Det akademiske Lærersamfund.
669
hvilken Dom han akkviescerede, blev der, da han ikke var blevet immatri-
kuleret ved Universitetet, dels tilført Relegationsprotokollen en Bemærkning
herom, dels meddelt 1ste Universitetspedel, at der, for saa vidt nævnte
Berggreen maatte melde sig for at blive immatrikuleret, vilde være at til-
kjendegive ham, at han ikke vilde kunne vinde Borgerret ved Universitetet.
—	I de sidste Aar har Konsistorium ifølge Anmodning erholdt fra Kjø-
benhavns Politi Udskrift af Sager, som ved Kjøbenhavns Kriminal-og Politi-
ret have været anlagte mod Studenter. I Almindelighed have disse Sager
dog kun angaaet Forseelser mod den offentlige Orden og der er, for saa vidt
de vedkommende Studenter oppebar Kommunitetsstipendiet eller andre
Stipendier eller de havde Bolig paa Kollegierne, blevet tildelt disse Studenter
en Irettesættelse.
—	Da Stud. med. N. N., der oppebar Buchwalds Legat, i Juni 1895
var bleven anset med en Bøde for at have foraarsaget Gadeuorden, blev
den modtagne Udskrift af Sagen af Konsistorium tilstillet Legatets Efor,
der meddelte Studenten en alvorlig Irettesættelse.
II. Det akademiske Lærersamfnnd samt Censorerne ved Universitetets
Examina.
1.	Anerkjendelse af Bemyndigelse for Gehejmeetatsraad, Dr. juris
Goos til at holde Forelæsninger under det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet.
I Anledning af et Konsistorium fra Kirke- og Undervisningsministeriet
under 9de Oktober 1894 tilstillet Andragende, hvori Gehejmeetatsraad C.
Goos, fhv. Professor ved Universitetet og Æresdoktor ved Upsala Universitet,
anholdt om Meddelelse af eller Anerkjendelse af Bemyndigelse for ham til
at holde Forelæsninger ved det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, ind-
sendte Konsistorium under 12te November s. A. en Erklæring af 22de
Oktober s. A., hvori Fakultetet udtalte, at det, i Betragtning af Gehejme-
etatsraad Goos' tidligere — tilmed lange og udmærkede — Virksomhed som
Universitetslærer, ansaa det for selvfølgeligt, at han maatte have den samme
Ret til at holde Forelæsninger ved Universitetet, som tilkom danske
doctores. Da denne hans Ret imidlertid ikke fandtes udtrykkelig hjemlet
noget Steds, indstillede Fakultetet, at Ministeriet positivt anerkjendte, at
han havde denne Ret. Konsistorium sluttede sig til Fakultetets Udtalelser.
Ved Skrivelse af 21de November s. A. meddelte Ministeriet Gehejme-
etatsraad, Dr. juris Goos den ønskede Bemyndigelse.
2.	Fornyelse af Honorar til Kredslæge, Dr. med. H. A. Nielsen
for at holde Forelæsninger og Demonstrationer over hygiejniske
Æmner under det lægevidenskabelige Fakultet.
For Finansaaret 1893—94 og 1894—95 blev der bevilget Kredslæge,
Dr. med. H. A. Nielsen 1000 Ivr. for hvert af disse Finansaar af de paa
670
Universitetet 1894—1895.
Universitetets Udgiftspost 7. a , til videnskabelige Formaals Fremme, be-
vilgede Beløb for at holde Forelæsninger og Demonstrationer over hygiejniske
Æmner ved Universitetet, jfr. Univ. Aarb. f. 1892—93 S. 9—11.
