Afholdte Examina.
511
confecit exercitum, qiiem furori M. Antonii opponeret, quam quisquam hoc
eum cogitare suspicaretur? Magni honores liabiti sunt Cn. Pompejo, quum
esset adulescens, et quidem jure ; subvenit enim rei publicæ; sed et ipse
ætate multo rubustior, et militum ducem quærentium studium paratius, et
ipsum belli genus aliud erat. Non enim omnibus Sallæ causa grata erat:
declarat multitudo proscriptorum, tot municipiorum maximæ calamitates.
Cæsar autem multis annis minor veteranos, cupientes jam requiescere, armavit;
eam complexus est causam, quæ esset senatui, quæ populo, quæ cunctæ Italiæ,
quæ dis hominibusque gratissima. Et Pompejus ad Sullæ maximum imperium
victoremque exercitum accessit; Cæsar se ad neminem adjunxit, ipse princeps
excercitus faciendi et præsidii comparandi fuit. Pompejus adversariorum parti-
bus agrumPicenum2) liabuit inimicum; Cæsar ex Antonii amicis, sed amicioribus
libertatis, contra Antonium confecit exercitum. Pompeji opibus Sulla regnavit;
Cæsaris præsidio Antonii dominatus oppressus est. Demus igitur imperium
Cæsari, sine quo res militaris administrari, teneri exercitus, bellum geri non
potest; sit pro prætore: qui honos quamquam est magnus illa ætate, tamen
ad necessitatem rerum gerendarum, non solum ad dignitatem valet«.
x) exitum non håbet: fører ikke til noget Maal. 2) I ager Picenus
havde Pompejus store Godser og ypperlige Forbindelser, saa at det faldt
ham let dér at faa den Hær samlet, som han tilførte Sulla. Cæsar fik
nogle af Antonius's Legioner til at svigte ham og træde i Tjeneste hos sig.
i. Tillægsexamen i Følge Bekj. 22. Maj 1874.
Ingen indstillede sig til denne Examen i Aaret 1893—94.
V. Prisopgaver.
Til Besvarelse af de for Aaret 1892—93 af Universitetet udsatte
13 Prisopgaver*) indkom i Aaret 1893—94 otte Afhandlinger, nemlig 1 læge-
videnskabelig, 3 filosofiske, 1 historisk, 1 østerlandsk-filologisk, 1 mathematisk
og 1 fysisk, hvorhos der i dette Aar indkom 1 Afhandling som Besvarelse
af den i Aaret 1891 udsatte naturhistoriske Prisopgave**). Af disse Af-
handlinger fandtes den lægevidenskabelige, den ene af de filosofiske, den
historiske, den mathematiske, den fysiske og den naturhistoriske værdige til
Prisen. Den østerlandsk-lilologiske Afhandling tilkjendtes der Accessit.
Forfatterne fandtes at være:
Af de prisbelønnede Afhandlinger:
Assistent ved Universitetets fysiologiske Laboratorium, Cand. polyt. A. Jacob-
sen, af den lægevidenskabelige,
Stud. mag. C. William Thalbitzer, af den filosofiske,
Stud. mag. C C. Clausen, af den historiske,
Cand. mag. A. S. Bang, af den mathematiske,
Docent ved den farmaceutiske Læreanstalt, Cand. pharm. & polyt. V. Chr.
Neuhaus, af den fysiske,
Stud. mag. August Mentz, af den naturhistoriske.
Af den Accessit tilkjendte Afhandling:
Stud. mag. J. S. Crone Jensen.
*) Univ. Aarb. f. 1892—93 S. 181.
**) Univ. Aarb. f. 1891-92 S. 1083.
Universitetets Aaibog.	cu
512
Universitetet 1893—1894.
Vedkommende Censorers Bedømmelser af de indleverede Afhandlinger
lyde saaledes:
I.	Den lægevidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af den læge-
videnskabelige Prisopgave for 1892—93: »Der ønskes en Undersøgelse af
de i Blodet indeholdte reducerende Substantsers Natur og Mængdeforhold«
er indkommet en Afhandling med Motto: »La nutrition des étres vivants
est si complexe et encore si peu connue, qu'il n'est pas étonnant qu'au-
tour de ces phénoménes se soient accumulées des notions fausses, des
experiences imparfaites ou incomplets avec des apparences contradictoires,
qui jettent dans le plus grand embarras ceux qui veulent en tirer une
conclusion précise (Bernard).
