Universitetets Forhold udadtil.
73
Institut, jfr. iøvrigt Overbibliotekarens udførligere Erklæring i Univ. Aarb.
f. 1891—92 S. 1096.
Fra det Jcgl. danske Videnskabernes Selskab, som meddelte, at det var
villigt til at overtage den videnskabelige Bytteforbindelse med fornævnte
Institut og vilde sætte sig i direkte Forbindelse med Institutet desangaaende.
Konsistorium bemærkede derhos, at da de Bøger m. m., som det kgl.
danske Videnskabernes Selskab modtog fra udenlandske Personer og Institu-
tioner, for den allerstørste Del blev skænket til Universitetsbibliotheket,
syntes den af Institutet ønskede Bytteforbindelse med Universitetet paa
denne Maade lettest at kunne naaes.
—	Fra Kirke- og Undervisningsministeriet har Konsistorium modtaget
et gjennem Udenrigsministeriet sendt Aftryk af en fra det preussiske Mini-
sterium for Kirke-, Undervisnings- og Medicinalvæsen udgaaet Skrivelse af
31te September 1892 til samtlige preussiske Provinsers Overpræsidenter
angaaende Indførelsen af det hundreddelige Thermometer. Skrivelsen blev
af Konsitorium sendt til det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
—	Fra det theologiske Fakultet har Konsistorium modtaget et Skrift
»C. R. Kaiser: A. G-. Rudelbach«, der af Forfatteren var blevet skænket
Fakultetet. Efter Fakultetets Anmodning blev det sendt til Indlemmelse i
Universitetsbibliotheket.
—	Gjennem Kirke- og Undervisningsministeriet har Konsistorium mod-
taget en for Universitetet bestemt Sølvmedaille, præget til Erindring om
den i Madrid i Efteraaret 1892 afholdte Columbusudstilling. Medaillen er af
Konsistorium blevet tilstillet den kgl. Mønt- og Medaillesamling.
IX. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
1. Tilkomne Legater ved Universitetet.
I det akademiske Aar 1892—93 er tilkommet tvende nye Legater:
Elers' Kollegiums Jubilæumsfonds Legat for Kollegiets Beboere og Dr.
Meinerts og Hustrues Legat til Fremme for Zoologien, fortrinsvis Entomo-
logien, her i Landet.
Den for det i Anledning af Elers' Kollegiums 200 Aars Jubilæum i
Aaret 1891 af Kollegiets ældre Alumner stiftede Legat, kaldet Elers'
Kollegiums Jnbilæmsfonds Legat, oprettede Fundats, der under 15de Juni
1893 ad mandatum er forsynet med kgl. Stadfæstelse, lyder saaledes:
Rektor og Professorer ved Kjøbenhavns Universitet gjøre vitterligt:
I Anledning af Elers' Kollegiums tohundrede Aars Jubilæum i Aaret
1891 blev der af Kollegiets ældre Alumner sammenskudt en Kapital, der
udelukkende skal anvendes til Bedste for Kollegiets Beboere. For Kapitalens
Anvendelse og Bestyrelse har Konsistorium forfattet følgende Fundats.
§ 1.
Kapitalen, der ingensinde maa angribes eller forringes, forvaltes i
Universitetskvæsturen efter de samme Regler, som gjælde for Universitetets
øvrige Legatmidler.
Universitetets Aårbog.	i n
74
Universitetet 1892—
1893.
§ 2.
Af Renterne af Kapitalen, der for Øjeblikket beløber sig til 2000 Ki\
i en Obligation, udstedt af Ny Kreditforening af Kjøbstadgrundejere i
Nørrejylland, med Rentekoupons, hvoraf den 1ste forfalder Ilte December
1893, uddeles hver December Termin 2 Legatportioner paa 35 Kr. hver —
første Gang i December Termin 1893 dog kun 1 Portion — der tildeles en
af Kollegiets Beboere, hvad enten han er Alumnus eller har faaet en Kon-
tubernalplads eller en Eneplads. Ved Valget af Stipendiaten kommer Trang
og Flid særlig i Betragtning.
De overskydende Renter i Forbindelse med, hvad der ad anden Vej
maatte tilfalde Legatet, lægges til Kapitalen og frugtbargjøres med denne.
