134
Universitetet 1857—1863.
Hvad Bestemmelsen i § 4 angik, maatte Confistorium sluttelig henvise til sine
Bemærkninger om den Betydning, som formentlig kunde tillcegges en ved et af de
andre Universiteter erhvervet ^us (Zneencli.
Af Kirke- og Undervisningsministeriet blev der vel paa Grundlaget
af de af Consistorium afgivne Erklceringer indledet Brevvexling med Udenrigs-
ministeriet om Anliggendet, men med dette sorste Skridt standsede Sagen uden
at fores til den af Confistorium anbefalede Forhandling imellem de forskjellige
paagjceldende Universiteter.
II.
Universitetets Lærerposter og Lærerpersonale med dertil horende sirlige
Forhold for det academijke Llrrersmnflind.
Forstærkelse af Lærerpersonalet eller Forandringer i de enkelte
Facnlteters Fagkreds.
Ved det theologiske Facultet er der. ligesom i Aarrcekken 1849 — 56 ^),
blevet holdt Forelæsninger ved Facultetet i en kortere Tid af en Privatdocent mod
et Honorar af Universitetets Kasse. I Aaret 1859 indkom nemlig til Ministeriet et
Andragende fra Pastor, Or. pliil. Fog om mod et passende Honorar at adjun-
geres det theologiske Facultet for en vis Aarrcekke, saasom 5 Aar. Facultetet
udtalte sig, forsaavidt Ansogningen var at sorstaae saaledes, at Ansogeren onskede
en Slags Embedsstilling ved Universitetet som Medlem af Facultetet, bestemt mod
Andragendets Opfyldelse paa en saadan Maade, dels fordi der, da alle Facultetets
normerede Pladser vare besatte, ikke kunde erkjendes at vcere nogen ^rang til den
tilbudne Hjcelp og en Adjungering, sor at give en Mand Lejlighed til at uddanne
sig til Docent, ved den Stilling, hvori han derved blev sat til Facultetet, vilde afgive
en ikke let afvifelig Exfpectance, naar en Plads blev ledig, dels fordi der da for
Tiden Intet var bekjendt om Ansogerens scerlige Dygtighed til academM Virksomhed,
og hans Embedsstilling som Prcest i Hovedstaden maatte antages med hvert Aar
at foroge hans Arbeide i det geistlige Embede og forringe det Krav, som Univer-
sitetet skulde kunne gjore paa hans Tid og Krcefter. Derimod mente Facultetet,
at Ansogerens væsentligste Formaal vilde opnaaes, naar der blev tiljtaaet ham et
Honorar som Privatdocent i det theologiske Facultet. At aabne en saadan Adgang
til academifk Virksomhed fandt Facultetet meget onskeligt under vore Forhold, for-
saavidt Tilbudet, som i det foreliggende Tilfcelde, fremkom fra en Mand i geistlig
Stilling, der havde erhvervet sig Agtelse blandt Videnskabens Dyrkere. Thi. efter
Facultetets Skjonnende, vilde der neppe gives noget bedre Middel til at vcekke en
mere alsidig Interesse og til at imodekomme den forskjellige Trang, ifcer under Tidens
modsatte theologiske Retninger, end at tilstynde og understotte den Dygtighed, der
maatte vcere tilstede, til at udvikle sig ved Siden af Universitetets beskikkede Lcrrere,
ganske efter egen Tilboielighed, efter den Forberedelse, der i scerlig Retning var
erhvervet, og uden at vcere bundet ved det foreskrevne Cursus. Thi det fulgte af
*) See „Meddel." om Univ. 1849-56, S. 252.
Universitetets Lærerpersonale.
135
en Privatdocents ejendommelige Frihed, at Valget af Forelæsninger ganske maatte
overlades til ham selv.
Consistorium sandt vel nogen Betænkelighed ved at gaae ind paa den
saaledes soreslaaede extraordinoere Foranstaltning, men troede dog, i Betragtning af
Facultetets bestemte Anbefaling, at burde indstille Pastor, Or. Fog til en aarlig
Understottelse af 400 Nd., forelobig i to Aar, mod at han forpligtedes til at holde
en Forelæsning i hvert Semester.
Efterat Ministeriet, i Overensstemmelse med det saaledes Mrede, h^de
nedlagt allerunderdanigst Forestilling, blev det ved allerhoieste Resolution af
10de Juli 18 5 9 allernaadigst bifaldet, at der maatte tilstaaes residerende Ca-
pellan, vi-, pkilos. Fog et Honorar af 500 Rd. aarlig i to Aar af Universitetets
Reservefonds disponible Renter for som Privatdocent at holde Forelæsninger
ved Universitetet, mod at han forpligtedes til at holde en Forelcesning i ethvert
Semester.
Efter de to Aars Forlob onskede I)r. Fog ikke Functionen fornyet, og hans
Virksomhed som Privatdocent ophorte saaledes.
Omtrent samtidig med den omtalte Foranstaltning blev der meddelt en anden
lcerd Theolog en scerlig Tilladelse til som Privatdocent at holde theologiske Forelæs-
ninger. Pastor. I)r. pkil. F. Hammerich indgav nenilig et Andragende om Til-
ladelse til at holde theologiske Forelcesninger, navnlig over Kirkehistorien. Det
theologiske Facultet anbefalede Ausogningen og begrundede sin Anbefaling paa,
at Ansogeren, der maatte regnes blandt Landets Videnskabsmand, havde beklcedt
geistligt Embede i en Rcekke af Aar og benyttet sin Ret' som Privatdocent i det
philosophijke Facultet til at holde Forelcesninger over AZmner, der mere eller mindre
berorte Kirkens Lcere og Historie, ligesom Facultetet overhovedet maatte ansee det
for onskeligt, at Privatdocenter optraadte ved Universitetet, og i det foreliggende
Tilfcelve for heldigt, at Ansogeren agtede at foredrage Kirkehistorien, over hvilken
der paa Grund af den vedkommende Facultetsdoceuts Sygdom i nogen Tid ikke var
bleven lcest. Da Consistorium sluttede sig til denne Erklcrring, blev den be-
gjcerede Tilladelse Pastor, vi-, pkil. F. Hammerich meddelt af Ministeriet
ved Skrivelse af I 2te Januar 1859 stil Consistorium).
Denne Tilladelse blev imidlertid, i Anledning af en kort efter indtruffen Va-
cance i det theologiske Facultet, aslost af Pastor Hammerichs Beskikkelse,
ved Kongelig Resolution af 19de Mai s A, til Professor i Theologien ved
Universitetet, ved hvilken det, ligesom det i sin Tid var skeet med Professor
Hagen*), blev paalagt ham uden scerlig Godtgjorelse at veilede de Studerende i
Lcesningen af de latinske Kirkescedre og som Examinator eller Censor tage Del i
den ved allerhoieste Resolution af l7de December 1849 anordnede Prove i det
latinske Sprog sor de theologiske Studerende.
For det rets- og st atsvid en skab e lig e Facultets Vedkommende har
der i hele Tidslobet 1857 — 63 vceret antaget Docenter paa et vist Aaremaal til at
besorge Forelcesninger over de til den slesvigske Ret henhorende Di-
*) See „Meddelelserne" om Univ. for 1849 — 56 S- 252.
136
Universitetet 1857—1863.
sc ipliner. Efterat Etatsraad Krieger havde forladt Universitetet *), bleve Fore-
læsningerne over slesvigsk Net holdte, dels af Professor exti-aorZinarills i slesvigsk
Ret, Or. ^ur. Schutze, dels, som et midlertidigt overdraget Hverv, af Fuldmcegtig
^ur. F. I. Larsen, hvis Functionstid, oprindelig ved Kongelig Resolution
af 23de Juni 1856 bestemt til 3 Aar fra 23de August 1856 at regne, ved senere
allerhoieste Resolutioner af 18de Juli 1859 og 24de Juli 1862 blev sorlcenget,
hver Gang paa samme Aaremaal. Bed denne Ordning havde Fuldmcegtig Larsen
lun besorget en Del af en Docents fulde Forretninger. Da Forelæsningernes
Besorgelse imidlertid krcevede to Docenters fulde Virksomhed, havde der siven Etats-
raad Kriegers Afgang vceret folt et Savn, som maatte afhjcelpes. Til denne
Hensigt blev det, efter Ministeriets allerunderdanigste Indstilling, ved Kon-
gelig Resolution af 16de December 1859 allernaadigst tilladt, at det
maatte overdrages Cancellist under Ministeriet for Hertugdommet Slesvig C. G.
Holck for et Tidsrum af 3 Aar, fra 1ste Februar 1860 at regne, at holde offent-
lige Forelæsninger over de til den slesvigske Ret horende Discipliner mod et
Honorar af 600 Rd. aarlig. at afholde af den ledige Lonning for det yngste Pro-
fessorat i det rets- og statsvidenfkabelige Facultet Under 28de November 1861
blev Fuldmcegtig Holck ester Professor, Etatsraad Bornemanns Dod af Mini-
steriet constitueret til at fungere som Professor, og da han af denne Aarfag ikke
lcenger kunde udfore det ham overdragne fcerlige Docenthverv, blev det, efter Mini-
steriets allerunderdanigste Forestilling, ved Kongelig Resolution af 3 I te
Januar 1 86 2 allernaadigst tilladt, at det maatte overdrages Contorchef under
Ministeriet for Hertugdommet Slesvig, Cancelliraad Juel, forelobig paa et Aar,
at holde de tidligere af constitueret Prof. Holck beforgede Forelæsninger over de til
den slesvigske Ret horende Discipliner, ligeledes mod et Honorar af 600 Rd..
hvoraf 500 Rd. blev at udrede af de ved det rets- og statsvidenskabelige Facultet
uanvendte Lonningsbelob og Resten, 100 Rd., af den under Universitetets Budget
til videnskabelige Formaals Fremme bevilgede Sum.
For det lægevidenskabelige Facultets Vedkommende bliver at berette
om en Deling af det ved Professor, Etatsraad Ottos Afgang ledigblevne Pro-
fessorat i Pharmacologi og forenjisk Medicin i to extr a ord incere Docent-
poster.
Bestyrelsen for „den pharmaceutiske Forening i Kjobenhavn"
indgav under 19de April 1862. i Anledning af den i samme Aar ved Etatsraad.
Prof. Ottos Afgang forestaaende Vacance i den pharmacologiske Lcererpost ved det
lægevidenskabelige Facultet, et Andragende til Kirke- og Undervisningsministenet
om. at der maatte blive oprettet en Lcererpost i Pharmaci, og at denne efter
Eoncnrrence maatte blive besat med en practisk og theoreti^k uddannet ^harmaceut.
Hermed tilsigtedes afhjulpet det formentlig allerede lcenge af Pharmaceuterne folte
Savn af en grundig Veiledning i Pharmacognosi, afpasset efter de Krav, som
Pharmacien med Rette kunde og burde stille til eu saadan, til hvilten Mangel den
væsentligste Grund havde maattet soges i den Omstcendighed, at denne Veiledning
havde vceret fcelles for de medicinske og pharmaceutiske Studerende.
*) See herom og om de tidligere trufne Foranstaltninger til Forelæsninger over slesvigsk
Ret „Meddelelserne" om Univ. 1849 — 56, S. 253—255.
Universitetets Lærerpersonale.
137
Fremdeles indkom der under 2den Mai s. A. et Andragende i samme Retning
til Ministeriet fra Direct ion en for Danmarks Apothekerforening om. at
det enten ved den pharmacologiske Lærerposts Bescettelse i det medicinske Facultet
maatte paalccgges Docenten at holde scerskilte, efter Pharmacenternes Tarv afpassede
Forelæsninger, eller at der maatte oprettes en sceregen Lcererpost i Pharmacognosi
for Pharniaceuter i Forbindelse med pharmaceutisk Chemi, saaledes at denne Post
helst fik Plads i det medicinske Facultet, eller at i modsat Fald Tilsynet med denne
Post ikke blev overdraget til noget andet Facultet eller til nogen af de bestaaende
Læreanstalter, men enten til det Kongelige Snndhedscollegium eller en sceregen
Commission.
Det lægevidenskabelige Facultet, hvis Erklcering Ministeriet indhentede
over disse Andragender, bemcrrkede, at ved denne Leilighed syntes Tidspunktet at
vcere kommet, da en Forandring burde skee med den ledige Docentpost i Pharma-
cologi og meclieina korend, idet ikke blot Undervisningen i den forensiske Medicin
burde skilles fra den, men selve Pharmacologien burde doceres saaledes ved Uni-
versitetet, at dens ene Del, Pharmacodynainiken, der angaaer Medicamenternes
Virkninger og Anvendelse paa den syge Organisme, overtoges af en Docent i det
medicinske Facultet, og dens anden ulige omfangsrigere Del, Pharmacognosien, som
omhandler Medicamenternes Naturhistorie, Egenskaber og TilberedelseSmaade, fore-
droges saaledes, at den navnlig ncermest kunde fyldestgjore de pharmacentiske Stu-
derendes Fordringer, Dette Sidste havde hidtil ikke kunnet vcere Tilfceldet, da
Docenten i Pharmacologi havde maattet tage Hensyn baade til de medicinske Stu-
derende, der hverken have Trang til eller vcrsentlig Fordel af Pharmacognosien i
dens hele Udstrcekning, og til de pharmaceutiske Studerende, der gjore Krav paa
en saadan Underviisning saavel i egentlig pharmacognostisk, som physisk, chemisk,
botanisk og practisk pharmaceutisk Retning, som en Lceges almindelige medicinske
Fordannelse umulig, selv med den storste Flid, scetter ham istand til al tilfreds-
stille, Derved kunde Docenten, som Erfaringen har lcert, ikke undgaae efterhaanden
at geraade i en skjccv og mislig Stilling, saavel til de medicinske, som til de phar-
maceutiske Studerende. Dertil kom, at Pharmacien i de sidste 30—40 Aar havde
taget et saa stort Opsving i videnskabelig Henseende, at den nu med fuld Ret havde
Krav paa en sceregen Reproesentant, baade i theoretisk og practisk Henseende, og da
den stod i ncermere Forbindelse med de andre Naturvidenskaber end med Medicinen,
forekoni det Facnltetet, at Docenten burde have sin Plads i det naturvidenskabelige
og ikke i det medicinske Facultet.
Jfolge heraf foreslog Facultetet:
1)	al der i'det naturvidenskabelige Facultet soges oprettet en sceregen Docent-
post i Pharmacognosi i Forbindelse med den ovrige Phcumaci, lit hvilken de
medicinske Studerende vilde blive at henvise og for hvilke det allsaa maatte paa-
lcegges Docenten at holde et scereget. til deres Krav afpasset CnrsuS. Ezainina-
tionen i Pharmacognosi af disse Slnderende kunde da ogsaa passende, stee ved den
medicinske ForberedelseSexauien.
2)	At Undervisningen i Pharmacodynamik henloegges under Lccrersaget i ven
medicinske Clinik. hvor den bedste Leilighed er givet til practisk at prove og demon-
strere Medicamentvirkningen, hvorfor det ogsaa maatte blive at paalcegge den efter
den da forestaaende Concnrrence udncrvnte Docent at docere denne Disciplin, og
Universitets-Meddelelser,	18
138
Universitetet 1857—1863.
3) at den vacant blivende Docentpost i det medicinske Facultet fortrinsvis
kommer til at omfatte den saakaldte Statslcrgevidenskab i dens hele Omfang d. e.
den forensiske Medicin og faavel den offentlige som den private Hygieine, der alt
i lcengere Tid har gjort velfortjent Krav paa Undervisning.
Alle Facnltetets Medlemmer vare enige i Forslagets l ste Punkt,
hvorimod 2 af Medlemmerne, Stein og Saxtorph, yttrede en afvigende An-
skuelse om de to andre Punkter.
Prof. Stein tiltraadte de tvende forste Indstillingspuukter, men kunde ikke
dele den Opfattelse, der laa til Grund for det 3die Zndstillingspunkt, som gik ud
paa en Combination af Statslcegevidenfkaben med Hygieinen, som Gjenstand for en
egen Docentvirksomhed i det lægevidenskabelige Facultet. Den saakaldte Statslcege-
videnskab eller forensiske Medicin kunde han ikke betragte som et selvstændigt
Videnskabsfag, men derimod som en Anvendelse af Lægevidenskabens forskjellige
Discipliner til Lcegeskjon i forekommende Retssporgsmaal. Det forekom ham nu
klart, at'den, der i Skikkelse af Universitetslærer skulde vcere en vcerdig Reproe«
sentant for den forensiske Medicin, tillige maatte vcere det for samtlige Læge-
videnskabens Discipliner; men en saadan Fordring kunde ikke stilles til en enkelt
Mand, men kun til et Samfund, der ved sin Sammensmeltning virkelig repræsen-
terede Lægevidenskabens forskjellige Fag og saaledes kunde vcere en gyldig Autoritet
i legale Sporgsmaal. En saadan Neprcesentatiou kunde nu findes i det samlede
lægevidenskabelige Facultet, i det Kongelige medicinske Selskab, eller maaskee endnu
bedre i det Kongelige Suudhedscollegium, som allerede benyttedes af Staten som
hoieste Instants i alle vigtigere legale Sporgsmaal, til hvis Besvarelse udkrceves
Lcegeskjon. Det syntes ham. at Universitetet havde gjort nok for de Studerende med
Hensyn til den forensiske Medicin ved at give dem Leilighed til at erhverve grun-
dige Kundskaber i Lcegevideufkabeus samtlige Discipliner, saa at Benyttelsen af
disse uuder forekommende Retssporgsmaal knnde overlades til Vedkommendes egen
Tænksomhed, efter et Selvstudium i denne Retning. Men vilde man ogfaa i denne
Henseende gjore noget mere end at henvise til en god Haandbog, da maatte Tanken
naturligst henledes paa StadSlcegen, der er Medlem af Sundhedscollegiet og ex
ot'trciv udforer alle legale Obductiouer og Undersogelser, og det turde ikke betvivles,
at de medicinske Candidater netop ad denne Vei vilde sinde den bedste Leilighed til at
blive fortrolige med den passende Form for et retsligt Skjon og tillige erholde den nod-
vendige Bvelfe i legale Obductioner og tilhorende chemiske Analyser og andre Undersogel-
ser. Hvad den anden Gjenstand for den paatceukte Docents Virksomhed, Hygieinen,
angik, da anerkjendte Prof. Stein villig dens store Betydning for Staten og Sam-
fundsforholdene ; men ogsaa den havde allerede sin Repræsentation i det Kongelige
Suudhedscollegium og den troengte formentlig mere til en kraftig Administration,
end til en egen Docent.
Forsaavidt man vilde imodegaae disse Bemærkninger ved maaskee at hen-
vise til andre Landes Exempel, hvor den forensiske Medicin kunde have scercgne
Docenter, maatte Prof, Stein hertil blot bemcerke, at hvad der passer i et storre
Land med rige Midler, ikke altid var at anbefale i et mindre. Og saalcenge der
endnu ilke fandtes egne Docenter i det lcegevivenskabelige Facultet sor slere vigtige
Discipliner, saasom Hudpathologien og Syphillis, maatte en saadan alene for Alecli-
eina toi-ensis og Hygieinen ansees som en Luxusartikel.
Universitetets Lærerpersonale.
139
Professor Saxtorph bemcerkede, at, naar han underssrev de foregaaende
Bemcerkninger af Prof. Stein, var dermed ikke udtrykt det Nnske, at den vacante
Post aldeles ikke skulde bescrttes. Det var heller ikke hans Mening, at den legale
Medicin aldeles skulde udslettes af de Loeregjenstande, som hore til det medicinske
Facultet. Men den Forandring, der ved Postens nye Bescettelse burde soges til-
vejebragt, var vistnok den af alle Parter onskede Adskillelse imellem de pharmaceu-
tiske og medicinske Studerendes Undervisning.
Derimod knnde Professor Saxtorph aldeles ikke gaae ind paa det Hensigts-
mæssige i, at for de medicinske Studerende Kundskaben i Pharmacologi dels hen-
loegges til et andet Facultet. dels indbefattes under den medicinske Clinik. Tvert-
imod troede han, at denne Deling vilde vcere til Skade for de vordende Lceger.
Naar de nemlig i de forste Studereaar modtoge Undervisning i Pharmacognosi og
examineredes deri ved Forberedelsesexamen paa samme Tid som i de andre Bividen-
skaber, Zoologi, Botanik o. s. v., da vilde de Kundskaber, som de havde opnaaet,
for en stor Del henloegges i den ovrige Stnderetid og tildels vcere forglemte, naar
de ved Cliniken skulde lcere at anvende Legemidler, medens de derimod, ved af en
medicinsk Docent i Pharmacologi at modtage Undervisning samtidig i Medikamen-
ternes Natur, Virkning og Anvendelse, vilde faae et samlet og klarere Billede af denne
Videnstab. Et andet Punkt var heller ikke at oversee ved Flertallets Forslag, nemlig
at den cliniske Docent maaskee kunde hore til de Lceger, der ikke ville prove at
helbrede Sygdommen ved Medicamenter, hos hvem altfaa de Studerende ikke
kunde lcere Anvendelsen af Medicamenter.
