714	Universitetet 1894 —1895.
*
lade sig repræsentere ved officielle Delegerede paa den 3die internationale
Kongres for Zoologi, der agtedes afholdt i Leiden i September Maaned s. A.
I den af Konsistorium til Ministeriet indsendte Erklæring af 23de Maj
s. A. fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet udtalte dette, at
der, saa vidt vidstes, ikke herfra havde været sendt nogen Delegeret til de
tidligere internationale Kongresser for Zoologi i Paris, Moskov og Chicago,
men at Fakultetet dog mente, at disse Kongresser ikke vare uden Betyd-
ning, idet man dér fik et og andet at se, som kunde have større Interesse,
hvortil man ellers ikke havde Adgang, ligesom ogsaa den Lejlighed, der gaves til
personligt Bekjendtskab, i flere Henseender kunde være af Betydning. Fa-
kultetet bemærkede derhos, at det sikkert heller ikke var heldigt stadig at
lade Danmark være uden officiel Repræsentation ved saadanne Kongresser,
og det foreslog derfor, at Professor, Dr. Liitken deltog i Kongressen, samt
at der maatte anvises ham et Beløb af 500 Kr. til Rejseudgifter.
Konsistorium sluttede sig i Skrivelse af 18de Juni s. A. til Fakulte-
tets Udtalelser og indstillede, at fornævnte Rejseunderstøttelse blev afholdt
af Kommunitetets extraordinære Udgifters Konto for Finansaaret 1895—96.
Dette blev bevilget ved Ministeriets Skrivelse af 13de August s. A.
2. Immatrikulation af Studerende fra fremmede Universiteter.
Yed Skrivelse af 20de September 1894 meddelte Konsistorium Master
of Arts fra Universitetet i Nebraska U. S. A. Hans Chr. Peterson, der havde
anholdt om at opnaa Immatrikulation her ved Universitetet, at der intet
var til Hinder for, at han blev immatrikuleret.
Det filosofiske Fakultet udtalte i en under 18de s. M. afgiven Erklæ-
ring, at det — efter at særligt Professor, Dr. phil. Gertz, der var Formand
for Undervisningsinspektionen for de lærde Skoler, havde udtalt sig om de
Ansøgningen følgende Angivelser af de Studier og Examiner, Ansøgeren
havde gjennemgaaet ved Universitetet i Nebraska — havde ment, at der
intet vilde være til Hinder for hans Immatrikulation. Det var, som det
fremgik af de i Ansøgningen indeholdte Oplysninger, i rent videnskabeligt
Øjemed, at han havde ønsket at blive optaget ved sit Fædrelands Univer-
sitet for senere at vende tilbage til de nordamerikanske Fristater, hvor han
havde Borgerret. Da der ingen Indvendinger kunde gjøres mod hans For-
dannelse, mente Fakultetet, at man kun kunde paaskjønne, at han havde
valgt vort Universitet, og ikke et andet europæisk Universitet, til at skaffe
sig den grundigere videnskabelige Dannelse, han søgte.
IX. Det akademiske Legat- og Stipen die væsen.
1. Tilkomne Legater ved Universitetet.
I det akademiske Aar 1894—95 er der tilkommet 4 nye Legater:
»Professor, Dr. theol C. E. Scharlings Legat, stiftet af Professor, Dr. William
Scharling«, »Dr. med. Martin Salomonsens Legat«, »det Finneske Legat«
og »Professor, Overkirurg, Dr. med. Valdemar Holmers Legat«.
Legat- og Stipendievæseu.
715
Fundatsen for „ Professor, Dr. theol C. E Scharlings Legat, stiftet af
Professor, Dr. William Scharling", der under 24de Oktober 1894 ad man-
datum er forsynet med kgl. Stadfæstelse, er saalydende:
1.
Legatet, som i Anledning af Legatstifterens 25 Aars Jubilæum som
Professor ordinarius ved Kjøbenhavns Universitet oprettes til Minde om, at
Familien Scharling nu i 60 Aar — siden Professor C. E. Scharlings Ud-
nævnelse den Ilte Januar 1834 — har været knyttet til Universitetet, be-
nævnes: Professor, Dr. theol. C. E. Scharlings Legat, stiftet af Professor,
Dr William Scharling, hvilken Benævnelse bliver at bruge i alle officielle
Udfærdigelser og Opslag. Ved Bekjendtgjørelse i Aviserne kan det kortere
betegnes som: »Professor C. E. Scharlings Mindelegat«.
2.
Legatets Kapital, der er 5000 Kr., bestaar foreløbig i en Aktie i de
danske Sukkerfabriker, stor 2000 Kr., og en paa Legatstifterens Navn
lydende fuldt betalt Livsforsikringspolice paa 3000 Kr., hvilken sidste indtil
Forfaldstiden bliver at forrente af Legatstifteren med 5 pCt. p. a., som
erlægges med 100 Kr. i December Termin og 50 Kr. i Juni Termin.
Legatstifteren skal til enhver Tid være berettiget til at indfri sidstnævnte
Police med danske Stats-, Kommune- eller Kreditforeningsobligationer af
samme paalydende Værdi, samt til, naar han dertil maatte finde Anledning,
at ombytte fornævnte Aktie med et andet Værdipapir af samme paalydende
Beløb Sidstnævnte Bemyndigelse tilkommer efter hans Død Konsistorium
efter Kvæstors Indstilling. Andre Bestemmelser om forandret Anbringelse
af Kapitalen, der i saa Fald skal ske efter Keglerne om Anbringelse af
Umyndiges Midler, tages ligeledes af Konsistorium efter Kvæstors Indstilling.
3.
Af Kapitalens aarlige Udbytte bliver hvert Aar mindst 50 Kr. at op-
lægge til Kapitalens Forøgelse (jfr. Art. 8). Beløbet frugtbargjøres gjennem
Kvæsturen, indtil det kan anbringes efter Bestemmelsen i Art. 2 in tine.
Resten af det aarlige Udbytte, afrundet til et bestemt Beløb, der af Konsi-
storium fastsættes, hver Gang Legatet bortgives, men hvis normale Størrelse
anslaas til 200 Kr., anvendes til et Legat for ugifte, faderløse Professor-
døtre efter nedenstaaende Kegler.
4.
Legatet kan kun tildeles Døttre af Mænd, der enten ere døde som
Professores ordinarii ved Kjøbenhavns Universitet, ere blevne entledigede
som saadanne, eller, for saa vidt de ere overgaaede i andre Stillinger, have
været Professores ordinarii i mindst 25 Aar. Det forudsættes selvfølgelig,
at den paagjældende trænger til saadan Hjælp (jfr. Art. 5. c.); dog skal
det ikke være nødvendigt, at Legatet bortgives til den mest trængende
blandt Ansøgerinderne, men Konsistorium skal ogsaa kunne tage Hensyn
til den Betydning, som Ansøgerindens Fader har liavt for Universitetet.
5.
Legatet bortgives af Konsistorium ved Afstemning over Ansøgerinderne,
uden at nogen enkelt af disse særligt indstilles af Eforus; herved bliver
dog at iagttage, at Legatet kun kan tildeles en Professordatter (jfr. Art. 4),
716
Universitetet 1894 — 1895.
a.	der har fyldt 30 Aar og
b.	ikke har været gift, samt
c.	hvis faste aarlige Indtægt ikke ved Legatet bringes til at overstige 1800 Kr.
I Tilfælde af Giftermaal bortfalder Legatet.
6.
Legatet, der træder i Kraft den 31te Oktober 1894 og derefter ud-
betales hvert Aars Ilte Januar og 31te Oktober, hver Gang med Halvdelen,
første Gang den Ilte Januar 1895, tilfalder strax afdøde Professor, Dr.
theol. C. E. Scharlings ugifte Datter Louise Andrea Margrethe, f. 24de
Oktober 1833 Efter hendes Død tilfalder det afdøde Professor, Dr. E. A.
