Videnskabelige Samlinger. 12. Den pliarmaeologiske Samling. Normalsummen er ligeledes uforandret den ved Normalreglementet af 1844 fastsatte, 50 Rd., der helt afholdes af Universitetet, (jfr. Univ. Medd. l 849—56, S. 716). Om et nyt Lokale til Samlingen, jfr. ovenfor S. 556. 13. Til samtlige Samlingers Offentlighed. Normalsummen er ligeledes uforandret den samme, som ved den forrige Uni- versitetsdirections Skrivelse af 18de Januar 1848 blev bestemt (jfr. Univ. Medd. 1840 — 56, S. 7 16), nemlig 200 Nd., iudtil videre fordelt saaledes : for det zootomisk-physiologiske Musceum....................50 Rd. for der zoologiske — ....................50 '— for det normal-anatomiske — ....................40 — for det pathologisk-anatomiske — ....................30 — for det mineralogifke — ....................30 _ Aarlig... ?00 Rd. IX. Det academijke Legat- og Stipendievirsen. Nye Legater for Studerende ved Universitetet. 3 livsrummet er der siistet 3 nye Legater for Studerende ved Universitetet og et, oprindeligt til en lcerd Skole knyttet. Legat overfort til Universitetet. De nye Legater ere folgende: 1. S krik es Legat for en Studerende, der ved Kjsbenhavns Universitet forbereder sig til retsvidenskabelig Examen. Fundatsen med deu Kongelige Con fir mation er faalydende: Vi Frederik den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark o. s. v. Gjore vitterligt: at eftersom hos Os allerunderdanigst er blevet anfogt og begjont ^>or allerhoiesie Eonsirmation paa den vedheftede, af konsistorium ved Kjobenhavns Universitet forfattede, den 10de Juli 1858 daterede Fuudats for det af Os Elskelige Hr. Julius Skrike, Vor Overauditeur samt Auditeur ved Vor Soetats combineiede Ret, Ridder af Dauuebrog, oprettede Legat for eu Studerende, der ved forncevnte Universitet forbereder sig til en af de Embedsexamina, som af- holdes af det rets- og statsvidenstabelige Facultet sammesteds, eller til den for Vort Hertugdomme Slesvig anordnede retsvidenskabelige Examen, saa ville Vi allernaadigst have bemeldte Fuudatiou i alle dens Ord, Clausuler og Punkter con- firmeret og stadscestet, ligesom Vi og herved confirmere og stadfceste samme. Forbydende Alle og Enhver mod det, som foreskrevet staaer, Hinder at gjore Givet paa Skodsborg den 30te Juli 1858. 566 Universitetet 1857—1863. Fund at ion *). Vi Rector og Professorer ved Kjobenhavns Universitet gjore vitterligt: Overauditeur Julius Skrike, R. af D., har i October Maaned forrige Aar til Erindring om, at han for 25 Aar siden underkastede sig Examen artium ved Kjobenhavns Universitet med Hovedcharakteren laudadilis et pudlieo eneomio ornatus, og som et Vidnesbyrd om den Taknemmelighed, han bcerer til de nulevende og afdode Universitetslærere, der have virket for hans videre Uddannelse, skcenket Universitetet til Videnskabelighedens Fremme en Capital af 1500 Rd. R. M. i danske sire Procent rentebærende Creditsorenings - Gjceldsforskrivninger, nemlig Litr. Nr. 7032 paa 500 Rd., udstedt den 3die Marts 1858 af Creditforeningen af Gruudeiere i de danske Bstifter, Litr. L Nr. 3305 paa 500 Rd., udstedt deu IIte Juni 1858 af Creditforeniugeu af jydske Landeiendomsbesiddere, Litr. IZ Nr. 3458 paa 500 Rd., udstedt den 31te December 1857 af Creditforeningen af Kjobstadsgrund- eiere i Norrejylland, med tilhorende Rentecoupons fra 11te Juni 1858, hvis Renter, der forfalde tit Udbetaling hvert Aars 11te Juni og 11te December, fra 11te Juui 1858 skulle tilfalde eu duelig Student, der ved Kjobenhavns Universitet for- bereder sig til en af de Embedsexamina, som afholdes af det rets- og statsviden- skabelige Facultet i Kjobenhavn, eller til den for Hertugdsmmet Slesvig anordnede retsvidenskabelige Examen. I Overensstemmelse med Giverens Dnske og de af ham angivne ncermere Vilkaar har Consistorium forfattet fslgende Fundats: 1. Le- gatet bestyres som en for sig bestaaende selvstcendig Formue, men forovrigt paa samme Maade som Kjobenhavns Universitets ovrige Legatmidler. Hvis i Tidens Lob en forandret Anbringelse af Legatets Formue aufees for hensigtsmæssig, kan en saadan, saalcenge Giveren lever, kun skee med hans Samtykke. Legatets Ephorns skal stedse vcclges blandt de rets- og statsvidenskabelige Professorer, som have Scede i Consistorium. 2. Uuderstottelse af Legatet kan soges af Studerende, som ved Kjobenhavns Universitet forberede sig til en af de Embedsexamina, der afholdes af det rets- ag statsvidenskabelige Facultet i Kjobenhavn, eller til den for Hertug- dsmmet Slesvig anordnede retsvidenskabelige Examen, og som foruden at vcere trcengende til Understottelse have viist sig vcerdige til samme ved god Opforfel, Flid og Duelighed. 3. Reuteu af Legatcapitalen bortgives efter Ansoguing as Con- sistorium ved Kjobenhavns Universitet til den Studerende, som efter det Foranforte maa ansees for mest qvalisiceret til at forundes samme, og udbetales halvaarsvis Uuderstottelsen kan i intet Tilfcelde nydes i lcengere Tid end 3 Aar, og bortfalder ligeledes ved aflagt Embedsexamen, eller, forsaavidt denne bestaaer saavel i en theo- retisk som practifk Prove, uaar den sorste af disse er aflagt, dog saaledes at den, som har taget Examen i Juni Maaned ved Kjobenhavns Universitet, endnu oppe- bårer den Rente, som forfalder den Ilte Juui samme Aar. Derhos skal Consi- storium vcere bemyndiget til, naar scerdeles Omstændigheder tale derfor, at bevilge den, som paa Grund af aflagt Embedsexamen skulde miste Legatet, et halvt Aars Prolongation. 4. Under Forbehold af Regjeringens Stadfæstelse, og saalcenge Giveren lever med hans Samtykke, kan Consistorium vedtage Tillceg og LEndringer i denne Fuudats. Til Bekrceftelfe uuder Universitetets Segl og scedvanlig Underskrift. 5) Findes i Algreen^Ussings Samling nf Reskripter m. m. for 1858, S. 274—75. Legat- og Stipeudiklioesen. 567 2. O. S. Wads Legat. Ifolge afdode Urtekrcemmer Ole Sorensen Wads Testamente er i Aaret 1861 skcenket en Capital af 2500 Rd. i jydske Kjobstads Creditforeningsobligationer til det theologiffe Facultet, af hvilket Belob Renterne, under Navn af Urtekrcemmer O. S. Wads Legat, den 10de August hvert Aar skulle uddeles til 2 Ltulliosi tlievlvAiiV. 3. Schionnings Legat til Jndkjob af Boger for trcengende Studerende. Ved Testament af 16de Mai 1855 har afd. Conferentsraad, Iustitiarius for Landsover- retten i Viborg, Niels Leth Schionning legeret sin efterladte Formue „til at udgjore et Fond uuder Universitetet, hvis aarlige Renter i sin Tid skulle auvendes til Indkjobet af Boger til trcengende Studerende til Fortsættelsen af deres Embeds- studier. Ved Uddelingen af Legatet maa det paasees, at den Paagjceldende forener Duelighed og Flid med godt Forhold." Da Renterne af hele Legatet til Universitetet ifolge Testamentet sknlle udbetales Testators Soster, saalcenge hun lever, vil Legatet forst ved hendes Dod troede i Kraft. Efter Testators Dod i Aaret 1862 og Afslutning af Skiftet efter den Afdode er der udlagt til Legatet og afgivet til Universitetsqvcestnren. som en det oprettede Legat tilhorende Capital, ialt 20,599 Rd. 71 h., hvilken Capital er taget til Indtcegt i Universitetets Legathovedbog. Af denne Capital bliver imidlertid, naar den Afdodes ovenomtalte Soster ved Doden afgaaer, ifolge Testamentet at udbetale 4000 Rd. til to af den Afdodes Slcegtninge. Det ovenfor berorte, til Universitetet overgaaede Legat er Rector Suhrs Legat for Dimissi fra Bordingborg lcerde Skole, Bestyrelsen af dette Legat, hvorom henvises til Selmers Aarbog for 1845, S. 43—44, og Meddelelserne om det lcerde Skolevccsen for 1849 — 1856, S. 313—14, er i Aaret 1863 blevet henlagt under Universitetet. Legatets Bestyrelse, som ifolge Fundatsen skulde bestaae af 4 Medlemmer, valgte blandt forhenværende Disciple fra Vordingborg lcrrde Skole, der opholde sig i Kjobenhavn, indgav nemlig i Aaret 1863 et Andragende til Ministeriet, hvori den gjorde opmcerksom paa, at den i mange Aar havde vceret uden Forbindelse med Vordingborg By og Commune, til hvilken der ved Valget af Legatnydende ifolge Bestemmelserne for Legatet skulde tages scerligt Hensyn, og at Vordingborg lcrrde Skoles Nedlceggelse i Forbindelse med Rector Suhrs Dod havde svcekket Interessen for Legatet i det Hele. Med Hensyn hertil foreslog Bestyrelsen, som den naturligste Ordning, at Legatet tilligemed Bortgivelsen af de ledige Legat- portioner maatte i Henhold til Tillægsbestemmelserne af 22de October 1852 (see det ovenanforte Sted af „Meddelelserne") overtages af Consistorium ved Kjobenhavns Universitet. Efter om dette Forslag at have brevvexlet med Consistorium ud- virkede Ministeriet en Kongelig Resolution af 31te October 1 8 63, hvorved det allernaadigst bestemtes: 1) at Bestyrelsen af Rector Suhrs Legat, oprettet af erkjendtlige Disciple, overgaaer til Consistorium, saaledes at Legatet paa scedvanlig Maade bortgives af Consistorium og dets Midler bestyres af Universi- tetsqvcesturen efter de for Legatmidler i Almindelighed gjceldende Regler; 2) at, medens der iovrigt med Hensyn til Legatets Uddeling, Tiden for dets Nydelse, Oplceg o. s. v. bliver at forholde i Overensstemmelse med Fundatsen as 2den Mai 1845 og § 1 i Tillægsbestemmelserne af 22de October 1852, Bestemmelserne i Fundatsens § 10 og Tillægsbestemmelsernes § 2 angaaende sorskjellige Indberet- Universitetet 1557—1863. ninger til Ministeriet for Kirke- og UnderviSningsvcesenet samt om Bekjendtgjorelsen i en offentlig Tidende om Vacauce i Legatet, dets Uddeling m. v. ophceveS, saaledes at der med Hensyn til Opslag om ledige Legatportioner og Meddelelse om Bortgivelsen forholdes i Overensstemmelse med de for Legater i Almindelighed gjceldende Regler. Efter det juridiske prac ti ske Selskabs Oplosning blev ifolge allerhoieste Resolution af Ilte Februar 1862 (jfr. ovenfor S. 76—79) — hvad der her i Fortsættelse af Beretuingrn paa det ncevnte Sted tilfoies, ftjondt Legatet selv er Universitetet uvedkommende — den Selskabet tilhorende Capital, efter For- handling imellem Kirke- og Undervisningsministeriet og Justitsministeriet, henlagt til et Legat for ugifte Dottre af Hoiefterets ordiucere Tilforord u ede. Fundatsen for dette Legat tilligemed den af Kirke- og Undervisningsministeriet udfærdigede allerhoieste Coufirmation af denne er faalydende: Vi Frederik den Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark o. s. v,, Gjore vitterligt: at eftersom for Os allerunderdanigst er begjcert Vor allernaadigste Consirma- tion paa en Fnndation for et af det juridisk-practiske Selskabs Efterladenskab op- rettet Legat for ugifte Dottre af Hoiefterets ordincere Tilforordnede, saaledes lydende: § i. Den det forhenværende juridisk-practiske Selskab tilhorende Capital henlcegges, efter dertil meddelt Samtykke af de tilbageværende to sidste Medlemmer af det oploste Selskab, til et Legat for ugifte Dottre af Hoiefterets ordincere Til- forordnede. § 2. Legatets Capital, der udgjor 1895 Rd. 53 tz., bestyres af Ministeriet for Kirke- og UnderviSningsvcesenet. Capitalen indscettes i Universitetsqvcesturen i Kjobenhavn og gjores der frugtbringende paa samme Maade som andre offentlige Stiftelsers Midler i Almindelighed. § 3. Den aarlige Rente af Legatet tillcegges afdode Hoiesteretsassessor, Eonserentsraad Wilses nulevende tre ugifte Dottre: Anua Augusta Wilfe, Frederikke Jacobe Wilse og Charlotte Marie Wilse, saalceuge ?!ogeu af disse lever og for- bliver i ugift Stand, saaledes at Nentebelobet deles lige imellem de Legatnydende og helt tilfalder den i ugift Stand Længstlevende af disse. Legatet udbetales i hvert Aars Ilte Juui og 11te December Termiu med Halvdelen hver Gang. § 4. Naar Ingen af sorncevnte Legatarier lamgere oppebcerer Legatet, til- falder den fulde Rente af Capitalen en trcengende og vcerdig ugift Datter af en af Hoiefterets ordincere Tilforordnede, som enten ved Doden er afgaaet i denne Embedsstilling eller sorinden sin dodelige Afgang fra samme er i Naade entlediget uden efter Entledigelsen