III. AFGANG OG UDNÆVNELSER AF PROFESSORER Kgl. anordning af 5. februar 1953 om ansættelse af professorer ved Københavns universitet (j. nr. 282/44). På Konsistoriums møde den 2. februar 1938 nedsattes et udvalg til at overveje og stille forslag om ændring i kgl. anordning af 15. maj 1932 om regler for ansættelse af professorer ved Københavns universitet. Efter den tyske besættelse af Danmark besluttede Konsistorium i mode den 8. maj 1940, at arbejdet skulle stilles i bero. I møde den 6. september 1944 besluttede Konsistorium, at udvalgs- arbejdet skulle genoptages. Universitetets rektor anmodede derefter Århus universitet om at lade sig repræsentere ved en delegation på 4 medlemmer i udvalget. Udvalget afgav under 28. november 1947 følgende indstilling til mini- steriet : »Udkast til Kgl. Anordning om Ansættelse af Professorer og Docenter ved Kobenhavn og Aarhus Universiteter. § 1. Når en Professor eller Docent, der beklæder et normeret Embede ved et af de to danske Universiteter, er fyldt 69 Aar, skal Fakultetets Dekan snarest i Faknltetsmode rejse Spørgsmålet, om der skal tages Skridt til at forberede Em- bedets Besættelse til den Tid, hvor det normalt vil blive ledigt efter Tjeneste- mandslovens Regler. Saavel her som i andre Tilfælde, hvor Ledighed kan forudses, bor det tilstræbes at undgaa, at et Professorat eller Docentur staar ledigt. § 2. Stk. 1. Naar et Embede som Professor eller Docent skal besættes, kan det paagældende Fakultet nedsætte et Udvalg paa to eller tre Medlemmer til at overveje, om der er Grund til at indstille nogen til Embedet uden Opslag. Stk. 2. Udvalget vælges mellem de nærmest fagkyndige Medlemmer af Fakul- tetet. Skonnes det nødvendigt af Hensyn til Udvalgets Fagkundskab, kan Fakul- tetet dog til Medlemmer af Udvalget vælge en eller i Tilfælde af et Tremands- udvalg to blandt andre Lærere ved Universitetet eller undtagelsesvis blandt danske eller udenlandske sagkyndige udenfor Universitetet. Fakultetet bestem- mer, hvilket af Udvalgets Medlemmer der skal være Formand for Lidvalget. Stk. 3. Udvalget afgiver snarest muligt motiveret skriftlig Indstilling til Fakultetet. Stk. 4. Udvalget kan foreslaa Udnævnelse af en Videnskabsmand, hvis Kvali- fikationer skonnes godtgjort forud paa fyldestgørende Maade ved Ansættelse i et tilsvarende eller beslægtet dansk Embede. Stk. 5. En Videnskabsmand, hvis Kvalifikationer ikke er godtgjort saaledes, kan Udvalget foreslaa kaldet, naar det udtaler, at han er udmærket kvalificeret Afgang og udnævnelser af professorer 51 og skønnes andre, der kan ventes at komme i Betragtning ved Embedets Be- sættelse, afgjort overlegen. § 3. Stk. 1. Fakultetet kan gore Indstilling om Udnævnelse uden Opslag eller om Kaldelse, naar 2/3 af samtlige Fakultetsmedlemmer stemmer for Udvalgets Forslag herom. Under Forslagets Behandling betragtes ethvert Udvalgsmedlem som Medlem af Fakultetet. Stk. 2. Hvis endelig Afgørelse paa Grund af nogles Fravær ikke opnaas paa det Mode, hvor Sagen behandles, kan de fraværende Medlemmer, efter at være gjort bekendt med Udvalgsindstillingen og Udskrift af Fakultetets Forhandlings- protokol, indsende skriftlig Stemme indenfor en af Dekanen fastsat kort Frist. Ved Opgørelsen af Afstemningsresultatet ses der bort fra Fakultetsmedlemmer, som paa Grund af Bortrejse eller Sygdom ikke har kunnet deltage i Afstemningen. Opgørelsen foretages af Dekanen, der dog maa forelægge Sporgsmaalet om, hvem der har været forhindret i at deltage i Afstemningen, for Fakultetets For- retningsudvalg eller - saafremt saadant ikke findes - for Fakultetet. De herom trufne Afgørelser og Afstemningsresultater indfores i Fakultetets Protokol. Stk. 3. Udvalgsindstillingen skal folge med Fakultetets og Universitetets Ind- stilling til Ministeriet. § 4. Hvis Fakultetet ikke gor Indstilling om Udnævnelse uden Opslag, fore- slaar det Embedet opslået ledigt. § 5. Stk. 1. Naar et Embede som Professor eller Docent har været opslaaet ledigt, tilstilles de indkomne Ansøgninger Fakultetet, saa snart de er kommet Universitetet i Hænde. Stk. 2. Til at bedomme Ansøgernes Kvalifikationer nedsætter Fakultetet et Udvalg paa som Begel tre og hojst fem Medlemmer. Udvalget vælges uanset Fakultetsinddelingen blandt de nærmest fagkyndige Universitetslærere. Skønnes det nødvendigt af Hensyn til Udvalgets Fagkundskab, kan Fakultetet dog til Medlemmer vælge en eller flere danske eller udenlandske sagkyndige udenfor Universitetet. Har der været nedsat Udvalg i Henhold til § 2, kan dettes Med- lemmer vælges, selvom de har foreslaaet Embedet besat uden Opslag. Fakultetet bestemmer, hvilket af Udvalgets Medlemmer, der skal være Formand for Ud- valget. Stk. 3. Et Udvalg, der tæller færre Medlemmer, kan Fakultetet udvide til hojst fem, naar Udvalget efter en forelobig Behandling af Sagen gor Indstilling herom, fordi det findes ønskeligt at drage anden Sagkundskab ind i Udvalget. Udvalget bør da ikke udtale sig om Ansøgernes Kvalifikationer. Stk. 4. Ethvert Udvalgsmedlem betragtes under Sagens Behandling som Medlem af vedkommende Fakultet. § 6. Stk. 1. Udvalget afgiver snarest muligt skriftlig Indstilling, indeholdende en fyldig Bedømmelse af Ansøgernes Kvalifikationer og, hvis nogen indstilles til Embedet, en Begrundelse af, hvorfor han foretrækkes. Stk. 2. I Tilfælde af Meningsforskel skal hvert Medlems Standpunkt frem- træde klart. Stk. 3. Naar en eller flere Ansøgere findes kvalificerede, men der ikke opnaas Enighed om at indstille een, bør som Begel hvert Medlem indstille den, der efter hans Skøn maa foretrækkes. Hvor et Medlem føler sig stærkt i Tvivl, kan han dog - ligesom hvor ingen Ansøger findes klart kvalificeret - gore Indstilling om, at der efter Beglen i § 8 nedsættes en Komité til at bedomme en eller flere An- søgeres Kvalifikationer. Fremkommer der Indstilling herom fra hele Udvalget 4* 52 Universitetets årbog 1953-58 eller dets Flertal, maa der om de udpegede Ansøgeres Kvalifikationer ikke ud- tales mere end fornødent for at begrunde Indstillingen. Stk. 4. Udvalgets Indstilling forelægges Fakultetets Forretningsudvalg eller - saafremt saadant ikke findes - Fakultetet, der udfra almindelige Universitets- hensyn kan henstille til Udvalget at ændre Indstillingens Form. Stk. 5. Indstillingen tilstilles Ansøgerne, der inden 8 Dage derefter til Fakul- tetet kan indsende Bemærkninger angående Indstillingens Motivering og Re- sultat. Stk. 6. Fakultetsmøde om Sagen maa ikke afholdes, førend 8-Dages Fristen er udløbet. I sin Indstilling skal Fakultetet tage Standpunkt til de fra Ansøgerne fremkomne Bemærkninger. Stk. 7. Finder Fakultetet, at en Indstilling fra Udvalget ikke giver tilstrække- ligt Grundlag for Bedømmelsen af Sagen, kan Fakultetet afæske Udvalget en nærmere Begrundelse for Indstillingen. Bestemmelserne i Stk. 4-6 finder da tilsvarende Anvendelse. § 7. Stk. 1. Indstiller Udvalget enstemmigt en enkelt Ansøger til Embedet, af- fattes Fakultetets Indstilling i Overensstemmelse med Udvalgets, medmindre 2/3 af samtlige Fakultetsmedlemmer stemmer imod den. Stk. 2. Indstiller Udvalgets Flertal en enkelt Ansøger, affattes Fakultetets Indstilling i Overensstemmelse med Udvalgsflertallets, saafremt et Flertal af samtlige Fakultetsmedlemmer stemmer herfor. Stk. 3. Har ingen Indstilling opnaaet Flertal i Udvalget, kan en Ansøger, som Udvalgets Flertal har erklæret for kvalificeret, og som har faaet mindst 1/3 af Stemmerne i Udvalget, indstilles af Fakultetet, naar mindst 2/3 af samtlige Fa- kultetsmedlemmer stemmer herfor. Stk. 4. Ved de i Stk. 1-3 omhandlede Afstemninger finder Reglerne i § 3, 2. Stk., tilsvarende Anvendelse. Stk. 5. Bliver ingen Ansøger indstillet efter disse Regler, kan Fakultetet efter sit eget Skøn gøre Indstilling om, enten at Embedet opslaas paany, eller at Un- dervisningsministeren nedsætter en Bedømmelseskomité til at gøre Indstilling i Sagen, eller at Besættelsen udskydes. Stk. 6. Udvalgets Indstilling skal følge med Fakultetets og Universitetets Indstilling til Ministeriet. § 8. Stk. 1. Den Bedømmelseskomité, som Undervisningsministeren nedsætter, skal som Begel tælle syv Medlemmer og skal bestaa af det fagkyndige Udvalgs Medlemmer med Undtagelse af dem, der maatte