700
Universitetet 1894- 1895.
filosofiske Doktorgrad, uansét at han kun havde opnaaet Hovedkarakteren
Haud illaudabilis til sin Embedsexamen. Det indsendte Andragende blev
anbefalet af Konsistorium og det filosofiske Fakultet under Henvisning til,
at den af Ansøgeren tidligere opnaaede Medaille for Besvarelse af en af
Universitetets Prisopgaver maatte antages at kunne supplere, hvad der
m anglede i Examenskarakteren.
— Ligeledes blev det ved kgl. Resolution af 8de Juli 1895 tilladt
Cand. med. & chir. J. J. Eschen at disputere for den medicinske Doktor-
grad, uansét at han kun havde opnaaet Hovedkarakteren Haud illaudabilis
til sin Embedsexamen. Andragendet blev anbefalet af Konsistorium og det
lægevidenskabelige Fakultet, der bemærkede, at Andrageren ved forskjellige
offentliggjorte Arbejder havde godtgjort sin almindelige videnskabelige
Modenhed og Indsigt i sit specielle Fag.
VI. Akademiske Højtideligheder.
Reformationsfesten højtideligholdtes Torsdagen den 15de November
1894. Talen *) holdtes af Professor, Dr. theol. P. Madsen. Indbydelses-
skriftet indeholdt en Afhandling af Samme: »Embedets og Menighedens
Samvirken i det kirkelige Arbejde«. 74 S. 4to.
Indbydelsesskriftet indeholdt tillige foruden de i Aarets Løb promo-
verede 8 Doktorers og 1 Lic. theol.s Levnedsbeløb tillige de i Anledning
af Drs. kgl. Højheder Kronprinsen og Kronprinsessens Sølvbryllup kreerede
30 Æresdoktorers.
Festen i Anledning af Hs. Maj. Kongens Fødselsdag fejredes Fre-
dagen den 19de April 1895v Universitetets Rektor, Professor, Dr. Ludv.
F. A. Wimmer holdt Talen**). Indbydelsesskriftet indeholdt en Afhandling
af Samme: »Om Undersøgelsen og Tolkningen af vore Runemindesmærker«.
115 S. 4to, med en Indholdsfortegnelse og Afbildning af en Runesten.
VII. Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Universitetsbibliotheket.
Ved Skrivelse af 6te April 1895 meddelte Kirke- og Undervisnings-
ministeriet Konsistorium, at Rigsarkivar, Dr. phil. A. D. Jørgensen havde
henvendt sig til Ministeriet med Besværing over, at en »Slægtebog« — han
havde ladet trykke med det Forbehold, at Bogen som fuldstændig privat
ikke maatte afleveres til de offentlige Bibliotheker, men som desuagtet, for-
mentlig ved en Fejltagelse, var blevet afleveret af vedkommende Bog-
trykker — efter hans derom fremsatte Begjæring ikke var bleven tilbage-
*) Trykt i „Fra Bethesda" Nr. 48. 1894.
**) Refereret i „Berlingske Tidende" 'Aftenudg. Nr. 90 for Fredag den 19de April
1895,
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
701
leveret ham fra det store kongelige Bibliothek, idet Overbibliothekaren kun
havde tilbudt ham at træffe saadanne Foranstaltninger, hvorved Bogen
indtil videre kunde unddrages Offentligheden. Idet Andrageren derhos
havde oplyst, at Overbibliothekaren ved Universitetsbibliotheket havde tilbage-
sendt ham det paagjældende Exemplar, havde han anholdt om, at Ministeriet
ved en offentlig Bekjendtgjørelse vilde fastslaa sin Opfattelse af det her
foreliggende Retssporgsmaal. Overbibliothekaren ved det store kongelige
Bibliothek havde derefter i en over Sagen afgiven udførlig Erklæring søgt at
imødegaa Andragerens Betragtning og tillige udtalt sig imod, at Fortolk-
ningen af de gjældende Lovbestemmelser blev gjort til Gjenstand for
ministeriel Bekjendtgjørelse.
Ministeriet anmodede derhos Konsistorium om at indhente en Er-
klæring over Sagen fra Overbibliothekaren ved Universitetsbibliotheket samt
tillige selv at afgive en nærmere Udtalelse om de paagjældende Spørgsmaal.
Ved Skrivelse af 13de Maj s. A. indsendte Konsistorium en Erklæring af
17de April s. A. fra Overbibliothekar Birket Smith — hvilken Erklæring lindes
trykt i det følgende i Beretningen om Universitetsbibliotheket — idet Konsi-
storium bemærkede, at det formentlig vilde være ørkesløst at imødegaa den
lange juridiske Undersøgelse, som Overbibliothekar Bruun havde anstillet,
thi hvad end en Bogstavfortolkning af de paagjældende Lovbestemmelser
maatte føre til, var det givet og vist, at Meningen med den hverken kunde
være eller nogensinde praktisk var bleven fortolket at være den, at alt
hvad der trykkes, blot Bryllups- og Begravelsesvers m. m. undtagne, skulde
afleveres til Bibliotliekerne. En saadan Ordning vilde hverken Staten eller
Private kunne være tjente med. Sæt f. Ex., at Ministerierne ikke kunde lade
trykke fortrolige Instruxer, Betænkninger o. s. v., uden at de skulde ind-
lemmes i de offentlige Bibliotheker. Krigsministeriet turde have havt et
advarende Exempel paa, hvad slig Aflevering førte til, naar den skete -ved
en Fejltagelse. Sæt, at ingen Kommission turde lade foreløbige Forslag og
Betænkninger trykke, uden at de gjennem Bibliotliekerne bleve tilgængelige
for Offentligheden. Den hidtil værende vante Benyttelse af Bogtrykker-
pressen vilde da være i høj Grad vanskeliggjort for Kommissionerne, da
man dog ikke ønskede ethvert muligvis ganske umodent og urigtigt Forslag
bragt frem for Offentligheden. Hvorledes ogsaa Trykning af fortrolige For-
handlinger i politiske Partimøder vilde være umuliggjort ved en slig Ord-
ning, skulde blot i forbigaaende bemærkes.
