Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
37
VII. Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Universitetsbibliolheket.
a. Forhøjelse af Bibliothekets Annuum.
Fra Universitetsbibliothekaren modtog Konsistorium under 6te Maj
1892 en Skrivelse, hvori han meddelte, at den i Sommeren 1892 foretagne
Omdannelse af Bibliothekets Lokaler, hvorved Læsesalen blev henlagt til
1ste Sal og Vestibulen delvis blev indrettet til Opbevaringsrum for Bøger
og til Garderobe, havde medført betydelig forøgede Udgifter til Lokalernes
Opvarmning. Foruden de 3 tidligere Kjedler i Fy rkj ælderen var der blevet
taget 2 nye i Brug, og den ene af dem var dobbelt saa stor som nogen af
de andre. Saavel Forbruget af Cinders som af Bøge- og Fyrrebrænde til
Opfyring var som Følge deraf steget, saaledes at Udgifterne til Brændsels-
materiale i Finansaaret 1891—92, uagtet Vinteren havde været usædvanlig
mild, havde været 561 Kr. 69 0. større end i Finansaaret 1890—91 og
608 Kr. 84 0. større end i Finansaaret 1889—90. Udgifterne til Brænd-
selsmateriale bleve afholdte af Bibliothekets almindelige Konto og havde
i den forløbne Vinter kunnet udredes af denne Konto, paa Grund af at der
paa Kontoen var et Beløb til Kaadighed ved Salg af Doubletter fra Biblio-
theket. Men hvis Merudgiften til Brændsel i Fremtiden skulde betales af
fornævnte Konto, vilde dette selvfølgelig blive til ubodelig Skade for Bog-
indkjøbet, da dette jo maatte indskrænkes i samme Forhold, som Udgifterne
til Brændsel steg. Bibliothekaren anholdt derfor om, at Bibliothekets
almindelige Indtægtskonto i Fremtiden maatte blive forhøjet med en saa
stor Sum, som den forøgede Brændselsudgift maatte anslaaes til. Efter de
af Bibliothekaren opstillede Beregninger vilde der i Fremtiden kunne paa-
regnes en Gjennemsnitsudgift til Cinders af (28 Læster Cinders å 48 Kr. =)
1344 Kr. om Aaret, medens der i tidligere Aar var brugt 15 Læster
Cinders til en Gjennemsnitspris af 42 Kr. I Fremtiden vilde der herefter
blive en Merudgift til Cinders af 714 Kr. om Aaret, hertil maatte lægges
en Merudgift til Bøge- og Fyrrebrænde af 60 Kr. aarlig, ialt 774 Ivr., eller
afrundet nedefter til 750 Kr., hvilken Sum Bibliothekaren ansaa for den
laveste Grænse for, hvad Bibliotheket kunde antages at ville behøve i Til-
skud, og han anholdt derfor om, at den maa blive søgt bevilget paa Tillægs-
bevillingsloven for 1892—93 og følgende Finanslove. Bibliothekaren til-
føjede, at hvis der blev taget Bestemmelse om, at Bibliotheket skulde
holdes aabent i visse Eftermiddagstimer, ogsaa om Vinteren, vilde For-
bruget af Brændsel naturligvis blive noget større end foran antydet, men
dog næppe saa meget større, at Merudgiften ikke vilde kunne afholdes
uden yderligere Forhøjelse af Budgettet.
Konsistorium anbefalede Andragendet i Skrivelse af 22de Juni 1892
til Kirke- og Undervisningsministeriet. Efter derom stillet Forslag blev
der saavel ved Tillægsbevillingsloven for 1892—93 som ved Behandlingen
af Finanslovforslaget for 1893—94 bevilget en Forhøjelse af 750 Kr. af det
paa Universitetets Udgiftspost 3. a. bevilgede Beløb til Universitetsbiblio-
theket.
38
Universitetet 1892—1893.
h. Gave til Universitetsbibliotheket.
I Skrivelse af 16de Oktober 1892 indberettede Overbibliothekaren, at
afdøde Øjenlæge, Dr. med. Harald Philipsen i sit Testamente havde bestemt,
at Universitetsbibliotheket efter hans Død maatte udtage af hans læge-
videnskabelige Bogsamling alle de Værker, som det ikke iforvejen var i
Besiddelse af. Bibliotheket havde herved erholdt ialt 278 Bind, for den
langt overvejende Del hørende til Øjenlægevidenskaben, og delvis meget
værdifuld. Som Exempel paa Samlingens Righoldighed paa dens specielle
Oinraade anførtes, at Bibliotheket gjennem den var kommet i Besiddelse af
8 nye ophtlialmologiske Tidsskrifter (nemlig 4 tydske, 2 franske og 2
engelske), for Størstedelen fuldstændige og førte op til Aaret 1892. Kon-
sistorium sendte Professor Philipsens Familie en Tak for denne ualmindelig
værdifulde Gave.
c. Afgivelse af Aviser fra Provinserne til Provinsarkiverne.
I Skrivelse af 5te Maj 1893 indberettede Overbibliothekar Birket
Smith, at Provinsarkivar, Dr. jur. Secher havde underrettet ham om, at da
det kjøbenliavnske Provinsarkivs Bygning var saa vidt færdig, at den kunde
tages i Brug, saa Arkivet sig istand til at modtage de Aviser fra Sjæl-
lands samt Lolland-Falsters Stifter, som i Henhold til Lov af 30te Marts
1889 skulde afleveres fra Universitetsbibliotheket til Arkivet. Da Arkivet
raadede over tilstrækkelig Plads, vilde det samtidig kunne modtage til
midlertidig Opbevaring og videre Forsendelse de Aviser, der i Henhold til
fornævnte Lov vilde være at afgive fra Bibliotheket til det fyenske Pro-
vinsarkiv.
I Henhold til Overbibliothekarens Indstilling bemyndigede Konsistorium
ham under 12te s. M. til at afgive samtlige fornævnte Aviser til det kjø-
benliavnske Provinsarkiv samt til at afholde de derved foranledigede Ud-
gifter af Bibliothekets Budget.
2. Den botaniske Have.
a. Omdannelse af det i Haven værende medicinske Kvarter og
Anskaffelse af Etiketter med Planternes Navne.
Fra Direktøren for botanisk Have modtog Konsistorium under 23de
Oktober 1892 en Skrivelse, hvori Direktøren bemærkede, at den botaniske
Have var meget ensidigt systematisk anlagt; der havdes et »dansk Kvarter«
og et »medicinsk Kvarter« med Planterne ordnede systematisk i lange
Rækker, og der havdes alle Grupperne af fleraarige Urter, af Buske og
Træer, desuden de 1 og 2aarige Urter ordnede efter samme System. Der
var ingen Tvivl om, at der maatte kunne bringes meget mere Belæring ud
af Haven ved en delvis anden Ordning. En anden Mangel var, at Etiket-
terne ikke indeholdt andre Oplysninger end Planternes latinske Navn,
dog med Undtagelse af dem i det »danske Kvarter«, hvor ogsaa danske
Navne vare opførte, og enkelte andre, træagtige Planters Etiketter, der
ogsaa meddelte Planternes Hjemstavn. Direktøren ønskede meget at gjøre
Forandringer deri, saa at Haven i langt højere Grad kunde blive belærende
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
39
for det besøgende store Publikum og for de Studerende, og lian havde efter
længere Tids Overvejelse begyndt paa saadanne. Tanken var at omdanne
det »medicinske Kvarter«. Dette, der laa langs Gothersgade mellem Mu-
seet og Laboratoriet, indeholdt et Udvalg af ca. 500 Arter, der skulde
tjene til at illustrere Systemet for de Studerende og navnlig indeholde saadanne
nyttige Planter (Lægeplanter, Næringsplanter o. s. v.), som de burde kjende.
Direktøren vilde for det Første omlægge det i Plæner med Planterne ordnede i
Grupper i disse, hvorved det vilde blive et smukkere Anlæg, end det nu var. Der-
næst skulde disse Grupper ikke være ordnede efter Systemet af naturlige Fa-
milier, men efter andre Hensyn. En Række Grupper skulde tjene til at belyse
det vegetative Skuds Formlære, f. Ex. Klimatets Indflydelse paa Skuddets
Form og Ydre, klattrende og slyngende Planters Bygning, ejendommelige
Formeringsmaader m. m.; en anden Række Grupper (der maaske vilde blive
lagte paa et andet Sted) skulde paa lignende Maade oplyse Blomsternes
Naturhistorie, Frøspredningsmidler, Exempler paa Race- og Bastarddannelse,
m. m. I en til Kvarteret stødende Gruppe af Træer og Buske, der kun
vare anbragte dér af Skjønliedshensyn og ikke gik ind i Systemet, skulde
der indplantes saadanne Arter, som viste Afvigelser fra det Normale i Blad-
form eller Farve eller iVoxemaade. Saadanne biologisk-morfologiske Grupper
fandtes nu aldeles ikke i Haven, og de vilde være meget belærende og
underholdende for Besøgende. Direktøren vilde ogsaa se at faa, 0111 ikke
strax, saa saasnart det blev muligt, Grupper af Snylteplanter og insekt-
ædende Planter. Dernæst skulde det medicinske Kvarters Terræn omfatte
Grupper med Lægeplanter, Giftplanter, Næringsplanter af forskjellig Art,
Textilplanter m. m. Endelig var der allerede foran Museet i Plænen blevet
anlagt nogle Grupper bestemte til Prydplanter, som almindelig dyrkedes i
Haver, da det ofte hændte, at Folk netop søgte saadanne for at faa tilfor-
ladelige Oplysninger om deres Navne.
Direktøren haabede, at det Arbejde, som denne Ordning maatte med-
føre, maatte kunne udføres uden noget extiaordinært Tilskud til Havens
Arbejdskonto, naar det blev fordelt paa 2—3 Aar; men han var forøvrigt
ikke helt vis derpaa, da Gartneren allerede i mange Aar havde klaget over,
at han ikke kunde holde Haven saa pæn, som han ønskede, for den nu
bevilgede Sum. Hvad rer derimod ikke vilde haves Raad til, var til de
nye Etiketter, der vilde være nødvendige. Skulde den nye Ordning nemlig
gjøre fuld Nytte, maatte Etiketterne indeholde: 1. Planternes danske Navn,
2. videnskabelige latinske Navn, 3. Hjemland, 4. naturlige Familie, og der-
næst en efter Omstændighederne kortere eller længere Oplysning om, hvad
den paagjældende Plante tjente til eller skulde oplyse om. Etiketterne
maatte være malede og emaillerede Metalplader, anbragte paa et tilstrække-
ligt højt Skaft. Prisen vilde ifølge Overslag endog kunne blive 3—G Kr.
pr. Stk. Det var Direktøren umuligt at sige nøjagtigt, hvor mange Haven
vilde faa Brug for, og hvorledes Indskrifterne vilde komme til at lyde, alt-
saa hvor kostbare de forskjellige Etiketter vilde blive, men han kunde ikke
skjønne rettere end, at Haven maatte kunne komme ud af det med cirea
1000 Kr., og androg om, at 500 Kr. maatte blive stillede til Disposition
til Udførelsen af Etiketter i Finansaaret 1893—94.
40
Universitetet 1892—1893.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 12te November 1892 til Mini-
steriet for Kirke- og TJndervisningsvæsenet Andragendet, hvorefter der til
2den Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1893—94 blev
stillet Forslag om Optagelse paa Universitetets Udgiftspost 3. b., den
botaniske Have, af et extraordinært Beløb af 500 Kr. til Anskaffelse af
Etiketter. Forslaget blev bevilget og optaget paa Ministeriets Budget for
bemeldte Finansaar. Af Folkethingets Finansudvalg blev henstillet, »at
der saavidt muligt anbringes danske Navne paa Etiketterne«.
b.	Bevilling til en større botanisk Exkursion med de Studerende.
Ved Skrivelse af 12te November 1892 indsendte Konsistorium til
Kirke- og Undervisningsministeriet et Andragende fra Direktøren for botanisk
Have, Professor, Dr. pliil. Warming, om, at der maatte blive stillet et Beløb
af 500 Kr. til Disposition for ham til Bestridelse af en større botanisk Exkur-
sion med Studerende. Han bemærkede i saa Henseende, at de Exkursioner
med Studerende, han hidtil havde foretaget, havde indskrænket sig til Nord-
sjælland, medens den paatænkte Exkursion ønskedes ført til Egne, hvis
Natur afveg fra den sjællandske, saaledes i Sommeren 1893 til den sydvest-
lige Del af Nørrejylland (Fanø, Blaavand med Bordrap Plantage eller
maaske Egnen nordvest for Varde, og derefter Herning og Silkeborg). I
Lighed med hvad der fandt Sted for de Studerende og Lærere paa de
geologiske Exkursioner, som foretoges af Professor mineralogiæ Johnstrup
med de polytekniske og Universitetets Studerende, og paa de Exkursioner,
som fra Landbohøjskolen foretoges med Forstmændene, ved hvilke Exkur-
sioner Deltagerne hk fri Befordring og ved sidstnævnte Exkursioner i alt
Fald Landbohøjskolens Docenter tillige Diæter, anholdt Professor Warming
om fornævnte Beløb til fri Befordring for de i Exkursionen Deltagende,
Lærer, en Assistent og de naturhistoriske Studerende, samt tillige til Diæter
for Assistenten. Udgiften anslog han til 500 Kr. og søgte foreløbig Under-
støttelse til en Exkursion i Finansaaret 1893—94, medens han, hvis Stu-
denterne fik det Udbytte af Turen, som han ventede, ønskede at kunne
foretage lignende Exkursioner i følgende Aar, f. Ex. hvert 2det eller 3die
Aar. Endelig bemærkede han, da den botaniske Forening tilfældigvis ogsaa
i samme Aar søgte om Statens Understøttelse til sine Exkursioner, at For-
maalet med disse var den videnskabelige Undersøgelse af Landet og ikke
Undervisning af Studerende.
Konsistorium anbefalede Direktørens Andragende og af Ministeriet
blev der til 2den Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1893—94
stillet Forslag om, at der paa Universitetets Udgiftspost 3. b., den botaniske
Have extraordinært opførtes 500 Kr. til Udgifter ved en botanisk Exkursion.
Forslaget blev bevilget af begge Rigsdagens Thing og Beløbet optaget
paa Kirke- og Undervisningsministeriets Budget for Finansaaret 1893—94.
c.	Forhøjelse af det til den botaniske Have bevilgede Annuum til
Udgifter ved det botaniske Laboratorium m. m.
