Meddelelser angaaende Den polytekniske Lcvreanstatt f°r Farellt 63, udgivne efter Konsistoriums Foranstaltning af C. Goos, Professor. Kjobcuhalm. Gyldendalske Soghandel. Trykt hos I. H. Schultz. 1886. . - af Kammerherre, Departementschef Linde udgivne Meddelelser angaaende Kjobenhavns Universitet, Soro Akademi og de lcerde Skoler for Aarene 1857—63 have hidtil savnet det paatcenkte Supplement for den poly- tekniske Lcereanstalt for samme Tidsrum, et Savn, der er blevet saa meget foleligere som der for Anstaltens Vedkommende nu haves aktmcessige Med- delelser for 1849—56 og 1864—83. Efter Overenskomst med Kammerherre Linde har derfor undertegnede Udgiver af Aarbogerne for Universitetet, Kommunitetet og den polytekniske Lcereanstalt overtaget Udgivelsen af dette Supplement, der er tilvejebragt ved Meddelelser dels fra Inspektor A. N. Orfted, dels — i sin Tid udarbejdede — fra davcerende Bogholder i Kvce- stnren Gede. Med disse Meddelelser solger derhos en fuldstceudig Jndholds-For- tegnelse og et alfabetisk Sagregister til samtlige Meddelelser angaaende Kjobeichavns Universitet og den polytekniske Lcereanstalt for Aarene 1857—63. Kjobenhavll i April 1886. C. Goos. / Den polytekniske Lcvreanstatt 1857—63. I. Læreanstaltens Undervisning, Stilling ag virksomhed overhovedet. I. Ordning af Undervisning og Examina. I Meddelelserne om den polytekniske Læreanstalt for 1849—56 er der allerede givet en sammenhængende Oversigt over de fra 1851 — 56 forte Forhandlinger om Læreanstaltens fremtidige Stilling og Ordningen af saa vel den hiZjere mathematisk- naturvidenskabelige som den almindelige teknisknndustrielle Undervisning samt over de i den lavere tekniske Undervisnings Interesse trufne Foranstaltninger ved Oprettelsen af en Jndustriskole i Forbindelse med det alt bestaaende tekniske Institut i Kjobenhavn. Der findes tillige omtalt, at det under Læreanstalten tidligere henhørende Institut sor Metalarbejdere ved Udgangen af Aaret 1859 er blevet henlagt under del saaledes ud- videde tekniske Institut, dog at Beståelsen af dette Instituts Kapitalsormue skulde vedblive at voere stelles med Læreanstaltens Formue og ligesom hidtil udfares i Universitetskvcrsturen, saa at alene Renterne aarlig udbetales til det tekniske Institut. Der er end videre berørt, at Ministeriet under 28de November 1857 bifaldt den af Læreanstaltens Bestyrelse trufne Foranstaltning til Indretning af et Kursus i Civil- ingeniprfaget, samt at den for Landbrugselever indrettede Undervisning, efter at den kgl. Veterincer- og Landbohøjskole hayde begyndt sin Virksomhed, var ophprt ved Af- slutningen af denne Undervisnings sidste Kursus for 1857 -59, og at endelig Værk- stedsundervisningen ved Læreanstalten standsede ved Udgangen af Marts Maaned 1860. I forbindelse hermed fandtes det va hensigtsmæssigt og naturligt at give en Frem- stilling af det nye Reglement for Læreanstalten, som approberedes ved kgl. Resolution af 22de Juli 1860, da der f/Srst ved dette Reglement opnaaedes en Afslutning paa den uvisse Tilstand, hvori Læreanstalten iscer i det sidste Decennium havde be- fundet sig. For den nye Aarroekkes (1857 —63) Vedkommende er der kun Anledning til endnu at fremhoeve nogle enkelte Foranstaltninger, som vel falde i Tiden f/Sr det nye Reglements Jkrafttrceden, men ved samme have erholdt vedvarende Gyldighed. Efter at Ministeriet fra den i Aaret 1856 nedsatte Kommission til at afgive Betoenkning og Forslag om den almindelige Forberedelses Examens fremtidige Ind- retning og Omraade havde modtaget en Betoenkning tillige med et bestemt formuleret Udkast tll en kgl. Resolution om de deri foreslaaede Forandringer, i hvilket Udkasts sidste Paragraf den i Mge Bekj. 14de September 1838 og 5te Februar 1839 ved 1 2 Polyteknisk Læreanstalt 1857—1863. den polytekniske Lcereanstalt indførte scrrlige Adgangsexamen i Mathematik forefloges bibeholdt uforandret, begjccrede Ministeriet under Ilte April 1857 Bestyrelsens Er- klcering om, hvorvidt den var enig heri eller muligvis maatte anse det for pnskeligt, at der foretoges nogen Forandring i de gjceldende Bestemmelser for denne Examen. I sit Svar af 8de Juni udtalte Bestyrelsen følgende: „De nuvcerende Bestemmelser for denne Examen ere tagne i 1839 og siden den Tid har den elementåre mathematiske Undervisning taget et betydeligt Opsving. Fælgen deraf har vcrret, at der i den elementcere Undervisning er optaget flere Af- snit, som forhen vare henviste til Læreanstaltens hpjere Undervisning, faa vel som flere Enkeltheder, som Tiden ikke tidligere tillod at medtage, skjSnt de i vcrsentlig Grad tjene til at oplyse og afrunde den hele Indsigt i Elementerne og til Dels forudsattes bekjendte ved Læreanstaltens Undervisning. En Del af disse ligger vel inden for, hvad der i Fplge Bekj. 5te Februar 1839 kan fordres til Adgangsexamen, faa at det ved Examenspraxis ogsaa efterhaanden er blevet optaget; men den stirre Del, navnlig de enkelte Afsnit, som kunne og bpr gives ved den mere skolemæssige Under- visning og mindre egne sig til Meddelelse og Indøvelse gjennem en Rcrkke sammen- hængende Foredrag med dertil horende Dvelser og Examinationer, ligge uden for de lovbestemte Grcenser og ere udtrykkelig henvifte til Læreanstalten, Disse formener Bestyrelsen bar det behaget Hans Maiestoet Kongen