Scharlings ugifte Døttre, Anna Birgitte Andrea Scharling, f. 19de September
1840, og Petrea Louise Scharling, f. Ilte Juni 1844, i Eorening, saaledes
at den længstlevende beholder den hele Legatportion.
7.
Professor, Dr. theol. C. E. Scharlings Descendenter skulle derefter
altid have fortrinlig Adkomst til at komme i Betragtning, for saa vidt de
opfylde Betingelserne i Art. 4. og 5. Absolut Fortrinsret til at erholde
Legatet ved indtrædende Ledighed tillægges Legatstifterens og Professor,
Dr. theol. C. Henrik Scharlings efterladte ugifte Døttre, uden at foran-
staaende Art. 5. a. og c. derved skalle komme i Betragtning; søge flere af
dem samtidig, træffer Konsistorium Valget.
8.
Legatportionernes Størrelse ansættes foreløbig til 200 Kr., saa at det
overskydende Udbytte bliver at oplægge (jfr. Art. 3). Skulde Rentekonver-
teringer eller anden Anbringelse, der giver lavere Rente end her forudsat,
uforudselige Tab eller lignende gjøre det umuligt at oplægge 50 Kr. ved
Siden af et Legat paa 200 Ivr., bliver dette dog ikke at nedsætte for den
Legatnyder, hvem det er tildelt med dette Beløb, saa længe denne lever.
Men ved indtrædende Vakance skal Legatet da foreløbig normeres til en
saadan Størrelse, at det i Art. 3. foreskrevne Oplæg kan finde Sted.
9.
Naar Kapitalen er voxet saaledes, at der foruden en Legatportion paa
200 Kr. og et Oplæg af 50 Kr. kan paaregnes et aarligt Udbytte af
100 Kr., bliver der at oprette en ny Portion af denne Størrelse, som
bortgives under samme Betingelser som den første. Naar Kapitalen yder-
ligere er voxet saaledes, at den nye Portion kan forhøjes til 200 Kr., bliver
den at normere hertil. Paa lignende Maade blive fremdeles nye Portioner
at oprette, naar Kapitalens Størrelse og aarlige Forrentning tilsteder det.
Dog skal det, forinden en tredie Legatportion oprettes, staa Konsistorium
frit for at bestemme, at de to ældre Portioner først blive at forhøje til 250
eller, om dette findes hensigtsmæssigt, til 300 Kr., hvilket da ogsaa bliver
den normale Størrelse for senere oprettede Portioner.
10
Skulde indtrædende Forandringer i Pengenes Værdi, den almindelige
Kapitalrente eller Livsforholdene i Almindelighed gjøre det ønskeligt at
ændre nogle af de foraustaaende Bestemmelser for at holde Legatet i nøje
Overensstemmelse med Legatstifterens Hensigt, skal Konsistorium være
Legat- og Stipendievæsen.
717
bemyndiget til at foretage saadanne Ændringer efter Efori Indstilling,
saafremt Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet dertil giver sit
Samtykke.
11.
Til Eforus for Legatet vælges et Medlem af Konsistorium, som af
Hensyn til Legatets Formaal er villig til at udføre dette Hverv uden Honorar.
Kjøbenhavn, den 16de Oktober 1894.
William Scharling.
—	Ved Skrivelse af 24de Oktober 1894 bifaldt Ministeriet, at der tillagdes
Legatet Fritagelse for at erlægge Administrationsgebyr til Universitetet.
Bemærkning herom blev optaget paa Finansloven for 1895 96; jfr. Rigs-
dagstidende 1894—95 Tillæg B. Sp. 345—46 og 511 samt Folketings-
tidende s. A. Sp. 2338.
—	Fundatsen for det af Professor, Dr. med. C. J. Salomonsen stiftede
,.Dr. med. Martin Salomonsens Legat'1, der under 6te Februar 1895 ad
inandatum er forsynet med kgl. Stadfæstelse, er saalydende:
For at bevare Mindet om min afdøde Fader, Dr. med. Martin Salomon-
sen, stifter jeg undertegnede, Professor ved Kjøbenhavns Universitet, Dr.
med. Carl Julius Salomonsen et Legat, der skal bære hans Navn. Som
næimere Regler for dette Legat bestemmes følgende:
1.
Legatet, der benævnes »Dr. med. Martin Salomonsens Legat«, bestyres
af Konsistorium ved Kjøbenhavns Universitet, saaledes at Legatkapitalen,
fem tusinde Kroner, der afgives til og forvaltes af Universitetskvæsturen,
behandles som en for sig bestaaende selvstændig Formue, men iøvrigt efter
de samme Regler, som gjælde for Universitetets andre Legatmidler.
Det lægevidenskabelige Fakultets Dekanus er Legatets Eforus.
2.
Hvert femte Aar den niende Marts — første Gang i Aaret 1900 —
bliver af Legatkapitalens opsamlede Renter udbetalt tusinde Kroner som
Belønning for et i det sidst forløbne Femaar offentliggjort, udmærket viden-
skabeligt Arbejde paa en af følgende Videnskabsgrenes Omraade: Medicinsk
Mikrobiologi, Embryologi, Fysiologi, Epidemiologi, Medicinens Historie.
3.
Legatet bortgives af det lægevidenskabelige Fakultet, efter at der i
Løbet af den umiddelbart før Udbetalingsterminen gaaende Januar Maaned
er gjort Indstilling desangaaende af de fire Universitetslærere i Anatomi,
Fysiologi, almindelig Pathologi, pathologisk Anatomi. Det kan kun tildeles
Mænd eller Kvinder, som have taget lægevidenskabelig Embedsexamen i
Danmark. Ved Afgjøreisen af, hvem Legatet bør tildeles, vil der ude-
lukkende være at tage Hensyn til det omspurgte Arbejdes videnskabelige
Værd.
4.
Naar der i Løbet af to paa hinanden følgende Femaar ikke er frem«
kommet noget Arbejde, der er fundet værdigt til at belønnes med Legatet,
718
Universitetet 1894—1895.
kan dette med tusinde Kroner tildeles en Forsker, der har gjort sig fortjent
ved en Række tidligere offentliggjorte Arbejder paa et eller flere af de i
Post 2 nævnte Omraader.
5.
Dersom det paa Grund af forandrede Forhold, f. Ex. Rentefodens Ned-
gang, skulde blive umuligt ved Hjælp af Rentebeløbet, med Fradrag af
Administrationsudgifter, hvert femte Aar at udrede de i Post 2 omhandlede
tusinde Kroner, oplægges og frugtbargjøres de aarlige Renter saa længe,
indtil Kapitalen har naaet en saadan Størrelse, at der af dens Renter hvert
femte Aar kan udbetales tusinde Kroner.
G.
Overskydende Rentebeløb saa vel som opsparede Rentebeløb, der op-
hobes derved, at Legatet ikke bortgives, jfr. Post 4, udsondres af Legatets
Kapital for at danne en Fremvæxtkapital. Naar denne, der voxer ved sine
egne Renter, har naaet en Størrelse af fem tusinde og et hundrede Kroner,
overføres fem tusinde Kroner til Hovedkapitalen til Oprettelse af en ny
Legatportion. Indtil da kan Fremvæxtkapitalen benyttes til Forøgelse af
Legatkapitalen under de i Post 5 omtalte Forhold for saa meget som muligt
at undgaa en Standsning i Uddelingen af Legatet.
7.
