374
Universitetet 1893—
1894.
Konsistorium indsendte under 30te Juni 1893 til Ministeriet en Er-
klæring fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, hvori dette ud-
talte, at det var fuldstændig enigt i varmt at anbefale Dr. Petersens An-
dragende, fordi den Side af Kemien, som han vilde foredrage, Dag for Hag
vandt i Betydning og antog saadanne Dimensioner, at en speciel Docent i
den ikke burde savnes ved Universitetet. Hvad Ansøgeren angik, anbefaledes
han som en særdeles dygtig Videnskabsmand, om hvis Forelæsninger Pro-
fessor Christiansen udtalte, at han havde hørt flere af dem med meget Ud-
bytte og at de i formel Henseende vare godt udarbejdede og holdte.
Konsistorium, indstillede, at der paa Universitetets Udgiftspost 7. a.,
til videnskabelige Formaals Fremme, paa Forslaget til Finanslov for Finans-
aaret 1894—95 optages et Honorar af 1000 Kr. aarlig til Dr. Petersen for
Afholdelsen af fornævnte Forelæsninger.
Bemeldte Honorar blev optaget paa Finanslovforslaget, dog foreløbig
kun for 1 Aar. Forslaget blev forkastet ved Finanslovforslagets 3die Be-
handling i Folketliinget, optaget i Landsthinget, men atter forkastet i Folke-
thinget, jfr. Rigsdagstidende 1893—94 Tillæg A. Sp. 987—88, Tillæg B.
Sp. 287-88, 1085—86, 1799 -1800, 1815-16, 1873-74, 2039—40,2139—40,
Folkethingstidende s. A. Sp. 4153, 4165 og 4199 samt Landsthingstidende
s. A. Sp. 1464 og 1473.
Paa Finanslovforslaget for Finansaaret 1895—96 blev Forslaget gjen-
optaget og bevilget af Rigsdagen, jfr. Rigsdagstidende 1894—95 Tillæg A. Sp.
917—18, Tillæg B. Sp. 353 — 54, 767—68 og 929 — 32 samt Folkethingstidende
s. A. Sp. 2340—42. 2364—65, 3458— 59, 3467 og 3485. Ved kgl. Resolution af
19de April 1895 blev det derefter paa Ministeriets Forestilling bifaldet, at
der af det paa Universitetets Udgiftspost 7. a. disponible Beløb for Finans-
aaret 1895—96 tildeltes Dr. phil. Christian Ulrik Emil Petersen et Honorar
af 1000 Kr.
111. Forelæsninger, øvelser o# Examina.
1. Den filosofiske Prøve.
Efter at Kirke- og Undervisningsministeriet i Skrivelse af 25de No-
vember 1893 havde meddelt Konsistorium, at Ministeriets Konsulent i Almue-
skolesager, Professor. Dr. phil. Kroman efter Ministeriets Anmodning under
20de s. M. havde tiltraadt en Rejse til Tydskland, Østerrig, Schweiz og
Frankrig for at gjøre sig bekjendt med de dér værende Seminarier, særlig
Fortsættelsesseminarierne, fra hvilken Rejse han forventedes at ville vende til-
bage om en Maaned, henledede Konsistorium i Skrivelse af 9de December
s. A. til Ministeriet Opmærksomheden paa, at det efter den Plads, som de
filosofiske Forelæsninger i det første Studenteraar havde i Universitetets al-
mindelige Læreplan, og efter den Betydning, som disse Forelæsninger have
for de Studerende, maatte anses for mindre heldigt, at de bleve afbrudte for
længere Tid, og henstillede, at der ikke blev givet de Universitetslærere,
hvem det paahvilede at afholde bemeldte Forelæsninger, Tilladelse til Bort-
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
375
rejse, forinden der var draget Omsorg for Forelæsningernes Fortsættelse ved
andre Kræfter.
— I Henliold til den ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse
af 27de April 1886 givne Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet, jfr. Univ.
Aarb. f. 1885—86 S. 49, er der blevet givet forskjellige Studerende paa
Grund af Indkaldelse til Militærtjeneste, Tilladelse til at indstille sig til
Prøven til extraordinære Tider.
2. Forelæsninger og Examiner under det rets- og statsviden-
skabelige Fakultet.
a. Den juridiske Fællesprøve.
Kirke- og Undervisningsministeriet meddelte ved Skrivelse af 7de
Februar 1894 de juridiske Professorer Tilladelse til i Foraarshalvaaret 1894
først at begynde Forelæsningerne en Uge efter Afslutningen af de ju-
ridiske Examiner.
Ved Skrivelse af 8de Februar 1894 meddelte Ministeriet Stud. jur.
N. N. Tilladelse til atter at indstille sig til den juridiske Fællesprøve i
Sommeren 1894, uagtet han havde bestaaet bemeldte Prøve i Vinteren
1893—94. Fakultetet havde anbefalet Andragendet paa Grund af Ansøgerens
forventede Militærtjeneste.
—	Ministeriet meddelte ved Skrivelse af 19de Juni 1894 Stud. jur.
N. N. Tilladelse til atter at indstille sig til den juridiske Fællesprøve i
Vinteren 1894—95, uagtet han var bleven rejiceret ved den bemeldte
Examens skriftlige Del i Sommeren 1894. Fakultetet havde anbefalet An-
dragendet paa Grund af Ansøgerens forventede Militærtjeneste.
