368
Universitetet 1893—1894.
vilde blive tilstrækkelig til Fyldestgørelse af de mange andre foreliggende
Krav paa Understøttelse af den, som Ministeriet maatte ønske at kunne
imødekomme. Ministeriet liavde under disse Omstændigheder baade i
forrige og indeværende Finansaar ment saa vidt muligt i det paagjældende
Øjemed at burde benytte en Del af Bevillingerne under Universitetets og
Kommunitetets extraordinære Konti, men da en saadan Benyttelse af disse
Bevillinger ikke regelmæssigt kunde ske i synderligt Omfang, uden at andre
disse Konti vedkommende Krav tilsidesattes, maatte Ministeriet meget ønske,
at der i det omhandlede Øjemed gaves en særlig Bevilling, som formentlig
passende vilde kunne opføres paa Kommunitetets Budget og efter de fore-
liggende Erfaringer fra indeværende Finansaar, i hvilket der var uddelt
5400 Kr. i Rejseunderstøttelser til Universitetslærere, — medens der for
næste Finansaar allerede forelaa en Ansøgning om Rejseunderstøttelse til
Beløb 2000 Ivr., og flere Ansøgninger om saadanne Understøttelser kunde
ventes — foresloges sat til 5000 Kr.
Da Forslaget ikke tiltraadtes af Folkethingets Finansudvalg, blev det
under Finanslovforslagets 2den Behandling taget tilbage af Kirke- og
Undervisningsministeren, jfr. Rigsdagstidende 1893—94 Tillæg B. Sp. 447—
48 og Folketliingstidende s. A. Sp. 2410—11, 2418—19 og 2434-—35.
2. Akademisk Disciplin.
I de sidste Aar har Konsistorium ifølge Anmodning erholdt fra
Kjøbenhavns Politi Udskrift af Sager, som ved Kjøbenhavns Kriminal- og
Politiret have været anlagte mod Studenter. I Almindelighed have disse
Sager dog kun angaaet Forseelser mod den offentlige Orden og der er, for
saa vidt de vedkommende Studenter oppebar Kommunitetsstipendiet eller
andre Stipendier eller de havde Bolig paa Kollegierne, blevet tildelt disse
Studenter en Irettesættelse. I det foreliggende Aar havde der dog ikke
været Anledning til at tildele nogen saadan.
II. Det akademiske Lær er samfund samt Censorerne ved Universitetets
Examina.
1, Forslag om Honorar til Cand. theol. H. M. Larsen for at holde
Forelæsninger m. v. under det theologiske Fakultet.
Fra det theologiske Fakultet modtog Konsistorium under 22de Juni
1893 en Skrivelse, hvori Fakultetet anholdt om en Forøgelse af dets
Lærerkræfter, idet det henviste til de ved Forslagene til Universitetets
Lønningslov i 1879 og 1888 fremsatte Udtalelser om, at de enkelte theolo-
giske Discipliner vare tiltagne i Omfang, Bidiscipliner udskilte, og nye
Discipliner fremkomne, saa at det vilde være saare vanskeligt for Fakultetet
at røgte sit Hverv forsvarligt, hvis der ikke ogsaa her, som andet Steds
indenfor Universitetets Organisme, gaves en Forøgelse af Arbejdskraften.
Det akademiske Lærersamfund.	369
Hertil kom, at det store Antal theologiske Studenter i høj Grad havde
forøget Examensbyrden og delvis ogsaa det daglige Arbejde. Fakultetet
havde ogsaa tidligere gjort opmærksom paa, at der ved de andre nordiske
Universiteter allerede for længe siden var sket en Udvidelse af de theolo-
giske Fakulteter, saa at Lund havde 6 Professorer og 3 Docenter, Upsala
8 Professorer og 6 Docenter, Christiania 6 Professorer og 1 Stipendiat,
medens Kjøbenhavns Universitet endnu stadig stod med kun 5 theologiske
Professorer, uden Docenter og Stipendiater.