I et til Kirke- og Undervisningsministeriet i Juli 1894 indsendt An-
dragende anholdt Dr. Nielsen om Fornyelse af fornævnte Honorar for 2 å
3 Aar, i det han bemærkede, at han i de forløbne Halvaar havde holdt
Forelæsninger og Øvelser over følgende Æmner: Infektionssygdommenes
Profylaxe, Kokoppevakcination og Yakcination i Almindelighed, Drikke- og
Brugsvandets hygiejniske Forhold og Ernæringshygiejnen og dertil knyttet
Besøg i derhen hørende Institutioner her i Staden samt Fremvisning af
Tegninger og Præparater, Desuden havde han samtidig holdt 3 praktiske
Kursus i den bakteriologiske Diagnostik af Kolera og Tyfus samt 1 i den
almindelige bakteriologisk-hygiejniske Undersøgelse. Hans Forelæsninger og
Øvelser havde været beregnede udelukkende paa Læger og Ingeniører, og
Deltagernes Antal havde været mellem 5 og 10. De bakteriologiske Under-
søgelser havde dels været afholdte i hans private Arbejdslokale, dels i det
sidste Halvaar i det Laboratorium i Kjælderen i den botaniske Museums-
bygning, som Professor Warming foreløbig havde overladt ham til dette
Brug, og hvor ogsaa de hygiejniske Fremvisninger og Øvelser med Lærerne
bleve afholdte af Professor Gædeken og Ansøgeren. Endelig havde han i
Foraarshalvaaret 1894 paa Opfordring af Flaadens Stabslæge holdt privatim
for Søværnets Lægekorps et Kursus i Sundhedspleje med særligt Hensyn
til den maritime. I Efteraarslialvaaret 1894 agtede han at holde Demonstra-
tioner og Forelæsninger over Renovationen samt med nogle faa, 4— 5, Del-
tagere foretage derhen hørende bakteriologiske Undersøgelser. Da han for
at kunne udføre dette Arbejde havde maattet opgive ret betydelige Ind-
tægter hidrørende fra hans Lægepraxis, anholdt han om, at den ansøgte
Fornyelse eventuelt maatte blive bevilget for 2 eller 3 Aar, for at han med
desto større Ilo kunde fortsætte disse Øvelser og Foredrag over den praktiske
Hygiejne.
Paa Finanslovforslaget for 1895 — 96 blev under Udgiftspost 7. a. stillet
Forslag om, at Bevillingen blev givet for et Tidsrum af 2 Finansaar, jfr.
Rigsdagstidende 1894—95 Tillæg A. Sp. 915-16. Forslaget blev bevilget
paa Finansloven for 1895—96.
I Henhold til Ministeriets Forestilling blev det ved kgl. Resolution af
19de April 1895 bifaldet, at der af det paa Universitetets Udgiftspost 7. a.
disponible Beløb udredes til Kredslæge, Dr. med. H. A. Nielsen for hygiejniske
Demonstrationer og Fremvisninger med dertil knyttede Foredrag for Finans-
aarene 1895—96 og 1896—97 1000 Kr. for hvert Finansaar.
3. Besættelsen af det ved Professor, Dr. phil. T. Sundbys Død
ledigblevne Professorat i romansk Sprog og Litteratur.
Efter at Professor i romanske Sprog, Dr. phil. Thor Sundby den 16de
November 1894 var afgaaet ved Døden, anmodede Kirke- og Undervisnings-
ministeriet under 23de s. M. Konsistorium om at indhente Forslag fra det
filosofiske Fakultet angaaende den derved ledigblevne Lærerposts Besættelse.
Det akademiske Lærersamfund.
Fakultetet udtalte i sin Erklæring af 26de s. M., at det i Dr. K.
Nyrop, der i en Række af Aar havde virket som midlertidig Docent i for-
nævnte Fag, saa en Mand, der fuldt ud var kvalificeret til den ledige Plads,
og livis Ansættelse vilde være til Gavn og til Ære for Universitetet. Dr.
Nyrop s udmærkede Virksomhed baade som Videnskabsmand og som Docent
vidnede om, at han beherskede saa vel den litterære som den sproglige Side
af Faget, og godtgjorde tillige, at han raadede over et ikke almindeligt
Talent til klar og livlig Fremstilling. Det vilde sikkert blive til Fremme
for Videnskaben saa vel som for Studiet af de romanske Sprog og Litteraturer
her hjemme, naar Dr. Nyrop, der — skjønt han stod i sin fulde ITngdoms-
kraft — allerede kunde se tilbage paa en smuk Lobebane som Forsker og
Forfatter, kom til at beklæde Professoratet i dette Fag. Fakultetet be-
mærkede endelig, at der, saa vidt det bekjendt, ikke var nogen Videnskabs-
mand her hjemme, der vilde kunne gjøre ham Eangen stridig, saa at det
ikke vilde være til nogen Nytte at opslaa Pladsen vakant eller udskrive en
Konkurrence. Fakultetet anbefalede derfor paa det varmeste Dr. Nyrops
Ansættelse.
Konsistorium sluttede sig i Skrivelse af 7de December s. A. til Fakultetets
Udtalelser.
Paa Ministeriets Forestilling blev midlertidig Docent, Dr. phil. Kristoffer
Nyrop under 14de s. M. udnævnt til Professor i romansk Sprog og Litteratur
ved Universitetet fra 1ste Januar 1895 at regne.
4. Honorar til Dr. phil. Vald. Vedel for at holde Forelæsninger
over almindelig Litteraturhistorie under det filosofiske Fakultet.
