de vanskeligheder, som undervisningen til 1. del af lægevidenskabelig embedseksamen har mødt p.gr. af det større antal studenter og den ændrede og mere intensiverede undervisning ifølge den pr. 1. september 1954 iværksatte nye studieordning, der tilsigter en afkortning af studietiden. Det af fakultetet frem- satte forslag om en begrænsning af adgangen til studiet blev afvist efter drøftelse på konsistoriums møde den 18. januar d.å., hvor man samtidig erkendte uni- versitetets pligt til at fremme de foranstaltninger, som fakultetet fandt nød- vendige for at muliggøre undgåelsen af en adgangsbegrænsning. Fakultetet har i de forløbne måneder gennem forskellige med henblik på en omgående forbedring af undervisningsforholdene nedsatte udvalg, i hvis arbejde faglærerne i kemi og fysik samt studenter har deltaget, og ved flere drøftelser i det samlede fakultet underkastet spørgsmålene en dybtgående behandling. Denne er nu afsluttet med vedtagelsen af forslag til ændring af den kgl. anordning om lægestudiet og om bevilling af flere lærerkræfter, der er nødvendige for at gennem- føre de af fakultetet vedtagne ændringer i 1. dels studiets tilrettelæggelse. Hvad angår sidstnævnte, som fakultetet alene har bemyndigelsen til at ved- tage, skal her anføres, at man p.gr. af de sproglige gymnasieretningers stigende mangler som grundlag for lægestudiet eller i hvert fald forskelle fra den matenia- tiske-naturvidenskabelige gymnasieundervisning, sidst udeladelsen af matema- tik, med beklagelse har måttet drage den konsekvens, at der tilrettelægges for- skellige studieplaner for sproglige og matematiske studenter, og at der indfores egentlige prøver i de pensa, som de sproglige studenter må undervises i, men som kan og bør udelades for matematiske studenter, for fysikens vedkommende forudsat 1. karakter ved studentereksamen. Ændringen af den kgl. anordning tilsigter at kræve tilegnelsen af de almene kundskaber i kemi bekræftet ved eksamen heri forud for adgangen til hold- undervisning i biokemi, som da lader sig gennemføre mere rationelt, hurtigere og ved færre lærerkræfter. Af hensyn til den ensartede bedømmelse af de studerende ved en så tidlig eksamen i studiet vil det være rigtigst, at eksamen bliver skriftlig; i hvert fald bør studieanordningen åbne mulighed herfor. Det bliver endvidere muligt ved en skriftlig eksamen at prøve de studerende i visse, vigtige afsnit af pensumet - især det fysisk-kemiske - som vanskeligt kan gøres til genstand for examination i den begrænsede tid, der er til rådighed ved en mundtlig afhøring. De studerende vil V2 år før eksamen blive gjort bekendt med, om eksamen i kemi i den pågældende eksamenstermin bliver skriftlig eller mundtlig. Det mate- matisk-naturvidenskabelige fakultets professor i kemi, der varetager undervis- ningen og eksamen i kemi, har stærkt tilrådet denne ændring. Endvidere må den tidlige kemieksamen og de førstnævnte prøver - i forbindelse med, at studie- planen forudsætter studiet af fagene anatomi samt arvelighedslære og medi- cinsk statistik påbegyndt tidligt, sidstnævnte afsluttet med en skriftlig prøve - forventes at lette de studerende en forholdsvis tidlig afgørelse af, om de egner 380 Universitetets årbog 1953-58 sig for et universitetsstudium og specielt for det lægevidenskabelige. Herigennem må også presset på fakultetets undervisningsrammer i nogen grad kunne lettes. Idet fakultetet erindrer om, at dets undervisningskapacitet ved tidligere for- slag 0111 lærerkræfter m.v. var beregnet på et antal studerende svarende til ca. 200 pr. årgang, skal bemærkes, at de nu fremsatte forslag vil muliggøre at under- vise ca. 300, svarende til sidste års tilgang, og hvad man efter foreliggende oplys- ninger atter må vente i år. Fakultetet overvejer imidlertid fortsat den nærliggende mulighed af en endnu storre tilgang i de kommende år som folge af de store fødselsårgange og vil vende tilbage til de hermed forbundne problemers løsning, når fakultetet har drøftet dette sammen med det lægevidenskabelige fakultet i Aarhus, jfr. rektors skrivelse af 23. januar d.å. (j.nr. 666/55). Det skal dog allerede nu bemærkes, at disse må forventes først at melde sig for undervisningen i kemi, biokemi og arveligheds- lære, for førstnævntes vedkommende i forbindelse med en stigende tilgang også til det matematisk-naturvidenskabelige fakultet - ikke mindst, dersom den ønskede tilgang til fysikstudiet skulle opnås. Allerede nu kan det dog siges, at der snarest muligt må skaffes tilveje dels på Fysiologisk Institut 5-6 undervisningslokaler for examinatoriehold på indtil 25 studenter, dels en mindre auditoriebygning ved institutet for human genetik. De hoslagte fremsendte forslag bedes fremmet så hurtigt, at undervisningen fra 1. februar 1957 kan iværksættes på grundlag heraf.« Under 12. november 1956 afgav fakultetet følgende indstilling: »Ved skrivelse af 27. juni f.å. indstillede fakultetet til undervisningsministeriet, at der i det klassisk-sproglige og det nysproglige gymnasium som erstatning for den bortfaldne undervisning i matematik i disse to gymnasieretninger måtte blive indfort et frivilligt kursus i dette fag for de gymnasiaster, som efter stu- dentereksamen agter at påbegynde det medicinske studium. Den nærmere be- grundelse for indførelsen af et kursus fremgår af nævnte skrivelse, hvortil man kan henvise. I overensstemmelse med fakultetets indstilling har undervisningsministeriet under 6. december 1955 og 16. marts 1956 til rektorerne for statens højere almen- skoler og Sorø Akademis skole udsendt to cirkulærskrivelser indeholdende de nærmere retningslinier for denne matematikundervisning. Med henvisning hertil skal man indstille, at kongelig anordning af 26. august 1954 om den lægevidenskabelige embedseksamen ved Københavns og Aarhus universiteter § 2, stk. 3, ændres ved tilføjelse af følgende nye punkt 3: »Endvidere må studenter af den nysproglige og af den klassisk-sproglige ret- ning gennemgå et kursus i matematik, der afsluttes med en - skriftlig eller mundtlig — prøve, ved hvilken der gives karakteren »bestået« eller »ikke bestået«. De lægevidenskabelige fakulteter fastsætter de nærmere regler for kurset og prøven og træffer bestemmelse om, hvilke af de ovenfor nævnte obligatoriske kurser og prøver de sproglige studenter kan få adgang til, forinden prøven i matematik er bestået. I særlige tilfælde kan fakulteterne dispensere fra kurset og prøven.« Da de ved gymnasieskolerne indførte frivillige kurser ikke kan forventes videreført, og da der under alle omstændigheder vil være en del sproglige stu- denter, som fremtidig påbegynder det medicinske studium uden at have gennem- gået et matematikkursus i gymnasiet, finder fakultetet det nødvendigt at søge en sådan matematikundervisning etableret under fakultetet, jfr. forudsætningsvis undervisningsministeriets cirkulærskrivelse af 16. marts 1956. Pensummet for kurset vil blive det i ministeriets cirkulærskrivelse af 6. december Universitetets eksaminer 381 1955 § 2, angivne, og timetallet må formentlig fastsættes til ca. 80-100, hvilket betyder, at kurset må strække sig over 2 semestre. For studenter dimitteret sommeren 1956 bliver kurset noget mindre - ca. 50 timer, jfr. ministeriets cirku- lærskrivelse af 16. marts 1956 - og vil kunne gennemføres i løbet af efterårs- semestret 1956. Kurset vil blive afsluttet med en skriftlig eller mundtlig prøve. Med hensyn til den praktiske ordning af kurset er fakultetet af den opfattelse, at undervisningen bør gives i mindre hold på maximalt 20 deltagere. Da det lægevidenskabelige fakultet ved Københavns universitet modtager ca. 140-160 sproglige studenter pr. år, vil der således blive brug for 8 hold, i efterårssemestret 1956 og universitetsåret 1957/58 ca. 3-4, idet en del studenter fra sommeren 1956 og gymnasiaster, som efter sommerferien rykkede op i 3. gymnasieklasse, har gennemgået eller er ved at gennemgå et kursus i matematik, jfr. ovenfor. Fa- kultetet har givet Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole tilsagn om i efterårs- semestret 1956 at modtage 6 veterinærstuderende til undervisning i matematik. Denne ordning foreslås opretholdt i fremtiden. Da det korte kursus, der afholdes i efterårssemestret 1956, ikke omfatter differential- og integralregningen, som ellers fremtidig vil indgå i pensummet, foreslås oprettet et frivilligt kursus på ca. 25 timer omfattende indtil tre hold i forårssemestret 1957 for de sproglige studenter, som måtte være interesseret i at supplere deres matematikkundskaber på de nævnte punkter. Undervisningen tænkes overdraget dels videnskabelige assistenter ansat ved universitetet, dels matematiklærere knyttet til gymnasieskolerne. For varetagel- sen af undervisningen af 1 hold finder man et honorar på 500 kr. pr. semester + midlertidigt tillæg passende, hvortil kommer betaling for opgaveretning 300 kr. + °/0 pr. semester og for afholdelse af proven, der afslutter kurset, 5 kr. + °/o Pr- eksamination eller censur. For de frivillige kurser i forårssemestret 1957 foreslås dog kun et honorar pr. hold på 250 kr. + °/0 samt betaling for opgaveretning 150 kr.