Ikke mindre vilde det dernæst være utaaleligt for den Private, der
vilde lade en Bog, som f. Ex. den omtalte Slægtebog, trykke blot til sin
egen og sine nærmestes Efterretning, at han ikke skulde kunne gjøre dette
uden at se sig og sit Arbejde prisgivne den offentlige Kritik. Derved vilde
Affattelsen af saadanne Arbejder til Gavn og Glæde for den enkelte hindres
paa en fuldkommen hensigtsløs Maade; men der kunde dog ikke være nogen
fornuftig Mening i at hindre Pressens Benyttelse til den Slags private Ar-
bejder. En Afleveringspligt til Bibliotliekerne i den af Overbibliothekar
Bruun hævdede Udstrækning vilde sikkert bevirke, at mange saadanne
Arbejder enten slet ikke bleve udførte, eller at man til deres Man g-
702
Universitetet J894 —1895.
foldiggjøreise benyttede den sikre Haandskrift i Stedet for den kompro-
mitterende Presse.
Overbibliotliekar Bruuns Henvisning til eventuelt at lægge de Tryk-
sager, der ikke burde gjøres til Gjenstand for Offentliggjøreise, under Laas
og Lukke, vilde vist hverken berolige offentlige Myndiglieder eller Private,
da Sagerne dog vare unddragne deres eget Værge, og de derfor ikke vilde
føle sig tilstrækkelig betryggede mod mulige Fejl eller Forsømmelse ved
Bevogtningen i et Bibliothek med et talrigt Personale, hvor saa let tidligere
eller senere en ufrivillig Indiskretion kunde tænkes at ske. Hvad Mening
vilde der dernæst ogsaa være i at kræve en Bog afleveret til Bibliotheket,
hvor den dog altid skulde lægges under Laas og Lukke, hvis man ikke
havde en uberettiget Bagtanke om tidligere eller senere at gjøre den til-
gængelig for Offentligheden.
Efter Konsistoriums Mening var det derfor givet, at der maatte drages
en vis Grænse for, hvilke Tryksager der bleve at aflevere til Bibliothekerne;
at det, dér skal afleveres, maatte have en vis Offentlighed i Modsætning til
rent private og fortrolige Tryksager; men at afmærke denne Grænse ved
en enkelt Formel lod sig vanskelig gjøre. Man kunde ikke sætte Skjællet
ved Offentliggj øreise gjennem Salg: thi der var mange Tryksager, saasom
A årsberetninger, Programmer m. ni., der ikke bleve solgte, men blot ud-
deltes i større eller mindre Kredse, og som dog netop vare bestemte til at
komme Offentligheden for Øje, hvorfor de med Føje burde afleveres. Selv-
om dernæst en Tryksag ikke var af denne Natur, men kun mere privat,
f. Ex. bestemt til Uddeling blandt en snævrere Kreds af Slægt og Venner,
vilde der heller ikke -være nogen Grund til at hindre Afleveringen, naar
Forfatteren ikke selv havde noget imod den, eller han dog maatte finde sig
beroliget ved Overbibliotekarens Sikkerhedsforanstaltninger; men hvor dette
ikke var Tilfældet, der havde og burde han formentlig bevare sin Ret til
at hindre Afleveringen og forbyde Bogtrykkeren at iværksætte den uden at
udsætte sig for at sættes under Tiltale for Anstiftelse til Forbrydelse.
Den Vanskelighed, som en nøjere Afgrænsning af Afleveringspligten i
det enkelte ud fra de angivne Synspunkter saaledes kunde volde, var der
imidlertid formentlig ingen Grund til at komme nærmere ind paa, da den
alt i det væsentlige turde være draget ved en lang og fast Praxis. Den
foreliggende Konflikt var jo vistnok et heldigvis enestaaende Tilfælde, og
det vilde da formentlig være hensigtsmæssigere at træffe en Afgjørelse af
det end at indlade sig paa den brydsomme Opgave at formulere en al-
mindelig Anorduing, som tilmed vilde frembyde den Betænkelighed, at den
vilde være udsat for at underkjendes Tif Domstolene, da Anordning af 20de
Januar 1832 ifølge sit Indhold overfor Borgerne kun vilde kunne fortolkes
autentisk ved Lov.
Hvad den foreliggende konkrete Tvist vedkommende Slægtebogen an-
gik, skjønnede Konsistorium ikke rettere, end at Rigsarkivaren var fuldt
berettiget til at paalægge Bogtrykkeren at undlade Aflevering til Biblio-
thekerne, og at derfor Afleveringen var sket med Urette ved en Fejltagelse,
og at vedkommende Overbibliotliekar, saaledes som ogsaa Overbibliotliekar
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
703
Birket Smith alt havde gjort, burde gjøre denne Uret god igjen ved at
tilbagelevere Bogen.
Ved Skrivelse af 31te Maj 1895 meddelte Ministeriet Konsistorium, at
Ministeriet, efter hvad der i det hele var blevet oplyst for det i Sagen,
for saa vidt havde kunnet tiltræde Konsistoriums Indstilling, som det ved
Skrivelse af s. D. havde tilkjendegivet Overbibliothekaren ved det store
kgl. Bibliotek, at det efter Omstændighederne fandt det rettest, at de til
Bibliotheket afgivne Exemplarer af fornævnte Skrift tilbagesendtes Rigs-
arkivaren.
2. Den botaniske Have.
a. Bevilling af Annuum for det 'plantefysiologiske Laboratorium.
