Ocmioimstc Anliggender. 62.3 Universitetets og Conimunitetets oeonomiffe Anliggender. Administrative Foranstaltningcr. Inddragning as Tilskuddene sra Finants kassen til Universitetet og Communitetet. Bed Udarbejdelsen as Finanslovforslaget sor Finantsaaret 1857—58 blev det af Indenrigsministeriet taget under Overvejelse, om der ikke, navnlig efter den i de sidste Aar indtraadte Stigning i Kornpriserne, som i en meget betydelig Grad havde soroget Indtægterne sor de uuder Ministeriet sor Kirke- og Undervisningsvcesenet horende, det hoiere Undervisningsvoesen vedkommende Anstalter med sceregne Fonds, maatte vcere Anledning til at inddrage de af Statskassen til nogle af disse Anstal- ter hidtil udredede Bidrag. En saadan Foranstaltning vilde, da de her omhandlede Anstalter ere i Besiddelse as tilstrækkelige Midler til at afholde samtlige de det hoiere Undervisningsvcrsen paahvilende Udgifter, efter Indenrigsministeriets Forme- ning, ikke vcere forbunden med nogen Betænkelighed, idet Folgen deraf i vcerste Fald alene vilde blive den, at de Bidrag, som af de mest for- muende af disse Anstalter ydedes de mindre formuende, maatte modtage en iovrigtfaare ringe Forhoielfe, ligesom sremdeles det Urig- tige i det hidtil bestaaende Forhold, at Statskassen under disse Omstændigheder yder Bidrag til de omhandlede Instituter, formentlig traadte saameget klarere srem, som det ved Lov var paalagt Soro Academi i Finantsaarene 1856—57 og 1857—58 af sit Overskud at tilskyde betydelige Summer til Oprettelsen as den paatcenkte nye Veterincer- og Landbohoiskole, der anlagdes directe for Statskassens Regning. Med disse Bemærkninger begjcerede Indenrigsministeriet sig under 30te Oc- tober 1856 Kirke- og Undervisningsministeriets Mtringer om Udeladelsen i Finants- lovndkastet sor 1857—58 af de tidligere opforte Tilskud til Anstalter med egne Fonds, nemlig til Kjobenhavns Universitet 6,400 Rd., til ben polytechnisse Lære- anstalt 300 Rd. samt til det lcerde Skolevoesen 2,671 Nd., soruden Refusioner i Korn og Penge til to Skoler fra Amtstuerne og til Nykjobing Cathedralskoles Sti- pendiefond, til Belob 1,479 Rd. 25 tz, I Gjensvar herpaa bemoerkede Kirke- og Undervisningsministeriet i Skrivelse as 1ste November ncestester, at, endskjondt Samme ikke med Indenrigsministeriet knude sinde den paatcenkte Foran- dring aldeles ubetcrukelig og navnlig ikke skjonnede, at der knude lcegges nogen soerdeles Bcegt paa den Omftcendighed. at det var blevet paalagt Soro Academi at tilskyde betydelige Summer til ven directe sor Statens Regning oprettede Veterincer- og Landbohoiskole, eftersom dette Bidrag dog ncermest var hjemlet ved en Soro Academi scerlig ved dets Statuter paalagt Forpligtelse, saa var Ministeriet dog med Indenrigsministeriet enigt i, at der var Foie til under de oieblikkelige Forhold Universitetet 1857—1863, at opkaste Sporgsmaalet om Inddragelsen, og dette havde ogsaa ved Udarbejdelsen af Finantslovudkastet for bemeldte Stiftelser for 1857—58 vceret Gjenstand for Ministeriets Overvejelse. Ministeriet havde imidlertid anseet det utilraadeligt at bringe denne Forandring i Forslag i Bieblikket, da der for Universitetets Vedkom- mende netop i de noermeste Aar forestod betydelige Bygningsforetagender, der krce- vede anselige Capitalndredelser. og det desnden kunde sorndsees, at de betydelig stegne Prisforhold baade til Lærerpersonalets Lonning og under mange andre Poster af Budgettet vilde udfordre Udgistsforhoielfer efter eu storre Maalestok, ligesom ogsaa Afkaldet paa Jndtcegten for det lcerde Skolevcesen vakte lignende Betænkelighed, da dettes Overskud aleue beroede paa ve uscedvanlig hoie Kornpriser, medens de ud- videde Fordringer til Undervisningen, navnlig Optagelsen af Realundervisningen i den lcerde Skole — hvis Nodvendighed mere og mere gjorde sig gjoeldende — i Forbindelse med Fordyringen af de fleste af Skolens materielle Fornodenheder gjorde forogede Udgifter i mange Retninger nodvendige, til hvis Dcekning Skolevæsenet ved den gjoeldende Lovbestemmelse om Lcerernes Andel i Skolepengene tildels var udelukket fra at soge sorhoiede Indtcegter i den ved Freqventsens Stigen for- ogede Skolebetaling, naar Discipeltallet ved den enkelte Skole naaede et vist Maxi- mum. Disse Hensyn, der havde afholdt Ministeriet fra at foreslaae nogen Foran- dring ved Forelæggelsen af Finantslovudkastet for 1857 — 58, fandt Ministeriet, for- inden en noiere Undersogelse af alle Forhold var foretagen, at gjore det betænkeligt at give sit Samtykke til, at de paagjceldeude Stiftelser for bestandigt gave Af- kald paa denne lovhjemlede Indtcegt. og for Universitetets og Commnnitetets Ved- kommende vilde Ministeriet end ikke dertil ansee sig i Oieblikket for fuldkommeu befoiet, da Sagen for begge disse Stiftelser, i Medfor af det Consistorinm ved Kjobenhavns Universitet ved de Kongelige Resolutioner af 2lde December 1887 og t5de December i843 givne Tilsagn, maatte krceve en Forhandling med Consistorium, som ikke var foregaaet og heller ikke i den tilbagestaaeude Tid, tuden Finantslov- udkastet skulde foreloegges, lod sig tilendebringe. Derimod vilde Ministeriet, for saameget som muligt at imodekomme Indenrigsministeriets i Hensynet til den almin- delige Status af det nceste Finanslovforslag begrundede Dnfle, og som Conjuuctu- rerne dengang stillede sig paa Grund af de hoie Kornpriser, ikke modscette stg, at de omspurgte Tilskud bleve udeladte af Finantsloven for det enkelte Finantsaar, hvorom der forhandledes, men dog kun med det udtrykkelige Forbehold, at Sporgs- maalet blev gjeuoptaget ad Aare, naar Finantslovudkastet for 1858—59 skulde udarbej- des, tuden hvilken Tid der vilde vcere givet Leilighed til baade at sorhandle Sagen med Consistorium og til i Enkelthederne at underkaste Anliggendet den ncermere Droftelfe, som efter dets Vigtighed behovedes. I Overensstemmelse hermed for- langte Ministeriet, forend Finantslovudkastet for 1858— 59 blev udarbej- det, i Henhold til sine "Mnnger j hxn ovenfor omtalte Skrivelse til Inden- rigsministeriet, Consistorinms Erklcering om Inddragelsen af Statskassens ^ilflud. Consistorium erindrede med Hensyn til det af Indenrigsministeriet Anforte, at det selv med de oieblikkelige hoie Kornpriser viste sig, at Universitetets egne Midler neppe vare tilstrækkelige til at doekke de Udgifter, fon, allerede da paa Gruud af Videnflabens Udvikling og alle Gjenstandes Fordyring vare uafviselig uodvendige til de videnskabelige Indretninger og Samlinger og til Lonninger. De davcerende hoie Kornpriser kunde derneest efter alle Kyndiges Dom ikke antages at ville blive alde- les uforandrede, en Bedommelse as Universitetets Udgister, for hvilken disse .^oni- Dcoiiomiske Anliggender. 625 priser lcegges til Grund, vilde derfor ikke afgive noget rigtigt Resultat, og en til Kornprisernes sandsynlige Nedgaaen tilsvarende Nedsættelse af Udgifterne vilde ikke kunne finde Sted; meget mere maatte det ventes, at de Krav, som det nodvendige videnskabelige Apparat stillede til Universitetets Kasse, stadigt vilde tiltage. Endelig maatte det bemærkes, at det Universitetet tillagte Bidrag as Statskassen ikke var at betragte som en Hjcelp, ver i trange Tider var tilstaaet og under heldigere Forhold kunde tages tilbage, men var en ved Kongelig Resolution sor bestandigt tillagt Erstat- ning sor Udgifter, der, forhen udredede af Statskassen, senere kun med et saadant Lederlag vare overforte paa Universitetet. Bed Siden af disse Betragtninger oversaa Eonststorium imidlertid ikke den relative Gyldighed, som Indenrigsministeriets Be- sncri kningei under de davcerende Forhold havde, og den Fordel det medforte sor Universttetsbestyrelfen, at Statskassen saavidt muligt ikke udredede noget Tilskud til Universitetets Fornodenheder, idet der da turde ventes en storre Frihed i Disposi. itonen over dettes egne H)!idler. I Henhold hertil troede Eonsistorinm dersor forsaavidt at kuune tiltroede Indenrigsministeriets Forflag, at det lovhjemlede Tilskue as Statskassen, som var udeladt paa Finantsloven for 1857—58, ikke optoges paa det Udlast, som for Aaret 1858 59 skulde forelcegges Rigsdagen, eller saalcenge Universitetets egne Midler vare tilstrækkelige, men at en definitiv Opgivelse dog ikke skete. Omstændighederne kunde nemlig gjore det nodvendigt enten for at dcrkke et enkelt Aars Underbalance eller paa Grund af Udgifternes Forogelse at vende tilbage til et faadaut Tilskud, og det vilde da, mente Consistoriuin, vcere langt lettere for Ministeriet at opnaae den sornodne Pengebevilling, naar den celdre Kongelige Resolution, der efter de antagne Regler maatte gjcelde som en Lov, indtil den ad lovlig Vei var ophcevet, endnu bestod fljondt i nogen Tid suspenderet, end dersom en hel ny Bevilling af ^.ilflnd udfordredes. Naar Consistoriuin faaledes kun troede at kunne tilraade en Suspension indtil videre af Udredelsen as Statens lovhjemlede Tilskud til Universitetet, maatte Samme hertil endnu soie to ncermere Betingelser, dels nemlig at det paalagdes Commnnitetet ved Siden af sit hidtilværende saste Bidrag til Universitetet at udrede saameget, som uvsordredes til at dikke den Underbalance, som maatte vise sig som en Folge af det standsede Tilskud, vels at det Honorar til den Arnce Magnceanske Commissions Secretcer (300 Rd.), som ved Finantsloven sor 1850-51 blev overfort til Universitetet, fljondt dette aldeles uvedkommende, mod en tilsvarende Forogelse af Statskassens Tilskud, saalcenge dette Tilskud i det Hele standsede, overfortes paa Statskassen. ^iljknddene sra statskassen til Universitetet og Communitetet bleve derefter, ligesom det var fleet i Finantsloven for 1857-58---), udeladt af Finantsloven for 1858 - 59 55) og ere fremledes forblevne udeladte af ve folgende Finantslove. Honoraret lil ^ecretceren ved den Arnce Magnceanske Commission udredes srenideles as Univer- sitetet efter Lov af 12te Januar 1858 § 9. ^ a m m e n d i a g n i n g af den academiske Fond og Universitetets Reservefond. Allerede i Aarel 1856 indkom der fra Universitetets Ovcestor et For- slag om ^ammendragningen af den academiske Fond med Reservefondens-^ hvilket *) Jfr.. de trykte Anmærkninger til Finantslovndkastet, S. 27 aa 0. - ligeledes de trykte Anmærkninger til Finmitsloviidklistet, S. 40 "*) Om Reservefondens Oprettelse, ser Umv.-Medd. 1849—56, S. 1040-41. Universitets-Meddelelser. ' ' U-iiwersitelel 1L57—1d63. Ministeriet dengang ikke fandt tilstrækkelig Foie til at gaae ind paa. I Rigsdags- samlingen 1859 udtalte det af Folkethinget nedsatte Finants udvalg sig i sin Betænkning over Finantslovudkastet for 1860—61 *) for samme Forandring. I Anledning heraf indledede Ministeriet under lste Juni 1 860 Brevvexling med Cousistorium. Consistorium fremsendte uuder 22de September s. A. en fra Qvccstor om den omtalte Forandring indhentet Betcenkning, som gik ud paa at tilraade en Sammendragning af den academifke Fond og Reservefonden til en samlet CapitalmaSse, der ikke maatte formindskes, men hvis aarlige Renter anvendtes til Udgifternes Bestridelse, saaledes at der ved Siden deraf dannedes en egentlig Reservefond, ved Henlæggelse af Universitetets fremtidige Overskud i Aar med hoie Kornpriser til Afholdelse af aldeles ertraordincere Udgifter og til Dcekning af nnnd- gaaelige Underbalancer, som vilde bevirkes ved lavere Kornpriser. Consistorium sluttede sig til Ovcestors Betænkning med solgende Bemærkninger: Dengang der ved Universitetets Normalreglement i Aaret 1844 blev henlagt en Capital af noget over 200,000 Rd. til et Reservefond for Universitetet, saaledes at der tll denne Conto skulde flyde Alt, hvad der efter Universitetets Regnflab fremkom som Overskud, stod dette i Forbindelse med den samtidig trufne Bestemmelse om, al der paa denne Reservefonds Renter Intet maatte anvises uden speciel erhveret allerhoieste Resolution, og at der indtil videre ikke maatte gjores allerunderdanigst Forestilling, enten i Almindelighed ved Budgetternes Affattelse eller specielt i Aarets ^'ob, om Anvenvelsen af et storre Belob af disse Renter i noget Aar end tilsammen 5,000 Rd. Den Tanke laa nemlig bagved den hele Ordning, at det fulde Belob af disse „til extraordincere Docenter, sccregne Forelæsninger og videnskabelige For- maals Fremme i Almindelighed" bevilgede 8,000 Rd., idetmindsle naar det nye 'Normalreglement i nogle Aar havde vccret virksomt, ikkun sjeldent og i alt Fald ku« i enkelte Perioder vilde behoves, og at der altsaa navnlig gjennem Besparelse paa denne Conto vilde kunne bevirkes en Forogelse af Universitetets pecunicere Krcefter til Bestridelse af de forhoiede Udgifter, som Videnskabernes Fremskridt vilde krceve af Universitetet. Det blev imidlertid anseet sor urigtigt, om man ved Normalreglementets Affattelse paa en Tid, da man egentlig behovede langt mere end man havde, vilde indskrcenke Udgifterne til et betydeligt mindre Belob end Ind- tægterne, saaledes at en bestemt Sum skulde oplcegges om Aaret; hvorimod der Intet antoges at vcere til Hinder for, at den hele Sum tillagdes Normalreglementet, naar den knn bestemtes til Udgifter, som man havde det i sin Magt at indskrcenke og udvide efter Omstændighederne, og saaledes kunde lempe Besparelserne og Op- lægningen efter hvad tilborligt Hensyn til Universitetets Tarv til enhver Tid fordrede (jfr. Selmers Aarbog for 1844 S. 19 og 20). Disse Forudsætninger, under hvilke Universitetets Reservefond blev dannet, vare nu ikke lcengere tilstede. Medens Reservefondens Capital var vo^et til et Belob a> over 600,000 Rd., optoges samt- lige Renter af denne Capital mellem de til Udgifternes Bestridelse bestemte Indtcegter ljfr. Finantsloven for 1860—61 Indtægtspost 14), og en mulig Formindskelse eller Forogelse af det under Universitetets Udgiftspost 7 indbefattede Belob til videnskabelige Formaals Fremme, hvilket sagdes at skulle ndredes af Reservefondens Renter, udovede ingen directe eller umiddelbar Forandring i Reservefondens Storrelse, men denne vozede eller aftog kun, eftersom Universitetets Regnflab i det Hele i ') See Rigsdagstid. for 11te Samling 1859, Anh. L. Sp. 101—102. Dcmwniiske Anliggender. noget Aar udviste Overskud eller Underbalance. Da Reservefondens Renter saaledes have ganske samme Bestemmelse og Anvendelse, som Renterne af den academiske Fond, hvis aarlige Rentebelob ifolge Normalreglementet af 1844 skulle indgaae under de aarlige Jndtcegter til Bestridelse af Universitetets normerede Udgifter, vilde der kun vcere Anledning til at bevare Adskillelsen mellem de ncevnte tvende Fonds under den Forudsætning, at Reservefonden efter Universitetets hele oconomiske Status indbefattede et Capitalbelob, over hvilket der under sceregne Omstændigheder, paa samme Maade som Tilfceldet havde vceret i de sidste Aar, knnde disponeres tit Afholdelsen af extraordincrre Udgifter. Dette var imidlertid aldeles ikke Tilfceldet. Som det ncermere var oplyst i Ovcestors Betcenkning, vare Universitetets ordincere Udgifter i de senere Aar stegne saa betydelig, at Stiftelsen kun under extraordincere hoie Kornpriser knnde vente noget Oversknd. hvorfor det ogsaa havde viist sig nod- vendigt paa de sidste Aars Finantslove at optage et temporcert Tilskud af 10,000 Rd. til Universitetet af Communitetets Midler. En yderligere Formindskelse af Reserve- fondens Capital, hvilken i de sidste Aar var reduceret med et betydeligt Belob (omtrent 100,000 Rd.), paa Grund af de extraordincere Udgifter til Opforelsen af det nye chemiske Laboratorium og det nye Observatorium, vilde derfor udscette Universitetet for, at det selv under ordincere Forhold vilde have en aarlig Underbalance. Det blev heraf igjen en Folge, at medens Opforelsen i Universitetets aarlige Regnskaber af en disponibel Reservefond af over 600,000 Rd. nodvendigvis, som i den ncevnte Betcenkning bemcerket, maatte give et aldeles urigtigt Begreb cm Universitetets virkelige oconomiske Status, maatte der vcere al Gruud til at sammendrage den nu- vcerende academiske Fond og Reservefonden til een Capitalmasfe. som ikke maatte formindskes, men hvis aarlige Renter bleve at anvende til Udgifternes Bestridelse. Derimod burde der efter konsistoriums Mening ved Siden af denne uforanderlige Capitalformue dannes en egentlig Reservefond til Afholdelse af aldeles extra- ordincere Udgifter og til Dcekning af de nnndgaaelige Underbalancer, som vilde bevirkes ved lave Kornpriser, til hvilken Reservefond alene blev at henlcegge de fremtidige Overskud, som vilde indvindes i Aaringer med hoiere Kornpriser; og burde det da i Forbindelse hermed gjores til en ufravigelig Regel, at der ikke ved Budgetternes Affattelse calculeredes nogen Underbalance, som ikke kunde dcekkes as den til den uye Reservefond opsamlede Capital, medmindre der samtidig dermed bevilgedes de dertil sornodne extraordincere Tilskud sra Commnnitetet, som den Stiftelse, der efter deus Aiemed, sorsaavidt det kan skee nden Skade sor dens egen Virksomhed, er ncermest til at komme Universitetet til Hjcelp, eller der paa anden Maade kunde skasfes Universitetet forogede Jndtcegter. ^>ed Finantsloven for Finantsaaret 1861—69 blev Sammendragningen af begge Fond, ifolge et af Ministeriet stillet AEndringsforslag ^), billiget. ^>ed herom under 23de Marts 1861 at meddele Consistorium Underretning tilfoiede Ministeriet, at Samme havde anseet det overslodigt at vedtage nogen bindende Regel for Oprettelsen af den foreslaaede egentlige Reservefond, idet Ministeriet fandt det rigtigst, naar de som Bevceggrnnd til Forslaget af Consistorium paapegede ^.ilfcelde indtraadte og Universitetets Budget fremtraadte med en virkelig Under- balance, igjennem Finantsloven at foge en Bestemmelse tagen om, hvorledes e» ') See Rigsdaqstid. for 12te Samling 1860, Sp. 79—80. Universitetet 1857 — 186?. saadan skulde dcekkes, eller afgjore. om det vilde vcere nsdvendigt at bruge af Capitalformuen. Om en Sammensmeltning af Universitetets og C ommun itetets Midle r. I ben af Folkethingets Finantsudvalg i Rigsdagssamlingen for !859 afgivne Betænkning over Finantslovudkastet for 1860—61 fornyedes en allerede tidligere af et lignende Udvalg til Kirke- og Undervisningsministeriet rettet Henstilling om en Sammensmeltning af Universitetets og Communitetets Midler. I denne Anledning indhentede Ministeriet under 1ste Juni 1 8 60 Consistoriuins Erklcering. Consistorinm, som afgav sin Betcenkning under 22de September s. A., ledsaget as en udsorlig Erklcering om det reiste Sporgsmaal af Qvcestor i Forening med Inspeetorss ^vsestm-R, paaviste, at en saadan Foranstaltning vilde medsore Communitetets Ophor som selvstændig Stiftelse og at Ophcevelsen as en ved sccregne Fundatser og Gavebreve oprettet offentlig Stiftelse i og sor sig maatte ansees for et faa ertraordincert Foretagende, at den kun burde finde Sted under ganske sceregne Omstændigheder, saasom naar stiftelsens Bestaaen vilde vceie i Strid med Statssormaalene eller dens Biemed maatte ansees for fyldestgjort eller antages paa anden Maade bedre at kunne opnaaes. Men ingen af disse Forud- sætninger kunde Cousistorium i det foreliggende Tilfcelve sinde at vcere tilstede. Thi, mente Consistorium, at Communitetets Formaal, i samme Grad som livlige; e, var at uuderstotte vcerdige og trcrugende Studerende, erkjendtes vistnok af Alle og fremgik ogsaa af den Omstcendighed, at Universitetet ved at overtage Communitetets Formue nedvendigvis tillige maatte paatage sig Afholdelsen as de Commuuitetet paahvilende Udgifter samt den fremtidige Opfyldelse as denne Stiftelses Bestemmelse. Desuagtet vilde imidlertid, efter Consistoriuins Overbevisning, Communitetets Ophor som selvstcendig Stiftelse vcere til Skade sor dette Formaals Fremme, idet det vilde blive uuudgaaeligt, at Opfyldelse« af den Commuuitetet tidligere paahvilende Be- stemmelse om kortere eller lcengere Tid vilde trcede i Skyggen for Universitetets egne mere umiddelbare Interesser, hvortil endnu vilde komme, hvad Consistorium tillagde en scerlig Betydning, at en saadan Sammensmeltning i Tidens ;'telse ttl en mindre streng Bconomi, dels kunde give Anledning til. at man indlod sig paa Foretagender, der udeu at staae i Forbindelse med Universitetets umiddelbare ncermeste Formaal medforte store eztraordincere Udgifter eller vedvarende forogede Byidei, som, efterat den fra Commuuitetet overtagne disponible Capital ganske eller tilvu^ var fvrtcrret. luuve faae eu skadelig og hcemmende Indflydelse paa Unlverutetets Virksomhed for dets egentlige Interesse. Ministeriet tunde imidlertid ved det saa- kedes Anforte ikke sinde sig bevceget til at opgive Jvcrrkscettelsen af den paatoenlle Foranstaltning. Hvad sor det Forste i Almindelighed angik Regeringsmagtens Be- foielse til at trcesse Foranstaltningen — et Punkt som iovrigt ikke var bejliidl i Erklceringen — vilde il)!inisteriet vistnok, saafremt de til Communitetet Oprindelig heulagte Midler vare flcenkede ved eu privat Gave og Gaven betinget af Stiftelsens scerlige Bestaaen som saadan. sinde det ubetimeligt og uforsvarligt under Manglen as bine to af Consistorium ndhcevede Forudsætninger at foretage Sammensmeltningen. Lcmwmiske Anliggender. Men da Oprettelsen af Communitetet, som skete ved, at Kong Frederik den Anden i Aaret >569 henlagde til 100 fattige Studenters Underholdning Jndtcegten af endel Krongods i Sjcelland og paa Falster og af endel Kongetiender i Sjcelland, var at betragte som en Regjeringsact, havde Ministeriet ikke Tvivl om, at det maatte staae i den nuvcerende Regjerings Magt at foretage en Forandring i Stiftelsens Stilling, der svarede til Forholdene, som de senere havde udviklet sig. Og i saa Hen- seende var det derncest ikke Ministeriets Hensigt — hvad Consistorium heller ikke havde sorudsat — at hidsore nogen Jndskrcenkning l det Maal, hvori, eller den Maade, hvorpaa Commnnitetets Midler hidtil havde vceret anvendte for Stiftelsens eget Formaal, men kun at tilvejebringe en Ordning af Universitetets og Commnnitetets indbyrdes Forhold, der paa den ene Side kom dette Forhold, som det nu var. ncermere, og- paa den anden Side kunde give Stiftelsens hele Bndgetstilling og Regn- skabsforing den Klarhed og Overskuelighed, som ikke i snldstcendig Grad kunde vcere tilstede, saalcenge der i mange Dele bestod et Fcellesskab og Mellemværende imellem begge stiftelser, uagtet de skulde bestaae hver sor sig som selvstendige institutioner. Herved kunde Ministeriet saameget mindre sinde nogen Betcenkelighed, som den af Consistorium saa stcerkt fastholdte Selvstændighed sor Communitetet, som en sceregen Stiftelse, dog ved en Betragtning as de factiske Forhold turde vise sig i den senere ^id mere af Navn end i Virkeligheden at vcere opretholdt. Thi naar det erindredes, at Communitetet efter en summarisk Beregning (see Selmers Univ.- Aarbog for 1847, S. 7) efterhaanden af sit Overskud havde indtil Udgangen af Aaret 1847 afgivet til Universitetet ialt....................... 951,665 Rd. og fremdeles ved de temporære aarlige Tilskud i Tiden fra 1848 til Udgangen af Finantsaaret 1860—61 (med Undtagelse af Finants- aarene 1855 56, 1856—57 og 1857 — 58, for hvilke intet Tilskud bevilgedes) ialt......................................... 102.500 — iamt endvidere til den nye Universitetsbibliotheks-Bygning, rnndt an- slaaet, en Sum af...................................... 200,000 — 1,257,165 Rd. eller mere eud en Capital af 1^ Million Rd., og naar det l Forbindelse hermed bemcerkedes, at Consistorium kuyttede deu i Erklæringen begrundede Anskuelse til den Forndscetning, at Universitetet sremdeles maatte knnne gjore Regning paa extraordincere tilskud fra Communitetet til faadanne Udgifter, som Universitetet ikke kunde afholde af sin-e egne Midler, forekom det Ministeriet, at Selvstændigheden for Communitetet som Stiftelse tildels tun vilde blive en Formsag, medens Virkeligheden var, at Universitetet og Communitetet have en scelles Kasse, hvoraf Udgifterne til en selv- stændig Forfolgning af begge Stiftelsers scrregne Formaal bestrides, hvilket Forholv autoges i Sammensmeltningen at ville sinde sit rette Udtryk og tilsvarende Form. Forsaavidt Consistorium havde befrygtet, at Opfyldelsen as Commuuitetets Be- stemmelse ved Sammensmeltningen vilde komme til at trcede i Skygge for Universitetets ,^onnaai. fandt Ministeriet ikke, at denne Frygt synderlig mere fjernedes ved Opret- l'vlrelfen af det hidtidige Forhold, faasom det, naar det forst var gn?et. at Com- munitetet Iknlde afholde alle extraordincere Tilskud, som Universitetets stigende For- nodenheder krcrvede, med ligesaa megen Foie lod sig befrygte, at Communitetets Formaal vilde trcede l Baggrunden ved de stadig gjenkommende Bevillinger as ertraordmcer Natur 1 Anledning af uafviselige Krav, som kunde sorudsees i Frem- Universitetet 1857—1863. Liven at ville gjore det nodvendigt i storre Grad end hidtil at tye til Commnnitetets Midler. Og hvad endelig angik den paaberaabte Fristelse tit en mindre streng Dconomi, vilde Ministeriet meget miskjende Betydningen af sin egen Overbestyrelse og Udovelsen af Rigsdagens Bevillingsret, om man i den Fare, hvoraf Universitetet fra denne Sive fknlde trues, vilde sinde nogen asgjorende Hindring for en Foran- staltning, som iovrigt saa ganske syntes at have Forholdets sande Tilstand for sig. Omvendt maatte Ministeriet overhovedet antage, at Forandringen vilde vcere i Uni- versitetets velforstaaede Interesse, naar der derved opnaaedes en fcelles Virksomhed af Universitetets og Commnnitetets pecnnicere Krcefter som et sor sig samlet Hele, idet man netop heri saa en Betryggelse mod. at Commnnitetets Midler sknlde blive anvendte i Retninger, der ligge udenfor Stiftelsens Formaal, som de maatte op- fattes, i hvilkeu Henseende Ministeriet kun sknlde hentyde til, at Commnnitetet allerede eengang (ifolge Finantsloven for I85V—5l) havde maattet yde et Bidrag til vet lcerde Skolevcefen, og at Sporgsmaal af Rigsdagen havde vceret reist om at lade Commnnitetet udrede Stipendier til de polytechnifke Studerende. Med foranstaaende Bemærkninger begjcerede Ministeriet sig under Ilte Juni 186! Consistoriums yderligere Erklcering om Sagen. Consistorinm tog derpaa atter Sagen under den noieste Overvejelse og knyttede, da Samme ikke kunde fravige sin, i den alt afgivne Erklcering udtalte An- skuelse, i Skrivelse af 31te Marts l862 solgende Bemcerkninger til de af Mini- steriet mod Consistorinms Grunde fremsatte Erindringer: Consistoriums Udgangspunkt i denne Sag er. at det maa ansees for aldeles utvivlsomt, at Commnnitetet for Tiden ikke blot retligt, men ogsaa factisk bestaaer som en selvstcendig. fra Universitetet forskjellig Stiftelse, men at derimod en Sammensmeltning af Commnnitetets og Universitetets Midler vilde med fore Communitetets Ophor som selvstcendig Stiftelse. Consistorinm kan ikke ansee det for unodvendigt noget ncermere at begrunde Berettigelsen af det oven- ncevnte Udgangspunkt, da der i Ministeriets Skrivelse af Ilte v!uni f. A. fore- kommer enkelte Wtringer, som synes at gaae ud fra en noget forskjellig Fonid- scetning. Hvad saaledes for det Forste angaaer Communitetets Stilling som selv- stcendig Stiftelse, har Ministeriet ved at henvise til det i og for sig betydelige Be- lob, som af Commnnitetets Overskud i Aarenes Folge indtil Dato ei afgivet til Universitetet, og til den ogsaa af Consistorinm udtalte Forudscetuing om, at Uni- versitetet ligeledes i Fremtiden maa kunne gjore Regning paa eztraordincere tilskud af Communitetets Overskud til saadanne Udgifter, som Universitetet ikke kan afholde as egne Midler, villet gjore gjceldende, at Communitetets paaberaabte Selvstcendighed i Realiteten viser sig kun at vcere af Navn eller en Formsag, medens Virkeligheden er, at Universitetet og Commnnitetet have en fcelles Kasse, hvoraf Udgifterne til en'selvstcendig Forsolgning af begge Stiftelsers sceregne Formaal bestrides, hvilket Forhold antages i Sammensmeltningen at ville sinde sit rette Udtryt og sande Form. Consistorinm maa i bestemt Modscetning hertil ansee det for et ubestrideligt Factum, at Commnnitetet stedse ikke blot formelt men ogsaa i Virkeligheden er bleven betragtet som en scerlig fra Universitetet forskjellig Stiftelse. Sagens for- melle Side eller den hidtil gjceldende retlige Ordning paa dette Punkt frembyder ikke mindste Tvivl; den er med Nodvendigheden given ved den Omstcendighed, at ver til Opnaaelsen og Gjennemforelsen af Communitetes Formaal er henlagt bestemte Midler, for hvilke Communitetet i alle Retsforhold betragtes som Rels- Ocoiiomist'e Anliggender. subject, og den forandres naturligvis i ingen Henseende derved, at Coinmunitetets Bestyrelse paa mauge Punkter, og navnlig i den hele Overbestyrelse er henlagt til de samme Autoriteter, som bestyre Universitetet, eller derved at Commnnitetet af sine Midler har ydet Tilskud til Universitetet, hvilket Punkts sactiske Betydning nedenfor vil blive omtalt. Det er lilstrcekkeligt til Belysningen af Forholdets retlige Side at henvise til Rcekker af de aarlige Finantslove, der med Evidents godtgjore Communitetets retlige Bestaaeu som selvstændig Stiftelse, Ministeriets forannævnte Bemcerkning kan derfor heller ikke antages at vedkomme Forholdets retlige Charak- ter, men vil ikkun kunne referere sig til den Opfattelse, som hidtil sactisk skulde have gjort sig gjceldende ved Dispositionen over Communitetets og Universitetets retlig adskilte Midler. Men ogsaa i denne Henseende maa Consistorinm udtale eu bestemt Benægtelse af. at man nogensinde, som as Ministeriet antaget, skulde have betragtet Communitetet og Universitetet som havende en fcelles Kasse, hvoraf mau bestred Udgifterne til Opnaaelfe as begge Stiftelsers sceregne Formaal. Det har til alle Tider vceret anerkjendt, at der kun kunde vcere Tale om at