under lide s. M. allernaadigst at approbere solgende Bestemmelser om en forandret Indretning af den ved allerhøjeste Resolution af 25de Januar 1839 (be- kjendtgjort under 5te Februar ncestefter) anordnede Adgangsexamen i Mathematlk ved den polytekniske Loereanstalt, nemlig: 1) Enhver, der har underkastet sig enten den almindelige Forberedelses Examen ved Kjøbenhavns Universitet i den Form, som er foreskrevet for Polyteknikere, Forst- studerende samt Landmaalere og Landinspektorer, eller en af de Examina, hvis Aslceggelse giver Fritagelse for at underkaste sig hin Examen som Betingelse for at indtråde som Examinand ved den polytekniske Loereanstalt, har, naar han i saadan Egenskab vil optages ved Læreanstalten, at underkaste sig en Adgangs- examen i Mathematik, der afholdes ved bemeldte L ereanstalt. 2) Ved denne Examen, som foretages kort for Begyndelsen af ethvert af Lcere- anstaltens Kursus, aslcegges Prove: 4 Polyteknisk Lcereanstalt 1857—1863. aj i elementcer Algebra, indbefattende Kjcedebrok, bestemte Ligninger af forste og anden Grad, ubestemte Ligninger af fyrste Grad med to ubekjendte, de al- mindelige Scetninger om Potenser og Logarithmer, Logarithmernes Brug, exponentielle Ligninger, arithmetiske og geometriske Ra-kker, Rentesregning og Annuitetsregning, Permutationer og Kombinationer, Binomialformlen med positiv hel Exponent; b) i Plantrigonometri: e) i elementcer Stereometri, indeholdende Sætningerne om rette Linier og Planer, Polyedre, Cylinderen, Keglen, Kuglen; (i) Elementerne af den analytiske Plangeometri, dog blot med Anvendelse af retvinklede Koordinater. 3) Examen bestaar af en skriftlig og en mundtlig Del. Ved den fyrste foreligges fire Opgaver, af hvilke i det mindste en udelukkende skal give Lejlighed til at vise Fcerdighed i praktiske Beregninger. 4) Examens Udfald bedommes af to Censorer, valgte blandt Lcererne ved den polytekniske Lcereanstalt. og as Examinator, som er en af Læreanstaltens Lcerere i Mathematik. 5) Udkaldet as Examen tilkjendegives ved Udtrykket: „Antaget' eller „Ikke antaget", hvilken sidste Dom ogsaa skal kunne afgives alene efter den skriftlige Prove, naar den i og for sig godtgM, at den paagjcrldends er umoden til Studiet ved Læreanstalten. 6) De saaledes givne forandrede Bestemmelser trcrde i Kraft ved den Examen, der bliver at afholde i Juni Maaned 1859, fra hvilken Tid den Kongelige Re- solution af 25de Januar 1839 (bekjendtgjort under 5te Februar ncestefter) ophceves. Hvilket herved bekjendtgj^res til Efterretning for alle vedkommende. Bestyrelsen fremkom i samme Skrivelse med folgende Indstillinger om en midler- tidig Forandring ved Adgangsexamen indtil de soreslaaede Bestemmelser kunde trcede i Krast samt om det mathematiske Kursus for Examinanderne i anvendt Natur- videnskab : „Da imidlertid disse Bestemmelser (om Adgangsexamen) ikke kunde troede i Kraft i indevcrrende Aar. tror Bestyrelsen at burde begjcere Ministeriets Tilladelse til midler- tidig at give to Opgaver nl Adgangsi-xamen i Stedet for en. Derved vilde en Del af de oven for paapegede Ulcmper ved Examen i dens nuvcerende Form hceves, idet den ene Opgave da vcrsentlig kunde gaa ud paa at give Lejlighed til selvstcrndig Be- nyttelse af de lcerte Soeminger og den anden paa at fordre praktiske Beregninger ud- førte, hvorved formentlig ogsaa maatte bevirkes og i alt Fald let kunve paafes, at den ene blev en Del lettere end den anden og saaledes dog altid gav den mindre dygtige Lejlighed til at vise, i hvilken Grad han forstod at bruge det lcrrte. Det er en Selvsolge, ut Opgaverne i dette Tilfcelde holdes ganske inden for de md Bekj. 5te Februar I8Z9 givne Grcenser. Ved denne Lejlighed finder Bestyrelsen sig tillige foranlediget til at foreslaa Forandringer t det for Examinanderne i anvendt Naturvidenskab i Læreanstaltens provisoriske Reglement § 58 fastsatte Kursus i Mathematik. Dette omfatter nemlig ikle alene de Afsnit, som i og for sig pasje til de Kundskaber, de ncrunte Examinander i det hele skulde erhverve, medens det paa den anden Side giver andre Afsnit i stsrre Udsprlighrd, end der er aldeles npdvcnoigt for den praktiske Anvendelse. Bestyrelsen Ordning af Undervisning og Examina. 5 har antaget, at det vilde vcere i Undervisningens Interesse dels at bortskoere saadanne Tilla'g af Enkeltheder, som kun have theoretisk Interesse, dels at tilføje lignende Fore- drag og Dvelser med væsentlig praktisk Tilsnit over vigtige Afsnit, som nu ikke lceres, nemlig af Integralregningen, Oversigt over Integration af Differentialligninger og af Geometrien det vigtigste af den analytiske Stereometri. Hvis nemlig Foredraget over Mathematik skal lette Studiet af fysiske og mekaniske Skrifter, der forudsatte An- vendelsen af Integralregningen, kan det fm't noevnte Afsnit ikke forbigaas, og paa den anden Side ere Examinandernes geometriske Kundskaber meget ufuldstændige og navnlig for de fleste praktiske Forhold utilstrækkelige, naar der ikke gives dem Vejled- ning til at orientere sig i den Art Numstprrelser, hvorpaa de netop snarest komme til at anvende deres Indsigter. Men naar Bestyrelsen tror at kunne tilraade en For- øgelse, saa er det kun under den Forudsætning, at Forebraget derfor ikke vil kroeve stprre Timeantal, end nu for Tiden anvendes dertil, idet nogle Reduktioner