Ved Finansloven for 1879—80 blev der samtidig med, at der blev
ansat en Docent i Plantefysiologi, extraordinært bevilget et Beløb af 1200
Kr. til den første Anskaffelse af Apparater for plantefysiologiske Undersø-
gelser samt midlertidigt et aarligt Tilskud af 600 Kr. til saadanne Undersø-
gelser. Denne sidste Bevilling undergik ikke nogen Forandring, efter at
Docentpladsen i Plantefysiologi i Finansaaret 1887—88 var blevet omdannet til
et Professorat, eller efter at den i Henhold til Lov af 1ste April 1888 op-
førte for det planteanatomiske og det plantefysiologiske Laboratorium fælles
Bygning, det botaniske Laboratorium, var tagen i Brug. I Finansaaret
1890—91	blev der derefter bevilget 800 Kr. til Lønning for en Assistent
ved det plantefysiologiske Laboratorium, hvorhos der blev bevilget Lønning
til en Portner ved den for Laboratorierne fælles Bygning." I Maj 1890
fremkom Professoren i Plantefysiologi med et Andragende om en Forhøj-
else af Bevillingen til plantefysiologiske Undersøgelser fra 600 Kr. til 1000
Kr., idet han dog udtalte Tvivl om, at dette Beløb endog blot i den nær-
meste Fremtid vilde vise sig at være tilstrækkeligt, af hvilken Grund han
ogsaa senere tog Andragendet tilbage, idet han udtalte sit Haab om indtil
videre at erholde det nødvendige Tilskud ud over de 600 Kr. som Tillægs-
bevilling. Der blev derefter i Anmærkningerne til Finanslovforslaget for
1891—92	vedrørende Universitetets Udgiftspost 3. b. fremsat en Bemærk-
ning om, at Professoren i Plantefysiologi ikke blot vedblivende maatte anse
det hidtil ydede Tilskud af 600 Kr. til plantefysiologiske Undersøgelser for
uundværligt, men tillige mente, at det efter Indflytningen i de- nye for
disse Undersøgelser bestemte Lokaler vilde blive nødvendigt at erholde et
forhøjet Tilskud, uden at der dog da endnu kunde angives noget bestemt
om den eventuelt nødvendige Forhøjelses Størrelse, der først vilde kunne
bestemmes, efter at der ved nogen Tids Virksomhed under de nye Forhold
var vundet fornøden Erfaring i saa Henseende. For hvert af de 3 derefter
forløbne Finansaar meddelte Ministeriet Samtykke til, at det bevilgede Be-
løb af 600 Kr. blev overskredet med henholdsvis 353 Kr. 08 0., 605 Kr.
55 0. og 956 Kr. 84 0., alt mod fornøden regnskabsmæssig Forklaring;
jfr. Univ. Aarb. f. 1890—91 S. 547—49.
I Henhold til en Anmodning fra Konsistorium indsendte Professoren
i Plantefysiologi, Professor R. Pedersen under 21de Juni 1894 et Andra-
TTniversitetets Aarbog.	Q K
704
Universitetet 1894 —1^95.
gende om, at der maatte blive søgt erlivervet en fast aarlig Bevilling til Labora-
toriet enten paa 2500 Kr. eller paa 2000 Kr., men i sidste Fald med Til-
ladelse til paa forventet Tillægsbevilling i flere Aar at overskride denne
Sum med det fornødne Beløb til Anskaffelse af Instrumenter og Apparater
og andre plantefysiologiske Hjælpemidler. I begge Tilfælde ønskede lian
derhos Tilladelse til at overføre et eventuelt Overskud fra et Finansaar til
et følgende Finansaar mod fornøden Forklaring i Regnskabsoversigten.
Med Hensyn til den ønskede Forhøjelse af Tilskudet til Laboratoriet
anførte Professor Pedersen, at dette, efter først kun at .være benyttet af
ham selv og til Uddannelse af hans Assistent, fra Begyndelsen af Septem-
ber 1892 var kommet saa vidt i sin Ordning, at det kunde optage stude-
rende Laboranter, og at det derfor kun i 1893—94 havde været benyttet
hele Finansaaret igjennem, men at man endda ikke kunde tillægge Udgif-
terne i det sidstnævnte Finansaar afgjørende Betydning med Hensyn til de
fremtidige Udgifter. I 1893—94 havde der nemlig kun været afholdt
Øvelser for begyndere i det Øjemed, at de derigjennem kunde erhverve en
fyldigere Forstaaelse af de plantefysiologiske Forelæsninger samt gjøre be-
kjendtskab med de simplere plantefysiologiske Apparater og Methoder. La-
boratoriet maatte imidlertid efter nu i nogen Tid at have uddannet begyn-
dere fortsætte med Undervisning for videregaaende, der paa fuldstændig
videnskabelig Maade vilde tilegne sig, helt eller delvis, den plantefysiolo-
giske Methodik, derunder for de Studerende, der ønskede at nnderkaste sig
en Magisterkonferens i Plantefysiologi. Endelig maatte Laboratoriet for
helt at naa sit Formaal kunne benyttes af viderekomne, der her eller i Ud-
landet havde tilegnet sig den plantefysiologiske Methodik og ønskede at ud-
føre et videnskabeligt Arbejde med Benyttelse af Laboratoriets Hjælpe-
midler samt med Raad og Vejledning af dets Bestyrer. Efterhaanden som
Uddannelsen af de paa Laboratoriet Studerende blev tilendebragt, vilde det
kunde ventes, at der blev et stedse stigende Antal af saadanne videre-
komne, der ønskede at benytte det til Forsøgsvirksomhed, og netop disses
Besøg maatte fortrinsvis antages at ville bevirke en Stigning i Udgifterne.
Dog mente han, at det under de nuværende Forhold, da Laboranterne endnu
vare i ung Alder, ikke var nødvendigt ved Fastsættelsen af Bevillingen
for de nærmest følgende Finansaar at tage saa meget Hensyn til de videre-
komne, som, efter hvad der foian var anført, længere ud i Fremtiden maatte
antages åt ville blive fornødent. Som Omstændigheder, der vilde forøge Be-
søget i Laboratoriet, anførte han ogsaa, at ikke blot botaniske, men overhovedet
naturhistoriske Studerende, ogsaa Zoologer, sandsynligvis vilde benytte La-
boratoriet som det eneste fysiologiske Laboratorium, der var knyttet til det
mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, og at Naturhistorielærere i de
højere Skoler kunde antages at ville komme ind paa at udføre simplere
plantefysiologiske Forsøg i disse. Endelig bemærkede han, at Laboratoriet
dels allerede var blevet, dels i Fremtiden yderligere vilde blive benyttet
af kemiske Studerende, eftersom Kjendskab til Bendyrkning af Bakterier
og lavere Svampe samt til' disse Organismers Fysiologi var nødvendig for
de Kemikere, der vilde søge Beskæftigelse ved Fabrikations rene, som ere
baserede paa Mikroorganismernes Livsvirksomhed.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
705
Hvad angik Laboratoriets Forsyning med Instrumenter og Apparater
samt videnskabelige Hjælpekilder henledede Professoren Opmærksomheden
paa, at der ikke siden det nyopførte Laboratoriums Indretning var søgt
bevilget noget samlet Beløb i dette Øjemed. Grunden hertil var, at der
bestandig skete Fremskridt i Konstruktionen af de egentlige fysiologiske
Præcisionsinstrumenter, og at han derfor havde anset det for rettest kun at an-
skaffe Instrumenter, for hvilke der havdes øjeblikkelig Brug, og at udsætte
Anskaffelsen af de mere kostbare Instrumenter. Nu var imidlertid i For-
bindelse med Laboratoriets Udvikling til at kunne optage viderekomne det
Tidspunkt naaet, da Anskaffelsen af Præcisionsinstrumenter ikke længere
kunde udsættes, om der end ikke burde gaas for hurtigt frem i saa Hen-
seende.
