388
Universitetet 1893 — 1894.
i Mineralogi ved Universitetet i Christiania Brøgger med Forespørgsel, om
han var villig til at optræde som Opponent, og modtaget Meddelelse om, at
lian var villig til at opponere i Begyndelsen af December Maaned s. A.
Efter Fakultetets og Konsistoriums Indstillinger bifaldt Ministeriet, at
Professor Brøgger optraadte som Opponent ved Forsvaret af fornævnte Dis-
putats, samt at der stilledes et Beløb af 300 Kr. til Raadighed til Rejse-
udgifter for ham, at afholde af Universitetets extraordinære Udgifters Konto
for Finansaaret 1893—94.
VI. Akademiske Højtideliglieder.
Reformationsfesten højtideligholdtes Tirsdagen den 14de November 1893.
Talen*) holdtes af Professor, Dr. T. N. Thiele. Indbydelsesskriftet indeholdt
en Afhandling af Samme: »Om Nutidens Reform af den iagttagende Astro-
nomi«. 68 S. 4to.
Festen i Anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag fejredes
Onsdagen den Ilte April 1894. Universitetets Rektor, Professor Dr. med.
C. M. Reisz holdt Talen**). Indbydelsesskriftet indeholdt en Afhandling af
Samme: »Tuberkulosens Udbredelse og dens Helbredelighed«. 78 S. 4to.
I Anledning af Deres Kongelige Højheder Kronprinsens og Kronprin-
sessens Sølvbryllup den 28de Juli 1894 holdt Universitetet ikke Fest, da
denne Højtidelighed faldt midt i Universitetsferien, men udgav i Anledning
af Dagen et Festskrift, der indeholdt en Afhandling af Professor i klassisk
Filologi og Archæologi, Dr. J. L. Ussing: »Den græske Søjlebygnings Ud-
vikling, en æsthetisk, archæologisk Afhandling«. Med en Fortale af Uni-
versitetets Rektor, Professor, Dr. C. M. Reisz og, foruden Titelbilledet, 54
Afbildninger i Texten. 82 S. Stort 4to.
VII. Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Universitetsbibliotheket.
Paa Forslaget til Lov om Tillægsbevilling for 1893—94 blev der af
Kirke- og Undervisningsministeriet stillet Forslag om, at de for Universitets-
bibliotheket fastsatte Lønninger og Medhjælpssummen for April 1893 maatte
udbetales med de i Lov af 14de April 1893 hjemlede Beløb. Ministeriet
bemærkede i denne Anledning, at i Modsætning til, hvad der havde været
Tilfældet med de øvrige i den sidste Tid gjennem Kirke- og Undervisnings-
ministeriet emanerede Lønningslove, kom den af Rigsdagen den 1ste April
1893 endelig vedtagne og under 14de s. M. stadfæstede Lov om Lønninger for de
ved det store kgl. Bibliothek og ved Universitetsbibliotheket ansatte Embeds-
og Bestillingsmænd ikke til at indeholde den Bestemmelse, at Loven skulde
*) Trykt i Maanedsskriftet „Tilskueren", November-December Heftet 1893.
**) Ledsaget af en vejledende Tegning: „Blødersygdommens Arvelighed".
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
389
træde i Kraft med det nye Finansaars Begyndelse, og den ved Loven
hjemlede Lønningsforhøjelse for Bibliothekernes Embeds- og Bestillings-
mænd havde derfor først kunnet komme dem tilgode fra 1ste Maj 1893
at regne Da det i og for sig maatte anses for det naturligste, at en Løn-
ningslov, naar det efter Tidspunktet for dens Vedtagelse var muligt, traadte
i Kraft med det nye Finansaars Begyndelse, og der hos de vedkommende
Embeds- og Bestillingsmænd havde været en Forventning om, at dette vilde
ske i det foreliggende Tilfælde, samt da det beroede paa en ren Tilfældighed,
at Forslaget til Loven ikke ligesom de andre Lønningsiovforslag fra bemeldte
Ministerium kom til at indeholde den paagjældende Bestemmelse, foreslog
Ministeriet givet fornøden Hjemmel til, at de af Loven følgende Lønnings-
forhøjelser kunde komme de Vedkommende tilgode fra Finansaarets Begyn-
delse at regne, jfr. Rigsdagstidende 1893—94 Tillæg A. Sp. 2991—92,
3061—62 og 3067—70. Forslaget blev forkastet ved 2den Behandling i
Folkethinget, jfr. Folkethingsthidende s. A. Sp. 5124, 5129—30, 5140—41
og 5167 samt Rigsdagstidende s. A. Tillæg B. Sp. 1949—50 og 2017—18.
2. Den botaniske Have.
a. Fornyet extraordinær Bevilling til Ordning af Havens Ih rh arie-
samlinger samt Forslag til Forøgelse af den ordinære Arbejdskraft i
Havens Museum m. ni.
Ared Behandlingen af Finanslovforslaget for Finansaaret 1889 — 90 blev
der bevilget et extraordinært Beløb af 6000 Kr., fordelte paa 4 Aar, til
Ordningen af den botaniske Haves Herbariesamlinger, jfr. Univ. Aarb. for
1887-88 S. 318-33.
Efter at denne Bevilling var udløben med Finansaaret 1892—93, mod-
tog Konsistorium under 14de Juni 1893 en Skrivelse fra Direktøren for
botanisk Have, hvori gaves en Oversigt over: I. Hvad der var blevet ud-
rettet for det fornævnte Beløb; II. Hvad der stod tilbage at udføre; III.
Hvilken Arbejdskraft der for Tiden fandtes ved Museet og IV. Forslag til
dens Forøgelse.
I. Hvad der var blevet udrettet.
Med Hensyn hertil bemærkede Direktøren, at Beløbet var anvendt
omtrent saaledes: a. til det egentlige Ordningsarbejde ved Cand. mag.
Raunkiær 3600 Kr. og ved Cand. mag. J. Lange 80 Ivr., b. til Opsætning
paa Papir af Planterne ved 2 Damer 739 Kr., c. til Papir, Pap m. m.
1308 Kr. og d. til Trykning af Etiketter, Gummi, Papirkapsler m. m.
273 Kr., i alt 6000 Kr.
De udførte Arbejder vare:
A. Konservator-Arbejder.
A ed Arbejdets Begyndelse henlaa en Mængde Planter i Pakker, færdige
til at sættes op paa Papir (Halvark), og i Løbet af de 4 Aar var en anden
stor Mængde tilkommen. To Damer havde i de 4 Aar opsat ialt c. 27,000
Fremplarer (Halvark). Tallet kunde ikke opgives nøje, fordi Optegnelserne
o\er det udførte Arbejde i Begyndelsen bleve gjorte efter et andet Princip
390
Universitetet 1893—1894.
end senere. Hertil var medgaaet det meste af de ovenstaaende under b.,
c. og d. opførte Summer.
B. Egentlige Ordningsarbejder.
Herbariet bestod af følgende 3 Dele: 1. det danske Herbarium; 2. det
arktiske; en naturlig Følge af, at vi liavde saa store nordiske Højlande og
Kolonier, og 3. Generalherbariet; omfattende hele den øvrige Del af Verden.
Indenfor hver enkelt af disse Afdelinger kunde der igjen skjelnes mellem 1.
Blomsterplanterne og 2. Lønboplanterne; Kryptogamerne. Endvidere kunde
bemærkes, at Maalet var at have Herbariet saaledes ordnet, at man med
stor Lethed kunde finde de Planter, som man af en eller anden Grund havde
Brug for; at Exemplarerne fastsattes paa Halvark; i stort Folium; at de
til samme Art hørende Exemplarer lagdes i ét Omslag eller i fiere, hvis der
var mange, paa hvis nedre Hjørne til venstre en Etikette angav Artens
Navn; at Arten lagdes alfabetisk indenfor hver Slægt; at Slægterne vare
ordnede alfabetisk eller efter en Monografi indenfor hver Familie, og
Familierne efter et naturligt System med delvis Benyttelse af Alfabetet.
Følgende Ordningsarbejder vare udførte:
1.	Galathea-Samlingen. De fra Korvetten Gaiatheas Jordomsejling i
1845—47 hjembragte Samlinger lienlaa endnu i 1888 i samme raa Tilstand
som 40 Aar tidligere i Pakker paa Loftet. Den hele Samling var gjennem-
gaaet, Planterne vare alle fremlagte til Opsætning paa Papir med nye
Etiketter m. m. Doubletter vare udtagne, og af de paa Papir opsatte
Planter var en stor Del allerede indordnet i Herbariet. Resten vilde kunne
følge om ikke lang Tid. Tilbage var en Del Pakker, som Haven havde faaet
for nogle Aar siden fra Kiel, til hvis Universitet Dele af Galathea-Sam-
lingerne efter Hjemkomsten bleve overgivne, og nogle Pakker, som Haven
havde faaet efter Professor Didrichsens Død, og som denne, der var Expe-
ditionens ene Botaniker, maatte have faaet til Ejendom. Alle disse Planter
vare formodentlig Doubletter; de maatte henligge indtil videre.
2.	Dansk Herbarium. Blomsterplanterne vare allerede tidligere vel
ordnede efter Endlichers System; men da dette var forældet og lidet kjendt
i Detail af de yngre Botanikere, vare de blevne omordnede alfabetisk indenfor
de forskjellige store naturlige Grupper. Hver Art kunde nu med Lethed
findes. Dernæst var alt paa Loftet henliggende Materiale, ialt 73 Pakker,
gjennemgaaet, Doubletterne vare blevne udskilte og Resten indlemmet i
Herbariet. Dette var ikke desto mindre et meget fattigt Herbarium; det
stammede for allerstørste Delen fra Tiden før 1850, og var desværre ingen-
lunde i den Stand, som det sømmede sig for Landets officielle danske Her-
barium. De danske Kryptogamsamlinger henlaa som i 1888.
3.	En Mængde ved Arbejdets Begyndelse henliggende allerede paa
Papir opsatte Planter vare indordnede slægts- eller dog familievis i General-
herbariet, og det samme var Tilfældet med de i de første 3 Aar paa Papir
opsatte Planter. Endvidere var en hel Del gjort i Stand til Opsætning
paa Papir.
4.	Generalherbariet. Dette, der for Blomsterplanternes Vedkommende
var ordnet efter det forældede Endlicherske System, var blevet omordnet
efter et nyere System for de store Afdelingers Vedkommende, dels efter
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.	391
ft
Alfabetet. Dog maatte bemærkes, at det kun var sket for Karkryptogamernes,
de Nøgenfrøedes, de Enkimebladedes og de Frikronebladedes Vedkommende;
de Helkronede, der vare en meget talrig Afdeling, liavde ikke kunnet ordnes
af Mangel paa Skabe. Ved de paa Finansloven for 1893—94 bevilgede
1450 Kr. vilde denne Mangel forhaabentlig kunne afhjælpes. Blomsterplan-
terne i dette Herbarium vare nu for saa vidt ordnede, at hver Familie og
hver Slægt med Lethed kunde findes undtagen de Helkronede, og fra ældre
Tid vare en Del Familiers og Slægters Arter ogsaa ordnede, men ikke
alfabetisk. En Del større Slægter i spredte Familier vare blevne omordnede
artsvis, men ikke definitivt færdige, ikke lagte i Artsomslag og naturligvis
heller ikke videnskabelig reviderede. Bregnerne vare delvis ordnede og Myrta-
ceernes Familie helt ordnet efter den nye Ordning, dog ved Museumsinspek-
tøren, og saaledes ikke for den extraordinære Bevilling. Af Generalherbariets
Kryptogamer havde man kun kunnet tage fat paa Mosserne, af hvilke Cand.
mag. Lange havde ordnet en Del; men af Mangel paa Midler var Ar-
bejdet opsat.
5. Af det i Magasin paa Loftet henliggende aldeles uordnede og ikke
paa Papir opsatte Materiale vare ikke mindre end c. 400 Pakker blevne
gjennemgaaede foruden de under 2 anførte danske Planter og Algerne;
Mængder af ødelagte eller af andre Grunde værdiløse Planter vare bort-
kastede, og Resten var bleven fordelt familievis i Pakker, der vilde blive
ordnede alfabetisk i Skabene paa Loftet og saaledes være tilgængelige, hvad
Øjeblik det skulde være, for en yderligere Bearbejdelse: Sammenligning
med Herbariets opstillede Dele, Udtagelse af Doubletter m. m. Tilbage var
endnu kun c. 200 Pakker af almindelige Herbarier, foruden de Liebmannske
og Ørstedske Samlinger.