Ved Skrivelse af 6te Juli 1892 indsendte Konsistorium til Kirke- og
Undervisningsministeriet en Skrivelse fra Direktøren for botanisk Have,
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
41
hvori denne meddelte, at der, efterat det botaniske Laboratorium havde
været i Brug i omtrent 2 Aar, kunde haves en begrundet Mening om, hvor
store Udgifterne til Renholdelse, Belysning og Brændsel aarlig vilde være,
og at der derfor vilde kunne opstilles følgende Normalbudget for disse
Poster:
a.	Rengjøring. Hertil beregnedes 30 Kr. om Maaneden for en Kone,
der foruden den daglige Rengjøring tillige skulde besørge Hovedrengjøringen,
naar en saadan var nødvendig, altsaa ialt 360 Ivr. aarlig;
b.	Gasbruget havde i Finansaaret 1890—91 været 330 Kr. 30 0., i
1891—92	396 Kr. 60 0.; det kunde derfor næppe sættes til mindre end
400 Kr.
c.	Brændsel. Hertil foresloges det samme Kvantum Kul som til
Museet, nemlig 10 Læster å 43 Kr. 75 0. Der var i Finansaaret 1890—91
forbrugt 13 Læster 14 Tdr. og i 1891—92 11 Læster 12 Tdr.; men hvad
der fremtidig maatte blive forbrugt udover 10 Læster, vilde sandsynligvis
kuune afholdes af det til Haven iøvrigt normerede Kvantum Kul. Af Brænde
til Optænding vilde kun behøves 3 Favne, da der paa Grund af Varme-
apparatet ikke var saa mange Fyrsteder som f. Ex. i Museet. Herved vilde
ialt fremkomme en Udgift af 527 Kr. 50 0. om Aaret;
d.	Under »Forskjellige løbende Udgifter« faldt Udgifterne til Sæbe,
Vask af Haandklæder, Ildtændere og Rengjøringsapparater m. m., ialt
anslaaede til 100 Kr. aarlig.
Konsistorium indstillede i Henhold til Direktørens Andragende, at der
til fornævnte Udgifter paa Finanslovforslaget for Finansaaret 1893—94
optoges en Forhøjelse af det paa Universitetets Udgiftspost 3. b., den
botaniske Have, opførte Beløb med 1387 Kr. 50 0.
Forslaget blev optaget paa fornævnte Finanslovforslag og bevilget af
begge Rigsdagens Thing samt Beløbet derefter opført paa Kirke- og Under-
visningsministeriets Budget for Finansaaret 1893—94.
— Ved Skrivelse af 23de Maj 1893 bifaldt Kirke- og Undervisnings-
ministeriet, efter Konsistoriums Indstilling af 15de s. M., at det paa den
botaniske Haves Budget for Finansaaret 1892—93 under »Midlertidigt« til
plantefysiologiske Undersøgelser bevilgede Beløb af 600 Kr. extraordinært
maatte overskrides med 605 Kr. 69 0. mod fornøden regnskabsmæssig For-
klaring, og at følgende til det nye botaniske Laboratorium i Finansaaret
1892—93	medgaaede Udgifter, nemlig: a. Rengjøring 360 Ivr,, b. Gas 410
Kr. 40 0. og c. Forskjelligt 150 Ivr., ialt 920 Kr. 40 0., maatte afholdes
af de tilsvarende Udgiftsposter paa Havens Budget for det nævnte Finansaar,
saaledes at disse overskredes med de angivne Beløb mod fornøden regn-
skabsmæssig Forklaring.
Konsistorium bemærkede i sin Indstilling, at Forhøjelse af Tilskuddet
til plantefysiologiske Undersøgelser endnu ikke havde fundet Sted, og at
Overskridelse for Finansaaret 1891—92 var bifaldet ved Ministeriets Skrivelse
af 21de Juni 1892, samt at der først for Finansaaret 1893—94 var optaget
paa Universitetets Budget et Normalbudget for Udgifterne ved det nye
botaniske Laboratorium, jfr. ovenfor.
Universitetets Aarbog.	6
42
Universitetet 1892—1893.
d. Anvisning af det til plantefysiologiske Undersøgelser bevilgede Beløb
af Professoren i Plantefysiologi.
Ved Skrivelse af 26de Maj 1893 bifaldt Kirke- og Undervisningsmini-
steriet, at Attestationen af Regninger vedrørende det paa Universitetets
Udgiftspost 3. b , jfr. Havens Budget i Anmærkningerne til Finanslovfor-
slaget for 1893—94 II. Midlertidig Post b., bevilgede Tilskud til plante-
fysiologiske Undersøgelser, der hidtil havde været overdraget Direktøren for
botanisk Have, fra Begyndelsen af Finansaaret 1893—94 at regne gik over
til Bestyreren af det plantefysiologiske Laboratorium.
Konsistorium oplyste i sin Skrivelse af 15de Maj 1893, angaaende et
Andragende fra Direktøren for botanisk Have om ovennævnte Ordning, at
der formentlig Intet kunde være til Hinder herfor, da Anvisningen af de
bemeldte Laboratorium vedrørende Regninger, der ønskedes overdragne
Laboratoriets Bestyrer, ene og alene angik det i Budgettets Text paa
Universitetets Udgiftspost 3. b. (den botaniske Haves Budget) som midler-
tidigt udsondrede Tilskud af 600 Kr. til plantefysiologiske Undersøgelser,
medens derimod samtlige Udgifter, der iøvrigt afholdtes af det til det
botaniske Laboratorium i det Hele bevilgede Beløb, altsaa ogsaa de af disse
Udgifter, (ler vedrørte den plantefysiologiske Afdeling af dette Laboratorium,
vedblivende ønskedes anviste af Havens Direktør.
—	Om Overskridelse af det bevilgede Tilskud i Finansaaret 1892—93
se foran S. 41.
e. Skifte i forskjellige Assistentposter ved Haven m. m.
Da Dr. pli i 1. O. G. Petersen, der var ansat som Assistent ved Plante-
bestemmelserne i botanisk Have, fra 1ste April 1893 blev udnævnt til
Lektor i Botanik ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, udnævnte
Konsistorium, efter Indstilling fra Havens Direktør, under 12te s. M. Cand.
mag. C. C. Baunkiær til Assistent ved Plantebestemmelserne fra 1ste s. M.
at regne, mod at han oppebærer den til denne Stilling henlagte Lønning af
1000 Kr. aarlig, samt med gjensidig Opsigelsesfrist af 3 Maaneder.
—	Af den ved Lov af 12te April 1892 om de ved Universitetet og
Kommunitetet vedkommende Lønningsforhold bevilgede Medhjælpssum for
Universitetet blev der for den botaniske Have fastsat et aarligt Beløb af
1200 Kr. til Assistance ved Undervisningen i Planteanatomi og ved Vejled-
ledning af de lægevidenskabelige Studerende samt ved Tilsynet med Studie-
samlingen, jfr. Univ. Aarb. f. 1890—91 S. 438, af hvilket Beløb 400 Kr.
ved Finansloven for 1890—91 blev bevilget for sidstnævnte Tilsyn.
I Skrivelse af 3die Maj 1893 indberettede Havens Direktør til Konsi-
storium, at Dr. pliil. Y. A. Poulsen, der hidtil havde været ansat i for-
nævnte Stillinger, da han var bleven Docent, ved den farmaceutiske Lære-
anstalt, fratraadte disse Poster fra 1ste September s. A. Direktøren ønskede
i denne Anledning, at Stillingen som Tilsynshavende med Studiesamlingen,
der bestod i at holde Samlingen iorden, være tilstede til bestemte Tider
for at tage de Præparater frem, som de Studerende ønske, og atter indordne
dem, for Fremtiden maatte besørges ved en yngre Studerende, da den
Botaniker, som han agtede at indstille som Assistent ved Anatomien, ikke
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
43
kunde faa Tid til at være Assistent ved Samlingen. Han anholdt derfor
om, at de to Stillinger maatte skilles ad og besørges af to Forskjellige med
800 Kr. og 400 Kr. Lønning, henholdsvis for den anatomiske og den til
Studiesamlingen knyttede Virksomhed.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 31te Maj s. A. bifaldt
Kirke- og Undervisningsministeriet under 8de Juni s. A., at det for den
botaniske Have af Universitetets samlede Lønningssum bevilgede aarlige
Beløb af 1200 Kr. til Assistance ved Undervisningen i Planteanatomi og
ved Vejledning af de lægevidenskabelige Studerende samt for Tilsyn med
Studiesamlingen, fra 1ste September s. A. at regne maatte udbetales med
800 Kr. og 400 Kr., henholdsvis for den anatomiske og den til Studie-
samlingen knyttede Virksomhed, saaledes at disse to Stillinger kunne be-
sørges af Forskjellige.
I Henhold til Direktørens Indstillinger bifaldt Konsistorium under 17de
Juli og 2den September s. A., at Assistentpladsen ved Undervisningen i
Planteanatomi og ved Vejledning af de lægevidenskabelige Studerende fra
1ste September overdroges Dr. phil. J. L. A. Kolderup Rosenvinge og at
Assistentpladsen ved Studiesamlingen, med Forpligtelse til at sørge for, at
den holdes iorden, og til at være tilstede nogle Gange om Ugen og hjælpe
de Studerende i dens Benyttelse efter Aftale med Lærerne i Botanik, fra
s. 1). overdroges Cand. mag. F. Børgesen.
f. Forskjellige Afgj ør eiser.
Efter Indstilling af Direktøren for botanisk Have og Konsistorium blev
der ved Behandlingen af Finanslovforslaget for 1893—94 paa Universitetets
Udgiftspost 3. b., den botaniske Have, extraordinært bevilget 1420 Kr. til
Omdannelse af nogle ældre Reoler i Havens Bibliothek og til Forfærdigelsen
af nogle nye samt 1450 Kr. til Anskaffelse af 6 nye Skabe til Herbarierne
i Museet, til Opstilling i Museets Lyshal og i Bibliothekets Forstue.
— Ved Skrivelse af 14de April 1893 bifaldt Ministeriet, i Henhold til
Konsistoriums Indstilling, at der tillagdes de to Mænd, som besørgede
Gadefejningen udfor den botaniske Have, hver et Beløb af 40 Kr. i Anled-
ning af, at deres Arbejde i Vinteren 1892—93 paa Grund af det stærke
Snefald havde været særlig besværligt, saaledes at denne Udgift, ialt 80 Kr.,
blev afholdt som Overskridelse paa Universitetets Udgiftspost 3. b., den
botaniske Have, for Finansaaret .1892—93 mod fornøden regnskabsmæssig
Forklaring.
3. Det zoologiske Museum.
a. Bevilling til en videnskabelig Expedition til de arktiske Farvande
omkring Grønland.
1 Henhold til de derom førte Forhandlinger med Kirke- og Under-
visningsministeriet indsendte Museumsraadet for Universitetets zoologiske
Museum under 14de November 1890 til Ministeriet et foreløbigt Forslag til
Udsendelsen af en maritim Expedition i naturvidenskabeligt — særlig
6*
44
Universitetet 1892—1893.
zoologisk — Øjemed. Museumsraadet bemærkede dog, at det forbeholdt
sig, hvis det ønskedes og ansaaes for nyttigt, og hvis der dertil kunde
vindes den fornødne Tid, at fremkomme med en udførligere og præcisere
Fremstilling af tidligere Expeditioners Historie, Formaal og Resultater, saa-
vel som med de Oplysninger, som ellers maatte anses for nødvendige for
denne vigtige Sag.
Museumsraadet udtalte, at det her maatte være nok at bemærke, at de
tidligere større maritime Opdagelsesexpeditioner, der i Almindelighed havde
Karakteren af Verdensomsejlinger, havde en noget anden Karakter, end de
seneste havde faaet. Foruden de Videnskaben uvedkommende Formaal,
som de i en mere eller mindre høj Grad kunde have havt — saasom »at
vise Flaget«, at udbrede eller sikre vedkommende Stats Anseelse i fjærne
Egne, knytte Handelsforbindelser, skaffe Afsætning for Fabrikater eller at
aabne Kilder til Raaprodukter — havde de været Opdagelsesrejser baade
paa Geografiens, Etlmograliens og den telluriske Fysiks Omraade, hvorhos
der tilstræbtes Opdagelser paa Botanikens, Geologiens og Zoologiens — og
i sidstnævnte Henseende ikke blot for Havets, men ogsaa for Landjordens
Vedkommende. Af saadanne Expeditioner fra en senere Tid skulde kun
exempelvis nævnes »Galatlieas« Rejse (1845—47), »Eugenies« (svensk 1851
—53), »United States exploring expedition« (Wilke, 1838), »Beagles«
(1832—36, med Darwin som Naturforsker) og »Novaras« (østerrigsk, 1857
—59). De fleste af disse Rejser havde givet stort videnskabeligt Udbytte
eller i høj Grad forøget vedkommende Lands videnskabelige Samlinger*).
Interessen for den Slags langvarige og kostbare Togter maatte imid-
lertid tabe sig noget, efterhaanden som man ved Kommunikationsmidlernes
Udvikling rykkede hine fjærne Egne nærmere og fik lettere ved at erhverve
paa anden Maade, ved Kjøb og deslige, de ethnografiske, botaniske og
zoologiske Skatte, som man tidligere selv maatte hente i hine Lande og
Have. Men netop som dette Tingenes forandrede Udseende syntes at tale
mod Fortsættelsen af slige storartede og kostbare Verdensomsejlinger, fik
A'idenskaben nye Impulser, der atter satte dem paa Dagsordenen.
At Studiet af Havets Dureliv ikke i videnskabelig Vigtighed og
Interesse stod tilbage for Landjordens, men snarere overgik det, havde
man længe erkjendt, og de omtalte Jordomsejlinger havde ogsaa hjemført
en rig Høst af højere og lavere Havdyr — men i Almindelighed kun af
dem, der kunde skaffes tilveje paa ringe Dybde, ved Kysterne eller paa
Byernes Fisketorve. Til at fremskaffe dem, der paa anden Maade skulde
hentes op fra større D}rbde, savnede man Midlerne eller anvendte dem kun
undtagelsesvis. Men heller ikke ved Europas Kyster var Undersøgelsen
trængt synderlig langt ned i Dybet, skjønt »Skraben« (the dredge = en
Modifikation af Østersfangstens sædvanlige Redskab) var anvendt med Held,
paa ringere Dybder, af den berømte danske Zoolog Otto Frederik Muller
*) Der var lier og i det Følgende ikke taget videre Hensyn til de Expeditioner, som
havde liavt særlige Øjemed, f. Ex. at udforske de arktiske eller antarktiske
Belters Naturhold, eller vare afsendte f. Ex. i astronomiske Øjemed, men ved
samme Lejlighed havde taget sig mere eller mindre af Naturhistorien.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
45
og efter ham af danske, engelske, norske og svenske Forskere, og skjønt
man derved havde lært, at Dyrelivet skiftede Karakter med Dybden, saaledes
at der langs med Kysterne kunde paavises Eelter med et forskjelligt Dyre-
liv, karakteriseret ved forskjellige Slægter og Arter. Men man mente, at
dette kun gjaldt et forholdsvis smalt Kystbelte; kom man dybere ned,
aftog Dyrelivet, tilsidst forsvandt det, og nedenfor 200, højst 300, Favne
mentes Alt at være dødt (»azoisk«). Denne Opfattelse støttede man dels
paa formentlige Erfaringer — paa Skrabninger i Middelhavet, hvor Forhol-
dene var exceptionelle — dels paa theoretiske Grunde: i det evige Mørke,
som maatte herske paa disse store Dybder, til hvilke heller ikke den
atmosfæriske Luft kunde trænge ned, hvor ingen Plarileføde var at linde,
under det knusende Tryk — mange Atmosfærers — af de overliggende
Vandmasser, kunde — mente man — intet Dyreliv trives! Havets Bund
var altsaa — paa de næsten forsvindende smalle Kystbelter nær — »en
Ørken, mere blottet for Liv end Sahara og Montblanc«; kun Kysterne og
Havets for Lys og Luft udsatte Overflade kunde være Bærere af det rige
Havdyreliv — saaledes tænkte og lærte man endnu ved 1840!