+°/0. Retning af opgaver vil tage 2 timer ugentlig eller 30 timer pr. semester. Betalingen for examination og censur er fastsat på grundlag af de iøvrigt gældende bestemmelser i denne henseende. Når examinatorerne foreslås honoreret er grunden den, at de pågældende er ansat som videnskabelige assi- stenter uden eksaminationspligt. Med henvisning til ovenstående skal fakultetet indstille, at kgl. anordning af 26. august 1954 § 2, stk. 3, ændres som ovenfor anfort . . .« I samarbejde med det lægevidenskabelige fakultet ved Aarhus uni- versitet vedtog man folgende udkast til ændring af den kgl. anordning: »§ 2, stk. 5, 1. sætning får følgende formulering: »Proven i kemi er mundtlig eller skriftlig; den kan efter fakulteternes nærmere bestemmelse allægges indtil 4 år forud for de øvrige prøver og i så fald kræves for at bestå prøven mindst karakteren 8.« og § 7 formuleres som følger: »Ingen kan indstille sig til 2. del senere end 7 år efter at 1. del er bestået. Enhver af eksamens to dele kan tages om for sig, dog kun i den anordnede rækkefølge, således at den, der har bestået 2. del, ikke kan nojes med at tage 1. del om. Fakulteterne er bemyndiget til, når ganske særlige omstændigheder foreligger, at meddele dispensation med hensyn til de i nærværende anordnings § 2, stk. 5 og § 7, stk. 1, fastsatte regler for det længste tidsrum, der må være mellem eksa- mens forskellige dele.« 382 Universitetets årbog 1953-58 Ved skrivelse af 13. februar 1957 afgav fakultetet en fornyet ind- stilling. Herefter udstedtes følgende: »Kgl. anordning af 16. april 1957 om ændring af kgl. anordning af 26. august 1954 om den lægevidenskabelige embedseksamen ved Kobenhavns og Aarhus universiteter: Til anordningens § 2, stk. 3, føjes som nyt punkt 3: »Endvidere må studenter af den nysproglige og af den klassisk-sproglige retning retning gennemgå et kursus i matematik, der afsluttes med en - skriftlig eller mundtlig - prove, ved hvilken der gives karakteren »bestået« eller »ikke bestået«. De lægevidenskabelige fakulteter fastsætter de nærmere regler for kurset og prøven og træffer bestemmelse om, hvilke af de ovenfor nævnte obligatoriske kurser og prøver de sproglige studenter kan få adgang til, forinden prøven i matematik er bestået. I særlige tilfælde kan fakulteterne dispensere fra kurset og prøven.« § 2, stk. 5, 1. sætning ændres til: »Prøven i kemi er mundtlig eller skriftlig; den kan efter fakulteternes nærmere bestemmelse aflægges indtil 4 år forud for de øvrige prøver og i så fald kræves for at bestå prøven mindst karakteren 8;« § 7 affattes således: »Ingen kan indstille sig til 2. del senere end 7 år efter at 1. del er bestået. Enhver af eksamens to dele kan tages om for sig, dog kun i den anordnede rækkefølge, således at den, der har bestået 2. del, ikke kan nøjes med at tage 1. del om. Fakulteterne er bemyndiget til, når ganske særlige omstændigheder foreligger, at meddele dispensation med hensyn til de i nærværende anordnings § 2, stk. 5 og § 7, stk. 1, fastsatte regler for det længste tidsrum, der må være mellem eksamens forskellige dele.«« g. Kgl. anordning af 29. april 1958 om ændring af anordning om den lægeviden- skabelige embedseksamen ved Kobenhavns og Aarhus universiteter (j. nr. 180/58). Under 30. januar 1958 afgav de lægevidenskabelige fakulteter ved Århus og Københavns universiteter følgende indstilling: »De lægevidenskabelige fakulteter ved Aarhus og Kobenhavns universiteter skal herved indstille, at bestemmelserne i den medicinske studieanordning om den obligatoriske undervisning og praktikanttjeneste m.v. til 2. del ændres i over- ensstemmelse med vedlagte forslag. Forslaget tilsigter en ændring af den nuværende anordnings §§ 3-6, og man skal som begrundelse for de foreslåede ændringer anføre følgende: Med indførelsen af den nye studieordning i 1954 blev antallet af obligatoriske kurser og praktikant t jenester udvidet ganske betydeligt i forhold til studie- ordningen af 1930, hvilket ansås for nødvendigt for at bringe undervisningen i overensstemmelse med den indenfor medicinen i de sidste 20 år stedfundne ud- vikling. Erfaringen har imidlertid nu vist, at de mange obligatoriske kurser for de studerende medfører en vis usmidighed i tilrettelæggelsen at studiet, hvortil kommer at gennemforeisen af praktikanttjenesten i enkelte specialfag har voldt vanskeligheder. Universitetets eksaminer 383 De to fakulteter har anlagt det hovedsynspunkt, at undervisningen kan gores frivillig i de tilfælde, hvor der er mulighed for at konstatere de studerendes kund- skaber ved senere prover eller eksaminer. Om forslagets detailler skal man anfore følgende: Forslagets § 3: I forslagets § 3 har man anfort den undervisning og praktikanttjeneste, som efter fakulteternes opfattelse fortsat må være obligatorisk. Det propaideutisk kliniske kursus på en kirurgisk afdeling (nuværende anordnings § 3d) er nu hen- lagt til 1. semester af 2. dels studiet - volontørsemestret og på grund af kursets nøje sammenhæng med volontørtjenesten er kurset anfort under pkt. a. I studiebetænkningen af juni 1950 p. 10 var der forudset indførelse af en obli- gatorisk praktikanttjeneste i epidemiologi. En hertil sigtende bestemmelse er imidlertid ikke hidtil blevet optaget i studieanordningen, men foreslås nu i for- slagets § 3 pkt. m. De i § 3 pkt. i-m anførte praktikanttjenester, der alle vil få en varighed af 14 dage 1 måned, kan erstattes af et klinisk kursus efter fakulteternes nærmere bestemmelse. Dette sidste bliver formentlig kun aktuelt i Århus. Forslagets § 3 sidste stk. svarer til den gældende anordnings § 4 sidste stk. Forslagets § 4: 1 forslagets § 4 er anfort alle de kurser, som efter fakulteternes nærmere be- stemmelse kan gores obligatoriske. Når man ikke har villet lade disse kurser helt udgå af anordningen, er grunden den, at man - såfremt den frivillige ordning skulle medføre enkelte uheldige konsekvenser - ønsker at bevare muligheden for påny at gore undervisningen obligatorisk. Forslagets §§ 3-4: Formuleringen af forslagets §§ 3 og 4 er - bortset fra ovenstående - ændret i forhold til den nuværende anordnings §§ 3 og 4, uden at man dog herved har til- sigtet en realitetsændring. Når man således har ladet ordet »halvårligt« udgå foran de fleste kurser, er grunden den, at kurserne normalt kun varer eet se- mester. Den nuværende anordnings § 3 sidste stk. har man anset det for overflødigt at medtage i vedlagte forslag, ligesom man ikke finder anledning til at optage en bestemmelse svarende til § 3 næstsidste stk. Forslagets § 5: Denne § svarer til den nuværende anordnings § 3 tredjesidste stk. Man har fundet det naturligt i en særskilt § at anfore alle de prover, som kræves bestået forinden indstilling til afsluttende eksamen. Selv om det ikke for øjeblikket er hensigten at ændre den nuværende form for prøvernes afholdelse, finder man det ønskeligt, om der skabes hjemmel for, at prøverne enten kan være kliniske, skriftlige eller mundtlige. Forslagets § 6: I §'en, der svarer til den nuværende anordnings § 5, har man tilsigtet at fastslå en ligestilling mellem de skandinaviske lande og andre lande, forsåvidt angår kurser og praktikanttjenester aflagt udenfor Danmark. Ved prøver finder man, at den hidtidige ordning bør opretholdes, således at der kun undtagelsesvis bliver tale om at godkende prøver aflagt udenfor Skandinavien. Forslagets § 7: §'en svarer til den nuværende anordnings § 6, men er delt i 2 stk. Endvidere foreslås det, at faglæreren i ortopædi får mulighed for at eksaminere ved eksamen i kirurgi. 384 Universitetets årbog 1953-58 Det bemærkes, at forslagets § 4, pkt. g, anvender benævnelsen neurologi, der omfatter neuromedicin og neurokirurgi, hvorimod sondringen neuromedicin- neurokirurgi er bibeholdt i § 7, stk. 1. I de folgende §§'er i den gældende anordning foreslås §-numrene ændret. Med henvisning til ovenstående skal man indstille, at kgl. anordning af 26. august 1954 om den lægevidenskabelige embedseksamen ved Kobenhavns og Aarhus universiteter således som denne er ændret ved kgl. anordning af 16. april 1957 ændres i overensstemmelse med vedlagte forslag, og at der udfærdiges en hertil sigtende kgl. anordning.« Efter at indstillingen var blevet tiltrådt af Konsistorium på dettes mode den 26. marts 1958, blev den under 28. marts 1958 videresendt til ministeriet med tilslutning fra universitetets rektor. Herefter udstedtes folgende: »Kgl. anordning af 29. april 1958 om ændring af anordning om den lægevidenskabe- lige embedseksamen ved Kobenhavns og Aarhus universiteter: § 3 affattes således: Efter 1. del og forinden den studerende indstiller sig til 2. del kræves folgende undervisning og prak tikant tjeneste gennemgået: a) Volontørtjeneste i et halvt år på de hospitaler, hvortil denne tjeneste efter fakulteternes nærmere bestemmelse er henlagt, herunder et propaideutisk klinisk kursus på en medicinsk afdeling og et propaideutisk klinisk kursus på en kirurgisk afdeling. b) overlægeklinikker i 1) medicin, 2) kirurgi og 3) pædiatri. c) kursus i bakteriologi, herunder kokoppevaceination. d) kursus i blodtransfusion. e) 3 måneders medicinsk praktikanttjeneste, deraf 1 måned på poliklinik. f) 3 måneders kirurgisk praktikanttjeneste, deraf 1 måned på poliklinik. g) 1 måneds psykiatrisk praktikanttjeneste. h) 1 måneds praktikant tjeneste i obstetrik og gynækologi. Endvidere kræves efter fakulteternes nærmere bestemmelse praktikant- tjeneste eller klinisk kursus gennemgået i: i) pædiatri. j) dermato-venerologi. k) neurologi. 