678
Universitetet 1894—1895.
embedsexamen ved Universitetet var blevet en Nødvendighed, at Geografien
blev doceret for de Studerende, som agtede at underkaste sig den nævnte
Examen i Naturhistorie og Geografi, — varmt havde anbefalet, at det nu-
værende extraordinære Professorat i Geografi blev omdannet til et ordinært
Professorat. En Vedtagelse af dette Forslag vilde ikke i Øjeblikket med-
føre nogen Udgiftsforøgelse for Universitetet, efter at der i Overensstemmelse
med de forud for Vedtagelsen af Lov af 12te April 1892 om Universitetets
Lønningsforhold førte Forhandlinger var tillagt de extraordinære Professorer
samme Pengelønning som de ordinære Professorer*), og heller ikke for Frem-
tiden kunde Forslagets Vedtagelse antages at faa nogen Betjening i pekuniær
Henseende for Universitetet, da den fornævnte af det mathematisk-natur-
videnskabelige Fakultet og Konsistorium til Støtte for Forslaget anførte
Grund maatte medføre, at Professoratet i Geografi, selv om det vedblev at
være extraordinært, faktisk vilde faa en stabil Karakter. Under disse
Omstændigheder syntes det derfor naturligt, at Geografien ogsaa blev
anerkjendt som et normeret Lærefag ved Universitetet derved, at Lærer-
pladsen i det blev betegnet som ordinær. For Indehaveren af Embedet vilde
Forandringen som anført ikke faa Betydning med Hensyn til hans Penge-
lønning, men den vilde dog medføre den Fordel i pekuniær Henseende for ham,
at han ligesom de andre normerede Professorer fik Adgang til efter sin
Tur at erholde enten Fribolig i de tilbage værende Professorgaarde eller
Huslejeportion.
Forslaget blev forkastet ved Finanslovforslagets 2den Behandling i
Folkethinget, jfr. Rigsdagstidende 1894—95 Tillæg B. Sp. 347, 513 og 757
samt Folkethingstidende s. A. Sp. 2338—39, 2362—63, 2377 og 3458.
III. Forelæsninger, øvelser og Examina.
1. Skærpelse af Fordringerne med Hensyn til Karakteren ved
Afgangsexamen forStuderende m. m. ved Bekj. af 31te August 1895.
I Skrivelse af 13de Juni 1894 meddelte Kirke- og Undervisnings-
ministeriet Konsistorium, at der under de Forhandlinger, Ministeriet havde
ført med Undervisningsinspektionen for de lærde Skoler angaaende Plan til
Skærpelse af Fordringerne med Hensyn til de Karakterer, almindelig For-
beredelsesexamen skulde være bestaaet med for at give Adgang til for-
skjellige Examiner, af Undervisningsinspektionen var blevet gjenoptaget et
tidligere af den fremsat Forslag om enten Afskaffelse af tredie Karakter
ved Afgangsexamen for Studerende eller subsidiært Skærpelse af Fordrin-
gerne til bemeldte Examen, saaledes at Minimumsgrænsen for tredie
Karakter blev sat op til 56 Points og for anden til 70 Points.
Konsistorium indhentede i denne Anledning fra Fakulteterne følgende
Erklæringer, der bleve indsendte til Ministeriet ved Skrivelse af 14de No-
vember 1894.
*) Jfr. Univ. Aarb. f. 1892—93 8. 1—2.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
Det theologiske Fakultet udtalte i Skrivelse af 12te Oktober s. A.,
at skjønt det var enigt med Undervisningsinspektionen i at ønske det
nuværende Antal Studenter væsentlig begrænset, og dette Formaal bedst
syntes at kunne naaes ved det mere radikale Forslag, den fuldstændige
Afskaffelse af 3die Karakter, havde det dog Betænkeliglieder ved her at
bryde med Traditionen og neddrage 2den Karakter til det Lavmaal, som
tredie Karakter gjennem et længere Tidsrum havde havt i den almindelige
Bevidsthed, hvorfor Fakultetet for sit Vedkommende af de to Alternativer
maatte foretrække det andet, at forhøje Minimum for 2den og 3die Karakter
til 56 og 70 Points. Dog vilde der selvfølgelig ikke kunde vindes meget
paa denne Maade, og en virkelig betydningsfuld Begrænsning af Studenternes
uforholdsmæssig store Antal maatte formentlig snarere søges opnaaet ved
en Skærpelse af Examens Fordringer og særlig ved allerede paa et tidligere
Tidspunkt at kræve et højere Pointsantal for at kunne overflyttes fra 4de
til 5te Klasse.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet bemærkede i Skrivelse at
15de s. M., at det ansaa den foreslaaede Skærpelse af Minimumsfordrin-
gerne for meget ønskelig, men derimod nærede Tvivl om det hensigts-
mæssige ved helt at afskaffe tredie Karakter.
Det lægevidenskabelige Fakultet meddelte i Skrivelse af 19de s.
M., at Majoriteten af Fakultetet var overbevist om, at den tilsigtede
Hensigt bedst blev opnaaet ved fuldstændig Afskaffelse af 3die Karakter,
og derfor sluttede sig til denne Plan. En Minoritet havde ment at burde
slutte sig til den subsidiære Plan, idet den troede, at den fuldstændige
Afskaffelse af 3die Karakter vilde kunne bevirke, at ikke faa, hvis Præsta-
tioner ikke vilde kvalificere dem til mere end nuværende 3die Karakter, at
Barmhjertighedshensyn vilde opnaa 2den Karakter, naar Valget forExamina-
torerne og Censorerne stod mellem Rejektion og 2den Karakter. Ved
Opnaaelsen af denne sidste Karakter vilde de undgaa at faa paatrykt det
Stempel for Kundskabslavmaal, som 3die Karakter giver. Det var tvivlsomt,
om Fjærnelsen af en Del, de allerdaarligste, vilde opveje det uheldige ved
den Godkjendelse som 2den Karakter vilde give en Del Personer, der under
det nuværende System utvivlsomt vilde være hjemfaldne til 3die Karakter.
Det jilosofiske Fakultet udtalte i Skrivelse af 24de s. M.. at det
nærede den bestemte Overbevisning, at en Skærpelse burde linde Sted, og
ansaa det subsidiære Forslag — Forhøjelse af Minimum for 3die Ka-
rakter til 56 og Forhøjelse af Minimum for 2den Karakter til 70 Points —
for det heldigste, da det næppe vilde være rigtigt helt at afskaffe 3die Karakter.
Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet bemærkede i Skrivelse
af 1ste s. M., at det ligesom Undervisningsinspektionen ønskede en
Skærpelse paa den ene eller anden af de foreslaaede Maader, men mente
tillige, at Minimumsgrænsen for 1ste Karakter, af Hensyn til den store
Konkurrence om Universitetsstipendierne, burde hæves noget. Fakultetet
henledte tillige Opmærksomheden paa, at det ansaa det for ønskeligt, at
en Ændring af den nuva^rende Karakterskala samtidig burde foretages, for
ikke at bortskære Studerende, som i det hele vare dygtige, men havde
været noget ujævnt forberedte eller uheldige ved Examen i et enkelt Fag.
-JJniversitetets Aarbog.
680
Universitetet 1894—1895.
Ved Bekj. af 31te August 1895 om Karaktergivningen m. v. ved Af-
gangsexamen for Studerende og ved de lærde Skolers 4de Klasses Hoved-
examen blev der i Bekj.s § 4 fastsat som Minimum for 2den Karakter 70
Points og som Minimum for 3die Karakter 56 Points. Ved Bekj.s §§ 6
og 7 gaves derhos en Del skærpende Bestemmelser med Hensyn til For-
dringerne ved 4de Klasses Hovedexamen saa vel for Skolernes Disciple som
for de privat forberedte Dimittender.
2. Den filosofiske Prøve.
I Henhold til den ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse
af 27de April 1886 givne Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet, jfr.
Univ. Aarb. f. 1885—86 S. 49, er der blevet givet forskjellige Studerende
Tilladelse til — paa Grund af Indkaldelse til Militærtjeneste — at ind-
stille sig til Prøven til extraordinære Tider.
3.	Forelæsninger og Examiner under det theologiske Fakultet.
Theologisk Embedsexamen.
Et Andragende fra Stud. theol. N. N., der havde indstillet sig til
theologisk Embedsexamen i Sommeren 1895, men paa Grund af Sygdom
havde maattet forlade Examen under den skriftlige Prøve, om Tilladelse til
atter at indstille sig til samme Examen i Vinteren 1895—96, blev bevilget
af Fakultetet.
—	Fakultetet meddelte Stud. theol. N. N. Tilladelse til paa Grund af
Helbredshensyn at maatte blive examineret ved theologisk Embedsexamen i
Vinteren 1894—95 ved Slutningen af den mundtlige Examen i Stedet for i
dens Midte.
—	Et lignende Andragende fra Stud. theol. N. N. med Hensyn til
samme Examen i Sommeren 1895 blev afslaaet af Fakultetet.
4.	Forelæsninger og Examiner under det rets- og statsviden-
skabelige Fakultet.
a. Ven juridiske Fællespy øve.
