Universitetets Forhold ud ad til.
413
5. Det statistiske Laboratorium.
Til 2den Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1894—95
blev der af Kirke-og Undervisningsministeriet stillet Forslag om Optagelsen
af et extraordinært Beløb af 500 Ivr. paa Universitetets Udgiftspost 3. m.,
det statistiske Laboratorium, for at Laboratoriet i Henhold til et indkommet
Andragende fra de statsvidenskabelige Professorer kunde blive sat i Stand
til ved Undersøgelse af et stort Antal Husholdningsregnskaber fra Land og
By at belyse Spørgsmaalet om Toldens Fordeling paa de forskjellige Sam-
fundsklasser. Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg og ved-
taget af Rigsdagen; jfr. Bigsdagstidende 1893—94 Tillæg B. Sp. 283—84,
445—46 og Folketingstidende s. A. Sp. 2405 og 2501—2.
VIII. Universitetets Forhold ud ad til.
1. Repræsentation ved Halle Universitetets 200 Aars Jubelfest.
Med Kirke- og Undervisningsministeriets Samtykke modtog Konsi-
storium den Kjøbenhavns Universitet tilstillede Indbydelse til ved Dele-
gerede at lade sig repræsentere ved Halle Universitetets 200 Aars Jubelfest,
der fejredes i Dagene fra den 1ste til den 3die August 1894. Professor,
Dr. theol. H. Scliarling valgtes til som Universitetets Delegerede at repræ-
sentere dette ved Festen og overbringe følgende Hilsen:
Senatus Academiæ Hauniensis
Curatoribus Senatui Professoribusque
Academiæ Halensis
S. P. D.
Quum ad sæculares Academiæ vestræ ferias celebrandas his diebus
tam multi conveniant socii et amici, nobis quoque liceat salutando testifi-
cari, nos lætari vobiscum animoque peractæ ætatis memoriam recolentes
gloriam rite partam vobis gratulari. Nam ab initio statim ad nova pulpita
ingenti confluente turba, in eaque etiam nostratium non nullis, maxime
theologiæ doctores iurisque periti veritatis lucem late fundebant. Et quum
superiorum ea fere præcipua cura fuisset, ut scientia ipsa errore omni
remoto clara appareret et ante omnia pura theologiæ doctrina exponeretur,
novæ Academiæ Halensi proprium fuit, ut årtis subtilitatem cum vitæ vigore
coniungeret; id enim maxime agebat, ut doctrinæ veritas fructibus eius
probaretur. lta cum scientia Christiana coniunctus fraternus amor hospitia
sua erigebat et refugia illa orborum et miserorum, quorum gloria usque ad
hodiernum diem permansit.
Post ducentos annos Universitas Halensis cum Vitebergensi consociata
etiam nunc viget et floret, seriesque clarorum in omnibus artibus nominum
usque ad nostrum tempus continuata est. Quæ utinam per sæcula propa-
getur, ut etiam posteræ gentes Halas Saxonum ut in arcem veritatis et
thesaurum scientiæ se conferent.
Dabamus Hauniæ d. XXVII Junii a. MDCCCXCIV.
414
Universitetet 1893—1894.
Til Bestridelse af Udgifterne ved den Delegeredes Rejse blev der ud-
betalt et Beløb paa 400 Kr. af Universitetets extraordinære Udgifters Konto
for Finansaaret 1894—95.
2. Indbydelse til Kongresser i Udlandet m. v.
Under 22de Januar 1894 tilstillede Ministeriet Konsistorium en Skri-
velse, hvori den lier akkrediterede kgl. belgiske Gesandt havde meddelt
Udenrigsministeriet, at der i Løbet af August Maaned s. A. agtedes afholdt
en international Kongres for Kemi i Brussel, ved hvilken Kongres Ge-
sandten paa sin Regjerings Befaling indbød den danske Regjering til offi-
cielt at lade sig repræsentere. Konsistorium indsendte under 9de Februar
s. A. en Erklæring fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, hvori
dette udtalte, at da den tekniske Kemi ikke var repræsenteret ved Uni-
versitetet, syntes der ikke fra dets Side at være nogen Anledning til at
lade sig repræsentere. Derimod mente Fakultetet, at der kunde være
Grund til, at den polytekniske Læreanstalt afsendte sin Repræsentant for
dette Fag, Docent August Thomsen, saafremt han maatte være villig til
at overtage et saadant Hverv.