Ganske vist var Videnskaben i Besiddelse af enkelte Fakta og Er-
faringer, som tydede paa noget helt Andet — paa, at der fandtes et ikke
aldeles fattigt Dyreliv paa større Dybder end hine de 300 Favnes Grænse;
men de bleve betragtede som Undtagelser og ikke ændsede efter Fortjeneste.
Imidlertid arbejdede man ufortrødent i Norge for at oplyse Havfaunaen
ved Landets Kyster; nuværende Professor Sars sænkede sin Skrabe dybere
og dybere ned i de norske Fjorde og trak den stedse op med nye Beviser
for, at Dyrelivet paa 200—450 Favne ingenlunde var fattigt, men tværtimod
temmelig rigt og meget interessant, og da der blandt hans Opdagelser var
en lille ny Sølilieslægt (Crinoidee) af en Gruppe, som man troede var helt
uddød for flere Jordperioder siden, og af en Klasse, som man betragtede
som paa det Nærmeste tabt for den nuværende geologiske Tidsalder, trængte
den Overbevisning sig frem med stor Styrke, at der paa de store Havdyb
maatte lindes et Dyreliv, om hvis Rigdom og Karakter man egentlig slet
ingen Anelse havde, og blandt hvis Former der maatte kunne findes over-
ordentligt meget Nyt, en Mangfoldighed af mærkelige Kombinationer, og
Meget, der kastede Lys over vor Jordklodes tidligere biologiske Forhold.
Denne Tro blev heller ikke skuflet! Paa Anbefaling af »Royal Societv«
stillede den engelske Regjering i 4 Somre (1868—71) en Damper (»Liglit-
ning Porcupine«) til Raadighed for en af Professorerne Wy ville Thomson
(Edinburgh) og Carpenter (London) samt Konkologen Gwyn Jeffreys dannet
Komité for dermed at foretage Skrabninger paa dybere Vand — der
naaedes 1600—2500 Favne — vest for de britiske Øer, i den biskaiiske
Bugt og i Middelhavet. Dermed var der i alt Fald aabnet en Dør paa
Klem til det ubekjendte Dybets Rige, den abyssale Region, der nu skulde
oplade sine zoologiske Rigdomme! Det viste sig ikke at have uovervindelige
Vanskeligheder at anvende Skraben paa hine store Dybder, og Udbyttet
var saa tilfredsstillende, at den engelske Regjering lod et større Skib »The
Challenger«, udruste til en videnskabelig Jordomsejling med det særlige
Formaal, at udforske Dyrelivet paa de store Dybder i alle større Have.
46
Universitetet 1892 —1893.
Befalingen over Skibet betroedes en af den engelske Marines mest udmær-
kede Officerer (Kaptajn Nares) og Ledelsen af de naturvidenskabelige Un-
dersøgelser til ovennævnte Wyville Thomson. Rejsen varede 3x/2 Aar
(1872—76), og der blev foretaget ca. 320 Dybvandsskrabninger og Traw-
linger (største Dybde over 3000 Favne) (foruden mange mindre paa lavere
Yand i Nærheden af Kysterne). Hvor kolossalt det zoologiske Udbytte var,
kunde skjønnes deraf, at dets videnskabelige Bearbejdelse havde fyldt en
Række af nogle og tredive tykke Kvartbind med flere Tusinde pragtfulde
Tavler, udgivne med stor Bekostning af den engelske Regjering. (Skrab-
ningernes Antal vilde kunnet være endnu større og Udbyttet i Forhold
dertil, hvis man i Halvfjerserne havde kjendt visse senere Opfindelser, som
i høj Grad lette Operationen og gjøre dens Tilendebringelse mulig i kortere
Tid). Ved dette Storværk var Døren nu aabnet paa vid Gab til det hemme-
lighedsfulde Dybets Rige for den, som vilde og kunde trænge ind i det.
Saadanne Erfaringer ansporede til Efterligning. Den franske Regje-
ring havde i 1880 og følgende Aar udsendt liere Expeditioner med samme
Formaal (»Talisman«, »Travailleur«), der havde udforsket de dybere Dele
af Havet vest og syd for Syd-Evropa og vest for Nord-Afrika. Norge
havde i 1876—78 udsendt Skibet »Vøringen« med nogle af Landets bedste
Zoologer paa en Række Undersøgelser af Nordhavet vest og nord for
Norge; de havde bragt et zoologisk Udbytte, hvis Bearbejdelse til Dato
omfattede 14 anselige Foliobind. Om disse Undersøgelser vilde kaste det
ventede Lys over visse Forhold ved de norske Fiskerier, kunde maaske be-
tvivles; men at de havde bragt et stort Udbytte for den zoologiske Viden-
skab og for de norske Museer, var ubestrideligt. I Amerika vare tilsvarende
Undersøgelses-Expeditioner blevne foretagne dels under den saakaldte
»Fiskeri-Kommissions« Auspicier (»Albatross«), dels under »Kystopmaålings-
Kommissionens« (The coast Survey«) (»The Blake«), i Vandene øst for de
forenede Stater og dybt ned i den mexikanske Bugt, og senest havde et af
de dertil anvendte Skibe (»Albatross«) omsejlet Amerika for at fortsætte
Undersøgelsen langs med denne Verdensdels vestlige Side i de dybere
Vandlag. Lignende Expeditioner, tildels maaske med et mere blaudet For-
maal, havde været udsendte af den svenske (»Josefine«, 1869), tydske
(»Gazelle«, 1874 — 76) og italienske (»Vettor Pisani«) Regjering*).
Det vilde heraf ses, at de fleste Søstater havde deltaget i Bestræbel-
serne for at bearbejde dette nye Felt — den mest storartede Udvidelse,
som Menneskeaandens Forskningsomraade havde faaet siden Kikkertens og
Mikroskopets Opfindelse.
Fremmede Verdensdeles Dyr og Planter, selv en Del af de sjældnere,
kunde efterhaanden erhverves ved Kjøb eller Bytning, hvis man raadede
over de dertil fornødne Midler, og hvert Aar lykkedes det os paa denne
Maade at lukke et eller andet føleligt Hul i vore Samlinger; Alt kunde
naturligvis ikke faaes — det behøvedes heller ikke — og navnlig var man
*) En østerrigsk maritim zoologisk Expedition, paa et Marinefartøj, med 2 Zoologer
(Grobben og Marenzeller) ombord og fortrinlig udstyret i videnskabelig Henseende, ,
med Instrumenter, havde for faa Dage siden forladt Polas Ilavn.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
47
nødt til at vise Resignation overfor meget af det, der bragtes for Lyset af
Fortidens Dyreliv, og paa hvilket de lokale Samlinger, der laa vedkommende
Formationer og Stenbrud nærmest, saa at sige havde Monopol. Dybets
Dyreformer — de højst mærkværdige Sølilier, Søstjerner, Søpølser, Søborrer,
Svampe, Koraldyr, Gopler, Krebsdyr, Fiske o. s. v., o. s. v., hvis Væsen og
Ejendommeligheder frembød saa mange mærkværdige Sider — kunde ikke
kjøbes eller tilbyttes — i alt Fald kun efter en yderst ringe Maalestok —;
men de kunde hentes op af Dybet, naar man dertil havde de fornødne
Midler, og vort Museum vilde, naar disse bleve bevilgede, snart kunne faa
dette store Hul i sin systematiske Fremstilling af Dyreriget udfyldt paa en
med vore beskedne Forhold stemmende Maade.
En maritim naturvidenskabelig Expedition maatte fornuftigvis i vore
Dage have zoologiske Dybhavs-Undersøgelser til Hovedformaal. Under-
søgelsen af Land- og Kystfaunaen kunde til en vis Grad overlades til de
lokale videnskabelige Institutioner, som efterhaanden bredte sig over nye
Dele af Jorden, til de af disse fremkaldte mindre Expeditioner, til de Be-
stræbelser, som blive udfoldede af Privatmænd, Natur aliehandlere o. s. v.
En anden Sag var det, at Expeditionens nødtvungne eller ønskelige Ophold
i Havnestæder, i Nærheden af Kysterne o. s. v., naturligvis burde benyttes
til Efterforskninger og Indsamlinger paa det lavere Vand, naar dertil var
Lejlighed. Men hermed at kombinere botaniske Indsamlinger forekom
Museumsraadet i det Væsentlige kun at kunne blive en Ødslen med
Kræfter, da det kun var paa de enkelte Landpunkter, som en slig Expedi-
tion vilde kunne berøre i faa Dage, at der kunde være Tale om en egentlig
Virksomhed i denne Retning. Indsamlingen af den mikroskopiske Vegeta-
tion, i Havets Overflade, vilde formentlig kunne betroes Expeditionens
Zoologer eller Læge. Der vilde selvfølgelig blive optaget en Mængde
Pi øver af Havbunden, som efter Hjemkomsten vilde blive givet i Minera-
logernes Hænder til Opbevaring og nærmere Undersøgelse; men derfor
behøvede en Geolog ikke at medfølge. At varetage Anthropologiens og
Ethnografiens, Tarv ved mulig forefaldende sjældne Lejligheder, vilde lige-
ledes passende kunne paahvile Expeditionens Chef og Læge. Skibets Offi-
cerer vilde ikke undlade at anstille Maalinger af Vandenes Varmegrad i
forskjellig Dybde og Iagttagelser over, hvad der ellers kunde være af rent
hydrografisk Interesse. Men vilde man udvide Expeditionens egentlige
Program til alle de her i forbigaaende nævnte, mere eller mindre fjæmt
liggende Interesser, saaledes at disse alle i lige høj Grad kom til deres
Ret, vilde det kun have til Følge, at den paa Grund af sin Længde og
Kostbarhed blev uudførlig, og at det, der maatte være dens Hovedformaal,
tabtes af Sigte, nemlig den zoologiske Dybhavs-Undersøgelse ved Hjælp af
Trawl og Skrabe, Svaberter, nedsænkede Ruser af Metaltraad o. s. v. Det
havde været et omstridt Spørgsmaal, 0111 Oceanets Dyreliv var indskrænket
til Bunden og Overfladen, der hver for sig syntes at frembyde de bedste
Livsbetingelser, eller om ogsaa de mellemliggende Lag husede deres Dyre-
liv, og skjønt man nu vistnok ikke kunde tvivle om, at alle Vandlag vare
beboede af højere og lavere Dyr, vilde positive Erfaringer herom, af hvilke
man endnu kun havde yderst faa, dog være af den største Vigtighed for at
48
Universitetet 1892—1893.
oplyse deres Fordeling i højere og lavere Vandlag, deres periodiske Van-
dringer o. s. v. Det maatte derfor forsøges, ved Hjælp af de i den nyere
Tid dertil konstruerede Instrumenter, at fange de dyriske Organismer, der
hverken vare Bunddyr eller Overfladedyr, men holdt til i de mellemliggende
Vandlag, i forskjellig Dybde; og man vilde selvfølgelig under hele Sejladsen
bestra>be sig for, paa forskjellig Maade at liske og fange Overfladens pela-
giske Organismer, store saavel som smaa. Anvendelse af elektrisk Lys —
som syntes at være et virksomt Middel til at liidlokke fritsvømmende
Smaadyr, men muligvis kun vilde kunne anvendes paa mindre store Dybder
— burde om muligt ogsaa forsøges. Overhovedet burde der stiles efter, at
Expeditionens Udbytte, om ikke i Omfang, saa dog i andre Henseender,
kunde staa paa Højde med andre nyere Expeditioner.
Der vilde til Bestridelse af dette Arbejde behøves et Dampskib af en
vis Størrelse, indrettet til denne bestemte Tjeneste, meget svagt armeret
og derfor med en betydeligt svagere Besætning, end et Krigsskib af samme
Størrelse ellers krævede. Det vilde være vor fortræffelige Marines Sag at
levere et saadant velindrettet Skib med Officerer, Underofficerer og Besæt-
ning, og det vilde være af den allerstørste Betydning, at der til Chef og
Næstkommanderende blev valgt Officerer, som havde særlig Interesse for
denne Gjerning. Marinen vilde sikkert ogsaa paatage sig at skaffe de for-
nødne Apparater og Instrumenter tilveje, hvortil dens Bistand under alle
Omstændigheder ikke kunde undværes, om det end vilde være det zoolo-
logiske Museums og de eventuelt til Togtet designerede Zoologers Sag at
samle og tilvejebringe Oplysninger om disse Redskabers Indretning o. s. v.
Der maatte være Plads ombord for 2 Zoologer og 2 Medhjælpere (af hvilke
den ene helst maatte være en duelig Tegner), der skulde gaa Zoologerne
tilhaande, varetage Konservationen o. s v. Nogen Assistance vilde man
forhaabentlig ogsaa kunne faa af Skibslægen, naar man ved Valget af
denne tog Hensyn til Expeditionens Karakter. Men Museumsraadet maatte i
bestemt fraraade at kombinere andre Formaal med denne Expedition, end 1
netop i al Almindelighed at »vise Elaget; det var Raadets faste Overbevis- ■
ning, som ogsaa deltes af indsigtsfulde Søofficerer, at det kun vilde føre til I
Skuffelser, Spild af Tid og Penge, hvis man f. Ex. vilde knytte den til et 1
af de sædvanlige sømilitære Togter til Vestindien. Den af den engelske £
Regjering, ved Udrustningen af »Challenger«-Expeditionen i dette ene og i
bestemte Øjemed, anviste Vej var den, der burde følges. Om Forholdet i
mellem de tjenstgjørende Naturforskere og Expeditionens sømilitære Chef,
Næstkommanderende o. s. v. maatte der fastsættes nærmere Regler.