være forhindrede, samt andre danske eller udenlandske sagkyndige. Fakultetets Indstilling om Komitéens Nedsættelse skal indeholde Forslag om, hvem der skal beskikkes som Med- lemmer, og hvilket af Komitéens Medlemmer Formandshvervet skal betros. Stk. 2. Ethvert Medlem af Komitéen betragtes under Sagens videre Behandling som Medlem af Fakultetet. Stk. 3. Samtidig med, at Fakultetet vedtager at soge en Bedømmelseskomité nedsat, kan det bestemme, hvilke Ansogere Bedømmelsen skal omfatte. Dog kan ingen medtages, medmindre mindst eet Udvalgsmedlem har stillet Forslag herom, og ingen kan udelukkes, om hvis Deltagelse Udvalgets Flertal har gjort Ind- stilling i Henhold til § 6, stk. 3, eller stillet Forslag senest paa Fakultetsmødet. § 9. Stk. 1. Bedømmelseskomitéen kan efter at have gransket Ansøgernes Kvalifikationer, som de foreligger, naar den begynder sit Arbejde, indstille en enkelt Ansøger til det ledige Embede uden videre Prøve, naar i det mindste Flertallet af Medlemmerne stemmer herfor. Afgang og udnævnelser af professorer 53 Stk. 2. Indstillingen skal, hvad enten den er enstemmig eller delt, være skrift- ligt motiveret. Fakultetet kan ikke forkaste Indstillingen, men kan afkræve Komitéen nærmere Begrundelse. § 10. Stk. 1. Dersom der ikke opnaas den fornødne Tilslutning til at indstille en enkelt Ansoger, beslutter Komitéen at prove Ansøgernes Kvalifikationer yderligere. Stk. 2. Naar Valget skønnes at staa mellem nogle Ansøgere, kan Komitéen udelukke de ovrige fra at deltage i Proven. Ingen kan dog udelukkes, naar mindst 2 af Komitéens Medlemmer stemmer herimod. Stk. 3. Drejer det sig efter Komitéens Skou om Ansøgere, hvis Kvalifikationer til det ledige Embede ikke er tilstrækkeligt klare, bestemmer Komitéen, at Proven skal bestaa i en yderligere Kvalificering til Embedet gennem en Af- handling over et selvvalgt Emne indgivet inden en af Komitéen fastsat Frist. Drejer det sig derimod om kvalificerede Ansogere, hvoraf ingen skønnes at kunne foretrækkes for de andre, bestemmer Komitéen, at Prøven skal bestaa i nogle offentlige Forelæsninger ved Universitetet over selvvalgte eller (og) opgivne Emner efter nærmere Beslutning. Stk. 4. I særlige Tilfælde kan Komitéen beslutte at kombinere de to Former for Prove. §11. Stk. 1. Dersom kun een af de til ren mundtlig Prøve udpegede Ansøgere kan og vil underkaste sig Prøven, og Komitéen eller dens Flertal har erklæret ham for kvalificeret til Embedet, indstilles han til den ledige Stilling, og Fakul- tetet kan ikke forkaste Indstillingen. Stk. 2. Naar en Prove er afholdt, tager Bedømmelseskomitéen endelig Stilling til Sagen under Hensyn dels til det, der forelaa, da Komitéen begyndte sit Ar- bejde, dels til det ved Prøven præsterede og indgiver skriftligt motiveret Ind- stilling til Fakultetet. Har Komitéen udelukket en Ansoger fra at deltage i Prøven, skal dette særskilt begrundes. Stk. 3. Hvis Komitéens Flertal har erklæret en Ansoger for ikke kvalificeret til Embedet, kan han ikke indstilles dertil af Fakultetet. Stk. 4. Er iøvrigt en enkelt Ansoger indstillet med flere Stemmer end nogen anden, kan Indstillingen ikke forkastes af Fakultetet. Stk. 5. Er to eller flere Ansogere indstillet med lige mange Stemmer og har ingen anden faaet flere Stemmer, afgør Fakultetet, hvem af dem der skal ind- stilles. Stk. 6. Fakultetet sender den endelige Indstilling gennem Universitetets Styrelse til Ministeriet. Motiver til Udkastet For Københavns Universitet findes de gældende Begler om Ansættelse af Professorer og Docenter i Anordning Nr. 162 af 15. Maj 1932. For Aarhus Uni- versitet er der ikke givet nogen Bestemmelse om disse Forhold, men i Praksis er man gaaet frem efter tilsvarende Begler. Da Anordningen af 1932 i flere Bet- ninger har vist sig at være utilfredsstillende, har man fundet det ønskeligt at søge givet ny Begler, der skulle gælde for begge Universiteter, og et Fællesudvalg for de to Universiteter har udarbejdet det Forslag, der hermed forelægges, og tiltraadt disse Motiver. Hovedindvendingen mod Anordningen af 1932 er, at den deri foreskrevne Fremgangsmaade ofte er mere omstændelig og tidsrovende, end det kræves for at sikre en faglig forsvarlig Afgorelse. Dette beror navnlig paa, at Anordningens § 6 tvinger til at holde Konkurrence i mange Tilfælde, hvor det ikke er nodvendigt 54 Universitetets årbog 1953-58 af saglige Grunde. Fremdeles er den Adgang, som Anordningens § 1 giver til at foreslaa et Embede besat uden Opslag, unødig snæver. Anordningens Regler gælder kun fuldtud om Ansættelse af Professorer, men kan efter Omstændighederne helt eller delvis finde Anvendelse ved Besættelsen af Docenturer. Som Docentstillingerne ved de to Universiteter nu bruges, maa der imidlertid saglig stilles samme Krav til Docenter som til Professorer. Man foreslaar derfor, at de ny Regler ogsaa skal omfatte Docenter. Denne Ændring er udtrykt ved, at Docent nævnes ved siden af Professor i §§ 1, 2 og 4. lovrigt kan der gives følgende Oversigt over Udkastets Indhold: § 1 indeholder en ny Regel, der soger at begrænse Antallet af Tilfælde, hvor en Stilling staar ledig. §§ 2 og 3 giver Regler om Indstilling til Udnævnelse uden Opslag og træder i Stedet for Anordning 1932 § 1. De øvrige Bestemmelser anvendes, hvor Stillingen har været opslaaet ledig. §§ 4-7 ordner, ligesom An. 1932 §§ 2-5, den normale Fremgangsmaade, hvor Fakultetet gor Indstilling om Udnævnelse, efter at Sagen er blevet behandlet af et sagkyndigt Udvalg. §§ 8-11 giver Regler om Fremgangsmaaden, hvor den almindelige Behand- lingsmaade ikke forer til Indstilling af nogen Ansoger. Sagen henvises da til en udvidet sagkyndig Bedømmelseskomité nedsat af Undervisningsministeren. Disse Bestemmelser skal aflose Beglerne om Konkurrence i Anordning 1932 §§ 6-8. § 1. At en Universitetsstilling staar ledig, er altid uheldigt og gor ofte et alvor- ligt skaar i Universitetets Undervisning. Derfor bor Universiteterne saavidt mulig soge Ledighed undgaaet. Og Ledighed kan som oftest undgaas i de Tl- fælde, hvor en Stilling bliver ledig efter Tjenestemandslovens Begler om Alders- grænse. Hidtil er der ikke fæstnet nogen bestemt Praksis for slige Tilfælde. Men det bor være Beglen, at Skridt til Stillingens Besættelse tages af vedkommende Fakultet i saa god Tid, at man - hvis der er kvalificerede Personer - kan regne med at få Stillingen besat, for den tidligere Indehaver fratræder. Det er derfor fo- reslaaet, at Fakultetets Dekan skal rejse Sporgsmaalet om Embedets Besættelse snarest, efter at Indehaveren er fyldt 69 Aar. Da Fakultetet bor tilstræbe at und- gaa Ledighed, maa Forhandlingerne i Fakultetet normalt fore til, enten at det straks gor Indstilling om at faa Embedet opslaaet, eller at det vedtager at ned- sætte et Udvalg til at overveje, om Stillingen bor soges besat uden Opslag. I sær- lige Tilfælde kan Fakultetet dog med Foje udsætte Sagens Behandling, saaledes navnlig hvis ingen af de Ansogere, der kan regnes med, endnu er fuldt kvali- ficerede. Dekanus bor imidlertid, saavidt det staar til ham, sorge for, at Besæt- telsen ikke forhales unodigt. Tilsvarende Grundsætninger maa folges, naar det undtagelsesvis i andre Til- fælde kan forudses, at en Stilling bliver ledig til et vist Tidspunkt, f.Eks. naar Indehaveren har søgt sin Afsked eller meddelt, at han vil gore Brug af Betten til at gaa af paa Grund af Alder, inden han fylder 70. §§ 2-3. Udnævnelse uden Opslag. Efter An. 1932 skal Fakultetet foreslaa Embedet opslaaet, naar det ikke und- tagelsesvis foreslaar Kaldelse, og Kaldelse kan kun foreslaas under strenge Be- tingelser. Mindst 3/4 af samtlige Fakultetets Medlemmer skal udtale, at ved- kommende saa afgjort er alle andre, der eventuelt kunde komme i Betragtning, overlegen, at en nærmere Granskning af hans Kvalifikationer i Forhold til andres kan anses for overflødig. Disse Krav kan kun meget sjældent ventes opfyldt. Afgang og udnævnelser af professorer 55 Der er imidlertid næppe nogen Betænkelighed ved at slappe Kravene, naar det foreskrives, at Forslag om Udnævnelse uden Opslag kun kan stilles i Henhold til Indstilling fra et sagkyndigt Udvalg. Da dette Udvalgs Opgave normalt vil være forholdsvis let, og Overvejelserne helst