Skriftlige Exaniciisc>pgnver. 495 hna libet brevem locum excerpere: 8?spe me cznerentem cle feminarnm, slvpe cle virorum, nec 6c>, se6 etiam mk,AistrAtunm sumplidu8 AuZistis, cliversiscjue cluobus vitiis, AVAritia et Inxurm, civitatem Iklbnrkire, csuas pestes omum mliAnki. imperia everternnt. ()uo melior isstiorszne in clis3 fortnnA reipudliess est czuoc>u6 nm^is imperium crescit et ikim in (^rssciirm ^siam^ue transcenclimus, omnibus libiclinum illecedris repletas, et re^ias eti^m nttrectAmns AA2N.S, en p!u3 Iiorreo, ne illss maZis re8 nos ceperint ^u^m nos ill^8. lam nimi8 multc>8 Auclio Corintln et ^tkenlrrum ornamenta, Ikiu6lmte8 et nntelixa^) iietili^^) (leorum Romanorum ii6ente3. l>03 main propitio8 6eos, et itn, spero 5uturo8, si in suis manere seclibus patiemur. ^unetura velnoulum, forspoendt Vogn. propius mille passus — xroxius <^uam m. p. 2) antekx!,, af suts tZZo, Tempelprydelser (paa Bygningens ydre Sider, Tag, Gavle o. s. v.). ?ict>IIs, af Leer, af Pottemagerarbeide, Teglbrcrnderarbeide. 3) Opgave i Modersmaalet. Hvilke Pligter har Mennesket med Hensyn til Dyrene? -1) Geometrisk Opgave. Af en Trekant kjender man den ene Hoide K og de to Linkler ^ cg L, der ligge ved Grundlinien. Trekantens Sider og Areal skulle udtrykkes ved li, og l! i Formler bekvemme for Logarithmeregning, og beregnes for k10 Alen, 30°, N63° 28'45. 5) Arithmetisk Op- gave. Naar man til to ubekjendte Tals Produkt lcegger deres Sum, faaer man et bekjendt Tal a, og naar man fra deres Produkt trekker Summen, faaes et andet bekjendt Tal b. Hvorledes udtrykkes de to ubekjcndte Tal ved A og d? Hvorledes maa g. afhoenge af b, for at de ubekjendte Tal stulle blive ligestore, og hvor store blive de i saa Tilfcelde? V. Prisconcurrenccr. Til Besvarelse af de i Aarene 1857—1863 af Universitetet udsatte 84 Pris- opgaver indkom ialt 42 Afhandlinger, hvoraf der blev tilkjendt 17 Prcemien og 9 accessit, nemlig 6 theologiske, hvoraf der blev tilkjendt I Prcemien, 3 acce^it, 7 juridiske, hvoraf der blev tilkjendt 3 Prcemien, 6 statsvidenskabelige, hvoraf der tilkjendtes 3 Prcemien, 1 Accessit, 1 medicinsk, 5 cesthetiske, hvoras der tilkjendtes 2 Prcemien, 2 Accessit, 2 i den orientalske Philologi, hvoraf der tilkjendtes 1 Ac- cessit, 5 mathematiske, hvoraf dcr tilkjendtes 4 Prcemien, l astronomisk, som fandtes vcerdig til Prcemien, 1 phyfisk, som erholdt accessit, 5 historiske, hvoraf der til- kjendtes 3 Prcemien, 1 Acce8sit, og 3 philosophiske. Prisopgaverne og Besvarelserne i de enkelte Aar have vcrret solgende: 1857. Til Besvarelse af de i Aaret 1856—57 udsatte Prisopgaver*) indkom 5 Ashandlinger: en theologisk, tre statsvidenskabelige og en crsthetisk. Af disse fandtes to Afhandlinger, nemlig een af de statsvidenskabelige og den cesthetiske vcerdige til ') See Univ. Medd. for 1849-1856, S. 50-51. 496 Universitetet 1857-1863. Prisen; to Afhandlinger, den theologifke og en af de statsvidenskabelige tilkjendtes der accessit. Forfatterne befandtes at vcere: Oancl. pliilos. Bernhard Friehling til den statsvidenskabelige, Land. pkilos. P. L. Moller (i Paris) til den cesthetiste, 8lu6. tlieol. C. Henrik Scharling, til den theologifke Afhandling, som erholdt accessit. Forfatteren af den statSvidenfkabelige Afhandling havde onsket i det Tilfcelde, at han kun erholdt accessit, at blive ubekjendt. Bedømmelserne af de indleverede Afhandlinger lyde faaledes: 1. Afhandlingen over den tbeologijLe (Opgave. Til Besvarelse af den i Aaret 1856 ndsatte theologifke Prisopgave: „Der forlanges en Skildring og Charakteristik af den christelige Mystik i de forskjellige Former, hvori den er frem- traadt samtidig med den lutherske Reformation", er der til Facultetet indkommet een Afhandling, som er affattet paa Dansk og har til Motto: Crelsstsm aclspicit lucem. Skjondt Opgaven indskrænker sig til den lutherske Reformations Samtid, har For- fatteren af denne Afhandling udvidet Grccndfen til ned mod Midten af det 17ve Aarhundrede; men tildels som Folge af denne Udvidelse ud over den betegnede Grcendse er selve Reformationsperioden blevet ufulbstcendig behandlet, idet For- fatteren for sammes Vedkommende har indstrcenket sig til Frank og Schwenckfeld, uagtet disse to Mcrnd alene ikke fremstille hin Tids Mystik efter dens forskjellige Former og Udviklingstrin; hvortil endnu kommer, at han saa lidt har vceret op- mærksom paa den theologifke Mystiks Udvikling, at han sammenstiller de tvende ncevnte Mcend som Ordforere for den samme Opfattelse. Betragtes Afhandlingen efter det Omfang, hvori Forfatteren har behandlet Opgaven, savnes der en dybere Jndtrcengen i eg en skarpere Betegnelse af Mystikens Boesen og Udvikling, hvilket vel for en Del er grundet i Anlceget og Ordningen, da Forfatteren, i Stedet for at gaae ud fra Mystikens egne Principer, har taget et fra det apostolske Symbol hentet Schema og deri indordnet Mystikernes Scetninger, hvorved disses organists Sammenhceng ikke ret kommer frem. Facultetet kan derfor ikke tilkjende For- fatteren den udsatte Pris, men i Erkjendelsen af den omhyggelige Flid og den In- teresse, hvorom Arbeidet vidner, troer det sig befoiet til at hcedre Afhandlingen med et accessit. Det theologifke Facultet, den 3die October 1857. H. N. Clausen. C. E. Scharling. C. Hermansen. I. F. Hagen. I. A. Bornemann. 2. Afhandlingerne over den ftatsvidens^abelige (Dpgave. Til Be- svarelse af den for Aaret 1856—57 udsatte Prisopgave i Statsvidenskaberne: „Ved hvilke Forholdsregler og Foranstaltninger kan Staten modarbeide en Dyrtids Tryk, saavel i det Hele som i Scerdeleshed for de mindre formuende Klasser, og hvorvidt staaer det i'Statens Magt at forebygge dens Jndtrcedelse?" ere tre Af- handlinger indkomne. Den ene Afhandling, med Motto: 1'atet omnilius veritas, indeholder en saa ufuldftccndig og umoden Behandling af det opgivne LEmne, at den ikke kan komme i nogen Betragtning. Den anden Afhandling, med Motto: — — ainsi <1c>nc pour maintsnir l'akondanee <1es Arains <1ans le ro^aume, csue 5aut-il taii-e? liien. — (Niradeau), — har vel behandlet de vigtigste Momenter til Opgavens Besvarelse og slere af dem paa en ret tilfredsstillende Maade, men da Hovedbegrebet — Begrebet Dyrtid — er urigtigen opfattet af Forfatteren, nogle Momenter ere nsuldstcendigen behandlede, og der desuden sindes slere Feil i Enkelt- hederne af Afhandlingen, vil denne efter vor Anskuelse ikke kunne tildeles Proemien, men fortjener dog at tilkjendes et accessit. I den tredie Afhandling, med Motto: 8alus populi suprema lex, er Stoffet vel ikke ordnet paa en aldeles tilfredsstillende Maade, og flere Materier ere desuden behandlede for vidtloftigt, langt ud over hvad der kunde vedrore den foreliggende Opgave, men da Afhandlingen dog inde- holder en klar Fremstilling og rigtig Bedommelse as de forskjellige Forholdsregler og Foranstaltninger, der sra Statens Side kunne benyttes mod en Dyrtid, formene Prisconcurrencer. 497 vi, navnligen i Anerkjendelse af den Flid og det selvtænkende Studium, Forfatteren har viist, at kunne tilkjende ham Prcrmien. Kjobenhavn den 2den Oktober 1857. C. N. David. Kayser. I. Benzon Buchwald. 3. Afhandlingen over den cestheti>?e Opgave. Som Besvarelse af det i Aaret 1857 udsatte cesthetiske Prissporgsmaal, angaaende det nyere franske Lyst- spils Fortrin og Mangler og dets Indflydelse paa den dramatiske Poesies Udvikling hos os, have vi modtaget en Afhandling med det Motto: I^es (leerets icndommelighederne i Polybs Sprog. Disseratur cle l^ol^bianss orationis proprietate. I orientalsk philologi. At give en Fremstilling af Gude- lceren i Nugveda. Lxponantur, c^uaz 6e 6iis in Ri^ve^a tra6!ta sunt. I historien. At oplyse de danske Klostres indre Forfatning i Middelalderen med Hensyn til Bestyrelse, Klostertugt. Gudstjeneste, loerde Sysler, saavelsoni deres Forbindelse og ^auilvem med andie baade danske og fremmede Klostre. Illustretur manasteriorum Danieorum ante saerornm rekormationem eon6itio interna, aclministrationis, clisei- plinss, eeremoniarum saerarum, stu6iorum rations liadita, eornmczne nexus et Universitets-Meddelelser. ^ 498 Universitetet 1857—1863. eornmereium eum aliis mona8terii8 tam inZiZsnis c^uarn exteris. I Naturhistorie. Der onskes en Fremstilling af Dyrelivet i et af de danske ferske Vande, vccre sig stillestaaende eller rindende, saasom en Dam, So, Bcek eller Aa. Fremstillingen, der ventes indledet med en kort Skildring af de physiske og botaniske Forhold ved det valgte Vandbcekken eller Vandlob, bor optage en, saavidt gjorligt. suldstcendig Fortegnelse paa de