830
Universitetet 1894—1895.
Romani venisset, consul crearetur, bellique paene patrati a Metello summa
committeretur sibi. Metelli tamen et trmmphus fuit clarissimus, et meritum
ex virtute ei cognomen Numidici inditum est. At C. Marius L. Sullam
quaestorem habuit et per eum missum ad regem Bocehum Jugurtha rege
potitus est; designatusque iterum consul in urbem reversus Kalendis Januariis
eum in triumpho duxit.
Effusa immanis vis Germanarum gentium, quibus nomen Cimbris ae
Teutonis erat, quum Caepionem Manliumque consules et alios duces fugassent
et exuissent exercitu, populus Romanus non alium repellendis tantis hostibus
magis idoneum imperatorem quam Marium est ratus. Tum multiplicati sunt
consulatus ejus. Tertius in apparatu belli consumptus; quarto trans Alpes
circa Aquas Sextias eum Teutonis conflixit; quinto citra Alpes in campis,
quibus nomen erat Raudiis, ipse consul et proconsul Q. Catulus contra
Cimbros fortunatissimo decertavere proelio. Hac victoria videtur meruisse
Marius, ne ejus nati rempnblicam paeniteret, ac mala bonis repensasse.
Sextus consulatus veluti praemium ei meritorum datus est, quo Glauciae
Saturninique furorem, rempublicam seditionibus lacerantium et gladiis quoque
et caede conntia discutientium, consul armis compescuit hominesque perniciosos
in Hostilia curia morte multavit.
1) commeatus = Orlov.
i. Tillægsexamen ifølge Bekj. 22. Maj 1874.
(Mathematisk-naturvidenskabelig Retning.)
Juni 1895.
1) Udarbejdelse i Modersmaalet, fri Opgave: Hvilken Betydning har
det at kunne fremmede Sprog? 2) Oversættelse fra Dansk til Latin: Midt
i det ægæiske Hav ligger en lille 0, hvis Navn er Delus. Grækerne for-
talte, at den længe havde svømmetx) paa Havet, indtil Latona kom derhen
og fødte to Børn, Sønnen Apollo og Datteren Diana. Allerede i de ældste
Tider kom Grækerne baade fra Asien og Europa sammen dér og holdt2)
Lege til Ære for de to Guder. Øens Jordbund var saa hellig, at endog
Perserne skaanede den, da de i Aaret 490 satte over Havet for at angribe
Grækerne. Da tolv Aar derefter det Forbund, som plejer at kaldes det
deliske, stiftedes mod Perserne, anbragte3) Grækerne det fælles /Skat-
kammer4) dér, idet de mente, at Guderne selv vilde forsvare det mod alle
Fjender. Senere blev det dog flyttet5) til Athen, fordi der var Fare for, at
Perserne skulde røve Pengene. Lidt efter lidt prydedes Øen med prægtige
Templer, i hvilke der var Statuer af Guder og andre Prydelser. Athen
sendte altid Sendemænd til Legene, og det Skib, paa hvilket de sejlede,
skal have været det samme, som fordum havde ført Theseus til Kreta. Vi
vide ikke, paa hvilken Tid Øen mistede sin Anseelse 6) og sin Rigdom; men
nu er den ganske forladt7).
x) natare. 2) facere. 3) constituere. 4) aerarium. 5) transferre.
6) fama. 7) desertus.
V. Prisopgaver.
Til Besvarelse af de for Aaret 1893—94 af Universitetet udsatte 14
Prisopgaver*) indkom i Aaret 1894—95 12 Afhandlinger, nemlig 2 theolo-
giske, 1 retsvidenskabelig, 1 statsvidenskabelig, 2 lægevidenskabelige, 2
filosofiske, 1 æsthetisk, 1 historisk, 1 østerlandsk-filologisk og 1 kemisk.
Af disse Afhandlinger fandtes den ene af de theologiske, den ene af de
*) Jfr Univ Aarb. f. 1898—94 S. 515—10.
Prisopgaver.
831
lægevidenskabelige, den øsfcerlandsk-filologiske og den kemiske værdige til
Prisen. Accessit tilkjendtes den retsvidenskabelige, den anden af de theo-
logiske, den anden af de lægevidenskabelige, den ene af de filosofiske og
den æsthetiske.