Forfatteren har væsentlig concentreret sine Undersøgelser om et enkelt
Punkt af særlig Vigtighed, nemlig om Beskaffenheden og Mængden af de
Substantser i Blodet, som uden at være Druesukker virker reducerende.
Han paaviser, at disse Substantser lindes i meget vexlende Mængde og
undertiden udgjøre en saa betydelig Del af de samlede reducerende Stoffer,
at det ved Bestemmelsen af Blodets Sukkerindhold er absolut nødvendig
at skænke dem en særlig Opmærksomhed, hvad der saa godt som gjennem-
gaaende ikke er sket ved tidligere Undersøgelser. Den væsentligste af de
nævnte Substantser stemmer i sine Reaktioner overens med det allerede
tidligere af Baldi i Blodet paaviste Jecorin; Forfatteren giver vigtige Bi-
drag til Oplysning om dette Stofs Egenskaber, idet han i Særdeleshed
behandler Betingelserne for dets Gjæring og dets Forhold overfor de for-
skjellige Reagenser, der i Regelen benyttes til Albuminstoffernes Udfæld-
ning af Blodet, førend Sukkerbestemmelsen foretages. Disse Undersøgelser
ere saa meget mere af Interesse, som det herigjennem lykkes Forfatteren
at paavise Grunden til flere af de Uoverensstemmelser, der findes i tidligere
Angivelser om Blodets Sukker.
Afhandlingen indledes af en grundig historisk Oversigt; Forfatteren
behandler her med Rette særlig de Omstændigheder, der have ført til, at
der i de fleste tidligere Arbejder ikke er taget tilstrækkeligt Hensyn til de
fra Druesukkeret forskjellige reducerende Substantser i Blodet; det fore-
kommer os dog, at dette Afsnit mangler en Indledning, hvori Læseren
kunde blive oplyst om de Synspunkter, som have været ledende for den
historiske Behandling af Spørgsmaalet, og som man nu først bliver bekjendt
med gjénnem Afhandlingens sidste Afsnit, der omhandler Forfatterens egne
Undersøgelser; ogsaa paa andre Punkter kunde Fremstillingen ønskes mere
gjennemarbejdet. Imidlertid ere de Bidrag, Forfatteren giver til Læren om
Blodets reducerende Substantser, saa væsentlige, og Afhandlingen vidner i
det hele om saa megen videnskabelig Evne, at vi linde den fuldt værdig
til at belønnes med Guldmedaillen.
Kjøbenhavn, i Marts 1894.
Christian Bohr.	Chr. Gram.
II.	De filosofiske Afhandlinger. Som Besvarelser af den filosofiske
Prisopgave for 1892— 93: »Autoritetsforholdets Væsen og ethiske Betydning«
er der indkommet tre Afhandlinger.
Den af disse Afhandlinger, som har til Motto: »Mester, hvad skal jeg
gjøre ?« og som paa Grund af Forfatterens Sygdom ikke er bleven helt
færdig, vidner om en stærk personlig Betagethed af det Problem, der er
stillet, hvorimod den filosofiske Gjennemarbejdelse af det er meget mangel-
fuld. Arbejdet er mere en Række af ofte smukt formede og af varm
Stemning baarne Aforismer end en sammenhængende Undersøgelse. Do
historiske Karakteristiker, Forfatteren giver, ere kun skizzerede og ere i
Regelen ikke byggede paa Kildestudium. Skjønt Afhandlingen interesserer
ved den Personlighed, der føles gjennem den, se vi os derfor ikke i Stand
til at tildele den nogen Pris.
Heller ikke den Afhandling, der har til Motto: Kai %u&cog SyiXeie
i'vu noiwotv v/niv oi uvd~Q(anoi etc., kunne vi tilkjende nogen Belønning.
Afholdte Exaraina
513
Den indeholder adskillige gode og forstandige Bemærkninger, især hvad
Autoritetsforholdet i dets simpleste Former angaar. Derimod savnes en
indgaaende psykologisk Analyse af Autoritetsforholdets højere Former, lige-
som ogsaa Forfatterens historiske Grundlag her er højst mangelfuldt. I
sine afsluttende Betragtninger viser Forfatteren en paaskjønnelsesværdig
Selvstændighed, en Stræben efter at gaa sin egen Vej. Men det er ikke
lykkedes ham at naa til Klarhed og Konsekvens. Naar han delvis optræder
som Apologet for den paa det absolute Autoritetsprincip grundede Ethik,
bliver dette ham kun muligt ved en Omfortolkning af denne Ethik, saaledes
at han kommer til at forsvare noget andet end det, der egentlig er Gjen-
stand for Debat.