kunne foretages, faaledes som oven for er antaget og som vil blive Virkningen af de Be- stemmelser, som ere bragte i Forslag. Efter den Erfaring, som haves fra de tidligere Kursus ved Læreanstalten, vil nemlig nedenstaaende Timeantal kunne bortfalde (der- under indbefattet Bvelser og Examinatorier): Kjcedebrpk og ubestemte Ligninger...................................c. 10 Timer. Algebra og Funktionslære i pvrigt........................................c. 9 — Analytisk Plangeometri (fprste elementåre Del)...............................c. 40 — Differential- og Integralregning............................................................c. 4 — Analytisk Geometri (anden Del med Anvendelse af Differential- og Integral- regning)..................................................c. 7 ^ I alt c.... 70 Timer. Derimod ville de oven ncevnte Afsnit, som skulle optages i Foredraget, behM splgende Tid, beregnet efter Lcererens Erfaring ved Foredrag af lignende Art, holdte paa andre Steder: Integralregning: 8 Timer Forelæsning. 6 — øvelser og Examinatorier — 14 Timer. Analytisk Stereometri: 14 Timer Forelcesninger, 9 — Dvelser og Examinatorier — 22 — I alt 36 Timer. I den Tid, der saaledes bespares, vil der passende kunne tilbydes Repetition og øvelser, hvortil der undertiden kan vcrre Trang for de Examinander, der ikke stadig have kunnet splge Foredraget." Bestyrelsen indsendte i Henhold til ovenstaaende ct Forslag til nye Bestemmelser om det mathematiske Kursus for Examinanderne i anvendt Naturvidenskab; da imidler- tid dette Kursus ikke kunde fcettes i fuldstændig Gang uden at soroge Examinandernes Arbejde under Examensstudiet, saa lcenge ikke tillige Fordringerne ved Adgangsexamen vare forandrede, udbad Bestyrelsen sig Bemyndigelse til midlertidig at lempe Fore- draget efter Forholdene, saa at det ncrrmede sig til det antydede, dog uden at der paalagdes Examinanderne storre Arbejde end hidtil. Under 15de Juni 1857 gav Ministeriet sit Samtykke til, at der midlertidig i Henhold til Bestyrelsens oven ansprte Indstilling gaves 2 Opgaver ved Adgangs- 6 Polyteknisk Læreanstalt 1857—1863. examen dog saaledes, at disse holdtes inden for de ved Bekj. 5te Februar 1839 foreskrevne Grcenser, og at Proven herved snarere lettedes end vanskeliggjordes. Og- saa Forslaget om nye Bestemmelser om det mathematiske Kursus for Examinanderne i anvendt Naturvidenskab bifaldt Ministeriet, og under 17de Juli s. A. stadfæstedes de ved kgl. Resolution, hvorom der under Iste August udfærdigedes fplgende Be- kjendtgMelse: Paa Ministeriets allerunderdanigste Forestilling har det behaget Hans Majestcrt Kongen under 17de f. M. allernaadigst at bifalde, at den i § 58 af det provisoriske Reglement for den polytekniske Læreanstalt af 9de Zuni 1829 indeholdte Bestemmelse om det mathematiske Kursus for Examinander i anvendt Naturvidenskab forandres saa- ledes, at dette skal omfatte: 1) Algebra og Funktionslære, med Udelukkelse af, hvad der ikke kommer til An- vendelse i den sælgende Del af Foredraget eller er af praktisk Betydning. 2) Differential- og Integralregning, saaledes at Integration af Differentialligninger medtages i sine Hovedtrcrk. 3) Analytisk Geometri, omfattende Rumstorrelser baade med 2 og 3 Dimensioner. Disse Bestemmelser trcrde i Kraft ved det Kursus, der i Avgust Maaned 1859 tager sin Begyndelse ved Læreanstalten. Hvilket herved bekjendtgjMes til Efterretning for alle vedkommende. Ligesom der ved kgl. Resol. 27de Marts 1855 bifaldtes en Deling af Examen i anvendt Naturvidenskab (se Meddelelserne om den polytekniske Læreanstalt for 1849 —56 S. 202 og om Universitetet for samme Aarrcckke S. 18—19), saaledes blev det ogsaa ved kgl. Resol. 28de Zuni 1857 approberet, „I. I. at den polytekniske Examen i Mekanik deles i to Afdelinger, saaledes at 1ste Del kommer til at indbefatte Kemi, Fysik og deskriptiv Geometri og den 2den Del de øvrige til denne Examen horende Fag, nemlig Mathematik. tek- nisk Mekanik, Maskinlcere, Teknologi, Tegning og Maskinkonstruktion; 2. at Examens 1ste Del maa holdes en Gang om Aaret samtidig med den fuldstændige Examen i Januar Maaned og sprste Gang i Januar Maaned 1858; 3. at Examens 2den Del ligeledes maa holdes en Gang om Aaret samtidig med den suldstandige Examen og 1ste Gang i Januar Maaned 1859; 4. at det, som hidtil, maa tillades enhver, som pnsker det, at underkaste sig Examens tvende Afdelinger paa en Gang; 5. at der for 1ste Tel af denne Examen ikke gives nogen Hovedkarakter, men at de specielle Karakterer ligesom hidtil benyttes til Udregning as Hoved- karakteren efter fuldendt fuldstændig Examen, og at Iste Del af Examen gjcelver som vcesentlig Del af Hovedexamen, for saa vidt Examinanderne underkaste sig denne 2den Del inden 3 Aar fra den paaf/slgende Iste Fe- bruar at regne, efter at de have taget Examens Iste Del". Det approberedes derhos ved samme Resolution tillige: II. at den ved allerhøjeste Resolution af 27de Marts 1855 angaaende en fcerskilt Examen i de til Naturhistorien horende Dele af Afgangsexamen ved den poly- tekniske Lcereanstalt i den anvendte Naturvidenskab givne Bestemmelser, at denne scerskilte Examen lun skal gjcelde som Del af den fuldstændige Afgangsexamen, for saa vidt Examinanderne underkaste sig denne inden 3 Aar fra den paa- fplgende Iste Januar at regne, efter at de have laget bemeldte scerskilte Ex- Ordning af Undervisning og Examina. 