Under Forbehold af Regjeringens Stadfæstelse kan Konsistorium, efter
Indstilling fra det lægevidenskabelige Fakultet — og, saa længe jeg lever,
med mit Samtykke — vedtage Tillæg til og Ændringer i denne Fundats, dog
saaledes at Legatets Navn og Hovedprincipet for dets Bortgivelse ikke forandres.
Kjøbenliavn, den 20de December 1894.
Dr. Carl Jul. Salomonsen.
— Den af Executores testamenti i afdøde extraordinær Assessor i Højeste-
ret, Dr. juris & phil. A. F. Kriegers Bo, Overpræsident, Kammerherre, Dr.
juris C. S. Klein og Højesteretssagfører Carl Winther, affattede Fundats for
„Det Finneske Legat11*), der under Ilte Juni 1894 ad mandatum er for-
synet med kongelig Konfirmation, er saalydende:
Af de Universitetet dertil af afdøde extraordinær Assessor i Højeste-
ret, Dr. juris & phil. A. F. Krieger, Storkors af Dannebroge og Danne-
brogsmand, ved Testamente af 4de Marts 1890 skænkede Midler, der ved
Boets Slutning ere udlagte med ialt 124871 Kr. 5G 0., oprettes et Legat,
der efter Testators Bestemmelse skal bære det ovenanførte Navn til Minde
om hans afdøde Moder, Anne Elise Krieger, født Finne, og hvis Formaal
skal være at fremme Studiet af og Kjendskab til nordisk Ret, særlig dansk,
norsk og svensk Ret, i deres systematiske og historiske Udvikling og ind-
byrdes Sammenhæng.
Legatkapitalen, der afgives til og forvaltes af Universitetskvæsturen,
behandles efter de samme Regler, som gjælde for Universitetets øvrige
Legatmidler.
*) Jfr. iøvrigt angaaende dette Legats Stiftelse Univ. Aarb. f. 1893—94 S. 41G—17.
Legat- og Stipendievæsen
719
§ 2.
Som Midler, hvorved Legatets Formå al bliver at søge naaet, nævnes
særlig Stipendier til yngre eller ældre Videnskabsmænd, der arbejde i den
angivne Retning, Understøttelser til herhen hørende litterære Arbejder, navnlig
saadanne, der ere affattede paa Dansk, Norsk eller Svensk, samt Frem-
kaldelsen af Forelæsninger over herhen hørende Æmner.
For saa vidt en Virksomhed med Føje kan betegnes som anført, er
Tildeleisen af Legatet ikke indskrænket til Mænd eller Kvinder, der have
underkastet sig en bestemt Examen, ligesom Understøttelse af Legatet,
naar Bestyrelsen (§ 6) dertil maatte fmde Anledning, foruden til Danske,
kan gives ikke blot til Norske og Svenske, men ogsaa til andre, særligt
for Arbejder og Forelæsninger i det danske, norske eller svenske Sprog.
Understøttelse af Legatet kan ikke blot tildeles til en videnskabelig
Virksomhed, som angaar nordisk Bet i strængeste Forstand, men ogsaa, for
saa vidt den angaar historiske og sociale Forhold, der have havt Indflydelse
paa Udviklingen af Retsbevidstheden og Retslivet i de tre nordiske Lande
eller paa disses statsretlige og politiske Forhold, og som have afsat Spor i
positive Retsnormer eller Retssædvaner dersteds.
Understøttelserne kunne tilstaas saavel til fremtidige Studier og Ar-
bejder — for saa vidt de ere bestemt angivne — som til Belønning for eller
Anerkjendelse af allerede udført Arbejde — i sidste Tilfælde dog kun paa
Betingelse af, at vedkommende er under 45 Aar og udenfor Statstjenesten,
samt at Arbejdet ikke ligger længere tilbage i Tiden end tre Aar.
§ 3.
Da det er Tanken at fremme og støtte en virkelig videnskabelig Virksom-
hed i den antydede Retning, bør der gives de enkelte Legatydelser en passende
Størrelse, ikke under 500 Ivr. For saa vidt Bestyrelsen (§ 6) maatte linde
det formaalstjenligt, kan der tilstaas Understøttelse til samme Person og
for Fortsættelsen af samme Arbejde gjentagne Gange, dog kun undtagelses-
vis mere end 2 Aar i Træk.
Hvis der et enkelt Aar ikke maatte lindes en til Legatets Formaal
svarende passende Anvendelse for det ifølge §§ 4 og 5 i et enkelt Aar
til Raadighed staaende Beløb eller nogen Del deraf, bliver Beløbet at hen-
lægge til Kapitalen.
§ 4.
Af Legatets aarlige Renteindtægt med Fradrag af de i § 5 nævnte
Udgifter bliver en Fjerdedel at henlægge til Kapitalen, for saa vidt Be-
styrelsen (§ 6) ikke maatte finde det hensigtsmæssigere, for et kortere eller
længere Tidsrum, i Stedet derfor hvert fjerde Aar at henlægge hele Aårets
Netto-Renteindtægt til Kapitalen, alt dog ikkun saa længe, indtil denne
derved og ved Henlæggelsen i Henhold til Slutningen af § 3 er naaet op
til 150000 Kr. Naar dette er sket, ophøre de i denne § omtalte Hen-
læggelser af Renteindtægt til Kapitalen, dog saaledes, at, hvis denne nogen-
sinde af en eller anden Grund skulde gaa ned under 150000 Kr., skal
paany den ovenfor foreskrevne Henlæggelse til Kapitalen af x/4 — eller
hvis Kapitalen skulde gaa ned under 100000 Ivr., endog 1/3 — af den
Universitetets Aavbog.	87
720
Universitetet 1S94—1895.
aarlige Renteindtægt finde Sted, indtil Kapitalen igjen er naaet op til
150000 Kr.
Den Del af de aarlige Renteindtægter, som ikke i Medfør af §§ 3 og
4 skal henlægges til Kapitalen, udbetales af Kvæsturen i Juni og Decem-
ber Terminer til Eforus (§ G).
Af Beløbet afholdes først, hvad der udfordres til en sømmelig
Vedligeholdelse af Legatstifterens Gravsted saa vel som Udgifterne til
Administration, derunder Honoraret til Eforus (§ 6), Bekjendtgjørelser,
Korrespondancer m. v. Resten anvendes til de Legatydelser, der efter
Bestyrelsens Bestemmelse blive at udrede i Aarets Løb. Stipendier tildeles
de paagjældende paa Legatstifterens Fødselsdag den 4de Oktober.
§ 6.
Legatets Bestyrelse bestaar af Konsistorium ved Kjøbenhavns Uni-
versitet. Den paaser Legatets Anvendelse i Overensstemmelse med nær-
værende Fundats og tager navnlig Bestemmelse om, hvorvidt, til hvilke
Personer, hvornaar og med hvilke Beløb Legatportioner blive at udrede.
Den vælger af sin Midte en Forretningsfører eller Eforus, der i hver
Termin hæver det af Legatets Renter disponible Beløb (se § 5) i Univer-
sitetskvæsturen, afholder de løbende Udgifter og udbetaler de af Konsi-
storium tilstaaede Understøttelser. For saa vidt der ikke strax haves Brug
for de af ham hævede Beløb, drager han Omsorg for deres midlertidige sikre
Anbringelse i en Bank eller Sparekasse. Han fører en af Bestyrelsen autoriseret
Eforat-Protokol, hvori Regnskabet for hævede og udbetalte Summer ind-
føres, og som i hvert Aars Februar Maaned indsendes til Revision i
Revisionsdepartementet. Han har fremdeles at sørge for den fornødne
Bekjendtgjørelse i Aviserne om Understøttelse af Legatets Midler og mod-
tager de derefter indkommende Ansøgninger, som han gjennemgaar og
forelægger Konsistorium med nærmere Indstilling. Han afgiver endelig til
Konsistorium aarlig Beretning om Legatets Tilstand og Anvendelse.