Dyr. der til forskjellige Aarets Tider ere blevne iagttagne i dette; men dens Hovedopgave maa vccre at skildre det deriverende Dyreliv i dets Helhed, og navnlig at vise, hvorledes de iagttagne Dyreformer i deres Forekomst ere betingede dels ved hinanden indbyrves, dels ved den Plantevcext, som findes paa Stedet. Besvarelserne maa vcere ledsagede med en Samling as de iagttagne Dyr, opbevarede paa hensigtsmæssig Maade. Z^xpetitur ua ali^ua dulei Danias, sive 8tanti sivs protluenti, odvivrum, vslut in 8t3Ano laeuve ant rivo amnive. Oescriptio, c^uam prxees6at oportet brsvis a6umdratio rationurn pb^sioarum dotaniearumczue ac^uss 8ivs 8tanti8 8ive prc>tiuenti8, ciuss 6eleota kuerit, eontinere 6edet enumerationsm, Quantum trsri poterit, plsnam aniwalium, c^uss varii8 anni tsmporibu3 in acziia illa animadversa t'uerint; pisseipue tamen pi-opo8ituln 8it universss vitss aniinalium, cjnss idi vi^eat, iina^inem exbibere et mon8trare, cjuomodo animaliurn piss8sntia et aliorum ad a1ii8 psn6sat et a plantarum iilo loco proventu. (^ommentationi acZ^unAatui- eolleetio animalinm, c>use od8ei-vata Luei-int, idoneo mo6o eczn8ervatorum. I Z^sthetik^ At vise Forskjellen mellem det Tragiske og det blot Sorgelige og at oplyse den ved Exempler af celdre og nyere Digtere. I iNathematik. At udfore den Underfogelfe over Funktionernes Klassifikation med Hensyn til de Linier, de fremstille, der af afgangne Professor Schmidten kortelig er antydet i det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs mathematiske Skrifter IV. 1829. S. XVII, XVIII. In8tiwatur cZisyuisitio cle Lunetioniku8 in eIa88S8 8eeun6um Normas eurvarum, c^ua8 exlubsnt, re6iAen6i8 a elkli-i88imc> 8ekmiclten in Comrn. matk. Koe. ieF. bon. art. prom. IV. 1829. XVII, XVIII brsviter in6ieata. I j?l)yslk og (Lhenil. Hvorvidt have de nyere chemiske Undersogelser gjort det nodvendigt at modisicere Brsteds i 18! 2 fremsatte „Ansicht der chemischen Naturgesetze" ? Lxponatui-, c^uatenu8 tlieoria 0er8te6ii anno NVL^LXII lidro e^u8 ,,^n8iekt der ekemi8ellen XaturAeset^s" exp08ita 8ecun6um cli8c^ui8itione8 eiiemieas postea Iaeta8 mutari cksdeat. 1838. Til Besvarelse af de i 1857 -58 udsatte Prisopgaver indkom kun een Af- handling, nemlig over den theologiste Opgave, som kjendtes vcerdig til Prisen. Forfatteren af denne befandtes at vcere: nartum illnstrandis inserviant. I Retsvidenskaben. Om AEgtefcrllernes Stilling i formueretlig Henseende efter vore celdre og nugjceldende Love. Lxponatur cle ^jure eon^'uAum, czuod a6 bona attinet seeundum le^es patrias anti^uiores et bocliernas. I Stats- videnskaberne. Hvilken Indflydelse udove Kornpriserne paa Arbeidslonnens Heide? (^uam vim babst annona 5rumenti ad operarum mereedem an^endam minuendamvs? I N7edicinen. Der onskes en Fremstilling as Indicationerne for Electricitetens Brug som Helbredelsesmiddel samt Angivelse af dens vigtigste Anvendelsesmaade. Philosophien. At oplyse Aristoteles's Begreb Entelechien, og vise. hvorledes den aristoteliske Philosophi med Hensyn paa dette Grundbegreb er at charakterisere i Forhold til den platoniske. Lxponere, c^uid Aristoteles voee enteleebia siAnilleaverit, et c^uomocZo boe respeetu plnlosopbiae ^listotelicse indoles cum ?1atoniea pbilo- sopbia eomparata determinanda sit. I clasfls? j?biloloHl. Der onskes en Fremstilling af den italiske Stad Cumces Historie og Forfatning. Lumarnm in Italia bistoi'ia et res enarrentur. I orientalsk philologi. En sammenlignende Fremstilling af den arabiske og hebraiske Orddannelse i Navne- og Gjerningsord. b>xponatur, czuomodo kormata sint nomina et verba tum arabiea tum bebraiea, ita ut in boe Aenere utriusczue linZuss eoniparatio instituatur. historie. At undersoge ved Hjcelp af Kilderne, hvilke det af Longobarderne i Italien oprettede Riges Bestanddele og Grcendfer vare ved den sorste Konge Alboins Dod, og hvor- ledes disse Grcendser dels udvidedes, dels iudskrceukedes under hans Efterfolgere, indtil Riget omstyrtedes as Carl den Store. Lx kontibus disc^uiratur, uss in general! eelipsium eomputstione iieri solent 8upp08itionibu8, involvunt nemps iilse elioi-6ie, pioKrs6iente ee1ip8i, Kxam c^uanclam paralzolam^ (^uo tlieoremate primum tirmiter ^emonstrato, svolvat eommentatio slia8 Inie 8pectante8, notatu <^'Ana8 propi-istgte3, prxeeipue autem investiAsntui- pl-oprietat63 Keometricss liness eurvss, in czim, 6um luna oliteZitur sol, pioeecZit punetum eliorZas medium. i>ol in totn, 1>ae eommen- tatione supponiUur immotu3 eon8i8ten8, via lunss relntiva eon^icieretur prout reetilinea, motu8^ue ssa kivat sum tks ssros seAlissnZss at —, tlia tlie alt til Kalks." Hele denne Afhandling vidner om grundige og omfattende Studier og et uscedvanligt systematisk Talent; de mange vanskelige Sporgsmaal, Opgaven frembyder, ere for storste Delen besvarede paa en meget tilfredsstillende Maade; men i Særdeleshed har Forfatteren i den omfangsrige retshistorifke Del leveret et Arbeide, der fortjener stor Paaskjonnelse, da Fremstillingen af denne celdre Net og af Forholdet mellem den og det i Christian den 5tes Lov opstillede System ikke blot er klar og udtommende, men endog indeholder meget Nyt, og deriblandt slere vigtige Bivrag til den rette Opfattelse af Forhold, som hidtil ikke have vceret tilstrækkeligt oplyste Facultetet maa herefter ansee det for utvivlsomt, at Forfatteren er scerdeles voerdig til Prisen. Det juridiske Facultet, den Ilte October 1859. F. C. Bornemann. I. Gram. A. Aagesen. I. Nellemann. 2. Besvarelsen af den ftatsvidenst'abelige Opgave. Der er indkommet en Besvarelse af den statsvidenskabelige Opgave med folgende Scetning af Bastiat til Motto: ,,^'ai nns entiers eonLanee dans la saAssse 6ss 1c>is providentielles, et, par es wotik, j ai kc»i <1ans la liberte." Denne Afhandling frembyder vistnok hist og her Feil i Enkelthederne, og Fremstillingen mangler hyppigt Tydelighed og Klarhed, men da Forfatteren har seet sit Mmne fra et omfattende Standpunkt, og da han har behandlet det paa en Maade, som vidner om grundige oconomiske Studier og om et sundt Omdomme, tilkjende vi ham den udsatte Prcemie som en Opmuntring til sortsat Flid. Kjobenhavn, den 24de September 1859. C. N. David. Kayser. Benzon Buchwald. 3. Besvarelsen af »Opgaven i orientalsk philologi. Som Besvarelse af den forrige Aar udsatte Prisopgave i osterlands? Philologi: „en sammenlignende Fremstilling af den arabiske og hebraiske Orddannelse i Navne- og Gjerningsord" er indkommet en paa Dans? skreven Afhandling med Motto: „non kaeiss nna est, nse 6iversa tamen, hualss dsest esse soivres." Forfatteren af denne Afhandling har ikke opfattet Sporgsmaalets Betydning, men kun givet et Uddrag af de almindelige storre Grammatiker, uden at vise nogen Selvstændighed i Opfattelse og Fremstilling. Hertil kommer en stor Unoiagtighed i Gjengivelsen af det optagne Stof, ved Siden af adskillige grovere Fejltagelser og en gjennemgaaende Mangel paa videnskabelig Form. Vi kunne derfor, i Overensstemmelse med vor sravcerende Collega Professor Mehrens Dom, ikke tilkjende Forfatteren af denne Afhandling nogen Belonning. Kjobenhavn, den 5te October 1859. C. Hermansen. N. L. Westergaard. Prismedaille, vil Medaillen som det udvortes Tegn kun kunne tildeles Studenter og ikke befordrede Candidater, medens Alle og Enhver uden Hensyn til deres Stilling vilde have Adgang til den væsentligere Del af den akademiske Belsnning, nemlig den i den offentliggjorte Censur indeholdte Anerkjendelse. Medens Consistorium derfor bestemt maatte sraraade, at Navnene paa de Forfattere, som have varet uberettigede til at deltage i Concurrencen, bekjendtgjores i Universitetets Program, i hvilken Henseende det Foruodue i Fremtiden vilde blive iagttaget ved Pro- grammets Affattelse, troede Consistorium dog at burde tilsoie, at naar den af vedkommende Facultet afgivne og i Programmet indrykkede Censur havde omtalt en Afhandling som vcrrdig til akademisk Belonning, men Forfatteren ved Seddelens Aabning havde viist stg at voere uberettiget til at erholde samme, vilde der Intet kunne vcrre til Hinder for, at Universitetets Rector meddelte vedkommende Forfatter en Attest om, at Seddelen indeholdt hans Navn, hvilken Attest Forfatteren da vilde kunne benytte paa den Maade, han selv maatte onske. Prisconcurrencer. 503 4. Besvarelsen af Opgaven i LNathematik. Efter Facultetets behagelige Skrivelse af 6te Juli undlade vi ikke herved at meddele vor Formening om de tre til Besvarelse af det mathematiske Prissporgsmaal indkomne Afhandlinger, betegnede med Motto: 1) „Et Sporgsmaal er et Svar vcerd." 