7 amen, forandres derhen, at denne Examen kommer til at gjcelde som Del af den fuldstændige Examen, for saa vidt de underkaste sig sidst noevnte inden 3 Aar fra den paaf^lgende Iste Februar at regne, efter at de have absolveret den naturhistoriske Del af Examen." Ministeriets Indstilling om denne Del af Examen i Mekaniken foranledigedes ved et derom fra 26 Examinander indgivet Andragende, der anbefaledes af Be- styrelsen saa vel med scrrligt Hensyn til den allerede bevilgede Deling af Examen i anvendt Naturvidenskab, som fordi en faadan Deling ikke blot vil vcere en stor Lettelse for de studerende, men ogsaa vilde kunne foretages uden i mindste Maade at forandre Læreanstaltens Undervisningsplan. Med Hensyn til de i Fx«lge det nye Reglement af 22de August 1860 for den polytekniske Læreanstalt nu gjceldende Bestemmelser for de Examina, der holdes ved Læreanstalten henvises der til Meddelelserne for 1849—56 S. 178 ff. Om den ved Bekj. 1ste August >857 indsprte Forandring af den i Felge kgl. Nesol. 7de Sep- tember 1838, sammenholdt med kgl. Nesol, 3. Oktober 1850, anordnede almindelige Forberedelses Examen som Betingelse for at stedes til Læreanstaltens Adgangsexamen er det fornpdne optaget i Meddelelserne for Universitetet for 1857—63 S. 95 ff., hvortil der saaledes kan henvises. I Anledning af, at det af Folketinget med Hensyn til Finanslovudkastet for 1860 —61 nedsatte Udvalg havde begjceret sig Oplysninger, om Læreanstaltens Elever ikke kunde modtage Undervisning og Ovelse i Landmaaling ved den kgl. Veterincer- og Landbohsjskole, forlangte Ministeriet under 31te December 1859 Bestyrelsens Ud- talelser herom, I sit Svar af 4de Januar 1860 gjorde Bestyrelsen opmcerkfom paa, at bemeldte Højskoles Foredrag over Landmaaling og Nivellering deltes i 2 Kursus, hvoraf det ene, der holdtes for Landmcend, var for indskrcenket, og det andet, der holdtes for Landinspektorer, for vidl^ftigt for CivilingeniFrelever, som ere i Besiddelse af mere omfangsrige Kundskaber i Mathematik og Fysik end Landinspektetreleverne. Bestyrelsen formente tillige, at det vilde vcere uhensigtsmæssigt at drive Dvelserne i Marken foelles, og fremhcevede sluttelig, at den hele Udgift, som var forbundet med denne Undervisning, var ubetydelig og ikke kunde forringes synderlig ved den af Fi- nansudvalget antydede Forening. Finansudvalgets Mindretal henledede vel i Betænk- ningen over Finanslovudkastet (se Anhang k. til Rigsdagstid. for 11. Sesf. Sp. 119 — 120) paa ny Ministeriets Opmærksomhed paa, om det dog ikke skulde voere det retteste at lade LandmaalingsMelserne ved bemeldte Højskole og Læreanstalten foretages i For- ening. Da Bestyrelsen imidlertid ikke kunde fravige sin tidligere Formening, at den foreslaaede Forening ikke vilde vcere hensigtsmæssig, foretog Ministeriet intet videre i Sagen. Endelig maa her omtales Forhandlinger om Ordningen ved Læreanstalten af en Undervisning for Arkitektelever. Ministeriet havde efter derom fprte Forhandlinger med det kgl. Akademi for de skMne Kunster vedtaget et den 13de Marts 1863 af Akademiets Plenarforsamling vedtaget Udkast til et nyt Reglement for Undervisningen. Ved dette Udkast, som Ministeriet var sindet at forelcegge til kgl. Approbation, var det forudsat, at de Elever, som vilde forberede sig til at blive Arkitekter, vilde kunne erholde den for deres Zndtrcedelfe i Arkitekturskolen nodvendigs videre gaaende Under- visning, som ikke havde kunnet optages i Akademiets Undervisningsplan, ved den poly- tekniske Læreanstalt. Denne Undervisning skulde omfatte: 8 Polyteknisk Læreanstalt 1857—1863. 1. a. Mekanisk Fysik og det Foredrag, son: dertil slutter sig, over mathematift Fysik. b. Kemisk Fysik, almindelig Kemi og kvalitativ uorganisk Analyse af de for Bygmesters vigtigste Stoffer. 2. Lcrren om Materialiernes Styrke. 3. Deskriptiv Geometri s: den almindelige Del, Skyggelceren, Perspektiv og Stensnit. 4. Landmaaling og Nivellement. 5. a. Fundering og det dertil horende Jordarbejde. d. Opvarmning, Ventilation. Vandledninger, Anloeg af Veje og Gader, Afled- ning af skadeligt Vand for Huse og for Byer, samt hvad der i pvrigt be- tinger Menneskenes Velvcere i Bygninger. Borgerlig Bygningskunst. U, dervisningen i dette sidste Fag, som gaves hvert andet Aar ved Læreanstalten blev foreslaaet udvidet til at gives i hvert Aars Iste Halvaar, idet Lcrreren deri var tilstede i Undervisningslokalet Kl. 1V2—3, men Eleverne kunde anvende saa megen Tid af Dagen med Tegning og KonstruktionsBvelser, Undervisningen skulde da led- sages af Ovelser af Overslagsberegning, og et Foredrag holdes 4 Dage ugentlig, en ^ime hver Gang over Ordningen og Indretningen af borgerlige Bygninger til de for- skjellige Djemed. Prpver skulde af Aspiranter til Kunstakademiels Arkitekturskole aflægges i Fagene I, 2, 3, 4, 5 og 6 samt i Detailbygningskonstrukiioner o: en Tømmerkonstruktion, en Hvalvingskonstrukiion eller anden vanskelig Murkonstruktion, en Jernkonstruktion og en Konstruktion as blandet Bygningsmateriale, med Skitse, Styrkeberegning. Detail- tegning og udførligt Overslag, eller, for saa vidt Eleven allerede var prpvet i det tekniske Institut i Fagene ! og 2 samt l Detailbygningskonstruktioner, da i de under 3, 4. 