Da Størstedelen af Nordhavet var grundigt gjennemforsket af den ri
norske Expedition, vilde det her nærmest være det dybere Hav mellem u
Grønland og Island og mellem dette Land og Færø, som kunde ønskes 8
undersøgt; men dette vilde formentlig kunne ske efterhaanden ved skjønsom n
Benyttelse af de af vor Marine i disse Farvande udførte Opmaalingstogter;.;-
Udbyttet af en særlig Expedition til disse Have vilde desuden let kunne 9
blive meget indskrænket af ugunstige Vejrforhold. Heller ikke de dybere e-
Have i Mellem- og Syd-Europas Nærhed, der havde været undersøgte aflf
engelske og franske Expeditioner, frembød den Interesse, som en Expedition,
Videnskabelige Samlinger og Anstalter,
49
der satte sig til Formaal at explorere f. Ex. Havene omkring de vestindiske
Øer og den mellem disses østlige Ivjæde og det sydamerikanske Fastland
liggende østlige Del af den mexikanske Bugt, hvor Havet naaer en Dybde
af 2500 Favne (tæt ved Portorico endog over 4000!). En grundig Under-
søgelse af dette Hav, for hvilket Dr. H. J. Hansen havde taget Ordet med
megen Varme i Henvendelser til Museumsraadet, vilde sikkert bringe meget
Nyt, Interessant og Værdifuldt for Dagen, og det maatte heller ikke overses,
at en slig mere lokal Undersøgelse vilde kunne gjennemføres paa en saa
grundig og udtømmende Maade, at den netop derved vilde faa en ganske
særlig videnskabelig Betydning. Et Togt til dette Farvand maatte helst
foretages i den mindre varme, af Cykloner ikke hjemsøgte Aarstid, i Løbet
af 6 til 8 Maaneder, f. Ex. fra 1/9 til V5, saaledes at der dog ogsaa trawledes
o. s. v. stadigen paa Rejsen dertil og derfra. Det maatte imidlertid være
Chefen tilladt, hvis Heden eller sanitære Forhold gjorde det uudholdeligt
at færdes saa længe i dette stærkt ophedede Vand, eller hvis det skulde
vise sig, at der herskede saa stor en Ensformighed i Dyrelivet indenfor et
saadant Omraade, at en Forandring allerede af den Grund viste sig ønskelig,
at forlægge Arbejdspladsen til det noget mindre varme Hav øst for Antil-
lernes Økjæde. Til Efteraaret efter Hjemkomsten kunde saa Expeditionen
gjentages med tilbørligt Hensyn til de Erfaringer, som det første Togt
maatte have bragt, eller man kunde dirigere den andetsteds hen, hvis gode
Grunde og indvundne Erfaringer talte derfor. Denne Plan vilde anbefale
sig ved den grundige Undersøgelse af et begrænset, men dog ikke ind-
skrænket Farvand i umiddelbar Nærhed af vore vestindiske Kolonier, som
vilde kunne blive dens Resultat, saavel som ved den gavnlige Afvexling i
Arbejdets Art, som til enhver Tid let kunde tilvejebringes ved at lade den
egentlige Dybhavs-Undersøgelse afbrydes af Undersøgelsen af Antillernes
rige Kystfauna. Men istedetfor denne dobbelte Expedition til dette specielle
Farvand kunde det maaske, dels af sanitære Hensyn, dels af Ønsket om at
»vise Flaget« andetsteds, anbefale sig at foretage en Jordomsejling med det
samme Formaal. En Trawling kunde udføres i 6 Timer, forsinkede altsaa
Togtet kun med Døgn. Dette vilde derfor, selv om dér trawledes hver
Dag, kunne tilendebringes i højst 1.1/2 Aar, derunder beregnet de Ophold,
der maatte linde Sted undervejs i rekreative Øjemed eller for at forsyne
sig med Kul og andre Fornødenheder. Formentlig vilde Naturforskernes
Arbejde blive mindre ensformigt og mindre trættende end i den overhedede
mexikanske Bugt, og blev dette Togt end lidt længere end de to vestindiske
Togter tilsammen, vilde den samlede Udgift næppe blive større. Der kunde
jo endelig ogsaa gaaes en Middelvej mellem begge Projekter, og det vilde
overhovedet ikke være nødvendigt at fastsætte en bestemt Plan: Hovedsagen
var, at en slig Expedition overhovedet kom istand!
En Forudsætning for, at det hele Foretagende overhovedet kunde og
burde komme istand var det imidlertid, at der kunde udpeges 2 kompetente
Zoologer til at bestride Arbejdet. Dertil haabede Museumsraadet ogsaa at
være istand, forudsat, at de, paa hvem Valget maatte falde, eventuelt
midlertidig kunde frigj'øres for de dem ellers paahvilende offentlige Pligter.
Da Raadet imidlertid ikke havde faaet noget Mandat til at udtale sig om
Universitetets Aarbog.	n
50
Universitetet 1892—1893,

denne Side af Sagen, eller til at indlede Forhandlinger med Videnskabs-
mænd, som dette Hverv kunde betroes, skulde det for Øjeblikket indskrænke
sig til denne Antydning.
Museumsraadet kunde ikke oplyse, hvad det vilde koste at indrette et
Skib f. Ex. af Ingolfs Størrelse og Art til denne Tjeneste, eller hvilke Ud-
gifter dets Udsendelse paa et Togt paa 8—12 Maaneder vilde koste, men
henstillede til Ministeriet at søge dette oplyst ved Forhandling med Marine-
ministeriet. Af Udgifter, hvorom Museumsraadet havde kunnet danne sig
et foreløbigt Skjøn, vilde der formentlig medgaa til et Togt paa 6—8
Maaneder:
1.	Til Lønning af 2 Medhjælpere og til Vederlag for de paa
Expeditionens Zoologer hvilende Arbejder for at sætte dem
istand til at deltage... ............................ c. 4000 Ivr.
2.	Til Spiritus, Glas og andre Opbevaringsmidler, Instrumenter
og nogle nødvendige Bøger......................... c. 4000
3.	Trawle, Skraber, Trawlliner, Accumulatorer, Dybhavsthermo-
metre, Bundapparater, Liner, nye projekterede Apparater
o. s. v............................................ c. 17000 —
lait... c. 25000 Kr.
Dette Overslag var holdt i runde Summer, idet man gjorde Regning
paa, at hvad der blev sparet paa den ene Kant, kunde dække Overskridelsen
paa andre, saa at man kunde være sikker paa, at den ovennævnte Sum
(25000 Kr.) ikke blev overskreden. Den sidste Post (3) var baseret paa
Oplysninger meddelte af Direktøren for Søkort-Arkivet, som var vel kjendt
med Undersøgelser af denne Art og selv havde deltaget i saadanne ombord
i »The Blake« undser Alexander Agassiz's Ledelse. Besluttede man sig
strax til et 12 Maaneders Togt, var det kun Posterne 1 og 2, der vilde
undergaa større eller mindre Forhøjelser, f. Ex. 6000 å 5000 Kr. — ialt c.
30000 Kr.
Endelig bemærkede Museumsraadet, at der, hvis Expeditionen kom
istand, endnu vilde være meget at ordne med Hensyn til Forberedelsens
Enkeltheder, som mest passende vilde kunde lægges i Hænderne paa en
Komité, underlagt Kirke- og Undervisningsministeriet og Marineministeriet, (
og bestaaende af Direktøren for Søkort-Arkivet, Museumsraadets Formand, ,
den designerede Skibschef og de designerede Naturforskere. Denne Komité 1
vilde navnlig i det Enkelte have at vedtage eller foreslaa Anvendelsen af 1
de ovenfor omtalte Summer.
Under 5te Januar 1892 meddelte Kirke- og Undervisningsministeriet \
Konsistorium, at Ministeriet paa Grundlag af Museumsraadets fornævnte t
Forslag af 14de November 1890 til Udsendelsen af en maritim Expedition t
i naturvidenskabeligt — særlig zoologisk — Øjemed — havde ført Forband- -
linger med Marineministeriet. Sidstnævnte Ministerium havde tilbudt til I
Efteraaret 1893 at stille det af Flaadens Skibe, som efter en Udtalelse al 1
Direktøren for Søkortarkivet ene egnede sig til den paatænkte Tjeneste, ,
nemlig Krydseren »Ingolf«, til Disposition for Kirke- og Undervisnings- -
ministeriet i det nævnte Øjemed. Der havde derefter været ført Forhånd- -
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
51
linger mellem Museumsraadets Formand, Professor, Dr. Liitken og de af
Marineministeriet designerede Personer angaaende de nærmere Foranstalt-
ninger, der maatte være at trætte, for at »Ingolf« kunde indrettes til en
saadan Expedition. Efterat der var opnaaet Enighed i saa Henseende,
havde Marineministeriet tilstillet Ministeriet et Overslag over Bekostningerne
ved Krydseren Ingolfs Udrustning og Togt i fornævnte Øjemed, hvorefter
Udgifterne ved Expeditionen med en afrundet Sum formentes at andrage et
Beløb af 440000 Kr. Af denne Sum havde Marineministeriet erklæret sig
villigt til at overtage et Beløb af 90000 Kr.; medens Kirke- og Under-
visningsministeriet havde tænkt sig afc søge den øvrige Del af Udgifterne
bevilget paa Kommunitetets Budget. Ministeriet anmodede Konsistorium
om at afgive en Udtalelse i Sagen sanit udbad sig tillige — da Udgifterne
ved Expeditionen havde vist sig at løbe op til en forholdsvis saa betydelig
Sum, og det derfor forekom Ministeriet betænkeligt at bibeholde det snævre
Grundlag for samme, som Museumsraadets oprindelige Plan gik ud paa —
Konsistoriums Betænkning over, for hvilke andre Yidenskabsgrene det
maatte lindes hensigtsmæssigt at knytte Repræsentanter til Expeditionen.
Konsistorium udtalte i Skrivelse af 8de Marts 1892 til Kirke- og
Undervisningsministeriet, at det formente, at der med en Expedition som
den paatænkte, hvis Hovedformaal skulde være at anstille zoologiske Dyb-
havs-Undersøgelser paa visse begrænsede Omraader af fremmede, fjærnt-
liggende Have, ikke hensigtsmæssigt kunde forbindes andre videnskabelige
Øjemed i nogen væsentlig Grad, hvorfor det ikke kunde tilraades at knytte
Repræsentanter for andre Yidenskabsgrene til Expeditionen, og at Konsi-
storium antog, at en Expedition, der alene havde det nævnte begrænsede
Formaal, maatte kunne iværksættes med et ringere Apparat end det paa-
tænkte og derfor for en langt mindre Sum end det foran angivne Beløb af
440000 Kr. Derimod kunde Konsistorium ganske slutte sig til den af
Ministeriet fremsatte Tanke om, at der anvendtes et betydeligt Beløb af
Kommunitetets Midler til en Expedition med videre gaaende videnskabelige
Formaal, men fandt det ikke nødvendigt at udtale sig nærmere herom paa
Sagens nuværende Standpunkt.
I Skrivelse af 29de Marts s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium, at
det var enigt i, at den af Marineministeriet beregnede Sum overskred, hvad
der burde anvendes til en Expedition med udelukkende zoologiske Formaal.
Idet Ministeriet paa den anden Side fastholdt Ønsket om Udførelsen af en
Expedition med videre gaaende Formaal, skulde det anmode Konsistorium
om, i Forening med det zoologiske Museum, at ville tage begge Sider af
Hagen under Overvejelse og derefter indkomme med detaillerede Forslag om
Iværksættelsen af det omhandlede Foretagende, saavel paa det snævrere
som paa det videre gaaende Grundlag, saaledes at Ministeriet i Overens-
stemmelse dermed eventuelt kunde søge Bevilling erhvervet for Finansaaret
1893—94.
Efter Modtagelsen af Ministeriets Skrivelse anmodede Konsistorium
Universitetets daværende Rektor, Professor, Dr. med. & phil. Jul. Thomsen,
Referendarius consistorii, Professor Deuntzer samt Professorerne Chievitz,
Ih-, phil. Vilh. Thomsen, Johnstrup, Dr. phil. Thiele, Dr. phil. Liitken,
7*
52
Universitetet 1892
— 1893.
Dr. phil. Warming og Dr. phil. Løffler om at træde sammen i et Udvalg
til i Forening med det zoologiske Museum at drøfte fornævnte Sag.
Konsistorium indsendte derefter under Ilte Juli 1892 den fra Udvalget
modtagne Erklæring, hvori blev bemærket, at det havde været Gjenstand
for Overvejelse: 1. om der kunde udkastes en Plan for en Expedition med
mere omfattende Formaal og 2. om en Expedition med det snævrere For-
maal ikke kunde udføres med langt ringere Udgift for Staten eller Kom-
munitetet, end den af Marineministeriet beregnede Sum.
Hvad det første Punkt angik, fremhævede Udvalget, at en Expedition
med mere almindeligt Formaal ikke kunde iværksættes uden særdeles be-
tydelige Omkostninger. Skulde der f. Ex. med en Expedition i zoologisk
Øjemed forbindes linguistiske, kulturhistoriske, ethnografiske, botaniske,
astronomiske eller andre Studier i en saadan Udstrækning, at der kunde
høstes nogen Nytte af, at Fagmænd besøgte fremmede Verdensdele, vilde
dette dels forøge Togtets Varighed ganske betydeligt, dels kræve, at der i
Skibet skaffedes Plads til mange flere Videnskabsmænd, end ved en Expedi-
tion med mere indskrænket Formaal. Følgen deraf vilde blive, at der
maatte anvendes et meget stort Skib, hvilket atter var enstydigt med
betydelig forøgede Udgifter. Men selv om intet Hensyn toges til de store
Udgifter, som en saadan Expedition vilde medføre, fraraadede Udvalget, at
den søgtes iværksat. Den Tid var overhovedet forbi, da slige Expeditioner
med en mere almindelig Karakter og mere alsidige Opgaver vare formaals-
tjenlige. I Nutiden fordrede den enkelte Videnskab et saa omfattende
Detailarbejde og saa specielle Arbejdsbetingelser, at en Forening af flere
videnskabelige Hovedformaal under samme Expedition vilde forvolde et stort
Spild af Tid og Arbejdskraft, idet Deltagerne ikke kunde arbejde samtidigt
i de forskjellige Videnskabsfag, hvoraf atter vilde følge, at en væsentlig
Del af de betydelige Udgifter ikke opvejedes ved noget positivt Udbytte.
Udvalget saa sig derfor ikke istand til at forelægge eller anbefale en
Expedition »med videre gaaende videnskabelige Formaal«.