Der tillægges Eforus et aarligt Honorar af 300 Kr.
§ 7.
Skulde Konsistorium i Tidens Løb anse det nødvendigt eller i høj
Grad ønskeligt, at der gjøres. Tillæg til eller Forandringer i nærværende
Fundats, bliver Forslag herom at indgive til Kirke- og Undervisnings-
ministeriet, som efter derom at have forhandlet med Justitsministeriet gjør
Indstilling til Kongen, saafremt Forslaget billiges.
Kjøbenhavn, den Ilte Januar 1895.
C. S. Klein.	Carl Winther.
— Fundatsen for „Professor, Overkirurg, Dr. med. Valdemar Holmer s
Legat", der under 1ste Maj 1895 ad mandatum er forsynet med kgl. Stad-
fæstelse, er saalydende:
Yed Testamente af 22de Juli 1884 fastsatte Sofie Holmer, født
Wiesener, Enke efter Justitsraad, Borgmester Holmer, og Caroline Amalia
Holmer, Datter af nævnte Ægtefæller, efter at de som eneste Universal-
arvinger havde overtaget Boet efter deres (resp.) Søn og Broder, Professor,
Legat- og Stipendievæsen.	721
Overkirurg ved Kommunehospitalet, Dr. med. Valdemar Holmer, at der.
naar den længstlevende af dem var afgaaet ved Døden, af deres efterladte
Midler skulde oprettes et Legat under Bestyrelse af det lægevidenskabelige
Fakultet.
Testamentets Bestemmelser herom ere følgende (Post 3. b.):
»Under Bestyrelse af det lægevidenskabelige Fakultet ved Kjøbenhavns
Universitet, der anmodes om at træffe alle fornødne nærmere Bestemmelser
i saa Henseende, oprettes et Legat, stort 5000 Kr. — Fem Tusinde Kroner
—, hvis Renter hvert tiende Aar udbetales som Præmie for den bedste
monografiske Afhandling over et af fornævnte Fakultet stillet Prisspørgsmaal
angaaende et kirurgisk Æmne af særlig praktisk Betydning. Kommune-
hospitalets Overkirurger ønskes at maatte deltage med Fakultetet i Valget
af det opgivne Æmne og i Bedømmelsen af de indkomne Afhandlinger.
Den prisbelønnede Afhandling bør trykkes og offentliggjøres. I Konkur-
rencen skulle ogsaa Læger eller medicinske Studerende^ fra Sverrig, Norge
og Finland kunne deltage. Eventuelle kvindelige Læger eller^ kvindelige
medicinske Studerende skulle derimod absolut være udelukkede. Dette Legat
skal bære vor afdøde Søns og Broders Navn«.
Den 30te Juli 1893 afgik den efterlevende af de to Testatricer, Frøken
Caroline Amalia Holmer, ved Døden, og ved den derefter foretagne Skifte-
repartion blev det ommeldte Legat udlagt med: Nye jyske Kjøbstads
Kreditforenings Obligationer å 4 pCt. paa ialt 4800 Kr.,
der efter Kurs lOO1^ pCt. ansattes til Værdi..................................4824 Kr.
vedhængende Rente fra Ilte Juni til Ilte August 1894................32 —
kontant................................................. 144 —
tilsammen... 5000 Kr.
efter Fradrag af Arveafgift 1 pCt............................ 50 —
4950 Kr.
I Overensstemmelse med de ved Testamentet givne^Bestemmelser har
det lægevidenskabelige Fakultet fastsat følgende Fundats:
1.
Legatet, der benævnes »Professor, Overkirurg,^Dr. med. Valdemar
Holmers Legat«, bestyres af det lægevidenskabelige^Fakultet, dog saaledes,
at Midlernes Forvaltning sker ved Universitetskvæsturen efter de samme
Regler, som gjælde for Universitetets øvrige Legatmidler. Regnskabet af-
lægges af den ældste af de kirurgiske Docenter, der hæver og kvitterer for
Renterne. Tilsyn med Legatet føres af Konsistorium overensstemmende med
Universitetslovgivningens almindelige Forskrifter.
2.
Naar i Ilte JunLTermin 1895 ved Hjælp af de opsamlede Renter en
rentebærende Kapital paa 5000 Kr. er naaet, udskilles denne, medens
Resten hensættes som en Fremvæxtkapital, jfr. nedenfor. Hvert tiende Aar,
første Gang i Ilte Juni Termin 1905, udbetales de i Mellemtiden op-
samlede Renter af Hovedkapitaleu 5000 Kr. med et Beløb af 2000 Kr. som
Præmie for samt til Dækning af Udgifter ved Trykning og Offentliggjørelse
87*
722
Universitetet 1894—1895.
af den bedste til Belønning værdig fundne monografiske Afhandling over et
af det lægevidenskabelige Fakultet i Forening med Kommunehospitalets
Overkirurger stillet Prisspørgsmaal angaaende et kirurgisk Æmne af særlig
praktisk Betydning. Herom sker en passende Tid iforvejen fornøden Be-
kjendtgjørelse i Danmark, Norge, Sverrig og Finland.
Æmnet for Prisspørgsmaalet vælges og de indkomne Afhandlinger be-
dømmes af Fakultetet i Forbindelse med Kommunehospitalets Overkirurger
1 Konkurrencen kunne mandlige Læger og mandlige lægevidenskabelige
Studerende fra Danmark, Norge, Sverrig og Finland deltage. Trykningen
og Offentliggjørelsen af den prisbelønnede Afhandling iværksættes saa snart
som muligt, efter at Bedømmelsen er faldet.
Fremvæxtkapitalen voxer ved sine egne Renter, indtil den har naaet
en Størrelse af 600 Kr. Fakultetet gjør da Indstilling til Konsistorium
om Anvendelsen af 500 Kr. heraf. Yed Afgjøreisen af dette Spørgsmaal
bør det almindelige Synspunkt for Legatets Virksomhed ikke fraviges.
Hver Gang Fremvæxtkapitalen herefter er voxet med 500 Kr., fore-
lægges Spørgsmaalet om Anvendelsen af denne Kapital af Fakultetet for
Konsistorium.
3.
For saa vidt en Nedsættelse af Rentefoden maatte gjøre det umuligt
hvert tiende Aar at udbetale et Beløb som det i Post 2 første Stykke
forudsatte, oplægges og frugtbargjøres Renterne saa længe, indtil Kapitalen
har naaet en saadan Størrelse, at der af dens Renter hvert tiende Aar kan
udbetales 2000 Kr.
4.
Under Forbehold af Regjeringeus Stadfæstelse kan Konsistorium, efter
Indstilling fra det lægevidenskabelige Fakultet, vedtage Tillæg til og
Ændringer i denne Fundats.
Det lægevidenskabelige Fakultet.
Kjøbenhavn, den 30te Marts 1895.
Saxtorph. C. With. C. Reisz. Stadfeldt. C. J. Gædeken.
Peter Plum. Oscar Bloch. C. Lange. J. H. Chievitz.
Edm. Hansen Grut. Christian Bohr. Chr. Gram. Carl Jul. Salomonsen.
2. Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for enkelte
Legater eller nærmere Regler for disse.
a. Hurtigkarls Legat.
Efter at Jomfru Marie Henriksen, hvem der ved Fundatsen for Hurtig-
karls Legat § 12 var tillagt Rentenydelsen af en Fjerdepart af Testators til
, Kjøbenhavns Universitet legerede Formue, den 14de Februar 1895 var af-
gaaet ved Døden, skulde den frigjorte Rente efter fornævnte Bestemmelse i
Fundatsen anvendes til Stipendier for 10 Studerende ved Universitetet paa
samme Maade som i Fundatsens § 3 bestemt med Hensyn til den der om-
talte Fjerdedel.