5 og 6 omtalte Fag, Prøverne skulde aflcegges efter de samme Regler oq med samme Karaktergivning og Uddragelse af Hovedkarakter, som var gjoeldende for Lære- anstaltens partielle Examina. Forend Ministeriet spgte kgl. Approbation paa det omtalte Reglement, forlangte samme under 9de April 1863 Bestyrelsens Betcenkning om hint, Arkitekternes Under- visning vedkommende Forflag, saa vel om Iværksættelsen af dette i Almindelighed som om der derved vilde blive paabyrdet Læreanstalten forøgede Udgifter, der ikke vilde kunne dcrkkes af, hvad der ved Lonningsloven af I 2te Januar 1858 var stillet til Raadighed for Undervisningen ved Læreanstalten. Bestyrelsen erklcerede herpaa under 6te Zuli s. A., at der intet var til Hinder for Zvcerkscrttelfen af den Plan. Udkastet tilsigtede at tilvejebringe, naar Læreanstalten ved Ministeriets Resolution bleo sat i Stand til at lade holde Foredrag, passende til Formaalet over Kemi, se Punkt l.d., over Opvarmning, Ventilation etc., se Punkt 5. b., og over borgerlig Bygnings- kunst, se Punkt 6. Imidlertid maatte Bestyrelsen bemoerke, at Læreanstalten ikke kunde forandre sine Forelæsninger eller nedstemme Forudsætningerne, den ellers i F^lge sit Reglement maatte antage at vcere tilstede hos dens Elever, og den maatte navnlig henlede Ministeriets Opmærksomhed paa, at dens Foredrag og Undervisning i Lcrren om Materialiernes Styrke forudsatte, at de, som skulde f^lge dem, havde forud fulgt Foredragene over den hsjere Mathematik, saa at Læreanstalten af den Grund ikke kunde opstille nogen ringere Fordring til de Elever, der stalde gjennemgaa dette Fag og siden prøves deri, end at de maatte vcere i Stand til at fplge og forstaa Lære- anstaltens mathematifle Foredrag o: de maatte v^ere polytekniske Examinander. Ringere Ordning af Undervisning og Ezamina. Forudsætnings ansaa Bestyrelsens heller ikke som hensigtsmæssig, for at Eleverne skulde kunne fplge den øvrige Undervisning, som det var forudsat, at Læreanstalten skulde yde Aspiranterne til Kunstakademiets Arkitekturskole, navnlig den i deskriptiv Geometri samt Landmaaling og Nivellering. I øvrigt havde Bestyrelsen intet imod Udkastets Bestemmelser at erindre. Med Hensyn til SpBrgsmaalet, om der ved Udkastets Bestemmelser paabyrdedes Læreanstalten forøgede Udgifter, bemærkede Bestyrelsen, at Udkastets Punkt I. b., 4., 5. d. og 6. vilde give Anledning til Udgifter. a) Hvad I. d. angik, antog Bestyrelsen vel, at de vedkommende Aspiranter vilde kunne ftlge Læreanstaltens eller et af Universitetets Foredrag over almindelig Kemi og over den saakaldte kemiske Fysik. Derimod vilde det fyre dem videre, end det var tjenligt, om de ogfaa skulde folge Læreanstaltens Foredrag over uorganisk Analyse. I dette Fag maatte derfor antages en sirlig Lcerer til hvert andet Aar at holde et Foredrag over den kvalitative uorganiske Analyse af de Stoffer, Byg- mesteren mest har med at gMe; dette Foredrag vilde passende kunne henlcegges til et Tidspunkt som 2det Halvaar af Læreanstaltens Kursus og holdes 2 Timer ugentlig mod et Honorar af 200 Rdl. Ovelserne i Laboratoriet kunde uden videre indrettes efter dette Slags Elevers Behov. b) Dvelfer i Landmaaling og Nivellering maatte ved det stirre Antal Elever, der vilde tilkomme, holdes hvert Aar i Stedet for, som hidtil, hvert andet; herfor vilde tilkomme endnu et Honorar af 200 Rdl. hvert andet Aar foruden det, der alle- rede udrededes, i alt 200 Rdl. hvert Aar. o) Punkt 5. d. var ligeledes et nyt Fag, hvor en Lcerer maatte antages. Det maatte omfatte: Foredrag over Opvarmning og Ventilation.................................20 Timer. — — Afledning af skadeligt Vand............................................'8 — — — Tilvejebringelse af Vand for Bygninger ved Brande eller ved Zndlceg fra Vandledninger..............................6 -- — Indlogning af Gas............................................................4 — — — Vejes og Gaders Anlceg...........................12 — i alt... S0 Timer. hvortil for Examinatorier..................................... 25 — i alt... 75 Timer, s: 4—5 Timer ugentligt Foredrag i et Halvaar, helst til et Tidspunkt som 4de Halvaar i Læreanstaltens Kursus. Honoraret herfor sattes til 300 Kr. 6) Punkt 6. Honoraret herfor sattes til 800 Rdl. Man antog det som til- strækkeligt, at Loereren hvert andet Aars 1ste Halvaar holdt det i Udkastet omtalte Fore- drag, og at han derimod hvert Aars 1ste Halvaar holdt de samme Sted ncrvnte Ovelser. Da der fra Summerne i §§ 14 og 15 af LMningsloven af 12te Januar 1838 var afgaaet noget, nemlig paa Honorarkontoen Z 14 for Forelcesninger over Mathematik 800 Rdl. og for Forelcesninger over Landøkonomi og Agerdyrkningskenu 1000 Rdl., samt paa den i § 15 omtalte samleve Sum LMning for Vcerkstedsforstanderen 700 Rol. og Lin- ninger for 2 Amanuenfes og 1 Betjent, faa udgjorde de Udgifter, der vilde paa- 2 10 Polyteknisk Læreanstalt 1857—I8K3. byrdes L-rreanstalten ved Gjennems^relsen af de oven for omtalte Foranstaltninger ikte mere, end at de kunde bestrides ved Hjcelp af de i de ncevnte Paragrafer opførte runde Summer. Der vilde end videre behøves noget til Hjælpemidler ved Tegnestuen, til Land- maalings^velser og til Modeller. Naar Tegnestuens aarlige Bevilling forøgedes fra 250 Rdl. til 300 