890	Den polytekniske Læreanstalt 1894 —1895.
medtagne i det nye Program og kunne udelades uden at afbryde den nød-
vendige Sammenhæng.
B, Tilstand og Virksomhed.
I. Lærerpersonale m m.
Den 25de September 1894 afgik Læreren i teknisk Kemi, Prufessor
Aug. Thomsen ved Døden og den 31te December s. A. Læreren i Minera-
logi og Geognosi, Professor, Dr. phil. F. Johnstrup, begge efter længere
Tids Sygdom.
Da Dr. phil., cand. polyt. N. V. Ussing allerede i et Par Aar paa
Grund af Professor Johnstrups Sygdom havde overtaget hans Virksomhed
ved Læreanstalten, kunde Undervisningen fortsættes uden Afbrydelse, og
Dr. Ussing indtraadte, da han under 16de Marts 1895 udnævntes til Professor
ved Universitetet, som fast Lærer ved Læreanstalten.
Derimod maatte der paa Grund af Professor A. Thomsens Sygdom og
Død træffes Foranstaltninger til at fortsætte hans Lærervirksomhed. For at
supplere hans afbrudte Forelæsninger, hvilket af Hens}7n til den forestaaende
Examen var nødvendigt, overdroges det strax Cand. polyt. V. Bøgh at holde
nogle Foredrag over Garvning og Farvning; Fabrikbestyrer, Cand. polyt. N.
G. Steenberg overtog den øvrige Lærervirksomhed i teknisk Kemi for Efter-
aars-Halvaaret og Examinationen m. m. ved Examen i December 1894 og
Januar 1895 samt at holde en Række Forelæsninger over uorganisk teknisk
Kemi i Foraars-Halvaaret. Ifølge en Indstilling herom tilstod Ministeriet
under 30te Oktober 1894 Kandidat Bøgh et Honorar af 300 Kr. for hans
Forelæsninger og bevilgede Fabrikbestyrer Steenberg 200 Kr. maanedlig fra
1ste s. M. at regne.
Efter Examinen i Januar 1895 kom Spørgsmaalet om den endelige
Besættelse af Lærerposten i teknisk Kemi til Behandling i Lærerraadet;
der havde meldt sig flere Ansøgere, men da Kandidat Steenberg nu ønskede
at komme i Betragtning ved Besættelsen, og da han ved sine Forelæsninger
og ved sin Examination havde vist at have Evner til paa fyldestgjørende
Maade at lede Undervisningen, ansaa Lærerraadet ham for den mest
kvalificerede af Ansøgerne. Cand. polyt. N. G. Steenberg blev indstillet til
Posten og under 27de Februar 1895 allernaadigst udnævnt til Professor
i teknisk Kemi fra 1ste Marts s. A. at regne.
—	Da Professor Borch ved Sygdom blev forhindret i at holde
Examinatorier i teknisk Mekanik i Efteraars-Halvaaret 1894, bleve disse over-
tagne af Professor Hannover.
—	Examinatorierne i uorganisk Kemi for Maskin- og Bygnings-
ingeniørerne holdtes med Ministeriets Tilladelse af 13de December 1894 i
Foraars-Halvaaret 1895 af Laboratoriets Assistent, Cand. polyt. Julius Chr.
Petersen, som derfor af Kontoen for extraordinære Udgifter erholdt et
Honorar paa 150 Kr.
—	I Assistentpersonalet er der foregaaet følgende Forandringer fra
Lærerpersonale ni. m.
891
den 1ste September 1894: Som Følge af sin Ansættelse som Lærer i teknisk
Mekanik fratraadte Docent Ostenfeld Pladsen som Assistent i Vej- og Vand-
bygningsfagene; i hans Sted antoges Cand. polyt. S. P. N. Løchte. Den ved
Lønningsloven bevilgede Post som Assistent i teknisk Mekanik og Maskin-
isere besattes med Cand. polyt. H. Hein. 1ste Assistent ved Tegneunder-
visningen, Dr. phil. Crone fratraadte; i hans Sted rykkede 2den Assistent
Cand. polyt. P. E. V. H. Lønborg op, og Stud. polyt. P. A. Pedersen antoges
som 2den Assistent.
—	Til Oplysning om, i hvilken Udstrækning Læreanstaltens Undervis-
ning er bleven benyttet, anføres:
I Efteraars-Halvaaret 1894 benyttedes Undervisningen af 385 Examinander,
41 andre Deltagere,
i alt af 426 Deltagere.
I Foraars-Halvaaret 1895 benyttedes Undervisningen af 342 Examinander,
39 andre Deltagere,
ialt af 381 Deltagere.
—	De af Kommunitetets Midler bevilgede Stipendier å 25 Kr. maanedlig
for polytekniske Examinander, som ikke ere Studenter, bleve for 1895— 96
tilstaaede følgende: H. C. E. Bruun, C. J. Theilmann Christensen, J. J.
Funch, Anders Hansen, Lars Hansen, H. P. Aug. Jørgensen, C. P. Kjær,
P. Korsgaard, Laurits Chr. Larsen, R. P. C. Larsen, A. M. Mørup, Hans
Jacob Nielsen og P. O. Pedersen.
—	Efter endt Hovedexamen i Januar 1895 uddelte Direktøren Præmier
å 200 Kr. af det Eønnenkampske Legat til 3 Kandidater, som havde be-
staaet bedst, nemlig: Kr. Møller, J. F. Edelberg og A. E. Lund.
—	Af Anskaffelser til Forøgelse af Samlingerne skal der nævnes
følgende:
Til den fysiske Samling: en lille elektrisk Motor, 2 Aflæsni'ngskikkerter
paa Stativ, 2 Spejlaflæsningskikkerter, et Spændingsbatteri, et Apparat til
Luftanalyse, et Prøveapparat for Lynafledere, 3 Modstandskasser, et Milliam-
peremeter, endvidere er der indlagt elektrisk Ledning fra Kommunens
elektriske Centralstation; til det kemiske Laboratorium: en analytisk Vægt;
til den teknologiske Samling: en Del Værktøj til Metalbearbejdning, navnlig
Staal til Værktøjsmaskiner, og et Skab; til Modelsamlingen: et Haandapparat
af Dr. 0. Brauns Hastighedsmaaler, et Vinkelinstrument, en Del af General-
stabens Maalebordsblade og en Del Forelæsnings-Væggetegninger; til Sam-
lingen af Landmaalingsinstrumenter: et Maalebord, en Del Landmaaler-
Stokke og Kjæder; til den botaniske Studiesamling: et Mikroskop, flere
Skabe, Tegninger, Glas m. m.
Af Gaver har Læreanstalten modtaget: Til den teknologiske Samling:
en meget værdifuld Model af en Papirmaskine, der er forfærdiget af Maskin-
arbejder ved Frederiksberg Papirfabrik, Meyer, og har været udstillet paa
den nordiske Udstilling i 1888, fra Etatsraad, Fabrikejer J. C. Ferslevv; en
Samling Dermatinprøver (et Slags Gummifabrikat) fra H. Jarecki i London
ved Grosserer Albert Levysolin: de af Dansk Ingeniørforenings Jernudvalg
892	Den polytekniske Læreanstalt 1894—1895.
udførte Styrkeprøver for Jern og Staal fra nævnte Forening; Emailleprøver
og en Emailledigel fra Carl Lunds Fabriker; en Del Jacquartkort fra
»Dansk Gardinfabrik«; en 65 Aar gammel rusten Bolt, der viser tydelig
senet Struktur, fra Cand. polyt. Holger Hansen; et Stykke Laminaria fra
Stud, polyt. K. Rohweder Larsen; Glasventiler, fabrikerede af et amerikansk
Pumpefirma, fra Fabrikant C. A.Johnson; Prøver paa valset Fa^onjern (fra
Mannstådts Fa9onvalseværk ved Coln) fra Grosserer Y. Løwener; Pakkasse-
skaanere og en Prøve paa deres Anvendelse fra Grosserer Albert Levysolm;
den store og smukke Samling af danske og udenlandske Træsorter, som var
paa Industriforeningens Udstilling i April 1895, fra Fabrikant M, H. Krause.