Professor Saxtorph kunde derfor ikke skjonne rettere end, at den davcereude
Ordning af Fagene (med den omtalte Adskillelse af de pharmaceutiske Studerendes
Undervisning) var helrigere end den af Flertallet soreslaaede, og formente, at
den tilkommende Docent maatte anscettes ligesom tidligere i „Pharmacologi" og
legal Medicin. Han vilde altsaa komme til at foredrage Lceren om Medicamen-
terne, betragtede fra Lcegens Standpunkt, deres Egenskaber, deres Indvirkning paa
den syge og sunde Organisme, deres Anvendelse, Combination o. s. v., derncest
Lceren om Giflerne, der jo for storste Delen tillige ere Medicamenter, og endelig
som noget mere Underordnet give, de Studerende Oplysninger om, hvilke Sporgs-
maal Lcegen hyppigst kaldes til at besvare i juridiske Tilfalde, samt hvorledes saa-
danne Besvarelser skulle affattes. At anscette en sceregen Docent alene i meclieing.
Loi-evsis og Hygieinen antog han med Prof. Stein for at vcere altfor odselt.
Mod det saaledes afgivne Separatvotnm bemcerkede Flertallet af Facultetet:
Den forensiske Medicin maa opfattes som Lceren om alle de sceregne Legems- og
Sindstilstande hos Mennesket, der have scerlig Betydning for Retsforholdene i
Staten, om disse Tilstandes Erkjendelfe i de concrete Tilfcelde og om Maaden til
i Overensstemmelse med de bestaaende Love at tydeliggjore dem for Dommernes
juridiske Betragtning. Om nu end flere af disse Tilstande fra andre Synspunkter
tildels kunne siges at doceres i de andre medicinske Discipliner, saa gjcelder dog
dette ingenlunde om de fleste og mindst om de for Undersogelsen vanskeligste af
dem, faasom: de forfkjellige Dodsmaader, Lceren om Gifterne, Drab, Foster- og
Barnemord, Tilregnelighed, Lungeproven og de ovrige Undersogelser i Henseende til
et Barns Liv efter Fodslen, Tegnene paa Doden og Tiden naar denne maa an-
tages at vcere indtraadt o. s. v.
18*
140
Universitetet 1857—1863.
Det er netop den forensiske Medicins Opgave under Eet at samle Alt. hvad
der er nodvendigt til Loegeskjon, hvilket er saameget vigtigere, som det retslige Syns-
punkt aldrig tages i Betragtning i de andre Discipliner og disse Hensyn heller ikke
paaligge de forskellige Docenter. Ogsaa Criminallovgivningens Aand maa weclioinn,
ioi-ensiZ soge at opsatte, og paaagte de almindelige Retsgrundsatningers rette Jagt-
tagelse ved Lovbestemmelser om Menneskets naturlige physiske Forhold. ^Ie<Zioi'na
toi-ensis har derfor ikke blot et stort og betydningsfuldt og selvstcenvigt videnskabe-
ligt Omraade, men dertil en gammel og meget rig Literatur, og ved Chemiens og
Mikroskopiens overordentlige Fremskridt i de senere Decennier har den vundet en
Tilvcext i Undersogelsesretninger og Undersogelsesmomenter, der ere blevne af storste
Vigtighed for Resultaternes Bevisgyldighed.
Forelæsninger over	med tilhorende Dvelser, saavel skriftlige
som analytisk-chemiske og forensisk-anatomiske. inaatte derfor ansees for uundvcerlige
ved en Læreanstalt, hvor Embedslægerne og navnlig Physici o: de overordnede
Retsloeger skulde have deres Dannelse, og ved alle velordnede medicinske Faculteter
er den derfor ogsaa blevet anvist et soereget Lcerefag. Henvisning til Sundheds-
collegiet eller Stabslcegen maatte blive uden al Betydning for Sporgsmaalet om Un-
dervisningens Tarv.
Vced Hensyn til Hhgieinen, hvis store Betydning for Staten og Samfunds-
forholdene selv i Separatvotummet blev indrommet, bemcerkedes sluttelig, at den kun
forsaavivt kunde siges at have en Repræsentation i Sundhedscollegiet og Stadslccgen,
som disse skulde vaage over og sorge for dens Udforelse, men med Undervisningen
deri havde de Intet at gjore.
Efter Consistoriums Begjcering afgav det m a t h e m at i sk-n a t urv i d e n -
skabelige Facultet sin Erklcering oni det lcegevidenskabelige Facultets Forslag.
Apotekerforeningens og den pharmaceutiske Forenings Bestræbelser sorekom det
mathematisk naturvidenskabelige Facultet at gaae, om end maaskee ubevidst, ud paa
at danne et soereget pharmaceutisk Institut ved Kjobenhavns Universitet. Nt'en disse
Bestræbelser havde sikkert deres Rod i en Miskjendelse af en velordnet videnskabelig
Undervisnings Boesen og Character. Hvis man viloe folge Andragernes Op-
fattelse, faa skulde Pharmaceuterne ikke kunne lcere Botanik med andre Studerende
eller Pharmacognosi med Medicinerne, men maalte behove deres egen Botanik og
deres egen Pharmacognosi, som tilmed inaatte foredrages af en Pharmaeeut, og
ligeledes maatte de have dereS egen pharmaccutisk-analytifke Chemi. Ved saadanne
Forandringer skulde den pharmaceutiske Undervisning, som nu ikke tilfredsstillede Apo-
tekerforeningens Fordringer, komme til at give bedre Resultater. Facultetet maatte
forst i Almindelighed erklcere sig imod en saadan Retning, hvorefter enhver Under-
visning ved Forelcesning og øvelser skulde noiagtig tilklippes indtil den yderste
Detail efter Tilhorernes scerlige Behov, hvorved Intet vilde blive overladt til Selv-
studium . Intet anspore til selvstcendig videnskabelig Virksomhed. Der udtalte sig i
disse Bestrcebelser en vis Frygt for, at den Studerende skal lcere det Allermindste
ud over det. som fra et vist begroendset Standpunkt maalte findes absolut nod-
vendigt for ham. Facultetet kunde ikke dele en saadan Frygt, men maatte langt
snarere vende Forholdet om og udtale sin Frygt for, at der med en faa vidt
gaaende Specialisering af Undervisningen vilde forbinde sig voesentlige Tab; thi
den Pharmaeeut. der ikke vilde forstaae selvstcendig at stotte sig til det almenviden-
Universitetets Lærerpersonale.
141
skabelige Grundlag for sin Viden, vilde let staae hjcelpelos ligeoverfor alle Ovce-
stioner af en mere almindelig Natur end de, der foreligge i hans Collegiehefter.
Naar derimod f. Ex. en Pharmaceut havde ordent ig studeret og indovet den ana-
lytiske Ehemi (baade den uorganiste og den organiske), saa syntes det ikke nodvendigt
at give ham en speciel pharmacentisk analytist Ehemi; han kunde let selv scette sig
ind i det Eiendommelige ved denne Afdeling og tilegne sig, hvad den almindelige
Fremstilling af den analytiske Ehemi inaatte lade staae uberort i den Henseende.
Der syntes derfor heller ikke at vcere nogen Nødvendighed af to Rcekker phar-
inaeologiske Forelcesninger, en sor Wcedicinere og en for Pharmaceuter; naar Fore-
lcesningen kun var god, ledende og vcekkende. saa var der ingen Ulykke i, at den
vordende Apotheker lccrer Noget om MedicamenterneS Virkning og at den vordende
Lcege bliver bedre bekjendt med Medicanienternes Kjendetegn og ovrige chemiske
Egenskaber. Men for Universitetet vilde en saadan Firedeling af Videnskaben blive
aldeles uoverkommelig i okonomisk Henseende, og de Studerende vilde kun blive syste-
matisk oplcerte i Ensidighed. Ved Siden af disse Bemærkninger om Sagen i dens
Almindelighed maatte Facultetet endnu kun henlede Opmærksomheden paa, hvad der
syntes at sremgaae as Klagerne, at det mindre heldige Resultat as Pharmaceuternes
Studium for Tiden vistnok snarest maatte soges i deres ringe Forkundskaber og i
den korte Tiv, hvori de vilde have deres Studier fuldenrte, en Regel, hvorfra der
forresten gaves hcederlige Undtagelser.
Om den fcerligt foreliggende Sag angaaende den nye Docentpost mente, som
ovenfor berort , Flertallet i det lægevidenskabelige Facultet, at boegernes og Phar-
maceuternes Undervisning i Pharmacognosi burde adskilles, og onskede derfor
Doceutposten i Pharmacologi delt, saaledes at Pharmacodynaniiken blev henlagt
under Lcerersaget i den medicinske Klinik, medens Pharmaeognosien skulde foredrages
af en scerskilt Docent under det mathematisk-naturvidenskabelige Facultet. Derimod
vilde et Mindretal i det lægevidenskabelige Facultet (Professor Saxtorph), at denne
Adskillelse i Undervisningen i Pharmacognosi vel burde finde Sted, men at denne
for Lcrgerne ikke burde skilles fra Pharmacodynaniiken. Det hele lægevidenskabelige
Facultet var saaledes enigt i, at der ov er PH a rm ac o g n o si en burde holdes to
Rcekker Forelcesninger, for Lceger og for Pharmaceuter. Uagtet nu
det malhematisk.naturvidenskabeiige Facultet ikke ansaa dette for aldeles nodvendigt,
kunde det dog paa den anden Side ikke sinde nogen Betænkelighed ved at tiltroede dette
af hele det lægevidenskabelige Facultet fremsatte Forslag, men det maatte fastholde, at
dertil var det simpleste Middel, at Docenten i Pharmacologi (som aabenbart
i intet Tilscelde kunde noies med „en Lceges almindelige Fordannelse") forplig-
tedes til at holde de to Rcekker Forelæsninger, den ene for Lceger
over den samlede Pharmacologi, den anden for Pharmaceuter over
Pharmacognosi alene. Ansattes derimod en Pharmaceut udeu medicinsk Ezamen
i det mathematisknaturvidenskabelige Facultet som Lcerer i Pharmacognosi sor Me-
dicinere, saa vilde disse rimeligvis snart sremscette stcerke og velbegrundede Klager
over. at en Docent, som ikke selv var Lcege, skulde bestemme Pharmacognosiens
vexlende Omraade for de vordende Lceger. Og til samme Tid vilde det neppe
heller mangle paa Klager over, at den pharmacodynamiske Undervisning var hen-
lagt ikke til een, men til slere Docenter i Elinik.
Angaaende Sporgsmaalet om, hvorvidt den davcerende Forbindelse imellem
142	Universitetet 1857—1863.
>.
Pharmacologi og meckicuna k'orensis burde vedblive, maatte Facultetet tiltrcede
Mindretallets Erklæring. Som det lægevidenskabelige Facultets Flertal udtrykkelig
havde udtalt i sin Betcenkning, behovedes der til at holve Foredrag og lede Dvelser
i msckicinkt toi'vri?^ grnndigt Kjendstab til de Fremskridt, man har gjort baade i
den analytiske Chemi og i Mikroskopets Anvendelse. Bken da netop Pharmaco-
gnosiens Studium gjorde Fordring faa deu samme Kundskab, saa syntes den da-
vcerenre Forening as disse Fag at burde vedligeholdes.
Under denne Forudscelniug maatle bet lægevidenskabelige Facultets Udtalelse
om, at „Pharmacien i de sidste 30—40 Aar har taget et saa stort Opsving i viden-
skabelig Henseende, at den nu med suld Net har Krav paa en sceregen Repræsen-
tant baade i theoretisk og i practisk Henseende", vistnok kuu give Anledning til det
Sporgsmaal, om der ved Universitetet bor holdes flere eller mere
specielle Forelæsninger over enkelte Dele af Chemicn end nu og
om ikke dertil en ny Docent i dette Fag var nodvendig. Facnltetet
maatte i denne Henseende erklcere, at det var aldeles uoverkommeligt sor en enkelt
Universitetslærer i Chemi, som tillige er Bestyrer af et stort og stcerkt benyttet
laboratorium, ved Sidcu af Laboratorieovelserne og de regelmcessige Forelcesninger
over uorganisk og organisk Chemi for Lceger, som begynve hvert Efteraar og sort-
scettes igjennem begge Halvaar, at tilfredsstille de forskjellige Fordringer om specielle
Forelcesninger og sceregne Undersogelser, s. Ex. i physiologisk-chemi'k Retning, som
Chemiens raske Fremskridt og udbredte practiske Anventelse esterhaanden fremkalde.
Der syntes saaledes at vcere god Grunv til at benytte den ved Universitetets
Normalbudget autagne Bestemmelse, at der kan anscettes Lectorer i Botanik, Chemi,
A!ineralogi Physik og Zoologi foruoen de normerede Professorer.
Efter det saaledes Udviklede maatte det mathematisk-nalurvidenfkabelige Facnltet
erklcere sig for:
1)	at den ledige Docentpost i Pharmacologi besattes som tid-
ligere, kun med den Bestemmelse, at vedkommende Docent forpligtedes
til at holde scerskilte Forelcesninger over P h arma c o g u os i sor Phar-
in a c e u t e r u e;
2)	at der ansattes en Lector i Chemi med Forpligtelse til at
holde F o r e l ce s n i u g e r over Lceren om Prceparati oner af de i Apothe -
kerne benyttede Stoffer lpharmacentilk Chemi) og Zoo chemi samt iovrigt
lcese over almindelig Chemi og deltage i de sorfkjellige Examina, naar det behoves.
Som Sagen saaledes forelaa, opfordrede C ousistoriuin de tvende Facul-
teter til enten in pleno eller ved Delegerede at conserere om de sra de sorskjellige
Sider sremkomne Forslag. Denne Forhandling sandt Sted i et Udvalg as 3 Med-
lemmer fra hvert Facultet (Stein, Levy og Buntzen, Forchhammer, Scharling
og Steen).
Alle dette Udvalgs Medlemmer vare enige om, at der kuude vcere Anled-
ning til at foretage en Adskillelse as Medicinernes og Pharmaceuternes Undelviv-
ning i Pharmacologi, baade paa Grund af det noget forskjellige Omfang, hvon
Faget burde doceres for disse to Klasser af Studerende, og paa Grund af disses
forskjellige Standpunkt. Udvalget indstillede derfor, at ver foranstaltedes scer-
skilte Forelcesninger over Pharmacologi asholdte sor Medicinere
og for Pharmaceuter.
Ligeledes kom hele Udvalget til det Resultat at burde indstille, at der ikke
Universitetets Lærerpersonale.
143
oprettedes neget Professorat iPharmacognosi i det mathematisk-
natur videnskabelige Facultet.
Med Hensyn til denne Indstillings Begrundelse delte Udvalget sig i to Dele.
Forchhammer, Scharling og Steen antoge ikke, at Pharmacognosien har den
almenvidenskabelige Character, som ubestridelig tilkommer de andre Naturviden-
skabers Grene, der ligge under det Facultet, hvortil de horte, idet dens Formaal
var ganske specielt at anvende disse Videnskabers Lcerdomme til Losningen af en
bestemt practisk Opgave. Physiken, Chemien, Botaniken og slere danne de Grund-
videnskaber, hvorpaa mere eller mindre stotte sig alle de Videnskaber, som behove
Kundskab til Naturen, ja de ere endog nnndvcerlige for saa godt som al technifk
Virksomhed, af indgribende Indflydelse paa mangfoldige Livets Forhold. Pharma-
cognosien derimod er blot en ganske speciel technisk Anvendelse af disse Grund-
videnskaber, den arbeider alene i Medicinens og Pharmaciens Tjeneste og griber
saaledes kun ind i en ganske enkelt Side af den menneskelige Virksomhed. Kon«
seqventsen af Pharmacognosiens Optagelse i det naturvideuskabelige Facultet kunde
let blive, at der under samme ogsaa burde ansoetles Lcerere i den techniske Chemies
enkelte Afsnit, i Vandbygningsfaget, i technisk Mechanik in. m., hvilke alle vare
henlagte til vedkommende techniske Skoler som Bi- eller Hovedfag. Paa samme
Maade burde Pharmacognosien, der ganske har Charactcren af et Bifag til Medi-
cinen, forblive under det lægevidenskabelige Facultet, i Overensstemmelse med den
Ordning, som iovrigt sinder Sted ved Universitetet og vel de allerfleste Universiteter,
ligesom f. Ex. Tilfceldet er med Undervisningen i komparativ Anatomi og me6i-
eina kvrensis, ligesom endvidere Undervisningen i patristisk Latin og det nye Te-
stamentes Grcesk ligger under det theologiske Facultet og ikke under det philosophiske.
Dertil kom, at disse Medlemmer af Udvalget ilke ganske kunde tilegne sig den Op-
fattelse af Pharmacodynamikens og Pharmacognosiens indbyrdes Stilling, hvorester
Docenten i det sidste Fag skulde kunne ganske undvcere lægevidenskabelig Fordannelse
og dog bestemme dette Fags meget vexlende Omraade og Betydning i Lcegernes
Uddannelse, ja de helvede endog saa stcerkt til den modsatte Side, at de trods den
dybere Indsigt, som det lægevidenskabelige Facultets Flertal maatte have heri, dog
ikke havde kunnet indsee det ønskelige i, at Pharmacognosien og Pharmacodynamiken
henlagdes under forskjellige Loerestole. Men da dette Sporgsmaal ncermest angik
Ordningen af den lægevidenskabelige Undervisning, saa berorte de ikke dette for at
modarbejde Bestræbelserne for at fremkalde en saadan Adskillelse, men ncevnte det
ene og alene som Motiv for dem til at fraraade Oprettelsen af en sceregen Do-
centpost i Pharmacognosi under det mathematisk-naturvidenskabelige Facultet, hvortil
efter Alles Mening Pharmacodynamiken i intet Tilfoelde kunde konime til at hore.
De medicinske Medlemmer as Udvalget saae sig foranledigede til at opgive
den Tanke, at en Docentpost i Pharmaci kunde optages i det mathematisk-natur-
videnskabelige Facultet, i Henhold til det reiste Princip, hvorefter kun Hovedfagene
med almenvidenskabelig Character og ikke de specielle techniske Anvendelser af disse
kunde ansees berettigede til at repræsenteres i denne Afdeling af Universitetet.
Derimod troede disse Medlemmer af Udvalget ikke at knnne niiskjende Berettigelsen
af Pharmacenternes Krav paa en tidsvarende Undervisning i begge de ncevnte
Retninger, og i denne Henseende maatte de vedblivende betragte Forbindelsen as
Pharmacognosi og Pharmacochemi som den heldigste Combination, naar den kun
kunde sinde sm Plads ved en af de offentlige Læreanstalter. I modsat Fald maatte
144
Universitetet 1857—1863.
vel Undervisningen i Pharmacognosi som for blive henvist til det medicinske Fa-
cilitet, og dette maatte herefter tage under fornyet Overvejelse, hvorledes dette Fag
kunde erholde sin Docent i Forening med de medicinske Studerende og dog med
separate Cnrsus, efter eu paSseude Organisationsplan. Med Hensyn til det sicste Fag,
Pharmacochcmi, vilde Sporgsmaalet vel inLtil videre staae aabent, og ved yderligere
Udvikling as den chemiske Undervisning, om ikke ved Universitetet, saa mulig ved
den polytechniske Skole, vilde dette Krav maaskee senere skee Fyldest i en til For-
dringerne passende Udstrcekning.
C o n s i st o r i um maatte i det Hele slutte sig til hvad der var yttret af
det mathematisk - naturvidenskabelige Facnltet og Professor Saxtorph i det læge-
videnskabelige Facultet, og vcere euigt i, at Pharmacognosien ikke har den almen-
videnikabelige Character, der ubestridelig tilkommer de andre Naturvidenskabers
Grene, som have L cerestele ved det sorstncevnte Facultet, og at Conseqventsen af
Pharmacognosiens Optagelse soiil scerligt Lceresag i samme vilde fore til at oprette
Lcerestole for flere andre specielle techruske Anvendelser af de almindelige Natur-
videnskaber. Ligeledes syntes det Consistorium at maatte billiges, at Pharmacognosien,
der ganske har Character af et Bifag til Lægevidenskaben, forbliver under det
lægevidenskabelige Facultet, hvorhos det ogsaa forekom Consistorinm at vcere mindre
naturligt at adskille Undervisningen i Pharmacognosi og Pharmacodynamik. Jo
mere det overhovedet erkjendtes, at der er en inderlig Forbindelse mellem Medi-
cinen og Naturvidenskaberne, og at Lægevidenskaben netop troenger til en Udvidelse
af de naturvidenskabelige Apparater i sit specielle Diemed, desto mindre stemmede det
med Forholdets Natur al fjerne Pharmacognosien sra Facultetet. Hvad Prof. Steins
Forslag angik om at henlcegge Undervisningen i	toiensi8 til Stadslagen,
da kunde Consistorium ikke tilraade dette; efter den Forbindelse der var oplyst at
vcere mellem dette Fag og Lægevidenskabens forskjellige Grene, og da meclioinir
ioi-en8i8 ikke mindre end Pharmacognosien gjorde Fordring paa Kjendskab til Lceren
om Giflerne, den analytiske Chemi og Mikroskopets Anvendelse, syntes der at
vccre god Grund til at bevare den nuvcerende Forbindelse mellem Pharmacologien
og moclieinn,
I Henhold til Ovenstaaende kunde Consistorium altsaa ikke tiltroede det fra
Flertallet i det medicinske Facultet fremkomne Forstag, men indstillede, at der ved
det lægevidenskabelige Facultet fremdeles maatte vedblive at vccre en Lcerestol for
Pharmacologi og mecli^ina t'c>i-en8i'8 i Forening, og at det blev paalagt den, som
beskikkedes til denne Post, al holde soerlige Forelcesninger over Pharmacognosien
sor de medicinske Studerende og Pharmaceuterne.