Den tredie Afhandling, hvis Motto er: »Errare hmnanum est«, ud-
mærker sig ved en gjennemført psykologisk Analyse af Autoritetsforholdet
og af de Følelser, det i sine forskjellige Former dels fremkalder, dels
støtter sig til Skjønt Forfatteren af og til henfalder til en vis Skematiseren,
røbe hans Udviklinger dog virkelig Indtrængen i Problemet og klar Op-
fattelse af dettes forskjellige Sider. Han fremhæver med Tydelighed og
Styrke baade de Betingelser, paa hvilke Autoritetsforholdets Bestaaen og
Yærdi bero, og den baade faktiske og ethiske Begrænsning, dets Betydning-
er underlagt. Særligt vellykket er hans Undersøgelse af Autoritetsprincipets
Forhold til de personlige Forskjelligheder og til den stadigt fremskridende
Udvikling. Skjønt der ved Siden heraf lindes mindre vellykkede Partier i
Afhandlingen (som f. Ex. Afsnittet om Autoritetsforholdets historiske Ud-
vikling), mene vi dog, at Afhandlingen som Helhed fortjener at belønnes
med Medaillen.
Kjøbenhavn, den 3die Marts 1894.
H. Høffding.	K. Kroman.
III. Den historiske Afhandling. Som Besvarelse af Universitetets
Prisspørgsmaal i Historie for 1892—93: »en Karakteristik af Edmund Burke
som Statsmand og Taler« er der indkommet en Afhandling med Motto: »La
vraie science et la vraie étude de l'homme c'est Tliomme« (Charron). Denne
Afhandling er skreven med stort Liv; der er Flugt, paa sine Steder endog
ligefrem Veltalenhed i Fremstillingen, og den Varme, hvormed Forfatteren
omfatter Burkes Personlighed uden dog at være blind for hans Ensidighed,
gjør et tiltalende Indtryk. Arbejdet vidner desuden om et godt og fyldigt
Kjendskab ikke blot til Burkes Skrifter, men ogsaa til Datidens Forhold og
Udvikling baade i England og i Frankrig. Det maa endvidere anses for
heldigt, at Forfatteren, efter at have ført Skildringen af Burkes Liv frem
indtil hans begyndende Statsmandsvirksomhed, derpaa tager som Grundlag
for den senere Fremstilling en Skildring af Burkes Personlighed og hans
Principer, af det dobbelte i hans Natur, det irske og det engelske Element,
paa den ene Side hans strængt ethiske Synsmaade, hans Lidenskabelighed
og stærke Fantasi, paa den anden Side det konservative hos ham, hans
Uvillie imod absolute Retsstandpunkter og Forkjærlighed for at gaa ud fra
det positivt historisk givne.
Selv om Opfattelsen af Burke som Statsmand og Taler egentlig ikke
frembyder noget nyt, maa det erkjendes, at Forfatteren har behandlet sit
Æmne paa en tilfredsstillende Maade, og at Planen for lians Arbejde ikke
opfordrer til større Udsættelser. Derimod er Fremstillingen altfor bred og
fuld af unyttige Gjentagelser, og Forfatteren har paa flere Steder f. Ex. ved
Skildringen af den engelske Veltalenhed før Burke, ligesom ogsaa. af Eng-
lands indre Udvikling i det 18de Aarlmndrede og fremfor alt i Fremstil-
lingen af Frankrig, som det var før Revolutionen, meddelt en Mængde ganske
overflødig Detail, der tilmed er velkjendt fra nyere let tilgængelige Skrifter.
Sproget er ofte skjødesløst, og Forfatteren har en vel stor Tilbøjelighed til
Fraser. Disse Mangler kunne imidlertid ikke overskygge det meget gode,
63*
514
Universitetet 1893—1894.
der lindes i Afhandlingen, hvorfor vi ikke nære Tvivl om, at den fortjener
at belønnes med Guldmedaillen.
Kjøbenhavn, i Marts 1894.
