176
Universitetet 1892—1893.
j. Tillægsexamen ifølge Bekj. 22. Maj 1874.
(Mathematisk-naturvidenskabelig Retning.)
Juni 1893.
1) Udarbejdelse i Modersmaalet, fri Opgave: Om Totalafholdsbevægelsens
Berettigelse og Betydning. 2) Oversættelse fra Dansk til Latin: At svare
træffende1) var ejendommeligt for Lacedæmonierne. Det lærte de og øvede
de flittigt fra Ungdommen af baade hjemme og i Mændenes Forsamlinger2).
Der er endnu mange Exempler for Haanden3) paa Svar af denne Art.
Følgende Fortælling kan tjene til Bevis4) for, hvor træffende Leonidas har
kunnet svare. Da han drog Perserkongen imøde, tiltalte En ham saaledes:
»Mon det ikke er et Tegn paa Ubesindighed5) at stille saa lille en Skare
mod en saa stor Mængde?« Derpaa sagde Leonidas: »Er det ikke et Tegn
paa Daarskab at sætte alt Haab til Troppernes Tal ? I Tal staa i Sandhed
Grækerne tilbage6) for Fjenderne; men da det efter min Mening ikke kom-
mer an paa1), hvor mange Tropperne ere, men hvor tapre og udholdende i
Anstrængelser de ere, saa er Hæren, hvis Anfører jeg er, stor nok; thi af
os frygter ingen for Farer, ingen tager i Betænkning at dø for Fædreland
og Frihed. Det giver os Haab om Sejr.« Ligeledes sagde han8), da det
var meldt, at Fjenderne nærmede sig til Thermopylæ: »Jo længere Fjenderne
drage frem mod os, desto kortere en Strækning ere vi borte fra dem.«
*) scite. 2) coetus. 3) være for Haanden = exstare. 4) documentum.
5) temeritas. c) staa tilbage-= cedere. 7) interesse. 8) »ligeledes han« =
»den samme«.
V. Priskonkurrencer.
Til Besvarelse af de for Aaret 1891—92 af Universitetet udsatte 13
Prisopgaver*) indkom i Aaret 1892- 93 ti Afhandlinger, nemlig to tlieo-
logiske, to rets- og statsvidenskabelige, en statsvidenskabelig, en lægeviden-
skabelig, en filosofisk, en historisk, en østerlandsk-filologisk og en germansk-
filologisk. Af disse Afhandlinger fandtes den ene af de theologiske, den ene
af de retsvidenskabelige, den historiske og den germansk-filologiske værdige
til Prisen. Akcessit tilkjendtes den østerlandsk-filologiske Afhandling**).
Forfatterne fandtes at være:
Af de Prismedaille tilkjendte Afhandlinger:
Første ordineret Kateket ved Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn Just Carl Oluf
Christensen, af den theologiske***),
Cand. juris H. Munch-Petersen, af den retsvidenskabelige,
Stud. mag. Mouritz Mackeprang, af den historiske og
Cand. mag. Carl S. Christiansen, af den germansk-filologiske.
Af den Accessit tilkjendte Afhandling:
Stud. mag. Johannes G. C. M. Neuhaus.
*) Jfr. Univ. Aarb. f. 1891-92 S. 1082—83.
**) Bedømmelsen af denne Afhandling blev med Kirke- og Undervisningsministeriets
Tilladelse paa Grund af Professor, Dr. Fausbølls Sygdom udsat og først givet i
Maj 1893, jfr. foran S. 35.
***) Da Forfatteren før Afhandlingens Indsendelse havde modtaget kongelig Udnævnelse,
kunde Prismedaillen ikke tildeles ham.
Priskonkurrencer.
177
Vedkommende Censorers Bedømmelser af de indkomne Afhandlinger
lyde saaledes:
I.	De theologiske Afhandlinger. Til Besvarelse af Universitetets theo-
logiske Prisspørgsmaal for 1891—92: »At undersøge, hvorvidt Christendom-
men lærer evige Straffe, med særligt Hensyn til de Theorier, som i ældre
og nyere Tid ere fremsatte om dette Spørgsmaal«, er der indkommet to
Afhandlinger.
Den første med Motto af Joh. 16, 13, er udarbejdet med Omhu og
vidner om flittigt og omfattende Studium. Forfatteren viser en sund Dømme-
kraft; hans Udtryksmaade er klar og bestemt. Han giver en udførlig Frem-
stilling af Skriftens og Kirkens Lære om evige Straffe; han fremdrager
talrige Repræsentanter baade for Apokatastasis-Theorien og for Læren om
den betingede Udødelighed og imødegaaer dem med en ofte ret skarpsindig
Kritik. Paa den anden Side lider Afhandlingen af meget følelige Mangler.