Ved Skrivelse af 24de December 1894 anmodede Kirke- og Under-
visningsministeriet Konsistorium om at indhente det filosofiske Fakultets
Erklæring i Anledning af et Andragende fra Dr. phil. Vald. Vedel om, at
der maatte blive tilstaaet ham et midlertidigt aarligt Honorar for at holde
Forelæsninger over almindelig Litteraturhistorie under fornævnte Fakultet.
Dr. Vedel bemærkede i sit Andragende, at han, skjønt han, efter at
være bleven Student, af praktiske Grunde, forberedte sig til og underkastede
sig den fuldstændige juridiske Embedsexamen, dog fra sit første akademiske
Aar havde dyrket den almindelige Litteraturhistorie som sit egentlige Stu-
dium. Tidlig søgte han paa egen Haand efter en omfattende Plan at
orientere sig i Hovedpunkterne af de moderne Litteraturers Udvikling;
lejlighedsvise offentliggjorte Smaaprøver paa dette første kursoriske Over-
sigtsstudium vare Afhandlinger over Sterne, de Vigny, Lenau. Hans første
større litteraturhistoriske Arbejde var hans Doktordisputats fra Foraaret
1890: »Studier over Guldalderen i dansk Digtning«. En med Ministeriets
og Universitetets Understøttelse foretagen, over et Aar lang Udenlandsrejse
til Tyskland og Italien førte ham derefter ind paa Studiet af Middelalderen
og italiensk Renaissance, og han besluttede sig her at søge et Grundlag og
Udgangspunkt for et fortsat, sammenlignende Studium af de moderne
Litteraturer. Da han kom hjem, holdt han i Efteraaret 1891 paa Universi-
tetet Forelæsninger over Dante; de udkom Aaret efter, omarbejdede i Bog-
Universiteteta Aarbog.	o i
672
Universitetet 1894—1895.
form. I Efteraaret 1892 læste han derefter over »italiensk Renaissance-
Kultur«, og Kunstakademiet havde 3 Aar i Træk overdraget ham mod et
Honorar at holde historiske og kulturhistoriske Foredrag over samme Æmne
for Akademiets Elever. Han havde saaledes her faaet et betydeligt Stof
gjennemarhejdet og havde til Hensigt at følge Renaissancens videre Gang
gjennem Landene, Nationallitteraturernes Opvaagnen og den moderne Litte-
raturudvikling ned gjennem det 17de og 18de Aarhundrede i nøje Sammen-
hæng med den almindelige Kultur. En Afstikker fra disse vide Fremtids-
planer havde det været, naar han i Efteraaret 1893 og Foraaret 1894 havde
holdt en Række Forelæsninger over svensk Litteratur fra Gustav den Tredies
Tid til circa 1840 og nylig i omarbejdet Form havde udgivet dem under
Titlen »Svensk Romantik«; han havde her søgt at give en Art Parallel til
sine Studier over dansk Digtning i samme Tidsrum. Under Henvisning til
hans saaledes fremstillede hidtidige Virksomhed og i Overbevisning om, at
baade hans Lyst og hans Evner henviste ham til at virke ved mundtlige
Foredrag fuldt saa vel som ved Skrift, ansøgte han om, at man, ved at der
tilstodes ham et Honorar for at holde Forelæsninger ved Universitetet,
vilde give han nogen Betryggelse for at kunne fortsætte sin Virksomhed
og sine Studier.
I den af det filosofiske Fakultet afgivne Erklæring af 31te Januar 1895
anbefalede dette varmt Dr. Vedels Andragende, idet det udtalte, at hans
forskjellige litteraturhistoriske Skrifter vidnede om Mod til at tage fat paa
omfattende Opgaver, en god Forstaaelse af litterære Bevægelser og Evne
til at fremsætte dem anskueligt. De Forelæsninger, han havde holdt, havde
gjort et godt Indtryk, ikke mindst ved den varme Følelse, han havde vist
for de Æmner, han fremstillede, og det var lykkedes ham at samle om sig
en Kreds af Studerende fra meget forskjellige Fag. Endelig bemærkede
Fakultetet, at det saaledes i Dr. Vedel saa en lovende Videnskabsmand, som
det kun kunde være glad over at faa nærmere knyttet til Universitetet.
Konsistorium henholdt sig i Skrivelse af 8de Februar s. A. til Fakul-
tetets Udtalelser og anbefalede, at der søgtes Dr. Vedel tillagt et aarligt
Honorar af 1000 Kr. for et Tidsrum af 2 å 3 Aar for at holde Forelæs-
ninger over almindelig Litteraturhistorie under det filosofiske Fakultet.