Forfatterne fandtes at være:
Af de Prismedaille tilkjendte Afhandlinger:
Stud. theol. Chr. Jensen, af den tlieologiske,
Cand. med. & chir. N. J. Strandgaard, af den lægevidenskabelige,
Stud. mag. Fr. Gustav Petersen, af den østerlandsk-filologiske og
Assistent ved den polytekniske Læreanstalts kemiske Laboratorium, Cand.
mag. S. P. L. Sørensen, af den kemiske.
Af de Accessit tilkjendte Afhandlinger:
Cand. theol. J. C. Sennels, af den anden theologiske,
Cand. jur. Niels Haagen Bache, af den retsvidenskabelige,
Læge L. Fr. Andresen, af den anden lægevidenskabelige,
Stud. theol. L. Emil Rasmussen, af den ene filosofiske og
Stud. mag. R. Vendelbo Pedersen, af den æsthetiske.
Vedkommende Censorers Bedømmelser af de indkomne Afhandlinger
lyde saaledes:
I. De theologiske Afhandlinger. Til Besvarelse af Universitetets
theologiske IPrisspørgsmaal for 1893—94: »At undersøge Krønikebøgernes
Værdi som Kilde til Israels Historie i Kongetiden« er der indkommet to
Afhandlinger.
Den ene, der har Motto af Leopold von Ranke: »Wir miissen das
Unleugbare festhalten, alles Uebrige als Ueberlieferung, die sich bezweifeln
låsst, aber nicht zu verwerfen ist, betrachten« er et grundigt og dygtigt
Arbejde, som i gjennemgaaende klar og let overskuelig Fremstilling viser
Fortrolighed med den Æmnet vedrørende Litteratur og den historisk-kritiske
Methode, som Forfatteren, følgende sit Motto, anvender med et vist Maade-
liold. Men sammen med disse væsentlige Fortrin findes iøjnefaldende
Mangler. Forfatterens Erkjendelse af, at Krønikebøgerne er et stort Exempel
paa, hvorledes »Dogmet overvinder Historien«, burde have gjort ham for-
sigtigere, saa at han, hvad nu næppe kan siges at være Tilfældet, havde
undgaaet Fristelsen til at stille sig paa det modsatte ligesaa »dogmatiske«
Standpunkt. Fremdeles mangler Afhandlingen i høj Grad Oversigt over
Resultatet; Slutningsafsnittet er i denne Henseende langtfra tilfredsstillende.
Men særlig maa det beklages, at Fremstillingen ofte i Formen skæmmes
ved en flot Overlegenhed i sin Dom og røber en stødende Mangel paa
Respekt og Pietet ikke alene overfor fremragende Historikere, paa hvis
grundlæggende Undersøgelser Forfatteren dog selv helt igjennem bygger,
men ogsaa overfor selve det bibelske Skrift, der behandles.
Trods disse Mangler ere vi i Betragtning af det dj gtige videnskabelige
Arbejde, der er nedlagt i Afhandlingen, overbeviste om, at den fortjener
at belønnes med Universitetets Guldmedaille.
Den anden Afhandling har Motto af Delitzsch: »Frei, aber nicht
freigeistig; frei, aber nicht frivol!« Forfatteren af den viser et Fortrin
fremfor sin Konkurrent, idet lians Behandling af Opgaven vidner om større
Blik for Gjenstandens Alvor. Fremdeles er Afhandlingen klar i Anlæg og
Gjennemførelse og vidner om megen Flid og Omhu i Undersøgelsen af den
kronistiske Text selv og dens Kilder, samt om en ikke ringe Iagttagelsesevne;
Forfatterens Kritik er ofte sund og træffende. Men hans Kjendskab til det
Universitetets Aarbog.
101
832
Universitetet 1894 —1895.
øvrige Gamle Testamente er i iøjnefaldende Grad stærkt begrænset, saa at
han savner det bredere Grandlag, der skulde give ham Evne til sikrere at
skjelne mellem væsentligt og uvæsentligt, mellem hvad der kan forudsættes
og hvad der maa søges, og Læseren trættes ved en ofte smaatskaaren Be-
handling. Videre har Forfatteren kun brugt nogle faa exegetiske og kritiske
Hjælpemidler og har derfor ikke naaet den fornødne Frihed overfor dem.
Kunne vi herefter ikke tilkjende Afhandlingen Prisen, ere vi dog i
Betragtning af dens ovennævnte gode Egenskaber ikke i Tvivl om, at den
er fuldt værdig til et Accessit.
Kjøbenhavn, i Marts 1895.