Under 28de August 1894 indsendte Konsistorium dette Andragende
tillige med en Erklæring fra Universitetets Kvæstor. Konsistorium bemær-
kede, at Professor Petersen efter Forhandlinger med Kvæstor havde sluttet
sig til et Forslag om et aarligt Tilskud af 2000 Kr., saaledes at hertil knyt-
tedes Tilladelse for Professoren til at overføre 200 Kr. som Udgift fra et
Finansaar til et andet enslydende med den Bemyndigelse, den i Finanslovens
Text var given for det fysiologiske Laboratoriums Bestyrer. Med Hensyn
til extraordinære Anskaffelser af Instrumenter m. v. til Laboratoriet maatte
Professoren derhos forbeholde sig særlig Henvendelse til Ministeriet, naar
Bevillinger maatte anses nødvendige.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling blev der paa Finanslovforslaget
for 1895—96 optaget under Universitetets Udgiftspost 3. b., den botaniske
Have, en Forhøjelse af Tilskudet til plantefysiologiske Undersøgelser fra
600 Kr. til 2000 Kr. samt en Bemærkning om fornævnte Bemyndigelse for
Professoren med Hensyn til Overførsel af Beholdning m. v. fra et Finans-
aar til et andet.
I Anmærkningerne til Finanslovforslaget, jfr. Rigdagstidende 1894— 95
Tillæg A. Sp. 907—10 blev yderligere bemærket følgende. Da Virksom-
heden ved Universitetets plantefysiologiske Laboratorium — endog bortset
fra sin Betydning i videnskabelig Henseende — netop fordi den rækker ud
over mange praktiske Formaal, maatte faa Betydning for den stadig nye
Optagelse af saadanne Formaal, navnlig indenfor Landets Hovederhverv,
Landbruget, var der formentlig al Grund til at søge Laboratoriet, efter at
det havde faaet Lokale, Bestyrer og Assistent, udstyret ogsaa med de til dets
Virksomhed fornødne pekuniære Hjælpemidler. Det syntes derhos at maatte
erkjendes. at Bevillingen af 600 Kr., der var beregnet paa de langt mindre
Forhold, hvorunder der blev arbejdet, inden det nye Laboratorium blev op-
ført, ikke vilde kunne være tilstrækkelig, efter at dette var indrettet. Med
Hensyn til Størrelsen af det foreslaaede Beløb maatte bemærkes, at Labo-
ratoriet var et nyt Institut, der ikke havde noget tidligere anskaffet Grund-
lag at støtte sigj.il, bortset fra de for 1879—80 bevilgede 1200 Kr. til
første Anskaffelse af Apparater, at der alene til Bøger i hvert af de senere
Aar var anvendt 300 å 400 Kr., medens Bestyreren endda paa egen Bekost-
ning havde suppleret Laboratoriets Bibliotliek, samt at Prisen for de Instru-
menter, som behøvedes, ofte var stor og alene for et enkelt af dem kunde
85*
Universitetet 1894 1895.
gaa op i Hundreder af Kroner, hvorfor Bestyreren selv med et aarligt Til-
skud af 2000 Kr. ikke vilde kunne bestride extraordinære Anskaffelser af
saadanne, hvilket der iøvrigt heller ikke var gjort Regning paa ved Fast-
sættelsen af Annua for lignende Institutter.
Ved Finanslovforslagets 2den Behandling i Folkethinget blev den fore-
slaaede Forhøjelse nedsat fra 1400 Kr. til 900 Kr. og den i Texten opførte
Bemærkning udstemt, jfr. Rigsdagstidende 1894—95 Tillæg B. Sp. 349—50
og 513—14 samt Folkethingstidende s. A. Sp. 2339-40. Tilskudet blev
derefter paa Finansloven for 1895—96 1500 Kr. aarlig.
— Yed Ministeriets Skrivelse af 20de Maj 1895^blev det bevilget, at
Tilskudet til plantefysiologiske Undersøgelser for Finansaaret 1894—95
maatte overskrides med 487 Kr. 75 0. mod fornøden regnskabsmæssig For-
klaring.
b. Bevilling til Anbringelse af Etiketter paa Planterne
i botanisk Have.
For Finansaaret 1893—94 blev der paa den botaniske Haves Budget
extraordinært bevilget 500 Kr. til Anskaffelse af Etiketter til Frilandsplanterne,
særlig i et paatænkt nyt biologisk Kvarter, der skulde anlægges i Løbet af
2—3 Aar, jfr. Univ. Aarb. f. 1892—93 S. 38—40.
I Skrivelse af 25de Juni 1894 meddelte Havens Direktør, at det paa-
tænkte Arbejde var bragt et meget betydeligt Stykke frem i Overensstem-
melse med den i sin Tid udviklede Plan. Der var i nye Plæner blevet
anbragt Grupper af Planter, der skulle tjene til Oplysning om Planternes
Biologi, økonomiske og tekniske samt medicinske Anvendelse. Der stod
ikke ret mange Grupper tilbage, mest saadanne, som skulle illustrere
Frugter og Frøspredningsmidler, og disse ventedes anlagte i det næste Aar.
