IF1 or s to J±. fsjCL.lt. Universitetets og den polytekniske Læreanstalts Forhold som Læreanstalter. 1. Universitetet. A, Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser af enkelte Tilfælde. I. Bestyrelse. ]. Fastsættelse af Lønningsvilkaarerne for de ved Universitetet ansatte Professores extraordinarii og deres Rang. I Overensstemmelse med de forud for Vedtagelsen af Lov af 12te April 1892 om Universitetets Lømringsforhold førte Forhandlinger, jfr. Folketings- tidende for 1891—92 Sp. 48G1 og 4900, hlev der paa Finanslovforslaget for 1893—94 paa Universitetets Udgiftspost 7. a., til videnskabelige Formaals Fremme, optaget et Beløb af 3000 Kr. til Lønningsforhøjelse med 1000 Kr. for hver af de extraordinære Professorer, Dr. pliil. Jul. Lange, Dr. phil. Verner og Dr. phil. Løffler. Kirke- og Undervisningsministeriet bemærkede, at herved var forudsat, at der, fra 1ste April 1893 at regne, tillagdes dem den ved Lov af 12te April 1892 § 5, 1ste Stykke, for de normerede Professorer fastsatte stigende Pengelønning, medens der fremdeles i Stillingen for de normerede Professorer og de fornævnte 3 extraordinære Professorer vilde være den Forskjel, at de sidstnævnte ikke fik Adgang til Fribolig i de til- bageværende Professorgaarde eller til Huslejeportioner. Ancienneten var for hver af dem beregnet fra det Tidspunkt, da han efter Lovgivnings- magtens Bestemmelse erholdt en Lønning af 3200 Ivr., svarende til den før Lov af 12te April 1892 bestaaende Bégyndelseslønning for de normerede Professorer, altsaa for Professor Lange fra den 1ste April 1887, jfr. An- mærkningerne til Finanslovforslaget for 1887—88 S. 280—81, og for Pro- fessorerne Verner og Løffler fra den 1ste April 1888, jfr. Anmærkningerne til Finanslovforslaget for 1888 - 89 S. 2fi0. Forslaget blev bevilget af begge Rigsdagens Thing og Beløbene optagne paa Kirke- og Undervisningsministeriets Budget for Finansaaret 1893—94. Universitetets Aarbog. i 2 Universitetet 1892—1893. Ligeledes blev der ved Tillægsbevillingsloven for Finansaaret for 1892—93 bevilget bemeldte Professores extraordinarii fornævnte Lønningsforhøjelse for Finansaaret 1892—93. Endelig blev ved Behandlingen af Finanslovforslaget for 1893—94 be- vilget Lønning til Dr. med. Jul. Petersen som Professor extraordinarius fra 1ste April 1893 at regne, jfr. nærmere i det Følgende S. 7—8. — Under 1ste April 1893 blev der af Kirke-og Undervisningsministe- riet gjort følgende Indstilling om de extraordinære Professorers Rang: Ved Universitetet virkede for Tiden tre Lærere under Benævnelsen Professores extraordinarii, nemlig Dr. pbil. Jul. Lange, Dr. pliil. Verner og Dr. pbil. Løffler, der alle ved kgl. Resolution af 26de April 1888 fik Ud- nævnelse i den nævnte Stilling, og i Løbet af denne Maaned kunde de extraordinære Professores Antal ved Universitetet ventes yderligere forøget, nemlig med midlertidig Docent, Dr. med. Jul. Petersen. Ved disse Profes- sorater var som Følge af, at de, som nævnt, først vare oprettede i 1888, ikke forbundet Rang, saaledes som Tilfældet var med de øvrige Professorater ved Universitetet. Der turde imidlertid formentlig være Anledning til at tillægge de nævnte Professorer Rang og da formentlig Rang lige med de ordinære Professorer, som ikke vare Medlemmer af Konsistorium. De extra- .ordinære Professorers Stilling afveg nemlig i det Væsentlige kun fra de ordinære Professorers deri, at disse