I denne Sammenhæng kunde nævnes følgende Arbejder, der ikke vare
blevne udførte extraordinært: 1. Dr. Rosenvinges Bearbejdelse og Ordning
af Algeherbarierne var skreden et godt Stykke fremad; 2. Professor War-
mings brasilianske Herbarium, der overgik til Staten 1888, jfr. Univ. Aarb.
f. 1887—88 S. 333, havde han efter den Forpligtelse, han paatog sig, ordnet,
for saa vidt alle hans egne og Lunds og en Del af de Glaziouske Sam-
linger angik, og alt dette var blevet indordnet i Herbariet, for saa vidt som
Mangel paa Skabe ikke gjorde det umuligt. Tilbage stod en stor Del af
de Glaziouske Samlinger, der imidlertid aarlig bleve forøgede ved Gaver fra
Dr. Glaziou i Rio Janeiro. Dog vilde det være let at faa de fleste af disse
Planter benævnede, da de vare videnskabeligt bearbejdede i Berlin; der
manglede Arbejdskraft til at bringe dem i fuldstændig Orden.
11. Hvad der stod tilbage at gjøre.
I det Foregaaende havde der kun været Tale om Herbarierne, for hvis
Skyld de 6000 Kr. extraordinært bleve bevilgede. Det vilde dog her være
rigtigst for Oversigtens Skyld at kaste et Blik paa hele Museet. Dets Sam-
linger vare følgende:
A.	Spiritussamlingen o: de i Spiritus i Glas opbevarede Præparater.
Den var i saa god Orden, at man let kunde finde, hvad man søgte.
B.	Tørsamlingen ø: Samlingen af Frugter, Frø og lignende, der ikke
Universitetets Aarbog.
Universitetet 1893 —1894.
kunde finde Plads i Herbariet. Den var tildels ordnet saaledes, at Gjen-
standene lmnde findes; men her henlaa dog en Del Materiale paa Loftet,
og i selve Samlingen var meget uensartet og uheldigt opstillet og meget
at ordne.
Om begge disse Samlinger A. og B. gjaldt der saaledes følgende:
Der var i dem, især i B., en betydelig Mængde Stof, der ikke var ordentlig
opstillet, og meget Arbejde var tilbage at udfore, før dette skete. Men i
Forhold til den ringe Plads, som liavdes til Raadighed, vare de langt bedre
i Orden og tilgængelige end Herbarierne. Desuden vare Fordringerne til
Benyttelsen af dem ikke nær saa store som til Benyttelse af Herbarierne, da
intet eller næsten slet intet forlangtes udlaant, og det væsentlig kun var til
Forelæsningerne og til videnskabeligt Studium, at de bleve benyttede, og
desuden voxede de heller ikke slet saa stærkt som Herbarierne. Af disse
Grunde ansaa Direktøren det forsvarligt at standse Opstillingsarbejderne i
disse Afdelinger fra 1ste April 1893 indtil videre og lade dem henstaa, som
de nu vare, blot sørgende for deres Konservering, og han havde erholdt Til-
ladelse til at anvende de 400 Kr., med hvilke Kandidat Riitzou var blevet
lønnet for Arbejde i disse Samlinger indtil videre til Herbarierne. Men det
maatte bemærkes: 1. at ogsaa disse Samlinger jævnt bleve forøgede, om end
ikke saa stærkt som Herbarierne; 2. at de vilde have særlig Interesse for det
besøgende Publikum, hvorfor det maatte være Havens Opgave at udstille dem
saaledes, at dette kunde vinde Belæring af dem, hvilket dog først ret vilde
kunne ske, naar der ved Nybygning var tilvejebragt den nødvendige Plads.
De 400 Kr. vilde da næppe være tilstrækkelige til disse Samlingers Krav.
C.	Samlingen af Vedprøver kunde næppe siges at existere, fordi de
Gienstande, der havdes, og som tildels for mange Aar siden vare tildannede
i passende Form af Hr. Kiærskou og vare ret talrige, laa spredte i for-
skjellige Rum og aldeles uden Orden. Paa Loftet henlaa Mængder af Ved-
stykker fra den gamle botaniske Haves Rydning, af hvilke der med Tiden
skulde gjøres Snit til Opstilling. Denne Samling havde imidlertid ikke nogen
særdeles stor videnskabelig Betydning, saa at den meget godt kunde vente
til en belejlig Tid i Fremtiden.
D.	Den palæontologiske Samling vilde efter Aftale med Professor John-
strup blive indlemmet i det mineralogiske Museum paa saadanne Stykker
nær, der havde særlig botanisk-systematisk Interesse.
E.	Tilbage stod Herbarierne. For at faa et godt Overblik over, hvad
her endnu var at gjøre, skulde først omtales Konservator- og derpaa Ord-
nings- og Bestemmelsesarbejder.
1. Konservatorarbejder.
1. Som det fremgik af den historiske Oversigt i Univ. Aarb. f. 1887— 88
S. 322 ff. var det hele Herbarium blevet til ved en sukcessiv Erhvervelse
og Sammensmeltning af de ældre danske Botanikeres Herbarier: Yahls,
Schumachers, Rottbølls, Hornemanns, Liebmanns almindelige Herbarium,
dertil^ Liebmanns mexikanske, Ørsteds centralamerikanske Samlinger og i
nyere Tid Warmings brasilianske foruden en Mængde mindre, ved Gave,
Kjøb eller Bytning erhvervede Samlinger. I ældre Tid bleve Planterne fast-
heftede paa Halvark af meget lille Format og tildels limede fast til disse;
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
393
i nyere Tider vare alle Herbarier i Udlandet gaaede over til større Format,
og for over 30 Aar siden indførtes et bestemt stort Folioformat i vort. I)e i
Løbet af over 100 Aar erhvervede Samlinger saa naturligvis højst forskjellige
ud i Henseende til Papirets Format, Farve og Kvalitet, Opsætning og
Etikettering; men alle disse forskjellige Herbarier vare blevne sammenordnede
i det store uden Hensyn hertil. Museet arbejdede nu stadigt paa at over-
føre Planterne fra lille Format til det valgte store, og det ikke blot af
Skjønhedshensyn — alle udenlandske Herbarier, som Direktøren havde set, vare
ensartede, hvert for sig —, men ogsaa og især, fordi Planterne lide ved at være
paa forskjelligt Format; Arkene forskyde sig, komme ind under Planterne
paa andre Ark, der brækkes itu og rives løs. Ogsaa Arbejdet med Planterne
lettes ved, at Formatet er ens. Her var altsaa et langvarigt, betydeligt
Konservator arbejde, der hørte til de extraordinære, fra Fortiden overleverede
Arbejder.
2. Dernæst niaatte erindres, at den Slags Konservatorarbejde, Opsætning
paa Papir m. m., stadig strømmede til, efterhaanden som Ordningen fort-
sattes og nye Samlinger indgik.
2. Ordningsarbejder.
1.	Bet arktiske Herbarium var for Blomsterplanternes Vedkommende
væsentlig i Orden; de nyere Samlinger fra Grønland vare dog ikke fuldt
bearbejdede, endsige indordnede. Kryptogamherbarierne vare meget længere
tilbage.
2.	Det danske Herbarium var omtalt foran S. 390. For Kryptogam-
samlingernes Vedkommende var et meget stort Arbejde at gjøre, førend de
henliggende Samlinger bleve tilgængelige.
3.	Generalherbariet. Her forestod:
a.	Den foran S. 391 omtalte Ordning af de Helkronede slægts- og fa-
milievis, saa snart de nye Skabe kunde tages i Brug. Dette Arbejde vilde
tage omtrent et Aar med 4 Timer ugentlig.
b.	Den foran S. 391 omtalte Ordning af 200 magasinerede Pakker
vilde kræve c. 10 Maaneder med 4 ugentlige Timers Arbejde.
c.	Liebmanns og Ørsteds Herbarier lienlaa omtrent som i 1888. Nogle
Pakker havde kunnet bearbejdes og indordnes; men c. 300 resterede. Disse
maatte gjennemgaas og ordnes omhyggeligere end nu, og det Hele ordnes,
saa at Pakkerne lettere kunde lindes. Forøvrigt maatte de sukcessivt, naar
Lejlighed til videnskabelig Bearbejdelse tilbød sig, fremtages, bearbejdes,
indordnes m. m.
d.	De nyere brasilianske (Glaziouske) Samlinger maatte opsættes og
indordnes, for saa vidt de vare bestemte.
e.	Arterne i alle Generalherbariets Slægter af Blomsterplanter maatte
ordnes alfabetisk. Dette var et meget vigtigt Arbejde, som desværre ikke
havde kunnet fremmes saa meget som ønskeligt; se foran S. 391. Forholdet
var dette, at i tidligere Tid de Herbarier, der bleve indlemmede i Museet,
paa Grund af Mangel paa Arbejdskraft ikke bleve saa omhyggeligt indordnede
som ønskeligt eller nødvendigt, og navnlig bleve Exemplarerne af samme Art
ikke altid lagte sammen. Senere havde Professor Lange, Samsøe Lund og
Andre ordnet enkelte Familier; men i Aarenes Løb var meget nyt Materiale
48*
394
Universitetet 1893 — 1894.
tilkommet, som der ikke havde været Tid til at indordne, og den foretagne
Ordning maatte i alt Fald ændres til alfabetisk for let at kunne benytte
Herbariet ved Plantebestemmelser og andre videnskabelige Arbejder. Den
Ordning, der nu burde foretages, bestod altsaa i en Ordning af det forelig-
gende Materiale efter de Bestemmelser, Planterne ligge under; men dette
kunde kun en Botaniker gjøre, da samme Art f. Ex. kunde være opført under
synonyme Navne eller henført til forskjellige Slægter. Disse Arbejder maatte
efter Sagens Natur høre til de extraordinære. Senere maatte en grundigere
og videnskabelig Revision paafølge, der nødvendigvis maatte foregaa meget
langsomt, og som især vilde være Museumsinspektørens Arbejde; jfr. hans
Instrux; Univ. Aarb. 1885—86 S. 61. Det var om dette Arbejde., at Pro-
fessor Lange i 1854 udtalte: »Den endelige Revision og Ordning af General-
herbariet er et saa stort Arbejde, at det er umuligt at angive blot nogen-
lunde tilnærmelsesvis, naar dette vil være fuldført.«
f.	Først naar denne i e. omtalte Ordning var gjennemført, vilde der
kunde tages fat paa de foran Side 391 omtalte 600 Pakker, fordi disses
Indhold maatte sammemlignes med det opstillede Herbarium, hvorefter det,
der da viste sig uden Betydning for Museet, kunde udskydes som Doubletter.
medens det øvrige blev indlemmet. Det var et meget langvarigt Arbejde,
der vilde tage megen Tid.
g.	Doubletsamlingerne. De Herbarier, der viste sig eller vidstes at
være Doubletter, maatte snarest muligt ud af Museet og anvendes til Gaver
eller til Bytning med andre Museer eller Privatpersoner, for hvilke de kunde
være til Nytte. Det var desværre Tilfældet, at vort Museum stod i Gjæld
til fiere fre?nmede Museer, der fra Tid til anden havde sendt os Samlinger,
og det skulde blot anføres, at der i Januar 1893 var modtaget en Skrivelse
fra Herbariet i St. Petersborg, hvori mindedes om, at vor Have fra 1885—92
havde modtaget 2462 Arter fra, men kun afgivet 498 Arter til dette Herbarium,
hvilket man fandt lovlig lidt. At ordne og afsende Doubletsamlinger var
imidlertid et betydeligt Arbejde, — der skulde skrives Etiketter og føres
Bog over, hvad hvert Museum lik m. m. — Atter et betydeligt, for en meget
stor Del fra Fortiden stammende Arbejde!
h.	Algesamlingen. Tilstanden, der var omtalt i Univ. Aarb. f.
1887—88 S. 320, var betydelig forbedret. Den ordinære Assistent, Dr. phil.