Til den kemisk-tekniske Samling: nogle Prøver paa Glas, der vise de for-
skjellige Stadier i Fabrikationen, fra Holmegaard Glasværk ved Fabrik-
bestyrer, Cand polyt. Pontoppidan; en stor Samling af Lervarer fra Gros-
serer Axel Prior.
Endvidere er modtaget: 10 Exemplarer af »Kjøbenhavns Frihavns-
anlæg« fra Kommandør, Havnekaptain Luders; Beretninger fra den inter-
nationale Komité for Maal og Yægt fra Indenrigsministeriet; fra det
meteorologiske Institut Fortsættelse af flere af dets Publikationer; fra
Patentkommissionen »Dansk Patenttidende«, og »Jernbanebladet« fra Kontor-
chef Y. M. Fridericia.
Endvidere er der anskaffet et større Mikroskop til det kemiske Labora-
torium og store fotografiske Billeder af de afdøde Lærere, Professor, Dr.
phil. Johnstrup og Professor A. Thomsen. Udgifterne hertil ere udredede
henholdsvis af Madam Diempkers Legat og af Professor J. Thomsens Legat.
11. Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner.
Læreanstaltens Elever ere med Hensyn til Forelæsninger over uorganisk
Kemi samt Forelæsninger og Øvelser i Mineralogi henviste til Universitetet,
og kun Antallet af de polytekniske Studerende, der vare Deltagere i
disse Forelæsninger og Øvelser, er anført i nedenfor staaende Fortegnelse.
Efteraars-Halvaaret 1894.
Dr. Julius Thomsen, Dr. med., Prof. Ord., uorganisk Kemi 4 Timer 107 Delt.
L.	F. Holmberg, Professor, Vandbygning (fra 1ste Oktober)	6	- 50 -
Dr	. S. M. Jørgensen Prof. Ord., analytisk Kemi.......	4	— 36 —
	, Examinatorier i organisk		
	Kemi......... .......	4	— 22
Dr. H. G. Zeuthen, Prof. Ord., Mathematik for Maskin-			
	og Bygningsingeniører (1ste Halvaars Forelæsninger)	6	- 113 —
C.	Christiansen, Prof. Ord., Magnetisme og Elektricitet.	4	185 -
Dr	. P. C. Y. Hansen, Professor, Mathematik for Maskin-		
	og Bygningsingeniører (3die Halvaars Forelæsninger)	6	— 55 —
C.	J. L. Seidelin, Professor, deskriptiv Geometri (ældre		
	Hold) .........................................	4	- 113 -
Dr. Julius Thomsen, Dr. med., Prof. Ord., uorganisk Kemi 4 Timer 107 Delt.
Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner.	893
H. I. Hannover, Professor, Examinatorier i teknisk Me-
kanik og Maskinlære (fra 1ste Oktober)........................2	Timer	20 Delt.
A. Lutken, Professor, Vejbygning (fra 1ste Oktober)....	6	—	29 —
J. E. Gnudtzmann, Examinatorier i Husbygning...... .	3	—	45 -
J. E. Mørup, Examinatorier i Landmaaling og Nivellering	3	—	17
Hjalmar Kiærskou, Botanik.......................................2	—	37
Dr. Hektor F. E. Jungersen, Zoologi....................2	—	13
Dr. Chr. Juel, Mathematik for Fabrikingeniører (1ste
Halvaars Forelæsninger)................ ..................3	—	38
A. S. Ostenfeld, teknisk Mekanik.............................6	—	33
N. Steenberg, Fabrikbestyrer, Cand. polyt., Fedtstoffernes
Teknik.......................................2	—	11 -
V. Bøgh, Cand. polyt., Garvning.......................................1	— 23
— , Farvning..........................................2	—	4 —
Øvelser paa Tegnestuerne 258 Deltagere.
Øvelser i Læreanstaltens kemiske Laboratorium 93 Deltagere, der
tilsammen arbejdede i 290 Dage å 3 Timer.
Mineralogiske Øvelser 16 Deltagere.
Fysiske øvelser 53 Deltagere.
Foraars-Halvaaret 1895.
Dr. Julius Thomsen, Dr. med. Prof. Ord., Metaller ....	2	Timer 80 Delt.
L. F. Holmberg, Professor, Yandbygning........................(5	—	32 —
Dr. S. M. Jørgensen, Prof. Ord., Examinatorier i uorganisk
Kemi for Fabrikingeniører	2	19
, organisk Kemi..................4 —	13
S. C. Borch, Professor, Maskin lærens 1ste Del (Maskin-
beskrivelse)....................................................4	—	42 —
Dr. H. G. Zeuthen, Prof. Ord , Mathematik for Maskin-
og Bygningsingeniører (2det Halvaars Forelæsninger)	6	—	94
Dr. P. C. Y. Hansen, Professor, Mathematik (4de Halv-
aars Forelæsninger)................................................6	—	37 —
C. J. L. Seidelin, Professor, deskriptiv Geometri.................6	—	103
P. K. Prytz, Professor, fysisk Mekanik................................4	—	117
H. I. Hannover, Professor, mekanisk Teknologi (2den Del)	4	—	84
Alfr. Liitken, Professor, Vejbygning....................................6	—	55
Dr. N. V. Ussing, Prof. ord , Mineralogi............................3	—	28
N. G. Steenberg, Professor, uorganisk teknisk Kemi (1ste
Del).............................................................2	—	87 —
J. E. Mørup, Landmaaling og Nivellering..........................3	—	41 —
Hjalmar Kiærskou, Botanik................................................4	—	26 —
Dr. Hektor F. E. Jungersen, Zoologi........ ............3	—	10 —
E. P. Bonnesen, Opvarmning og Ventilation....................2	—	66
894
Den polytekniske Læreanstalt 1894—1895.
A. S. Ostenfeld, teknisk Mekanik..............
Dr. Chr. Juel, Mathematik for Fabrikingeniører
G Timer 30 Delt.
3 — 30 —
Julius Clir. Petersen, Examinatorier i uorganisk Kemi for
Maskin- og Bygningsingeniører....................
2
34
Øvelser paa Tegnestuerne 215 Deltagere.
Øvelser i Læreanstaltens kemiske Laboratorium 78 Deltagere, der
tilsammen arbejdede i 256 Dage å 3 Timer.
Fysiske Øvelser 71 Deltagere.
Mineralogiske Øvelser 10 Deltagere.
Øvelser i Landmaaling og Nivellering 39 Deltagere.