Legat- og Stipendievæsen
723
Da der ikke i Juni Termin 1895, paa Grund af Udbetalingen til
Jomfru Henriksens Dødsbo for Tidsrummet fra 12te December 1894 til
14de Februar 1895, vilde være et saa stort Rentebeløb til Raadiglied, at
der deraf vilde kunne udbetales den fulde Halvdel af 10 Stipendier å 124 Kr.
aarlig, bifaldt Konsistorium efter Kvæstors Indstilling ved Skrivelse af 9de
Maj s. A., »at Renten af den ved Jomfru Henriksens Død til Anvendelse i
Overensstemmelse med Fundatsen for Hurtigkarls Legat § 12 overgaaede
Kapital for Tidsrummet 15de Februar—Ilte Juni s. A., efter Fradrag af
Administrationsgebyr til Universitetet, med 394 Kr. 16 Øre, tillægges den
nuværende Kapital 31646 Kr. 54 Øre, saaledes at dennes Størrelse fra Ilte
Juni s. A. at regne udgjør 32040 Kr. 70 Øre, af hvis Rente der da første
Gang i Ilte December Termin s. A. for det forløbne Halvaar vil kunne
uddeles 10 Stipendier å 124 Kr. aarlig, alt i Overensstemmelse med Be-
stemmelserne i Fundatsens § 12, jfr §§ 3 og 5—8«.
b.	Legatum Medeanum.
Efter Indkaldelse til den eller dem af Mette Winstrups, Doktor Niels
Pedersens Fnkes Slægt, der maatte anse sig berettigede til at udøve den i
Fundatsen for »Legatum Medeanum« hjemlede Anbefalingsret — der havde
været udøvet af Overlæge, Dr. med. Ørsted, som paa Grund af Alder havde
frasagt sig dette Hverv — anerkjendte Konsistorium under 3die Oktober
1894 Inspektør ved den polytekniske Læreanstalt, Cand. polyt. A. N. Ørsted
som berettiget til at indtræde i Udøvelsen af bemeldte Anbefalingsret.
c.	L. Smiths Legat„
Efter Indstilling fra Eforen for J. L Smiths Legat vedtog Konsisto-
rium under 7de November 1894, at den for Legatets Stipendium for Kandi-
dater og viderekomne gjældende Regel, at Stipendiet, for saa vidt en Sti-
pendiat ved Forfremmelse til Embede mellem to Terminer maa opgive det,
udbetales til ham med en Kvotadel indtil Datoen for hans Udnævnelse til
Embedsmand, medens Resten af Legatportionen for Halvaaret indbetales i
Stipendiets Kasse, begrænses derhen, at Stipendiaten kun erholder en An-
del af Stipendiet udbetalt, saafremt hans Udnævnelse linder Sted mindst
en Maaned fra Ilte Juni eller Ilte December Termins Begyndelse, altsaa
efter Ilte Juli eller Ilte Januar.
3. Bevillinger eller Undtagelser fra de lov- eller fundatsmæssige
Bestemmelser for Legaterne.
J. L. Smiths Legat.
I Henhold til Eforens Indstilling bifaldt Konsistorium ved Skrivelse
af 6te April 1895, at Stud. mag. N. N. maatte deltage i Krydseren Ingolfs
Dybhavsexpedition i Maanederne Maj—August s. A., uden derved at miste
den ham tillagte Portion af J. L. Smiths Legats Studenterstipendium.
724
Universitetet 1894—1895.
4. De med Universitetet forbundne Kollegier.
a. Elevs' Kollegium.
Da Overlæge, Dr. med. Ørsted paa Grund af Alder frasagde sig den
Jørgen EJers' Hustrus Familie i Fundatsen for Elers' Kollegium hjemlede No-
minationsret, anerkjendte Konsistorium, efter derom sket Indkaldelse, under
12te September 1894 Inspektør ved den polytekniske Læreanstalt, Cand.
polyt. A. N. Ørsted som berettiget til at indtræde i Udøvelsen af bemeldte
Nominationsret.
—	I Henhold til Indstilling fra Kollegiets Efor bifaldt Konsistorium
under 8de Maj 1895, at der til Kollegiets Læsestue af Kollegiets Kasse ved
Begyndelsen af hvert Fjerdingaar maatte udbetales 50 Kr. fra 1ste April
1895 at regne i Stedet for som hidtil 37 Kr. 50 Øre kvartaarlig, jfr. Univ.
Aarb. f. 1891-92 S. 969. Med Hensyn til en af Kollegiets Alumner ansøgt
Forhøjelse af Tilskudet fra Kollegiets Kasse til Kollegiets Havekasse fra
20 Kr. til 40 Kr. tilskrev Konsistorium Eforen, at han selv maatte træffe
Bestemmelse derom.
h. Valkendorfs Kollegium.
I Henhold til Eforens Indstilling bifaldt Konsistorium ved Skrivelse
af 6te April 1895, at Alumnus paa Kollegiet, Stud. mag. N. N., maatte
være borte fra Kollegiet i Maanederne Maj—August s. A , for at han kunde
deltage i Krydseren Ingolfs Dybhavsexpedition i de nævnte Maaneder.
—	Ligeledes bifaldt Konsistorium efter Eforens Indstilling ved Skri-
velse af 24de April s. A., at Alumnus paa Kollegiet, Stud. theol. N. N., af
Helbredsliensyn maatte rejse hjem strax i Stedet for at opsætte det til
Sommerferiens Begyndelse.
—	Fra Kollegiets Efor modtog Konsistorium under 27de Juni 1894
et Andragende om, at der maatte blive søgt bevilget et Beløb af 1890 Kr.
til forskjellige Reparationer ved Kollegiet, nemlig Istandsættelsen af den
gamle Hegnsmur i Baghaven, Eftersyn og Farvning af Hegnsmuren i For-
haven samt Fornyelse af det dér værende Tag over Brandstigerne, Fornyelse
af alle Tagrender og Nedløbsrør paa Bygningen, Reparation eller Fornyelse
af Tagvinduerne, Reparation og Maling af alle udvendige Vinduer og Døre
samt Reparation af Hovedtrappen. Eforen anholdt tillige om, at Udgifterne
til Reparationen af Tagrenderne, der vare blevne ødelagte ved Stormen
den 12te Februar s. A., og det i Forbindelse dermed staaende Tagarbejde
samt en Udgift af 80 Kr. til Malerarbejde, i alt 650 Kr., maatte afholdes
paa forventet Tillægsbevilling for Finansaaret 1894—95. I den af Univer-
sitetets Kvæstor i denne Anledning afgivne Erklæring blev bemærket, at
det vel kunde synes, at man ved at søge fornævnte Bevilling vilde komme
i Strid med Forudsætningerne for en Kollegiet ved Finansloven for 1871—72
given Bevilling paa 5000 Kr., jfr. Anmærkningerne til Finanslovfor-
slaget for samme Finansaar, idet disse gik ud fra, at Kollegiet efter Mod-
tagelsen af det paagj ældende Beløb selv vilde kunne bestride sine Ud-
gifter, men herved maatte dog bemærkes, at der, at domme efter det
nærmere Indhold af Anmærkningerne, ikke var tænkt paa større extraordi-
Legat- og Stipendievæsen.
nære Arbejder, navnlig ved Kollegiets udvendige Vedligeholdelse, altsaa
ikke paa saadanne Arbejder som dem, om hvilke der her var Spørgsmaal.