—	Fakultetet meddelte i November 1893 og Marts 1894 3 Studerende,
der paa Grund af økonomiske Vanskeligheder havde maattet paatage sig
Kontorpladser, Tilladelse til at indstille sig til den juridiske Fællesprøve
som Del af den fuldstændige juridiske Embedsexamen, uagtet de ikke havde
hørt det befalede Antal Forelæsninger ved Universitetet.
—	Et Andragende fra Stud. jur. N. N. om, at lian maatte indstille
sig til den juridiske Fællesprøve i Vinteren 1893—94, uagtet han først
havde meldt sig efter Indmeldelsesfristens Udløb, blev bevilget af Fakultetet.
—	Fakultetet afslog et Andragende fra Stud. jur. N. N. — der i Sommeren
1893 havde indstillet sig til den juridiske Fællesprøve, men paa Grund af
Sygdom havde forladt Examen — om Fritagelse for atter at erlægge den
sædvanlige Examensafgift, naar lian paany indstillede sig til Examen.
b. Ven fuldstændige juridiske Embedsexamens 2den Del.
Ministeriet meddelte efter Fakultetets Indstilling Stud. jur. N. N., der
havde taget den juridiske Fællesprøve i Vinteren 1892—93, Tilladelse til paa
Grund af langvarig Sygdom først at indstille sig til den juridiske Embeds-
Examens 2den Del i Sommeren 1894.
—	Ved Skrivelse af 18de December 1893 meddelte Ministeriet efter
Fakultetets Indstilling Stud. jur. N. N. der i Vinteren 1892—93 havde
Universitetets Aarbog.	a a
376
Universitetet 1893—1894.
taget den juridiske Fællesprøve, men ved Sygdom var blevet hindret i at
møde til den skriftlige Prøve ved den juridiske Embedsexamens 2den Del
i Vinteren 1893—94, Tilladelse til atter at indstille sig til bemeldte Examen
i Sommeren 1894.
—	Ministeriet meddelte ved Skrivelse af 8de Marts 1894 Stud, jur.
N. N., der i Sommeren 1893 havde taget den juridiske Fællesprøve, Tilladelse
til paa Grund af Sygdom først at indstille sig til den juridiske Embeds-
examens 2den Del i Vinteren 1894- 95.
I Anledning af et Andragende fra Stud. jur. N. N. — der, efter i
Sommeren 1894 at have fuldendt den skriftlige Prøve ved den fuldstændige
juridiske Embedsexamens 2den Del, havde afmeldt sig fra den mundtlige
Examen, — om Tilladelse til paanv at indstille sig til bemeldte Examen i
Vinteren 1894—95 efter Udløbet af den ved Anordningen fastsatte Frist,
meddeltes det Andrageren, at det om hans Helbredstilstand Oplyste ikke
indeholdt tilstrækkelig Grund til, at Andragendet kunde bevilges.
—	Ved Skrivelse af 29de Juni 1894 bevilgede Ministeriet efter Fakul-
tetets Indstilling, at Cand. jur. N. N., der havde bestaaet den fuldstændige
juridiske Embedsexamen med Karakteren Haud illaudabilis, 1ste Del i Ja-
nuar 1894 og 2den Del i Juni s. A., paany maatte indstille sig til bemeldte
Examens 2den Del i Vinteren 1894—95 med Bibeholdelse af Karaktererne
ved den absolverede 1ste Del.
c. Den statsvidenskabelige Examen.
Ved Skrivelse af 8de Februar 1894 bifaldt Ministeriet i Henhold til
dets rets- og statsvidenskabelige Fakultets Indstilling, at der meddeltes
Stud. polit. N. N., der paa Grund af Sygdom ikke havde fuldendt den
statsvidenskabelige Examen i Vinteren 1893—94, Tilladelse til atter at ind-
stille sig til bemeldte Examen i Sommeren 1894—95.
—	Efter Fakultetets Indstilling meddelte Ministeriet ved Skrivelse af
23de Februar 1894 2de Studiosi politices, der begge vare blevne rejicerede
ved den statsvidenskabelige Examen i Vinteren 1893—94, Tilladelse til i
Vinteren 1894—95 atter at indstille sig til bemeldte Examen efter den
ældre Anordning.
—	Ligeledes meddelte Ministeriet efter Fakultetets Indstilling under
17de og 21de Marts 1894 2de Candidati politices Tilladelse til i Vinteren
1893—94 atter at indstille sig til den statsvidenskabelige Examen efter den
ældre Anordning.
—	Ved Skrivelse af 6te Juli 1894 meddelte Ministeriet Cand. phil.
N. N., der opholdt sig i Udlandet i Embedsforretninger, Tilladelse til
at indstille sig til statsvidenskabelig Embedsexamen ved en særlig Prøve
i September Maaned s. A., paa hvilken Tid han vilde opholde sig i Kjøben-
havn. Fakultetet bemærkede i sin under 26de April s. A. afgivne Erklæring,
at det under de foreliggende Forhold, hvor en i Udlandet ansat dansk
Embedsmand søgte om extraordinær Examenstid med Hensyn til en iøvrigt
ophævet Examen, mente at kunne anbefale Andragendet.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
377
3. Forelæsninger og Examiner under det lægevidenskabelige Fakultet.
a. Dekani Forpligtelser med Rensyn til de af Doctores mediet-næ
anmeldte Forelæsninger og Øvelser.