Fakultetet udtalte endvidere, at den nærværende Tid krævede, at de
theologiske Fakulteter — foruden Løsningen af de for de skiftende Tider
fælles Opgaver — maatte give en alsidig og indgaaende Belysning af
Mellemværendet mellem Kristendommen og den moderne Bevidsthed. Denne
Opgave var efterhaanden blevet saa specialiseret, at den umulig paa
fyldestgjørende Maade kunde løses ved kun lejlighedsvis at optages af de
5 theologiske Lærere, som allerede i Forvejen, hver paa sit Omraade,
arbejdede med et stort og stadigt voxende Stof. Der udfordredes, navnlig
naar man saa hen til den Betydning, som den sammenlignende Religions-
videnskab havde ved disse Grænseundersøgelser, at Opgaven fortrinsvis blev
overdraget en Mand, hvis Hovedarbejde kunde komme til at ligge paa dette
Punkt, og som endnu var i den Alder, da han med friske Kræfter kunde
tilegne sig de omfattende Kundskaber, t. Ex. i sproglig Henseende, som
vare nødvendige for en selvstændig Gjennemførelse af de religionshistoriske
Undersøgelser. Det var en Selvfølge, at Fakultetet herved kun tilsigtede
Fyldestgj øreisen af et Krav, som Tiden stillede, og ingenlunde en Forøgelse
af Examensfordringerne overfor de Studerende. Ved Siden af Trangen til
en Forstærkning af Kræfterne i denne bestemte Retning havde Fakultetet
længe følt Ønskeligheden af, at det nye Testamentes Fortolkning kunde
blive gjort til Gjenstand for flere og hyppigere Forelæsninger og Øvelser,
hvad denne Disciplin paa Grund af sin centrale Stilling og sit Omfang
havde et uafviseligt Krav paa. Endelig havde det store Studenterantal i
de senere Aar gjort det umuligt at aabne de Studerende Adgang til de
skriftlige Øvelser i sannne Omfang som tidligere, og Fakultetet saa, naar
ikke dets videnskabelige Arbejde skulde lide føleligt derunder, ingen anden
Udvej til Afhjælpelsen af dette Savn end en Forøgelse af Lærerkræfterne.
Naar Fakultetet netop nu henledede Opmærksomheden paa disse Forhold,
skyldtes det den Omstændighed, at det nu kunde nævne en ung Mand,
som formentlig vilde kunne gjøre Fyldest i de her paapegede Retninger.
Cand. theol. H. M. Larsen, som for henved 2 Aar siden med Ære havde
deltaget i Konkurrencen om det ledige Professorat i gammeltestamentlig
Exegese og siden havde opholdt sig i Udlandet for at gjøre religions-
historiske Studier. Baade efter hvad der var Fakultetet bekjendt fra den
unge Mands Studietid her hjemme og fra hans Deltagelse i Konkurrencen,
var det enigt i at henlede Opmærksomheden paa ham som den, der vilde
være skikket til at overtage det Arbejde, om hvilket her var Tale. Fakul-
tetet foreslog derfor, at der paa Finanslovforslaget for 1894—95 optoges en
Bevilling til et Honorar for Cand. theol. H. M. Larsen, der kunde sætte
ham i Stand til at holde Forelæsninger over Religionshistorie, Apologetik
45*
370
Universitetet 1893—1894
og nytestamentlig Exegese, med Forpligtelse til efter Fakultetets nærmere
Bestemmelse at tage Del i Ledelsen af de skriftlige Øvelser og Examens-
arbejdet. Da Fakultetet maatte anse det for nødvendigt, at lian deltog i
dette sidste og derved vilde være afskaaret fra at manuducere til Examen,
maatte det omtalte Honorar have en saadan Størrelse, at han derved kunde
blive sat i Stand til at ofre Universitetsgjerningen hele sin Tid.
Fakultetet bemærkede derhos, at Professor, Dr. theol. Scharling havde
sluttet sig til fornævnte Andragende om, at Cand. theol. Larsen maatte
blive sat i Stand til at overtage en Virksomhed som Docent indenfor Fakul-
tetet, dog med den Indskrænkning, at det kun blev paalagt ham at holde
Forelæsninger over nytestamentlig Exegese med Bifag samt at deltage i
skriftlige Øvelser og Examens Afholdelse efter Fakultetets nærmere Anvis-
ning. Apologetik og Religionshistorie maatte nemlig anses som tilstrækkelig
fyldestgjorte ved Fakultetets nuværende Lærerkræfter, rent bortset fra det
lidet heldige i at overdrage disse vanskelige Discipliner, der kræve aandelig
Modenhed og Livserfaring, til en ganske ung og uprøvet Mand. Særlig
maatte bemærkes, at, om Apologetiken skulde give en Orientering over hele
Mellemværendet mellem Kristendommen og den moderne Bevidsthed, da
vilde denne Disciplin omspænde saa godt som hele det menneskelige Aandsliv
og antage et uoverskueligt Omfang, langt ud over Theologiens Omraade.