bor holdes hemmelige, er det foreslaaet, at Udvalget kun skal have to eller tre Medlemmer, der normalt vælges inden for Fakultetet. Der aabnes dog Adgang til om fornødent at vælge en eller to blandt andre Lærere ved samme Universitet eller undtagelsesvis blandt andre sagkyndige i Danmark eller Udlandet. Ud- valget skal snarest mulig give motiveret skriftlig Indstilling til Fakultetet. Adgangen til at foreslaa Kaldelse udvides noget, men vigtigere er det, at Udvalget faar en vid Adgang til at foreslaa Udnævnelse uden Opslag af en Viden- skabsmand, hvis Kvalifikationer skonnes godtgjort forud paa fyldestgørende Maade ved Ansættelse i et tilsvarende eller beslægtet dansk Embede. Naar denne Bestemmelse bruges, henfores Udnævnelsen ikke under »Kaldelse«, der i Over- ensstemmelse med Traditionen bør forbeholdes for sjældnere Tilfælde. Det er navnlig Hensynet til, at vi nu har to Universiteter, der ligger bag ved den ny Regel. Det kan være ønskeligt for det ene Universitet at besætte en Stilling med en Professor eller Docent fra det andet. Men ofte vilde de paagældende be- tænke sig paa at melde sig som Ansøgere sammen med andre, da det kunde skade dem i deres fremtidige Gerning, hvis de ikke blev forflyttet. Derfor er det meget ønskeligt at kunne indstille til Forflyttelse uden Opslag, selv om de strenge Ivaldelsesbetingelser ikke skulde være til Stede. Efter Udkastet kræves kun, at den paagældende indstilles af det fagkyndige Udvalg enten enstemmigt eller med to af tre Stemmer. Men det er en Selvfolge, at Udvalgets Indstilling maa gaa ud paa, at den paagældende er kvalificeret til Embedet, og at han maa fore- trækkes for andre, der kunde ventes at søge det. Da lignende Forhold til Dels gor sig gældende over for andre højere Lære- anstalter og videnskabelige Institutioner, f.eks. naar en Professor ved Danmarks tekniske Højskole, ønskes knyttet til et af Universiteterne, er Reglen formet saaledes, at den ogsaa dækker slige Tilfælde. Udvalget maa i sin Indstilling fastslaa, at Betingelserne i § 2, Stk. 4, er opfyldt. Udenfor denne Gruppe Tilfælde giver Udkastet Adgang til Kaldelse. Man har ment, at der kan komme Tilfælde, hvor det ikke er muligt at faa en fremragende Videnskabsmand til det paagældende Universitet, medmindre det kalder ham med den særlige Hæder, som Kaldelse traditionelt rummer. Det kan navnlig tænkes, hvor den paagældende har en Stilling i Udlandet. Efter § 2, sidste Stk. kan Udvalget foreslaa en Videnskabsmand kaldet, naar det udtaler, at han er udmærket kvalificeret og skonnes andre, der kan ventes at komme i Betragtning ved Embedets Besættelse, afgjort overlegen. Disse Krav er ikke fuldt saa strenge som Kravene efter An. 1932. Det kan faktisk betyde en yderligere Lettelse, at de formelle Krav ogsaa er ændret. Efter An. 1932 kræves det, at 3/4 af Fakultetets Medlemmer tiltræder selve Udtalelsen om vedkommendes overlegne Kvalifika- tioner. Efter Udkastet derimod skal Udtalelsen om Kvalifikationerne kun gives af Udvalget, d.v.s. af hele Udvalget eller dets Flertal, og Fakultetet skal kunne gøre Indstilling om Kaldelse, naar 2/3 af samtlige Medlemmer stemmer for Ud- valgets Forslag herom (§ 3, Stk. 1). Den samme Majoritet kræves til Indstilling om Udnævnelse uden Opslag iøvrigt. I § 3, Stk. 2, foreslaas der udførlige Regler om Afstemningen i Fakultetet. Man har søgt at løse de vigtigste praktiske Vanskeligheder, der kan fremkomme. Efter Formuleringen maa der ses bort fra en Stemme, som indsendes af et Medlem, der ikke har haft Adgang til Udvalgsindstillingen og en fuldstændig Udskrift af, hvad Fakultetets Forhandlingsprotokol indeholder om Udvalgs- indstillingens Behandling. For at disse Regler kan faa den rette Værdi, maa 56 Universitetets årbog 1953-58 Deltagerne i Fakultetsmodet sørge for at faa protokolleret de Motiveringer, der paa Modet gives for de forskellige Standpunkter. Det folger af §§ 2-3, at Fakultetet normalt kun kan foreslaa Udnævnelse uden Opslag i Overensstemmelse med Reglerne i §§ 2-3. Naar der oprettes et nyt Embede, kan der imidlertid ikke være noget i Vejen for, at de i §§ 2-3 foreskrevne Skridt tages, inden Embedet formelt er oprettet. Det folger af Udkastets Tankegang, at et Fakultet kun bør gøre Indstilling om Oprettelse af et nyt Embede med Henblik paa en bestemt Person, naar der har været nedsat et fagkyndigt Udvalg og dette har afgivet motiveret skriftlig Indstilling om Udnævnelse af den paagældende, og Udvalgets Udtalelse bør følge med Fakultetets Indstilling til Ministeriet. §§ 4-7. Den normale Fremgangsmaade. Forslagets § 4 bestemmer, at Fakultetet skal gøre Indstilling om Opslag, medmindre det foreslaar Udnævnelse uden Opslag, derunder Kaldelse. An. 1932 § 2 gav en tilsvarende Regel. Reglen i § 5 foreskriver ligesom An. 1932 § 3 Nedsættelse af et fagkyndigt Udvalg til at bedømme Ansøgernes Kvalifikationer. Adgangen til at tilkalde Personer uden for Universitetet er udvidet lidt. Fremdeles er det tilføjet, at Udvalget højst maa have 5 Medlemmer, At det »som Regel« skal bestaa af 3, medfører, at et andet Tal kun bor vælges, naar særlige Grunde taler derfor, f.Eks. at Ansøgernes Arbejder spænder over saa forskellige Omraader, at betryggende Fagkundskab ikke vil findes i et Tremandsudvalg, eller at det paa Grund af Forholdene skønnes ønskeligt at oge Vægten af Udvalgets faglige Bedømmelse. For at afskære Tvivl siges det, at en Person ikke er inhabil til at være med i Udvalget, fordi han allerede som Medlem af et fagkyndigt § 2-Udvalg har fore- slaaet Embedet besat uden Opslag. En modsat Løsning vilde ofte udelukke de mest sagkyndige Bedømmere. Forslaget i § 5, Stk. 2, - og i § 2, Stk. 2 øm, at Fakultetet udpeger Udvalgets Formand, skal forst og fremmest sikre, at Udvalgets Arbejde kommer hurtigt i Gang. Men Reglen tilsigter ogsaa at modvirke, at der kan rejses Tvivl om For- mandens Uhildethed. Særlig hvor den hidtidige Indehaver af Stillingen er Med- lem af Udvalget, er det ønskeligt, at Fakultetet faar Afgørelsen af, øm han skal være Formand. I Stk. 3 er indsat en ny Regel om, at et Udvalg, der tæller færre Medlemmer, kan udvides til højst 5, naar Udvalget efter en foreløbig Behandling af Sagen gør Indstilling herom. Denne Begel kan formentlig gore Nytte, hvor Fakultetet ved Udvalgets Nedsættelse ikke har haft fuld Klarhed over, hvilke Krav der maatte stilles til Udvalget. § 6 giver Regler om Udvalgsbehandlingen. Det fastslaas, at Indstillingen skal indeholde en fyldig Bedømmelse af Ansøgernes Kvalifikationer. Dette Krav var ikke udtrykkelig stillet i An. 1932, og det har undertiden af Ansøgere været hævdet, at det ikke er blevet opfyldt. Hvis nogen indstilles til Embedet, kræves dernæst en Begrundelse af, hvorfor han føretrækkes. Heri ligger, at det ikke er nødvendigt at foretage indbyrdes Placering af liere Ansogere, som ikke indstilles. Reglen i Stk. 3 afviger navnlig fra de tilsvarende Regler i An. 1932 ved Be- stemmelsen om, at hvert Medlem, ogsaa hvor der er Uenighed i Udvalget, som Regel skal indstille den, han anser for bedst kvalificeret. De tidligere Regler har vel nok medvirket til, at Udvalg, der ikke kunne enes, blev tilbøjelige til at gore Indstilling om Konkurrence. Efter Udkastet kan et Medlem dog foreslaa Sagen henvist til en af Ministeriet nedsat Bedømmelseskomité, naar han foler sig stærkt i Tvivl - ligesom hvor ingen Ansøger findes klart kvalificeret. Hver enkelt Indstilling skal normalt motiveres som foreskrevet i Stk. 1. Hvis Afgang og udnævnelser af professorer 57 hele Udvalget eller dets Flertal gor Indstilling om, at der nedsættes en Komité til Bedømmelse af en eller flere Ansogeres Kvalifikationer, maa denne Ind- stilling dog ikke udtale mere end fornødent til Begrundelse af Besultatet. Be- stemmelsen hviler paa lignende Hensyn som An. 1932 § 6, Stk. 2. En Indstilling om, at en eller flere Ansøgere udelukkes fra den videre Bedømmelse, maa selv- følgelig begrundes nærmere. Stk. 4 giver den ny Bestemmelse, at Udvalgets Indstilling skal forelægges Fakultetets Forretningsudvalg — eller Fakultetet selv, hvis det ikke har noget Forretningsudvalg. Erfaringen viser, at det kan være praktisk at give Adgang til en vis Kritik af Indstillingen, for Sagen fores