E. Holm.	Johannes Steenstrup.	Ivr. Erslev.
IV.	Den østerlandsk-filologiske Afhandling. Som Besvarelse af Pris-
opgaven i semitisk-østerlandsk Filologi for 1892—93 er indsendt en paa
Latin skreven Afhandling under Titel: »de propositionibus relativis linguarum
Hebraicæ et Arabicæ«. Forfatteren udviser i dette Spørgsmaals Behandling
Selvstændighed i Benyttelsen af sin vigtigste Kilde H. Ewald's Grammatik
der liebr. Sprache, — hvis 8de Udgave af 1870 burde have været benyttet
i Stedet for den 7de fra 1863, — og en ret god Oversigt over de semitiske
Sprogs indbyrdes Forhold og Udvikling. I)a imidlertid den hele Fremstilling
er meget kortfattet og abstrakt, idet den mere indeholder en almindelig Be-
skrivelse af den semitiske Sætnings-Dannelse, end en Behandling af det helt
udviklede Sprogs, navnlig det arabiskes, forskjellige Maader at udtrykke
denne Art Sætninger, desuden ikke er fri for enkelte væsentlige Fejltagelser,
kunne vi ikke tildele Forfatteren Prisniedaillen, men undlade ikke at op-
muntre ham til Fortsættelse af disse Studier, hvortil han synes oplagt, ved
at tijkjende ham Accessit.
Kjøbenhavn, den 27de Februar 1894.
A. F. Mehren.	Vilh. Thomsen.
V.	Den matliematishe Afhandling. Af den af Universitetet for 1892
—93 udsatte Prisopgave i Mathematik: Taltheoriens Udvikling i den første
Halvdel af det nittende A århundrede, er der indkommet en Besvarelse med
Motto: Das Studium der herrlichen Geisteserzeugnisse unseres unsterblichen
Gauss o. s. v.
Besvarelsen viser, at Forfatteren er fuldstændig Herre over sit Stof,
og at han har et grundigt Kjendskab til den taltheoretiske Litteratur i det
behandlede Tidsrum, saa at der næppe er noget Arbejde af Betydning, der
er undgaaet hans Opmærksomhed. Det fremgaar ogsaa af den hele Be-
handling, at Kjendskabet hertil er vundet ved direkte og indgaaende Stu-
dium af de store Forfatteres originale Afhandlinger.
Nægtes kan det dog ikke, at der savnes adskilligt i Retning af Be-
arbejdelse af det vundne Stof, end sige Henførelse til omfattende Synspunkter,
og at Fremstillingen er tør og ensformig, saa Hovedpunkterne ikke altid
hæve sig tilstrækkeligt op over det mindre væsentlige.
Paa Grund af Gjengivelsens Fuldstændighed og Paalidelighed anse vi
dog det indkomne Arbejde for en saadan Besvarelse af den stillede Opgave,
som fortjener den udsatte Pris.
Kjøbenhavn, den 5te Februar 1894.
Julius Petersen.	Thiele.	H. G. Zeuthen.
VI.	Den fysiske Afhandling. Som Besvarelse af Universitetets Pris-
spørgsmaal for 1892—93 i Fysik og Kemi: »At undersøge de fysiske For-
hold ved Frysning af Blandinger af Glycerin og Vand« er der indleveret en
Afhandling med Motto: »Mange Bække smaa gjør en stor Aa«. Forfatteren
har, næst efter at have givet en Oversigt over ældre Arbejder, væsentligt
indskrænket sig til at undersøge Frysepunktfænomenet for Glycerinopløs-
ninger. Denne experimentelle Undersøgelse er imidlertid ført i betydelig
Udstrækning og maa, paa Grund af dens vanskelige Natur, have fordret
megen Tid. Det er derfor ikke saa forunderligt, at Forfatteren ikke har
inddraget andre fysiske Forhold i Undersøgelsen, thi ogsaa Vægtfyldebesteni-
melser vilde have krævet en forholdsmæssig lang Tid paa Grund af Opløs-
ningernes store Seighed og ringe Varmeledningsevne. Man kunde have
onsket, at Forfatteren havde sammenstillet .Resultaterne af de experimentale
Undersøgelser i en mere udførlig Form og derved gjort dem lettere over-
skuelige, men det er aabenbart, at det har skortet ham paa Tid; muligvis
har Opgaven været for omfangsrig.
Prisopgaver.	515
Det forekommer os saaledes at være uimodsigeligt, at Forfatteren for-
tjoner Anerkjendelse for det Resultat, han har opnaaet, og vi ere enige om,
at der, uanset det ufuldstændige i Besvarelsen, er god Grund til at indstille,
at Afhandlingen belønnes med Guldmedaillen.
