Meddelelser angaaende Universitetet og den polytekniske Lmeanstalt for dårene 1^57—63, Kjobenhalni. Gyldendalske Loghandet. Trykt hos I. H. Schultz. 1865, 1867 og 1886. Um'im silktkt. Universitetets indre AnluMnder og Forhold som aeademift Lirrcaiistalt. I. Lovgivning og administrative Destemmclser. L^nningslove. a. Lov af l2te Januar 1858 om Lo n ni n gerne for Universitetets Embeds- og Bestillingsmand. ^^iden Fastscettelsen as Universitetslærernes Lonninger ved det under 13de No- vember 1844 allernaadigst approberede Normalreglement for Universitetet*) var der, navnlig i de ncermeste Aar sor 1858, indtraadt en saadan Fordyring af Livsforuoveu- hederne og en saadan Forringelse af Pengenes Vcrrdiforhold til disse, at en For- hoielse af Lonningerne ikke blot for Lærerpersonalet, men for Universitetets Embeds- og Tjenestepersonale i det Hele, maatte ansees nodvendig. Dette Anliggende blev forst og uden Opfordring dertil af Kirke- og Undervisningsministeriet taget under Behand- ling veo Universitetet. Et af Universitetets Qv'cestor udarbeidet Forslag om en almindelig Lonningsforbedring for alle Universitetets Embedsmcend og Betjente tilligemed en Betænkning, som derover var afgiven af et af Consistorium nedsat Udvalg, blev nemlig foretaget i en den 6te Marts 1855 afholdt academifk Lærerforsamling. Forsamlingen udtalte sig eenstemmig sor, at der i Henhold til Udvalgsbetænkningen blev andraget paa, at alle Lonningers Pengebelob forhoiedes med 25 pCt.. dog saaledes at intet Tillceg blev storre end 400 Rd. Herom ind- berettede Consistorium i en Skrivelse af 15de s, M. til Ministeriet og anbefalede Sagen paa det Indstændigste til Ministeriets Forsorg. Endvidere tilstillede Con- sistorium under 7de Juli ncestefter Ministeriet en Afskrift af et under 3die Marts s. A, af det lægevidenskabelige Facultet til Consistorium indgivet Andragende om Ophcevelse af den ved det ovenfor ncevnte Normalreglement givne soerlige Lonnings- bestemmelse for hint Facultet, hvorefter dets Medlemmer vare satte paa lavere Lonninger end Professorerne ved de andre Faculteter efter Reglementets almindelige Lonningsscala. Da det paa den Tid, disse Skrivelser indkom fra Consistorium, lod sig forudfee, at de samme Forhold, som havde fremkaldt Andragenderne fra Univer- sitetet, vilde gjore en almindelig Foranstaltning fra Negjeringens Side nodvendig til Forhoielse af Statens Embeds lonninger overhovedet, sandt M in isteriet det ubetimeligt See Selmers Aarbog for 1844, S. 1 sf. Universitets Meddelelser. 1 2 Universitetet 1857—1863. allerede da at forelcegge Rigsdagen, der sammentraadte i October 1855, scerligt for Universitetet, et Udkast til en Lonningslov, og foretrak at afvente, hvad Regje- ringen maatte beflnite sig til at foretage i denne Retning for Embedsmandene i Almindelighed. For imidlertid at forberede Alt til, n.iar det onskelige Tidspunkt kom, at kunne foreligge Rigsdagen et Udkast til en Lonningslov baade for Univer- versitetet og Communitetet. paalagde Ministeriet ved Skrivelse as 23de Decbr. 18 56 Consistorium at foretage en Revision af de i Normalreglementet af 184 4 indeholdte Bestemmelser om Lonningerne og at indkomme med et fuldstændigt og motiveret Forslag til Lonningerne for Universitetets og Communitetets samtlige Embeds- og Bestillingsmand. I Forbindelse hermed antydede Ministeriet for Con- sistorium de Hovedpunkter, som under alle Omstændigheder ved dette Anliggendes Behandling maatte tages uuder Overveielfe. Hertil henforte Ministeriet ikke blot selve Lonningerne. men ogsaa det SporgSmaal, om Lcerernes Antal ikke lov sig formindske, saaledes at der samtidig med Lonningsforhoielserne kunde paavises Udvei til ved fremtidige Vacancer at indvinde Besparelser for Universitetet ved Inddra- gelsen af nogle Lærerposter. Fremdeles onskede Ministeriet det scerlig gjort til Gjenstand for Forhandling, om der afvigende fra det Princip, hvorpaa Oprykningen til de hoiere Lonninger ifolge Normalreglementet af 1844 var bygget, kunde vcere Foie til at slaae ind paa det ved Lov af 28de Marts 1855 om Lonningerne for de lcerde Skolers Rectorer og Lcerere indforte nye System for Opstigningen til hoiere Lonninger, nemlig Oprykning ved Alderstillæg efter en bestemt Scala for Tjenestetiden og Storrelsen af Lonningstillceggene, og til at optage den, ved Lov af 28de Febr 1856 for Kongeriget, om Udbetaling af Lonningerne for Finantsaaret 1856 — 57, indforte Omscetning af visse Andele af enhver Lonning til Byg, beregnet til 4 Rd. Tonden, at udbetale efter Capitelstaxten, som er sat for Afgroden i det forudgaaede Fiuantsaar. Endvidere betegnede Ministeriet det som en Selvfolge. at det lægevidenskabelige Facultets ovenberorte Andragende om at blive stillet paa lige Lonning med de ovrige Faculteter maatte vcere Gjenstand for scerlig Betcenkning, og bemcerkede, at det, saafremt Oprykningen til de hoiere Lonninger efter Pro- fessorernes indbyrdes Anciennetet bibeholdtes, burde scerlig overveies, om der ikke maatte vcere Anledning til at forlade Normalreglementets facultetsvise Opryk- ning og indfore et almindeligt Anciennetetssystem, hvorefter samtlige Professorer efter deres indbyrdes Tjenestetid kom til at oprykke til de hoiere Lonninger. Sluttelig forlangte Ministeriet paa ny taget under Overveielse et i sin Tid ved Normalregle- mentet tildels forhandlet Sporgsmaal, nemlig om Emolument af Huusleieportioner og de scerlige Indtcegter, som Universitetsprofessorerne oppebcere (Distributsen), ved en almindelig Lonningsregulering burde bortfalde mod Erstatning ved Bestemmelsen af de faste Lonninger. Til Efterkommelse af det givne Paalceg blev vet ved Consistoriums og den acadeniiske Lærerforsamlings Beslutning og ved Valg, dels i Faculteterne dels i Lærerforsamlingen, overdraget til en Comite, bestaaende af Professorerne Madvig, Clausen, Forchhammer. Efchricht, F. C- Bornemann, Westergaard, Fenger, og Gram samt Ovcrstor, Iustitsraad Frydensberg, at overveie denne Sag og sorelcegge Consistorium og Lcerersorsamlingen et Udkast til det af Ministeriet sorlangte Forslag, Comite en afgav under 3die Juni 1857 sin Betcenkning. Da Betcenkningen sindes ordlydende trykt i Rigsdagstidenden sor 9de Se'Ssion 1857 , Anhang, Sp. 493 — 556, stal der, hvormegen Opfordring der Lomiingslove. 3 ellers kunde vcere til at optage den i dens Helhed, her kun gives et kort Ud- drag af dens Hovedpunkter. Betænkningen indlededes med den Bemærkning, at det var anseet for overslsdigt udforlig at godtgjore, at de Lonninger. der i 1844 fastsattes sor Universitetets Lcerere og Embedsmcend. ingenlunde lcenger svarede til Biemedet; thi det var al- mindelig bekjendt, i hvilken Grad siven 1844 , men iscer i de sivste 5 k 6 Aar, Pengenes Bcerdiforhold til Livsfornodenhederne var forringet under en stedse lettet Afscetning og Udforsel af Landets Producter. Efter tilvejebragte detaillerede Op- lysninger antog Comiteen, at de uundværligste Fornodenheder. naar man tog et Gjennemsnit af det Hele, vare stegne med Procenter, der turde ligge imellem V-, og af Priserne i 1844 og de ncermest forudgaaede Aar. En vcefentlig Forandring i disse Forhold og en Tilbagegang omtrent til hvad der fandt Sted i 1844 lod sig ikke lcenger vente. Vel var det sandsynligt, at Kornpriferne vilde kunne dale noget under de allersidste Aars Gjennemsnit, men ved andre Prisforhoielser. saasom ved al Arbeidslon til Tjenestefolk og Haandvcerkere og ved Huusleien, var en saadan Sandsynlighed slet ikte tiltede eller dog fjern. Igjennem en opstillet Beregning paavistes det, at naar man gik ud fra, at der skulde tillcegges Universitetsembeds- mcendene Lonninger, der da (1857) skulde have samme Bygvcerdi, som de dem 1844 tillagte Lonninger dengang havde, vilde man. naar paa begge Sider Gjennemsnittet af 10 Aars Capitelstaxter lagdes til Grund, komme til en Forhoielse af omtrent 4 5 pCt. Vilde man mod et saadant Forlangende indvende, at Bygpriserne ikke havde en saa almindelig Gyloighed for andre Prisforhold, som derved forudsattes, vilde det i ethvert Fald ikke vcere for hoit regnet at antage, at der sor i det Hele at skaffe Universitetslærerne de Livsvilkaar. der ved Normalreglementet af 1844 vare dem tiltcenkte. burde tilvejebringes et ^illceg til deres Pengeindtcegter af omtrent 30 pCt. ^.il et lignende Resultat vilde man ogsaa komme, naar man tog Hensyn til Embedsklassen. imellem hvis Stilling og Universitetslærernes en Sammenligning passende kunde finde Sted og hvis Lonningsvilkaar i den nyeste Tid vare ordnede ganske eller tildels med Hensyn til de nu stedfindende Forhold. Men da Univer- sitetet bestaaer ved sine egne scerskilte Jndtcegter, maatte til Overvejelsen af hvad der i sig selv maatte erkjendes for billigt foies Betragtningen af hvad Universitetet formaaede at udrede. Under et noie Hensyn hertil kom Comiteen til det Resultat, at man, ester Fradrag af hvad der maatte anslaaes til de ikke normerede Lcereres og de andre Embedsmcends og Betjentes Lonningsforbedringer, ikke vel turde fcrtte Lonningsforogelsen i det Hele for de normerede Lcerere til mere end henimod 18,000 Rd. I Henseende til det ovenfor berorte Andragende fra det lægeviden- skabelige Facultet kom Comiteen til samme Overbeviisning, som Consisto- rinms Majoutet og Universitetsdirectionen allerede ved Forhandlingerne i 1843 og 1844 havde udtalt. Comiteen mente nemlig, at den forlangte Ligestilling med de andre Faculteter burde indrommes, saaledes at Facultetets 8 Professorer bleve satte paa samme Lonningsvilkaar, som de ovrige Faculteters Professorer, men at de to yngste Docenter i Facultetet burde vedblive at staae som Lectorer. Hertil vilde ud- fordres et Tilskud af 3,4 00 Rd., hvoraf dog 400 Rd. til Etatsraad Eschricht og 3W Rd. til Professor Levy allerede da udrededes af Reservefondens disponible Renter og altsaa vilde bortfalde under denne Conto. l" 4 Universitetet 1857 — 1863. Forsaavidt Ministeriet havde forlangt det taget under Overveielse, om der ikke ved Inddragelsen af nogle Lærerposter ftulde ved indtrcesfende Vacancer kunne vindes en Besparelse, antog Comiteen, at der ikke var synderlig Udsigt hertil. Det eneste Professorat, hvorom der formentlig i denne Henseende knnde vcere Sporgsmaal. var det allerede i Aaret ,844 i samme Nelning omtvistede Professorat i AZsthetik, Men selv om dette kunde Comiteen ikke yttre sig anderledes, end al en friere Benyttelse as den efter LEstheliken bencevnte Lcererplads efter Tid og Omstændighederne, uden crngstelig Strceben efter stadig at holde den besat, turde anbefale sig ligesaameget som Inddragelsen. Derimod blev der af tre af Comiteens Medlemmer opkastet det Sporgsmaal, om ikke de normerede Pladser i det philoso- phiske Facultet vel burde beholdes, ja endog Antallet forsges, men nogle Poster, navnlig de, der ikke krcrves for Veiledningen til visse Ezamina og for disse Examina selv, dog srigjores sor den faste Bestemmelse for visse Fag, saaledes at 4 eller o normerede Pladser aabnedes for en almindelig Concurrence af samtlige under Fa- cultetet horende Videnskabsfag derved, at det forbeholdtes at udfylde en indtrcrdende Bacance ikke med den dygtigste i det enkelte Fag, som den afgaaede Professor havde doceret, men overhovedet med det meest fremragende Talent, som til den givne Tid kunde vindes for Universitetet. Herved vilde alle under Facultetet horende Fag faae Adgang til at blive repræsenterede i normerede Professorater, og enhver Videnskabsmand, der vilde hellige Universitetet sin Tjeneste, faae Udsigt til med Tiden at opnaae de til en normeret Plads knyttede Rettigheder. Med Hensyn til den eiendommelige Stilling, som de tre i de nyere Sprog ansatte Docenter indtage, mente Nogle af Comiteens Medlemmer, at man, naar de oconomifte Forhold tillode det, burde gjenoptage og udfore det i sin Tid ved Normalreglementets Udarbeidelse fremkomne Forflag om Oprettelsen af to normerede Professorater i nyere Sprog og Literatur. Herved fandt Comiteens Svrige Medlemmer, selv bortseet fra de oconomifte Vanskeligheder, overvejende Be- tænkeligheder. Bed Forhandlingerne om Universitetets Normalreglementer, baade af 1836 og ,844 , overveiedes ndforligt det SporgSmaal. om Professorerne burde oprykke paa hoier^Gage efter Anciennetet i Facultetet eller efter almindelig Professor- an cienne te t igjennem Mes Gageklasser for hele Universitetet. I Comiteen blev det sorstncevnte Alternativ fastholdt af dens to juridiske Medlemmer, sorsaavidt det gil- dende Oprykningssystem overhovedet ftulde beholdes, hvorimod de ovrige Medlemmet, under s'amme Forudsætning, erklcerede sig sor et Avancement ester almindelig Prosessor- anciennetet Imidlertid antog Comiteen i del Hele, at de normerede Professorers Oprykning i Lonning herefter burde ftee efter bestemte Antal Tjenesteaar, uden Hensyn tll Afgang imellem Formandene Bestemtes Oprykningen saaledes, v.lde det, mente Comiteen, vcere novvendigt, at Trinene stilledes saaledes, at Lonmngs- forbedringen virkelig kom Professorerne tilgode og navnlig ikke Lonnmgens hoiere Trin blot forbeholdtes Enkelte. En nsiagtig Efterregning af samtlige Data for Universitetet fra den nngjceldende Universitets-Fundats's Udkomst l >788 viste, at Gennemsnitsalderen, i hvilken en Professor anscettes som saadan, kan antages for Den Fortegnelse, hvortil denne Efterregning knyttede sig. forbeholdes det farlig at med- dele nedenfor under Afsnittet om Professorernes Perfonalforhold. Lonuingsllwe. 5 34 til 35 Aar og hans Gjennemsnitstjenestetid for noget under 25 Aar. Denne Gennemsnitstid tjente til Udgangspunkt for Comiteens Forslag, efter hvilket den hele Lonningsscala skulde gjenncmlobes i 25 Aar, altsaa vcere tilbagelagt omtrent ved, eller ganske lidet for det 60de Aldersaar. honningernes Mazimuin og B^inimum fandt Comiteeu at kunne billigvis au- scettes saaledes, at det davcerende Niaximum og Minimum forogedes med mindst 400 Rd. Delte Tillceg mente Comiteen, uden at udtale sig i Almindelighed om Lonningers delvise Anscettelse i Byg. af Hensyn til Universitetets sceregne Ind- tægtskilde at burde sastscettes til 90 Tdr. Byg, at betale efter Capitelstaxten. Comiteens Forslag gik, efter alt det Forudskikkede, ud paa Folgende: a) Professorerne af samtlige Faculteter lonnes l) med en Pengelon, ved den fsrste Anscettelse af........................1200 Rd., efter 3 Tjenesteaar............................ .... 1400 — — 6 — ..................................................................1600 — — 9 — ..................................................................1800 — — 12 — ..................................................................2000 — — 16 — ..................................................................2200 — — 20 — ................................................................2400 — — 25 — ..................................................................2600 — 2) med et fast Tillceg til Pengelonneu af 90 Tdr. Byg, der betales maaneds- vis efter Sjcellands Capitelstaxt for det foregaaende Aars Afgrove. b) (Overgangsbestemmelse) Hvad nogen Professor i det Nieblik, da Overgangen til det nye Lonningssystem skeer, har mere i Gage, end han efter det nye System opnaaer i Pengelon, beholder han, indtil Forskjellen udjcevnes ved Oprykning til hoiere Alderstrin. Hvao der paa denne Maade sorelobig ud- redes mere, end Systemet medforer, dcekkes derved, at Professorerne i det lægevidenskabelige Facultet saalcenge afgive et tilsvarende Belob af den dem ved Ligestillingen med de ovrige Faculteter tilfaldende Forogelse i Pengegagen, dog ikke over 2700 Rd. e) De normerede Lectorer (i det lægevidenskabelige Facultet) lonnes dels med en Pengegage af 600 Rd, der for hvert tredie Tjenesteaar stiger med et Tillceg af 200 Rd., indtil 1000 Rd., dels med et Tillceg as 75 Tdr. Byg. 6) De normcrede Docenter i de levende Sprog lonnes dels med en Pengegage af 600 Nd., der for hvert tredie Tjenesteaar stiger med 200 Rd. indtil 1200 Nd., dels med et Tillceg af 75 Tdr. Byg. e) (Overgangsbestemmelse) Ved Beregningen af en Professors Tjenestetid, be- tragtes den, hvem der er tillagt Anciennetet foran en Anden, der tidligere er udncevnt til Professor, som udncevnt til Professor samtidig med den anden. Dette Forflag blev endvidere ledsaget med detaillerede Beregninger og Sam. menstillinger sor at vise Forholdet imellem dette og det gjceldende Lonningsregulativ. Under det fremsatte Forflag havde Comiteen ikke sundet sig foranlediget til at medtage nogen Bestemmelse om, at de scerlige Jndtcegter, som nogle Profes- sorer oppebcere i Form af Huusleieportiouer og under Navn af Distributs, skulde bortfalde. Tvertimod maatte den tilraade at lade de i Tidernes Lob med Hensyn til Friboliger og Hnusleie udviklede Forhold fremdeles bestaae. Ligesom det i sin Tid var skeet ved Normalreglementet af 1 844, havde Comiteen ved de foreflaaede Lonninger taget fuldt Hensyn til. at Professorerne havde Del i disse Tillcegs- 6 Universitetet 1857—1863. indtcegter. uden hvilke de hoiere Lonningstrin maatte ansees for aldeles util- strækkelige. Om de extraordincere Docenter ved Universitetet, som lonnes af Uni- versitetets Bndgetsconto „til videnftabelige Formaals Fremme", lod der sig efter Sagens Natur ikke give almindelige Regler, da Docenternes Stilling og Forhold til Universitetet ere saare forstjellige. Efter Forholdene, som de da vare, antog Comiteen. at den ovenmeldte Conto maatte til Lonningssorbedring foreges med l.7<»0 Rd. eller rettere Voerbien af 425 Tdr. Byg. Kun det Sporgsmaal onskede Comiteen en almindelig Asgjorelse, hvorledes der kunde sikkres Mcend. der efter langvarig fast Ansættelse som extraordincere Docenter endelig gaae over i en normeret Plads, saadanne Lonningsvilkaar, at de nogenlunde passede til deres Alder og virkelige Tjenestetid ved Universitetet. Men Comiteen maatte tilstaae. at den ikke vidste at gjore noget Forslag til en almindelig Regel for slige Tilfcelde, der desuden kunde fremstille sig soin temmelig forskjellige. Det maatte derfor overlades til Overbestyrelsen i forekommende Tilfcelde at soge at faae det Fornodne og Billige scerskilt bevilget i Form af Extratillceg. Med Hensyn til Universitetets Embeds- og Bestillingsmand udenfor Lærerpersonalet yttrede Comiteen sig om det ved Universitetets viden- skabelige Samlinger ansatte Embeds- og Tjenestepersonale, om hvilke den over- hovedet niente, at man for dem blandt disse, der maatte ansees sor egentlige Embeds mcend. burde soge at gjennemfore Principet om en passende Forbedring i Vilkaar efter Tjenestetid. Hvad de enkelte Samlinger angik, ansaa Comiteen det for Universitets- bibliotekets Vedkommende utilraadeligt, forend Bibliothekets Forhold efter Ind- flytningen i den nye Bygning kunde ordnes, at fremkomme med noget videregaaende Forslag om Bibliothekembedsmccndenes Lonning, end et saadanl, der sikkrede dem Bibeholdelsen af det Dyrtidstillæg, de under lignende Prisforhold havde havt i de to sidste Aar. Scerligt soreslog Comiteen. at de Bibliothekets Embedsnicend tillagte og hidtil under deres Lonninger indbefattede Legatrenter herefter maatte indbetales i Universitetsgvcesturen som Lonningsbidrag, mod at Lonningerne udbetaltes under Eet med det sulde Belob i Qvcesturen. og at der udtrykkelig maatte tillcegges Bibliothekaren og lste Underbibliothekar Ret til Pension efter Pensionsloven for dem og deres Efterladte. Samme Forslag om Pensionsberettigelse fremsatte Comiteen med Hensyn til Gartneren ved den botaniske Have. Men iovrigt indskrcenkede Comiteen sig til sor Samlingernes Tjenestepersonale at foreslaae dels en Forogelse as den egentlige Pengelon sor nogle Betjente. dels en Forbedring ved Omscetning as en Qvotadeel af Lonningerne til Byg efter en Pris af 4 Rd. pr. Tonde og aldrig under denne. Ved Pastoralseminariet fandt Comiteen ikke Anledning til at foreslaae nogen Forbedring af Honorarerne. For Qvcesturen s Embedsmccnd soreslog Comiteen Lonningerne bestemte saaledes: Qvcestor 1,600 Rd. -i- 90 Td. Byg med et Tillceg af 200 Rd. hvert 5te Aar indtil 2.400 Rd. Bogholderen l.l00 Rd. -i- 75 Td. Byg med et Tillceg af !00 Rd. hvert 3die Aar indtil l,700 Rd. Aassecontrolloren 1,100 Rd. -i- 75 Td. Byg med et lignende tillceg til I.50» Rd. Lonningslove, 7 Kassereren i,100 Nv, -i- 75 Tb. Byg med samme Tillceg til 1,500 Rd. Assistenten 400 Nd. 50 Td. Byg og et Tillceg af 50 Rd. hvert 3die Aar indtil 600 Rd. 2 Skrivere hver 160 Nv. -i- 50 Td. Byg med et Tillceg af 30 Rd. hvert 3die Aar indtil 250 Rd. et Bud 160 Rd. 50 Td. Byg. Inspset0i-68 quR8tursz 300 Rv. hver. Da Universitets forvalter-Tjenesterne vare bestemte til Samn>en» dragning, sandt Eomiteen ikke Foie til at gjore noget Forslag til Regulering af de med disse forbundne Lonninger. Med Hensyn til ve ovrige Lonninger soreflog Comiteen, at honningen til Seeretai-ins oonsiZtorii blev inddragen som saadan og delt lige imellem liskeren- (larius evnsi'storii og konsistoriums Fuldmcegtig. og at Fyrbsderens ?sn sor- hoiedes til 200 Rd. (100 Ro. -t- 25 Td. Byg). Efter de fremsatte Forslag vilde de soreslaaede blotte Converteringer af allerede bevilgede lonningsdele til Byg ikke medsore nogen Byrde for Universitetet, i det Ringeste ikke ud over den, som Dyrtidslovene havde inedssrt paa et lignende Qvantum Byg, da en Synken af Bygpriserne under 4 Rv. antoges hoist usand- synlig og desuden det Bygbelob, ved hvilket Universitetet kom til at overtage Riskoen, naar Prisen gik under 4 Rd. ikke vilde udgjore mere end 1,136 Tonder. Universitetslærernes Pengelon vilde efter det nye System meget lidet eller flet ikke (i Gjennemsnit vel kun for Lectorerues og Docenternes Vedkommende) komme til at overstige det hidtilværende Belob med Tilsoielse af de 3,400 Rd.. som det medicinske Facultets ligestilling fordrede. Ansattes af Hensyn til Lectorerne isteden herfor 4,000 Rv. og beregnedes alle foreflaaede lsnninger saaledes, som de vilde stille sig ved Begyndelsen af Finantsaaret 1858—59 (altsaa efter en hoiere ^.jenestealder, end den nu virkelig stedfindende), vilde Uvgiflsforhsielsen og Resul- tatet af Omskrivningen af Penge til Byg stille sig saaledes: 1. De normerede Universitetslæreres Gage...................... 2. Ottende Post (extraord. Docenter o. s. v.), ester Overforelfen af 700 Rd. til Gagecontoen,.......... 3. Samlinger og Museer ........ 4. Qvcesturudgister. det Halve as Meerudgisten lagt paa Communi- tetet,...................... 5. UniversitetSforvalterne (ligesaa). . 6. Universitetspedellerne.......... 7. Den medicinske Pedel......... Tilvcext. Afgang. Penge. Byg. j Penge for- medelst Om- skrivning. 4,000 3,885 250 850 936 (deraf 661 2,994 Rd. Tdr. ikke un- der 4 Rd,) 2571/s (50) 545 - 200 (200) 800 — 1 00 (100) 400 — 50 (50) 200 — Til nceste Side... 4,850 5,678'/? (1,061) 4,939 Nd. 8 Universitetet 1857-^-1863. Tilvcext. Afgang. Penge. Byg. i Penge for- medelst Om- skrivning. Fra forrige Side... 4,850 5,678!/? (1,061) 4,939 Nb. 8. Portneren....................................50 (50) 200 — 9. Fyrboderen....................................25 (25) 35 — 10. Pensionscontoen.............. 1,100 — 5,950 5,753^/2 (1,136) 5,174 Rd. Bygget i Penge a 4 Rd.......... 23.014 28,964 Herfra... 5,174 23,790 Rd. eller Udgiftsforogelsen vilde omtrent medtage det Overskud, hvorpaa der efter det ovenfor Bemcerkede turde gjores Regning for Universitetet. For C ommunitetets Vedkommende fandtes ikke Anledning til soerlige Forflag. Med Hensyn til R egents provsten var der ikke Foie til at foreflaae en varig Regulering for dette Biembede, ligesaalidt som for Viceinsp ect oren, hvis Post var bestemt til Inddragning ved Vacance, eller for det Honorar. der er tilstaaet Lcegen ved Regentsen, eller for de Honorarer som ere tillagte de 3 Med- lemmer af Stipendiebestyrelsen. Comiteens Betcenkning blev tiltraadt af Con s istor iu m, og derpaa i det Hele, med alle Slemmer mod een, bifaldet af den acad em ifke Lærerfor- samling. Ved det Lovforslag, som Ministeriet derpaa forelagde Rigsdagen, blev Comi- teens Betcenkning. paa et Hovedpunkt og nogle Enkeltheder ncer, fulgt. Dette Lov- forflag med Motiver er saalydende: Forslag til Lov om Lonninger for Kjobenhavns Universitets og Communitets Embedsmcend og Lcerere. Universitetet. § 1. Normerede Professorer og Lcerere. a. Professorerne af samtlige Faculteter ved Kjobenhavns Universitet lonnes: 1. med en Pengelon. ved den forste Anscettelse af............1,200 Rd. aarlig, efter 3 Tjenesteaar........................................................1,400 — — — 6 — ........................................................1,600 — — — 9 — ........................................................1,800 — — — 12 — ........................................................2,000 — — — 15 — ........................................................2,200 — — — 20 — ........................................................2,400 — — — 25 — ........................................................2,600 — — 2. med et fast Tillcrg til Pengelonnen for hver af 90 Tdr. Byg aarlig. b. De to Lectorer i det lægevidenskabelige Facultet lonnes, Enhver iscer, dels med en Pengelon af 800 Rv. aarlig. der for hver 3 Aars Tjeneste stiger med 200 Rd. dog ikke over 1,200 Rv., dels med et fast Tilloeg til Pengelonnen af 25 Tdr. Byg aarlig. Lsmnngslove. 9 u af den i Paragraphen ncevnte Conto afholdes for Forelæsninger, der temporcert ere overdragne til forskjellige Docenter, burve holdes udenfor Lonningsloven, idet en Forhoielse af disse, saaasremt ben skulde vise sig fornoden, ligefrem maa henhore under de Udgifter, som Contoen har at bestride af sit ordincere, ved Finantsloven bevilgede, Belob. Af Contoen udredes for Tiden normeret Professorlonning til en, midlertidig som Professor extraordinarius, i Universitetets Tjeneste tilbagetraadt Professor or- dinarius i latinsk Philologi. Det er betragtet som en Selvfolge, at denne Lonning bliver, efter den Paagjcelvendes Tjenestetiv, al anscette efter Reglerne for de nor- merede Professorers Lonning ifolge foranstaaende § I, hvilket foranlediger en Ud- gift under Contoen af 400 Rd. aarlig med et Tillceg af 90 Tonder Byg aarlig. Jovrigt medforer Beskaffenheden af de her ommeldte Stillinger, der ere extraorbi- ncere, at de enkelte Lonningers Belob ikke egne sig til Fastsættelse veb Lov, hvorfor Forflaget indskrænker sig til Bevilgelse af en samlet Sum. Om det i Paragraphens Slutning tagne Forbehold med Hensyn til Bereg- ningen af de extraorbincere Docenters Tjenestetiv. naar de indtrcede i normeret Plads, kan man henholve sig til det i Comitebetcenkningen Mrede. Til § 3. Med Hensyn til, at der er gjort Forflag til en kun midlertidig Bestemmelse for Universitetsbibliotekets Personale, henvises tit Comitebetcenkningen. ligesom der overhovedet med Hensyn til Enkelthederne i denne Paragraph ikke vides Noget noermere at tilfoie denne. Til § 4. Lonningerne for Bogholderen, Kassereren og Kassecontrollsren ere optagne med et noget hoiere Belob enb efter Comiteens Forflag. hvilken For- hoielse efter disse Stillingers Betydning for den hele Regnskabsforing og efter den Tid. som en tilborlig Varetagelse af Forretningerne i disse gjor Fordring paa, baade ansees nodvendig, og heller ikke er storre end fornodent, naar man til enhver Tid stal vcere sikkret dygtige Forretningsmand i Posterne. Den med Hensyn til Tjenestetivens Beregning for samme Embeder optagne Bestemmelse er naturlig begrundet i Embedernes indbyrdes Forhold. 14 Universitetet 1857—1863. For Universitets- og Communitetsforvalternes Vedkommende bemcerkes scerlig. at de ved Siden af deres honninger oppebcere, hver iscrr, en aariig Godtgjorelse til Contorhold og for Neiseudgifter, der i Forhold til deres nuvcerende Forretninger maa ansees rundelig. Til § 7. Augaaende denne udtrykkelige Tilsikkring af Pensionsberettigelse efter ^'ov af 5te Januar 1851 for de i Paragraphcn ommeldte 5 Embedsmand kan Ministeriet henholde sig til Betoenlningen. At udstroetke Bestemmelsen vldere end til disse er af Ministeriet befundet ufornodent og utilraabeligt. Til § 8. Det er her blot at bemoerke, at Biceinspectorposten ved Regentsen ikke er bestemt til Inddragelse, saaledes som Mringerne om den i Comitebetcenk- ningen kunde lede til at antage Derimod er honningen, hvormed Stillingen er aflagt, kun personlig. At Viceinspectorens Lonning noget soroges, har vceret Gjenstand for en af de LEndringer, soin den academiske ^cererforsamling. efter det ovenfor Berorte. har vedtaget ved Comitebetoenkningen. Til § 10. Med Hensyn til Bestemmelsen i Paragraphens sidste Passus hen- vises til Comitebetcrnkningen. Oversigt over Lonningerne ved Kjobenhavns Universitet og kommunitet. Ester Finantsloven for 18^/ss. Efter Lovforflaget. TillEg i Penge. z°l, P-ng-^ ! l Universitetet. I. Normerede Professorer og Llrrere Nnvcrrende Gager .................. derunder: 1ste Leetor ved det medicinske Facnltet............... 800 Nd. 2den Lecior ved det medicinske Facnltet............... 600 — Docenten i Tydsk.........1,000 — — i Fransk........ 800 — — i Engelsk........ 800 — Hertil 90 Tdr. Byg for hver af de normerede Professorer............. For del medicinske Facullets Ligestilling ialt... 2. Extraordinire Docenter af Univer- sitetets Budget Udgiftspost 8. Conserentsraad Madvig............2,200 Rd. Professor Gislason..................1,200 — — Allen............1,200 - — Schiitze..........1,000 — — Worsaae....................600 - — Hoyen......................600 — vr. pli. Grochner....................600 — Lancl. Larsen (400 Rd > 200 — Honorarer: Professor Stephens................400 — — Schjodte.....400 — — Lange........................600 — Liitken......... 300 — R?. 72,000. Rd. 72,000. 400. 400. 200. 400. 400. l,800. Rd. 3,400. 5,200. 77,200. 9,300. Z,I00*) 11,400. Tor. 25. 25. 25. 25. 25. 125. 3,510. 3,635. 90. *) Til Udredelsen af dette Beleb indvindes 700 Rd., see ovenfor Side 3. Loimingslove. 15 Efter Finantsloven for 18^/58. Efter Lovforslaget. ^ i S->, P-ng-. i Pniae. ^ ^ ^ Byg. 3. Museer og Samlinger. Bibliotheket: Bibliothekaren..........1,600 Rd. 1ste Underbidliolhekar..... 1,050 — 2den — ..... 550 — Et Bud................ 150 — b. Den botaniske Have: Gartneren (fri Bolig og 6 Favne Brande)........ 1,200 Rd. en Assistent............ 500 — 4 Gartnersvende Portner ...... 1,828 — Materialsnedker Del zoologiske Museum: en Assistent............ 500 Rd. en Conservalor......... 400 — Et Bnd (sri Bolig) ..... 240 — 6. Det normal-anatomiske Mu- seum: Conservator, som Docent i praciisk Anatomi..............400 Rd. Iste Proseclor......................400 — 2den Proseclor....................200 — et Bud................................115 — e. Det pathologisk-anatomiske Museum: en Prosector.................... k. Det mineralogiske Museum: til Assistance................... S- Museet for Physiologi og sammenlignende Anatomi: til Prosectorarbeide...... 200 Rd. en Opvarter og Skelettor 120 — K. Det astronomiske Observa- torium: eu Observator.......... 450 Rd. hvoraf 150 Rd. er Beta. ling sor calculatoriske Ar- bejder. en Karl................ 50 — sor Tilsyn med Instrument. samlingen............. 50 — Jalt Samlingerne... No. 3,350. 3,528. 1,140. 1,115. 200. 200. 320. 550. 10,403. Rd. 400. 200. 300. 000. 200. 200. 40. 440. 100. 100. 35. 235. 100. 100. >00. 40. 140. 250. 250. Rd. 200. 1,800. 150. 1,200. 100. 650. 50. 200. 500. 3,850. 1,600. 700. 2,128. 4,428. 700. 600. 280. 1.580. 400. 500. 300. 150. 1,350. 300. 300. 300. 160. 460. 700. 50. '50. 800. 2,665. 13,068. Tvr. 16 Universitetet 1857—1863. Efter Finontsloven for 18^/ss, 4, Nniversitetsqvirsturens Einbedsmlrnd. Qvcestor ............ 2,000 Rd. Bogholderen..........1,650 — Kassereren ...........1,600 — Kasfecoutrollsreu.....1,400 — en Assistent........... 600 — to Skrivere a 360 Rd. . 720 — et Bud .............. 360 — 8,330 Rd. to Ill8peerors8 czvssstnrW a 200 Rd............ 400 — 4 Universitets'- og Com- mnniteissorvalleie.' 1 a l,226 Rd. 65 tz.l I s 1,280 — . - I a 1,000 — , - i..... 15 890 — - - > --4,396 Rd. 65 h. 5. Underordnede Betjente. 2 Universiletspedeller a, 300 Rd. 600 Rd. Pedellen ved det lægeviden- skabelige Faculret....................350 — Universiiets-Portneren..............300 — Universiiets-Fyrboderen............135 — Bndet ved det lægevidenska- belige Facultet........................50 — Nogle nf Eomiteen forliiganede Embedsnicrnd og Betjente. Forstanderen for det juridisk- practiftc Selstab.......... 300 Rd. Secreiceren ved den Arnce Magncranfke Stiftelse...... 300 — Secrelanus Consistorii...... 200 — Referendarius Consistorii .... 200 — Consistorii Fuldmægtig...... 200 — Pastoralseminariet: Provst Munter...... 400 Rd. Slotspræst Panlli ... 600 — Etatsraad Casse .... 200 — Organist Berggreen.. 100 — - 1,300 - Jalt... Recapitulation: 1 ................................ 2................................. 3................................. 4................................. 5................................. 6................................. Efter Lovforslaget. Rs. Rc>. 13,126. 65 150. 200. 130. 65. 545. 200. 400. 1.145. 1.435. 2,500. 2,500. 72,000. 9,300. 10,403. 13,126. 65 1,435. 2,500. Rv. 2,000. 1,800. 1,800. 1,400. 600. 850. 425. Tilloeg i Byg. 8,875. 600. 1,326. 65 1,380. 1,100. 990. ! 14,271. 65, 100. 700. 50. 400. 50. 350. 90. 225. 50. 290. 1,725. 100. 400. 100. 400. 100. 700. 300. 600. 5,200. 2,100. 2,665. 1,145. 290. 600. 108,764.65 12,000. 1,600. 3,100. 77,200. >1,400. 13,068. 14,271. 65 1,725. 3,100. >20,764. 65 Tor 90. 50. 50. 50. 240. 240. 3,635. 90. 240. 3,965*) *) Af denne Udgift bliver Communitetet? Andel i Qvcrsturudgifterne at udrede af Communitetet. Lomiingslove. 17 Efter Finantsloven sor 18^/58. Ester Lovforslaget. Tillceg i Penge, Jalt Penge. Tillceg i Byg. 1^. Communitttct. I Kasseeonlrollor ved Communilctet .. Rv. 500. 100. 500. 250. 100. 200. 300. 50. Rv. 100. 50. Rd. 600. 150. 500. 300. 200. 300. 300. 50. Tvr. Biceinspecioren paa Regenisen....... Lcegen ved Regenlfen og CoUegierne ... Medlemmerne af CoiiiminiiielSslipendie- 50. 100. 100. 2,000. 400. 2,400. Lovforslaget undergik en gjennemgaaende Forandring ved Behandlingen i Rigsdagen og blev af Samme vedtaget i en hel ny Skikkelse,*) I Korthed bemcerkes heroin Folgende: Det for Universitetet scerlig forelagte Lovudkast blev samlet til een Lov med de af Ministeriet samtidig forelagte Lovudkast a) om en Forbedring af Lonningerne ved den polytechniske Læreanstalt, d) om Lonningsforhoielfe for Embeds- og Tjenefte- personalet ved Soro Academi udenfor Lcererne ved Skolen og Opdragelsesanstalten, e) om et Tillceg til de ved Lov af 28de Marts 1855 fastsatte Lonninger for de ved de lcerde Skoler i Kongeriget Danmark og ved Soro lcerde Skole .'g Op- dragelsesanstalt ansatte Rectorer og Lcerere, 6) om Linninger for de ved det Konge- lige Dovstummeinstitut ansatte Embedsmcend og Betjente, hvortil endnu blev foiet Lonningerne for de ved Skolelærerseminarierne ansatte Embeds- og Bestillingsmand. I Spidsen af Loven blev indskudt to nye almindelige Bestemmelser. Den ene af disse angik Omsætningen af en Qvotadel af Lonningerne til Sced, faaledes at 5 Rv. fcettes lige med en Tonde Sced og at Sceden beregnes Embedsmanden til Jndtcegt med Gjennenisnitsvcerdien af de 4 Scedarter. Hvede, Rug, Byg og Havre efter Eapitelstaxten for det foregaaende Aars Afgrode af Hvede i det sam- lede Lollands-Falsters Stift og af Rug, Byg og Havre i Sjcellauds Stift Deu anden Bestemmelse gjaldt Cnmnlation af flere Embeder og gik ud paa, at den Embedsmand, som forener slere Embeder eller offentlige Bestillinger, skal i disses sammenlagte Lonninger lide et Afdrag, saa stort som Halvdelen af alle disse Lonninger tilsammen. For Universitetet scerligt blev det foreslaaede Oprykningssystem med Alders- tillceg efter visse Aars Tjeneste vedtaget uforandret. Derimod bleve Lonnings- satserne forandrede, idet der istedcnfor Lovforslagets Begyndelfeslonning 1,200 Rd. med 90 Tdr. Byg blev sat en Begyndelseslonning af 1,500 Nv. og et Maximnm for Lonningen af 2,900 Rd. med den ovenfor omtalte Scedomskrivning. *) Rigsdagtid. for 1857, 9de Sess. Folketh.-Tid. Sp. 47 — 49, 524 — 59, 2911 — 78, 2981 -3056, 3279—3354. Landsth.-Tid. Sp. 1380. 87. 1457—75, 1633-48, 1712-28. Anh. Sp. 429-30. 45-52. 53-64, 465-556, 825-30, 1361 — 70. Anh. L. Sp. 429-430. Dep.-Tid. for 1857, S. 1019-28, N45-54, 66-69, 84-91 ; for 1858, S. 145 — 152. Universitets-Meddelelser. 3 18 Universitetet 1857—1863. For de to Lectorer ved det lægevidenskabelige Facultet og de 3 normerede Docenter i de levende Sprog ved det philosophiske Facultet blev Lonningen bestemt til 1.100 Nd., efter 3 Aars Tjenestetid til 1,300 Rv. og efter L Aars Tjenestetid lige med Professorer paa yngst Gage og fremdeles samme Alderstillæg som disse. For de extraordincere Docenter blev den sccrlige Bestemmelse i Lovforslaget om et Anciennetetsforbehold udskudt. Tvende nye Bestemmelser bleve tilfoiede i Loven, den ene, at de Universitets, lcerere, som herefter anscettes, forpligtes til uden Bederlag at holde Forelæsninger ved den polytechnifte Loereanstalt. den anden, at Adgangen til Lærerposterne ved Universitetet ikke skal vcere indskrcenket ved nogen bestemt Examen. For samtlige Embeds- og Bestillingsmand udenfor Lærerpersonalet blev der ikke fundet Foie til at foretage nogen Lonningsforandring eller bevilge den, Enkelte af dem ved Lovforslaget tiltcenkte. Lonningsforhoielse. I Loven blev der kun scerligt optaget de hidtilværende Lonninger med Tillceg af Soedomskrivning for folgende pensionsberettigede Embedsmand: Bibliothekaren, Gartneren ved den botaniske Have, Qvcestor og Bogholderen ved Universitetsqvcesturen. Til Lonningerne for alle de ovrige Einbeds- og Bestillingsmand blev bevilget en samlet Sum af indtil 20,000 Nv. aarlig, hvoraf l 1,000 Rd. omskrives til Sced. Fremdeles blev en samlet Sum af 2,700 Rd. henlagt til Udredelsen af de Lon- ninger, der ere at betragte som Honorarer, hvilke udelukkedes fra Soedomskrivning. Under disse blev 100 Rv. bevilget til Forhoielse af Regentslcegens Honorar. Sluttelig blev der i Loven tilfoiet midlertidige Bestemmelser om en Begrcendsning af de efter Lovens Bestemmelser udkommeude Lonningstillceg og om Bibeholdelsen af de Jndtcegter, som Enkelte for Tiden maatte have mere end der vilde tilkomme dem efter Loven. Den derefter udkomne Lov om Lonninger for de ved Kjobenhavns Universitet, den polytechniske Lcereanstalt, de lcerde Skoler og So ro Academi samt det Kongelige Dovftu mineinstitut og Skole- lærerseminarierne ansatte Embeds- og Bestillingsmand lyder saaledes. *) Vi Frederik den Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark, o. s. v. Gjore vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Li ved Vort samtykke stadfcestet folgende Lov: Almindelige Bestemmelser. § 1. Af de i denne Lov fastsatte aarlige Lonninger, der ikke ere opfsrte som Honorarer eller indbefattede under de for forskjellige Embeder og Bestillinger fastsatte runde Summer, anscettes 60 Nd. af hvert af de forste 5 Hundreder, 40 Rd. af hvert af de folgende 5 Hundreder, 20 Rd. af hvert af de nceste 5 og endelig 10 Rv. af hvert af de derefter folgende 5 Hundreder til Sced, saaledes at 5 Rd. scettes lige med en Tonde Sced. Denne Anscettelse finder kun Stev, forsaavidt den giver et helt Antal Tonder, medens det ovrige Belob ikke bliver Gjenstand for Anscettelse. Fremdeles skal den Del af den aarlige Lonning, som efter denne Be- *) Skjondt Loven kun delviis angaaer Universitetet, meddeles den dog her i sin Helhed for at have deu samlet paa et Sted i „Meddelelserne". Lomnngslove. 19 stemmelse kommer Embedsmandene til Gode, afrundes saaledes, at den udgjor et lige Antal af hele Rigsdalere, saa at det Overskydende bortfalder. Det Qvantnm Sced , der saaleves tilkommer en Embeds- eller Bestillingsmand, beregnes ham til Jndtcegt med Gjennemsnitsvcerdien af de 4 Scedarter. Hvede, Rug, Byg og Havre efter Capitelstaxten for det foregaaende Aars Asgrode af Hvede i det samlede Lolland-Falsters Stift og af NUg, Byg og Havre i Sjæl- lands Stift. Den Scedvcerdi, som herefter kommer Bedkommende tilgode, anscettes dog i intet Tilscelve til mindre end 5 Rd. pr. Tonde. Den udbetales ham i Forbindelse med og paa samme Maade som hans ovrige Gage. § 2. Forener Nogen flere af Staten lonnede Embeder eller Bestillinger, komme de ham derfor tillagte Pengeindtcegter, hvad enten disse udreves af Konge- rigets Finantser eller as de i Finantsloven opforte scerlige Fonds eller de ere op- forts paa Monarchiets eller en anden Landsdels Budget, sammenlagte i Betragtning, og bliver for Kongerigets Vedkommende det ham tilkommende Qvantum Sced at udrede med en forholvsmcessig Del af det til den samlede Lonning svarende Belob. § 3. Forener Nogen flere Embeder eller offentlige Bestillinger, skal han i disses sammenlagte Lonninger lide et Afdrag, saa stort som Halvdelen af alle disse Lonninger, med Undtagelse af ven hoieste, eller forsaavivt flere ere lige hoie, en af disse; dog bor dette Afdrag aldrig overstige en Fjerdedel af den samlede Lon- ning. Dette Afdrag fordeles paa de forskjellige Embeders eller Bestillingers Ind- tcegter i Forhold til disses Storrelse, men indeholdes ifolge denne Lov knn af de Lonninger, der udredes af Kongerigets Finantser eller af de Stiftelser, hvis Ind- tcegter og Udgifter bestemmes i Finantsloven. For de nu Ansattes Vedkommende skulle Afdragene ikkun fkee af de ved denne Lov fastsatte Pcngetillceg. Det sorbeholves iovrigt ncermere at ordne dette Forhold ved de aarlige Finantslove, sorsaavidt Saadant maatte vise sig nodvendigt. Universitetet. §4. Normerede Professorer og Lcerere. De normerede Professorer af samtlige Faculteter ved Kjobenhavns Universitet lonnes: ved den forste Anscettelse med........ 1,500 Rd. aarlig, ester 3 Aars Tjenestetid — ........ 1,700 — — — 6 — — — ........ 1,900 — — — 9 — — — ........ 2,100 — — — 12 — — — ........ 2,300 — — — 15 — — — ........ 2,500 — — — 20 — — — ........ 2,700 — — — 25 — — — ........ 2,900 — — De to Lectorer ved det lægevidenskabelige Facultet og de 3 normerede Do- center i de levende Sprog lonnes: ved den forste Anscettelse med..................1,100 Rd. efter 3 Aars Tjenestetid — ............. 1,300 — — 6 — — scettes de lige med Professorer paa yngst Gage og nyde derefter samme Alderstillceg som disse. § 5. Til en Forbedring af de extraordincere Docenters Lonninger, der for 3» 20 Universitetet 1857—18L3. Tiden afholdes as Universitetets Reservesonds disponible Renter. Universitets Budget, Udgistspost 8. tilstaaes 2.500 Rv. aarlig. hvoraf 650 Rv. anscettes i Sced (8§ 1"2). § 0. Det paalcegges de Universitetslærere, som herefter anscettes. uden sarligt Vederlag at holde de Forelæsninger og lede de øvelser i den polytechniste Lareanstalt. som henhore under deres Fag. Adgangen til Lærerposterne ved Uni- versitetet skal ikke vare indskrænket ved nogen bestemt Examen. ^ 7. De Jndtagter. som nogle af Universitetslærerne oppebåre som Med- lemmer as Stipendie- og Communitetsbestyrelsen, som Ephorer, InZpeotorss ^use- sturse, Rekeren^rius (!onsi8tc)i-ii, Secretar i Consistoriet, som Hospitalslæger og som Larere ved den polytekniske Lareansialt, skulle ikte inddrages under Be^temnlel- serue i denne Lovs Z 3. tz 8. Bibliothekaren lonnes indtil videre med 1,600 Nv., Gartneren ved den botaniske Have med 1,200 Rv. (foruden fri Bolig og 6 Favne Brcende). Qvastor med 2,000 Nv.. Bogholderen med 1,650 Rd. § 9. Der stilles til Ministeriets Naadighed en samlet Sum af indtil 20,000 Rd. aarlig. hvoraf 1 1,000 Rv. ansattes til Sced og udbetales efter Be- stemmelserne i § 1. sor dermed at lonne de ved Universitetet, sammes Museer og Samlinger, Universitetsqvasturen og Commuuitetet antagne Bestillingsmand og Betjente, nemlig Underbibliotekarerne. Observator ved det astronomiske Observa- torium, Prosectorer. Couservatorer. Regentsens Provst og Liceiuspector, Secrctceren ved den Arna-Magnaanske Stiftelse, Conjistorii ^uldmagtig. Forvaltere. >>.aosereien ved Qvastureu, Kassecoutrolloreu. Assistenter, Gartnersvende. Pedeller, Skrivere, Portnere. Fyrbodere, Buvde og Materialsnedkere, samt til Assistance vev det mine- ralogiske Museum, Prosectorarbeide ved Museet for Physiologi og sammenlignende Anatomi og Tilsynet med det astronomiske Observatoriums Jnstrumeutsamling. tz 10. Som Honorarer bevilges en samlet Sum as 2.700 Rv., nemlig til In5ptetid. For hver tre Aars yder- ligere Tjenestetid foreges Gagen med 200 Rd, indtil den naaer 2.500 Nv. eller en Sum. der ligger mellem 2,500 og 2.700 Rv.. hvorefter den efter hver fem Aars Tjenestetid foreges mev 200 Rd.. dog at den ei overstiger 2,900 Rd. Bed den i denne Paragraph bestemte Nedscettelse af Gagen maa denne dog ikke gaae ned under 1.500 Rd. Den polytechniste Læreanstalt. H 12. De faste Lenninger ved dette Institut anscettes herefter saale-.es. Larerne i Mathematik og i Mafkinlcere og geometrlst Tegning lonues som ve normerede Docenter ved Universitetet. Lcererne i Chemi lounes hver med........................................aattig. Lonningslove. 21 Lcereren i Physik lonnes med......................... 400 Rd. aarlig, Lcereren i Technologi lonnes med.....................1,690 — — § IA. De ovenncevnte Lccrere ere forpligtede til, om forlanges, at holve de til deres Fag horende Forelæsninger ved Universitetet. Den nuvcerende Lcerer i Maskinlcere er forpligtet til uden scerligt Vederlag at forestaae Tegneundervisningen og holve Forelæsninger over den mathematiste Physik. Z 14. Til Honorar for det Medlem af Bestyrelsen, der tiltrceder samme i Sager, der angaae Jnstitutet for Metalarbejdere, fajtscettes 100 Rv. aarlig. Til Honorarer for Forelæsninger over Malhematik, descriptiv Geometri, Naturhistorie og Bygningsfagene. samt midlertidigt over Landoconomi og Ager- dyrkningschemi bevilges 3,100 Rv. aarlig. Paa de i denne Paragraph ncrvute Honorarer konnne Bestemmelserne i § 3 ikke til Anvendelse. § 15. Til Jnspectoren. Vcerkstedsforstanderen, 5 Amanuenses, en Mecha- nikus og 4 Betjente bevilges en samlet Sum af iudtil -1,100 Rv. aarlig, hvoraf 2,400 Nv. ansattes til Sced. De lcrrde Skoler i Kongeriget og Soro lcrrde ^kole og Opdragelsesanstalt. Z 16. Paa de ved Lov af 28de Marts 1855 fastsatte Lonninger for Rec« torerne og Lcererne ved de lcerde Skoler i Kongeriget Danmark og ved Soro lcerde Skole og Opragelsesanstalt skulle Bestemmelserne i ncervcerende Lovs §§ I til 2 incl. komme til Anvendelse. § 17. Til Jnspection og Tilsyn med Skolebibliotekerne bevilges i Honorar en samlet Sum af 1,682 Rd. Ligeledes bevilges til Jnspection og Tilsyn med Bibliotheket og Samlingerne i Soro, til Lcegehjcelp og Universitetsqvoestnrens Be- styrelse af Acaderniets Depositum i Honorar en samlet Sum af 1,810 Rd. Paa disse Honorarer komme Bestemmelserne i § 3 ilke til Anvendelse. § 18. Til Pedellerne ved de lcerde Skoler og Ronne hoiere Realskole stilles en samlet Sum af 1,320 Rd., hvoraf 730 Rd. anscettes til Sced, til Ministeriets Raadighed. H 19. Bestemmelserne i § 1 konnne ikke til Anvendelse paa Lcerernes Andel i Skolepengene, eller paa de Belob, der ere tilstaaede i Husleiehjcelp, Godtgjorelse for afstaaet Embedsjord og Husleilighed eller for Brcendsel. til Hestehold o. desl. Embedsmand ved Soro Academies Gods-, Kasse- og Regnskabsvæsen, samt ved sammes Forstvæsen. Z 20. Jnspectoren sor Soro Academies Gods- Kasse- og Regnskabsvæsen lonnes med 1,650 Rv., Bogholderen med 800 Rd. og sor hver femte Aars Tjeneste et Tillceg af 200 Nd. indtil 1,600 Rv. Forstinspectoren lonnes med 1,200 Rv. § 21. Der stilles til Ministeriets Raadighed en samlet Sum af indtil 4.300 Rv., hvoraf 2,000 Rv. anscettes til Sced, for dermed at lonne Kassereren, Assistenten, Gymnastikassistenten, Gartneren. Organisten, Sygevogtersken, Opvartere, Bnvde og Gangkone ved Soro Academies Skole og Opdragelsesanstalt, samt vev Gods- Kasse- og Regnskabsvæsenet. Ved Bacance i Kassererposten nevscettes Summen med 600 Rv. Endvidere stilles til Ministeriets Raadighed en samlet Sum af indtil 4,750 Rv., 22 Universitetet 1857 — 1863. hvoraf 2,7(10 Rv. anscettes til Sced. for dermed at lonne 2 Skovridere, I Forst- candidat, 13 Skovfogeder og 2 Tilsynsmcend. § 22^ Der bevilges en Sum af 884 Nd. i Honorarer til Prcest, Byfoged, Klokker, Graver. Ringer, Arrestforvarer, Uhrmager og Skorstensfejer. Ligeledes bevilges 532 Rv. 32 h. i Honorar til Forstkassereren og det ovrige underordnede Personale ved Forstvæsenet. Det Kongelige Dovstumme-Jnstilut. § 23. Forstanderen for det kongelige Dovstumme-Jnstitut, der tillige er Forstelcerer, lonnes ved den sorste Anscettelse med 1.600 Nd. aarlig. For hver 5 Aars Tjeneste foreges Lonnen med et Tillceg af 200 Rd.. dog saaledes, at den ikke kan overstige 2,200 Rd. Den unvcerende Forstander beholder, hvad han har mere, end her er sastsat, som et personligt Tillceg. § 24. Anden- og Tredielcerer lonnes hver med 500 Rd. aarlig og fri Bolig for en Ugift. For hvert 3die Tjenesteaar erholde de et Tillceg af l00 Rv. hver, indtil Gagen er naaet til 1,000 Rv. § 25. Fjerde- og Femtelcerer lonnes hver med 400 Rd. aarlig samt fri Bolig for en Ugift. For hvert tredie Tjenesteaar erholde de et Tillceg af 50 Rd. hver, indtil Gagen er naaet til 1.000 Rd. § 26. De ovrige Lcerere, hvilke den intellectuelle Undervisning er betroet — hvis Antal for Tiden er 2, men ved Dovstnmme-Jnstitutets eventuelle Udvidelse vil blive 3 — lonnes hver med 300 Rd. aarlig, fri Kost og Vask som en Elev paa Jnstitutet samt Bolig for en Ugift og erholde for hvert tredie Tjenesteaar et Tillceg af 50 Rd. hver, indtil Gagen er naaet til 800 Rv. § 27. Forste Lcererinde lonnes med 300 Rd. aarlig samt fri Bolig for en Ugift og erholder for hvert 3die Tjenesteaar et Tillceg af 50 Rd., indtil Gagen er naaet til 600 Rd. — Anden Lcererinde lonnes med 200 Rd. aarlig samt fri Bolig for en Ugift og erholder sor hvert 3die Tjenesteaar et Tillceg af 25 Rd., indtil Gagen er naaet til 400 Rd. § 28. Til Lonningerne for Lcererne i Tegning og Gymnastik og for Haand- vcerkslcererne, samt for Lcegen og de ovrige ved Dovstumme-Jnstitntet ansatte Be- tjente anscettes en samlet Sum af 2,100 Nd. aarlig. — Haandvcerkslcererne tillcegges derhos fri Bolig for en Ugift og Portneren fri Bolig for en Gift. § 29. Det Deputat af Brcende og Lys, som hidtil har vceret tillagt flere af Jnstitntets Embedsmcend og Betjente, bortfalder fra den Tid, da ncervcerende Lov trceder i Kraft, dog saaledes, at disse Emolumeuter vedblive som personlige Tillceg for dem. hvis Pengelon ikke ved denne Lov er bleven forhoiet med et tilsvarende Belob. Skolelærerseminarierne. § 30. Paa de ved Lov af 15de Februar 1857 fastsatte Lonninger til For- standeren ved Jonstrnp Seminarium og Lcererne ved alle Skolelærerseminarierne skulle Bestemmelserne i ncervcerende Lovs §§ 1 til 2 incl. komme til Anvenvelse. H 31. Der bevilges for alle Skolelærerseminarierne en samlet Sum af indtil 800 Rd. i Honorarer for Seminaristernes praktiste Veiledning, Lcegetilsyn, Protocol- soring og deslige. § 32. Til Betjente og Gangkoner bevilges for alle Skolelærerseminarier en samlet Sum af 416 Rd., hvoraf 250 Rd. anscettes til Sced. Lonningslove. 23 Almindelige Bestemmelser. § 33. Hvad Nogen maatte have mere i Lon, end der efter denne Lov til- kommer ham, beholder han som personligt Tillceg. Personlige Tillceg bortfalde med de Belob, hvormed Gagen foreges ved Alverstillcrg. § 34. Hvad der i Henhold til denne Lov udredes i Honorar eller i Lon- ninger af de i §§ 9, 10, 14, 15. 17, 18. 21, 22. 28, 31 og 32 udkastede samlede Summer, giver ikke Adgang til Pension, dog at de nu Ansattes Ret forbeholdes. § 35. Denne Lov. der trceder i Kraft den I ste April 1858, underkastes eu almindelig Revision inden Udlobet af Finantsaaret 1863 — 64. For Finantsaaret 1858—59 bevilges det Tilskud til Lonningerne, som udfordres efter ncervoerende Lov. Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette. Givet paa Vort Slot Christiansborg, den 12te Iannar 1858. Under Vor Kongelige Haand og Segl. (I- 8.) _ C. Hall. Som soerlige, Loven af I2te Januar 1858 vedkommende, Be- stemmelser ere, forsaavidt Universitetet angaaer, at mcerke: — Ved Lov af 19de Februar 1861 om Lonninger for de under Konge- rigets Ministerier horende Embeds- og Bestillingsmand med Undtagelse af selve Ministeriernes Personale § 3, sammenholdt med K I. er nied Hensyn til Be- regningen af den Sced, hvortil Lonningen efter Lov af 12te Januar 1858. § 1, omskrives for de i Lovens § 8 ommeldte Embedsmand gjort den For- andring, at Sceden ved Omskrivningen ansoettes til 4 Nd. Tonden istedensor til 5 Rd. — Kort efter at Loven af 12te Januar 1858 var udkommen, blev til Vej- ledning for Qvcesturen ved Opgjorelsen af den nodvendige Fortegnelse over de ved Loven bestemte Lonninger ved Ministeriets Skrivelse af 16de Marts 1 858 meddelt Samme dels almindeligere Negler for Lovens Anven- delse i sorskjellige Hovedpunkter, om hvilke dens rette Forstaaelse fremkaldte Sporgsmaal, dels en forelsbig Opgjorelse af eller Bemærkninger om Lon- ningsudregningen for Enkelte af Professorerne og Docenterne, for hvis Ved- kommende der med Hensyn til Anciennetet, personlige Tillceg eller deslige Mo- menter kunde reises Tvivl. De saaledes om Lovens Anvendelse i Almindelighed meddelte Regler ere givne saaledes : §§ l og 2. Disse Paragraphers Anvendelse skjonnes ikke at kunne foranledige Tvivl eller Vanskelighed, saameget mindre som der herved i det Hele kan folges samme Regler, som ere lagte til Grund ved Gjennemssrelsen af Lovene af 28de Februar 1856 og 15de Februar 1857 om Udbetaling af Gagerne for Finantsaarene 1856—57 og 1857 - 58. § 3. Ved at bringe denne Paragraph i Anvendelse i Forbindelse med For- skrifterne i Lovens § II er det et Hovedsporgsmaal, om Afkortningen efter § 3 skal foretages for eller efter Nedsættelsen ifolge H 3, 2det Punktum. 24 Universitetet 1857—1863. Ligesom det i og for sig er det Naturlige og synes at vcere forndsat ved Lovens § 3, at Afkortningen efter denne Paragxaph stal skee forend Nedsættelsen, efter §11, faaledeS forekommer det Ministeriet utvivlsomt, at denne Fremgangs- maade folger af Opstillingen i Loven og den utvetydige Hensigt med § I > , der ikkun giver ncermere Bestemmelser for Overgangstiden. Efterat nemlig tz 3 uden Henvistting til de efterfolgende Paragrapher har givet den almindelige Regel for Afkortning paa Grund af. at den samme Embedsmand forener flere Embeder eller offentlige Bestillinger, og derpaa § 4 den almindelige Regel sor Universitetslærernes Lonningsfatser. solger i § Il en transitorisk Forstrift om den Begrccndsning, som de efter Lovens forudgaaende Paragrapher udkommeude Lonninger stnlle underkastes med Hensyn til de oieblikkelige Indehavere. Naar det da i § l I. 2det Punktum, hedder „og stal den saaledcs sremkomne Gage vcere den, der tilkommer ham isolge hans ncervcerende Tjenestetid", er derved den Lonning, som udkommer efter § ti, tydelig betegnet som det endelige Resultat af Lovens Anvendelse paa den Paa- gjcrldende. Med denne Paragraphens klare Hensigt vilde det komme i Strid at lade Afkortningen efter tz 3 foregaae efter Nedscettelsen ifolge § ti, da i saa Fald den efter § I l udregnede og i Loven som endelig betegnede Gage vilde blive yderligere at nedscette. I Overensstemmelse med denne Forstaaelse af Loven vil Ministeriet have den Regel for Udregningen lagt til Grund, at Afkortningen efter § 3 foretages forend Omskrivningen ester § 1 1, og exempelvis bliver Beregningen folgende: Professor Fengers uuvcerende Gage 1,000 Rd,, bliver ester § 4 , da han 12 Aar har vceret Professor.................. 