24 Polyteknisk Loereanstalt 1857 —1863. Efteraars Halvaaret 1 863. I)r. G. Forchhammer, Prof. Ord., I) Krystallografi 2 T. 2) Fortsættelse af Fore- læsningerne over Danmarks Geognofi 2 T. 3) Kemiske øvelser 4 Gange ugtl. 12 T. I. 51, II. 47 Delt. Z. F. C. E. Wilkens, Prof., mekanisk Teknologi 5 T. I. 4—li, II. 7—4 Till). C. G. Hummel, Prof., 1) Teknisk Mekanik 7 ?. I, 5—12, II. 2 Tilh. 2) Tegne- ovelser 9 T. I. 11 — 28, II. 6—20 Delt. vr. E. A. Scharling, Prof. Ord., 1) Almindelig Kemi 4 T. I. 18 — 27 Tilh. 2) Kemiske Ovelser 4 Gange ugtl. 12 T. C. V. Holten, Prof. Ord., mekanisk Fysik 6 T. I. 27 — 27, II 13—29 Th. I)r. A. Steen, Prof. Ord., analytisk Geometri og derefter Funktionslære og Algebra 6 T. I. 21 — 23, II. 19—17 Tilh. Fr. Kolling, Docent, Funktionernes Rækkeudviklinger, Ligningernes Theori og en Del af den analytiske Geometri 8 T. I. 1—7, II. 1—6 Tilh. L. F, Holmberg, Docent, 1) Exammatorier over Vandbygningssagene 3 T. 2) En- kelte Afsnit af Ingeniørfagene. C. Z. L. Seidelin, Docent, deskriptiv Geometri 4 T. I. 14—16, II. 7—9 Tilh. IV. Lareailstaltens Examina. I. Forskjellige Bestemmelser og scerskilte Bevillinger med Hensyn til Examina. Med Hensyn til den ved Reglementet af 22de Avguft 1860 indførte nye Ord- ning af de forskellige Examina ved Læreanstalten henvises til Meddelelserne for 1849 — 56 S. 178—187. Her skal kun bemcerkes, at den i Reglementets tz 23, I. inde- holdte Bestemmelse om, at Prpven i Mathematik for Examinanderne i anvendt Natur- videnskab for Fremtiden skulde henlcrgges til 1ste Del af Examen i Stedet for som hidtil til 2den Del, ikke kom til Udførelse ved den i Efteraaret 1860 holdte Examen. Da nemlig Bestemmelsens Jvcerkscettelse vilde forhindre flere, som ellers vare beredte til at lade sig prisve, fra at indstille sig, androg Bestyrelsen under 20de Oktober 1860 om, at disse Examinander maatte fritages for den mathematiske PrMe. imod at de ved sidste Del af Examen underkastede sig den fornpdne PrMe i dette Fag. Under 24de s. M. samtykkede Ministeriet heri under Forventning af kgl. Approbation, som erholdtes den 4de November s. A. Saaledes som allerede anført i Meddelelserne for Universitetet 1857—63 S. 113 indkom der under 29de Januar 1857 et Andragende fra Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig om, at der maatte indrMmes de fra de 3 lcerde Skoler i bemeldte Hertugdømme dimitterede Realdisciple de samme Rettigheder, som ved K 8 i Bekj. 18de September 1855 angaaende en Undervisningsplan for en scerskilt Real- undervisning m. v. ere tilstaaede de fra Kongerigets Skoler dimitterede Disciple. Den eneste Betcenkelighed. som Ministeriet efter at have brevvcxlet med Undervisnings- inspektoren om Sagen skjsnnede, at der kunde voere ved at imødekomme det fremsatte Onske, naar i øvrigt Prpven ved de slesvigske Skoler soreskreves holdt efter de i den foran ncevnte Bekj. 18de September 1855 fastsatte Fordringer, var den, som laa i den rigtignok i Princips! meget voesentlige Omstændighed, at de slesvigske Skoler vilde Examina. 25 komme til at holde deres Afgangsexamina uden nogen, til den i Bekjendtgjxirelsen as 1855 foreskrevne, tilsvarende Kontrol uden fra. Men da man allerede i en anden Retning havde sat sig ud over dette Hensyn, idet der i Henhold til de celdre Lovgiv- ningsbestemmelser var indwmmet de studerende Disciple, som meldte sig med Maturi- tetsbevis for al have bestaaet Asgangsexamen ved en af de lcerde Skoler i Hertug- dømmet Slesvig, Adgang til med samme Berettigelse at immatrikuleres ved Køben- havns Universitet som de studerende, der havde bestaaet Asgangsexamen ved en af Kongerigets larde Skoler, folekom det ikke Ministeriet, at hin Betænkelighed her kunde eller burde tillcegges nogen overvejende Betydning, eller at der kunde vccre nogen af- gørende Hindring for at indramme ve Nealdisciple, sdm havde underkastet sig en As- gangsexamen ved de slesvigske lcerde Skoler, Fritagelse for at underkaste sig den ved Bekj. 14de September 1838 anordnede almindelige Forberedelses Examen ved Kjøben- havns Universitet. I Overensstemmelse hermed tilskrev Ministeriet under 23de Juni 1857 Bestyrelsen, at det for sit Vedkommende intet havde imod, at de Nealdisciple, der have underkastet sig en Asgangsexamen ved de slesvigske loerde Skoler, gives Ret til, uden forinden at under- kaste sig den ommeldte Forberedelses Examen, at indstille sig til Adgangsexamen til den polytekniske Læreanstalt og til den juridiske Examen for ustuderede ved Kjøben- havns Universitet. For saa vidt bemeldte Forberedelses Examen tillige var Betingelse for Adgangen til andre Læreanstalter eller Fagexamina, som sorterede under andre Ministerier, nemlig for Optagelsen som Elev paa Veterincrr- og Landbohøjskolen samt for Adgangen til at indstille sig til Examen for Veterinærer, Landmaalere og Land- inspektorer, Forststuderende og Farmaceuter, brevvexlede Ministeriet med de vedkommende Ministerier. Samtlige disse Ministerier erklcerede sig for Indrømmelsen, Justitsmini- steriet dog med Forbehold. Herom tilskreves der Ministeriet for Hertugdømmet Sles- vig det fornødne, jfr. Bekj. Iste Avgust 1857 K I, se Meddelelserne for Universitetet 1857—63 S. l>4 ff. og Læreanstaltens Reglement § II, se Meddelelserne sor Lære- anstalten 1819—56 S. >78 ff. I Forbindelse hermed bevilgede Ministeriet, at tvende Elever fra Flensborg lcerde Skole, uanset at de i Naturhistorie ikke havde formaaet at medtage mere end Zoologi, dog ved at bestaa Realafgangsexamen ved Skolen maitte erhverve de Rettig- heder og Fordele, som Bekj. 18de September 1855 § 8 tilsiger. Fra den ved Bekj. 1ste Avgust 1857 anordnede almindelige Forberedelses Exa- men ved Universitetet som Betingelse for at kunne indstille sig til Læreanstaltens Ad- gangsexamen i Henhold til den anden BekjendtgMelse af samme Datum er der be- vilget fplgende Dispensationer: Ved Ministeriets Skrivelse af 15de Juni 1857 tilstodes det en Seminarist at indstille sig til Adgangsexamen uden at underkaste sig den almindelige Forberedelses Examen. Samme Tilladelse blev ved Ministeriets Skrivelse af 30te Maj 1860 bevilget en Landmaaler, som i 1850 haode bestaaet Landmaalerexamen, efter at han forinden af Indenrigsministeriet var blevet ; fritaget for at tage almindelig Forberedelses Examen. Ministeriet tillod under 14de April 1862 en farmacevtifk Kandidat, som i 1852 havde underkastet sig den almindelige Forberedelses Examen for Farmacevter i dens celvre Skikkelse at indstille sig til Læreanstaltens Adgangsexamen. 4 26 Polyteknisk Lcereanstalt 1857—1863. For at tage Adgangsexamen fritoges af Ministeriet under 13de April 1859 en Elev ved den kgl. militcere Højskole, Ved Skrivelse af 7de November 1860 bevilgede Ministeriet, at en Aspirant, der i Juni 1859 havde bestaaet en soerlig Pr^ve i Matheinatik i samme Omfang som ved Adgangsexamen samt i Juni 1860 den almindelige Forberedelses Examen, maatte betragtes som polyteknisk Examinand. Fra de gjceldende Regler for Lcrreanstaltens fuldstcendige Examina er der be- vilget solgende Afvigelser: Under 22de Marts 1858 tillod Ministeriet, at en Examinand, der agtede at underkaste sig Examen i den anvend:- Naturvidenskab, maatte fritages for den dertil hprende Prpve i Tegning, hvortil han paa Grund as en Legemsfejl ikke saa sig i Stand, dog at han desuagtet leverede Udkast til et Fabrikanloeg. Foranlediget ved en Indstilling fra Bestyrelsen om, at Undervisningen i borgerlig Bygningskunst maatte udsoettes til Foraars Halvaaret 1863, for at et swrre Antal Elever kunde drage Nytte deraf, bevilgede Ministeriet under 6te Oktober 1862, at tvende Examinander, som i Januar Maaned 1863 agtede at indstille sig til 2den Del af Jngeniprexamen, fFrst Vs Aar efter at de have fuldendt Hovedexamm maatte underkaste sig Proven i borgerlig Bygningskunst, dog saaledes, at de sprst efter at have bestaaet denne erholdt Examensattest. 2. Afholdte Examina. Neden for anfpres Resultaterne af de i Tidsrummet 1857—63 holdte Adgangs- examina, Hovedexamina og Prooer i enkelte Fag. End videre anfores Antallet af dem, som have underkastet sig Iste Del af de polytekniske Hovedexamina, nemlig: I8?7. 1858. 1859. 1860. >861. 1862. 1863. Iste Del af Examen i an- vendt Naturvidenskab .. 17 6 7 2 1 2 Iste Del af Examen i Me- kanik. .......... ... » 5 3 3 3 3 3 iste Del af Examen i Ingeniørfaget......... " I 7 3 8 7 Afholdte Examina. 27 (I Mge Bekj. 5. Febr. 1839). Fplgende > 7 have bestaaet Bay. Hans Thøger Valdemar. Coldina, Peter Severin. Denker, Frands Vilh. Ferd Esbensen, Conrad Elias. Haagensen, Hans Soph. Andr. Hviid, Rasmus Peter Reinhold. Lund, Carl Knud. Meyer, Alfred Joseph. Mprup, Jørgen Erik. Sommeren 185 7. Examen (27 havde indstillet sig): Petersen. Peter Chr. Jul. Petri, Andr. Ramus, Chr. Sahmel, Ernst Viggo. Schou, Laur. Georg Fred. Sørensen, Chr. Ernst Martin. Thygesen, Anthon Carl. Tvermoes, Gotfred Ferd. Somme Følgende 23 have bestamt Examen Benzon, Villiam. Bonnesen, Theodor Vald. Budde, Carl Chr. Leopold Gether. Fibiger, Carl Chr. Edvard. Fridericia, Maurice Villiam. Henckel, Edvard. Hersom, Engelbreth Ssren Peter. Hornung, Jens Chr. Jac. Jensen, Hans Otto. Neergaurd, Peter Poul Ferd. MMer, Sflren Georg. Petersen, Andr. Chr. 'en 1 8 58. (38 have indstillet sig): Sarauw, Victor Alexander. Schlick, Rasmus Villiam Traugott. Schmidt, Jens Heinrich Theodor Heimann. Schmidt, Peter Emanuel. Schou, Philip Julius. Schonheyder. Jean Carl Emil Hermann. Wei'emeyer, Ludv. Vald. West, Hendnk Chr. Winther. Johan Joachim Schlage. Wolff. Rudolph Theodor Fred. Oest, Alsr. Viggo Reinhold. (I Mge Bekj. 1ste Avg. 1857) Sommeren 1859. Følgende i8 have bestaaet Examen og 1 er indskrevet (3» havde indstillet sig): Barner, Chr. Fred. Theodor. Gleerup, Johannes Theodor. Bendz, Vald. Emil. Gude, Albert Valentin. Bie, Laur. Hansen. Hagen, Chr. V'.lh. (Min. Skr. 7de Bjerring, Victor Julius (indskr. i Wge Novln. 1860). Min. Skr. 13de April 1859). Jochimsen, Theodor Chr. Bojesen, Carl Vilh. Knauer, Hans Chr. ^.