Rdl. aarlig og Modelsamlingens fra 300 Rdl. til 400 Rdl., faa antoges dette at vcere tilstrækkeligt, idet man vel turde gjore Regning paa flrax at erholde nogle Forbilleder og Modeller, som Kunstakademiet var i Besiddelse af. da denne Anstalt nu ophsrte med en Del af sin tidligere Undervisning. Efter at Ministeriet havde modtaget dette Svar fra Læreanstaltens Bestyrelse og i øvrigt havde afsluttet Forhandlingerne med Kunstakademiet og det tekniske In- stitut angaaende Ordningen af Undervisningen for vordende Arkitekter, forelagde Ministeriet Udkastet til det nye Reglement for Undervisningen i Kunstakademiet til kgl. Approbation, som meddeltes under 7de September 1863. Idet Ministeriet underrettede Bestyrelsen herom, tilføjede det, at da de for Læreanstalten forpgede Udgifter ved de Forelcesninger og Ovelser, der forudsattes samtidig med Reglementets Ikrafttræden i Finansaaret 1864-65 at ville blive holdte ved Læreanstalten, vilde kunne udredes af det under ^!oereanstaltens runde Sum disponible Belpb, og da de mindie betydelige Tilskud til Budgetkontierne: Tegnestuen, Landmaalingsxivelser og Modclsamlingen, i alt c 250 Rdl., formentlig uden Vanske- lighed vilde kunne afholdes af Kontoen for extraordinoere Udgifter, havde Ministeriet ikke optaget noget dertil paa Udkastet til Læreanstaltens Budget for 1864—65 , og dette faa meget mindre som del havde sundet det rigtigst at udscette de noermere For- slag om Forogelsen af hine Konti, indtil Foranstaltningen var ivcerksat og derved .nogen Erfaring vundet. For faa vidt Bestyrelsen havde sundet det hensigtsmæssigt, at der opstilledes den Fordring til dem, der agtede at fjZlge Læreanstaltens Forelces- ninger og Dvelser for Arkitekter, at de skulde vcere polytekniske Examinander, troede Ministeriet imidlertid ikke, at denne Fordring burde gjores. Med Hensyn til den endelige Ordning af Arkitektelevernes Undervisning hen- vises til Aarbogcn for 1864—71, S. 639 ff. 2. Læreanstaltens Bibliotheks Indlemmelse i Universitets- bibliotheket. Til det om Læreanstaltens Bibliotheks Indlemmelse i Universitetsbibliotheket i Meddelelserne om Universitetet for 1857—63 S. 532—533 anførte skal her f^jes fplgende: Som paa det anførte Sted meddelt blev det, da Ministeriet havde besluttet, at ncevnte Indlemmelse skulde finde Sted, overdraget Universitetsbibliothekaren P. G. Thorsen og Professorerne Holten og Wilkens at afgive Betcenkning om Sagens Ord- ning og under 30te April 1862 fremkom de med følgende Forslag. „I. Indlemmelsen antages med Hensyn til Tiden bedst og hensigts- mæssigst at burde foretages saaledes, at den vcesentlig er tilendebragt ved det nye akademiske Aars Begyndelse. Naar de nødvendige endelige Bestemmelser ere tagne omtrent ved Sommerferien, vil Flytningen og Indordningen kunne ske umiddelbart efter Bibliotheksferiens Udlyb (o: sidst i Juli) og i Hovedsagen i det mindste vcere fcerdig sidst i Avgust. Med Hensyn til Indlemmelsesmaaden, da er det en Selv- Ordning af Undervisning og Examina. 11 splge, at Universitetsbiblioteket tager ikke blot alt, hvad det ikke har, og at ringere Exemplarer ombyttes med bedre, naar de forefindes, men ogsaa, at der beholdes 2 Exemplarer i saadanne Tilfcelde, hvor de formenes paa Grund af Brugen eller ellers at kunne behøves; et Antal Doubletter vil da alligevel fremkomme, men om dem er det formentlig unødvendigt at tage nogen Bestemmelse nu, lige saa lidt som om dem, Bibliotheket tidligere har. Scerlig maa vi henlede Opmærksomheden paa, at et sår- egent Forhold finder Sted ved en Del af den polytekniske Bogsamling, hvilket nu endelig maa bringes paa det rene. Der er nemlig en Del af Samlingen, som Lære- anstalten ikke ejer, men som kun henstaar der som et Slags Depositum, sorterende egentlig under Indenrigsministeriet. Det betragtes som en Selvfplge, at dette For- hold klart og bestemt hceves, for at Indlemmelsen kan ske med den nødvendige Fri- hed og blive i alle Henseender virkelig. Med Hensyn endelig til Afbenyttelsen, da behoves ingen som helst Foranstaltning til bedste for de polytekniske studerende eller andre, eftersom det er fastsat nu i Reglementet for Universitetsbibliotheket udtrykkelig, at det er tilgængeligt for „alle, som sdge Kundskaber". 2. Hvad angaar det Bel^b, der paa Læreanstaltens Budget henligger til Anskaffelsen af Wger til dennes videnskabelige Behov, da have vi ikke den mindste Tvivl om, at dette b/Sr vcere det samme som hidtil. Det polytekniske er et ^ag, hvori Fornødenhederne ikke mindst ere stigende. Ved at vcere budgetteret som Lære- anstaltens vil Belpbet kunne holdes afsondret baade for Anskaffelsens og Indbindingens Vedkommende og ikke vcere udsat for nogen som helst Sammenblanding. For det lobende Finansaar vil det vcere Anstaltens Bibliothekar, som maa paategne Regninger og anvise Betalingen as Udgifterne; fra Nytaar ville Tidsskrifter o. s. v. gaa over til Universitetsbibliotheket og esterhaanden adskilligt og fra 31 te Marts alt. 3. En Medvirkning fra Anstaltens Bestyrelse ved Boganskaffelsen ligger i Sagens Natur. Fra Universitctsbibliothekets Side vil man ikke kunne undvcere Raad og Vejledning i den Henseende, og man vil vcere aldeles beredvillig til at anskaffe alt, hvad Bestyrelsen Msker eller soreslaar, saa vidt Midlerne strcekke til. Bestemte formelle