— Foruden Besøg i Fabriker og Værksteder i Kjøbenhavn og nær-
meste Omegn foretoges følgende Exkursioner: i September 1894 besøgte 6
Examinander, som agtede at indstille sig til den forestaaende Kandidat-
examen i Kemi, Engelholm Sukkerfabrik; Professor A. Thomsen var ved
Sygdom forhindret fra at lede Exkursionen, men Fabrikens Bestyrer,
examineret Kemiker Vilh. Rasmussen, gav dem den fornødne Vejledning; i
Juni 1895 foretoges under Ledelse af Professorerne Borch, Hannover og
Lutken samt Docent Ostenfeld en Tur med 59 Examinander til Helsingør,
hvor dels Jernskibs- og Maskinbyggeriet med de derværende Arbejder, dels
Haneanlæggene bleve besete; under Professor Steenbergs Ledelse en Exkur-
sion til Cement- og Kalkfabrikerne i Lomma og Limhamn med 57 Exami-
nander; en Exkursion i 3 Dage med 29 af de ældste Ingeniørelever under
Ledelse af Professor Liitken og Docent Ostenfeld til Aarhus, Horsens, Vejle
og Slagelse, hvor Jernbaneanlæggene samt Havneanlæggene og Vandværket
i Aarhus besaas, og endelig en geognostisk Exkursion til Bornholm i 5 å
Dage med 28 Examinander under Professor Ussings Ledelse.
Nedenfor anføres Navnene paa dem, som i 1894 have bestaaet Adgangs-
examen, og paa de Studenter i mathematisk-naturvidenskabelig Retning
samt nogle paa Grund af andre Examina, som ere indskrevne som polytek-
niske Examinander. I December 1894 og Januar 1895 indstillede sig til
1ste Del af Examen i Kemi 14, hvoraf 6 fuldendte Prøven, og 58 til 1ste
Del af Examen i Mekanik og Ingeniørvæsen, af hvilke 44 fuldendte Prøven:
til 2den Del af Examen indstillede sig 6 i Kemi, 3 i Mekanik og 20 i Inge-
niørvæsen; af disse trak 1 af dem til Examen i Kemi og 2 af dem til Examen
i Ingeniørvæsen sig tilbage. Tillige underkastede en Examinand sig en Prøve
i enkelte Fag.
III. Examina.
1. Afholdte Examina.
Afholdte Examina.
895
a. Adgangsexamen i Mathematik.
Sommeren 1894
Følgende 72 have bestaaet Examen (87 havde indstillet sig):
Andersen, Anders Jesper
Andersen, Holger Joakim
Behrend, Thomas Schat Petersen
Bendtsen, Hans Peter Vilhelm
Bentzen, Herman Ingolf
Brandt, Johannes Carl August
Brandt, Vilhelm Peter Frederik Olaf
Bergsøe, Poul Vilhelm Peter
Brinch, Alexis
Bruun, Sigurd
Christensen, Christen Rasmus
Clausen, Asker Rye
Clemmensen, Erik Christian
Dahlstrøm, Young Harald
Erichsen, Elna
Garde, Karen Emilie
Giersing, Ellen Cathrine
Grønning, Alfred
Hansen, Thorvald
Hasle, Hjalmar Peter Theodor
Hein, Johannes Henrik
Hermansen, Herman Salomon
Heuckendorff, Edward Emil
Jantzen, Ivar Benedikt
Jensen, Alexander Viggo
Jensen, Emil Charles
Jensen, Valdemar
Johansen, Carl Valdemar
Johansen, Georg Sophus Ferdinand
Jørgensen, Frantz Georg Capito
Jørgensen, Olav Eskild
Knuth, Ellen Sofie Christiane Elisabeth
Koch, Knud Henrik
Lindegaard, I'eter Madsen
Lund, Andreas Peter
Lundgaard, Jens Jensen
Løvengreen, Thorvald
Madsen. Ebba Johanne Christiane
Marstrand, Olav Theodor
Mayland, Oluf Kristian
Mengel, Jørgen Georg Botbmann
Middelboe, Carl Edvard Thune
Mohr, Olaf
Møller, Louis
Møller, Peter Francis Peckel
Nielsen, Axel Tage
Nielsen, Hans
Nielsen, Johannes Godtfred
Nielsen, Niels
Nielsen, Rasmus Anton
Nielsen, Valdemar
Olsen, Ole Kjeld
Ottesen, Rasmus
Overbye, Aage Sofus
Paulsen, Christian Ludvig Holten
Pedersen, Hans Peter Christian
Petersen, Marius Emil
Petersen, Poul Johannes
Rasmussen. Hans Peter
Ring, Aage Johannes
Schwartzlose, Thomas Andreas
Smith, Axel
Stenersen, Stener Vilhelm Axel
Storm, Louis Emil
Sørensen, Poul Adolph Christian
Thorsen, Sigurd Regnar
Tylvad, Jens Jensen
Tønnesen, Tønnes Peter
Wallmanu, Martin Johannes
With, Sophie Dorothea
Zimsen, Knud
Østergaard, Christian Marinus Andersen
I Henhold til Lov af 1ste April 1871 § 7 bleve følgende 35 Studenter,
som have bestaaet den mathematisk-naturvidenskabelige Afgangsexamen,
indskrevne som Examinander:
Bang, Oscar
Bertelsen, Hjalmar
Boesen, Niels Ludvig
Blytmann. Erik Emanuel
Boserup. Holger Valdemar
Bruun, Emil
Brønnum, Eigil Carl Christian
Christiani, Fritz Rudolf
Christiansen, Niels Peter
Dyhr, Anders Johannes
Fischer, Lauritz P'rederik
Gregersen, Gunnar
Groule, Jens Christian Rudolf
Guldberg, Otto Emil
Gunnarsson, Karl Ludvig
Hilmer, Kai Mogens
Hoff, Axel Constantin
Jensen, Carl Jens Peter
Johannesson, Lauritz Sigvald
Knudsen, Lauritz Guttorm
Koch, Aage Gorm Emil
Krabbe, Thorvald Haraldsen
Larsen. Henrik Jørgen
Lundsteen, Peter
Maaløe, Gustav Adolf
Michaelsen, Hugo
Nielsen, Jens Peter Rudolf
Nørregaard, Halvor Fabritius
Poulsen, Carl August
Poulsen, Kristian Henrik
Rasmussen, Alexander William
Schou, Laurits Kristian
Skovsted, Hans Henrik Christian
Tybjerg, Ivar
Wissing, Knud
samt Bendtsen, Carl Henrik August ifølge Ministeriets Resolution	af 7de Septbr. 1894,
Clett, Ingebrigt Franch — — —	18de Decbr. 1894,
Henrichsen, Ebbe — — —	22de Juni 1894,
og Krøyer, Carl Frederik — — —	21de Maj 1894.
Universitetets Aarbog.	109
896
Den polytekniske Læreanstalt 1894—1895.
b. Examen for Kemikere.
Exatninationsfag.
l'ourau, Oliver.
Examinand
1890. 1ste
Del af Examen
1894.
Praktisk Prøve.
Prøvetegninger udførte i Kursus..
Tegning af et instrument eller
Apparat......................
Udkast til et Fabrikanlæg udført i
Kursus........... ...........
Tilvirkning af et uorganisk Stof . .
Tilvirkning af et organisk Stof ..
Kvalitativ kemisk Undersøgelse af
et uorganisk Æmne..........
Kvalitativ kemisk Undersøgelse af
et organisk Æmne ..........
Kvantitativ kemisk Undersøgelse af
et uorganisk Æmne...........
Fysiske Arbejder ...............