Naar Kapitalen derved er voxet med 250 Kr., forhøjes Portionerne til 40
Kr. hver. Hvad der da bliver tilovers af Renten af den hele Kapital i
Forbindelse med Tilvæxt ad anden Vej oplægges og frugtbargjøres paa sæd-
vanlig Maade. Voxer den atter med 250 Kr., tager Konsistorium Bestem-
melse, om Portionerne skulle forhøjes eller Renten fremdeles oplægges til
en ny Portion.
§ 3.
Kollegiets Eforus er tillige Efor for Legatet.
§ 4.
Legatportionerne bortgives af Eforus i Forbindelse med Kollegiets
Inspektor efter forudgaaende Opslag paa Kollegiet. Den, der én Gang har
nydt en saadan Portion, er ikke udelukket fra at faa den igjen.
§ 5.
Eforus indberetter til Konsistorium, hver Gang Bortgivelsen har fundet
Sted.
§ G-
Tillæg til og Forandringer i denne Fundats kunne efter Konsistoriums
Indstilling ske med Regjeringens Samtykke.
Konsistorium den 6te Juni 1893.
H. Matzen.
J. H. Deuntzer.
Fundatsen for det af Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum,
Dr. phil. Meinert stiftede »Dr. Meinerts og Husfrues Legat til Fremme
for Zoologien, fortrinsvis Entomologien, her i Landet«, der under 17de
Juni 1893 ad mandatum er forsynet med kgl. Stadfæstelse, er saalydende:
§ 1.
Legatets Kapital udgjør for Tiden 5000 Kr. i Obligationer, udstedte
af »Kreditforeningen for jydske Landejendomsbesiddere«. Den forvaltes af
Kjøbenhavns Universitets Kvæstur paa samme Maade som Universitetets
andre Legatmidler. I Tilfælde af Udtrækning af Obligationer frugtbargjøres
Beløbet efter de til enhver Tid for Anbringelsen af Umyndiges Midler gjæl-
dende Regler.
§ 2-
Legatet bestyres af zoologisk Museums Afdelingsbestyrere med Be- -
styreren af 3die eller entomologiske Afdeling som Formand, I Tilfælde af 3
Stemmelighed gjør hans Stemme Udslaget. Formanden foranstalter Bekjendt- -
Leg-at- Stipendievæseu.
75
gjørelsen om ledige Portioner af Legatet, hæver og kvitterer for Renteløbet
i Kvæsturen, aflægger Eforiregnskab til Revisionsdepartementet samt ind-
sender til Konsistorium en aarlig Indberetning om Legatets Virksomhed.
§ 3-
Saalænge min Hustru, Nanna Henriette Anna Elisabeth Meinert, født
Krarup, lever, udbetales Renten af Kapitalen halvaarsvis til hende, først
efter hendes Død træder Legatet i Virksomhed efter sit egentlige Formaal.
§ 4.
Efterat min Hustru er afgaaet ved Døden, henlægges Renten for de
to første halvaarlige Terminer som en Fremvæxtkapital for Legatet, jfr.
nedenfor. Derefter bortgives Legatet med 200 Kr. hvert Aar i December
Maaned, dog saaledes at der hvert 5te Aar indtræder et Hvileaar, i hvilket
Renten tillægges Fremvæxtkapitalen.
Fortrinsvis berettigede til at nyde Legatet ere Entomologer og af disse
atter saadanne, som arbejde ved og for Museet og dettes Samlinger i biolo-
gisk og anatomisk Retning (Præparater) uden at have fast Ansættelse ved
dette, som Bestyrer, Medhjælper eller Assistent.
Legatet kan nydes flere (indtil 4) Aar i Træk af samme Person, saa-
fremt denne ved Publikationer eller paa anden Maade viser fortsat Iver og
Dygtighed i sit Fag.
Skulde der noget Aar ikke være en Zoolog overhovedet, som Besty-
relsen finder værdig til Legatet, henlægges Renten for det Aar til Frem-
væxtkapitalen; eller findes der kun Een værdig, og der haves 2 Portioner
til Uddeling, jfr. det Følgende, kan den ledige Portion undtagelsesvis for
1 eller 2 Aar tillægges samme Person.
§ 5.