Rosenvinge havde gjennemført Ordningen af omtrent x/4 af det almindelige
Algeherbarium. En Del af det magasinerede var endnu ikke gjennemgaaet.
De arktiske Alger vare ordnede efter Arter, men ikke endelig opstillede.
De danske, der ved Dr. Rosenvinges af Staten understøttede aarlige Under-
søgelser af danske Farvande uafbrudt bleve forøgede, vare foreløbigt ord-
nede slægts- og artsvis, men naturligvis langtfra definitivt opstillede m. m.
Ogsaa i Algeherbarierne var et betydeligt fra Fortiden stammende Ordnings-
Arbejde, foruden videnskabeligt, at gjøre.
i.	Mosherbarierne. Den i Univ. Aarb. f. 1887—88 S. 319—20 omtalte
Tilstand var som anført extraordinært bleven noget forbedret, ved Hjælp af
Kandidat J. Lange, der navnlig havde været sysselsat med at udskille det
danske Materiale og i det Hele ordne Samlingerne. Der henlaa endnu 103
Pakker i Magasin, og der var efter 1888 tilkommet en Mængde nyt Ma-
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
395

teriale fra Grønland, som efter den endnu ikke fuldendte videnskabelige
Bearbejdelse fordrede det sædvanlige, betydelige Arbejde med Doubletters
Udtagelse, Fordeling, Opsætning og Indordning af Resten. Det arktiske
Mosherbarium fra før 1888 var dog ordnet.
k. Svampeherbarierne henlaa som i 1888. Et stort Materiale fra
Grønland var tilkommet og var under videnskabelig Bearbejdelse.
1. Lichenerne. Tilstanden var uforandret som i 1888. Der var
Mængder af Pakker paa Loftet at gjennemgaa og delvis at indordne i de
ældre, forøvrigt ikke daarlige Samlinger. Meget nyt Materiale fra Grønland
var tilkommet, som maatte ligge uopstillet lien indtil videre; men var eller
blev videnskabelig bearbejdet.
Det fulgte af sig selv, at ogsaa Doubletterne af Kryptogamerne maatte
distribueres til andre Museer.
3. Bestemmelsesarbejder.
Den videnskabelige Eevision af Herbarierne blev navnlig Museums-
inspektørens Opgave. Dernæst sørgedes der for, at de Familier eller
Slægter, der vidstes at blive videnskabeligt bearbejdede af Specialister
liele Yerden over, bleve overgivne til disses Bestemmelse og Revision.
Der var jo store Mængder af ubestemte Planter, f. Ex. i Galatheasamlingen,
Ørsteds og Liebmanns Samlinger, der dels vare foreløbig indordnede, dels
henlaa eller skulde henlægges familievis i Pakker paa Loftet, og som natur-
ligvis burde bearbejdes videnskabeligt snarest muligt. Til dette Arbejde
ansaa Direktøren det dog for urigtigt at forlange extraordinær eller mere
ordinær Arbejdskraft. Det var et Arbejde, som der altid vilde være nok af,
selv naar det extraordinære Materiale en Gang vilde være bearbejdet og
vel bestemt.
III. Den for Tiden værende Arbejdskraft.
Der fandtes for Tiden følgende ordinære Arbejdskraft ved Museet, bort-
set selvfølgelig fra den levende Del af Havens Samlinger.
1. Museumsinspektøren. Denne Plads blev oprettet i 1883 med en
Løn af 3000 Kr., efter at være foreslaaet af Direktøren, Didrichsen, til-
traadt af Fakultetet, Konsistorium og Ministeriet og vedtaget af Rigsdagen,
jfr. Univ. Aarb. f. 1882—83 S. 96—97. Under 27de April 1883 ansatte
Konsistorium Cand. mag. Hj. Kiærskou som Inspektør. Hans Instrux blev
formuleret i 1886 af den nuværende Direktør paa Grundlag af de ham fra
først af paalagte Forpligtelser; jfr. Univ. Aarb. f. 1885—86 S. 61; og blev
approberet af Konsistorium. Direktøren maatte i høj Grad beklage, at denne
Stilling i den nye Lønningslov var bleven forringet, idet Lønnen var bleven
nedsat til 2400 Kr., inaaske fordi man mente, at den botaniske Museums-
inspektør burde stilles lige med den zoologiske Viceinspektør, hvis Løn lige-
ledes var sat til 2400 Kr., skjønt denne ganske sikkert 1. hverken havde
et saa stort Personale at tilse, eller 2. saa stort et Ansvar eller 3. skulde
præstere saa meget Arbejde. Den botaniske Inspektør skulde nemlig efter
sin Instrux arbejde fra Kl. 9—3, altsaa 6 Timer daglig, den zoologiske
Viceinspektør, efter Meddelelse af Professor Liitken, kun 4 Timer daglig.
Hvis man satte 1 Time ugentlig = 100 Kr. aarlig, blev den zoologiske
396
Universitetet 1893 —1894.
Viceinspektør altsaa lønnet for 24 ugentlige Timer efter denne Tarif; men
den botaniske Inspektør burde ifølge samme Tarif have for 6 X 6 = 36
Timer 3600 Kr. Det maatte sikkert være en Fejltagelse, at man havde
sat Lønnen ned fra 3000 til 2400 Kr. Inspektørens Gjerning saas af hans
Instrux.
2. En „Bibliothekar og Assistent". Ansættelsen af en saadan gik
langt tilbage til Begyndelsen af Fyrretyverne. Yed Begyndelsen af
1886 havde han 2000 Kr. i Løn; jfr. Univ. Aarb. 1882—83 S. 98. Ved de
Omordninger, der fandt Sted efter Samsøe Lunds Død i 1886, deltes Plad-
sen efter Lønnens forskjellige Postering i Kvæsturens Bogholderi efter
Konto 1. c. og Konto 3. b., og Dr. Kolderup Rosenvinge blev ansat paa
Konto 1. c. med 1272 Kr. som „Bibliothekar og Assistentmedens de
resterende 728 Kr. anvendtes dels til Lønning af en Assistent ved Spiritus-
og Tørsamlingen, Cand. pharm. Riitzou, med 400 Kr.; jfr. Univ. Aarb.
1885—86 S. 27—31; dels maatte Resten formodentlig være gaaet ind i den
»til Disposition« for Direktøren stillede Sum 600 Kr. Lønnen for »en Biblio-
thekar og Assistent« var herefter 1272 Kr. med 5x4 Timers Arbejdstid
ugentlig og blev forhøjet paa den nye Lønningslov til 1500 Kr.
Her maatte bemærkes, at det Arbejde, der blev udført for Museet, i
Virkeligheden blev yderst ubetydeligt, fordi den meste Tid maatte gaa med
til Bibliothekets Tjeneste. Fra gammel Tid af var Bibliotheket aabent for
Udlaan 3 Gange ugentlig Kl. 12—3; men Bibliotliekaren maatte desuden
arbejde ikke blot til Kl. 4, men ofte endog betydeligt ud over denne Tid.
Hvor betydeligt Bibliotheket blev benyttet, vilde kunne ses af Aarbogen,
og Benyttelsen var stigende. Naar man dernæst saa hen til, at Bibliotekaren
maatte være en videnskabelig dannet Botaniker, vel bekjendt med Littera-
turen, til hvem der blev rettet mange Spørgsmaal og gjort Fordringer af
det besøgende Publikum, at han ofte maatte træffe Bestemmelser om An-
skaffelse af Bøger paa egen Haand, at han havde et Regnskab at føre og
aflægge for Bibliothekets Konto, 1500 Ivr., at han endvidere skulde bestyre
Havens Arkiv af Breve m. m., vilde det let ses, at denne Virksomhed ikke
kunde lønnes anstændigt med mindre end 1200 Ivr., knap beregnet efter 1
Time ugentlig = 100 Kr. aarlig, og snarere burde lønnes højere. Tilbage blev
der ikke fuldt 8 Timer ugentlig for Museet, hvilket var aldeles utilstrækkeligt
til at besørgede løbende Forretninger, hvad nu 7 Aars Erfaring havde
lært Direktøren, foruden at han havde Museumsinspektørens og Assistentens
egen Erfaring at holde sig til. Assistentens Arbejde bestod nemlig i at:
a. udtage og afsende de Planter, der ønskedes tillaans af Fremmede.
Museet fik jævnlig Anmodninger om saadanne Laan af fremmede Viden-
skabsmænd, havde f. Ex. i det forløbne Aar endog havt 2 Anmodninger fra
Nordamerika (Washington), foruden andre fra europæiske Lande. Aarbogen
viste, hvilke Udlaan der havde fundet Sted. Saa længe store Dele af Sam-
lingen vare mindre vel ordnede, vilde dette Arbejde ofte tage overordentlig
megen Tid for Assistenten; b. indordne det Tilbagesendte; c. udtage og der-
efter fordele Doubletter, efter at have skrevet Etiketter til dem og indført
dem i en Protokol. Dette Arbejde krævede megen Tid. Museet havde ikke
kunnet efterkomme de Krav, der stilledes til det, og var, som anført S. 394, i
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
Gjæld til flere Museer, der havde sendt værdifulde Samlinger; d. opstille
og indordne de mange Gaver, som i Aårets Løb indgik til Samlingernes for-
skjellige Afdelinger; se Beretningerne i Aarbogen; e. gjøre de Planter i
Stand med Etiketter m. m., der skulle opsættes paa Papir af Damerne;
f. indordne det Opklæbede og g. være de Forskjellige, som indlinde sig
paa Museet for at benytte Samlingerne, behjælpelig; udtage og atter indordne
det Benyttede. Assistenten burde derfor helst hver Dag være til Stede i Museet.
3.	Under Kontoen „til videnskabelig Assistance" fandtes dernæst paa
Finanslovforslaget for 1893—94; jfr. Rigsdagstidende 1892—93 Tillæg A.
S. 736, opført 1400 Kr. De 1000 Kr. heraf anvendtes til Bestemmelses-
arbejder af de levende Planter, vedkom altsaa ikke Museet. De resterende
400 Kr. vare de S. 396 omtalte, som indtil den 1ste April 1893 anvendtes
til Løn for en Assistent ved Spiritus- og Tørsamlingerne; Riitzou; men
som nu indtil videre bleve anvendte til Bedste for Herbarierne.
4.	Der var dernæst stillet 600 Kr. „til Disposition" for Direktøren
efter Indstilling til og Approbation af Ministeriet. Indtil videre anvendtes
400 Kr. med Ministeriets Tilladelse til at lønne Museumsinspektøren for
Extraarbejder, som han udførte udenfor sin sædvanlige Gjerning i Haven,
Bestemmelse af levende Planter, eller til Bibliotlieket, Katalog-Skrivning; de
resterende 200 Kr. brugtes til Arbejde i Museet. Disse 600 Kr. kom kun
i ringe Grad Museet tilgode og kunde ikke paaregnes at høre til dettes
An nua.
Af det Foregaaende saas det altsaa, at der af Arbejdskraft kun
fandtes ved Museet: 1. En Museumsinspektør; ugentlig Arbejde 36 Timer,
Løn 3000 Kr., ved den nye Lov nedsat til 2400 Kr.; 2. En Assistent, hvis
ugentlige Arbejdstid efter Fradrag af Bibliotekstjenesten i Museet knap var
8 Timer, og Lønnen kunde derfor kun sættes til 300 Kr.; 3. Til løsere
Assistance, for Tiden anvendt i Herbarierne, 400 Kr. Endvidere maatte
bemærkes, at Direktøren ogsaa selv gjorde noget Museumsarbejde for at
bøde noget paa den manglende Arbejdskraft; men da han som Professor i
Botanik og Direktør for Haven havde saa mange andre Forretninger at
udføre, kunde og burde Museumsarbejde ikke normalt paaregnes fra hans
Side. Den lønnede Arbejdskraft ved Museet var saaledes kun sikret
med 3100 Kr., hvilket var aldeles utilstrækkeligt, og f. Ex. i Sammen-
ligning med det zoologiske Museums, meget ringe.