Skriftlig Prøve.
Almindelig Kemi................
Mekanisk Fysik og Optik.......
Varmelære, Magnetisme og Elek-
tricitet ....................
Matliematik...................
Uorganisk teknisk Kemi.........
Organisk teknisk Kemi..........
Teknologi.....................
Orden med skriftlige Arbejder ved
Examens 1ste Del...........
Orden med skriftlige Arbejder ved
Examens 2den Del............
Mundtlig Prøve.
Uorganisk Kemi................
Organisk Kemi .................
Mekanisk Fysik og Optik ......
Varmelære, Magnetisme og Elek-
tricitet ........ .............
Mathematik ....................
Mineralogi og Geoguosi..........
Botanik.......................
Zoologi.......................
Analytisk Kemi.................
Uorganisk teknisk Kemi. . .......
Organisk teknisk Kemi..........
Teknologi......................
Maskinisere..................
Hovedkarakter. J
ug.
mg.
mg.
mg.
ug.
ug.
ug.
tg
godt.
godt.
godt.
ug.
godt.
mg.
mg.
ug-
ug-
mg.
ug.
tg-
tg.
godt.
tg-
godt.
ug.
godt.
mg.
mg.
mg.
mg.
Helms, Holger.
Examinand
(Student) 1889.
Filos. Prøve
1890. 1ste Del
af Examen
1893.
Hertz, Alfred
Abraham.
Examinand
(Student) 1889.
Filos. Prøve
1890. 1ste Del
af Examen
1894.
2den
Karakter.
godt.
mg.
godt.
mg.
ug-
tg-
ug-
godt.
mg.
godt.
mg.
mg.
tg-
tg-
mg.
mg.
ug.
mg.
godt.
ug.
mg.
godt.
godt.
godt.
godt.
mg.
godt.
godt.
mg.
godt.
2den
Karakter.
mg.
mg.
mg.
ug.
ug.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
ug.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
ug-
ug-
godt.
mg.
ug-
ug.
ug-
mg.
ug.
mg.
ug-
ug.
godt.
1ste
Karakter.
Jørgensen,
Carl Frederik.
Examinand
(Student) 1890.
1ste Del af
Examen 1894.
mg.
mg.
mg.
ug.
ug.
godt.
ug-
mg.
godt.
mg.
godt.
ug-
mg.
mg.
mg.
mg.
ug.
godt.
godt.
mg.
mg.
mg.
ug.
ug.
godt.
mg.
"g-
mg.
mg.
ug-
1ste
Karakter.
Afholdte Examina	897
c. Examen for Mekanikere.
Exarainationsfag.	vau Deurs, Carl Schøn- heyder. Stu- dent 1884. Examinand og Filos. Prøve 1885. 1ste Del af Examen 1893.	Hunderup, Carl Christian. Examinand 1889. 1ste Del af Examen 1894.	Nyrop, Michael Jens Flemming. Student 1887. Eilos. Prøve 1888. Exami- nand 1889. 1ste Del af Examen 1894.
Praktisk Prøve.			
i Prøvetegninger............... Arbejder Croquis ... .................. udførte i > Udkast til et Maskinanlæg..... Kursus. Tegning af dette Arbejde og en ' større Maskine............ Udkast til et ikke meget sammensat Maskin- anlæg .................... ............	mg. mg. godt. godt. godt. mg.	mg. mg. mg. ug- godt. mg.	godt. mg- mg. mg. mg. ug-
Skriftlig Prøve-			
Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning .......................... Analytisk Geometri...................... Rationel Mekanik..................... ... Deskriptiv Geometri . ...................... Mekanisk Fysik og Optik................... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet....... Uorganisk Kemi ......................... Maskinlære............................... Teknisk Mekanik.......................... Teknologi ................................ Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I.	Del.................................. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II.	Del...............................	mg. Ug- mg mg. mg. mg. godt. godt. mg. godt. ug. ug.	godt. ug. godt. godt. tg- tg- tg- ug. godt. godt. ug. ug.	godt. ug. tg- ug- mg. mg. tg- mg. mg. mg. ug. ug.
Mundtlig Prøve.			
Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning ........................ Analytisk Geometri og rationel Mekanik ..... Deskriptiv Geometri............,......... Mekanisk Fysik og Optik................... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet...... Uorganisk Kemi................ .......... Jordbundslære........................... Læren om Kraft- og Arbejdsmaskiner........ Læren om Maskindele...................... Teknisk Mekanik.......................... Teknologi................................ Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi . .	godt. godt. godt. mg. godt. godt. godt. ug- mg. mg. godt. godt.	ug. godt. mg. godt. godt. godt. godt. mg. mg. mg. godt. ug.	mg. godt. ug. mg. mg. mg. mg. ug- mg. ug. ug. godt.
Hovedkarakter. . j	2den Karakter.	2den Karakter.	1ste Karakter.
109*
898
Den polytekniske Læreanstalt 1894—1895.
d. Examen for
Examinationsfag.
Igerskov. Fre- Arboe, Olaf
derik Severin. Henrik.
Examinand I Examinand
1889. 1ste Del 1889. 1ste Del
af Examen
1893.
af Examen
1893.
Rarkhuus,
Vilh. Ferdinand
Nielsen.
Examinand
(Student) 1889.
Filos. Prøve
1890. 1ste Del
af Examen
1893.
Arbejder
udførte i
Kursus.
Praktisk Prøve.
Prøvetegninger...............
Croquis.....................
Opmaaling................ ...
Nivellement...................
Vej eller Jernbaneprojekt.......
Broprojekt....................
Vandbygningsprojekt..........
Udkast til et Maskinanlæg.....
Projekt til en mindre borgerlig
Bygning.....................
Tegning til de ovennævnte Op-
gaver ......................
Projekt til et Ingeniørarbejde.............
Tegning til denne Opgave ...............
Skriftlig Prøve.
Rækker, Ligningers Theori, Differential- og
Integralregning ......................
Analytisk Geometri......................
Rationel Mekanik .....................
Deskriptiv Geometri.....................
Mekanisk Fysik og Optik..............
Varmelære, Magnetisme og Elektricitet ....
Uorganisk Kemi ......................
Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde,
Vej- og Jernbanebygning samt Brobygning
Vandløbsregulering og Kanalbygning, Van-
ding og Udtørring af Landdistrikter, Dige-
og Havnebygning.....................
Maskinisere...........................
Teknisk Mekanik.......................
Orden med skriftlige Arbejder ved Examens
I.	Del........ .....................
Orden med skriftlige Arbejder ved Examens
II.	Del....................o.........
Mundtlig Prøve.
Rækker, Ligningers Theori, Differential- og
Integralregning....................
Analytisk Geometri og rationel Mekanik ..
Deskiiptiv Geometri..................
Mekanisk Fysik og Optik...............
Varmelære, Magnetisme og Elektricitet ....
Uorganisk Kemi........................
Jordbundslære . ......................
Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde,
Vej- og Jernbanebygning samt Brobygning
Vandløbsregulering og Kanalbygning, Van-
ding og Udtørring af Landdistrikter, Dige-
og Havnebygning...................
Opmaaling og Nivellering...............
Maskinisere...........................
Teknisk Mekanik .....................
Teknologi ...............-..........•_
Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi
Hovedkarakter . J
mg.
ug.
mg.
"g-
mg.
mg.
mg.
mg.
ug.
mg.
godt.
ug.
mg.
godt.
godt.