1) radiologi. m) epidemiologi. Den under e)-m) nævnte praktikanttjeneste kan udfores på alle efter fakul- teternes skøn dertil egnede sygehuse, poliklinikker og fødselsanstalter. Fakul- teterne bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for praktikanttjenesten, derunder fastsættelse af det mest hensigtsmæssige tidspunkt for aflæggelsen og fordelingen af de studerende på de forskellige servicer. § 4 affattes således: For at den studerende skal kunne indstille sig til 2. del kan det efter fakul- teternes nærmere bestemmelse desuden kræves, at han har gennemgået: a) kursus i elementær kirurgi og almindelig operationslære, b) kursus i medicinsk psykologi og mentalhygiejne, c) kursus i psykiatri, d) kursus i neuroselære, Universitetets eksaminer 385 e) kursus i røntgendiagnostik, f) kursus i radioterapi, g) kursus i neurologi, h) kursus i epidemiske sygdomme, i) kursus i dermato-venerologi, j) kursus i ortopædi, k) kursus i fysiurgi, 1) kursus i oftalmologi, m) kursus i oto-rhino-larvngologi, n) kursus i arvepatologi, o) ekskursioner i hygiejne. Som ny § 5 indføjes følgende: I fagene dermato-venerologi, oftalmologi og oto-rhino-laryngologi skal den studerende bestå prøver, som kan være enten kliniske, skriftlige eller mundtlige, og ved hvilke der gives karaktererne »bestået« eller »ikke bestået«. Endvidere skal den studerende i medicinsk psykologi og mentalhygiejne, psykiatri og neurose- lære bestå en fælles skriftlig, mundtlig eller klinisk prøve, ved hvilken der lige- ledes gives karaktererne »bestået« eller »ikke bestået«. Som ny § 6 indføjes følgende: Fakulteterne er hver for sig bemyndiget til enten efter derom indgivet an- søgning i hvert enkelt tilfælde eller ved kollektive bestemmelser at godkende kurser og hospitalstjenester i andre lande samt prøver aflagt i de øvrige skandi- naviske lande, undtagelsesvis også i andre lande, således at sådanne kan træde i stedet for de i nærværende anordnings §§ 2, 3, 4 og 5 nævnte obligatoriske kurser, praktikanttjenester, eller prøver. Som ny § 7 indføjes følgende: 2. del omfatter følgende fag: skriftlige prøver i 1) hygiejne, 2) medicin, 3) ki- rurgi, mundtlige prøver i 4) almindelig patologi, 5) patologisk anatomi, 6) farma- kologi, 7) medicin, 8) kirurgi, 9) retsmedicin, 10) obstetrik og gynækologi, samt praktiske prøver i 11) medicinsk klinik, 12) kirurgisk klinik og 13) pædiatrisk klinik; inden for prøverne i medicin og kirurgi bliver der efter fakulteternes nær- mere bestemmelse eksamineret af faglærerne i epidemiologi og neuromedicin, respektiv neurokirurgi og ortopædi. For hver af disse prøver gives een karakter. Den skriftlige prøve i hygiejne kan aflægges særskilt, dog kun i den termin, der ligger nærmest forud for den, i hvilken den pågældende aflægger eksamen i 2. dels øvrige fag. § 7, som ændret ved anordning nr. 133 af 1(3. april 1957, ændres til § 8. § 8 ændres til § 9. § 9 ændres til § 10. 10 ændres til S ! 11. 11 ændres til i } 12. 12 ændres til { | 13. 13 ændres til i 5 14.« 386 Universitetets årbog 1953-58 5. DET FILOSOFISKE FAKULTET a. Kgl. anordning af 5. oktober 1954 om optagelsesprøven til kurser og øvelser i musik for studerende, der forbereder sig til skoleembedseksamen med musik som fag eller til magisterkonferens i musikvidenskab under det filosofiske fakultet ved Køben- havns universitet eller det humanistiske fakultet ved Aarhus universitet (j. nr. 370/50). Under 6. juli 1954 afgav formanden for eksamensudvalget følgende indstilling: »Ved skrivelse af 13. maj 1950 har hr. rektoren udbedt sig en udtalelse fra fakultetet vedrorende et hermed tilbagefolgende af professor Ejnar Thomsen til undervisningsministeriet indsendt forslag til ændring af kgl. anordning af 12. juni 1939 om indforelse af en optagelsesprøve i musik for studerende med musik som fag ved skoleembedseksamen under det filosofiske fakultet ved Kobenhavns universitet. Således foranlediget skal man meddele følgende: Under forhandlingerne i forbindelse med den sidst stedfundne revision af be- stemmelserne for skoleembedseksamen under det filosofiske fakultet og det humanistiske fakultet stillede fakultetet forslag om en ændring i den kgl. an- ordning af 12. juni 1939 om en optagelsesprøve i musik, der vedlægges i kopi. Dette forslag (der findes aftrykt i »Regler for sproglig-historisk skoleembeds- eksamen« (1950) s. 51) blev ikke ført frem til endelig afgørelse, og man skal derfor anmode om, at der snarest søges gennemført en ændring i den kgl. anordning i overensstemmelse med det nævnte forslag. På to punkter betyder forslaget en faktisk ændring i de gældende bestemmelser. 1. Det pålægges også magisterkonferensstuderende, der vil følge kurser under faget musik at underkaste sig den pågældende prøve. Dette er allerede klart motiveret derved, at magisterkonferens i musik med visse tillægsprøver kan erstatte eksamen i hovedfaget musik ved skoleembedseksamen. 2. Der indføres mulighed for, at studerende, om hvis anlæg for faget der efter provens udfald må herske tvivl, kan få lejlighed til gennem et semesters del- tagelse i undervisningen at dokumentere deres kvalifikationer på bredere basis. Der er ikke tvivl om, at adskillige studerende, som ellers måtte henvises til fornyet prøve efter et års forlob, gennem adgang til efter et semesters del- tagelse i undervisningen at aflægge en ny prøve kan undgå en ellers nødvendig forsinkelse. Ordlyden i forslagets § 2 skal man foreslå ændret således, at udtrykket »be- tinget bestået« erstattes med »optaget på prøve«. Endvidere foreslås årstallet 1950 i § 4 ændret til 1954. Det bemærkes, at det i § 1 i den hidtil gældende anordning anførte vedrørende adgang for universitetsstuderende til særlig konservatorieundervisning også skal gælde efter den foreslåede anordning, men at man har foretrukket en enklere for- mulering. Den nye anordning er også nu foreslået som gældende for Aarhus universitet, idet dette universitet siden forslagets vedtagelse i København har fået indrettet undervisning og eksamen i musik.« Efter indstilling fra universitetet udstedtes følgende: Universitetets eksaminer 387 »Kgl. anordning af 5. oktober 1954 om optagelsesprøven til kurser og ovelser i musik under det filosofiske fakultet ved Kobenhavns universitet og det humanistiske fakultet ved Aarhus universitet: § 1. Forinden der tilstedes en studerende, der forbereder sig til skoleembeds- eksamen i faget musik (hovedfag eller bifag), adgang til at deltage i de af universi- teterne anordnede kurser og ovelser i faget, skal vedkommende have bestået en prøve i sang, klaverspil, spil fra bladet, opfattelse af rytmer, intervaller og klange. Den samme bestemmelse gælder for magisterkonferensstuderende, der onsker at folge de nævnte kurser og ovelser; hvis undervisningen i sang ikke onskes fulgt, kan dog prøven i sang bortfalde. §2. Prøven aflægges for en bedømmelseskomité, for hvert af universiteterne be- stående af samtlige lærere indenfor faget musik ved universitetet, iberegnet undervisningsassistenter. Prøven afholdes een gang om året i september måned. Studerende, der i løbet af et universitetsår melder sig til faget, kan ikke deltage i den ovennævnte undervisning for efter aflagt prøve i næstfølgende september måned. Der gives ikke karakterer for de enkelte præstationer, men prøvens resultat betegnes ved bestået, optaget på prøve, eller ikke bestået. De studerende, som opnår resultatet optaget på prøve, kan deltage i det første semesters under- visning, men deres adgang til fortsat deltagelse i undervisningen vil være betinget af, at de ved en ekstraordinær prøve ved semestrets slutning opnår resultatet bestået. Til den ordinære prøve kan man kun indstille sig 2 gange ialt. §3. Ved prøven skal aspiranten: 1) synge en indstuderet lettere sang (eventuelt af skolesangsrepertoiret); 2) spille et indstuderet lettere stykke på klaveret; 3) spille en koral (firstemmig) fra bladet; 4) gengive ved bankning rytmen i en forelagt lettere melodi; 5) godtgøre evnen til at opfatte forespillede intervallers retning og størrelses- forhold og til at eftersynge korte forespillede eller foresungne strofer; 6) godtgøre evnen til at opfatte elementære klange (dur og mol, antallet af toner i en to- og trestemmig klang, konsonans og dissonans). §4. Disse bestemmelser kommer første gang til anvendelse på dem, der begynder deres musikstudium i efterårssemestret 1955. §5. Nærværende anordning træder i stedet for kgl. anordning af 12. juni 1939 om indførelse af en forprøve i musik for studerende med musik som fag ved skole- embedseksamen under det filosofiske fakultet ved Københavns universitet.« b. Bortfald af tillægsprove i latin med gymnastik som bifag (j. nr. 418/55). Under 21. maj 1955 afgav formanden for eksamensudvalget følgende indstilling: »Fakultetet har modtaget det andragende af 18. februar d.