Efter at have modtaget disse Ertlceringer tilkjendegav Ministeriet under
Ilte August 1863 det lægevidenskabelige Facultet, at det ansaaeS for rigtigst, al
der. ligesom hidtil, ved Facultetet blev ansat en Professor til at docere faavel
Pharmacologi som ineclioin-r fnren818, dog med Forpligtelse for ham til
at holde scerskilte Forelcesninger for de medicinske og pharmaeeutiske Studerende,
og begjcerede sig tillige Facultetets Aminger om Postens Bescettelse. I Gjen-
svar herpaa foreslog Facultetet under 2lde October noestester en midlertidig
Ordning af Undervisningen i de Etatsraad Otto tidligere underlagte ^cerefag i
Pharmacologi og Retslcegevidenskab, som gik ud paa, at der istedenfor den ene,
begge Fagene omfattende, Professorpost maatte oprettes to extr a o rd i n cere
Docentposter, den ene for Pharmacologi og den anden for Retslcegevidenskab
Universitetets Lærerpersonale.
145
og Hygiejnen. Derhos paapegede Facultetet Vigtigheden af, at der ved den
theoretiste Undervisning i medicins. Lorensis blev knyttet Leilighed til practifk
Uddannelse i denne Retning, i hvilket Diemed Facultetet androg paa, at der ved
indtrcedende Vacance i Stadsphysikatet i Kjobenhavn maatte blive tilvejebragt en
Combination as dette Embede med den sidstncevnte Docentpost. Endelig udtalte
Facultetet sig for Hensigtsmcessigheden af at soge den ledige Docentpost besat ved
Concnrrence.
Ministeriet nedlagde i Henhold til dette Forstag allerunderdanigst Fore-
stilling om Udncevnelse af en extra ordinoer Docent i Pharma c olegi, hvor-
til vi-, mecl. Theodor Sophus Warncke ved allerhoieste Resolution af
12te Decbr. 1 8 63 blev bestikket, saaledes at han i denne Egenstab indtraadte
som Medlem af det lcegevidenstabelige Facultet og forpligtedes til at examinere ved
de vedkommende Examina.
De yderligere Forhandlinger om Oprettelsen as den extraordincere
Docentpost i Retslcegevidenskab og Hygieinen hore til „Meddelelserne"
for den noefte Aarrcekke.
Det philosophiske Facultet har erholdt sit Lærerpersonale sorsget ved
solgende Anfoettelser:
vr. pkil. Hans Brochner blev ved allerhoiefte Resolution af 3die Februar
1857 bestikket til extra o rd in oe r Docent i Philofophi ved Universitetet med
en Lonning af 600 Rd., at udrede af Reservefondens disponible Renter.
Adjuuct ved Roeskilde Cathedralstole Caspar Wilhelm Smith blev ved
allerhoiefte Resolution af 31te October 1859 allernaadigst bestikket til extraordinccr
Docent i Slavisk Sprog og Lite rat ur med samme Lonning, som ifolge
Louningslov af 12te Januar 1858 § 4 er bestemt sor de normerede Docenter i
de levende Sprog, forudsat at denne bevilgedes ved den ncefte FinantSlov.
I)r. pkil. Kristen Jensen Lyngby og Premierlieuteuant (?an<Z. maZ.
Svend Hersleb Grundtvig bleve, efler afholdt Concurreuce shvorom
ucermere nedenfor), ved allerhoiefte Resolution af 14de Juli 1863 beskikkede
til extraordincere Docenter i nordisk Philologi med en aarlig Lonning
af henholdsviis 1000 Rd. og 800 Rd. af Universitetets Budgetsconto til viden-
stabelige Formaals Fremme.
Med Hensyn til Forelæsningers Afholdelse ved Facultetet er der
i Aareue 1859 og 1863 truffet Foranstaltning til en Doublering af Fore-
læsningerne til den ifolge Bekjendtgjorelfe af 7de Septbr. 1850
anordnede almindelige philosophiske Prove. Disse Forelæsninger havde
hidtil vceret delte imellem og udelukkende holdte af de to normerede Profes-
sorer i Philosophien, Conferentsraad Sibbern og R. Nielsen. Da der
imidlertid foruden disse Professorer siden Aaret 1857 havde, som ovenfor anfort, vceret
ansat en extraordincer Docent i Philosophi, Professor I)r. pdil. Brochner,
forekom det Ministeriet, ikke mindre af Hensyn til at bringe denne Docent i
noermere Beroring med de Studerende og at gjore ham hans Kald mere tilfreds-
stillende , end sor overhovedet at aabne de Studerende et sriere Valg af Fore-
læsninger, at der var Foie til at lade ham i ethvert Forelcesningscnrsus jcevnsides
Universitets-Meddelelser	19
146
Universitetet 1857—1863.
og samtidig med de 2de Prosessores philosophice holde en af Forelæsningerne over
de befalede Discipliner ved hin Examen, saaledes at han da i den Disciplin, som
han havde foredraget, kom til at anstille Overhoringen ved Examen af de Stude-
rende , der havde valgt at hore ham. Den saaledes paatcenkte Ordning forlangte
Ministeriet, ved Skrivelse af 22de August 1 859 til Consistorium, taget
under Overvejelse af Conferentsraad Sibbern og Prof. R. Nielsen i Forening,
hvorncest Ministeriet begjcerede sig Resultatet af denne meddelt, ledsaget faavel af
det philofophiske Facultets som Confistorinms Mtringer.
Saavel de tre Docenter i Philosophien som det philofophiske
Facnltet vare enige i at tiltrcede Ministeriets Forslag om at lade Professor
Brochuer i ethvert Forelcrsningscnrsns jcevnsides og samtidig med de 2de ordincere
Professorer i Philosophien holde een af Forelæsningerne over de til den alminde-
lige philofophiske Prove anordnede Discipliner, saaledes at han i den af ham fore-
dragne Disciplin anstillede Overhoringen af de Studerende, som havde valgt at hore
hans Forelæsninger. Derimod viste der sig en Meningsforskjel med Hensyn til
den Maade, hvorpaa denne Foranstaltning antoges at burde scettes i Vcerk. Medens
Conferentsraad Sibbern androg paa, at det maatte bestemmes, at Professor
Brochuer indtil videre eller for det Forste i 3 paa hinanden folgende Aar foredrog
den propædeutiske Indledning til Philosophien, onskede Professorerne Nielsen og
Brochner Ministeriets Forslag fastholdt i den Form, at Professor Brochner be-
gyndte med den philofophiske Propcrdentik og derefter enten hvert andet Aar
foredrog denne Videnskab og hvert andet et af de to andre Fag (Logik eller
Pfychologi), eller i en treaarig CyeluS gjennemgik alle 3 Fag i en bestemt
Orden. Confistorium maatte med det philofophiske Facnltet vcere enigt i at fra-
raade det af Conferentsraad Sibbern gjorte Forslag. Det af Ministeriet tilsigtede
Diemed, „at aabne de Studerende et friere Valg af Forelæsninger" vilde, naar
Forholdet ordnedes efter Coufereutsraad Sibberus Forslag, lide en ikke uvcefentlig
Indskrænkning. Af de af Professorerne Nielsen og Brochner foreslaaede Alternativer
for Gjennemforelsen af Ministeriets Forslag erklcerede det philofophiske Facnltet sig
for det forste, at Professor Brocbn<er begyndte med philofophisk Propcedeutik og derefter
hvert andet Aar lceste over deuue Videnskab, hvert andet over et af de 2 andre
Fag (Logik eller Pfychologi). Cousistorium bemcerkede i den Anledning, at, fkjondt
man i Principet vilde ansee det for rigtigst at overlade til de philofophiske Docenter
selv at komme overens om, hvilken Foreloesning der i det enkelte Forelcesnings-
cnrsns skulde foredrages af Professor Brochner, maatte Conststorinm dog under den
Meningsforskjel, som havde viist sig at finde Sted med Hensyn til dette Punkt
mellem Conferentsraad Sibbern paa den ene Side og de 2 andre Professorer paa
den anden Side, ansee det for hensigtsmæssigst, at der idetmindste indtil videre
blev givet en indenfor visse Grcendser regulerende Bestemmelse i saa Henseende, i
Scerdeleshed da en saadan ogsaa fra Professorerne Nielsens og Brochners Side
var bragt i Forslag. Imidlertid skulde Consistorinm dog for at udelukke enhver
Anledning til Misforstaaelfe af Foranstaltningens Character og Oiemed fraraade,
at det udtrykkeligt bestemtes, at Professor Brochner vilde have at begynde med
den philofophiske Propcedeutik. Consistorium iudstillede derfor, at det maatte
overdrages Professor Brochuer i ethvert Forelccsuingseursus jcevnsides og
samtidig med de to ordincere philosophiske Professorer at holde een af Fore-
læsningerne over de befalede Discipliner ved den philosophiske Prove, saaledes at
Universitetets Lcei el personale.
147
han efter eget Valg del ene Aar lceste over den philosophiae Propædeutik, det
andet over et af de to andre Fag (Logik eller Psychologi) samt at anstille Over-
horingen ved Examen af de Studerende, som havde'valgt at hore ham.
I Forbindelse hermed udtalte Consistorium sig om tre andre, Sagen ved-
rorende Punkter, hvortil Facultetets Erklcering gav Anledning.
Conferentsraad Sibbern havde onsket det udtalt som noget, der forstod sig
af sig selv, at det ogsaa stod de to ordincere Professorer i Philosophien srit for
ved Siden af hinanden at holde Forelæsninger til Examen i de samme Videnskaber
og med samme Virkning, som bestemtes med Hensyn til Prosessor Brochner.
Faenltetet antog, at det alt ifolge Bekjendtgjorelse af 7de Septbr. 1850 om den
philosophiae Prove staaer de ordincere Professorer frit for at gjore dette eller at
vexle i deres Forelæsninger til denne Prove, naar der blot sorges sor, at Fore-
lcesningscyklen hvert Aar fuldstcendig udfyldes ved deres eller den tredie Docents
Forelæsninger. I denne Anledning bemcerkede Consistorium, at, medens selvsolgelig
de 2 ordincere Professorer ere berettigede til ved Siden af hinanden at lcese over
det samme Fag eller at vexle i deres Forelæsninger til denne Prove, naar ikkun
Forelcesningscyklen udfyldes (hvorom nedenfor), er der ikke ved Bekjendtgjorelsen af
7de Septbr. 1850 tillagt den enkelte Professor nogen Berettigelse eller paalagt
ham nogen Forpligtelse til at overhore de Studerende, som have valgt at hore
hans Forelæsninger over det paagjceldende Fag, hvorimod Bestemmelsen i Bekjendt-
gjorelsens § 4 in initio gaaer ud paa, at de to ordincere Professorer ester Over-
enskomst skulle sordele Examinationen til den philosophiske Prove imellem sig,
hvilken Bestemmelse der formentlig ikke vilde vcere nogen Grnnd til at forandre.
Forfaavidt det derhos i Facultetets Erklcering hed, at den ovenmeldte Frihed
for de ordincere Professorer er betinget af, at der sorges sor, at Forelcesnings-
cyklen hvert Aar fuldstcendig udfyldes enten ved deres eller den tredie Docents
Forelcesninger, og det heri syntes sorudsat, at, naar den af Ministeriet paatcrnkte
Foranstaltning var vedtagen, vilde en Forelcesning as Professor Brochner over et
as de til den philosophiske Prove anordnede Fag med Hensyn til Udfyldningen af
den befalede Forelcesningscyklus kunne trcede istedensor en Forelcesning over samme
Fag af en af de ordincere Professorer, forekom det Consistorium indlysende, at en
saadan Forudscetning savnede tilstrcekkelig Hjemmel i den i det Foregaaende om-
handlede Foranstaltning, der kun angik en Doublering ved Professor Brochner af
en af de philosophiske ForelceSninger i hvert Forelcesningscnrsus.
Med Hensyn endelig til Muligheden af, at, naar en af de philosophiske
Docenter besluttede stg til at soredrage alle 3 til deu philosophiske Prove anordnede
Discipliner, de Studerende kunde vcelge ikkun at hore denne Docents Forelcesninger
og at lade sig examinere af ham alene ved den philosophiske Prove, havde Facul-
tetet yttret, at det vistnok vilde vcere i Strid med Bekjendtgjorelsen as 7de Septbr.
1850, om den philosophiske Prove skulde kunne absolveres hos en enkelt Docent i
samtlige Fag, idet Bekjendtgjorelsen forndfcetter, at begge Professorer eller mindst
2 Examinatorer deltage i Proven. Consistorium kunde imidlertid ikke skjonne, at
de i Bekjendtgjorelse af 7de Septbr. 1850 brugte Udtryk skulde vcere til Hinder
for, at een Docent examinerer i samtlige Fag til den philosophiske Prove. Det
hedder i Bekjendtgjorelsens H 4 in initio, at Professorerne indbyrdes fordele
Examinationen til den philosophiske Prove imellem sig, og ligesom en saadan For-
deling, som hidtil havde vceret Tilfceldet, kunde skee efter de Fag, som vedkommende
19 5
148
Universitetet 1857—1863.
Examinator har foredraget, saaledes vilde Professorerne, hvis de iovrigt fandt det
tilraadeligt, i Overensstemmelse med Bekjendtgjorelsen kunne vedtage, at hver af
dem examinerede et vist Antal af de Studerende i samtlige Fag. Et andet
Sporgsmaal var det, om det i og for sig kunde ansees for rigtigt eller hensigts-
mæssigt, at den philosophiske Prove absolveredes hos en enkelt Docent i alle
Discipliner, og om der ikke kuude vcere Anlednings til at forhindre noget saadant
ved en udtrykkelig Bestemmelse. Da de to ordincere Professorer i Philosophien
imidlertid, i Henhold til de ansorte Ord i Bekjendtgjorelsen as 7de Septbr. 1850
K 4, ved Examinationens Fordeling for deres eget Vedkommende vilde kunne
forhindre et sligt Resultat, hvis de ansaae det for tilraadeligt, vilde en udtrykkelig
Bestemmelse alene vcere nodvendig med Hensyn til Professor Brochner. Men der
var dog saa liden Sandsynlighed sor, at de Studerende vilde opscette at uuderkaste
sig den philosophiske Prove, indtil de havde havt Leilighed til at hore Professor
Brochners Forelæsninger over samtlige Discipliner, at der allerede as den Grund
ikke syntes at vcere nogen Anledning til at trceffe en soeregen Bestemmelse i den
omhandlede Henseende.
I Skrivelse af 14de Marts 1860 erklcerede Ministeriet sig enigt
med Consistorium og bifaldt, at Forholdet indtil videre og faalcenge Erfaringen
ikke viste det onskeligt at lade Professor Brochner en storre Frihed i Valget as
Forelæsningerne i de enkelte Cursus, maatte ordnes saaledes, at det overdrages
den extraordincere Docent i Philosophien, Professor Brochner at holde en af
Forelæsningerne over de befalede Discipliner ved den ved Bekjendtgjorelsen af
7de Septbr. 1850 anordnede almindelige philosophiske Prove, saaledes at han, efter
eget Valg, det ene Aar lceser over den philosophiske Propcedeutik, det andet over et
af de to andre Fag (Psychologi eller Logik), samt at anstille Overhalingen ved
Examen af de Studerende, som have valgt at hore hans Forelæsninger, og saa-
ledes at Foranstaltningen traadte i Kraft fra Begyndelsen af det academiske Aar
1860—61. Ministeriet tilfoiede, at Samme iovrigt ikke vilde ncermere gaae ind
paa de tre i Consistoriums Skrivelse scerlig omhandlede Punkter, og dette saameget
mindre, som Ministeriet i det Væsentlige kunde slutte sig til Consistoriums Ud-
talelser om disse.
I Aaret 1863 anholdt Professor Brochner, under Form af en Fvresporgsel,
om Bemyndigelse til hvert andet Aar sor de Studerende, der forberede sig til den
philosophiske Prove, jcevnsides med ConferentSraad Sibbern at maatte foredrage
begge dennes Fag, Logik og Psychologi, og til at examinere de Studerende, som
havde hort haus Forelæsninger over disse Fag. Ved at forelcegge Ministeriet dette
Andragende tilligemed det philosophiske Facultets Erklcering over samme bemcerkede
Consistorium, at det med Professor Brochner maatte vccre enigt i, at det ester
det indbyrdes Forhold imellem de tvende Videnskabsfag, Logik og Psychologi, og de
mange Beroringspuukter, de frembyde — hvorved jcevnlig Henblik fra det ene til
det andet blive nodvendige — var forbundet med vcrfentlige Ulemper, at disse Fag
bleve foredragne af to forskjellige Docenter. Hertil kom, at den ved Ministeriets
foran omtalte Resolution soretagne Ordning af det Professor Brochner overdragne
Hverv udtrykkelig var angiven kun at vcere truffen indtil videre. Da ConferentS-
raad Sibbern desuden havde erkloeret ikke at have Noget imod, at der blev givet
Professor Brochner den onstede Bemyndigelse, anbefalede Consistorium Andragendet.
I Henhold hertil meddelte Ministeriet ved Skrivelse af 2den Juli 1863
Universitetets Lærerpersonale.
149
(til Consistorium) Professor Brochner Bemyndigelse til hvert andet Aar, jcevnsides
med Conserentsraad Sibbern, at foredrage begge dennes Fag, Logik og Psychologi,
og til at examinere de Studerende, som havde hort hans Forelæsninger.
Professor I)r. pliil. Lange har det, ligesom i den tidligere Aarrcekke — see
„Meddelelserne" om Univ. 1849—56 S. 262 — 63 — vceret overdraget at holde
pædagogiske Forelæsninger ved Universitetet sorst, i Henhold til allerhoieste
Resolution af 15de Juni 1857 , i Finantsaarene 1857—58 og 1858 — 59, og
senere, ifolge allerhoieste Resolution af 2^de Marts 1859, for en Tid af 5 Aar
fra 1ste April s. A. at regne. Den ham tiltcenkte Virksomhed blev afbrudt ved
hans Dod den Ilte Februar 1862.
Jcevnsides med de omtalte Loererforogelfer ere paa den anden Side de, senest ved
Kgl. Resolution af 4de Juli 1855, see „Meddelferne" om Universitetet 1849 — 56,
S. 263 — 64, foranstaltede midlertidige Forelæsninger over an g el saxisk Sprog
(Oldengelsk) ophorte. Ved nysncevnte Resolution blev det overdraget Lector i Engelsk,
. Professor Stephens at holde de omtalte Forelæsninger sor en Tid af 5 Aar, fra
Begyndelsen af det academiske Aar 1855—56 at regne, mod et Honorar af 400 Rd.
aarlig. Efterat Professor Stephens ved Lonningsloven af 12te Januar 1858
var kommen paa en hoiere Lonning, blev det sat under Sporgsmaal, hvorvidt det
ved Udlobet af hint Tidsrum kunde paalcegges ham uden scerlig Godtgjorelse at
holde Forelæsninger over Oldengels?. Dette SporgAniaal blev, i Overensstemmelse
med hvad det juridiske Facultet derom havde yttret, as Consistorium antaget at
maatte besvares bencegtende. Et Andet var det derimod, om Professor Stephens
selv vilde findes villig til at sortsoette disse Forelæsninger uden scrrligt Honorar.
Herom blev Consistorinm ved Skrivelse as 15de Mai 1 860 af Ministeriet
anmodet om at sorhandle med Pros. Stephens. Forinden han modtog Consistoriums
Skrivelse i saa Henseende, indgav han et Andragende om, at det maatte overdrages
ham endnu i 5 eller 10 Aar at holde Forelæsninger over Oldengelsk, og at Honoraret
derfor maatte blive sorhoiet til 800 Rd. I Gjensvar paa Consistoriums Fore-
sporgsel ncegtede han at ville uden Godtgjorelse holde de ncevnte Forelcesninger, hvilke
han derimod paa ny begjcerede sig overdragne mod et passende Honorar. Con-
sistorium fandt sig, efter den i Prof. Stephens's Lonningsvilkaar indtraadte
Forbedring, ikke foranlediget til at andrage paa en Forhoielse af det ham sor de
omtalte Forelcesninger tilstaaede Honorar. Forsaavidt Prof. Stephens i sit Andra-
gende havde sremhcevet den Vanskelighed, som det ved muligt invtrcedende Vacance
vilde frembyde sor Universitetet at erholde en Docent i engelsk Sprog og Literatur,
som tillige var tilstrækkelig kyndig i Oldengels?, indskrænkede Consistorium sig til
den Bemcerkning, at, skjondt man selvfolgelig, naar der frembod sig Valget imellem
flere i og for sig til den omspurgte Docentplads Kvalificerede, vilde soretrcekke den,
som var istand til at holde Forelæsninger over Oldengelsk, kunde Consistorium dog
ikke ansee disse Forelæsninger for at vcere af den Vigtighed, at Lonningen til
Docenten i engelsk Sprog og Literatur af Hensyn til samme skulde anscettes hoiere
end den, som var tillagt Docenterne i ve andre levende Sprog. Ministeriet
fandt heller ikke Foie til at gaae ind paa nogen Forhoielse as Honoraret, men
tilbod ved Skrivelse af 3die August s. A. til Prof. Stephens at ville soge
ved de paagjceldende Finantslove at udvirke ham for Finantsaaret 1860 — 61 det
samme Honorar af 4 00 Rd., som hidtil, og for de paafolgende tre Finantsaar et
150
Universitetet 1857—1863.