2) „Ase omnia — nev nulla.« 3) „8erikimus indoeti dveti^us." Den forste Afhandling behandler l to scerfkilte Afdelinger Forandringerne i Retning og Lcrngde af Fcelleschorden under en Solfor- morkelse, eller almindeligere af to Cirklers Radicalaxe, og den Curve, der beskrives af dens Midtpunkt. Forfatteren viser i forste Afdeling, at denne Curve kan frembringes paa en anden Maade, hvorved den kommer til at henhore til Conchoiderne, hvilket ogsaa er Tilfceldet med en Curve, der vifer sig ved Betragtningen af nogle mærke- lige geometriske Steder, hvortil Undersøgelsen giver Anledning. Anden Afdeling gaaer ud paa en Undersogelse af Conchoiderne og navnlig af de to, der ved det foregaaende erholde en sceregen Interesse, og af hvilke den forste er Midtpunkts- curven. Dens Plads er iovrigt bestemt af Hensyn til Opgavens Form, og dens Indhold sorndscettes i forste Afdeling, der i scerfkilte Afsnit betragter: Radicalaxens almindelige Egenskaber med Hensyn til sorfkjellige Forudsætninger om Maanebanens Beliggenhed og Radiernes Storrelse; Variationen af Radicalaxens Retning og dens Construction for en given Beliggenhed af Centerlinien; Variationen af Coordinaterne for dens Midtpunkt, betragtede som Functioner af Maanecentrets Abscisse; endelig, med speciellere Hensyn til Formorkelser, Variationen as dens Lcengde som Fcelleschorde. Den anden Afhandling giver, efter nogle forelobige Bemcerkninger vm Foelledssecanten (d. e. Radicalaxen), de til Betragtningen as dennes Bevcegelse nodvendige Former, hvorved den i Opgaven ncevnte Scetning tillige fremkommer. Ligningen for og Analysen af Midtpunktscurven, nogle Bemcerkninger om de Punkter, hvor den trcrffer sammen med den faste Cirkel og Parablen, samt en Undersogelse om Chordens Retning og Lcengde og dennes graphiske Fremstilling ved en Cnrve. Endelig omtales det Udbytte, som Forfatteren antager, at der af de fremkomne Resultater kau vindes sor Praxis. Den tredie Afhandling begynder med eu Betragtning af Parablen, dens moerkelige Egenskaber og dens Beliggenhed for forskjellige Arter af Formorkelser. Derncest findes Ligningen for Midtpunktscurven, der underkastes en udforlig Discussion, ligeledes med specielt Hensyn til de forskjellige Slags For- morkelser. Endelig gaaer Forfatteren efter disse Betragtninger til Losningen af hvad han anseer for Hovedopgaven, Unbersogelsen af Hornspivschordens Retning og Lcengde. Begge Dele henfores til Analyse af Curver, af hvilke den, der angaaer Retningen, bliver meget simpel (Parabel, ret Linie), medens den, der angaaer Lcengden. bliver mere sammensat, idet denne betragtes som ashcengig af Midtpunkts- curveus Coordiuater. Curven underkastes en almindelig Discussion med Hensyn til de forskjellige Formorkelser. Sluttelig vises, hvorledes en given Maanestilling og Storrelse af Formorkelsen bestemmer Hornspidschorden, og Afhandlingen slutter med en Sammenfattelse af de fundne Resultater. De tre Afhandlinger have, hver for sig, leveret en saa syldestgjorende Losning af den forelagte Opgave, at vi ikke vilde have taget i Betcenkning. at tilkjende ethvert af disse Arbeider Prisen, ifald ikke de andre havde vceret tilstede. De have hver sit sceregne Fortrin; det forste rober en Forfatter, der har gjort et grundigt geometrisk Studium, og veed at udfinde for- skjellige endog mere fjerntliggende geometriste Scetninger. hvortil den forelagte Opgave giver Anledning; og hans Arbeide bcerer derhos Vidnesbyrd om en ganske scerdeles Omhu med Opgavens Behandling. Det andet viser en Forfatter, der stedse ved at anvende de simpleste Midler til at sinde sine Resultater, hvad der foruden i hans Analyse af Midtpunktscurven navnlig kommer tilsyne ved Valget af den uafhcengige Storrelse i hans Undersogelse af Lcengden, og han har derhos ved sine Slutningsbemcerkninger taget et speciellere Hensyn til Anvendelsen i Astronomien. Det tredie endelig har til Forfatter en Analytiker med ikke ringe Fcerdighed, og hans Behandling er, endskjondt noget vidtloftig. fuldstcendig og udtommende. Ihvorvel de tre Afhandlinger ikke staae langt fra hinanden indbyrdes, stjonne vi dog ikke rettere, end at Prisen maa tilkjendes den forstncevnte, medens de to andre maa vcere at tildele et hcederligt ^eeessit. Kjobenhavn, den 10de October 1859. Chr. Jurgensen. d'Arrest. Da Forfatteren af Afhandlingen med Motto: „Et Sporgsmaal er et Svar vcerd" i et med Navneseddelen fulgt forseglet Brev havde erkjeudt, at han som 504 Universitetet 1857—1863. Embedsmand ikke kunde erholde Prisen, men ikkun onsket, at Dommen over hans Arbeide ikke maatte blive tilbageholdt, meddelte Rector dette til Dommerne, som derpaa i en Skrivelse til Universitetets Rector asgave folgende Tilleeg til deres Dom: Da vi ved Deres Magnificences mundtlige Meddelelse ere komne til Kundskab om. at Forfatteren til den mathematiske Afhandling, som vi have soreslaaet tilkjendt Prisen, i et indsendt „Forord" til Navneseddelen har meddelt, at hans Stilling ikke tillader ham at optrcede som Concnrrent, maa vi supplere vor afgivne Erklcering derhen, at Valget mellem de to Afhandlinger, der muligvis endnu kunne con- cnrrere, forekommer os saa tvivlsomt, at vi maae antage det billigst, at der ud- virkedes ministeriel Tilladelse til i dette Tilfcelde at tildele begge Forfattere Prisen. Skulde dette imidlertid ikke lade sig gjore, saa at et Valg nødvendigvis blev at trceffe, saa maatte vi med al Anerkjendelse af den Fuldstændighed, hvormed For- fatteren af den tredie Afhandling („--eribimus indoeti doeticzue") har behandlet sit Thema, dog holde for, at det skarpere Blik for hvad der mest ligefrem forer til Maalet, som Forfatteren as den anden Afhandling („nee omnia — neo nulla") har lagt for Dagen, maa berettige ham til Prisen. Vi troe at burde benytte Leiligheden til at henlede Deres MagnificenceS Opmærksomhed paa det Bnskelige i, at der fra Universitetets Side maatte knnne vises Forfatteren af det sorstncevnte fortrinlige Arbeide en passende Anerkjendelse paa en eller anden Maade, saasom ved Afhandlingens Udgivelse i Trykken, ifald han maatte onske det. Kjobenhavn, den 17de October 1859. Chr. Iurgensen. d'Arrest. 5. Besvarelsen af Opgaven i physlk. Som Besvarelse af Prisopgaven i Physik om Maanens Indflydelse paa Veiret hos os er indkommet en Afhandling med folgende Motto: 6illleu1te d'assiAner exaetement par la tkeorie la czuantite numericzue tret-petite de eet ellet, ns doit pa3 empeelrer de reconnaitre c^it'il existe. I denne Afhandling har Forfatteren sammenstillet en be- tydelig Moengde Iagttagelser for at vise de forskjellige Paavirkninger, Maanen kunde toenkes at have paa Veirliget, og Behandlingen maa ansees for ndtonimende, forsaavidt som intet Blomeut er oversprunget. Det er lykkedes Forfatteren at paavife lignende Spor af en Indvirkning af Maanen, som man har sundet ved Undersøgelser paa andre Steder, og Resultaterne stemme overens med dem, andre Forfattere have fundet, cg saavidt en loselig Control kan prove det, synes de ogsaa al vcere rigtige, som det ogsaa var at vente af den Flid og Omhu, der oieusynligt er anvendt paa delte Arbeide. Vi maae kuu beklage, at Forfatteren, maaskee med en for vidt dreven Beskedenhed, i Sammenstillingsmaaden har fulgt en enkelt Forfatter noget blindt, og derved har givet Slip paa den gode hellighed, det rige Materiale frembod, til ikke alene at paavise Tilstedeværelsen af Maxima og Minima, men ogsaa at sinde Loven for Indvirkningernes Foranderlighed. Thi, hvor alle Iagt- tagelser sammenstilles i sire Grupper, hvad der er Tilsceldet her, kan man kun af Overensstemmelsen med andre Undersøgeres Arbeider bedomme, om de vundne Resultater beroe paa Naturlove, eller blot hidrore sra Tilfældigheder, medens Ind- virkningens Forandring sra Dag til Dag strax paavifer Lovens Tilstedeværelse, hvis den sindes. Med al Anerkjendelse af Forfatterens Arbeide kunne vi derfor ikke sinde, at han har lost Opgaven saa tilfredsstillende, at Prcemien derved kan vindes, men vi mene, at Forfatteren, i Erkjendelse af den paa Arbeidet anvendte Flid og Resultaternes Rigtighed, bor hcedres med et aeeessit. Kjobenhavn, deu I lide October l859. G. Forchhammer. C. Holten. d'Arrest. De sor Aaret 5 859—60 udsatte Prisopgaver vare folgende: I Theologien. En Fremstilling as Loeren om Saliggørelsens Orden, saavel historisk efter dens Oprindelse og videnskabelige Udvikling, som dogmatisk efter dens Indhold, Hovedstykker og Forhold til Dogmatikens System. I.oeus de ordine salutis ita exploretur, ut tam sjus oriAo cloeta^ue expc>8itic> enarrentur, ^uam e^us summa et dispositiv et s^stematiea ratio explieentur. ^ ^etsvl^>ens?aben. Hvilke vare de vigtigste Ejendommeligheder ved den domniende Myndigheds Prisconcnrrencer. 