IV. Forslag til Forøgelse af Arbejdskraften.
Da Direktøren i November 1886 fremkom med Bedegjørelse for Mu-
seets Tilstand, udbad lian sig extraordinært 4000 Kr., fordelte paa 2 Aar,
fordi han endnu ikke havde Erfaring nok til strax at fremsætte Forslag om
Størrelsen af den daglige Arbejdskrafts Forøgelse; jfr. Univ. Aarb. 1887—88
S. 322. Som den historiske Beretning 1. c. viste, blev der senere nedsat et
Udvalg til med ham at granske Tilstanden og fremsætte Forslag til dens
Afhjælpning. Idet L dvalget fremsatte Forslag, som senere vedtoges, om en
Bevilling paa 6000 Kr., fordelte paa 4 Aar, nærede det Haab om, at
Samlingerne derefter vilde kunde holdes å jour med Hensyn til Indordning
al Forøgelser o. s. v.; jfr. Univ. Aarb. 1887—88 S. 331. Dette var des-
398
Universitetet 1893—1894.
værre umuligt, og Direktøren kunde nu efter 7 Aars Forløb med Sikkerhed
sige, at den forhaanden værende Arbejdskraft var utilstrækkelig til det
daglige Arbejde, endsige til at rydde op i, livad Fortiden havde efterladt.
Direktøren fremsatte derfor følgende Andragende.
A.	Den ordinære Arbejdskraft.
1.	Lønnen for en „Assistent og Bibliothekar" forhøjes med 900 Kr.,
saa at den altsaa bliver 2400 Ivr., hvoraf de 1200 Ivr. betragtes som Løn for
Bibliotekstjenesten, de 1200 Ivr. som Løn for Assistance ved Museets Sam-
linger; Arbejdstiden efter Omstændighederne .12—20 Timer ugentlig. Direktøren
vilde gjerne have denne Adskillelse foreløbig formaliter fastslaaet, for at de to
Virksomheder i Fremtiden let maatte kunne skilles ad, naar en anden For-
deling af Pladserne i det Hele skulde gjøre det ønskeligt.
2.	Den ovennævnte til Assistance ved videnskabelige Arbejder be-
stemte Sam af 400 Kr., se foran S. 397, forhøjes til 1000 Kr.
3.	Der ansættes en Konservatrice ved Museet med Løn 400 Kr.
aarlig og 3—4 Timers dagligt Arbejde. Hendes Arbejde skal bestaa i: a.
Opsætning paa Papir af de Planter, der skulle indordnes i Herbarierne.
Dette Arbejde havde i de forløbne 4 Aar været besørget af 2 Damer, der
vare blevne lønnede af den extraordinære Sum; jfr. foran S. 389; tidligere
vare Pengene til dette Arbejde tagne af Museets Konto; men denne kunde
ikke undvære dem. b. Skrivning af Etiketter og andet lignende, c. Ord-
ning af Gjenstande, hvortil ingen videnskabelig botanisk Uddannelse kræves,
d. Assistance ved Præparation og Opstilling af Gjenstande, der høre til
Sprit- og Tørsamlingen.
Det var meget vanskeligt at bedømme, om denne Forøgelse af Arbejds-
kraften vilde være fuldt tilstrækkelig til at besørge det daglige Arbejde, men
Direktøren haabede det; den var i hvert Fald ingenlunde forstor. Sluttelig
vilde han erindre om, at naar i Fremtiden en ny Museumsinspektør blev at
ansætte, vilde det blive nødvendigt at reducere hans Arbejdstid i Lighed
med den zoologiske Viceinspektørs, saafremt han skulde gaa ned til de 2400
Kr., som den nye Lønningslov havde nedsat Lønnen til. Det vilde da blive
at overveje, hvorledes der skulde bødes paa derved foranledigede Tab.
B.	Det extraordinære Arbejde.
Som det fremgik af foranstaaende Afsnit II, var der endnu en ikke
ringe Del tilbage af det Arbejde, som Fortiden havde efterladt. Man maatte
nødvendigvis se at faa en Ende derpaa, selv om det gik langsomt fremad,
og Direktøren maatte derfor ansøge om en ny extraordinær Bevilling. Han
antog, at denne bedst kunde gives som en midlertidig Forøgelse af den
Konto, der betegnedes »til videnskabelige Arbejder i Museet«, en Forøgelse,
som lian vilde foreslaa sat til 600 Kr. aarlig i o Aar.
Udgifterne til Arbejde i Museet vilde derefter blive følgende:
1.	Museumsinspektørens Lønning, nedsat fra 3000 Kr. til..... 2400 Kr.
2.	Lønning til en fast Assistent, der for Tiden desuden var Bi-
bliothekar ,......................................... 1200 —
At overføre... 3600 Kr.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
399
Overført... 3600 Kr.
3.	Summen til videnskabelig Assistance i Museet, Haandhjælp og
lignende forhøjes fra 400 Kr. til......................... 1000 —
4.	Lønning til en Konservatrice............................ 400 —
ialt... 5000 Kr.
samt extraordinært i 5 Aar 600 Kr. aarlig.
Den foreslaaede Forhøjelse af den ordinære Arbejdskraft blev saaledes
1900 Kr. At denne Arbejdskraft ingenlunde var for høj, turde ogsaa frem-
gaa af en Sammenligning med det zoologiske Museum. Da det mineralogiske
var i en Overgangstilstand, kunde det ikke inddrages i Sammenligningen.
Af det liosføjede Bilag vilde ses, at zoologisk Museums 1ste Afdelings Budget
var 6500 Ivr., 2den Afdelings 4800 Kr., 3die Afdelings 6468 Kr., ialt 17768 Ivr.,
hvorhos det dog maatte erindres, at de to Inspectores havde en Forelæs-
ningspligt foruden deres Museumsarbejde. Selv om der til den for Museurns-
arbejdet foreslaaede Sum lagdes de 1000 Kr., der anvendtes til Bestemmelse
af Havens levende Planter, viste det sig, at Haven dog kun blev lige stillet
med omtrent én enkelt af zoologisk Museums 3 Afdelinger, eller xjs af det
hele zoologiske Museum. Thi at Havens Budget paa Konto 3 b var meget
større end zoologisk Museums tilsvarende, 3 c, nemlig 31235 Kr. mod 12431 Ivr.,
var en helt anden Sag, som slet ikke vedrørte den her omhandlede, og som
tildels var en Følge af den Fordring, der blev stillet ved Havens Anlæg, at
den skulde være et folkeligt Dannelses- og Oplysningsmiddel. Det var selv-
følgelig alene den Arbejdskraft, der anvendtes til Ordning og Bearbejdelse
af de to Institutioners videnskabelige Samlinger, der skulde sammenlignes.
Endelig meddelte Direktøren i 2de Bilag Oplysninger om Arbejdskraften
ved det zoologiske Museum og ved Eigsmuseet i Stockholm.
Ved zoologisk Museum fandtes ved lste Afdeling — Professor zoologiæ
lodes ude af Betragtning saavel som Professor botanices —: en Viceinspektør,
Løn 2400 Kr., 2 Konservatorer å 1500 og 1600 Kr. og til Assistance 1000 Ivr.,
ialt 6500 Kr.; ved 2den Afdeling: en Inspektor, Løn 3200 Kr., stigende til
4000 Ivr., Assistance ved den konkologiske Samling 1000 Kr. og til anden
Assistance 600 Ivr., ialt 4800 Kr.; ved 3die Afdeling: en Inspektor 4000 Kr.,
en Konservator 868 Kr. og til Assistance 1600 Ivr., ialt 6468 Ivr.; tilsammen
17768 Kr. Ude af Betragtning lodes da den extraordinære Medhjælper, Dr
phil. Hansen med en Lønning af 2800 Kr. og en Arbejdstid af 21/2 Time
daglig. Endvidere maatte det erindres, at de 2 Inspektores havde Forelæs-
ningspligt foruden Examensarbejde.
Ved Rigsmuseet i Stockholm var der foruden Lønnen til Direktøren,
der ikke havde anden Gjerning end at passe Museet og den botaniske Have;
ingen Forelæsninger; — hvilken Løn vistnok var 6000 Kr. foruden fri Bolig —
bevilget 4500Kr. til det botaniske Museum, væsentlig bestemt til Assistance;
en Amanuensis og en Dame til at fæste Planter paa Papir; samt til Ind-
kjøb af Planter, Sprit m. m. Desuden fandtes 350 Kr. til Afbildninger af
Planter, en Konto, der ikke havdes her. Sattes Direktørens (Intendantens)
Løn til 6000 Kr., anvendtes der altsaa ialt 10850 Kr. paa Museet. Sammen-
stilledes hermed vor Have, vilde Sagen stille sig saaledes: Direktøren: fri
Universitetets Aarbog.
400
Universitetet 1893 —1894.
Bolig; 1200 Kr.; fornævnte Arbejdskraft efter de foreslaaecle Forøgelser
5000 Kr. og Museets Konto til Indkjøb af Glas, Sprit og lignende 1200 Kr.,
ialt 7400 Kr. — altsaa c. 3400 Kr. mindre end i Stockholm. Det maatte
erindres, at Sverrig havde et stort Museum i Upsala og et mindre i Lund,
hvis Annua ikke kjendtes.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 3die Juli 1893 til Kirke- og
Undervisningsministeriet Direktørens Andragende. Paa Finansforslaget for
1894—95 blev derefter optaget under Universitetets Udgiftspost 1 d, Uni-
versitetets samlede Lønningssum: 900 Kr. til Lønningsførhøjelse for Biblio-
thekaren og Museumsassistenten, 400 Kr. til en Konservatrice, 600 Kr. til
forøget Assistance ved videnskabelige Arbejder i Museet og til forøget Assi-
stance ved disse Arbejder tillige 600 Kr. som 1ste Bidrag af en femaarig Bevil-
ling. Endelig optoges der i Henhold til et af Havens Direktør og Konsistorium
anbefalet Andragende fra Museumsinspektør Kiærskou et Beløb af 600 Kr.
som personligt Tillæg for ham, dels for at han kunde fritages for de af ham
i de senere Aar mod et Honorar af 400 Kr. aarlig af den til Disposition for
Direktøren staaende Sum til videnskabeligt Arbejde i Haven, udførte Ar-
bejder ved Bestemmelse af levende Planter i Haven og Katalogskrivning i
Bibliotheket og hellige sine Kræfter til Ordningsarbejder i Haven, dels som
Anerkjendelse af hans gjennem mange Aars Erfaring og flittige Arbejde
erhvervede Bet3~dning for den videnskabelige Bevision af de omfattende
Ordningsarbejder i Herbarierne, som Havens Flytning havde havt og vilde
have til Følge; jfr. Rigsdagstidende 1893—94 Tillæg A. Sp. 969—72. Af
Folkethingets Finansudvalg blev foreslaaet at nægte den ordinære Forhøjelse
af Summen til videnskabelige Arbejder i Museet med 600 Kr. og Lønnings-
tillægget til Inspektør Kiærskou; jfr. Rigsdagstidende s. A. Tillæg B. Sp.
275—76 og 443—44 og Folkethingstidende s. A. Sp. 2403—4, 2430, 2465—
66, 2483—84, 2488 og 2499. De andre Beløb bleve bevilgede af Rigsdagen
paa Finansloven for 1894—95.
— Efter at fornævnte Lønningsforhøjelse fra 1500 Kr. til 2400 Kr. for
Assistenten ved botanisk Haves Museum, der tillige var Bibliothekar ved
Havens Bibliot.hek, var bleven bevilget paa Finansloven for 1894—95 med
Forbehold af, at de to forenede Stillinger som Bibliothekar og Museums-
assistent efter Forholdenes Krav kunde adskilles, modtog Konsistorium fra
Direktøren for botanisk Have Meddelelse om, at Dr. phil. Kolderup Rosen-
vinge, der hidtil havde beklædt begge de ovennævnte Stillinger, ønskede at
fratræde Assistentpladsen fra 1ste Maj s. A. Efter Direktørens og Konsisto-
riums Indstillinger bifaldt Ministeriet derefter under 22de s. M., at den for
Stillingerne som Bibliothekar ved botanisk Haves Bibliothek og som Assistent
ved Havens Museum fra 1ste April s. A. fastsatte Lønning af 2400 Kr. aarlig
af Universitetets samlede Lønningssum fra 1ste Maj s. A. fordeltes saaledes,
at der for hver af disse Stillinger fastsattes en Lønning af 1200 Kr., saa-
ledes at Stillingerne kunde besættes hver for sig. Efter Direktørens Ind-
stilling udnævnte Konsistorium derefter under 24de s. M. Cand. mag. C. C
Raunkiær til Assistent ved Museet fra 1ste s. M. at regne.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
401
b. Omgravning og Tilplantning af en Del af Observatoriehøjen i
botanisk Have.