at vcere indtraadt i et Statsembede. § 5. Udncevnelsen til Legatet skeer af Hoiefterets ordincere Tilforordnede efter Stemmeflerhed. Naar Legatportionen bliver ledig, skeer herom offentlig Be- kjendtgjorelfe af Ministeriet sor Kirke- og Undervisningsvcesenet, til hvilket Mini- sterium Ansogningerne om Legatet blive at indgive for derfra at tilstilles Hoiefterets Tilforordnede. § 6. Skulde der til nogen Tid ikke findes nogen til at nyde Legatet Qvalisiceret, oplcrgges Legatreuten til Capitalens Forogelse saalcenge, indtil Legatet paa ny kan bortgives. Legat- vg Stipendiev(?sell. 569 tz 7. Understottelfen ophorer, saavel naar den Legatnydende indtrceder i Mgteskab, som naar de i § 4 foreskrevne Betingelser i Henseende til Trang og Vcrrdighed ikke lcengere ere tilstede. De i sidstnævnte Henseende opstaaende Sporgs- maal blive at forelcegge Hoiesterets Tilsorordnede til Afgjorelfe: ville Bi allernaadigst have bekrceftet og stadscestet, ligesom Vi og herved bekrcefte og stadsceste bemeldte Fundation i alle dens Ord og Punkter, saaledes som den her er indfort. Forbydende Alle og Enhver imod det, som her foreskrevet staaer, Hinder at gjore. Givet paa Vort Slot Christiansborg den 5te Mai 1863. Under Vor Kongelige Haand og Segl. Frederik li. (I^> 8.) D. G. Monrad. Schionning. Forandringer i de fund at smces sige Bestemmelser for enkelte Legater eller noermere Regler for Anvendelsen af disse. Hurtigkarls Legat. Jfolge deu under 14de April 1832 givne og under 30te Mai ncestefter allernaadigst confirmerede Fundats sor bemeldte Legat§ 10 og 11 stal den Fjerdedel af Legatet, som er bestemt til extraordincere Understot- telser ved Penge og Boger, deles saaledes, at af de aarlige Renter, som udgjore 613 Rd. 16 tz., 200 Ro. aarlig skulle anvendes til at ashjcelpe vcerdige Stude- rendes Nod, som ved uforudsete Omstændigheder trcenge til oieblikkelig Understot- telse, og Resten bruges til Auskaffelfe af Boger for trcengende LtuZiosi ^'uris. Fra Legatets Ephorus iudkom i Slutningen af Aaret 1857 igjennem Confistorium et Forslag om Forandring i disse Bestemmelser. Til Begrundelse af dette Forslag bemnrkede Ephorus, at den forste af de ovenncevnte Legatconti havde viist sig at vcere storre end det behovedes. I de sidste 8 Aar havde nemlig Understottelserne i Penge ingensinde naaet 200 Rd. i et Aar, og uagtet Consistorinm i de 2 sidste Aar ikke havde afslaaet nogen Ansogning og de tilstaaede Summer forholdsvis havde vccret rundelige, var der dog i disse Aar kun anvendt 80 Rd. og i 1857 endog kun 40 Rd. af denne Conto, faa at Overskuddet ved Afslutning af Regnskabet for 1857 udgjorde 160 Rd., og at der i Midten af Novbr. 1857 endnu var 120 Rv. i Behold for det da ncesten ndlobne Aars Vedkommende. I Henhold til Slutningsbestemmelsen i Fundatsens § 10, hvori det hedder, at „hvad der af den forommeldte Sum i et Aar maatte blive tilovers henloegges til det folgende til samme Anvendelse som ovenmeldt", var det aarlige Overskud stadig overfort fra Aar til Aar som Depositum for den scerlige Conto, og saaledes var dennes Be- holdning ved Begyndelsen as Regnskabsaaret 1857 naaet op til en Sum af 402 Rd., der ved Aarets Udgang, efter det Bemcerkede, endnu var bleven storre; denne Beholdning henstod da uforrentelig uden Udsigt til at finde Anvendelse i det be- stemte Biemed. Den anden af de ncevnte Conti (Boglegatet) viste sig derimod utilstrækkelig, da de juridiske Studerendes Antal var betydelig storre end for, og det lite- *) Findes i Selmers acad. Tid. 2deu Aarg. S. 251—257. Universitets-Meddelelser. 72 570 Universitetet 1857—1863. raire Apparat stadig blev kostbarere. Af 35 Ansogere, som i December Termin 1857 meldte sig, havde Consistorium kun kunnet understotte 10 med Summer fra 15—25 Rd., og der kunde ikke tilstaaes en Student, hvor duelig og trcengeude han end var, en saa stor Hjcelp, som udfordredes til Anskaffelse af Samlingen as Forordninger og Love (50—00 Rd.), da der derved til Fordel for en Enkelt vilde disponeres over niere end en Fjerdedeel af Halva årets Indtcegt. Under disse Omstændigheder ansaa Ephorus det sor meget onskeligt, at den sidstncevnte Contos Utilstrækkelighed kunde blive afhjulpet ved den sorstncevntes Overstud, og formente, at dette kunde skee uden Fare for, at denne, endog under extraordincere Forhold, vilde kunne udrede de fornodne Understottelser, uaar der fastsattes et passende Maximum for dens Beholdning, saa at den Sum, der ud over det bestemte Maximum maatte vcere i Behold paa dens Conto ved Negnskabsaarets Slutning, overfortes paa Boglegatets Conto. Naar dette Maximum fastsattes til 200 Rd., antog Ephorus, at denne Beholdning, der under ordincere Forhold, som ovenfor bemcerket, var aldeles overflodig, vilde under extraordincere Omstændigheder vcere tilstrækkelig i Forbindelse med Aarets lobende Indtcegt af andre 200 Ro.; i Krigsaarene steg Pengennderstottelsen kun i eet Aar (1849 — 50) til 283 Rv., medeus den i de ovrige 2 Aar ikke naaede 200 Rv. og i Dyrtidsaaret 1847 belob 245 Rd. Hertil kom endnu, at Universitetet havde andre Fonds, af hvilke saadan Understottelse kan tilstaaes, nemlig foruden Communitetet det Bingske og det Skeelske Legat samt Trinitatis Fattigcapital. Virkningen af en saadan Bestemmelse, som den foreslaaede. vilde for Bog- legatet vcere, at dette fra det nu begyndte Regnskabsaar af vilde faae en Beholdning af omtr. 300 Rd., og at det under ordincere Forhold aarlig fik en Forogelse af 50—100 Rd., der saameget mere behovedes, som det var et af de faa Legater, der understotter med Boger. Sluttelig bemcerkede Ephorus, at ved deu af ham saaledes foreslaaede Forandring i Fundatsen for det omhandlede Legat vilde de Formaal, som Fundatsen har sat sig, fremdeles opnaaes, i den ene Retning ligefaa fuldstceudigt som for, og i den anden fuldstcendigere end det hidtil havde kunnet skee med de utilstrækkelige Midler, hvorover der sor Tiden kunde raades. Ephorus foreslog derfor, at der til den ovenanforte Slutningsbestemmelse i Fundatsens H 10 foiedes: „dog saaledes, at den Beholdning, der ved Negnskabsaarets Slutning over- fores til det ncrste Aar, ikke overstiger 200 Rd.; hvad den maatte belobe udover denne Sum anvendes til Understottelser efter nceste Consistorium anbefalede Forslaget i Erkjendelse af, at det maatte ansees scer- deles onskeligt, at den til Jndkjob af Boger bestemte Afdelings Znu utilstrækkelige Midler kunde foroges, og i Betragtning af at den til Pengeunderstottelser fastsatte Afdeling efter Ephori Forslag ikke kunde antages at udfcettes for nogensinde at blive ude af Stand til at opfylde de ved Fundatsen tilsigtede Formaal. Da Ministeriet, efter det Oplyste, med Consistorium maatte anfee den fore- slaaede Forandring for at vcere aubefalelig efter den vuudne Erfaring, og da det ved selve Fundatsen for Legatet udtrykkelig var forbeholdt Consistorium, naar forandrede Tidsomstændigheder skulde gjore Forandring onskelig i de fundatsmcessige Bestem- melser, at andrage paa en saadan, indstillede Samme i Overensstemmelse med For- slaget allerunderdanigst, at der til Slutuingsbestemmelsen i § 10 af den under 14de April 1832 udfcerdigede og under 2den Juni ncestefter allernaadigst consirmerede Legat- og Slipendievcrsen. 571 Fundats for afdode Etatsraad, Prof. Hurtigkarls Legat til Kjobenhavns Universitet foies folgende Tillægsbestemmelse: „dog saaledes, at den Beholdning, der ved Regnskabsaarets Slutning overfores til det nceste Aar, ikke overstiger 200 Rv.; hvad den maatte belobe ud over denne Sum anvendes til Understottelser efter Fundatsens § N. Denne Indstilling behagede det derefter Hs. Majestcet Kongen under 29de Januar 1858 allernaadigft at bifalde. Det Rostgaardske Legat. Forandring i Legatets Fundats. Efter Fundatsen for det under 18de Juni 1736 oprettede Rostgaardske Legat*) skal det i sammes Z 17 omhandlede Stipendium, hvis Capital er 640 Rd., af hvilke den aarlige Rente efter Fradrag af Administrationsud- gifterne er 24 Rd. 76 H., tillcegges 4 Regeusalumner, af hvilke to og to skulle vcere Contnbernaler, dog med det Vilkaar, at den ene af de to Con- tuberualer hvert andet Aar osfenlig skal disputere i Regeutsens Auditorium og aflevere et Exemplar af Disputatsen til Universitetsbibliotheket, Stipendiaterne, der kun kunne nyde Stipendiet een Gang, skulle derfor udncevnes af det theologifke Facultet, og sortriulig Adgang til Stipendiet skulle de Alumner have, som ere sodte paa Sjcelland, og blandt dem, de, som ere dimitterede sra Helsingors eller Soros Skoler, tilligemed en eller anden Jslcender, naar de ikke i Lcerdom eller Nemme ere ringere end de Andre. Samme Fortrinsret er ogsaa tillagt de fra Helsingors Skole Dimitterede med Hensyn til Nydelsen af det i Fundatsens § 18 omtalte Stipendium, hvis Capital er 860 Rd. og hvoraf Reuten, efter Fradrag af Ad- ministrationsomkostningerne 33 Rd. 30 §., stal tildeles 2 eller hoist 4 Studerende som Belonning for en i Trykken udgiven Afhandling, Disputats eller Tale, der grundig gjendriver Fremmedes Vildfarelser og Bagvaskelser med Hensyn til danske Anliggender og Antiquiteter eller behandler de nordiske Nigers Naturhistorie. Da disse Bestemmelser og de for Nydelsen af Stipendierne fastsatte Vilkaar itke lamger stemmede med Forholdene og let kunde bevirke, at Stipendierne ikke efter Testators Hensigt kom Nogen tilgode, indgav Ephorus for Legatet i Aaret 1862 et forslag om Forandringer i de givne Bestemmelser, hvorved dette paa en bedre og med Tiden mere stemmende Maade lod sig opnaae. Dette Forflag blev tiltraadt af Consistorium og ligeledes af Ministeriet, som allerunderdanigst indstillede Forslaget til at tages til Folge. Derpaa behagede det Hs. Majestcet Kongen uuder 2>»de August 1862 allernaadigst at bisalde folgende Forandringer i Fundatsen af 1 8de Juni 1 7 3 6 for det Rostgaardske Legat: 1) i § 17 jsr. § 18: a) at det i samme fastsatte Vilkaar for Stipendiets Nydelse, at den ene af de to Contubernaler hvert andet Aar stal disputere i Regentsens Audito- rium og aflevere et Exemplar af Disputatsen til Universitetsbibliotheket, bortfalder, d) at den fortrinlige Adgang til Stipendiet, som er tilstaaet Regents- alumner, der ere dimitterede sra Helsingors Skole, gaaer over paa Alumner fra Helsingor eller Omegn. *) Fundatsen findes i Badens Univ. Journ, for 1798, S. 30—41. 572 Universitetet 1857—1663. o) at Udnævnelsen til at nyde Stipendiet skeer ved Bestyrelsescomiteen for Communitetets og Negentsens Stipendievcesen efter Indstilling afEphorus; 2) i § 18: a) at Renten af de i denne Paragraph omhandlede 860 Rd. anvendes til Under- støttelse for de Studerende, som have leveret og forsvaret en af det paagjcel- dende Facultet antagen Disputats, som enten gaaer ud paa grundig at gjendrive Fremmedes Vildfarelser og Bagvaskelser med Hensyn til danske Anliggender og Antiquiteter eller behandler et eller andet Mmne af de nordiske Rigers Naturhistorie; I>) at Bestemmelsen om fortrinlig Adgang til denne Understottelse for dem, der ere dimitterede fra Helsingors Skole, forandres paa samme Maade som nnder Nr. 1 b er angivet. Regler for Anvendelsen af det Rostgaardske Legats Renter. Efter en igjennem Consistorium under 26de Juni 1858 fra Universitetets Qvcrstor modtagen Indberetning om, at det Rostgaardske Legats Renter til Ilte Juni -1859 vilde vccre opvoxet til 32,151 Rd. eller til en saadan Storrelse, at Legatets sundatsmcessige Anvendelse fra den Tid sknlde indtroede, og efter et af Qvcestor i denne Anledning fremsat og af Consistorinm anbefalet Forslag, fastsatte Ministeriet ved Skrivelse af 15de Juli s. A. solgende Bestemmelser for Anvendelsen af Legatets Renter fra Ilte Juni 1859 at regne: 1. I Henhold til Fundatsen for Legatet af 18de Juni 1736 § 13 bliver til Lon for Professor l^ostAardianus at anvende Renten af ....... 