Naar hele Anlæget var færdigt, skulde en trykt kortfattet Vejviser give
besøgende fornøden Vejledning og Forklaring. Hvad Etiketteringen angik,
var der blevet anskaffet 63 store Porcellænsplader og 195 smaa, alle med
tilhørende Jernstativer. Der blev først prøvet med malede Zinkplader, men
da disse viste sig ikke holdbare i Frilandet, maatte de kasseres, det vil
sige: de bleve benyttede til de store Planter i Væxthusene. Porcellæns-
pladerne vare holdbare, men ogsaa meget dyrere. Dansk Navn var an-
bragt mest fremtrædende, hvor et saadant haves; desuden Plantens latinske
Navn, Fædreland og Familie. Der manglede endnu Etiketter ved mange
Planter og for at faa Penge til at gjøre dette Anlæg, der sikkert vilde
kunne faa stor Betydning for de Studerende og i det hele for det besøgende
Publikums Belæring, helt færdigt, søgte Direktøren om endnu 500 Kr.,
hvilken Sum han tidligere havde nævnet som nødvendigt Supplement, idet
han anslog Udgifterne til 1000 Kr., hvorhos han ønskede at maatte kunne
anvende det Beløb, der eventuelt maatte blive til Rest af disse 500 Kr.,
hvis de bleve bevilgede, til Etiketter i andre Dele af Haven, da der over-
hovedet trængtes stærkt til saadanne.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af Ilte Juli 1894 til Kirke- og
Undervisningsministeriet Direktørens Andragende, hvorefter der paa Finans-
lovforslaget for 1895—96 under Udgiftspost 3. b., den botaniske Have, extra-
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.	707
+
ordinært optoges 500 Kr. til Etiketter til Haven, jfr. Rigsdagstidende
1894—95 Tillæg A. Sp. 909—12. Bevillingen blev given paa Finansloven
for 1895—96.
c. Forskjellige Sager.
Ved Udførelsen af Kommunens Parkanlæg ved Sølvgade i 1893 blev
det nødvendigt at lade det tilgrænsende Stykke i den botaniske Have
regulere for at bringe det i Harmoni med bemeldte Parkanlæg. Udgifterne
herved vare oprindelig paaregnede at kunne afholdes paa Havens normale
Budget, men da Arbejdet maatte fremskyndes, for at det kunde blive ud-
ført samtidigt med Kommunens Anlæg, og der tillige indtraadte regnfuldt
Vejr, medførte dette betydelig større Udgifter end anslaaet. I Henhold til
et Andragende fra Havens Direktør blev der derfor paa Tillægsbevillings-
lovforslaget for 1894—95 stillet Forslag om et extraordinært Beløb af 1000
Kr. paa Universitetets Udgiftskonto 3. b., den botaniske Have, til disse Ud-
gifters Bestridelse, jfr. Rigsdagstidende 1894—95 Tillæg A. Sp. 2735—36
og 2799-2802.
Forslaget blev bevilget paa Tillægsbevillingsloven for 1894—95.
— Efter Indstilling fra Direktøren for botanisk Have udnævnte Konsistorium
ved Skrivelse af 28de Maj 1895 Cand. mag. C. C. Raunkiær til Assistent ved
Undervisningen i Planteanatomi fra 1ste September s. A. at regne i Stedet
for Dr. ph.il. Kolderup Rosenvinge, der havde ønsket at fratræde til den Tid.
Ved Universitetets plantefysiologiske Laboratorium blev der fra Be-
gyndelsen af Finansaaret 1890—91 oprettet en Assistentplads, hvilken der
blev bevilget en Lønning af 800 Kr. foruden Fribolig for en ugift og
Brændsel, jfr. Rigsdagstidende 1889—90 Tillæg A. Sp. 767—68 og Univ.
Aarb. f. 1889—90 S. 145—46. Der blev da bemærket, at den paagjældende
Lønning var foreslaaet sat til det nævnte Beløb, i ethvert Fald foreløbig,
indtil det maatte vise sig, om Assistenten maatte faa saa meget Arbejde,
at hans Løn burde forøges.
I November 1894 indgav Assistenten ved Laboratoriet, Cand. mag.
Hj. Jensen, der havde beklædt denne Stilling fra dens Oprettelse, et An-
dragende om, at hans Lønning maatte blive forhøjet til 1500 Ivr.. idet han
til Støtte for sit Andragende henviste til Omfanget af det Arbejde, der
paahvilede ham, og til de højere Lønninger, forskjellige andre Assistenter
ved Universitetet oppebar.
I den af det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet afgivne Erklæ-
ring af 27de November 1894 bemærkede dette, at Professoren i Plantefysio-
logi havde udtalt, at der var god Grund til at tilstaa Assistenten et Løn-
ningstillæg, naar hensaas til de Lønninger, som Assistenter ved andre Insti-
tutioner havde for lignende Arbejde, at Lønnen i hvert Fald ikke burde
være under 1200 Kr. aarlig, samt at der trængtes til en Udvidelse af Assi-
stentens Arbejdstid ved Laboratoriet til 36 Timer ugentlig, i hvilket Fald
hans Løn burde være 1500 Kr. aarlig. Fakultetet foreslog, at Lønnen
sattes til 1200 Kr. aarlig, idet det fremhævede, at en Forlængelse af
Assistentens Arbejdstid til 36 Timer ugentlig efter en Del af Fakultetets
Medlemmers Mening næppe i Længden vilde være nødvendig.
708	Universitetet 1894 - 1895.
*
Konsistorium sluttede sig i Skrivelse af 7de December s. A. til Mini-
steriet til Fakultetets Udtalelser, hvorefter der af Ministeriet til 3die Be-
handling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1895—96 blev stillet For-
slag om fornævnte Lønnings Forhøjelse med 400 Kr., jfr. Rigsdagstidende
1894—95 Tillæg B. Sp. 767—68 og 921— 22 samt Folkethingstidende s. A.
Sp. 3458 og 3467.
Forhøjelsen blev bevilget paa Finansloven for 1895—96.
—	I Anledning af et Andragende fra Materialsnedkeren og 2den Fyr-
bøder ved den botaniske Have om, at der maatte blive tilstaaet dem hver en
aarlig Huslejegodtgjøreise af 200 Kr., meddelte Ministeriet ved Skrivelse af
22de Februar 1895, at det ikke fandt Anledning til at foretage noget
Skridt i denne Henseende. Konsistorium havde i Skrivelse af 14de s. M.
ikke anbefalet Andragendet.
—	Yed Skrivelse af 25de Maj 1895 bifaldt Ministeriet efter Indstilling
fra Direktøren for den botaniske Have og Konsistorium, at der tillagdes
hver af de to Mænd, som besørge Gadefejningen udfor Haven i Gothers-
gade og Østerfarimagsgade, et Beløb af 25 Kr., ialt 50 Kr., som Gratiale
for deres paa Grund af stærkt Snefald extraordinære store Arbejder i
Vinteren 1894—95, saaledes at dette Beløb afholdtes som Overskridelse
paa Universitetets Udgiftspost 3. b. for Finansaaret 1894—95 mod fornøden
regnskabsmæssig Forklaring.