I Anledning af Skrivelse af 31te Januar 1895 fra Fakultetet til
Ministeriet om dettes Bemyndigelse til — da Kandidaternes Antal ved de
under Fakultetet hørende Examiner vilde medføre, at Examinerne først
kunde sluttes omtrent den Ilte Februar s. A. — at Forelæsningernes Be-
gyndelse udsattes til en Uge efter de nævnte Examiners Slutning, meddelte
Ministeriet under 6te Februar s. A., at det intet havde at erindre herimod,
hvorhos det tilføjede, at Ministeriets Bemyndigelse ikke udkrævedes til en
Udsættelse som den omhandlede, men at en Anmeldelse derom ledsaget af
Redegjørelse for Grundene ifølge Bekj. af 31te Maj 1850 § 4 Membr. 1.
og 2. maatte anses for tilstrækkelig i Tilfælde som det her omhandlede.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
—	I Skrivelse af 21de December 1894 udbad Kirke- og Undervis-
ningsministeriet sig Fakultetets Erklæring angaaende Tiden for Ikrafttræden
af en paatænkt Skærpelse af almindelig Forberedelsesexamen »som Betin-
gelse for Adgang til at underkaste sig den juridiske Fællesprøve«. Mini-
steriet bemærkede, at det havde tænkt sig Sommeren 1899 som den
Examenstermin, ved hvilken de nye Regler skulde træde i Kraft, dog under
Forbehold af enkelte senere Dispensationer. Fakultetet bemærkede i
Skrivelse af 2den Januar 1895 til Ministeriet, at da Examensfordringerne
ikke i kvantitativ Henseende vilde blive forøgede, men at det kun vilde
blive krævet, at Examinanderne skulde kunne have tilegnet sig Lærefagene
lidt mindre daarligt end tidligere for at bestaa Examen, skjønnedes en saa
lang Udsættelse med Anordningens Ikrafttræden, soin foreslaaet, at være
ufornøden og skadelig. Sommeren 1898 maatte være i alle Maader
fyldestgjørende som Termin for Anordningens Ikrafttræden.
Ved kgl. Anordning af 1ste Marts 1895 angaaende den almindelige
Forberedelsesexamen, jfr. Bekj. af 12te s. M., blev fastsat som Termin
Sommeren 1898.
—	Fakultetet meddelte under 6te April 1895 efter et fra de juridiske
Studerende udtalt Ønske Tilladelse til, at det foreskrevne Gjennemsyn af
deres til de skriftlige juridiske Examiner medbragte Lovsamlinger og Lov-
bøger, der hidtil havde fundet Sted under selve de skriftlige Examiner,
maatte blive foretaget forinden Examens Begyndelse.
—	Yed Ministeriets Skrivelser af 17de December 1894 samt Ilte
Januar og 29de Juni 1895 blev der meddelt 2 Studenter Tilladelse til at
underkaste sig den juridiske Fællesprøve i Sommeren 1895 og 1 Studerende
samme Prøve i Vinteren 1895—96, uansét at de havde indstillet sig til den
nævnte Prøve henholdsvis i Vinteren 1894—95 og Sommeren 1895, men
paa Grund af Sygdom havde forladt den under dens skriftlige Del. Fakul-
tetet havde anbefalet Andragenderne, da det i disse Tilfælde angik
betydelige Sygdomsforfald, men fremsatte i sine Erklæringer til Ministeriet
sine Betænkeligheder angaaende Nødvendigheden af for Fremtiden saa vidt
muligt at begrænse Meddelelsen af lignende Dispensationer.
—	Angaaende et lignende Andragende fra en Student, der havde
forladt den skriftlige Prøve i Vinteren 1894—95, om Tilladelse til at ind-
rette sig til Prøven i Sommeren 1895, meddelte Fakultetet i Skrivelse af
22de December 1894 til Ministeriet, at det efter de indsendte Oplysninger
ikke fandt Anledning til at anbefale Andragendet.
—	Ministeriet meddelte ved Skrivelse af 2den Juli 1895 en Student
Tilladelse til at indstille sig paany til den juridiske Fællesprøve i Vinteren
1895 —96, uansét at han i Sommeren 1895 havde underkastet sig bemeldte
Prøve. Fakultetet anbefalede Andragendet paa Grund af Ansøgerens ind-
trædende Værnepligt.
—	Ved Skrivelse af 13de Juni 1895 afslog Ministeriet efter Fakultetets
Indstilling et Andragende fra en Student, der var bleven rejiceret^ved den
juridiske Fællesprøves skriftlige Del i Sommeren 1895, om Tilladelse tilsat
indstille sig paany til Prøven i Vinteren 1895—96.
—	Fakultetet bevilgede ved Skrivelse af 24de November 1894 et An-
82*
Universitetet 1804—
1895.
dragende fra en Student om Tilladelse til at indstille sig til den juridiske
Fællesprøve i Vinteren 1894—95, uagtet lian ikke i rette Tid havde ind-
meldt sig til Examen.
—	I Anledning af et Andragende fra Stud. jur. N. N., der havde
indstillet sig til den juridiske Fællesprøve i Vinteren 1894—95, om Tilla-
delse til at indstille sig til denne Prøve som en Del af den fuldstændige
juridiske Embedsexamen, uagtet han ikke havde hørt Forelæsninger ved
Universitetet, meddelte Fakultetet under 22de November 1894 Andrageren,
at der efter de gjældende Regler ikke var noget til Hinder for, at han ind-
stillede sig til den juridiske Fællesprøve, men at Fakultetet derimod ikke
fandt Anledning til at bevilge hans Andragende om at indstille sig til den
fuldstændige juridiske Embedsexamen.
b. Den fuldstændige juridiske Embedsexamens 2den Del.
Fakultetet bevilgede ved Skrivelser af 29de November 1894 og 19de
Januar 1895 Andragender fra 2 Studenter, der havde taget den juridiske
Fællesprøve i Vinteren 1893—94 og i Sommeren 1894, om først at indstille
sig til den juridiske Embedsexamens 2den Del henholdsvis i Sommeren 1895
og i Vinteren 1895—96. Ansøgerne havde begge i Tiden efter Fælles-
prøven lidt af større Sygdomme.
—	Et Andragende fra en Student, der i Vinteren 1893—94 havde
taget den juridiske Fællesprøve, om først at indstille sig til den juridiske
Embedsexamens 2den Del til Sommeren 1895, da han havde maattet paa-
tage sig forskjellige Kontorpladser efter Fællesprøven, blev afslaaet af
Fakultetet.
—	Ministeriet meddelte ved Skrivelse af 25de Februar 1895 Cand. jur.
N. N., der i Vinteren 1894—95 havde underkastet sig 2den Del af den fuld-
stændige juridiske Embedsexamen, efter at han i Vinteren 1893—94 havde
underkastet sig den juridiske Fællesprøve, Tilladelse at indstille sig paany
til 2den Del af Examen. Fakultetet fastsatte den fornyede Examination til
Vinteren 1895—96. Ansøgeren havde i en stor Del af Aaret 1894 været
syg, navnlig lige før skriftlig Examen. Fakultetet bemærkede i sin Ind-
stilling til Ministeriet, at der i Fakultetet havde været overvejende Stem-
ning for at anbefale Andragendet.
—	Ved Skrivelse af 8de Maj 1895 meddelte Fakultetet en Student,
der havde taget den juridiske Fællesprøve i Sommeren 1894 og som paa
Grund af Sygdom havde maattet forlade den skriftlige Prøve ved den juri-
diske Embedsexamens 2den Del i Sommeren 1895, Tilladelse til paany at
indstille sig til denne Examen i Vinteren 1895—96.
—	Fakultetet meddelte en Student, der i sin Studietid paa Grund af
Kontorarbejde havde været forhindret i at høre Forelæsninger, Tilladelse
til desuagtet at indstille sig til den fuldstændige juridiske Embedsexamen
i Sommeren 1895.
c. Den statsvidenskabelige Examen i den ældre Form.
I Anledning af et Andragende fra Cand. polit. N. N. om Tilladelse til
at indstille sig til statsvidenskabelig Examen efter den ældre Anordning i
Sommeren 1895, subsidiært i Vinteren 1894—95, indstillede Fakultetet i
Forelæsninger, Øvelser og1 Examina.
683
Skrivelse af 17de Oktober 1894 til Ministeriet, at der gaves ham Tilladelse
til at indstille sig til sidstnævnte Examenstermin, jfr. Anordning af 20de
Februar 1892 § 13, men ikke til Sommeren 1895, hvilket sidste formentlig
stred mod Anordningen og til hvilket heller ikke noget tilsvarende havde
været tilladt juridiske Kandidater eller Examinati juris. Ministeriet bifaldt
i Skrivelse af 20de Oktober 1894 Fakultetets Indstilling.
— Et Andragende fra Stud. polit N. N., der havde indstillet sig til
den statsvidenskabelige Examen efter den ældre Anordning i December
1894,	men efter at have besvaret de 3 første Opgaver ved den skriftlige
Prøve paa Grund af Upasselighed forlod Prøven, om at maatte erholde Ud-
sættelse med Besvarelsen af de to sidste Opgaver — Nationaløkonomi og
Finansvidenskab — til efter Nytaar 1895, blev afslaaet af Fakultetet.
il. Den økonomisk-statistiske Examen.
I Anledning af 2de Andragender fra 2 Studenter om Tilladelse til at
maatte indstille sig paany til den økonomisk-statistiske Examen i Sommeren
1895,	skjønt de havde forladt Examen i Vinteren 1894—95 uden at fuldende
den, fraraadede Fakultetet i Skrivelser af 14de og 20de Februar 1895 til
Ministeriet, at Andragenderne bleve bevilgede.
5. Forelæsninger og Examiner under aet lægevidenskabelige
Fakultet,
a. Aarligt Tilskud til den jpolikliniske Undervisning i Fødselsvidenskab
, for medicinske Kandidater.
Ved Kirke-^og Undervisningsministeriets Skrivelse af 12te Juli 1889,
jfr. Univ. Aarb. f. 1888—89 S. 712—13, blev der for et Tidsrum af 3 Finans-
aar, første Gang for Finansaaret 1889—90, af Universitetets extraordinære
Udgifters Konto stillet et Beløb af 200 Kr. aarlig til Raadighed for Professoren
i Fødselsvidenskab til Bestridelsen af Udgifterne — navnlig til Kjørsel og
til Ducører tilJordemødre — ved en Udvidelse af den polikliniske Under-
visning for de medicinske Kandidater derved, at der gaves dem Adgang
til Iagttagelse af Tilfælde af kunstig Forløsning udenfor Fødselstiftelsen.
Paa fornyet Andragende fra Professoren i Fødselsvidenskab blev der derefter
ved Ministeriets Skrivelse af 17de Marts 1893 bevilget 400 Kr. i fornævnte
Øjemed for hvert af Finansaarene 1892-93 og 1893—94, ligeledes at af-
holde af Universitetets extraordinære Udgifters Konto.