Spørgsmaalet behandles altfor isoleret fra sine aandelige Omgivelser; der
savnes en indtrængende og omfattende Belysning af dets Sammenhæng med
de bagved liggende Principer. Den dogmatiske og filosofiske Del af Ar-
bejdet har et temmelig spredt og aforistisk Præg. Den historisk-kritiske
Del er meget ulige gjennemført, Forfatteren opholder sig i ufornødent vidt-
løftige Referater ved flere Mænd af mindre videnskabelig Betydning, medens
han kun løselig behandler langt betydeligere Tænkeres Forhold til det
stillede Problem. Hans Kritik skæmmes ofte af en flot overlegen Tone, der
jævnlig har sin Grund i, at han ikke tilstrækkelig føler Problemets Vanske-
ligheder og derfor bliver altfor let færdig med sine Modstandere. Alligevel
er der i Afhandlingen givet saa meget og vist saa gode Anlæg, at vi ikke
tage i Betænkning at tilkjende den Prisen.
Den anden Afhandling, med Motto: /.irj Jtgivexs, er saavel i exegetisk
som i historisk og dogmatisk Henseende et ganske ufyldestgjørende Arbejde.
Forfatteren mangler baade Kundskab og Modenhed til en egentlig Behand-
ling af Spørgsmaalet, hvorfor der ikke kan være Tale om at tilkjende ham
nogen Belønning.
Kjøbenhavn den Ilte Marts 1893.
C. Henrik Scharling. P. Madsen. Fredrik Nielsen.
L. W. Schat Petersen. J. C. Jacobsen.
II.	De retsvidenskabelige Afhandlinger. Til Besvarelse af den i Aaret
1891 udsatte Prisopgave i Retsvidenskaben: »Der ønskes en Undersøgelse
af, hvorvidt efter nordisk Ret den. der er bemyndiget til at indgaa Retshandeler
paa en anden Persons Vegne, kan afslutte disse med sig selv, og navnlig
af, hvad der i bekræftende Fald samt naar to Personers fælles Repræsentant
afslutter Retshandel imellem dem, kræves til Retshandelens Afslutning«
er der til Fakultetet indkommet tvende Afhandlinger.
Den ene bar til Motto følgende Citat af Rumelin: »Die Bedeutung
und Tragweite dieser Argumentationen festzustellen, diirfte einen iiber die
Speeialuntersuchung hinausreichenden metbodischen Werth haben«.
Ganske vist har Forfatteren noget uforholdsmæssigt dvælet ved visse
Punkter af Ærnnet, der allerede tilstrækkeligt have været undersøgte i den
danske Litteratur, og skjønt han har Øje for den rette Ordning af Stoffet,
er det ikke lykkedes ham at gjennemføre den. Endvidere har han overset
yisse Synspunkter, der dels kunde have lettet ham den Henførelse af de
torskjellige Problemer under traditionelle Begreber, som er faldet ham saa
vanskelig, dels kunde have udvidet hans Blik til Omraader af Litteraturen,
som han ikke har tænkt paa. I Forbindelse hermed staaer vistnok en for
skarp Fremhævelse af en formentlig Modsætning mellem Generalfuldmagt
og Specialfuldmagt i Henseende til Indtrædelsesliandlingens Væsen. Men
paa den anden Side har Forfatteren med Flid og Skjønsomhed benyttet
ikke blot den nordiske men ogsaa den romersk-tydske og den engelske Rets
og Retslitteraturs Bidrag til Æmnets Belysning og forstaaet at gjøre fremmed
Retsvidenskabs Resultater frugtbringende for Erkjendelsen af dansk Ret.
Universitetets Aarbog.	23
178
Universitetet 1892—1893.
Og staa end ikke alle Afhandlingens Afsnit lige højt, har Forfatteren dog
i flere af disse lagt en saadan Skarpsindighed, sund kritisk Sans og over-
hovedet videnskabelig Evne for Dagen, at vi maa erklære den værdig til
Prisen.
Den anden Afhandling har til Motto: »Ut desint vires, tamen est
laudanda voluntas«. Forfatteren har vel i nogle Hovedpunkter gjort ret
friske og træffende Bemærkninger, men nogen videnskabelig Undersøgelse
af Problemerne har han ikke anstillet, og hvad Spørgsmaalets Litteratur
angaaer, synes han kun at kjende den danske og denne endda ret overfladisk.
