Videnskabelige Samlinger. 527 skriftet indeholdt en Afhandling af Professor N. M. Petersen: „Nogle Uddrag af Forelæsninger, vedkommende de nordiske Sprog." 150 S. 4to. Ved Resorma- tionsfesten den 21de November holdt vrok. tlieol. F. Hammerich Talen. Indbydelsesfkristet (paa Latin) indeholdt en Afhandling af I^iok. astron. d'Arrest: „60 instrumento ssyvatoi-eo in specula univsrsitatis IZitkniensis nuper ereetv." 40 S. 4to. I Aaret 1 862 hoitideligholdtes Kongens Fodselsdag den 13de October. Universitetets Rector. Professor vi-, tlieol. Scharling holdt Talen. Indbydelses- skriftet indeholdt en Afhandling af Professor A. F. Mehren: „Syrien og Palæ- stina, Studie efter en arabisk Geograph fra Slutningen af det 13de og Begyn- delsen af det 14de Aarhundrede med en Indledning", 90 S. 4to. Ved Refor- mations fe st eu, den 5te December, holdt ?rc>k. tlisol. F. Hammerich Talen. Indbydelsesfkristet indeholdt en Afhandling af Professor I. I. S. Steenstrup: „Et Blik paa Natur- og Oldforskuingens Forstudier til Besvarelsen af Sporgs- maalet om Menneskeslægtens tidligste Optrceden i Enropa", 42 S. 4to. I 1 863 fandt Hoitideligheden i Anledning af Kongens Fed s e lsd a g Sted den 9de October. Universitetets Rector, Professor, Vi-, tlieol. Clausen holdt Talen. Indbydelsesfkristet indeholdt en Afhandling af Professor I. L. Ussing: „Prove paa en Fremstilling af Grcekernes og Romernes huslige og private Liv", 54 S, 4to. Ved Reform atiousfesteu, den 10de November, holdt Professor R.Nielsen Talen („den Stcerkeres Ret', trykt Kbhvn. 1863, 16 S. 8vo). Ind- bydelsesskriftet indeholdt en Afhandling af Professor ^ur. Gram: „Om AZgtepagter efter dansk Ret", 56 S. 4to. VIII. Nniversltetetg viden^aiielilie Slunlin.qer og Anstalter. Ligesom der i „Universitets-Meddelelserne" for 1849—1856, S. 659 — 720, er givet Forklaring om de enkelte videnskabelige Samlingers eller Anstalters Nor- malsummer i det ncevnte Tidsrum tilligemed en Oversigt over de overordentlige Tilskud, som Samlingerne, siden Universitetets Normalreglement af 1844 blev givet, indtil Udgangen af Aaret 1856 havde erholdt foruden Normalsummerne, saaledes ville samme Forklaringer her blive fortsatte for Aarene 1857 til 1865*), for at vise Storrelsen af den Udgift, som Universitetet har at bcere til disse kostbare Apparater for dets Virksomhed. *) Efterretningerne fortsattes her, ligesom i det fslgende Afsnit om Budgetterne og Regn- skabsberetningerne, indtil Udgangen af Aaret 1865 for med Hensyn til Stiftelsernes oconomifke Tilstand at komme Nutiden saa ncer som muligt. Jsvrigt skyldes de i dette og i de folgende Afsnit indeholdte og af vedkommende Regnskaber uddragne Forklaringer en velvillig og i alle Enkeltheder med stor Omhygge- lighed udfort Meddelelse af Bogholderen ved Universitetsqvasluren, Hr. Kammerraad Gede, uden hvilken det vilde have varet Udgiveren meget vanskeligt at give Fremstillingen i disse Afsnit med den onskelige Udfsrlighed og Sikkerhed. 528 Universitetet 1857 — 1863. 1. Universltttslnliliolhtktl. Normalbudgel. Ved Udgangen af Fiuautsaaret 1856—57 (see Univ 1849 — 56, S. 661).................... Jfolge Finantsloven for 1859—60 fragik^), som overfort til Univ. Budget Iste Post d, Bibliothekarens Lonning.............. 1.600 Nd. efter Fradrag af hidtil deri afkortede Legatrenter.... 240 — - 1,360 Nd. Iste Post o andre Lonninger: til I ste Underbibl. 1,050 Rd. - 2den — 550 — - Bibliotheksbudet 150 — 1,750 Rd. Legatrenter m. v..... 154 1,596 — og en ny tilkommen Jndtcrgt fra Rost- gaards Legat (see nedenfor under Legat- og Stipendievcesen), Renten af 900 Rd. 3Vs °/o for Halvaaret til 11. Decbr. 1859 17 — 32 h. 2,973Rd.42tz. Derimod tilkom fra den til 8de Indtægtspost overforte Andel af Jm- matriculationsgebyret............. 106 — „ - Jgjen... Jfolge Finantsloven for 1860—61-) tilkom: (see nedenfor) Renten af Jnstitsraad Eibeschntz's Legat til Bibliotheket....................... og Resten af den i Ilte Juni 1859 indtraadte For- hoielse af Rostgaards Legats Renter........... Ved Finantsloven for 1861—62 tilkom til forogede Brændselsudgifter ved Opvarming af den nye Bibliotheksbygning^)........................ Ved Finantsloven for 1862 — 63 tilkom Renten af Pro- fessor Elerts' Legat, som idetteAar efter de fundats- ni crsfige Bestemmelser traadte i Krafts, hvorom nedenf. Ved Udgangen af Finantsaaret 1864— 65 Normalsum Deraf Legatrenter m. v. Rd. h. 5.879. -^2,956. 2,923. -i- 300. 300. 93. 62 3,616. 62 Rd. h. 1,303. 22 -5- 88. 54 1,214. 64 Universitetets Tilskud. Rd. H. 4,585. 74 ---2,867.42 1,708. 32 -1- 300. 5 17.42--- 17.42 93. 62 300. 1.625.72 1,990.86 See de trykte Anm. til Finantslovforslaget S. 42—43. 2) See sammesteds. S. 53. See sammesteds, S. 129. See sammesteds, S. 201. Unmersiletslnbliotheket. 529 Foruden dette Tilskud af 1,990 Rd. 86 h. udreder Universitetet til Bibliotheket de ovenfor ncevnte Lonninger 1,600 Rd. og 1,750 Rd......................3,350 Rd. hvortil er kommet ved Finantsloven for 1862 — 63') det Belob. hvormed Lonningerne efter Lov af 19de Februar 1861 til Bibliothekets Embeds- mand overstiger de celdre Lonninger............................. 1,950 _ og i 1864 — 65-) Alderstillæg til Bibliothekaren og 1ste Underbibliotekar 400 — Lonninger... 5,700 Rd. nemlig til: Udg.-Post 1. b Bibliothekaren....................................................2,200 Rd. — 1ste Underbibliothekar.............................. 1 600 _ 1. e 2den — ............................................................800 — — 2 Bibliotheksassistenter (400 og 350 Rd.) .......................750 — — 1 Bibliotheksbud .......................................250 — — 1 Fyrboder..........................................................................100 ^ 5,700 Rd. foruden Scedomskrivningstillceg. « Foruden Normalsummen er extraordincert*) udredet afUniversitetet til Bibliotheket: 186!—62. Udgifter ved Univerfitetsbibliothekets Indflytning i den nye Bibliotheksbygning, hvortil ved Finants- loven for 1861—62 under Udg.-Post 3. b. var bevilget 2,629 Rd................................. 1,972 Rd. 64 h. Udgifter til et tilbagestaaende Catalogarbeide efter Indflytningens Tilendebringelse, bevilget ved samme Finantslov under Udg.-Post 3. e.............. 480 _ „ - 186 3—64. I Henhold til Tillægsbevillingslov af 31te Marts 1864 blev et i 1862 — 63 indkommet Belob for de ved Auction solgte Inventarier fra det forrige Biblio- thekslokale sort til Jndtcegt for Biblibliotheket med........................ 325 Rd. „ tz. efter Fradrag af Auctionsom- kostninger................. 53 — 86 - -- 271 — 10 - 2,723 Rd. 74 tz. Bibliothekets Persona l- og Lonningsforhold. Om Lonningerne ved Universitetsbibliotheket. saaledes som de ere blevne fast- satte ved Lov af 19de Februar 1861 og Ministeriets Skrivelse af 29de Marts s. A,, henvises til det ovenfor Side 29 — 32 Anforte. Hertil bliver at foie, at ifolge Consistoriums Indberetning til Ministeriet af 9de October 1861 bleve, efter Biblio- thekets Indflytning i det nye Lokale, (?an6. tkeol. I. L. Jensen og (,'anZ. tkeol. V. Fausboll antagne til Medhjælpere ved Universitetsbibliotheket. den Sidstnævnte dog kun indtil videre, og Begge med de nys ovenfor anforte Lonninger, henholdsvis af 400 og 350 Rv. hver. ') See Anm. til Finanslovforslaget, S. 201. ^ -- for 1865-66. S. 163. Om de extraordinaire Tilskud for den foregaaende Tid, see „Univ. Medd." 1849—56, S. 661-62. Universitets-Meddelelser. g? 530 Universitetet 1857—1863. Op forel sen af en ny Bygning til Universitetsbiblioteket. I „Meddelelserne" om Universitetet for 1849 — 56 (S. 677—684) er der givet Beretning om de sorelobige Foranstaltninger, som dengang bleve trufne til Opsorelsen af en ny Bygning til Universitetsbibliotheket, og om Udfaldet af den Concnrrence, som i Aaret 1855 blev aabnet for Tilvejebringelsen af Bygningspla- nen. Architekt Herholdts Plan vandt, som det ligeledes der er meddelt. Prisen, og blev saaledes lagt til Grund ved den nye Bygnings Opforelse. I Begyndelsen af Aaret 1857, umiddelbart efterat Bevillingen af den sorste Halvdel af Udgifterne til Bygningsarbeidet var vedtagen af Rigsdagens Folkething ved den 3die Behandling af Finantslovudkastet for 1857—58, blev Consistorium af Ministeriet ved Skrivelse af 6te Februar aumodet om at trcefse de nodvendige For- beredelser, sor at Arbeidet kunde scettes i Gang strax ved Foraarets Komme i Aaret 1857. Consistorium nedsatte under 14de s. M. en Comite, bestaaende af Professorerne Or. tkeol. Clausen og Etatsraad Forchhammer samt Qvcestor, Justitsraad Frydensberg, som paa Consistorinms Vegne skulde overtage dette Byguingsforetagende i det Hele, navnlig udove en almindelig Control med Byg- ningsarbejdets Fremfkriden efter den lagte Plan, conferere med Architekten og mod- tage Meddelelser fra ham, naar han maatte finde Sligt fornodent, og derom gjore Indberetning til Consistorium. Under 9de Marts ncestefter bemyndigede Ministe- riet Consistorium til at overdrage Architekt Herholdt Udforelfen af hele Byg- ningsforetagendet mod et Honorar af 3 pCt. af den til Byggearbeidet beregnede Overflagssum l75,000 No. eller ialt 5,250 Rd., saaledes at han uden Udgift for Uni- versitetet selv flulde afholde alle Udgifter til Contorhold, Assistance, de fornodne Detailtegninger m. m. i Anledning af Bygningens Opforelse. Tillige blev der til- staaet Architekten Lonning af Universitetets Kasse til en Konducteur. som Medhjæl- per ved det daglige Tilsyn med Arbeidet. Byggearbeidet blev forst paabegyndt i Efteraaret 1857 , fordi de paa Byggepladsen staaende gamle Bygninger vare bort- leiede til April Flyttedag s. A. og derfor forst kunde nedrives i Lobet as Somme- ren. Henimod Slutningen af Aaret 1861 var Bygningen fuldfærdig til Aflevering. Arbeidet medtog noget lcengere Tid end oprindelig antaget, hvortil Aarsagen dels var den omtalte sildigere Paabegyndelse af Arbeidet, dels de ved den langvarige Vinter og fugtige Sommer foranledigede Standsninger, dels endelig den Tid, der udfordredes til Anbringelsen af forfkjellige senere bestemte Indretninger ved Bygnin- gen. Cster en under 17de December 1861 af Consistorium Ministeriet tilstillet Beretning om Bygningsarbeidets Tilendebringelse meddeles esterfolgende Oversigt over de til Arbeidet bevilgede Summer og hvad deraf blev anvendt. De bevilgede Summer til Bygningsforetagendet vare folgende: 1. Af den oprindelige Overslagssum 175,000 Rd., blev bevilget: ved Finantsloven sor Finantsaaret 1857—58 (Communit. Budg.) _ — 1859—60 — hertil kom isolge Lov af 31te Marts 1860 om Tillægsbevilling for Finantsaaret 1859—60 § 4 III. Nr. 8: til foroget Murarbeide for at forstcerke Fundamenterne...... Rd. tz. 87,500. » 87,500. » 1,500. » Til nceste Side... 176,500. Unwersitetsbil'liolhckel. 531 Rd. tz. Fra forrige Side... 176,500. .. og til forsget Jernarbeide ved Anbringelse af Jern istedenfor Trce i Tagstolen.................................. 4 ggg .. Jalt til Bygningens Opforelse......................... 180,500 Til senere bestemte Arbeider: Ifolge Lov af 31te Marts 1860 om Tillægsbevilling for Fi- nantsaaret 1859 — 60 Z 4 III. Nr. 8: Rd. a. Honorar til Bygmesteren ................... 5,250. d. Ligeledes til Conducteuren ................. 1,875. c. Til Anbringelse af to Mindetavler i Bronce paa Trappehuset til Bygningen.................. 599. (eller i Forbindelse med ovenstaaende 1,500 og 4,000 Rd. ialt 13,125 Rd.) Zfolge Finantsloven for 1860—61, Communitetets Budget, Udgiftspost 6: Rd. a. Til Gaardens Planering og Beplantning m. v.. 3,155. b. Til Lynafledere.......................... 2 800 e. Til et Varmeapparat............. 4,515 Rd. efter Fradrag af de oprindelige til Kakkelovne beregnede.............. 309 _ -- 4,215. Ifolge Lov 19de Februar 1861 om Tillægsbevilling for Fi- nantsaaret 1860 — 61, Z 4, III, Nr. 4: Rd. h. a. Yderligere Honorar til Bygmesteren........ 485. 10 d. Ligeledes til Conducteuren................ 499 „ c. Til Bygningens Opvarming og Udtorring ... 700. » Ifolge Finantsloven for 1861—62, Commuuitetets Budget, Udgiftspost 10: Rd. a. Til Iernfkodder m. v..................... g 965 b. Til Vand- og Gasror..................... 240. 7,625. .. 10,170. » 1,585. 10 6,305. .. Ialt... 206,185.10 ^.otaludgiften for hele Bygningsforetagendet udgjorde — derunder indbefattede Honorarerne til Bygmesteren og Conducteuren, henholdsviis 5,735 Nd. og 2,470 Nd., men fradraget det indkomne Belob for solgte gamle Materialier og Stilladser 987 Nd. 77 h. — ialt............................ 204,766. 67 edes at der viste sig en Besparelse paa den bevilgede Totalsum af 1,418. 39 K7* 532 Universitetet 1857—1863. Universitetsbibliothekets Flytning blev foretagen i Sommeren 1861 for en Udgift af ialt 1.972 Nv. 64 Sk.