-i> 28 Polyteknisk Lcrreanstalt 1857—1863. Lassen, Gustav Felix Alexander. Mathiesen, Fred. Jul. Muller, Adam Vilh. Ohrt, Heinrich Emil. Sarauw, Carl Harald. Schjodte, Carl Vilh. Adam Sigismund. Seemann. Fred. Carl. TornjZe, Wentzel Emil. Winkel, Sxlren. Sommeren >8 60. Folgende 20 have bestaaet Examen (29 havde indstillet sig, Casse, Wolff Fred. Engelbreth. Drewsen, Soph. Georg. Grave, Nic. Iac. (Bredsted, Fritz Chr. Har. Hagemann, Gustav Adolph. Hamann. Peter Thorv. Emilius. Hansen, Peter Chr. Vilh. Hohlenberg, Hans Iac. Jacobsen, Thorvald Nelson. Irminger, Friedrick KaU Georg. Knudsen, Hans Georg. Krause, Johan Ferd. Kurtzhals, C. R. M. C. Lindhard, Iac. Kornerup. Petersen, Hans Findanus. Pullich, Anlhon Fred. Rohde. John Jorgen Louis. Seidenfaden, Fred. Jul. Thomsen, Th -mas Gottfried. Ollgaa'.d, Chr. Krarup. Sommeren 1861. Fplgende 18 have bestaaet Examen (33 havde indstillet sig): Andersen, Niels Sørensen. Brandt, Johan Peter. Corsixen, Chr. Fred. Andr. Fauerholdt, Carl. Kayser, Chr. Koch, Povel Chr. Taarning. Lorenzen, Wilh. Steenbuk. Millinge, Carl Joh. Henrik Hansen. Neumann. L.mr. Nic. Nielsen, Ferd. Nielsen. L. B. Chr. Petersen, Ludv. Schmidt. Pritzel, Soph. Martin Stoeger. Qvistgaard, Georg Falk. Toussieng, Frans Georg Werner. West, Carl Fred. Ludv. Wintherlich, Hans Zul. Wulff, Johannes Fred. Ludv. Sommeren 186 2. Mgend? >2 have bestaaet Examen (29 havde indstillet sig): Bertelsen, Zohan Vald. Borgen, George Victor. Brpnsted, Soph. Theodor. Geisler, Carl Edmund. Grave, Poul Richardt. Juhler, Johann Jprgcn. Jørgensen, Soph. Klcerke, Ove Emmerich Henrik. Meyer, Nic. Andr. Schlichtkrull, Peter Chr. Sehested, Vald. Simoni, Daniel. Afholdte Examina. Sommeren 1 8 6 3. Fslgende 19 have bestaaet Examen Ambt, Georg Chr. Charles. Bohn,-Fred. Chr. Groth, William Theodor. Gptzsche, Peter Johansen Neergaard. Hansen, Hans Peteu Harboe, Georg Edouard. Hasle, Frands Sovh Hoffding, Theodor. Zensen, Zens. Zurgensen, Lorentz Chr. Kraft. (39 havde indstillet sig): Zurgensen, Carl Theophilus. Zprgensen, Wilh. Carl. Langeland, Vilh. Rasm. Aug. Mpller, Conr. Chr. Nielsen, Chr. Lytton. Petersen, Peter Henning Dorph. Schlegel, Adolf Vilh. Louis. Voldby, Adolph Carl. Weien, Peter Aug. Emil. 30 Polyteknisk Loereanstalt 1857—1863. Exameiisfag. Praktisk Prove. Organist Prcrparat......................... Uorganisk Prceparat.........,............... Organisk Analyse .......................... Uorganist Analyse........................ Tegning.. .................... ......... Kemiske Prover, udforte i Kursus i 1ste Labor .. . — — - — 2den — ____ Udkast til et Fabrikanlcrg.................... Skriftlig Prove. Organisk teknisk Kemi ........... Uorganisk teknisk Kemi........... Mathematisk Fysik.............. Kemisk Fysik ... ......... Mathematik..... ........... - Teknologi ................ Mundtlig Prove. Kemisk Theori........................... Uorganiske Legemers Analyse................. Organiske Legemers almindelige og analytiske Kemi Uorganist teknisk Kemi.................... Organisk teknisk Kemi....................... Mathematisk Fysik........................... Kemisk Fysik........................ ... Mathematik......... ................... Teknologi............................. Mineralogi, Krystallografi, Geognosi............ Botanik......... ..................... Zoologi.. . ....................... Maskinisere.............................. Hovedkarakter,.. 1857. Dstermann, Carl Chr., Examinand 1851. iPetersen, Gustav Ludv., Examinand 1851. Lmitb, Soph.Theodor Krarup, Stud. 1850, Examinand 1853. laud. d. ill. laud. tl itt. laud. p. e. laud. taud. Qvll eout. laud. ti. ill, laud. II. itt. taud. p. e. Ii. ill. k. ilt. taud. UVQ evQt. laud. taud. p. c. laud. laud. ti. ill. d. ilt. II. ilt. laud. l' laud. tl. ill. li. ill. ti. ill. laud. non kvilt. uvll Lvilt. laud. taud. Il ilt. laud. II. ill. uoii eviit. II. itt. tl. itt. laud. taud li. ill. laud. p. e. laud. p. c. laud. taud. laud. p. e taud. ti. ilt. laud. laud. laud. p. e. laud. laud II. ilt. tl. itt. tl. ill. k. ilt. taud. p. e. tl ill. tl. ilt. taud. p. c. ! laud. Il ilt. ti. itt. ! ti. ill. laud. p. c. taud. laud. laud. laud. p. e. laud. laud. laud. p. e. li. itt. laud. taud. tl. ill. Ii. ilt. taud. Hilud ittaud. Itaud illaud/ I^audadilis. Hovedkarakter,.. Afholdte Examina. 31 1858. 1859. ,bredsted, Chr, Soph. Kjcer, Stud og Examinand 1851, 1. Del af Examen 1855. Hansen, Peter, Examinand 1853, 1. Del af Examen 1855 Jelstrup, Jac. Johannes, Examinand 1853, l. Des af Examen 1855. Jensen, Bernhard Marius, Examinand 1854, l. Del af Examen 1855. Thomsen, Earl August, Stud. 1852, Examinand 1853, 1. Del af Examen 1855. ?orqensen, Earl Albert, Examinand 1851, 1. Del af Examen 1855. k. ill. Ian6 II. ill. k. ill. Ii. i», d. ill lancl. p. e lancl. p. c. Ian«l. d. ill. li. ill. d. ill. non eont. d. ill. li. ill. lancl. non eont. lan6. k. ill. Haucl illancl. d. ill. lancl. II. ill. Ian6. non cont. land. lancl, land. zl. e. lancl. e. I an cl. lancl. land. land. Ian cl. 1an6. lancl. 1an6. lancl. p. e. lancl. p. e. lancl. lancl. Il ill II. ill. k. ill. il. ill. lancl. Ian6. lancl. z). e. d. ill. lancl. e. lancl. x>. e. ll. ill. lancl p. e. Ian6. lancl. lancl. lancl. lancl. lancl. lancl. lancl. p. e. lancl. lancl, lan6. k. ill, vix. n. eont. II. ill. non eont. li. ill. I an cl. lancl. Ian cl. Ian6. li. ill. k. ill. non eont non eont. Ian 6. lancl. Ii ill. Ian6. Ii. ill. I^an6adi1is. Ilancl illancl. lancl- lancl. p. e. lancl. lancl. lancl. p. e. Ian6. ^ e lan6. p. e. lan^. Ian6. p. e. lancl. p. e. lancl lan6. non eont. lancl lancl. lancl. p. e. lancl. p. e. lancl. lancl. li. ill. lancl. lancl. lancl. lancl. li. ill lancl. lancl. lancl p. e. lancl. p. e. non eont. II. ill. lancl. lancl. lancl. lancl. lancl. p. e. lancl. p. e, lancl. lancl. lancl. lancl. lancl. p. e. lancl. k. ill. lancl. II. ill. lancl. lancl. lancl. lancl, lancl. p. e. lancl. lancl. p. e. lancl. 1>aucladi1is. I^anclakilis. lancl lancl. Z1. e. lancl. lancl. lancl. lancl. p. e. lancl. p. e. lan^. lancl. lancl. lancl. lancl li. ill. II. ill. lancl. p. e. lancl p. e. li. ill. lancl. lancl. lancl. lancl. lancl. p. e. II. ill. lancl. lancl. e. lancl. lancl. p. e. I^ancladilis. 32 Polyteknisk Loereanstalt 1857—1863. 1859. Langkilde, Lichtenberg, Monrad, Ei^amenSfag. Niels Vald, Carl Fred., David, Examinand Examinand Examinand 1854, 1. Del 1853, 1, Det 1853, 1. Del af Examen af Examen af Examen 1857. 1855. 1855. Praktisk Prove. Organisk Prcrparat.. ........................ laud. laud k. ill. Uorganisk Prcrparat....................... laud. li. ill. laud. Organisk Analyse......................... laud. d. ill. laud. Uorganisk Analyse......................... laud. p. o d. ill. laud. Tegning.................................. laud. laud. fritaget. Kemiske Prover, udforte i Kursus i 1ste Labor.. .. laud. laud. laud. — — — — 2det — ... laud. p. o. laud. laud. Udkast til et Fabrikanlcrq...................... laud. laud. laud. Skriftlig Prsve. laud. p. e. Ian cl. laud. laud. d. ill. laud. d. ill. Ii. ill. laud. d. ill. laud k. ill. Mathematik................................ laud. laud. k. ill. laud. d. ill. li. ill. Mundtlig Prpve. Kemisk Theori......................... . laud. p. e. laud. k. ill. Uorganiske Legemers Analyse . ............ . . laud. p. e. laud p e. laud. Organiske Legemers almindelige og analytiske Kemi laud. p. e. laud. p. e. laud. Uorganisk teknisk Kemi......... ............ laud. k. ill. li. ill. Organisk teknisk Kemi........................ laud. laud. k. ill. Mathematisk Fysik............................ laud. p. e. laud. k. ill. Kemisk Fysik................................ laud. p. e. laud. x>. e. d. ill. Mathematik.............................. laud. p. e. laud. k. ill. Teknologi......... ..................... laud. p. e. laud. d. ill. Mineralogi, Krystallografi, Geognosi............. laud. laud. d. ill. Botanik................................... laud p. e. li. ill. li. ill. Zoologi................................... laud. laud. k. ill. Maskinlcrre................................. laud. laud. k. ill. Hovedkarakter... I^audadilis. I^audabilis. Haud illaud. Afholdte Examina. 33 Munk, Hans Peter Chr., Examinand 1852, 1. Del af Examen 1855. 1859. Norgaard, Johannes Chr. Vrsted, Examinand 1855, 1. Del af Examen 1857. Spcndrup, Jens Peter, Examinand 1855, 1. Del af Examen 1857. 1860. Eckard, Jul. Louis Adolph, Examinand 1855, 1. Del af Examen 1857. Guldberfl, Ludv. Aug. Friborg, Examinand Holmblad, Jacob, Examinand I »^'"7" Del > D.> land. land. lancl p. c. non cont. lancl. p. c. land. land. p. c. land. p e. laud. li. ill. land. land. p. c. land i». c land. land. p c. land. z>. c. land. land. p. c land. I an cl. lancl. land. p. c. lancl p. c. lancl. p. c. lancl. p. c. lancl. p. c. land. p. c. non cont. lancl. li. ill. land p. c. lancl. c. lancl. lancl. p. c:, lancl. lancl. lancl. p. c. lan>l lancl. non cont. lancl. lancl. lancl. lancl. lancl. li. ill. li. ill. lancl. Il ill li. ill. lancl. li. ill. lancl. lancl. lancl. p. c. lancl. lancl. p. c ti. ill. k. ill. lancl. lancl. i». c. lancl. lancl. lancl. li ill. li. ill. non cont. k. ill. lancl. lancl. lancl. lancl. p. c li. ill. li. ill. k. ill. non cont. lancl. i>. c. lancl. p. c. lancl. lancl p. e. li. ill. li. ill. lancl. land. x land c. land land v lancl 1' land c. c. I.anclal>ili8. Iland illancl. Hancl illancl. lancl. land. li. ill. li. ill >i. ill. li ill. non cont. lancl. laud. li. ill. li. ill. li. ill. li. ill. land. non cont. li. ill. non cont. land. land. non cont. li. ill. land. p. c. land. land. li. ill. li. ill. land. li. ill. li. ill. land. li. ill. non cont. I., ill. land. land. land. non cont. li. ill. li. ill. non cont. non cont. li. ill. li. ill. li. ill. li. ill. non cont. land. land. land. li. ill. land. li. ill. land. p. c. land. c. li. ill. li. ill. li ill. li. ill. li. ill. li. ill. land. lancl. land. non cont. li. ill. non cont. li. ill. land. laud. land. li. ill. li ill. li. ill. Hånd illaucl. Xon eontemn. Iland illancl. 5 34 Polyteknisk Læreanstalt 1857—1863. E;>unensfag. 1860. Jensen, Hans Peter Georg, Examinand ^ 1850, 1. Del^ Del Lollesgaard, Peder, Examinand af Examen 1857. af Examen 1857. Lund. Herm, Carl, Examinand 1854, 1. Del af Examen 1856. Praktisk Prove. Organist Prcrparat......................... Uorganisk Prcrparat...................... Organisk Analyse................ Uorganisk Analyse....................... Tegning........................... Kemiske Prover, ndforte i Knrsns i 1ste Labor. . — — — - 2det — . Udkast til et Fabrikanlcrg.................... Skriftlig Prove. Organisk teknisk Kemi .......... Uorganisk teknisk Kemi ........ Mathematisk Fysik.......... .Kemisk Fysik............... Mathematik................. Teknologi................... Mundtlig Prove. Kemisk Theori............. ............... Uorganiske Legemers Analyse .. ............. Organiske Legemers almindelige og analytiske Kemi Uorganisk teknisk Kemi...... ............... Organisk teknisk Kemi...................... Mathematisk Fysik......................... Kemisk Fysik.............................. Mathematik............................... Teknologi............................... Mineralogi, Krystallografi, Geognosi........... Botanik................................... Zoologi................................ Maskinlcrre....................... ..... . Hovedkarakter... lancl. p e. lancl. p. e. k. III. I an cl. lancl. Ii. ill. I,. ill k. ill. lancl. non eont. II. ill. lancl. lancl. lancl. II. ill lancl. lancl. lancl. lancl. lancl. II. ill. laiccl. Ian cl. II. ill. Ian6. lancl. p e. II. ill. lan'l. lancl. Ii. ill. Ii. ill. li. ill. non eont. II. ill. lancl. non eont. non eont. non eont. vix li. eont li. ill. I an cl. lancl. lancl. lancl. I,, ill. I an cl. lancl. lancl. Ian cl. II. ill. lancl d. III. Ii. ill. li. ill. II. ill. lancl. li. ill. lsncl. Ii. ill. nor» eont. lancl. II. ill. non eont. d. ill. Ii. ill. non eont. lancl. I,, ill. non eont laucl. zl. e laucl. ll. ill. lancl. lancl. lancl. lancl. p e. non eont. non eont. Ii. ill. II. ill. ll ill. Ilainl illaml. Hancl illaucl. ^oncontemn. Ilainl illaml. Hancl illaucl. ^oncontemn. Afholdte Examina. Neergaard, Johan > Thomas Olnf, ^ Examinand 1854, 1. Del af Examen 1857. 