Vedtcegter anses ilke fornødne; saadanne vilde endog snarere vcere til Skade end til Gavn, efter de Erfaringer, som paa anden Maade ere gjorte". Idet Læreanstaltens Bestyrelse under 27de Maj meddelte Konsistorium, at den tiltraadte oven ncevnte Forflag, foreslog den Optagelsen af et Par Tilføjelser, nemlig: „1. Da det er af stor Vigtighed for Bestyrelsen at saa de naturvidenskabelige og tekniske Journaler til Gjennemsyn saa hurtig som muligt, ester at de ere udkomne, soreslaar den, at der foranstaltes en Cirkulation af saadanne Skrifter mellem dens Medlemmer i Analogi med, hvad der har fundet Sted med de Læreanstaltens Biblio- thek tilhørende, idet det paa Grund af Mcengden af saadanne Tidsskrifter naturligvis er uoverkommeligt for de enkelte Medlemmer at holde dem alle. 2. Komiteen har antaget det for en Selvfølge, at der af enkelte Vcerker holdes to Exemplarer i saadanne Tilfcelde, hvor de formenes paa Grund af Brugen eller ellers at kunne bePves. Bestyrelsen Msker endnu, at det tillige bestemmes, at saa- danne Virker samt Tegninger, der bruges ved Fremvisning ved Forelæsninger eller paa lignende Maade og derved let kunne blive beskadigede, i saa Tilfcelde fornyes fra Bibliothekets Side". Konsistorium bifaldt baade Komiteens Forflag og de af Bestyrelsen gjorte Tilføjelser. 2* 12 Polyteknisk Læreanstalt I8S7—-1863. Med Hensyn til den af Komiteen gjorte Bemærkning om en Del af Bogsam- lingen, der ikke ejedes af Læreanstalten, men egentlig sorterede under Indenrigs- ministeriet, skal anfpres, at dette i 1851 efter Bestyrelsens Anmodning havde ladet udlevere fra de forskjellige det tilhørende Bogsamlinger en Del Vcrrker til Lære- anstalten paa den Betingelse, at de paa Anfordring tilbageleveredes. Efter Bestyrelsens Indstilling, hvori den udtalte, at disse Vcerker nu efter omtrent I I Aars Forlch for en stor Del vare forældede og havde tabt deres Vcerd, for faa vidt de ikke af Lære- anstalten vare fortsatte og supplerede, frafaldt Indenrigsministeriet under 11te Juli be- meldte Betingelse, faaledes at disse Vcerker altsaa fremtidig vare at betragte som Lcere- anstaltens Ejendom. Der havde endnu vceret en Medejer af Bibliotheket, nemlig det den Ilte Juni 1830 oprettede Laseselskab for Kunstnere og Haandvcerkere; men denne Hindring for, at Indlemmelsen af Lcereanstaltens Bibliolhek i Univerfitetsbibliotheket kunde ske med den npdvendige Frihed og blive i alle Henseender virkelig, var allerede bortfjcernet. I Låseselskabets Grundlove, som vare kongelig konfirmerede under 15de Oktober 1830, var det bestemt: „Skulde Selskabet nogen Sinde ophcwes, hvilket dog ikke kan ske. saa lcenge det foruden den offentlige Understøttelse tceller 3 private Medlemmer, da skal dets Ejendom, som aldrig maa fravendes dets Formaal, overdrages som en til Oplys- ningens Fremme blandt Danmarks Kunstnere og Haandvcerkere til evig Tid opofret Ejendom til den polytekniske Lcereanstalt". Da derfcr Indenrigsministeriet i 1861 havde inddraget den Låseselskabet hidtil ydede Understøttelse af 96 Rdl. aarlig, og dette af denne Grund paa en General- forsamling den 26de Avgust s. A. havde besluttet at oplpse sig, samt Justitsministeriet under 30te December havde givet sit Samtykke hertil, overdrog LcesesUskabets Direk- tion Læreanstalten dets Andel i Biblictheket saa vel som nogle Bibliotheksrekvisiter. 3. Den fysiske Samling. Z Meddelelserne om Universitetet for 1857 -63 S. 637—63i) findes en Frem- stilling af Berigtigelsen af Universitetets og Lcereanstaltens indbyrdes Mellemvcerende; men deraf maa dog her fremhceves, at den fysiske Samling derved blev Lcereanstaltens Ejendcm, idet der kun forbeholdtes de studerende ved Universitetet Adgang til Sam- lingen paa fcrdvanlige Nilkaar og Universitetet Net til en forholdsmæssig Del af Samlingen for det usandsynlige Tilfalde, at Samlingen ophcevedes eller skiltes fra Lcereanstalten. 4. Fripladser og Stipendier. 2 Folge det provisoriske Reglements § 52 lunde Bestyrelsen give „Deltagere af udmcerkede Anlceg, naar de derhos ere meget uformuende", fri Adgang til Lcere- anstaltens Undervisning; men i Mrigt stod der intet til Bestyrelsens Naadighed til at understøtte de studerende, sjSrend der ved Zustitsraad S. A. Eibeschiitz og Hustru Rose, fpdt Wallichs Testamente af 20de Juni 1853 i 1856 tilfaldt Lcereanstalten 300 Kr. aarlig til Fripladser med solgende ncermere Bestemmelse: Anledning af Legatet til den polytekniske Lcereanstalt skulle tvende unge Fripladser og Stipendier. 13 Mosaiter have sri Adgang til Anstalten for der at oplceres og nyde suldstcrndig Undervisning, og ncere vi den Tillid til Bestyrelsen, at der ikke fordres af dem, at de skulle tilsidesatte deres Religions Forskrifter ved Arbejde om Lørdagen og andre mosaiske Helligdage. Administrationen for det mosaiske Prcemieselskab og i Mangel af samme Repræsentanterne for Samfundet indstille de Personer, der som uformuende skulle have fri Adgang til Anstalten." Da Betalingen for suldstcendig Deltagelse i Læreanstaltens Undervisning var 40 Rdlr. aarlig, androg Bestyrelsen i sin Indberetning til Ministeriet om dette Le- gat om et aarligt Tilstad af 20 Rdlr. af den disponible Beholdning, for at der kunde oprettes 6 Fripladser for uformuende og dygtige Examinander foruden de i Testamentet bestemte Pladser for 2 Mosaiter. Under 23de Marts 1857 bevilgede Ministerret, at 20 Rdlr. af den disponible Beholdning anvendtes til ncevnte 6 Fri- pladser, som besattes af Bestyrelsen, dog at der aarlig gaves Indberetning om, hvilke Examinander de vare tilstaaede. Efter at have modtaget fra Universitetets Kvcrstor et af Bogholder, Kammerraad Rosengreen om Fremgangsmaaden ved Regnskabsførelsen for det Eibeschutzske Legat udarbejdet Forslag og Bestyrelsens Erklcering herover, bestemte Ministeriet under 10de Novbr. 