Muligvis har Forfatteren Evner, men han har ikke havt nogen Forestilling-
om, hvad der kræves af en akademisk Prisafhandling. Yi kunne derfor ikke
kjende Afhandlingen værdig til nogen Pris.
Den Ilte Marts 1893.
H. Matzen. Deuntzer. Tul. Lassen. C. Torp. Bentzon.
III.	Den statsvidensJmkelige Afhandling. Som Besvarelse af den
statsvidenskabelige Prisopgave: »Der ønskes en statistisk Bearbejdelse af
Ansættelserne til Indkomstskat i Kjøbenhavn samt en derpaa bygget Under-
søgelse om Udviklingen af Velstan cisforholdene i Kjøbenhavn efter 1861« —
er indkommet en Afhandling med Motto: »Le mouvement économique actuel
conduit« etc.
Forfatteren af denne ikke ret store Afhandling har taget sig Opgaven
noget for let ved aldeles ikke at foretage nogen selvstændig Bearbejdelse af
Ansættelserne til Indkomstskat og derpaa bygge sin Undersøgelse, men
indskrænke sig til at benytte de summariske Sammendrag, som findes i de
Kommunens Regnskaber ledsagende Aarsberetninger. Selv af dette temmelig
begrænsede Materiale maatte der — saaledes blandt Andet ved en Jævn-
førelse med Beboelsesstatistiken — dog kunne udvindes noget fyldigere og
mere oplysende Resultater, end Forfatteren er naaet til. Dertil kommer, at
disse Resultater ikke ere tilstrækkelig klart og overskueligt fremstillede og
at de næppe heller helt igjennem kunne anses for rigtige. Yi kunne derfor
ikke kjende Afhandlingen værdig til nogen Pris.
Kjøbenhavn den 2den Marts 1893.
Will. Scharling. Harald Westergaard. Y. Falbe Hansen.
IV.	Den lægevidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af Universi-
tetets for Aaret 1891—92 stillede Prisopgave i Lægevidenskab: »En kritisk
Fremstilling af den Indflydelse, som den nyere Tids Undersøgelser have
havt paa Behandlingen af Infektionssygdomme hos Mennesket«, er der ind-
kommet en Afhandling med Motto: »les maladies épidémiques sont la con-
séquence de Tignorance et la punition de l'incurie des peuples et des indi-
vidus« (Duclaux).
Afhandlingen indledes med en yderst kortfattet, men ingenlunde fejlfri
Fremstilling af Infektionslærens historiske Udvikling, hvis Hovedfaser det
end ikke er lykkedes Forfatteren at fremhæve og skildre i deres Sammen-
hæng. Han har imod Sædvane under Behandlingen medoptaget Fore-
byggelsen, og det første Afsnit af hans Arbejde omhandler »Prophylaxen«,
men han indskrænker sig her til simpelthen at opregne de almindelige
hygiejniske Foranstaltninger, der alle have været iværksatte og delvis for-
staaede, længe førend de nyere Undersøgelser over Infektionssygdommene
paabegyndtes, og det samme gjælder om Kapitlet »indirekte Tlierapi«, i
hvilket han ogsaa indskrænker sig til at nævne en Række Behandlings-
metoder, som vi vel i de senere Aar have lært at se i et nyt Lys, men
som ere af høj Ælde. I Afsnittet »direkte Therapi« gjennemgaaer Forfat-
teren kortelig de therapeutiske Forsøg, som i de senere Aar ere udførte med
parasiticide Midler; men han behandler Æmnet hverken kritisk eller ud-
tømmende. For Tuberkulosens Vedkommende giver han saaledes paa Basis
af Weseners Oversigtsartikler en Fremstilling af de mere eller mindre
resultatløse Forsøg paa Ftisis-TherapiensOmraade; men det langt betydnings-
fuldere Arbejde paa de »kirurgiske« Tuberkulosers Gebet lader han uænset.
Priskonkurrencer.