2,300 Rv. Som Directeur for Landbohoiskolen har han, saavidt vides......... .......................... 1.000 ialt... 3,300 Rd. heri afkortes det Halve af den sidstncevnte Gage efter § 3 500 — tilbage... 2,800 Rd. hvoraf Universitetet har at ndrede og Kongerigets Finantser Derester bliver hans Gage ved Universitetet.......... 1,951 >>0 H. Men da denne overstiger 30 pCt. af hans nnvcerende Gage ved Universitetet med................... 651 50 - bliver den at nedscette til......................... 1,300 Rd. hvilket Belob dog atter efter § I I sidste Punktnm for- hoies til.................................. 1,500 hvilken Gage bliver den. der tilkommer ham ved Universitetet ifolge hans ncer- vcerende Tjenestetid. Det nceste almindelige Sporgsmaal ved Anvendelsen as H 3 er, hvorvidt der foruden de i Lovens § 7 ncevnte Indtcegter. som udtrykkelig ere undtagne sra Reglen i § 3 , kunne fremtrcede andre deslige Indtcegter, der ikke paa en faadan Maade kunne henfores uuder Lonning i Embeder eller offentlige bestillinger, at tz 3 derpaa kan finde Anvendelse. Asgjorelsen heraf vil naturligvis beroe paa Bestaffenhedeu af de i de enkelte Tilfcelde forekommende Indtcegter, hvorom fulvstcendig Oplysning forst vil foieligge, Lonningslcwe. 25 naar de specielle Opgivender om hver Enkelts Biindtcegter, som Qvccsturen vil have at tilvejebringe, ere fremkomne. Imidlertid troer Ministeriet til Veiledning ved Forstaaelsen af Loven i dette Punkt allerede her forelobig at burde meddele nogle dels almindeligere, dels spe- ciellere Bemærkninger. tz 3 ncrvner udtrykkelig kun „Embeder og offentlige Bestillinger" og betegner, som det synes med Flid, de Jndtcegter, med Hensyn til hvilke Afkortningen stal flee, med Udtrykket „Lonning", hvilket efter den Anvendelse, Ordet har faaet i Lov- givningsfproget ved de senere Lonningslove, nmiskjendelig antyder, at der ncermest er tcrnkt paa egentlige Gager, der give Pensionsberettigelse, i 3Rodscetning til blotte Honorarer eller Bederlag for Forretninger eller Arbeide, hvormed en slig Be- rettigelse ikke er forbunden. Paa den anden Side ere i Lovens § 7 enkelte saa- danne Jndtcegter udtrykkelig undtagne fra den almindelige Regel i § 3, som i Lovens tz 10 ere scerlig stemplede som Honorarer, saa at Honorarer, alene som saadanne, ikke kunne siges at vcere uudtagne sra Reglen i § 3. Herved begrundes nncegtelig en ikke ringe Tvivl om, hvilken Udstrækning Bestemmelserne i tz 3 skulle gives og om Paragraphens Anvendelse efter det Bemcerkede kan indskrænkes til Lonninger. Men efter den Tanke, som baade Udtrykkene i Paragraphen og Aanden i det Hele, der gaaer igjennem Loven, tilsiger at uuderlcegge Bestemmelsen i § 3, ligesom ogsaa i Henhold til de Udtalelser, der om Paragraphens Forstaaelse fandt Sted ved Lovens Vedtagelse af Rigsdagen, vil Ministeriet vcere tilboieligt til at antage som almindelig Regel og troer uden Betænkelighed at turde gaae ud fra. at i det Hele de Biindtægter, der ikke have Character af Gage eller Lonning, ere uudtagne fra Forskriften i § 3, eller at i ethvert Fald Paragraphens Anvendelse paa dem maa forbeholdes den ncermere Afgjorelfe, som forudfcettes ved Paragraphens sidste Punctum. Efter denne Betragtningsmaade antager Ministeriet, at § 3 bliver uanvendelig paa de Godtgørelser, der ere sorenede med offentlige Hverv, som Rigsraad, Rigs- dagsmand, Statsrevisor. Med Hensyn til de med Communalstillinger forbundne Jndtcegter vil Sporgsmaalets Afgjorelfe beroe paa, hvorledes og med hvilke Rettig- heder Jydtcegteu er den Paagjceldende tillagt, i hvilken Henseende de fornodne ncer- mere Oplysninger maae afventes, forinden Bestemmelse kan tages. § 4. Tjenestetiden bliver at regne fra den Paagjceldendes forste Anfcettelse i normeret Lcerer- (Professor. Lector, Docent) Plads ved Universitetet. Vel var der i det af Ministeriet Rigsdagen forelagte Lovudkast, overens, stemmende med det derom i Universitetscomite-Betcenkningen indeholdte Forslag, op- taget den Bestemmelse, at ved Beregningen af en Professors Tjenestetid skulde den, hvem der var tillagt Auciennetet foran en Anden, der tidligere var ndncevnt til Professor, betragtes som beskikket til Professor samtidig med denne Sidstncevnte. Da denne Regel — efter udtrykkelig Omtale i den Betcenkning, som blev afgiven af det til Lovens Behandling as Folkethinget nedsatte Udvalg — er udeladt af Loven, er det en Selvfolge, at den ikke kan bringes til Anvendelse. Altsaa vil til Exempel Professor Grams Tjenestetid, endskjondt han i Facnlletet har Plads foran Professor Kayser, der er bestikket til Prof. extr. under 29de September 1848, blive at regne fra hans Anscettelse i normeret Plads den 22de Januar 1849. I det Tilfcelde, hvilket indtrceder med Professor Buntzen, at en Lector er oprykket til Professor, antager Ministeriet, at Loven kan gives tilbagevirkende Kraft, Universitets-Meddelelser. 4 Universitetet 1857—1863. saa at Ancieuncteten kan regnes fra den Tid, da deu Paagjceldende ifolge Loven vilde vcere oprykket paa normeret Prosessorgage. SporgSmaalet er iovrigt uden praktist Betydning, da Professor Buntzen er den Eneste, med hvem dette vil blive Tilscelvet, og hanS Gage efter Lovens § 1 l bliver, selv om hans Aneiennetet forst regnes fra hans Auscettelse i normeret Professorat, efter Lovens § Il sidste Punktum 1,500 Nd. H 7. Hvad der i Almindelighed er at bemcerke om Anvendelsen af denne Paragraphs Bestemmelser, er alt ovenfor yttret ved § 3. § II. Iste Punktum. Ministeriet antager, at Bestemmelsen om det her bevilgede personlige Tillcrg af 200 Rd. kommer til Anvendelse ogsaa i det Tilfcelde. at Afkortningen efter tz 3 medforer, at det ester § 4 udkommende Tillceg til de nuvcerende Gager vil enten helt eller sor en Del bortfalde. Naar. til Ex., Con- ferentSraad Werlauff, der som Overbibliothekar ved det store Kongelige Bibliothek har en Gage af 800 Rd., stal lide Afkortning for denne i det ham efter Lovens tz 4 tilkommende Tillceg og dette vil bevirke, at han intet Tillcrg faaer, men at hans Gage ved Universitetet forbliver, som hidtil................. 2,000 Rd. bliver ester §11, forste Punktum, hertil at foie et personligt Tillceg af 200 — 2det Puuktum. Ved Beregningen af hvad den nuvcerende Gage udgjor bliver i de eukelte Tilfcelde. hvor Professorer eller Docenter for Tiden oppebcere personlige Gagetillceg. disse Tillceg at sammenlcegge med Normalgagen, for at udfiude det Belob. som efter Loveus § II, 2det Punktum, ikke maa overskrides med 30 pCt. Naar der i samme Passus af Paragraphen in tine tilfoies „og stal den saa- ledes fremkomne Gage vcere den, der tilkommer ham ifolge hans nuvcerende Tje- nestetid/' fremkommer derved i et, faavidt vides dog enkeltstaaende Tilfcelde, en synderlig Ineonfeqvents. Dette Tilfcelde indtrceffer med Professor Schiern. Han er ansat i normeret PladS den 18de Mai 1851. Efter Lovens §4 vilde hans Gage blive 1,900 Rv. men efter § I l kommer deri til Afgang det Belob. hvormed Tillceget overstiger 30 pCt. af hans nuvcereude Gage................-5- 80 — hvilken Gage efter § 11 stal vcere den, som efter han nuvcerende Tjenestetid til- kommer ham. Overensstemmende henned vil han. istedenfor at han efter sin Profesfor- Anciennetet d. Iste Jan. 1800 stnlde oprykke til................. 2,100 Rd. forst den Iste April 1801 oprykke til hoiere Gage og da kun til---- 2,020 — Derimod vil til Exempel Professor Hagen i det theologiste Faenltet, som forst er ansat i normeret Professorplads den 10de April 1852. efter Lovens § 4 faae i Gage den oq saaledeS fremdeles altid en hoiere Gage end Professor Schiern, nagtet han er ansat senere i normeret Plads end Schiern. saa at hanS Gage ved Universitetet bliver. . . 2,800 Rd. tilbage... 1,820 Rd. Iste April 1858 . Iste Mai 1858.. Iste Mai 1801 .. 1,700 Rd. 1,900 — 2,100 — Loimiiigsllwe. 27 Denne Jnconseqvents vil simpelt og i Lovens Aand hceves, naar der excep- tionelt tilloegges Professor Schiern den Iste April 1858 den fulde efter § 4 ud- kommende Gage uden Deconrt efter Lovens § II. Imidlertid seer Ministeriet sig ikke besoiet til nu at indvilge i en Anvendelse af Loven, der vilde stride mod dens bogstavelige Fortolkning, og Gagen for Professor Schiern bliver derfor sorelobig og efter deu ovenfor fremsatte Beregning at anscette til 1,820 Rd. Derimod vil Ministeriet vcere tilboieligt til ved nceste Finantslov at soge det Tillceg til Gagen udvirket, som ester det Antydede vil hceve det uucegtelig opstaaede Misforhold i dette Tilfcelde. 4de Puilktum. Efter Paragraphens Aand og Hensigten med den i dette Punktum tilfoiede Slutningsbestemmelse auseer Ministeriet det sor at vcere Lovens nmiskjeudelige Mening, at al Nedscettelse bortfalder, naar Gagen, efter Anvendelse af 3, 4 og I 1, 2det Puuktum, bliver uuder 1,500 Zcd. Ministeriet antager derfor, at Gageanscettelserue i et eukelt Tilfcelde, hvor Forholdet stiller sig saaledes, bliver at soretage overensstemmeude med denne Forstaaelse. For at ncevne et Ex- empel vil saaledes Lector Saxtorph, hvis uuvcereude Gage er....... 000 Rv. efter Lovens § 4, da han er ansat den l4de Januar >855, erholde eu Gage af............................................. 1,300 — endskjondt Gagen ved en ligefrem Auvendelse af Z II, Iste og 2det Puuktum, ikkun vilde blive 800 Rd. § 33. Det ausees for at vcere en umiddelbar Folge af Paragraphens Ind- hold, at naar Normalgagen, som den Paagjceldende nu oppebcerer, overstiger den Gage, som ester H 4 kan tilloegges ham, bliver dette overskydende Belob as Normal-- gagen ogsaa at betragte som personligt Tillceg, der bortfalder med de Belob, hvor- med Gagen soroges ved Alderstillcegget. Saaledes vil til Exempel Professor, Etatsraad Bornemanu, der nu staaer paa 2,600 Rd., men efter § 4 ikkun vilde faae 2,500 Rd., som personligt Tillceg efter H 33 beholde........... 100 Rv. og end yderligere efter H li, Iste Pnnktnm, erholde................ 200 — ialt... 300 Rd. hvilket samlede Belob ved Alderstillceg skal bortfalde. Denne Del af Skrivelsen blev meddelt det af Folkethiuget i deu 10de Rigs- dagssessiou 1858 til Fiuantslovens Behandling nedsatte Udvalg, som i siu Betcenc- niug over Finantslovndkastet for 1859 — 00 erklcerede, at det ikke skfonnede rettere end, at Ministeriet i det Hele havde opfattet Loven i den Aand, i hvilken den var given, og at Udvalget Intet faudt at eriudre mod Fortolkningen af de enkelte Punkter^). Skrivelsens andeu Del omhandlede scerlige Tilscelde, som vedkom enkelte as de normerede Professorer eller Docenter ved Universitetet, og personelle Detailsporgs- maal, der ikke egne sig til her at meddeles. — Med Hensyn til Anscettelsen og Antagelsen as de Embeds- og Be- stillingsmand, som lonnes as de ved Lov af I2te Jannar 1858 § 9 og 10 bevil- gede samlede Summer, bestemte Ministeriet, efter derom at have brevvexlet *) Jfr. Rigsdagstid. sor I »de Sess, 1858 Anh. L. Sp. 66—74, hvor den her optagne Del af Ministeriets Skrivelse findes astrykt. 28 Universitetet 1857—1863. med Consistorium, ved Skrivelse as 5te Januar 18 59, at der fremtidig skal forholdes saaledes: 1) Forsaavidt angaaer det under den ncevnte Lovs § 9 indbefattede Tjenestepersonale: a) Folgende hidtil af Ministeriet antagne Embedsmand, nemlig: Bibliothekaren og Assistenten ved den botaniske Have, Assistenten ved det zoologiske Museum, Kassereren ved Universitetsqvcestnren, Universitetets Kassecontrollor, Commnnitetets Kassecontrollor samt Universitetsforvalterne blive fremdeles at beflikke af Ministeriet, saaledes at Ministeriet for de to sorstncevnte Embedsmcends Vedkommende forbe- holder sig forinden Beskikkelsen at hore Consistorium, og at der med Hensyn til Qvcesturens Kasserer og Kassecontrollor fremdeles bliver at forholde efter den Kongelige Resolution af Ilte Decbr. 1838, ligesom den hidtidige Fremgangsmaade bliver at solge med Hensyn til Universitetssorvalterne, sorsaavidt disse Poster blive paa ny at bescette. For Secretccrposten ved den Arnce - Magnceanske Stiftelse er Bestemmelse nfornoden, da denne isolge Kgl. Resol. af 9de Juni 1850 H 7 skal ind- drages ved Pacance. (Om Besættelsen as Regcntsprovstembedet forbeholdt 'I>lini- steriet sig at udvirke ncermere allerhoieste Bestemmelse i Forbindelse med den As- gjorelse, der da sorestod en af den davcerende Regentsprovst sor kort Tid siden ind- given allerunderdanigst Ansogning om i Naade at blive entlediget fra Embedet. Ligeledes vilde ncermere Bestemmelse om Besættelsen af Lærerposten i den practiske Anatomie blive tagen i Forbindelse med Asgjorelsen af det om den davcerende Lcrrers Stilling efter Lonningsloven reiste, og da for Tiden under Forhandling i Consistorium staaende Sporgsmaal.) d) For alle de ovrige Embeds- og Bestillingsmcend bliver det samlede Be- lob, 10,318 Rd., som disses nuvcerende Lonninger udgjore, indtil videre i rund Sum stillet til Universitetets Naadighed, saaledes at de enkelte Lonninger blive uforandrede og at Bescettelsen af de enkelte Tjenester fremdeles kan skee ganske som hidtil, kun at der, forsaavidt der ved indtrcedende Leilighed onskes Forandring i Lonningsbelobet for en enkelt Tjeneste, til en faadan Forandring bliver forinden Tjenestens endelige Bescettelse at erhverve Ministeriets Samtykke. 2) I Henseende til det under Lovens § l0 optagne Personale stilles paa samme Maade, til Honorarer sor Rsksrendaiius ^onsistorii, Wrill8 Lonsistoiii, Inspsetores ^vN8tuiW og Lcegen ved Regentsen og Collegierne, i rnnd Snm invtil videre til Consistoriums Raadighed det Belob, som de nuvcerende Lonninger udgjore, ialt I,l00 Rd., saaledes at Bestillingerne be- scettes som hidtil og Honorarerne i de enkelte Stillinger blive uforandrede. Hvad de ovrige herhen horende Stillinger angaaer, nemlig Forstanderen for det jnridifl-practiske Selskab og Lcererposterne ved Pastoralseminariet, der hidtil ere be- satte ester Kgl. Resolution, ville de fremdeles vcere at bescette as Ministeriet, der forbeholder sig ved forste indtrcedende Leilighed at udvirke ncermere allnhoieste Be- stemmelse om Beskikkelsesmaaden. — Ved Skrivelse af 3die Juni 1 85 8 har Ministeriet tilkjendegivet Qvcestor, at der om enhver Oprykning til hoiere Lonning ester Lovens Z 4 bliver at gjore Indberetning til Ministeriet, og at der. forsaavidt angaaer de i Lovens § 9 ommeldte mindre Tjenester eller Bestillinger, der bescettes af vedkommende Samlingsbestyrere, bliver at indberette til Ministeriet, naar Personalforandring i Loiiiiuigsllwe. 29 disse medforer Forandring i den approberede Scedomfkrivning, hvorimod der i mod- sat Fald, naar Lonningen bliver uforandret, ikke behover at indhentes Ministeriets Samtykke til Udbetalingen af honningerne i Anledning af Personskifter i disse Tjenester. b. Lov as 19de Februar 1861 om Lonni n gerne for det ved Universi- tetsbiblioteket og det store Kongelige Bibliothek i Kjobenhavn ansatte Embeds- og Tjeneste persona le. Ved Forslaget til den soranomtalte Lov af 12te Januar 1858 blev det, som ovenfor S. 6 berort, anseet for ubetimeligt allerede i dette at optage Bestemmelser om en endelig Fastsættelse af Lonni ugerne ved Universitetsbibliotheket, eftersom det lod sig sorudsee, at disse sorst vilde kunne anscettes, naar Bibliotheket var hen- slyttet til sit nye Locale i den Bygning, som dengang stod under Opforelse. og For- retningernes Omfang da i det Hele lod sig bedomme efter de Fordringer til Arbeids- krcefterne, som det udvidede Locales Benyttelse vilce gjore. Da Bibliothekets Ind- flytning i den nye Bygning paatcenktes ivcerksat i Aaret 1861, forelagde Ministeriet den i Aaret 1860 samlede Rigsdag et Lovforslag om Louuiugerue ved Uni- versitetsbibliotheket, som med Motiverne til samme er saalydende: Forslag til Lov om Lonn in gerne for det ved Universitetsbibliotheket i Kjobenhavn ansatte Embeds- og Tjenestepersonale. § 1. Ved Universitetsbibliotheket i Kjobenhavn lonnes Bibliothekaren med 1,600 Rd. aarlig; sor hver 5 Aars Tjenestetid tilstaaes ham et Tillccg af 200 Ro., dog kan Lonningen ikke overstige 2,200 Rd.; 1ste Underbibliotekar lonnes med 1,000 Rd. aarlig; for hver 5 Aars Tjenestetid gives ham et Tillceg af 200 Rd., dog kan Lonningen ikke overstige 1.600 Rd. Paa disse Lonninger komme Bestem- melserne i Lov af 12te Januar 1858 om Lonningerue for Kjobeuhavns Universitets Embedsmcend og Betjente 1 og 2 til Anvendelse. § 2. For at vederlcegge den sornodne Medhjcelp ved Besorgelsen as Forret- ningerne ved Universitetsbibliotheket stilles en Sum af 1,900 Rd. aarlig til Raadig- hed for Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvccfenet, af hvilken Sum 1,750 Rv. doekkes af den ved Lonningsloven af 12te Januar 1858 9 til Ministeriets Raa- dighed bevilgede Sum af 20,000 Rv. aarlig. Af de tilbageblivende 150 Rd.. der tilskydes af Universitetets Kasse, anscettes 82 Rd. til Sced og udbetales efter Be- stemmelserne i samme Lovs H l. Motiver til soransta aende Lovforslag. Bed det Udkast til en Lonningslov for de ved Kjobeuhavns Universitet ansatte Embedsmcend og Betjente, som af Ministeriet i Aaret 1857 blev forelagt den da samlede Rigsdag (see Rigsdagstid. for 9de Sess. 1857, Anh. Sp. 465—556), blev det anseet utilraadeligt dengang at fremkomme med noget endeligt Forslag om Universitetsbibliothekpersonalets Lon, eftersom det lod sig sorudsee, at Forretningernes Omfang vilde stige efter Bibliothekets Heuflytning i dets nye Locale, og Ordningen af Forholdet derfor burde udscettes, indtil Bibliothekets Krav lod sig beregne, naar det nye Locale blev taget i Brug. Samme Hensyn blev taget ved Lovens Ved- tagelse af Rigsdagen (see Rigsdagstid. for 9de Sess. 1 857, Anh. L. Sp. 414) og *) See Dpt. Tid. for 1800, S. 1017 — 19. 30 Universitetet 1857 -1863. i Lovens § 8 gives en kun midlertidig Bestemmelse for Bibliothekareus Lou. Bibliothekets Indflytning i den nye Bygning paatcenkes ivcerksat i Aaret 1861, hvorom det fornodne Forslag er optaget i Finantslovndkastet for Finantsaaret 1861 — 02. Tidspunktet er saaledes kommet til den endelige Fastsættelse af Lonnings- forholdene ved Bibliotheket, som nn soges tilveiebragt ved ncervcerende Lovforslag. De nuvcerende Embedsmcend og Betjente ved Universitetsbiblioteket og de dem tillagte Lonninger ere folgende: Bibliothekaren, der lonnes med............. 1,600 Nd. Iste llnderbibliothekar..................... 1,050 — 2den llnderbibliothekar.................... 550 — Et Bud............................... 150 — Efter Indflytningen i det nye Locale vil det allerede under Bibliothekets hid- tilværende Benyttelse indskrcenkede Personale blive aldeles utilstrækkeligt. Forudeu at det uemlig er paatcenkt, samtivig med Bibliothekets Aabning i den nye Bygning, at udvide Bibliothekstiden mev een Time daglig, er det at forndfee, at Benyttelsen vil blive laugt storre, som Folge af at Lokalet i det Hele bliver bedre og mere tilgcengeligt, ligesom det er nodvendigt, at der raades Bov paa den nn bestaaende Mangel, at Lcesestueu ivelig maa forlades af den Embedsmand, der ncermest har at passe samme. Hertil krceves, at der ved Siden af det nnvcererende Personale maa anscettes tv Medhjcelpere eller Amanuenses til at have fast Plavs paa de to nye Lcesestuer. Efter Lov af 12te Januar 1858 er der alene tillagt Bibliothekaren Pensions- berettigelse. Efter Lovforslaget tilsigtes samme Adgang til Pensionsberettigelse til- staaet den 1ste llnderbibliothekar. Dette ansees efter den hele Beskaffenhed og Vig- tighed af den Iste llneerbibliothekars Embede og med Hensyn til ønskeligheden af at bevare dygtige Personligheder, der have vunden Bvelse i og Interesse for Bibliotheksforretninger, ligefrem at vcere begruudet i Billighed og stemmende med Bibliothekets Tarv. og har desuden ved Behandlingen af Lonningsleven af 12te Iannar 1858 i Rigsdage« allereve vundet dennes Udtalelser sor sig (jfr. Folketh. Tid. sor 9de Sess. 1857, Sp. 3017 sf.). Lonningsbelobene ere ansatte i Forhold til Embedernes Betydenhed og til Gagerne i tilsvarende Stillinger, hvori en sceregen Fagdygtighed og videnskabelig Dannelse udfordres. Deu til Medhjcelp ved Forretningerne i Lovforslagets § 2 optagne runde Snm er bestemt til at afholve Lonninger til 2den llnderbibliothekar, de tv Amann- enses og Buddet. Af ven ved Lonningsloven af 12te Januar 1858 § 9 bevilgede runde Sum udredes folgende Lonninger til Bibliothekets Personale: Iste llnderbibliothekar.......................... 1,050 Rd. 2den llnderbibliothekar.....................550 Buddet..................................... Jalt...—- 1,750 Rd. Denne Sum vil. uaar Iste Underbibliotekars Lonning efter Lov- forslaget overgaaer til de lovbestemte Lonninger, helt staae lil Naadighed og af den soreslaaede Assistancesum til Bibliotheket 1,900 vil saaledes kun....................................... vcere yderligere at udrede af lluiverfitetets Kasse. Bed Lov sor slagets Vedtagelse af Rigsdagen^) undergik det i formel Henseende den Forandring, at der, for at samle i een Lov Bestemmelserne om Lon- ninger til Universitetets og det store Kongelige Bibliotheks Embedsmcend. til Loven blev overfort de Lonningsbestemmelser for det sidstncevnte Bibliothek, der vare op- tagne i et Rigsdagen til samme Tid forelagt Lovudkast om Lonninger for de under Kongerigets Ministerier horende Embeds- og Bestillingsmcend med Uuctagelse af Rigsdagstid. for 1860, 12te SeSs, Folketh. Tid. S. 13, 460—66. 549, 12o5—84, 2197—2200; 3969, 6515 — 16. Landslh. Tid. S. 704. 950, 1501—2, 1<21-22. Anh. Sp. 835- 40, 1605-6, 1847—48. Anh. L. S. 31—32. 895—96. Lcmnmgolcwe. 31 selve Ministeriernes Personale. Med Hensyn til Lovforslagets Indhold forandredes det kun i eet Punkt og til Gunst for Embedsmcendene, idet den i Forslagets § I optagne Bestemmelse om, at Loven af 12te Januar 1858 H I og 2 skulde vcere anvendelig paa Scedomskrivningen for disse Embedsmand, ndgik af Loven, hvorved de almindelige og fordelagtigere Bestemmelser i Lov af 19de Febr. 1861 om Lon- ninger for de under Kongerigets Ministerier horende Embeds- og Bestillingsmand med Undtagelse af selve Ministeriernes Personale § 1 og 2 om Scedomskrivningen eo ipso kom til at gjcelde for Bibliothekets Embedspersonale. I Forbindelse med denne Forandring udgik deu sidste Passus af Lovforslagets tz 2 om Omsætningen af 82 Rv. til Sced af det Belob, hvormed den ved Lov af 12te Januar 1858 § 9 fastsatte ruude Sum i Henhold til Loven blev foroget. Den derefter udkomne Lov om Lonuiu gerne for det ved Universitets- bibliotheket og det store Kongelige Bibliothek i Kjobenhavn ansatte Embeds- og Tjenestepersonale er saalydende: Vi Frederik den Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark o. s. v. Gjore vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Bi vev Vort Samtykke stadscestet folgende Lov: § 1. Ved Universitetsbiblioteket i Kjobenhavn lonnes Bibliothckaren med 1,600 Rd. aarlig; for hver 5 Aars Tjenestetid tilstaaes ham et Tillceg af 200 Rv., dog kan Lonningen ikke overstige 2,200 Rv.; I ste Underbibliothekar lonnes med 1,000 Rd. aarlig; sor hver 5 Aars Tjenestetid gives ham et Tillceg af 200 Rd., dog kan Lonningen ikke overstige 1,600 Rd. tz 2. For at vederlcegge deu fornodne Medhjcelp ved Besorgelsen af Forret- ningerne ved UniversitetSbibliotheket stilles en Sum af 1,900 Rd. aarlig til Raa- dighed for Ministeriet for Kirke- og UndervisningSvcesenet, af hvilken Sum 1,750 Rd. dcekkeS af deu ved Louuingsloven af 12te Januar 1858 § 9 til Ministeriets Raadig- hed bevilgede Sum af 20,000 Rv. aarlig. der foroges med 150 Rd., som tilskydes af Universitetets KaSse. § 3. Ved det store Kongelige Bibliothek i Kjobenhavn lonnes Bibliothekaren med 1,600 Rd. aarlig; for hver 5 Aars Tjenestetid tilstaaes l,am et Tillceg af 200 Rd., dog kan Louuiugeu ikke overstige 2,200 Rd. — To Underbibliotekarer louues hver med 1,000 Rv.aarlig; for hver 5 Aars Tjenestetid gives dem et Tillceg af 200 Rd., dog kan Lonningen ikke overstige 1,600 Rv. § 4. Til at vederlcegge den fornodne Medhjcelp ved Besorgelsen af Forret- ningerne ved det store Kongelige Bibliothek stilles en Sum af 3,200 Rd. aarlig til Kirke- og Undervisningsministeriets Raadighed. tz 5. Paa de i § I og H 3 fastsalte Lonninger komme Bestemmelserne i Lov af 31te Marts 1860 § 5 til Anvendelse. Af de i 2 og tz 4 bestemte ruude Summer, 1,900 Rd. og 3,200 Rd., anscettes to Femtedele til Sced og udbetales ester Be- stemmelserne i samme Lovs § 5. § 6. Denne Lov trccder i Kraft den 1ste April 1861. Den uuderkastes en almindelig Revision inden Udlobet af FinautSaaret 1865 -66. Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette. Givet paa Vort Slot Christiansborg, den 19de Februar 1861. Uuder Vor Kougelige Haaud og Segl. 1>el1c;iilv I!. (I.. 8.) D. G. Mourav. 32 UiiMersitctet 1857-1863. — Den ved Loven af 19de Febr. 1861 § 2 til Ministeriets Raadig- hed stillede Sum af 1,900 Rd. aarlig til at vederlcegge den fornodne Medhjcelp ved Besorgelsen af Forretningerne ved Universitetsbibliotheket har Ministeriet, efter Brcvvexling med Eonsistorium, ved Skrivelse af 29de Marts 1861 (til Eonsistorium vg Qvcrstor) bestemt al skulle fordeles saaledes: 2den Underbibliothekar................................... 800 Rd. de 2de Medhjælpere, som blive at antage, den Ene................................ 400 Rd. den Anden.............................. 350 — - 750 — Bibliothekets Bnd...................................... 250 — Universitetets Fyrboder for Udforelse af Fyrbsdertjenesteu i Bi- bliotheksbygningen........................................................................— 1,900 Rd. saaledes at -/s af hver af disse Lonninger ansoettes til Scrd og udbetales efter Bestemmelserne i Lonningsloven af 31 te Marts 1860 § 5. o. Lov om et extraordincert Pensionstillæg til en Professor enke. Et Pensionstillcrg er tillagt Enken efter Professor ved Kjobenhavns Univer- sitet P. M. Moller ved folgende Lov: Vi Frederik den Syvende, af (Juds Raade Konge til Danmark o. s. v. Gjore vitterligt: Rigsdagen har vedtaget, og Vi ved Vort Samtykke stadfcestet folgende Lov: Afdode Professor ved Kjobenhavns Universitet Poul Martin Mollers Enke, Eline Hansine Moller, sodt Bulow. tilstaaes til den heude af Statskassen tillagte Enkepension et Tillceg af 100 Rd,, der bliver at udrede af bemeltte Universitets Kasse. Den ved denne Lov foranledigede Udgift bevilges for Finantsaarene 18^6 58. Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette. Givet paa Vort Slot Frederiksborg, den 4de Marts 1857. Under Vor Kongelige Haand cg Segl. I^ieclSi'iZi li. (I>. S-) _ Hall. Lovudkastet med Motiverne vare folgende: Udkast til Lov om et Pensionstillæg for Enken efter Professor ved Kjobenhavns Universitet Poul Martin Moller, Eline Hansine Moller, fodt Bulow. Afdode Professor ved Kjobenhavns Universitet Poul Martin Mollers Enke, Eline Hansine Moller, fodt Bulow, tilstaaes til den hende af Statskassen tillagte Enkepension et Tillceg af 100 Rdlr., der bliver at udrede af bemeldte Universitets Kasse. Motiver til soranstaaende Lovudkast. Ved allerhoieste Resolution af 7de Juni 1839 blev der tillagt afgangne Pro- fessor ved Kjobenhavns Universitet Poul Martin Mollers Enke, Eline Han>me Moller, fodt Bulow, en aarlig Pension af Statskassen af 200 Rd., saaledes at de 100 Rd. deraf skulde bortfalde, naar hendes yngste Barn fyldte 18 Aar. ^a dette Tidspunkt nu er indtraadt, har Enken indgivet et allerunderdanigst Andragende om Det Kgl. naturhistoriske Museuins Overgang til Univ. 33 at maatte beholde det fulde hidtil af hende cppebaarne Pensionsbelob, og til Op- fyldelse af dette har Indenrigsministeriet i Udkastet til Finantsloven for Finants- aaret 1857 — 58 § 12 under Pensionscontoen foreslaaet det attraaede Tilskud af 100 Rd. til Pensionen tillagt Enken. Det af Folkelhinget i indevoerende Rigsdags- session til Finantslovens Behandling nedsatte Udvalg har imidlertid onsket det taget under Overvejelse, cm Sagen, der angaaer Bibeholdelsen af en tilstaaet Pension, ei vedkom Monarkiet, og har tillige for det Tilfcelde, at dette Sporgsmaal maatte besvares bencegtende, udtalt sig for, at Udgiften opfortes paa Universitetets Pen- sionsconto og at Sagen indbragtes for Rigsdagen ved et fcerligt Lovforslag. In- denrigsministeriet har, ncest i det sidste Punkt at erklcere sig enigt med Finants- ndvalger, overladt det til Kirke- eg Undervisningsministeriet i den omfpnrgte Hen« seend at indhente Finansministeriets Betænkning og derefter at fremme Sagen paa den af Finantsudvalget foreslaaede Maade. Under Anliggendets videre Forhandling i Overensstemmelse hermed har Finansministeriet antaget det for utvivlsomt, at det omhandlede Pensionstillæg ikke kan overtages paa Fcellesbudgettet, efterat Sta- tens Pensionsbyrde ifolge allerhoieste Resolution af 2 Ide Juni 1850 er fra 1ste Juli ncestefter delt faaledes, at Fcellesbudgettet kun overtager Pensionerne til Fcrlledsadministrationens Embedsmcend samt disses Enker og Born. Efter denne Udtalelse fra Finansministeriet har Kirke- og Undervisningsministeriet med Hensyn til Sporgsmaalet om, hvilken af de to Pensionseontoer, enten Kongerigets scerlige eller Kjobenhavns Universitets, det da ncermest paahviler at bccre den her omhandlede nye Pension, troet i Forening med Indenrigsministeriet at maatte erklcere sig for Pensionens Udredelse af Universitetets Kasse. I Overensstemmelse hermed forelcegges ncervcerende Lovudkast, hvilket den afdode Prof. Poul Mollers almeen bekjendte Fortjeneste af Videnskaben og den danske Literatur vistnok gjor det ufornodent yderligere at begrunde. Lov af 29de December 18li2 om det Kongelige naturhistoriske Museums Overgang til Kjøbenhavns Universitet. I Aaret >848 blev der allerede af Confistorinm nedsat en Comite, (Professorerne L)rfted, Schonw, Larsen,' Forchhammer, Eschricht og Steenstrnp) for at anstille en omfattende Undersogelse af samtlige natur- videnskabelige Samlinger ved Universitetet, deres indbyrdes Forhold og deres Stilling til andre naturvidenskabelige Samlinger i Kjobenhavn, navnlig med Hensyn til nye Bygningsforetagender ved Universitetet. Denne Comite, der, forend dens Forhandlinger vare tilendebragte, mistede to af sine Medlemmer ved Doden, afgav sin Betcenkning under 30te Juni 1852 og indsendte den ved Skrivelse af 7de Januar 1858 til Consistorinm. Comiteen indfkrcenkede sig til blot at behandle de egentlige naturhistoriske Museer, og henledede i sin Betcenkniug forst Opmærksomheden paa de Samlinger, der vedrore Zoologien og Mineralogien og navnlig paa det Kongelige na- turhistoriske Museums paa den ene og Universitetets dermed li gear- tede Samlinger paa den anden Side. Den gav en sammentrcengt, men om- stcendelig Fremstilling af disse Samlingers Hovedbestanddele, Local- og Bestyrelses- forhold. Som Resultat as denne fremgik det, at de to Hovedmuseer, det Kongelige og Universitetets, igrunden havde sat sig det samme Formaal og gik i de selvsamme Retninger for at naae dette. Da der ingen fcelles Plan var for deres Virksomhed, kunde de samme Gjenstande blive anskaffede, proeparerede og opstillede paa begge Steder. Dette gjaldt imidlertid ikke alene om disse to Museer; selv inden- for Universitetets Samlinger manglede den nodvendige Samvirken. Derhos be- mcerkede Comiteen, at der foruden hine Hovedsamlinger endnu sorefaudtes ikke ube- UniversitetS-Meddelelser. 5 34 Universitetet 1857—1863. tydelige naturhistoriske Samlinger, nemlig blandt Hans Majestcet Kongens particulccre Samlinger, der dengang nylig vare blevne Staten skjcenkede og bestemte til at forenes med Statens andre, dermed ensartede Samlinger. Efter denne Indledning behandlede Comiteen Sagens Hovedsporgsmaal, om det var mest hensigtssvarende, ligesom hidtil, at have tvende Museer, eller at samle disse til eet fcelles Museum. Hvis man turde blot see hen til Viden- skabens Tarv og forudsatte, at Midlerne vare nbegrcendfede, maatte man vistnok — mente Comiteen — foretrcckke tvende Jnstitnter as denne Art. Men da en Be- grcendsning af de Pengemidler, som anvendes til de naturhistoriske Museer, er en Nodvendighed, navnlig i en Stat af Danmarks Omfang og med dets Ressourcer, maatte Comiteen erklcere sig for at anvende Midlerne samlede til eet, efter en rigtig Plan anlagt Museum, der vilde kunne opnaae en langt storre Fuld- stændighed og vcere istand til at anskaffe meget kostbare, for Videnskaben vigtige Gjenstande, som man ved at fordele Pengene paa to Hovedsamlinger maatte und- vccre. Dertil kom, at det i et Museum af saa stort Omfang, som det forenede vilde blive, blev muligt at optage enkelte celbre historiske Samlinger, uden at Mu- seets Sammenhceng og Overskuelighed i samme Grad derved vilde forstyrres, som i det mindre. Men endnu udhcevede Comiteen et andet og vigtigt Hensyn, som med Styrke talte for en Forening af de ligeartede Hovedsamlinger til een, nemlig Hen- synet til de aandelige Krcefter, som skulde bestemme og ordne Natnrgjenstandene i de forskellige Afdelinger. Comiteen paaviste ved dette Punkt ncermere, hvorledes det ved Foreningen vilde opnaaes, at der blev sikkret samtlige Afdelinger af Museet en aldeles fagkyudig ncermere Bestyrelse, hvorved Museets Ordning atter overordentlig vilde sremmes og i samme Grad dets Hensigt befordres. De Fordele, hvilke baade Museet, som saadaut, og Videnskaben, Universitetslærerne samt de spe- cielle Bestyrere, vilde have af en faadan Tingenes Orden, syntes at vcere saa store, at de rigelig maatte veie op mod de Fordele, som Tilstedeværelsen af 2de Museer vilde frembyde. Heller ikke skjonnedes det, at uogeu storre Vanskelighed vilde ind- trcede ved Bestyrelsen af det ene storre Museum end ved Bestyrelsen af hvert af de mindre, da de specielle Fagkyndige vilde blive Bestyrere as de enkelte Afdelinger. Forsaavidt man nodvendig maatte indromme, at en vis Enhed i Planen for Gjen- standenes Opstilling burde gaae igjenuem hele Museet, som ogsaa for at fremme den hensigtsmæssigste Fordeling af Gjenstandene, vilde det vcere hensigtsmæssigt at lade samtlige Overbestyrere danne et Mnfeumsraad til at varetage de flere Museers Fcellesanliggender. Ved Foreningen af de to Hovedsamlinger, den Kongelige og Universitetets, kunde Tanken kun vcere, at begge skulde, som en Enhed, tilhore Universitetet, der da kun kunde modtage det Kongelige Museums Samlinger paa de Betingelser, at det erholdt de Jndtcegter, som vare henlagte til disse, og den Bygning, hvori de ere opstillede. Scerlig gjorde Comiteen opmcerksom paa de Vanskeligheder for Foreningen, der frembod sig i den Omstcendighed, at Universitetets Samlinger ere knyttede til de grevelig Moltkeske Legater og bccre Grev Moltkes Navn, en Van- skelighed, som dog mentes at kunne fjernes ved Overenskomst med Besidderen af Grevskabet Bregentved om de Forandringer i Legaternes Fordeling, der maatte vise sig tilraadelige. Ved en lignende Overenskomst vilde efter Comiteens Mening ogsaa den anden Side af denne Vanskelighed kunne hceves. Universitetsmnseerne bcere nu Grev Det Kgl. naturhistoriske Museums Overgang til Univ. 35 A. G. Moltkes Navn og efter en Forening af disse Museer med Statens ovrige Museer til et stort Rigsmuseum vilde denne Benævnelse uucegtelig mindre egentlig betegne det samlede Museums Oprindelse og Betydning. Men det vilde vcere en LEressag at bevare Grev Moltkes Navn i Forening med Statens Museer. Der- for autog Comiteen, at af Rigsmuseets Afdelinger, det zoologiske og mineralogisk- geognostiske Museum, burde fremdeles det ene, og navnlig det sivste, fremdeles bcere Navn af det grevelige Moltkeske mineralogiske Museum. Ligeledes kuude Staten vistnok onske, at indensor det zoologiske Museum Grev Moltkes Navn fremdeles blev bevaret i Bencevnelsen sor den Afdeling, der omfattede det i sin Tid europæisk be- kjendte Parti af hans Dyresamling, nemlig Conchyliesamlingen. Med Hensyn til Localet for Samlingerne fremsatte Comiteen et Forflag til Samlingernes Opstilling i de Bygninger, der havdes, for det Tilfcelde, at den paa- tcenkte Opforelse af en ny Museumsbygning ikke i deu ncermeste Tid skulde komme istand. Hvad de botaniske Samlinger angik, som for Hovedstaden sindes samlede paa eet Sted, antog Comiteen det usandsynligt, at Nogen skulde onske denne Sam- ling adsplittet i flere. Af Samlinger, der uden at hore til de egentlig naturhistoriske, delvis ere na- turhistoriske, delvis tilhore Fag, som man ikke scedvaulig regner blandt de rent na- turhistoriske, men snarest anseer som Anvendelsen af disse, omhandlede Comiteen sluttelig Universitetets zootomisk-physio logiske Samling. At der til Grund- lag sor Forelæsningerne over den saakaldte sammenlignende Anatomi eller til Frem- stillingen af Hovedformerne indenfor Organsystemerne, hvis Virksomhed Phyjiologien skal soge at fremstille, maatte vcere en afgrcendfet egen Samliug, derom vilde der neppe kunne vcere mere end een Mening. Derimod kunde man vcere mindre enig om det Omfang, en saadan Samling burde have, og det mulige organiske Forhold, hvori den egentlige zoologiske og den zootomisk-physiologiske Samling kunde stilles til hinanden. Sporgsmaalet blev da, hvorvidt de til enhver af Samlingerne horende Prceparater af hele Dyr eller Dele af Dyr novvendig maatte gjentages i begge Afdelinger, eller hvorvidt de fortrinsvis maatte vcere i den ene. Det Sid>te mente Comiteen at vcere det Rigtigste og ansaa det for hensigtsmcesligst, at det zootomisk- physiologiske Museum vceseutlig kom til at omfatte Grundlaget af de zootomisk- physiologiske Forelcesninger og altsaa til at bestaae af en Samling af Organernes vigtigste Former og Udviklingstrin, reprcesenteret saavidt muligt ligeligt igjennem hele Dyreriget og opstillet efter Organsystemerne, hvorimod alt, hvad der kan an- vendes paa at fremstille saadanne specielle Former as disse, som ligge udenfor den Kreds, der til sligt suldstcendigere Overblik er nodvendigt, men som ud- fordres og ere uuudvcerlige til noiere Bestemmelser af levende og uddode Dyrorga- nismer eller til Opfattelsen as disses Livsforhold, burde anvendes paa at gjore Samlingen af Prceparater ved de enkelte Dyrklasser indenfor det storre zoologiske Museum saa fuldstændigt som muligt. En organisk Forbindelse mellem det zootomisk- physiologiske Museum, saaledes som dette ved sin davcerende virksomme Bestyrer havde udviklet sig. og det egentlige zoologiske Museum, saaledes som det vilde blive sammensat af flere ensartede Museer, mente Comiteen hensigtsmcesligst vilde kunne bevirkes derved, at det zootomisk-physiologifke Museum med Selvstændighed. c>: egen Bestyrer og eget Budget, traadte som 4de Led ind i Rcekke med de naturhistoriske Museer og at dets Bestyrer ligeledes indtraadte i et af disses Bestyrere dannet 36 Universitetet 1857—-1L63. foelles Raad, samt derved, at der af Indholdet af de zoologiske og de zootomiske' Museer foranstaltedes nogen Omdeling. Sluttelig yttrede Comiteen om Veterinærskolens zoologiske Samling, at den, som hovedsagelig beregnet paa Veterinærvidenskaben som practisk Videnskab, stod uden anden Beroring med de naturhistoriske Museer, end at der kunde blive Spsrgsmaal om, hvorvidt et eller andet Stykke fandt bedre Plads i et andet Mu- seum, og hvorvidt der derved kunde blive Plads for Gjenstande i Veterinærskolens Samling, som savuedes i denne. Om den Del af Betænkningen, som angik det zootomisk-physiologiske Museum, disseutierede dets Bestyrer, Prof. Eschricht, og udviklede i et Separatum sin af- vigende Mening om dette Punkt. Heri sogte han at begrunde den Paastand, at det ncevnte Museum i intet Tilsoelde burde overlades til Prosessoreu i Zoologi, og at end mindre Museernes Forening burde ledsages af en Oplosning og Adsplittelse af det allerede bestaaende Museum sor den sammenlignende Anatomi. Dette Separatvotum blev soerskilt imodegaaet af Profs. Forchhammer og Steenstrup, der paaviste Misforstaaelfeu, som laa til Grund for Prof. Eschrichts Opfattelse af Betænkningens Indhold i dette Punkt, hvilken med faa Ord, gik ud paa, at den sammenlignende Anatomi, som selvstcendig Videuskab, skulde have et Museum for sig selv, og at dette, saafremt den sammenlignende Anatomi ingen egen Docent havde, skulde vcere underlagt Professoren i Physiologi, eller hvis denne ikke var det voxen, da en anven, kun uuder ingen Betingelse Professoren i Zoologi. I Henhold til Comitebetoenkningen blev Sagen derester bragt for den acade« miske Loer er for samling, som med Stemmeflerhed vedtog, at den stilledes i Bero en passende Tid, indtil det viste sig, cm ikke et Forslag til en Forening som den af Comiteens Flertal foreslaaede maatte fremkomme fra Bestyrelsen for det Kongelige naturhistoriske Museum. Saaledes henstod Sagen, indtil Consistorium, efter Foranledning af Ministeriet, i Aaret 1858 atter tog den under Overveielse og lod en ny Comite af Professorer (Eschricht, Fenger og Gram) sammentroede med Directioneu for det Kgl. naturhistoriske Museum (Forchhammer og Steen- strup) sor at forhandle Sporgsmaalet om de forskellige uaturhistoriske Museers Foreuing. Forend denne Comile havde sluttet sine Forhandlinger, indkom der paa samme Tid, som der i Aaret >859 blev foretaget en Udvidelle af Universitetets minera- logiske Museers Loeale, Indstilling til Ministeriet fra konsistorium om en fore- lobig Forening af det Kongelige naturhistoriske Museums minera- logiske Afdeling med Universitetets mineralogiske Samling. Denne Forening blev af Ministeriet bifaldet, dog uuder Forventning af, at den for- nodne Bevilling ved Finantsloven for 1860 — 6l blev meddelt til, at det Kongelige naturhistoriske Museum afgav til Universitetet af sit Tilskud fra Finantskassen den Lonning og de Indtcegtsbidrag, som hidtil af Tilskuddet havde voeret henlagte til det Kgl. Museums mineralogiske Afdelings). *) Om denne Indlemmelse vil det Na'rmere blive Meddelt paa sit Sted nedenfor under Afsnittet om de videnskabelige Samlinger. Det Kgl. naturhistoriske Museums Overgang til Uuw. 37 Efterat Sporgsmaalet oin den mineralogiske Afdelings Overgang til Univer- sitetet saaledes var blevet udsondret af den almindelige Sag. afgav Comiteen, der da ved Etatsraad Fengers Udncevnelse til Finantsminister havde mistet et af sine Medlemmer, sin Betcenkning under 27de Juli !859 *). I Henhold til hvad der af den tidligere Comite var yttret erklcerede den sig bestemt for Hensigts- mæssigheden af, at de 2de zoologiske Samlinger bleve forenede til een, under Uni- versitetet horende almindelig Samling. Denne Forening ansaa Comiteen onskelig i o con o misk Hensende, men fremfor alt anbefalelig af Hensyn til de aandelige Krcefter, som beskceftiges ved Samlingerne. Navnlig mentes Foreningen at ville bevirke en Forandring i de ugunstige Forhold, hvorunder den egentlige Universitets- docent i Zoologien hidtil og lcenge havde maattet virke, idet hans Tid og Krcefter vcesentlig havde maattet anvendes paa Museumsforretninger. Dertil kom den oien- fynlige Fordel, som det ved Tilveiebringelscn af et nyt Locale for Museerne vilde vcere kun at have eet samlet Museum. Med Hensyn til Vilkaarene for Overtagelsen af det Kongelige Museums naturhistoriske Samlinger opstillede Comiteen som forste Betingelse, at dette Museums Gaard i Stormgade med deri voerende Inventarium gik over til Universitetets Eiendom. Derncest fandt Comiteen, at Universitetet som Vederlag for de Forpligtelser, det paadrog sig. maatte sikkres det Tilskud, som Staten gav sit Museum, dengang 7,424 Rd. Uagtet Universitetet vilde have et billigt Krav paa at erholde et Bidrag til Opsorelsen af den nye Bygning for de forenede Museer, formente Comiteen dog, at Universitetet burde frafalde dette Krav, hvis Statskassen fandtes villig til, istedensor det aarlige Tilskud, at udbetale Universitetet den tilsvarende Capital eller omtrent 198,000 Rd. eller at meddele Universitetet et Indskrivningsbevis for en tilsvarende Sum. Sluttelig fremsatte Comiteen Forslag til en sorho i et Lonning for de ved det Kongelige Museum ausatte Inspectorer, hvilken antoges at burde bestemmes til 800 Rd. Begyndelfeslonning og Alderstillæg af 200 Rd. hvert 3die Aar til l,800 Rd. Naar Lonningerne saaledes forbedredes, antoges Universitetet at maatte vcere berettiget til at fordre, at Infpectorerne vexelvis uden scerlig Godtgjorelse skulde holde Forelæsninger over deres specielle Afdeling af Zoologien. Betcenkningen blev derefter forelagt den academiske Lce rerforsamling, som eenstemmig tiltraadte det deri fremsatte Forslag, idet den derhos bemyndigede Consistorium til, sorsaavidt det maatte vcere nodvendigt, at gjore mindre Foran- dringer i det Foreslaaede, naar Universitetet tilsikkredes de i Betcenkningen ncevnte Pengevederlag for Overtagelsen af de Kongelige Samlinger. Consistorium sluttede sig ligeledes i Hovedsagen til det i Comitebetcenkningen M^ede og Fore- slaaede og tilfoiede. ved at tilstille Ministeriet Sagen, ikkun den Bemærkning, at det vistnok maatte ansees hensigtsmæssigst, at det af Staten hidtil givne Tilskud til det Kgl» Museum kapitaliseredes eller converteredes til et Indskrivningsbevis, men at Consistorium dog i Betragtning af, at Anliggendet kunde mode Vanskelighed, havde tceukt sig Sagen ordnet saaledes, at Tilskuddet blev tillagt Universitetet ved en scerlig Lov. I Overensstemmelse med de saaledes sorte Forhandlinger og den foreliggende Findes aftrykt i Rigsdagslid. for Ilte Sess. 1859, Auh. Sp. 477-482. 38 Universitetet 1857—1863. Comitebetcenkning. som Ministeriet i det Vcesentlige tiltraadte. blev der af Samme forelagt Rigsdagen folgende Lovudkast*): Forslag til Lov om det Kongelige Museums Overgang til Kjobenhavns Universitet. Hl. Det Kongelige naturhistoriske Museums Samlinger overgaae til Kjo- benhavns Universitet og forenes med dettes naturhistoriske Museer fra 1ste April 1860 at regne, fra hvilken Tid Universitetet bestrider alle Udgifterne ved Samlin- gernes Vedligeholdelse, videnskabelige Ordning og Forsgelse og lonner de ved det Kongelige naturhistoriske Museum nu ansatte Embedsmand og Betjente, der ved Forandringens Indtrædelse overgaae i Universitetets Tjeneste. § 2. Det Kongelige naturhistoriske Museums Gaard i Stormgade i Kjoben- havn med alt i denne vcerende Inventarium bliver fra lste April 1860 Universite- tets Eiendom. Fremdeles udredes fra samme Tid af Kongerigets Finantser. som Bidrag til Universitetet for Afholdelsen af de Udgifter, der solge af Overtagelsen af Museets Samlinger, et Tilskud af 8.000 Rd. aarlig, under hvilket indbefattes det. isolge allerhoieste Resolution af 11te August 1848. under Navn af det Lundske Legat til at lonne en Videnskabsmand som Inspector ved den af Professor vr. plu!. P. V. Lund ftjcenkede Samling as sossile Levninger fra Brasilien henlagte Belob af 360 Rd. aarlig af Finantskasfen. H 3. For Inspectorerne ved de under Universitetet samlede naturhistoriske Museer bestemmes Gagen til 800 Rd. for hver, hvorhos der for hver tre Aars Tjeneste tilstaaes dem et Tillceg af 200 Rd. aarlig; dog kan Gagen ikke overstige 1,800 Rd. aarlig. Disse Lonninger anscettes til Scrd efter samme Regel, som indeholdes i Lov af 12te Iannar 1858 om Lonningerne for de ved Kjobenhavns Universitet med flere Undervisningsanstalter ansatte Embeds- og Bestillingsmand. Inspectorerne forpligtes til at holoe offentlige Forelæsninger over deres speclelle Afdeling af Naturhistorien uden scerligt Vederlag, medmindre et saadant allerede derfor er tilstaaet. § 4. Ved ssrste indtrcesfende Afgang blandt de nuvcereude tre fra det Kon- gelige naturhistoriske Museum til Universitetet overgaaende Inspectorer nedscettes Inspectorernes Antal til to, til hvilken Tid der da kan antages en Assistent, som lonnes paa samme Maade. som det i Lov af 12te Januar 1858 § 9 ommeldte Tjenestepersonale. H 5. For Finantsaaret 1860—61 bevilges det Tilskud til Linningerne, som udfordres efter nccrvoerende Lov. Motiverne til Forflaget indeholdt efter en Oversigt over Sagens Behandling — hvilken sorbigaaes her som alt meddelt i det Forudskikkede — folgende Bemceik- ninger til Lovforslagets enkelte Paragrapher: ad L 1. Af det Kongelige naturhistoriske Museums 5 Inspectorposter hen- staae to (for den mineralogiske og for den 4de zoologiske Afdeling) vaeanle. For- uden Jnspectorposterne er ved Museet ansat en Conservator. der tllllge er Foreviser og et Bud, der tjener som Arbejdsmand ved Museet og som Portner ved Museets Gaard. Begge disse Tjenester ere ogsaa sor Tiden ledige. *) See NigsdagStid. Ilte Sess. 1859 Anh. Sp. 471-482. Follcth. Tid. Sp. 630 660; Anh- L. Sp. 545—552. Det Kgl. naturhistoriske Museums Odergaug til Univ. 39 § 2. Tilskuddet af Finantserne til Museet er ved Finautsloven for 1559^60 bevilget og ved Fiuautslovudkastet for 1860—61 foreflaaet bevilget med 7,424 Nd.. foruden omtrent 500 Rd. til Bygningernes Vedligeholdelse (§ 10 b!). Med Hensyn til det „Luudske Legat" blev det ved Kgl. Resolution af Ilte August 1848 bifaldet, at den af vr. P. V. Lund skjcrnkede Samling af brasilianske Fossilier med dertil horende andre Samlinger, baade den da allerede hervcerende Del af denne og den, der kunde ventes hidfendt fra Brasilien, maatte indlemmes under det Kongelige Museum for Naturvidenskaberne som en sceregeu Afdeling af dette, og et Belob af 360 Rd,. der udgjor 4 pCt. Rente af den Capital 9.000 Rd., som Samlingens Tilvejebringelse anslaaes at have kostet Giveren, aarlig udredes af Fiuautskasfeu samt under Navn af det Lundfke Legat henlccgges til at lonne en Videnskabsmand af Faget som Inspector ved denne. I Kraft af denne allerhoieste Resolution er Jnspectorposten ved denne Samling ansort som en scerlig Tjeneste i Finantsloven for 1850—51, see Udgiftsbilag VII. I. Litr. b. For Tiden er Jn- spectoratet for denne Samling overdraget en af Jnspectorerne sor Museets zoolo- giske Afdelinger, der ved Siden af sin Gage ved Museet oppebcerer Legatet og fremdeles efter Museets Overgang til Uuiversitetet vil beholde deuue paa samme Maade. § 3. Med Hensyn til de nuvcerende Inspektorers Gager, som ere op- givne i den vedlagte Comitebetcenkning, bemcerkes, at under de auforte Gagebelob ere de Tillceg medregnede, som Jnspectorerne have erholdt ved den midlertidige Fordeling af den forrige Overiufpectorgage, nemlig den celdste Inspector 200 Rd. og de to andre hver 100 Rd. aarlig. Af de nuvcerende Jnspectorer ere de to Kongeligt ansatte i Museets Tjeneste i Aaret 1843. den Tredie constitueret i Aaret 1848 og fast ansat i Aaret 1849. Ved Paragraphens Slutningsbestemmelse er sigtet til, at en af Jnspectorerne er tillagt et Honorar af 000 Rd. aarlig for at holde specielle entomologiske Forelæsninger ved Universitetet. Lovforslaget kom ikke videre end til forste Behandling i Folke, thinget. Som det af Lovforslaget vil vcere bemcerket, bleve de vigtige, paa Sagens tidligere Trin af Universitetet forhandlede, Sporgsmaal om Universitetets forskjellige naturvidenskabelige Museers indbyrdes Forhold og Stilling efter Foreningen og om Tilveiebringelfen af Museumsbygningen. ganske som det var iagttaget ved Consisto- riums Forflag, holdte udeufor Lovforslaget. Da Ministeriet agtede at sorelcegge den i October 1860 sammentrædende Rigsdag et Lovforslag om Anliggendets Ord- ning i dets hele Omfang, hvorunder navnlig vilde hore en Plan for Museernes Formaal og fremtidige Virksomhed og for Indretningen af Bestyrelsesforholdene indenfor Universitetets Omraade, anmodede Ministeriet ved Skrivelse af 26de Mai 1860 Consistorium om at underkaste Sagen en hertil sigtende fornyet Overveielfe og derefter folgende Behandling af den academiske Lærerforsamling. Efter denne Begjcering nedsatte Consistorium en C o mi te (Rector universitstis, Etatsraad Borne mann, Conferentsraad Forchhammer, Etatsraad Efchricht og Professor Steenstrup) til at tage Sagen under Behandling, Til samme Comite overdrog Consistorium fremdeles, i Anledning af en scerlig Opfordring af Ministeriet, at tage under Overveielse, om det af Hensyn til, at det physiologisk-zootomiske Museums Locale baade efter sin Beliggenhed og hele ovrige Beskaffenhed, der vilde nodvendiggjore en Hovedreparation, maatte ansees for mindre hensigtsmæssigt, ikke paa en eller anden Maade skulde lade sig gjore at tilveiebringe et andet og bedre Locale for Museet end det til samme nu be- nyttede Kjcelderrum. Comite en, som just, da den var ved Afslutningen af sit Arbeide, ved Doden blev berovet sin Formand, asgav sin Betcenkning under 22de April 1862. 