videre. Derved skabes der Mulighed for at faa formelt eller reelt uheldige Formuleringer ændret og Uklar- heder fjernet, inden Indstillingen udsendes til Ansogerne. Beglen kan ogsaa spare Tid ved at formindske Antallet af Tilfælde, hvor Fakultetet benytter den Bet, sidste Stykke giver det, til at kræve Indstillingens Begrundelse suppleret noget som vil forsinke Sagen langt mere, fordi den supplerende Begrundelse da skal udsendes til Ansogerne. Stk. 5-7 svarer til An. 1932 § 4, Stk. 2-3. § 7 giver Begler om, under hvilke Betingelser en Ansøger skal regnes før ind- stillet til Embedet af Fakultetet. Efter Udvalgets Mening har An. 1932 § 5, Stk. 1, stillet unødig strenge Betingelser for en positiv Indstilling. Ud fra den Opfattelse, at Hovedvægten maa lægges paa det fagkyndige Udvalgs Dom, foreslaas det nu, at en enstemmig Udvalgsindstilling skal folges af Fakultetet, medmindre 2/3 af dets Medlemmer stemmer imod den, samt at Fakultetet ikke kan indstille nogen, medmindre han er blevet erklæret for kvalificeret af hele Udvalget eller dets Flertal og har faaet mindst 1/3 af Stemmerne i Udvalget. Har han ikke opnaaet Flertal i Udvalget, kræves derhos, at mindst 2/3 af samtlige Medlemmer af Fakul- tetet stemmer for Indstillingen. Den i Stk. 5 foreslaaede Begel svarer til An. 1932 § 5, Stk. 3. Paa tilsvarende Maade som efter denne Bestemmelse kan Fakultetet gøre Indstilling om nyt Opslag eller om Udskydelse af Besættelsen, selv om Udvalget enstemmigt eller med Flertal har foreslaaet en Bedømmelseskomité nedsat. §§ 8-11. Særlig Bedømmelseskomité. § 8 giver Begler om Nedsættelse af en udvidet Bedømmelseskomité til videre Behandling af Sager, der ikke har kunnet afsluttes ved den sædvanlige Be- handling. Efter An. 1932 var den eneste Mulighed i slige Tilfælde at holde en Konkur- rence, hvori indgik nogle offentlig afholdte Prøver. At Fakultetet ikke paa Grund- lag af den alm. Udvalgsbehandling naar til en positiv Indstilling, tvinger dog langtfra altid til at holde en egentlig Konkurrence. Naar Ansøgernes tidligere Produktion gør det klart, at de er kvalificeret til Embedet, er der i Almindelighed ikke nogen Grund til at forlange, at de skal gennemgaa nye Prøver. Kun hvor det er nødvendigt for at faa en fuldt forsvarlig Afgørelse, bør der kræves nye Prøver. Ud fra disse Tanker foreslaas Sagen henvist til en forstærket, sagkyndig Bedømmelseskomité, der faar det i sin Magt at afgøre, om der skal holdes nye Prøver, og hvorledes disse skal være indrettet. For at give Afgørelsen den fornødne Autoritet og samtidig aabne Mulighed for at naa et positivt Besultat, selv hvor det fagkyndige Udvalg ikke har naaet et saadant, maa Komitéen tælle liere Medlemmer end Udvalget. 7 er foreslaaet som formentlig passende. Man gaar herved ud fra, at der sjældnere bliver Brug for en udvidet Bedømmelseskomité, naar det fagkyndige Udvalg har talt 5 Medlemmer. Da det fagkyndige Udvalgs Medlemmer normalt vil have en Fag- 58 Universitetets årbog 1953-58 kundskab, der gor dem selvskrevne til at træde ind i Komitéen, og da det vilde kunne medføre Forhaling at erstatte dem med nye sagkyndige, foreslaas det, at det fagkyndige Udvalgs Medlemmer indtræder i Bedømmelseskomitéen. Ved Ordene »som Regel« aabnes der dog Adgang til at fravige Tallet 7. Naar Fakultetet beslutter at søge en Bedømmelseskomité nedsat, maa det bestemme, hvilke Ansøgere Bedømmelsen skal omfatte. Ifølge An. 1932 § 6 kan ingen Ansøger udelukkes fra Konkurrence, naar et af Udvalgets Medlemmer eller 1/3 af Fakultetets tilstedeværende Medlemmer stemmer for, at lian skal kunne deltage. Denne Regel har ofte fort til, at en Konkurrence kom til at om- fatte Ansøgere, om hvem det paa Forhaand var klart, at de ikke vilde komme i Betragtning. Derved blev Konkurrendekomiteens Arbejde unødig tyngende. De ny foreslaaede Regler skulde undgaa denne Ulempe uden at give Grund til Frygt for, at nogen med Urette holdes uden for den afgørende Bedømmelse. Ifolge An. 1932 § 7 var Fakultetets Dekanus Formand for Udvalget. Da Dekanus ikke altid er sagkyndig, synes det stridende mod Anordningens Hoved- tanke at gøre ham til født Medlem og Formand. Det foreslaas derfor, at Ministe- ren beskikker Formanden blandt Komitéens Medlemmer efter Fakultetets Ind- stilling. I § 9 - samt i § 10 og § 11, Stk. 1-3 - fastlægges Bedømmelseskomitéens Opgave. Komitéen maa normalt begynde med at tage Stilling til, om det allerede fore- liggende Materiale giver tilstrækkeligt Grundlag til at indstille en enkelt Ansøger. Hvis hele Komitéen eller dens Flertal stemmer herfor, skal der ikke holdes yder- ligere Prøver, men Komitéen affatter en Indstilling, som - i Modsætning til, hvad der er Reglen om Konkurrencekomitéens Indstilling efter An. 1932 - skal være motiveret. Ifolge An. 1932 § 8, Stk. 2, afgives Indstillingen direkte til Ministeriet. Nu foreslaas det, at den skal indsendes gennem Fakultetet, som vel ikke kan forkaste Indstillingen, men kan afkræve Komitéen nærmere Begrundelse. Bedømmelsen skal ske paa Grundlag af, hvad der foreligger, naar Komitéen begynder sit Arbejde. Der maa derfor tages Hensyn ogsaa til Begivenheder, der er indtraadt efter Ansøgningsfristens Udlob. Skæringsdagen kan naturligst fast- slaas paa den Maade, at Komitéens Formand skriftlig opfordrer de Ansøgere, der skal bedommes, til inden en bestemt, nærforestaaende Dag at indsende fore- liggende Arbejder samt Oplysninger om Forhold, der er indtrådt efter Ansøg- ningens Indgivelse. Hvis det viser sig, at Flertallet af Komitéens Medlemmer ikke kan samles om at indstille en enkelt Ansøger, skal Komitéen ifolge § 10, Stk. 1, prove Ansøgernes Kvalifikationer yderligere. Naar Valget skonnes at staa mellem nogle Ansogere, skal Komitéen kunne udelukke de øvrige fra at deltage i Proven, dog at ingen kan udelukkes, naar mindst to Medlemmer stemmer herimod. An. 1932 gav ingen tilsvarende Beføjelse til Konkurrencekomitéen, men det hang sammen med, at der altid skulde afholdes egentlig Konkurrence, og at Komitéen ikke kunde gøre Indstilling alene paa Grundlag af det foreliggende. Det vilde være urimeligt at spilde Tid og Kræfter paa at give Adgang til Deltagelse i Prøven for Ansøgere, søm allerede paa Grundlag af det forud foreliggende er sat ud af Betragtning. Det er muligt, at en udelukket Ansøger ønsker at deltage for at faa en autoritativ Bedømmelse, han kan paaberaabe sig ved andre Lejligheder. Men dette Hensyn kan ikke fore til at foreskrive en Ordning, som forøger Komitéens Arbejde og kan medføre Forhaling af Afgorelsen. En vis Bedømmelse af hans tidligere Præsta- tioner vil iovrigt blive givet i Motiveringen af, at han udelukkes fra at deltage i Prøven, jfr. Udkastets § 11, Stk. 2. Prøvens Art fastsættes af Komitéen efter Reglerne i § 10, Stk. 3 og 4. I Mod- sætning til, hvad der gjaldt efter An. 1932, § 8, er Fakultetet uden Indflydelse Afgang og udnævnelser af professorer 59 herpaa. Naar Afgørelsen overlades til den af Ministeren nedsatte Komité, er der formentlig ingen Grund til at kræve den godkendt af Ministeren, og en Regel herom kunne let forhale Afgørelsen. Udkastet skelner mellem to Grupper af Tilfælde. Den første omfatter Tilfælde, hvor Ansøgernes Kvalifikationer til Embedet ikke er tilstrækkelig klare. Her- under falder ogsaa, at en Ansøger i og for sig er videnskabelig kvalificeret, naar hans Kvalifikationer særlig til det ledige Embede volder Tvivl. I denne Gruppe Tilfælde skal Prøven bestaa i en yderligere Kvalificering gennem en skriftlig Af- handling over selvvalgt Emne. Den anden Gruppe omfatter de Tilfælde, hvor alle Ansøgere er kvalificerede til Embedet, men hvor det hidtil foreliggende ikke tillader Komitéen med for- nøden Sikkerhed at foretrække en enkelt. Her skal Prøven bestaa i Provefore- læsninger. Det følger af Formaalet med denne Slags Prove, at der kun bor gives Deltagerne en kort Frist til at udarbejde Forelæsningerne. I særlige Tilfælde skal Komitéen dog kunne beslutte at kombinere de to For- mer for Prøve. Prøven vil da faa en lignende Karakter som de sædvanlige Kon- kurrencer under den nuværende Ordning. Reglerne maa forstaas saaledes, at alle deltagende Ansøgere skal underkastes en ensartet Prove. Komitéen kan derfor ikke beslutte, at