179
Undertiden nævnes end ikke de bakteriologiske Arbejder, der have havt
allerstørst Betydning for de therapeutiske Forsøg, f. Ex. Løfflers Under-
søgelser over Difteribacillens Modstandskraft mod talrige antiseptiske Stoffer,
og Arbejderne over Tarmdesinfektion berøres næppe. I Afhandlingens to
sidste Kapitler »Bakteriotherapi« og »Immunitet« træder den gjennemgaaende
uheldige Ordning og Begrænsning af Stoffet frem i et grelt Lys: Frem-
stillingen af Vaccinationerne hører naturligt hen under Kapitlet om Pro-
phylaxe; og hvis Forfatteren havde holdt sig indenfor de ved Opgavens
Ordlyd afstukne Grænser, vilde han kun have havt Anledning til at behandle
Yaccinationslæren i saa stort et Omfang, som nødvendigt for at forklare
Opfindelsen af Tuberkulinbehandlingen og Serumtherapien Disse burde i
Tilslutning til Bakteriotherapien være gjorte til Gjenstand for en udførlig
Fremstilling og Kritik, medens nu de herhenhørende Arbejder ere behand-
lede ganske uden Orden og Sammenhæng paa en utilstrækkelig og over-
fladisk Maade. Forfatteren har tydeligt nok aldeles ikke forstaaet, at Paa-
visningen af de antitoxiske Serum-Arter er den af alle de paa bakteriologisk
Omraade gjorte Opdagelser, som snarest synes at love betydningsfulde Re-
sultater for Infektionssygdommenes Behandling, selv om den endnu ikke har
givet nævneværdigt Udbytte for Therapien.
Vi kunne under disse Forhold ikke tilkjende Forfatteren nogen Belønning.
Kjøbenhavn, i Marts 1893.
C. Reisz.	Carl Jul. Salomonsen.
Y. Den filosofiske »Afhandling. Som Besvarelse af den filosofiske
Prisopgave for 1891—92: »Fremstilling og Vurdering af Stuart Mill's Er-
kjendelsestheori« er der indkommen en Afhandling med Motto: »En Filosof
maa blot sigte paa Sandheden og ikke nedlade sig til at tænke paa de
praktiske Resultater af sine Spekulationer« (Buckle).
Den temmelig kortfattede Afhandling giver i korte og klare Træk en
Fremstilling og Kritik af Mill's Erkjendelsestheori, der røbe ivrigt Studium
og Evne til Selvtænkning hos Forfatteren. Men den lider af den Hoved-
mangel, at de enkelte Træk, baade i Fremstillingen og i Kritiken, stilles
Side om Side, uden at der gjøres noget Forsøg paa at stille dem i et ind-
byrdes Forhold til hverandre for derigjennem at give en virkelig Karakteri-
stik af den omhandlede Theori og paavise dens Ejendommelighed i Forhold
til andre Synsmaader. Forfatteren kommer derfor, trods det Arbejde, han
utvivlsomt har anvendt, ikke tilstrækkeligt til Bunds i Æmnet, og hvad
særligt det kritiske Parti angaaer, berøres de afgjørende Synspunkter kun
ganske kort, uden at gjennemføres. Enkelte Steder overser Forfatteren
endog ganske det egentlige Problem; og andre Steder slaaer han sig til Ro
med en Løsning, hvis Selvmodsigelse ved nærmere Overvejelse utvivlsomt
vilde være gaaet op for ham.
Skjønt Afhandlingen vidner om Interesse og gode Evner, se vi os
derfor ikke istand til at indstille den til nogen Belønning.
Den 8de Marts 1893.
H. Høffding.	K. Kroman.
VI. Den historiske Afhandling. Som Besvarelse af Universitetets
historiske Prisspørgsmaal for 1891 — 92: »Sønderjyllands statsretlige Stilling
under Hertugerne af den Abelske Linie«, er indkommet en Afhandling med
Motto: »Paa Kildekritiken hviler alt Haab om engang at naae frem igjen-
nem Traditionen til en respektabel Historie« (Paludan-Muller). Forfatteren
har med stor Flid sat sig ind i det Kildestof, der kan tjene til at oplyse
Spørgsmaalet, og han har ikke indskrænket sig til de trykte Kilder, men
ogsaa benyttet Svanings haandskrevne Arbejder og Akterne fra Lensproces-
serne i det 16de Aarhundrede. Hvad der skyldes de oprindelige Efterret-
ninger og Aktstykker fra Samtiden har han med skarp Kritik søgt at holde
ude fra, hvad de senere Kilder paa Grund af Misforstaaelse eller ved For-
tolkning have indlagt i de ældre, og Forfatteren er paa adskillige Punkter
naaet til nye og sikkert rigtige Resultater. Det maa ligeledes erkjendes.