å. fra Studenter- rådet ved nærværende universitet om, at kgl. anordning af 25. juli 1948 om sprog- 25* 388 Universitetets årbog 1953-58 lig-historisk skoleembedseksamen soges ændret, for så vidt angår anordningens § 14 vedrørende tillægsprove i latin for studenter af den matematisk-naturviden- skabelige gymnasielinie, jfr. kgl. anordning af 15. oktober 1926 om denne tillægs- prove. Studenterrådet anmoder om, at kravet om aflæggelse af tillægsproven fra- faldes for bifaget gymnastiks vedkommende. I den anledning skal man under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende ved studiet til eksamen i det pågældende bifag, anbefale, at ændringen søges gennemfort. Anordningens § 14 foreslås affattet således: »Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige linie, der vil underkaste sig sproglig-historisk skoleembedseksamen, må sammen med ansøgning om til- ladelse til at indstille sig til eksamen fremlægge bevis for at have bestået tillægs- prøve i latin. Et sådant bevis kræves dog ikke fremlagt sammen med ansøgning om tilladelse til at indstille sig til eksamen i bifaget gymnastik. Fakultetet er bemyndiget til i ganske særlige tilfælde at dispensere fra kravet om aflæggelse af tillægsproven.«« Efter at Konsistorium under 15. juni 1955 havde tiltrådt indstillingen videresendtes den under 5. juli 1955 til ministeriet. Herefter udstedtes følgende: »Kgl. anordning af 27. september 1955 om ændring af anordning af 25. juli 1948 om sproglig-historisk skoleembedseksamen ved Kobenhavns og Aarhus universiteter: Anordningens § 14 affattes således: »Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige linie, der vil underkaste sig sproglig-historisk skoleembedseksamen, må sammen med ansøgning om tilladelse til at indstille sig til eksamen fremlægge bevis for at have bestået tillægsprove i latin. Et sådant bevis kræves dog ikke fremlagt sammen med ansøgning om til- ladelse til at indstille sig til eksamen i bifaget gymnastik. Fakultetet er bemyn- diget til i ganske særlige tilfælde at dispensere fra kravet om aflæggelse af tillægs- proven«. c. Anordning af 23. maj 1956 om cand. art.-proven ved Kobenhavns og Aarhus universiteter. (j. nr. 376/53). Under 24. februar 1951 forelagde professor ved Århus universitet, dr. phil. H. Bach for det filosofiske fakultet ved Københavns universitet og det humanistiske fakultet ved Århus universitet i skitsemæssig form et forslag om omdannelse af magisterkonferens til en to-fags-eksamen, hvorved en kombination af skoleembedseksamensfag med fag, liggende udenfor skoleembedseksamens område skulle muliggøres. Efter at de af de to fakulteter nedsatte udvalg havde droftet pro- blemet afgaves under 9. januar 1952 følgende indstilling: »På Modet var der Enighed om: 1) at bevare Magisterkonferens uændret i sin nuværende Form og ikke at fore- slaa Indførelse af Licentiatgrad. 2) foreløbig at udsætte Behandlingen af det københavnske Udvalgs Forslag, Universitetets eksaminer 389 hvortil man iøvrigt fra Aarhus kunde give sin Tilslutning, om at en cand. mag. skal kunne udvide sit Hovedfag til en tilsvarende Magisterkonferens ved Besva- relse af en storre Opgave og Afholdelse af en eller flere Forelæsninger. 3) Kombinationen Skoleembedseksamens Hovedfag + udenfor liggende Bifag, idet det dog blev betonet, at saavel Valg af Bifag, som Kombination bor gores af- hængig af Fakulteternes Beslutning. Det aarhusianske Udvalgs Forslag om at tillade Kombinationen udenfor liggende Hovedfag + Skoleembedseksamens Bifag (f.eks. Spansk + Fransk, Spansk + Engelsk eller Dansk) vakte Betænkeligheder hos det københavnske Udvalg, idet man dels frygtede at træde cand. mag.'ernes Interesser for nær, dels var af den Mening, at Magisterkonferensens Elasticitet ofte vilde gøre Kombina- tionen overflødig og endelig ogsaa mente at maatte tage Hensynet til Prøvens praktiske Anvendelighed i Betragtning. De samme Synspunkter blev fra det københavnske Udvalgs Side gjort gæl- dende overfor Forslaget om Kombinationen udenfor liggende Hovedfag + udenfor liggende Bifag (f.Eks. Kinesisk + Kunsthistorie). Idet man saa bort fra Mulig- heden for urimelige Kombinationer, mente man, at en Kombination som fore- slaaet under Hensyn til Magisterkonferensens rige Kombinationsmuligheder vilde være om ikke i alle Tilfælde overflødig saa dog til Skade for den mere værdi- fulde videnskabelige Uddannelse, som Magisterkonferensen betyder. De aarhusianske Udvalgsmedlemmers Betænkelighed ved Indførelse af en selvstændig exam. philol.-Prøve som foreslaaet af det københavnske Udvalg, idet man nærede Ængstelse for at indfore en Universitetseksamen, hvis Niveau vilde ligge meget fjernt fra en fuldstændig akademisk Uddannelse, fandt Tilslutning. Yderligere blev de uheldige Konsekvenser, som en Prøve i de mere universelle Fag (Litteratur og Kunsthistorie) kunde medføre, fremhævet, idet man dog hen- viste til, at det maatte tilfalde Fakulteterne principielt eller i det enkelte Til- fælde at afgøre, om en Kombination med saadanne Fag kan tillades. Man besluttede derfor baade at opgive Tanken om en saadan selvstændig exam. philol.-Prøve og om Kombinationerne udenfor liggende Hovedfag + Skole- embedseksamens Bifag og udenfor liggende Hovedfag + udenfor liggende Bifag og enedes om at foreslaa Oprettelse af: 1) En Tofagseksamen bestaaende af eet af de nuværende Skoleembedseksa- menshovedfag + et Bifag udenfor Skoleembedseksamensfagene. 2) En Diplomprøve ved det humanistiske og det filosofiske Fakultet i Fag liggende udenfor Skoleembedseksamen. Denne Prøve skal kunne aflægges af Personer med Embedseksamen eller Magisterkonferens fra et af Universiteterne eller med tilsvarende Eksamen fra et udenlandsk Universitet. Fordringerne i de enkelte Fag skal være af Omfang som Bifag ved Skole- embedseksamen og fastsættes ved Fakultetsbeslutning, ligesom Fakulteterne be- slutter Kombinationsmulighederne med Skoleembedseksamens Hovedfag. Eksamination og Karaktergivning samt Udregning af Hovedkarakter i Kom- bination som ved Skoleembedseksamen. Der tillægges den, der har bestaaet den ovenfor under Punkt 1 omtalte Eksa- men Titlen cand. philol. Den, der som Tillæg til en Embedseksamen eller Magi- sterkonferens tager den under Punkt 2 omtalte Diplomprøve, faar Bet til at foje »et philol.« til sin tidligere Grad (f.Eks. cand. theol. & philol., cand. jur. & philol., cand. med. & philol., cand. mag. & philol., mag. art. & cand. philol., mag. scient. & cand. philol.). Den, der har bestaaet en Eksamen som ovenfor under Punkt 1 og 2 omtalt saaledes, at Hovedkarakteren i Kombinationen som Besultat giver 1. Karakter, har Adgang til at disputere for Doktorgraden ved de tvende Fakulteter. Den, der har bestaaet en Eksamen som ovenfor under Punkt 1 omtalt, kan 390 Universitetets årbog 1953-58 aflægge Bifagsprove som ved Skoleembedseksamen og saaledes erhverve Be- nævnelsen cand. mag. & philol. For studerende af matematisk-naturvidenskabelig eller nysproglig Linie gælder samme Krav om Tillægsprøver som ved Skoleembedseksamen. For cand. polyt.'er kan der af Fakulteterne gives Tilladelse til at indstille sig til Diplom- prove i hvert enkelt Tilfælde.« Efter af fakulteterne havde gjort indstillingen til genstand for en indgående behandling, udarbejdedes følgende udkast til anordning og bekendtgørelse om cand. art.-prøven, som under 15. januar 1954 ind- sendtes til ministeriet: »I. Forslag til kgl. anordning om cand. art.-prøve. § 1. Under det filosofiske fakultet ved Københavns universitet og det huma- nistiske fakultet ved Aarhus universitet kan afholdes prover i fag, der ligger uden for skoleembedseksamens fagområder. § 2. Fordringerne ved prøverne svarer til fordringerne ved skoleembeds- eksamens bifag. § 3. Prøven kan aflægges i kombination med: a) Bestået hovedfagseksamen ved skoleembedseksamen. b) Enhver magisterkonferens eller enhver embedseksamen bestået med første karakter fra Københavns eller Aarhus universiteter. c) Tilsvarende uddannelse ved udenlandsk universitet. d) Afgangseksamen med første karakter fra Danmarks Tekniske Høj- skole. § 4. Kandidater, der har aflagt mere end een af de anførte prover, må angive, hvilken af disse, de ønsker at forbinde med cand. art.-prøven. § 5. Der tillægges den, der består prøven som ovenfor under: § 3 a. Cand. art. som betegnelse. § 3 b. Bet til at føje betegnelsen cand. art. til sin embedseksamen- el. Konferensbetegnelse. § 3 c. Ingen særlig betegnelse, men der udleveres et diplom for be- ståelse af prøven. § 3 d. Bet til at tilføje betegnelsen & art. til sin titel fra Danmarks Tekniske Højskole. § 6. Magistre med konferens udenfor skoleembedseksamensfagene kan ved at bestå skoleembedseksamens hovedfag opnå ret til at føje betegnelsen & cand. art. til deres magistertitel. § 7. Den, der har opnået første karakter såvel ved denne prøve som ved den eksamen, der ifig. § 3 skal forbindes med den, har ret til at disputere for doktor- graden ved de tvende fakulteter. II. Forslag til ministeriel bekendtgørelse vedr. proven. § 1. Fordringerne i de enkelte fag, kombinationsmulighederne med skole- embedseksamens hovedfag, samt karakterfordelingen fastsættes af fakulteterne. § 2. Eksaminationen udføres af universitetslærerne i det pågældende fag. I almindelighed benyttes ikke censorer udenfor fakultetet. Universitetets eksaminer 391 § 3. Proven aflægges på dansk, dog har fakulteterne dispensationsret. § 4. Antallet af skriftlige og mundtlige prover fastsættes af fakulteterne. § 5. Ved karaktergivningen benyttes samme pointsberegning som ved skole- embedseksamen. Hovedkarakteren beregnes således, at hovedfaget resp. den eksamen, der ifolge anordningens § 3 kræves forbundet med den filologiske prove vejer dobbelt. Der gives hovedkaraktererne 1. karakter, hvortil kan fojes tillæg- get: med udmærkelse, og 2. karakter. Når proven aflægges i forbindelse med en bestået magisterkonferens gives ingen hovedkarakter. § 6. Prøven kan aflægges enten for eller efter den eksamen, den kombineres med. Aflægges den for denne, udleveres beviset forst, når den sidste eksamen er bestået. I forbindelse med skoleembedseksamens hovedfag er betingelserne, så- fremt prøven bestås efter hovedfagseksamen, de samme som ved skoleembeds- eksamens bifag. § 7. Tillægsprover fordres som ved skoleembedseksamen. § 8. Indtegning sker som ved skoleembedseksamen. III. Ændringsforslag til kgl. anordning af 25. juli 1948 om sproglig-historisk skoleembedseksamen. I § 12 indfojes efter »Anordnede prove i religionshistorie« folgende: »eller den, der har bestået cand. art.