Dette var ogsaa blevet antaget med Hensyn til de store Reparations-
arbejder, der i Aarene 1889—90 til et samlet Beløb af ialt c. 1500 Kr.
vare blevne foretagne ved Kollegiet, idet Udgiften til disse Arbejder var
blevet afholdt af Kommunitetet paa forventet Tillægsbevilling, jfr. Kirke-
og Undervisningsministeriets Skrivelser af 12te April 1889 og 5te Maj 1890
samt Rigsdagstidende 1888—89 Tillæg B. Sp. 1897—98 og 1937—38 og
Forslaget til Tillægsbevilling for 1890—91 Amn. S. 34 samt Univ. Aarb.
for 1889—90 S. 185.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 31te .Juli 1894 fornævnte An-
dragende, og ved Ministeriets Skrivelse af 6te August s. A. blev det til-
ladt, at Reparationsarbejder til Beløb 650 Kr. maatte afholdes paa Kom-
munitetets Udgiftspost 10, extraordinære Udgifter, for Finansaaret 1894—95
paa forventet Tillægsbevilling.
Paa Tillægsbevillingslovforslaget for 1894—95 blev der stillet Forslag
om det hele Beløbs Afholdelse paa fornævnte Udgiftspost, jfr Rigsdags-
tidende 1894—95 Tillæg A. Sp. 2735 — 36 og 2801—4.
Bevillingen blev given paa Tillægsbevillingslov for 1894—95.
5. Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet.
a. Fornyelse af de i Finansaaret 1S89—90 bevilgede Fortioner af
Kommunitetsstipendiet.
Under 2den Oktober 1894 modtog Konsistorium en Skrivelse fra Sti-
pendiebestyrelsen, hvori denne bemærkede følgende.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling blev der af Kirke- og Under-
visningsministeriet til 3die Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget
for 1889—90 stillet Forslag om Forhøjelse af Kommunitetets Udgiftspost 1
med 9600 Kr. til 25 nye Portioner af Kommunitetsstipendiet. Forslaget
blev bevilget af begge Rigsdagens Thing og optaget paa Ministeriets Budget
for 1889—90, dog med den af Folkethingets Finansudvalg tilføjede Ind-
skrænkning, at disse nye Stipendieportioner bortfaldt ved indtrædende "Va-
kance, jfr. Rigsdagstidende 1888—89 Tillæg B. Sp. 1185—86 og 1305—6
samt Univ. Aarb. f. 1888—89 S. 762 ff.
Da 3 af disse Stipendieportioner udløb i September 1890 derved, at
Legatnyderne havde aflagt Embedsexamen i Sommeren s. A. og Resten
efterhaanden vilde udløbe i de følgende Udbetalingsterminer, indstillede
Stipendiebestyrelsen under 5te November s. A., at de omspurgte 25 Por-
tioner, efterhaanden som de udløb for de Personer, hvem de vare tildelte,
maatte bortgives endnu én Gang som personlige. I Henhold til Konsisto-
riums Indstilling af 12te s. M. blev der af Ministeriet til 2den Behandling
i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1891—92 stillet Forslag herom,
hvilket Forslag blev bifaldet af begge Rigsdagens Ting, jfr. Rigsdagstid.
1890—91 Tillæg B. Sp. 231—34 og 375—76 samt Univ. Aarb. for 1890—91
S. 578-83.
Af de 2.") Stipendieportioner vare 3 udlobne i September 1894 og Resten
Universitetet 1894 1895.
vilde efterhaanden udløbe. Den ordinære Vakance havde i September kun
været 24, medens Ansøgernes Tal stadigt var meget stort.
Stipendiebestyrelsen skulde derfor tillade sig paany at anholde om,
at de ommeldte 25 Stipendieportioner endnu én Gang maatte bortgives, efter-
haanden som de bleve ledige.
Til nærmere Begrundelse medfulgte de Lister, der i sin Tid fuMe
som Bilag med Forslagene om Oprettelsen af 25 nye Portioner og om disse
Portioners anden Bortgivelse, efter at disse Lister vare rettede og supplerede
ved Hjælp af de Data, som ved senere stedfundne Uddelinger vare komne
til Stede.
Paa Liste I*), der angav Tallet af uprivilegerede Ansøgere og af Va-
kancer for Uprivilegerede i Rækken af Uddelingsterminer, var der ført Tallene
til for Terminerne Marts 1891 til September 1894. I disse Terminer havde
Gjennemsnittet af Ansøgere været c. 198, eller ligesom i de 4 foregaaende
*) Liste I.
	Uprivilegerede Ansøgere.	Vakance for Uprivilegerede	1
September 1874 ........	99	16	
Marts 1875 ...........	89	18	
September 1875 ........	95	13	
Marts 1876 ............	108	27	
September 1876 ........	91	11	
	99	16	
September 1877 ........	100	21	
Marts 1878 ............	101	24	
	110	19	
Marts 1879 ............	113	29	
September 1879 ........	99	10	
Marts 1880 ............	109	17	
September 1880 ........	110	16	+ 30 nyoprettede Pladser (fra
Marts 1881...........	118	21	
September 1881........	106	20	lste^Åpril 1881).
Marts 1882 ............	115	31	
September 1882 ........	97	17	
Marts 1883 ............	107	26	
September 1883 ........	106	15	
	128	31	
September 1884 ......	142	15	
Marts 1885 ............	166	38	
September 1885 ........	160	21	
Marts 1886 ..........	177	26	
September 1886 .......	163	20	
Marts 1887 ............	161	27	
September 1887 ........	154	21	
Marts 1888 ...........	188	47	
September 1888 ........	176	21	
Marts 1889 ...........	214	27	(- 25 personlige Pladser.
September 1889 ........	187	22	
Marts 1890 ...........	204	26	
September 1890 ........	187	1<	
Marts 1891..........	208	39	
September 1891.......	184	26	
Marts 1892 ..........	222	38	
September 1892 ........	183	25	
Marts 1893 ...........	210	42	
September 1893 ........	178	25	
Marts 1894 ............	208	34	
September 1894 ........	192	24	
*) Liste I.
Legat- og Stipenrlievæsen.
727
Terminer. G-jennemsnittefc af Vakancerne i de førstnævnte Terminer havde
været lidt over 31, i de foregaaende Terminer lidt over 29. Erfaringerne
fra førstnævnte Terminer frembød saaledes ikke noget gunstigere Forhold,
og der var derfor fuldt saa megen Grund til paany at bevilge 25 Portioner
til Bortgivelse én Gang endnu, som tidligere.
Til samme Resultat førte de nye Erfaringer med Hensyn til de Data,
der vare sammenstillede paa Liste II *), jfr. Univ. Aarb. for 1890—91 S.
581. Rettelserne omfattede her Aarene 1884, 1886, 1887 og 1888, og
Aarene 1889, 1890 og 1891 vare tilføjede, hvorved dog maatte bemærkes,
at flere af de paa Listen meddelte Data endnu ikke forelaa for disse Aar,
men først vilde fremkomme i de nærmest følgende LTdbetalingsterminer. For-
maalet med denne Liste var at vise, hvor mange af hvert Aars trængende
Studerende der havde opnaaet Stipendiet og paa hvor lang Tid de havde
opnaaet det, altsaa hvor mange Aarsportioner.
I de 3 sidste Aar, for hvilke Oplysningerne kunde antages at være
definitive, nemlig 1887, 1888 og 1889, havde Gjennemsnittet af immatriku-
lerede Studenter været 372, fra de 3 foregaaende Aar (1884—86) 339.
Gjennemsnittet af Ansøgere for hine 3 Aar havde været 122, for disse 113.
Procentantallet af Ansøgerne fra Aarene 1887—89 havde saaledes været
lienved 33, fra Aarene 1884—86 lidt over 33, og Aarene 1887—89 stad-
fæstede saaledes det Resultat, som Stipendiebestyrelsen paa Grund af en
lang Aarrækkes Erfaringer tidligere var kommet til, nemlig at de præsumtivt
trængende Studenters Tal vel udgjorde omtrent 1/3 af hvert Aars imma-
trikulerede Studenter. Af disse Ansøgere havde fra Aarene 1887—89 c.