1860. Soltoft, Fred., >L5tnd. 1854, Examinand 1855, 1. Del af Examen > 1857. Tilemann, Henr. Ehr. Georg, Stnd. 1854, Examinand 1855, 1. Del af Examen 1857. Ibsen, Napoleon Engen Georg Otto, Stud. 1852, filo- sofisk Prove og Examinand 1853, 1. Del af Examen 1859. ^ 1861. Lassen, Ednard Johannes. Examinand 185«, 1. Del af Examen 1858. Meyer, Johan Henning Axel, Examinand 1855, 1. Del af Examen 1857. laud. i>, c laud. p. e. laud. mg. "8- godt. laud,. pc. laud. laud. godt. mg. ug li. ill. laud. p. e. l,. ill. ug- ug- mg. laud. laud. laud. p. e. ug- ug- ug laud laud. p. e. laud. p. e. MA. ug- godt. laud. laud. laud. godt. mg. mg. laud. p. c. laud. p. e. laud. Mg. ug- ug- laud. p. c. laud. laud. Mg. ug- mg. laud. p c. laud. l,. ill. mg. mg. mg laud. p. c laud p c. laud. godt. mg. godt. uou cout laud. p. c. li. ill. mg. mg. tg. k. ill. laud. p.'e. li. ill. ug- godt. godt. vix u eout. k. ill.' laud. tg- godt. mdl. laud. laud. p. e. laud. godt. ug- mg. laud. laud. laud. p. c. mg. ug- mg. laud. p c. laud. x> c. laud. p e. mg. ug- mg. k. ill. laud. laud. mg. mg. godt. laud. laud. laud. mg- ug. godt. laud. laud. p. e laud. godt. mg. mg. k. ill. laud. laud. ug- godt. godt. li. ill. laud. laud. »8- godt. godt. laud. laud. li. ill. tg- godt. godt. li. ill. laud. p. c. laud. mg. ug- mg. laud. k. ill. d. ill. ug- ug- godt. laud. laud. p. c. laud. ug. ug- godt. li. ill. laud. laud. "S- ug- godt. k. ill. laud. p. c. laud. p. e. mg. ug- godt. Uaud illaud. ^ I^audadilis. I^audaliilis. 1. Karakter. 1. Karakter. 2. Karakter. 5* 36 Polyteknisk Lcereanstalt 1857 1863. Exnmknsfag 1861. Morrk, Lchonheyder, Jens Chr., Soph. Ludv., Exaininand . Examinand 1856, 1. Del 1853. 1, Del af Examen 1857. as Examen 1857. Steenberq, Niels George, Examinand 1855, 1. Del af Examen 1858. Storch, Mathias Vil helm Samuel, Examinand 1856, 1. Del af Examen 1858. Praktisk Prpve. Organisk Prcrparat.............. Uorganisk Prcrparat............. Organisk Analyse............... Uorganisk Analyse................ Tegning........................ Kemiske Prover, udsorte i Knrsns i 1ste Labor.................... Kemiske Prsver, udforte i Knrsus i 2det Labor............. ...... Udkast til et Fabrikanlcrg.......... Skriftlig Prpve. Organisk teknisk Kemi ... . Uorganifk teknisk Kemi...... Mathematisk Fysik........ Kemifl Fysik............. Mathematik____^ ........ Teknologi............... Mundtlig Prove. Kemisk Theori.................. Uorganisie Legemers Analyse...... Organiske Legemers almindelige og analytiske Kemi . ... ...... Uorganisk teknisk Kemi............. Organisk teknisk Kemi............ Mathematisk Fysik................ Kemisk Fysik., ................. Mathematik...................... Teknologi...... ............. Mineralogi, Krystallografi, Geognosi.. Botanik........................ Zoologi.. ..................... Maskinlcere...................... Hovedkarakter Mj" MF. MF. Fo6t, MA. mg. MF. FN(lk. MA. MA. Fycit. t8- MF. MA. MF. MF. MF. MF. tF- Focit. MF. tA- MF. Foclt. MF. Fvcit. 2. Karakter. Fvclt. MF. F0(lt. FocU. "S- MF. MF. MF. MF. MF. tS- mcil. MF. MF. MF. Foclt. MF. Foclt. FocU. Fvtlt. Fv6t. Ftt(U. Foclt. UF- MF. NlF. F0tlt. MF. MF.' UF- MA. MA. UF- MF MA MA MA MF MF MF. MF. MF. MF. Fv(lt. MF. MF. MF. F0(U. MA. UA UA- »s- 2. Karakter. 1. Karakter. uA- MA. UA- UF- UF- MF. UF- !. UF. UF- UF- UF- MF. M^I, MA. UF. UF. MF. MA. MF. UF MF. MA. MA. MA. MA. UF- MF. 1. Karakter. Afholdte Exammci. 37 1861. 1862. 1863. Svendsen, Peter, Examinand 1855, 1. Del af Examen 1857. Vin«, Fred. Moritz, Examinand 1856, 1. Del af Examen 1861. Moller, Soren Georg, Examinand 1858, 1. Del af Examen 1859. Jensen, Hans Otto, Examinand 1858, 1. Del af Examen 1860. Lind, Knud Ehr. Pald., Examinand 1854, I. Del af Examen 1859. Petersen, Andr. Ehr.. Examinand 1858, 1. Del af Examen 1859. MF. MF. tg. ug- MF. gmlt. MF MF Ug- MF. MF. MF. F0(1t. MF. MF. MF. MF. F0(lt. MF. MF. MF. MF. MF. MF. UF. MF. INF. "g- F0>it. ug- MF. UF. ug. "6- MF. ug- MF. MF. FMlt. MF. »S- MF. "S- MF. MF. MF ug- Mg. MF. Fvclt. FNllt. godt. tg- MF. godt. ^ MF. MF. goclt ug. godt. MF. »S- "S- MF. MF. "S- MF. UF. MF MF. tg- Fvelt. FOllt. MA. tg. Focit, mdl. ug- Mg. MF- gvtlt. godt. Mg. ^ gvclt. MF. goli^. MF. MF. MF. MF. MF. MF. MF. MF ug- mg. gmlt. MF. goclt. godt. MF. gocit. MF. MF. MF. MF. MF' MF. MF. FOtlt. gvllt. MF. Ug- gl)6t. MF. MF. Fvclt. ug. »8- MF. MF MF. M^. Fvclt. MF ns- ug- Fmlt MF. UF. MF. Ug- UF. Fvdt. MF. Ug- UF. UF. FOtlt. godt. MF. gvcit. g()6t godt. tg- MF. ug. MF. UF. F0(lt. MF. Fdlit- gnclt. mg mg. mg. F0(lt MF. MF. MF. F0iit. 2. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter. 2. Karakter. 1. Karakter. 38 Polyteknisk Loereanstalt 1857—1863. e. 1857. Examrnssast Baqgestii, Jens Carl Theodor, Examinand 1851. Victor Edgar, Examinand 1851. Jacobsen, Frederik, Examinand 1851. Praktisk Prove. Praktisk Opgave i Maskinlcrre................ Teqning til denne Opgave.................. Deskriptiv Geometri............... ......... Provetegninq, udfort i Kursus ........ ....... Croquis, udfort i Kursus.................... Konstruktion af et Mastinanlcrg, udfort i Kursus . ll. M. laud. I>. ill, laud. p. c. laud. p. e. laud. k. ill. laud. vix n. eont. laud laud. laud. Ii. ill Ii'. ill. II. ill laud. i>. e. laild. laud. Skriftlig Prove. Disserential- og Integralregning............... Kalkulens Anvendelse paa Geometrien.......... Hojere Mekanik ......................... Theoretisk Kemi......................... Kemisk Fysik . ........................... Mathematisk Fysik . ..................... Teknologi................................. Mastinlcrre................................. Teknisk Mekanik............................ vix n, eoiit. non eont. I>. ill. li. ill. Ii. ill. li. ill. laud. li. ill. d. ill. laud. II. ill. li. ill. laud. II. ill. non eont. Ii. ill. k. ill. k. ill. d. ill. laud. non eont. k. ill. Ii. ill. non eont. laud laud. d. ill. Mundtlig Prove Algebra.............................. Differentiale og Integralregning........ ...... Kalkulens Anvendelse paa Geometrien........ . Hojere Mekanik .......................... Teknisk Mekanik........................... Maskinloere................ Theoretisk Kemi.......................... Teknisk uorganisk Kemi...................... Kemisk Fysik............................ Mathematisk Fysik........................... Teknologi............................ Deskriptiv Geometri..................... .. non eont. II. ill. ll. ill. laud. laud . Ii. ill li ill. li. ill. k. ill. Ii. ill. li. ill. non eont. laud. laud. Il ill. laud. k. ill. li. ill. laud. ll. ill. non eout. iioii eont. li. ill. non eont. non eoiit. li ill. laud. laud. laud. II. ill. Ii. ill laud. non eont. li. ill. laud. laud. Hovedkarakter,.. eoutemo. X. eoutsmn. Hånd illaud. Afholdte Examina. 39 1858. 1859. Vnchwaldt, Emil Holger, Examinand 1854. Barth, Johannes Clausen, Examinand 1852, 1. Del af Exameu 1858. Hassing, Caspar Soph., Stud. 1853, Examiuaud 1854, 1. Del af Examen 1858. Liitken, Joachim Otto Chr,, Exanniland 1853, 1. Del af Examen 1858. Ramsing, Verner Caspar, Stud. 1854, Examinand 1855, I. Del af Examen 1858. Seidelin, Carl Julius Ludv., Examiuaud 1853,^1. Del af Examen 1858. lancl. lancl. p. e. li ill. laud. ii. e. laucl. p. e. laucl. nvn eoilt. ' II. ill. laucl. laucl. laucl. laucl. lancl. lancl. laucl. p. e. laucl. p. e. lancl. lancl. lancl. lancl. lancl. p. e. lancl. p. c. laucl. p. e. lancl. lancl. li. ill. li. ill. lancl. lancl. p, e. lancl. lancl. li. ill. lancl. p. c. lancl. lancl. p, e. lancl. laucl. p. e. laucl. e. laucl, p. e. li. ill. li. ill. k. ill. ti. ill. laucl. Ii. ill. II. ill. li. il I. li. ill. II. ill. II. ill. II. ill. laucl. II. ill. II. ill. lancl. p. e. lancl. p. e. lancl. lancl. ti. itt. lancl. p. e. land. lancl. lancl. p. e. lancl. laucl. II. ill. laud. p. c. laucl. li. ilt. ti. ilt. laucl. Il ill. lancl. non eoiit. lancl. lancl. li. ill. - laucl. laucl. lancl. lancl. p. c?. II. itt. lancl. p. c. lancl. p. e. li. ill. Ii, ill. lancl. lancl. lancl. lancl. p. c. laucl. li, ill. laucl. I,, ill. li. ill. Ii. ill. laucl. li. M. I,, ill. Ii. ill. Ii. ill. II. ill. II. ill nc>n eont. Ii. ill. laucl. II. ill. II. ill. lancl. II. ill. II. ill ll ill. 11. ill. II. ill. lancl. e. lancl. p. e. lancl. p. e. lancl. p. e lancl. z). e. lancl lancl. li. ill. lancl. laucl. p. e. laucl. laucl. laucl. lancl. laucl. laucl. laucl. II. ill. laucl. laucl. Ii. ilt. I>. ill. laucl. laucl. lancl. lancl. p. c. lancl. lancl. lancl. lancl. laucl. e. laucl. p. e. li, ill. li. ill laucl. p. e. li ill. lancl. p. e. lancl. lancl. e. lancl. lancl. lancl. lancl. si. c. land. laucl. laucl. li. ill. lancl.^>, e. Laucl illaucl. llaucl illaucl. l^andaliilis. l^anclalulis. I^auclaliitis. I^andaliilis. 40 Polyteknisk Læreanstalt 1857—1863. Eyniicnssag. Praktisk Prove. Praktisk Opgave i Mastinlcere ............... Tegning til denne Opgave................. Deskriptiv Geometri... ........... ..... Provetegning, udfort i Kursus............. Croquis, udfort i Kursus................. Konstruktion af et Maskinanwg, udsort i Kursus, Skriftlig Prove. Difserential- og Integralregning....... Kalkulens Anvendelse paa Geometrien .. Hojere Mekanik................... Theoretisk Kemi......... ............ Kemisk Fysik..................... Mathematisk Fysik.................. Teknologi............. ........... Maskinlare......................... Teknisk Mekanik................... Mundtlig Prove. Algebra . . ............... ....... Difserential- og Integralregning....... Kalkulens Anveudelse paa Geometrien . Hojere Mekanik................... Teknisk Mekanik.................... Maskinlcere... ................- - Theoretisk Kemi.................. Teknisk norganisk Kemi.............. Kemisk Fysik ................... Mathematisk Fysik................ Teknologi........................- Deskriptiv Geometri.......... - - - Hovedkarakter 1860. Ajirr, Wistosl, Konrad Karl, Johannes Stud 1854, Ivar Brunu, Examinand Examinand 1855, 1. Del 1850, 1. Del af Examen as Examen 1859. 1859. land. land. p. e. laud. land. p. e. Ii. ill. land. laud. land. p. e. land. land. ii. c. land. laud. p. e. non evnt. land. li. ill. land. Ii. ill land. li. ill. land. land. Ii. ill. II. ill. II. ill. 11. III. Ii. ill. non evnt. Ii. ill. II. ill. land. Ii. ill. II. ill. li. ill. II. ill. nnrl eont. land. land. land. II. ill. land. II. ill. land. land. land laud. Ii. ill. Ii. ill. II. ill. II. ill. land. II. ill. land. p. c. II. ill land. Iland. illand. I.andal>ili8. Hovedkarakter Aiholdte Exmmnci. 41 1861. 1862. 