en enkelt Ansøger skal skrive en længere Afhandling og desuden ligesom de andre holde Prøveforelæs- ninger. Naar en eller flere Ansøgere allerede forud er kvalificerede til Embedet, men en eller flere andre ikke er det og kun kan blive kvalificerede ved nye Ar- bejder, maa Komitéen normalt udelukke den eller de ukvalificerede i Henhold til § 10, Stk. 2. Flar et Mindretal fremtvunget Deltagelse af en Ansøger, som Flertallet ønskede at udelukke som ukvalificeret, kan Flertallet ikke derved tvinges til at lade Proven omfatte en skriftlig Afhandling. Hvis det er bestemt, at der skal holdes Prøve, men kun en enkelt Ansøger er villig til at underkaste sig Prøven, maa Ansøgeren gennemgaa Prøven, med- mindre Komitéen allerede forud har erklæret ham for kvalificeret til Embedet (hvad den altid maa have gjort, naar hele Komitéen eller dens Flertal har ind- stillet, at han skulde deltage i en Prove, der kun omfattede Proveforelæsnin- ger). En Regel herom er givet i § 11, Stk. 1. Naar Prøve er holdt, tager Komitéen Stilling til Sagen under Hensyn dels til det, der forelaa, da Komitéen begyndte Arbejdet, dels til det under Prøven præsterede. Indstillingen skal ogsaa her være motiveret og indleveres til Fakul- tetet. Hvis Komitéens Flertal erklærer en Ansøger for ukvalificeret til Embedet, maa dette være afgørende og medføre, at ingen gyldigt kan indstille ham. Naar flere Ansøgere gyldigt indstilles med forskellige Stemmetal, skal Komitéen anses for at have indstillet den, der har faaet flere Stemmer end nogen anden, selv om han ikke har opnaaet Flertallet af Stemmerne, og Fakultetet kan da ikke for- kaste Indstillingen. Hvis flere Ansøgere er indstillet med lige mange Stemmer, og ingen anden har faaet flere Stemmer, foreslaas det derimod, at Fakultetet afgor, hvem af dem der skal indstilles. Det synes rimeligt her at lade den i Fakultetet repræsenterede Sagkundskab gøre Udslaget. Da Udkastet for dette Tilfælde ikke opstiller særlige Afstemningsregler, maa Fakultetets Afgorelse efter almindelige Regler træffes paa et Mode, hvor Sagen har været sat paa Dagsordenen.« Under 31. juli 1952 tilskrev ministeriet rektor ior Københavns uni- versitet således: 60 Universitetets årbog 1953-58 »Som det vil være hr. rektoren bekendt, blev det ministeriet med en skrivelse af 28. november 1947 af rektorerne for Kobenhavns og Aarhus universiteter i forening forelagte andragende om udstedelse af en for begge universiteter fælles kgl. anordning om fremgangsmåden ved ansættelse af professorer og docenter i sin tid stillet i bero som folge af den daværende undervisningsministers stilling til hovedpunkter i det med den nævnte skrivelse fulgte udkast til en sådan anordning, som det var tanken at lade træde i stedet for de i kgl. anordning no. 162 af 15. maj 1932 indeholdte regler for ansættelse af professorer ved Kø- benhavns universitet. Efter at denne sag nu er genoptaget, skal ministeriet forst bemærke, at man ikke, som foreslået, ønsker at udstrække den nye anordning til at omfatte Aarhus universitet, uagtet man, bortset fra det nedennævnte forhold vedrørende Aarhus universitets lærerforsamlings legalt hjemlede kompetence, ville have hjemmel her- til i bestemmelsen i § 5, stk. 1, i lov nr. 73 af 7. marts 1952 om Aarhus universitet, hvor det - på samme måde som bestemt i tidligere tilsvarende love - er fastsat, at de nærmere regler for besættelse af lærerstillinger ved dette kan gives ved kgl. anordning. Af principielle grunde må man nemlig finde det urigtigt, at der af statsmagten gives bindende, stærkt detaillerede og i deres gennemforelse byrde- fulde forskrifter om læreransættelser ved Aarhus universitet, da dette er en selv- ejende institution, søm ifølge de vedlagte af ministeriet for universitetet god- kendte vedtægter er henlagt under en selvstændig bestyrelse. Denne er derhos udrustet med en vidtgående befojelse til på egen hånd at træffe bestemmelse, se vedtægternes § 5. - Hertil kommer, at der ikke i det foreliggende anordnings- udkast er taget hensyn til, at Aarhus universitets lærerforsamling ifølge den ovennævnte lovs § 6, stk. 2, (svarende til, hvad der var fastsat i tidligere love om Aarhus universitet) skal hores i alle spørgsmål vedrorende ansættelse af nye lærerkræfter - uden at lærerforsamlingen herved kan være bundet ved indstillin- ger, der i sagen er afgivne af andre instanser. Under disse omstændigheder må ministeriet have Aarhus universitet henvist til som en nærliggende fremgangsmåde at gøre brug af de regler, som fastsættes for ansættelse af professorer og docenter ved Københavns universitet i det om- fang, hvori en sådan anvendelse efter den til enhver tid siddende universitets- bestyrelses skøn findes rimelig og mulig. Til anordningsudkastets enkelte paragraffer skal ministeriet knytte følgende bemærkninger: Ad § 1. Det henstilles at lade denne paragraf udgå, da de heri indeholdte be- stemmelser, forsåvidt som de overhovedet skonnes nødvendige, synes at måtte kunne udstedes af rektor som et almindeligt pålæg til dekanerne, jfr. kgl. an- ordning nr. 223 af 5. oktober 1936, § 4, hvorefter anliggender vedrørende opslag om og besættelse af lærerposter ved Kobenhavns universitet udtrykkeligt er henlagt under rektors beføjelser. Ad § 2. Ministeriet må finde det rigtigst, at det i den nye anordning ligesom i den gældende fastslås som hovedregelen, at der ved opslag indkaldes ansøgninger om en ledig universitetslærerstilling. Man kan dernæst ikke anse det for nød- vendigt i anordningen at optage de foreslåede ret omstændelige regler om ned- sættelse og sammensætning m.v. af et udvalg til bistand ved det pågældende fakultets overvejelse af, om det som en undtagelse fra hovedreglen kan findes begrundet at besætte et embede uden førudgående opslag. Endvidere kan man ikke tiltræde, at der, som sket i udkastet (dets § 3, stk. 1), opstilles en sondring mellem udnævnelse uden opslag og kaldelse, idet også udnævnelse på grundlag af kaldelse sker uden opslag. Afgang og udnævnelser af professorer 61 Herefter må man henstille, at der som ny § 1 i anordningen optages følgende bestemmelser: »Stk. 1. Når et embede som professor eller docent bliver at besætte, skal det i almindelighed opslås ledigt. Stk. 2. Besættelsen kan dog ske uden opslag, når fakultetet, eventuelt ved udefra tilkaldt sagkyndig bistand, kommer til erkendelse af, at embedet på fuldt ud forsvarlig måde kan besættes med en videnskabsmand, hvis kvalifikationer skonnes tilstrækkelig godtgjorte forud, enten ved hans ansættelse i et tilsvarende eller beslægtet dansk embede eller på anden måde og da således, at han både findes udmærket kvalificeret og skonnes at være andre, der kunne ventes at komme i betragtning, afgjort overlegen. Stk. 3. Rektor bemyndiges til at fastsætte almindelige regler for sammen- sætningen af udvalg, som fakulteterne i påkommende tilfælde måtte beslutte at nedsætte til overvejelse af, om der er grund til under anvendelse af bestemmelsen i stk. 2 at indstille nogen til vedkommende embede, uden at dette opslås. I for- bindelse hermed træffer rektor bestemmelse om, hvorledes et sådant udvalg har at gå frem. Stk. 4. For at en indstilling fra fakultetet om besættelse af et embede uden opslag kan tages i betragtning, kræves det, at mindst 2/3 af samtlige fakultetets medlemmer stemmer for et forslag herom. Under forslagets behandling betragtes ethvert medlem af et udvalg, som måtte være nedsat med den i stk. 3 nævnte opgave som medlem af fakultetet. Udvalgets indstilling skal følge med fakultetets og universitetets indstilling til undervisningsministeriet«. Ad § 3. Stk. 1. Dette stykke bortfalder i henhold til det foran bemærkede. Stk. 2. Ministeriet skal henstille, at de herunder foreslåede bestemmelser om afstemningen i fakultetet, der efter deres indhold ikke findes velegnede til at udstedes i anordningsform, udgår af anordningen og henvises til optagelse i en almindelig forretningsorden for fakulteterne. Ad § 4. Udgår, jfr. foran. Ad § 6. Stk. 1 må man onske affattet således: »Udvalget afgiver snarest muligt en skriftlig og dateret indstilling, indehol- dende en klar angivelse af, hvad den sigter på, en fyldig bedømmelse af ansøgernes kvalifikationer og, hvis