—	I Anledning af en Konsistorium fra Kirke- og Undervisningsmini-
steriet under 8de Marts 1894 tilsendt Skrivelse, hvori Komiteen for den
10de internationale Orientalistkongres, der afholdtes i September s. A. i
Genf, indbød den danske Regjering til officielt at lade sig repræsentere
ved Kongressen, indsendte Konsistorium under 12te Marts s. A. en Erklæ-
ring fra det filosofiske Fakultet, hvori dette udtalte, at det, saa længe
Striden mellem de 2de rivaliserende Orientalistkongresser varede, ikke fandt
det rigtigt, at Universitetet blev repræsenteret paa nogen af dem. Konsi-
storium sluttede sig til Fakultetets Udtalelse.
—	I Skrivelse af Ilte Juni 1894 udbad Ministeriet sig Konsistoriums
Erklæring om, hvor vidt der maatte findes Anledning for Danmark til at
sende nogen Repræsentant til en af „London socieiy for the extension of
University teaching" paatænkt Kongres, der agtedes afholdt i London den
22de og 23de s. M. Konsistorium udtalte i Skrivelse af 14de s. M., at det
maatte anse det for nødvendigt eller dog meget hensigtsmæssigt, at denne
Sag blev forelagt for det akademiske Lærermøde; men at dette paa Grund
af Tidens Knaphed ikke vilde være muligt, og at Konsistorium derfor, naar
Svar skulde afgives inden bemeldte Kongres' Afholdelse, ikke saa sig i
Stand til nærmere at udtale sig.
—	Under 16de September 1892 modtog Konsistorium fra Kirke- og
Undervisningsministeriet en Skrivelse, hvori den sveitsiske Regjering, i
Henhold til et paa den 5te internationale geografiske Kongres i Bern den
14de August 1891 fremsat Ønske paa Foranledning af Selskabet »Biblio-
grapliie geographique Suisse« havde udtalt Ønskeligheden af, at her værende
geografiske Selskaber maatte blive opfordrede til at udgive et systematisk
geografisk Repertorium for Danmarks Vedkommende.
Konsistorium indsendte under 14de November s. A. en Erklæring fra
det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, hvori dette udtalte, at det
Universitetets Forhold ud ad til.
skulde indskrænke sig til at erklære, at det var villigt til at tage Sagen
under fornyet Overvejelse, naar der forelaa synlige Beviser paa, hvorledes
man andet Steds havde realiseret den af Berner-Kongressen antydede Plan,
saa meget mere som det ikke var ganske klart, hvor meget der skulde
medtages, om kun strængt geografiske Skrifter eller tillige Publikationer i
de geografiske Bifag og da i hvilket Omfang, og saa meget mere som der
til Iværksættelsen af den antydede Plan næppe behøvedes et saa stort
Apparat som det foreslaaede.
Efter at Ministeriet derpaa under 29de December 1893 havde tilstillet
Konsistorium forskjellige gjennem Udenrigsministeriet fra det her værende
sveitsiske Konsulat modtagne Tryksager, indsendte Konsistorium under
15de Februar 1894 en Skrivelse fra det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet, hvori dette bemærkede, at Nytten af et Repertorium som det
ovenfor nævnte næppe var saa stor, som man tænkte sig, og at den nyere
Litteratur sammenstilledes godt i flere, let tilgængelige geografiske Tids-
skrifter. Fakultetet mente derhos, at der var saa meget mindre Grund for
det til at virke for denne Sag, som det kgl. danske geografiske Selskab,
efter hvad der fremgik af den indsendte »Rapport«, syntes at ville overtage
dette Hverv, ligesom det ogsaa i andre Lande fortrinsvis var de geografiske
Selskaber, og ikke Universiteterne, der paatoge sig denne Opgave.
I Anledning af en Konsistorium under 16de August 1893 fra Mini-
steriet tilsendt Skrivelse angaaende Danmarks Deltagelse i den Kommission,
der vilde have at afgjøre forskjellige Spørgsmaal med Hensyn til Udarbej-
delsen af det Kort over Jorden, som den 5te internationale Kongres i Bern
i 1891 havde vedtaget at foranledige udgivet i Maalestok 1 : 1000000, ind-
sendte Konsistorium under 9de Oktober 1893 en Erklæring fra det mathe-
matisk-naturvidenskabelige Fakultet. Fakultetet udtalte, at det ikke fandt,
at Foretagendet fortjente Tilslutning, fordi det, paa Grund af sin Størrelse,
880 Plader, maatte blive i Atlasform, fordi den tekniske Behandling af
Terrænforholdene af Hensyn til Udgiften vistnok vilde blive mindre tilfreds-
stillende ;w fordi det kun drejede sig om et topografisk Kort, der af Natur-
forholdene kun tog Hensyn til Kystformer, Terrændannelser, Floder, Søer,
og endelig fordi Nytten af dette store Foretagende syntes tvivlsom, i
Betragtning af de mange forskjellige Oversigts- og Specialkort, der alle-
rede existerede, især naar hensaas til den enorme Udgift ved det. For-
øvrigt mente Fakultetet, at Spørgsmaalet om et saadant geografisk Korts
Betimelighed nærmest maatte henhøre under Generalstabens topografiske
Afdeling, der i Tilfælde af Tilslutning fra dansk Side maatte overtage Bear-
bejdelsen af Danmark.