I Anledning af en Forespørgsel fra Dekanus for det lægevidenskabelige
Fakultet, 0111 Doctores medicinæ havde Krav paa, at deres Anmeldelser af
Forelæsninger, Øvelser etc., der agtes afholdte i deres private Boliger eller
private Instituter, optoges i Universitetets Lektionskatalog, og om Dekanus
var pligtig til at oversende saadanne Meddelelser til Konsistorium, —
meddelte Konsistorium under 5te Januar 1894 Dekanus, at der ikke
tilkom Doktorer noget Krav paa, at Anmeldelser af Forelæsninger
eller Øvelser optoges i Universitetets Lektionskatalog, med mindre disse
enten bleve afholdte paa Universitetet eller i derunder sorterende Lokaler
eller dannede et Led i Universitetets Undervisning. Som Følge deraf kunde
det ikke paahvile Dekanus som en Pligt at modtage Doktorers Anmeldelser
0111 Forelæsninger og Øvelser, der agtedes afholdte i private Boliger eller
private Instituter, med mindre Forelæsningerne eller Øvelserne maatte
betragtes som henhørende til Universitets-Undervisningen. Konsistorium
skulde tilføje, at det dog i en meget lang Aarrække havde været Sædvane at
optage Anmeldelser udenfor de angivne Betingelser, særligt naar de paa-
gjældende Forelæsningers eller Øvelsers Afholdelse havde Interesse for de
Studerende.
b. Forhøjelse af Honoraret for de faste Censorer ved den lægeviden-
skabelige Embedsexamen.
Efter at der fra Formanden for de faste Censorer ved den lægeviden-
skabelige Embedsexamen i Sommeren 1893 var blevet indgivet et Andra-
gende til Kirke- og Undervisningsministeriet 0111 Forhøjelse af det disse
Censorer tillagte Honorar, blev der af Universitetets Kvæstor afgivet
Erklæring 1 Sagen.
I Henhold til de meddelte Oplysninger blev der paa Finanslovforslaget
for 1894—95 stillet Forslag om Forhøjelse af det aarlige Honorar for hver
af Censorerne fra 600 Kr. til 900 Kr. I Anmærkningerne til Finanslovfor-
slaget, jfr. Rigsdagstidende 1893 — 94 Tillæg A. Sp. 973—74, blev bemærket,
at der for hver af Censorerne siden Finansaaret 1877—78 havde været be-
stemt et Honorar af 600 Kr. om Aaret, dog saaledes at der indtil Finans-
aaret 1884—85, dette indbefattet, til hver af de 3 senest udnævnte kun
blev udredet 533 Kr. 33 0. om Aaret. Indtil Kalenderaaret 1886, dette
indbefattet, var det aarlige Antal Examinander ved 1ste og 2den Del af
den lægevidenskabelige Examen i Grjennemsnit omtrent 62, men med Ka-
lenderaaret 1887 indtraadte en betydelig Stigning i Examinandernes Antal,
saaledes at der i Kalenderaaret 1893 havde været ialt 164 Examinander
ved denne Examens 1ste og 2den Del, og efter Antallet af dem, der for
Tiden indstillede sig til den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen, maatte
Antallet af Examinander ved Embedsexamens 2 Dele i den Fremtid, der
kunde overskues, antages yderligere at ville stige. Allerede et fremtidigt
Gjennemsnitsantal af 164 af saadanne Examinander vilde imidlertid i For-
46*
Universitetet 1893 - 18U4.
hold til Gjennemsuitstallet, som det var før Aaret 1887, give en Forøgelse
med omtrent 165 pCt. Under disse Omstændigheder syntes Andragendet
om Honorarets Forhøjelse at burde imødekommes. Af Universitetets Kvæstor
var det foreslaaet, at det aarlige Honorar for hver af disse Censorer for-
højedes fra 600 Kr. til 900 Kr., dog kun midlertidig, eftersom den Nedgang
i Examinandernes Antal, der med Tiden maatte antages at ville komme,
vilde borttage Grundlaget for den nævnte Forhøjelse. Denne havde
Ministeriet ment at burde bringe i Forslag, saa meget mere, som den anførte
Procentberegning egentlig end ikke ramte den Censorerne ved det stegne
Examinand-Antal paaførte Ulempe. Det havde nemlig været tilstræbt at
erhverve som Censorer Mænd, der baade havde Anseeelse som Videnskabsmænd
og tillige færdedes i praktisk Udøvelse af Lægevidenskaben. Naar imidlertid
praktiserende Læger bandt sig til Censur om Formiddagen, maatte dette
gribe forstyrrende ind i deres Praxis og Konsultationstid, og medens dette
for en kortere Tid kunde jævnes ved Ivjørsel til Praxis og ved Kollegers
Imødekommen, vilde en Stigning i Examinandernes Antal til det dobbelte
eller tredobbelte for de praktiserende Censorer føre hen til ligefrem Udgift
til honoreret Assistance i Examenstiden, og en Forøgelse af det nuværende
Honorar maatte derfor anbefales endog blot for at dække Udgifter for de
ommeldte Censorer, der netop, fordi de praktisere som Læger, maatte ønskes
bevarede som Censorer.