Den ovennævnte Fremvæxtkapital voxer ordinært dels ved sine egne
Renter dels ved Renterne af Hovedkapitalen i de i forrige § nævnte Hvile-
aar. Den første Gang der herved er opsparet en Kapital paa 5000 Kr.,
forenes denne med Hovedkapitalen, saaledes at der kan uddeles 2 Portioner,
hver paa 200 Kr. For hver følgende Gang der opspares 5000 Kr., træffer
Bestyrelsen Afgjørelse, om Renterne af disse skulle anvendes til Oprettelse
af en ny Portion paa 200 Kr., eller om de allerede bestaaende Portioner
skulle forhøjes, eller om Renterne skulle bruges paa anden Maade, der kan
tjene til Zoologiens, særlig Entomologiens, Fremme.
Af Fremvæxtkapitalens Renter kunne Bekjendtgj øreisen om ledige
Portioner eller Administrationsudgifter overhovedet afholdes.
§ 6.
Tillæg til eller Forandringer i denne Fundats, som ikke berøre Øje-
medet med Legatet, kunne efter Bestyrelsens Forslag vedtages af Konsisto-
rium, som da har at indstille dem til kgl. Stadfæstelse.
Kjøbenhavn den 8de Juni 1893.
Fr. Meinert.
10*
76
Universitetet 1892 1893.
2. Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for enkelte
Legater eller nærmere Regler for disse.
a. Bings Legat.
Efter Indstilling fra Eforus for Bings Legat bifaldt Konsistorium ved
Skrivelse af 21de Februar 1893, at der i Anledning af en for Bings Legat
ved Oplæg stedfunden Kapitaltilvæxt oprettedes en ny Familieportion paa
20 Kr. halvaarlig, saaledes at Familielegatets Størrelse for Fremtiden sattes
til 1060 Kr. aarlig.
b. Stipendium Julianum.
Efter Efori Indstilling bifaldt Konsistorium ved Skrivelse af 9de De-
cember 1892, at det tillodes Eforus for Stipendium Julianum, uaar ban
vil, at udbetale hele den halvaarlige Rente af dette Legats Kapital til én
Regensalumnus.
3. Bevillinger eller Undtagelser fra de lov- eller fundatsmæssige
Bestemmelser for Legaterne.
Det Rømer - Bartholinske Legat.
I Anledning af en Forespørgsel fra Eforus for det Rømer-Bartholinske
Legat om, hvorvidt Cand. mag. N. N., naar han blev udnævnt til Assistent
ved Universitetets astronomiske Observatorium, kunde vedblive at beholde
fornævnte Legat, meddelte Konsistorium under 16de September 1892, at der
Intet var til Hinder for, at Cand. mag. N. K vedblev at nyde det som
Assistent ved Observatoriet.
4.	De med Universitetet forbundne Kollegier.
a.	Borchs Kollegium.
I Henhold til Indstilling af Eforus for Borchs Kollegium bifaldt Konsi-
storium under 15de Februar 1893, at Alumnus paa Kollegiet, Cand. theol.
N. N., maatte være borte fra Kollegiet fra Februar til Begyndelsen af Juni
s. A. for at han kunde foretage en Rejse til Udlandet i dette Tidsrum.
b.	Elers' Kollegium.
Da Professor, Dr. phil. & jur. Ussing ønskede at fratræde Eforatet for
Elers' Kollegium, valgte Konsistorium under 10de Maj 1893 Professor, Dr.
theol. H. Scharling til Eforus for Kollegiet.
— Angaaende det i Anledning af Kollegiets 200 Aars Jubilæum i
Aaret 1891 af Kollegiets ældre Alumer stiftede »Elers'Kollegiums Jubilæums-
fonds Legat«, jfr. foran S. 73—74.
5.	Kommunitetsstipendiet- og Regensbeneficiet.
Da der under Forbipasseringen af Højres Arbejder-og Vælgerforenings
Tog paa Grundlovsdagen i 1893 fra et Vindue paa Regensen var blevet
Legat- og Stipendievæsen.
77
udvist en upassende Opførsel af 2de Regensianere, blev Regensprovsten af
Stipendiebestyrelsen anmodet om at tildele de Vedkommende en alvorlig
Irettesættelse.