Efter Ministeriets Forestilling blev det ved kgl. Resolution af 14de
Marts s. A. bifaldet, at det overdroges Dr. phil. Valdemar Vedel for et
Tidsrum af 3 Aar at holde Forelæsninger over almindelig Litteraturhistorie
ved Kjøbenhavns Universitet, imod at der, under Forudsætning af den for-
nødne Bevilling ved de aarlige Finanslove, tillagdes ham fra 1ste Januar s. A.
at regne et Honorar af 1000 Kr. aarlig af den paa Universitetets Budget
til videnskabelige Formaals Fremme bevilgede Sum.
5. Forslag om midlertidig Docent, Dr. phil. Cl. Wilkens' Ansættelse
som Professor extraordinarius.
Ved Skrivelse af 23de November 1894 anmodede Kirke- og Under-
visningsministeriet Konsistorium om at indhente det filosofiske Fakultets
Det akademiske Lærersainfund.
673
Erklæring i Anledning af et Andragende fra midlertidig Docent i Filosofi
og Sociologi, Dr. phil. C. Wilkens om, at der maatte blive forundt ham
fast Ansættelse ved Universitetet som Professor extraordinarius.
I den af Konsistorium indsendte Erklæring af 26de s. M. fra det
filosofiske Fakultet udtalte dette, at Dr. Wilkens i en Række af Aar havde
virket som Docent ved Universitetet, og at det var lykkedes ham at samle
en ikke lille Tilhørerkreds om sig, ikke blot af det store Publikum, men
ogsaa blandt de Studerende. Hans store Belæsthed, den Livlighed og Be-
gejstring, hvormed han omfattede sine Æmner, og den aandfulde Maade,
hvorpaa han ikke sjældent formaaede at forme sin Fremstilling, havde gjort
hans Undervisning livlig og vækkende. Efter given Bemyndigelse havde
lian oftere medvirket ved Bedømmelsen af Doktordisputatser og som officiel
Opponent ved det mundtlige Forsvar af saadanne, og Fakultetet ønskede
at udtale sin særlige Anerkjendelse af den Energi og Dygtighed, han ved
saadanne Lejligheder havde lagt for Dagen. Yed sine litterære Arbejder
paa Sociologiens og den filosofiske Æsthetiks Omraade maatte han siges at
have udfyldt Huller i vor Litteratur. Der var her fremkommet en naturlig
Arbejdsdeling mellem ham og de to ordinære Professorer i Filosofi, idet
disses Skrifter og Lærervirksomhed ikke omfattede de særligt af Dr. Wil-
kens behandlede Æmner. Fakultetet bemærkede endelig, at det fandt det
billigt, at Dr. WTilkens, som nu var 50 Aar, efter den lange og dygtige
Virksomhed, han havde udfoldet ved Universitetet, opnaaede en fast Stilling,
og anbefalede, at han blev ansat som extraordinær Professor i Filosofi.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 7de December s. A., under
Henvisning til Fakultetets Udtalelser, Dr. Wilkens' Andragende.
Af Ministeriet er der ikke blevet fremsat Forslag herom paa Finans-
lovforslagene.
6. Besættelse af det ved Professor, Dr. phil. J. F. Johnstrups Død
ledigblevne Professorat i Mineralogi.
Efter at Professor i Mineralogi, Dr. phil. J. F. Johnstrup efter An-
søgning under 12te December 1894 var bleven entlediget fra 31te August
1895 at regne, anmodede Kirke- og Undervisningsministeriet i Skrivelse af
14de December 1894 Konsistorium om at indsende Indstilling om det ledig-
blevne Professorats Besættelse.
Da der ved Professor Johnstrups Død den 31te s. M. maatte drages
Omsorg for en midlertidig Bestyrelse af det mineralogiske Museum, ind-
stillede Konsistorium under 10de Januar 1895, at Udførelsen af dette Hverv
indtil videre blev overdraget til Referendarius consistorii, Professor, Dr. juris
Deuntzer, idet Konsistorium bemærkede, at der kun blev Spørgsmaal om
Varetagelsen af løbende økonomiske Sager og deslige, og at det forventedes,
at den endelige Ordning af Forholdet vilde finde Sted i en nær Fremtid.
Ved Skrivelse af 16de s. M. bifaldt Ministeriet denne Ordning.
I nder 8de Februar s. A. indsendte Konsistorium til Ministeriet en
Erklæring af 19de Januar s. A. fra det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet tillige med en Ansøgning fra midlertidig Docent, Dr. phil. N. V.
81*
Universitetet 1894—1895.