Efter at der var vundet Erfaring angaaende Størrelsen af de om-
handlede Udgifter, indgav Professoren i Fødselsvidenskab i Juni 1894 et
Andragende til Kirke- og Undervisningsministeriet om, at der maatte blive
søgt bevilget et aarligt Tilskud af 300 Kr. I Henhold hertil blev der paa
Finanslovforslaget for 1895—96 under Universitetets Udgiftspost 7. i. stillet
Forslag om dette Beløb, hvorhos der blev bemærket følgende, jfr. Rigsdags-
tidende 1894—95 Tillæg A. Sp. 901—2.
Det praktiske Kursus i Fødselsvidenskab, der ved den kgl. Fødsels- og
Plejestiftelse blev alholdt for lægevidenskabelige Kandidater og ifølge Be-
kjendtgørelse af 22de Oktober 1849, jfr. kgl. Resolution af 26de August
684
Universitetet 1894 — 1895.
1872 Punkt 7, fuldstændig maatte være gjennemgaaet af dem, for at de
kunde erholde Ret til at praktisere som Fødselshjælpere, havde for Tiden
kun en Varighed af 1 Maaned for hver enkelt Kandidat og vilde allerede
paa Grund af Kandidaternes Talrighed ikke kunne udstrækkes til et længere
Tidsrum. Det var imidlertid indlysende, at Kandidaterne i en saa kort Tid
kun kunde observere meget faa kunstige Forløsninger. Forsøgsvis havde
der derfor siden Finansaaret 1889—90 af Universitetets Konto for extra-
ordinære Udgifter været stillet et Beløb til Raadighed for Professoren i
Fødselsvidenskab til Bestridelse af Udgifterne (navnlig til Kjørsel og til
Ducører til Jordemødre) ved en Udvidelse af den polikliniske Undervisning
i Fødselsvidenskab for de medicinske Kandidater, saaledes at der gaves dem
Adgang til Iagttagelse af Tilfælde af kunstig Forløsning udenfor Fødsels-
stiftelsen. Denne Foranstaltning havde ikke blot faaet Betydning for Ud-
dannelsen af kyndige Fødselshjælpere, der senere spredtes hele Landet over,
men ogsaa Fødselsstiftelsens eget Øjemed vilde nærmere kunne fyldestgjøres,
naar enhver i Tilfælde af vanskelig Fødsel tilkaldt Læge her i Byen i
Tvivlstilfælde kunde gøre Regning paa, at han med Drosche kunde faa hentet
en Specialist fra Fødselsstiftelsen. Overhovedet forelaa her et Tilfælde,
hvor meget vilde kunde udrettes med et forholdsvis lille Beløb, idet
Professoren i Fødselsvidenskab efter fæstnet Erfaring kun havde anholdt om
et ordinært Bidrag af 300 Kr. i foranførte Øjemed, Spørgsmaalet om
Gavnligheden af den hele Foranstaltning havde iøvrigt allerede foreligget
Rigsdagen til Overvejelse, idet der ved Finansloven for 1894—95, jfr. Rigs-
dagstidende 1893—94 Tillæg B. Sp. 1085—86 Nr. 144 og Sp. 1353—54
Nr. 89, var blevet bevilget 200 Kr. til Forhøjelse af Lønningen for den kli-
niske Assistent ved Fødselsstiftelsen, blandt andet under Hensyn til, at han
maatte holde sig til Disposition for de ommeldte Lægebesøg ude i Byen,
medens derimod de her opførte 300 Kr. væsentlig kun vare bestemte til
Kjørsel og til Ducører for Jordmødre.
Forslaget blev bevilget ved Finansloven for 1895—96.
b. Kgl. Resolution af 2den April 1895 angaaende Forandring af Tiden
mellem den lægevidenskabelige Embedsexamens 1ste og 2den Del.
Ved Skrivelse af 29de Januar 1895 indsendte Konsistorium til Kirke-
og Undervisningsministeriet et Andragende fra det lægevidenskabelige Fa-
kultet om en Forlængelse af Mellemrummet mellem den lægevidenskabelige
Embedsexamens 1ste og 2den Del.
Fakultetet bemærkede i den Anledning, at det ved Bekj. af 12te Juli
1870 blev fastsat, at der mellem 1ste og 2den Del af ovennævnte Examen
kun maatte liengaa et Tidsrum af højst ét Aar. Det blev herved paalagt
de Studerende med Nødvendighed at beskæftige sig med 1ste Dels Fag
indtil langt hen imod Tiden for den afsluttende Examensdel og Bestem-
melsen blev netop truffet, fordi Erfaringen fra den forud gaaende Tid, da
Maximalfristen var 3 Aar, havde vist, at de ved 1ste Del erhvervede Kund-
skaber i de fundamentale Fag efterhaanden glemtes i Stedet for stadigt at
haves i frisk Minde som nødvendigt Grundlag for de øvrige Discipliner.
Siden 1870 var imidlertid den Del af Studiet, der særligt henhører under
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
Examens 2den Del, blevet betydeligt forøget ved Indførelse af et Antal
obligatoriske Kursus, nemlig: 1. medicinsk og 2. kirurgisk Praktikant-Kli-
nik, 3. Kursus i Hudsygdomme og Sylilis, 4. iFødselslære og spæde Børns
Sygdomme, 5. i Øjensygdomme og 6. i epidemiske Sygdomme, foruden at der
var blevet oprettet et nyt Professorat i Pathologi. Det maatte nu erkjen-
des, at den tvungne fortsatte Beskæftigelse med de tidligst paabegyndte
Fag føltes i højere Grad som en Byrde ved Arbejdet med de til 2den Del
hørende Fag, efter at disses Antal var voxet; og ihvorvel man utvivlsomt
burde fastholde en Examensordning, der tilsigtede den størst mulige Sam-
menarbejden af alle de forskjellige Fag, lod det sig paa den anden Side
ikke nægte, at den Lettelse, som det dog havde været Meningen at yde de
Studerende ved at dele Examen, havde faaet ringere Værd nu, end den
havde i tidligere Tid. Fakultetet havde derfor taget under Overvejelse,
hvorvidt det kunde være tilraadeligt at søge det gjældende Mellemrum
mellem de to Examensdele forlænget, — hvorved man tillige vilde imøde-
komme et Ønske, der i sin Tid var udtalt af de Studerende. Men idet
Fakultetet fremsatte Forslag i saa Henseende, ønskede det samtidigt at
fremhæve, at der ganske vist ved Siden af den her behandlede Vanskelig-
hed stillede sig andre og meget større Hindringer ivejen for at opnaa et
tilfredsstillende Udbytte af den medicinske Undervisning, — Hindringer,
der især hidrørte fra det store Antal Studerende og fra Mangelen paa til-
strækkeligt og tidssvarende Undervisningsapparat, hvilket sidste atter ude-
lukkede Tanken om for Tiden at indlade sig paa en, iøvrigt ønskelig, om-
fattende Revision af den hele Undervisnings- og Studieplan. Naar Fakul-
tetet derfor nu fremkom med det foreliggende mindre Forslag, var det, fordi
det havde troet her at linde et enkelt Punkt, hvor en Forbedring af Studie-
vilkaarene kunde tilvejebringes, uden at der præjudiceredes noget for even-
tuelle mere omfattende Foranstaltninger. Fakultetet androg derfor om, at
det Mellemrum, som kunde hengaa mellem den lægevidenskabelige Embeds-
examens 1ste og 2den Del forøgedes med 1 Aar, saaledes at altsaa Examens
2den Del skulde tages senest 2 Aar efter, at 1ste Del var fuldendt.
Konsistorium anbefalede Fakultetets Andragende.
Ved Skrivelse af 4de April 1895 meddelte Ministeriet Konsistorium,
at det under 2den s. M. allernaadigst var bifaldet, at Posterne B. 2. og B.
3. i de ved kgl. Resolution af 8de Juli 1870 fastsatte Bestemmelser ved-
rørende Forberedelsesexamen for Lægestuderende og den lægevidenskabelige
Embedsexamen erholdt følgende ændrede Affattelse:
B. 2. Det tillades fremdeles i Medfør af kgl. Resolution af 22de
August 1851 (bekjendtgjort under 26de s. M) at underkaste sig 1ste og
2den Del af Examen paa én Gang. Derimod skal 2den Del af Examen,
for at der kan tildeles Examinanden Hovedkarakter, være tagen i det seneste
2 Aar, efter at 1ste Del er fuldendt.
B. 3. Af den under 2. givne almindelige Bestemmelse følger, at den
Kandidat, der først efter 2 Aars Mellemrum har underkastet sig den 2den
Del af Examen, ikke kan tage denne Del om uden tillige paany at under-
kaste sig den 1ste Del af Examen. Derimod staar det den Kandidat, som
har fuldendt eller paabegyndt 2den Del af Examen samtidig med eller indtil
686
Universitetet 1894—1895.
1 Aar efter 1ste Del, frit for endnu én Gang at underkaste sig alene 2den
Del af Examen efter mindst 1 Aars Forløb. Dog maa 2den Del af Examen
ikke tages senere end 2 Aar efter 1ste Del.
c. Forskjellige Afgjørélser.
Paa Grund af det store Antal Kandidater, der indstillede sig til den
lægevidenskabelige Embedsexamen i Vinteren 1894—95 og Sommeren 1895
meddelte Ministeriet Samtykke til, at Examen ogsaa maatte afholdes i
Februar og Maj 1895.