Under 15de Juni 1893 modtog Konsistorium fra Direktøren for botanisk
Have et Andragende om, at der paa Havens Konto maatte blive søgt be-
vilget extraordinært et Beløb af 1500 Ivr. til Omgravning og Tilplantning
af den Del af Observatoriehøjen i Haven, som var beplantet med Gran. Han
bemærkede, at det, siden det til Dagarbejde i Haven bestemte Beløb ved
Finansloven for 1883—84; jfr. Bigsdagstidende 1882—83 TillægB. Sp. 1411
—12; var blevet nedsat med 2400 Kr., for at der kunde tilvejebringes de
fornødne Midler til Oprettelsen af en Post som Inspektør ved Museet, be-
standig havde skortet paa de fornødne Midler til Driften, hvilket navnlig
havde medført, at Observatoriehøjen havde maattet forsømmes i Henseende
til Bensning for Ukrudt og anden Pasning. Dels paa Grund heraf, dels
paa Grund af de ugunstige Jordbundsforhold og navnlig den strænge Vinter
i 1892—93 var en betydelig Del af Granplantningen paa Højen gaaet ud.
Til Forbedring af Jordbundsforholdene og til Nybeplantning af Højen, som
ved den nye Adgang, der antoges at vilde blive aabnet ud mod Sølvgade,
kom til at ligge paa et for Publikum særlig iøjnefaldende Sted, var der af
Havens Gartner beregnet at vilde medgaa fornævnte Beløb.
I Henhold til Konsistoriums Anbefaling i Skrivelse af 5te Juli 1893
til Kirke- og Undervisningsministeriet blev der paa Finanslovforslaget for
1894—95 paa Universitetets Udgiftspost 3 b: den botaniske Have, optaget
et extraordinært Beløb af 1500 Kr. i fornævnte Øjemed; jfr. Bigsdagstidende
Tillæg A. Sp. 975—78.
Efter Ministeriets Begjæring meddelte Havens Direktør i Skrivelse af
14de December 1893 følgende yderligere Oplysninger: Hvad Observatorie-
højen angik, da frembød Naaletræbeplantningerne dér et overordenligt trist
Syn nærmest paa den Side, der vendte ud mod det kemiske Laboratorium
og det vordende kommunale Anlæg ved Sølvgade. Dette noget afsides lig-
gende Terræn var tidligere paa Grund af manglende Arbejdskraft blevet
forsømt for vigtigere Ting; men nu, da det rykkede frem i første Bække, idet
det laa lige for de fra Sølvgade kommende Besøgende, naar der eventuelt
blev anbragt en Laage til botanisk Have ud mod det kommunale Anlæg,
burde det i alle Henseender forbedres; de især af den sidste Vinters Kulde
og Blæst dræbte Naaletræer burde erstattes af nye og Jorden burde saa
vidt muligt forbedres. Dertil kom, at det Terræn, der laa op til det kemiske
Laboratoriums Bygning, henlaa i den Tilstand, hvori det var blevet bragt
ved denne Bygnings Opførelse; ganske vist havde Arkitekten ladet det pla-
nere lidt, men det var fuldt af Murbrokker og lignende og ubrugeligt for
Haven, førend det blev renset og gjennemarbejdet. Der var Trang til et
eget „Skolekvarter11, og Direktøren havde netop tænkt sig at benytte ogsaa
denne lille Jordstrækning hertil; ved Skolekvarter forstodes et Terræn, paa
hvilket der vilde kunde dyrkes i større Masse end ellers saadanne Planter,
der vare særlig nyttige for og søgte til Skoleundei visningen. Havens Aars-
beretninger oplyste, hvilken Mængde af Buketter der aarligt bleve uddelte
til Skoler; i de sidste 3 Aar havde det gjennemsnitlig været c. 1100. Det
var et stort Arbejde, som Haven her udførte i de faa Sommermaaneder
49*
402
Universitetet, 1893-^1894.
udenfor Ferien og Kravene voxede; for at faa mere Materiale dels til Sko-
lerne, dels til det store Antal af Medicinere og Farmaceuter, var det nød-
vendigt at anlægge det nævnte Kvarter, og Pladsen ved Foden af Observa-
tioriehøjen egnede sig godt hertil, naar den blev gjennemarbejdet. Endelig
bemærkede Direktøren, at selv om en Laage mellem botanisk Have og Sølv-
gadeparken ikke skulde blive anbragt og aabnet for Publikum, vilde dette
dog have rig Lejlighed til at betragte Observatoriehøjens svageste Partier
fra denne Park. Han syntes derfor ikke, at man kunde forsvare at undlade
at sætte den i den bedste Stand.
Det stillede Forslag blev ikke tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg,
jfr. Rigsdagstidende 1893—94 Tillæg B. Sp. 279—82 og 445—46, og blev
forkastet ved Finanslovforslagets 2den Behandling, jfr. Folkethingstidende
s. A. Sp. 2404, 2415—16, 2430—31 og 2499.
3. Det mineralogiske Museum.
a. Bevilling til Anskaffelse af krystallografiske Maaleapparater.
Fra Bestyreren af Universitetets mineralogiske Museum modtog Kon-
sistorium under 22de Juni 1893 en Skrivelse, hvori han, under Henvisning
til, at der i den nyeste Tid var sket betydelige Fremskridt i Konstruktionen
af de krystallografiske Maaleapparater, saaledes at man nu vilde kunne naa
ganske anderledes exakte Resultater ved de nye Apparater end ved de ældre,
som Museet var i Besiddelse af, anholdt om, at der paa Finanslovforslaget
for 1894—95 maatte blive søgt en Bevilling til Anskaffelse af følgende In-
strumenter :
1.	Et Reliexionsgoniometer til videnskabelige Undersøgelser fra Fuess i
Berlin.................................... .......... 660 Mk.
2.	Et do. til Undervisning og lettere Undersøgelser fra Lin-
hof i Mimchen....................................... 200 —
3.	Et Mikroskop med de nødvendige Okularer, Objektiver og
Belysningsapparat fra Fuess............................ 920
4.	Sieberts aprokromatiske Objektiv, Fuess Axevinkelapparat
og Babinets Kompensator.............................. 490 —
ialt ., 2270 Mk.,
omsat til 2043 Kr. Bestyreren tilføjede, at disse Instrumenter vilde faa
Betydning ved krystallografiske Undersøgelser af Mineralier fra vore nor-
diske Bilande.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 28. s. M. til Kirke- og Under-
visningsministeriet Andragendet, hvorefter Beløbet blev optaget paa linans-
lovforslaget 1894—95 paa Universitetets Udgiftspost 3 d: det mineralogisk-
geognostiske Museum; jfr. Rigsdagstidende Tillæg A. Sp. 977—78; og
bevilget af Rigsdagen paa Finansloven for s. A.
b. Bevilling til extraordinær Assistance i Anledning af Museets Flytning.
I Henhold til et af Konsistorium i Skrivelse af 30te Juni 1893 til
Kirke- og Undervisningsministeriet anbefalet Andragende fra Bestyreren at
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
403
fornævnte Museum blev der paa Finanslovforslaget for 1894—95 paa
Universitetets Udgiftspost 3. d.: det mineralogiske Museum, til Ordnings-
arbejder i Anledning af Museets Flytning optaget det samme Beløb af
2500 Kr., som havde været bevilget i livert af de 2 foregaaende Finansaar
til extraordinær Assistance i Anledning af Flytningen; jfr. Rigsdagstidende
1893—94 Tillæg A. Sp. 977—78. I Andragendet blev bemærket, at Flyt-
ningen af Museet i det væsentligste ventedes tilendebragt i Finansaaret
1893—94, og at Beløbet ikke udelukkende agtedes anvendt til Assistance,
men ogsaa til Anskaffelse af en Del Materiel, saasom Æsker, Træbrikker,
Etiketter m. v. samt til mindre Suppleringsgjenstande, der under Udpak-
ningen og Opstillingen maatte vise sig nødvendige. Det tilføjedes, at det
blev det sidste Aar, i hvilket en saadan Bevilling vilde være nødvendig.
Beløbet blev bevilget af Rigsdagen paa Finansloven for 1894 -95.
c. Forhøjelse af det mineralogiske Museums Annuum.
Ved Skrivelse af 28de Juni 1893 indsendte Konsistorium til Kirke- og
Undervisningsministeriet et Andragende fra Museets Bestyrelse om, at dets
Annuum maatte blive forhøjet i Anledning af de ved Museets Indflytning
i dets nye Lokaler forøgede Udgifter til Brændsel, Gas og Yand samt
Rengjøring. Udgifterne havde hidtil udgjort c. 400 Kr., og antoges, for
Brændselets Vedkommende efter Overslag fra Ingeniør Ramsing, at ville
udgjøre følgende aarlige Beløb: Brændsel 2100 Kr., Gas og Vand 400 Kr.
samt Rengjøring 1000 Kr., altsaa 3100 Kr. mere end hidtil.
Da Museets nye Lokaler allerede delvis kunde ventes at ville blive
tagne i Brug i Finansaaret 1893—94 og Udgiftsforøgelsen kun kunde be-
regnes efter et Skjøn, blev Forhøjelsen af Museets Annuum optaget paa
Universitetets Udgiftspost 3. d.: det mineralogiske Museum, ikke alene paa
Finanslovforslaget for 1894—95; jfr. Rigsdagstidende Tillæg A. Sp. 977—78;
men ogsaa paa Forslaget til Tillægsbevilling for 1893—94; jfr. Rigsdags-
tidende Tillæg A. Sp. 3069—70 og Tillæg B. Sp. 2083—84; og bevilget af
Rigsdagen paa begge Love.
4. De lægevidenskabelige Instituter.
a. Oplysninger om de ved Universitetets fysiologiske Laboratorium
foretagne Vivisektioner.
I Skrivelse af 6te Januar 1894 til Konsistorium meddelte Kirke- og
Undervisningsministeriet, at det fra Folkethingets Finansudvalg havde mod-
taget en Henvendelse angaaende de Vivisektioner, der foretoges ved Uni-
versitetets fysiologiske Laboratorium, i Anledning af hvilken Henvendelse Mini-
steriet maatte anse det for at være af Interesse at faa konstateret, at de
paagjældende Vivisektioner foretoges i Overenstemmelse med de i Lov af 13de
Marts 1891 om Vivisektioner foreskrevne Regler. Ministeriet anmodede derfor
Konsistorium om, da bemeldte Laboratorium var underlagt Konsistoriums og
det lægevidenskabelige Fakultets Tilsyn, at indsende en Beretning fra
Fakultetet angaaende Udfaldet af dets Tilsyn med Laboratoriet, bilagt med
den af Laboratoriet førte Journal vedrørende Vivisektionerne,
404
Universitetet 1893 —1394.
Under 23de Februar 1894 indsendte Konsistorium en fra det læge-
videnskabelige Fakultet indhentet Erklæring af ltide s. M., hvori Fakultetet
oplyste, at det havde oprettet en Kontrol med de Forsøg, som, gaaende ind
ind under Lov af 13de Marts 1891, bleve udførte af Videnskabsmænd, der
dertil havde erhvervet det lægevidenskabelige Fakultets Tilladelse, idet
Fakultetet en Gang aarlig indkaldte og gjennemgik samtlige for de nævnte
Videnskabsmænd autoriserede Protokoller. Kontrollen udførtes paa fuld-
stændig betryggende Maade, hvilket Fakultet troede det nødvendigt ud-
trykkelig at udtale, da det i Forlangendet om Indsendelsen af det fysiologiske
Laboratoriums Vivisektionsprotokol ikke kunde undlade at se et Tegn paa
Mistillid til dets Kontrols Tilstrækkelighed. Selvfølgelig kontrolleredes paa
den ovennævnte Maade lige saa vel de Forsøg, der udførtes paa Universitetets
fysiologiske Laboratorium, som de, der udførtes paa de andre Fakultetet
underlagte Laboratorier. Hvad Udfaldet af Kontrollen angik, havde Fakultetet-
overbevist sig om, at Forsøgene paa Universitets fysiologiske Laboratorium
bleve udførte i nøje Overensstemmelse med Forskrifterne i Lov af 13de
Marts 1891; Fakultetet fandt det rettest at tilføje, at det samme havde
været Tilfældet med de Forsøg, der vare udførte paa de andre under Fa-
kultetet sorterende Laboratorier.