40 Universitetet 1857— Comiteen delte sig i to Undercomiteer. Den ene af disse bestaaende af de 2de Bestyrere af Universitetets mineralogifke og zoologiske Museer, der tillige vare Directeurer for det Kongl. naturhistoriske Museum, blev det overdraget at gjore Udkast nl Organisationsforholdene og derom at conferere med Jnspectorerne ved det Kongl. Museum. Den anden Undercomite, bestaaende af samme Medlemmer og Bygnings- inspector, Professor Hansen, blev det derimod overdraget at forberede et Udkast til den eventuelle Bygning med Teguing og Overslag. Den af den forstnccvnte Undercomite afgivne Betænkning angik dels alt hvad der vedkom Museernes Indbegreb eller Omfang, Formaal, Bestyrelses- forhold indenfor Universitetet, Budgetter og Regnskaber, dels de almindelige For- dringer til den nye Bygning for det forenede zoologiske Museum. Den forste Del af Betænkningen begyndte med Besvarelsen af det Sporgsmaal. der af sig selv stillede sig forrest, nemlig: i hvilket Omfang Begrebet af de naturhistoriske Museer, der maatte kunne s c? ttes i Forhold til hinanden eller i en vis Samvirk en med hinanden, vilde vcere at tage. I denne Henseende vare alle Comiteens Medlemmer enige i den Betragtning, at der herunder ikke vel kunde indbefattes andre end de tre egentlige naturhistoriske Museer, det min eralog isk-geognostiske, det botaniske og det zoologiske. Disse tre Museer, der vel fra Universitetets Standpunkt forfaavidt ndgjore en Enhed, som de staae i tre Videnskabers Tjeneste, der indenfor Universitetet danne en sluttet Gruppe og som i Virkeligheden have talrige Beroringspunkter med hinanden og mange Fællesinteresser, mente Comiteen at burde fremdeles vedblive at staae selvstendige og uafhcengige af hinanden, ogsaa efterat en Sammensmeltning af Universitetets og det Kongelige naturhistoriske Museums ensartede Samlinger ifolge det tidligere Forslag og Lovudkastet havde fundet Sted, dog faaledes at de paa Grund af hine Beroringspunkter og af deres Stilling i samme hoiere Undervis- ningsanstalts Tjeneste maatte vcere forpligtede til at tage visse Hensyn til hinanden. Ethvert af disse Museer burde saaledes afgive til de andre alle saadanne Gjen- stande, som aabenbart ikke naturlig hore under deres eget Omraade, men under de andres, og som ved Gaver, Indsamlinger eller paa andre Maader mere tilfceldig vare komne dertil. Omvendt burde ogsaa ethvert af Museerne optage under sit Omraade de Grupper eller hele Klasser af Gjeustande, som ifolge scelles Aftale mellem Overbestyrelserne efter Videnskabens Standpunkt maatte anfees nccrmest at henhore under det ene eller det andet af dem. I et ganske andet Forhold end det, hvori disse tre Museer maatte stilles til hinanden, stod det physiologiske Museum, som saadant, til disse, og derfor, saavelsom af practiske Hensyn, havde Comiteen ikke kunnet optage dette Museum med imellem de egentlige naturhistoriske og dem, hvilke Ministeriets Skrivelse noermere angik. Det physiologiske Museums Udgifter vare siden Anskaffelsen i 1841 af Pro- fessor Eschrichts Privatsamling, der tjente til Grundlag, blevne bestridte af den Sum, der i Universitetets Budget scerlig er anvist til Apparatet for de physiologiske Forelæsninger ved det medicinske Facultet, under hvilket saavel Docenten som Museet er henregnet. Physiologien var en Videnskab, der i de forskjellige Perioder og under de forskjellige kcerere var bleven og endnu bliver holdt snart mere paa det Det Kgl. naturhistoriske Mllseuins Overgang til Unw, 41 comparativ-anatomiffe, snart mere paa det chemiff-physiffe Standpunkt, og som Folge heraf vilde det physiologiffe Museum snart fortrinsvis forsynes med zootomiffe Prceparater, snart med physiffe og chemiffe Apparater, hvoraf hvert enkelt maaffee med fuldt saa megen Ret vilde kunne finde sin Plads i et af Universitetets andre Museer eller Samlinger. Et scerligt Museum vilde i hvert Fald Do- centen i Physiologi ikke kunne undvcere. Om end det zoologiske Mu- seums zootomiffe Afdelinger maatte naae et nok saa betydeligt Omfang, vilde han dog have at vedligeholde et scerligt physiologiff-zootomisk Apparat isolge samme Nodvendighed, som paa den anden Side det videnskabelige zoologiske Stndium maatte stille den Fordring, at kunne ved det zoologiske Museum uddanne det fornodne zootomiffe Apparat i det Omfang og med det Tilsnit, som den zoologiske Forsknings Tarv fordrer, — paa begge Sider naturligvis dog kun forsaavidt deres oconomiffe Hjælpemidler tillade det. Bed sorudgribende Forholdsregler at ville lcegge Baand paa Videnskabens naturlige Udvikling vilde altid vcere at betragte som i hoi Grad uheniigtsm«s>igt. Medens enhver Sammensmeltning af det zoologiske og det phy- liologiffe Museum, eller en Optagelse af det ene i det andet, ikke kunde billiges og kun vilde hcemme begges Hensigtsmæssighed, vilde det dog vcere indlysende, at en Tilslutning (en luxwposilio) af disse to Museer, saaledes navnlig, at begges Indhold opstilledes saa ncer ved hinanden som muligt, vilde vcere scerdeles onffelig, ja endog vcere et væsentligt Gode, iscer naar, som det hos os er Tilfceldet, det physiologiffe Museums anatomiske Apparat allerede har naaet et saa anseligt, i enkelte Retninger endog et saa betydeligt Omfang, al det i disse trceder op som et vcrsentligt Supplement til vore zoologiske Museer, som de nu ere. I en og samme Bygning vilde de imidlertid ikke kuune opstilles, esterat den til de forenede natur- historiske Museer udfete Plads af Universitets-Firkanten udimod Krystalgaden er bleven saameget indffrcenket ved Bibliotheksbygningens Henlæggelse med Enden imod samme Gade og den herved nødvendiggjorte Udkjorselsport paa delte Sted. Der stod da kun tilbage at onffe begge Museers Bygninger saa ncer hinanden som muligt. For Dieblikket stillede Forholdet sig forsaavidt heldigt, som det physiologiffe Museums nuvcerende Locale stoder saagodtsom umiddelbart op til Byggepladsen for den forventede nye Bygning for det zoologiske Museum. Men da det nuvcerende Locale for det physiologiffe Museum nodvendigvis snart maatle ombyttes med et andet, havde Comiteen kun at onffe, at ogsaa dette maatte komme til at staae i et nogenlunde gunstigt ^ocalforhold dertil. I Henseende til Museernes Formaal mente Comiteen, at, saasnart de Kongelige mineralogiff-geognostiffe og zoologiske Samlinger vare blevne optagne i eller forenede med Universitetets tilsvarende Samlinger, burde Formaalet for Uni- versitetets tre naturhistoriske Museer — det mineralogiffe, botaniske og zoologiske vcere: paa bedste og fyldigste Maade, og fyldigere end hidtil har kunnet skee, at understotte Universitetet som videnskabeligt Institut og som Undervisningsanstalt i alle Retninger af dets Virksomhed for at udbrede Kundskab om de tre Naturriger, fremme ^lndierne af disse og besordre de naturhistoriske Videnskabers egen Fremvcezt. Til disse Biemed skulde de i Museerne optagne Samlinger efter bedste Evne o: ester de til Raadighed stillede oconomiffe og personlige Krcester a) i Almindelighed strcebe efter til en vis Fylde — ikke til Artsfulv- stcendighev og itke til Overslodighed, men med en efter Videnskabens Standpunkt, Universitets-Meddelelser. g 42 Universitetet 1857—1863. Tiden og Forholdene lempet fornuftig Begrcendsning — at give et anskueligt Over- blik over de Former og Gjenstande, der henhore til de tre Naturriger, efter deres naturlige Slcegtskab og med deres Udvikling i Tiden og Rummet; d) scerlig soge at oplyse i det Enkelte alle de Retninger, i hvilke Univer- sitetet indenfor disse tre Videnskabers Omraade enten allerede giver en speciellere Undervisning eller senere maatte agte at give den, og et saadant scerligt fast For- maal burde det vcere at oplyse Danmarks og de danske Bilandes Naturfrembringelser, hvorfor ogsaa Museerne i denne Retning skulde strcebe efterhaanden at ncerme sig Fuldstændighed i Artsreprcesentationen; e) fremdeles frembyde det nodvendige Materiale til videnskabelige Undersøgelser baade for de naturhistoriske Studerende og for Vivenskabsmcend af Faget, faa at disses Arbeider kunde blive til nye Kilder for Videnflabens Berigelse og Uddannelse. Som en nuudgaaelig Betingelse for Opuaaelsen af disse Aiemed maatte Samlingerne vcere ordnede og opstillede saaledes, at de lunde tjene til Belcenng baade for et storre almindeligt Publieum (hvorved forstodes et ikke fagkyndigt eller dog et mindre-fagkyndigt), for hvilket de paa egne Tider skulle vcere aabnede,*) og for de paa sorfljellige Udviklingstrin staaende Studerende ved Universitetet, samt for Enhver, der attraaer virkelig Kundskab i Naturrigerne eller i enkelte Retninger af disse. I alle deres Afdelinger maatte de vcere let tilgængelige for at kunne efter bestemte vedtagne Regler vcere benyttelige for Lcererne i Faget og for enhver Videnskabsmand. Studiesamlinger, beregnede paa de Studerendes ^arv, maatte anlcegges i alle tre Museer i det Omfang, som de enkelte Videnskaber for- drede det, og stilles i saa ucer Forbindelse med Auditorierne og Studievcerelserne som muligt. I det Hele maatte, efter Comiteens Mening, Museerne ansees for desto bedre at opsylde deres Bestemmelse, jo mere de paa den ene Side asgave Midlet til de naturhistoriske Videnskabers egen Berigelse og paa den anden Side bleve Red- flaber. hvorved Kundskaber i disse udbredtes. Hvad Museernes Be s tyre l se s fo rh o ld indenfor Universitetet angik, bemcerkede Comiteen. at uagtet den Uafhcengighed, der blev hcevdet ^e tre Hovedmuseer i Naturhistorien ligeoverfor hinanden indbyrdes, var der dog Fælles- interesser og Fcellessorpligtelser ligeoverfor Videnskaben og Universitetet, der paa- lcegge dem at tage flere Hensyn til hinanden; dette mente Comiteen vilde paa den fordelagtigste Maade opnaaes, naar Overbestyrerne af de tre Museer, der tillige ere prok^sores vl-dinai-ii i de tre naturhistoriske Fag, danne ligesom et fast Colle- gium,-et Slags Museumsraad, som ikke alene vllde have at overveie alle slige Sporgsmaal. der indbyrdes maatte reise sig imellem Museerne under deres Be- strcebelser for paa bedste Maade at naae deres Formaal, men ogsaa alle alminde- ligere, Museernes Fællesinteresser berorende Sporgsmaal, der sra Universitetets Overbestyrelse, Consistorium eller Ministeriet, maatte blive det forelagte. Overbestyrelsen af hvert af de tre Museer burde, efter Comiteens An- skuelse , i Reglen vcere knyttet til den normale Professorpost i den respectwe Ret- ning, hvori Museet er anlagt, altsaa: for det mineralogifl-geognostifte Museum *) Til Vejledning igjennem Museet mentes der til det storre PublieumS Brug, saasnart Foreningen var udsort og Museet opstillet, at maatte udgives en korisattet Oversigt over Samlingerne. Det Kgl. naturhistoriske Museums Overgang til Unw. 43 vilde professor minerslo^iss et AeoZnosik«, sor det botanifke Museum (med den botaniske Have) professor dotaniees orclinarius, sor det zoologiske Museum pro- fessor ^ooloZiss or6inarius blive Overbestyrer. Kun undtagelsesvis og under scer- egne personlige Forhold mentes den, ester Consistoriets Indstilling og med Mini- steriets Samtykke, at kunne gaae over til en professor extraordingrius i ved- kommende Fag ved Universitetet eller til en as de andre ved Museet ansatte videnskabelige Kroester; men Overbestyrelsen for hvert enkelt Museum burde i det Heles Interesse, og navnlig for at sorebygge en meget skadelig Adsplittelse af det sammenhorende Heles Afdelinger, stedse blive samlet og ikke deles mellem to eller flere. Indensor ethvert af de tre Museer vilde Bestyrelsen vcere at udove ester visse af Ministeriet billigede Gruudtrcek. I det forenede mineralogisk-geognostiske Museum antoges Over- bestyreren at kunne overkomme Bestyrelsen ved Hjcelp as to Assistenter, af hvilke den ene vilde tilkomme isolge Foreningen, og i det botaniske Museum med den allerede der ansatte saste Assistent, der tillige er Bibliothekar og ansat som Inspector ved Herbarierne. I det zoologiske Museum vilde Bestyrelsen, efter Foreningen, blive mere sammensat, baade fordi det var det Museum, der ved Foreningen fik den storste Udvidelse, og det, i hvis Tjeneste de fleste videnskabelige og techniske Krcester fra det Kongelige Museum vilde overgaae. Om denne fremsatte Comiteen solgende Forflag: Overbestyrelsen af det forenede zoologiske Museum overtages i Analogi med de andre Universitetsmnseer og Lcereapparater af professor orclinarius i Zoo- logien , men den specielle Bestyrelse af Museets enkelte Hovedafdelinger overtages dels af ham. dels af de dertil specielt ansatte Asdelingsinspectorer, nemlig de tre fra det Kongelige Museum overgaaende Inspectorer, hvis Antal imidlertid ved indtrædende Vacance skal indskrcenkes til to, saaledes at der til den Tid dog anscettes en Assistent istedensor. Til Hjcelp ved de enkelte Afdelingers Bestyrelse kan fremdeles ogsaa den Universitetsmuseet adjungerede, oprindelig as det Moltkeske Legat lonnede, Assistent anvendes, forsaavidt Tiden fra de ovrige ham paahvilende Arbeider maatte tillade det. Enhver af de ncevnte Inspectorer overtager, i Overensstemmelse med de ham tidligere paahvilende Forpligtelser og tilkommende Rettigheder, den videnskabe- lige specielle Bestyrelse as de samme Afdelinger af det forenede Museum, hvilke sor vare ham betroede ved det Kongelige Museum; han varelager altsaa, soin hidtil, Afdelingernes Ordning, Opstilling og Etikettering samt Forsgblse og anvender i disse Diemed den for hver Afdeling paa det almindelige Museumsbudget ansatte Conto og aslcegger Regnskabet dersor; han udforer de Afvelingen specielt vedkommende Jnvkiob og Bytninger, forer dens Protokoller og Correfvondance og har Tilsyn med den Afdelingerne tilstaaede Conservations- og Prceparationshjcelp; i det Hele paahviler det ham at uddanne sin respective Afdeling, faa godt han formaaer, imod Museets almiudelige og specielle Formaal i Videnskabens og Op- lysningens Tjeneste. Det er forresten en Selvfolge, at en saavan Afdeling. idet den iovrigt varetager den almindelige Repræsentation af Formerne, indtil en vis Grad kan og bor vcere tillige et Udtryk sor Bestyrerens specielle videnskabelige Studier. I et lignende Forhold stilles Overbestyrerne til den eller de Asdelinger, 41 Universitetet 1857—1863. som komme til at staae under ham umiddelbart, eller middelbart igjennem den Museet dertil givne Assistance. I Forbindelse hermed paaviste Comiteen, hvorledes de ved Museerne alt an- satte Inspectorer, Assistenter og Prceparatorer vilde i Overensstemmelse med det Foreslaaede finde Anvendelse. Om Overbestyrelsen selv tilfoiede Comiteen Forslag til folgende ncermere Bestemmelser: Det paaligger Overbestyrelsen at have Overtilsyn med Museet i dets Hel- hed, og, den har derfor ogsaa et almindeligt Ansvar selv for de Afdelinger, som have scerlig Bestyrelse; den paaseer, at der for de forskjellige Afdelingers Opstilling og Etikettering samt Tilgængelighed bliver Ensartethed, og vedtager efter Drof- telsc med de scerlige Bestyrere de Regler, der i disse Henseender skulle folges; den leder alle Fcellesanliggender og forer den fcelles Brevvexling; almindelige Indsam- linger for flere Afdelinger bessrges af Overbestyrelsen, og Indsamlinger as betyde- ligere Omfang, der forberedes indenfor de scerlige Afdelinger, niaae i Museets Fællesinteresse indberettes til denne. Almindelige Sendinger til Museet modtages af denne, og den fordeler Indholdet til de vedkommende Afdelinger, o. s, v , o. s. v. Til Droftelfe af Sager af Interesse for alle Museets Afdelinger sammen- kalder Overbestyrelsen periodiske (maanedlige) Moder med Bestyrerne og leder For- handlingerne i disse; den samler de enkelte Regnskaber og de Beretninger, der aarlig maae afgives over de enkelte Afdelingers Fremgang, og sender disse med sine egne til Consistorium og Ministeriet; den er overhovedet det reguloere Mellemled imellem alle de enkelte Afdelinger og Universitetets Overbestyrelser. Med Hensyn til Fordelingen af Arbeidet mellem de ved Museerne anbragte videnskabelige Kroefter maatte Comiteen fra Universitetets Standpunkt scerlig frem- hceve, at Overbestyrerne, de normerede Professorer i de tre naturhistoriske Fag. have deres Hovedvirksomhed som Universitetslærere og som almindelige Repræsen- tanter for deres Videnskaber ved Universitetet, og at Museernes almindelige og speciellere Bestyrelse er en mere underordnet Del af deres Embedspligter, medens Bestyrerne for de specielle Afdelinger have deres Hovedvirksomhed i Museets Be- styrelse og de dermed sammenknyttede specielle Forskninger og den underordnede som Docenter i deres specielle Fag. ligesom Universitetet derfor maatte vente, at det pi'0le8sores »rclinarii i og for Museerne paalagte Arbeide, ved Hjcelp af den Museerne i forskellige Form tildelte Assistance, begrcendsedes saaledes, at den storre Del af deres Tid kunde ofsres paa Forelæsninger og videnskabelige Studier, saaledes maatte det paa den anden Side ogsaa vente, at den Docentvirksomhed, der i Over- ensstemmelse med tidligere Betcenkninger og det fremlagte Lovudkast paa lagdes Specialbestyrerne, indskrænkedes saaledes, at deres Hovedvirksomhed ikke derved kom til at lide. Kun ved at fastholde en saadan Begrcendsning vilde Universitetet undgaae storre Collisioner imellem disse Dobbeltvirksomheder eller Nodvendigheden af al anscette endnu slere Krcefter ved de forenede Museer. Comiteen antog, at ethvert billigt Hensyn til de Studerendes Tarv var taget, naar der blev tilbudt disse halvaarlig en Specialforelcesning indenfor en af de tre Hovedrcekker i Dyreriget, og mente derfor, at der i Embeds Medfor burde af Jnspectorerne kun fordres et saadant halvaarligt Cursus skiftevis, ligesom ogsaa, at dette Cursus burde vcere iudskroenket til saa ugentlige Timer (2—3). Til Slutning erindrede Comiteen endnu med Hensyn til disse gjensidige For- bold imellem Personalet og Museet om den Lov, der hersker ved alle velordnede Det Kgl. naturhistoriske Museums Overgang til Uuw. 45 Mns?er og som ogsaa sor det senest ansatte Personale ved vore Museer er gjort gjceldende, den at ingen maa anlcegge private Samlinger i samme Retning som de Samlinger, ved hvilke han er ansat og for hvilke han er ansvarlig eller med- ansvarlig. Dette vilde altsaa gjcelde for samtlige Overbestyrere og for de enkelte Specialbestyrere i deres respective Fag. Forsaavidt en Bestyrer eller Overbestyrer var i Besiddelse af slige Samlinger forend sin Ansoettelse. burde han ikke sortscette eller soroge dem efter sin Anscettelse, men ved passende Leilighed soge at af- hccnde dem. Om Budgetterne og Regnskaberne tilsoiede Comiteen scerstiit nogle Bemærkninger og Forslag om Formen og Anlcrget af disse i det Hele. Betænkningens anden Del angik Fordringerne til den nye Bygning for det forenede zoologiske Museum og indskrænkede sig i det Væsentlige til at angive det Rumfang, som den nye Bygning burde have, og de Hovedhensyn, der ved en hensigtsmæssig Indretning af Localet vilde vcere at tage. Betænkningen var ledsaget af folgende Bilag: 1) Punkter af den paatccnkte Organisationsplan, forelagte Jnfpectorerne ved det Kongelige naturhistoriske Museum. 2) Den Kongelige Approbation af enkelte Forandringer i det Kongelige natur« historiske Museums Organisationsplan af 18de Septbr. 1828. 3> Bemoerkninger om og imod de Jnfpectorerne forelagte Punkter af Jnspector, Prof. Schjodte. 4) Bemærkninger om samme Punkter af Jnspector, Prof. I. T. Reinhardt. 5) Comiteens Bemcerkningcr med Hensyn til Jnspector. Prof. Schiodtes Jndloeg, 6) Aftryk af Organisationsplanen af 18de Septbr 1828 for det Kgl. naturhistoriske Museum, dens III Del: oni det naturhistoriske Museums Brug og Offentlighed. Den anden ovenfor omtalte Undercomite afgav Betænkning over 2de af Bygningsinspector, Professor Hansen udarbeidede Bygningsudkast nied Tegninger, Planer og Overslag over Udgifterne. Det ene af disse Udkast gik ud paa at opfore en rectangulcer Museums- bygning, dannet af 4 Floie, med Hovedfa^ade ud mod Krystalgade, 75 Alen lang, 50 Alen bred. i en Afstand af 30 Alen fra den gamle zoologiske Bygning og af 21 Alen fra den nye Bibliotheksbygning. Det andet Udkast var anlagt paa en Museumsbygning, bestaaende af to Dele, nemlig en Hovedloenge, Museets Facade, langs med Krystalgade, og en Tverbygning, gaaende omtrent fra Midten af Fa^adebygningen henimod den gamle Consistoriibygning. saaledes at Fayadebygningen vilde ncerme sig Bibliotheks- bygningen paa en Afstand af II —12 Alen og paa den anden Side gaae lige op til Norregade. hvorved Bygningen vilde faae en Loengde af 123 Alen og en Brede af 20 Alen. Comiteen erklcerede sig principaliter for den fsrste Plan og kun subsidialiter for den anden For det z o o t o m i sk-p hy si o l o g iske Museum, for hvilket det, som ovenfor Side 39 bemcerket, scerlig, efter Ministeriets Begjcering, blev paalagt Comiteen at tilvejebringe et Forslag om et udvidet Locale, kuude Comiteen, uagtet al anvendt Umage for at sinde et for dette tjenligt Locale anbragt i den for de forenede Museer scelles Bygning, ikke bringe nogen anbefalelig Plan i Forflag. men maatte ind- skrænke sig til at paavise en midlertidig Udvei til et udvidet Lokale indenfor den nye zoologiske Museumsbygning. Betænkningen om disse Bygningsplaner blev led- saget af soerlige Bemoerkninger til det fsrste Bygningsprojekt af Professor 46 Universitetet 1857—1863. Clansen, hvilke sammenfattedes i det Forslag, at al Afgjorelse fra Universitetets Side angaaenve den foreliggende Bygningsplan maatte udscettes, indtil der var ud- arbejdet en anden Plan til Icevuforelfe med denne, med den Opgave: at Museums- bygningen fores fra en Afstand af 10 Alen fra Bibliotheksbygningen langs med Krystalgade indtil Norregade. Sagen blev derefter forhandlet af den academiske Lærerforsamling i et den 2 Ide Mai 1802 afholdt Mode. Forsamlingen tiltraadte eenstemmig med 27 Stemmer det fra Comiteen fremkomne Forslag angaaende det indbyrdes Forhold imellem de tre egentlige naturhistoriske Museer, disse Museers Forhold, Organisa- tion og Bestyrelsesforhold i det Hele. Efterat Forsamlingen derncest med 22 Stemmer mod 7 havde forkastet folgende af Professor Clausen stillede Forstag: „Lærerforsamlingen betragter de indleverede Bygningsplaner som forberedende Arbeider, indstiller Bygmesteren til passende Honorar for samme og forbe- holder sig til nceste Aar at fremlcegge Bygningsplan til endelig Vedtagelse, efterat der ved approberet Program er fastsat de sornodne Gruudtrcek i Hen- seende til Bygningens Omfang, dens Beliggenhed med scerligt Hensyn til den fremtidige Benyttelse af Communitetsbygningen og dens Betryggelse mod Jldsfare" vedtog Forsamlingen med 22 Stemmer mod 3 Comiteens principale Forslag, om at en ny Museumsbygning opfores ester den af Bygningsinspector, Professor Hansen udarbejdede Plan Nr. l. Derimod forkasteve Forsamlingen med samtlige Stemmer mod l et Forflag om at borttage den Bygning, i hvilken den Kongelige Opgang til Solennitetssalen er anbragt, og i sammes Sted at anbringe et lukket Gaardsrnm for det physiologiske Museum. Tillige udtalte Lærerforsamlingen, at den maatte ansee det for en givet Forudscetuing, at de Betingelser for Museernes Sammensmeltning, som indeholdtes i tz 2 af det Rigsdagen i 1859 forelagte Lov- udkast, fastholdtes, nemlig at det Kongelige naturhistoriske Museums Gaard overgik i Universitetets Eie og at Kongerigets Finantser fremdeles udredede samme aarlige Pengetilskud til Universitetet, som hint Museum hidtil havde oppebaaret. Consistorium tiltraadte l sin Betcenkning af 12te Juli s. A. de Beslut- ninger, der saaledes vare tagne as den academiske Lærerforsamling. Med Hensyn til. at der af Professor Clausen i Fortscettelse af det ovenomtalte Forslag, som af ham blev stillet paa den academiske Lærerforsamling og af denne blev forkastet, var indgivet det ligeledes ovenfor omtalte Separatvotum, tilfoiede Consisiorinms ovrige Medlemmer i Betcenkningen nogle ncermere Bemcerkninger herom, som i det Væsent- lige alt vare blevne fremsatte under den mundtlige Droftelse af Anliggendet i den academiske Lærerforsamling. Sluttelig fremsendte Consistorium en Skrivelse fra Etatsraad, Professor Otto om Locale for Universitetets pHarmacologiske Samling i den nye Mu- seumsbyguing. hvorom Consistorium antog at der vilde vcere at tage Bestemmelse i sin Tid. naar Detailplanen for den nye Bygning blev udkastet. Det derefter Rigsdagen af Ministeriet forelagte Lvvforslag om det Kongelige naturhistoriske Museums Overgang til Kjobenhavns Universitet var, med de samme vedfoiede Motiver,^) saalydende: See Dep. Tid. for.18K2, S. 889—893. Det Kgl. naturhistoriske Museums Ot'crgaug til Unit'. 47 H I. Det Kongelige natnrhistoriste 9^inseuins Samlinger forenes, fra Iste April 1864 at regne, med Kjobenhavns Universitets natnrhistoriste Samlinger til eet naturhistorisk Museum, der saaledes kommer til at indbefatte et mineralogist- geognostist, et botanisk, et zoologisk og et zootomisk-physiologis? Museum. Det for- enede Museums Hovedopgave stal vcere ved Hjceip af de Krcefter, der staae til Museets Raadighed. at anloegge og udville saavel almindelige videnskabelige Sam- linger som Samlinger, der tjene til at oplyse, saa fuldkomment som mulig, Landets Naturforhold, og navnlig sor Dyrerigets Vedkommende fremstille saavel Arterne som disses Udvikling, H 2. Det mineralogis? - geognostiste Museum bestyres af Professoren i Mi- neralogi og Geognosi, det botaniske af Professoren i Botanik, det physiologifke af Professoren i Physiologi og det zoologiske dels af Professoren i Zoologi, for hans Afdelings Bedkommende, dels af de andre vev samme Museum ansatte Jnspectorer. For de Anliggender, der angaae det forenede Museum i det Hele og de en- kelte Museers indbyrdes Forhold eller Fællesinteresser, dannes, under Tilsyn af Consistorium ved Universitetet og Overbestyrelse af Ministeriet sor Kirke- og Under- visningsvoesenet, et Mnseumsraad, bestaaende as samtlige Bestyrere og Jnspectorer ved det forenede Museum. For dette Raad bestikker Cousistorium en Formand, som voelges blandt Raadets Medlemmer. Z 3. For det Kongelige naturhistoriske Museums og Universitetets forenede zoologiske Samlinger opfores en Bygning paa den Universitetet tilhorende Grund, til hvilket Arbeide og Bygningens Forsyning med Inventarium maa anvendes en Udgift af ialt indtil 186,909 Rd. 1 Mk. 10 h., der udredes af Communitetet. Det Kongelige naturhistoriske Museums Gaard i Kjobenhavn med alt i denne voe- rende Inventarium overgaaer fra den Tid, Foreningen trceder i Kraft, til Univer- sitetets Eiendom. tz 4. honningerne for det forenede Museums Embedsmoeud og svrige Tjeneste- personale, hvilke helt overtages af Universitetet, ligeledes fra den Tid da Foreningen er gaaet for sig, blive at sastsoette ved den inden Ildgangen af Finantsaaret 1863 —64 forestaaende Revision af Lonningsloven af 12te Januar 1858 for Universitetet m. fl. Stiftelser. § 5. Museets Specialbudget tilligemed Statskassens aarlige Tilskud til dette bestemmes vev Finantsloven, sorste Gang ved Finantsloven for Finantsaaret 1864- 65. Motiver til foranstaaende Lovforslag. Under Rigsdagens Ilte Session 1859 blev der af Kirke- og Undervisnings- ministeriet forelagt Rigsdagen et Lovudkast om det Kongelige natnrhistoriste Museums Overgaug til Universitetet, hvilket ikke tom videre end til I ste Behandling. Dette Lovudkast indstroenkede sig til en almindelig Bestemmelse om hint Mnseums Over- gang til Universitetet med den dertil knyttede Betingelse, at Museets Gaard kom til at overgaae i Universitetets Eie, og at Kongerigets Finantfer fremdeles kom til at udrede samme aarlige Pengtilstud til Universitetet, som Museet hidtil havde oppe- baaret. Tillige sorbandteS dermed et Forstag om en forelobig Forhoielse af Lsn- ningerne for Jnspectorerne ved det Kongelige natnrhistoriste Museum efter dettes Forening med Umversitetsmnseerne. Derimod bleve Sporgsmaalene om Universi- tetets sorstjellige natnrhistoriste Museers iuvbyrdes Forhold og Stilling efter For- eningen, om Museernes fremtidige Hovedopgave og om Indretningen as Bestyrel- scsforholdene indenfor Universitetets Omraade holdte ndensor Lovudkastet, hvilket heller ikke indeholdt noget om Tilvejebringelsen af den lcenge savnede nye Museums- bygning. Wied Hensyn til disse Punkter har Ministeriet ladet Sagen underkaste 48 Universitetet 1857—1863. en fornyet Overvejelse af Confistorium og derefter folgende Behandling af den academiske Lærerforsamling, hvorncest Confistorium har meddelt Ministeriet en af en efter Cvnsistorinms Foranstaltning nedsat Comite afgiven Betænkning om de natur- historiske Museers Organisation lilligemed sine egne AM'inger om Sagen og Be- retning om Udfaldet af dens Behandling i Lærerforsamlingen. Endvidere ere Plan- tegninger med dertil horende Overslag til den nye Museumsbygnings Opforelse blevne affattede af vedkommende BygningSinfpector. Hvad Lovforslaget i det Hele angaaer, vil det beinoerkes, at det omfatter tre Hovedpunkter: det Kongelige naturhistoriske Museums Forening med Universitetets naturhistoriske Museer til eet Museum, Anordningen af en foelles Bestyrelse for samtlige forenede Specialmuseer og Opforelfen af en ny Museumsbygning. Der- imod har Ministeriet antaget, at LonningSbestemmelserne for det forenede Museums Embedsmand og ovrige Tjenestepersonale rigtigst tages i Forbindelse med den Re« vision af Universitetets Lonningslov af I2te Januar 1858, som isolge Lovens H 35 forestaaer ved Udgangen af Finantsaaret 1 863 — 64 , og at fremdeles Fastsættelsen af Museets Spccialbudgetter og af Statskassens Tilskud til dette bor holdes udenfor Loven og skee ved Fiuantsloven, forste Gang ved FinantSloven for 1864—65. BudgetSbcstemmelserne ville ester deres Natur hore nccrinest under Finantslovene, og desuden bor de endelige Bestemmelser formentlig udsoettes faalccnge, indtil For- slagene til Budgettet kunne blive udarbeidede ester en foelles Overveielfe af samtlige enkelte, under det forenede Museum horende, Samlingers Forhold og Interesser, naar det ved Loven paatcenkte Museumsraad, som lovbefalet Bestyrelsesled, kan sam- mentroede. Iovrigt har Ministeriet saavel i dette Punkt som overhovedet ved Lov- forstaget fogt faavidt muligt at tage de Bemærkninger til Folge, som i Anledning af det oprindelige Lovudkast fremkom saavel ved Sagens forste Behandling i Thinget som i den afgivne Udvalgsbetænkning. Hvad Enkelthederne i Lovforslaget angaaer har Ministeriet kun ganske lidet at tilfoie. lid § 1. Den af Confistorium nedsatte Comite har i den ovenberorte Be- tænkning ikke troet at burde optage Universitetets zootomisk - physiologiske Museum imellem de egentlige naturhistoriske Museer, og har, saavel fordi disse, (det minera- logiske, zoologiske og botaniske) indbyrdes staae i et ganske andet Forhold til hin- anden, end det, hvori det physiologiske som saadant staaer til dem, som af practiske Hensyn, antaget, at det physiologiske Museum, som Docenten i Phyfielogi i ethvert Fald ikke vil kunne undvcere som et scerligt Museum, bor holdes udenfor det for- enede Museum. Lovforslaget gaaer imidlertid ud fra, at dette Museum med de noevnte naturhistoriske gaacr ind under det forenede Museum, eftersom baade dette synes at vcere det naturligste Forhold og der, saaledes som Museernes Bestyrelses- forhold ved Lovforslagets ^ 2 tccnkes ordnede, ikke skjonnes i nogen Maade derved at kunne befrygtes Fare for Bevarelsen af det physiologiske Museums fulde Selv- stændighed og Uafhængighed af de andre Mnseer i dets videnskabelige Formaal og Virksomhed, ligesaalidt som der ved dets Optagelse under det forenede Mnseum er Sporgsmaal om en Sammensmeltning af det zoologiske og physiologiske Museum eller om nogen Optagelse af det ene i det andet. Ved den om det forenede Museums Hovedopgave optagne Bestemmelse har Ministeriet noie fulgt den Betegnelse heraf, som indeholdes i den om det oprindelige Lovforslag afgivne Udvalgsbetænkning. lrd § 2. Den nySomtalte Comite havde forcslaaet, at det her omhandlede Museumsraad skulde bestaae alene af Universitetets ordincere Professorer i de tre naturhistoriske Fag, som Overbestyrere, Enhver for sit Vedkommende, af de tre naturhistoriske Museer. Ministeriet har derimod sundet den i Paragraphen optagne Ordning mere stemmende ined det virkelige Forhold ved Museerne, naar Bestyrelsen ved det zoologiske Museum, som det ved Bestemmelserne i Paragraphen tilsigtes, fordeles imellem Professor og Inspectorerne. ad H 3. Ministeriet har her gjentaget det tidligere Foislag om, at det Kongelige naturhistoriske Museums Gaard i Kjobenhavn overlades Universitetet til Eiendom sra den Tid, Foreningen troeder i Kraft, da det synes at voere en jimpel Billigheds- og Retfoerdighedsfordring. at Universitetet derved erholder nogen Erstat- ning sor at tilveiebringe Pla°cs sor bemeldte Museums samlinger i den med stole Det Kgl. naturhistoriske Museums Overgang til Unw. 49 Udgifter for Universitetet opsorte nye Bygning, en Fordring, hvis Rigtighed ogsaa turde voere erkjendt, naar Uvvalgsbetcenkningen iovrigt er gaaet ud fra, at Univer- sitetet i et Tilstad fra Statskassen, der ncermere bliver at bestemme ved Finants- loven, stal have Vederlag for de sorogede Udgifter, som Overtagelsen as samtlige Lonninger ved det forenede Mufenm vil paabyrde det. tz 4. Endstjondt der i Udvalgsbetænkningen om det oprindelige Lovudkast indeholdes Bestemmelser om en ved personlige Tillceg forsget Lonning for Inspek- torerne ved det Kongelige naturhistoriske Museum, har Ministeriet dog ikke havt Betænkelighed ved at udskyde Bestemmelserne i denne Retning til at sa'ttes i For- bindelse med Revisionen as Lonningsloven as 12te Januar 1858 for Universitetet m. sl. Anstalter, eftersom de nuvcerende Inspectorer, som de for Tiden i oconomist Henseende ere stillede, ikke derved ville lire noget Tab. Disses Lonninger eller samlede Embedsindtcegter ere nemlig oieblikkelig solgcnde: ^ ^ For Forel>rS- Lonning. besparede O°er- T-mp°r-rt ringer ved Ialt. ^onmn^ Tlllceg. Universitetet. Inspector, Professor Kroyer... 800 Rc>. 200 Rd. 500 Rd. „ 1500 Rd. — — Schiodte . 800 — 100 „ 600 Ro. 1500 — — — Reinhardt 660 — 100 — „ 600 — 1360 — Efterat Lovudkastet havde vceret til 1ste Behaudling i Folkethinget, begjcerede M in i s t e r ie t sig ved S kriv els e af Ilte 5) c tb r. 1 862 L ehn s b e s id d er e n a s Grevskabet Bregentved, Grev A. V. Moltkes Væringer meddelte med Hensyn til det scerlige Forhold, som Museernes Forening srembod, forsaavidt Universitetets zoologiske og mineralogiste Samliuger ere knyttede til de grevelige Moltkeske Legater og boere Navn efter disses Giver, jfr. ovenfor S. 3 4 35. I Svarskrivelse herpaa af 27oe s. M. erkjendte Grev A. V. Moltke den tilsigtede Forening for en Foranstaltning, der formentlig vilde virke heldigt og frugtbringende paa Studiet af de Videnskaber, til Gavn sor hvilke Legaterne vare stiftede. Han vilde derfor kun handle l Testators Aand ved for sit Vedkommende at billige og give Samtykke til Foreningen. Men tillige udtalte h.in det Bnste, at det Forslag maatte blive taget til Folge, som om delte Punkt var fremsat i den i sin Tid asgivne Comitebetcenkning (see det ovenanforte Sled), og at navnlig den mine- ralogist-geognostiste Samling maatte vedblive at fore Navn as det grevelige Moltkeste mineralogiste Museum. Desuden antog han det sor en Selvfolge, at de Moltkeste Legater ogsaa i Fremtiden ikkun kunde anvendes til de to Museer, til hvis Tarv Legaterne vare oprettede, altsaa til det eventuelle zoologiske og mineralogist-geognostiste Museum. Sluttelig udtalte hau den Forventning, at, hvis det i Tidens Lob stulde vise sig onsteligt at foretage mindre Forandringer med Hensyn til Anvendelsen af Legaternes Renter indenfor de ovenncevnte to Museer, stige Forstag til Forandring maatte blive Gjenstand for Forhandling med den datidige Besidder af Grevskabet Bregentved og hans Samtykke dertil erhverves. De LEnvringer, Lovforslaget undergik ved dets Vedtagelse af Rigsdagen*), vare l Korthed folgende: En Hovedforandring stete med Hensyn til den ved Lovudkastet paatcenkte Museums Forening derved, at, medens Udkastet tilsigtede en Sammensmeltning as saavel det mineralogis?-geognostlste, det botaniske, det zoologiske og det zootomisk- *) Rigsdagstid. for 1862. Ilde Sess. Folketh. Tid. Sp. 32, 59—69, 82, 2450-2525, 2942 91. L!andsth, Tid. Sp 1003-1030, 1240 — 64, 1303. Anh. Sp. 877 — 882. 1617 — 20. Anh. L. Sp. 247—68. Jfr. Dpt. Tid, for 1863. S, 44—45. UniversitetS-Mevdelelser. 7 50 Universitetet 1857 — 1863. physiologiske Museum og en Samvirke« af de forskjellige Museers Bestyrere i et fcelles Museumsraad, blev Loven ved dens Vedtagelse af Rigsdagen indskrænket til en Forening af det Kongelige naturhistoriske Museum med Univer- sitetets ligearteve o: miueralogifk-geognostiske og zoologiske Samlinger. For en vivere Uvstrcrkning af Foreningen vilde desuden Rummet i den nye Bygning frembyde Hindring. Som Folge heraf blev i § 1 indskudt Ordet „ligeartede" Samlinger, som dem, der bleve Gjenstand for Foreningen. De ovrige Forandringer ved tz 1 vare blot Redactionsamdringer, Forandringerne ved § 2 vare en Folge af den med § I foretagne Forandring. Kun blev endnu i Paragraphen tilfoiet en Bestemmelse om, at de, hvem det blev over- draget at holde Forelæsninger ved Universitetet over Zoologi eller enkelte af dens Afsnit, have uhindret Adgang til eller Afbenyttelse af Museets forskjellige Afdelinger. Af § 3 udgik Ordene „og Bygningens Forsyning med Inventarium", eftersom det ved det forelagte Udkast var blevet overseet, at der i Overflaget ikke var med- optaget Udgifter til Inventarium, hvortil Bekostningen forst vilde kunne anflaaes, naar det viste sig, hvormeget der af det Kgl. naturhistoriske Museums Inventarium lod sig benytte i den nye Bygning, Desuden blev Udgiftsbelobet afrundet til 187,000 Rd., ligesom Bestemmelsen om Overgangen af ben Kgl. Museumsbygning til Universitetets Eie blev noiagtigere udtrykt ved det Tillceg, at Bygningen bliver at scelge til Ind- tccgt for Communitetet. Til § 5 blev foiet den Bestemmelse, at der paa det zoologiske Museums Budget stal optages en sccrlig Conto for den under den zoologiske Professor hen- lagte Studiesamliug. Hermed tilsigtedes det at scette den zoologiske Professor istand til at give Samlingen en mere speciel Retning efter hans egne Forstninger og Studier i Videnskabens Interesse. - Den derefter udkomne Lov om det Kongelige naturhistoriske Museums Overgang til Kjobenhavns Universitet m. m. lyder saaledes: Bi Frederik den Syvende, af Gnds Naade Konge til Danmark o. s. v. Gjore vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadscestet solgende Lov: § 1. Det Kongelige naturhistoriske Museums Samlinger forenes, fra 1ste April 1861 at regne, med Kjobenhavns Universitets ligeartede naturhistoriske Sam- linger, saaledes at de danne et mineralogis? - geognostisk og et zoologisk Museum. Disse Museers Hovedopgave stal vcere ved Hjcelp af de Krcester, der staae til deres Raadighed, at anlcegge og udvikle saavel almindelige videnskabelige Samlinger, som derfra adskilte Samlinger, der tjene til at oplyse, saa fuldkommen som muligt, Landets Naturforhold, og navnlig for Dyrerigets Vedkommende fremstille saavel Arterne, som disses Udvikling. § 2. Det mineralogist-geognostifke Museum bestyres af Professoren i Mine- ralogi og Geognosi. Det zoologiske Museum bestyres af Professoren i Zoologi og Jnspectorerne, som til dette Diemed trcede sammen i et Museumsraad. Consijtorium udnoevner et af Raadets Medlemmer til Formand. I speciel videnskabelig Henseende bestyrer Enhver selvstcendig sin Afdeling af Museet. De, hvem det er overdraget at holde Forelcesniuger ved Universitetet over Zoologi eller enkelte af dens Afsnit, have uhin- dret Adgang til og Afbenyttelse af de forskjellige Afdelinger. Adgmigsexmiien ved Universitetet. 51 Bestyrere og Jnspectorer staae under Tilsyn af Consistorium ved Universitetet og Overbestyrelse af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvcesenet. Z 3. For det Kongelige naturhistoriske Museums og Universitetets zoologiske Samlinger opsores en Bygning paa den Universitetet tilhorende Grund, til hvilket Arbeide der maa anvendes indtil 187,000 Rd., der udredes af Commnnitetet. Det Kongelige naturhistoriske Museums Gaard i Kjobenhavn vil sra den Tid, Foreningen er fuldfort, vcere at scelge til Indtcegt for Commnnitetet. § 4. honningerne for Museernes Embedsmcend og ovrige Tjenestepersonale, hvilke helt overtages as Universitetet ligeledes fra den Tid, da Foreningen er gaaet for sig, blive at fastfcette ved den inden Udgangen af Finantsaaret 1863 — 61 fore- staaende Revision af Lonningsloven af 12te Januar 1858 for Universitetet m. sl. Stiftelser. § 5. Museernes Specialbudgetter tilligemed Statskassens aarlige Tilskud til disse bestemmes ved Finantsloven, forste Gang ved Finantsloven for Finantsaaret 1864—65. Paa det zoologiske Museums Budget optages en scerlig Conto for den under den zoologiske Professor henlagte Studiesamling. Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette. Givet paa Vort Slot Fredensborg, den 29de December 1862. Under Vor Kongelige Haand og Segl. kre6erik R. (I.. 8.) D. G. Monrad. Universitetets Examina. i. Adglingsexamen ved Universitetet. Angaaende denne Examen ere folgende soerlige Bestemmelser at mcerke: — Omdannelse as Examenscommissionen til en staaende C om- mis si o n. Jsolge Bekjendtgjorelsen af 13de Mai 1850 om Ophævelsen af Lxamen artium m. m. § 15 skal Adgangsexamen ved Universitetet holdes as en dertil dannet Com mission, bestaaende, under Ledning af en Formand, af et saa stort Antal Universitetslærere og Skolemand, som Ministeriet for Kirke- og Under- visningsvcesenet med Hensyn til Antallet as Anmeldte finder nodvendigt til at be- sorge Examinationen og Censuren i samtlige Fag og hvert Aar betimelig dertil beordrer. Ved Skrivelse af 2 I de Mai 1 8 5 2») gav Ministeriet ncermere al- mindelige Regler for Sammenfatningen af Examenscommissionen og dens Virksomhed, dog med Forbehold af noermere Forandringer i diss^ ester mulig indtrædende soerlige Omstændigheder. Ester disse Regler vedblev Examens- ') See „Meddelelserne" om Univ. 1849 — 56, S. 85—86. 52 Universitetet 1^57—1863. commissionens Formand sin Funktion Aaret om, indtil en ny Examenscommission for det paafolgende Aars Examen blev nedsat. Efter den Erfaring, der i den for- lobne Tid var vundet, maatte Ministeriet af flere Hensyn ansee det onskeligt. at der for Adgangsexamen blev dannet en sta aende Examenscommission. Det var nemlig ikke i ganske saa Tilscelde. at der ved Provelsen af de aarlige Begjceringer om at indstille sig til Adgangsexamen, opstod Tvivl og Sporgsmaal, som efter For- holdets Natur burde underkastes en forelobig Overveielse af de paagjceldende Universitetslærere, forinden de bleve afgjorte af Ministeriet. Lignende Tilfcelve indtraf i Reglen med Hensyn til Begæringer om at stedes til en extraordincer Afgangsexamen. Her var altsaa en Del hvert Aar forefaldende Sager, som ikke burde unddrages en forudgaaeude Behandling af Universitetslærerne og som det vilde vcere af Vigtighed at underkaste en saadan. for at der overhovedet kunde blive sikkret dem en Afgjorelse efter en fast, ved Universitetet selv udviklet og ved- tagen Praxis. I denne Retning udtalte Min isteriet sig i en Skrivelse af 1 lte Febr. 1 860 til Consistorium og begjcerede sig igjennem Consistorium faavel det philoso- phifte som det mathematisk-naturvidcnskabelige Facultets Betænkning meddelt. Over- ensstemmende med de derefter modtagne Betænkninger og et af Consistormm fremsat ncermere Forslag, blev der ved Ministeriets Skrivelse af 31te Mai s. A. givet fol- gende Bestemmelser om Examenscoinmissionen: 1. For Adgangsexameu ved Kjobenhavns Universitet dannes en vedvarende Examenscommission, bestaaende af folgende Medlemmer. ir) for det philosophifke Facultet af Loererne i klassisk Philologi, Historie, nordist Sprog. SEsthetik. Tydfl og Franfl. d) for det mathematisk - naturvidenskabelige Facultet af Lcererne i Mathematik, Astronomi, Physik. Zoologi og Botanik, og e) for det theologiske Facultet af to af dettes Medlemmer, enten efter Facul- tetets Valg eller efter en af dette vedtagen Orden. 2, Commissionen har i Forbindelse med de Skolemcend udenfor Universitetet, som Miuisteriet i Henhold til Bekjendtgjorelsen af 13de Mai 1850 K lo ved hver Examen dertil beordrer, at besorge Examinationen og Censuren ved Examen i Over- ensstemnrelse med de hidtil gjceldende ^regler. Z. Comn.issionen har hvert Aar af sin egen Midte at vcelge en Formand til at varetage det Fornodne til Examens Afholdelse og sorestaae Commissionens Forretningsforelse samt 2 andre Medlemmer til i Forening med Formanden at af- give Erklcering over de Adgangsexamen vedkommende Dispensationer fra Bestem- melserne i Bekjeudtgjorelsen af l 3de Mai 1850 §§ 13 og 20 eller i andre Til- fcelde, hvor Ministeriet eller Consistorium anseer det fornodent at indhente Commis- sionens Meningsyttring, eventuelt med Tilkaldelse af det eller de Medlemmer, som Sporgsmaalet ncermest maatte vedkomme. 4. Det paahviler Formanden at modtage samtlige Begjceringer om at stedeS til Adgangsexamen overensstemmende med Bckjcndtgjorelscn af I3re Mai >8^0 §§ 15 og 24 og i Forening med de nysncevnte 2 Medlemmer at prove disse samt derefter om samme at gjore Indberetning til Ministeriet, for den ordi- ncere Examen inden hvert Aars 15de Mai og for den extraordincere^ Examen inden Udgangen af October Maaned, i hvilken Indberetning derfor det Fornodne bliver Adgangsezanien ved Universitetet. 53 at bemcerke med Hensyn til saadanne Begjceringer, som ere befundne ikke at vcere i fuldkommen Orden. Scerlige Asgjorelser as sorskjellige, Ex amen vedkommende, Be- gæringer. — En Dimittenv, som havde taget i ste Del af Adgangsexamen og ved denne faaet Charaeteren „Maadelig" for Naturhistorie, anholdt om Tilladelse til, naar han i det paafolgende Aar indstillede sig til Examens 2den Tel, da tillige at maatte underkaste sig en ny scerskilt Prove i Naturhistorie. Denne Begjcering blev afsl.aet ved Ministeriets Skrivelse af l8dc November 1857. — Fra en Dimissor indkom Bcgjcering om, at han, endskjondt den ved Be- kjendtgjorelsen as I3be Mai 1850 om Ophcevelsen af I^xgmen irrti'um ^ I I fore- skrevne Frist sor Indmeldelsen til Aogangsexamen var udloben, maatte til Examens 2den Del dimittere tv Studerende, sor hvilke to andre Dimissorer i rette Tid havde indgivet samme Begjcering, men senere taget den tilbage. Da der saaledes paa den ene Side i rette Tid var skeet Indmeldelse af disse to Dimittender til Examen, og Aarsagen til. at den sidste Begjcering indkom ester den foreskrevne Frist, laa i hin Omstcendighed, at den betids indgivne oprindelige Begjcering senere var tagen til- bage, og da paa den anden Side de i ovenncevnte Bekjendtgjorelse § 12 fordrede Betingelser for Gyldigheden af det Vidnesbyrd om Dimittenderne, hvormed Ind- meldelsen til Examen skulde ledsages, vare fyldestgjorte, fandt Ministeriet ikke Foie til at ncegte de anmeldte Dimittender Adgang til at indstille sig til den fore- staaende Examen, hvortil Tilladelsen blev bevilget ved Skrivelse af 21de Juni 1 858. — Et Andragende fra to Dimissorer om, at en Dimittend, som var anmeldt til 2den Del af Examen, nien formedelst Sygdom ikke vilde kunne give Mode til Examens skriftlige Del, maalte stedes til en scerskilt skriftlig Prove enten lige efter eller samlidig med den mundtlige Prove, blev ved Ministeriets Skrivelse af 20de Juni 1860 afslaaet. — I Anledning as et Andragende fra en polytechnisk Studerende, som havde taget Afgangsexamen for Realdisciple ved Soro lcerde Skole, om at maatte under- kaste sig 2den Del as Examen uden at tage Iste Del, yttrede saavel det philosophiae som det mathematisk-naturvidenskabelige Faeultet, at, endskjondt Fordringerne i de 4 Fag, hvori der examineres ved Iste Del as Adgangsexamen, ikke vare ganske de samme, som ved Asgangsexamen for Realdiseiple, havde begge Facnlteter dog an- taget, at Forskellen var saa ringe, at den burde oversees, hvor den sidste Examen var saa vel bestaaet som i det soreliggende Tilfcelde, hvorfor Faenlteterne anbefalede den paagjceldcnde studerende til Fritagelse sor Proven. Da Consistorium sluttede sig til denne Anbefaling, indstillede Ministeriet allerunderdanigst Ansoguingen til at bevilges, hvorefter Fritagelsen ved allerhoieste Resolution af 4de Juni 1801 blev allernaadigst tilstaaet. Med Hensyn til enkelte scerlige Bestemmelser, som ere givne angaaende Ad- gangsexamen, henvises iovrigt til „Meddelelserne" om det lcerde Skolevcesen sor 1849—56, S. 131 —134. 54 Universitetet 1857—1863. 2. Extraordiimr Prlrlimiimreramen istedenfor Adgangsexamen ved Universitetet for Erhvervelse af den aeademiske Borgerret. I Tidsrummet sra 1857 til 1863*) er der kun i esterncevnte tvende Tilfcelde givet Tilladelse til at underkaste sig en extraordincer Examen til Erhvervelse af den academiske Borgerret^ Fra polytechnisk Candidat I. A. Wulsten indkom i Aaret 1858 et Andra- dragende til Ministeriet, hvori han anholdt om Tilladelse til at maatte erhverve sig den academiske Borgerret ved at underkaste sig en sccregen Prove, der blev ind- skrænket til Latin, Verdenshistorie og Philosophi. Det philosophiske Facnltet var, med Hensyn til at han havde taget polytechniske Examen med Character en I.au6abili8, villigt til at indromme ham Fritagelse for en Prove i Grcesk, men maatte fordre Proven i Latin noget fyldigere bestemt end til det Pensum, han i jit Andragende havde opgivet. I Henhold til denne Erklæring anbefalede Consisto- rium Andragendet, med Tilfoiende, at Samme, da Ansogeren var polytechnisk Ean- didat, havde fundet det usornovent at give det mathematisk-natnrviLenskabelige Fa- cultet Leilighed til at yttre sig over Begjceringen. I Overensstemmelse med hvad saaledes fra Universitetets Side var yttret. blev den begjcrrede Tilladelse bevilget ved Ministeriets Skrivelse as 29de December s. A., saaledes at det blev overladt til Consistorium. efter Forhandling med Ansogeren. at tage den ende- lige Bestemmelse om det Pensum i Latin, som skulde fordres ved Proven, samt om Maaden, hvorpaa hele Proven blev at aslcegge. Lignende Begjoeringer indkom i Aaret 1862 sra to polytechniske Eandidater E.J. Lassen og F. M. Bing om efter en forudgaaet Prove at stedes til Maglst ercou- serents. Consistorium indstillede, i Henhold til en af det philosophiske Facultet over Ansogningerne asgiven Erklcering. de ncevnte Caudidater til at meddeles Tilladelse til at vinde academisk Borgerret med Ret til at indstille sig til Magistercoufereuts ved at underkaste sig en extraordincer Examen i Latin, Historie og Philosophi, saa-. ledes at Proven anstilledes i samme Omfang, i hvilket disse Fag forlanges ved Adgangsexamen til Universitetet og den almindelige philosophiske Examen. I Overensstemmelse hermed bevilgede Ministeriet ved Skrivelse af I 7 e October 1 862 begge Ausogerue den attraaede Tilladelse. I solgende Tilfcclde ere derimod Begjccringer om samme Tilladelse blevne afslaaede: - En Lieutenant ved den bornholmske Milits, der tidligere havde underkastet sig Seminaristexamen, ausogte om. efter en forudgaaet Prove l Lattn, at blive stedet til den philosophiske Examen ved Universitetet sor derved at erholde Adgang til at tage Magisterconserents i de nordiske Sprog. Det philo s ophi sle Facnltet sraraadeve at bevilge Andragendet. Ved at fremsende Facultetets Erkloermg be- mærkede Consistorium, at det syntes at maatte vcere en nodvendig Betingelse sor. at der skulde kunne tilstedes Nogen Adgang til at vinde acavemisk Borgerret igjennem en extraordincer med Lempelser forbunden Prove. at den Paagjceldende har godtgjort scerlig vivenskabelig Dygtighed i en af Hovedretningerne for den videnskabelige *) For Tidsrummet 1849-1856 jfr. „Meddelelserne" om Univ. 1849-56, 4o1 ^o3. Extraordincer Prttliiilinm-ez'aiuen. 55 Fordannelse^ Denne Bestemmelse var imidlertid ikke opfyldt for Ansogerens Ved- kommende. Han havde ikke aflagt anden Prove end Seminarieexamen, der stiller langt lavere Fordringer end Adgangsexamen ved Universitetet, og om hanS videnskabe- lige Dygtighed var der intet andet Vidnesbyrd fremlagt end en Attest fra Etatsraad N. M. Petersen for. at han med Flid og Zver studerede de nordiske Sprog, en Attest, som Udstederen selv ikke ansaa tilstrækkelig til at fritage Ansogeren for at proves i de almindelige Skolefag. Forinden der om Andragendet, som det saaledes forelaa, endnu var taget nogen Bestemmelse af Ministeriet, blev det tilladt Ansogeren at underkaste sig en Prove i nordisk Sprog og Literatur, hvorover Bedommelsen af Ansogeren blev Ministeriet tilstillet. Med Hensyn til denne Omstændighed be- gjcerede Ministeriet sig ved Skrivelse af 14de April 1 862 Cousistoriums yderligere Erkloering om, hvorvidt Samme muligvis, i Betragtning af den saaledes aflagte Prove, maatte finde sig foranlediget til at forandre sin tidligere udtalte An- skuelse, hvilken Ministeriet iovrigt, saaledes som Sagen da stillede sig, i enhver Henseende havde maattet tiltroede. Da Consistorium imidlertid, efter paa ny at have indhentet det philosophiae Facultets Erklæring, ikke ved den as Ansogeren af- lagte, temmelig tarvelige. Prove i nordisk Sprog og Literatur, fandt sig bevceget til at fravige sin tidligere udtalte Meuing, blev den ansogte Tilladelse ncegtet ved Ministeriets Skrivelse af 30te September I8L2. — Fra en Lieritenant i Linien indkom samme Aar en lignende Begjcering om. enten at fritages for ved Adgangseramen til Universitetet at underkaste sig Prove i enkelte Fag eller om Tilladelse til at vinde academisk Borgerret ved en scerlig Prove i de gamle Sprog. Consistorium. hvis Erklcering Ministeriet indhentede, be- mærkede. al Tilladelse til at erholde Adgang til Universitetet ved scerlig Prove i enkelte Fag hidtil ikkun var bleven meddelt Saadanne, som enten havde vundet et Navn i Literatureu eller med Hceder havde bestaaet en vanskeligere Examen, saasom den polytechniske. Consistorium maatte derfor fraraade, at en saadan Tilladelse blev meddelt Ansogeren, der ikkun havde underkastet sig Ofsicersexamen ved Land- cadetacademiet, og tilfoiede kun, at det heller ikke burde tilstedes Ansogeren ved Universitetets Adgangsexamen at fritages for at examineres i saadanne Fag, i hvilke han ved hin Examen havde aflagt Prove. I Henhold til det saaledes Pttrede blev Ansogningen asslaaet ved Mini- steriets Skrivelse af 23de December s A. 3. Den ved Bekjendtgjorelfen af 29de December 1833 anordnede Prcrliminlrrexamen for de ved fremmede Universiteter immatrikulerede Studerende, der ville tage Embedsexamen ved Kjobenhavns Universitet. Almindelig Fritagelse fra denne Examen for de med Modenheds- bevis fra en lcerd Skole i Hertugdommet Holsten dimitterede Studerende. *) I Aaret 1857 indkom til Ministeriet et Andragende, hvori en Studerende Om samme Fritagelse for de fra en lcrrd Skole i Hertugdommer Slesvig dimitterede Studerende, see „Meddelelserne" om Univ. 1849—56, S. 222—225. 56 Universitetet 1857—1863. A. W. I. Klaws, dcr var dimitcret mcd Modenhedsbevis fra Gymnasiet i Altona, anholdt om at maatte blive immatricnlcret ved Kjobenhavns Universitet med samme Adgang, som de fra Kongerigets og de slesvigske lcerde Skoler Dimitterede, til at tage Examina og navnlig Embedsexamen ved Universitetet og til at sogc academifte Stipendier og Beneficier. Over dette Andragende blev as Ministeriet indhentet Consistoriums Er- klcering, som blev afgiven under 28de December s. A,, ledsaget af en Be- tænkning af 18de s. H)?. sra det rets- og statsvidenskabelige Facnltet. Facnltetet yttrede angaaende det almindelige Sporgsmaal om de fra et Gym- nasium i Holsten med Modenhedsbevis sorsyifede Studerendes Adgang til at im- matriculeres ved Kjobenhavns Universitet Folgende: Medens det ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af 22de No- vember 1851 blev erkjendt, at der i de gsceldende Bestemmelser var hjemlet Studerende med Modenhedsbevis sra en slesvigsk Skole samme Adgang til at immatriculeres og tage Examina her ved Universitetet samt til academiske sti- pendier og Beneficier, som der tilkom de sra Kongerigets Skoler Dimitterede, blev det, soin det sees af Comitebetcenkningen af 10de October 1851 samt Consistoriums Skrivelse af 18de s. M., under de davcerende Forhold anfeet for unodvendigt at udtale sig om, hvorledes Forholdet i den ncevnte Henseende stillede stg sor stu- derende. der kom til Universitetet med Modenhedsbevis andenstedssra, navnlig sia et Gymnasium i Holsten. Det er paa det sidstncevnte Sporgsmaals Besvarelse, at Afgjorelsen af det foreliggende Andragende vil bero. Det fremgaaer af den ncevnte Comitebetcenkning af 10deOctbr. samt Conststoriuins Skrivelse af I8deOctbr. 