lade Commuui- tetet yde Tilskud til Universitetet, naar den sorstncevnte Stiftelses Formuetilstand var af en saadan Beskaffenhed, at Belobets Asstaaelse ikke kuude frembyde den mindste Fare for Varetagelsen af Communitetets egne Formaal, Noget som i de fleste Til- fcelde allerede tilltrcekkelig fremgik af den Omstændighed, at Belobet blev afholdt af Commuuitetets aarlige Overskud. Paa den anden Side er det stedse blevet anseet for en given Forudsætning, at der kun knnde vcere Sporgsmaal om Tilskud fra Commuuitetet til Universitetet, naar den sidstnævnte Stiftelse ikke var istand til af sine egne Midler at bestride ve samme paahvileude Udgifter. Confistorium anfaa det tilstrækkeligt med Hensyn til disse Punkter at henvise til de Forhandlinger, som gik forud for Resolutionen af I3de November 1844, lste Post om, at Communitetet af sin Capitalmasse skulde afgive engang for alle et Belob af 250,000 Nd. til Universitetet, jfr. Selmers Aarbog for 1844 Side 21; ligeledes til de Forhand- linger, som gik forud for de Kongelige Resolutioner af I5de Juli 1849 og 18de Juli 1854 om Forlcengelse af de Tidsrum, i hvilke Communitetet af sit Overskud skulde afgive et aarligt Tilskud af 10,000 Rd. til Universitetet. I alle disse For- handlinger ere de to ovenncevnte Forudsætninger klart og bestemt udtalte, og det Samme gjcelder uaturligvis om Forhandlingerne paa Rigsdagens 6te Session, ifolge hvilke det sidstnævnte Tilskud udgik as Fiuantsloven for 1855—56 paa Gruud af, at Universitetets Budget for bemeldte Finantsaar viste el paaregnet Overskud af over 25,000 Rd.. fee Anhang L til Rigsdagstideudeu for 6te Session 1854 Sp. 72 og Folketingstidenden for samme Session Sp. 813 og 820, medens omvendt Hensynet til de extraordincere Krav, der stilledes til Universitetets Midler, igjen medforte, at dette aarlige Tilskud blev optaget i Fiuantsloven sor 1858—59, jfr. re trykte Anmcerlninger til Finantslovndkastet for dette Aar, S. 45 I I. For- saavidt Ministeriet til Bevis for Rigtigheden af sin Opfattelse af, at Communi- tetets hidtilværende Selvstændighed maa betragtes tildels som en Formsag, havde henvist til, at de sorskjellige Tilskud, som Communitetet esterhaanden har afgivet til Universitetet indtil Udgangen as Finantsaaret 1860—61, ealculatorisk kunne anscettes tii del betydelige Belob as I'/4 Million Rigsdaler, kunde Confistorium ikke tillcegge denne Talstorrelfe nogen bevisende Kraft, For at denne Henvisning til Tilskuddenes -».otalbelob skal kunne vcere til nogen Oplysning om Forholdet, maa den nodvendigvis iammenltilles med Totalsummen af Communitetets Indtcegter i den tilsvarende 632 Universitetet 1857—1563. Periode, sor at man derigjennem kan see Forholdet imellem hvad der er afgivet til Universitetet, og hvad der er anvendt til Communitetets egne Formaal og til Oplceg til Forogelfe af Stiftelsens Formue. Consistorium havde imidlertid ikke anseet det for fornodent at tilvejebringe et i saa Henseende fuldstændigt Materiale, men antog det tilstrækkeligt at gjore opmcerksom paa solgende Sammenligningspunkter. Medens Totalbeløbet as Conununitetets successive Tilskud indtil Udgangen as 1 847 ester Selmers Aarbog, hvortil Ministeriet ved sin Beregning havde henvist, calculatorisk udgjorde 950,000 Rd., udgjorde Communitetets samlede Jndtcegt i de I l Aar fra 1837 til 1847. begge medregnede, efter den Opgjorelse, som sindes i bemeldte Aarbog Side 12, omtr. 850,000 Rd. Commnnitetets Jndtccgter i Aarene for 1837 findes vel ikke der angivne, men anslaaer man dem tilnærmelsesvis til 60,000 Rd. om Aaret, hvad der ikke synes sor hoit, jsr. de sor enkelte tidligere Aar meddelte Op- lysninger Side 10, og gaaer man da tilbage til Aarhundredets Begyndelse, hvortil man synes berettiget, naar hensees til, at forskjellige as de Tilskud, som ere med- regnede i de 950,000 Rd., gaae meget lcengere tilbage i Tiden, jsr. det anforte Sted Side 4, faaer man et Belob af 2.160,000 Rd.. der, sammenlagt med de sor- ncevnte 850,000 Rd,, for Perioden fra 1837 til 1847 udgjor over 3 Millioner, hvormed Tilskuddenes Totalbelob af 950,000 Rd. altsaa maatte sammenlignes. Holder man sig imidlertid alene til den lettere tilgængelige Periode fra Begyndelsen as 1848 til Udgangen af Finantsaaret 1860-61, hvilket Tidsrum felvfolgelig ogsaa er af storst Betydning med Hensyn til det her omspurgte Forhold, da viser det sig paa den ene Side, at Communitetets samlede Indtcegter i denne Periode udgjore omtrent 1,400,000 Rd. medens der i samme Tidsrum, som as Ministeriet regnet, er afgivet et Belob af noget over 300,000 Rd. i Tilskud til Universitetet, as hvilken Sum imidlertid de 200,000 Rd. er den aldeles extraordiucere Udgift til den nye Bibliotheksbygning. Ogsaa igjennem disse Sammenligningspunkter viser det sig altsaa som det sande Forhold, at Selvstændigheden as Communitetets Formue fuld- stændig er bleven opretholdt og at der tun har vceret Sporgsmaal om at lade Communitetet under visse Betingelser yde Tilskud til Universitetet. Og naar Consi- storinm i sin sorrige Erklcering havde antaget, at Universitetet ogsaa i Fremtiden vil erholde saadanne Tilskud sra Communitetet, var det udtrykkeligt udtalt som Forud- sætning hersor, paa den ene Side at Communitetet maatte have bet dertil fornodne Overskud, paa deu anden Side at Universitetets egne Midler ikke vare til^trcclkelige til at bestride de paagjceldende Udgifter. At der hidtil har vceret og sremdeles vil blive ydet Universitetet Tilskud as Communitetet, kan naturligvis ikke paaberaabes som noget Datnm sor, at Communitetet ikke i Virkeligheden skulde bestaae som selv- stændig Stiftelse; det vilde vcere ligesaa urigtigt, som at ncegte ^oro )lcademics Selvstændighed af Hensyn til de Tilskud, som samme har ydet til sorskjellige andre Jnstituter. Ligesaa utvivlsom som Communitetets nuvcerende Selvstændighed er. ligesaa sikkert er det. at der i Gjennemsorelsen af den af Ministeriet paatoenktc Foranstaltning vilde ligge den indgribende Forandring, at Communitetet delved vilde oploses som selvstændigt Institut og som scerlig osfeutlig Stiftelse. Der kan ikke vcere mindste Tvivl om, at en scerlig til Stiftelsen henlagt Formue med ren hertil knyttede selvstcendige Retssubjectivitet er den nodvendige Betingelse foi en saadan Stiftelses Bestaaen, og at en Sammensmeltning af Communitetets og Uni- versitetets Midler, der i Eet og Alt vilde salde sammen med en Inddragelse as Communitetets Formue i Universitetets, vilde indeholde en Ophcevelse af Cominnni- Ocoiw»nskc A n l iggeild er. tetet, saaledes at der i Fremtiden kun vilde bestaae een Stiftelse, nemlig Universi. tetet, der blandt sine forskjellige Formaal ogsaa vilde have at varetage de Interesser, som hidtil vare blevne fremmede igjennem Commnuitetet som scerligt Institut. I Bndgetsopftillingen vilde saaledes de Communitetet hidtil paahvilende Udgifter frem- trcede som Undercouti paa Universitetets Budget ved Siden af dettes ovrige Ud- giftsposter. Efter saaledes at have begrundet deu fuldstændige Berettigelse af sit Udgangs- punkt, nemlig at Communitetet for Tiden ikte blot retlig, men ogsaa sactisk, bestaaer som en selvstcendig fra Universitetet sorftiellig Stiftelse, men at derimod en Sammensmeltning af Communitetets og Universitetets Midler vilde medfore Com- munitetets Ophor som selvstcrndig Stiftelse, gik Consistorium over til noget noermere at omtale de Fordele, som efter Ministeriets Formening vilde kunde opuaaes igjennem den paatcenkte Sammensmeltning, og bemcerkede i saa Henseende: Det. er alt i det Foregaaende paavist, at hin Sammensmeltning saa langtfra tor ansees for et sandere Udtryk og en mere tilsvarende Form sor det hidtil existerende indbyrdes Forhold mellem Communitetet og Universitetet, at det tvertimod paa en yderst gennemgribende Maade vilde omdanne den nuvcereude Tilstand ved en fuldstceudig Tilintetgørelse af den ene af de 2 Stiftelser. Som et andet Motiv for Sammen- smeltningen havde Ministeriet anfort, at det vilde vccre i Universitetets velsorstaaede Interesse, at opnaae en fcelles Virksomhed af Universitetets og Communitetets pecunioere Krcefter som et for sig samlet Hele, idet man heri formentlig vilde have en Betryggelse imod, at Communitetets Midler skulde blive anvendte i Retninger, der ligge udenfor Stiftelsens Formaal, i hvilken Henseende Ministeriet havde henvist til. at Communitetet allerede engang, ifolge Finantsloven 1850—5l har maattet yde et Bidrag til det lcerde Skolevcesen og at der har vceret reist Spsrgsmaal paa Rigsdagen om at lade Communitetet yde Stipendier til de polytechniske Studerende. Consistorium maatte ganske vist erkjende, at hvis Sammensmeltningen af de ommeldte Midler i nogen Maade knnde tilveiebringe en Betryggelse i den af Ministeriet an- givne Retning, maatte man ansee den for et vceseuligt Gode navnlig ligeoverfor Bestræbelser i forskjellig Retning, som med stor Styrke gjore sig gjceldende i den senere Tid; men Consistorium sormaaede ikke at indsee, at nogen Betryggelse ad den Bei vilde tunne opnaaes. Consistorium skulde i denne Henseende henvise til en Erfaring fra den seneste Tid; ved Forslaget om for Finantsaaret 1862—63 at lade den poly- techniske Læreanstalts Underbalance dcekke af Communitetets Overskud blev det ud- trykkelig bemærket, at Grunden til, at det ikke var paalagt Universitetet at dcekke denne Underbalance, hvad man i og sor sig ansaa for det correcte, var den, at Universitetets eget Budget udviste en Underbalance. Det sremgik heraf, at en Forogelse af Universitetets Mivler ved Inddragelsen af Communitetets Formue saa langtfra vilde frembyde nogen Betryggelse imod, at de saaledes fremkomne Midler anvendtes til Formaal. ver ere Universitetets og Communitetets egentlige Siemed sremmede, at Folgen af, at Universitetets Budget kom til at udvise el ikke ubetydeligt Overskud efter Sammensmeltningen, snarere maatte antages at ville blive, at man vilde paalcegge Universitetet Udgifter og Byrder til Biemed, som ligge udenfor dets umiddelbare Formaal. Dette Resultat vilde ogsaa ganske stemme med Forholdets Natur, idet Universitetets Formaal er langt almindeligere og mere omfattende end Communitetets. Allerede heraf kunde fslge, at man af Mangel paa Kjendskab til de rette Grcendser for Universitetets egentlige Opgave udvidede dets Virksomhed mere UniversitktS-Meddelelser. SO Universitetet 1857—1^66, end tilborligt; men i ethvert Fald kunde det sorndsees, at hvis man ikke fandt Be. tcenkelighed ved at lade Commnnitetet afholde Udgifter til det og Universitetet uved- kommende Formaal. vilde man end mindre have Betænkelighed ved at lade samme af- holde af Universitetets ved Sammensmeltningen fremkomne Overskud. Consistorium kunde iovrigt, ved at omtale hint Forslag om Dcekning as Læreanstaltens Under- balance ved Communitetets Overskud, ikke undlade at bemcerke. at man naturligvis i hoi Grad havde beklaget dets Vedtagelse, men at man haabede, at denne Post i Finantsloven for 1862—63 vilde vcere af en ligesaa sorbigaaende Charakter som Commnnitetets Bivrag til det lcerde Skolevæsen i Finantsloven 1850—51. Consi- storinm forbeholdt sig dersor ogsaa l sin Tiv at indkomme til Ministeriet med en motiveret Forestilling imod en Fornyelse as denne Beslutning i senere Finantslove, og Consistorium kunde ikke Andet end udtale sin Glcede over at finde en rig Samling as Grunde imod den tagne Beslutning i de sorskjellige Foredrag, som Cultusministeren havde holdt i Anledning af denne Sag. Endelig, Yttrede Consistorium. har Ministeriet som Motiv sor Sammen- smeltningen henvist til, at der sorst igjennem samme vil kunne opnaaes Klarhed og Anskuelighed l Budgetsopstillingen og Regnskabsforingen, hvad derimod ikke vilde vcere mnligt, saalcrnge der i mange Dele bestaaer et Fcellesflab og Mellemværende imellem begge Stistelser. Med Hensyn til dette Punkt henviste Consistorium til hvad herom var udtalt i en af luspsetor HViL-sturi«. Professor Gram, og ^voestor efter Consistoriums Forlangende asgiven Betcenkning. hvori det var viist, at det Mellemværende, som er en Folge af, at Commnnitetet deltager i Udredelsen af forskellige, i ^.oven as t2te Januar 1858 §8^9 omhandlede Gager og Lonninger, l og for sig er af under- ordnet Betydning og efter den Maade, hvorpaa de paagfceldende Vsnninger ere optagne i Finantsloven'og anvises til Udbetaling, ikke bevirker nogen Afregning mellem Stiftelserne. Ligeledes gjorde venne Betcenkning opmcerksom paa. at ren paatcentle Foranstaltning, esterat de sor Communitetets Regnskabsvæsen 'ccrligl^ beslaaende Bestillinger esterhaanden ere blevne inddragne og de dermed fordnndne Fonetninger overdragne til de ovrige under Qvcesturen horende Embedsmand, i det Hele ikke vilde medssre nogen Besparelse hverken for Communitetet eller Universitetet. Det sremgaaer altsaa heraf, tilsoiede Consistorium al Ulemperne med Hensyn lit ^nvgetS- opstillingen efter den nuvcerende Ordning kun ere af underordnet ^elyvning; men nnte> alle Omstcendigheder ansaa Consistorium det for givet, at Hensynet til RegnikadSvcrsenel og dettes storre eller mindre Overskuelighed ikke kan komme l Betragtning ligeoversor oe store Interesser, som Sporgsmaalet om Sammensmeltningen berorer. Hvis del over- hovedet maatte vcere sornodent at drage Omsorg sor Tilvelebringelsen af overskue- ligere Regnskabsvæsen, forekom det Consistorium. at det ikke vilde kunne vcere sor- bnndet med uoverstigelige Vanskeligheder ved den forestaaende Revision af Loven af 12te Jannar 1858 at ordne Forholdet l Overensstemmelse med den Tanke, som ligger til Grund sor Forslaget om Henlceggelsen as det Soroske GodS- og Regnskabsvæsen under Universitetsqvcestnren m. m., nemlig at lade hver af ^lifte! - serne udrede den fulde Lonning til enkelte bestemte as de fcelles Embeds- og Bestillingsmand. Medens Consistorium saaledes ikte sormaaede at indsee^ al der vilde vindes nogensomhelst væsentlig Fordel ved hin Sammensmeltning, maatte Samme paany ind- tr'cengende gjentage de store Betænkeligheder, son. den hele Foran- staltning srembvder. Consistorinn. maatte i benne Henseende stille i ^pidlen, Ocvnmiiiske Anliggender. hvad Samme alt forrige Gang scerligt fremhccvede, at det maa ansees for et ubestrideligt, af Alle anerkjendt Retsprincip, at en engang paa gyldig Maade oprettet Stiftelse ikkun hvor visse sccrlige Betingelser ere tilstede bor ophceves. Allerede i stn forrige Erkloering havde Consistorium paavist, under hvilke Forudsætninger et saadant Skridt maatte ansees for berettiget, men tillige oplyst, at saadanne ikke i ncervccrende Til- fcclde var tilstede, idet det fra alle Sider var blevet anerkjendt, at man ikke ved Sammensmeltningen vilde unddrage Midlerne fra Anvendelse til det Communitetet stillede Formaal, at understøtte voerdige og trcrngende Studercude. Naar Miuisteriet herved havde bemcerket, at den Omstcendighed. at Communitetet ikke er stiftet ved en privat Gave. meu ved Henlceggelse af offentlige Midler til det angivne Biemed, maatte gjore det unodvendigt at fordre Tilstedeværelsen af de af Consistorium for Ophoevelsen af bestaaende Stiftelser angivne Betingelser, der kun skulde kunne ansees anvendelige paa Stiftelser, grundede paa private Dispositioner, da maatte Consi- storium bemcerke, at, naar en Stiftelse har bestaaet i uforstyrret Virksomhed i eu Aarfolge af ncesten Z00 Aar saaledes som Communitetet, bliver det Moment af rent forsvindende Betydning, om den tilgrundliggende Disposition er truffen af en Privat eller det Offentlige. og hint Retsprincip gjor sig med samme Styrke gjceldende, hvad enten Oprindelsen til Stiftelsen er af den ene eller den anden Art. Det kunde vel synes, at der forfaavidt maatte frembyde sig mindre Betænkelighed ved Commuuitetets Ophcevelse, som det er forudsat, at Universitetet efter Sammen- smeltningen vilde have at drage Omsorg for, at der l samme Omfang som tidligere virkedes for det Formaal. som Communitetet hidtil havde skullet fremme. Con>i- storium kunde imidlertid i saa Henseende ikke Andet end gjentage sin, i dets forrige Crklcering fremsatte, Bemcerkning om, at det vilde vcere nundgaaeligt, at Opfyldelsen af den Communitetet tidligere paahvilende Bestemmelse engang i Tiden vilde troede i Skyggen sor Universitetets egne mere umiddelbare Interesser. I Tidernes ^ob vilde Forholdet, saaledes som det bestod ved Sammensmeltningen, gaae i Forglemmelse, og i Forbindelse hermed vilde den ovennævnte Forndfcctning, under hvilken Sammensmeltningen er bleven foretagen, tabe sin Indflydelse, Det turde derfor ingenlunde ansees for en ugrundet Frygt, at Commnnitetets Ophcevelfe som selv- stoendig Stiftelse vel ikte i den forste Tid, men i Tidens kcengde, vilde blive lil Skade for Varetagelsen af de Interesser, for hvis Skyld Stiftelsen er bleven oprettet. Det var imidlertid ikke alene Hensynet til Commnnitetsformaalets Interesse, som fremkaldte Betænkelighed ved Sammensmeltningen, men, som ligeledes i Er- klceringen af 22de September I86U bemcerket, ligesaameget og ikke mindst Hensynet til Universitetets egen Interesse. Consistorium maatte fremdeles befrygte, at den ved Overtagelse« af Communitetets Midler bevirkede Forogelfe af Universitetets Formue dels i det Hele vilde indeholde en Fristelse til en mindre streng Dconomi, dels kunde give Anledning lil at man overdrog til Universitetet Omsorgen for For- maal, som vare dets egentlige ncermeste Diemed uvedkommende, og som ved den saaledes forogede Udgiftsbyrde kunde faae en skadelig Indflydelse paa Universitetets Virksomhed for dets egentlige Iuteresfer. Ministeriet havde vel med Hensyn hertil bemoerket, at Samme meget vilde miskjende Betydningen af sin egen Overbestyrelse og Udovelsen af Rigsdagens Bevillingsret, em man i Frygten for eu mindre streng Oeonomi vilde fee en afgjorende Hindring for den heromhandlede Foranstaltning. I den Anledning maatte Consistorium erindre, at det vel mindre var de stedse voxende Krav indenfor Universitetets egen Kreds, som Consistorium havde troet at 80* Universitetet 1857 — 1663. maatte befrygte som Fslge af Formnesorogelsen ved Sammensmeltningen, — skjondt ganske vist Hensynet hertil heller ikke var uden Betydning, idet der er en saa naturlig og i en vis Henseende Priselig Tilboielighed hos Bestyrere af Samlinger og Museer til at sorge for disses Tarv ved sorogede Bevillinger, at det ikke vilde vcere uden Vanskelighed at modstaae det deri liggende Tryk, naar Universitetets Budget udviste et ikke ubetydeligt Overskud; — men hvad Consistorium fortrinsvis havde havt for Oie var den ikke usandsynlige Mulighed, at mau as Hensyn til det ved Sammen- smeltningen fremkomne Overskud vilde overdrage til Universitetet forskjellige Samlinger ogCa binetter, so in ikkestaae i nogen ncerm er e Forbindelse med Universitetets Formaal og hvis Vedligeholdelse og Forsorg vilde krceve betydelige, rimeligvis stedse voxende Udgifter og Byrder, der, naar den fra kommu- nitetet overtagne disponible Capital ganske eller tildels var fortceret, vilde virke hcemmende paa Universitetets Virksomhed sor dets egentlige Interesser. Consistorium kunde saameget mindre ansee denne Mulighed for fjern, som Folkethingets Udvalg i Betænkningen over Udkastet til Finautsloven 1860—Ll Nr. 22 havde bemcerket, at der kunde anfores Grunde for at forene den p o lyte ch n i ske Lcereanstalt, det store Kongelige Bibliothek og Ment- og Medaillecabinettet med Universitetet. Det var ganske vist ikke uden scerlig Betydning, at Forslaget om de forncevnte Jnstituters Henlceggelse til Universitetet netop var fremkommet i Forbindelse med Forflaget om en Sammensmeltning af Communitetets og Universitetets Midler. I Henhold til det Ovenanforte maatte Consistorium ansee det sor sin Pligt af Hensyn til de Interesser, det paahviler Samme at varetage, paa det mest Ind- trængende at udtale sig imod en Sammensmeltning af de tvende Jnstituters Midler. Skjondt Consistorium noerede det sikkre Haab, at Mini- steriet ikke vilde give sil Miude til denne Foranstaltning, havde Samme dog, efter den Anledning, som en Mtting i Ministeriets ovenfor omtalte Skrivelse af li te Juni I8VI dertil gav, ikke villet uudlade at henlede Opmærksomheden paa solgende Punkt. Naar Ministeriet i sin forncevnte Skrivelse havde talt om, at „Regeringsmagten" maa vcere befoiet til at trceffe den heromhandlede Foranstaltning, og senere fremhcevet, at, ligesom Kong Frederik den 2den i sin Tid oprettede Communitetet, saaledes maatte det staae i den nuvcerende Regjerings Magt at foretage hin Forandring, var det ikke Consistorium ganske klart, om det var Ministeriets Mening, at en mulig Be- slutning om Ophævelsen af Communitetet maatte kunne tages af Regjeringen i scerlig Forstand uden Deltagelse as Lovgivningsmagten, Consistorium maatte imidlertid ansee det for givet, at en Foranstaltning af denne Art kuu kan gjennemfores igjennem en scerlig Lov desangaaende. Efter Consistoriums Opfattelse af den hele Sag kunde Samme vel ikke finde Opfordring til at gaae udforligt iud paa delte Punkt, men skulde indskrcenke sig til at bemcerke, at, ligesom der til Hen- læggelsen af offentlige Midler til Oprettelsen af en saadan Stiftelse utvivlsomt efter vore nuvcerende constitutiouelle Forhold maatte fordres en egentlig Lov- bestemmelse, saaledes maatte det Samme vcere Tilsceldet nied Hensyn til Beslut- ningen om Ophcrvelsen as en slig Stiftelse, og den Form, man ved Stiftelsens Oprettelse paa en Tid, da den skarpe Adskillelse mellem Lovgivningsmyndigheden og Negjeringsmagten ikke var gjennenisort. havde givet Fundatsen, blev i denne Hen- seende naturligvis uden al Betydning. Ligesaa ntvivlsomt ansaa Consistorium det sor at vcere, at det ligger ude u for de aarlige Finantsloves Omraade at tage Bestemmelse om Communitetets Ophcrvelfe igjennem en Sammensmeltning Ocoiwmiske Anliggender. af bettes og Universitetets Midler. Som ovenfor berort ansaa Consistorium den Bestemmelse, hvorved Communitetet i sin Tid er bleven oprettet, for efter sit Ind- hold og sin Charakteer at vcere en Lovgivningsact, og Beviset i saa Henseende var, at man utvivlsomt nu til en Bestemmelse af lignende Indhold vilde fordre Lov- givningsmagtens Sanclion. Det kunde som Folge heraf allerede med Foie betvivles, om det ligger indenfor de aarlige Finantsloves Omraade at vedtage An v end el s en a f e nd e l a f Co m mnn ite te ts Midl er til et udenfor Fun- datsen liggende Bie med; den enkelte Finantslov kommer herved i Strid med en Lov. nemlig Fundatsloven, medmindre selvfolgelig der senere paa retsgyldig Maade har fundet en Udvidelse af Fundatsens oprindelige Indhold Sted, jfr. f. Ex. Universitetets Normalreglement af 1844 Post 1 og 2. Men en Beslutning om kommunitetets Ophcevelse laa i ethvert Fald udenfor Finantslovens Omraade, idet en Bestemmelse af dette Indhold er af almindelig organisatorisk Charakter og virker langt udover det enkelte Finantsaar. Rigtigheden af Ovenstaaende fremgik end ydermere ved at betragte Forholdet fra en anden Side. I en mulig Sammen- smeltning af Commnnitetets og Universitetets Midler vilde, som i det Foregaaende omtalt, ligge en meget betydelig Forogelse af Universitetets Formue igjennem Midler, som henhore under det Offentliges Disposition; det syntes nu klart, at en saadan blivende Disposition over disse offentlige Midler ikkun kunde trcefses igjennem en Lov- givningsact, og den Oinstcendighed, at Midlernes Henlceggelse til Universitetet ubetinget ligger disses oprindelige Bestemmelse ncermest, knnde ikke medfore nogen Forandring med Hensyn til Sporgsmaalet om, igjennem hvilken Form Dispositionen skulde trcefses. Senere er Intet foretaget til Jvcerkscettelsen af den omhandlede Forandring, Berigtigelse af Universitetets og den polytechniske Lcereanstalts indbyrdes Mellemvcerende. I deit over Finantsforslaget for Finantsaaret 1861—62 af FolkethingetS Finantsudvalg afgivue Betcenkning blev Ministeriets Opmcerksomhed henledet paa det Besynderlige l ben polytechniske Lcereanstalts Mellemregning med Universi- tetet i be aarlige Budgetter, og i Forbindelse hermed foreslog Udvalgets Flertal en Ophcevelse af dette Forhold. Det ncevnte Mellemvcerende bestod af folgende Poster: Rd. si. Lcereanstalten betalte i Leie til Universitetet af de ben overladte to Professorgaarde i Stndiestrcede og St. Pederstrcede................ 800. og udredede til Universitetets chemiske Laboratorium et Bidrag af..... 1,125,. Universitetet derimod betalte til Læreanstaltens Laboratorium...... !550. udredede Leie til Lcereanstalten af den physiske Samlings Lokale og gav til den physiske Samlings Udgifter............................. 944. 92 Endvidere havde Universiteret overladt Lcereanstalten Ejendommen Nr. 109 i St. Pederstrcede, som var benyttet til Læreanstaltens Udvidelse. Denne Eiendom kostede i Aaret 181^ Universitetet: Rd. Kjobesum........................................... 6,300. foruden Indfrielsen af Bankheftelsen...................... 372. Til nceste Side.. . 0,072. ") See Rigsdagstid. for 12te Samling 1800, Anh. N Sp. 86 Nr. 37. Universitetet 1657-1^-;. Rd. Rd. si. Fra forrige Side... 0,072. Omkostningerne ved jijobet.............................. 101. og nodvendige Reparationer strax efter Overtagelsen.......... 267. ialt............ 7,100. fornden senere aarlige Renteiab. ifcer efterat nogle af Lejlighederne vare blevne overlavte til Læreanstalten uden Leie. Under 7de Juni 1801 paalagde Ministeriel ven polytechniske Lccreanstalts Bestyrelse, efter Samraad med Universitetets Ovcestor, at meddele et Forflag til en Omordning af Forholdet i den af Finantsudvalget betegnede Retning. I den derpaa afgivne Betcenkning yttrede Bestyrelsen sig om de forffjellige Punkter, der ved Opgjorelsen kom i Betragtning, Hvad for det Forste de af Læreanstalten benyttede to Professorgaarde angik, mentes disse at burde overgaae til Læreanstaltens Eiendom, efterat den havde anvendt betydelige Summer paa Bygningernes Udvidelse og Forbedring, navnlig ved Paabygning af nye Etager, saaledes at hele Grunden og den nederste Etage tilhorte Universitetet og de overste Etager Læreanstalten. Dog burde Kjobesummen formentlig ikke anscettes hoiere end til hvad der udkom ved at capitalisere den davcerende Leie 800 Rd.. nemlig til 2 0.000 Rd., uagtet Eieudommens-virkelige Vcerdi ved Overdragelsen var betydelig hoiere; da Universitetet uden Ret til Opsigelse havde afstaaet Gaardene mod bemeldte Leie, kunde Bygningerne heller ikke siges at have en storre Vcerdi for Universitetet eno en Capital, som afgiver 800 Rd. i aarlig Rente. Naar Læreanstalten overtog bemeldte 2 Professorgaarde, antoges den ogsaa at burde overtage Eiendonnnen Matr. Nr. 109, som var aldeles ombygget for Lære- anstaltens Regning. Denne Overdragelse mentes at burde fkee for den Capital 7100 Rd., hvorfor Universitetet oprindelig erhvervede Eiendonnnen, eller mod en Gvdtgjorelse as 28-1 Rd. aarlig, hvorimod Universitetet maatte bcere de senere Rentetab i de Aar, hvori Stedet blev udleiet. Da Lcereanstalten og Universitetet hver havde sit ch em i ske Laboratorium, foreslog Bestyrelsen, at hver Stiftelse afholdt Udgifterne ved sit Labora- torium, dog saaledeS, at der forbeholdtes de Studerende ved begge Stiftelser Adgang til begge Laboratorier paa de scedvanlige Vilkaar. Med Hensyn til den physiske Samling, som var fcelles for Universitetet og Lcrreanstalien, antog Bestyrelsen, at dette Fcellesstab burde ophceves derved, at Lcereaustalteu. som har mest Brug for Samlingen, og i hvis Loeale den op- bevares, overtog hele Samlingen ved at udrede alle dermed forbundne Udgifter, dog saaledes at der forbeholdtes de Studerende ved Universitetet Adgang til Sam- lingen paa scedvanlige Vilkaar og at der forbeholdtes Universitetet Ret til en sorholdsmcessig Del af Samlingen for det usandsynlige Tilscelde, at Sam- lingen ophcrvedes eller adskiltes sra Læreanstalten, Rd, h. Ved den saaledes antydede Omordning vilde Lcereanstalten blive befriet for det hidtilværende Bidrag til Universitetslaboratoriet....... 1,125. for Leie af 2 ProfeSsorgaarde................................. 800. og Rente af forncevnte Kjobesnm for Nr. 109 i St. Pederstrcede..... 28^. Til noestk Side. .. 2,209. Oemwmiske Anliggender. Fra sorrige Side som dels overtoges as Universitetet og dels bortfaldt som Indtcrgt for venne Stiftelse. Derimod vilde Universitetet blive befriet for Bidrag til Læreanstaltens Laboratorium....................... 350 Rd. » st. og Leie as den physiske Samliugs Locale samt Bidrag til ven physiske Samling........................... 944 — 92 - som overtoges af Læreanstalten med............................ 1,294. 92 Derefter blev tilbage aarlig .................................. 910. 