1863. > Andresen, Hans Albert, Stud. 1854, Examinand 1855, 1. Del af Examen 1859 Castenschiold, Carl Lilh Behagen, Examinand 1855, 1. Del af Examen 1860. Denker, Frands Vilh, Ferd,, Stud. 1855, Examinand 1857, I. Del af Examen 1860 Kristoffersen, Aage Peter Lhr., Examinand 1856, 1. Del af Examen 1860 Tvermoes, Godtfred Ferd, Stud 1852, Examinand 1857, 1. Del af Examen 1861. Weiteineycr, Lndv. Vald, Examinand 1858, 1. Del af Examen 1861. godt, mg. MF. mg. mg. mg. mg. mg. MF. UF- UF. MF. . godt. mg. mg. MF. Mg. MF. MF. MF. MF »S- MF. MF. ts- mg. mg. mg. MF. godt. mg. "S- godt. UF- uZ- mg. ' mg. MF. MF. MF. Fydt. MF. Fvdt. godt. mg. UF. godt. mg. mg. mg. godt. mg. MF. mg. Mg. godt. godt. mg. godt. godt. tg tZ- tss. UF. UA- MF. MF. MF. mg. mg. mg. mg. UA- u?- UA- godt. UA- uZ. godt. u?- UF- MF. mdl. MF. godt. Fvdt. mg. mg. ug- MF. MF. Fodt. MF. MF. Fodt. MF. Fvdt. godt. MF. Mg. godt. godt. godt godt. mg. ng. mg. UF- UZ- MF. MF. MF. Mg. MF. godt. godt. godt. tg- MF. MF. MF. mg godt. Fvdt. "S- UF. MF. UF. UF. UA. MF. MF. UA- UF. MF. MF. MF. u?. UF. UF. UZ MF. UK- MF. UF- UA. UF. mg. godt. godt, mg. MF. UF- MF. Mg. tA. godt. Zodt. MF. ug. I. Karakter. 1. Karakter. 2. Karakter 1. Karakter. 1. Karakter, 2. Karakter. 6 42 Polyteknisk Læreanstalt 1857—1863. ck. i Examensfa^. 1861. Andersen, CharthesiuS Elieser Joachim, Stud. 1855, Examinand 1856, 1. Del af Examen 1859. 1L62. Hviid. Rasm. Peter Reinhold, Stud. 1856, Examinand 1857, I. Del af Examen^ 1860. Praktisk Pr o ve Provetegninger......................... Croquis .............................. Opmaaling .......................... ^ Nivellement........................... Masiinanlcrg ....................... Vejprojekt eller Detail til et Jcernbaneanlceg ... Brokonstruktion................... .... Konstruktion af en Hvcrlving og en Revetementsmnr Vandbygniugsanlcrg .................... Projekt til en mindre borgerlig Bygning. Tegning til de foregaaende Opgaver ............ Vandbygningsprojekt......................... Tegning til denne Opgave................. Kemisk Analyse............................ Skriftlig Pr o ve. FunktionSlcrre, Differential- og Integralregning ... Analytisk Geometri............... ........ Rationel Mekanik............................ Deskriptiv Geometri....................... Kemisk Fysik........................... Mathematifl Fysik............................ Kemi.................................... Teknisk Mekanik............................ Maskinlcere............................... Skriftlig og mnndtlig Prove. Jordarbejde, Vej- og Jcrrnbanebygning........ Fundering................................ Brobygning.............................. Regulering af Stromme, Vanding og Udtorring af Landdistrikter....... ..................... Bygninger ved Havet......................... Mundtlig Prve. Fuukttonslcere, Differential- og Integralregning ... Analytisk Geometri og rationel Mekanik....... . Deskriptiv Geometri......................... Kemisk Fysik................................ Mathematisk Fysik........................... Kemi...................................... Jordbundslcere............................. Opmaaling og Nivellering..................... Teknisk Mekanik............................. Maskinlare................................. Teknologi . .......................... ..... UK- UK- MA. MF. MK. MK. MK. Kvilt. UK. UF. "S- Kvilt. MK. MK. UK- UK. »s- UK. MK. MK. MK. MK. MK. Kvilt. MK. MK. MK. Kvilt. Hovedkarakter MK. UK- Mill. MK. UK. MK. MK. Kvilt. UK- UK UK- tK- UK- UK- MK. MK. tK- MK. tZ- MK. MK. MK. Kvilt. Kvilt. MK. MK. MK. Kvilt. UK- MK. UK- MK- MK. Kvilt. Kvilt. MK. MK. Kvilt. Kvilt. MK. Kvilt. Kvilt. UK. MK. "8- MK, Kvilt. Kvilt. MK. Kvilt. 1. Karakter. 2. Karakter. MK. Kvilt. MK. Kvilt. Afholdte Examina. 1862. 1863. Kirstein, Philip Edvard, Stud, 1853, Examinand 1855, 1. Del af Examen 1860. Otterstrom, Chr., Stud. 1854, ^ Examinand 1855, 1. Del af Examen 1860. Schou, Philip Jnl,, Stud. 1857, Examinand 1858, 1. Del af Examen 1860. Schonhelider, Jean Carl Emil Hermann, Stud. 1856, Examinand 1858, 1. Del af Examen 1862. u?. »A n?. uA- NA- MA. MA. MA. NA- NA- NA- Avclt. NA- NA. MA. nA- MA. NA- MA. MA. MA. NA. NA. NA. NA. MA. NA. MA. uA- UA- tA. UA- MA. MA. UA- MA. UA. UA. UA- MA. UA- MA. MA- uA. Avcit. MA- Av6t. Avlit. MA. MA. MA. MA. UA- Avtlt, UA- MA. NA. NA- NA- MA. A0853). Praktisk Prpve. Praktist Opgave i Maskinlcere............. Tegning til denne Opgave................ m^. Deskriptiv Geometri.................... Prxlvetegning, udfort i Kursus............. Croquis, udfort i Kursus................. UF. Konstruktion af et Maskinanlcrg, udfort i Kursus m^. 46 Polyteknisk Læreanstalt 1857—1863. Skriftlig Pr o ve. Mathematik......................................................mx. Kemist Fysik....................................................mss. Mathematisk Fysik ..................................mx. Teknologi.............................. Maskinlcere..................................................niss. Teknisk Mekanik .......................................ux. Mundtlig Prpve. Mathematik....................................sso«lt. Teknisk Mekanik................................................m^. Maskinlcere......................................................m^. Kemisk Fysik......... ................................mx. Mathematisk Fysik..........................................ux. Teknologi..................................................mg-. Deskriptiv Geometri............................uss. Hovedkarakter, .. Uesset sscxlt. Tuxen, Peter Mandrup (Examinand 1848). Praktisk Pr^ve. Praktisk Opgave i Maskinisere......................ssvclt. Tegning til denne Opgave..................................mss. Pr^vetegning, udfprt i Kursus.. ......................mss. Croquis, udfort i Kursus..................................uss. Konstruktion af et Maskinanlceg, udsort i Kursus m^. Skriftlig Pr s ve. Mathematik........................... Teknologi............................. tA- Maskinlcere ............................. Teknisk Mekanik.......................... ssvclt Mundtlig Pr^ve. Mathematik............................. mss. Teknisk Mekanik.......................... mx. Maskinlcere .......................... Teknologi......................... ..... Hovedkarakter . . 6o«lt. Afholdte Examina. Maj og Juni 1857. 47 Examensflig Petersen, Frederik August, Examinand 1854. Suhr, Johan Peter, Examinand 1852. Praktisk Prpve. Praktisk Opgave i Maskinlcere................... ssO^t,. '»?. Tegning til denne Opgave.................... u? uss. PrMetegning, udfort i Kursus................... uss. m?. Croquis, udfort i Kursus...................... u?. Uss. Konstruktion af et Maskinanlceg, udfprt i Kursus . .. Mss. Mss. Skriftlig Pr^ve. Mathematik.................................. u? Maskinlcere.................................. u?. xicit. Teknisk Mekanik............... .............. mx. Mundtlig Pr <5 ve. Mathematik....... .......................... Maskinlage.................................. m?. Teknisk Mekanik.............................. tz-oZt Mss. Hovedkarakter... t?06t. Januar 1858. Fjord, Niels Johannes (Examinand 1856). Praktisk Pr s ve. Tegning............................................................mx. Skriftlig Prxlve. Analytisk Geometri............................................tss. Differential- og Integralregning......................mx. Algebra og Funktionslære................................uss. Mathematisk Fysik..............................................uss. Kemisk Fysik....................................................wss. Almindelig Kemi................................................u^. Mundtlig Pr<^ve. Mathematisk Analyse..........................................ux. Sandsynlighedsregning.................. . uss. Mathematisk Fysik............................................uss. Kemisk Fysik....................................................' UF. Almindelig Kemi................................................mx. Hovedkarakter: Neg-gt, Polyteknisk Lcrreanstalt 1857—1863. ElMcusflig 1858. Avg.—Septlv Knudsen, Hans Chr. Fred, Examinand 1651. Praktisk Prsve. Praktisk Opgave i Maskinlcere.................. Tegning til denne Opgave..................... Prxwetegning, udszZU i Kursus................. Croquis, udsort i Kursus..................... Konstruktion af et Maskinanlcrg, udfort i Kursus... Skriftlig Prpve. Mathematik............................... Maskinlcrre........................... .. Teknisk Mekanik.......-........ ........... Mundtlig Pr s ve. Mathematik............................... Maskinlcere................................ Teknisk Mekanik........................... Hovedkmakter, AOllt. ss0<1t. 1858. Olt.—Novbr. Lunde, Andr. Fred Ludv,, Exaininaild 1854. ssvclt Mss. Uss. mx. Uss. mx. mx. ssvtlt. ssodt. sso6t. Mss. t?- tss- tss desset ssvllt. tommel. ssv. Teknologi......................................................tx. Mundtlig Prxlve. Theoretist Kemi..................... Uorganist teknisk Kemi................ Kemisk Fysik................................................tx. Mathematisk Fysik (uden den nyere Optik) . ssv6k. Teknologi.......................... ssv6t. Hovedkarakter... Ismmeliss xo6t 7 Polyteknisk Læreanstalt 1857—186Z. Januar 1862. Hjtrrschou, Thorvald Einar Joachim. Praktisk Pr^ve. Organisk Prceparat.......................... Uorganisk Prceparat........................ mss. Organisk Analyse............................ uss. Uorganisk Analyse........................... mx. Skriftlig Prpve. Organisk teknisk Kemi......................... Uorganisk teknisk Kemi........................ Mathematisk Fysik (uden den nyere Optik)........ Kemisk Fysik................................ ^65 Teknologi.............................. Mundtlig Prxlve. Kemisk Theori........ ...................... uZ-. Uorganiske legemers Analyse................. wss. Organiske Legemers alm. og analyt. Kemi......... m^. Uorganisk teknisk Kemi................. ..... Organisk teknisk Kemi.................. ...... Mathematisk Fysik (uden den nyere Optik)........ Kemisk Fysik................................ xoclt Teknologi................................... Mineralogi, Krystallograsi og Geognosi............ nss. Hovedkarakter. . ^ Januar 1863. Holmblad, Zacob Arnold Christian. Praktisk Pr o ve. Organisk Prceparat....................................................MA. Uorganisk Prceparat..................................................mx. Organisk Analyse............................ Uorganisk Analyse....................................................mss. Kemiske PrMr, udsprte i Iste Laboratorium..............inx. — — — i 2det — ..............uss. Skriftlig Prxlve. Organisk teknisk Kemi...................... Uorganisk teknisk Kemi...................... . Mathematisk Fysik (uden den nyere Optik)......... Kemisk Fysik............................... Mundtlig Prs ve. Kemisk Theori............................... Uorganiske Legemers Analyse................... MA. Organiske Legemers alm. og analyt. Kemi......... ssvclt Uorganisk teknisk Kemi....................... Organisk teknisk Kemi......................... Mathematisk Fysik (nden den nyere Optik)......... Kemisk Fysik................................ 