68
Universitetet 1892 —1893.
dem hver et saa stort Lønningstillæg, at de fremdeles beholdt samme
Vederlag, som de hidtil havde oppebaaret. Ogsaa de andre lægevidenskabe-
lige Docenter, der vare ligestillede med de fornævnte to Docenter, vilde vel
i Henhold til det Foranførte være udelukkede fra fremtidig at erholde Dyr-
tidstillæg, men Docenten i epidemiske Sygdomme havde, som først ansat
efter Begyndelsen af Finansaaret 1891—92, ved Lønningslovens Ikrafttræden
ikke oppebaaret noget Dyrtidstillæg, og den Docent, der var Overlæge ved
den kirurgiske Afdeling paa Frederiks Hospital, saavelsom Docenten i Børne-
sygdomme vare først blevne ansatte i Finansaaret 1892—93, saaledes at
der for disse tre Docenter ikke i Dyrtidstillægets Bortfalden var nogen
Grund til Lønningstillæg ifølge særlig Bevilling.
Forslaget blev bevilget af begge Rigsdagens Thing.
VIII. Universitetets Forhold udadtil.
1. Universitetets Adresse til Louis Pasteur i Anledning af hans
70 Aars Fødselsdag.
I Anledning af Louis Pasteurs 70 Aars Fødselsdag den 27de December
1892 blev der overbragt ham følgende Adresse fra Universitetet:
Ludovico Pasteur,
viro illustrissimo, doctissimo, decori Galliæ, nostri sæculi gloriæ,
qui iam ante novem lustra edito opusculo de proprietatibus crystallo-
rum summam physicorum admirationem excitavit,
tam ad solutionem arduorum chemiæ problematum aggressus naturam
fermentationis recte comprehendit, fermenta varia detexit, descripsit,
pura coluit,
qui doctrinam de homogenesi victor defendit,
qui monstrato, quo modo in cellulis vegetabilibus principia albuminis
oriantur, et patefacta anaérobiosi multisque aliis obscuris rebus animad-
versis physiologiæ scientiam mirihce auxit,
qui aurum scientiæ non doctis solis reservavit sed in usum agricolæ,
viticolæ, sericarii, cerevisiæ coctoris signatum vulgavit,
qui illustrissimo Listerio viam ad methodum antisepticam invenien-
dam munivit,
qui microbiorum pestiferorum obscuris et contortis viis experimenti
tæda investigatis novam initiavit pathologiam et arti hygienicæ firmiora
iecit fundaments, dirisque contagiis miro ingenio in remedia salutifera
transformatis homines et bestias ab his cladibus immunes reddidit, et ad
huius immunitatis naturam indagandam viam aperuit,
septuaginta annos tam feliciter actos optimis cum votis gratulatur
Universitas Hauniensis.
Adressen, der var kaligraferet og indbunden i et dertil komponeret
Bind, blev overrakt af Docent, Dr. med. C. J. Salomonsen
Universitetets Forhold udadtil
69
2. Engelske Lægers Adgang til at praktisere i Danmark.
Under 5te September 1892 udbad Kirke- og Undervisningsministeriet
sig Konsistoriums Yttringer meddelte i Anledning af en gjennem Udenrigs-
ministeriet sendt Skrivelse fra den kgl. Storbritaniske Gesandt heri Landet,
hvori meddeltes, hvorledes Forholdet var for fremmede Lægers Adgang til
at praktisere i Storbritanien, og hvori udtaltes det Haab, at man her i
Landet vilde vise en lignende Liberalitet overfor engelske Læger.
Konsistorium anmodede i den Anledning det lægevidenskabelige Fa-
kultet at udtale sig dels om det — af Hensyn til den forskjellige Maade,
hvorpaa det lægevidenskabelige Studium var ordnet her og i Storbritanien
og navnlig de vistnok ringere Fordringer, der i sidstnævnte Land blev
stillet til den afsluttende Prøve, — kunde anses for rigtigt at indføre en
Ligestilling med Hensyn til Adgangen til at praktisere her i Landet, dels
om hvorvidt det med Hensyn til vor praktiserende Lægestands Interesser
kunde anses for tilraadeligt at aabne den nævnte Adgang for britiske Læger.