1ste
Karakter.
mg.
ug.
mg.
godt.
godt.
godt.
mg.
mg.
godt.
godt.
ug.
godt.
mg.
godt.
mg.
godt.
mg.
mg.
ug-
godt.
ug.
mg.
godt.
mg.
ug.	mg	mg.
mg.	godt.	godt.
ug.	mg.	ug-
godt.	godt.	ug-
ug.	ug.	ug-
godt.	godt.	ug-
godt.	tg-	ug.
mg.	mg.	mg.
mg.	mg.	mg.
godt.	tg-	godt.
mg.	godt.	godt.
tg-	godt.	godt
godt.	tg	godt.
mg.	mg.	mg.
ug.	mg.	ug.
ug.	mg.	ug.
mg.	tg-	mg.
godt	mg.	ug-
ug.	mg.	ug.
godt.	godt.	mg.
godt.	godt.	ug.
mg.	tg.	mg.
ug.	ug.	mg.
godt.	godt.	godt.
ug.
godt.
mg.
mg.
ug.
ug.
ug.
mg.
godt.
2 den
Karakter.
1ste
Karakter.
Ingeniører.
Afholdte Examina.
v. Itarner,
Leopold Theo-
dor Christian.
Examinand
(Student) 1888.
lste Del af
Examen 1893.
Brøchner-
arsen. Aage
Sophus.
Examinand
1889. lste Del
af Examen
1892.
Edelberg,
Johannes Ferdi-
nand. Student
1889 Filos.
Prøve og
Examinand
1890. lste Del
af Examen
1893.
Engholm,
Oscar. Exami-
nand 1889.
lste Del af
Examen 1893.
Eriksen, Jens.
Examinand
1886. lste Del
af Examen
1891.
Jacobsen,
Hans Olaus.
Student 1888.
Filos. Prøve og
Examinand
1889. lste Del
af Examen
1893.
mg.
mg.
ug-
godt.
godt.
godt.
godt.
mg.
mg.
mg.
godt.
ug-
godt.
ug.
ug-
ug.
mg.
mg.
mg.
godt.
mg.
mg-
godt.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
lig.
godt.
mg.
up.
mg.
ug.
ug.
mg.
lste
Karakter.
godt.
mg.
ug.
godt.
mg.
tg-
mg.
godt.
mg.
mg.
tg-
mg.
mg.
mdl.
mdl
mg.
godt.
godt.
tg-
godt.
tg-
godt.
godt.
ug-
mg.
mg.
mg.
godt.
ug.
mg.
mg-
godt.
godt.
godt.
ug.
ug.
ug.
up.
godt.
2den
Karakter.
ug-
ug-
mg.
ug-
mg.
godt.
mg.
mg.
ug-
ug-
mg.
ug-
ug.
ug-
ug.
ug.
mg.
mg-
mg.
mg.
mg.
mg.
ug.
ug-
ug-
mg.
ug.
ug
ug.
mg.
ug.
ug-,
ug.
ug.
ug.
ug.
ug.
ug.
ug.
lste
Karakter
m Udm.
mg.
ug.
ug.
ug-
mg.
mg-
mg.
ug.
ug.
ug.
godt.
mg.
tg-
mg.
ug-
godt.
godt.
mg.
godt.
mg.
godt.
mg.
ug.
ug.
ug.
godt.
ug.
ug.
mg.
godt.
godt.
mg.
mg.
ug.
mg.
ug.
mg.
ug-
ug-
lste
Karakter.
ug-
mg.
mg.
ug-
mg.
mg.
mg.
ug-
ug.
mg.
godt.
ug.
mg.
godt.
godt.
tg-
tg-
godt.
tg.
mg.
godt.
godt.
godt.
ug.
mg.
godt.
mg.
tg-
godt.
tg.
tg-
tg-
godt.
godt.
godt.
ug-
godt.
mg.
tg-
2 den
Karakter.
ug.
mg.
mg.
ug.
godt.
godt.
godt.
godt.
mg.
mg.
godt.
ug.
ug-
ug-
godt.
mg.
ug-
mg.
mg.
godt.
godt.
godt.
mg.
ug.
mg.
mg.
mg.
mg.
godt.
mg.
godt.
godt.
godt.
mg.
mg.
mg.
godt.
mg.
tg-
2den
Karakter
900
Den polytekniske Læreanstalt 1894—1895.
Examinationsfag.
Jøieeusen,
Adolf Frederik.
Examiuand
(Student) 1889.
Filos. Prøve
1890. 1ste Del
af Examen
1893.
Jørgensen,
Einar. Exami-
nand (Student)
1889. Filos.
Prøve 1890.
1ste Del af
Examen 1893.
Arbejder
udførte i
Kursus.
Praktisk Prøve.
Prøvetegninger....... ........
Croquis ................ .....
Opmaaling...................
Nivellement...................
Vej- eller Jernbaneprojekt......
Broprojekt.......... .........
Vandbygningsprojekt...........
Udkast til et Maskinanlæg.....
Projekt til en mindre borgerlig
Bygning.....................
Tegning til de ovennævnte Op-
gaver ......................
Projekt til et Ingeniørarbejde.............
Tegning til denne Opgave................
Skriftlig Prøve.
Rækker, Ligningers Theori, Differentiel- og
Integralregning........................
Analytisk Geometri.....................
Rationel Mekanik.......................
Deskriptiv Geometri ...................
Mekanisk Fysik og Optik .. ••••;•......
Varmelære, Magnetisme og Elektricitet ....
Uorganisk Kemi.....................
Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde,
Vej- og Jernbanebygning samt Brobygning
Vandløbsregulering og Kanalbygning, Van-
ding og Udtørring af Landdistrikter, Dige-
og Havnebygning.....................
Maskinlære.............................
Teknisk Mekanik.......................
Orden med skriftlige Arbejder ved Exainens
I.	Del. ............................
Orden med skriftlige Arbejder ved Examens
II.	Del................................
Mundtlig Prøve.
Rækker, Ligningers Theori, Differential- og
Integralregning........................
Analytisk Geometri og rationel Mekanik ...
Deskriptiv Geometri....................
Mekanisk Fysik og Optik..............
Varmelære, Magnetisme og Elektricitet....
Uorganisk Kemi .............. .........
Jordbundslære .....................• ••
Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde,
Vej- og Jernbanebygning samt Brobygning
.Vandløbsregulering og Kanalbygning, Van-
ding og Udtørring af Landdistrikter, Dige-
og Havnebygning......................
Opmaaling og Nivellering...............
Maskinlære............................
Teknisk Mekanik........................
Teknologi..............................
Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi
mg.
mg.
godt.
ug.
mg.
godt.
godt.
mg.
ug.
godt.
godt.
ug.
mdl.
ug-
godt.
ug.
mg.
godt.
godt.
mg.
ug.
godt.
godt.
ug-
ug.
godt.
mg.
mg
mg.
mg.
godt.
ug.
godt.
mg.
godt.
ug-
mg.
ug-
godt.
Hovedkarakter
(
'2den
Karakter.
mg.
mg.
ug.
godt.
godt.
mg.
mg.
mg.
ug.
mg.
godt.
ug.
tg-
mg
mdl.
godt.
mg
godt.
tg-
godt.
mg.
tg-
mg.
ug.
tg-
godt.
ug.
godt.
tg-
tg.
godt.
mg.
godt.
mg.
mg.
ug-
mg.
mg.
2den
Karakter.