23*
180	Universitetet 1892—1893.
at han har stræbt efter at give en fyldig og mangesidig Belysning af Spørgts-
maalet; dog indeholder Afhandlingen med Hensyn til flere Forhold kun en
ren skematisk Sammenstilling, og de medtagne parallele Institutioner fra
Udlandet ere ikke gjorte til Gjenstand for en mere indtrængende Under-
søgelse. I formel Henseende lader Afhandlingen meget tilbage at ønske,
Fremstillingen er ubehjælpsom, Sproget uskjønt og skjødesløst. Da Arbejdet
imidlertid afgjort vidner om et omhyggeligt Studium, Skarphed i Tænkning
og kritisk Evne, nære vi ikke Tvivl om, at det fortjener at belønnes med
Guldmedaillen.
Kjøbenhavn, i Marts 1893.
E. Holm. Johannes Steenstrup. Ivr. Erslev.
YH. Den østerlandsk-flologiské Afhandling. Som Besvarelse af
Prisopgaven i østerlandsk Filologi for 1891—92, der lød: »Dannelsen og
Brugen af Præpositionerne i klassisk Sanskrit udenfor Sammensætning med
Verber«, er indkommet en Afhandling med Motto: »Visked apy amrtaih
grahyam, balad api subhashitam, Manu 2, 239«.
Denne Afhandling er anlagt saaledes, at Forfatteren væsentlig be-
handler Præpositionerne historisk gjennem alle Perioder. Han giver først
en udførlig Indledning om forskjellige Punkter vedrørende Præpositionernes
almindelige Udvikling; det kan ikke nægtes, at denne Indledning, der
optager omtrent Halvdelen af hele Arbejdet, ved Siden af at indeholde en
Del godt, ofte er bleven noget vidtsvævende, og at dens Ræsonnementer ej
heller altid ere ganske klare. Derefter gaaer Forfatteren over til at be-
handle Præpositionerne i det Enkelte. Mindre heldig er den Maade, livor-
paa han ogsaa her har forsøgt at gjennemføre en bredere historisk Betragt-
ning istedetfor at holde sig nærmere til det, der skulde være den egentlige
Gjenstand for Besvarelsen, nemlig Præpositionerne i den »klassiske« Tid.
Følgen deraf er bleven, at hverken den ældre eller den klassiske Tids
Brug paa alle Punkter er kommen til at træde klart frem hver for sig, og
selve Afsnittet »Præpositionerne i klassisk Sanskrit«, der nu kun udgjør en
Trediedel af det Hele, er derved ogsaa blevet betydeligt mindre fyldigt, end
det sikkert vilde være blevet, dersom Forfatteren under hele Udarbejdelsen
havde holdt sig Opgaven klart for Øje. Af Enkeltheder maa fremhæves, at
Forfatterens Oversættelser ikke altid ere nøjagtige, og nogle af dem tyde
paa, at han ikke har fuldstændig sikkert Herredømme over Grammatiken.
Skjønt Forfatteren fornuftigvis har brugt latinsk Translitteration, har han
i Sanskritcitaterne dog kun delvis adskilt Ordene. En fuldstændig Adskil-
lelse af dem vilde have lettet Læsningen og gjort det tydeligt, om For-
fatteren havde forstaaet Texten nøjagtigt; om det Sidste kan man nu paa
forskjellige Steder faa Tvivl. Dertil kommer, at der lindes adskillige Skrive-
fejl, af hvilke enkelte kunde se ud som Sprogfejl, og at Forfatterens eget
Sprog heller ikke altid er ganske korrekt. Endelig kunne vi ikke undlade
her at berøre den indsendte Afhandlings bizarre Ydre, idet hele Texten
er skreven med rødt Blæk, Sanskritexeniplerne med Guldblæk, hvad der
paa den ene Side tyder paa en temmelig ungdommelig Forfatter, og paa
den anden Side i ikke ringe Grad har besværliggjort Gjennemlæsningen.
I Betragtning af de ovenfor paapegede Mangler kunne vi ikke anse Af-
handlingen for værdig til at belønnes med den udsatte Pris. Men da den
paa den anden Side vidner om ikke liden Belæsthed i Sanskrit, om stor
Kjærlighed til og Interesse for Studiet og om godt Kjendskab til den nyere
Litteratur, der angaaer Spørgsmaalet, tro vi at kunne tilkjende Forfatteren
et Accessit.
Kjøbenhavn, i Maj 1893.
V. Fausbøll.	Vilh. Thomsen.
VIII. Den germansk-filologiske Afhandling. Som Besvarelse af
Universitetets Prisspørgsmaal i germansk Filologi for 1891—92: »Der ønskes
en udførlig kulturhistorisk Kommentar til Meier Helmbrecht af Wernher
Priskonkurrencer.