4 eller en Capital af 22,851 Ro., som tilfaldt Universitetet for at blive skadeslost ved Opgjorelsen. Bel var der endnu et andet Mellemværende, nemlig al Læreanstalten nvreveve Sced o m skr i v n i n g s t il lceg til de ved Universitetslaboratoriet ansatte Amanuen- ser og Portneren, og at Universitetet udredede Scedomffrivningstillceg til den ved den physiske Samling ansatte Mechanicus, men dette mentes ved nces te Budgets for- slag at burde hceves derved, at Tillcegeue overtoges af samme Kasser, som udredede Lonn in gerne. Naar Opgjorelsen skete paa den ovenansorle Maade, vilde Universitetet vel herved overtage en storre Udgist end Lcereanstalten; men ligesom det derved bevirkede Tab ikke sorud kunde beregnes, saaledes vilde det i alt Fald blive saa ubetydeligt, at det sormentlig ikte burde komme i Be- tragtning. Kratzens teins og Finrens Legater antoges at maatte vedblive at til- salde den physiske Samling, da dennes Forhold til Universitetet efter Omordningen iovrigt blev det samme som tidligere. Endnu bemcerkede Bestyrelsen, at Læreanstalten sorudeu de ncevnte Sum- mer udredede i aarligt Bidrag til Qvcesturudgister !00 Rd.; men da disse vare Udgifter ved Læreanstaltens Regnskabsforing, burde de efter Bestyrelsens Mening ikke asloses, da Aslosuiugssummen i saa Fald maatte tilbagebetales, saasremt Lære- anstalten til nogen Tid kom til selv at overtage sit Regnskabsvæsen. Esterat Consistorinm i Skrivelse as 16de September l 801 havde anbefalet det saaledes sremsatte Forslag, optog Ministeriet ganske i Overensstemmelse der- med det sornovne Forslag l Finantslovudkastet sor 1863-6 l^i, og Ordningen selv blev derefter billiget ved Finantsloven sor samme Aar. Om de as Forandringen flydende Omposteringer i Universitetets og Lærean- staltens Bndget vil det Ncrrmere blive omtalt nedensor nnder Afsnittet om Bnd- getsveesenet^ Udlaan as Universitetets og C o m m u n i t e t e t s A^ivler til Kirker Embeder og Communer ndensor de sor Udlaan as offentlige Midler gjce tvende almindelige Regler. I Betragtning af Vanskeligheden og i flere Tilsoelde envog Umnligheven af at erholve Laan til Communer af offentlige Stiftelsers Kasser til kirkelige eller til Skelevcesenets Fremme sigtende Foretagender, og dette selv saadanne. som Ministe- Rd. st. 2,209. '> Lee de tr»kte 'Amiurrkn. til Fin. Lovudkastet S. 1^8, Universitetet 1857— riet selv havde betegnet svin nodvendige og paalagt Communerne at udfore, blev ver i Aarene 185! og 1852 af Kirke- og Undervisningsministeriet fort Forhandlin- ger om et Lovudkast*) angaaende Udlaan i saadanne Biemed af Universitetets, Com- muuitetets og Soro Acaoemies Midler, hvilket Ministeriet dengang paatoenkte at forelcegge Rigsdagen. Tanken kom imidlertid ikke til Udforelse. I Aaret 185,1 blev Sagen paany optagen af Ministeriet, dog fra et noget forskjelligt Standpunkt og efter en storre Maalestok. Ministeriet gik nemlig ud fra, at det under de senere indtraadte Conjuuclurer maatte anfees for en Begunstigelse at erholde Laan til 4 pCt>, og, medens det af Ministeriet blev anseet for ntilraadeligt at trykke Penge- markedet ved at soge Stiftelsernes Midler ndlaante til 5 pCt., antoges det paa den anden Side, at hin Begunstigelse hellere burde komme Commnner, Kirker og Em- beder tilgode end Private. I Betragtning heraf agtede Ministeriet at soge aller- hoieste Bemyndigelse til, naar Midler havdes disponible ved de med det hoiere Undervisningsvcesen forbundne Stiftelser med scerskilte Fonds, at udlaane disse til offentlige Biemev, men dog ikkun under den Forudsætning, at der erholdtes fuld- kommen betryggende Sikkerhed for Capital og Renter. Forinden imidlertid Videre i saa Henseende blev foretaget, begjcerede Ministeriel sig nnder I 1 te Decem. ber 1861 Consistorinms Betænkning, forsaavidt Sagen angik Universitetet og Communitetet. Consistorinms Betcenkning indkom under i 9de Mai 1862, ledsaget af eu ud- forlig Erklceriug af Universitetets Qv cestor og Inspeetorss <^vR8turR. Denne Erklcering indlededes med folgende Bemcerkninger om de gjceldende Regler for Udlaan af offentlige Stiftelsers Midler. Ligesom det i selve Lovgivningen (jfr. Forordningen af 7de Juni 1827 tz 1) er forudsat, saaledes er det ogsaa al- mindelig anerkjendt, at de samme Regler som gjcelde med Hensyn til Udlaan af Umyndiges Midler, ogsaa komme til Anvendelse, naar Laan gives af offentlige Stiftelsers Capitaler. Disse kunne i Reglen saaledes kun ndlaanes imod Sikkerhed i faste Eiendomme, efter de noermere Regler i Refcripterne af 7de Februar 1791 og Forordningen af 6de Inni 1827, jfr. Motiverne til Placaterne af 25de Juli og 30te December 1813 i ny Coll. Tidende for 1843, S. 649 og for 1814, S. 163, hvor det udtales, at det ikke kunde vcere Bestyrerne af offentlige Stiftelsers Midler tilladt at gjore Udlaan til Commnner, af hvilke der ikke kan stilles noget let reali- sabelt Pant. Allerede tidligere var vel i enkelte Tilfcelde blevet tilladt at ndlaane ') Lovudkastet var saalydende: § 1. Ministeriet for Kirke og Undervisningsvcrsenet kan af Universitetets, Communi- tetets og Soro Academies Midler, selv om disse paa anden Maade knnne anbringes mod anordningsmcrsfig Sikkerhed, gjore Udlaan mod fcrdvanlige Renter til Commnner til kirke- lige eller til Skolevæsenets Fremme sigtende Foretagender. § 2. Til saadanne Udlaan maa ikke til nogen Tid vcrre udsat mere end ialt 50,000 Rbdlr. for de tre paagjcrldende Stiftelser tilsammen, og ikke mere end 20,000 Nbdlr. for nogen enkelt af dem. § 3. Til Optagelsen as deslige Laan, af hvilke intet enkelt man overstige 10,000 Rbdlr., maa vedkommende Commnne have Indenrigsministeriets Samtykke, og Tilbage betalingen skeer med aarlige Afdrag, der ikke maae vcrre mindre, end at Laanet kan vcrre berigtiget i et Tidsrum af i det Lcrngste 28 Aar. Z 4. Lige med Commnner agtes i Henseende til disse Laan Kirker, der eie sig selv, naar vedkommende Commnne overtager Garantien for LaanetS Forrentning og Afbetaling. Oconomiske Anliggender. 641 slige Midler til visse communale Foretagender, navnlig Skolers Opbyggelse mod Commnnernes Ansvarlighed, og senere er der givet nogle almindeligere Bestemmelser om Udlaan af Midlerne til Fremme as visse offentlige Foranstaltninger. Saaledes blev der ved Kgl. Refol. af 30te April 1817, jfr. Kgl. Refol. af 2lde Mai 1817 § 6, givet Cancelliet Bemyndigelse til man 642 Universitetet 1857—1863. Fremme sigtende Foranstaltninger samt til Kirker, der eie sig selv, uagtet der ikke kunde stilles anordningsmoessig Sikkerhed sor samme, saavel fra Qvce- stnrens som Consistoriums Side yttret, at man ikke ubetinget vilde fraraade den tilsigtede Lov. Men der var dengang kun Tale om et meget begrcendfet Udlaan af de ncevnte Stiftelsers Midler til Communer og Kirker. Det udlaante Belob maatte for samtlige tre Stiftelser ikke overstige 50.000 Rd. og for hver enkelt af dem ikke 20,000 Rv. Derhos maatte intet enkelt Laan vcere storre end 10,000 Rd. og Laanet skulde forrentes og afdrages i 28 Aar. Endelig skulde Laan til Kirker, der eie sig selv, kun tilstaaes, naar vedkommende Commune overtog Garanti for Laanets Forrentning og Afbetaling. Trods alle disse Begrcendsninger og Ind- skrænkninger. vilde Consistorium dog ikke uden videre gaae ind paa Lovforslaget, men erklccrede dengang, at det maatte ansee det for aldeles nodvendigt, at der i Loven optoges en udtrykkelig Bestemmelse, der gav Stif- telserne Sikkerhed for Renter og Afdrags betimelige Erlceggelfe, og som formentlig maatte gaae ud paa, at Indenrigsministeriet ligeoverfor Communerne bemyndigedes til og ligeoverfor Kirke- og Undervisningsministeriet forpligtedes til, saasremt Renter og Af- drag ikke erlagdes, ad administrativ Vei at trceffe saadanne Foran- staltninger, at det fornSdne Belob kunde inddrives. Men til en faadan Bestemmelse kunde, saavidt bekjendt, Indenrigsministeriets Samtykke ikke erholdes. Men havde man med god Grund Betænkelighed ved at gaae ind paa det paa- tcenkte Lovforslag af 1851. maatte man, saavidt Qvcesturen skjonnede. paa det Bestemteste udtale sig imod den nu af Ministeriet paatcenkte, langt videre gaaende Foranstalt- ning. Rigtignok bemærkedes det i Ministeriets Skrivelse, at Laanene naturligvis kun skulde kunne gives, naar der havdes en vel ikke anordningsmoessig, men dog fuldkommen betryggende Sikkerhed for Renter og Capital. Hvis der kunde stilles Stiftelserne en saadan virkelig god Sikkerhed for Laanene af Communer, Kirker eller Embeder, det vilde sige en Sikkerhed, der yder fuldkommen Betryg- gelse for Capital og Renter, og som giver Stiftelserne Adgang til at faae Capitalen tilbage, naar de selv behove den. var der vel Intet til Hinder for. at Laanene bevilgedes, og det kunde endog findes rigtigt, at Com- muner, Kirker og Embeder eeteris pai-ibus foretrcekkes for de private Laanfogende. Men det indsaaes ikke, hvorledes de ncevnte Institutioner uuder almindelige Forhold skulde vcere istand til at byde en saadan Sikkerhed. Hvad Commuuerue angik, vilde de vel stundom have Jorder eller Bygninger, som kunde gives til Pant for Laanet, og det kunde vel ogfaa ventes, at Indenrigsministeriet vilde give sit Samtykke til slig Pantscetning. Men allerede her vilde der mode mange Vanskeligheder, naar Stiftelserne saae sig nodsagede til at forlange Panternes (f. Ex. en Skoles, et Raadhus's) Realisation. Langt misligere vilde Forholdet stille sig, naar Stiftel- serne ikke kunde erholde saadant Pant, men vare henviste til at soge deres Fyldest- gørelse i visse meget vexlende Jndtcegter, saasom Havneafgifter, Broafgifter og des- lige, eller i den Communen i Almindelighed paahvilende Garanti. Selv om det skulde kunne ventes at faae en saavan Bestemmelse optagen i den nye Forskrift, som den af Consistorium i 1851 foreslaaede og fastholdte, da maatte det dog erindres, at det ingenlunde var utcenkeligt, at Forholdet under ugunstige Conjuncturer vilde kunne stille sig saaledes, at der kunde frembyde sig vcesentlige Hindringer for Gjen- nemforelsen af en betydeligere Ligning paa Communen) Tidsomstændighederne kunde Dconomiske Anliggender. 643 vcere af den Beskaffenhed, at Inddrivelsen af de faaledes paalignede Belob vilde bringe en storre Mcengde Eiendomme under Salg, og derigjennem blive til stort Tab for Commnnen. Med Hensyn til Kirker knnde der udentvivl ikke vcere tcrnkt paa dem, der eies af private Perfouer, enten den enkelte Kirkepatron eller de tiendepligtige Sognebeboere, men alene paa de Kirker, der eie sig selv (navnlig Kjob- stadkirker) eller som eies as Commnnerne eller vedkommende Kirkemenigheder. Nogle af disse vilde vel kunne give Sikkerhed for Laanet i Tiender, men at disse ikke as- give noget godt eller betryggende Pant, var almindelig anerkjendt, og navnlig gjaldt dette om Kirketiender, hvorom der her som oftest alene kunde vcere Tale, jfr. Lovens 2—23 — 10. Paa disse hvile med ubetinget Fortrinsret Kirkens Vedligeholdelse, og derfor kunde de endog slet ikke ansees som lovligt Pant for Umyndiges Midler, see Rescr. af 25de Juli 1788 § 6, 10de Juli 1789 § 6, 31te Januar 1794 § 6. sammenholdt med Rescr. af 7de Febr. 1794 § II, Forordn, af 7de Juni 1827 § 1 og Canc. Skr. 15de Februar 1834. Flere Kjobstadkirker vilde end ikke have Tien- der at stille som Pant; sor deres Vedkommende vilde man ncesten altid alene have en Ligning paa Menighedens Medlemmer at holde sig til; men Ersaringen havde noksom viist, at denne Foranstaltning var saa vanskelig at opnaae, at den ikke kunde regnes for nogenfomhelst Sikkerhed. Forfaavidt Ministeriet endelig havde ncevnt Embeder som Laantagere, var det ikke Qvcestnren ganske klart, hvilke Embeder der sigtedes til, og til hvilke Biemed Laan skulde kunne ydes. Der var udentvivl ncermest tcenkt paa Prcestekald og paa Laan til Prcestegaardes Opforelse og Istaudscettelse. Men disse kunde jo i Reglen erholde de sornodne Laan andensteds fra, og der skjonnedes ikke at vcere nogen Grund til ogsaa at aabne dem Adgang til fra de her omhandlede Stiftelser at er- holde Laan, sor hvilke der i Reglen kun vilde kunne gives en yderst preccer Sik- kerhed i Embedets Jndtcegter. I ethvert Fald vilde der alene kunne vcere Tale om Laan sra Universitetet og Communitetet til Embeder, naar der ved en saadan scer- egen Bestemmelse, som den i Placat af 10de September 1824 og 25de August 1825 omhandlede, sorgedes for at betrygge Renters og Capitalafdrags Erlceggelse i rette Tid. Qvcestureu mente saaledes at have viist, at der ncesten aldrig vilde kunne stilles en virkelig god og betryggende Sikkerhed for de Laan, der af Universitetets og Commnnitetets Midler sknlde kunne gives til Communer, Kirker og Embeder. Her- til kom endvidere, at det maatte befrygtes, at Stiftelsen ligeoverfor disfe Debitorer ikke vilde have den Frihed med Hensyn til Capitalernes Opsigelse og disses og Renternes Inddrivelse, som med Hensyn til private Skyldnere. Folgen as den af Ministeriet paatcenkte nye Foranstaltning vilde efter Ovcesturens Mening upaatviv- lelig blive, at Stiftelsernes disponible Midler esterhaanden ncesten udelukkende ud- laantes til Commuuer, Kirker og Embeder, uden at der var nogen behorig Sikker- hed for Capital og Renter, at man var udsat for ikke i rette Tid at erholde Ren« terne betalte, og at der meget hyppig vilde blive gjort Vanskeligheder ved at faae Capitalen tilbage, naar den ifolge Opsigelse eller Misligholdelse var forfalden. Det kunde nemlig forndfees, at der vilde blive udvirket Udscettelse paa Udscettelse for de betrcengte Communer, Kirker og Embeder, men derved vilde Gjcelden let voxe op til et saadant Belob, at den blev uerholdelig. Ligesom det altsaa maatte befrygtes, at flige Laan ofte vilde vcere forbundne med Capitaltab for Stiftelserne, saaledes kunde disse ogsaa ved Renters Udeblivelse og ved Capitalernes Uerholdelighed let 31' 644 Universitetet 1857—1863. blive hindrede og lammede i deres egen Virksomhed, og navnlig blive satte ude af Stand til at indlade sig paa betydeligere paatrcengende Foretagender og Forbedrin- ger med Hensyn til deres egne Diemeds Opnaaelse. Paa de Activer, som erhverve- des ved slige Laan. vilde det i de fleste Tilfcelde vcere aldeles umuligt at reise Penge, saa at ogsaa denne Udvei vilde vcere Stiftelserne affkaaren. Paa de ncevnte Ulemper vilde der, antog Qvcestureu videre, ikke paa nogen fyldestgørende Maade kunne raades Bod derved, at det bestemtes, at en vis mindre Del af den udlaante Capital aarlig skulde afbetales. Det vilde have samme Van- skelighed at saae Renter og Capitalafdrag erlagte i rette Tid, og Stiftelserne vilde derhos ved en slig Stipulation vcere udsatte for Tab, idet der ikke kunde regnes paa strax ved Modtagelsen at saae saadanne mindre Capitaler udlaante. Heller ikke ftjonnedes det, at den af Ministeriet paatcenkte Foranstaltning tilstrækkelig retfær- diggjordes ved de af Ministeriet for samme anforte Betragtninger. Forsaavidt det bemcerkedes, at det maatte ansees som en Beguustigelse at faae Penge tillaans til 4 pCt. Rente, var dette vistnok rigtigt forsaavidt angaaer Laan, der ydes uden reel Sikkerhed eller imod en ringere Prioritet i faste Eiendomme. Derimod turde det endnu vcere det Scedvanlige, at der af Pengesummer, som udlaanes imod en god 1ste Prioritets Pautesikkerhed i faste Eiendomme, kun erholdtes 4 pCt. Rente. Navnlig var dette udentvivl med ganske enkelte Undtagelser ^ilfceldet med Hensyn til Laan af Stiftelsers Midler, og i Neglen vilde heller ikke Private fordre og er- holde hsiere Rente af de Capitaler, som de udlaane paa gode Iste prioriteter i faste Eiendomme. Vel kunde de opnaae en ubetydelig hoiere Rente ved at anbringe deres Penge i Kongelige Obligationer eller andre gode offentlige Pengeeffeeter, men det var en Kjendsgjerning, at mange Capitalister af Hensyn til de ^luctuationer, som deslige Papirers Cours er undergiven, foretrcekke at have deres Penge staaende i faste Eiendomme til en noget mindre Rente imod god sikkerhed. Men selv om det forholdt sig saa, at den, der attraaede Laan mod en god Iste Prioritets Pante- sikkerhed i faste Eiendomme, kun undtagelsesvis kunde erholde samme til 4 pCt., ind- saa Ovcesturen ikke, hvorledes dette skulde knune begrunde, at Universitetet og Com- munitetet skulde udlaane deres Penge til Commuuer, Kirker og Embeder til 4 pCt. imod en Sikkerhed, der efter det i det Foregaaende Udviklede neesten altid vilde vcere mindre betryggende og stundom endog aldeles npaalidelig. ^en ringere Sitkerhev burde da i alt Fald billigvis opveies ved en hoiere Rente. Det var, yttrede Qvcesturen endelig, visselig med fuldkommen »>oie, at Mini- steriet fandt Betcenkelighed ved at trykke Pengemarkedet end mere ved at fsge stif- telsernes Midler udlaante til 5 pCt. Men for de private Laansogere vilde jo netop Pengemarkedet blive trykket ved den nye Foranstaltning, hvorved de i Neglen vilve blive udelukkede fra at erholde Laan af Universitetets og Commuuitetets betydelige Midler. Et saadant Hensyn var netop taget ved den Placaten af 30te December 1843 tilfsiede Indskrcenkning, og dette Hensyn maatte formentlig saa meget mere gjore sig gjceldende, som Forholdene i det Hele ikke vare gunstige for Besivdere af faste Eiendomme og derhos Adgangen til at faae Laan af Overformynderimidler betydelig var bleven indskrcenket ved Loven om Qvinders Myndighed af 29de De- cember 1857. Consistvrinm tiltraadte Qvcestors Erklcering og fraraadede indtrcrngende en Bestemmelse i den af Ministeriet angivne Retning. Oconomiske Anliggender. 645 Ministeriet kunde imidlertid ikke dele de saaledes fra Universitetets Side fremsatte Betænkeligheder og ncerede paa den anden Side den Overbevisning, at der ved Udlaan paa den paatoenkte Maade vilde kunne virkes Meget til Fremme af gavnlige commnnale Foretagender. Ministeriet indstillede derfor allerunderdanigst, at Ministeriet for Kirke- og Un d e rv is n ing svcc se n et maatte bemyn- diges til, udenfor de for Udlaan af offentlige Stiftelsers Midler gjceldende Forskrifter, af de Midler, som tilhore de under Samme horende Stiftelser med separate Fonds, at bevilge Udlaan til Com- muner, Kirker og Kongelige Embeder, naar den tilbudne Sikkerhed af Kirke- og Undervisningsministeriet i hvert enkelt givet Tilfcelde skjonnes at vcere fuldkommen betryggende for den udlaan te Sums Forrentning og Tilbagebetaling. Denne Indstilling blev bifaldet ved allerhoieste Resolution af l 7de Juni 1 86 2. Under I 5de August s. A. meddelte Ministeriet Consistorium den Kongelige Resolution med folgende Tilkendegivelse af de Grunde, som havde bevceget Mini- steriet til, uanseet Confistoriums Modforestilling, at fastholde sin Mening. Som en almindelig Regel maa man ansee det for aldeles utvivlsomt, at et Laan, ydet en Commune, afgiver fuldkommen betryggende Sikkerhed, da de commu- nale Skatter have Fortrinsret for Prioriteter og Skatteevnen saaledes strcekker sig langt videre end Evnen til at udrede de i Eieudommen staaende Prioritetsrenter. Der kan vel vcere enkelte Tilfcelde, i hvilke scerlige Omstændigheder kunne gjore et Laan mindre sikkert, f. Ex. naar en Commune er udsat for at lide af Over- svommelse, men i saa Fald vilde ei heller de enkelte Eiendomme i samme afgive nogen Sikkerhed. Det maa overhovedet bemcerkes, at der ei er Tale om i Almin- delighed at bevilge et hvilketsomhelst Laan til en Commune, men kun om at bevilge saadanne. om hvis Sikkerhed man har forvisset sig ved at nndersoge Communens Skatteevne og andre tilstedeværende Forhold. Erfaringen har stadfcestet denne An- skuelse. I Pengekrisen bleve betydelige Summer udlaante, saavel Prioriteter i private Eiendomme, som under Communens Garanti, og medens de sidstncevnte Laan ikke have medsort nogetsomhelst Tab, saa har det derimod vceret Tilfceldet med rent private Prioritetslaan, saavel i Kjobstad som paa Landet. Den eneste Be- tænkelighed der fkulve vcere ved at udlaane til Communerne var den, at Negjeringen skulde mangle Krast til at holde en uvillig eller uefterrettelig Communalbestyrelse til at gjore sin Pligt, men Erfaringen har ogsaa i denne Henseende overbevist Ministeriet om, at Intet er at befrygte. Til Overflod har Man i denne Hen- seende brevvexlet med Indenrigsministeriet. Ministeriet har nemlig i Anledning af et Andragende fra en Commune om et Laan til Opforelse af et Fattighus begjoert Indenrigsministeriets Nitringer, og navnlig gjort Foresporgsel om, hvorledes der vilde vcere at forholde, naar Communen paadrog sig Restancer af Renter og Afdrag paa et saadant med Indenrigsministeriets Samtykke optaget Laan. Ministeriet ud- talte da, at det opfattede Indenrigsministeriets Samtykke til et saadant Laans Optagelse saaledes, at Ministeriet i Tilscelde af Udeblivelse med Renter og Afdrag vil trcesfe Foranstaltninger til, at Restancerne reparteres paa Sognet og skaffes tilveie, da Kirke- og Undervisningsministeriet vilde sinde det betcenkeligt uden Sikkerhed herfor at komme Communer, som ikke knnne stille antagelig Pantesikkerhed, til Hjcelp ved Laan af de under det sorterende Midler. Ved derefter at meddele Samtykke til hint 646 Universitetet 1857—1863. Laaus Optagelse mod Forrentning og Tilbagebetaling senest i 15 Aar, gav Inden- rigsministeriet i Et og Alt denne Opfattelse af Forholdet Medhold, og tilfoiede yderligere, at der, uden Hensyn til om der i den Obligation, som udstedes for Laanet, optages nogen Claufnl om, at Udeblivelse med Capitalasdrag eller Renter skal have til Folge, at det skyldige Belob strax kan reparteres paa Sognet, i sor- nodent Fald fra Indenrigsministeriet vil blive givet Commnnen udtrykkeligt Paalceg i den nccvnte Henseende. De communale Laan fkee altid eller saagodt som altid med Forpligtelse til at tilbagetale ved aarlige Afdrag. Sikkerheden er saaledes i bestandig Stigende, og det kan aldeles ikke indrommes, at der skulde vcere nogen- somhelst Vanskelighed ved at frugtbargjore saadanne Afdrag. Der er jo Intet til Hinder for, at de frugtbargøres i Forbindelse med andre indkomne Afdrag eller med andre Capitaler, der ere at frugtbargjore. Der haves i denne Henseende en mangeaarig Erfaring, der strcekker sig over hele Landet, og Ministeriet maatte bemcerke, at der aldrig fra Stiftsøvrighederne viser sig nogen Vanskelighed ved at frugtbargjore saadanne Afdrag, uagtet den storre Del af deres Capitaler ere udsatte mod aarlige Afdrag og nagtet Arbeidet i hoi Grad besvcerliggjores derved, at Masseforvaltning ikke sinder Sled. Dersom man, havende for Bie store tilstundende Udgifter, skulde onske sig forbeholdt Net til at opsige Capitalerne, uagtet det derhos bestemtes, at Laanet skulde aarlig afdrages, da vilde der ikke vcere noget til Hinder for at tage et faadant Forbehold. Man vil maastee krympe sig ved at bringe dette Forbehold til Overvejelse, men mon man ikke ogsaa krymper stg ved at opstge Laan, som staae i private Eiendomme? Erfaringen viser dette tilstrækkelig. Man har mangfoldige Exempler paa, at Bestyrere af offentlige Midler have foretrukket at lade Stiftelserne gjore Jndlaan for ikke at opsige private Laan. Ministeriet maatte ligeledes fastholde sin tidligere til Consistorium udtalte Austuelse, at det var en Tjeneste under de sor- haandenvcerende Conjnnctnrer at faae Penge til 4 pCt., selv om nian kan give fuld- kommen betryggende Sikkerhed. Ministeren personlig kunde i saa Henseende beraabe sig paa sin egen, som Indenrigsminister, gjorte Erfaring, da alle de Prioritetslaan, hvoraf svaredes hoiere Renter, vare passerede ham, og han havde en scerlig Interesse i netop at have Opmærksomheden henvendt paa dette Sporgsmaal. Men naar Gunst skal vises, synes Samfundets storre eller mindre Kredse at Vcere ncermest til at nyde godt deraf. Ved at lade den tilflyde Private ndscetter man sig let for Vilkaarlighed, hvorfor det kan hcende, at den Laantageren tiltccnkte Gunst kommer Commissioncererne for en vcesentlig Del til Gode. Hertil kommer, at det Hensyn, som man i tidligere Tid tog til de Private med Tilsidesættelse af Commnnerne, ikke lcengere retfcerdiggjores ved de stedfindende Forhold. Creditforeningen aabner nu, maafkee med en for stor Lethed, Adgang til at faae Laan, og at det bliver noget dyrere, end cm de kunne faaes af offentlige Midler, kan ikke her komme i Betragt- ning, da man kun betaler efter Pengenes Markedspris. At gjore Laan til Com- munerne vilde derimod stride mod Creditforeningens Statuter, forsaavidt de ei kunne prioritere Gjcelden i faste Eiendomme. Medens nu private Penge stromme gjen- nem Creditforeningen ud paa Markedet, saa er det vanskeligt for Communerne at forskaffe sig de sornodne Laan. Naar der i Ministeriets Forslag er handlet om Laan til Embeder, da menes hermed foruemmelig Prcestekald. En meget omfat- tende Erfaring, erhvervet gjennem Bestyrelsen as de Stiftsovrighederne underlagte offentlige Midler, hvis Regnskaber revideres i Ministeriet, udviser, at de bestaaende Lovbestemmelser ere aldeles tilstrækkelige til at stkkre de offentlige stiftelser selv Dconomiffe Anliggender. 647 ligeoverfor de ligegyldigste og uefterretteligste Debitorer, naar kun ikke selve Bestyrelserne gjore sig skyldige i utilgivelig Uefterrettelighed. At det hverken har vceret eller har kunnet vceret Ministeriets Agt, at Udlaan af Universitetets eller Commnnitetets Midler skulde skee paa en mindre betryggende Maade end den, paa hvilken Udlaan skeer i saadant Diemed af andre offentlige Stiftelser, behover neppe at bemcerkes. Hvad nu endelig Laan til Kirker angaaer, da maa man med Hensyn til Sik- kerheden for de faaledes gjorte Udlaan vel skjelne mellem aldeles sorskjellige Til- fcelde. Er en Kirke i privat Mands Eie og panlscetter han udeu dertil at have erhvervet vedkommende Ministeriums Samtykke sin Tiende, da maae de herved for Tredieinand stiftede Rettigheder staae tilbage for Forpligtelsen til at vedligeholde Kirken, da denne Forpligtelse paahvilede Eiendommen, inden den pantsattes. Sagen stiller sig imidlertid allerede ikke lidet anderledes, naar Laanet er skeet med Mini- steriets Samtykke. Da der imidlertid ikke er Tale om at ndlaane Universitetets og Communitetets Midler til private Kirkeeiere, eftersom Diemedet med Ministeriets Forslag netop er, at Udlaanene ffulle komme det Offentlige og ikke Private tilgode, saa anseer Ministeriet det overslodigt her at udvikle, i hvilke Tilfcelde saadant Samtykke af Ministeriet kan forventes, og hvilke de deraf flydende Retsfolger ville vcere. Et ganske andet Tilfcelde end det forstucevnte er det derimod, naar Kirken eier sig selv og, naar Kongen, for at scette Kirken istand til at opfylde Selvopholdelses- pligten, tillader en Pantscettelse af Kirkens Indtcegter. Forpligtelsen til den senere Vedligeholdelse har intet storre Retskrav end den Forpligtelse, der har medfort Pautscettelsen, og naar denne var skeet ved Kongens Tilladelse og paa en saa tydelig Maade, at der ei var Tvivl om Hensigten, da er det formentlig ikke tvivlsomt, at det saaledes stiftede Retskrav maa gaae forud for Pligten til senere Vedlige- holdelse. Dersom man vilde srakjende Regieringen Myndighed til at tillade Pant- sætning med saadan Retsvirkning, maatte man ogsaa srakjende den Net til at til- stede Salg af en Kirkes Eiendomme og Anvendelsen af de indkomne Capitaler til en Hovedreparation. Fortiden frembyder imidlertid Exempler paa, at Saadant er blevet tilladt. Det er imidlertid en Selvfolge, at Tilladelse til saadan Pantscettelse kun kan gives i de Tilfcelde, i hvilke Ministeriet havde forvisset sig om, at Kirken vilde kunne opfylde sine Forpligtelser, uden at scettes ud af Stand til at sorge for den senere Vedligeholdelse. Naar der derfor er Tale om Laan til en Kirke, vil Sagen stille sig paa solgende Maade. Er Eommuuen villig til at garantere for Laanet eller forpligtes den dertil ved hsiere Resolution, saa vil selvfolgelig Alt det gjcelde om Laanet til Kirken, hvad der ovenfor er anfsrt om Laan til en Commune. Paahviler der derimod ikke Eommunen nogen saadan Forpligtelse, saa beroer Laanets Sikkerhed paa Kirkens hele Tilstand; paa den ene Side maa man forvisse sig om, at Bygningen efter foretagen Hovedreparation ikke paa ny vil krceve overordentlige Udgifter, paa den anden Side maa man underfoge hele den sinantsielle Tilstand sor at overtyde sig om, at Kirken enten ved egne Krcefter eller ved de anvenstedsfra sikkrede Tilskud paa en betryggende Maade vil vcere istand til saavel at forrente og afbetale sin Gjceld, som at bestride sine ovrige Udgifter. Har man med Om- hyggelighed og Indsigt anstillet en saadan Undersogelse, har man givet de ugunstige Chancer et tilborligt Spillerum af mindst 50 pCt.. saa vil man i mangfoldige Til- 648 Universitetet 1857 — 1863. fcelde med fuldkommen Tryghed kunne tilstede Laanet, fkjondt man vistnok kun i Nodstilfcelde bor give Afkald paa Commuuens Garanti. Efter disse B emcerkninger tilsoiede imidlertiv Ministeriet i samme Skrivelse, at, saalcenge Consistorium sastholdt sin Anskuelse, vilde Ministeriet, lige over for Universitetets og C o m m uu it ete ts Midler gjore en varsom ogbegrcendset Anvendelse as den Samme givne allerhoieste Bemyndigelse. Forsogt Salg af de Universitetet til hor ende Allindelille og Svalmstrup Skove Anledningen til at gjore et Forsog paa at erholde disse Skove ashcendede gav en Henstilling derom i den af Folkethingets Finantsudvalg over Finantslovudkastet for l86l—62 afgivue Betceukning hvori det yltredes, at Skovene med et Areal af omtrent !3l Tdr. Land maatte ansees for smaae til at kunne bcere sceregne Be- styrelsesudgifter og derfor syntes egnede til at bortscelges for at give Universitetet en storre Jndtcrgt af den derved indvundne Kjobesnm. Efter denne Opfordring begjcerede inisteriet ved Skrivelse af Ilte Juni 1861 Sporgsmaalet taget under Overveielse af Universitetets Qv cestor og Overforster, Forstmester Eide og et motiveret Forslag sra disse Mcend om Ashcendelsen. Deres Betcenk- ning indkom under >3de ncestefter. Den gik ud paa at tilraade Afhcendelsen, naar der ved Salget betingedes en aarlig Canon af 60 Tdr. Byg af Allindelille og 20 Tdr. Byg af Svalmstrup Skov og 50 Rd. ved hvert Eierskifte samt desuden opnaaedes en Kjobesum sor Allindelille af 9,000 Rd. og for Svalmstrup Skov af 3,000 Rd. Naar Kornafgifterne, beregnede til 5 Rd. pr. Td. Byg, capitaliferedes. vilde ved disse soreslaaede mindste Kjobesnmmer erholdes ialt sor Allindelille 16,500 Rd. og sor Svalmstrup Skov 5,500 Rd , eller omtrent 160 Rd. pr. Td. Land, hvilket i Forhold til Skovenes Beskaffenhed maatte ausees for en meget moderat Betaling. Bien i Forbindelse hermed henstilledes, om der ikke maatte vcere Anledning til at lade Soro Academi erhverve begge Skovene. Be>tyrelsesudgifterne vilde derved blive meget ringe, eftersom Skovene lode fig inddrage under Academiets andet Skovriderdistrict, hvis Skovrider, som kuu boede en Mil fra samme, med Lethed vilde kunne fore Tilsynet med dem. Herom blev forhandlet med Overinspecteuren for Soro Academies Skove, som bestemt sraraadede at lade Academiet gaae ind paa et saadant Kjob, vcesentligst fordi Academiet neppe vilde have nogen Fordel af at indlade sig paa Kjobet under de foreslaaede Betingelser; thi vel antoges Netto- indtægten af Skovene i de forste 10 Aar mulig at ville iuune doelke Renten af Kjobesnmmen og den aarlige Canon, men efter den Tid lod det sig sorudsee, at dette i en Rcrkke af Aar ikke vilde kunne blive Tilfceldet. Consistorium erklcerede sig i Skrivelse as 11te Januar 1862 enigt i det af Qvcestor og Overforster Eide fremsatte Forslag og tilraadede at sorsoge Skovene bortsolgte, naar den foreslaaede Kjobefum kunde opnaaes. Under 5te Marts s. A. bifaldt Ministeriet, at Skovene stilledes til Bortsalg ved offentlig Auction. som derefter den 30te Mai s. A. blev afholdt. Ved Auctioyeu opnaaedes ikkun et Bud af 7,550 Rd. for Allindelille og 1,000 Rd. for Svalmstrup Skov foruden *) See om disse Skove Univ. Meddel. 