Det lægevidenskabelige Fakultet afgav under 3die December 1892 en
Erklæring, hvori det med Hensyn til Spørgsmaalet, hvorvidt den engelske
lægevidenskabelige Uddannelse i det Hele kunde siges at staa paa Højde
med den danske, bemærkede, at en Sammenligning vanskeliggjordes noget
derved, at der i Storbritanien og Irland fandtes en stor Mængde lægeviden-
skabelige Skoler, der havde Ret til at meddele jus practicandi, men som
hver for sig besad en saa betydelig Autonomi med Hensyn til Fastsættelsen
af Studieplanen og Examensfordringerne og tildels ogsaa virkede med et
temmeligt forskjelligt Apparat. Fordringerne, der skulde fyldestgjøres for
at faa Ret til at udøve Lægepraxis, vare derfor ikke ensartede i England,
og det var en almindelig Tro, ogsaa i Landet selv, at de i enkelte af de
lægevidenskabelige Skoler gjennemgaaende vare lavere end i de øvrige og
altsaa ogsaa end ved vort Universitet, hvor Examensfordringerne i det Hele
maatte siges at være høje. Heller ikke kunde det siges, at den engelske
lægevidenskabelige Undervisning paa alle Punkter ganske modsvarede den,
der gaves hos os, ligesom Studietiden utvivlsomt gjennemsnitlig var en Del
kortere i England end hos os. Alligevel skjønnede Fakultetet ikke, at der>
lige overfor den gjennemgaaende fyldestgjørende Uddannelse, der blev de
engelske Læger tildel, kunde tillægges saadanne Uoverensstemmelser eller
den muligvis for store Facilitet hos enkelte engelske Skoler en saa stor
Betydning, at der af den Grund skulde være Betænkelighed ved at ind-
rømme engelske Læger i Almindelighed Ret til at praktisere her i Landet.
Angaaende Spørgsmaalet om, hvorvidt Hensynet til de danske Lægers
Interesser vilde forliges med, at der tilstodes engelske Læger en saadan
Ret, udtalte Fabultetet, at dette Spørgsmaal sikkert laa noget udenfor Fa-
kultetets Kompetence og fyldigere vilde kunne besvares fra andre Sider,
t. Ex. Sundhedskollegiet. Da Fakultetets Udtalelse imidlertid ogsaa ud-
trykkelig var begjært om dette Punkt, bemærkede Fakultetet, at da der
ved en Indrømmelse til de engelske Læger, som den her omhandlede, kun
i ringe Grad blev Tale om til Gjengjæld at opnaa nogen Fordel for de
danske Læger, idet disse jo allerede havde Ret til at praktisere i England,
70
Universitetet 1892—1893.
kun med enkelte, i det medfølgende »Memorandum« § 4 anførte indskræn-
kende Bestemmelser, vilde Indrømmelsen i Hovedsagen kun være et Ind-
greb i de danske Lægers hidtidige Eneret til at praktisere i deres Fædre-
land og kun yde en ringe Kompensation herfor, nemlig Ophævelsen af de
nævnte indskrænkende Bestemmelser for fremmede Lægers Udførelse af
Lægegjerning i England. Det var vel sandsynligt, at Sagen ikke direkte
vilde faa synderlig praktisk Betydning undtagen i alt Fald for de vest-
indiske Øers Vedkommende; men dels burde der dog ogsaa tages Hensyn
til de dér bosatte Lægers Interesser, dels burde det maaske ogsaa tages i
Betragtning, at en Indrømmelse til de britiske Læger af Ret til at prak-
tisere i Danmark muligvis vilde gjøre det vanskeligt at afvise en Fordring
om samme Bet fra andre Landes Side, for hvis Vedkommende Sagen kunde
faa en langt større Betydning for vor Lægestand, og det maaske en meget
uheldig Betydning, selv om man gik ud fra, at Retten til at praktisere her
i Landet kun blev indrømmet fremmede Langer paa Grundlag af Gjensidig-
hed. Nogen Ulempe kunde maaske ogsaa flyde deraf, at engelske Lægers
Ret til at praktisere her i Landet antageligen maatte medføre, at alle
engelske Recepter maatte være gyldige her. Fakultetet saa derfor ikke
rettere, end at der maatte være alvorlige Betænkeligheder ved at gaa ind
paa det fra England fremkomne Ønske om, at der tilstodes engelske Læger
Ret til at udøve Lægevirksomhed i Danmark.