Ussing om fornævnte Professorat. Saa vel Fakultetet som Konsistorium an-
befalede paa det varmeste, at Professoratet besattes med Dr. Ussing, idet
Konsistorium bemærkede, at denne trods sin unge Alder allerede havde
betydelige Fortjenester som Videnskabsmand i sit Fag og tillige liavde
havt Lejlighed til at lægge betydelige Evner for Dagen som Lærer
og vist sig særdeles vel skikket til at udføre de under Embedet forefaldende
Examinationer og deslige Arbejder af mere praktisk Natur. Det kunde
med Sikkerhed siges, at han ikke blot var absolut kvalificeret til Posten,
men tillige, at der ikke for Tiden her i Landet fandtes nogen anden, der i
saa Henseende kunde stilles ved Siden af ham, og at en Konkurrence derfor
vilde være ganske hensigtsløs. Konsistorium tilføjede derhos, at ifølge
Lov om det kgl. naturhistoriske Museums Overgang til Kjøbenhavns
Universitet m. m. af 29de December 1862 § 2 skulde det minera-
logisk-geognostiske Museum bestyres af Professoren i Mineralogi og Geologi,
og at der saaledes ikke burde finde nogen særlig Udnævnelse Sted til Be-
styrer af bemeldte Museum. Det maatte nemlig bemærkes, at det nævnte
Udtryk »Professoren i Mineralogi og Geognosi« var enstydigt med Ud-
trykket »Professor i Mineralogi«; saaledes blev G. Forchhammer under 17de
Maj og Ilte November 1823 udnævnt til Lektor i Kemi og Mineralogi og
under 26de April 1831 til Professor extraoi'dinarius i Mineralogi, og Pro-
fessor F. Jolinstrup var under 10de Februar 1866 blevet udnævnt til Pro-
fessor ordinarius i Mineralogi, medens der aldrig havde været nogen udnævnt
til Professor i Mineralogi og Geognosi.
Paa Ministeriets Forestilling blev midlertidig Docent, Dr. phil. Niels
Viggo Ussing under 16de Marts 1895 allernaadigst udnævnt til Professor i
Mineralogi.
7. Bevilling til Assistance ved Undervisningen for Professoren i Minera-
logi efter Docent, Dr. Ussings Udnævnelse til Professor i Mineralogi.
Under 17de Juli 1894 indsendte Konsistorium til Kirke- og Under-
visningsministeriet en Skrivelse fra Dr. phil. Johnstrup, hvori denne med-
delte, at han ønskede at fratræde sin Virksomhed som Professor i Mineralogi
til 1ste September 1895, til hvilken Tid han ventede at kunne have tilende-
bragt Ordningen af det mineralogiske Museums Samlinger i Museets nye
Bygninger, hvilket Arbejde han paa Grund af et alvorligt Sygdomstilfælde
ikke, som oprindelig ventet, vilde kunne faa tilendebragt til 1ste April 1895.
I Anledning heraf anholdt han om, at Dr. Ussings Virksomhed som midler-
tidig Docent maatte blive fornyet fra Tidsrummet fra 1ste April til 1ste
September s. A., saaledes at der blev søgt Dr. Ussing tillagt del samme
Honorar af 2400 Kr. aarlig som hidtil for at foredrage Mineralogi og Geologi
samt lede de petrografiske Øvelser med de Studerende.
Efter Konsistoriums Indstilling blev der paa Finanslovforslaget for
1895—96 optaget paa Universitetets Udgiftspost 7. a., til videnskabelige
Formaals Fremme, det samme Beløb af 2400 Kr., som havde været tillagt
Dr. Ussing. Ministeriet bemærkede derhos, at man af Hensyn til Mulig-
heden af et Personskifte i den ommeldte Docentvirksomhed aiisaa det for
Det akademiske Lærersamfuiul.
67 5
rigtigt, at Bevillingen ikke som hidtil blev knyttet til Dr. Ussings Person,
og foreslog derfor en saadan modificeret fornyet Bevilling af Beløbet, jfr.
Rigsdagstidende 181)4—95 Tillæg A. Sp. 915—16.