505 Organisation og Udovelse i Kjobstcederne i Danmark indtil Slutningen af det 17de Aarhundrede? (juicl prxeoipne proprii 5uit in ^'uristlietione or6inan6a et exereenuo6 illi rationi propositum sit, eonseczni. ^ Medicinen. Oin hvilke indenlandske Planter tor det med Grund antages, at de til Brug i Medicinen kunne erstatte visse uden- landske? plantss incliAsnsz putari possnnt in meclieina nsiim eertarum plan- tårum exotiearum eompensare posse? ^ Philosophien. Hvilken Indflydelse har Eleaternes, navnlig Parmenides's Lcere havt paa Udviklingen af Platos Lcere om Ideerne. Incpiiratnr, ^nnmoclo I^leatarum, prasoipne?arineninis tle i6eis doetrinam ekkormandam intluxerint. I classlsk Philologi. Der forlanges en exegetisk Bearbeidelse af L. Senecas Skrift 6e ira med fortrinligt Hensyn til det Ejendommelige ved Senecas Sprog. D. ^nnssi 8eneeke lidri - SOpln'en ester 8ankk^a-l;arika. 15 libro, sjni inseriditnr 8anlcd^a-liarilrum et Romanorum exploretnr co^nitionis AeoArapln'exe ratio et amditns soseulo sextc> post (dristum natnm, daliito simnl acl sseeula proxime antececlentia respeetu. I Naturhistorie. Der onfkes en geognostisk-palæontologisk Beskrivelse af en selvvalgt Egn i Danmark, som ikke maa vcere mindre end 2 Qvadratmile. veside- ratur (lescriptio AeoAnostieo-palasontoloAiea partis alieuius Daniss ad ipso scriptore (lelectos, quss non minor cluodus milliariis cpiadratis sit. I ?5sthetik. At under- soge, hvorvidt de nyere Nationers Komedie har udviklet sig afhcrngigt eller nashcengigt af den antike. I Mathematib'. At ftrive Cycloidens Historie saaledes, at der, efter en Fremstilling af denne Linies geometriske og mekaniske Egenskaber og af Maaden, hvorpaa de paa Mathematikens ncrrvccrende Standpunkt lettest kunne efter- vises, gives en Udstgt over, hvorledes disse Egenskaber esterhaanden ere blevne beksendte, og hvorledes Undersogelser over dem have grebet ind i Videnskabens Udvikling, l^narretnr lnstoria e^eloiclis, et ita c^iiiclem, nt expositis dn^us enrvke proprietntilms Aeometrieis et meeli^nieis, iisclemc^ue tam eommocle, m huam inor^anieam eontulernnt. NniversitetS-Meddelelscr. 64 506 Universitetet 1857 — 1863. I8W. Til Besvarelse af de i 1859 udsatte Prisopgaver indkom 5 Afhandlinger, nemlig 1 over den theologiske, 1 over den statsvidenskabelig!', 2 over den philosophiske og I over den niathematiffe Opgave. Ingen af Afhandlingerne blev kjendt vcerdig til Prisen. Bedommelserne af de indleverede Afhandlinger vare solgeude: 1. besvarelsen af (Opgaven i Theologien. Til Besvarelse af det op- givne theologiske Prissporgsmaal: „En Fremstilling af Lceren om Saliggjorelsens Orden, saavel historisk efter dens Oprindelse og videnskabelige Udvikling som dogmatisk efter dens Indhold, Hovedstykker og Forhold til Dogmatikens System" er der ind- kommet en Afhandling, betegnet med Melanchtons Ord: „Iloe est Lluistum eoZno- seers deneKeia e^'us eoFnoseere". Der foreligger her et udforligt Arbeide, som vidner om ufortrodeu Flid i Afbenyttelsen af den herhen horende kirkelig-dogmatiske Literatnr, ligesom Behandlingen rober Interesse for ZEmnet. Men den dogme- historiske Del, som bliver staaende ved Excerpering as den lange Rcekke af enkelte Vcerker i Tidsfolge, er trcettende og lidet frugtbar, idet den ikke forer til nogen kritisk Sammenstilling eller opstiller bestemte Synspunkter som ledende for Betragt- ningen. Selve den dogmatiske Udvikling lider af principiel Uklarhed. Det mangler paa begreblig Grundlcegning; Behandlingen har en mere homiletifk end videnskabelig Charakter, og giver ikke Bidrag til losning af Opgaven. I Henhold til det her Anforte kunne vi ikke tilkjende Afhandlingen den akademiske Belonning. Kjobenhavn, den 2den October 1860. H. 9!. Clausen. C. E. Scharling. H. Hermansen. I. A. Bornemann. F. Hammerich. 2. besvarelsen af Opgaven i Statsvidenskaberne. Til Besvarelse af Prissporgsmaalet for 1859—60 i Statsvidenskaberne: „Der onskes en Fremstilling af de Formaal, man tilsigter med Beskyttelsessystemets Anvendelse, og en Under- søgelse om, hvorvidt Opnaaelsen as disse Formaal er gavnlig sor den oconomiske Udvikling", er der indkommet een Afhandling, med Motto: „Hvor Herrens Aand er, der er Frihed"; men da den indeholder en ufuldstændig, umoden og forvirret Behandling af det opgivue AZmne, kan den ikke komme i nogen Betragtning. C. N. David. Kayfer. I. Benzon-Buchwald. 3. besvarelsen af (Opgaven i 1?hilosopl)i. Til Besvarelse af det i Aaret 1859 udsatte philosophiske Prissporgsmaal: „Hvilkeu Indflydelse har Eleaternes, navnlig Parmenides's Lcere havt paa Udviklingen af Platos Lcere om Ideerne?", ere to Afhandlinger indleverede, den ene med Motto: ^ ^ den anden med Motto: Alles Wahre ist schon einmal gedacht worden, aber man mnss es noch einmal denken. Den sorste Afhandling vidner om en alvorlig Strceben hos denne Forfatter, og ved Behandlingen af enkelte Pnnkter en Skarpsindighed, men den viser tillige, at han endnu ikke har vceret tilstrækkelig udviklet til, med Klarhed at overstue Opgaven, og at behandle den paa en ndtommende Maade og i en tilfredsstillende Fremstillingsform. For- fatteren af den anden Afhandling har nmiskjendelig villet behandle lin Opgave paa en fri og selvstændig Maade, og denne hans Bestrcebelse skulde ogsaa, selv under Forudsætning af betydelige Feilgreb, have fortjent Paaskjonnelfe, dersom ikke en stcerk Tilboielighed til at tale i fyldig Ubestemthed, uagtet Opgaven sordrer en noiagtig Analyse af rene Begrebsformer, i Forening med en paafaldende Trang til, uagtet Opgaven er begrceudfet indenfor en snever Kreds under den gamle Philosophi, at holde Dom over de nyere Philosopher og berigtige Hegels formentlige Feilgreb, havde fort ham for langt bort fra en Besvarelse af det, hvorom der i Opgaven egentlig er spurgt. Kjobenhavn, den 11te October 1860. F. C. Sibbern. N. Nielsen. H. Brochner. 4. besvarelsen af (Opgaven l N^athematik. Til Besvarelse af Pris- opgaven i Mathematik er en Afhandling indkommen med Motto: „Lysten driver Vcrrket". Forfatteren har vel ikke forbigaaet noget vceseutligt Punkt, men Be- handlingen udmcerker sig ikke ved synderlig Omhyggelighed, hverken i Fremstillingen Pnscoiiciin'ciicer. 507 af Cyclo.dens Egenskaber, eller i den historiske Afdeling. Hvorvidt oa med hvor megen Kntlk Forfatteren har benyttet Kilderne, er det ikke ganske let at ft,onne- men i alt Fald har Fremstillingen af Cycloidens tidligere Historie faaet en temmelig stor Overvocgt over den Del af samme, der ved at slutte sig til Videnskabens senere Udvikling, navnlig til Opfindelsen af Variationsregningen, synes at have mest Inter- esje. Vl troe saaledes vel ikke, at Prisen bor tilisendes Forfatteren: men det fore- kommer os, at hans Arbeide ncermest egner sig til at tildeles accessit. Kjobenhavn den 4de October 1860. Chr. Jurgensen. d'Arrest. Denne Afhandling var udarbejdet af en Forfatter, der ikke havde de lov- bestemte betingelser for at deltage i Concnrrencen. e for )laret lT60 6! udfatte Prisopgaver vare folgende: ^l^eologisn. At give en Fremstilling af Petrobrnsianernes Historie og ^cerdomme samt det Forhold, hvori dette Parti er blevet sat til Gjendoberiet paa Reformationens Tid. HvNi-itur expositio Iiistoria; sectos?etrodrusitinorum e^'usciue 6octrmgz et rewiouis illam inter et motus ^nadaptistarum tempore rekormatiouis. I Xetsvidensl'aben. At udvikle Lceren om Sammenstod as Forbrydelser efter almindelige Strafferetsgrundscetninger og de danske Love. Lxplicetur iaAni tloi-nerunt. I østerland«? philologi. At fremstille Neglerne for de relative Ords og Scetuingers Anvendelse i det arabiske og hebraiske Sprog. I^es, czuidus vocum et enuutiationum relativarum usus iu linZva et aradica et I.ebi'aica 6e5i- niatur, exponantur. I Historie. Ved Hjcelp af mythiske. historiske og monumeu- ta e bilder at undersoge lagnet om Stcerkodder, med Hensyn til dets Oprindelse, Udvikling og geographiske Udbredelse i de nordiske Lande, vuctu Loutium m^tlii- eorum, kistoricoi-um et mouumentalium disczuiratur 6e ortu, pi-oZressu et propaZa- tioue AeoZrapkica in terris septentrionalibus narratiouis 6e 8tarluN vocantur, victu, metamorpdosi et kormis ossium sceleti inter se com- paratR, ita ut ratio semper Iiadeatur eai-um 6iikereutmrum, qu^ sexui solum vel 64* 503 Universitetet 1857—1363. kktkUi ^uniori Zedentur. ?issuris et. speeiminidus prxeparatis 