18J
der Gartenaere«, er indkommet en Afhandling med Motto: Vexrps nu)
fif/iirao aniazsiv (Epikharmos). Forfatteren, der med megen Grundighed
har taget fat paa Opgaven, har givet en udførlig Fortolkning af alle de
Enkeltheder til Oplysning om Bondestandens og Riddernes Levevis og An-
skuelser, som Digtet indeholder. Han har i det Hele sat sig godt ind i
Litteraturen, baade de ældre Kilder og de vidt spredte Undersøgelser, som
Digtet i nyeste Tid har fremkaldt, ligesom mange Arbejder af rets- og
kulturhistorisk Indhold ere blevne benyttede. Til nye Resultater er For-
fatteren ikke naaet, der savnes stundom en bestemtere kritisk Dom, og
enkelte mindre Fejl i filologisk Henseende ere indløbne. Da hans Arbejde
imidlertid vidner om et flittigt og omhyggeligt Studium, der har søgt at
belyse Digtets Skildringer fra saa mange Sider som muligt, da Stoffet er
vel"ordnet og Fremstillingen tiltalende, formene vi, at Afhandlingen vil
kunne fortjene at belønnes med Guldmedaillen.
Kjøbenhavn, den 3die Marts 1893.
Herman Møller.	Johannes Steenstrup.
De for Aaret 1892—93 udsatte Prisopgaver vare:
I. Theologi. En Undersøgelse af Samvittighedens Væsen og Virk-
somhed, med særligt Hensyn til nyere Theologers og Filosofers Opfattelse
af samme. 2. Lovkyndighed. At udvikle, hvorvidt den i en Sag sted-
fundne Procedure er forbindende for de samme Parter i en anden Sag om
samme Gjenstand. 3. Statsvidenskab. Der ønskes en Fremstilling og
Vurdering af den engelske Nationaløkonomi i det 18de Aarhundrede før
Adam Smith, med særligt Henblik paa Steuart. 4. Lægevidenskab. Der
ønskes en Undersøgelse af de i Blodet indeholdte reducerende Substantsers
Natur og Mængdeforhold. 5. Filosofi. Autoritetsforholdets Væsen og
ethiske Betydning. 6. Historie. En Karakteristik af Edmund Burke som
Statsmand og Taler. 7. Klassisk Filologi. Exponatur de sermone M.
Terentii Varronis. Der ønskes en Fremstilling af M. Terentius Varros
Sprogbrug i dens Overensstemmelse med og Afvigelse fra de samtidige For-
fatteres. 8. Østerlandsk Filologi. At fremstille de forskjellige Maader,
der anvendes for at udtrykke relative Sætninger i det Arabiske og He-
braiske. 9. Nordisk Filologi. Dansk Sprogstudium til og med Høys-
gaard. 10. Romansk Filologi. Hvilke Forfattere, ældre og nyere, have
havt en væsentlig Indflydelse paa Jean-Jacques Rousseaus Udvikling og
paa hans Virksomhed som Forfatter? 11. Mathematik og Astronomi.
Taltheoriens Udvikling i det 19de Aarhundredes første Halvdel. 12. Fg-
sik og Kemi. At undersøge de fysiske Forhold ved Frysning af Blandingen
af Glycerin og Vand. 13. Naturhistorie. Da Muldstofferne synes at have
en væsentlig Andel i de Forandringer, som nogle Mineralter Jiave under-
gaaet og endnu undergaa i Jordskorpen, ønskes der foretaget en paa For-
søg grundet Undersøgelse af de nævnte organiske Stoffers Indvirkning paa
nogle af de her i Norden almindeligt forekommende Mineralier og Jordarter.
Afhandlingen maa være ledsaget af Prøver af det undersøgte Materiale.
Vi. Akademiske Promotioner.
I Aaret 1892—93 have 9 Promotioner fundet Sted, idet der er tildelt
lire den medicinske og fem den filosofiske Doktorgrad. Desuden tildeltes
der ved Doktorpromotionen ved Lunds Universitet d 27de Maj 1893 tre
Professorer ved Kjøbenhavns Universitets lægevidenskabelige Fakultet den
medicinske Doktorgrad honoris causa.
Praktiserende Læge i Nysted, Carl Adam Vilhelm Sigismund Hansen
(Lægeexamen i Februar 1875, se Univ. Aarb. f. 1891—92 S. 891) forsvarede