Hvad Religionshistorien og den komparative Religionsvidenskab angik, da
vare begge uadskillelige fra Religionsfilosofien og burde derfor overdrages
det Medlem af Fakultetet, hvem det paahvilede at holde Forelæsninger
over dette Fag, hvorved ogsaa de Studerende vilde være bedst sikrede mod,
at det nye Lærerfag skulde blive en forøget Examensbyrde.
Konsistorium bemærkede i Skrivelse af 7de Juli 1893 til Ministeriet,
at det varmt anbefalede Cand. theol. Larsens Ansættelse med et Honorar,
der passende fandtes at kunne sættes til 2400 Kr., hvorimod det ikke saa
sig i Stand til at udtale nogen Dom angaaende de Punkter, hvorom der
ikke herskede Enighed mellem Fakultetets Flertal og Mindretal.
Paa Finanslovforslaget for Finansaaret 1894—95 blev der paa Uni-
versitetets Udgiftspost 7. a. stillet Forslag om fornævnte Honorar til
videnskabelig Virksomhed m. v. for Cand. theol. Larsen. Forslaget blev
forkastet ved 3die Behandling af Finanslovforslaget i Folkethinget, optaget
af Landsthinget, men atter forkastet i Folkethinget, jfr. Rigsdagstidende
1893—94 Tillæg A. Sp. 987—89 og Tillæg B. Sp. 287—88, 1085—86,
1799—1800, 1815—16, 1873—74, 2039—40, 2139—40, Folkethingstidende
s. A. Sp. 80-82, 117—19, 188—89, 230-32, 4153, 4165 og 4199 samt
Landsthingstiderfde s. A. Sp. 1464 og 1473.
2. Honorar til Dr. phil. A. M. Hansen for at holde Forelæsninger
og Øvelser i engelsk Sprog og Litteratur under det filosofiske
Fakultet.
Fra Kirke- og Undervisningsministeriet modtog Konsistorium under
9de Maj 1893 et Andragende fra Dr. phil. A. M. Hansen om, at han maatte
blive ansat som Docent i engelsk Sprog og Litteratur ved Universitetet,
Det akademiske Lærersamfund.
371
I den af det filosofiske Fakultet afgivne Erklæring af 26de s. M. min-
dede Fakultetet om, at det allerede i sin Betænkning af 13de Marts s. A.
om Ansøgningerne til det da ledige Professorat i Engelsk havde havt Lej-
lighed til at udtale sig om Dr. Hansens Virksomhed som Forfatter og Do-
cent*). Fakultetet havde dér fremhævet, at han havde vist sig i Besiddelse
af solide Kundskaber, især i de sidste Aårhundreders engelske Litteratur, og
at han som Privatdocent havde øvet en gavnlig Virksomhed ved at vejlede
Studerende især i elementær sproglig Henseende. Medens Fakultetet ikke
mente at kunne anbefale ham som Repræsentant for hele Faget, da væsent-
lige Sider ved dette havde ligget ham fjærnt, nærede det ingen Betænke-
lighed ved at anbefale det Ønske, som han allerede dengang — subsidiært
— havde udtalt om en Docentur. Idet Fakultetet ogsaa nu fastholdt denne
Opfattelse, skulde det — hvad Betimeligheden og Nytten af en saadan Be-
skikkelse angik — bemærke, at Studiet af engelsk Sprog og Litteratur havde
et saadant Omfang, at selv den bedste Evne og Villie ikke gjorde det muligt
for en enkelt at udfylde hele Fagets Ramme. Der vilde derfor være god
Anvendelse for en Virksomhed som Dr. Hansens, især da ogsaa andre end
de Studerende, der forberede sig til Skoleembedsexamen, ønskede Vejledning
ved Universitetet i dette Fag, baade hvad den sproglige og den litterær-
historiske Side angik. Fakultetet anbefalede i Henhold til disse Betragt-
ninger, at Dr. Hansen ansattes som midlertidig Docent i engelsk Sprog og
Litteratur.