Afholdte Examina.
lJ01
	Laursen, LaursEberhard. Examinand 1889. 1ste Del af Examen 1892.	Lund, Albert Edvard. Exami- nand 1890. 1ste Del af Examen 1893.'	Møller, Kristen. Student 1888. Filos. Prøve og Examinand 1889. 1ste Del af Examen 1893.	Rasmussen, Niels. Exami- nand 1889. 1ste Del af Examen 1893.	Thomsen, Axel. Examinand (Student) 1889. Filos. Prøve 1890. 1ste Del af Examen 1893.	Thomsen, Wil- liam Gordon. Examinand 1886. 1ste Del af Examen 1893.
	mg.	ug.	mg.	mg.	ug-	mg.
	mg.	ug.	mg.	ug-	mg.	mg.
	mg.	mg.	ug.	ug.	mg.	godt.
	mg.	ug-	ug.	ug.	mg.	ug.
	mg.	mg.	mg.	mg-	mg.	godt.
	godt.	ug.	ug.	godt.	godt.	godt.
	mg.	mg.	mg.	mg.	rag.	godt.
	mg.	mg.	ug-	ug.	mg.	mg.
	ug-	mg.	ug-	mg.	godt.	mg.
	mg.	ug-	ug.	godt.	mg.	godt. godt.
	godt.	godt.	Ug-	godt.	mg.	
	mg.	ug-	ug.	mg.	mg.	mg.
	ug.	ug.	ug.	ug-	ug-	godt.
	godt.	ug.	ug.	ug-	godt.	mg.
	mg.	mg.	ug.	mg.	mg.	mg.
	mg.	mg.	ug.	godt.	ug-	mg.
	mg. godt.	ug-	ug.	mg.	godt.	mg.
		mg.	rag.	mg.	rag	godt.
	mg.	rag.	ug-	godt.	ug-	mg.
	mg.	mg.	ug.	godt.	godt.	godt.
	godt	mg.	ug.	mg.	godt,	godt.
	mg.	mg.	mg.	godt.	godt,	t0*
	rag.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.
	mg.	ug.	ug-	mg.	ug-	godt.
	godt.	ug-	ug.	mg.	ug.	mg.
	mg.	ug.	ug-	mg.	ug.	mg.
	ug-	ug.	mg.	ug.	ug.	godt.
	mg.	ug	ug.	mg.	mg.	mg.
	mg.	ug.	mg.	godt.	tg-	godt.
	mg.	mg.	ug.	mg.	mg.	godt.
	mg.	ug.	mg.	godt.	mg.	tg-
	mg.	ug.	ug.	mg.	mg.	godt.
	mg.	mg.	mg.	tg-	mg.	tg-
	rag.	ug-	mg.	godt	mg.	godt.
	godt.	ug.	ug-	godt	ug.	godt.
	mg.	ug-	ug.	mg.	mg.	godt.
	ug-	ug.	ug-	mg	ug.	godt.
	mg.	ug-	mg.	mg.	ug.	mg.
	mg.	mg.	mg.	godt.	mg.	mdl.
	1ste Kaiakter.	1ste Karakter ni. Udm.	1ste Karakter m. Udm.	1ste Karakter. 1	1ste Karakter.	2den Karakter.
902
Den polytekniske Læreanstalt 1894 —1895.
e. Examen i enkelte Fag.
Examinationsfag.
Skriftlig Prøve.
Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning.
Analytisk Geometri..................................
Rationel Mekanik.....................................
Mekanisk Fysik og Optik............................
Varmelære, Magnetisme og Elektricitet...................
Uorganisk Kemi.....................................
Orden med skriftlige Arbejder ..........................
Mundtlig Prøve.
Rækker. Ligningers Theori, Differential- og Integralregning.
Analytisk Geometri og rationel Mekanik ..............
Mekanisk Fysik og Optik.........................
Varmelære, Magnetisme og Elektricitet...................
Uorganisk Kemi..... ................ ..............
2. Opgaverne ved de skriftlige og praktiske Prøver ved
polytekniske Examina.
Examen i December 1894 og Januar 1895.
Ved 1ste Del af Examen for Kemikere.
Tegning: Forskjellige mindre fysiske Apparater.
Kemi: Der ønskes en Oversigt over de organiske (saavel aliphatiske
som aromatiske) Oxysyrer og deres vigtigste kemiske Forhold som saadanne.
Fysik: I. Sammenhængen mellem faste Legemers Rumfang, Tryk og
Temperatur. II. Den elektriske Buelampe.
Mathematik: I et retvinklet plant Koordinatsystem har man givet
Cirklen x2 + y2 = ay (1) og Linien y = a (2). Gjennem Begyndelses-
punktet drages en Linie A BC, som skærer Cirklen anden Gang i 1> og den
rette Linie i C. Paa Linien afsættes Punktet M saaledes, at MC = AB.
Find i polære og retvinklede Koordinater Ligningen for den Kurve, som er
geometrisk Sted for M, naar AC drejer sig om Å, og angiv Kurvens Figur.
Find Arealet mellem denne Kurve og dens Asymptote, samt Arealerne at
de Stykker, hvori Kurven deler Cirklen.
Ved anden Del af Examen for Kemikere.
Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne: 1. Legering
af Antimon, Kobber, Zink, Jern og Mangan. 2. Mergel (Kalciumkarbonat,
Aluminiumsilikat med mindre Mængder af Jerntveilte og Fosforsyre samt
Spor af Magnesia, Saltsyre og Kobber) + Ammonium-Magniumfosfat. 3.
Klorbly, Ammoniumkoboltfosfat, Baryumnitrat, Kaliumklorat. 4. Kalium-
tinbromid, Kaliumarseniat, Baryumfosfat (Spor af Klornatrium), Magnesia.
5. Arsentrisullid (Spor af Saltsyre), Musivguld (Sper af Kvægsølv), Kobber-
vitriol, Nikkelkarbonat. 6. Thenardsblaat (Spor af Jerntveilte og Spor al
Saltsyre), Cinnober, Zinkfosfat.
Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Æmne: 1. Natriumfor-
Afholdte Examina.
903
miat, Klorkalium, Indigo (Spor af Svovlsyre, Spor af Kalk), JBerlinerblaat.
2. Rørsukker, Gummi (Spor af Kalk), Urinsyre, svovlsur Kinin. 3. Æther,
Vinaand, Kloroform. Vand, Vinsvre. 4. Bly citrat, Druesukker, Rorsukker,
Gallussyre. 5. Kalciumkarbonat, Natronsæbe, (Spor af Saltsyre), Vinsten,
Morfin. 6. Ferridcyankalium, Kalciumoxalat, Melstof, Natriumbenzoat.
Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne: 1. Be-
stemmelse af Svovl i et naturligt Svovlmetal ved Hjælp af Salpetersyre og
Kaliumklorat. 2. Elementæranalyse af et kvælstoffrit organisk Stof. 3.
Bestemmelse af Jodtal, Smeltepunkt og Størkningspunkt i et fast Fedtstof.
Der afleveres 5 gr. rent Jod og 0,5 Liter. 2/10 normal Natrramthiosulfatopløs-
ning. 4. Bestemmelse af Salpetersyre (N2 05) i Form af Kvælstoftveilte i en
given Blanding. 5. Bestemmelse afKalk(CaO) og Kulsyre (efter Scheiblers
Metbode) i en Blanding af Kalciumkarbonat, surt Natriumkarbonat og Kaolin,
(j. Bestemmelse af Fedtindholdet i en Fløde.