3. Det zoologiske Museum.
Bevillinger til Anskaffelse af Skabe m. m. til Museet.
I Henhold til et af Konsistorium i Skrivelse af 10de November 1894
anbefalet Andragende fra Bestyreren af Universitetets zoologiske Museums
3die Afdeling blev der til 2den Behandling i Folkethinget af Finanslov-
forslaget for 1895—96 stillet Forslag om en Bevilling paa 670 Kr. til An-
skaffelse af et stort Udstillingsskab og Forandring af 2 Yægskabe samt
Anskaffelse af et Par Borde, saaledes at der kunde blive tilvejebragt Plads
til Opstillingen af Afdelingens voxende Samlinger. Museumsraadet for
bemeldte Museum bemærkede i Skrivelse af 2den Oktober 1894, at der, da
Museet i sin Tid blev monteret, kun blev anskaffet af Skabe og Inven-
tarium, hvad der ansaas nødvendigt i Øjeblikket og den nærmeste Fremtid,
medens det forbeholdtes Eftertiden at sørge for, hvad der senere i samme
Retning maatte blive Trang til, jfr. Rigsdagstidende 1894—95 Tillæg B.
Sp. 349—50 og 513—14.
—	I Anledning af et Andragende af 12te Januar 1895 fra Museumsraadet
til Ministeriet blev der endvidere til 3die Behandling i Folkethinget af be-
meldte Finanslovforslag stillet Forslag om en Bevilling paa 815 Kr. til
Udgifter ved Anskaffelse af to mindre Skabe til Museet, for at der ved en
Omflytning i det kunde skaffes Plads i de større Skabe til Anbringelse at
nogle store afrikanske Pattedyr, som Museet i Slutningen af 1894 havde
modtaget som Gave fra Dr. Holub, og en manschurisk Hjort, et Lama og
en amerikansk Bisonoxe, som i Løbet af de sidste Maaneder vare afgaaede
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
709
ved Døden i den zoologiske Have ved Kjøbenhavn og derefter vare er-
hvervede for Museet, jfr Rigsdagstidende 1894—95 Tillæg B. Sp. 767—68
og 924—25.
Paa Finansloven for 1895—96 blev under Universitetets Udgiftspost
3. c., det zoologiske Museum, extraordinært bevilget fornævnte Beløb, ialt
1485 Kr.
4. Det mineralogiske Museum.
a. Nedsættelse af en Kommission til Ledelsen af Danmarks
geologiske Undersøgelse.
Efter at Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet i Skrivelse af
7de Januar 1895 havde udbedt sig Konsistoriums Erklæring angaaende
Fortsættelsen af Danmarks geologiske Undersøgelse efter Professor, Dr. pliil.
Johnstrups Død, indsendte Konsistorium under 17de April s. A. en Er-
klæring af 2den s. M. fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Fakultetet bemærkede heri, at Resultatet al dets Forhandlinger vare
blevne følgende:
»A. Med Hensyn til den geologiske Undersøgelses Forhold til
Universitetet.
1)	at den geologiske Undersøgelse maa være et Universitetet ikke
umiddelbart vedrørende Anliggende,
2)	at det mineralogiske Museum ligesom hidtil indrømmer Benyttelsen
af et Lokale i Museet,
3)	at Bøger og andre videnskabelige Hjælpemidler, som Undersøgelsens
Bestyrelse maatte komme i Besiddelse af ved Bytteforbindelser med andre
Institutioner, maa indlemmes i det mineralogiske Museums Bibliothek som
dettes Ejendom,
4)	at det ved Undersøgelserne indvundne Materiale, efter at dets
Bearbejdelse har fundet Sted, tilbydes Museet til Ejendom, dog uden For-
pligtelse for Museet til at modtage og opbevare alt saadant tilbudt
Materiale.
B. Med Hensyn til den fremtidige Bestyrelse og Ordning af den
geologiske Undersøgelse.
1) at man paa Grund af de i Professor Ussings medfølgende Skrivelse
nærmere paaviste Mangler og Uregelmæssigheder ved den bestaaende Ord-
ning af den geologiske Undersøgelse, bestemt maa udtale sig imod, at der
for Tiden ansættes nogen ny Bestyrer af den geologiske Undersøgelse, men
at man derimod maa indstille, at der nedsættes en Kommission med (let
Hverv at undersøge og organisere det hele Foretagende og da nærmest:
at tilvejebringe og gjennemføre bestemte, efter de vundne Erfaringer
afpassede Regler for Arbejdets Ordning i det hele,
at fastsætte efter Forhandling med Geologerne saadanne Principer
for Optagelsen og Udarbejdelsen af de geologiske Kort, at dette kan ventes
gjennemført med den tilstrækkelige Ensartethed for hele Landet,
at udarbejde en Plan for det faste Personales Lønninger og for Per-
sonalets Stilling i det hele,
710
Universitetet 1894—1895.
at i Forening med Museumsbestyreren faa udarbejdet de nødvendige
Bestemmelser for Forholdet til det mineralogiske Museum.
2)	at Kommissionen, saa længe den fungerer, overtager den virkelige
Ledelse af den geologiske Undersøgelse, idet dens Hverv ikke alene kom-
mer til at bestaa i Udarbejdelsen af hensigtsmæssige Bestemmelser, men
navnlig i Gjennemførelsen af en fast, efter de nye Forhold afpasset
Organisation.
3)	Som Medlemmer af en saadan Kommission foreslaar Fakultetet:
Oberst i Generalstaben L. le Maire som Formand, Dr. phil. V. Pingel og
Professor, Dr. phil. N. V. Ussing. Saafremt, imod Forventning, Oberst
le Maire ikke skulde være tilbøjelig til at indtræde i en saaden Kommis-
sion, foreslaar Fakultetet, at man anmoder Fabrikinspektør, Dr. phil. H.
Topsøe om at indtræde i Kommissionen som dens Formand«.
Konsistorium sluttede sig til Fakultetets Udtalelser.
Ministeriet beskikkede under 15de Maj 1895 Oberst L. le Maire som
Formand og Fabrikinspektør, Dr. phil. H. Topsøe samt Dr. phil. Y. Pingel
som Medlemmer af den foreslaaede Kommission.
b. Forskjellige Sager.