1849—56, S. 936—938. *') See Rigsdagstid. for 12te Samling 1860, Anh. L. Sp. 79 Nr. 24. Dcoiiolinske Anliggender. 649 de ovenfor omtalte Bygafgifter, hvilke Bud Ministeriet ved Skrivelse af 23de Juni ncestester ncegtede Approbation. I Slutningen af Aaret meldte en Lysthavende sig til underhaanden at kjobe Skovene mod en aarlig Afgift af 80 Tdr. Byg og en Kjobesum af 10,000 Rd., hvilket Bud Ministeriet i Skrivelse af 16de Decbr. erklcerede sig villigt til paa Universitetets Vegne at modtage, dog med den tilfoiede Betingelse, at de i Cfteraaret 1862 i begge Skovene udviste Trceer skulde holdes udenfor Salget og forblive Universitetets Eiendom. Men da Kjoberen ikke vilde underkaste sig denne Betingelse, bleve Underhandlingerne med ham asbrudte. — Jfolge Ministeriets Skrivelse af 17de Februar 1863 ere de to S k o v fog edtj eu est er ved Allindelille og Svalmstrup Skove sammendragne til een, saaledes at der er tillagt Skovfogeden i den samlede Tjeneste den Godt- gjorelse as 37 Rd. 37 tz., som hidtil havde vceret betalt for Tilsynet med begge Skove, foruden den Skovfogeden i Allindelille hidtil tilstaaede Brcendselsudvis- ning samt afgiftsfri Benyttelse af Skovfogedlodden. — For Tilsyn med et Led ved Svalmstrup Skov blev der ved samme Skrivelse tillagt en i Noerheden boende Mand en Udvisning af 2 Lces Udhugst, hvorimod den Udvisning, som havde vceret tilstaaet den forrige Skovfoged ved Svalmstrup Skov, blev inddragen. II. Dygniilgsvlksell. Universitetsbygningens kunstneriske Udsmykning. I Universitets-Meddelelserne for 1849—56, S. 960—966, er det bemcerket, at det i den Kongelige Refolutiou af 7de Juli 1843 om Universitetsbygningens kunstneriske Udsmykning blev forudsat, at denne skulde udstrcekkes til Universitetets Festsal, hvilket Arbeide dog forst skulde begyndes, naar Forhallens Decorering var fuldendt. I Aaret 1853 bragtes, som paa det ausorte Sted er berettet, Decoratiousarbeiderue i Forhallen til Ende og i 1856 Udsmykningen af Corri- dorerne. Allerede forinden var der i Slutningen af 1855 fra Consistoriums Side truffet forberedende Skridt til en passende og sommelig Decoration af Universitetets Festsal. I Anledning af en fra Professor I)i-. tkeol. Clausen angaaende dette Decorationsarbeide modtagen Skrivelse anmodede Consistorium ham og Con- serentsraaderne Forchhammer og Madvig om at sammentroede i en Comite til at forberede det Fornodne med Hensyn til denne Sags Fremme. Denne Comite meddelte derefter Consistorium sin Betænkning angaaende de Hovedpunkter, som maatte vcere givne, forend der kunde strides til Udarbeidelse af nogen Decorations- plan med tilhorende Tegning og Overslag. Det havde saaledes af Comiteen vceret taget under Overveielfe. om ikke Salens Udseende vilde vinde, dersom dens Hoide ved Scenkning af Loftet kom i et andet Forhold til Lcengden og Breden. Da det imidlertid ved denne Omlcegning af Loftet neppe vilde blive muligt at beholde et omlobende Galleri, som af Hensyn til Pladsen ikke vel kunde undvceres, og Universitetets Bygmester, Professor Bindesboll, ogsaa i architektonifk Henseende havde yttret Tvivl om Tilstedeligheden af at gribe ind i Forholdet af Salens Dimensioner, fordi det store Hoideforhold horer til det Charakteristifle ved Universitets-Meddelelser. oz 650 Universitetet 1857 — 1863. Bygningen i det Hele, antog Comiteen, at der fra Universitetets Side burde gaaes ud fra deu Forudsætning, at Salens geometriske Forhold bleve uforandrede og lige- ledes Galleriet, hvad Stedet angik. Med Hensyn dernoest til den Kunstretning og Stil, hvori Decorationsarbeidet skulde udfores, anfaa Comiteen en billedlig Fremstilling af de forskjellige Hovedsider eller de forskjellige Hovedperioder af det soedrelandfle Culturlivs Historie for den smukkeste og mest passende Decoration af Universitetets Festsal. Consistorinm billigede ganske hvad der i disse Henseender var udtalt af Comiteen og anmodede i Slutningen af 1855 Professor Bindesboll om, med Bistand af andre indsigtsfulde og dygtige Kunstnere, at ud- arbejde en Plan til Salens Decoration med tilhorende Tegning og Overflag. idet Opgaven til Veiledning noermere betegnedes faaledes, at det paatoenktes til de billedlige Fremstillinger, hvorefter Decorationsarbeidet maatte anloegges, at voelge LEmner af den foedrelandske Culturhistorie, og at Decoreringen onskedes holdt i en simpel Stil, der kunde give Charakteren af Festlighed og Vcerdighed uden Anvendelse af det Luxuriose og Glimrende. Da Arbeidet ikke blev fuldfort inden Professor Bindesboll afgik ved Doden, overdrog Confistorium til Bygningsinspecteur, Professor Hauseu at udfore Planen til den ommeldte Decoration, hvilket Arbeide senere, efter Professor Hansens Bnske, blev overtaget af Decorationsmaler Hilker. Fra denne Kuustner modtog Consistorinm 1 Tegninger til Decorationen af Universi- tetets Festsal med tilhorende Overflag, isolge hvilket der til Salens Decorering efter den lagte Plan vilde udfordres et Belob af 25,44! Rd. 9 h. Efter Tegningerne vare alle Hovedpartier i Salen, i Loft, Galleri og Vinduer ladet uberorte, ikkun at den tunge Ballustrade var ombyttet med en lettere. Overslaget angik alene Decorationsarbeidet, ved hvilket imidlertid Salen allerede vilde kunne saae et anstcendigt Udseende, fkjondt de historiske Billeder forst senere Tid efter anden vilde komme til at indtage deres Plads. Med Hensyn til disse Malerier vilde det i sin Tid blive at scette under ncermere Forhandling, hvilke LEmner der helst burde vcelges saavel efter Hensyn til Indholdet som til det Stof. de give for den kunstneriske Behandling, og hvilke Kunstnere Arbeidet blev at overdrage til; ligesom det ogsaa vilde voere nodvendigt at indhente noiagtig og. saavidt mulig, paalidelig Kundskab om de forskjellige Malemaader, der i de senere Aar ere bragte i Anvendelse i fremmede Lande ved Arbcider af lignende Beskaffenhed. Ved at forelcegge Ministeriet denne Sag bemcerkede Confistorium i Skrivelse af 26de September 1860, at der neppe var mere end een Mening om, at Festsalen i sin hidtilværende Skikkelse var ikke blot i hoieste Maal uskjon, men endog maatte ansees sor nsommelig for Universitetet og navnlig stod i den mest stcerende Modfoetning til Universitetsbygningens Forhal. Consistorinm vilde derfor anfee det meget beklageligt, om man, efterat der var fremkommet en med faa megen Flid og Tidsopoffrelfe udarbeidet og i enhver Henseende saa tilfredsstillende Decorationsplan, vilde udscette et Arbeide, som i saa lang Tid havde voeret stillet i Udsigt, til en usikker, maaskee meget fjern Fremtid. Da Commnnitetet vilde kunne afholde Udgiften, uden at denne Stiftelses Virksomhed derved blev udsat for nogen Indskrænkning, indstillede Consistorinm, at der maatte meddeles Bemyndigelse til Festsalens Decoration i Overensstemmelse med den udkastede Plan og at der til Udsorelse af Arbeidet maatte bevilges en Sum af indtil 25,441 Rd. 9 h., som dcekkedes ved at Commnnitetets temporoere Tilskud til Universitetet i 5 Aar for- hoiedes med 5000 Nd. aarlig. Bygningsvæsen. 651 I Overensstemmelse med denne Indstilling blev der af Ministeriet stillet det fornodne ændringsforslag til Finantslovndkastet for 1801—62, hvorefter Bevillingen blev meddelt ved Finantsloven for bemeldte og de folgende Finantsaar*). Om de storre i Tidsrummet ndforte Bygningsarbeider, nemlig: Univ er si- tetsbibliothels-Bygningen, et chemisk Laboratorium og et astronomisk Observatorium, henvises til hvad derom er meddelt ovenfor under Afsnittet om de videnskabelige Samlinger. Op for el s en af et nyt Anatom i hus og Indretning af en ny Pedelbolig ved det forhenværende chirnrgifke Academies Bygning. Dåden iKjcelderetagen idet forhenværende chirnrgiffe Academies Bygning anbragte Disfectionsstne hverken kunde anfees henfigtsmcessig indrettet eller i sanitoer Hen- seende forsvarlig beliggende, forlangte Ministeriet, i Anledning af et fra den vedkommende Bygningsinfpectenr indgivet Forslag om en Hovedreparation ved det ncrvnte Academies Bygninger i det Hele, under 27de December 1859 det læge- videnskabelige Facnltets Erklcering om, hvorledes der kunde tilvejebringes et passende Dissectionslocale ved Benyttelse af den davcrrende Pedelbygning. Facnl- tetet lod derpaa tre af sine Medlemmer, nemlig Professorerne Stein, Sommer og Ibsen, sammentræde i en Comite for at afgive den begjcerede Betcenkning. Denne Comite foreslog at udskille Disfectiousstuerue af Hovedbygningen og at op- fore en Anatomibygning i den nordostlige Side af Gaardsrummet, hvor Pedel- bygningen og Hestestalden deugang laae, og derimod at indrette en Pedelbolig i vet davoerende offentlige Dissectionslocale, samt henlcrgge Staldbygningen til den mod- satte Side af Gaarden. I Henhold til dette Forflag blev der efter Ministeriets Foranstaltning af Bygningsinfpectenren ndarbeidet Tegninger og Overslag til Byggearbeidet, efter hvilke Overflag Udgifterne beregnedes saaledes: for Anatomikammeret..................... 12,084 Rd. 85 tz. for den nye Staldbygning................. 4,814 _ 33 - for Forandring af Disfectionslocalet til Pedelbolig 1,013 — 54 - ialt... 17,912 Rd. 76 h. Over denne Plan indhentede Ministeriet under 9de October 1800 Conststorinms Betcenkning, idet Ministeriet gjorde opmoerksom paa de Betænkelig- heder, der viste sig ved at indrette en Beboelsesleilighed i det forrige Dissections- locale. Consistorinm tiltraadte i Skrivelse af 23de Mai 1861 i det Hele den udkastede Plan og indstillede, at et nyt Anatomihns maatte blive opfort overens- stemmende med Planen, at ligeledes en ny Staldbygning maatte blive opfort saa- ledes, at Pedelboligen om muligt blev anbragt i denne, og at det til disse Bygnings- foretagender medgaaende Belob maatte udredes ved et extraordincert Tilskud af Commnnitetet. Denne Indstilling bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af 25de Juni ncestesler, forsaavidt Opforelfen af selve Anatomihnset angik, og erklcerede stg villigt til derom at optage det fornodne Forslag i Finantslovndkastet for 1862—63. Derimod kunde Ministeriet ikke tiltrcede Forflaget, forsaavidt det gik ud paa Opforelfen af en ny Staldbygning, men vilde ved samme Finantslovudkast soreslaae Beboeren af Profesforboligen i Academibygningen, Professor S le in, til *) See Rigsdagstid. for 12te Samling, Anh. L, Sp. 83 Nr. 32, jfr. Folketh.Tid. Sp. 2427, 3767 Nr. 14, 3791—92, 3799 82* 652 Universitetet 1857—1863. en Godtgjorelse cif 200 Rd. aarlig for Tabet af det til Embedsboligen horende Staldruin. Med Hensyn til de sorskjellige Maader. hvorpaa Tilveiebringelsen af en Pedelbolig var foresiaaet, forekom det Ministeriet hensigtsmæssigst. at Pedel- boligen sogtes anbragt i det nye Anatomihus, saaledes at der til denne Hensigt tilbyggedes dette to Fag, og at Localerne, som da anvendtes til Disseetionsstner. benyttedes til Opbevaringssted sor Brcende, Kul m. v. Esterat et nyt Overflag i Overensstemmelse hermed var blevet tilveiebragt, optog Ministeriet i sit Udkast til Finantsloven sor 1862—63 Forflag om en Be- villing af solgende Belob: til Anatomihuset .................... l 2,084 Rd. 85 h. til Pedelboligen..................... 4,527 o7 - ialt... 16,612 Rd. 44 h.*) Ved Vedtagelse« af Finantsloven for 1862—63 i Folkethinget blev Udgiften til Anatomihuset — efter Fradrag af de i Overflaget til uforudseelige Udgifter beregnede 10 pCt. — uedsat til 10,986 Rd. 25 h.**) og Udgiften til Pedelboligen bevilget med 2,500 Rd.5^), ialt til Bygningsforetagendet 13,486 Rd. 25 sz. Endvidere blev derved samme Finantslov bevilget 200 Rd. aarlig til Beboeren af Professorboligen i Aeademibygningen, Professor Stein, som Erstatning for Tabet af den til Boligen horende Staldbygning med Vognremisse.1-) Bygningsarbejdet blev tilendebragt i Begyndelsen af Aaret 1864 for en virkelig Bekostning, Bygmesterens og Conducteurens Honorarer, henholdsvis 402 Rd. 48 h. og 420 Rd., derunder indbefattede, af ialt 13,477 Nd>, saa at der af den bevilgede Sum blev besparet 9 Rd. 25 tz. Regentsbygningen. I Anledning af, at dels Regentskirken blev ledig ved Universitetsbibliothekets Henslytning i den nye Bibliothelsbygning, dels 2de mindre Værelser ved Porten rommedes, der hidtil havde vceret benyttede til Ligbceriugscoutor, bleve nogle Hovedforandringer i Aaret 1862 foretagne i Regentsbygningen. I Aaret 1861 indgav nemlig Regentsprovsten et Forflag om den fremtidige Anvendelse af de ledigblevne Localer, hvilket Forflag med Anbefaling blev tilstillet Eonststorium af Bestyrelfescomiteen for Commnnitetets Stipendievcesen. Forflaget gik ud paa: at de 2ve smaae Vcerelser, der hidtil havde vceret beuyttede til Ligbceringscontor, maatte holdes disponible til Afbenyttelse, naar der ved Hovedreparationer stal skaffes Plads til et Par Alumner, eller uaar ved en udbrudt Smitsot det paagjceldende Vccrelse skal udluftes og desinficeres, og den Syges Contnbernal derfor har maattet fraflytte det for en Tid; at Regentslocalet. der blev ledigt ved Universitetsbiblio- thekets Henslytning i den nye Bygning, maatte deles i 2de vcerelser, en storre til nceste Side... 1,413 Rd. 53 tz. See de trykte Anmcrrkninger til Finantsl. Udk, S. 47. **) See Univ. Medd. 1849—56, S. 971. 656 Universitetet 1857—1863. fra forrige Side... 1,413 Rd. 53 h. Deraf blev udbetalt: Bidrag til Anskaffelse af et Orgel til Hvidovre Kirke 400 Rd. — til samme Anskaffelse til Kirkevcerlose Kirke............................. Et Bronce Dobefad til Hvidovre Kirke.... 232 — — — — - Soeby Kirke ...... 233 — - 1,190 — - - til Rest... 223 Rd. 53 tz. I 1859—60 Normalsummen . ...... .................. 600 — - - 823 Rd. 53 tz. Deraf blev udbetalt: Et Dobefad til Kirkevcerlose Kirke....... 233 Rd. Bidrag engang for alle til Vedligeholdelse af Orgelet i Eggerslovmagle Kirke---- 6 — 239 Til Rest... 584 Rd. 53 h. 1860—61 Normalsummen ...............................600 - - - 1,184 Rd. 53 h. Deraf udbetalt: Et Bronce Dobefad til Herlov Kirke..... 233 Rd. Bidrag til et Orgel til Gladsaxe Kirke... 400 — 633 Til Rest... 551 Rd. 53 h, 1861—62 Normalsummen ........................... 600 — - - Deraf anvendt: 1,151 Rd. 53 h. Restaurering af 4 Epitaphier i Gladsaxe Kirke 187 Rd. 24 tz. Et Crncistx af Egetrce til samme Kirke 100 — - - 287 — 24 - Til Nest... 864 Rd. 29 h.») 1862—63 Normalsummen............................ 600 - - Deraf forbrugt: 1,464 Rd. 29 h. 4 Solvalterkander til Herlov, Hvidovre, Gladsaxe og Lido Kirker k 250 Stykket..... 1,000 Rd. . h. Oppudsning og Forandring af Alter- toiet i Gladsaxe Kirke......... 20 — - - Stobejerns Altergelcender til Glad- saxe og Lido Kirker........... 275 — - - Bidrag til et Orgel til Sceby Kirke 169 — 29 - " " _ 1,464 — 29 - __- Rd. - tz. *) Bevilget ved Lov af 19 Januar 1863 om Tillægsbevilling til Finantsloven 1862-63. Bygningsvæsen. 657 1863 — 64 Normalsummen.................................... 600 Rd. Anvendt saaledes: Restbidrag til et Orgel til Sceby Kirke........ 230 Rd. 67 h. Til en noget storre Solvalterkande til Hvidovre Kirke end den i det foregaaende Aar anskaffede, som blev anvendt til Kirkevcerlose Kirke,..... 223 — 29 - Et stobt Altergelcender til Gandlose Kirke...... 146 — - - - 600 — - Rd. 1864—65 Normalsummen........................................600 Rd. Anvendt saaledes: Restbelobet af Udgisten til en Alterkande til Hvidovre Kirke 176 Rd. 67 h. Til et af Professor Roed malet Alterbillede til Gandlose Kirke, s conto ................. 423 — 29 - - 600 — - Rd. UniversitetS-Meddelelser, 33 658 Universitetet 1857—1863. III. NelMabsmsen. Med Hensyn til Regnskabsvæsenet er der kun at meddele to af Kirke-og Underv.- Ministeriet tagne Bestemmelser. Den ene af disse angaaer et Afkald paa Benyttelsen af den for Universitetet tidligere haandhcevede Ret til at have nogle saakaldte fortlobende Conti. under hvilke de ved RegnfkabSaarets Udgang besparede Belob kunde, som disponibel Beholdning, anvendes i det folgende Negnfkabsaar. Denne Overforfel var — see Univ. Medd. for 1849—56, S. 979—981 — indrommet for folgende Conti under Universitetets Budget: Universitetsbibliotheket, det til Universitetsbygningens For- skønnelse henlagte Belob, Summen til Professorernes Fritryk og Normalbelobet til Landsbykirkernes Forskjonnelfe. Ligesom imidlertid Statsrevisionen i Antegningerne til de af Samme gjennemgaaede Regnskaber havde udtalt sig for ønskeligheden af, at en faadan Overforfel af Beholdningerne, hvor denne var hjemlet for de under Kirke- og Undervisningsministeriet horende Stiftelser og Anstalter, overhovedet maatte bortfalde, saaledes kunde Ministeriet ikke Andet end med Statsrevisionen sinde det stemmende med god Regnskabsorden, at ethvert Regnstab i alle sine Udgiftsposter afsluttes med det Resultat, som den virkelige Udgift under hver enkelt Post giver i Sammenligning med den under Contoen ved Finantsloven bevilgede Sum, og at som Folge deraf ethvert paa Udgiftssiden besparet Belob hjemfalder til Stiftelsens Kasse, og kun, sorsaavidt en scerlig Finantsbevilling dertil erhverves, kan komme til Anvendelse i et paafolgen1)e Negnfkabsaar. I Overensstemmelse hermed fastsatte Ministeriet ved Skrivelse af 7de August 1861 (til Cousistorium og Ovcestor) som Regel for alle de Conti, for hvilke en Overforfel af Beholdningen fra det ene Aar til det andet, efter det Bemcerkede, scerlig var tilladt, at de uanvendte Belob af de bevilgede Summer uuder Coutoerne skulle tilbagebetales eller hjemfalde til Stiftelsens Kasse, dog saaledes, at de besparede Belob eller Beholdningerne under de enkelte Conti stilles til Raa- dighed i det paafolgeude Finantsaar under Forventning af den fornodne Bevilling hertil ved Tillægsbevillingsloven for det paagjceldende Finantsaar. Til Efter- kommelfe heraf blev det tillige Consistorium paalagt ved Udlobet af ethvert Regnskabsaar at indgive scerligt Andragende til Ministeriet om at erholde de Summer, der maatte vcere besparede under de enkelte Conti, stillede til Disposition, og i dette Andragende at meddele Oplysning om Beskaffenheden af de Udgifter, som ikke kunde afholdes af Bevillingen for det lobende Finantsaar og derfor nod- vendiggjorde en Tillægsbevilling. Den anden Bestemmelse gjcelder en Omlcegning af Legaternes Regn- skabsaar. I Forbindelse med den almindelige Omlcegning af Regnstabsaaret for Univer, sttetets og Commuuitetets Regnskaber (jfr. Univ. Medd. for 1849 — 56, S. 977—78) blev Regnfkabstiden for Universitetets Legater og Fonds bestemt til at gaae fra 1ste April til 31te Marts, istedenfor at den tidligere faldt sammen med det borgerlige Aar. Da Universitetets Legatregnskab kun angaaer Ind- og Udbetalinger af Legat- renter, som forfalde i de almindelige Renteterminer, kunde Udfcettelfen med Regn- skabets Afslutning til 31te Marts ikke vcere til nogen Gavn, hvorimod det omvendt var en Ulempe, at Afslutningen af Legatregnskabet faldt sammen med Afslutningen af Qvcesturens andre Regnskaber, og en stor Lettelse vilde indtrcede for Qvcesturens Regnskabsvæsen. 659 Bogholder, naar Legatregnflabet kunde vcere aflagt, forinden Afslutningen af Qvce- sturens ovrige Regnskaber paabegyndtes. Væsentligst af denne Grund foreslog Universitetets Qvcestor, at Regnstabstiden for Legaterne igjen inaatte, som tidligere, blive bestemt til det borgerlige Aar, hvilken Forandring, forfaavidt Regnskabstiden kom til at afvige fra Finantsaaret, ikke frembod nogen Vanskelighed, da Legaternes Indtcegter og Udgifter ikke optages i de aarlige Finantslove. Dog undtog Qvcestor sra Forslaget det Smithfle Legat, for hvilket Regnskabet rigtigst afsluttes d. 31 te Marts, fordi der i dette optages Iordebogsafgifter, som forst forfalde, efterat Ca- pitelstaxten er sat i Jannar Maaned. Efter Confistoriums Indstilling bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af 8de September 1857 Qvcestors Forslag. IV. Universitetets og Communitetets Dudgetter og virkelige Indtægter og Udgifter samt Formuestilstand i Finantsaarene l8Z7—58 til l864-65. Ligesom for den foregaaende Aarrcekke, sjfr. Univ. Medd. for 1849—56, S. 992 ff.) optages her for Finantsaarene 1857—58 til 1864—65 Universitetets og Communitetets Specialbudgetter, faaledes som de ere bevilgede ved Finantslovene for de enkelte Aar og med Tilfoielfe af de virkelige Indtcegter og Udgifter i en scerlig Rubrik for enhver af Budgetsposterue. Med Henvisning til hvad ovenfor S. 527, Noten, i Almindelighed er bemcerket, maa Udgiveren scerlig fremhceve, at de efterfslgende Uddrag af Regnskaberne med dertil horende Forklaringer ere, affattede i fuldstcendig Form, velvillig meddelte af Hr. Bogholder, Kammerraad G ed e. 83* 660 Universitetet 1857 — 1863. Univ ei Oversigt over Universitetets Jndtcegter og Udgifter med de tilsvarendl Jndtcegter. Finantsaaret 1857—58. Finantslov -/s57. Virkelig Jndtoegt. I. Jordebogs- og Tiendeindtcegternes Overskud: Jndtcegter. s. Jordebogsindtcegter (Arvesceste-, Fceste- og Forpagt- ningsafgifter) ............................... t>. Necognitioner............................... o. Jndtcegt af Fredskovene....................... (6.) Afgift af et Teglvcerk....................... e. (. Recognitioner............................... e. Jndtcegt af Fredskovene....................... e. (6.) Tiendeindtcegter........................... k. (s.) Forskjellige Jndtcegter...................... Summa Jndtoegt... Udgifter. а. Kongelige Skatter og Afgifter, derunder indbefattet Seminariefondsafgiften........................ (d.) Forvalterens Len til Contor- og Reiseudgifter efter Fradrag af Frue Kirkes Bidrag og den faakaldte Fogedrettighed .............................. o. (k.) Bondefogedlonninger....................... б. Forvalterens Portoudgifter samt andre Udgifter ved Godset og i Anledning af Tiendeopkrcevning m. v... s. Udgifter ved Universitetets 13 Landsbykirker udenfor de egentlige Bygningsudgifter.................. k. Til Landsbykirkernes Forftjsnnelse efter Consistoriums Bestemmelse................................ Summa Udgift... sammenholdt med Indtægten... Overskud... 2. Renter af Capitalformuen....................... 3. Studieskat og Cathedraticum..................... 4. Jndtcegter af Almanakprivilegiet................... 5. Renter af nogle Legater......................... (6.) Leieindtcegter................................. 6.(7.) Jordskyldspenge............................ 7.(8.) Overstud af Examens- og Jmmatriculationsgebyrer, samt Decanatsindtcegter....................... 8. (9.) Embedsafgifter............................. 9.(10.) Afgiften for Bestyrelsen af Universitetets Legater.. l0. (li.) Bidrag til Qvcesturudgister.................. 1 1. (12.) Tilfceldige Jndtcegter ....................... 12. (l3.) Commnnitetets faste Bidrag ................. 13. (14.) (15.)Temporcert Bidrag af Communitetets Overskud. 14.(15.) Af det Kongl. naturhistorifle Museum til Univer- sitetets mineralogiske Museum.................. Jalt... Hertil Jndtcegter udenfor Budgettet til Belob... Summa Jndtcegt... Finantsaaret 1861—62. Finantslov "/«61. Rd. h. 65,369. 95 1,000. 700. 44,301. 34 230. 31 111,601. 64 3,100. 575. 423. 48 350. 1,170. 600. 6,218. 48 111,601. 64 105,383. 16 40,601. 26 4,655. 81 10,500. 2,334. 92 800. 248. 41 1,000. 150. 1,450. 1,572. 50. 11,471. 34 15,000. 500. 195,717. 2 195,717. 2 Univ.s Budgetter og Reguskabsberetuinger. 663 sinantsaaret 1862—63. Flnantsaaret 1863—64. Flnantsaaret 1864—65. inantslov Virkelig Finantslov Virkelig Finantslov Birkelig 2»/i62. Jndtcrgt. -v/1262. Jndtcrgt. "/s64. Jndtcrgt. Rd. h. Rd. h. Rd. tz. Rd. tz. Rd. tz. Rd. tz. ,.879. 93 74,056. 13 69,708. 69 55,706. 30 69,739. 21 47,841. 42 ,000. 1,004. 77 1,000. 690. 30 1,000. 438. 43 730. 868. 79 780. 1,155. 79 730. 1,089. 45 i,795. 89 42,122. 4 48,035. 33 38,642. 59 48,060. 90 31,518. 83 330. 23 209. 46 331. 37 333. 51 568. 13 595. 49 ^,736. 13 118,261. 27 119,855. 43 96,528. 57 120,098. 28 81,483. 70 !,100. 3,136. 90 3,100. 2,880. 93 3,100. 3,043. 82 423. 48 206. 28 443. 64 168. 70 212. 32 169. 90 200. 55. 76 200. 114. 53 100. 78. 4 ,170. 1,076. 24 1,220. 1,203. 48 1,220. 1,126. 13 600. 1,464. 29 600. 600. 600. 600. ,493. 48 5,939. 55 5,563. 64 4,967. 72 5,232. 32 5,017. 93 ,736. 13 118,261. 27 119,855. 43 96,528. 57 120,098. 28 81,483. 70 ,242. 61 112,321. 68 114,291. 75 91,560. 81 114,865. 92 76,465. 73 ,500. 41,524. 23 42,300. 42,390. 13 42,500. 42,564. 83 ,655. 81 4,655. 81 4,655. 81 4,655. 81 4,655. 81 4,624. 93 ,000. 11,143. 43 10,000. 10,624. 95 11,000. 11,250. ,335. 15 2,335. 20 2,335. 20 2,335. 20 2,335. 20 2,335. 20 800. 800. 248. 41 248. 41 248. 41 248. 41 248. 41 248. 41 ,000. 1,627. 4 1,300. 1,547. 60 1,500. 1,483. 77 150. 150. 150. 150. 150. 150. ,450. 1,517. 44 1,500. 1,542. 10 1,500. 1,555. 37 ,972. 1,972. 1,872. 1,872. 1,872. 1,872. 50. 398. 62 50. 59. 76 50. 23. 76 ,565. 54 11,335. 89 11,706. 84 10,935. 52 11,706. 84 10,758. 87 ,000. 16,439. 37 15,000. 15,000. 15,000. 15,000. 500. 500. 500. 500. 500. 500. ,469. 60 206,969. 32 205,910. 13 183,422. 49 207,884. 30 168,833. 1 1 1,546. ............ 26,251. 37 ,469. 60 208,515. 32 205,910. 13 209,673. 86 207,884. 30 168,833. 11 664 Universitetet 1857—1863. Udgifter. Finantsaaret 1857—58. Finantslov "/-S?. 1. Lonninger til Universitetslærerne ................. а. Lonninger efter Lov af 12te Januar 1858 §4 til de normerede Professorer og Lectorer............. d. Lonninger ifolge Lovens K 8................. e. Lonninger ifolge Lovens Z 9................. б. Honorarer ifolge Lovens Z 10 ................ 2. Otte Husleieportioner a. 400 Rd................. (3a) Soeregne Lonninger............................ (3d) Sceregne Lonninger ved Pastoralseminariet.......... 3. (4a) Til de med Universitetet forbundne videnskabelige Samlinger................................ (b) Pastoralseminariet.......................... 4. (5) Scerlige Udgifter til det lægevidenskabelige Facultet. 5. s6) Consistorium til Secretariatsforretninger, Tryknings- omkostninger, Udgifter ved Correspondance m. v... 6.(7) a. Pensioner til Universitetslærere og deres Efterladte. d. Understottelser for saadanne Universitetsbetjente, som ei have Adgang til Pension af Universitetet, for- saavidt dette er traadt i den almindelige Pensions- kasses Sted.............................. e. Temporcert til 2 Embedsmcend under den tidligere Overbestyrelse............................. 6. Aarlig Livrente til Axel Liebmann, indtil han fylder sit 25de Aar............................. 7. (8) Til videnskabelige Formaals Fremme........... 8. (9) Afgift til 2 Skoler......................... 9.(10) Bidrag til Qvcesturudgifter.................. 10. (li) a. Egentlige Bygningsudgifter................. Vedligeholdelsesarbejder ................... Hovedreparationer ........................ Afgifter, Assnranceprcemie. ................. b.1. Skatter, (Brcrndsel, Belysning, Decorations- arbeide m. v.) ......................... 2. Broendsel, Belysning, Inventarium......... 11.(12) Forskjellige lobende og extraordincere Udgifter.... Ialt. .. Hertil Udgifter udenfor Budgettet til Belob. Summa Udgift........ Summa Indtcegten var. Paaregnet og virkeligt Overskud. Underbalance................ Rd. tz. 72,000. 3,200. 2,283. 20,760. 36 1,300. 580. 48 2,000. 2,805. 74 600. 320. 11,750. 114. 5,858. 32 5,715. 16 3,400. 1,500. 134,187. 14 134,187. 14 168,459. 84^ 34,272. 70^ Univ.s Bndgetter og Regnskabsberetninger. 665 Finantsaaret 1858 — 59. Finantsaaret 1859 — 60. Finantsaaret 1860—61. Finantslov Birkelig 2»/is57. Udgift. Finantslov Virkelig 2°/i258. ^ Udgift. Finantslov 2'/s60. Virkelig Udgift. Rd. h. 72,000. Rd. tz. 87,791. 46 Rd. h. 93,281. 65 4,758. 66 14,953. 81 2,400. 3,200. 13,039. 90 580. 48 1,663. 3,534. 52 1,360. 77 320. Rd. tz. 88,515. 58 5,001. 16,220. 65^ 2,116. 64' 3,200. 12,818. 38 480. 48 1,663. 3,669. 55 1,134. 13 320. Nd. h. 95,332. 12 4,803. 24 15,146. 33 2,200. 3,200. 13,572. 48 580. 48 1,663. 3,890. 12 1,360. 77 320. 200. 14,000. 114. 1,425. 32 4,980. 3,142. 83 4,500. 1,500. Rd. tz. 89,357. 59 5,173. 16,228. 75^ 1,708. 32 3,200. 11,804. 68 480. 48 1,468. 8 3,459. 30 1,127. 5 320. 200. 14,734. 70 114. 1,295. 35 5,160. 20 3,14t. 32 3,576. 78 382. 19 3,200. 2,283. 1,300. 20,910. 36 580. 48 2,000. 3,295. 69 1,360. 77 320. 3,200. 2,404. 45 1,300. 20,762. 87 508. 92 2,006. 3,433. 53 1,175. 77 320. 13,750. 114. 5,825. 4,530. 3,378. 78 16,276. 39 114. 5,683. 85 3,738. 2 8,087. 85 15,750. 114. 253. 32 4,530. 7,492. 58 15,009. 56 114. 5,545. 91 7,406. 72 1,349. 88 4,055. 68 1,187. 50 3,400. 3,608. 13 3,800. 1,500. 1,500. 1,406. 17 139,748. 20 161,817. 65 20,454. 32 172,532. 89 169,808. 94^ 40,654. 6 171,930. 81 162,932. 3^ 25,063. 73 182,272. 1 180.454. 81^ 210,463. 4Z 184,854. 38^ 187,995. 76^ 199,447. 36 177.730. 73 179,179. 12 183,942. 64 37,982. 53 6,646. 19 12,011. 79 1^,451. 55^ 1,817. isz 25,608. 62^ Universitets-Meddelelser. 