Med Hensyn til det andet Punkt bemærkede Udvalget, at Omkost-
ningerne formentlig vilde kunne nedbringes meget betydeligt uden væsentlig
Skade for Formaalet. I denne Anledning skulde for det Første bemærkes,
at Expeditionen (selv efter Marineministeriets Beregning) i Virkeligheden
ikke vilde koste Kommunitetet 440000 Kr., men kun 350000 Kr., under
den Forudsætning, at Togtet varede l§/2 Aar, hvilket i Museumsraadets
Betænkning var taget som Maximum. For det Andet, at denne Sum uden
Vanskelighed vilde kunne nedbringes til højst 250000 Kr. ved at Expedi-
tionens Varighed indskrænkedes til 1 Aar istedetfor 11/2. At indskrænke
dens Varighed yderligere, f. Ex. til 8 Maaneder, vilde naturligvis medføre
en tilsvarende yderligere Indskrænkning i Udbyttet saavel som i Omkost-
ningerne, men syntes ikke at anbefale sig, da en Del af Udgifterne jo vilde
blive de samme, hvad enten Expeditionen blev kortere eller længere. Men
den kalkulerede Sum af 250000 Kr. vilde sikkert kunde nedbringes yderligere
ved en Reduktion af Besætningsmandskabet. Besætningen var nemlig be-
regnet til 88 Mand, Befalingsmandskab, Maskinbetjening og Haaudværkere
derunder indbefattede, saaledes at de Meniges Antal alene var 50. Det
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
53
sidste Tal vilde upaatvivleligt — efter de ved Professor Liitken efter Samraad
med Sagkyndige indhentede Oplysninger — kunne nedsættes til det halve;
dermed vilde ogsaa følge en lille Reduktion af Underbefalingsmandskabet,
og af Maskinbetjeningen vilde endelig 1 Maskinassistent og 2 Fyrbødere
formentlig kunne undværes. En Formindskelse i Matrosstyrken med oirca
25 Mand vilde formentlig alene frembringe en Besparelse af circa 15000 Kr.
paa et Halvaarstogt, saa at den samlede Udgift, der maatte paaregnes et
saadant Togt, næppe vilde kunne overstige 200000 Kr., eller, fordelt paa 2
Finansaar, 100000 Kr. i hvert. Hvorvidt det virkelig vilde kunne koste
150000 rKi\, af hvilke de 60000 Kr. eventuelt vilde falde Kommunitetet til
Byrde, at indrette »Ingolf« til en slig Expedition og forsyne den med nye
Kjedler o. s. v., formaaede Udvalget ikke at bedømme, skjønt det syntes
det sandsynligt, at en Reduktion ogsaa her vilde kunne linde Sted. Men
det fortjente uden Tvivl en fornyet Overvejelse, 0111 det ikke vilde være
hensigtsmæssigere, at Marinen kjøbte for egen Regning og indrettede et til
et sligt Formaal tjenligt Skib, for hvilket det var Udvalget bekjendt, at
Marinen vilde kunne have god Brug i adskillige andre Øjemed (Opmaalings-
skib paa Island og Færøerne, Kontrol med Fiskerierne paa førstnævnte Sted
0. s. v.). Kommunitetets Bidrag vilde da gaa yderligere ned med 60000
Kr., 0: reduceres til 70000 Kr. i 2 Aar.
Det var ingen beføjet Indvending, at dette Foretagende kun vilde
komme en enkelt Videnskab tilgode, nemlig Zoologien. Udvalget vedkjendte
sig gjerne den Opfattelse, at alle Videnskaber indtog den samme Rang og
vare lige værdige til Støtte; men Udvalget kunde dog ikke overse, at ingen
anden Videnskab havde som Zoologien paavirket det menneskelige Aandsliv
i de sidste Decennier; — med andre Videnskaber havde det samme været
Tilfældet i andre Perioder. Det, som det her drejede sig om, var, 0111 Dan-
mark, dets Videnskabelighed og dets Marine skulde udelukkes fra at yde
deres beskedne Bidrag til det Storværk, hvortil næsten alle andre Søstater
(ikke blot de store) havde ydet deres Bidrag: et Arbejde, der havde ud-
videt Zoologiens Synskreds lige saa meget, som i sin Tid Amerikas og
Nyhollands Opdagelse, og som ogsaa havde sin store Betydning for Geolo-
gien. Det var sikkert et Foretagende, som vilde gjøre vort Land og dets
Videnskabelighed Ære. At undlade det af Beskedenhed vilde lidet stemme
med den i vor Tid almindeligt anerkjendte Sandhed, at det var ved Arbejde
for Kunst, Videnskab, Kunstindustri 0. s. v., at en lille og udsat Stat og
Folk skulde hævde sin Berettigelse til at existere som saadan.
Skulde Tanken om en zoologisk Expedition til fremmede Have ikke
linde den ventede Tilslutning, haabede Udvalget, at denne i alt Fald vilde
opnaaes ved den i det Følgende fremsatte Plan til at henlægge Under-
søgelsesfeltet til vore nordiske Have, om hvilket det fra liere Sider under
Sagens Behandling var udtalt, at man vilde kunne slutte sig til den,
nemlig en Undersøgelsesexpedition, væsentlig i zoologisk Øjemed, til
Baffinsbugten, Davisstrædet og JDanmar Jesstrædet. Udvalget kunde fuld-
stændig slutte sig til en slig Plan, idet det tilfulde anerkjendte, hvor
ønskeligt det vilde være, at vore arktiske Undersøgelser paa denne Maade
kunde vinde Afrunding og Afslutning. Det burde her fremhæves, at det
54
Universitetet 1892—1893.
udpegede Undersøgelsesfelt netop var det, som den norske Nordhavsexpedi-
tion (»Yøringen«) lod ligge uberørt, uagtet den ellers udstrakte sin Under-
søgelse over saa godt som liele Nordhavet, vistnok af særligt Hensyn til,
at det betragtedes som dansk Søterritorium, saaledes at det virkelig maatte
siges, at der paa dette var en videnskabelig Gjæld at afbetale. Der vilde
ogsaa med denne Expedition kunne forenes nogle andre Formaal: en yngre
Botaniker kunde indsamle Erfaringer og Data til de arktiske Haves Plante-
væxt, af og til gjøre Indsamlinger paa Kysterne og forøvrigt assistere
Zoologerne, og Skibets Officerer vilde kunne præstere de Dybdemaalinger,
Temperatur- og Saltholdighedsmaalinger, Iagttagelser om Strømforhold,
magnetiske og meteorologiske Observationer, Stedbestemmelser o. s. v., som
maatte ønskes, uden at gribe forstyrrende ind i de zoologiske Undersøgelser,
som maatte være Hovedsagen. De hjemsendte Bundprøver vilde være
Geologiens Udbytte af en slig Expedition. Heller ikke maatte det overses,
at en praktisk Interesse knyttede sig til et sligt Foretagende: de Fiske-
banker, som den franske Fiskerflaade udbyttede i Danmarksstrædet, kjendtes
ikke af de danske Hydrografer, og Strædets Opmaaling og nøjagtige Under-
søgelse vilde derfor have sin store Vigtighed for de Fiskeriforetagender
fra dansk Side, som i disse Aar mere og mere tilstræbte en Benyttelse af
de islandske Vandes Fiskerigdom. Endelig vilde denne arktiske Expedition
muligvis kunde gjøres noget billigere end den til de varme Have derved,
at det fornødne Mandskab lettere vilde kunne tilvejebringes. Ogsaa Skibets
Indretning vilde maaske falde noget billigere, da Foranstaltninger til Be-
skyttelse mod Varmen vilde bortfalde. Den vilde ikke kunne tilendebringes
paa én Sommer, men vilde kræve tre til sin Gjennemførelse, eftersom den
egentlige Arbejdstid i disse nordiske Farvande ikke kunde sættes til mere
end højst 3 Maaneder, hele Togtet til knap 4 Maaneder — ialt 12 Maane-
der. At der under disse Bredder tildels kunde arbejdes Dag og Nat, for-
øgede igjen Udsigten til et godt Udbytte. Omkostningerne vilde derfor
sikkert blive nogle tusinde Kroner lavere end ved den først omtalte Expe-
dition; fordelte paa 3 Aar vilde de næppe gjennemsnitlig overstige 60000
Kr. om Aaret; og under den ovenfor omtalte Eventualitet, at Marinemini-
steriet dertil anvendte et dertil for dets Midler indkjøbt og indrettet Skib,
næppe 40000 Kr. om Aaret.
Udvalget indstillede derfor at anbefale: enten at udsende den af Mu-
seumsraadet projekterede Undersøgelsesexpedition, dog at dennes Varighed
indskrænkedes til ca. ét Aar og de af Kommunitetet afholdte Udgifter til
200000 Kr. (eventuelt 140000 Kr.), som bleve at udrede i to Finans-
aar*); eller at udsende en lignende Expedition til Baffinsbugten, Davis-
strædet og Danmarksstrædet i 3 paa hinanden følgende Aar, med en Udgift
af højst 60000 Kr. om Aaret i Gjennemsnit — eventuelt 40000 Kr., hvis
*) Et saadan Togt kunde f. Ex. gaa til Vestindien under stadig Brug af Appara-
terne, anvende en Maaned eller to paa det karaibiske llav, derfra gaa til Atlan-
terhavet, medtage en Del af det indiske Hav, stadigt arbejdende, og saa vende
hjem ad en noget anden Rute end Udturens, naar Tiden var udløben og en
fuldstændig Jordomsejling ikke kunde naaes.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
55
der af Marineministeriet og for dets Midler blev anskaffet et eget dertil
tjenligt Skib, som ogsaa kunde anvendes til andre ikke-militære Formaal.
Ved Valget af disse Alternativer vilde det rimeligvis komme til at
spille en Rolle, at man maaske turde gjøre sig Haab om, at den nuværende
Direktør for Søkortarkivet, som omfattede denne Sag med særlig Interesse
og var fuldstændig inde i alle de den Slags Undersøgelser vedrørende Specia-
liteter, kunde blive betroet Ledelsen af denne, som derved vilde være i de
bedst mulige Hænder og være sikker paa det bedst mulige Udfald.
Endelig anførte Udvalget til Sammenligning med de her opførte Om-
kostningsberegninger, at den norske Nordhavsexpeditions (»Vøringen«) tre
korte Sommertogter havde kostet ialt ca. 250000 Kr.
Konsistorium sluttede sig til Udvalgets Erklæring, idet det dog i
første Række anbefalede den foreslaaede Expedition til Baffinsbugten. Davis-
strædet og Danmarksstrædet, der baade laa nærmest efter Danmarks geo-
grafiske Stilling og statslige Forbindelser og tillige kunde ventes at ville
fremme vort Lands Interesser i flere Henseender.
Kirke- og Undervisningsministeriet henstillede derefter i Skrivelse af
2den August 1892 til Marineministeriet, om det ikke, istedetfor at et af
Flaadens Skibe benyttedes til Expeditionen, vilde være hensigtsmæssigere,
om Søværnet for egen Regning kjøbte og indrettede et til sligt Formaal
tjenligt Skib, der fremtidig kunde anvendes til Søværnets egne Øjemed,
saasom til Opmaalinger og Kontrol med Fiskerierne i Farvandene ved
Island og Færøerne.
I Skrivelse af 18de Oktober s. A. til Kirke- og Undervisningsmini-
steriet meddelte Marineministeriet, at det paany havde taget Spørgsmaalet
om Tilvejebringelsen af et Skib til en videnskabelig Expedition under
Overvejelse, særlig med Hensyn til dennes forandrede Bestemmelse, og
tillige havde indhentet Erklæring fra Direktøren for Skibsbygning og Ma-
skinvæsen og Direktøren for Søkortarkivet, og at disse Herrers Udtalelser i
det Hele stemmede med det Resultat, hvortil Ministeriet var kommet.
Ministeriet ansaa derefter Krydseren »Ingolf« for hensigtsmæssig til den
omhandlede Expedition og tilbød at ville stille dette Skib, til hvis Hoved-
reparation der var optaget den fornødne Bevilling i Finanslovforslaget for
1893—94, til Raadighed for en videnskabelig Expedition til de arktiske
Farvande omkring Grønland — altsaa Danmarksstrædet, Davisstrædet og
Baffinsbugten — i 3 Aar, fra Foraaret 1894 at regne, i fuld sejlklar Stand
og med den nødvendige Besætning, mod at Expeditionen afholdt følgende
Udgifter:
En Gang for nlle 30000 Kr. til Instrumenter og Redskaber, Damp-
spil og øvrige nødvendige Forandringer i Skibets Aptéring, til Arbejdshus
paa Dækket m. m. og uforudsete Udgifter, samt aarlig i 3 Aar 50000 Kr.,
nemlig omtrent 40000 Kr. til Togtet (ud over Officerernes, Officiantemes
og det faste Mandskabs Landlønning, som Marineministeriet selv vilde af-
holde) og omtrent 10000 Kr. til Skibets Udrustning og Oplægning.
Professor, Dr. Lutlien oplyste derhos i Skrivelse af 28de Oktober
s- A., at der i de til Udgifter en Gang for alle paaregnede 30000 Kr. var
medregnet Alt, hvad der behøvedes af Materiel til Tilvejebringelse af det
Universitetet 1892—1893.
videnskabelige Udbytte, blandt Andet Staaltraads-Liner, Trawls, Skrabere,
Kuller til Linernes Oprulning, Akkumulatorer, Dybhavsthermometre, Vand-
lientere, Apparater til Optagelse af Bundprøver, Slæbenet til bestemte
Dybder og andre til slige Undersøgelser i den senere Tid opfundne Appa-
rater. Denne Sum maatte bevilges paa Finansloven for 1893—94, da An-
skaffelsen maatte forberedes ved Brevvexling, maaske ved Kejser o. s. v.
Derimod var der ikke medregnet, hvad der vilde medgaa til Spiritus, Glas
og andre Konservaiions- og Opbevaringsmidler samt til nogle nødvendige
Bøger og Instrumenter, hvilket vilde kunne anslaåes til 4000 Ivr., og en
lignende Sum maatte paaregnes til Lønning for en Medhjælper for Zoolo-
gerne. til Honorar for den yngre Botaniker, som ønskedes medgiven
Togtet og ventedes instrueret om at assistere Zoologerne, naar hans eget
Fag ikke lagde Beslag paa ham, fremdeles til Vikarer for den eller de
Zoologer, som maatte have Embedsgjerning herhjemme, der skulde besørges
i deres Fraværelse, til nødvendigt Rejseudstyr for dem og for Medhjæl-
perne o. s. v.