*). Herom modtog Ministeriet Beretning fra Consistorinm under 9de October s. A. Ved Ministeriets Skrivelse as 4de Februar 1 862 blev det, efter Consistoriums Forslag, bevilget, at den ved Finautsloven for 1861—62 under Uni- versitetets Budget, Udgiftspost 3 litr. e, til Catalogarbeide bevilgede Sum af 480 Rd. maatte udbetales til lige Deling imellem de 2de Universitetsbibliothekarer. Indlemmelse af den polytechniske Læreanstalts Bibliothek i Universitetsbibliotheket. Initiativet til denne Foranstaltning blev tagen af Rigsdagen, idet nemlig det af Folkethinget i den 12te Rigsdagssession til Behandling af Finantsloven for 1861 — 62 nedsatte Udvalg henledede Ministeriets Opmærksomhed paa at indlemme den polytechniske Lcereanstalts Bibliothek i Universitetsbibliotheket**). Under Ilte Juni d. A. begjcerede Ministeriet sig af den polytechniske Lære- anstalts Bestyrelse meddelt Erklcering om Indlemmelsen, og indhentede, efter at have modtaget denne, under 24de Juli ncestester Consistoriums Betænkning, med det Tilfoiende, at der ved Budgetternes Affattelse maatte henlcegges et bestemt Belob til Anskaffelse af Boger i den Retning, som Læreanstalten til sit videnflabe- lige Behov krcevede, og ved de aarlige Boganskaffelser forbeholdes Læreanstaltens Bestyrelse en ncermere bestemmende Medvirkning. I Skrivelse af 19de December s. A. erklcerede C on s i st o r i u m sig for Foranstaltningen, dog saaledes at der, inden denne ivcerksattes, efter forudgaaet Forhandling imellem Universitetsbibliothekaren og Delegerede fra den polytechnifle Læreanstalts Bestyrelse, maatte trcesfes ncermere Bestemmelse om de ovenmeldte. af Ministeriet udhcevede, scerlige Punkter. Consistorium anmodede, efterat Ministeriet under 8de Januar 1862 havde billiget den saaledes soreslaaede Form sor Sagens videre Behandling, Universitetsbibliothekaren om at sammentrcede med de af den polytechnifle Lcereanstalt ndncevnte Medlemmer, Professorerne Holten og Miltens, for at ud- arbejde det ncermere Forslag angaaende Indlemmelsen. Det af denne Comite ud- arbeidede Forflag blev tiltraadt saavel af den polytechnifle Lccreanstalts Be- styrelse som af Consistorium, fra Bestyrelsens Side dog med Hensyn til enkelte Punkter med en ncermere Tilsoiuing til Forslaget, mod hvilken Consistorium Intet fandt at erindre. Forflaget angik 3 Hovedpunkter: Tiden og Maaden for Ind- lemmelsen. som antoges at maatte uden Undtagelse omfatte hele Bogsamlingen udeu Hensyn til Doubletter; Udgifter til Samlingens fremtidige Vedlige- holdelse og Supplering, hvortil formentes at maatte optages samme Belob paa Læreanstaltens Budget som hidtil, og endelig Medvirkningen fra Lære- anstaltens Bestyrelse ved Bo g an ska sfel serne, der for selve Bibliotheket ansaaes uundvcerlig. *) See Udkast til Finantsloven for 1861-62, de trykte Anmærkninger, S. 129-130, hvor omstcrndelig Forklaring findes given om Maaden, hvorpaa Flytningen skulde fkee, og til- fsiet Beregning over Udgiften. **) See Rigsdagstidenden for 12te Session Folketh. Tid. Anh. L Sp. 89—90, jfr. Folketh. Tid. Sp. 2411-12. Videnskabelige Samlinger. 533 Indlemmelsen af den polytechnijke Læreanstalts Bogsamling i Universitets- bibliotheket blev derefter billiget af Ministeriet ved Skrivelse af 2 1de August s. A. i Overensstemmelse med Comiteens Forslag, og med den udtrykkelige Udtalelse af Ministeriet, at fremtidig samme Belob, som hidtil, vilde vare at optage under Læreanstaltens Budget til Bogsamlingens Vedligeholdelse. Udgifterne med Bogernes Henflytning i det nye Bibliothekslocale. ialt 23 Nd. 48 tz., bleve isolge Ministeriets Bestemmelse i Skrivelse af 26de Marts 1863 afholdte af den polytechnifke Læreanstalt. Nyt Reglement for Brugen af Universitetsbiblioteket. Under Behandlingen i Rigsdagens Folkething as Udkastet til Lov om Lonninger for Tjenesteperfonalet ved Univerfitetsbibliotheket og det store Kongelige Bibliothck*) antydede den davcerende Kirke- og Undervisningsminister blandt andie Punkter, som for Universitetetsbibliothekets Vedkommende syntes at burde komme under Overvejelse, Hensigtsmæssigheden af at undergive det da gjaldende Reglement**) for Udlaan fra Bibliotheket en Revision. Herom blev Consi- storium derfor under 31 te Mai 1861 affordret Erklcering. Under 9de October s. A. modtog Ministeriet fra Consistorium et af Universi- tetsbibliothekaren affattet Udkast til et noget forandret Reglement for Udlaanene. Forandringerne vedkom væsentligst kun Tiden for Bibliothekets Benyttelse og Be- tingelserne for Adgangen til samme. Tiden, i hvilken Bibliotheket skal vare aabent, blev i Udkastet bestemt til Kl. li—3 istedenfor tidligere Kl. 12_3. Der blev opkastet Sporgsmaal om at bestemme Tiden fra Kl. 12—4 (i Vintermaancderne dog fra 11 —3); men dette frafaldtes, dels fordi den valgte Tid maatte anfees for den for Folk i Almindelighed beleiligste, dels for at holde samme Bibliothekstid hele Aaret igjennem. Adgangen var efter det aldre Reglement kun indrommet de academiske Borgere samt Embedsmand og andre Videnskabsdyrkere i Hovedstaden og paa Broerne. Ved det nye Reglement blev Adgangen aabnet for „Alle, der soge Kundskaber" , kun med en Indskrænkning for at forebygge Misbrug ved Skolebrug og anden elementår Laren. Denne Udvidelse var imidlertid kun en udtrykkelig Stadfæstelse af hvad der alt i rum Tid havde varet vedtagen Regel. Endnu blev^der ved det nye Reglement givet en udtrykkelig Bestemmelse om. at en almindelig Tilbagelevering af Boger eengang om Aaret skal sinde Sted. et Paa- bud, der ligeledes kun var en udtrykkelig Udtalelse af hvad der alt havde vceret anvendt som Vedtcegt. Efterat Ministeriet i Skrivelse af 24de October s. A. til Consi- storiu.1, havde -rll-eret sig f°r det fremsendte Udkast, approberede Consistorium under 2Sde ^ M, solgende Reglement sor Brngen as Universitets- bibliotheket. 1. Bibliotheket er almindeligvis aabent hver Sognedag fra Kl. 11-3. Udlaan og Tilbagelevering sinder ikke Sted i den sidste Time- Låse- stuerne ere aabne hele Tiden. ' 2. Foruden Universitetets Larere og de academiske Borgere for hvem B.bliolheke, n-ermest er bestemt, kunne, son. hidtil, ogsaa andre Videnskabs. ^ See Rigsdazstidmden sor ISte Session lsso, Folke«,, Tid. Sp, 4S4^g5 ) Findes optaget i Universitetsmeddelelserne for 1849-1856, S, 722-23. 534 Universitetet 1857—1863. dyrkere og Alle, der soge Kundskaber, benytte Bibliotheket. Skoledisciple og lignende ganske unge Mennesker have ikke Adgang. Til udenbyes Boende fleer intet Udlaan uden Bibliothekarens Tilladelse. De maae altid her paa Stedet have en paalidelig Mand, der besorger Afhentningen og Afleveringen. 3. Studenter og Candidater, som opholde sig ved Universitetet eller den polytechnifke Læreanstalt, saavelsom ubekjendte Laanere af andre Stcender, maae, forinden de kunne erholde Boger til Laans, afgive et Sikkerhedsbevis fra en eller anden vederheftig Mand. (Herfra undtages Alumnerne paa Regentsen, Borks, Ehlers's og Valkendorfs Collegier, som, saalcenge de ere Alumner paa en af disse Stiftelser, ingen videre Sikkerhed behove at stille). 4. De Boger, som Nogen begjcerer til Laans eller til Eftersyn, hentes ved en af Bibliothekets Embedsmand ind i Udlaansvcerelset eller Lcesestuen. I selve Bibliotheksalen maa ingen Uvedkommende opholde sig. Hvis Nogen onfker at see Bibliotheket, forevises det ved en af dets Embedsmcend, forsaavidt der er Leilighed. 5. For enhver Bog, som ndlaanes, udsteder og afleverer Laaneren et enkelt Bevis, saaledes at paa en Bevisseddel ikke anfores flere end eet Vcerk. Fremdeles angives Bogens Trykkeaar og Format samt, ved stsrre Vcerker, Bind tal let. Endelig stal hver Seddel vcrre forsynet med Datum og med Laanerens Adresse. Bopoelsforandring maa anmeldes paa Bibliotheket. 6. Ingen er berettiget til at beholde de laante Boger lcenger end en Maaned, ei heller maa Nogen have for mange af Bibliothekets Boger paa een Gang. En Forlcengelse af Laanetiden kan dog efter Omstændighederne tillades, hvis ingen Anden imidlertid har begjcert den samme Bog. 7. De Boger, som Nogen beholder over en Maaned uden at have faaet Forlængelse, indkrceves ved B ib liotheksbndet, som derfor af vedkommende Laaner erholder 8 Skilling Rigsmont til Godtgjorelse for hver Gang, han sendes i saadant Mrinde. 8. Enhver Laaner er i alle Maader ansvarlig for de Boger, han har til Laans. Ingen maa ved tilskrevne Bemcerkninger eller Indstregninger tilsmudse Bogerne. Bringes en Bog beskadiget tilbage, beholdes den paa Biblio- theket. indtil et nyt Exemplar er anskaffet; da faaer Laaneren det beskadigede Exemplar tilbage som sin Eiendom, hvorimod han usortovet bor erstatte de derved voldte Omkostninger. 9. I Lcesestuerne iagttages Stilhed. Til de Lcesendes Bekvemme- lighed foresindes der en lille Samling af de almindeligste literaire Hjælpemidler. Hvad deraf benyttes, ligesom hvad der ellers bringes til Afbenyttelse, afleveres til den der har udleveret det. 10. Bibliothekskatalogerne kunne ikke vcere til Publicums Brug i Almindelighed. Skulde det imidlertid en eller anden Gang vcere Nogen magt- påliggende at benytte dem, vil Tilladelse dertil knnne erholdes. 11. Fra Udlaan undtages i Almindelighed: a) Manuscripterne (med de Arna-Magnccanske forholdes efter samme Legats Fnndation), d) Kostbare Kobbervcerker, Pragtudgaver, Kort og sjeldne Boger, samt overhovedet saadanne, hvis Tab vanskelig kan erstattes, c) Ordbog er og andre Lexica, samt literaire Nepertorier, hvilke alle maae benyttes i Låsestuen, 6) Sko le - Videnskabelige Samlinger. 535 boger, endelig e) alle Slags blot underholdende Boger eller saakaldt Morskabslåsning. 12. Een Gang om Aaret, i Regelen umiddelbart for Julen, maae — efter forudgaaende Bekjendtgjorelse i Kjobenhavns Adresseavis og i Berlingske Tidende — alle de ndlaante Boger uden Undtagelse tilbageleveres. Nye Ublaan kunne derefter ikke forlanges, for de celdre ere berigtigede. Forhandlinger om Afbenyttelse uf Bibliotheket i nogle Aftentimer I Henhold til Kirke- og Undervisningsministerens Udtalelse i Rigsdagen, da Svorgsmaalet om Udlaansreglementets Revision bragtes frem, blev der af Mini- steriet under 3! te Mai 1861 indledet Brevvexling med Consistorium om Universitetsbibliotekets Benyttelse i nogle Aftentimer. Consistorium henholdt sig i sin Betcenkning om Sagen af 9de Octbr. s. A. ganske til en af Universitets- bibliothekaren afgiven Erklcering. og antog med ham, at Nytten af en Foran- staltning af den ovenncevnte Art maatte anfees for meget tvivlsom, idet der ikte syntes at vcere nogen Anledning til at sorudscette, at man ved at aabne Adgang til Universitetsbibliothekets Afbenyttelse i nogle Aftentimer vilde i nogen vcesentlig Grad gjore det mere tilgcengeligt for dem. der onskede at bruge det paa en til dets Bestemmelse svarende Maade til en Udvidelse af deres Kundskaber. Men under alle Omstændigheder maatte Consistorium paa det mest Indtrængende udtale sig mod at ndsoette Bibliotheket med dets rige, uvurderlige Skatte for den Fare, som en Belysning af dets Lokaler uundgaaeligt vilde medfore. Fra denne Side fandt ogsaa den vedkommende Bygningsinspecteur. Iustitsraad Hansen, hvis Erklcering blev indhentet om et Gasindlceg i Bygningen, en vcesentlig Betcenkelighed ved Foranstaltningen, som han derfor fraraadede, idet han tillige gjorde opmcerksom paa de scerlige Vanskeligheder, som Bygningens Constrnction vilve lcegge i Veien for Anbringelsen af Ledningsrorene. Senere er Intet blevet foretaget i denne Sag. Legater til Universitetsbibliotheket. Eibeschiitz's Legat til Bibliotheket. Ved et af afdode Iustitsraad S. A. Eibeschntz og efterlevende Enke uuder 20de Juni 18c>3 oprettet Testament blev der tillagt Universitetsbibliotheket en aarlig Sum af 300 Rd. paa Vilkaar: at af den aarlige Sum de 200 Rd> skulle anvendes til Anskaffelse af hebraiske, iscer celdre classiske Vcerker. og 100 Rd til andre orientalske, iscer indiske og persiske Vcerker. at disse samtlige Vcerker skulle samles paa Bibliotheket under Navn af „S. A. Eibeschiitz's Stiftelse", og at, naar et nogen- lunde fuldstcendigt hebraisk, talmudisk og rabbinsk Bibliothek er samlet, skulle Pengene anvendes til at befordre til Trykken deslige celdre classiske Vcerker, der endnu maatte findes i Mannscript paa udenlandske Bibliotheker. Disse ncermere Bestemmelser gjorde det tvivlsomt for Consistorium, hvorvidt det maatte vcere stemmende med Bibliothekets Tarv at modtage denne Gave. og Samme indhentede derfor Universitetsbibliothekarens. (Professor Thorsens) Betcenkning derom. I Overensstemmelse med hvad han derefter udtalte, kunde det vel antages, at det fidstncevnte Vilkaar angaaei^de Pengenes eventuelle Anvendelse til Manuscripters Udgivelse ikke vilde fremkalde nogen synderlig 536 Universitetet 1857—1863. Vanskelighed, ligesom der ogsaa syntes at vcere Udsigt til, at man ved Overenskomst med ^xeeutores te8tnmsnti kunde opnaae en Fortolkning as den ncestsidste Bestem- melse om en sceregen „Stiftelses" Dannelse, der ikke vilde medsore nogen videre Ubehagelighed for Bibliotheket. Forsaavidt derimod Testamentet paalagde, at 200 Rd. aarlig skulde anvendes til Anskaffelsen af hebraiske ifcer celdre classiske Vcerker, var dette efter Consistoriums Mening en saadan Byrde, at den ikke opveiedes ved de 100 Rd,, som iovrigt skulde anvendes til orientalske, iscer persiske og indiske Skrifter. Ved „hebraiske Vcerker" maatte nemlig efter den folgende Passus „et hebraisk, talmudisk og rabbinsk Bibliothek" vistnok sorstaaes, ikke hvad der vedkommer det gamle Testamente, dets Sprog, Exegese og Archceologi, men rabbinske og talmudiske Skrifter, hvilken Opfattelse