1851, at den Berettigelse, som isolge Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af 22de November 185! tilkommer Studerende fra slesvigske Skoler til paa samme Maade som de fra Kongerigets Skoler Dimitterede at blive immatncnlerede cg at indstille sig til Universitetets Examina, er bygget paa ^esc. af 7ve Juni 1713. forfaavidt dette indrommer stucliosi novilii fra Slesvig Adgang til uden al Eiainen at antages til Inscription og Jmmatriculation ved Universitetet, i Forbindelse med de stedfundne Forandringer i Universttetslovgivningen, navnlig Bekjendtgjorelsen as 13de Mai 1850 om Ophcevelsen af Examen artium saml Bekjendtgjorelsen af 26re April 1817 angaaende en forandret Indretning af den philosophiske Examen. Da nu Refc. af 7de Juni 17^3 giver aldeles samme Regel for Holstenerne som for Slesvigere, maa Facultetet ansee det for utvivlsomt, at den paa dette Rescnpt som Fundament anerkjendte Ligeberettigelse mellem de sra Kongeligets og Slesvigs Skoler Dimitterede ogsaa maa tilkomme de Studerende, der komme her til Univer- sitetet sorsynede med Modenhedsbevis sra et Institut i Holsten, som staaer i Klasse med de lcerde Skoler i Slesvig. Heller ikke med Hensyn til Adgangen til Sti- pendier og Beneficier troer Facultetet. at der er tilstrækkelig Gruud til at opstille nogen ForM. Rescripterne af 23ve April 1715 og 20de October 1758 forud- scette, at de i Henhold til Refc. af 7de Juni 1713 immatrikulerede Studerende fra Slesvig og Holsten vare ligeberettigede med de efter foregaaende Examen artium (Universitets-Fundats af 3lte Marts 1732 § 28 ff.) immatrikulerede Studenter fra Kongeriget ikke blot med Hensyn til Adgangen til at nyde den academiske Under- visning og indstille sig til Embedscxamen, men ogsaa i Henseende til at soge Sce det ausorte Sled aj „Meddelelsens" om Univ. for 1849-56, S, 22S-22c>, Extraordincer Prcelimincerexamen. 57 Communitet og andre Stipendier, forsaavidt de ikke maatte ansees ude- lukkede ved de respective Fundatser. Medens det nu i Aaret 1745 blev antciget, at Fundatserne udelukkede baade Slesvigere og Holstenere, sordi de ikke ere Danske, bleve Slesvigerne (men ikke Holstenerne) i Aaret 1758 ansete for rette Danske og saaledes ikke udelukkede. Men esterat det ved Reglementet af Ilte Febr. 1848 § 3, Nr. 1, er blevet statueret, at Adgangen til Communitetet alene er betinget af Jndfodsret, — og hvad der saaledes er bestenit for Com- munitetet maa ogsaa gjcelde for de private Stipendier i Almindelighed, forsaavidt ikke sceregne Udtryk i Fundatserne gjore en anden Regel nodvendig, — tilkommer der Holstenere samme Adgang som Slesvigere til at nyde academiske Sti- pendier og Benesicier. Forsaavidt Studerende med Modenhedsbevis fra en slesvigsk Skole paa Grund af Resc, af 7de Juni 1 743, jcevnfort med Resc. af 23de April 1 745 og 20de October 1758, ere ligeberettigede med Kongerigets Studenter til at ssge Communitetet og andre Stipendier, uanseet at dette ligger udenfor Bestemmelserne i Reglementet af Ilte Febr. 1848 Z 3, forsaavidt maa ogsaa de fra holstenske Gymnasier Dimitterede have den samme Ret paa Grund af Resc. af 7de Juni 1 743, jcevnfort med Resc. af 23de April 1745 og 20de October 1758 samt Reglement af 11te Febr, 1848 tz 3. Facultetet maatte saaledes antage, at Supplicanten var berettiget til at blive immatriculeret her ved Universitetet med samme Adgang, soni de fra Kongerigets og Slesvigs Skoler Dimitterede, til at ind- stille sig til Examina navnlig Einbedsexamen og til at soge academiske Stipendier og Beneficier, uden at nogen speciel Dispensation eller Tilladelse hertil var nod- vendig for ham, Confistorium tiltraadte i Et og Alt denne Betcenkning. Ministeriet indskrænkede sig til ved Skrivelse af 18de Januar 1858 at bevilge Ansogeren den begjoerede Tilladelse, men forbeholdt sig at tage Bestemmelse angaaende det i Anledning af Andragendet opkastede almindelige Sporgsmaal om de med Modenhedsbevis fra de lcerde Skoler i Holsten dimitterede Studerendes Ad- gang til at immatricnleres ved Universitetet. En til Consistorium indkommen Forespørgsel, om en Studerende, der med Modenhedsbevis var dimitteret sra Gymnasiet i Altona. kunde ansees berettiget til at blive immatriculeret ved Kjobenhavns Universitet med samme Adgang, som de sra Kongerigets og de slesvigske Skoler Dimitterede, til at tage Examina. bragte atter Sporgsmaalet frem. I Skrivelse af 29de Januar 1862 henstillede nemlig Con- sistorium, i Anledning af hin Forespørgsel og i Henhold til de om Sagen tid- ligere afgivne Erklæringer, til Ministeriet, om Samme maatte finde sig befoiet til at tage den forbeholdte almindelige Bestemmelse. I denne Anlevning brevvexlede Kirke- og Undervisningsministeriet med Mini- steriet for Hertugdommerne Holsten og Lauenborg for at erholde Oplysning om, hvorledes de fra Kongerigets lcerde Skoler efter bestaaet Afgangsexamen dimitterede Studerende vare stillede, naar de onskede at immatriculeres ved Universitetet i Kiel og sammesteds at fuldende deres Studier, Efterat have modtaget disse Oplysninger tilkjendegav Kirke- og Undervisningsministeriet ved Skrivelse af l 4de Juli 186 2 Conststorium, at Ministeriet, i Overensstemmelse med hvad der i Skrivelse af 22de November 1851*) var udtalt med Hensyn til dem, som med *) See „Meddelelserne" om Univ. for 1849 — 56, det aufone Sted, S. 2Z5. Universitets-Meddelelser. 8 Universitetet 18.?7 —1L63. Modenhedsbevis fra slesvigste Skoler kom til Kjobenhavns Universitet, var enigt med Consistorium i, at der efter de stedfindende Forhold ikke var nogen Grund til ikke at tillade, at de Studerende, der komme til Kjobenhavns Universitet, forsynede med et Modenhedsbevis fra en Skole i Holsten, som staaer i Klasse med de lcerde Skoler i Hertngdommet Slesvig, blive immatricnlerede ved Kjobenhavns Universitet, ligesom de sra Kongerigets og de slesvigske lcerde Skoler Dimitterede, altsaa med samme Adgang som disse til at tage Examina og navnlig Embedsexamina ved dette og der at soge Stipendier og Beneficier. Forskjellige Tilfcelde, vedkommende Dispensationer fra Prcelimi- ncerexamen for fremmede Studerende.^) — Ve^ Ministeriets Skrivelse af 13de Februar 18 58 blev det tilladt Stud. tlreol. Chr. Delfs. der var dimitteret fra den lcerde Skole i Gluck- stadt, at blive immatriculeret ved Kjobenhavns Universitet uden at tage Argangs- examen eller Prcelimincerexamen for fremmede Studerende, dog saaledes, at han, forinden han ved Universitetet kunde erholde Stipendier eller indstille sig til Embeds- eramen, havde at underkaste sig den anordnede philosophifke Prove. Samme Ansoger anholdt senere om at maatte indstille sig til theologisk Embedsexamen uden at underkaste sig den philosophifke Prove. Dette blev, i Over- ensstemmelse med hvad Consistorium havde yttret om Begjceringen, afslaaet ved Ministeriets Skrivelse af 27de November s. A. — Ganske samme Tilladelse, som den ved Ministeriets Skrivelse as I3de Febr. 1858 meddelte, blev under 3 I te December 1859 as Ministeriet til- staaet Stud. ^ris Frantz Lubbers, der var sovt i Eckernforde og havde aflagt Maturitetsprove ved Gymnasiet i Eutin. — En Ansogning. hvori Stud. ^uris F> V. A. Grimm af Sonderborg, der havde studeret ved Universitetet i Kiel, men onfkede at fortscette sit Studium vev Kjobenhavns Universitet, anholdt om at tilstaaes Adgang til at erholde academifte Beneficier og Stipendier uden forst at underkaste sig Prcelimincerexamen for frem- mede Studerende, blev afslaaet ved Ministeriets Skrivelse af 11 te No- vember 1 8 57, da Ansogeren hverken havde fremlagt Modenhedsbevis sra en lcerd Skole i Hertugdommerne eller taget Convictexamen ved Kiels Universitet. — Stud. me6ieini« A ckirui-xiss S. F. M. Hallas, der efter at have op- holdt sig ved Universitetet i Kiel i 2 Aar var bleven immatriculeret ved Kjoben- havns Universitet, indgav Ansogning om at maatte stedes til den lægevidenskabelige Embedsexamen uden at underkaste sig den ved Bekjendtgjorelsen af 20de December ,833 anordnede Prcelimincerexamen for Studerende fra fremmede Universiteter. Det philosophifke Facultet erklcerede enstemmigt, at der. da AnsogerenS Forvannelse indfkrcenkede sig til at han havde underkastet sig Forberedelsesexamen for Veterincerer og derefter modtaget nogen Undervisning i Latin, ikke kunde vcere Tale om at fritage ham fra den ncevnte Prcelimincerexamen. Derimod fandt Facultetet Intet imod. at det tillodes ham i ben ncermest sorestaaende Juni Maaned at underkaste sig den philosophifke Prove, idet Facultetet antog, at denne kunde be- tragtes som en Del af Prcelimincerexamen, saaledes at der ikke for samme udstedtes '> Om Betingelserne for disse Dispensationer, see „Meddel." om Univ. 1849 56 ^,22'.. Prcelimincerexamen for Studerende fra fremmede Universiteter. 59 nogen Examensattest, hvilken forst vilde vcere at meddele, naar Examen ogfaa var taget i de ovrige i Bekjendtgjorelsen af 1833 § 2 anordnede Fag. Consistorium var enigt med Facultetet i det sorste Punkt, men maatte fraraade, at det blev til- ladt Ansogeren at indstille sig til den forestaaende philosophiske Prove, som Del af Prceliniincerexamen. En saadan Deling af Examen maatte i og for sig ansees sor uhensigtsmæssig, og det vilde tillige komme i Strid med den naturlige Rcekkefolge mellem de ved Prcelimincerexamen anordnede Fag at tilstede Nogen forst at uuder- kaste sig Prove i Philofophi og derefter i de ovrige Examensfag. Iovrigt anfaa Consistorium det for en Selvfolge, at det ikke kuude tillades Aufogeren at under- kaste sig den almindelige philosophiske Prove som en felvstcendig Examen, da kun faadanne Studerende kunde stedes til denne, der enten havde Adgang dertil ifolge den almindelige Universitetslovgivniug eller ved scerlig Dispensation fra at tage Prcelimincerexamen for Studerende fra fremmede Universiteter dertil havde erholdt Tilladelse. I Henhold til hvad saaledes af Consistorium var yttret blev den indgivne Anfogning afslaaet ved Ministeriets Skrivelse af 31 te Mai 186l. — En Studerende, som i Aaret 1857 med et meget daarligt Uvfald havde underkastet sig lste Del af Adgangsexamen ved Universitetet og i 1859 var oleven immatriculeret ved Universitetet i Kiel, sogte om at maatte stedes til den fuldstæn- dige juridiske Examen ved Kjobenhavns Universitet, mod der forinden at underkaste sig den almindelige philosophiske Prove. Efterat Consistorium, i Henhold til en af Commissionen for Afholdelsen af Adgangsexamen ved Universitetet over Andragendet afgiven Betcrnkning, havde erklceret, at der ikke var Grund til at fri- dage Ansogeren sor at underkaste sig den ved Bekjendtgjorelfen af 20de Decbr. 1833 anordnede Prcelimincerexamen for Studerende fra fremmede Universiteter, blev hans Begjcering afslaaet ved Ministeriets Skrivelse af 7de November 1860 til Consistorium. — Ganske paa samme Maade afslog Ministeriet ved en anden Skri- velse af s. D. en lignende Begjcering, hvori en Studerende, der, efter at voere udgaaet af Slesvig Domstole uden at have taget Afgaugsexamen, var bleven im- matriculeret ved Universitetet i Kiel, anholdt om at maatte fritages for Adgangs- examen og underkaste sig den almindelige philosophiske Prove for derpaa at forberede sig til lægevidenskabelig Embevsexamen. 4. Iheologisk Embedsexamen. Forhandlinger om Fora udringer ved den theologiske Embedsexamen. Det theologiske Facultet tilstillede under 3die Juni 1861 Kirke- og Undervisningsministeriet en til Facultetet sra 93 theologiske Studerende uuder Isie Marts s. A. indkommen Skrivelse, hvori disse, i Henhold til en Be- tcentning, som var asgiven i Januar Maaned s, A, af 4 af Kjobenhavns Geistlige (Paulli, Fenger, Blcedel og Fog) og 3 theologiske Candidater (Gjerloff, S. Ror- dam og Schrvder), anmodede Facultetet om at tage under Overveielse, hvad 8«- 60 Universitetet 1857—1863. der lod sig gjore i Anledning af den blandt de theologiste Studerende almindelige Klage over Studiernes Byrdefuldhed. De omtalte Moend vare efter Opfordring af „et almindeligt Mode af Theo- loger", der den 16de November 1860 blev afholdt paa Borcks Collegium, sammen- traadte for at overveie, om der var Grund til at onste nogen Forandring i Be- stemmelserne om den theologiste Examen. Dette Udvalg erkjendte enstemmigt, at den Tid af omtrent 6 Aar. som for Tiden anvendtes paa at tage theologisk Embedsexamen, maatte anfees for utilborlig lang og trykkende for de Studerende, hvorimod der i Udvalget var Meningsforftjellighed om Midlerne til at raade Bod paa dette Misforhold, idet 5 Medlemmer antoge, at den eneste Maade, hvorpaa en grundig Reform af den theologiste Examen og af Studiet til denne kunde ventes tilvejebragt, var. at Examen stiltes fra Univer- sitetet og blev overgiven til en Examenscommission, men 2 af Medlemmerne (Fog og Paulli) ikke for Tiden turde tilraade denne Foranstaltning. Imidlertid forenede hele Udvalget sig i at anfee det onsteligt, om man kunde vcnde tilbage til den gamle Indretning, hvorefter der kuu meddeltes en Hovedcharacteer. Fremdeles opkastede Udvalget det Sporgsmaal, om der ikke fra den geistlige Deltagelse i Censuren ved Examen kuude udgaae en Indflydelse, navnlig paa at modificere Omfanget af de Kundskaber, der fordredes godtgjorte. I denne Ret- ning antoges Oiemedet at ville opnaaes. naar der som saste Censorer blev ansat et mindre Antal Prcester, hvem man kunde betroe Delagtighed ikke blot i Bedøm- melsen af den mundtlige, men ogsaa af den hele skriftlige Prove, og i Fastsættelsen af Opgaverne til den sidste. Kun et Medlem (Paulli) fremhoevede herved det Be- tænkelige i den uundgaaelige Collision for Censorerne imellem deres præstelige Embedsgjerning og deres Censorforretninger. Udvalget sammenfattede sin Betænk- ning under folgende 2 Forstag: 1) Specialcharaetererne ved den theologiste Embedsexamen bortfalde. 2) Den ncervcerende Forpligtelse for Hovedstadens Sognepræster og reside- rende Capellaner til at deltage i Censuren ved den theologiste Examen ophceves. Derimod ansattes som saste, lonnede Censorer et mindre Antal ^vester, fom dertil findes sccrlig stiklede. Disse skulle vcere a) stemmeberettigede ved Fastsættelsen af Opgaverne til skriftlig Examen; d) deltage i den hele Censur over samtlige Ex- amensfpecimina og e) stiftevis. to hver Dag. deltage i Censuren over den mundtlige Examen i alle Discipliner. Det theologiske Facultet gjorde i sin Skrivelse til Ministeriet opmærk- som paa, at Indforelfen af Specialcharacterer ved den theologiste Examen. ligesom ved de svrige academiste Examina, var steet for faa Aar siden (1^7) efter Facultetets Indstilling, og at Faenltetet tidligere havde andraget paa Bestikkelsen af faste, lonnede Censorer, men at denne Sag var stodt paa Vanskeligheder fra forstjellige Sider. Begge Forslagspunkter i Udvalgets Betænkning sandt Facultetet saa let berorte og saa lidet begrundede, at det ikke kunde finde Anledning til at gaae ind paa nogen Droftelse, saameget mindre som begge Forstag gik ud paa at forandre, hvad der var foelles for samtlige Embedsexamina. Et af Facultetets Medlemmer, ProfesforHam m erich, der iovrigt var enig i Hovedsagen med Facultetets ovrige Medlemmer, fandt dog ^agen af d^n Vigtighed, at den fortjente Ministeriets noieste Overvejelse. At en saa betydelig Sum Kundskaber as encyclopcedist Natur l ethvert Fag fordres af Exaimnanden. Theologifk Embedsez-ameii. 61 som det nu skeer, kunde efter hans Mening neppe kaldes gunstigt for det selvsten- dige, det egentlige Studium af Videnskaben; derimod vilde man, naar Fordringerne til hin theologiske Almeendannelse noget nedstemtes, vinde Tid for dette Studium, hvis Fremkaldelse altid maatte ansees sor Universitetels hoieste Opgave. Enten et enkelt af Videnskabens Fag eller et fcereget Parti af samme — efter Vedkom- mendes fri Balg — kunde da krcrves noiagtig studeret og opgivet til Examen, hvilket baade vilde fremme den friere aandelige Udvikling og tilfredsstille idetmindste en Del af dem, der havde indgivet Andragendet. Det faaledes Mirede kunde de 0 vrige Medlemmer af Facultetet ikke sinde vel grundet. Tanken om et Specialstudium kunde, efter deres Mening, have Adskilligt for sig, hvor Talen var om et Undervisningscurfus, der bestod af ganske forskelligartede Fag, men havde neppe berettiget Anvendelse paa det theologiske Cursus. i hvilket alle enkelte Lceresag samle sig i en organisk Enhed. Her maatte Opgaven vcere at soge Ligevagten bevaret imellem de philologifke, historiske og philosophiske Fag; at anvise Vei til at forstyrre det harmoniske Forhold ved at begunstige Studiet i nogen enkelt Retning, forekom Facultetets Flertal at ville vcere et oienfynligt Misgreb. Til et videre- gaaende Studium af et eller andet enkelt Fag var Tiden efter tilendebragt academisk Cursus tilstrækkelig lang, og vilde en Studerende soie et Specialstudium -- f. Ex. af forskjellige semitiske Sprog — ind i selve Examensstudiet, var der ingen Van- skelighed lagt i Veien. Men netop i saadanne Tilfcelde vilde Specialcharactererne vise sig at have deres gode Betydning. Ministeriet begjcerede sig ved Skrivelse af Ilte Juni 1861 Consi- storiums Betcenkning over Sagen meddelt. I Gjensvar herpaa tilstillede Con sis tor ium den 25de Marts 1862 Ministeriet en af det theologiske Facultet under 30te Decbr. ncestforhen af- given udfsrlig Betcenkning over de foran omtalte af 4 af Hovedstadens Geistlige og 3 theologiske Candidater fremsatte Forslag og yttrede sig i Forbindelse dermed selv over Sagen. Facultetet bemcerkede, at den Maade, hvorpaa disse Forslag vare behandlede og fremsatte af en privat, ifolge Anmodning af endel Studerende sammentraadt Comite, ikke skulde lade formode at de begge havde en indholdsrig Historie, idet de for faa Aar siden have vceret Gjenstand for meget omhyggelig Droftelse og lang- varige Forhandlinger imellem Facultetets og Universitetets davcerende Bestyrelse. En oin>tcendelig Beretning om disse Forhandlinger og deres Resultat fandtes med- delt i Selmers Univ. Aarbog for 1847. S. 29 — 49. Der forekom imidlertid intet Spor til, at Comiteen havde kjendt disse Meddelelser; i det mindste saaes der ikke at voere taget noget Hensyn dertil. Saameget mere maatte Facultetet sinde An- ledning til at loegge hine Forhandlinger til Grunv ved sin Betcenkning. medens det iovrigt i denne vilde voere tilstrækkeligt at henvise til den Uykte Oversigt af samme. Fsrst yttrede Facultetet sig om Forslaget anga aende Afskaffelsen as Specialcharactererne i bestemt fraraadende Retning paa folgende Maade. Under 25de Juni 1842 forlangte den davcerende Kongelige Direction for Universitetet og de de lcerde Skoler Facultetets Betcenkning om „hvorvidt det inaatte ansees hensigtsmæssigt, at der ved den theologiske Embedsexamen blev truffet den samme Foranstaltning, som i de senere Aar var bleven truffet ved den juridiske, medicinske og Skole-Embedsexamen, nemlig at der gives Sp ecialch aracterer for de enkelte 62 Universitetet 1857—1863. Discipliner, hvori Proven aflcegges. og at disse Specialcharacterer i de forskjellige Grader betegnes med en vis Talvcerdi, hvorefter Hovedcharacteren, som Resultatet af Specialcharactererne, beregnes og bestemmes". Facultetet indsendte den forlangte, meget omfattende Betænkning under 29de April 1843, med den Bemcerkning, at det allerede tidligere gjentagne Gange havde vceret bragt under Forhandling imellem Facultetets Medlemmer at foge tilveiebragt „en Omdannelse af den theologifke Embedsexamen, der dels var analog med den ved andre Embedsexamina foretagne, dels kunde synes at foroge Bedømmelsens Paa- lidelighed og indfkrcenke den store Oposfrelse af Tid og Krcefter. som Examen krcever," — men at „Meningerne om Forandringens Anbefalelighed viste sig saa delte, at Facultetet ikke af egen Drift fandt Anledning til at bringe Sagen under Forhandling for hoiere Autoriteter". Denne Delthed i Meninger fremtraadte ogsaa i den afgivne Betcenkning, idet et Flertal as Facultetets Medlemmer — Scharling, Engelstoft og Martensen — erklcerede sig bestemt imod Jndforelfe af Specialcharacterer, hvorimod et Mindre- tal — Clausen og Hohlenberg — med lige Bestemthed erklcerede sig derfor. „Af de tvende modsatte Anskuelser, der saaledes i Facultetet havde gjort sig gjceldende, sorekom det Directionen utvivlsomt, at den af Facultetets Minoritet for- svarede Mening, at Specialcharacterers Jndforelfe ved den theologiske Examen vilde vcere gavnlig og hensigtsmcessig, burde gives Medhold fremfor den af Majo- riteten fremsatte" (Selmers Univ. Aarb. for 1847 S. 37 38). Ved Kongelig Resolution af 14de Mai 1847 blev Jndforelfe as Specialcharacterer anordnet. Hvad derimod Hovedcharacterens Bestemmelse ester de givne specialcharacterer an- gik, erklcerede Facultetet sig (12te Juni 18^7) imod Anvendelsen af Points-Sy- stemet — „efter det Anlceg, der er givet den theologiske Examen. samlet til visse videnskabelige Hovedgrupper, formene vi, at en Udregning, hvor i mange Til- fcelde Characteren vilve blive afhcengig af eet Point mere eller mindre, vilde foie til en Mechanisering, der ikke vilde vcere tjenlig til Hensigten." og foreslog et Regulativ, hvorved „Hovedcharacteren bestemmes efter det Forhold, hvori Special- charactererne staae til hverandre indbyrdes" (ogsaa med Hensyn til de to Grader as den mellemste Character). Dette Regulativ bifaldtes ved Directionens Skrivelse af 26de Juni 1847 , idet Samme erklcerede „ikke at have noget at indvende imod, at det saakaldte Points-System ikke for Tiden indfores ved den theologiske Embeds- examen" (S. 48). Asveielsen af de overfor hinanden staaende Grunde, og Resultatet, hvortil denne fsrte, findes angivet saaledes (Univ. Aarb. S. 38): „Det forekom directionen, at det ved de af Facultetets Minoritet meddelte Bemcerkninger var paa det Klareste godtgjort, at den af Majoriteten yttrede Frygt for, at den theologifke Examen skulde tabe noget af sin videnskabelige Character og sit deras solgende Vcerd ved Specialcharacterers Jndforelfe, maatte aldeles falde bort, naar Foran- dringen skete paa den af Minoriteten foreflaaede Maade, ved alene at oplofe Examensdisciplinerne i de fem naturlige Hovedgrupper, saaledes at Examinationen i enhver af disse maatte kunne bevcege sig mellem Hovedvidenfkaben og samtlige derhen horende Bidiscipliner med den selvsamme videnskabelige Frihed og Selvstændighed som hidtil i Henseende til den hele theologifke Videnskab, og at da specialcharac- tererne sluttede sig til disse Grupper. Det synes derncest at vcere indlysende, at der ved denne Indretning vilde vindes de storste Fordele, baade i Henseende til Theologif? Embedsexmneu. 63 Garantien for Bedommelsens Paalidelighed, naar denne kom til at fremgaae af Bedommelserne af Candidatens Prcestationer i de enkelte Discipliner eller Hoved- grupper, der ganske anderledes end efter den hidtilværende Indretning vilde vcere Resultatet af de vedkommende Dommeres paa egen noie Iagttagelse grundede og efter umiddelbar Opfatning afsagte Dom, cg i Henseende til Besparelsen af Pro- fessorernes og de geistlige Censorers Tid, hvilket Hensyn vistnok ligesaavelsom det nysncevnte er af storste Vigtighed". Den Meningsforskjellighed, som kom til Orde i Facultetets Midte, dreiede sig fornemmelig om to Hovedpunkter. Med Hensyn til selve den foreflaaede Forandring gjorde Facultetets Flertal gjceldende: at „Specialcharacterernes Princip beroer paa Videnskabens Sondring i dens forfkjellige Discipliner", og forer til en Examination, som lettelig lader „Kuudskabsmassens Udmaaling trcede stcerkere frem end den videnskabelige Aands og Dannelses Prove", medens det derimod bor voere den theologiske Examens Hoved- formaal „at begrunde en Dom efter Totalindtrykket om Candidatens Dannelse og Modenhed" (Aarb. S. 32 — 33). Denne Indvending blev af Mindretallet imodegaaet med den Betragtning „at det er en Selvfolge, at en Voteringen forud- gaaende Discusfion mellem Censorerne indbyrdes ingenlunde er udelukket, ved hvilken ikke blot de enkelte Svar. men den aandelige Character af den hele Besva- relse vil blive taget i tilborlig Betragtning", og „at det, naar Specialcharacteren er Resultatet af en saadau videnskabelig Beraadslagning og Vurdering, ikke kan antages, al den endelige Uddragelse af Hovedcharacteren af slige Prcrmisser skulve kunne befrygtes at fore til Tilsidesættelse af det aandelige Moment i Examen". fordi „Totaliteten kommer til sin Ret igjennem en omhyggelig Combination af dens enkelte Nttringer. Hvor en saadan Basis mangler, synes Totaliteten meget udsat sor at oploses i et ubestemt svoevende Billede eller i et saadant. hvor det ene eller andet enkelte Trcek trceder uforholdsmæssigt frem" (Aarb. S. 37). Hvad angik Formen af den indtil da brugelige Examen — hvis mundt- lige Prove varer i henved 7 Timer uafbrudt, uden dog at en stadig Tilstedeværelse af samtlige Censorer var forudsat, og hvor det fra alle Sider indrommedes at vcere en Umulighed at vedligeholde den fornodne Aarvaagenhed og Agtpaagivenhed fra Time til Time — troede Facultetets Flertal at kunne berolige sig ved den Be- tragtning „at der vindes et fuldkommeut Begreb om en Candidats Modenhed og almindelige Dygtighed i de allerfleste Tilfcelde ved en enkelt eller tvende Examina- tioner, og at der i tvivlsomme Tilfcelve sjelden vindes mere ved at bivaane den hele Examen end en Del af samme". Det formentes derfor „at, naar Tilstedeværelse og Fravoerelse sandt Sted efter en bestemt Orden, saa at enhver af de Dommende kom til at bivaane dels dels '/.? af hver Candidats Examen, vilde han have tilstrækkeligt Motiv til et almindeligt Votum, naar han sorst havde gjort sig bekjendt med Candidatens skriftlige Prcestationer, og erfarede sine Medcensores Dom over den Del af Examen, som han ikke havce bivaanet" (Aarb. S. 34). Herimod sast. holdt Mindretallet „at, hvor de enkelte Censorers Fravcerelse og Tilstede- værelse er ubestemt og Antallet af Censorer, der overvcere enhver enkelt Del, as Exameu er sorskjelligt, der er der givet Tilfældigheden et Spillerum, hvis, mislige Folge i mange enkelte Tilfcelde Ingen kan ncegte som mulige, og som derfor ved Examens Indretning bor soges forebyggede", — og „at Paalideligheden af den anstillede Examen kun vil kunne vinde, naar der gaaes ud fra det Princip, at en- 64 Universitetet 1857 — 1863. hver Censors Votum kun bor angaae den Del af Proven, han virkelig ovcrvcever". Der sluttedes derfor „at der kun stod tilbage at soge Hjcelpen, ved at indfkrcenke Antallet as de til hver Tid tilstedeværende Censorer, og derhos sorge for, at det ringere Antal bliver opveiet ved den omhyggeligere Bedommelse og den bestemtere Fremgangsmaade ved Samme" (Aarb. S. 35 — 36). Det kunde, yttrede Facultetet efter dette Tilbageblik, neppe vcekke Forundring, naar Forslaget om at aslose den hivtidige Examensform med en ny i sin Tid fremkaldte saa afvigende Meninger. Man turde fra begge Sider have en velbegrundet Mening om Paalideligheden i det Hele taget af den Form. hvori den mundtlige Examen hidtil var bleden holdt; den Erfaring, som ved de andre Embedsexamina antoges at vcere vundet sor det nye Systems Fortrin, kunde synes ikke endnu at vcere tilstrækkelig; den theologiske Examen kunde tilmed, ifslge det indbyrdes Forhold imellem de for- fljellige Examensfag, synes at gjore Specialcharacterers Anvendelse mindre nodvendig eller endog utilraadelig. Nu stillede derimod Sagen sig vcrsenlig anderledes. Den dengang indforte Eraminations- og Censoreringsform havde nu vceret provet i 14 Aar, uden at der var fornummet til de befrygtede Ulemper. Den theologiske Examen frembod ikke Billedet af en atomistisk Udstykning — ved en streng Specialiseren vilde den theologiske Examen falde idetmindste i 12 Specialcharacterer - , men den gav Indtrykket af en sammensluttet videnskabelig Helhed formedelst en grupperende Anordning af de enkelte Fag. Det aandelige Totalindtryk af den skriftlige og mundtlige Examen tabte sig ikke, men vandt tvertimod i Styrke, idet dette Ind- tryk bliver draget frem for Betragtningen efter Provelfe i ethvert af Hovedfagene i Forbindelse med de dertil horende Bifag. Hovedcharacteren udbragtes ikke ved et Additionsstykke, men den bestemtes ester Combination; de tvende Characterer for nytestamentlig Exegese og Dogmatik med Bidisciplin havde en fremticedende ^?>,'tyd» ning, uden at der dog var givet dem en ubetinget Overvcegt, hvorimod det ind- byrdes Forhold var bestemmende. De sire Medlemmer af Facultetet, blandt hvilke de tre kunde fore deres Er- faring som Examinatorer og Censorer tilbage til Reformens Begyndelse, udtalte her- ved den Overbevisning, at Examen havde vundet i Paalidelighed, til samme Tid, som der var vundet for Examinerende o g C en so rer e nd e l Tidsanvendelse. Denne Erklcering turde vinde i Vcegt derved, at et af Facul- tetets nuvcereude Medlemmer, Scharling, ved Forflagets Bedommelse i 1843 horte til Facultetets Flertal. Heller ikke, bemoerkede Facultetet, var der i de sorlobne Aar nogenfinde eller fra nogen Side kommet Facultetet nogen Yttring af Utilfredshed over den fore- tagne Forandring eller noget Lwske om Tilbageforelse til den gamle Examensform for Bre, forend der fra den foranncevnte Comite — udvalgt i Anledning af en „Klage over Studiernes Byrdefuldhed" — fremkom et Forslag, som uden noiere Motivering gik ud paa at „Specialcharactererne ved den theologiske Examen bortfalde". De meget ubestemte Ord, som i Præmisserne skulde antyde en Begrundelse af Forflaget — „Helheden, Sammenhcengen, Overblikket vilde derved faae bei>.tlig.t Indflydelse ligeoverfor Detailkundskaberne, som Specialcharactererne give altfor megen Leilighed til at begunstige" - vilde neppe sindes trceffende, naar de sammenholdtes med den tidligere Droftelfe, hvis Hovedmomenter ovenfor ere anforte. saaloenge det bliver erkjendt som Hensigten og Bestemmelsen af den theologiske Embeds- examen at bedomme Candidaternes theologisl-videnskabelige Indsigt og Theologisk Embedsexamen, 65 Dygtighed. Derimod maatte det erkjendes, at Synspunktet blev et andet, naar man som denne Hensigt og Bestemmelse vilde scette geistlig Brugbarhed og Bekvem- hed istedenfor theologisk Indsigt og Dygtighed. Ganske vist vilde da ren viden- skabelig Dygtighed ikke vcere tilstrækkelig Garanti for prcestelig Brugbarhed. Erfaringen viste, hvad ogfaa solger af Sagens Natur, at der med ringe videnska- belig Sands og Evne kan vcere afgjort Kald til den prcestelige Virksomhed indenfor snevrere Kreds, ligesom omvendt at dette Kald kan mangle ved storre videnskabelig Uddannelse. Men hvad heraf fulgte var, dels at den practiske Anvendelse ikke tor tabes af Sigte ved Behandlingen af det videnskabelige Stof for de Studerende, dels at Forberedelsen til geistlig Virksomhed ikke tor ansees sluttet med den viden- skabelige Grundlcegning, men at der til denne bor slutte sig en Fordannelse for de theologiske Candidate?, umiddelbar beregnet paa den practiske Embedsvirksomhed*); hvorimod den Fordring, at det videnskabelige Grundlag stal og bor iudsnevres og beskceres efter Brugbarhedens Behov, var grundet i en skjcev Opfattelse, der ville virke lige skadeligt tilbage paa Videnskaben og paa dens Anvendelse i Praxis. Begrebet as „Brugbarhed" var tilmed i sig selv saa ubestemt, at det lader sig boie ud og ind efter Tid og Leilighed; — hvad Brug har vel Landsbypræstens scedvan- lige Virksomhed sor Forstaaelse og Fortolkning af den hellige Skrift i Grundsprogene, eller for videnskabelig Udvikling og Behandling af Lcerestoffet, eller for Kundskab til Kirkens Historie gjennem fjerntliggende Tider? Et lignende tilsyneladende Missor- hold vilde naturligvis kunne paavises i ethvert Eramenscursus imellem Udstrcekuingen af den academifke Forberedelse og den umiddelbare Anvendelse i tilkommende Virk- somhed, saafremt det a andelige Udbytte af videnskabelig Grundlcegning overhovedet tabtes af Syne. Dette blev kuu altfor let Tilfceldet, hvor Op- mærksomhed og Interesse overveiende vender sig til det umiddelbar Anvendelige. Med denne Retning stod, som det syntes, det her omhandlede Forslag om at vende tilbage til en Examenssorm, som sor halvandet Tiaar siden blev fundet utilfreds- stillende. i ncer Forbindelse. Thi ved at opgive den scerlige Bedommelse af Proven i de enkelte Fag vilde det individuelle Skjon efter et saakaldet Totalindtryk, uden bestemtere Begrundelse og Netscerdig- gjorelse, kunde blive bestemmende for Udfaldet af Examen. Afskaf- felsen af Specialcharacterer vilde vcere det Samme som at lade Prcemisserne for den almindelige Dom falde bort, efterat man engang havde erkjendt det Hensigts- mæssige og Retfcerdige i at meddele dem. I de hyppig forekommenve Tilfcelde. hvor en Candidat har svaret tilfredsstillende i nogle Fag og utilfredsstillende i andre, vilde det mangengang neppe vcere muligt at klare for sig selv Totalindtrykket ved en indbyrdes Afveielfe; og det lod sig neppe uudgaae i saadanne Tilfcelde, at Ud- faldet af den sidst asholdte Prove vilde uvilkaarlig komme til at udove en overveiende, men uberettiget Indflydelse til den ene eller den anden Side. I Henhold til det her Udviklede ncerede Facultetets Flertal ikke Tvivl om, at en Tilbagevenden til den celdre, efter moden Overvej- else opgivne, Examensform vilde vcere en virkelig Tilbagegang, hvorved Provens Paalidelighed vilde fvcekkes og en svcekkende Tilbagevirkning paa *) Et tidligere Forslag af Faenltetet i denne Henseende (af 1ste Juni 1838) findes meddelt i Evangelist Ugeskrift 1861, Nr. 29—30. Universitets-Meddelelser. 9 66 Universitetet 1857—1863. Grundigheden af det theologifke Universitets Studium ikke vilde udeblive. Facultetet ansaa dette Hensyn til Eramensproven for i og for sig selv at vcere saa afgjorende, at det ikke skulde opholde sig ved den Bortodflen af Examinerendes og Censorerendes Tid, som vilde blive nodvendig Folge af denne Tilbagevenden; det Usornodne vilde her vcere uforsvarligt. Bestemt og indstændigt maatte Facultetets fire Med- lemmer derfor fraraade det hertil sigtende Forflag. Et af Facultetets Medlemmer, Prof. Hammerich, var enig med de ovrige Facultetets Medlemmer i at ansee det nnvcerende System med Specialcharacterer sor et Fremskridt. Tilfældigheden vilde, efter hans Mening, ikke lcenger faae det Spillerum som tidligere, og Censorerne udsattes ikke i den Grad sor en lang Ex- aminations flovende Indflydelse; iscer vilde Fremskridtet blive kjendeligt, hvis faste Censorer indfortes, da disse jo maatte antages at have en velbegrundet Dom om Proven i vedkommende Fag, hvad ikke alliv kunde vcere givet med de nnvcerende Censorer. Ikke destomindre kunde han ikke betragte den nu brugelige Examensform som fuldkommen betryggende. Vistnok havde han mindre Erfaring som Examinator, hvorimod han som Censor havde bivaanet Examina baade sor og efter Jndforelsen af Specialcharacterer. Den Erfaring, han troede at have gjort, havde henledet hans Opmcerksomhed paa, at vet vist turde vcere heldigere, hvis Hovedcharactereu ikke som nu fremgik ligefrem af Specialcharactererne, men vedtoges efter en ny Votering ved Slutningen af Eramen, hvori da samtlige Dagens Censorer maatte deltage: o s f en t l ig g j ores skulde i saa Fald ikke Special- charactererne, men kun Hovedcharacteren. Totalindtrykket af Candidatens videnskabelige Dannelse vilde derved noget mere komme til sin Ret, og Kundskabs- massens Uvmaaling ikke trcrde saa stcerkt srem. Hidtil havde han for sit Vedkom- mende hjnlpet sig med i sidste Censurfag at tage ogsaa det i Betragtning, om Be- dømmelsen i de foregaaende var gzaet til den mildere eller strengere Side; men han maatte erkjende dette for at vcere baade mindre correct og utilstrækkeligt. Ved den her foreflaaede Fremgangsmaade vilde Ucorrectheden blive correct, Totalind- trykket paa Censor af den Del af Ezamen, han havde bivaanet, vilde faae sin fulde Betydning, og den mundtlige Forhandling med Censorerne for den anden Del af Examen vilde bringe de to Halvdele af samme i mere organisk Forbindelse samt i flere Tilscelde klare Dommen. Skulde der sindes overvejende Betænkeligheder ved at gaae ind paa dette Forflag, da vilde han heller opossre den Fordel, den nuvce- rende Indretning uncegtelig frembod, ved at fritage Censor for den flovende Ind- flydelse af en lcengere Examination. Snb s id ia li t er soreslog han derfor: samt- lige Dagens Censorer skulle vcere tilstede ved den hele Examen, deltage i Censuren over alle Specialcharacterer og derpaa ved Exa- mens Slutuing foretage en ny Votering over Hovedcharacteren; kun Hovedcharacteren offenliggjores. Facultetets ovrige Medlemmer kunde med Hensyn til dette Forflag ind- skrcenke sig til — uden at drosle dets Motivering — at bemcerkc: I) at Censor ene tor votere efter egen umiddelbar Erfaring og ikke efter Andres Relationer, og 2) at den offentlige Meddelelse af Specialcharactererne horer vcefentlig med til Eramens nnvcerende Form og maa ansees for ligesaa hensiglsmcessig som retfcndig. Facultetet gik derpaa over til det andet Forslag, sigtende til at soge de nu efter Omgang vexleude geistlige Censorer aflosie ved et mindre ^lntal Thcologis? Embedsez-amm. 67 Pr ces ter som faste, lonnede Censorer, og erindrede, hvorledes dette ligeledes havde udgjort en Hoveddel af de Forhandlinger, som i Aaret 1842 og solgende Aar fandt Sted angaaende den theologifke Examen, og det saaledes, at dette Forslag udgik fra Facultetet selv (Aarb. S. 39 — 46). „Den daglige Vexel af de geistlige Censorer" — hedder det (Aarb. S. 39) — „er en Omstcendighed, som ved den ncervcerende Indretning af den theologifke Examen nncegtelig giver dennes Udfald paa forfkjellige Dage mindre Ligelighed end onskeligt, og som ved Indforelse af Specialcharacterer vilde endmere kunne have samme Virk- ning. Selv om man hos alle de Prcester, der skiftevis fungere som Censorer, kunde sorudscette den dertil fornodne Kundskab og Interesse for Sagen, hvilket man idet- mindste ikke til alle Tider vil kunne, da de ikke vcelges med scerligt Hensyn til dette Kald, saa vilde dog den aldeles nundgaaelige Forskjellighed i de Fordringer, de gjore, og den Maalestok, de anlcegge, ofte kunne bevirke en Ulighed i den enkelte Votering efter den nuvcereude Indretning, ligesom paa Anscettelseu af de enkelte Characterers Vcerdi ved Jndforelsen af Specialcharacterer". Det var paa Grund heraf foreslaaet: at enkelte af Stadens Geistlige — fire, mentes der — skulde efter Forslag fra Facultetet udncevnes til dette Hverv for en Tid af tre Aar og mod en bestemt Godtgjorelse, dog saaledes, at de samme Mcend kunde vcelges paany, og at disse ogsaa deltoge i Censuren over samtlige skriftlige Arbeider. Den Kongelige Universitetsdirection, „som ikke kunde andet end tiltrcede Fa- cnltetets Forslag, og fandt det meget onsteligt, om faste Censorer paa den anforte Maade kunde blive indforte" (Aarb, S. 41), brevvexlede om Sagen med det Konge- lige danske Cancelli. Biskop Mynster udtalte sig imidlertid bestemt imod Forslagets Jvcerkscettelse, paa Grund af „Vanskeligheder, som ncesten grcendsede til Umulighed", iscerveleshed hentede fra nundgaaelige Sammenstod med Prcesteembedets Forretninger, og i Henhold hertil erklcerede Cancelliet: „at det ikke kunde tilraade det Foreslaaede, ligesom det ogsaa maatte sinde det uhensigtsmæssigt, at en saadan Foranstaltning blev truffet med Hensyn til det theologiske Facultet, naar en lignende ikke tillige kunde ivcerkscettes ved Rets- og Lcrgesaculteterne" (.Aarb. S. 42). Uagtet Facul- tetet erholdt og benyttede Lejligheden til at unodegaae de reiste Betænkeligheder; uagtet Directiouen „ikke kunde skjonne rettere end, at de fremsatte Indvendinger mod Forslaget vare ved de af Facultetet gjorte Bemcerkninger paa det Fuldstcendigste gjendrevne og Forslagets HensiglsmoeSsighed og Gavnlighed saa klart fremstillet, at der neppe kunde vcere uogen Tvivl tilbage om, at jo den foreslaaede nye Indret- ning langt fortjente Fortrinet for den gamle" (Aarb. S. 45); uagtet det eudelig i en Skrivelse fra Stiftsprovsten blev paa den Kjobenhavnske Geistligheds Vegne yttret: „at en virkelig ligelig og retscerdig Bedommelfe af Candidaternes Dygtighed alene bliver mulig, naar de Censorer, som deltage i denne med Professorerne, ere faste" (Aarb. S. 47), blev dog Sagen standset indtil Videre paa dette Punkt, idet det ved Kongelig Resolution as l4de Mai 1847 blev tilkjendegivet: at „Hans Majestcet vilde forvente ncermere allerunderdanigst Forestilling, naar Directionen maatte see sig istand til herom at gjore et mere almindeligt, alle Faculteter omfattende Forflag" (Aarb. S. 46 — 47). For Facultetets Flerhed stillede de her anforte Grunde for Forslaget sig som ligesaa gyldige og trceffende nu som dengang; Samme havde heller ikke nye 68 Universitetet 1857—1863. Grunde at tilfoie, og kunde saaledes indskrænke sig til at yttre Bnske om For- slagets Fremgang. Facultetet anfaa det for ubetimeligt at gaae ind paa det Enkelte, forend der viste sig Udsigt til. at Forslaget kunde ventes at komme til Urfsrelse, saameget mere som de samme Grunde vilde tale for Foranstaltningens Indforelse ogsaa ved de andre Embedsexainina. Ikkun paa eet Punkt var der udenfra givet Anledning til at henlede en scer- lig Opmcerkfomhed. I den oftncrvnte Comitees Forslag var der tillige andraget paa, at de udncevnte Censorer skulde „vcere stemmeberettigede ved Fastsættelsen af Opgaverne til skriftlig Examen". Det syntes klart, at der heri laa en Forrykkelse af Grcendsen imellem de Censoreren des og Examinerendes Stilling. De overordenlige Censorer tilkaldtes som Meddomsmcend; de gave i denne Egenskab Examen en hoiere Grad af officiel Offentlighed og udvortes Anseelse; men, ligesom Examinatorerue, uden Indblanding fra Censorernes Side. stillede Sporgs- maalene ved den mundtlige Examen og ledede Examinationens Gang, saaledes maatte Opgivelsen af Sporgsmaalene ved den skriftlige Examen vcere Censorerne uvedkommende. Og dette sorte naturlig til, med al Bestemthed at fremhceve — for det Tilfcelde. at Forslaget om faste Censorer toges til Folge — Nodvendig- heden af en Inftrux eller et Regulativ fra hoiere Sted, beregnet paa faa noie som muligt at bestemme og afgrccndse den Myndighed, som til- kom Censorerne, og saaledes forebygge Sammenstod imellem disse og Examinatorerne. Det kunde ikke oversees, at det theologiske Facultet stod i Forholdet til Censorerne ved Examen noget anderledes end de ovrige Fakul- teter, idet det theologiske Facultet saae sig stillet overfor Medlemmer af en af- sluttet Staud. Forholdet imellem geistlig Virksomhed og theologifi Videnskab blev, som bekjendt. opfattet meget forfkjelligt. og en vis Spcrnding imellem Geist- lighed eller Fractioner af samme og theologiske Faculteter horte ikke til de fjeldne Phcenomener. Netop i ncervcerende Tid og netop hos os var der flere Elementer tilstede end scedvanlig, der kunde ncere en saadan Spcending, og det vilde vcere i hoi Grad beklageligt, om en cenforerende Samvirken ved ExamenSbordet skulde give Anledning til Mringer i denne Retning. Prof. Hammerich tiltraadte fnldstcendig ønsket om, at forslaget om faste Censorer maatte nyde Fremgang. Nodvendigheden af, at disse udelukkende bestaae af ansatte geistlige Mcend, var ham imidlertid ingenlunde indlysende. Hvis der kunde paapeges andre Videnskabsmand med theologisk Dannelse og i passende Livsstillinger, saa han ingen Grund til at holde saadanne borte fra den faste Censorpost; flere af de Betænkeligheder, som yttredes i Anledning af Facultetets Stilling til Medlemmer af en afsluttet Stand, vilde herved for- mentlig bortfalde. Naturligvis saa han vel, at saadanne Mcend ikke til enhver Tid vare at finde, men hvor de fandtes, mente han, burde man bruge dem og ikke af- ficere sig herfra ved at gjore det til Nodvendighed for den faste Censor at vcere en ansat geistlig Mand. Sagen betragtet i Almindelighed, tiltraadte Prof. Hammerich Lwsket om et Regulativ for Censorerne. Det vilde desuagtet, naar der henfaaes til hans tidligere Erfaring som geistlig Censor, neppe findes forunderligt, at han noerede afvigende Anskuelser om Beskaffenheden af dette Regulativ, og ikke kunde tilraade, at be- grcendse den faste Censors Myndighedskreds altfor meget. Hans Indflydelse Theol^gifk Embedsersniien. 69 paa Exaniens Gang maatte, som det forekom ham, scettes lige med Professorens, forsaavidt som denne ikke var Examlnator; thi han delte Ansvarligheden lige med den censorerende Professor. De skriftlige Exa- men ssp orgsmaal afhang nu ikke, som de mundtlige, af den i vedkommende Fag examinerende Professor alene; denne gjorde sit Forslag, men de i Faget ikke exami« nerende kunde forkaste det. Her burde da, saavidt han skjonnede, Censor have sin Stemme med, ellers stilledes han lavere end den ikke examinerende Professor. Naar Rettighederne saaledes fastsattes lige paa begge Sider, vilde en vcegtig Grund til Spcendinger og Misforstaaelser vcere uudgaaet. Facultetets ovrige Medlemmer fandt det sornodent at bemcerke,»at det I) maatte ansees som grundet i Forholdets Natur, at Censorerne ved en Embeds- examen maa vcere offentlige Embedsmcend, ved den theologiske altsaa geistlige Embedsmcend; derncest 2) at det var en Indbildning, naar den, som alene er Cen- sor, antoges for „at dele Ansvar lige" med Examinatorerne. Eraminator havde tilvisse en >torre Indflydelse paa Examen og Characteren, end Censor kunde have, fordi han var den Handlende og derfor havde han storre Ansvar; Censoren derimod havde ingen Indflydelse paa „Examens Gang" og intet Ansvar for Examinationen. Naar Facultetets Medlemmer i Fcellesskab vedtoge Opgaver til skriftlig Besvarelse, handlede de som Examinatorer; at Qvcestionerne soreslaaes af Een og vedtages as Alle, gjorde ikke den Ene til Examinator og de ivrige til Censorer, men gjorde dem just Alle til Examinatorer. Det syntes ikke let forklarligt, hvorledes Facul- tetets Medlemmer skulde kunne ansees som ansatte alene i et specielt Fag; de vare Professorer i Theologien, og Fagenes Fordeling ved den mundtlige Examen skete ester fcelles frivilligt Skjon om det Hensigtsmæssige og havde ofte vceret underkastet Forandring. Det stjonnedes altsaa ikke, at en „Censor jtilleves lavere" end de Professorer, som ved den mundtlige Prove ikke examinere i en bestemt Disciplin, derved, at han ikke deltog i Examinatorernes Fnnction ved den skriftlige Prove. Jsvrigt tjente den hele Misforftaaelfe af Examens Indretning, som tillcegger Cen- sorerne lige Ansvar med Facnltetet. til at forklare, hvorledes en geistlig Censor kunde beiragte Examen som en Handling, vev hvilken han skulde troede op med „lige Rettigheder" med Examinatorerne, og hvorledes „en vcegtig Grund til Spindinger og Misforstaaelser „ligefrem maatte foges i denne geistlige point ck'llonneul-, og kun turde ventes „undgaaet", naar Censorerne turde smigre sig med ikke at have ringere Indflydelse ved Examen end Professorerne. Pros. Bornemann maatte derimod erklcere det som sin Overbevisning, at der ikke turde ventes nogen vcefentlig gavnlig Virkning af Indforelfen af faste geistlige Censorer, men tvertimod kunde befrygtes skadelige Fslger af den derved sandsynligvis opstaaende Misforftaaelfe af deres Betydning. At Characteren ved Embedsexamen bestemtes ikke af Examinator alene, men tillige af andre Censorer, behovede neppe noget Forsvar; men at nogle af disse Censorer skulde staae udensor Examenscollegiet og ikke selv examinere, det sulgte saa lidt af Sagens Natur, at det kun kunde for- klares af fceregne Omstændigheder. Hvor lidt extraordincere Censorer ere nodven- dige til en Examen, saaes deraf, at andensteds Examenscommissionerne alene besorge Censuren, og den titncevnte private Comite forudsatte ogsaa ligefrem, at de extra- ordincere Censorer, hvis en Examensconimission dannedes, vilde gaae over til at blive Examinatorer, saa at det vistnok turde antages, at ogsaa den kuu tcenkle sig saadanne Censorer virksomme ved en Facultetsexamen, der tillige gjcelder som Em- 70 Universitetet 1857—1863. bedsexamen. At de gejstlige Censorer skulde vcere tilstede som de mere Kyndige i de theologifke Videnskaber end Professorerne eller som de mere indsigtsfulde Lcerere, kunde naturligvis ikke have vceret Regjeringens Mening, men de skulde give det Offentlige en Garanti for Examens solenne Alvor og Værdighed, og forsaavidt ogsaa bidrage til dens Tillid i den offentlige Mening. Mulighed af Mistillid til en Universitetsexamen, som Negjeringen tillcegger Betydning som Embedsexamen, kunde for den kun opstaae af det ncere Forhold imellem Professorer og Examinander, ifolge hvilket, i Betragtning af den menneskelige Svaghed, Partiskhed ikke var utcenkelig, men derimod var det utænkeligt, at Formodning om den skulde udeblive. De extraordincere Censorers Function kunde, mente Prof. Bornemann videre, kun blive den. at vcere Meddomsmcend; deres oprindelige og vcesentlige Bestemmelse var det i denne Egenstab at give Examen en hoiere Grad af officiel Offentlighed og ud- vortes Bcerdighed; de havde som enhver Censor den Pligt og den Ret at votere alene efter Overbevisning, men deres Dom maatte sorudscettes at hvile paa et umid- delbart Skjsn; de skulve tage Examen. som ben foreligger, og de skulde Intet have at gjore med at tilveiebringe Data for Dommen. At der efter Totalindtrykket kan fcelves en retfcerdig Dom af Mcend l practiske Livsstillinger, der selv have gjennem- gaaet den samme Dannelse og Prove, det er i disse Forhold ligesaa indlysende, som f. Ex. paa Retspleiens Gebet at Meddomsmcend og Edsvorne kunne kjende over en af Sagkyndige bearbeidet og forelagt Sag, eller at overhoved i det offent- lige Liv den Dannede kan opfatte det Fremstillede rigtigt. Bilde Negjeringen der- imod vcelge specielle Sagkynvige, saa vilde den ved en Universitetsexamen kun kunne bestikke Professorer til Censuren. Ingen vilde kunne paa>taae, at extraordincere Censorer vare fuldkommen sagkyndige i alle Discipliner, i hvilke de censorere; men Ingen kunde heller anfee bet for nodvendlgt. Bilde man nu have denne Klasse Censorer fast, kunbe Hensigten dermed alene vcere, at bevirke en jlorre Ligelighed ved Censuren. Men denne Bestræbelse var illusorisk; for Ligheden kunde der kun sorges derved, at Examens Ordning gjorde en sikker Dom mnlig. Af fa>te Censorer skulde efter Forflaget de samme vel vcere tilstede ved den enkelte Examinands hele Prove, men ikke ved alles. Den derved opstaaede Ulighed kunde jn>t blive ennvig, enten Strenghed eller Mildhed efter Censorernes Individualitet, uven at den EneS Forstand paa Examen behovebe at vcere ringere end den Andens, Den udvortes Lighed kunde kun opnaaes ved den samme Examinator, de samme censorerende Pro- sessorer og ve samme extraorbincere Censorer i det samme Fag; men herved vilde unndgaaeligt Fagkundskaben faae den saameget befrygtede Overvcegt. Baade ved Forhandlingerne om den lcegevidenstabelige og om den juribiste Examens Ordmng blev det erkjendt, at faste Censorer ikke vare nodvendige til den formsene Ligheb i Cha- ractergivningen, og at Grunbene til bet hele Forslag for en stor Del vilbe falve bort, naar Specialcharacterer indfortes. Det fortjente tillige at erindres, at den Kongelige Universitetsdirection i sin Forestilling angaaende den juridiske Examens Ordning i December 1839, overensstemmende med det juridiske FacultetS Betceul- ning, fraraadede Jndfsrelfen af faste extraordincere Censorer. Forflaget fremgik r sin Tid fra Duftet om kyndige Censorer, som havde Interesse for Examen, Egen- skaber, der maatte synes fornodne, naar det var Pligt uafbrudt at vcere tilftede ved ben hele Examen og Characteren forst noteredes ved dens Slutning. En cengltelig Strceben efter at beherske Tilfældigheder var ofte til Skade, og Uretfærdigheden kunbe verved blive storre. Det syntes indlysende, at faste extraordincere Cen,orer Theologisk E»ibedsexai»eii. 71 paa en dobbelt Maade vare udsatte for at svigte deres Bestemmelse, i deres Votum at repræsentere det frie umiddelbare Omdomme; de vilde saare let enten tiltage sig formeget eller smelte sammen med det bestaaende Examenseollegium og gaae op i det. Ligesom Edsvorne og Meddomsmcend kun ere kaldede ac! Iroo, saaledes vilde vexlende Censorer nodes til at iagttage Grcendsen for deres Censur og ikke indbilde sig at skulle bestemme Examen. Vilde man sor en underordnet Nyttes Skyld have faste extraordincere Censorer, burde man vcelge et stort Antal. Ved den medicinske Examen brugtes 9. hvoraf kun I var tilstede. Naar endelig I)r. Fog i Evangelisk Ugeskrift, Nr. 61 , vcrsentlig havde stottet Forslaget — hvorfor han vindicerede sig Autorskabet — paa Nodvendigheden af scrrlige Tillidsmcend, som ved deres for- mentlige Popularitet blandt de Studerende skulde give en offentlig Institution Til- lid , syntes denne Tanke at oplose sig i idel Urimelighed. Hvis de Studerendes Tillid ikke skulde ansees for blind, kunde den ligefaavel ncegtes Censoren som Pro- fessoren. Det var en Urimelighed, at Regjeringen skulde nedlcegge en Myndighed i Nogens Haand uden Tillid, og ligesaa en Urimelighed, at Tillid til Trediemand kunde trcede istedetfor Tillid til den Handlende. Den Tillid, foin de extraordincere Censorers Tilstedeværelse ved Examen gav, bestod i den Offenlighed, hvorunder Examinatorerne handle, og hvorved den foreskrevne Orden iagttages. Det laa nu i denne Controls Beskaffenhed, at den forudsatte en vis anselig Stilling og Virk- somhed; Censorerne vare Geistlige, ikke just fordi der hos dem kunde forudfoettes et noie Kjendskab til Examensfordringerne — herom vilde stinke Candidater rimeligvis altid have den noiagtigste Kundskab —, men fordi de ere Embedsmcend. Var det nu ligesaa passende, som naturligt, at Nini8terium Havnisnse afgav Censorer, maatte det bemoerkes, at der hidtil savnedes Oplysning om, at de Vanskelig- heder, der opstaae ved nogle enkelte Geistliges Tjeneste ved den hele Examen, kunde fjernes; denne Indvending var paany gjentagen af Stiftsprovst Panlli (fee ovenfor S. 60) uden at finde Modsigelse. Endelig syntes endnu et Hensyn at fortjene Opmærksomhed: det aarkge Honorar, hvormed et lidet Antal faste Censorer maatte lonnes, vilde i Forhold til de.omtr. 12 mundtlige Eramensdage om Aaret, blive anseligt, da det jo skulde bydes specielt qvalificerede Mcend; for den samme Sum vilde man kunne have Medlemmer af en Eramenscommission, der ganske an- derledes maatte gjore Gavn for deres Lsn Men en geistlig Examenscommission havde et andet Biemed end den academiske Examen; den domte om Brugbarhed til det geistlige Embede, og vilde lcegge Vcegt paa at kjende Candidatens individuelle Begavelse herfor; dens Medlemmer vilde gjore Fordring paa en vis consistorial Character. Den academiske Examen domte alene om den videnskabelige Betingelse hos den tilkommende Geistlige. Da man nu ikke kunde andet end sorudscette, at enhver af Kjobenhavns selvstcendige Geistlige var fuldkommen qvalisiceret til at vcere Meddomsmand ved den theologiske Examen, vilde dels Udgifterne til nogle faa faste Censorer vcere overflodige, dels laa der i Provens Beskaffenhed ingen Grund til et fpecifisk gejstligt Skjon, Men skulde det synes rigtigt at soie sig efter en oieblikkelig Misforstaaelfe af den academiske Examen eller efter en muligt tilstedeværende Ulyst hos nogle Geistlige til at give Mode ved den — en Tjeneste, hvortil i en lcengere Aarrcekke Enhver kun kaldes een Gang aarlig —, forestog Prof. Borne mann, at Nini8tei-ium Navm'en86 selv valgte Halvdelen af de hidtil Cenfurberettigede til faste Censorer paa et vist Antal Aar, hvorved vistnok Alle, der manglede Interesse for Examen. vilde kunne fritages for en Gjerning, der var dem imod. 72 Universitetet Z 857—1863. Men den soreflaaede Forandring, mente Bornemann videre, vilde medfsre en over- flødig og unyttig Udgift, og da det vistnok maatte indrommes, at den samme Foran- staltning kunde fortjene at antages eller at afvises efter det Siemed. for hvilket den skulde tjeue som Middel, vilde den tillige, saaledes som den for Dieblikket tilsigtedes, vise sig som forkastelig. Ved faste geistlige Censorer bragtes den theologiske Examen paa en uklar Maade ncermere til en geistlig Examenscommission; jo mere dette blev Tilfcrldet, desto mere vilde dens Diemed kunne blive uklart og tilfceldigt eller endog siaae over i et rent practisk. Forslaget stilleve sig som en Mcegling imellem 2 Examensformer, der skulde udfores saaledes, at de geistlige Censorer skulde, i Egenskab af Tillidsmcend. domme ikke blot over Examinanden, men tillige over Examinationen. En faadan Ordning vilde vcere fuldkommen urimelig. Regjermgen skulde nedlcegge Examinatormyndigheden i de, efter dens egen Mening, mindre com- petente Hcender, overdrage dem, fom den ikke anfaa for de bedste Dommere ved en Examen. den hele Handling, og lade de dygtigste Dommere sidde som tause Vidner til det, der ikke kunde gjores om; og disse skulde ignorere den stilfulde og uheldige Examination og besidde den Skarpfynethed igjennem ve uhensigtsmæssige og kasserede Prover at fcelde den rette og trccfsende Dom over Examinanvens Dyg- tighed, efter et Totalindtryk. Men det vilde ikke kunne negtes, at de bedste Dom- mere ere de bedste Examinatorer. Heraf syntes det klart at sremgaae, at. naar Mceglingen havde den Tendens. at ville bevare Universitetets Examen, men tillige berove Facultetet Myndighed in- denfor dets eget Gebet, maatte Forflaget forkastes, selv om det ellers kunde antages paa en eller anden Maade at mevsore Nytte. Facultetet troede sor Tiden at kunne indskrænke sig til de soranstaaende Bemærkninger i Anledning af de tvende fremsatte Forslag. Ligesom det uden Tvivl var indlysende, at der manglede naturlig Tankeforbindelse imellem disse Forslag og den historiske Anledning til Comiteens Sammentrceden: Klagen over det sormemllg Byrdefulde i det theologiske Examensstudium og over Studietidens Lcengde, saaledes formente Facultetet at have godtgjort, at Forslagene — saaledes som deres Tante og Mening fandtes ncermere betegnet — ville fore til en Svcrllclse af Examcns Paalivelighed. navnlig ved en hoist uheldig Sammenblanding af Exa.uinatorers og Censorers Virksomhed, ved utilborlig Udvidelse af denne paa de Examinerendes Be- kostning. Facultetet oversaa ikke, at begge Forflag antydede sig som begrundede paa at bringe en blot midlertidig Tilstand tilveie. hvorved der skulde beredes Overgang til Udskillelse af den theologiske Examen fra Universitetet, til Opret- telse af en Examenscommisfion i Facultets - Professorernes Sted. Men, ligesom et Mindretal af den oftncrvnte Comite havde erklceret „ikke for Tiveu at kunne tilraade denne Foranstaltning", saaledes havde Sammes Flertal, uagtet de heri saae „den eneste Maade. hvorpaa en grundig Reform i Embedsexamen faavelfom det theologiske Studium kunde ventes tilvejebragt", ikke gjort noget Forsog paa at klare sig de umiddelbart og middelbart indvirkende Folger af denne Foranstaltning. Ved at forfolge Tankeexperimentet videre, vilde man overtydes om, at denne Virkning vilde gribe dybt ind ikke alene i Universitetets Stilling som videnskabelig Lærean- stalt, men i det hele videnskabelige Studium, betragtet som Fordannelse for Stats- tjenesten. Til den omhyggelige og omfattende Droftelfe af denne Tanke — hvor- ved der heller ikke vilde kunne savnes Oplysning om de Forholdsregler, ved hvilke Theologisk Embedsexamen. 