-prøven med et skoleembedseksamensfag som hovedfag«.« Ved skrivelse af 16. marts 1955 meddelte ministeriet universitetets rektor, at det efter forhandling med undervisningsinspektøren for gym- nasieskolerne kunne tiltræde, at der søgtes tilvejebragt hjemmel for oprettelsen af en cand. art.-prøve ved Københavns og Århus universi- teter samt for de heraf folgende ændringer af bestående regler. Ministeriet havde imidlertid fundet anledning til at foretage visse mindre ændringer og udbad sig derfor universiteternes udtalelser i for- bindelse hermed. Under 10. november 1955 afgav det filosofiske fakultet folgende ind- stilling: »Nærværende fakultet er enigt med det humanistiske fakultet ved Aarhus universitet om i det væsentlige at tiltræde de af undervisningsministeriet med skrivelse derfra af 16. marts d.å. som bilag 1-6 fulgte udkast til anordning og be- kendtgørelse om prøven og til deraf folgende ændringer i bestående anordninger og bekendtgørelser vedrørende magisterkonferenser, sproglig-historisk skole- embedseksamen og erhvervelse af doktorgraden. Vedrørende anordningen om cand. art.-prøven skal man udtale følgende: Der foreslås indføjet en ny § 3, hvorefter udkastets § 3 ændres til § 4 o.s.fr. Den nye § 3 foreslås således formuleret: »Prøven afholdes to gange årlig, nemlig i december-januar og maj-juni. Dog kan prøven, når den aflægges i et af de i § 4 b), c) og d) nævnte tilfælde, også af- holdes uden for de angivne eksamensterminer efter forudgående aftale med de pågældende faglærere.« Derved opnås på den ene side en naturlig tilknytning til afholdelse af sproglig- historisk skoleembedseksamen og på den anden side samme frihed som ved af- holdelse af magisterkonferenser, idet man må anse det for rimeligt, at denne 392 Universitetets årbog 1953-58 facilitet gives kandidater, der f.eks. af erhvervshensyn ikke har mulighed for at indstille sig til cand. art.-proven i de normale eksamensterminer. Derved vil også udenlandske studerende under ophold af begrænset varighed her i landet kunne lettes i adgangen til at aflægge prøven. I anordningens § 4 a (udkastets § 3 a) foreslås udtrykket »under skoleembeds- eksamen« erstattet med »under sproglig-historisk skoleembedseksamen«. Herved bemærkes, at en skoleembedseksamen undet det matematisk-natur- videnskabelige fakultet ved Københavns universitet formentlig ikke kan komme i betragtning her, idet eksamensordningen vedrorende nævnte skoleembeds- eksamen adskiller sig væsentligt fra eksamensordningen vedrorende skoleembeds- eksamen under det filosofiske fakultet ved Københavns universitet og det hu- manistiske fakultet ved Aarhus universitet. Som folge heraf foreslås § 12 i den gældende anordning om sproglig-historisk skoleembedseksamen ved Københavns og Aarhus universiteter, jfr. undervis- ningsministeriets udkast (nr. 4) til ændring heraf, formuleret således: »Den, der er teologisk kandidat med laudabilis som hovedkarakter, og som har bestået den ved kristendomskundskab som hovedfag anordnede prøve i religions- historie, samt den, der har bestået cand. art.-prøven i kombination med hoved- fagseksamen under sproglig-historisk skoleembedseksamen, kan ved at bestå skoleembedseksamen i et bifag opnå lige rettigheder med den, der har bestået skoleembedseksamen«. § 4 (udkastets § 3) foreslås endvidere ændret således, at udtrykket »(bestået) med forste karakter« i punkt b) og d) udgår. Herved bemærkes, at fakultetet efter forslag fra det humanistiske fakultet ved Aarhus universitet i modsætning til tidligere stillingtagen ikke finder det rime- ligt, at dette særlige krav stilles til kandidater, der ønsker at udvide deres (em- bedseksamen med en tillægseksamen. Yderligere bemærkes, at en afvejning af 1. karakter ved de forskellige afsluttende eksaminer må forekomme vanskelig. Ej heller bor der stilles strengere krav ved cand. art.-proven end ved sproglig- historisk skoleembedseksamen. Efter forslaget om bortfald af kravet om forste karakter i de angivne tilfælde foreslås indføjet som nyt stk. 2 i § 3 i den gældende ministerielle bekendtgørelse angående magisterkonferenser under det filosofiske fakultet ved Københavns universitet og det humanistiske fakultet ved Aarhus universitet, jfr. undervis- ningsministeriets udkast nr. 3: »For kandidater, der har bestået sproglig-historisk skoleembedseksamen med forste karakter, eller som har bestået et af denne skoleembedseksamens hovedfag i kombination med cand. art.-prøven, begge de sidstnævnte prøver med kvo- tienten G,00 eller derover, kan forste del af magisterkonferens i samme fag som hovedfaget efter fakultetsbestemmelse i hvert enkelt tilfælde indskrænkes til en skriftlig og/eller en mundtlig prove inden for sådanne områder, hvor fordringerne til skoleembedseksamen ikke fyldestgor kravene til konferensen.« Vedrørende bekendtgørelsen om cand. art.-prøven skal man udtale følgende: Med hensyn til de af undervisningsministeriet rejste spørgsmål angående for- muleringen af visse paragrafler i bekendtgørelsen indstiller man, at udtrykkene »fakulteterne« i §§ 1 og 4 ændres til »fakulteterne i forening«, og at udtrykket »fakultetet« og »fakulteterne« i §§ 2 og 3 erstattes med udtrykket »det pågældende fakultet«. Man foreslår derudover, at udtrykket »fakultetet« i § 7 erstattes med udtrykket »det pågældende fakultet«. § 5 i udkastet til bekendtgørelsen foreslås ændret således, at ordlyden bliver som følger: »Ved karaktergivningen benyttes samme pointsberegning som ved sproglig- Universitetets eksaminer 393 historisk skoleembedseksamen. Hovedkarakteren beregnes kun, når cand. art.- proven ifølge anordningens § 4 a kombineres med en hovedfagseksamen under nævnte skoleembedseksamen. I så fald vejer hovedfaget dobbelt. Der gives hovedkaraktererne Første karakter og Anden karakter. Første karakter kan gives med tillægget: »med udmærkelse«. Hertil bemærkes følgende: Den hidtidige formulering af § 5 vil medføre, at en hvilken som helst eksamen vejer dobbelt i forhold til cand. art.-prøven. En sådan beregning finder man urimelig, undtagen når cand. art.-prøven aflægges i kombination med eksamen i et fag, der kan være hovedfag ved sproglig-historisk skoleembedseksamen. Udtrykket »beviset« i udkastets § 6 foreslås erstattet med udtrykket »diplomet«, idet dette udtryk benyttes i § 5 i undervisningsministeriets udkast til anordningen. § 8 i udkastet til bekendtgørelsen foreslås ændret og udvidet således, at den får følgende ordlyd : »Indtegning til cand. art-proven sker samtidig med indtegningen til sproglig- historisk skoleeksamen. Dog kan indtegningen, hvor prøven aflægges i de i an- ordningens § 4 b), c) og d) nævnte tilfælde, også ske på andre tidspunkter. Ved indtegningen til cand. art.-prøven betales et gebyr af 10 kr.« Der henvises i forbindelse hermed til den nye § 3, som man har foreslået ind- føjet i anordningen og til den herfor anførte motivering. Det foreslåede gebyr er af samme størrelse som gebyret ved hver enkelt del af sproglig-historisk skole- embedseksamen. Endelig bemærkes, at lektor Gunnar Heerups forslag i en over for undervis- ningsinspektøren for gymnasieskolerne fremsat erklæring i sagen om at flytte tillægsfaget kunsthistorie fra cand. art.-fagene til skoleembedseksamen ikke kan tiltrædes af fakulteterne, da det ikke kan anses for rimeligt at placere ethvert emne, der gøres til genstand for forsøgsundervisning i gymnasieskolen, blandt skoleembedseksamensfagene. Cand. art.-ordningen med dens mere bevægelige rammer vil netop give mulighed for at fremkalde kvalificerede undervisere, også uden for de faste skolefags kreds, og det må betones, at der heller ikke af prestige- hensyn foreligger nogen grund til overflytningen, da cand. art.-prøven skulle have samme kvalitet som skoleembedseksamen. Det tilføjes, at overflytningen af kunsthistorie til skoleembedseksamensfagene ville medføre en alvorlig indskrænk- ning i dette fags kombinationsmuligheder, idet det i så fald ikke længere vil kunne gå ind i de i anordningen under 4 b-d (3 b-d) anførte kombinationer.« Herefter udstedtes følgende: »Kgl. anordning af 23. maj 1956 om cand. art.