Forelæsninger, Øvelser og Examina.
21
der i sin Tid vare blevne anførte for Ansættelsen af Dr. Bergh, udtalte
det enstemmigt sin Glæde over, at der havde tilbudt sig en saa respektabel
Dygtighed til at overtage den omtalte Docentur i Histologi og Embryologi
(ikke Histologi alene), og anbefaler paa det Varmeste, at den paany blev
overdraget ham for et vist Tidsrum, f. Ex. 3 Aar, og at Honoraret blev
forhøjet til 1800 eller 200(^ Kr. Konsistorium sluttede sig til Fakultetets
Udtalelser, og indstillede, at der til 3die Behandling i Folkethinget af For-
slaget til Finanslov for 1893—94 maatte blive stillet Forslag om Forhøjelse
af Universitetets Udgiftspost 7. a. med et saadant Beløb, at Dr. phil Berghs
Honorar kunde blive forhøjet til 2000 Kr.
Da der efter Finanslovforslagets Behandling var det fornødne Beløb
til Disposition til Forhøjelse af Dr. Berghs Honorar, blev der ved kgl.
Resolution af 14de April 1893 tillagt Dr. Bergh af det paa Universitetets
Udgiftspost 7. a. bevilgede Beløb et aarligt Honorar af 2000 Kr. for Fore-
læsninger og Øvelser over Histologi og Embryologi, fra 1ste s. M. at regne.
III Forelæsninger, øvelser og Examina.
1. Almindelige Regler med Hensyn til Modersmaalets Behandling
ved de skriftlige Prøver ved de under Universitetet hørende
Examiner.
Efterat det ved kgl. Resolution af 22de August 1892 (Bekjendtgjfirelse
af s. D.), jfr. Univ. Aarb. f. 1891—92 S. 886—87, var blevet fastsat, at
Examinanden ved enhver Skoleembedsexamen »tillige ved den skriftlige Prøve
skal godtgjøre, at han kan skrive Modersmaalet paa en tilfredsstillende
Maade, hvorfor der ved Censuren over de skriftlige Udarbejdelser ikke blot
skal tages Hensyn til de Fagkundskaber, som deri ere lagte for Dagen,
men ogsaa til Foredragets Orden og Tydelighed og Sprogets Rigtighed«,
udtalte Konsistorium i Skrivelse af 16de November s. A. til Kirke- og
Undervisningsministeriet, at det var blevet opmærksom paa, at en lignende
Regel ikke i sin Almindelighed var foreskrevet for de øvrige under Universi-
tetet hørende Examiner, men kun for den fuldstændig juridiske Embeds-
examen ved Forordn, af 26de Januar 1821 § 9. Da Konsistorium imidlertid
maatte anse det for særdeles ønskeligt, at den omtalte Regel gjordes almin-
delig, indstillede det, at der søgtes udvirket en kgl. Resolution i saa Hen-
seende.
Efter Ministeriets Indstilling blev det ved kgl. Resolution af 29de
November 1892 (Bekjendtgj. af 7de December s. A.) allernaadigst bifaldet:
»At ved enhver under Universitetet hørende Examen, hvorunder der
aflægges skriftlige Prøver affattede paa Dansk, skal Examinanden tillige
godtgjøre, at han kan skrive Modersmaalet paa en tilfredsstillende Maade,
hvorfor der ved Censuren over de skriftlige Udarbejdelser ikke blot skal
tages Hensyn til de Fagkundskaber, han har lagt for Dagen, men ogsaa til
Foredragets Tydelighed og Orden og Sprogets Rigtighed«.
22
Universitetet 1892—1893.
2. Den filosofiske Prøve.
I Henhold til den ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse
af 27de April 1886 givne Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet, jfr.
Univ. Aarb. f. 1885—86 S. 49, er det blevet tilladt forskjellige Studerende,
der i Januar 1893 havde bestaaet Adgangsexamen, at indstille sig til den
filosofiske Prøve i Sommeren 1893, ligesom der er givet forskjellige Stude-
rende paa Grund af Indkaldelse til Militærtjeneste, Tilladelse til at ind-
stille sig til Prøven til extraordinære Tider.
3.	Forelæsninger og Examina under det theologiske Fakultet.
Prøven i patristisk Latin.
Under 19de November 1892 meddelte det theologiske Fakultet som
Svar paa en fra 46 theologiske Studerende indkommen Adresse, i hvilken
der udtaltes Ønske om at faa den mundtlige Del af Prøven for Latin for
Theologer henlagt til December Maaned s. A., at Fakultetet ikke fandt til-
strækkelig Anledning til at henvende sig til Ministeriet for at udvirke den
til en saadan Ordning fornødne Tilladelse.
4.	Forelæsninger og Examiner under det rets- og statsviden-
skabelige Fakultet.
a. Den fuldstændig juridiske Embedsexamen efter den ældre Anordning.
Yed Skrivelse af 17de Februar 1893 meddelte Kirke-og Undervisnings-
ministeriet de juridiske Professorer Tilladelse til først at begynde Fore-
læsningerne i Foraarshalvaaret 1893 en Uge efter Afslutningen af de
juridiske Examiner.
—	Yed Ministeriets Skrivelser af 22de og 27de Oktober 1892 blev der,
efter Fakultetets Anbefaling, meddelt 4 Oandidati juris Tilladelse til paany
i Vinteren 1892—93 at indstille sig til den fuldstændige juridiske Examen
efter den ældre Ordning i Henhold til Anordning af 26de September
1890 § 14.
b. Den juridiske Fællesprøve.
Ved Skrivelse af 28de December 1892 meddelte Ministeriet Stud. jur.
N. N. Tilladelse til at indstille sig til den juridiske Fællesprøve i Sommeren
1893, uagtet han i November 1892 havde indstillet sig til samme Examens
skriftlige Del, men forladt samme. Andragendet blev anbefalet af Fakultetet
paa Grund af Ansøgerens Sygdom.
—	Et Andragende fra Stud. jur. N. N. om, at han, uagtet han havde
indstillet sig til Fællesprøven i Vinteren 1892—93, men havde forladt
Examen paa Grund af det uheldige Udfald ved den skriftlige Del, maatte
indstille sig til Prøven i Sommeren 1893, blev, efter Fakultetets Indstilling,
afslaaet ved Ministeriets Skrivelse af 4de Februar 1893.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
23
—	Ved Skrivelse af s. D meddelte Ministeriet Stud. jur. N. N. Til-
ladelse til, at lian niaatte indstille sig til Fællesprøven i Sommeren s. A..
uanset at han havde absolveret denne Examen i Vinteren 1892—93. Fakul-
tetet anbefalede Andragendet paa Grund af Andragerens Alder og Indkal-
delse til Militærtjeneste.