73 man i andre Lande har sogt at betrygge sig imod Misbrug af Foranstaltningen — kunde Facultetet ikke finde sig opfordret, saalceuge det ikte var tilkjendegivet fra Re- gjeringens Side, at der paatcrnktes cn Reform i Examensvcesenet i den angivne Retning. For dette Tilfcelde turde det anfees utvivlsomt, at Consistoriums Be- tænkning, og igjenncm dette Facultetets, vilde blive cesket. Efterdi Prof. Hammerich med d'e ovrige Medlemmer af Facultetet ansaa det sor givet, at Regjeringen, naar den paatcenkte flere Reformer ved theolegisk Examen enten i Retning af en Examenseommission eller i andre Henseender, da vilde give Facultetet Leilighed til at yttre sig over dette, som nu over de to fore, liggende Forslag, vilde han ikke her gaae videre ind paa Reformsagen. Hans Stilling til den var angiven i Facultetets tidligere Betcenkning, see ovenfor S. 60 —61. Trods alle de store Vanskeligheder, der vilde reise sig mod Ind- retningen as Exam en s co m m issi on er, kunde han dog ikke antage dem for uovervindelige, hvis Regjeringen vil tage Sagen i Haand. Consistorium maatte, naar det theologifke Facnltet med stor Styrke i sin Betcenkning havde udtalt sig mod det sorste af de fremsatte Forslag, nemlig Specialcharacterernes Ophcevelse, i Et og Alt slutte sig hertil og ganske til- trcede hvad Facultetet og navnlig dets Flertal havde yttret om dette Punkt. An- gaaende det andet Forslag, Indforelfen af faste, lonnede Censorer, kunde Consistorium i det Vcesentlige henholde sig til hvad der fra Sammes Side tidligere var yttret, navnlig i en Erklcering af 9de November 1844. Indretningen med et mindre Antal faste Censorer havde, efter Consistoriums Mening, ganske vist nogle Fortrin fremfor den, at et betydeligt Antal skiftevis giver Mode, men paa den anden Side maatte det erkjenves, at der, selv bortseet fra de practiske Vanskelig- heder ved Foranstaltningens Gjennemforelse, vilde frembyde sig ikke uvcesentlige Betænkeligheder ved dens Jndsorelse overhovedet. Det kuude — antog Consistorium — selvfolgelig ikke voere Hensigten med Ansættelsen af faste Censorer at forandre Examens Characteer, som Facultetsexamen, og disse Censorers Stilling maatte forudscettes at ville blive den samme som de tidligere vexlende Censorers. Naar imidlertid flere Data i Faeultetets Erklcering tydede hen paa. at man ved det fremkomne Forslag havde tilsigtet at give de faste Censorer en storre Virksomhed og stille dem i et andet Forhold til Examinatorerne end hidtil, og naar Facultetet desuagtet havde troet at burde fastholde sit tidligere Forslag om safte Censorer, sandt Consistorium sig foranlediget til at gjenlage hvad der i Samnies Erklcering af 9de November 1844 blev sremhcevet, at de forfkjcllige Facultetsforhold ikke kunde vcere uden Betydning ved Sporgsmaalet om det Onfkelige og Hensigtsmæssige ved den hele Indretning, cg til at henvise til de vcegtige Grunde, som i sin Tiv saavel i del juridiske Facnltets Erklcering af 18de October 1844 som i Consistoriums Skrivelse af 9de November s. A. bleve gjorte gjceidende imod, for bemeldte Facnltets Vedkommende, at gjennenifore en saadan Foranstaltning. Efter den Maade, Con- sistorium havde ment at burde stille sig til deu foreliggende Sag, fandt Samme sig ikke opfordret til paa dens nuvcrrende Standpunkt at udtale sig oni Enkelthederne ved en mulig Gjennemforelse as en Foranstaltning af den ovenncevnte Art, men tilfoiede tun, at. medens Consistorium med Facultetet var enigt i, at det. naar saste Censorer ansattes, udtrykkelig burde tilkjendegives, at deres Stilling i Forhold til Examen i det Hele vilde vcere den samme som de tidligere Censorers, vilde Con- UniversitetS-Meddelelser. 74 Universitetet 1857 — 1863. sistorium ansee det for mindre nodvendigt, at der udfærdigedes en Jnstrux for de nve Censorer. Udscerdigelsen af en saadan vilde vcere forbunden med store practiffe Vanfteligheder og kunde bidrage til at fremkalde de Conflicter, som det havde vceret Facultetets Hensigt ved Jnstruxen at forebygge. Efter Indholdet af disse Erklæringer fra det theologiske Facultet og Consi- storium fandt Ministeriet ikke Foie til at foretage Videre i Anledning af de fremkomne Forslag. Derimod blev Sagen om en forandret Indretning ikke blot af den theologiske Embedsexamen, men af Universitetets Embedsexamina overhovedet, paa ny sat i Bevcrgelse ved de i Rigsdagen under dens 14de Samling 1862 sorte Forhandlinger om Jnvsorelsen af Examinationscommissioner*) og den dertil knyttede Bevilling ved Finantsloven for Finantsaaret 1863 — 64, under Universitetets Budget, af 3.000 Rd, til Examenscommissioner. Men da denne Sags Behandling af Mini- steriet endnu ikke var sluttet ved Udgangen af Aaret 1863, horer Beretningen om den til en folgende Aarrcekke af „Meddelelserne". Forskjellige Bestemmelser og Dispensationer med Hensyn til theo logisk Ex amen. — Forbedring as det Notarius ved det theologiske Facultet tillagte Honorar. Det Notarius ved det theologiske Facultet tillagte Honorar — 2 Rd. af hver Eraminand — var ved en Aftagen i de senere Aar af de theologifte Examinanders Antal gaaet ned til en aarlig Jndtccgt af 50 Nv. og derunder. Desuden oppebar den af Notarius, med Facultets Approbation, antagne Protocolforer ved den mundt- lige Examen det Halve af det saaledes indkommende Belob. Da saaledes Notarius aflagdes med en Betaling, som var ringere end mangen Timelcerers, indstillede Fa- cultetet i Skrivelse af 27de Juni 1860 til Ministeriet, at der. i Lighed med hvad der alt i 1857 var skeet ser Notarius ved det rets- og flatsvidenftabelige Facultet (hvorom neermere nedenfor), maatte blive tilflaaet Notanus et ^?elob af indtil 5 >^td. for hver Examensdag til Besorgelsen af Protocolforingen ved den mundtlige Examen. Efterat et i denne Anledning i Finantslovudkastet for 1861—62 af Ministeriet optaget Forslag**) var blevet billiget ved Finantsloven for samme Finantsaar. til- stod Ministeriet ved Skrivelse af 19de Marts I 86 I (til det theol. fa- cultet, Consistorium og Qvccstor) Notarius ved det theologiske Facultet et Belob af indtil 5 Rd. N. M. for hver Examensdag til Besorgelse af Protocolforingen ved de mundtlige Examina ved en af ham, med Facultetets Sanilykke. antagen Mand, saaledes at Udgiften dertil afholdes af Examensindtcegternes Conto efter en af Notarius indgiven og af Facultetet attesteret Regning, og at Betalingen i de ^il- scelde. hvor Protocolforingen formindskes derved, at enten en Candidat sorlader den mundtlige Prove, eller at der en Dag er et mindre Antal Examinander end sæd- vanligt ved den mundtlige Prove, nedscettes for den paagjcrldende Dag i et til den ringere Tidsanvendelse svarende Forhold. *) Rigsdags Tid. 14de Saml, 1862. Anh. L. Sp.114, Nr. 25. Folketh. Tid. Sp. 122-23. 142, 2058-59. 2065-72, 2076-2114. Laiidsth. Tid. Sp. 1165—75. «*) See de trykte Anmarkninger til Finantslovudlastet, S. 125 ad 8. Theologisk Embedsexcmieil. 75 — Fra den ved Bekjendtgjorelsen af 18de Mai 1847 givne Regel, at en Studerende, der har indstillet sig til Embedsexamen ved Universitetet, hvad enten han har fuldendt Examen eller blot paabegyndt den skriftlige Examen, ikke paa ny kan indstille sig til samme Embedsexamen forend efter et Aars Forlob, er der, for- saavidt den theologiske Embedsexamen angaaer, givet Dispensation i et Tilfcelde. idet Ministeriet, overensstemmende med det theologiske Facnltets Indstilling, ved Skrivelse as 16de October 1860 bevilgede, at en theologisk Studerende, som formedelst Sygdom havde forladt Examen i Juni Maaned s. A.. maatte indstille sig til Examen i den paafolgende December Maaned. Tillige tillod Mi- nisteriet, at samme Studerende, hvis hans Helbredstilstand (Biensvaghed) gjorde det fornovent, maatte indrommes 6 Dage til at fuldende den skriftlige Del as Examen. Med Hensyn til den sidste Tilladelse oplyste iovrigt Facnltetet, at Samme, naar det sjeldne Tilfcelde var indtruffet, at Lcrgcns Erklcering om en Examinands Helbredstilstand med Bestemthed var gaaet ud derpaa, at en skriftlig Udarbeidelfe baade Formiddag og Eftermiddag vilde medfore en skadelig eller endog farlig An- strengelse , havde anseet sig befoiet til selv at give Tilladelse til at fordele Proven paa 6 Dage, saaledes at da nye Sporgsmaal vare blevne opgivne for de 3 Dage og at Udgiften ved Inspectionen var bleven udredet af den Paagjceldende. — En Studerende, som agtede at indstille sig til theologisk Examen i Juni 1863, men ved Sygdom havde vceret forhindret fra i den ncestforegaaende Januar Maaned at underkaste sig den scerfkllte Piove i Hebraisk, blev en scerlig Dispen- sation meddelt. Han havde nemlig regnet paa at kunne fuldende Proven i Hebraisk i Juni Maaned, inden den theologiske Examens skriftlige Del i samme Maaned tog sin Begyndelse. Da imidlertid ben sidste Examen var ansat til de forste Dage i Juni Maaned og Proven i Hebraisk forst var bestemt til at afholdes efter den 9de Juni, vilde han vcere nodt til at ndfcette sin theologiske Examen ivetmindste et halvt Aar, dersom der ikke blev givet ham Tilladelse til at fremsende Attest for at have bestaaet Proven i Hebraisk, efterat den skriftlige Del af den theologiske Examen var endt (men forend den mundtlige Del af samme Examen var begyndt). En saadan Tilladelse havde han ansogt, og denne blev, ester det theologiske Facultets Anbefaling, bevilget ham ved Ministeriets Skrivelse af 1 fte Juni 1863. — En studerende, som agtede at indstille sig til theologisk Examen i Juui 1859, havde paa Grund af en heftig Biensygdom, hvorved han blev forhindret fra at repetere hvad han tidligere havde lcest af det Gamle Testament i Grund- sproget, ansogt om Fritagelse for en Del af det til Proven i det Gamle Testa- mentes Fortolkning foreskrevne Pensum. I Facultetet vare Meningerne delte om Asgjorelsen af denne Begscering. Flertallet (Hermansen, Hagen og Bornemann) foreslog, at det Ansogte ikke bevilgedes, men at der blev tilbudt den Paagjcel- dende en Udscettelse af Proven i det Gamle Testamentes Exegese indtil 2 Aar efter Proven i de ovrige theologiske Fag; Mindretallet (Clausen og Scharling) derimod, at den ansogte Fritagelse tilstodes. Paa den anden Side vare Facultetets samtlige Medlemmer enige i, at, saasremt Fritagelsen bevilgedes, burde en Nedsættelse af Eharacteren tillige bestemmes. Een (Clausen) antog, at Examinanden kun burde vcere ') Jsr. for Aarrcekken 1849 — 56 „Meddelelserne" for samme Tid om Univ., S. 114. I0» 76 Universitetet 1857—1863. udelukket fra I^uc^bilis for G. Test.'s Exegese, medens de ovrige Fire mente, at han ikke burde kunne opnaae hoiere Character end H^u6. i!1au6, 11^ Zi-^us. Led Ministeriets Skrivelse af 18de April 1859 blev der meddelt den Studerende Tilladelse til at indstille sig til theologisk Embedsexamen uden at opgive mere af del Oamle Testamente i Grundsproget end (Jenejiv og de 12 foiste Capitler af Propheten Cfaias, dog faaledes, at han ikke i Faget maatte opnaae hoiere Character end I^laud illau6. 11^' Zradus. 5. Juridiff Embedsexameu. Ophcevese af de juridiske Studerendes Forpligtelse til at deltage i det juridlsk-practiske Selskabs Bvelser. Vev Kongelig Resolution af 7de Februar 1826 blev det bestemt, at det fore- lobig for en Tid af 2 s 3 Aar og mod en 5?on af 300 Rd. af det davcerende Justitsfond skulde overdrages en duelig Mand at tiltrcede det juridist-pracliste ^?el^ stabs Forstanderskab, navnlig for at veilede de af Selskabets Medlemmer, som arbeidede ved dets Underretter, og dertil at tilvejebringe Acter m. m. Derhos blev det paalagt de juridiske Studerende ved Kjobenhavns Universitet, forinden de underkastede sig den fuldstændige juridiske Embedsexamen, at indtrcede i det ncevnte Selstab og i det mindste i '/» Aar flittig at bivaane dets Bvelfer. Den sidste Forstander for Selskabet, hvem hint Hverv havde vceret overdraget, var Hoiesterets- asfesfor, Conferentsraad Wiife, efter hvis i August Maaned 1860 indtrufne Dod ingen Anden dertil blev beskikket. Allerede i Aaret 1842 blev af de davcerende Provindsialstcenderforfamlinger Opmærksomheden henvendt paa. hvorvidt det juridist-practiske Selskab var et saa nodvendigt og hensigtssvarende Institut, at Staten fremdeles skulde lonne et Med- lem af dets Forstanderstab. Sagen gjordes til Gjenstand for Forhandlinger med det juridiske Facultet ved Universitetet og med det davcerende Kongelig danske Cancelli, mcn uagtet Facultetet havde udtalt sig for Ophcevelfe af Foibinvelsen mellem Universitetet og hint Selstab og for Inddragelse af Forstanderens Sonning, vare dog den davcerende Kongelige Direction for Universitetet og de lcerde Skoler og Cancelliet enige i, at Bestemmelserne i den forncevnte Kongelige Resolution af 7de Februar 1826 om Selskabets Forbindelse med Universitetet og de juridiske Stude- rendes Deltagelse i dets Dvelser under Veiledning af en derfor fcerlig lonnet juridisk Embedsmand fremdeles burde forblive i Kraft, hvilket ogfaa efter Universitetsdirec- tionens derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling ved allerhoieste Resol. af 2ode April 1845 fandt allernaadigst Billigelse. Forholdet bestod i den folgende Tid uforandret i Overensstemmelse med de ved den Kongl. Resolution af 1826 givne Bestemmelser, indtil Conferentsraad Wilse afgik ved Doven, naar alene undtages, at den omhandlede Lonning, der forst blev udredet af Institsfondet og senere af Finantserne, ved Finantsloven for Aaret 1850 — 51 blev overfort til Univer>ite- *) See Selmers Univ. Aarb. for 1845, S. 26 — 29, Juridisk Euibedsexanieu, 77 tets Budget*) og ved Lonningslov af 12te Januar 1858 optaget under den i Lovens § >0 bestemte samlede Honorarsum. Efter Conferentsraad Wilses Dod indhentede Ministeriet det rets- og statsvidenskabelige Facultets Erklcering om Nov- vendigheden af at bestikke en ny Forstander for det oftncevnte juridiske Selstab. Herom afgav Facultetet under 31 te October 1860 sin Betcenkning. I denne henviste Facultetet til sin tioligere i Aaret 1844 afgivne Erklcering om dette Sporgsmaal, i hviken Facultetet, som berort, havde udtalt sig sor, at der ikke var tilstrækkelig Grund til fra det Offentliges Side at vedblive med at udrede den Forstanderen for det oftncevnte Selstab tillagte Lonning af 300 Rd. og til frem- deles at paalcegge de Studerende, som Betingelse sor at underkaste sig den fuld- stændige juridiske Examens practiste Prove, at deltage i Selstabets Lvelser. Denne Anstuelse maatte Facultetet sremdeles ligesom dengang fastholde. Efter de Erfaringer, som senere vare vundne i en lang Aarrcekke, maatte det, efter Facultetets Mening, anfees for utvivlsomt, at det juridisk - practiste Selskabs Nytte alene kunde soges i hvad det maatte have bidraget til de Studerendes For- beredelse til Examen practieum. Tanken med Selstabets Oprettelse havde derimod aabenbart vceret en ganske anden, nemlig at virke til practist Uddannelse for sor- stjellige vigtige juridiske Embedsstillinger, navnlig ved at give Leilighed til Vvelse i mundtlig Procedure, i at opfatte en Retssags sactiske Omstændigheder as de Pro- cederendes Foredrag og derefter uden lang Forberedelse al fremfcette og motivere et Votum samt at fore mundtlige Vota til Protocollen. I Facultetets Betcenkning af 1844 var det paavist, at. stjondt de ved Kongelig Resolution af 2den Februar 1826 for at forhindre Selstabets Oplosning og fremme dets Virksomhed givne Bestemmelser umiddelbart kun angik Dvelserne ved Selstabets Underretter, ved hvilke der procederedes skriftligt efter opgivne Themata, altfaa paa lignende Maade som ved Examen praetioum og ved de practiste Dvelser ved Universitetet, var dog ben egentlige Hensigt dermed at sikkre den langt vigtigere Del af Selstabets Virksomhed gjennem øvelserne ved den mundtlige Procedure for Selstabets Overret. Facul- tetet ansaa det fremdeles for umiskjendeligt, at der til Grund for de Udtalelser, i hvilke Cancelliet og Universitetsdirectionen i sin Tid imovegik Facultetets ovennævnte Indstilling om Ophcevelse af Bestemmelsen i Kongl. Resolution af 7ve Februar 1826 og som bevirkede den Kongl. Resolution af 25de April 1845, ifolge hvilken disfe Bestemmelser fremdeles skulde forblive gjceldenoe, laa Tanken om en Virksomhed for Selskabet af anden Beskaffenhed end den, som nu i en lang Aarrcekke havde suudet Sted. Dette fremgik, formente Facultetet, dels af den Omstcendighed, at Universitetsdirectionen, ester at have modtaget Facultetets Betcenkning, antog at burde brevvexle nied Cancelliet med Hensyn til, at den egentlige practiste Dannelse for juridiske Embedsstillinger maatte antages at ligge udenfor Universitetets For- maal, dels deraf, at der ikke under disse Forhandlinger blev insisteret paa, at den gagerede Forftanders Lsn skulde overtages af Universitetet. I den siden 1845 for- lobne Tid var det yderligere blevet stadfcestet, at den fortsatte Understottelse fra det Offentlige ikke havde vceret istand til at kalde den Del af Selstabets Virksomhed tillive, som det i 1826 havde vceret den egentlige Hensigt at sikkre, og at den Nytte, som Selstabet kunde antages at have stiftet, indstrcenkede sig til det Bidrag, som det havde ydet til de Studerendes Forberedelse til Examen praotieum. Der- See Univ. Medd. for 1849 — 56, S. 1026. 78 Uumersitetct 1857—1863. imod antog Facultetet. at man fra alle Sider vilde vcere enig i, at øvelserne ved Selskabets Underret maatte vcere aldeles utilstrcekkelige til al sorstaffe den practiske Uddannelse, som den Studerende ester Tilendebringelsen as det academiske Cursus bor soge at tilegne sig> I Overensstemmelse hermed motiverede ogsaa vedkommende Finantsudvalg sin Indstilling om Overforelse af Forstanderens Lonning til Univer- sitetets Budget med den Mtring, „at Hensigten med det juridisk-practiske Selskab var at forberede de Studerende til juridisk Embedsexamen, hvorfor denne Indret- ning henhorte under Undervisningsvcesenet." Facultetet antog derfor, at Sporgs- maalet ligefrem maatte vcere, om der var tilstrækkelig Anledning for Universitetet til at afholde den omspurgte Udgist til Dvelser, der havde ganske samme Formaal, som de ved Universitetet selv afholdte practiske Dvelser, og til at paalcegge de Studerende den Byrde, at deltage mindst et halvt Aar ikke blot i Universitetets egne, men ogsaa i Selskabets Dvelser. Dette Sporgsmaal besvarede Facultetet, ligesom i 1844, bestemt bencegtende, idet det ansaa Universitetets egne practiske Bvelser for fuldkommen tilstrækkelige og ikke mente, at Selskabets Bvelser for- medelst Benyttelse af virkelige Retsacter og deres Ledelse as en practifk juridisk Embedsmand vilde vcere mere. frugtbringende eller lcererige for de Studerende. Men selv om dette var Tilfceldet, vilde der, efter Facultetets Anskuelse, dog ikke vcere tilstrcekkelig Grund til at paalcegge de Studerende den dobbelte Byrde, at deltage saavel i Universitetets som i Selskabets Bvelser. thi i saa Fald burde vel Selskabets Dvelser gjores til de Studerendes eneste Forberedelse til Eramen xi-ao- tieum, hvilken Forandring Facultetet dog, uagtet deu vilde forskaffe dette en be- tydelig Lettelse, ikke turde tilraade. At vedblive med den offentlige Understottelfe i det usikkre Haab, at Selskabet under en ny Forstander skulde kunne gjenvinde den Betydning, som det for 1826 havde havt for Uddannelsen til sorskjellige juridiske Embedsstillinger, antog Facultetet at der ikke kunde vcere Sporgsmaal om, og i ethvert Fald vilde da en saadan Understottelfe ligge udenfor Universitetets Formaal og ikke kunne paabyrdes dette. Facultetet tilraavede derfor paany bestemt, at Be- stemmelserne i den Kongl. Resolution af 7de Februar 1826 bleve ophcevede. Justitsministeriet, hvis Erklcering Kirke- og Undervisningsministeriet modtog i en Skrivelse as 21de December 1869, fandt Intet ar erindre imod, at den de Studerende ifolge den nysncevnte Kongelige Resolution paahvilende Forpligtelse ophcevedes. Kirke- og Undervisnings in inisteriet troede, i Henhold til hvad saaledes var yttret, ogsaa at burde sraraade, at Forstanderposten sor hint Selskabs Bvelser, efter Conferentsraad WilfeS Dod, blev overdraget til en Anden, og det saa meget mere som, hvad der ogsaa i sin Tid blev gjort gjceldende i den allerunderdanigste Fore- stilling af Universitetsdirectionen, der gik forud for den Kongl. Resolution as 25de April 1815, Hensyn til den Ubillighed, som vilde vcere bleven noovet, hvis man dengang havde berovet den nu afdode Forstander en i saa mange Aar for et med saa megen Nidkjcerhed udfort Hverv oppebaaren Lonning, ikke lcenger kunde af. give nogen Bevceggrnnd til at udscette Indretningens Ophcevelse. Herved kunde der iovrigt ikke vcere Tale om ved en administrativ Bestemmelse at ophceve Sel- skabet, da dette var af en aldeles privat Natur og kun ved den hidtil ydede Under- stottelfe til Forstanderens Lonning og ved den de Studerende med Hensyn til det paalagte Forpligtelse middelbart havde modtaget en offentlig Anerkjendelse. En Juridisk Enibcdsezaiiim. 79 anden Sag var det, at Ophcrvelsen af hin Understøttelse og den dertil knyttede For- pligtelse sandsynligvis vilde foranledige Selskabets fuldkomne Oplosning. I Overensstemmelse med alt Foranstaaende indstillede Ministeriet allerunder- danigst, at de ved den Kongl. Resolution af 7de Februar 1826 givne Bestemmelser om Louning til en Forstander for det juridisk prac- tiske Selskab og om de juridiske Studerendes Forpligtelse til at deltage i Selskabets Vvel ser maatte blive allernaadigst ophcrvede. Denne Indstilling behagede det derpaa Hans Majestcrt Kongen ved allerhoieste Resolution af 1 I t^ Februar 1861 allernaadigst at bifalde. Forhandlinger om Forandring i Bestemmelserne om Censuren ved den juridiske Ex amen til Lettelse for Hoiesterets Tilforordnede. I Aaret 1855 indgav Hoiesteret et Andragende*) til Kirke- og Under- visningsministeriet blandt Andet om, at Rettens Tilforordnede maatte blive fritagne for at deltage i Censuren ved den juridiske Examen sor Ustuderede og som Folge heraf tillige for at invtrcede i de Cvmiteer, der i Medfor af Forordningen af 30te December 1839 § 14 have at vcrlge Opgaver til bemeldte Cxaniens practiske Prover og censorere Besvarelserne. Dette Andragende foranledigedes ved den be- tydelige Indskrænkning, som Antallet af den 1ste Afdeling af Censorer**) ved de juridiske Examina var undergaaet ved det Kongelige Danske Cancellies Ophcrvelfe, og begrundedes paa Nodvendigheden af en faadan Lettelse for Forretningsgangen ved Hoiesteret. Det rets-- og statsvidenskabelige Facultet, hvis Betænkning over An- dragendet blev inrhentet. erkjendte. at en Lettelse for Hoiesterets Tilforordnede efter den indtraadte Forandring lunde vcere onskelig, men antog, at den kunde tilvejebringes paa en anden Maade, saasom ved at foroge Antallet af I s te Afvelings Cen- sorer med Departementscheferne i Justitsministeriet og nogle, t. Ex. de 4 efter Anciennetet celdste, Assessorer i Lands-Over- samt Hof- og Stadsretten samt Kjo- benhavns Criminal- og Politiret, eller, dersom Departementschefernes Medvirkning ikke kunde erholdes, alene med de ncevnte Assessorer, hvoraf vilde folge, at hver Afdelings Censorer kom til at bestaae af 18, medens Iste Afdeling nu lceller 14, den anden 22. Ogfaa vilde man kunne tilvejebringe Lettelsen ved. saavel for den fuldstændige juridiske Embedsexamen som for juridisk Examen for Ustuderende, at indskrocnke Antallet af de tilforordnede Censorer, som hver Dag skulle mode, til een og da i Forbindelse dermed ophceve Adskillelsen imellem de 2 Afdelinger af extraordincere Censorer. Herfor vilde Analogien fra alle de ovrige academifke Embedsexamina tale. hvortil kom, at den bestaaende Indretning med to tiltagne Censorer, der hver Dag vexle og af hvilke den Ene, paa Grund af deu hoiere "Rang. saa godt som altid gjor Udslaget, naar Stemmerne ere delte, ikke medforte *) See Meddel, om Univ. 1849 — 56, S. 127 Note. ^felge Forordn, af 3l)te Dcebr. 1839 § 10 skal der vcere 2 Afdelinger af Censorer, den forste bestaaende af de Deputerede i det Danske Cancelli med Undtagelse af General- procuroren, de ordincere Assessorer i Hoiesteret og Geiieralaudiiorerne i begge de mi- litare Etater; den anden bestaaende af de virkelige Assessorer i Lands-Over- samt Hof- og Stadsretten i Kjobenhavn samt i Potiliretlen. 80 Universitetet 1857—18b'Z. tilstrækkelig Garanti sor Bedommelsens Ligelighed paa de forstjellige Examensdage. Men Facultetet var langtfra tilboieligt til at bringe denne Forandring i Forflag, der ikke blot vilde forege dets Indflydelse, men ogsaa dets Ansvar. Blev derimod Censuren ved den juridiste Examen sor Ustuderede ordnet efter Hoiesterets Dufte, overensstemmende med den i hele den ovrige Examenslovgivning fulgte Grund- sætning, at de extraordincere Censorer vel ved Voteringen bor gjore Udflaget, naar Professorerne ere af forstjellig Mening, men derimod ikke have den samme eller endog en storre Indflydelse paa Bedommelsen end disse, vilde det vcere Facultetet meget ukjcert. da Bibeholdelsen af den hidtilværende Indretning alene ved den fuld- stændige juridiste Embedsexamen vilde blive en aldeles enestaaende Anomali, som kunde synes at vidne om en Mistillid til Facultetet, som dette ikke havde sortjent, og som, hvis den var grundet, uden Tvivl burde bevirke eu endnu storre Indskrænk- ning i dets Virksomhed med Hensyn til Examination og Censur. Jovrigt oversaa Facultetet ikke, at Sagen kunde ordnes saaledes, at det paalagdes Censorerne as 2den Afdeling hver Exa mensdag at lade 2 Medlemmer mode ved den juridiske Examen sor Ustuderede. Uden at yttre nogen Mening om, hvorvidt dette under et tilborligt Hensyn til de paagjcrldcnde Domstole lod sig gjore, tilfoiede Facultetet kun, at det for sit Vedkommende Jntct kunde have imod, at Hoiesterct fritoges for Censuren ved den nysncevnte Examen, naar dcnne Fritagelse blot ikke havde til Folge, at der kun modte een Censor ved denne Examen. Justitsministeriet, hvis Yttringer Kirke- og Undervisningsministeriet i Anledning af disse Forflag sra Facultetet begjcrrede sig meddelte, indhentede Er- klcering over Sagen saavel fra den Kgl. Lands-Over- samt Hof- og Stad s ret som sra Kjobenhavns Criminal- og Politiret. Overrettens Medlemmer forekom det, at baade det ene og det andet as de af Facultetet fremsatte Alternativer vilde fremkalde flere Forviklinger og Ulemper, som maatte soges uudgaaede. Saaledes som Censurforholdet nu var ordnet, var det Censorerne af lste Afdeling, som, hvor der staae 2 mod 2, paa Grund as deres hoiere Rang, ncesten altid gjore Udflaget. Dette Forhold, hvorved netop Tilkaldelsen af 2de extraordincere Censorer erholder en sand og virkelig Betydning, vilde forrykkes, naar alene Medlemmerne af 2ben Afdeling, saaledes som det under det andet Alternativ var soreslaaet, skulde mode ved den juridiste Examen sor Ustuderede; thi i Almindelighed vilde Facultetets Medlemmer, naar der hensaaes til den indbyrdes Nang, da komme til at gjore Udflaget, og Censorerne kun i det Tilscelde, at der opstod Dissents imellem den examinerende og censorerende Pro- fessor. Det Samme vilde derncrst indtråde, naar efter det forste Alternativ de 4 celdste Medlemmer af Overretten og af Criminal- og Politiretten kom til at fungere i lste Afdeling, ved de Examina, der afholdtes efterat Hoiesteretsmedlemmerne havde fungeret til Ende, hvorved atter en tilsccldig Forstjellighed vilde indtrcesse imellem de sorstjellige Examensdage. Hertil koni den Adskillelse, som heived vilde blive indfort imellem de celdre og yngre Tilforordnede i samme Ret eller i to side- ordnede Domstole, en Adskillelse, som kun kunde vcere lidet onstelig og lettelig vilde sremkalde Anciennetetsqvcestioner. Aunde der ikke tillccgges de siiale>.es udhcevede Uligheder og Ulemper afgjorende Betydning, maatte Overrettens Medlemmer i et- hvert Fald af Hensyn til Forretningsgangen ved Retlen modscrtte sig en udvidet Forpligtelse til Deltagelse i Examenscensuren. Paa den anden Side erkjendte Overretten, at Hoiesteret havde et billigt Krav paa Lettelse, men sandt det siuiplesie Juridisk Embedsexameu. 81 Middel hertil at vcere at forstcerke 1ste Afdeling ved at lade Justitsministeriets De- partementschefer, maaskee Chefen for Indenrigsministeriets Iste Departement, samt Generalprocuroren og de extraordinccre Hoiesteretsaefessorer (iblandt dem da for Tiden Forstanderen for det juridisk practiske Selskab) supplere den Afgang, Af- delingen havde lidt i sit Medlemsantal ved Ophcevelsen af det Kongelige Danske Cancelli. Criminal- og Politirettens Medlemmer yttrede, ncest at erklcere, at ver fra Rettens Tilforordnedes Sive ikke vilve mode nogen Hindring mod at over- tage en Arbeidsforogelse, at, ihvorvel Savnet af statistisk Materiale ikte tillod nogen noiagtig Beregning over de af Facultetet fremsatte Alternativers Følger hvert for fig, vilde det sorste af disse formentlig lede til en billig Fordeling af Arbeidet, men det andet til en Prcegravation for Censorerne af 2den Afdeling, hvilket i Enkelthederne ncerinere blev paavist i Erklæringen. Rettens Medlemmer paapegede derhos, som en Modisication i det forste Alternativ, ved hvilken Formaalet, med Bibeholdelse af fuldstcendig Lighed, yderligere vilde opnaaes, at Tallet af Censorer af Iste Afdeling kunde foroges til 19 ved dertil at foie de 2 Departementschefer under Justitsministeriet og de 3 efter Anciennetet celdste Assessorer i Lands-Over- samt Hof- og Stadsretten og i Criminal- og Politiretten, i hvilket Fald det ved en eventuel Lonningslov udtrykkelig maatte fastfcettes, hvad der skal forstaaes ved de efter Anciennetet celdste Assessorer. Justitsministeriet bemccrkede i sin Svarskrivelse, at Hoiesterets Medlemmer havde et billigt Krav paa at forskaffes den begjcerede Lettelse, men Ministeriet turde, efter de Anskuelser, der af begge de ovenncevnte Netter vare gjorte gjceldende. ikke tilraade, at denne Lettelse sogtes opnaaet enten ved at fritage Censorerne as den lste Afdeling fra at fungere som Censorer ved juridisk Examen sor Ustuderede, eller ved at foroge Antallet af de ncevnte Censorer med nogle af de celdre blandt Assessorerne i Overretten og i Criminal- og Politiretten, ligesaalidt som Ministeriet, for- saavidt Departementscheferne i Justitsministeriet angik, kunde finde, at disse Embeds- mands Forretninger under den nu bestaaende Ordning af Administrationsforholdene tilstedede at paalcegge dem et saadant Hverv, hvilket heller ikke syntes at kunne udvides til enkelte af de extraordincere Assessorer i Hoiesteret. Derimod var Justitsministeriet tilboieligt til at antage, at, naar der ved samtlige ovrige academiske Examina kun var een extraordincer Censor, maatte den samme Indretning ogsaa uden Betænkelighed kunne trcesfes med Hensyn til de juridiske Examina, hvoraf det da vilde blive en Folge, at Forskjellen imellem Iste og 2den Afdeling af Censorer ganske bortfaldt og dermed ogsaa den overveiende Deltagelse i Censuren ved de practiske Examina, som i Medfor af Forordn, af 30te December 1839 DA 13 og 14 paahvilede Hoiesteretsassessorerue fremfor Censorerne af 2den Afdeling. Under 4de September 1860 tilstillede Justitsministeriet paany Kirke- og Undervisningsministeriet et Andragende fra Hoiesterets Tilforordnede, hvori disse gjentoge deres tidligere Begjoering om Fritagelse for Censuren ved juridisk Examen for Ustuderede og for at indtrcede i Comiteen, der har at vcelge Opgaverne til Examens practiske Prove og censorere Besvarelserne, med en yderligere Paavisning as de Ulemper, som vare en Folge af Rettens Forpligtelse til at deltage i Censuren, hvortil Justitsministeriet soiede en Udtalelse om, at Hensynet til Sagernes Fremme ved Hsiesteret gjorde en Forandring i den omhanclede Hc'Nseeiide l hoi Grad onskelig. Forsaavidt Justitsministeriet paa Sagene Ucligere Standpunkt havde yltret Universitets-Meddelelser. 11 82 Universitetet 1857—1863. sig tilboieligt til at antage, at der kunde trceffes samme Indretning som ved de andre academiske Examina med kun een extraordincrr Censor, tilsoiede Ministeriet nu. at Samme vilde finde det scerdeles hensigtsmæssigt at indfore en saadan Forandring ved den juridiske Examen for Ustuderede. men at det lagde saa stor Vccgt paa, at det i Henseende til Antallet af de extraordincere Censorer ved den fuldstcendige juridiske Examen forblev ved det Gjceldende, at det vilde sraraade at foretage den paapegede Forandring, saafremt den kun kunde skee saaledes, at den tillige kom til at finde Sted med Hensyn til den sidstncevnte Examen. Kirke- og Undervisningsministeriet forekom det, som Sagen saaledes sorelaa. tilraadeligst at ordne Forholdet paa den Maade, at ikkun een extraordincer Censor kom til at mode ved den juridiske Examen for Ustuderede, og. da der derved for den fuldstcendige juridiske Examen ikke vilde blive fastsat Andet end hvad der i sin Tid blev bestemt ved Forordningen af 26de Januar I82l § 9, syntes den af Facultetet yttrede Frygt sor, at Saadant skulde kunne betragtes som gjort as Mis- tillid til dette, Ministeriet at vcere ugrundet. Dette udtalte Ministeriet i en Skrivelse af 28de December I 86 I til det rets- og statsvidenskabe- lige Facnltet, hvorved Sammes yderligere Erklcering over Sagen blev forlangt. I den som Folge heraf afgivne Betcenkning henholdt Facultetet sig, hvad Sporgsmaalet om Hoiesterets Deltagelse i Censuren ved juridisk Examen for Ustu- derede angik, til sin tidligere Erklcering. Facultetet maatte vedblivende henlede Opmærksomheden paa, at en Lettelse kunde tilvejebringes paa en anden Maade end den, hvorpaa der sra Rettens Side blev andraget. Navnlig maatte Facultetet paa ny minde om, at Antallet i 1ste Afdeling kunde foroges ved Optagelsen af nogle af de efter Anciennetet celdste Assessorer i den Kongl. Landsover- samt Hof- og Stadsret og i Kjobenhavns Criminal- og Politiret. Heller ikke dennegang kunde Facultetet sinde sig opfordret til at foreslaae de extraordincere Censorers Antal ved den suldstcendige juridiske Examen indskrænket til een. men maatte dog gjore op- mærksom paa, at uaar Hoiesteret skulde vedblive, som hidtil, at deltage i Censuren ved den noevnte Examen, vilde ikke noget Vcesentligt opnaaes til Fordel for For- retningsgangen i Retten ved Fritagelsen sor at deltage i Censuren ved juridiske Examen sor Ustuderede, da et Gjenuemsnitsantal af Dagene, der medgik til begge Examina. forholdt sig som 10 til 5. Det var Facnltetets usoranderlige Mening, at, naar Hoiesterets Forslag toges til Folge. vilde den tilbageblivende Indretning af Censuren ved den fuldstcendige juridiske Examen komme til at staae som en al- deles enestaaende Anomali, der vilde vidne om eu Mistillid til Facultetet, som var aldeles ufortjent. Naar Ministeriet havde henvist til den ved Forordn, as 26de Januar 1821 § 9 bestemte tidligere Indretning af Censuren, maatte Facultetet hertil bemcerke, at ifolge deu ucevnte Forordning deltoge samtlige examinerende Professorer i Censuren, og da disses Antal altid var over 2, kunde der ikke den- gang, som efter den nugjceldende Ordning, vcere Tale om, at de extraordincere Censorer, i Tilfcelde af at de tilstedeværende Professorer vare enige, kunde scette en afvigende Mening igjennem. En Forandring, fom den af Hoiesteret foreslaaede, kunde efter Faculletets Overbevisning ikke udtydes anderledes, end som om man ncerede Betænkeligheder ved at overdrage Facultetet den bestemmende Indflydelse paa Examens Udfald, som i den ovrige Examenslovgivning var tillagt de andre Faculteter. Hvad endelig scerligt angik Hoiesterets Andragende om at fritages for at indtrcede i Juridisk Elnbedsexamm. 83 Comiteen. der har at vcelge Opgaverne til den practiske Prove ved juridisk Examen for Ustuderede, og censorere Besvarelserne, da syntes det Facultetet i og for sig mindre naturligt at lade Hoiesteret deltage i Censuren over den practiske Prove, naar Retten fritoges for at censorere ved den mundtlige Prove. Men da Facultetet meget bestemt maatte sraraade en Forandring i det nuvcerende Forholdstal imellem Pro- fessorer og extraordincere Censorer ved Sammensætningen af Comiteen for den practiske Prove, vilde heraf folge, at det maatte paalcegges Censorernes 2den Af- deling at afgive de Medlemmer til denne Comite, som for toges af forste Afdeling, hvilket i en meget betydelig Grad vilde foroge Byrden for Censorerne af 2den Af- deling. For Forretningsgangen i Hoiesteret vilde iovrigt ikke ved Moderne i den onnalte Comite kunne afstedkommes Ulemper, da Censorernes personlige Tilstede- værelse kun behovedes i eet Mode, i hvilket Opgaverne bestemtes, og dette berammedes naturligvis altid til en saadan Tid, at det ikke kunde hindre de Tilforordnede at varetage deres Functioner i Retten. Consistorinm tiltraadte i Skrivelse af 6te Juni s. A. i Et og Alt det rets- og statsvidenskabelige Facultets Betragtning af Sagen og det af Samme til dens Ordning fremsatte Forslag. Den endelige Afgjorelse af Anliggendet blev stillet i Bero af Kirke- og Under- visningsministeriet, da en Foranvring i Forholdet maatte ansees for ubetimelig, efterat det almindelige Sporgsmaal om Indforelfen af Examenscommissioner var sat under Forhandling, see ovenfor Side 74. Scerlige Bestemmelser eller Dispensationer vedkommende den juridiske Embedsexamen. — Forandring i Reglerne for Beforgelfen af 9! otariats forret- ningerne ved det rets- og statsvidenskabelige Facultet og Bestri- delse« af de dermed forbundne Udgifter. Det rets- og statsvidenskabelige Facultet gjorde i Anledning af en i Aaret 1857 indtruffen Bacance i Notariatet ved Facultetet opmcerksom paa, at det allerede ved flere iuvtrufne Bacancer havde viist sig, at ikkun meget unge Candidater med i Almindelighed 1 a, 2 Aars Ancienuetet fogte denne Stilling og i Reglen efter kort Tids Forlob igjen opgav den. Facultetet fremhcevede de Ulemper, som vare en Folge heraf, og bemcerkede navnlig, at det ikke kunde ventes, at der under Inspectionen ved de skriftlige Examina altid vistes den onfke- lige Conduite og Fasthed, naar den besorgedes af unge Candidater. Facultetet antog, at Grunden til, at celdre Candidater afholdt sig fra at soge Notariatet, vcesentligst laa i den med dette forbundne Protocolforelse ved de mundtlige Examina. Ordent- ligvis vilde, ganske bortseet sra andre Grunde, de Embedsstillinger, hvori celdre Candidater vare indtraadte, gjore det umuligt for dem to Gange om Aarer flere Uger i Trcek i 5 ^ 6 Formiddagstimer at overvccre disse Examina. Facultetet havde vel fritaget Notarius for personlig at fore Protocollen under hele Examen, men dette var ikke tilstrækkeligt, idet Notarius selv maatte bekoste denne Medhjcelp og derved en ikke ubetydelig Del fragik det Notarius kuap tilmaalte Honorar af 300 Rd. aarlig. Efter Facultetets Mening vilde det tilsigtede Formaal kun kunne naaes, naar der, samtidigt med at der blev givet Notarius en almindelig Be- myndigelse til at lade Protocolsorelsen ved de mundtlige Examina udfore ved en af ham med Facultetets Samtykke antagen Mand, blev tilstaaet hani et passende Belob til 11* 84 Universitetet 1857—1863. Besørgelsen af denne Del af Forretningerne. Herved vilde der efter Facultetets Mening neppe vcere Betænkelighed, da de Egenskaber, som betinge Dygtigheden til at fore Protocollen, vare vcesentlig forskjellige fra dem, der fordredes til at forestaae Infpectionen ved de skriftlige Examina, ligesom der ikke nu. da der gives Specialcharacterer umiddelbart efterat Examinationen i ethvert Fag er tilendebragt, kunde tillcegges Protocolforelsen saa stor Betydning som tidligere. Til Bestridelse af Udgifterne ved Protocolforelsen foreslog Facnltetet at tilstaae Notarius 5 Rd. for hver Examens- dag, hvilket vilde udgjore omtrentlig 200 Nb. aarlig, som kunde udredes af Examens- indtcegternes Conto. Efter hvad faaledes var oplyst bevilgede Ministeriet ved Skrivelse af 2 8de November 185 7 , at der tilstaaes Notarius ved det rets- og ftats- videnskabelig e Facultet 5 Rd. R. M. for hver Examensdag til Besorgelfe af Protocolforelsen ved de mundtlige Examina ved en af ham med Facultetets Samtykke dertil antagen Mand, saaledes at Udgiften hertil afholdes af Examensindtcegternes Conto under Universitetets Budget efter en af Notarius iudgiven og af Facnltetet attesteret Regning, dog at Betalingen i de Tilfcelde, hvor Protocolforelsen for- mindskes derved, at enten en Candcdat eller Eraminand forlader den mundtlige Prove eller at der en Dag er et mindre Antal Candidater end scedvanligt til den mundtlige Prove. nedscettes for den paagjceldende Dag i et til den ringere Tids- anvendelse svarende Forhold. — Fra den ved Bekjendtgjorelsen af 13de Mai 1850 om en for- andret Inddeling af det academiske Aar foreskrevne Tid for Examens Afholdelse blev der i Aaret 1863 gjort en Undtagelse med Hensyn til den fuldstcendige juridiske Embedsexamen. Der havde nemlig til Examen i bemeldte Aars Juni Maaned meldt sig et saa stort Antal juridiske Studerende, at det med Bestemthed knnde forudfees, at Maaneden ikke vilde blive tilstrækkelig til Provernes Afholdelse. Af denne Grund blev det, efter Indstilling af det rets- og statsvidenskabelige Facultet. ved Ministeriets Skrivelse af I 8de Mai s. A. tilladt, at den fuldstcendige juridiske Examen maatte paabegyndes saa betimelig i Mai Maaned, at begge de juridiske Examina kunde vcere tilendebragte den 30te Juni. — Fra Bekjendtgjorelsen af l8de Mai 1 8 4 7 om Tiden, inden hvil- ken en Studerende paany kan indstille sig til en Embedsexamen, er der for den fuldstceudige juridiske Embedsexamens Vedkommende meddelt Dispensation i et enkelt Tilfcelde, idet en Studerende, der paa Grund af Sygdom havde maattet sorlade den i Sommeren 1857 afholdte skriftlige Del af Examen, ved Ministeriets Skrivelse af 7de Juli s. A> erholdt Tilladelse til at indstille sig til Examen i den paafolgende Vinter. *) 6. Statsvidcnskabelig Examen. Med Hensyn til den statsvidenskabelige Examen er der, hvad scerligeDispensationer angaaer, kun at mcerke Asgjorelsen af folgende to Tilfcelde, hvori Fritagelse fra de foreskrevne Betingelser for Adgang til at underkaste sig Examen er bleven ncegtet. *) Om de i Aarrcekken 1849—56 tilstaaede lignende Dispensationer, see „Meddelelserne" om Univ. for bemeldte Aar, S. 127. Statsvidmskabelig Emmen. 85 En Premierlieutenant, der havde underkastet sig Officeersexamen ved det Kongelige Landcadetacademi, ansogte cm Tilladelse til at indstille sig til den statsviden- fkabelige Examen, imod at han forinden underkastede sig den ved Bekjendtgjorelseu af 7de September 1850 foreskrevne philofophiske Prove. Det rets- og statsviden- fkabelige Facultet, der yttrede sig om denne Begæring, bemcerkede i Almindelighed, at. medens den almindelige Universitetslovgivning havde knyttet Adgangen til de academiske Embedsezamina til Betingelser, der give Garanti for en saadan almindelig Dannelse, som ansees nodvendig for at kunne drage det sornodne Udbytte af de forfkjellige til disse Eramina horende Videnskabsfag, maatte Placaten af 10de August 18-18 Z 3 ved ogfaa at indromme den, der har bestaaet den poly- techniske Afgangsexamen ellerden ved Plac. af 27de Febr. 184^ befalede Afgangsexamen ved den Kongelig militcere Hoiskole, antages at have taget scerligt Hensyn til de specielle, navnlig physiske og mathematiske Kundskaber, der fordres ved disse Examina og hvis Udbredelse man sogte fremmet ved dcn statsvidenskabelige Examen. I ingen af disse Henseender havde Ansogeren opfyldt de foreskrevne Betingelser, og en Tilladelse for ham til at stedes til den statsvidenskabelige Examen efter at have underkastet sig den anordnede philosophiske Prove vilde alene kunne stottes paa den Betragtning, at han ad dcnne Vei maatte antages at aflcegge Prove paa en ligesaa syldestgjorende almindelig Dannelse, som den, der i Almindelighed fordres for Adgangen til de academiske Embedsexamina. Confeqventfen heraf vilde da blive, at der maatte tilstedes Ansogeren efter aflagt philosophisk Piove Adgang ikke blot til den statsvidenskabelige Examen, men ogsaa til Universitetets ovrige Embeds- examiner, og, da der i det foreliggende Tilfcelde ikke var oplyst nogensomhelst scer- egen, for en saadan Dispensation talende Omstændighed, at en lignende Tilladelse maatte indrommes Enhver, der ved det Kongelige Landcadetacademi havde bestaaet Officeersexamen. Men herved vilde blive gjort en saa indgribende Afvigelse fra de engang vedtagne almindelige Regler, at Facultetet bestemt maatte fraraade, at Begæringen bevilgedes. I Henhold til denne Erklcering blev Facultetet ved Ministeriets Skrivelse af I5de Juli 1858 anmodet om at tilkjendegive den Paagjceldende, at den anfogte Dispensation ikke kunde meddeles. — En ganske lignende Ansogning fra en anden Lieutenant blev paa samme Maade afslaaet ved Ministeriets Skrivelse af Ilte Februar 1860 til det rets- og statsvidenskabelige Facnltet. Med Hensyn til Censorerne ved den statsvidenskabelige Examen blev der, efter Brevvexling med de vedkommende Ministerier, i Aaret 1862 beskikket folgende Censorer ved Examen: af Finansministeriet, som hidtil, Depar- tementsdirectorerne, Conserentsraad Johnsen og Etatsraad Collin og end- videre Departementsdirector, Etatsraad Schovelin og Comiteret under General- tolddirectoratet, Etatsraad Rasfenberg; af Jndenrigsniinisteriet Departements- cheferne, Jnstitsraaderne Nutzhorn og Benzen-Buchwald, og af Justitsministeriet Chefen for Ministeriets 1ste Departement, Etatsraad Leuning, dog med det Forbehold, at i hans Forfald Chefen for Ministeriets 2det Departement maa kunne give Mode. *) Ivfr. „Meddelelserne" om Universitetet 1849—56, Side 141, Nole. 86 Universitetet 1857—1863. Lægevidenskabelig Embedsexamen. a. Forberedelsesexamen for Lægestuderende. Scerskilt Prove i Physik tils o i et Ex am en. Ved Kongelig Resolution af 27de October 1843 (Bekjendtgjorelse af 4de November s. A.*) blev der istedensor den til den Tid med den lægeviden- skabelige Examen forbundne Prove i Chemi og Botanik anordnet en sceregen Examen i Botanik, Chemi og Zoologi, hvilken Examen enhver medicinsk Studerende skal underkaste sig i det Mindste et Aar, forinden han kan stedes til den lægeviden- skabelige Examen. Det blev derhos overladt til den davcerende Kongelige Direetion for Universitetet og de lcerde Skoler, efter Forslag fra det lægevidenskabelige Facultet i Forening med Professorerne i de Videnskaber, hvori der ved den ncevnte Examen skulde examineres, at bestemme, i hvilket Omfang Proven i de sorskjellige til bemeldte Examen henhorende Fag skulde anstilles, samt at give nccrmere Regler med Hensyn til Specialcharaetererne ved denne. I Henhold hertil blev der as Universitetsdirectionen for Chemiens Vedkommende fastsat^), at der skulde examineres i Indledningen til denne Videnstab, i den almindelige Chemi, i den organiske Chemi samt desuden i Hovedsætningerne af Lceren om Imponderabilierne, hvorhos Directionen med Hensyn til Examen i Almindelighed bestemte, at der skulde gives Speeialcharacterer for hvert as de tre til den horende Hovedfag: Chemi, derunder inbefattet Lceren om Jmponderabilier, Botanik og Zoologi. Under 24de Marts l855 modtog Ministeriet fra Professoren iChemi I)r. Scharling og Professoren i Physik Holten et Andragende om, at der maatte foretages en For- andring i de saaledes givne Bestemmelser om Examinationen i Chemi ved bemeldte Examen. I Andragendet blev der gjort opmcerksom paa, at det ved hin Bestem- melse om, at der ved Examinationen i Chemi skulde medtages Hovedsætningerne af Lceren om Jmponderabilier, uagtet deuue Lcere pleier at henlcegges under den egentlige Physik, i sin Tid ventedes opnaaet, at de Studerende skulde bringes til at erhverve de sornodne Kundskaber i denne Del af Naturlceren, hvori de efter de davcerende Forhold, da Naturlceren endnu ikke var indlemmet i de lcerde Skolers Fagkreds, ellers ikke bleve underkastede nogen Prove. Denne Forventning var imidlertid bleven skusfet og det af en dobbelt Aarsag. Paa den Tid, da hin Be- stemmelse blev givet, holdt nemlig den Professor, der ved Proven examinerede i Chemi. selv Forelcesninger over Imponderabilierne, og da han saaledes med Be- stemthed vidste, hvad han efter det Foredragne kunde fordre af de Studerende, og kunde baade tage Hensyn dertil og tillcegge det den sornodue Betyduing ved at give Charactererne for Faget ved Examen, var det ikke vanskeligt for ham at holde de Studerende til ikke at forsomme den under Proven i Chemi henlagte Del af den chemiske Physik. Men da Professoren i Chemi nu ikke lcrnger holdt Fore- draget over den chemiske Physik, var det ham, som Examinator ved forberedelses« exameu, ikke lcenger muligt at anvende den fornodne Strenghed ved Proven, fordi han ikke kunde vide, hvorvidt der i Foredragene over Faget var gaaet. Hertil kom *) Selmers Univ. Aarb. for 1843, S- 4 si. Samme Aarb. for 1844, Side 37—38. Lægevidenskabelig Einbedsezainen. 