—	I Anledning af et Andragende fra Stud. jur. N. N. om at maatte
komme i Betragtning ved Fordelingen af Kommunitetsstipendiet og Regens-
beneficiet som Privilegeret, blev det ved Kirke- og Undervisningsministeriets
Skrivelse af 10de Maj 1893, efter Stipendiebestyrelsens og Konsistoriums
Indstillinger, bifaldet, at der fra 1ste Marts s. A. tilstodes ham en extra-
ordinær Understøttelse af samme Størrelse som den, der tilkommer de ifølge
Reglement af Ilte Februar 1848 § 4 Nr. 2 priviligerede færøiske Stu-
denter.
I det indgivne Andragende oplystes det, at Ansøgeren var født paa
Færøerne, hvor hans Fader i 26 Aar var Embedsmand, før han blev Stift-
amtmand i Ribe, og havde opholdt sig til sit 13de Aar paa Færøerne,
hvorefter han ved Faderens Forflyttelse blev sat i Ribe Kathedralskole,
hvorfra han blev dimitteret i 1891 med første Karakter. Efter Faderens
Død havde Moderen af 10 Børn endnu 4, hvoraf 2 Studenter, at forsørge.
Konsistorium bemærkede i sin Indstilling, at der ved Reglement af
Ilte Februar 1848 § 4 Nr. 2 kun var tillagt Sønner af kongelige Embeds-
mænd paa Færøerne Ret til at nyde Kommunitetsstipendiet, naar de vare
nedsendte til Danmark for i en lærd Skole at modtage Undervisning, og
under Forudsætning af, at deres Forældre vedbleve at have Ophold paa
Færøerne eller dér ved Døden afgik. Ansøgeren vilde saaledes ikke kunne
betragtes som Privilegeret, men da han med Hensyn til Examenskarakteren
ellers opfyldte Betingelserne samt af Hensyn til hans økonomiske Forhold
og Faderens lange Embedstid paa Færøerne, fandt Stipendiebestyrelsen, at
der kunde være Anledning til at tage Hensyn til Andragendet, og ind-
stillede, at der tilstodes ham ovennævnte extraordinære Understøttelse.
—	Stipendiebestyrelsen meddelte Cand. polit. K N., der i Sommeren
1892 havde taget den statsvidenskabelige Examen efter den ældre Anord-
ning, og som derefter agtede at underkaste sig den juridiske Fællesprøve
som Tillægsprøve til fornævnte Examen, Tilladelse til at beholde Kommuni-
tetsstipendiet i den Tid, det var ham tildelt, til Marts 1893.
—	Stud. mag. N. N., der som Botaniker havde deltaget i den danske
Expedition til Østgrønland i 1891—92, erholdt af Stipendiebestyrelsen Til-
ladelse til at vedblive at nyde Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet,
uagtet der for hans Deltagelse i fornævnte Expedition i November 1892 af
Marineministeriet blev anvist ham et Honorar af circa 2000 Kr. for hans
Deltagelse i fornævnte Expedition, da en stor Del af denne Sum var med-
gaaet til extraordinære Udgifter ved Expeditionen.
—	Stipendiebestyrelsen meddelte Stud. theol. N. N. Tilladelse til
efter Sommerferien at opholde sig i Hjemmet til Oktober 1892, for at dér
studere til Examen i Vinteren 1892—93.
—	Stad. jur. N. N. erholdt af Stipendiebestyrelsen Tilladelse til paa
Grund af Sygdom at opholde sig paa Landet i 3 Maaneder fra 1ste De-
cember 1892.
—	Af Stipendiebestyrelsen blev der meddelt Stud. theol. N. N. Til-
78
Universitetet J892—1893
ladelse til at foretage en Rejse med Dampskib til Italien i 2 Maaneder fra
Nytaar 1893.
—	Stipendiebestyrelsen meddelte Stud. med. N. N. Tilladelse til paa
Grund af Overanstrengelse ved Examenslæsning at forlænge Juleferien ved
Ophold paa Landet til ind i Februar 1893.
—	Stud. mag. N. N. erholdt af Stipendiebestyrelsen Tilladelse til efter
en Sygdom i December 1892 og Januar 1893 at opholde sig paa Landet til
Paasken 1893.
—	Stipendiebestyrelsen meddelte Stud. jur. N. N. Tilladelse til paa
Grund af Nervøsitet at opholde sig i Hjemmet fra Midten af Februar til
Slutningen af Marts 1893.