Universitetets Kvæstor afgav i Henhold til Ministeriets Begjæring af
12te November 1892 en Erklæring af 8de Januar 1893, hvori han, efterat
have anført de Udgifter, der efter Marineministeriets fornævnte Tilbud og
Professor Liitkens Skrivelse vilde kræves, benuerkede, at der saaledes ialt
var Spørgsmaal om en Bevilling for Kirke- og Undervisningsministeriets
Vedkommende af 188000 Kr., fordelte med 30000 Kr. paa 1893—94, 58000
Tvr. paa 1894—95, 50000 Kr. paa 1895—96 og endelig 50000 Kr. paa
1896—97. Naar der ikke i Sagen var nævnt nogen Udgift til Udgivelsen
af en eventuel Beskrivelse af Expeditionen, saaledes som det ved saadanne
Expeditioner var sædvanligt, havde dette efter Meddelelse fra Professor
Liitken, med hvem Kvæstor i det Hele havde konfereret om Sagen, sin Grund
deri, at Udgivelsen af et saadant eventuelt Værk ingenlunde kunde be-
tragtes som sikker, eftersom det vel vilde kunne stille sig saaledes, at
specielle Afhandlinger vilde kunne gjøre Fyldest i Henseende til at fore-
lægge Offentligheden de vundne Kesultater. Forsaavidt der fremdeles
maatte kunne blive Spørgsmaal om Honorar, ikke blot, som foran nævnt,
til en Botaniker, men ogsaa til de Zoologer, som det lykkedes at erhverve
for Expeditionen, da kunde heller ikke dette Spørgsmaal, hvis det da over-
hovedet maatte opstaa, i Øjeblikket præciseres, idet Afgjørelsen maatte
bero paa, hvorvidt de paagjældende Videnskabsmænd i Embedslønning, som
oppebåres under Expeditionens Forløb, maatte kunne antages at erholde et
tilstrækkeligt Vederlag for deres Arbejde.
Den Bevilling af i det Hele 188000 Kr., fordelt paa 4 Finansaar, der
forelaa til Overvejelse, vilde Kommunitetet, der i Finanslovforslaget for
1893—94 var opført med et forventet Overskud af 138272 Kr. 67 0., kunne
udrede. Om den Bet3^dning for Videnskaben, der maatte tillægges den
paatænkte Expedition, havde Konsistorium udtalt sig, saaledes at Kvæstor
ikke kunde have Noget at føje dertil: kun skulde han vedlægge et Foredrag
af Professor Liitken ved det skandinaviske Naturforskermøde i Kjøbenhavn
1892 om Dybvandsundersøgelser i Almindelighed. Hvad dernæst angik
Spørgsmaalet om, hvorledes Udgiften til denne Expedition vilde stille sig i j
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
57
Forhold til Udgiften ved andre lignende Expeditioner, var det allerede i
Konsistoriums Skrivelse af 11 te Juli 1892 oplyst, at den norske Nordliavs-
Expedition med Koffardiskibet »Yøringen« i Aarene 1876—78 ialt kostede
omtrent 250000 Kr., hvortil kunde føjes, at den af Universitetet i Kiel
ledede Plankton-Expedition til Atlanterhavet i Aaret 1889 (Plankton o: de
i Havet svævende Organismer) — ligeledes med et Koffardiskib — der varede
henved 4 Sommermaaneder, var beregnet til 95000 Rmk., medens der her
var Tale om et i 3 Sommere gjentaget Togt, hver Gang i omtrent 4 Som-
mermaaneder. At nu den herfra paatænkte Expedition til Havene omkring
Grønland forholdsvis vilde stille sig saa langt billigere, havde for en stor
Del sin Grund deri,, at den danske Expedition agtedes foretaget med et af
Marinens Skibe, og forsaavidt det da maatte menes, at saa maatte jo dog
Marinens Udgifter lægges til de 188000 Kr. for at udbringe den samlede
Udgift til Expeditionen, maatte hertil bemærkes, at den i Finanslovforslaget
for 1893—94 optagne Hovedreparation af Krydseren »Ingolf« var anset for
nødvendig, ganske bortset fra dens Anvendelse til den paatænkte Expedi-
tion, ligesom da ogsaa selve Spørgsmaalét om denne Anvendelse for Kryd-
seren var fremkommet i Skrivelse af 29de September 1892 fra Direktørerne
henholdsvis for Skibsbygning samt Maskinvæsen og for Søkortarkivet. Naar
det dernæst betænktes, at Marineministeriet for Afholdelsen af Officerernes,
Officianternes og det faste Mandskabs Landlønning — som dog alligevel
skulde udredes — havde Vederlag i den Personalet ved Togtet givne
Øvelse, medens den beregnede Udgift af 188000 Kr. til Expeditionen om-
fattede hele Udgiften til Skibets Udrustning og Oplægning, derunder Sø-
lønninger til det faste Personel og samtlige Lønninger til forhyret Mand-
skab, maatte det netop siges, at den nævnte, af Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet eventuelt tilvejebragte Sum endog fuldt angav de ved
Expeditionen foranledigede Udgifter.
At nu alligevel det nævnte Beløb i sig selv vilde være en betydelig
Bevilling, maatte sikkert erkjendes, men det gjaldt jo ogsaa her at opnaa,
at det blev danske Yidenskabsmænd, der kom til at udforske de som danske
anerkjendte Farvande om Grønland, der vistnok ellers i en nær Fremtid
vilde blive undergivne en grundig videnskabelig Undersøgelse ved andre
Nationers Foranstaltning. Det vilde nemlig være bekjendt, at der allerede
saavel fra Sverrig som fra Amerika var sendt flere Expeditioner til selve
Grønland, og af Amerikaneren, Lieutenant Peary forberededes for Tiden et
paa videnskabeligt Grundlag anlagt Togt til Baffinsbugten. Medens der
fremdeles ogsaa fra Tydskland havde været sendt en geologisk Expedition
til Grønland, naaede den ovenfor nævnte, af Kieler-Universitetet foran-
staltede Plankton-Expedition op omtrent under 60° N. Br., Syd for Fær-
øerne og Island, til et Punkt S. O. for Kap Farvel, men temmelig nær
ved dette. Da nu denne Expeditions Resultater uagtet dens Kortvarighed
syntes at have været saa tilfredsstillende, at Togtet blev opfattet som en national
Bedrift — hvilket saaes af den medfølgende Artikel i »Illustrirte Zeitung«
for den 24de December 1892 — og da fremdeles den foretagne Expedition
havde været under Kejser Wilhelms særlige Beskyttelse, idet der af ham
blev bevilget 70000 af de til Udgifterne paaregnede 95000 Rink., laa det
Universitetets Aarbog.	o
58
Universitetet, 1892—1893.
nær at antage, at dette Togt vilde kunne blive efterfulgt af en paa Sam-
virken mellem tydsk Marine og Videnskab grundlagt Expedition, navnlig
til det endnu af Plankton-Expeditionen uberørte Danmarksstræde, og dette
saa meget mere som der hermed kunde blive forbundet et vigtigt praktisk
Formaal, nemlig at forberede tydske Fiskerifartøjers Udbytte af dette
Farvand.
Det var besynderligt nok, at Frankrig ikke allerede havde sendt nogen
zoologisk Expedition til Danmarksstrædet, thi den franske Fiskerflaade be-
nyttede i dette Farvand Fiskepladser, som hidtil kun Franskmændene vidste
Besked med, og det var jo bekjendt, at Frankrig i det Hele understøttede
sit islandske Fiskeri af al Magt. Saafremt nu en dansk Expedition maatte
komme til Udførelse, saaledes som det af Konsistorium var foreslaaet, vilde
allerede de af videnskabelige Grunde paatænkte Dybdemaalinger samt Tem-
peratur- og Saltholdighedsmaalinger, ligesom ogsaa Iagttagelserne over
Strømforhold og Stedbestemmelserne m. m., af sig selv føre ind paa det
for et eventuelt dansk Fiskeri fornødne Kjendskab til Forholdene i Dan-
marksstrædet, og saa meget mere turde da denne praktiske Interesse haabes
varetaget af den danske Expedition, som det vilde ses, at Konsistorium ud-
trykkeligt havde fremdraget ogsaa dette praktiske Synspunkt. Det burde
imidlertid bemærkes, at det vistnok kun var Danmarksstrædet, dette taget
i udstrakt Betydning om Farvandene langs med Grønlands østlige Grænse,
hvorom der i den nævnte praktiske Henseende nærmest kunde blive Spørgs-
maal, idet der nemlig vel var Fiskebanker i Davisstrædet, som havde været
udbyttede af Amerikanere, men det vilde ogsaa vides, at der hermed var
forbundet Udbredelse af smitsomme Sygdomme og Indførelse af Brændevin
i de grønlandske Kolonier, saaledes at der i hvert Fald forud for den danske
Regjerings Fremme af disse Fiskebankers Benyttelse maatte gaa en Over-
vejelse af, hvorvidt denne maatte lade sig forene med Varetagelsen af
Grønlændernes Tarv. Hvad derimod angik eventuelt dansk Fiskeri i Dan-
marksstrædet, da var det allerede af Indenrigsministeriet, jfr. Rigsdagstid.
f. 1891—92 Tillæg A. Sp. 3651—54 og Tillæg B. Sp. 1051—52, blevet
udtalt, at det danske Fiskeri efterhaanden blev tvungen ind paa delvis at
være Storhavs-Fiskeri, og dette Synspunkt blev af Rigsdagen saaledes
godkjendt, at den nu til Overvejelse foreliggende Bevilling til en Expedi-
tion til de grønlandske Farvande i sin praktiske Betydning vilde have en
Tilknytning til allerede givne Bevillinger.
Til Fordel for den søgte Bevilling maatte endnu anføres den Hold-
ning, som Norge i denne Henseende havde indtaget overfor Danmark. Den
allerede nævnte norske Nordhavs-Expedition var nemlig, som det i Beret-
ningen om den var udtalt, oprindelig paatænkt ogsaa at skulle gjøre en
Tur Vest og Nord om Island. At denne Del af Togtet med al Erkjendelse
af dens Betydning blev opgiven, antoges at være sket under den stiltiende
Forudsætning, at den danske Regjering og Folkerepræsentation vilde overtage
Undersøgelserne i Danmarksstrædet, og at det virkelig forholdt sig saa-
ledes, turde være indlysende, naar man betragtede det i Beretningen om
den norske Expedition ved S. 4(> indsatte Kort over Vøringens Rute. Heri
viste der sig nemlig en saa gjennemført Tilbageholdenhed fra norsk Side
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
59
overfor Farvandene langs med Grønlands østlige Grænse, at den ikke
kunde opfattes anderledes end som en Appel til Danmark om for sit Ved-
kommende at udfylde, livad Norge, nu allerede for omtrent 15 Aar siden,
med betydelige Offre af Pengemidler havde udrettet i det Øjemed, at be-
vare for den videnskabelige Forsken i Norge og Danmark det Søterritorium,
der endnu i den almindelige Mening opfattedes som hørende disse Lande
til. Ikke blot turde det derfor paa det Bedste være at anbefale, at den
paatænkte danske Expedition overhovedet kom til Udførelse, men det maatte
tillige ønskes, at dette maatte ske saa snart som muligt.
I denne Henseende var at bemærke, hvad der allerede af Konsistorium
var udtalt, at Expeditionens Ledelse vilde kunne liaabes overdraget den
nuværende Direktør for Søkortarkivet, der omfattede Sagen med særlig
Interesse og var fuldstændigt inde i alle Specialiteter, som vedrørte den
Slags Undersøgelser. Hertil maatte Kvæstor føje, at der vistnok tillige
maatte lægges en afgjørende Vægt paa, 0111 der netop for Tiden havdes
danske Videnskabsmænd, som kunde og vilde paatage sig det videnskabelige
Arbejde under selve Togtet, og ikke mindst, om der ved Universitetet
havdes den rette Leder af dette Arbejde i det Hele og af de zoologiske Re-
sultaters Indordning under Videnskab og Samlinger. Ogsaa i disse Hen-
seender turde det da siges, at alle Forudsætninger for nu at iværksætte
Expeditionen vare tilstede, medens det var højst tvivlsomt, om man, saa-
fremt man udsatte Expeditionen, fremdeles fra det ene Aar til det andet
skulde kunne gjøre Regning paa de paalidelige Kræfter, der nu vidstes at
være til Raadiglied.
Med Hensyn til den nærmest foreliggende, forberedende Bevilling paa
30000 Kr., bemærkede Kvæstor, at Professor Liitken havde udtalt Ønske
om, at den forskjelligartede Anvendelse at dette Beløb maatte blive over-
draget en Kommission, et Ønske, som Kvæstor ganske kunde tiltræde, idet
denne da ogsaa vilde kunne varetage, at de skete Indkjøb, saa vidt muligt
og rimeligt maatte være, bleve forbeholdte Universitetet som dettes Ejendele.
I Henhold til det foran Anførte indstillede Kvæstor, at der blev stillet
Ændringsforslag til 3die Behandling af Finanslovforslaget for 1893—94 om
paa Kommunitetets Budget at optage som en særlig Udgiftspost et Beløb
af 30000 Kroner til Forberedelse af en videnskabelig Expedition med Orlogs-
krydseren »Ingolf« til de arktiske Farvande omkring Grønland, altsaa Dan-
niarksstrædet, Davisstrædet og Bafiinsbugten, i 3 Somre, fra Aaret 1894,
dette indbefattet, at regne — nemlig til Anskaffelse af videnskabeligt Ma-
teriel, fremdeles til at bekoste de nødvendige Forandringer i Skibets
Aptering og Opførelsen af et Arbejdshus paa dets Dæk samt overhovedet
til Afholdelse af saadanne foreløbige Udgifter, som det nævnte Øjemed
maatte kræve.
Til 3die Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1893—94
blev stillet Forslag om Optagelse paa Kommunitetets Budget af en ny Ud-
giftspost: Til en videnskabelig Expedition til de arktiske Farvande omkring
Grønland i 3 Somre, som 1ste Del af en fireaarig Bevilling paa ialt 188000
Kr., 30000 Kr. Forslaget blev forkastet i Folkethinget.
8*
60
Universitetet 18D2—1893.
Paa Finanslovforslaget for 1894—95 blev der atter stillet Forslag
om bemeldte Bevilling. Forslaget blev forkastet ved 2den Behandling i
Folkethinget. Efterat Professor, Dr. Lutken i Skrivelse af 29de Januar
1894 til Ministeriet havde erklæret, at Expeditionen vilde kunne indskrænkes
til at foregaa i 2 Somre istedetfor som paaregnet i 3 Somre, og som Følge
deraf den anslaaede Udgift 188000 Kr. vilde kunne nedsættes med 38000
Kr., blev der til Finanslovforslagets 3die Behandling i Folkethinget stillet
Forslag om en treaarig Bevilling paa ialt 150000 Kr., deraf 30000 Kr. i
Finansaaret 1894—95. Denne Bevilling blev derefter given paa Finansloven
for 1894—95.
h. Forhøjelse af Assistancesummen for Museets 1ste Afdeling
med 800 Kr. aarlig i 3 Aar.