49,6 pCt. opnaaet Stipendiet, fra Aarene 1884—86 c. 56,2. Forholdet var
altsaa for det sidste Treaar blevet ikke lidet ugunstigere.
Særligt ugunstigt stillede Forholdet sig med Hensyn til de Data, om
hvilket Liste III**) oplyste, nemlig hvor mange af dem, hvem Stipendiet
var tildelt, der havde opnaaet det før Udløbet af det 3die Studieaar, hvor
mange efter dette. Til den ældre Liste var føjet Aarene 1887, 1888, 1889,
1890 og 1891, medens Opgivelsen for Aaret 1886 var rettet efter de senere
tilkomne Data. For Aarene 1887—89 havde gjennemsnitlig kun omtrent 8
af c. 61, der havde faaet Stipendiet, opnaaet det før det 3die Studieaar, de
øvrige 53 først efter denne Tid. For Aarene 1884—86 hk derimod af
c. 63 c. 14 det før Indløbet af det 3die Studieaar, c. 50 efter. Den
tidligere Erfaring, at man fjærnede sig mere og mere fra det Maal, at de
kvalificerede Ansøgere opnaaede Stipendiet i Løbet af det 3/iie Studieaar,
havde altsaa yderligere stadfæstet sig. Det sædvanlige var, at det forst
opnaaedes i Løbet af det 4de Studieaar.
Stipendiebestyrelsen maatte i Henhold til det foranførte indtrængende
anholde om en furnyet Bortgivelse af ovennævnte Stipendier, da det i mod-
sat Fald ikke vilde være muligt at afhjælpe den store Trang hos de
Studerende, og mange af disse, efter i de første Studieaar at have opnaaet
Understøttelse af de af Kirke- og Undervisningsministeriet uddelte Beløb
*) Se næste Side.
**) Se S. 729.
Universitetets Aarbog.
88
Liste
over Tallet paa dem. der have sogt og opnaaet Kommunitetet i Aarene 1870 — 92.
Akademisk Aar.	Immatrikule- rede.	Ansøgernes Tal.				Kommunitetet opnaaet efter Forlob af												Sum.	Paa hvor mange Aar.			S- O) C .S C?
			1 Aar.	Vh.	2.	2lh.	3.	31/2.	4.	4Va.	5-	1 S1/«.	6. j	i 6V2.	7. j	n-2.	8.		4.	3.	2.	
1870.......	194	64		»	6	9	12	2	O O	1	»	3		0		»	1	37 (57,8 o/0)	7	25	5	113
1871.......	179	61	1	1	7	18	7	5	O	o	1	1	»	»	»	»		47 (77.0 o/0)	17	29	1	157
1872.......	175	71		1	4	11	5	13	3	»	1	»	1	1		»		40 (56.3 o/0)	12	21	7	125
1873.......	140	54	»	»	6	7	2	O	7	1	2	1		1	»	»		30 (55.5 0/0)	2	22	6	86
1874.....	141	54	»	»	3	11	7	9	3	1	1	»			»			35 (64,8 °/0)	13	19	3	115
1875.......	140	42	»	»	4	13	5	8	1	»	»							31 (73,8 o/0) 1	13	18	»	106
1876.......	143	56		»	6	14	4	5	2	3	1	1	»		»	»		36 (64,2 o/0)	14	16	6	116
1877.......	175	59	»	1	4	11	10	17	1	1	1	»		>	»	»		46 (77,9 o/0)	10	34	2	146
1878.......	160	53		»	2	26	4	5	3	»	»		»	»		»		40 (75,4 o/o)	11	26	3	128
1879.......	201	76		4	13	23	6	8	3	2		1		»		»	»	CO (78,9 o/o)	19	38	3	196
1880.......	170	58	»	1	6	16	7	7	3	3		>	»	»	>		2)	43 (74,1 0/0)	14	27	2	143
1881.......	209	78		»	2	20	7	9	1	»	»		i	»	>	»	»	39 (50.0 o/0)	9	29	1	125
1882.......	291	96		1	4	23	14	15	4	3		2	»	»		»	»	66 (68,7 o/0)	14	33	19	193
1883.......	290	103		2	2	11	14	16	5	5	»	»		2>	»	»	J>	55 (53,4 o/0)	11	34	10	166
1884.......	325	111	»	»	2	6	15	24	6	3	»	1		»	»	»	1	58 (52,3 o/0)	13	35	10	177
1885.......	319	101	»	»	»	14	14	21 + 9 *)	7	1	1	»		»		"	»	67 (66,4 o/o)	17	45	5	213
1886.......	372	126	»		»	3 +16**)	14	17	10	3	1	»	»	1			»	65 (51.6 o/0)	19	24	22	192
1887.......	365	119		>		6	6	29	14	6	1	»	»	»		»		62 (52,1 o/0)	3	27	32	157
1888.......	371	126	J	»	»	7	11	21	9	2	1	1	0	»	»		»	52 (41,3 o/o)	5	24	23	138
1889.......	381	122	»	*•		10	13	28	12	4	1		.	>	»	»		68 (55,7 o/0)	1	34	33	172
1890......	368	116	»	»		12	12	20	9	»	»	»	»	»	»	»		53 (45,7 o/0)	2	33	18	143
1891.......	376	110	»	»	»	9	14	»	2)	>	»	»	»	»	»	»		23	3	20		72
1892.......	375	58	*		»	»	»	*			h	*	>	>		»	»					
*) 9 personlige Pladser.
**) 16 personlige Pladser.
*) 9 personlige Pladser.
**) 16 personlige Pladser.
Legat- og- Stipendievæsen
72«)
af Kommunitetets Midler, ellers vilde se sig nødsagede til at afbryde
deres Studier, naar de ikke kunde opnaa Kommunitetsstipendiet. Sti-
pendiebestyrelsen anholdt derfor om, at Konsistorium vilde indstille til Mini-
steriet, at der til 2den Behandling af Finanslovforslaget tor 1895—90
maatte blive stillet Forslag om. at ovennævnte 25 Portioner atter maatte
bortgives med den Indskrænkning, at de bortfaldt ved indtrædende akanee.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 8de Oktober ls(.i4 til Ministeriet
Stipendiebestyrelsens Andragende.
Forslåget blev optaget ved 2den Behandling i Folkethinget at Finans-
lovforslaget for 1895—96, jfr. Rigsdagstidende 1894—95 Tillæg B. Sp.
305 -68 og 515 16, og blev bifaldet af Rigsdagen, jfr. Folkethingstidende
s. A. Sp. 2343. Paa Finansloven for 1895—96 blev Anmærkningen under
Texten til Kommunitetets Udgiftspost 1 affattet saaledes: »De under denne
Udgiftspost i Finansaaret 1889—90 tilkomne 25 nye Kommunitetsstipendier
bortfalde først, efterhaanden som de efter deres 3die Bortgivelse blive
ledige«.
b. Forskjellige Afgjørelser.
Under 20de September 1894 indberettede Stipendiebestyrelsen til
Konsistorium, at den havde vedtaget en forandret Affattelse af § 4 i de
gjældende Regler angaaende det Bevis for Flid, som Kommunitetets
Alumner havde at tilvejebringe, jfr. Univ. Aarb. 1885—86 S. 97—98,
saaledes at Paragrafen i sin nye Affattelse kom til at lyde:
»Naar en Alumnus ved Sygdom eller anden utilregnelig Aarsag hindres
i at høre Forelæsninger eller deltage i Øvelser, har lian snarest muligt at
**) Liste III.
Aar.	Hvor mange opnaa et Kommunitetet.	Før Udløbet af det Sdie Studieaar.	Efter Udløbet af det 3die Studieaar.	