Fysiske Arbejder: I. 1) Konstanten for et med Shunt forsynet Galvano-
meter bestemmes ved Sølvfældning. Efter Maalingen afleveres Shunten.
2) Konstanten for samme Galvanoineter uden Shunt bestemmes ved en Sølv-
fældning. Af Maalingerne beregnes Forholdet mellem Shuntens og Galvano-
meterledningens Modstande. II. 1) En udleveret kulsyreholdig Luftblandings
Vægtfylde i Forhold til atmosfærisk Luft maales. 2) Samme Luftblandings
Indhold af Kulsyre bestemmes ved Analyse. III. 1) Modstande i tre Mod-
standskasser udmaales saa nøjagtig som mulig, saa at hver af dem bliver
henført til en given Normalohm. Lufttemperaturen ved Maalingen opgives.
2) Modstandene i to Glødelamper maales saa nøjagtig som mulig. Luft-
temperaturen opgives. IV. 1) Damptætheden for en udleveret Vædske be-
stemmes. 2) Der udleveres tre afvejede Mængder af samme Vædske i til-
smeltede Glasbeholdere De benyttes hver for sig i Meyers Apparat som
ved Maaling af Damptæthed. Ved de fundne Luftrum og ved den under
1)	udførte Maaling findes Vædskemængderne. V. 1) Brydningsforholdet
ved 18° for Natrium- og Brintliniernes Lys i en udleveret Vædske udmaales.
2)	Samme Vædskes Vægtfylde ved 18° bestemmes med den Nøjagtighed,
som Mohrs Vægt kan gives.
Uorganisk teknisk Kemi: Fabrikationen af Portland Cement af danske
Raamaterialer, samt Angivelse af de Egenskaber, der kræves af en god
Cement.
Organisk teknisk Kemi: Stearinfabrikationen.
Mekanisk Teknologi: Om Slibning — navnlig af Metaller. Egentlig
Polering med Polerpulvere er Opgaven uvedkommende.
Ved 1ste Del af Examen for Mekanikere og Ingeniører.
Mathematik: I. 1) Find Værdien af Dobbeltintegralet
følgende Egenskab: Naar man fra de retvinklede Koordinaters Begyndelses-
punkt fælder Vinkelrette paa alle Kurvens Tangenter, ville de vinkelrettes
Skæringspunkter med Tangenterne ligge paa Kurven (x2 -1- y2) 2 = 4a2xy.
II. 1) Find det Volumen, som i de retvinklede Koordinaters første Axe-
oktant begrænses mellem Fladerne z = o, 2z = x2—y2, x2 -f- y2 = x,
x2 y2 = 1. 2) For det i Begyndelsespunktet liggende Punkt af den
Flade, hvis Ligning i retvinklede Koordinater er z = }x2 — 4-y2 — j/3 xy,
søges Tangentplanet, Hovedsnitsplanerne og de principale Krumningsradiej-,
II. 1) En tung, homogen, fuldkommen bøjelig Snor hænger i Ligevægt
over to uendelig tynde, glatte Tapper, som befinde sig i samme horisontale
Linie i Afstanden 2b fra hinanden. (Snorens Figur bestaar af en Ivjæde-
linie og to lodret nedhængende Stykker). Hvor lang maa Snoren være, na^r
den Del, som danner en Kjædelinie, skal være lige saa lang som hver af
de nedhængende Ender? Hvilket Tryk udøver i dette Tilfælde Snoren mod
2) Man skal finde en plan Kurve, som har
Universitetets Aarbog.
110
904
Den polytekniske Læreanstalt 1894 1895.
Tapperne, naar Vægten af Snoren er lig /ti? (Det bringes i Erindring, at
er bestemt saaledes, at Spændingen i Kjædeliniens nederste Punkt er ^a).
2) En tung, homogen Omdrejningscylinder med Masse M og Radius a bringes
til at dreje sig om sin horisontale, faste Axe ved Hjælp af en tung Masse m,
som er fæstet til en vægtløs Snor, der er viklet om Cylinderen langs et
Normalsnit. Systemet gaar ud fra Hvile, og m hænger trit ved Bevægelsens
Begyndelse, Hvor langt synker min Sekunder?
Deskriptiv Geometri: En udfoldelig Elade har til Ledelinie en Ellipse
E, der ligger i Planen VL (som danner 60° med V) og har Cirklen Ev til
vandret Billede; tillige har Pladen en Retningskegle, der, naar dennes Top-
punkt er i t, har et vandret Spor, der er kongruent med E og saaledes be-
liggende, at tv er Ellipsens Centrum, og dens store Axe er parallel med
Grundlinien. Af denne Flades Skæringsiinie med Planen V'L' konstrueres:
10 det Punkt (med Tangent), der ligger paa en Fladefrembringer gjennem
Punktet a af E, og 2 0 én Tangent, der er parallel med L'.
Kemi: En Oversigt over de vigtigste Svovlmetallers Forekomst, Frem-
stillingsmaade, Egenskaber og Anvendelse.
Fysik I. og II.: Som ved 1ste Del af Examen for Kemikere.
Maskinlære: Kondensatoren med Tilbehør ved Dampmaskinen.
Teknisk Mekanik: 1) Udvikling af Formlerne for et prlsmatisk Lege-
mes Bøjning. 2) En valset ni-formig Bjælke har følgende Dimensioner:
Højden 200mm, Bredden af Hoved og Fod 90mm, Tykkelsen af Hoved og
Fod ll,3mm, Kroptykkelse 7,&mm. Denne Bjælke ligger vandret, hvilende paa
en Understøtning ved hver Ende og bærer paa Midten 3000 Kgr. Hvor
langt kan der være mellem Understøtningerne, naar Materialspændingen
ikke maa overskride 700 Kgr. pr. Q01"? Egenvægten tages med i Betragt-
ning, idet Vægtfylden regnes = 7,7. Hvor stor bliver Nedbøjningen?
Elasticitetskoeflicienten regnes = 2O00000.
Mekanisk Teknologi: Som ved 2den Del af Examen for Kemikere.
Maskinprojekt: Paa et Gasværk skal der opstilles et System af »Rensere«.
Hver Renser bestaar af en rektangulær Jernkasse, lukket med et fladt Laag,
som med en nedadgaaende Rand lukker Kassen lufttæt ved Hjælp af en
Vandlaas. Hvert Laag er 9m bredt, 12m langt og vejer 6000 Kgr. Ren-
serne ordnes i en Række med de lange Sider r Flugt. Opgaven er nu at
konstruere en Kran, som kan løfte Laaget af enhver af Renserne og atter
paasætte det. Kranen bygges som Løbekran; den rækker tværs over en
Renser og kjører paa 2 Skinner paa Gulvet, 1 Skinne paa hver Side af
Renserrækken. Skinnernes indbyrdes Afstand = 9,5m. Kranen kan stilles
hen over enhver af Renserne og ved Hjælp af 4 Kjæder forbindes med dens
Laag. Ved disse 4 Kjæder løftes Laaget. Kranen skal kunne kjøres langs
Skinnerne, medens et Laag hænger deri. (Før Laaget løftes, er der sørget
for, at Lufttrykket er ens paa begge Sider deraf). Højden fra Skinnernes
Overkant til Laagets Overflade er, naar Laaget ligger paa sin Plads, l,?m,
Det skal ialt kunne løftes l,im. Til Kranens Betjening anvendes 4 Mand.