84 666 Universitetet 1857—1863. Udgift. Finantsaaret 1861—62. Finantslov "/«61. 1. Lonninger til Universitetslærerne: kl. Lonninger efter Lov af 12te Januar 1858 § 4 til de normerede Professorer og Lectorer.............. d. Lonninger ifolge Lovens § 8.................. o. Lonninger ifolge Lovens K 9.................. 6. Lonninger ifolge Lovens § 10................. 2. a. Otte Hnsleieportioner a, 400 Rd............... d. Extraordincere Huusleiegodtgjorelser ............ 3. (4n) ll. Til de med Universitetet forbundne videnskabelige Samlinger............................... b. Til Arbeider, som for at ivcerkscette Universitets- bibliothekets Indflytning i den ny Bibliotheksbyg- ning ville vcere at foretage, samt til selve Flyt- ningen ................................. c. Til et tilbagestaaende Catalogarbeide, som bliver at foretage umiddelbart efterat Flytningen er tilendebragt.............................. 6. Til Anlceg af en Planteskole paa Glaeiet mellem Norre- og Bsterbro til Opelskning af de til Lce og Beskyttelse for den botaniske Have efter dens eventuelle Flytning nodvendige Troeer......... (b) Pastoralseminariet........................... 4.^5) Soeregne Udgifter til det lægevidenskabelige Facultet. 5. ^6) Consiftorium til Sekretariatsforretninger, Tryknings- omkostninger, Udgifter ved Correfpondance m. v.... 5. d. Til Professorernes Fritryk.................... 6.f7a) Pensioner til Universitetslærere og deres Efterladte, b. Understottelser for saadanne Universitetsbetjente, som ei have Adgang til Pension af Universitetet, forfaavidt dette er traadt i den almindelige Pensionskasses Sted. e. Temporoert til 2 Embedsmcend under den tidligere Overbestyrelse ............................. cl. Aarlig Livrente til Axel Liebmann, indtil han fylder sit 25de Aar.............................. e. Halvdelen af den Enken efter en afdod pensionsberettiget Embedsmand under Qvcestureu tilkommende Pension. 7. (8) Til videnskabelige Formaals Fremme........... 8. ^9) Afgift til 2 Skoler......................... 9. s 10) Bidrag til Qvcesturudgifter................... 10. ^1l)a. Vedligeholdelsesarbejder................... Hovedreparationer........................ Afgifter, Assuranceprcemie................. d. 2. Brceudsel, Belysning, Inventarium........ 3. Decoratiousarbeide..................... 11. (12) Forskjellige lobende og extraordincere Udgifter .... 12. Til Indretning af Examenscommissioner........ Ialt... Hertil Udgifter udenfor Budgettet til Belob............. Summa Udgift................ Summa Indtcegten var.......... Paaregnet og virkeligt Overskud .. . Underbalance.................. Rd. h. 99,253. 23 4,889. 15,531. 33 2,200. 3,200. 13,872. 48 2,629. 480. 480. 822. 793. ! 580. 48 521. L 1,663. 1,985. ^ 3,885. 71 4,641. ? 1,360. 77 320. 200. 14,078. 14,059. Z 114. 114. 1,425. 32 1,418. I 4,980. 5,174. L 4,665. 46 8,497. 2 9,700. 7,899. e 1,500. 1,500. 187,349. 90 187,349. 90 195,717. 2 8,367. 8 Unw.s Budgetter og Regiiskabslieretuiuger. 667 Finantsaaret 1862—63. Finantsaaret 1863- 64. Finantsaaret 1864—65. finantslov 2>62. Virkelig Udgift. Finantslov 20/1262. Virkelig Udgift. Finantslov °'/»64. Birkelig Udgift. Rd. tz. Rd. h. Rd. tz. Rd. tz. Rd. tz. Rd. h. 0,850. 38 7,519. 5,779. 16 1,900. 3,200. 96,559. 72 7,624. 16,265. 11 1,900. 3,200. 97,563. 95 7,796. 48 17,325. 16 1,900. 3,200. 88,571. 4 7,387. 80 15,757. 88 1,900. 3,200. 98,977. 62 8,038. 17,380. 16 1,900. 3,200. 800. 12,772. 52 90,218. 33 7,079. 14,997. 32 1,900. 3,200. 650. 12,566. 71 4,152. 48 14,153. 3 12,802. 52 12,651. 61 580. 48 480. 48 580. 48 480. 48 580. 48 563. 60 1,463. 300. 3,885. 71 1,411. 32 561. 68 6,090. 24 1,463. 300. 6,925. 1,209. 10 141. 32 7,344. 63 1,463. 300. 7,321. 30 1,272. 33 268. 48 8,567. 67 2,135. 3 2,014. 2 2,214. 2 2,150. 66 2,214. 2 2,204. 2 320. 320. 320. 320. 320. 320. 200. 200. 200. 200. 200. 200. 106. 51 11,913. 114. 1,446. 44 5,543. 21 21,764. 67 2,543. 62 1.599. 58 5.600. 1,947. 16 331. 64 106. 5iz 12,000. 114. 2,025. 32 5,930. 10,484. 29 2,450. 1,800. 5,600. 2,500. 3,000. 106. 51 11,850. 114. 1,459. 57 6,067. 5 10,364. 3 2,435. 80 1,796. 54 5,421. 95 1,477. 52 4,088. 48 114. 2,125. 32 5,280. 3,475. 12 2,350. 1,750. 5,600. 1,500. 11,409. 92 114. 2,024. 86 6,399. 36 9,799. 16 2,322. 58 1,659. 19 7,275. 37 1,178. 41 12,000. 114. 2,025. 32 5,678. 21,622. 91 2,350. 1,700. 5,600. 1,500. 3,000. )8,568. 28 192,962. 69 208,181. 194,224. 67 201,477. 34^ 185,100. 71 1,720. 64 )8,568. 28 >9,469. 60 192,962. 69 208,515. 32 208,181. 205,910. 13 194,224. 67 209,673. 86 201,477. 34^ 207,884. 30 186,821. 39 168,833. 11 15,552. 59 15,449. 19 6,406. 91^ 9,098. 64 ^ 2,270. 83 17,988. 28 84* 668 Universitetet 1857—1863. Scerlige Forklaringer om de enkelte Bndgetsposter og de virkelige Jndtcegter og Udgifter under samme. Indtægtsposterne. 1ste Illdtcrgtspost. „Jordebogs- og Tiendeindtcegternes Overskud". 1. cl. „Afgift af et Teglvcerk". Denne Jndtcegt bortfaldt ved Udgangen af Finantsaaret 1857—58, da der ikke lcenger fandtes brugbart Leer i den paagjceldende Jordlod, som derfor blev bortsolgt for en Kjobesnm af 2,000 Rd., der er til Jnd- tcegt i 1858—59 udenfor Budgettet. 1. L. „Forskjellige Jndtcegter". Disse Jndtcegter, der tidligere bleve forte til Afgang dels i Forvalterlonningerne og dels i Kirkeudgifterne, ere for forste Gang i Finantsloven for 1859—60 opforte som en sccrlig Jndtcegtspost og bestaae i^): a. Frue Kirkes Bidrag til Godsadministrationsudgifterne....... 30 Rd. d. Den saakaldte Fogedrettighed, som er betinget ved de celdre Fceste- og Forpagtningscontracter i Korn og Penge og et Brcendedepntat, anslaaet til............................ 98 — 11 h. e. For Klokkeringning m. v. anslaaet til.................... 30 — 158 Rd. 11 h. Ved Finantsloven for 1861 —62 blev Jndtcegten for Klokkeringning forhoiet med...................................................... 70 Rd.2) Ved Finantsloven for 1862—63 tilkom for Aflosning af Pligt- arbeide til 3 Kirker.......................................... 98 — Ved Finantsloven for 1864 —65 ligeledes for 6 Kirker........ 252 — Efterat noget af Fogedrettigheden er bortfaldet og Brcendedepntatet aflsst med Penge, samt efterat Pligtarbejdet er aflost ogfaa for de tilbageværende 2 Kirker, stiller Posten sig fra Begyndelsen af Finantsaaret 1865—66^) saaledes: 1. Frne Kirkes Bidrag til Administrationsudgifter............. 30 Rd. 2. Den tilbagevcerende Fogedrettighed: 1 Td. 3 Skp. l'/z Fdk. Rug. 10 Tdr. 2^-, Fdk. Byg, 4 Tdr. 4 Skpr. 2^ Fdk. Havre og i Penge.......................................... 7 — 40 h. 3. For Klokkeringning, Tavlepenge og Indhegning af Gravsteder, anslaaet til.......................................... 1t>0 — 4. For Aflosning af Pligtarbejde til Kirkerne, hvilken Aflosningsfnm igjen vil blive stillet til Raadighed under Udgiftspost 10 n. lil Betaling af Arbeidets Udforelse......................... 400 — Udgiftsconto (b). Som Folge af, at Forvalterlonningerne ved Finantsloven for 1859—60 bleve inddragne under den samlede Lonningsconto, blev der under Contoen alene tilbage det til Forvalternes Contor- og Reiseudgifter tidligere bevilgede !) See Anmcrrkn. til Finantslovudk. 1859 — 60, S. 36. 2) See Anmcrrkn. til Finantslovudk. 1861—62, S. 123. 6) See Anmcrrkn, til Finantslovudk. 1862—63, S. 192. ") See Anmcrrkn. til Finantslovudk. 1864—65, S. 120, sammenholdt nied RigSd. Tid (15de Samling), Anh. v. S. 139, 140. b) See Anmcrrkn. til Finantslovudk. for 1865—66, S. 161. Univ.s Budgetter og Regnskabsberetuinger. 669 Belob 1,150 Rv,, hvoraf Communitet udreder Halvdelen og Universitetet den anden Halvdel med............................................... 575 Rd. I Anledning af Sammendragningen af Forvaltertjenesterne og An- sættelse af en Forvalter i Qvoestnren (see ovenfor S. 609 ff.) bortfaldt denne Bndgetspost ved Finantsloven for 1862—63^), idet der af ovennævnte Belob blev overfort til Udgiftspost 9 „Qvcestnrndgifter", til Afholdelse af Forvalterens Reise- og Contorudgifter........................ 250 — medens Resten besparedes med... 325 Rd. Udgiftsconto (6). Denne Post blev ved Finantsloven for 1862—63 nedsat med de til Forvalterens Portoudgifter hidtit beregnede 150 Rd., som i Anledning af Sammendragningen af Forvalterposterne bleve overforte til Ovcesturudgifter. Udgiftsconto Litr. s. „Kirkeudgifter". De tidligere fradragne 30 Rv. ere fra 1859—60 overforte til Indtægtspost 5. „Forfkjellige Indtoegter" (jvfr. ovenfor), hvorved Normalsummen blev 1,100 Rd., som ved Finantsloven sor 1861—62, blev forhoiet med de 70 Rd., der bleve tillagte Indtægtspost 1 Litr. k., hvorefter Bevillingen blev................................... 1,170 Rd. For 1862—63 blev ved Tillægsbevillingslov af 19de Juui 1863 extraordincert bevilget.......... 200 Rd. Ved Finantsloven for 1863—64 blev Contoen forhoiet med...........................................50 — - 1,220 Rd. Udgiftsconto k. „Til Kirkernes Forskjonnelfe efter Consistorinms Bestemmelse". Den ordincere Normalsum, 600 Rv., blev for 1862—63 extraordiuoert forhoiet ved Tillægsbevilling af I9de Januar 1863 med det i 1860—61 og 1861 — 62 uanvendte Belob 864 Rd. 29 tz., jfr. ovenfor S. 657. De paa Oversigten anforte Landgilde- og Tiendeindtcegter^), Indtægtspost 1 Litr. a. og ll.(s), udkomme saaledes: 1857—58. Rd. h. Landgilde for 1856 ..... 71,657. 34 betalt i 1856 — 57 ...... 34,057. 75 37,599. 55 af Landgilden for 1857.. 25,942.17 63,541. 72 Til nceste Spalte,.. 63,541.72 Rd. h. Fra forrige Spalte... 63,541.72 Rd. tz. Kg.T.f. 1856 33,358. 40 — 28,303. 4 5,055. 37 for 1857 .. -i- 22,895. 324 27,950. 695 Til nceste Spalte... 27,950.694 ') See Anmarkn. til Finantslovudk. for 1862—63, S. 192. ') Om Neglerne for Jordebogsafgifternes Optagelse i Regnskaberne henvises til Univ. Meddel, for 1849-56, S. 982 ff. og S. 1011. 670 Universitetet 1857-1863, Rd. h. Fra forrige Spalte... 27,950.69? Rd. tz. Kg. T. f. 1886 19,181. 87 — 14,998. 58 4,183. 29 for 1857 .. -t- 13,483. 485 17,666. 775 109,159. 27 1858—59. Landgilde for 1857 ...... 62,460. 53 betalt i 1857-58 ....... 25,942. 17 36,518. 36 af Landgilden for 1858... 23,739.82 60,258. 22 Rd. tz. Kg. T. f. 1857.28,590. 12 — 22,895. 325 5,694. 755 for 1858... -t- 19,929. 95 Krk. T. f. 1857 16,436. 62 — 13,483. 485 25,623. 85 2,953. 135 for 1858 ... 4- 1 1,266. 495 14,219. 63 100,101. 74 1859—60. Landgilde for 1859 ..... 55,968. 55 betalt i 1858 — 59 ...... 23,739. 82 32,228. 69 af Landgilden for 1859.. 24,653.83 56,882. 56 Rd. h. Kg. T. f. 1858 25,377. 79 — 19,929. 95 5,448. 695 for 1859 .. -I- 24,005. 82 29,454. 555 Til nceste Spalte... 29,454.555 Rd. h. Fra forrige Spalte... 29,454.555 Rd. h. Krk. T. f. 1858 14,57^1. 54 — 1 1,266. 495 3,305. 45 for 1859 .. 5 13,045. 42 16,350.465 102,687. 62 1860—61. Landgilde for 1859...... 60,098. 12 betalt i 1859—60 ...... 24,653.83 35,444. 25 af Landgilden for 1860 .. 22,422. 2 57,866. 27 Rd. h. z.T.f. 1859 28,048. 91 — 24,005. 82 4,043. 9 for 1860 .. -t- 23,937. 895 27,981. 25 Krk T.f. 1859 16,1 75. 62 — 13,045. 42 3,130. 20 for 1860... 13,860.925 16,991. 165 102,838. 46 1861 — 62. Landgilde for 1860 ..... 65,146.35 betalt i 1860—61 ...... 22,422. 2 42,724. 33 af Landgilden for 1861 .. 26,705.91 69,430. 28 Rd. h. Kg. T. f. 1860 30,376. 33 — 23,937. 895 6,438. 395 for 1861 .. -i- 23,662. 105 30,100. 50 Til nceste Spalte... 30,100.50 Unw.s Budgetter og Regilskabsberetninger. 671 Rd. h. Fra forrige Spalte... 30,100.50 Rd. h. Krk.T.f. 1860. 17,556. 89 - 13,860. 92L 3.695. 92? for 1861 .. . 13,451. 594 17,147. 56 116,678. 38 1862 — 63. Landgilde for 1861 ...... 71,978.69 betalt i 1861—62 ...... 26.705.91 45.272. 74 af Landgilden for 1862.. 28,783.35 74,056. 13 Rd. h. Kg.T.f. 1861. 30,734. — 23,662. 105 7,071. 85z for 1862 ____ 19,735. 27 26,807. 16z Krk.T. f. 1861. 17,896. 57 — 13,451. 59z 4,444. 934 for 1862 ... 10,869. 86 15,314.834 116,178. 17 1863—64. Landgilde for 1862...... 61,205.36 ... 28,783.35 betalt i 1862—63 32,422. 1 Til nceste Spalte... 32,422. 1 Rd. h. Fra forrige Spalte... 32,422. I af Landgilden for 1863.. 23,284.29 Rd. h. ;.T. f. 1862 26,677. 47 — 19,735. 27 55,706. 30 6,942. 20 for 1863 .. -i- 17,820. 67 24,762. 87 Krk.T.f. 1862. 15,447. 7 — 10,869.86 for 1863 4,577. 17 -I- 9,302. 51 13,879. 68 94,348. 89 1864 — 65. Landgilde for 1863 ..... 51,328. 52 betalt i 1863—64 ...... 23,284. 29 28,044. 23 af Landgilden for 1864 .. 19,797.19 47,841. 42 Rd. h. Kg. T. f. 1863 . 22,618. 20 — 17,820.67 4.797. 49 for 1864 ... -i- 14,755. 6 -- 19,552.55 Krk.T.f. 1863 13,047.30 — 9,302. 51 3,744. 75 for 1864 ____-j- 8,221. 49 - 11,966.28 79,360. 29 Indflydelsen i de enkelte Finantsaar af Kornbelobenes Tilvcext og Capitels- taxternes Stsrrelse viser sig aj efterfølgende Oversigt. 672 Universitetet 1857—1863, Oversigt over de Kornbelob og Kornpriser, hvorester Unversitetets 5 1 857 ti! Kornbelobme. Rug. Byg. Hat Finantsaaret 1857—58. Ester Budgettet beregnet til................. Virkelig indkommet sor Aaret 1856 med....... Altsaa mere end Budgettet.. Finantsaaret 1858-59. Ester Budgettet......................... . Virkelig indkommet med..................... Mere end Budgettet.. Finantsaaret 1859—60. Ester Budgettet........................... Virkelig indkommet......................... Mere end Budgettet. . Finantsaaret 1869—61. Efter Budgettet........................... Virkelig indkommet......................... Mere end Budgettet.. Finantsaaret 1861 — 62. Efter Budgettet........................... Virkelig indkommet......................... Mere end Budgettet.. Finantsaaret 1862—63. Efter Budgettet........................... Virkelig indkommet......................... Mindre end Budgettet.. Finantsaaret 1863-64. Efter Budgettet........................... Virkelig indkommet......................... Mere end Budgettet.. Finantsaaret 1864-65. Efter Budgettet.......................... Virkelig indkommet......................... Mere end Budgettet.. Td. Skp.Fdk. 4,214. 1. 1^ 4,222. 7. 2^ Td. Skp.Fdk, 13,544. 7.2^ 13,568. 5. ^ 8. 6. 23. 5.1^ 4,222. 7. 2 4,226. 7. 2^ 13,568. 5. z 13,572. 5. ^ 4. » Td. S 4,153. 4,160. 6. 4,160. 4.164. 4,226. 7. 2 4,228. 3. 2^ 1 4 -- 13.581.» z 13.582. 4. 1.3.3^ 4,228. 3. 2 4,228. 3. 2 13,701.4. z 13,721. 5. ^ 20. I.» 4.164. 4.165. 1. 4,161. 4,161. 4,228 4,228 3. 2 3. 2 4,228. 3. 2 4,228. 3. 2 4,228. 3. 2 4,230. 3. 2 4,228. 3. 2 4,228. 3. 2 13.723. 1.« 13.724. 2. ^ I 1 ^ 13,724. 2." 13,723. 2.» 13,769. 6... 13,782. 3.3^ 12. 5.3^ 13,776. 5." 13,781. 3.3/^ 4. 6.3^ 4,161. 4,161. 4,161. 4,160. 1. 4,160. 4,162. 4,160. 4,160. Unw.s Budgetter og Reguskabsberetuiuger. 673 ndtcegter ere beregnede og indkomme i Regnskabstiden fra 1ste April s 1 8 65. Kornpriserne. Rug. Byg. Havre. Tilsammen. Budgettet....................... 1857 for 1856 satte Capitelstaxt____ hoiere end Budgettet... Rd. h. 6. » 6. 36 Rd. tz. 4. 48 5. 74 Rd. h. 3. » 3. 87 Rd. h. 13. 48 16. 5 » 36 1. 26 .. 87 2. 63 Budgettet....................... 1858 for 1857 satte Capitelstaxt____ hoiere eller lavere end Budgettet... 5. 80 5. 13 4. 48 4. 90 3. » 3. 32 13. 32 13. 39 — » 67 -i- » 42 »32 5 » 7 Budgettet....................... >859 for 1858 satte Capitelstaxt.... hoiere eller lavere end Budgettet... 5. 80 4. 76 4. 48 4. 36 3. 16 3. 24 13. 48 12. 40 — I. 4 — »12 » 8 — 1. 8 Budgettet....................... 1860 for 1859 satte Capitelstaxt.... hoiere eller lavere eud Budgettet... 6. » 5. 7 4. 64 4. 81 3. 32 3. 29 14. » 13. 21 — » 89 -i- » 17 — »3 — » 75 Budgettet....................... 1861 sor 1860 satte Capitelstaxt.... hoiere eller lavere en Budgettet... 6. 16 5. 69 4. 80 5. 24 3. 48 3. 27 14. 48 14. 24 — » 43 -I- » 40 — » 21 — » 24 Budgettet....................... 1862 for 1861 satte Capitelstaxt.... hoiere eller lavere end Budgettet... 6. 32 7. 29 5. » 5. 29 3. 48 3. 40 14. 80 16. 2 -l- » 93 -i- » 29 — »8 -i- 1. 18 Budgettet....................... 1863 for 1862 satte Capitelstaxt.... lavere end Budgettet... 6. 48 5. 63 5. 24 4. 57 3. 64 3. 20 15. 40 13. 44 — .. 81 — .. 63 - » 44 — 1. 92 Budgettet....................... 1864 for 1863 satte Capitelstaxt.... lavere end Budgettet... 6. 48 4. 64 5. 24 3. 85 3. 64 2. 62 15. 40 11. 19 — 1. 80 1. 35 — I. 2 — 4. 21 ersitetS-Meddelelser. 85 ersitetS-Meddelelser. 85 674 Universitetet 1857—1863. Indtægtspost 2. „Renter af Capitalsormnen". Siden den academifte Fond ved Finantsloven for 1861 — 62 blev sammensmeltet med Reservefonden (jvfr. oven- for S. 625—28), er det opsorte Belob Renterne af den samlede Capitalformue. Indtægtspost 5. „Renter af nogle Legater". Rd. tz. Disse, der tidligere udgjorde. ................................ 1,208. 42^) bleve ved Finantsloven for 1859—60-), dels ved Omposteringer i Henhold til Lonningsloven af 12te Januar 1858, dels fordi den fnndatsmcessige Auvendelse af RostgaardS Legat indtraadte i Finantsaarets sidste Halvdel (jfr. ovenfor S. 572 — 73), for- ogede med........................................... 988. 92 2,197. 38 I 1860—61 (da der i 1859—60 kuu tilfaldt Universitetet ^/s Aars Renter af Rostgaards Legat) tilkom...................... 137. 54 2.334. 92 I 1862—63 tilkom, som hidrorende fraTilvcext i det Schouske Legats Capital,............................................ . 19 2.335. 15 I 1863—64 ligeledes..................................... „ 5 2,335. 20 nemlig: Rd. h. af Juliane Maries Legat til processor årtis obstetrieiss. 325. 72 af Rostgaards Legat til Lon for Professor Rost- Rd. tz. gardianus........................ 852. 48 af Rostgaards Legat til Lou for Bibliothekareu.. 3.84 - 856. 36 af Hopuers Legat til Professorernes Husleie. 227. 6 af Hopuers Legat til en Underbibliotekars Lon. 7. 72 234. 78 af Bastholms Legat til Professorernes Husleie .......... 74. 36 af Thotts Legat til Lon for Bibliothekaren... 96. 84 af Thotts Legat til Lon for en Underbibliotekar. 48. 42 - 145. 30 af Brockmanns, Fuireus cg Muhles Legater til en Underbibliothekars Lon .................... 121. 64 af Schous Legat til Bibliothekarens Lon.............. 14. 28 af Legatum Arnce Magncei til en Underbiblio- thekars Lon................................ 20. af Vedel-Simonsens Legat til samme Anvendelse....... 42. 60 Grev Moltkes Legat til Lon til Assistenten ved det zoologiske Museum.............. 200. Grev Moltkes Legat til en Conservator ved samme........................... 300. --- 500. - 2,335. 20 ') See Univ. Meddel. 1849-56, S. 1018, 1019. 2) See Anmarkn. til Finantslovudk. for 1859—60, S. 36. Uuiv.s Budgetter og Reguskabsberetinnger. 675 2lldtssgtspost s6). „Leieindtcegter". Blev i Finantsloven 1857—58 (jfr. Univ. Meddel. 1849—56, S. 1019) opfort nied....................... 1,600 Rd. Efterat Husene Nr. 200, 201 og 202 i Lille Fiolstræde vare blevne nedbrudte i Anledning af Opforelfen as den nye BibliothekSbygning og ligeledes Huset Nr. 108 og 109 i Sct. Pedersstrcede ifolge Bygnings- commissionens Forlangende, blev denne Post ved Finantsloven sor 1858 — 59 nedsat med den hidtil beregnede Nettoindtægt af bemeldte Bygninger ................................................ 680 — 920 Rd. nemlig Leie af de til den polytechniske Læreanstalt overladte 2 Professor- gaarde .......................................... 800 Rd. og af 2 Lofter i Universitetsbygningen................... 120 — Heraf bortfaldt ifolge Finantsloven for 1860 — 61 Leien af Loftsrummet over Universitetsbygningen, der efter Udvidelsen af det mineralogiske Museums Locale, jfr. ovenfor S. 543 — 44, benyttes af det mineralogiske Museum..................................... 120 _ Igjen... 800 Rd. der bortfaldt ved Finantsloven for 1863 — 64 ') efter Aflosning af Universitetets Mellemværende med den polytechniske Lcereanstalt, jfr. ovenfor S. 637—39. Indtægtspost 6 „Jordskyldspenge" har tidligere udgjort ... 276 Rd. 11 h. I 1859 — 60 blev aslost .......................... ... 27 — 66 - ved Indbetaling af det 25 dobbelte Belob 692 Rd. 18 tz., der i sidstnævnte Finantsaar er til Indtoegt udenfor Budgettet. Igjen... 248 Rd. 41 h. Jndwgtspost 8 „Embedsafgifter". Disse udgjorde......... 300 Rd.^) men ved Finantsloven 1859—60 bortfaldt Afgiften af Klokkerembedet ved Trinitatis Kirke......................................... 150 _ Tilbage Afgiften af Klokkerembedet ved Frue Kirke... 150 Rd. hvortil Afgiften, der er bestemt til 300 Rd. ved Kgl. Resolution af 3die August 1846, er nedsat for den nuvcerende Klokkers Embedstid. Indtægtspost 19 jll) „Bidrag til Ovcesturudgister". Disse Bidrag 1,572 Rd. bleve tidligere sorte til Afgang under 9de Udgiftspost „Ovcesturudgister"^), men efterat Lonningerne derfra ere overgaaede til Iste Udgiftspost, er Belobet opfort under Jndtcegten som en sceregen Post^). Hertil kom 1862—63, som Tilskud sra Communitetet til de, i Anledning af Forvalterembedernes Sammendragning, fra Communitetets Iordebogsudgifter til dets ') See Aumcrrkn. til Finantslovudk. S. 125. 2) See Univ. Meddel. 1849—56, S. 1020. Jfr. sammesteds, S. 1038 og Anmarkn. til Finantslovudk. for 1859 — 60, S. 47, 48. *) See Anmarkn. til Finantslovudk. for 1860-61, S. 52. 85* 676 Universitetet 1857—1863. Bidrag til Qvcesturudgifter overforte Belob til Contor-, Reise- og Portoudgifter for en Forvalter i Qvcesturen, 400 Nd.^), hvorefter det samlede Belob blev 1,972 Nd. Ved Finantsloven for 1863—64 bortfaldt den polytechnifke Lærean- stalts Bidrag, som Folge af den ovenfor berorte Aslosning af Universitetets Mellemvcerende med Læreanstalten................... 100 — Jgjen... 1,872 Rd. nemlig: for Communitetet.................................. 400 Rd. — Soro Academi................................. 440 — — den almindelige Skolefond ....................... 440 — — Metropolitanskolen.............................. 200 — — Seminariesonden............................... 312 — — Frue Kirkes extraordincere Bygningsfond............ 80 — - 1,872 — Indtægtspost 13 j14). „Temporoert Bidrag af Commuuitetets Overskud". Ved Finantsloven for 1861—62 blev det ordincere Bidrag soroget med 5,000 Rd. som 1ste Aars Tilskud af de bevilgede 25,000 Rd. til Festsalens Decoration, jfr. ovenfor S. 650—51. For 1862 —63 tilkom extraordin cert ved Tillægsbevillings- lov af 19de Januar 1863 de i 1861 —62 uanvendte 1,439 Rd. 37 tz. Siden er der aarlig bevilget ovenncevnte 10,000 Nd. samt 5,000 Nd. til Decorationen, hvilken sidste Bevilling udlob med Finantsaaret 1865—66. Indtægtspost 14 <15). „Af det Kongelige naturhistoriske Museum" blev der forfte Gang i 1860—61 afgivet 500 Rd. til Universitetets mineralogiske Museum'-). Efter det mineralogiske Museums Udvidelse i Henhold til Finantsbevillingen for 1859 — 60 blev det Kongelige naturhistoriske Museums mineralogiske Afdeling ind- lemmet i Universitetets Museum, jfr. ovenfor S. 544 — 46. Til Dcekning af de her- ved forogede Udgifter for Universitetsmuseet bleve den ved det Kongelige Mnseums mineralogiske Afdeling ledige Infpectorlonning 300 Nd. samt det til samme Afdelings Fornodenheder anvendte aarlige Belob af 200 Rd. afgivne til Universitetets Museum. De paa Oversigten S. 660—61, 662—63 anforte virkelige Jndtoegter for Universitetet udeusor de ved Budgetterne paa regn ede have vceret solgende: Finantsaaret 1857—58. Rd. tz. Rd. h. a. Af et i 1856—57 udbetalt Penfionsbelob til Enken efter Professor Ramns for Tiden fra 1ste Juli 1856 til 31te Marts 1857 har den polytechniske Loereanstalt refunderet den Læreanstalten af bemeldte Pension paa- lagte Andel............................... 56. 49 Til nceste Side... 56. 49 ') See Anmcerkn. til Finantslovudk. for 1862—63, S. 194. *) See Annmrkn, til Finantslovudk. for 1860—61, S. 52. Univ.s Budgetter og Reguskabsberetniuger. 677 Rd. tz. Rd. h. Fra forrige Side... 56.49 b. Af det ifolge Tillægsbevillingslov af 4de Marts 1857 til Regnskabet 1856—57 bevilgede Belob af 360 Rd. 16 h. til Omstobning af Grevinge Kirke- klokke blev besparet......................... 15. 5 e. En som uauvendt hjemfalden Beholdning fra 1856—57 af det til Professorernes Fritryk hen- lagte Belob............................... 48. 16 —- 119. 70 Finantsaaret 1858—59. Af det ved Tillægsbevillingslov af 29de Decbr. 1857 til Gasindlceg i Universitetsbygningerne bevilgede Belob, hvoraf ifolge Regnskabet for 1857 — 58 var disponibelt 582 Rd. 22 h., blev, efterat Arbeiderne vare tilendebragte, besparet................... 35. 79 Kjobesum for Jordlodden Matr.-Nr. 18 d i Eng og Flengmarken, hvorpaa drives et Teglbrænderi,.... 2,000. „ 2,035. 79 Finantsaaret 1859—60. a. Det Belob, som de ovrige Stiftelsers Bidrag til Qvcesturudgifterue have udgjort mere end disse Udgifter.................................. 357.33 b. I Henhold til Ministeriets Resolution af 19de Marts 1859 blev af Iordskyldsafgiften aflost 26 Rd. 90 h. med det 25 dobbelte Belob................... 692. 18 1,049. 51 Finantsaaret 1869—61. e. Ifolge Finantsloven for 1860 — 61 § 10 III. Post 6 a. fra Communitetet til Univerfitets- bibliothekets Bygnings)......................10,170. „ d. Ifolge Lov af 19de Februar 1861 om Tillægs- bevilling for Finantsaaret 1860 — 61 § 4 ad III. Nr. 4 yderligere Tilskud til Opforelsen af den nye Bibliotheksbygning^)........................ 1,585. 10 e. Et fra 1859 — 60 afsat Belob til Betaling af Honorar for en Forelæsning ved Pastoralseminariet (over Kirkeretten) for Marts Maaued 1860, som ikke blev udbetalt, da Forelæsningen ikke blev holdt,.................................... 16.64 Til nceste Side... 1 1,771. 74 3,205. 8 ') Disse 2de Belsb 11,755 Rd. 10 h. ere igjen til Udgift blandt Udgifterne udenfor Bud- gettet saaledes: 1360-61 ............................ 1 Rd. 33 h. 1861-62 ............................ 11,753 — 73 - - 11,755 Rd. 10 tz. 678 Universitetet 1857—1863. Rd. h. Rv. tz. Fra sorrige Side... 11,771. 74 3,205. 8 6. Af det i Udkastet til Lov om Tillægsbevilling for 1858 — 59, jfr. Rigsdagstidenden for Ilte Session, Anh. Sp. 651, omhandlede Belob 240 Rd., til Jndlcegning af de 2 Kredse ved den store Refractor til Universitets-Observatoriet med Guld istedensor med Solv, hvilket Belob er fort til Udgift i Regnskabet for 1858—59, blev tilbagebetalt som besparet.....................................10.21 e. Kjobesnm for Jordlodden Matr.-Nr, 21 i Bindinge Lillevang................................. 2,000. „ --13,781. 95 Finantsaaret 1861^62. Commnnitetets yderligere Bidrag til Opforelsen af Universitetsbibliotheket^)............................... 16,640. 34 Finantsaaret 1862—63. it. Kjobesnm for et jordlost Huns i Herringlose 295 Rd. 64 tz. og 5 Tdr. Laud af en Foestegaard i Stroby, hvoraf dog Fcesteren eller Hustru oppeboerer Renten 4 pCt., saalcenge deres Fcesteret vedvarer,................... 1,250 — 1,545. 64 d. Efter Decision til Regnskabet for 1860—61..... „ 32 1,546. Finantsaaret 1863—64. s. Erstatning sor de 2de, til den polytechniske Læreanstalt overladte Profesforgaarde i St. Pederstrcede og Stndiestrcede samt Grunden Nr. 109 i St. Peder- ftrcede og til Aslosning as de gjensidige Tilsknd fra Universitetet til Læreanstalten og fra Læreanstalten til Universitetet............................ 22,851. „ d. Efter Decision til Regnskaberne for 1861—62 og 1862 — 63 ................................ „ 32 e. Avance ved Omscetning af Kongelige Obligationer 1,500. 5 6. Kjobesnm for en Jordlod Matr.-Nr. 14 i Vindinge Lillevang ................................. 1,900. „ 26,251. 37 ') Disse 16,640 Rd. 34 h. ere igjen til Udgift blandt Udgifterne udenfor Budgettet i 1861-62. Ullw.s Budgetter og Regnskabsberetuinger. 679 Udgiftsposterne. Udgiftspost l. „Lonninger". Herunder er der. efterat samtlige Lonninger for Universitetets Embedsmand og Betjente ere bestemte ved Lov af 12te Januar 1858, optaget alle de Lonningsbelob, som udredes af Universitetet og ikke isolge Lovens Indhold blive at henfore til andre Budgetsposter. Da de lovbestemte Scedomskrivningstillceg ere indbefattede under Finants- lovens Bevillinger og dette Tillceg ved Finantslovene er beregnet efter calculerede Scedpriser, medens den virkelige Udgift naturligvis retter sig ester de paagjceldende Capitelstaxter, solger heraf, at der i Neglen vil vcere en storre eller mindre Forskjel mellem Bevilling og virkelig Udgift. 1. a. „Lonninger efter Lov af 12te Januar 1858 § 4 til de normerede Professorer og Lectorer". for 1859 — 60, see Anmærkningerne til Finantslovudk. S. 37, 38, 39. Af de ved Finantslovudkastet foreslaaede Lonningssorbedringer 1,753 Rd. 33 tz. blev kun bevilget: personligt Tillceg til 2 Professorer... 120 Rd. Tillcea til ?roLsssor ^oolo^iee....... 300 — - 420 Rd. — 1860—61, see Anmcerkn. til Finantslovudk. S. 52, 53 (92,733 Rd. 10 h. foruden Scedomfkrivning). — 1861 — 62, see Anmcerkn. til Finantslovudk. S. 126, 127, 128, (95,232 Rd. 2 tz. foruden Scedomfkrivning). — 1862—63, see Anmcerkn. til Finantslovudk. S. 195, 196, 197, (nedsat ved Finantsloven til 96,475 Rd. 37 tz. foruden Scedomskrivningstillceg og foruden Tillægsbevilling). — 1863 — 64, see Anmcerkn. til Finantslovudk. S. 126, (nedsat ved Finantsloven til 93,292 Rd. 52 h. foruden Scedomskrivningstillceg). — 1864—65, see Anmcerkn. til Finantslovudk. S. 121, (93,695 Rd. 1 h. for- uden Soedomskrivningstillceg). 1. li. „Jfolge Lovens H 8". (Universitetets Andel): Rd. h. 1859—60. Foruden Scedomskrivningstillceg bevilget... -1,625 Rd. Isolge Lov af 19de Februar 1861 om Louuiugerne for Universitetsbibliotekets Personale blev Lonningen for Bibliothekaren foroget med 400 Rd. og Lonningen for 1ste Underbibliothekar overfort til denne Conto fra Udgiftspost 1 e. med 1,400 Rd.................. 1,800 — - 6,425. , foruden Scedomfkrivning^). Ved Finantsloven for 1863—64 tilkom, i Anledning af Bibliothekarens Oprykning til hoiere Gage, 400 Rd., for 5 Maaneder........ 166. 64^) 6,591. 64 foruden Scedomfkrivning. Til nceste Side... 6,591. 64 ') See Anmcrrkn. til Finantslovudk. for 1862—63, S. 197. 