87 en anden, ligeledes senere indtraadt Forandring i Forholdene, den nemlig, at Phy- siken ved den under 6te Mai 1850 (Bekjendtgjorelse as 13de s. M.) allernaadigst approberede Plan for Undervisningen og Examen ved de lcerde Skoler, var som Undervisnings- og Examenssag henlagt sra Universitetet til Skolerne. Dette havde bevirket, at den storste Del af de Lægestuderende havde ophort at benytte de Forelæsninger, som ved Universitetet holdes over Physik, hvoraf Folgeu atter var blevet en kjendelig Tilbagegang i Candidaternes Kundskaber i den omhandlede Disciplin ved Forberedelsesexamen, der navnlig havde viist sig ved de i de senere Aar asholdte Prover, en Tilbagegang, der maatte ansees sor saa meget beklageligere, som Lægekunsten alt mere og mere soger at benytte Physikens Resultater, og inde- holdt Opfordring til at modvirke, at de Studerende med en urigtig Opfattelse af Forholdene ansee deres fra Skolen medbragte Kundskaber i Physik for tilstroekkelige og forledes til at forsomme en saa vigtig Disciplin. Det simpleste Middel til at raade Bod paa disse Ulemper mentes i Andragendet at voere, at overdrage Exami- nationen i Physik ved Forberedelsesexamen til Professoren i Physik, som hidtil kun havde vceret Censor ved Examen. og tillige at bestemme, at der for denne Disciplin skal meddeles en soerskilt Character as samme Betydning, som den, der allerede blev given for den i Forening med Chemi. I Overensstemmelse hermed blev der i Andragendet fremsat Forslag om en til det betegnede Diemed svarende Forandring i de for Examen gjoeldende Bestemmelser. Om dette Forslag forlangte Ministeriet det lægevidenskabelige Facultets Meningsyttring. Facultetet var vel ikkun lidet tilboieligt til at soge den ommeldte Examen udvidet, da den alt omfattede endel saavel forberedende som Hoveddiscipliner. Men efter at have taget Sagen under noie Overveielse kom Facultetet, navnlig ledet af dem af dets Medlemmer, der havde fungeret som Censorer ved den omhandlede Examen, til det Resultat at maatte indromme Rigtigheden as de Motiver og An- skuelser, som vare udtalte i det omhandlede Andragende. Facultetet maatte erkjende, at paa den ene Side Lcegekunsten (baade i diagnostisk og therapeutisk Retning) og Loegestudiet (baade i physiologisk og pathologisk Henseende) mere og mere benyttede Physikens Resultater, og at paa den anden Side de Studerendes Kundskaber i denne Vibenflab i de senere Aar syntes at voere i Tilbagegang, hvilke to Kjeuds- gjerninger Facultetet indrommede at indeholde gyldige Grunde til at onske en henstgtssvarende Forandring i de bestaaende Forhold i den omhandlede Retning. Facultetet bemcerkede, at, hvorledes end Undervisningen og Fremgangen i Physiken maatte voere ved de lcerde Skoler, var der dog flere Dele af denne Videnflab, som efter den gjoeldende Undervisningsplan slet ikke lccres i Skolerne f. Ex. Optiken, og faadanne kunde uetop med Hensyn til Lægevidenskabens Studium hore til de uundværligste. Netop derfor fandt Facultetet, at der var tilstrækkelig Anledning til at haandhceve denne Videnflab ved den her omhandlede medicinske Forberedelses- examen paa en saadan Maade og i et saadant Omfang, at de Studerende foran- ledigedes til at skaffe sig yderligere Kundskab deri, ved at benytte Universitetets Forelæsninger, hvilket ikke skete, fljondt der asholdtes Cursus, som netop vare flikkede til saadant Brug og som stadig kuude tilendebringes i et passende Tidsrum, saasom 2 Semestre. Facultetet tiltraadte derfor de to Professorers Forflag i dets Almindelighed. Men for at der kunde vindes tilstroekkelig Sikkerhed for Af- hjælpningen af den saaledes paaankede Mangel foreslog Facultetet, med den Be- moerkning, at hvad der af Physiken directe troeder i Lægevidenskabens Tjeneste ikke 88 Unwersitttet 1857—1863. ikte kan begrcendses til Jmponderabilierue, men gaaer endel uvenfor disse, tillige, at Examinationsomraadet for Physikens Vedkommende i det Hele paa en passende Maade maatte blive udvidet til de Afsnit af Physiken, som ere af Vigtighed for Lægevidenskabens Studium. - Dette Tillceg til hvad der hidtil var krcevet ved Proven foreslog Facultetet tillige, efter scerlig Opfordring af Ministeriet og efter Aftale med Professoren i Physik, ncermere saaledes bestemt, at der blev at fordre en almindelig Oversigt over Physikens Resultater i det Omfang, hvori det krceves ved Afgangsexamen ved de lcerde Stoler med Forbigaaelfe af alle Enkeltheder und- tagen i de Afsnit, som ere af en fceregen Vigtighed for det medicinske Studium, hvor eu noget storre Detail maatte forlanges. Disse Afsnit vilde da blive folgende: Bestemmelse om Legemernes Vcegtfylde, Haarrors Virkning og Diffusion, Vcedsters Bevcegelfe i Nor, Lydlceren ifcer med Hensyn til Lydens Frembringelse og For- plantelse, Lyslcere med scerdeles Hensyn tll Synet med uvcebuet og vcebnet Die, Galvanisme, Anvendelse af Electromagnetisme, Jnductionsstroinme og Magnet- electricitet. Ministeriet maatte erkjende, at Physiken spiller en saa vigtig Rolle i Lcege- kunsten, at det, saaledes som det lægevidenskabelige Facultet havde gjort gjceldende, var uasviselig nodvendigt nu, da Erfaringen havde vist, at Indretningen af den om- handlede Forberedelfesexamen ikke afgav Betryggelse for, at Faget tilvendes den tilstrækkelige Flid og Opmcrrksomhed af de Lægestuderende, ved en dertil sigtende Foranstaltning at afhjcrlpe denne Mangel. Men paa den anden Side kunde Mini- steriet, efterat den lægevidenskabelige Embedsexamen for ikke lang Tid siden var undergaaet en vcesentlig og skcerpende Reform*), og overhovedet under et Hensyn til det Omfang, de Ezamina indtage, som de Lægestuderende have at underkaste sig. ikke undertrykke en Betænkelighed ved at foroge Massen as det Kundskabsstos, der positivt sordres til Examen, og saaledes yderligere skcerpe Examen. Fra dette Syns- punkt lod Ministeriet ved Sagens Forhandling det fremkomne Forslag scerlig tage under Overveielfe baade af Facultetet og Eonsistorium. Og da baade Facultetet og (konsistorium ester en uoie Provelse kom til det Resultat, at den Udvidelse af Stoffet, som det ikke kunde sragaaes, at Exainen ved den onskede Forandring vilde erholde, var uundgaaelig efter Lægevidenskabens nuvcerende Standpunkt, vovede Ministeriet ikke at modscette sig Forslagets Gjennemforelfe, saa meget mindre som selve Udvidelsen neppe, saaledes som Undervisningen i Physik nu gives i de lcerde Skoler, og efter de Kundskaber i Faget, hvormed de Studerende komme til Univer- sitetet, vilde medfvre noget synderlig trykkende Arbeide for disse, naar der tun sorgedes for, at der ved Universitetet afholdtes en egen Forelcesning over Phy- siken med scerligt Hensyn til Lægevidenskaben. Denne Betingelse vilde blive op- fyldt, da Prof. ved Universitetet Holten, efter Aftale med facultetet, havde erkloereds sig villig til at asholde et saadaut Eursus. Dette blev det anseet rigtigst at sordele paa to Semestre, eftersom det ikte vilde kunne tilendebringes i eet Semester uden et altsor stort Timeantal, hvorved en rolig og grundig Opfattelse af Foredraget vilde sorhindres, og Udstrækningen af Eurset til to Semestre paa den anden Side ikke vilde hindre de Studerende i betids at underkaste sig Forberedelses- examen, fordi de ncesten uden Undtagelse bruge et Aar til at forberede sig til denne. Jsr. „Meddelelserne" om Univ. S- 142-147. Lægevidenskabelig Einbedseznuien. 89 Med Hensyn til Forandringens Ikrafttræden antog Ministeriet, at den ikke lod sig ivcerkfcette, forend en Forelæsning over Faget forste Gang helt kunde voere tilendebragt eller efter det Bemccrkede om Cursets Udstrcekning, ikke forend ved den Examen, der blev at afholde i Januar 1859. Aarsagen til, at Sagen forst hen- ved to Aar, efterat det oprindelige Forslag i Sagen var indkommet, blev forelagt til allerhoieste Asgjorelse, var, at Ministeriet havde anseet det rigtigst at udsoette den endelige Beslutning om dette Anliggende, indtil det viste sig. hvorvidt de For- handlinger, som dengang bleve forte af Ministeriet om mulige Forandringer eller Aslen'pelser af den gjceldende Undervisningsplan for de loerde Skoler, skulde be- virke nogen Forandring i det Omfang, hvori Physiken locrtes i Skolerne. Efterat Forhandlingerne herom vare bragte saavidt, at det med Sikkerhed kunde sees, at i ethvert Fald Physikens Omraade i deu loerde Skoles Fagkreds vilde blive uberort, bortfaldt Grunden til lcengere at udsoette Sagens Asgjorelse. Efterat Ministeriet, i Henhold til alt Foransorte, havde foredraget Hans Majestcet Kongen Sagen, behagede det Allerhoiftsamme uuder I 6de Januar 1 85 8 at bifalde Ministeriets allerunderdanigste Indstilling, hvorpaa der under 22de s. M. af Ministeriet blev udfccrdiget folgende Bekjendtgjorelfe angaa ende en seer skilt Prove i Physik ved den isolge Kongelig Resolution af 27de October 1843 (bekjeudtgjort under 4de November s. A.) an- ordnede Forberede! s esexa men i Botanik, Chemi og Zoologi for Læge- studerende*): Paa Ministeriets allerunderdanigste Forestilling har det behaget Hans Maje- stoet Kongen under 16de d. M. allernaadigst at bifalde folgende Bestemmelser om en scerflilt Prove i Physik ved Forberedelsesexamen i Botanik, Chemi og Zoologi for Lægestuderende: 1. Ved den ifolge Kongelig Resolution af 27de October 1843 (Bekjendt- gjorelfe af 4de November ncestefter) anordnede Forberedelsesexamen i Botanik, Chemi, og Zoologi stal der, forste Gang ved den Examen, som afholdes i Januar 1859, tillige scerstilt afloegges Prove i Physik. faaledes at deri bliver at fordre en almin- delig Oversigt over Physikens Resultater i samme Omfang, som ved Afgangs- examen i de lccrde Stoler, men med Forbigaaelse af alle Enkeltheder, uudtageu i folgende seerlig for det lægevidenskabelige Studium viglige Afsnit, nemlig: Bestem- melse af Legemernes Vcrgtsylve; Haarrorsvirkning og Diffusion; Voedstens Bevcegelse i Nor; Lydlcere, isoer med Hensyn til Lydens Frembringelse og Forplantelse; Lys- lcere med scereget Hensyn til Synet med uvcebuet og vcebnet Die; Galvanisme; Anvendelse af Electromagnetisme, Jnductiousstromme og A^agnetselectricitet. 2. Examinationen foretages af Professor pI^Liees ved Universitetet, og for Faget gives en sccrstilt Character, for hvilken, saavelsom for selve Examinationen, de samme Negler gjoelde, som for Proven i de andre Examensfag. Hvilket herved bekjendtgjores til Efterretning for alle Vedkommende. ^or Trienniet fra 1858 til 1861 bleve ved Ministeriets Skrivelse af 23de April 1858 folgende Censorer beskikkede ved Forberedelsesexamen for Læge- studerende»»): Etatsraad, Professor Eschricht i Zoologi, Professor Otto i Chemi, *) Bekjendtgjorelsen findes uden Motiver i Dpt. Tid. sor 1858, S. 173. **) Jfr. for den foregaaende Aarrcekke „Meddelelserne" sor Univ. 1849—56. S. 148 med Note. Universitets-Meddelelser. z 2 90 Universitetet 1857—1863. Lector Saxtorph i Botanik og Professor Buntzen i Physik. For det folgende Trienninm blev der under 24de Juni 1861 beskikket folgende Censorer: Professor Levy i Botanik, Professor Sommer i Chemi, Professor Ibsen i Zoologi og Overlcrge ved Alm. Hospital, Professor Christensen, som midlertidig fungerede ved Facultetet, i Physik. Dispensation med Hensyn til Omexamination i Botanik. — Ved Ministeriets Skrivelse as 11te Januar 1 859 (til For- manden for Examenscommisfionen) blev det tilladt, at den Character i Botanik, som i October Maaned var bleven tildelt en Studerende, der ved Sygdomsforfald havde vceret hindret fra i Januar Maaned bemeldte Aar at underkaste sig Forberedelfes- examen for Lægestuderende, maatte ansees gyldig, naar han i Sommeren samme Aar underkastede sig Proven i de tre andre Fag ved Examen. — Ganske samme Tilladelse blev meddelt en anden Studerende ved Mini- steriets Skrivelse as 7de September 1 860. d. Embeds examen. Forandret Bestemmelse om den Tid, inden hvilken Ex am ens 1ste Del kan tages om. Ved Kongelig Resolution as 23de August 1851 (Bekjendtgjorelse af 26de s. M.) § 4 om en Deling af den lægevidenskabelige Embedsexamen*) er det bestemt, at Examens 1ste Del kan tages om efter Vs Aars Forlob, den 2den Del derimod forst efter et helt Aars Forlob i Overensstemmelse med den for Embedsexamina i Almindelighed i denne Hensende ved Kgl. Resolution af 14de Mai 1847 (Bekjendtgjorelse af 18de s. M.) givne Forskrift. Denne Bestemmelse foreslog det lægevidenskabelige Facultet i Skrivelse af 3die Decbr. 1859 til Mini- steriet at maatte blive forandret saaledes, at Reglen i Bekjendtgjorelsen af 18de Mai 1847, hvorefter Ingen kan indstille sig til den samme Embedsexamen ved Kjobenhavns Universitet forend efter 1 Aars Forlob, ogfaa blev gjort gjceldende for den lægevidenskabelige Embedsexamens Iste Del. Til Begrundelse af dette Forslag bemccrkede Faeultetet, at i de forste Aar, efterat deu lægevidenskabelige Examen var bleven delt, havde Resultatet as Examens forste Del vceret ret tilfredsstillende, men at dette siden 1856 meget havde foranvret sig, idet dels Examenscharactererne havde vcrret mindre gode. dels Mange, en Trediedel eller Flere, af de anmeldte Examinander ikke havde fuldendt Examen. Facultetet havde derved modtaget det Indtryk, at de Studerende forsegle deres Lykke uden at vcere tilstrækkelig forberedte og, naar de i en eller anden Disciplin havde vceret uheldige, forlove Examen for nceste Halvaar at sorsoge et heldigere Udfald. Nogle havde saaledes endog 4 Gange, i Neglen med Vs Aars Mellemrum, taget Examen mu. Da den omtalte Bestemmelse om, at Examens Iste Del kunde tages om efter i/2 Aars Forlob, var given under den Forndscetning, at de Studerende i Alminde- lighed vilde tage Examens 2den Del et Aar. efterat de havde bestaaet dens Iste Del, begjcerede Ministeriet, ved at affordre Consiftoriums Erklcrring over Forflaget, navnlig Oplysning fra Facultetet indhentet cm, hvorvidt hin Forudfcetnings Rig- - k *) See „Meddelelserne" om Univ. for 1849—56, S. I4L—147. Lirgcmdeiiffaliclisi Embedsexamen, 91 tighed havde bekrceftet sig ved den senere vundne Erfaring. Ester de derpaa fra Facul- tetet modtagne Meddelelser viste dette sig ikke at have vceret Tilfoeldet, idet i de 15 Semestre, som vare forlobne siden Examens 2den Del forste Gang blev afholdt, af 110 Candidater 65 havde brugt i Vs Aar til Forberedelsen mellem Examens 1ste og 2den Del og 20 og 21 1 a 2 Aar, medens ikkun 2 havde taget 2den Del et halvt Aar ester Examens 1ste Del. Consistorium ansaa det efter disse Oplysninger og hvad der iovrigt var udtalt af Facultetet for onskeligt, at den soreslaaede Forandring i den hidtil gjal- dende Bestemmelse blev udvirket. Ministeriet fkjonnede heller ikke rettere end, at en saadan Forandring vilde vcere i det lægevidenskabelige Examensstndiums Interesse og indstillede derfor aller- underdanigst, at en hertil sigtende Bestemmelse maatte blive given, saaledes at den nye Regel forst traadte i Kraft for de Candibater, der i Juni og Juli 1861 underkastede sig Examen. Denne allerunderdanigste Indstilling behagede det derpaa Hs. Maj. Kongen under 16de Januar 1861 alleruaadigst at bifalde, hvornsest der under under 21de s. M. blev as Ministeriet udfærdiget folgeude Bekjeudt- gjorelfe om Forandring i den ved Bekjendtgjorelse af 26de August 1851 angaaende Deling af den lægevidenskabelige Embedsexamen ved Kjobenhavns Universitet. Z 4, givne Bestemmelse om den Tid, inden hvilken denne Examens 1ste Del kan tages om: Paa Ministeriets allerunderdanigste Forestilling har det behaget Hans Majestcet Kongen under 16de d. M. allernaadigst at bifalde: at de ved allerhoieste Resolution af 23de August 1851 (Bekjendtgjorelse af 26de s. M.) om en Deling af den lægevidenskabelige Embedsexamen ved Kjo- benhavns Universitet H 4 givne Bestemmelser forandres derhen, at den al- mindelige Forskrift i den Kongelige Resolution af 14de Mai 1847 (Bekjendt- gjorelfe af 18de s. M>) ogsaa kommer til Anvendelse paa den sorste Del af den lægevidenskabelige Embedsexamen, sorste Gang for de Candidater, som i Juni og Juli Maaneder d. A. underkaste sig Examen. Hvilket herved bekjendtgjores til Efterretning for alle Vedkommende. Bestemmelse om Erlæggelse af Gebyret ved den lægevidenska- belige Embedsexamen og dettes Fordeling. Herfor blev der, i Anledning af et ved Revisionen af Universitetets Regnskab desangaaende opkastet Sporgsmaal, efter Brevvexling med Consistorinm af Mini- steriet ved Skrivelse af 5te Februar 1 858 givet folgende ncermere Regler: Det befalede fulde Gebyr ved den lægevidenskabelige Examen, som isolge Universitetets Sportelreglement af 11te Januar 1839 (Bekjeudtgj. af 29de s. M.) II. Z. udgjor 10 Rd, hvortil kommer det Examensgebyr, som tidligere erlagdes til det forrige chirurgiske Academi for chirurgisk Examen, nemlig 20 Rd., naar intet anatomisk Prceparat leveres af Candidaten (i modsat Fald kun 10 Rd.), ialt 30 Rd., erlcegges og fordeles saaledes: Bed Indmeldelse til 1ste Del af Examen................. 20 Rd. hvoraf der tilfalder: Decanus ved Facultetet................. 4 Rd. Notarius ............................ 2 — 64 h. 12* 92 Universitetet 1857—1863. Pedellen ..............................2 Nd. Buddet............................................................1 — 32 h. Academisk Fond (Gebyret istedenfor Aflevering af et anatomisk Prceparat)........................10 — Ved Indmeldelse til 2den Del.......................... 10 Rd. hvoraf der tilfalder: Decanns..............................2 Rd. Notarius..........................................................1 — 32 h. Pevellen............................................1 — Buddet....................................................„ — 64 - Academiske Fond..............................................5 — Naar en Candidat gjentagne Gange indstiller sig til Examen, fritages han for den Forpligtelse paa ny at levere anatomisk Prceparat eller isteden derfor at er- lcegge ovenstaaende 10 Rv. af det sulve Gebyr til den academiske Fond, faa at Gebyret da kun bliver 10 Rd., der fordeles paa den ovenangivne Maade, henholds- vis 4 Rd., 2 Rv. 64 tz., 2 Rv. og 1 Rv. 32 h. e. Tentamen for Tandlceger. Med Hensyn til Tentamen for Tandlceger, fee „Meddelelserne" om Univ. for 1819—56, S. 156 ff.. er det, sammesteds S. 160. berettet, at der allerede i Aaret 1853 opstod Sporgsmaal om, hvorvidt der som Betingelse sor at stedes til denne Prove burde krccves Bevislighed for, at de, som indstillede sig til denne, ere i Besiddelse af den fornodne almindelige Dannelse i det Tilfcelde, at Nogen meldte sig til Tentamen uden tidligere at have underkastet sig nogen osfentlig Prove, og at det dengang blev antaget, at man ikke burde stille den Fordring til dem. som proves, at de ved en offentlig Examen og navnlig ved den alminvelige Forberedelfesexamen, som afholdes ved Universitetet, fkulve govtgjore et vist Maal af humanistiske Kundskaber. Sporgsmaalet herom er senere igjen blevet reist, idet Justitsministeriet under 17de November 1862 begjcerede Kirke- og Unvervisningsministeriets Yttringer om en Indstilling fra det Kongelige Suudhevseollegium, der gik ud paa, at det maatte fastscettes, at Ingen kan saae Adgang til Tanvlcegetentamen, uden at han har underkastet sig den almindelige Forberedelfesexamen eller befinder sig i en Stilling, som fritager for at proves ved denne. Kirke- og Undervisningsministeriet brevvexleve om Sporgsmaalet med Eousistorium, som indhentede en Erklcering sra det lægevidenskabelige Fa« cultet. Facultetet udtalte, at det efter fornyet Overveielse snlvstcendig maatte dele Sundhedscollegiets Opfattelse af Sagen, og i Henholv til denne Erklcering indstillede Consistorium, at det maatte fastscettes, at Adgaugen til at underkaste sig Tanv- lcegetentamen betingedes af, at Vevkommenve forinden havde taget den almindelige Forberedelsesexamens lavere Grad, medmindre han i Medfor as Bekjendtgjorelfen af 1ste August 1857 Z 1 , sivste Punktum, var fritagen for at underkaste sig denne Examen. Kirke- og Undervisningsministeriet var derimod af en anden Mening og yttrede i sin Svarskrivelse af 27de April 1863 til Justitsministeriet, at der ikke syntes at vcere tilstrcekkelig Grund til en saadan Prove som Betingelse Philologiff-hislorisk Enibedsexainen. 93 for Adgangen til den omtalte Tentamen, eftersom det dog ved Udovelsen af Tand- lcegekunsten maatte ncermest komme an paa en technisk Fcerdighed og Dygtighed. Efter Modtagelsen af denne Erklcering meddelte Justitsministeriet under !6de Mai ncest efter det Kgl. Sundhedscollegium, at Samme heller ikke fandt aldeles tilstrækkelig Grund til at indlade sig paa det af Eollegiet fremsatte Forflag. 8. Embedsexamen Wlologisk-historiskj for overordnede Llrrere ved de larde Skoler. Forandring med Hensyn til Tiden for Afholdelse af Examens practiske Del. Ved Anordn, af 2den Febr. 1849*) Z 14 er det bestemt, at den til den philologisk-historiske Embedsexamen horende practiske Prove skal afholdes i den al- mindelige Examenstid ved Universitetet, Foraar og Efteraar. Bed Kongelig Resolution af 6te Mai 1850 — Bekjendtgjorelse as 13de s. M.^^) om en forandret Inddeling af det academiske Aar ved Kjobenhavns Universitet — blev Tiden for Afholdelsen af samtlige Universitetets Examina bestemt M Januar Maaned og Tiden fra 10de Juni tk 9de Juli, og efter denne almindelige Regel betragtedes det som en Selvfolge, at den philologisk-practiske Prove ogsaa skulde holdes til de bestemte almindelige Tider. Commissionen til Afholdelse af den philologisk-historiske Embedsexamen oplyste imidlertid sor Ministeriet, at denne Forandring havde viist sig lidet hensigtsmæssig. De Eandidater, som indstille sig til denne Examen, vare nemlig i Almindelighed constituerede Lcerere ved de lcerde Skoler og havde saaledes, da Examen afholdtes ved Metropolitanskolen, oste en lcengere Neise at foretage for at kunne underkaste sig den practiske Prove. I Januar Maaned besværliggjorde Aarstiden ofte en saadan Reise for Eandidaten og bevirkede ikke sjeldent, at Skolen, hvorved Can- didaten var ansat, i loengere Tid maatte undvcere ham. Den anden Examens- tid derimod faldt i Skoleaarets Slutning og tilvels under Hovedexamen, altsaa paa den Tid. en Skole mindst kunde savne sine Lcerere eller taale Afbrydelse as deres Virksomhed. Denne Examenstid var tilmed ligesaa ubelei- lig for Metropolitanskolen, hvor Examen afholves, som for de lcerde Skoler, hvis Lcerere skulde underkaste sig Proven. Examenscommissionen havde der- for allerede i enkelte Tilfcelde maattet begjcere Tilladelse til at afholde den prac- tiske Prove til extraordincere Tider, hvilket Ministeriet ogsaa havde troet at kunne bevilge. Men i Betragtning as de foranforte Ulemper ved Indordningen af den omtalte Examens practiske Prove under den gjceldende almindelige Bestemmelse om Examenstiden, ansaa Commissionen det sor onskeligt. at det undtagelsesvis blev bestemt sor denne Prove, at den kunde afholdes til enhver passende Tid, naar Ean- didaten dertil indstillede sig. Det philosophiske Facnltet, hvis Erklcering Ministeriet indhentede, anbefalede den saaledes soreflaaede Undtagelse fra den almindelige Regel. Efter de saaledes oplyste Omstændigheder og med scerligt Hensyn til, at i Al- *) See „Meddelelserne" for Univ. 1849—56, S. 204—208. **) See sammesteds S. 16—17. 94 Universitetet 1857-—) 863. mindelighed ikknn 3 Candidater aarlig indstille sig til den omhandlede Prove, maatte Ministeriet finde den foreslaaede Undtagelse sra den givne almindelige Bestemmelse at vcere vel begrundet i de for Proven scerlige Forhold. Efterat Ministeriet i Overensstemmelse med det Ansorte havde allerunderdanigst foredraget Hans Majestcet Kongen Sagen, behagede det Allerhoistsamme under 20ve Marts 1863 allernaadigst at bifalde, at den til den philologisk- historiske Embedsexamen ved Kjobenhavns Universitet horende practiske Prove maa, uauseet Bestemmelsen i allerhoieste Resolu- tion as 6te Mai 1 850, bekjendtgjort under I 3de s. M., om en foran- dret Inddeling af det academiske Aar § 4, afholdes til ubestemte Tider, uaar Candidater dertil indstille sig, paa den Dag, som i Henhold til Anordn, af 2den Februar 1 84 9 angaaende de Prover, som give Adgang til de overordnede Lærerposter ved de lcrrde Sko- ler, § 14 hver Gang ncermere bestemmes af Examenscomiteens For- mand i Forening med M e tro p o l itan sko len s Rector. 9. Magisterconfemlts. Bestemmelse om den practiske Prove ved Magisterconserents i Chemi og Physik, Ved Magisterconferentsen i Chemi og Physik, saaledes som denne ifolge del nmthematisk-naturvidenskabelige Facnltets Forflag er indrettet, jsr. „Meddelelserne" om Univ. 1849-56, S. 212 nederst og 213 overst, blev det ud- trykkelig forudsat, at der til Conserentsen i begge Fag krceves en practisk Fær- dighed, som maa proves, medens der, om hvorledes en faadan Prove skulde ordnes, ingen Bestemmelse blev vedtagen. I Aaret I 863, da en Candidat forste Gang ind- stillede sig til en Conserents i Chemi, indgav det mathematisk-naturvidenskabelige Facultet til Consistorinm et Forslag om den manglende Ordning af den practiske Prove. Facultetet antog, at ved Magisterconferentsen i Chemi burde den jtorre skriftlige Opgave, som i Medsor af Placat 10de August 1848 § 3 gives Candidaten til Besvarelse i 4 til 6 Uger, indrettes saaledes, at den tillige stillede visse For- dringer til practisk Fcerdighed og at disse Laboratorinmsarbeider burde udfores i Universitetets Laboratorium, hvor Examinatorerne vilde kunne folge Gangen i Arbej- derne. Derimod antoges de practiske chemiske Prover ved en Conserents i Physik kun at burde vcere af ganske kort Varighed. Med dette Forflag forbandt Facultetet en Indstilling om den Betaling, der skulde erlcegges af Candidaten til Laboratoriet. Confistorium anbefalede Facultetets Forflag til Kirke- og Undervisningsministeriets Billigelse, hvorpaa Ministeriet ved Skrivelse af I 2te Mai 186 3 bifaldt fslgende Ordning af Proven: at der anstilles en practisk Prove i Chemi ved Magisterconferentsen saa- vel i Chemi som i Physik; at denne Prove ved Magisterconferentsen i Chemi indrettes saaledes, at den storre, til Besvarelse i 4 6 Uger bestemte, Opgave krcever practiske Arbeider i Forbindelse med den skriftlige Besvarelse; at der, sor den practiske Prove ved Magisterconserentsen i Chemi, i Crstatning sor For brug af Gas og Kul ved Laboratoriumsarbeiderne erlcegges til Laboratoriet 10 Rd., hvoraf Laboratoriets Karl erholder 2 Rd., medens Candidaten felv anskaffer de Magistel cousereuts. 95 sornodne Reagentier; at der for den practiske Prove i Chemi ved Conferentsen i PHyfik erlcegges til Laboratoriet 2 Rd., som Vederlag i det Hele for Reagentier, Gas, Kul og Opvartning, samt at disse Gebyrer erlcegges ved Siden af det almindelige, ved Ministeriets Skrivelse af 3die October 1850 *), fastsatte Gebyr 10 Rd. ved Magisterconserentsen. — Asgjorelse af et Andragende om Tilladelse til ved Magister- conserentsen at blive examin er et as en anden Mathem atiker end den vedkommende Facultets Professor og om Eftergivelse af en Del af Fordringerne ved Proven. Fra plulos. Winde indkom et Andragende, hvori han anholdt om at maatte underkaste sig Magisterconserents ved Universitetet i Mathematik, saaledes at han i Hovedfaget blev examineret as en af de ved den polytechniske Lcereanstalt ansatte Lcerere og at han blev fritagen for Udarbejdelsen as den i Placat af 10de August 1848 foreskrevne storre Afhandling. Det mathematisk- naturvidenflabelige Facultet, som stottede sig til en af Professor matkeseos ved Universitetet afgiven Erklæring, fandt Intet at erindre imod, at det blev tilladt Ansogeren at examineres af en af de af ham paapegede Lcerere, hvorimod Facul- tetet ikke kunde tilraade, at Ausogeren blev fritagen for den befalede Udarbeidelse af en storre mathematifl Afhandling. Consistorium modsatte sig paa det Be- stemteste, at den sorste Del af Andragendet blev indrommet. Det vilde, efter konsistoriums Mening, have de misligste Folger, dersom det indrommedes den, der vilde underkaste sig en Prove ved Universitetet, at recusere Universitetslæreren som Examinator og begjcere sig examineret af en Anden. Kun naar ganske scerdeles personlige Grunde maatte tilraade det, kunde efter Consistoriums Mening en Und- tagelse fra denne Regel tilstedes, men saadanne Gruude vare ikke i det foreliggende Tilfoelde tilstede, og det fulgte af sig selv, at den Omstændighed, at den vedkom- mende Universitetsprofessor selv erklcerede Intet at have at erindre mod, at hans Function efter Examinandens Bnske blev overdraget til en Anden, ikke kunde betyde noget ved Asgjorelsen af dette, den offentlige Interesse vedrorende Sporgsmaal. Hvad angik Andragendets anden Del, Fritagelse for den storre mathematiske As- handling. var Consistorium enigt med Facultetet i. at en Fritagelse ikke burde tilstaaes, hvorefter den i Placaten af 10de August 1848 foreskrevne Prove, der netop maatte antages at vcere en meget vcesentlig, om ikke den væsentligste Del af den anordnede Examen, vilde bortfalde, I Henhold til hvad saaledes fra Universitetets Side var yttret, blev Begjce- ringen afslaaet ved Ministeriets Skrivelse af 26de Mai 1 8 57 til Con- sistorium. 10. Den almindelige Forbeiedelsesexlnnen ved Universitetet. Forandret Indretning af Examen. I „Meddelelserne" om Universitetet for 1849—56, S. 221—222 er det fore- lobig berettet, at der under 15de September 1856 af Kirke- og Undervisnings- ministeriet blev nedsat en Commission sor at afgive Betænkning og Forslag om at *) See „Meddelelserne" om Universitetet S. 1849—1856 S. 215. Universitetet 1857—1863. underkaste den ved Bekjendtgjorelfe af 14de September 1838 anordnede almindelige Forberedelsesexamen ved Universitetet en saadan Reform, at den i. Form og Indhold kunde svare til den bcstaaende Indretning af de Undervisningsanstalter og Fag- examina, hvortil dens Aflcrggelfe betingede Adgangen, og til den forandrede Stilling, som den indtog ved Siden af den ved Bekjendtgjorelsen af 18de September 1855 anordnede Asgangsexamen for Realdisciple ved de loerde Skoler*). Scerligt ansaa Kirke- og Undervisningsministeriet det onffeligt, at det, i Forbindelse med Hoved- sporgsmaalets Behandling, blev undersogt, om der ikke maatte vcere Anledning til at lade enkelte af de Anstalter, for hvilke den almindelige Forberedelsesexamen hidtil have tjent til Adgangsexamen, selv afholde Adgangsprove, og paa den anden Side til at gjore den almindelige Forberedelsesexamen til Betingelse for Adgangen til andre Prover, saasom for Tandlcegetentamen, ved det lægevidenskabelige Facultet. Commissionen kom. efter Brevvexling med Confistorinm, den polytechniske Lcereanstalt og de i Anliggendet interesserede Ministerier, til at bestaae af folgende Medlemmer: for Universitetet, Professorerne vr. pliiws. Velschow og I>io. Bornemann, for Indenrigsministeriet, Professor vi-. me<1. Fenger, for Justits- ministeriet, ^.KsssLvi- pdai-mkleiB Ericksen, for Ministeriet for Monarkiets fcelles indre Anliggender, Chefen for Ministeriets Secretariat Kammerjunker Bauditz og for den polytechniske Lcereanstalt, Professor Hummel. Den forlangte Betcenkning blev afgiven under 16de Marts 1857. I denne blev det opgivne ZEmne med stor Grundighed behandlet udforlig i alle dets Punkter^). Forinden Commissionen gik ind paa Hovedgjenstanden for sine Forhandlinger, an- saa den det nodvendigt at hceve den hos Nogle opstaaede Tvivl cm, hvorvidt Be- stemmelsen i Lov af 8de Marts 1856 angaaende Oprettelsen af en Veterinær- og Landbohoistole havde forandret den gjceldende Bestemmelse om, at Enhver, der vil indstille sig til den fuldftcendige Veterincerexamen eller til den forenede Landmaaler- og Landinfpectorexamen, skal have bestaaet den almindelige Forberedelsesexamen ved Universitetet. Dette Sporgsmaal antog Commissionen, efter en omstændelig Paavisning af det Forhold, hvori Loven af 8de Marts 1856 bor stilles til de tidligere, i Bekjendtgjorelsen af 14de September 1838 og Kongelig Resolution af 17de September 1839***) g^ne, almindelige Bestemmelser om For- beredelsesexamen, at maatte besvares derhen, at den almindelige Forberedelses- examen fremdeles maa anfees som Betingelse for Adgangen til Beterincer- famt 5.and- maaler- og Landinfpectorexamen. Om Sagen i Almindelighed og den Betragtning af den, der gjorde sig gjal- dende i Ministeriets Skrivelse, bemcerkede Commissionen forst, at, naar Ministeriet havde yttret, at „det er anseet nodvendigt, at den almindelige Forberedelsesexamen *) En saadan Reform havde den til at udkaste Planen for Realundervisningen i sin T,d nedsatte Commission allerede omtalt som Nodvendighed, jfr. „Meddelelserne" om del lcerde Skolevæsen 1849-1856, S. 176. Om Bekjendtgjorelsen af I8de September 18o5 see smst. S. 186 — 184. **) Da denne Betcenkning behandler Anordningen af en vcefentlig og vigtig Gren af Under- visningen og giver et klart Indblik i de denne vedkommende Forhold, meddeles dens Indhold her, paa enkelte Forkortninger ncer. fuldstændigt. ***) Findes i Selmers Aarbog for 1839, S. 63. Almindelig Forberedelsesexamen. 97 ved Universitetet underkastes en Resorm, saaledes at denne i Form og Indhold kommer til at svare til den nuvcerende Indretning as de hoiere Undervisnings- anstalter og Fagexamina, hvortil dens Aflceggelfe betinger Adgangen, og til den forandrede Stilling, som den nu indtager ved Siden af den organiserede selvsten- dige Afgangsexamen for Realdisciple," og Ministeriet derncest som en Hovedgrund for denne Reform havde henvist til de Skoler, i hvilke Realundervisning er ind- rettet efter Bekjendtgjsrelsen af 18de September 1855, og sremhcevet de Tvivl, som vare fremsatte om Muligheden af at gjennemfore denne Undervisning, med mindre den almindelige Forberedelfesexamen ved Universitetet omordnedes saaledes, at den kom til at svare til den for Nealdisciple anordnede Afgangsexamen ved Skolerne — da kunde Commissionen vel ikke miskjende Vigtigheden as det saaledes sremhoevede Hensyn, men havde dog troet fra sit Standpunkt ikke at burde lade dette Hensyn blive af overveiende Betydning. Derimod havde den ment, at det scerligt maatte paahvile den at undersoge. hvorvidt en saadan Skcerpelse af den almindelige Forberedelfesexamen maatte anfees for begrundet i Beskaffenheden af de Studier, hvortil den tjener som Indledning, og af de Fagexamina, hvortil den giver Adgang, og paa den anden Side hvorvidt et billigt Hensyn til de unge Menneskers Livsvilkaar, som onfke at underkaste sig disse Exaniina, tilstedede, at man affordrer dem en strengere Modenhedsprøve, end selve deres Studiers Natur synes at udkrcrve. Disse Sporgsmaal undersogte Commissionen derncest scerfkilt for hvert enkelt af de Studier, som vilde blive berorte as en saadan Foranstaltning, med folgende Bemcerkninger: Hvad for det Forste det polytechniske Studium angik, havde Erfaringen ved den polytechniske Lcereanstalt viist, at de Examinander. som ikkun have en ringe Grad af almindelig Dannelse, i Neglen have stor Vanskelighed ved at solge Under- visningen. Denne Erfaring vandt Bekroeftelfe, naar man faa hen til Forholdet mellem dem, der som Examinander (altsaa efter at have underkastet sig en af de befalede Modenhedsprover) ere indtraadte ved Anstalten, og dem af bisse, der senere have underkastet sig Examen ved den; thi dette Forhold var as den Beskaffenhed, at et langt storre Antal Examinander havde kunnet suldenve deres Studier, naar de isvrveien vare Studenter, end naar de ikke vare det. I Aarene 1829—5-1 er der indtraadt 76 Examinander, som isorveien vare Studenter, og af disse ere 41 blevne Candidater, altsaa 54 pCt. I det samme Tidsrum ere 169 Examinander indtraadte, som ikke vare Studenter, og af disse ere kun 53 blevne Candidater, altsaa 31 pCt. Men om 22 af disse 53 Candidater var det oplyst, at de havde gjennemgaaet virkelig gode Realskoler, inden de kom til Læreanstalten; om andre var det bekjendt, at de ved privat Undervisning havde modtaget en tilstrækkelig For« dannelse, saa at Antallet af dem, der alene med den Fordannelse, hvorpaa den almindelige Forberedelsesexamen asgiver Bevis, havde kunnet solge Undervisningen ved Læreanstalten til Ende og bestaae ved Examen, maatte scettes temmelig lavt allerede under de hidtil bestaaende Forhold. Det var desuden bekjendt, at adskillige af de Eraminander, som til Læreanstalten havde medbragt et mindre Forraad af Forkundskaber, vare blevne nodsagede til under deres Studier selv efterhaanden at erhverve disse og havde saaledes givet et practifk Bevis for, at det Maal af For- kundskaber , som hidtil havde vceret fordret som Betingelse for Adgangen til poly- technifk Examen, havde voeret for lavt ansat. Man kunde ikke ncegte Muligheden as, at en ^kcerpelse af Forberedelsesexamen vilde kunne medsore nogen Formind- UniversitetS-Meddelelser. IZ 98 Universitetet 1857—1863. skelse i Antallet af polytechniske Examinander; nien denne Formindskelse vilde saa- ledes neppe kunne blive betydelig, cg da det af almindelige Hensyn ikke syntes at kunne medfore nogen sardeles Ulempe, om ogsaa Antallet af polytechniske Caudidater i en Overgangsperiode skulde blive noget formindsket, maatle Commisfionen tilraade, at en Skårpelse af Forberedelsesexamen fandt Sted for de polytechniske Candidaters Vedkommende. De samme Hensyn, som gjorde sig gjaldende for de polytechniske Elevers Vedkommende, vilde ogsaa finde Anvendelse paa de F or s t s tud e r c nd e. Deres Studium er af den Beskaffenhed, at det kraver en hoiere Grad af Fordannelse end den, hvorpaa der ved den almindelige Forberedelsesexamen aflagges Prove. Dertil kommer, at de Embeder, hvori Forstkandidater ere bestemte til at indtråde, navnlig Skovriderembederne, nu have faaet en faadan Betydning, at det fra Sta- tens Standpunkt betragtet maa anfees onskeligt, at kun faadanne Mand kunne op- tråde som Aspiranter til dem, der have modtaget en mere omfattende almindelig Dannelse. Endelig var Forstkandidaternes Antal for Tiden faa tilstrækkeligt, at om der ogsaa i en Overgangsperiode skulde indtråde en Formindskelse deraf, vilde dette ikke knnne ansees for betankeligt, ifar da der ikke var nogen Sandsyn- lighed for, at denne Formindskelse skulde blive betydelig. Af disse Grunde kunde Commissionen tilraade, at en Skarpelse af den almindelige Forberedelsesexamen ogsaa indtraadte for de Forststuderendes Vedkommende. For Landinspeetoreleverne blcv et sarligt Hensyn at tage til den ved Bekjendtgjorelse af ote August I85t (Kongelig Resolution af 3de s. M.) anordnede Examen for Landmaalere og Landinspektorer. Ved denne Bekjendtgjorelse er den tidligere Form for Landmaaler- og Landinspectorexamen blevet ophavet og en forenet Landmaaler- og Landinspectorexamen indfort. Denne Examen, som be- staaer af en theoretisk og en praetist Prove med ialt l l Discipliner, er temmelig omfattende, saa at de Fordringer, der i Fremtiden ville blive stillede til dem, der attraae Bestilling som Landinspektorer, ere af langt storre Omsang og Betydning end tidligere har varet Tilfaldet, ifar naar de kun attraaede Landmaalerbevilling Ved at gjennemgaae de enkelte Bestemmelser i denne Beijendlgforelse vilde man let komme til den Slutning, at en mere omfattende Fordannelse end den. der hidtil havde varet fordret Bevis for ved Landmaaierexamen. neppe vilde kunne undvares, saafremt en tilfredsstillende Undervisning stulde kunne gjennemfores i passende Tid. Herom kunde vel i den forlsbne korte Tid ikke vare vundet nogen Erfaring. Der- imod havde det allerede viift sig, at Antallet af dem, som forberedede sig til den forenede Landmaaler- og Landinspectorexamen. var blevet saa betydeligt, at det var overmaade tvivlsomt, cm Landet vilde kunne have Brug for den Mangde Land- maalere, som paa denne Maade bragtes tilveie, og under disse Omstandigheder fandt Commissionen ikke, at det kunde have nogen Belankelighed at stille Fordrin- gerne til Forberedelsesexamen saa hoit. som Undervisningens Tarv allerede nu syntes at udkrave. For Veterinarelevernes Vedkommende var Forholdet ikke det samme. Vel var det Stndium, som de have at gjennemgaae, meget omfattende, og at det vilde vare sardeles onskeligt, om de kunde bringes til at mode ved Skolen med flere Forkundskaber end det hidtil havde varet Tilfaldet, lod sig saavel af Hensyn til Under- visningen ved Skolen som til deres senere Livsstilling aldeles itke nagte. Men Undervisningen ved Veterinarfkolen havde nu allerede i en Nakke af Aar varet Almindelig Folberedelseseramen. 99 indrettet saaledes, at Elever med den Fordannelse, som den almindelige Forberedelses- examen giver Bevis for, med Nytte kunde tage Del i den og uden scerdeles Van- skelighed ved dens Hjcelp fores gjennem Examen; de saaledes dannede Dyrlceger havde i det Hele vceret dygtige, og det paatcrnktes ikke i den ncrrmeste Fremtid at stille strengere Fordringer ved Veterinccrexamen end der da stilledes. Dertil kom, at den almindelige Forberedelsesexamen allerede under sin davcerende Form var en stsrre Byrde for Veterincereleverne end for de ovenfor omtalte Klasser. Disse ere nemlig for storste Delen unge Mcend, som i deres Barndom have nydt en scerdeles tarvelig Undervisning, da de som Sonner af uformuende Mcrnd af Middelklassen i Provindserne som ostest ikke have havt Adgang til nogen Skole, hvori en for dem passende Undervisning er blevet dem meddelt. Paa Grund af, at de skulde under- kaste sig den almindelige Forberedelsesexamen, vare derfor de Fleste af dem nod- sagede til at tilbringe i det Mindste et halvt Aar i Kjobenhavn for under en Manu- ductsrs Veiledning at opnaae den Uddannelse, som er nodvcndig for at bestaae Examen. Den hermed forbundne Opoffrelse af Penge og Tid virkede allerede da afskrækkende paa Adskillige, som baade havde Lyst til Faget og ifolge deres practifke Kjendskab til Husdyrene og Kjcrrlighed til dem maatte antages at egne sig sor det. Blev nu den almindelige Forberedelsesexamcn skcerpet, vilde dette uden Tvivl i endnu hoiere Grad standse Tilgangen til Studiet, og dette kunde ikke ansees for tilraadeligt under de davcerende Omstændigheder, da Trangen til Dyrlceger paa mange Steder i Landet var scerdeles folelig, og Husdyrenes stigende Vcerdi saavel- som den stegne Velstand og forhoiede Civilisation snarere maatte opmnntre til at bevirke Adgangen til Studiet lettet. Som oplysende Moment tilfoiede Commissionen solgende Udsigt over de Elever, der siden 1830 have underkastet sig Dyrlcrgeexamen ved Veterinærskolen: 183 0.......14. 1835.......13. 1840.......10. 1831 ....... 12. ,836.......II. 1841....... 8. 183 2....... 13. 1837....... 8. 1842....... 5. 183 3....... 6. 1838_______ 7. 1843....... 8. 183 4.......16. 1839....... 6. 1844....... 9. Summa ... 1830—34. . .61. I 835- 39.. . 45. 1 840 - 44. . . 40. 184 5....... 8. 1850____... I. 1855....... 12. 184 6....... 8. 1851 ....... 7. 1856....... 17. 184 7....... 7. 1852....... 10. 184 8.......10. 1853.......16. 184 9....... 6.- 1854 ....... 1 3. Summa ... 1 845 —49 ... 39. 1850—54 . . . 47. Det kunde herefter ikke miskjendes. at Indrettelsen af den almindelige For- beredelfesexamen havde udovet eu hcemmende Indflydelse paa Tilgangen til Veterincer- studiet, som ikke havde vceret onskelig og sorst i den seneste Tid, tildels paa Grund af sceregne Omstændigheder, begyndte at formindskes. Nu atter at bevirke en Standsning maatte efter alle Forhold ansees for saa betcenkeligt, at Commissionen ikke knnde tilraade nogen <7 kan pelse af Forberedelsesexamen for Veterincrreleverne. Dersom den juridiske Examen for Ustuderede i Virkeligheden endnu gav Adgang til at komme i Betragtning ved Bescettelsen af de samme Embeder 13* 100 Universitetet 1857—1863. som tidligere, da vilde der vistnok vcere scerdeles megen Grund til at bevirke, at de unge Mennesker, som underkaste sig denne Examen, forinden have erhvervet sig en mere omfattende almindelig Dannelse end det var Tilsoeldet. Men som Forholdene vare, kunde de saakaldte danske Jurister kuu i meget indskrænket Forstand siges ved deres Studium at forberede sig til en fremtidig Stilling som Embedsmand, Det overvejende Flertal af dem lage kun Examen for at drage Nytte deraf i private Livsstillinger, og det maatte erkjeudes, at den i saadanne virkelig var dem til Nytte saaledes som den var indrettet. Man havde ikke hort nogen Klage over. at de danske Jurister paa Grund af manglende Forstudier euten ikke kunde drage den Nytte af deres Studium eller senere ikke kunde gjore den Nytte i Livet, som de burde, og det var paa ingen Maade med Hensyn til dem. at Lnsket om en Skcer- pelse af Forberedelsesexamen var kommet tllorde. Unoer saadanne Omstcenvigheder fandt Commissionen del utilraadeligt at paalcegge de Paagjcrldenve eu strengere Forberedelsesexamen. Allerede den nu bestaaenoe almindelige Forberedelsesexamen var for mange af dem temmelig byrdefuld, da den nodte dem til at anvende en betydelig Tel af den Tid, som de maatte tilbringe i Rjobenhavn, til at sorberede sig til denne; men blev den gjort saa meget vanskeligere, som den vilde blive ved at stilles lige mev Afgangsexamen for Nealvifciple. da kunde den let blive dem ligesaa vanskelig som selve den danlk-suridiske Examen, og det var at forudfee, at Mange vilce lade sig afstrcckke fra dette Studium, hvilket vilde vcere scerdeles be- klageligt i flere Henseender. Til ncrrmere Oplysning meddeltes solgende Oversigt over Antallet as dem, der siden 1830 have underkastet sig juridlsk Examen sor Ustuderede ved Universitetet: 1830 1835, . 41. 1840..... 1831 33. l 836 . 51. 1841..... 1832.. . 49. 1837 . 35. 19. 1833.. . 44. 1838 ..... . 38. 1843..... 20. 1834.. . 34. 1839 37. 1844 ...... . 31. 1830— 34. .205. 1835 -39. .202. 1840 — 44. .153. 1 845 33 1 850 . 30. 33 1846 47 1851 I 852 . 35. ->8 1847.. . 43. 14. 1848.. . 31. 1853 . 48. 1849.. . 38. 1854 41. 1845 — 49. .192. 1850 — 51. .168. ^eras vilde det sees. at Indrettelsen as den almindelige Forberedelsesexamen ved Universitetet strax frembragte en meget kjendelig Formindskelse i Antallet af dem, der vilde underkaste sig den dansk-jurioiske Examen, og at dette Antal senere ikke havde kuuuet naae den Hside, som det havve for 1838. v>kte desto mindre var endnu Antallet af dem. der indstillede sig til denne Examen, temmelig betydeligt, og. da det maatte betragtes som et Gode. at saa mange unge Mennesker fra Landets forstjellige Provindser erhvervede sig de Kundskaber, som ere nodvendige for at be- staae i denne Examen. maatte Commissionen ansee det for meget betcenkeligt at tilraade en Foranstaltning, hvorved endel af disse vilde blive afskaarne herfra, uden Almindelig Forberedelsesez'amen. 101 at der forelaa en langt stcerkere Nodvendighed deraf end her syntes at vcere Tilfceldet. For det p harmaceutiske Studinni kunde det i visse Henseender vcere sår- deles onskeligt, om vedkommende Elever maatte aflccgge Prove paa en mere om- fattende Fordannelse end den, hvorfor der fordredes Bevis. Thi dels var det af Vigtighed, at Apothekerne her i Landet styres af Mcrnd med alsidig Dannelse, dels var den Undervisning, som meddeltes de pharmaeeutifke Studerende, saa ufuldstcendig og saa lidet afpasset efter deres Tarv. at man ikke kunde vente.igjennem den at hcrve dem op til det Dannelsestrin, som de burde indtage. Men ethvert Forsog paa at virke i denne Retning maatte ifolge de Oplysninger, som forelaa Commis- sionen og som iscer vare hentede fra en af den danske Apotekerforening udarbejdet Indstilling til det Kongelige Snndhedscollegium, for LUeblikket bestemt fraraades, da den pharmaceutiske Stand led af en Mangel paa Tilgang, som vistnok for en Del vai foianlediget ved den bejtaaende almindelige Forberedelfese^amen og hvis Folger kunde blive alvorlige. Apotekerforeningen havde leveret fslgende Udsigt over Antallet af de fra >815—1854 examinerede pharmaceutiske Candidater, sammen- lignet med Antallet af de samtidigt bestaaende Apotheker (kandidaternes Tal stem- mer ikke overalt ganske noiagtigt med dem, som ere opforte i Selmers Universitets- aarboger for 1837 og 1845 ; men Forskjellen var saa ringe, at den godt kunde oversees). Aar. Antallet af Candidater. Antallet af Apotheker. Forholdet imellem Candidaternes og ApoihekenieS Antal. 1815—19. . . 79 76 I : 0,962 1820—24. . . 75 79 1 : 1,053 1825 — 29. . . 70 81 1 : 1,157 1830—34. . . 81 85 1 : 1,049 1835-39. . . 99 88 I : 0,889 1 840 — 44 . . . 01 96 1 : 1,574 1845—49. . . 48 99 l : 2,063 1850—54. . . 51 102 1 : 2,000 Heraf vilde ikke alene sees, at det absolute Antal af pharmaceutifle Candidater var aftaget mcerkeligt siden 1840*). men ogsaa at Apothekernes Antal samtidigt var steget betydeligt, saa at Formindskelsen i Candidaternes Antal iscer blev betydelig i Forhold til Apothekernes Antal. Apothekelforeningen havde endvidere oplyst, at de pharmaceutiske Candidater ) Undersøgelsen af Candidatantallet i de enkelte Aar giver en ret mcerkelig Oplysning om den umiddelbare Virkning af den almindelige ForberedelsesexainenS Jndforelse. 1836., ,.19, men i 1841.. - 2, 1837., .19, 1842.. . 8, 1838., , .22, 1843.. . 9, 1839., > .20, 1844.. .13, 1840.. .30, 1845.. .12. ) Undersøgelsen af Candidatantallet i de enkelte Aar giver en ret mcerkelig Oplysning om den umiddelbare Virkning af den almindelige ForberedelsesexainenS Jndforelse. 102 Universitetet 1857—1863. i langt storre Antal end tidligere forlede deres Fag. Af 147 Candidater. som vare examinerede i decenniet 1828 — 37, var der i Aaret 1843 33 tilbage fom Medhjælpere paa Landets Apotheker. medens der af de i Decenniet 1840 — 49 ex- aminerede III Candidater i Aaret 1856 kun var 18 tilbage i denne Stilling; Misforholdet herimellem blev endnu storre, naar man tillige tog Hensyn til det forogede Antal af Apotheker. For tilfulde at forstaae de practiske Folger af denne Tilbagegang, maatte man erindre, at Forordningen af 4de December 1672 § 14 foreskriver „at enhver Apo- theker skal altid have dygtige og forfarne Svende, een eller flere efter deres For- nodenhed". og at dette Lovbud endnu staaer ved Magt og betragtes som en af de væsentligste Stotter for et godt Apothekervcesen her i Landet. Som „dygtig og forfaren Svend" betragtes dog ikke alene enhver pharmaceutisk Candidat, men ogsaa Enhver, som havde bestaaet i Medhjcelperexamen for Physikus (jfr. Caneelli Skri- velse af 9de Februar og 13de August 1811). Ifolge de af Apotekerforeningen indhentede Oplysninger behovede te for øjeblikket her i Landet (Kongeriget og Bi- landene) etablerede 103 Apotheker, foruden disses Eiere eller Provlsorer. 157 examinerede Medhjcelpere. men havde paa den Tid kun 79 Candidater og 62 — 66 Assistenter (o: som havde bestaaet Examen for Physikus), saa at der til den fulde Forsyning fattedes >2-16 Medhjcelpere. Herved ansaa Commissionen det for tilstrækkeligt oplyst, at Tilgangen til det pharmaceutiske Studium ikke var saa stcerk, som i Apothekervcesenets Interesse maatte ansees nodvendigt. At dette for en vcrsentlig Del skyldtes Indforelsen af den almindelige Forberedelsesexamen i 1838, kunde neppe ansees for tvivlsomt. Det vilde derfor ikke lade sig ferene med dette Studiums Taiv, om man paa samme Tid som Nodvendigheden krccvede, at der udfandtes Midler til at foroge Antallet af pharmaceutiske Candidater, traf en Bestemmelse om at stille hoiere Fordringer til Forberedelsesexamen, hvorved det med Sikkerhed kunde forudsees, at disse Candi- daters Antal vilde blive betydeligt formindsket. Forsaavidt den almindelige Forberedelsesexamen eller en crqvivalent Modenheds- prove var stillet som Betingelse for at blive Elev ved Vetenneer- og Landbohoiskolen. fandt Commissionen det indlysende, at Fordringerne til Forberedelsesexamen her ikke godt kunde stilles strengere, end de stilles til dem, som agte at underkaste sig den fuldstændige Examen for Veterincerer, og at altsaa den nugældende almindelige For- beredelsesexamen maatte tages for gyldig i denne Henseende. Som Folge af alt det saaledes Udviklede maatte Commissionen tilraade, at Forberedelsesexamen skorpedes med Hensyn til polytechnisk Examen. Forstexamen og den forenede Landmaaler- og Landinspectorexamen, men fraraade, at det skele med Hensyn til Veterinoerexamen, juridist Examen for Ustuderede, pharmacentijk Examen og til Adgangen til at blive Elev ved Beterincer- og Landbohoiskolen. Paa denne Maade vilde vistnok det Maal, som fra Realskolens Standpunkt er sat ved den paatcrnkte Foranstaltning, ikke blive naaet i det Omfang, som var tilsigtet. Dette vilde tydeligt sees af nedenstaaende Oversigt over dem, som i Lobet af de sidste 10 Aar havde bestaaet i den almindelige Forberedelsesexamen ved Uni- versitetet. Almindelig Forberedelsesexainen. Z03 Aar. Jurister. Velerince- rer. Pharnia- ceuier. Land- niaalere. Polytech- nikere. Forst- studerende, Sum. 1817....... 50 9 20 3 22 3 107 1818....... 42 6 9 7 20 2 86 1819....... 4 I 6 13 3 14 4 81 I 850....... 19 6 20 7 15 3 100 1851....... 38 9 10 13 12 6 88 1852....... 33 8 16 14 I I 5 87 1853,...... 36 14 18 I 7 13 12 I 10 1854 ....... 35 16 12 19 16 13 1 11 1855....... 33 19 25 13 31 8 129 1856....... 41 18 17 15 14 5 110 Summa.. . 398 I 11 160 61 1,009 Altsaa havde af hver 100, som havde bestaaet i den almindelige Forberedelses- examen, vceret Jurister.......................39 t Veterincerer........................I I . tilsammen 66. Pharmaceuter....................16 j Landmaalere......................Ilt Polytechnikere....................17 ^ tilsammen 31. Forstuderende.......... 