22,000 Rd. Af denne Capital oppebcerer Universitetet allerede i Henhold til allerhoieste Resolution af 28de December 1833 som Bidrag til Gagen til Professor Ro8tAar^ianu» Renten af de 15,669 Rd. og vil fremdeles have at oppeboere Renten af de ovrige 7,660 Rd. i samme Hensigt, saaledes at sidstnævnte Rente- beløb bliver at optage under Universitetets Budgets 5te Ind- tægtspost, „Renter af nogle Legater". 2. Overensstemmende med Fundatsens § 14 bliver til Bopcel for samme Professor at anvende Renten af................. 4,000 — Dette Rentebelob vil vcere at udbetale til Professor di.inus ved Siden af hans Professorgage dog saaledes, at denne Udbetaling udscettes. indlil den nnvcerende Professor RoKtAarclitmns, der siden 1833 har vceret i Stillingen uden at oppebcere deune Hnsleie og forst nylig efter sin Anciennetet som Professor har oppebaaret en Hnsleieportion ved Universitetet, asgaaer fra Embedet, og at Renten af de paagjceldende 4,000 Rd. midlertidig oplcegges til Forsgelse af Capitalen, (jfr. ovenfor S. 169—171.) 3. Jfolge Fundatsens Z 15 bliver at anvende (jfr. ovf. S. 537 — 38): a. Til Bibliothekarius ved Universitetet Renten af.......... 100 Rd. b. Til Jndkjob af Boger til Universitetsbibliotheket Renten af. 900 — Begge disse Rentebelob blive at overfore til Universitetets Legat- og Stipeiidievssseil. 573 Kasse som Bidrag, dels til Bibliothekarens Gage, dels til Bibliothekets Udgifter. 4. Jfolge Fundatsens §§ 9, 16 og 20 bleve Renten af henholdsvis 1,105 Rd. 1,046 — 500 — at anvende til Professorernes Distribnts, og. efter Fradrag af 20 Rd., som efter Fundatsens §12 forlods flulle udbetales til Legatets bestaudige Ephorus, at overfore til Distributfens Conto. 5. Overensstemmende med Fundatsens Z 17 bliver til 2 Stipendier paa Regentsen at anvende Renten af................... og ifolge § 18 til Belonning for de deri ommeldte Afhand- linger Renten af................................... saaledes at disse Rentebelob udbetales til Ephorus. si. Efter Fuudatsens § 19 bliver at anvende til Capitalernes Frem- vcext Renten af.................................... indtil disse Renter ere opvoxede til 500 Rd., til hvilken Tid Halvdelen deraf stal henlcegges til Hovedcapitalens stedse- varende Fremvcext, hvorimod Resten kan tillcegges enkelte Afdelinger. Dette Oplceg besorges i Universitetsqvcesturen. Naar der derved er opsparet 500 Rd., bliver Renten af Halvdelen af denne Capital at overfore til Fremvcextcontoen, og med Hensyn til Renten af den anden Halvdel ncermere Bestemmelse at tage, om den flal henlcegges til en af Legatets andre Underafdelinger. 7. Den contante Beholdning af 230 Rd. 39 h . som Legatet, efter den frem- sendte Opgjorelse af Bogholderen i Universitetsqvcestureu, vil have foruden det fundatsmcessige Capitalbelob, bliver at overfore til Fremvcextcontoen. — For Bortgivelsen af Thomas Fiureus Legat har Consistorium under 25de Februar 1863 vedtaget solgeude Negler: at Legatet tildeles I Philolog for hver 2 Medicinere, og at, saafremt der med Hensyn til Bortgivelsen maatte finde Meningsnlighed Sted mellem det philo- sophifke Facultets Decanns paa den ene Side og det lægevidenskabelige Facultet paa den anden Side, bliver Sagen at indstille til Consistoriums Afgjorelfe. Om det til Universitetsbibliotheket stiftede Eibeschutzske Legat og om An- vendelsen af Elerts Legat til Universitetsbibliotheket. see ovenfor S. 535—37. Om en ncermere Bestemmelse for Anvendelsen af en Capital, hvormed de Moltkeske Legaters Reservefond er foroget, see ovenfor S. 546. Fortsat Beretning om I. L. Smiths Legat. I Universitets-Meddelelserne for 1849—56, S. 754 — 769 findes udforlig Beretning om Legatets Oprettelse og dets Formuemasse indtil Udgangen af Aaret 1856, hvortil er foiet eu Forteguelfe over de i Aarene 1852—1856 udbetalte Portioner af Legatet. For den folgende Aarrcekke meddeles her en fortsat Be- 2,651 Rd. 640 — 860 — 1,000 — 574 Universitetet 1857—1863. retning om de forskjellige, dette meget betydelige Legat vedkommende Forhold tilligemed en Fortegnelse over dem, som i Tidsrummet have nydt Legatet. As scerlige Bestemmelser i Tidsrummet, vedkommende Legatets Bort- givelse, er kun at mcerke: — Ifolge Consistoriums Indberetning til Ministeriet er der, efter Consistoriums Beslutninger af 15de December 1859 og 9de November 1863 og med den academiske Lærerforsamlings Samtykke, oprettet henholdsvis 6 og 3 nye Stipendieportioner, hver paa 200 Rv., for Studereude. Bed Udgangen af Aaret 1865 udgjorde Legatets Stipendieportioner^) ialt 25, uemlig: ° p°. 500 Rd^ C-mdldaw-, 10 — — 300 — l ' 9 — — 200 — for Studerende. — En Ausoger om Legatet er det af Consistorium ved Skrivelse af 23de Januar 1858 udtrykkelig tilkjendegivet, at det ifolge Fundatsen ikke kan uydes udeulands. Legatets Formuemasse. Foe steg od set. Det Legatet tilhorende Fcestegods udgjorde ved Udgangen af Aaret 1856 (jfr. Univ.-Medd. 1849-56, S. 766): Gammel- skat. Nyt Matriculs Hartkorn. Fcestea Byg. M", Penge. 5 Gaarde og 4 Huse........... (Afgiften sorhoics ved Ophor af Aftceatsmoderation med 4 Tdr. Byg). I 1859 tilkom paa Grund af Ophor af Moderation .............. Rd. tz. 329. 56 Tdr. Skpr. Fd. Alb. 47 3 2 2^/q Tdr. 107 2 109 61 Rd. h. 33. 16 18. Fra 1857 til Udgangen af 1864 er solgt til Selveiendom: 3 Gaarde 2 Huse........ Igjeu 2 Gaarde og 2 Huse..... (Afgifteu forhsies ved Ophor af Aftceatsmoderatiou med 2 Tdr. Byg). 194. 47 21 5 12 135. 9 25 6 1 '/4 48 15. 16 Med Hensyn til den solgte Deel af Godset have Købesummerne stillet sig saaled es: ') Jfr. Univ.-Medd. 1849-56, S. 761. Legat- og Stipenditticesen. 575 Nyt Matr. Fcestec tfgifter Kjobe- Hartkorn. Byg. Penge. summer. Tdr. Skpr. Fd. Alb. Tdr. Rd. Rd. Solgt fra 1ste Januar 1859: 1 Hus i Brsted.............. » 3 » 1^.4 » 10 600 fra 1ste Januar 1860: 1 Gaard i Ramsolille......... 6 5 » 2^4 15 » 6,600 fra 1ste Januar 1862: 1 Hus i Brsted.............. » » 1 »2/2 » 8 300 I Gaard sammesteds.......... 7 4 1.. 23 » 7,500 fra Iste Jauuar 1863: 1 Gaard sammesteds.......... 7 .. 2 »»/s 23 '' 9,300 Tilsammen... 21 5 12 61 18 24,300 Legat- og Stipenditticesen. 575 Capitalformue. I Tidsrummet fra Legatets Ikrafttræden 1852 til Udgangen af Aaret 1856 er i Stipendieportioner uddelt ialt et Belob af (jfr. Univ.-Medd. 1849-56, S. 767)........................................... 24,833 Rd. 32 sz. og fra Iste Januar 1857 til Udgangen af Aaret 1864 (jfr. Fortegnelsen nedenfor).............................. 54,458 — 32 - Ialt... 79,291 Rd. 64 h. Legatets svrige Udgifter have vceret, foruden Administrationsgebyret til Univer- sitetet, der fortiden udgjor omtr. 570 Rd., og den mindre betydelige Udgift for Ved- ligeholdelsen af Testators Gravsted, Livrenten til Testators nu afdode Husholderske Jomfru Reesen, fra 11te December 1856 til Dodsdagen den 7de Januar 1857, 12 Rd. 26 tz. De eneste extraordincere Udgifter i det omhandlede Tidsrum have vceret: For Arbeide ved Monumentet paa Testators Grav............ 8 Rd. 90 tz. — Trykning af Fundatser og Blanketter til Stipendieanvisninger 9 — 62 - — Registrering af 52 Anfsgninger om Stipendier........... 6 — 48 - 25 Rd. 8 h. Legatets Capi talformue udgjorde (jfr. Univ.-Medd. 1849—56 smstds): Rentebærende. Ikke rente- bærende. Tilsammen. Ved Udgangen af 1856.. — 1864.. foruden Andel i Obliga- tionen for den indfriede Bankheftelfe i Legatets Strogods 4,788 Rd. 37 h. Altfaa Capitaltilvcext... 700. 700. Rd. H. 181,974. 13 215,949. 13 Rd. tz. 84. 73 358. 53 e 700. 700. Rd. h. 182,058. 86 216,307. 66 33,975. 273. 76 34,248. 76 576 Universitetet 1857—1863. Denne samlede Capitaltilvcext hidrorer vel tildels fra de ordincere Indtcegters aårlige Overskud over Udgifterne, men for den vcesentligste Del sra Formne- omscetninger, nemlig Kjobesnmmerne for det ovenfor ncevnte Foestegods, idet ») de ordincere aarlige Overskud have vceret: for 18^/58..................................................2,053 Rd. 21 tz. 18^/59..................................................1,829 — 90 - 18^/ko..................................................1,262 — 07 - !86°/oi..................................................837 — 40 - 18^/ss..................................................890 — 43 - I8^/«g..................................................1,232 — 73 - 18^/64..................................................1,128 — 54 - 18^/65......................... 713 — 72 - - 9,948 Rd. 76 h. d) af Fcestegodset er solgt (see ovenfor): i 18^/59: 1 Hus for........................................600 Rv. l8^,6o: 1 Gaard ......................................6,600 — I86l/s2: 1 Hus ........................................300 — 1862/k.-,: l Gaard ........................................7,500 — 1866/64: I — ........................................9,300 — 24,300 — Forncevnte Capitaltilvcext... 34,248 Rd. 76 h. Legatets Capitalformne ved Udgangen af Finantsaaret 18^/65 bestod i 700 L 3 0/v; 210,553 Rd. a 4 "/«; 3,996 Rd. 13 tz. k 6^/2 o/o; 800 Rd. l National- bankactier og 600 Rv. i almindelige Brandassnranceactier, samt contant 358 Rd. 53 Fortegnelse over de i Tidsrummet sra 1 85 7 til Udgangen af Aaret 1 8 6 4 uddelte Portioner af Legatet. (en ^ efter Navuet betegner, at den Paagfceldende ved Udgangen af Finantsaaret 1864—65 ikke lcenger oppebar Legatet). Candidater. 1. dancl. M-is Tvermoes*, for 8 Maaneder i 1857............200 Rd. h. 2. Professor Drsted*, 1857 og 5 Maaneder af 1858..........708 — 32 - 3. eanci. tkeol. Fansboll*, i 1857, Ilte Juni 1858 ..........450 — 4. Lieutenant I)r. plul. Lutken*, i samme Tid.....................450 — 5. vr. meA. S. Grundtvig*, 1857, 1858, 1859, 11te Juni 1860.....................................................1,750 — 12. vi', rnecl. Brunnicke*, 1857, 1858, 1859, 1860 og Ilte Juni 1861........................................................................2,150 Til nceste Side... 9,858 Rv. 32 h. Legat- og Stipktidievssseii. 577 Fra forrige Side... 9,858 Rd. 32 h. 13. vi-, plul. Lyngbye*, 1857, 1858, 1859. 1860, 1861, Ilte Juni 1862 ................................................................2,450 — 11. OancZ. tlleol. Vanpell*, i samme Tid..............................2,450 — 15. d?an6. pol^t. Lorentz*, 1857, l l te October 1858, Ilte December 1859, 1860, 1861, Ilte Juni 1862, 1863.. 2,550 — 16. Professor Warncke*, 1857, 1858, 1859, 1860, 1861, Ilte Juni 1862 ................................................................2,450 — 17. Di-. plnl. T. S. Rordam, 1858, 1859, 1860, 1861, 1864 1,700 — 18. Professor Goos*, Ilte December 1858, 1859................450 — 19. vr. pliil. P. E. Holm, I Ite December 1858, 1859, 1860, 1861, 1862, 1863, 1864 ................................................2,850 — 20. Di-. mscl. Reitz*, Ilte December 1858, 1859, Ilte Juni 1860 ..................................................................................600 — 21. Di-. pllil. Fistaine*, i samme Tid....................................600 — 22. Pastor Stockholm*, i samme Tid......................................600 — 23. eancl. pltilol. Siesby*, l lte December 1858, 1859, 1860, 1861, Ilte Juni 1862...................................1,200 — 24. tlieol. Bruuuemann*, 1859, 1860..,................600 — 25. pol/t. Krarup-Smith*, i samme Tid..................600 — 26. plulol. Pingel*, lite December 1859, 1860, 1861, 1862, Ilte Juni 1863......................................................1,600 — 27. Di-, pllil. Jessen, l860, l86l, 1862, 1863, 1864 ..........2,000 — 28. (^ncl, mkA, Cl. Petersen*, Ilte December 1860, 1861, Ilte Juni 1862 ................................................................600 — 29. Cancellist Damm*, Ilte December 1860, 1861, 1862 og 10 Maaneder i 1863....................................1,000 — 30. Di-. med. pol^t. C. A. Thomsen, i samme Tid....................150 — 48. vr. med. Krabbe, i samme Tid........................................150 — Studenter: 1. 8wd. tlieol. A. C. Larsen*, 11te December 1859, 1860 300 - 2. ktud. tkeol. Damborgs, 11te December 1859, 1860, 1861 500 — 3. ktnd. ^ui-. Guld encron e*, Ilte December 1859, 1860, 1861, 11te Juni 1862......................................................600 — 4. 