ogsaa var den af Execntores bestemt urgerede. Men en saadan Samling, der har liden eller ingen videnskabelig Vcerd, skjonnede Consistorium ikke at vccre paa sin Plads i Universitetets Bibliothek. Den vilde utvivlsomt alene tjene til at skasse Bibliotheket en hel ny Klasse af ikke-videnskabelige og byrdefulde faste Bessgere, og, som Universitetsbibliothekaren havde fremhcevet, langt mere vcere til den hervcerende mosaiske Menigheds Bekvemmelighed og i dens Interesse end til Biblio- thekets og Videnskabens Fordel. Bibliothekaren havde vel soreslaaet, at man skulde sorsoge ved Forhandling med Executores at opuaae, at „hebraiske" Vcerker bleve at sorstaae om hvad der vedkommer det gamle Testament ikke mindre end om det der vedkommer Talmnd, men en saadan Overenskomst vilde dog kuu tildels ophceve Byrden, hvorrtil kom, hvad Consistorium ikke troede at turde lade ude af Betragtningen, at man ikke godt kunde foreslaae Executores en Ordning, der ikke stemmede med rigtig Fortolkning af Testamentets Bestemmelser. As disse Hensyn indstillede Consistorium i Skrivelse af 2den Mai 1857 til Ministeriets Beslutning, at S. A. Eibeschutz's Gave til Universitetet ikke skulde modtages, hvilken Indstilling Ministeriet under 29de Mai ncestester billigede. Imidlertid indstillede Flertallet af det af Folkethinget i den 10de Rigsdags- samling 1858 nedsatte Finantsudvalg"), at Jndtcegtspost 5 i Universitetets Budget for Finantsaaret 1859—60 maatte forhoies med Jndtcegten 300 Rd. af det Eibeschiitzske Legat. Som Sagen da sorelaa efter nogle senere af Prcesten ved den jodiske Menighed i Hovedstaden, Or. Wulff, meddelte Oplysninger, udtalte den davcerende Kirke- og Undervisningsminister sig for Udvalget derhen, at Legatet burde modtages, og i Henhold hertil blev Udvalgets Forslag taget tilbage. Efter det saaledes Foregaaede anmodede Ministeriet under 5te Januar 1 8 59 Consistorium om at foranledige det Fornsdne til Legatets Modtagelse, idet Ministeriet, henholdende sig til hvad Universitetsbibliothekaren i sin ^iv havde ytt^et om Udsigten til at bortfjerne enkelte as de Vanskeligheder, der havde fiemkaldt Betænkelighederne ved ftrax at modtage Gaven, overlod til Consistorium at indlede ncermere Forhandling med Lxecuwres tsstamenti i Eibeschutz's Bo og Universitets- bibliothekaren. Consistorium lod derefter Professorerne Westergaard, Hermansen og Mehren sammentræde for at meddele Erklcering og Forstag angaaende de Betingelser, hvorunder Legatet, uden i for hsi Grad at forulempe Bibliothekets *) See Rigsdagstid. for 10de Session, Anh. L. Sp. 66, Nr. 12. Videnskabelige Samlinger. 537 Orden og Vkonomi, kunde modtages. Med Hensyn til en i Testamentet indeholdt Bestemmelse om, at de for det legerede Belob anskaffede Voerker skulde samles paa Bibliotheket under Navn af S. A. Eibeschiitz's Stiftelse, foreslog denne Comite, at Vilkaaret maatte anfees opfyldt dels derved, at alle Boger bleve opsorte i eller ved Legatprotokollen, saaledes at der i samme gaves en fuldstændig Fortegnelse over samme, dels derved, at ethvert Vcerk forsynedes med et bestemt blivende Mcerke, der tydelig tilkjendegav, at det hidrorte sra og tilhorte den Eibeschutzske Stiftelse, hvilkeu Ordning Lxscutores testamenti tiltraadte. Under 25de Juni 1859 ind- berettede Consistorium, at Alt, efter Afgjorelseu af det omtalte Punkt, var bragt i Orden til Legatets Ikrafttræden. Elerts Legat. Ifolge et af Professor Nicolai Elert under 14de Mai 1790 oprettet Testament blev Universitetsbibliotheket indsat til hans Universalarving, dog saa- ledes at det af Formueu oprettede Legat for Bibliotheket forst skulde trcede i Kraft, naar visse Legater, som af Formuens Renter skulde udredes til private Personer, ved de Legatnydendes Dod vare ophorte. Ifolge Testamentet skulle Renterne, efter Fradrag af 20 Rd., som ere til- lagte Bibliothekaren, forst anvendes til at kjobe de Boger, hvis Tab paa nogen Maade kan regnes Testator til Last, og derefter til Jndkjob af hvad der maatte mangle i den latinske, groeske og osterlandske Philologi, iscer i det danske Sprog og Antiqviteter, saml til complette Boger istedenfor ucomplette i andre Fag. Jndkjobet overlades til Bibliothekaren, som anviser de derfor modtagne Regninger til Udbetaling i Ovcrstnren, eflerat de af ^amulus didliotkeeW ere paategnede om, at Bogerne ere afleverede til Bibliotheket. De saaledes indkjobte Boger indforer Bibliothekaren med Angivelse af Priserne i en dertil af Consistorium autoriseret Protokol, hvoraf I^amulus bikliotdsess ved hvert Nytaar skal tilstille Consistorium en ligelydende Afskrift. Da den sidste Legatnydende i Aaret 1861 dode, blev det, i Overensstemmelse med Consistoriums Indstilling angaaende Anvendelsen af den derved Bibliotheket tilfaldne Legatcapital, 2,932 Rd. 74 tz., ved Ministeriets Skrivelse af 15de Juli s. A. (til Consistorium og Qvcestor) bestemt, at der af de aarlige Renter 117 Rd. 30 h. skal, efter Fradrag af den gjceldende pCt. Administrationsafgift til Universitetsqvcestureu 3 Rd. 64 fz., anvendes et Belob af 93 Rd. 62 h. efter Testamentets Indhold til Bogindkjob for Universitetet uden at komme til Afgang i Universitetets Tilskud til dette, og 20 Rd., ligeledes efter den testamentariske Be- stemmelse, tillcegges Universitetsbibliothekaren som et Vederlag for det ham ifolge Testamentet paahvilende forogede Arbeide, navnlig med Forelsen af en soerskilt Protokol over Bogindkjobet for Legatets Midler. Det Rostgaardske Legat. Efterat dette Legat den Ilte Juni Termin 1859 var opvoxet til en saadan Storrelse, at dets fulde sundatsmcessige Anvendelse fra den Tid kuude indtrcede, bleve Reglerne for denne givne ved Ministeriets Skrivelse af 15de Juli 185 8, jfr. uedeufor Afsnittet om Legat- og Stipendievcesenet. Ifolge disse stal, i Medfor af Legatets Fundats § 15, Renten af 100 Rd. udbetales til Biblio- thekaren ved Universitetsbibliotheket og Renten af 900 Rd. anvendes til Jndkjob Universitets-Meddelelser. 6g 538 Universitetet 1857—1863. af Boger til Bibliotheket, saaledes at begge Rentebelob overfores til Universitetets Kasse som Bidrag dels til Bibliothekarens Lonning dels til Bibliothekets Udgifter. 2. Den botaniske Have. Havens Normalsum. De Forandringer, der ere foregaaede i Havens Normalsum, ville sees af efterstaaende Oversigt: Deraf Normalsum. Legatrenter Universitetets m. v. Tilskud. Rd. h. Rd. h. Rd. h. Efter Finantsloven for 1856—57 (see Univ. Medd. 1849 — 56, S. 687) udgjorde Havens Normalsum 8,200. 383. 4 7,816. 92 Ved Finantsloven for 1858—59 tilkom^) til ZEster og andre Fornodenheder ved Havens Samlinger.. 150. 150. 8,350. 383. 4 7,966. 92 Ved Finantsloven for 1859—60 blev overfort til Univ. Budget Udgiftspost 1 d og e^) et Lonningsbelob 3,528. 3,528. 4,822. 383. 4 4,438. 92 Ved Finantsloven for 1862 — 63 tilkom") til Ud- gifterne ved Ordningen af den Haven tilfaldne Liebmannske Herbariesamling endvidere... 150 Ro. og til fortsat Dyrkning. Beplantning m. v. af det til Plantessole indhegnede Areal paa Kjobenhavns Glacis................. 130 — 280. 280. 5,102. 383. 4 4,718. 92 Ved Finantsloven for 1863 — 64 tilkom den aarlige Afgift til det Kgl. Ingenienrcorps af det til Planteskole benyttede Jordstykke paa Glaciet^) ... 20. 20. Ved Finantsloven for 1864 — 65 tilkom endvidere til Reqvisiter til Beplantning af dette Jordstykke^) 20. 20. Ved Udgangen af Finantsaaret 1864 — 65 5,142. 383. 4 4,758. 92 ') Under Lovens Behandling i Rigsdagen. 2) See de trykte Anm. til Finanslovforslaget, S- 43. 6) See sammesteds, S. 201. 4) See sammesteds, S. 128. 5) See sammesteds, S. 123. Videnskabelige Samlinger 539 Af denne Normalsum ere dog folgende aarlige Tilskud midlertidige: a. til Havens Samlinger........................... 500 Rd.*) b. til Dyrkning, Beplantning m. v. af ovenncevnte Areal paa Kjobenhavns Glacis.......................... 170 __ 670 Rd. Foruden ovenncevnte Tilskud af 4,758 Nd. 92 tz. betaler Universitetet for Haven de ovenncevnte Lonninger nemlig: Post I. b. Gartneren.......................... 1,200 Rd. — I. o. Assistenten ved Haven................ 500 _ — „ „ 1ste Gartnersvend.................... 400 _ — „ „ 2den — .................... Z00 — — „ „ 3die — .................... 288 — » 4de — .................... 264 — — „ „ Materialsnedkeren.................... 276 _ — „ „ Portneren.......................... 300 - Lonninger... 3,528 Rd. hvortil endnu kommer extraordincert til den constituerede Directeur for Haven et aarligt Honorar af...... 400 — I Finantsaarene 1857 58 til 1864—65 ere folgende extraordinaire Til- skud**) udredede til Havens Normalsum: 1857—58. Til Udgifter ved Ordningen af Havens Museums- samlinger ifolge Tillægsbevillingslov af 29de Decbr. 1857 (4de Post)............................. 230 Rd. » tz. — Til andre extraordincere Udgifter ifolge Ministeriets Skrivelse af 12te Mai 1858 (4de Post).......... 90 — 22 - — Nogle til Haven i Aarene 1838 og 1841 udbetalte For- skud ere ifolge Ministeriets Skrivelse af 16de April 1858 forte til Afgang (Capital-Contoen) med ...... 107 — 36 - — For Opmuring af et Vandbassin i Haven (Bygn. C°ntoen)......'.............................. 748 ^26- 1858—59. Til en Hovedreparation af Drivhusene udbetalt (Bygn. Contoen), Tillægsbevilling af 30te Decbr. 1858,____ 1,066 — 15 - 1859—60. Extraordincert Tilskud til Havens Normalsum for 1859—60 (Havens Conto). Ministeriets Skrivelse af 30te Mai 1860 .............................. 36 — 54 - — Resten af Hovedreparationen af Drivhusene, Palme- huset, m. v. (Bygn. Contoen), Tillcegsbev. as 30te Decbr. 1858 og Finantslov 1859 — 60 ................. 2,501 — 24 - 1860—61. Hovedreparation af den botaniske Haves Bygninger (Bygn. Contoen)............................. 1,207 — - Til nceste Side... 5,986 Rd. 81 h. Deraf 200 Rd. bevilget ved Finantsloven for 1856-57, jsr. Univ. Medd. 1849-56, S. 689. *) Om de extraordincere Tilskud for den foregaaende Aarrakke, see Univ Medd 1849—56 S. 691-93. ' ' es' 540 Universitetet 1857—1863. Fra forrige Side.. . 5,986 Nd. 81 h. 1861—62. Til Anlceg af en Planteskole paa Glaciet mellem Dster- og Norrebro til Opelskning af de til Lce og Beskyttelse for den botaniske Have efter dens eventuelle Flytning uodvendige Trceer, hvortil ved Finantsloven for 1861 — 62 under Univ. Budg. Udg. Post 3 6 blev bevilget 822 Rd. 793 — 59 ^) — GartnerWeilbach Honorar sorExtraarbeive, vedkommende Forarbeiderne til Havens Flytning, ifolge Kgl. Resolution 26de Marts 1862. (Conto for vdsk. Formaal)---- 200 — -> - — Extraordincert Tilskud til Ordningen af de Liebmannske Samlinger, ifolge Ministeriets Skr. af Iste Juni 1861 (Conto for vdsk. Formaal)...................... 138 — 12- — Hovedreparation ved Havens Bygninger (Bygn. Contoen) 973 - 77 - 1862 — 63. Til Dcekning af en Kulregning........... 90 Rd. Godtgjorelse til Forpagteren af Grcesuiugen paa Glaciet og Afgift til Ingenienrcorpset af det til Planteskole indtagne Areal......... 30 — Havens Conto (Tillægsbevillingslov af 19de Ian. 1863). 120 — » - — Gartner Weilbach, ligesom ovenfor, for extraordincert Arbeide ved Haven, ifolge Kgl. Resolution 23de April 1863 (Conto for vdsk. Formaal)................ 200 — «- _ Hovedreparation ved Haven (Bygn. Contoen)....... 418 — 75- 186 3_64. Gartner Weilbach for extraordincert Arbeide ved Haven, Kgl. Resolution 21de Marts 1864, (Conto for vdsk. Formaal)................................... 200 - » - — Hovedreparation ved Drivhusene og Brolcegning......................444 Rd. 20 h. Hovedreparation af Forelcesningsfalen.. 302 — 84 - OmbygningasetVcexthns(Bygn.Contoen) 916 -87- _.- 1,663 — 95 - 186 4_65. Gartner Weilbach for extraordincert Arbeide ved Haven, ifolge Ministeriets Skrivelse af 15de April 1865 (Conto for vdsk. Formaal)..................... 200 » - — Hovedreparation ved Havens Byguinger. (Bygu. Contoen)................................... l,3^2 - 12,247 Rd. 46 h. *) Jfslge Ministeriets Skrivelse af 22de April 1862 anvendt saaledes: Til Plankeværket............................................................643Rd. 75H. — Jordens Behandling................................................80 - 80 - — Grcrsforpagter Holm, Godtgjorelse........................10 „ - — Jngenieurcorpset, Afgift..........................................20 — „ - — et Kort over Arealet..............................................30 „ - — Udgifter i Anledning af Arealets Opmaaling ... 9 — „ - ialt... 793 Rd. 59 h. Videnskabelige Samlinger. 541 Angaaende de Forhandlinger, der ere pleiede om Flytningen af den botaniske Have og om Grundstykket til det nye Haveanlceg, men ved Udgangen as Aaret 1863 endnu ikke havde fort til noget bestemt Resultat, vil forst blive at berette i „Meddelelserne" for en senere Aarrcekke. 3. Universitetets zoologiske Museum Normal bud g et. Deraf Normalsum, Legatrenter m. v. Universitetets Tilskud. Rd. jz. Rd. st. Rd. h. Efter Finantsloven for 1856—57 udgjorde det zoologiske Museums Normalsum (jsr. Uuiv. Medd. 1849 — 56, S. 697)....................... 2,064. 45 920. 2 1,144. 43 Ved Finantsloven sor 1857—58^) blev Bestyreren, Professor Steenstrnp, tillagt et personligt Tillceg af 500. 500. 2,564. 45 920. 2 1,644. 