Da Professor Johnstrup afgik ved Døden i Slutningen af Aaret 1894,
foreslog Ministeriet fornævnte Bevilling noget modificeret, jfr. Rigsdagstidende
s. A. Tillæg B. Sp. 926—28. Ministeriet bemærkede, at det nemlig turde for-
ventes, at der i næste Finansaar vilde være en yngre, fuldt arbejdsdygtig
Mand som Professor i Mineralogi og Geologi ved Universitetet og Bestyrer
af dettes mineralogiske Museum, og under disse Omstændigheder maatte det
antages, at der til de vedkommende Embedsforretningers Besørgelse fore-
løbig ikke vilde behøves saa megen Assistance for Professoren som forudsat
ved Udarbejdelsen af Forslaget til Finansloven for Finansaaret 1895—96 og
maaske heller ikke Assistance i den da forudsatte Retning. Paa den anden
Side kunde det anses for givet, at den nye Professor dels paa Grund af det Om-
fang, hans Fag, Mineralogi og Geologi, havde faaet i den nyere Tid, dels paa
Grund af de ham iøvrigt paahvilende Forretninger og endelig paa Grund af
det forøgede Arbejde, Museets Flytning til den nye Bygning havde medført,
ikke kunde undvære Assistance, men af den foran anførte Grund maatte
Ministeriet antage, at en Bevilling paa 1200 Kr. til Assistance i den eller
de Retninger, hvor der efter Ansættelsen af en ny Professor maatte findes
mest Trang dertil, vilde være tilstrækkelig. Ministeriet ansaa det derfor
for rigtigst, at den foreslaaede Bevilling blev erstattet med en Bevilling
paa 1200 Kr. til Assistance i Almindelighed for Professoren i Mineralogi og
Geologi, jfr. Rigsdagstidende 1894—95 Tillæg B. Sp. 353, 767 og 926—29
samt Folketingstidende s. A. Sp. 2340, 2364—65, 3117 og 3459.
Forslaget blev bevilget ved Finansloven for 1895—96 og efter Ministeriets
Forestilling blev det ved kgl. Resolution af 19de April 1895 bifaldet, at
der af det paa Universitetets Udgiftspost 7. a. disponible Beløb maatte ud-
redes 1200 Kr. til Assistance for Professoren i Mineralogi.
Efter at Ministeriet under 22de April s, A. havde anmodet Konsistorium
om at indkomme med nærmere Indstilling om Anvendelsen af fornævnte Beløb,
indsendte Konsistorium under 18de Juni s. A en Erklæring fra det mathe-
matisk-naturvidenskabelige Fakultet, hvori dette anbefalede, at Beløbet for
Finansaaret 1895—96 blev stillet til Raadighed for Professor mineralogiæ til
at lønne en Assistent ved Undervisningen. Fakultetet meddelte derhos, at
Professor mineralogiæ havde meddelt Fakultetet, at lian ønskede den fore-
slaaede midlertidige Stilling besat med Cand. polyt. A. Hertz, idet han dog
forbeholdt sig, for den sidste Del af Finansaaret, eventuelt at lade en anden
træde i dennes Sted, da Kandidat Hertz ikke vilde kunde paatage sig nogen
Forpligtelse ud over et halvt Aar.
Under 24de Juni s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium, at det ved
Skrivelse til Universitetets Kvæstor havde foranlediget, at Beløbet stilledes
til Raadighed for Professor mineralogiæ til at lønne en Assistent ved Under-
visningen.
Universitetet 1894—1895.
8. Honorar til Dr. phil. L. Kolderup Rosenvinge for at holde
Forelæsninger over Kryptogamerne under det mathematisk-natur-
videnskabelige Fakultet.
Fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium
under 24de April 1894 et Andragende fra Dr. phil. L. Kolderup Rosenvinge
om Understøttelse til at holde Forelæsninger ved Universitetet. Dr. Kolderup
Rosenvinge bemærkede i denne Anledning, at hat), efter at det Smithske
Stipendium for Kandidater og Viderekomne i Juni 1887 var blevet tildelt
ham og fornyet paa 2 Aar i Juni 1889, i 1889—92 i 5 Halvaar havde holdt
Forelæsninger over Algernes Naturhistorie og mikroskopiske Øvelser over
udvalgte Grupper af Alger samt fra den biologiske Stations Oprettelse i
1890 hver Sommer havde ledet det dér afholdte botaniske Kursus for natur-
historiske Studerende. Siden 1892 havde han ikke holdt Forelæsninger eller
Øvelser ved Universitetet, væsentlig fordi hans Tid havde været stærkt op-
taget af videnskabelige Arbejder, navnlig Undersøgelser over Plantevæxten
i de danske Have. Disse Undersøgelser vilde endnu kræve flere Aars
Arbejde, men Indsamlingerne i Naturen vilde være afsluttede til det næste
Aar, og han vilde da atter kunne optage Forelæsningerne og Øvelserne.