6eseriptio instruatur. I Z^fthetik. At give en Udsigt over den Digterperiode. der tigger imellem Evald og Oehlenschlccger, og at paavise det Opsving, som Poesien igjennem Oehlenschlccger tog. I Mathematik og 2lstrono,ni. Ved Beregningen as de almindelige Jnpiterspertnrbationer for Planeten Hygiea finves der blandt Coesficienterne af hoiere Orden i Særdeleshed en af niende, ashcengig af Forskjellen imellem 17 Gange Jupiters og 8 Gange Hygieas Middelbevcegelse, og som bestemt antages at vccre as ualmindelig Storrelse. Af denne Grunv troer man, at Bestemmelsen af denne Coefsicient frembyder en ikke ubetydelig astronomist Interesse. Det er dette Leds Coefsicient, som onskes numerisk beregnet efter den af Leverrier til Be- stemmelsen af saadanne langt bortliggende Coesficienter fornylig angivne Methode. En efter Sagens Natur kort Fremstilling as Hovedmomenterne ved denne Under- sogelse maa vcere ledsaget af alle de Regninger, som dette Arbeide krcever. Lvnl- ventZo perturdationes Kenerales, cjuas planetss HxZiese motus per aotionem ^»vis patitur, inter altiorum vr6inum terminos invenitur inprimis, nvni seilioet «r6!nis, ab arZumento 17 /e — 8 // pennens, c^ui ealeulo sud^eetus sine cludio satis nota- dilis sit. Hvare Ini^'us termini investiZatio baud exiZm in astronomis momenti existimatur. In6assetur iZitur terminus, ciuem eommemoravimus, ex caleulo numerieo, seeundum metkioclum ineec^ualitatum remotiornm eomputanclarum ab ill. I^everrier nuper propositam. I5reviori rerum eapitum expositioni a^unssantui omnes ealeuli ad investissationem Im^us inlLc^ualitatis neeessarii. og Che,ni.. Der fordres en historist og kritisk Fremstilling as de Undersogelser, ved hvilke vor Kundskab til Jordmagnetismen er bragt til sit uuvcereude Standpunkt. Huilius dis^uisitionilius eoZnitio, Hualem Iiodie bademus, ma^netismi terrestris eomparata sit, bistoriee et eritiee exponatur. Til Besvarelse af de i Aaret 1860 udsatte Prisopgaver indkom 7 Afhandlinger, nemlig I over den theologiske, 1 over den retsvidenskabelige, 1 over deu lægeviden- skabelige Opgave, 1 over osterlandsk Philologi, 2 over den historiske og 1 over den astronomiske Opgave. Af disse befandtes den ene historiske og den astronomiske vcerdige til Prisen. Den theologiske Afhandling og Afhandlingen over Opgaven i den osterlandske Philologi tilkjenvtes accessit. Forsatterne viste sig at vcere for de kronede Afhandlinger: studiosus Frederik Engelhardt Bojsen til den historiske, eaml. mass. Hans LUlgaard Lund til den astronomiske, for de aeeessit tilkjendte Afhandlinger: Lan6. tbeol. Ernst Chr. Schebel til den theologiske, LtucZ. tbeol. P. R. Wolff til den orientalsk-philologifke. Bedømmelserne af de indkomne Afhandlinger vare folgende: 1. Besvarelsen af Opgaven i Theologien. Som Besvarelse paa det for Aaret 1860—LI udsatte theologiske Prissporgsmaal: „Petrobrusianernes Lcere og Historie og det Forhold, hvori man har stillet dem til Anabapttsterne paa ^esor- mationstiden" er indkommen en paa Dansk skreven Ashandling med Mottos XU5 vi ^ Forfatteren har flittig benyttet de ikke meget rige. Kilder til Petrobru,iauenieS Historie, hans Arbeide fortjener Ros med Hensyn til Formen og den lette, livlige historiske Fremstilling. Derimod savnes paa flere Punkter Grundighed og Kritlt, hvilket navnlig er Tilsceldet med de vcesenlige Partier, som behandle Hetrobrnjl- Prisconcurreiiccr. 509 anernes Oprindelse og deres Stilling til Anabaptisterne efter Reformationen. Ud- byttet af Underfogelsen er derfor ikke blevet tilfredsstillende. I Henhold til de foranforte gode Egenskaber anseer Facnltetet imidlertid Afhandlingen for vcerdig til accessit. Kjobenhavn, den 3die October 1861. H. N. Clausen. C. E. Scharling. C. Hermansen. I. A. Bornemann. F. Hammerich. 2. Besvarelsen af Opgaven i Retsvidenskaben. Til Besvarelse af den i Aaret 1860 udsatte Prisopgave: „At udvikle Lceren om Sammenstod af For- brydelser efter almindelige StrafferetSgrundfcetninger og de danske Love" har Facnl- tetet modtaget een Afhandling, som er skreven paa Dansk og har til Motto: ssnAl loZIi LSI- ssmAOtli at L/IZlis; Litm sannWncl^ (jydfke Lovs Fortale). Den af Forfatteren givne Fremstilling af den danske Straffelovgivnings Regler om Sammenstod af Forbrydelser er aldeles ufuldstændig og i flere Punkter ligefrem urigtig. I det Parti af Afhandlingen, hvor Forfatteren har beskæftiget sig med det opgivne JEmnes Besvarelse efter almindelige Retsgrundsætninger, har han vel paa en nogenlunde fyldestgjorende Maade forsogt at bestemme, under hvilke ncermere Betingelser et Sammenstod af Forbrydelser kan antages at vcere tilstede, og i enkelte herhenhorende Puukter maae Forfatterens Resultater ansees for tilfredsstillende. Men ligesom der ogfaa i denne Del af Afhandlingen savnes en ncermere Udvikling af de opstillede Hovedsynspunkter, saaledes har Forfatteren aldeles forbigaaet det vigtige Sporgsmaal om, efter hvilke almindelige Grundsætninger Straffen bor fastscettes ved Sammenstod af Forbrydelser. Afhandlingen, der er en Oversccttelse af en oprindelig tydsk Text, viser derhos, at Forfatteren har Vanskelighed ved at udtrykke sig i det danske Sprog, hvorfor Fremstillingen i det Hele er nklar og indeholder flere meningsforstyrrende Sprogfeil. Efter det Foranforte kan Facnltetet ikke ansee denne Afhandling for vcerdig til at erholve den udsatte Prcemie. Det juridiske Facultet, den 11te October 1861. I. Gram. A. Aagesen. I. Nellemann. 3. Besvarelsen af Opgaven i Lægevidenskaben. Det medicinske PriS- sporgsmaal: „Forskjellen imellem det indeklemte og obstruerede Tarmbrok, fremstillet dels med Hensyn til den historiske Udvikling, dels med Hensyn til deus praktiske Resultater" har fremkaldt een Besvarelse, der er indleveret under Motto: „Kilul, nisi eei-tum A eompi-okatum lialzeam, acloptavi." Man maa anerkjende, at Forfatteren har med Flid og som det synes med -Interesse sat sig ind i den bedste og vigtigste Del af den nyere medicinske Literatur i denne specielle Retning, men vi antage ikke, at han har benyttet dette paa den rette Maade; dels har han nemlig noget slavisk fulgt visse Kilder i Afhandlingens Hovedpartier, dels har han indbragt Udviklinger, som ikke foranlediges af Sporgsmaalet. Men hvad der i Særdeleshed maa fremhceves, er det, at Sporgsmaalets egentlige Kjerne ikke er tilstrækkeligt opfattet af ham. Ved at stille Grcendsen imellem den celdre chirurgiske ^.erminologies to Hovedcategorier Brokobstruction og Brokindeklemning, burde han vccret kommet til en fuldstcendigere Oplysning af disse Begreber, og navnlig paavist den Rolle, som Betcendelsen spiller, og soni saa vcesentligt har suppleret de tidligere Anskuelser om Obstruction; vi indromme, at dette er Opgavens egentlige Vanskelig- hed, men i denne Henseende er Besvarelsen ogsaa for mangelfuld. Vi skulle dertil foie, at deu med Heufyu til Ordning og Sammenarbeiden af det Hele ikke kan ansees for fuldfort og lader mere eud almindeligt tilbage at onske og fordre. Som en Folge heraf kunne vi ikke erkjende Afhandlingen for vcerdig til Universi- tetets Prisbelonning. Kjobenhavn, den 1ste October 1861. Stein. Buntzen. Saxtorph. 4. Besvarelsen af Opgaven i sfterlandsk philologi. Som Besvarelse paa det l den osterlandfke Philologi for Aaret 1860 — 61 udsatte Prissporgsmaal: „At fremstille Reglerne for de relative Ords og Scetningers Anvendelse i det arabiske og hebraiske Sprog", er indkommen en paa Latin skreven Afhandling, med Motto: „Alle Bcekke lobe i Havet" (Prced. 1, 7). Forfatteren giver heri en ret fyldestgjorende Prove paa gode Kundskaber i det arabiske og det hebraiske Sprogs Grammatik, og benytter undertiden enkelte Kilder, navnlig for det Arabiske, der ikke 510 Universitetet 1857—1863. ere ganske almindelige. Desuden er Afhandlingens Plan og Inddeling ret tilfreds- stillende, faa at Forfatteren fortjener Anerkjendelse og Opmuntring til at fortfcette disse Studier. Da Arbeidet imidlertid indeholder adskillige ikke nvcesentlige Fejl- tagelser, enkelte Dele trcenge til en omhyggeligere Bearbeidelse, og dets sproglige Form rober en utilladelig Hast og fnldstcendig Mangel paa Omhu, kunne vi ikke tilkjende Forfattere« Prisbelønningen; hvorimod vi dog paa Grund af Arbeidets gode Sider ikke ville uuddrage det en hoederlig Omtale, idet vi ansee Forfatteren vcerdig til et accessit. Kjobenhavn den 3die October 1861. C. Hermansen. N. L. Westergaard. A. F. Mehren. 