nogen indstilles til embedet, en begrundelse af, hvorfor han foretrækkes«. Stk. 3. Ministeriet skal henstille, om ikke udtrykket »stærkt i tvivl« i 2. punk- tum under hensyn til den usikkerhed, der knytter sig til dette kriterium, bor ændres til »i tvivl«. Stk. 7. Dette stykkes t. punktum må man ønske ændret til følgende affattelse: »Finder fakultetet, at en indstilling fra udvalget ikke giver tilstrækkeligt grundlag for bedømmelsen af sagen, foranlediger fakultetet, at udvalget supplerer eller omarbejder sin indstilling således, at den i enhver henseende opfylder de i stk. 1 stillede krav«. Når ministeriet lægger særlig vægt på, at stk. 1 og stk. 7 ændres som anført, er det under hensyn til det ved behandlingen i 1948 af sagen om besættelse af et embede som professor i historie ved Københavns universitet passerede (uni- versitetets j. nr. 481/46). Ad § 7. Stk. 1. Det er her foreslået fastsat, at hvis udvalget indstiller en enkelt ansøger til embedet, affattes fakultetets indstilling i overensstemmelse med ud- valgets »medmindre 2/3 af samtlige fakultetsmedlemmer stemmer imod den«. Såfremt der imidlertid i den givne situation foreligger en enstemmig indstilling 62 Universitetets årbog 1953-58 fra et udvalg, hvis medlemmer i henhold til reglen i udkastets § 5, stk. 4, alle er medlemmer af fakultetet, sålænge sagen står på, og som alle fastholder denne indstilling ved dens behandling i fakultetet, ses det nu ikke rettere, end at det på forhånd vil kunne være udelukket, i særdeleshed når det drejer sig om et udvalg på 5 mand, at »2/3 af samtlige fakultetets medlemmer« stemmer imod indstillingen, selv om alle andre medlemmer end de, der har sæde i udvalget, forkaster den. Dette vil kunne blive tilfældet ved fakulteter, hvor flere embeder samtidigt hen- står ledige, eller ved fakulteter med en forholdsvis fåtallig normering, således ved det teologiske fakultet ved Københavns universitet og, såfremt den nye anord- nings regler af universitetets bestyrelse måtte blive bragt til anvendelse ved Aarhus universitet, ligeledes ved det teologiske fakultet samt ved det økonomiske og juridiske fakultet under dette universitet. Ministeriet henstiller ganske til universitetet, om det under hensyn til foran- stående finder anledning til at ændre udkastet på dette punkt - udover at det vel i alt fald må findes rigtigt i den ovennævnte passage at indskyde »mindst« foran »2/3«. Stk. 4. Jfr. bemærkningerne foran ad § 3, 2. stk. Stk. 5. I dette stykke bør »kan fakultetet efter sit eget skøn gøre indstilling om« ændres til »gør fakultetet efter sit eget skon indstilling om«, da det må synes nødvendigt, at fakultetet bestemmer sig for en af de her opstillede 3 muligheder. Ad § 8. Stk. 1. Dette stykkes 1. punktum ønskes ændret til følgende affattelse: »Den bedømmelseskomité, som undervisningsministeren nedsætter, skal som regel tælle 7 medlemmer og skal bestå af såvidt muligt alle det fagkyndige ud- valgs medlemmer samt desuden af andre danske eller udenlandske sagkyndige«. Ad § 9. I stk. 1 synes, »i det mindste flertallet« at måtte ændres til »flertallet«. Stk. 2. Efter »Indstillingen« i 1. linie indføjes »der skal sendes til fakultetet«, jfr. de anordningsudkastet ledsagende motiver. Ad § i i. Stk. 1 synes at burde affattes således: »Dersom kun een af de til ren mundtlig prøve udpegede ansøgere kan og vil underkaste sig proven, og komiteen har erklæret ham for kvalificeret til embedet, bortfalder prøven, og han indstilles af komiteen til den ledige stilling. Fakultetet, til hvilket indstillingen sendes, kan ikke forkaste denne«, jfr. ligeledes motiverne. Ministeriet skal herved anmode hr. rektoren om at ville fremkomme med de ytringer, som De efter foranstående måtte finde anledning til«. Efter at sagen på ny havde været behandlet i Konsistorium afgav universitetet under 13. november 1952 folgende ændrede udkast til kgl. anordning om ansættelse af professorer ved Københavns universitet: »Udkast til kgl. anordning om ansættelse af professorer ved Kobenhavns universi- tet, udarbejdet af det af Konsistorium på dettes mode den 10. september d.å. nedsatte udvalg på basis af ministeriets skrivelse til rektor af 31. juli d.å. og Konsistoriums og udvalgets forhandlinger og endelig vedtaget af Konsistorium i mode den 29. oktober 1952. § 1. Stk. 1. Når et embede som professor bliver at besætte, skal det i alminde- lighed opslås ledigt. Stk. 2. Besættelsen kan dog ske uden opslag, når fakultetet, eventuelt ved udefra sagkyndig bistand, kommer til erkendelse af, at embedet på fuldt ud for- svarlig måde kan besættes med en af fakultetet udpeget videnskabsmand,hvis kvalifikationer skonnes tilstrækkelig godtgjorte forud, enten ved hans virksomhed Afgang og udnævnelser af professorer 63 i et tilsvarende eller beslægtet dansk embede eller på anden måde og da således, at han skonnes at være andre, der kunne ventes at komme i betragtning, afgjort overlegen. Stk. 3. Rektor bemyndiges til at fastsætte almindelige regler for sammensæt- ningen af udvalg, som fakulteterne i påkommende tilfælde måtte beslutte at nedsætte til overvejelse af, om der er grund til under anvendelse af bestemmelsen i stk. 2. at indstille nogen til vedkommende embede, uden at dette opslås. I for- bindelse hermed træffer rektor bestemmelse om, hvorledes et sådant udvalg har at gå frem. Stk. 4. For at en indstilling fra fakultetet om besættelse af et embede uden opslag kan tages i betragtning, kræves det, at mindst 2/3 af samtlige fakultetets medlemmer stemmer for et forslag herom. Under forslagets behandling betragtes ethvert medlem af et udvalg, som måtte være nedsat med den i stk. 3 nævnte opgave, som medlem af fakultetet. Udvalgets indstilling skal folge med fakulte- tets og universitetets indstilling til undervisningsministeriet. § 2. Stk. 1. Når et embede som professor har været opslået ledigt, tilstilles de indkomne ansøgninger fakultetet, så snart de er kommet universitetet i hænde. Stk. 2. Til at bedomme ansøgernes kvalifikationer nedsætter fakultetet et udvalg på som regel tre og højest fem medlemmer. Udvalget vælges uanset fakultetsdelingen blandt de nærmest fagkyndige lærere ved universitetet; dog skal mindst et af udvalgsmedlemmerne tilhore fakultetet. Skonnes det nød- vendigt af hensyn til udvalgets fagkundskab, kan fakultetet dog til medlemmer vælge en eller flere danske eller udenlandske sagkyndige udenfor universitetet. Har der været nedsat udvalg i henhold til § 1, stk. 3. kan dettes medlemmer vælges, selvom de har foreslået embedet besat uden opslag. Fakultetet bestem- mer, hvilket af udvalgets medlemmer der skal være formand for udvalget. Stk. 3. Et udvalg, der tæller færre medlemmer, kan fakultetet udvide til hojest fem, når udvalget efter en foreløbig behandling af sagen gør indstilling herom, fordi det findes onseligt at drage anden sagkundskab ind i udvalget. Indstil- lingen herom bor da ikke indeholde udtalelser om ansøgernes kvalifikationer. Stk. 4. Ethvert udvalgsmedlem betragtes under sagens behandling som med- lem af vedkommende fakultet. § 3. Stk. 1. Udvalget afgiver snarest muligt til fakultetet en skriftlig indstilling, indeholdende en fyldig bedømmelse af ansøgernes kvalifikationer og, hvis nogen indstilles til embedet, en begrundelse af, hvorfor han foretrækkes. Stk. 2. I tilfælde af meningsforskel skal hvert medlems standpunkt frem- træde klart. Stk. 3. Når en eller fiere ansøgere findes kvalificerede, men der ikke opnås enighed om at indstille een, bør hvert medlem indstille den, der efter hans skon må foretrækkes. Hvor et medlem foler sig i tvivl, kan han dog gøre indstilling om, at der i henhold til § 5 nedsættes en komite til at bedømme en eller flere ansøgeres kvalifikationer. Stk. 4. Findes ingen ansoger klart kvalificeret, kan hele udvalget eller dets enkelte medlemmer gøre indstilling om, at der nedsættes sådan komite. Stk. 5. Fremkommer der indstilling herom fra hele udvalget eller dets flertal, må der om de udpegede ansøgeres kvalifikationer ikke udtales mere end for- nodent for at begrunde indstillingen. Stk. 6. Udvalgets indstilling skal, forinden den afgives, forelægges fakultetets dekan, eventuelt dets forretningsudvalg, til afgørelse af, hvorvidt den opfylder de formelle krav, der må stilles i henhold til denne anordning og andre for uni- versitetet gældende bestemmelser eller ud fra almindelige universitetshensyn. . 