—	Ministeriet meddelte ved Skrivelse af 17de Maj 1893 Stud. jur.
N. N., der havde forladt den skriftlige Del af Fællesprøven i Sommeren
1893, Tilladelse til at indstille sig til samme Prøve i Vinteren 1893—94.
Fakultetet anbefalede Andragendet paa Grund af Dødsfald i Andragerens
Familie før Examen og eventuel Militærtjeneste.
—	Ved Skrivelse af 15de Juni 1893 meddelte Ministeriet Stud. jur.
N. N. Tilladelse til at indstille sig til Fællesprøven i Vinteren 1893—94,
uagtet lian liavde bestaaet samme Prøve i Sommeren 1893. Fakultetet
anbefalede Andragendet paa Grund af Ansøgerens Nervøsitet og forventet
Værnepligt.
—	Ministeriet meddelte, i Henhold til Fakultetets Indstilling, under
22de August 1893, Stud. jur. N. N., der i Sommeren s. A. havde indstillet
sig til Fællesprøven, men paa Grund af Sygdom maatte forlade samme,
Tilladelse til atter i Vinteren 1893—94 at indstille sig til nævnte Prøve.
—	En Forespørgsel fra Stud. jur. N. N. om den i Anordn, af 26de
September 1890 § 5 omhandlede Dispensation eventuelt af Fakultetet vilde
blive givet i Tilfælde af, at han uden Ret til at forlange Udsættelse maatte
blive indkaldt til at aftjene sin Værnepligt paa et saadant Tidspunkt, at
det blev ham umuligt at indstille sig til Examens 2den Del inden den i
Anordningen foreskrevne Frist, blev af Fakultetet ved Skrivelse af 23de
Marts 1893 til Andrageren besvaret derhen, at den af ham angivne Grund,
forsaavidt ikke særlige Omstændigheder talte herimod, af Fakultetet vilde
blive overvejet som Dispensationsgrund.
—	Fakultetet udtalte i Anledning af en Forespørgsel fra N. N. om,
hvorvidt han, efterat være bleven rejiceret ved den juridiske Examen for
Ustuderede i Sommeren 1893, kunde indstille sig til den juridiske Fælles-
prøve i Vinteren 1893—94, at da den, der var blevet rejiceret ved den juridiske
Examen for Ustuderede, efter de gjældende Regler først efter et Aars Forløb
atter kunde indstille sig til denne Examen, maatte det saa meget mere
antages, at han ogsaa først efter et Aars Forløb kunde indstille sig til den
juridiske Fællesprøve, der var traadt istedetfor den juridiske Examen for
Ustuderede som en Skærpelse af denne. Da der fremdeles ikke var nogen
Udsigt til, at den, der var blevet rejiceret ved sidstnævnte Examen, efter
et halvt Aars Forløb skulde være mere istand til at bestaa den juridiske
Fællesprøve, fandt Fakultetet ikke Anledning til at anbefale Ansøgningen.
Ved Skrivelse af 3()te Juni 1893 meddelte Ministeriet, at det maatte være
enigt med Fakultetet i, at Tilladelsen ikke kunde gives Andrageren.
—	Fakultetet bevilgede et Andragende fra Stud. jur. N. N. om, at
lian maatte indstille sig til den juridiske Fællesprøve i Vinteren 1892— 93,
uagtet han først meldte sig efter Indmeldelsesfristens Udløb.
—	Ved Skrivelse af 14de Januar 1893 til Notarius ved Fakultetet
henledede Fakultetet bans Opmærksomhed paa, at de enkelte Examens-
24
Universitetet 1892—1893.
karakterer ved Fællesprøven, forsaavidt det under Prøven var uvist, om
denne vilde blive benyttet som selvstændig Examen eller som Bestanddel af
en Examen, ifølge Anordn, af 26de September 1890 § 4 maatte indføres
baade med den danske og den latinske Betegnelse.
—	I Anledning af et Andragende fra Stud. jur. N. N. om Fritagelse
for atter at erlægge den befalede Examensafgift, naar lian med Ministeriets
Tilladelse af 28de December 1892 igjen i Sommeren 1893 indstillede sig til
Fællesprøven, uagtet han i November 1892 havde forladt samme Examens
skriftlige Del, udtalte Fakultetet i Skrivelse af 12te April 1893 til Mini-
steriet, at det ikke var Fakultetet bekjendt, at saadanne Bevillinger tidligere
vare meddelte for dettes Vedkommende, og at det ikke kunde anbefale, at
de dets Notarius og Universitetets Pedeller tilkommende Indtægter formind-
skedes ved saadanne Bevillinger.
c. Den juridiske Embedsexamens 2den Del.
I Anledning af en Forespørgsel fra Stud. jur. N. N., der i Sommeren
1892	havde taget den juridiske Fællesprøve, om, hvorvidt han i Sommeren
1893	kunde indstille sig til den fuldstændige juridiske Examen, og da even-
tuelt forlade Fællesprøven og fortsætte med 2den Del af Examen, afgav det
rets- og statsvidenskabelige Fakultet under 18de Februar 1893 følgende Er-
klæring til Kirke- og Undervisningsministeriet.
Ifølge Ordene i Anordningens § 5, 3die Stykke, sammenholdt med det
paagjældende Afsnits Overskrift, og ifølge de stødende Resultater, der vilde
fremkomme ved en anden Fortolkning, maatte Fakultetet antage, at den
Beføjelse, der i bemeldte Stykke hjemles ved Siden af Adgangen til at tage
den fuldstændige juridiske Examens 2den Del efter Fællesprøven, maatte
opfattes som en Beføjelse til at indstille sig til én Examen, nemlig »den
fuldstændige juridiske Embedsexamen«. Da der fremdeles ikke havdes nogen
Hjemmel for, at den, der indstillede sig til den fuldstændige juridiske Em-
bedsexamen, kunde faa nogen Del af denne undergivet særlig Bedømmelse,
maatte Fakultetet antage, at den, der indstillede sig paa en Gang til den
fuldstændige juridiske Embedsexamen, ikke kunde faa Dele af denne under-
givet nogen Bedømmelse som særlig Examen.