2) See Anmcerkn. til Finantslovudk. for 1863—64, S. 127. 680 Universitetet 1857—1863. Rd. h. Fra forrige Side... 6,591. 64 Ved Finantsloven for 1864—65 tilkom Resten for 7 Maaneder.... 233. 32^) 6,825. „ foruden Scedomskrivning. nemlig: Qvcestor, Justitsraad Frydensberg ('/s Deel)....... l,000 Rd. Bogholder, Kammerraad Gede (Vs Deel).......... ' 825 — Botanisk Gartner Weilbach..................... 1,200 — Bibliothekar, Professor Thorsen (ansat 6te Octbr. 1848) 2,200 — Underbibliothekar Gnndorph (ligeledes)............ 1,600 — - 6,825. „ !. e. „Jfolge Lovens § 9". (Universitetets Andel): 1859 — 60. Efter omstændelig Forklaring i Anmærkningerne til Finanslov- forslaget 1859 — 60, S. 40, 41, 42, blev der bevilget i Penge 6,676 Rv. 33 h. og 1540 Tdr. Sced. 1862—63. Jfolge lignende Forklaring i Anmcerkn. til Finantslovudkasiet for 1862—63, S. 197—201, blev i Anledning af en Omordning af Qvcestnren og anden Ompostering Forholdet bestemt saaledes: Penge 6,815 Rd. 16 tz. og 1 537 Tdr. Sced. Ved Finantsloven for 1863—64 tilkom i Anledning af Aslosningen af Mellem- værendet mellem Universitetetog den poly- techniske Læreanstalt nogle af dem hidtil afholdte Lonninger^).............. 760 — „ - og 88 — — 7,575 Rd. 16 h. og 1625 Tdr. Sced. Ved Finantsloven for 1864—65 tilkom i samme Anledning Resten ......... 25 — „ - og 5 — — Jalt... 7,600 Rd. 16 H. og 1630 Tdr. Sced. I. 6. „Jfolge Lovens K 10". (Universitetets Andel): Rd. 1859—60. Jfolge Forklaring i Anmcerkn. til Finantslovudk. for 1859 — 60, S. 42, bevilget.............................. 2,400. 1860 — 61 bortfaldt Halvdelen af Honoraret til Inspsetores civsestui-R, som overssrtes til Commnnitetets Budget^)..................-5- 200. 2,200. Ved Finantsloven for 1861 — 62 blev det bevilget, at det aarlige Honorar 200 Ro. til Leeretsrius eonsistorii, hvilken Post er Til nceste Side... 2,200. ') See Anmcerkn. til Finantslovudk. for 1864—65, S. 122. 2) See Anmcrrkn. til Finantslovudk. for 1863—64, S. 127. 2) See Anmcerkn. til Finantslovudk. for 1864—65, S. 123, *) See Anmcrrkn. til Finantslovudk. for 1860—61, S. 53. Uuw.s Budgetter og Regnskabsberetninger. Nd. Fra forrige Side... 2,200. inddraget, maa fordeles mellem Rslsi-encl. consi8tor. og Consistoriums Fuldmægtigs). Ved Finantsloven for 1862—63 afgik paa Grund af Ophævelsen af det juridifk-praktiske Selskab, jfr. ovenfor S. 76—79, det For- standeren tillagte Honorar................................ 300. Jgjen... 1,900, der for Tiden anvendes saaledes: 1. Halvdelen af Honoraret til In8psetor yvsssturas, Professor Gram...................................... 100 Rd. 2. Halvdelen af Honoraret til Inspsetor ^vsssturss, Professor Aagesen............................ 100 — 3. RkLei-endal-ius eon8i8tc>rii, Professor Nellemann 200 Nd. og af det tidligere Honorar til Heeretai-ius consistorii....................... 100 — - 300 — 4. Consistoriums Fuldmægtig af det tidligere Honorar til Kserstaiius eonsistorii......................... 100 — 5. tcererue ved Pastoralseminariet: Confessionarius Provst Miinter................. 400 — — Stiftsprovst Paulli.............. 600 — Etatsraad Casse............................. 200 _ Professor Berggreen.......................... 100 _ 1,900. Udgiftspost 2 „Husleieportioner" blev ved Finantsloven for 1864—65 2) delt i: a. De 8 ordincere Portioner a 400 Rd....................... 3,200 Rd. b. Extraordincere Husleiegodtgjorelser......................... 800 — Til sidstncevnte Afdeling blev nemlig overfort fra 7de Post: en extraordinoer Husleiegodtgjorelfe af...................... 150 Rd. og Godtgjsrelfe for Afsavn af Stalden til Etatsraad Steins Embedsbolig, der blev nedbrudt ved Opforelfen af det nye Anatomikammer........................................ zgy _ hvortil endvidere kom: Godtgjorelfe for Afsavn as Stalden til Professor Clausens Embeds- bolig, der maatte nedrives ved Opforelfen af den nye Museums- bygning.............................................. 150 — en extraordincer Husleiegodtgjorelse til Professoren i Physiologi.. 300 — hvoraf dog sor 1864—65 kuu kom til Udbetaling Godtgjorelfen for sidste Halvaar. 800 Rd. ') See Anmcerkn. til Finantslovudk. for 1861—62, S. 128, 129. °) See Anmcerkn. til Finantslovudk. for 1862-63, S, 201. °) See Anmcerkn. til Finantslovudk. S. 123. Universitets-Meddelelser. gg 682 Universitetet 1857—1863. Udgiftspost s3 lu). „Sceregue Lonninger". Disse bleve i Finantsloven for 1856—57 bevilgede med de i „Univ. Meddel." for 1849 -56, S. 1026, 27, anforte............. 1,997 Nd. Hertil kom ved Fmantsloven for 1857—58 Forhoielse af Universitetspedellernes Lon^).................. 286 — - 2,283 Rd. Ved Finantsloven for 1859—60 bortfaldt denne Post, da samtlige under Contoen horende Lonninger bleve inddragne nnder Udgiftspost 1 o., alene med Undtagelse af den Universitetets Rector tillagte Lon 63 Rd., der overfortes til 5te Udgiftspost „Consistorinms Normalsum til forskjellige Udgifter". Udgiftspost 3 „De med Universitetet forbundne videnskabelige Samlinger." Om disse Normalsummer m. m. henvises til hvad der scerlig om enhver enkelt Sam- ling eller Institutiou er meddelt ovenfor S. 527—565. Udgiftspost I>.) „Lonninger ved Pastoralseminariet." Disse Lonninger 1,300 Nd. vare tidligere indbefattede under Udgiften ved de videnskabelige Samlinger, men i Finantsloven for 1858—59 bleve de opforte under en scerlig Post, som atter med dette Aar bortfaldt, da Belobet ved Finantsloven for 1859—60 overfortes til Udgiftspost 1 d. „Honorarer". Udgiftspost 5 (b.) „Consistorinm til Seeretcersorretninger, Trykningsomkost- ninger, Udgifter ved Correspondance, m. v. Af den tidligere Bevilling................................ 2,000 Rd.^) blev ved Finantsloven for 1859—60 overfort til: Udgiftspost 1 e. Lonning til Consistoriums Fnldmcegtig.. 200 Nd. — 16. Honorar til Lseretarius Lvnsistorii.. .. 200 -— --400 __ 1,600 Rd. Derimod er der tilkommet Nectors ?0n, som tidligere henhorte til den nu bortfaldne Udgiftspost 3,................................-s- 63 — 1,663 NV.«) Ved Finantsloven for 1862—63 ^) blev Posten foroget med 100 Rd. derimod udgik, for at opfores under en scerlig Post 5 b., det under Normalsummen indbefattede Belob til Professorernes Fritryk......................... 300 — ---5- 200 — 1,463 Rd. !) See Anmcrrkn. til Finantslovudk. for 1857—58, S. 32. 2) See Univ. Meddel. 1849-56, S. 1034. 6) See Anmcrrkn. til Finantslovudk. for 1859 — 60, S. 46. 4) See Anmcerkn. til Finantslovudk, for 1862—63, S. 201. Unw.s Budgetter og Regttskalisberetiiittger. 683 Udgiftspost 6 s7). „Peusioner til Universitetslærere og deres Efterladte samt Understottelfer." Ved Finantsloven for 1856—57 blev Contoen bevilget med 3,387 Rd. 56 tz. Ved Finautsloveu for 1860—61 er der tilkommet en ny Underafdeling Litr. e for en aarlig Livrente for Axel Liebmann (Son af Professor i Botanik Liebmann) paa 200 Nd., der vedvarer til han den 30te August 1874 fylder sit 25de Aar. Ved Finantsloven for 1864—65 tilkom Underafdeling Litr. 6. for Halvdelen af den Enken efter en afvod pensionsberettiget Embedsmand i Qvcestnren til- kommende Pension 106 Rd. 51V« h. ^). Udgiftspost 7 (8). „Til videnskabelige Formaals Fremme." Contoen blev ved Finantsloven for 1856 — 57 bevilget med................ 1 1,750 Rd h Ved Finantsloven 1858—59^) sorsget med ............... 2,000 _ — 1859 — 602) yderligere foroget med....... 2,000 _ „ - 15,750 Nd. „ st. — 1860 —61 4) formindsket med ............ 1,750 — 14,000 Rd. „ h. — 1861—62 forhsiet med Scedomskrivnings- tilloeg til Docenten i slavisk Sprog og Literatur.......... 78 — „ - 14,078 Rd. „ h. 1862—63 forhsiet med foroget Scedom- ftrivuiugstilloeg.............. 10 — 48 - 14,088 Rv. 48 h. 1863 — 64°) nedsat med................ 2,088 — 48 - — 1864 -65 uforandret.................. 12,000 Rd. „ h. Over de viikelige Udgifter under Eoutoeu meddeles efterfolgeude Oversigt, der viser Fordelingen af de anvendte Belob til Louuiuger, Honorarer, staaende og extraordiucere Udgifter. ') See Anmcrrkn. til Finantslovudk. for 1864-65, S. 124. 2) See Anmcrrkn. til Finantslovudk. for 1858—59, S. 46. 2) See Anmcrrkn, til Finantslovudk. for 1859—60, S. 46, 47. ^) See Anmcrrkn. til Finantslovudk. for 1860—61, S. 54. 5) See Anmcrrkn. til Finantslovudk. for 1863-64, S. 129, 130. 684 Universitetet 1857—1863. Oversigt over de Udgifter, som ere afholdte af Contoen til vldenskabeli Formaals Fremme i Fiuautsaarene 1 857 — 5 8 til 186 4—65. Finantsaaret 1857—58. — Finantsaaret 1858 — 59. Rd. h. Lonninger til Universitetslærere. . 7,800. » Lsnningstillceg til Universitets- lærere og andre Embedsmcend.. ' 1,966. 64 Honorarer: Professor Schiodte for entomologiske. Forelasninger.......... 400 Rd. Prof. !)>-. Lange for pæda- gogiske Forelasninger---- 600 — ! Prof. Stephens for angel- sachsiske Forelasninger ... 400 — ! Assistent I)r. Llltken for zoo- logiske Forelasninger.... 300 — 10,276 Tillceg til en Husleieportion----^ Adjnnct Smith Understøttelse til Studier af den litauisk-slaviske Sprogstamme.............. Undersiottelse til et Bud ved vet zoologiske Museum i An- ledning af hans langvarige > Sygdom................... 1,700. 150. 100. 20. Jalt... 11,736. 64 Honorarer: Prof. Stephens for angelsachsiste Forelasninger ......... 400 Rd. Prof. Schiodte for entomo- logiske Forelasninger.... 600 — Prof. v>. Lange for pada- gogifke Forelasninger---- 600 — Assistent Dr. Lutken for zoo- logiske Forelasninger---- 300 — Assistent Diderichsen for bo- taniske Forelasninger---- 600 Lan6. ^juiis Larsen for Fore- lasninger over slesvigsk Ret.. ............... 200 - Extraordincere Husleieportiouer: 1. Conferentsraad Sibdern (Tillags- Hnsleie)............. 150 Rd. 2. Prof. d'Arrest........ 400 — I)r. Vrsted for Tegninger til bo-^ tanifte Forelcesninger....... ean6. pw'l. E. M. Thorson til Fortscettelse af hans Studium af de slaviske Sprog........ Adjunct Smith til Studium af de slaviske Sprog.......... Reiseuuderstottelse til Conservator Conradsen................! Reiseuuderstottelse til Observator Schjellerup ...............! Extraordinoert Tilskud til det zoo- logiske Museum............j Jalt...' 16,276. Uiiw.s Budgetter og Regnskabsberetniuger. 685 Finantsaaret 1859—60. Finantsaaret 1860—61. Rd. h. ninger til Universitetslærere,! red Scedomskrivningstillceg... 10,626. 24 wrarer: s. Stephens for angelsaksiske orelcesninger..... 400 Rd. s. Schiodte for ento- ologiste Forelcrs- nger............ 600 — stent vr. Llttken for ologiske Foreloes- nger for 3 Semestre 300 Rd, aarlig .. 450 — sient Diderichsen for taniske Forelcrs- nger............ 600 — . vr. Lange for !dagogiske Forelcrs- nger...........1,000 llan Dr. Fog for ?ologiske Forelas- nger, fra 1ste Ang. 59 a 500 Rd. rlig......... 333 - 32 h. leieportioner: erentsraad Sibbern (Supplement den ordincere Portion) 150 Rd. ?ssor d'Arrest, temporar rsleie............... 400 — 3,383. 32 irjtottelse til Docent Smith l Fortscettelse af Studier af ^ slaviske Sprog.......... -rstottelse til plul. E. horson til Fortsættelse as tudier af de slaviske Sprog. . . Or. Brsted sor Tegninger botaniske Forelæsninger . . . 550. 200. 200. 50. Honorarer: Prof. Stephens for angelsachsiske Forelæsninger, 400 Rd. aarlig (op- horte den 31te Aug. 1860) 166 Rd. 64 h. Prof. Schisdte for ento- mologiske Forelæs- ninger............ 600 — Assistent vr. Liitken for zoologiske Forelæs- ninger............ 300 — Prof. Or. Lange for pædagogiske Forelæs- ninger ...........1,000 — Assistent Diderichsen for botaniske Forelas- ninger............ 800 — Capellan v>. Fog for theologifke Forelas- ninger............ 500 — Rd. h. 9,938. 6 Ialt. . . I 15,009. 56 Finantsaaret 1861—62. Extraordincere Husleieportioner: Conferentsraad, Prof. Sibbern(Supple- ment tilen ordincrrPortion) 150 Rd^ Prof. d'Arrest, temporcrrt .. 400 — For et Mikroskop til Brug ved botaniske Forelæsninger.... Bidrag til Prof. d'Arrest til en Reise til Spanien.......... Understottelse til Amanuensis Thorson til Fortsættelse af haus Studium as de slaviske Sprog 3,366. 64 550, » 200. » 480. » 200. » Ialt. . . 14,734. 70 Finantsaaret 1862—63. Rd. h. inger til Universitetslærere ctraordincere Docenter)..... 9,478. .. )eruuder Scedomskrivnings- illoeg til Docent i slavisk sprog Smith 78 Rd.) Til nceste Side. (Derunder Soedomskrivnings- tilloeg til Docent i slavisk Sprog Smith. 167 Rv.) Rd. 6,750. 32 9,478. Til uoeste Side. . 6,750. 32 686 Universitetet 1857—1863. Finantsaaret 1861—62. Finantsaaret 1862—63. Fra forrige Side... Honorarer: Prof. Lange for pædagogiske Forelæs- ninger, aarlig 1,000 Rd., for 10 Maaneder ........ 916Rd. 64H. Professor, Jnspecteur Schisdte for entomo- logiske Forelæsninger 600 — Assistent Diderichsen for botaniske Forelasnin- ger.............. 800 — Capellan vr. Fog for theologiske Forelcrs- ninger ^ 500 Rd. aarlig, for 4 Maa- neder ............ 166 — 64 - Prof,, Jnfpect. Rein- hardt for zoologiske Forelæsninger 5 600 Rd. aarlig, for 7 Maaneder......... 350 — Cancelliraad Juel for Forelæsninger over slesvigsk Ret li. 100 Rd. aarlig, for 2 Maaneder......... 16 — 64 - Exlraordincere Husleieportioner: Conferentsraad Sibbern Supplement tii en ordinar Portion... 150 Rd. Prof. d'Arrest, temporar Hnsleiegodtgjorelse for '/s Aar til Paaste 1861 .... 200 - Prof. ørsted for Tegninger til botaniske Foreloesninger...... Conferentsraad Forchhammer til en Samling af mineralogiske Gjenstande til Jndnstrind- stillingen i London......... Gartner Weilbach Honorar for extraarbeider vedkommende den botaniske Haves Flytning .... Extraordincert Tilskud til den botaniske Have til Ordningen af de Liebmannske Samlinger.. Extraordincert Tilskud til det astro- nomiske Observatorium til den indvendige Udstyrelse........ Extraordincert Tilskud til det zoo- logiske Museum ........... (heraf vedkom 200 Rd. Finants- aaret 1860—61.) Til Conservationsarbeider ved Kong Christian den Ottendes Conchyliesamling........... Ialt... Rd. h. 9,478. » 2,850. » 350. » 50. » 100. » 200. » 138. 12 193. 68 500. » 199. 46 14,059. 30 Fra forrige Side. Honorarer: Prof., Jnspecteur Sckiodte for ento- mologiske Forelæsninger 600 Rd. Assistent Diderichsen for botaniske Forelasnin- ger.............. 800 — Prof., Jnspect. Rein- hårdt for zoologiske Forelæsninger..... 600 — Cancelliraad Juel for Foreloesninger over slesvigsk Ret....... 100 — Fnldmagtig Larsen, for Foreloesninger over slesvigsk Ret u, 800 Rd. aarlig, for 7 Maaneder......... 466 — 64H 2,566 Rd. 64 tz Prof. Lange, Honorar som const. Directenr for den botaniske Have 400 — Extraordiucer Hnsleieporlion: Conferentsraad Sibbern, Supplement tii en ordinar Portion... 150 Rd. Etatsraad, Professor Stein Godtgjsrelse for Afsavn af den nedbrndte Staldbyg- ning ved det fhv. chirurgiske Academi, for V« Aar til Octbr. Flyttetid 1862 ... 100 — Prof. Drsted for Tegninger til Brug ved botauiske Forelces ninger .................. Udgifter ved eu electromaguetifk Lceugdeforbindelfe mellem Obser- vatorierne i Kjobenhavn og Altona................. Prof. Steenstrnp, Understottelse til en videnskabelig Reise i Udlandet................. Extraordincert Tilskud til Univer- sitetets zoologiske Museum ... Garluer Weilbach for extraordi- ncert Arbeide ved botanisk Have.................. Ialt... 11,409. i Ullw.s Budgetter og Regttskabsberetliinger. 687 Finantsaaret 1863—64. Finantsaaret 1864— 65. tinger til Universitetslærere ztraordincere Docenter)... . Rd. si. 7,338. » Rd. h. 8,000. ° )erunder Scedomskrivnings- illceg til Docent i slavisk Zprog Smith, 38 Rd.) ?rarer: , Jnspecteur Schisdte for ento- logiske Forelcrsninger.. 600 Rd. ent Diderichsen for bo- iste Forelcrsninger.... 800 — , Jnsprct. Reinhardt for logiske Forelcrsninger.. 600 — raad Juel for Forelcrs- ger over slesvigsk Ret Rd. aarlig, for 3 Honorarer: Prof., Jnspecteur Schisdte for ento- mologiske Forelcrsninger.. 600 Rd Assistent Diderichsen for bo- taniske Forelcrsninger.... 800 — Prof., Jnspecteur Reinhardt for zoologiske Forelcrs- ninger ................ 600 Prof. Larsen for Forelcrs- ninger over slesvigsk Ret.. 800 — Prof. Thomsen for Forelcrs- ninger over Chemi, 600 Rd. aarlig, for 8 Maa- ueder................ 400 Rd, Larsen for Forelcrs- ger over slesvigsk Ret.. 800 — iecl. Reitz for patholo- ste Forelcrsninger____ 800 — 3,625 Rd. Lange, Honorar som -ecteur for den botaniske 3^200 Rd. Houorar til Prof. Lange som Directeur for den bo- taniske Have........... 400 3,600. » 50. » 4,025. » Prof. Brsted til Tegninger til de botaniske Forelcrsninger ... Gartner Weilbach for Extra- arbeide ved den botaniske Have i 1864—65 ........ ordincere Husleieportiouer: onferentsraad Sibbern, Supple- ent til en ordincrr Portion 150 Rd. tatsraad, Prof. Stein r Afsavn af en Stald- gning............. 200 200. « 350. .. 200. . icr Weilbach for extraordi- re Arbeider ved den botaniske ve.............. Jalt... 11,913. » Jalt... ^ 11,850. .. Udgiftspost 9 <19j. „Bidrag til Qvcesturudgifter." I Univ. Meddel. 8-19 —06, S. 1037. 1038, indeholdes detailleret Forklaring om disse Udgifter til , .............................................. 10,755 Rd. 32 st. hvoras Universitetet bidrager............. 5,858 Rd. 32 tz. af hvilket Belob der ved en indtruffen Vacance i 1858_59 lev besparet 33 Rd. 32 h. Ved Finantsloven for 1859-60') blev deraf overfort til Udgiftspost 1, Lonningscoutoen, under Litr. b... 3,650 Rd. under Litr. e... 5,280 — - 8,930 — Igjen... 1,825 Rd. 32 tz. ----Til nceste Side... 1,825 Rd. 32 st. ') See Anmarkn. til Finantslovudk. for 1859—60, S. 47, 48. Universitetet 1857 — 1863. Fra forrige Side... 1,825 Rd. 32 tz. Af disse............................. 1,825 Rd. 32 h. dcekkes ved Bidrag fra de ovrige Stiftelser. . 1,572 — 253 Nd. 32 h. Af ovenncevnte samlede Qvcesturudgifter, efter Fradrag af Lonningerne, afgik ved Finantsloven for 1860—61^) de under Universitetets Budget Post I 6. og Communitetets Budget Post 3 e optagne Honorarer til Inspsetoiss qvsesturss, der tidligere bleve asholdte af Qvcesturudgisterue,........ 400 — Iglen... !,425 Rd. 32H. der bleve optagne som en Udgiftspost, da de tidligere deri fra- dragne Refusioner ialt 1,572 Rd. bleve opforte som en scerlig Indtægtspost (see Anmcerkning til Jndtcegtspost 10). Ved Finantsloven sor 1862—63-) afgik som besparet ved Ind- dragelse af Bankfoliet............................................................— 1,325 Rd, 32 H. hvorimod der i Anledning af Sammendragningen af Forvalter- tjenesterne hertil blev overfort de hidtil uuder Jordebogs- udgifterne opfsrte Porto-, Contor^ og Reiseudgifter...... 400 — Paa samme Maade er der i Communitetets Jordebogsudgister af- gaaet og overfort til Universitetet (see Anmcerkn. til Jndtcegts- post >0) for at anvendes til samme Udgifter............ 400 — 2,l25 Rd. 32 h. Ved Finantsloven for 1863—64") bleve Reiseudgifterne for Forvalterne i Qvcesturen nedsatte med................. 100 — Jgjen... 2,025 Rd. 32 h. Udgiftspost w a. sil). „Bygningsudgifter". I 1858—59^) bleve disse delte i „Vedligeholdelsesarbejder" og „Hovedrepara- tioner", saaledes at der Ul „Vedligeholdelsesarbejder" ved Universitetets Bygninger bevilgedes.......................... 4,530 Rd. Hertil er senere kommet: Ved Finantsloven for 1860 — 61^) til Vedligeholdelse af det chemiske Laboratoriums Bygninger..... 300 Rd. Til nceste Sive... 300 Rd. 4,530 Rd. ') See Anmcrrkn. til Finantslovudk. for 1860—61, S. 55. 2) See Anmcrrkn. til Finantslovudk. for 1862—63, S. 203. 2) See Anmcrrkn. til Finantslovudk. for 1863—64, S. 130. 4) See Anmcrrkn. til Finantslovudk. for 1858 — 59, S. 46, 47. 5) See Anmcrrkn. til Finantslovudk- for 1860—61, S. 55. Unw.s Budgetter og Reguskalisberetuiuger. 689 Fra forrige Side... 300 Rv. 4,530 Rd. og Halvdelen af Udgifterne til en Conducteur, for at fore det stadige Tilsyn med Bygnings- arbejderne.......................... 150 — Den anden Halvdel udredes af den alminde- lige Skolefond. - 450 — 4,980 Rd. Ved Finantsloven for 1862—63') til Vedligeholdelse af det nye astronomiske Observatorium bevilget........................ 300 — Bed Finantsloven for 1863—64^) blev til Vedligeholdelse af den nye Bibliotheksbygning............................... 300 Rd. og for Aflosning af Pligtarbeidet til 3 Kirker, der findes til Jndtcegt paa IordebogS-Indtcegtsconto Litr. L...... 98 — 5,280 Rd. 398 5,678 Rd. Ved Finantsloven for 1864—65^) blev. for Aflosning af Pligtarbeidet til 6 Kirker, endvidere bevilget............................ 252 — 5,930 Rd. Udgiftspost 10 t>. „Skalter, Broendsel, Belysning. Decorationsarbeide m. v. Contoen blev ved Finantsloven for 1856 — 57 bevilget med....... 2,900 Rd. Hertil kom ved Finantsloven for 1857 —58: Skatler af den botaniske Haves Bygninger........... 400 Rd, til Brcendsel og Belysning et Tillceg af............. 100 — og ved Finantsloven for 1859-—60 til Udgifter ved den forogede Gadefeining udenfor Universitetels Bygninger ......................50 Rv. til Gasbelysning i de mineralogiske og zoologiske Auditorier. . 50 — til Skalter af det chemiske laboratoriums nye Bygninger .. 300 — Ved Finanlsloven for 1860 — 61 bevilgedes til Dcekiung af de forogede skatter af de under Contoen henhorende Bygninger......100 Rd. og det forogede Brandcontingent...................... 200 — samt til Skatter og Brandcontingent af den nye Bibliotheks- bygning .......................................4l)0 — 500 — 400 — 700 — 4,500 Rd. Til nceste Side, .. 4,500 Rd. ') See Anmcrrkn. til FinuntSlovudk. for 1362—63, S. 203. ') See Anmcrrkn. til Fincintslovudk. for 1863-64, S. 130, 131- ') See Anmcrrkn. til Finantslovndk. for 1864-65, S. 125 og RigsdagSttdenden 15de Saml. Anh. L. Sp. 139, 140. ") See Anmcrrkn, til FinsntSiovudk. for 1857-58, S. 34. Universitets-Meddelelser, 87 690 Universitetet 1857—1863. Fra forrige Side... 4,500 Rd. Beb Finantsloven for 1861—62 tilkom formedelst forsgede Skatter..................................... 200 Rd. og 1ste Aars Bevilling til Festsalens Decoration....... 5,000 — 5,200 — 9,700 Rd. Ved Finantsloven for 1862—63 blev den samlede Bevilling uforandret, men Posten delt i folgende Underafdelinger:') 10 b. l. „Skatter, Afgifter, Asfuranceproemie.............. 2,350 Rd. Denne Underafdeling blev forhoiet med 100 Rd. ved Finantsloven for 1864—65 til forsgede Skatter af Observatoriet). 2. „Brcendsel, Belysning, og Inventarium"........... 1,750 — Summen blev nedsat med 50 Rd. ved Finantsloven for 1863 —64^); men atter forhoiet med 100 Rd. ved Finantsloven for 1864—65^), altsaa nu 1,800 Rd. 3. „Decorationsarbeide Det til Consistoriums Raadighed stillede Belob til Universitets- bygningens Forskjonnelse........... 600 Rd. K Det under Indtægtspost 14 ommeldte temporoere Tilskud fra Coinmunitetet til Festsalens Decoration.............. 5,000 — ——- 5,600 Rd. Udgiftspost 12. „Til Indretning af Examenscommissioner" (jfr. ovenfor S, 74) blev ved Finantsloven for 1863- 64 bevilget 3,000 Rd., men deraf blev kun udbetalt 331 Rd. 64 h. i Reiseudgifter og Diceter for en dengang til Sagens Overveielse nedsat Eommission, For 1864—65 blev der atter bevilger calculatorifk 3.000 Rd,. hvoraf Intet blev anvendt. Til ncermere Oplysning om de uvenfor Budgetbevillingerne ved Tillægsbevillingslove til Finantslovene bevilgede Tillceg til Budgetterne for de enkelte Aar faavelfom over de paa Oversigten, S. 664 — 66, ansorte virkelige Udgifter ndenfor Budgetterne meddeles efterfolgende to Oversigter. ') See Anmcerkn til Finantslovudk. for 1862-63, S. 204. See Anmoerkn. til Finantslovudk. for 1364-65, S. 126. ') See Anmcerkn. til Finantslovudk, for 1863—64, S. 132. ») See Anmoerkn. til Finantslovudk. for 1864-65. S. 126. Ullw.s Budgetter og Regnskabsberetmnger. 691 Oversigt over de udenfor Budgetterne bevilgede Belob. Z'inantsaaret 1857—58. Ved Finantsloven blev der af Universitetets forventede Overskud be- vilget til Opforelfen af et nyt chemisk Laboratorium........ Ifolge Lov af 15de Februar 1857 : Lonningstillceg............. Ifolge Tillcegsbevillingslov af 29de December 1857: § 4 acl II. Universitetet: 1) Udgiftspost 4. a. De med Universitetet forbundne videnskabelige Samlinger......................... 2) Udgiftspost 11. a. Egentlige Bygningsudgifter.... si'inantsaaret 1858 - 59. Ifolge Finantsloven blev ver bevilget, af Universitetets forventede Over- skud i 1858—59, Halvdelen eller indtil 87,500 Rd. af Udgiften ved Opforelfen af Universitetsbibliotheksbygningen; men dette Belob blev senere ved Finantsloven for 1859—60 bevilget af- holdt af Communitetet og kom derfor ikke til Udgift under Universitetets Budget. Ifolge Tillcegsbevillingslov af 30te December 1858: § 4 a- 11,451. 55 I Finantsaaret 1860 — 61 formindsket med soroget med..... 31 Marts 1861 ........................... 13,321. 42^ 6,693. 92? 1,029,323. 18 4,268. 34 1,042,644. 60 - 10,962.30 I Finantsaaret 1861—62 formindsket med.. 31 MartS 1862 ........................... 6,627. 46 10,154. 58 l,025,054. 80 5,398. 1 1,031,682. 30 -l- 15,552. 59' I Finantsaaret 1862 — 63 soroget med..... 31 Marts 1863 ........................... 16,782. 8 3,359. 77 13,422. 27 16,988. 28 1,030,452. 81 18,809. 1,049,261. 81 1,000. 1,047,234. 89 j-l- 15,449. 19 i 1,062,684. 12 - >7,988. 28 I Finantsaaret 1863 — 64 formindsket med.. soroget med..... 31. Marts 1864 ........................... I Finantsaaret 1864 — 65 sormindjket med.. 3i. Marts 1865 .......................... — 3,566. I 1,048,261. 81 1,044,695. 80 Universitetets Capitalsormue l Finantsaarene 1 857—58 til 1 8 64 — 6 5. Den rentebærende formue indestod ved Udgangen as Finantsaaret 1864—65 i folgende Ekfecter: Kongelig garanterede sjællandske Jernbane Prioritelsobligationer s 4 pCl. lil Lelob ialt..........................................................................................100,000 Rd. Statsgjcelds Indskrwningsbevis........................................................42,300 — En Brandkasseobligation s 3^ pCt..................................................t,840 — Nationalbankactier ............................................................................7,900 — Prioritetsobligationer, lydende paa ialt............................................896,221 — 81 g. ovenstaaende. . . 1,048,261 Rd. 81 h. ') Ske Univ. Meddel. 1849—56 S. 1042. Univ.s Legatmasse. 697 Den med Universitetet forbundne !^e gatmas s es Capitalformue i Tidsrummet fra 8 Ile Marts 1857 til 3lte Decbr. 1865. 31. Marts I 31. Decbr I 31. Decbr. I 31. Decbr. I 31. Decbr. I 31. Decbr. I 31. Decbr. I 31. Decbr. I 31. Decbr. I 1857')............ 1857 formindsket med foroget med ... 1857 ............... Aaret 1858 foroget med 1858 ............... Aaret 1859 foroget med 1859 ................... Aaret 1860 formindflet med. foroget med ... . 1860 .................. Aaret 1861 formindsket med foroget med .. . 1861............... Aaret 1862 foroget med. 1862 ............... Aaret 1863 foroget med 1863 .................. Aaret 1864 formindsket med foroget med .. . 1864 ............... Aaret 1865 foroget med 31. Decbr. 1865 Ikke rente- Rentebærende, barende. Tilsammen. Rd. 4,936. 16 — 515. 66 4,420. 46 -t- 4,408. 72 Rd. h. 839,222. 55 -i- 8,775. Rd. h. 844,158. 71 8,259. 30 847,997. 55 5 1,153. 7 852,418. 5 5 5,561.79 8,829. 22 ^ 849,150. 62 -i- 672. 80 7,437. 92 9,502. 6 856,588. 58 .........- 27,869. 51! ^ -i- 491. 53!........... 9,993. 59^ 828,719. 64 — 826. 9 9,167. 50! ^ 561. 21 9,728. 71! 737. 33 -t- 5,571.60 834,290. 66! -t- 5,417.89 839,708. 59! 5 26,058. 857,979. 84 5 8,110.76 866,090. 64 — 27,377. 94 838,712. 66 > 4,745.51 10,466. 8! 865,766.59! -6,651. 37 ......... ..........> 12,616. 3,814. 67! 878,382.59! 3,773. 34 i- 6,911, 18 7.588. 5! 885,293.77! 843,458. 21 -t- 5,979. 14 849,437. 35 26,795.33 876,232. 68 l >> 5,964.59 882,197. 31 5 10,684.52 892,881. 83 ') Jfr. Univ. Meddel, f. 1849 — 56, S. 1047. 88 698 Universitetet 1857 1863. Fortegnelse over de ni ed Universitetet samt med Frue og Trinitatis Kirker forbuudne Legater og Fonts, med Angivelse af deres Storrelse den 3 1te D e c b r. l 8 6 5, sammenstillet med Storrelsen den 3 1 te Marts 1 857.') Legater og Fond5. Udgjorde den 31te Marts den 31te Decbr- Forsget med. Formindsket 1857. 1865. ' ""d. Universitetet vedkommende. Alberts Legat ................. ^von^mi I^eAatum............. Bangs (I)r) Legat............. Bartholins og Ane Fincks Legat .. Bartholins Legat til Professorers Husleie..................... Laitkolinum A lioemerignum I^eKtU. Bartholin (Frue) Legat til Bibliotheket Bartholin C. Legat............. Bings Legat.................. Bircherods Legat............... Bokkenhofers Legat............. Brochmands, Fuirens og Muhles Legat ...................... Brochmands Legat.............. Brochmands Legat til Enker...... Buchwaldts Legat............... Buchwald-Lautrups Legat. . . ...... Biilows Legat................. Carstensens Legat.............. Christian den Syvendes Legat .... Oosmiarmm I^eAkUum........... Dalgaards Legat............... Dseollatss viiAi'nis I^SAatum...... Oomus rsAiss 8tip6ncii»m........ Elers's Colleginms Capital....... Eichels Legat.................. Elerts (Bibliothekar) Legat....... Engelstofts Legat pi-o c'onip. Iil^i-i8 Eskildsens Legat................ Estrups Legal til Balkendorfs Coll. Til nceste Side.. . Rd. h. 100. » 272. 4!) 394. 8 3,224. 18 1,919. 345 2,350. » 652. 21 213. 6 41,300. .. 6,560. 92 1,062. 48 4,925. 32 2,543. 5 1,042. 1 7,700. » 3,178. 69 4,427. 12 7,171. 34 5,040. I 192. 86 286. 66 482. 52 1,634. 70 32,245. 52 13,300. » 2,932. 74 228. 81 500. .. 1,050. » Rd. si. 100. » 272. 49 394. 8 3,224. 18 1.919. 345 2,439. 2 652. 21 213. 6 41,300. .. 6,560. 92 1,062. 48 4,925. 32 2,543. 5 1,042. 1 7,700. » 3,178. 69 4,427. 12 7.171. 34 5,040. 1 192. 86 286.66 482. 52 1,634. 76 32,045. 52 18,800. » 2,932. 74 228. 