64 Universitetets årbog 1953-58 Stk. 7. Såsnart en indstilling er afgivet til fakultetet, tilstilles den ansøgerne, der inden 8 dage derefter til fakultetet kan indsende bemærkninger angående indstillingens motivering og resultat. Stk. 8. Fakultetsmøde om sagen må ikke afholdes, forend 8-dages fristen er udløbet. I sin indstilling skal fakultetet tage standpunkt til de fra ansøgerne fremkomne bemærkninger. Stk. 9. Finder fakultetet, at en indstilling fra udvalget ikke giver tilstrækkeligt grundlag før bedømmelsen af sagen, foranlediger fakultetet, at udvalget supplerer eller omarbejder sin indstilling således, at den opfylder de i stk. 1 stillede krav. Bestemmelserne i stk. 7 og 8 finder da tilsvarende anvendelse. § 4. Stk. 1. Indstiller udvalget enstemmigt en enkelt ansøger til embedet, af- fattes fakultetets indstilling i overensstemmelse med udvalgets, medmindre mindst 2/3 af samtlige fakultetsmedlemmer stemmer imod den. Stk. 2. Indstiller udvalgets flertal en enkelt ansøger, affattes fakultetets ind- stilling i overensstemmelse med udvalgsflertallets, såfremt et flertal af samtlige fakultetsmedlemmer stemmer herfor. Stk. 3. Har ingen indstilling opnået flertal i udvalget, kan en ansøger, som udvalgets flertal har erklæret for kvalificeret, og som har fået mindst 1/3 af stem- merne i udvalget, indstilles af fakultetet, når mindst 2/3 af samtlige fakultets- medlemmer stemmer herfor. Stk. 4. Bliver ingen ansøger indstillet efter disse regler, gor fakultetet indstilling om, enten at embedet opslås påny, eller at undervisningsministeren nedsætter en bedømmelseskomite til at gøre indstilling i sagen, eller at besættelsen udskydes. Stk. 5. Udvalgets indstilling skal folge med fakultetets og universitetets ind- stilling til ministeriet. § 5. Stk. 1. Den bedømmelseskomite, som undervisningsministeren nedsætter, skal som regel tælle syv medlemmer og skal bestå af så vidt muligt alle det fag- kyndige udvalgs medlemmer samt desuden af andre danske eller udenlandske sagkyndige. Fakultetets indstilling om komiteens nedsættelse skal indeholde forslag om, hvem der skal beskikkes som medlemmer, og hvilket af komiteens medlemmer formandshvervet skal betroes. Stk. 2. Ethvert medlem af komiteen betragtes under sagens videre behandling som medlem af fakultetet. Stk. 3. Samtidig med, at fakultetet vedtager at søge en bedømmelseskomite nedsat, kan det bestemme, hvilke ansogere bedømmelsen skal omfatte. Dog kan ingen medtages, medmindre mindst eet udvalgsmedlem har stillet forslag herom, og ingen kan udelukkes, om hvis deltagelse udvalgets flertal har gjort indstilling i henhold til § 3, stk. 3 eller 4, eller stillet forslag senest på fakultetsmodet. Stk. 4. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan fakultetet indstille til ministeriet, at også andre end de oprindelige ansogere undergives komiteens be- dommelse. § 6. Stk. 4. Bedømmelseskomiteen kan efter at have gransket ansøgernes kvali- fikationer, som de foreligger dokumenteret, når den begynder sit arbejde, ind- stille en enkelt ansøger til det ledige embede uden videre prøve, når flertallet af medlemmerne stemmer herfor. Stk. 2. Indstillingen, der skal sendes til fakultetet, skal, hvad enten den er en- stemmig eller delt, være skriftligt motiveret. Fakultetet kan ikke forkaste ind- stillingen, men kan afkræve komiteen nærmere begrundelse. § 7. Stk. 1. Dersom der ikke opnås den fornødne tilslutning til at indstille en enkelt ansøger, påhviler det komiteen at prove ansøgernes kvalifikationer yder- ligere. Afgang og udnævnelser af professorer 65 Stk. 2. Når valget skønnes at stå mellem nogle ansøgere, kan komiteen ude- lukke de øvrige fra at deltage i proven. Ingen kan dog udelukkes, når mindst 2 af komiteens medlemmer stemmer herimod. Stk. 3. Drejer det sig efter komiteens skon om ansøgere, hvis kvalifikationer til det ledige embede ikke er tilstrækkeligt klare, bestemmer komiteen, at proven skal bestå i en yderligere kvalificering til embedet gennem en afhandling over et selvvalgt emne indgivet inden en af komiteen fastsat frist. Drejer det sig derimod om kvalificerede ansøgere, hvoraf ingen skonnes at kunne foretrækkes for de andre, bestemmer komiteen, at prøven skal bestå i nogle offentlige forelæsninger ved universitetet over selvvalgte eller (og) opgivne emner efter nærmere be- slutning. Stk. 4. I særlige tilfælde kan komiteen beslutte at kombinere de to former for prøve. § 8. Stk. 1. Dersom kun een af de til ren mundtlig prøve udpegede ansøgere kan og vil underkaste sig prøven, og komiteen har erklæret ham for kvalificeret til embedet, bortfalder prøven, og han indstilles af komiteen til den ledige stilling. Fakultetet, til hvilket indstillingen sendes, kan ikke forkaste denne. Stk. 2. Når prove er afholdt, tager bedømmelseskomiteen endelig stilling til sagen under hensyn dels til det, der forelå, da komiteen begyndte sit arbejde, dels til det ved proven præsterede og indgiver skriftligt motiveret indstilling til fakultetet. Har komiteen udelukket en ansøger fra at deltage i proven, skal dette særskilt begrundes. Stk. 3. Er en enkelt ansøger indstillet med flere stemmer end nogen anden, kan indstillingen ikke forkastes af fakultetet. Stk. 4. Er to eller flere ansøgere indstillet med lige mange stemmer og har ingen anden fået flere stemmer, afgor fakultetet, hvem af dem der skal indstilles. Stk. 5. Dog kan ingen ansøger indstilles af fakultetet i henhold til stk. 3 og 4, hvis komiteens flertal har erklæret den pågældende for ikke kvalificeret til em- bedet. Stk. 6. Kan ingen ansoger indstilles efter disse regler, gor fakultetet indstilling om, enten at embedet opslås påny, eller at besættelsen udskydes. Stk. 7. Fakultetet sender den endelige indstilling gennem universitetets sty- relse til ministeriet. Under 5. februar 1953 udstedtes følgende kgl. anordning om ansæt- telse af professorer ved Københavns universitet: »§ 1. Stk. 1. Når et embede som professor bliver at besætte, skal det i almindelig- hed opslås ledigt. Stk. 2. Besættelsen kan dog ske uden opslag, når fakultetet, eventuelt ved udefra tilkaldt sagkyndig bistand, kommer til erkendelse af, at embedet på fuldt ud forsvarlig måde kan besættes med en af fakultetet udpeget videnskabs- mand, hvis kvalifikationer skonnes tilstrækkelig godtgjorte forud, enten ved hans virksomhed i et tilsvarende eller beslægtet dansk embede eller på anden måde og da således, at han skonnes at være andre, der kunne ventes at komme i betragt- ning, afgjort overlegen. Stk. 3. Rektor bemyndiges til at fastsætte almindelige regler for sammensæt- ningen af udvalg, som fakulteterne i påkommende tilfælde måtte beslutte at ned- sætte til overvejelse af, om der er grund til under anvendelse af bestemmelsen i stk. 2 at indstille nogen til vedkommende embede, uden at dette opslås. I for- bindelse hermed træffer rektor bestemmelse om, hvorledes et sådant udvalg har at gå frem. 66 Universitetets årbog 1953-58 Stk. 4. For at en indstilling fra fakultetet om besættelse af et embede uden opslag kan tages i betragtning, kræves det, at mindst 2/3 af samtlige fakultetets medlemmer stemmer for et forslag herom. Under forslagets behandling betragtes ethvert medlem af et udvalg, som måtte være nedsat med den i stk. 3 nævnte opgave, som medlem af fakultetet. Udvalgets indstilling skal folge med fakul- tetets og universitetets indstilling til undervisningsministeriet. §2. Stk. 1. Når et embede som professor har været opslået ledigt, tilstilles de indkomne ansøgninger fakultetet, så snart de er kommet universitetet i hænde. Stk. 2. Til at bedomme ansøgernes kvalifikationer nedsætter fakultetet et ud- valg på som regel tre og hojst fem medlemmer. Af udvalgets medlemmer skal i det mindste eet tilhore fakultetet, men iovrigt vælges udvalget uanset fakultets- delingen blandt de nærmest fagkyndige lærere ved universitetet. Under iagt- tagelse af foranstående bestemmelser om antallet af udvalgets medlemmer og om fakultetets repræsentation i dette kan fakultetet dog - hvis det