I Skrivelse af 10de Marts 1893 meddelte Ministeriet, at det ikke
kunde være enigt med Fakultetet, da Analogien fra hvad der gjaldt ved
andre Embedsexaminer, hvor Prøven var delt paa tilsvarende Maade, maatte
føre til, at hver Del af Examen maatte kunne bedømmes for sig, og Konse-
kvensen heraf maatte formentlig være, at det af Andrageren rejste Spørgs-
maal maatte besvares bekræftende, og at, naar han, efterat have under-
kastet sig den juridiske Fællesprøve, indstillede sig til den fuldstændige
juridiske Embedsexamen, maatte have Ret til at indstille sig til denne
Examens 2den Del, selv om han forlod eller ikke bestod samme Examens
1ste Del.
—	Et Andragende fra en Kandidat om paa Grund af svageligt Helbred
og Pladstiltrædelse at maatte blive examineret i de mundtlige Fag ved
fuldstændig juridisk Examens 2den Del først i Januar 1893 blev bevilget af
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
Fakultetet saaledes, at han tillige med 2 Kandidater, der ligeledes ønskede
at komme op paa samme Tid, blev ansat til den første Examensdag.
d. Forskjéllige Afgjørelser.
I Skrivelse af 20de December 1892 til Ministeriet udtalte Fakultetet
i Anledning af et Andragende fra Overretssagfører Richter om, at han
maatte laane hjem Petita til den juridiske Embedsexamen fra 1736, at
Fakultetet ikke uden Samtykke fra Universitetets Rektor kunde udlaane de
omhandlede Dokumenter, og at Rektor havde fundet Betænkelighed ved at
meddele sit Samtykke, hvorimod Dokumenterne kunde benyttes af Ansøgeren
paa Universitetet eller paa Universitetsbibliotheket, forsaavidt de vare
afleverede til dette.
e. Den statsvidenskabenge Examen.
Ved Skrivelse af 4de April 1893 bifaldt Ministeriet, efter det rets- og
statsvidenskabelige Fakultets Indstilling, at der meddeltes Stud. polit. N. N.
Tilladelse til at indstille sig til den statsvidenskabelige Examen efter den
ældre Anordning indenfor den Frist, der undtagelsesvis er tilstaaet i Anordn,
af 20de Februar 1892 § 13.
— Andragender fra 2de Studiosi politices om, at de maatte indstille
sig til den statsvidenskabelige Examen i Sommeren 1893, uagtet de først
havde meldt sig efter Indmeldelsesfristens Udløb, bleve bevilgede af
Fakultetet.
5. Forelæsninger og Examiner under det lægevidenskabelige
Fakultet.
a. Udvidelse af Undervisningen i mikroskopisk Anatomi.
I et af det lægevidenskabelige Fakultet under 29de Januar 1893 til
Kirke- og Undervisningsministeriet indsendt og anbefalet Andragende anholdt
Professor Chievitz om en Bevilling til Afholdelse af mikroskopiske Kursus,
idet han bemærkede Følgende.
Da han tiltraadte sit Embede, foretog han forsøgsvis en Udvidelse af
Undervisningen i mikroskopisk Anatomi, idet lian foruden det tidligere
Øvelseskursus over Vævene indførte et andet, som omfattede Organerne.
Begge disse Kursus havde fundet livlig Tilslutning hos de Studerende, som
sædvanligt indtegnede sig i et Antal af 40—50 pr. Semester; enkelte Gange
var Tallet steget til over 60. Til Brug ved Øvelserne bavdes imidlertid
kun et fra det fysiologiske Laboratorium overladt, tildels af Museumsgjen-
stande optaget, lille Værelse, som ikke kunde afgive mere end circa 20
meget knebne Arbejdspladser. Han havde da forsøgt at raade Bod herpaa
ved at holde 2 Kursus i Semestret, men det havde heller ikke paa denne
Maade kunnet opnaaes, at alle de Indtegnede kom med; som Følge heraf
fik et stadigt tiltagende Antal Studenter Adgangen til disse Øvelser, —
der burde gjennemgaaes snart, indtil circa 1 Aar efter lægevidenskabelig
Universitetets Aarbog.	.
26
Universitetet 1892- 1893.
Forberedelsesexamen — skudt længere og længere hen i den Tid, da de
vare stærkt optagne baade af den afsluttende Forberedelse til Examens 1ste
Del og samtidigt af de mange forskjellige theoretiske og praktiske Fag,
som henhøre under 2den Del af Examen. For at raade Bod herpaa kunde
man maaske tænke paa at forøge Antallet af Kursus pr. Semester yderligere,
eventuelt med dertil antagne Hjælpeassistenter; men han vilde dog fraraade
dette. Først, fordi han lagde Yægt paa, personlig at deltage i disse Øvelser,
men ikke vilde kunne overkomme mere Undervisningsarbejde, end han
allerede havde; men dernæst, fordi der i Virkeligheden ikke kunde komme
noget Resultat, der svarede til det anvendte Arbejde, ud af Undervisningen
i det Rum, man nu var henvist til; thi selv om man vilde indskrænke
Deltagernes Antal til 12—15 pr. Kursus, og altsaa gjentage dette 3—4
Gange i hvert Semester, vilde der dog ikke kunde skaffes Plads for Apparat
til Indøvelse eller blot Forevisning af de forskjellige Præparationsmethoder,
som Eleverne nu til Dags ikke burde være helt ubekjendte med. Han
vilde da heller ikke have fortsat Forsøget med at afholde disse Øvelser,
hvis der ikke stadigt i de forløbne Aar havde været noget Haab om dog
engang at faa brugelige Indretninger for den medicinske Undervisning.
Der var formentlig kun den Udvej at skaffe et andet Lokale, som for-
uden at være tilfredsstillende med Hensyn til Plads- og Lysforhold, maatte
ligge i Nærheden af det kirurgiske Akademis Bygning, samt at anskaffe
det fornødne Apparat af Inventar, Mikroskoper o. s. v. til et større Antal
Studerende, som efter de foreliggende Erfaringer maatte sættes til 40. Da
der netop for Øjeblikket var Mulighed for at faa et saadant Lokale, vilde
han bringe Sagen frem for Ministeriet.
Ifølge en vedlagt Skrivelse fra Borgmester Borup kunde man nemlig
regne paa at erholde en Række Værelser i det tidligere »Almindelig
Hospitals« Bygning (med 11 Fag Vinduer tilgaden), hvilke fandtes brugelige
til Formaalet, tilleie for 1000 Kr. aarlig.