I Betænkningen over Finanslovforslaget bemærkede Folkethingets
Finansudvalg, at det havde forbeholdt sig sin Stilling med Hensyn til Be-
regningsmaaden for Censorernes Honorar og ønskede Oplysning om, hvor
mange Dage og hvor lang Tid daglig Censorerne havde været beskæftigede
i de 2 sidste Aar, jfr. Rigsdagstidende 1893—94 Tillæg B. Sp. 277—78 og
Folkethingstidende s. A. Sp. 2405 og 2416.
Det lægevidenskabelige Fakultet gav i Skrivelse af 28de November
1893 følgende Oplysninger: Den lægevidenskabelige Examen havde i de
sidste 2 Aar ialt optaget 170 Dage og der havde hertil været anvendt 1355
Timer. Fordelingen over de 2 Aar havde været; Examen i Vinteren 1892
havde optaget 30 Dage og et Timetal af 31074 Time; Examen i Sommeren
1892 42 Dage og 3443/4 Time; Examen i Vinteren 1893 34 Dage og 306
Timer samt Examen i Sommeren 1893 64 Dage og 394 Timer. Det maatte
bemærkes, at Censuren ved Dissektionsprøven havde optaget 19 Dage, der
ikke vare medregnede i det ovenstaaende Dage-Antal, hvorimod det dertil
anvendte Antal Timer vare medregnede. Ikke heller vare de 12 Dage, der
i de 2 Aar vare anvendte til skriftlig Examen, 3 i hvert Semester, med-
regnede, da Censorerne ikke vare beskæftigede paa disse Dage. Det Dag-
og Timeantal, der af Censorerne var anvendt til Bedømmelsen af de i dette
Tidsrum faldende 139 skriftlige Opgaver — ligesom det Timetal, der var
medgaaet til Censurmøderne — lod sig ikke med Sikkerhed bestemme,,
men var i hvert Fald ganske betydeligt. Det fulgte af sig selv, at Uover-
ensstemmelsen i Dagenes og Timernes Antal hidrørte fra den Omstændighed,
at Examinationen i forskjellige Fag ofte blev afholdt i forskjellige Lokaler.
Antallet af de Kandidater, der i 2 Aar, 1892 og 1893, vare blevne examinerede til
Forelæsninger, Øvelser og- tøxaiiiina.
lste og 2den Del af Examen, havde været 312, jfr. Rigsdagstidende
1893—94 Tillæg B. Sp. 277—80.
Forhøjelsen af Honoraret paa Universitetets Udgiftspost 1. f. blev be-
vilget af Rigsdagen ved Finansloven for 1894—95.
c. Forskjellige Afgjørélser.
Paa Grund af det store Antal Kandidater, der indstillede sig til den
lægevidenskabelige Embedsexamen i Vinteren 1893—94, meddelte Kirke- og
Undervisningsministeriet ved Skrivelse af 15de December 1892 Tilladelse
til, at Fristen for denne Examens Afholdelse maatte overskrides saa meget,
som Antallet af Kandidater nødvendiggjorde. Af samme Grand blev der
ved Ministeriets Skrivelse af lste Maj 1894 meddelt Tilladelse til, at den
lægevidenskabelige Embedsexamens mundtlige Del maatte begynde i Maj
Maaned.
—	Under 21de og 23de Oktober 1893 bifaldt Ministeriet efter Fa-
kultetets Indstillinger, at 2de Studenter, der havde indstillet sig til den i
Sommeren s. A. afholdte lste Del af den lægevidenskabelige Embedsexamen,
men, efter at have aliagt Prøve i Dissektion, paa Grund af Sygdom havde
maattet forlade Examen, atter maatte indstille sig til bemeldte Examen i
Vinteren 1893—94, saaledes at de beholdt Karakteren i Dissektion.
—	Ligeledes blev der ved Ministeriets Skrivelser af 10de og 31te
Marts 1894 efter Fakultetets Indstillinger meddelt 2de Studenter, der
paa Grund af Sygdom havde afbrudt lste Del af den lægevidenskabelige
Embedsexamen i Vinteren 1893—94, Tilladelse til at indstille sig til be-
meldte Examen i Sommeren 1894, saaledes at de beholdt den for Dissektion
opnaaede Karakter.
- Ved Ministeriets Skrivelse af 14de November 1893 blev der efter
Fakultetets Indstilling meddelt Stud. med. & chir. N. N., der havde taget
den lægevidenskabelige Embedsexamens lste Del i Sommeren 1892, men
ved Sygdom blev forhindret fra at indstille sig til Examens 2den Del i
Sommeren 1893, Tilladelse til at indstille sig til bemeldte Examen i
Vinteren 1893—94.
—	Ligeledes meddelte Ministeriet efter Fakultetets Indstilling ved
Skrivelse af 21de Februar 1894 2de Studenter, der havde taget den læge-
videnskabelige Embedsexamens lste Del i Vinteren 1892—93, Tilladelse til
i Sommeren 1894 at underkaste sig 2den Del af den lægevidenskabelige
Embedsexamen, som de paa Grund af Sygdom vare blevne hindrede i at
indstille sig til i Vinteren 1893—94.