Professorer beklædte et normeret Profes- sorat, medens liines Stilling havde en mere personlig Karakter, og at de extraordinære Professorer som en naturlig Følge heraf ikke ordinært bleve Medlemmer af Konsistorium og heller ikke havde Adgang til at opnaa Universitetets Friboliger eller Huslejeportioner, hvilke Afvigelser efter Mini- steriets Formening ikke kunde motivere, at der tillagdes de extraordinære Professorer en anden og lavere Rang end de ordinære. Med disse Bemærk- ninger skulde Ministeriet tillade sig at udtale Ønsket om, at Konseilspræsi- diet behagelig vilde søge udvirket, at der tillagdes Professores extraordinarii ved Kjøbenhavns Universitet Rang i Rangforordningens 3die Klasse Nr. 9. Ved kgl. Resolution af 1ste September 1893 bifaldtes det, »at den Be- stemmelse i allerhøjeste Resolution af 20de Maj 1874, ifølge hvilken der er tillagt dem, der beklæde Embederne som Professorer i de ved Kjøbenhavns Universitet normerede Lærerposter, Rang i 3die Klasse Nr. 9 efter Rang- forordningen, bliver forandret saaledes, at denne Rang tillægges alle dem, der beklæde Embederne som Professorer ved Universitetet og som ikke til- lige ere Medlemmer af Konsistorium«. 2. Forslag om forhøjet Lønningsanciennetet for forskjellige Professorer fra Tiden fra deres første faste Ansættelse ved Universitetet. Under 16de Juni 1892 indsendte Konsistorium til Kirke- og Under- visningsministeriet dels et af det lægevidenskabelige Fakultet anbefalet Andragende fra følgende Professorer i det lægevidenskabelige Fakultet, nemlig Dr. med. Gædeken, Dr. med. Plum, C. Lange, Chievitz og Dr. med. Bestyrelse. 3 Bohr, dels et Andragende fra Professor, Dr. ph.il. H. Møller om, at deres Lønninger fremtidig maatte blive beregnede fra deres første faste Ansættelse i ordinære Lærerposter ved Universitetet henholdsvis som Lektorer og som normeret Docent. De 5 medicinske Professorer anførte i saa Henseende, at da Lektorposterne ved det lægevidenskabelige Fakultet 1111 vare ophævede, og den Tankegang, hvorefter Lærerne i dette Fakultet burde lønnes lavere end andre Universitetslærere, dermed var forandret, syntes det ubilligt, at den af Lovgivningsmagten forladte Opfattelse endnu fremdeles for deres Vedkommende skulde have den Virkning, at de i Beregningen af deres Tjenestetid som Professorer stilledes lavere end deres yngre Kolleger i Fakultetet. Professor Møller henviste ogsaa til det Billige i, at han, da hans Embedsgjerning var erkjendt at være sideordnet med de øvrige Pro- fessorers, i Beregningen af sin Tjenestetid som Professor stilledes lige med sine Kolleger i det lilosoliske Fakultet, der havde Lønningsanciennetet fra deres første faste Ansættelse, hvorhos lian udtalte, at hans hidtilværende Lønningsforhold havde bragt ham under følelig trange Kaar. Paa Finanslovforslaget blev der stillet Forslag 0111 Beregningen af ovennævnte Professorers samt tillige Professor, Dr. pliil. Thomsens Lønnings- anciennetet fra deres første faste Ansættelse ved LTniversitetet, idet der bemærkes Følgende: I det i Rigsdagen i Finansaaret 1892—93 forelagte Forslag til Lov 0111 de Universitetet og Kommunitetet vedkommende Lønningsforhold var der i § 5 optaget en Bestemmelse om, at Tjenestetiden i Henseende til Lønningstil læggenes Fastsættelse for de nuværende normerede Professorer skulde, hvor der ikke ved Lov var givet særlig gunstige Bestemmelser, beregnes fra deres første faste Ansættelse