Kjøbenhavn, den 2den Marts 1894.
Julius Thomsen. S. M. Jørgensen. C. Christiansen.
VIL Ven naturhistoriske Afhandling. Som Besvarelse af den i Aaret
1891 udsatte naturhistoriske Prisopgave: »Giv en Skildring af \ egetationen
paa de med Lyng og lvnglignende Planter (Calluna, Erica, Empetrum) be-
voxede Steder i Danmark; søg endvidere at paavise, hvad der betinger
denne Vegetations Forskjelligheder paa de forskjellige Lokaliteter, og hvor
vidt de fremherskende eller karakteristiske Arter i morfologisk, anatomisk
eller rent biologisk Henseende ere tilpassede til Naturforholdene« er der
indkommet en Afhandling. Den er 290 Sider 4t0 og ledsages af 22 Tavler
med mest anatomiske Figurer, et Herbarium og 6 Mapper med omtrent
120 anatomiske Præparater samt et Kort; dens Motto er: »Irrthum verlåsst
uus nie; doch ziehet ein hoher Bedtirfniss — Immer den strebenden Geist
leise zur Wahrheit hinan«.
Forfatteren har med stor Flid dels gjort floristiske Studier i de for-
skjelligste Dele af Landet, dels foretaget en Mængde morfologiske, anato-
miske og biologiske Undersøgelser. Hans Præparater og Tegninger ere
smukt udførte, rigtigt forstaaede samt i det hele korrekte. Af den store
og meget spredte Litteratur har han i alt Fald faaet clet vigtigste samlet.
A i se ikke rettere, end at ved en anden Ordning af Stoffet vilde Afhand-
lingen have vundet i Korthed, Klarhed og Interesse. At Forfatteren skulde
have magtet at besvare flere særdeles vanskelige Spørgsmaal, som syssel-
sætte Forskningen, kunde ikke ventes; de kunne næppe endnu løses, men
kun belyses, og hertil har han leveret værdifulde Bidrag. Han har et aabent
Øje for disse Spørgsmaal og deres Vanskelighed og er naaet saa langt, som
man med Billighed kan forlange. Afhandlingens svageste Side er Spørgs-
maalet om Forskellighederne i de Naturforhold, under hvilke Lyngvegeta-
tionen kommer til Udvikling og faar forskjelligt Præg. Han ser vel, f. Ex.,
hvilken eminent Bolle Vandet spiller, men han vover sig ikke i Kast med
selvstændige Undersøgelser paa dette Omraade, skjønt det vistnok ikke havde
været uoverkommeligt at belyse Forholdene ved Maalinger af Luftens Mæt-
ningsdeficit og især af Grundvandets Stand; nu maa han bygge paa det
Indtryk, som et almindeligt, tænksomt Skjøn giver, foruden den sparsomme
Litteratur.
Tiltrods for disse Mangler nære vi ikke Tvivl om, at Afhandlingen,
der er skreven i et let og klart Sprog, og som har krævet betydeligt Ar-
bejde og mange Udgifter bl. a. til Rejser, paa Grund af sin Rigdom paa
selvstændige Iagttagelser og sin hele sunde og forstandige Behandling af
Spørgsmaalene er fuldt værdig til at belønnes med Guldmedaillen.
Kjøbenhavn, i Marts 1894.
Eug. Warming.	Chr. Liitken.
De for Aaret 1893—94 udsatte Prisopgaver vare:
1. Theologi. At undersøge Krønnikebøgernes Værdi som Kilde til
Israels Historie i Kongetiden. 2. Lovkyndighed. Der ønskes en Fremstil-
ling efter dansk Ret af Begrebet personlig Myndighed i dets Udvikling fra
og med Chr. V'tes Lov. 3. Statsvidenskab. En Fremstilling og Vurdering-
al den i de senere Aar rundt om i Europa fremkomne Tilbøjelighed til en
mere udstrakt Anvendelse af Stats- og Kommunemonopoler i fiskalt Øjemed.
4. Lægevidenskab. Der ønskes en Fremstilling af Hjertets Perkussionsfor-
hold for sunde og syge, med en speciel, paa egne Undersøgelser støttet
Redegjørelso for den saakaldte »afdæmpede Perkussion« og dennes Betyd-
ning. 5. Filosofi. Der ønskes en Undersøgelse af de æsthetiske Følelsers
516
Universitetet 1893—1894.