—	I Anledning af en Forespørgsel fra Dr. med. & eliir. N. N., der er
født her i Landet og, efter at have taget den almindelige Forberedelses-
examen af højere Grad, af Helbredshensyn tog til Nordamerika, hvor han
erhvervede Doktorgraden ved Universitetet i Denver, Colorado, om Be-
tingelserne for at indstille sig til den lægevidenskabelige Embedsexamen ved
Kjøbenhavns I niversitet under Hensyn til hans erhvervede Uddannelse, og
navnlig om, i hvilket Omfang Dispensation fra de gjældende Love kunde gives,
meddelte Ministeriet efter indhentet Erklæring fra Fakultetet under 29de
Maj 1894 Andrageren, at det ikke fandt Anledning til at bevilge hans
380	Universitetet 1893—1894.
Andragende om Dispensation til at indstille sig til den lægevidenskabelige
Embedsexamen ved Kjøbenhavns Universitet uden at fyldestgjøre de sæd-
vanlige Fordringer med Hensyn til Forberedelsesexaminer.
4. Forelæsninger og Examiner under det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet.
Lægevidenskabelig Forberedelsesexamen.
I Anledning af et Andragende fra Stud. med. & chir. N. N. om, at
den af ham ved den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen i Sommeren
1893	opnaaede Karakter i Botanik maatte forblive gjældende, naar lian, —
der havde indstillet sig til, men ikke fuldendt Examen — atter i Januar
1894	indstillede sig til den, meddelte Ministeriet i Skrivelse af 14de Ok-
tober 1893 Andrageren, at det i Følge Bestemmelserne i kgl. Resolution af
17de December 1888 ikke saa sig i Stand til at bevilge det Ansøgte.
Ved Skrivelse af 25de November 1893 meddelte Ministeriet i An-
ledning af en Forespørgsel fra Dyrlæge N. N., om lian ved at have bestaaet
Yeterinærexamen var fritaget for at maatte underkaste sig den lægeviden-
skabelige Forberedelsesexamen, forinden han kunde indstille sig til den
lægevidenskabelige Embedsexamen, at nævnte Fritagelse ikke var hjemlet
ham, og at Ministeriet heller ikke fandt Anledning til at bevilge en saadan.
Det lægevidenskabelige Fakultet havde i sin Erklæring af 17de s. M. be-
mærket, at en saadan Fritagelse ikke burde gives, dels af almindelige Grunde,
dels ifølge foreliggende Præcedenser. I 1886 havde saaledes en Veterinær-
kandidat ansøgt om at maatte fritages for Prøverne i Kemi ved den læge-
videnskabelige Embedsexamen, som han agtede at underkaste sig. Efter at
Fakultetet havde forhandlet med Kommissionen for den lægevidenskabelige
Forberedelsesexamen, der fraraadede at give Tilladelsen, havde det udtalt
sig i samme Retning, og Ministeriet havde afslaaet Andragendet.
5. Skoleembedsexamen.
Kgl. Resolution ctf 9de September 1S93 angaaende Ændringer med Hensyn
til Fordringerne i Fgsik ved Skoleembedsexamen.
I Anledning af en af det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet og
Konsistorium til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet sendt Ind-
stilling af 9de Juni 1893 angaaende nogle Ændringer med Hensyn til For-
dringerne i Fysik ved Skoleembedsexamen, blev det ved kgl. Resolution al
9de September s. A. bifaldet, at Bestemmelserne i kgl. Anordning af 25de
Oktober 1883 om Indførelsen af Skoleembedsexaminer ved Universitetet*) for-
andredes derhen,
»at Afsnit C. § 4 g. »i Fysik« aftattes saaledes:
I. Som Hovedfag.
Fire Opgaver af forskjellige under dette Fag henhørende Disci-
pliner, af hvilke de 2 knyttes til praktiske Prøver.
*) Jfr. Univ Retsregler II, B. S. 562—63.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
II. Som Bifag.
To Opgaver. Desuden maa Kandidaten have Attest for at have
gjennemgaaet det almindelige fysiske Øvelseskursus paa den polytek-
niske Læreanstalt.
at der til Afsnit B. 9. Fysik I »som Hovedfag» § 1 tilføjes et
nyt Punkt, h.: Krystallografiens Hovedtræk.«
Ved Meddelelsen af fornævnte Resolution tilføjede Ministeriet, at Be-
stemmelserne traadte i Kraft fra 1ste Januar 1895, dog saaledes, at det
tillodes enhver forinden at underkaste sig Skoleembedsexamen efter de nye
Regler.
Konsistorium bemærkede i sin Indstilling, at de 2 første Forandringer
grundede sig paa, at der i den polytekniske Læreanstalts nye Lokaler nu
havdes Plads til Foretagelsen af praktiske Øvelser, og at det derfor nu var
muligt at kræve de samme Betingelser i saa Henseende, som fordredes for
polytekniske Kandidaters Vedkommende, af dem, der underkastede sig
Skoleembedsexamen, hvilket ikke blot i sig selv var naturligt, men vilde
være særdeles heldigt, fordi det for de sidstnævnte efter deres tilkommende
Livsstilling ofte vilde være af Vigtighed, at de havde Øvelse i at anstille
fysiske Experimenter. Hvad det sidste Forslag angik, motiveredes det ved
Krystallografiens Betydning som uundværligt Grundlag for Optiken.
6. Magisterkonferenser.
Tilføjelse til Bestemmelserne om Magisterkonferensen i Naturhistorie.
I Henhold til det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultets Indstilling
af 23de Juni 1894 approberede Konsistorium under 6te Juli s. A. følgende
Tilføjelse til Bestemmelserne om Magisterkonferensen i Naturhistorie.
(se Universitetets Retsregler I. B. S. 105 og II. B. S. 483).
Magisterkonferensen i Naturhistorie med Botanik som Hovedfag kan
desuden tages med Plantefysiologi som Speciale under følgende Form.
