Prisopgaver. 385 Ministeriet efter Fakultetets Anbefaling forskjellige Examinati juris Til- ladelse til at indstille sig til fornævnte Examen dels i Vinteren 1893—94, dels i Sommeren 1894. IV. Prisopgaver. Under 23de December 1893 indsendte Konsistorium til Ministeriet et Andragende fra det filosofiske Fakultet om, at der i de Aar, i livilke der ved Universitetet enten udsattes en litterærhistorisk Opgave i nordisk Filo- logi eller en kunsthistorisk Opgave, ikke maatte udsættes nogen Opgave i Æsthetik. Fakultetet bemærkede i denne Anledning, at Professor, Dr. phil. Paludan, naar der i samme Aar blev udsat en litterærhistorisk Opgave i nordisk Filologi og en æsthetisk Opgave, vilde komme til at fungere som Censor ved begge Opgaver, hvilket vilde være et næsten uoverkommeligt Arbejde, da der plejede at indkomme talrige og ofte vidtløftige Be- svarelser af Opgaver angaaende saadanne Æmner. Paa den anden Side vilde det for den nordiske Filologis Skyld være af Betydning, at der som hidtil kunde udsættes en litterærhistorisk Opgave indenfor dette Fag hvert andet Aar. Der vilde være saa meget desmindre Ulempe ved, at der kun hvert andet Aar udsattes en æsthetisk Opgave, som der hvert fjerde Aar udsattes en kunsthistorisk Opgave. Der vilde da intet Aar mangle en Op- gave, der mere eller mindre faldt ind under det æstlietiske Omraade i videste Forstand. Toges en Periode af 4 Aar, vilde der altsaa i det 1ste Aar være at udsætte en æsthetisk Opgave, i det 2det en litterærhistorisk Opgave i nordisk Filologi, i det 3die en æsthetisk og i det fjerde baade en litterærhistorisk-nordisk og en kulturhistorisk Opgave. I Skrivelse af 24de Januar 1894 bemærkede Ministeriet, at der, hvad Spørgsmaalet om den kunsthistoriske Opgaves delvise Træden i Stedet for den æsthetiske angik, allerede ved kgl. Resolution af 19de Maj 1890 var fastsat, at der indtil videre mellem de Prisopgaver, som Universitetet udsætter, med et Mellemrum af 3 Aar maa optages en Opgave i Kunsthistorie i Stedet for en Opgave i Æsthetik*), hvorhos Ministeriet meddelte, at det efter Ministeriets Forestilling ved kgl. Resolution af 22de Januar 1894 var bifaldet, »at der i de Aar, i hvilke der ved Universitetet blandt de aarlige Prisspørgsmaal udsættes en litterærhistorisk Opgave i nordisk Filologi, ikke udsættes nogen Opgave i Æsthetik«. — I Anledning af et fra det matliematisk-naturvidenskabelige Fakultet under 5te November 1893 indsendt Andragende fra N. N. om, at han maatte faa 14 Dages eller helst en Maaneds Forlængelse af Fristen for Indsendelsen af en af ham forfattet Besvarelse af den i Aaret 1891—92 stillede natur- historiske Prisopgave, tilskrev Konsistorium under 10de s. M. Fakultetet, at den ansøgte Forlængelse ikke kunde tilstaas. *) Jfr. Univ. Aarb. 1889—90 S. 139. 47* 386 Universitetet 1893—1894. — En af Forfatteren af en indleveret Besvarelse af den historiske Prisopgave for Aaret 1892—93 indsendt Skrivelse, hvori han paa Grund af Sygdom under Udarbejdelsen anholdt om en Frist af 8 Dage til at fuldføre sit Arbejde, blev af Konsistorium tilstillet Fakultetet, idet Konsi- storium overlod til Fakultetet at bestemme, om det vilde modtage til Be- dømmelse, hvad der af Forfatteren blev afleveret inden den ansøgte Frist. Fakultetet vedtog at modtage Resten af Afhandlingen, da ingen anden Besvarelse var indkommen. V. Akademiske Grader. ci. ProMamering af Æresdoktorer i Anledning af Deres Kgl. Højheder Kronprinsens og Kronprinsessens Sølvbryllup. Af Konsistorium blev der under 4de Maj 1894 indsendt Forslag fra samtlige Fakulteter ved Universitetet med Hensyn til de Videnskabsmænd, hvilke de ønskede at hædre med Æresdoktorgraden ved Deres Kgl. Højheder Kronprinsens og Kronprinsessens Sølvbryllup. Efter Kirke- og Undervis- ningsministeriets Forestilling blev der ved kgl. Resolution af 10de Juli s. A. allernaadigst meddelt Bemyndigelse for Fakulteterne til i Henhold til Forordning af 9de Januar 1824 § 5 ved den nævnte Lejlighed at konferere de nedenanførte Videnskabsmænd Doktorgraden ved Æresdiplom uden fore- gaaende Disputats. I Universitetets Festskrift, der blev udgivet i Anledning af Deres Kgl. Højheder Kronprinsens og Kronprinsessens Sølvbryllup den 28de Juli 1894, proklamerede Universitetets Rektor som Æresdoktorer ved Kjøbenhavns Universitet: Som Doctores tlieologiæ: Biskop over Christiania Stift Frederik Wil- helm Klumpp Bugge; Sognepræst for Bremerholms Menighed og Provst for Holmens Provsti i Kjøbenhavn, Dr. pliil Thomas Skat Rørdam; Biskop over Lolland-Falsters Stift, Lic. theol. Hans Valdemar Sthyr og Professor i østerlandske Sprog ved Lunds Universitet. Dr. phil., Esaias Henrik Wil- helm Tegner. Som Doctores juris: Højesteretsadvokat i Christiania Johannes Bergh; Professor i Lovkyndighed ved Kjøbenhavns Universitet Johan Henrik Deuntzer; Højesteretsassessor Anders Christian Evaldsen; Professor i Historie og Statskundskab ved Lunds Universitet, Dr. phil. Fontus Erland Faldbeck; Professor i Statsøkonomi ved Kjøbenhavns Universitet Vigarul Andreas Falbe Hansen og Justitieraad i Stockholm Carl But ger Theodor Wijkander. Som Doctores medicinæ: Professor i Fysik ved Kjøbenhavns Universitet Christian Christiansen; Læge i Ramlosa Claus Andersson Clauss; Over- læge ved Sindssygeanstalten i Viborg Carl August Gad; Overlæge i Bergen Gerhard Henrik Armauer Hansen; Distriktslæge i Præstø Johan Vilhelm Christian Ingerslev; Stabslæge ved Hærens Lægekorps i Kjøbenhavn Johan