—	Under 16de November 1894 bifaldt Ministeriet efter Fakultetets
Indstilling, at Stud. med. N. N., der havde indstillet sig til den i Vinteren
1893—94 afholdte 1ste Del af den lægevidenskabelige Embedsexamen, men
efter at have aflagt Prøven i Dissektion, paa Grund af Sygdom havde
maattet forlade Examen og ligeledes ved Sygdom var blevet forhindret i
at indstille sig til Examen i Sommeren 1894, — efter at han ved Ministeriets
Skrivelse af l()de Marts 1894 havde erholdt Tilladelse til at indstille sig til
samme med Bibeholdelse af den i Vinteren 1893—94 opnaaede Karakter i
Dissektion, jfr. Univ. Aarb. f. 1893—94 S. 379 — atter maatte indstille sig
til bemeldte Examen i Vinteren 1894—95, saaledes at lian beholdt Karak-
teren for Dissektion.
—	Ligeledes blev der ved Ministeriets Skrivelser af 25de September og
29de Oktober 1894 samt 14de Februar, 7de Marts og 10de Juli 1895 efter
Fakultetets Indstillinger meddelt 5 Studerende, der havde indstillet sig til
1ste Del af fornævnte Examen — 2 i Sommeren 1894, 2 i Vinteren 1894-s-95
og 1 i Sommeren 1895 — men som, efterat have aflagt Prøven i Dissektion,
paa Grund at Sygdom havde maattet forlade Examen, Tilladelse til atter
at indstille sig til bemeldte Examen, henholdsvis i Vinteren 1894—95, Som-
meren 1895 og Vinteren 1895—96, saaledes at de beholdt Karakteren i
Dissektion.
—	Ved Ministeriets Skrivelser af 20de November 1894 samt 28de Marts og
2den Juli 1895 bleve følgende Andragender afslaaede: fra en Studerende om
Tilladelse til at bibeholde den Karakter i Dissektion, han havde erholdt ved
1ste Del af fornævnte Examen i Sommeren 1894, ved gjentagen Examen i Som-
meren 1895, fra en Studerende om at indstille sig paany til Examens 1ste Del i
Sommeren 1895 med Bibeholdelse af den ved Examen i Vinteren 1894 -95
erholdte Karakter i Dissektion, samt fra en Studerende om Tilladelse til at
indstille sig paany til 1ste Del af bemeldte Examen i Vinteren 1895—96,
efter at han havde forladt Examen i Sommeren 1895. Fakultetet fandt
ikke Anledning til at anbefale disse Andragender.
—	Under 14de September og 10de Oktober 1894 meddelte Ministeriet
efter Fakultetets Indstillinger 2 Studenter, der i Vinteren 1893—94 liavde
taget 1ste Del af den lægevidenskabelige Embedsexamen, men paa Grund
af Sygdom vare blevne forhindrede fra at indstille sig til 2den Del af samme
Examen i Vinteren 1894—95, Tilladelse til at indstille sig til sidstnævnte
Examen i Sommeren 1895.
—	Ligeledes blev der ved Ministeriets Skrivelse af 27de Februar 1895
efter Fakultetets^Indstilling meddelt Stud. med. N. N., der i Sommeren
Korelæsninger, Øvelser og' Kxamina.
li 8 7
1894 havde taget 1ste Del af fornævnte Examen, Tilladelse til paa Grand
af Sygdom at udsætte at indstille sig til Examens 2den Del til Vinteren
1895-%.
6. Forelæsninger og Examina under det mathematisk-naturviden-
skabelige Fakultet.
Den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen.
Ved Skrivelse af 4de Oktober 1894 meddelte Ministeriet Stud. med.
& chir. X. N., der i Sommeren s. A. havde indstillet sig til den lægeviden-
skabelige Forberedelsesexamen, men paa Grund af Sygdom blev forhindret
i at fuldende samme. Tilladelse til at supplere den Examen i Kemi, Fysik
og Zoologi, som han agtede at tage i Januar 1895, med den Karakter, han
havde erholdt i Prøven i Botanik i Sommeren 1893. Andragendet blev an-
befalet af Kommissionen for den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen.
7.	Skoleembedsexamen.
Ved Skrivelse af Ilte Juni 1894 meddelte Ministeriet Tilladelse til,
at Stud. mag. N. N., der agtede at indstille sig til Skoleembedsexamen med
Fysik som Hovedfag i Januar 1895, maatte blive examineret efter de da-
gjældende Regler for bemeldte Examen, uansét de i Bekj. af 12te September
J 89-; fastsatte Bestemmelser i samme. Andragendet blev anbefalet af
Fakultetet, da Ansøgeren ved Sygdom var blevet forhindret i tidligere at
indstille sig til Examen.
— Ligeledes meddelte Ministeriet ved Skrivelse at 4de Oktober 1894
Cand, mag. N. N., der i Sommeren s. A. havde underkastet sig Skoleembeds-
examen med Fysik som Hovedfag, Tilladelse til paany at indstille sig til
samme Examen i Vinteren. 1894—95 samt at underkaste sig denne Examen
efter de ifølge Bekj. af 12te September 1893 kun indtil 1ste Januar 1895
gjældende Regler for samme. Fakultetet anbefalede Andragendet, da An-
søgeren ved sin Examen havde opnaaet gode Karakterer og havde været
nær ved at opnaa 1ste Karakter.
8.	Magisterkonferenser.
u, Bestemmelser for Magisterkonferenser under det filosofiske Fakultet.
Det filosofiske Fakultet vedtog i September 1895 følgende Bestem-
melser for Magisterkonferenser under Fakultetet:
Mag isterkonferens i nordisk Filologi.
1. Kandidaten maa have grundigt Kjendskab til det danske Sprog i
dets nuværende Skikkelse og til dets Udviklingshistorie (derunder indbefattet
dets Dialekter), forbundet med Indsigt i den nordiske Sproghistorie i det
hele og Kjendskab til Grundtrækkene af de indoeuropæiske Sprogs almindelige
Historie og til den sammenlignende Sprogvidenskabs Methode. For Old-
Universitetets Aarbug'.
688
Universitetet 1894—
1895.
sprogets Vedkommende kræves der en saadan indsigt i dets Grammatik og
Ordforraad, at Kandidaten er i Stand til med Lethed at oversætte et ikke
for vanskeligt Stykke af en ikke læst Saga. Endelig maa han have saa
meget Kjendskab til Svensk, at han med Lethed kan læse Litteraturen fra
det 17de Aarhundrede indtil Nutiden.
Kandidaten maa have grundige Kundskaber i den oldnorsk-islandske
Litteraturs Historie og i den danske, norske og svenske Litteraturs
Historie i deres hele Udstrækning og have gjort sig bekjendt med de
vigtigere Frembringelser i den danske, norske og svenske Nationallitteratur,
samt have Kjendskab til de Kulturtilstande og Hovedpunkter i de nordiske
Folks Historie, der danne Baggrunden for Litteraturen.
Som læst opgives:
a.	Gotisk: To af Evangelierne og et af Pauli Breve.
b.	Oldnordisk: Poesi: Den ældre og den yngre Edda; Oarmina Noriwna
ed. Wisén.
Prosa: Heimskringla, Jomsvikinga og Knytlinga saga; Njåls saga,
Egils saga og nogle af de mindre Slægtsagaer; Norrøne Skrifter af
sagnhistorisk Indhold ed. S. Bugge; større Stykker af Grågåsen og
Kongespejlet; større Stykker af de ældste islandske og norske Haand-
skrifter (f. Ex. den stockholmske og den gamle norske Homiliebog).
c.	Ældre Dansk: Mindst Halvdelen af hver af de gamle Provinslove,
Flensborg Stadsret; Stykker af de gamle Lægebøger og af Valdemars
Jordebog; Brandts gammel-danske Læsebog og et Udvalg af Skrifter
fra det 14de til Slutningen af det 16de Aarhundrede (deriblandt større
Stykker af »Danmarks gamle Folkeviser« ed. Grundtvig og af Chri-
stian III.s Bibel).
d.	Ældre Svensk: Den ældre Vestgøtalag, mindst Halvdelen af Gutalag
og Gutasaga; et Udvalg af svensk Litteratur fra det 14de til Slut-
ningen af det 16de Aarhundrede.
2.	Kandidaten kan iøvrigt særlig fremhæve* enten den sproglige eller
den litterære Side af Studiet. Naar Hovedvægten lægges paa den sproglige
Side, kræves et dybere gaaende Kjendskab til de nordiske Sprogs Historie og
deres Forhold til de øvrige germanske Sprog. Lægges Hovedvægten paa
den litterære Side, kræves omfattende Kundskab i de nordiske Folks Litte-
ratur- og Kulturhistorie fra den ældste Tid til Nutiden, ogsaa med Hensyn
til Aandslivets parallelle Udvikling, de litterære Berøringer mellem Landene
indbyrdes og Vexelvirkningen med fremmede Litteraturer.
3.	Endelig skal Kandidaten indenfor det valgte Hovedomraade opgive
et ikke for snævert afgrænset Speciale som studeret efter Kilderne og med
indgaaende Kjendskab til den vedkommende videnskabelige Litteratur. Som
Exempler paa saadanne Specialer kan nævnes: a. sproglige: en betydnings-
fuld Periode indenfor den nordiske Sproghistorie; et enkelt Hovedsprogs
Udvikling i et længere Tidsrum; en Hovedside af Grammatiken (Lyd-,
Bøjnings-, Orddannelses-, Ordføjningslære) i et enkelt eller flere af Hoved-
sprogene gjennem alle Perioder; b. litterære: en større Litteraturperiode
(f. Ex. Romantikens Gjennembrud i Norden), en Litteraturgrens Udvikling
gjennem Tiderne (Folkevisedigtningen, Læredigtet i Nordens poetiske Litte-
Forelæsninger Øvelser og Examina.
R89
ratlir), en Forfattergruppe eller pu enkelt fremtrædende Hovedforfatter i
hans Forhold til Samtiden og Aaudslivet i det hele (Holberg-Dalin;
Oehlenschlåger-Tegnér; J. L. Heiberg og hans Skole; Fosforisterne i
Sverrig).
Magisterkonferens i Tysk.
1.	Kandidaten skal praktisk beherske det tyske Sprog, baade mundtlig
og skriftlig. Hvad Udtale angaar, kræves nøjagtig theoretisk og praktisk
Fortrolighed med det moderne tyske Lydsystem.