43 Ifolge Finantsloven for 1859—60-) fragik: Bestyrerens midlertidige Lonningstillceg, hvoraf 200 Rv. bortfaldt og 300 Rd. over- fortes til Univ. Budg. Udg.-Post la... 500 Rv. endvidere de til Post 1 e overforte Lonninger................ 1,140 Rd. efter Fradrag af de deraf af > 1,640. 500. 1,140. Moltkes Legat afholdte...... 500 — - 640 — 924. 45 420. 2 504. 43 Ifolge Finantsloven for 1860—61^) tilkom af de fra Moltkes Legaters Reservefond overforte Renter................................. 110. 68 110. 68 Ved Udgangen af Finantsaaret 1864 — 65 1,035. 17 530. 70 504. 43 Anm. 1. De ovrige 500 Nd. as Grev Moltkes Legaters Renter, som anvendes til Lonninger for Assistent og Conservator, findes til Indtcegt under Post 5, see endvidere Uvgistspost I o. 2. Foruden ovennævnte Tilskud af 504 Rv. 43 tz. udreder Universitetet frem- deles de til Post I e overforte Lonninger, nemlig: til en Assistent............................... 500 Rv. „ en Conservator............................ 499 _ et Bud.................................. 240 Lonninger... 1,140 Rd. ') See de trykte Anm. til Finanslovforslaget, S. 32—33. See sammesteds, S. 43. See sammesteds, S. 53. 542 Universitetet 1857—1863. I Tidsrummet fra 1ste April 1857 til 31te Marts 1865 har Museet erholdt solgende extraordincere Tilskud'^): 1857 — 58. Understottelse til Budet, ifolge Ministeriets Skrivelse af 12te Januar 1858 (Post 8),................. 20 Rd. » tz. 1858—59. Til Anskaffelse af 3 Skabe og 10 Montres (af Reservefondens Renter) ifolge Kongelig Resolution af 23de April 1858 ............................. 250 — - — Fragt for nogle fra Maracaibo oversendte Naturgjen- stande (extraordincere Ndgiftsconto) ifolge Kongelig Reso- lution af 24de Februar og Ministeriets Skrivelse af 3die Juni 1859 .............................. 17 _ 67 _ — Til Confervationsarbeide m. v. ved Kong Christian den 8des i Museet opbevarede Conchyliesamling (extra- ordincere Udgiftsconto) isolge Ministeriets Skrivelse as 12te Mai 1859.............................. 146 — 48 - — Reifennderstottelse til Museets Conservator (af Re- servefondens Renter), Kgl. Resolutioner af 26de Juli 1858 og 23de April 1859 ...................... 200 — » - 1860—61. Extraordincert Tllskud til Museet ifolge Ministeriets Skrivelse af 7de Mai 1861 (Reservefondens Renter) 200 — » - 1861—62. Extraordincert Tilsknd til Museet ifolge Ministeriets Skrivelse af 3die Mai 1862 (Conto for vdsk. Form.) 300 — » - — Til Confervationsarbeider ved Kong Christian den 8des Conchyliesamling, ifolge Ministeriets Skrivelse af 29de Marts 1862 (Conto for vdsk. Form.) ............ 199 — 46 - 1862 — 63. For Gas til Museet (Post 10 d 2).............. 34 — 32 - — Extraordincert Tilsknd til Museet, ifolge Kgl. Resolu- tion af 19de April 1863 (Conto for vdsk. Form.) .. 400 — >> - 1863 — 64. Museets Assisteut, Lonningstillceg for 1863 — 64, Kgl. Resolution af 21de Juni 1863 (Conto for vdsk. Form.)..................................... 200 — » - — For Gas (Conto 10 d 2)..................... 26 — 64 - -— Ligeledes.................................... 29 — 77 - 1864—65. Museets Assistent, Lonningstillcrg for 1864—65 (Conto for vibensk. Form), Kongelig Resolution af 12te Mai 1864 .................................. 200 - - 2,224 Rd. 46 tz. Om det Kongelige naturhistoriske Museums Forening med Universitetsmuseerne henvises til det ovenfor S. 33—51 Meddelte. Angaaende en noermere Bestemmelse om Anvendelsen af de Moltkefke Legaters Reservefond, see nedenfor under det mineralogiske Museum. *) Om de extraordincere Tilskud i den foregaaende Aarrcrkke, see Univ. Medd. 1849—56, S. 697-98. Videnskabelige Samlinger. 543 Universitetets mineralogiske Museum. Normalbudget. Ester Finantsloven for Finantsaaret 1856—57 (jfr. Univ. Medd. 1847—56, S. 702)............. Ved Finantsloven for 1869—-60^) overfortes til Univ. Budg. Udg.-Post 1 o Lonning til Assistance^) ... Isolge Finantsloven for 1860—61 tilkom af de fra Moltkes Legaters Reservefond overforte Renter og den fra det Kgl. naturhistoriske Museum (see Indtægtspost 16) overforte Udgift af.......... Ved Udgangen af Finantsaaret 1 8 64 — 6 5 Deraf Normalsum. Legatrenter Universitetets m. v. Tilskud. Rd. tz. Rd. h. Rd. h. 1,173. 33 590. 583. 33 200. 200. 973. 33 590. 383. 33 83. 4 83. 4 500. 500. 1.556. 37 673. 4 883. 33 I Tiden fra 1ste April 1857 til 31 te Marts 1865 har det mineralogiske Museum erholdt solgende extraordincere Tilskud^): 1859— 60. Til Udvidelse as Museets Lokale og sammes Forsyning med Skabe (Bygnings-Ccntoen).................. 4,149 Rd. 40 h. 1861—62. For Indsamling af mineralogiske Gjenstande til Indu- striudstillingen i London, ifolge Ministeriets Skrivelse af 7de December 1861 (Contoen for vdsk. Formaal).. 100 — »- 4.249 Rd. 40 h. Udvidelse af det mineralogiske Museums Lokale. Fra Consistorium modtog Ministeriet under 19de Juni 1858 et af det mineralogiske Museums Bestyrer, Conserentsraad Forchhammer, indgivet Forslag om Udvidelse af Museets Lokale ved at forbinde det med Universitetsbygningens Loft. ?c0dvendigheden af en faadan Udvidelse begrundedes i den overordentlige Tilvcext af Samlingerne i de sidst sorlobne 20 Aar, ved Siden as hvilken det Lokale, hvori de opbevaredes, kun var blevet soroget med den Plads til Op- stilling, som var levnet i den mineralogiske Forelcesningssal, hvor saagodt som ude- lukkende kun den egentlige danske, geognostiske Samling fandtes. Plads til den hele ovrige Tilvcext var kun blevet vundet ved en Omstilling af Skabene og den bedst mulige Benyttelse af det oeldre Lokale. Hvis man ikke vilde forstyrre Hoved- ') See de trykte Anm. til Finantslovudkastet, S. 43. ^ Den overfsrte Lonning 200 Rd. udbetales til Assistenten. 2) See de trykte Anm. til Finantslovudkastet, S. 53. Om de extraordincrre Tilskud i den soregaaende Aarrcekke, see Univ. Medd 1849—56 S. 703. 544 Universitetet 1857—1863. lokalets smukke Forhold og den lette Tilgængelighed til Samlingens Benyttelse, kunde der ikke anbringes flere Skabe eller opstilles flere Mineralier. Under disse Omstændigheder maatte vel det Spsrgsmaal opkastes, om der ikke kunne scettes en Grcendse for Samlingernes Udvidelse. I saa Henseende kom Samlingens Bestyrer til det Resultat, at den oryctognostifke Samling kun sorsaavidt burde udvides, som nye Mineralier opdages og lcengere bekjendte Mineralier kunde er- hverves i mere charakteristiske og lcererige Stykker, men at derimod den almindelige geognostifke Samling, som i de Retninger, der ikke umiddelbart ere vigtige til Sammenligning med danske Dannelser, er meget fattig, hoilig trcengte til en betydelig Udvidelse for vcerdig at kunne repræsentere Videnskaben. Med Hensyn til den danske geognostiske Samling maatte den storst mulige Fuldstændighed soges opnaaet, og for de geognostiske Samlinger fra Grenland, Island og Fceroerne forbrede Videnskaben ogsaa saavidt muligt Fuldstændighed opnaaet; thi kun i Kjoben- havn kunde disse bandes geognostifke Beskaffenhed findes tilfredsstillende repræsenteret. Forslaget til Lokalets Udvidelse gik ud paa solgende Forandring. Et af det mineralogifke Museums Vinduer over Hvcrlvingen af den Port, der forer til Universitetets Hovedgaard, skulde forandres til en Dor, der sattes i Forbindelse med en Gang, som sorer lige til det store ovre Hjorneanditorinms vestlige Vindue, der blev at tilmure. Herfra skulde en Vindeltrappe sore op til Loftet og en Gang fra Trappen til den Del af loftet, der ligger over Vestibulen. Dette samt den hidtil ubenyttede Deel af Loftet over Solennitetssalen skulde indrettes til Museum og saae sit Lys igjennem Tagvinduer. Pladsen paa begge Sider af den Gang, der paa Loftet forer fra Vindeltrappen til det til Museum udsete Loft, bestemtes til Magasin. Det nye Lokale toenktes forelobig ikke opvarmet. Udgiften til disse Bygningsforandringer 3,178 Rd. 32 H, samt til det nye Lokales Forsyning med Skabe indtil 1,009 Rd., ialt 4,178 Nb. 32 tz., blev op- tagen i Finantslovudkastet for 1859—60^) og bevilget ved Fiuantsloven for samme Aar. Den virkelige Udgift til hele Foretagendet udgjorde 4,119 Rd. 40 Indlemmelse af det Kgl. naturhistoriske Museums mineralogiske Afdeling i Universitet s muse et. Umiddelbart esterat den fornsdne Sum var blevet bevilget ved ,vinantslvven til en Udvidelse af det mineralogiske Museums Lokale, lod Ministeriet ved skrivelse af 26de April 1859 til Consistorium Sporgsmaalet om Indlemmelse af det Kgl. naturhistoriske Museums m in e ra lo g i sk e Afdeling i Universitets- museet tage under Overveielse, hvilket Anliggende Ministeriet paalagde Conststorinin at gjore til Gjenstand for en Conference imellem Directionen for det 5tgl. natur- historiske Museum og Bestyrerne af Universitetets mineralogifke Museum. Deu saaledes forlangte Betænkning fra Museets Bestyrer modtog Ministeriet under 4de Juli s. A. igjennem Cousistorium. I Betcenkningen indeholdtes solgende Oplysninger og Forslag om det Kgl. naturhistoriske Museums mineralogiske Afdeling. Denne bestod af flere til forfkjellige Tider sammensmeltede celdre Samlinger, hvortil i den seneste Tid Kong Christian den Vllldes particulcere Samling var kommen, hvilken dog holdtes scerstilt, da den blev opstillet i det Kgl. Museums Lokale, fordi deri dengang fandtes *) See de trykte Anmærkninger til dette, S. 48. Videnskabelige Samlinger. 545 bedre Plads end i Universitetsmuseet. Samlingen indeholdt en Pragtsamling as Kongsberger Solvstnsfer og mange andre interessante og sjeldne Stykker, men kunde i Righoldighed ikke maale sig med Universitetets Samling, der udmcerker sig ved en stor Mangfoldighed dels as nye dels af celdre Mineraller, isoer fra Gronland, Island, Fceroerne, Norge og Sverrig. Langt mindre betydelig var det Kgl. Museums geognostifle Samling og en egentlig palæontologisk Samling havdes slet ikke, saasom alle Forsteninger, der ikke vare indordnede under de Bjerglag, hvori de sandtes, vare afgivne til de vedkommende zoologiske Afdelinger, hvortil deres levende Be- sloegtede hore. Bestyrerne ansaae det for meget onfleligt at optage det Kgl. Museums mineralogiske Del i Universitetets Samling, og bemcerkede, at der ved den sore- staaende Udvidelse af Lokalet vilde vindes tilstrækkelig Plads til at modtage og opstille det Kgl. Museums hele mineralogiske Afdeling. Ved at sammensmelte dem vilde der strax opnaaes en storre Fnldstcendighed og ved de sorogede Pengemidler, som Sammensmeltningen forstasfede den forenede Samling, vilde der kunne udrettes langt mere, end der hidtil kunde opnaaes ved de adskilte Samlinger. Dernccst vilde de ved Sammensmeltningen udskudte Doubletter ved Bortbytning kunne bidrage til at soroge Hovedsamlingen. Som en aldeles nodvendig Betingelse for For- eningen opstillede Bestyrerne, at der virkelig skete en Sammensmeltning, det vil sige, at de enkelte Samlinger, som fandtes i det Kongelige Museum og derunder Christian Vllldes particulcere Samling, bleve optagne og indordnede i Universitetetsmnseets store oryctognostiske Samling. Man behovede ikke derved at frygte for, at de enkelte Samlinger fporlost skulde forsvinde i den store Hovedsamling; thi det var en Regel, at de gamle Etiketter samvittighedsfuldt opbevaredes ved ethvert Stykke, hvortil de horte, og med Hensyn til Christian den Vllldes particulcere Samling var det udtrykkelig bestemt, at Etiketterne med sceregen Farve eller et andet scereget Mcerke skulle betegne Stykkerne, som hidrorende fra Kongens Museum. Hvad de oconomiske og personelle Forhold angik, formente Bestyreren, at de 500 Rd.', som hidtil vare tillagte den mineralogiske Afdeling af det Kgl. Museum, ved Sammen- smeltningen maatte overfores til Uuiversitetsmuseet, og at der maatte ansccttes to Assistenter. Benyttelsen af Lokalet tcenkte han sig at maatte skee saaledes, at den store Sal i sorste Etage af Commnnitetsbygningen udelukkende sknlde anvendes til den oryctognostiske eller egentlige Mineralsamling. den nederste Sal sammesteds, der tillige benyttes som Auditorium, udelukkende til den danske geognostiske Samling, og det nye Lokale til den hele almindelige geognostifle Samling. Da det Moltkefle, Universitetet tilhorende, Natnraliecabinet vilde udgjore den langt overveienve Del as den forenede mineralogis? - geognostiske Samling, ansaa Bestyreren det for tilraadeligst, at Museet beholdt sit Navn af den Moltkefle Samling og at Forholdet til Besidderen af Grevskabet Bregentved blev uforandret. I Overensstemmelse med det i Betcenkningen indeholdte, as Consistorinm tiltraadte Forslag, og efter en Brevvexling om den oconomiske Del af Forslaget med Indenrigsministeriet, tilkjendegav Ministeriet under 8de April 1859 Consistorium, at der i Finantslovudkastet for 1860—LI vilde blive optaget et Forslag om, at det den mineralogiske Afdeling af det Kgl. naturhistoriske Museum tillagte Annuum tilligemed den ledige Znspectorlonning ved samme blev overfort til Universitetets Museum, og bemyndigede Consistorium til at lade Universitetsmuseets Bestyrer trcesse fornoden Foranstaltning til, at Indflytningen i det nye Lokale og Omordningen i dens Hovedtrcek kunde skee i Septbr., Octbr. og Novbr. Maa- UniversitetS-Meddelelser. 