5. Besvarelsen af (Opgaven i historien. Som Besvarelse af den i det forrige Aar udsatte historists Prisopgave: „Ved Hjcclp af mythiske, historists og monumentale Kilder at nnderfoge Sagnet om Stoerkodder, med Hensyn til dets Oprindelse, Udvikling og geographiste Udbredelse i de nordiske Lande", have vi mod- taget tvende Afhandlinger, begge i Modersmaalet, af hvilke den ene har til Motto: „Sang og Sagn", den anden disse Ord af Saxo: „Vineit opus kamam, nee sermo suppetit netis". Forfatteren af den forste har med Kritik og heldig Kom- binationsevne benyttet de vigtigste Kilder og Hjoelpemidler, om endog ikke altid de forste i de bedste Udgaver, og fkjondt han paa flere Steder har stottet sig til Forud- sætninger, navnlig i ethnograsist Henseende, som maa ansees for ubeviste, saa er dog det Resultat, hvortil han er kommen, efter hans Opfattelse ikke uberettiget. Vi tage dersor ikke i Betænkning at tilkjende Forfatteren den udsatte Prisbelouning. Den anden Afhandling vidner vistnok i visse Henseender om en poetisk Opfattelse as vore Oldtidssagn og har adskillige aandrige Sammenstillinger, men lader derimod savne ikke blot et noiere Kildestudium, men ogsaa i det Hele en klar og sindig historist Behandling af AZmnet, hvorfor denne Afhandling ikke har kunnet komme i Betragtning til nogen Belonning. Kjobenhavn den 3die October 1861. Werlanff. Velfchvw. F. Schiern. C. F. Allen. 6. Besvarelsen af (Opgaven i 2lstrononn. Til Besvarelsen af det astronomiske PriLfporgsmaal, hvori det isjor forlangtes, at en vis Coefficient af niende Orden i Planeten Hygiea's Perturbationsteori fcerstilt skulde udledes, er der indkommen en paa Dansk skreven Afhandling, med Motto: „?er ar6ua ad astra". Denne Besvarelse loser Opgaven fuldstændigt og vidner om rosvcerdig Flid, ualmindelig Udholdenhed og sjelden Ufortrodenhed. Hvad selve Udsorelsen af Beregningen angaaer, viser Forfatterens Fremgangsmaade tillige en klogtig Af- benyttelse as alle de Prover, ved hvilke det er muligt at sikkre sig imod Feil, og overhovedet giver hele Anordningen af de i Original meddelte Udregninger et fulv- stcrudigt Overblik over de udforte, indviklede Operationer. Efter at have provet enkelte Partier af dette meget vidtloftige Arbeide, og have forsikkret os om, at det Resultat, hvortil Forfatteren omsider kommer, fortjener al Tiltro, tage vi ikke i Betænkning at tilkjende ham Prcemien. Vi ansee det sor onskeligt, at Forfatteren ndtogsvis bekjendtgjor sit Arbeide, som er as en ikke liden astronomisk Interesse. Kjobenhavn den 3die October 1861. d'Arrest. Adolph Sten. De for Aaret 1861—62 udsatte Prissporgsmaal vare solgende: I Theologien. At vise. hvvrledes og paa hvilke Grundlag Forestillingerne om Livet efter Doden have udviklet sig hos Ioderue i Tidsrummet imellem det gamle Testaments kanoniske Boger og Christi Fremtroeden. Ostendatur, quomoclo et un6e notiones ^ucZeeorum 6e vita, post mortern Lutura excultss sint iude a tempore lidroium veteris testamenti eanonicorum kltl setatem usque L'liristi. I Retsvidenskaben. At udvikle Lceren om Betingelserne for Vindicationsretten efter vor celdre og nugjceldende Ret. Z^xponatur, ciuibus titulis probatis restitutio possessioriis et leZibus nostris antic^uis 6ata sit et Iioclierms 6etur. Stats- videnst'aberne. Hvad forstaaes ved Proletariat, og hvad kan fra Statens Side gjores for at forhindre dets Opkomst og.Udbredelse? Hvre vis suhioiencla est Priscouciirreiicer. 511 proletariats nomini nune vulZo reeepto? (^va rations pudlies vlzsisti Kotest, ns prolstariatu3 oriatur propirAsturcius? I Lcrgevidenst'aben. En Vurdering af F. B. Osianders og L. I. Boers literaire og praktiske Virksomhed og sammes Betydning for vor Tids Fodselshjcelp. I)i3quiratur, czuicl I'. L. 08ian6er et I.. ^s. I^osr litteris et praxi el!ksesrint, et Quantum illorum opera nostrss istati3 ar8 od» 8tstrieia proksesrit, prokosrsvs po88it. I Philosophien. At anstille en Sammenligning imellem Platos og Hegels Lcere om Staten. Oomparatio inter 1'Iatoni8 et IleZekii 6e eivitate pl>ilo8opdsmata in8tituatur. I classis? philologi. Hvilket Bcerd hare de paa antike Monter og Relieffer forekoilimende Afbildninger af gamle Monumenter? Hvssnam Kcls8 ti-idui pote8t ii8, cjvss in numi8mati8 et ank,Al^pdi3 inveniuntur, anticpiorum monumentoruin im!,Ainidu8 ? I østerlandsk ^hilologi. Af Nigvedas forsle Bog at oplyse Dannelsen og Brugeu af Udsagns- ordenes Tider og Maader. I^idi-o liiKveZxe pi-iino pei-1u8ti-ato, o8tenclatur, czuo- mo6o tempora mocli^ne Verdoi-um Loimentur et a6didei,ntui-. I historie. At fremstille den grceske Nations kirkelige og borgerlige Forfatning under det tyrkiske Henedomme indtil Begyndelsen af det l8de Aarhuudrcde. I^xponatur eonZitio nationi8 d, isseorum eeele8ia8tiea et eivilis 8nd ^lonnnio lureoium u8c^ue acl initium 8eeuli 6seimi oetavi. I ^arurhistorie. Der onskes en Fortegnelse over alle Arier Diatomeer. som forekomme i en selvvalgt Del af Danmark, der i det Mindste inaa have en Udstrækning af tre Qvavratmile. Forfaavidt det maatte anfees fornodent, maa der tillige gives Beskrivelser af de iagttagne Former, og Besvarelsen maa vcrre ledsaget af Afbildninger cg af en Samling af alle Arter, opbevarede paa hensigtsmæssig Ncaade. I)s8i<1eratui' enumeratio 8pecierum omnium Diatomaeeai-um in parte aliczua Oaniss, ad ip8o seriptore cZeleeta, cjusz non minor tridu3 miliaiii8 ig indenfor de rette Grcendser sor den stillede Opgave og ved Hjcelp as de af ham benyttede Kilder i det Hele er kommen til tilfredsstillende Resultater, ikke ausee ham for vccrdig til at erholde den udsatte Prcemie. Den anden Afhandling med Motto: „Ne omnibus" har vel eu mere selvstcendig Charakter, men maa dog i det Hele betragtes lom et mislykket Arbeide- Til Grund sor Besvarelsen har Forfatteren lagt en Inddeling, som mangler al systematisk Berettigelse, og som ved sin Vilkaarlighed har forledet ham til at indlade sig paa Undersogelser, som ligge ndensor Opgaven. Der savnes oasaa hos denne Forsatter en ncermere Undersøgelse og Bearbeidelse as det Mate- riale, som indeholder Oplysning om den Praxis. paa hvilkeu, som ovenfor bemcerket, de nugiceldende Vindicationsregler maae bygges. Naar derhos undtages et enkelt Parti i den relshistoriske Del af Afhandlingen, hvor Forfatterens Be- mcerkninger ikke ere uden Vcerdi, rober den ovrige Behandling ^liange paa Prisconcurrencer. 513 Grundighed og tilborlig Kritik. Som en Folge heraf kunne vi ikke heller tilkjende denne Afhandling den academiske Prisbelonning. Det rets- og statsvidenskabelige Facnltet, den 2den October 1862. I. Gram. A. Aagesen. I. Nellemann. C. G. Holck. C. Goos. 3. Besvarelsen af Opgaven i Statsvidenskaben. Til Besvarelse af den i 1861 udsatte Prisopgave: „Hvad forstaaes ved Proletariat, og hvad kan fra Statens Side gjsres for at forhindre bets Opkomst og Udbredelse?" er der indkom- men en Afhandling med Motto: „Es ist dafur gesorgt, datz die Baume nicht in den Himmel wachsen!" I denne Afhandling, som vidner om et omhyggeligt Studium af den vedkommende Gjenstand, og som rober ikke blot udbredt Loesning, men udvik- let Toenkning, er Proletariatets egentlige Boesen og Charakter betegnet med skarpe og klare Troek, ligesom de Momenter, som kunne tilloegges Indflydelse paa dets Op- komst og Udbredelse, i det Vccsentlige ere tilfredsstillende udhcevede og behandlede. Fremstillingen er desuden overalt klar og livlig. Vel findes der i Afhandlingen ad- skillige statsoconomiske og politiske Betragtninger, der kunne give Anledning til be- grundet Kritik, men vi tage dog ikke i Betænkning at tilkjende Forfatteren af denne velskrevne Afhandling den udsatte Pris. Kjobenhavn, den 22de September 1862. C. N. David. C. I. Kayser. 