Fremdeles kræves Kjendskab til de indoeuropæiske Sprogs almindelige
Historie samt til den sammenlignende Sprogvidenskabs Methode; endvidere
grundig Indsigt i det tyske Sprogs Udvikling fra den ældste Tid og dets
Forhold til de øvrige germanske Sprog; endelig Kjendskab til de vigtigste
i Litteraturen repræsenterede tyske Dialekter.
Kandidaten skal godtgjøre grundig Kjendskab til tysk Litteraturhistorie,
mindst i et Omfang som W. Scherer: Geschichte der deutschen Litteratur,
samt Kjendskab til de Kulturtilstande og de Hovedpunkter i Folkets Historie,
der danne Baggrunden for Litteraturen.
Som læst opgives:
n. Af Gotisk to Evangelier og et af Pauli Breve.
b.	Af oldhøjtysk og oldsaksisk Poesi og Prosa mindst saa meget, som
findes i W. Braunes »Althochdeutsches Lesebuch«.
c.	Af Middelhøjtysk i det mindste Halvdelen af 5 større Værker af for-
skellige Forfattere (som f. Ex. der Nibelunge Not, et episk Digt af
Hartman eller Wolfram, Walther von der Vogehveides Digte).
d.	Af Middelnedertysk mindst saa meget som Halvdelen af Reinke de Vos.
e.	Af ældre Nyhøjtysk (1500—1700) mindst saa meget som 15 Bind af
»Neudrucke deutscher Litteraturwerke des XVI. und XVII. Jahr-
hunderts«, repræsenterende forskjellige Perioder og Stilarter.
f.	Af Nyhøjtysk efter 1700 Hovedværkerne af Lessing, Cloethe og Schiller
samt Hovedværker af mindst 12 andre Forfattere, repræsenterende for-
skjellige Perioder og Stilarter.
g.	Skrifter af mindst een højtysk og een nedertysk Dialektforfatter i et
Omfang som Hebels »Alemannische Gedichte« og Groths »Quickborn«.
2.	Kandidaten kan iøvrigt særlig fremhæve enten den sproglige eller
den litterære Side af Studiet. Naar Hovedvægten lægges paa den sproglige
Side, kræves et nærmere Kjendskab til de germanske Sprogs Historie og
deres indbyrdes Forhold samt til de i Litteraturen repræsenterede tyske
Dialekter; som læst opgives, foruden det ovenfor anførte, Wimmers Old-
nordiske Læsebog eller et tilsvarende Pensum af oldnordisk Prosa og Poesi
samt mindst 500 Verslinier af oldengelsk (angelsaksisk) Poesi. Lægges
Hovedvægten paa den litterære Side, kræves omfattende Kjendskab til den
tyske Litteratur, ogsaa med Hensyn til Paavirkninger fra andre Landes
Litteraturer.
3.	Endelig skal Kandidaten indenfor det valgte Hovedomraade opgive
et ikke for snævert afgrænset Speciale som studeret efter Kilderne og med
indgaaende Kjendskab til den vedkommende videnskabelige Litteratur. Som
«3*
Universitetet 1^94—1895,
Exempler paa saadanne Specialer kan nævnes: a. sproglige: Sprogbrugen
i hele dens Omfang i en enkelt Periode eller een af de sproglige Discipliner
(Lyd-, Bøjnings-, Orddannelses-, Ordføjningslære) gjennem alle Perioder; h.
litterære: det middelhøjtyske Folkeepos, Hans Sachs, Lessing, Goethe, den
romantiske Skole.
Magisterkonferens i Engelsk,
1.	Kandidaten skal praktisk beherske det engelske Sprog, baade
mundtlig og skriftlig. Hvad Udtale angaar, kræves nøjagtig theoretisk
og praktisk Fortrolighed med det moderne engelske Lydsystem.
Fremdeles kræves Kjendskab til de indoeuropæiske Sprogs almindelige
Historie samt til den sammenlignende Sprogvidenskabs Methode; endvidere
grundig Indsigt i det engelske Sprogs Udvikling fra den ældste Tid og
dets Forhold til de øvrige germanske Sprog; engelsk historisk Grammatik
skal være studeret mindst i et Omfang som Sweet's »New English Grammar«;
endelig kræves noget Kjendskab til de vigtigste i Litteraturen repræsenterede
Dialekter.
Kandidaten skal godtgjøre grundige Kundskaber i engelsk Litteratur-
historie, mindst i et Omfang som Shaw & Smith's »History of English
Literature«, samt Kjendskab til de Kulturtilstande og de Hovedpunkter i
Folkets Historie, der danne Baggrunden for Litteraturen.
Som læst opgives:
a.	Markusevangeliet paa Gotisk eller et lignende Pensum.
b.	Mindst Halvdelen af Beownlf og desuden af oldengelsk Prosa og Poesi
saa meget som Sweet's »Anglo-Saxon Reader«.
c.	Af Chancer Halvdelen af Canterbury Tales samt et lignende Pensum
af den øvrige middelengelske Litteratur.
d.	Fra den nyengelske Periode mindst 8 Dramaer af Shakespeare, des-
uden 15 Hovedværker, hørende til forskjellige Perioder og Stilarter.
2.	Kandidaten kan iøvrigt særlig fremhæve enten den sproglige eller
den litterære Side af Studiet. Naar Hovedvægten lægges paa den sproglige
Side, kræves et nærmere Kjendskab til Sprogets Historie og til Dialekt-
forholdene i ældre Tid; som læst opgives Wimmers »Oldnordisk Læsebog«
eller et tilsvarende Pensum af oldnordisk Prosa og Poesi. Lægges Hoved-
vægten paa den litterære Side, kræves omfattende Kjendskab til den engelske
Litteratur, ogsaa med Hensyn til Paavirkninger fra andre Landes Litteraturer.
3.	Endelig skal Kandidaten indenfor det valgte Hovedomraade opgive
et ikke for snævert afgrænset Speciale som studeret efter Kilderne og med
indgaaende Kjendskab til vedkommende videnskabelige Litteratur. Som Ex-
empler paa saadanne Specialer kan nævnes: a. sproglige: Sprogbrugen i
hele dens Omfang i een af de mest betydningsfulde Perioder, f. Ex. Alfreds
Tid, det 14de Aarhundrede, Elisabeths Tidsalder; eller een af de sproglige
Discipliner (Lyd-, Bøjnings-, Orddannelses-, Ordføjningslære) gjennem alle
Perioder; b. litterære: det oldengelske Epos, Shakespeare, Romanen i det
18de Aarhundrede, Shelley-Byron.
Forelæsninger, Ovelser og- E^amina.
Magisterkonferens i Fransk.
1.	Kandidaten skal praktisk beherske det franske Sprog baade mundtlig
og skriftlig. Hvad Udtale angaar, kræves nøjagtig theoretisk og praktisk
Fortrolighed med det moderne franske Lydsystem.
Fremdeles kræves Kjendskab til de indoeuropæiske Sprogs almindelige
Historie samt til den sammenlignende Sprogvidenskabs Methode, endvidere
grundig Indsigt i det franske Sprogs Udviklingshistorie fra den ældste Tid,
studeret i Omfang som f. Ex. Darmesteters »Cours de grammaire historique«.
Den franske Nationallitteraturs Historie skal læses i et Omfang som
GI. Lanson: »Histoire de la littérature francaise«. Desuden kræves Kjend-
skab til de almindelige Kulturtilstande og de Hovedpunkter i Folkets
Historie, der danne Baggrunden for Litteraturen.
Som læst opgives:
a.	Af Litteraturen inden Renaissancen: Alle de ældste Texter til La vie
de suint Alexis incl, nogle Chansons de geste, et dramatisk Arbejde,
et større Prosaværk og et Udvalg af mindre Digte.
b.	Af Renaissancelitteraturen saa meget, at det svarer til mindst Halvdelen
af A. Darmesteter og A. Hatzfeld: »Le seiziéme siécle en France«.
c.	Af Litteraturen efter Aar 1600 opgives 15 Hovedværker, hørende til
forskjellige Perioder og Stilarter.
2.	Kandidaten kan iøvrigt særlig fremhæve enten den sproglige eller
den litterære Side af Studiet. Naar Hovedvægten lægges paa den sproglige
Side, kræves et nærmere Kjendskab til de romanske Sprogs Historie og deres
indbyrdes Forhold; hertil maa da for det franske Sprogs Vedkommende
føjes indgaaende Kjendskab til de Dialekter, der benyttes i de ældre Litte-
raturperioder. Lægges Hovedvægten paa den litterære Side, kræves Kjend-
skab til Hovedpunkterne i de litterære Berøringer mellem de romanske
Lande og desuden til Hovedpunkterne i den italienske, spanske eller pro-
vencalske Litteraturs Historie, eftersom Kandidaten vælger det ene eller
det andet af disse Sprog til Bifag.
3.	Kandidaten skal indenfor det valgte Hovedomraade opgive et ikke
for snævert afgrænset Speciale som studeret efter Kilderne og med ind-
gaaende Kjendskab til den vedkommende videnskabelige Litteratur. Som
Exempler paa saadanne Specialer kan. nævnes: a. sproglige: Sprogbrugen
i hele dens Omfang i en enkelt Periode eller een af de sproglige Discipliner
(Lyd-, Bøjnings-, Orddannelses-, Ordføjningslære) gjennem alle Perioder; b.
litterære: Det oldfranske Drama, Farcen, Rabelais, Moliére, Hyrdepoesien,
Contelitteraturen, Romantiken.
4.	Som Bifag opgives Italiensk, Spansk eller Provencalsk efter Kan-
didatens eget Valg. For disse Sprogs Vedkommende kræves opgivet en
ældre Forfatter, der om muligt maa staa i Forbindelse med een af de op-
givne franske Forfattere. I Italiensk og Spansk maa desuden opgives et
større Værk af en Forfatter fra det nittende Aarliundrede.