8tud. matli. Zeuthen*, i samme Tid................................600 — 5. 8tud. med. Arendrnp*, Ilte December 1859, 1860, 1861, 1862, 11te Juni 1863 ....................................................800 — 6. i^tud. xdnlol. Wimmmer*, l samme Tid..........................800 — 7. 5tud. Richter*, 1861, 1862, 1863, 1864................800 — 8. 8tnd. pldlol. Smith*, 1862 ...........................................200 — 9. Htud. iui'. Ravn, Ilte December l862, 1863, 1864.... 500 — 10. 8tud. pldlol. Thomsen, i samme Tid................................500 — l l. 8tud. plnlol. Schmidt*, 1863 ............................200 — 12. ktud. jui-. Gruner, Ilte December 1863, 1864 ..............300 — 13. klud. med. Petersen, i samme Tid................................300 14. 8tud. tkeol. Madsen, i samme Tid..................................300 — 15. 8tud. matli. Petersen, i samme Tid................................300 — 16. ktud. plnlol. Christensen, i samme Tid..........................300 — 17. 8tud. M-. Ipsen, 1864 ......................................................200 — 54,458 Rd. 32 h. Scerlige Bevillinger eller Undtagelser fra de snndatsmcessige Bestemmelser for Legaterne. As saadanne Dispensationer ere med Hensyn til Privatlegaterne selgende meddelte: — Ved Kongelig Resolution af 16de December 1859 blev det tilladt Adjnnct ved Aarhus Cathedralftole, l^and. max. Erslev at soge Kjøbenhavns Universitets Reisestipendier nanfeet Bestemmelserne i Universitetsfnndatsen af 7de Mai 1788 Cap. VI. § 2 Nr. 5 og 9. — Ved Kongelig Resolution af 25de Marts 1862 blev der meddelt Cancellist under Kirke- og Undervisningsministeriet, I)i-. x»ldlos. C. Rosenberg Tilladelse til, uanseet Bestemmelsen i Universitetsfnndatsen af 7de Mai 1 788 Cap. VI. § 2 in tine, at ansoge om Reisestipendier ved Kjobenhavns Universitet. — Samme Tilladelse blev ved Kongelig Resolution af 29de Juni 1862 til- staaet Adjunct ved Metropolitanskolen, Land. max. K. Arentzen. — Samme Tilladelse blev fremdeles ved Kongelig Resolution af 5te Februar 1863 tilstaaet Cancellist under Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig I. N. A. Madvig. — Ved Kongelig Resolution af 2deu Juli 1862 blev der forundt ^and. plulol. Balkendorfs Collegiinu. 579 Th. Hoff, der ikke havde underkastet sig nogen Embedsexamen, Dispensation fra Bestemmelsen i Universitetsfundatsen af 7de Mai 1788 Cap. VI. 2 Nr. 9 for at kunne erholde en Portion af det Thottfke Rejsestipendium ved Universitetet. De med Universitetet forbundne (5olleqier. Aalkendorfs kollegium. Til Alumner paa Collegiet ere i Aarene 1857 —1863*) solgende Studerende blevne udncevnte af Consistorinm. 1857. d. 29de Apr. N. N. Bay, 8tud. me<1. d. 10de Juni P. Boving, 8tud. jui-. d. 4de Novb. I. B.F.H. Kalko, 8tuc1. jur. 1858. d. 10de Febr. I. N. Becker, 8tud. med. d. 29de Sep. I.H.Gundelach, 8tud. med. L. Chr. Bertelsen, 8tud. tlieol. d. 2t)de Octb. H. F. Nkolter, 8tud. ^jur. S. Hirtzsprnng, 8tud. astrvn. 1859. d. 2denMarts. L. Meyer, 8tud. polit. G. S. F. Schepelern, 8tud. Uisol. d. 30te Novb. A. I. C. Lauritzen, 8tnd. med. 1860. d. I 4de Novb. C. C. Koefoed, 8tud. ^ui-. (dsd 9de April 1865). I. V. Ingerslev, 8tud.^ur. 1861. d. 15de Mai. C.B.C>E.Krogh,8tud.tIieoI. C. I. F. Wilse, 8tud. ju>-. d. 30te Octb. H. C. C. M. Hjorth, 8tud. med. 1862. d. 26deMarts. F. A. H. Kalko, 8tnd. ^ir. C^ F. N. Kyhse, 8t»d. ^jni-. d. 15de Octb. I. F. Krarup, 8tud. Inst. C. V. Hvidiug, 8tud. 1863. Til extraordincere Alumner, uden Ret til ved Udflytning fra Collegiet at erholde Hnnsleiegodtgjorelse, samt uden Ret til at blive Alumner efter Collegiets Ombygning, udncevntes af Ephorus Collegii: Mai. ?. T. Ostenfeld, 8tud. Uieol. Sep. H. C. C. M. Hjorth, 8tud. med. (tidligere Alumner paa Collegiel indtil 1ste Februar 1862). Novb. V. T. I. Kieler, 8tud. ^!ul. Novb. F. Andresen, 8tud. med. d. 1>te Decb. C. Christiansen, 8lud. ma^. Kollegium Medieeum eller Borcks Collegium. Af scerlige Bestemmelser, vedkommende Collegiet, er kun at mcerke, at Oand. tlieol. H. A. Nntzhorn ved Ministeriets Skrivelse af 21de September 1860 erholdt Tilladelse til at soge en ledig Alnmnusplads paa dette, uagtet han til Anden Examen ikkun havde erholdt Charakteren Ilaud !I1audadi!i8. Til Alumner paa Collegiet ere i Aarene 1857—1863*) solgende Studerende udncevnte af Consistorinm: *1 For den foregående Aarrkkke, jfr. Univ.-Medd. 1849-1856, S. 813-14. For dm foregaaende Anrrakke, smstds., S. 821—^2. 73^ 580 Universitetet 1857—1863. 1857. d. 14de Jan. C. M. Kopp, L!anc1. tlieol. C. H. Bruun, 8tud. tlieol. paa I Aar d. 10de Juni C. E. H. Tuxen, tkeol. d. 4deNovbr. C. E. Brunnemann, t^eol. paa 2 Aar. S. C. I. Hansen, Land. tlieol. (dod 1863 i Kiel). P.A.C.Heiberg, 8tu » „ 1 6 Elers's Coll............. 3 4 « I I '' » '' 9 1858. Valkendorfs Coll......... 1 I .> „ I „ 5 Borcks Coll............. 7 » »> », .. 1 ,, ,, 8 Elers's Coll............ 2 2 '' '' '' » » >' 1 5 1859. Valkendorfs Coll......... 1 ,, 1 l .. Borcks Coll............. 4 ,, „ 2 „ 6 Elers's Coll............. 2 3 '' 1 » '' " 6 1860. Valkendorfs Coll......... „ 2 2 Borcks Coll............. 4 ,» „ I 1 „ 2 8 Elers's Coll............. 4 3 '' 1 » " 1 9 1861. Valkendorfs Coll......... 1 I „ 1 3 Borcks Coll............ 2 ,, „ „ „ „ 3 Elers's Coll............. 4 2 '' " 1 » « " » 7 1862. Valkendorfs Coll......... 3 „ „ „ I 4 Borcks Coll............. 6 ,, »j ,, I „ „ 7 Elers's Coll............. 3 I « 2 1 » » '' » 7 1863. Valkendorfs Coll......... 1 « .. 2 1 „ ,, 1 5 Borcks Coll............. 5 >, »» „ .. ,, „ 5 Elers's Coll............. 1 '' » 2 '' '' » 1 4 Jalt.. . 56 24 1 14 ! 9 2 1 1 7 115 Studiosi eller Candidati: 584 Universitetet 1857-1863. Committlitetsftipelldiet og Regentsbeneficiet. Forandring af Tiden for Udbetalingen af Stipendierne. Jfolge Reglement af 11te Februar 1848 for Commnnitetsstipendiet og Regentsbeneficiet ved Kjobenhavns Universitet § 6 og § 9 stal den almindelige Ud- deling af Communitets- og Regentsbenesicierne finde Sted tvende Gange hvert Aar saaledes, at de bevilgede Beneficier kunne tage deres Begyndelse henholdsvis den 1ste November og den 1ste Mai. Som Folge af den ved allcrheieste Resolution 6te Mai 1850 (bekjendtgjort den 13de s. M.) forandrede Inddeling af det academifte Aar blev det ved samme Resolution § 7 bestemt, at Communitets- og Regents- stipendierne fra den Tid, det nye academifte Aar indtraadte. skulde bortgives i den forste Maaned af ethvert af de halvaarlige academifte Cnrsus. faa at Stipendiet regnedes fra Begyndelsen af ethvert af disse, altsaa fra den 23de August og den 1ste Februar. Overensstemmende hermed bleve Stipendierne bortgivne i September og Februar Maaneder og, medens de i August sratrcedeude Aluinucr kun erholdt Sti- pendierne udbetalte for 22 Dage af August, erholdt de ny udncevnte Alumner ved Uddelingen i September foruden Stipendierne for denne Maaned tillige Sti- pendierne for de sidste 9 Dage as August. Denne Indretning soraarsagede imidlertid saavel Universitetsqvcrstnren som Provsteu for Regentsen og Commnnitetet endel Besværligheder med Hensyn til Udbetalingen af og Regnskabet for Stipendierne i Maanederne August og September, ligesom det ogsaa med Hensyn til dem, der ud- ucevntes til halvaarlige extraordincere Regentsalnmner, var mindre naturligt, at Halv- aaret for dem, som uducevntes i September, kun var 5 Maaneder og 9 Dage, medens det for dem. som uducevntes i Februar, var 6 Maaneder 22 Dage. I Betragtning af disse med hin Fremgangsmaade forbundne Ulemper, hvortil kom, at det ikke kunde anfees for i mindste Maade at vcere magtpaaliggende, at Sti- pendiernes Nydelse begyndte med de halvaarlige academifte Cursus, indgav Provsten for Communitetet og Regentsen efter Conference med Universitetsqvcestoren i Aaret 1860 et Forslag om, at Stipendierne for Fremtiden maatte bortgives fra den 1ste September og den 1ste Marts, og at Uddelingen som Fslge heraf maatte finde Sted i September og Marts Maaneder. Regentsprovsten bemcerkede, at herved vilde ikke alene de omtalte Ulemper bortfalde, men ogsaa den Fordel opnaaes, saavel for de udncevnte som for de fra- trædende Alumner, at deres Indflytning i og Udflytning fra Regentsen vilde salde omtrent paa den ssrste Dag i Maanederne October og April, saa at de ikke be- hovede at leie Vcerelser i Byen for nogle enkelte Dage af en Maaned. Tillige vilde herved uudgaaes, at Stipendiebestyrelsens Medlemmer og Provsten i den travle Januar Examensmaaned skulde gjennemgaae de talrige Ausogninger om Stipendie- pladser. Den saaledes foreslaaede Forandring kunde efter Regensprovstens Mening lettest ivcerkscettes derved, at de davoerende Alumners Stipendietid sorloengedes for dem. som skulde sratrcede den 22de August, med 9 Dage. og for dem. som ftulde fratrcede den 31te Januar 186l med 1 Maaned, hvorved enhver Merudgift for Communitetet vilde undgaaes. Saavel Bestyrelsen for Stipendievcesenet som Consistorium anbefalede Provstens Forslag. Coinmunitetsstipeiidiel oq Regentsbeneficiet. 585 Da Ministeriet maatte ansee den paatcrukte Forandring for hensigtsmæssig, indstillede Ministeriet allerunderdanigst: at de ved Negleinentet as Ilte Februar 1 848 om C ommunitets - stipendiet og Regentsbenesiciet ved Kjobenhavns Universitet. 6 og 9, sammenholdt med B ekj endtg j o re lfe af I 3de Mai 1 850 om en forandret Inddeling af det academifke Aar, § 7, givne Regler for Tideu for Uddelingen af Commuuitets- og Neg entsfti pendlerne maa forandres derhen, at begge Stipendier for Fremtiden regnes fra Iste September og lfte Marts og bortgives i September og Marts Maa neder, saaledes at Overgangen hertil skeer paa den Maade, at Stipen die tid en for de uuvcereuve Alumner forloen g es for dem, som skulle fratrcede den 22de August 1 860, med 9 Dage og for dem, som skulle fratrcede den 31te Januar 1801, med 1 Maaned. Denne Indstilling behagede det Hs, Majestcet Kongen at bifalde ved allerhoieste Resolution af 22de Mai 1800. Mindelse af Nilderstotlelserne af Commnilitetet. Eztraordiucer Un d e rs t ott el s e af Commuuitetet til islandske medicinske Studerende. I Anledning af et til Justitsministeriet i siu Tid af Justitsraad vr. meitoendigheder efter Indstilling af Stipendiebestyrelsen kan bevilge Forloengelse af Stipendiet endnu for et Aar; at Udbetalingen skeer »månedsvis og ivcerkscettes af Negentsprovsten; at Stipendiet bortsalder efter fuldendt Embedsexamen og kan fortabes efter de for Communitetsstipendiet gjceldende Negler. Hertil soiedes endnu en Bemyndigelse for Consiftorium til as det samlede bevilgede Belob undtagelsesvis at tiljtaae enkelte af de ommeldte Studerende Understottelses- poitioner af 2>«0 til 3l>0 Rd., naar der dertil efter 5)mstcendighederne findes scerlig Anledning og der til -en saadan Forhoielse, sormedelst Mangel paa Ansogere til Understottelsen. haves Midler til Raadighed af det bevilgede Belob. ^.et samlede Belob 80<> ^)ld. til Understottelserne blev, ester en sirlig Be- mcerkning derom i Ministeriets Finanslovforslag *), Paany bevilget ved Finantsloven for Finantsaaret 1861—62 , og er fremdeles blevet bevilget ved de paafolgende Finantslove, d) Stipendier af Commnnitetet til polytechniske Examinander. Ved Finantsloven for 1863-64 blev der. efter Forslag af det til Finants- lovens Behandling af Folkethinget nedsatte Udvalg*), under Commuuitetets Budget. Udgiftspost I, bevilget 460 Ro. til Understottelse sor saadanne polytechniske Ez aminand er, „som give Haab om at blive en Vinding for Videnskaben." Led Skrivelse af 9de Mai 18 63 meddelte Ministeriet saavel Consi- stl.num som Bestyrelsen for den polytechniske ^oereanstalt Underretning VM denne Bevilling og begjcerede >ig, nied den Bemærkning, at der med det bevilgede Belob tilsigtedes at komme polytechniske Examinander, der ikke ere Studenter, til Hjcelp. Forslag af Conststorinm om de ncermere Regler for Uddelingen af Belobet. idet Ministeriet tilfoiede, at, medens det var en Selvfolge, at der burde indrommes poly- techniske Examinander, der ikke ere Studenter, fortrinsvis Avgang til Stipendier, ude- lukkede Finantsbevillingen paa den anden Sive ikke en Befoielfe til at anvende det opforte Belob af 400 Nd. enten helt eller delvis Paa samme Maade som det ovrige til Understottelse for Stnderende bevilgede Belob, saasremt der til den Tid, Uddelingen skal soregaae. ikke blandt Examinanderne findes qvalisicerede Jkke- Stndenler til en fuld Anvendelse af Belobet efter dettes ncermeste Hensigt. Efterat Sagen derpaa var blevet forhandlet af Professorerne Claus eu og Aagesen paa Eonsistonums og as Eonserentsraad Forchhainmer og Pro- fessor Steen paa den polytechniske ^cereanstalts Vegne, meddelte Consistorium solgende Forslag til I^eglerne for Uddelingen af de 400 Nv.. nemlig: 1. Af det bevilgede Belob oprettes 4 Stipendier, hvert paa 100 Rd. aarlig. 