Honorar af 200 Rv., saaledes at der derved, i Forbindelse med hans Lectorlonning,
sikkredes ham en aarlig Jndtcegt af mindst 1900 Rd,, saasremt han vilde overtage
det som en med hans Embedsstilling forbunden Forpligtelse at holde Forelæsninger
over Oldengelsk. Men da Professor Stephens undslog sig herfor, tilkjendegav
Ministeriet ham under 15de s. M., at Samme ikke lamger fandt sig opfordret
til at gjore noget extraordincert Skridt i Sagen, faa at felvfolgelig Forelæs-
ningerne over Oldengelsk maatte ophore ved Universitetet.
I det mathematisk-naturvidenskabelige Facultet har en Docent,
hvem det mod scerligt Honorar var overdraget at holde Forelæsninger ved Facul-
tetet, erholdt fast Anfoettelfe, idet Jnspector ved det Kongelige naturhistoriske
Museum, Professor Jorgen Christian Schjodte^) ved Kongelig Resolution
af 22de August 1863 blev bestikket til extraordiuoer Docent i Zoologi ved be-
meldte Facultet, saaledes at han indtraadte som Medlem af samme med alle
dertil horende Rettigheder og Forpligtelser mod et Honorar af 600 Rv.
aarlig, som udredes af Universitetsbudgettets Conto til videnskabelige Formaals
Fremme.
Forelæsningernes Antal under Facultetet er blevet sorsget dels ved
Anordningen af saerskilte botaniske Forelæsninger for pharmaceutiske
Studerende, dels ved en midlertidig Bestemmelse om Afholdelse af en Rcekke
zoologiske Forelæsninger.
Efter Professor Liebmanns Dod i Aaret 1856 forblev den normerede
Professorplads i Botanik indtil videre ubesat tilligemed den med Professoratet
forbundne Directorpost ved den botaniske Have ^).
Hidtil havde det paahvilet Professor ordinarius i Botanik saavel at
forestaae den botaniske Have som at holde alle de botaniske Forelæsninger og
Nvelser ved Universitetet. Imidlertid havde det allerede lcenge vceret erkjendt, at
Besorgelsen af samtlige Forelæsninger og botaniske Excursiouer baade for de
medicinske og de pharmaceutiske Studerende, i Forening med Forelæsninger for
Viderekomne over enkelte as Videnstabens (Irene, havde paalagt Docenten et
uoverkommeligt Arbeide, der i storre eller mindre Grad maatte betage ham Tiden
til at solge med sin Videnstab og udvikle en selvstcendig litercer Virksomhed.
I Gjerningen havde ogsaa, forend Professor Liebmann tiltraadte Embedet, i begge
hans to ncermeste Forgccngeres Tid flere Docenter samtidig voeret ansatte i Botanik,
idet Prof. Schouw i sin Tid stod i extraordincer Professorstilling, medens Horne-
mann beklcedte det extraordincere Professorat, og Prof. Liebmann fungerede som
extraordincer Docent i den sidste Rcekke af Schouws Profesforaar. Hertil kom et
scereget Forhold, som i de ncermeste Aar efter Liebmanns Dod fremkaldte Nodven-
digheden af at dele Forelæsningerne over Botanik imellem 2 Docenter. Apoteker-
foreningen og det Kongelige Sundhedscollegium havde gfentagende
Gange andraget paa, at der maatte blive foranstaltet Forelæsninger og Ovelser
afholdte ved de hoiere Lcereanstalter, som mere end tilforn vare afpassede efter
Pharmaceuternes soerlige Tarv. Dette Anliggende anbefalede Iustitsmini-
") Jfr. „Meddelelserne" om Univ. 1849 — 56, S. 264.
See Smstds. S. 268.
Universitetets Lærerpersonale.
151
steriet i Aaret 1858 til Kirke- og Undervisningsministeriets sccrlige Forsorg.
C ons i st o ri nm, hvis Erklcering Kirke- og Undervisningsministeriet indhentede, lod
Professorerne Otto, Sommer. E. A. Scharling og Holten samt Docent
I. Lange sammentroede i en Comite for at tage Sagen under Overveielse, og til-
stillede derpaa under 13de Februar s. A. Ministeriet en af denne Comite afgiven
Betcenkning af Iste s. M. I denne blev det udforlig godtgjort, at Universitetet
allerede tilbod chemiske ForelceSninger og Dvelser samt Forelæsninger over Physik
og Pharmacognosi, afpassede efter de Fordringer, der gjores ved den pharmaceutiske
Examen, men at der kroevedes en forandret Plan for de botaniske Fore-
læsninger for Pharmaceuterne for at suldstcendiggjore det samlede Undervisnings-
cursus for disse Studerende. For at afhjcrlpe denne Ufuldkommenhed blev det, efter
Ministeriets allerunderdanigste Forestilling, ved Kongelig Resolution af
21de April 1 858 allernaadigst bifaldet, at det maatte overdrages L!iiri6. dur. 6-
me6. D. F. Didrichsen mod et aarligt Honorar af Universitetets Kasse at holde
botaniske Forelæsninger ved Universitetet med dertil horende Excnrsionsovelser
scerlig sor de pharmaceutiske Studerende.
Ved samme allerhoieste Resolution, hvorved det tillige bestemtes, at det
normerede Professorat i Botanik tilligemed det dermed hidtil forbundne Direc-
torat over den botaniske Have indtil videre skulde blive ubesat, blev vr. pkil.
Anders Sando Vrsted beskikket til Docent i Botanik, saaledes at han i denne
Egenstab indtraadte i det mathematist-naturvidenstabelige Facnltet med Forpligtelse
til at holde de for de medicinske Studerende befalede Forelæsninger og foretage
de for disse nodvendige Excursioner samt holde et andet Cursus Forelæsninger efter
eget Valg.
Den approberede D etai lfordeling af de botaniske Forelæsninger
imellem begge de noevnte Docenter vil blive omtalt nedenfor i Afsnittet om Fore-
læsningerne ved Universitetet.
Inspector ved det Kongelige naturhistoriske Museum, Professor Johannes
Theodor Reinhardt blev det, ifolge allerhoieste Resolution af 11te August 1861,
overdraget indtil videre at holde Forelæsninger ved Universitetet over Zoologi,
navnlig over de hoiere Dyr, saaledes at han tillige har at deltage i de ved det
mathematist - naturvidenskabelige Facultet forefaldende Examensforretninger, mod et
Honorar af 600 Rd. aarlig for en Forelcesning i ethvert af det academiste Aars
to Halvaar.
Concurrencer om ledige Lærerposter.
I Tiden fra 1857 til 1863^) har der vceret afholdt 3 Concurrencer om
ledige Lcererpladser ved Universitetet.
Ved det rets- og statsvidenskabelige Facultet blev afholdt en Con-
currence om det ved Professor Benzon-Buchwalds Afgang fra Facultetet ledig-
blevue Professorat i Statsocouomi. Af Facultetets 8 uormerede Professorater^),
Om de i den fovegaacnde Aarrcekke afholdte Concurrencer, see „Meddelelserne" om Univ.
sor 1849—56, S. 272—278.
**) Jsr. fmslds. S- 235 ff.
152
Universitetet 1857—1863.
hvoraf 5 ere juridiske, 2 statsvidenskabelige Lærerposter og 1 kan bescettes frit, var
efter den ncevnte Professors Afgang kun en normeret statsvidenskabelig Lcererpost
besat (Prof. Kayser), hvorfor den ledige Post maatte bescettes med en stats-
oconomisk Lcerer. Da der ikke var Facultetet nogen Personlighed bekjendt, som
kunde ansees strax kvalisiceret til Embedet, og det heller ikke saa sig istand til at
paapege Nogen, som det kunde onste selv efter indrommet Forberedelsestid at see
udncevnt uden Concnrrence, foreslog Facultetet i Skrivelse af 7de April 1862
at soge Professoratet besat efter en faadan. Under 27de Mai ncestefter indgav
Facultetet sit noermere Forslag til Concurrencens Afholdelse. Bed dette bibeholdt
Facultetet i det Vcesentlige de samme Regler, som med Hensyn til den sidstafholdte
Concurrence i Facultetet bleve fastsatte ved de Kgl. Resolutioner af 30te Juni
1854 og 25de Februar 1855 ^), dog med solgende Modisicationer:
at Concurrenterne ikkun skulde holde to Forelæsninger over ZEmner af den
politiske Oconomies Theori og Politik, derunder indbefattet FinantSvidenskab, og at
den 3die Forelæsning over et AZmne af den politiske Dconomies Historie, som
forrige Gang krcevedes, maatte falde bort, fordi de Themaer. der egnede sig til
at opgives til Provesorelcesninger af denne Videnskabsgren, vare meget faa, saa-
ledes at det vilde vcere meget let for Concurrenterne at scette sig ind i de Sporgs-
maal, om hvis Valg der kunde vcere Tale;
at Censurcomiteen, der sorrige Gang bestod af 7 Medlemmer, af hvilke 4
toges af Facultetet og 3 udenfor Samme, maatte, med Hensyn til Vanskeligheden
af at sinde Mcend til Comiteen, nedscettes til 5. as hvilke 3 toges af Facultetet og
2 udenfor samme.
Facultetet foreslog i Overensstemmelse hermed: I) I Efteraaret 1863
afholdes en Concurrence om det ledige Professorat, til hvilken ogsaa Videnskabs-
mand, som ikke have Jndfodsret i det danske Monarki, men ere det danske ^prog
mcegtige, fkulle have Adgang. De, som onske at deltage i Concurrencen, skulle
anmelde dette for det rets- og statsvidenskabelige Facultets Decanus inden den
1ste Juli 1863. 2) Proven stal aflcegges i den politiske Bconomies Theori og
Politik, derunder indbefattet Finantsvidenskab, og stal bestaae dels i to Forelæs-
ninger over Wmner af de anforte Discipliner, dels i en Afhandling, ^.il enhver
af Forelæsningerne, der af alle Concurrenterne holdes over samme Opgave, gives
en Forberedelsestid af to Dage. Til Afhandlingen gives hver Concurrent en
scerstilt Opgave, som vcelges ved Lodtrcekning; den afleveres trykt 4 Uger, efterat
Opgaven er givet. 3) Opgaverne vcelges og Proven bedommes af en Censur-
comite, bestaaende as 5 Medlemmer, af hvilke 3 vcelges af det rets- og statsviden-
skabelige Facultet iblandt dets egne Medlemmer og 2 vcelges af Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvcesenet udenfor Facultetet efter Forslag af dette.
Overensstemmende med dette Forslag blev der af Ministeriet nedlagt aller-
underdanigste Forestilling, hvorpaa det ved allerhoieste Resolution af ^>te
Juli 1 862 blev allernaadigst bifaldet, at der i Anledning af den ved Professor
Benzon-Vuchwalds Overgang til et andet Embede indtraadte Vacance i det rets-
og statsvidenstabelige Facultet maatte i Efteraaret 1863 afholdes en Eoncurrence
om det ledige Embede ganske efter det af Facultetet fremsatte forslag.
Til Medlemmer udenfor Facultetet af Censurcomiteen blev der, efter
*) See „Meddelelserne" for Univ. 1849—56, S. 275—276.
Coucurrencer om ledige Lærerposter.
153
Facultetets Forflag, af Ministeriet udnoevnt Hoiesteretsassessor, Etatsraad I^ie. ^'ur.
Krieger og Departementschef, Etatsraad Benz on-Buchwald.
Til Concurrencen indstillede sig 4 Candidater: l^ancl. polilic;. Frederiksen,
politio. Gad, Cancellist	politio. Holst og ^uris. Scharling.
Lodtrcekningen fandt Sted den 26de October og ved denne tilfaldt der Concurrenterne til
skriftlig Besvarelse folgende Opgaver: d?an6. Frederiksen: „Er den frie Concnr-
rence under alle Omstændigheder i Almenvellets Interesse, eller gives der Forhold,
under hvilke Indskrænkning deri kan ansees rigtig?"	Gad: „At bestemme
Forskjellen imellem directe og indirecte Skatter, og at paavise, hvilke Fordele og
Mangler enhver af disse Klasser frembyder." Cancellist Holst: „Hvilken Betydning
har Associationen for den politiske Udvikling?" d'anci. Scharling: „Hvilken
Indflydelse har den nyere Tids industrielle Udvikling havt paa Almuens Tarv?"
Efterat Besvarelsen af disse Opgaver vare blevne indleverede trykte 4 Uger efter
Opgavens Meddelelse, tildeltes der den 2Ide October samtlige Concnrrenter folgende
for dem Alle foelles Opgave: „At undersoge, om Jordrenten er en Aarsag til eller
en Folge af Jordproducternes Pris og herpaa at begrunde en critisk Vurdering af
Ricardos Theori." over hvilken en almindelig Forelcesning af dem blev afholdt den
23de December ncestefter. Den 28de s. M. modtoge Concurrenterne den anden
Opgave: „En critisk Fremstilling af den Maade og de Midler, hvorved Regjeringen
under Krigen l807 til 1814 sogte at dcckke de overordentlige Statsudgifter," hvor-
over Enhver af dem den 30te ncestefter ligeledes holdt en Forelcesning.
Samtlige Medlemmer af Ceufurcomiteen vare enige om, at hverken Candidaterne
Gad, Frederiksen eller Scharling efter de aflagte Prover kunde anbefales til
Professorembedet. Derimod havde de ikke kunnet forene sig i en fcelles Anskuelse
om Canc. Holst. Vel erkjendte de Alle, at de af ham aflagte Prover. som et Hele
betragtede, maatte ansees for mere tilfredsstillende end de andre Concurrenters, men
Flertallet kunde dog ikke tillcegge hans Arbeide et faadant Vcerd eller ansee dem
som Beviser paa en saadan Dygtighed, at det kunde holde det for onskeligt eller
stemmende med Universitetets Tarv, om han allerede da blev optagen i Facultetet
som ordentlig Lcerer i et saa vigtigt Fag. Men da de af ham aflagte Prover dog
berettigede til det Haab, at han, naar han blev sat istand til udelukkende al hellige
sig til Videnskaben, i nogle Aar vilde kunne tilegne sig en grundigere, klarere og
mere omfattende Anskuelse af Statsoconomiens Problemer, end han besad, troede
Flertallet, at der uden Betænkelighed kunde betroes denne Concurreut en Stilling ved
Universitetet som extraordincer Docent i den statsoconomiske Videnskab. Mindre-
tallet mente at burde holde sig strengt til det dem stillede Hverv, at bedomme Con-
currencen med Hensyn til Bescettelsen af det ledige Professorat, og medens Samme
vel erkjendte, at Sagen stillede sig noget tvivlsomt, troede det dog, at det vilde
vcere at stille Fordringerne til den begyndende Professor for hoit, hvis man
erklcerede Canc. Holst for uskikket til at iudtrcede i Facultetet. Mindretallet anbe-
falede ham derfor til det ledige Professorat.
Ministeriet sluttede sig til Flertallets Anskuelse og indstillede allerunder-
danigst Cancellist,	pnlit. Holst til at udnccvnes til extraordinoer Docent
i Statsoconomi, hvortil han derpaa ved allerhoieste Resolution af 23de
Januar 1 8 64 blev allernaadigst beskikket.
Den anden Concurrence blev afholdt ved det lægevidenskabelige Facultet
Universitets? Meddelelser.	20
154
Universitetet 1857—1863.
om et Lectoratet i medicins? Clinik, som efter Etatsraad, Professor Fengers Ud-
trædelse af Facnltetet og Lector, Professor Ibsens Oprykning i normeret Pro-
fessorplads var blevet ledigt. Allerede under 1ste Juni 1860 eller i en Erklæring,
som det lagevidenskabelige Facultet efter Ministeriets Begjcering afgav om de For-
anstaltninger, som niidlertidig maatte trcesses i Anledning af Etatsraad Fengers
Udnævnelse anden Gang til Finantsminister, indstillede Facnltetet. at der, saasremt
Finanlsminister Fenger ikke til den 1ste Mai 1861 var traadt tilbage i sin
Facultetsstilling, med et kort Varsel maatte blive afholdt en Concnrrence om Be-
scettelsen af den medicinsk-cliniske Docentpost. Da den ncevnte Tidsfrist var udloben,
fornyede Facultetet ved Skrivelse af 3die Juni 1861 deune Indstilling.
Med Hensyn til den Indflydelse, som Besættelsen af den ledige Docentpost,
under Iagttagelse af de i den Kongelige Resolution af 12te April I85i°i-) inde-
holdte Forskrifter, kunde ventes at saae paa Bescettelsen af den ene af de medicinske
Overloegeposter ved det Kongelige Frederiks Hospital, begjcerede Kirke-
og Undervisningsministeriet, forinden der blev foretaget Videre til at bringe Con-
cnrrencen istand, ved Skrivelse af I7de Juni 1861 Justitsministeriets Erklcering,
om der for Hospitalslcrgepostens Vedkommende fandtes Noget at erindre mod
Concurrencens Afholdelse.
I Svarskrivelse af 15de August ncestefter erklcrrede Justitsministeriet sig for
Concurrencen, men udtalte tillige den Forventning, at der maatte blive givet
Justitsministeriet Leilighed til at yttre sig om Deltagerne i Concurrencen. Efter
disse indledende Skridt forlangte Kirke- og Undervisningsministeriet ved Skrivelse
as 24de Angnst 1861 et ncermere Forslag fra det lægevidenskabelige Facultet om
Concurrencens Afholdelse, hvilket, hvad Betingelserne for Concurrencen angik,
maatte affattes faaletes, at det som et scrrligt Punkt kom til at indeholde, at
de Deltagere i Concurrencen, som, forinden den paabegyndtes, af Justits-
ministeriet ikke erkjendtes kvalificerede til Overlccgeposten ved det Kgl. Frederiks
Hospital, derved udelukkedes fra at opnaae noget af de Embeder, hvorom der blev
at concurrere.
Med Hensyn til den ncermere Anordning af Concurrencen gik det lægeviden-
skabelige Facultet ud fra, at Censurcomiteeus Sammenscetning saavelsom Bedommelses-
maaden maatte blive den samme, som ved de tidligere Concurrencer, og indskrænkede
sig dersor til at soreslaae folgende Prover ved Concurrencen:
1. En Afhandling, hvis AZmne tildeles ved Lodtrcekning og til hvis Udarbei-
delfe der tilstaaes Concurrenterne 18 Dage, efter hvis Forlob den skal indleveres
trykt til Decanus. Med Hensyn til Forsvaret af Afhandlingen forholdes ligesom
ved tidligere Concurrencer. 2. En clinisk Prove, bestaaende i Undersøgelsen as en
Patient med samtidig Demonstration og Fremstilling af Sygdommen. 3. En clinisk
Prove, bestaaende i en Forelcesning over en den foregaaende Dag uudersogt
Patient. 4. En Section med derpaa folgende Foredrag over det ved Sectionen
Fundne, sammenholdt med Sygehistorien. Til dette Foredrag tilstaaes 3 Timers
Forberedelse. Da Concurrencen i det foreliggende Tilfcelde lcenge havde voeret
forudseet, mente Facultetet, at et halvt Aars Varsel til Concurrenterne, esterat
den var bekjendtgjort at skulle finde Sted, vilde vcere tilstrækkeligt.
*) See „Meddelelserne" om Univ. for 1849—56, S, 233—34.
Cmiciirrencer oiu ledig!' Lcererposter.
155
I Henhold til Facultetets Forftag nedlagde Ministeriet allerunderda-
nigst Forestilling om Afholdelsen af en Coucurrence om det ledige Lector-
embede efter samme Regler, som senest ved Kgl. Resolution af 8de Decbr. 1853^)
vare blevne bifaldte for lignende Tilfalde, navnlig saaledes, at Bedommelseu af
Proverne blev overdragen til 4 af Facultetets Medlemmer foruden Decanus og 3
af det Kgl. medicinske Selskabs Medlemmer, hvilke Facnltetet og Selskabet, ethvert
for sit Vedkommende, skulde vcelge af deres Midte forudeu 3 Suppleanter, to for
Facultetet og en for Selskabet, samt saaledes at Adgangen til Concurrencen blev
aabnet for enhver ved Kjobenhavns Universitet eller det forhenværende chirurgiske
Academi examineret ?cege, forsaavidt han ved Universitetet havde underkastet sig de
tvende forberedende academiske Examiua.