H. Scharling.	P. Madsen.	Fredrik Nielsen.
L. W. Schat Petersen. J. C. Jacobsen.
II,	Den retsvidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af den rets-
videnskabelige Prisopgave for 1893—94: »Begrebet: Personlig Myndighed i
dets Udvikling fra og med Chr. Y.'s Lov« er indleveret en Afhandling
med Motto: »suum cuique tempori«.
Den historiske Del af denne Afhandling lider af væsentlige Mangler.
Forfatteren har opstillet visse ledende Synspunkter for den historiske Ud-
vikling, som imidlertid i en Flerhed af Retninger lide baade af Uklarhed
og Urigtighed; og disse ledende Synspunkter have derhos paavirket Under-
søgelsen paa en lidet heldig Maade, saa at den ikke er bleven tilstrækkelig
indgaaende og nøjagtig i Enkelthederne.
Ogsaa i Forfatterens Fremstilling af den gjældende Eet tindes for-
skjellige Udviklinger, som ikke kunne bifaldes, ligesom den i det hele taget
ikke er tilstrækkelig selvstændig og dybtgaaende. Men paa den anden
Side viser dog Afhandlingen, at Forfatteren har nedlagt et betydeligt
og alvorligt Arbejde i den; han gjør paa en klar og fornuftig Maade Rede
for den personlige Myndigheds Væsen og Betydning, har fremdraget en
Del nyt Stof til Belysning af den historiske Udvikling og viser derhos en
ikke ringe Evne til at forme sine Tanker i en let og behagelig Fremstilling.
Derfor maa Afhandlingen trods de paaankede væsentlige Mangler anses for
et saa lovende Arbejde, at vi indstille den til at belønnes med et Accessit.
Kjøbenhavn, i Marts 1895.
H. Matzen. Deuntzer. Jul. Lassen. C. Torp. V. Bentzon.
III.	Den statsvidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af den
statsvidenskabelige Prisopgave for Aaret 1893—94: »En Fremstilling og
Vurdering af den i de senere Aar randt om i Europa fremkomne Tilbøje-
lighed til en mere udstrakt Anvendelse af Stats- og Kommunemonopoler i
fiskalt Øjemed« er der indkommet en Afhandling med Motto: »Hvad som
var, skal vorde« osv.
Afhandlingen vil allerede paa Grund af dens skizzemæssige Form ikke
kunne komme i Betragtning, saa meget mindre som den ikke giver nogen
Besvarelse af hele Spørgsmaalet. Saaledes ere Kommunemonopoler kun
løselig berørte, uagtet det vilde have sin store Interesse at faa samlet et
fyldestgjørende Materiale til Belysning af disse. Hertil kommer, at Af-
handlingen mangler Originalitet; den har ingen Synspunkter, men er skrevet
uden Hensyn til den hele historiske Baggrund, ud fra hvilken Bevægelsen
skal forstaas; der meddeles kun en Bække Kjendsgjerninger om Forholdene
i forskjellige Lande, men hvad det er for en Samfundsudvikling, der har
affødt den hele Bevægelse, hvor den bærer hen, og hvorledes den udformer
sig paa de forskjellige Omraader (saaledes i hele Agitationen for Monopoli-
sering i Forsikringsvæsenet), og i hvilken Sammenhæng den st-aar til andre
centraliserende Bevægelser (»Ringe«, »Carteller« o. s. v.), derom giver
Afhandlingen ingen Underretning.
Vi kunne derfor ikke anse den for værdig til at modtage nogen Be-
lønning.
Kjøbenhavn, den 8de Marts 1895
Will. Scharling,	V. Falbe Hansen.	H. Westergaard.
Prisopgaver.
833
IV. De lægevidenskabelige Afhandlinger. Til Besvarelse af den
lægevidenskabelige Prisopgave for 1893—94: »Der ønskes en Fremstilling
af Hjertets Perkussionsforhold for sunde og syge, med en speciel, paa egne
Undersøgelser støttet Redegjørelse for den saakaldte »afdæmpede Perkussion«
og dennes Betydning« er der indkommet to Afhandlinger.
Den ene med Motto: »Je crois, que nous avons deux écueils également
a craindre: celui de trop particulariser, et celui de trop generaliser. Le
second mene autant que le premier å de faux resultats« (Bichat). Forfat-
teren af denne Afhandling lægger en betydelig kritisk Begavelse for Dagen.