Under 15de Juni 1892 indsendte Konsistorium til Kirke- og Under-
visningsministeriet et Andragende fra Museumsraadet for Universitetets
zoologiske Museum, hvori dette anholdt om, at Museets Assistancesum, der
paa Forslaget til Lønningsloven for Universitetet og Kommunitetet var fore-
slaaet forhøjet med 1200 Kr., for at sætte Museets 1ste Afdeling istand til
at fremme Arbejderne paa formaalstjenlig Maade, men som paa Lønnings-
loven kun var bleven forhøjet med 400 Kr. — jfr. Univ. Aarb. f. 1890—91
S. 529 og 540 —, maatte blive midlertidig forhøjet med 800 Kr.
Afdelingens Bestyrer fremsatte i denne Anledning følgende Plan for
Anvendelsen af en saadan midlertidig Bevilling:
1.	I den opstillede Samling af Pattedyr- og Fugleskeletter var der
endnu mange Stykker fra ældre Tid, som burde yderligere renses og op-
stilles paany, hvilket man ikke tidligere havde kunnet overkomme, og paa
Loftsmagasinet var der Hundreder af »raa Skeletter«, der skulde præpareres
og renses for at anvendes især som »løse Knogler« i den komparative
osteologiske Samling, som var af saa overordentlig videnskabelig Betydning,
men som nu, fordi man ikke raadede over den fornødne Arbejdskraft, henlaa
ubenyttede, udsatte for at blive defekte o. s. v. I en nær Fremtid vilde
derhos komme Ordningen og Fordelingen af det af Etatsraad Steenstrup i
en lang Aarrække indsamlede Materiale af Knogler af vor forhistoriske
Dyreverden.
2.	Skjønt Samlingen af Fugleskind og udstoppede Fugle ved den
tidligere Bestyrer, Professor Reinhardts Virksomhed befandt sig i en særdeles
velordnet Tilstand og var katalogiseret, var der dog stor Trang til at faa
hele Samlingen og Katalogen revideret ved Benyttelsen af det af »British
Museum« udgivne »Catalogue of Birds« (af hvilken var udkommet en Snes
Bind, uden at den endnu var sin Afslutning meget nær). Dette Arbejde
vilde strække sig gjennem en lang Aarrække, selv om man dertil kunde
disponere over Kræfter, der vare det voxne.
3.	Saasnart de om Slangerne handlende Bind af British Museums
Kataloger vare udkomne, hvilket daglig kunde ventes, burde der strax tages
fat paa det vidtløftige og trættende Arbejde, at revidere, bestemme og
katalogisere hele det omfattende Magasin af Slanger fra alle Verdensdele,
som efterhaanden havde ophobet sig. Ved samme Lejlighed vilde kunne
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
61
udskilles til Skelettering Exemplarer af mangfoldige Slægter, hvilke vilde
yde et særdeles værdifuldt Bidrag til at klare denne Dyreordens Systematik.
4. I Fiskeklassen stod der endnu tilbage at ordne nogle større
Familier til Opstilling. Denne Klasses første Opstilling vilde da i alt
Væsentligt være gjennemført. Der vilde derefter endnu være meget at efter-
hjælpe, særligt med Hensyn til Materiale, som var tilkommet, efterat de
tidligere behandlede Familier vare opstillede, ligesom Bestyrerens og Assi-
stentens Tid vilde være fuldstændig optagen, dels af andre ikke her omtalte
Museumsarbejder, dels af at tilse, lede og afslutte den ovenfor skizzerede
Medhjælpervirksomhed.
Bestyreren bemærkede, at det var ham særligt magtpaaliggende at
kunne fremme de omtalte Arbejder med al mulig Kraft, for at han kunde
liaabe at overlevere den, der i sin Tid skulde være hans Efterfølger, en
velordnet Vertebrat-Afdeling, og for at han kunde blive sat istand til at
anvende sin Tid og sine Kræfter paa Studier og Undersøgelser af en —
videnskabelig sét — mere lønnende Karakter. Hvor lang Tid det vilde
kræve at gjennemføre fornævnte Arbejde, kunde ikke siges med Bestemthed,
men blev dertil ydet en midlertidig Forøgelse, foreløbig paa 3 Aar, af
Universitetets Assistancesum af 800 Kr. — saaledes som det ved Forslaget
til Lønningsloven var tænkt — vilde de aarlige Indberetninger fra Museet
vise, hvad der var udrettet, og det vilde til enhver Tid kunne skjønnes,
hvad der heraf endnu maatte staa tilbage.
Konsistorium anbefalede Andragendet, hvorefter der paa Finanslov-
forslaget for 1893—94 blev stillet Forslag om Forhøjelse af Universitetets
Udgiftspost 1. c. med 800 Kr. foreløbig for et Tidsrum af 3 Aar til For-
øgelse af Museets Assistancesum. Forslaget blev bevilget af begge Kigs-
dagens Thing og paa Kirke- og Undervisningsministeriets Budget for Finans-
aaret 1893—94 optaget 800 Kr. som 1ste Del af en treaarig Bevilling til
Assistance for Museets 1ste Afdeling.
c. Bestemmelse om Anvendelse af Benterne af en opsparet Kapital paa
10000 Kr. af de Moltkeske Legaters Reservefond.
Efterat Universitetets Kvæstor under 16de Januar 1893 havde ind-
berettet til Konsistorium, at de grevelige Moltkeske Legaters Reservefond
ved Udgangen af Aaret 1892 var bleven forøget med 10000 Kr., anmodede
Konsistorium, i Henhold til Fundats for Greve J. G. Moltkes Legater af
28de Januar 1845 § 12, jfr. Universitetsdirektionens Skrivelse af 19de April
1845, Bestyrerne for Universitetets zoologiske og mineralogiske Museer samt
Universitetsbibliothekaren om at gjøre Forslag til Anvendelsen af Renterne
af denne Kapital.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 15de Februar 1893 det af de
fornævnte Herrer stillede Forslag. Ministeriet meddelte derefter under 7de
Marts s. A., at Besidderen af Grevskabet Bregentved, efterat Forslaget
havde været forelagt ham, havde meddelt sit Samtykke til:
»1. at Renten af den nu opsparede Sum 10000 Kr. maa aarlig tilfalde
de 2 Lniversitetet tilhørende Moltkeske naturhistoriske Samlinger saaledes,
62
Universitetet J8(J2—18(.)3.
at 4/7 af Renterne tildeles den zoologiske og 3/7 den mineralogiske Af-
deling.
2.	at den særlige Anvendelse af denne Forøgelse bliver fornemlig til
de Arter af Assistance, hvortil Samlingernes hidtilværende Pengeudstyr
ikke har kunnet strække, eller ifølge de paagjældende Vedtægter ikke har
kunnet anvendes, for den zoologiske Undervisningssamlings Vedkommende
især til Anskaffelse af den Hjælp, som de Studerendes daglige Benyttelse
af Studiesamlingen gjør uafviselig nødvendig og for det mineralogiske
Museums Vedkommende især til Erhvervelse af speciel videnskabelig Assi-
stance ;
3.	at Summerne til dette Øjemed anvises paa Konto II af de greve-
lige Moltkeske Legater og
4.	at den allerede for den sidste Termin opsparede Rentesum af disse
10000 Kr. i Overensstemmelse hermed ligeledes anvises til Udbetaling af
denne Konto efter Forholdstallet 4/7 og 3/7«.
d. Forhøjelse af det zoologiske Museums Annuum.
Efter Forslag af Museumsraadet og Konsistorium blev der paa Finans-
lovforslaget optaget og af Rigsdagen bevilget paa Universitetets Udgiftspost
3. c. et Beløb af 600 Kr. til forøgede Udgifter til Opvarmning og Rengjø-
ring ved Udvidelsen af de zoologiske Undervisningslokaler i Kommunitets-
bygningen.
— Ligeledes blev der i Anledning af et af Museumsraadet stillet For-
slag om Ophævelsen af den Afgift, der blev krævet af de Besøgende i
Museet for Opbevaring af Stokke og Paraplyer, paa fornævnte Udgiftspost
bevilget et Beløb af 300 Kr. som Erstatning for det Indtægtsbeløb, der
hidtil var tilflydt Museet.
e. Bevilling til Anskaffelse af Skabe m. rn. til Museet.
Ved Skrivelse af Ilte Juni 1892 indsendte Konsistorium til Kirke- og
Undervisningsministeriet en fra Museumsraadet for Universitetets zoologiske
Museum modtagen Skrivelse, hvori anholdtes dels om en extraordinær Be-
villing af 1186 Kr. til Anskaffelse af Skabe under Montrene paa Ende-
siderne i den op til Hallen stødende indre Korridor paa Museets første Sal
og af Skabe med Montre paa den nordre Langside i samme Korridor,
hvilket Inventarium navnlig skulde benyttes til at udstille noget af Museets
Samling af Fugleæg, der ikke havde kunnet udstilles, uagtet den vilde have
stor Interesse for Besøgende, dels om en extraordinær Bevilling af 760 Kr.
til Anskaffelse af Skabe, der skulde anbringes i Museets Mellemetages nordre
Korridor og benyttes til Opbevaring af lavere Dyreformer i Spiritus i
Magasinglas og Rørglas. Museumsraadet bemærkede i sidste Henseende,
at man hidtil paa Grund af Mangel paa Rum til Opbevaring havde sét sig
nødsaget til at anbringe ikke blot visse Dele af Hovedsamlingen, men ogsaa
Udbyttet af flere i de senere Aar gjorte Indsamlinger paa Loftet, uagtet
dér kun var ringe Plads, hvorhos Varmen om Sommeren var skadelig for
Samlingen.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
Konsistorium anbefalede fornævnte Andragende ligesom et ved Mini-
steriets Skrivelse af 25de Oktober s A. modtaget Andragende fra Museums-
raadet om en Bevilling af 900 Kr. til andre Skabe til Museet, da Anskaf-
felsen af disse Skabe skyldtes den Omstændighed, at Museet først da liavde
modtaget de fra den hjemkomne østgrønlandske Expedition tilvejebragte
Skind af Rensdyr og Muskusoxer, til hvilke der krævedes Opstillingsplads.
Paa Finanslovforslaget for 1893-94 blev der under Udgiftspost 3. c.,
det zoologiske Museum, optaget et extraordinært Beløb af 1946 Kr. til først-
nævnte Skabe og til 2den Behandling i Folkethinget af fornævnte Finans-
lovforslag endvidere sidstnævnte Beløb af 900 Kr.
Forslagene bleve bevilgede af' begge Rigsdagens Tliing og Beløbene
optagne paa Kirke- og Undervisningsministeriets Budget for Finansaaret
1893—94,
— Ved Ministeriets Skrivelse af 19de December 1892 bifaldtes det,
efter Indstilling fra Museumsraadet for Universitetets zoologiske Museum
og Konsistorium, at et Beløb af 211 Kr. 50 0., — der var medgaaet til For-
andring af Laasene i nogle af zoologisk Museums Montre og Skabe, efterat
det havde vist sig, at Laasene i disse ikke afgav fornøden Sikkerhed —
maatte afholdes paa forventet Tillægsbevilling for Finansaaret 1892—93
under Universitetets Udgiftspost 3. c.
Ligeledes bifaldt Ministeriet, efter Indstilling fra Museumsraadet for
Universitetets zoologiske Museum og Konsistorium, under 24de December
1892, at der paa forventet Tillægsbevilling for Finansaaret 1892 — 93 under
Universitetets Udgiftspost 3. c. maatte anvendes et Beløb af 200 Kr. til
Udgiften ved Opstillingen i Universitetets zoologiske Museum af en betydelig
Samling Leddyr, indsamlede i Spiritus paa den af Museumsinspektor, Dr.
phil. Meinert i 1891—92 til Venezuela og Antillerne foretagne Studierejse.
De sidste Bevillinger bleve givne paa Lov om Tillægsbevilling for
Finansaaret 1892 -93.
f. Forhold vedkommende det zoologiske Museums Personale.
I det i Rigsdagssamlingen 1891 —92 forelagte Forslag til Lov om de
Lniversitetet og Kommunitetet vedkommende Lønningsforhold var i §7 fore-
slaaet Ansættelsen af en Viceinspektør ved Universitetets zoologiske Museum
med en aarlig Lønning af 2000 Kr., stigende hver 5te Aar med 400 Kr.
indtil 3600 Ivr., og med Ret til Pension, jf'r. Univ. Aarb. f. 1890—91, S.
398 og 410—11. Ved Lovens Behandling i Folkethinget blev dette Forslag
imidlertid ikke bevilget, men for Assistentpladsen ved zoologisk Museum
under Betegnelse af til Viceinspektøren ved Museet bevilget en forhøjet
aarlig Lønning af 2400 Kr., jfr. Folketingsudvalgets Betænkning i Univ.
Aarb. f. 1890—91 S. 421.
I Henhold til en af Professor zoologiæ til Ministeriet rettet Fore-
spørgsel indstillede Konsistorium, under Henvisning til de i Motiverne til
Lønningsloven af 12te April 1893 indeholdte Bemærkninger, at Assistenten
ved fornævnte Museum for Fremtiden benævntes »Viceinspektør«. Ved Skri-
Universitetet 1892—1893.
velse af 22de Oktober s. A. bifaldt Ministeriet, at der for Fremtiden til-
lagdes Assistenten Benævnelsen »Viceinspektør«.
—	I Anledning af et af videnskabelig Medhjælper ved det zoologiske
Museums 3die Afdeling, Dr. phil. H. J. Hansen i 1891 indgivet Andragende
blev der paa Finanslovforslaget for 1893—94 foreslaaet. at det ham tillagte
Honorar maatte forhøjes med 800 Kr. I Anmærkningerne til Finanslov-
forslaget blev bemærket, at Dr. Hansen, der siden December 1875 havde
været knyttet som daglig Arbejder til Museet, den 25de April 1885 var
bleven ansat i sin forannævnte Stilling med et aarligt Honorar stort 2000
Ivr., hvoraf de 1000 Kr. afholdtes af den da disponible Medhjælpssum for
Universitetet og Resten ved en under 3die Behandling af Finanslovforslaget
for 1885—86 i Folkethinget til dette Øjemed vedtagen Forhøjelse af Med-
hjælpssummen med 1:000 Kr., jfr. Univ. Aarb. f. 1884—85 S. 19—20. I Efter-
aaret 1891 havde han, der foruden sin Virksomhed i Museets Tjeneste havde
udfoldet en betydelig videnskabelig Virksomhed, indgivet et Andragende
om Forhøjelse af det ham tillagte Honorar. I de over Sagen afgivne Er-
klæringer havde saavel Museumsraadet, der iøvrigt udtalte sig i højeste
Grad anerkjendende^ om Dr. Hansens Virksomhed, som Konsistorium og
Universitetets Kvæstor henledet Opmærksomheden paa, at den ønskede
Honorarforhøjelse formentlig kun burde søges udvirket, hvis der tillige op-
naaedes en Forhøjelse af Museumsinspektorernes Begyndelseslønninger, der
da vare henholdsvis 2000 Kr. og 2400 Kr. Da den af Dr. Hansen beklædte
Stilling var knyttet til hans Person saaledes, at den ved hans Afgang bort-
faldt, jfr. Motiverne til Forslaget til Lov om de Universitetet og Kommuni-
tetet vedkommende Lønningsforhold (Univ. Aarb. f 1890—91 S. 420—21), fandt
man ikke Anledning til paa dette Forslag at optage en Bestemmelse om en
Honorarforhøjelse for ham, der formentlig rettest fandt sin Plads paa et
Finanslovforslag. Efterat imidlertid nu ved Loven af 12te April 1892 § 7,
2det Stykke, Begyndelseslønningen for begge Inspektorer ved det zoologiske
Museum var bleven bestemt til 2800 Kr., turde der være Anledning til
ligeledes at forhøje det Dr. Hansen tillagte Honorar til dette Beløb, navnlig
for at imødekomme hans Ønske om fuldt ud at kunne vie sig til sin viden-
skabelige Virksomhed.