Ved Kongelig Resolution af 12te October s. A. blev det derpaa
allernaadigst tilladt: at der i Henhold til Universitetets Fundats af 7de Mai 1788
(Zap. I. § 13 maatte aabnes en Concurreuce om det ved Professor Ibsens Op-
rykning i normeret Professorplads ledigblevne Lectorat ved det lægevidenskabelige
Facultet i April Maaued !862 , saaledes at Ansøgningerne om Tilladelse til at
deltage i Concurrencen skulde vcere indleverede til samme Facultets Decanus inden
1ste Februar s. A., og at Concurreuceu maatte afholdes efter Facultetets forau-
sorte Forslag og iovrigt efter samme Regler, som senest ved allerhoieste Resolution
af 8de December 1853 i et lige Tilfcelde vare allernaadigst bifaldte, navnlig med
Hensyn til Proverne og Adgangen til at deltage i samme, dog at det ved Bekjendt-
gjorelsen om, at Concurreuceu skulde siude Sted, udtrykkelig blev at tilkjeudegive,
at de Deltagere, som aumeldte sig til deune, men ikke af Justitsministeriet erkjendtes
kvalificerede til at overtage den ifolge allerhoieste Resolution af 12te April 185l
oprettede Overlcegepost ved det Kgl. Frederiks Hospitals medicinske Afdeling, derved
udelukkedes fra at opnaae det Embede, hvoroni der skulde concnrreres.
Efter at samtlige Ansogninger om at deltage i Concurrencen havde vceret
tilstillede Justitsministeriet^), og dette Ministerium i Skrivelse af 25de Marts 1862
See „Meddelelserne" om Univ. 1849—1856, S. 274.
Samtidig med, at Ansogningerne bleve tilstillede Kirke- og Undervisningsministeriet af
Facultetet, indberettede konsistorium under 1ste Februar s. A., at Sagen havde voeret
under Forhandling i et Mede og at det der fra flere Sider var blevet sremhcrvet,
at det maatle ansees for betankeligt, naar Resolutionen af 12te October f. A. an-
ordnede, at HospitalsdirectionenS Erklcrring om Vedkommendes Kvalification til Over
loegeposten skulde gaae forud for Concurrencen, og at det syntes naturligere om denne
Erklcering forst blev afgiven, efterat ConcurrencenS Udfald forelaa. Det blev i denne
Henseende navnlig sremhcrvet, at medens det syntes at stride mod en Concurreuces
Natur og Vasen at lade en Erklcrring, som ester sin Beskaffenhed kuu kan slottes paa
et snbjectivt Skjon over den Vedkommendes personlige Egenskaber, blive bestemmende
for hans Adgang til at concurrere, syntes det langt rimeligere, at det i og for sig
viglige Moment til Bedommelseu af Vedkommendes Kvalificationer, som ubestridelig
maatte ligge i Concurrencens Udfald, bragles tilstede, forinden Hospitalsdirectionen af-
gav sin Erklcering, saameget mere som Concurrencen selvselgelig vilde have en sårlig
clinisk Retning. Det syntes ogsaa at vcere i stsrre Hnrmoni med Indholdet af den
Kongelige Resolution as Ilte April 1851, hvorefter den ene af de to Overlager ved
Hospitalet ordentligvis skal vcelges blandt det lagevidenskabelige Facultets Medlemmer,
om Udfaldet af Concurrencen forelaa, forinden der aabnedes Forhandlinger med Hos-
pitalsdireetionen, end at lade dennes Erklcrring have Indflydelse paa, hvilke Personer
156
Universitetet 1857—1863.
havde erklceret alle dem, der havde meldt sig, for egnede til at beklcede den Over-
lcrgepost ved det Kgl. Frederiks Hospital, som agtedes forenet med det ledige
Lectorat i Facnltetet, blev Concurreneen afholvt til den berammede Tid.
3 Concnrrenter indstillede sig, nemlig vr. mecl. Brun niche, I)r. me6. Re ih og
Districtslcege vi-. mecl. With. Til at bedomme Proverne blev af Facnltetet udncevnt
Conferentsraad Bang, Prof. Stein, Prof. Levy og Prof. Christensen, til Sup-
pleant Prof. Buntzen; af det Kgl. medicinske Selskab Etatsraaderne Dahlerup
og Trier og I)r. me<Z. Hempel, til Suppleant Prof. Hornemann.
Opgaverne og Foredragene ved Concurreneen vare folgende og saaledes
fordelte:
I.	Skriftlige Opgaver.
vi-. With: Hvilke Forandringer har Lceren om Krampe i den senere Tid
undergaaet og hvorledes have disse gjort sig gjceldende i Therapeutiken?
vr. Bruun iche: Vattersoternes Behandling efter deres sorskjellige Natur.
Or. Re ih: Hvilken Indflydelse have den nyere Tids Undersøgelser i sorskjel-
lige Retninger havt paa Behandlingen af Betoendelsessygdomme?
II.	Cliniske Foredrag.
With: 1) (kanoer Irepatis. 2) likeumati'smus elrronieus.
Brunniche: I) I^arapIeAia. 2) Ldores.
Re ih: I) Norkus eor^is. 2) I^ekris eatarrlialis.
III. Ob d u et i o n s - F o r ed ra g.
With: Phthisis med Tarmsaar.
Brunniche: Brightsk Sygdom med Betoendelse i de serose Hinder.
Reih: Brightsk Nyre-Degeneration med Meningitis.
der skulde kunne coucurrere om denne Post. Det vilde derhos formentlig ikke kunne
vcere behageligt for Hospitalsdireeiionen, om den skulde blive nodfaget til at erklcere,
at Nogen af de Anmeldte ubetinget og uden Hensyn til Concnrrencens Udfald maatte
ansees for uskikket til at overlage Overlcegeposten. Naar der, navnlig af de i Con-
sistoriumsmodet tilstedeværende Medlemmer af det lægevidenskabelige Facultet, til Styrke
for den ved den Kongelige Resolution trufne Ordning, blev fremhcevet, at det
maatie ansees for at vcere i deres Interesse, som meldte sig til Concurreuccu, at de
forud kunde erholde Underretning om det Frugteslose for dem i at deltage i denne,
blev herimod atter gjort gjceldende. at det laa i en Concnrrences Natur, at En-
hver, som deltog i samme, var uudergiveu den Chance, ikke at blive den Seirende,
og at, hvis man troede at burde tillcrgge Hensynet til Aspiranternes formentlige
Interesse nogen Vcegt, dette Hensyn da selvfølgelig maatte fore langt videre, idet
Resolutionens ovenncevnte Bestemmelse dog ikke vilde kunne forhindre, at Personer, som
Hospitalsdirectiouen ansaa for uskikkede til at erholde Overloegeembedet, i lcengere Tid
kunde have forberedt sig til Concurreneen. Led Afstemningen i Consistorium viste det
sig, at, medens 4 Medlemmer og derunder de 3 tilstedeværende Medlemmer af det
lægevidenskabelige Facultet fastholdt den ved Resolutionen trufne Anordning som den
hensigtsmæssigste, troede 7 as de Tilstedeværende at burde henlede Ministeriets Opmærk-
somhed paa de ovenfor fremhoevede Betænkeligheder ved denne Ordning, uden at Consisto-
rium dog. saaledes som Sagen nu forelaa, kunde finde sig opfordret nl udtrykkelig at
andrage paa, at der maatte foges udvirket eu Forandring i Resolutionen i den i det
Foregaaende paapegede Retning.
Comlirvelicer om ledige Lcererposter.
157
Da den sidste Prove var tilende den 31te Mai, aabnedes Stemmesedlerne
i Overværelse af samtlige Censorer, og det befandtes da, at vr.	With
havde vceret den fortrinligste. Censorerne udtalte tillige deres Anerkjendelse af
den Dygtighed, der ogsaa var lagt for Dagen af de andre Concnrrenter. I Hen-
hold hertil anbefalede Facnltetet vr. med. With til Embedet med Forpligtelse til
tillige at docere en eller anden Disciplin af den practifke Medicin og forelobig
— indtil den ved Etatsraad Ottos Afgang ledigblevne Lcererpost var bleven besat —
Lceren om Legemidlernes Virkninger og Anvendelfesmaade. Han blev derpaa,
efter Ministeriets allerunderdanigste Indstilling, ved Kongelig Resolution
af 23de Juni 1 862 allernaadigst beskikket til Lector ved Facultetet.
Den tredie Concnrrence blev afholdt i det philofophifke Facultet om
en extraordincer Docentpost i nordisk Philologi, efterat den hidtilvcerende extra-
ordincere Docent i Faget, Professor Gislason i Anledning af Professor N. M.
Petersens Dod var bleven udncevnt til Professor oi-dinarius i de nordiske Sprog.
Da der indkom 4 Anfogninger om den ledige Docentplads, begjcerede Mini-
steriet sig ved Skrivelse af 28de Juli 1862 Consistoriums Erklcrring
over disse.
Con si s torium, som lod sig meddele det philosophiske Facnltets
Betcenkning, var med Facultetet enigt i, at den nordiske Philologi som Videnskabs-
fag har et faadant Omfang og en faadan scerlig Betydning for vor hele Udvikling,
at det maatte anfees for onffeligt, at Lærerposterne i dette Fag sorogedes
ved Anscettelsen af en extraordincer Docent. Da Ingen af de Moend, som
havde ansogt en saadan Post, efter Facnltetets Skjonnende havde udvist en saa
fremragende Dygtighed, at Facultetet troede at burde anbefale ham fremfor de
andre til Anscettelsen, anbefalede Consistorium Facnltetets Indstilling om, at Pladsen
blev besat efter afholdt Concurrence. Endvidere tiltraadte Consistorium et af
Facultetet tillige fremsat Forslag om Indretningen af Concurrencen, hvorefter
Proverne skulde bestaae blot af Forelæsninger. Da det forekom Ministeriet,
at Proven herved vilde tabe endel i Grundighed og Paalidelighed, blev der under 13de
Decbr. s. A. forlangt Consistoriums yderligere Væringer, om der ikke burde fordres
en skriftlig Afhandling over et, for alle Concurrenter fcelles opgivet LEmne, og
dette da faaledes, at en saadan Afhandling enten ligefrem foiedes til Proven, som
den af Facultetet var foreslaaet, eller med Eftergivelse af en af de forlangte Fore-
læsninger over de opgivne AEmner. Men efter ogsaa om dette Sporgsmaal at
have indhentet det philosophiske Facnltets Betcenkning, maatte Consistorium i
Henhold til de af Facultetet udforlig angivne Grunde, som talte imod ved den
omspnrgte Concurrence at sordre en skriftlig Afhandling, vedblivende fastholde, at
Proven bestemtes paa den oprindelig soreslaaede Maade, dog saaledes at det paa-
lagdes Concnrrenterne, saavel ved Forelæsningen over det selvvalgte Wmne som
ved den ene Forelcesning over et opgivet AEmne, at levere enten en suldstcendig
nedskreven Udarbejdelse eller i alt Fald udforlige Dispositioner med bestemt An-
givelse af Hovedsætningerne. Med Hensyn til Adgangen til Concurrencen tiltraadte
Consistorium fremdeles et Forslag af Facultetet, der gik ud paa, at Adgangen kun
til>tededes Saadanne, som ved Embedsexamen eller Magisterconferents, hvortil Con-
sistorium soiede eller ved en academisk Grad, havde aflagt Prove paa Stud'ium og
158
Universitetet 1857—1863.
Kundskab i philologisk-historisk Retning, saaledes at det forbeholdtes Ministeriet
derfra at meddele Dispensation under den Betingelse, at vedkommende Concurrent
udarbeidede en skriftlig Afhandling over et opgivet AZmne, hvilken da skulde komme
i Betragtning i Forbindelse med den ovrige af ham aflagte Prove. Herved til-
sigtedes det navnlig at sorebygge Udelukkelsen af andre academiske Borgere, som
ved Skrifter havde udmcerket sig.
I Overensstemmelse med det Anforte blev det, efter Ministeriets allerunder-
danigste Forestilling, ved Kongelig Resolution af 21de Februar 1803
alleruaadigst bestemt, at der, i Henhold til Universitetets Fundats as 7de Mai 1788
Cap. I, § 13, maatte ved Kjobenhavns Universitet afholdes en Concurrence om en
extraordincer Docentpost i nordisk Philologi, saaledes:
1.	Adgangen til Concurrencen staaer alene aaben for Saadanne, som ved
Embedsexamen eller Magisterconferents eller ved en academifk Grads Erhver-
velse have aslagt Prove paa Stndium og Kundskaber i philologiff-historisk Retning,
dog at Kirke- og Undervisningsministeriet kan meddele Dispensation fra disse Be-
tingelser, mod at det i saa Fald paalcegges den vedkommende Concurrent, udenfor
hvad der iovrigt i det Hele fordres ved Concurrencen, at udarbeide en skriftlig
Afhandling over et opgivet LEmue, der tages i Betragtning i Forbindelse med den
ovrige af ham aflagte Prove.
2.	De, som onske at deltage i Concurrencen, have at indlevere deres An-
sogninger derom til det philosophiske Facultets Decanus inden 15de April 1863.
3.	Proven skal bestaae dels i tvende Forelæsninger over opgivne AEmner,
der hore saa vcesentlig med til Faget, at Indsigt deri maa gjores til en nobvendig
Fordring hos Enhver, der skal kunne anscettes i Faget, dels i en Forelcesning over
et selvvalgt, til Faget horende Wmne, som er af et faadant Omfang, at det kan
udfylde et Cursus paa 2 til 3 Timer, og som, om end specielt, dog er skikket til
ved Behandlingen at give en Prove paa Vedkommendes almindelige videnskabelige
Dygtighed. Saavel ved Forelæsningen over det selvvalgte LEmne som ved den
ene Forelcesning over et opgivet AZmne have Concurrenterne at aflevere enten
fuldstcendig nedskrevne Udarbeidelser eller i alt Fald udforlige Dispositioner med
bestemt Angivelse af Hovedsætningerne.
4.	Opgaverne vcelges og Proverne bedommes af en Censnrcomite, bestaaende
af 7 Medlemmer, af hvilke 4 vcelges af det philosophiske Facultet blandt dets egne
Medlemmer og 3 af Ministeriet udensor Facultetet efter Forslag af Samme.
Til Medlemmer af Censurcomiteen blev der efter Facultetets Forslag af
Ministeriet udnccvnt: Geheimearchivarius, Conferentsraad, Or. pdil. Wegener,
Universitetsbibliothekar, Professor Thorsen og Professor Or. pkil. M. Hammerich.
Af Facultetet indtraadte i Comiteen, Professorerne: Conferentsraad Or. plul.
Madvig, Conferentsraad Di-, pliil. Hauch, Westergaard og Gislason.
Til Concurrencen indstillede sig 1) Overlccrer, Or. pkil, G. V F. Lund,
2) Or. pliilos. K. I. Lyngby og 3) Premierlientenant, <^n6. S. Grundtvig.
En fjerde Videnskabsmand, hvem Ministeriet under 23de April 1863 havde tilstaaet
den i den Kongelige Resolution ommeldte Dispensation, benyttede ikke denne og
indstillede sig ikke.
Efter Opfordring, der den 30te April rettedes til Concurrenterne, til at angive
de Wmner, over hvilke de efter eget Valg vilde lcefe, opgav Lieutenant Grundtvig
Concurreiicer om ledige Lærerposter.
159
som Gjenstand: „Den nordifte Oldtids heroiske Digtning"; vr. Lund: „Udsigt over
Lcegekunstens Tilstand i den nordiske Middelalder efter de fra det 14de og 15de
Aarhundrede i Haandskrifter bevarede gamle danske, svenske og islandske Loegeboger,
med dertil knyttede kritiske og sproglige Bemoerkninger, fornemmelig til de gamle
danske"; og vr. Lyngby: „Dansk og svensk Literatur og Sprog i sidste Halvdel af
14de og i det 15de Aarhundrede. Forelæsningerne bleve afholdte den 8de, 9de
og 10de Juni over de selvvalgte ZEmner og den 12te og 16de s. M. over de to
AEmner, som Censurcomiteen havde at bestemme. Som Gjenstand for den forste
af de to sidstnævnte Forelæsninger blev opgivet: „Hovedtrcek af de nordifte Rigers,
fornemmelig Danmarks Literaturhistorie i det ncermeste halve Aarhuudrede, for
Holberg fremstod som Forfatter (i Tidsrummet fra 1669—1710)"; som Gjenstand
for den anden Forelcesning: „I almindeligt Omrids at skildre, i hvilke Retninger
og af hvilke Kilder det danske Sprogs Ordforraad er soroget og udviklet efter
Holbergs Tid."
Efter Udfaldet af de aflagte Prover var der imellem Censurcomiteens Med-
lemmer delte Meninger om, hvem der af Concurrenterne skulde gives den forste
Plads. Et Flertal udtalte det Vnfte, at der enten ved Universitetet eller paa
anden Maade kunde findes Plads for to af Concurrenterne, navnlig derved at
Posten for nordisk Philologi fordobledes.
Efter Ministeriets allerunderdanigste Indstilling bleve derpaa ved aller-
hoieste Resolution af I4de Juli 1863 saavel vi-, pkil. Kristen Jensen
Lyngby som Premierlieutenant, CanZ. Svend Grundtvig uducrvnte til
extraordincere Docenter ved Kjobenhavns Universitet (jvf. ovenfor S. 145).
Afgang og nye Udnævnelser.
I „Meddelelserne" om Universitetet for 1849—56, S. 268 — 270, er givet en
Oversigt over Universitetets samlede Lærerpersonale ved Udgangen af Aaret 1856.
Siden Begyndelsen af Aaret 1857 indtil Udgangen af Aaret 1863 have Personal-
forandringerne facultetsvis voeret folgende:
Det theologifke Facultet.
Professor I.ic. tkeol. I. F. Hagen afgik den 25de Marts 1859 ved Doden.
Han blev, ester i omtrent to Aar som Privatdocent at have holdt Forelæsninger
ved det theologifke Facultet, under 16de April 1852 udncevnt til Professor or6i-
varius ved Facultetet.
I hans Sted blev forhenværende Prcest ved Trinitatis Menighed i Kjobenhavn,
I)r. pkilos. Peter Frederik Adolph Hammerich under 19de Mai 1859 be-
skikket til Professor orllmariuZ ved Facultetet (jfr. ovenfor S. 135).
Det rets- og stat s vid en skab e l ig e Facultet.
Professor P. A. F. Stoud Vedel blev den 26de Juli 1858 udncevnt til
Departementschef i Udenrigsministeriet. Han blev under 13de April 1851 udncevnt
til Lector ved Facultetet og i det paafolgeude Aar den 12te September til Professor
or6inarius.
Professor, Etatsraad ^ur. F. C. Bornemann afgik ved Doden den
6te October 1861. Han blev under 22de October 1839 bestikket til Lector ved
Facultetet, i det paafolgeude Aar 1840 den 1ste December til Professor extiaor-
clinai'ius og under 17de Mai 1844 til Professor oicZinuiius og ^88eLLor
160
Universitetet 1857—1863.
Professor I. P. T. Benzon-B uchwald blev under 27de Februar 1862
beskikket til Chef for Revifionsdepartementet for Kongerigets Ministerier. Han blev
under 26de Mai 1856 udncevnt til Professor i Statsokonomi.
I de Asgaaedes Sted ere blevne udncevnte:
LkndiiZiUus Magnus Valdemar Nellemann, under 31te August
1858 udncevnt til Lector og i det paafolgende Aar under 17de August til Professor
ordinarius ved Facultetet.
Fuldmægtig under Ministeriet for Hertugdommet Slesvig Carl Georg Holck,
af Kirke- og Undervisningsministeriet under 28de November 1861 constitueret som
Professor og ved Kgl. Resolution af 16de December 1862 udncevnt til Professor
0rdinariu3 ved Facultetet.
Caucellist under Ministeriet for Hertugdommet Slesvig August Hermann
Ferdinand Carl Goos, ved Kgl. Resol. af 3!te Octbr. 1861 bestikket til Lector
og det paafolgende Aar under 27de Decbr. til Professor ordinariu3 ved Facultetet.
Den ved Professor Benzon-Buchwalds Afgang ledigblevne Plads blev forst
besat i Aaret 1864, see ovenfor Side 153.
Om Docenterne i slesvigsk Ret henvises til det ovenfor, S. 135—36
Bemcerkede. Ved Udgangen af Aaret 1863 stode. ligesom i 1856, to Professorater
ved Facultetet ubesatte.
Det lægevidenskabelige Facultet.
Professor Or. med. C. E. Fenger udtraadte i Anledning af sin Udncevnelse
til Finantsminister definitivt af Universitetets Tjeneste ved Udgangen af April 1861,
til hvilken Tid del ved allerhoieste Resolution af 7de Marts 1860 var blevet ham
forbeholdt at kuune trccde tilbage i Professorstillingen. Han blev den 5te Mai
1843 udncevnt til Lector i almindelig Patholcgi og pathologisk Anatomi, den 29de
September 1845 til Professor extr.icirdirmriu3 og den 18de September 1850 til
Professor ordinariu8 ved Facultetet.
Professor I. C. Ibsen afgik den 12te Mai 1862 ved Doden. Han blev
den 9de Januar 1847 beskikket til Lector i Anatomi og den 12te October 1861 til
Professor ordinariu8 ved Facultetet.