Foruden den ikke betydelige aarlige Udgift til Opvarmning m. m.
vilde der selvfølgelig udkræves et større Beløb en Gang for alle til Loka-
lernes Indretning og navnlig til Anskaffelse af Mikroskoper, hvilken sidste
Post ifølge det vedlagte Tilbud vilde udgjøre 7920 Kr. Der var herved
forudsat Anskaffelsen af 40 nye Mikroskoper å 198 Kr. pr. Stk., idet han
ikke ansaa det for rigtigt at regne paa fortsat Benyttelse af de forhaanden
værende ciroa 20 ældre Instrumenter; dels vare disse nemlig for Største-
delen 20—30 Aar gamle og følgelig ikke fuldt svarende til de Fordringer,
som nu til Dags maatte stilles, og det vilde derfor bringe en forstyrrende
Ulighed ind i Undervisningen, om den ene Halvdel af Eleverne bleve for-
synede med de ældre, den anden med de nye Mikroskoper; men tillige blev
det nødvendigt at beholde et Antal Mikroskoper til stadig Disposition paa
det kirurgiske Akademi for de daglige Forelæsningers Skyld, og hertil
kunde den ældre Bestand vel bruges.
Udgifterne — hvorved dog maatte bemærkes, at den allerstørste Del
af Nyanskaffelserne vilde kunne føres lige over i et eventuelt nyt Institut
— kunde formentlig anslaaes saaledes:
Forelæsninger, Øvelser og Exaraina.	27
A.	Aarlige Udgifter:
Leje af Lokale..............................................................1000 Kr.
Opvarmning, Rengjøring o. s. v..............................300 —
Materiale, Reagentser o. 1..................................200 —
1500 Kr.
B.	Udgifter en Gang for alle:
Værelsernes Istandsættelse......................................200 Kr.
Borde og andet Inventarinni samt Gas- og Vand-
mdlæg............................................764 —
Stole..............................................................................120 —
Mikroskoper......................................7920 —
En Mikrotoin ........... ..............................152 —
Lamper, Thermostater samt Laboratorieinventar..	350 —
9506 Kr.
Heraf kunde overføres til et eventuelt Institut: Alt med Undtagelse
af faste Borde 130 Kr., Yand- og Gasindlæg 140 Kr. samt Værelsernes
Istandsættelse 200 Kr., ialt 470 Kr. Altsaa kunde overflyttes til et nyt
Institut Inventarium for 9036 Kr.
Naturligvis oversaa Professor Chievitz ikke, at der kunde være Betænke-
lighed ved at træffe de omhandlede Foranstaltninger, naar det var saa
usikkert, hvor længe Lokalerne i Almindelig Hospitals Bygning — de eneste
han for Øjeblikket knude give Anvisning paa — kunde haves til Raadighed.
Men paa den anden Side vilde det formentlig være urigtigt at forsømme
denne Lejlighed til at skaffe nogen Forbedring i Vilkaarene for i det Mindste
en Del af den anatomiske Undervisning, der blev trykket saa stærkt af de
usle Rumforhold i det kirurgiske Akademis Bygning. De Studerende vilde
faa Gavn af Ordningen, saa længe Lejemaalet varede, og skulde dette
ophøre tidligere end ønskeligt, var der dog en Mulighed for, at man til
den Tid kunde linde et andet passende Lokale.
Professor Chievitz henstillede derfor til Ministeriet, hvorvidt det vilde
foranledige tilvejebragt midlertidigt Lokale og forøget Apparat til Brug ved
det lægevidenskabelige Fakultets Undervisning i mikroskopisk Anatomi.
Konsistorium udtalte i sin over Andragendet afgivne Erklæring af
15de Februar 1893, at det under de givne Forhold ikke saa anden Udvej
til at skaffe et andet Lokale til fornævnte Undervisning, og indstillede, at
der til 3die Behandling af Finanslovforslaget for Finansaaret 1893—94 blev
stillet Forslag om Bevillingerne.
Ved Lov om Tillægsbevilling for Finansaaret 1892—93 bleve de nævnte
Beløb bevilgede paa Universitetets Udgiftspost 3. h., det normal-anatomiske
Museum, saaledes at Udgifterne, der beregnedes først at kunne finde Sted
i Finansaaret 1893—94, afholdtes paa forventet Tillægsbevilling for det
sidste Finansaar.
b. Udvidelse af den polikliniske Undervisning i Fødselsvidenskab for
de medicinske Kandidater.
Ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af 12te Juli 1889,
jfr. Univ. Aarb. f. 1888—89 S. 712—13, blev det bevilget, at der for et
4*
28
Universitetet 1892 — 1893.
Tidsrum af 3 Finansaar, første Gang for Finansaaret 1889—90, af Universi-
tetets extraordinære Udgifters Konto blev stillet et Beløb af 200 Kr. aarlig
til Raadighed for Professoren i Fødselsvidenskab til Bestridelse af Udgifterne
(navnlig til Kjørsel og til Ducører til Jordemødre) ved en Udvidelse af den
polikliniske Undervisning i Fødselsvidenskab for de medicinske Kandidater
derved, at der gaves dem Adgang til Iagttagelse af Tilfælde af kunstig For-
løsning udenfor Fødselsstiftelsen.
Efterat den saaledes trufne Ordning var udløbet med Finansaaret
1891—92, modtog Konsistorium under 12te December 1892 et af det læge-
videnskabelige Fakultet anbefalet Andragende fra Professor, Dr. med. Stad-
feldt om, at der paany maatte blive stillet et Beløb til hans Raadighed i
fornævnte Øjemed, dog forhøjet til 400 Kr. om Aaret, men kun for et
Tidsrum af 2 Aar, Finansaarene 1892—93 og 1893—94, saaledes at der
herefter kunde haves et Skjøn over Bevillingens Tilstrækkelighed eller
Utilstrækkelighed overfor Udviklingen i de paagjældende Forhold.