546 Universitetet 1857 — 1863. neder 1859, saaledes at der til Jvcerkscettelsen heraf og til Antagelsen af en Med- hjcrlper herved stilledes til Bestyrerens Naadighed det Pengebelob, som af det Kgl. naturhistoriste Mnfeum ester det Bemcerkede blev at afgive til Universitetsmufeet. Ved Finantsloven for Finantsaaret 1860 —6 l^), blev det bevilget, at den ved det Kongelige naturhistoriske Museums mineralogiske Asdeling ledige Jnspectorlonning 300 Nd. i Forbindelse med det til samme Afdelings Fornødenheder anvendte aarlige Belob af 200 Rd., ialt 500 Rd., afgives til Universitetsmuseet til Dcekning af de ved Afdelingens Indlemmelse i Universitetsmuseet bevirkede sorogede Udgifter. Bestemmelse om Anvendelsen af de Moltke ske Legaters Reservefond. Ved den under 28de Januar 184 5 allernaadigst confirmerede Fundation for Grev I. G. Moltkes Legater til Universitetet^), § 12, er det med Hensyn til Legaternes Reservefond, som skal benyttes til Gavn for Naturhistorien, bestemt, at der, naar de til bemeldte Fond henlagte 5,000 Rd. ere opvoxede til 10,000 Rd., fra Universitetets Side stal gjores Besidderen af Grevskabet Bregentved Forflag om, hvorvidt det maatte vcere hensigtsmæssigt at trcesfe Bestemmelse om en vis stadig Anvendelse af Renterne af de tilkomne 5,000 Rd. Efterat Reservefondens Capital ifolge det afsluttede Regnskab for Aaret 1858 viste sig at vcere opvoxet til 10,175 Rd., anmodede Consistorium Bestyrerne af det mineralogiske og af det zoologiske Museum om med Universitetsbibliothekaren at tage Spsrgsmaalet oni Anvendelsen af Renterne af de 5,000 Rd. under Overveielse. I den derefter afgivne Betcrnkning blev foreflaaet, at Renterne af den ommeldte Capital maatte tillcegges de tvende naturvidenskabelige Museer til Forøgelse af deres aarlige Jnd- tcegter, saaledes at det zoologiske Museum erholdt og det mineralogifke Museum 6,7, hvilket Forslag Consistorium i Skrivelse af 5te Marts 1859 anbefalede. Efter at have brevvexlet med Besidderen af Grevskabet Bregentved, som under 11te April s. A. gav sit Samtykke til den foreslaaede Anvendelse af de omspurgte Renter, blev denne ved Skrivelse af 19de s. M. (til Consistorium) billiget af Ministeriet. 5. Ven physlskc Injtrumtntsamling. Normal bud g et. Ved Finantsloven for 1856 — 57 (jfr. Univ. Medd. 1849—56, S. 705) bestemt saaledes ....................... Ifolge Finantsloven for 1 857—58^) Renten af det Kratzensteinske Legat . . Til nceste Side... Deraf Normalsum. Legatrenten Universitetets Pol. Lcereanst. m. m. Tilsind. Tilsind. Rd. Rd. tz. Rd. h. Rd. 1,755. 272. 52 827. 41 655. 17. 48 4- 17. 48 1,755. 255. 4 844. 92 655. 1,755. 255. 4 84 4. 92 655. Til nceste Side... *) See de trykte Anmarkn. til Firuintslovudk. for 1860 -61. S. 48 act 3, S. 52 aci 16. '*) See Univ. Aarb. for 1845, S- 47 — 51. i) See de trykte Anm. til Finantslovndkastet, S. 33. Videnskabelige Samlinger. 547 Deraf Normalsum. Legatrenter Universitetets Pol. Lcereanst. m. v. Tilskud. Tilskud. Rd. Rd. h. Rd. tz. Rd. Fra forrige Side... 1,755. 255. 4 814. 92 655. Bed Finantsloven for 1859 —60 ^) til- kom paa Grund af forhsiet Leie af Samlingens Lokale for '/» Aar..... 50. 50. 1,805. 255. 4 891. 92 655. men derimod fragik Lonningerne af Lcereanstaltens Tilskud, svin i Anstal- tens Budget ere henforte til Post l e. med........................... 33 t 330. 1,175. 255. 1 891. 92 325. Ved Finantsloven for 1860 — 6!-) til- kom det andet Halvaars forhoiede Leie af Samlingens Lokale ........ 50. 50. og foroget Tilskud fra den polyt. Lcere- anstalts ....................... 7 5. 75. 1,600. 255. 1 941. 92 400. - Ifolge Finantsloven for 1863 — 61^) afgaaer, som overtaget af den polytechniske Læreanstalt, i Anledning af Aflosningen af Universitetets Mellemvcerende med Anstalten, det hele Bidrag til physiske Znstrumentsamling (hvorom ncermere nedenfor under Afsnittet om de oeono- mifke Anliggender)............... 255. 1 911. 92 Ialt... 1,200 Rd. naar hertil lcegges Lcereaustaltens eget tidligere Tilskud.... 100 — udkommer den hidtilværende Normalsum................ 1,600 Nd. 6. De to chemiske Laboratorier. Normalbudg et. Deraf Normalsum. Universitetets Pol. Lcrreanst. Tilskud. Tilskud. Ved Finantsloven for 1856—57 (jfr. Univ. Medd. Rd. Rd. Rd. 1819—56, S. 709) bestemt saaledes .......... 3,250. 700. 2,550. 3,250. 700. 2,550. !) See de trykte Anm. til Fiuantslovndkostet G. 43. - - — S. 53. 6) Ikke i Anm. til Finantslovudkastet. *) See de trykte Anm. til Finantslovndkastet S. 123. !) See de trykte Anm. til Fiuantslovndkostet G. 43. - - — S. 53. 6) Ikke i Anm. til Finantslovudkastet. *) See de trykte Anm. til Finantslovndkastet S. 123. es* 548 Universitetet 1857—1863. Ved Finantsloven for 1859—60 blev Normal- summen, i Anledning af Opsorelsen af Universi- tetets nye Laboratorium, saaledes bestemt:^) Universitetets 1ste Laboratorium, a) Lonninger: 1 steAmanueusis (hidtil 400 Rd.) 500 Rd, 2den — (hidtil 300 Nv.) 450 — Karlen (hidtil 288 Nd.) ... 300 — 1,250Rd. foruden fri Bolig til dem alle og Brcende in natura, til Karlen, samt begge Ama- nuenses Andel i Gebyr for Adgangskort, anslaaet til 64 Rd. for hver. d) Rengjoring, Gadefeining m. v....... 150 — e) Brccndsel..................................580 — 6) Gas........................... 300 — e).Andre Udgifter, faasom til Regnskaber, Materialier, physiske Apparater......1,195 — foruden at dertil endvidere kan anvendes Laboratoriets uvisseIndtcegtersor Adgangskort m. v. - I Anledning af den ovenberorte Aflosning af Uni- versitetets Mellemværende med den pol. Læreanstalt overtager Universitetet isolge Finantsloven for 1863—64^) Læreanstaltens Bidrag............ derimod asgaaer, som overfort til Post 1 e"), oven- nccvnte Lonninger........................- - Normalfum ved Udgangen asFinantsaaret 1 864 — 65, som nu fuldt udredes af Univer- sitetet, ................................... foruden Lonnningerne 1,250 Nd. Polyt. Læreanstalts 2det Laboratorium. Efter Finantsloven for 1856 — 57 .............. Anm. Lonuiugerne af Læreanstaltens tidligere Tilskud ere henlagte til sammes Budgetspost 1 c. Ved Finantsloven for 1860—61 forhoiet med.... Til nceste Side... Normalsum. Rd. Deraf Universitetets Tilskud. Rd. Pol. Lcrreanst. Tilskud. Rd. 3,475. 3,475. 1,250. 2,350. -i- 1,125. 1.125. -v- 1,125. 3.475. 1,250. 2,225. 2,225. 1,460. 350. ') See de trykte Anmærkninger til Finantslovudkastet S. S) __— — S. ^ — — S. — — — for 140. 1,600^ 1,600. 45. 128. 128, jsrt. med 1864-65 S. 123. 350. 350. .110. 140. ,250. ,250. Videnskabelige Samlinger. 549 Deraf Normalsum. Universitetets Pol. Lcereanst. Tilskud. Tilskud. Rd. Rd. Nd. Fra forrige Side... 1,600. 350. 1,250. Ved Finantsloven for 1863—64^) blev Udgifterne ved dette Laboratorium overtagne af den pol. Lære- anstalt i Anledning af Aflosningen af dens Mellem- voerende med Universitetet. Som Folge heraf er nu Universitetets tidligere Tilskud overfort til Læreanstalten, med......... ......... 350. -i- 350. Normalsum ved Udgangen af Finantsaaret 1 8 6 4 — 6 5, der nu fuldt udredes af den pol. Lære- anstalt, .................................. 1,600. 1,600. I Tiden fra lste April 1857 til 31te Marts 1865 har Universitetets cheniiske Laboratorium erholdt folgende Tilskud:") 1857—58. Extraordincert Tilskud ifolge Ministeriets Skrivelse af I4de Octbr. 1856 (Univ. Budg. Uvg. Post 12) .. 350 Nd. 1858—59. — — ifolge Tillægsbevillingslov af 30te Decbr. 1858 (Post 4)... — — — ifolge Ministeriets Skrivelser af 28de April 1859 (extraordiucrre Udgiftsconto) .............. — — — og 2den Novbr. 1857, (samme Conto).................... 1801—02. Hovedreparation ved Laboratoriet (Bygningscontoen) .. 1862—63. — — — „ 1864 — 65. — — — 550 116 64 h. 350 — 193 - 64 - 303 — 88 - 285 — 69 - 2,149 Rd. 93 st. Opforelsen af et nyt chemisk Laboratorium. Under 30te September 1852 tilstillede Professor eliemiR, vr. plul. E. Scharling, Kirke- og Undervisningsministeriet et Andragende") om Opforelsen af et nyt chemisk Laboratorium saavel for Universitetets Studerende (de medicinske Studerende og Pharmaceuterue) som for den polytechniske La-reanstalt, indrettet saaledes, at det afgav passende Lokale for de Forelæsninger, som ved Universitetet holdes over Chemi, og tillige Bolig for Docenten i Chemi. Mini- steriet ansaa denne Sag for saa vigtig i Videnskabens og de Studerendes Inter- esse, at Samme, uden Hensyn til, om den under Forhandling staaende Sag om den ') See de trykte Anm. til Fiuautslovudkastet S. 123. Om de extraordiuare Tilskud i den soregaaende Na^rakke, see Univ. Medd. 1849—56 S. 705. Findes aftrykt i Jndbydelsesskriftet til Reforiuatiousfesten ved Universitetet i Aaret 1857 S, 91-96. 550 Universitetet 1857—1863. polytechniske Læreanstalts fremtidige Stilling kunde tilendebringes samtidig med Ud- arbejdelsen af et fuldstændigt Forslag til Laboratoriets Tilvejebringelse, og bortseet fra Sporgsmaalet, om det nye Laboratorium skulde knyttes udelukkende til Universi- tetet eller staae i samme Forhold til dette, som det oeldre med den polytechniske Lcereanstalt forbnndne Laboratorium, troede at burde fremme de nodvendige For- arbejder for snarest muligt at erholde Lovbemyndigelse til Laboratoriets Opforelse. I Lobet af Sommeren 185 6 tilskrev Vi in is te ri et derfor den davcerende Bygningsdirecteur om at lade vedkommende Bygningsinspecteur udarbeide en Tegning til Bygningen samt Overslag over Udgifterne til dens Opforelse og Lokalernes Forsyning med det fornodne Apparat og Inventarium. Samtidig dermed blev Consistorium anmodet om at gjore Forslag til eu passende Byggegrund for Laboratoriet. En af Consistorium til dette Biemed nedsat Comite foreslog til Byggegrund den Bastion af Kjobenhavns Vold ved Philosophgangen, hvor Københavns Commnne tidligere havde havt et Gymnastikhus staaende, hvilket Forslag Consistorium anbefalede. Men Krigsministeriet modsatte sig bestemt Bygningens Opforelse paa dette Sted. Igjennem BygningSdirectoratet modtog Ministeriet en af Bygningsiuspec- teureu, Professor Biudesboll, udkastet Tegning til en ny Laboratoriebygning. Denne med dertil horende Overslag var bygget paa den Forudsætning, at Byggegrunden erholdtes paa det ovenfor omtalte Sted, og Udgiften blev derefter anslaaet til..................................................54,928 Rd. 62 h. foruden til den forste Indretning af Laboratoriet............ 10,200 -48- ialt... 65,l 29 Rv. 14 tz. Efterat der forgjceves fra forskjellige Sider var blevet gjort Forsog paa at finde en passende Byggegrund til Laboratoriet, stillede Ministeriet ved den anden Behandling af Fiuantsloven for 1856 — 57 i Folkethinget et ændringsforslags) om, at der, efter en tilnærmelsesvis opgjort Beregning af Kjobesummen, inaatte bevilges indtil 30,000 Rd. til Indkjob af en Byggegrund, hvilken Sum derpaa blev bevilget ved Fiuantsloven for det noevnte Finantsaar under Universitetets Budget. Efter uye frugteslose Forhandlinger med Krigsministeriet om en Byggeplads indenfor Demarkationslinien paa Fcestningens Glacis toet udeufor Broen over Stadsgraven ved Norrevold blev der, efter et af Professor eksmiss, vedkommende Bygningsinspecteur og Qvcestor i Forening indgivet Forslag, under 19de In li 1 8 56 af Ministeriet meddelt den Sidstnævnte Bemyndigelse til at indkjobe en. Murmester Carstensen tilhorende, Eiendom Nr. 216 og 242 45 i Ny Vestergade med tilhorende Gruud, indeholdende 3,550 ^ Al., og alle derpaa opsorte Bygninger m. v. for en Kjobesnm af 37,000 Rd., foruden Baukheftelfeu 222 Rd., og umiddel- bart derefter blev Kjobet afsluttet. I samme Aar dode Professor Bindesboll, der, som bemcerket, havde udkastet Tegningen til den nye Bygning med dertil horende Overslag over Udgifterne. Dette Dodsfald i Forbindelse med den Omstcendighed. at Bindesbolls Plan var bygget paa den Forudscetning, at Grunden til Bygningen vilde erholdes paa det ovenomtalte Sted i Philosophgangen, foranledigede Ministeriet til under 25de August s. A. at anmode Consistorium om at antage en af Hovedstadens dygtigste Architekter til at udkaste Tegning med Overslag til den nye Bygnings Opforelse paa den indtjobte 5) See Rigsdagstidenden for 7de Samling 4855, Folketh. Tid. Sp. 1630. Videnskabelige Samlinger. 551 Grund efter Raadforsel med Professor elism. Scharling, der da var vendt tilbage fra en Neife, han med Understottelse af Universitetets KaSse havde foretaget i For- ening med en ung Architekt sor at gjore sig bekjendt med Indretningen af nogle af de bedste chemiske Laboratoriebygninger i Udlandet. Dette Hverv blev af Consi- storinm overdraget til Architekt N. S. Nebelong, Jalt bleve folgeude Udgifter bevilgede til det nye Laboratorium: Rd. h a) Ved Finantsloven for 1856 — 57 til Indkjsb af en Byggegrund.. 30,000. b) Ved Finantsloven for 1857 — 58: Til Opforelse as det nye Laboratorium og en Forandring af Forhuset til Bolig sor Professor ckemisz, samt for Amanuensis og en Portner............................... 49,375 Nd. 20 tz. Til Bygningens Indretning cg Forsyning med Inventarium........................... 10,200 — 12 - Det Belob, hvormed Kjobesummen sor den til Bygningen indkjobte Grund..... 37,222 Rd. havde oversteget den ved Finantsloven for 1856 — 57 bevilgede Sum... 30,000 — - 7,222 — ialt... 66,797 Rd. 32 h. rundt udfort.............. 