Hans Fremstilling af de ældre Forfatteres Undersøgelser af Hjertets Perkus-
sionsforhold er fuldstændig og oplysende. Men særlig udmærker Afhand-
lingen sig ved en dybtgaaende Undersøgelse saavel af Resultaterne af
Hjertets Perkussionsforhold i det hele som af den saakaldte afdæmpede
Perkussion, og hvad den har bragt tilveje — i Sammenligning med de andre
Perkussionsmethoder. Meget fortjenstfuld er Forfatterens Illustrationer
[positive Aftryk] af de ved de forskjellige Perkussionsmethoder erholdte
Dæmpningsfigurer paa Lig, sammenlignede med Sektionsfundet; de udmærke
sig ved deres Objektivitet og give en talende Demonstration til Texten.
Forfatterens Undersøgelser og kritiske Analyse baade af egne og andres
Undersøgelser fortjene Opmærksomhed og belyse godt de Vanskeligheder,
der stille sig i Vejen for Perkussionen af Hjertet med det Formaal at
bringe Resultater, som kongruere med Hjertets anatomiske Forhold. For-
fatteren tager ved denne Fremstilling temmelig lidt Hensyn til ældre For-
fatteres Meninger om dette Punkt; men hans gjennem Analyse vundne
Anskuelse, at den afdæmpede Perkussion i og for sig giver Anledning til
en større Forskydning af Hjærtedæmpningens Grænser end den tidligere
Perkussionsmetliode, er baade ejendommelig for Forfatteren og klar samt
overbevisende. En mindre Brede i Kritiken af andre Undersøgeres Resul-
tater vilde gjøre Afhandlingen lettere læselig, og nogle Smaafejl kunde
være undgaaede. Forfatteren synes saaledes ikke at kjende mere end en
Forfatter over dette Æmne med Navnet Schott. Men disse Indvendinger
ere kun smaa i Forhold til denne meget store og paa Materiale rige Af-
handling. Vi ere derfor ikke i Tvivl om at tilkjende den Prisen.
Den anden indkomue Afhandling har som Motto: »Pouvoir explorer
est une grande partie de l1art«. (Hippocrates Epid. III).
Den giver en meget god og let læselig Oversigt over Hjertets Per-
kussionsforhold hos sunde og syge, støttet til en fyldig og kritisk Benyttelse
af Litteraturen. Forfatteren fremstiller paa en ganske klar Maade de
Mangler, som baade ældre og nyere Perkussionsmethoder medføre; men
man savner dog en mere dybtgaaende kritisk Belysning af hele Perkussions-
spørgsmaalet. Forfatteren naar derfor ikke til et videre Overblik og viser
sig noget betaget af den nyeste Perkussionsmethode, den afdæmpede Per-
kussion. Han er derved kommen til at sætte denne Methode højere end
den fortjener, naar dens Resultater prøves under en omfattende sammen-
lignende Kritik. Hertil kommer, at hans iøvrigt meget talrige Illustra-
tioner ikke fremtræde som tilstrækkelig objektivt holdte, idet de ere ind-
tegnede paa Skizzer af Brystkassen i formindsket Størrelse; de aabne derved
Muligheden for en mere subjektiv Opfattelse end ønskeligt. Ogsaa Forfat-
terens Experimenter paa Lig lade Læseren føle Mangelen af en dybere
gaaende, kritisk Analyse af Perkussionsresnltaterne. Vi kunne derfor ikke
tilkjende Forfatteren Prisen, men tildele ham ubetinget et Accessit for
hans i det hele store og i mange Henseender oplysende Arbejde.
Kjøbenhavn, den 2den Marts 1895.
C. Reisz.	Clir. Gram.
V. De filosofiske Afhandlinger. Som Besvarelser af Prisopgaven i
Filosofi for 1893—94: »Der ønskes en Undersøgelse af de æsthetiske
Følelsers Natur og en Bestemmelse af deres Omraade« er der indkommet
to Afhandlinger.
101*
Universitetet 1894 —
1895.
Den ene af disse, der har til Motto: »At bøje sig ind under Autori-
teten er en let tilgængelig Ting«, vidner om Skarpsindighed og Reflexionsevne,
men tillige om Tilbøjelighed til at bevæge sig i formelle Betragtninger i
Stedet for at støtte sig til Iagttagelser og Exempler. Hverken naar For-
fatteren udtrykker sine egne Anskuelser, eller naar han — hvad han kun
i ringe Grad gjør — tager Hensyn til andres, undersøger han det empiriske
Grundlag, som er uundværligt for enhver psykologisk Theori. I sit eget
Resultat lægger han for stor Vægt paa et enkelt Kriterium for de æsthe-
tiske Følelser og kommer derved ikke til bestemt at afgrænse dem i Forhold
til beslægtede Følelser, og ved ensidigt at betone de æsthetiske Følelsers
Uafhængighed af praktisk Interesse kommer han til at overse den stadige
Yexelvirkning mellem den æsthetiske og den praktiske Interesse. Da Af-
handlingen tillige er altfor kortfattet og forbigaar flere Fænomener, der
burde være fremdragne, kunne vi ikke tilkjende den nogen Belønning.