Universitetets Kvæstor bemærkede i en af ham afgiven Erklæring af
5te Februar 1893, at det praktiske Kursus i Fødselsvidenskab, der ved
Fødsels- og Plejestiftelsen blev afholdt for lægevidenskabelige Kandidater
og ifølge Bekj. af 22de Oktober 1849, jfr. kgl. Resol. af 26de August 1872
Punkt 7, fuldstændigt maatte være gjennemgaaet af dem, for at de kunde
erholde Ret til at praktisere som Fødselshjælpere, for Tiden kun havde en
Varighed af en Maaned for hver enkelt Kandidat og allerede paa Grund
af Kandidaternes Talrighed ikke vilde kunne udstrækkes til et længere
Tidsrum. Det var imidlertid indlysende, at Kandidaterne i saa kort en
Tid kun vilde kunne observere meget faa kunstige Forløsninger. Efter
Professor Stadfeldts Andragende var derfor i 1889 blevet bevilget fornævnte
Beløb; i dette Andragende var forudsat, at 40 Tilfælde af kunstig Forløsning
udenfor Stiftelsen hvert Aar vilde kunne komme Undervisningen tilgode
ved Anvendelsen af det af ham dengang ønskede Beløb af 200 Kr. om
Aaret. Ifølge en af Professor Stadfeldt meddelt Oversigt over Fødselshjælps-
Kliniken ude i Byen i Aarene 1888—92 var imidlertid Antallet af Læge-
besøg fra Stiftelsen ud i Byen efterhaanden steget til i Aaret 1892 (endog
kun til den 5te December) at udgjøre 95, saaledes at der under disse Læge-
besøg var indtruffet 82 Tilfælde af kunstig Forløsning, altsaa dobbelt saa
stort et Antal som i 1889 forudsat, og det syntes hermed at maatte være
givet, at der var al Grund til at imødekomme Professor Stadfeldts Andra-
gende. I det Hele turde den ommeldte Foranstaltning være et mærkeligt
Exempel paa, hvor meget der kunde udrettes med et forholdsvis ubetydeligt
Beløb, idet det maatte erindres, at det ikke alene var Undervisningen i
Fødselsvidenskab, og dermed den kyndige Hjælp hele Landet over, som
derved blev fremmet, men at Fødselsstiftelsens Øjemed i sig selv maatte
blive nærmere naaet, naar enhver i Tilfælde af vanskelig Fødsel tilkaldt
Læge her i Byen i Tvivlstilfælde kunde gjøre Regning paa, at han med
Droske kunde faa hentet en Specialist fra Stiftelsen. Herved maatte imid-
lertid Tanken ledes hen paa, at, om end Universitetet formentlig med al
Grund burde bære den nu omspurgte ringe Udgift af 400 Kr. i hvert af 2
Aar, som allerede Undervisningens Fremme krævede, saa vilde dog den af
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
29
Professor Stadfeldt til saa megen Gavn begyndte Poliklinik maaske i sin
videre Udvikling kunne føre til et berettiget Ønske om en Forøgelse af de
fast ansatte Lægers Tal og hermed vilde formentlig opstaa Spørgsmaal om
at lade Stiftelsen selv bære en væsentlig Del af den da nødvendige Udgift.
Hvad angik Tilvejebringelsen af det forommeldte Beløb af 400 Kr. i livert
af de to Finansaar 1892—93 og 1893—94, vilde der formentlig for 1893—94
ikke kunne være nogen Betænkelighed ved at indstille til Ministeriet, at
lade de 400 Kr. udrede enten af Universitetets extraordinære Udgifters
Konto eller af det Beløb af 1200 Kr., der efter den i Folkethinget fore-
fundne Afstemning over Finansloven for 1893—94 ved dennes 2den Behand-
ling vilde være til Disposition for Ministeriet paa Universitetets Udgiftspost
7. a., til videnskabelige Formaals Fremme. For 1892 — 93 var derimod
Universitetets extraordinære Udgiftskonto allerede anvendt, og paa dets
Udgiftspost 7. a. intet Beløb til Baadighed, saa at der for dette Finansaar
maatte søges Tillægsbevilling paa de ommeldte 400 Kr.
Konsistorium indstillede under 17de Februar 1893 Sagen til Kirke-og
Undervisningsministeriet, der under 17de Marts s. A. bifaldt, at der til
Bestridelse af Udgifterne (til Ivjørsel og til Ducører til Jordemødre) for
Professoren i Fødselsvidenskaben ved en Udvidelse af den polikliniske Under-
visning i Fødselsvidenskab for medicinske Kandidater derved, at der gaves
dem Adgang til Iagttagelse af kunstig Forløsning udenfor Fødselsstiftelsen,
for Finansaarene 1893—94 og 1894—95 maatte anvendes hvert Aar indtil
400 Ivr., at afholde under Universitetets Konto for extraordinære Udgifter,
for Finansaaret 1893—94 eventuelt som Overskridelse af den mod fornøden
regnskabsmæssig Forklaring.
c. Forskjellige Afgjørelser.
Paa Grund af det store Antal Kandidater, der indstillede sig til den
lægevidenskabelige Embedsexamen i Vinteren 1892—93, meddelte Kirke- og
Undervisningsministeriet ved Skrivelse af 27de December 1892 Tilladelse
til, at Examen maatte begynde den 2den Januar 1893 og fortsættes til den
9de Februar s. A. Af samme Grund blev der ved Ministeriets Skrivelse af
17de April 1893 meddelt Tilladelse til, at den lægevidenskabelige Embeds-
examens skriftlige Del i Summeren 1893 maatte begynde den 5te Maj s. A.
—	Under 21de September og 10de Oktober 1892 bifaldt Mini-
steriet, efter Fakultetets Indstillinger, at 2de Studenter, der havde indstillet
sig til den i Sommeren s. A. afholdte 1ste Del af den lægevidenskabelige
Embedsexamen, men, efterat have aflagt Prøve i Dissektion, paa Grund af
Sygdom havde maattet forlade Examen, atter maatte indstille sig til be-
meldte Examen i Vinteren 1892—93, saaledes at de beholdt Karakteren i
Dissektion.
—	Ligeledes blev der ved Ministeriets Skrivelser af 2den Februar og
4de Marts 1893 meddelt tvende Studenter, der paa Grund af Sygdom havde
afbrudt 1ste Del af den lægevidenskabelige Embedsexamen i Vinteren
1892—93, Tilladelse til at indstille sig til bemeldte Examen i Sommeren
1893, saaledes at de beholdt den for Dissektion opnaaede Karakter.
—	Ved Skrivelse af 22de April 1893 meddelte Ministeriet Stud. med.
30
Universitetet 1892- 1893.
& chir. N. N. Tilladelse til at indstille sig til den lægevidenskabelige Em-
bedsexamens 2den Del i Sommeren 181)3, uagtet han ikke havde absolveret
det lovbefalede kliniske Kursus i epidemiske Sygdomme, dog saaledes at
han forpligtede sig til at gjennemgaa det nævnte Kursus, saa snart ske
kunde, og saaledes at han ikke erholdt Ret til at udøve Lægepraxis, før
han havde produceret Attest for at have absolveret det nævnte Kursus.
Andragendet blev anbefalet af Fakultetet, da Andrageren, der havde taget
første Del af Embedsexamen i Sommeren 1892 og som i Vinteren 1892—93
havde indstillet sig til 2den Del af Examen, men forladt Examen, ikke før
i Maj 1893 vilde kunne faa Adgang til at deltage i ovennævnte Kursus,
der første Gang var obligatorisk for Kandidaterne til Examen i Sommeren
1893.