som Lærer ved dette eller den polytekniske Læreanstalt. Denne Bestemmelse, der vilde være kommet de 6 Andragere samt Professor, Dr. phil. Y. Thomsen (Sidstnævnte dog kun med lidt over et Aars forøget Anciennetet) tilgode og iøvrigt maatte erkjendes som personlig Lønningsbestemmelse at have sin rette Plads i et Finanslovforslag, fandt imidlertid vedkommende Folkethingsudvalg ikke at kunne tiltræde, jfr. Rigsdagstidende for 1891—92, Tillæg B Sp. 1529, og i Over- ensstemmelse hermed blev Bestemmelsen ikke optaget i Loven af 12te April 1892*). Da Ministeriet imidlertid vedvarende maatte fastholde det Billige i, at der tilstodes saavel de ti Andragere som Professor Y. Thomsen den ønskede større Lønningsanciennetet, havde det stillet Forslag i saa Hen- seende. Under Henvisning til det allerede i Motiverne til Lønningslovforslagets § 5 Anførte, fremhævede Ministeriet paany, at denne Beregning af Løimiugs- ancienneteten allerede var bragt til Anvendelse paa Finansloven for 188,7.—88 med Hensyn til forskjellige Professorer, for en enkelt af dem endog saaledes, at hans Lønning var beregnet fra hans første midlertidige Ansættelse ved Universitetet. For Finansaaret 1893 — 94 vilde Forslagets Gjennemførelse medføre en *) Jfr. Univ. Aarb. f. 18'JO—91 S. 420, 42-4 og 432. 1* 4 Universitetet 1892—1893. Merudgift af 3150 Kr. nedenstaaende Tabel. Til Belysning af Forslagets Virksomhed hidsattes Havde nu Anciennetet Vilde efter Forslaget faa Anciennetet Vilde vinde i Ancienne- fra: med Lønning fra: med Lønning tet: I/41893: I/41893 : Prof. Gædeken... 7.518 74 5400 Kr. 751869 6000 Kr. 5 Aar. — Plum...... V877 5400 — 7b1872 6000 - 5 C. Lange .. 7.1882 4800 — 7.1877 5400 — 5 — Chievitz ... 7,1887 4200 - Vi 1882 4800 — 5 — Bohr...... 7J890 3600 — V31886 4200 — 47l2- — Møller..... 7*1888 4200 — Vi 1884 4200 — 47* - — V. Thomsen 7,1876 5400 — 7*1875 5400 — 17. - Havde nu Anciennetet Vilde efter Forslaget faa Anciennetet Vilde vinde i Ancienne- De 5 førstnævnte Professorer vilde altsaa ved Forslagets Gjennemførelse faa en Lønningsforhøjelse af 600 Kr. hver og Professor Møllers Lønning vilde efter Forslaget fra 1ste Jannar 1894 blive 4800 Kr., hvilket vilde med- føre en Forhøjelse af 150 Kr. for hans Vedkommende i Finansaaret 1893—94. Forslaget blev forkastet ved 2den Behandling af Finanslovforslaget i Folkethinget. Forslaget blev optaget ved Finanslovforslagets Behandling i Lands- thinget. I dette Things Finansudvalgs Betænkning bemærkede Udvalgets Flertal Følgende: »Da Universitetets Lønningslov gjennemfører den Grund- sætning, at de Mænd, som udføre en normeret Universitetslærers Gjerning, ogsaa skulle nyde samme Vederlag for deres Arbejde, saa at de tidligere Sondringer mellem Professorer, Lektorer og Docenter indenfor den nævnte Ramme ere bortfaldne, tinder Flertallet det heldigt ogsaa at anvende denne Grundsætning til Fordel for de tidligere ansatte Universitetslærere og give dem samme Løn, som de vilde havt, hvis den anførte i og for sig retfærdige Grundsætning alt fra tidligere Tid havde været anerkjendt. Derfor fast- holder Flertallet den foreslaaede Forhøjelse af forskjellige Universitetslæreres Lønningsanciennetet, hvorved det anførte Billighedskrav vil ske Fyldest. Flertallet linder saa meget mere Grund til at gjøre dette, som lignende Begunstigelser i Henseende til Anciennetets - Forhøjelse ere blevne tildelte en Flerhed af andre Professorer paa tidligere Finanslove«. Ved Finanslovforslagets Tilbagesendelse til Folkethinget blev Forslaget forkastet, og da der ikke opnaaedes Enighed mellem Rigsdagens Thing om Finanslovforslaget, bleve fornævnte Lønningsforhøjelser ikke optagne paa Kirke- og Undervisningsministeriets Budget for Finansaaret 1893—94. Paa Finanslovforslaget for 1894— 95, blev der optaget Forslag om for- højet Lønningsanciennetet for Professor, Dr. Møller. Forslaget blev forkastet i Folkethinget. 