Den anden Afhandling, som har til Motto: »Mille rami — radix una«,
søger at naa til Opgavens Besvarelse gjennem en Undersøgelse af de for-
skjellige Arter af æsthetiske Følelser. Først undersøges Elementarfølelserne,
de til umiddelbare Sansefornemmelser knyttede Følelser, og Forfatteren
gjennemgaar her de forskjellige Sanser hver for sig, for derefter at søge
fælles Synspunkter for alle æsthetiske Elementarfølelser. I Afsnittet om
de højere æsthetiske Følelser drøftes Følelsens Afhængighed af Subjektet,
dens Afhængighed af Objektet (eller af Objekterne, naar flere virke sammen)
og dens Afhængighed af de bestemmende Forestillingers indbyrdes Forhold.
I dette Afsnit ere især Undersøgelserne om Musiken og om den æsthetiske
Smag at fremhæve. Efter at have forsøgt at opstille en fælles Grundlov
for alle æsthetiske Følelser og drøftet de æsthetiske Følelsers Indflydelse
paa det øvrige Bevidsthedsliv, gaar Forfatteren over til Undersøgelsen af
en Række enkelte Former (Følelsen ved det komiske, ved det ophøjede,
ved det tragiske o. s. v.) og behandler saa tiisidst de æsthetiske Følelsers
Omraade. I dette sidste Afsnit kommer han ind paa disse Følelsers Forhold
til de praktiske Interesser, et Moment, som burde være fremdraget allerede
ved selve Beskrivelsen af de æsthetiske Følelser, og som heller ikke her i
Slutningsafsnittet belyses tilstrækkeligt. Afhandlingens forskjellige Dele
ere af meget ulige Værdi. Vel røber den i det hele psykologisk Sans,
stort Kjendskab til enkelte Omraader af Kunst og Litteratur og Evne til
at gjøre dette Kjendskab frugtbringende for psykologisk Undersøgelse, og
den er bygget paa et alsidigt Grundlag og et godt Overblik og vidner om
Tænksomhed og Selvstændighed.
Men ligesom der i de første Afsnit lindes adskillige Fejl, saaledes
lider Forfatterens første Hovedresultat af stor Ubestemthed, idet han ikke
tilstrækkeligt har paavist de æsthetiske Følelsers særlige Ejendommelighed,
og den sidste Del af Opgaven er behandlet for kort og aforistisk. Medens
vi derfor ikke kunne indstille Afhandlingen til den egenlige Pris, mene
vi, at den paa Grund af sine ovennævnte gode Egenskaber fortjener Ac-
cessit.
Kjøbenhavn, den 4de Marts 1895.
H. Høffding.	K. Kroman.
VI. Den æsthetiske Afhandling. Som Besvarelse af den æsthetiske
Prisopgave for 1893—94: »Hvilken Berettigelse tilkommer der den symbolske
Fremstilling i Digtekunsten, og hvilke ere dens Grænser?« er der indkommen
en Afhandling med Motto af R, Wagner: »Grade das vollste Verståndniss der
Natur ermoglicht es erst dem Dichter ilire Erscheinungen in wunderhafter
Gestaltung uns vorzufuhren«.
Efter en ikke ganske klar Indledning, der gaar ud paa en temmelig
vilkaarlig Sondring mellem Skjønhedslære, Æsthetik og Kunsttheori og
hævder, at Opgaven vedrører Kunsttheorien, behandler Forfatteren Natura-
lismen, den subjektive og den objektive Symbolisme, hver væsentlig under
Rubrikerne: Natur og Kunstværk, Naturværk og Kunstværk, Kunstværkets
Prisopgaver.
835
Struktur, Karaktertegning, Karakter og Kunstværk, objectivt og formelt
Stilprincip.
Lige saa lidt som Forfatteren er gaaet ud fra Analyse af symbolistiske
Digtere eller Værker for derigjennem at klare sig Symbolismens Yæsen og
Grænser, lige saa lidt har han villet indlade sig paa nogen Bestemmelse af
Symbolets Begreb eller søgt at danne sig en Oversigt over de forskjellige
Former, i hvilke det symbolske optræder i Digtningen og i Digtekunstens
Virkemidler. Han kommer derved til at svawe mærkelig abstrakt over sit
Æmne, som han paa den ene Side tager meget snævert, paa den anden Side
jævnlig udvider fra Digtekunsten til Kunst i Almindelighed, uden dog
synderlig at benytte den Litteratur, i hvilken det symbolske er behandlet.