Professor, Etatsraad Or. msd. D. F. Eschricht bortkaldtes den 22de Fe-
bruar 1863 ved Doden. Han blev den 6te Juni 1829 udncevnt til Lector i Phy-
siologi, det paafolgende Aar den 12te October til Professor extraordiizariu8 og
den 19de April 1836 til Professor ordinkriu8 og Assessor (^onsiswi-ii.
Professor, Etatsraad Or. med. C. Otto blev efter Ansogning i Naade og
med Pension ved allerhoieste Resolution af 21de Februar 1862 entlediget fra 22de
August s. A. at regne. Han blev den 13de November 1832 bestikket til Professor
sxtrA0rdinariu8 i Pharmacologi og mediema torensis og den 25de Juni 1840 til
Professor ordinarius og ^s8essor L?or>8i8tc>rii.
I Anledning af disse Vacancer skete folgende Udncevnelser:
Lector, Professor I. C. Ibsen beskikkedes den 12te October 1861 til Pro-
fessor ordinariu3 ved Facultetet.
Lector, Professor M. H. Saxtorph udncevntes under 17de Juni 1862
til Professor c>rdmai'iu8 ved Facultetet.
Districtslcege Or. med. Carl Edvard With blev under 23de Juni 1862
udncevnt til Lector i medicinsk Clinik vev Facultetet, (jsr. ovenfor S. 147).
Or. med. Fr ed erik Th eodor S chmidt blev den 19de Juli 1862 af Kirke- og
Afgang og nye Udnævnelser.
161
Undervisningsministeriet constitueret og det paasolgende Aar under 29de April
allernaadigst bestikket til Rector i Facultetet.
Om Bestikkelsen af vi-, med. Theodor Sophus Warncke til extraordincer
Doceut i Pharmacologi, see ovenfor S. 145.
Det philosophiske Facultet.
Professor, Conferentsraad Oi-. plu'las. F. C. Peter seu afgik ved Doden
den 20de October 1859. Han blev den 17de October 1815 bestikket til Adjunct,
den 27de Januar 1818 til Professor exti'krol-tlinkn'ius ved Facultetet og den 27de
Juli 1812 til Professor oi-6inni-ius og ^8868sor d'onsisloi-ii.
Professor, Etatsraad N. M. Petersen bortkaldtes ved Doden den 11te Mai
1862. Han blev den 28de Marts 1815 bestikket til Professor exti!ioi6inkrriu8 i de
nordiske Sprog.
Professor Or. pllil. H. M. Velschow afgik ved Doden den 8de Juli 1862.
Han blev under 28de December 1833 bestikket til Professor exti-aoi-din^iius i Hi-
storie og nordiste Antiqviteter og den 28de Febr. 1835 til Professor Rc>8tAai-cIianu8.
Etatsraad C h r. Molbech afgik ved Doden den 23de Juui 1857. Han
blev under 17de November 1829 bestikket til Professor exti-goiclinkliinL litteratur-
historie.
Ved Professor i grcest Philolologi F. C. Petersens Dodsfald blev ingen
ny Universitetslærer bestikket, da Conserentsraad Madvig, saaledes som det i
„Meddelelserne" om Universitetet I 819—56, S. 261 — 262, er berettet, paa den Tid
stod som midlertidig extraordincer Docent, og altsaa, da Vacancen indtraf, rykkede op
i den ledige normerede Professorplads i klassisk Philologi.
Som en Folge af, at Etatsraad Molbech ved sin Dod stod i extraordincer
Professorstilling, foranledigede hans Afgang heller ikke nogen ny Udncevnelse.
Derimod have folgende Udncevnelser fuudet Sted i Anledning af de indtrufne
Vacancer:
Extraordincer Docent, Professor K. Gislason blev under 23de Juni 1862
bestikket til Professor oi-clina.l'iu8 i de nordiste Sprog.
Professor Or. pliil. C. F. Allen blev ved Kongelig Resolution af 17de
August 1862 bestikket, med Navn af „RoKtAAi'6iAnu8", til Professor oi-6iniuiu8 i
Historie og nordiste Antiqviteter.
Om de i Facultetet ansatte nye extraordincere Docenter henvises til
hvad ovenfor S. 115 er berettet.
Det mathematisk-natnrvidenskabelige Facultet.
Ved Udgangen af Aaret 1856 stode — see „Meddelelserne" om Universitetet
1819—56, S. 268 — 3 Professorater i Facultetet ledige, nemlig i Mathematik,
Botanik og Astronomi. Disse Professorater ere blevne besatte saaledes:
Professor Or. pkil. Christian Jiirgensen, Director for livrente- og
Forsorgelsesanstalten af 1842 samt Livsforfikkringsanstalten i Kjobenhavn og Medlem
af Directionen for den almindelige Enkekasse, blev under 8de Januar 1857 bestikket
til Professor oi'6inariu3 i Mathematik, men bortkaldtes faa Aar derefter, den 15de
December 1860, ved Doden.
*) See Nekrolog af F.Fabricius i Nordist Universitets.Tidsskrift, 4de Acirgang Ifte Heste,
S. 110—123.
Universitets-Meddelelser.	21
162
Universitetet 1857 — 1863.
Or. pkil. Heinrich Ludvig d'Arrest*) blev ved Kongelig Resolution af
15de August 1857 constitueret og, efterat han havde erholdt dansk JndsodSret, under
16de Mai 1858 beskikket til Professor orclinarius i Astronomi.
Prosessor, Lcerer ved den polytechniske Lcereanstalt Or. pldl. Adolf Steen
blev den 23de Januar 1861 beskikket til Professor orclinarius i Malhematik.
Prosessor extraor^inarius. Or. pkil. Anders Sandoe Brsted blev under
24de Marts 1862 beskikket til Professor ordinarius i Botanik med Forpligtelse til,
naar det maatte blive ham paalagt, uden scerligt Vederlag at overtage Directoratet
sor den botaniske Have. Om hans Beskikkelse til Professor sxlraordinarius, see
ovenfor S. 151.
Om Bestikkelsen as en extraordincer Docent ved Facultetet er ovenfor,
Side 150, det Fornodne bemcerket.
Titelforfremmelser, Nangforhsielser og Ordensdecorationer.
1857.
Under 26de April benaadedes Professor 1)r. med. S. A. W. Stein med
Commandorkorset af Dannebrogsordenen og Professor Or. inod. A. Buntzen med
Dannebrogsordenens Hæderstegn.
1858.
Under l 8de Januar benaadedes Professorerne C. Hermansen, F. T. I.
Gram, Or. pkil. I. L. Ussing, Or. pkil. F. C. A. Schiern. under 28de s. M.
C. V. Holten, under 31te D!ai Or. ptnl. C. F. Allen og under 25de October
V. I. Bjerring med Ridderkorset as Dannebrogeu.
1859.
Under 2den October benaadedes Professor, Conferentsraad Or. pkil. I. N.
Madvig med Storkorset as Dannebrogen;
under 1ste Januar Professor Or. med. C. I. Kay ser med Ridderkorset af
Dannebrogen.
Under 20de October blev Prosessor, Etatsraad Or. pdil. F. C. Petersen
udncevnt til Conserentsraad.
1860.
Under 6te October benaadedes Professor, Conserentsraad, Or. pw'I. I. G.
Forchhammer med Dannebrogsordenens Commandorkors;
under 9de Januar Professor K. G is la son og under 6te October Professor
I. C. Schi od te med Ridderkorset af samme Orden.
Under sidstnævnte Dato benaadedes Professor I. I. S. Steens trup med
Dannebrogsmandenes Hcederstegn.
Under 9de Januar blev der tilstaaet ertraordincer Professor Or. pkil. A. S.
L)rsted og extraordincer Docent Or. plul. H. Brochner og under 18de s. M.
Lector M. H. Saxtorph Titel as Professor med Rang i 5te Klasse Nr. 8 ester
Rangforordningen.
1862.
Under 6te October benaadedes Professor, Conferentsraad Or. xkil. F. C.
*) En Meddelelse om hans tidligere Stillinger findes i Nordist Universilels.Tidsskrist,
4de Aargang Iste Heste, S. >37.
Rector og Decanffifter.
163
Sibbern med Commandorkorset og Professorerne vi-, pliil. H. L. d'Ar rest og
vi-. pkil. A. Steen med Ridderkorset af Dannebrogen.
Under 2Ide October ndncevntes Professor, vi-. me6. S. A. W. Stein til
EtatSraad med Rang i 3die Klasse Nr. 9 efter Rangforordningen.
1863.
Under 14de Juli og 12te December tildeltes der henholdsvis Docent i sles-
vigsk Ret, Bureauchef F. I. Larsen og vr. me6. Th. S. Warncke Titel af Pro-
fessor med Rang i 5te Classe Nr. 8 efter Rangforordningen.
Facultets-Wresbevisning.
I Anledning af at det den 4de November 1858 var 50 Aar siden, at det
lægevidenskabelige Facultets Senior, Conferentsraad vi-. me6. O. L. Bang under-
kastede sig vxamen meclieo-iiZcii-osum ved Kjobenhavns Universitet, blev det, efter
det ncrvnte Facultets Indstilling, ved Ministeriets Skrivelse af 28de Oc-
tober s. A. tilladt, at der af Facultetet maatte udfccrdiges i Diplomform en fesilig
Lykonskningsskrivelse til ham, og at denne, som AZresbevisning, maatte i Facul-
tetets Navn overbringes Jubilaren paa Festdagen.
Rector og Decanstifter.
Universitetsrectoratet har i Tidsrummet 1857—1863 efter Valg af
den academifke Lærerforsamling voeret beklcedt as solgende Professorer^):
i det academifke Aar 1856—57 Conferentsraad Vi-, pliil. Madvig (gjenvalgt).
—	— 1857—58 Etatsraad vi-, pkil. Forchhammer.
—	— 1858 — 59 Samme (gjenvalgt).
—	— 1859—60 Etatsraad vie. ^iii-. F. C. Bornemann.
—	— 1860—61 Samme (gjenvalgt).
—	— 1861—62 vr. lkeol. Scharling.
—	— 1862—63 vi-, tkeol. Clausen.
Decanerne i de forskellige Faculteter have vccret:
Det acade- mifke Aar.	det theologiste.	det rets- og statsviden- skabelige.	det lægeviden- skabelige.	det philosophiskc.	det mathematisk- naturviden- stabelige.
1856-57 ..	Hermansen.	Vedel.	Stein.	Ussing.	Holten.
1857—58 ..	Hagen.	Aagesen.	Levy.	Westergaard.	Jitrgensen.
1858-59 ..	J.A.Bornemann	F.C Bornemann	Sommer.	Westergaard.	Steenstrup.
1859—60 ..	Clausen.	Aagesen.	Buntzen.	Westergaard.	Jiirgensen.
1860—61 ..	Hammerich.	Gram.	Eschricht.	Ussing.	Jiirgensen.
1861—62 ..	Hermansen.	Nellemann.	Otto.	Velschow.	Steen.
1862—63 ..	Scharling.	Gram.	Stein.	Mehren.	Steen.
^) Jvsr. for det soregaaende Tidsrum „Meddelelserne" om Univ. 1849—56, Side 278.
21*
^) Jvsr. for det soregaaende Tidsrum „Meddelelserne" om Univ. 1849—56, Side 278.
21*
Universitetet 1857—1863.
Oversigt over Konsistoriums Medlemmer.
Ved Udgangen af Aaret 1856 var der endnu to Anciennetetspladser i Con,
sistorinm besalte af det lægevidenskabelige FaenltetS Medlemmer udover det Antal
Pladser, der ifolge Kongelig Resolution af Iste September 1850 om Sammen-
sætningen af Confistorium tilkommer det ncrvnte Facnllet^). Dette uregelmcessige
Medlemmerne af Consistori
(Efter allerhoieste Resolution af lfte September >850: 2 af det theologiste. 2 af det i
mathematisk-naturvideufkabelige Facultet, eller li efter Anciennetet i hvert Faci
Jndtrcedelses- Datum.		1857.	1858.	1859.
		Efter Anciennetet.	Ester Anciennetet.	Efter Anciennetet
"/i	1830. 1834.	1. Det theologiske Fa- cilitet. Prof. Or. rkeol. Clanseii. — C E. Scharling.	1, Det theologisse Fac.	1. Det theologiske s
"/s	1844. 1856.	2. Det rets- og stats- videnskabelige Facultet. Prof. I.io. ^jur. Bornemann. — Gram.	2. Det rets- og stats- vibeusk. Facultet.	2. Det rets- og sta videusk. Facultet
' '/(Z «/«	1821. 1836. 1840. 1845.	3. Det lægevidenskabe- lige Facilitet. Prof. vr. mecl. Bang. —	— Eschricht. —	— Otto. —	— Stein.	3. Det lcegevideusk. Facultet.	3. Det Icrgetndeus Facultet.
	1828. 1829. 1842.	4. Det philosophiske Facilitet. Prof. vr. pkil. Werlanss. — — Sibbern. ^ F.C.Petersen.	4. Det philosophisse Facultet.	4. Det philosophi^ Facultet. Dod ^/io. Madr
	1850. 1856.	5. Det mathem.-natnr- videnflabelige Facultet. Prof. I)>. pli Forchbammer. — — E, A. Scharling.	5. Det matheiu.-natur- t'id^issadelige Facultet.	5. Det uiatheni.-nat videilssabeligc Facul
b/g «/s	1852. 1854. 1856.	Efter Valg. Prof. Dr. pkil. Madvig, gjenvalgt "Vi. Prof. Or.xkil. Westergaard. — — Vedel.	Efter Valg. befordret til 1 andet Em- >Velschow ^/io. bede ^/i. ^	Efter Balg. Oprykket i ! Aneiemie- ? Aagesen ^ tetsplads. I Gjenvalgt ^^/s.
		Jalt 16 Medlemmer.	Jalt 16 Medlemmer.	Jalt >6 Medlemmer
") See „Meddel." om Univ. 1849—56, S. 279—281.
") See „Meddel." om Univ. 1849—56, S. 279—281.
Cousistoriums Medlemmer.
165
Forhold, der maatte bestaae i Overgangstiden, indtil de nye Forskrifter kunde fuld-
stændig scettes i Kraft, er ved indtruffen Afgang i Facultetet ophort i 1868, fra
hvilket Aar den Kongelige Nefoluliou i dette Punkt forst er blevet gjeunemfort.
Til Oplysning om Consistoriums Medlemmer i Tidsrummet fra 1857 — 1863
meddeles folgeude Oversigt
lårene 18Z7—18li3.
statsvidenskabelige, 2 af det lægevidenskabelige, 3 af det philosophiske og 2 af det
5 efter Valg imellem samtlige normerede Professorer, ialt Medlemmer.)
1860.	1861.	1862.	1863.
ter Anciennetet.	Ester Ancienilelet.	Ester Ailtieimetet.	Efter Aneiennetet.
)et theologiske Fac.	1. Del theologiske Fac.	t. Det theologiffe Fac.	1. Det theologiske Fac. Clausen. C. E. Scharliug
Oct rets- og stats- ldeusk. Facullet.	2. Det rets- og stars- vid eusk. Facultet. Dod °/io. Kayser.	2. Det rets- og slats- mdcusk. Facultet.	2. Det rcts- og stats- videuff. Facultet. Gram. Kayser.
Det lcrgevidenff. Facultet.	3. Det lcrgevidcusk. Facultet.	3. Det Icrgevidcusk. Facultet. Entlediget ^/g.	3. Det Icegemdeusk. Facultet. Bang. Dod Stein.
Det philosophiske Facullet.	4. Det philosophiske Facultet.	4. ,Det philosophiske Facultet.	4. Det philosophiske Facultet. Werlanff. Sibbern. Madvig.
)et mathem.-natur- deusk. Facilitet.	5. Det mathcm.-uatur- mdeusk. Faellltet.	5. Det mathcm.-uatur- mdeusk. Facullet.	5. Det mathem.-uatur videusk. Facultet. Forchhammer. E. A. Scharling.
Efter Valg.	Efter Valg.	Ester Valg.	Ester Valg.
-		-	Aagesen. Westergaard.
	--	Dod^/?. Steenstrup ^/v.	Sieenstrup.
ilt 16 Medlemmer.	Jall 16 Medlemmer.	Hermansen ^/v. Jalr 16 Medlemmer.	Hermansen. Levy "/s. Jall 16 Medlemmer.
statsvidenskabelige, 2 af det lægevidenskabelige, 3 af det philosophiske og 2 af det
5 efter Valg imellem samtlige normerede Professorer, ialt Medlemmer.)
166
Universitetet 1857—1863.
Personalforandrinqer oq Bestemmelser, vedkommende Professorernes
Bibestillinqer ved Universitetet eller Communitetet.
I de sceregne, ifolge Kongelig Resolution af I ste Septbr. 1850, Post 7. a. d.
l'rsit'sssores	forbeholdte. Stillinger ved Consistorinm og Universitets-
qvccsturen ere solgende Perfonalforandringer indtrufne:
li egeren clki.1 i u 8 (^onKi^torii.
Efter Professor Vedel, der ved sin Befordring til andet Embede forlod Stil-
lingen i Aaret 1858, indtraadte Professor Aagesen i denne.
IN8peet ors 8 quse s tur se.
Efter Professor, Etatsraad Bornemanns Dod den 6te Oetober 1861 blev
Professor Aagesen den 30te s. M. valgt i hans Sted.
8eeretarius L onsistorii.
Den med denne Pest tidligere forbundne Sonning er, efterat Professor, Con-
serentSraad Petersen, der bekloedte Posten ved Udgangen af Aaret 1859, var af-
gaaet ved Doden, bleven inddragen. Forinden Lonningsloven af 12te Januar 1858
udkom, blev der af det paa Universitetets Budget til Consistorium normerede Belob
as 2,000 Rd. til Secretariatsforretninger, Trykningsomkostninger m. v. udredet
200 Nd. til 8eeret^iiu8 Lonsi8tc>i-!i og 200 Rd. til Consistoriums Fnldmeegtig, dog
saaledes at disse -100 Nd. stilledes til Consistoriums Disposition. Bed Univer-
sitetets Normalreglement af 13de November 1844 blev det bestemt***), at de 8eci-e-
tgriu.8 tillagte 200 Rd. ved den forste Vacance l Posten maatte hjemfalde til Con-
sistoriums Disposition for i Forbindelse med de 200 Rv. til Consistoriums Fuld-
mcegtig at anvendes til Bestridelse as Correspondaneeudgifter paa den Maade, som
Consistorium maatte finde hensigtsmæssigt. Loven as 12te Januar 1858 gjorde
imidlertid heri en Forandring og ophoevede Consistoriums Bemyndigelse til at an-
vende Belobet, idet de 200 Rd. til Consistoriums Fuldmægtig bleve optagne under
den i LovenS § 9 opsorte samlede Lonningssum og Loveus § 10 bevilgede de andre
200 Nb. som et scerligt Honorar til 8ec>i-etariu8 con.^wrii.
Da den byrdefuldeste Del af de Heeretlu-ius ifolge Jnstruren for Consistorium af 8de
Mai 1801 -j-) paahvilende Forretninger var gaaet over paa Andre, nemlig til Consisto-
riums Neserendarins og Fuldmcegtig, og det derfor maatte kunne paalcegges 8eere-
ti>.i-iu8 at ndfore det hani tilfaldende Arbeide uden Bederlag. medens det paa den anden
Side maatte ansces for soerdeles magtpaaliggende. at den Consistoriums Fnldmcegtig
tilstaaede Lon fik en passende Forhoielse, besatte Consistorium efter den tidligere
Secretcer, Conferentsraad, Professor Petersens dodelige Afgang ikke strax Posten,
nien indstillede i Skrivelse af 19de Mai 1860 til Ministeriet, at det til Honorar
for 8eerstai-ius eonsistorii bestemte Belob af 200 Rd. maatte fra 1ste November
1859 at regne stilles til Consistoriums Disposition sor at anvendes til Honorar
for Besorgelsen af de 8eei-et^riu8 ec>n8i8torii tidligere paahvilende Forretninger med
Hensyn til Consistorialsagernes Expedition.
Herpaa svarede Ministeriet i Skrivelse af 30te s. M., at Samme ikke
*) See „Meddele!." om Univ. 1849—56, S. 48.
For den foicgaaende Aarrcrkke jsr. sammesteds, S. 282.
Selmers Univ. Aarb. for 1844, S- 16 — 17.
-j-) Findes i Badens Univ. Journal sor I8VI, S. 137 —140.
Professorernes Bibestilliuger.
167
ansaa sig befoiet til at foretage en saadan fra Bestemmelserne i Lov af 12te Januar
1858 afvigende Forandring, men, forsaavidt Consistorium fremdeles var af den
Mening, at Consistorialsagerne vilde kunne udfores paa bedre Maade end ved en
fast dertil valgt Lecrstarius, forventede derom at modtage et ncermere Forslag, for
ved den nceste Finantslov at erhverve den fornodne Bevilling til en hensigtsmæssigere
Anvendelse af det omtalte Honorar.
Efterat Consistorium derpaa i Skrivelse af 2den Juli 1860 havde foreslaaet,
at det Seei-stai-ius eon^torii tillagte aarlige Honorar af 200 Rd. maatte deles
lige imellem Rekerenclui-ius eons^torii og Consistorinms Fuldmcegtig, blev denne
Fordeling, i Henhold til et derom af Ministeriet i Udkastet til Finantsloven for
1861—62 *) optaget Forslag, bevilget ved Finantsloven for bemeldte Finantsaar.