4. Besvarelsen af (Opgaven i Historie. Den i forrige Aar fremsatte hi- storiske Opgave: „Den groeske Nations borgerlige og kirkelige Forfatning under Tyrkernes Herredomme indtil det attende Aarhundredes Begyndelse", har kun frem- kaldt een Besvarelse, der har til Motto de Ord af Villemains Lascaris: „Huels evenements ont rsmpli eetis epot^uc intermccZiaii's, ou les Orecs etaient tiappes de moit civils, on leur kistoire no s'ceiivait plus, on leur pa^s n'etait plus hus la pi-opricte lsurs maitres et Is tkcatre csuelcsuss Auerres, Iss^uellss ils LAuraisnt seulement comme rm accessoii-e la comjuete? Voila .... les recksi-ellcs." Skjondt Forfatteren ikke har benyttet alle de Hjoelpemidler, der vilde have staaet til hans Raadighed, og derfor ogsaa har ladet adskillige ikke uvoesentlige Punkter ude af Betragtning, ligesom det heller ikke er lykkedes ham at at sammen- fatte Enkelthederne til et Totalbillede af det groeske Folks Tilstand, saa har han dog paa den anden Side med Orden og Klarhed behersket det af ham samlede Stof og i det Hele med Noiagtighed fremstillet de facliske Forhold, hvorfor vi antage, ar den udsatte Prisbelonning, som en Opmuntring for den Flid, Forfatteren har lagt for Dagen, vil kunne tUstaaes ham. Kjobenhavn, den 20de September 1862. Werlaufs. F. Schiern. C. F. Allen, 5 Besvarelsen af (Opgaven i Aisthetik. Som Besvarelse af den i forrige Aar udsatte cesthetiske Prisopgave: „At paavise og med Ezempler at oplyse, hvor- vidt man i Romanpoesien tor tilsidesoette den historiske Sandhed, og hvorvidt man bor respectere den", er der indsendt to Afhandlinger. Den ene med Motto: „Sand- heden i Historie, Sandheden i Poesi, Sandheden i Natur osv>" gaaer ikke saaledes ind paa en videnskabelig Undersogelse af Sporgsmaalet, at der kan vccre Tale om at tilkjende den nogen Belonning. Den anden, der har til Motto efter Novalis: „Der Roman ist gleichfam eine freie Geschichte, gleichsam die Mythologie der Ge- schichte", er vistnok et i sit Slags grundigt Arbeide, og dersom Opgaven havde voe- ret ganske i Almindelighed at oplyse Poesiens Forhold til Historien, da maatte denne Afhandling vistnok ansees voerdig til Proemien; men da der er forlangt en speciel Undersogelse af Romanpoesiens Forhold til Historien, og da der tillige udtrykkelig er foiet til, at dette Forhold skal oplyses ved Exempler, saa kuuue vi ikke indsec An- det, end at Forfatteren ikke tilstroelkeligt og med den nodvendige Detail er gaaet ind i den Opgave, der er fremsat. Ifolge heraf troe vi ikke, uagtet alle dets Fortrin, at kunne tilkjende dette Arbeide Prccmien, hvorimod vi ganske vist bor tildele det et meget hcederligt accessit. Kjobenhavn, den 22de September 1862. Fr. Chr. Sibbern. C. Hauch. 6. Besvarelsen af (Opgaven i Mathematik. Den mathematiske Pris- opgave angaaende Beskaffenheden af de Fnnctioner, der tjene til Oplosning af de Universitets-Meddelelser. gz 514 Universitetet 1857—1863. algebraiske Ligninger af femte Grad. har fremkaldt een Afhandling med Motto: „gs6i6can<1uin est Iapi6iI)U8 czvi aui ekkectus diktieultatum rei peeuniarise et 8olven6i, 8tenclatur, (juatenus alterum alteriu8 sit kun6amentum. I elassisk ^?hilologi. At under- soge Afvigelserne fra den gamle attiske Sprogbrug i Anvendelsen af Verbets Maa- der og Tider hos de grceske Skribenter fra det forste og andet Aarhnndrede efter Christus, iscer Plutarchos og Lukianos. Lxponatur, ue 8eriptore8 Arssei primi et seeun6i pv8t Olii-istum seeuli, maxime 1^IutareIic>8 et I>ueianu8, in mo6oruw tempvruinczue verbi »8N a veterum ^ttieorum norma deikexerint. I østerlandsk philologi. At fremstille Susismens Oprindelse og Udvikling i den arabiske Poesi. Lxponatur, Are88U8. I Historie. Af Kilderne at oplyse Ben Gullands Forhold til Dan- marks og Sverrigs Rige og de Stridigheder, som imellem disse Riger opkom om Bens Besiddelse, fra dens Erobring af Valdemar Christoffersen indtil Freden i Bromsebro, da den afstodes til Sverrig. I5x Lontibu3 illu8tretur czuum, czuss ratio (^otli1an6ixe insulss eum reAni8 Danise et 8veeiss intere688erit, tum, c>uss Iite8 in6e ad iv8u1a per Valclemarum Olnistopdori tilium expuAnata u8use knsm controversiarum pronunliatione ^'udieis aceipit, ir. I vi'A 44—2", har den uomtvistelige Fortjeneste, at han i den hele Fremstilling har gjennemfort en bestemt Sondring mellem Retskraftens saakaldte negative og positive Function og derved er kommen til en strengere systematisk Be- handling af den foreliggende Materie, end man hidtil i vor Literatur har kjendt. Dog har han ikke altid vceret heldig i Udforelsen af sin Plan; han har ikke paa alle Punkter sormaaet at beherske sit Stof, ligesom hans Arbeide i Behandlingen af det Enkelte jccvnlig mangler Skarphed og Klarhed og ofte forfalder til en troettende Vidtloftighed og Bredde, hvorved det taber i klar Overskuelighed. Men ligesom disse Arbeidets Mangler vistnok iscer maa tilskrives det overmaade rige Stof, som Forfatteren med stor Flid og Skjo.nsomhed har hentet fra vore forskjellige Doms- samlinger, saaledes vidner hans Arbeide i det Hele om en umiskjendelig videnflabe- lig Sands og en ikke almindelig Evne til grundig Behandling af retlige Problemer. Den Afhandling, som bcerer til Motto: ,,.1'ui pose les prineipes et.j'ai vu les cas pnrticuliers s'^ plier comme cl'eux memes", ^lontssc^uisu, staaer saavel i Henseende til den systematiske Behandling, som i Henseende til Stoffets Rigdom og omhygge- lige Bearbeidelse ikke lidet tilbage for den foregaaende. Den Grundtanke, som For- fatteren foger at giennemfore, nemlig ubetinget og i enhver Henseende at srakjende Donisprccmisserne Retskraft. har saaledes som han synes at forstaae den, neppe Hjemmel i den gjceldende Netspraxis; han har derfor ogfaa paa flere Steder i Be- handlingen af Enkelthederne ladet sig forlede til ensidige og sogte Opfattelser, f. Ex. ved Sporgsmaalet om criminelle Dommes Virkning i Gjentagelsestilscelde. Forfat- terens Undersogelse angaaende Dommens Retsvirkning for Trediemand lider derhos efter vort Skjon under en Misforstaaelse af den almindelige Lcere om dette Punkt og har derved faaet en skjcev Retning. Men paa den anden Side ndmoerker denne Afhandling sig ved en sjelden klar og livlig Fremstilling, ved en Mangfoldighed af skarpe og interessante Bemærkninger, ved en Ligelighed i Behandlingen af de enkelte Partier, Fortrin, der efter vor Mening veie op imod de ovenfor paapegede Mang- ler. I Betragtning af de eiendommelige Fortrin, der udmcerke hver af disse Af- handlinger. har Facultetet ikke troet at burde foretrcekke deu ene for den anden, hvor- for vi have andraget paa Bemyndigelse til at tildele begge Forfatterne den acade- miske Prisbelonning. Det juridiske Facultet, den 1ste October 1863. I. Gram. A. Aagesen. I. Nellemann. C. G. Holck. C. Goos. Prisconcurrencer. 517 3. Besvarelsen af (Opgaven i ^hilosophien. Den i 1862 udsatte philo- sophiae Prisopgave: „At oplyse Forholvet mellem Religiositet og Moralitet med Hensyn til Sporgsmaalet om, hvorvidt hin er Grundlaget for denne eller denne for hin" er bleven besvaret i en paa Dans? skreven Afhandling med Motto: „vsn 5r vittnesAill okveralt i ilnclens verlcl, »fven om ktins Afsvor aro rinZa". Forfatteren har i denne forstandigt og klart anlagte Afhandling viist en Strcebeu efter en selvstændig Opfattelse as Opgaven, og har givet nogle Momenter til dens Besvarelse; men idet han ikke har kjendt, eller ikke benyttet, hvad der i Literaluren, navnlig i vor egen. findes af vcesentlige Bidrag til Losningen af Op- gaven, er det i den liggende Problem ikke bragt frem i dets Fuldstccudighed, og idet tillige hans Deduction af de Begreber, der danne hans Udgangspunct, mangler Skarphed og Stringents, bliver Moralitetens og Religiositetens Boesen opfattet i en altfor vag og abstract Almindelighed, og Bestemmelsen af Grundforholdet har derfor maattet blive ufyldestgørende. Vi kunne derfor ikke tilkjende Forfatteren den udsatte Prcemie. Kjobenhavn, den 28de September 1863. R. Nielsen. H. Brochner. 4. Besvarelsen af Opgaven i Historie. Der er indkommen tvende Be- svarelser af den for dette Aar fremsatte Prisopgave: „Den Gullands Forhold til Danmarks og Sverrigs Nige og de Stridigheder, som imellem disse Niger opkom om Bens Besiddelse, fra dens Erobring af Valdemar Christoffersen indtil Freden i Bromsebro, da den afstodes til Sverrig" — den ene med Motto: „Samme Land var udi Veieu for Alle, som ud og ind vilde ad Sverrige" o. s. v , den anden med Motto: „De tinge i Dage, de tinge i Aar" o, s. v. Den sorstncevnte af disse to Afhandlinger giver efter en passende Indledning om Gullands celdre Stilling en i det Hele god, om end vel sammentrængt, Fremstilling af de Forhold, som Opga- ven krcever oplyste, og Forfatteren har benyttet de fleste og de vigtigste af de Kil- der, som herved komme i Betragtning. Forfatteren er imidlertid gaaet temmelig let hen over flere vcesentlige Punkter, ligesom adskillige omstridte Forhold ikke ere fremstillede med den Klarhed og Bestemthed, som det havde kunnet onskes. De sidste Afsnit, som handle om Forholdene, medens Soren Norby havde Ben i Besiddelse, og i den folgende Tid indtil Freden i Bromsebro, ere iscer affattede faa kort, at de blive utilfredsstillende. Men, da Forfatteren ikke blot har lagt for Dagen et flittigt Stndium af Kilderne, men ogsaa historisk Skjonsomhed i deres Benyttelse, have vi, uanseet de ncevnte Mangler, tilkjendt hans Afhandling Universitetets Prismedaille. Forfatteren af den anden Afhandling med Motto: „De tinge i Dage, de tinge i Aar" o. s. v., gaaer, udeu ved noget Tilbageblik paa celdre Tilstande at soge et Udgangspunkt, strax over til Besvarelsen af Opgaven. Hans Fremstilling har en Breve, som nok kan gaae an, hvor det gjcelder om vcesentlige Punkter, men som oftere bliver trccttende, idet Forfatteren ikke har vidst at skjelue mellem det Vceseut- lige og det Uvceseutlige og behandler det Ubetydelige og Ligegyldige med samme Vidtloftighed som det Vigtige. Dette staaer i Forbindelse med, at Forfatteren har benyttet Kilderne uden at sondre mellem deres sorskjellige Vcerd og Brugbarhed. Han har derved ftabt sig selv nuodvendige Vanskeligheder og indladt sig paa Gen- drivelser, som kunde vccre sparede. Fremstillingen er ikke heldig og rober paa flere Steder i Valget af de enkelte Udtryk Mangel paa Smag. Forfatteren har imid- lertid ved dette Arbeide lagt en umiskjendelig Flid for Dagen og viist megen Lces- ning baade af Kilderne og andre Skrifter, hvorfor vi have tilkjendt hans Afhand- ling et accessit. Kjobenhavn, den 23de September 1863. F. Schiern. C. F. Allen. 