1.	Magisterkonferensen omfatter en skriftlig, en praktisk og en mundtlig
Prøve.
2.	Den skriftlige Prøve bestaar i:
A.	En større Opgave i Plantefysiologi, der kan være forbunden med
Experiment, og hvortil kan anvendes en Tid af 4—6 Uger.
B.	To mindre Opgaver med en Tid af 4 Timer til hver, nemlig en
i Plantefysiologi og en i Botanikens andre Discipliner.
3.	Den praktiske Prøve bestaar i:
A.	En praktisk Prøve i Plantefysiologi, hvortil Tiden nærmere be-
stemmes.
B.	Udførelse og Beskrivelse af (et eller flere) planteanatomiske Præ-
parater, hvortil kan anvendes en Tid af indtil 8 Timer.
C.	En kvalitativ Analyse i uorganisk Kemi, omtrent som ved læge-
videnskabelig Forberedelsesexamen, og hvortil kan anvendes 12
Timer, og en kvantitativ Bestemmelse af en af Analysens Be-
standdele, hvortil ligeledes kan anvendes en Tid af 12 Timer.
382
Universitetet. 1893—1894.
4.	Den mundtlige Prøve omfatter Plantefysiologi og Botanikens andre
Discipliner, samt Zoologi, Kemi og Fysik.
5.	Plantefysiologiens forskjellige Dele fordres saaledes, som de kunne
læres efter Tidens bedste Lærebøger, Botaniken forøvrigt i samme Omfang
som ved Magisterkonferens i Naturhistorie, hvor Botanik er Bifag. Fysik
og Kemi fordres i samme Omfang som ved Skoleembedsexamen i Natur-
historie og Geografi, Zoologi som ved lægevidenskabelig Forberedelses-
examen.
Desuden maa Kandidaten have Attest for at have gjennemgaaet det
indledende fysiske Øvelseskursus paa den polytekniske Læreanstalt og for
at have gjennemgaaet et praktisk dyrefysiologisk Kursus under det læge-
videnskabelige Fakultet.
Kandidaten maa endvidere have lært Jordbundslære i samme Omfang
som i Bobert Sachsses »Lehrbuch der Agriculturchemie«.
6.	De Kandidater, som have taget den medicinske Forberedelsesexamen
med Fysiken i den for Skoleembedsexamen bestemte Form og have erholdt
mindst Laudabilis i Zoologi, i Kemi og i Fysik, kunne fritages for Examination
i disse Fag til Magisterkonferensen. I dette Tilfælde maa foruden Bo-
tanikerne den af de fire andre Professorer, hvis Fag nærmest berøres af
Konferensen, nemlig Professorerne i Zoologi, Kemi, Fysik og Mineralogi,
fungere som Censor ved Prøverne«.
Yed Indsendelsen af fornævnte Sag bemærkede Fakultetet, at Anled-
ningen var en fra Stud. mag. N. N. indkommen Forespørgsel om Tilladelse
til at underkaste sig Magisterkonferens i Plantefysiologi. Det af Flertallet
nedsatte Udvalg med Undtagelse af Professor, Dr. Lutken havde vedtaget
det indstillede Forslag, som efter de gjældende Bestemmelser vilde være at
approbere af Konsistorium. Professor Lutken havde derhos forlangt sit
Votum indsendt.
Professor, Dr. phil. Li'tiken bemærkede i sit Separatvotuni af 19de
November 1893, at han ikke kunde stemme for Forslaget. Vore Institutioner
kjendte kun en Magisterkonfens i Naturhistorie, ikke i dennes forskjellige
Discipliner. Analogien med Geografien passede ikke, thi denne er ikke en
Gren af Naturhistorien. Dette er derimod Plantefysiologien, hvad enten
denne nu gives Bang af en særegen Videnskab eller opfattes som en vis
Side eller Underafdeling af Botaniken, hvad den efter hans Mening var. At
vi havde en egen Professor i dette Fag, kunde ikke forrykke Forholdet. Det
kunde være overmaade hensigtsmæssigt at have særlige Lærere saavel i denne
som i andre Underafdelinger af de forskjellige Videnskaber, for at disse
bedre kunne beherskes, men dette berettigede ikke til i Organisationsspørgs-
maal at sætte en Brøkdel lig det Hele. Konsekvensen af en slig Frem-
gangsmaade vilde blive, at vore Studerende, alt eftersom de havde det ene
eller det andet i Sigte, vilde fremkomme med lige saa berettigede Ønsker,
som man i saa Fald ikke vilde kunde afslaa, om Magisterkonferenser
i alle mulige andre Specialiter, hvorved de troede at kunne skyde Gjenvej,
f. Ex. for blot at nævne nogle faa, i Krystallografi, Entomologi, Ornithologi,
Malakologi, Histologi, Palæontologi, Embryologi, Plantegeografi o. s. fr. Vilde
nogen mene, at dette vilde være at drive Konsekvensen vel vidt, vilde lian
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
383
ciog være nødt til at indrømme, at Konsekvensen i alt Fald vilde være den, at