—	Et Andragende fra Stud. jur. N. N., der havde erholdt Regens-
stipendiet i Marts 1893, om at maatte bo udenfor Regensen til Sommeren
s. A. for at kunne være sammen med en yngre Broder, blev afslaaet. Han
gav da Afkald paa Stipendiet.
—	Stipendiebestyrelsen meddelte Stud. jur. N. N. Tilladelse til paa
Grund af Nervøsitet at opholde sig paa Landet fra midt i April til 1ste
Juni 1893.
—	Stud. jur. N. N. erholdt af Stipendiebestyrelsen Tilladelse til at
opholde sig i sit Hjem paa Island fra Juni 1893 og studere dér, med Ud-
sigt til at faa Kommunitetsstipendiet og Regensstipendiet, naar han vendte
tilbage til September 1894.
En lignende Tilladelse blev meddelt Stud. mag. N. N., der saa sig
nødsaget til at foretage en Rekreationsrejse til Island fra Maj 1893 til
September 1894.
—	Tilladelse blev af Stipendiebestyrelsen meddelt 6 Studenter fra
Island til fra 3die Juni til 24de September 1893 at rejse til deres Hjem
paa Island. Stipendiebestyrelsen anmodede derhos Regensprovsten om ved
Opslag at bringe Bestemmelsen i Skrivelse af 31te December 1875 om, at
Rejsetilladelse kun bør gives Islændere i de 2 første Studieaar, til almin-
delig Kundskab.
—	Stipendiebestyrelsen meddelte Stud. med. N. N. Tilladelse til at
rejse til sit Hjem, for at ordne forskjellige Forhold ved Faderens Gaard,
efter Forelæsningernes Slutning i Maj til 1ste September 1893.
—	Tilladelse blev af Stipendiebestyrelsen meddelt 4 lægevidenskabelige
Studerende til at oppebære Kommunitetsstipendiet i Tiden fra den 19de
Juli til den 3die Oktober 1893, i hvilken Tid de aftjente deres Værnepligt
som Underlæger i Hæren.
En lignende Tilladelse blev meddelt 3 lægevidenskabelige Studerende,
medens de fra Marts til September s. A. aftjente deres Værnepligt som Un-
derlæger ved Søværnet.
—	Da Stud. theol. N. N., der oppebar Kommunitetsstipendiet og Re-
gensbeneficiet, i Juni Termin 1893 fik tildelt et ikke under Universitetet
hørende Stipendium, stort 160 Kr. halvaarlig, og et saa stort Stipendiums
Nydelse sammen med fornævnte Beneficier ikke tilstedes, opgav han disse
Beneficier fra 1ste December 1893.
—	Stud. jur. N. N. gav i Juli 1893 Afkald paa Kommunitetsstipendiet ,
Legat- og- Stipendievæsen.
79
og Regensbeneficiet, da han paa Grund af Helbredshensyn maatte opgive
sine Studeringer.
— Stud. jur. N. N. afbrød, paa Grund af at hans Helbred ikke tillod
ham anstrengt Examenslæsning, sine Studier for at aftjene sin Værnepligt.
Han opgav derfor Kommunitetsstipendiet fra 31te August 1893, i Haab om
senere at faa det for den resterende Tid, 1 Aar.
6. Regler med Hensyn til Antagelsen af og Tilsynet med
grønlandske Alumner.
Efterat Stipendiebestyrelsen under 3die Juni 1892 havde indsendt til
Kirke- og Undervisningsministeriet en Skrivelse fra Regensprovsten angaaende
Anvendelsen af større Forsigtighed ved Antagelsen af grønlandske Alumner
og Tilsyn med dem i deres Studietid, meddelte Ministeriet under 20de
Januar 1893 Stipendiebest}Trelsen, at det, forinden Modtagelsen af Komiteens
Skrivelse havde været betænkt paa at træffe Foranstaltninger i den angivne
Retning, og efter derom førte Forhandlinger med Lektor i det grønlandske
Sprog under s. D. havde tilkjendegivet ham, at Ministeriet fremtidig vilde
følge nedennævnte Regler med Hensyn til Antagelsen af og Tilsynet med
grønlandske Alumner:
»1. Der antages fremtidig kun grønlanske Alumner hvert tredie Aar,
3 å 4 Alumner ad Gangen. Kun theologiske Studenter, der have under-
kastet sig Examen i Hebraisk og i patristisk Latin, eller theologiske Kan-
didater (med eller uden Præstevielse) kunne antages som Alumner.