6^ Hovedkarakter... (^o6t Afholdte Examina 51 December 1857. Borcop, Peder Bertelsen......... Antagelige Kundskaber. Februar 1860. Mnlthe, Andreas Veibel......... ?^keget gode Kundskaber. April 1860. Eanntk, Earl Peter......... Udmcrrket gode Kundskaber. December 1360. Nielsen, Niels................. Antagelige Kundskaber. Opgaverne til de skriftlige l!g praktiffe Protier ved polyteknisk Llrrennstnlt. Januar 1857. Ved Ex am en i anvendt Naturvidenskab. (De Stoffer i Analyserne, som ere fremhavede, skulde bestemmes kvantitativt). Mathcmatik: At finde Figuren af den Kurre, hvis Ligning i de retvinklede Koordinat- axer x og ? er: -U ZsZ A'5 og at beregne Stprrelsen af det fuldkommen begramsede Areal, som indeslttttes af begge Koordinataxer og en Del af Kurven med en Nøjagtighed af 0,oi Mathematisk Fysik: Djet. Kemist Fysik: Hvilke Midler kunne anvendes til at opdage og maale elektriske Strpmme? Teknologi: Om Midler til at beskytte Trce mod Forraadnelse, Orm og Svamp. Organisk teknisk Kemi: Man forlanger en Beskrivelse af de vigtigste Fremgangs- maader, som anvendes ved Tilberedningen af Soeber, saaledes som disse hyppigst forekomme i Handelen. Uorganisk teknisk Kemi: Salttilvirkning. Uoraanist Prceparat: I) Rent S»slv af I Lod Mpnts«zlv. 2) Salpeterundersyre as Lod S^lverglisd. 3) Salpetersur Baryt af'/s Pd. Tungspat. 4) Svovlsyrligt Kali af Pd. Potaske. Organisk Prceparat: I) Surt vinsurt Kali af 12 Lod vinsurt Blyilte. 2) Terpentin- olie af raa Terpentin. 3) Anilin af 6 Lod Benzol. 4) Oxalsurt Methylilte as >6 Lod raa Trcrfpiritus. Uorganisk Analyse: l) Et Silikat, bestaaende af Kiselsyre, Kalk, Zcernilte, Lerjord og Vand; 2) en Legering af Vismuth, Tin og Antimon; 3) en Legering af Kobber, Zink og Nikkel; 4) Kromgult, Pariserblaat og Ler, hvori skulde be- stemmes Joernmcengden. Organisk Analyse: 1) Oxalsyre, Vinsyre, Citronsyre og Lim; 2) Myresurt og crblesurt Blyilte og eddikesur Kalk; 3) Garvesurt Blyilte og Urinstof; 4) Albumin Stivelse og svovlsurt Kinin. ?* 52 Polyteknisk Læreanstalt 1857—>803. Ved Examen i Mekaniken. Mathematik: I. At fremstille Integrationen af Ligningen: ? 6x -j- H -s- li — 0, hvor ?, (j og R ere Funktioner af de 3 Variable x, 2. Ex.: 72 tlx -j- X7 -j- x) x/' cl? 0. II. At udlede den partielle Differentialligning, der er fcelles f?r alle develop- pable Flader, og at vise, hvilke Flader af 2den Grad, der henhpre til denne Klasse af Flader. III. Hvilke ere de Keplerske Love, hvilke Slutninger kunne deraf drages, oq hvorledes kunne Planeternes Bevcrgelse omkring Solen bestemmes derved? Mathcmatisk Fysik > Kemisk Fysik !> som ved Examen i anvendt Naturvidenskab. Teknologi ! Kemi: De forskjellige Klasser af Zlter oplyste ved Exempler af enhver Klasse af Zlter. Maskinisere: Theori og Beregning af et Stampevmks Nyttevirkning i Forhold til den paa samme anvendte Arbejdsmængde. Teknisk Mekanik: At fremscette Theorien af Lriftens Bevcrgelse gjennem Nprledninger. Deskriptiv Geonrelri: Man f^ger de linecere Skygger af et Omdrejningslegeme, hvis Meridian bestaar af tre Cirkelbuer LLI) og OL. Legemets Figur saa vel som Lysretningen tages overensstemmende med hosstaaende Brouil- lon; men Legemet stilles saa langt fra Vertikal- planen, at den hele Slagskygge falder paa Horizon- talplanen. Tegningen ledsages af en udforlig For- klaring. Maskinkonstruktion: At konstruere et Pumpevcerk, der skal lpfte 300 Tdr. Vand 60 Fod h^jt i Timen. Vandet kommer fra en Dam, der ligger 400 Fod fra det Sted, hvor Pumpen skal anbringes, og ledes til Pumpevirket ved et Wr af 6 Tommers Diameter. Vcerket stal drives ved Hestekraft, og Pumpens eller Pumpernes Af- stand over Vandspejlet kan ikke gjores mindre env 10 Fod. Afholdte Exainina. 53 Januar 1858. Bed Examen i anvendt Naturvidenskab. Mathematik: Af den rette Vinkel b?jes en Trekant saaledes om IZc til Stillingen KNO, at ^ I^N -j- stedse beholder en konstant Lcengde 2 a. Man skal bestemme det geo- metriske Sted sor alle de Stillinger som Vinkelspidsen derved kommer til at indtage, ved en Ligning i de polare Ko- ordinater, r ---- G idet Polen er i ^ og den faste Axe halverer Fremdeles soges det Areal, der begramses af det fundne geo- metriske Sted. Mathematisk Fysik: H^jdemaaling ved Barometret. Kemis! Fysik: Hvorledes maales Legemernes Udvidelse ved Varmens tUdvidelses- koefficienten). Teknologi-. Skiueskcering paa Maskine. Drejerbcrnken med fast Forsa'tter sorudscettes bekjendt. Forskjellen, der sremtrceder i Brugen af den faakaldte mekaniske Drejer- bcenk, eftersom den benyttes til Cylinderdrejning eller Skrueskcering, bliver at udhcrve. Organisk teknisk Kemi: Hvilke forfkjellige Fremgangsmaader benyttes ved Tilberedning af Eddike? Uorganisk teknisk Kemi: Der forlanges en Angivelse af de vigtigere Zoernmalme og en Fremstilling af Jcernets Udsmeltnings-Proces. Uorganisk Prceparat: I) Rent Antimon af Svovlantimon; 2) Svovlundersyrligt Natron; 3) Baryt; 4) Fosforsurt Natron; 5) Klorsurt Kali. Organisk Prceparat: i) Enebcerolie af 4 Pd. Eneboer; 2) Benzoesyre af 8 Lod Benzoe; 3) Ravsurt Ammoniak af I Pd. Nav; 4) Stivelsegummi af 8 Lod Stivelse; 5) Vandfri Wther af 32 Lod Vinaand. Uorganisk Analyse: 1) Berlinerblaat, kromsurt Blyilte og Ler (Kvant. Kromsyre); 2) Legering af Kobber, S^lv og Tin; 3) en Granat (Kiselsyre, Lerjord, Jcern- ilte, Kalk og Magnesia); 4) en Legering af Bly, Antimon og Zink; 5) lige Dele af Zinkblende og Blyglans, Kvant. Zink. Organisk Analyse: I) Urinsyre, Ravsyre og Stivelse; 2) Svovlsurt Kinin og surt vinsurt Kali; 3) Eddikesyre, Benzoesyre, Navsyre og Sukker; 4) Gummi, Albu- min og Harpix; 5) Vinsyre, Oxalsyre og Gallussyre. Ved Ex am en i Mathematik: I At integrere Ligningen: cl'l clx2 > 5 Kemisk Fysik. ^ Som ved Examen i anvendt Naturvidenskab. Teknologi. Kemi: Kulstoffets vcesentlige Forbindelser med Ilt og Brint. Maskinloere: At fremstille Beregningen for Nyttevirkningen af en Dampmaskine med Expansion og Kondensation ved Hjcelp as Koefficienttheorien. Teknisk Mekanik: At fremstille Loven for en Jordmasses Sidetryk mod en vertikal- staaende Voeg. Jordens Overflade er horizontal i H/Sjoe med Vuggens Over- kant, samt paa Overfladeenheden ensformig belastet med en Voegt af en vis Størrelse. Deskriptiv Geometri: En Omdrejningsellipsoide med vertikal Axe og en skraa Plan ere givne; man spger Begrænsningen af den Skygge, Ellipfoiden vil kaste paa den givne skraa Plan og Horizontalplanen, naar Lysstraalerne ere parallels med en selvvalgt, til Opgaven svarende Retning. Til et vilkaarligt Punkt af den fundne Kurve konstrueres Tangenten. Maskinkonstruktion: At konstruere et Pumpeo^rk, der skal lofte 6 .^nder Vand k 41/4 Kubikfod til en Hsjde af 30 Fod i et Minut. Bevcegekraften er Vand med et Fald af 3V2 Fods Hsjde. Vandet, der skal liftes, tages sra Dammen oven for Vandhjulet og ledes ind til Pumpevcerket gjennem en Ledning af 3l)l) Fods Lcengde. Pumpevoerket stilles paa et Fundament, hvis Qoersive ligger 4 Fod over Dammens Vandspejl. Polyteknisk Læreanstalt 1857—I8«;3. Det bemcerkes, at Vandhjulet kan lcrgges ved Siden as den Bygning hvori Pumperne anbringes. Ved Iste Del af Examen i Ingeniørfaget. Mathematik: I. Som ved Examen i Mekaniken. II. At bestemme det største Parallelopipedum, som kan indskrives i en Ellipsoide, naar dets begrcensende Planer skulle vcere lodrette paa Ellipfoidens tre Axer. III. At udvikle den almindelige Formel for Beregning af en Overflades Kvadratur og at anvende den paa Kuglen saaledes, at Nivianis Theorem ud- ledes deraf. Mathematifk Fysik, i Examen i anvendt Naturvidenskab. Kemisk Fysik. i ! Som ved Examen i Mekanik. Deskriptiv Geometri. 1 Kemisk Analyse: Legering af Kobber, Tin og Zink. Zanuar I8K0. Ved Examen i anvendt Naturvidenskab. Mathematik: En Kurve er givet ved fplgende Ligning i retvinklede Koordinater: i?- x)2 (I — Der forlanges en nojagtig Bestemnlelse af dens Figur og af de Arealer, der begrcenses af Kurven, Ordinataxen og den rette Linie, hvis Ligmng er x -----1. De npjagtige Vcerdier af x for 7 ----- 0 forlanges ikke. Mathematifk Fysik: Lceren om Ebbe og Flod. Kemisk Fysik: Lceren om Straalevarmen. Teknologi: Et Metals Bedcekning med en Hinde as et andet Metal. Den galvaniske Forgyldning, Forsølvning osv. holdes uden for SMgsmaalet. Organisk teknisk Kemi: Benkuls Fremstilling, Egenskaber og Anvendelse. Uorganisk teknisk Kemi: Tarvens Forekomst, Behandling og Anvendelse. Uorganisk Prceparat: 1) Fosforklorure2) Svovlfyrlet Kali; 3) Allun af Por- cellcensjord; 4) Salpeterundersyre; 5) Salpetersur Baryt af Tungspat; 6) Klorsurt Kali; 7) Fosforsurt Natron af Benaske; 8) Soovlkulstof; 9) Klorsvovl; 10) Salmiak af tirret Blod; II) Svovlunderfur Baryt. Organisk Prceparat: 1) Kafsem af The; 2) Citronsyre af Citroner; 3) Myresyre af Sukker; 4) Stearinsyre af Tcelle: 5) Garvesyre af Galcebler; 6) Klorcethyl, 7) Oxalsurt Whylilte; 8) Glycerin af Bomolie; 9) Acetone af Blysukker; 10) Wther af Vinaand; II) Urinstof af gult Eyanjcernkalium. Uorganist Analyse: 1) Legering af Kobber, Zink, Tin og spor af Bly; 2) Kiselsyre, Fosforsyre, Kalk, Spor af Natron og Vand (Okenit); 3) Kisel- syre, Borsyre, Bly ilte og Natron; 4) Kvarts, Zinober og Zinkblende. Kvant. Zink; 5) Legering af Bly, Vismuth, Tin og Antimon; 6) Kiselsyre, ^vovl, Zink og Spor af Zcern; 7) Kiselsyre, Lerjord (Zcern), Kalk (Magnesia), Kali, Natron (Fosforsyre); 8) Kiselsyre, Lerjord, Zcern, Mangan, Magnesia, Kali, Afholdte Examina. 57 Natron, Svovlsyre, Fosforsyre og Vand; 9) Legering af Kobber og SjSlv; 10) Brandte Ben, Kvant. Fosforsyre; II) Icernilte, Kiselsyre, Lerjord og mindre Mcengde af Kalk og Magnesia. Organisk Analyse: 1) Sukker, Citronsyre og Garvesyre; 2) Berlinerblaat og Mel; 3) Citronsurt Natron og svovlsurt Kinin; 4) Garvesurt Blyilte og Benzoesyre; 5) Indigo og kulsur Kalk; 6) Eddikesurt Morfin og Gummi; 7) Urinsyre og oxalsur Kalk; 8) Myresurt Blyilte og Sukker; 9) Albumin, Gummi og Lim; 10) Stearinsurt Natron, opljZst i Vinaand; 11) Harpix, Vinaand og Ter- pentinolie. Ved 2den Del af Examen i Mekaniken. Mathematik: I. At integrere —^ ^--5 II. Man stal finde Ligningen for den Flade, som dannes af alle Tan- genterne til et vilkaarligt Punkt i en hvilken som helst krum Flade. Specielt be- tragtes a) Toppunktet i Keglen; b) det Punkt i en Nevolutionsflade, som ligger i Revolutionsaxen, idet denne skceres af Meridiankurven under en vilkaarlig Vinkel. III. Et materielt Punkt bevceger sig paa en i et vertikalt Plan stillet Cykloide, hvis Konvexitet vender indad, og hvis Grundlinie er horizontal. Man ssger Ligningen for Punktets Bevcegelse, idet denne sier under Indvirkningen as Tyngden, og i et Medium, hvis Modstand er proportional med Hastigheden. Maskinlcere: Theorien af vertikale MMevindfang og Resultaternes Sammenligning med Erfaringen. Teknisk Mekanik: At fremstille Theorien af Bjcelkers Modstand mod Brud formedelst Krcefter, der virke lodret paa deres Længderetning, samt at give en Oversigt over de Former af Tvoerfnit, der give de største Modstande. Teknologi: Som ved Examen i anvendt Naturvidenskab. Maskinkonstruktion: Ved et Vandfald af 10 Fods Hpjde og 4—10 Kubikfods Vandforing skal anlcegges en KornmMe. Man forlanger Plan til det hele Anlcrg. Ved ifte Del af Examen i Mekaniken. Kemi: De forskjellige Klasser af Ilter, oplyste ved Exempler as hver Klasse. Kathematisk Fysik, t ^ ^ Examen i anvendt Naturvidenskab. Kemisk Fysik. 