2. Adgang til disse stipendier have polytechniske Examinander, der ikke ere Studenter ved Kjobenhavns Universitet, og som give Haab om at blive en Vindina for Videnskaben. *) See de trykte Anmærkninger til Finantslovndk. for 1861-62, S. 134, ac1 L. 1. ') See Rigsdagst. for 14de Samling 1862, A.ch. U, Sp. 115, Nr. 28,' jsr. Folket!). Tid. Sp. 140, jfr. Rigsdagst, sor 7de Samling 1855, Sp. 59. 588 Universitetet 1857—1863. 3. Znden Udgangen af hvert Aars Juni Maaned bekjendlgjores det ved Op- slag i den polytechnifle Lcereanstalt, at Ansogninger om disse Stipendier for eet Aar kunne indgives til Læreanstaltens Bestyrelse inden August Maaneds Udgaug. 4. I Lobet af September Maaned bortgiver Læreanstaltens Bestyrelse disse Stipendier, forsaavidt der findes qvalificerede Ansogere, og giver derester Consi- storinm Underretning om, hvormange Stipendier der ere uddelte og hvem de eie tillagte, ligesom det meddeler (konsistorium, uaar et tildelt Belob af en eller amen Grund ikke kommer til Udbetaling. 5. Stipendierne bortgives for et Aar ad Gangen, og udbetales med Halv- delen i October Maaned og Halvdelen i Marts Maaned det solgende Aar. Den Stipendiat, som ved fortsat Flid har gjort sig vcerdig dertil, kan ester derom lnd- given Ansogning vente Fornyelse for et paasolgende Aar. Ordentligvis kan Ingen oppebcere Stipendiet i mere end 2 Aar. 6. Det Belob, som ikke bortgives paa den her angivne Maade, tjener til Forogelse as det til Gratialer paa Commnnitetets Budget bevilgede Belob. Disse Regler bleve af Ministeriet approberede ved Skrivelse as 22de Juli 1803 (til Consistorinm) med det Tillceg til Nr. 1, at det undn sceregne Omstændigheder skal vcere tilladt at tildele en enkelt Stipendiat 2 Portioner af Understøttelsen eller et Stipendium paa 200 )rd. e) Understottelse til Selskabet „Philadelphia". Fra Bestyrelsen for Selskabet „Philadelphia", der er stiftet i Aaret 1836, modtog Kirke- og Undervisningsministeriet uuder 3die Juli I ^<>2 et Andra- dragende om et aarligt Bidrag til at fremme dets Dien.ed, at understotte vcerdige og trcengende Studerende til Fuldendelsen af deres studier. Consisto- rium hvis Betænkning af Ministeriet blev begjcert over Andragendet, udtalte som sin Overbevisning, at Selskabet paa en Maade, som fortjente Anerkjendelfe, virkede for sit Formaal og i saa Henseende smukt og tilfredsstillende supplerede de Nudler, som under Universitetets Bestyrelse vare henlagte til de Studerendes Understottelse. Der gaves, som det i Bestyrelsens Andragende var bemcerket. ikke saa Studerende, der saavel i deres sorste academiffe Aar, som i den sidste Tid for Exa.nen, vare i hoieste Grad trcengende, uden at Universitetet saa sig istand til at komme dem til Hjcelp med de aeademiske Stipendier. Consistorinm maatte derfor paa det Bedste anbefale Andragendet og antog, at Understøttelsen lunde ndiete^ af l^o»>mnniletct». Midler. Da det imidlertid kunde befrygtes, at en faadan offentlig Understottelse vilre indskroenke Belobet as de private Bidrag, der tilflyde Selskabet, smeslog kon- sistorium, at Understottelsen af Communitetets Midler stilledes i Forhold til de private Bidrag, der ydedes til Selskabet, saaledes at den bestemtes til '/, af disses Belob, dog ikke udover en Sum af 500 Rd. aarlig. Consistorinm tilsoiede, at det ansaaes for en Selvfelge. at der af Selskabet, igjennem Consistorinm blev tilstillet Ministeriet en aarlig Indberetning om Anvendelsen af dets Midler. Eslerat Ministeriet i Overensstemmelse med Consistorinms Indstilling havde stillet et Mndringssorslag til Finantslovudkastet sor Finantsaaret l 863—64^). bevilgedes der ved Finantsloven for samme Finantsaar under Conunumtetets *) See Rigsdagstid. for 14de Samling 1862, Anh. L., Sp. 115 Nr. 26, Coimliliiiitetsstipelidiet og Regentsbeiieficiel. 589 Budget, Udgiftspost 1, 500 Rd. til at udrede det as Consistorium foresiaaede Bidrag. Forslag om en Forogelse af C o m mu n it etets Stipendieportioner^). I Aaret 1868 indgav Bestyrelsen for Communitetets Stipendievcesen et For- flag om en Forsgelse af Communitetets Stipendieportioner. Til Begrundelse as dette bemcerkede Bestyrelsen, at der allerede i lcengere Tid havde viist sig et stort Misforhold mellem Antallet af de Studerende, der hver Gang ansogte om Commuuitetsstipendiet, og Antallet af de Plavser, som halvaarlig kunde bortgives. Af en fra Regentsprovsten modtagen Oversigt **) fremgik det. at der ved de 9 sidste Vacancer havde vceret mellem 130 og 140 Ansogere eller derover, medens de ledige Pladser efter Fradrag af dem, der maatte bortgives til Privilegerede, ikke havde udgjort fuldt 20 og ved sidste Vacance endog kuu l3 Pladser. Ulige de fleste af disse Ansogere maatte derhos saavel efter deres Trang, som efter deres academiffe Forhold i det Hele, ansees for fuldkommen Kvalificerede til at uyde Commuuitetet. Det paapegede Misforhold havde naturligvis igjen havt til Folge, at der hengik lcengere Tid, efterat Vedkommende vare immatriculerede ved Universitetet, forinden de knnde komme i Betragtning ved Stipendiets Bortgivelse. I denne Henseende viste den meddelte Oversigt, at Stipendiet i Reglen forst opnaaedes *) Om en tidligere Forsgelse see „Univ. Medd." 1849-56 S. 838 ff. *') Denne Oversigt viste solgeude Forhold: Ansogernes Antal. Deraf Privilegerede. Ledige Pladser i Commu- uitetet. September 1863 ......... , 141 4 17 Flertallet af de udncevnte Stud. fra 1860. Marts 1863 ............ 131 1 21 — — — 1860. September 1862 ......... 133 2 23 — — — 1858 og 59. Marts 1862 .......... 136 1 16 — — __ 1858 - 59. September 1861......... 139 2 23 — 1858 - 59. Marts 1861.......... 136 3 21 . — 1857-58. September 1860........ 145 1 20 _ 1857. Februar 1860........ 126 3 10 — 1856 og 57. September 1859.... 115 4 15 — 1856 - 57. Febrnar 1859 ...... 112 1 20 1856. September 1858..... 110 5 27 _ 1856. Februar 1858 ........... 91 1 19 — _ _ 1855. September 1857 ......... 93 5 21 _ 1854 og 55. Februar 1857 ........... 72 „ 16 — _ 1853-54. September 1856......... 86 4 17 — — — 1853 - 54. Februar 1856 ........... 62 „ 12 — — — 1852 - 53. September 1855 ........ 86 3 12 — — — 1852 - 53. Februar 1855 ........... 79 „ 21 — — — 1852 - 53. September 1854......... 110 8 27 — — — 1851-52. Februar 1854 ........... 92 " 26 — — — — 1849 - 50 *) Om en tidligere Forsgelse see „Univ. Medd." 1849-56 S. 838 ff. *') Denne Oversigt viste solgeude Forhold: 590 Universitetet 1857-1863. i det 4de aeademiske Aar. Hvor uheldigt dette i flere Retninger maatte ansees for at vcere, var indlysende, og Stipendiebestyrelsen sreinhcevede alene, hvorledes denne Omstcendighed paa dobbelt Maade bidrog til en Forlcengelse af Studietiden. Forinden Stipendiet opnaaedes vilde nemlig de Studerende, og det navnlig saadanne, som maatte ansees sor de meest qvalificerede til Stipendiet, nodsages til at anvende en meget stor Deel af deres Tid paa slet betalte Informationer, for derigjennem at erhverve det Fornodne til Livets Ophold, hvad naturligvis indvirkede i hoieste Maade trcettende og forsinkende paa det hele Studium. Paa den anden Side laa der for de Studerende, som ikke andenstedssra kunde vente nogen Understottelse, en naturlig Opfordring til, naar de havde opnaaet Stipendiet, at gjore Brug af dette Gode og altsaa at udscette deres Embedsexamen, indtil den hele Stipendietid, som udgjor 4 Aar, var udloben. Bestyrelsen udtalte som sin fulde Overbevis- ning, at disse Forhold i vcesentlig Grad medvirkede til en unødvendig For- længelse as Studietiden. Den holdt sig forvisset om, at det paa en Tid, hvor der i saa mauge sorfkjellige Retninger disponeredes over Communite- tets Midler, ikke vilde mode nogen Vanskelighed at opnaae den sornodne Bevilling til en Udvidelse af Commnnitetets egentlige og noermeste Forinaal. For Tiden var Antallet af Stipendieportionerne fastsat til 130, hvori de pri- vilegerede Stipendiepladser vare indbefattede, dog saaledes, at, dersom Antallet af de i Reglin. af Ilte Febr. 1818 tz 4 ncevnte privilegerede Stipendiater nogensinde paa eengang skulde overstige 20, der da havdes Adgang til saamange flere ordincere Stipendieportioner, som der var flere end 20 privilegerede Stipendiater, saa at Antallet af de ordincere Communitetsstipendier, som kuude soges, ingensinde bliver mindre end IlO^'). Stipendiebestyrelsen foreslog, at Stipendieportionernes An- tal forhoiedes til 150, med den foranncrvnte Udvidelfesret, hvis de Privilegeredes Antal skulde overstige 20, saaledes at der stedse blev 130 ordincere Communitets- stipendier til sri Uddeling. Dette Forslag blev under 9de Novbr. s. A. af Con- sistorium anbefalet til Ministeriet. Men ved Skrivelse af 23de s. M. til- kjendegav Ministeriet Consistorium, at den for Forslaget paaberaabte Kjends- gjerning, at de Studerendes Antal var i Stigen, gjorde Ministeriet det betcenkeligt ved det Middel, som ligger i en Forogelse as Beneficierne, at befordre Tilgangen af Studerende til Universitetet. Sårlige Bevillinger med Hensyn til Commnnitetsstipendiet. Tilladelse for en pensioneret Officer til, som Ktucliosus tlieoloZiik, at soge C ommnnitets stipendiet. Fra en med Pension i Naade afskediget Jngenieurcapitain og studiosus tliev- indkom i Slutningen af Aaret 1801 en Anssgning om Dispensation fra Be- stemmelsen i Universitetets Fundats af 7de Mai 1788, Cap. VI, § 2 Nr. 5, (der udelukker dem, som have Betjening eller Plads og Indkomster „andensteds", fra at erholde academiske Stipendier) og navnlig om Tilladelse til, nanseet den ham ved hans Afskedigelse tillagte Pension af omtrent 520 Rv., at maatte ansoge om Com- *) See „Univ. Medd." 1849-56, S. 814. Cominililitetsstipeiidiet lig Regcnlsbcueficiet. 