der i Stedet for Konferenser i Naturhistorie arrangeredes Magisterkonferenser
i hvert af de 3 naturhistoriske Hovedfag: Zoologi, Botanik og Mineralogi,
hvilket endog, skjønt Professor Liitken ikke vilde billige det, forekom
ham mindre urimeligt end det foreliggende Forslag. I denne Belysning
burde Forslaget under alle Omstændigheder sés; man maatte være sig be-
vidst, hvad man indlod sig paa. Han turde maaske, da der paa sine Steder
syntes at herske nogen Uklarhed om, hvad en Magisterkonferens var, tillade
sig at bemærke, at den var noget andet end en almindelig Universitets-
Embedsexamen. Meningen med den var, at Kandidaten aflægger en Prøve
paa en vis almindelig Dannelse og Kundskabsfylde, saa at han kan anses
for berettiget til at indsende og forsvare en Afhandling for Doktorgraden
og derved opnaa venia docendi ved Universitetet. I casu kunde dette opnaaes
ved at tage Magisterkonferens i Naturhistorie med Plantefysiologi som
Speciale. Saa vidt — thi ogsaa det var i Virkeligheden noget nyt — kunde
Fakultetet strække sig, men ikke videre. Han saa nok, at man ikke vilde
indrømme, at en Candidatus magisterii i Naturhistorie med Plantefysiologi
som Speciale var de Opgaver voxen, der kunde blive ham stillede; men hvem
vilde forlange, at hans videnskabelige og tekniske Uddannelse skulde være
færdig med Konferensen? Hvad han maatte mangle, maatte han skaffe sig
ved at arbejde videre efter det af Professor R. Pedersen udkastede Program
for det plantefysiologiske Studium, aldeles ligesom en Zoolog eller Geolog
maatte arbejde videre paa egen Haand eller med Benyttelse af den Vej-
ledning, der kunde gives. Ved en Magisterkonferens i Naturhistorie med
Plantefysiologi som Speciale fyldestgjordes i Virkeligheden Ansøgerens Ønske
om »en Magisterkonferens med Plantefysiologi som Hovedfag«. I Skrivelse
af 17de April 1894 bemærkede Professor Liitken endvidere: Hvilke Magi-
sterkonferenser, der kunde afholdes under vort Fakultet, var for Mathema-
tikens, Astronomiens, Kemiens, Fysikens og Naturhistoriens Vedkommende
præciseret i »Universitetets Retsregler« § 313. Det kunde synes inkonse-
kvent, at man dér kun fandt en fælles Konferens for de 3 naturhistoriske
Discipliner, medens man ikke havde samlet Kemi og Fysik til én Gruppe,
Mathematik og Astronomi til en tredie. Han skulde derom kun bemærke,
at naar man ikke havde indrettet særlige Magisterkonferenser i Zoologi,
Botanik og Mineralogi, da var det vistnok, fordi man erkjendte, at naar man
skulde præcisere Fordringerne og Prøverne til slige Special-Konferenser,
vilde man komme til Resultater, der meget nær vilde stemme med den nu
indrettede Magisterkonferens i Naturhistorie med et af de 3 Fag som Hoved-
fag efter Kandidatens eget Valg og de andre altsaa som Bifag. Han troede
derfor heller ikke, at der vilde være vundet noget ved at dele den natur-
videnskabelige Konferens i tre. Men at opstille ved Siden af en Magisterkon-
ferens i Naturhistorie en saadan i et Fag, der er en Del af et af de natur-
videnskabelige Fag, var en Selvmodsigelse, der vilde tage sig højst besyn-
derlig ud og medføre de uheldige Konsekvenser, som han ovenfor havde
udviklet. At Plantefysiologien er en Gren eller Side af Botaniken, fulgte
af sig selv og fremgik af enhver Lærebog i Botanik; den tabte slet ikke i
Rang, Værdighed, Betydning eller Frihed ved at opfattes paa denne Maade.
Universitetets Aarbog.	47
384	Universitetet 1893—1894.
Den var lige saa uundværlig for Botaniken, som Fysiologien, den dyriske
eller menneskelige, er det for Zoologien; om dette sidste vidnede ethvert
zoologisk Tidsskrift, der ikke havde en mere speciel Tendens; han skulde
blot som Exempel nævne et af de ypperste: »Archives de zoologie expéri-
mentale et générale.« En Forstaaelse af Planterigets Bygningsforhold var
selvfølgelig lige saa umulig uden Fysiologi, som en Forstaaelse af Dyreriget
uden samme. Naar Zoologen eller Anatomen f. Ex. opdager, at der gives
Salamandre uden Lunger og uden Gjæller, var han øjeblikkelig inde paa
fysiologiske Betragtninger over Aandedrættet; jævnfør ogsaa Læren om For-
plantningen, Sanseorganerne eller hvilket som helst andet Kapitel af Zoolo-
gien. En anden Sag var det, at en Arbejdsdeling kunde være ønskelig.