-proven ved Kobenhavns og Aarhus universiteter: §1. Under det filosofiske fakultet ved Københavns universitet og det humanistiske fakultet ved Aarhus universitet kan afholdes prøver i fag, der ligger udenfor sproglig-historisk skoleembedseksamens fagområder. §2. Fordringerne ved proven svarer til fordringerne ved skoleembedseksamens bifag. §3. Prøven afholdes to gange årlig, nemlig i december-januar og maj-juni. Dog kan prøven, når den aflægges i et af de i § 4 b), c) og d) nævnte tilfælde, også afholdes udenfor de angivne eksamensterminer efter forudgående aftale med de pågæl- dende faglærere. 394 Universitetets årbog 1953-58 §4. Proven kan aflægges i kombination med: a) Hovedfagseksamen under sproglig-historisk skoleembedseksamen,, b) enhver embedseksamen eller enhver magisterkonferens ved Kobenhavns eller Aarhus universiteter, c) tilsvarende uddannelse eller eksamen ved et udenlandsk universitet, d) afgangseksamen fra Den polytekniske Loreanstalt, Danmarks tekniske Høj- skole. Til kombinationerne under e) og d) kræves fakultetets tilladelse i hvert til- fælde, og kandidaten må, inden han indstiller sig til prøven, have bestået den anordnede almindelige filosofiske prøve. §5. Kandidater, der har aflagt mere end een af de anførte prøver, må angive, hvil- ken af disse de ønsker at kombinere med cand. art.-prøven. §6. For beståelse af prøven udstedes et diplom. Den, der har bestået prøven i henhold til en af de i § 4 a), b) eller d) nævnte kombinationer, har ret til henholdsvis: a) at betegne sig som cand. art. (candidatus artium), b) at føje betegnelsen et art. til betegnelsen for sin embedseksamen eller et cand. art. til sin magistertitel, d) at foje betegnelsen et art. til sin titel fra Den polytekniske Læreanstalt, Dan- marks tekniske Højskole. §7. Magistre med konferens udenfor skoleembedseksamensfagene kan ved at bestå skoleembedseksamens hovedfag opnå ret til at foje betegnelsen et cand. art. (candidatus artium) til magistertitlen.« Og »Bekendtgørelse af 25. maj 1956 om nærmere bestemmelser til gennemforelse af anordning af 23. maj 1956 om cand. art.-proven ved Københavns og Aarhus uni- versiteter: § 1. Fordringerne i de enkelte fag, kombinationerne med skoleembedseksamens hovedfag samt karakterfordelingen fastsættes af fakulteterne i forening. §2. Eksaminationen udfores af universitetslærerne i de pågældende fag. I alminde- lighed benyttes ikke censorer udenfor det pågældende fakultet. §3. Prøven aflægges på dansk, dog har det pågældende fakultet dispensationsret. §4. Antallet af skriftlige og mundtlige prøver fastsættes af fakulteterne i forening. §5. Ved karaktergivningen benyttes samme pointsberegning som ved sproglig- historisk skoleembedseksamen. Hovedkarakteren beregnes kun, når cand. art.- prøven ifølge anordningens § 4 a) kombineres med en hovedfagseksamen under nævnte skoleembedseksamen. I så fald vejer hovedfaget dobbelt. Der gives Universitetets eksaminer 395 hovedkaraktererne forste karakter og anden karakter. Første karakter kan gives med tillægget »med udmærkelse«. §6. Proven kan aflægges enten for eller efter den eksamen, den kombineres med. Aflægges prøven for eksamen, udleveres diplomet forst, når eksamen er bestået. Såfremt prøven i kombination med skoleembedseksamens hovedfag aflægges efter hovedfagseksamen, er betingelserne de samme som ved skoleembedseksamens bifag, jfr. undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 379 af 2. september 1948 om sproglig-historisk skoleembedseksamen, afsnit II, eksamensordningen, punkt 4, stk. 1. §7. Tillægsprøve i latin fordres som ved magisterkonferens og skoleembedseksa- men under det filosofiske fakultet ved Københavns universitet og det humani- stiske fakultet ved Aarhus universitet, jfr. anordning nr. 248 af 15. oktober 1926, undervisningsministeriets bekendtgørslse nr. 249 af 20. oktober 1926 samt § 14 i anordning nr. 343 af 25. juli 1948 om sproglig-historisk skoleembedseksamen. Med hensyn til andre tillægsprover fastsætter det pågældende fakultet nær- mere bestemmelser i forbindelse med fastsættelsen af fordringerne i de enkelte fag, jfr. § 1. § 8. Indtegning til cand. art.-proven sker samtidig med indtegningen til sproglig- historisk skoleembedseksamen. Dog kan indtegningen, hvor proven aflægges i de i anordningens § 4 b), c) og d) nævnte tilfælde, også ske på andre tidspunkter Ved indtegningen til cand. art.-proven betales et gebyr af 10 kr.« d. Kgl. anordning af 29. maj 1956 om ændring af anordning af 25. juli 1948 om sproglig-historisk skoleembedseksamen ved Kobenhavns og Aarhus universiteter (jfr. j. nr. 376/53). »Anordningens § 12 affattes således: Den, der er teologisk kandidat med laudabilis som hovedkarakter, og som har bestået den ved kristendomskundskab som hovedfag anordnede prove i religions- historie, samt den, der har bestået cand. art.-prøven i kombination med hoved- fagseksamen under sproglig-historisk skollembedseksamen, kan ved at bestå skoleembedseksamen i et bifag opnå lige rettigheder med den, der har bestået skoleembedseksamen«. Ministeriel bekendtgørelse af 26. maj 1956 om ændring af bekendtgørelse af 8. november 1951 angående magisterkonferenser under det filosofiske fakultet ved Koben- havns universitet og det humanistiske fakultet ved Aarhus universitet. »I § 3 sker følgende ændringer: Som nyt stk. 2 indføjes: For kandidater, der har bestået sproglig-historisk skoleembedseksamen med forste karakter, eller som har bestået et af denne skoleembedseksamens hovedfag i kombination med cand. art.-prøven, begge de sidstnævnte prøver med kvo- tienten 6,00 eller derover, kan forste del af magisterkonferens i samme fag som hovedfaget efter fakultetsbestemmelse i hvert enkelt tilfælde indskrænkes til en skriftlig og/eller en mundtlig prøve indenfor sådanne områder, hvor fordringerne til skoleembedseksamen ikke fyldestgør kravene til konferensen. Stk. 2 ændres til stk. 3. Stk. 3 ændres til stk. 4. Stk. 4 ændres til stk. 5. Stk. 5 ændres til stk. 6.« 396 Universitetets årbog 1953-58 e. Ændring af kyl. anordning af 25. juli 1948 om sproglig-historisk skoleembeds- eksamen og af den sig dertil sluttende bekendtgørelse af 2. september 1948 om samme eksamen angående bifaget gymnastik (j. nr. 408/56). Under 31. maj 1956 afgav Eksamensudvalget folgende indstilling: »Efter forslag fra rektor for Danmarks Højskole for Legemsøvelser, professor, dr. Emanuel Hansen, skal man herved indstille, at der må blive indført visse ændringer i den kgl. anordning af 25. juli 1948 om sproglig-historisk skoleembeds- eksamen ved Københavns og Aarhus' universiteter og i den sig dertil sluttende ministerielle bekendtgørelse af 2. september 1948 om samme eksamen angående bifaget gymnastik. Derudover skal man foreslå, at den kgl. anordning af 17. fe- bruar 1948 om begrænsning i adgangen til at indstille sig liere gange til eksamen ved Københavns og Aarhus' universiteter må blive ændret, for så vidt angår eksamen i det omhandlede bifag. I den anledning skal man, med oplysning om, at spørgsmålet om en revision af studie- og eksamensordningen vedrørende bifaget gymnastik har været gjort til genstand for behandling såvel blandt de studerende som blandt de pågældende faglærere både ved Københavns universitets matematisk-naturvidenskabelige fakultet og ved Danmarks Højskole for Legemsøvelser og derpå i det filosofiske fakultets eksamensudvalg, fremsætte følgende: Under den nuværende ordning folger de studerende universitetets undervisning i anatomi og almindelig gymnastikteori i det første studieår, samtidig med at de forbereder sig til den almindelige filosofiske prøve. En regelmæssig deltagelse i den nævnte undervisning i anatomi og almindelig gymnastikteori er en be- tingelse for optagelse på højskolen for legemsøvelser i det andet studieår. I dette fortsætter undervisningen i de 2 universitetsfag, og prøven i disse såvel som i specie] gymnastikteori falder ved årets slutning sammen med afgangsprøven på højskolen. Hvis studiet under denne ordning skal tilendebringes på de normerede 2 år, er det nødvendigt, at der det første år arbejdes meget intenst med fagene anatomi og almindelig gymnastikteori, da tiden i det 2. studieår er stærkt optaget af de mange kursustimer på højskolen for legemsøvelser. Men fra de studerendes side fremhæves det, at mange har vanskeligt ved - netop i deres rusår - at komme i gang med arbejdet straks i det fornødne tempo, måske navnlig bevidstheden om, at prøven først falder efter 2 års forlob. Der spildes derved megen kostbar tid det første år, og de studerende lægger derfor vægt på, at den fornødne stimulans er til stede straks fra begyndelsen, og at en del af det mere planmæssige, obliga- toriske kursus på højskolen for legemsøvelser søges henlagt til det første studieår. Såvel universitetslærerne i faget som højskolens lærere er enige heri, hvortil kommer, at man fra lærernes side tillige ville anse det for en undervisningsmæssig fordel, at visse grene af de praktiske øvelser og en del af de elementære under- visningsøvelser blev henlagt til det første studieår. Udbyttet af de egentlige undervisningsøvelser med mellemskole- og gymnasieelever ville utvivlsomt for- øges derved. Højskolen har i tie senere år forsøgsvis givet de studerende adgang til på frivilligt grundlag i det første studieår at folge nogle få timer ugentlig i praktiske øvelser og undervisningsmetodik. Disse timer har været fulgt af så godt som alle studerende, og forsøget har været meget lovende. Endvidere ville det betyde en væsentlig forbedring, om gennem g ingen af anatomien, der for en stor del danner grundlaget for den almindelige og den specielle gymnastikteori, kunne tilendebringes i lobet af det første studieår, hvorved det yderligere blev muligt for de studerende at aflægge prøve i dette fag allerede ved første års udgang. Universitetets eksaminer 397 Om det nærmere vedrørende de foreslåede ændringer skal følgende anføres: 1. Undervisningen i anatomi tilrettelægges således, at stoffet gennemgås i løbet af ét år. Dette pensum har hidtil været læst i en 2-årig turnus af lektoren og under- visningsassistenten i faget, således at de studerende kunne få hele stoffet gennem- gået ved 2 timer ugentlig at følge de 2 læreres eksaminatorier. Det er nu tanken at tilrettelægge undervisningen således, at stoffet gennemgås i 4 ugentlige timer i ét år, der normalt skulle være det første studieår. 