Med Hensyn til at Ministeriet havde udbedt sig den af det fysiologiske
Laboratorium førte Journal vedrørende Vivisektioner tilstillet som Bilag til
Beretningen om Fakultetets Kontrol, henledede Fakultetet Opmærksomheden
paa, at det ifølge ovennævnte Lovs § 2 havde at autorisere Vivisektions-
journaler, ikke for den Institution, hvor Forsøgene bleve udførte, men for
hver enkelt Person, som havde erhvervet Fakultetets Tilladelse til under
de i Loven fastsatte Betingelser at foretage Vivisektioner, og hvem det
eventuelle Straffeansvar paahvilede; det var disse Journaler, der bleve be-
nyttede ved Fakultetets Kontrol med de Forsøg, der faldt ind under Lov
af 13de Marts 1891. Den af Ministeriet forlangte Journal for Universitetets
fysiologiske Laboratorium existerede saaledes ikke og kunde derfor ikke
fremsendes.
I Anledning af, at det høje Ministeriums Forespørgsel kun angik
Universitetets fysiologiske Laboratorium og ikke de øvrige under Fakultetet
sorterende Laboratorier, hvor lignende Forsøg bleve foretagne, havde Fa-
kultetet ikke turdet lade den Mulighed ude af Betragtning, at der for
Ministeriet maatte foreligge Opgivelser, der kunde vække Formodning om,
at der paa det nævnte Laboratorium foregik Overtrædelser af Lov af 13de
Marts 1891. Skjønt Fakultetet, som allerede ovenfor nævnt, var overbevist
om, at en saadan Formodning vilde savne enhver Berettigelse, fandtes
det dog rettest til Ministeriet at indsende Navnene paa de Videnskabsmænd,
der havde foretaget Forsøg paa Universitetets fysiologiske Laboratorium, og
som hver for sig bare det retlige Ansvar for de af dem udførte Forsøg,
nemlig Professor, Dr. med. Bohr, Lektor, Dr. med. V. Henriques, forhen-
værende Laboratorieassistent, Cand. med. H. Halberstadt og Reservelæge
ved den kgl. Fødselsstiftelse J. Kaarsberg.
Konsistorium udtalte i sin Skrivelse, at medens det vel var en Selv-
følge, at Universitetets fysiologiske Laboratorium som alle andre under
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
405
Universitetet hørende Instituter stod under Konsistoriums Tilsyn, kunde det
dog ikke betyde mere end en almindelig videnskabelig Kontrol; jfr. Univ.s
Retsregler §11; hvorimod Konsistorium ikke kunde have nogen Pligt til at
paase, at de forskjellige Instituter overholdt specielle Politibestemmelser,
medmindre dette særligt maatte være paalagt Konsistorium. Den i det
nærværende Tilfælde omhandlede Bestemmelse, nemlig Lov om Vivisektion
af 13de Marts 1891, hvis Karakter af Politibestemmelse fremgik saavel af
dens Indhold som deraf, at den var udfærdiget gjennem Justitsministeriet,
og uden at Konsistoriums Betænkning forud havde været indhentet, paa-
lagde ikke Konsistorium noget Tilsyn med de ved Universitetets Instituter
foretagne Vivisektioner, og en saadan Pligt kunde derfor ikke paahvile
Konsistorium. Om det imidlertid end kunde antages, at Konsistoriums Til-
syn med Universitetets Instituter i Almindelighed havde et saa vidt Omfang,
at det strakte sig til specielle Politibestemmelsers Overholdelse, kunde der
dog ikke blive Tale herom i nærværende Tilfælde. De omspurgte Vivisek-
tioner foretoges nemlig ikke af Universitetets fysiologiske Laboratorium eller
af det dér ansatte Personale i Embeds Medfør, men det var i Følge Lovens
Forskrift kun enkelte særlig dertil bemyndigede Personer, der foretog
Vivisektioner, og det fysiologiske Laboratorium tjente kun som et af de
Steder, hvor de nævnte Forsøg kunde foretages. Efter Loven tilkom det
det lægevidenskabelige Fakultet at meddele Bemyndigelse til Vivisektioner
ved bemeldte Laboratorium, uden at Konsistorium havde Krav paa at kon-
trollere Meddelelsen af deslige Bemyndigelser eller blot paa at erholde
Underretning derom, og Konsistorium havde ogsaa først gjennem Fakultetets
Skrivelse erfaret Navnene paa de af Fakultetet autoriserede Videnskabsmænd,
af hvilke nogle vare uden al Forbindelse med Universitetet. Angaaende
hvor vidt Loven hjemlede det lægevidenskabelige Fakultet noget Tilsyn med
Vivisektioner, skulde Konsistorium ikke udtale sig; men hvis der paahvilede
Fakultetet et saadant Tilsyn, hvilket Konsistorium erfarede, at Fakultetet
i alt Fald frivilligt havde paataget sig, stod Fakultetet i saa Henseende
ikke under Konsistorium, men direkte under Justitsministeriet, hvad ogsaa
forudsattes i Lov af 13de Marts 1891 § 1, 2det Stykke. Konsistorium havde
saaledes ikke ført og ikke kunnet føre noget Tilsyn med de omhandlede
Forsøg, men maatte betragte det somsiguvedkommende at vaageover, hvorledes
de iværksattes. Derimod kunde det ikke være Konsistorium ligegyldigt, om
dermed Føje kunde rejses Mistanke om Lovovertrædelser, begaaede i noget under
Universitetet hørende Lokale af en til dér at foretage Forsøg berettiget Person.
Det var derfor en Tilfredsstillelse for Konsistorium af Fakultetets Skrivelse
at finde bekræftet, hvad man iøvrigt ikke havde betvivlet, at Loven om Vivi-
sektioner paa alle Punkter iagttoges under Forsøgene saavel paa Univer-
sitetets fysiologiske Laboratorium som paa de andre under Fakultetet sor-
terende Laboratorier. Men samtidig maatte Konsistorium erkjende det be-
rettigede i den med Fakultetets Skrivelse fulgte Erklæring fra Bestyreren af
Universitetets fysiologiske Laboratorium, Professor, Dr. med. Bohr, hvori
denne under Henvisning til, at der kun for det af ham bestyrede Labora-
toriums Vedkommende, men ikke iøvrigt, var begjært Konstatering af, at
Vivisektionerne foretoges i Overensstemmelse med Lov af 1861, udtalte, at
Universitetet 1893—1894.
det vanskeligt vilde kunde undgaas, at der paa dette Laboratorium kom til
at hvile Mistanke om sammesteds begaaede Lovovertrædelser, og maatte anse
en saadan Mistanke som liøjst krænkende for ham som Laboratoriets Besty-
rer, hvorhos han af manglende Kundskab til de Grunde, der havde foran-
lediget en særlig Kontrol af det fysiologiske Laboratorium, ikke kunde rense
dette for den nævnte formentlige Mistanke og derfor havde anmodet Kon-
sistorium om som Universitetslærernes naturlige Værge i saadanne Sager at
foretage Skridt, som det maatte finde tjenligt til at afværge, at der an-
vistes det fysiologiske Laboratorium en Særstilling, der i Længden ikke
vilde kunde undgaa at skade dets Anseelse. Uagtet Konsistorium nu var
tilbøjelig til at antage, at her forelaa en eller anden Misforstaaelse, kunde
det dog ikke forbigaa Muligheden af, at dette ikke var Tilfældet, idet Kon-
sistorium ikke kunde lade ude af Betragtning, at Ministeriet havde fundet
Anledning til at henvende sig til Justitsministeriet i denne Sag, og skulde
derfor foreløbig tillade sig at anmode Ministeriet om at meddele, hvilke
Opgivelser der i den i Ministeriets Skrivelse omtalte Henvendelse fra Finans-
udvalget eller iøvrigt maatte have foreligget til Begrundelse af Ønsket om
særlig for det af Professor Bohr bestyrede Laboratoriums Vedkommende
at faa konstateret, at Vivisektionerne bleve foretagne i Overensstemmelse
med Lov af 13de Marts 1891.
b. Fastsættelse af Annuum og Assistance for Laboratoriet for medicinsk
Bakteriologi m. m.
Under 16de Juni 1893 modtog Konsistorium fra Kirke- og Undervis-
ningsministeriet et af det lægevidenskabelige Fakultet anbefalet Andragende
fra Professor i almindelig Pathologi, Dr. med. C. J. Salomonsen om for-
skjellige Bevillinger til Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi.
Professor Salomonsen bemærkede i sit Andragende, at det — efter at
Laboratoriet fra 1ste April s. A. var blevet henlagt under den ny oprettede
ordinære Lærerplads i almindelig Pathologi, og efter at det var besluttet,
at det i Sommerens Løb skulde flyttes til nogle af de i den forrige kemiske
Laboratoriumsbygning i Ny Vestergade værende Værelser*), — var blevet
uundgaaeligt nødvendigt, at der blev bevilget en Forøgelse af Laboratoriets
Personale, Materiel og aarlige Tilskud.
Hidtil havde en yngre Læge mod et Honorar af 400 Kr. særlig gaaet
tilhaande i Laboratoriet nogle Timer daglig og deltaget i Ledelsen af den
praktiske Undervisning sammen med en for hvert Kursus engageret Med-
hjælper. Det vilde let indses, at denne Assistance under de forandrede,
betydelig større Forhold vilde være aldeles utilstrækkelig, og han anholdt
derfor om, at der ved Laboratoriet maatte blive ansat en fast Assistent, der
blev at lønne paa samme Maade som Assistenterne ved de andre medicinske
Laboratorier, altsaa med 1200 Kr. aarlig.
Da der ved Undervisningen i Laboratoriet næppe vilde blive Brug for
to faste Assistenter — saaledes som Tilfældet var ved det anatomiske, det
*) Jfr. Univ. Aarb. 1892—93 S. 7 og 305—G.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
407
fysiologiske og det patliologisk-anatomiske Institut — og da man formentlig
ligesom hidtil vilde kunne nøjes med under Kursuserne at forøge Under-
visningspersonalet med en Medhjælper, anholdt han endvidere om en
Sum af 300 Kr. aarlig for dermed at lønne Medhjælpere, idet han gik
ud fra, at der hvert Semester vilde blive afholdt et fuldstændigt bakterio-
gisk Kursus i Laboratoriet, og at Medhjælperens Honorar passende kunde
sættes til 150 Kr. pr. Kursus.
Heller ikke en efter de sædvanlige Begler lønnet Laboratoriekarl havde
hidtil staaet til lnstitutets Raadighed, og det vilde nu blive nødvendigt at
ansætte en saadan, hvis Lønning passende kunde ansættes til 600 Kr. aarlig.
Hvad angik de forøgede Udgifter, som den stedfundne Udvidelse af
Laboratoriet til omtrent dets firdobbelte Omfang vilde kræve, maatte Op-
mærksomheden henledes paa, at Rengjøringskontoen vilde blive betydelig
større end hidtil, og at det samme i endnu højere Grad vilde gjælde om
Belysnings- og Opvarmningskontoen. Med Hensyn til den sidst nævnte
Konto maatte det endvidere fremhæves, at Laboratoriet ved Flytningen fra
botanisk Have led et ligefremt Tab, for saa vidt som Opvarmningen af La-
boratoriets Lokaler hidtil var sket paa den botaniske Museumsbygnings Reg-
ning. Den betydelige Merudgift, som Rengjøring, Belysning og Opvarmning
af de nye Lokaler vilde kræve, nødvendiggjorde dog ikke en tilsvarende
Forøgelse af det aarlige Tilskud til Laboratoriet, under Forudsætning af, at
de fornævnte Lønninger til Assistent, Medhjælpere og Laboratoriekarl
bleve bevilgede; da nemlig Assistenternes og Karlens Honorarer hidtil havde
været afholdte af de 1800 Kr., som aarlig havde staaet til Laboratoriets
Raadighed, vilde en mindre Forøgelse — som passende kunde sættes til
400 Kr. — vistnok foreløbig vise sig tilstrækkelig til at bestride de nød-
vendige Udgifter ved Laboratoriets Drift under de forandrede Forhold, og
han skulde derfor ansøge om, at Laboratoriets aarlige Tilskud maatte forøges
fra 1800 Kr. til 2200 Kr., altsaa med 400 Kr. aarlig.