Forhøjelsen blev bevilget af begge Rigsdagens Tliing og optaget paa
Kirke- og Undervisningsministeriets Budget under Universitetets Udgifts-
post 1. c. for Finansaaret 1893—94.
—	Under 13de April 1893 meddelte Ministeriet Tilladelse til, at
videnskabelig Medhjælper ved Universitetets zoologiske Museum, Dr. phil.
//. J. Hansen foretog en Rejse til Udlandet i videnskabeligt Øjemed i Tiden
fra den 9de April til Midten af Juli s. A., samt bifaldt, at han i nævnte
Tid maatte beholde sin Lønning som videnskabelig Medhjælper.
I Henhold til Indstillinger fra Museumsraadet for Universitetets
zoologiske Museum og Konsistorium blev der af Ministeriet under 22de ■
December 1892 bevilget Dr. phil. Hansen en Understøttelse paa 1200 Kr. .
af Kommunitetets extraordinære Udgifters Konto til fornævnte Rejse, hvis *
Hovedformaal var i Italien at indsamle Dyr, særlig Havdyr, til Museets r
forskj e 111 ge A fdel i uger.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
65
4. Det mineralogiske Museum.
Paa Universitetets Udgiftspost 3. d., det mineralogisk-geognostiske
Museum blev ligesom for de foregaaende Finansaar ved Behandlingen af
Finanslovforslaget for 1893—94 extraordinært bevilget 2500 Kr. til extra-
ordinær Assistance ved Ordningsarbejder ved Museet i Anledning af dets
Flytning.
— Ligeledes blev ved Behandlingen af fornævnte Finanslovforslag
paa Universitetets Udgiftspost 1. d., den samlede Lønningssum, bevilget
800 Kr. til Assistance for Museet. Der havde hidtil paa Kontoen været
bevilget 200 Kr. til et Bud, men efter Indflytningen i den nye Museums-
bygning maatte der istedetfor et Bud antages en Fyrbøder, der tillige skulde
være Karl, og som stadig skulde være til Disposition og derfor blev fore-
slaaet lønnet med 1000 Kr. aarlig, foruden Fribolig og Brændsel.
5. Universitetets kemiske Laboratorium.
Til Erstatning for det Indtægtstab uden tilsvarende Arbejdsformind-
skelse, der blev foranlediget ved, at den farmaceutiske Examen efter den
farmaceutiske Læreanstalts Oprettelse i 1892 skulde afholdes ved denne,
saaledes at kemisk Laboratorium ikke fremtidig vilde faa Gebyrer for denne
Examen, blev der, efter Indstilling af Bestyreren for Universitetets kemiske
Laboratorium ved Behandlingen af Finanslovforslaget for 1893—94 bevilget
paa Universitetets Udgiftspost 1. d., den samlede Lønningssum, et Beløb
af 250 Kr. som personlige Tillæg af 150 Kr. til en Assistent og af 100 Kr.
til Betjenten ved Laboratoriet.
6. Det astronomiske Observatorium.
Lov af 29de Marts 1893 om Tidens Bestemmelse.
Yed Skrivelse af 3die December 1892 tilstillede Kirke- og Undervis-
ningsministeriet Konsistorium en fra Indenrigsministeriet modtagen Skrivelse
fra Generaldirektøren for Statsbanedriften, hvori det, under Hensyn til det
Ønskelige i, at Danmark sluttede sig til de i flere andre europæiske Lande
indførte internationale Principer for Tidens Bestemmelse, indstilledes, at
Loven af 6te Februar 1880 søgtes afløst ved en ny Lov om Tidens Bestem-
melse, saaledes at den fra 1ste Januar 1894 at regne for alle Dele af Landet
med Undtagelse af Færøerne bestemtes lige med Middelsoltiden for den
15de Længdegrad Øst for Greenwich.
I Henhold til Ministeriets Anmodning indsendte Konsistorium under
14de Januar 1893 en Erklæring fra Professor astronomiæ, Dr. phil. Thiele,
hvori denne meddelte, at han havde konfereret med Observator Pechiile som
Almanakkens Redaktør angaaénde Forslaget, og at ingen af dem havde
fundet Noget at indvende mod selve Luvforslaget samt at ogsaa dettes
Motiver kun havde givet dem Anledning til nogle mindre betydende Hen-
stillinger. Under Henvisning til disse sluttede Konsistorium sig til Professor
Thieles Udtalelser.
Universitetets Aarbog.	y
66
Universitetet 1892—1893
Der blev derefter forelagt Rigsdagen Forslag til Lov om Tidens Be-
stemmelse, og, efterat dette var blevet vedtaget af Rigsdagen, stadfæstedes
følgende Lov om Tidens Bestemmelse under 29de Marts 1893:
§ 1.
For alle Dele af Landet med Undtagelse af Færøerne skal Tiden her-
efter bestemmes lige med Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst for
Greenwich.
§ 2-
Denne Lov træder i Kraft den 1ste Januar 1894.
7. De lægevidenskabelige Instituter.
a. Den farmakologiske Samling.
I Anledning af en Forespørgsel fra Konsistorium i Skrivelse af 24de
December 1892 til Direktøren for den farmaceutiske Læreanstalt om, hvor-
vidt den hidtil stedfundne Benyttelse af Universitetets farmakologiske Sam-
ling til Farmaceuternes Undervisning var bortfalden ved den farmaceutiske
Læreanstalts Oprettelse, meddelte Direktøren i Skrivelse af 12te Januar
1893, at den paagjældende, i Universitetets Auditorium Nr. 5 beroende,
farmakologiske Samling ikke længere benyttedes ved den farmaceutiske
Undervisning.
b. Forhøjelse af Lønningen for den kliniske Assistent paa Frederiks
Hospital.
Til 3die Behandling af Finanslovforslaget for Finansaaret 1893—94
blev der af Kirke- og Undervisningsministeriet stillet Forslag om Forhøjelse
af Universitetets Udgiftspost 1. d. med 600 Kr. til forhøjet Lønning til »en
klinisk Assistent« paa Frederiks Hospital, der siden 1889 havde været ansat
paa Hospitalet med en aarlig Lønning af 600 Kr. Ministeriet bemærkede i
denne Anledning, at der ved den sidste Besættelse af denne Plads, nemlig
fra 1ste Januar 1893 at regne, i Henhold til en Indstilling fra Hospitalets
Lægeraad og Inspektør, som tiltraadtes af det lægevidenskabelige Fakultet,
var foretaget en Forandring i og Udvidelse af de dertil hørende Funktioner.
Den paagjældende Assistent havde nemlig fra først af kun været til Hjælp
for en af Hospitalets Overlæger ved at deltage i Praktikantkliniken; men
han var nu bleven knyttet til Hospitalet som Helhed, idet han foretog de
forskjellige Undersøgelser nærmest i kemisk, mikroskopisk og bakteriologisk
Retning, hvis Resultater bleve benyttede af samtlige Overlæger ved Under-
visningen og Lægegjermngen. Istedetfor som tidligere at deltage personlig
i Undervisningen paa en enkelt Afdeling stod han nu til Disposition for
alle Overlægerne og førte Tilsyn med Hospitalets Laboratorium. Der havde
allerede længe været følt Trang til en saadan Ordning, idet den moderne
Lægevidenskab gjorde det nødvendigt til Stadighed at lade foretage Lnder-
søgelser som de ovennævnte, der i Mangel af særligt Laboratorium paa j
Hospitalet med sagkyndig Betjening maatte søges udførte paa en mere i
kostbar og besværlig Maade udenfor Hospitalet. Da denne Omordning at '1
Assistentens Virksomhed paalagde ham et langt mere omfattende og *
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.	fi7
ansvarsfuldt Arbejde end tidligere, var det fra alle Sider bragt i Forslag,
at Lønningen forhøjedes fra 600 til 1200 Kr. aarlig. Det kom tillige her
Betragtning, at ingenlunde enhver Læge kunde udfylde Pladsen, men kun
en Videnskabsmand med særlig Fordannelse, som havde Øvelse i de paa-
gjældende Undersøgelser. Den nuværende Lønning var i Virkeligheden
ringere end den Hospitalets Kandidater oppebar, da den ikke var forbunden
med Emolumenter af nogen Art. Ministeriet bemærkede, at det havde taget
under Overvejelse, hvorvidt Lønningsforhøjelsen burde søges afholdt af
Universitetets Budget, ligesom den tidligere Lønning, eller af Frederiks
Hospital. I sidstnævnte Henseende kunde anføres, at Assistentens Virk-
somhed kom Lægegjerningen tilgode, men paa den anden Side vilde den
dog i sin Helhed, om end kun indirekte, være til Nytte for Hospitalsunder-
visningen, og det maatte derfor lindes naturligt, at den lille Lønningssum,
hvorom der var Tale, forblev samlet paa Universitetets Budget som en den
lægevidenskabelige Undervisning vedrørende Udgift. Ministeriet tilføjede,
at Posten besattes for et Aar ad Gangen, og at Valget blev truffet af det
lægevidenskabelige Fakultet.
Lønningsforhøjelsen blev bevilget af begge Rigsdagens Thing og op-
tagen paa Kirke- og Undervisningsministeriets Budget, for Finansaaret
1893—94. Paa Tillægsbevillingsloven for Finansaaret 1892—93 blev For-
højelsen bevilget fra 1ste Januar 1893.
c. Personlige Tillæg til Overlægerne paa Kommunehospitalet, Professorerne
Dr. med. Haslund og Dr. med. Pontoppidan.
Ved 2den Behandling i Folketliinget af Finanslovforslaget for 1893—94
blev der af Kirke- og Undervisningsministeriet stillet Forslag om Forhøjelse
af Universitetets Udgiftspost 1. b. med 384 Kr. til personlige Tillæg af
192 Kr. aarlig til liver af Docenterne. Overlæge ved Kommunehospitalets
Afdeling for Hudsygdomme og Syfilis, Professor, Dr. med. Haslund og
Overlæge ved samme Hospitals Afdeling for Sindssygdomme og Sygdomme
i Hjernen og Nervesystemet, Professor, Dr. med. Pontoppidan, der begge for
Forelæsninger m. v. for Studerende hver oppebar et aarligt Honorar af 2000
Kr. Ministeriet bemærkede i denne Anledning, at de paagjældende Docenter
af disse Honorarer, der før den nye Lønningslov af 12te April 1892 bleve
udredede af Universitetets Udgiftspost 7, hidtil havde erholdt et paa sæd-
vanlig Maade beregnet Dyrtidstillæg eller 192 Kr. aarlig hver. Efter den
nye Lønningslov havde ovennævnte Honorarer deres Hjemmel i denne Lov
og kunde som hjemlede ved en Lønningslov, der var udkommen efter 1ste
Januar 1880, ifølge de hidtil fulgte Piegier ikke længere give Adgang til
Dyrtidstillæg, hvilket forøvrigt ogsaa syntes at følge af den Omstændighed,
at Honorarerne, der tidligere bevilgedes hvert for sig, nu ifølge den for-
nævnte Lovs § 6 bleve udredede af et samlet Beløb, der var stillet til
Ministeriets Raadighed til Honorarer til de ordinære Docenter, hvilket Beløb
paa Forslaget til Finansloven for Finansaaret 1893—94 var opført som Ud-
giftspost 1. b. under Universitetets Budget. De to nævnte Docenters Løn-
ningsvilkaar vare saaledes blevne forringede ved den nye Lønningslov, og
der syntes derfor at være Anledning til ved særlig Bevilling at tillægge
y*
68
Universitetet 1892 —1893.
dem hver et saa stort Lønningstillæg, at de fremdeles beholdt samme
Vederlag, som de hidtil havde oppebaaret. Ogsaa de andre lægevidenskabe-
lige Docenter, der vare ligestillede med de fornævnte to Docenter, vilde vel
i Henhold til det Foranførte være udelukkede fra fremtidig at erholde Dyr-
tidstillæg, men Docenten i epidemiske Sygdomme havde, som først ansat
efter Begyndelsen af Finansaaret 1891—92, ved Lønningslovens Ikrafttræden
ikke oppebaaret noget Dyrtidstillæg, og den Docent, der var Overlæge ved
den kirurgiske Afdeling paa Frederiks Hospital, saavelsom Docenten i Børne-
sygdomme vare først blevne ansatte i Finansaaret 1892—93, saaledes at
der for disse tre Docenter ikke i Dyrtidstillægets Bortfalden var nogen
Grund til Lønningstillæg ifølge særlig Bevilling.
Forslaget blev bevilget af begge Rigsdagens Thing.
VIII. Universitetets Forhold udadtil.
1. Universitetets Adresse til Louis Pasteur i Anledning af hans
70 Aars Fødselsdag.
I Anledning af Louis Pasteurs 70 Aars Fødselsdag den 27de December
1892 blev der overbragt ham følgende Adresse fra Universitetet:
Ludovico Pasteur,
viro illustrissimo, doctissimo, decori Galliæ, nostri sæculi gloriæ,
qui iam ante novem lustra edito opusculo de proprietatibus crystallo-
rum summam physicorum admirationem excitavit,
tam ad solutionem arduorum chemiæ problematum aggressus naturam
fermentationis recte comprehendit, fermenta varia detexit, descripsit,
pura coluit,
qui doctrinam de homogenesi victor defendit,
qui monstrato, quo modo in cellulis vegetabilibus principia albuminis
oriantur, et patefacta anaérobiosi multisque aliis obscuris rebus animad-
versis physiologiæ scientiam mirihce auxit,
qui aurum scientiæ non doctis solis reservavit sed in usum agricolæ,
viticolæ, sericarii, cerevisiæ coctoris signatum vulgavit,
qui illustrissimo Listerio viam ad methodum antisepticam invenien-
dam munivit,
qui microbiorum pestiferorum obscuris et contortis viis experimenti
tæda investigatis novam initiavit pathologiam et arti hygienicæ firmiora
iecit fundaments, dirisque contagiis miro ingenio in remedia salutifera
transformatis homines et bestias ab his cladibus immunes reddidit, et ad
huius immunitatis naturam indagandam viam aperuit,
septuaginta annos tam feliciter actos optimis cum votis gratulatur
Universitas Hauniensis.
Adressen, der var kaligraferet og indbunden i et dertil komponeret
Bind, blev overrakt af Docent, Dr. med. C. J. Salomonsen