Konsistorium indsendte under 23de December 1892 Fakultetets Er-
klæring, idet det sluttede sig til de i Erklæringen indeholdte Udtalelser
3. Indbydelser til Kongresser i Udlandet m. v.
Ved Skrivelse af 14de Juni 1892 tilstillede Kirke- og Undervisnings-
ministeriet Konsistorium en Skrivelse med Bilag fra det herværende kgl.
belgiske Gesandtskab, hvorved den danske Regjering blev opfordret til at
lade sig repræsentere ved den kriminal-antropologiske Kongres, der skulde
træde sammen i Brussél den 7de August s. A., hvorhos Ministeriet udbad
sig Konsistoriums Yttringer 0111, hvorvidt der skjønnedes at være Anledning
for Regjeringen til at lade sig- repræsentere ved den omhandlede Kongres.
Konsistorium indsendte under 9de Juli s. A. dels en Erklæring fra
det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, der udtalte, at det ikke havde
noget Forslag at gjøre i denne Anledning, navnlig ikke kunde foreslaa Re-
præsentation ved noget af dets Medlemmer, dels en Erklæring fra det læge-
videnskabelige Fakultet, der henledede Opmærksomheden paa, at fhv. Reser-
velæge Søren Hansen, praktiserende Læge i Helsingør, i mange Aar havde
beskæftiget sig indtrængende med dette Spørgsmaal, og i 1889 havde været
Danmarks Repræsentant ved den internationale Kongres for kriminal Antro-
pologi i Paris.
Læge Søren Hansen mødte paa Regjeringens Vegne ved fornævnte ■
Kongres.
— I Skrivelse af 3die Marts 1893 meddelte Kirke- og Undervisnings- -
ministeriet Konsistorium, at de Forenede Staters herværende Gesandt efter 1
sin Regjerings Ordre i en Note til Udenrigsministeriet havde henledet den 1
Universitetets Forhold udadtil.
71
danske Regjerings Opmærksomlied paa de Kongresser, som i Sommeren
n. A. skulde afholdes i Chicago i Forbindelse med Verdensudstillingen, og
hvis Forhandlinger vilde dreje sig om de forskjelligste Æmner, hentede fra
Litteraturens, Musikens, Kunstens, Lægevidenskabens, Af holdent] edssagens,
Kvindeemancipationens og mangfoldige andre Gebeter, Noten opfordrede
Danmark til at sende Repræsentanter til disse Kongresser, ligesom lignende
Indbydelser vare udgaaede til andre fremmede Magter. Med Ministeriets
Skrivelse fulgte til nærmere Oplysning om Forhandlingsgjenstandene, om
Tidspunktet for de forskjellige Kongressers Afholdelse o. s. v. en Del Exem-
plarer af det Cirkulaire, der desangaaende var rettet som Instruktion fra
Department of State i Washington til de forenede Staters Afdelinger i
Udlandet, samt et Antal Exemplarer af Programmet for Kongresserne.
Ministeriet udbad sig derhos en Udtalelse, forsaavidt Æmnerne for de paa-
tænkte Kongresser faldt ind under Universitetets Omraade, om hvilke
Skridt der formentes at burde foretages i Anledning af Indbydelsen.
Yed Skrivelse af 15de April s. A. indsendte Konsistorium de fra Fa-
kulteterne indhentede Erklæringer, der for samtlige Fakulteters Vedkom-
mende gik ud paa, at de ikke fandt Anledning til at tilraade nogen Del-
tagelse i fornævnte Kongresser, hvorhos det lægevidenskabelige Fakultet
særlig udtalte, at de omtalte Kongresser, forsaavidt de angik lægeviden-
skabelige Discipliner, ikke bares frem af Mænd, der nød videnskabelig An-
seelse, men tvertimod ved at optage den elektriske og den homøopatiske
Medicin paa deres Program, med Sikkerhed kunde vides ikke at ville faa
Tilslutning fra ansete Læger i Amerika eller andre Lande, og at Fakultetet
derfor maatte fraraade, at den danske Lægestand søgtes repræsenteret ved
disse Møder.