Konsistorium udtalte i Skrivelse af 17de Juni 1893 ved Sagens Ind-
sendelse til Ministeriet, at det kunde slutte sig til Fakultetets Ønske om
en udvidet Vejledning i Studiet af engelsk Sprog og Litteratur ved Uni-
versitetet, men dog udtrykkelig maatte betone, at det ikke kunde anbefale
Ansættelsen under Benævnelse af midlertidig Docent i engelsk Sprog og
Litteratur, da derved muligvis kunde fremkaldes en Forventning hos Ved-
kommende om ved fremtidig Ledighed af Professoratet i de nævnte Fag at
have en særlig Adkomst til samme, medens man derimod skulde indstille,
at der paa Universitetets Udgiftspost 7. a. paa Forslaget til Finanslov for
Finansaaret 1894—95 optoges et Honorar af 2000 Kr. til Dr. phil. A. M.
Hansen for at holde Forelæsninger og Øvelser i engelsk Sprog og Litteratur
ved Universitetet.
Paa ovennævnte Finanslovforslag blev derefter optaget fornævnte Ho-
norar som en Del af det til Ministeriets Raadighed disponible Beløb paa
Universitetets Udgiftspost 7. a., jfr. Rigsdagstidende 1893-94 Tillæg A.
Sp. 983—86, Tillæg B. Sp. 287—88 og 1085—86 samt Folkethingstidende
s. A. Sp. 4153, 4165 og 4199, hvorefter det under 26de April 1894 aller-
naadigst bifaldtes, at der tilstodes Dr. phil. Adolph Marius Hansen for at
holde Forelæsninger og Øvelser i engelsk Sprog og Litteratur et aarligt
Honorar af 2000 Kr., fra 1ste s. M. at regne.
*) Jfr. Univ. Aarb. f. 1892—93 S. 13—14,
372
Universitetet 1893—1894.
3. Fornyelse og Forhøjelse af Honorar til Dr. phil. N. V. Ussing
for at holde Forelæsninger over Mineralogi og Geologi under
det rnathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Ved kgl. Resolution af 16de April 1891 blev det bifaldet, at der til-
lagdes Cand. pol} t. N. Y. Ussing 1300 Kr. af det paa Universitets Udgifts-
post 7. a., til videnskabelige Formaals Fremme, for Finansaaret 1891—92
disponible Beløb som 1ste Del af et treaarigt Honorar for at holde Fore-
læsninger og Øvelser over Mineralogi og Geologi, jfr. Univ. Aarb. for 1889—90
S. 7—9, 193 og 1890—91 S. 592.
Af Bestyreren for Universitetets mineralogiske Museum, Professor
Johnstrup, blev under 26de Juni 1893 indsendt til Konsistorium en Skrivelse,
hvori han udtalte, at han ved at frekventere Kandidat Ussings Forelæsninger
havde havt Lejlighed til at blive bekjendt med, at denne var i Besiddelse
af en klar Fremstillingsevne og omhyggelig behandlede det Stof, der fore-
droges, saa at lian havde udført det ham overdragne Hverv paa en saa til-
fredsstillende Maade, at det var i høj Grad ønskeligt, at han vedblivende
maatte blive knyttet til Universitetet. Professor Johnstrup anholdt derfor
om, at det ogsaa maatte overdrages Kandidat Ussing at holde de nævnte
Forelæsninger og Øvelser i Finansaaret 1894—95, og henstillede, da det
Honorar, der hidtil var ydet ham derfor, nu ikke længere kunde siges at
være tilstrækkeligt, at det blev forhøjet med 1100 Kr. til 2400 Kr. Professor
Johnstrup tilføjede, at naar han kun anholdt om, at det fornævnte Hverv-
ble v overdraget Kandidat Ussing for 1 Aar, var Grunden den, at han, naar
det mineralogisk-geognosliske Museum var indflyttet i sit nye Lokale, agtede
at indkomme med en Indstilling om forandrede Bestemmelser angaaende
dets Personale i det Hele.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 30de Juni 1893 blev der
paa Finanslovforslaget for Finansaaret 1894—95 under Universitetets Ud-
giftskonto 7. a , til videnskabelige Formaals Fremme, optaget et Beløb af
2400 Kr. til Honorar for Kandidat Ussing, jfr. Rigsdagstidende 1893—94
Tillæg A. Sp. 985—88. Forslaget blev bevilget paa Finansloven for 1894—95,
hvorefter det ved kgl. Resolution af 1ste Maj s. A. blev bifaldet, at der paa
bemeldte Udgiftspost 7. a. tilstodes Dr. phil. N. V. Ussing for Finansaaret
1894—95 et Honorar paa 2400 Kr. for at holde Forelæsninger over be-
stemte Afsnit af Mineralogi og Geologi.