591 munitetsstipendiet. Ministeriet forlangte under 9de Novbr. s. A. Consistoriums Erklcering over dette Andragende, med Tilfoiende, at der forekom Samme at vcere sceregeu Opfordring til i dette Tilfcelde at lade Commnnitetet yde en faavibt muligt endog klcekkeligere Understottelse. I denne Anledning indhentede Consistorinm Be- tcenkning fra Bestyrelseseomiteen for Communitetets Stipendievcesen. I Comiteen yttrede der sig delte Meninger om Tilraadeligheden af at meddele den ansogte Dis- pensation. Flertallet af dens Medlemmer — Claufeu og Scharling — formente, at. da det var oplyst, at Ansogeren var Forsorger af Familie sKone og to Born), vilde den ham tillagte Pension af 520 Nd. kun uodtorstig kunne tjene til Familiens Underhold, saa at den soransorte Bestemmelse i Fnndatfen ikke i Birkeli g hed en kunde siges at finde Anvendelse paa Ansogerens Person. Derimod var det nncegteligt, at samtlige Fundatsens Bestemmelser angaaende „de denekic-ia og Ltipenckiii, der findes ved Kjobenhavns Universitet", kuu have saadaune Studerende for Bie, som ad deu for unge Mennesker scrdvanlige Studerevei, under scedvanlige Forhold og i scrdvanlig Alder, melde sig som Ansogere om academis? Understottelse. Men Flertallet fkjonnede ikke, at der burde tillcegges disse Bestemmelser eu ubetinget udelukkende Cha- rakter; ligesaalidt som Samme kunde finde det stemmende med lovgivningens Aand, om man, paa Grnnd af Ordene vilde opstille det som Grundsætning, at en academis? Borger, som efter Forlobet af lcengere Tid vender tilbage fra en anden livsvei til Univer- sitetet for at gjenoptage de academiste Studier og gjennem disse bane sig Vei til Embedsanscettelse, ffulde, om end nok saa „vcrrdig og trcrngende", vcere udelukkket fra Adgang til Univerfitetsstipeudier. Da uu Ansogeren i sin Tid havde taget dx forste academiste Examina med Berommelfe; da han efter det haarde Slag, der havde rammet ham, havde havt Villieskraft nok til at paabegynde et fuldstændigt Univerfitetscursns og Dygtighed til allerede i lobet af det forste Aar at aflcegge Prove i Hebraisk set Sprog, hvori han under sin Skolegang ikke havde modtaget Undervisning), og da hans oconomiste Stilling var saadan, at han neppe, uden offenlig Understottelse, knnde antages at ville vcere i Stand til at fore det begyndte Studium til Ende, saa troede det ucevnte Flertal kun at tyde Fundatsens Ord efter dens Mening, uaar Samme anbefalede Ansogeren til at opnaae den anfogte Dispensation. Naar det derimod var yttret i Ministeriets Skrivelse, at der „knnde vcere sceregen Opfordring til i dette Tilfcelde at lade Communitetet yde eu saavidt niuligt endog klcekkeligere Understottelse", da kunde Flertallet ikke sinde, at der her var Grund til nogetsomhelst overordentligt Skridt fra Universitetets eller fra det Offentliges Side, i det Samme ikke kunde tilbageholde en Frygt for, at hvad der maatte an- tages at have indvirket forstyrrende paa den tidligere Embedsvirksomhed, ogsaa lettelig vilde kunne yttre lidet onfkelig Indslydelse paa en tilkommende Virksomhed i auden Retning, Det 3die Medlem af Comiteen var med Hensyn til det sidstncevnte Punkt aldeles enig med sine tvende Colleger. Derimod afveg han fra disse deri, at han heller ikke troede at kunne anbefale Ansogeren til den attraaede Dispensation fra Bestemmelsen i Universitetets Fundats Cap. VI, §2. Nr. 5 in Kno. I denne Henseende forudskikkede han den Bemcerkning, at eu saadan Dis- pensation selvsolgelig ikkun vilde kunne gaae ud paa at fjerne den Hindring for hans Anfogning om Communitetsstipendiet, som laa i, at den aarlige Jndtcrgt, hvoras han var i Besiddelse, var Pension, men at en Dispensation natur- ligvis vilde blive uden Betydning med Hensyn til hans Alder og ovrige person- 592 Universitetet 1857 — 1863. lige Forhold. Der haddes nu vel flere Ezenipler paa, at der med Hensyn til R e i s e s tip e nd i er var blevet meddelt Dispensationer fra den ommeldte Bestemmelse i Fundatsen til Kongelige Embedsmcend eller Personer, der vare entledigede med Vartpenge eller Pension; men ved denne Art af Stipendier var Forholdet ogsaa netop ofte dette, at de til samme mest Qvalificerede maatte soges imellem unge Mccnd, som allerede var indtraadte i en Embedsstilling, og at Dispensation saaledes blev nodvendig. for at Stipendiet kunde tildeles den i og for sig mest Qvalificerede. Derimod kjendte han ikke noget Exempel paa, at der, saaledes som Andragendet gik ud paa, var blevet dispenseret sra den ovenncevnte Bestemmelse med Hensyn til de almindelige Understøttelser for de Studerende. Der kunde heller ikke vcere nogen Tvivl om, at disse academifke Stipendier eg specielt Communitetsstipendiet ere be- stemte til Understottelfe sor de Studerende, som umiddelbart eller kort Tid efter at have vuudet academisk Borgerret begynde deres Universitetsstudier, hvorfor han antog, at iuau vilde handle navnlig imod de paagjoeldende Fundatsers Aand, om man vilde bortgive disse almindelige academifke Understottelfer til Personer, som efter et lcengere Tidsrum (i ncervcrrende Tilfcelde 17 Aar), i hvilket de ere indtraadte i en anden Livsstilling, vende tilbage til Universitetet og der begynde et nyt Studium, og hvis Stilling nccrmest af den Gruud maa anfees for trccngende. at deres Ind- komster ere utilstrækkelige til at erucrre den imidlertid stiftede Familie. Heller ikke troede han, at man vilde gjore fuldkommen Ret mod de Studerende i Almindelighed, om man vilde tildele de for dem bestemte Understottelfer til Personer under de sidst- nccvnte Forhold. Fra Bestemmelsen i Universitetssuudatsen Cap. VI, § 2, Nr. 5 in tine burde der efter hans Mening kun dispenseres i faadanne Tilfcrlde, hvor den Paagjceldende maatte ansees fortrinlig Kvalificeret til at erholde den tilsigtede Un- derstottelse; men han kunde under ingen Omstændighed anfee faadanne celdre aca- demifke Borgere og specielt Ansogeren for fortrinlig qvalificerede til at er- holde de sor de Studerende i Almindelighed bestemte Understottelfer derunder Com- munitetsstipendiet , i Scerdeleshed da der om det sidstncevnte Stipendium var stor Concurrence, idet der ved hver Vacauce sorelaa et stort Antal Ansogninger fra i og for sig sccrdeles qvalificerede Ansogere. Ved at fremsende denne Betoenkning tiltraadte Consistorinm den af Sti- pendiebestyrelsens Minoritet udtalte Betænkelighed ved at tilstaae den ansogte Dis- pensation. Efter Consistorinms Mening vilde der kuu kunne vcrre Sporgsmaal om, hvorvidt man kunde komme Ansogeren til Hjcelp ved udenfor Concurreucen med de Studerende at tilstaae ham en extraordincrr Understøttelse, hvilken dog ikke burde gaae ud over det ordinoere Commnmtetsstipendiums Belob og til hvis Udredelse da den fornodne Finantsbevilling maatte udvirkes. Denne Anskuelse blev ikke delt af Ministeriet. Da der ifolge Uuiversitetssundatsen — hvad ogsaa Stipendie- bestyrelsen havde yttret — ikke er Noget til Hinder for, at en duelig Student, som for en Tid har forladt Universitetet for at soge en anden Livsstilling, kan, naar han vender tilbage til Universitetet, gjore Brug af sin tidligere Adgang til Sti- pendier, saasremt han fremdeles dertil er vcerdig og trcengende, hvilket var Tilfceldet mcd Ansogeren, fljonnede Ministeriet ikke rettere end, at der var al Foie til at understotte Andragendet og indstillede derfor allerunderdanigst, at der maatte allernaadigft meddeles Ansogeren allerhoieste Tilladelse til, uan- se et Bestemmelsen i Universitets fund at sen af 7de Mai 1 7 88 Cap. VI § 2 Nr. 5 i Slutningen, at an s oge om Communi te tets Stipendier Cmiiililmltctsstipelldiet og Negentsbelieficiet. ved Kjobenhavns Universitet. Denne Indstilling behagede det derefter Hans Majestcet Kongen ved allerhoieste Resolution af 28de Marts 1862 allernaadigst at bifalde. Bestemmelser, vedkommende Commnnite tsstipendiet og Regents- beneficiet. — Med Hensyn til, at bevisliggjort Flid*) er en Betingelse for Opnaaelse af Communitetsstipendiet og Regentsbeneficiet (Reglm. af Ilte Febr. 1848 § 3 Nr. 2) har Bestyrelsescomiteen for Communitetets Stipendievcesen bestemt, at Alumnerne skulle bevisliggøre deres acavemiske Flid ved at fremlcegge enten Attest for at have bivaanet Forelæsninger eller Bvelser 6 Timer ugentlig, eller 2 Attester for Forelæsninger eller Bvelser, hvorhos i det Mindste een Attest skal voere fra en i Bedkommendes Fag ansat Universitetslærer. Hvor dette ikke proesteres, enten paa Grund af, at de Forelæsninger og Vvelser, der holdes, allerede ere horte og be, nyttede, eller formedelst Sygdom eller andre antagelige Grunde, skal dette oplyses ved skriftlig Forklaring, som bliver at indlevere til den Tid, der ellers er fastsat til Attesternes Indlevering. — Af samme Bestyrelfescomite er uuder l ste Marts 1865 udscerdiget solgende Forholdsregler for Re g en tf ens Alumner: Regentfens Alumner henvises med Hensyn til deres Forhold og Pligter i Alinindeligheo til „Reglement for Communitetsstipendiet og Regentsbeneficiet af Ilte Februar 1848", til de Opslag, der til bestemte Tider skee om Distribntserne. om Ind- og Udflytning, om den aarlige Indlevering af Flidsattester og pttupertiUis o. s. v., samt til den Underretning, som Alumnerne til enhver Tid kunne indhente hos Regentsens noermeste Foresatte. Men ved Siden af denne al- mindelige Anvisning gives med Hensyn til Regentsens saavel locale som ovrige sceregne Forhold solgende ncermere Bestemmelser til Beiledning og Efterlevelse af Alumnerne. tz I. Nydelsen af Regentsbeneficiet med de dertil hsrende Emolnmenter er betinget ved det personlige Ophold paa Regentsen. I de academiske Ferier og i de Ezamenstider, i hvilke samtlige Forelæsninger ophore, kunne Alumnerne dog tage Ophold andensteds, naar de blot anmelde deres Bortreise og Hjemkomst til Provsten, ^.il enhver anden Tid maae derimod de, som ville opholde sig andensteds lcengere end 3 Dage, dertil have Tilladelse as Stipendiebestyrelsen; og de have da betids fornd at indlevere skriftlig motiveret Begjoering derom til RegentSprovsten. For. langes saadan Tilladelse paa Grnnd af Sygdom, maa Ansogningen ledsages med paalidelig ^cegeattest, hvilken i Reglen maa voere ndstedt af Regentsloegen. Alumnerne i det gronlandske Missionsseminarium maae, forsaavidt de tillige ere Regentsalumner. forevise Provsten skriftlig Tilladelse fra Missionscollegiet, naar de foretage Reiser eller paa lcengere Tid end nogle Dage tage Ophold andensteds. § 2. Naar Alumnerne for en Tid forlade Regentsen, aflevere de deres Dsr- nogler til Portneren; og denne har, naar begge Beboerne ere sravoerende, at sorge for, at saadanne Boliger holdes aflukkede, og at ingen Uvedkommende indlades. *) Jvsr. „Univ. Meddel." for 1849—56, S. 846. Universitets-Meddelelser. 75 594 Universitetet 1857—1863. § 3. Alumnerne maa ikke tilstede nogen Uvedkommende Natteophold paa Regentsen og skulle, hver for sit Vedkommende, drage Omsorg for, at Enhver, der ikke horer til Negentsens Beboere, forlader den inden Kl. 12. Z 4. Alumnerne skulle behandle deres Vcerelser, Trappegange« o. s. v. med Skaansel og Omhu. Naar de ville have Som, Kroge eller deslige fastgjorte i Værelserne, for at ophcenge Speile o. s. v., henvende de sig derom til Portneren, som snarest muligt besorger det. tz 5. Ved Iudflytuiug paa Negeutsen, ligesom ogsaa ved Omflytning fra en Bolig til en anden, modtage vedkommende Alumner af Portneren det til deres Bo- liger horende Inventarium (Bord, Skabe. Jldtoi, Nogler), hvilket Juventarium, ligesom ogsaa Vinduesruderne, ved Fraflytningen afleveres i forsvarlig Stand til Portneren. Naar Noget savnes eller beskadiges, har Portneren strax at gjore vedkommende Alumner opmcerksomme derpaa, og. dersom det Manglende ikke anskaffes, eller det Beskadigede ikke istandsattes. melder han det til Provsten, af hvem det videre For- nodne foranstaltes med Heusyu til Afgjorelfen af, hvorvidt Bekostningen skal udredes af vedkommende Alumner eller af Stiftelsen, Det herved forefaldende Arbeide be- sorges ved Portneren og udfores af de til Negentsens Arbeide antagne Haandvcerkere. § 6. Omflytning paa Regentsen og Forandring af Contuberual skeer hvert Halvaar paa deu Tid, der gaaer ucermest forud for nye Alumners Indflytning. De Alumner, der onske andre Vcerelser eller at flytte sammen med andre Contuberualer, underrette Provsten derom paa den Maade, som forud er tilkende- givet ved Opslag. Værelsernes Fordeling skeer ved Provsten efter Concnrrenterues Anciennetet som Regentsalumner. For dem, der have samme Anciennetet, skeer Afgjorelfen ved indbyrdes Overenskomst eller ved Lodtrcekning. De med tre Vcerelser indrettede Boliger soges som Enepladser, saa at Con- currenternes Adkomst proves hver for sig. Ved Tildelingen af disse Boliger tages ikke blot Hensyn til Anciennetet, men tillige og scerlig til Ncerheden af Embedsexamen eller sammes sivste Del. samt til andre af vedkommende Alnmner oplyste Omstændigheder, der ere af den Art, at de bor komme i Betragtning. Naar flere lige Qvalisicerede melde sig til samme Eneplads i en Bolig, hvor der allerede forud er en Alumuus, confererer Provsten med denne, inden Valget asgjores. Faaer en Alumnus sin Stipendietid forlcenget, kan hans Anciennetet ved hans Concurreuce om Vcerelser dog aldrig beregnes ham til Mere end 3^/s Aar. Naar en Alumnus foger en Forlcengelse af sin Stipendietid, kan han ikke cou- cnrrere om Enepladser, saalcenge hans Ansogning ikke er afgjort. Naar i Halvaarets Lob Enepladser eller to samlede Vcerelser blive ledige, opslaaes de paa scedvanlig Maade. Andre ledige Pladser tiloeles dem. som de Paagjceldende onske til Contubernaler. § 7. Regeutsens Port aabnes om Morgenen Kl. 5 og lukkes om Aftenen Kl. II. Fra Kl. li Aften til Kl. 5 Morgen fores Tilsynet med Porten af den paa Regentsen ansatte Nattevagt. § 8. Det er Alumnernes Pligt at afholde sig fra Alt. hvorved Negentsens Orden og Ro sorstyrres, saafom Gilder, Drikkelag, stoiende Fcerd, Musik o. s. v., Conininiiitetsstipeiidiet og Regentsbeueficiet. 