3. Forhøjelse af det extraordinær Docent, Overkirurg, Dr. med. O. Bloch tillagte Honorar. Paa Finanslovforslaget for 1893—94 blev der stillet Forslag om For- højelse af det extraordinær Docent, Overkirurg ved det kgl. Frederiks Hospital, Dr. med. O. Bloch tillagte Honorar fra 2000 til 3600 Kr. Bestyrelse. 5 Det bemærkedes i denne Anledning i Finanslovforslagets Anmærk- ninger til Universitetets Udgiftspost 7. d., at det Dr. Bloch tillagte Honorar var uberørt af den nye Lønningslov af 12te April 1892, idet det extra- ordinært var tillagt ham, der beklædte Overlægestillingen ved den kirurgiske Afdeling ved Frederiks Hospital, som ifølge kgl. Resolution af 22de Januar 1873 uden særligt Honorar skulde være forbunden med Stillingen som Professor i klinisk Kirurgi ved Universitetet. Den Omstændighed, at Professor, Dr. Saxtorph som tidligere ansat ikke var underkastet den Pro- fessoren i klinisk Kirurgi ved fornævnte Resolution paalagte Forpligtelse, medførte nemlig, at han i 1886 kunde søge Entledigelse fra Overlægestil- lingen, og der indførtes da den nuværende Ordning, hvorefter Dr. Bloch fungerede som extraordinær Docent i kirurgisk Klinik ved Universitetet, jfr. Anmærkningerne til Tillægsbevillingsloven for 1885—86, S. 25. Til 9*). Det Dr. Bloch tillagte Honorar blev oprindelig fastsat til den samme Godt- gjørelse, der ved Siden af Professorstillingen havde været tillagt Professor Saxtorph som Overkirurg, nemlig 1200 Kr., foruden Fribolig paa Hospitalet, men dette Beløb blev under Behandlingen af Finanslovforslaget for 1890—91 i Folkethinget forhøjet til 2000 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1889—90, Tillæg B. Sp. 453—56 Nr. 104**). En yderligere Lønningsforbedring for ham vilde imidlertid være stemmende med Billighed, og det ikke blot, fordi der i Forbindelse med den nye Lønningslov var tilstaaet ikke faa Docenter under Universitetets Udgiftspost 7. a. en Honorarforøgelse, men allerede for at bringe Dr. Blochs Honorar i det rette Forhold til Betydningen af den af ham beklædte Docentplads. Dette vilde særlig falde i Øje, naar man sammenlignede hans Stilling med Stillingen for den i August 1892 udnævnte Overlæge ved den anden kirurgiske Afdeling ved Hospitalet, der som saadan tillige var Docent i klinisk Kirurgi. Denne havde vel ikke Fribolig, men af Hospitalet en Lønning af 1600 Kr. og af Universitetet ifølge Lønnmgslovens § 2. a. et Honorar af 2000 Kr., og han var altsaa strax ved sin Tiltrædelse gunstigere stillet end Dr. Bloch, der med 6 Aars Tjeneste forud for ham havde hele Examensarbejdet i det ommeldte, fol- den medicinske Examen særlig afgjørende Fag, klinisk Kirurgi, ligesom det ogsaa af hans Stilling som Examinator heri fulgte, at det var hans Fore- læsninger, der bleve de normerende for, hvad der ved Examen forlangtes. Ved Finanslovforslagets 2den Behandling i Folkethinget blev For- højelsen af Dr. Blochs Honorar nedsat til 3000 Ivr., hvilket Beløb blev optaget paa Kirke- og Undervisningsministeriets Budget for Finansaaret 1893—94. 