— I Skrivelse af 21de April 1893 til Konsistorium androg det læge-
videnskabelige Fakultet om, at den Godtgjørelse, som Deltagerne i de
offentlige Dissektionsøvelser erlagde for Transport af Lig m. m., og som
hidtil var bleven indbetalt til Prosector anatomiæ, efterhaanden som
Materialet blev udleveret, maatte indbetales i Kvæsturen, saaledes at der
paa bestemte Dage før hvert Kursus' Begyndelse dér løstes Adgangskort^
samt om, at det maatte overdrages Professor anatomiæ Chievitz at forhandle
med Universitetets Kvæstor om Enkelthederne i Forretningsgangen ved den
nye Ordning.
Under 24de Maj s. A. tilskrev Konsistorium Fakultetet om at anmode
Professor Chievitz om med Universitetets Kvæstor at forhandle nærmere
om Enkelthederne ved den nye Ordning. Samtidig gav Konsistorium Kvæstor
Underretning herom.
6.	Forelæsninger og Examiner under det filosofiske Fakultet.
Andragende fra Mr. W. A. Craigie om Tilladelse til at holde Forelæsninger.
I Anledning af en Konsistorium fra Kirke-og Undervisningsministeriet
tilsendt Forespørgsel fra Mr. W. A. Craigie, M. A. fra Oxford, om han som
engelsk master of arts kunde faa Tilladelse til at holde Forelæsninger paa
Universitetet, indsendte Konsistorium — efter senere at have modtaget for-
skjellige af Mr. Craigie afgivne Attester og Anbefalinger — under 17de
Januar 1893 en Erklæring fra det tilosofiske Fakultet, hvori det udtalte, at
der efter dets Anskuelse ikke burde gives Mr. Craigie Ret til at holde
Forelæsninger ved Universitetet, da der ikke fra lians Side forelaa saadanne
litterære Arbejder, der kunde indeholde tilstrækkelig Kvalifikation til at
nyde denne Ret.
7.	Forelæsninger og Examina under det mathematisk-natur-
videnskabelige Fakultet.
a. Forandring i Bestemmelserne om Besørgelsen af Forelæsningerne
i Fysik ved Universitetet og den polytekniske Læreanstalt.
Under 10de Juni 1893 udbad Kirke- og Undervisningsministeriet sig
Konsistoriums Erklæring i Anledning af et fra Direktøren for den polytekniske
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
31
Læreanstalt fremkommet Andragende angaaende Forandring i de ved Mini-
steriets Skrivelse af 2den Juli 1886 fastsatte Bestemmelser angaaende Be-
sørgelsen af Forelæsningerne i Fysik ved Universitetet og den polytekniske
Læreanstalt. Direktøren bemærkede, at denne Undervisning i en længere
Aårrække, siden Ansættelsen af en særskilt Lærer ved Læreanstalten i
Aaret 188G, havde været delt saaledes, at Universitetets Lærer (Professor
Christiansen) holdt Forelæsninger for Polyteknikere, medens Læreanstaltens
Lærer (Docent Prytz) holdt Universitetets Forelæsninger for de lægeviden-
skabelige Studerende, overensstemmende med Ordene i Ministeriets fornævnte
Skrivelse, ved hvilken Docent Prytz blev ansat som Docent i Fysik.
De tvende Lærere havde nu ønsket en anden Fordeling af Forret-
ningerne og havde i den Anledning tilskrevet ham saaledes: Da det formentlig
vilde være heldigt, at den Ordning i Undervisningen i mekanisk Fysik,
som var tilsigtet i det foreliggende Udkast til en ny Undervisningsplan for
den polytekniske Læreanstalt, blev indført allerede nu i saadant Omfang,
som var foreneligt med det nu gjældende Program for Undervisningen,
vare — under Forudsætning af Direktørens Billigelse — Professor Chri-
stiansen og Docent Prytz blevne enige om, at Docent Prytz fra det kom-
mende Efteraarshalvaar overtog Forelæsningerne over mekanisk Fysik for
Polyteknikerne, mod at Førstnævnte samtidig overtog den Docent Prytz
hidtil paahvilende Forelæsning over mekanisk Fysik for de medicinske
Studerende, og at Docent Prytz begyndte nævnte Forelæsning for de Stu-
derende af 3die Halvaar og med 3 ugentlige Timer. — Da Ministeriets
ovennævnte Skrivelse udtrvkkeligen nævnede Forelæsningerne over Fysik
for de lægevidenskabelige Studerende som paahvilende Docent Prytz, medens
disse Forelæsninger for Fremtiden tænktes delte mellem de tvende Lærere,
indstillede Direktøren, at Undervisningen i Fysik for Fremtiden blev delt
mellem de tvende Lærere paa den af dem foreslaaede Maade.
Konsistorium indsendte under Ilte Juli 1893 en Erklæring fra det
mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, hvori udtaltes, at Fakultetet
Intet havde at bemærke mod fornævnte Andragende.
Ved Skrivelse af 25de s. M. bifaldt Ministeriet den Forandring i den
ved dets Skrivelse af 2den Juli 1886 fastsatte Fordeling af Undervisningen
i Fysik ved Universitetet og den polytekniske Læreanstalt mellem Professoren
i Fysik ved Universitetet og Læreren i Fysik ved Læreanstalten, at Først-
nævnte fra Begyndelsen af Efteraarslialvaaret 1893 overtog Forelæsningerne
over mekanisk Fysik for de lægevidenskabelige Studerende, og Docenten i
Fysik Forelæsningerne over mekanisk Fysik for Polyteknikerne.
b. Lægevidenskabelig Forberedelsesexamen.
Ved Skrivelse af 14de September 1892 bevilgede Kirke- og Under-
visningsministeriet, et Andragende fra N. N., — der i Maj 1889 liar bestaaet
Dyrlægeexamen med 1ste Karakter og i 1892 var blevet Student, — om,
at han, da han agtede at underkaste sig medicinsk Embedsexamen for
senere igjen dog nærmest at kaste sig over Veterinærstudiet, maatte blive
fritaget for at underkaste sig den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen,
saaledes at den lægevidenskabelige Embedsexamen for ham i sin Tid vilde
32
Universitetet 1892—1893.
være at beregne med 14 istedetfor 1G Karakterer. Andragendet var anbe-
falet af Kommissionen for den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen
under Henvisning til en tidligere meddelt Tilladelse i et lignende Tilfælde,
jfr. IT niv. Aarb. f. 1884-85 S. 26.