Desuden vilde Laboratoriets Flytning og Udvidelse nødvendiggjøre en
Del Udgifter en Gang for alle. Til Bestridelse af selve Flytningen og de
dermed i Forbindelse staaende Reparationer og Forandringer af Møbler og
Materiel vilde en Sum af 200 Kr. være tilstrækkelig. Laboratoriets nu-
værende Inventarium vilde være tilstrækkelig til at montere en Del af de
nye Lokaler, nemlig det for videre komne bestemte Arbejdsværelse, de to
Portværelser og et af Kjælderrummene; derimod krævede den store 5 Fags
Kursussal en særlig ny Montering: Stinkskab til Sterilisationsapparater,
Borde og Stole til 15 Deltagere, Disk med 16 Skabe o. s. v.; føjedes hertil
et nyt Tør-Sterilisationsapparat samt en Dampdesinfektor og en Mængde
forskjellige LTtensilier, som der trængtes til i flere af Værelserne: Kakkel-
ovnsskærme, Kulkasser, Rulle- og Trækgardiner o. s. v., vilde det efter et
foretaget Overslag næppe være muligt at montere de nye Lokaler paa en
tarvelig men hensigtssvarende Maade for mindre end 2000 Kr.
For at Undervisningen under de nye Forhold skulde kunne drives i
den Form og i det Omfang, som var tilsigtet og ønskelig, vilde det endvidere
være nødvendigt at forsyne Laboratoriet med et for Kursusbesøgende reserveret
Arbejdsmateriel. Dette vilde ikke koste mere end 25 Kr. pr. Mand, altsaa
Universitetets Aarbog.	- fi
408
Universitetet. 1893—1894.
under Forudsætning af, at der i Kursussalen blev indrettet 15 Arbejdspladser,
i alt 375 Kr.
Endelig ønskede lian Laboratoriet forsynet med Mikroskoper, der frem-
tidig vilde finde Anvendelse ikke blot. ved de bakteriologiske Kursus, men
ogsaa ved andre mikroskopiske Øvelser, som det var hans Hensigt at afholde,
saa snart Laboratoriet var blevet udrustet med det nødvendige Materiale, og
en fast Assistent var bleven ansat. Man kunde nemlig ikke stille den For-
dring til Eleverne, at de skulde være i Besiddelse af Mikroskop, og fiere af
de Instrumenter, som nogle af Deltagerne hidtil havde medbragt ved de
bakteriologiske Kursus, havde vist sig lidet brugelige. Et Forsøg paa at
skaffe de Studerende gode Mikroskoper til Leje — i Liglied med hvad der
skete visse Steder i Udlandet — viste sig endvidere uigjennemførligt, og
der var saaledes næppe nogen anden Udvej aaben end den at forsyne La-
boratoriet med et passende Antal Mikroskoper til Undervisningsbrug, saa-
ledes som det allerede forlængst var sket for det normal-anatomiske og det
patliologisk-anatomiske Instituts Vedkommende. Da det var Hensigten at ind-
rette 15 Arbejdspladser i Kursussalen, da Laboratoriet ejede 2 gode Mikroskoper
og da man maaske nok kunde gjøre Regning paa, at nogle faa af de Studerende
ejede et godt Mikroskop, mente han, at man foreløbig vilde kunne nøjes
med 10 Mikroskoper, som da maatte være udstyrede saaledes, at de baade
kunde anvendes ved almindelige histologiske Undersøgelser og til speciel
bakteriologisk Mikroskopi; Olie-Immersion, Abbes Belysningsapparat, be-
vægeligt Objektbord. Hertil egnede sig f. Ex. Leitz's Mikroskop b.; Kat.
1801 S. 19; med Revolver til tre Systemer; Anskaffelse af 10 saadanne
Mikroskoper vilde koste 3510 Kr.
I Skrivelse af 18de August 1893 anbefalede Konsistorium, at der i
Forslaget til Finansloven for 1894—95 maatte optages Forslag om en For-
højelse af den paa Universitetets Udgiftspost 1. d. opførte ved Lov af 12te
April 1892 § 8 fastsatte samlede Lønningssum med 2100 Kr. til Assistance
for bemeldte Laboratorium, at der søgtes bevilget et ordinært Annuum for
Laboratoriet, stort 2200 Kr., paa Universitetets Udgiftspost 3 under et
særligt Licra (n), saaledes at Universitetets Udgiftspost 7 a. i Forbindelse
dermed nedsattes med 1400 Kr. af det hidtil paa denne Udgiftspost op-
førte Tilskud til Laboratoriet, medens Resten af dette blev holdt til Dispo-
tion, og at der paa den nye Udgiftspost 3 n optoges et extraordinært Til-
skud til Laboratoriet, stort 5885 Kr., samt endelig at der i Forslaget til
Tillægsbevillingsloven for 1893—94 under Universitetets Udgiftspost 7 a.
optoges Forslag om en extraordinær Bevilling af 200 Kr. til Udgifter i
Anledning af Laboratoriets Flytning.
Paa Finanslovforslaget for 1894—95 og Tillægsbevillingslovforslaget
for 1893—94 bleve fornævnte Bevillinger opførte paa de anførte Udgifts-
poster, jfr. Rigsdagstidende 1893—94 Tillæg A. Sp. 967—70, 973—76 og
3069—70. I Anmærkningerne til Finanslovforslaget for 1894—95 blev
tillige bemærket: Da Lovgivningsmagten ved Behandlingen af Universitetets
Budget for 1893—94 havde anerkjendt Laboratoriets store videnskabelige
Betydning ved at oprette en Professorplads for den Universitetslærer, under
hvem Laboratoriet var henlagt, vilde i videnskabelig Henseende en Motivering
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.	409
af den foreslaaede Bevilling formentlig ikke være fornøden. Der skulde derfor
kun tilføjes, at Forholdene under den i Sommeren 1892 truende Kolera-
epidemi havde vist, hvilken eminent Betydning Laboratoriets Arbejde til
Bestemmelse af Sygdomsfænomener under saadanne Forhold kunde faa. Det
turde imidlertid være indlysende, at et præcist og hurtigt Arbejde fra
Laboratoriets Side i Hygiejnens Tjeneste krævede et indøvet og paa Øje-
blikket disponibelt Personale, og allerede af praktiske Grunde maatte derfor
det fremsatte Forslag i høj Grad anbefales.
Af Folkethingets Finansudvalg blev foreslaaet, at de til Assistance i
Laboratoriet opførte 2100 Kr. nedsattes med 300 Kr. og Bidraget til Labo-
ratoriets Drift med 400 Kr.; jfr. Rigsdagstidende 1893—94, Tillæg B. Sp.
275—7(5, 285—86 og 443—46. Med disse Nedsættelser bleve de foreslaaede
Beløb bevilgede af Rigsdagen paa Finansloven for 1894—95 og paa Tillægs-
bevillingsloven for 1893—94; jfr. Folketingstidende s. A. Sp. 2403—4, 2430,
2465—66, 2483-84, 2488 og 2499.
c. Det normal anatomiske Museum.
Ved Lov om Tillægsbevilling for Finansaaret 1892—93 blev der til
fornævnte Museum bevilget et Beløb af 11006 Kr., hvoraf 1500 Kr. som
ordinær aarlig Bevilling til Leje af nogle Lokaler i det tidligere »Almindelig
Hospital« og til deres Opvarmning og Rengjøring, samt til Materialier ved
de mikroskopiske Øvelser i Anatomi for de Studerende, der skulde finde
Sted i de nye Lokaler, hvilket Beløb var beregnet at skulle komme til
Anvendelse i Finansaaret 1893—94; jfr. Rigsdagstidende for 1892—93
Tillæg B. Sp. 987—88, 1559—62 og 1627—28. Da denne samme Bevilling
paa 1500 Kr. ogsaa ønskedes for Finansaaret 1894—95, blev der af Kirke-
og Undervisningsministeren til 2den Behandling i Folkethinget af Finanslov-
forslaget for s. A. stillet Forslag om, at Beløbet paa Universitetets Udgifts-
post 3. h.: det normal-anatomiske Museum, forhøjedes med 1500 Kr. Dette
Forslag blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg og Forhøjelsen bevilget
af Rigsdagen; jfr. Rigsdagstidende 1893—94 TillægB. Sp. 283—84 og Folke-
tingstidende s. A. Sp. 2405 og 2501—2. Yed Afslutningen af Regnskabet
for 1892—93 var der af fornævnte 11006 Kr. endnu uanvendt et Beløb af
10806 Kr., hvorfor sidst nævnte Beløb blev optaget og bevilget paa Tillægs-
bevillingsloven for 1893—94; jfr. Rigsdagstidende 1893—94 Tillæg A. Sp.
2991—92 og 3069—70 og Tillæg B. Sp. 2083-84.
cl. Aarligt Tilskud til Dronning Louises Børnehospital.
Efter at den ved Universitetets Lønningslov af 12te April 1892 § 2 d.
normerede Post for en ordinær Docent, som bestyrer en for Undervisningen
egnet Børneklinik, var bleven besat med Overlægen ved Dronning Louises
Børnehospital, Professor, Dr. med. Hirschsprung; jfr. Univ. Aarb. f. 1892—93
S. 8—9; anholdt Hospitalets Bestyrelse i et Andragende til Kirke- og
Undervisningsministeriet — under Henvisning til den Betydning, Hospitalet
havde faaet for Universitetet derved, at det dannede et Led i Universitetets
Undervisningsanstalter — om, at der maatte blive tilstaaet Hospitalet, hvis
økonomiske Stilling var særdeles trykket, saaledes at det i Aaret 1892 havde
50*
410
Universitetet 1893 —1894
maattet optage et kontant Laan til Dækning af sit Underskud, et aarligt
Tilskud af Universitetet, stort 2000 Kr.
Sagen blev af Ministeriet under Dde December 1892 tilstillet Konsi-
storium, der ved Skrivelse af 3die Juli 1893 indsendte en Erklæring fra det
lægevidenskabelige Fakultet, hvori dette udtalte, at medens det paa den
ene Side manglede alle Holdepunkter for en Bedømmelse af Hospitalets
Trang til en Understøttelse som den omhandlede, ansaa det paa den anden
Side Hospitalet for en saa fortrinligt indrettet og bestyret Institution og
vurderede dets Betydning saa vel for Sygeplejen som for Undervisningen saa
højt, at det vilde anse enhver Understøttelse, der pekuniært kunde sikre
dets muligvis ellers truede Existens, for særdeles vel anvendt. Konsistorium
sluttede sig til Fakultetets Erklæring.
Paa Finanslovforslaget for 1894—95 blev derefter under Universitetets
Udgiftspost 7 h. optaget et Tilskud af 2000 Kr. til fornævnte Hospital, med
tilføjet Bemærkning om, at Hospitalets Bestyrelse under Hensyn til dets
Forhold til Universitetet havde erklæret sig villig til, dog med Forbehold
af Bestyrelsens frie Stilling i det Hele, ved en eventuel Vakance i Over-
lægestillingen at give det lægevidenskabelige Fakultet Lejlighed til at ud-
tale sig om Ansøgerne med særligt Hensyn til Besættelsen af den fornævnte
Docentplads; jfr. Rigsdagstidende 1893—94 Tillæg A. Sp. 989—90.