4. Akademisk Disciplin. I de sidste Aar har Konsistorium ifølge Anmodning erholdt fra Kjø- benhavns Politi Udskrift af Sager, som ved Kjøbenhavns Kriminal- og og Politiret have været anlagte mod Studenter. I Almindelighed have *) Jt'r. Univ. Aarb. f. 1885—86 S. 101—2. **) Jfr. Univ. Aarb. f. 1889—90 S. 195—96. 6 Universitetet 1892—1893. disse Sager angaaet Forseelser mod den offentlige Orden paa Gaden, og der er, forsaavidt de vedkommende Studenter oppebar Kommnnitetsstipendiet eller Legater eller havde Bolig paa Kollegierne, blevet tildelt disse Stu- derende en Irettesættelse. — Da Stud. juris N. K, der oppebar Skeels Studenterstipendium, ifølge Meddelelse fra Kjøbenhavns Politi, i September 1892 var bleven ansét med en Bøde for at have foraarsaget Gadeuorden, blev den modtagne Udskrift af Sagen af Konsistorium tilstillet Patronen for ovennævnte Stipen- dium, der derefter indberettede til Konsistorium, at lian havde meddelt Studenten en alvorlig Irettesættelse. — Af en fra Kjøbenhavns Politi modtagen Meddelelse oplystes det, at Stud. juris N. N. for at have foraarsaget Gadeuorden i Maj 1893 var bleven ansét med en Bøde. Da han oppebar Understøttelse fra Ministeriet og tillige havde liavt andre Legater, blev der meddelt ham en Irette- sættelse. II. Det akademiske Lærersamfund samt Censorerne ved Universitetets Exaniina. 1. Oprettelse af en normeret Professorplads i almindelig Pathologi under det lægevidenskabelige Fakultet. Under 2den Juli 1892 indsendte Konsistorium til Kirke- og Under- visningsministeriet et fra det lægevidenskabelige Fakultet modtaget Andra- gende fra Docent, Dr. med. C. Salomonsen, hvori denne anholdt om fornyet Ansættelse som midlertidig Docent. Fakultetet anholdt i Henhold til sine tidligere Indstillinger paany om, at der maatte blive søgt oprettet en nor- meret Professorplads i almindelig Pathologi, hvorunder Laboratoriet for medi- cinsk Bakteriologi skulde henlægges, og hvorved den midlertidige Docentur blev gjort overflødig. Subsidiært anbefalede Fakultetet Dr. Salomonsens Andra- ■ gende paa det Bedste. Konsistorium anbefalede paa det Varmeste Fakul- • tetets Indstilling om Oprettelsen af den i Forslaget til Lønningsloven af 1 12te April 1892 optagne normerede Professorplads i almindelig Pathologi, f hvorunder Laboratoriet i medicinsk Bakteriologi skulde henlægges, og ind- - stillede, at Forslag herom blev optaget paa Finanslovforslaget for Finansaaret j 1893 — 94. Forsaavidt dette ikke vilde kunne opnaaes, anbefalede Konsi- - storium Dr. Salomonsens fornævnte Andragende. Paa fornævnte Finanslovforslag blev der af Ministeriet stillet Forslag £ om de normerede Professoraters Forøgelse med et Professorat i almindelig § Pathologi, hvortil Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi skulde henlægges, .c Ministeriet bemærkede i Motiverne, at der i Forslaget til Lønningslov for *r< Universitetet og Kommunitet var stillet Forslag om dette Professorats Op--( rettelse, men da samtlige Bestemmelser om Universitetets Organisation vedh Forslagets Behandling i Folkethinget bleve fjærnede fra dette, kunde der ikke ø; i Loven af 12te April 1892 blive optaget Bestemmelser desangaaende. Dai;( Ministeriet vedblivende maatte anse et saadant Professorat som særdeless9 ønskeligt, havde det paany stillet Forslag i saa Henseende. Der skulde ii