Da han i flere af sine Arbejder havde syslet særlig med Alger, vilde det være
ham forholdsvis let ligesom tidligere at holde Forelæsninger og Øvelser over
disse, men da det ventelig vilde findes for specielt at indskrænke sig til denne
Gruppe, vilde Forelæsningerne kunne udstrækkes til at omfatte alle Thallo-
phyterne eller tillige Muscineerne eller endog alle Kryptogamerne. Skjønt
han ikke særlig havde syslet med disse andre Grupper, vilde han dog for-
holdsvis hurtigt kunne arbejde sig saa meget ind i dem, at han vilde kunne
holde mere indgaaende Forelæsninger eller Øvelser over dem. Endelig be-
mærkede han, at der var Trang til slige Forelæsninger ved Universitetet,
da der ikke i lange Tider havde været holdt særlige Forelæsninger over de
lavere Planter af de ved Universitetet ansatte Lærere, medens Lektor ved
Landbohøjskolen Rostrup i flere Halvaar havde holdt vel besøgte Forelæs-
ninger og Øvelser ved Universitetet over Svampe.
Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet bemærkede i sin Skri-
velse, at Dr. Kolderup Rosenvinges Andragende i Fakultetet paa det varmeste
var blevet anbefalet af de to botaniske Professorer under den Form, at han
skulde holde Forelæsninger over de lavere Planter i det hele, ikke over
Alger alene. Den Trang til saadanne Forelæsninger, Andrageren om-
talte, var yderligere bleven fremhævet af Professor Warming, som havde
oplyst, at der i de sidste 20 Aar, siden Ørsteds Død i 1872, kun én Gang
var blevet læst af Universitetslærerne særligt over de lavere Planter, nemlig
i 1874 af Professor Didrichsen over Mykologi. løvrigt havde Universitets-
lærerne læst over alle de andre botaniske Læregrene — Blomsterplan-
ternes Systematik, Plantegeografi, Anatomi, Morfologi, Fysiologi (siden
1879) og Biologi — foruden det elementære, hvert Aar tilbagevendende
Kursus, som f. Ex. Medicinerne høre, og som omfatter ogsaa lavere Planter.
Siden 1887 var der blevet bødet paa denne Mangel i Undervisningen derved,
at Lektor Rostrup i det nævnte Aar tik en fra Professor Warming med 9
Det akademiske Lærersamfund.
andre Botanikere udgaaet Anmodning om at læse over Svampe, hvad han
derefter med ministeriel Tilladelse gjorde i 1888—89 og 1892 (praktiske Be-
stemmelsesarbejder) og i Foraarshalvaaret 1894 (Plantepathologi); dernæst
havde Dr. Rosenvinge i 5 Halvaar læst over Alger eller holdt Øvelser i
anatomisk Undersøgelse og Bestemmelse af dem, foruden den mere be-
grænsede Undervisning han i flere Sommere havde givet paa den biologiske
Station. Men foruden at man ikke kunde vente, at Lektor Rostrup vilde
faa Tid til ved Siden af sine mange andre Arbejder ret ofte at fortsætte
med sine Svampeforelæsninger, var der jo Likenerne og alle de højere
Kryptogamer tilbage — Mosser, Bregner, Paderokker, Ulvefødder — saa at
et stadigt Kursus, omfattende flere Semestre, over lavere Planter — Kryp-
togamerne — vilde være meget ønskeligt, baade af videnskabelige Grunde
og fordi disse Planter spillede en saa overordentlig stor Rolle i Naturens
Husholdning. Ligeledes havde de botaniske Professorer paa det varmeste
anbefalet Dr. Rosenvinge til at holde disse Forelæsninger, idet de havde
fremhævet lians store Grundighed og Kundskaber paa det nævnte Omraade
og tillige udtalt Ønsket om, at han maatte faa Øvelse i at forelæse for at
overvinde visse formelle Mangler. Fakultetet havde sluttet sig til de
specielt Sagkyndige, men modificerede Forslaget saaledes: at det blev over-
draget Dr. Rosenvinge at holde Forelæsninger over Kryptogamerne i ét Aar,
Læseaaret 1895—96, for et Honorar af 1000 Kr. Endelig bemærkedes, at
Fakultetet i sit Møde havde udtalt det Haab, at Dr. Rosenvinge maatte
erholde et Stipendium for unge Videnskabsmænd for allerede fra Efteraars-
halvaaret 1894 at kunne begynde sine Forelæsninger og saaledes komme til
at læse i 4 Halvaar i Rad.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 23de Juni 1894 Andragendet,
hvorefter der paa Finanslovforslaget for 1895—96 paa Universitetets Ud-
giftspost 7. a. blev optaget et Honorar af 1000 Kr. til Dr. phil. Kolderup
Rosenvinge, jfr. Rigsdagstidende 1894—95 Tillæg A. Sp. 917—18 og Tillæg
B. Sp. 353 samt Folkethingstidende s. A. Sp. 2340 og 2364—65.
Forslaget blev bevilget ved Finansloven for 1895—96 og efter Mini-
steriets Forestilling blev det ved kgl. Resolution af 19de April 1895 bifaldet,
at der af det paa Universitetets Udgiftspost 7. a. disponible Beløb maatte
udredes 1000 Kr. for Finansaaret 1895—96 til Dr. phil. L. Kolderup
Rosenvinge.