Disse udføre Løftningen ved at arbejde med et paa Kranen anbragt hydrau-
lisk Maskineri, hvorved de indpumpe Olie i Pressecylindre, hvis Stempler
udøve Trækket i de omtalte 4 Kjæder. Mekanismen til Kranens Bevægelse
langs Skinnerne skal ligeledes betjenes af de 4 Mand; den indrettes saa
simpelt som muligt.
Den foreløbige Besvarelse, som afgives den første Dag, skal indeholde
1) Beregning af Pumpers og Pressers Diametre og af Tiden, som behøves
til Laagets hele Løftning, samt 2) en Skitse, som viser i Hovedtrækkene,
hvorledes Kranen tænkes bygget.
Den endelige Besvarelse, som udarbejdes de følgende 4 Dage, skal
Kjædelinien kan fremstilles ved Ligningen
Ved 2den Del af Examen for Mekanikere.
Afholdte Examina.
905
indeholde Beregning af Kranens Hoveddimensioner samt Beregning og Kon-
struktion af Maskineriet.
Yed 2den Del af Examen for Ingeniører.
Vejbygning: Anvendelsen af Jernpæle i Funderingsøjemed.
Vandbygning: De forskjellige her i Landet anvendte Former af Damp-
muddermaskiner og deres Anvendelse.
Maskinisere J g ^ 2(jen	j. pjXamen for Mekanikere.
Teknisk Mekanik \
Ingeniørprojekt: Da man i 1868 paabegyndte Bygningen af Esbjerg
Havn, ved hvilken dagligt Fiodskifte er 5 Fod, var Dybden paa Graadybs
Barre ved dagligt Højvande 12 Fod. Man gav derfor denne Havns Flod-
bassin en Dybde af indtil 13 Fod ved dagligt Højvande og lagde Tærskelen
i Slusen 12 Fod under Højvandes Niveau. Grunden, hvor Slusen skulde
bygges, bestod af fint Sand med ca. 10 Procent Ler til stor Dybde. Man
gjorde derfor Brug at Længdespunsvægge og 3 Tværspunsvægge i dens
Fundament, som bestod af et 5 Fod tykt Betonlag, der under Murene
kom til at hvile paa 5 Rækker Pæle, og som blev overdækket med 23/4 Fod
højt Murværk af brændte Sten, i hvilket Tærskelens hugne Sten bleve satte.
Slusen fik en Vidde af 50 Fod, dens Mure en Højde af 14 Fod over dagligt
Højvande og dens Fløje en Højde udvendig aftagende derfra til 6 Fod og
indvendig til 71/4 Fod over samme Højvande. Murene bleve opførte af
brændte Sten og dækkede med hugne Sten. Portene, der byggedes af
Smedejern, kom til at række 5 Fod over dagligt Højvande.
Siden Esbjerg Havn blev aabnet for Sejladsen, er Dybden paa Graadybs
Barre bleven større, og den kan nu angives at være ca. 16 Fod ved dagligt
Højvande. Det paatænkes derfor nu, da man staar i Begreb med at forsyne
Havnen med de nye Anlægspladser for lossende og ladende Skibe, den efter
sin Benyttelse trænger til, og under Hensyn til, at Dybden paa Graadybs
Barre muligvis kan tiltage yderligere, at forskaffe den en 6 Fod større
Dybde i Flodbassinet og paa Slusetærskelen.
Opgaven er at udarbejde Projekt med Beskrivelse og Bekostnings-
overslag til det paatænkte Slusearbejde.
Til Brug ved Udarbejdelsen følger hermed et Kort over Esbjerg Havn
i dens nuværende Skikkelse i 1I5000 sand Størrelse, samt meddeles følgende:
Slusegabet maa forblive, hvor det er, men det kan forlænges indad i Havnen,
om dette maatte findes tilraadeligt. Grunden kan antages dér at være af
samme Beskaffenhed som under den gamle Sluse, der har holdt sig godt.
Den nuværende Slusevidde af 50 Fod kan bibeholdes, ligeledes den nuvæ-
rende Porthøjde af 5 Fod over dagligt Højvande. Men Murhøjden derover
kan etter de nu indvundne Erfaringer uden Skade forringes fra 14 til 10
Fod. Den nye Sluse maa selvfølgelig forsynes med helt nye Porte.
Besvarelsen deler sig i en foreløbig og en endelig.
Den foreløbige Besvarelse skal angive, hvor og hvorledes den nye
Sluse formenes bedst at kunne bygges, samt hvorledes der skal forholdes
med den gamle Sluse. Den skal tillige angive, hvilken Form og Konstruk-
tion der antages bedst at kunne bringes i Anvendelse ved de nye Porte,
og hvorledes det formenes, man rettest maa gaa frem ved det hele Sluse-
arbejdes Udførelse. Den skal ledsages af det medfølgende Kort, paa hvilket
den nye Sluse skal være afsat med rød Farve.
Den endelige Besvarelse skal give Detailkonstruktionen og Beregning
af de i den foreløbige Besvarelse angivne Porte. Den skal ledsages af en
Tegning af disse Porte, samt af et Overslag over samtlige Udgifter ved det
hele Slusearbejde, Overslaget til Portene skal være detailleret, men iøvrigt
kan Overslaget være affattet kalkulatorisk.
Den foreløbige Besvarelse gjøres færdig den første Dag. Til den
endelige Besvarelse kunne de øvrige Dage benyttes.
110*
908	Den polytekniske Læreanstalt 1894—1895.
Ved den partielle Examen.
Mathematik: I. 1. At integrere Differentialligningen
3___,	f 1__x \ dy__
]/x2+y2 i"a + ly * yj/x^ipy2/ dx~"
2. At integrere Differentialligningen
3x(s) ~6y 3i +x + 2y-y-
II. Fra de retvinklede Koordinaters Begyndelsespunkt fældes Vinkel-
rette paa alle Tangentplanerne til Fladen xyz = a3.....(1). Find det
geometriske Sted for de Vinkelrettes Skæringspunkter med Tangentplanerne.
Vis, at det søgte geometriske Sted berører Fladen (1) i de reelle
Kuglepunkter paa (1). III. J. Et tungt Punkt udkastes med given
Hastiglied v0 og under en given Vinkel « med Horisonten i et homogent
Medium, hvis Modstand er proportional med Hastigheden. Bestem den Tid,
som Punktet behøver for at naa den største Højde. 2. Hvor stort Arbejde
kræves udført for at meddele en homogen Kugle med Massen M og Radius
a en Vinkelhastighed w om en Diameter?
Kemi: En sammenlignende Fremstilling af Halogenbrinternes Egen-
skaber og Dannelsesmaade.
Fysik I.: Sammenhængen mellem Luftarters Rumfang, Tryk og Tem-
peratur.
Fysik II.: Den elektriske Glødelampe.
IV. Læreanstaltens Benyttelse til Afgivelse af Betænkninger.
Som omtalt i Univ. Aarb. f. 1893—94 S. 614, overgik Behandlingen
af Ansøgninger om Eneret fra Midten af Juni 1894 til en Patentkommission.
Af de indtil dette Tidspunkt fra Indenrigsministeriet modtagne Enerets-
ansøgninger afgaves der i 1894 Betænkning over 450 foruden over 126,
som vare indkomne til fornyet Erklæring.
Af andre Betænkningssager indkom 4 i 1894.