595 det vcere sig i Gaarden eller i Alumnernes Boliger. Hertil horer ogsaa, at Hunde ei niaae holdes. Det er Alumnerne tilladt nu og da om Sommeraftener at synge i Regentsgaarden; kuu at Sangen ikke varer lcengere end l — 2 Timer og aldrig udstrækkes til efter Kl. IlVs. Ligeledes kunne Alumnerne i Juleferien benytte Lceseindretningens Locale til Fest med Juletrce. § 9. Alumnernes Opmærksomhed henledes paa, at det, da Portnerens og Nattevagtens Tilsyn med Uvedkommendes Besog og Ophold paa Regentsen ikke kan vcere aldeles fuldstændigt, for deres egen Sikkerheds Skyld vil vcere hensigtsmæssigt, at de ftadig holde Merdorene hxxes Boliger aflukkede. § 10. Bcerelsernes Rengjoring, Levering af kogende Band til Alumnerne, Gloder til Fyrfade, Ilcegning i Kakkelovnene, Trappegangenes, Gaardens, Locumernes Renligholdelse og Belysning, Portens Lukning og Aabning o. s. v., ligesom ogsaa Tilsynet med Ind-, Ud- og Omflytning, med Uvedkommendes Ophold paa Regent- sen, med Passagen igjennem Porten skeer i Overensstemmelse med de herom Bed- kommende foreskrevne Regler. § 11. Alumnernes Opvartning skeer ved Regentskarlene, hvilke staae under det af Alumnerne valgte Infpectorat i Overensstemmelse med det af Bestyrelsen approberede Reglement. § 12. Portneren kan ikke paatage sig nogensomhelst Bevcertning. Dog er det ham tilladt at scelge til Alumnerne enkelte i hans Instrux angivne Artikler, nemlig Brod, Smor, Ost, salt Kjod, Smorrebrod, Bl, Lys, Sukker, Mcelk og Flode og saavel tillavet som utillavet Kaffe og The. Disse Ting bringes Alum- nerne ved Regentskarlene og, i disses Fravcerelse, af Regentfens ovrige Tyende, dog dette kun, forfaavidt det kan skee uden at vcere til Hinder eller Standsning for dereS ovrige Arbeide. Regentfens Nattevagt er pligtig at vcekke Alumnerne til hvilken Tid, det af dem begjceres. Forovrigt maa han ikke paatage sig noget Hverv for Alumnerne, vcere sig som Oppasser eller deslige. Det er ham strengelig for- budt at forlange Drikkepenge af Alumnerne. § l.^. Lceseindretningen benyttes i Overensstemmelse med de derom fore- skrevne Regler. I Anliggender, den vedkommende, henvender man sig til Regent- sens Biceinspector. § 11. Det staaer Regentsens Alumner srit at sammenkalde Moder i Lcese- indn'tningens Conversationsstue, for indbyrdes at forhandle Regentsanliggender. Sammenkaldelsen af faadanne Moder skeer nogle Dage forud ved Opslag i bemeldte Locale, efterat Opslaget, der maa vcere underskrevet af to eller flere Alumner og angive Forhandlingernes Gjenstand, forud har vceret Provsten forevist og ligesom ethvert andet Opslag sammesteds er paategnet af Regentfens Biceinspector. ^e i saadanne Moder tagne Beslutninger, ligesom ogsaa Valgene af Karle- infpecteurer o. s. v., indberettes skriftligt til Provsten. Det er en ^-elvfolge, at Alumnerne drage Omsorg for, at der ved saadanne Moder Intet foranlediges, der niaatte vcere stridende imod Regentsens Love oa Bedtcegter. § 15. Opslag kunne ikkun sinde Sted i Skabet i Regentsporten og i Lcese- indretningens Conversationsstue efter den i Z 1 t anforte Regel. § 16. Regentssiiftelsen lonner en Lcege, hvis Pligt det er paa Forlangende at yde Alumnerne fornoden Lcegehjcelp. De fornodne Bud til Regentslcegen og Hospitalet tesorges ved Portneren. 596 Universitetet 1857—1863. Fortegnelse over Commnnitets- og Regentsalnninerne i Aarene 1857—63. Til Alumner af Commnnitetet og Regentsen ere i Aarene 1857 — 1863") folgende Studerende udncevnte: 1857. Til C ommnnitetsalnmner: Fra 1ste Februar. 1. Andersen, C. E. I. ktncl. pol^t. 2. Ankjcer, R. A. E. — plnlol. 3. Ditlewsen, I. G. — mecl. 4. Hindenburg, G. Th. — .jui-. 5. Holm, R. A. — mecl. 6. Kaarsberg, A. S. — 7. Marxen, L. H. C. — ^>n-. 8. Moller, R. I. --tksol. 9. Rosenstand, F. V. F. — ^11-. 10. Schjorring, I. B. T. — .jur. 11. Schousboe, I. C. V. — tlleol. 12. Sodemann, C. F. H. - tllkol. 13. Storm. K. Th. — tlreol. 14. Sorensen, I. G. — 15. Waage, O. — tlieol. 16. Wichmand, F. E. — polit. 17. Petersen, P. B. C. - M'. Fra 1ste Februar. Forlceugelfe erholdt: Jorgeufen, H. P. !>tul1. Gronlandsk M i s s i on s alnm n ns: Mielche, C. U. T. Fra 23de August. 1. Bredsdorff, N. C. M. k>tu<1. tlieol. 2. Gjellerup, P. F. G. 3. Host. H. E. 4. Jacobsen, A. S. D. 5. Jessen, C. Th, 6. Moller, I. F. 7. Nyrop, C. I. 8. Oldenburg. V. 9. Poulsen, S. 10. Namsgaard, I I. Ramsing, V. C. 12. Rordam, T. L. 13. Wiberg, F. V, — me6. — ^>ir. — — tksol. — — me6. — — llieol. — pliilol. — pohtt. — tlieol. ' >> Islæn- dere. Som Privilegerede: 1. Clausen, M. ktncl. jui-.l R.w>. V. O, - 3. Jonsson, Th. 8tucl. me6. 4. Sigvaldason, O. — mstl 5. Thomasson, Th. — mecZ Forlcengelse erholdt: 1. Bjorn, V. C. ktucl. polit. 2. Jensen, E. F. E. — 3. Petersen, I. F. — .sur. Gronlandsk Mi s s i onsalnmnns: Rosen. C. Til Re gentsalnmner: Fra lste Februar. 1. Borch, C. F. tksol. 2. Henningsen, G. M. — plulol. 3. Rasmussen. ,V. ^ M6lZ. 4. Andersen, C. E. I. — pnl^t. 5. Ditlewsen, I. G. — mecl. 6. Hindenburg, G. Th. 7. Holm, R. A. M6tmt. polit. 2. Jensen, E. F. E. — tkeol. 3. Petersen, I. F. — jui-. Gronlandsk Missionsalumnus: Fra 1ste September. Mielche, C. N. T, Rosen, C. 1858. Til C o in m u n i te t s a l u in n er: Fra 1ste Februar. I. Aagaard, F. S. ttwcl. tlieol. 2. Clausen. H. F. E. tl^eol. 3. Dam, M. A. tlieol. 4. Damm, P. N. — 5. Dichmann, E. P. 6. Fabricius - Tengnagel, C. A. — 7. Jensen, N. A. V. — tlienl. 8. Jiirs, H. A. — 9. Kolliug. F. Mkltll. II). Lausen, V. — med. 11. Ostenseldt. S. R. — tlleol. 12. Petersen. I. A. — jur. 13. Ramus, C. — p»I/t. 14. Reimann, C. F. H. E. — 15. Siiger, H. L. S. — t^eol. IK. Thaarup, F. I. R. 17. Ussing, C. L. med. 18. Bllgaard, H. — Som Privilegerede. Blondal. L. Th. 8tud. .i'"-. Forlcengelse erholdt: I. Aagaard, I. 8tu6. tlieol. 2. Biornsson, S. — 3. Borchsenius, I. V. — plnl. Fra 23de August. 1. Andersen, N. S. KtmZ. .jur. 2. Berg. A. F. A. — me. Extraordincere halva årlige A l u m ner: l. Dybdahl. I. A. — Naturh. Fich, H. Th. — tksol. Fra Iste Marts. 3. Petersen. A. N. F. — ^»i-. Fra Iste April. 4. Petersen. P. V. Fra 23de August. 1. Borch, C. F. 2. Bokteuheuser, C. H. F. 3. Bottern, I. M. 4. Dybdahl I. A. 5. Engholm, T. I. A 6. Fich, V. H. T. 7. Hansen, P. V. E. 8. Jacobsen. N. 9. Koch, L. 10. Lorenzen, C. N. I I. Moller, J.I.N. 12. Nielsen, R. D- 13. Ronnau, E. C. 14. Vallo, I. H. V. E. Som Privilegerede: 1. Schou, N. H. 8tu6. mecZ. fra Frdb. 2. Wincken, C. A. C. — .juiv fra Frdb. 3. Jonasson, E T. KtnlZ.jui'. 4. Sveinbjornsson, T.— me6, 5. Zeuthen, F. V. — Wldre C ommnnitetsalumner: 1. Dam, M. A. 8tu6. tkeol. 2. Gleerup, C. — tkeol. Forlængelse erholdt: 1. Rodiug, C. A. 2. Simonsen, C. M. H. Extraordincere halvaarlige A l u m u e r. 1. Becker, G. E. 8tuc1. tlisol. 2. Horuemauu, C. F. Mr. 3. Johannsen, A. H. — idsol. tlieol. tliecil. me6. botan. t^sol. tlieol. M6(Z. tkeol. ^ui-. ^ui>. tkeol. ^ni-. Islæn- dere. 4. Petersen, A. N. F. 5. Petersen. C. H. V. 6. Stabeli, T. V. 7. Bretteville, N. 1859. 8tu6. tkeol. — ^ur. — tkeol. — ^ur. Til C om >nunitetsalnmner: Fra Iste Februar. 1. Ammnndsen, P. 8tu6. tkeol. 2. Andersen, P. M. S. — ^ui-. 3. Bergstrsm, I. C. B. — llieol. 4. Eigler, C. E. — me(Z. 5. Funch, T. P. F. — ^ur. 6. Gundelach, I. H, M. — me6. 7. Hansen, F. V. L. — tkeol. 8. Heise, C. A. L. — pkilol. 9. Hertzsprung, S. C. L. — astion. 10. Hinrichsen, H. O. — I I. Holm, S. — tkeol. 12. Hornemann, C. F. — ^'ur. 13. Johannsen, A. H. — tkeol. 14. Jorgensen, S. M. — eksm. 15. Landsperg, T. PH. — ^'ui-. 16. Lassen, A. C. ^ur. 17. Lassen, H. C. A. — 18. Leunbach, C. — tkeol. 19. Moller, H. F. — ^'ui-. 20. Petersen, A.N. Falkman- — tksol. 21. Pingel, O. — 22. Thrane, E. A. — Forloengelse erholdt: 1. Ebsen, E. I. 8tm1..jui-. (slesv. Ret) 2. Lund, H. C. 8tui'- 11. Schonheyder, C. -- pol^t. Coimiiuiiitelsstipelidiet og Regeutsbeiikficiel. 599 Som Privilegerede: 1. Horup, G. C. A. C. fra Frdbg. 2. Moller, Chr. fra Frdbg. 3. Johnsen, E. I. 8tu6. tlieol. Jsl. 4. Moller, A. H. Jslcender. Til Regentsalumner: Fra Iste Februar: ^ 1. Andersen, P. M. S. 8tu6. ^'ui-. 2. Eigler, C. E. — ms6. 3. Funch, T. P. F. — ^ur. 4. Hansen, T. V. L. — tkeol. 5. Hinrichsen, K. O. — 6. Holm, S. — 7. Hornemann, C. F. — ^'ur. 8. Johannsen, A. H. — tlieol. 9. Jorgensen, S. M. — eliem. 10. Lassen, A. C. — 11. Lassen, H. C. A. — meck. 12. Lennbach, C. — tkeol. >3. Petersen, C. N. Falkman- — tlisol. 14. Thrane, E. A. — ^jur. Mldre C omnlunitetsalumner: Andersen. N S. 8tucl. ^ui-. Forlcengelse erholdt: Ebsen, E. I. 8tucZ. ^ur. Petersen, P. C. L. — ^'ur. Extraordincere halvaarlige Alumner: 1. Becker. G. E. 8tu^tu6. — ^ur. — pvlit. — invcl. 1. Biarnarsson, T. 2. Havsteen, I. I. — ^'ur. 3. Michaelsen, I. — lkeol. 4. Nissen, I. C. — 5. Petersen, W — ^ui-. 6. Trampe, A. S. — ^ui-. 7. Trampe, I. C. — ^ui-. LEldre C ommnnitetsalu m ncr: Freuchen, C. A. — ^'ur. E z t r a o r d i n ce r e halvaarli ge A l u m ner: 1. Becker. G. E. 2. Bretteville, N. 3. Hertel, P. A. R. 4. Kietz, P. I. V. Eo IN NInII itetsaluIIIller: Fra 1ste Afarts. Bryndum, Di. P. -Qtuck. tlieul. Fra lste September. C o m m u n it e ts a lu iil ner: 1. Formann, I. B. C. klucl. tlieol. 2. Gleernp, F. — mecZ. 3. Grabow, I. Di. Di. — tlieol. 4. Granzow, F. C. — 5. Holmsted, E. A. — mecZ. 0. Holst, H. P. — ilieol. 7. Jacobsen, H. E. — ^ur. 8. Jacobsen, L. — msr. Baumann, H. R. — ^ur. Bretteville, N. ckv — Bndde, R. — Carstensen C. Di. — tkeol. Hattensen, C. V. — .jur. Holbek, C. O. — tlieol. Jeansson, I. P. — tlisol. Koefoev, C. C. — ^ur. Krebs, P. - me6. Dieyling. H. E. — tlieol. Oest. T. — .sur. Rump, S. D. S. — S6)iott, F. V. E. F. T. — tlieol. Siemsen, B. B. E. H- Di. — me(j. Whitte, S. Nidebech, C. A. H. B. — msci. Som Privilegerede: Jonasson, I. iils6. Jslcrnder. Thorarenson, T. I. i^lucZ. pliil. Jsl. Evensen, I. C. klud. tlisvl. Fcering. Fra 1ste September. Brandes, G. Di. C. Ktuck. Boggild, O. B. — llitzol. Dorph, H. A. — tlievl. Engel, C. — I 3. Kaas, F. O. — ^ui-. sra Frdb. Som Privilegerede: 1. Goldschmidt, C. I. 8tu<1. ^'ur. Forlængelse erholdt 2. Josephsson, B. S. — Poulsen, S. 8tuc1. tlieol. 3. Kaas, F. O. — M'. Extraordincere Stipendier: 8Eldre C ommnnitetsalumner: Stephensen, M. P. 8tu6. me6. Jsl. Holmsted, E. A. 8tu6. me6. Til Negeutsalumner Forlcengelse erholdt: Fra 1ste Marts. Poulsen, S. 8tu6. 1. Aae, O. 8tucl. i ur. Extraordincere halvaarlige 2. Andersen, A. T. — Alumner: 3. Bretteville, N. cis — ^ur. 1. Becker, G. E. Ltucl. tllool. 4. Bndde, R. — 2. Hertel, P. A. R. — polit. 5. Carstensen, C, M. — 3. Kietz, I. V. — me<1. 6. Hattensen, C. V- — 4. Rudbech, T. — tlisol. 7. Holbek, C. O. — tlieol- 8. Krebs, P. S. — M6(Z. 1862. 9. Meyling. H. I. — tlisol. Til C ommnnitetsaluinner: 10. Oest, T. — ^U1'. Fra 1ste Marts. 11. Rump, S. D. S. — tlieol. 1. Bache N. 8tu6. 12. Schiott, F. V. E. F. T, — tlieol. 2. Bentzen, V. A. O. — M'. 13. Siemsen, V. V. E. H. M. — me6. 3. Helms, L. A. N. — med. 14. Whitte, S. — 4. Jensen, A. — tlisol. Som Privilegerede: 1. Jonasson, I. 2. Thorarensen, T. I. 3. Evensen. I. C. 5. Krag. C. P. S. 6. Kringelbach, G. N. 7. Krogh, C, V. S. 8. Madsen, C. F. — tksol. — ^ur. — tkeol. — tllSvl. 9. Mertins, — ms6. 8Eldre C ommunitetsalnmner: 10. Nielsen, N. — ^ur. 1. Appel, L. C. 8tu<1. plnlol. 11. Otterstrom, C. E. — tlieol. 2. Damkier, S. — 12. Petersen, J> — plulol. 