Magisterkonferens i Historie.
1. Kandidaten skal godtgjøre, at han besidder en klar og paalidelig
Oversigt over den almindelige Historie. Han maa være bekjendt med
69 2
Universitetet 1894—1395.
den almindelige Kulturhistorie; som vigtige Sider af denne fremhæves
Litteratur- og Kunsthistorien samt Grundtrækkene af den almindelige Stats-
rets og af Nationaløkonomiens Udvikling. Han maa endvidere have til-
egnet sig et af de større Kulturlandes Historie (Englands, Frankrigs eller
Tysklands) efter en større Maalestok eller ogsaa opgive Sider af den poli-
tiske Historie eller Kulturhistorien, som han særlig har studeret. Mere
indgaaende Kundskab skal Kandidaten godtgjøre i Nordens Historie, saaledes
at der lægges særlig Vægt paa, hvad der vedrører Danmarks indre Ud-
vikling. Hans Kundskaber i de ovennævnte Retninger maa delvis være
støttet paa Læsning af videnskabelige Hovedværker, ligesom der kræves
nogen Indsigt i Karakteren af det Kildemateriale, hvorpaa Kundskaben om
de enkelte Hovedtidsrum hviler.
2.	Kandidaten maa endvidere godtgjøre, at han har Kundskab om
den historiske Gransknings Væsen og Opgaver og om den historiske Frem-
stillings forskjellige Arter; han maa være bekjendt med Historieskrivningens
Historie og ved Læsning af betydelige Historikeres Arbejder fra forskjellige
Tider have uddannet sit Syn ligesom ogsaa sin Sans for historisk Frem-
stilling. Han maa være fortrolig med saadanne Fag, der væsentlig bidrage
til at forstaa Historien, som Ethnografien (den almindelige Del og de Folks
ethnografiske Stilling, der have spillet en Rolle i Historien), Geografiens
Historie i dens Grundtræk og Kronologien. Endvidere maa han være bekjendt
med de vigtigere Sætninger af saadanne Hjælpevidenskaber for Historien
som Palæografi, Epigrafik, Diplomatik, Heraldik og Sfragistik, og det forud-
sættes, at han har nogen Kjendskab til Læsning af ældre Skriftarter, særlig
at han kan læse danske Manuskripter fra Tiden efter 1600.
3.	Kandidaten skal endelig opgive en enkelt Periode som særlig
studeret, saaledes at han med Hensyn til denne gjennemgaaende maa
have benyttet de originale Kilder og være inde i disses Behandling og For-
tolkning, ligesom han maa være nøje bekjendt med de nyere videnskabelige
Undersøgelser om og Fremstillinger af dette Tidsrum. Ved Valget af Periode
maa det paases, at en saadan omfatter et længere Tidsafsnit med en naturlig
Afgrænsning, og at den, for saa vidt den vælges udenfor Nordens Historie,
ikke staar almindelige verdenshistoriske Synspunkter for fjærnt. Som Ex-
empler paa saadanne Perioder kan anføres: Danmark 1241—1397 eller
1536—1648, Sverrig 1718—1809, Norge 1130—1319, Frankrig 1715—1789,
England 1485—1603, Tysklands Historie under Hohenstauferne, Roms Hi-
storie fra Graecherne til Oktavians Eneherredømme, Grækenlands Historie
fra den peloponnesiske Krigs Begyndelse til Slaget ved Ohæronea.
Magisterkonferens i almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie.
1. Kandidaten skal have en klar og paalidelig Oversigt over Verdens-
litteraturens Udvikling, i et Omfang mindst som Seherrs »Allgemeine Ge-
schichte der Litteratur«, eller for den nyere Tids Vedkommende som Sterns
»Geschiclite der Weltlitteratur«. Herved forudsættes foruden almindelig
litterær Belæsthed tillige Kjendskab til de mest typiske Digtere og Hoved-
værker, som Homer og de græske Tragikere, Edda, Dante, Shakespeare, Goethe.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
2.	Mere indgaaende Kjendskab kræves til Nordens, især Danmarks, samt
et af de store moderne Kulturlandes (Tysklands, Frankrigs eller Englands)
Nationallitteratur og dens Historie. Denne sidste maa kjendes i et Omfang
som henholdsvis Vilmars (eller Scherers), Petit de Julievilles (eller Lansons)
og Shaw k Smiths Litteraturhistorier, hvorhos Kandidaten maa opgive som
læst i den af ham valgte Litteraturværker af mindst 10 betydeligere For-
fattere fra forskjellige Tider og i forskjellige Stilarter, dels i Prosa, dels i
Poesi. Af alle Kandidater kræves et tilsvarende Forfatterpensum i Svensk,
nogen Belæsthed i oldnordisk Litteratur, samt nøjagtigt Kjendskab til Fædre-
landets Digtning og til de vigtigere norske Forfattere siden 1814. Derhos
maa Kandidaten være bekjendt med Grundtrækkene afPoetiken og Metriken
og Grundbegreberne af den almindelige Æsthetik, samt have klart Rede
paa Litteraturens Forhold til Historiens og særlig Kulturhistoriens Udvikling
i dens Hovedtræk.
3.	Som særlig studeret efter Kilderne opgives endelig en nogenlunde
fast afgrænset Litteraturperiode, en hel Litteraturgren i dens historiske Ud-
vikling, en Forfattergruppe eller en fremragende Hovedforfatter efter frit
Valg. Som Exempler til Vejledning kan nævnes: det græske Drama og
dets Overgang til Rom, den græske og den fransk-klassiske Tragedie i
deres indbyrdes Forhold, Middelalderens Ridderromaner og de tre store Sagn-
kredse, Troubadourpoesien, Folkevisedigtningen i Middelalderen, Boccaccio
og hans Forhold til Fabliau- og Novelledigtning, den franske Klassicismes
Gang gjennem Europa, Klopstock og lians Skole i Tyskland og Norden, den
nyere Æst.hetiks og Kritiks Oprindelse og historiske Udvikling, Gottsched
og Lessing, Romantiken i Tyskland, nordisk Lyrik i vort A århundrede, samt
foruden allerede nævnte Nationaldigtere: Milton, Byron, Moliére, V.Hugo,
Schiller, Holberg, Oelilenschlager.
Magisterkonferens i Kunst historie.
1.	Kandidaten maa godtgjøre, at lian har en klar og paalidelig Over-
sigt over de vigtigere Frembringelser og over Udviklingen af Kunsten i
hele Historiens Forløb, i dens Forbindelse med de historiske Begivenheder
og Tilstande og med Aandslivet og Kulturen i videre Omfang. Han skal
have Kjendskab til Kunstens tekniske Fremgangsmaader og være orienteret
i Kunsthistoriens litterære Kilder og det vigtigste af den videnskabelige
kunsthistoriske Litteratur. Han bør ogsaa være orienteret i det menne-
skelige Fantasilivs Historie i det hele, hvorfor der maa forudsættes nogen
Belæsthed i den poetiske Litteraturs Hovedværker fra forskjellige Perioder
og Folkeslag. Tillige maa det forudsættes, at han har gjort sig nøje bekjendt
med Kunsten og Kunstsamlingerne i Kjøbenhavn.
2.	Kandidaten skal opgive et særligt Æiiine af Kunsthistorien som
studeret med fuld videnskabelig Grundighed. Alle de ovenfor nævnte
almindelige Fordringer maa med Hensyn til det opgivne Speciale gjøres
gjældende i større Omfang og med større Skarphed: her maa det forud-
sættes, at Kandidaten er i Besiddelse af Autopsi af de vigtigste Kunst-
værker i Original (eller i alt Fald for den plastiske Kunsts Vedkommende
i Afstøbning); og lier maa han have studeret de litterære Kilder, for saa
694
Universitetet 1894 —1895.
vidt som saadanne foreligge, i Grundsproget. Her maa lian ogsaa særlig
kunne gjøre Rede for Kunstens Grundlag i Tidsalderens Historie, hvorfor
det er ønskeligt, at en Professor i Historie er Medlem af Bedømmelses-
Udvalget.
Et opgivet Speciale kan falde indenfor et af Kunstens enkelte Hoved-
fag: Arkitektur, Skulptur, Malerkunst, eller de to sidstnævnte Fag og de
med dem beslægtede, sammenfattede under Begrebet Billedkunst; eller det
kan omfatte alle Kunstens Ytringsformer indenfor en snævrere begrænset
Tidsperiode og en enkelt Nation eller et begrænset Folkeomraade. Til
Speciale kan alene vælges virkelig betydelige og indholdsrige Æmner, som
ligge indenfor den kunsthistoriske Udviklings Hovedstrøm. Om meget
snævre Grænser for det kan der ikke blive Tale; desuden vil Kandidaten
ved de mindre Konferens-Opgaver særlig være at prøve i de til .Specialet,
grænsende Partier af Kunsthistorien. Opgiver lian som sit Speciale f. Ex.
den italienske Renaissance-Arkitektur, bør det forudsættes, at lian. foruden
den i 1. nævnte Kundskab til den almindelige Kunsthistorie, i større Maale-
stok har studeret hele Arkitekturens Historie (ogsaa i Oldtid, Middelalder
og Nutid), og ligeledes i større Maalestok Renaissancens Skulptur og Maler-
kunst i Italien.
At Kunsthistorien doceres som selvstændigt Fag ved Universitetet ti!
den Tid, da en Kandidat ønsker at underkaste sig en Magisterkonferens i
dette Fag, er en Forudsætning for, at Konferensen overhovedet kan afholdes.
Magisterkonferens i Filosofi.
1.	Kandidaten skal have et klart og paalideligt Overblik over Filosolien
og dens Historie, saaledes at lian baade kjender de vigtigste Spørgsmaal
hvert for sig og kan forfølge dem i deres historiske Udvikling. Han maa
tillige kjende de naturvidenskabelige og sociologiske Fag paa en saadan
Maade, at lian kan forstaa Grundlaget for de forskjellige filosofiske Under-
søgelser og se Filosofiens Udvikling i dens Forbindelse med den hele øvrige
Kulturudvikling.