— Under 25de Oktober 1892 bevilgede Ministeriet et Andragende fra
Stud. med; & chir. N. N. om, at den Karakter, som han i Sommeren 1891
havde opnaaet ved den til den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen hørende
Prøve i Botanik maatte beholde Gyldighed indtil Sommeren 1893. Kommis-
sionen for bemeldte Examen anbefalede Andragendet, da Ansøgeren i Egen-
skab af Entomolog havde deltaget i den af Premierlieutenant Ryder ledede
Expedition til Østgrønland i 1891—92 og derved var bleven forhindret i at
vende hjem indtil September 1892.
8. Skoleembedsexamen.
a. Regler angaaende Censorernes Honorar ved Opgavernes Fastsættelse.
I Skrivelse af 29de Juni 1892 udbad Kirke-og Undervisningsministeriet
sig Konsistoriums Erklæring i Anledning af et fra det filosofiske Fakultet
fremsat Spørgsmaal om de ved Skoleembedsexamen beskikkede Censorer
havde Ret til den sædvanlige Betaling for Specialkarakterer for en Kandidat,
der havde indstillet sig til Examen, og derefter trukket sig tilbage efter
Opgavernes Fastsættelse, men inden Examens Begyndelse, hvorhos Mini-
steriet tillige begjærede oplyst, hvorvidt der ved hvert af de 3 Fag, til
hvilke Kandidaten havde indstillet sig, ogsaa havde indstillet sig andre
Kandidater, der skulde have de samme Opgaver, saaledes at det for hvert
Fags Vedkommende kunde ses, om og eventuelt i hvilket Omfang den
Omstændighed, at Kandidaten var indstillet paa det Tidspunkt, da Opgaverne
fastsattes, havde havt Indflydelse paa Arbejdet ved Opgavernes Fastsættelse.
Konsistorium indsendte under 12te September s. A. en fra det filosofiske
Fakultet indhentet Udtalelse, hvorefter det foresloges, at Censorerne, hvis
der var afholdt Opgavemøde, skulde honoreres fuldt ud for hver Kandidat,
for hvem de havde vedtaget et særligt Sæt Opgaver, selv om Kandidaten
trak sig tilbage før Examens Begyndelse. Konsistorium bemærkede, at det
fandt denne Løsning af Spørgsmaalet naturlig og billig, og indstillede, at
den godkjendtes, dog saaledes at der, da Opgaverne undertiden bleve fast-
satte uden noget Opgavemøde, ikke blev krævet, at et saadant havde fundet
Sted, men blot at Opgaverne vare vedtagne.
I Skrivelse af 26de September 1892 meddelte Ministeriet det filosofiske
Fakultet, »at der for hver Kandidat, for hvem Censorerne have fastsat et
særligt Sæt Opgaver, vil være at udbetale Censorhonorarer, uden Hensyn
til, om Kandidaten trækker sig tilbage før Examens Begyndelse; og saaledes,
at der ikke kræves, at Møde til Opgavernes Fastsættelse har fundet Sted,
men blot, at Opgaverne ere vedtagne«.
b. TForskjellige Afgjørelser.
Da der ved den sproglig-historiske Skoleembedsexamens skriftlige Del
i Januar 1893 indtraf det Tilfælde, at den Tilsynshavende læste fejl paa
Forelæsninger, Øvelser Og Examina.
33
Opgavesedlen, hvilket havde til Følge, at en Kandidat skrev en anden
Opgave end den forlangte, uagtet han senere fik Opgavesedlen til Eftersyn,
blev der, efter det filosofiske Fakultets Indstilling, ved Ministeriets Skri-
velse af 13de s. M. meddelt Tilladelse til, at der strax blev givet den
Paagjældende en ny Opgave til Besvarelse, saaledes at han kunde fortsætte
sin Examen.
9. Magisterkonferens.
I Anledning af en Forespørgsel fra Stud. mag. N. N. om det Grundlag,
paa hvilket han maatte faa Lov til at gaa op til Magisterkonferens i
Geograii, tilstillede det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet under
20de Februar 1893 Konsistorium nedenstaaende af de 4 Faglærere, Profes-
sorerne Jonnstrup, Dr. Liitken, Dr. Løffler og Dr. Warming udarbejdede og
af Fakultetet vedtagne Udkast til Bestemmelser for nævnte Magisterkonferens
med det Spørgsmaal, om Konsistorium maatte have Noget dertil at bemærke.
»1. Magisterkonferensen omfatter en skriftlig og en mundtlig Prøve.
2.	Den skriftlige Prøve bestaaer i Besvarelse af: a. en større Opgave
i Hovedfaget (4. a.), hvortil kan anvendes en Tid af 4—6 Uger; b. tre
mindre Opgaver, en i hvert af de under 4. b., c. og d. nævnte Bifag, hvortil
kan bruges 4 Timer.
3.	Den mundtlige Prøve omfatter, foruden Hovedfaget, de i 4. b., c. og
d. nævnte Bifag, og ved denne maa man tillige overbevise sig om, at
Kandidaten er saa meget inde i Hjælpevidenskaberne, nemlig Fysik, Kemi
og Mathematik, som Studiet af Fagene kræver.
4.	Yed Konferensen forlanges:
a.	I Geografi. Næst efter en Oversigt over den astronomiske Geografi,
et paa Studium af Oceanografi og Klimatologi (med fornødent Tilbehør af
Meteorologi) saavelsom af de naturhistoriske Fag (b., c., d.) grundet Kjend-
skab til Landenes Naturforhold, samt tillige et paa ethnografiske og stati-
stiske Studier baseret Kjendskab til Stater og Folk, deres Kulturtilstande
og Grundtrækkene af deres Udvikling gjennem Tiderne. Desuden maa
Kandidaten have gjort sig bekjendt med det geografiske Studiums og de
vigtigste Opdagelsesrejsers Historie, ligesom han ogsaa maa yde Bevis for,
at have øvet sig i Tids- og Stedsbestemmelser samt Højdemaalinger, og
lært de vigtigste dertil anvendte Instrumenter at kjende.
b.	I Zoologi. En paa sammenlignende Anatomi, Udviklingshistorie
og Fysiologi grundet Oversigt over Dyreriget, navnlig de højere Dyr og
deres Systematik, med Fremhævelse af saadanne Klasser og Ordener, som
have særlig Betydning for den zoologiske Geografi.
c.	I Botanik. Et paa Morfologi, Anatomi og Fysiologi grundet
Kjendskab til Planternes Liv og Systematik, forbundet med et speciellere
Kjendskab til Danmarks Plantevæxt og til Plantegeografien i det Hele.
d.	I Mineralogi. Et paa Krystallografi, Fysik og Kemi grundet
Kjendskab til de Mineralier, der især optræde i Bjergarter og Gangmasser,
samt Jordklodens Udviklingshistorie og Afhængighedsforholdet mellem de
geologiske og orografiske Forhold.