5. Besvarelsen af Opgaven i Z^fthetik. Til Besvarelse af den i 1862 udsatte cesthetiske Prisopgave: „At oplyse, hvorledes deu antike Ide om Skjceb- nen trceder frem i den grcefke Tragedie", ere to Afhandlinger indleverede. Forfatte- ren af den forste Afhandling, med Motto: „Sie (die Kunst) sieht den Menschen in des Lebens Drang und walzt die gross're Halfte seiner Schuld den ungluckseligen Gestiruen zu" — viser saavel i deu almindelige Begrebsudvikling en uddannet Evne til grundig og skarp philosophifl Tcenkning, som i Opfattelsen af Digterværkerne et sundt Blik og Fortrolighed med Oldtidens Ansknelsesmaade og Poesi. Om der 518 Universitetet 1857—1863. derfor ogsaa i Enkeltheder kan vcere Tvivl oin Rigtigheden af hans Opfattelse af de forskellige Nuancer, i hvilke Skjoebneforestillingen finder sit poetiske Udtryk, og om end Fremstillingen med Hensyn til Euripides er noget skizzeret, sinde vi ham dog fuldkommen vcerdig til den udsalte Proemie. — I ben anven Afhandling, med Motto: „So isi das Wort Schicksal in der Tragoedie selber die unendliche des Weltalts", — savne vi en Tilknytning af den historisk-philologiske Fremstilling til en cesthetisk Begrebsudvikling, og paa flere Steder Skarphed og Rigtighed i Opfat- telsen; men, da Afhandlingen ikke blot rober Selvtcenkfomhed og Studium af Dig- terne, men udmcerker sig ved en livlig Form og mange trcessende Bemærkninger, troe vi ikke at kunne neegte dens Forfatter et accessit. Kjobenhavn, den 29de September 1862. I. L. Ussing. H. Brschner. De for Aaret 1863—64 udsatte Prisopgaver vare folgende : I Theologien. En Skildring af Biskop Jesper Brochmand som theologisk og asketisk Skribent, ^dumbretur in^enium Laspari Lrocdmand, episcopi olim 8iellandixe lidris e^jus tlieolo^icis et asceticis consultis. ^ ^ov^^ndighed. boeren om de forelobige Love efter dansk Statsret udvikles og belyses ved Sammenligning med de tilsvarende Regler i de vigtigste sremmede constitntionelle Forfatninger, ve le^ibus subitaneis (tjuas provisoi-ias vocaut) ^jui-is pudlici Oanici prsscepta explicen- tur illustrenturc^ue comparatione eorum, <^uke de eodem leZum Ksneie sancita sunt in pisscipuis civitatibus exteris, c^uss temperatam ex i-e^ia et populari potestate leAiim lationem Iiadent. ^ Statsvidenskaberne. Hvilke Aarsager maa det til- skrives, at Gnldets Pris kun ubetydelig er dalet i Forhold til dets overordentlig stigende Produetiou i Californien og Australien? (.^uidus causis eLectum est, ut auri pretium, pi-oventu e^ns ex d'alikornia et ^ustralia insiAuiter aucto, non valde nec pro portione diminutum sit? I ^a?gevi?ett>^'aben, Hvilket practisk Udbytte har den senere Tids Uroscopia at fremvise saavel nied Hensyn til Diagnosen som Therapien? Uxponatui-, czuid dornm temporum nroscopia attulerit utilitatis prac- ticaz vel ad dia^nosin vel ad tlierapiam. I Philosophien. At give en Analyse af Kants „Kritik der Urtheilskrast" og paavise dette Vcerks Betydning for de efter- følgende philosophiske Systemer. Lxponatur, c^uid Xantius in lidro suo, <^ui „Xri- tik der Ilrtlreilskrait" inscriditur, sibi pi-oposuerit, c^uantumcjue ad s^stemata c^use secuta sunt plnlosopdica eLkormanda doc libro elkecerit. claesls? ^)hilologt. At fremstille Digteren Ovids Afvigelser fra den celdre og almindeligere Sprogbrug i Orddannelse og Ordbetydning. Hussi-atur, <^uid (Dvidius poeta in verbis verbo- l-uw^ue usu novaverit. I oj^erlandj^' philologi. At udvikle Brahmanernes og Buddhisternes Lcere om Sjælevandringen og dens Ende. Lxponatur doctrina Lralr- manornm et Luddlustaium de natura et tine miZrationis animarum. I ^i^orie. Ester en Udsigt over Peter Frederik Snhms Levnet og personlige Forhold krceves en paa en Kritik af hans Arbeider og Methode stottet Vurdering af hans Fortrin og Mangler som historisk Forfatter, og den Betydning, han har havt for Studiet af de nordiske Rigers Historie. Vita et kalis ?etri ^i-ederici Kulimii adumdralis, crisi scriptorum e^'us melliodic^ue distoiicW exponatnr, c^uas e^'us kuerint vel virtutes vel dekectus in distoria scribenda et exploranda, c^uid^ue ad Iiistoriam reKnorum septentiionaliuin promovendam eKecerit. ^ ^alnrl)l^orie. Der onskes en syste- matisk kritisk Fremstilling af de i vore Ferskvande levende Slcegter og Arter af Krebsdyrfamilien vaplmide (d'ladocera). vesideratur descriptio ^ooloZica, s^ste- matica et ciitica crustaceoruin in ac^uis dulcibus Daniss viventiuin et ad I? amiliam I^atreillianam d'Iadocerai um pertinentium. ?^s^hetik. I hvilket Forhold staaer Academiske Promotioner 519 det nationale Element i Poesien til det alment Poetisse, og hvilke Conseqventser for hints Berettigelse og Betydning ligge i dette Forhold? I Mathematik og Astro- nomi. At forklare og anvende de af Msbius og Plucker indforte plane Coordinats- systemer, det ene med tre faste Punkter, det andet med tre faste Linier. Lxplieen- tur et Qpplieentnr s^stemiitg, eoorclinatarum in plltnci n,t) illustrissimis viris, ^Icil)ius et I^Inclier, inventa, iilterum czui6em eum tribus punotis Kxis, altervin eum tridus lineis Kxis. I Physlk og Chemi. Hvorvidt kan man hcevde den Paastand, at der indenfor Chemiens Omraade er paavist egentlige Naturlove og hvilke ere disse? Hvo ^ure s5t!rmari potest, intra tines Ltiemiss (^emonstratas esse le^es naturxe proprie sie clietas? VI. Icademijke Promotioner. Forstjellige Fritagelser og Afgørelser med Hensyn til Erhvervelsen af academiske Grader. — Adjunct ved Roeskilde Cathedralskole C. V. Smith blev ved allerhoieste Resolution af 13de November 1858 fritagen fra Bestemmelserne i Bekjendtgjo- relsen as 19de Mai 1854 § I, sammenholdt med Forordningen af 9de Januar 1824 § 2, saaledes at det blev ham tilladt at disputere for den philofophifle Doctorgrad ved Kjobenhavns Universitet uden forinden at have underkastet sig en M agister con ferents i Overensstemmelse med Universitetsfundatsen af 7de Mai 1788 Cap. V. § 4. — Ved allerhoieste Resolution as 16de December 1 859 blev der derpaa, efter Ministeriets derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling, meddelt det philosophiske Facultet Bemyndigelse til at conferere Docent i nordisk Sprog og Literatur ved Kjobenhavns Universitet, samme C.V.Smith, den philosophiske Doc- torgrad uden mundtligt Forsvar as den af ham for Graden skrevne og af Facnltetet antagne Afhandling: „^.nimaclversa hvss6ain 6e pronominibus primitivis", 3die Del af hans Skrift: „De loeis Hvibus^am ArammatieW linAuarum Laltiearum 6- 8Iavoniearum", dog under den Betingelse, at Afhandlingen, forinden Graden confe. reredes ham. blev at bekjendtgjore ved at udgives i Trykken*). Med Hensyn til Cancellift C. Rosenberg erklcerede Ministeriet sig i Skrivelse af 16de November 1860 enigt med Consistorinm i. at han ved at have underkastet sig den fuldstændige juridiske Examens theoretiske Deel maatte, skjondt han til samme Examens practiske Prove ikkun havde erholdt Charakteren Haucl illau- clabilis, ansees sor at have fyldestgjort den i Forordningen af 9de Januar 1824 § 2 „bedste Charakter i det juridiske FacultetS Embedsexamen" sordrede Betin- gelse sor umiddelbar Adgang til at disputere for Doctorgraden i det philosophiske Facultet. — tkeol. F. Meinert blev det ved allerhoieste Resolution as 20de Marts 1863 tilladt, uagtet han til theologisk Embedsexamen ikkun havde erholdt Charakteren I1au6 illauckadilis, at erhverve Doctorgraden i det mathematisk- ) ^sr. om et aldeles lignende Tilfcelde „Meddelelserne" om Universitetet 1849—1856 Side 653.