6 1 Med andre Ord: Skarpelsen af Forberedelsesexamen kunde kun tilraades med Hensyn til ^3 af de Elever, som indstille sig til den, men maatte fraraades med Hensyn til '/? af disse. Eommisstonen antog dog, at der allerede ved den ene Trediedel vilde vcere noget Lcesentligt vundet for Realskolen, men maatte, ganske bortseet herfra, fastholde som lit Resultat, at for en Del af Eleverne var en strengere Adgangsprøve pas- sende og nyttig, medens den for en anden Del af disse vilde vcere upassende eller i det Mindste ubetimelig. Eoinmisstonens forste Forstag gik altsaa ud paa, at den almindelige For- beredelsesexamen ved Universitetet herefter skulde kunne tages under en dobbelt Form, en strengere og en mildere, og at kun de. som havde bestaaet i den strengere Ex- amen, skulde kunne stedes til polytechnifk Examen, suldstcendig Forstexamen eller den forenede ^andmaaler- og Landinspectorexamen, hvorimod Adgangen til de ovrige Ezamina, der hidtil have udfordret foregaaende Forberedelsesexamen, sknlde staae aaben baade sor dem. som have bestaaet i den strengere, og dem, som have bestaaet i den mildere Examen. Fra denne Regel maatte dog. ligesom hidtil, giores visse Undtagelser, nemlig forst for Studenter ved Kjøbenhavns Universitet, hvad enten de havde bestaaet Ad- gangseramen ved selve Universitetet eller den befalede Afgangsexainen ved de lcerde Skoler. At tilstaae en lignende Fritagelse for Studenter ved Kiels Universitet vilde ifolge de Regler, som der sinde Sted for Årgangen til Jmmatriculation. ikke vcere tilraadeligt. Derimod burde Afgangsexainen ved en af ve lcerde Skoler i 104 Universitetet 1857—1863. Slesvig, Holsten eller Lauenborg give samme Fritagelse som i Danmark. Ligeledes vilde det vcere rigtigt, at samme Fritagelse indrommedes dem, som tage Afgangs- examen ved nogen af de offentlige Realskoler i Slesvig og de to tydfke Hertug- dommer, forsaavidt der maatte blive givet disse Examina en saadan Retning og med Hensyn til samme trccsfes saadanne reglementariske Bestemmelser, som i det Vcefeutlige stemme overens med hvad der ifolge Resolutionen af 1855 er fastsat for Realafgangsexamen i Kongeriget. Da Commissionen om dette Punkt ikke havde tilstrækkelig Underretning, havde den ikke optaget Noget derom i sit Forslag, men henledede kun Ministeriets Opmærksomhed derpaa. Endelig maatte der ved denne Lejlighed gives en bestemt Regel med Hensyn til Officerer. Bekjendtgjorelsen af 14de September 1838 noevner nemlig ikke disse som undtagne fra Forpligtelsen til at underkaste sig Forberedelsesexamen, uagtet de ved Reglement af 9de Juni 1829 K 19 vare fritagne for den ved den polytechniske Loereanstalt afholdte For- beredelsesexamen for Polytechnikere, og uagtet de ligeledes uden foregaaende For- beredelfesexamen havde Adgang til den ved Kongelig Resolution af 28de August 1832 anordnede Forstexamen. Det forrige Rentekammer havde imidlertid erhvervet en allerhoieste Resolution af I7de September 1839 , der blandt Andet bestemmer, „at de samme Regler, der. ere fastsatte for at erholde Adgang til at underkaste sig den fuldstændige Forstexamen, ogsaa indtil videre skulle vcrre gjcrlvende for at faae Adgang til at underkaste sig den befalede Landmaalerexamen. saa ledes at ved- kommende Aspiranter, naar de ikke ere enten Studenter ved Kjobenhavns Universitet eller ved Soro Academi, eller polytechniske Candidater, eller have bestaaet Of- ficersexamen, skulle have bestaaet i den anordnede almindelige Forberedelses- examen i de samme Discipliner, som ere foreskrevne for dem, der ville tage den fuldstændige Forstexamen." Officerer have altsaa uden Forberedelsesexamen Adgang til Landmaalerexamen. Led flere af de andre Examina havde der in pritxi vceret tilstaaet Officerer den samme Adgang, medens der ved andre f. Ex. dansk-juridisk Examen havde vceret forlangt Dispensation. Men da dette dog altid havde vceret betragtet som en Formsag, og det maatte ansees for siltert, at der ved Afgangs- examen faavel fra Landcadetacademiet som fra Socadetacademiet og ved Adgangs- examen til den militcere Hoiskole præsteres Bevis for en ligefaa omfattende For- dannelse som ved den almindelige Forberedelsesexamen. ogsaa i dennes strengere Form, maatte Commissionen tilraade. at Undtagelse for saadanne Eleveis -^ed- kommende, som have bestaaet i en af de noevnte Prover, bleve fastsatte ved en al- mindelig Bestemmelse. Det vilde vistnok i flere Henseender voere bekvemt, om der tillagdes hver af de tv Forberedelfesexamina, som efter Commissionens Forslag vilde blive at afholde ved Universitetet, et scereget Ravn, men da Bencevnelsen: „den almindelige For- beredelsesexamen" allerede var gaaet over i Lovgivningen paa en saadan Maade. at den maatte blive fcelles for begge. vilde Eommissionen ikke anfee det for onskeligt, om man heri foretog nogen Forandring. Den strengere Form af Forberedelsesexamen burde efter Commissionens For- mening indrettes i Overensstemmelse med den ved Bekjendtgiorelsen af Idde sep- tember 1855 anordnede Afgangsexainen for Realskolerne, hvis Bestemmelser i det Hele syntes passende, ogsaa for en veb Universitetet afholdt Examen. Dog var der et Par Modificationer, som Commissionen maatte bringe i Forflag. Den vigtigste af disse var den, at Stilproven i Engelsk burde bortfalde. De af Commissionens Almindelig Forberedelsesezameu. 1V5 Medlemmer, som scerligt havde havt at iagttage de Hensyn, der bor tages til Forst- elever og Landinspeclorelever, havde allerede havt stor Betænkelighed ved at ind- roinme, at der for disse Elevers Ledkommende bnrde fordres Kundskab i mere end 2 fremmede Sprog, og maatte ansee det for onskeligt, at Fordringen blev ind- skrænket hertil. Da det imidlertid havde vceret anseet nodvendigt at beholde de tre Sprog for ve polytechniske Elevers Skyld, og det var rettest, at Ezamen sor disse tre Elevclasser blev ens, havde Commissionen forenet sig om det Forslag for dem alle at gjore Fordringen med Hensyn til det ene af disse Sprog mindre streng, hvilket syntes saa meget mindre betcenkeligt, som der i Fransk ikke fordres nogen Stilprove. Jfolge Forholdene ved Universitetet knnde der ikke godt afholdes nogen Prove i Skrivning eller Tegning; disse burde altsaa bortfalde. Dog vilde de Om- stændigheder, som gjore det vanskeligt at afholde den almindelige Tegneprove, ikke forhindre, at der affordres Eleverne en maihematisk Tegneprove i Henhold til Bekjendtgjorelsens § 5 li; og da der ved denne skal fordres Bevis sor Elevernes Indsigt i RnmstorrelserS Fremstilling ved Hjoelp af deres Projectioner paa 2 paa hinanden lodrette Planer, altsaa for en Kundskab, som de kun ved megen Flid kunne erhverve sig, maatte denne Tegneprove ansees for en integrerende Del af Proven i Mathematik, og bmde altsaa bibeholdes, saameget mere som den allerede i og for sig afgiver i det Mindste i een Henseende meget betydende Bevis paa Fær- dighed i Tegning. Da det kunde sorventes, at der til denne Examen ogsaa vilde indstille sig Elever, hvis Modersmaal er Tydsk, burde det formentlig bestemmes, at for Saadanne Proven i Tydsk indrettes overensstemmende med Proven i Dansk for danskfodte Elever, og Proven i Dans? for hine overensstemmende med Proven i Tydsk sor disse. Skulde Nogen, ester at have bestaaet i den strengere Form af Forberedelses- exameu, ville indstille sig til pharmaceutisk Ezamen, burde han forst underkaste sig en Prove i Latin, overensstemmende med Bekjendtgjorelsen af I4de September 1838. At den scerlige Adgangsprove i Mathematik ved den polytechniske Læreanstalt maatte vedligeholdes, antog Commissioneu for at folge af de storre Fordringer, som ved denne stilles til Candidaterne. Der kunde muligvis blive Sporgsmaal om at indrette en lignende for andre Elevklasser, men dette Sporgsmaal havde ikke ligget Commissionen saa ncrr, at den havde troet at burde tage det under Behandling. Det burde ester Commissionens Formening fastscettes, at denne Examen lige- som deu almindelige Forberedelsesexainen afholdes 2 Gange aarlig. Som det Tidspunkt, paa hvilket den forste Gang sknlde asholdes, blev foreslaaet Juni Maaued 1858. Indtil den Tid maatte de, som havde bestaaet i den nuvcerende Form af den almindelige Forberedelsesexamen, beholde den dem herved hjemlede Adgang til at underkaste sig alle de sorstjellige Examina. At de. der have bestaaet i den nye Forberedelsesexameus strengere Form, ogsaa erholdt Adgang til Examina, hvortil der kun udfordres den mildere Form af Exaiuen, fulgte af hvad ovenfor er fremsat Derimod maatte der troesfes scerlig Bestemmelse om, hvorvidt de, der have bestaaet i den mildere Form og senere onske Adgang til en af de Examina, hvortil den strengere Form udkrceves, skulle vcere pligtige til at underkaste sig denne i dens hele Omsang. Commissionen troede ikke, at nogen Lettelse i denne Henseende kunde tilstedes, eftersom der ncesten i alle de enkelte Fag stilledes udvidede Fordringer ved den strengere Examen. NniversitktS-Meddelklstr. 14 106 Universitetet 1857—1863. Der vilde endnu blive adskillige Bestemmelser angaaende Enkelthederne ved denne Examen, som maatte udgaae fra Ministeriet, saasoin af hvilke Universitets- lærere Proverne skulle afholdes, hvorledes Censuren skal indrettes, hvad der skal fordres for at have bestaaet Examen og hvilket Gebyr der bliver at erloegge. Herom vilde Commissionen ikke fremkomme med Forslag, da den antog, at Mini- steriet, naar forst Hovedsagen var vedtagen, heroin vilde indhente de vedkommende Faculteters Erklceringer. Den mildere Form af Examen vilde efter Commissionens Forslag blive ganske overensstemmende med den davcerende almindelige Forberedelfesexamen ved Univer- sitetet, saaledes at de smaa Forskelligheder, som sindes i Examen for Veterincerer, Pharmacenter og ustuderede Jurister, i Fremtiden bortfaldt. Hertil udfordredes kun, at Pharmaceuternes Prove i Latin fcettes som en scerlig Prove, hvori de vel skulle have bestaaet for at stedes til pharmaceutiik Examen, men som ikke faaer nogen Indflydelse paa Charactererne ved almindelig Forberedelfesexamen, og kan tages adskilt fra denne. Dette var i og for sig aldeles ikke betcenkeligt, da der af Pharmaeeuterue ikke fordredes Kundskab i Latin som Bevis for Dannelse, og det var aabenbart, at Examens Ligeliggjorelse for de 3 Elevclasfer vilde medfore bety- delige practiske Fordele. Et af Commissionens Medlemmer, Prof. Velschow, havde troet at burde hen- lede Ministeriets Opmærksomhed paa et Punkt, hvori en Modifikation af den nu- voerende Examen maatle ansees sor scerdeles onskelig, idet han mente, at Fordnngerne i Historien ved den bestaaende almindelige Forberedelfesexamen burde udvides til eu kort Udsigt over den almindelige Verdenshistorie ved Siden af et fulrsteendigere Kjendskab til Fædrelandets Historie, hvilket sidste dog kunde voere meget mindre udforligt end det hidtil forlangte, og derfor i Forbindelse med Verdenshistorien ikke vilde fordre betydelig storre Anstrengelse as Examinanden end Danmarks Historie alene hidindtil. Commissionens ovrige Medlemmer havde ikke kunnet slutte sig til dette Forslag, dels fordi det dog vilde bevirke mogen Forhoielse i Fordringerne til Examinander- nes historiske Kundskaber, hvilket ester deres Anskuelse ikke var al tilraade, dels fordi de anfaae det for tvivlsomt, om en saa kortsattet Undervisning i Verdens- historien som den. hvorom der her kunde vcere Tale, vilde voere af den tilsigtede Nytte for Elevernes almindelige Dannelse. Prosessor Velschow afgav herom et Separatvotum. Commissionen sammenfattede sluttelig sine Anskuelser om de Bestemmelser, der maatte vcere at troesfe med Hensyn til den her omhandlede Sag, i et Udkast til en Kongelig Resolution, som blev vedlagt Betænkningen, Under Commissionens Forhandlinger havde nogle as dens Medlemmer, navnlig de af disse, som maatte anfee sig soerligt kaldede til at frenihoeve de Hensyn, som skyldes de pharmaceutiske Studerende og Veterincereleverne, sort Klage over adskillige Ulemper ved den disse Elever nu paahvilende Forpligtelse til at underkaste sig den almindelige Forberedelfesexamen i Kjobenhavn. For de pharmaceutiske Studerendes Vedkommende var Forholdet soedvanlig saaledes, at Eleven, ester at have gjennemgaaet en almindelig Real- eller Borgerskole indtil Confirmations- alderen, bliver sat i Lcere hos en Apotheker. Hos denne maa han da tilbringe adskillige Aar, i hvilke Storstedelen af hans Tid medgaaer til at hjoelpe til ved Apothekets Drift og til at erhverve sig den for enhver Apotheker nodvendige Foer- dighed i de pharmaceutiske Haandgreb og Operationer. Den Tid, som kan levnes Almindelig Forberedelsesexamen. 107 herfra, maa han anvende til at forberede sig til den saakaldte Medhjoelperexamen, som aflcegges for Physikns i det Stift, hvor Apotheket ligger. Naar han derefter er blevet Medhjælper, er han forst kommen i den Stilling, i hvilken han kan er- hverve sig saa Dieget, at han kan sammenspare den Sum. som er nodvendig. naar han skal kunne forberede sig til den pharmaceutiske Examen, og hertil inedgaae atter flere Aar. Som Folge heraf er der, naar det Tidspunkt kommer, da han kan tcenke paa at reise til Kjobenhavn for at underkaste sig den pharmaceutiske Examen, allerede saa lang Tid sorloben, siden han erhvervede sig sine Skolekundskaber, at den almindelige Forberedelsesexamen, hvilken han stal have bestaaet, inden han kan indstille sig lil pharmacentisk Examen. maa vise sig som en stor Byrde for ham, og i Virkeligheden er det. da Anstrengelsen ved at erhverve eller gjenerhverve de hertil horende Kundskaber for et ungt Menneske, som allerede i en Roekke af Aar har vccret beskoeftiget med heterogene Studier og practiske Forretninger, maa vcere temmelig betydelig, og udfordre baade mere Tid og flere Penge end Mange af dem kunne afsee i dette Dieined. Folgen heraf er, at et ikke ringe Antal pharmaceutiske Elever aldrig bringe det videre end til Vledhjcelperexamen og soge at forlade deres forst valgte Livsbane, faasnart en nogenlunde gunstig Leilighed tilbyder sig for dem. De unge Mennesker, som studere ved Veterinærskolen, ere ogsaa som oftest stillede under mindre gnnstige Vilkaar. saaledes at den Forogelse i Anvendelsen as Tid og Pcnge, som betinges as Forpligtelsen lil at underkaste sig den almindelige For, beredelsesexamen, er storre end Adskillige af dem kunne indlade sig paa, iscer da allerede selve Veteriucrrstudiet krcever et fleraarigt Ophold i Kjobenhavn. Mange af disse unge Meunesker ere fra Barndommen af slet ikke bestemte til at blive Dyrlceger. Det er under deres senere practiske Beskæftigelser, at deres Kjcerlighed til Dyrene udvikler sig, og at de vise et Talent til at omgaaes med disse, som hos dem selv og deres Nccrmeste vcekker Formodning om. at de maa kunne blive stinke Dyrlceger; men i den Alder, hvortil de ere komne, staaer da Forpligtelsen til forst at opfriske Skolekundskaberne og underkaste sig Tilscrldighederne ved en Ex- amen i disse som noget meget afskrækkende, og Adskillige opgive af Hensyn hertil Forsoettet om at begive sig ind paa en Lobebane, for hvilken de baade kunne have Lyst og Talent. De af Commissionens Medlemmer, som sremhcevede disse Hensyn, havde dog ingenlunde vceret af den Anskuelse, at man kunde nedscette de Fordringer, som da stilledes til de her omhandlede Elevers Fordannelse. De ansaae tvertimod den Fordannelse, hvoraf disse scedvanligvis vare i Besiddelse, snarere for at vcere for ringe end for stor. og det var efter deres Anskuelse en Hovedindvending imod den da bestaaende almindelige Forberedelsesexamen, at den med alle de Vanskeligheder, som den frembyder for Eleverne, dog ikke yder en bedre Garanti for en taalelig Fordannelse end den gjor. Det havde derfor voeret Gjenstand for deres Over- veielse, om man ikke skulde kunne finde en Maade, paa hvilten man kunde bevirke ven nodvendige Garanti med mindre Anvendelse af Tid og Bekostning for Eleverne, uden at der blev afknappet Noget af de Fordringer, som stilledes til deres For- dannelse, ja om muligt saaledes, at disse Fordringer bleve stillede noget hoiere. Da en Del af Besværlighederne ved at underkaste sig den almindelige Forberedelses- examen vare knyttede til den Omstændighed, at Examen afholdes i Kjobenhavn, hvorved sor en stor Del ogsaa Forberedelsen til denne Examen drages derhen, maatte sor et vist Antal Elever disse Besværligheder kunne lettes, naar der blev 14* 108 Universitetet 1857—1863. givet dem Adgang til cit underkaste sig en til den almindelige Forberedelsesexamen svarende Examen ved de lcerde Skoler. Der var vel ingen Grund til at betvivle, at enhver af disse Skoler er ndrnstet med et tilstrækkeligt Lærerpersonale til at danne et meget respectabelt Examinationscollegium; og naar et saadant var organiseret i en By, vilde det vcere meget lettere for unge Mennesker fra Byen og dens ncer- meste Omegn baade at forberede sig til Examen og at tage den, udeu at gjore nogen voesentlig Forandring i deres Opholdssted og Stilling; herved syntes det altsaa, som om de Elever, der boe i eller omkring en By med lcerd Skole, vilde vcere hjulpne. Men for denne Ezamens Betydning var det sikkert ikke heldigt, at der indrettedes saa mange Exameuscollegier rundt omkring i Landet, uden at dette ovveiedes ved, at Exameu- ved dem, saaledes som ved selve de lcerde Skoler, frem- traadte som Afslntning af en foregaaende, vel organiseret Undervisning. Det var en saadan, hvortil der iscer var Trang her i Landet, og ethvert Skridt, der sknlde fore til en heldig Udvikling af disse Forhold, maatte iscer vcere rettet imod at bringe en saadan til Uovikling. Dette vilde nu paa ingen Maade skee ved en Foranstaltning som den her omhandlede, hvorved Undervisningen ikke vilde blive berort, medens selve Examens Betydning let kunde blive svcekket. Og Commissionen havde derfor, nanseet den Lettelse, som paa denne Maade kunde ivoerkscrttes for Eleverne, Betænkelighed ved at tiltrcrde denne Foranstaltning. Den her fremsatte Indvending vilde ikke trceffe et andet Forslag, som havde vceret taget nnder Over- veielse i Commissionen, at nemlig Ministeriet stulde kunne indromme saadanne Borgerftoler, som ved en af dertil udvalgte Moend foretagen Undersogelse befandtes med Heusyn til Undervisningsplan, LceVerkrcefler og hele Tilstand at yde sine Elever en hensigtsmæssig og tilstrækkelig Undervisning. Net til selv at afholde under be- horig Control og efter foreskrevne Negler en Afgangsprove for sine Elever, som vilde knnne trcrde istedenfor den almindelige Forberedelsesexamen ved Universitetet i dennes mildere Form. Thi her vilde Examen komme til at optrcede som Afslut- ning af en sleraarig Undervisning, hvorved den vilde vinde i Betydning og blive fri for en Del af den Usikkerhed, som er forbunden med den almindelige For- beredelsesexamen i dens nuvcereude Form. Da Ministeriet vilde have at bestemme, hvilke Skoler en saadan Rettighed knnde tildeles, vilde det herved erholde et be- kvemt Middel til at udmcerke de gode Neal- og Borgerskoler i vore Provindskjob- stceder, til at forlange Undervisningsplanen i disse forbedret, holde et noiere Tilsyn med dem og lidt ester lidt hcrve Undervisningen i dem til'et hoiere Standpunkt. Af Eleverne vilde da uden Tvivl de Fleste indstille sig til en saadan Afgangs- examen, selv om det ved Skoletidens Slutning var aldeles usikkert for dem, om de nogensinde vilde hengive sig til noget af de Studier, hvortil Forberedelfesexamen giver Adgang, og de vilde saaledes opnaae det store Gode, naar de senere besluttede sig hertil, at kuuue spare deu Tid cg Bekostning, som de nu maae anvende paa efter flere Aars Forlsb at lade sig manudueere til Forberedelfesexamen og under- kaste sig denne. At det i mange Kjobstceder i Landet ikke vilde vcere vanskeligt at finde de fonwdne Krcefter for Controllen, knnde ikke betvivles, og man vilde paa denne Maade kunne opfylde bet i Loven af 8de Marts 1856 § i indeholdte Bud, hvorved tydelig tilsigtes, at Afgangsexamen i gode Realskoler skal trcrde istedenfor den almindelige Forberedelfesexamen, et Bud, som det under de ncervcrrende For- hold ellers vilde vcere vanskeligt at opfylde paa en tilfredsstillende Maade for ved- kommende Ministerium. Naar Commissionen ikte havde kunnet tiltroede dette Almindelig Aorberedelsesexmuen. 109 Forslag, da var det ikke fordi den vilde bestride de Grundsætninger, hvorpaa det hviler; men det var klart, at den praetiske Udforlighed af et saadant Forslag var knyttet til den factiske Beskaffenhed af Borgerskolerne i vore Kjobstceder, og at, der- som det strax eller i en ncer Fremtid sknlde kunne ivcerkscettes, inaatte der i vore Kjobstceder findes slere Borgerskoler, som have eller snart vilve faae en saadan Udvikling, at en saa betydelig Opgave fornuftigvis kuute stilles dem. I denne Henseende aufaa kommissionen sig ikke for tilstrækkelig oplyst; hvad den havde kunnet erfare om Borgerskolerne i vore Kjobstceder talte ikke for, at de i Alminde- lighed havde naaet et saadant Udviklingstrin, og det var ikke engang Cominissionen bekjendt, at nogen enkelt af dem havde naaet det. Herom vilde Ministeriet imidlertid vcere istand til selv at fcelde den begrundede Dom, og Cominissionen indskrcenkede sig derfor til at udtale den Anskuelse, at det vilde vcrre en vigtig Opgave for Ministeriet, om det knnde virke til, at vore Borgerskoler ret snart kunde heeves til et saadant Trin, at dette Tillidshverv med Tryghed knude betroes dem, ikke alene for selve Undervisningens Skyld, men ogsaa af Hensyn til de unge Mennesker, som afholdtes fra at gaae iud paa de livsbaner, der ifolge veres Anlceg og Til- boielighed ncermest syntes at vcere dem anviste Med Hensyn til det af Ministeriet opkastede Sporgsmaal „om der maatte vcere Anledning til at lade enkelte af de Anstalter, for hvis Vedkommende Aspi- ranterne vare henviste til den almindelige Forberedelsesexainen. selv afholde deres Adgangsprove", bragte kommissionen i Erindring, at et saadan Forhold allerede bestod tidligere for nogle af de Fag, hvorom her handledes, idet baade den poly- techniske Lcereanstalt og Veterinærskolen selv afholdt en Modenhedsprove. Men dette Forhold blev netop dengang befundet uhensigtsmæssigt og byrdefuldt; man fandt, at de Professorer, som exaniinerede ved denne Prove, ikke egnede sig saa godt for dette Hverv, som Professorerne af det philofophiske Faenltet, hvorved Proven tabte i Betydning, og man fandt desudeu, at det for Lcererne ved Vete- rinærskolen og ved den polytechniske Lcereanstalt var en betydelig Byrde, hvorfra man, da den ikke stod i nogen ncer Forbindelse med deres ovrige Forpligtelser, burde soge at befrie dem. Da disse Hensyn syntes begrundede i Forholdenes Natur og endnu havde deres fulde Berettigelse, kuude Cominissionen ikke tilraade at indrette nogen scerlig Adgangsprove ved de enkelte Anstalter, hvorom der kunde vcere Tale. Da Forholdet for Landboelevernes Vedkommende var ordnet ved Loven af 8de Marts 1856, havde Cominissionen ikke lnnnet tcrnke sig andre Prover, ved hvilke der kuude vcere Sporgsmaal om at opstille den almindelige Forberedelses- exainen som Betingelse for Adgangen, end den i Ministeriets Skrivelse ncevnte Dentisttentainen ved det lægevidenskabelige Faenltet. Det vilde vcrre bekjendt. at denne Proves legale Hjemmel henfortes til Forordningen af 5te September 1794, ifolge hvilken den „som nden at vcere egentlig Lcege har erhvervet sig udmcerket Kundskab og fortrinlig Dnelighed i en eller anden enkelt Del af Lcegekunsten, eller i at helbrede en eller anden Sygdom, kan, naar han ved Amtmandens eller Physiei Vidnesbyrd godtgjor at besidde forncevnie Egenstab, vente igjennem Caneelliet at erholde Tilladelse til at practisere, dog blot i det Diltriet, hvori han boer, og at hans Ret til at foreskrive Lcegemidler indskrcenkes til de Dele, han har bevist sig at vcrre kyndig udi". Som Folge heraf bliver man hos os kuu Taudlcege ifolge Bevilling, og til at erholde denne Bevilling udfordres ifolge Justitsministeriets Resolution, 110 Universitetet 1857—1863. istedenfor Amtmandens og Physici Vidnesbyrd, et Vidnesbyrd fra det lægevidenskabe- lige Facultet for at have bestaaet Tentamen ved dette. Men Adgangen til Tenta- men var ikke fri; den erholdes af Ministeriet for Kirke- cg Undervisningsvcesenet efter Justitsministeriets Begjcering, og Justitsministeriet fremsætter kun en saadan efter at have ladet Vedkommendes Andragende prove af det Kongelige Sundheds- collegium, hvorved iscrr 2 Sporgsmaal ventes besvarede, om der er nogen ^.rang til Tandlceger i det Amt. hvori Ansogeren angiver at ville nedscette stg, og om han har den Grad as almindelig Dauuelse, som ansees nodvendig for at blive Tandlcege. For at besvare delte sidste Sporgsmaal havde Snndhedscollegiet, uaar Ansogeren ikke var Student, ikke havt anden Veiledning end den, som det lunde faae ved bekjendte ^icendS skriftlige Vidnesbyrd, og det var let at indsee, at man herved maatte vcere kommet i Forlegenhed, og kunde have onsket Sporgsmaalet henvist til Asgjorelse af eu anden Autoritet ved Hjcelp af en dertil indrettet Prove, hvor- ved man undgik at maatte afgive et Skjou, som let kunde blive noget vilkaarligt. Eommissionen troede dog ikke, at mau ved at fordre den almindelige Forberedelses- ezamen som Betingelse sor Adgangen til Tandloegetentamen vilde syldestgjore Bestem- melserne i Forordningen af 5te September l 791, hvis Hensigt aabenbart ikte var at fremkalde Specialiftlccger. som sra den tidlige Ungdom bestemme stg sor dette Fag og derester gjennemgaae et regelmcesstgt Studium, men at give saadanne Mennesker, som ad en rent empirisk Vei have erhvervet sig Dygtighed i enkelte Dele af Lægekunsten, Adgang til at udove dercs Kunst paa en lovlig Maade. Forholdene hos os ere nu oasaa saaledes beskafne, at saa godt som Ingen fla eu tidlig Ungdom bestemmer sig til at blive Tandlcege. Med Undtagelse as nogle saa Studenter, for hvilke det scedvanlige medicinske Studium er mislykket, have de, som have indstillet sig til Tandlcegeteutamen, i Reglen vceret Folk, som i ganske hete- rogene Livsstillinger, scedvanligvis i en Alder as omtreut eller endog lu Aar, have fundet Anledning lil at ove Tandlccgekunsten, have viist Anlccg og ^yjt for denne og vundet Tillid i en saa vid Kreds, at de maatte attraae den legale be- myndigelse til at udove den, sorsaavidt en saadan behovedes. ^. en almindelige For- beredelsesexamen har endnu Ingen af dem, der have ons?et at underkaste stg tand- loegetentamen, bestaaet i dersom man nu vilde forlange denne E^amen fom almindelig Betingelse, vilde det hele Forhold blive aldeles forrykket, og en ganste anden ^laese Mennesker end den, som Forordningen soger at hi^lpe og som hidtil har stioebt at benytte sig af den. erholde en Adgang, som den maajkee slet ikke vilde benytte. Da Regjeringeu fordrer eu vis Grad af almindelig Dannelse som betingelse for Tilladelse til at underkaste sig Tentamen, ansaa Commissionen det rigtigt, at der stod en Vei aaben for dem. som ikke vilde eller ikke kunde skaffe trovcerdige Mcends Attester for deres Dannelse, til at aflcegge en Prove. hvorved al Vilkaarlighcd i bedommelsen maatte ansees udelukket, og den almindelige Forberedelsesexameu i deus mildere Form var fuldkomme« tilstrækkelig i denne Henseende. Der var neppe heller nogen tvivl om, at det Kongelige Sundhedscollegium vilde anbesale Enhver. som havde bestaaet denne Examen, til at erholde Bevilling. Men at lutte Adgangen for Enhver, som ikke havde underkastet sig denne Examen, vilde vcere en unodvendig Haardhed, og afskcere Adgangen til Faget for Flertallet af dem, som netop paa Grund af deres naturlige Anlceg sor det og fordi de have vundet Publicums tillid, fogte h.u til det. Almindelig Forberedelsesexamen. 111 Skjondt Universitetet vel, som foran berort, havde voeret repræsenteret i Commissionen ved 2de af dets Lærerpersonale, troede Ministeriet dog, med scerdeles Hensyn til, at den omhandlede Examen i sin nye Skikkelse skulde afholdes ved Universitetet, ikke at burde sorbigaae at give Consistorium Leilighed til at yttre sig over det fremkomne Forflag. Desuden maatte Ministeriet anfee det onskeligst, at endelig Bestemmelse strax, i Forbindelse med Anliggendets Asgjorelse i Hovedsagen, blev tagen om de sorskjellige Punkter ved Provens Form og Afholdelse, som Commissionen efter det ovenfor Bemccrkede havde antaget det rigtigst at ud- scctte Ordningen af, indtil Sporgsmaalet om Examens Indretning i det Hele var afgjort. Om Sagen i det Hele og om disse Punkter i Scrrdeleshed begjcrrede Ministeriet sig derfor under li te April 1 857 Consistoriums Etklcering og Forslag. Consistorium tilstillede derpaa uuder 2Zde Mai ncestester Ministeriet en as Examenscomiteen ved den almindelige Forberedelsesexamen afgiven Erklæring og ledsagede denne med sine egne Pttringer over Sagen. Examenscomiteeu gjorde forst med Hensyn til Afholdelsen af Examen i den af Comiteen foreslaaede Skikkelse opmcerksom paa, at, endfkjondt den strengere og mildere Examen ikknn skulde betragtes som to Former af samme Examen. vare de dog i Virkeligheden to sorskjellige Examina faavel med Hensyn til Exami- nationsfagene som i Henseende til Fordringerne, der skulde gjores i de eukelte Fag. Efter Comiteens Mening vilde det allerede af denne Grund vcere rigtigt at afholde dem hver for sig, men ydermere blev dette novvendigt, fordi den strengere Prove var foreflaaet indrettet paa samme Maade som Afgangsexamen for Realdisciple ved de lcerve Skoler, hvoras vilde folge, at den maatte afholdes over de samme skriftlige Opgaver som ved Skolerne, altsaa dens skriftlige Del til samme Tid som ved Skolerne. Examenscomiteen soreflog derfor at afholde de to sorskjellige Pr o ver as den almindelige Forberedelsesexamen til sorskjellige Tider i samme Examenstermin og to Gange aarlig i de scedvanlige Exainenstider ved Universitetet, uagtet Realafgaugsexamen ved Skolerne ikkun foretages en Gang om Aaret. Forsaavidt det i Commissionsbetcenkningen var foreflaaet, at begge Prover af- holdtes as samme Examenscomite, saa Comiteen heri en Betryggelse for, at det rette Forhold imellem Fordringerne ved begge Prover overholdtes, medens den paa den anden Side ikke skjonnede, at der for at have en scelles Examenscomite var nogen Hindring i den Omstændighed, at Proverne i Indhold bleve sorskjellige. Kun ansaa Comiteen det for nodvendigt, at den hidtilværende Examenscomite ved den almindelige Forberedelsesexamen, der bestod af 4 Medlemmer (en Examinator i Historie og Geographi, en i Mathematik, en i det tydske (og latinske) og en i det franske Sprog) forstærkedes med 3 Medlemmer: en Examinator i det engelske Sprog, en i Naturlcere og en i Naturhistorie. Ved dette Forflag forudsatte Comiteen, at to af Examinationscomiteens Medlemmer ligesom hidtil vilde findes villige til at overtage Bedommelsen as Udarbejdelserne i Modersmaalet. Fremdeles soreflog Comiteen, at den mundtlige Examen fremdeles, som hidtil blev holdt uden Censorers Tilstedeværelse. Herved oversaa Comiteen vel ikke, at en Censors Tilstedeværelse i Almindelighed maatte ansees for en Betryggelse mod en mulig Bilkaarlighed. Men i ethvert Fald forekom det Comiteen, at en Censors Ncerv«relse var mindre nodvendig ved Universitetets Examina end ved en Skole- examen, hvor Loererne examinere deres egne Disciple. Men hvad der isoer gjorde Comiteen det betoenkeligt at sorcflaae Brugen af Censorer var den betydelige Udgift, 112 Universitetet 1857—1863. som dermed vilde vcere forbunden, og som, ligesaavelsom Honoraret for Elimi- nationen. maatte dcekkes af Examensgebyret. Hertil kom, at det, naar alene Universitetets Professorer stalde brugeS soni Censorer, ikke vilde kunde nndgaaes, at flere Lcerere maatte blive Censorer i Fag, som ikke vare deres egne, hvorved den tilsigtede Betryggelse ved Forandringen endel vilde tabe sig. Hidtil var der isolge Universitetets Sportelreglemeut betalt 6 Rd. i Jndtegningsgebyr ved den almindelige Forberedelsesexamen, hvoras Nd. tilfaldt de examinerenve Professorer, l Nd. Pedellerile til lige Deling og 2 Ndlr. den academifke Fond. Der tilfaldt faaledes enhver af de tre examinerende Professorer I Ro., som omtrent blev 3 Mk. for hvert Fag, hvori der examineres, hvilket Honorar syntes at vcere ret passende. Ved den soreslaaede Forandring af Examen vilde dette Forhold, hvad Proven i den mildere Form angik, blive uforandret. Bed Proven i den strengere Form vilde der blive at examinere eller at tildele Character i l0 Fag. og Honoraret til de examinereude Professorer, bestemt efter samme Maalestok som ved den forhen- værende Examen, vilde, efter Comiteens Mening, passende kunne scettes til 5 Rd. Med Tillceg til Andelen til Pedellerne og den academifke Fond vilde Indtegnings- gebyret saaledes blive for Examen i den mildere Form, som hidtil, L Nd. og for Examen i den strengere Form 8 Nd. I Forbindelse hermed henstillede Examens- comiteen, i Betragtning af at der vilde tilflyde den academifke Fond et rundeligt Belob i Forhold til Udgifterne, som Universitetet fik at bestride ved Examens Afholdelse, at uedscette Fondens Andel til l Nd., saa al Gebyret for begge Prover blev hen- holdsvis 5 og 7 Nd. Med Hensyn endelig til Character beregn ingen og hvad der skal udfordres til at bestaae Examen antog Examenscomiteen, at alle Bestemmelser i denne Henseende burde vcere ens sor den almindelige Forberedelsesexamen i den strengere Form og den anordnede Nealafgangsexamen ved Skolerne, ved hvilken navnlig Udfaldet af Examen betegnes med „Bestaaet" eller „Ikke bestaaet", saaledes at „Bestaaet" kan gives Tillcegget „med Udmccrkelse". Ved den hidtil gjceldende almindelige Forberedelsesexamen betegnedes Udfaldet af Examen for dem. der have bestaaet, ved ^ Grader: lste Character med Udmcerkelse, lste, 2den og 3die Character, Comiteen henstillede til Over- vejelse, om ikke, saafremt Neglerne for Afgangsexamen for Nealdisciple bleve gjorte anvendelige ved Examen i den strengere Form, samme Characterbetegnelse burde folgeS ved Exameu i den mildere Form. Consistorium fandt Cominissionens Forslag om Forberedelsesexamens frem- tidige Indretning lilftrcekkelig begrundet og hensigtsmæssigt, og, sorsaavidt el af CommisfionenS Medlemmer, som ovenfor paa sil Sted bemcerket, havde foreslaaet Optagelsen af en kort Udsigt over den almindelige Verdenshistorie imellem de For- dringer, der sknlve stilles til Examinanderne ogsaa ved Forberedelsesexamen i dens mildere Form, sluttede Ccnsistorinms Majoritet (8 mod 6) sig til CommissionenS Flertal, som ikke havde kunnet tilraade denne Udvidelse. Ligeledes tiltraadte Consistorium de af Examenscomiteen med Hensyn til Anord- ningen i Enkelthederne af Examen fremsatte Forslag. Kuu sorsaavidt Examenscomiteen havde henstillet at formindske den academnl'e Fonds Andel af Examinationsgebyret til I Nd. for hver Examinand, kunde Confistorinm ikke tilraade dette, da Om- kostningerne ved Examens Afholdelse stadig stige og navnlig vilde foreges ved dens Afholdelse i to forskjellige Prover. Ministeriet fandt, ligesom Consistorium, saavel Commissionssorslaget i det Almindelig Forberedelsesexamen. 113 Hele. som de fra Examenscomileen fremkomne Detailforslag, hensigtsmæssige og egnede til allernaadigst at blive approberede. Ministeriel havde derfor kun Anled- ning til i sin allerunderdanigste Forestilling om Sagen scerligt at yttre sig om folgende ganske faa Pnnkter. Den af CommissionenS Minoritet foreslaaede Udvidelse af Fordringerne i Historie ved Examen i dens mildere Form faa Ministeriet ligesaalidt dennegang Grund til at gaae ind paa, som det i sin Tiv havde kunnet anbefale et lignende Forslag, der fremkom under de Forhandlinger, som forudgik den Kongelige Resolution as 3die October 1850 om nogle Forandringer i den almindelige Forberedelses- examen, see „Meddelelserne" om Univ. 1849 — 56, S. 217. Forsaavidt Commissionen, som foran bemcerket, havde henstillet, om der kunde tilstaaes dem, der ved en af de offentlige Realskoler i Hertugdommet Slesvig, Holsten eller Lauenborg have underkastet sig en Asgangsexamen, en almindelig Fritagelse fra dcn almindelige Forberedelsesexamen, var der allerede om en saadan Fritagelse fra den hidtil gjoeltende Forberedelsesexamen i Lobet af Aaret 1857 indkommet et Andragende fra Ministeriet for Hertugdommet Slesvig, og, efterat Brevvexling om Sagen havde vceret fort med samtlige paagjceldende Ministerier, var Fritagelsen forelobig blevet indrommet dem, der havde taget Asgangsexamen for Realvisciple ved de lcerde Skoler i Hertugdommet Slesvig. Saaloenge der imidlertid ikke var vunden nogen bestemt Erfaring om, hvorledes og navnlig nnder hvilke Former med Hensyn til Controllen af Pioverne Realafgangsexamen dersteds vilde blive afholdt, maatte Ministeriet ansee det utilraadeligt at give nogen Regel herom i Forbindelse med de Bestemmelser, som vilde voere at give om den almindelige Forberedelsesexamen. Endelig erindrede Ministeriet i Henseende til Characterberegningen, at det ved allerhoieste Resol. af 2den Septbr. 1855 § 6 (see „Meddelelserne" om det lcerde Skolevæsen 1849-5K, S. >83) blev allernaadigst overladt til Ministeriet selv at give de noermere Regler i denne Henseende for Asgangsexamen sor Realdisciple ved de lcerve Skoler. Disse vare kun givne forelobig og Ministeriet agtede, faasnart Ordningen af den almindelige Forberedelsesexamen i Hovedsagen var afgjort, efter noermere Brevvexling med Confistorium at foge disse endelig fastsatte. Under disse Omstændigheder maatte Ministeriet ansee det for onskeligst. at Samme be- myndigedes til at fastsatte Detailbestemmelserne for Characterberegningen ved den almindelige Forberedelsesexamen i dens forandrede Skikkelse. Efterat Ministeriet, i Henhold til alt Foransorte havde foredraget Hans Majestcet Kongen Sagen, behagede det Allerhoistsamme under 17de Juli 1 8 5 7 at bifalde Ministeriets allerunderdanigste Indstilling, hvor- paa der under 1ste August noest efter af Ministeriet blev udfoerdiget solgeude Bekjendtgjorelse anga aende en forandret Indretning af den ifolge Kongelig Resolution as 7de September 1838, sammenholdt med Kongelig Resolution af ? die October 1850, anordnede almindelige Forberedelsesexamen ved Kjoben havns Universitet: Paa Ministeriets allerunderdanigste Forestilling har det behaget Hans Maje- stcet Kongen under 17de f. M. allernaadigst at approbere folgende Bestemmelser om en forandret Indretning af den ifolge Kongelig Resolution af 7de September 1838, sammenholdt med Kongelig Resolution af 3die October 1850, anordnede almindelige Forberedelsesexamen ved Kjobenhavns Universitet, nemlig: Universitets-Meddelelser. 15 114 Universitetet 1857 — 1863. § 1. Der skal ved Kjobenhavns Universitet, ligesom hidtil, afholdes en almindelig Forberedelsesexamen, som de have at underkaste sig, der agte at indstille sig til Optagelse som Elever ved den Kongelige Beterincer- og Landbohoiskole eller til en af de folgende Examina: juridisk Examen for Ustuderede, fuldstændig Veterincerexamen. pharmaceulisk Examen. polytechmsk Examen, suldstoenbig Forst- examen og den forenede Lanbmaaler- og Landinspeclorexanien. For denne Forberedelsesexamen fritages de, som enten have underkastet sig en af de Examina i Kongeriget Danmark, der give Adgang til at indskrives ved Kjobenhavns Universitet, eller erholdt Modenhedsbevis fra en lcerd Skole i Hertug- dommerne SleSvig, Holsten eller Marienborg, eller underkastet sig den ved Kongelig Resolution af 2den September 1855 (Bekjendtgjorelfe af 18de s. M.) anordnede Afgangsexamen for Nealdisciple, eller bestaaet Ofsicersexamen ved det Kongelige Landcadet- eller Socadetacademi i Kjobenhavn eller Adgangsexamen ved den Konge- lige militcere Hoissole sammesteds. § 2. For dem, der ville indstille sig til Optagelse som Elever ved den Kongelige Veterincer- og Landbohoiskole eller tage juridisk Examen for Ustuderede eller den fuldstændige Veterincerexamen eller pharmaceulisk Examen, afholdes den almindelige Forberedelsesexamen, som hidtil, efter Bestemmelserne i den Kongelige Resolution af 7de September 1838 (Bekjendtgjorelse af I^de ncestefter), sammenholdt med Kongelig Resolution af 3die October 1850 (bekjendtgjort under 1<)de ncestefter). Overensstemmende hernied bliver der ved denne Prove at give en skriftlig Opgave i Modersmaalet, enten Dansk eller Tydsk, eg at examinere blot mundtlig i folgende Fag: a) Geographi og Fædrelandets Historie, d) Arithmetik og Geo- metris, e) Tydsk eller, hvis Modersmaalet er Tydsk, Dansk, samt 6) for Phar- maceuterne tillige scerlig i Latin. § 3. For dem, der ville indstille sig til polytechnisk Examen eller til suld- stcendig Forstexamen eller til den forenede Lanvmaaler- og Landinspectorexamen, afholdes den almindelige Forberedel.seSexamen, saavel med Hensyn til det Omfang af Kundskaber, der skal fordres, som til Provernes Antal og Beskaffenhed, paa samme Maade som den ved Kongelig Resolution as 2den September 1855 (bekjendt- gjort under 18de ncestester) anordnede AfgangSexamen for Realdisciple ved de lcerde Skoler i Kongeriget Danmark, bog at Stilproven i Engelsk saavelsom Proverne i Skrivning og Tegning, nied Undtagelse af den mathematilke Tegneprove, bortfalde. Gjenstandene for Examen og Proverne blive faaledes foigende: a) Moders- maalet, Dansk eller Tydsk, hvori Proven er alene skristlig over to Stileopgaver, d) Tydsk, eller for dem, hvis Modersmaal er Tydsk, Dansk, hvori Proven anstilles dels skriftlig ved en let Stil dels mundtlig, e) Fransk, alene mundtlig. 6) Engelsk, alene mundtlig, e) Historie, alene mundtlig. 5) Geographi (physisk og politisk Jordbeskrivelse tillige de uundværligste Scetninger af den mathematiske Geographi) alene mundtlig. A) Mathematik, hvori Proven anstilles dels skriftlig over tre Op- gaver (i practisk Regning. Arithmetik og Geometri) og ved en Tegneprove, bels mundtlig, k) Naturlcere, alene mundtlig, i) Naturhistorie, alene mundtlig. H ^1. Den, der har bestaaet Examen efter foranstaaende tz 3, opnaaer derved tillige samme Ret og Adgang, som Aslceggelsen as Examen efter K 2 giver, bog al de, som ville indstille sig til pharmaceulisk Examen, soruden have at underkaste sig den for Pharmaceuterne bestemte soerlige Prove i Latin. Bil Nogen, der har underkastet sig Forberedelsesexamen efter § 3, indstille Almindelig Forbercdelsesexamm. 115 sig til den mere omfattende Examen efter § I, maa han tage denne fuldstcendig, uden at nogen Lettelse i Proven kan tilstaaes ham, fordi han alt har bestaaet Examen under dens anden Form. tz 5. Den almindelige Forberedelsesexamen afholdes to Gange om Aaret i de scedvanlige Examenstider for Universitetet. Examen i begge dens Former fore- tages af en dertil dannet Comite, der skal bestaae af solgende Universitetslærere: en i Historie, en i Mathematik, to eller tre i de levende Spog. en i Naturhistorie og en i Naturlcrre. Examenscomiteen fastsoetter selv Opgaven til den skriftlige Del af den i § 2 ommeldte Prove. hvorimod de skriftlige Opgaver til Examen efter § 3 blive fra Ministeriet for Kirke og Undervisningsvoefenet at give paa den i den Kongelige Resolution af 2den September 1855 (bekjendtgjort under 18de noestefter) § 7 forestrevne Maade, faaledes at Opgaverne altfaa ved den Examen, der afholdes ved Universitetet i Juni Maaned. blive de samme som ved Afgangs- examen for Realdisciple til samme Tid ved de lcrrde Skoler. Den mundtlige Examination ved begge Prover udfores af Comiteens Medlemmer, af Enhver for sit Fags Vedkommende ligesom hidtil, uden at nogen Censor er tilstede. Comiteen voelger hvert Aar af sin Midte en Formand, der uden Godtgjorelse besorger Alt, hvad der henhorer til Examens regelmæssige Afholdelse. § 6. I ethvert Specialfag betegnes Udfaldet af Proven sden mundtlige og skriftlige tilsammenlagte, sorsaavidt begge finde Sted) ved en af Charactererne: Udmcerketgodt, Megetgodt, Godt, Temmeliggodt, Maadelig, Slet. Udfaldet af hele Examen betegnes alene ved Udtrykket „Bestaaet" eller „Ikke bestaaet", faaleves at „Bestaaet" kan gives Tillceget „med Udmcerkelse". Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvcesenet har at give de ncermere Bestemmelser om, hvad der ved Examensproverne i de enkelte Fag skal fordres for at have bestaaet Examen. Udfaldet af den Pharmaceuterne foreskrevne Prove i Latin bedommes fcerskilt og tilkjendegives ligeledes ved et „Bestaaet" eller „Ikke bestaaet". Efter afholdt Examen meddeles der af Examenscomiteens Formand enhver Examinand et skriftligt Vidnesbyrd om, hvorleves han har fulbendt den. I dette anfores for Pharmaceuterues Vedkommende fcerskilt Bedommelsen af Proven i Latin. § 7. Ved Indtegningen til Proven betaler Enhver, der agter at indstille sig til Proven ester foranstaaende § 2, i Examensgebyr, ligesom hidtil 6 Rd., og Enhver, som vil underkaste sig Examen efter § 3, 8 Rv. § 8. I den her forestrevne Form afholdes Examen forste Gang i Juni Maaned 1858. De. der forend dette Tidspunkt have underkastet sig den alminde- lige Forberedelfcsexamen, saaledes som den hivtil har vceret anordnet, beholde den derved vundne Ret og Adgang til hoiere Undervisningsanstalter og Fagexamina. § 9. De hidtil for den almindelige Forberedelfesexamen ved Universitetet gjceldende Bestemmelser blive, forfaavidt de ikke v^d ncervcerende nye Anordning af Examen ere forandrede eller ophcevede, fremdeles ved Magt. Hvilket herved bekjendtgjores til Esterretning for alle Vedkommende. — Characterbe regningen ved Examen. I Henhold til den Mini- steriet ved Bekjendtgjorelsen af Iste August 1 857 H 6 givne Bemyndigelse fast- satte Ministeriet, efter Brevvexling med Examenscomiteen, ved Skrivelse af 2Ide Juni 1858 (til Formanden for Examenscomiteen), at de Regler, der 15* 116 Universitetet 1857—1863. ved de i Aarene 1856 og 1857 ved de lcerde Skoler eller Privatskolerne af- holdte Afgangsexamina for Rcaldifciple forelobig havde vcrret lagte til Grund med Hensyn til Characterberegningen og hvad der skal fordres i de enkelte Fag for at bestaae Examen*), skulde fslges ved den da ncermest forestaaende alinindelige For- beredelsesexamen af den strengere Grad. dog med den Forandring, som var en Folge af, at der ved denne Prove kun gives 10 Characterer, og iovrigt med efternoevnte ncermere Modificationer: 1) at „Maadelig", ligesom hivtil ved Forberedelsesexamen, vedbliver at vcere den laveste Character, og at den Prcestation, hvilken denne Character ikke kan til- deles, betegnes med „Nul". 2) at en Examinand, som i en enkelt Rubrik ikke kan opnaae nogen Character, ansees ligesom hivtil ved Forberedelsesexamen for umoden, dog saaledes, at dette Sidste ikkun gjcelder den definitive Character for hvert enkelt Fag, ikke derimod Characterbestemmelsen ved Sammenligning af Specialcharactererne for flere (skrift- lige eller mundtlige) Prover. hvorved der kan tildeles Examinanden samlet Cha- racter, uagtet han har faaet Nul for en af de specielle Prover og Nul i saa Fald bliver at regne for 23 Points. 3) at der (som en Folge af. at der ved Examen kun gives 10 Characterer) til at bestaae Examen fordres som Minimum Summen af 5 Godt og 5 Temmeliggodt — 30 Points, men til at bestaae Examen med Udmcerkelse ikkun Summen af 5 Udmcerketgodt og 5 Megetgodt — 75 Points. Med Hensyn til Forberedelsesexamen af den lavere Grad bestemte Ministeriet tillige, at der for Characterberegningen skulde folges de for Forberedelses- examen i dens celdre Form ved Ministeriets Skrivelse af 30te Mai 1 850, Post 4*5), for de Examinander, der have 6 Characterer, givne Regler, dog med den Forandring, at der til at bestaae Examen med Udmærkelse ikkun fordres Summen af 3 Udmcerketgodt -i- 3 Megetgodt — 45 Points. Disse Regler for Charactererne ere ved de i de paafolgende Aar afholdte Examina fulgte, dog med Ministeriets dertil udtrykkelig hver Gang meddelte Samtykke. — Anordning af en sceregen Prove i Latin for Pharmaceuter umiddelbart for den pharmaceutiske Examen. Da det ikke fjelden hcender, at pharmaceutiske Examinander ved Forberedelsesexamen ikke bestaae i Latin, ssjondt de iovrigt komme igjennem Examen. og at de da for ikke at nodes til Uvscettelse af den pharmaceu- tiske Examen et helt Aar andrage paa en extraordincer Prove i Latin, indstillede Formanden for Commissionen til Afholdelse af Forberedelsesexamen, at ))er foruden den scedvanlige Prove i dette Fag i Forbindelse med den almindelige Forberedelses- examen stedse maatte afholdes en anden, nafhcengig af denne, umivdelbart for den pharmaceutiske Examen, hvorom den fornodne Bekjendtgjorelfe maatte fkee af Examenscommisfionen. Dette bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af 18de April 1 863. *) See Ministeriets Skrivelse af 26de Juni 1856, „Meddelelser" om det lcerde Skolevcrsen, S. 199—200. *») See „Meddelelser" om Univ. 1849—56. S. 219-220. Almindelig Forberevelsesexcinien. 117 Ncermere Bestemmelse af Fordringerne ved den ved Universitetet anordnede almindelige Forbere delsesexamens lavere Grad. Med Hensyn til den ved Universitetet anordnede almindelige Forberedelses- examens lavere Grad, ved hvilken der ifolge Beljendtgjorelsen af Iste August 1857 § 2, jfr. § 6, anstilles en skriftlig Piove i Modersmaalet, enten Dansk eller Tydsk, og en mundtlig Examination i Geographi og Fædrelandets Historie, Arith- metik og Geometri, Tyds?, eller, hvis Modersmaalet er Tydsk, Dansk, samt for Pharmaceuter tillige en sccrlig Examination i Latin, henledede Ministeriet i Skrivelse af 30te Juni '.860 til Consistorium Opmærksomheden paa det ønskelige i, at For- dringerne i disse Examinationsfag ncermere bleve bestemte til Vejledning saavel for Examinatorerne som Examinanderne. De hidtil gjceldende Negler i saa Henseende fandtes spredte i Bekjendtgjorelse af I4de September 1838, UniversitetSdirectionens Skrivelse af 3l>te April 1839 og Bekjendtgjorelse af 10de October 1850. hvilke Bestemmelser derhos indskrænkede sig til at angive Beskaffenheden af den skriftlige Opgave i Modersmaalet og hvad der udfordredes ved Latinproven for Pharmaceuterne, medens Skrivelsen af 30te April 1839 i Almindelighed forudsatte, at der i de for- skellige Fag — Historien indskrænket til Fcedrelandets Historie, jfr. Bekjendtgjorelse af 14de September 1838 Z 2 — kunde fordres omtrent samme Kundskaber som ved den da bestaaende Examen artium. Til en Bestemmelse af Fordringerne i de enkelte Fag ved den almindelige Forberedelsesexamens lavere Grad syntes der Ministeriet at vcere saamegen storre Anledning, som Bekjendtgjorelse af 28de Mai 1859 5) indeholder omstcendelige Forskrifter om Fordringerne ved den til den oven- ncevnte Examen svarende Afgangsexamen ved Nealskolerne. og det formentlig vilde vcere hensigtsmæssigt at lcegge disse Forskrifter til Grund ved den ved Universitetet anordnede Examen med de Modificationer, som navnlig Bestemmelserne i Bekjendt- gjorelse af 14de September 1838 H 2, at Proven skal vcere indskrcenket til Fcedre- landets Historie, og i Bekjendtgjorelse af 10de October 1850 om Afskaffelsen af den skriftlige Prove i Historie, gjorde nodvendige. Ministeriet anmodede derfor Consistorium om at tage dette Anliggende under Overvejelse og, efter desangaaende at have indhentet Betcenkning fra Examenscomiteen ved den almindelige Forberedel- sesexamen, at afgive Erklcering og Forslag i Sagen, I denne Anledning tilstillede Consistorium under 5te Februar 1861 Ministeriet en fra bemeldte Ezamenscomite indhentet Erklcering og bemcerkede i Almindelighed, at Consistorium ganske maatte dele Ministeriets Formening om det Hensigtsmæssige i, at Fordringerne i de enkelte Fag ved den ovenncevnte Examen ncermere bestemtes, og at Bestemmelserne i Bekjendtgjorelse af 28de Mai 1859 i denne Henseende lagdes til Grund, og da Comiteens Fodslag i det Vcesentlige gik ud fra den samme Forudfcetning, kunde Consistorium i det Hele tiltrcede dette Forslag, dog med nogle enkelte Modificationer. I Modersmaalet foreslog nemlig Comiteen, at der skulde gives en skriftlig Opgave af saadant Indhold, at ethvert dannet Menneske ved egen Eftertanke vilde kunne besvare den. Consistorium havde tidligere under de Forhandlinger, som gik forud for Bekjendtgjorelfen af 10de October 1850, i Skrivelse af 12te Januar samme Aar udtalt sig for, at der maatte foretages en Forandring i denne mindre heldige Be- *) See „Meddelelserne" om det lcrrde Skolevcesen 1849—56, S. 184—187, Note. 118 Universitetet 1857—1863. tegnelsesmaade, der er hentet fra Bekjendtgjorelse af 14de Septbr. 1838 § 2. Der blev imidlertid ikke dengang af Consistorium stillet noget bestemt Forflag til en anden Formulering, idet der i Consistorium vare delte Meninger, om det maatte ansees for rigtigst at afskaffe den almindelige skriftlige Opgave i Modersmaalet eller den skriftlige Opgave i Historie, hvorfor ogfaa Bekjendtgjorelse af 10de October 1850, der gav den sioste Anskuelse Fortrinet, indskrænkede sig til at bestemme, at den skriftlige Opgave i Historien skulde falde bort, fee „Meddelelserne" om Univ. 1849-56 S. 218. Derimod havde saavel Bekjendtgjorelse af 18de Septbr. 1855 § 5 a. jfr. Bekjendtgjorelse af Iste August 1857 tz 8, som Bekjendtgjorelse af 28de Mai 1859 § I kl, i deres Angivelse af den almindelige Stileopgaves Character fraveget den i Bekjendtgjorelse af 14de September 1838 § 2 indeholdte Betegnel- sesmaade og isteden derfor fastsat, at den skal bestaae i en fri Behandling af et Wmne, der ligger indenfor den Forestillingskreds, som Skolen og Livet kan have udviklet hos Disciplen. Da disse Udtryk imidlertid ikke ganske passede for den ved Universitetet anordnede Examen. henstillede Consistorium. om ikke folgende Formu- lering maatte vcere at foretrcelke: „I Modersmaalet, enten Dansk eller Tydsk, be- staaer Proven, som alene er skriftlig, i en fri Behandling af et 5-Emne, der ligger indenfor den Forestillingskreds, som de, der underkaste sig denne Examen. bor have tilegnet sig," eller „som de, der underkaste sig denne Examen, forudsattes at have tilegnet sig efter deres Gennemsnitsalder og den Undervisning, de i flere Retninger have modtaget". Med Hensyn til Fordringerne i Geographi asveg Examenscomiteens For- flag navnlig forsaavidt fra de tilsvarende Bestemmelser i Bekjendtgjorelse af 28de Mai 1859 § l «, som deri alene henvistes til Munthes Geographi ved Velschow, som angivende det Omfang, i hvilket Fordringerne ved Examen ville blive stillede, ikke derimod tillige til Rimestads mindre Geographi, der i Bekjendtgjorelsen as 1859 er ncevnt jccvnsides med den forstncevnte Lcrrebog. Comiteen anfoite for denne Afvigelse, at disse Lcerebogers Omfang var altfor ulige og RimestadS mindre Geographi altfor ufuldstændig, til at et Valg mellem den og Munthes Geographi ved Velschow burde tilstedes. Den sidstncevnte Lcerebog havde hidtil stedse vceret lagt til Grund ved denne Examen og Geographien havde altid vceret det Fag. hvori Præ- stationerne havde vceret meest tilfredsstillende. Skjondt Consistorium ikke miskjendte Vcegten af disse Grunde, dristede Samme sig dog ikke til, efterat Bekjendtgjorelse af ,859 havde givet Valget mellem disse to Lcereboger, at andrage paa Udelukkelsen af den mmdst omfattende af disse med Hensyn til den ved Universitetet anordnede Examen, og antog derfor, at Comiteens Forflag med Hensyn til de Lcereboger, som angive Fordringernes Omfang, burde forandres i Overensstemmelse hermed. Hvad angik Fordringerne i Fcedrelandets Historie, Arithmetik. Geometri. Tydsk, og i Latin for Pharmaceuterne sluttede Comiteens Forflag ,ig l det Vcesentlige til Indholdet af Bekjendtgjorelse af 28de Mai >859. dog med nogle Lempelser for Arithmetikens og Geometriens Vedkommende, og Constltorium kunde ganske tilttcede Comiteens Forslag i saa Henseende, kun at det ved Tydsk som Examinationsfag maatte tilkjendegives, at der i det tilsvarende Examinationsfag Dansk for dem, hviS ModerSmaal er Tydsk, vilde blive stillet lignenve Fordringer. Med disse Bemcerkninger indstillede Consistorium, at der maatte udgaae en Bekjendtgjorelse om Fordringerne i de enkelte Examinationsfag ved den omtalte Examen. Almindelig Forberedelsesexameu. 119 Med Hensyn til, at Opgaven i Modersmaalet ved Examens lavere Grad var bestemt ved Kongelig Resolution as 7de September 1838 (Bekjendtgjorelse Ilde s. M.) og den af Consistorium soreslaaede Forandring i Forskriften om denne saaledes ikke lod sig soretage uden dertil erhvervet allerhoieste Tilladelse, nedlagde Ministeriet allerunderdanigst Forestilling om den fornodne allerhoieste Bemyndigelse hertil, hvilken ved Kongelig Resolution af 1ste Marts 186 1 blev Ministeriet allernaadigst meddelt. Derester lod Ministeriet udgaae folgende Bekjendtgjorelse af 12te Marts 1861 angaaende Fordringerne ved den ved Kjobenhavns Universitet anordnede almindelige Forberedelsesexamens lavere Grad: Ved den ifolge Bekjendtgjorelse as Iste August 1857. sammenholdt med Be- kjendtgjorelserne af 14de September 1838 og I9de October 1859, ved Kjobenhavns Universitet anordnede almindelige Forberedelsesexamens lavere Grad blive Fordrin- gerne i de enkelte Fag solgende: 1) I Modersmaalet, enten Dansk eller Tydsk, bestaaer Proven, som alene er skriftlig, i en fri Behandling af et AEmne, der ligger indenfor ben Forestillings- kreds, som de, der underkaste sig denne Examen, bor have tilegnet stg. 2) I Historie krceves en klar og temmelig suldstcendig Udstgt over Fædre- landets Historie esler en Lcerebog, som ikke blot giver en nogenlunde fyldig Frem- stilling af Statshistorien eller de ydre politiske Forholds Historie, men tillige med- deler et Overblik over Statens og Folkets indre Forfatning og dennes Udvikling efterhaanden (saasom ester Allens Lcerebog i Danmarks Historie til Skolebrug, hvilken dog er ndforligere i den indre Forfatnings Historie, end der udfordres). 