Under 19de Maj s. A. tilstillede Ministeriet Konsistorium en Note fra
de Forenede Staters herværende Gesandt, hvori Danmark opfordredes til at
sende Delegerede til en elektrisk Kongres, som vilde blive afholdt i Chicago
i Dagene mellem den 21de og 28de Augusts. A., og udbad sig Konsistoriums
Erklæring om, hvorvidt der maatte væie Grund til at imødekomme Op-
fordringen.
Konsistorium indsendte under 17de Juni s. A. en Erklæring fra det
matliematisk-naturvidenskabelige Fakultet, hvori udtaltes, at da den for-
nævnte Kongres formodentlig skulde fortsætte de tre i Paris holdte elek-
triske Kongresser, ved hvilke der blev taget Bestemmelse om internationale
elektriske Enheder, og da Danmark var repræsenteret paa den anden af
disse (ved afdøde Etatsraad Lorenz), og da denne tillige vistnok ogsaa
skriftlig deltog i Arbejdet ved den tredie, ansaa Fakultetet det for ønske-
ligt, at Danmark blev repræsenteret ogsaa ved Kongressen i Chicago, og
var enigt i at anbefale, at Professor Christiansen blev afsendt som De-
legeret til Kongressen, hvortil han havde erklæret sig villig. Til Rejse-
udgifter formentes at ville udkræves en Sum af 3000 Kr. Konsistorium
anbefalede Fakultetets Forslag.
Af Hensyn til de betydelige Udgifter blev ingen Delegeret sendt til
Kongressen.
72
Universitetet 1892—1893.
—	I Anledning af et fra Professor C. Lange som Formand i en
Komité, der var blevet nedsat til Varetagelsen af Danmarks Interesser i
Anledning af dets Deltagelse i den internationale lægevidenskabelige Kongres,
der i September 1893 agtedes afholdt i Rom *), til Kirke-og Undervisnings-
ministeriet indgivet Andragende blev der til 3die Behandling i Folkethinget
af Finanslovforslaget for 1893—94 stillet Forslag om Optagelse paa Kommu-
nitetets Budget af et Beløb af 6000 Kr. til Udgifter ved danske Lægers
Deltagelse i fornævnte Kongres. I Andragendet var der anholdt om, at et
saadant Beløb maatte stilles til Eaadighed til Udbetaling som Rejseunder-
støttelser til Kongressen dels til saadanne Læger, der paa en værdig Maade
vilde kunne repræsentere den danske Lægevidenskab ved Kongressen, dels
til saadanne yngre Læger, der kunde antages at ville have særlig Nytte af
eller Interesse i at deltage i Kongressen.
Forslaget blev forkastet af Folkethinget, men atter optaget i Lands-
thinget. Da der ikke opnaaedes Enighed mellem Rigsdagens Thing om
Finanslovforslaget, blev Beløbet ikke optaget paa Kirke- og Undervisnings-
ministeriets Budget for Finansaaret 1893—94.
—	Fra Komiteen for Oprejsning af en Mindestøtce over Carl Wilhelm
Scheele modtog Universitetet en Indbydelse til at overvære Mindestøttens
Afsløring den 9de December s A. Konsistorium meddelte Komiteen, at
Universitetet var forhindret fra at lade sig repræsentere ved denne Lejlighed.
4. Modtagelse af Skrifter m. v. fra Udlandet.
Yed Skrivelse af 10de Maj 1892 tilstillede Kirke- og Undervisnings-
ministeriet Konsistorium en gjennem Udenrigsministeriet modtagen Note
fra den herværende italienske Minister, hvori denne i Anledning af et fra
Bestyrelsen for det i Neapel værende Institut for Studiet af orientalske
Sprog, fremsat Ønske om at træde i Forbindelse med udenlandske Universi-
teter, for ved Udvexling af Tryksager at udbrede Kjendskab til bemeldte
italienske Institut, forespurgte, om Universitetet eller andre videnskabelige
Læreanstalter maatte være villige til at indlade sig paa en saadan Udvex-
ling af Tryksager.