Fraregnet en ret omfattende og vel behersket filosofisk-æsthetisk Læsning
af Winckelmann, Goethe, Schiller og B. Wagner, synes Afhandlingen ude-
lukkende født ud af Forfatterens eget Indre.
Men maaske netop herved er den i flere Henseender bleven ret egen-
artet og selvstændig. Opgaven er fra den Side, Forfatteren nu engang har
taget den, greben med en vis tiltalende Energi, og ban udvikler ofte en ikke
almindelig Skarpsindighed og Færdighed i at tumle med Begreberne. For-
fatteren har aabenbart bestræbt sig for at naa ind til noget centralt, særlig
med Hensyn til Kunstværkets Bygning; hans Slutningsresultater synes i det
hele vel begrundede, og ofte ere Grundlinier til en ejendommelig Anskuelse
ligesom i Færd med at bryde igjennem det abstrakte og tunge, undertiden
maniererede Sprog og den ofte ufuldkomne og ufærdige Fremstilling.
Medens vi ikke kunne anse Afhandlingen værdig til Universitetets
Guldmedaille, tro vi i Betragtning af de ovenfor fremhævede Fortrin at
turde indstille den til et Accessit.
Den 21de Februar 1895.
J. Paludan.	Cl. Wilkens
VII. Den historiske Afhandling. Prisspørgsmaalet for 1893- 94:
»En Fremstilling af Stænderforsamlingernes Historie i Danmark indtil 1660
og en Paavisning af deres Betydning« har kun fremkaldt én Besvarelse,
der har til Motto: »Med Lov skal Land bygges og Freden ret betrygges«.
Da denne meget kortfattede Afhandling viser, at Forfatteren ganske mangler
de Forudsætninger, der ere nødvendige for at skrive en Afhandling af viden-
skabeligt Værd, og ikke heller kjender de Kilder eller Hovedskrifter, der her
have Betydning, vil denne Besvarelse aldeles ikke kunne komme i Betragtning.
Kjøbenhavn, i Marts 1895.
E. Holm Joli. Steenstrup. Kr. Erslev.
VIII Den østerlandsk-filologiske Afhandling. Som Besvarelse af det
for 1893 — 94 udsatte Prisspørgsmaal i orientalsk Filologi, der lød: »At give
en Karakteristik af den i det indiske Drama forekommende Figur Vidushaka,
sammenholdt med tilsvarende Figurer i andre Litteraturer« er indkommen
en Afhandling med Motto; »Non omnia possumus omnes, Vergil Bucol.
VIII, 63«.
Dette er et meget flittigt og omhyggeligt Arbejde, der er godt anlagt
og smukt udført og ledsaget af korrekte Oversættelser af de paa Sanskrit
anførte Bevissteder. I Indledningen fremhæver Forfatteren, at Inderens
ingenium fornemmelig gaar i Retning af Grubleri og Fantasi, Filosofi og
Poesi, og at han ikke har nogen betydelig Sans for det komiske, fordi han
mangler Blik for det reelle, hvori Komiken i Virkeligheden bunder; navnlig
mangler i Indien et betydelig Moment i det komiske, nemlig Lystigheden.
Inderens Opfattelse af Livet er mørk og alvorlig, og de indiske Religioner
ende i Verdensforsagelse og Askese. Det er først i Renaissance-Tiden, at
der fremkommer en Reaktion mod en tidligere Tids Pessimisme; men den
frembrydende Komik bliver dog sjælden til Humor, men hyppigt til Spot
og Satire, og den hele Litteratur har kun faa Spor af det komiske. For-
fatteren omtaler derefter de 3 staaende komiske Figurer, nemlig CaJcåra'en,
Vita'en og Vidushaka"en, og gaar saa i 2det Afsnit over til at give en
836
Universitetet 1894— 1895.