3. Wiinstedt, V. E. — 13. Schroll, T. — ^'ur. UniveisitetS-Meddelelser. 76 Coiimiimitetsslipelidiet og Regentsbenesicitt. 601 602 Universitetet 1857—1863. 14. Seidenfaden, I. F. 8tud. pol^t. 15. Trantner, T. M. — med. 16. Bruun, E. — Mi-. Som Privilegeret: Weywadt, N. E. 8tud. ^'ui-. Forlcengelse erholdt: Clausen, H. F. E. 8tud. tlieol. Gronlandsk Mi s s i onsalumnus: Elberg, T. T. S. Fra Iste September. 1. Andresen, H. T. 8tud. ^ur. 2. Asmussen, V. T. — ^ur. 3. Aschlund, C. T. B. — tlieol. 4. Brahde, C. V. I. — med. 5. Brock, P. M. I. — ^ur. 6. Flach, T. E. B. — ^ur. 7. Fontenay, G. C. P. L. — .jui-. 8. Hansen, H. C. — tlieol. 9. Holst, P. V. M. - tlieol. 10. Jacobsen, I. S. — tlieol. 11. Lange, I. N. — pliilol. 12. Lund, F. C. M. — ^ur. 13. Nielsen, H. I. — lii8tor. 14. Nissen, C. L. — tlieol. 15. Ottosen, P. — tlieol. 16. Petersen, T. — tlieol. 17. Panlsen, A. F. V. — pl^s. 18. Stockfleth, V. P. T. — med. 19. Wiberg, I. A. — med. Becker, E. — tlieol. Gronbek, R. C. — ^'ur. Som Privilegerede: Andresen, I. 8tud. pliilol. fra Frdbg. Hertel, P. L. fra Frdbg. Forlængelse erholdt: Lorenzen, C. N. Schou, N. H. Grouland sk Mi s s i onsalumnus: Elberg, T. T. S. Islandsk 8 tud. med. A eliii-. Sveinbiornsson, T. Til Regentsalumn er: Fra Iste Marts. 1. Helms, L. A. N. 8tud. med. 2. Jensen, A. — tlieol. 3. Madsen, C. F. 4. Mertins, C. F. 5. Nielsen, N. 6. Otterstrom, C. E. 7. Petersen, I. 8. Schroll, T. 9. Seidenfaden, F. I. 10. Trautner, T. M. 11. Bruun, E. 8tud. tlieol. — med. ^ ^ui-. — tlieol. — pliilol. — ^ur. — xol^t. — med. — ^ui-. Som Privilegeret: Weywadt, N. E. 8tud. ^'ur. Forlcengelse erholdt: Clausen, H. F. E. 8tud. tlieol. AEldre C o m m n n i t e t s a l u m n e r: Vllgaard, C. K. Ltud. pol^t. Extraordincere halvaarlige Alumner: 1. Haase, I. N. V. A. A. 8tud. 2. Hertel. P. A. R. — polit. 3. Kietz, P. I. V. med. 4. Rudbeck, T. — tlieol. 5. Ottosen, P. — tlieol. Fra Iste September. 1. Andresen, H. T. 8tud. ^ui-. 2. Asmussen, V. T. — ^'ui-. 3. Brahde, C. V. I. — med. 4. Flach, T. E. B. — 5. Holst, P. V. M. - tlieol. 6. Jacobsen, I. S. ^ tlieol. 7. Nielsen, H. I. — 1u8tol-. 8. Ottosen, P. — tlieol. 9. Petersen, T. — tlieol. 10. Wiberg, I. A. — med. 11. Becker, E. — tlieol. 12. Gronbek, R. C. Som Privilegerede: Andresen, I. 8tud. pliilol. Hertel, P. L. Forlcengelse erholdt: Lorenzen, C. N. Schou, N. H. 8Eldre C omniuuitetsalumner: Koenig, P. E. Collliiilmitelsstipendiel og Regentsbeneficiet. 603 Extraordincere halvaarlige Alumner: 1. Becker, E. 8tud. tlieol. 2. Diderichsen, T. — ^jur. 3. Ellermann, F. — tkeol. 4. Haase, I. N. V. A. A. — 5. Holm, E. H. — 6. 5iietz» P. I. V. — med. 7. Rudbeck, T. — tl^eol. 8. Matthiesen, I. I. — tlieol. 9. Aagaard, M. L. — ^ir. 1863. Til C o m m u u i t e t s a l u m n e r: Fra lste Marts. I. Aller, P. A. 8tud. tlieol. 2, Andersen, F. C. med. 3. Blichseld, M. F. K. — tlieol. 4. Conradsen, C. F. — tlieol. 5. Danielsen, C. D. 6. Guldstad, P. L. S. — med. 7. Hoff, B. — plulol. 8. Ingerslev, F. I. — ^ur. 9. Krarup, I. F. — Iiistor. 10. Larsen, F. B. — med. II. Lund, V. B. C. — .jur. 12. Nissen, C. A. — >r. 13. Olsen, I. — .1 ur. 14. Sahlertz, I. E. A. — I^i8t.ng.t. 15. Sparrevohn, I. A. — med. 16. Tiedje, D. P. V. T. — tlieol. 17. Thomsen, T. G. — 18. Thorning, T. I. — tlieol. 19. Topsoe, V. C. S. — .1 ur. 20. Wittrup, P. L. — ikeol. Rudbeck, T. tlieol. Felberg, I. F. P. — >r. Som Privilegeret: Nordahl, S. M. 8tud.^ui>. Islcender Extraordincert Stipendium: Sorensen, T. Stud. tkeol. Fra 1ste September. 1. Fraas, I. P. C. «tud. pliiloi. 2. Grcebe, C. C. — ^ui-. 3. Hattesen, (5. H. — med. 4. Hiorth, H. C. - med. 9 10 11 12 13 5. Horring, H. E. — ^ur. 6. Jessen, I. A. — tkeol. 7. Iurs, H. A. — ^ur. 8. Iorgeusen, N. H. — tlieol. Kalko, F. A. H. - Kornerup, R. H. I. — tlieol. Krohn, I. I. — tl.eol. Larsen, I. L. — ^ur. Pedersen, H. P. — tlieol. Som Privilegerede: 1. Fieldgaard, H. R. fra Frederiksborg. 2. Johnsen, I. A. Islcender. 3. Iorgensen, F^ L. sra Frederiksborg. 4. Sveinsson, H. Islcender. Forlcengelse erholdt: Koenig, P. E. Til Regen tsalnmn er: Fra 1ste Marts. 1. Andersen, F. C. 8Z> 6 Jalt. 10 11 1 4 2 2 » » » » 30 » 2 » 3 » » » » " " 5 15 13 » 5 .. 3 1 I '' » 38 » 4 » 2 '» » » » " - 6 11 12 .. 5 2 1 I » » 33 1 » » '» » '' '' " 3 4 9 9 1 5 1 » » » » » 25 .. 3 » 2 » " " " " 5 12 15 7 2 1 » » '' » 37 1 3 » 1 I » » « " " 6 12 12 „ 6 2 1 1 » 1 » 35 I n » 1 » » » '' 1 3 11 11 „ 6 2 1 1 » 1 » 33 1 .> » » » >' » » 4 5 82 97 2 46 13 9 4 2 2 8 265 34 Aar. 1857 .......... Prvl.......... 1858 ......... Prvl.......... 1859 ......... Prvl.......... 1860 ......... Prvl.......... 1861......... Prvl.......... 1862 ......... Prvl.......... 1863......... Prvl.......... Jalt.. Deraf Privilegerede De Studerendes Oplagspenge. 005 De for Disciplene i de lcerde Skoler oplagte Stipendier. (Oplagspenge.)*) Med Hensyn til Oplagspengenes Udbetaling er en ncermere Bestem- melse given om d en i Un iv ers it e ts d ire ct i o n e n s Skriv el s e a f 4 d e M arts 184 8*5) Nr. 3 indeholdte Betingelse for Udbetalingen. En af de lcerde Skolers Rectorer begjcerede i Skrivelse as 8de Iannar I86l af Ministeriet noerinere Oplysning om Udstrækningen af den Forplig- telse til at oplyse academiff Flid, som i Henhold til Universitetsdirectionens Skrivelse af 4de Marts 1848 Nr. 8 paahviler de Studerende, for hvem der i deres Skoletid er oplagt Stipendier, som Betingelse for at erholde disse Stipendier ndbetalte, og navnlig om der havdes nogen Befoielfe til at opstille den Fordring, som af Ephorns for Oplagspengene skulde vcere gjort, nemlig at Stipendiaterne sknlle oplyse, at de i de i det forste academiske Aar have hort ikke blot de philofophifke, men ogfaa andre Forelæsninger, eller at de ialfald ikke have kunnet hore andre end de philofophifke Forelæsninger. Ephorus for OplagSpengene fra de lcerde Skoler, Professor Hermansen, hvis Erklcering Consistorium. efter at vcere af Ministeriet affordret Betcenkning om det reiste Sporgsmaal, i denne Anledning indhentede, meddelte, at han, efter sin For- gcenger, Conserentsraad Petersens Anvisning, havde fulgt som almindelig Regel, at der skulde holdes over, at Stipendiater for at godtgjore academis? Flid maatte, foruden de philofophifke Forelcesninger, allerede i det forste Universitetsaar have hort eu Forelcesning over det specielle Fag, for hvilket de havde bestemt sig. Consistorium kunde imidlertid ikke erkjende, at den af Ephorus faaledes op- stillede Betingelse for Oplagspengenes Udbetaling havde tilstrcekkelig Hjemmel i Resolutionen af 4de Marts 1848. Naar det i dennes Post 3 bestemmes, at Sti- pendiaterne kunne erholde de dem tillagte Oplagspenge udbetalte, „uaar de behorigen oplyse deres academifke Flid, saaledes som det med Hensyn til de egentlige Univer- sitetsstipendier i Almindelighed fordres, og de derhos ikke have gjort sig skyldige i noget Forhold, der bor medfvre Stipendiets Fortabelse", maatte Meningen Heras efter Conststorinms Opfattelse utvivlsomt vcere, — hvad ogsaa bestyrkedes ved Bestemmelsen i den 4de Post om, at Udbetalingen i Almindelighed foranstaltes af vedkommende Ephorns —, at de Negler, som gjcelde om academis? Flid som Betingelse for den fortfatteUdbetaling af de egentlige Universitetsstipendier, ogsaa maae komme til Anvendelse paa Udbetalingen af Oplagspengene. Da det nu med Hensyn til de egentlige Universitetsstipendier er vedtaget som almindelig Regel, at de blive at udbetale Vedkommende, hvem de ere tillagte, naar Stipendiaterne oplyse i det paagjcrldende Semester at have hsrt omtrent 6 Timers Forelcesninger om Ugen, antog Consistorium, at denne Regel ogsaa burde komme til Anvendelse, hvor der er Sporgsmaal om, hvad der kan fordres oplyst om academifk Flid som Betingelse for Oplagspengenes Udbetaling. Eonststorinm tilkjeudegav derfor i Skrivelse af samme Dato Ephorus, at deu oven- ncevnte Passus i Resolutionen 4 Marts 1848 Nr. 3 for Fremtiden vil vcere at an- vende i Overensstemmelse hermed. Efterat Consistorium under 23de Mai s. A. havde meddelt Ministeriet ') See Univv.-Meddel, for 1849—56, S. 860—869. **) Findes sammesteds S. 868—69. 606 Universitetet 1857-1863. Beretning herom, blev det Foruodue i Overensstemmelse dermed af Ministeriet under 30te ncestefter tilkendegivet den vedkommende Rector (for Odense Cathedralfkole). Forandringer i Ephorierne i Aarene 1831—18K3. I de forskjellige Legat- og andre Ephorier er der i Aarene 1857 til 1863 foregaaet folgende Forandringer: I 1 8 5 7, Ephoriet for Arnce Magncei Stiftelses overgaaet fra Conferentsr. Larsen Bings Legat ^ til Professor Westergaard. Hur.igka.lS L.ga. 1 ^ Stampes Leaat for trcenaende Studerende) ^ ^ . Pro es or Vedel. — — tll Reisestlpendler Foss's Legat fra Samme til Professor Gram, Scheels — — — Conferentsraad Madvig. Hopners — — -- Etatsraad Petersen. Romer Bartholins Legat fra Conferentsraad Forchhammer til Professor d'Arrest. I >S!>8, Eph°ri-I s°r Hm.igwrls L-g-.i P„s. B.d-l ,il Pr°f, Gram, Stampes Legater ^ ^ > ^assonste Legatei^ Prof. Gram til Prof. Velschouw. Fossiske — 1 d-. R°s>gaardsk. i-.ga.> ^ B°.ne»mnn, Skrikes Legat / ' I 1 859, Ephoriet for Griis's Legat ved Conf. Petersens Dod til Conf. Madvig. Dalsgaards Legats Skulasons — i samme Anledning til Prof. Westergaard. Friis's — 1 Hopners Legat i samme Anledning til Prof. ilieol. Scharling. Pathologist.anatomifke Museum sra Prof. Fenger til Prof. Sommer. Universitetets chemiske Laboratorium til Prof. ekem. Scharling. I 18K1, Ephoriet for det Rostgaardfke Legats ved Etatsraad Bornemanns Dod til Skrikes Legat j Prof Gram. Lilliendals Legat ^ Schou-Beckmanns Legat i samme Anledning til Prof. Kayser. Bartholin Finkes — ) I 1 8 62, Ephoriet sor de Lassonske Legaters ved Prof. Velschows Dod til Prof. det Fossiske Legat ^ Hermansen. Meyers Legat ved Etatsraad Eschrichts Dod til Prof. Levy. Pathologisk-anatomiske Museum ved Prof. Ibsens Dod til Prof. Sommer. Normal-anatomiske Museum i samme Anledning til Lector Schmidt. Reisestipendier as Coininnnitetet til Studerende. 607 Finkes Legatl ^ ^ Fuirens — l ^ Afgang til Etatsr. Stein. Pharmacologifle Samling i samme Anledning til Prof. Warncke. I 1 863, Ephoriet for det pathologisse-anatomiske Museum fra Prof. Sommer til Prof. Reitz. for det til Universitetet overgaaede Suhrfle Legat overdraget til Prof. Hermansen. For QlaKnssi Stiftelses Vedkommende blev Hoiesteretsassessor, Etatsraad F. Krieger, efter Geheimeconferentsraad A. S. Brsteds Dod, i Henhold til Kongelig Resolution af 9de Juni 1850 *), af Ministeriet under 8de Juni 1860 bestikket til Medlem af den bestandige Commission for Stiftelsen. Reisestipendier af Communitetet. Ligesom i den soregaaende Aarrcekke (jfr. Univ.-Medd. 1849-56, S. 871 — 72) er der under Communitetets Budget, paa Contoen for extraordincere Udgifter, i Aarene 1857—63 ved de forfljellige Fiuantslove blevet bevilget 1.000 Rd. aarlig til Reiseunderstottelser. De heraf bortgivne Neisestipendier have i de sidstnævnte Aar vceret tildelte solgende Studerende: 1857 — 58. ms6. 6- okii-. C. B. M. Jensen -(Minists. Skriv. 25de April 1857).............................. 200 Nd. (,'ancZ. tlieol. T.S, Rordam (Minists. Skriv. 10de Septbr. 1857) 200 _ eancZ. tkeol. O. S. Assens..^ (Minists. Skriv. 30te Octbr. 200 — Oand. llleol. Thorson.......^ 1857.) 200 _ Or. mscl. Krabbe..........I ..... ................ 200 _ 1858—59. ^ur. F. Nellemann (Minists. Skriv. 13de April 1858) 200 — eancZ. pkil. E. M. Thorson (Minists. Skriv. 28de s. M.). 300 — Oi-. C. E. With (Minists. Skriv. 19de Juli 1858, see nedenfor 1860—61)........................... 250 — C'ancl. pliilvs. P. L. Moller (samme Skrivelse)........... 250 — 1859 — 60. <^'an 1860................. 300 _ (^an.nsl. me6. F. Schmidt..... tlieol. I. H. S6)midt, 1862 — 63. Samme, 500 — Oancl. max. Arentzens Skriv, l^de Juli 1862 .. ^ " Reservelcege Goedeken. ^ ............................ 500 — Dr. plnl. Rosenberg..) ............................. 500 —