2.	Foruden dette almindelige Overblik, der forudsætter Kjendskab til
alie forskellige iilosoliske Discipliner, maa Kandidaten have særligt Kjend-
skab til een af Filosofiens Hoveddiscipliner. Her bør helst vælges et af de
fire Fag Psykologi, Erkjendelsestheori, Ethik, Filosofiens Historie. Vælges
Religionsfilosofi, Æsthetik eller Pædagogik, bør det kun ske med speciel
Fremhævelse af det psykologiske, erkjendelsestheoretiske, ethiske og filosofi-
historiske Grundlag for disse Discipliner. For de fire førstnævnte Fags
Vedkommende kan det Omfang, i hvilket de maa studeres, naar de vælges
som Hovedfag, omtrentlig angives paa følgende Maade; for de andre nævnte
Fags Vedkommende ville analoge Fordringer være at stille.
a. Psykologi. Der fordres Studium af en Række psykologiske Værker,
især af den nyere tyske og engelske Litteratur, med monografisk Be-
handling af enkelte Spørgsmaal, ved hvilke ogsaa speciellere Litteratur
benyttes. Tillige kræves der Indsigt i den experimentale Psykologis Methode,
sia vel som i de fysiologiske og sociologiske Data, der ere af Interesse for
Forelæsninger, Øvelser og- Examina.
Psykologien, særlig for de opgivne Specialæmner. Bestemte Værker i disse
Retninger maa opgives.
b.	Erkjendelsestheori. Der fordres et paa Kildestudium grundet
Kjendskab til Erkjendelsesproblemet, saaledes som dette fremtræder i den
nyere Tids Filosofi. Af den nyeste Tids Litteratur maa opgives nogle
Hovedværker, der ere valgte saaledes, at baade Læren om Principerne og
Læren om Methoderne blive studerede i alle Hovedtræk. Tillige fordres
der Kjendskab til Hovedpunkterne af Naturvidenskabernes Methode og Historie;
bestemte Værker herom maa opgives.
c.	Ethik. Der fordres et udførligt Kjendskab til den ethiske Litteratur
fra og med Kant; fra Tiden før Kant maa Hovedværkerne opgives. Af den
nyere Tids Litteratur lægges nogle Hovedværker til Grund, der vælges saa-
ledes, at baade Læren om Principerne og den specielle Ethik (Læren 0111
den individuelle Karakter og om Samfundet) kunne blive udførlig studerede.
Tillige fordres Kjendskab til Nationaløkonomi og Sociologi, og bestemte, til-
strækkelig omfattende Værker i disse Fag maa opgives.
d.	Filosofiens Historie. Hovedværkerne i hele den græske og nyere
Filosofi opgives, saa vel som de vigtigste Bearbejdelser af Filosofiens Historie
og af Hovedperioder og Hovedfænomener indenfor den. Der vælges en
Periode enten indenfor den nyere eller indenfor den græske Filosofis
Historie, der studeres som Speciale efter Kilderne og med Benyttelse af
alle Hjælpemidler. Nogle litteratur- og kulturhistoriske Hovedværker, særlig
angaaende den valgte Periode, maa opgives.
b. Ændring med Hensyn til Fordringerne i Mathematik ved Magister-
konferens i Kemi.
I Henhold til det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultets Indstilling
bifaldt Konsistorium ved Skrivelse af 14de November 1894, at den samme
Nedsættelse, som havde fundet Sted i Fordringerne i Mathematik ved poly-
teknisk Examen i anvendt Naturvidenskab, maatte finde Sted med Hensyn
til Fordringerne i Mathematik ved Magisterkonferens i Kemi, saaledes at
der i Bestemmelserne for sidstnævnte Examen, jfr. Univ. Retsregler Bind
I § 313 S. 105 IV. Magisterkonferens i Kemi som Hovedfag, i Stykke 4 i
Stedet for Ordene »som ved polyteknisk Examen i anvendt Naturvidenskab«
sættes »som ved polyteknisk Examen for Fabrikingeniører«.
9. Beretning om filologisk Universitetsundervisning i Tyskland.
Ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af 23de Oktober
1894 modtog Konsistorium en under 12te s. M. til Ministeriet indsendt
Beretning fra Skolebestyrer, Professor, Dr. phil. J. L. Heiberg og Docent.
Dr. phil. A. Bl Drachmann, der med Understøttelse fra Ministeriet havde op-
holdt sig, førstnævnte ved Universiteterne i Heidelberg, Bonn og Gottingen
i Tiden fra 10de Juni til 20de Juli s. A. og sidstnævnte ved de to sidst-
nævnte Universiteter fra 12te til 29de Juli s. A. 1 denne Beretning gaves
følgende Oplysninger om Forholdene ved de nævnte Universiteter, saa vidt
de angik Undervisningen i klassisk Filologi.
Universitetets Aarbog.	o (
696
Universitetet 1894—1895.
»Forelæsningerne adskille sig efter deres almindelige Karakter ikke
væsenligt fra dem, der holdes ved Universitetet i Kjøbenliavn. Der læses
over lignende Æmner — dels over enkelte Forfattere, dels over sammen-
hængende Discipliner af Oldtidsvidenskaben —, og Methoden er den samme;
men det maa dog fremhæves, at de tyske Studenter for de klassiske Sprogs
Vedkommende fra Skolen medbringe større Sikkerhed i Elementerne og
meget mere Læsning. Hvad der ellers er fundet af Forskjelligheder, er dels
ikke af stor Betydning, dels kan det bero paa individuelle Ejendommelig-
heder hos de Universitetslærere, vi have havt Lejlighed til at høre.
Derimod er der en betydelig Forkjel i den Maade, hvorpaa de filologiske
Øvelser gjennemgaaende drives, saa vel som i den hele ydre Indretning af
disse ; og dette Forhold er da det, som det formentlig har Interesse at gjøre
nærmere Rede for.
Ved hvert Universitet er der til Øvelser for Viderekomne anvist et
særligt Locale, Seminaret, i Regelen paa to Værelser, hvori der er opstillet
et Haandbibliothek for klassisk Filologi. Som oftest ere disse Rum saaledes
indrettede, at de baade kunne tjene til Læseværelse for de Studerende og
som Auditorium ved Øvelserne; hvor de ligge i umiddelbar Forbindelse
med et Auditorium, benyttes dette ved Øvelserne og Seminaret udelukkende
som Læserum. Det er aabent for de Studerende hele Dagen; ogsaa Hjem-
laan fra Haandbibliotheket tilstaas.
Det er dog ikke alle Studerende, der have Adgang til de Fordele,
Seminaret byder; i Regelen kan kun et begrænset Antal (i Bonn og
Gottingen 10 å 12) optages. Som Betingelse for Optagelsen, naar der er
Plads ledig, sættes Indleveringen af en lille selvstændig Undersøgelse over
et Æmne fra den klassiske Filologi. Dersom denne skjønnes at give Bevis
for tilstrækkelig Modenhed, optages vedkommende som ordinært Medlem
af Seminaret. Han har da Adgang til Seminarets Arbejdsværelse hver
Dag hele Dagen og er til Gjengjæld forpligtet til at deltage regelmæssigt
i Øvelserne og udføre de Arbejder, Lederen af disse paalægger ham.
Øvelserne ved Seminaret ere af dobbelt Art. Dels interpreteres en
Text (Forfatter eller Indskrifter), hvorved da en enkelt Deltager, i Regelen
i 2 sammenhængende Timer, har at behandle et forud opgivet Stykke af
den behandlede Text under Kritik fra de andre Deltageres og fra Professorens
Side. Der tages ved Interpretationen Hensyn til alle Sider af den filologiske
Textbehandling — Verbal- og Realexegese, højere og lavere Kritik — og der
forlanges en ganske videnskabelig Behandling afÆmnet; selv om en saadan
efter Sagens Natur ikke altid gives, er Fordringen dog til Stede som en Maale-
stok, der anlægges ved Kritiken af Præstationerne, og af de bedre Deltagere
opfyldes den, som de trykte Seminararbejder ogsaa vise. Dels indleveres
selvstændige Arbejder af Deltagerne, mindre Afhandlinger over Æmner,
valgte frit, men dog i Regelen efter Aftale med og Vejledning af en af
Professorerne. Et saadant Arbejde indleveres til den Professor, der leder
Seminarøvelserne, gjennemlæses af ham og henvises derpaa til en anden
Deltager i Øvelserne, der underkaster det en kritisk Prøvelse. Resultatet
af denne forelægger han i en af Øvelsestimerne, og de forskjellige Spørgs-
maal, der herved opstaa, drøftes af Forfatteren, hans Kritiker (Referenten)
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
697
og de øvrige Deltagere i Øvelserne, alt under Professorens Vejledning; paa
lignende Maade behandles ogsaa de ved Optagelsen indleverede Arbejder,
naar de ere antagne. I)e indleverede Arbejder skulle være affattede paa
Latin, og ogsaa under Øvelserne benyttes gjennemgaaende dette Sprog; dog
kan Professoren, naar han linder det tjenligt, lade Diskussionen foregaa paa
Tysk, og det synes at være en ret almindelig Anskuelse, at i alt Fald den
mundtlige Del af Øvelserne vilde føres bedre og med mere Udbytte paa
Tysk end paa Latin. Som Exempler paa Seminarøvelser, vi have overværet,
skal anføres: Fortolkning af Apuleius' Amor og Psyche, af Aristoteles
Poetik, af latinske metriske Indskrifter med Forsøg paa at supplere det
manglende og Anvisning til Datering, en selvstændig Undersøgelse over Dio
Chrysostomos' Benyttelse af Xenophon knyttet til den nye kritiske Udgave
af Dio.