3. Stipendium for danske Studerende ved franske Universiteter.
Fra Comité de patronage des étudiants étrangers i Paris modtog Kon-
sistorium under 20de December 1893 Meddelelse om, at der fra Oktober 1894
var blevet oprettet et Stipendium, der vilde kunne nydes af en Studerende
Ira Kjøbenhavns Universitet ved et af Universiteterne i Nancy, Lyon, Bor-
Universitetets Aarbog.	r i
4 Hi
Universitetet 1893 —1894.
deaux, Toulouse eller Paris, og som svarede til de Universitetsafgifter, der
erlægges i et Universitetsaar.
IX. Det akademiske Legat- os; Stipeiulievæsen.
1. Tilkomne Legater ved Universitetet.
a. Det Finneske Legat.
Efter at extraordinær Assessor i Højesteret, Dr. juris & pliil. A. F.
Krieger den 27de September 1893 var afgaaet ved Døden, modtog Konsi-
storium under Ilte Oktober s. A. en Meddelelse fra Executores testamenti
i den Afdødes Bo om, at denne i et den 4de Marts s. A. oprettet Testa-
mente havde indsat Kjøbenhavns Universitet til Arving af den Formue, han
maatte efterlade sig, efter at forskjellige Legater vare udredede af Boet,
paa Betingelse af, at Universitetet anvendte Arven til Oprettelse af et Legat,
der til Minde om hans afdøde Moder skulde bære Navnet „Det Finneske
Legat", og hvis Formaal skulde være at fremme Studiet af og Kjendskab
til nordisk Ret, særlig dansk, norsk og svensk Ret i deres systematiske og
historiske Udvikling og indbyrdes Sammenhæng. I Testamentet anmodedes
derhos Exekutorerne om med en eller flere af det juridiske Fakultets Med-
lemmer at udarbejde og drage Omsorg for Stadfæstelsen af en Fundats,
hvori nærmere Regler fastsattes for Legatets Virksomhed til Realisation af
det nævnte Formaal, idet der som Midler, der i saa Henseende syntes Testa-
tor hensigtsmæssige, exempelvis nævnedes: Stipendier til yngre eller ældre
Videnskabsmænd, der arbejde i den angivne Retning, Understøttelse af her
henhørende litterære Arbejder, særlig saadanne, som ere affattede paa
Dansk, Norsk eller Svensk, Fremkaldelse af Forelæsninger over herhen
hørende Æmner og deslige. Det var derhos Testators Ønske, at der blev
givet de enkelte Legatydelser en passende, ikke for ringe Størrelse, saaledes
at de ved dem tilsigtede Øjemed virkelig kunde ventes opnaaede; han lagde
derfor særligt Vægt naa, at Legatet først traadte i Kraft, naar det havde
naaet en passende Størrelse, f. Ex. 60000 Kr., og at den Legatrente, som
der fra Tid til anden ikke maatte lindes en til Legatets Formaal svarende
Anvendelse for, blev henlagt til Kapitalen, ligesom ogsaa derpaa, at, efter
at Legatet var traadt i Virksomhed, en Trediedel af Legatets aarlige Rente
— eller hvert tredie Aars hele Rente — blev henlagt til Kapitalen, dog
at sidst nævnte Renteopsparing, naar Kapitalen havde naaet 100000 Kr.,
indskrænkedes til en Fjerdedel af Renten og helt ophørte, naar Kapitalen
var voxet til 150000 Kr.; men dog saaledes, at hvis senere nogen Del
af Legatkapitalen skulde gaa tabt, Opsparingsreglerne atter traadte i Kraft,
indtil Tabet var indvundet.
Konsistorium bemyndigede Referendarius consistorii, Professor, Dr. juris
Deuntzer til paa Universitetets Vegne at møde i Boet og varetage dets
Interesser.
Ved Boets Opgjørelse er der blevet afgivet en 1ste Prioritetsobligation
paa 28000 Kr. og i Februar 1895 indbetalt i Universitetskvæsturen et kon-