1857 tillige, at da Testator ved sit Legat formentlig har villet sikre tvende af sine Trosforvandte Lejlighed til samtidig uden nogen egen Udgift til Læreanstalten at kunne fuldende deres Studier ved denne, burde det indrammes de Mosaiter, der i Folge Testamentet tildeles Fripladser, Fritagelse for Erleggels? af Betaling for Ad- gang til Examen fprste Gang, de indstille sig til hvilken som helst Examen ved Loers- anstalten. — Fra Aaret 1841 har det Classenske Fideikommis stillet til Bestyrelsens Disposition 300 Rdlr. aarlig, der paa forfkjellig Maade var anvendt i Læreanstaltens Interesse; men da Læreanstaltens Budget i 1860 — 61 havde saaet en anden Form, og der var bevilget de fornødne Summer til de sorskjellige Anskaffelser ved Lære- anstalten, saa at, om man end paa en eller anden Post kunde have Brug sor mere, end der var bevilget, dog maatte vcere tilfreds med de Beljzb, som Staten har villet tilstaa. havde Bestyrelsen under Forventning af Samtykke fra Direktionen for Fidei- kommisset i Forslaget til Budgettet for oven ncevnte Aar andraget paa, at Fidei- kommisets Bidrag maatte anvendes paa samme Maade som det Eibefchutzske Legat, nemlig til Fripladser, hvortil der endnu var en meget følelig Trang. Paa Bestyrel- sens Henvendelse til Fideikommissets Direktion om dens Samtykke til, at dets Bi- drag af 300 Rdlr. aarlig anvendtes til Fripladser for trcengende og flittige Exami- nander, saaledes at der gjordes Indstilling om Besættelse, svarede Direktionen under 9de Juni 1860, at den foreløbig i 3 Aar vilde tilstaa Belobet til Anvendelse paa den foreslaaede Maade, dog paa Betingelse af, at det ganske udgik af Læreanstaltens Budget som samme uvedkommende. Som Fslge heraf opfortes Belpbet ikke i den følgende Finanslov for 1861 — 62. Efter Bestyrelsens Anmodning bleve de 300 Rdlr. atter bevilgede for 3 Aar under 31te Maj 1863. — Ved Finansloven for 1863—64 blev der paa Kommunitetets Budget be- vilget 400 Rdlr. til Understøttelse for saadanne polytekniske Examinander, som give Haab om at blive en Vinding for Videnskaben. Ncevnte Sum blev ved de Negler, hvorefter Uddelingen af Understøttelsen skulde ske, bestemt til 4 Stipendier g, 100 Rdlr. for polytekniske Examinander, som ikke ere Studenter. Reglerne findes anførte i Meddelelserne om Universitetet for 1857—63 S. 587—588. 14 Polyteknisk Lcereanstalt 1857—1863. For 1863—64 bleve Stipendierne tilstaaede solgende: H. G. Knudsen, F. Z. Mathiesen, C. Z. H. D. H. Millinge og F. V. Seemann. 5. Læreanstaltens Benyttelse til at asgive Betcenkninger. Antallet af de Sager, hvorover der af forskjellige Avtoriteter begjceredes Be- tcrnkning, as hvilke de over Toldsp^rgsmaal og over Ansøgninger om Eneret udgjorde den overvejende Del, var i de enkelte Aar sælgende: 1857: 89, 1858: 89, 1859: 89, 1860: 102, 1861: 81, 1862: 122 og 1863: 116. 6. Forandring as Læreanstaltens Bygninger og Lokaler. Med Hensyn til disse i 1860—61 og 1861 — 62 udsMe Arbejder henvises til Meddelelserne for 1849—56 Side 187—189. II. Lereluistalteils Persolmlfolhold.*) 1. Lærerpersonalet. Professor, vr. xliil. I. G. Forchhammer, som under 13de Marts 1851 var blevet konstitueret til indtil videre at overtage Direkt«)rforretningerne ved Læreanstalten, saa lcenge Forhandlingerne om en Reform af Læreanstaltens hele Stilling og Virk- somhed fortsattes, blev nu, da disse Forhandlinger havde fundet deres Afslutning ved det af Kongen under 22de Zuli 1860 approberede nye Reglement, ved kgl. Resolution af 23de Oktbr. 1860 beskikket til Direktør. Z Aaret 1858 mistede Læreanstalten en af sine Lcerere ved DjZden, pkil. H. A. Pedersen, der paa en meget tilfredsstillende Maade havde holdt de ham over- dragne mathematiske Forelæsninger for Examinanderne i Mekaniken, hvortil han ved Ministeriets Skrivelse as 21de Avgust 1857 var blevet konstitueret. Oberst Kellner, der ncrsten lige siden Læreanstaltens Oprettelse havde vceret an- sat som Loerer i deskriptiv Geometri ved samme og virket med megen Dygtighed og Held i sit Fag, ansøgte under 19de April 1861 om Entledigelse fra sit Lcereembede, da de med hans nye Embede som Chef for den kgl. militcere Højskole forbundne For- retninger noeppe vilde levne ham Tid til det for enhver Lcerer forn/zdne Studium. Da det imidlertid forekom Ministeriet Mskeligt, at Oberst Kellner fremdeles maatte kunne sortscetle sin heldbringende Larevirksomhed ved Læreanstalten, anmodede det Krigsministeriet til at medvirke hertil, i alt Fald derved, at der, saasremt der intet havde at erindres imod, at Oberst Kellner vedblev i den omtalte Lærerstilling, derom gaves ham en Meddelelse sra bemeldte Ministerium. Da Krigsministeriet ikke troede *) L^nninassorholdene bleve ordnede ved Ligningsloven af 12te Januar 1853, som sindes i Meddelelserne for Universitetet for 1857—63 S. 18 ff.