2.	Enhver theologisk Student, der antages som grønlandsk Alunmus,
er pligtig til som Vederlag for de ham som saadan tillagte Stipendier
flittig at fortsætte sine theologiske Studier, og skal han hvert Halvaar til
Ministeriet indsende en Attestation fra den af det theologiske Fakultets
Professorer, som maatte blive delegeret til at føre Tilsyn med de grøn-
landske Alumners Studier, om at han i det forløbne Halvaar har gjort
tilstrækkelig Fremgang i sine Studier, og vil han, saafremt denne Attesta-
tion ikke findes fyldestgjørende, blive frataget de ham tillagte Stipendier.
3.	Ligeledes skal enhver, der antages som grønlandsk Alumnus, være
pligtig til at deltage stadigt i den Undervisning i det grønlandske Sprog,
som meddeles af Lektor i bemeldte Sprog eller hvem der af Ministeriet
ellers dertil beskikkes^ Undervisningen i Grønlandsk vil ordentligvis blive
givet i et treaarigt Kursus, i hvilket der hvert Aar skal gjennemgaaes:
1ste Aar: Lydlæren, det vigtigste af Formlæren, Oplæsning, Tilegnelse
af en Del Gloser og Indøvelse i Ordbogens Brug og Oversættelse af nogle
faa Blade af en lettere grønlandsk Bog, f. Ex. J. Kives Lærebog I. Del
eller Bibelhistorien.
2det Aar: Videre Indøvelse i Formlæren, særlig Verbernes Bøjning
med Suflixer og Affixlæren, Læsning af Søndagsevangelier og Kollekter,
mundtlig Oversættelse af simple Sætninger fra Dansk til Grønlandsk.
3die Aar: Syntax, Ritualet, skriftlig Oversættelse af lettere sammen-
hængende Stykker fra Dansk til Grønlandsk.
80
Universitetet 1892 —1893.
Der vil derhos hvert Aar være at afholde en Prøve af Lektor i det
grønlandske Sprog eventuelt med Tilkaldelse af en eller to blandt forhen-
værende grønlandske Missionærer valgte Censorer, for at det kan afgjøres,
om de enkelte Alumner have tilegnet sig det dem foreskrevne Pensum i
Grønlandsk, saaledes at Lektors og Censorernes Vidnesbyrd herom er be-
stemmende for, om Vedkommende skal vedblive at oppebære Stipendierne.
I dette Vidnesbyrd bliver tillige af Lektor at indføre en Bemærkning om,
hvor mange Gange den Paagjældende maatte have forsømt at deltage i
Undervisningen i Grønlandsk.
4. Grønlandske Alumner, der indgaa Ægteskab, inden de have absol-
veret theologisk Embedsexamen, ophøre dermed at oppebære de dem til-
lagte Stipendier, hvilket ligeledes gjælder, naar de uden Ministeriets Tilla-
delse tage Ophold udenfor Kjøbenhavn eller Omegn«.
Ministeriet tilføjede derhos, at Mangel paa kvalificerede Ansøgere om
de vakante Missionariater let kunde tænkes, saaledes som dette havde været
Tilfældet i de sidste Aartier, at nøde til at fravige de ovenfor fastsatte
Regler og til at antage Enhver, der meldte sig som Ansøger, naar han
blot var i Besiddelse af de formelle Betingelser for at kunne beskikkes til
Missionær, samt at Ministeriet, saavidt vidstes, ikke nogensinde havde an-
taget en grønlandsk Alumnus — som det i Regensprovstens Skrivelse hed
— efter en simpel Anbefaling fra Lektor i det grønlandske Sprog, men
altid fordrede Erklæring fra Rektorer, Professorer og andre kompetente
Mænd, hvorhos Ministeriet stedse havde plejet at raadføre sig med et
Medlem af det theologiske Eakultet om Antagelsen af nye Alumner.
Ministeriet anmodede derhos under s. D. det theologiske Fakultet om
at ville delegere et af dets Medlemmer til at staa Ministeriet bi ved An-
tagelsen af nye grønlandske Alumner ved at afgive Erklæring over de ind-
komne Ansøgninger og til at føre det ovenomhandlede Tilsyn med de
grønlandske Alumners theologiske Studier.