Efter den saaledes med Lonningen foretagne Forandring udfores de Leers-
tarius eonsistorii paahvilende Forretninger af En af Professorerne, hvem Funetionen,
som et scerligt Hverv, overdrages af Consistorium.
Provstiet ved Communitetet og Regentsen.
Fra dette Embede blev Professor, Etatsraad vr. pkil. F. C. Peterfen,
der havde beklcedt det siden Aaret 1829. ved allerhoiefte Resolution af 6 te
Februar 1859 i Naade og med Pension entlediget.
Ved samme Kongelige Resolution blev Kirke- og Undervisningsministeriet be.
myndiget til at vedtage Reglerne for den fremtidige Fremgangsmaade ved Besættelsen
af Communitets- og Regentsprovstiet. I Medfor af denne allerhoiefte Bemyn-
digelse fastsatte Ministeriet, i Overensstemmelse med hvad Consistorium scerligt
om dette Embede havde yttret under den ovenfor Side 27 - 28 omtalte Brevvexling, ved
Skrivelse af 18de Februar s. A. som Regel for Fremtiden, at Regentsprovstiet
bliver at bescette af Ministeriet efter Forslag af Consistorium.
Ved Ministeriets Skrivelse as 14de Marts ncestester blev Pro.
fessor Gram beflikket til Provst ved Communitetet og Regentsen fra 1ste April s. A.
at regne, dog saaledes. at Ministeriet forbeholdt sig at tage ncermere Bestemmelse
om Embedets Lonning og Emolumenter,
Denne Bestemmelse blev. efler Brevvexling med Consistorium, tagen ved
Ministeriets Skrivelse af 6te Juni s. A., ved hvilken der blev tillagt Pro-
fessor Gram i den ncevnte Egenflab en Lonning as 300 Ro., at udbetale uden
CumnlationSafkortning (Lov 12te Januar 1858 § 3), samt Emolument af fri Bolig
og 10 Favne Brcende aarlig, saaledes at Omkostningerne med Brcendets Sangning
og Hngning blive at bcere as Deputatisieu selv uden Udgist sor Communitetet.
Med Hensyn til Boligens Vedligeholdelse henvises til hvad nedenfor vil blive
anfort i Afsnittet om Professorernes Friboliger.
Professorernes Friboliger og Husleieportioner.
Friboliger.
Med Hensyn til Universitetsprofessorernes Friboliger og Embedsboliger
er der for Tidsrummet 1857—63 kun at mcerke en almindeligere Bestemmelse, der
See de trykie Anmærkninger til FinantSlovudkastet sor 18l>1 —K2, S. 129.
**) 3jr. „Meddelelserne" vm Univ. 1849 — 56. S. 282 — 288, 294—309.
168
Universitetet 1857 — 1863.
augaaer Fordelingen af Byrden ved Boligernes Vedligeholdelse imellem Universitetet
og de paagjceldende Benesieiarier. Anledningen til en almindelig Ordning af dette
Forhold gav det ved RegentSprovstiets Besættelse med Professor Gram reiste
Sporgsmaal om Udstrcekningen as hans Forpligtelse til at vedligeholde den ham
tillagte Fribolig i Regentsbygningen, idet Ministeriet, for at tilvejebringe faste
almindelige Negler for Vedligeholdelsen af de Universitetsprofessorerne tillagte
Embedsboliger, paalagde Bygningsinspector. Professor Hansen og Universitetets
Qvcestor i Forening at meddele Ministeriet et hertil sigtende Forslag.
Efter at have modtaget dette og angaaende samme at have brevvexlet med
Consistorinm. som i det Hele fandt Forslaget hensigtssvarende, sastsatte Ministeriet
ved Skrivelse as 1 7deOctober 1859 stil Consistorinm, Qvcestor og vedkommende
Bygningsinspector) folgende ncermere Bestemmelser til i Almindelighed
at gjcelde som Regel for Vedligeholdelsen af de Embeds- eller Fri-
boliger, for hvis Vedkommende det paahviler Universitetet eller
Commnnitetet at deltage i Vedligeholdelsen:
Stiftelsen, Universitetet eller Commnnitetet, har at bekoste alle ud-
vendige Reparationer, saasom Vedligeholdelsen af Boligens Munr- og Tagvcerk,
ydre Maling, Porte, Brolægning. Vandrender og Pompetrcee m, m,. fremdeles alle
storre Reparationer i det Indre, nemlig Anbringelse af nye Gulve, Trapper, Lofter,
Vinduer, Dorre, Panel, Kakkelovne og Comfnrindrelninger m. v.
Beboeren har at bekoste den indvendige Maling, Tapetsering, Vedligeholdelsen
af Laase og alle mindre til den ordincere Vedligeholdelse henhorende Reparationer
af Vinduer, Gulve. Dorre. Paneler. Trapper, Kakkelovne og Kakkelovnsror, Ild-
steder, Kjokkenborde og andre faste Inventariegjenstande, alt efter vedkommende
Bygningsinspectors Udscettelser ved de aarlige Syn af den paagjccldende Bygning.
Beboeren har ogsaa selv at udrede Bekostningerne ved alle Forandringer, som han
til sin egen Bekvemmelighed eller efter sit private Liv onster foretagne i Vcerelsernes
indre Indretning, saasom Deling af Vcrrelserne ved Skillerum, Opscetning af faste
Skabe eller andet deslige; fremdeles har Beboeren selv at bekoste Forsatsvinduer,
som han onsker i Lejligheden, ligesom han ogsaa maa betale de storre Reparationer,
som af ham eller Familie foranlediges ved Beskadigelser, der efter Bygnings-
inspectorens Skjon ikke ere en nodvendig Folge af den stadige og ordentlige
Benyttelse af Lejligheden. Med Hensyn de Boliger, hvortil der horer Haver,
paahviler det Beboeren at bekoste Reparationer af de deri vcerende Lysthnse, samt
alle mindre Reparationer og al Maling af det derom anbragte Plankevoerk eller
Stakit, faaledes at Stiftelsen kun bekoster de ny Plankeværker og Stakitter eller
den delvise Fornyelse deras, som bliver nodvendig, uagtet den oeldre Indhegning
har vceret sorsvarlig vedligeholdt og malet.
Det stadige Tilsyn med alle de Boliger, paa hvilke disse Regler gjores
anvendelige, overdrages til den vedkommende Bygningsinspector, som sorudeu at
overvcere Boligens Aflevering til nye Beboere og hvert Foraar at optage Syn
over de paagjoeldende Boliger, har at bestemme, hvilke Reparationer der i Aarets
Lob bor udfores enten for Eierens eller Beboerens Regning, for at Boligerne ikke
skulle forfalde eller beskadiges.
Foranstaaende Regler ville vcere strax at tage til Folge for:
Professorboligen i det sorrige chirurgiske AcademiesBygning,
Husleieportioner.
169
mev Hensyn til hvis Vedligeholdelse der hidtil ikke havde vceret givet Nogen endelig
Bestemmelse;
Regentsprovstens Embedsbolig;
Boligerne i det chemiske Laboratoriums Bygninger, dog midler-
tidig undtaget Professorboligen, for hvilken Ministeriets Skrivelse af 6te October
f. A.^) bliver ved Magt, saalcenge Professor Scharling er i Besiddelse af den;
samt eventualiter for Boligerne i det nye astronomiske Obser-
vatoriums Bygning,
og sor Directorboligen i den botaniske Haves Bygninger,
saafremt en ny Besidder tiltroeder den.
Derimod vil det, forsaavidt angaaer Embedsboligen for Professoren i Zoologi
og Mineralogi og Friboligen (Optionsboligen) i Communitetsbygningen paa Nsrre-
gade, have sit Forblivende ved de ifolge de Kgl, Resolutioner af 22de Januar 1841^)
(sammenholdt med Ministeriets Skrivelse af l5de November 1856) og 14de Mai
for	Boligers Vedligeholdelse gjceldende Regler, indtil Boligerne
blive ledige ved de nuvoerende Besidderes Afgang. Paa samme Maade blive de
nye Regler ogsaa ssrst, naar Boligerne ved de nuvcerende Besidderes Afgang blive
ledige, at bringe i Anvendelse ved Conservatorboligen i det ferrige chirurgiske
Academies Bygning, Gartnerboligen i den botaniske Have og samtlige Pedel- og
Portnerboliger samt Boliger for endel underordnede Betjente ved Universitetet og
Communitetet.
Tillige blev det udtrykkelig paalagt Universitetets Qvcestor fremtidig
at overvcere Overleveringen af enhver Embedsbolig eller Fribolig, for
hvilken de ovenstaaende Regler gjoelde, naar en saadan Forretning i Anledning af
Besidderstifte skal foretages.
Universitetets H u sleiep ort ion er.
Om Hnsleieportionerne til Universitetets Professorer kan henvises til „Med-
delelserne" om Univ. 1849 — 56. S. 288, hvor de almindelige Forhold ere berorte,
i hvilke ikke senere nogen Forandring er foregaaet.
Derimod bliver her at omtale folgende scerlige Bestemmelse, som er tagen
om Udelukkelse af Professor RostAai-cZianus fra Adgang til Universitetets
Hnsleieportioner, naar han i denne Egenskab oppebcerer Hjcelp til Husleie af det
Rostgaardske Legat.
Ved Fundatsen for bemeldte Legat § 14 er der til Husleiehjcelp hen-
lagt en Capital af 4000 Rd. I Forbindelse med en i Aaret 1858 trussen
ncermere Ordning af Legatets Forhold, der nedenfor paa sit Sted vil finde udforlig
Omtale, blev det ved Ministeriets Skrivelse af 15de Juli s. A. bestemt, at Renten
af hin Capital, der ved Oplceg var opvoxet til 4,450 Ro., foruden at der
havdes en contant Beholdning af 36 Rd. 30 tz.. skal udbetales Professor Rost-
ZarcZiauus ved Siden af hans Embedslonning.
*) Herom vil det Ncermere blive meddelt nedenfor paa sit Sted.
**) Jfr. Selmers Univ Aard- sor 184!. S. 37; „Meddelelserne" om Univ for 1849—56,
S. 287.
***) Jfr- Samme Aarb. for 1847, S. 58.
Universitets-Meddelelser.	22
170
Universitetet 1?57—1863.
Saalcenge Professor Velschow var i Embedet, henstod Renten ubenyttet,
eftersom han havde Husleieportion af Universitetet. Ved Professor Allens
Uvncevnelse efter Velfchows Dod til Professor 1^08tAg.r6ignu8 indstillede Consi-
storium i Skrivelse af 19de September 1862 til Ministeriet, at det
maatte blive fastsat, at Professor Iio5tAg.r6in.ni.i8 skal oppebcere Renten
af Legatet fra Dagen for sin Udncrvnelse. Men under Forhandlingerne
om den ovenomtalte Ordning af Legatets Forhold i det Hele havde Consistorium i
Skrivelse af 17de Mai 1858 tiltraadt den, dengang af Universitetets Qvcestor
udtalte Mening, at Professor 1v0stxg.i-6ig.nu8 ved at erholde den Rostgaardske
Husleieportion maatte anfees udelukket fra senere at erholde en af Universitetets
Husleieportioner, idet han maatte antages at erholde suld Erstatning for det
Belob, som den Rostgaardske Husleieportion er mindre end Universitetets, derved,
at han erholder hin lcenge sorend han efter sin Anciennetet som Universitetslcerer
kan ventes i Reglen at ville opnaae en af Universitetets Husleieportioner.
Heraf tog Ministeriet Anledning til, forinden nogen endelig Beslutning blev
tagen i de omtalte Retninger for det Rostgaarvfke Legat, ved Skrivelse af 7de October
Oversigt over Fordelingen af Nniversite
1857.
1858.
Ved Udgangen af Aaret I85K*).
Professor Sibbern.................
—	Or. tkevl. Scharling, C. E.
—	Eschricht ................
—	Larsen...................
Befordret til andet
Embede ^/«56.
Bang...........
Otto............
Bornemann, F. C.
Madvig.........
Prof. Velschow
Tilsammen Huusleieportioner...
8.
8.
Prof. Velschow
sorste Gang for Halv-
aaret til October
1857.
*) See „Meddelelserne" om Univ. 1849—56, S. 294—295.
Universitetets Husleieportioner.
171
1862 at forlange Professor Allens Erklcering, om han, forudsat at Sporgsmaalet
blev afgjort i Overensstemmelse med Consistoriums nySanforte Anskuelse, onstede
strax at tiltroede Nydelsen af det Roslgaardffe Legats Husleieportion. Efterat
Professor Allen derpaa havde yttret sig for, selv under hin Forudsætning, strax al
ville tiltrcede Legatets Husleiehjcclp, blev det ved Ministeriets Skrivelse af
7de November 1 862 stil Professor Allen og konsistorium) bestemt, at Renten
af den ved det Rostgaardffe Legats Fundats til Bopcel for Professor liostZardianus
henlagte Capital, 4,486 Rd. 30 tz., blev at udbetale til Professor Allen fra den
Dag, han var udncevnt til Professor kv8tA3i-6ianu8, med Halvdelen til hver af de
sccdvanlige Renteterminer, dog at han. ved saaledes at oppebccre Legatportionen,
udelukkes fra senere at kunne opnaae nogen af Universitetets
ordiucere Husleieportioner.
Folgende tabellariske Oversigt viser Husleieportiouernes Fordeling i
Tiden fra Aaret 1856 til Udgangen af 1863.
slcieportioner fra 1857—1863.
1859.	1860.	1861.	1862.	1863.
-	-	Dod October 1861, Prof. Nielsen......	Entlediget fra ^/s62. Dod °/?62. Prof. Sommer.......... Prof. Hermansen........	Professor Sibbern*). —	Scharling, E. C- Dod ^/»K3. Professor Bang. —	Madvig, —	Nielsen. —	Sommer. —	Hermansen. —	Westergaard.
z.	8.	8. Prof. Nielsen forste Gang for Halvaarel til October 1862.	8 Prof. Sommer forste Gang for Halvaarel til October 1863.	8. Prof. Westergaard forste Gang for Halvaaret til April 1864.
) Desuden personligt Tillag af 150 Rd., see sammesteds S. 288.
22*
172
Universitetet 1857-1863.
Scerlige Bestemmelser, vedkommende enkelte Professorer, tilligemed en
Aneiennetetsfortegnelse over Lærerpersonalet.
Her bliver at omtale to Tilscelde, hvori det undtagelsesvis er blevet
tvende Professorer indrommet, at Tjenestealderen, der lcegges til Grund for
Alderstillcegene efter Lonningsloven for Universitetet, maa beregnes fra et
tidligere Tidspunkt end den sorste Ansættelse ved Universitetet, men selvsolgelig
uden at derved hjemles nogen extraordincer Anciennetetsberegning med Hensyn
til de Rettigheder, hvorved Professorernes indbyrdes Tjenestealder endnu kommer i
Betragtning (Sccde i Consistorium og Husleieportioner).
Den ene as disse Undtagelser angik Conferentsraad Or. pkil. Hauch, der i Aaret
1827 blev ansat som Lector ved Soro Academi og i Aaret 1846 forflyttedes til et
Professorat i Kiel, hvor han sorblev indtil han i Aaret 1851^) beskikkedes til
Professor i Msthetik ved KjobenhavnS Universitet. Han vilde ifolge Kongelig
Resolution af 12te Juni 1847**), der tillagde Lectorerne ved Soro Academi lige
Anciennetet med Professorerne ved Kjobenbavns Universitet, ifolge Lonningsloven af
12te Januar 1858 have opnaaet den hoieste Prosessorlonning ester Loven, 2.900 Rd.,
saasremt hans Anscettelse i Kiel ikke havde afbrudt Anciennetetens Aarrcckke, hvis Conti-
nuitet efter den ncrvnte Resolution betingedes af umiddelbar Overgang fra Soro
Academi til Universitetet.
Ester et af Ministeriet stillet ZEndringsforslag ***) til Finantslov-
udkastet for 1861—62 blev der ved Finantslovens Vedtagelse af Rigsdagen
bevilget ham hoieste Prosessorlonning uanseet hin Hindring sor at beregne hans
Tjenestealder fra en Tid, der gav det lovbetingede Antal Tjenesteaar for denne Lon-
nings Opnaaelse.
Den anden Undtagelse skete ved Professor Steens Bestikkelse i den
mathematiste Professorplads. Ved hans Anscettelse som sast Lccrer i Mathematik
ved den polytechniske Læreanstalt blev der ved Finantsloven for Finantsaaret
1859 —60-j-) tillagt ham en extraordincer Anciennetet fra 23de Februar 1853.
Efterat han under 23de Januar 1861 var bleven ndnccvnt til Professor ved
Universitetet og i denne Egenstab, i Medfor as Bestemmelsen i Lonningsloven af
12te Januar 1858 § 6, ophorte at nyde Lonning som Lcerer ved den polytechniste
Lcereanstalt, blev der, efter Ministeriets Forslag, ved Finantsloven for Finantsaaret
1862 —63-j-j-) indrommet ham, at hans Anciennetet som Professor ved Universitetet
med Hensyn til Lonningsberegningen maatte regnes fra samme Tid. som
forhen ved Læreanstalten, eller fra 23de Februar 1853.
Om den Professor Hauch ved Ansættelsen sårlig tillagte Lonniiig, see „Meddelelserne"
om Univ. sor 18-19 — 56, S. 3 >7.
**) See Selmers Aarb. sor >847, S. 61—62.
***) Jfr.	RigSdagstid, s. I2te SeSs. 1862, Anh. L. Sp. 81—82 Nr. 30; Folketh. Tid.
Sp.	2427.
-j-) See de trykle Anmcrrkn. til Finantslovndkastet for 1859—60, S. 53.
-j-j-) See	sammesteds for 1862—63, S. 196.
Universitetets Lærerpersonale.
773
—	Et scerligt Hverv blev paalagt den davcerende Lector (nu Professor)
i de oldnordiske Sprog ved Universitetet. Paa Justitsministeriets, efter
Brevvexling med Kirke- og Undervisningsministeriet, nedlagte allerunderdanigste
Forestilling blev det nemlig ved allerhoieste Resolution af 27de Mai 1857
bestemt, at de Attester om Kundskab i det islandske Sprog, som i Medfor af
Kongelig Resolution af 8de Apnl 1844 ftulle ledsage Ansogninger fra Jkke-
Islcendere om Embedsanfcrttelse i Island, skulle indtil videre, for at anfees som
gyldige, vccre udstedte enten af Lectoren i de oldnordiske Sprog ved
Kjoben havns Universitet eller as den ved den lcerde Skole i Reykjavik fast
ansatte Lcerer i det islandske Sprog. Bed at meddele Kirke- og Undervisnings-
ministeriet denne Kongelige Resolution, som tillige indeholdt ncrrmere Bestemmelse
om Beskaffenheden af den Prove, der i det omtalte Biemed vilde vcere at afholde,
tilfoiede Justitsministeriet i Skrivelse af l6de Juni s. A., at Samme vilde drage
Omsorg for, at der, hvad enten Proven afholdtes af Professor Gislason eller af
den ved Skolen i Reykjavik ansatte Lcerer, blev tilstaaet Examinator et passende
Honorar i Forhold til Forretningens Omfang. Om Indholdet af Justitsministeriets
Skrivelse blev derpaa Professor Gislason under 24de s. M. underrettet af
Kirke- og Undervisningsministeriet.
—	Professor, Conferentsraad Sibbern blev, efter et derom indgivet,
saavel af det philosophiske Faeultet som Consistorinm anbefalet Andragende, ved
Ministeriets Skrivelse as 12te December l862 sritagen for at deltage i
Udscettelsen af de cesthetiske Prisopgaver ved Universitetet og Bedommelsen af de indkomne
Prisafhandlinger, saaledes at det blev overdraget Professorerne Ussing og Brochner
i Forbindelse med Professor, ConferentSraad Hauch at udfore dette Hverv. Frem-
deles blev Conferentsraad Sibbern efter et ligeledes derom indgivet Andragende,
som Confistorium i Overensstemmelse med bet philosophiske FacultetS derom
indhentede Erklcering havde anbefalet, ved Ministeriets Skrivelse af
27de December s. A. fritagen for at deltage i det philosophiske Facnltets
almindelige Sager, saaledes at hans Embedsvirksomhed indskrænkedes til at holde
Forelcesninger og Examinatoricr samt at examinere ved den almindelige philosophiske
Prove og at besorge Alt, hvad der vedkommer dennes Ordning. Det Arbeide,
hvorfra Conferentsraad Sibbern paa denne Maade blev lost, overtog Professor
Brochner.
I „Meddelelserne" om Univ. for 1849—56, S. 322 — 825, er optaget en
Anciennetetsfortegnelse over Professorerne i normeret Plads og de faste
Docenter ved Universitetet ved Udgangen af Aaret 1856, ordnede efter Tiden for
deres forste Anscettelse.
Da der i de 7 Aar, som ucervcerende Hefte af „Meddelelserne" omfatter, er
foregaaet ikke faa Forandringer i Fortegnelsen ved Afgang og nye Udncevnelfer,
tilfoies her en ny Oversigt over Lærerpersonalet ved Udgangen af Aaret 1863,
med Hensyn til hvis Affattelse og Benyttelse ganske gjcelder hvad der paa det an-
sorte Sted i „Meddelelserne" for den foregaaende Aarrcekke er bemcerket.