1 Deskriptiv Geometri: En vindskjoev Flade er frembragt derved, at en ret Linie har bevceget sig paa to Kurver, idet den tillige stadig har tangeret en vertikal Cylinder; man s^ger Sporene af den Plan, som tangerer den omhandlede vind- skjceve Flade i et ved Horizontulprojektionen bestemte Punkt. 8 58 Polyteknisk Lcereanstalt 1857—1863. Ved Iste Del af Examen i Zngeniprfagst. Mathematik: I. Man s^ger 7 udtrykt som Funktion af x naar 67 g. y 1 -s- x cix I — x'^ (l — x)^ og til x 0 skal svare 5-^0. Specielt behandles det Tilscelde, hvor a — — 4. II. At angive den for alle Conoider fcelles partielle Differentialligning, ivet Ledeplanen gjores til x? Planen og den rette Linie gaar gjennem Koordinaternes Begyndelsespunkt. Som specielt Tilfcelde fremfcettes Differentialligningen for de rette Conoider, og det undersøges, hvilke Overflader af anden Orden, der maa henregnes dertil. Nogen speciel Undersøgelse af disse Overflader ved Koordinat- systemets Wndring forlanges ikke. III. En Beholder, hvori befinder sig en tung homogen Vcedske af Tcethed 9, har i Afstanden k fra Vcedskens Overflade et trapezoidalt Ventil, hvis parallels Sider ere a og d (a > b), hvis Hpjde er k, og hvis andre Sider ere lige store. Ventilet er overalt lige tykt af homogen Masse og kan drejes om den øverste Side a, faa at det med sin egen Vcegt kan salde til udensra og lukke Beholderen, idet det danner Vinklen « med den horizontale Plan. Man for- langer Bestemmelse af den Vcegt, Ventilet maa have for at kunne holde Lige- vagt med Vcedstens Tryk. Mathematisk Fysik. ! ^ Examen i anvendt Naturvidenskab. Kemisk Fyslk. t ^ . ! Som ved Iste Del af Examen i Mekaniken. Desknptlv Geometri. ) Kemiste Analyser: I) NysjZlv, Kvant. Kobber; 2) Legeiing af Kobber, Zink og Tin; 3) Kulsur Kalk og Gips, Kvant. Svovlsyre; 4) Cement, Kvant. Kalk; 5) Cement, Kvant. Zcern; 6) Undersogelse af TFrveaske og Tarvens Brcrnde- vcerdi; 7) Kiselsyre, Lerjord, Zcern, Kalk, Kulsyre; 8) Cement, Kvant. Kiselsyre. Januar )861. Ved Examen i anvendt Naturvidenskab. Mathematik: At bestemme det geometriske Sted sor Fodpunkterne af de Linier, som fra en Parabels Toppunkt nedfceldes vinkelret paa alle dens Tangenter, og at beregne det Areal, der begramses af denne Kurve og Parablens Ledelmie. Mathematisk Fysik: Tyngden paa sorskjellige Steder af Jordens Overflade. Kemisk Fysik: Magtnetnaalens Deklination (Afvigelse). Organisk teknisk Kemi: Hvorledes tilberedes Stearinlys? Uorganisk teknisk Kemi: En Fremstilling af de til Gasbelysning horende kemisk- tekniske Operationer og de derved erholdte Produkter. Teknologi: Forskellighederne mellem Farverne af de vigtigste Trcrvlsubstanser og disse Forskelligheders Indflydelse paa deres Behandling. Uorganisk Prcrparat: 1) Kemisk rent Bly af V4 T Splverglxd; 2) Svovlsyrlingvand og Kobbervitriol af metallisk Kobber; 3) Klorsilicium af '/s T Kiselsyre; Afholdte Examina. 59 4) Tvekulsurt Kali uf Vs raa Potaske; 5) Kiselsyre af Vi ?? Glas; 6) Nent Kobber af Kobbervitriol;, 7) Lerjord af Porcellcrnsjord; 8) Nent Icrrntveilte af Jcernvitriol. Organisk Prcrparat: I) Citronsur Kalk af 5 Citroner; 2) Oxamid af tveoxalsurt Kali; 3) Urinsyre af I Lod Slangeexkrementer; 4) Pyrogallussyre af 8 Lod Galcrbler; 5) Vinsurt Kali-Natron af 3 Lod Vinfyre; 6) Sebinsyre af V2 T Elainsyre; 7) Kloroform; 8) Stearinsurt Wthylilte. Uorganisk Analyse: I) Blyglans, Kobberkis, Zinkblcende og Kvarts. Kvant. Svovl; 2) Nysplv og Spor af Tin og Bly. Kvant. Nikkel; 3) Feltspath. Kvant. Lerjord; 4) Tin, Kobber, Bly og Zink; 5) Tin, Kobber, Bly, Zink og Spor af Zcern; 6> Brcendte Ben og Kvartspulver. Kvant. Fosforsyre; 7) Antimon, Bly og Vismuth; 8) Seltersvand. Kvant. Natron. Organisk Analyse: 1) Oxalsur Kalk og Harpix: 2) Ravsyre og Stearinsyre (ikke ganske befriet for Elainfyre); 3) Gallussyre og Sukker; 4) Benzoesurt Natron og vinsurt Kali; 5)Mlbumin og neutralt vinsurt Kali; 6) Eddikesurt Morfin og Stivelse; 7) Svovlsurt Kinin og oeblesur Ammoniak; 8) Klorammonium og Citronsyre. Ved 1ste Del af Examen i Mekanik. Kemi: En Udvikling af den sorskjellige Nolle, som Vandet spiller i kemiske For- bindelser, oplyst ved Exempler. Mathematisk Fysik, j ^ Examen i anvendt Naturvidenskab. Kemisk Fystk. j Deskriptiv Geometri: En Conoide bestemt ved en ret og en krum Ledelinie samt en horizontal Ledeplan, skceres af en Plan; man sxlger Projektionerne af Skcerings- linien, samt af Tangenten til et vilkaarligt Punkt i denne Kurve. Ved 2den Del af Examen i Mekaniken. Mathematik: At vise hvorledes en Differentialligning mellem x og 5, hvor x be- tragtes som ashcengig Variabel, kan transformeres faaledes, at x bliver uaf- hængig. Denne Transformation anvendes paa: «I^x a. / 6x ^ ^ / Zx ^ hvor a er konstant. Den derved fremkomne Lignng integreres; specielt betragtes Tilsceldet a 1. II. Centrum af en Kugle med konstant Radius r gjennemlpber en fast Cirkel i Planen x 7 med Centrum i Koordinaternes Begyndelsespunkt og med Radius e. Man skal under Benyttelse af retvinklede Koordinater angive Lig- ningen for den frembragte Grcrnseflade (Enveloppeflade) samt bestemme dens Areal og Volumen af det Rum, den indeslutter. Tillige s»Sges Ligningen for Snittet med^en Plan, parallel med Planen x 2 i Afstanden r, idet e ----- 2 r. III. At udvikle Lovene sor Kastebevoegelfen i det tomme Rum og at an- vende dem til følgende Opgavers Losning: Et materielt Punkt kastes op fra et Punkt i en Plan, der danner Vinklen x mod det horizontale. Under hvilken Vinkel mod den skraa Plan maa Kastet ske, for at det materielle Punkt under 8* 60 Polyteknisk Loereanstalt 1857—1863. Faldet kan Dde til den skraa Plan under en ret Vinkel? Bevægelsen forudsattes at foregaa i den Vertikalplan, som staar lodret paa den skraa Plan. Teknisi Mekanik: At fremstille Loven for Luftarters Bevcrgelfe gjennem Norledninger. Maskinlcrre: Beregning af Grænsen for Svinghjulets Hastighed med scerlig Anvendelse paa Svinghjul af Stpbejcern, hvis Modstand mod Sønderrivning er 14000 T pr. Kvadrattomme. Teknologi: Som ved Examen i anvendt Naturvidenskab. Maskinkonstruktion: Ved et Vandfald af 10 Fods H/Zjde og 6—12 Kubikfods Vand- mængde i Sekundet skal drives et Scet kantlpbende Sten a 6000 T' Vcegt pr. Stk., idet Stenenes vertikale Axe vender 16 Gange i Minuttet, samt saa- mange Stampere a 200 T' Vcegt og 1V4 Fods LpstehLoe som muligt. Stenene konsumere 5 a, 6 Hestes Kraft og Anlceget er til Knusning af sprpde Mineral- substanser. Man fordrer Plan til det hele Anlceg og Detail af Stampevcerket. Ved 1ste Del af Examen i Ingeniørfaget. Mathematik: I. At bestemme Ligningen for en Kurve i retvinklede Koordinater saa- ledes, at den har Arealet mellem Buen, Axerne og en hvilken som helst Ordinat lig Gange Tangens af Tangentens Vinkel med Abscisfeaxen, idet til Abscisse- axen x — 0 svarer 7 — a. Tillige angives Udtrykket for den rektificerede Bue. II. For en hvilken som helst Overflade, hvis Ligning i retvinklede Koordi- nater er u o, ftges et Udtryk for Afstanden fra Koordinaternes Begyndelses- punkt til Tangentplanen. Anvendes paa Ellipfoiden, henfM til sine tre Axer som Koordinataxer, og i dette specielle Tilfcelde foges tillige det geometriske Sted for Tangentplanernes Skcrring med de derpaa dragne lodrette Linier fra Centret. III. At bestemme Bevægelsen af et tungt Punkt paa Kurven — ax- med lodret 7 Axe, vandret x Axe, og 7erne regnede positive ned ad, naar det ud- gaar fra Begyndelsespunktet med en Hastighed u, bestemt ved u- — 2ss1i. Specielt undersøges det Tilfcelde, hvor li Vsa. Der tages intet Hensyn til Luftmodstand og Gnidning. Mathematisk Fysik. i Examen i anvendt Naturvidenskab. Kemisk Fysik. 1 ^ ' Som ved 1ste Del af Examen i Mekanik. Deskriptiv Geometri« 1 Kemiske Analyser: 1) Kobber, Tin, Zink og Bly; 2) Dolomitisk Kalksten. Kvant. Magnesia; 3) Kiselsyre, Kulsyre, Lerjord, Zcern, Mangan og Kalk; 4) Antimon, Vismuth og Bly; 5) Hogan«s Kul (Aske, Kiselsyre, Jcerntveilte, Lerjord, Natron, Spor af Kalk og Magnesia). Kvant: Brcendvcerdien. Ved 2den Del af,Examen i Ingeniørfaget. Jordarbejde, Vej- og Jcernbanebygning: Der gives en Oversigt over de ved ^ord- arbejder benyttede Transportmidler. Fundering: Hvorledes kan Dampkraft benyttes ved Pceleramning, og under hvilke Omstændigheder er det fordelagtigst at anvende den ? Brobygning: At give en Oversigt over Konstruktionen af Trcebroer for de Tilfcelde, hvor Aabningerne ere stirre, end at de kunne overspcendes med enkelte Vjcelk^r. Afholdte Examina. 61 Bygninger ved Havet: Hvad forstaas ved Bolgebrydere, Moler, Ieteer, og hvad der er at iagttage ved disse Voerkers Anordning? Regulering af StrMme, Vanding og Udtørring: Hvor meget Vand udfordres til Enges Vanding, og hvorledes bringes det over Engene? ^iaskinl^re ^ ^ Del af Examen i Mekaniken. Teknisk Mekaink. > Vandbygningsprojekt: Der udarbejdes Projekt til en Havn ved Hylleholt. Vsd Anl^get af en Havn paa dette Sted vil man fornemmelig lette Udskib- ningen af Kalk. De Skibe, der komme til Hylleholt for at indtage Kalk, stikke ikke over 10 Fod med fuld Ladning. Havnen maa kunne optage 30 Skibe paa en Gang og uden store Vanskeligheder lade sig udvide til Optagelsen af et dobbelt saa stort Antal, naar Kalkuds^rfelen er tiltaget, som man forventer den vil. Af de ncevnte 30 Skibe ville gjennemsnitsvis 4 Skibe stikke 9 a 10 Fod, 8 — — 8 a 9 — 18 — — 8 Fod eller derunder. Det halve Antal af de i Havnen vcerende Skibe maa samtidig kunne indtage Ladning. De hertil benyttede Anlcrgssteder maa have en Bredde af 40 Fod og en Lcengde for hvert Skib af 60, 50 eller 40 Fod, eftersom Skibet henhprer til den ftrfte, anden eller tredje af de oven for angivne Størrelser. Der findes ved Hylleholt en celdre Udskibningsbro, som har holdt sig godt, og som skal benyttes ved den nye Havns Anlccg, saa vidt ske kan. Den bestaar af en fra Land udgaaende Dcemning og 2 Hoveder, der ere forbundne med hin- anden og med Dcemningen ved aabne Broer; Dcemningen er af Jord med Troe- bolvoerk og Stenglaeier paa begge Sider; Hovederne ere af Sten med Pcrle- indfatning paa alle Sider. Hovedernes H>Zjde over daglig Vandstandsniveau er 6 Fod; Dcemningen er ved den yderste Ende lige saa h»Zj; inde ved Land om- trent 2 Fod lavere. Til Brug ved Havneprojektets Udarbejdelse medfplger en Plan af den paa- gjcrldende Kyststrækning og Sokortet, Sundet syd fra. Paa Planen er Udskib- ningsbroen afsat og endel Dybder indskrevne. Dybderne ere angivne i Fod ved dag- lig Vandstand. Grunden indeholder ikke blpde eller sammentrykkelige Lag; øverst findes Sand, derefter fast, noget sammenblandet Ler og saa Kalk. Kalken tøffes dog fFrst ved Dybder Drre end 15 Fod. Pcele af 10 Tommers Tykkelse ville kunne rammes 8 Fod i Grunden med et Namslag af 800 T's Vcegt. Efter Anlceget af Udskibningsbroen er der foregaaet nogen Forandring af Dybdeforholdene, idet en Del Sand har afsat sig i Hjørnet Ost for Broen, lige- som ogsaa en forholdsvis stor Sandaflejring har fundet Sted Vest for Hovederne og den ydre Del af Dcemningen, hvorved Broens Brugbarhed er blevet noget formindsket. Januar 1862. Ved Examen i anvendt Naturvidenskab. Mathematik: Hvad forstaas ved en Kurves Evolut, og hvorledes findes dens Ligning? Anvendes til at finde Ligningen for og Figuren af Cykloidens Evolut. 