2. De studerende stilles frit med hensyn til valget af eksamensterminer for aflæggelsen af prøverne i almindelig gymnastikteori og anatomi, således at prøverne i disse 2 fag ikke behover at falde i samme termin og ikke nødvendigvis i tilknytning til afgangsprøven på højskolen, dog senest i forbindelse med denne. Dette vil i praksis betyde, at proven i anatomi kan aflægges ved udgangen af 1. studieår, på hvilket tidspunkt de studerende vil have haft lejlighed til at folge en gennemgang af hele stoffet, medens prøven i almindelig gymnastikteori nor- malt vil falde sammen med afgangsprøven på højskolen ved udgangen af 2. studie- år, idet undervisningen i dette fag, ligesom nu, vil strække sig over 2 år. Man har på den anden side ikke onsket bestemmelsen formuleret således, at prøven i anatomi skal aflægges 1 år før adgangsprøven på højskolen, da man er bange for, at dette for nogle studerendes vedkommende kan føre til en for- længelse af studietiden. Det foreslås derfor, at der for disse prøvers vedkommende gives frit valg mellem eksamensterminerne efter 2., 3., og 4. semester. Denne deling af eksamen over liere eksamensterminer betyder ganske vist en principiel ændring af den sædvanlige praksis, men den rummer så store mulig- heder med hensyn til de studerendes udbytte af studiet, at der må siges at være vægtige grunde for dens gennemførelse. Som følge af denne ændring bortfalder naturligvis det krav, at såfremt den ene af prøverne (prøven ved universitetet og afgangsprøven ved højskolen) ikke bestås, skal ved en eventuel senere indstilling begge teges om, og det et-årige kursus gennemgås påny. Derimod synes der ikke at være anledning til at fravige den sædvanlige regel om, at omprøve først kan finde sted efter ét års forløb. 3. Kursus på højskolen for legemsøvelser bibeholdes i det nuværende omfang (iberegnet de hidtil frivillige timer), men fordeles over 2 år med ca. 1/3 af timerne det første år og ca. 2/3 det sidste. Såfremt afgangsprøven ikke bestås, må den til 2. år henlagte del af kursus gennemgås påny, før ny indstilling til afgangsprøven finder sted. Denne under- visning kan kun følges 2 gange. Derimod ses ikke længere nogen grund til at opretholde bestemmelsen om, at indstilling til prøverne på universitetet kun kan finde sted 2 gange. Udkast til anordninger og bekendtgørelse om ændringer i bestående anord- ninger og bekendtgørelse til gennemførelse af ovennævnte forslag følger hermed. Som det fremgår af udkastet, foreslår man samtidig, at der i afsnit 1, eksamens- fordringerne, i den gældende bekendtgørelse om sproglig-historisk skoleembeds- eksamen indfores en ændring med hensyn til lærebøger.« Efter at Konsistorium havde tiltrådt indstillingen og de vedlagte ud- kast til kgl. anordning og ministeriel bekendtgørelse i mode den 15. juni 1956, blev den indsendt til ministeriet under 10. juli 1956 med tilslutning fra universitetets rektor. Herefter udfærdiges følgende: 398 Universitetets årbog 1948-53 »Kgl. anordning af 11. september 1956 om ændring af anordning om sproglig- historisk skoleembedseksamen ved Københavns og Aarhus universiteter I anordningens § 6, stk. 1,1. punktum, udgår ordene: »i gymnastik dog kun i sommerterminen«. § 8, stk. 3, affattes således: »I teoretisk gymnastik besørges undervisningen og eksaminationen af en eller liere lærere under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet samt af læreren i speciel gymnastikteori ved Danmarks Højskole for Legemsøvelser. Den, der vil indstille sig til eksamen i gymnastik, skal på høj- skolen for legemsøvelser gennemgå et kursus fordelt over to sammenhængende år fra et efterårssemesters begyndelse. Kursus skal være af nogenlunde samme om- fang som højskolens et-årige kursus for gymnastiklærere, dog med undtagelse af fagene anatomi og fysiologi. Det pågældende kursus slutter med en afgangsprøve.« og følgende: »Bekendtgørelse af 27. september 1956 om ændring af bekendtgørelse om sproglig- historisk skoleeksamen: I bekendtgørelse nr. 379 af 2. september 1948 om den ved kgl. anordning nr. 343 af 25. juli 1948 indrettede sproglig-historiske skoleembedseksamen ved Kø- benhavns og Aarhus universiteter fastsættes følgende ændringer: I. Eksamensfordringerne. 1. Gymnastik. I 1. stk. ændres »O. Bøje: Forelæsninger i almindelig gymnastikteori og O. Bøje: Idrætsmedicin« til »Erling Asmussen og Marius Nielsen: Lærebog i menne- skets fysiologi«. Stk. 2 udgår. II. Eksamensordningen. § 4, stk. 4, affattes således: »Eksamen i gymnastik kan deles, således at prøverne i anatomi og almindelig gymnastikteori ikke falder i samme eksamenstermin, men de skal senest aflægges samtidig med afgangsprøven ved Danmarks Højskole for Legemsøvelser. Prøven i speciel gymnastikteori, der tillige udgør en del af af- gangsprøven ved højskolen for legemsøvelser, aflægges samtidig med prøverne i de øvrige fag inden for denne. Såfremt eksamen ved universitetet (heri medregnet prøven i speciel gymnastik- teori) ikke bestås, skal afgangsprøven ved højskolen for legemsøvelser dog ikke tages om. Hvis afgangsprøven ved højskolen for legemsøvelser ikke bestås, må den til 2. år henlagte del af kursus gennemgås på ny. Denne undervisning kan dog kun følges 2 gange«.« f. Ændring af bekendtgørelse af 2. september 1948 om sproglig-historisk skoleembeds- eksamen for så vidt angår fagene dansk og historie. (j. nr. 310/57). Under 5. marts 1957 afgav eksamensudvalget følgende indstilling: »Efter forhandling med det humanistiske fakultet ved Aarhus universitet skal man herved indstille, at der i eksamensbestemmelserne for faget historie under sproglig-historisk skoleembedseksamen ved Københavns og Aarhus universiteter indføres visse ændringer, som fremgår af vedlagte udkast til ændringer i under- visningsministeriets bekendtgørelse af 2. september 1948 om nævnte eksamen. Universitetets eksaminer 399 De foreslåede ændringer, der er forhandlet med de studerende ved begge uni- versiteter, angår historie som hovedfag og som bifag. For hovedfagets vedkommende omfatter forslaget en principiel ændring, nem- lig en opdeling af endelig eksamen i to dele, hvorved prøverne i samfundsfagene skulle kunne aflægges forud for den afsluttende eksamen. Når man foreslår en sådan opdeling, er det udfra et stærkt ønske om aflastning af kundskabsstoffet til den endelige eksamen, idet man har ment, at samfunds- fagene lettest kunne udskilles fra helheden. Den videre baggrund for ændringsforslaget i nævnte henseende er den radikale ændring, som indfortes ved nyordningen af sproglig-historisk skoleembedseksa- men i 1948, hvorved forprøven i historie blev en modenhedsprøve i et meget be- grænset pensum, medens den efter den tidligere ordning foruden historisk metode omfattede halvdelen af kundskabsstoffet. Den derved forøgede ophobning af kundskabsstoffet til endelig eksamen har vist sig at være en uheldig belastning af hukommelsen, men da forprøven i den nuværende form i øvrigt er god og effektiv, har man ikke anset det for tilrådeligt påny at foreslå denne ændret, og man har specielt fundet det uheldigt, at studiet af samfundsfagene afsluttes på så tidligt et trin. De øvrige foreslåede ændringer vedrorende hovedfaget er alle af mindre række- vidde og skyldes enten en almindelig å jourføring af reglerne eller opdagelse af små mangler og svagheder under den praktiske gennemforelse af nyordningen i 1948. Dette gælder således omformningen af samfundsdisciplinerne, der er en umiddelbar folge af omlægningen af undervisningen, specielt i disse fag, efter dr. Sven Henningsens udnævnelse til professor i moderne historie og samfunds- kundskab i 1953. De foreslåede ændringer for historie som bifag skyldes erkendelsen af det uri- melige i, at perioder, kilder og hovedværker ikke må vælges indenfor Danmarks (Nordens) historie, når det dog i så boj grad er her, kandidaterne senere vil få brug for det i deres undervisning.