Karakteristik af hver enkelt Yidushaka-Figur i de 10 Dramaer, hvori den
forekommer. Medens det maa anerkjendes, at der i dette Afsnit tindes sær-
deles gode Analyser af Yidushakas Personlighed og Fremhævelse af Hoved-
siderne i hans Karakter (f. Ex. Måthavya i Cakuntalå), saa kan det dog ikke
nægtes, at Skildringen her paa enkelte Steder kunde have været bedre
motiveret ved noget fyldigere Uddrag (f. Ex. Atreya i Någånanda). Efter
denne Analyse af Yidushaka i de enkelte Dramaer sammendrager Forfatteren
i det 3die Afsnit Enkelthederne og giver Figuren fælles Træk. Endelig be-
handler han i 4de Afsnit Figurens Oprindelse, og hævder her, at Yidiishaka-
Figuren er et af de vægtigste Beviser for det indiske Dramas Originalitet.
Hertil slutter sig endnu et 5te Afsnit, der udforligt omhandler tilsvarende
Figurer i andre Litteraturer. Alt dette er meget godt udført, og vi ind-
stille derfor Forfatteren til at belønnes med Universitetets Prismedaille.
Kjøbenhavn, i Marts 1895.
V. Fausbøll.	Yilh. Thomsen.
IX. Den kemiske Afhandling. Som Besvarelse af Universitetets
Prisopgave i Kemi for 1893—94: »Der ønskes en paa Forsøg støttet kritisk
Undersøgelse af de foreslaaede Methoder til Adskillelse af Strontian og Kalk
i vexlende Forhold og en paa denne Undersøgelse bygget, i Laboratoriet
praktisk anvendelig Fremgangsmaade til Fremstilling af rene og særlig
calciumfrie Strontiumforbindelser« er der indkommen en Afhandling med
Motto af Barthe og Faliéres: »Tous les procédés indiqués jusqu'ici se sont
montrés infidéles å des degrés divers: aucun ne permet de préparer directe-
ment et du premier jet un sel, chlorure ou azotate de strontium, absolu-
ment privé de baryte ou de chaux«.
Forfatteren giver først en historisk Oversigt om de tidligere foreslaaede
Fremgangsmaader til Fremstilling af rene Strontiumsalte og har her med
Flid og Skjønsomhed fremdraget det vigtigste af det forhaanden værende
omfangsrige Materiale. Dernæst har han foretaget et betydeligt Forarbejde
af analytisk Natur. Da det viste sig, at Baryum og Calcium ere de eneste
Stoffer, som det er vanskeligt, men rigtignok ogsaa meget vanskeligt, at
befri Strontiumsalte for, har han gjennemgaaet de foreliggende analytiske
Methoder til Eftervisning af de nævnte Stoffer i Strontiumsalte og ved
passende Ændringer udarbejdet dem, der bedst egnede sig til Anvendelse
ved den stillede Opgave, saaledes, at han ved Hjælp af disse stadig har
kunnet kontrollere de præparative Methoder. Resultatet af denne Under-
søgelse er blevet 3 Methoder af voxende Finhed til Eftervisning af Calcium og
ligeledes 3 Methoder af ulige Finhed til Eftervisning af Baryum i Strontium-
salte. Udrustet med disse analytiske Methoder, der maa siges at være
meget sindrigt gjennemtænkte og særdeles velskikkede til det foreliggende
Øjemed, ligesom deres Udarbejdelse maa have kostet meget Arbejde og stor
Taalmodighed, skrider han nu til at prøve de hidtil foreslaaede Fremgangs-
maader til praktisk at fremstille rene Strontiumsalte af Strontiumcarbonat,
saaledes som dette forekommer i Handelen. Ikke mindre end otte Frem-
gangsmaader har Forfatteren her gjennemgaaet, af hvilke endda flere fore-
ligge i forskjellige Modifikationer, og prøvet deres Brugbarhed i de angivne
Former og med forskjellige Ændringer. Som det kunde ventes, er Resultatet
blevet, at Fremstillingen af baryum- og calciumtrie Strontiumforbindelser er
meget vanskelig og kræver en temmelig sammensat Fremgangsmaade. Den,
Forfatteren acqviescerer ved, er derfor ogsaa en combineret Methode, idet
han først ved Strontiumhydroxyd udskiller alle fremmede Stoffer undtagen
Baryum og Calcium, dernæst ved en passende Mængde Saltsyre Størstedelen
af Baryum som Chlorid, derpaa ved Svovlsyre udfælder næsten alt Strontium
som næsten caliumfrit Sulfat, omdanner dette til Carbonat og derpaa til
Nitrat og nu ved gjentagen Tilsætning af Svovlsyre i smaa Mængder fjærner
endnu tilstede værende Baryum, endelig af den til Glød inddampede Nitrat-
opløsning ved gjentagen Udtrækning med Yinaand fjærner endnu tilstede
værende Calciumnitrat. Paa denne Maade opnaar han et Udbytte af 76 til
Prisopgaver.