Konsistorium indsendte under 16de November s. A. nedenstaaende
Erklæringer:
Fra Overbibliothekar Birket Smith, der bemærkede, at det vel kunde
have Interesse for Bibliotheket at komme i Besiddelse af fornævnte Selskabs
Skrifter, men at Selskabet ikke kunde antages at have nogen synderlig
Interesse af at faa de danske Universitetsprogrammer og Disputatser, da
disse Skrifter kun undtagelsesvis angik orientalske Sprog. Ved at benytte
de enkelte Universitetsskrifter, som angik orientalske Sprog, som Bytte-
objekter, vilde Suiterne af disse Skrifter blive defekte. Han kunde derfor
ikke tilraade, at Universitetet traadte i Bytteforbindelse med fornævnte
*) Paa Grund af Koleraen i Italien i Sommeren 1893 blev Kongressen udsat til
Marts—April 1894.
Universitetets Forhold udadtil.
73
Institut, jfr. iøvrigt Overbibliotekarens udførligere Erklæring i Univ. Aarb.
f. 1891—92 S. 1096.
Fra det Jcgl. danske Videnskabernes Selskab, som meddelte, at det var
villigt til at overtage den videnskabelige Bytteforbindelse med fornævnte
Institut og vilde sætte sig i direkte Forbindelse med Institutet desangaaende.
Konsistorium bemærkede derhos, at da de Bøger m. m., som det kgl.
danske Videnskabernes Selskab modtog fra udenlandske Personer og Institu-
tioner, for den allerstørste Del blev skænket til Universitetsbibliotheket,
syntes den af Institutet ønskede Bytteforbindelse med Universitetet paa
denne Maade lettest at kunne naaes.
—	Fra Kirke- og Undervisningsministeriet har Konsistorium modtaget
et gjennem Udenrigsministeriet sendt Aftryk af en fra det preussiske Mini-
sterium for Kirke-, Undervisnings- og Medicinalvæsen udgaaet Skrivelse af
31te September 1892 til samtlige preussiske Provinsers Overpræsidenter
angaaende Indførelsen af det hundreddelige Thermometer. Skrivelsen blev
af Konsitorium sendt til det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
—	Fra det theologiske Fakultet har Konsistorium modtaget et Skrift
»C. R. Kaiser: A. G-. Rudelbach«, der af Forfatteren var blevet skænket
Fakultetet. Efter Fakultetets Anmodning blev det sendt til Indlemmelse i
Universitetsbibliotheket.
—	Gjennem Kirke- og Undervisningsministeriet har Konsistorium mod-
taget en for Universitetet bestemt Sølvmedaille, præget til Erindring om
den i Madrid i Efteraaret 1892 afholdte Columbusudstilling. Medaillen er af
Konsistorium blevet tilstillet den kgl. Mønt- og Medaillesamling.
IX. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
1. Tilkomne Legater ved Universitetet.
I det akademiske Aar 1892—93 er tilkommet tvende nye Legater:
Elers' Kollegiums Jubilæumsfonds Legat for Kollegiets Beboere og Dr.
Meinerts og Hustrues Legat til Fremme for Zoologien, fortrinsvis Entomo-
logien, her i Landet.
Den for det i Anledning af Elers' Kollegiums 200 Aars Jubilæum i
Aaret 1891 af Kollegiets ældre Alumner stiftede Legat, kaldet Elers'
Kollegiums Jnbilæmsfonds Legat, oprettede Fundats, der under 15de Juni
1893 ad mandatum er forsynet med kgl. Stadfæstelse, lyder saaledes:
Rektor og Professorer ved Kjøbenhavns Universitet gjøre vitterligt:
I Anledning af Elers' Kollegiums tohundrede Aars Jubilæum i Aaret
1891 blev der af Kollegiets ældre Alumner sammenskudt en Kapital, der
udelukkende skal anvendes til Bedste for Kollegiets Beboere. For Kapitalens
Anvendelse og Bestyrelse har Konsistorium forfattet følgende Fundats.
§ 1.
Kapitalen, der ingensinde maa angribes eller forringes, forvaltes i
Universitetskvæsturen efter de samme Regler, som gjælde for Universitetets
øvrige Legatmidler.
Universitetets Aårbog.	i n