3) IGeographi skal Overhoringen omfatte physisk og politisk Jordbeskrivelse (omtrentlig i samme Omfang som Mnnthes Geographi ved Velschow eller Rimestads mindre Lcerebog i Geographi) tilligemed de uundvcerligste Scetninger af den malhe- matifke Geographi. 4) I Arithmetik sordres et klart Begreb om de elementcere Regnings« operationer med positive og negative, hele og brudne, rationale og irrationale Tal. Derhos forlanges L>velse i at lose simplere Ligninger af forste Grao med een ube- kjendt Storrelse, samt Bekjendlskab med Loganthmer og Bvelse i at bruge dem. Bogstavbetegnelsen og de sædvanligste Transformationer af Bogstavudtryk bor vcere saavidt invovede, som det til en tydelig Forstaaelse af ovennccvnte Indhold er nov- vendigt. 5) I Geometri forlanges Plangsometri i scedvanlig Udstrcekning. 6) I Tyd sk, eller for dem, hvis Modersmaal er Tydsk, i Dansk, krceves, at Examinanden med Lethed og Sikkerhed kan sorstaae og overscette jcevu Prosa, og at han er i Besiddelse af det almindelige Ordforraad og har antagelig Fasthed i GrSMWukens hovedregler. 7) Bed den scerskilte Prove i Latin for Pharmaceuter forlanges, at Exami- nanden har ordentlig lcest en lille Lcesebog sor Begyndere, til Indovelse af Gram- malikens Hovedregler, navnlig for den almindelige regelmæssige Boining, og til Erhvervelse as det almindeligste Ordforraad, samt saameget, som svarer til 16 Sider i en Teubners Stereotypudgave as en let latinsk Forsatter, saasom Cornelius Nepos, Justinus, Eutrcpius. Bed Proven overhores saavel i Lcesebogen som i den lceste Del as en Forfatter. 120 Universitetet 1857—1363. Forskjellige Bestemmelser og Dispensationer, vedkommende den almindelige Forberedelsesexamen. — I Anledning af et fra en Seminarist og Lcerer ved den hoiere Bonde- fkole i Dalby indkommet Andragende om al optages som Landinspectorelev ved Landbohoiskolen uden at underkaste sig den foreskrevne Forberedelsesexamen begjcerede Indenrigsministeriet sig Kirke- og Undervisningsministeriets Hminger, om de af Andrageren aflagte Prover kunde crqvivalere den almindelige Forberedelses- examen i dens strengere Form. I denne Anledning erklcerede Kirke- og Under- visningsministeriet i Skrivelse as 23de Juni 1862, at bet reiste Sporgsmaal antoges at maatte besvares bekræftende. — Ved Ministeriets Skrivelse af 9de Januar 18 5 8 blev det Examens- commissionen meddelt, at Justitsministeriel havde tilladt, at en Examinand, der havde underkastet sig Forberedelsesexamen for Veterinærer, men agtede at for- berede sig til pharmaceutisk Examen, maatte ved Forberedelsesexamen lade sig prove scrrskilt i Latin saaleves at den Character, han derfor opnaaede, maatte lcegges til de ham tidligere ved Forberedelsesexamen tildelte Characterer. — Ved Ministeriets Skrivelse af 17de Februar 1863 blev det tilladt, at en af en Examinand aflagt Prove i Latin maatte tages for gyldig, uagtet han havde opgivet Danica, istedenfor en Lcesebog. — Ved Ministeriets Skrivelse af 26de Mai 1859 blev det bevilget en Examinand, der skulde optages soin Elev ved den Kgl, Veterincer- og Landbo- hoiskole, at han maatte ved den almindelige Forberedelsesexamen proves i Engelsk istedenfor i Tydsk. — Et Andragende fra en Pharmaceut om at blive omexamineret i Mathe- matik blev ved Ministeriets Skrivelse af I3de Juni 1862 afslaaet. — Fritagelse for at tage Forberedelsesexamen blev ved Ministeriets Skrivelse as 17de Juni 18 58 bevilget en Examinand, der havde gjennemgaaet Odense Cathedralskoles 4de, 5te og 6te Klasse og, eflcr at have underkastet sig 6te Klasses Hovedexamen, i et Aar havde deltaget i 7de Klasses Undervisning. — En Examinand, der vilde indstille sig til juridisk Examen sor Ustuderede, blev det, da han fra sit 6te til 15de Aar havde fuldstcendig gjennemgaaet et Skole- cursus og nied hoederligt Udfald bestaaet Examen ved en Realskole, som ikke syntes at staae tilbage sor de Realskoler, hvilke der i Medfor af Bekjendtgjorelsen af 28de Mai 1859 kan meddeles Tilladelse til at afholde en Afgangsexamen, ved Ministeriets Skrivelse af 25de Februar 1863 tilladt at indstille sig til juridisk Examen for Ustuderede uden at underkaste sig den almindelige Forberedelses- examen. Samme Tilladelse blev ved Ministeriets Skrivelse af 30te Mai I 8 60 bevilget en Fuldmcegtig ved 6te Udskrivningsdistrikt, der i Aaret 1846 havde underkastet sig Prcelimincerexamen for Jurister ved Christiania Universitet. Universitetskantinerne i Almindelighed vedkommende Afgjorelser. Brugen af stemplet Papir til Facultetstestimonier. I Anledning af, at det rets- og statsvidenskabelige Facultet havde opkastet Sporgsmaal om, hvorvidt Lov af I9de Februar 1861 om Brugen Universitetets Excnnina. 121 af stemplet Papir kunde antages at medfore nogen Forandring i den hidtil fulgte Brug, hvorefter det forelobige Facultetste ftimonium, som udstedes til enhver Candidat, der har underkastet sig Embedsexamen, udfcerdiges paa ustemplet Papir, anmodede Consistorium i Skrivelse af 4de Februar 1863 Ministeriet om at foranledige en Udtalelse af Indenrigsministeriet om dette Punkt. Indenrigsministeriet, hvis Amager j Overensstemmelse hermed bleve begjoerede, meddelte under 15de April s. A. i Gjenfvar herpaa, at Samme ikke fljonnede rettere end, at den noevnte Lov § 70, hvorefter Testimonier eller Examens- vidnesbyrd, der meddeles fra Universitetet, blive at stemple til Taxt 48 h.. indeholder en aldeles ubetinget Forstrift, der maa komme til Anvendelse, uden Hensyn til at det umiddelbart efter tilendebragt Examen af vedkommende Facultet udstedte Testimo- nium kun er forelobigt og bestemt til senere at optages i det testimonium pul>Iicum, som enhver Candidat, der anscettes i Kongeligt Embede, efter Univerfitetsfnndatfen af 7de Mai 1788 Cap. IV § 6 er forpligtet til at lofe, hvorfor Indenrigs- ministeriet antog, at faavel det omfpurgte Facultetstestimonium som det egentlige testimonium pudlicum i Henhold til den ommeldte Lov af 19de Februar 1861 blive at stemple til Taxt 48 tz. Indholdet af denne Svarskrivelse blev as Kirke- og Undervisningsministeriet ved Skrivelse af 27de s. M. meddelt Consistorium. — Med Hensyn til Sporgsmaalet om Retsvirkningen af det en Candidat af Universitetet meddelte Vidnesbyrd om Udfaldet af Examen har Ministeriet, under en Sag om et foerligt indtruffet Tilfoelde ved en Omexamination ved den almindelige philofophiske Examen, i Skrivelse af 4de October 1858 erklceret sig enigt med Consistorium deri, at Vidnesbyrdet ikke kan give Candidaten en formelig Ret til at beholde den i samme indforte Character for det Tilfcelde, at Proven af en eller anden Grund maatte vcere ugyldig, cg at Optagelsen i de trykte Lister over Examens Udfald heller ikke kan indeholde en egentlig med Retsvirkning forbunden Anerkjendelse af hver enkelt Proves Gyldighed. Om Oprettelsen af en Commission for Translatorexamen og om en noermere Bestemmelse ved Sammenfatningen af Commissionen for pharmaceutisk Examen bliver her med Hensyn til den Medvirkning, der af Universitetets Lcerere ydes ved disse Examiners Afholdelse, stjondt de iovrigt ikke hore under Universitetets Om- raade, at meddele Folgende: Anordning af en Examenscounnission for Transistorer. I Anledning af et til Indenrigsministeriet indgivet Andragende fra Grosserer-Societets-Comiteen i Kjobenhavn om, at der maatte blive anordnet cn Translatorexamen med skriftlige og mundtlige Prover og at der til Examinatorer maatte bestikkes de ved Universitetet ansatte Loerere i det tydste, franske og engelste Sprog i Forening med Stadens Notarius pudlieus, meddelte det ncevnte Ministerium i Skrivelse af -Ide August 1857 Kirke- og Undervisnings- ministeriet, at Samme vel ikke fandt tilstrækkelig Foie til at indrette en egentlig Examen for Translatorer, men paa den anden Side dog ansaa det for meget Universitets-Meddelelser. 16 122 Universitetet 1857—1863. onskeligt, om der kunde aabnes dem, hvem Leilighed ellers dertil maatte mangle, en let Adgang til at erhverve sig Attester om deres Sprogfærdighed til Bevis i saa Henseende. Indenrigsministeriet udbad sig tillige Kirke- og Undervisningsministeriets Meningsyttring om, hvorvidt Sagen lod sig ordne saaledes, at de ved Universitetet ansatte Professorer eller Lcerere i de Sprog, hvorom der vilde blive Sporgsmaal, kunde afhore dem, der maatte forlange Saadant, i det Sprog, hvori Vedkommende var ansat som Lcerer. og derefter ndfcerdige Attest til Oplysning om den Paa- gjccldendes Qvalisication, ialt Fald mod at der af den paagjceldende Examinand derfor blev erlagt et ncermere bestenit Honorar. Consiftorinm, hvis Erklcering Kirke- og Undervisningsministeriet ind- hentede, mente, at det saameget mindre kunde paalcegges de ncrvnte Universitets- docenter at afholde en saadan aldeles practisk og med Universitetet i ingen For- bindelse staaende Sprogprove, som den paatcenkte Eramen vilde, hvad der i Andragendet udtrykkelig var udhcevet. vcere scrrlig at rette paa de i Handels- forretninger forekommende Documenter, men en noiagtig Kundskab til Handels- sprog og Termini ikke kunve fordres hos de ved Universitetet ansatte Videnskabs- mand. Consistorium ansaa derfor dette Hverv for at vcrre Universitetsdocenternes Virksomhed uvedkommende og antog, at det maatte blive Gjenstanv for umiddelbar Forhandling mellem det vedkommende Ministerium og de ncrvnte Docenter, hvorvidt og hvorledes disse vilde paatage sig det omspurgte Hverv. Kirke- og Undervisningsministeriet henholdt sig i sin Svarskrivelse af Nlde October s. A. til Indenrigsministeriet til den afgivne Betcenkning og hen- stillede Sagens videre Fremme til Indenrigsministeriet. Derpaa modtog Ministeriet under 2 7de Juli s. A. fra Indenrigs- ministeriet Underretning om, at det, paa Sammes derom nedlagte allerunder- danigste Forestilling, havde behaget Hans Majestcrt Kongen den 1ste s. M. allernaadigst at resolvere: 1) at der oprettes en Examinationscommission, af hvem de, der attraae Bevilling som Translator i det tydske, franske eller engelske Sprog, kunne, saafremt de onske Saadant, lade sig prove i det eller de Sprog, for hvilke Bevillingen attraaes, hvorefter da nieddeles Vidnesbyrd angaaende Provens Udfald; 2) at denne Commission skal bestaae af Notarius pulzlicug i Kjobenhavn, Professor Or. plul. Abrahams som Formand. Rector i fransk Sprog og ^iteratur ved Kjøbenhavns Universitet, Professor W. I. Bjerring for det franske Sprogs Vedkommende, Lector i tyds? Sprog og Literatur ved Kjobenhavns Universitet, Professor L. H. F. Oppermann for det tydske Sprogs Vedkommende og Lector i engelsk Sprog og Literatur ved Kjobenhavns Universitet, Professor G. Stephens for det engelske Sprogs Vedkommende samt en af Grosserer-Societetets Comite med Indenrigsministeriets Billigelse udncrvnt handels- og sokyndig Mand, der tillige besidder den sornodne Sprogkundskab, dog at Commissionen. der saaledes sor hvert Sprogs Vedkommende i Neglen bestaaer af 3 Medlemmer, undtagelsesvis skal kunne dannes as 2 af disse, og 3) at det overlades Indenrigsministeriet at trcesfe de yderligere Bestemmelser, som til Gjennemforelfen af denne Foranstaltning maatte sindes hensigtsmæssige. — Med Hensyn til Localet for Tran s la t o rp ro v e ns Afholdelse gjorde Indenrigsministeriet en Foresporgsel om. hvorvidt og under hvilke Betingelser et saadant kunde overlades i Universitetsbygningen. Consistorium Commissionen for phannaceutisk Exmnen. 123 erklcerede herom, at Samme ikke saa sig istand til hertil at stille noget Locale i Universitetsbygningen til Naadighed, men at der derimod Intet vilde vcere til Hinder for, at den store Sal paa Borcks Collegium afbenyttedes til Prove, saaledes at i saa Fald den vedkommende Eramenscommission, da Inventariet i denne Sal kun bestod af nogle Bccnke, selv maatte drage Omsorg for Anskaffelsen af de fornodne Borde og andre Neqvisiter, ligesom Commissionen, forinden Salen benyttedes, maatte henvende sig til Collegiets Ephorus og med ham afhandle det Nodvendige om Tiden for Benyttelsen, om Vederlag til Collegiets Portner for den af ham ved Localets Afbenyttelse paaforte Uleilighed m. m. Indholdet af denne Erklcering blev under lfte November 1 858 af Kirke- og Undervisningsministeriet meddelt Indenrigsministeriet. Den pharmaceutiske Examenseommission. Under de Forhandlinger, der i Aarene 1857 og 1858 bleve sorte angaaende en hensigtssvarende og tilfredsstillende Anordning af den pharmaceutiske Undervisning i Anledning af forskjellige derom fremkomne Forslag fra Apotekerforeningen, hen- ledede Kirke- og Undervisningsministeriet i en udforlig Skrivelse af 6te April 1858 om hele Anliggendet scerlig Justitsministeriets Opmærksomhed paa et fra Universitetets Side fremsat Forstag om at overdrage Professor cksmise, som Bestyrer af Universitetets chemiske Laboratorium, Formand- skabet for den pharmaceutiske Examenscom mission, hvorved de phar- maceutiske Studerendes ydre Stilling ved Universitetet vilde blive fastere, idet de paa denne Maade erholdt en bestemt Universitetslærer at henvende sig til i Alt hvad der angaaer deres Undervisning i det Hele. Efter at have brevvexlet herom med den pharmaceutiske Exameuscommission erklcerede Justitsministeriet sig i Skrivelse af 20de Juni s. A. for Foranstaltningen og anmodede Kirke- og Undervisningsministeriet om at foranledige den ivcerksat. I Overensstemmelse her- med tilskrev Kirke- og Undervisningsministeriet under 6te Juli ncest- efter Consistorium om i den ovenmeldte Henseende at foranstalte det Fornodne. Forhandlinger og Forssag om en ncrrmere Forbindelse imellem KjobenhavnS og de tre andre nordiske Universiteteter. I et under 16de Januar 1858 til Kirke- og Undervisningsministeriet af Professor vr. pkil. M. Hammerich, som Formand for den danske Bestyrelse af Nordisk-Universitets Tidsskrift. indgivet Andragende^) blev fremsat forfkjellige For- Andragendet findes fuldstændig aftrykt i „Nordisk Universitets-Tidsskrift" 4de Aargang, 1ste Hefte, S. 95—100. Da dette Aclstykke neppe bor favnes ved en Beretning om de Forhandlinger, som det foranledigede, afirykkes det her fom Note. „Samlidig med at der ved „Noidisk Universitets. Tid?sknfl" — der iaar indtrcrder i sin fjerde Aargang — er tilvejebragt et Forbindelsesled mellem de tre Nigers Univer- siteter, sigtende til at fremme en fcelles acadeinisk og litercrr Udvikling, har Tids- skriftets Bestyrelse tillige havt Opmærksomheden henvendt paa almindeligere Foranstalt- ninger, hvorved en saadan gjensidig Tilnærmelse kunde befordres eller de Hindringer, der standse den, ryddes tilside. Derom har der ogsaa lejlighedsvis vceret forhandlet 124 Universitetet 1857—1863. slag, sigtende til at fremme et livligere Samkvem imellem de tre nordiske Nationer, og blandt disse to, der havde Tilvejebringelsen af en noermere Forbindelse imellem mellem Afsendinger fra Bestyrelsens forskjellige Afdelinger, som, i Forbindelse med de narmere Aftaler om Tidsskriftets Ordning, omhandlede forskjellige til Enheden sigtende Foranstaltninger, der enten kunde bringes i Forslag og dreftes gjennem Tidsskriftet eller umiddelbart forebringes for de vedkommende Autoriteter. Saaledes blev der blandt Andet i sin Tid indgivet falles Andragender til den svenske og norske Regjering an- gaaende den mcllenirigs Bogforsendelse og til Boghandlerforeningerne angaaende skan- dinaviske Bogfortegnelser, I lignende Retning er det mig, som Formand i den danske Bestyrelse, paa dennes Mode den Nde Januar d, A. overdraget, at henlede det hoie Ministeriums Opmærksomhed paa et Par Punkter, der vedrore Undervisningsvasenet; vi troe at turde forudsatte Ministeriets Samstemmen i den Grundsaining, at der til eu fund og selvstandig Fremvcrxt af de tre nordiste Nationers Cultur kraves et livligere aarideligt Samkvem imellem dem indbyrdes. Hvad den academifke Undervisning angler, er det af lige Vigtighed for alle Bed- kommende, at de gode Larerkrafter, der ere tilstede indenfor vor nationale Culturs Omraade. kuune faa let som muligt komme til Anvendelse, hvor der maatte vare Trang til dem. Dette kan skee og er tildels sorsogr paa den Maade. at der, naar Docentposter blive ledige, udgaaer Kaldelse eller Indbydelse til erkjendte Videnflabs, mand fra et af de andre Universiteter, naar der ikke findes nogen lige kvalificeret ved samme Universitet, Men det vil sikkert vise sig. at den Videnskabsmand, der allerede har Navn og Stilling i sin Hjemstavn, sjelden kan losrive sig fra denne for al tråde over i en fremmed, felv betydeligere Virkekreds; heller ikke er det den lempeligste Ord- ning af Forholdet, om det i Reglen skulde vare den andensteds allerede ansatte og anerkjendte Universitetslarer, der ved lokkende ^.ilbnd skulde drages bort sra den Kreds, som havde gjort Regning paa hans sortsatte Virksomhed. I alt Fald var det snskeligt, om man ved Siden deraf vilde fjerne alle ufornodne Hindringer for et friere Lmlob af de endnu uanbragte Larerkrafter, saaledes at de selv kunde ligesom stille sig til Prove itide. En saadan Hindring vilde for det Kjobenhavnske Universitets Vedkom- mende vare fjernet, naar der blev fastsat og ndtalt, at Enhver, der h a >, kvalifi- ceret sig til at optråde som Docent ved et af de tre andre Univer. fiteter, dermed tillige har Adgang ved vort: en tilsvarende Bestemmelse fra de andre Universiteters Side vilde bringe det onskelige Forhold saameget fnldstandigere tilveie. Det ligger i Sagens Natur, at der javnlig vil ved et af Universiteterne ud- vikle sig en dygtig Skole og dannes vordende Videnskabsmand i philofophiske, historiske, philologiske. naturvidenskabelige Fag, der samlidig blive langt svagere dyrkede ved de andre; med de bedre Udsigter til en academisk Larervirksomhed foreges for de Begavede ved Muligheden af at felge deres videnskabelige Kald, og med denne atter Udsigten for det enkelte Universitet til at faae sine Docentpladser godt besatte. Vistnok kan det ikke oversees, at en Privatdocents Stilling i og for sig er lidet lonnende mider den hidtil- varende Ordning navnlig af det academiske Examcnsvasen. Men ligesom der sikkert sorestaaer dette Anliggende en for videnskabelige Studerende heldbringende Omordning, er der, i Betragtning af de Vanskeligheder og Bctankeligheder herved, som ere at for- udfee, ikke fundet Anledning til at knytte Henstillingen om den foreslagne Udvidelse af Adkomsten til at blive Privatdocent til nogen almindeligere Henstilling angaaende det academiske Undervisnings- og Examensvafen. Det naste Punkt, hvorpaa jeg skulde tillade mig at henlede Ministeriets Opmark- fomhed, angaaer de academiske Prisopgaver. Ester den nye Ordning af Ad- gangsprøver, som AsguUgsprove ved hver Skole for sig, og as den nu lent philoiophiske Anden Examen — hvo ved disse Prover ere blevne mindre anvendelige som Sammen- ligningsmidler mellem de Studerende indbyrdes -, og isar med den fra forskjellige Om en Forbindelse mellem de nordiske Universiteter. 125 Kjobenhavns og de tre andre nordiske Universiteter til Formaal. Af disse gik det ene ud paa, at Enhver, som ved det norske eller ved et svensk Universitet har Sider paaankede Tilboielighed. selv hos de Dygtigere, til i Universitetsaarene at glemme Studering over Examenslasning, vil man sikkert vcere enig om at pleie de forhaanden- vcerende Midler til at fremkalde, opdage og paaskjonne friere videnskabelige Bestræbelser mellem den studerende Ungvom. Forsaavidt et af Midlerne hertil ligger i de aarlige Prisopgaver, var del at onske, om der kunde vakkes foroget Deltagelse for denne For- anstaltning. Saavidt vides har der allerede varet forelsbig Tale om at forhoie Pris- belonningen, som er ansat efter forrige Tiders Forhold; Meget beroer paa Valget af Opgaver, afpassede efter det begrandsede Maal af Forkundskaber. Modenhed og Arbejds- tid, som her kan forudsattes, og efter den Hensigt, foruden hvad der horer til ligefrem Tilegnelse og Gjengivelse, der noksom oves under Examenssorberedelsen. at give An- ledning til begyndende videnskabelig Selvarbeiden, paa det Grundlag og i den Retning, som Universitetets Lareplan maatte anvise. Fra en anden Side kunde der fremkaldes livligere Virksomhed med Hensyn til Prisopgavers Besvarelse, dersom forskjellige Universiteter gjensidig gave de Studerende Adgang til at besvare de Opgaver, som bleve stillede ved hvert af dem. At Flere vare indbudte til at beile til Prisen, gjorde det saameget hæderligere at vinde den, og med det storre Udvalg af JEmner voxede for den Enkelte Sandsynligheden for, inden altfor lang Tid, at traffe et, som han var oplagt og forberedt til at behandle: med Undtagelse af nogle enkelte f. Ex. naturvidenskabelige Fag, hvor Opgaven tidt maa kroeve locale Iagttagelser o. d,, ville de forskjellige Univer- siteters Prisopgaver vcere omtrent lige tilgangelige for Studerende fra elhvert af dem; et tidligere eller samtidigt Ophold som Hospiterende, en heldig Overensstemmelse mellem Opgaven og den Enkeltes personlige Studieplan, såregne Omstændigheder, kom maatte gjore det ouskeligt, hellere dette end et andet Aar al opnaae en academisi Udmarkelse, — Alt saadant kan blive den narmere Anledning for ham til at foretrakke en Opgave, som stilles ved et andet Universitet, end det. hvor han har taget sin Adqangsprove. I den Overbevisning, at Ordningen af en faadan gjensidig Adgang til Prisbelonning lettere fremkaldes ved, at der sirax gjores en Begyndelse , end ad de indbyrdes Fore- spørgslers og Forhandlingers langsomme Vei, og i Betragtning af, at der under alle Omstandigheder vil vare mere vundet end tabt ved at udvide Concurrenternes Kreds, tillader jeg mig at udtale Vnsket om, at Adgang til at besvare de academiske Prisopgaver ved vort Universitet kunde, paa den Maade og med de narmere Bestemmelser, som Universitetsbestyrelsen maatte finde Anledning til at vedtage, stilles aaben for samtlige fire Universiteters Studerende, og at der i Medfor heraf ogsaa modtages Besvarelser, som ere affattede i det svenske Sprog. En af Betingelserne for en varig og mere udbredt literar Samfardfel, nemlig gjensidigt Kjendsiab til Sprogene med deres ved forste Aiekast fremmede Prag, er der for Sverrigs Vedkommende sorget for ved den nye Skolelov af l4de August 1856, hvis § 8, om Larefageue i de hoiere Klasser (tredie og de folgeude), bestemmer, at „mscl undervisningen i modersmålet forbindes ^emval undervisning i borges oek Danmarks sprak ock litteratur." Endnu savues en tilsvarende Bestemmelse angaaende Undervisning i svensk i danske Skoler. Saalange en saadan Bestemmelse mangler, medens der i de mange andre Retninger gives Forsirister om, hvad og hvor- ledes der stal undervises, vil denne Gren af Undervisningen de fleste Steder blive for- form, og hvor Rector og de vedkommende Larere enes om ikke at forsomme den, vil det faae Udseende af privat Liebhaveri og medfore de deraf flydende Vanskeligheder. Og dog er det paa den ene Side faa let for Danske at komme til at lase Svensk med nogenlunde Fardighed, at de Krav, som her stilles til Tid og Ac-beide. ere hoist ubetydelige; de fortjene saa meget mere at fyldestgjores, som nasten enhver Oplysning om Egen- heder ved det svenske Sprog middelbart tjener til at oplyse Modersmaalet. Paa den 126 Universitetet 1857—1863. erhvervet Ret tit at optrcede som Docent, skulde have samme Ret ded Kjobenhavns Universitet, det andet paa, at der gives de Studerende fra det norske og de svenfte Universiteter Adgang til at deltage i den aarlige Prisceskning ved Kjobenhavns Universitet. Ganske i samme Retning blev der under Rigsdagens 13de Session i Aaret 1861 indbragt i Folkethinget et privat Forslag til Lov om nogle Tillceg til Universitetssundatsen. Om de i Andragendet indeholdte Forflag begjcerede Ministeriet sig ved Skrivelse af 2den Februar 1858 Consistoriums Betcenkning meddelt. Betænk- ningen*) blev under 6te December s. A. tilstillet Ministeriet. Consistorium yttrede sig forst i Almindelighed om det i Andragendet betegnede Formaal og for den deri foreflaaede ncermere Forbindelse imellem de nordiske Universiteter, for derved at begrunde det Hovedsynspunkt, fra hvilket Con- sistorium antog at de fremsatte Forflag burde bedommes. Consistorium var med Professor Hammerich aldeles enigt om ønskeligheden af en ncermere Forbindelse imellem de nordiske Universiteter. Consistorium ausaa det selskabelige Samkvem mellem de Studerende ved disse Universiteter som et hoist glcedeligt Vidnesbyrd om Stemningen mellem de nordiske Nationer, og idet Consistorium erkendte, at der ved Rordisk Universitets-Tidsskrift var tilveiebragt et til at fremme en fcelles academifk og litercer Udvikling sigtende Forbindelsesled mellem de nordiske Universiteter, var Samme dog langt fra at antage, at Alt hvad der i denne Henseende kunde opnaaes og maatte onskes opnaaet, allerede skulde vcere tilstede. Det sorekom Consistorium umiskjendeligt, at det selskabelige Samkvem mellem de 4 Universiteters Ungdom endnu ikke havde havt nogen mcerkelig Betyd- ning sor det egentlige Universitetsliv. Ru som for var det faagodt som uden Exempel, at nogen Studerende i de nordiske Riger sogte sin academiske Uddannelse til Statsproverne ved mere end eet Universitet. Det var nu vistnok sorklailigt — skjondt ikke i sig selv nodvendigt — at de Studerende, der havde bestemt sig for en Videnskab, som i ethvert Land har et eiendoinmeligt Indhold og en sceregen national Character, f. Ex. Juristerue, udelukkende holdt sig til det eller de Univer- siteter, hvor den Videnskabs Hovedfag for storste Delen alene doceredes; men det kunde neppe siges at vcere noget ganske naturligt, at de, der t. Ex. vilde vcere Prcester eller Lceger i Danmark, Norge eller Sverrig, kun studerede Theologi og Medicin i Danmark, Norge eller Sverrig. uagtet Theologi og Medicin i alle 3 Riger ganske er den samme Videnskab, og uagtet Afstanden mellem det danske, det norske og det ene af de svenske Universiteter er saa ubetydelig, at et afvexlende anden Side viser Erfaring, hvormeget Savnet af den ringe Veiledning, der behsves for at komme over Begyndelsesgrundene, bidrager til at indskrænke Ladningen as Svensk her i Landet og afskcere os fra den Literamr, der ncest vor egen ligger os noermest, I Henhold til hvad herom er noiere udviklet i Nordisk Universttets-Tidsskrift, 1ste Hefte, 1854 („Brev til en svensk Rector, om at lcere Svensk i danske og norske skoler og om- ver.dt"), tillader jeg mig paa det Jndslcenvigste at anbefale dette Andragende til det hoie Ministeriums Opmærksomhed, i Forbindelse med de ovenfor fremsatte Andragender om Adkomst for Studerende fra de tre andre Universiteter til. ifolge de der vedtagne, tilsvarende Kvalificatiouer, at indgive Prisafhandlinger og holde Foredrag ved Kjoben- havns Universitet." *) Consistoriums Betcenkning findes ligeledes fuldstændig aftrykt i „Nordisk Universitets- Tidsskrift sor Aaret 1859, 5te Aarg, Iste Hefte. S. 134—139. Om en Forbindelse mellem de nordiske Universiteter. 127 Ophold ved flere af disse ikke syntes at kunne vcere forbundet med store Vanskelig- heder. Der kunde imidlertid neppe vcere nogen Tvivl om, at et saadaut academisk Vaudreliv vilde vcere soerdeles gavnligt for de Studerendes Uddannelse ikke blot for Lidenskaben men ogsaa for Livet, og for Professorerne vilde den rastere For. nyelse af Tilhorerkredsen og den i et saadant Forhold liggende Opfordring til at gjsre sig bekjendt med Videnskabens og den academiske Undervisnings Standpunkt i andre Lande og ved andre Universiteter, vcere oplivende og vcekkende. I Tydsk- land, hvor et saadant Samkvemsforhold allerede i Aarhundreder havde beftaaet mellem de protestantiske Universiteter, betragtedes det som et uvurderligt Gode. Det havde der ikke blot ovet den omhandlede velgjorende Indflydelse paa Studenter og Professorer, men det havde vakt en gavnlig Kappelyst mellem de enkelte Univer- siteter, der ikke i Lcengden kunde blive tilbage sor de ovrige uden solcligt at erindres derom ved formindsket Frekvents; det havde sremdeles givet Anledning til, at Regjeringerne gjerne droge udmcerkede Videnskabsmand fra andre tydske Lande til deres egne Universiteter, og at Modtagelsen af slige Vocationer ikke hindredes ved Frygten for at forlcegge en heldig begyndt Lærervirksomhed til et Sted. hvis Til- stande og Forhold vare den Kaldede ubekjendte og maaskee ikke saadanne, at han der kunde finde en tilfredsstillende Virkekreds; det indeholdt overhoved den sorste og vcesentligste Grund til, at der mellem de tydske protestantiske Universiteter, uagtet de ikke have nogen fcelles Overbestyrelse, forsaavidt de ikke ligge i den samme Slat, bestaaer et omfattende academisk FoelleSstab, og at deres Virksomhed med Fsie kan betragtes som en Fcellesvirtsomhed. Consistorium maatte nu ansee det for scerdeles onskeligt, om det mellem de 4 nordiske Universiteter kunde komme til et lignende academisk Fcellesskab, for hvilket vigtige naturlige Betingelser f. Ex. nationalt og sprogligt Slcegtskab, ensartet Aandsretning og Cultur, syntes at vcere tilstede. Til dette Formaals Opnaaelse, maatte man forst og fornemmelig soge at virke hen til, at det ogsaa i det skandi- naviske Norden bliver almindeligt, at de Studerende ikke soge deres Uddannelse alene ved del Universitet, der ncermest kan siges at vcere deres eget. Consistorium troede nu ogsaa, at dette kunde skee, men derimod ikke, at det kunde eller burde skee ved offentlige Foranstaltninger, der ensidig trcesses fra Danmarks Side. For det sorste vilde Formaalet ikke kunne opnaaes, naar det ikke blev tilladt de Studerende i hvert af de tre nordiske Riger i en vis Tid at soge den academiske Fordannelse, der betinger Adgangen til Embedsexamen, ved et eller slere Univer- siteter i Naborigerne, En saadan Tilladelse vilde imidlertid ingen Regjering give sine Studerende uden Vished oni Reciprocitet. Det kunde altsaa ikke komme hertil uden Forhandlinger mellem Regjeringerne. Derncest forudsatte et saadant Fcelles- skab mellem flere Universiteter, for at det skulde blive til gjensidig Nytte og Til- fredsstillelse, at der ikke er en altfor stor Uoverensstemmelse i den Maade, hvorpaa de opfatte og lofe den dem som videnskabelige Læreanstalter stillede Opgave, og uden Tvivl ogsaa, at der ikke er en altfor stor Forskjel i det Mindste i visse Hovedinstitutioners Organisation. Consistorium kjcndte ikke de norske og svenske Universitetsforhold tilstrækkeligt til at kunne have nogen bestemt Mening om, hvor- vidt en saadan Tilladelse for de Studerende i det ncelvcerende Bieblik vilde blive til virkeligt Gavn for samtlige eller noget af de interesserede Universiteter, eller om ikke visse forberedende Skridt, visse Reformer eller Modificationer as bestaaende Institutioner maatte vcere nsdvendige eller onfkelige, inden man skred til en saa 128 Universitetet 1857 — 1863. indgribende Negjeringsforanstaltning; og heller ikke troede Consistorium, at man i Norge og Sverrig noie kjendte vore Universitetsforhold. Under alle Omstændig- heder syntes det indlysende, at en saadan Tilladelse for de Studerende ved de nordiske Universiteter kun burde soges udvirket, naar alle de deri interesserede Universiteter vare enige om dens ønskelighed. Consistorium skjonnede dersor ikke rettere, end at det forste Skridt, som der fra dansk Sive knnde vcere at gjore for at virke til Fremkaldelsen af det omhandlede academiske Samkvemsforhold mellem de nordiske Universiteter, maatte gaae uv paa at foranledige, at disse, naturligvis med deres Regjcringers Autorisation, traadte i Forhandling med hverandre om denne Sag; — men hvorvidt det for Bieblikket kunde vcere tilraadeligt hos den Svensk-Norske Negjering at gjore noget Skridt til at foranledige saadanne Forhandlinger, var Consistorium ikke i Stand til at be- domme og maatte derfor iudskrcenke sig til at indstille dette Sporgsmaal til Mini- steriets Afgjorelse. Hvad angik de af Professor Hammerich fremsatte Forslag, da forekom det Consistorium for det Forste. at de. navnlig sorsaavidt de maatte antages skikkede til eller beregnede paa at fremme Tilveiebringelfen af et Fællesskab mellem de nordiske Universiteter, forst burde ivcerkfccttes, efterat de ovenfor omtalte Forhandlinger mellem Universiteterne havde fundet Sted. Derncest gave de Anledning til folgende Bemærkninger. Det forste Forslag vilde neppe, endog naar man fra alle Sider var enig om at fremme det omhandlede FcclleSskab, eller dette endog allerede var tilvejebragt, blive tilraadet af noget Universitet. Intet Universitet kunde give Af- kald paa sin Ret til ved egen Underfogelfe at forvisse sig om, at de, der ville op- trcede som Docenter nogenlunde ere i Besiddelse af de dertil fornodne Kvalisica- tioner. I Tydskland var ikke engang den, som har erhvervet de Februar 1793, Badens Universitets-Journal I. S. 9 og 14). Denne Forudscetning bestemmer Valget af Opgaverne og Grundsætningerne, Maalestokken ved Bedommelsen. Betydningen af at have vundet Prcemien ved vort Universitet beroer aldeles vcesenligt paa 2 Forudsætninger, at den Vindende har modtaget sin Uddannelse ved vort Universitet, og at han ikke er en gammel, moden Videnskabsmand. Bortfaldt en af disse Forudsætninger — og dette vilde skee, hvad enten Adgangen aabnedes for Enhver, som en Gang, om end for nok saa lang Tid siden, havde studeret ved vort Universitet, eller for Enhver, som studerede eller nylig havde studeret ved det norske eller et svensk Universitet — saa vilde Coneurrencen enten blive uden sand Betydning for de nytilkomne eller for de oprindelige Coneurrenter; det Ferste dersom man vedblev at fastholde de tradi- tionelle Grundsætninger for Valget af Opgaverne og Bedommelsen, det Andet, der- som man sogte et nyt Grundlag, og i dette Tilfcelde var det endog at befrygte, at man ikke vilde vcere i Stand til at drive det til faste Grundsætninger, og at Coneurrencen saaledes vilde tabe al Betydning. Det kunde derfor ikke tilraades at antage Professor Hammerichs Forslag i dets foreliggende Skikkelse, og dette saa meget mindre, som det ikke skjonnedes, at der begrundedes eller virkedes til at be- grunde et academisk Samkvemsforhold mellem de nordiske Universiteter derved, at Studerende, som ere aldeles fremmede for vort Universitet, fra deres Hjenistavn kunde tilstille vort Universitet der udarbeidede Afhandlinger til en Bedommelse, der endog manglede alle de fornodne Forudsætninger. Derimod syntes i og sor sig Intet at kunne indvendes imod, at Adgangen til at deltage i Coneurrencen udvidedes til norske og svenske Studerende, som efter at vcere immatriculerede opholdt sig her for at studere, ja endog maaskee til saadanne, som efter i lcengere Tid, t. Ex. et Aar, at have studeret her atter vare dragne bort. Men det forekom Consistorinm, at en Bestemmelse herom egentlig forst tilfulde vilde vcere motiveret, naar det allerede havde viist sig, at norske og svenske Studerende begyndte at soge vort Universitet; og saa vidt det maatte antages, at den ogsaa med Nytte kunde trcesses tidligere, nemlig for at opmuntre til slige Besog. var det klart at den horte med til de Foranstaltninger til at fremme et academisk Fcellesskab mellem de nordiske Universiteter, som efter den ovenfor udviklede Overbevisning kun burde trceffes efter foregaaende Forhandlinger og Overenskomst mellem alle Interesserede om at fremme et saadant Fcellesskab. Som ovenfor bemoerket blev der i Rigsdagssessionen 1861 — 62 indbragt et privat Lovforslag*) l samme Retning, som det omtalte Forslag fra Professor Hammerich. Dette Lovforslag, der ikke kom videre end til 1ste Behandling i Folkethinget, efter hvilken det blev afgjort ved en motiveret Dagsorden, var af fslgende Indhold: § 1. Fremtidig kan Enhver, som har eller erhverver Jndfodsret, blive Sce Nigsdagstid. for I3de SeSs. 1861, Folketh. Tid. Sp. 36, 84-86, 840—972. Anhang Sp. 1039 —1040. Universitets-Meddelelser. 17 130 Universitetet 1L57—-1863. Embedsmand i Danmark, uden Hensyn til ved hvilket af Nordens Universiteter (Kjobenhavns. Lunds, Christiania, Upsala eller Helsingfors) han har fuldendt sine Studier og taget sin Embedsexamen. — Dog skal han. hvis han attraaer et juridisk Embede og ikke har taget sin Embedsexamen ved Kjobenhavns Universitet, inden sin Befordring have underkastet sig en scerlig Prove i dansk Ret. § 2. Enhver, som har erhvervet sig Adkomst til at blive academis? Borger eller at tage en eller anden Examen eller Grad ved et af de ncevnte andre Univer- siteter, har med det Samme erhvervet den tilsvarende Ret og Adkomst ved Kjoben- havns Universitet. Er han tidligere Student andensteds, men gcdtgjor, at han mindst et Aar har studeret og horl Forelæsninger ved Kjobenhavns Universitet, kan han forlange Borgerbrev ved dette og da faae lige Adgang med andre Stu- denter ved Kjobenhavns Universitet til dettes Stipendier, Communitet, Regents og ovrige Beneficier. § 3. Enhver, som er Borger ved noget af de ncevnte fem Universiteter, har lige Adgang til med samme Ret at besvare de af Kjobenhavns Universitet udsatte Prisopgaver. — Vinver Nogen, som ikke er Student, Prcrmien for en af Kjobenhavns Universitet udsat Prisopgave, kan han forlange Borgerbrev ved dette med alle de dertil knyttede Rettigheder. § 4. Den Ret til at holde offentlige og private Forelæsninger ved Kjoben- havns Universitet, ligesom den Net til at komme i scerlig Betragtning ved enkelte Embeders Besættelse, som tilkommer Enhver, der har taget en Grad ved Kjoben- havns Universitet, tilkommer herefter Enhver, som har opnaaet en saadan Grad, uden Hensyn til, ved hvilket af de ncevnte fem Universiteter den er givet ham. Endskjondt Consistorinm i den ovenfor meddelte Betcenkning udforlig havde udtalt sig om de Hovedsporgsm.ial, der ved Lovforslaget paa ny bragtes paa Bane, vilde Ministeriet dog ikke forbigaae at give Consistorium Leilighed til at fremscrtte de yderligere Bemcerkninger, hvortil Samme i Anledning af Lovforslaget maatte finde sig foranlediget, og begjcerede sig derfor ved Skrivelse af l4de October s. A. meddelt, hvad Consistorinm maatte have videre at foie til sin tidligere Udtalelse om Sagen i det Hele. I Svarskrivelsen herpaa af 31 te s. M. udtalte Consistorium paa den ene Side vedblivende som sin Overbevisning, at det i hele Universitetets Interesse vilde vcere scerbeles onskeligt, om der mellem de 4 nordiske Universiteter kunde udvikle sig et lignende academis? Samkvem og Fcellesskab, som bet, der i Aarhundreder har bestaaet mellem Tydsklands protestantiske Universiteter, men maatte paa den anden Side fastholde, at der forud for Jvcerkscettelscn af de Foranstaltninger, som ved de enkelte Universiteter kunde trcesfes til Fremkaldelsen af et saadant academis? Fcelles- skab, burde gaae en Forhandling mellem de 4 nordiske Universiteter selv, navnlig om de Midler og Veie, som maatte ansees for de hensigtsmæssigste til Opnaaelsen af det tilsigtede Formaal. Ligesom det i sig selv var det naturligste, at de dertil sigtende Bestemmelser for de enkelte Universiteters Vedkommende udgik omtrent sam- tidig og paa Grundlag af en vis Ligeartethed, saaledes vilde en slig Fcellesfor- handling i flere Henseender vcere nodvendig for at opnaae det fuldstcendige Kjendskab til Forholdene ved de fremmede Universiteter, uden hvilket det ikke vilde voere muligt at have nogen bestemt Mening om, hvilke Bestemmelser, der til Opnaaelsen af det ommeldte Formaal burde trcesfes, og hvorledes de ncermere burde formuleres. Hertil kom endnu den Betragtning, at, da det paapegede Fcellesskab mellem flere Univer- Om en Forbindelse mellem de nordiske Universiteter. 131 siteter. for at det skulde blive til gjensidig Nytte og Tilfredsstillelse, forudsatte, at der ikke var en altfor stor Uoverensstemmelse i den Maade, hvorpaa de opfattede og loste den dem som videnskabelige Læreanstalter stillede Opgave, samt at der ikke var en altfor stor Forstjel i visse Hovedinstitutioners Organisation, maatte det an- sees for scerdeles onskeligt, om slige mulige Uoverensstemmelser kunde fjernes eller formindskes ved Forhandlingerne mellem de sire Universiteter. Medens det i Henhold hertil fremdeles maatte ansees for utilraadeligt, at der, forinden saadan Forhandling havde fundet Sted. fra dansk Side blev truffen Bestemmelser i den omspurgte Retning, antog Consistorium derimod, at der var Anledning for Regjeringen til at gjore de sornodne Skridt til, at Forhandlinger mellem vort og det norske samt de 2 svenske Universiteter i den ovennccvnte Retning kunde indledes, (om tilsvarende Forhandlinger med Helsingfors Universitet kunde der formentlig for Tiden ikke vcere SporgSmaal). Tillige anfaa Consistorium det for at vcere i Sagens Interesse allerede ved denne Leilighed at paapege enkelte Ret- ninger, i hvilke det under disse Forhandlinger kunde komme under Overvejelse for vort Universitets Vedkommende at foretage Forandringer, sigtende til at fjerne nogle af de Hindringer, som kunde antages hidtil at have frembudt sig for Udviklingen af et mere omfattende academisk Samkvemsforhold. I faa Hen- seende tilsoiede Consistorium: l) Efter de nu gjceldende Regler kan vel Enhver, som er immatriculeret ved et fremmed Universitetet, lade sig immatriculere ved vort Universitetet og derigjennem erholde Adgang til at hore offentlige og private Fore- læsninger, men forinden han stedes til Embedsexamen her ved Universitetet, maa han have underkastet sig den ved Bekjendtgjorelse af 20de December 1833 foreskrevne Prcelimincerexamen. Der kunde nu efter Consistoriums Mening ikke vcere Noget til Hinder for at tillade Enhver, som i Norge eller Sverrig havde underkastet sig de Prover, som svarede til vor Afgangs- eller Adgangsexamen, der give Adgang til den academiske Borgerret, efter sorudgaaet philosophisk Prove, eller endog uden en saadan, forsaavidt han alt ved sit Lands Universitet havde underkastet sig en tilsva- rende Exainen, at stedes til Embedsexamen ved Kjobenhavns Universitet. Allerede tidligere havde man ved specielle Dispensationer givet Studerende fra Christiania Universitet en saadan Tilladelse, og der syntes at vcere saameget mindre Grund til at modscette sig en Bestemmelse af det ovenansorte Indhold, som der i de senere Aar hyppigt var meddelt Dispensationer fra Bestemmelsen i Bekjendtgjorelsen af 20de December 1833 til faadanne Studerende, der andensteds havde bestaaet en Prove, som omtrentlig svarede til vor Afgangs- eller Adgangsexamen, saaledes at Vedkommende vare blevne fritagne for at underkaste sig den ommeldte Prcelimincer- examen mod at absolvere den ved Bekjendtgjorelse af 7de September 1850 anord- nede almindelige philosophiske Prove. Det vilde fremdeles, mente Consistorium, kunne tillades danske Studerende for de Fags Vedkommende, der maa betragtes som fcelles Videnskabsfag for de 4 Universiteter, at foge den academiske Fordannelse, som betinger Adgang til Embedsexamen, ved et eller flere Universiteter i Nabo- rigerne, 3) Muligvis kunde der ogfaa vcere Anledning til at vedtage, at den, som ved at tage en academisk Grad ved et af de andre Universiteter der havde erhvervet ligeledes skulve vcere berettiget til her at holde academiske Forelæs- ninger. En saadan Bestemmelse vilde imidlertid under de nuvcerende Forhold kun have Betydning ligeoverfor Christiania Universitet, medens Doctorgraden ved de svenske Universiteter, saavidt Consistorium bekjendt, ikke der medsorer nogen ^us 17* 132 Universitetet 1857—1363. 6oeendi, og der selvfølgelig ikke kunde vcere Sporgsmaal om at tillcegge den en Virkning her, som den ikke medforer ved det Universitet, ved hvilket den er erhvervet. Disse og muligvis andre lignende Foranstaltninger vilde efter Consistoriums Anskuelse for Kjobenhavns Universitets Vedkommende kunne komme under Overvejelse ved de eventuelle Forhandlinger mellem de sire nordiske Universiteter; derimod maatte Consistoriniu ansee slere af de i det fremkomne Lovforslag iuveholdte Bestemmelser for aldeles utilraadelige. Hvad faaledes I angik, indskrænkede Consistorium sig til den Bemærkning, at det i samme indeholdte Forstag i ingen Henseende kunde antages at ville fremkalde noget academift Fællesskab mellem de nordiske Univer- siteter; tvertimod lod det sig forudsee. at Bestemmelsen om. at Embedsexameu ved et af de andre Universiteter stal give Adgang til Embeder her i Riget, vilde af- holde de Nordmcend og Svenske, som attraaede Anscettelse i Danmark, fra at studere ved Kjobenhavns Universitet. Paragraphens Bestemmelse oversaa derhos, at der i Sverrig saavel sor Theologernes som Juristernes Vedkommende er anordnet sor- stjellige Embedsexamina med Adgang til sorstjcllige Embeder. Men selv afseet herfra, antog Consistorium det for utvivlsomt, at Regjeringen aldrig vilde kunne give det ud as sin Haand at bestemme, hvilke Prover der ansees sornoone for dem, der skulle auscettes i Statens Embeder. Hvad § 2 sorste Punktum og Begyndelsen as andet Punktum angik, henviste Consistorium til det foran Bemcerkede om norske og svenfte Studenters Berettigelse til at immatriculeres her ved Universitetet og den Adgang, der formentlig kunde gives dem til at stedes til Universitetets ovrige Examina. Forsaavidt Slutningsbestem- melsen i Paragraphen gik ud paa. at Nordmcend og Svenske, efter mindst et Aar at have studeret og hort Forelæsninger ved Kjobenhavns Universitet, sknlde have Adgang til dettes Stipendier, Communitet, Regents og ovrige Beneficier, henledede Consistorium Opmærksomheden paa, at det vistnok vilde vcere i Strid med de for disse Stipendier og Beneficier til Grund liggende Fundationer, om man vilde bortgive dem til Studerende fra fremmede Lande, som vel soge deres academiske Fordannelse ved Kjobenhavns Universitet, men efter samtlige Forhold maae antages i sin Tid at ville benytte deres academiske Udvikling i deres Fodelands Tjeneste. Det vilde nu neppe kunne ansees tilstedeligt, om det Offentlige i det heromhandlede Punkt vilde modificere de paa private Bestemmelser grundede Fundatser, men selv med Hensyn til saadanne Stipendier, som have en noget sorskjellig Character, som Commuuitetsstipendiet, kunde det neppe ansees tilraadeligt at foretage en saadan Forandring, idet det dog i og for sig syntes naturligst, at saadauue Midler anvendes til at fremme Videnskab og Studier hos dem. der i sin Tid som Videnskabsmand eller Embedsmcend ncermest ville virke i Landets egen Interesse. Consistorium vilde ogsaa ved Bortgivelsen as Stipendier til saadanne fremmede Studerende i mang- foldige Tilfcelde savne de nodvendige Forudsætninger til Bedommelsen af deres Trang og Vcerdighed, Forsaavidt der derimod skulde blive Sporgsmaal om. at tillade danske Studenter at nyde de dem tillagte Stipendier ved et af de andre nordiske Universiteter, da vilde vel i mange Tilfcelde de fundatsmoessige Bestemmelser voere til Hinder for en saadan Anvendelse, men der gaves dog ikke saa stipendier ved Universitetet, som ere bestemte til at nydes as vanske Studerende ved fremmede Universiteter, og som saaledes vilde kunne bortgives i det anforte Siemed, naar der maatte vise sig Trang til Understottelser af denne Art. Den i Forstagets § 3 indeholdte Bestemmelse om, at Enhver, som er Borger Om en Forbindelse mellem de nordiske Universiteter. 133 ved et af de nordiske Universiteter, har lige Adgang til med samme Ret at besvare de af Kjobenhavns Universitet udsatte Prisopgaver, maatte Consistorium ligeledes bestemt fraraade og kunde i den Henseende ganske henholde sig til hvad der om dette Punkt var udtalt i Erklæringen af 6te December 1858. Det var deri paa- vist, at de Prcemier, som udscettes efter Resolution af I lide Mai 1791 og l5de Februar 1793, ikke, saaledes som Videnskabernes Selskabs Opgaver, have til Hen- sigt at fremkalde Arbeider af storre videnskabelig Betydning, men alene skulle virke til at fremkalde selvstændig videnskabelig Strcebeu hos de Studerende ved Univer- sitetet, der forst nylig eller endnu ikke have tilendebragt deres academifke Curfus. Denne Forudsætning bestemte saavel Valget af Opgaverne som Maalestokken sor Bedommelsen, og den Omstændighed, at en Afhandling kjendtes vcerdig til Prisen, indeholdt ikke i og for sig en Anerkjendelse af, at der ved den var givet et nyt Bidrag til Videnskaben, men godtgjorde ordentligvis blot. at Afhandlingen efter det Udviklingstrin, der prcesumeres hos Forfatteren efter hans Universitetsdannelse, af- lagde et gunstigt Vidnesbyrd om hans Kundskab, videnskabelige Strceben og Evner til videre Fremskridt. En Bestemmelse om, at Adgangen til Prisen skulde staae aaben for Enhver, som en Gang. om end for nok saa lang Tid siden, havde studeret ved vort Universitet, eller for Enhver, som er academisk Borger ved et af de nordiske Universiteter, vilde saaledes aldeles forrykke de Forudsætninger, hvorpaa de academiske Prisbelonninger hidtil have hvilet. Det kunde, som ligeledes i Er- klæringen af 6te December 1858 bemcerket. heller ikke sees, at der. naar Pris- opgavernes ovenfor angivne Character og Hensigt fastholdtes, vilde kunne virkes til at fremkalde et mere omfattende aandeligt Samkvemsforhold mellem de nordiske Universiteter derved, at Studerende, som ere aldeles fremmede ser vort Universitet, fra deres Hjemstavn kunde tilstille vort Universitet der udarbeidede Afhandlinger, for hvis Bedommelse man vilde mangle de sornodne Forudsætninger. Saavidt Consistorium bekjendt var det ved fremmede Universiteter en almindelig Regel, at Concurrencen til de udsatte Prcemier kun staaer aaben for det paagjceldende Univer- sitets egne Studerende. Derimod vilde der, som i Erklæringen af 1858 bemcerket, ikke kunne haves Noget imod, at Adgangen til at deltage i Concurrencen udvidedes til norske og svenske Studerende, som efter at vcere immatriculerede opholdt sig her, ja indenfor en vis Tidsgrcendse maaskee endog til saadanne. som efter i lcengere Tid, t. Ex. et Aar, at have opholdt sig her atter vare dragne bort, og en Bestem- melse i denne Retning vilde ligeledes kunne komme under Overvejelse under de eventuelle Fcellessorhandlinger mellem Universiteterne. Med Hensyn til Slutningsbestemmelsen i § 3 om, at, hvis Nogen, som ikke er Student, vinder Prcemien for en af Kjobenhavns Universitet udsat Prisopgave, kan han forlange Borgerbrev ved dette med alle dertil knyttede Rettigheder, fore. kom den ligeledes Consistorium aldeles utilraadelig. Den stod ikke i nogen For- bindelse med Bestrcebelsen for at virke til et academisk Fcrllesskab mellem de 4 nordiske Universiteter Men selv bortseet herfra, maatte Consistorium bestemt udtale sig imod det i samme indeholdte Princip, at en Specialitet i en vis Retning skulde kunne trcede istedensor den almindelige Fordannelse, hvorpaa Afgangs- eller Adgangsexamen stal indeholde Prove, og henlede Opmærksomheden paa, at den Omstcendighed. at en Prisbesvarelse kjendes vcrrdig til Prcemien, ikke indeholdt noget Bevis for, at Forfatteren kunde anfees for at vcere nogen egentlig Videnskabsmand endog blot i det paagjceldende specielle Fag. 134 Universitetet 1857—1863. Hvad Bestemmelsen i § 4 angik, maatte Confistorium sluttelig henvise til sine Bemærkninger om den Betydning, som formentlig kunde tillcegges en ved et af de andre Universiteter erhvervet ^us (Zneencli. Af Kirke- og Undervisningsministeriet blev der vel paa Grundlaget af de af Consistorium afgivne Erklceringer indledet Brevvexling med Udenrigs- ministeriet om Anliggendet, men med dette sorste Skridt standsede Sagen uden at fores til den af Confistorium anbefalede Forhandling imellem de forskjellige paagjceldende Universiteter. II. Universitetets Lærerposter og Lærerpersonale med dertil horende sirlige Forhold for det academijke Llrrersmnflind. Forstærkelse af Lærerpersonalet eller Forandringer i de enkelte Facnlteters Fagkreds. Ved det theologiske Facultet er der. ligesom i Aarrcekken 1849 — 56 ^), blevet holdt Forelæsninger ved Facultetet i en kortere Tid af en Privatdocent mod et Honorar af Universitetets Kasse. I Aaret 1859 indkom nemlig til Ministeriet et Andragende fra Pastor, Or. pliil. Fog om mod et passende Honorar at adjun- geres det theologiske Facultet for en vis Aarrcekke, saasom 5 Aar. Facultetet udtalte sig, forsaavidt Ansogningen var at sorstaae saaledes, at Ansogeren onskede en Slags Embedsstilling ved Universitetet som Medlem af Facultetet, bestemt mod Andragendets Opfyldelse paa en saadan Maade, dels fordi der, da alle Facultetets normerede Pladser vare besatte, ikke kunde erkjendes at vcere nogen ^rang til den tilbudne Hjcelp og en Adjungering, sor at give en Mand Lejlighed til at uddanne sig til Docent, ved den Stilling, hvori han derved blev sat til Facultetet, vilde afgive en ikke let afvifelig Exfpectance, naar en Plads blev ledig, dels fordi der da for Tiden Intet var bekjendt om Ansogerens scerlige Dygtighed til academM Virksomhed, og hans Embedsstilling som Prcest i Hovedstaden maatte antages med hvert Aar at foroge hans Arbeide i det geistlige Embede og forringe det Krav, som Univer- sitetet skulde kunne gjore paa hans Tid og Krcefter. Derimod mente Facultetet, at Ansogerens væsentligste Formaal vilde opnaaes, naar der blev tiljtaaet ham et Honorar som Privatdocent i det theologiske Facultet. At aabne en saadan Adgang til academifk Virksomhed fandt Facultetet meget onskeligt under vore Forhold, for- saavidt Tilbudet, som i det foreliggende Tilfcelde, fremkom fra en Mand i geistlig Stilling, der havde erhvervet sig Agtelse blandt Videnskabens Dyrkere. Thi. efter Facultetets Skjonnende, vilde der neppe gives noget bedre Middel til at vcekke en mere alsidig Interesse og til at imodekomme den forskjellige Trang, ifcer under Tidens modsatte theologiske Retninger, end at tilstynde og understotte den Dygtighed, der maatte vcere tilstede, til at udvikle sig ved Siden af Universitetets beskikkede Lcrrere, ganske efter egen Tilboielighed, efter den Forberedelse, der i scerlig Retning var erhvervet, og uden at vcere bundet ved det foreskrevne Cursus. Thi det fulgte af *) See „Meddel." om Univ. 1849-56, S. 252.