9. Forslag om Oprettelsen af en normeret Professorplads i Geografi.
I Henhold til et af Professor, Dr. phil. Løffler i 1892 indgivet An-
dragende om, at det extraordinære Professorat i Geografi maatte blive af-
løst af [et ordinært'Professorat i samme, jfr. Univ. Aarb. f. 1892—93 S.
19—20, blev der paa Finanslovforslaget for 1895-96 under Universitetets
Udgiftspost 1. a. optaget den Bestemmelse: »de normerede Professoraters
Antal forøges med et Professorat i Geografi«. I Anmærkningerne til Finans-
lovforslaget, jfr. Rigsdagstidende 1894—95 Tillæg A. Sp. 880—81, blev i denne
Anledning bemærket, at baade det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet
og Konsistorium — under Henvisning til, at det efter Indførelsen af Skole-
678
Universitetet 1894—1895.
embedsexamen ved Universitetet var blevet en Nødvendighed, at Geografien
blev doceret for de Studerende, som agtede at underkaste sig den nævnte
Examen i Naturhistorie og Geografi, — varmt havde anbefalet, at det nu-
værende extraordinære Professorat i Geografi blev omdannet til et ordinært
Professorat. En Vedtagelse af dette Forslag vilde ikke i Øjeblikket med-
føre nogen Udgiftsforøgelse for Universitetet, efter at der i Overensstemmelse
med de forud for Vedtagelsen af Lov af 12te April 1892 om Universitetets
Lønningsforhold førte Forhandlinger var tillagt de extraordinære Professorer
samme Pengelønning som de ordinære Professorer*), og heller ikke for Frem-
tiden kunde Forslagets Vedtagelse antages at faa nogen Betjening i pekuniær
Henseende for Universitetet, da den fornævnte af det mathematisk-natur-
videnskabelige Fakultet og Konsistorium til Støtte for Forslaget anførte
Grund maatte medføre, at Professoratet i Geografi, selv om det vedblev at
være extraordinært, faktisk vilde faa en stabil Karakter. Under disse
Omstændigheder syntes det derfor naturligt, at Geografien ogsaa blev
anerkjendt som et normeret Lærefag ved Universitetet derved, at Lærer-
pladsen i det blev betegnet som ordinær. For Indehaveren af Embedet vilde
Forandringen som anført ikke faa Betydning med Hensyn til hans Penge-
lønning, men den vilde dog medføre den Fordel i pekuniær Henseende for ham,
at han ligesom de andre normerede Professorer fik Adgang til efter sin
Tur at erholde enten Fribolig i de tilbage værende Professorgaarde eller
Huslejeportion.
Forslaget blev forkastet ved Finanslovforslagets 2den Behandling i
Folkethinget, jfr. Rigsdagstidende 1894—95 Tillæg B. Sp. 347, 513 og 757
samt Folkethingstidende s. A. Sp. 2338—39, 2362—63, 2377 og 3458.
III. Forelæsninger, øvelser og Examina.
1. Skærpelse af Fordringerne med Hensyn til Karakteren ved
Afgangsexamen forStuderende m. m. ved Bekj. af 31te August 1895.
I Skrivelse af 13de Juni 1894 meddelte Kirke- og Undervisnings-
ministeriet Konsistorium, at der under de Forhandlinger, Ministeriet havde
ført med Undervisningsinspektionen for de lærde Skoler angaaende Plan til
Skærpelse af Fordringerne med Hensyn til de Karakterer, almindelig For-
beredelsesexamen skulde være bestaaet med for at give Adgang til for-
skjellige Examiner, af Undervisningsinspektionen var blevet gjenoptaget et
tidligere af den fremsat Forslag om enten Afskaffelse af tredie Karakter
ved Afgangsexamen for Studerende eller subsidiært Skærpelse af Fordrin-
gerne til bemeldte Examen, saaledes at Minimumsgrænsen for tredie
Karakter blev sat op til 56 Points og for anden til 70 Points.
Konsistorium indhentede i denne Anledning fra Fakulteterne følgende
Erklæringer, der bleve indsendte til Ministeriet ved Skrivelse af 14de No-
vember 1894.
*) Jfr. Univ. Aarb. f. 1892—93 8. 1—2.