Bestyrelsen af Seminaret er henlagt under de ordinære Professorer i
klassisk Filologi. De træffe Afgjørelse angaaende Anskaffelsen af Bøger til
Haandbibliotheket, lede efter Tur Øvelserne og optage nye Medlemmer i
Seminaret. Yed enkelte Universiteter er det daglige Tilsyn overdraget til
en gageret Assistent, i Regelen en yngre Filolog, der forbereder sig til
Universitetskarrieren. Han fører Tilsyn med Haandbibliotheket og vejleder
de Studerende. Andre Steder besørges Tilsynet af det ældste Medlem af
Seminaret, der tillige har at affatte et Indledningsforedrag i hvert Semester
og faar et Honorar derfor. For de selvstændige Seminararbejder gaves
tidligere almindeligt et lille Honorar som Præmie, men det er nu de fleste
Steder bortfaldet. Til Bestridelse af de nødvendige Udgifter til Seminaret
— Anskaffelse og Vedligeholdelse af Bøger, Brændsel, Belysning — er der
anvist en aarlig Sum (i Bonn c. 2000 Kr., Assistentens Gage ikke medregnet).
For at forberede de Studerende til at kunne indtræde i Seminaret og
skaffe flere Lejlighed til at deltage i filologiske Øvelser, er der til Seminaret
knyttet en anden Institution, det saakaldte Proseminar. Hertil er Adgangen
aaben for alle de Studerende, der melde sig til Deltagelse i Øvelserne.
Deltagerne, mest yngre Studerende, faa Ret til at benytte Seminarets
Arbejdslokaler et vist Antal Timer om Dagen. Øvelserne holdes enten dér
eller i et almindeligt Auditorium og bestaa næsten udelukkende i Interpreta-
tion af Forfattere. Denne foregaar iøvrigt paa samme Maade som Seminar-
øvelserne, kun at der i Overensstemmelse med Deltagernes Standpunkt med-
tages mere elementært Stof. Som Exempler anføres: Fortolkning af Platons
Laches med særligt Hensyn til den nyfundne Papyrus og dens Forhold til
vor Text, af Cicero de republica med Hensyn til dens Kilder. Ledelsen af
disse Øvelser har gjerne den Professor, der i vedkommende Semester ikke
har Seminar.
Den her skitserede Indretning af Øvelserne i klassisk Filologi synes
at fortjene Opmærksomhed ogsaa her hjemme. Om en directe Overførelse
kan der ikke A-ære Tale, men forøvrigt savnes der ikke Tilknytningspunkter.
Ældre Filologer ville fra deres Studentertid erindre som noget af det mest
lærerige og fornøjelige Madvigs Interpretationsøvelser af lignende Form, og
saadanne Øvelser ere ogsaa efter hans Død blevne holdte af og til. De selv-
stændige Aibejder have en Analogi i filologiske Samfunds Prisopgaver (foruden
84*
Universitetet 1894 - 1895.
i den saakaldte »store Opgave« ved de gamle Magisterkonferenser), kun at
de ved Diskussionen deraf kommer flere tilgode end disse. Den mere ind-
gaaende kritiske Behandling af enkelte Skrifter, som ved Skoleembedsexamen
forlanges for Græsk og Latin som Hovedfag, gjør en Vejledning af denne
Art meget ønskelig. Og saadanne Øvelser ere ogsaa særdeles skikkede til
at prøve den Færdighed hos de Studerende, som det kommer an paa ved
deres senere Lærervirksomhed, at de ere i Stand til med kritisk Benyttelse
af den nyere og ældre filologiske Litteratur at fortolke en klassisk Forfatter
rigtigt og fyldigt. For enhver, der en Gang skal undervise i Græsk eller
Latin i de højere Klasser, selv om han aldrig kommer til at producere
videnskabeligt, er det af stor Betydning, at han ikke blot har sét den
filologiske Methode anvendt af andre, saaledes som der er Lejlighed til ved
Forelæsninger og ved de almindelige Øvelser over Forfatterne, men ogsaa
selv har prøvet at anvende den paa et Stof, der er afpasset efter hans
Kræfter, og under tilbørlig Vejledning og Kritik. Dette Maal kan imidler-
tid vanskeligt naas, uden at der til de Studerendes Raadighed stilles et
Apparat, der svarer til, hvad en Videnskabsmand maa have ved Haanden
for at kunne producere selvstændigt. Blandt andet vil det vigtige Kjend-
skab til den filologiske Litteratur og Fortroligheden med grundlæggende
Udgaver og Hjælpemidler kun saaledes kunne erhverves af de Studerende
i Almindelighed. At anskaffe et saadant Apparat overstiger langt de
Studerendes Evner, og Forholdene paa vore Bibliotheker med deres be-
grænsede Arbejdstid og indskrænkede Plads ere trods al Velvillie og Imøde-
kommenhed heller ikke saaledes, at de i noget større Omfang kunne tages i
saadanne Øvelsers Tjeneste.
Hertil kommer endnu visse særlige Forhold ved Universitetet, der have
ud"iklet sig i de sidste Aar og synes at gjøre det i forhøjet Grad ønskeligt,
at der lægges noget stærkere Eftertryk paa den strængere videnskabelige
Side af Arbejdet i den klassiske Filologi. Og det maa erindres, at
Staten, saa længe den nuværende Skoleordning bestaar, er stærkt interesseret
i, at dette sker. En virkelig frugtbar Undervisning i Latin og Græsk i
V.—VI. Klasse kan kun gives af den, der virkeligt har studeret og studerer
Filologi (at han ikke behøver at være videnskabeligt productiv, er en Selv-
følge), har Øje for Filologiens Opgaver og saaledes kan bringe det i Skolen
læste i en større Sammenhæng; ellers taber Undervisningen sig let i løs-
revne Detailler, hvilket er lige skadeligt, hvad enten disse er grammatiske
eller reale. Ved Examensordningen af 1883 er der nu skabt et stort Antal
Studerende, der dyrke et af de gamle Sprog — i Regelen Latin — af
Nødvendighed og ikke, fordi de føle sig dragne til Studiet af klassisk Filologi.
Disse Studerende findes paa Forelæsninger og Øvelser forenede med de langt
færre, der studere klassisk Filologi af egen Drift og af en allerede i Skolen
vakt Interesse for Oldtidens Sprog og Litteratur, og de lade sig kun vanskeligt
skille fra dem; i hvert Tilfælde vilde det kræve en dobbelt Række Forelæsninger
paa de fleste Punkter, altsaa enten flere Docenter eller stærkt forøget Arbejde
for de nuværende. I dette Forhold ligger der en Fare for Studiet af klassisk
Filologi ved vort Universitet, idet det Hensyn, der nødvendigvis maa tages
til det langt overvejende Antal af Studerende, der desuden i særlig Grad
Prisopgaver.
trænge til elementær Vejledning, i Længden kan tænkes at ville trykke
Universitetets Undervisning ned til et for elementært Standpunkt og derved
forringe Opfordringen til at drive et virkeligt videnskabeligt Studium for de
Studerende, der ere skikkede og oplagte dertil. Denne Fare er ifølge Sagens
Natur mindre ved Forelæsningerne, hvor Professoren selv er Herre over,
hvorledes han vil behandle sit Stof, end ved Øvelserne, hvor han er nødt
til at tage overvejende Hensyn til Deltagernes Standpunkt. Her vilde vist-
nok en Indretning i Lighed med det tyske Seminar kunne faa Betydning.
Seminarøvelserne vilde optræde som et fast indordnet Led i Undervisningen,
der ene og alene var bestemt for saadanne Studerende, der virkelig vilde
drive et videnskabeligt Studium af klassisk Filologi — ganske uden Hensyn
til, om de nominelt dyrkede Latin eller Græsk som Hoved- eller Bifag —,
og de vilde for disse Studerende lette Adgangen til et saadant, virkeligt
frugtbringende Studium, ligesom de sikkert yderligere vilde fremme det
personlige Samkvem og Samarbejde mellem Professorerne og de Studerende.
Endelig tør det sikkert antages, at den stærkere Betoning af Studiets
methodiske Side, der bliver en nødvendig Følge af Seminarøvelserne, vilde
virke gavnligt tilbage ogsaa paa det store Antal Studerende, der dyrke et
af de gamle Sprog uden at have deres Hovedinteresse i Oldtidens Kultur-
liv, ved at aabne deres Øjne for, hvor meget der er at lære netop i metliodisk
Henseende ogsaa for andre end klassiske Filologer ved et nærmere Bekjendt-
skab med de almindelige Grundsætninger for Interpretation og Kritik an-
vendte paa den saa stærkt gjennemarbejdede Oldtidslitteratur. I saa Hen-
seende vilde antagelig forberedende Øvelser i Lighed med de tyske Pro-
seminarøvelser være af Betydning; og saadanne Øvelser ville naturligt og
næsten nødvendigt slutte sig til Seminarundervisningen for viderekomne«.
IV. Prisopgaver.
Ved den under 1ste December 1894 stedfundne Bekjendtgjørelse af
Universitetets Prisspørgsmaal for 1894- 95 blev der i den disse ledsagende
Anmærkning for at fjærne Misforstaaelser optaget følgende udførlige An-
givelse: »Afhandlingerne, der kun maa betegnes med Motto eller Mærke,
medens Forfatterens Navn, Fødselsdag og -aar angives i en vedlagt, lukket
Konvolut, der er betegnet med samme Motto eller Mærke som Afhandlingen,
indsendes til ...« Ligeledes forandredes efter Konsistoriums Beslutning
den tidligere Bestemmelse, at kun de indleverede Exemplarer af Besvarelser,
hvilke der tilkjendtes Universitetets Guldmedaille eller Accessit, bleve ind-
lemmede i Universitetets Arkiv til: »De indleverede Exemplarer af Be-
svarelserne indlemmes i Universitetets Arkiv.«
V. Akademiske Grader.
Dispensationer med Hensyn til Erhvervelsen af Doktorgraden.
"Ved kgl. Resolution af 23de Oktober 1894 blev det tilladt Assistent
ved det store kgl. Bibliothek, Cand. mag. Jul. Clausen at disputere for den