« Under 21. marts 1957 afgav eksamensudvalget følgende indstilling for så vidt angår faget dansk: »Efter forhandling med det humanistiske fakultet ved Aarhus universitet og de pågældende studerende skal man herved indstille, at der indføres visse ændringer, jfr. det vedlagte udkast til sådanne, i undervisningsministeriets bekendtgørelse af 2. september 1948 om sproglig-historisk skoleembedseksamen, for så vidt angår faget dansk. I anledning heraf skal man fremføre følgende: Ved mundtlig eksamen i dansk som hovedfag prøves der i henhold til de nu- gældende eksamensbestemmelser, jfr. s. 36 i det vedlagte eksemplar af »Regler for sproglig-historisk skoleembedseksamen« (1955) i disciplinerne: dansk sprog, svensk, vestnordisk og litteratur. I enkeltheder gælder følgende praksis: Dansk sprog omfatter gammeldansk, sproghistorie, dialekter, nydansk gram- matik og sproghistorie. Der medvirker altid to eksaminatorer; lektorerne i dansk sproghistorie og dialektologi alternerer i et vist omfang med professoren i dansk sprog og professoren i nordiske sprog. I svensk eksaminerer den svenske lektor. Vestnordisk omfatter oldislandsk, oldnorsk, evt. nyere islandsk, norsk og fær- øsk. Der eksamineres fortrinsvis i eddadigte og skjaldekvad, da der ved forprøven 400 Universitetets årbog 1953-58 er aflagt skriftlig prove i prosa og elementær grammatik. Den norske lektor al- ternerer ved enkelte eksaminationer med professoren i islandsk sprog og litteratur. I litteratur, d.v.s. fortrinsvis dansk litteratur, eksamineres af professoren i nordisk litteratur eller professoren i dansk litteratur. For at få tid til en forsvarlig eksamination efter dette skema har det vist sig nødvendigt at udstrække hver prove over to timer, hvilket kan medføre nogen træthed under eksaminationens sidste del; men da censorerne lægger megen vægt på at give deres bedømmelse på baggrund af en samlet præstation, og da hverken eksaminatorer eller studenter føler sig overbevist om, at en deling af prøven på forskellige dage inden for samme termin vil betyde nogen vinding, er man indtil videre blevet stående ved at afholde prøverne i samtlige discipliner under ét. Den største ulempe ved den gældende ordning er imidlertid ikke selve prøvens længde, men den store mængde af kundskaber og færdigheder på vidt adskilte områder, som kandidaten på een gang må have præsent. Det har vist sig at alt for mange kandidater, selv af dem der i studietiden har været flittige og interesserede, ikke er i stand til på så mange felter at opbygge og fastholde et sammenhængende hele af kundskaber, begreber og forståelse. For mange samvittighedsfulde stu- denter har kravenes omfang bevirket en forlængelse af studiet, idet de i sidste øjeblik har udsat eksamen, fordi de ikke følte sig sikre i den først læste del af pensum. Vanskelighederne med at holde sammen på stoffet føles utvivlsomt stærkere nu end dengang de gældende regler blev udformet. Dette skyldes i første række, at der tidligere kun var én eksaminator i dansk sprog, og at han selv underviste i alle grene af stoffet. Gammeldansk lydhistorie var da den centrale disciplin, om hvilken de andre sider af studiet grupperede sig som en slags hjælpefag. Med ud- viklingen af nye synspunkter og metoder i sprogvidenskaben og med oprettelsen af nye lærestole er i de senere år andre sider af sproget blevet studeret og doceret ud fra deres egne forudsætninger, således at hovedvægten er lagt på forståelsen af problemstilling og metode. Vægtforholdene i studiet har således forskudt sig fra en ret højt specialiseret sammenhængende viden på et enkelt felt til forståelse af metoder og grundbegreber på flere områder; og dette har ikke kunnet undgå at skærpe kravene til selvstændigt arbejde og modenhed. Fagets lærere har søgt at råde bod på ulemperne ved en mere rationel tilrette- læggelse af de elementære kurser i grunddisciplinerne ved udgivelse af lærebøger og oversigter m.m.; man har også overvejet reduktion af de opgivne tekstpensa, specielt den oldnordiske poesi, men disse er ved liere tidligere studieændringer blevet nedskåret til grænsen for det forsvarlige, og proven i oldnordisk ville, hvis poesien blev erstattet med prosa, blive en blot gentagelse af forprøven; denne vej har man derfor ikke fundet farbar. Fakulteterne er derefter nået til enighed med de studerende om, at en deling af eksamen er det mest rationelle middel til at lette presset, når man ikke vil skride til en radikal omlægning af studiet, der enten måtte medføre, at visse dele af stoffet blev gennemgået i rent skolemæssig form, eller at man indførte en eller anden slags liniedeling, hvorved studiet ville miste karakteren af en alsidig filo- logisk uddannelse. En sådan løsning, som ville kræve langvarige forberedelser, og som det sikkert ville være svært at opnå enighed om, har man ikke villet gribe til, før alle andre udveje var prøvet. De to fag, der foreslås udskilt, er de eneste, der ved endelig eksamen ikke er for- bundet med skriftlig prøve, og de har hver for sig et særpræg, der motiverer ad- skillelsen fra dansk sprog og litteratur. I svensk eksamineres fortrinsvis i praktisk sprogfærdighed og elementær grammatik. I vestnordisk prøves (bortset fra ny- norsk) som regel i det opgivne pensum af edda- og skjaldekvad, hvortil der knytter sig et betydeligt huskestof, som har liden tilknytning til de andre dele af Universitetets eksaminer 401 faget. For det afsluttende arbejde med dansk sprog vil det blot være en fordel at arbejde med de andre nordiske sprog i forvejen er bragt til afslutning. Som folge af den foreslåede eksamensdeling har man ment at måtte foreslå nogle mindre ændringer i de i bekendtgørelsens afd. I indeholdte eksamens- fordringer, for så vidt angår dansk som hovedfag.« Efter at Konsistorium i mode den 27. marts 1957 havde tilsluttet sig disse indstillinger, blev de under 3. april 1957 indsendt til ministeriet. Herefter udstedtes følgende: »Bekendtgørelse af 2. maj 1957 om ændringer i bekendtgørelse om sproglig-historisk skoleembedseksamen : I bekendtgørelse nr. 379 af 2. september 1948 om den ved kgl. anordning nr. 343 af 25. juli 1948 indrettede sproglig-historiske skoleembedseksamen ved Københavns og Århus universiteter fastsættes følgende ændringer: I. EKSAMENSFORDRINGERNE 2. Fordringerne i de enkelte skoleembedseksamensfag. a. Dansk. Som hovedfag. 3. Litterært pensum. Stk. 4 affattes således: »Som kursorisk læst (d.v.s.: omhyggeligt tilegnet med hensyn til indhold og under litterær og sproglig synsvinkel) opgives: 10 større arbejder, heraf 2 før 1800, hvoriblandt et arbejde af Kingo eller Ewald, hvis ingen af disse er repræsenteret statarisk med et større arbejde, resten efter 1800, heraf et arbejde af Oehlenschlåger, hvis han ikke er repræsenteret statarisk med et større arbejde, samt et svensk og to norske arbejder, hvoraf det ene kan være på nynorsk. Såvel det svenske som de norske arbejder opgives til den afsluttende eksamen. Af de her nævnte 10 arbejder skal mindst 1 og må højest 3 ligge uden for den digteriske litteratur. - Fremdeles: 100 sider mindre litteratur- prøver efter 1800, hvoraf 25-50 sider efter 1870.« i. Historie. Som hovedfag. Punkt 1, stk. 1 affattes således: »Der kræves en sikkert tilegnet oversigt over verdenshistorien. Den nærmere udformning af eksamenskravene redegøres der for i »Studieplaner for sproglig-historisk skoleembedseksamen«. I forbindelse hermed kræves en oversigt over den økonomiske historie og en kortere etnologisk og ar- kæologisk indledning«. I punkt 1, stk. 2 og i punkt 2 affattes sidste punktum således: »I perioderne gives skriftlige opgaver kun med hjælpemidler«. Punkt 3 affattes således: »Der kræves kendskab til hovedpunkterne i den al- mindelige statslære, fremmede landes forfatningsliv og international politik og organisation (»international relations«). Punkt 4 affattes således: »Der kræves kendskab til hovedpunkterne i samfunds- økonomien samt til dansk samfunds- og statsliv i hovedtræk«. Som bifag. Punkt 1, stk. 2 udgår. Som nyt punkt 3 indføjes: »For to vigtige perioders vedkommende - se ek- sempler under historie som hovedfag - kræves udvidet læsning i et omfang, der 26 402 Universitetets årbog 1953-58 omtrent svarer til, hvad der meddeles gennem imiversitetetsundervisning eller indeholdes i større fremstillinger. Den ene af disse perioder skal ligge før, den anden efter 1500, og mindst een skal omfatte verdenshistorien. I perioderne gives skriftlige opgaver kun med hjælpemidler.« Som nyt punkt 4 indføjes: »Der kræves opgivet 6 historiske kilder eller hoved- værker, fortrinsvis i tilknytning til perioderne«. Punkt 3 ændres til punkt 5 med føljende ordlyd: »Samfundsøkonomi tilegnes i et omfang af 150-200 sider, samfundslære i et omfang af 150-200 sider«. De hidtidige punkter 4 til (5 bibeholdes uforandret men placeres som punkterne 6 til 8. II. EKSAMENSORDNINGEN Punkt 4. Som nyt stk. 3 indføjes: »I dansk som hovedfag kan prøverne i svensk sprog og vestnordisk aflægges i en af de to eksamensterminer nærmest forud for endelig eksamen i dansk som hovedfag. Bestås endelig eksamen ikke, forbliver de be- ståede prøver i svensk sprog og vestnordisk gyldige yderligere et år«. Som nyt stk. 4 indføjes: »I historie som hovedfag kan skriftlig og mundtlig ek- samen i samfundsfagene (jfr. punkt 3 under eksamensfordringerne i hovedfaget) aflægges inden den endelige eksamen, dog efter forprøven. Bestås endelig eksamen ikke, forbliver de beståede prøver i samfundsfagene gyldige yderligere 1 år«. De øvrige stykkers placering forskydes i forhold hertil.«