I Anledning af et af Konsistorium anbefalet Andragende fra Bestyreren
af mineralogisk Museum, Professor, Dr. phil. N. V. Ussing, bifaldt Mini-
steriet ved Skrivelse af 27de Maj 1895, at det mod nærmere Forklaring i
Ilegnskabsoversigten tillodes Professor Ussing til Anskaffelse og Opstilling
af 6 Skuffedarier å 24 Skuffer af Fyrretræ at anvende et Beløb paa oa.
900 Kr., der var forblevet uanvendt af Bevillingen for Finansaaret 1894—95
under Universitetets Udgiftspost 3. d., det mineralogisk-geognostiske Mu-
seum, nærmest paa den for det nævnte Finansaar til Museets Forsyning
med Brændsel og til dets Rengjøring bevilgede Forhøjelse af den nævnte
Bevilling.
-— Ved Dr. phil. N. Y. Ussings Fratræden fra 1ste Januar 1895 som
1ste Assistent ved Museet rykkede 2den Assistent Cand. phil. Hintze op i
den ledigblevne Plads; som 2den Assistent blev ansat Cand. polyt.
A. Jessen.
5. De lægevidenskabelige Instituter.
a. Bevilling til Forsøg med Serumtherapi ved Universitetets
Laboratorium for medicinsk Bakteriologi.
Under 19de Oktober 1894 modtog Konsistorium fra det lægevidenskabe-
lige Fakultet et af dette varmt anbefalet Andragende fra Professor, Dr. med.
C. J. Salomonsen om, at der maatte blive stillet et Beløb af 10000 Kr. til
Raadighed for Universitetets Laboratorium for medicinsk Bakteriologi, for
at dette kunde foretage en større Forsøgsrække over Serumtherapi, særligt
den antidifteritiske, idet Laboratoriet da under dette Arbejdes Gjennem-
førelse vilde søge at fremstille antidifteritisk Serum i saa stor Mængde, at
der saavel paa vore Hospitaler som udenfor disse kunde blive anstillet For-
søg over Stoffets Brugbarhed som Lægemiddel.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
711
Til Støtte for dette Andragende anførte Professor Salomonsen, at selv
om de hidtil offentliggjorte Forsøg med det antidifteritiske Serum ikke vare
omfattende nok til, at man allerede nu kunde fælde en bestemt Dom om
dets Betydning for Difteri-Behandlingen, vare Resultaterne dog efter tyske
og franske Forskeres samstemmende Beretninger saa gunstige, at det vilde
være uforsvarligt ikke strax at tage Sagen op til Undersøgelse overalt,
hvor Difterien hersker.
Dette var imidlertid kun muligt, naar hvert Land tog Sagen op paa
egen Haand; de tyske Laboratorier, der først havde bragt det antidifteri-
tiske Serum i Handelen, kunde for Øjeblikket ikke levere mere; Institut
Pasteur saa sig for Tiden kun i Stand til at forsyne et Par af Paris's
Hospitaler og mente nu, efter at der var stillet henved 200000 Frcs. til
dets Raadighed til fortsatte serum therapeutiske Forsøg, i det tidligste i
Begyndelsen af næste Aar at kunne forsyne de franske Provinslæger med
Materiale.
Men vilde man tage fat paa slige Forsøg, vilde det være rigtigst at
paabegynde dem snarest muligt, thi Tilberedningen af det antidifteritiske
Serum krævede overordentlig lang Tid, var yderst besværlig og selv fol-
den øvede forbunden med Vanskeligheder; desuden var man paa liere
Punkter af Fabrikationen ikke kommet ud over det famlende Stadium.
Det vilde endvidere være naturligt at give Laboratoriet for medi-
cinsk Bakteriologi Midlerne i Hænde til disse Forsøgs Gjennemførelse, da
denne Anstalt dog under alle Omstændigheder maatte anstille serum-
therapeutiske Forsøg i det smaa af Hensyn saavel til Personales Uddan-
nelse som til Undervisningen, og naturligvis vilde en saadan Forsøgsrække
faa langt større Betydning, naar den kunde anstilles i lidt større Stil og
med det Formaal for Øje at tilvejebringe rigelige Mængder antidifteritisk
Serum.
Saa snart det engang i Fremtiden lykkedes Laboratoriet at fremstille
et brugeligt Produkt, skulde dette da uden Vederlag udleveres til de
Hospitalslæger — og eventuelt andre Læger — som maatte ønske at an-
stille Forsøg dermed, og der skulde i denne Sammenhæng bemærkes, at Pro-
fessor, Dr. S. T. Sørensen meget ønskede at anvende den Behringske Serum-
Behandling paa sin Difteriafdeling og havde erklæret sig villig til at anstille
kliniske Forsøg med det Serum, der maatte blive stillet til hans Disposition
af Laboratoriet.
De ved en saadan Forsøgsrække forbundne Udgifter vilde ikke blive
smaa. Over 2000 Kr. vilde alene medgaa til at kjøbe 4 Heste og holde
dem paa Stald i ét Aar; ogsaa andre kostbare Forsøgsdyr -— Geder og
Marsvin — vilde det vistnok blive nødvendigt at holde. Der maatte an-
skaffes for circa 1500 Kr. nye bakteriologiske Apparater; Istandsættelse og
Montering af et særegent Lokale i det bakteriologiske Laboratorium vilde
medføre en Udgift af c. 1000 Er.; desuden blev det nødvendigt at give et
Par yngre Læger passende Honorarer for at assistere ved Forsøgene, da de
løbende Forretninger og Undervisningen i Laboratoriet lagde Beslag paa den
fast ansatte Assistents Tid. Allerede af det anførte vilde det fremgaa,
Universitetets Aarbog.	QØ
712
Universitetet 1894—1895.
at 10000 Kr. ikke vilde kunne række stort videre end til at faa Forsøgene
satte i god Gang.
Naar han ikke desto mindre havde indskrænket sig til at ansøge
om en forholdsvis saa ringe Sum til det nævnte Formaal, var det i
Tillid til, at Rigsdagen ikke i de følgende Aar vilde unddrage Laboratoriet
Midlerne til at fortsætte de serumtherapeutiske Forsøg i stor Stil, hvis frem-
tidige Undersøgelser skulde vise, at man i det antitoxiske Serum virkelig
havde fundet et virksomt Lægemiddel for Difteri.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 22de Oktober 1894 til Ministeriet
varmt Professor Salomonsens Andragende.