4. Honorar til Dr. phil. C. U. E. Petersen for at holde Forelæsninger
over Æmner af den fysiske Kemi under det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet.
Under 19de Maj 1893 tilstillede Kirke- og Undervisningsministeriet
Konsistorium til Erklæring et Andragende fra Dr. phil. C. U. E. Petersen,
hvori denne anholdt om, at der maatte blive tilstaaet ham et passende Ho-
norar for ved Universitetet at holde Forelæsninger over Æmner fra den
fysiske Kemis Omraade. I sit Andragende bemærkede han, at de Under-
søgelser, der fortrinsvis anvende de fysiske og mathematiske Methoder til
Det akademiske Lærersamf'und.
373
Løsningen af kemiske Problemer, i den nyere Tid havde faaet en ikke ringe
Udstrækning og Betydning saavel for den specielt theoretiske som for den
praktiske Kemi og tildels ogsaa for Fysiken, en Betydning, der maatte an-
tages i Fremtiden yderligere at ville forøges. Adskillige vigtige videnskabe-
lige Problemer vare derved bragte deres Løsning nærmere, og Methoder af
stor Betydning for den almindelige Laboratoriumspraxis vare blevne fastsatte.
Vel berørte de fysiske og kemiske Forelæsninger, der alt nu bleve holdte
ved Universitetet, ogsaa disse Forhold; men dels kande der ved de nævnte
Forelæsninger næppe gives Lejlighed til en sammenhængende Oversigt over
alle de derhen børende Fænomener eller til en indgaaende Fremstilling af
de enkelte Afsnit, dels vare Undersøgelserne, ved den Udstrækning de alle-
rede nu havde faaet og som vistnok i Fremtiden vilde tiltage betydeligt,
voxede op til at danne et selvstændigt Fag, der ved en stor Del at Uni-
versiteterne i Udlandet doceres af særlige Lærere under forskjellige Navne:
fysisk, theoretisk eller almindelig Kemi. Idet han antog, at et mere ind-
gaaende Kjendskab til de vundne Resultater og de dertil knyttede Methoder
og Theorier vilde have Betydning særligt for de Studerende ved Universi-
tetet, der have Kemi eller Fysik til Hovedfag, og tillige, 0111 end i mindre
Grad, for de Studerende i Kemi ved den polytekniske Læreanstalt, skulde
han anføre, at han i de senere Aar havde gjort den nævnte Del af Kemien
til Gjenstand for sit særlige Studium. I Foraarshalvaaret 1892 havde han
ved den polytekniske Læreanstalt oppebaaret Honorar for at holde Fore-
læsninger over Grundtrækkene af den theoretiske Kemi, af hvilke Fore-
læsninger senere et kortfattet Résumé var blevet offentliggjort. Endvidere
havde han ved Universitetet holdt Forelæsninger over specielle til den theo-
retiske Kemi hørende Ænmer, nemlig i Foraarshalvaaret 1889 over Medele-
jeffs periodiske System og i Efteraarshalvaarct 1892 over Opløsningernes
Theori. Af selvstændige Undersøgelser paa dette Omraade havde han offent-
liggjort følgende; »Neutral isation s wårme der Fluoride« i »Zeitscliriftt fur
physikalische Chemie IV., P. 384 og V. P. 259; »Om nogle Grundstoffers
allotrope Tilstandsformer i Vidensk. Selsk. Skr. 6. Kække, VIL 3; Om den
elektrolytiske Dissociationsvarme af nogle svage Syrer« i Vidensk. Selsk. Skr.
6. Række VII. 7. Som Gjenstand for de Forelæsninger, han agtede at holde
i Fremtiden, havde han tænkt sig dels en almindelig, sammenfattende Over-
sigt over de nyere kemiske Theorier og fysisk-kemiske Methoder og Resul-
tater, der gjentoges med passende Mellemrum, dels Forelæsninger over spe-
cielle Æmner, hvorved disse kunde erholde en mere indgaaende Behandling.