837
77 pCt. af det oprindelig tilstede værende Strontium i Form af Nitrat, som
er fri for Baryum og Calcium.
Arbejdet er udført med megen Omtanke og en ikke almindelig Sands
for, hvad der maa kræves af en præparativ Methode. Mange enkelte Partier
frembyde desuden nye Iagttagelser af ikke ringe analytisk Betydning. Det
hele er efter alt at dømme udført med stor Samvittighedsfuldhed og Dygtig-
hed og har krævet et meget betydeligt Arbejde, ligesom Resultatet sikkert
vil blive modtaget med almindelig Paaskjønnelse. Yi nære derfor ikke
nogen Tvivl om, at den Maade, livorpaa Forfatteren har løst den stillede
Opgave, fuldt ud fortjener, at hans Arbejde belønnes med Guldmedaillen.
Kjøbenhavn, den 23de Februar 1895.
Julius Thomsen. C. Christiansen. S. M. Jørgensen.
De for Aaret 1894 - 95 udsatte Prisopgaver vare:
1. TI teologi. Der ønskes en Drøftelse af Grundene for og imod Ægt-
heden af Peters andet Brev. 2. Lovkyndighed. At fremstille og belyse
fremmed Rets Indflydelse paa Danmarks borgerlige Strafferets Udvikling i
Tiden fra Reformationen indtil Christian Ytes danske Lov. 3. Statsviden-
skab. Der ønskes en kritisk Fremstilling af den engelske videnskabelige
Nationaløkonomis Udvikling efter Stuart Mill. 4; Lægevidenskab. En
Oversigt over de nyere organiske Jernpræparater, særligt med Hensyn til
deres Resorption og Betydning for Chlorosetlierapien. 5. Filosofi. Frem-
stilling og Vurdering af John Lockes Filosofi, med særligt Hensyn til dens
Indflydelse paa den følgende Tids Tænkning. 6. Historie. En Fremstilling
og kritisk Undersøgelse af Herulerfolkets Vandringer og Optræden i det
nordlige Europa og Middelhavslandene. 7. Kunsthistorie. Der ønskes en
historisk Fremstilling af den tekniske Udvikling af Kobberstikkunsten og
dens forskjellige Arter med Hensyn til dens Evne til at gjengive det
Maleriske. 8. Klassisk Filologi. Exponatur quibus modis adverbia Latina
declinata sint. En sproghistorisk Fremstilling af Adverbialdannelsen i Latin.
9. Østerlandsk Filologi. At udhæve de vigtigste Læresætninger af Koranen,
der have fremkaldt Sektsdannelse i Islam, og give en kort Udsigt over denne
indtil det 3die Aarhundredes Slutning efter Hedjr. 10. Nordisk Filologi.
Under Hensyn til nyere tyske og svenske Undersøgelser ønskes det paavist,
om og hvor vidt Stavelsetælling har været benyttet som Grundlag for dansk
Yersbygning i Tiden mellem Reformationen og Arrebo. 11. Tg sk Filologi.
En Fremstilling og Undersøgelse af de indtil c. 1630 i Danmark med
Hertugdømmerne samt i Hamborg og Ltibeck trykte højtyske Bøgers Sprog
og Skrivemaader. 12. Astronomi og Mathematik. At give en Fremstilling
af Ptolemaios' Lære om Epicykler og prøve dens Værdi som Tilnærmelses-
methode. 13. Fysik og Kemi. Der ønskes en Undersøgelse over den
elektriske Gnists Evne til at rive Stoffer med sig, dels fra Elektroderne selv,
dels fra det Medium, den slaar over i. 14. Naturhistorie. Der ønskes en
alsidig (morfologisk, anatomisk, biologisk og systematisk) Bearbejdelse af en
eller anden større, vanskeligere dansk Slægt af Blomsterplanter, f. Ex.
Potamogeton, Atriplex, Epilobium o. s. v.
VI. Akademiske Promotioner.
I Aaret 1894—95 have tolv Promotioner fundet Sted, idet der er til-
delt en den tlieologiske Licentiatgrad, fire den medicinske og syv den
filosofiske Doktorgrad.
Cand. mag. Victor Torben Lundbeck, (Magisterkonferens i engelsk
Sprog og Litteratur i Marts 1888j forsvarede den 22de September 1894 sin
for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Dryden som Tragedie-