66,800. Endvidere bevilgedes: ved Lov af 30te Decbr. 1858 om Tillægsbevilling for Finantsaaret 1858 — 59: til det egentlige Bygningsarbejde.................... 1,010 Nd. til Gas- og Vandindloeg.......................... 900 — 1,910. ved Lov af 31te Marts 1860 om Tillægsbevilling for Finantsaaret 1859 — 60 : til Conducteurhold endvidere................................ Zgg ialt... 99,010. I Begyndelsen af Aaret 1857 blev der af Consistorium nedsat en Comite, bestaaende af Professorerne, Etatsraad Forchhammer og E, Scharling samt Uni- versitetets Ovccstor, sor at overtage det Fornodne paa Universitetets Vegne ved Bygningsarbejdet, og umiddelbart derefter blev Consistorinm, under 9ve Marts s. A., af Ministeriet bemyndiget til al overdrage Architekt N. S. Nebelong Udforelsen af hele Bygningsarbejdet, saaledes at der dels hersor blev tilstaaet ham et Honorar af 2 pCt. af den til Arbeidet beregnede Overslagssum 60,000 Nd. eller ialt 1,200 Ro., mod at han da uden Udgift for Universitetet afholdt alle Udgifter til Contor- hold, Assistance, de fornodne Detailtegningers Affattelse m. m. i Anledning af Bygningens Opforelse, og at der dels endvidere som Medhjoelp ved det stadig daglige Tilsyn nied Byggearbejdet blev lonnet en Condueteur med et Honorar af 60 Rv. for hver Arbeidsmaaned Arbeidet vedvarede, dog i intet Tilfcelde lcengere end for 12 Maaneder eller ialt 720 Nd. Bygningsarbejdet tilendebragtes i Aaret 1859, De virkelige Udgifter til Bygningen udgjorde: 552 Universitetet 1857—1863. Indkjob af Byggegrunden: Rd. tz. Den indkjobte Eiendoni kostede 37,090 Rd. foruden Bcmkheftelsen 222 Rd., foiu af Universitetet blev indfriet, altfaa.................. 37,222. Naar man derhos medregner Omkostninger vcd Adkoinstdocnmenter, be- talte Skatter og Afgifter samt andre Udgifter indtil Udgangen af 1858 — 59.................................. 3,534 Rd. 71 tz. men paa den anden Side fradrager de af Eiendommen i samme Tid oppebaarne Leieindtcrgter............ 4,296 — 43 - --?- 761. 68 bliver den endelige Udgift for Byggegrunden..................... 36,460. 28 L. De egentlige Byggearbeider: Honorar til Architekten ........................ 1,200 Rd. » h. Ligeledes til Conducteuren...................... 1,080 — »- 2,280 Rv. » tz. Materialier og Arbeidslon........ 54,336 Nv. 33 h. hvorfra dog gaaer et indkommet Be- lob for solgte gl. Materialier. . . 60 — » - - 54.276 — 33 - - 56.556. 33 De til Laboratoriets Forsyning med Inventarium og Apparater bevilgede.......................................... 11.100. Samlet Udgiftssum.. 104,116.61 hvilken Udgift oversteg den bevilgede Sum, ovenstaaende............ 99,010. » med et Belob af............................................ 5.106.61 hvilken Overskridelse ved Rigsdagens Beslutning til Statsrevisionens Antegninger til Regnskabet for 1859 — 60^) billigedes at maatte passere. Ordning af det chemiske Laboratoriums i ud re Forhold. Opforelfen af den nye Laboratoriebygning medforte, som en Selvfolge, Nod- vendigheden af ncrrmere eller nye Bestemmelser baade om Laboratoriets Forhold til det oeldre Laboratorium i den polytechniske Læreanstalt og em de dets indre Virk- somhed vedkommende Anliggender. Til de sidste horte navnlig Personalforholdene ved Laboratoriet med dertil horende Lonningsbestemmelser, Fastscettelse af det for- ogede Tilsknd. som vilde behoves til at bestride det udvidede Laboratoriums For- vovenheder. derunder saavel de, der hore til selve Undervisningen og øvelserne, som de der indbefattes under Tilsynet med Bygningen, Renholdelsen. Belysningen, Opvarmingen af Localerne o. s. v.. samt en ny og anden Regulering af Betalingen for Undervisningen og de Reqvisiter, der leveres af Laboratoriet til Deltagerne i Bvelferne. Hvad det nye Laboratoriums Forhold til det celdre i Læreanstalten angik, blev der ved Ordningen af det nye Laboratoriums Forhold, som ere fastsatte af Ministeriet ved Skrivelse af 21de Juli 1 8 5 8 til Cousistorium, lagt *) See Statsrevisionens Beretning til Rigsdagen for Fincmtsaaret 1859—60, S. 144—146, Rigsdagstid. for 14de Samling 1862, Anh. 1426. Videnskabelige Samlinger. 553 den Forudsætning til Grund, at det nye Laboratorium vel maatte betragtes og be- nyttes som et Fcellesinstitut for Universitetet og den polytechniske Læreanstalt, men at derimod dets Specialbudget burde, som eu Folge af, at Universitetet havde bekostet dets nye Bygninger og kom til at udrede det sorogede Pengetilskud, som dets ud- videde Virksomhed i den nye Bygning vilde udkroeve, overfores til Universitetets Budget, istedenfor at det hidtil havde vceret oplaget under Læreanstaltens. Paa samme Maade maatte det fremdeles betragtes som givet, at det med den polytechniske Lcereanstalt forbundne (af Conferentsraad Forchhammer dengang bestyrede) Laboratorium burde beholde sit hidtil havte Tilskud af Universitetet, som et Institut, der er svelles sor den polytechniske Lcereanstalt og Universitetet, forsaavidt dette Laboratorium ogsaa fremtidig vilde blive at benytte af de Studerende ved Universitetet, som forberede sig til Magisterconferents i visse Fagretninger. Ordningen af Personalsorholdene med dertil horende Lonningsbestemmelser og Reguleringen af de aarlige Pengebidrag til Laboratoriet og Udgifterne til dets forjkjellige Fornodenheder skete ved et for Laboratoriet udarbeidet Specialbudget, der scerlig bevilgedes ved Finantsloven. Betalingen sor Undervisningen blev ind- befattet under et af Kirke- og Undervisningsministeriet, ligeledes ved den nysberorte Skrivelse as 21de Juli 1858, approberet Reglement for Benyttelsen af Laboratoriet. Endnu kom hertil en Bestemmelse om de Betingelser, hvorunder Laboratoriets Bestyrer vilde vcere at tilstaae Benyttelsen af den i Laboratoriet indrettede Embedsbolig. De saaledes givne Bestemmelser blive hver sor sig her at meddele. a) Specialbudget sor Universitetets chemiske Laboratorium. I Udkastet til Finantsloven for 1859—60*) blev der, efter Brevvexling med Consistorium, af Ministeriet optaget et Forslag til et nyt Budget for det chemiske Laboratorium, hvilket Forslag, paa en enkelt Undtagelse ncer, blev billiget ved Finantsloven for s. A. Det gjceldende Budget er i Overensstemmelse hermed folgende: I n d t ce a t. . Rd. Tilskud fra den polytechniske Lcereanstalt, ligesom hidtil,............... 1,125. ligeledes sra Universitetet: a) det celdre ved Normalreglementet bestemte faste Bidrag... 350 Rd. b) det i de sidste Aar af Universitetets extraordincere Udgifts- conto afholdte Bidrag af.................. 350 Rd. o) et nyt Tilskud til at dcekke de sorogede Udgifter. 1,650 — tilsammen 2,000 — 2,350. ialt Jndtcegt... 3,475. Udgift: a) Lonninger: 1ste Amanuensis (hidtil 400 Rd.) 2den — (hidtil 300 Rd.) Karlen (hidtil 288 Rd.)........ 500 Rd. 450 — 300 — Til nceste Side.. . 1,250 Rd. 3,475. *) See de trykte Anm. til dette, S. 44—46. Universitets Meddelelsen 70 554 Universitetet 1857—1863. Fra sorrige Side... foruden fri Bolig til dem alle og Brccnde in natura til Karlen samt Amanueuses, Andel i Gebyret for Adgangskort, an- slaaet til 61 Rd. for hver. d) Rengjoring, Gadefeining m. m........................ e) Brccndsel......................................... <1) Gas ............................................ s) Andre Udgifter, saasom til Redskaber, Materialier, physiske Apparater........................................ foruden at dertil kan anvendes endvidere Laboratoriets uvisse Judtoegter for Adgangskort m. m. ialt... 3,475. Til Udgifterne horte endnu Omkostningerne til Bygningens Vedligeholdelse samt Skatterne og Afgifterne af denne. Disse Udgifter, anflaaede til 300 Rd., bleve opforte under Universitetets Bygningsconto*). Under det i Finantslovudkastet optagne Bndgetsudkast blev scerlig svreslaaet, at mulige Besparelser i de eukelte Aar under Specialbudgettet maatte overgaae som disponibel Beholdning til det solgende Aar. Dette Tillceg blev imidlertid ucegtet Billigelse ved Finantslovens Vedtagelse^). b) Reglement for Universitetets chem i ske Laboratorium. Det ovenfor omtalte, af Ministeriet under 28de Juli 1858 approberede. Reglement lyder saaledes: § l. Laboratoriet er ordentligvis aabent for Bvelser 4 Gange om Ugen 3 Timer af Gangen i hvert Semester. H 2. For at erholde Adgang til Laboratoriet niaae Adgangskort loses i Qvcestureu. Hvert Adgangskort, som gjcelder for I Arbeidsdag om Ugen i et Semester i Laboratoriet, betales med 4 Ro.; den, der onsker at arbeide flere Dage om Ugen i samme Semester, maa strar lose Kort til saamange Dage, som han onfker at deltage i Dvelserne. For dem. som onske at benytte Dvelserne alle 4 Arbeidsvage, udstedes egne Kort, som kun betales med 12 Rd. § 3. Den, der i Qvcestureu har lost et Adgangskort til Laboratoriet, har herved erhvervet sig Net til at anvises en Arbejdsplads i samme, men denne an- vises Vedkommende, eftcrat den sornodne Astale om en Arbeidsplan er fkeet med Bestyreren eller med en af Assistenterne. Foruden Undervisning og Arbeidsplads leveres Gas og Brcendsel til de al- mindelige Operationer i det Mindre, de scedvanlige Reagentier til qvalitative og qvanlitative Undersogelser, ligeledes Raamaterialier til Præparationer af saadanne Prcrparater, som efter Bestyrerens Dnske skulle foretages til til at fremme Under- visningen i det Hele. Derimod maae de Studerende selv holde sig med de kostbarere Reagentier, saasom Guld, Solv og Platinforbindelser, Vinaand, ZElher, molybdcen- snrt Ammoniak, chromsyret Blyilte og Kobberilte, Glasrsr etc. til de elementoere See de trykte Anm. til Finantslovudkastet for 1859—60, S. 49 10 **) Jfr. Rigsdagstidende for 10de Samling 1858, Anh, L, Sp. 78 Nr. 20, jsr. Folketh. Tid. Sp. 1847, 1850-52. 1,250. 3,475. 150. 580. 300. 1,195. Videnskabelige Samlinger. 555 Analyser og lignende. Endvidere har den Studerende selv at holde sig med Papir, Haandklceder, Propper, Knive, Saxe, Blcerer etc. § Det kan tillades de Studerende at tilberede scerskilte Prceparater eller storre Qvantiteter as andre Prceparater. sorsaavidt de selv anskaffe de fornodne Materialier og ikke ved saadanne Arbeider trcede hcemmende i Veien for den al- mindelige Undervisning. § 5. Kun de Redskaber og Materialier, som ere anviste til fcelles Brug for dem, som ove sig, kunne benyttes uden ucermere Bestemmelse af Bestyreren eller hans Assistenter. § 6. Jern- og Kobberkars Nengjoring besorges af Laboratoriets Karl, men alle andre Kar maae de Studerende aflevere rene og hele efter Brugeu. Ligeledes have de Studerende hver Gang for Bortgangen at gjore deres Arbeidsbord rent. § 7. De, som ove sig. maae erstatte den Skade, de ved Uforsigtighed maatte asstedkoinme. Denne Erstatning ffeer bedst ved Istandsættelse eller Gjentilveie- bringelse. Skade, som ester Arbeidets Natur var uundgaaeligt eller vanskeligt at undgaae, erstattes ikke. Bedommelsen Heras tilkommer Bestyreren. tz 8. Da saavel Assistenterne som Laboratoriumskarleu staae til Ansvar for Laboratoriets Redskaber og ovrige Esfecter, tilkommer det ogfaa dem at paafee, om foruodent gjores, at Enhver af dem, som ove sig, efterkommer § 7. H 9. De ncrrmere Bestemmelser, som tjene til Ordens Vedligeholdelse, ville af Bestyreren blive bekjeudtgjorte i Laboratoriet. o) Regler for Vedligeholdelses- og Skattebyrden af Embedsboligen i Laboratoriet. I den ostere berorte Skrivelse af 2Ide Juli 1858 til Consistorium udtalte Miuisteriet med Hensyn til Sporgsmaalet om de Betingelser, hvorunder der vilde vcere at tilstaae Laboratoriets Bestyrer Embedsboligen i Laboratoriet, at der, medens de for lignende Professorboliger i saa Henseende gjceldende almindelige Negler vel antoges at maatte komme til Anvendelse paa denne Bolig, dog syntes at vcere Foie til sor Professor Scharling personlig herfra at gjore en Undtagelse, og dette af en dobbelt Gruud, dels fordi hau, efter i Aaret 18-12 at vcere beskikket til Pro- fessor exti-avr^inai-ius ved Universitetet, forst ded Laboratoriebygningens Opsorelse kom i Besiddelse af Boligen, og dels sordi han netop paa den Tid, da han skulde tiltrcede deu nye Bolig, stod for Tour til efter fiu Embedsalder at optere en af Universitetets Husleieportiouer. Men tillige ansaa Ministeriet det sor en Selv- solge, at Professor scharling ikke i Forbindelse med Fribolig kunde komme til at nyde Hncleieportion, men at den sorste ledigblivende Husleieportiou maatte tildeles den Kcermest ester ham optionsberettigede Profesfor. Efterat Eonsistorium i Skrivelse af 11te Septbr. nceftefter havde erklceret sig enigt heri, fastsatte Mini- steriet ved Skrivelse af 6te October s. A., at de samme Negler skulle gfcelde for Besiddelsen as Embedsboligen i Laboratoriet, som for Professor- boligen i Eommunitetsbygningen og i det sorheuvccreude chirurgiske Aca- demies Bygninger ^), saaledes at Beboeren vil have, dels at udrede Bygningsasgift, Fattigskat, Indqvartering og enhver anden Skat, som maatte blive paabudt af Byg- ninger i Hovedstaden og efter Paabuddet skal udredes af Brugeren, dels at bekoste See Univ. Aarsb. for 1841, S. 37, Univ. Medd. for 1849—56, S. 308-309. 