Exempelvis skulde nævnes: Læren om den kemiske Ligevægt (Massevirk-
ningstlieorien, Dissociation af Luftarter, den partielle Sønderdeling i vandig
Opløsning); Thermokemi og Thermodynamik med dens Anvendelser i Kemien,
Overgangen mellem Materiens Aggregationstilstande (den kinetiske Theori,
van der Waals Lære om Kontinuiteten); Læren om Affiniteten; Elektrolysen
og de galvaniske Elementers Theori (med særligt Hensyn til kemiske For-
hold), Læren 0111 Opløsninger. For at kunne disponere over den tilbørlige
Tid til Forberedelsen af disse Forelæsninger og til Studiet af, hvad der paa
de nævnte Omraader fremtidig maatte fremkomme 1 Litteraturen, ansøgte
han om et passende Honorar.
374
Universitetet 1893—
1894.
Konsistorium indsendte under 30te Juni 1893 til Ministeriet en Er-
klæring fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, hvori dette ud-
talte, at det var fuldstændig enigt i varmt at anbefale Dr. Petersens An-
dragende, fordi den Side af Kemien, som han vilde foredrage, Dag for Hag
vandt i Betydning og antog saadanne Dimensioner, at en speciel Docent i
den ikke burde savnes ved Universitetet. Hvad Ansøgeren angik, anbefaledes
han som en særdeles dygtig Videnskabsmand, om hvis Forelæsninger Pro-
fessor Christiansen udtalte, at han havde hørt flere af dem med meget Ud-
bytte og at de i formel Henseende vare godt udarbejdede og holdte.
Konsistorium, indstillede, at der paa Universitetets Udgiftspost 7. a.,
til videnskabelige Formaals Fremme, paa Forslaget til Finanslov for Finans-
aaret 1894—95 optages et Honorar af 1000 Kr. aarlig til Dr. Petersen for
Afholdelsen af fornævnte Forelæsninger.
Bemeldte Honorar blev optaget paa Finanslovforslaget, dog foreløbig
kun for 1 Aar. Forslaget blev forkastet ved Finanslovforslagets 3die Be-
handling i Folketliinget, optaget i Landsthinget, men atter forkastet i Folke-
thinget, jfr. Rigsdagstidende 1893—94 Tillæg A. Sp. 987—88, Tillæg B.
Sp. 287-88, 1085—86, 1799 -1800, 1815-16, 1873-74, 2039—40,2139—40,
Folkethingstidende s. A. Sp. 4153, 4165 og 4199 samt Landsthingstidende
s. A. Sp. 1464 og 1473.
Paa Finanslovforslaget for Finansaaret 1895—96 blev Forslaget gjen-
optaget og bevilget af Rigsdagen, jfr. Rigsdagstidende 1894—95 Tillæg A. Sp.
917—18, Tillæg B. Sp. 353 — 54, 767—68 og 929 — 32 samt Folkethingstidende
s. A. Sp. 2340—42. 2364—65, 3458— 59, 3467 og 3485. Ved kgl. Resolution af
19de April 1895 blev det derefter paa Ministeriets Forestilling bifaldet, at
der af det paa Universitetets Udgiftspost 7. a. disponible Beløb for Finans-
aaret 1895—96 tildeltes Dr. phil. Christian Ulrik Emil Petersen et Honorar
af 1000 Kr.
111. Forelæsninger, øvelser o# Examina.
1. Den filosofiske Prøve.
Efter at Kirke- og Undervisningsministeriet i Skrivelse af 25de No-
vember 1893 havde meddelt Konsistorium, at Ministeriets Konsulent i Almue-
skolesager, Professor. Dr. phil. Kroman efter Ministeriets Anmodning under
20de s. M. havde tiltraadt en Rejse til Tydskland, Østerrig, Schweiz og
Frankrig for at gjøre sig bekjendt med de dér værende Seminarier, særlig
Fortsættelsesseminarierne, fra hvilken Rejse han forventedes at ville vende til-
bage om en Maaned, henledede Konsistorium i Skrivelse af 9de December
s. A. til Ministeriet Opmærksomheden paa, at det efter den Plads, som de
filosofiske Forelæsninger i det første Studenteraar havde i Universitetets al-
mindelige Læreplan, og efter den Betydning, som disse Forelæsninger have
for de Studerende, maatte anses for mindre heldigt, at de bleve afbrudte for
længere Tid, og henstillede, at der ikke blev givet de Universitetslærere,
hvem det paahvilede at afholde bemeldte Forelæsninger, Tilladelse til Bort-