1870.............	37	15	22	
1871.............	47	27	20	
1872 ............	40	16	24	
1873.............	30	13	17	
1874.............	35	14	21	
1875.............	31	17	14	
1876.............	36	20	16	
1877.............	46	16	30	
1878.............	40	28	12	
1870.............	60	40	20	
1880.............	43	23	20	
1881.............	39	22	17	
1882.............	66	28	38	
1883.............	55	15	40	
1884.............	58	8	50	
1885.............	67	14	53	
1886.............	65	19	46	
1887.............	62	6	5(5	
1888.............	52	7	45	
1889.............	68	10	58	
1890.............	53	12	41	
1891.............	23	9	14	
88*
730
Universitetet 1894—^1895.
indsende Andragende om Fritagelse til Stipendiebestyrelsen. Stipendie-
bestyrelsens Skrivelse, hvorved Fritagelse bevilges, indsendes da i Stedet
for Flidsattesten«.
-- I Henhold til Stipendiebestyrelsens Indstilling bifaldt Konsistorium
ved Skrivelse af 8de Oktober 1894, at Regensalumnus, Stud. med. N. N.,
paa Grund af upassende Opførsel overfor Regensprovsten mistede den frem-
tidige Nydelse af det Bingske Legat for Regensianere. Stipendiebestyrelsen
anmodede derhos Regensprovsten om at give Stud. med. N. IST. en alvorlig
Irettesættelse samt tilkjendegive ham, at han vilde miste de ham til-
lagte Stipendier, saafremt hans Opførsel atter maatte give Anledning til
Klage.
—	I Anledning af et Andragende fra Stud. mag. N. N. om at maatte
komme i Betragtning ved Fordelingen af Kommunitetsstipendiet og Regens-
beneficiet som privilegeret, blev det ved Kirke- og Undervisningsministeriets
Skrivelse af 19de September 1894 efter Stipendiebestyrelsens og Konsi-
storiums Indstillinger bifaldet, at der fra 1ste September s. A. tilstodes
ham en extraordinær Understøttelse af samme Størrelse som den, der til-
kommer de ifølge Reglement af Ilte Februar 1848 § 4 Nr. 1 privilegerede
islandske Studerende.
I det indsendte Andragende oplystes det, at Ansøgeren ikke opfyldte
de i Reglementets § 4 Nr. 1 nævnte Betingelser for at nyde privilegeret
Adgang til Kommunitetsstipendiet, idet han ikke var nedsendt fra Island
til Danmark for dér i en lærd Skole at modtage Forberedelse til Universi-
tetet, men her, efter at have nydt Undervisning paa et privat Kursus, havde
taget Studenterexamen som privatist ved Efterslægtselskabets Skole. Som
Grund til, at han ikke søgte Optagelse i en lærd Skole, var angivet, at
han, da han for 21'2 Aar siden var kommen til Kjøbenhavn, allerede var
17 Aar gammel og ikke havde Raad til et længere Studieophold, hvorfor
lian ved anstrængt Arbejde havde søgt at tage Studenterexamen saa hurtigt
som muligt, hvilket ogsaa var lykkedes ham, saaledes at han i 1893 havde
bestaaet 4de Klasses Hovedexamen med 481/3 Points og Studenterexamen i
1894 med 1ste Karakter, 99 Points.
Andragendet blev — under Henvisning til forskjellige Tilfælde, hvor
der tidligere var blevet tilstaaet paa Island og Færøerne fødte Studerende,
der i en eller anden Retning ikke opfyldte Betingelserne i Reglementets
§ 4 Nr. 1 og 2,*) — anbefalet af Stipendiebestyrelsen, der i Skrivelse af
12te September 1894 henviste til Ansøgerens gode Examenskarakterer, at
han ifølge de indsendte Bilag var varmt anbefalet af Biskoppen paa Island
og af vedkommende Kursusbestyrer, samt at hans Moder, der var Kjøb-
mandsenke paa Island, og hvis Midler blandt andet vare medgaaede til
Uddannelsen af 2de Sønner, der havde studeret ved Universitetet, ikke saa
sig i Stand til at hjælpe ham.
—	Et Andragende fra Stud. polyt. N. N. om Tilladelse til fremdeles
at nyde det ham tilstaaede Kommunitetsstipendium, efter at lian fra 1ste
*) Jfr. Univ. Aarb. f. 1885—86 S. 1)7, f. 1890—91 8. 583, f. 1892—93 8. 77 og f.
1893—94 S. 423.
Legat- og Stipendievæsen.
73 J
September 1894 var blevet ansat som Assistent ved Tegneundervisningen
paa den polytekniske Læreanstalt med en maanedlig Lønning af 90 Kr.,
blev afslaaet af Stipendiebestyrelsen ved Skrivelse af 13de s. M.
—	Ligeledes afslog Stipendiebestyrelsen et Andragende fra Cand. mag.
N. N., der i Marts 1894 havde faaet Kommunitetsstipendiet og som i
Sommeren s. A. havde taget Skoleembedsexamen med Fysik som Hovedfag
med Hovedkarakteren Haud illaudabilis, om, at han maatte vedblive at nyde
Stipendiet, da han efter Ansøgning agtede atter at indstille sig til samme
Examen i Vinteren 1894—95.
—	Da Stud mag. N. N., der oppebar Kommunitetsstipendiet. i
Februar 1895 indberettede, at han havde paataget sig at vikariere som extra-
ordinær Assistent i Universitetsbibliotheket for et Tidsrum af l/2 Aar, med-
delte Stipendiebestyrelsen ham i Skrivelse af 23de Februar s. A., at han
maatte opgive Stipendiet med Haab om atter at erholde det i September
s. A. for den resterende Stipendietid, 1J/2 Aar.
—	Ved Skrivelse af 5te April 1895 meddelte Stipendiebestyrelsen
Stud. mag. N. N". Tilladelse til at deltage som botanisk Assistent i Krydseren
Ingolfs Dybhavsexpedition i Maanederne Maj—August s. A. samt at oppe-
bære Kommunitetsstipendiet i dette Tidsrum.
Stipendiebestyrelsen meddelte 6 Studenter fra Island Tilladelse til
fra 3die Juni til 24de September 1895 at rejse til deres Hjem paa Island.
En lignende Tilladelse blev meddelt Stud. theol !ST. K for Tiden fra
1ste Juni til 3die September s. A. til en Rejse til hans Hjem paa Færørerne.
6. Gave af C. Hostrups Buste til Regensen.
Under Iste Oktober 1894 meddelte Regensprovst, Professor, Dr. phil. &
juris Ussingl at et i 1893 sammentraadt Udvalg af daværende og forhenværende
Regensalumner ved Indsamling havde anskaffet en Portrætbuste i Bronce
af Digteren C. Hostrup, udført af Billedhugger Axel Hansen, samt an-
modede paa Indbydernes Vegne Konsistorium om at modtage Busten som
en Regensen tilhørende Ejendom og tillade, at den blev opstillet i Regensens
Læsesal. Konsistorium meddelte under 6te s. M. Tilladelsen.
7. Rentefrie Laan af Kommunitetets Midler til ubemidlede Studerende.
I Finansaaret 1894-95 indkom der til Stipendiebestyrelsen 12 Be-
gjæringer om at erholde Laan. Der blev bevilget 7 Studerende Laan, 2
paa 150, 1 paa 135, 1 paa 120, 2 paa 100 og 1 paa GO Kr. Udsættelse
med Laans Tilbagebetaling blev tilstaaet 7 Studerende, 6 paa V2 Aar og
1 paa ialt 1 Aar.