62 Polyteknisk Læreanstalt 1857—1863. Mathematisk Fysik: Mariottes Lov. Kemisk Fysik: Dampens Spoending og Tcrthed. Organisk Kemi: Hvorledes udsmeltes og renses Tcelle og urene Fedtstoffer? Uorganisk Kemi: En Fremstilling af Kalk- og Cement-Fabrikation. Teknologi: Det mekaniske ved Trykningen af Kattuner> Voxduger og Tapeter. Uorganisk Prceparat: I) Salpeterundersyre; 2) Antimon af Svovlantimon; 3) Sal- petersurt S/Zlvilte af MMtfplv. Organisk Prceparat: I) Oxalsurt Anilin af Benzol; 2) Tveceblefur Ammoniak as 6 Lod ceblesurt Vlyilte; 3) Aldehyd-Ammoniak. Uorganisk Analyse: 1) Legering af Vismuth, Bly og Tin; 2) Svovlsur Baryt og Benaske; 3) Arfvedfonit. Kvant. Kiselsyre. Organisk Analyse: l) Benzoesurt Zcernilte og ceblesurt Blyilte; 2) Trevinsurt og tve- oxalfurt Kali; 3) Albumin, Stivelse og Harpix. Ved iste Del af Examen i Mekanik en. Kemi: En Fremstilling af de Methoder, som benyttes for at fremstille de metalliske Grundstoffer. Mathematisk Fysik. 1 ^ ^ , kemisk Fysik i ^ Examen i anvendt Naturvidenskab. Deskriptiv Geometri: En i Rummet svcrvende Kugle og en skraatstaaende Cylinder ere givne. Man ftger Begrænsningen af den Skygge, som Kuglen kaster, dels paa den cylindriske Flade, dels paa den horizontale Projektionsplan, idet de parallele Lysstraalers Retning vcelges saaledes, at ovenstaaende Fordring opfylves. Ved 2den Del af Examen i Mekaniken. Mathematik: I. Hvilke Methoder anvendes for at integrere Differentialligninger med to Variable af fprste Orden og hojere Grad med Hensyn til Differential- koesficienten: Specielt sFges den primitive Ligning til ^ ^ dx ^ 6x ^ ^ 6x ^ ^ II. Hvorledes findes Differentialligninger for en hvilken som helst Hjullinie? Specielt fpges den Kurve, som beskrives af Focus i en Parabel, som ruller paa en ret Linie. III. Efter at de Ligninger, som bestemme et Legemes Notation om en fast Axe ere udviklede, l/Zses fplgende Opgave: En homogen ret Linie kan kun dreje sig i en Vertikalplan, idet den ved sin ene Ende er hcengt op til en fast horizontal Axe. Den svinger ud fra den verti- kalt hcrngende Stilling med den angulcere Hastighed ^ ^ ^ Liniens Lcengde og ss Forholdet mellem et Legemes Vcegt og dets Masse. Idet nu kun Tyngden antages virkende, spørges om den Tid, som maa forlpbe inden den rette Linie befinder sig i den vertikalt opgaaende Stilling. Teknisk Mekanik: Beregning af Vandets UvstrMning fra en Beholder til en anden, idet Vandspejlet synker i den fjSrste paa Grund af UostrMaingen og derved stige r i den anden. Afholdte Examina. 63 Maskinlagre: Beskrivelse af Midlerne til at vise Vandstanden i Dampkjedlen. Teknologi: Som ved Examen i anvendt Naturvidenskab. Maskinkonstruktion: I et Lokale a, der er 14 Alen i Firkant og 6 Alen hpjt an- bringes en Hestegang, der afvexlende skal drive: I Lokalet e en 7 Kvarters MMekvcern med 100 Omdrejninger i Minutet. Z Lokalet d en Kjcerne, hvis vertikale Axe skal gjM 150 Om- drejninger i Minuttet. I Lokalet 6 sorskjellige Maskiner, til hvis Drift indfores en Axel med 40 Omdrejninger i Minuttet og 2 Hestes Kraft. 6 Ved Iste Del af Examen i Ingeniørfaget. Mathematik: I. Krumningsradius for en Kurve er saa stor som den konstante Linie a multipliceret med Differentialkoesficienten af den rektificerede Bue med Hensyn til Abscissen (retvinklede Koordinater). II. At udvikle de Betingelser, der gjcelde for, at 2 Flader, givne ved ret- vinklede Koordinater, have Wring af anden Orden, og at undersøge, hvorvidt en Kugle kan bestemmes saaledes, at den saar Roring af anden Orden med en given Flade i et hvilket som helst Punkt. III. Efter en kort Angivelse af den Maade, hvorpaa man skal finde Lige- vcegtsstillingen af et fast Legeme, der flyder paa en Vcedske, ftges den Ligning, som tjener til at bestemme Afstanden u mellem Centrum af en homogen cirkulcer Kuglering (le tore) med vertikal Axe, hvis Ligning i retvinklede Ko- ordinater er ^ ^ ^ ^2 2^- og Vcedskens Niveau, naar Kugleringens Tcethed er ^ og den flyder i en homogen Vcedske af Tcethed (>'. Tilnærmelsesvis Bestemmelse foretages i det Tilfalde, hvor (> er saa ncer ved ^ , at u bliver meget lille i Forhold til r, saa at tredie og zjere Potenser af - kunne bortkastes. ^ Som ved Examen i anvendt Naturvidenskab. Mathematisk Fysik. Kemisk Fysik. Deskriptiv Geometri. ^ ^ ^ ^ ^ Som ved 1ste Del af Examen l Mekamken. Kemiske Analyser: 1) Messing (2 Dele Kobber og 1 Del Zink); 2) Kalksten fra Mors. Kvant: Opløselig og uopløselig Kiselsyre; 3) Stenkul. Kvant: Brcende- vccrdi og Aske; 4) Legering af Kobber, Icern, Zink og Spor af Vismuth; 5) Blanding af lige Dele Stenkul og Brcende. Kvant: Brcrndevcerdi og Aske; 6) Dolomitisi Kalksten. Kvant.: Magnesia; 7) NysDlv. Kvant. Nikkel; 8) Plastisk Lermergel sra Brunkulformationen. Kvant.: Kalk. Ved 2den Del af Examen i Ingeniørfaget. Jordarbejde, Vej- og Zcernbanebygning: Hvilke Hceldninger giver man Zordvcrrkers Cideskraaninger. 64 Polyteknisk Lcrreanstalt 1857-1863. Fundering: Hvorledes bygges de Demninger, hvormed Byggegruben omgives, naar der stal funderes under Vand? Bygninger ved Havet: Der gives en Fremstilling af de Uddybnings- og Oprensnings- arbejder, der forefalde i Havnene og en kort Beretning om, hvorledes de udspres. Brobygning: At give en Oversigt over Konstruktionen af Smedejerns Broer med prismatiske Dragere. Regulering af Stramme, Vanding og Udtørring: At give en Beskrivelse af de ved Stromregulering benyttede Vcerker (Dokverker, Parallelverker, Indbygninger), og at angive, under hvilke Betingelser de anvendes. Maskinlage. ^ ^ af Examen i Mekaniken. Teknisk Mekanik. / Vandbygningsprojekt: Der udarbejdes et detailleret Projekt til Funderingen og Op- førelsen indtil en HWe af c. 3 Fod over daglig Vandstands Niveau af 5 murede Piller til en ny Bro mellem Kjobenhavn og Kristianshavn. Til Afbenyttelse ved Projektets Udaibejdelse medfplger en Tegning, paa hvilken faa vel Terrenet ved begge Ender af Broen som de 5 Bropiller findes afsatte. Af denne Tegning vil fremgaa, at Broens Midtlinie er fFrt gjennem et Punkt, der ligger omtrent midt for Mundingen af B^rsgraven, som skal syldes, og det Punkt, hvor Torvegadens Mid'.linie skcerer Bolverkslinien paa Havnens Ore Side, samt at Broen skal have en Bredde af 30 Fod. Den midterste Pille Ital have cirkuler Grundflade. Den er beftemt til at boere Omdrejningsa^en for en Smedejerns Drejebro med dobbelt Floj. De to neste Piller til begge ^ider af den inderste have rektangulere Grundflader med tilfpjede halvcirkelformede Frem- spring. De skulle afgive Understøtning dels for Drejebroen, naar denne er lukket. og dels sor de tilstedende ikke bevegelige Dele af Broens Overbygning, hvilke skulle vere as Smedejern og have prismatiske Dragere. Broens to yderste Piller, der ikke ere suldstendig angivne paa Tegningen skulle dels understøtte de sidst nevnte Dele af Overbygningen, dels begrense og beskytte den bagved liggende Fyld. ligesom Havnens Bolverker, der skulle slutte sig til dem. Vanddybderne paa det Sted, hvor Broen skal bygges, ere indskrevne paa Tegningen, der ogsaa viser de 5 Punkter, hvor der er boret til Undersøgelse af Grunden. Dennes Beskaffenhed fremgaar af det nederst paa Tegningen afsatte Profil gjennem Borehullerne. Allerøverst tresses fornemmelig blot Sand og Grus. Lengere nede ere disfe Stoffer blandede med Brudstykker af 5valk og Flint, der treffes i noget over 34 Fods Dybde under daglig Vandstands Niveau og der viser sig sammenhengende. Den er fundet i Borehullerne Nr. 4, I, 2 og 3, men ikke i Borehullet Nr. 5, hvor den enten mangler eller er sterkt til- bagetrengt. Under denne Flint findes et ikke meget megtigt Sandlag, der dog ikke har givet sig til Kjende i Borehullerne Nr. 2 og 5. De nevnte Lag hvile paa et som det synes fuldkommen gjennemgaaende Kalklag, der, i omtrent 43 Fods Dybde under daglig Vandstands Niveau, atter indeholder Flint. Det er en Selvsplge, at Boringen i de sammenhengende Kalk- og Flintlag ikke har ladet sig udspre uden Meislens Hjelp, men det maa serlig sremheves, at selv de Bvre sammenhengende Lag have vist en saadan Fasthed, at Mejselen stadig maatte benyttes ved deres Gjennemboring. Det har ej heller veret npdvendigl, at udsyre mere end den øverste Del af Borehullerne med NM. Dybden, til hvilken disse Npr ere neddrevne, er angivet i Profilet med Streger i de der af- Afholdte Examina. 65 satte Bon huller. Den iagttagne Fasthed af de Me Lag er ogsaa bemcerket ved tidligere foretagne Palcramninger. Det er saaledes i Ncgelen ilke lyttedes at drive 12 a 14" tykke Pcele dybere end 8 Fod ned i Grunden i denne Del af Havnen med en Mafkinrambuk og et Ramslag af 1200 B's Vcrgt. Imidlertid er dog StrMmen, hvor den lider nogen vcesentlig Indsnævring, i Stand til at udskcrre Grunden. En Del Sten, der ere scenkede under den gamle Knippelsbro bag Aagene ncermest ved Skibslpbet vise endnu bestandig Tegn paa Synkning, der ikke kan forklares uden ved en Udstcrring af Grunden, og tat Nord forsamme Bro findes partielt en stirre Dybde, som det maa antages, Strpmmen selv har frembragt. Efter Forholdenes Natur maa det anses for muligt, at Pceleorm kunne tage Overhaand i Havnen, og til denne Eventualitet maa der ved Bro- pillernes Fundering tages Hensyn. 