Universitetets Aarbog.	k
34
Universitetet 1892 —1893.
I Hovedfaget fordres tillige et mere indgaaende Studium i en enkelt
Retning, nemlig enten af et større Landomraade eller af en af de under
4. a. nævnte geografiske Videnskabsgrene.«
Konsistorium godkjendte ved Skrivelse af 22de Marts 1893 dette
Udkast.
10. Andre Examiner.
a. Juridisk Examen for Ustuderede.
En Ansøgning fra N. N. om at maatte gaa op til juridisk Examen
for Ustuderede i Vinteren 1892—93, uagtet han var Ideven rejiceret ved
Examen i Sommeren 1892, fandt Fakultetet, i Skrivelse af 15de September
1892 til Kirke- og Undervisningsministeriet, ingen Grund til at anbefale.
—	Ved Ministeriets Skrivelse af 20de Oktober 1892 blev der, efter
Fakultetets Anbefaling, meddelt N. N., der var bleven rejiceret 3 Gange til
fornævnte Examen, Tilladelse til endnu en Gang at indstille sig til samme
Examen i Vinteren 1893—94.
—	Ministeriet meddelte ved Skrivelser af 15de og 25de Februar samt
14de Maj 1893 forskjellige Ansøgere, der vare blevne rejicerede ved for-
nævnte Examen i Vinteren 1892—93, Tilladelse til atter at indstille sig til
samme Examen i Sommeren 1893.
Ligeledes blev der ved Ministeriets Skrivelser af 9de, 20de og 30te
Juni, 3die, 5te og Ilte Juli, 9de, 15de, 22de og 30te August 1893 meddelt
Forskjellige, der var blevne rejicerede ved eller havde forladt fornævnte
Examen i Sommeren 1893, Tilladelse til atter at indstille sig til samme
Examen i Vinteren 1893—94.
Fakultetet havde anbefalet de forskjellige Andragender paa Grund af
Ansøgernes Alder, Sygdom, pecuniære Vanskeligheder, Militærtjeneste m. m.
—	Ved Skrivelser af 14de April, 3die Maj, 24de Juni, Ilte og 25de
Juli, 9de, 15de og 30te August 1893 meddelte Ministeriet, efter Fakultetets
Anbefaling, forskjellige Examinati juris Tilladelse til at indstille sig til
fornævnte Examen i Vinteren 1893—94.
—	Ministeriet meddelte under 22de August 1893 N. N., der havde
erholdt Tilladelse til at indstille sig til fornævnte Examen i Sommeren
1893, men ved Sygdom var blevet hindret i at benytte den, Tilladelse til
at indstille sig til den nævnte Prøve i Vinteren 1893—94.
J). Farmaceutisk Examen.
Forelæsninger og Øvelser i Botanik for Farmaceuter.
I Skrivelse af 1ste November 1892 til Konsistorium bemærkede Kirke-
og Undervisningsministeriet, at det ved Ordningen af Undervisningen ved
den i 1892 oprettede farmaceutiske Læreanstalt havde været forudsat, at
de hidtil i Universitetets botaniske Have holdte Forelæsninger og Øvelser
i Botanik for Farmaceuter fremdeles skulle holdes for dem dér som hidtil,
medens den øvrige Del af den hidtil ved Universitetet ydede Undervisning
for disse Studerende fremtidig skulde bortfalde. Ministeriet begjærede i
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
35
den Anledning Konsistoriums Yttringer 0111, hvorvidt der fra Universitetets
Side maatte være Noget til Hinder for den saaledes forudsatte Vedbliven
ved Universitetet af Farmaceuternes Undervisning i Botanik.
Konsistorium indsendte under 8de December 1892 en Udtalelse fra
det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, hvorefter der fra dettes Side
Intet var til Hinder for, at den omhandlede Undervisning forblev knyttet
til Botanisk Have paa samme Maade som hidtil, og Konsistorium tilføjede,
at der heller ikke iøvrigt fra Universitetets Side fandtes Noget til Hinder
derfor. Da der paa Forslaget til Finanslov for 1893—94 § 21 paa Univer-
sitetets Udgiftspost 7. a. fandtes opført 2000 Kr. som Honorar for Dr. phil.
O. G. Petersen for at holde botaniske Forelæsninger m. v for de farma-
ceutiske Studerende, skulde Konsistorium dog bemærke, at man havde op-
fattet Ministeriets Udtalelser saaledes, at der kun var Tale om at indrømme
den farmaceutiske Læreanstalt Adgang til at holde Forelæsninger og Øvelser
i Universitetets botaniske Have, hvorimod Anstaltens botaniske Undervis-
ning iøvrigt blev Universitetet uvedkommende, saa at det ommeldte Honorar
formentlig burde udgaa af Universitetets Budget, ligesom Meddelelse om de
nævnte Forelæsninger ikke længere vilde være at optage i Universitetets
Lektionskatalog.
IV.	Priskonkurrencer.
Ved Skrivelse af 12te December 1892 tilstillede Konsistorium det
filosofiske Fakultet en Besvarelse af Universitetets Prisspørgsmaal i øster-
landsk Filologi for 1891—92 med Bemærkning, at den første Halvdel af
Besvarelsen var bleven indleveret den 1ste s. M. og den anden Halvdel
den 2den s. M., samt at Konsistorium Intet havde at erindre imod, at Be-
svarelsen i Henhold til Forfatterens Andragende maatte blive tagen under
Bedømmelse, uagtet der paa Grund af hans Fejlregning med Hensyn til
Besvarelsens Benskrivning var indkommen for sent.
Der var ikke indkommen andre Besvarelser af ovennævnte Prisspørgs-
maal.
— Ministeriet bifaldt under 23de Februar 1893, efter Indstilling fra
det filosofiske Fakultet, at Bedømmelsen af den indkomne Besvarelse af
Prisspørgsmaalet i østerlandsk Filologi for 1891—92 paa Grund af Professor,
Dr. phil. Fausbølls Sygdom maatte udsættes til Slutningen af Foraars-
halvaaret 1893. Bedømmelsen blev tilstillet Konsistorium den 28de
Maj s. A.
V.	Akademiske Grader.
a. Ansøgning om Dispensation med Hensyn til Erhvervelsen af den
JilosoJiske Doktorgrad.
Under 3die Marts 1893 udbad Kirke- og Undervisningsministeriet sig
Konsistoriums Erklæring i Anledning af et fra Cand. phil. Th. E. Rille-
strøm indgivet Andragende om Tilladelse til at indgive til det lilosoliske
5*