174
Universitetet 1857—1863.
Anciennetetsfortcgnelse *)
over Professorer i normeret Plads og de faste Docenter ved
Universitetet ved Udgangen af Aaret 1863, ordnede efter Tiden for
deres forste Ansoettelse.
Professorer i normeret Plads.
(De med * betegnede Professorer havde ved Udgangen af Aaret 1863 Fribolig
eller Husleieportion.)
Navne.	Facul- tet.	Forste faste Ansættelse ved Universitetet.		Senere Ansættelse i Professorplads.
1. Werlauff*	PH.	^/s 1810. Adj. ved Univ.		24/s 1812. Prof. i nor-
				disk Hist.
2. Sibbern*	PH.	^/io 1813. Prof. extr. i Philos.		
3. Bang*	Lgv.	1	2/s 1814. Adj. ved Fac.	27/1 I 818. Prof. extr.
4. Clausen.*	Th.	.1	/4 1821. Lect. ved Fac.	22/g 1822. Prof. extr.
	M.-N.		"/s ^ 1823. Lect. i Chemi	26/4 1831. Prof. extr. i
5. Forchhammer.*			"/11 s og Mineral.	Minlog.
6. Madvig.*	PH.	!6/9 1828. Lect. i Philol.		^/n 1829. Prof. extr. i
				lat. Spr.
			4/9 1830. Lect. vedSoroAc,	
7. Scharling.*	Th.	>	"/i 1834. Prof. ord.iTheol.	
		!	ved Univ.	
			2«/2 1837. Doc.ved chir. Ac.	1841. Overgaaettil
8. Stein.*	Lgv.		2/4 1840. Prof. extr. ved	Univ. som
		!	chir. Ac.	Prof. extr.
9. Levy.*	Lgv.	^9 1840. Lect. i Medic.		29/9 1841. Prof. extr. i
				Accouch.
10. Scharling.*	M.-N.	^/s 1840. Lect. i Chemi.		2^/is 1842. Prof. extr.
11. Nielsen.*	PH.	—/4 1841. Prof. extr. i Philos,		
12. Sommer.*	Lgv.	^/z 1842. Lect. i Medic.		9/k 1843. Prof. extr.
13. Hermansen.*	Th.	12/7 1844. Lect. i semitisk-		
			orient. Philol,	22/9 1845. Prof. extr.
14. Westergaard.*	PH.	12/7 1844. Lect. i indisk orient.		
			Philol.	2s/s 1845. Prof. extr.
15. Buntzen.*	Lgv.	2/11 1844. Lect. i Fac.		29/s 1853. Prof. ord.
			2s/n 1845. Prof. extr. i	
	M.-N.		Zoologi.	
16. Steenstrup.*			!/v 1841. Const. Lect. vev	
			Soro Ac.	
17. Gram.*	R.o.St.		V4 1847. Lect. i Fac.	22/1 1849. Prof. extr.
*) Om hvad der scrrligt ved enkelte Professorers Anciennelet eller Fribolig er at bemcerke.
henvises til hvad der ved Fortegnelsen for 1856 er ansort i „Meddelelserne" om Univ.
for 1849—56, S 323—324, Noterne.
*) Om hvad der scrrligt ved enkelte Professorers Anciennelet eller Fribolig er at bemcerke.
henvises til hvad der ved Fortegnelsen for 1856 er ansort i „Meddelelserne" om Univ.
for 1849—56, S 323—324, Noterne.
Ancimnetetsfortegnelse.
175
Navne.		Facul-		Forste faste Anscettelse ved	Senere Anscettelse i	
		tet.		Universitetet.		Professorplads.
18.	Schiern.	PH.	1847. Lect. i Historie.		"/5	1851. Prof. ord.
19.	Ussing.	PH-		1847. Lect. i grcrsk og rom. Philol.	W/7	1849. Prof. extr.
20.	Gislason.	H.	'/s 1848. Extr. Doc. samt		'6/6	1862. Prof. ord. i
				Lect. i de oldn. Sprog.		de nord. Spr.
21.	Kayser.	R.o.St.	-^/s 1848. Prof. extr. i Stat.			
				og StatSocon.		
22.	Holten.	M.-N.	^/li 1849. Lect. i Physik			1852. Prof. ord.
				samt extr. Doc.		
23.	Mehren.	PH.	1851. Lect. i scmitifk-			
				orient. Philol.		1854. Prof. ord.
24.	Allen.	PH.	1851. Extr. Doc. i Hist.		^/s	1862. Prof. ord.
					(RostAarcl) i Hist. og	
						nord. Antiq.
				2/s 1851. Prof. i AEsthetik.		
				("6/7 1827. Lect. ved Soro		
25.	Hauch.	PH.	<	Acad. '/.? 18-46. Prof. ved Kiels Univ.).		
26.	Bornemann.	Th.	'8/7 1854. Prof. ord.			
27.	Saxtorph.	Lgv.	^/i 1855. Lect. i Fac.			1862. Prof. ord.
28.	Aagesen.	R.o.St.		^/s 1855. Lect. i Fac.		1856. Prof. ord.
29.	Drsted.	M.-N.		'V4 1858. Prof. cxtr. i Botanik.	'</5	1862. Prof. ord.
30.	d'Arrest.	M.-N.		^gl. Nesol. 1857 const. og 16/5 1858 besk. til Prof. ord. i Astron.		
31.	Nellemann.	R.o.St.	''"/s 1858. Lect. i Fac.			1859. Prof. ord.
32.	Hammerich.	Th.	^/s 1859. Prof. ord.			
33.	Steen.	M.-N.	^/i 1861. Prof. ord.			
34.	Goos.	R.o.St.	1861. Lect. i Fac.			1862. Prof. ord.
35.	Holck.	R.o.St.	2«/ii 1861 af Min. cst., ^/is			
				1862 beskikket til Prof. ord.		
L. Normerede Lectorer og Docenter.
Navne.	Facultet.	Ansættelsestid.
I. Stephens.	PH.	^/4 1851. Kgl. cst. 1855, fast besk. til
		Lect. i Engelsk.
2. Oppermann.	PH.	"/s 1852. Lect. i Tydsk.
3. Bjerring.	PH.	^/ii 1852. Lect. i Fransk.
4. With.	Lgv.	^/« 1862. Lect. i Fac.
5. Schmidt.	Lgv.	^/7 1862 as Min. cst.; ^ 1863 Lect. i Fac.
176	Universitetet 1857—1863.
El'traordinlrre Docenter.
Navne.	Faeultet.	Anscettclsestid.
1. Schutze.	R. o. St.	185.'». Extr. Doc. i sleSv. Net.
2. Worfaae.	PH-	-/s 1855. Doc. i nord. Olds.
3. Hoyen.	PH.	"6,.; 1856. Doc. i den bild. Kuust og dens Hist.
4. Brochner.	PH.	6/2 1857. Extr. Doc. i Philos.
5. Smith,	PH.	10 1859. Exlr. Doc. i slavisk Spr. og Lit.
6. Lyngby.	PH.	" 7 1863. Extr. Doc. i nord. Philol.
7. Grundtvig.	PH.	"/? 1863. Extr. Doc. i nord. Philol.
8. Schiodte.	Lgv.	- s 1863. Extr. Doc. i Pharmac.
9. Warncke.	M.-N.	1° 1863. Extr. Doc. i Zoologi.
Det er ovenfor, S, 4, bemcerket, at den Comite, som af Eonsistorium blev
nedsat til at tage Universitetets LonningSforhold under Overvejelse, ledsagede stn
Betænkning med en Anciennetetsliste over Universitetets Professorer fra den Tid,
den nugjoeldende Universitetsfuudais udkom i Aaret l/88, og at Coiuiteen til de
Data, som af denne Liste lode sig nddrage, knyttede Udregningen af den Gjennemsnits-
tjenestetid for Professorerne, der blev lagt til Gruud for Eomiteens Sonnings«
forslag.
Denne Liste skyldes, saaledes som den er affattet, formentlig her en Plads som
et Actstykke, der ikke mindre i historisk end i statistisk Henseende er af Interesse til
Belysning af Universitetslærernes Personalforhold. I Aaret 1788 var der^>, (for-
uden Janson. der i samme Aar blev befordret til Biskop i Aarhuus) ansat
26 Professorer som orclin^i-ii eller i saadanne Fag, som ifolge senere Bestemmelser
(Rescript as 19de Juli 1817 og Normalregl. af 1836 og 18^1) gave Adgang til
Coufistorium eller en normeret Professorplads. Under samme Lilkaar ere senere
(indtil 1863) I 12 ansatte, hvoraf een (Rahbek) to Gange med forskjellig Anciennetet.
Rcekkefolgen i Listen er ordnet efter Ansccttelsen som Professor, idet den Tid,
hvori nogle have tjent tidligere som Lector, ikke er medtaget. Enkelte fik ved deres
Ansccttelse Aneiennetet i vedkommende Faeultet foran tidligere ansatte; ved disse er
Ancienneteten antaget at datere sig sra den Tid, hvorpaa deres umiddelbare Efter-
mcend i Faculletct ere ansatte, og Aarstallet udtrykt i Broksform. Listen inde-
holder desuden Enhvers Fodselsaar og det Aar, hvori han asgik sra Universitetet
ved Dsdsfald eller Entledigelfe. Den oprindelige Liste, der kun gik til Udgangen
af Aaret 1857, er her suppleret til Udgangen af Aaret 1863, ligesom der er til-
foiet den en Rubrik, som angiver Tjenesteaarenes Antal.
*) Denne Forklaring var tilfoiet Listen.
Anciennetetsfortegnelse.
177
Anciennetetsfortegnelse over Nniversitetsprofessorerne fra 1788—1863 med
Tilfoielse af Fodsels- og Afgangsaar samt Tjenestetid.
Fodsels-
aar.
Ansat. Facultet
Afgang
Dods-
salv *).
Bkfor-
Tjeneste.
aar ved
Univ.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
35.
36.
37.
38.
39.
40.
41.
42.
43.
44.
45.
46.
Kratzenstein......
Roltboll ........
Obelitz..........
Brunniche.......
A. Kall .........
Riisbrigh.......
M. Saxtorph . . ..
H.	Callisen......
Tode...........
C. Hornemann
Bugge..........
N. C. Kall ......
Moldenhaver.....
Baden..........
Sahl...........
Norregaard......
F. L. Bang .....
AaSheim........
Eggers .........
Woldilke........
Adler ..........
Munter.........
Cold...........
Gamborg........
Sneedorf .......
Wolf...........
Schlegel........
Rahbek.........
Kjerulf......... .
Thaarnp.......
Horrebow.......
Wad...........
Becker.... .....
Viborg..........
Hurtigkarl.......
C. F. Schumacher
I.	S. Saxtorph ..
Brorson.........
Ranse...........
Warberg.........
P. E. Muller.....
Vahl............
Treschow........
Thorlacius........
M. Bornemann. .. .
Krogh ...........
Schow ..........
1723
172 7
1728
1737
1743
1731
1740
1740
1736
1751
1740
1749
1753
17Z5
1784
1745
1747
1749
1758
I7Z6
1756
1761
1754
1753
1761
1749
1765
1760
1 757
1766
1763
1755
1767
1759
I 763
1757
1772
1762
1751
?
1776
1 749
1 751
1775
1776
?
1754
1753
1756
1759
1769
1770
1767
1773
1773
1773
1776
1777
1776
1778
1780
1781
1782
1782
1782
1785
1787
1788
1788
1788
1788
1788
,788
I 789
1 790
1791
I 793
179i
1795
1795
I 797
1 798
1.7.9 9
18 19
1799
1800
1800
1800
1801
1801
180 2
1 802
1803
1803
180^
pli. n.**
pli.
Pli.
m.
m.
m.
tli.
pli. n
pli.
til.
pli.
pli.
^ur.
m.
m.
pli. n.
tk.
tk.
^ur.
pli.
pli.
pli. n.
^ur.
pli.
pli.
pli.
m.
pli. n.
pli. li.
pli. n.
lii.
m.
^UI-.
m.
pli. li.
tli.
pli. n.
pli.
pli.
^UI-.
^ur.
pli.
1795
1797
1806
1821
1803
1800
1806
1830
1815
1823
1804
.1801
1804
1820
1800
1813
1791
1794
1805
1792
1819
1836
1810
1796
1832
1829
1830
1840
1828
1801
1804
1829
1840
1827
1800
1792
1808
1794
e. 1803
(1799)
1797
1806
1801
1810
1830
1813
1804
42
41
47
21
5l
36
27
21
33
54
38
47
27
24
20
22
38
18
15
26
4
20
6
15
4
31
47
9
19
4
2
37
l 1
4
31
I 1
4!
28
1
10
29
3
10
27
37
I
22
*) Eller Emledigelse i hoi Alder.
n. o: de Videnskabsfag, der nu udgjore det rnalhemalifl, naturvidenskabelige
Facultet.
Universitets-Meddelelser.	^	23
178
Universitetet 1857 — 1863.
47.	L. Engelstoft............
48.	Mynster ................
49.	Herholdt................
50.	Schelderup ..............
51.	Everdrup................
52.	Krog-Meyer .............
53.	Brsted..................
54.	Rahbek .................
55.	I. W. Hornemann........
56.	I. Moller...............
57.	Degen..................
58.	H. C, Schumacher........
59.	O. C. Olufsen...........
60.	Nathke .................
61.	Oehlenschlager...........
62.	Werlauss................
63.	Brondsted...............
64.	Sibbern ................
65.	Reinhardt...............
66.	Rasmussen..............
67.	Wilhusen ...............
68.	O. Bang................
69.	A. C. Callisen...........
70.	Thune..................
71.	F. C. Petersen...........
72.	Kolderup-Rosenvinge.......
73.	Howitz................
74.	Schouw ................
75.	Zeise..................
76.	Clausen.................
77.	Ras?...................
78.	Lunding ................
79.	Fogtmann.......... . . ..
80.	Hohlenberg..............
81.	Schimdten...............
82.	Forchhammer.............
83.	Madvig................
84.	P. G. Bang.............
85.	Eschricht...............
86.	Mohl...................
87.	P. Moller..............
88.	David.................
89.	Larsen.................
90.	Otto..................
91.	Gundelach Moller........
92.	C. F R. Olnssen ......
93.	Johannsen..............
94.	Velschow...............
95.	C. E. Scharling.........
96.	Ramus................
97.	C. T. Engelstost........
98.	Scheel............... .
99.	Stein..................
Fodsels- aar.	Ansat.	Facultet,	Afgang,		Tjeneste-
			DodS- faiv.	Befor- dring.	aar ved Uuiv.
1774	1803	pli.	1851		48
1772	1805	m.	1818^		13
1764	1805	m.	1836		31
1769	1805	Ni.		1813	8
17 73	1 805	pli.		1813	8
17 79	1806	tli.		1819	13
1777	1806	pli. n.	1851		45
1760	18-S«	pli.	1830		14
1770	1808	pli. n.	I 84 I		33
1779	1808	tli.	1833		25
1766	18^	pli. n.	1825		I 1
1780	1810	pil. n.		1825	15
1764		pli.	1827		12
1769	1810	pli. n.		1813	3
1779	1810	pli.	1850		40
1781	1812	pli.			
1780	1813	pli.	1842		29
1785	1813	pli.			
1776	1814	pli. li.	1845		31
1785	1815	pli.	1826		I 1
1778		Ni.	1 853		35
1788	1818	Ni.			
1786	1 8	Ni.		e. 1843	25
1 785	I81V	pli. n.	1829		11
1786	1818	pli.	1859		41
1792	1818	^ur.	1850		32
1789	1819	Ni.	1826		7
1789	1821	pli. n.	I 852		31
1789	1822	pli. n.	1847		25
1793	1822	tli.			
1787	1825	pli.	1832		7
1791	1826	Ni.	,829		3
1788	>8^	tli.		1831	1
1797	1827	tli.	1845		18
1799	1827	pli. n.	1831		4
1794	I8U	pli. n.		(18^)'	
1804	1829	pli.			
1797	1830	.jui'.		1836	6
1798	1830	IN.	1863		33
1798	1830	IN.	1830		i 2
1794	1830	pli.	1838		8
I 793	1830	pli.		c. 1836	6
1799	1831	M'.	1856	1856	25
1 795	1832	Ni.		e. 1862	30
1797	>8^	Ni.	1 845		13
>802	,832	pli. n.	1855		23
1804	1833	pli.	1840		7
1796	1833	pli.	1862		29
>803	1 834	tli.			
1806	1834	pli. n.	1856		22
I 805	1834	tli.		1851	i 7
1799	1836	jur.		I 846	10
I 797	I84S	m.			
Anciennetetsfortegiielse,
179
100.	Algreen-Wsing . .
101.	Martensen .....
102.	F. C- Bornemann
103.	Nielsen.........
104.	Levy..........
105.	E. A. Scharling.
106.	Sommer........
107.	Hermansen......
108.	Westergaard.....
I 09.	N. M. Petersen .
110.	Krieger.......
111.	Fenger..........
112.	Steenstrup.......
113.	Bergsoe ........
114.	Gram.........
115.	Kayser..........
116.	I. L. Ussing ... .
117.	Liebmann........
118.	Hauch..........
I 19.	Schiern.........
120.	Hagen..........
121.	Holten.........
122.	Bedet...........
123.	Buntzen ........
124.	v. Mehren.....
125.	I. A. Bornemann
126.	B. Buchwald.....
127.	Aagesen.........
128.	Jurgensen.......
129.	d'Arrest.........
130.	Hammerich.......
131.	Nellemann.......
132.	Steen..........
132.	Ibsen ..........
134.	Brsted..........
135.	Saxtorph .......
136.	Gislason........
137.	Allen...........
138.	Holck...........
139.	Goos...........
Fodsels- aar.	Ansat.	Facultet.	Afgang^		Tjeneste
			Dods- fald.	Befor- dring.	aar ved Univ.
1797	1840			1844	4
1808	1840	tti.		1854	14
1810	1840		1861		21
1809	1841	pli.			
1808	1841	m.			
1807	1842	pli. li.			
1804	1843	m.			
1806	1845	pil. li.			
1815	1845	pk.			
1791	1845	pli.	1862		17
1817	1845	^ur.		1855	10
1814	1845	m.		1859	14
1813	1845	pli. li.			
1806	1848		1854		6
1816	184§	jul'.			
1811	1848	^'ur.			
1820	1849	pli.			
1813	I85z	pli. n.	1856		4
1791	1851	pl>.			
1816	1851	pli.			
1817	1852	tli.	1859		7
1818	1852	pli. li.			
1823	1852	^ur.		1858	6
1812	1853	m.			
1822	1854	pk.			
1813	1854	tli.			
1821	1856	^ur.		1862	6
1826	1856	^ur.			
1805	1857	pli. ii.	1860		3
1822	1858	pli. li.			
1809	1859	tli.			
1831	1859				
1816	1861	pli. n.			
1801	1861	m.	1862		!
1816	1862	pli. li.			
1822	1862	m.			
1808	1862	pli.			
I8II	1862	pli.			
1834	1862	^Ul>.			
1835	1862	^UI-.			
Desuden have vceret eller ere ansatte som Adjuncter, Lectorer eller eztra-
ordinoere Docenter:
1) ved det juridiske Facultet:
Bentzon................................ 1798—1799
C. I. Moller........................... 1805—1813
I. O. Hansen........................... 1828—1831
23*
Universitetet 1857—1863.
Hall......................................................................1847 — 1854
Schmid................................................................1851 —1853
Schutze................................................................1855
2)	ved det medicinske Facultet:
R.E.Bruun......................................................I819-I819
Ibsen..................................................................1847—1861
Saxtorph..............................................................1855—1862
With....................................................................1862
Schmidt................................................................1863
3)	ved det philosophiske Facultet og det math.-naturv,
Facultet.
Fumars (Fransk)..................................................1783 — 1806
T. Baden (Philologi)..........................................1 793— 1794
Nyerup (Litercerhistorie)......................................1796 —1829
Begtrup (Landoconomi) ......................................1861 —1841
T. C. Bruun (Engelsk)........................................1802-1834
Puerari (Fransk)..................................................i 809—1820
Brandis (Philosophi) ..........................................1813—1815
Abrahams (Fransk)............'....................1829—1852
Molbech (Lilercrrhistorie)......................................1829 — 1857
Gislason (Nordisk Philol.)..................................1848-1862
Allen (Historie)....................................................1851 —1862
Stephens (Engelsk)..............................................1851
Madvig (Philologi)............................................1851 —1859
Oppermann (Tydsk)..............................................1852
Bjerring (Fransk)................................................1852
Worsaae (Nordisk Oldkyndighed)........................1855
Hoven (Konsthistorie)............................................1856
Brochner (Philosophi)..........................................1857
Drsied (B-tanik)..................................................1858-1862
Smith (Slavist Sprog)......................................1859
Lyngby (Nordisk Philol.)....................................1863
Grundtvig (Nordisk Philol)................................1863
Schiodte (Naturhistorie)......................................1863
Warncke (Pharmacologi)......................................1863