Da Folkethingets Finansudvalg ønskede nærmere Oplysninger om
Hospitalets Formues- og Bestyrelsesforhold, meddelte Bestyrelsen i Skrivelse
af 30te November 1893, at der til Dækning af Hospitalets Underbalance i
1892	havde maattet optages et Laan af 3700 Kr., og at Budgettet for 1893
viste et Underskud af c. 5500 Kr., samt at det kun var lykkedes uden særlige
Foranstaltninger at vedligeholde Hospitalets rolige Drift ved de i Aaret
1893	modtagne usædvanlige store Gaver til selve Driften, nemlig 10000
Kr. og 1000 Kr. fra 2de Givere. Dette var noget ganske usædvanligt, som
ikke kunde ventes gjentaget, idet større Gaver til Hospitalet i Beglen kun
tilfaldt det som Legater, af hvilke Hospitalet kun oppebar de aarlige
Renter. Yed Forbrug af de fornævnte Gaver, vilde vistnok Aaret 1893
kunne forventes afsluttet med Balance eller i alt Fald kun med et mindre
Underskud; men Budgettet for 1894 stillede sig derfor ikke lysere; uden
betydelige Gaver eller Tilskud kunde Balance i Regnskabet for 1894 ikke
paaregnes. Bestyrelsen bestod af 7 Medlemmer, der alle vare ulønnede,
uagtet saavel Økonomiforvaltningen som Forretningsførelsen lagde et ikke
ubetydeligt Beslag paa de paagjældende Medlemmers Tid. Bestyrelsen
valgte selv nye Medlemmer i de fratrædendes Sted, dog skulde et af Med-
lemmernes Valg stadfæstes af Justitsministeriet paa Grund af et af Stats-
kassen i sin Tid til Hospitalet ydet Laan paa 28000 Kr. å 4 pCt., af
hvilket de aarlige Renter bleve betalte halvt af Justitsministeriet, halvt af
Kjøbenhavns Kommune, og et andet Medlem valgtes af Kjøbenhavns
Kommunalbestyrelse paa Grund af den ved det nuværende Hospitals Op-
førelse med Kommunen trufne Ordning, hvorefter Kommunens Barsel-
patienter kunde indlægges paa Hospitalet mod en vis Betaling, der nu var
fastsat til 2 Kr. pr. Dag. Bestyrelsen henledede derhos Opmærksomheden
paa, at Hospitalet foruden at yde Universitetet Materiale for de Studerendes
Videnskabelige Samling-er og Anstalter.
411
Uddannelse ved Siden af Hospitalsvirksomheden øvede en vidt rækkende
Hjælp ved tvende gratis Polikliniker, dels paa Hospitalet i et særligt dertil
indrettet Lokale, dels i Dronningens Tvergade, paa hvilke der i 1892 var
blevet gratis behandlet 5602 Børn, af hvilke de paa Hospitalet behandlede
4222 Børn havde foranlediget 13530 Konsultationer; jfr. Rigsdagstidende
1893—94 Tillæg B. Sp. 287—90.
Tilskudet blev bevilget af Rigsdagen paa Finansloven for 1894—95.
e. Anskaffelse af et Mikroskop til den kliniske Undervisning ved
Blegdamshospitalet.
Fra Kirke- og Undervisningsministeriet modtog Konsistorium under
30te September 1893 til Erklæring en Skrivelse fra Kjøbenhavns Magistrat
om, at der til Brug ved den kliniske Undervisning paa Blegdamshospitalet
mkatte anskaffes et Mikroskop, som af Overlægen paa Hospitalet var
anslaaet til at koste ca. 600 Kr.
Konsistorium indsendte under Ilte Januar 1894 dels en Erklæring
fra det lægevidenskabelige Fakultet, hvori dette udtalte, at et Mikroskop
maatte anses for nødvendigt for den fornævnte Undervisning samt at Over-
lægens Udtalelser om Beskaffenheden af og Tilbehøret til det ønskede
Instrument kunde tiltrædes, dels en Udtalelse fra Universitets Kvæstor,
hvori bemærkedes, at da Anskaffelsen af et Mikroskop i Undervisningens
Interesse syntes at maatte være en Kjøbenhavns Kommune uvedkommende
Sag, vilde det formentlig være tilraadeligt, at den omhandlede Udgift, i
Lighed med hvad der i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 5te December
1891; jfr. Rigsdagstidende for 1891—92 Tillæg B. Sp. 1731—32; havde
fundet Sted med Hensyn til Udgifterne ved Etableringen af Undervisningen
i det Hele paa Blegdamshospitalet, afholdtes af Universitetet*).
I Henhold til Konsistoriums Indstilling blev der af Ministeriet stillet
Ændringsforslag til 2den Behandling i Folkethinget af Forslaget til Til-
lægsbevillingslov for 1893—94 om, at der paa Universitetets Udgiftspost 7.
under Litr. h. optoges et Beløb af 600 Kr. til Anskaffelse af et Mikroskop
til Brug ved den kliniske Undervisning paa Blegdamshospitalet. Bevillingen
blev givet paa Tillægsbevillingsloven for bemeldte Finansaar; jfr. Rigsdags-
tidende 1893—94 Tillæg B. Sp. 1949—52, 2017-18, 2083—84 samt Folke-
tliingstidende s. A. Sp. 5171—72.
f. Forskjellige Sager.
Til 2den Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1894—95
blev der af Kirke- og Undervisningsministeren stillet Forslag om, at Løn-
ningen paa Universitetets Udgiftspost 1 d. for den kliniske Assistent ved
Fødsels- og Plejestiftelsen maatte blive forhøjet fra 600 Kr. til 800 Kr.
Forslaget var anbefalet af det lægevidenskabelige Fakultet med Tilslutning
af Lægeraadet og Inspektøren for Frederiks Hospital og Fødsels- og Pleje-
stiftelsen. Det blev bemærket, at de andre Assistenter, der vare ansatte
*) jfr. Univ. Aarb. 1890—91 S. 523.
412
Universitetet 1893—1894.
ved den lægevidenskabelige Undervisning, havde en aarlig Pengeløn af
1200 Er., og den omhandlede Assistent havde mindst lige saa meget Ar-
bejde som lians jævnbyrdige Kolleger; ved Forhøjelsen af hans Pengeløn
vilde han, i Betragtning af at han iøvrigt var aflagt med fri Bolig, Brændsel
og Belysning, formentlig blive stillet omtrent paa lige Fod med de andre
Assistenter i Fakultetet; jfr. Rigsdagstidende 1893—94 Tillæg B. Sp. 275—76
og 445—46. Forslaget, der ikke blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg,
blev forkastet ved Finanslovforslagets 2den Behandling; jfr. Folkethingstidende
s. A. Sp. 2405—6, 2430 og 2499—2500.
Til Finanslovforslagets 3die Behandling blev Forslaget atter stillet af
Kirke- og Undervisningsministeren, idet Opmærksomheden særlig blev hen-
ledet paa, hvorledes Assistentens Stilling var bleven forringet ved de For-
dringer, som den obstetriciske Undervisning stillede til ham, siden hans
Lønning var bleven fastsat ved Loven af 12te April 1892. Det havde nemlig
under den betydelige aarlige Stigning i Antallet af de lægevidenskabelige
Kandidater vist sig at være nødvendigt at supplere det paa Stiftelsen
iøvrigt afholdte Kursus i Fødselsvidenskab, som var obligatorisk for læge-
videnskabelige Kandidater, ved Lægebesøg fra Fødselsstiftelsen ud i Byen i
Tilfælde af kunstig Forløsning. Da den kliniske Assistent maatte holde sig til
Disposition for disse Lægebesøg, hvis Antal aarlig steg, blev hans Tid i
den Grad beslaglagt, at Adgangen til privat Praxis meget vanskeliggjordes
ham, og navnlig hindredes han i at have en fast Konsultationstid. Som
Følge heraf vilde hans Stilling, selv om han opnaaede den foreslaaede Løn-
ningsforhøjelse, i Virkeligheden blive meget ringere, end hans ligestillede
Kollegers; jfr. Rigsdagstidende 1893—1894 Tillæg B. Sp. 1085—86, For-
slaget blev derefter tiltraadt af Finansudvalget og Lønningsforhøjelsen be-
vilget af Rigsdagen paa Finansloven for 1894—95; jfr. Rigsdagstidende
1893—94 Tillæg B. Sp. 1085—86 og Folkethingstidende s. A. Sp. 4153 og
4291—92.
— Paa Tillægsbevillingslovforslaget for 1893—94 blev der optaget et
Beløb af 1035 Kr. 59 0. til Dækning af en Overskridelse paa Universitetets
Udgiftspost 4: særegne Udgifter ved det lægevidenskabelige Fakultet, for
Finansaaret 1892—93. Ministeriet bemærkede, at det først efter Finans-
aarets Udløb havde faaet Underretning om Overskridelsen, der hidrørte dels
fra den store Stigning i de lægevidenskabelige Studerendes Antal, dels fra,
at Tilgangen af Lig til Dissektion havde været noget forøget i Finansaaret
i Forhold til tidligere, dels fra Udgifter i Anledning af Deres Majestæter
Kongens og Dronningens Guldbryllup. Det var ITnderkontierne for de or-
dinære Udgifter og for Rengjøring ogVadsk, der vare overskredne, saaledes
at Overskridelserne paa disse Konti androg ialt 1400 Kr., medens der paa
2de andre Underkonti var mindre Besparelser, der kunde dække den Del af
Overskridelsen, der ikke var medtaget; jfr. Rigsdagstidende 1893—94 Tillæg
A. Sp. 2991—92 og 3069—70 og Tillæg B. Sp. 2083—86. Overskridelsen
blev efterbevilget paa Tillægsbevillingsloven f. 1893—94; jfr. Rigsdags-
tidende 1893—94 Tillæg B. Sp. 2083—84.
Universitetets Forhold ud ad til.
413
5. Det statistiske Laboratorium.
Til 2den Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1894—95
blev der af Kirke-og Undervisningsministeriet stillet Forslag om Optagelsen
af et extraordinært Beløb af 500 Ivr. paa Universitetets Udgiftspost 3. m.,
det statistiske Laboratorium, for at Laboratoriet i Henhold til et indkommet
Andragende fra de statsvidenskabelige Professorer kunde blive sat i Stand
til ved Undersøgelse af et stort Antal Husholdningsregnskaber fra Land og
By at belyse Spørgsmaalet om Toldens Fordeling paa de forskjellige Sam-
fundsklasser. Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg og ved-
taget af Rigsdagen; jfr. Bigsdagstidende 1893—94 Tillæg B. Sp. 283—84,
445—46 og Folketingstidende s. A. Sp. 2405 og 2501—2.
VIII. Universitetets Forhold ud ad til.
1. Repræsentation ved Halle Universitetets 200 Aars Jubelfest.
Med Kirke- og Undervisningsministeriets Samtykke modtog Konsi-
storium den Kjøbenhavns Universitet tilstillede Indbydelse til ved Dele-
gerede at lade sig repræsentere ved Halle Universitetets 200 Aars Jubelfest,
der fejredes i Dagene fra den 1ste til den 3die August 1894. Professor,
Dr. theol. H. Scliarling valgtes til som Universitetets Delegerede at repræ-
sentere dette ved Festen og overbringe følgende Hilsen:
Senatus Academiæ Hauniensis
Curatoribus Senatui Professoribusque
Academiæ Halensis
S. P. D.
Quum ad sæculares Academiæ vestræ ferias celebrandas his diebus
tam multi conveniant socii et amici, nobis quoque liceat salutando testifi-
cari, nos lætari vobiscum animoque peractæ ætatis memoriam recolentes
gloriam rite partam vobis gratulari. Nam ab initio statim ad nova pulpita
ingenti confluente turba, in eaque etiam nostratium non nullis, maxime
theologiæ doctores iurisque periti veritatis lucem late fundebant. Et quum
superiorum ea fere præcipua cura fuisset, ut scientia ipsa errore omni
remoto clara appareret et ante omnia pura theologiæ doctrina exponeretur,
novæ Academiæ Halensi proprium fuit, ut årtis subtilitatem cum vitæ vigore
coniungeret; id enim maxime agebat, ut doctrinæ veritas fructibus eius
probaretur. lta cum scientia Christiana coniunctus fraternus amor hospitia
sua erigebat et refugia illa orborum et miserorum, quorum gloria usque ad
hodiernum diem permansit.
Post ducentos annos Universitas Halensis cum Vitebergensi consociata
etiam nunc viget et floret, seriesque clarorum in omnibus artibus nominum
usque ad nostrum tempus continuata est. Quæ utinam per sæcula propa-
getur, ut etiam posteræ gentes Halas Saxonum ut in arcem veritatis et
thesaurum scientiæ se conferent.
Dabamus Hauniæ d. XXVII Junii a. MDCCCXCIV.