70' 556 Universitetet 1857—1868. Vedligeholdelsen af Bygningens Indre med Undtagelse af uforudselig Skade ved Ildsvaade og deslige, faa og betydelige Reparationer i det Indre, faasom til nye Gulves Lcegning, Trapper og desl. Derimod blev Professor Scharling, i Be- tragtning af de ovenfor omtalte scerlige Grunde, fritagen for, saalcenge han besidder Boligen, at afholde de med Vedligeholdelsen af dens Indre forbundne Udgifter. Om de senere givne almindelige Bestemmelser angaaende Vedligeholdelsen af Universitetets Embeds- eller Friboliger, see ovenfor S. 168—169. Med Hensyn til Gasforbruget i Bygningen bestemte Ministeriet scerlig ved en Skrivelse ligeledes af 6te October 1858 (til Consistorium og Qvcestor), at Bygningens Forsyning med Gasror stal fkee for Universitetets Regning, hvor- imod Besidderen af Embedsboligen selv vil have at bekoste Lamperne i de Vcerelser eller Lokaler, der ere overladte ham til privat Brug, og de til Udmaaling af Gasforbruget for hans private Vedkommende sornodne Gasmaalere. Hvad Ind- lcegningen af Vandror angaaer, vil den til Kjokkenerne vcere at bekoste af Uni- versitetet, hvorimod Beboeren, sorsaavivt han maatte onste Vandledning til andre Dele as Boligen, selv vil have at udrede de dermed forbundne Udgifter. Paatcenkt Indretning af Lokale i den nye Laboratoriebygning til Universitetets pharma c o lo g i sk e Samling. Forinden Bygningsarbejdet ved det chemiste Laboratorium helt blev fuldfort, opfordrede Ministeriet i Skrivelse af 23de Januar 1 858 Consistorium til at undersoge, om der for Laboratoriet selv havdes nodvendigt Brug for det hele Qvist- eller Loftslokale i deu nye Bygning, da det i modsat Fald syntes hensigts- mæssigt, at det Lokale, der kunde undvccres for Laboratoriet, strax paa den lettere og mindre kostbare Maade, hvorpaa dette knnde skee, medens Laboratoriet stod under Bygning, blev indrettet til Brug for en eller anden af Universitetets videnskabelige Samlinger, blandt hvilke den pharmacologifke, naar den skulde modtage en storre Udvidelse, vilde trcenge til et bedre Lokale, ligesom der efter Samlingens Beskaffenhed passende kunde anvises denne Plads i Laboratoriebygningen. Consi- storium erklcerede sig, i Henhold til en af Laboratoriernes Bestyrere, Conferentsraad Forchhammer og Professor Scharling, afgiven Betcenkning, for det ommeldte Qvistlokales Indretning til Opbevaringssted for deu pharmacologifke Samling og fore- trak navnlig paa denne Maade at tilvejebringe Plads til Samlingen fremfor ved Til- bygning af en Etage paa Forhuset. Heri udtalte Miuisteriet sig ogsaa enigt i Skrivelse af 3 0 te Marts s. A. til Consistorium, men med Hensvn til Tiden forArbeidets Udforelse maatte Ministeriet, uagtet det vilde vcere heldigst at saae det udfort med det ovrige Bygningsforetagende, dog anfee det for rigtigst at udfcelte Arbeidet, indt l Udgiften dertil var bevilget ved den nceste Finantslov, og begjcerede sig, for at et Forslag derom kunde blive optaget i Udkastet til denne, dels det indsendte Oversiag over Arbeidet, der var beregnet til en Udgift af 2,750 Nd., cendret med Hensyn til Anbringelsen af en sceregen Trappe, der formentlig for det Forste ikke behovedes. dels et yderligere Overslag over forstjellige i det affattede Overslag forbigaaede Om- kostninger, navnlig til Kakkelovne og Skabe i det nye Lokale. I Finantslovudkastet for 1859—60») blev til Indretning af et Lokale i Lofts- etagen over den nye chemiste Laboratoriebygning til Universitetets pharmacologiste *) See de trykte Anm. til samme, S. 48 act 10 a Videnskabelige Samlinger. 557 Samling optaget et Belob af 2,392 Rd. samt til Lokalets Forsyning med Skabe og Ovne 2,091 Rv., ialt 4,483 Rd., hvilken Udgift blev ncegtet ved Finantslovens Vedtagelse af Folkethinget ^). 7. Det astronomiske Observatorium. Normalbudget. Deraf Normalsum. Hovedrenten Universitetets m. v. Tilskud. Rd. Rd. h. Rd. sz. Efter Finantsloven for 1856— 57 (jfr. Univ. Medd. 1849 — 56, S. 7 1) saaledes bestemt.......... l,340. 96. 26 1,243. 70 Ved Finantsloven for 1859 — 60 -) overfort til Post I o Lonning er ....... 550. -4-550. Ved Udgangen af Finant saaret 1864 — 65 790. 96. 26 693. 70 Foruden dette Tilskud 693 Rv. 70 ndreder Universitetet de til Post 1 e overforte Lonninger: til Observator ............................. 450 Rd. - et Bud................................. 50 — for Tilsyn med Jnstrumentsamlingen............ 50 — - 550 Rd. Endvidere fra 1 863—64 Tillceg til Honoraret for Tilsynet med Instrumenterne, der er overdraget Mechanikus Junger,...... 250 — 800 Rv. I Tiden fra den Iste April 1857 til 31te Marts 1865 er der udredet solgeude ertraordiucere Tilskud til det astronomiske Observatorium) :^) 1861—62. Til den indvendige Udstyrelse af det nye Observatorium, ifolge Mini- steriets Skrivelse af 4de April 1862, (Contoen for videnskabelige Formaal)..................................... 193 Rv. 68 tz. 1882 — 63. Til en electromagnetis? Lcengdeforbindelfe imellem Obser- vatorierne i Kjobenhavn og Altona, ifolge Kongelig Resolution af 24de Marts 1863, (Eontoeu for viden- skabelige Formaal).........-.................... 192 — 92 - Til Beplantning og Indhegning af Pladsen om det nye Observatorium (Bygnings-Contoen)................ 413 — 64 - 1863 — 64. Til Maling af Stakittet sammesteds (Bygnings-Contoen) 83 — 46 - ___883 Rv. 78 k. ') See Nigsdagstid. for 10de Samling 1858, Anl>. IZ, Sp. 78 Nr. 23, Folketh. Tid. Sp. 1852. See de trykte Anm. til Fincmtslovudkastet S. 43. 2) Om de extraordinoere Tilskud i den foregaaende Aarrakke, see Univ. Medd. 1849—56, S. 711. 558 Universitetet 1857 — 1863. Opforelse n as et nyt astronomisk Observator in m. I Begyndelsen as Aaret 1858 indledede Ministeriet Brevvexling med Con- sistorinm om Tilvejebringelsen af en passende Byggegrund for et nyt astronomisk Observatorium til Universitetet, medens Opsorelsen af en saadan Bygning var indirecte bebudet som noersorestaaende ved et af Ministeriet i Finantslovndkastet for 1859 — 60 optaget Forslag om den fornodne Udgiftsbevilling til det eventuelle Observatoriums Forsyning med uogle Hovedinstrumenter. Ved Skrivelse af i 3de Febr. paalagde nemlig Ministeriet Consistorium at lade en Comite sammen- troede for at tilvejebringe en Plantegning med dertil horende Overslag over Udgifterne til Bygningens Opforelse og indlede Undersogelse og Forhandling om en Bygge- grund samt at overdrage Affattelsen af Plantegningen m. v. til Byguingsinspeeteur, Professor Chr. Haufeu. De« ommeldte Comite blev sammensat af Professorerne Conferentsraad For ch - hammer, Holten og d'Arrest samt Bygningsinspectenr, Professor Hansen og Universitetets Ovoestor, Justitsraad Fryd ens berg. Efter Comiteens Forslag rettede Ministeriet uuder 9de Iuui s. A, eu Begjoering til Krigsministeriet om, at enten Peuchlers Bastion Nr. 2 fra Osterport eller Rosenborg Bastion Nr. 4 maatte blive udlagt til Byggeplads for det nye Observatorium. I Gjensvar herpaa meddelte Krigsministeriet under 25de s. M,, at de attraaede Byggegrunde vilde kunne anvises, men under solgende Betingelser: 1. Universitetet afholder Udgiften ved de Forandringer ved den vedkommende Bastion, der muligvis maatte foretages af Hensyn til Bygningen, og har derhos, forsaavidt Voldmesterboligen eller nogen Mollebygning bliver at nedrive, i den Anledning forinden at affinde sig med Militoeretaten og vedkommende Molleeier. 2. Universitetet noegtes Net til at afhcende Bygningen, som opsores, eller give den nogen anden Anvendelse end den paatoenkte, hvorimod Militoeretaten berettiges til at fordre den nedbrudt og Pladsen rommet, saasnart dens Brug til Obser- vatorium opgives. 3. Universitetet forbindes til, naar til sin Tid den nnvoerende Foestningsvolv sloifes og af Hensyn til Observatoriet den paagjceldende Bastion bliver staaende, at afkjobe Militoeretaten denne Bastion og som Kjobesum at erloegge det Belob, der ved miudelig Overenskomst eller lovlig Taxation fastsattes som AEqvivalent for det Pengetab, Etaten efter Sandsynlighed lider ved ikke at kunne sloise Bolden, anvende Jorden til Udfyldning as Graven og i Forbindelse med det ovrige Foestningsterrain bortsoelge det Areal, hvorpaa den Bastion staaer, som boerer Observatoriet. Ved umiddelbart derpaa under 1ste Juli s. A. at soette Consistorium i Kundflab om dette Svar fandt Ministeriet de forelagte Betingelser for Grundens Erhvervelse at vcere af saadan Betydning, at Consistorium blev opfordret til, i Forbindelse med sin Betoenkning om Betingelserne, yderligere at yttre sig om et tidligere, som subsidioert, sremsat Forslag, at vcelge en Byggeplads til Observatoriet paa Valby Bakke. Consi- storium overdrog saavel Overveielsen af dette Sporgsmaal som den noermere For- handling om Byggegrunden, sorsaavidt en af Bastionerne dertil valgtes, til den i Anledning as Bygningsarbejdets Udforelse nedsalte Comite. Efter Comiteens Indstilling approberede Ministeriet derefter under 25de Januar 1859, at Rosenborg Bastion, som den efter de foretagne Underfogelfer hensigtsmæssigste Plads, valgtes til Byggegrund. Fremdeles bifaldt Ministeriet ved samme Skrivelse den af Professor Hansen udkastede Plantegning til Bygningen, dog med den Forandring, Videnskabelige Samlinger. 559 at Observatorboligen kun indrettedes til Brug sor en Ugift, og at det Rum, som derved indvandtes, forbeholdtes til Brug for Observatoriets Bibliothek og Samling af celdre Instrumenter. Endelig bemyndigede Ministeriet i Forbindelse hermed Consistorium til: 1 at lade Universitetets Ovcestor modtage det af Eieren af den paa den udsete Bastion vcerende Molleruin gjorte Tilbud om Afhændelsen af denne til Universitetet mod en Kjobesum af 3,500 Nd., 2 at lade Comiteen forhandle det Fornodne med det Kongelige Jngenieurcorps om Overdragelsen af Voldmester- boligen vaa Bastionen. 3 at lade Professor Hansen udarbeide detaillerede Overslag til Byguingsarbeivet. I Overensstemmelse hermed bleve de nodvendige Forhand- linger forte og efter Resultatet af disse bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af 6te Mai s. A>: at Voldmesterboligen paa Universitetets Regning henflyttedes til Penchlers Bastion for en Udgift af 1.966 Rd., saaledes at der udbetaltes Voldmesteren et halvt Aars Husleie med 100 Rd. for Tiden fra April til October Flytttetid, og at den af Professor Hansen forfattede Tegning med dertil horende Overslag blev lagt til Grund for Byguingsforetagendet. hvortil maatte anvendes et Belob af indtil 61,995 Rd. 88 fz. Den ovenmeldte Godtgjorelse til Voldmesteren blev, efter yderligere Forhand- ling med Krigsministeriet, af Kirke- og Undervisningsministeriet under 3die Juni s. A. noermere bestemt saaledes, at der skulde udbetales ham 100 Nd. for Fraslyttelse i urette Tid og desuden 100 Nb. for hvert Halvaar, han paa Grund af Bygningens Flytning kom til at savne sin Bolig, beregnet fra April Flyttedag 1859. Bygmesterens Honorar blev af Ministeriet, ligeledes under 3die Juni s. A., bestemt til 3 pCt. as den egentlige Byggesum 56,369 Rd. 3 h. eller til ialt 1,691 Rd. 8 hvorhos det tillige bifaldtes, at der i Honorar til en Architekt for at fore det daglige Tilsyn med Bygningsarbejdet maatte udbetales 500 Nd. Med Hensyn til Betingelserne for Bastionens Overdragelse meddelte Krigs- ministeriet under 23de Juni s. A. Kirke- og Undervisningsministeriet en af Samme erhvervet allerhoiefte Resolution af 13de s. M., hvorved det aller- naadigst var approberet: at der til Opforelfen af et astronomisk Observatorium for Kjobenhavns Universitet anvises en passende Byggegrund i Rosenborg Bastion nnder saadanne Betingelser, som ncermere maatte blive fastsatte efter Forhandling imellem Krigsministeriet og Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvcesenet og som i deres Hovedtrcek maatte gaae ud paa: 1) at Foretagendet ikke medforer nogen directe Udgift for den militcere Fond; 2) at Bygningen, som opfores, ikke maa afhcendes eller gives nogen anden end den paatcenkte Anvendelse, men at, saafremt den maatte standse. Pladsen da vil vcere at ryddeliggjore og tilbagelevere til Universitetet; 3) at den militcere Fond i sin Tid har Krav paa fuldkommen Skadeslos- holdelse for ethvert indirecte og directe Tab, som resulterer af, at Bastionen af Hensyn til Observatoriet unddrages fra saadanne Forandringer, som iovrigt maatte blive bestemte og ivcerksatte ved Fcestuingsvcerkerne eller den Del af samme, hvortil Bastionen horer, mod at denne da bliver Universitetets fuldkomne Eieudom, og forovrigt i det Hele under den af Hs. Majestcet allernaadigst tilfoiede Betingelse, „at Passagen paa Volden ikke generes ved Afgivelsen af den indbemeldte Bygningsgrnnd." I Henhold til det her Forudskikkede blev Udgiften til det hele Bygnings- 560 Universitetet 1857—1863. foretagende optaget i Udkastet til Finantsloven for Finantsaaret 1860 — 61 *) og bevilget ved Finantsloven for samme Aar efter folgende Beregning: 1. Kjobesum for en Mollernin paa den af Krigsministeriet til Bygningen ind- rommede Rosenborg Bastion af Volden............... 3,500 Rv. Omkostningerne ved Transactionen i Anledning af denne Erhvervelse.................................. 115 — 59 h. 2. Flytning af et Voldmesterhus paa Bastionen.......... 