2 Forbindelse med Opførelsen af den nye Bro stal Dybden i den tilgramsende Del af Havnen foreges til 20 Fod, og selv en Forøgelse af Dybden til 26 Fod maa kunne foretages uden Skade for den nye Broes Fundamenter. Oktober 1862. Ved ifte Del af Examen i anvendt Naturvidenskab. Mathematik: At vise, hvorledes Formlerne for Kvadratur og Rektifikation af plane Kurver, gjceldende for retvinklede Koordinater, overføres til polcrre Koordinater, og at anvende de fundne Formler paa den Kurve, hvis Radius vsetor er Diffe- rensen mellem veetores til to Cirkler, den ene med Centrum i Polen og Radius a., den anden med Periferien gjennem Polen og Radius ^ a. Januar 1863. Ved 2den Del af Examen i anvendt Naturvidenskab. Mathematik: Hvorledes skal man i Almindelighed bestemme de Punkter i en Kurve, som have Roring af tredje Orden med den ofculerende Cirkel. Speciel An- vendelse paa Cylinderen. Mathematifk Fysik: Jordens Figur. Kemisk Fysik: Der forlanges en Fremstilling af det gjensidige Forhold mellem Varme og Elektricitet. Organisk teknisk Kemi: Hvilke ere de Fremgangsmaader, som anvendes i Industrien til at bortskaffe det overflødige Vand af Oplosninger, som indeholde organiske Stoffer. Uorganisk teknisk Kemi: Icernmalme og Icernudsmeltning. Teknologi: Vedmassens Textur og dens Indflydelse paa Trceets Behandling. Uorganisk Prceparat: 1) Salpetersur Baryt af N Tungspath; 2) Saltsyre; 3) Fos- forsurt Natron af ^ T brcendte Ben; 4) Svovlkulstof. Organisk Prceparat: 1) Absolut Alkohol af 2 Potter Vinaand; 2) Benzoesyre af 2 Lod Benzoe; 3) Acetamid af 4 Lod kulsur Ammoniak; 4) Druesukker af Stivelse. Uorganisk Analyse: 1) Fosforsurt Blyilte med Klorbly og smaa Kvantiteter as Arseniksyre og Zcrrnilte; 2) Flusspath og Kryolith. Kvant. Natron; 3) Svovl- 9 66 Polyteknisk Lcereanstalt 1857—1863. jcern, Svovlbly. Svovlzink, metallisk Zink. Kvant. Zink; 4) Kulsur Kalk, Baryt, Zinkilte, Magne sia. Organisk Analyse: Stearinsyre, Vox, Stivelse; 2) Benzoesyre og crblesur Ammoniak; 3) Navsurt Zcernilte, oxalsur Kalk og lidt Salmiak; 4) Vinaand, Wther, Kloroform. Tegning: Opmaaling og Tegning as en voltaist Stptte. Ved 1ste Del af Examen i Mekaniken. Mathematisk Fysik. ^ ^ ^ ^ Examen i anvendt Naturvidenskab. Kemisk Fysik. 1 Kemi: Svovlmeiallernes kemiske Karakter og indbyrdes Forbindelser. Deskriptiv Geometri: Der gives et Punkt, som ligger 3 Fod over Horizontalplanen og 4 Fod foran Vertikalplanen; man sFger Projektionerne af dm Cirkel med 2 Fods Nadie, der har det givne Punkt til Center, og hvis Plan danner 40° med Horizontalplanen og 60° med Vertikalplanen. Anm. 1. Planens og Cirklens Konstruktion vises ved Hjcrlp af 2 sor- skjellige Figurer. — 2. Naar Axerne af de 2 eliptiske Projektioner ere fundne, antages Konstruktionen fuldendt, og Elipferne kunne da drages paa fri Haand. Ved 2den Del af Examen i Mekaniken. Mathematik: I. At integrere: 2 tlv" i 2 (2 a > I) x ^ i ^ ^ ^ dx» II. Hvorledes bestemmes Centrum og Radius til en given dobbeltkrum Kurves osculerende Cirkel? De almindelige Formler anvendes paa den i retvinklede Koordinater ved: X — r L08 z? r sin / 2 ?r 2 V / 2 ?r 2 ^ givne Kurve. (3.i4i5s), r og d ere givne Konstanter. De derved erholdte Resultater benyttes til at finde det geometriske Sted for de osculerende Cirklers Centra. III. At udvikle Formlerne for Bevægelsen af et Punkt, som enten er frit eller bundet til en given Flade eller Kurve. Som Anvendelse l/Sses sælgende Opgave: Et materielt Punkt tiltrcekkes mod et bevcegeligt Attraktionscentrum, som gjennemlpber en given.ret Linie med kon- stant given Hastighed, og hvis Kraft virker proportionalt med Afstanden. Det materielle Punkts Begyndelfesstilling og Begyndelseshastighed ere givne, den sidste med den Zndskrcenkning, at dens Retning ligger i Plan med den rette Linie, paa hvilken Attraktionscentret bevceger sig. Ved hvilke Formler kan man be- stemme det materielle Punkts Sted til et hvilket som helst Tidspunkt? eknisk Mekanik: At fremstille Theorien af Snoning inden Elasticitetsgroensen samt anvende- den paa Snoning af en Axel, der har Form som en afkortet Kegle. Afholdte Examina. 67 Maskinlere: At udvikle Pambours Theori af Dampmaskinen og vise, hvilken Hastig- hed der giver storst ?tyttevirkning ved en given Expansionsgrad. Teknologi: Som ved 2den Del af Examen i anvendt Naturvidenskab. Maskinkonstruktion: At konstruere en VandmMe med 2 Kvcerne, Stenenes Diameter 4^2 Fod, Bevcegekrasten Vand med Fald af 5 Fod. Der forlanges Plan af hele Anlceget og Detail af Vandhjulet. Ved Iste Del af Examen i Ingeniørfaget. Mathematik: I. Til Differentialligningen: spges den primitive Ligning saaledes, <1v at til x i svarer 7 1 og ^ ---- 0. II. Hvad sorstaas ved et Legemes Inertimoment med Hensyn til en Axe, og hvilken Betydning har det? Hvorledes findes det for et homogent Omdrejningslegeme i Almindelighed med Hensyn til Omdrejningsaxen, og scerligt for det Omdrejningslegeme om 2-Axen, hvis Meridiankurve har Ligningen: (x e)^ 2^ — a,- ? III. Hvorledes findes den partielle Differentialligning (Karakterligning), som er ejendommelig for alle de Flader, der frembringes, naar en ret Linie bevcrger sig paa to Ledelinier af hvilken som helst Art parallelt med x/-Planen i et ret- vinklet Koordinatsystem? Hvilke Flader indbefattes herunder med en eller begge Ledelinier rette? Mathematist ^ysik. ^ ^ af Examen i anvendt Naturvidenskab. Kemisk Fystk. 1 ! Som ved iste Del af Examen i Mekaniken. Deskriptiv Geometri. 1 ' Kemiske Analyser: 1) Moler. Kvant. Kiselsyre; 2) Tin, Antimon, Kobber og Vismuth; 3) Portlands-Cement. Kvant. Lerjord; 4) Tras fra Rhinen. Kvant. Kali; 5) I4lx>digt Splv. Kvant. Kobber; K) Messing med Spor af Tin og Bly; Kvant. Zink; 7) Stenkul, Tx>rv og kulsur Kalk. Kvant. Brendevcerdi. Ved 2den Del af Examen i Ingeniørfaget. Jordarbejde, Vej- og Icernbanebygning: Hvad er der at iagttage med Etableringen af Jernbanestationer, og hvilke scrregne Indretninger udfordres paa disse? Fundering: Tilberedning af Beton til Fundering under Vand. Bygninger ved Havet: Hvilken Forskjel er der mellem naturlig og kunstig Skylning, og hvorledes kan den naturlige Skylning sorstcerkes? Brobygning: I hvilke Tilsoelde og paa hvilken Maade kan St^bejcrrn hensigtsmæssig anvendes i Overbygningen af Broer? Regulering af StrMine, Vanding og UotMing af Landdistrikter: At fremsoette Grundtrækkene af Stemmeportes Konstruktion. v* 68 Polyteknisk Læreanstalt 1857 —1863. MaskinUere. ^ ^el af Examen i Mekaniken. Teknisk Mekanik. ^ Vandbygningsprojekt: Omendskjont Kattegattet, hvad dets farlige Grunde angaar, i de senere Aar er blevet saa noje undersøgt og forsynet med saa mange vej- ledende Mcerker, at der nu er langt mindre Farer ved dets Besejling end til- forn, saa maa det dog endnu anses for et vanskeligt Farvand, isoer da Stram- ningerne, der langt fra kjendeS tilstrækkelig npje, berede Skibsfarten mange Vanskeligheder. I Kattegattet er der desuden Mangel paa Havne. Vel bliver der for ncervcerende Tid af Negeringen anvendt betydelige Summer til Udvidelse og Forbedring af Helsingsrs og Frederikshavns Havne, men disse ere ikke i Stand til altid at optage alle de Skibe, der sMe dem. og de kunne, efter at de forehavende Arbejder ere tilendebragte, kun modtage Skibe af henholdsvis indtil 18 og 14 Fods Dybgaaende. Det vilde derfor vcere til Bekvemmelighed ved Kattegattets Besejling, at der ved de danske Kyster blev anlagt en ny Havn. i hvilken Skibe af indtil 24 Fods Dybgaaende knnde finde Beskyttelse mod Stormene og i Tilscelde af Havari den Hjcrlp, de da troenge til, og det vilde iscer voere gavnligt, om en saadan Havn kunde blive anlagt i Nærheden af Skagen, hvor den desuden lunde blive afbenyttet af en Del af de Skibe, der ved Udsejlingen af Kattegattet nu for- medelst Modvind maa gaa til Ankers i Aalbceks Bugten. Men den nordligste ' Del af Jyllands Ostkyst er omtrent lige saa lidt skikket til Anloeget af en saadan Havn som dets Vestkyst vilde voere, og man maa derfor vcelge en noget syd- ligere Beliggenhed. Det er fprst ved Hirtsholmene, saaledes kaldes den lille Ogruppe, som ligger yderst paa det store Flak^ der begramser Aalbccksbugten mod Syd, at Forholdene i denne Henseende blive gunstigere, og det er derfor ogsaa ved en af disse Yolme, man i de senere Aar har tcenkt sig, at en Nod- havn for store Skibe maatte finde Sted. Til Hirtsholmene lMer, foruden en hel Del ubeboede Smaaholme af ringe eller ingen Betydning, to stirre 'polme, kaldede Hirtsholmen og Groesholmen, af hvilke dog kun hin er beboet. I disse to stirre Holmes umiddelbare Ncerhed er der vel kun ringe Vanddybde, og i det Strcrde, der adskiller dem, endog ved daglig Vandstand kun 1 a 2 Fod Vand; men paa flere Steder er der dybt Vand i ikke stor Afstand fra Kysten; Grunden er i det Vcesentlige leret og fast og paa selve Oerne er der store Rigdomme af Sten, der kunne anvendes ved den paatccnkte Havns Bygning. Her skal endnu tilføjes, at Hirtsholm har et Fyrtaarn, hvorpaa broender et Blinkfyr og ved den sydvestlige Side en Havn med 8 Fods Vanddybde anlagt i Aaret 1861 ved Negeringens Foranstaltning, ncermest for Lods- og Fyrvcesenets Brug. Idet der i øvrigt med Hensyn til Lokaliteterne henvises til den medfølgende Plan af Hirtsholmene og til det ligeledes medfølgende Spkort „Kattegattet Nr. 1", forlanges Projekt til en NMavn paa et bekvemt Sted ved en af Holmene, indesluttende et Areal af mindst 50,666 Kvadratfavne. hvoraf Halvdelen maa have den til Modtagelsen af Skibe med 24 Fods Dybgaaende fornødne Dybde. Ved Opgavens Besvarelse maa tages Hensyn til, at Havnen bpr inde- holde de Etablissementer, som anses fornødne til Udlosning af havarerede ^kibe af 24 Fods Dybgaaende, 43 Fods Bredde og 266 F^dZ Leagde, og til disse Skibes Eftersyn og Istandsættelse. Afholdte Examina. 69 Projektet skal indeholde Plan af Havnen med dertil horende Etablissementer, samt Detailler, der vise Molernes Konstruktion. Oktober 1863. Ved 1ste Del af Examen i anvendt Naturvidenskab. Matheinatik: Theorien af Kurvers Generation ved en bevcrgelig Kurve med An- vendelse paa det Tilfcrlde, hvor Frembringeren er en Cukel med konstant Radius, hvis Centrum glider paa en given Ledelinie. 4. LMwerne til de skriftlige Protier ved Landbrugs- og partielle Examiml. Januar >857. Ved Landbrug sexame u. ^a?ren om Agerdyikimigsredskaber: Der forlanges en Beskrivelse af de forfkjellige Arter Undergrundslove og i^n Udvikling af Reglerne for deres Anvendelse. Agerdyrkningslcere: Hvilken skadelig Indskydelse udpv.'r stilkestaaende Vand paa Plantevcexten? Locren om Husdyrenes pkonomiske Behandling: Hvorledes sker Malkekøernes Vinter- fodring hensigtsmoessigst paa vore swrre Gaarde? Agerdyrkningssystemerne: Hvori bestaar det ejendommelige i det engelske Firev.mgs- brug (Nordfolkerfystemet), og hvorvidt kan det fortjene Efterligning hos os? Fysik: Bestemmelse af Legemernes Voegtsylde. Almindelig Kemi: Kvcrlstoffet og de uorganiske Kvælstofforbindelser, som spille en Nolle ved Planternes Erncering. Organisk Kemi og Agerdyrkningskemi: Hvilke Forandringer undergaa Plantestofferne i Jordbunden, og hvilken Indflydelse have de dannede Produkter paa Vegeta- tionen? Kemisk Analyse: En Mergelart, hvori Kalk' og Magnesiunamgden skulve bestem nes. Maj og Juni 1857. Ved L and brugs ex amen. Loercn om Agerdyrkningsredskaber: Der forlanges en Udvikling af Prineiperne for Saamaskinens Konstruktion, og en Beskrivelse af de Saamaskiner, der anvendes til Rodfrugter. Agerdyrkningsloere: Hvilke fosforsure Forbindelser egne sig bedst til Wdning? Lcrren om Husdyrenes økonomiske Behandling: Under hvilke Forhold be