Fakultetet valgte Professor Jacobsen til at overtage dette Hverv.
7. Rentefrie Laan af Kommunitetets Midler til Studerende.
I Finansaaret 1892—93 have Følgende erholdt Laan: Stud. theol.
N. N. 100 Kr., Stud. theol. N. N. 100 Kr., Stud. med. N. K 100 Kr.,
Stud. jur. N. N. 50 Kr., Stud. jur. N. N. 150 Kr., Stud. med. N. N. 100
Kr., Stud. jur. N. N. 200 Kr., Stud. mag. N. N". 150 Kr. og Cand. theol.
N. K 150 Kr. Udsættelse med Laans Tilbagebetaling har været tilstaaet:
Cand. jur. N. N, Stud. theol. N. N., Stud. med. N. K, Stud. jur. N. N.,
Stud. theol. N. N., Cand. polit. N. N., Stud. theol. N. N. og Stud. med.
N. N. 1/2 Aar med Laan, henholdsvis paa 150 Kr., 100 Kr., 150 Kr.,
125 Kr., 100 Kr., 200 Kr, 100 Kr. og 100 Kr., Stud. theol. N. N. mod
Afbetaling af Laan paa 200 Kr. med 100 Kr. i 2 Gange, Stud. mag.
N. N. med Restlaan 68 Kr. i rnaanedlige Afdrag å 24 Kr., 12 Kr. (3
Gange) og 8 Kr.
Legat- og- Stipendievæsen.
81
8- Extraordinært Brændetillæg til Regensalumnerne m. v.
Ved Skrivelse af 20de Marts 1893 bifaldt Ministeriet, efter Indstilling
fra Stipendiebestyrelsen og Konsistorium, at der, da Brændselsforraadet paa
Regensen paa Grund af den strenge Yinter næsten var opbrugt, for Finans-
aaret 1892—93 extraordinært maatte anskaffes under Kommunitetets Ud-
giftspost 1. k. 25 Favne Brænde til Regensalumnerne, saaledes at et pas-
sende Kvantum forlods tilbageholdtes til de nye indkommende Alumner, og
at Resten fordeltes efter Stipendiebestyrelsens Skjøn, samt under Udgifts-
post 4. d. 1 Favn Brænde til Regensprovsten, 1 Favn Brænde til Regensens
Viceinspektør og 1 Favn til dens Portner, saaledes at Savning og Hugning
af disse 3 Favne blev at udrede af de Paagjældende selv, alt mod at der
i Regnskabsoversigten optoges fornøden Forklaring om Grunden til de der-
ved bevirkede Overskridelser af de ved Budgettet normerede Kvantiteter.
B. Tilstand og Virksomhed.
I. Bestyrelse.
Til Rektor for Rektoratsaaret 1892—93 valgte den akademiske Lærer-
forsamling den 6te Oktober 1892 Professor, Dr. juris H. Matzen, der til-
traadte Rektoratet den Ilte November s. A.
Dekanerne i dette Rektoratsaar have været: Professor, Dr. theol. Fr.
Nielsen i det theologiske Fakultet, Professor, Dr. juris Jul. Lassen i det
rets- og statsvidenskabelige, Professor C. Lange i det lægevidenskabelige,
Professor, Dr. phil. H. Høffding i det filosofiske og Professor, Dr. phil.
E. Warming i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Som theologisk Medlem af Bestyr elseskomiteen for Kommunitetets
Stipendievæsen gj en valgte Konsistorium den 7 de September 1892 Professor,
Dr. theol. H. Scharling for et Tidsrum af 5 Aar fra 6te s. M. at regne.
li. Det akademiske Lærersamfund, de faste Censorer og (le viden-
skabelige Anstalters Personalforhold.
1. Afgang og nye Udnævnelser.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
Under 4de August 1893 beskikkede Kirke-og Undervisningsministeriet
efter Højesteretsassessor Withs Død Højesteretsassessor Foulsen til For-
mand for de faste Censorer ved de juridiske Examiner og Højesterets-
assessor Øllgaard til fast Censor ved samme Examiner for Resten af
Trienniet 1ste April 1892 til 31te Marts 1895.
Universitetets Aarbog.