1,966 — 3. Husleiegodtgjorelse til Voldmesteren, indtil han kan tage den nye Bolig i Besiddelse,........................ 300 — 4. Opforelse af Bygningen til Observatoriet, derunder ind- befattet 10 pCt. af Bygningsfummen til Honorar til Bygmesteren og hans Conductenr samt til uforudseelige Udgifter,....................................... 61,995 — 88 - 67,877 Rd. 51 h. Af denne Udgift vil i Finantsaaret 1859 - 60 komme til Udredelse, faavidt det forud lader sig bestemme, et Belob af................................... 55,781 — 59 -**) tilbage til Afholdelse i Finantsaaret 1860—61 ..... 12,095 Ro. 88 h. Bygningsarbeidet, der begyndtes i Aaret 1859, blev fuldfort i 1861. Efter en af Consistorinm under 17de Decbr. s. A. Ministeriet tilstillet Beretning fra Bygningscomiteen om Arbeidets Tilendebringelse udgjorde den virkelige Udgift til det egentlige Bygningsarbejde folgende Belob: a. Materialier og Arbeidslon............. 58,031 Rd. 75 h. efter Fradrag af indkomne Belob for gamle Stilladsmaterialier m. v............ 110 — 57,921 Rd. 75 tz. 1,691 — 8- 1,310 — 3-87- - 60,926 Rd. 74 tz. .............. 61,995 — 88 - Der besparedes saaledes af det bevilgede Belob....... 1,069 Rd. 14 tz. Deraf blev ifolge Ministeriets Skrivelse as 24de Juli 1861 anvendt til Anskaffelse af Inventarium til Bygningen .. 500 — Restbelobet... 569 Rd. 14 h. blev, ifolge Ministeriets Skrivelser af 15de Septbr. 1862 og 17de April 1863, benyttet til Indhegning og Beplantning af Pladsen omkring Observatoriet. b. Honorar til Bygmesteren e. — til Conducteuren 6. Skatter.............. Hertil var bevilget..... *) See de trykte Anmærkninger til dette, S. 55—56. **) Jsr. Lov 31te Marts 1860 om Tillægsbevilling for Finantsaaret 1859—60 § 4 II. Nr. 5. Videnskabelige Samlinger. 561 Asies til den virkelige Udgift, som saaledes udgjorde ialt....... 61,995 Rd. 88 si. de ovenfor under Nr. I til 3, efter de virkelige Udgifter, bevilgede Belob ialt............................. 5,881 — 59 - bliver Totaludgiften for hele Bygningsforetagendet........ 67,87 7 Rd. 51 h. som noie svarer til den bevilgede fulde Sum. Til Anskaffelsen af de to Hovedinstrumenter til Observatoriet, nemlig en Meridiankreds og en stor Refractor, blev der, see noermere nedenfor, anvendt 23,585 Rd. 85 tz. 5!«gges hertil Udgiften til Bygningerne..................... 67,877 — 51 - viser det sig, ai det nye Observatorium ialt har kostet......... 91,463 Rd. 40 tz. Anskaffelse af to Hovedinstrumenter til det astronomiske Observatorium. Ved Skrivelse af 19de Januar 1858 (til Prof. astronomi«; og Con- fistorium) bevilgede Ministeriet, at der til Brug for det tilkommende nye Obser- vatorium maatte gjores Bestilling paa de to Hovedinstrumenter, som strax vilde behoves til Observatoriet, uemlig en Meridiankreds (Kikkertens Brcendvidde 6 Fod, Kredsens Diameter 3 Fod og Instrumentet forresten forsynet med samme Indretning, som findes ved de sidste af denne Slags, der ere anskaffede til amerikanske Observatorier) og en stor Resractor (lOVs Tommes Aabuiug, 15 Pariser Fod Brcendvidde). Udgifterne til disse Instrumenter bleve optagne i Udkastet til Finantsloven for Fiuautsaaret 1859—60^) og ved selve Finantsloven bevilgede med folgende Belob: til Meridiankredsen ... ................................. 4,933 Rd. 32 tz. til Refractoren........................................18,656 — Ialt.. . 22,983 Rd. 32 tz. Endvidere blev ved Lov af 31 te Marts 1866 om Tillægsbevilling for Finantsaaret 1859—66 tz 4 II. Nr. 6 til Forsendelsesudgifter bevilget.............................................. 268 — 39 - Ialt. . . 23,191 Rv. 71 tz- De virkelige Udgifter udgjorde: For Meridiankredsen: Pistor og Martins i Berlin..........................4,866 Ro. Indpakning, Fragt, Told, Transport..............458 — 39 tz. 5,258 Rd. 39 sz. For Refractoren:^) Mertz i Muuchen for Glasset........................6,933 Rd. 32 h. Indpakning, Fragt m. v.. ...........................164 — 35 - _________ Til nceste Side... 7,697 Rd. 67 h. 5,258 Rd. 39 tz. *) See de trykte Anmcrrkn. til dette, S. 49. '*) I Jndbydelsesskriftet til Reformationsfesten ved Universitetet i Aaret 1861 findes en Beskrivelse af Instrumentet ved Professor d'Arrest, Universitets-Meddelelser. 7, 562 Universitetet 1857—1863. Fra forrige Side... 7,097 Rv. 67 h. 5,258 Rd. 89 h. Mechanikns Junger for Instrumentet og dets Opstilling.......................... 1 1.000 — Endvidere for Inddelingen af de to Kredse med Guld istedeusor med Solv........ 229 — 75 h. -18,327 — 46- Samlet Udgift... 23,585 Rd. 85 h. Den bevilgede Sum udgjorde, som ovenfor bemærket, ialt. .. 23,191 — 71- Den virkelige Udgift oversteg faaledes den bevilgede med... 394 Rd. 14tz.*) Ordningen af de personelle og oconomiske Forhold ved det nye Observatorium. Jsolge Universitetets Normalreglement af 1844 udgjorde Observatoriets Normalsum............................................. 1,340 Rd.**) Jsolge Lov af !2te Jannar 1858 bleve folgende deraf tidligere afholdte Lonninger overforte til Afholdelse af den ved Lovens H 9 bevilgede samlede Lonningssum: til Observator................................. 450 Rd. - et Bud..................................... 50 — - en Mechanikns for Tilsyn med Observatoriets Instru- menter...................................... 50 — - 550 — hvorved den til Raadighed for Professor asti-onomi'ss stillede Sum blev nedsat til...................................... 790 Rd. Denne Sum blev i Henhold til det under 4de Octbr. 1845 appro- berede Specialbudget for Observatoriet***) fordelt faaledes: 1. Til Justrumentfamlingen...................... 300 Rd. — Boger, Kort, Bogbinderarbeide m. v......... 100 — 3. — Vedligeholdelse af Bygningen og Inventarium, som ikke horer til Justrumentsamlingen,...... 150 — 4. — Brcendsel og Belysning.................... 100 — 5. Skrivetavler og sorskjellige andre Udgifter, saasom Gratisicationer til Graveren for Renholdelse as Taarnet, Porto o. s. v....................... 140 — 790 Rd. Efter et igjennem Consistorium til Ministeriet fremsendt Forflag fra Professor agronomisk angaaende en Ordning af de personelle og oconomifte Forhold ved det nye Observatorium blev der as Ministeriet under 2den Angust 1861 givet folgende ncermere Bestemmelser: *) Overskridelsen blev i Udkastet til Lov om Tillægsbevilling for 1858—59 foreslaaet bevilget med 404 Rd. 35 Rd. *') See Univ. Medd. for 1849-56, S. 711. *'*) See Selmers Univ. Aarb. for 1845, S. 8—9. Videnskabelige Samlinger. 563 a) Skatter og Vedligeholdelsesudgifter for det nye Observatorium udredes af Universitetets almindelige Bygningsconto fra 1ste April 1862; b) den for Observatoriet normerede Sum af 790 Rd. bliver for Tiden uforandret den samme; o) Linningerne til Observator, et Bnd og den Mechanikus, som har Tilsynet med Observatoriets Instrumenter, udredes med henholdsvis 450, 50 og 50 Rd. af det fastsatte Lonningsbelob, der indbefattes under den ved Lonningslov af 12te Januar 1858 § 9 bevilgede samlede Sum. 6) Observatoriets Bud Rasmusseu afskediges med en aarlig Understøttelse af 32 Rd., som afholdes af Universitetets Budget, 6te Udgiftspost litr. o, saaledes at han tillige indtil videre, saalcenge Universitetet afbenytter Rnndetaarn, beholder sin Bolig der mod at assistere ved Signaliseringen. e) Udbetalingen til Observator og Buddet af 40 Nv. til hver. som Godtgjorelse for Broendsel og Lys, kan vedblive som hidtil mider Forudsætning af, at Be- lobene kunne afholdes af Observatoriets Normalsum. Af Professor astronomi:« blev del tillige anfeet onskeligt, at der kunde til- staaes den Candidat, der faaer Bolig paa Observatoriet, en aarlig Godtgjorelse sor virkelig ndforte astronomiske Arbeider. Med Hensyn hertil tilfoiede Ministeriet, at Intet vilde vcere til Hinder herfor, faafremt Arbeiderne udfortes for Observatoriet og Betalingen for disse kunde afholdes af Normalsnmmen, hvorimod der ikke dertil kunde udvirkes noget extraordincert Tilsknd, forinden der derom var gjort motiveret Indstilling til Ministeriet. Tilsynet med og Vedligeholdelsen af samtlige til Observatoriet horende Instrumenter blev, efter Brevvexling med Consistorimn, med Minister i e ts dertil ved Skrivelse af 3dieSeptbr. 1 8 6 2 meddelte Tilladelse overdraget til Mecha- nikus Junger mod en aarlig Godtgjorelse af 300 Nd., der udredes af den ved Lonningslov 12te Iannar 1858 § 9 bevilgede samlede Lonningssum *). Derved ophorte det Tilsyn, som hidtil med Hensyn til Instrumenterne havde vceret besorget af Mechanikus Poulsen, jsr. Univ. Medd. 1849—56, S. 711 — 12. Museet for physiologi og sammenlignende Anatomi (det zootomifk- physiologiske Museum). Normalb nd g et. Deraf Normalsum, Legatrenter Uv m. v. Universitetets Tilsind. Efter Finantsloven for 1856—57.............. Ved Finantsloven for 1859 — 60 overfortes Lonnin- gerne til Univ. Udg. Post 1 e ............... Rd. 1,300. Rd. Rd. 1,300. 320. 320. Ved Udgangen af Finantsaaret 1864 — 65, belob Normalsummen, der fuldt udredes af Universitetet, 980. 980. *) See de trykte Anm. til Finantslovudkastet for Finantsaaret 1863—64, S, 127. *") See de trykte Anm til Finantslovndkastet S. 43. 71' 564 Universitetet 1857—1868. foruden de til Post 1 e overforte Lonninger: til Prosectorarbeide......................... 200 Rd. — en Karl................................ 120 — 320 Rd. I Tidsrummet fra 1ste April 1857 til 31te Marts 1865 er der ved Kgl. Resolution af 8de Januar 1857 bevilget Museet et extra-ordincert Tilskud af 100 Rd. til Udforelse af Prosectorarbeide i Finantsaaret 1856—57. 9. Det uormal-auatomiske Museum. N or ma l bud ge t. Efter Finantsloven for 1856—57 (jfr. Univ. Medd. S. 715) bestemt faaledes.................... Led Finantsloven for 1859—60 overfortes honnin- gerne til Univ. Bndg. Udg. Post 1 e*)........ Ved Udgangen af Finantsaaret 1864 — 65 Deraf Normalsum. Legatrenter m. v. Universitetets Tilsind. Rd. Rd. si. Rd. si. 1,415. 206. 88 1,208. 8 1,115. 1,115. 300. 206. 88 93. 8 En vcrrdifnld Tilvcext har Museet modtaget, idet afdode Professor Ibsens Datter, Frokeu Augusta Ibsen, har fkcenket dette en af hendes afdode Fader efterladt sjelden Samling af anatomiske Prceparater. w. Det pathologisk-auatomiske Museum. Normalsn m. Deraf Normalsum. Legatrenter Universitetets m. v. Tilsind. Rd. Rd. si. Rd. si. Efter Finantsloven for 1856—57 (jfr. Univ. Medd. for 1849 56, S. 815) bestemt saaledes....... 500. 206. 88 293. 8 Ved Finantsloven for 1859 — 60 overfortes til Univ. Budg. Udg. Post 1 e Lonning til en Profector .. 200. 200. Ved Udgangen af Finantsaaret 1864—65 300. 206. 88 93. 8 En vcrrdifnld Tilvcext har Museet modtaget, idet afdode Professor Ibsens foruden Prosectors Lonning paa Post 1 c, 200 Rd. !l. Den chirurgiske Justrumeutsamliug. Normalsummen er uforandret den ved Universitetets Narmalreglement af 1844 bestemte, 300 Rd., der helt udredes af Universitetets Kasse ljfr-Univ. Medd. 1849 — 56 S. 716). *) See de trykte Anni. til Finantslovndkastet, S. 43. Videnskabelige Samlinger. 12. Den pliarmaeologiske Samling. Normalsummen er ligeledes uforandret den ved Normalreglementet af 1844 fastsatte, 50 Rd., der helt afholdes af Universitetet, (jfr. Univ. Medd. l 849—56, S. 716). Om et nyt Lokale til Samlingen, jfr. ovenfor S. 556. 13. Til samtlige Samlingers Offentlighed. Normalsummen er ligeledes uforandret den samme, som ved den forrige Uni- versitetsdirections Skrivelse af 18de Januar 1848 blev bestemt (jfr. Univ. Medd. 1840 — 56, S. 7 16), nemlig 200 Nd., iudtil videre fordelt saaledes : for det zootomisk-physiologiske Musceum....................50 Rd. for der zoologiske — ....................50 '— for det normal-anatomiske — ....................40 — for det pathologisk-anatomiske — ....................30 — for det mineralogifke — ....................30 _ Aarlig... ?00 Rd. IX. Det academijke Legat- og Stipendievirsen. Nye Legater for Studerende ved Universitetet. 3 livsrummet er der siistet 3 nye Legater for Studerende ved Universitetet og et, oprindeligt til en lcerd Skole knyttet. Legat overfort til Universitetet. De nye Legater ere folgende: 1. S krik es Legat for en Studerende, der ved Kjsbenhavns Universitet forbereder sig til retsvidenskabelig Examen. Fundatsen med deu Kongelige Con fir mation er faalydende: Vi Frederik den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark o. s. v. Gjore vitterligt: at eftersom hos Os allerunderdanigst er blevet anfogt og begjont ^>or allerhoiesie Eonsirmation paa den vedheftede, af konsistorium ved Kjobenhavns Universitet forfattede, den 10de Juli 1858 daterede Fuudats for det af Os Elskelige Hr. Julius Skrike, Vor Overauditeur samt Auditeur ved Vor Soetats combineiede Ret, Ridder af Dauuebrog, oprettede Legat for eu Studerende, der ved forncevnte Universitet forbereder sig til en af de Embedsexamina, som af- holdes af det rets- og statsvidenstabelige Facultet sammesteds, eller til den for Vort Hertugdomme Slesvig anordnede retsvidenskabelige Examen, saa ville Vi allernaadigst have bemeldte Fuudatiou i alle dens Ord, Clausuler og Punkter con- firmeret og stadscestet, ligesom Vi og herved confirmere og stadfceste samme. Forbydende Alle og Enhver mod det, som foreskrevet staaer, Hinder at gjore Givet paa Skodsborg den 30te Juli 1858.