Af Ministeriet blev der til 2den Behandling i Folkethinget af Finans-
lovforslaget for 1895—96 stillet Forslag om Bevilling af et extraordinært
Beløb af 10000 Kr. paa Universitetets Udgiftspost 3. n., Laboratoriet for
medicinsk Bakteriologi; jfr. Rigsdagstidende 1894—95 Tillæg B Sp. 351—52
og 513—14.
Bevillingen blev given paa Finansloven for 1895—96.
b. Forskjellige Sager.
I Anledning af et af det lægevidenskabelige Fakultet til Ministeriet
indsendt Andragende om, at det paa Universitetets Udgiftspost 4, særegne
LTdgifter til det lægevidenskabelige Fakultet, for Finansaaret 1893—94 bevilgede
Beløb maatte overskrides med 320 Kr. 87 0., hvilken Udgift særlig hidrørte
fra en nødvendig delvis Fornyelse af Accumulatormateriellet og saaledes
var af extraordinær Natur, blev der paa Tillægsbevillingslovforslaget for
Finansaaret 1894—95 stillet Forslag om fornævnte Overskridelse, jfr Rigs-
dagstidende 1894—95 Tillæg A. Sp. 2735—36 og 2801—4.
Overskridelsen blev bevilget paa Tillægsbevillingsloven for Finans-
aaret 1894—95.
— I Henhold til et af Bestyreren af Universitetets fysiologiske Labo-
ratorium indgivet og af det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium
anbefalet Andragende bifaldt Ministeriet under 27de Maj 1895, at der paa
Universitetets Udgiftspost 10, Forskjellige løbende og extraordinære Ud-
gifter, for 1895—96 maatte stilles et Beløb af indtil 333 Kr. 33 0. til
Raadighed for Bestyreren af fornævnte Laboratorium til Afholdelse af en
maanedlig Udgift, paaregnet for højst 4 Maaneder efter et aarligt Vederlag
af 1000 Kr., til en Vikar under Medhjælper ved Laboratoriet Kjærs
Sygdom.
6. Bevilling til Driftsomkostninger ved Undervisningen
i Histologi og Embryologi.
Under 25de September 1894 modtog Konsistorium et at det mathe-
matisk-naturvidenskabelige Fakultet anbefalet Andragende fra midlertidig
Docent, Dr. phil. R. S. Bergh om et aarligt Beløb af 400 Kr. til Drifts-
omkostninger ved den af ham ledede Undervisning i Histologi og Embryologi.
Dr. Bergh bemærkede i denne Anledning, at han ikke tidligere havde
havt noget Rum for videregaaende Elever, men at et saadant ved Ud-
Universitetets Forhold ud ad til.	713
videisen af det zoologiske Museums Studiesal var blevet stillet til hans
Disposition og ogsaa rigeligt var blevet benyttet. I Foraarshalvaaret 1894
havde 5 Praktikanter arbejdet dér og i Efteraarshalvaaret 1894 arbejdede
der 5. Men endnu føltes i høj Grad Mangelen af mangfoldige Ting, som
vare vanskelige at undvære ved Undervisningen af videregaaende; saaledes
var Inventariet meget knapt, og det vilde være af stor Betydning baade
for den histologiske og for den embryologiske Undervisning, om han nu og
da kunde udvide det noget. Foruden Benyttelsen af en Del Apparater
krævede de histologiske Undersøgelser, som udførtes af videregaaende, et
rigeligt Forbrug af kemiske Reagentier. De nødvendige Udgifter i saa
Henseende havde han hidtil dels afholdt paa egen Regning, dels vare —
i det sidste Halvaar - nogle Udgifter ved Professor Lutkens Velvillie af-
holdte ved Hjælp af Studiesamlingens Budget; men at der paa nævnte
Budget stadigt skulde kunne afses Summer til Brug ved hans Undervisning,
derpaa turde han næppe regne. Yed et aarligt Beløb af 400 Kr. vilde der
kunne raades Bod paa de væsentligste af de meget følelige Mangler.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 9de Oktober s. A. til Kirke-
og Undervisningsministeriet Dr. Berghs Andragende, hvorefter der til 2den
Behandling af Finanslovforslaget for 1895—96 paa Universitetets Udgifts-
post 7. a. blev optaget et Beløb af400Kr. til Udgifter ved den af Dr. Bergh
ledede Undervisning i Histologi og Embryologi, jfr. Rigsdagstidende 1894—95
Tillæg B. Sp. 353—54 og 513—14 samt Folkethingstidende s. A. Sp. 2342
og 2379. Forslaget blev bevilget paa Finansloven for ovennævnte Finans-
aar og efter Ministeriets Forestilling blev det ved kgl. Resolution af 3die
April 1895 bifaldet, at der af den paa Universitetets Budget til videnskabe-
lige Fonnaals Fremme opførte Sum anvendtes et aarligt Beløb af 400 Kr.
fra 1ste s. M. til fornævnte Driftsomkostninger.
VIII. Universitetets Forhold ud ad til.
1. Indbydelser til Kongresser i Udlandet.
I Anledning af en fra Kirke- og Undervisningsministeriet under 6te
November 1894 modtagen Indbydelse til den 6te internationale geogra-
fiske Kongres, som agtedes afholdt i London i August 1895, indsendte
Konsistorium under 8de December s. A. en Erklæring af 3die s. M. fra det
mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, hvori dette udtalte, at der i 1891 var
indkommet en lignende Indbydelse, som ikke blev modtaget, og at Professor,
Dr. phil. Løffler heller ikke fandt nogen Grund til at stille sig anderledes end den
Gang og vilde have stor Vanskelighed ved at deltage; han havde derimod tænkt
sig Muligheden af, at det kgl. geografiske Selskab vilde sende en Repræsen-
tant eller at Generalstaben og Søkortarkivet vilde lade sig repræsentere
enten ved Delegerede eller ved Udstilling af deres Kortarbejder. Fakultetet
bemærkede, at dets øvrige Medlemmer havde sluttet sig til Professor Løf'fiers
Udtalelser.
— I Skrivelse af 2den Maj 1895 udbad Ministeriet sig Konsistoriums
Erklæring angaaende en Skrivelse, hvorved Danmark blev indbudt til at
86*