81 500. » 1,150. .. Rd. h. Rd. si. 89. 2 200. 5,500. 100. 146,930.53- 152,419. 55! 5,689. 2 200. ') Jfr. Univ. Meddel. 1849-56. S. 1048—5A Univ.s LeMmasse. 699 Legater og Fonds. Udgjorde den 31te MartS 1857. j den 31te Decbr. 1865. Foroqet med. Formindsket med. ..... Rd. tz. Rd. h. Rd. tz. Rd. h. Fra forrige Side. .. 146,930. 53 5 152,419. 555 5,689. 2 200. .. Estrups Legat til slesv. Studerende 8,000. ° 8,000. >. Eibeschytz's Legat til Bibliotheket 300 Rd. aarlig, see ovenfor S. 535 — 37. (Legatets Capitalforniue beroer ikke ved Universititetsqvcesturen). Fincks Legat .................. 5,506. 43 5,506. 43 Fuirens Legat............. ... 3,517. 39 3,517. 39 ^uirens, H. Legat.............. 520. 93 520. 93 Fossiske i^egat................. 18,350. » 20,950. » 2,600. » friis's Legat................. 7,177. 61 7.177. 61 Hluds Legat .................. 605. 45 605. 45 Sriis's Legat.................. 2,774. 67 2,774. 67 Anis's Legat til Distributsen..... 1,000. >> 1,000. .. Zroths Legat.................. 600. » 600. .. Zronbechs Legat............... 2,260. 86 2,260. 86 Fallings (Jfr.) Legat til Taarnby Kirke...................... 50. » 75. » 25. » Hammerichs (Brsdrene« Legat..... 5,082. » 5,100. ° 18. .. Havens Legat .............. 908. 25 908. 25 Kobolts Legat................. 1,500. » 1,500. .. Holbergs Legat ................ 19,775. » 20,650. » 875. » holms Legat................ 363. 27 363. 27 ^opners Legat................ 16,951. 60 16,951. 60 hurtigkarls Legater: a. til Dorthea Iversen sp. t.).... 15,823. 26 15,823. 26 K. til 10 ordinoere Stipendier.... 16,000. >. 16,024. 26 5 24. 265 e. til extraordincer Underststtelse for Studerende . . 16,223 26 1 5 823 26 400. » til Reisestipendium........... 15,949. 70 15,949. 70 Juliane Maries Legat....... . . 8,406. 35 8,406. 35 5ulio Deichmannske Legat........ 272. 48 272. 48 Justesens Legat................ 643. 35 643. 35 kratzensteins Legat.............. 12,000. » 12,000. .. kolpins Legat ................. 2,700. .. 2,700. » ^arsonffe Legat til Reisestipendier.. 10,550. » 12,400. .. 1,850. » 'assonske Legat til en Student.... 350. » 400. » 50. » I 'illiendals Legat............... 27,272. 82 27,522. 82 250. .. 'ongberigs Legat (8tip. I^on^omon- tanum).................... 550. » 551. 92 1.92 Til nceste Side. .. 368,615. 57^ 379,398.82 1 1,383. 245 600. » 88' 700 Universitetet 1857—1863. Udgjorde Formindsket med den 31te Marts den 31te Decbr. Forøget med. Legater og Fonds. Fra forrige Side... Luxdorphs Legat ............... UkAnssi ^rnss I^eZat........... Mallings Legat................ Medeanfke Legat............... Collegii Mediccei Capital........ Collegii Mediccei Biconto........ Meyers Legater til: n. det norm. anat. og bet pathol. anat. Museum............. b. fattige Studenter........... e. den botaniske Have......... Moltkes Legater: Afdeling I.................. — II.................. — III.................. — IV.................. — V.................. — VI.................. Miillers Legat................. Mullers (Cfrd.) Legat........... Mylertz's Legat tilBogindkjob (Tillceg til det Engelstoftske, see ovenfor). Neves Legat.................. Nolds Legat................... Obelitz's Legat................. Professorernes Enkekasse...... . . Rahbeks Mindestottes Capital..... Rahlffs Legat................- Riisbrighs Legat............... Rosborgs Legat................ Rosenkrantz's Legat............. Rostgaards Legat............... Conto I.................... II, III, IV, V. VI. Masio-Rostgaarvs Legat Til nceste Side. . . Rd. h. 368,615. 5?z 363. 28 30,000. .. 2,100. » 420. 26 36,850. .. 610. » 10,680. » 7,000. .. 3,000. » 10,000. .. 22,500. .. 5.000. » 5,000. » l7,500. » 9,075. » 2,000. .. 181.63 146. 64 350. » 578. 93 98. 95 45,100. » 193. 85 7,500. » 321. 50 4,949. 85 13,550. » 30,850. .> Rd. tz, 379,398. 82 363. 28 30.900. » 2,127. 9 424. 29 37,745. 26 500. 10,680. » 7,000. >. 3,000. » 10,000. » 27.500. » 5,000. » 5,000. » 17,500. » 8,100. » 2,000. " 181. 63 146. 64 400. » 578. 93 98. 95 52,400. » 200. ° 7,500. - 321. 50 4,949. 85 16,300. » 484. 33 23,000. « 4,517. 89 2,651. » 890. » 860. » 1,300. » 484. 33 635,020. 7^ 664,019.74 Rd. h. ! Rd. h. 1,383.24! 600. 900. » 27. 9 ^ 4. 3 895. 26 5,000. » 50. 7,300. >' 6. 11 2,750. .. 2,368. 89 I 10. 975. . 30,684. 66 5! 1,685. Univ.s LeMmasse. 701 Legater og Fonds. Udgjorde den 31te Marts den 31te Decdr. 1857. 1865. Foroget med. Formindsket med. Fra forrige Side... Schous Legat til Bibliotheket..... Schous Legat til ^Iscliessum. Vedel-Simonsens Legat.......... Skeels Legats Hovedconto........ Skeels Legats lste Biconto...... Skeels Legats 2den Biconto...... Skulasonfke Legat.............. Smiths Legat til Valkendorfs Coll. Stampes Legat til fattige Studenter. Stampes Legat til Rejsestipendium. Stampes Legat til Valkendorfs Coll. Steenbuchs Legat............... Skrikes (I.) Legat............. Suhrs (Rector) Legat........... Schionnings Legat til Jndkjob af Boger for troengende Studenter. Thotts Legat.................. Thottfke Catalogers Legats........ Thonboes Legat................ Trellunds Legat................ Uldalfke Stipendium............ Valkendorfs Collegii Capital...... Valkendorfs Collegii Biconto..... Windings Legat ............... Winstrup-Refenfke Legat......... Wissings Legat................ Wads Legat til Universitetets (Moltkefke) Naturaliecabinet .... Wads tO. S.) til Studenter..... l;. Kirkerne vedkommende: 1 Frue Kirke. Kirkens egen Capital............ Kirkens Præsteboligers Capital (for- hen brand- og skadelidte Bygningers) Kirkens Capellaners Jordstyld..... Til noeste Side... Rd. 635,020. 4,122. 1,350. 2,200. 36,900. 350. 500. 300. 88. 4,884. 10,450. 200. 482. V- 15,450. 874. 363. 6,000. 300. 21,495. 50. 257. 3,731. 5,200. 77 27 75 78 4 750,569. 77 33 4j! 52 Rd. sz. 664,019. 74 4,250. .. 1,550. » 2,200. >. 38,932. 24 567. 72 250. » 300. » 88. 33 4,884. 4z 9,600. » 200. » 482. 52 1,500. » 958. .. 20,600. » 16,150. » 874. 77 363. 27 6,000. » 300. .. 21,495. 75 861. 18 257. 78 3,803. 31 6,100. » 300. .. 2,500. » 809,388. 85^ 12,780. » 20,300. » 33,080. » . Rd, tz. 30,684. 66z 127.89 200. » 2,032. 24 217. 72 1,500. 958. 20,600. 700. 811. 18 72. 27 900. » 300. » 2,500. » 61,604. 85 - 2,785. » -i-58,819. 8j 26,530. » 13,750. » 20,950. » 10. 40 650. >. 10. 40 Rd. h. 1,685. .. 250. 850. 2,785. 47,490.40 14,410.40 Universitetet Z 857—1863. Legater og ssonds Fra forrige Side Ambjornsens Legat.......... Afkengreens (Jsr.) Legat...... Bangs (Fru) Legat.......... Christensens Legat........... Dannemands (Fru) Legat..... Godskes Legat.............. Holmbergs Legat............ Kraghs (A. M.) Legat....... Larsens og Hustrues Legat .... Mollers (Maren) Legat...... Nielsens (Krigsraad) Legat.... Qvistgaards (Fru) Legat...... Rahbeks og Hustrues Legat . .. Rohdes Legat Schmidts Legat Ssrensens (Fru) Legat Sorensens (A. M. I.) Legat Wiufs (Frue) Legat........ WadS (O, S.) Legat...... Tilsammen 2. Trinitatis Kirke. Kirkens egen Capital............ Fattiges Capital......... — Skolers Capital......... Beckers Legat til Kirken......... Bramsens Legat til Kirken Dg Skolen Bohrs Legat til Kirken.......... Dons's Legat til Kirken og Skolen Engelmanns Legat til Kirken..... Froken Finkenhagens Legat til Fattig- fkolen...................... Guldagers Enkes Legat til Sognets Fattige..................... Goldts Legat til Kirken......... Hauschildts Legat til Skolen...... Udgjorde den 31te Marts den 11te Decbr. Forket med Formindflet 1857. 1865. med. 199. .. 200. » Til nceste Side.. Rd, h. 30,080. » 100, » Rd. tz. Rd. h. 47,490.40 14,410.40 >00. » Rd. tz. 50. » 200. » 00. 500. » 50. » 200. » 500. >. 100. .. 100. » 100. » 995. » 100. .. 400. » 200. » 500. » 500. » 100. . 300. .. 200. » 200. » 200. .. 199. » 200. .. 200. » 200. .. 200. .. 200. » 200. .. 100. 995. » 100. » 300. » 400. » 200. . 35,724. » 52,234. 40 300. » 3,000. 65 9,453. 66 200. » 12,256. 31 100. « 3,000. 9 16,610.40 100. — 100. .. - -i- 16,510. 40 300. » 3,000. 65 200. » 3,064. 7 100. » 1,456.53 , 200. » 500. » 9,953. 66 ....... 9,192. 24 I,!)43» 200. » 400. 500. » 1,000. .. 30,210. 75 500. » 300. ° 300. » 500. » 9,121.29 1,000. » 9,121.29 1,000. » 400. .. 1,000. » 22,089. 46 Univ.s Legatmasse. 703 Udgjorde den 31te Marts den 31te Decbr. Foroget med. Formindsket legater oa Fonds. 1865. Fra forrige Side... Hjarups (Isr.) Legat til Kirken .. . Kampmanns Legat til Kirken...... Kampmanns Legat til Fattigskolen . Klous Legat til Kirken og Skolen . Lunds Legat til Fattigskolen...... Lunds Legat til Trinitatis Sogns Husarme .............. .... Lystrups Legat til Kirken........ Mollers (Isr.) Legat til Fattigskolen Meyers Legat til Kirkeskoten..... Michaelsens (Frue) Legat til Kirken Mollers og Hustrues Legat til Kirken Mollers (Ane M. P.) Legat til Fattigskolen................. Rohlffs Legat til Fattigskolen..... Rosenmeyers Legat til Skolen .... Sabels Legat til Kirken og Skolen. Stouds (Frue) Legat til Kirken .. . Thomsens Legat til Fattigskolen . . . Wexelsens Legat til Kirken....... Volqvarts Legat til Kirken....... Tilsammen Trinitatis Kirke... .4. Universitetets Legater tilsammen k. Kirkernes Legater......... . . Dertil Legaternes Overskndssoud. . . Samtlige Legater og Fonds iatt... 50,778. 74 500. » 2,773. 5 3,700. » Rd. tz. Rd. si. Rd. tz. 30,210.75 9,121. 29 1,000. » .......... 216. » 216. » 510. 14 510. l4 531.57 ..................... 600. » 1,386. 51 2,773. 5 3,700. » >66. 64 4,000. >. 500. » 500. » 100. » 1,000. >. 400. » 3,000. » 100. » 500. .. 500. » 1,000. » 100. » Rd. sz. 22,089. 46 531. 57 100. 1,386. 51 166. 64 4,000. « 100. - 1,000. » 400. » 2,000. » 1,000. » ...................... 1,000. . 300. » 300. » 200. » 200. .. 19,420.4« 1,416. » ! 32,774. 26 ---- 1,416. " 31,358. 26 750,569.77 809,388.855 61,604. 8- 2,785. « 86,502. 74 2,150. » 71,654. 88 4.250. .. 839,222.55 ! 885,293. 77 i 18,026.40 32,874. 26 2,100. " 81,730 485 35,659. 26 35,659. 26 46,071. 2^' As vet -Lelob, hvormed Legatfonven er foroget, hivrore folgenve Sumnier fra Legater^ der ere tilkomne i Tiden fra 31 te Marts 1857 til 31 te Decbr. >865: Universitetet. Rd. st. Skrikes, I.. Legat.......................................... 1,500. SuhrS Legal.............................................. 958. Til nccste Side. . . 2,458. 704 Universitetet 1857 —1863. Rd. si. Fra forrige Side... 2,458. Schionnings Legat til Indkjob af Boger for troengende Studerende... 20,600. Wads Legat til Universitetets (Moltkeske) Naturaliecabinet....................300. O. S. Wads Legat til Studenter............................................................2,500. Frue Kirke. Kirkens Capellanies Jordskyld (Afloste Jordfkyldspenge)..........................10. 40 Askengreens (Jfr.) Legat..........................................................................500. Fru Dannemands Legat............................................................................500. Holmbergs Legat.....................................................................100. Krigsraad Nielsens Legat..........................................................................300. Rahbeks og Hustrues Legat.............................................200. Rohdes Legat............................................................................................200. Md. A. M. I. Sorensens Legat............................................................200. O. S. Wads Legat..................................................................................200. Trinitatis Kirke. EngelmannS Legat..................................................................................200. Goldts Legat..............................................................................................300. Isr. Hjarups Legat..................................................................................216. Volqvarts Legat........................................................................................200. ialt... 28,984. 40 Med Hensyn til Legatfondens ovrige Forogelse er scerlig Tilvcrxten fra Hol- bergs Legat bevirket derved, at Renterne opsamles for 2 Aar og udbetales hvert andet Aar som Brndendstyrslegat, og Forogelsen er saaledes kun opsamlede Renter, der senere ere komne til Udbetaling. Forogelsen 5,000 Rd. paa Moltkes Legaters Af- deling II har sin Aarsag i, at dette Belob ifolge Ministeriets Skrivelse af 19de April 1859 i samme Aar hertil er overfort fra Afdeling VI „Reservesonden", som derved igjen er bleven formindsket. Stigningen af Professorernes Enkekasses kapital er væsentligst en Folge af det den 21de Januar 1852 Kongelig confirmerede Tillceg til Fundatsen, jfr. Univ Meddel, f. 1849—56, S. 241—42. Tilvcexten til Frue Kirkes Capital skyldes Frugtbargjorelsen af Kirkens Overskud af Indtoegter og et lille Legat paa 100 Rd., der er hjemfaldet til Kirken, jfr nedenfor. De forfljellige andre Legaters Tilvcext er alene bevirket ved de fnndatomcrssige Oploeg eller, som ved nogle af Rejselegaterne, ved midlertidig Opsamling og Frugtbargjorelse af Renterne. Folgende Legater vise sig derimod i Tidsrummet formindskede: Elers Collegiums Capital, Hurtigkarls Legat til extraordincere Understottelser, (^'olleAii ^LcZiesei Bi- conto, Moltkes Legaters Afdeling VI, Skeels Legats 2den Biconto og Stanipes Legat til Rejsestipendium. Herom bemærkes: De 2de sorstncrvnte Formindskelser ere Belob, der kun midlertidig vare frugtbargjorte og atter bleve uddragne. Afgangen i (!c>11. Nediessi Biconto og Skeels Legats 2den Biconto hidrorer fra Overforfel til Hovedcapitalerne, der efter Fundatserne soregaaer for L'oll. hvert 10de Aar og for Skeels Legat, uaar der paa denne Biconto er opsamlet Renter 1,000 Rd. Saadan Overforfel fandt Sted for Collegiet i Aaret 1860 og for Legatet i 1862, og hermed staaer saaledes Forogelsen af disse Hovedcontoers Capitaler i Forbindelse. For Stampes Reisclegat opsamles Renterne i de Aar, der ere Hvileaar, og ud- ') Er endnu ikke traadt i Virksomhed, da Renten ifslge Testators Testamente udbetales en Slagtning, saalomge hun lever, jfr. ovenfor S. 567. Universitetets Legatmasse. 705 betales derefter til Rejsestipendium, naar den sornodne Sum af Renterne er op- samlet. Legatets Hovedcapital er saaledes ikke formindsket, men der er blot skeet Uddrag af midlertidig oplagte Renter. Af Fortegnelsen vil det sees, at nogle Legater ere ganske udgaaede, nemlig Jsr. Kraghs Legat paa 100 Rd. til Frue Kirke og samtlige Legater til Trinitatis Kirke- skole til Belob 32,774 Rd. 26 tz. Med Hensyn hertil bemcerkes, at. da Forpligtelsen til at vedligeholde Ifr. Kraghs Gravsted udlob i Aaret 1862, blev Legatet som hjemfaldet overfort til Kirkens Capital, og herfra hidrorer 100 Rd, af Kirkens Capitalforsgelfe. Legaterne til Trinitatis Kirkestole bleve i Aaret 1860 afgivne til Curatelet for de nye Kirkeskoler, ifolge »Consistoriums Skrivelse af l3de Marts 1860. Den Legatfonden tilhorende Capitalmasfe indestod den 31 te Decbr. 1865 i folgende Effecter: a. Activer, som scerlig tilhore visse bestemte Legater og Fonds: Rd. h. Kongelige 4 pCt. Obligationer (indskrevne i Statsgældens Boger for uopsigelig Statsgjccld i Overensstemmelse med Placat af 4de April 1835)..................................... 260,513. 54 Kjobenhavnfke Hnseier Creditkasfe-Obligationer............. 3,200. østifternes Creditforenings-Obligationer................... 4,000. Iydske Landejendommes Creditforenings-Obligationer......... 6,100. Jydske Kjobstads Creditforenings-Obligationer.............. 3,000. Nationalbankactier..................................... 1,500. Actier i det almindelige Brandassurauce-Compagni for Varer og Effecter........................................ 1,000. Prioritetsobligationer.................................. 8,500. Trinitatis Kirkes Gjccld til Frue Kirke.................... 12,000. 4 pCt. Bankheftelsesobligationer......................... 708. 300,521. 54 og inden Linien: Frue Kirkes cederede Bankhestelsesobligation paa 223 Rd. 46 h. b. Legaters og Fonds fcelles Obligationsmasse: Prioritetsobligationer.................................. 586,652. 48 Tilsammen.. Foranstaaende Fortegnelse udviser en samlet rentebcerende Capital formue af............................................... hvoraf fremgaaer, at den under Litr. b. anforte fcelles Obligations masse den 31te Decbr. 1865 havde et Activoversknd af..... Foruden den rentebcerende Capitalmasfe eiede Legatfonden ved Udgangen af Aaret 1865 en ikke rentebcerende Formue, som bestod af uaffordrede Renter................................... Deposita........................................... de til Oplceg indbetalte mindre Summer, som efter de gjceldende Regler forst oplcegges, naar de for hvert Legat opvoxe til mindst 50 Rd., ialt................................. 690. 564 ialt. 9,468. 30 Naar herfra drages det soranforte, ved anteciperede Udlaan fremkomne, Activoverfkud........................................ 1,880. 24! udgjorde den virkelig contante Beholdning ved Afslutningen af Regn- skabet for Aaret 1865 kun.............................. 7,588. 54 Universitets-Meddelelser. gg 887,174. 6 885,293. 774 1,880. 244 876. 70 6,020. 71 706 Universitetet 1857—1863. Oversigt over Greve I. G. Moltkes Universitets-Legat Indtccgter. I. Renter ester Fradrag af Administra- tionsgebyrer ................... 387. 48 Beholdning fra 1856—57... 103. 38 11. Ligeledes..................... 887. 48 Beholdning fra 1856—57... 115. 15 III. Ligeledes ..................... 200. IV. Ligeledes ..................... 200. V. Ligeledes ..................... 700. Beholdning for 1856—57... 416. 22 VI. Ligeledes ..................... 351. 62 Beholdning fra 1856—57... 27. 36 Hjemfaldne Belob fra Contoerne I-V1...................... 158. 47 Ved Obligationsindkjob under pari.. 9. Indtccgter. Rd. tz. 3,556. 28 — II. III. Udgifter. Conto I. Lonningsbidrag til det zoologiske Museum...................... Prcemie for en naturhistorisk Afhand- ling; Understøttelser engang for alle til Studerende................ til Conto VI. hjemfaldne Belob ... for det zoologiske Museum ....... til Conto VI. hjemfaldne Belob ... for det mineralogiske Museum..... til Conto VI, hjemfaldne Belob ... for det zoologiske Museum....... til Conto VI. hjemfaldne Belob ... for det mineralogiske Museum..... til Conto VI. hjemfaldne Belob . .. Honorarer for zoologiske Forelæs- ninger........................ Honorarer for mineralogiske og geo- gnostiske Forelæsninger.......... til VI. hjemfaldne Belob......... Jndkjob af naturhistoriske Boaer til Bibliotheket ................... Jndkjob af philologiske Boger til Bibliotheket .................. Jndkjob af historiske Boger til Bi- bliotheket .................... VI. Reservefonden: Intet. IV. - V. 1857. Rd. tz. 3,556. 28 200. 103. 38 617. 20 51 375. 4 4. 54 100. 100. 50. 100. 50. 413. 50 248. 58 90. 51 2,453. 38 1858. Rd. h. 387. 48 387. 48 887. 48 1,081. 24 200. 200. 200. 200. 700. 700. 371. 2 200. 50 193. 7 15. 81 193. 7 15. 81 2,954. 90 200. 187. 48 506. 84 146. 30 5. 30 100. 99. 71 25 100. 100. 319. 69 107. 63 71. 46 1,944. 82 ') Jfr. Univ. Medd. 1849-56, S. 1056-1057. Universitetets Legatnmsse. toegter og Udgifter i Aarene 1857 — 186 5.') 707 1860. 1861. 1862. 1863. 1864. 1865. Nd. tz- Rd. tz. Rd. tz. Rd, b. Rd. h- Rd. h- 387. 48 387. 48 387. 48 387. 48 387. 48 387. 48 1,081. 24 1,081. 24 1,081. 24 1,081. 24 1,081. 24 1,081. 24 200. 200. 200. 200. 200. 200. 200. 200. 200. 200. 200. 200. 700. 700. 700. 700. 700. 700. 217. 92 234. 42 246. 6 263. 48 279. 298. 36 188. 18 87. 66 197. 57 87. 48 177. 19 61. 94 6. 47 3. 87 9. 45 23. 41 41. 73 38. 34 2,981. 37 2,894. 75 3,021. 84 2,943. 17 3,066. 68 2,967. 44 200. 200. 200. 200. 200. 200. 100. 100. 100. 250. 187. 48 87. 48 87. 48 87. 48 125. 803. 66 601. 62 623. 93 583. 76 651. 74 608. 16 66 10. 9 I 4 463. 20 463. 3 463. 73 462. 94 462. 35 293. 15 18 40 1 ? 100. 100. 100. 100. 99. 80 89. 80 1 6 10 16 100. 100. 100. 100. 48. 51 99. 21 51. 45 75 100. 100. 100. 100. 50. 100. 100. 100. 100. 100. 100. 100. 50. 412. 10 244. 92 548. 45 187. 58 620. 67 676. 5 179. 34 187. 31 192. 47 96. 67 225. 89 327. 24 87. 20 91. 66 119. 91 65. 39 129. 9 108. 10 2,833. 72 2,376. 32 2,7 46. 22 2,083. 94 3,065. 40 2,613. 73 89* 708 Universitetet 1857—1863. Jndtoegten i hele Tidsrummet har udgjort ialt............. 27,401 Rd. 23 h. Udgiften............................................ 22,997 — 29 - Af deu overskydende Indtoegt... 4,403 Rd. 90 h. henstode de 363 Rd. 70 h. ved Udgangen af Aaret 1865 som disponible Behold- ninger, nemlig: paa Conto 1................................................................................187 Rd. 48 H. — — II. for det zoologiske Museum..................................9 — 66 - — — — for det mineralogiske............................................170 — 23 - — — V. til historiske Boger..............................................1 — 29 - 368 Rd. 70 h. Comm> Oversigt over Commuuitetets Jndtcegter og Udgifter i Finantsaaren Finantsaaret 1857 — 58. Jndtcegt. Finantslov Virkelig 4/-57. Indtagt. I. Jordebogs- og Tiendeindtcegternes Overskud: Rd. h. Rd. tz. Jndtcegt: a. Arvefcesteafgifter............................ 17,357. 80 18,387. 68 b. Recognitioner.............................. 200. 277. 63 e. Tiendeindtcegter ............................. 67,439. 22 76,024. 5 Jndtcegt... 84,997. 6 94,689. 40 Udgift: a. Kongelige Skatter og Afgifter samt Seminariefonds- 5,150. 5,313. 68 (k.) Forvalternes Lon. Contor- og Reiseudgifter..... 1,948. 86 1,948. 86 b. (e.) Bondefogedlon........................... 105. 38. 6. Tienderefusioner ............................ 404. 42 420. 39 (o.) Forvalternes Udgifter til Porto og i Anledning af Tiendeanscettelser og Tiendeopkrav.............. 300. 244. 8^ Udgift... 7,908. 32 7,965. 9^ Jndtcegten er... 84,997. 6 94,689. 40 Overskud... 77,088. 70 86,724. 30^ 29,000. 28,884. 40 110. 110. 106,198. 70 115,718. 70^ Aertil Indtægter udenfor Budgettet... 2,404. 38 Summa Jndtcegt... 106,198. 70 118,123. 121 Comlimnitelets Budgetter og Reguskabslieretuiuger. 709 Resten 4,035 Rd. 20 h. er det Belob, hvormed Conto VI., Reservefonden, er foroget. Som foran anfort udgjorde Reservefondens Capital den 31te Marts 1857 .............................................. 9,075 Rd. Hertil kommer ovenncevnte Forogelfe..................... 4,035 — 20 h. 13,110 Rd. 20 tz. Deraf blev ifolge Ministeriets Skrivelse af 19de April 1859 i Aaret 1859 overfort til Conto II................ 5,000 — Led Udgangen af Aaret 1865 eier Reservefonden faaledes: Indskrivningsbevis paa........... 8,100 Rd. Contant Beholdning............. 10 — 20 h. - 8,110 Rd. 20 h. tet. i 7— 1 8 5 8 til 1 86 4—6 5, sammenstillede med de tilsvarende Budgets summer. Finantsaaret 1858—59. Finantsaaret 1859—60. Finantsaaret 1860—61. finantslov «»/i«57. Virkelig Jndtcegt Finantslov °°/l258. Birkelig Jndtcrgt. Finantslov ^ Virkelig 2'/s60. Jndtcrgt. Rd. h. 7,154. 95 300. .8,017. 45 Rd. h. 17,003. 53 428. 12 70,642. 46 Rd, tz. 17,394. 16 300. 72,067. 71 Rd. h. 16,085. 51 499. 58 79,876. 6 Rd. h. 18,026. 88 300. 74,719. 33 Rd. tz. 16,583. 2 280. 6 75,339. I 5,472. 44 88,074. 15 89,761. 87 96,461. 19 93,046. 25 92,202. 9 5,150. 1,948. 86 105. 401. 72 300. 4,938. 75^ 1,995. 3 38. 376. 39 193. 7 5,150. 575. 110. 48 401. 72 300. 4,953. 49^ 575. 38. 412. 95 182. 90 5,150. 575. 1 16. 415. 80 300. 4,969. 17 575. 38. 346. 18 156. 58 7,905. 62 Z5,472. 44 7,541. 28 ^ 88,074. 15 6,537. 24 89,761. 87 6,162. 42^ 96,461. 19 6,556. 80 93,046. 25 6,084. 93 92,202. 9 57,566. 78 28,500. 110. 80,532. 821 28,614. 85 110. 83,224, 63 28,000. 110. 90,298. 72z 29,050. 62 110. 86,489. 41 27,600. 110. 86,117. 12 28,984. 76 110. Z6,176. 78 109,257. 71^ 1,569. 84 1 11,334. 63 119,459. 38^ 2,335. 18 114,199. 41 115,211. 88 1,648. 11 Z6,176. 78 1 10,827. 59^ 111,334. 63 121,794. 56^ 114,199. 41 116,860. 3 Universitetet 1857—1863. Jndtoegt. Finantsaaret 1861—62. Finantslov "/26I. Virkelig Jndtoegt. I. Jordebogs- og Tiendeindtcegternes Overffud: Jndtoegt: Arvefcesteafgifter d. Recognitioner .. e. Tiendeindtcegter. Indtcegt... Udgift: »..Kongelige Skatler og Afgifter samt Seminariefonds- afgiften.................................... (b.) Forvalternes Lon, Contor- og Reiseudgifter..... b. (o.) Bondefogedlon .......................... 0. Andre Udgifter ved Godset og i Anledning af Tiende- opkrævning ................................ 6. Tienderefusioner............................. (s.) Forvalternes Udgifter til Porto og i Anledning af Tiendeanscettelser og Tiendeopkrav.............. Udgift... Indtægten er... Overffud... 2. Renter af Capitalformnen 3. Leieindtcegter.......... Hertil Indtcegter udenfor Budgettet. Summa Indtcegt. Rd. h. 18,659. 93 300. 77,498. 14 96,458. 13 5,150. 575. 121. 48 429. 88 300. 6,576. 40 96,458. 13 89,881. 69 30,000. 110. 119,991. 69 4,937. 575. 38. 119,991. 69 128,982. Conmiuuitetets Budgetter og Reguskalislieretuinger. 711 Finantsaaret 1862—63 Finantsaaret 1863—64. Finantsaaret 1864 — 65. Finantslov ^/i62. Birkelig Jndtcegt. Finantslov Birkelig Jndtcrgt. Finantslov "/-64. Virkelig Jndtcrgt. 711 Rd. h. Rd. h. Rd. tz. Rd. h. Rd. h. Rd tz. 9,091. 59 22,025. 74 19,818. 58 16,184. 92 19,869. 43 14,205. 61 300. 241. 83 300. 203. 31 300. 150. 54 Z0,I15. 12 86,657. 8 84,062. 11 71,074. 8 84,062. I I 56,767. 19 )9,506. 71 108,924. 69 104,180. 69 87,462. 35 104,231. 54 71,123. 38 5,150. 4,953. 52 5,150. 4,954. 2 5,1 50. 4,954. 49 121. 48 38. 127. 38. 38. 38. 150. 55. 95 150. 41. 95 50. 41. 95 444. 405. 28 463. 75 340. 88 463. 75 309. 77 5,865. 48 5,452. 79 5,890. 75 5,374. 89 5,701. 75 5,344. 29 )9,506. 71 108,924. 69 104,180. 69 87,462. 35 104,231. 54 71,123. 38 )3,641. 23 103,471. 86 98,289. 90 82,087. 42 98,529. 75 65,779. 9 Z0,500. 32,148. 12 33,000. 33,507. 4 32,000. 33,384. 21 110. 110. 110. 110. 110. 110. 24,251. 23 135,730. 2 131,399. 90 1 15,704. 46 130,639. 75 99,273. 30 1,500. Z4,25I. 23 135,730. 2 131,399. 90 1 17,204. 46 130,639. 75 99,273. 30 712 Universitetet 1857—1863. Udgift. Finantsaaret 1857—58. Finantslov "/»57. !. Til directe Understottelser og Anvendelse for de Studerende. 2. Commnnitetsstipendiet til Prcesterne ved Trinitatis Kirke. (3.) Lonninger og Emolumenter...................... 3. Lonninger og Emolumenter: a. efter Lov af 12de Januar 1858 § 8 ........... b. efter samme Lovs § 9....................... o. efter samme Lovs Z 10...................... 6. Brcendsel til Regentsens Embedsmccnd og Betjente. 4. Pensioner.................................... (5.) Bidrag til Qvcesturudgifter .................... 5. (6.) Regentfens Belysning og Rengjoring.......... 6. a. (7.) Egentlige Bygningsudgifter................ 1. til aarlige Vedligeholdelsesarbejder........... 2. til Hovedreparationer...................... (3.) til Fuldførelsen af den nye Universitetsbibliotheks- bygning ................................ (b.) Skatter og Inventarium .................... 8. (7.) Communitetets faste Bidrag til Universitetet..... 9. (8.) Extraordincrre Udgifter, hvorunder Reisennderstot- telser efter Consistoriums Indstilling og Ministeriets Approbation.................................. 10. (9.) Temporcert Bidrag til Universitetet............ Jalt... Hertil Udgifter udenfor Budgettet: a. Rest af Udgifterne til Opforelsen af den nye Biblio theksbygning, jfr. 1860—61 og 1861 — 62 .. o, Anvre Udgifter udenfor Budgettet.......... Summa Udgift Summa Indtoegten var Overskud Underbalance Rd. h. 27,283. 173. 32 2,973. 32 1,101. 64 3,325. 550. 2,440. 850. 11,282. 90 2,000. 51,979. 26 51,979. 26 106,198. 70 54,219. 44 ') Men derimod er i 1861 — 62 tilbagebetalt, som uanvendt indtil 31te Marts 1861, 11,753 Rd. 7Z Comumuitetets Budgetter og Reguskabsberctuiiiger. 713 Finantsaaret 1858—59. Finantsaaret 1859 — 60. Finantsaaret 1860—61. Finantslov "/i257. Virkelig Udgift. Finantslov 2°/l258. Virkelig Udgift Finantslov «'/»60. Virkelig Udgift. Rd. tz. Rd. K- Rd. h. Rd. h. Rd. h. Rd. K- 27,283. 26,197. 90 27,283. 26,291. 94 28,003. 26,057. 89 173. 32 173. 32 173. 32 173. 32 173. 32 173. 32 2,973. 32 2,980. 9 1,872. 42 7,175. 80 300. 1,959. 1,888. 7,448. 500. '>4 2,019. 8,022. 500. 7,328. 500. 50z 32 541 550. 390. 40 526. 64 418. 946. 49 901. 64 863. 45 993. 32 1,514. 13 1,113. 32 64 3,325. 3,457. 77 550. 550. 550. 786. 58 750. 729. 95 1,700. 1,436. 88 1,700. 1,765. 60 1,700. 1,700. 953. 4 823. 2 705. 72 2,197. 84 2,672. 54 2,497. 42 10,170. 1,150. 10,170. 850. 1,083. 95 1,050. 1,105. 71 942. 73 1 1,282. 90 11,212. 27 11,282. 90 1 1,477. 23 11,377. 14 11,706. 84 2,000. 1,268. 91 3,000. 2,821. 9 3,800. 3,341. 52 10,000. 10,000. 10,000. 10,000. 10,000. 10,000. 61,992. 30 60,047. 76 66,636. 60 68,311. 541 81,272. 60 79,226. 581 100,625. 1,585. 9,864. 10 70 745. ? I. 61,992. 30 60,792. 78 66,636. 60 168,937. 541 81,272. 60 90,676. 421 06,176. 78 1 10,827. 591 111,334. 63 121,794. 561 114,199. 41 116,860. 3 44,184. 48 50,034. 77^ 44,698. 3 32,926. 77 26,183. 561 14«) er til Jndtcrgt udenfor Budgettet. liversitetS-Meddelelser. 90 714 Universitetet 1857—1863. Udgift. Finantsaaret !86l—62. Finantslov ">/261. Virkelig Udgift. 1. Til directe Understottelser og Anvendelse for de Studerende. 2. Commnnitetsstipendiet tit Prcesterne ved Trinitatis Kirke. 3. Lonninger og Eniolumenter: a. efter Lov af 12te Januar 1858 K 8 ........... b. efter samme Lovs § 9....................... e. efter samme Lovs § 10 ...................... ti. Brccndsel til Regentsens Embedsmand og Betjente 4. Pensioner.................................... 5. (6.) Regentsens Belysning og Rengjoring.......... 6. ii. (7.) Egentlige Bygningsudgifter: 1. til aarlige Vedligeholdelsesarbejder........... 2. til Hovedreparationer...................... (3.) til Fuldforelsen af den nye Universitetsbibliothek- bygning................................ ^b.) Skatter og Inventarium .................... b. I. Skatter, Afgifter og Assuranceproemie........ 2. Inventarium, m. v........................ Bidrag til Qvcesturudgifter...................... (7.) Commnniletets faste Bidrag til Universitetet..... (8.) Extraordincere Udgifter, hvorunder Neiseunderstoi- telser efter ConsistoriumS Indstilling og Ministeriets Approbation.............................. 10. (9.) Temporært Bidrag til Universitetet............. I I. Tilskud til den polytechniske Læreanstalt............. 7. 9. Ialt... Hertil Udgifter udenfor Budgettet: b. Til Opforelsen af en ny Museumsbygning e. Andre Udgifter udenfor Budgettet........ Summa Udgift Summa Indtcegten var Overskud Underbalance Rd. h. 28,003. 173. 32 1,919. 7,613. 32 500. 526. 64 970. 850. 1,700. 5,175. 77 6,305. 1,150. 11,471. 34 3,000. 15,000. Rd. tz. 26,770. 93 173. 32 2,101. 7,564. 32 500. 477. 57 1,003. 32 772. 1,699. 93 5,209. 56 16,640. 34') 1,306. 7 84,357. 47 11,736. 30 2,439. 37 13,560. 59 01,954. 82 3,983. 29 84,357. 47 95,938. 15 119,991. 69 128,982. ^ 35,634, 22 33,043. 81^ ') Omvendt er i 1861 — 62 tilbagebetalt som uanvendt indtil 31te Marts 1861 11,753 Rd. 73 h. Cominumtetels Vudgelter og Regnskabsderetninger. 715 Fincmtsaaret 1862 — 63. Fincmtsaaret 1863—64 - Fincmtsaaret 1864 — 65 Finantslov ^/i62 Virkelig Udgift. Finantslov 2»/i262. Virkelig Udgift.' Finantslov "/s64. Virkelig Udgifts Rd. tz- Rd. V- Rd. h. Rd. b. Rd. h. Rd. h. 27,885. 48 26,496. 5 28,785. 48 27,311. 81 28,836. 48 28,461. 39 173. 32 173. 32 173. 32 173, 32 173. 32 173. 32 2,113. 2,140. 2,140. 2,033. 2,140. 1,891. 7,668. 32 7,334. 72 7,778. 32 6,583. 24 7,778. 32 6,396. 64 300. 500. 500. 500. 500. 500. 490. 439. 77 520. 393. 92 520. 441. 81 1,712. 22 1,607. 85 1,591. 21 1,697. 71 1,697. 72^ 1,697. 71 750. 741. 67 750. 777. 2 750. 834. 43 1,700. 1,610. 22 1,700. 1,611. 62 1,700. 1,699. 92 4,322. 51 4,032. 71 453. 85 706. 13 900. 894. 82 900. 894. 82 900. 909. 18 250. 250. 250. 228. 31 250. 189. 22 400. 400. 400. 400. 400. 400. 11,565. 54 11,335. 89 11,706. 84 10,935. 52 11,706. 84 10,758. 87 3,000. 3,000. 3,000. 2,374. 67 3,400. 2,972. 22 15,000. 16,439. 37 15,000. 15,000. 15,000. 15,000. 10,689. 55 7,573. 26 11,464. 95 6,767. 14 47 77,396. 63 86,338. 69 79,194, 59 87,217. 75 z 79,093. 9 27,960. 34 49,614. 2,940. 35 73 7.938. 78,430. 47 85,335. 20 86,338. 69 107,154, 93 87,217. 75^ 131,648. 21 124,251. 23 135,730. 2 131,399. 90 117,204. 46 130,639. 75 99,273. 30 45,820. 72 50,394. 78 ^ 45,061. 21 10,049. 49 i 43,421. 95i 32,374. 87 er til Indtcrgt udenfor Budgettet. 90" 716 Universitetet 1857—1863. Scerlige Forklaringer om de enkelte Budgetsposter og de virkelige Indtcegter og Udgifter under samme. Indtægtsposterne. Indtægtspost 1. „Jordebogs- og Tiendeindtcegternes Overskud." Udgiftspost Litr. (b). „Forvalternes L?on, Contor- og Reiseudgifter." Hertil blev ved Finantsloven for 1856 — 57 bevilget........1,948 Rd. 86 h.^) Ved Finantsloven for 1859—60 bleve Lonningerne overforte til Budgettets Udgiftspost 3 d. med..................... 1,373 — 86 -^) Jgjen... 575 Rd. Ved Finantsloven for 1862 — 63 blev der i Anledning af Forvalter- tjenesternes Sammendragning og Anscettelse af en Forvalter i Qvcesturen (see Anmærkningerne til Universitetets Budgets Udgiftspost 1 e.) overfort til Qvcesturudgifterne.......... 250 — Resten besparedes med... 325 Rb. hvorved denne Post bortfaldt. Udgiftsconto b. „Bondefogedlon." Denne udgjor til 3 Bondefogeder s 10. 22 og 6 Rd. ialt...................... 38 Rd. Udgiftsconto d. „Tienderefusioner." Disse ere: Rug. Byg. til Roeskilde Cathedralskole af Hoielse Sogn................................................10 Tdr. I Skp. 12 Tdr. 3 Skpr. - Sognepræsten i Roholte..................„ — „ — 12 — „ — — i Mehren...........„ — „ — 12 — „ — — i Nidlose ..................„ — „ — 8 — „ — — i Baarfe...............6 — „ — 8 — „ — — i Hedinge (Hauulov Sogn) ..............................................„ — „ — 16 — „ — 16 Tdr. 1 Skp. 68 Tdr. 3 Skpr. Udgiftsconto (e). „Forvalternes Udgifter til Porto og i Anledning af Tiende- anscettelser og Tiendeopkrav". Hertil blev ved Finantsloven for 1857—58 og de folgende Aar bevilget 300 Rd. Ved Finantsloven for 1862—63 blev i Anledning af Forvalter- posternes Sammendragning overfort til Qvcesturudgifterne (jfr. Til noeste Side... 300 Rd. ') See Univ. Meddel. 1849-56, S. 1071. *) See Anmcerkn. til Finantslovudk. for 1859—60, S. 51. 6) See Anmcrrkn. til Finantslovudk. for 1862—63, S. 205, jfr. Communitetets Udgifts- post 7. Communitetets Budgetter og Regnskabsberetninger. 717 Fra forrige Side... 300 Rd. nedenfor ad Udgiftspost 7) det til Forvalternes Portoudgifter be- regnede Belob......................................... 150 — !) Resten... 150 Rd. blev ved Finantsloven for 1862 — 63 posteret som Iordebogsudgiftsconto Litr. o. „Andre Udgifter ved Godset og i Anledning af Tiendeopkrcevning". Bed Finantsloven for 1864—65 blev Belobet nedsat til 50 Rd., da Udgifterne ved Tiendeanfcettelfer ophorte. De paa Oversigten anforte Landgilde- og Tiendeindtoegter (Indtægtspost 1 Litr. a. og o.) udkomme saaledes: 1857 — 58. Rd. tz. Laudgilde for 1856 ...... 20,410.65 betalt i 1856 —57....... 8,982.32 1 1,428. 33 af Landgilden for 1857 .. . 6,959. 35 18,387. 68 Tiende f. 1856.. 86,620.28 —49,921. 88 36,698. 36 for 1857 ..... 39,325. 65 76,024. 5 94,411. 73 1858—59. Landgilde for 1857 ...... 17,816.77 betalt i 1857 —58 ....... 6,959.35 10,857. 42 af Landgilden for 1858 ... 6,146. 1 1 17,003. 53 Tiendes. 1857.. 74,392.41 — 39,325. 65 35,066. 72 for 1858 ..... 35,575. 70 70,642. 46 87,646. 3 1859 — 60. Rd. tz. Landgilde for 1858 ...... 16,055.83 betalt i 1858 —59 ....... 6,146.11 9,909. 72 af Landgilden for 1859 ... 6,175.75 16,085. 51 Tiendef.1858.. 69,900.36 — 35,575. 70 34,324. 62 for 1859 ..... 45,551.40 --- 79,876. 6 95,961. 57 1860—61. Landgilde for 1859 ...... 17,063.26 betalt i 1859—60 ....... 6,175.75 10,887. 47 af Landgilden for 1860 ... 5,695. 51 16,583. 2 Tiendef. 1859. . 77,343.66 — 45,551. 40 31,792. 26 for 1860 ..... 43,546. 71 75,339. 1 91,922. 3 ') See Anmcerkn. til Finantslovudk. for 1862—63, S. 206. 718 Universitetet 1857 —18l>Z. 1861 — 62. Landgilde for 1860 ...... 18,474.87 betalt i 1860 —61 ....... 5,695.51 12,779. 36 af Landgilden for 186! ... 6,090. 14 >8,869. 50 Tiendes. 1860.. 83,793.44 — 43,546. 71 40,246. 69 for 1861 ..... 33,713. I 73,959. 70 92,829. 24 1862—63. Landgilde for 1861 ...... 20,573. 4 betalt i 1861—62 ....... 6,090. 14 14,482. 86 af Landgilden for 1862 ... 7,542. 84 22,025. 74 Tiendef. 1861.. 84,941.91 -33,713. 1 51,228. 90 for 1862 ..... 35,428.14 86,657. 8 108,682. 82 1863—64. Landgilde for 1862 ...... 17,463.76 betalt i 1862—63 ....... 7,542.84 9,920. 88 af Landgilden for 1863... 6,264. 4 16,184. 92 Tiendef. 1862.. 73,581.16 —35,428. 14 38,153. 2 for 1863 ..... 32,921. 6 71,074. 8 87,259. 4 1864 — 65. Landgilde for 1863 ...... 14,679.44 betalt i 1863-64 ....... 6,264. 4 8,415. 40 af Landgilden for 1864 ... 5,790. 21 14,205. 61 Tiendef. 1863.. 62,258. 2 —32,921. 6 29,336. 92 for 1864 ..... 27,430. 23 56,767. 19 70,973. 80 Comillunitetets Budgetter og Reguskalisberetuiuger. 719 iigt over de Korn belob og Kornpriser, hvorefter Com muuitetets bogsindtoegter ere beregnede og indkomne i F in antsa arene 1857 — 58 til 1864 — 6 5. Kornbelobene. Kornpris for hver tredobbelt Td. Sad"). Rug. Byg. Havre. Finantsaaret 1857-58. Budgettet beregnet til......... z indkommet med............ Finantsaaret 1858—59. Budgettet.................. indkommet med............ Td. Skp. Fdk. 1,433. 3.3^ 1,433. 3.3^ Td. Skp. Fdk. 15,446. 2.2^ 15,581. 7.1^ Td. Skp. Fdk. 1,494. 7.3^ 1,494. 7.31 Rd. h. 13. 48 16. 5 » » v -I- 135. 4.2^ »» u », 5 2. 53 1,433. 3.3^ 1,436. I.I/4 15,581. 7.1^ 15,586. 4.2/^ 1,494.7.3^ 1,497. 5. " 13. 32 13. 89 Finailtsaaret 1859-6V. Budgettet.................. indkommet med............ 5 2. 5.1^ 4. 5.iz ^ 2.5.1^ -l- » 57 1.436. I.I^ 1.437. 3.3tzi 16.669. 4.1 16.670. 2.2-/2 1,497. 5. ^ 1,198. 7.3^2 13. 48 12. 40 Finantsaaret 1860—61. Budgettet................... indkommet med............ Finantsaaret 1861—62. Budgettet.................. z indkommet med............ Finantsaaret 1862-63. Budgettet.................. g indkommet med............ Finantsaaret 1863-64. Budgettet................ g indkommet med............ Finantsaaret 1864-65. Budgettet.................. g indkommet med............ I.2.2Z 6.1^2 1.2.2-2 — 1.8 1,437.4. » 1,438. 6.2H 16,670. 2.2^ 16,697. 3.3^ 1,498.7.3/2 1,500. 2.I/2 14. » 13. 21 -i- t.2.2^ -t- 27. 1. Z" ^ I.2.2z — .. 75 1,438. 5.3^ 1,440. I.I/4 16,697. 3.2^ 16,699. 5. 2? 1.500. 2.I/2 1.501. 5. 3 14. 48 14. 24 1.3.1^ 2.1.1^ 1.2.3^ — » 24 1,440. 1.1/,- 1,440.4.3^ 16.699. 5.3^ 16.700. I.I/4 1,501.5. ^ 1,502. » 2^ 14. 80 16. 2 ^ » 3,2 -j- » 3.2 ^ » 3,2 5 1. 18 1,440. 4.3/4 1,443. 3.IA 16,700. 1.1^ 16,703. » I/4 1,502. » 2^ 1,504, 7.I/2 15. 40 13. 44 2.6.2^ 2.7. z -I- 2. 6.2§ — 1. 92 1.443. 3.1^ 1.444. 6. ^ 16.703. » 1/4 16.704. 2.3z^ 1,504. 7.I/2 1,506. 2. /^ 15. 40 11. 19 -i- I. 2.2§ -i- 1. 1.2^ I.2.2S — 4. 21 Det bemcrrkes, at en mindre Del af Kornet (87'/« Td. Rug, 93'/« Td. Byg, 87'/- Td. Havre) betales ?fter Capitelstaxten for Falster (Nykjobing Amt). 720 Universitetet 1857—1863. Indtægtspost 3. „Leieindtcegter." Disse, som i Finantsloven for 1856—57 vare opsorte med 70 Rd. for den storre Kjoelder^), bleve ved Finantsloven for 1857 — 58 sorogede med 40 Rd.. der udgjor Leien af den mindre Kjcelder i Communitetsbygningen, som igjen blev bortleiet^), hvorefter Jndtcegten blev som forhen 110 Rd. De paa Oversigten S. 708—11 anforte Indtcegter udenfor de ved Bud- getterne paaregnede have vcrret folgende: Rd. h. Finantsaaret 1857-58. Indtcegter af Ligbceringen, efter Fradrag af Udgifterne Finantsaret 1858—59. Rd. h. Som Besparelse af Bevillingen til Gasbelysning i Communitetsbygningen.................... 31.94 d. Indtcegter af Ligbceringen efter Fradrag af Ud- gifterne................................. 1,537.862) Finantsaaret 1859-60. Indtcegt af Ligbceringen ester Fradrag af Udgifterne< Finantsaaret 1860—61. Indtcegt af Ligbceringen efter Fradrag af Udgiften for Tiden fra 1ste April 1860 til 31te Decbr. 1860.. Fiiiantsaaret 1861—62. A. Tilbagebetalt af Tilskuddet til Opforelse af Biblio- theksbygningen som nanvendt indtil 61.... 1 1,753.73 b. Af en Embedsmand ved Regentsen tilbagebetalt for Gasforbrug i 1860—61 ................ 7. Finantsaaret 1862—63. Avance l^/s pCt. ved Omfcetning af 100,000 Rd. i Kongelige Obligationer, mod et lige Belob i Kongelige garanterede sjoell. Iernbane-Prioritetsobligationer .......................... ') See Univ. Meddel, for 1849 -56, S. 1059. ") See Anmarkn. til Finantslovudk. for 1857—58, S. 35. 2) I Finantsaaret 1860—61 er der til Kjobenhavns Magistrat udbetalt, som Udgift udenfor Budgettet, Overskuddet af Ligboeriugen fra 1ste Januar 1854 til 31te Marts 1859 og i Finantsaaret 1861 — 62 ligeledes fra 1ste April 1859 til 31te Decbr. 1860. Comimlnitetets Budgetter og Regnfkabsberetlimger. 721 Udgiftsposterne. Udgiftspost 1 (Udgifter til directe Underststtelser og Anvendelse for de Studerende). Ved Finantsloven for 1856—57 blev bevilget........... 26,976 Rd.') Hertil er senere kommet: Ved Finantsloven for 1857—58^) til Brændsel til Regents- alumner i Anledning af de forhoiede Priser paa Broende og Arbeidslonnens Stigen............. 247 Rd. og til Forhoielse af Stipendiet til 3 Alumner ved den geistlige Dannelsesanstalt paa Island 60 — 307 Ved Finantsloven for 1860—61 blev Bidraget til Re- gentfens Lceseindretning, der hidtil havde udgjort 500 Rd.. nedsat med det Belob, der var anvendt til Belysnings- udgifter. som bortfaldt, efterat der var indlagt Gas, der betales i Forening med den ovrige Gasbelysning af Udgiftspost 5.................... 80 Rd.^) hvorimod der tilkom (fee ovenfor S. 585—87) til Understottelse for islandske Studerende, som ved Kjøbenhavns Universitet forberede sig til lægevidenskabelig Embedsexamen,..... 800 — 27,283 Rd. 7 20 — 28,003 Rd. Ved Finantsloven for l862—63 blev der paaregnet lavere Priser for Broendet til Regentsalumner................117 — 48 h.^) Ved Finantsloven for 1863—64 tilkom (fee ovf. S. 587—88) Understottelse sor saadanne polytechnifke Examinander, som give Haab om at blive en Vinding for Viden- skaben (eller som det hedder i Finantsloven for 1865— 66, „med fortrinlig Flid og Dygtighed arbeide paa deres videnskabelige Uddannelse")... 400 Rd ^) og Bidrag til Understottelsesselskabet „Phila- delphia" (see ovenfor S. 588—89) .... 500 — 6) 27,885 Rd. 48 tz. 900 — Ved Finantsloven for 1864—65 tilkom 3 Favne Broende a 17 Rd. til 2 nye Enevoerelfer paa Regentsen. som bleve indrettede ved Fraflytningen af Communitets- bibliotheket....................................................................51 — ?) VedUdgangenafFinantsaaret1864—65vardersaaledesbevilget 28,836 Rd. 48 h. ') See Univ. Meddele!, 1849-56, S. 1063. 2) See Anmcrrkn. til Finantslovudk. for 1857—58, S. 35. °) See Anmcrrkn. til Finantslovudk. for 1860—61, S. 57. 4) See Anmcrrkn. til Finantslovudk. for 1862—63, S. 207. 5) See Rigsdagstidenden, 14de Saml., Anh. L, Sp. 115, 116. 6) See Rigsdagstidenden, sammesteds, Sp, 114, 115. ^) See Anmcrrkn. til Finantslovudk. for 1864—65, S. 128, Universitets-Meddelelser, 722 Universitetet 1857—1863. De virkelige Udgifter paa Contoens enkel Finantsaaret 1857-58. l. Stipendier og Understottelser: s. Regentsstipendiet........................... d. Communitetsstipendiet: as. Ordinoere Stipendier..................... bb. Extraordincere: til gronlandske Seminariealnmner........... til 3 Alumner ved den geistlige Dannelsesanstalt paa Island a, 100 Rd.................. c. Understottelser til Studerende................. - Understottelser til Studerende, deriblandt saadanne polytechniffe Examinander, som give Haab om at blive en Vinding for Videnskaben.............. 6. Understottelser til Candidater.................. s. Understottelser til islandffe Studerende, som ved Kjobenhavns Universitet forberede sig til den læge- videnskabelige Embedsexamen,................. L. Bidrag til Understottelsesselfkabet „Philadelphia" .. x. (e) Syge Regentsalumners Cur og Pleie........ Jsolge Tillægsbevillingslov af 7de April 1865: extraordinoere Understottelser til Studerende, som paa Grund af Krigsforholdene havde vceret ude- lukkede fra Understottelse fra deres Hjem,...... ?. Brcendsel til Regentsalnmner. 3. Til Regentsens Loeseindretning Ialt... Rd. h. 3.577. 44 18,701. 10 18,744. 78 260. 300. 1,000. 400. 200. 95 1,731. 84 500. 26,671. 41 ') Af Besparelsen paa den samlede Udgiftspost 1. ") Heraf Gjenbevilling vedkommende 1860- Coillimmitetets Budgetter og Regnffabsberetninger. 723 iderafdelinger have vceret folgende: Finantsaaret 1859-60. Finantsaaret 1860-61. Finantsaaret 1861-62. Finantsaaret 1862-63. Finantsaaret 1863-64. Finantsaaret 1864-65. Rd. h. Rd. h. Rd. h. Rd. tz. Rd. h. Rd. tz. 3,601. 72 3,587. 3,591. 32 3,594. 3,596. 3,575. 18,720. 14 18,756. 18,692. 64 18,815. 32 18,836. 64 18,868. 225. 32 260. 208. 208. 225. 32 208. 300. 1,000. 300. 720. 300. 1,280. 300. 1,000. 300. 300. 1,400. 500. I 400 500. 500. 500. 500. 500. 116. 64 200. 200. 83. 32 500 116. 64 198. 82 65. 4 71. 75 62. 85 84. 72 36. 17 1,000. !) 1,537. 54 420. 1,245. 86 500. 1,333. 21 420. 1,507. 18 420. 1,395. 80 420. 1,365. 73 420. 26,291. 94 26,057. 89 26,770. 9.3?) 26,496. 5 27,311. 81 28,461. 39 iderafdelinger have vceret folgende: 5 Rd. 91 724 Universitetet 1857—1863. Udgiftspost 3 (Lonninger og Emolumenter). For 1856—57 udgjorde disse efter den i Univ. Medd. for 1849—56, S. 1077, indeholdte detaillerede Forklaring........................ 2,933 Rd. 32 h. Hertil kom ved Finantsloven for 1857 — 58 til forogede Ud- gifter ved Anskaffelse af Brcendsel til Regentsens Embedsmand og Betjente......................................... 40 — 2,973 Rd. 32 tz. Ved Finantsloven for 1859 — 60 blev denne Post, i Medfor af Lov af 12te Januar 1858, og efterat Forvalterlonningerne, der hidtil stode opforte paa Iordebogsudgifterne (b), vare henlagte til denne Conto og den forrige Udgiftspost 5 „Bidrag til Qvcesturudgifter" var bortfalden, delt i folgende Underafdelinger: a, b, e og 6. 3. a. Efter Lov af 12te Jannar 1 8 58 § 8: Halvdelen af Qvcestors og Bogholderens Lonning............. 1.825 Rd. (foruden Scedomfkr.Tillceg). nemlig: Qvcestor, Justitsraad Frydensberg (Halv- delen) ................ 1,000 Rd. Bogholder, Kammerraad Gede (Halvdelen) ........... 825 — - 1,825 Rd. 3 d. Efter samme Lovs Z 9^)----Penge 3,628 Rd. 32 tz. og 660 Tdr. Soed. Ved Finantsloven for 1860 — 61^) blev Regentsprovstens Honorar 500 Rd. ved Vacance nedsat med........... 200 Rd. Derimod tilkom: Lon til en 4de Regentskone, der var nodvendig til Rengjoringen, 180 Rd. ForhoielfeafRegentspigens Lon til 50 Rd. aarlig. 10 — Lon til en Nattevagt paa Regentsen........... 200 — -— 390 — - -I- 190 — Penge 3,818 Rd. 32 tz. og 660 Tdr. Sced. deraf anvendes: 1. Lonninger til Qvcestnrens Personale........... 4,175 Rd. 2. Stipendiebestyrelsens Medlemmer..... 300 Rd. til en Skriver.................... 30 — til et Bud....................... 50 — - 380 — til nceste Side... 4.555 Rd ') See Anmcrrkn. til Finantslovudk. for 1857—58, S. 35. «) See Anmcrrkn. til Finantslovudk. for 1859-60, S. 51. ») See Anmcrrkn. til Finantslovudk, for 1360—61, S. 57. kommunitetets Budgetter og Reguskabslieretuiuger. 725 fra forrige Side... 4,555 Rd. 3. Regentsprovsten ........................... 300 4. Viceinspecteuren paa Regentsen . ............. 100 — 5. Portneren og det ovrige Tyendepersonale ved Re- gentsen.................................. 1,500 — - 6,455 Rd. 3.0. Efter samme Lovs § 10. Honorar til Lcegen ved Regentsen og de tre Collegier .........................................300 Rd. Ved Finantsloven for 1860 — 61 tilkom Halvdelen af de Inspeo tores qussswl-N tillagte Honorarer, som hertil bleve oversorte fra Universitetets Budget, lste Udgiftspost Litr. cl......... 200 — 500 Rd. 3. <1. Brcendsel til Regentsens Embedsmcend og Betjente 550 Rd. Ved Finantsloven for 1860—61 afgik Udgifterne ved Saugning og Hugning af de den nye Regentsprovst til- lagte 10 Favne Brcende, der hidtil havde vceret betalte af Communitetet................................ 23 — 32 §.-) 526 Rd. 64 h. Ved Finantsloven for 1862—63 blev paaregnet lavere Brcendepriser.................................. 36 — 64 490 Rd. Ved Finantsloven for 1863 — 64 tilkom til sorogede Ud- gifter ved Opvarmingen med 4 Lcester Kul (istedenfor de tidligere medgaaede 6 Favne Brcende) af de udvidede Lceselocaler og Regentskarlens Kaminer ............. 30 — 520 Rv. nemlig: for 24 Favne Brcende s 17 Ro.... 408 Rd. efter Fradrag af Saugning og Hugning af Regentsprovstens 10 Favne ... 20 — - 388 Rd. for 4 Lcester Kul s 33 Rd......................132 — - 520 Rd. ') See Anmcrrkn. til Finantslovudk. for 1860—61, S. 57. See Anmcrrkn. til Finantslovudk. for 1860—61, S. 57. 2) See Anmcerkn. til Finantslovudk. for 1862—63, S. 207. See Anmcrrkn. til Finantslovudk. for 1863—64, S. 133, 134. 720 Universitetet 1857—1863. Udgiftspost Hj. „Bidrag til Qvcesturudgister." Ved Finantsloven for 1856—57 blev bevilget............... 3,325 Rd.^) Ved Finantsloven for 1859-00 bortfaldt Posten, fordi disse Udgifter ind- befattedes mellem de under Udgiftspost 3 a og b optagne Bidrag til de Lon- ninger, der ere fcelles for Universitetet og Communitetet.-) Ved Finantsloven for 1862 — 63 blev Posten igjen optagen som Udgiftspost 7 i Anledning af, at der ved Forvaltertjenesternes Sammendragning hertil blev overfort fra Iordebogsudgisterne Litr. b og e............... 400 Rd. der afgives til Universitetet, jfr. Universitetets 10de Indtægtspost. Udgiftspost 5. „Regentsens Belysning og Rengjoring". Bevilling efter Finantsloven for 1856— 57.................... 500 Rd.^) Hertil er senere kommet: Ved Finantsloven for 1857—58, paa Grund af de hoiere Priser paa Tran og det storre Forbrug af Rengjoringsreqvisiter..... 50 — 550 Rd. Bed Finantsloven for 1860—61 dels til de forogede Udgifter ved Gasbelysning istedenfor den tidligere Belysning med Tranlamper, dels sordi Belysningen as Regentsens Lcesevcerelser blev over- fort paa denne Post (jfr. Anmærkningerne til Udgiftspost 1)... 200 — 750 Rd. Ved Finantsloven sor 1861—62 blev Belobet sorhoiet med 100 Rd.^), men ved de solgende Finantslove nedsattes Bevillingen igjen til de 750 Rd. Udgiftspost k. a. „Egentlige Bygningsudgifter". Vedligeholdelsesudgifter..................................... l,700 Rd. Udgiftspost 6. d. „Skatter og Inventarium, m. v." Ved Finantsloven for 1856—57 blev bevilget...........................Rd.^) Ved Finantsloven for 1859—60 tilkom der til forhoiede Skatter og forogede Udgifter ved Gadefeiningen udenfor Commnnitetsbygningen 200 — 1,050 Rd. Bed Finantsloven for 1860 — 61 tilkom der endvidere til forogede Skatter og navnlig til Brandcontingent............................—^) 1.150 Rd. ') See Univ. Medd. 1849-56. S. 1077, 1078. 2) See Anmarkn. til Finantslovudk, f. 1859—60, S. 52. 2) See Anmarkn. til Finantslovudk. for 1862—63, S. 208< See Univ. Meddel. 1849—56, S. 1063. b) See Anmarkn. til Finantslovudk. for 1857—58, S. 35. 6) See Anmarkn. til Finantslovudk. for 1860—61, S. 57. ') See Anmarkn. til Finautslovudk. for 1861—62, S. 135. s, See Univ. Meddel. 1849-56, S 1063. 2) See Anmarkn. til Fiuantstovudk. for 1859—60, S. 52. ") See Anmarkn. til Finantslovudk. for 1860—61, S. 57. kommunitetets Budgetter og Reguskalislieretuiiiger. 727 Ved Finantsloven for 1862—63 blev Bevillingen uforandret, men Posten delt i 2 Underafdelinger: 6 b. 1. Skatter, Afgifter og Asfuranceprcemie...... 900 Rd. 6 d. 2. Inventarium m. v.......................... 250 — Udgiftspost 7. „Bidrag til Qvoesturudgifter". See ved den bortfaldne Udgifts, post 5. Udgiftspost 8. „Communitetets faste Bidrag til Universitetet". See Forklaring ovenf. til Universitetets Bndget, Jndtcegtspost 12. Udgiftspost 19. „Temporcert Bidrag til Universitetet". See Forklaring ovf. til Universitetets Budget, Jndtcegtspost !3. Udgiftspost 11. „Tilskud til den pvlytechniske Lcereanstalt". Ved Finantsloven for 1862 — 63 blev det forste Gang bestemt, at Communitetet af sit Overskud skulde dcekke den pvlytechniske Lcereanstalts Underbalance. For dette Aar blev den calcu- lerede Underbalance imidlertid ikke optagen under Finantslovens Opgjorelse af Bud- getsummen, hvorimod Tilskuddet blev holdt udenfor Budgettet. I de folgende Finantsaar blev det en Budgetspost. Angaaende Anvendelsen af den under Udgiftspost 9 bevilgede Sum til Reise- stipendier for Studerende findes ncermere Meddelelse ovenfor S. 607 — 608. De paa Oversigten ovenfor S. 712 - 15 anforte Tillceg udenfor Budgetterne til den efter Finantslovene udkomne Totaludgift ere bevilgede ved folgende Tillægs- bevillingslove faaledes: For Finantsaaret 1857—58. Rd. tz. Jfolge Finantsloven: til Opforelse af Universitets- bibliotheksbygningen......................... 87,500. Jfolge Lov af 15de Februar 1857: Lonningstillceg .. 1,090. 31 Jfolge Tillægsbevillingslov as 29de December 1857 § 4 : ad Udgiftspost 7 a. Egentlige Bygningsudgifter: til Anbringelse af Gasbelysning .............. 1,800. For Finantsaaret 1858—59. Jfolge Finantsloven afgivet til Universitetet af Communitetets Overskud............................................. Rd. h. 90,390. 31 10,000. For Finantsaaret 1859—60. Jfolge Finantsloven, til Opforelsen af Bibliotheks- bygningen....................... 87,500 Rd. Jfolge Tillægsbevillingslov af 31te Marts 1860: § 4 ad III. Communitetet: til samme Anvendelse.................... 13,125 — - 100,625. til nceste Side... 100,625. Universitetet 1857-1863. fra forrige Side.. Ifolge samme Lov: ad Udgiftspost 6 a: Egentlige Bygningsudgifter... Rd. §. 100,625. 1,498. 29 For Finantsaaret 1860—61. Ifolge Tillægsbevillingslov af 30te Decbr. 1858 tz -1 in Kne: Overskuddet af Ligbceringen............ 9,864. 70 Ifolge Tillægsbevillingslov as 19de Febr. 1861 §4: ad III. Communitetet: Nr. 4. Merligere Udgift til Opforelfen af den nye Universitetsbibliotheksbygning...... 1,585. 10 Ifolge samme Lov: Overskuddet af Ligbceringen .... 3,983. 29 For Finantsaaret 1861—62. Ifolge Tillægsbevillingslov af 19de Januar 1863 §5: ad III. Communitetet: ad Udgiftspost 6 a: Egentlige Bygningsudgifter............ Ifolge samme Lov blev der desuden gjenbevilget flere ved tidligere Love bevilgede Belob, der, paa Grund af den for 1860—61 brugte Afslutningsmaade, forst kunde optages i Regnskaber for 1861—62. For Finantsaaret 1862—63. Ifolge Finantsloven : Tilskud til den polytechniske Lære- anstalt af Communitetets Overskud ............ 7,938. 53 Ifolge Tillægsbevillingslov af 19de Januar 1863 §5 ad III. Communitetet: ad Udgiftspost 10: Temporcert Bidrag til Uni- versitetet............................. 1,439.37 For Finantsaaret 1863—64. Ifolge Finantsloven § 14, 8 ad § 10: til Opforelfen af en ny Museumsbygning (hvortil ved Lov af 29de Decbr. 1862 er bevilget ialt 187,000 Rd.)...... 100,000. men deraf blev dog i 1863 — 64 kun anvendt.... 27,960. 34 Ifolge Tillægsbevillingslov af 31 te Marts 1864 § 5 ad III. Communitetet: ad Udgiftspost 1. Til directe Understottelser og Anvendelse for de Studerende.............51. ad Udgiftspost 6 a. 2. Hovedreparationer..... 252. 24 Coimuumtetets Budgetter og Neguskalislieretuinger. Rd. h. For Finantsaaret 1864—65. Ifolge Finantsloven: til Opsorelse af den nye Museumsbygning Resten af den fulde Bevilling... 159,039. 62 deraf blev dog kun anvendt i 1864—65 ................... 729 49,614. 35') De paa Oversigten S. 712—15 anforte Udgifter for Communitetet udenfor de ved Budgetterne paaregnede have vceret folgende : Finantsaaret 1857—58. LonningStillceg ifolge Lov af 15de Februar 1857 Finantsaaret 1858—59. Et oeldre Tilgodehavende hos en afdod Debitor fort til Afgang som uerholdeligt i hans Bo.............................. Finantsaaret 1859—69. Ifolge Decision over en Antegnelse til Regnskabet for 1858—59. Finantsaaret 1860—61. Ifolge Lov om Tillægsbevilling af 30te Decbr. 1858 udbetalt til Kjobenhavns Magistrat Overskuddet af Ligbceringen fra 1ste Januar 1854 til 31te Marts 1859.............................. Finantsaaret 1861—62. Overskuddet af Ligboeringen for Tiden fra lste April 1859 til 31te Decbr. 1860 Finantsaaret 1862—63. Til Dcekning af den polytechniske Lcereanstalts Underbalance for 1862-63 Finantsaaret 1864—65. Krigsfkat ifolge Lov af 21de Marts 1864 .................... Communitetets Capitaltilstand i Finantsaarene 1837—58 til 18K4-K5. Hvorledes Capitalformuen efterhaanden i Finantsaarene 1857—58 til 1864—65 er bleven foroget ved de aarlige Overskud, som Oversigten ovenfor, S. 712—15, viser at Communitetet har havt i dette Tidsrum, vil erfares af efterstaaende Opgjorelse: ') Ved Udgangen cif 1864—65 var saaledes endnu til Disposition 109,425 Rd. 27 h. Universitets-Meddelelser. 730 Universitetet 1857—1863. Communitetets Capitalformue. Ikke rente- barende. Rentebcerende. Tilsammen. 31. Marts 1857 ........................ Rd. h. 40,776. 66i 9,914. 55z Rd. h. 712,813. 44 12,820. Rd. h. 753,590. 14i 22,734. 55L I Finantsaaret 1857 — 58 formindflet med 31. Marts 1858 ........................ 30,862. 10Z 11,126. 53? 699,993. 44 38,908. 24 730,855. 545 50,034. 774 I Finantsaaret 1858—59 foroget med... 31. Marts 1859 ........................ 41,988. 64i 36,721. 84 738,901. 68 10,421. 10 780,890. 36i 47,142. 94 I Finantsaaret 1859—60 formindflet med 31. Marts 1860 ........................ 5,266. 76i 1,517. 9z 728,480. 58 24,666. 47 733,747. 38i 26,183. 56! I Finantsaaret 1860—61 foroget med... 31. Marts 1861 ........................ 6,783. 85i 15,605. 40i 753,147. 9 17,438. 41 759,930. 94? 33,043. 81t I Finantsaaret 1861 — 62 foroget med... 31. Marts 1862 ........................ 22,389. 30 2,396. 43 770,585. 50 47,998. 35 792,974. 80 50,394. 78 I Finantsaaret 1862 — 63 foroget med... 31. Marts 1863 ........................ 24,785. 73 818,583. 85 1. 67 843,369. 62 ^ 10,049. 49 I Finantsaaret 1863—64 formindflet med foroget med... 31. Marts 1864 ........................ 10,051. 20 34,836. 93 42,293. 87 818,582. 18 9,919. 853,419. 15 ^- 32,374. 87 I Finantsaaret 1864—65 formindsket med foroget med... 31. Marts 1865 ........................ - 7,456. 90 828,501. 18 821,044. 24 Den rentebcerende Capitalformue indestod ved Udgangen af Finantsaaret 1864—65 i folgende Effecter: " Rd. h. 79 Stkr. Panteobligationer, ialt lydende paa....................631,767. 82 Kgl. garanterede sjællandske Jernbane 4 pCt. Prioritets- obligationer......................................................................100,000. StatSgjcelds Jndflrivningsbevis paa.............................75,700. Kgl. 3 pCt. Obligationer paa 700 L, evaluerede til..................6,533. 32 Kjobenhavnfle Huseier-Creditkasseobligationer a pCt....................5,500. Nationalbankactier..................................................9,000. Ialt ovenstaaende Belob....... 828,501. 18 ') See Univ. Medd. Z 849-56, S. 10S0. Commuliitetets Budgetter og Regnskabsberetninger. 731 Den ikke renteboerende Formues Underbalance udkommer saaledes: Stiftelsen eiede: Rd. h. en rentefri Prioritetsobligation, der skyldtes af en Selveier for et Foestested..................................... 559. 49 Rentefrie Udlaan til Studerende......................... 965. Forskud til LolleZium Ue6iessum........................ 509. 8 Stkr. Guld-Prismedailler (Metalvcerdie a 53 Rd. pr. Stk.). 424. 2,448. 49 Derimod havdes en Underbalance i Contanter, som blev dcrkket ved de i Begyndelsen af det nye Finantsaar indkomne Jndtcegter. 9,905. 43 Jalt omstaaende Underbalance.... 7,456. 90 92*