Det var maaske ønskeligt, at Fakultetet havde en Lærestol i dyrisk Fysiologi
med det hele dertil hørende Apparat; at det ikke bavde det, laa i, at denne
Lærestol hørte under det lægevidenskabelige Fakultet, for hvilket denne
selvfølgelig har den allerstørste Betydning. Sagen forbedredes ikke ved, at
man i Stedet for »en Magisterkonferens i Plantefysiologi« talte om en saadan
»i Botanik med Plantefysiologi som Hovedfag«. En Magisterkonferens i
Botanik o. s. v. ved Siden af en Magisterkonferens i Naturhistorie var at
sætte en Del lig det Hele. Forslaget var dernæst overflødigt. Andrageren
kunde underkaste sig den bestaaende Magisterkonferens i Naturhistorie med
Botanik som Hovedfag og med Hovedvægten lagt paa Plantefysiologi. Man
kunde være overbevist om, at de Fakultetsmedlemmer, der fik med Prø-
ven at gjøre, her som ellers vilde tage alle rimelige Hensyn. Det var jo
netop en af denne Institutions gode Sider, at sligt var muligt, hvad det
ikke var ved en Examen. Og denne Hensynsfuldhed kunde blandt andet
linde sit Udtryk deri, at Professoren i Botanik i dette Tilfælde remplaceredes
af Professoren i Plantefysiologi. Hans principale Forslag var, at Andragendet
blev afslaaet; vedtoges Sagen af Fakultetets Flertal, maatte den indstilles
til Konsistorium, da Fakultetet ikke var kompetent til at afgjøre den.
7. Andre Examiner,
Juridisk Examen for Ustuderede.
Ved Ministeriets Skrivelser af 3die og 9de Januar samt 9de Februar
1894 blev der efter Fakultetets Indstilling meddelt forskjellige Ansøgere
Tilladelse til at indstille sig til den juridiske Examen for Ustuderede i
Sommeren 1894.
—	Ligeledes blev der ved Ministeriets Skrivelser af 20de og 31te
Oktober, 13de og 20de November, 9de, 22de og 23de December 1893, 3die
og 9de Januar, 9de, 14de, 20de og 23de Februar, 10de og 17de Marts 1894
meddelt Forskjellige, der tidligere vare blevne rejicerede ved eller havde
forladt fornævnte Examen, Tilladelse til atter at indstille sig til samme
Examen dels i Vinteren 1893 — 94, dels i Sommeren 1894.
—	Ved Skrivelser af 19de, 21de, 28de og 29de September, 7de, 16de,
17de, 19de, 20de og 31te Oktober samt 8de November 1893, 19de,
20de, 21de og 24de Marts samt 2den, 4de, 7de og 16de April 1894 meddelte
Prisopgaver.
385
Ministeriet efter Fakultetets Anbefaling forskjellige Examinati juris Til-
ladelse til at indstille sig til fornævnte Examen dels i Vinteren 1893—94,
dels i Sommeren 1894.
IV. Prisopgaver.
Under 23de December 1893 indsendte Konsistorium til Ministeriet et
Andragende fra det filosofiske Fakultet om, at der i de Aar, i livilke der
ved Universitetet enten udsattes en litterærhistorisk Opgave i nordisk Filo-
logi eller en kunsthistorisk Opgave, ikke maatte udsættes nogen Opgave i
Æsthetik.
Fakultetet bemærkede i denne Anledning, at Professor, Dr. phil.
Paludan, naar der i samme Aar blev udsat en litterærhistorisk Opgave i
nordisk Filologi og en æsthetisk Opgave, vilde komme til at fungere som
Censor ved begge Opgaver, hvilket vilde være et næsten uoverkommeligt
Arbejde, da der plejede at indkomme talrige og ofte vidtløftige Be-
svarelser af Opgaver angaaende saadanne Æmner. Paa den anden Side
vilde det for den nordiske Filologis Skyld være af Betydning, at der som
hidtil kunde udsættes en litterærhistorisk Opgave indenfor dette Fag hvert
andet Aar. Der vilde være saa meget desmindre Ulempe ved, at der kun
hvert andet Aar udsattes en æsthetisk Opgave, som der hvert fjerde Aar
udsattes en kunsthistorisk Opgave. Der vilde da intet Aar mangle en Op-
gave, der mere eller mindre faldt ind under det æstlietiske Omraade i
videste Forstand. Toges en Periode af 4 Aar, vilde der altsaa i det 1ste
Aar være at udsætte en æsthetisk Opgave, i det 2det en litterærhistorisk
Opgave i nordisk Filologi, i det 3die en æsthetisk og i det fjerde baade en
litterærhistorisk-nordisk og en kulturhistorisk Opgave.
I Skrivelse af 24de Januar 1894 bemærkede Ministeriet, at der, hvad
Spørgsmaalet om den kunsthistoriske Opgaves delvise Træden i Stedet for
den æsthetiske angik, allerede ved kgl. Resolution af 19de Maj 1890 var fastsat,
at der indtil videre mellem de Prisopgaver, som Universitetet udsætter, med
et Mellemrum af 3 Aar maa optages en Opgave i Kunsthistorie i Stedet for
en Opgave i Æsthetik*), hvorhos Ministeriet meddelte, at det efter Ministeriets
Forestilling ved kgl. Resolution af 22de Januar 1894 var bifaldet, »at der
i de Aar, i hvilke der ved Universitetet blandt de aarlige Prisspørgsmaal
udsættes en litterærhistorisk Opgave i nordisk Filologi, ikke udsættes nogen
Opgave i Æsthetik«.
— I Anledning af et fra det matliematisk-naturvidenskabelige Fakultet
under 5te November 1893 indsendt Andragende fra N. N. om, at han maatte
faa 14 Dages eller helst en Maaneds Forlængelse af Fristen for Indsendelsen
af en af ham forfattet Besvarelse af den i Aaret 1891—92 stillede natur-
historiske Prisopgave, tilskrev Konsistorium under 10de s. M. Fakultetet, at
den ansøgte Forlængelse ikke kunde tilstaas.
*) Jfr. Univ. Aarb. 1889—90 S. 139.
47*