skønnes nød- vendigt af hensyn til udvalgets fagkundskab - i udvalget indvælge en eller liere danske eller udenlandske sagkyndige udenfor universitetet. Har der været nedsat udvalg i henhold til § 1, stk. 3, kan dettes medlemmer vælges, selvom de har foreslået embedet besat uden opslag. Fakultetet bestemmer, hvilket af udvalgets medlemmer der skal være formand for udvalget. Stk. 3. Et udvalg, der tæller færre medlemmer, kan fakultetet udvide til hojst fem, når udvalget efter en foreløbig behandling af sagen gor indstilling herom, fordi det findes ønskeligt at drage anden sagkundskab ind i udvalget. En sådan indstilling bor da ikke indeholde udtalelser om ansøgernes kvalifikationer. Stk. 4. Ethvert udvalgsmedlem betragtes under sagens behandling som med- lem af vedkommende fakultet. §3. Stk. 1. Udvalget afgiver snarest muligt til fakultetet en skriftlig indstilling, indeholdende en fyldig bedømmelse af ansøgernes kvalifikationer og, hvis nogen indstilles til embedet, en begrundelse af, hvorfor han foretrækkes. Stk. 2. I tilfælde af meningsforskel skal hvert medlems standpunkt fremtræde klart. Stk. 3. Når en eller flere ansogere findes kvalificerede, men der ikke opnås enighed om at indstille een, bør hvert medlem indstille den, der efter hans skøn må foretrækkes. Hvor et medlem foler sig i tvivl, kan han dog gøre indstilling om, at der i henhold til § 5 nedsættes en komite til at bcdomme en eller liere an- søgeres kvalifikationer. Stk. 4. Findes ingen ansøger klart kvalificeret, kan hele udvalget eller dets enkelte medlemmer gore indstilling om, at der nedsættes en sådan komite. Stk. 5. Fremkommer der indstilling herom fra hele udvalget eller dets llertal, må der om de udpegede ansøgeres kvalifikationer ikke udtales mere end fornødent for at begrunde indstillingen. Stk. 6. Udvalgets indstilling skal, forinden den afgives, forelægges fakultetets dekan, eventuelt dets forretningsudvalg, til afgørelse af, hvorvidt den opfylder de formelle krav, der må stilles i henhold til denne anordning og andre for uni- versitetet gældende bestemmelser eller ud fra almindelige universitetshensyn. Stk. 7. Såsnart en indstilling er afgivet til fakultetet, tilstilles den ansøgerne, der inden 8 dage derefter til fakultetet kan indsende bemærkninger angående indstillingens motivering og resultat. Stk. 8. Fakultetsmøde om sagen må ikke afholdes, forend 8-dages fristen er udløbet. I sin indstilling skal fakultetet tage standpunkt til de fra ansøgerne fremkomne bemærkninger. Afgang og udnævnelser af professorer 67 Stk. 9. Finder fakultetet, at en indstilling fra udvalget ikke giver tilstrækkeligt grundlag for bedonimelsen af sagen, foranlediger fakultetet, at udvalget supplerer eller omarbejder sin indstilling således, at den opfylder de i stk. 1 stillede krav. Bestemmelserne i stk. 6, 7 og 8 finder da tilsvarende anvendelse. § 4. Stk. 1. Indstiller udvalget enstemmigt en enkelt ansoger til embedet, affattes fakultetets indstilling i overensstemmelse med udvalgets, medmindre mindst 2/3 af samtlige fakultetsmedlemmer stemmer imod den. Stk. 2. Indstiller udvalgets flertal en enkelt ansoger, affattes fakultetets ind- stilling i overensstemmelse med udvalgsflertallets, såfremt et flertal af samtlige fakultetsmedlemmer stemmer herfor. Stk. 3. Har ingen indstilling opnået flertal i udvalget, kan en ansoger, som udvalgets flertal har erklæret for kvalificeret, og som har fået mindst 1/3 af stem- merne i udvalget, indstilles af fakultetet, når mindst 2/3 af samtlige fakultets- medlemmer stemmer herfor. Stk. 4. Bliver ingen ansoger indstillet efter disse regler, gor fakultetet indstilling om, enten at embedet opslås påny, eller at undervisningsministeren nedsætter en bedømmelseskomite til at gore indstilling i sagen, eller at besættelsen udskydes. Stk. 5. Udvalgets indstilling skal folge med fakultetets og universitetets ind- stilling til undervisningsministeriet. §5. Stk. 1. Den bedømmelseskomite, som undervisningsministeren nedsætter, skal som regel tælle syv medlemmer og skal bestå af såvidt muligt alle det fag- kyndige udvalgs medlemmer samt desuden af andre danske eller udenlandske sagkyndige. Fakultetets indstilling om komiteens nedsættelse skal indeholde forslag om, hvem der skal beskikkes som medlemmer, og hvilket af komiteens medlemmer formandshvervet skal betroes. Stk. 2. Ethvert medlem af komiteen betragtes under sagens videre behandling som medlem af fakultetet. Stk. 3. Samtidig med, at fakultetet vedtager at søge en bedømmelseskomite nedsat, kan det bestemme, hvilke ansøgere bedømmelsen skal omfatte. Dog kan ingen medtages, medmindre mindst eet udvalgsmedlem har stillet forslag herom, og ingen kan udelukkes, om hvis deltagelse udvalgets flertal har gjort indstilling i henhold til § 3, stk. 3 eller 4, eller stillet forslag senest på fakultetsmødet. Stk. 4. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan fakultetet indstille til ministeriet, at også andre end de oprindelige ansogere undergives komiteens be- dømmelse. § 6. Stk. 1. Bedømmelseskomiteen kan efter at have gransket ansøgernes kvali- fikationer, som de foreligger dokumenterede, når den begynder sit arbejde, ind- stille en enkelt ansoger til det ledige embede uden videre prøve, når flertallet af medlemmerne stemmer herfor. Stk. 2. Indstillingen, der skal sendes til fakultetet, skal, hvad enten den er enstemmig eller delt, være skriftligt motiveret. Fakultetet kan ikke forkaste ind- stillingen, men kan afkræve komiteen nærmere begrundelse. § 7. Stk. 1. Dersom der ikke opnås den fornødne tilslutning til at indstille en enkelt ansoger, påhviler det komiteen at prøve ansøgernes kvalifikationer yderligere. Stk. 2. Når valget skønnes at stå mellem nogle ansogere, kan komiteen ude- lukke de øvrige fra at deltage i prøven. Ingen kan dog udelukkes, når mindst 2 af komiteens medlemmer stemmer herimod. 68 Universitetets årbog 1953-58 Stk. 3. Drejer det sig efter komiteens skon om ansogere, hvis kvalifikationer til det ledige embede ikke er tilstrækkeligt klare, skal den fornævnte prove bestå i en yderligere kvalificering til embedet gennem en afhandling over et selvvalgt emne indgivet inden en af komiteen fastsat frist. Drejer det sig derimod om kvali- ficerede ansogere, hvoraf ingen skonnes at kunne foretrækkes for de andre, skal prøven bestå i nogle offentlige forelæsninger ved universitetet over selvvalgte eller (og) opgivne emner efter nærmere beslutning. Stk. 4. I særlige tilfælde kan komiteen beslutte at kombinere de to former for prove. §8. Stk. 1. Dersom kun een af de til ren mundtlig prove udpegede ansogere kan og vil underkaste sig prøven, og komiteen har erklæret ham for kvalificeret til embedet, bortfalder prøven, og han indstilles af komiteen til den ledige stilling. Fakultetet, til hvilket indstillingen sendes, kan ikke forkaste denne. Stk. 2. Når prove er afholdt, tager bedømmelseskomiteen endelig stilling til sagen under hensyn dels til det, der forelå, da komiteen begyndte sit arbejde, dels til det ved prøven præsterede og indgiver skriftligt motiveret indstilling til fakultetet. Har komiteen udelukket en ansøger fra at deltage i proven skal dette særskilt begrundes. Stk. 3. Er en enkelt ansøger indstillet med flere stemmer end nogen anden, kan indstillingen ikke forkastes af fakultetet. Stk. 4. Er to eller flere ansogere indstillet med lige mange stemmer og har ingen anden fået flere stemmer, afgor fakultetet, hvem af dem der skal indstilles. Stk. 5. Dog kan ingen ansøger indstilles af fakultetet i henhold til stk. 3 og 4, hvis komiteens flertal har erklæret den pågældende for ikke kvalificeret til em- bedet. Stk. 6. Kan ingen ansøger indstilles efter disse regler, gør fakultetet indstilling om, enten at embedet opslås påny, eller at besættelsen udskydes. Stk. 7. Fakultetet sender den endelige indstilling gennem universitetets sty- relse til undervisningsministeriet. §9- Nærværende anordning bringes til anvendelse også på de ved anordningens udstedelse ledige professorembeder, til hvis genbesættelse der ikke i medfør af kgl. anordning nr. 162 af 15. maj 1932 er foretaget skridt, som afviger fra foran- stående forskrifter.« A. VED DET TEOLOGISKE FAKULTET 1. Professor,