Natur og en Bestemmelse af deres Omraade. 6. Æsthetik. Hvilken Be-
rettigelse tilkommer der den symbolske Fremstilling i Digtekunsten, og
hvilke ere dens Grænser? 7. Historie. En Fremstilling af Stænderfor-
samlingernes Historie i Danmark indtil 1660 og en Paavisning af deres
Betydning. 8. Klassisk Filologi. Exponatur de discriptionibus populi
Attici adhibitis præcipue inscriptionum testimoniis. Der ønskes en Frem-
stilling af det attiske Folks forskjellige Inddelinger, saaledes at der tages
særligt Hensyn til de Oplysninger, der ere fremkomne i Indskrifterne,
i). Østerlandsk Filologi. At give en Karakteristik af den i det indiske Drama
forekommende Figur Vidushaka, sammenholdt med tilsvarende Figurer i andre
Litteraturer. 10. Nordisk Filologi. Ordforraadet i Holbergs danske Skrifter
sammenlignet med det nu brugelige. 11 Engelsk Filologi. Hvilke Bidrag
kunne levende engelske Almuesmaal give til Besvarelsen af Spørgsmaalet
om det engelske RigsmSals Oprindelse og Hjemstavn? 12. Mathematik og
Astronomi. Der ønskes saavel en antalgeometrisk som en analytisk geo-
metrisk Undersøgelse af de geometriske Steder for Skæringspunkterne mel-
lem, og af Indhyllingskurverne for Fællestangenterne til saadanne firdobbelt
rørende Keglesnit til en Kurve af fjerde Orden, som i samme eller forskjel-
lige Systemer svare entydig til hinanden. Resultaterne anvendes særlig,
dels paa bicirkulære Kurver af fjerde Orden, dels paa Kurver sammensatte
af to Keglesnit. 13. Kemi og Fgsik. Der ønskes en paa Forsøg støttet
kritisk Undersøgelse af de foreslaaede Methoder til Adskillelse af Strontian
og Kalk i vexlende Forhold og en paa denne Undersøgelse bygget, i Labo-
ratoriet praktisk anvendelig Fremgangsmaadé til Fremstilling af rene og
særlig calciumsfrie Strontiumforbindelser. 14. Naturhistorie. Af den danske
Ferskvandsfauna er der endnu adskillige Afsnit, som ikke ere tilstrækkelig
oplyste. Dette gjælder saaledes om det ferske Vands Mideformer, Kope-
poder og Ostrakoder, om dets Bryozoer, Hjuldyr og Spongazoer. Der ønskes
derfor en paa selvstændige Indsamlinger og Studier grundet tidssvarende
Redegjørelse saavel i faunistisk som i biologisk Henseende for en Del af
det danske Ferskvands Dyreliv, omfattende efter eget Valg enten de 3 første
eller de 3 sidste af de nævnte Dyregrupper. Med Besvarelsen maa følge
de til Dokumentationen nødvendige Præparater og Tegninger.
VI. Akademiske Promotioner.
I Aaret 1893—94 have otte Videnskabsmænd erhvervet Doktorgraden,
nemlig en den juridiske, fire den medicinske og tre den filosofiske Doktorgrad.
I Anledning af Drs. kongelige Højheder Kronprins Christian Frederik
Vilhelm Carls og Kronprinsesse Louise Josephine Eugenies Sølvbryllup den
28de Juli 1894 proklameredes derhos tredive Videnskabsmænd som Æres-
doktorer ved Kjøbenhavns Universitet, nemlig fire som Doctores theologiæ,
sex som Doctores juris, syv som Doctores medicinæ og tretten som Doctores
phillsophiæ.
Cand. med. & chir. Holger Rasmus Hansen Jacobæus (Lægeexamen i
Januar 1890) forsvarede den 23de September 1893 sin for den medicinske
Doktorgrad skrevne Afhandling: »Om perifere Ne utrit er ved kronisk Alko-
holisme. En klinisk Studie«, Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne,
Dr. C. M. Reisz og Dr. C. G. Lange, af Tilhørerne Reservelæge ved Skt.
Johannes Stiftelsen, Dr. P. J. Chr. Dethlefsen. Professor, Dr. A. Stadfeldt
styrede Handlingen i Decani, Professor, Dr. C. Gr. Langes Sted. Graden
meddelt den 3die Oktober 1893.